Side 1 af 18

PASNINGSVEJLEDNING TIL POGONA VITTICEPS SKGAGAMER:Udarbejdet af Kristina Aske Andersen aka DuraZell p nhf.dk & agamforum.dkOpdateret d.1. december 2010

Her ses min strste hun, som mler godt 50 cm.

Side 1 af 18

Side 2 af 18 Generelt om skgagamer: Skgagamer kan blive op omkring de 55 cm - ofte dog lidt mindre. De er kendetegnet ved deres skg, som ogs har givet anledning til deres populrnvn. De kan puste skgget op og gre det helt mrk/sort. Hanner bruger isr dette til dominans, men hunner benytter sig ogs af denne adfrd. Skgagamer fs i mange farvevariationer ogs kaldet morfer men den naturlige farve kaldet ordinary er gullig/brunlig/grlig. Skgagamer har et forholdsvis roligt temperament, er rimelig hndterbare, kan blive tillidsfulde og bider derfor meget sjldent. De bliver ofte betegnet som en god begynder-gle ogs til brn. Dette m vre en sandhed med modifikationer. Det anbefales, at man stter sig grundigt ind i agamernes behov, fr de anskaffes, og at man gr sig klart, at der er tale om et hobbydyr ikke et kledyr. Skgagamer har det bedst i terrariet og er som alle andre krybdyr ikke egnet som klappe-kle-nusse-dyr. Naturlige biotop/geografi: Skgagamer stammer fra den centrale del af Australien, og deres naturlige biotop er derfor rken/sletteomrder, hvor der er varmt, trt og mere eller mindre begrnset bevoksning i landskabet. Der er trer, buske o.lign., men det er ikke store frodige og grnne omrder, de lever i. Der skal tages hensyn til dette naturlige biotop, nr vi holder skgagamer som hobbydyr i terrarier, idet dette betyder, at der skal tnkes p bde korrekte temperaturer, den korrekte mngde lys (isr UV-lys) og den korrekte fugtighed i terrariet. Fugtighed i terrariet: Siden skgagamer stammer fra forholdsvis trre omrder, er det vigtigt, at der ikke er en hj fugtighed i terrariet, siden dette kan forrsage sygdom hos agamerne. Det foresles mange steder, at man dusher sine skgagamer dagligt. Jeg vil frarde dette, da det vil f fugtigheden i terrariet til at stige til kritisabelt niveau. For hj luftfugtighed kan fx forrsage luftvejsinfektioner og svampeangreb. Der kan dushes et par gange om ugen, hvis skgagamen er i hamskifte men ikke i hele terrariet kun p agamen. Mange agamer bryder sig dog p ingen mde om at blive dushet, og det kan derfor vre en enorm stressfaktor for dem at blive udsat for det. Derfor er det vigtigt, at man ikke dusher agamer, der ikke bryder sig om det. Jeg bruger ikke selv det med at dushe. Jeg tager i stedet mine skgagamer ud af terrariet og ud i hndvasken eller en balje, hvor jeg har gjort 1-2 cm lunkent vand klar. Her fr de lidt vand hldt ud over sig p selve det omrde, hvor hamskifte-problemet er, hvorefter jeg trrer dem let i et hndklde og stter dem tilbage i terrariet, s de kan varme sig under varmespotten. Mine skgagamer har meget sjldent problemer med hamskiftet, og derfor er det et ftal af gange, jeg har vret ndsaget til at fugte dem p denne mde i hndvasken for at hjlpe hamskiftet p vej. Benyt derfor kun denne mulighed, hvis din skgagame har problemer med hamskiftet. Mine dyr er vant til at blive hndteret, og de bliver derfor ikke stresset af denne tur til hndvasken i ny og n. Det er vrd at huske, at skgagamer kommer fra trre omrder, og at de derfor ikke har brug for at f et bad, selvom mange oplyser, at de bader deres skgagamer endda p ugentlig basis. En skgagame skal ikke sttes ned i vandet, medmindre den selv vlger det. Jeg lader fx altid mine dyr hvile med maven p min hnd ude ved vasken uden at stte dem ned i vandet. Det er derfor altid deres eget valg, hvorvidt de Side 2 af 18

Side 3 af 18 vil ned i vandet eller ej, og jeg njes derfor ogs kun med at fugte selve det omrde, hvor det eventuelle problem med hamskiftet er. Temperatur i terrariet: Temperaturen i terrariet skal spnde mellem omkring 26-27 grader i den klige ende til op omkring de 35-36 grader i den varme ende med en temperatur omkring de 40-43 grader under varmespotten. Om natten slukkes der for lys og varme, s temperaturen falder til omkring de 20 grader dvs til normal stuetemperatur. Vr opmrksom p, at temperaturen i terrariet bliver pvirket af sommerhede og vinterkulde, hvormed det er ndvendigt at kontrollere temperaturen i terrariet lbende, s du kan justere varmen i forhold til rstidernes skiften. Jeg giver mine skgagamer omkring 12-13 timer lys/varme i dgnet. Om vinteren kan denne periode godt sttes nogle timer ned for subadulte/voksne dyr, s dagslngden ligger p 8-10 timer, siden dette ogs forekommer i naturen. Ligesom dagslngden kan sttes til omkring 14 timer om sommeren. Skgagamerne viser ofte selv, hvornr de mener, det er sengetid, siden de s begynder at lgge sig til rette i terrariet og gre klar til natten. Det kan vre en god pejler for, hvor mange timer lyset/varmen skal vre tndt. Jeg bruger timer til lys/varme, s jeg er sikker p at holde en ret fast dgnrytme for skgagamerne, siden de er lidt vane-dyr og derfor trives jo frre ndringer, der sker omkring dem. Iflge mine erfaringer Vinterdvale: Man kan ogs godt vinter-dvale sine skgagamer. Jeg har ikke selv prvet dette endnu, siden jeg indtil videre har njedes med at stte dagslngden ned om vinteren, og derfor kan jeg ikke se ud af personlig erfaring. Dog ligger der info om dvale inde p agamforum.dk under Artikler, og jeg vil derfor blot henvise til, at man prver at kigge p emnet derinde P dette forum sidder der ogs folk, der har erfaring med vinterdvale, og de kan svare p de sprgsml, der mtte vre om emnet. Siden skgagamer fra naturens side er kodet til at g i vinterdvale, vil mange opleve, at deres agamer bliver mere slve, markant mindre aktive, spiser meget mindre (halvvejs gr i spisestop), gemmer sig meget mv. s snart, vi rammer den mrke tid p ret. Det har givet anledning til rigtig mange bekymringer hos en stor del agameejere gennem tiden. Der er dog helt naturligt, at agamerne gr dette, og der er ikke ret meget, der kan forhindre det. S lnge agamerne ikke taber sig eller p anden vis ser afkrftede ud, er der ikke grund til bekymring. Jeg vil dog anbefale at give agamerne mere ro og mere vinterlige forhold, hvis de selv gr i dvale snk temperaturen i terrariet og forkort dagslngden. Igen se gerne artiklen om vinterdvale p Agamforum.dk UV-lys + varmespots i terrariet: Det er vigtigt med UV-lys meget vigtigt, idet skgagamerne har brug for dette for at kunne danne D3-vitamin, som bruges til optagelse af kalk i kroppen. Uden UV-lys vil agamerne ende med at lide af MBD (svarer ca til det vi mennesker kalder knogleskrhed). Det kan i sidste ende have en ddelig konsekvens for skgagamerne. Siden skgagamer stammer fra omrder med hj koncentration af naturligt sollys, har de ogs brug for hj UV-koncentration. Der br derfor bruges 8.0 eller 10.0 UVB-lys i terrariet. UV-lyset skal skiftes mindst n gang hvert halve r, da rr/prer mister deres afgivelse af UV med tiden. Side 3 af 18

Side 4 af 18 Skgagmer har ogs behov for UVA-lys. Der er ikke mange, der fortller om dette, og det er derfor en overset faktor i agamernes trivsel. UVA-lyset fremmer nemlig lige prcis trivsel, humr, appetit mv. Ofte er der UVA-lys i de rr/prer, man kber med UVB. I et Repti Glo UV-rr med 10.0 UVB er der fx 10% UVB og 33% UVA, mens der i et tilsvarende 8.0 UV-rr er 8% UVB og 33% UVA. Der kan fx ogs kbes seperate varmeprer, der afgiver UVA. Det betyder, at skgagamen fr dette lys, nr de sidder under varmespotten. Det kan vre en fordel nogle gange isr hvis man har en skgagame, der i en lngere periode har virket mere slv end normalt. Undersgelser har vist, at de mngder af UV, der er i de almindelige UV-rr, vi ofte benytter her i Danmark, reelt er meget lave. Flere og flere steder anbefales det derfor, at man i stedet kber prer i stil med Exo Terra Solar Glo 125 watt til sine terrarier for blot at nvne t af de mrker, der findes. Denne type prer er en skaldt selfballasted mercury vapour pre, og disse skulle iflge alle undersgelser vre den bedste lsning p markedet. Prerne fungerer bde som UV-lys og varmeprer, hvormed agamerne fr alt det, de har behov for i n og samme pre. Der findes ogs prer p markedet, der krver en ballast for at fungere, og de er lige et hak bedre end de self-ballasted prer, der kan fs. Begge disse pretyper er dog markant bedre end de gngse UV-rr. Solar Rapter med ballast kan helt klart anbefales, siden det pt er den bedste UV-pre p markedet. Solar Raptor fs dog ikke i de almindelige butikker med reptiludstyr fang evt. Simon Bombolt eller Sren Werther p NHF, siden de forhandler dette mrke. Denne nye type UV-kilde afgiver UV i meget lngere tid end de traditionelle UV-rr, og derfor skal de ikke skiftes lige s ofte, som rrene skal. Afhngig af mrket holder UVen i 12-24 mneder p denne type prer. Man skal dog vre opmrksom p, at mngden af lys generelt (dvs lumen) ogs pvirker agamerne, og derfor skal terrariet vre godt oplyst. Det er alts ikke nok blot at stte en enkelt Solar Glo i et stort terrarie, siden sdan en pre ikke vil oplyse terrariet fuldt ud, og agamerne har behov for en hj lysintensitet for at trives. Det kan lidt sammenlignes med menneskers lavere aktivitetsniveau i mrke tider uden ret meget lys bliver vi ogs mere inaktive og pvirkes humrmssigt. Det er normalt ikke ndvendigt at kbe specielle prer til varmespotten. Ganske almindelige reflektorspotprer, der kan kbes i nrmest ethvert supermarked, kan ogs bruges. De afgiver nemlig varme, og det er denne varme, der er brug for. Varmen er ndvendig for, at skgagamers kropsfunktioner rent faktisk ogs virker, siden de fx end ikke kan fordje maden uden den rette varme. Jeg bruger selv 28, 42 eller 60 watts reflektorprer afhngig af temperaturen i det rum, terrariet str i og afstanden til varmepladsen fra selve pren. Kb prer, der er optimeret til 240V, siden det danske strmnet reelt ikke duer til prer, der kun er optimeret til 220-230V. Prerne springer konstant, od det vil i lngden blive en srdeles dyr omgang konstant at skifte prerne. Personligt kber jeg mine prer i Harald Nyborg, hvor de har halogen reflektor spotprer optimeret til 240V til den slles pris af 9,95 DKK. Billiger og bedre bliver det vist ikke De varmespots, der slges ved dyrehandlere, er ofte meget dyre men i realiteten er de magen til dem, du kber i supermarkedet, hvis der vel at mrke er tale om dem, der ikke ogs afgiver UVA. Det er blot emballagen, der er blevet ndret, s der nu er et billede af et krybdyr af en slags udenp. Siden emballagen alligevel ender i skraldespanden, synes jeg, at det er spild af penge at betale langt over det dobbelte for et produkt pga disse billeder ;-)

Side 4 af 18

Side 5 af 18 Vr opmrksom p, at skgagamer gr efter lyset for at f den varme, de skal bruge, da de fra naturen er kodet til, at de fr varme fra solen. De vil derfor sge hen mod lyset for at varme sig. Af den grund anbefaler jeg heller ikke brug af keramisk eller infrard varmepre, siden disse ikke afgiver det lys, agamerne gr efter for at f varmen. Jeg anbefaler heller ikke brug af varmemtte (heller ikke varmekabel), medmindre terrariet str i et meget koldt rum, hvor det er umuligt at f temperaturen i den varme ende hjt nok op. I naturen graver skgagamer sig ned for at kle af, da jorden bliver kligere jo lngere ned, de graver. Ved brug af varmemtte vil dette selvsagt vre omvendt, og det strider mod deres naturlige instinkt og kan forrsage, at agamen bliver overophedet, selvom den reelt har behov for at blive klet. En skgagame kan ikke lre, at varmen kommer nedefra uanset, hvor smart det dog ville vre, hvis den kunne ;-) Hvis man har brug for varmemtten for at f temperaturen i terrariet op, kan den derfor placeres i omrdet under varmepladsen, da det alligevel er sjldent, at skgagamen vil grave sig ned i det omrde. Brug aldrig elektriske varmesten, selvom dyrehandleren forsger at slge dig en. De kan kortslutte og dermed riste din agame, hvis de da ikke kun afgiver s lidt varme, at agamen ikke kan fordje sin mad. De elektriske varmesten er kort sagt bedre egnet i en skraldespand end i et terrarie. Det er vigtigt at huske, at UV-lys ikke gr gennem glas. Derfor skal lyset placeres indvendigt i terrariet, idet de ellers ikke fr det lys, de har behov for. Brug gerne en reflektor bag pren/rret, da den kaster UV-lyset tilbage og srger for, at lyset udnyttes fuldt ud. Brug ogs altid keramikfatninger i terrariet, idet varmespots netop afgiver hj varme, og det kan en plastikfatning ikke holde til, hvis du benytter prer med hjt watt-tal. Armaturer fra Jem & Fix, Harald Nyborg eller lign. kan ogs bruges til UV-rr kb 60 cm eller 120 cm armaturer og ditto rr. Der er findes ikke alm. armaturer i lngden 90 cm, s den lngde UV-rr vil krve et dyrt indkbt armatur med reptiler afbilledet udenp pakningen Skgagamers kost + vitaminer/mineraler: Skgagamer har brug for en kost, der hovedsagligt bestr af bladgrnt i forskellige afskygninger (dog ikke iceberg, som der aldrig m fodres med) nogle af de bedste typer bladgrnt er faktisk de gratis udgaver af slagsen nemlig mlkebtteblade, skvalderkl, vejbred, svinemlk, hyrdetaske, tandbger, flfod, fuglegrs etc. De er ogs glade for blade fra jordbrplanter fx. Skvalderkl skal dog ikke bruges som hovedfoder, da det indeholder en uhensigtsmssig stor andel fosfor i forhold til kalk, men det kan sagtens blandes i grntsklen engang imellem alligevel. Af kbegrnt kan der bruges baby salat mix (uden iceberg i), rucola, grnkl, bulls blood, sennepsblade, kinakl og lign., men jeg bruger kun disse ting om vinteren i de f mneder af ret, hvor der ikke er nogen former for grnt at finde uden for, siden kbegrnt ernringsmssigt ikke er at foretrkke. Ukrudt er bare meget, meget sundere. Der skal ikke ret meget varme til, fr der reelt er en del sm mlkebtter at finde isr hvis man lfter de visne blade i skovkanten og i kanterne langs enge og naturstier. Det tager godt nok lngere tid at plukke nok til at mtte agamerne (afhngig af, hvor mange munde, der skal mttes), men til gengld er de vilde med de sm friske skud Det er ogs godt at supplere med blomster fra mlkebtte, svinemlk, flfod, klver, kamilleblomster, Hawaii (Hibiscus) og fx ogs kronblade fra usprjtede roser og Side 5 af 18

Side 6 af 18 hybenblomster. Isr gule blomster aktiverer agamerne jeg er ikke helt klar over hvorfor, men er noget gult, kmper de nrmest for at kunne fylde det i munden. Pluk altid det grnne steder, hvor der ikke sprjtes og vk fra trafikerede veje for at undg forurenet mad til dine agamer. Jeg supplerer i ny og n (dvs sjldent!) mine agamers bladgrnt med forskellige slags grntsager, men husk, at det er bladgrnt, der skal udgre hovedindholdet i deres grntskl. Jeg bruger fx sweet potatoes (batater), squash (her m de ikke f bladene, da de er giftige), forskellige spirer jeg selv laver (kun af ting, der kan spises i r tilstand, siden fx visse bnner krver kogning, fr de er egnet til spisning!), majroe, kinaradise, og s fr de i ny og n forskellige krydderurter blandet i ogs ssom krvel, endivien, brndkarse mv. (Jeg kunne lave en meget lngere liste med egnet foder end denne, da dette kun er nogle af de ting, agamerne kan f) Bladgrnt skal dog altid vre hovedbestanddelen i deres grntskl. Server kun mad for agamerne, som du selv ville have serveret. Dvs halvrddent grnt, slaskede blade, beskidte blade mv hrer p ingen mde hjemme i nogen som helst foderskl. Man skal vre opmrksom p, at visse grntsager indeholder strre mngder oxalsyresalt, som binder kalken og forhindrer agamen i at optage denne. Der er fx store mngder oxalsyresalt i gulerdder, persille, brndkarse, spinat, hvidkl, broccoli, agurk, radisser, peberfrugt, tomat, rter og kartoffel. Man kan godt fodre agamerne med disse ting i begrnsede mngder (= srdeles sjldent), men det er vigtigt, at de ikke fr for meget, da de s ikke optager den kalk, der er ndvendig for dem, hvilket kan gre agamerne syge. Det er slet ikke ndvendigt at give skgagamer frugt - det er ikke at finde p deres naturlige levesteder i Australien, og derfor har de som sdan ikke behov for at f det. Jeg giver sjldent mine agamer frugt det sker mske 2-3 gange om ret, og jeg vil sige, at det bestemt heller ikke er frugten, de gr efter. De gr efter bladgrnt, og fr de nye lyse skud af mlkebtte mv, s er det helt klart dem, der ryger frst Mens skgagamerne er sm bestr deres kost mest af foderdyr - det er ikke alle babyer, der spiser grnt lige fra klkningen, men jeg stiller altid en skl ind til dem alligevel, siden de hurtigere kommer i gang med at spise det grnne, hvis de ogs har adgang til det - og ja, et lille fif er at smide nogle buffaloorme eller kakerlak-nymfer ned i sklen, fordi det grnne s vil bevge sig, og ungerne derfor ender med at hapse det alligevel i jagten p foderdyrene Det kan ogs aktivere ungerne, hvis man drysser det grnne ned i sklen, mens denne str i terrariet, s de ser maden bevge sig ned i sklen det gr dem nysgerrige, hvormed de rent faktisk ogs opdager, at der er noget i sklen. NB! Alle mine unger spiser grnt inden for den frste uge efter klkning, s det kan lade sig gre at f selv helt nyklkkede i gang med at spise grnt. Srg derfor for at give selv sm unger en god, varieret grntskl dagligt. Fr de ikke grnt fra starten af, kan det vre srdeles svrt at lre dem at spise det senere hen, og det er fejlernring for en skgagame ikke at have en god mngde plantemateriale i kosten desvrre med de helbredsskader det kan medfre Generelt fodrer jeg mine agamer med grnt frst p dagen og med levende om eftermiddagen. P den mde er det grntsklen, der er til rdighed, nr den frste sult melder sig, og derfor ender de med at spise af den, fr lkre foderdyrs bevgelser fr skgagamerne til at glemme alt andet end at proppe sig med foderdyr.

Side 6 af 18

Side 7 af 18 Efterhnden som agamerne vokser skal en strre del af deres kost komme til at best af grnt. Voksne agamer spiser et sted mellem 80-90 % grnt og 10-20 % foderdyr det er lidt skiftende, hvor mange foderdyr de vlger at tage, siden de i perioder ikke vil have s mange igen. Det er vigtigt, at skgagamerne ikke fr for meget animalsk foder, siden de kort sagt ikke kan tle det. Deres indre organer vil tage skade af for store mngder animalsk foder, s skr ned p foderdyrene, nr agamerne bliver strre, s de ender p de 1020% foderdyr og resten grnt. Fjern de uspiste foderdyr fra terrariet, da mange foderdyr er nataktive og derfor vil kravle rundt p agamerne om natten og vre en stressfaktor eller evt. gnave i agamerne. Husk at give dine agamer vitamin- og mineraltilskud p fast basis. Jeg blander vitamin- og mineralblading i deres grntskl n gang om ugen p en fast ugedag, s jeg er sikker p, at de fr deres ernringsmssige behov dkket. (Plukselv-grnt vitaminer/mineraler n gang om ugen kbegrnt to gange om ugen, siden kbegrnt som tidligere nvnt ikke indeholder lige s meget god mring som ukrudt gr) Det er vigtigt, at skgagamer fr dette tilskud, da de fx har brug for det ekstra D3vitamin og ogs ekstra kalk/calcium, nr vi holder dem i terrarierne. Der m ikke overdoseres, da nogle vitaminer ophober sig i kroppen, og derfor blot ender med at forgifte agamerne. Overhold derfor doseringsvejledningen p det prperat, du bruger, idet du ellers kan pfre dine agamer skader. Jeg bruger en vitamin- og mineralblanding, jeg har fet anbefalet af min dyrlge (Abild Dyreklinik i Brabrand ved rhus, som er ganske kyndig vedr. reptiler). Jeg kber ogs denne blanding billigt hos dyrlgen. Han tager knap 90 kr for 225 gram, mens fx Pet World tager nsten 140 kr for prcis den samme btte. Jeg bruger et produkt, der er fremstillet af Diafarm, som hedder "Vitamin- og mineraltilskudsfoder til fugle og krybdyr" - hvis du undrer dig over det med fugle, kan jeg fortlle, at glers nrmeste slgtning er fuglene, og at de derfor har en del sammenfald i deres behov. Diafarm har netop lavet en ny version af dette produkt, som ikke indeholder fosfor. Det er en fordel, idet krybdyr generelt ikke har et stort behov for fosfor. Til de sm unger bruges der selvsagt sm foderdyr - her kan sm buffaloorme anbefales, sm grshopper, frekyllinger i myre/fluestrrelse (de sorte mark-frekyllinger, siden husfrekyllinger kan blive et problem i hjemmet! *et lille fif*), kakerlak-nymfer (blaptica dubia, da de heller ikke ender som skadedyr i hjemmet, som nogle af de andre arter gr! *endnu et godt fif*), voksmllarver og bnkebiddere, samt andet kravl ude fra naturen. Jeg nvner isr bnkebiddere, da de er landlevende krebsdyr og derfor indeholder masser af kalk, som skgagmerne har godt af Nr skgagamerne er klar til at flytte hjemmefra, er de stadig s sm, at de skal have foderdyr p strrelse med bnkebiddere. Det kommer ofte bag p folk, at ungerne reelt er s sm, nr de bliver op omkring meter som fuldvoksne. Derfor kan det anbefales p forhnd at sikre, at man har rigeligt af smt foder hjemme, siden et par hundrede sm frekyllinger i myre/fluestrrelse alts ikke holder lnge ungernes appetit fr ofte gjort kl p sdan en portion p en uge afhngig af, hvor mange unger man har selvsagt. Mine skgagame-unger fr hovedsagligt kakerlakker, buffaloorme, frekyllinger, grshopper og bnkebiddere, men melorm er ikke s drligt foder, som de flere steder gres til. Til de helt sm agamer skal der dog fodres meget varsomt med alm. melorm, Side 7 af 18

Side 8 af 18 selvom strrelsen p disse foderdyr taler til at fodre oftere med dem til de sm agamer. Alm. Melorm har en ret kraftig keratin-skal, som de helt sm agamer har meget svrt ved at fordje. Det kan betyde, at alm. melorm kan g i forrdnelse i maven p de sm agamer i vrste tilflde kan dette forrsage dden. Jeg anbefaler derfor, at alm. melorm kun gives i et ftal og aldrig str alene som foderdyr i blot n eller to dage. Nr agamerne nr 20-25 cm vil deres fordjelse bedre kunne tolere keratin-skallen, men alm. melorm skal stadig ikke st alene som foderdyr selvom der kan fodres med flere af disse jo strre agamerne bliver. Herhjemme er alm. melorm ikke en del af agamernes kost, fr de er 3-4 mneder gamle, og selv her fodrer jeg sparsomt med dem, hvis overhovedet. S lnge variationen af foder holdes, kan jeg ikke sige noget drligt om nogen af de foderdyr, der forhandles herhjemme. Husk dog, at man bliver, hvad man spiser, og det glder ogs for foderdyrene. Srg derfor for at give dine foderdyr en sund og varieret kost, s de ernringsmssigt er bedre for dine agamer. Nglen til en sund agame er og forbliver variation af foderet bde foderdyr og grnt og vel at mrke godt og sundt foder Herhjemme fr vores forskellige foderdyr kologiske kyllingepiller, trfoder til hund/kat og 1-2 gange ugentligt fr de yderligere en gulerod eller lign for at sikre, at de ogs fr den vske, de har behov for. Grshopper skal fodres med frisk grs, mlkebtter mv. Fiskefoder kan ogs anbefales som mad til foderdyrene. Nr skgagamerne bliver strre/voksne kan de fodres med strre foderdyr ssom strre kakerlakker, Zophobas (kmpe melorm), strre frekyllinger, strre grshopper og lign. Med strre/voksne menes der, at ungerne kan f strre foderdyr i takt med, at de selv bliver strre. En god tommelfingerregel er, at skgagamerne ikke m f foderdyr, der er bredere, end agamerne selv er mellem jnene, da de ellers kan blive kvalt i dem... Hellere give sm foderdyr end at ende med en kvalt agame For at sikre, at skgagamerne fr dkket deres kalkbehov, anbefaler jeg kraftigt at ryste alle foderdyr i pulverkalk/kalk, inden de gives til agamerne. Der kan samtidig ogs stilles en lille skl ind i terrariet med kalk som ekstra tilskud til agamerne. De vil s nippe til dette, nr de har behov for et tilskud. Nogle bruger revet/hakket sepiaskal som kalktilskud, men jeg synes rligt talt, det er noget besvrligt noget, og derfor kber jeg kalk i pulverform, siden det bde er lettere at bruge og ogs billigere i lngden. Ejer man ikke vildt mange kalkkrvende dyr, kan pulverkalk kbes hos springhalen.dk for 20 kr for 1 kg. Er samlingen af kalkkrvende dyr strre, kan der i diverse foderstof-forretninger kbes poser af 25 kg med foderkalk. Land & Fritid tager ca 80 kr for sdan en sk fuld. Vand: Skgagamerne kan godt drikke af en vandskl, og derfor kan de sagtens have sdan en stende i terrariet. Mine har det dog med at grave vandsklen til med sand kort efter, den er blevet sat derind. Isr nr min ene hun er gravid, da hun ynder at ligge i selve vandsklen med jvne mellemrum lige op til glgningen Husk at vaske vandsklen grundigt, siden den ellers kan blive til en bakteriebombe, som agamerne p ingen mde har godt af. Jeg giver med jvne mellemrum mine agamer vand i hndvasken. De fr vand p denne mde 2-3 gange om mneden afhngig af, hvorvidt/hvornr deres vskedepoter trnger til at blive fyldt op. Jeg vil ikke komme nrmere ind p agamers vskedepoter her, men vil i stedet henvise til agamforum.dk hvor der under Artikler ligger en god beskrivelse med billeder om emnet. Side 8 af 18

Side 9 af 18 Nr jeg giver mine agamer vand i hndvasken, sker det efter nsten samme fremgangsmde som skrevet ovenfor med dushing omkring hamskifte, hvor jeg fylder 1-2 cm lunkent vand i vasken. Herefter drypper jeg et par drber vand p snuden af dem, og der gr som regel ikke lnge, fr de lapper vand i sig. Nogle gange vil de dog ikke drikke, og s m jeg stte dem tilbage i terrariet uden bare rolig, det gr ikke det store, hvis agamerne ikke drikker. De fr vske gennem maden, og derfor vil der som regel skulle meget til, fr de bliver dehydrerede. Nogle agamer er ikke lige s gode som andre til at opdage, at det reelt er vand, de str midt i, og de har derfor svrt ved selv at begynde at drikke ved blot at f lidt vand dryppet p snuden. I det tilflde kan man lade vandhanen lbe og stte hnden under, s hndfladen danner et lille drikkekar. Det kan f agamerne til at opdage vandet, hvormed de ender med at drikke af hnden. Agamer hverken spiser, drikker eller har affring lige s jvnligt som de pelskldte kledyr, de fleste er vant til at have med at gre. Derfor skal man glemme alt om sammenligninger med disse kledyr. Der kan godt g et par dage, hvor agamerne ikke spiser eller har affring. Det er helt normalt, og derfor er der ikke grund til at bekymre sig, hvis de ikke dagligt spiser eller skider. Der kan faktisk godt g en uge mellem mltiderne nogle gange, og det er stadig ikke alarmerende, hvis blot agamen holder vgten, ser frisk ud og ikke viser nogle tegn p at vre apatisk, afkrftet eller syg. Dog skal man sikre sig, at agamerne fr nok vske, s hold je med vskedepoterne for at sikre, at de ikke er dehydrerede. Terrariet og dettes indretning: Mange siger, at skgagamer er bundlevende dyr. Det er ogs rigtigt til en vis grad. Min erfaring siger dog, at de er meget glade for at komme lidt op i hjden, for skgagamer er slet ikke s bundlevende, som mange forsger at gre dem til. Det er generelt sjldent, at vores flok sidder p selve bunden i terrariet de hnger langt hellere p en klippeafsats, en gren eller lign. Derfor br terrariet indrettes, s de fr mulighed for at klatre op p sdanne grene, klippeafsatser, sten mv. Jeg har fx selv lavet baggrund i flamingo og PU-skum, der er skret til og efterflgende smurt ind i flere lag fliseklb, s baggrunden passer til terrariet og ogs ligner rigtige klipper og sten. Produktet Make Make er mere naturtro til at bygge klipper med, og jeg er selv get over til denne metode med tiden. (makemake.dk eller zooply.dk) Husk at skrue evt. grene godt fast i terrariet, samt indrette, s tingene ikke kan falde ned over agamen og gre skade p den. Skgagamerne har brug for steder i terrariet, de kan skjule sig. Det er ikke altid, de gider bruge en decideret hule faktisk siger mine erfaringer mig det modsatte. Jeg har dog alligevel en hule hos mine om ikke andet s kan de bruge den til at sidde ovenp Hulen til mine er bygget som en del af baggrunden, og hunnerne har taget den til sig som et godt glgningssted, s den tjener alligevel et godt forml. Terrariet br indrettes med flere steder, de kan gemme sig, s de ikke konstant fler sig udsatte og blottede. Dette kan klares med et lille privat hjrne bag en stor sten, bag strre trrdder, grene eller lign. Srg for at samtlige sten i terrariet str p selve bunden ikke ovenp sandet eller halvt nedgravet i sandet! Jeg har talt med flere, hvis skgagamer er blevet slet ihjel enten ved kvlning eller ved at f knust hovedet, fordi de har gravet sig ind under strre sten, der s er faldet ned ovenp dem. Det er vildt tragisk og kan undgs, hvis man sikrer, at Side 9 af 18

Side 10 af 18 alle sten hviler p bunden af terrariet! I glasterrarier kan man evt smre silikonefuge p bunden, fr man lgger stenen der, s bunden ikke delgges. Det er forholdsvis let selv at lave en hule, hvis man ikke vil ofre i dyre domme p de huler, dyrehandlerne slger. En hule kan fx formes ud af ler, som der trykkes smsten og sand ind i, s overfladen fr et naturligt look. Laves hulen i tykt nok ler, kan den ogs godt holde til, at agamerne sidder ovenp den. Andre bruger i stedet strre stykker bark, agamerne kan kravle ind under. Huler kan ogs laves som en integreret del af en baggrund af flamingo/PU-skum og fliseklb, som den jeg selv har eller en selvstndig ls hule bygget efter samme princip. Det er alt sammen et sprgsml om smag og behag blot man sikrer sig, at agamerne har et sted, de kan gemme sig, hvis de fler behov for det.

Her ses den baggrund, der er i terrariet hos de voksne skgagamer herhjemme. Den er lavet af flamingo skret til som klippestykker og PU-skum. Herefter er den dkket med flere lag fliseklb for til sidst at blive malet og lakeret. Den er lavet som en ls baggrund, der er skruet fast i terrariet efter, jeg havde lavet den. Den mler 160x80 cm. De fleste bygger baggrunden direkte p bagpladen/siderne inde i terrariet.

Mindstemlet til en voksen skgagame angives mange steder til 100x50x50 cm (LxDxH). Disse mindsteml er forldede og stammer fra en tid, hvor man endnu ikke havde den store viden og erfaring, som vi har i dag. Jeg synes, det er grnsende til dyremishandling at stte en stor og aktiv gle ind i et terrarie med s sm ml, siden den ikke vil kunne bevge sig omkring. Vi taler jo om en gle p meter og med en indretning med de grene og sten, som agamen har behov for, vil agamen knap kunne sidde derinde i sin fulde lngde. Mindstemlet til n voksen skgagame er (LxDxH) 120x60x60, alternativt 125x55x60 cm! Helst strre! Side 10 af 18

Side 11 af 18 Jeg har haft 1 han og 2 hunner gende i terrarier med mlene 150x60x80 cm. Ligenu er der s 1 han og 3 hunner i et terrarie med mlene 160x80x80 cm. I denne strrelse terrarier kan der laves en indretning, der tilgodeser deres behov for at klatre, der kan laves flere varmepladser, og terrariet kan bygges op i flere niveauer, hvormed der ogs skabes mere plads og flere muligheder for skgagamernes udfoldelse. Jeg synes, at terrariet br vre minimum 60 cm i hjden, men allerhelst 80, da agamernes klatrebehov dermed kan opfyldes. Jeg er personligt selv mest fan af trterrarier og vil til enhver tid foretrkke disse fremfor glasterrarier, hvis jeg har mulighed for det. Jeg benytter mig dog af begge typer, men glasterrarier bliver herhjemme hovedsagligt kun brugt til karantne, brnehaver til babyer og til midlertidig brug. Jeg foretrkker trterrarier, da de for det frste er billigere, siden jeg kan bygge dem selv ud af stbekrydsfinr, krydsfiner eller lign. Herudover holder trterrarier bedre p varmen, end et glasterrarie gr, hvilket nedstter strmforbruget til opvarmningen. Det er ogs meget lettere at indrette et trterrarie, siden en lampe kan bores op prcist dt sted, hvor jeg nsker den uden, at jeg er afhngig af en udluftningsrist til monteringen. Trterrarier er ogs lettere at lave som etage-byggeri, hvormed man kan have flere terrarier p frre kvm gulvplads, og samtidig sikrer stablingen, at terrarierne hjlper hinanden med at holde p varmen igen en god ting for min elregning. Sidst men ikke mindst, s er trterrarier kun bne i fronten pga glasset, og derfor skner de agamerne for at fle sig alt for blottede et glasterrarie er bent p alle sider og i toppen, og hvis der er meget bevgelse og aktivitet forbi og omkring terrariet, kan dette stresse agamerne, siden de herved fler sig meget udsatte. Der er mange forskellige holdninger til valg af terrarietype, og derfor kan jeg kun fortlle mine grunde til at vlge dem af tr. Dog vil det nok altid vre en smagssag, hvad man vlger Det er muligt at kbe brugte trterrarier p nettet rundt omkring fx i salgsannoncerne p de forskellige krybdyrfora, s man behver ikke vre den vilde handyman for at f fingre i den slags Jeg vil anbefale sand som bundlag til skgagamerne. Nogle bruger fx ogs avispapir eller lign. Men jeg synes, at agamerne skal have et terrarie, der er indrettet som den bedst mulige efterligning af deres naturlige omgivelser, og derfor er det sand, jeg krer med. Barkflis, trpiller, trspner, smsten eller lign. vil jeg ikke anbefale som bundlag for det frste er det ikke sammenlignelig med bundlaget i agamernes naturlige omgivelser. For det andet vil foderdyr mv let kunne gemme sig deri, hvorved agamerne ikke kan n at fange dem. Siden mange af foderdyrene (fx kakerlakker) er natdyr, vil agamerne sove, nr disse kommer frem for at sge mad om natten Som nvnt lngere oppe, er det ikke spor hensigtsmssigt, at foderdyrene kan kravle rundt p agamerne om natten, da de rent faktisk kan finde p at gnave i de sovende agamer. Jeg bruger selv bakkegrus fra Maxit i alle mine terrarier. Bakkegrus bliver hrdt, nr det trrer, og dermed ligger alle madrester og al affring ovenp bundlaget uden at blive blandet ned i dette. Det fungerer perfekt, og jeg synes, det er let af fjerne madrester og affring dagligt. Hvis der rengres grundigt og dagligt i terrariet, vil det kun vre ndvendigt at skifte bundlaget ca 2-3 gange rligt. Dog skal sandet selvsagt skiftes lige s jvnligt, som der er brug for, og det afhnger ogs meget af de dyr, der gr i terrariet, siden nogle sviner mere end andre. Sandet fra Maxit kan kbes i forskellige byggemarkeder (mest Bauhaus iflge mine erfaringer) og er langt billigere end det bundlag, dyrehandlerne slger. Iflge mig er det ogs langt bedre end det, dyrehandlerne slger Side 11 af 18

Side 12 af 18 Det er ogs muligt at bruge fx sandkasse-sand eller faldsand til terrarierne. Dog vil det ikke blive hrdt, nr det trrer, og derfor vil bde foderrester og affring blive blandet sammen med bundlaget. Det betyder, at det er ndvendigt at skifte hele bundlaget meget oftere end med fx bakkegrus. S selvom fx sandkasse-sand reelt er billigere i indkb, s vil det i sidste ende vre dyrere pga den strre udskiftning. Lst sand kan ogs have den kedelige bivirkning, at det kan ende med at ryge med ned i maven p agamerne, nr de jagter foderdyr. Sand i tarmene kan give forstoppelse i en sdan grad, at agamen er ndt til at komme omkring dyrlgen for at f sandet fjernet ved operation Der er meget forskellige holdninger til hvilken type brundlag, der er bedst ogs blandt dem, der er enige om, at sand er sagen Nogle svrger til det dyre farvede sand fra dyrehandlerne, mens andre gr som jeg og kber det billige sand (= ballegrus) i byggemarkederne. Jeg er typen, der bruger det, der koster mindst, men s absolut fungerer lige s godt som det dyreste. Det er kun det bedste, der er godt nok til mine dyr Hvad man selv vlger, m derfor vre op til den enkelte og ja, den enkeltes pengepung Jeg har haft en debat med Abild Dyreklinik (dyrlgerne Knud Steensborg og Lasse Hrlyck) omkring mit valg af bundlag, siden de ofte mder skgagamer p klinikken, der har voldsom forstoppelse som flge af indtagelse af sand fra bundlaget. De har mttet operere en del agamer som flge af dette, siden det var den eneste mde at f fjernet sandet fra tarmene igen. Dyrlgerne mener p den baggrund, at sand br undgs, s risikoen for forstoppelse pga sand fjernes. Dog mtte de give mig ret i, at indtagelse af sandet hjst sandsynligt er begrundet i, at skgagamer alt for ofte holdes helt forkert. Hvis en stor, aktiv gle som en skgagame p meter holdes i et alt for lille terrarie uden muligheder for naturlig udfoldelse, vil de kede sig s meget, at den eneste aktivitet, de kan kaste sig over, nrmest er at smage p bundlaget. Derudover vil forkert kost og manglende tilfrsel af vitaminer/mineraler betyde, at skgagamerne kan finde p at spise bundlaget i et forsg p at indtage isr de mineraler, de mangler. Jeg har aldrig oplevet mine spise bundlaget aldrig, og jeg har alligevel haft mine skgagamer i nogle r, samt klkket flere hundrede unger. Men jeg har ogs rette forhold hos mine dyr, siden de har masser af plads og muligheder for at boltre sig ligesom, de fr den kost og de vitamin/mineraltilskud, de har behov for. P baggrund af ovenstende kan jeg kun kraftigt rde til, at man sikrer sig, at ens dyr har de forhold, de har behov for, og at de fr den kost, de er indrettet til at indtage, samt fr deres tilskud af vitaminer og mineraler, s samtlige af deres ernringsmssige behov er dkket ind. Dyrlge Lasse Hrlyck fortalte mig en dag, at almindelige kledyr som hunde og katte kommer p klinikken pga sygdom, mens krybdyr desvrre alt for ofte kommer p klinikken som flge af forkert pasning. Det br give stof til eftertanke for alle! Skulle din skgagame trods helt korrekte forhold og helt korrekt pasning alligevel g og smage p bundlaget (= decideret spise det, da agamer vil smage p alt, da de lugter med tungen), vil jeg anbefale, at dette udskiftes til fx avis, klinker, vinyl, kunstigt grs i plast eller lign., s den undgr at blive syg grundet forstoppelse.

Side 12 af 18

Side 13 af 18 Knsbestemmelse: Det kan vre meget svrt for det utrnede je at se forskel p han og hun hos skgagamer. Og det kan isr vre nrmest umuligt at se det p unger. Derfor vil der ikke kunne gives nogen knsgaranti, fr ungerne er omkring r gamle, da det inden dette tidspunkt kun kan bero p et kvalificeret skn. Jeg slger derfor kun mine unger med dette kvalificerede skn mere kan jeg ikke. Men jeg hjlper gerne med at knsbestemme, nr den lille er blevet strre. Kontakt mig pr mail, s finder vi ud af det sammen Nr agamerne skal knsbestemmes, lfter man halen og bjer den let bagover, s man kan se gattet p ungen. Dvs. agamen skal ligge fladt p maven evt. p en hnd mens man lfter halen let bagover og kigger p bagdelen af dem ;-) Begge kn har en halvmneform lige over gattet pegende op mod halen. Dog er hunnernes halvmne som regel kraftigere end hannernes isr ved voksne dyr. Hannerne har s ogs to buler, der peger op mod halen, der gr fra halvmnen og op. Det er bulerne fra deres hemipenis, og det er disse buler, der adskiller hannerne fra hunnerne. Hanner har som regel ogs tydeligere femoralporer p indersiden af lret disse ligner forstrrede skl og vil sidde nsten som en perlerkke fra gattet og ned ad lrene p hannerne. Der er ogs en god artikel med vejledende billeder om dette p agamforum.dk

Babyskgagame, der vinker. Dette er en meget normal adfrd ved begge kn og skal opfattes som en venligsindet gestus. De lfter det ene ben og vinker i slow motion til de andre agamer i nrheden.

Knsmodenhed og alm. adfrd: Skgagamer er knsmodne, nr de er omkring 1 r gamle. Som med alle andre levende vsner er det forskelligt fra agame til agame, hvornr de helt prcist bliver knsmodne. Hannerne bliver som regel knsmodne, fr hunnerne gr. Selvom hunnerne bliver knsmodne, betyder det ikke, at de er klar til parring. Derfor anbefaler jeg, at man venter til hunnerne er 1-2 r gamle, fr de bliver parret. Det kan vre ndvendigt at adskille hanner og hunner fra hinanden for at undg dette. Det er ikke muligt at holde to skgagame-hanner sammen i et terrarie, nr frst de nrmer sig den knsmodne alder. De vil kort sagt kunne ende med at gre enorm skade p hinanden eller sl hinanden ihjel i kampen om alfa-titlen. Selv hvis de ikke kmper Side 13 af 18

Side 14 af 18 mod hinanden fysisk, vil den underkuede han kunne tage skade, idet stress og dominans kan fre til spisestop, mistrivsel mv. Derfor anbefaler jeg p det kraftigste, at hanner altid holdes adskilt. Det er normal adfrd, at hannerne farer rundt og bobber med hovedet, puster skgget op og gr det sort og generelt er meget over hunnerne, nr frst de bliver knsmodne. Det er ogs normal adfrd, at den dominerede vinker tilbage, snker hovedet eller laver en meget langsom bobben, der nsten kan minde om en slow motion armbjning, som svar p hannens adfrd. At vinke er en venlig gestus, og denne adfrd kan ses allerede ved de sm unger, jf. ogs billedet ovenfor. Bde hanner og hunner kan puste skgget op, gre det sort, bobbe med hovedet etc. ligesom dominans ogs foregr hunnerne imellem for at fastsl den hierarkiske hakkeorden i terrariet. Den yderste del af halen kan ogs blive sort dette er helt naturligt og er ikke et tegn p sygdom Nogle hanner er s dominerende, at de kan vre for stor en stress-faktor for en enkelt hun. Derfor er det ofte ndvendigt at have mere end n hun sammen med hannerne. Det mest normale er at have det, der hedder 1,2 det str for 1 han og 2 hunner. Denne tal-angivelse bruges i herpetologiske kredse, s du kan risikere at mde den mange steder p forskellige krybdyr-fora. 1,2,4 betyder 1 han, 2 hunner og 4 ikke-knsbestemte for lige at f den del p plads ogs

Her ses min alfahan, Leroy, mens han dominerer og bejler til en af mine hunner. Det sorte skg bruges til at vise, at det er ham, der bestemmer, mens han yderligere gr sig flad og vender siden til i et forsg p at virke strre og mere skrmmende. Skgdamer finder benbart dette tiltalende

Skgagamer som sociale dyr? Skgagamer er som sdan ikke sociale dyr, der lever i flok i naturen faktisk kommer de normaltvis kun i kontakt med hinanden, nr det er parringssson. Mange mennesker pstr, at skgagamer skal holdes i flok, men det behver man p ingen mde. De kommer ikke til at kede sig eller blive trist ved at vre eneste agame i glashuset, s tag ikke hensyn til det eventuelle sociale behov, mange tillgger skgagamen. Der er stor forskel p sociale pattedyr og p disse solitre reptiler. Side 14 af 18

Side 15 af 18 Dog vil jeg sige, at man oplever mere skgagame-adfrd med vinken, bobben med hovedet og den slags, hvis man holder flere agamer sammen. Det vil sige, at der kommer mere aktivitet i terrariet, end hvis man kun har en enkelt derinde. Skgagamer har dog en del social adfrd, selvom de ikke er flokdyr fra naturens side. Det er fx ikke et srsyn at se dem ligge i en bunke ovenp hinanden under varmespotten heller ikke selvom du srger for, at der er en varmespot til hver agame. De kan ogs godt finde p at ligge og sove ovenp hinanden. Parasitter: Jeg vil anbefale, at du fr tjekket din skgagame for parasitter hos dyrlgen n gang om ret. Det kan ikke ses p din agame, hvis den er inficeret med forskellige parasitter. Dog vil den kunne blive meget syg, hvis den ikke bliver behandlet, fr angrebet udvikler sig. En infektion med parasitter kan bevirke, at din agames levetid nedsttes, at den bliver mere modtagelig over for andre sygdomme, at dens vkst gr i st, at de har en drlig reproduktion eller slet ikke nogen etc. Den kan ogs ende med underernring, siden parasitterne tager den nring, agamen skulle have haft gavn af. Mange ser igennem fingrene med denne affringsundersgelse, men din agame kan f disse parasitter gennem foderet fx grshopper, frekyllinger og lign. - og derfor vil du ikke kunne forhindre, at din agame nogensinde fr parasitter. For at f undersgt, om din agame har indvoldsorm eller andre parasitter, skal en frisk affringsprve afleveres til dyrlgen (fx i en alm. frysepose med et par drber vand ved, s affringen ikke trrer ud), der s vil undersge denne for at se, om der er orm eller g i affringen. Hvis der er det, skal din agame have en ormekur, fr det tager overhnd og gr agamen syg. En affringsundersgelse koster ikke alverden, og det gr selve ormekuren heller ikke, s det er et meget lille belb at betale for at sikre, at man har en sund agame. Husk at bruge en dyrlge, der har forstand p krybdyr, siden der ikke findes mange krybdyrkyndige dyrlger i Danmark. (Krybdyr indgr nemlig ikke som en del af dyrlgeuddannelsen) Hvis du er bosiddende i Midtjylland, kan jeg anbefale nedenstende dyrlge, siden det er den eneste, jeg personligt har kendskab til/erfaring med, der har den forndne ekspertise, nr det handler om krybdyr. Abild Dyreklinik Hovedgaden 41 8220 Brabrand Tlf.: 86 26 35 11 www.abilddyreklinik.dk Dyrlgerne Knud Steensborg og Lasse Hrlyck fra Abild Dyreklinik har endvidere vret behjlpelig med at godkende denne pasningsvejledning. Herfra skal der i hvert fald lyde et stort tak for hjlpen den har vret uvurderlig Kb af foderdyr mm.: Det er muligt at kbe foderdyr hos forskellige dyrehandlere, men jeg vil nu alligevel anbefale at kbe dem p nettet direkte hos producenten. Det er billigere, og jeg synes ogs, det er meget lettere, siden de kommer lige til dren p den mde Side 15 af 18

Side 16 af 18 Jeg handler selv flgende steder: springhalen.dk foderinsekter.dk Herudover findes ogs: happybugs.dk tukanshop.dk (kmpe melorm og melorm) Lav en google eller tjek de forskellige fora, for der findes efterhnden en del forskellige online butikker med salg af disse ting Herudover er det muligt at kbe p de forskellige fora, hvor privatpersoner har overskuds-opdrt af foderdyr til salg til ofte ret gode priser sammenlignet med forhandlerne. Kb af udstyr mm.: Der er mange penge at spare ved at kbe UV-lys mv. p nettet. Priserne er ofte meget lavere ved online kb, end de er hos den lokale dyrehandler. Der kan fx handles flgende steder: akvarieforretningen.dk (Akvarie West) akvarieudstyr.dk avifauna.dk terrariebutikken.com Er der tale om terrarier og andre ting til terrariet, kan jeg anbefale at kbe brugt ved at kigge annoncer p forskellige fora, samt dba, gul & gratis mv. Dog med det in mente, at jeg selv synes, at trterrarier er bedst, og derfor vil jeg da foresl hjemmebyggeri Det er ikke s svrt at bygge den slags selv heller ikke selvom det nok umiddelbart kan virke som en uoverskuelig opgave for mange Rd, hjlp og vejledning: Jeg hjlper gerne med rd og vejledning omkring skgagamer, terrariehold, terrarieindretning og andre sprgsml, der mtte dukke op hos ejere af skgagamer. Dog har jeg en meget travl hverdag med et krvende studie, brn og familie, og derfor er det ikke altid, at jeg kan svare inden for kort tid. Jeg gr altid mit bedste for at svare hurtigst muligt. Jeg kan kontaktes via beskedsystemet bde p NHFs forum og p agamforum.dk Herudover kan jeg evt ogs kontaktes p mail selvom jeg foretrkker beskedsystemet p de forskellige fora. Akutte problemstillinger m dog gerne komme p mail Min mailadresse er: kristina@reptilzoo.dk Jeg er i gang med at opbygge en hjemmeside i samarbejde med en anden krybdyrentusiast (min kreste, Thomas). Vores flles projekt kommer til at omhandle de dyr, vi hver isr holder, samt info om alt fra pasning til hjemme-kulturer med opdrt af foderdyr. Hjemmesiden vil komme op at kre snarest muligt, selvom arbejdet pt str stille pga en del projekter, vi er ndt til at prioritere. Nr hjemmesiden kommer op at kre, vil den vre opdateret med seneste nye udgave af denne pasningsvejledning, siden jeg efterhnden har erfaret, at der ofte dukker emner op, der br tilfjes, hvormed jeg konstant arbejder p at forbedre og udvide informationerne i min vejledning. Side 16 af 18

Side 17 af 18 Jeg vil i samme omgang gerne anbefale forskellige fora for krybdyr-holdere. Jeg bruger selv flgende to fora meget, da jeg her fr rigtig god vejledning, gode rd og kan suge til mig fra folk, der har mange rs erfaring med netop hold af agamer og lign. Et godt netvrk af ligesindede er guld vrd i denne hobby, og man kan lre rigtigt meget af andres erfaringer Jeg har engang hrt, at man lige s godt kan lre af andres fejl, siden man ikke kan n at beg dem alle selv, og derfor er det godt at suge til sig fra andre, der har gjort sig nogle erfaringer. Nordisk Herpetologisk Forening/NHF: Det frste forum, jeg godt vil anbefale, er NHFs forum. Det rummer et vld af oplysninger, guides, pasningsvejledninger, og der sidder mange super-kyndige mennesker derinde. Jeg er selv aktiv medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, NHF, hvor jeg pt. sidder som Nstformand i Kreds Jylland. Jeg vil gerne sl et slag for foreningen, siden NHF er et godt sted at f rdgivning og hjlp til alt omkring alle former for krybdyr. De mange medlemmer har stor viden om en stor vifte af forskellige dyr, og der er altid mindst n, der kan dele ud af sin store erfaring og viden. Herudover afholder foreningen forskellige arrangementer i lbet af ret, bde med foredrag, workshops, temadage og den slags, men ogs julearrangementer, roadshows og deltagelse i messer, udstillinger o.lign. NHF udgiver ogs et medlemsblad 6 gange rligt, og de ldre udgaver af bladene kan bestilles online. Det betyder, at det via foreningen er muligt at kbe de blade, der indeholder artikler, der er relevante for ens dyrehold. Der er ogs mere lokale grupper i NHF, fx Jyllandskredsen og IG/Interesse Gruppe stjylland. Jeg er ogs aktiv medlem af IG og holder meget af denne lokale interessegruppe. IG afholder med jvne mellemrum mder, hvor vi medlemmer hygger, snakker, udveksler erfaringer med meget mere. IG deltager ogs i forskellige arrangementer. Vi deltager fx hvert r i et arrangement p Naturhistorisk Museum (Slangeskind og gsehud), hvor vi fremviser nogle af de dyr, vi i gruppen holder privat derhjemme. NHF/IG er et rigtig godt netvrk at have, og jeg har personligt selv fet meget ud af at lre de andre medlemmer at kende det er blandt andet de erfarne fra NHF/IG, der gennem tiden har fyldt mit hoved med god viden derfor kan jeg kun anbefale at blive medlem af NHF og ogs at gre brug af det forum, foreningen har. Det krver ikke medlemskab at bruge den bne del af forum, men det gr det selvsagt at deltage i arrangementerne, samt komme med i lokalgrupperne, men iflge mig er det helt klart medlemskabet vrd. Det koster 350 kr. om ret at vre medlem af selve Nordisk Herpetologisk Forening. Som medlem modtager man ogs medlemsblade med herpetologisk relevante artikler, og der er selvsagt flere andre fordele ved at sdan medlemskab. NHF kan findes p flgende adresse: www.nhf.dk Agamforum.dk: Det andet forum, jeg godt vil anbefale, er agamforum.dk. Jeg benytter ganske flittigt agamforum.dk (jeg sidder som Admin derinde *hehe*), siden det er et specialiseret forum, hvor vi alle er agame-ejere. Forum omhandler ikke kun skgagamer, men om agamer generelt, siden der findes en hel del forskellige agamearter Pas p, for agamer kan vre meget vanedannende, og nr man frst opdager, hvor mange lkre agamearter, der findes, har antallet af terrarier det med at stige ;-) Side 17 af 18

Side 18 af 18 Agamforum er et ret uformelt forum, hvor der samtidig sidder mange med stor viden og erfaringer omkring lige prcis agamer, og der er altid stor hjlp at hente, hvis man str med et problem, der skal lses. Agamforum indeholder mange artikler med informationer om agamehold, foderdyr, vinterdvale etc. Siden forum er s uformelt, er der altid en god og underholdende tone derinde. Det er et lille forum, men medlemstallet er stigende, og der er meget gang i forum isr strrelsen taget i betragtning. Agamforum kan findes p flgende adresse: www.agamforum.dk

Jeg hber, at jeg har fet dkket det meste med denne vejledning, s du er kldt p til at kaste dig ud i holdet af denne dejlige gle. God fornjelse med den lille sknne mgle herfra i hvert fald jeg hber, den vokser sig stor og strk /Kristina Aske Andersen ~ DuraZell

Side 18 af 18