Ny

virk

som

hed

med

Told

•Ska

t

På vej– mod egen virksomhed

Skat

Registrering

Regnskab

Fradrag

Frister

Moms

Indhold

3

Hvornår driver du en virksomhed .............................................................................6 Selvstændig eller lønmodtager................................................................................6 Erhverv eller hobby .................................................................................................6

Selskab eller personlig ejet virksomhed ..................................................................7 Risiko.......................................................................................................................7 Kapitalkrav.............................................................................................................. 8 Regnskabskrav........................................................................................................8 Offentliggørelse af oplysninger................................................................................8 Skat .........................................................................................................................8

Fradrag ........................................................................................................................9 Inden du starter .......................................................................................................9

Driftsmidler mv., du selv skyder ind i virksomheden........................................10 Udgifter til forsøg, forskning og markedsundersøgelser ..................................10

Når du er kommet i gang.......................................................................................11 Særlige fradragsregler ...........................................................................................11

Renter ..........................................................................................................11 Bygninger.....................................................................................................11 Driftsmidler...................................................................................................11 Biler..............................................................................................................11 Repræsentation ...........................................................................................15 Virksomhed fra privatadressen....................................................................15 Forbrug af egne varer .................................................................................15 Punkt-, miljø- og energiafgifter ....................................................................15

Lidt af hvert ...............................................................................................................16om skat..................................................................................................................16 om moms...............................................................................................................17 om punkt-, miljø- og energiafgifter ........................................................................18 om handel med udlandet.......................................................................................18 om lønsumsafgift ...................................................................................................18 om at være arbejdsgiver .......................................................................................19om andre pligter ....................................................................................................19

Regnskab og bogføring ...........................................................................................20 Den daglige bogføring...........................................................................................21 Den løbende bogføring ........................................................................................ 21 Regnskabsmateriale..............................................................................................21

Fakturaer og kasseboner .................................................................................21 Årsregnskaber .......................................................................................................22

Registrering...............................................................................................................23

Angivelse og betaling...............................................................................................25 Moms.....................................................................................................................25 Told ........................................................................................................................26 Punktafgift..............................................................................................................26 Lønsumsafgift ........................................................................................................26

4

A-skat, arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) .............................................................26 Indberetning af personnumre på ansatte ..............................................................27 Indberetning af lønoplysninger (oplysningssedler)................................................27 B-skat mv. for selvstændige ..................................................................................27 Selskabsskat .........................................................................................................27 Det er dyrt at angive og betale for sent!................................................................27Kontrol ...................................................................................................................27

Told•Skat og internettet .......................................................................................... 28

Hvem kan du spørge ............................................................................................... 29

Bilag

1. Selvstændig eller lønmodtager2. Momsfri ydelser3. Virksomheder, der skal betale lønsumsafgift4. Handel med udlandet5. Varer pålagt punkt-, miljø- eller energiafgift6. Vejledninger7. Satser og beløbsgrænser8. Oversigt over told- og skatteregioner

Stikord

5

Hvad handler denne vejledning om

Denne vejledning er til dig, der overvejerat starte egen virksomhed - eller somnetop er startet.

Som selvstændig skal du sætte dig ind imange nye ting. Og du skal træffe mangebeslutninger for at komme godt i gang.

De fleste har en god forestilling om, hvadde vil sælge eller fremstille, og hvordande vil drive deres virksomhed, men harofte svært at finde ud af, hvilke krav myn-dighederne stiller til én som selvstændig.

Det er du imidlertid nødt til at sætte digind i. Dels fordi du skal regne med atbruge en del tid på det administrativearbejde, dels fordi det hurtigt kan få øko-nomisk betydning for dig.

I denne vejledning kan du finde svar påde mest almindelige spørgsmål om skat,moms, told mv. Derimod finder du ikkesvar på spørgsmål om fx ATP, feriepenge,arbejdsmiljø, lukkelov osv. Disse regleradministreres nemlig ikke af Told•Skat.

Vejledningen er ikke en udtømmendebeskrivelse af skatte-, moms- og toldreg-lerne, men er først og fremmest beregnettil at give dig et overblik og gøre digopmærksom på nogle ting, du måske ikkelige havde tænkt over. Derudover får du ivejledningen nogle tips om, hvor du kanlæse mere.

Både du og Told•Skat har en fælles inter-esse i, at du får de administrative pligterfra hånden så let og rigtigt som muligt. Ogi, at du har orden i sagerne fra starten. Duskal derfor vide, at Told•Skat og skattefor-valtningen i din kommune til enhver tid erparat til at hjælpe og vejlede dig.

Med venlig hilsenTold•Skat

“Jeg har altid ment, at det skal værelettere at starte og drive selvstændigvirksomhed.

Det er mig derfor en glæde at kunnepræsentere en vejledning, der over-ordnet set beskriver de moms- ogskatteregler, der især har betydningfor nye virksomheder. Og vel atmærke en vejledning som også giveren række praktiske tips, der kan lettedet daglige administrative arbejde,og som hejser nogle advarselsflagpå de områder, hvor erfaringen viser,at mange iværksættere utilsigtet “fal-der i” på den ene eller anden måde”.

Svend Erik HovmandSkatteminister

Brug www.startguiden.dk og få:• Vigtige daglige nyheder• Information om love, tilbud, start og

drift af virksomhed• Adgang til et ekspertpanel, som giver

gode råd• Information om kurser, møder mm.

www.startguiden.dk er én indgang tilinformation for alle iværksættere, der vilgodt fra start!

6

Det er ikke altid, at skattevæsenet ogTold•Skat forstår det samme ved begrebetvirksomhed, som du selv gør.

Fx skal du hverken betale skat ellermoms, hvis du sælger ud af dine privateejendele eller gør din nabo eller familieen mindre vennetjeneste uden at fåpenge eller andet for det. Og måske reg-ner skattemyndighederne dig for at værelønmodtager, selv om du selv synes, duer selvstændig.

Hvis det, du vil i gang med ikke kananses for at være erhvervsmæssigt, kandet betyde, at du fx ikke skal betalemoms eller ikke kan beskattes som selv-stændig, herunder at du ikke kan få fra-drag for udgifterne i virksomheden.Derfor skal du sørge for at snakke meddin kommune og evt. med en medarbej-der på din lokale told- og skatteregion ogfå helt klar besked, inden du starter.

I langt de fleste tilfælde skal du opkrævemoms eller beregne lønsumsafgift (seside 18), når du starter virksomhed. Ogdu skal også til selv at indbetale skat,arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) ogsærlig pensionsopsparing (SP-bidrag).

Får du ansatte, får du en række ekstrapligter, herunder til at trække A-skat mv.,når du udbetaler løn.

Læs mere om disse ting i afsnittet "Lidt afhvert".

Selvstændig eller lønmodtagerSom regel er det ikke svært at afgøre, omen person er selvstændig eller lønmodta-ger.

En selvstændig driver typisk sin virksom-hed for egen regning og risiko med detklare formål at få et overskud, mens enlønmodtager ofte har en kontrakt med sinarbejdsgiver og ikke løber "anden" risikoend at blive fyret fra sit job.

Nogle gange kan det dog være svært atvurdere, om en person er ansat eller ej. Ibilag 1 kan du læse mere om, hvad skat-tevæsenet og Told•Skat lægger vægt på,

når de vurderer, om du er selvstændig el-ler lønmodtager.

Erhverv eller hobbyDet vil betyde rigtig meget for dig, omskattevæsenet anser den virksomhed, duvil drive som en erhvervsvirksomhed ellersom en hobby, bl.a. fordi der er stor for-skel på, hvad du skattemæssigt kantrække fra.

Men selv om skattevæsenet mener, det,du laver, er en hobby og ikke en er-hvervsvirksomhed, skal du som udgangs-punkt momsregistreres, når du startervirksomhed – også selv om virksomhe-den ikke giver overskud. Moms- ogskattereglerne er nemlig på nogle punk-ter lidt forskellige.

Når skattevæsenet afgør, om det, dulaver, er en "rigtig" virksomhed, læggerde stor vægt på, hvad det er, du vil medvirksomheden. Først og fremmest ser depå, om dit hovedformål er at tjene penge.

Men det er ikke nok, at du ønsker at tjenepenge på din virksomhed. Virksomhedenskal rent faktisk også kunne give over-skud – i alt fald på længere sigt. Og over-skuddet skal være stort nok til at forrentede penge, du har skudt ind i virksomhe-den, og til at sikre dig en rimelig "løn".

Skattevæsenet lægger bl.a. også vægtpå, at du har lagt et budget og undersøgt,om du kan tjene penge på det, du vil lave.Derudover ser man på, om du griber ting-ene an rimelig professionelt, og om dinvirksomhed kan leve op til den standard,der er normal inden for branchen.

Hvis dit ønske om at starte virksomhedbærer præg af, at du ønsker at dyrke enprivat interesse, vil du ofte få svært ved atblive anset som erhvervsdrivende. Fx vilmange, der starter en virksomhed for atkunne at dyrke en interesse som fx sej-lads, opdræt af hunde, katte, heste, kani-ner mv., musik eller kunst ofte ikke bliveanset som rigtige erhvervsdrivende. Detsamme gælder personer, der vil udlejederes sommerhus, lystbåd, autocampereller lignende.

Skattevæsenet ogTold•Skat forstårikke altid det sammeved en virksomhed,som du selv gør

Hvornår driver du en virksomhed

Selvstændigeller

lønmodtager– hvad er forskellen

Erhvervellerhobby?– skattemæssigt erder stor forskel

Inden du starter egen virksomhed, skaldu beslutte, om den skal være personligejet – eller om den skal drives som et sel-skab.

Hvis du "bare" starter for dig selv, kom-mer du automatisk til at drive personligvirksomhed. Det betyder, at du personligtog med hele din formue står inde for dengæld, der opstår i virksomheden. Der eraltså ingen juridisk eller økonomisk opde-ling mellem dig selv og din virksomhed.

Du kan altid senere beslutte dig for atændre din virksomhed til et selskab.

Er du den mindste smule i tvivl om, hvil-ken virksomhedsform – den personligtejede eller selskabsformen – der er bedstfor dig, bør du kontakte en revisor, enadvokat eller en virksomhedsrådgiver.

RisikoVælger du at starte en personligt ejetvirksomhed, risikerer du at miste hele dinpersonlige formue.

Dette er dog ikke så slemt, som det lyder!Du er jo i stort omfang selv herre over,hvor stor en gæld, du stifter. I og for sig erdet helt det samme som i privatøkonomi-en. Så længe man sætter tæring efternæring, går det godt. Men bruger du formange penge, eller kommer indtægterneikke så hurtigt, som du havde regnetmed, kan det gå galt.

Du skal i øvrigt være opmærksom på, atkan du ikke selv betale en evt. gæld tilTold•Skat, vil gælden i visse tilfælde evt.kunne inddrives hos din ægtefælle.

I de fleste tilfælde skal man låne penge ibanken til at starte sin virksomhed. Derforer det typisk banken, du kommer til atskylde hovedparten af de penge, som duskal bruge til din virksomhed.

I forhold til banken vil det som regel værelige meget, om du driver personlig virk-somhed eller ejer et selskab. Banker vilnemlig have sikkerhed for deres penge.Hvis du ønsker, at dit selskab skal lånepengene i stedet for dig selv, kommer dui praksis selv til at kautionere for lånet, også er du lige vidt. Altså lige bortset fra, atdu kan modregne et evt. tab i dine andreindkomster i de næste 5 år, hvis du vel atmærke driver virksomheden personligt.Og er du gift, kan du oven i købet mod-regne tabet i din ægtefælles indkomst ide næste 5 år.

Har du derimod kautioneret for et banklåntil dit selskab, og kommer du til at betalekautionen, er det et tab, som du ikke kantrække fra nogen steder. Du kommeraltså her til at bære hele tabet selv.

Du skal derfor tænke dig grundigt om,inden du kaster dig ud i at starte et sel-skab.

Hvis du synes, risikoen for at tabe pengeer for stor, så skal du måske slet ikkestarte virksomheden. Og hvis du alligevelstarter en virksomhed, så husk, at skatte-væsenet "betaler" en stor del af tabet,hvis det går galt, og du driver virksomhe-den personligt. Hvorimod du kan kommetil at bære tabet selv, hvis du driver virk-somheden som et selskab, nemlig hvisdu har kautioneret.

KapitalkravHvis du driver personlig virksomhed, erder ingen krav til den kapital, som du skalbruge. Du indestår personligt for helevirksomhedens gæld, og der er ingen for-skel på dig selv og din virksomhed i øko-nomisk og juridisk forstand.

For at kunne starte et selskab skal mankunne indskyde en vis kapital.

Søg professionelhjælp

- hvis du er i tvivl om,hvilken virksomheds-

form du bør vælge

Uansetvirksomhedsform– løber du altid en risiko

7

Der er på mangepunkter forskel på,om du starter somet selskab, som enenkeltmandsvirk-somhed eller måskesom et interessent-skab

De ting, du skal tænke over, når du vælger virksomhedsformer bl.a.• hvilken risiko du er villig til at løbe• hvilken kapital du har til rådighed• hvilke regnskabskrav du kan og skal opfylde• om du er indstillet på, at nogle oplysninger om din virk-

somhed bliver offentligt tilgængelige, og sidst, men ikkemindst

• hvad dit valg betyder for din skattebetaling

Selskab eller personlig ejet virksomhed

8

For at kunne starte et anpartsselskab(ApS) skal der indskydes værdier formindst 125.000 kr. (2002), og for at star-te et aktieselskab (A/S) skal der indsky-des mindst 500.000 kr. (2002).

Indskuddet behøver ikke at være redepenge, men kan i stedet være aktiversom fx en lastvogn, edb-udstyr, et varela-ger eller andet.

RegnskabskravAlle virksomheder skal løbende bogførevirksomhedens indtægter og udgifter.Læs mere herom i afsnittet "Regnskab ogbogføring".

Driver du personlig virksomhed, skal duudover den løbende bogføring udarbejdeet skattemæssigt årsregnskab samt ensåkaldt kapitalforklaring, dvs. et regnskabover årets indtægter og udgifter. Beggedele skal du vedlægge din selvangivelse.Der er ikke noget krav om, at du skalbruge en revisor til disse ting.

Starter du et ApS eller et A/S, skal duudarbejde et årsregnskab, som skal revi-deres af en registreret eller statsautorise-ret revisor. Regnskabet skal indsendes tilErhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Selskabet skal også indgive en selvangi-velse til skattevæsenet, og er du hoved-aktionær i selskabet, skal du vedlæggedin egen selvangivelse en såkaldt kapital-forklaring, dvs. et regnskab over åretsindtægter og udgifter.

Offentliggørelse af oplysningerI en personlig virksomhed skal du ikkeoffentliggøre noget som helst. Din virk-somheds økonomi kendes kun af dig selv,skattevæsenet og måske din bank.

I et selskab bliver alle forhold af betyd-ning, herunder regnskabsoplysningerne,registreret hos Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen og alle, der måtte væreinteresseret, kan få adgang til oplysning-erne.

SkatI forhold til skatten er der stor forskel på,om du driver virksomheden personligteller i et selskab.

Driver du personlig virksomhed, er alt,hvad du tjener, skattepligtig personlig ind-komst. Altså helt som hvis du har lønar-bejde. Til gengæld kan du som selvstæn-dig trække flere udgifter fra end en løn-modtager. Læs mere i afsnittet "Fradrag".

Du kan også vælge at bruge enten virk-somhedsordningen eller kapitalafkast-ordningen. På den måde kan du opnånogle af de skattemæssige fordele, der erved at have et selskab.

Fx betaler du kun 30 pct. (2002) i skat afdet, du sparer op i virksomheden. Vil dubruge en af disse ordninger, kræver detnoget mere papirarbejde fra din side, og imange tilfælde vil det klogeste være atlade en revisor tage sig af dette.

Hvis du er gift, gælder der visse specielleskatteregler. Dem kan du få mere at videom hos skatteforvaltningen i din kommu-ne.

Du kan læse mere om skattereglerne forpersonligt ejede virksomheder i Told•Skatspjece "Virksomheds-og kapitalafkastord-ningen ". Pjecen finder du på internettet(www.toldskat.dk). Klik på “Borgere –Vejledninger”.

Driver du din virksomhed i et selskab, erdu undergivet et andet regelsæt. I prin-cippet er reglerne ens, men der er storforskel på skatteprocenterne. Et selskabbetaler kun 30 pct. (2002) i skat af over-skuddet, mens du i en personligt drevetvirksomhed, beskattes efter reglerne ompersonlig indkomst og dermed typisk skalbetale ca. 50-60 pct. (2002) i skat ogarbejdsmarkedsbidrag.

Ved første øjekast virker det ret dumt atbetale 50-60 pct., når du kan nøjes med30 pct. Men så simpelt er det heller ikke.Ud over de 30 pct. selskabsskat, skal dunemlig enten betale skat af den løn, dufår fra selskabet eller af det udbytte, dumodtager. På den måde bliver det rentskattemæssigt næsten lige meget, om dufår pengene direkte fra din personligevirksomhed, eller om du hæver dem i ditselskab.

Skat– forskellige reglerafhængig af virksom-hedsformen

At starte et selskab

- kræver kapital

Vil du vide mere om de forskellige virksomhedsformer, vildet være en god idé at ringe til Erhvervslivets Hotline på tlf.3546 6666 - eller at læse mere om de forskellige virksom-hedsformer på www.startguiden.dk

Fradrag

9

Du kan fradrage mange af de udgifter, duhar ved at starte og drive virksomhed idine indtægter. Derved kommer du til atbetale mindre i skat og moms.

Skatte- og momsreglerne er ikke ens, ogpå nogle områder er der temmelig megetforskel på, hvad du kan fradrage. I de føl-gende afsnit kan du læse en del om dinemuligheder for at få fradrag, men du skalvære opmærksom på, at ikke alle ernævnt.

Er du i tvivl, om du skattemæssigt set harfradrag for en bestemt udgift, bør du kon-takte skatteforvaltningen i din kommune.Drejer det sig om derimod om fradragsretfor moms, skal du kontakte din lokaletold- og skatteregion.

Vil du vide mere, inden du spørger, kandu læse i vejledningen "Moms – fakture-ring, regnskab mv." eller "Ligningsvejled-ningen for erhvervsdrivende". Du kanfinde begge vejledninger på internettet(www.toldskat.dk).

Selv om du har trukket dine udgifter tilvirksomheden fra i flere år, uden at skat-tevæsenet har sagt noget til det, er detikke nødvendigvis et udtryk for, at skatte-væsenet har godkendt, at du har dreveterhvervsmæssig virksomhed i skatte-mæssig forstand.

Skattevæsenet kan ved ligningen kommefrem til, at du alligevel ikke drivererhvervsmæssig virksomhed, og at duderfor ikke havde ret til fradrag. Det vilkunne betyde et skattemæssigt efter-smæk. Derfor er det vigtigt, at du hartaget en snak med skatteforvaltningen idin kommune om, hvad det er, du vil igang med, inden du starter. Du skal dogvære klar over, at skatteforvaltningen ikkepå forhånd kan garantere, at du kan fåfradrag.

De vigtigste fradrag i din virksomhed erdriftsomkostningerne. Dvs. de udgifter, dui årets løb har til at erhverve, sikre ellervedligeholde din virksomheds indkomst.

Når du køber ting til brug for din virksom-hed, kan du både moms- og skattemæs-sigt normalt fratrække de fleste udgifter idet år, du køber tingene.

Udgifter til køb af bygninger, installationerog driftsmidler som fx maskiner, inventarog biler kan du skattemæssigt set ikkefratrække fuldt ud det år, hvor du købertingene.

Fradraget skal du i stedet for fordele meden procentdel over en årrække (afskrive).Momsen kan du derimod trække fra, såsnart du har en faktura.

INDEN DU STARTERInden du starter din virksomhed eller såsnart du er kommet i gang, bør du kon-takte din brancheforening eller evt.Erhvervs- og Boligstyrelsens Hotline, tlf.3546 6666 for at høre, om du kan få til-skud eller særlig fordelagtige lån til dinvirksomhed.

Tilskud eller lån gives i dag under mangeformer og vilkår. Normalt vil du skullebetale skat af tilskud, men der kan væresærregler. Du bør derfor spørge skatte-væsenet i din kommune eller din revisor,hvilke skatteregler, der gælder for de til-skud eller lån, som du måtte få.

Har du en opsparing stående på en eta-bleringskonto, skal du huske på, at dergælder nogle helt bestemte regler for,hvad du skal bruge pengene til, hvis du vilundgå at skulle betale skat, når du hæverpenge fra etableringskontoen. Fx skal du

Fradragsreglernebetyder meget – ikke mindst for ennystartet virksomhed

Undersøg– om du kan få tilskud

Etableringskonto

Gem altid dine udgiftsbilag! Ellers risikerer du at miste enhver mulighed for at få fradrag!

Du har som udgangspunkt• fuldt fradrag for udgifter, der kun vedrører din virksomhed• aldrig fradrag for udgifter, der kun vedrører dit privatforbrug• delvis fradrag for udgifter, der vedrører både dit privatfor-

brug og din virksomhed.

10

– og hvornår

Hvad har du fradrag for

Udgifter tilproduktudvikling

Driftsmidler duselv skyder ind

bruge pengene til nogle helt bestemteanskaffelser, og du skal arbejde et vistantal timer i virksomheden. Du kan fåmere at vide om reglerne hos dit pen-geinstitut eller ved at kontakte skattevæ-senet i din kommune.

Inden du starter for alvor og dermed fårindtægter, har du som regel en rækkeudgifter til at få din virksomhed startet.Mange af udgifterne kan du få fradrag fori både dit skatte- og i dit momsregnskab.Det gælder fx udgifter til advokat, revisor,markedsundersøgelser, udstyr, husleje,telefon, løn, reklame osv.

Du har i praksis fradrag for langt de fle-ste af de udgifter, du har til at få din virk-somhed i gang, forudsat du har gemt reg-ninger mv. for dine indkøb. Kommer dinvirksomhed aldrig i gang, kan du derimodsom udgangspunkt ikke få fradrag forstartudgifterne og må så senere regulerefor fradragene.

Normalt kan du skattemæssigt set fradra-ge de udgifter, du har haft inden for deseneste 6 måneder før virksomhedensstart, men jo tættere på starten udgifterneer afholdt, desto større er sandsynlighe-den for, at du får fradrag for dem.Momsmæssigt set skal du være registre-ret for at kunne fratrække den moms, duskal betale af dine investeringer. Derforbør du sørge for at blive momsregistreret,så snart du har besluttet at starte virk-somhed.

Hvornår din virksomhed er startet, kanvære svært at vurdere, men du kan tageudgangspunkt i, at:

• driver du fx et pizzabageri, en butikeller lignende, er du startet, når du haråbnet forretningen for kunderne

• køber du en allerede fungerende virk-somhed, er det tidspunktet for overta-gelsen, der er afgørende

• producerer din virksomhed varer, erden startet, når produktionen sættes igang.

Driftsmidler mv., du selv skyder ind i virksomhedenHvis du indskyder driftsmidler, som duhidtil kun har brugt privat, kan du skatte-mæssigt set få fradrag for værdien afdriftsmidlerne. Værdien skal du opgørepå det tidspunkt, hvor du overfører drifts-midlerne til brug i virksomheden.

Momsmæssigt kan du derimod somudgangspunkt ikke få fradrag for drifts-midler, du har købt privat, og som du ind-skyder i virksomheden. Få mere at videpå din lokale told- og skatteregion.

Udgifter til forsøg, forskning og markedsundersøgelserHvis du har en masse idéer og først skalhave udviklet et produkt, har du en udvi-det adgang til at trække de omkostningerfra, du har i udviklingsfasen, herunderevt. udgifter til forsøg og udvikling, somdu har fået udført hos andre samt udgif-ter til køb af fx en patentret.

Udgifter af denne type kan du trække fraskattemæssigt, selv om de er afholdtlængere tilbage i tiden end 6 måneder førdin virksomheds start, forudsat udgifternevedrører din virksomhed.

Du kan skattemæssigt set vælge at fra-drage udgifterne fuldt ud i det indkomstår,hvor virksomheden er startet.

For så vidt angår udgifter til forsøg ogforskning kan du i visse tilfælde fradrageudgifterne allerede inden, virksomhedener startet. Du kan også vælge at afskriveudgifterne med lige store beløb over en5-års periode, som løber fra og med detindkomstår, hvor du starter din virksom-hed. Det anbefales, at du kontakter skat-tevæsenet i din kommune for at få mereat vide om disse regler.

Forbedrede regler for indskud på etableringskontoFor at gøre det mere attraktivt at starte egen virksomhed, erreglerne for indskud på etableringskonto forbedret på flerepunkter:• aldersgrænsen for, hvornår etableringen skal være sket,

er hævet fra 45 år til 65 år• der kan nu indskydes 40 pct. af nettolønindtægten mod

tidligere 25 pct,• der kan nu videreføres og indskydes midler på en etable-

ringskonto i op til 5 år efter etableringenKan drømmen om egen virksomhed af en eller anden grundkke gennemføres, skal de beløb, der er indskudt på etable-ringskontoen efterbeskattes. Indskuddet skulle efter de gamleregler efterbeskattes med et tillæg på 5 pct. Tillægget er nunedsat til 3 pct,

11

Momsmæssigt set har du fradrag forudgifterne, hvis de vedrører noget moms-pligtigt.

NÅR DU ER KOMMET I GANGDu kan løbende trække udgifter fra, somvedrører virksomheden – enten helt ellerdelvist – men kun hvis du kan fremlæggedokumentation for udgifterne.

Vær opmærksom på, at du skal reguleredit fradrag, hvis du senere bruger indkøb-te varer til formål, der ikke vedkommerdin virksomhed, herunder til private for-mål.

Udgifter, som vedrører både din virksom-hed og dit privatliv, kan du kun fratrækkemed en forholdsmæssig andel.

Momsfradrag for varer og ydelser, du bru-ger til både momsfri og momspligtige for-mål i din virksomhed, beregnes efter sær-lige regler. Du kan læse mere om disseregler i afsnittet "Delvis fradragsret forkøbsmoms" i vejledningen "Moms – fak-turering, regnskab mv.".

Vejledningen kan du finde på internettet(www.toldskat.dk). Gå ind under "Virk-somhed – Vejledninger". Du kan også fåvejledningen på din lokale told- og skatte-region.

SÆRLIGE FRADRAGSREGLERPå en række områder gælder der særligeregler for fradrag. Der kan også være for-skel på, hvad og hvor meget du kan træk-ke fra skatte- og momsmæssigt.

RenterSom selvstændig har du skattemæssigtfradrag for renteudgifter på samme måde,som hvis du er lønmodtager.

Renteudgifterne har en lavere fradrags-værdi end andre udgifter, da renterne ergjort til kapitalindkomst i stedet for per-sonlig indkomst.

Driver du en virksomhed, der har megetstore renteudgifter, kan det være en for-del for dig at bruge den såkaldte virksom-

hedsordning, hvor renteudgifterne får enstørre fradragsværdi.

Momsmæssigt kan du aldrig trække ren-ter fra.

BygningerFor bygninger, der bruges erhvervsmæs-sigt, gælder det særlige, at du skatte-mæssigt set kan afskrive på dem, hvis dubruger dem til et afskrivningsberettigetformål. Det foregår på den måde, at duhvert år kan fratrække en procentdel afkøbesummen for bygningen i din ind-komst. For tiden er satsen som hovedre-gel 5 pct.

Køber du en fast ejendom, betaler duikke moms af købet og kan dermed hellerikke trække noget moms fra. Betaler duderimod en håndværker for at byggenoget, du skal bruge til din momspligtigevirksomhed, kan du trække momsen påregningerne fra i takt med, at du får reg-ningerne.

Lejer du de bygninger, du skal bruge til diterhverv, har du fradrag for huslejen skat-temæssigt set. Og opkræver udlejerenmoms af huslejen, har du også fradragfor momsen.

DriftsmidlerFor driftsmidler såsom maskiner, inventaretc. gælder, at alle indkøbene skal indgåi et fælles regnskab, sådan at du skatte-mæssigt set afskriver (fradrager) på densamlede købesum for driftmidlerne (sal-doen) én gang årligt. Du kan afskrivemed op til 25 pct. (2002) om året. Læsmere om biler i afsnittet nedenfor.

Mindre driftsmidler kan du skattemæssigtset fradrage straks i det år, hvor duanskaffer dem. Det gælder driftsmidler,der koster under 10.100 kr. (2002).

Momsen på driftsmidler kan du trække frai momsregnskabet, så snart du får en fak-tura med moms fra leverandøren – uan-set hvilken værdi driftsmidlet har.

BilerKøber du en bil til brug for din virksom-hed, er der som udgangspunkt fradrag forkøbet og driften af bilen.

Skattemæssigt set er reglerne forskellige– alt efter om du driver din virksomhed i

Private udgifter – og udgifter der ikke vedrører din virksom-hed – har du aldrig fradrag for.

12

selskabsform eller som en personligt ejetvirksomhed.

Dit fradrag for momsen på køb og drift afbiler afhænger derimod ikke af, i hvilkenform du driver virksomheden, men af,hvilken bil du vælger, og hvad du brugerden til.

Skattefradrag ved køb af bilerPersonligt ejede virksomheder, som ikkebruger virksomheds- eller kapitalafkast-ordningen, kan skattemæssigt tage fra-drag for indkøbet af bilen ved at afskrivepå den erhvervsmæssige del af købspri-sen, dvs. ved at fradrage købet helt ellerdelvis over en årrække og ved at fradra-ge de erhvervsmæssige driftsudgifter.

I stedet for at skulle holde styr på afskriv-ninger og driftsudgifter, kan personligtejede virksomheder, der ikke brugervirksomheds- eller kapitalafkastordning-en, i stedet vælge at fradrage købs- ogdriftsudgifterne ved at bruge en fast satspr. km., der køres for virksomheden.

Satsen, som reguleres hvert år, er i øje-blikket på 2,84 kr. pr. km. (2002) for kør-sel op til 20.000 km om året. Kørsel ud-over 20.000 km om året, kan du fradragemed 1,58 kr. pr. km (2002).

For at undgå, at skattevæsenet bagefterstiller spørgsmålstegn ved, hvor megetdu har kørt privat, og hvor meget du harkørt for virksomheden, bør du lige frabegyndelsen sørge for at føre en køre-bog.

Kører du i en bil på gule plader, og har dufratrukket momsen, da du købte bilen,behøver du dog ikke at føre en kørebog.

Reglerne gælder i princippet også, hvisdu i stedet for at gå ud og købe en bil,vælger at bruge en bil, du havde i forve-jen.

Har du valgt at blive beskattet eftervirksomheds- eller kapitalafkastordning-en, eller driver du din virksomhed i sel-skabsform, bør du drøfte med din revisor,hvordan du skal forholde dig skattemæs-sigt.

Momsfradrag ved køb af bilerMomsmæssigt afhænger din ret til fradragikke af, om du driver din virksomhed somen personligt ejet virksomhed eller i sel-skabsform. Derimod afhænger din ret tilfradrag af, hvilken slags bil der er tale om,og hvad du bruger bilen til.

Du har aldrig fradrag for momsen på ind-købet af en personbil – heller ikke selv omdu kun bruger den i virksomheden. Skaldu starte som bilforhandler, biludlejnings-firma eller som køreskole kan du dog fåfradrag.

Hvis du køber en almindelig varevogn pågule plader, som du også skal bruge pri-vat, har du ikke fradrag for momsen påkøbet. Skal du derimod kun bruge den idin momspligtige virksomhed, har du fuldtfradrag for momsen.

Køber du en stor vare- eller lastvogn påover 3 tons tilladt totalvægt, har du fra-drag for købsmomsen efter de almindeli-ge momsregler, dvs. fuldt fradrag, hvis dukun bruger bilen i virksomheden, og etforholdsmæssigt fradrag, hvis du bådebruger den til momspligtige og momsfri -herunder private - formål.

Fradrag for drift af bilerSkattemæssigt har du fradrag for den delaf udgiften ved at holde bil, der vedrørerkørslen for din virksomhed.

Er din virksomhed personligt ejet, og bli-ver du ikke beskattet efter virksomheds-eller kapitalafkastordningen, kan duenten vælge at fratrække de faktiskedriftsudgifter, eller du kan som tidligerenævnt vælge at bruge en fast sats pr. km,du har kørt for virksomheden. Den fastesats vil så dække både fradraget forkøbet og driften af bilen.

Driver du din virksomhed i selskabsform,eller har du valgt at blive beskattet eftervirksomheds- eller kapitalafkastordning-en, bør du drøfte med din revisor, hvor-dan du skal forholde dig skattemæssigt.

Kørebogen skal føres hver dag og vise• datoen • km-tællerens tal ved dagens begyndelse og slutning• kørslens fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørselFor at kunne dokumentere, hvor meget du har kørterhvervsmæssigt, skal du skrive hvor fra og hvor til dukører og i hvilken anledning

Drift af biler

Køb af biler

13

Reglerne for momsfradrag er enklere.Kører du i en almindelig varevogn pågule plader, kan du trække al moms pådriftsudgifterne fra, herunder også mom-sen på udgifter som vedrører privat kør-sel.

Kører du i en varevogn eller lastvogn påover 3 tons tilladt totalvægt, har du fra-drag for momsen på driftsudgifterne eftermomslovens almindelige regler, dvs. fuldtfradrag, hvis du kun bruger bilen i virk-somheden og et forholdsmæssigt fra-drag, hvis du bruger den til momspligtigeog momsfri, herunder private formål.

Moms på driftsudgifter, som vedrører enpersonbil, kan du ikke trække fra, uansethvor meget du bruger bilen erhvervs-mæssigt. Er du bilforhandler, biludlej-ningsfirma eller køreskole kan du dog fåfradrag.

Leje/leasing af bilerEr din virksomhed personligt ejet og bru-ger du ikke virksomheds- eller kapitalaf-kastordningen, har du helt eller delvistfradrag for udgifter til leje og leasing, sva-rende til, hvor meget du bruger bilen ivirksomheden. Bruger du bilen både pri-vat og i virksomheden, bør du føre enkørebog.

Driver du din virksomhed i selskabsform,eller har du valgt at blive beskattet eftervirksomheds- eller kapitalafkastordning-en, bør du drøfte med din revisor, hvor-dan du skal forholde dig skattemæssigt.

Momsmæssigt er det lidt anderledes. Herer det uden betydning, i hvilken form dudriver din virksomhed.

Lejer eller leaser du en almindelig vare-vogn på gule plader, har du fuldt fradragfor momsen, hvis du kun bruger bilen idin momspligtige virksomhed. Bruger duogså bilen til andre formål, herunder pri-vat, kan du fradrage 1/3 af momsen pålejen. Momsen på driften har du derimodfuldt fradrag for, selv om du også brugerbilen privat.

Lejer du en stor varevogn eller lastbilover 3 tons tilladt totalvægt har du fra-drag efter de almindelig momsregler, dvs.fuldt fradrag, hvis du kun bruger bilen ivirksomheden og et forholdsmæssigt fra-drag, hvis du også bruger den privat.

Som udgangspunkt har du ikke fradragfor moms på leje af personbiler. Der gæl-der dog særlige regler for personbiler, derlejes i over 6 måneder. For en typisk per-sonbil kan du fratrække ca. 60 pct. afmomsen på lejen. Du kan få mere at videom disse regler på din lokale told- ogskatteregion.

Særligt om broafgifterDu har fradrag for momsen på broafgifterefter de almindelige regler for drift afbiler.

Som en helt speciel regel har du dogogså fradrag for momsen på broafgiftenpå Øresundsbroen, hvis du kørererhvervsmæssigt i en personbil. Skat-temæssigt set kan du fratrække broafgift,hvis kørslen er erhvervsmæssig.

Leje/leasing af biler

Som kørsel, der vedrører din virksomhed (erhvervsmæssigkørsel) anses i skattemæssig forstand• kørsel fra din normale bopæl til din virksomhed/arbejds-

sted i indtil 60 dage inden for de forudgående 24 måneder• kørsel mellem flere af virksomhedens arbejdspladser samt• kørsel fra virksomheden til de enkelte arbejdspladser

Broafgifter

14

Fradragved køb

Intet

Fuldt fradrag, nårdu kun bruger kø-retøjet til moms-pligtige formål

– ellers intet fradrag

Fuldt fradrag, nårdu kun bruger kø-retøjet til moms-pligtige formål

– ellers delvistfradrag efter de almindeligeregler 3)

Reglerne fås pådin region

Køretøjets art

Personbiler ogmotorcykler

Vare- og lastvognemed totalvægt påhøjst 3 tons

Vare-, lastvogne ogbusser med total-vægt over 3 tons

Andre køretøjer(Traktorer, motorred-skaber, knallerter,cykler mv.)

Fradragved leje

Intet

Ved leje over 6 må-neder kan du påvisse betingelser få fradrag 1)

Fuldt fradrag, når dukun bruger køretøjettil momspligtige for-mål

– ellers 1/3 fradrag

Fuldt fradrag, når dukun bruger køretøjettil momspligtige for-mål

– ellers delvist fradrag efter de almindeligeregler 3)

Reglerne fås på din region

Fradragved drift

Intet

Fuldt fradrag

Fuldt fradrag, nårdu kun bruger kø-retøjet til moms-pligtige formål

– ellers delvist fradrag efter de almindeligeregler 3)

Reglerne fås pådin region

Fradragfor broafgift

Storebælt: Intet

Øresund: Fradragafhængig af formålmed passage 2)

Storebælt: Fuldt fra-drag

Øresund: Fradragafhængig af formålmed passage 2)

Storebælt: Fradragefter de almindeligeregler 3)

Øresund: Fradragafhængig af formålmed passage 2)

Reglerne fås på din region

1) Du kan få fradrag for leje eller leasing ved leje i en sammenhængende periode på over 6 måneder,og hvis mindst 10 pct. af kørslen vedrører momspligtige formål. Momsfradraget er momsen af lejen,dog højst 25 pct. af et særligt fradragsgrundlag. Fradragsgrundlaget beregnes af enten registre-ringsafgiften eller - hvis det ikke kan oplyses - som 55 pct. af bilens købspris inkl. moms, men ekskl.leveringsomkostninger.

2) Du kan få fradrag for både den danske og den svenske moms af broafgift ved passage afØresundsbroen. Din fradragsret fastlægges for den enkelt passage og afhænger af formålet medturen:• Kun momspligtige formål Fuld fradrag• Kun private eller momsfrie formål Intet fradrag• Såvel momspligtige som momsfrie,

men dog erhvervsmæssige formål Delvis fradrag med den sats, som du normalt bruger• Såvel momspligtige som private formål Fradrag efter skøn

3) Vare- og lastvogne samt busser over 3 tons totalvægtFradrag for køb, leje, drift og ved passage af Storebælt afhænger af brugen af vognene.Hvis du kun bruger vognene erhvervsmæssigt har du delvist fradrag for køb, leje, og drift med denandel, din momspligtige omsætning udgør af din samlede omsætning.Hvis du bruger vognene både til momspligtige og private formål, har du delvist fradrag for køb, lejeog drift med den del, som skønsmæssigt vedrører momspligtige formål.

Biler – momsfradrag

15

RepræsentationRepræsentationsudgifter er udgifter, duafholder for at få afsluttet en forretningeller for at knytte eller bevare forretnings-forbindelser.

Typiske repræsentationsudgifter er udgif-ter til måltider, restaurationsbesøg,tobaks- og drikkevarer, gaver, udgifter iforbindelse med jubilæer, fødselsdage,rejser, udflugter mv.

Der er en del forskel på, hvor meget duhar fradrag for skattemæssigt og moms-mæssigt set, når du afholder repræsenta-tionsudgifter.

Skattemæssigt har du fradrag for 25 pct.af dine repræsentationsudgifter. Hvis dufx holder en reception, hvor der bliver ser-veret vin og pindemadder og delt rekla-mebrochurer ud til de fremmødte, kan duskattemæssigt set fradrage 25 pct. afudgifterne til vin og pindemadder.Udgifterne til reklamerne kan du derimodfradrage fuldt ud.

Momsmæssigt set har du som udgangs-punkt ikke fradrag for repræsentationsud-gifter. Du kan dog fratrække 25 pct. afmomsen på hotel- og restaurationsudgif-ter, som vedrører din virksomhed.

Virksomhed fra privatadressenFor at du kan få fradrag for udgiften tilopførelse, reparation, vedligeholdelse ogdrift af lokaler, der indgår som en del afprivatboligen, skal lokalerne skifte karak-ter. Dvs. at du ikke længere må kunnebruge lokalerne privat.

Du kan få fradrag for din pc'er, skrivebordog øvrige kontorudstyr, hvis du kan doku-mentere eller sandsynliggøre, at du bru-ger udstyret i virksomheden.

Fradraget sker på grundlag af et konkretskøn.

Bruger du hjemmets telefon, har du skat-temæssigt fradrag for den del af samta-leudgifterne, der vedrører virksomheden.Dog vil de første 1.910 kr. ekskl. momsårligt (2002) af samtaleudgifter fra hjem-mets telefon altid blive anset for privatesamtaler.

Abonnementsudgiften har du aldrig fra-drag for.

Momsmæssigt har du fradrag for den delaf samtaleudgifterne, der skønsmæssigtvedrører din virksomhed.

Forbrug af egne varerDu har hverken moms- eller skattefradragfor varer mv., som du indkøber gennemdin virksomhed, og som du bruger privat.

I mange virksomheder er der et vist privatforbrug af varer. Hvis forbruget ikke frem-går af regnskabet, vil der såvel moms-,som skattemæssigt blive fastsat en værdiaf varer, der er brugt til privat forbrug.

Punkt-, miljø- og energiafgifterPå nogle varer og ydelser opkræves dersærlige afgifter - de såkaldte punkt-,miljø- og energiafgifter.

Du kan i visse tilfælde få godtgjort nogleaf de energiafgifter, som vedrører dinvirksomhed. Du kan læse mere herom ivejledningen "Punktafgifter". Vejled-ningen kan du finde på internettet(www.toldskat.dk). Gå ind under "Rådgi-ver - Juridiske Vejledninger".

16

Hvornår skal manregistreres - og forhvad? Og hvad be-tyder det i praksis?

Lidt af hvert

Som noget af det første skal du sørge forat få registreret din virksomhed hosTold•Skat. Virksomheden skal nemlig pådet offentliges vegne opkræve og afregneen række afgifter og skatter mv. Det ergratis at blive registreret hos Told•Skat.

Det vil være en god idé at sørge for atblive registreret i god tid, inden du starter.

Dels er det rart at have de administrativeting på plads, så du kan koncentrere digom det, der er virksomhedens egentligeformål. Dels vil mange leverandører hver-ken sende dig kataloger eller sælge varertil engrospriser, før du er registreret hosTold•Skat. Og endelig skal du være regi-streret for moms, inden du starter dinvirksomhed.

I afsnittet "Registrering" kan du læsemere om, hvordan du rent praktisk bliverregistreret.

Inden du kontakter din lokale told- ogskatteregion for at blive registreret, børdu læse følgende afsnit. Det kan hjælpedig med at få et overblik over, hvad duskal registreres for, og hvad det rent prak-tisk kommer til at betyde for dig.

......om skatNoget af det første du bør gøre, når duhar besluttet at starte for dig selv, er at gåned på kommunen og få ændret din for-skudsregistrering - også selv om du i enperiode fortsætter som lønmodtager.

Stopper du som lønmodtager, når du star-ter egen virksomhed, har du ikke merebrug for dit skattekort. Skatten, arbejds-markedsbidraget (AM-bidraget) og densærlige pensionsopsparing (SP-bidraget)skal du nu selv sørge for at få betalt.

I praksis udskriver kommunen et antal gi-rokort (B-skatterater) til dig, når de ænd-

rer din forskudsregistrering. Girokorteneskal du betale hver den 20., bortset fra ijuni og december.

Når kommunen beregner B-skatterater-ne, tager man højde for det overskud/un-derskud, du regner med at få i det aktuel-le år. Man tager også højde for den A-skat og de bidrag, din tidligere arbejdsgi-ver har trukket i årets løb.

Ved du på forhånd, at du får negativ ind-komst det første år, er der visse mulighe-der for helt eller delvist at få tilbagebetaltden A-skat, du evt. har betalt for meget idette år.

Hvis du fortsætter som lønmodtager ogvælger at starte virksomheden i ro ogmag, indregner kommunen den B-skat,du skal betale af virksomhedens over-skud i din trækprocent, og du får typisk etnyt skattekort, som du skal aflevere til dinarbejdsgiver.

Vælger du at starte din virksomhed i sel-skabsform, herunder som et ApS eller etA/S, skal selskabet trække A-skat pågrundlag af dit skattekort. Hvis du fårudbytte fra selskabet, trækker selskabetforlods 28 pct. (2002) i udbytteskat. Denendelige udbytteskat kan dog blive nogethøjere. Snak evt. med kommunen omdisse ting, når du får ændret forskudsre-gistreringen.

Udover den skat, du selv skal betale, skalselve selskabet betale en selskabsskatpå 30 pct. (2002).

Selskabsskatten opkræves som 2 årligeacontorater, som skal betales henholds-vis 20. marts og 20. november. For etnystartet selskab vil den første acontora-te typisk være på 0 kr. Vil du undgå atskulle betale restskat og et procenttillæg,bør du derfor foretage en såkaldt frivilligindbetaling.

Selskabet bliver automatisk registreret forselskabsskat hos Told•Skat på grundlagaf de oplysninger, du skal give Erhvervs-og Selskabsstyrelsen. Registreringen formoms mv. skal du derimod selv sørge for.Læs evt. mere på www.eogs.dk, hvis duvil vide mere om at stifte et selskab.

Det er gratis atblive registreret

hos Told•Skat

Måske skal din virksomhed også registreres hos andre offent-lige myndigheder. Er du i tvivl, om du skal registreres andresteder end hos Told•Skat, kan du ringe til ErhvervslivetsHotline, på tlf. 3546 6666 og få gratis hjælp til at komme videre.

Hvornår skal duindbetale moms til Told•Skat

....om momsDu skal opkræve 25 pct. moms (salgs-moms) af stort set alle varer og ydelser,du sælger her i landet. Når du sælgervarer og ydelser, skal salgsprisen derforvære inkl. 25 pct. moms.

Du betaler med ganske få undtagelserogså 25 pct. moms (købsmoms) af allevarer og ydelser, du køber hos leveran-dører mv. Når du er momsregistreret, kandu trække købsmomsen fra og kommerdermed kun til at betale 25 pct. moms afforskellen mellem dit salg og dit køb(merværdien).

Den moms, du skal betale, er med andreord ikke 25 pct. af dit salg, men 25 pct. afdin fortjeneste – eller udtrykt på en andenmåde – den moms du skal betale er for-skellen mellem din salgsmoms og dinkøbsmoms, dvs. 5.000 kr.

De fleste virksomheder, men ikke alleskal momsregistreres.

Du skal momsregistreres, hvis du sælgervarer - uanset om de er nye eller brugte,og uanset om du køber dem i eller sælgerdem til udlandet. Du skal dog ikke moms-registreres, hvis du kun sælger ud af dineegne ejendele.

Du skal som udgangspunkt også moms-registreres, hvis du sælger tjenestey-delser.

Nedenfor finder du nogle få eksempler på, hvilke ydelser du skal momsregistre-res for, mens du kan læse mere om deforholdsvis få undtagelser i bilag 2.

Du skal momsregistreres, hvis du

• fremstiller, bearbejder, udlejer, opbeva-rer eller transporterer varer

• bygger, reparerer, vedligeholder, pro-jekterer eller anlægger fast ejendom,herunder jordarealer.

• sælger serviceydelser inden for en langrække områder, fx rådgivning og vurde-ring, reklame, edb og IT, forlystelser,personlig pleje, servering og udlejningaf varer og personer.

Der er mange andre ydelser end dem,der er nævnt ovenfor, man skal momsre-gistreres for. Er du den mindste smule itvivl, om du skal momsregistreres eller ej,bør du derfor kontakte din lokale told- ogskatteregion.

Fritagelser fra pligten til at blive momsregistreretSælger du kun varer og momspligtigeydelser for 20.000 kr. ekskl. moms ellerderunder om året, skal du ikke momsre-gistreres (fra 1.7.2002 hæves grænsen forregistrering til 50.000 kr. ekskl. moms). Dukan dog blive registreret. Det vil fx være enfordel, hvis du for det meste sælger tilmomsregistrerede virksomheder.

Der er højere bundgrænser for momsre-gistrering for blinde, kunstnere, kantinermv., ligesom der gælder særlige regler forgenbrugsbutikker, for varer og ydelser,der sælges ved velgørende arrangemen-ter, og for virksomheder, der kun sælgervarer og ydelser på fx messer eller udstil-linger. Du kan få mere at vide om dette påtold- og skatteregionen.

Frivillig registrering for momsHvis du udlejer eller bortforpagter fastejendom erhvervsmæssigt, køber ogopfører fast ejendom og byggemodnerjord med henblik på salg til momsregi-strerede virksomheder, kan du på vissebetingelser blive frivilligt momsregistreret.

Fordelen ved at blive frivillig registreretbestår i, at en momsregistreret lejer helteller delvis kan fratrække den moms, duopkræver ved udlejningen, og at du fårfradrag på momsen på omkostninger vedopførelsen.

Hvornår du skal indbetale moms, afhæn-ger af hvor meget du sælger for i åretsløb. De fleste nye virksomheder skalbetale moms én gang i kvartalet. Læsmere i afsnittet "Angivelse og betaling".

Er du i tvivl om du skal moms-registreres– kontakt told- og skatteregionen

Særregler forblinde, kunst-nere m.fl.

EksempelDu sælger varer for 80.000 kr. + salgsmoms (20.000 kr.)Du har købt varer mv. for 60.000 kr. + købsmoms (15.000 kr.)Din fortjeneste er 20.000 kr., heraf skal du

betale 25 pct. moms (5.000 kr.)

Hvem skal momsregistreres

Du skal momsregistreres, så snart du regner med at sælgefor mere end 20.000 kr. inden for det næste år. Du må altsåikke vente, til du har solgt for 20.000 kr.Venter du, får du måske ikke lov til at trække momsen pådine investeringer fra.Det er din omsætning, dvs. hvor meget du sælger for – ogikke din fortjeneste, som afgør, hvornår du skal momsregi-streres!Fra 1.7.2002 hæves bundgrænsen for momsregistrering til 50.000 kr.

17

Told•Skat har udgivet en række gratis spe-cialvejledninger til momsregistrerede virk-somheder. Kig evt. i oversigten i bilag 6.

....om punkt-, miljø- og energiafgifterPunkt-, miljø- og energiafgifter er afgifter,som forbrugerne betaler, når de køberbestemte varer eller forbruger bestemteydelser.

Sådanne afgifter er fx de særlige afgifterpå tobak, benzin, vand, biler osv. Der erimidlertid punktafgifter på mange andrevarer, hvilket du kan se i bilag 5.

Virksomheder, der fremstiller eller hand-ler engros med punktafgiftspligtige varereller køber sådanne varer i udlandet, skalpå statens vegne opkræve og efterføl-gende indbetale punktafgifterne tilTold•Skat.

Virksomhederne skal registreres hosTold•Skat og skal føre særlige regnska-ber og kontrol med varerne.

I det hele taget gælder der en række sær-regler for de såkaldte punktafgiftspligtigevirksomheder. Få derfor i god tid rådgiv-ning hos din lokale told- og skatteregionom, hvordan du skal forholde dig.

De fleste punktafgifter skal indbetales tilTold•Skat én gang om måneden.

....om handel med udlandetHvis du handler med andre lande, skal dui visse tilfælde udfylde nogle ekstrarubrikker på den blanket, du skal angiveog betale moms på (momsangivelsen).Sælger du varer til virksomheder i andreEU-lande, skal du desuden udfylde ogindsende nogle særlige lister til Told•Skathvert kvartal.

Handler du med lande uden for EU (3. lan-de), herunder med Færøerne eller Grøn-land, skal du registreres som importørog/eller eksportør. Det gør du ved at sætteet kryds i felterne for importørregistreringog/eller eksportørregistrering på denregistreringsblanket, du udfylder, når duskal momsregistreres.

Hvis du køber varer i lande uden for EU(3. lande), skal du udfylde nogle særligeindførselspapirer, og du skal i nogle til-fælde betale told af varernes værdi (dvs.typisk af fakturaværdien) og af fragtom-kostningerne. Tolden kan du skattemæs-sigt trække fra som en almindeligdriftsomkostning.

Sælger du varer til lande uden for EU skaldu udfylde en udførselsangivelse. Kan dudokumentere, at varerne har forladtDanmark, skal du ikke opkræve moms afsalget.

Du skal være opmærksom på, at indfør-sel og udførsel af visse varer kræver sær-lig tilladelse. Det kan du få mere at videom på det regionale toldcenter - eller dukan ringe til Erhvervslivets Hotline, på tlf.3546 6666.

I afsnittet "Angivelse og betaling" kan dulæse mere om, hvornår du skal indbetaletolden.

I bilag 4 kan du læse mere om, hvordandu skal forholde dig, hvis du handler medudlandet, og i bilag 6 kan du se en over-sigt over nogle af de vejledninger,Told•Skat gratis udleverer til virksomhe-der, der handler med udlandet. Vej-ledningerne kan du også finde påTold•Skats hjemmeside på internettet(www.toldskat.dk).

....om lønsumsafgiftNæsten alle private virksomheder, somsælger momsfri ydelser, skal betale ensåkaldt lønsumsafgift.

Lønsumsafgiften beregnes - afhængig af,hvilken slags virksomhed, der er tale om- enten på grundlag af lønnen til de ansat-te eller på grundlag af virksomhedensoverskud.

I bilag 3 kan du finde eksempler på virk-somheder, der skal betale lønsumsafgift.

Virksomheder, der skal betale lønsumsaf-gift, skal registreres hos Told•Skat. Detsker ved at udfylde en registreringsblan-ket, jf. afsnittet "Registrering".

18

Handel med vissevarer kræver sær-lig tilladelse

Lønsumsafgiftens størrelse, og hvordan den skal beregnes,afhænger af, hvad det er for en slags virksomhed, og hvordanden er organiseret.For langt de fleste virksomheder er lønsumsafgiften virksom-hedens over- eller underskud før renter tillagt lønnen til evt.ansatte og ganget med 3,08 pct. (2002).For virksomheder i den finansielle sektor er lønsumsafgiftenlønnen til de ansatte ganget med 9,13 pct. (2002). For foreninger, fonde mv. er lønsumsafgiften lønnen gangetmed 5,33 pct. (2002).

De fleste virksomheder, som skal betalelønsumsafgift, skal angive og betale afgif-ten hvert kvartal.

Følgende virksomheder skal ikke betalelønsumsafgift

• små virksomheder, dvs. virksomheder,med et afgiftsgrundlag på 80.000 kr.om året eller derunder

• offentlige virksomheder og virksomhe-der, hvor driftsudgifterne dækkes afoffentlige midler med mindst 50 pct

• anerkendte trossamfund, kirkeligeorganisationer mv.

Virksomheder, som kun sælger ydelser,som vedrører

• social forsorg og bistand• amatørsport• undervisning i børnehaveklasser og

1.-10. klasse samt folkeoplysendevirksomhed

• udlejning og bortforpagtning af fastejendom

• forfatter- og komponistvirksomhedsamt anden kunstnerisk virksomhed

• persontransport direkte til eller fraudlandet.

Told•Skat har udgivet en særlig vejled-ning om lønsumsafgift. Den får du gratis,når du bliver registreret. Du kan ogsåfinde vejledningen på Told•Skats hjem-meside på internettet (www.toldskat.dk).Vælg "Virksomhed – Vejledninger".

...om at være arbejdsgiverHvis du har eller får ansatte, skal duregistreres som arbejdsgiver hosTold•Skat, og du skal trække A-skat,arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) ogsærlig pensionsopsparing (SP-bidrag) afløn mv., som du udbetaler til de ansatte.De beløb, du trækker, skal du hvermåned angive og indbetale til Told•Skat.

Som arbejdsgiver skal du hvert år og forhver enkelt ansat også indsende enoplysningsseddel til told- og skatteregio-nen. Her skal du bl.a. skrive, hvor megetdu har udbetalt i løn mv., og hvor megetdu har trukket i A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, mv. i årets løb.

Endelig skal du som arbejdsgiver hvermåned oplyse Told•Skat om, hvilke per-sonnumre du har udbetalt løn til.

Told•Skat har udgivet flere vejledningerspecielt rettet til arbejdsgivere. De vigtig-ste får du udleveret, når du bliver regi-streret, men du kan også finde dem påTold•Skats hjemmeside på internettet(www.toldskat.dk). Se i bilag 6 hvilke vej-ledninger der findes.

...om andre pligterHvis du som led i din virksomhed f.eks.indgår en låneaftale, en afdragsordningmm. med en kunde, skal du i visse tilfæl-de indberette det til Told•Skat. Det gælderogså, hvis du tilbyder dine ansatte enopsparingsordning eller et personalelån.

Du kan få mere at vide hos din lokaletold- og skatteregion.

19

20

Et budget og etregnskab hjælperdig med at finde udaf, om din virksom-hed kan overleve på sigt

Regnskab og bogføring

Inden du går i gang med din virksomhed,vil det være en rigtig god idé at udarbejdeen forretningsplan, så du er rimelig sikkerpå, at din forretningsidé kan hænge sam-men på lang sigt – også økonomisk.

Hvis du udarbejder en forretningsplan,herunder laver et budget for virksomhe-den, har du gode muligheder for at få gra-tis rådgivning. Læs mere på internettet(www.startguiden.dk).

Uanset om du ønsker eller kan få gratisrådgivning, bør du lave et budget, indendu går i gang for alvor.

Budgettet er en god hjælp, når du skalfastlægge dine priser, og det hjælper digogså til at følge med i, hvordan det gårøkonomisk og evt. justere undervejs, sådu undgår kedelige overraskelser.

Som selvstændig har du pligt til at bogfø-re virksomhedens indtægter og udgifter ogtil at udarbejde et egentligt regnskab forvirksomheden. Det står i bogføringsloven.

For at du kan følge med i, om virksomhe-den tjener penge – og vel at mærke noktil at kunne betale både de udgifter, derskal betales i morgen og dem, der måskeførst skal betales om 3 måneder – er detvigtigt, at du får opbygget et godt og for-nuftigt bogføringssystem.

Bogføringen opfattes tit som en kedeligpligt, men regnskabet er faktisk det ene-ste sted, hvor du sort på hvidt kan se, om

tingene går, som du regner med. Og deter også det eneste sted, hvor du kan få etoverblik over, hvor du kan justere, hvisdin virksomhed skal overleve. Det over-blik er du ganske enkelt nødt til at have,hvis du skal klare dig i konkurrencen medandre virksomheder.

Der er ingen krav til, hvem der skal udfø-re bogføringen. Du kan fx vælge selv atføre en kassekladde og overlade heleeller dele af bogføringen til fx en revisoreller et bogføringsbureau. Du kan ogsåvælge selv at stå for hele bogføringeneller at lade en medarbejder eller din evt.ægtefælle eller samlever gøre det.

Har du mod på selv at føre dit regnskab,er det en god idé at købe eller lease etmindre bogføringsprogram hos et aner-kendt firma. Programmet kan du typiskogså bruge til lagerstyring, prislister, kun-dekartoteker mv.

Lader du andre stå helt eller delvis forbogføringen, skal du vide, at det altid erdig, der som virksomhedens ejer er an-svarlig for bogføringen.

Du skal – ikke mindst i egen interesse –sørge for at føre regnskabet regelmæs-sigt.

Momsregnskabet skal du som nystartettypisk afslutte hvert kvartal. Skatteregn-skabet skal du afslutte hvert år. Og vedårets udløb skal du tælle dit varelager op.

For at myndighederne kan godkende ditregnskab, skal du sørge for at gemmebilag på alle dine udgifter og indtægter.Det er nemlig ikke nok at bogføre ind- ogudgifter i regnskabet. Regnskabsposte-ringerne skal kunne dokumenteres i formaf bilag.

Du skal gemme dit regnskab og dinebilag i 5 år regnet fra udløbet af det regn-skabsår, som materialet vedrører. Regn-skabsmaterialet for 2002 skal du fx opbe-vare til og med 31. december 2007 –også selv om du måtte stoppe din virk-somhed inden da.

Du skal sikre dig mod, at regnskabet ellerbilagene bliver ødelagt, stjålet eller mis-

RådgivningFor at sikre nye virksomheder den bedst mulige start har detoffentlige en række tilbud om gratis eller billig rådgivning.Det er en god idé at undersøge, om nogle af disse tilbud kanvære en hjælp. Undersøgelser viser nemlig, at virksomheder,der benytter sig af tilbud om rådgivning, har større overlevel-sesmuligheder.Amter, kommuner, erhvervschefer og -kontorer, TIC (dvs. småog mellemstore uvildige og gratis rådgivere) samt andre, derlokalt tilbyder iværksætterservice, har slået sig sammen omat tilbyde rådgivning.Vil du gøre brug af deres tilbud, kan du kontakte ét af de i alt14 lokale kontaktpunkter. Adresser og telefonnumre kan dufinde på www.startguiden.dk, eller du kan kontakeErhvervslivets Hotline på tlf. 3546 6666.

Regnskabet giverdig overblik over

økonomienDu skal gemmeregnskabet i 5 år

21

brugt. Fører du fx en del af dit regnskabpå en pc, bør du derfor jævnligt tage ensikkerhedskopi og gemme den et andetsted end på din pc'er.

Den daglige bogføringDu skal dagligt føre et kasseregnskab(kassekladde). Her skal du registrere allede ind- og udbetalinger, der sker til og frakassen. Du skal ikke nødvendigvis føre etlignende regnskab med ind- og udbeta-linger til og fra bank eller giro, men kannøjes med at bogføre disse ind- og udbe-talinger på grundlag af kontoudtogene.

Du kan bogføre ind- og udbetalinger tilkassen med et samlet beløb, hvis du kanredegøre for sammentællingen i form afen kassestrimmel, særskilt liste eller lig-nende. Og du skal hver dag afstemmekassebeholdningen med kasseregnska-bet og bogføre evt. kassedifferencer meddet samme.

Den løbende bogføringBogføringen sker i praksis ved hjælp afdet, der kaldes "dobbelt bogholderi", dvs.ved at du på fx en kasse- eller bankkontobogfører ind- og udbetalinger og på enanden konto som fx varesalg eller vare-køb bogfører det tilsvarende beløb.

Du skal derfor oprette en kontoplan forvirksomheden. Kontoplanen er en over-sigt over, hvordan du skal sortere dineindtægter og udgifter, og hver konto harsit eget navn. Alle indtægter og udgifter afsamme type skal du bogføre på sammekonto hver gang.

En ny virksomhed kan som regel nøjesmed én kontoplan med klare og dækken-de navne på de enkelte konti, som fxkonto for varesalg, varekøb, kontorartik-ler, bildrift osv. samt konti for kasse, bankog/eller giro.

Du skal oprette særlige konti for moms,A-skat mv. Det kan du læse mere om i de

vejledninger, du får udleveret, når du bli-ver registreret.

Vil du læse mere om, hvordan du skalgribe din bogføring an, kan det anbefa-les at købe Bogføringsvejledningen fraErhvervs- og Selskabsstyrelsen. I denstår der, hvordan en virksomhed skalføre sit regnskab, så alle de lovmæssigekrav bliver overholdt. Du kan også printevejledningen ud via internettet. Adres-sen er www.eogs.dk/regnskab/bogfoe-ring/reglogvejl/bogfoer.pdf

RegnskabsmaterialeDu skal kunne fremlægge bilag somdokumentation for alle tal, du bogfører iregnskabet.

Du skal derfor gemme alle de kvitteringer(købsbilag), du får, når du køber varer ogydelser til virksomheden, ligesom du skalgemme følgesedler, kontrakter, rekvisitio-ner mv. Bilagene skal opfylde de sammeformkrav som fakturaer.

På samme måde skal du gemme materi-ale, som vedrører dit salg, herunder fak-turaer, kreditnotaer, afregningsbilag, or-dresedler, kontrakter mv. Du skal ogsågemme aftalebøger, kundekartoteker oglignende.

Får du ansatte, skal du tillige gemme arbejds-kort, lønsedler, kørselsbilag og lignende.

Fakturaer og kassebonerNår du sælger en vare eller en ydelse, skaldu som udgangspunkt udstede en faktura.

De vigtigste krav til dit regnskab er:• Du skal hver dag føre et kasseregnskab over alle ind- og

udbetalinger• Du skal så vidt muligt dagligt optælle kassebeholdningen

og afstemme den med kasseregnskabet• Du skal bogføre evt. kassedifferencer med det samme• Hæver du penge fra kassen privat, eller indskyder du beløb

privat, skal det fremgå af kasseregnskabet• Du skal kunne fremlægge et bilag som dokumentation for

alle indtægter og udgifter.

Told•Skat udgiver særlige regnskabshæfter. Dem kan du bruge, hvis du ikke ønsker at indarbejde ditmomsregnskab eller dit lønningsregnskab i det almindeligeregnskab.Hæfterne kan du få gratis på told- og skatteregionen.

På fakturaen skal der stå:• fakturanummer • den dato, du har udstedt fakturaen• virksomhedens navn, adresse og SE/CVR-nummer• kundens navn og adresse • varen eller ydelsens art, mængde og pris• er du momsregistreret, skal momsbeløbet fremgå af faktu-

raen. Enten med et særskilt beløb eller ved at skrive, atbeløbet er inkl. 25 pct. moms.

Det vil være praktisk for både kunden og dig, at der også stårfx kundenummer, rettidig betalingsdag, dit telefon- og fax-nummer, e-mailadresse, bank- og/eller girokonto, men det erikke et egentligt krav.

22

Fakturaer og kreditnotaer skal numme-reres fortløbende og skal udstedes imindst to eksemplarer – ét til kunden ogét til dit regnskab.

Hvis du især sælger varer til private, kandu i visse tilfælde nøjes med at udskriveen kassebon.

På en kassebon skal der stå

• sælgers navn eller SE/CVR-nummerog

• den samlede salgspris inkl. moms

Du kan læse mere om fakturaer og kas-seboner i vejledningen "Moms – fakture-ring og regnskab".

ÅrsregnskaberPersonligt ejede virksomhederDriver du en personligt ejet virksomhed,har du pligt til at udarbejde et skatte-mæssigt årsregnskab samt en kapitalfor-klaring, dvs. et regnskab over årets ind-tægter og udgifter mv.

Årsregnskabet og kapitalforklaringen skaldu vedlægge selvangivelsen.

Du skal også optælle varelageret vedregnskabsårets afslutning og lave enoversigt over dine debitorer og kreditorer.

SelskaberStarter du et ApS eller et A/S, er du omfat-tet af årsregnskabsloven. Det betyder, atdu skal udarbejde et årsregnskab med enresultatopgørelse (driftsregnskab) og enbalance (status).

Resultatopgørelsen viser, hvor mangepenge virksomheden har tjent i perioden,og om der har været over- eller under-skud. Balancen er et udtryk for værdienaf det, virksomheden ejer eller skyldervæk på et givet tidspunkt. Forskellenmellem det virksomheden ejer og det,den skylder væk, kaldes egenkapitalen.

Til brug for årsregnskabet skal der udar-bejdes lister over tilgodehavender, gæld,varelager og igangværende arbejde. Derskal i årsregnskabet endvidere gøresrede for bevægelser i egenkapitalen ogfor evt. pantsætninger.

Ud over årsregnskabet skal A/S'er ogApS'er normalt aflægge en årsberetning,hvor udviklingen i selskabets økonomiskeforhold beskrives på baggrund af års-regnskabet. Det gælder dog ikke småaktie- og anpartsselskaber.

Årsregnskabet for et ApS og et A/S skalrevideres af en registreret eller enstatsautoriseret revisor. Årsregnskabetskal underskrives af en revisor, af direk-tionen og af bestyrelsen.

Endelig skal årsregnskabet også godken-des på selskabets generalforsamling. Nårårsregnskabet er godkendt på generalfor-samlingen og senest 6 måneder efterregnskabsårets afslutning, skal det ind-sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrel-sen. Regnskabet kan herfra rekvireres afalle, der måtte være interesseret.

Giro: 1-111-1111Bank: 1111 1234-567-889

SE/CVR-nr. DK 11 12 13 14

Modtager

Kirsten Olsen

Engvej 3

3000 Helsingør

Faktura nr.

225

Dato18.2.2002

1 Hundeskål

49,- 49,-

1 Halsbånd og line

95,- 95,-

1 Sikkerhedssele

245,- 245,-

I alt inkl. 25% moms

389,-

ABC-Hunde- og katteartikler

Poul Petersen

Skolevej 11, 4800 Nykøbing F

Tlf. 5354 6364

e-mail: pp@pp.dk

Hvad skal du gørefor at blive registre-ret, og hvad gørTold•Skat

Registrering

Du skal udfylde en registreringsblanket.

Blanketten - og en vejledning i, hvordandu skal udfylde den - får du ved at ringeeller maile til én af landets 29 told- ogskatteregioner. Telefonnumre, åbningsti-der og e-mailadresser finder du i bilag 8.

Du kan også hente blanketten og vejled-ningen på Told•Skats hjemmeside påinternettet (www.toldskat.dk). Klik dig indpå "Virksomhed - Blanketter" og find blan-ketnr. 49.005, hvis du skal registreres for

• moms• lønsumsafgift• handel med lande uden for EU

eller som• arbejdsgiver.

Skal du registreres for punktafgift, skal dubruge en speciel registreringsblanket forden afgift, du skal registreres for.Blanketten kan du finde på Told•Skatshjemmeside. Eller du kan få den på told-og skatteregionen.

Henter og udfylder du en registrerings-blanket via internettet, skal du printeblanketten ud, underskrive den og sendeden samt evt. bilag med almindelig posttil den told- og skatteregion, i hvis distriktdin virksomhed kommer til at ligge. Hvisvirksomhedens regnskab føres i et andetdistrikt, kan du i stedet vælge at sendeblanketten til denne told- og skatteregion.

Du skal indsende registreringsblankettensenest 8 dage før, du starter. Skal dualene registreres som arbejdsgiver, er dettids nok, at regionen får blankettensenest 8 dage efter, at du har udbetalt lønførste gang.

Når regionen modtager blanketten, gårde den igennem for at se, om du har givetde nødvendige oplysninger. Om nødven-digt vil de kontakte dig for at få flereoplysninger.

Regionen vil også vurdere virksomhe-dens kreditværdighed og kan i visse til-fælde gøre registreringen betinget af, atder bliver stillet sikkerhed for et beløb,der svarer til, hvad man regner med,virksomheden skal indbetale i løbet afen 3 måneders periode.

Hvis din nye virksomhed består af flereafdelinger, filialer eller forretninger vilTold•Skat registrere det hele som én virk-somhed, medmindre du selv beder omnoget andet.

Hvis du fx fører særskilt regnskab forhver afdeling, kan du bede om at få afde-lingerne registreret hver for sig (delregi-streret). En delregistrering vil for så vidtangår momsen betyde, at du skal angiveog betale moms hver måned, og ikke,som det er normalt for en nystartet virk-somhed, hvert kvartal.

Flere uafhængige virksomheder kan påvisse betingelser blive registeret under ét(fællesregistreret). En fællesregistreringvil medføre, at virksomhederne afregnertil Told•Skat på ét fælles nummer.Virksomhederne kommer hermed til athæfte solidarisk, og Told•Skat har enudvidet adgang til at modregne mellemde deltagende parter.

Cirka 14 dage efter at du har indsendt re-gistreringsblanketten, sender Told•Skat etregistreringsbevis til dig.

På registreringsbeviset kan du se, hvaddu er blevet registreret for, og hvilketSE/CVR-nummer din virksomhed har fået.Du kan også se, med hvilken afregnings-periode du er blevet registreret. Afreg-ningsperioden har betydning for, hvor ofteog hvornår du skal indbetale momsog/eller lønsumsafgift.

SE/CVR-nummeret, som er 8-cifret, skaldu bl.a. bruge, når du henvender dig tiltold- og skatteregionen. Dine leverandø-rer vil typisk også spørge efter dettenummer, og du skal huske at skrive num-meret på dine fakturaer og evt. kassebo-ner. Navn, adresse og telefonnummer påden told- og skatteregion, du er tilknyttet,står øverst på registreringsbeviset.

Sammen med registreringbeviset senderdin lokale told- og skatteregion dig nor-malt de vejledninger, man regner med, atdu får brug for.

Har du brug for en vejledning inden da, erdu meget velkommen til at ringe eller skri-ve til told- og skatteregionen. Du kanogså finde vejledningerne på Told•Skats

Hvad skal dugøre

– og hvad gørregionen

Fællesregistre-ring

Registrerings-bevis og udleve-ring af SE/CVR-nr.

Delregistrering

23

hjemmeside på internettet (www.toldskat).Klik dig ind på "Virksomhed - Vejledninger".

Hvis din virksomhed bliver registreret formoms, vil man kunne se virksomhedensSE/CVR-nummer, navn, adresse og tele-fonnummer på Told•Skats hjemmesideunder “Virksomhed – Tast•Selv – Verifika-tion”.

Når virksomheden bliver registreret hosTold•Skat, vil nogle af de oplysninger, duhar givet på blanketten, blive givet videretil Det Centrale Virksomhedsregister(CVR).

CVR videregiver nogle af oplysningernetil reklameformål. Ønsker du ikke dette,kan du ringe eller skrive til CVR. Adres-sen er Told- og Skattestyrelsen, CVR-kontoret, Østbanegade 123, 2100 Kø-benhavn Ø. Telefonnummeret er 35297300.

For så vidt angår den skat, du som inde-haver skal betale af virksomhedens over-skud, skal du ikke specielt registreres fordette. Men Told•Skat vil orientere denkommune, hvor du bor, når du begynderat drive virksomhed. Har du ikke alleredeændret din forskudsregistrering, senderkommunen dig et forskudsskema, så dukan få ændret dine skatteoplysninger.

CVR videregivernogle af dine

oplysninger tilreklameformål

- medmindre du bederdem lade være

24

Kend fristerne for,hvornår du skalbetale skatter ogafgifter. Det giveroverblik over økono-mien

Angivelseog betaling

Når du bliver registreret, fastlæggerregionen din afregningsperiode, dvs. hvortit du skal afregne moms, A-skat mv. tilTold•Skat.

Afregningsperioden står på dit registre-ringsbevis ud for hver enkelt ting, du erblevet registreret for.

Told•Skat sender i god tid de girokort, duskal bruge til at angive og betale på.

Du kan også angive via internettet ogbetale via PC-bank eller PBS. Det giverdig mulighed for at ordne tingene udenfor normal åbningstid. Du kan tilmelde digpå www.toldskat.dk. Klik på "Virksomhed– Tast•Selv".

På de følgende sider finder du de mestalmindelige regler for, hvornår og hvor-

dan, du skal angive og betale de afgifterog skatter, du opkræver.

Vil du kende reglerne i detaljer, bør dulæse vejledningen "Angivelse og beta-ling" eller den vejledning, som gælder forlige netop det, du er eller skal registreresfor. Du kan finde vejledningerne på inter-nettet (www.toldskat.dk). Klik dig ind på"Virksomhed – Vejledninger".

MomsNye virksomheder får normalt kvartaletsom afregningsperiode og skal angive ogbetale moms 1 måned og 10 dage efterkvartalets udløb. Eksempelvis skal mom-sen for januar kvartal angives og betales10. maj.

Hvis du regner med at sælge for mereend 20 mio. kr. om året, eller hvis du væl-

25

Angiv via internettet

– det er nemt og praktisk

Angivelses- og betalingsfrister for nystartede virksomheder

Moms 1 måned og 10 dage efter kvartalets udløb.

Import Told skal angives og betales 16 dage efter udløbet af denmåned, hvor varerne er indført, hvis der er stillet sikkerhed fortolden.

Er der ikke stillet sikkerhed, skal tolden betales senest 5 dageefter, at varerne er fortoldet.

Punktafgift 15 dage efter månedens udløb.

Lønsumsafgift 15 dage efter kvartalets udløb. For enkelte virksomheder tillige én årlig regulering.

A-skat og bidrag A-skat mv. skal som udgangspunkt angives og betales senestden 10. i hver måned.

Indberetning af Personnumre på ansatte skal indberettes samtidig med, atpersonnumre A-skat og bidrag skal indbetales, dvs. normalt den 10. hver

måned.

Oplysnings- Oplysningssedler skal indsendes 20. januar. sedler

B-skatterater Skal indbetales den 20. i hver måned, bortset fra juni ogdecember.

Selskabsskat Opkræves af Told•Skat i 2 årlige acontorater, som skal betales20. marts og 20. november.

Selvangivelse 1. juli i året efter indkomståret.

ger at lade virksomheden delregistrere,får du dog måneden som afregningspe-riode. Du skal så angive og betale momsden 25. i den følgende måned. Fx skalmomsen for januar angives og betales25. februar.

I stedet for at angive og betale momshvert kvartal, kan du vælge at angive ogbetale hver måned. Det kan være en for-del, hvis du har store investeringer, ellerhvis du regner med at få en stor eksport.Så vil du nemlig typisk have en købs-moms, som er større end salgsmomsen,hvilket vil betyde, at du skal have pengetilbage i moms. Du skal vide, at du ikkekan ændre din momsperiode igen, før derer gået 2 år.

Du kan læse mere om angivelse og beta-ling af moms i vejledningen "Moms - fak-turering og regnskab". Du kan finde vej-ledningen på internettet (www.toldskat.dk).Vejledningen finder du under "Virksom-hed – Vejledninger".

ToldFår du varer hjem fra lande uden for EU,skal du fortolde varerne, når de kommertil Danmark. Tolden skal du betale senest5 hverdage efter fortoldningsdagen. Evt.punktafgifter på varerne skal du dog førstbetale den 16. i måneden efter, at du harfortoldet dem. Told•Skat sender et giro-kort på de beløb, du skal betale.

Hvis du har stillet sikkerhed for tolden,skal du betale told og evt. punktafgifterden 16. i måneden efter, at du har fortol-det varerne. Told•Skat sender en opgø-relse - en såkaldt importspecifikation - oget girokort til dig mellem den 10. og 12. iden måned, du skal betale.

Er du ikke registreret som importør, skaldu betale tolden med det samme, varer-ne kommer til landet.

PunktafgiftSælger du som grossist, producent ellerimportør varer, som du skal opkrævepunktafgift af, skal du normalt angive ogindbetale punktafgiften senest 15 dageefter udløbet af den måned, hvor du haropkrævet punktafgiftsbeløbet. Told•Skatsender et girokort til dig, som du skalbruge til at angive og betale på.

LønsumsafgiftDe fleste virksomheder, som skal betalelønsumsafgift, skal angive og betale afgif-ten hvert kvartal.

Lønsumsafgiften skal angives og indbe-tales til Told•Skat senest 15 dage efterkvartalets udløb. Told•Skat sender etgirokort, som du skal bruge til at angiveog betale på.

Virksomheder, som skal beregne løn-sumsafgiften på grundlag af lønnen ogvirksomhedens overskud før renter, skalhvert kvartal betale et acontobeløb og éngang om året angive og betale den ende-lige lønsumsafgift for det forløbne år.

Du kan få mere at vide om reglerne påtold- og skatteregionen, eller læse merei Told•Skats vejledning om lønsumsaf-gift. Vejledningen kan du få på regionen- eller du kan finde den internettet(www.toldskat.dk). Vejledningen finderdu under "Virksomhed" – "Vejledninger".

A-skat, arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og særlig pensionsopsparing(SP-bidrag)Arbejdsgivere skal angive og indbetalede beløb, de trækker i A-skat mv. tilTold•Skat én gang om måneden. Angi-velsen og betalingen kan ske på de giro-kort Told•Skat sender.

Du kan også vælge at angive beløbene viaTold•Skats Tast•Selv ordning på internettet(www.toldskat.dk). Vælg "Virksomhed –Tast•Selv". A-skatten mv. kan du betale viaPBS eller PC-bank.

A-skat mv., som vedrører bagudlønnede,skal du angive og indbetale senest den10. i den måned, der følger efter denmåned, hvor du har trukket beløbene. A-skat mv., der er trukket i december, skaldu dog først angive og betale den 17.januar.

A-skat mv. af løn til forudlønnede skal duangive og indbetale til Told•Skat den 10. iden måned, der følger efter den måned,som lønnen vedrører. A-skat og bidrag afforudløn, der vedrører december, skal dudog først angive og betale den 17. januar.

Du kan læse mere om angivelse og beta-ling af A-skat mv. i vejledningen "Løn2001". Vejledningen kan du få på regio-nen – eller du kan finde den på internet-tet (www.toldskat.dk). Vejledningen finderdu under "Virksomhed – Vejledninger".

Visse offentlige institutioner samt storevirksomheder, der årligt trækker over 1mio. kr. i A-skat eller over 250.000 kr. iAM-bidrag og SP-bidrag samt virksomhe-der, der har valgt at lade sig delregistrere,

26

skal angive og betale A-skat mv. hurtige-re. Få evt. mere at vide herom hos dinlokale told- og skatteregion.

Indberetning af personnumre på ansatteSamtidig med at du angiver og betaler A-skat mv., dvs. den 10. i hver måned(bortset fra januar, hvor det er den 17.),skal du indberette personnumre på dineansatte.

Du kan indberette numrene på den angi-velse, du bruger til at angive og indbetaleA-skat på. Du kan også indberette viaTold•Skats Tast•Selv ordning på internet-adressen www.toldskat.dk. Vælg "Virk-somhed – Tast•Selv".

Indberetning af lønoplysninger (oplysningssedler)Som arbejdsgiver skal du én gang omåret indberette til Told•Skat, hvor megetdu har udbetalt i løn mv. til de ansatte oghvor meget, du har trukket i A-skat ogbidrag. Det sker ved at indsende ensåkaldt oplysningsseddel.

Oplysningerne skal du indberette senest20. januar. Du kan indberette på en blan-ket, eller du kan indberette via Told•SkatsTast•Selv ordning på internetadressenwww.toldskat.dk. Vælg "Virksomhed –Tast•Selv".

B-skat mv. for selvstændigeB-skat skal betales den 20. i hver måned,bortset fra i juni og december. Betalingensker på girokort, som kommunen udskri-ver og sender til dig på grundlag af dinforskudsregistrering.

Den endelige beregning af skatten skerpå grundlag af selvangivelsen, som duskal indsende senest 1. juli i året efterindkomståret.

SelskabsskatEr du etableret som et selskab, skal dubetale selskabsskat.

Told•Skat opkræver selskabsskatten i 2årlige acontorater, som skal betales 20.marts og 20. november. Den endeligeberegning af selskabsskatten sker pågrundlag af selvangivelsen og skattean-sættelsen for det pågældende indkom-står.

For et nystartet selskab vil den førsteacontorate typisk være på 0 kr. Vil duundgå at skulle betale restskat og et pro-centtillæg, bør du derfor foretage ensåkaldt frivillig indbetaling.

Selskaber skal indsende selvangivelsesenest 6 måneder efter regnskabsåretsslutning.

Det er dyrt at angive og betale for sent!Hvis du glemmer at indsende en angi-velse, eller hvis du betaler for sent, kom-mer du til at betale en række ekstraomkostninger i form af gebyrer og renter.Udgifter, som er penge lige ud ad vindu-et, bl.a. fordi du ikke kan trække renternefra i skat.

For at begrænse statens risiko for tabmest muligt kan Told•Skat også værenødt til at kræve, at du stiller sikkerhed,eller til at gennemføre andre sanktioner.

Du kan læse om konsekvenserne ved atangive og betale for sent i vejledningen"Angivelse og betaling". Den kan du få pådin lokale told- og skatteregion - eller dukan finde den på www.toldskat.dk. Vej-ledningen finder du under "Virksomhed -Vejledninger".

KontrolTold•Skat skal kontrollere, at du angiverog betaler told, moms og andre afgiftersamt evt. A-skat mv. korrekt.

Kontrollen kan ske ved, at du bliver bedtom at indsende dit regnskab, herunderbilag for en nærmere bestemt periode,men kan også ske ved at Told•Skat kom-mer på besøg i din virksomhed.

Din egen selvangivelse bliver gennemgå-et af din egen kommune, mens selvangi-velsen for et evt. selskab bliver gennem-gået af den kommune/region, hvor sel-skabet hører til.

27

28

Told•Skatog internettet

Told•Skat har sin egen hjemmeside påinternettet: www.toldskat.dk.

På hjemmesiden kan du hente mangenyttige oplysninger, herunder navn ogadresse, telefonnumre og åbningstiderpå told- og skatteregionerne og toldcen-trene samt links til kommunernes hjem-mesider.

På hjemmesiden kan du også findeTold•Skats vejledninger og nyhedsbreve,blanketter, cirkulærer, offentliggjorteafgørelser samt svar på mange af despørgsmål, Told•Skat tit bliver spurgt om.

Endelig kan du tilmelde dig en af demange internetløsninger, som er bereg-net til at gøre livet lidt nemmere for bor-gerne og de selvstændigt erhvervsdriven-de.

Du kan fx ændre din forskudsopgørelseog ændre og godkende selvangivelsen.Du kan også angive og betale moms - oghvis du er arbejdsgiver – A-skat mv. viainternettet. Og du kan indsende oplys-ningssedler og indberette CPR-numre pådine ansatte og for den sags skyld ogsåbestille skattekortoplysninger for deansatte elektronisk.

Selve betalingen af moms og evt. A-skatmv. kan du klare enten via PC-bank, ellerdu kan betale via PBS. Ved at angive ogbetale via internettet kan du indberette,når det passer dig, og så sparer du tilligebåde gebyr og porto.

29

Oversigterne neden-for kan forhåbentlighjælpe dig til at findevej. Hvis du er i tvivl,så spørg told- ogskatteregionen,hvem du skal talemed.

Hvemkan du spørge

Told- og skatteregionen kan svarepå spørgsmål om:

Registrering• momsregistrering• registrering som arbejdsgiver• importør- og eksportørregistrering• punkt-, miljø- og energiafgiftsregi-

strering• lønsumsafgiftsregistrering

Alle spørgsmål om• moms, herunder også om fradrag,• momspligtige og momsfri ydelser• lønsumsafgift• punkt-, miljø- og energiafgifter• A-skat, arbejdsmarkedsbidrag (AM-

bidrag) og særlig pensionsopspa-ring (SP-bidrag) for ansatte, her-under spørgsmål om personalego-der, skattekort mv.

• selskabsskat

Regnskab• kassekladde • bogføring• krav til fakturaer og kasseboner• momsregnskab• kørselsregnskab• lønningsregnskab• ved handel med udlandet

Angivelse og betaling af• moms• lønsumsafgift• told• punkt-, miljø- og energiafgifter• A-skat, arbejdsmarkedsbidrag (AM-

bidrag) og særlig pensionsopspa-ring (SP-bidrag)

• selskabsskat

Angivelse og betaling via internettet

Moms ved handel med andre EU-lande

Kommunen kan svare på allespørgsmål om:

• forskudsregistrering• selvangivelsen• årsopgørelsen• skattemæssige fradrag, herunder

om fradrag ved etablering af nyvirksomhed

• hvad du skal betale skat af• afskrivninger• din skattebetaling, herunder om

acontoopkrævning af B-skat,arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)og særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) for selvstændige

• hobby- contra erhvervsvirksomhed

Orienteringsmøder for nye virksomhederTold•Skat afholder løbende kurser ogmøder for nye virksomheder.

Er du interesseret i at komme godt igang helt fra start, så kontakt din loka-le told- og skatteregion for at hørenærmere.

På toldcentret kan du få svar påspørgsmål om:

• import af varer fra lande uden forEU, herunder om toldsatser

• eksport af varer til lande uden forEU. Ønsker du oplysning om entoldsats i udlandet, kan du modbetaling kontakte DanmarksEksportråd, tlf. 3392 1788. Du kanogså kontakte landets ambassade

• hvilke dokumenter du skal udfyldeved import, respektive eksport afvarer fra eller til lande uden for EU.

30

Brancheorganisationer

Se i telefonbogen under "Foreninger"eller søg efter foreningen på internet-tet, fx på www.branchelink.dk

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Tlf. 3330 7700Hjemmeside: www.eogs.dk

Erhvervslivets Hotline

Tlf. 3546 6666Hjemmeside: www.efs.dk

Teknologisk Informations Center (TIC)

Tlf. 7015 1545www.tic.dk

Erhvervs- og Boligstyrelsen

Tlf. 3546 6000www.efs.dk

Brancheorganisationerne kan bl.a. hjæl-pe dig med oplysninger om, hvorvidt duskal have særlig tilladelse for at drivedin virksomhed, og hvor du kan få tilla-delsen samt give dig gode råd om netopden branche, du vil etablere dig indenfor

- registrerer bl.a. anparts- og aktiesel-skaber, udsteder og driver ogsåErhvervsService, som kan hjælpesmå virksomheder med bogholderiog lønadministration, herunder ind-beretninger og indbetalinger til detoffentlige

- er virksomhedernes direkte og gratislinie til råd og vejledning om offentligeregler, servicetilbud og tilskuds-,garanti- og låneordninger

Erhvervslivets Hotline kan enten• besvare dine spørgsmål her og nu• finde den myndighed eller person,

der bedst kan besvare spørgsmålet,eller

• undersøge sagen og vende tilbagemed det rigtige svar inden for 24timer

TIC, som har kontorer over hele landet,er et uafhængigt organ, som giver uvil-dig og gratis rådgivning til små ogmellemstore virksomheder og til perso-ner, der vil starte egen virksomhed

- har bl.a. udgivet en rigtig god tvær-gående guide om hvilke love ogregler, der gælder, når man skal drivevirksomhed i Danmark. Guiden fin-des kun på internettet

31

Selvstændigeller lønmodtager

Forhold som taler for, at du er selvstændig

• du tilrettelægger, leder, fordeler og fører selv tilsyn med arbejdet• du har indtægt fra mere end en kunde• du arbejder for flere på én gang• du får først penge, når du er færdig med dit arbejde• du kan selv ansætte personale• du er selv ansvarlig for det arbejde, du udfører og løber selv en økonomisk risiko• din indkomst afhænger af, om du kan få overskud• du arbejder i eller fra dine egne lokaler og betaler selv udgiften til dem• du ejer selv det værktøj og de redskaber og maskiner, du bruger til arbejdet og

leverer selv materiale til arbejdet• du viser i evt. reklamer, at du er fagkyndig og påtager dig et nærmere bestemt

arbejde• du bærer ansvaret for en eventuel ulykke på arbejdspladsen• du bestemmer selv din arbejdstid• du er moms- eller lønsumsafgiftsregistreret• du har en særlig autorisation, bevilling eller tilladelse til det arbejde, du udfører • kundens forpligtelse over for dig er begrænset til det enkelte ordreforhold

Forhold, som taler for, at du er lønmodtager

• der er fastsat regler for, hvordan du skal arbejde, og der bliver måske oven i købetført tilsyn og kontrol med dit arbejde

• du udfører kun ét bestemt arbejde for én bestemt "kunde"• din arbejdstid er fastlagt af andre• du har indgået en kontrakt om, at du arbejder løbende• du har kun indtægt fra én enkelt "kunde"• du har krav på at blive opsagt med et vist varsel• du får en fast sum for hver time, uge eller måned, du arbejder• din indtægt er overvejende nettoindkomst, dvs. du har ikke udgifter til indkøb mv.• andre afholder de udgifter, der er forbundet med dit arbejde• du anses efter arbejdsmarkedslovgivningen som lønmodtager, det være sig efter

ferieloven, funktionærloven, arbejdsløshedsforsikringsloven, lov om arbejdsmiljøeller lov om arbejdsskadeforsikring

Bilag 1

Når skattemyndighederne vurderer, om deanser dig for at være selvstændig ellerlønmodtager, foretager de en konkret vur-

dering af, hvad det er, du laver. I den for-bindelse lægger myndighederne bl.a.vægt på følgende:

32

Momsfri ydelser

Det er kun de mest almindelige momsfriydelser, som er nævnt nedenfor.

Du kan altid få oplyst hos told- og skatte-regionen, om det, du agter at lave, ermomsfrit eller momspligtigt.

Vær opmærksom på, at de fleste virk-somheder, som sælger momsfri ydelser,skal registreres for og betale lønsumsaf-gift.

SundhedssektorenHospitaler, privatpraktiserende læger,kiropraktorer, fysioterapeuter, tandlæger,tandteknikere og dentallaboratorier,psykologer m.fl. skal ikke opkræve momsaf de ydelser, de leverer.

Alternative behandlere skal heller ikkeopkræve moms af deres ydelser, hvis dehar gennemført en vis uddannelse. Told-og skatteregionen kan give flere oplys-ninger herom.

Social forsorg og bistandDer skal ikke opkræves moms af ydelsereller varer, som leveres af private elleroffentlige plejehjem, vuggestuer, børne-haver, fritidshjem, observationshjem oglignende institutioner.

Private hjemmehjælpere skal heller ikkeopkræve moms af fx hjælp med personlighygiejne, deltagelse i udflugter og ferietu-re, hvorimod de skal opkræve moms,hvis de køber ind, gør rent mv.

Undervisning og kursusvirksomhedUndervisning på offentlige og private sko-ler og højere læreanstalter er momsfri.Det gælder også faglig uddannelse,omskoling og anden undervisning af sko-lemæssig eller faglig karakter. Der skalhverken opkræves moms af selve under-visningen eller af varer og ydelser, somskolerne sælger i nær tilknytning dertil.

Undervisning i traditionelle fag somsprog, musik, håndarbejde, tegning, bog-føring, edb og maskinskrivning er ogsåmomsfri, mens der skal opkræves momsaf undervisning i fx selvudvikling, healing,drømmetydning mv.

Undervisning i legemsøvelser er momsfri,hvis undervisningen ledes af en instruk-tør og sker efter forud fastlagte program-mer. Undervisning i gymnastik, aerobic,dans, afspænding, yoga, judo og lignen-de er således typisk fritaget for moms.Derimod skal der normalt opkrævesmoms af styrke- og motionstræning medmotionsredskaber samt af undervisning igolf, ridning, tennis, dykning mv.

Kursusvirksomheder, der drives medgevinst for øje, og som primært retter sigmod virksomheder og institutioner, skalsom udgangspunkt opkræve moms afkursusgebyrerne, uanset hvad kursetdrejer sig om.

Foreninger og organisationerPolitiske, religiøse, patriotiske, filosofi-ske, filantropiske foreninger, samt fagfor-eninger og foreninger, som vedrører bor-gerlige rettigheder, og som ikke arbejdermed gevinst for øje, skal normalt ikkeopkræve moms af medlemskontingentermv. eller af varer, der sælges i nær til-knytning til foreningsvirksomheden.

Andre foreninger skal som udgangspunktopkræve moms. Din lokale told- og skat-teregion kan give flere oplysninger ommuligheden for at blive momsfritaget.

SportSport- og idrætsklubber skal ikke opkræ-ve moms af salg af adgang til at dyrkesport eller af entréindtægter, hvis indtæg-terne ifølge vedtægterne kun bruges til atfremme foreningens formål. Der skal dogopkræves moms af entréindtægter tilarrangementer, hvor der deltager profes-sionelle – ved fodbold dog kun, hvis derer professionelle på begge hold.

Sælger en idrætsklub varer og ydelser,som ikke har noget med sport at gøresom sådan, fx reklameydelser, øl og vandmv., skal der opkræves moms af dettesalg.

Kultur og kunstDer skal ikke opkræves moms af kulturel-le aktiviteter, hvis de er af interesse for enbredere kreds af borgere. Biblioteker,museer, zoologiske haver og lignendeskal fx ikke opkræve moms af entreind-

Bilag 2

33

tægter eller af deres salg af kataloger,fotokopier mv., hvis de ikke bliver solgtmed fortjeneste.

Fritagelsen gælder derimod ikke denmere forlystelsesbetonede del af kulturli-vet som fx biografer, teatre, koncerter,radio- og fjernsynsudsendelser.

Forfattere, journalister, komponister,instruktører mv. skal heller ikke opkrævemoms. En musiker eller en instruktør,som for egen regning og risiko arrangereren koncert eller en forestilling, skal dogopkræve moms af entreindtægten.

Oversættelse af skønlitterære værker erogså momsfri, mens korrektur- og sekre-tærhjælp, konsulentbistand og rådgiv-ning, der ydes til fx forfattere og kunstne-re, er momspligtig.

Forsikrings- og finansiel virksomhedForsikringsselskaber, forsikringsmæglereog -formidlere skal ikke opkræve moms afderes ydelser. Det samme gælder finans-sektorens og andres salg af finansielleydelser. Der skal dog opkræves moms afvurderings- og taksationsydelser.

Udlejning, administration, bortforpagt-ning og salg af fast ejendomUdlejning af fritidshuse, erhvervsejen-domme, beboelsesejendomme og privatudlejning af værelser er som udgangs-punkt momsfri. Virksomheder, der udlejerfast ejendom, kan dog på visse betin-gelser få lov til at beregne moms af lejepå erhvervslejemål (blive frivilligt moms-registreret).

Der skal ikke opkræves moms af salg afbygninger, grunde mv., hvorimod der skalopkræves moms ved udlejning af parke-rings-, camping- og reklameplads.

Velgørende arrangementerHvis en forening mm. skal afholde et vel-gørende arrangement, er det på vissebetingelser muligt at slippe for at betalemoms af et evt. salg. Du kan få flereoplysninger hos told- og skatteregionen.

Rejsebureauer, turistkontorer mv.Rejsebureauer skal ikke opkræve moms.Det samme gælder turistkontorernesoplysnings- og informationsvirksomhedog kontorernes formidling af udlejning afsommerhuse mv.

BisættelserDer skal ikke opkræves moms af ydelseri direkte tilknytning til bisættelser, hvor-imod der skal opkræves moms af devarer, der sælges i forbindelse medbisættelser.

PersontransportTransport af personer er momsfri, uansetom transporten sker med bil, tog, fly, skibeller andet.

Der skal dermed ikke opkræves moms affx taxakørsel, færgeoverførsel ellererhvervsmæssig sejlads med lystfiskere.For så vidt angår buskørsel er det dogkun rutekørsel, som er momsfri. Der skalderimod opkræves moms af turistkørsel.

34

Virksomheder, der skal betale lønsumsafgift

• Virksomheder inden for sundhedssek-toren, som fx læger, tandlæger ogtandteknikere, fysioterapeuter (ogsåfysioterapeuter med lejer/ydernum-mer), kiropraktorer og andre, der udfø-rer sundhedspleje, herunder privateklinikker og sanatorier

• Virksomheder, der udfører person-transport i Danmark, herunder hyre-vognmænd og vognmænd, der udfø-rer rutekørsel

• Virksomheder i den finansielle sektor,som fx banker og sparekasser, kredit-og finansieringsvirksomheder, her-under pensionskasser, investerings-foreninger, kreditforeninger, vekselere-re mv., forsikringsvirksomheder, her-under forsikringsmæglere

• Virksomheder, der sælger momsfriundervisning. Undervisning i børneha-veklasser og 1.-10. klasse samt fri fol-keoplysende virksomhed er dog frita-get for lønsumsafgift.

• Virksomheder, der sælger kulturelleydelser, som fx private museer

• Rejsebureauer og turistkontorer

• Bedemænd og begravelsesfirmaermv.

• Virksomheder, som udgiver og impor-terer aviser. Kiosker og andre detail-handlere, som sælger aviser, skal dogikke registreres for lønsumsafgift

• Virksomheder, der leverer varer ogydelser i nær tilknytning til sport ellerfysisk træning. Virksomheder, derleverer varer og ydelser i nær tilknyt-ning til amatørsport, skal dog ikke be-tale lønsumsafgift.

• Visse ydelser inden for fast ejendom,fx administration af fast ejendom

• Lotterier, spil mv., fx Tipstjenesten ogtotalisatorvirksomheder

• Virksomheder med "anden økonomiskvirksomhed", der mod vederlag levererydelser, som ikke er momspligtige

Anden økonomisk virksomhed omfat-ter bl.a. organisationer, fonde og for-eninger, selvejende institutioner ogloger mv. Det gælder dog kun, hvis derer beskæftiget lønnet arbejdskraft ogorganisationen mv. mod kontingenteller lignende vederlag varetager fæl-les økonomiske, herunder faglige, for-mål for medlemmerne. Er du i tvivl omdu driver "anden økonomisk virksom-hed" bør du kontakte told- og skattere-gionen.

Bilag 3

35

Handelmed udlandet

Før eller senere skal du måske handlemed virksomheder eller private i udlan-det. Der gælder ét sæt regler, hvis duhandler med EU-lande, og et andet sæt,hvis du handler med lande uden for EU(3. lande).

Handel med EU- landeEU omfatter udover Danmark følgendelande: Belgien, England, Finland, Fran-krig, Grækenland, Holland, Irland, Italien,Luxembourg, Portugal, Spanien, Sverige,Tyskland og Østrig.

Køber eller sælger du varer inden for EU,skal der ikke betales told.

Hvis du handler med lande inden for EU,skal du i visse tilfælde udfylde nogle ek-stra rubrikker på den blanket, du skalangive og betale moms på (momsangi-velsen). Sælger du varer til virksomhederi andre EU-lande, skal du derudoverhvert kvartal udfylde og indsende noglesærlige lister til Told•Skat. Du kan læsemere om disse ting i vejledningen “Moms– fakturering- og regnskab”.

Køb af varer i andre EU-landeKøber du varer fra en momsregistreretvirksomhed i et andet EU-land, vil der ik-ke være moms på fakturaen, hvis denudenlandske virksomhed har fået ditSE/CVR-nummer.

Du skal imidlertid selv beregne en såkaldterhvervelsesmoms på 25 pct. af faktura-værdien. Du skal medregne erhvervel-sesmomsen til din salgsmoms, når duskal angive og betale moms, men kan iøvrigt trække erhvervelsesmomsen fra isamme omfang som momsen på varer,du køber hos en dansk virksomhed. Dinindkøbspris vil dermed - alt andet lige -være den samme, uanset om du købervaren i Danmark eller i et andet EU-land.

Du skal i nogle tilfælde også betalepunktafgift af varer, du køber i andre EU-lande, jf. bilag 5.

Er du til møder i udlandet, vil du typiskkomme til at betale udenlandsk moms pånogle varer og ydelser - moms som dumåske kunne have trukket fra, hvis varer-ne eller ydelserne var købt i Danmark.

Du kan i visse tilfælde få tilbagebetalt denudenlandske moms, men det er noget, duselv eller din revisor må klare med myn-dighederne i det pågældende land. Dukan altså ikke bare trække den udenland-ske moms fra i dit danske momsregn-skab.

Salg af varer til andre EU-landeHvis du sælger varer til en momsregistre-ret virksomhed i et andet EU-land, kan dusælge varen uden moms, hvis du sørgerfor at få den udenlandske kundes moms-nummer, og hvis varerne rent faktisk for-lader Danmark. Du skal i momsangivel-sens rubrik B skrive, hvor meget du harsolgt for i alt og på en særlig liste giveTold•Skat besked om, hvor meget du harsolgt for til hver enkelt kunde.

Du skal være klar over, at du hæfter formomsen, hvis det viser sig, at den uden-landske virksomhed ikke er momsregis-treret.

Sælger du varer til private kunder i etandet EU-land, skal du opkræve danskmoms, ligesom når du sælger til en danskkunde.

Handel med lande uden for EU (3. lande)Handler du med lande uden for EU(3.lande), herunder Færøerne og Grøn-land, skal du registreres som importørog/eller eksportør. Det gør du i praksisved at sætte et kryds i felterne for impor-tørregistrering og/eller eksportørregistre-ring på den registreringsblanket, du udfyl-der, når du skal momsregistreres.

Køb af varer i lande uden for EUKøber du varer i lande uden for EU, skaldu registreres som importør hos Told•Skat.

Du skal i nogle tilfælde betale told og evt.punktafgift af varer, du køber i lande udenfor EU. Tolden, som bliver beregnet aftoldværdien, dvs. typisk af fakturaværdi-en og fragtomkostningerne, kan du træk-ke fra i dit skatteregnskab som endriftsomkostning.

Du skal også beregne en såkaldt erhver-velsesmoms på 25 pct. af toldværdien.Denne moms kan du dog trække fra lige-

Bilag 4

som momsen på varer, du køber hos endansk virksomhed.

Når varerne er kommet til Danmark, skalde fortoldes inden 14 dage. Det betyder,at du skal udfylde et såkaldt EU-enheds-dokument og sende dokumentet og enkopi af faktura og fragtbrev mv. til dit told-center.

Det er ikke så ligetil at udfylde enhedsdo-kumentet. For at spare tid kan det væreen fordel for dig at bede et speditionsfir-ma klare tingene. Når varerne er fortol-det, sender Told•Skat en opkrævning påtolden til dig. Om betalingsfristerne - seafsnittet "Angivelse og betaling".

På dit regionale toldcenter kan du få envejledning om import af varer fra landeuden for EU.

Salg af varer til lande uden for EUSælger du varer til lande uden for EU,skal du registreres som eksportør hosTold•Skat. Inden varerne udføres, skal deforevises ved toldcentret der, hvor de gårud af landet.

Du skal tillige aflevere et færdigudfyldtEU-enhedsdokument (en udførselsangi-velse). Sender du varerne med post ellerbane, er der visse lettelser.

Du kan sælge varerne uden moms, hvisdu kan dokumentere, at de er sendt ud afEU. Denne dokumentation vil du have,hvis du opbevarer en kopi af EU-enheds-dokumentet eller af DSB's eller postvæ-senets kvittering for, at du har indleveretvarerne, og hvis det af faktura, bankaf-regning mv. fremgår, at varerne ereksporteret til en kunde uden for EU.

På dit regionale toldcenter kan du få envejledning om salg af varer til lande udenfor EU.

Køb og salg af ydelserKøber du ydelser i udlandet, skal du somhovedregel selv beregne og betale momsaf værdien. Omvendt skal du som hoved-regel ikke beregne eller opkræve momsaf ydelser, du sælger til udlandet.

Der gælder dog en række undtagelser fradisse hovedregler. Du kan læse mere omreglerne i vejledningen "Moms af ydelser– ved handel med udlandet". Vejled-ningen kan du få på din lokale told- ogskatteregion, eller du kan finde den påinternettet (www.toldskat.dk). Vejlednin-gen finder du under "Virksomhed – Vej-ledninger".

36

37

Varer pålagt punkt-, miljø- eller energiafgift

Fremstiller eller sælger du følgendevarer engros, eller indfører du dem fraudlandet til brug i din virksomhed, skal

du måske registreres og betale punktaf-gift. Du kan få flere oplysninger på told-og skatteregionen.

Bilag 5

Batterier (lukkede NiCd-batterier)Bekæmpelsesmidler (pesticider)Blyakkumulatorer (startbatterier)BæreposerCFC, HFC, PFC og SF6 (drivhusgasser)Chokolade- og sukkervarerCigarer, cerutter og cigarillosCigaretpapir, skrå og snusCigaretter og røgtobakDæk til motorkøretøjerElektricitetEmballager til visse varerEngangsservice (bestik, tallerkener, krus og lignende)Gas (LPG og naturgas)Glødelamper (el-pærer og lignende) samt sikringerKaffe og teKarburatorvæskeKonsum-isKulprodukter (stenkul, jordoliekoks mv.)Kvælstof i gødningMandler, nødder, kerner mv. Mineralolieprodukter (benzin, dieselolie, fuelolie m.m.)Mineralvand (sodavand og lignende)Opløsningsmidler, kloreredePvc og ftalater (blødgøringsmidler)Pvc-folieSand, sten, grus mv.SmøreolierSpiritusVin og frugtvinVækstfremmere og antibiotikaØl

Handler du med biler eller motorcykler,kan du desuden have en økonomiskinteresse i at blive registreret.

Oversigten er ikke udtømmende.

Vil du have en detaljeret beskrivelse af,hvilke varer der skal betales punktafgiftaf, kan du læse mere i "Punktafgiftsvej-

ledningen" og i vejledningen "Punkt-afgifter ved erhvervsmæssig køb af vareri udlandet". Du kan se begge vejledning-erne på Told•Skats hjemmeside på inter-nettet. Adressen er www.toldskat.dk.

38

Vejledninger

Vejledninger om moms mv.• Moms – fakturering, regnskab mv. – E nr. 27• Momsfritagelse for velgørende arrangementer – E nr. 39• Moms ved frivillig registrering for fast ejendom – E nr. 86• Brugtmoms – E nr. 14• Busmoms – E nr. 105• Moms af investeringsgoder – E nr. 77• Om moms ved afmeldelse – VAV 61• Generelle regler for fradrag for energiafgifter, CO2-afgift og vandafgift – E nr. 68• Momsvejledningen. En juridisk vejledning specielt rettet til revisorer og andre pro-

fessionelle rådgivere

Vejledninger for virksomheder, der handler med udlandet • Moms ved EU-varehandel – momspligtige virksomheder – E nr. 41• Moms af ydelser – ved handel med udlandet – E nr. 22 • Om moms ved EU-varehandel – momsfri virksomheder – E nr. 85• Toldværdi – E nr. 20• Udførsel – E nr. 61• Punktafgifter ved erhvervsmæssigt køb af varer i udlandet – E nr. 33• Toldvejledningen. En juridisk vejledning specielt rettet til revisorer og andre

professionelle rådgivere.

Vejledninger for arbejdsgivere• Løn 2001 – E nr. 21• Leksikon 2001 – E nr. 12 • Indberetning af personnumre – E nr. 54• Oplysningssedlen 2001 – E nr. 1 • Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse – P nr. 11• Indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. En juridisk vejledning specielt ret-

tet til revisorer og andre professionelle rådgivere

Vejledninger om lønsumsafgift• Lønsumsafgift – E nr. 2• Lønsumsafgiftsvejledningen. En juridisk vejledning specielt rettet til revisorer og

andre professionelle rådgivere.

Bilag 6

Told•Skat har udgivet en række special-vejledninger. Når du er blevet registreret,sender told- og skatteregionen dem, manregner med, du får brug for. Har du brugfor andre eller flere vejledninger, kan du fådem gratis hos regionen. Du kan også se

dem på Told•Skats hjemmeside på inter-nettet. Adressen er www.toldskat.dk.

Der findes mange forskellige vejledninger,men følgende kan umiddelbart være rele-vante for nystartede virksomheder:

39

Vejledninger om angivelse og betaling• Angivelse og betaling – E nr. 13• Virksomhedens kalender – E nr. 11

Vejledninger om skat• Skatten 2002• Virksomheds- og kapitalafkastordningen – P nr. 16• Ligningsvejledningen. En juridisk vejledning specielt rettet til revisorer og andre

professionelle rådgivere.

Vejledningerne er gratis – bortset fra de juridiske vejledninger, dvs. • Toldvejledningen • Lønsumsafgiftsvejledningen• Ligningsvejledningen • Indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag• Momsvejledningen

40

Satser og beløbsgrænser

Bilag 7

Moms20.000 kr i årlig omsætningFra 1.7.2002: 50.000 kr. i årlig omsætning

LønsumsafgiftAfgiftsgrundlag på 80.000 kr. eller derunder årligt

SelskaberA/S'er 500.000 kr.ApS'er 125.000 kr.

Personligt ejede virksomheder Intet kapitalkrav

Personligt ejede virksomhederHvor meget, du skal betale i skat, afhænger af, om du harvalgt at blive beskattet efter• de almindelige regler for personer• reglerne om virksomhedsordningen, eller• reglerne om kapitalafkastordningen.

Udover skatten skal personligt ejede virksomheder betaleet arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) på 8 pct. samt ensærlig pensionsopsparing (SP-bidrag) på 1 pct.

Læs mere om reglerne på side 16.

SelskaberSelskabsskatten er på 30 pct. Hertil kommer skat mv. afden løn eller det udbytte, man hæver i selskabet.

25 pct.

Bundgrænserfor registrering

Kapitalkrav

Skattesatser mv.

Momssatsen

Rentesatser

0,6 pct. pr. md.

0,6 pct. pr. md.

1 pct. pr. md.

Ved for sen indbetaling af• B-skatterater, samt acontorater for

AM-bidrag og SP-bidrag

• Selskabsskatterater

• Moms, lønsumsafgift, punktafgif-ter og told

41

Gebyrer

Fradrag

200 kr. pr. dag, dog højst5.000 kr. i alt. Hvis denskattepligtige indkomst ikkeer over 177.900 kr. 100 kr.pr. dag, dog højst 2.500 kr.

800 kr.

65 kr.

• ved for sen indsendelse afselvangivelse for selvstæn-digt erhvervsdrivende

• ved for sen indsendelse afangivelser over moms, løn-sumsafgift, A-skat mv. foransatte

• rykkergebyr ved for sen betaling

Skattefradrag• Driftsmidler med en anskaffelsessum på 10.100 kr. eller

derunder kan du straksafskrive i det år, hvor de er købt.• Driftsmidler, der koster over 10.100 kr., kan du afskrive

under ét på en saldo. Du kan afskrive med op til 25 pct.på saldoen. Er saldoen i et år før afskrivning nedbragt til10.100 kr. eller derunder, kan du fuldt ud fratrække belø-bet.

• Købssummen på bygninger, du bruger erhvervsmæssigt,kan du afskrive med op til 5 pct. om året. Bygninger, dubruger til kontor og beboelse samt visse andre formål,kan du dog ikke afskrive på.

Momsfradrag• Moms på køb af varer og ydelser, du kun skal bruge til

momspligtige formål, kan du fratrække fuldt ud i takt med,at du køber dem.

• Moms på køb af varer og ydelser, du skal bruge privateller til momsfri formål, har du ikke fradrag for.

• Moms på køb af varer og ydelser, du skal bruge til såvelmomspligtige som momsfri, men dog erhvervsmæssigeformål, kan du fratrække med en procent, du beregnersåledes:

din mompligtig omsætning x 100din samlede omsætning

• Moms på køb, du skal bruge både til momspligtige og pri-vate formål, kan du fratrække med en skønsmæssigandel.

Der gælder særlige regler for visse indkøb, herunder bl.a.køb og drift af biler. Du kan læse mere om disse særreglerpå side 11-15.

42

Oversigt over told- ogskatteregioner

BallerupLautrupvang 1 A2750 BallerupTlf. 44 87 04 44ballerup@toldskat.dkMandag - torsdag 8.00 - 15.30Fredag 9.00 - 14.00Ballerup, Farum, Gladsaxe, Herlevog Værløse kommuner

BornholmMunch Petersens Vej 83700 RønneTlf. 56 94 32 00bornholm@toldskat.dkMandag - onsdag 8.15 - 15.30Torsdag 8.15 - 16.00Fredag 8.15 - 14.00Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø,Rønne og Aakirkeby kommuner

EsbjergAdgangsvejen 36700 EsbjergTlf. 79 11 73 00esbjerg@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Billund, Blåbjerg, Blåvandshuk,Bramminge, Brørup, Esbjerg, Fanø,Grindsted, Helle, Holsted, Ribe,Varde, Vejen og Ølgod kommuner

FrederiksbergFinsensvej 152000 FrederiksbergTlf. 38 17 01 00frederiksberg@toldskat.dkMandag - torsdag 8.30 - 16.00Fredag 9.00 - 14.00Postdistrikterne i Brønshøj, Valby,Vanløse og NV, S, SV og V iKøbenhavns Kommune samtFrederiksberg og Frederiksberg C iFrederiksberg kommune

FrederikshavnToldbodvej 129900 FrederikshavnTlf. 99 20 73 00frederikshavn@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Brønderslev, Dronninglund,Frederikshavn, Hirtshals, Hjørring,Læsø, Løkken-Vrå, Pandrup, Sindal,Skagen og Sæby kommuner

HaderslevSct. Severingade 26100 HaderslevTlf. 74 22 33 44haderslev@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Bredebro, Christiansfeld, Gram,Haderslev, Højer, Løgumkloster,Nørre-Rangstrup, Rødding,Skærbæk, Tønder og Vojens kom-muner

HelsingørSundtoldvej 8 A3000 HelsingørTlf. 49 28 73 00helsingoer@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 17.00Fredag 9.00 - 14.00Birkerød, Fredensborg-Humlebæk,Græsted-Gilleleje, Helsingør,Hørsholm og Karlebo kommuner

HerningBrændgårdvej 107400 HerningTlf. 99 26 73 00 herning@toldskat.dkMandag - onsdag 8.15 - 15.30Fredag 8.15 - 14.15Brande, Egvad, Herning, Ikast,Nørre-Snede, Skjern, Trehøje,Videbæk og Åskov kommuner

HillerødGefionsvej 6 C3400 HillerødTlf. 48 29 06 66hilleroed@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Allerød, Frederikssund,Frederiksværk, Helsinge, Hillerød,Hundested, Jægerspris, Skibby,Skævinge, Slangerup, Stenløse ogØlstykke kommuner

HolstebroBrogårdsvej 17500 HolstebroTlf. 99 12 73 00holstebro@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Aulum-Haderup, Holmsland,Holstebro, Lemvig, Ringkøbing,Struer, Thyborøn-Harboøre,Thyholm, Ulfborg-Vemb og Vinderupkommuner

HorsensLøvenørnsgade 258700 HorsensTlf. 79 25 73 00horsens@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Brædstrup, Gedved, Gjern,Hedensted, Horsens, Juelsminde,Odder, Ry, Samø, Silkeborg,Skanderborg, Tørring-Uldum ogThem kommuner

HvidovreStamholmen 1472650 HvidovreTlf. 36 86 73 00hvidovre@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.30Torsdag 8.00 - 15.30Fredag 9.00 - 14.00Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre,Rødovre, Tårnby og Vallensbækkommuner

Høje-TaastrupHelgeshøj Alle 92630 TaastrupTlf. 43 58 73 00hoeje-taastrup@toldskat.dk Mandag - onsdag 8.30 - 15.30Torsdag 8.30 - 17.00Fredag 8.30 - 14.00Albertslund, Greve, Høje-Taastrup,Ishøj og Ledøje-Smørum kommuner

KalundborgBanegårdspladsen 14400 KalundborgTlf. 59 51 25 00kalundborg@toldskat.dkMandag - torsdag 8.00 - 15.30, fre-dag 9.00 - 14.00Bjergsted, Dianalund, Dragsholm,Gørlev, Holbæk, Hvidebæk, Høng,Jernløse, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved,Trundholm og Tølløse kommuner

KorsørStorebælt Erhvervspark 34220 KorsørTlf. 58 30 73 00korsoer@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Fuglebjerg, Hashøj, Korsør,Ringsted, Skælskør, Slagelse, Sorøog Stenlille kommuner

Bilag 8

43

Told- og skatteregion KøbenhavnTagensvej 135-1372200 København NTlf. 35 87 73 00koebenhavn@toldskat.dkMandag - torsdag 8.30 - 16.00Fredag 9.00 - 14.00Postdistrikterne K, N og Ø iKøbenhavns Kommune, samt dendel af postdistrikt Hellerup, der hørerunder Københavns Kommune

KøgeGymnasievej 214600 KøgeTlf. 56 67 73 00koege@toldskat.dkMandag - onsdag 8.15 - 15.30Torsdag 8.15 - 16.00Fredag 8.15 - 14.00Bramsnæs, Gundsø, Hvalsø, Køge,Lejre, Ramsø, Roskilde, Skovbo,Solrød og Vallø kommuner

MariboBrovejen 15 A4930 MariboTlf. 54 79 73 00maribo@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Holeby, Højreby, Maribo, Nakskov,Nørre-Alslev, Nykøbing F, Nysted,Ravnsborg, Rudbjerg, Rødby,Sakskøbing, Stubbekøbing ogSydfalster kommuner

NærumRundforbivej 3032850 NærumTlf. 45 58 73 00naerum@toldskat.dkMandag - torsdag 8.00 - 15.30Fredag 9.00 - 14.00Gentofte, Lyngby-Taarbæk ogSøllerød kommuner

NæstvedToldbuen 24700 NæstvedTlf. 55 75 73 00naestved@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Fakse, Fladså, Haslev, Holmegaard,Langebæk, Møn, Næstved, Præstø,Rønnede, Stevns, Suså ogVordingborg kommuner

OdenseLerchesgade 355100 Odense CTlf. 65 43 73 00odense@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 17.00Fredag 9.00 - 14.00Bogense, Ejby, Kerteminde,Langeskov, Middelfart, Munkebo,Nørre-Åby, Odense, Otterup,Søndersø, Tommerup, Ullerslev,Vissenbjerg og Aarup kommuner

RandersToldbodgade 38900 RandersTlf. 89 11 73 00randers@toldskat.dkMandag - torsdag 8.00 - 15.30Fredag 9.00 - 14.00Ebeltoft, Grenå, Hadsten, Hobro,Langå, Mariager, Midtdjurs, Nørhald,Nørre Djurs, Purhus, Randers,Rougsø og Sønderhald kommuner

SvendborgBryghusvej 305700 SvendborgTlf. 62 17 73 00svendborg@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Assens, Broby, Egebjerg, Faaborg,Glamsbjerg, Gudme, Haarby,Marstal, Nyborg, Ringe, Rudkøbing,Ryslinge, Svendborg, Sydlangeland,Tranekær, Ærøskøbing, Ørbæk ogÅrslev kommuner

SønderborgHilmar Finsens Gade 186400 SønderborgTlf. 74 12 73 00soenderborg@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Augustenborg, Bov, Broager,Gråsten, Lundtoft, Nordborg,Rødekro, Sundeved, Sydals,Sønderborg, Tinglev og Aabenraakommuner

ThistedThisted Kystvej 47700 ThistedTlf. 99 17 73 00thisted@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Brovst, Fjerritslev, Hanstholm,Løgstør, Morsø, Sallingsund,Spøttrup, Sundsøre, Sydthy ogThisted kommuner

VejleNordås 177100 VejleTlf. 76 40 44 00vejle@toldskat.dkMandag - onsdag 8.30 - 15.30Torsdag 8.30 - 17.00Fredag 8.30 - 14.00Børkop, Egtved, Fredericia, Give,Jelling, Kolding, Lunderskov,Vamdrup og Vejle kommuner

ViborgVestervangsvej 48800 ViborgTlf. 89 25 73 00viborg@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Bjerringbro, Farsø, Fjends, Hvorslev,Karup, Kjellerup, Møldrup, Nørager,Skive, Tjele, Viborg, Aalestrup ogAars kommuner

AalborgØsterågade 299000 AalborgTlf. 99 34 73 00aalborg@toldskat.dkMandag - onsdag 8.00 - 15.00Torsdag 8.00 - 16.00Fredag 8.00 - 14.00Arden, Hadsund, Hals, Nibe, Sejlflod,Skørping, Støvring, Aabybro ogAalborg kommuner

ÅrhusMargrethepladsen 48000 Århus CTlf. 89 32 73 00aarhus@toldskat.dkMandag - onsdag 8.15 - 15.30Torsdag 8.15 - 16.00Fredag 8.15 - 14.00Galten, Hammel, Hinnerup, Hørning,Rosenholm, Rønde og Århus kom-muner

44

Advokatudgifter 10Afregningsperiode 23, 25-26Afskrivninger 9, 10Amatørbidrag 19, 32, 33AM-bidrag 6, 16, 19, 25-26Angivelse og betaling 54, 29Ansatte 19ApS 8, 22, 39Arbejdsgivere 19, 22, 38Arbejdsmarkedsbidrag 6, 16, 19, 25-26Arbejdsmiljø 5Arbejdsværelse 15A/S 7, 22, 30A-skat 18, 25-26ATP 5

Balance 22Bedemænd 33, 34Biler 11-14Blinde 17Bogføring 8, 20-21Bogføringsbureauer 20Bogføringsprogram 20Bogføringsvejledning 21Brancheorganisationer 30Broafgifter 13B-skat 16, 25, 27Budget 20Busser 14Bygninger 11

Cirkulærer 28CVR-nummer 22,23

Daglig bogføring 21Danmarks Statistik 24Delregistrering 23Det Centrale Virksomhedsregistrer 24Dobbelt bogholderi 21Dokumentation 10Driftsmidler 10, 11Driftsregnskab 22Driftsudgifter 10, 15

Eksport 18, 26, 35Energiafgifter 18Erhvervelsesmoms 35Erhvervs- og Boligstyrelsen 30Erhvervslivets Hotline 16, 30Erhvervsmæssig kørsel 12Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8, 22,30Erhvervsvirksomhed 6 Etableringskonto 9Etableringsudgifter 9EU-handel 18, 35EU-lande 35

Fakturaer 21-22, 29 Feriepenge 5Finansiel virksomhed 33, 34Flere afdelinger 23For sen angivelse og betaling 27Foreninger og organisationer 32, 34Forfattere 19, 33Forretningsplan 20Forsikringsvirksomhed 33, 34Forskning 10Forskudsopgørelse 29Forskudsregistrering 16, 24, 29Forsøg 10Fradrag 9-15Frivillig momsregistrering 17Fællesregistrering 23

Gebyrer 27Genbrugsbutikker 17Girokort 25-27Gratis rådgivning 20

Handel med udlandet 18, 29, 35Hobbyvirksomhed 6Husleje 10, 11Hvem kan du spørge 29

Idrætsklubber 32, 34Import 18, 25-26, 35Importørregistrering 26Indberetning af lønoplysninger 19, 25-26Indberetning af personnumre 25, 27, 28Indførsel 18, 25-26, 35Internetløsninger 25, 28, 29Inventar 11, 15Investeringer 9-10, 17, 26

Kantiner 17Kapitalafkastordningen 8Kapitalforklaring 8, 22Kapitalkrav 7Kasseboner 21-22Kassedifferencer 21Kassekladde 21, 29Kasseregnskab 21Kaution 7Kommuner 29, 40Konsulenter 33Kontoplan 21Kontorudstyr 15Kontrol 27Kreditnotaer 22Kreditværdighed 23Kulturelle ydelser 32, 34Kundekartoteker 20Kunstnere 17Kurser og møder for nye

virksomheder 29

Stikord

Kursusvirksomhed i øvrigt 32Køb i udlandet 18, 29, 35Købsmoms 17Kørebog 12Kørselsregnskab 12, 29

Lagerstyring 20Lastvogne 14Leasing af biler 13Ligning 9Lotterier, spil mv. 34Lukkelov 5Lønmodtager eller selvstændig 6, 31Lønningsregnskab 21Lønoplysninger - indberetning 25, 27Lønsumsafgift 18, 25-26, 29, 34Lån 9

Markedsundersøgelser 10Maskiner 11Miljøafgifter 18Moms 17, 23, 25-26, 29Momsfri undervisning 34Momsfri ydelser 32Momsregistrering 17, 23Momsregnskab 19Museer 33, 34

Negativ indkomst 16

Offentliggørelse af oplysninger 8, 24Opbevaring af regnskabsmateriale 20Oplysningsseddel 19, 25-26Orienteringsmøder for nye

virksomheder 29

PBS 25Pc-bank 25Pc'er 15Personalegoder 29Personlig ejet virksomhed 7-8Personlig formue 7Personnummerindberetning 18, 25, 27, 28Persontransport 19, 33, 34Prislister 20Private ejendele 6Private udgifter 10, 14, 15Privat forbrug 15Punktafgifter 15, 18, 25-26, 37Punkt-, miljø- og

energiafgiftsregistrering 18, 23, 37Registrering

- hos Told•Skat 15, 23- hos andre offentlige myndigheder 16- som arbejdsgiver 29

Registreringsbevis 23Registreringsblanket 23Regnskab 8, 20Regnskabshæfter 21Rejsebureauer 33, 34Reklame 10Renter 11, 27Repræsentation 15

Resultatopgørelse 22Revisor 10, 20Risiko 7Rådgivning 20, 33

Salgsmoms 17SE/CVR-nr. 23Selvstændig eller lønmodtager 6, 31Selskab 7Selskabsskat 16, 25, 27Selvangivelse 25, 27, 28, 29Sikkerhedsstillelse 25-26, 27Sikkerhedskopi 21Skattekortoplysninger 28Skattemæssige fradrag 9-15, 29Skatteregnskab 16, 20Social forsorg og bistand 32, 34SP-bidrag 6, 16 19, 25-26Sport 19, 32. 34Spørgsmål 29Startudgifter 9Status 22Sundhedssektoren 32, 34Særlig pensions-

opsparing 6, 16, 19, 25-26Særlige fradragsregler 11

Teknologisk Informations Center 30Telefon 15TIC 30Tilgodehavender 22Tilskud 9Told 18, 25-26Toldcentre 29Told- og skatteregioner 29, 40-41Toldsatser 18, 29Told•Skats hjemmeside 28Turistkontorer 33

Udbytteskat 16Udførsel af varer 18, 35Udgiftsbilag 9, 20-21Undervisning 32, 34Udlejning, administration, bortforpagt-ning og salg af fast ejendom 19, 33Udstillinger 17, 32Udviklingsudgifter 10Undervisning 32, 34

Varelager 20, 22Vejledninger 28, 38-39Velgørende arrangementer 17, 33Vennetjenester 6Virksomhed 6Virksomhed fra privatadressen 15Virksomhedsformer 7 Virksomheder, som udgiver og importe-rer aviser 34Virksomhedsordningen 8

Årsberetning 22Årsopgørelsen 29Årsregnskab 9, 22

45

ISBN 87-7552-348-5E-serien nr. 101.2002Version 1.0

Udgivet af Skatteministeriet

Told- og SkattestyrelsenØstbanegade 123

2100 København Ø