1

Opfattelsen af stress gør stress til en folkesygdomI årevis har det enorme fokus på stress taget udgangspunkt i de mange alvorlige konsekvenser ved langvarig stress, men en amerikansk undersøgelse påvis-er nu, at skadevirkningerne ved stress i højere grad er afhæng-ige af individets indstilling til stress.

....................................................

Det kan måske lyde som om, pointen er, at stress er selvforskyldt, men det er ikke intentionen. Det handler i højere grad om mediernes, lægernes og be-handlernes udlægning af stress.

Derfor er det snarere et spørgsmål om at ændre samfundets kollektive opfat-telse af stress ved at formidle helt ny videnskabeligt funderet viden ud til befolkningen. Der skal ikke herske tvivl om, at stress har udviklet sig til en folkesyg-dom i det 21. århundrede. Alt for mange mennesker dør for tidligt hvert eneste år som et resultat af kardiovaskulære, neurologiske og andre stressrelaterede sygdomme. Ikke desto mindre peger forskningen nu på, at det er vores opfattelse af stress, som er den sygdomskatalyserende fak-tor. For at kunne give et fyldestgørende svar på, hvorfor det forholder sig sådan, må vi dykke ned i den fysiologiske stressrespons.

Et spørgsmål om hormonel ubalanceAdrenalin er ét af de mest potente hor-moner, vores krop producerer. Adrena-lin er i korte træk det hormon, som har sikret vores overlevelse hele vejen gennem evolutionen, da det udløses, når den mere primitive del af vores hjerne, amygdala, bringer kroppen i alarmberedskab. Fra amygdala sendes der besked til hypothalamus, som dernæst sender besked til hypofysen om at frigive adrenalin fra binyremarven. Herfra sendes det ud til blandt andet musku-laturen i kroppen via blodet, hvor det forårsager øget hjertefrekvens, bedre blodgennemstrømning og lignende. Kort sagt gør adrenalin os i stand til at kæmpe eller flygte.

Hormonet er derfor en del af stressre-sponsen, og det hjælper kroppen til at reagere hurtigere, end hvad kroppen almindeligvis kan, i situationer, som potentielt set er livstruende. Sammen med adrenalin frigives et andet hormon kaldet kortisol. Dette hormon er ligeledes en del af stress-responsen, når vi taler om længere-varende stress, og det sikrer blandt andet, at hjernen får tilført energi ved at øge koncentrationen af blodsuk-ker. Derudover har det på kort sigt en antiinflammatorisk indvirkning på kroppen. Umiddelbart lyder det alt sammen meget godt, men problemet opstår i-midlertid, når disse stresshormoner får lov at influere kroppen længe.

Under langvarig stress bevirker disse hormoner, at der lagres fedt på cel-levæggene i blodkar og blodårer (åre-forkalkning), at der opstår betændel-sestilstande i kroppen og ikke mindst, at man føler sig ængstelig og utilpas. Af disse årsager er stress utroligt skadeligt for kroppen over længere perioder, men der er heldigvis et men..

Et amerikansk studieI USA foretog man et studie, hvor en række forskere fulgte 30.000 amerika-nere i 8 år. De indledte undersøgelsen med at spørge deltagerne, hvor meget stress de hver især havde oplevet in-den for det seneste år. Derefter moni-torerede de deltagerne for at vurdere graden af stress hos den enkelte. Disse data sammenholdt de så med antallet af dødsfald, som var udløst af stressrela-terede sygdomme. Desværre var resultaterne ikke syn-derligt opløftende. Forskerne kunne nemlig konstatere, at de personer, som var meget stressede, havde 43 procent større risiko for at dø tidligt som følge af stress. Men nu til det positive. For-skerne havde også spurgt ind til del-tagernes syn på stress. Altså om deltag-erne overvejende opfattede stress som en skadelig tilstand at befinde sig i, eller om de i højere grad opfattede stress som en naturlig og hjælpsom fysisk reaktion.

Her viste det sig, at de personer, som havde en positiv opfattelse af og tilgang til stress, rent faktisk havde den laveste risiko for at dø tidligt. Selv de personer, som var mest stressede, men samtidig var positive over for stressen, havde en lavere risiko for at dø og udvikle stress-relaterede sygdomme, end de mindst stressede personer i undersøgelsen, som var overvejende negativt stemt over for stressen. Okay, det lyder måske besynderligt, men svaret skal findes i et hormon, som faktisk er en del af stressrespons-en, selvom det i daglig tale forbindes med noget helt andet. Hormonet hed-der oxytocin, men kaldes af mange for krammehormonet, da det blandt andet udløses, når et menneske krammer et andet menneske. Ydermere bidrager dette hormon til at optimere hjernens sociale færdigheder, og det øger ens evne til at udvise empati. Dette hormon er altså i høj grad et hormon, som har en evne til at forbinde mennesker og gøre os mere sociale. Men hvad har det med stress at gøre, tænker man måske? Jo, det er sådan, at hjertet blandt andet har en række oxytocinreceptorer, som muliggør, at oxytocin kan optages af hjertet. Da oxytocin har en regenererende og anti-inflammatorisk effekt på kroppen, kan hormonet faktisk udbedre de skader,

som adrenalin og kortisol forårsager på kroppen og hjertet. Derudover med-virker det til at afslappe muskulaturen omkring blodårer og blodkar, hvilket får blodårer og blodkar til at udvide sig, så blodet nemmere kan passere. Dermed modvirker oxytocin også hjertekarsygdomme. Det vil sige, at der i stressresponsen er inkorporeret en mekanisme, som er de-signet til at modvirke de skadelige virk-ninger af adrenalin og kortisol. Men hvorfor bliver mange så syge af stress alligevel? Det skyldes, at oxytocin kun frigives, når vi er positive og søger om-sorg hos andre mennesker. Da mange mennesker desværre har tendens til at lukke af for omverdenen i perioder med meget stress, får disse mennesker des-værre ikke det oxytocinboost, de har behov for i forhold til at kunne mod-virke de skadelige virkninger af lang-varig stress. Derudover har vi i årevis fået tu-det ørerne fulde af, hvor farligt stress kan være, hvilket har medvirket til at opbygge en negativ tilgang til stress hos rigtig mange mennesker i det mo-derne samfund. Mediernes og lægernes fokus har forårsaget, at mange men-nesker hellere vil tage afstand fra stress, i stedet for at omfavne stressen og se den som en naturlig mekanisme, som hjælper kroppen til at klare hverdagens

udfordringer. Dette fokus har altså fremmedgjort mange mennesker over for en af kroppens naturlige mekanis-mer. Nu lyder det måske som om, jeg argu-menterer for, at man blot skal underk-ende alle de negative aspekter ved stress, men det er på ingen måde intentionen. Dette er et forsøg på at bidrage med ny og ikke mindst revolutionerende viden, som i fremtiden kan hjælpe læger, be-handlere, stressramte og ikke mindst journalister til at formidle stressen på en anden måde. I et moderne højtekno-logisk samfund, hvor vi er på 24/7, og hvor det praktisk talt er umuligt at und-gå stress, er det bydende nødvendigt, at vi alle bidrager til at ændre den over-ordnede tilgang til stress. Ifølge viden-skaben er det netop centralt at få ændret på befolkningens opfattelse af stress i forhold til at sikre stressramte mod de skadelige virkninger af langvarig stress.

Flere gode nyhederEt andet aspekt ved de amerikanske studier er, at oxytocin gør os mere so-ciale, hvilket betyder, at et mere positivt syn på stressen faktisk kan gøre den stressramte mere social. Netop kontak-ten med andre mennesker har i en lang række studier vist sig at have både en forebyggende og en regenererende ef-fekt på stress.

2

Det understreger væsentligheden af en ny tilgang til stress. I et andet forskningsprojekt i USA, hvor man fulgte omkring 1000 vok-sne mennesker fra 34 til 93 år, under-søgte man effekten af socialt samvær på stressramte. Undersøgelsen konklu-derede, at personerne i projektet havde 30 procent større risiko for at dø som følge af stressende situationer som eksempelvis økonomiske problemer, dødsfald i familien og lignende. Det viste sig dog, at de personer, som på trods af disse markante stressorer var i stand til at udvise en vis omsorg over for familie, venner og bekendte, kom sig hurtigere, og de havde en lavere risiko for at dø som følge af stressrela-terede sygdomme. Det er i mine øjne tankevækkende, da der desværre længe har hersket en fore-stilling om, at den stressramte skal af-skærme sig for omverdenen for at finde ro til at komme sig. Den stressramte skal selvfølgelig ikke deltage i sociale aktiviteter, som er for overvældende, men det er helt centralt, at man som stresset kommer ud blandt mennesker og har samvær med familie og venner.

Stress er ikke en svaghedI denne sammenhæng eksisterer der desuden endnu en udfordring, da mange, som rammes af stress, skam-

mer sig over ikke at kunne overskue de mest banale aspekter af tilværelsen. Men her er det endnu en gang væsent-ligt, at læger, behandlere og medier bidrager til at formidle fakta om stress ud til befolkningen, så hæmmende myter og forestillinger kan blive manet i jorden. Stress er ikke et svaghedstegn, men derimod et vidnesbyrd om, at man er passioneret og engageret som men-neske. Denne viden gør det i mine øjne blot mere tragisk, at så mange men-nesker hvert år dør som følge af stress, fordi den overordnede tilgang til stress er fejlagtig og faktisk fatal for mange. Derfor er det et kollektivt ansvar at sikre, at mennesker, som rammes af stress, forstår, hvordan stressen virke-lig fungerer. Ifølge videnskaben er det netop muligt at ændre kroppens fysis-ke stressrespons ved at ændre måden, hvorpå man opfatter stress. Det var tilmed resultatet af en såkaldt social stresstest, som nogle forskere ud-satte en gruppe mennesker for i USA. Stresstesten gik ud på, at en gruppe af tilfældigt udvalgte individer forud for en række stressende tests skulle på-virkes til at tænke positivt omkring stress og se stressen som en naturlig fy-sisk reaktion.

Stress kan være handlingslammende.

3

Der blev blandt andet lagt vægt på, at det er helt okay, at pulsen stiger, da det blot er kroppens måde at sikre, at der kommer tilstrækkeligt med blod til hjernen i den stressende situation. Svedige håndflader er blot en naturlig reaktion på den øgede mængde adrenalin i kroppen, let kvalme er et resultat af, at der løber blod væk fra maven og op til hjernen og så videre. En anden tilfældigt udvalgt gruppe af individer fik ikke denne påvirkning forud for de stressende tests. De fungerede altså som kontrolgruppe. Under de forskellige tests monitorerede forskerne forsøgsper-sonernes fysiske reaktioner. Udover at den påvirkede gruppe klarede sig bedre i de forskellige tests end kontrolgruppen, så viste det sig faktisk, at den påvirkede gruppes fysiske reaktioner var langt sun-

dere. Blandt andet observerede forskerne, at muskulaturen omkring blodårer og blodkar forblev afslappet hos personerne i den påvirkede gruppe, hvilket resul-terede i en langt sundere kardiovaskulær profil. Faktisk mindede denne fysiske reaktion forskerne om, hvordan kroppen reagerer i situationer, hvor man oplever en følelse af glæde eller mod.

En fælles indsatsDet er tankevækkende, at man ved at tol-ke kroppens reaktioner i stressende situ-ationer anderledes faktisk kan få krop-pen til at reagere, som den gør, når man føler glæde, eller når man føler sig modig. Men hvordan kan det være? Det skyldes ganske enkelt, at den hormonelle balance i kroppen bliver sundere, og oxytocinen

får derved lov til at fungere som mod-vægt til adrenalinen og kortisolen i selve stressresponsen. Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at denne viden ud-bredes i befolkningen frem for forestil-lingen om, at stress altid er farligt og ofte ender med, at man dør. Man bør i fremtiden fokusere mindre på at fjerne stress i befolkningen, da det praktisk talt er umuligt i det samfund, vi efterhånden har fået stablet på benene. Derimod bør vi i fællesskab forsøge at gøre hinanden bedre til at håndtere stress, så stressen ikke forvolder fysisk og psykisk skade på krop og sind. Vi besidder alle en indbygget meka-nisme i kroppen, som under stress for-søger at skubbe os i retning af andre

mennesker. En mekanisme, som kan modvirke de alvorlige konsekvenser ved længerevarende stress, og frem for alt en mekanisme, som er fundamental for den menneskelige evne til at udvise om-sorg over for de mennesker, vi befinder os iblandt. At udvise omsorg resulterer i modstandsdygtighed i fysisk forstand såvel som social forstand. Det er et bud-skab, som er værd at formidle ud til alle de mennesker, som lider på grund af stress, og som måske føler, at de skal overvinde stressen på egen hånd. Man er ikke alene som stressramt, og tør man at række ud til andre ved at udvise og modtage om-sorg og nærvær, så lægger man ikke blot kimen til at kunne overvinde personlige udfordringer, man hjælper også andre med at hjælpe sig selv i livet.

4

Dette citat stammer fra den nu afdøde Leonard Cohen, der desværre måtte

forlade os i november 2016. Citatet er ikke desto mindre utroligt sigende i

denne sammenhæng, da det på fin vis beskriver, hvor vigtigt det er at fokusere

på de lyse aspekter af tilværelsen - selv når mørket overskygger. For den stress-

ramte kan det imidlertid være en stor udfordring, og derfor er det afgørende, at medier, læger, behandlere og befolk-

ningen arbejder sammen for at udbrede fakta om stressens sande væsen.