Nyhedsbrev # 40

8
www.flygtningeunderjorden.dk kontakt@flygtningeunderjorden.dk Nyhedsbrev nr. 40 • Oktober 2010 Komitéen Flygtninge Under Jorden ISSN: 1604-8385 FLYGTNINGE UNDER JORDEN Støt vores arbejde: Giro nr. 456 3719 Netbank: 1551-4563719 EFTERLYSNING! Vi har tit brug for tandlæger, som vil behandle papirløse og asylansøgere – til nedsat pris, som vi evt. betaler. Desuden leder vi efter læger, syge- plejersker og jordemødre til det nye netværk omkring sundhedsklinik (læs mere på næste side)! Ring på 5055 8011 eller skriv en mail. TEMA: De nye stramninger i Udlændingeloven Husk vores åbne rådgivning for flygtninge, Dronningensgade 14 på Chritianshavn Hver onsdag kl. 15-19 tilbyder vi rådgivning og hjælp til alle flygtninge, uanset opholdsstatus. Man skal medbringe alle sine papirer - og tolk, hvis man ikke taler dansk eller engelsk. Ring gerne i forvejen, telefon 5055 8011.

description

Komiteen Flygtninge Under Jorden

Transcript of Nyhedsbrev # 40

Page 1: Nyhedsbrev  # 40

[email protected]

Nyhedsbrev nr. 40 • Oktober 2010Komitéen Flygtninge Under Jorden

ISSN: 1604-8385

FLYGTNINGEUNDER JORDEN

Støt vores arbejde:Giro nr. 456 3719

Netbank: 1551-4563719

EFTERLYSNING!Vi har tit brug for tandlæger, som vil behandle papirløse og asylansøgere – til nedsat pris, som vi evt. betaler. Desuden leder vi efter læger, syge-plejersker og jordemødre til det nye netværk omkring sundheds klinik (læs mere på næste side)! Ring på 5055 8011 eller skriv en mail.

TEMA: De nye stramninger i Udlændingeloven

Husk vores åbne rådgivning for flygtninge, Dronningensgade 14 på Chritianshavn

Hver onsdag kl. 15-19 tilbyder vi rådgivning og hjælp til alle flygtninge, uanset opholdsstatus. Man skal medbringe alle sine papirer - og tolk, hvis man ikke taler dansk eller engelsk. Ring gerne i forvejen, telefon 5055 8011.

Page 2: Nyhedsbrev  # 40

2

FUJ SIDEN SIDST:

• Reception i juniVi afholdt reception for vores samarbejdspartnere i vores nye lokale i Fredsfondens Hus i juni. Der kom en masse og ønskede tillykke, så trods regnvejret var det hygge-ligt at få et glas under pavillon-taget i gårdhaven.

• FUJ på Roskilde Festival3 af FUJs aktive lagde en masse arbejde i at lave en ”bungee-run” bane på Roskilde Festival, hvor man kunne forsøge at få fat i en opholdstilladelse fra en Birthe Rønn-lookalike! Det var populært, så vi er klar til at gøre det igen en anden gang. Du kan se et lille klip hvis du leder under Aktuelt på hjemmesiden.

• Sundhedstilbud til papirløseFUJ har deltaget i møder i Stockholm og København omkring de manglende mulig-heder for lægehjælp, jordemoderundersøgelser o.l. for papirløse, heriblandt flygtnin-ge under jorden. Vores ønske og mål er at der skal åbnes en klinik, sådan som man har det i alle Sveriges større byer. Vi er i gang med at opbygge netværk og indsamle materiale om andre landes løsninger. Hvis du arbejder med sundhed og vil være med, er du meget velkommen!

• Seje FUJ T-shirts!Sort, økologisk T-shirt i 4 str. med vores lille logo på brystet og Refugees Welcome-logoet i rødt og hvidt på ryggen. Kan købes i Dronningensgade hver onsdag eftermiddag for 120,- kr

• Har du indbetalt penge til os i år?Vær opmærksom på, at indbetalte beløb inden 1. juli bogføres som frivilligt kontin-gent og ikke støttebeløb, idet vi ikke fik ansøgt i tide om fornyelse af politigodkendt indsamling i år.

• Læs FUJs høringssvar til lovforslag om stramninger overfor uledsagede, mindreårige asylansøgere (blev bragt i en lidt forkortet udgave i Information 14. sept.)

FLYGTNINGEUNDER JORDEN

REFU

GEES WELCOME

– bring your families

www.f lygtningeunderjorden

.dk

NOR12 (female, slim)NOR03 (male, loose)

www.continentalclothing.com

logo ø 5 cm

logo ø 20 cm

Page 3: Nyhedsbrev  # 40

3

KORT NYT

Rapport: ”Hvor skulle vi vide det fra?” Dansk Flygtningehjælp har udsendt en rapport om den information, asylansøgere modtager og tilegner sig under proces-sen i Danmark. Den er skrevet på baggrund af en lang række gruppeinterviews og kortlægger problemerne med helt utilstrækkelig information meget klart. Anbefa-lingen er blandt andet, at man følger Norges praksis og sikrer individuel rådgivning fra en uafhængig organisation (fx Dansk Flygtningehjælp) indenfor de første 3 dage efter ankomsten. FUJ kan fuldt ud tilslutte sig, og vores lille folder til nyankomne (på 9 sprog) er et beskedent skridt i den retning.

Børns rettigheder: Enhedslisten har sammen med Radikale fremsat et beslutnings-forslag i Folketinget om at sikre børns rettigheder i asylsystemet. De 4 forslag anbe-faler, at børns eget asylmotiv vurderes, at der altid laves børnefaglige undersøgelser i forb. med humanitæransøgninger og i forbindelse med tvangshjemsendelser, og at sygdomskriterierne for humanitær også kommer til at omfatte børnediagnoser. FUJ blev indbudt til at kommentere undervejs, sammen med bl.a. Red Barnet, og vi er meget glade for resultatet.

Danmark til FN-eksamen: Danmark skal eksamineres ved FNs Menneskerettig-hedsråd i maj måned, og i den forbindelse har FUJ deltaget i en åben høring og ind-sender en liste over de problemer, vi ser som de alvorligste i forhold til menneskeret-tighederne. Læs mere på vores hjemmeside.

Michala, Scott og Marc fra FUJ til demo på Christiansborg, indkaldt af bl.a. Bedsteforældre for Asyl 17. juni

Page 4: Nyhedsbrev  # 40

4

TEMA: DE NYE STRAMNINGER I UDLÆNDINGELOVEN

Regeringen og DF vedtog i sommer en lang række nye stramninger – oveni de ek-sisterende regler, som allerede diskriminerer, splitter familier ad og overtræder men-neskerettigheder (tilknytningskravet, 24-års reglen, krav til statsborgerskab, definitio-nen på en flygtning osv.). I ”Genopretningspakken” er der bl.a. også indført gebyr for familiesammenføring, ingen gratis tolkning efter 7 års ophold, børnecheck til max 2 børn. Trods voldsomme advarsler i høringssvarene fra bl.a Amnesty, RCT, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder og Advo-katrådet blev ændringerne gennemført, visse endda med tilbagevirkende kraft. Det er meget voldsomme og gennemgribende stramninger, som slet ikke har fået den opmærksomhed, de burde have haft – og vi har endnu til gode at se, hvordan de vil ramme i praksis. FNs Komité mod Racediskrimination (CERD) har allerede kritiseret loven i deres rapport om Danmark fra august. Her følger en kort gennemgang:

HUMANITÆRT OPHOLD og de nye kriterier blev beskrevet i forrige nyhedsbrev, så det vil vi kun helt kort ridse op:De fleste har hidtil fået ophold på baggrund af, at en livsnødvendig behandling ikke var reelt tilgængelig for denne person i sit hjemland. Det ændres nu til, at der ikke til-deles ophold, hvis behandlingen blot principielt er tilgængelig – uanset pris, afstand til sygehus, manglende ID-papirer osv. Det vil i praksis betyde, at meget få tilladelser bliver givet fremover.

SKÆRPEDE KRAV TIL TIDSUBEGRÆNSET OPHOLDSTILLADELSE (TUB):Hidtil har man efter 7 års lovligt, midlertidigt ophold nærmest automatisk kunnet opnå ubegrænset (permanent) ophold, hvis man havde bestået Danskprøve 2 og ikke havde lavet kriminalitet. Dette er nu ændret drastisk, og reelt med tilbagevirken-de kraft, idet dem, der allerede var berettigede til at opnå TUB efter de gamle regler så snart lovforslaget var fremsat skulle søge efter de nye regler – som de måske aldrig vil opfylde. Man kan nu søge allerede efter 4 års lovligt ophold, men skal opnå 100 point efter følgende system (folke pensionister er undtaget, men ikke førtidspen-sionister): - læs kravene i deres fulde ordlyd på www.nyidanmark.dk

Kravene til de første 70 point er alle ufravigelige:Man skal have boet lovligt i Danmark i mindst 4 år, må ikke have begået krimina-litet, ikke have forfalden gæld til det offentlige, må ikke have modtaget offentlig hjælp i de seneste 3 år. Man skal underskrive en erklæring om integration og have bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende. Man skal have arbejdet mindst 37 timer/ugen i Danmark i mindst 2½ år indenfor de seneste 3 år og fortsat være i arbejde.

Page 5: Nyhedsbrev  # 40

5

De næste 15 point opnås ved enten at have deltaget aktivt i bestyrelser, foreninger o.l. i mindst et år eller bestå en medborgerskabsprøve, som ikke findes endnu.

De sidste 15 point kan man opnå ved at opfylde én af følgende betingelser:• Have arbejdet fuld tid i Danmark i mindst 4 år inden for de sidste 4½ år og fortsat

være i arbejde.• Have gennemført en lang videregående uddannelse, en professions bachelor-

uddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsud-dannelse i Danmark.

• Have bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende/højere niveau.

FUJs bemærkninger:Reelt vil et stort antal indvandrere, især voksne flygtninge, aldrig kunne opnå disse 100 point. Analfabeter og alvorligt syge er fuldstændig udelukket. Der er tale om krav, som ansøger ikke nødvendigvis har evner eller mulighed for at opfylde – selv-om viljen og lysten måtte være der. En situation, der er meget usædvanlig for dansk lovgivning. Navnlig de sidste 15 point vil være uopnåelige for mange indvandrere, og kravene forekommer helt urimeligt høje. Handicapkonventionen nævnes flere steder i lovteksten, og det kunne evt. betyde en dispensationsmulighed for en ræk-ke af kravene, hvis fx PTSD eller torturtraumer falder indenfor definitionerne heri.

Sprogkrav: Man kan ikke engang få lov at starte på Dansk 2, hvis man er analfabet eller har få års skolegang i hjemlandet. Det er svært for mange voksne at lære dansk, selv hvis de er uddannede på deres eget sprog. Traumer og psykiske lidelser forhin-drer meget ofte indlæring. Kvinder er særligt dårligt stillet her, idet de generelt har mindre skolegang i hjemlandet.

Arbejdskrav: Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere, dette skyl-des hovedsaligt manglende netværk/relevant erfaring, diskrimination og at uddan-nelser fra hjemlandet ikke anerkendes. Her spiller sprogkundskaber og traumer også ind, og igen har kvinder et dårligere udgangspunkt end mænd. Selv korte arbejds-løshedsperioder, som intet betyder for en dansker, vil udskyde muligheden for TUB. Deltidsarbejde og uddannelse gælder ikke, hvilket er svært at se logikken i. Som før-tidspensionist har man fået vurderet sin arbejdsevne som varigt nedsat og man kan derfor ikke udføre fuldtidsarbejde – men skal alligevel opfylde beskæftigelseskravet!

Modtagelse af offentlige ydelser: Her gælder igen tilbagevirkende kraft, idet man ikke må have modtaget ydelser 3 år bagud. Og selv enkeltstående ydelser som fx tilskud til tandlæge, barnevogn eller kørekort vil kunne hindre tilladelsen. Dette vil kunne få alvorlig betydning for fattige familier, som vil undlade at søge kommunen om hjælp i særlige situationer.

Page 6: Nyhedsbrev  # 40

6

Kriminalitetskrav: Ude af proportioner, idet en dom på 60 dages fængsel vil give en karensperiode på 8 år.

Krav, der modarbejder hinanden: Tilbud om gratis danskuddannelse gælder kun i 3 år, men det er umuligt at nå hvis man samtidig har fuldtidsarbejde. Derfor vil begge krav reelt ikke kunne opfyldes indenfor 4 år. Uddannelse hører ikke under de 70 ba-sispoint men under de 15 tillægspoint – man vil derfor reelt først skulle færdiggøre en lang uddannelse og derefter arbejde 2,5 år fuld tid, altså en lang tidshorisont.

Forskelsbehandling: Kravene er på kant med menneskerettighederne, idet de diskri-minerer personer med høj alder, kort skolegang, psykiske problemer, dårligt helbred og lav arbejdsevne.

Yderligere forhindring for statsborgerskab: Ifølge Flygtningekonventionens artikel 34 skal staterne sørge for at lette adgangen til statsborgerskab for flygtninge. Eftersom TUB skal opnås inden der kan søges om statsborgerskab, må de nye krav siges at være en alvorlig hindring.

Eksempler på indvandrere, der ikke vil kunne få permanent ophold:• Sara arbejder i en børnehave som madmor, 30 timer om ugen. Hun har svært ved

at læse og skrive dansk, og kan derfor ikke bestå Dansk 2 eller 3. Hun vil heller ikke kunne bestå medborgerskabsprøven og magter heller ikke at deltage i bestyrelses-arbejde o.l. fordi hun er alene med 3 børn.

• Arman har en lang uddannelse fra hjemlandet og består Dansk 3 hurtigt, men kan ikke finde arbejde. Han går på forskellige suppleringskurser og søger mange stillin-ger, også ufaglærte, men bliver end ikke indkaldt til samtale.

• Neda kan ikke få godkendt sin sygeplejerskeuddannelse, så hun må starte forfra og tage sin uddannelse i Danmark. Men hendes Dansk 2 er ikke nok, så hun må selv betale for at gå op til Dansk 3. Familien kan ikke overleve på SU, så hun har aftenar-bejde ved siden af – der vil gå mange år, før hun opfylder kravene.

• Yusuf har sin egen butik og tjener godt, men han har aldrig fået fuldført en dansk-uddannelse. Desuden har han meget lange arbejdsdage, som forhindrer ham i at deltage i noget som helst andet ved siden af.

TUB FOR BØRN OG UNGE:Børn og unge kan ikke længere søge om TUB (og dermed heller ikke statsborger-skab) før de fylder 18 år. De er dog fritaget fra de sidste 15 point og fra arbejdskravet, hvis de ansøger før de fylder 19 og har været i arbejde eller uddannelse uafbrudt siden de forlod folkeskolen.

Page 7: Nyhedsbrev  # 40

7

SKÆRPEDE UDVISNINGSREGLER:Som udgangspunkt skal alle udlændinge, der dømmes for socialt bedrageri nu udvi-ses – uanset straffens længde og opholdets varighed. Efter den nye terrorlov vil også deltagelse i en aktion som den mod rydningen af Brorson Kirke føre til udvisning (”hindre politiets mandskab i at komme frem eller tilbage”). Dette kan være i strid med international lovgivning om proportionalitet (bl.a. i den Europæiske Menneske-rettighedskonvention).

STYRKEDE KONTROLTILTAG (SAMKØRING AF REGISTRE):Fremover skal der oprettes en særlig praksis (til 21 mio over de næste 3 år) med at samkøre oplysninger fra diverse registre omkring ophold, arbejde, sundhed osv. med henblik på at afsløre bedrageri. Betænkeligt i forhold til Persondataloven, efter-som man kun må foretage konkret begrundede kontroller.

INDGIVELSE AF ANSØGNINGER HER I LANDET:Fremover skal man søge om alle former for opholdstilladelser i Danmark fra sit hjem-land eller under ophold med gyldigt visum. Tidligere har man ofte fået lov at indgive ansøgning om et nyt opholdsgrundlag når man allerede opholdt sig i Danmark – fx har mange giftet sig under et ophold som au pairpige eller som asylansøger og derefter søgt om familiesammenføring. Det bliver fremover umuligt, pånær i særlige tilfælde, hvor man kommer fra meget usikre lande og evt. har små børn. Afviste asyl-ansøgere vil fremover ikke kunne søge job efter positivlisten.

SKÆRPELSE AF FORLÆNGELSESREGLER:Hvis man har tidsbegrænset ophold og skal søge om forlængelse, skal man over-holde fristen (man har helt præcis 30 dage til at gøre dette). Ellers opholder man sig ulovligt og skal dermed søge forfra fra sit hjemland, uanset om betingelserne for forlængelse måtte være opfyldt. En stramning, der er helt ude af proportioner.

INDDRAGELSE AF OPHOLDSTILLADELSE VED FERIE I HJEMLANDET:Tidligere har man kunnet miste sin tidsbegrænsede opholdstilladelse hvis man havde fået asyl (§7) og derefter rejste tilbage til sit hjemland. En ”rejsehindring” er nomalt indsat i ens pas. Dette gjaldt dog ikke, når man havde opnået TUB. Fremover kan man også miste en TUB selv ved få dages ophold i hjemlandet, og dette gælder 10 år frem i tiden fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen blev givet. (Ordlyden i loven går faktisk endnu videre og giver mulighed for at inddrage enhver tidsbe-grænset §7-opholdstilladelse, når den pågældende ikke længere risikerer forfølgelse – men dette bruges indtil videre ikke i praksis.)

Page 8: Nyhedsbrev  # 40

BORTFALD EFTER ”GENOPDRAGELSESREJSER”:En usædvanlig grov og ugennemtænkt skærpelse handler om børn, der bliver sendt på længere ophold hos familiemedlemmer i forældrenes hjemland. Der kan enten være tale om en slags opdragelse af ”vildfarne unge” eller det kan være helt uskyl-dige forsøg på at lære barnet mere om landets kultur og familie. Mange børn er al-lerede blever ramt af ”borfaldssager” når de vendte hjem til Danmark efter mere end 6 mdr. fravær, men en del er blevet omstødt igen. Nu falder hammeren imidlertid allerede efter 3 mdr., og kommunerne får skærpet indberetningspligt! Det helt uri-melige i loven er, at det er barnet og ikke forældrene, der mister opholdstilladelsen – man straffer altså den svage og umyndige part. En klar overtrædelse af Børnekon-ventionen, idet barnets tarv absolut ikke tilgodeses.

SKÆRPELSE AF KRAV til ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING:Hidtil har man skullet være selvforsørgende og ikke have modtaget offentlig hjælp i 1 år inden ansøgning om ægtefællesammenføring, dette hæves til 3 år. Desuden har de skærpede (og for mange uopnåelige) krav til TUB stor betydning, eftersom man også skal have haft TUB i mindst 3 år – medmindre man er flygtning og stadig har beskyttelsesbehov.

SIDSTE NYE STRAMNING (HØRINGSFRIST 8. SEPTEMBER):Nu gælder det de uledsagede mindreårige asylansøgere – dvs. de unge under 18, som kommer alene uden forældre og søger asyl. Antallet er stigende i hele Norden, næsten alle drenge på 15-17 år fra Afghanistan. Dog stadig et beskedent antal: sidste år fik 114 ophold, heraf de 86 efter den normale asylprocedure, som gælder for vok-sne – der blev altså kun taget særlige hensyn i 28 sager, og langt de fleste blev afvist. Men nu skal det være slut med denne blødsødenhed – de skal underkastes end-nu grundigere kontrol omkring alder og familie, og de få som man er nødt til at give ophold, skal smides ud igen så snart de fylder 18! Den sidste (og største) portion skal sendes tilbage til særlige lokale børnecentre, som Danmark vil bygge i hjemlandet. Ordet ”sikkerhed” nævnes ikke en eneste gang – hvordan har man tænkt sig konkret at sikre centrene mod bla. Taleban? Og hvordan sikre udslusningen til det afghanske samfund igen? Idéen med at inddrage en opholdstilladelse, når den unge fylder 18, er ikke bare umenneskelig men også Molbo-agtig i forhold til den indsats, der gøres for de unge, når de bliver placeret i en dansk kommune under integrationsloven. Hvad skal de (og Danmark) få ud af et enkelt år eller to med danskundervisning, uddannelsesplan, værge osv.? En del af den særlige støtte, de modtager, skal dog også skæres væk ifølge lovforslaget.