NYT FRA AAU’S GYMNASIESEKRETARIAT · PBL-udviklingsprojekter Forskning på Institut for Læring...

7
1 NYT FRA AAU’S GYMNASIESEKRETARIAT AAU drager stor nytte af det gode samarbejde med de nordjyske gymnasier. Samarbejdet tydeliggøres bl.a. gennem vores brobygningsaktiviteter og i dette nyhedsbrev kan du læse om de aktiviteter og tilbud, vi har til jeres elever i vin- ter/forår 2017. Du kan ligeledes læse om nogle af vores afholdte aktiviteter samt om relevante fokusområder og forskning. Du er velkommen til at dele nyhedsbrevet med dine kollegaer. God læselyst! AAU-tilbud til gymnasierne vinter/forår 2017 Sprogcamp Åbent Hus - besøg AAU Bliv studerende for en dag Besøgsdage for talentfulde elever Gæsteforelæsning - innovation og digitalisering i den offentlige sektor AAU’s masteruddannelser Nyt om samarbejde med gymnasier Studiepraktik 2016 Årligt møde i AAU’s Gymnasiale Kontaktråd Workshop: Brænder du for politik? SRP-øvelsesdag på AAU Besøgsdag for elever fra Nordjyske Gymnasiers Talentakademi Fokus og forskning Dimittendundersøgelsen 2014, 2015 og 2016 Beskæftigelsesundersøgelsen 2016 PBL-udviklingsprojekter Forskning på Institut for Læring og Filosofi Andet Forbedret hjemmeside målrettet gymnasier INDHOLD

Transcript of NYT FRA AAU’S GYMNASIESEKRETARIAT · PBL-udviklingsprojekter Forskning på Institut for Læring...

1

NYT FRA AAU’S GYMNASIESEKRETARIAT

AAU drager stor nytte af det gode samarbejde med de nordjyske gymnasier.

Samarbejdet tydeliggøres bl.a. gennem vores brobygningsaktiviteter og i dette

nyhedsbrev kan du læse om de aktiviteter og tilbud, vi har til jeres elever i vin-

ter/forår 2017. Du kan ligeledes læse om nogle af vores afholdte aktiviteter

samt om relevante fokusområder og forskning.

Du er velkommen til at dele nyhedsbrevet med dine kollegaer.

God læselyst!

AAU-tilbud til gymnasierne vinter/forår 2017

Sprogcamp

Åbent Hus - besøg AAU

Bliv studerende for en dag

Besøgsdage for talentfulde elever

Gæsteforelæsning - innovation og digitalisering i den offentlige sektor

AAU’s masteruddannelser

Nyt om samarbejde med gymnasier

Studiepraktik 2016

Årligt møde i AAU’s Gymnasiale Kontaktråd

Workshop: Brænder du for politik?

SRP-øvelsesdag på AAU

Besøgsdag for elever fra Nordjyske Gymnasiers Talentakademi

Fokus og forskning

Dimittendundersøgelsen 2014, 2015 og 2016

Beskæftigelsesundersøgelsen 2016

PBL-udviklingsprojekter

Forskning på Institut for Læring og Filosofi

Andet

Forbedret hjemmeside målrettet gymnasier

INDHOLD

2

Sprogcamp Den 27.- 29. januar 2017 afholder AAU og Hjørring Gymnasium og HF-kursus for femte gang Sprogcamp på Hjørring Gymnasium i samarbejde med internati-onale og nordjyske virksomheder og sponsorer. Udvalgte sprogtalenter fra gym-nasier over hele landet inviteres til en spændende weekend med workshops og aktiviteter inden for enten engelsk, fransk, italiensk, kinesisk, spansk eller tysk. Eleverne får lejlighed til at møde hinanden og arbejde på samme høje niveau. De særlige opgaver på campen stiller krav, som giver eleverne en forsmag på, hvad det vil sige at arbejde professionelt med sprog.

Sidste år deltog 172 gymnasieelever fra hele landet og interessen var så stor, at det var nødvendigt at oprette ventelister. AAU ser frem til at gentage succesen i 2017.

Se programmet og læs mere her

Åbent Hus - besøg AAU Åbent Hus giver mulighed for at opleve, hvad det vil sige at være studerende på AAU. Man har mulighed for at møde studerende og studievejledere, høre fagli-ge uddannelsesoplæg, oplæg om studielivet og den problembaserede arbejds-form samt følge rundvisninger.

Åbent Hus afholdes i foråret 2017:

• Campus Esbjerg - lørdag den 25. februar • Campus København - onsdag den 1. marts • Campus Aalborg - fredag den 3. marts Som noget helt nyt vil Campus Aalborg i samarbejde med de øvrige videregå-ende uddannelsesinstitutioner i Nordjylland og Aalborg Kommune afholde fæl-les Åbent Hus arrangement ved havnefronten i Aalborg Centrum.

Læs mere om Åbent Hus her Spørgsmål vedrørende arrangementet kan rettes til koordinator for Åbent Hus på AAU, Lene Agger [email protected]

Bliv studerende for en dag På de fleste uddannelser på AAU kan man blive ’studerende for en dag’. Det er en oplagt mulighed for at få en fornemmelse af AAU, snuse lidt til uddannelsens forskellige fag, fornemme studiemiljøet samt tale med studerende og undervisere.

Kontakt en studievejleder på den relevante uddannelse og aftal et besøg.

Besøgsdage for talentfulde elever AAU afholder besøgsdage for elever der deltager i Nordjyske Gymnasiers Ta-lentakademiforløb 2016/2017 – denne gang indenfor de to hovedområder:

• Humaniora og Sprog med tema Klimakrise (i alt 55 elever )

• Samfund og Business med tema Bæredygtighed (i alt 62 elever)

Besøgsdagene finder sted henholdsvis den 21. marts og 22. marts. Eleverne vil på dagene blive udfordret fagligt og deltage i praktiske øvelser, og samtidig får de mulighed for at snakke med studerende fra AAU.

Institut for Kultur og Globale Studier og Institut for Økonomi og Ledelse er vær-ter og ser frem til besøget.

Spørgsmål vedrørende Nordjyske Gymnasiers Talentakademi kan rettes til ko-ordinator for Gymnasiesekretariatet, Christina Dellgren Knudsen, [email protected]

GYMNASIETILBUD

VINTER/FORÅR 2017

3

Gæsteforelæsning - innovation og digitalisering i den offentlige sektor Undervisere på bacheloruddannelsen i Innovation & Digitalisering på Institut for Statskundskab tilbyder gæsteforelæsning inden for temaet: Innovation og digita-lisering i den offentlige sektor. Her kan gymnasieeleverne bl.a. høre om, hvor-dan innovation og digitalisering er med til at løfte den danske velfærdsmodel samt konkrete projekter, hvor digitalisering har gjort den offentlige servicepro-duktion mere effektiv. Læs mere her og bestil en gæsteforelæsning

AAU’s masteruddannelser AAU udbyder masteruddannelser, der har særlig relevans for gymnasielærere og pædagogiske ledere i gymnasieskolen:

MASTER I INNOVATION OG KREATIVT LÆRINGSDESIGN (KREA) KREA giver et fagligt stærkt fundament til at arbejde med kompetencer som kreativitet, innovation og entreprenørskab. Den kombinerer læringsteori/læreprocesser med kreativitetsforskning og inddrager bl.a. kunstens og sanser-nes virkemidler. Det er tilgange, der – med omfattende forskningsresultater i ryggen – har vist sig at kunne åbne nye kanaler til elevers kreativitet.

Seminarer i Aalborg. Studiestart 1. februar 2017 (ledige pladser) krea.evu.aau.dk

MASTER I LÆREPROCESSER Master i Læreprocesser styrker den teoretiske ballast inden for læring, organi-sationsudvikling, evaluering og procesledelse. Uddannelsen giver kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere mange slags læreprocesser og tilfører jobs inden for læring mere indhold og kvalitet. Gode muligheder for specialisering og enkeltfag.

Seminarer i Aalborg. Studiestart 1. februar 2017 (ledige pladser) mlp.evu.aau.dk

MASTER I PÆDAGOGISK LEDELSE (MPL) MPL bidrager effektivt til en stærk faglig samarbejdskultur, der styrker læring og trivsel hos børn og unge – samt arbejdsglæden for lærere og pædagoger. Ud-dannelsen giver ledelsesmæssige færdigheder indenfor bl.a. teoretisk og meto-disk indsigt i læringsledelse, pædagogisk medarbejderudvikling, institutionsud-vikling og pædagogisk udvikling.

Seminarer i Aalborg og København. Studiestart 1. september 2018 mpl.evu.aau.dk

MASTER I LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI (LOOP) LOOP er en masteruddannelse for dig, der som leder eller konsulent arbejder med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling. Som deltager på ud-dannelsen vil du opnå en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykolo-gien, som har særlig relevans for ledelse og organisationsudvikling.

Seminarer i Aalborg. Studiestart 1. februar 2017 (kun få ledige pladser) loop.evu.aau.dk

MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING (MOC) MOC er en masteruddannelse for dig, der arbejder med HR, undervisning, pro-cesledelse og forandringsledelse. Teori og forskning bag den professionelle samtale. Coaching som samtalebaseret læreproces. Stærke akademiske red-skaber til at udvikle og gennemføre læring og forandring.

Seminarer i Aalborg og København. Studiestart 1. februar 2017 (ledige pladser) moc.evu.aau.dk

Yderligere information

Ønsker du at høre nærmere om uddannelserne, er du vel-kommen til at kontakte: AC- fuldmægtig Dorte Larsen Institut for Læring og Filosofi E-mail: [email protected] Telefon: 9940 9965.

4

SAMARBEJDER MED

GYMNASIER

Studiepraktik Arrangementet er et af universitetets allerstørste (og set ved vejlederøjne vigtigste) vejlednings- og afklaringstilbud, og alle bacheloruddannelser, i alle tre campusbyer, er med. AAU’s deltagertal i 2016 lå på 1848 (hvilket ca. er niveauet de seneste år). Her-af 1700 i Aalborg, 24 i Esbjerg og 124 i København. Alle AAU’s bacheloruddannelser er med.

Søgningen til Studiepraktik svarer i store træk til søgningen i Den Koordinerede Tilmelding. Deltager-ne kommer fra hele landet. F.eks. for campus i Aal-borg kommer ca. halvdelen fra andre regioner end Nordjylland. F.eks. for cam-pus i Aalborg kommer ca. halvdelen fra andre regioner end Nordjylland.

Langt de fleste deltagere er meget tilfredse med arrangementet og har stort udbytte af at ”komme indenfor” i en universitetsverden, som for nogle viser sig at være mere tilgængelig end de havde regnet med. På den måde er Studie-praktik særligt oplagt for mønsterbrydere.

På landsplan koordineres Studiepraktik via et meget velfungerede samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler, øvrige videregående uddannelser som f.eks. de kreative uddannelser, gymnasier og Studievalg.

For mere information, se www.studiepraktik.aau.dk eller kontakt studievejleder Charlotte Rohde, AAU Studievejledning, på [email protected].

Årligt møde i AAU’s gymnasiale kontaktråd Det årlige møde mellem AAU’s rektorat og alle de nordjyske gymnasierektorer fokuserer dels på nyheder fra AAU og universitetsverdenen, dels på overgan-gen mellem gymnasiet til universitetet i bred forstand.

Dette års møde blev indledt med et oplæg ved universitetets rektorat, der fortal-te om de aktuelle vilkår i universitetsverdenen med fokus på udviklingen i opta-gelsen af studerende til især bacheloruddannelserne på AAU og en status på relevante indsatser i AAU’s overordnede strategi ’Viden for verden’.

Professor Svend Brinkmann fra Institut for Kommunikation gav oplægget ’Stå fast: Et opgør med tidens udviklingstvang’, og satte dermed fokus på den kon-stante udvikling af kompetencer, selvet og personligheden som et krav i vores accelererende kultur. Herunder også i forhold til de unges ageren, som afspej-ling af det samfund de er en del af.

Det var i år sjette gang rektorerne mødtes. Møderne arrangeres i samarbejde mellem AAU og de nordjyske gymnasierektorer.

Workshop: Brænder du for politik? Skolen for Statskundskab var den 18. november værter for en heldagsworkshop målrettet gymnasieelever med interesse i politik og samfundsforhold. Det var der 40 gymnasieelever fordelt på 11 nordjyske gymnasier, der fandt interessant. Flere gymnasier var også repræsen-teret ved deres samfundsfagslærere, som alle er ud-dannet fra AAU.

Elever og lærere mødte op til en dag med oplæg, debat og gruppearbejde om det politiske system, samarbejde, demokrati, ideologier, spin og vælgere. Ele-verne blev fordelt i seks grupper på tværs af årgange og gymnasier, der skulle komme med hver sit bud på, hvordan en politiker kan blive genvalgt til Folketin-get. MF Rasmus Prehn (S) agerede levende case gennem hele dagen og sup-plerede de faglige oplæg med sine personlige erfaringer.

Det var en spændende og udbytterig dag, som vil blive gentaget næste efterår.

For mere information kontakt Christina Lykke Jakobsen, [email protected].

5

SRP-øvelsesdag på AAU Den 23. november blev dørene til en ny SRP-øvelsesdag på AAU slået op. Øvelsesdagen fandt sted på Institut for Elektroniske Systemer og var møntet på 3. g’ere, der skal skrive studieretnings-projekt (SRP) inden for et naturvidenskabeligt fag som fx matematik eller IT, og som har brug for in-spiration og hjælp til deres opgave.

Omkring 30 elever lige fra Fyn til Fjerritslev var til-meldt. Programmet dækkede områder lige fra tråd-løs strøm, over dampmaskinen til raketter og deres virkemåde. Udover faglige oplæg var der også introduktion til SRP-dagen, laboratorieøvelser samt en ca-sestory, hvor en af AAU’s egne studerende fortalte om sin egen SRP-opgave og om, hvordan han havde grebet den an. Desuden var der oplæg omkring præsentationsteknik og litteraturhåndtering, der gav deltagerne vigtig informati-on om bl.a. søgning, kreditering, plagiering og brug af kilder generelt.

For at kunne give eleverne det bedste faglige input til lige netop deres SRP-opgave var der forud for SRP-dagen lavet en hjemmeside med faglige præsen-tationer, og oplæggene, som blev præsenteret på dagen, var så vidt muligt til-passet elevernes fagspecifikke interesse. Inden de kom, havde eleverne fået tilsendt øvelsesvejledninger, så de enten alene eller i samarbejde med deres lærer kunne forberede og planlægge hvilke øvelsesdata, det var vigtigt at få i hus.

Dagen igennem var der repræsentanter fra AAU tilstede, der hjalp eleverne igennem og svarede på spørgsmål. Evalueringer fra dagen viser, at deltagerne var meget tilfredse og bestemt vil anbefale SRP-øvelsesdagen til andre.

Det er tanken at videreføre dagen i 2017, øge deltagerantallet til det dobbelte og justere lidt i det faglige baseret på tilbagemeldinger fra deltagerne.

Læs mere på www.srpdag.aau.dk eller kontakt kommunikationsmedarbejder Lotte Fink [email protected]

Besøgsdag for elever fra Nordjyske Gymnasiers Talentakademi AAU afholdte besøgsdag den 1. november for de 62 nye stx-, hhx- og htx-talentakademielever, der i 2016/2017 deltager i Nordjyske Gymnasiers Talentakademi indenfor hovedområdet Sundhed, naturvidenskab og tek-nologi. Lektor Jens Peter Cederholm, Institut for Planlægning var vært og faglig ansvarlig for da-gen. Programmet, med Klimaændring som te-ma, bød på både interne og eksterne oplæg samt praktiske øvelser.

Den 9. november blev der afholdt besøgsdag og afsluttende aktivitet for 19 HF- talentakademikursister indenfor hovedområde Mennesker og Samfund med temaet Velfærd. Lektor Rasmus Juul Møberg, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde og lektor Jens Lohfert Jørgensen, Institut for Kultur og Globale Studier var værter og faglig ansvarlige for dagen.

Tilbagemeldingerne fra deltagerne på begge dage var overvejende positive og særligt de praktiske øvelser og mødet med AAU studerende gjorde et godt ind-tryk.

Spørgsmål vedrørende Nordjyske Gymnasiers Talentakademi kan rettes til ko-ordinator for Gymnasiesekretariatet, Christina Dellgren Knudsen, [email protected]

6

Dimittendundersøgelsen 2014, 2015 og 2016 Formålet med rapporten er at give AAU’s ledelse, samarbejdspartnere, potenti-elle studerende og andre interessenter særlig nyttig viden om dimittendernes vej fra dimission til job samt hvordan de vurderer uddannelsens arbejdsmar-kedsrelevans. Arbejdsmarkedsrelevansen skal ses i forhold til det faglige udbyt-te, som dimittenderne vurderer, at deres uddannelse har givet dem, og hvilke kompetencer de har tilegnet sig gennem uddannelsen i relation til de kompeten-cer, der efterspørges, når dimittenderne er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Rapporten for campus Aalborg er vedhæftet nyhedsbrevets følgemail. Beskæftigelsesundersøgelsen 2016 - en undersøgelse af beskæftigelsen af højtuddannet arbejdskraft i fem nordjy-ske landdistriktskommuner

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med IDA - Ingeniørforeningen i Danmark og Vækstforum Nordjylland, og formålet med undersøgelsen var at kortlægge anvendelsen af højtuddannede medarbejdere i private erhvervsvirk-somheder i Thisted, Morsø, Jammerbugt, Mariagerfjord og Vesthimmer-lands kommuner. Fokus blev rettet mod lokale erhvervsvirksomheders erfarin-ger og udfordringer i forhold til ansættelsen af højtuddannede medarbejdere samt hvilke barrierer, der er, i forhold til ansættelse af højtuddannede arbejds-kraft i landdistrikterne. Læs undersøgelsen her PBL-udviklingsprojekter AAU’s strategi 2016-21 tydeliggør fokus på videreudvikling af AAU’s PBL-praksis, så vi fortsat kan imødekomme de studerendes og samfundets lærings– og kompetencemæs-sige behov. Derfor har AAU bevilliget midler til iværksættel-se af 23 interne PBL-udviklingsprojekter, der i løbet af 2017 skal udforske og udfordre AAU’s PBL-praksis og udvikle modellen med temaer som:

• PBL og IT (herunder bl.a. flipped classroom og blended learning) • PBL og frafald/fastholdelse • PBL og gruppedannelse/-arbejde • PBL og studieintensitet

Ét af kravene til projekterne er, at slutproduktet skal formidles bredt ud i organi-sationen. Læs om de 23 projekter her Forskning på Institut for Læring og Filosofi Institut for Læring og Filosofi på AAU har til formål at levere forskning på høje-ste niveau inden for områder som: Uddannelsesforskning / Pædagogisk inno-vation og didaktik / Organisatorisk læring / PBL – den problemorienterede pro-jektpædagogik / Evaluering / Anvendt filosofi og etik / Teknoantropologi / Ung-domsforskning / Skoleudvikling og skoleledelse / Læreprocesser og organisati-onsudvikling / IT og læringsdesign / Interkulturel læring / Higher Education / De-sign, læring og innovation / Innovative og digitale læreprocesser / Nye undervis-

nings- og læringsformer / Undervisning og uddannelseskulturer

På instituttets hjemmeside kan du læse mere om instituttets forskningsgrupper herunder:

- Forskning i undervisning og uddannelseskulturer (FIU) arbejder bl.a. med mi-crostudier af undervisere og elever i klasserum og i nye læringsrum

- IT og læringsdesign (ILD) har fokus på studier og design af læreprocesser, der integrerer IT med henblik på at skabe bedre rammer for menneskers liv gennem læring.

- Center for ungdomsforskning (CeFU) der er en forsknings– og udviklingsen-hed inden for studier af unge.

På hjemmesiden finder du også relevante udgivelser og konferencer.

FOKUS OG FORSKNING

7

Har du spørgsmål eller kommentarer til Nyt fra AAU’s Gymnasiesekretariatet, er du velkommen til at kontakte koordinator for Gymnasiesekretariatet:

Christina Dellgren Knudsen Tlf. 9940 7539 eller [email protected]

Nyt fra AAU’s Gymnasiesekretariatet udsendes igen i juni.

Glædelig jul og godt nytår!

ANDET Forbedret hjemmeside målrettet gymnasierne AAU har forbedret sin hjemmeside målrettet gymnasierne, og har bl.a. lagt en aktivitetskalender på siden samt gjort det muligt at tilgå informationer til både elever, lærere og rektorer fra én og samme side.

Besøg vores hjemmeside her