Emner som inngår i sivilingeniørstudieplanen og som andre ...
Mikrovirksomheder som løftestang i erhvervsudviklingen
description
Transcript of Mikrovirksomheder som løftestang i erhvervsudviklingen
Vordingborg 25. november 2013
Mikrovirksomheder som løftestang i erhvervsudviklingen
2
Disposition
• Det erhvervsøkonomiske udgangspunkt i Guldborgsund og Vordingborg kommuner
• Mikrovirksomhedernes betydning for erhvervsudviklingen
• Mikrovirksomhedernes udfordringer og mulige erhvervspolitiske indsatser
3
Udfordring 1: Svagere velstandsudvikling end i resten af landet
• De store byer er i stigende grad lokomotiver for væksten.
• De økonomiske centre tiltrækker både yngre borgere, videnbaserede iværksættere og innovative vækstvirksomheder
• Stiller skærpede krav til vækstvilkårene i de kommuner, der ligger længere væk fra de store byområder.
Kilde: Danmarks Statistik
Region Hove
dstaden
Hele la
ndet
Region Nord
jyllan
d
Region Sy
ddanmark
Region M
idtjylla
nd
Region Sj
ælland
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Vækst i BNP pr. indbyger 2001-2011 (løbende priser)
4
Udfordring 2: Jobudvikling og beskæftigelse
• Betydeligt jobtab i begge kommuner i perioden 2008-2011.
• Særligt den private sektor har oplevet negativ beskæftigelses-udvikling.
• I årene 2009-2011 blev den private beskæftigelse i de to kommuner reduceret med mere end 2000 job.
• Selvom jobtabet ser ud til at være stoppet, er der fortsat lang vej tilbage til beskæftigelsesniveauet før krisen.
5
Udfordring 3. Befolkning og bosætning
• Både Vordingborg og Guldborgsund kommuner har oplevet en negativ befolkningsudvikling. I 2011 faldt antallet af indbyggere med mere end 600 borgere.
• Det er særligt blandt den yngre del af befolkningen, at der er flere fraflyttere end tilflyttere
• Nettofraflytningen af unge - og i mindre omfang også børnefamilier - medfører en aldrende befolkningssammen-sætning i de to kommuner.
Kilde: Vækstvilkår 2012-2013
6
Udfordring 2. Produktivitet og velstand
Vordingborg og Guldborgsund har - i lighed med resten af Danmark - en central udfordring omkring en svag produktivitetsudvikling i erhvervslivet.
Udfordringen er bl.a., at
• de to kommuner er specialiseret inden for sektorer, som generelt er kendetegnet ved svag produktivitetsudvikling - fx bygge og anlæg.
• der er en højere andel af ufaglærte og færre højtuddannede i kommunernes virksomheder end på landsplan.
• at andelen af innovative virksomheder i regionen er under landsgennemsnittet og Danmark ligger i forvejen middelmådigt placeret internationalt
Region Hove
dstaden
Hele la
ndet
Region M
idtjylla
nd
Region Nord
jyllan
d
Region Sy
ddanmark
Region Sj
ælland
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Andel innovative virksomheder (2007-2011)
7
Mange fællestræk i de to kommuners erhvervsudviklings-strategier
• Kombineret bosætnings- og erhvervsudviklingsstrategi, med fokus på at dnytte områdets geografiske placering som opland til Hovedstadsregionen og nærhed til bl.a. Berlin og Hamburg.
• En målrettet indsats for styrke det lokale erhvervsklima i kommunen
• Udnytte de store anlægsinvesteringer i regionen til at sikre vækst og jobskabelse i lokale virksomheder
• Særlige indsatser for udvalgte erhvervsmæssige styrker som fx turisme og fødevarer
Erhvervsstrategi Guldborgsund kommune:Vision:” Guldborgsund kommune – en befolkning i vækst og udvikling. Borgere og virksomheder er gode ambassadører for kommunen, der bl.a. er kendt for sit gode lokale erhvervsklima, som en velfungerende pendlerby og for sin centrale placering mellem Hamborg, Berlin og København.
Erhvervsstrategi Vordingborg kommune:Vision:”Vordingborg Kommune vil skabe et godt erhvervsklima tæt på hovedstaden ved at tilbyde optimale betingelser for iværksætteri, innovation, turisme, bosætning og udvikling af regionale kompetencer og styrkepositioner.
Mikrovirksomheder som drivkraft for vækst, jobskabelse og tiltrækning af nye borgere
9
Mikrovirksomheder som drivkraft i erhvervsudviklingen
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik
• Mikrovirksomheder står for en væsentligt større andel af beskæftigelsen i Vordingborg og Guldborgsund kommuner end på landsplan.
• Mikrovirksomheders andel af den samlede beskæftigelse er stigende.
Guldborgsu
nd
Vordingborg
Region Sjælla
nd
Hele Danmark
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
20082011
Mikrovirksomhedernes rolle i forskellige brancher
10
Landbru
g, sko
vbru
g og fi
skeri
Kultur, f
ritid og a
nden se
rvice
Industri, r
åstofindvin
ding og f
orsyningsv
irkso
mhed
Bygge
og anlæ
g
Handel
og tran
sport
mv.
Informati
on og kommunika
tion
Finan
sierin
g og f
orsikri
ng
Ejendomsh
andel
og udlej
ning
Erhve
rvsser
vice
SUM
0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%
100%
GuldborgsundVordingborgHele Danmark
Mikrovirksomheders relativt større betydning i Guldborgsund og Vordingborg kommuner gør sig gældende inden for stort set alle brancher
Mikrovirksomheder – en sammensat målgruppe
Mikrovirksomheder
Håndværks-virksomheder
Turisme
Iværksættere
Professionellevidenservice-virksomheder
Fødevarevirk-somheder
Detailhandel
12
Rationalet for en indsats målrettet mikrovirksomheder
Om mikrovirksomhederne: • repræsenterer en væsentlig del af vækstlaget og tegner sig for en betydelig jobskabelse.
• har central betydning for fornyelsen af det erhvervsmæssige fundament i kommunerne
• har ofte vanskeligere ved at opnå bevågenhed og fokus omkring deres udfordringer og behov.
• falder i mange tilfælde uden for fx Væksthusets målgruppe.
• spiller en vigtig rolle i udviklingen af stærkere lokale og regionale netværk, som udover at skabe værdi for virksomhederne også kan gøre det nemmere og mere attraktivt at bosætte sig i området.
En strategi for mikrovirksomheder:• kan både være en løftestang for øget vækst og jobskabelse
• og skærpe kommunernes profil i kampen om tiltrækning af nye borgere, iværksættere og virksomheder.
Mikrovirksomhedernes udfordringer og konkrete indsatser
14
1. Mikrovirksomhedernes udfordringer og behov
1. Mikrovirksomhederne ønsker øget politisk bevågenhed omkring deres betydning for lokalområdets udvikling og attraktivitet.
Det gælder bl.a. i forhold til:
• Mikrovirksomhedernes rolle for vækst og jobskabelse.
• Mikrovirksomheder som investorer og udviklere af områdets mange netværk
• En mere offensiv brug af de mange velfungerede netværk og mikrovirksomheder i markedsføringen af kommunen over for potentielle tilflyttere mv.
Konkrete indsatser kunne bl.a. være:
• Udpege tovholder for mikrovirksomheder i forvaltningen eller i lokal erhvervsservice – én indgang for mikrovirksomheder.
• Fortsætte traditionen med faste årlige/halvårlige møder fx som ”Nytårskur” for mikrovirksomheder
• En ”mikrovenlig” udbudspolitik i kommunen
• Velkomstbrev fra kommunen til nye mikrovirksomheder i området.
15
2. Mikrovirksomhedernes udfordringer og behov
Erhvervsnetværk for kreative virksomheder
2. Fortsat synliggørelse og professionalise-ring af lokale netværkstiltag målrettet mikrovirksomheder:
• Videreudvikling af fælles digital platform for synliggørelse af områdets mikrovirksomheder og netværk
• Løbende ”mapping” af områdets mikrovirksomheder
• Professionalisering af netværksaktiviteter fx kursus for netværks-koordinatorer, flere fælles arrangementer på tværs af netværk
16
3. Mikrovirksomhedernes udfordringer og behov
3. Specialiseret sparring og vejledning målrettet mikrovirksomheder
En del mikrovirksomheder har ikke ambitioner om at deres virksomhed skal vokse.
De ønsker at skabe vækst i netværk sammen med andre mikrovirksomheder.
Der peges på to udfordringer i den sammenhæng: 1. De falder i nogen grad uden for Væksthusenes
målgruppe
2. De værktøjer som anvendes i erhvervsservicesystemet er ikke specielt relevante da de tager udgangspunkt i virksomheder, der følger et mere traditionelt vækstmønster
Konkrete indsatser kunne bl.a. være :
• Et øget fokus på mikrovirksomheder og deres særlige behov i den lokale erhvervsservice (evt. også i Væksthuset).
• Samarbejde om at styrke og videreudvikle Vækstfabrikkerne i lokalområdet
• Stærkere værktøjer til sparring og vejledning målrettet mikrovirksomheders (fx omkring forretningsudvikling, tilgange til salg og markedsføring, samarbejdsmodeller, matchmaking ml. samarbejdspartnere mv.)
17
4. Mikrovirksomhedernes udfordringer og behov
4. En målrettet indsats for styrket samspil mellem mikrovirksomhederne og områdets større virksomheder
Potentiale for gensidigt udbytte:
• Gensidig erfaringsudveksling og sparring kan være berigende for ledere af både mikrovirksomhederne og de større virksomheder.
• Mange temaer af fælles interesse for både mikrovirksomhederne og de større virksomheder.
• Mindre ”konsortier” af mikrovirksomheder vil ofte kunne levere mange af de ydelser, som de større virksomheder i dag køber uden for regionen – både billigere og bedre.
En konkret indsats kunne fx bestå i at:• Netværksarrangementer i samarbejde på
tværs af kommuner, erhvervsråd og relevante lokale netværk.
• Udvikling af koncept for forretningsfokuseret matchmaking mellem mikrovirksomheder og områdets større virksomheder – en ”Kirsten giftekniv” funktion (evt. med udgangspunkt i kommende anlægsinvesteringer el. lign.)
18
TAK FOR I DAG!