Nye veje til konkurrencefordele - Miljøstyrelsen · 2007-07-09 · Forord • Nye muligheder for...

16 virksomheder fortæller om markedet for miljøvenlige produkter

Nye veje til konkurrencefordele

Miljørådet for Renere Produkter Dansk Handel og Service • Dansk Industri • Handel, Transport og Serviceerhvervene • Landbrugsraadet • Miljøstyrelsen

76541 Det Grønne Marked DK 09/10/02 10:52 Side 1

Forord • Nye muligheder for vækst og innovation 3

Gode råd om produkter, marked og miljø 4-5

Aarhus Olie • Fra teknik til marketing 6

ISS • Rengøring skal være billig 7

Danapak WP • En branche har flyttet sig 8

Bambo • Slipper for mange spørgsmål 9

Ericsson Diax • Design og sund fornuft 10-11

Södahl Design • Mærkevarer skal bare være i orden 12

Midt-Nord Turisme/Copenhagen Strand • Forventninger til dansk miljø 13

Sjørring Maskinfabrik • Tør ikke lade være 14

IKEA • Miljøinformation til kunderne 15

TripleNine Fish Protein • Der kommer krav til hele kæden 16

Dansk Supermarked/COOP Danmark • Her virker miljømærker 17

Robert & Kjær • Miljøvenlig opfindelse bag ny virksomhed 18-19

Jesper Office • Svanen – en del af oplevelsen 20

Grundfos • Stiller krav til leverandørerne 21

Skanska Danmark • Samarbejde i produktkæden 22-23

Indhold

Miljørådet for Renere Produkter

Miljørådet for Renere Produkter frem-mer brugen af produkter, der belastermiljøet mindre ved produktion, brug ogbortskaffelse. Rådet administrerer til-skudsprogrammet for renere produkter isamarbejde med Miljøstyrelsen. Rådethar tyve medlemmer og er bredt sammen-sat af eksperter, myndigheder, interesse-organisationer mv.

Ved redaktionen af denne pjece har føl-gende fra rådet deltaget: Dansk Industri,Handel,Transport og Serviceerhvervene,Dansk Handel & Service, Landbrugs-raadet, professor Arne Remmen fraAalborg Universitet samt Miljøstyrelsensom sekretariat for rådet.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside:www.mst.dk


“Miljøet er gået fra at være et spørgsmål om tekniktil at være et spørgsmål om marketing – selvomteknikken selvfølgelig fortsat skal være i orden”.

Sådan formuleres det hos Aarhus Olie. AarhusOlie er en af de virksomheder, der i denne pjecefortæller om deres erfaringer med markedet formiljøvenlige produkter – og om de konkurrence-fordele, de har fået eller forventer at få.

I dag handler miljø både om at begrænse virksom-hedernes forurening og om at afsætte renere pro-dukter på markedet – og dermed om udvikling,vækst og innovation.

For nogle handler det om at tænke langsigtet ogvære på forkant med udviklingen, mens det forandre handler om at kunne leve op til umiddelbarekundekrav. Nogle virksomheder kan tydeligt se, atsatsningerne betaler sig, mens andre endnu venterpå, at markedet i større grad efterspørger miljø-venlige produkter.

Det er regeringens mål, at en grøn markeds-økonomi skal understøtte en bæredygtig udvikling.Miljørådet for Renere Produkter bidrager til dettegennem tilskud til udvikling af viden og værktøjer– og ved at motivere de parter, der har indflydelsepå udvikling, produktion og indkøb af produkter.

I de senere år er der kommet flere klare miljøkravfra især internationale kunder. Det kan flere virk-somheder berette om her i pjecen. Samtidig vil dia-log og samarbejde om miljøforhold i varekædernekomme til at omfatte flere og flere virksomheder.Fokus på produkternes miljøbelastning fra vuggetil grav betyder nemlig, at alle aktører skal involveres.

Vi håber, at pjecen både kan inspirere virksomhe-derne og de rådgivere, konsulenter, branchefor-eninger, politikere og andre, der interesserer sig formiljøet og for udviklingen af dansk erhvervsliv.

3

Nye muligheder for vækst og innovation

MiljøministerHans Chr. Schmidt

Formand for Miljørådet for Renere Produkter

Anna Lise Mortensen

Anna Lise Mortensen

Hans Chr. Schmidt


4

I denne pjece sættes der fokus på virksom-heder, der har erfaring med at udvikle, pro-ducere og sælge renere produkter.

Nogle af disse virksomheder har lavet grøn-ne regnskaber, indført miljøledelse eller fåetmiljømærket virksomhedens produkter. Deter en fordel, fordi disse værktøjer systemati-serer og dokumenterer miljøindsatsen.

Virksomheder, der står over for at styrkemiljøindsatsen, kan sagtens starte i det små.De kan begynde med at fastsætte synlige ogrealistiske mål på afgrænsede områder. Detgiver erfaringer, der kan bygges videre på,og tiden må så vise, hvor langt virksomhe-den ønsker at gå.

Derfor handler det om at komme i gang!

Hos Skanska Danmark, der er en af de virk-somheder, der omtales i denne pjece, sigerde, at miljøarbejde er som at spise en elefant– man skal gøre det i små bidder. Man kantilføje, at det er en god idé at undersøge,hvad der står på menuen, inden man går igang – og det er i øvrigt slet ikke sikkert, atman skal spise hele elefanten.

Der findes mange erfaringer, råd og værk-tøjer for virksomheder, der vil i gang medmiljøarbejdet. Dem kan man læse om påMiljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

Virksomheder kan ønske at styrke miljøar-bejdet af mange forskellige grunde: F.eks.forventningen om at spare ressourcer – ogdermed penge, for at spare miljøafgifter, forat klare nuværende og kommende krav fra

myndighederne, for at undgå dyre forsikrin-ger, hensynet til medarbejdere og arbejds-miljø, og ønsket om at skaffe kapital. Og såer der denne pjeces tema: Markedet, kun-derne og virksomhedens image.

Temaet er relevant for alle virksomheder –også de små og mellemstore. Uanset størrel-se og branche er det nemlig fornuftigt at vur-dere, hvilken rolle virksomheden vil spille påmarkedet for miljøvenlige produkter.

Til brug for denne pjece er der udarbejdeten række råd med fokus på netop markedetog miljøet. 40 virksomheder er blevet inter-viewet, og det er virksomhedernes egne er-faringer med markedet og miljøet, der givesvidere i en kort og koncentreret form.

Gode råd om produkter, marked og miljø

produkmar& m

produktermarked& miljø









prodm&

10 gode rådom marked og miljø

1 En aktiv miljøindsats skal ses som enlangsigtet investering i virksomhedensog produkternes image – og i en rækketilfælde får virksomhederne konkretemarkedsfordele.

2 Dokumentation af virksomhedens miljø-præstation signalerer troværdighed ogansvarlighed til forbrugere, professio-nelle indkøbere, offentligheden mv.

3 Miljømærker og anden miljøinformationgør kommunikationen med forbruger-ne lettere og giver i nogle sammenhæn-ge øget salg.

4 Miljøledelse og grønne regnskaber kanprimært anvendes i markedsføringenover for professionelle kunder, hvorde er vigtige værktøjer.

8 Brug miljøindsatsen aktivt i virksom-hedens markedsføring og eksterne oginterne kommunikation.Vær kreativ ogfortæl historier om produkterne og virk-somheden – husk, at forbrugerne ikkenødvendigvis skal høre om et helt miljø-ledelsessystem.

9 Hvis virksomhedens marked forventesat efterspørge miljøvenlige produkterom 2-3 år, er det en god idé at kommei gang med miljøarbejdet.

10Vær opmærksom på, om de nuværendekunder måske allerede i dag forven-ter, at virksomhedens produkter har enhøj miljøstandard.Vær derfor på forkantmed udviklingen!

5

5 Vær opmærksom på, at en dokumenteretmiljøindsats i stigende grad er et krav iproduktkæden på nationale og isærinternationale markeder.

6 Gå derfor i åben dialog og samarbejdemed leverandører og professionellekunder.Ved at udveksle erfaringer ogsystematiserede informationer kan Isammen finde miljørigtige løsninger forhele produktkæden. Det giver en stærkmarkedsposition.

7 Miljøvenlige løsninger kan være løsnin-ger, der umiddelbart koster mere forkunderne. Derfor skal virksomheden, nårdet er muligt, sætte fokus på begrebersom kvalitet, holdbarhed, totalom-kostninger og levetidsomkostninger.







dukterarkedmiljø


6

Aarhus Olie oplever meget kontant, hvor-dan miljøforholdene påvirker markedsmu-lighederne. Virksomheden har flere storeinternationale kunder, der kritisk følgerAarhus Olie. Aarhus Olie leverer vegetabil-ske olier til bl.a. fødevareindustrien.

En gang årligt kommer de såkaldte audi-tører og gennemgår virksomheden. Auditø-rerne giver point for miljø, hygiejne, sikker-hed, kvalitetskontrol mv. Maksimal score er100 point, og hvis virksomheden ikke nær-mer sig 85 point, kan Aarhus Olie godt

regne med at blive strøget af leverandør-listen. Når miljøet kan give op til ti point,skal der ikke megen fantasi til at forestillesig, hvor vigtigt det er, at Aarhus Olie ogsåscorer højt her.

Standard-of-the-world– Hvis de store kunder stiller nye krav, skalforholdene opgraderes – også selvom mansynes, at kravene skyder over målet. Tit vilkravene gå længere end dansk lovgivning,men det forventes, at vi kan leve op til “stan-dard-of-the-world”, siger miljøchef TomChristiansen og fortsætter:

– Vores store internationale kunder kan ikkeacceptere dårlig omtale. Hvis det bliver in-ternationalt kendt, at deres underleveran-dører er useriøse, smitter det af på dem.Derfor dækker de sig ind. Miljøet er gået fraat være et spørgsmål om teknik til at være etspørgsmål om marketing – selvom teknik-ken selvfølgelig fortsat skal være i orden.

– Færre og færre virksomheder køber etprodukt alene. De køber en løsning, hvorogså social ansvarlighed – herunder hen-synet til miljø og sikkerhed – er væsentlig.Forbrugerne bliver mere og mere bevidsteom de produkter, de køber, og det kan pro-ducenterne og detailkæderne ikke siddeoverhørig. De stiller større krav til sig selvog dermed også til en leverandør somAarhus Olie. Kæden hænger sammen, sigermarketingchef Lars Gravholt.

– Vi stiller krav til kæden, så på den mådebreder det sig som ringe i vandet. Derformener jeg også, at det er vigtigt, at virksom-heder skaber stærke netværk med andrevirksomheder, siger Tom Christensen, somikke er i tvivl om, at der på længere sigt vilblive flere og flere krav til miljødokumenta-tionen i den internationale handel.

Aarhus Oliefabrik A/S, Århus, 500 medarbejdere.

Fra teknik til marketing

FOTO

© TH

OM

AS

KN

OO

P


7

Rengøring er et produkt, som kunderne for-venter er billigt. Derfor er det sin sag atarbejde med grønne ydelser på et marked,hvor prisen ofte er udslagsgivende. I service-virksomheden ISS forsøger man at håndte-re det dilemma ved at kombinere arbejdetmed arbejdsmiljø, kvalitet, økonomi og miljø.

– I 1960’erne fik ISS sat rengøring i systemgennem f.eks. tidsstudier og ensartedemetoder. Det var grundlaget for voresvækst. Siden har vi løbende arbejdet påudvikling af vores metoder, siger JesperMøller, Executive Vice President i ISS.

ISS har undersøgt arbejdsmiljø, kvalitet,økonomi og miljø i en lang række ren-gøringsmetoder. På den måde fandt deblandt andet en gulvmoppe, som både ereffektiv og økonomisk og skånsom over formiljø og arbejdsmiljø. En af moppens forde-le er, at den ikke bruger så meget vand. Detskåner miljøet og giver et bedre arbejdsmiljø,

fordi der ikke skal løftes så meget. Det erogså en stor fordel for arbejdsmiljøet, at denye mopper og klude giver mindre mod-stand, når man bruger dem.

Når ISS undersøger rengøringsmetoderne,er det ikke nok, at et produkt klarer sig rig-tigt godt på et af de fire områder. Der erminimumskrav til alle fire. Den nye gulv-moppe er en succes, og planen er, at denskal bruges i flere og flere lande, hvor ISSarbejder.

Store kunder anerkender– Vi tror, at særligt de større internationalekunder vil anerkende, at vi arbejder seriøstmed miljøet. Vi kan mærke en efterspørgselpå miljøet fra større organisationer, som harprofessionelle indkøbere ansat. Det gælderf.eks. i hospitalssektoren. Men vi ved også,at prisen er meget i fokus. Derfor har vi enblandet approach, hvor det handler om attilgodese både kunder, medarbejdere, inve-

storer og alle andre stakeholdere.Vi går efterlangsigtede holdbare løsninger, siger JesperMøller.

Hos ISS Danmark byder virksomheden kunpå rengøringsopgaver, hvor kvalitet indgårsom en parameter i udbuddet. Dermed kom-mer der også fokus på miljø og arbejdsmiljø.

ISS anvender så vidt muligt Svanemærkedevaskemidler og samarbejder med de fasteleverandører om at få de Svanemærkedeprodukter distribueret til lande uden forNorden. Men for de professionelle indkøbe-re vejer det tungere, om der er dokumenta-tion for et ordentligt miljøstyringssystem.

ISS Danmark A/S, København, 15.000 medarbejdere.

Rengøring skal være billig FOTO

© IS

S D

AN

MA

RK

A/S


Den grafiske branche har gennem flere årgennemført et systematisk miljøarbejde. Iflere år var branchen et godt stykke forankunderne, men nu er kunderne også kom-met op i omdrejninger, og nogle begynder atstille nye krav.

Finn Westergaard er både medejer afDanapak WP og formand for GrafiskArbejdsgiverforening. Han fortæller om ud-viklingen i den grafiske branche:

– Jeg tror ikke, at der er noget entydigt svarpå, hvorfor branchen har udviklet sig, somden har. Det har været en flertrinsraket. Detbegyndte med, at Grafisk Arbejdsgiver-forening og Grafisk Forbund tog hinanden ihånden omkring 1990. Der var problemermed arbejdsmiljøet for de medarbejdere,der arbejdede med afvaskemidler. Dem fikvi løst, og så byggede mange virksomhedervidere på arbejdsmiljøet og tog derefter fatpå miljøarbejdet.

Først en skuffelse Finn Westergaards egen virksomhed er bådetrykkeri og producent af emballage. I mid-ten af 90’erne undersøgte virksomheden,hvilke faktorer kunderne prioriterede højest.Til stor overraskelse kom miljøet ind på enførsteplads. I stedet for at blive kvalitetscerti-ficeret valgte virksomheden derfor at blivemiljøcertificeret.

– Kunderne sagde, at de satte miljøet højt.Det hørte den grafiske branche, og så halse-de vi bagefter. Det er vi utroligt glade for idag, selvom kunderne alligevel ikke varinteresserede i starten. Det skuffede os tem-meligt meget. Men så begyndte medicinal-virksomhederne at vise interesse for idéen. Idag er det et must at være miljøcertificereteller Svanemærket, siger Finn Westergaardog fortsætter:

– For mange kunder er det et krav, at virk-somhederne har styr på miljøet. Men Finn

Westergaard peger også på, at miljøindsat-sen har givet fordele for arbejdsmiljøet, og atvirksomhederne sparer ressourcer ved mil-jøindsatsen.

En række virksomheder i den grafiske bran-che har gennem årene modtaget tilskud tilmiljøarbejdet fra Miljøstyrelsen.

Danapak WP, emballage- og trykkerivirksomhedi Greve, 50 medarbejdere.

8

En branche har flyttet sig1. januar 2002 havde omkring 800 danskevirksomheder et certificeret miljøledelsessy-stem – enten ISO 14001 eller en EMAS-regi-strering.

Kilde: Miljøstyrelsen.

FOTO

:©

LAB

ATTA

CK


De offentlige kunder stille flere og flere miljø-krav. Det har Bambo, producent af blandtandet bleer og hygiejneprodukter, erfaret.

– Vi havde miljømærkede bleer allerede imidten af 90’erne, men dengang var deoffentlige kunder ikke interesserede. I licita-tioner i dag bliver vi spurgt, om produktet ermiljømærket, eller om virksomheden er mil-jøcertificeret. Hvis vi kan sige “Ja”, slipper vifor at svare på 148 spørgsmål, siger kvali-tets- og miljøchef Jørgen Nellemose.

Miljøet er generelt betydningsfuldt på detoffentlige marked, men der er fortsat situa-

tioner, hvor det mest virker, som om miljø-kravene bare er et fast afsnit i udbudsmate-rialet.

Kræver innovationBambo sælger også til det private marked iDanmark og i udlandet. På de markedermærker virksomheden også en stigendeinteresse for produkternes miljøegenskaber.

– I dag forventer de fleste kunder, at der erstyr på miljøet.Vi har været på forkant medudviklingen, men investeringerne kommerhelt sikkert hjem. Det må ikke blive et nød-vendigt onde at arbejde med miljøet. Manskal brænde for det, ellers bliver det luret,siger Jørgen Nellemose.

Jørgen Nellemose peger på, at man skalvære innovativ for at få markedets interesse.Derfor skal produkter og materialer løbendeforbedres, og man skal lytte til markedet.Her er det en fordel, at Bambo er en for-

holdsvist lille familieejet virksomhed. Det erlet at træffe hurtige beslutninger og prøvenye ting.

Bambo deltager eksempelvis i et produkt-kædesamarbejde, hvor virksomheden harindgået et forpligtende samarbejde medStora Enso, der producerer fluff – et papir-produkt – til bleerne. Virksomhederne sam-arbejder om miljørigtig produktudvikling.

Bambo A/S, Aabenraa, 250 medarbejdere.

9

40% af leverandørerne til offentlige kunderskal altid eller ofte forholde sig til miljø-spørgsmål ved offentlige udbud. Det viste enundersøgelse i 2000 blandt 90 leverandørertil det offentlige marked.

Kilde: “Mens vi venter på de grønne indkøbere”, 2001, CASA.

Slipper for mange spørgsmål

FOTO

© B

AM

BO

A/S


Ericsson Diax arbejder målrettet med mil-jørigtig udvikling og design af produkter tiltelesektoren.

– Noget af det er helt banalt. Vores samar-bejde med skrotvirksomheden Elektromiljøhar for eksempel vist, at det ikke altid ersmart, når vi skruer delene sammen. Hvis vibruger klips, kan man med et let slag meden hammer få adskilt produktet i plastdeleog printplader, som så kan genbruges. Mankan få værdifulde metaller ud af print-pladerne, hvis de behandles rigtigt, sigerkvalitets- og miljøchef Jens Villadsen.

De små skridtVirksomheden blev oprindeligt skabt afB&O, men blev i 1999 solgt til Ericsson.Den har ingen produktion, men arbejderalene med udvikling og design. I 2000 ind-førte Ericsson Diax ISO 14001, og det hargivet et godt overblik over de miljøpå-virkninger, virksomhedens aktiviteter med-

fører. Jens Villadsen mener dog, at man kankomme meget langt med små, lette skridt.

– Meget af det handler om sund fornuft,hvor vi tænker os bedre om tidligt i udvik-lingsfasen. Inden for Ericsson anvender vien liste med stoffer, som vi skal undgå atanvende, fordi de er ulovlige eller uønskede,og vi arbejder meget på at reducere produk-ternes energiforbrug. En stor del af detkoster faktisk ikke ekstra. Det handler mereom, at vi husker at tænke det med, siger JensVilladsen.

Ericsson Diax samarbejder af samme årsagmed de virksomheder, der behandler brugtelektronikskrot, for at sikre, at produkternedesignes mest hensigtsmæssigt. Virksom-hedens underleverandører mærker ogsåinteressen for miljøet. De har f.eks. fået enliste, så de kan se, hvad de skal undgå atkomme i produkterne, fordi det i sidste endevil gøre produkterne besværlige at bortskaffe

og vanskeliggøre genbrug af værdifuldematerialer.

Japan og Skandinavien– Vi vil være på forkant med udviklingen, ogvi vil gerne kunne fortælle en god historieom vores produkter. Derfor har vores salgs-supportere materiale med ud til kunderne,som fortæller om vores arbejde med miljøet.For medarbejderne er det også meget moti-verende at arbejde med forbedring af pro-dukternes miljøegenskaber. Det er positivt,og det giver en god stemning, siger JensVilladsen.

Jens Villadsen mener ikke, at man endnu kantale om en grøn bølge. I USA er der ikkemegen interesse for mere miljørigtige tele-produkter. Men i Skandinavien og især i

10

Design og sund fornuft

FOTO © ERICSSON DIAX A/S


Japan begynder teleselskaberne nu at inte-ressere sig for miljøforholdene. F.eks. forlan-ger Telia, at produkterne ikke indeholder enrække kemiske stoffer. På sigt forventerEricsson derfor, at der er forretningsmæssi-ge muligheder i udvikling og design af rene-re elektronikprodukter.

Ericsson Diax har tre gange modtaget til-skud fra Renere produkt-tilskudsordningen.Tilskuddene er givet til udvikling af et miljø-ledelsessystem, til miljørigtigt produktdesignog til at erstatte uønskede materialer og stof-fer i produkterne.

– Tilskuddene har betydet, at vi har fåetdækket en del af omkostningerne ved disseprojekter, og så har det betydet, at vi har følten vis anerkendelse af arbejdet – og dermeden øget motivation til at fortsætte, siger JensVilladsen.

Ericsson Diax A/S, Struer, 230 medarbejdere.

11

EMAS

EMAS står for “Eco-Management and Audit

Scheme” og er EU's miljøledelsesordning, der

er frivillig og henvender sig til alle typer virk-

somheder. Ordningen blev vedtaget af EU-

Kommissionen i 1993. To år senere blev de

første danske virksomheder registreret. Oprin-

deligt var EMAS målrettet industrivirksomhe-

der, men siden er ordningen blevet revideret, så

den nu er åben for alle. Det betyder, at også

servicevirksomheder og offentlige virksomhe-

der kan EMAS-registreres.

Miljøledelse efter EMAS indebærer, at virk-

somheden:

• Gennemfører en indledende miljøgennemgang

• Løbende forbedrer miljøindsatsen, ud over hvad

loven kræver

• Fastsætter en miljøpolitik og målsætninger for

miljøarbejdet

• Offentliggør en årlig miljøredegørelse

• Aktivt inddrager medarbejderne i miljøarbejdet.

ISO 14001

Den internationale standard for miljøledelse –

ISO 14001 – blev lanceret i 1996. Standarden

er nu den dominerende miljøledelsesstandard i

verden.

Et miljøledelsessystem efter ISO 14001 tager

afsæt i virksomheden, dens processer og aktivi-

teter. Med ISO 14001 fordeles ansvar og kom-

petencer, og miljøopgaver i hverdagen beskrives.

ISO 14001 stiller krav inden for følgende

områder:

• Miljøpolitik

• Planlægning

• Iværksættelse og drift

• Kontrol og korrigerende handlinger

• Ledelsens gennemgang af systemet.

ISO 14001 minder meget om EMAS, men er

ikke helt så omfattende i sine krav.

Læs mere på www.mst.dk


Södahl Design er en dansk tekstilvirksom-hed, der har arbejdet med miljø gennem enårrække. Virksomheden er miljøcertificeretefter ISO 14001 og registreret under EU’smiljøledelsesordning, EMAS. En række afderes produkter er også mærket med EU’smiljømærke, Blomsten.

– Vi arbejder med miljøledelse som interntstyringsinstrument, og det har været natur-ligt for os at bygge videre med miljømærket.Når vi siger EMAS, så ser de fleste lidt des-orienterede ud, mens miljømærkerne er let-tere at kommunikere ud. Nu kan vi fortælleom det enkelte produkt, siger miljøkoordi-nator Laila Pedersen.

Vi er rustedeCOOP Danmark stiller krav og spørger tilmiljøet, men ellers har virksomheden endnuikke mærket den store efterspørgsel fradetailhandlen.

– Vi håber, at der kommer en større efter-spørgsel fra den danske detailhandel. Voresprodukter er mærkevarer, og så forventerfolk bare, at tingene er i orden. Derfor skalvi være sikre på, at vi har et godt produkt,når vi går ud til vores kunder. Det skabertryghed og sikkerhed for sælgerne, sigerLaila Pedersen.

– Et af problemerne har været de mangeforskellige mærkninger og certificeringer.Hverken detailbutikkerne eller forbrugernekan overskue dem og dermed heller ikkebevidst styre deres indkøb efter dem. Medmiljømærket Blomsten har vi én samlet,internationalt godkendt certificering forflere produktkategorier og brancher. Der-med kan alle ressourcer anvendes målrettettil at skabe kendskab og bevidsthed omkringmiljømærkede produkter. Potentialet forBlomstmærket sengetøj er anseeligt, og der-for har alle nye dessiner denne mærkning,supplerer salgschef Lars Jespersen.

En lang produktkædeSödahl Design køber råvarer på verdens-markedet, og det kan ofte være svært at fåalle informationer om, hvor produkternekommer fra, og hvordan de er produceretog behandlet. Virksomheden har ikke enstørrelse, så den kan kræve, at leverandørerskal kunne fortælle om alle forhold.

– Jo længere væk fra huset vi kommer, destosværere bliver det for os. Derfor kræver det,at aktører i forsyningskæden er villige til atsamarbejde med os. Det er der nogen, derhar været, og derfor har vi i dag produktermed Blomsten. Men det er vores erfaring, atdet kræver stor vedholdenhed, når man ikkehar en kort produktkæde, siger LailaPedersen.

Södahl Design A/S, Brande, 75 medarbejdere.

12

Mærkevarer skal bare være i ordenEn analyse af 330 danske virksomheder viser,at 60% af virksomhederne oplever det somet krav fra kunderne, at de opfylder miljø-standarder.

Kilde: "Global ansvarlighed – Fremtidens krav til danske leverandører", 2001, Dansk Industri.


I turistbranchen ønsker en del virksomhederat være på forkant. De regner ikke med, atdet umiddelbart vil give flere kunder, mende har oplevet, at en række gæster forventer,at miljøet er i orden i Danmark.

– Turistvirksomhederne regner ikke med, atkunderne vil betale ekstra for miljøet, mende regner alligevel med, at det vil komme tilat få kommerciel betydning. De vil ikke risi-kere at blive fravalgt, fordi de ikke har laveten dokumenteret miljøindsats, og de vil ikkeskuffe gæsterne, så de undlader at kommeigen, siger Jørgen Hansen, der er direktør iMidt-Nord Turisme – det regionale mar-kedsførings- og udviklingsselskab. I Midt-Nords regi har 35 virksomheder startet etmiljøsamarbejde.

Særligt hos tyske gæster er der en stigendeforventning om, at der passes på miljøet.

Tyskerne undrer sig f.eks. over, at de bareskal smide alt affald i en affaldspose, når dehjemme skal sortere det i mange fraktioner.

Brug for markedsføringHotel Copenhagen Strand ligger i et gam-melt pakhus i København. Allerede dahotellet blev bygget, blev det besluttet atindrette hotellet, så det kunne leve op til kra-vene i Den Grønne Nøgle. Forskere fraÅrhus har undersøgt, hvad gæsterne menerom, at hotellet er et grønt hotel.

– Undersøgelsen viser, at det ikke er en væ-sentlig parameter for valg af hotel. Alligeveltager specielt udenlandske gæster det nær-mest som en selvfølge, at skandinaviske ho-teller er grønne og arbejder aktivt på atreducere miljøbelastningen, siger lektor påHandelshøjskolen i Århus,Winnie Johansen.

– Vi ville være på forkant med en udvikling,som vi tror er på vej. Derfor valgte vi at lave

hotellet, så vi kunne få Den Grønne Nøgle.Det er både lettere og billigere at lave miljø-rigtige løsninger, når der bygges nyt. Og nårmiljøtiltagene først er blevet indført, kræverdet ikke det store arbejde, siger hotelletsdirektør, Anne Louise Poulsen.

Medarbejderne synes, at det er positivt, oghotellet sparer også ressourcer. Men det ersvært at vurdere, om kunderne ser Nøglensom et aktiv.

– Desværre har vi ikke mærket nogen storinteresse fra kunderne. Næsten ingen virk-somheder kender Nøglen, og derfor spørgerde ikke efter den – der er brug for meremarkedsføring, siger Anne Louise Poulsen.

Hotel Copenhagen Strand, København, 25-30 medarbejdere.

13

Forventninger til dansk miljø

Den Grønne NøgleLæs mere på www.dengroennenoegle.dk

FOTO © MIDT-NORD TURISME


Sjørring Maskinfabrik har ikke altid jubletover de mange nye miljøkrav fra store kun-der som Volvo og Scania.

– Jeg var selv lidt negativ i starten og tænk-te, at det vil koste en masse penge, sigerdirektør Mogens Nielsen.

Vil lege med de storeVirksomheden fremstiller blandt andetfrontskovle til lastmaskiner og chassisram-mer til busser. Hvis Sjørring Maskinfabrikfortsat vil levere til Volvo og Scania, skalvirksomheden miljøcertificeres efter ISO14001.

– Vi oplever miljøcertificering som et defini-tivt krav, så vi tør ikke lade være. Hvis vi ikkebliver certificeret, ryger vi af listen overpotentielle leverandører, siger MogensNielsen, der dog ikke længere ser så negativtpå kravene.

– Når vi vælger at bruge det positivt, liggerder mange gode ting i en miljøcertificering.Det er godt at få tingene struktureret ogeffektiviseret, og vi kan fortælle om det, nårvi taler med mulige kunder, siger MogensNielsen.

Sjørring Maskinfabrik får rådgivning frakonsulenter hos BST og Energiforum.Virk-somheden har ikke selv de nødvendige miljø-kompetencer, og Mogens Nielsen har væretglad for samarbejdet med konsulenterne.

– Det er vigtigt, at man gør op med sig selv,om man vil lege med de store drenge, ellerom man ikke vil. Ellers risikerer man atkomme til at spilde en masse penge. Nårkravene kommer, kan man ligeså godt tagefat på dem, ellers bliver man bare overhalet,siger Mogens Nielsen.

Videre til de småSjørring Maskinfabrik bruger selv under-leverandører. Det er typisk lokale virksom-heder, hvoraf nogle kun har 10-15 mandansat.

– Vi stiller endnu ikke krav til vores underle-verandører. Men en dag bliver vi nok nødttil det. Så bliver miljøkravene også virkelig-hed for de helt små virksomheder. Det vilheller ikke komme bag på mig, hvis allestore virksomheder en dag stiller krav bådetil miljøforholdene og arbejdsmiljøet hosderes leverandører, siger Mogens Nielsen.

Sjørring Maskinfabrik A/S, Thisted, 200 medarbejdere.

14

Tør ikke lade være En analyse af 330 danske virksomheder viser,at jo mere virksomhederne eksporterer, destomere vurderer de, at deres omdømme harbetydning for afsætningen.

Kilde: “Global ansvarlighed – Fremtidens krav til danske leverandører”, 2001, Dansk Industri.


På en tur rundt i IKEA’s danske butikkerstøder man stadigt oftere på miljøinforma-tioner. Internationalt arbejder IKEA nemligpå at samle miljøinformationer om de enkel-te produkter. Nogle af informationerne skalkunderne kunne finde på prisskiltene, mensde mere detaljerede produktinformationerskal være på IKEA’s hjemmeside.

I Danmark er IKEA også gået i gang med atstyrke miljøindsatsen og med at fortællekunderne om arbejdet.

Virksomheden er gået meget praktisk tilopgaven og har ikke indført miljøledelseefter ISO 14001 eller EMAS.

Først har IKEA givet sig i kast med affaldet.Arbejdet foregår sideløbende på fire niveau-er: Hvilke systemer og procedurer skal ind-føres? Hvordan skal det implementeres heltkonkret ude i butikkerne? Hvordan kan vikommunikere det til vores kunder? Hvadkan kunderne selv gøre for at begrænseaffaldet?

Tidligt ud – Jeg tror godt, at man kan gå tidligt ud atfortælle om arbejdet uden at miste seriøsi-teten.Vi fortæller små historier til kunderne– både om, hvad IKEA gør, og hvad voreskunder selv kan gøre.Vi starter i varehuset iGentofte, og så breder vi det ud til hele lan-det, siger Sinnet Bødewadt, miljøkoordina-tor hos IKEA Danmark.

Selvom IKEA Danmark ikke er certificeret,tager arbejdet udgangspunkt i metoderne iISO 14001. IKEA arbejder med visuel mil-jøledelse, hvor der anvendes grafiske sym-

boler og billeder i kommunikationen til bådekunder og medarbejdere.

Informationen kan handle om, hvordankunderne kommer af med brugte energi-sparepærer, hvordan IKEA sparer på belys-ningen, eller hvordan kunderne kan kommetil og fra butikken med offentlige transport-midler.

Hos IKEA Danmark kan man se, at kunder-ne stiller flere og flere spørgsmål til miljøet.Alle salgsmedarbejdere har fået en enkeltA4-side med svar på de hyppigste spørgs-mål og med oplysninger om, hvor kundernekan få mere information.

– For IKEA er miljøkommunikation enlangsigtet strategi. Det skal understøtte deenkelte salgsområder i det daglige arbejde,og det skal vise, at vi som virksomhed tageret socialt ansvar, siger Sinnet Bødewadt.

IKEA Danmark, Tåstrup, 750 medarbejdere.15

Miljøinformation til kunderne

FOTO

© LA

BA

TTAC

K


TripleNine Fish Protein producerer fiske-mel og fiskeolie på de to fabrikker i Esbjergog Thyborøn. Virksomheden har oplevet,hvordan arbejdet med miljøet har forandretsig markant gennem de sidste 20 år.

Som andre fiskefabrikker havde virksomhe-den betydelige problemer med lugt, somgenerede naboerne til virksomheden. Detvar et meget konkret problem, som dengangskulle løses.

I dag handler det derimod om virksomhe-dens samlede belastning af miljøet, om miljø-ledelse – og det handler om, hvordan virk-somhedens produkter indgår i en kæde,hvor der begynder at komme krav om bære-dygtighed, og om at produkternes forhisto-rie skal kunne spores.

Nytter ikke at vente– Flere kunder spørger i dag til miljøet.F.eks. har vi kunder, der vil være sikre på, atfiskene kommer fra bæredygtigt fiskeri,fordi de skal bruge vores produkter til foderi dambrug. På den måde er vi med i startenaf en kæde, der ender hos slutforbrugerneude i supermarkederne, siger vicedirektørNils Christian Jensen.

TripleNine har i flere år lavet grønne regn-skaber og er nu certificeret efter ISO 14001og registreret under EMAS-ordningen. Deter der flere grunde til.

– Det har betydet noget, at vi har et eksterntpres fra myndighederne, der stiller krav tilen industri som vores. Miljøarbejdet bety-der, at vi kan spare penge, fordi vi sparer påressourcer og hjælpestoffer, og når vi erEMAS-registrerede, falder myndighederneskontrol. Økonomisk er der ingen tvivl om, atmiljøarbejdet giver et nettobidrag til os,siger Nils Christian Jensen og fortsætter:

– Når TripleNine har valgt at lade sig miljø-certificere, er en af grundene også, at der ersket en afbureaukratisering, så man i dagkan have kvalitet og miljø i samme ISO-system. Det er lettere for virksomheden.

– Samtidig er miljøarbejdet et signal til mar-kedet. Vi mærker allerede nu stigende inte-resse fra kunderne, og hvis markedet virke-ligt efterspørger miljøhensyn om tre år, sånytter det ikke noget, at vi først skal i gang.

TripleNine Fish Protein a.m.b.a., Esbjerg ogThyborøn, 250 medarbejdere.

16

Danmark var i august 2002 blandt de trelande i EU, der havde flest EMAS-registre-rede virksomheder pr. indbygger.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Der kommer krav til hele kæden

FOTO © HOLST HANSEN/BIOFOTO


Detailhandlen spiller en stor rolle for udvik-lingen af markedet for miljørigtige produk-ter. Her er den direkte kontakt til kunderne,og her beslutter man, om der skal sættesfokus på de miljørigtige produkter i mar-kedsføringen, og hvilken placering produk-terne skal have i butikkerne.

Hos både Dansk Supermarked og COOPDanmark er de miljømærkede vaskemidlerblevet store salgssucceser. Dansk Super-marked sælger Grøn Linie i Føtex og Bilkaog Netop i Netto. Vaskemidlerne er mærketmed Blomsten.

– Grøn Linie blev verdens første vaskepul-ver med EU’s miljøblomst, og vi har bestemtikke fortrudt, at vi brugte tid og penge på atudvikle produktet sammen med LindsFabrikker. Da vi havde vundet Forbruger-informationens test for hvidvaskemidler i2001, steg salget af Grøn Linie til det tre-dobbelte, og i Netto er Netop i dag det bedst

sælgende vaskepulver, siger Mogens Jensen,direktør i Dansk Supermarked Indkøb. Hanfortsætter:

– I forhold til de to mest solgte mærkevarerinden for vaskemidler sælger vi henholdsvisdobbelt så mange og fire gange så mangepakker Netop. I dag er vaskepulveret loko-motiv for hele Grøn Linie-serien. Vi har nufået EU-blomsten på toiletpapir, køkkenrul-ler og opvasketabs, og mere vil følge efter.Vitror på, at man bedst øger kundernes kend-skab til miljømærker ved at sætte dem påprodukter, de har i hånden hver dag.

Troværdig hjælpHos COOP Danmark er vaskemidlet Blue-care mærket med det nordiske miljømærke,Svanen. Niels Munck, tørvaredirektør iCOOP Danmark, siger:

– Brugen af et miljømærke på COOPDanmarks Bluecare-vaskemidler har gjort

Bluecare til det mest solgte vaskemiddel ivores butikker.Vigtigst for succesen var For-brugerstyrelsens test i 1999, samt at bådepris, kvalitet og miljødelen har været iorden. Miljømærker er i sig selv ikke nok,men de er en troværdig hjælp for forbruger-ne til at finde de miljørigtige varer.

– Salget blev tidoblet, da Forbrugerstyrel-sens undersøgelse viste, at Bluecare Colourlå i top, både hvad angik miljøvurdering ogvaskeevne, og samtidig var billigst. Succesengjorde det muligt at presse de multinationa-le mærkevarer til at fjerne det miljøbelasten-de stof LAS og til at begynde at tænke merepå miljømærker, siger Niels Munck.

Dansk Supermarked A/S, Århus, ca. 19.000medarbejdere, og COOP Danmark A/S,Albertslund, ca. 22.000 medarbejdere.

17

Her virker miljømærker

OR

DI

SK M MÆRKNIN

41 006Blomsten Svanen


Somme tider skaber miljørigtige produkterhelt nye virksomheder – Robert & Kjær eren sådan virksomhed.

Robert & Kjær producerer et nyt materiale,der kan bruges til inddækning ved skorsteneog ventilationsrør. Det nye produkt er etmiljøvenligt alternativ til bly, som bliver for-budt at anvende fra december 2002.

Produktet er udviklet af Poul Meier, derarbejder som opfinder. Han udviklede pro-duktet i 2000, da han selv havde inddækket

en skorsten på et sommerhus ved hjælp afbly. Det kunne gøres bedre, tænkte PoulMeier, og efter et stort arbejde lykkedes detham at opfinde et alternativt materiale, somhan i dag har patent på.

Anders Kjær Jørgensen og Jess Robert syn-tes så godt om alternativet, at de købtelicensen til at producere opfindelsen. Detblev starten på en ny virksomhed.

Tror på produktet– Jeg tænkte, at “det er godt med dig”, da jegførste gang hørte om produktet, men da jeglærte det at kende, vidste jeg, at det var detbedste alternativ til bly, siger Anders KjærJørgensen, der som VVS’er har arbejdet medbly i mange år.

– Og så er vi sådan nogle ildsjæle, der barevil prøve det her.Vi har et produkt, der ikkebare er godt for miljøet, men også er let ogfleksibelt. Og fordi vi tror, at der er et stort

marked for vores produkt, har vi brugt oce-aner af tid på at få skabt en masseprodukti-on. Det tager lang tid, og det skal man væreindstillet på.

For Robert & Kjær har den største udfor-dring netop været at få bygget et produkti-onsapparat op. I sagens natur er der storforskel på at skabe en velfungerende proto-type og på at etablere en virksomhed, derkan masseproducere det nye produkt.

I den fase har virksomheden ikke alene nydtgodt af samarbejdet med opfinderen af pro-duktet. Robert & Kjær har samtidig haft storopbakning fra leverandører, samarbejds-partnere og den øvrige VVS-branche. Foreksempel har professionelle montører hjul-pet med at teste, hvordan produktet virker ipraksis.

Både Poul Meier og senere Robert & Kjærhar fået støtte fra tilskudsordningen for

18

Miljøvenlig opfindelse bag ny virksomhed

FOTO

© TO

MA

S B

ER

TELS

EN


renere produkter. Robert & Kjær har bl.a.fået støtte til at udvikle et prøveanlæg, derhar givet erfaringer med, hvordan produktetlaves bedst og billigst.

– Som en lille og nystartet virksomhed er eteffektivt og velfungerende samarbejde medomverdenen afgørende, siger Anders KjærJørgensen. Han fortryder dog, at virksom-heden ikke i endnu højere grad søgte hjælphos eksterne teknikere. Det kunne have spa-ret Robert & Kjær for megen tid.

Internt i virksomheden har medarbejdernelagt et enormt engagement i arbejdet, ogRobert & Kjær har ligefrem oplevet, at nyemedarbejdere er søgt til virksomheden for

selv at kunne deltage i udviklingen af detnye, miljørigtige produkt.

Udlandet på spring Anders Kjær Jørgensen lægger ikke skjul på,at det var forbuddet mod brug af bly til ind-dækninger, der lagde fundamentet til dennye virksomhed.

De nye regler betyder, at Robert & Kjær let-tere kan bide sig fast hos de danske virk-somheder, som er interesserede i produktet.Også i udlandet er der dog stor interesse forproduktet på trods af, at det her fortsat ertilladt at anvende bly.

Robert & Kjær ApS, Juelsminde, 8 medarbejdere.

19

Programmet for renereprodukter

Miljøstyrelsens “Program for renereprodukter m.v.” er et tilskudsprogram,der skal styrke udvikling og afsætning afrenere produkter. Programmet yder til-skud til projekter, der forebygger mil-jøbelastningen fra alle dele af produkter-nes livscyklus. Produktbegrebet er bredtdefineret og omfatter også serviceydelser.

Programmet skal også styrke udviklin-gen af systemer, der kan forbedre hånd-teringen af det affald, der opstår gen-nem produkternes livscyklus – herundergenanvendelse.

I de årlige prioriteringsplaner fastlæggerMiljørådet for Renere Produkter, hvilkeområder der vil blive givet tilskud til.

Læs mere på www.mst.dkEn analyse af 330 danske virksomheder viser,at 80% af virksomhederne vurderer, at virk-somhedens omdømme har betydning forafsætningen.

Kilde: “Global ansvarlighed – Fremtidens krav til danske leverandører”, 2001, Dansk Industri.


Jesper Office var den første danske møbel-producent, der sendte Svanemærkede møb-ler på markedet. Virksomheden producererkontormøbler til såvel Danmark som ud-landet.

Det var ikke forventningen om at få flerekunder, der fik Jesper Office til at investere imiljømærkning.

– I dag er der næppe ret mange kunder, dervælger møbler, alene fordi producenten erSvanemærket, siger Bjarne Schmidt, der eradministrerende direktør i Jesper Office.

Bliver en betingelseBjarne Schmidt er alligevel glad for, at virk-somheden har valgt at bruge tid, kræfter ogpenge på miljømærkningen.

Dels er det et spørgsmål om virksomhedensetik. De vil lave noget, som de kan stå inde

for, og som også betyder noget for medar-bejderne. Dels er det et spørgsmål om atfokusere på noget, som udviklingen arbejderfor. Og dels er det med til at give kunderneen god oplevelse.

– Hvis man vil udvikle en rentabel forret-ning med loyale kunder, er det helt oplagt, atovervejelser om miljø også spiller en rolle påledelsesniveau. Sammen med design, kvali-tet, leveringssikkerhed og meget andet er detmed til at give kunderne en god oplevelse.De skal føle, at vi har tænkt over tingene, ogman vælger ikke møbler på et enkeltståendeargument, siger Bjarne Schmidt.

Bjarne Schmidt tror ikke, at en høj miljø-profil bliver ved med at være en valgfrimulighed for møbelproducenterne – hantror, at det en dag bliver en betingelse.

Jesper Office A/S, Ulfborg, 175 medarbejdere.

20

Blomsten og Svanen

Blomsten er EU’s miljømærke, og detblev oprettet i 1992. Det nordiske mil-jømærke, Svanen, har eksisteret siden1989. Ingen varer er fri for at belastemiljøet, og belastningen sker gennemhele varens livsforløb, fra den produce-res, til den engang ender som affald. Envare mærket med Blomsten eller Svanenlever op til en række miljøkrav, samtidigmed at varens kvalitet ikke er dårligereend tilsvarende varers.

Der er over 2000 varer med Svanen ellerBlomsten på det danske marked. Antal-let af varer og varegrupper med miljø-mærkerne bliver fortsat større.

Læs mere på Miljømærkesekretariatetshjemmeside: www.ecolabel.dk

Svanen – en del af oplevelsen


Omkring 20% af verdens elforbrug anvendesaf pumper. Pumperne bruges eksempelvis ivarmeanlæg, til vandboringer og i industri-virksomheder, hvor væsker skal flyttes rundt.

Grundfos er en af verdens største produ-center af pumper. Med afsæt i livscyklus-vurderinger har de arbejdet målrettet på atlave mere miljørigtige produkter.

Mellem 90 og 99% af pumperne kan genan-vendes i dag. Derfor har Grundfos lavet entilbagetagningsordning, hvor udtjente pum-per returneres til virksomheden. Det er ogsålykkedes Grundfos at udvikle pumper, derkun bruger omkring halvt så meget energi.

– Hvis alle pumper i EU-landene blev ud-skiftet med de nye pumper, ville det betyde,at der kunne lukkes syv kulfyrede kraftvær-ker – og EU ville kunne opfylde 9% af EU-kravet i Kyotoprotokollen, siger kommuni-kationsdirektør Sune Salling-Mortensen.

Krav går videreHos Grundfos har miljøarbejdet givetumiddelbare besparelser på kemikalier,vand, el og varme. Hvert år værdisættes be-sparelserne, og omkostningerne ved miljøar-bejdet bliver så rigeligt dækket ind. Det erdog ikke den eneste grund til, at virksomhe-den har valgt at prioritere miljøet.

– Det er en del af vores værdigrundlag, at viskal være en ansvarlig virksomhed. Og såbetyder det noget for vores markeder, hvorder i stigende grad kommer miljøkrav frakunderne. Det gælder særligt i Vesteuropaog USA.Vi stiller så kravene bagud til voresleverandører. De fleste leverandører stillersig positive og seriøse, og dem der ikke gør,har vi det udmærket med at fravælge, sigerSune Salling-Mortensen.

Grundfos stiller krav både til danske ogudenlandske leverandører. Det er lettere atholde styr på, hvad der foregår i danske

virksomheder, men indkøbsafdelingen ar-bejder systematisk på at sikre, at leveran-dører overalt i verden lever op til kravene.

De miljøvenlige pumper er dyrere end degamle pumper. Derfor sættes der nu fokuspå “levetidsomkostningerne”, hvor man ser,hvad produktet koster kunden samlet set.Med det reducerede elforbrug er pumperneikke dyrere i det lange løb – tværtimod, ogdet er et stærkt argument i markedsføringen.

Grundfos Management A/S, Bjerringbro, 11.000medarbejdere – heraf ca. halvdelen i Danmark.

21

Stiller krav til leverandørerne

FOTO

© G

RU

ND

FOS

MA

NA

GE

ME

NT A

/S


Flere leverandører oplever at blive præsen-teret for en række miljøkrav, som de skalleve op til, hvis de fortsat vil levere til en storkunde. Men der er også flere eksempler på,at virksomheder i en produktkæde af frivil-lighedens vej finder sammen om at gøreslutproduktet mere miljørigtigt.

Byggevirksomheden Skanska Danmark ermed i flere produktkædesamarbejder. Ogdet er efter virksomhedens opfattelse enkonstruktiv vej.

Tillid skaber innovationSammen med bl.a. BPB Gyproc ogDanogips, der producerer gipsplader, harSkanska Danmark forøget genanvendelsenaf affald fra gipsplader.

– For Skanskas vedkommende har det bety-det, at vi har opstillet særlige containere tilgipsaffaldet, og vi har lavet transportaftaler,så transportudgifterne ikke overstiger be-

sparelsen ved genanvendelse frem for depo-nering, siger René Amini, projektleder forforretningsudvikling i Skanska Danmark.Han kalder samarbejdet for “en logisk afta-le”. Der genbruges lidt mere, og der spareslidt penge. Og når alle parter i kæden har eninteresse i samarbejdet, er det lettere at fågennemført konstruktive og ofte enkle løs-ninger.

Skanska Danmark deltager også i et størreproduktkædesamarbejde, hvor virksomhe-den samarbejder med andre entreprenørerog med leverandører. Samarbejdet skalskabe overblik over de kemiske produkter ibyggeriet. Samtidig danner det grundlag forat lave og håndhæve kemikaliepolitikker ientreprenørvirksomhederne. Et synligt re-sultat af samarbejdet er en kemidatabase,som giver entreprenørerne hurtig og let ad-gang til viden om kemikalierne og dermedbedre forudsætninger for at skabe meremiljørigtigt byggeri.

– Et godt produktkædesamarbejde er base-ret på tillid og imødekommenhed. Den rettekemi mellem parterne giver også gode mulig-heder for innovation, siger René Amini.

– Vi bruger også kemidatabasen til at diffe-rentiere os fra vores konkurrenter. SkanskaDanmark håndhæver nu en kemikaliepoli-tik, hvor vi inddeler kemikalierne i tre grup-per: De tilladte, de accepterede og de ikke-tilladte. Så er vi med til at vurdere kemika-lierne og tage stilling til, hvilke kemikalier viønsker at anvende, og hvilke vi i sidste endegerne vil af med, siger René Amini.

Skanska Danmark har oplevet, at miljøind-satsen skaber større tillid hos flere af de kon-trollerende myndigheder. Virksomheden,som er ISO 14001-certificeret, bruger miljø-arbejdet i markedsføringen og har dertil

22

Samarbejde i produktkæden

FOTO © LARS GRUNWALD


konstateret, at miljøindsatsen er af stor be-tydning for større private investorer.

Når der skal bygges skoler, plejehjem ogandre kommunale projekter, er der ogsåinteresse for miljøarbejdet, men i mindreomfang. Skanska Danmark mærker foralvor interessen ved store offentlige projek-ter, der for eksempel gennemføres af Vej-direktoratet eller Banestyrelsen.

Totaløkonomi synlig– Kunderne skal kunne se, hvad de får forpengene, når de vælger miljørigtige løsnin-ger. Vi skal eksempelvis være i stand til atvise kunderne, hvad det betyder for total-økonomien, når man vælger kemikalier, derikke er så kradse. Så kan der spares udgifteri driftsfasen, og man kan undgå dårligt inde-klima, siger René Amini og fortsætter:

– Polyuretanskum bruges til at fæste ogtætne vinduer. Det udmærker sig ved at

være hurtigt og nemt at bruge, men der eren reel risiko for, at det med tiden vil sugeog binde vand og give skimmel- og svampe-angreb. Ud over de økonomiske udgifter tilat erstatte vinduer er en mere alvorlig pro-blemstilling, at svampesporerne kan givedårligt indeklima og i værste fald allergi.Derfor vil den traditionelle fæstning medmørtel nok være at foretrække, selvom dettypisk er lidt dyrere i udførelsen.

I byggefasen er løsningen med den lavesteudgift til materialer heller ikke nødvendigvisden bedste totalløsning. Brugen af materia-let og bortskaffelse af eventuelt affald spilleren væsentlig rolle i regnestykket.

– Ofte kan det kradse produkt i et udbuds-materiale lige så godt erstattes med et andetprodukt med samme tekniske egenskaber.Selvom materialeudgiften til det alternativeprodukt er højere, viser det sig ofte, at densamlede udgift ved indkøb og anvendelse er

lavere end for det foreskrevne produkt. Manglemmer ofte, at udgifterne til supplerendesikkerhedsudstyr, eventuel begrænsning afden tid, man må arbejde med produktet, ogøget deponeringsafgift kan få regnestykkettil at tippe over i det mindre kradse produktsfavør. Argumentationen er primært relaterettil arbejdsmiljøet, men det er vores erfaring,at hensyn til arbejdsmiljøet ofte også resul-terer i positive effekter for miljøet, påpegerRené Amini.

Skanska Danmark A/S, Ballerup, 2000 medarbejdere.

23

Grønne regnskaber

Fra 2003 laver omkring 1000 virksom-heder i Danmark hvert år et grønt regn-skab. Omkring 15% gør det frivilligt,mens de øvrige virksomheder har pligttil at lave et grønt regnskab.

Læs mere på www.mst.dk og www.publi-com.dk


Tilr

ette

lægg

else

:Ope

rate

.10

gode

råd

:Kvi

stga

ard

Con

sult.

Lay

out:

Mic

hala

C.B

endi

xen.

Try

k:P

høni

x-T

rykk

erie

t A/S

.Opl

ag:1

2.00

0.1.

Opl

ag 2

002.

ISB

N 8

7-79

72-3

07-1

.T

ryks

agen

er

Sva

nem

ærk

et.P

apir

:Zan

ders

Meg

a M

att

og C

yclu

sPri

nt.

Læs mere:

Kom godt i gang med livscyklustankegangen.Arne Remmen og Marie Münster. Miljønyt nr. 65, Miljøstyrelsen 2002.

Fra tanke til handling – 5 nye værktøjer. Miljøstyrelsen 2001.

Lever din virksomhed og dine produkter op til fremtidens miljøkrav?TIC 2001. www.tic.dk/miljo

Håndbog i produktorienteret miljøarbejde. Kirsten Schmidt m.fl. Miljønyt nr. 53, Miljøstyrelsen 2000.

Håndbog i miljøvurdering af produkter – en enkel metode.Kirsten Pommer m.fl. Miljønyt nr. 58, Miljøstyrelsen 2001.

Håndbog i miljødialog. Dansk Industri 2001.

Miljøledelse i produktkæder.Birgitte Ettrup og Bjørn Bauer. Miljøstyrelsen 2002.

Miljøledelse i produktkæder – eksempelsamling.Birgitte Ettrup og Bjørn Bauer. Miljøstyrelsen 2002.

Oplysning og vejledning:

MiljøstyrelsenTlf. 32 66 01 00 • www.mst.dk

Dansk Industri Tlf. 33 77 33 77 • www.di.dk

Handel, Transport og ServiceerhverveneTlf. 70 13 12 00 • www.hts.dk

Dansk Handel & ServiceTlf. 33 74 60 00 • www.dhs.dk

LandbrugsraadetTlf. 33 39 40 00 • www. landbrugsraadet.dk

MiljømærkesekretariatetTlf. 39 69 35 36 • www.ecolabel.dk

Pjecen er gratis og fås i Miljøbutikken: Tlf: 33 95 40 00, [email protected],www.mim.dk/butik

NORDISK

MIL

JØM

ÆRKNING

Tryk

sag

541

006

Få mere at vide…



Nye veje til konkurrencefordele - Miljøstyrelsen · 2007-07-09 · Forord • Nye muligheder for...

Documents

Transcript of Nye veje til konkurrencefordele - Miljøstyrelsen · 2007-07-09 · Forord • Nye muligheder for...