Nej til Egholm-motorvejen fordi...

27
Enestående bynære naturområder skal ikke ødelægges Egholm, Hasseris Enge, Aalborgs strandenge mod vest, Lindholm Fjordpark, Nørredyb, Østeraadalen, Drastrup Skov, Hvorup Kær m.fl.

Transcript of Nej til Egholm-motorvejen fordi...

Enestående bynære naturområder skal ikke ødelægges Egholm, Hasseris Enge, Aalborgs strandenge mod vest, Lindholm Fjordpark, Nørredyb, Østeraadalen, Drastrup Skov, Hvorup Kær m.fl.

Egholm skal bevares som en ø. Den gør Aalborg til noget særligt. Egholm har årligt besøg af ca. lige så mange, som der kommer til AaBs kampe. Og man nedlægger ikke Stadion – vel?

En ny motorvej på 20 km. via Egholm er ekstremt dyr Den koster 7 mia. kr. En tilsvarende motorvej på ca. 20 km. ved Sønderborg kostede under 2 mia. kr. Den høje pris skyldes svære bundforhold, afværgeforanstaltninger for naturen m.m.

Der vil kun blive skabt små genveje for 4-5000 biler pr. dag. Det var klogere at lave et ekstra rør ved Limfjordstunnelen, hvor 70.000 biler skal igennem hver dag og et uheld sætter alt i stå.

Vejen vil blive brugt til fritidstrafik. Det skaber ikke vækst af betydning. Folk i Aabybro vil begynde at købe ind i City Syd, og folk på vej til ferie vil spare 10 minutter. Er det 7 mia. kr. værd? Er det udvikling?

Flere veje skaber mere biltrafik. Er det den vej, vi skal? Hvis folk i og omkring Aalborg i højere grad anskaffer og bruger bil, ender det med flere trafikpropper, bare ikke hvor motorvejen bygges.

Et meget vigtigt vand-indvindings-område risikerer forurening. Aalborg har brug for rent vand, og en meget stor del indvendes netop i Drastrup, hvor man vil føre en motorvej igennem. Ikke klogt.

Truede dyrearter, der lever nær motorvejen, risikerer at uddø. Strandtudsen og frem for alt de lysbuede knortegæs er i fare for at uddø. Danmark har et internationalt ansvar for at beskytte dem.

Beslutningsprocessen har været udemokratisk og fyldt med fup. Der er tale om et skoleeksempel på, hvordan politikere omgår det problem, at befolkningen vil noget andet.

Der er stort flertal i befolkningen IMOD Egholm-motorvejen. Kun 27 % ønsker Egholm-motorvejen. 53 % af regionens befolkning foretrækker et ekstra rør ved den nuværende Limfjordstunnel.

Aalborgs udvikling sker I øst. Det er her, der er brug for nye veje. I øst findes bl.a. Aalborg Universitet, Videnspark, Supersygehus, Gigantium, Siemens, Rørdal, Bladt, Aalborg Havn, store boligområder.

Der vil komme masser af støj fra Hasseris Enge ind over Hasseris. Hvorfor ødelægge den påfaldende stilhed i disse boligområder, når man kan samle og indkapsle støjen langs E45?

Ved uheld i tunnelen vil der komme kaotisk trafik på tværs af byen. Både i Aalborg og Nørresundby vil veje, der slet ikke er egnet til motorvejstrafik, få rollen som omkørsler til Egholm-motorvejen.

Aalborg City vil kun blive aflastet for 10-12 % biler = under 1dB. Egholm-motorvejen ligger ca. dobbelt så langt væk som Limfjords-tunnelen. Den aflaster derfor ikke lokaltrafik mellem Aalborg og Nrsb.

Man kan etablere en østlig løsning med kun 1 ekstra rør langt billigere. Vejdirektoratet vil ikke lave en beregning på den model, der hedder 3-tals løsningen. Hver eneste dansker kunne ellers spare 1000 kr.

Egholm-motorvejen skaber nye omveje ved Aalborg City Syd. Trafik fra Vejgaard, Aalborg Øst og Nørresundby sendes enten i et skarpt V syd om Dall Villaby eller vil havne i køer på Skalborg Bakke.

Vejdirektoratets beregninger rummer store fejl. Af 8 væsentlige fejl i beregningen, der anbefaler Egholm-motorvejen, er kun den ene rettet (vedr. forventet trafikmængde).

Aalborgs vestlige områder med på-faldende stilhed er et aktiv for byen. De store vidder med påfaldende stilhed så tæt på centrum er gode salgsargumenter, når højtuddannet arbejdskraft skal lokkes til byen.

Man ødelægger enestående områder for altid. Det er svært at tro på, at kommende generationer kan genoprette de vestlige områder og deres særlige stemning, når vejen først er bygget.

New York blev klogere i 1853, hvornår bliver Aalborg klogere? I 1853 besluttede New York at prioritere et stort naturområde tæt på centrum. Central Park er i dag en af de mest besøgte attraktioner.

Det nye supersygehus får størst fordel af en østlig udbygning. En ambulance fra Frederikshavn vil ikke kunne komme til sygehuset, hvis der sker et uheld i Limfjordstunnelen uden at havne i en kø.

Den mest sikre forbindelse til Vend-syssel opnås via øst-forbindelsen (1). Et tredje rør skaber bedre muligheder end en vestlig motorvej, hvis man f.eks. skal til/fra Aalborg øst eller midt eller E45 nord.

Den mest sikre forbindelse til Vend-syssel opnås via øst-forbindelsen (2). Ved uheld på motorvejen ud for Aalborg kan man blot etablere omkørsel via Sønderbro-motorvejen og Nyhavnsgade til Kridtsvinget.

En Egholm-motorvej løser kun kapacitets-problemet i 10 år. Tunnelen aflastes med 15.000 biler, men trafikken stiger 1,5 % pr. år. Bygges Egholm-motorvejen i 2020, er problemet tilbage år 2030.

Ingen ved, om Limfjordstunnelen holder. Et ekstra rør er derfor bedst. Tunnelen har undergået store reparationer i 1998 og 2010. Hvad sker der med de 70.000 biler, hvis det ene rør en dag lukkes permanent?

Der bor levende mennesker, hvor Egholm-motorvejen planlægges. Kan man undgå at ekspropriere en masse menneskers bolig, og i stedet udvide, hvor der allerede er motorvej i dag, er det bedst.

Rekreation og motion er sundt og skaber mindre sundhedsudgifter. En Egholm-motorvej vil påvirke meget store områder, der i dag opfordrer til motion og rekreation, med støj og visuelle forstyrrelser.