MØDE FOR BPI - KONTAKTPERSONER
Transcript of MØDE FOR BPI - KONTAKTPERSONER
MØDE FOR BPI-KONTAKTPERSONER København den 7. oktober 2016
BRUGERPORTALSINITIATIVET
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
61. Velkommen og program v/ Kit Roesen, programchef BPI 09:00-09:15
2. Kommunernes anskaffelser af læringsplatform v/ Kit Roesen, programchef BPI 09:15-09:30
3. Arbejdet med standarder v/ Nikolaj Skovmann Malkov, Arkitekt BPI• Erfaringer fra kommuner der skifter platform• Fremtidig governance og revision af standarder
09:30-09:40
4. Sikkerhedsprojekt på tværs af BPI v/ Kit Roesen, programchef BPI & Gitte Stoltenberg, projektleder BPI
• Baggrund og overordnede problemstillinger • Præsentation af projektet og indsatsområder • Betydning for kommunerne og BPI
09:40-10:20
Pause 10:20-10:305. Nyt fra Samarbejdsplatformen v/KOMBIT
• Status på arbejdet siden sidst• Implementeringsplan med fokus på vigtige milepæle og udrulningen af it-
løsningen til skoler og dagtilbud• Strategi for datamigrering fra SkoleIntra til Samarbejdsplatformen
10:30-11:40
Frokost 11:40-12:256. Eftermiddagens tema:
Læringsplatforme – implementeringsstrategi, anvendelse og leverandørhåndtering
• Introduktion til temaet • Panel med oplæg om implementeringsstrategi og de udfordringer der ses i
fremtiden • Grupper baseret på leverandør• Spørgsmål til panelet + drøftelse i plenum
12:25-13:50
12:25-12:5012:50-13:2013:20-13:50
Pause 13:50-14:10
7. Info om UNI-Login v/Styrelsen for IT og Læring 14:10-14:508. Afslutning og tak for i dag 14:50-15:00
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
OPHAVSRET OG LÆRINGSFORLØB
OPHAVSRET OG LÆRINGSFORLØBM
ØD
E FO
R B
PI-K
ON
TAK
TPER
SON
ER –
OK
TOB
ER 2
016 Ophavsret og læringsforløb
På den årlige kongres den 14.-15. september 2016 besluttede Danmarks Lærerforening at anlægge sag mod KL om ophavsret og læringsforløb. KL har endnu ikke modtaget et klageskrift og kender derfor ikke den præcise
karakter af sagsanlægget.
KL og LC holdt den 1. september 2016 mæglingsmøde om spørgsmålet, hvor organisationerne ikke opnåede enighed.
Uenigheden drejer om, at LC er af den opfattelse, at kommunerne ikke kan kræve, at lærere deler læringsforløb digitalt med hinanden.
Under mæglingsmødet tilkendegav LC, at det er deres synspunkt, at overenskomsterne på undervisningsområdet bygger på en forudsætning om, at ophavsretten er placeret hos den enkelte lærer, og at kommunerne derfor ikke kan pålægge lærere at dele læringsforløb digitalt.
OPHAVSRET OG LÆRINGSFORLØBM
ØD
E FO
R B
PI-K
ON
TAK
TPER
SON
ER –
OK
TOB
ER 2
016 KLs vejledning
KL mener: At overenskomsterne indeholder på undervisningsområdet ingen
forudsætninger om ophavsret. at den ophavsret, der i udgangspunktet måtte tilkomme den enkelte lærer,
allerede er overgået til kommunerne og skolerne i nødvendigt omfang.
KL ønsker at arbejdet med digital deling af læringsforløb bliver en succes. KL’s vejledning til kommunerne er derfor indtil videre: I det omfang deling allerede finder sted i en kommune, og har gjort det i nogen
tid, kan dette fortsætte, og lærerne kan pålægges at medvirke. I det omfang dette ikke er tilfældet, og deling af læringsforløb altså ikke har
fundet sted, vil det indtil videre være KL’s vejledning, at kommunerne respekterer, hvis enkelte lærere ikke vil medvirke til deling af de læringsforløb, som de har udviklet.
I tilfælde af, at kommunerne oplever problemer med ovenstående, opfordres I til at tage kontakt til KL.
Følgende kan kontaktes: Søren Nielsen, [email protected] Louise Koldby Dalager, [email protected] Anne Færge Bork, [email protected]
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
KOMMUNERNES ANSKAFFELSER AF LÆRINGSPLATFORMv/ Kit Roesen, programchef BPI
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6KOMMUNERNES ANSKAFFELSER AF LÆRINGSPLATFORM
Status – anskaffelse af læringsplatforme Alle skoler skal have implementeret en læringsplatform inden udgangen af 2017
Status pr. august 2016: 82 kommuner har anskaffet en læringsplatform
De resterende er generelt ved at teste løsninger, forventer at træffe valg indenfor kort tid, eller er på anden måde i gang med en anskaffelsesproces
LÆRINGSPLATFORM ANSKAFFET
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6KOMMUNERNES ANSKAFFELSER AF LÆRINGSPLATFORM
Opmærksomhedspunkter Leverandørsituationen
Det videre fokus ift. implementering og anvendelse af platformene
Skift af leverandører og nye kontrakter
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
ARBEJDET MED STANDARDERv/ Nikolaj Skovmann Malkov, Arkitekt BPI
ARBEJDET MED STANDARDERM
ØD
E FO
R B
PI-K
ON
TAK
TPER
SON
ER –
OK
TOB
ER 2
016
Erfaringer med eksport/import af læringsforløb KMD og UV Data har fået lavet udvekslingerne i Vejle jf. standarderne,
med lidt fortolkning undervejs. Dialog med øvrige leverandører om det samme.
Den tekniske POC betragtes som gennemført Fokus leverandørernes evne til at eksportere/importere læringsforløb
vha. standarderne.
Videre planlægning om pædagogisk afprøvning (POC) Q1 2017 Fokus på brugerens umiddelbare anvendelighed af et importeret
læringsforløb
Husk at få kravet om eksport/import af læringsforløb med i kontrakten!
ARBEJDET MED STANDARDERM
ØD
E FO
R B
PI-K
ON
TAK
TPER
SON
ER –
OK
TOB
ER 2
016 Revision af standarder
Igangværende proces med: Revision af dk-profilerne med publicering januar 2017 : DK-LOM DK-Cartridge DK-LTI
Fra nu opfordres alle med input til behov for ændringer eller præciseringer i dk-profilerne at melde ønsker ind.
Ca. 1. november publiceres forslag til de reviderede dk-profiler i en offentlig høring med høringsfrist ca. 1. december.
I december behandles de indkomne høringssvar og der udarbejdes de endelige versioner af de reviderede dk-profiler, der efterfølgende skal godkendes i styregruppen for brugerportalsinitiativet.
ARBEJDET MED STANDARDERM
ØD
E FO
R B
PI-K
ON
TAK
TPER
SON
ER –
OK
TOB
ER 2
016 Revision af standarder
Indhentning af erfaringer og behov ifm. DK-Cartridge standarden mhp. evt. revision og bedre vejledning
Analyse af muligheder for at understøtte implementering af DK-LTI for bedre sammenhæng mellem digitale læremidler og læringsplatforme.
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
SIKKERHEDS-PROJEKT PÅ TVÆRS AF BPIv/ Kit Roesen, programchef BPI & Gitte Stoltenberg, projektleder BPI
Baggrund for arbejdet med sikkerhed på tværs af BPI Sikkerhedsissues for det samlede program:
To-faktor login til børn Der findes ikke to-faktor login til børn Børn skal selv kunne tilgå f.eks. elevplanen, følge egen progression og udvikling af
samme, samt i tilfældet af tilfældigt opståede følsomme personoplysninger i elevopgaver.
Problemstillingen vedr. både Samarbejdsplatformen og læringsplatformeneBehandlingen af personfølsomme data UNI-Login skal fungere som en-faktor login for forældre og pædagogisk personale. Adgang til følsomme personoplysninger sker vha. ”step-up-model” - kobling mellem
UNI-Login og NemID. Pt. flere løsninger på håndtering af to-faktor login for medarbejdere, men med hver
med sine udfordringer ift. både omkostning og brugervenlighed. Identitetsgaranter Kommunerne er identitetsgaranter og har dataansvaret i forhold til de brugere, der
oprettes i UNI-Login Problematisk oprettelse og styring af brugere i bl.a. de elevadministrative
systemer, samt uensartethed i forhold til hvilke kilder der er autoritative. Problematik ift. oprettelse og nedlæggelse af brugere, og ift. roller og rettigheder.
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6SIKKERHEDS-PROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI
SikkerhedJuridisk afklaring Omfanget og kategorier af personhenførbare følsomme oplysninger Hvad anses som et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for hvilke typer af
data Hvordan sikkerhedsbehovet kan opfyldes for børn under 15 år. Samspil med initiativet 7.5 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.
Dialog med Digitaliseringsstyrelsen og Justitsministeriets Databeskyttelseskontor. Tilgang hvor anvendelse af to-faktor login vil blive begrænset, af hensyn
til brugervenlighed og projektets forretningsmæssige begrundelse Kontroller og mitigerende foranstaltninger der skal øje sikkerheden i
løsningerne og i brugernes anvendelse af disse
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6SIKKERHEDS-PROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI
Kontroller og mitigerende foranstaltninger
Mere tydelig systemforvaltning vedr. Samarbejdsplatformen på forvaltningsniveau?
Mulige systemmæssige tekniske krav til Samarbejdsplatformen Ændring af opmærkning af data i forhold til tid (Kun én faktor adgang
til ”friske data”) Forslag til andre automatiserede (eller manuelle procedurer)
Opstramning af anvendelse af UNI-Login: Henvendelse til alle BPI-kontaktpersoner om kommentarer
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6SIKKERHEDS-PROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI
RISIKO RISIKO
Sikkerhedsprojekt på tværs af BPISamlet sikkerhedsarkitektur på tværs af BPI
Skal særligt understøtte med: Beskrivelse af systemlandskab i forhold til sikkerhed Beskrivelse af integrationsmetodikker i forhold til sikkerhed Sikkerhedsforanstaltninger Vejledninger til administratorer og IT-ansvarlige
Gøre det lettere og mere overskueligt at arbejde med opsætning og drift af BPI løsningerne i det kommunale systemlandskab.
Ønsket er, at den enkelte kommune kan hente vejledning og retningslinjer i forhold til de elementer og problematikker, der er fælles for kommunerne.
De vigtigste resultater, som sikkerhedsarkitekturen skal understøtte, er at: Kommunale IT-ansvarlige kan tage oplyste valg i forhold til opsætning af systemer
sikkerhed på området Leverandører af læringsplatforme og Samarbejdsplatform kan tage oplyste
beslutninger om opsætning og integrationer Medarbejdere, der anvender læringsplatforme og Samarbejdsplatform, kan agere i
forhold til at sikre egne og andres data
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6SIKKERHEDS-PROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI
SikkerhedRolle- og rettighedsstruktur for BPI Oversigt over brugeraktører, brugeraktørernes indbyrdes relationer og
angivelser af deres beføjelser i det samlede BPI programs systemer. Skal hjælpe IT-ansvarlige og administrative medarbejdere i
kommunerne med korrekt rolletildeling, samt til, at leverandører har mulighed for at sikre data på det rette niveau.
De vigtigste resultater, som arbejdet skal understøtte, er at: Leverandører af BPI-systemer kan tage oplyste beslutninger om
behandling af roller og dataobjekter Leverandører af systemer, der grænser til BPI-systemer, kan tage
oplyste beslutninger om integration og behandling af roller og dataobjekter
Arbejdsgruppe med KL, KOMBIT og STIL
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
SikkerhedGovernance, aftaler og ansvarSikre at systemerne også i fremtiden: Lever op til den til enhver tid gældende lovgivning om datasikkerhed Spiller sammen indbyrdes og med de tilgrænsende systemer Afspejler brugernes behov
De vigtigste elementer omfatter:
› Databehandleraftaler.› SLA-er.› Governanceplaner.› Procedurer for nyudvikling og justeringer af centrale komponenter.› Roadmaps for nyudvikling og justeringer af centrale komponenter.
Kommunerne har sikkerhed for at BPI systemerne er udviklet og vedligeholdt og bliver supporteret i overensstemmelse med god praksis.
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6 Betydning for kommunerDer kommer…:
Samlet sikkerhedsarkitektur som kommunerne kan læne sig op ad
Ændrede krav til systemforvaltning – både ift. organisering, ressourcer og kompetencer
Behov for øget awareness ift. brugernes håndtering af data
SAMARBEJDSPLATFORMEN
BPI kontaktperson-møder7. og 10. oktober 2016
På plakaten i dag
• Kort siden sidst• Implementering og udrulning• Strategi for datamigrering• Supportmodel
Samarbejdsplatformen
Siden sidst:
Review og deraf følgende
tilpasninger af kravspecifikation
og andre materialer.
Leverandørmodning
Mange beslutninger – det er jo nu
bussen kører!
Tidsplan
2016 2017 2018 2019 2020Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4
Kravspec. mm. udar-bejdes m. kommunerne
Udbud
Kontraktindgåelse
Udvikling & test
Planlægning, oprydning og budgetlægning
Implementering i kommunerne (skoledel)
Lancering til forældre og elever (skoledel)
Implementering og udrulning i dagtilbud
SAMARBEJDSPLATFORMENIMPLEMENTERING OG UDRULNING
STRATEGI FOR DATAMIGRERING
SUPPORTMODEL
BPI kontaktperson-møder7. og 10. oktober 2016
Implementering og udrulning
Hvornår sker det?
Hvem skal stå for det?
Hvad skal vi gøre i kommunen?
Antallet af enheder og brugereImplementering af Samarbejdsplatformen i hele folkeskolen og dagtilbud i 92 kommuner
Det tager 12 måneder og 12 uger
• Det er ikke Big Bang, men en gradvis implementering i store bølger.
• 11 måneders samlet udrulning for skole – begynder september 2018. Afsluttet primo august 2019
• 10 måneder samlet for dagtilbud – Begynder august 2019. Afsluttet juni 2020
• 2 piloter + 5 bølger. Ca. 20 kommuner i hver bølge.
• Planlægning starter 12 måneder før udrulning.
• Udrulningen varer 12 uger i hver kommune
Det tager 12 uger, at rulle løsningen ud
• Samlet udrulningsforløb for den enkelte kommune på 12 uger.• Uddannelse og tekniske klargøring i kommunen: 3 uger• Uddannelse og tekniske klargøring på evt. pilot
Skoler/dagtilbud: 2 uger• Ibrugtagning på pilot: 2 uger• Tilretning (buffer): 2 uger• Uddannelse og tekniske klargøring på resten af
Skoler/dagtilbud: 2 uger• Idriftsættelsen tager et par dage
Løsningen er nu klar til, at medarbejderne kan tage den i brug.- og så skal elever og forældre på
Nøgleroller i implementeringen - kommuneKommunens administrator: Medarbejder, der varetager administrative opgaver med fælles data og opsætning i Samarbejdsplatformen og dermed har særlige rettigheder i it-løsningen. Har kontakten med Leverandørens support (servicedesk).
Projektleder: Den person, der er ansvarlig for at drive processen med at implementere Samarbejdsplatformen i kommunen.
Udrulningsplan for kommunerSkoler og dagtilbud , version 0.4
September – december 2018
Udrulning og uddannelse20-30 pilotskoler i 5-10 kommunerEvaluering, tilretning og erfaringsopsamling
Maj – juni 2019
Medarbejderne tager løsningen i brugCa. 70 kommuner og deres skoler
Marts – maj 2019
Udrulning og uddannelse10-15 kommuner og deres skoler
Alle forældre og elever i skolen på
Samarbejdsplatformen
Juni – juli 2019
Medarbejderne tager løsningen i brug10-15 kommuner og deres skoler
De første medarbejdere og
forældre i dagtilbud på Samarbejdsplatformen
August 2019 og frem
Udrulning og uddannelse til dagtilbud begynder
Medarbejderne på skolen i ca. 80 kommuner er
Samarbejdsplatformen.Mulighed for at forældre og
elever til nye 0. kl. kommer på.
Januar – april 2019
Udrulning og uddannelseCa. 70 kommuner og deres skoler
Jan. – feb. 2019
Udrulning og uddannelse til resterende skoler i pilotkommuner
Medarbejderne på skoler i 5-10 pilotkommuner er på Samarbejdsplatformen.
Mulighed for at forældre og elever også kommer på.
Foreløbig udrulningsplan for SamarbejdsplatformenSamlet for skoler, version 0.4
Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4
Bølge 4Ca. 25 kommuner
Bølge 5Ca. 20 kommuner
Pilotimple-mentering
Sommerferie
UddannelsePilot 1 og 2Ca. 6 hold
UddannelseBølge 3 og 4Ca. 80 hold
UddannelseBølge 1 og 2Ca. 55 hold
UddannelseBølge 5Ca. 40 hold
UddannelseAdministratorer ogsuperbrugere
Evaluering og tilretning
Bølge 1Resterende skoleri pilotkommuner
12 ugers udrulningsforløbpr. kommune, inkl. pilotskole i hver kommune
Bølge 2Ca. 20 kommuner
Medarbejdere i gang
I driftpå skolen
Pilotimple-mentering
Pilot 1Ca. 5 kommuner10-15 skoler
Go-liveMedarb.Medarb. er uddannet
Go-liveForældre og elever
Evaluering og tilretning
Pilot 2Ca. 5 kommuner10-15 skoler
Bølge 3Ca. 25 kommuner
Oprette nyt skoleår i SamarbejdsplatformenKommende bh.kl.-eleverog forældre kan begynde
Foreløbig udrulningsplan for SamarbejdsplatformenSamlet for dagtilbud, version 0.4
Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4
Medarbejdere i gang
12 ugers udrulningsforløbpr. dagtilbud, inkl. pilotdagtilbud i hver kommune
Bølge 6Resterende dagtilbudi pilotkommuner
Pilot 4Ca. 5 kommuner10-15 dagtilbud
Pilotimple-mentering
Evaluering og tilretning
Pilot 3Ca. 5 kommuner10-15 dagtilbud
Evaluering og tilretning
I drifti dagtilbud
UddannelseAdministratorer ogsuperbrugere
UddannelseBølge 10Ca. 20 hold
UddannelseBølge 8 og 9Ca. 65 hold
UddannelseBølge 6 og 7Ca. 40 hold
Bølge 10Ca. 15 kommuner
Bølge 9Ca. 25 kommuner
Bølge 8Ca. 25 kommuner
Bølge 7Ca. 20 kommuner
Go-liveMedarb.Medarb. er uddannet
Go-liveforældre
Pilotimple-mentering
UddannelsePilot 3 og 4Ca. 4 hold
Udrulningsplan for kommuneSkoler, version 0.4
2.1 Planlægning 2.2 Klargøring og 2.3 idriftsættelse 3.1 I gang
Planlægning af udrulningForberede datamigreringKommunikationParathedsundersøgelse
Uddannelse 1 + 2Modtage løsningKonfigurationTest
Uddannelse 3KonfigurationDatamigreringProcesserTest
IndholdDatamigreringProcesserKommunikation
IndholdDatamigreringProcesserKommunikationUdfasning SkoleIntra
Uddannelse 3OpsætningDatamigreringProcesserTest
IndholdDatamigreringProcesserKommunikationUdfasning SkoleIntra
KonfigurationUdrulning til skoler
Support
SupportIndholdProcesserKommunikationUdfasning SkoleIntra
Planlægning af udrulningForberede datamigreringForandringsledelseKommunikation
Planlægning af udrulningForberede datamigreringForandringsledelseKommunikation
Kommunenspilotskole
Øvrige skoleri kommunen
Kommunen
Løsning iPilotdrift
Superbrugere uddannet Pilot slutLøsning
I drift
Go-LiveMedarbejdere
Medarbejdere uddannet
Go-LiveForældre og
elever
0 +3 uger +2 uger +3 uger +2 uger 3-13 uger+2 uger 1/8-12 mdr.
Målgrupper uddannelse1: Administratorer2: Superbrugere3: Medarbejdere
Kommunal udrulning og uddannelsepå 12 uger inkl. pilot
Udrulningsplan for kommuneDagtilbud, version 0.4
2.1 Planlægning 2.2 Klargøring og 2.3 idriftsættelse 3.1 I gang
Planlægning af udrulningEvt. forberede datamigreringKommunikationParathedsundersøgelse
Uddannelse 1 + 2Modtage løsningKonfigurationTest
Uddannelse 3KonfigurationEvt. datamigrer.ProcesserTest
IndholdEvt. Datamigrer.ProcesserKommunikation
IndholdEvt. datamigreringProcesserKommunikationEvt. udfasning eksisterende løsning
Uddannelse 3OpsætningEvt. Datamigrer.ProcesserTest
IndholdEvt. datamigreringProcesserKommunikationEvt. udfasning eksisterende løsning
KonfigurationUdrulning til dagtilbud
Support
SupportIndholdProcesserKommunikationEvt. udfasning eksisterende løsning
Planlægning af udrulningEvt. forberede datamigreringForandringsledelseKommunikation
Planlægning af udrulningEvt. forberede datamigreringForandringsledelseKommunikation
Kommunenspilot dagtilbud (2-4 stk.)
Øvrige dagtilbudi kommunen
Kommunen
Løsning iPilotdrift
Superbrugere uddannet Pilot slutLøsning
I drift
Go-LiveMedarbejdere
Medarbejdere uddannet
Go-LiveForældre
0 +3 uger +2 uger +3 uger +2 uger +3 uger+2 uger-12 mdr.
Målgrupper uddannelse1: Administratorer2: Superbrugere3: Medarbejdere
Kommunal udrulning og uddannelsepå 12 uger inkl. pilot
Den store kabale
• Er der kommuner, der af forskellige årsager godt kan se sig selv med i sidste bølge op til sommerferien (juni-juli)?
• Er der kommuner, der kan se en gevinst ved at deltage som pilotkommune med 1-2 udvalgte skoler/dagtilbud?
• To vigtige roller: Projektleder og kommunens administrator (1-2).
• Hvem er det?
• Vi møder jer med første udgave af håndbogen i foråret 2017.
• Så har vi 12 måneder til at planlægge det sammen
Datamigrering
Hvordan får kommunen ryddet op og sorteret i data?
Datamigrering fra SkoleIntra til Samarbejdsplatformen
• Der vil være en stor opgave med datamigrering for kommunerne og skolerne
• Vigtige og nødvendige data skal flyttes til Samarbejdsplatformen
• Mange data skal flyttes til andre it-systemer
• En mindre del af flytningen af data til Samarbejdsplatformen kan ske semiautomatisk og der vil derfor også være en stor manuel opgave for medarbejderne
• Vigtig at begynde opgaven i god tid med planlægning, oprydning og sletning af data i SkoleIntra
Rammer for datamigreringData fra SkoleIntra skal flyttes til Samarbejdsplatformen og andre it-løsninger
Fremtidige it-systemerNuværende it-system
Samarbejds-platformen
Andre kommunale it-løsninger
Fildeling, ESDH
Brugerens eget fillager
Arkivløsning
Læringsplatform Uni-Login
Brugeradministrative systemer
Skemaplanlægningssystemer
SkoleIntra
Data forbliver i SkoleIntra= Slettes
Rammer for datamigreringFormål, succeskriterier og forudsætninger
• Flytte udvalgte vigtige og nødvendige data fra SkoleIntra til Samarbejdsplatformen, således at processer med samarbejde og kommunikation i skolen kan fortsætte i Samarbejdsplatformen uden tab af vigtig viden og information
• Flytningen af udvalgte data fra SkoleIntra til Samarbejdsplatformen sker på en korrekt og effektiv måde
• Kunne udfase SkoleIntra og lukke for brugen af dette umiddelbart efter, at Samarbejdsplatformen er taget i brug af alle brugeraktørerne og alle vigtige og nødvendige data er flyttet til andre it-løsninger.
• Der er også udarbejdet succeskriterier og forudsætninger for datamigreringen
Tilgang til datamigreringKlassificering og flytning af data
• Strategien indeholder forslag til klassificering af data i SkoleIntra
• Klassificeringen er grundlag for at beslutte hvad der skal ske med data og kan tilpasses i hver kommune/skole.
• Klassificeringen i Strategien foreslår bl.a. følgende:
• Flyttes semiautomatisk til Samarbejdsplatformen:• Kontaktbog• Klasselog• Beskeder (personale)• Dokumenter fra Samlemapper
• Flyttes manuelt til Samarbejdsplatformen:• Filer fra dokumentarkiver• Filer fra billedarkiver• Filer med personfølsomt indhold• Dokumenter for
skolebestyrelsen
Tilgang til datamigreringPlan og eksekvering
1. Plan for datamigrering bliver udarbejdet af leverandøren til Samarbejdsplatformen:
• Løbende styring af datamigreringen.• Udarbejdelse af plan for datamigrering i
hver kommune. • Udføre datamapning mellem SkoleIntra og
Samarbejdsplatformen • Udvikling af værktøjer til
Samarbejdsplatformen, der kan indlæse data fra SkoleIntra i Samarbejdsplatformen.
• Test og tilretning af værktøjer til Samarbejdsplatformen
• Afprøvning af fuld datamigrering, inklusiv semi-automatisk datamigrering på alle pilotskoler i driftsmiljø.
• Tilretning af værktøjer til Samarbejdsplatformen på baggrund af erfaringer fra pilot.
• Udvælgelse og sortering af eksisterende data på hver skole og kommune (fælles).
• Gennemføre semi-automatisk og manuel datamigrering som del af udrulning af Samarbejdsplatformen på hver skole.
• Test af datamigrering på hver skoler som del af udrulningsprøve.
2. For hver kommune omfatter opgaven med eksekvering af datamigrering:
• Løbende styre datamigrering fra SkoleIntra til Samarbejdsplatformen og andre it-systemer for alle kommunens skoler som en del af implementeringen i kommunen.
• Afprøve fuld datamigrering, inklusiv semi-automatisk datamigrering på alle pilotskoler i driftsmiljø (kun for pilotkommuner).
• Udvælge og sortere eksisterende data, der er fælles for kommunen.
• Gennemføre manuel datamigrering som del af udrulning af Samarbejdsplatformen, der er fælles for kommunen
• Test af datamigrering for data, der er fælles for kommunen som del af udrulningsprøve
3. For hver skole omfatter opgaven med eksekvering af datamigrering:
• Oprydning i SkoleIntra med at sortere og udvælge data fra SkoleIntra for at identificere de udvalgte vigtige og nødvendige data, der skal flyttes.
• Gennemføre semi-automatisk datamigrering med indlæsning af datafiler som del af udrulning af Samarbejdsplatformen på hver skole.
• Gennemføre manuel datamigrering som del af udrulning af Samarbejdsplatformen på hver skole.
• Kommunikere til forældre og elever, at de selvstændigt skal gemme udvalgte beskeder, billeder og dokumenter, hvis de vil bevare data.
• Test af datamigrering på hver skoler som del af udrulningsprøve.
• Eventuelt flytte data fra SkoleIntra til andre kommunale it-systemer inden SkoleIntra lukker.
Support
Kommunen skal også være klar til at yde support.
Supportmodel for Samarbejdsplatformen
• Organisering af kommunes 1st level support med superbrugere og administratorer
• Mange brugere, der i starten vil have spørgsmål til brug af it-løsningen• Forventning om, at behovet falder som følge en brugervenlig it-løsning til
samarbejde og kommunikation• Der vil være en veludbygget FAQ og uddannelsesmaterialer, hvor
superbruger og administratorer kan søge viden og hjælp• 4 til 8 supportberettigede brugere i kommunen kan kontakte leverandørens
servicedesk (2nd level support)• Kommunerne bør tænke fælles supportorganisation
• På tværs af skoler og dagtilbud, evt. kommuner• Dække alle væsentlige it-løsninger på området
Baggrund for supportmodel for Samarbejdsplatformen
• Slutbrugerne skal kunne få støtte og hjælp, når de går i stå med at anvende Samarbejdsplatformen og/eller opdager fejl i it-løsningen
• Supportmodel fastlægger hvem, der yder support til hvem, hvor, hvornår og hvordan
• I alt vil der være ca. 110.000 professionelle brugere af Samarbejdsplatformen og hertil kommer mere end 1,5 millioner elever og forældre
• Udgangspunktet er, at kommunerne selv leverer support til deres brugere, inklusive elever og forældre, jf. tilslutningsaftalen
• Det betyder, at hver kommune skal opbygge, implementere og drive en 1. level support-organisation og –funktion for Samarbejdsplatformen, der dækker behov hos medarbejdere på skoler og dagtilbud, elever og forældre.
KO
MM
UN
ENLe
vere
r 1. l
evel
supp
ort
Kommune-hotline
til forældrene
Henvendelsesmønster i supportmodellen
2 superbruger(Administration
og ledelse)
2 kommunens administratorer
(teknik)
2-4 supervisorerfor superbrugere
(kommune)
Superbrugere (Skoler og dagtilbud)
LEVERANDØRServicedesk leverer 2. level support til kommunens
supportberettigede brugere
Medarbejdere –Elever
ForældreDagtilbudsadministrator
• Brugerne af Samarbejdsplatformen får support hos kommunens 1st
level support (grøn boks): Superbrugere og eventuel kommune-
hotline. Har adgang til FAQ som leverandøren udarbejder og
vedligeholder.
• Kommunen vil have mellem 4 til 8 supportberettigede brugere (vist
med orange), der samler, sorterer og koordinerer henvendelser fra
superbrugerne på skolerne og i dagtilbud og på den baggrund
vurderer hvornår de skal kontakte leverandørens servicedesk for at
få 2nd level support.
• Modellen giver de bedste muligheder for, at den enkelte kommune
kan opbygge viden om Samarbejdsplatformen og hvad der giver
udfordringer for både almindelige brugere, superbrugere og
administrative brugere.
• Modellen giver gode muligheder for at kommunerne kan koordinere
supportopgaver og problemstillinger vedrørende fx
Samarbejdsplatformen, læringsplatform, fildelingsløsning og
brugeradministration.
• Kommunens superbrugere (og dermed også slutbrugerne) skal
gennem flere led og er afhængige af medarbejdere uden for
institutionen før de kan få hjælp fra leverandørens servicedesk
eller kan indrapportere fejl.
Hotline medarbejdere
(kommune)
Skolensadministrator
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
TEMA: LÆRINGSPLATFORME IMPLEMENTERINGSSTRATEGI, ANVENDELSE OG LEVERANDØRHÅNDTERING
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
EGEDAL: MIKAEL HULTENGREN, IT-ANSVARLIG/ MEDIEANSVARLIG CSD
GLADSAXE: TALITA SALQVIST, DIGITAL LÆRINGSAGENT
FREDERIKSSUND: MORTEN JENSEN, SKOLEKONSULENT
PANEL
SPØRGSMÅL:IMPLEMENTERINGSPROCES OG DE UDFORDRINGER DER SES I FREMTIDEN
Implementering
GladsaxeVores ønsker:• Digital understøttelse af læring• Didaktisk læringsplatformskræddersyet til Gladsaxes
pædagogiske og didaktiske grundlag• Videndeling mål, rubric og forløb
Grunduddannelse 2014 ->Alle lærere og pædagoger
Workshop 1: Differentierede læringsmål, Workshop 2: Rubric Workshop 3: Læringsaktiviteter Workshop 4: Feedback og evaluering Workshop 5: Vidensdeling
Workshop 6: Fremlæggelser og feedback
Læringsagenter - LA100 2015 ->100 lærere og pædagoger
• Læring og læringsstrategier• Læringsforløb og synlige læringsmål • Positiv psykologi og arbejde med styrker• Digitalisering og læring• Feedback• Skolprojekt• Digitalisering projekt
NetværkIT Netværk - faglige ledere: Strategi og implementering
Lærere: Udvikling, ideer og ønsker
Workshop/Café Kort oplæg
Indholdet er aftalt på forhåndTid til at øve
Udfordringer
Hjælp
Kvalitet
Implementering af læringsplatformenFrederikssund Kommune5 skoler med 16 matrikler5.000 elever og 800 ansatte
KORTLINK.DK/NMD5
Implementeringsprocessen
...som vi planlagde det: Styregruppe, arbejdsgrupper, afprøvning, vurdering osv.
“...overordnede fælles rammer og ensartet kommunikation, der vil sikre den tværgående ensartethed…”
fuld adgang fra start - superbrugere på skolerne - netværk lokalt og kommunalt - lokale kursusforløb - udarbejdelse af video- og tekstvejledninger - fælles digitale læremidler - deling af forløb i kommunen - kommunikationsstrategi
Men vi glemte...
LEDELSE
LEDELSE
LEDELSE
Ny implementering i praksis
Den enkelte skole i fokus - de tager ejerskab
Ny rolle til konsulenten; at understøtte skolerne
Fokus på den fagprofessionelles anvendelse mødte genklang
Mange indgange giver bred viden i netværket
Ny implementering i praksis
Den enkelte skole i fokus - de tager ejerskab
Ny rolle til konsulenten; at understøtte skolerne
Fokus på den fagprofessionelles anvendelse mødte genklang
Mange indgange giver bred viden i netværket
Ny implementering i praksis
Den enkelte skole i fokus - de tager ejerskab
Ny rolle til konsulenten; at understøtte skolerne
Fokus på den fagprofessionelles anvendelse mødte genklang
Mange indgange giver bred viden i netværket
Forventede udfordringer
Hvordan fastholder man decentral implementering?
Sikring af kvalitet og standarder
Får vi alle med?
Har vi devices nok til at det giver mening i hverdagen?
Er der indhold nok? Kan vi dele?
Erfaringer ift. implementering af læringsplatform
v. Mikael HultengrenIT-adm. konsulent & medieansvarligCenter for Skoler og DagtilbudEgedal [email protected]
At finde hinanden i læringsplatformen
Medio 2015: Kommunen vælger læringsplatformen Meebook. I valget af Meebook lægges der især vægt på fleksibiliteten til
at rumme læreres forskellige didaktiske tilgange. Med udgangspunkt i UVM’s lovgivning laver de fire
skoledistrikter, med deres i alt 12 skoler forskellige planer for anvendelsen af læringsplatformen.
Ultimo 2015: distrikternes IT-ansvarlige oplever mange forskellige resultater med implementeringen
Ønsker at sparre/videndele på tværs af distrikter
Fordrer samme kompetence-niveau
IT-lederudvalget (ITLU) dannes med repræsentanter fra alle distrikter Med mandat fra skolechefen udarbejder ITLU, i samarbejde med referencegrupper, en række minimums-kompetencer alle lærere skal besidde ift. læringsportalen
ITLU udarbejder en implementeringsplan Laver kick-off for alle ledere m. præs. af implementeringsplan
og hands-on med Meebook.
Krav og impl. plan 1.0 (Primo 2016) Alle medarbejder skal besidde følgende kompetencer
Aktivitetsplan
Udvalgte deltagere videndeler efterfølgende på lokale workshops
Skærpede krav (medio 2016)
Udvidede krav til områderne• Årsplaner• Udbyggede multimodale forløb• Elevplaner• UPV
ITLU udarbejder anbefalinger til nye krav for brug af læringsplatformen
Skolerne følger den med få lokale afvigelser
Der udarbejdes en vejledning med eksempler
Kompetenceudviklingen fortsætter lokalt forankret ITLU sparrer på tværs af skoler
Pædagogerne er taget med ind i brugen af læringsplatformen
Erfaringer, refleksioner og fortsatte opmærksomhedsområder
Krav og medarbejdere Kravene og i sær kommunikationen til hjemmet om hvad de kan forvente sig af
indholdet i læringsplatformen, skal tage højde for lærernes diversitet, og de forskellige udtryk det kan bære med sig – dermed ikke sagt, at forventningerne til lærerne skal være uambitiøse!
For overordnede og ukonkrete krav skaber tvivl om mål/succes, besværliggør videndeling
For detaljerede krav skaber benspænd, ufleksibilitet
Manglende jævnlige genbesøg/evaluering af krav og målsætninger udviser useriøsitet om værktøjet og sænker motivationen hos medarbejderen for arbejdet med samme.
Mere digitalt er ikke lig med bedre læring i alle sammenhænge og en ”one-fits-all” definition på digitalisering af folkeskolen findes ikke – analoge uv-metoder skal også kunne rummes i kravene til det nye digitale værktøj.
Ledelsen
”Own IT” – alle ledere skal forpligtige sig til at medvirke til implementering, og at skolen lever op til målsætningerne
Øverste ledelse skal stille konkrete krav og målsætninger samt følge op
Have overordnet indsigt og forståelse for funktioner og kompleksitet – også for den ressource der skal afsættes ift. implementering hos medarbejderen
Implementeringsstrategi
Gør det ordentligt: Behovsafdækning, gevinstrealisering, risikovurdering, organisering, opbyggelse af projektet, gennemførelse, forankring, drift, evaluering.
Stil krav til leverandøren om indsigt i udviklingsplaner og kommunikation
Stil krav til alle eksterne pædagogiske konsulenter om at tage højde for skolens læringsplatforms anvendelse
Organisering Medarbejdermodstand er et vilkår – brug det konstruktivt
Involvér medarbejderrepræsentanter i arbejdet med fx opstilling af krav (og honorering af lovgivning)
Nedsæt udvalg i kommunen: IT-lederudvalg (pæd/tek), IT-vejleder (pæd) udvalg, IT-teknisk udvalg (tek).
Afsæt ressourcer til én IT-ressourceperson for indskoling, mellemtrin og udskoling - i sær ift. kvalificering af kompetenceudvikling, og evaluering af digitale værktøj.
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
MEEBOOKMINUDDANNELSEANDRE PLATFORME
DEM DER IKKE HAR ANSKAFFET VÆLGER SELV GRUPPE
GRUPPER
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
Hvordan håndteres den kulturforandring, der følger med digitalisering?
Hvordan får man lederne til at tage ansvar for implementeringen ”i bund” – altså efter en anskaffelse og udrulning?
Hvilke problemstillinger fylder ift. leverandørstyringen? - Hvordan går i til leverandøren? - Har i lagt en strategi for videreudvikling ift. de input der kommer fra brugerne?
Hvordan kan der arbejdes med at højne niveauet for ledelsesinformation?
SPØRGSMÅL:
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
INFO OM UNI-LOGINv/Styrelsen for IT og Læring
UNI-Login i BPI
- Nyt gruppebegrebFormål:At etablere et værktøj til gruppedannelse, så elever kan arbejde i samme grupper på tværs af systemer samt gøre det muligt for andre end de skoleadministrative systemer at oprette grupper
- Forældre får at UNI-LoginFormål:At give forældre ét 1-faktor-login, som sikrer let og smidigt adgang til børnenes digitale skoledag
- Etablering af licensoverblikFormål:At give den enkelte elev og den enkelte skole ét samlet overblik over, hvilke digitale materialer, de har adgang til.
- Forbedring af UNI-Logins loginfunktionalitet herunder kobling til NemIDFormål: At tilbyde en anerkendt international autentificeringsstandard i form af SAML-standarden
Nyt gruppebegreb
Administrativt system
Læremiddel
Samarbejdsløsning
Læringsplatform
Samarbejdsløsning
Læremiddel
Samarbejdsløsning
Læringsplatform
Læringsplatform
Læremiddel
Tidligere
Nu
UNI-Login
UNI-Login
UNI-Login til forældreForældre administrerer sig selv
12
3
Licensoverblik
Sjov med tyskLæringsplatform:
Brug disse materialer i dit forløb:
Sjov med dansk
Sjov med tysk
Sjov med engelsk
Sjov med historie
Sjov i skoven
Sjov med dansk
Sjov med engelsk
Sjov med historie
Sjov i skoven
UNI-Login
Hvornår?
- De forskellige producenter har siden d. 15. august haft mulighed for at afprøve og blive fortrolige med de mange nye muligheder.
- I løbet af uge 44, vil producenterne kunne implementere de nye muligheder i deres løsninger.
- Det har meget høj prioritet, at det eksisterende UNI-Login fortsat kører stabilt og upåklageligt. Introduktionen af de mange nye muligheder sker derfor med stor forsigtighed.
MØ
DE
FOR
BPI
-KO
NTA
KTP
ERSO
NER
–O
KTO
BER
201
6
KONTAKT: [email protected]
MANGE TAK FOR I DAG!
OBS! ARRANGEMENT MED FOKUS PÅ
DAGTILBUD PRIMO DECEMBER