magasinet_01_10

600 kr. rækker langtSe hvad røde kors bruger pengene til efter katastrofen i Haiti.

HjemløSe kvinder"vi kan mærke finanskrisen," fortæller lederen af natherberget.

AFRIKA SKAL SELV

april 2010

RØDE KORSMAGASINET+

Nr

01

CLEMENTINA vIL sELv

3

Levering alle hverdageBestil frem til kl. 24.00

og få leveret næste hverdag mellem kl. 16.00 og 21.00.

Levering kun kr. 49.-Uanset hvor du bor

koster det kun kr. 49.-i introduktionsperioden

at få leveret lige til døren.

Levering over hele landet Levering på fastlandetog på alle brofaste øer

i Danmark.

Vælg mellem fl ere end 4.000 varerBesøg vores nye webshop og oplev selv det store udvalg. Du kan vælge mellem fl ere end 4.000 varer inden for økologi, Best Discount, Noget Særligt og mærkevarer. Alle priser på webshoppen er supermarkedspriser, men bemærk at tilbud-dene fra tilbudsavisen ikke gælder i webshoppen. Vi har også oprettet en særlig Online Garanti til dig, der køber ind i webshoppen. Online Garantien sikrer, at du altid får de friskeste og fl otteste varer. - gør hverdagen lettere

Vælg mellem fl ere end 4.000 varerVælg mellem fl ere end 4.000 varerVælg mellem fl ere end 4.000 varer

www.superbest.dk

Køb dine dagligvarer, når det passer dig – og få leveret til døren

Køb dine dagligvarer, når det passer dig

Tilbuddene fra tilbudsavisen gælder ikke på SuperBest Online.

13856_Ann_Roede_Kors_220x280.indd 1 10/03/10 9:22:13

3

5 KøbvareriShoppen

6 Afrikaskalselv–temaomarbejdetiAfrika

14 DinhjælpnytteriHaiti

16 Isbryderen-portrætafdennyepræsidentSusanneLarsen.

20 Skaludviklingsbistandensættesop?Sedebatten

23 Nytfrafelten

24 Hjemløsekvinder.Fotoreportagefraværested

28 Etøjeblik.Omatværevedatmistelivet

30 Kortnyt

AfrIkA skAL sELvMange danskere mener ikke, at hjælpen til Afrika gør en forskel, og udsigterne til, at det

kommer til at gå bedre, er små. Kontinentet er for mange ensbetydende med sultende børn,

sygdomme, krig og elendighed. Dét Afrika kender jeg godt, men jeg kender også et Afrika,

der sprudler af initiativ og gode ideer. Der er afrikanske lande, der

har større økonomisk udvikling, end vi har, og langt færre afrikan-

ske børn dør i dag end tidligere.

Der, hvor det går bedst, har afrikanerne taget ansvaret for deres

egen udvikling. Udviklingsprojekterne lykkes, når landsbybe-

boerne selv afgør, om de har mest brug for en ny vandpumpe

eller en sundhedsklinik. Og når lokale Røde Kors-frivillige

selv vælger, hvilket barn der først skal have hjælp.

Afrikanere skal i højere grad selv. De har fortsat brug

for vores hjælp til at overkomme udfordringerne, men

hjælpen skal gives på en ny måde. Mere til mennesker

– mindre til stater. Så den enkelte afrikaner får mulig-

hed for selv at tage kampen op mod fattigdom, sygdom

og undertrykkelse. Vi skal turde give ansvaret tilbage til

afrikanerne. Afrika kan selv. Og skal selv.

Udgiver:DanskRødeKors,Blegdamsvej27, 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 9200,www.drk.dk.Redaktion:HansBeckGregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgen-sen(red.)HelleBjerreØstergaard(layout).Forsidefoto:JakobDall.Tryk:K.Larsen&Søn,Oplag:65.000,ISSN:1904-2981,Artikler frabladetkanfritgengives,dogmedangivelseafkilde.Redaktionen fordettenummererafsluttetden10.marts2010. Meninger fremsat i Magasinet erikkenødvendigvissammenfaldendemedDanskRødeKors’holdning.

[email protected]

+d

6

2816

Indhold

4 5

Giv 53.000 børn en bog og en fremtid Dansk Røde Kors Bliv fadder i Barnelandet og hjælp 53.000 børn med blandt andet skolegang. Læs mere på www.barnelandet.dk

Pris: 125 kr. om måne

den. Tilmeld dig

på www.barnelandet.dk

FOTO

: TOM

AS

BE

RTE

LSE

N

4 5

shoppen

TørklædeDesigner-tørklæde med mening fra Designers Remix Collection. Pris 300 kr.

Dukken Liv Mangler du en påskegave? Køb Dukken Liv. Pris 100 kr.

FørstehjælpstaskeIndeholder alt, hvad du skal bruge ved alle typer af ulykker, og er velegnet i hjemmet, til båden, bilen og campingvogn. Pris: 220 kr.

Smukke forårskortSend en forårshilsen til dem, du holder af. Pakker med 2 kort og 2 kuverter. Pris 15 kr.

Et års skolegangSkole er næppe en gave i danske børns øjne. Men for børn i Malawi og Zimbabwe er det en helt anden sag – de ønsker sig brændende en uddannelse. Gaven her rækker til et helt års skolegang for et barn. Den dækker skolepenge, skoleuniform, sko, bøger, papir og penne.Pris: 350 kr.

GAVER DER GLÆDER FLERE

Startsæt til bønderDet nordlige Uganda har været hærget af borgerkrig i over 20 år. 1,5 millioner mennesker bor i flygtnin-gelejre. Med et startsæt kan de hjemvendte flygtninge igen begynde opdyrkningen af jorden. Sættet indeholder blandt andet såsæd, hakker og skovle. Pris: 175 kr.

En glad dag for to udsatte børnFor tusinder af sårbare børn i Dan-mark er hverdagen hård kost. Deres forældre kan ikke give dem de ting, andre børn tager for givet. Din gave giver to af børnene en glad dag med Røde Kors-frivillige, der sørger for, at børnene får et afbræk fra en svær dagligdag.Pris: 200 kr.

køb alle varerne på www.drk.dk/webshop

6 7

TEMA: AFRIKA SKAL SELv

Hjælp til selvhjælpAnsvaret for udviklingen af Afrika ligger hos afrikanerne selv. Det mener Røde Kors – og otte ud af 10 danskere er enige. Det viser en ny under-søgelse fra Capacent. Men afrikanerne skal ikke stå alene. Kun 13 procent af danskerne mener, at afrikanerne skal klare sig uden hjælp udefra. Og måske derfor er ni ud af 10 enige eller helt enige i, at hjælp skal gives som hjælp til selvhjælp.

læs mere om undersøgelsen på www.drk.dk

TEMA

6 7

Kvindernes byKvinderne i Chokwe må klare sig selv. De har besluttet at tage magten over hiv, malaria og katastrofer. Så når ulykkerne rammer dem, står de klar med paraderne oppe. De rejser sig igen og igen. For deres egen skyld. Og for deres børns.

TEMA: AFRIKA SKAL SELvMOZAMBIqUE

8 9

”Det lød som en flyvemaskine, der kom

brølende tæt forbi,” fortæller Hortensia

Maulave.

Hun sidder under det enorme træ på

landsbyens centrale plads sammen med

kvinder og børn fra byen. I grenene over

deres hoveder har de bygget en hule, hvor

de kan søge tilflugt og gemme forråd. For de

lerklinede hytter omkring det store træ har

stadig mærker efter det, der ramte dem.

Og det samme har kvinderne.

”Vandet kom bare væltende – det øde-

lagde næsten alt.”

”jeg er stærk nok”

Oversvømmelsen i år 2000 var den største

i 50 år, og Hortensia Maulave drømmer

stadig om den. Vandet væltede ind, ødelagde

hendes hus. Dræbte 700 mennesker, fordrev

650.000 og påvirkede en fjerdedel af landets

befolkning. 140 tusinde hektar landbrugs-

jord blev smadret. 350.000 stykker kvæg

forsvandt.

Så man kan godt forstå, at hun stadig

kæmper med at forstå sit lands ground zero.

Hendes børn går stadig sultne i seng. Og

hendes mand er langt væk, ligesom han var

det for 10 år siden. Han arbejder i minerne

i nabolandet Sydafrika som de fleste andre

mænd i byen og kommer kun sjældent

hjem. Derfor må hun og de andre kvinder

klare sig selv.

Det er mig, der må sørge for, at vi får

mad nok, når min mand ikke er hjemme

– og kommer vandet igen, er det mig og

de andre kvinder, der skal klare tingene,”

fortæller Hortensia.

Men oversvømmelserne er kun én af flere

store forhindringer, som kvinderne i byen

skal overkomme for at komme væk fra den

omklamrende fattigdom. En massiv udbre-

delse af hiv/aids, tilbagevendende tørke og

kvindernes traditionelle rolle i samfundet

er andre udfordringer.

Men Hortensia tror på, at hun kan over-

komme det hele.

”Jeg er stærk nok til at tage ansvaret for

min familie – og jeg skal nok få skabt os et

bedre liv. Min drøm er at åbne en lille butik,

så jeg kan tjene mine egne penge. Og jeg

lover, at kommer I tilbage om fem år, så

kan I se et skilt her i byen med ”Hortensias

butik”, forudser hun.

Det er som om, at selvtilliden har smittet

de andre kvinder. For den faste overbevis-

ning om, at man nok skal klare sig ud af

fattigdommen har bredt sig i Chokwe. Foran

Hans Beck Gregersen / [email protected]. foto: Jakob Dall

Siden år 2000 har kvinderne bygget huler i træerne i Chokwe i Mozambique. I hulen kan de søge tilflugt og gemme forråd. For katastroferne vil ramme byen igen. Under træet sidder kvinderne fra byen og fortæller. Om katastrofer, fattigdom og ansvar.

Vi skal tage ansvarRøde Kors i Mozambique arbejder med at sætte kvinder i stand til at klare de naturkatastrofer, der rammer landet. Mændene arbejder langt væk, så Røde Kors arbejder målrettet med at få kvin-derne til at tage ansvar for deres egne liv. Donna Amelia er leder af de 144 frivillige i Chokwe: “vi skal først og fremmest ændre måden at tænke på – sætte mennesker i stand til at hjælpe sig selv. Den største udfordring, at få mennesker til at tage et ansvar – og blive ved med at tage et ansvar.”

RØDE KORS

MOZAMBIqUE TEMA: AFRIKA SKAL SELv

8 9

Clementina Chongos lille hus er fejet, og

der er plantet blomster i små, sirlige bed.

Hun bruger en del af sin fritid på at be-

søge folk i nabolaget, der er ved at dø af aids

– og tager sig selv af to børn af familiemed-

lemmer, der er døde af sygdommen. Så hun

er nødt til at stå tidligt op.

”Jeg står op kl. tre om morgenen for

at bage bønnekager, som jeg sælger på

markedet. På den måde kan jeg tjene penge

til at sende både mine egne to børn og mine

plejebørn i skole. Det er klart mig, der

har ansvaret for mit liv og mine børns liv,

fortæller Clementina, der egentlig bare ville

ønske, at hun kunne købe sig et par briller.

”Jeg ville gerne læse lidt om aftenen. Men

det har jeg ikke penge til.”

mønstre bliver brudt

Det har Rut Cande til gengæld. Hun stråler

i den stærke, afrikanske sol, og adskiller

sig i sine hvide bukser og matchende bluse

MOZAMBIqUE TEMA: AFRIKA SKAL SELv

' Og jeg lover, at kommer I tilbage om fem år, så kan I se et skilt her i byen med ”Hortensias butik”

fra de fleste andre kvinder i Chokwe, der

er mest til mere farverrige kjoler. Hun er

den første i sin familie, der er i gang med

en videregående uddannelse og fortæller

stolt om universitetet og uddannelsen til

landbrugsingeniør. For hendes mor gik ud

af 4. klasse. Hendes far gik kun i skole til 3.

klasse.

”Jeg var akkurat lige så fattig som alle de

andre i landsbyen. Men min mor besluttede

sig for, at jeg skulle gå i skole og have et

andet liv,” fortæller Rut Cande.

Hendes mor begyndte at handle med

brugt tøj allerede efter grundskolen, og

mens hendes datter var lille, ansatte hun

en kvinde til at klare salget af tøjet. Den

indstilling har smittet af på Rut.

”Det handler om at ville og tro på det,”

siger hun.

“Det er klart mig, der har ansvaret for mit liv og mine børns liv,” siger Clementina Chongo. Hun kæmper for, at hendes børns liv bliver lettere end hendes eget.

Det handler om vilje, mener Rut Cande. Hendes mor er skyld i, at hun i dag er i gang med en videregå-ende uddannelse.

10 11

DE sa TAkkEDE LIv

MalariaDe fattigste familier i Afrika bruger helt op til en tredjedel af deres penge på sygdommen.Lande med meget malaria har betydelig mindre vækst end lande uden. Hvert år bliver 212 mil-lioner mennesker i Afrika smittet. En malaria-behandling koster ca. 30 kr.


Hortensia og Clementina kæmper for at komme ud af fattigdom. Deres liv rummer mange usikkerheder og kun få muligheder. Selvom de arbejder hårdt, kan en oversvømmelse eller sygdom hos deres børn sætte en brat stopper for rejsen mod det bedre liv. Over halvdelen af alle arbejdende mennesker i Afrika syd for Sahara lever for under 5,50 kroner om dagen. Og på grund af deres lave indkomst og manglende sociale sikkerhedsnet vil deres livsforløb ofte forme sig som en savklinge. En kontinuerlig række af op- og nedture.

Grafen viser et typisk liv i fattigdom. Der arbejdes hårdt for at komme væk fra fattig-dommen, men udviklingen bliver ofte nulstillet af sygdom eller andet – og arbejdet mod et bedre liv begynder forfra. Det tager længere tid at kæmpe sig op end at ryge ned.

Røde Kors forsøger med sine projekter at slibe takkerne i de allerfattigstes liv. Målet er, at kvinder som Hortensia og Clementina selv kan hjælpe sig ud af fattigdommen og udskifte takkerne med blødere bølgedale. Det vil give dem mere tid og flere ressourcer til at forbedre deres liv.

!

Net holder malaria væk. Flere af Monica Chirinzas syv pleje-

børn har haft malaria, så de ikke kan gå i skole, og hun ikke kan

arbejde. Røde Kors har givet hende og mange andre myggenet i

Mozambique, og frivillige underviser i forebyggelse af sygdommen.

PENGE

FOTO

: HE

INE

PE

DE

RS

EN

10 11

Beskidt drikkevandI udviklingslande går kvinder og børn i gennem-snit seks kilometer om dagen for at hente vand – tid, der kunne bruges på skolegang og arbejde. Under halvdelen af befolkningen syd for Sahara har adgang til rent drikkevand.

KatastroferOversvømmelsen i Mozambique i år 2000 øde-lagde 140.000 hektar landbrugsjord, og den øko nomiske vækst pr. indbygger faldt fra 8,4 til 1,5 procent. 97 procent af de mennesker, der fra 1999-2008 blev ramt af naturkatastrofer, bor i et udviklingsland.

Hiv/aidsEfter et dødsfald i en fattig familie bliver der købt 15 procent mindre mad, fordi der tjenes færre penge. Og tit bliver børn hevet ud af skolen, hvis mor dør. Cirka 1,4 millioner døde af aids-relatere-de sygdomme syd for Sahara i 2008. Livsforlæn-gende hiv-medicin koster 1,3 kroner om dagen.

TID! ! !

Træning giver rent vand. ”Vandet er både min ven og fjende,” siger Claudia Salvador. Vand skaffer mad, men oversvømmelser ødelæg-ger, og beskidt vand giver sygdomme. Røde Kors etablerer vandko-miteer, hvor landsbyer vedligeholder brønde og vandingsanlæg.

Viden stopper hiv/aids. Clementina Chongo besøger aids-syge.

Hun hjælper dem med at håndtere sygdommen og forsøger at

udbrede kendskabet til hiv/aids. Røde Kors uddanner lokale ledere,

fødselshjælpere og andre i landsbyerne til at informere om hiv/aids.

Angela Marcheid kommer før katastrofen. Hun advarer landsby-

en, hvis en oversvømmelse eller cyklon er på vej, så ejendele og liv

kan reddes. I 2009 blev flere end 20.000 mennesker i Mozambique

undervist i bl.a. at lave evakueringsplaner og bygge sikre huse.


FOTO

: JAK

OB

DA

LL

FOTO

: JA

KO

B D

ALL

FOTO

: JA

KO

B D

ALL

12 13

Du har sikkert en forventning om, at det

gavner, når du giver 100 kroner til Afrika.

Men der er flere eksempler på, at udvik-

lingsprojekter er endt i udtørrede brønde

og ubrugelige veje. Og faktisk kan hjælpen

fra de rige lande også risikere at gøre livet

endnu sværere for de fattigste, mener Stig

Jensen, der er leder af Center for Afrika-

studier.

”I den vestlige verden mener vi pr. defi-

nition, at det er positivt, når vi kommer ud.

Men faktisk kan det skabe kampe, ubalance

og større fattigdom, når organisationer går

ind i et område,” siger han.

Der er eksempler på, at man har gravet

brønde, hvor der var mest vand, blot for

efterfølgende at kunne konstatere, at det

rene drikkevand kom til befinde sig mel-

lem to stridende parter. Der er de anlagte

rismarker i Tanzania, der tog vandet fra

kvægavleres kvæg ved at udtørre den lokale

flod. Og så er der det safari-turisme-projekt

i Zimbabwe, der førte til, at lokalbefolk-

ningen skaffede sig af med deres køer og

satsede på elefanterne, der betalte tilbage

ved at ødelægge huse og marker.

det går fremad

Eksemplerne eksisterer, fordi vi har forsøgt

at hjælpe i over 25 år, og fordi udviklings-

arbejde er en kompleks størrelse. Men det

er vigtigt at holde sig for øje, at det er gået

fremad syd for Sahara, siden vi sang med

på Nannas Afrika-sang i 1985 og håbede, at

det ville blive bedre dag for dag. Langt flere

får en uddannelse. Hiv-kurven er knæk-

ket i flere lande. Og inden finanskrisen

spændte ben, havde kontinentet samlet set

en vækstprognose på hele 6,5 procent. Det

eneste, der mangler, er tigerspringet ud

af fattigdommen. Og lederen af afrikastu-

dier mener, vi må kigge indad for at finde

forklaringen: Der er ikke blevet lyttet nok

til høvdinge, ældsteråd og lokale frivillige.

”Der har været alt for meget bistand, der

har været ren doping. Hvis man er fattig,

tager man selvfølgelig imod med kyshånd,

når der kommer nogle udefra med ekstra

penge.”

”Men hvis ikke musklerne skal falde

sammen, når organisationen tager derfra,

er det vigtigt at være opmærksom på, hvad

den enkelte kan, og hvad området har af

kapacitet. De lokale institutioner er faktisk

meget velfungerende i mange fattige områ-

der i Afrika.”

Det er blandt andet derfor Røde Kors har

DopING forBuDTVi ønsker alle at gøre de fattigste i Afrika lidt stærkere. Men vi skal passe på. Der er eksempler på, at rige landes hjælp kun har haft en kortvarig virkning – og endda gjort skade. At skabe udvikling er et langt og sejt træk – og der er ingen hurtige løsninger.

VI ER BLEVET KLOGERE

Vi kan kun blive bedre, hvis vi lærer noget af vores fejl og bygger på vores succeser. Derfor dette tilbageblik på nogle af de vigtigste i vores historie.

LSudanI 1988 sendte vi dyrlæger til Sudan for at vac-cinere 1,5 millioner stykker kvæg, fordi kvæget fik sygdomme. Køerne tilhørte folkeslaget dinkaerne. Målet var at gøre dinkaernes livsvilkår bedre.

Hvad gik galt? En konflikt i Sudan blussede op, og vi var nødt til at trække os ud af Sudan. Ingen kunne længere vaccinere køerne. De lokale lærte det aldrig.

Hvad lærte vi? vi var meget fokuserede på at nå ud til nødlidende befolkninger. Efterfølgende er en central del af vores arbejde blevet at give læring videre, så lokalbefolkningen er mindre afhængige af os.

LMaliI 1990’erne fik vi en del penge til at uddanne grundskolen i miljø i Senegal, Burkina Faso og Mali.

Hvad gik galt? vi mente, at Malis største problem var tørke, men Mali Røde Kors mente, at malaria og andre sundhedsproblemer var alvorligere. Resultatet var et dårligt program, som lukkede i 1999.

Hvad lærte vi? vi definerede Mali Røde Kors’ behov og ikke omvendt. Efter det mislykkede program lukkede, startede vi et sundhedsprogram efter ønske fra lokalbefolkningen. Aktiviteterne kører stadig.

a

Troels Donnerborg / [email protected]


12 13

AFRIKA SKAL SELVdansk røde kors sætter i 2010 fokus på afrika under temaet ”afrika skal selv.” generalsekretær anders ladekarl forkla-rer, hvad meningen er:

Hvad mener røde kors med, at afrika skal selv?”vi mener, at afrikanere ikke er anderledes end mennesker i resten af verden. Hvis de får mulighederne, så kan de selv. Og vi vil gerne gøre op med tankegangen om, at de er nogle stakler. De har måske nok behov for vores hjælp, men der er masser af ressourcer i Afrika, og afrikanerne kan meget mere, hvis bare vi giver dem lov.”

Hvorfor er det vigtigt?”Al vores erfaring viser, at projekter bliver langt mere bæredygtige, hvis folk selv har haft indflydelse på dem. vi skal bruge deres viden om lokalområdet. Ellers risikerer vi at begå nogle af tidligere tiders fejltagelser, hvor veje er blevet bygget uden, at de efterføl-gende er blevet vedligeholdt.”

er det ikke selvtilstrækkeligt at sige, at fattige afrikanere skal selv?”Nej, jeg synes derimod, det vil være nedla-dende at sige til afrikanerne, at vi bedre ved, hvordan I kommer ud af fattigdom, end I gør. vi kan hjælpe til med ressourcer og teknik, men i sidste ende er det afrikanerne selv, der skal bestemme. Og når vi siger, at de skal selv, er det fordi, de kan selv.”

kan de nu også det?”Ja. vi kan jo se, at landsbyer udvikler sig, når de får en brønd. At mennesker bruger poten-tialet, når de får medicin mod hiv/aids. vi ser afrikanske lande, som har betydeligt større vækstrater, end Europa har haft. Når afrika-nere har adgang til ressourcer, kan de selv.

Hvorfor skal vi tro på, at afrika kommer til at kunne klare sig selv?Tidligere var vi pessimistiske over for både Asien og Latinamerikas fremtid. Og vi kan jo se, at uddannelsesniveauet er steget, og an-tallet af døde som følge af hiv/aids er reduce-ret i Afrika. De afrikanske lande kommer ikke til at klare sig selv i morgen. Men historien viser os, at det kommer til at ske.

HMalawiI forbindelse med et sundhedsprogram, som vi støttede, oprettede Malawi Røde Kors komitéer i alle lokale distrikter sammensat af projektfolk, folk fra regeringen og repræsentanter fra landsbyerne.

Hvad gik godt? De steder, hvor vi ikke længere støttede aktiviteter, blev netværket i de oprin-delige projektkomitéer opretholdt. Malawi Røde Kors har i dag introduceret modellen i samtlige programmer.

Hvad lærte vi? Modellen medførte stort ejerskab. Lokalbefolkningen fik et forum til at tage emner op, som de gerne vil have støtte til, og blev i hø-jere grad indstillet på at tage ansvar i projekterne.

ændret sin strategi for Afrika, så man i dag

ikke bare sigter efter at involvere lokalsam-

fundet i sine projekter, men også satser på

at overdrage ansvaret for udviklingen til

afrikanerne selv. Og det er den helt rigtige

vej at gå, mener Dansk Røde Kors’ mand i

Malawi, Niels Lauritsen, der har beskæftiget

sig med afrikanske lande siden 1980’erne.

”I gamle dage var vi donorer. I dag er vi

partnere. Det er en fundamental holdnings-

ændring, som gør, at samarbejdet bliver

meget mere frugtbart,” siger han.

”Det er de lokale, der ansætter nye folk.

Det er dem, der køber ind. Det er dem, der

styrer regnskaberne. Man hverken kan

eller skal presse noget ned over hovedet på

afrikanerne i dag. Det er den store forskel.

Vi er der ikke for at være kontrollører, men

for at øge dialogen.”

et langt træk

Niels Lauritsen lægger vægt på, at hans

arbejde ikke handler om at udvikle Malawi,

men om at gøre det muligt for malawia-

nerne at udvikle sig. Og det er ikke altid

så eksotisk, som det var i 1980’erne, hvor

udviklingen var mere nødhjælpspræget og

kortsigtet. Til gengæld virker det, når Niels

Lauritsen indtager en mere tilbagetrukket

og koordinerende rolle og lader de lokale

få ansvaret. En af de største succeser er for

eksempel, at de lokale Røde Kors-selskaber

i Uganda, Kenya, Etiopien og senest Malawi

alle har besluttet at gå over til at bruge

regnskabssystemet Navision. Det betyder,

at der er stor gennemsigtighed i regnska-

berne, hvilket er vigtigt for dem, der støtter

projekterne.

”I gamle dage skulle vi have noget op at

stå hurtigst muligt. I dag er vi godt klar

over, at det er et langt sejt træk, der skal til.

Og selv om vi nogle gange synes, det går for

langsomt, kunne vi ikke drømme om at

gøre noget, uden de lokale er med.”

77%af danskerne mener, at det er afrikaner-nes eget ansvar at skabe udvikling.

HEtiopienI 1989 etablerede vi apoteker i samarbejde med Etiopisk Røde Kors. Medicin var vanskeligt tilgængelig i landet, og vi ville forsyne de mest sårbare grupper med medicin.

Hvad gik godt? 50-60 apoteker blev etableret uden vores involvering. Det har sikret medicin-forsyningen i landet og har gennem årene også genereret et overskud til Etiopisk Røde Kors på cirka 15 millioner kroner.

Hvad lærte vi? Humanitære projekter kan give indtægter. Man uddelte ikke medicin gratis, men forholdt sig til, om folk havde råd til det. Apoteker-ne gav overskud, der kunne bruges til gode formål.

' I gamle dage var vi donorer. I dag er vi partnere.

Niels Lauritsen, udviklingsarbejder


14 15

' Vi har så meget, og er så privilegerede, at vi selvfølgelig skal hjælpe vores medmennesker i nød. Det kan være Congo, Darfur eller som nu Haiti. Derfor valgte vi at give 600 kroner til hjælpearbejdet i Haiti.

rikke Mørch

600 kroNEr rækkEr LANGT I HaitiFamilien mørch

jesper 39 år

rikke 40 år

Felix 9 år

William 14 år

Tak til alle jer, der har støttet ofrene i HaitiHundredvis af Røde Kors-hjælpearbejdere fra hele verden og tusindvis af frivillige fra Haiti Røde Kors arbejder netop nu med at hjælpe de mange overlevende. Med jeres hjælp har vi givet flere end 250.000 personer rent vand, køkkenudstyr, tæpper og midlertidigt husly. Mellem 1.000 og 1.300 får hver dag lægehjælp på Røde Kors’ felthospitaler og sundhedsklinikker. Og de mange børn og voksne, der er blevet traumatiserede efter de voldsomme oplevelser får psykosocial hjælp.

FOTO

: JAK

OB

DA

LL

14 15

' Pludselig var alt kaos. Jeg tog Junia under armen, og vi styrtede ud på gaden. Sammen med min kone og børn så jeg, at vores hus faldt sammen.

Junior Marcelin

600 kroNEr rækkEr LANGT I HaitiFamilien marcelin

eltonise 27 år

junior 25 år

junia 6 år judelande 3 år

jimmy 2 mdr.

Radio: Pris 55 kr. uddeles så man kan høre lokale nyheder, advarsler om vejret og få vigtig sundhedsinformation.

Vanddunk: Pris 17,50 kr. til opbevaring af vand fra de drikkevandsbeholdere som Røde Kors har opsat i det område, hvor familien bor nu.

Husly-pakke: Pris 150 kr. indeholder presen-ning, reb og værktøj, så man kan lave midlertidigt husly. Desuden har familien fået trælægter.

Familien Marcelin har fået

FOTO

: JA

KO

B D

ALL

16 17

En dyne lå over Sundby, og hele kvarteret

var indhyllet i den tobak, som den nærlig-

gende fabrik producerede. Det var Amager i

1950’erne, og duften af arbejde sneg sig ind

i alle sprækker og revner. Den smuttede om

hushjørner, ind i opgange og krøb helt op til

familiens toværelseslejlighed og ind under

det løse tæppe i stuen. Herinde lå den kam,

som midterbarnet Susanne og hendes to sø-

stre skulle bruge, når de skulle udøve en af

deres mange pligter. De skulle rede frynser,

når far bad om det. Og tæppets velfriserede

ydre kom på den måde til at matche resten

af det velordnede hjem, hvor der var bøger

i reolen og kunst på væggene. Hvor man

lærte at spise med kniv og gaffel som tre-

årig, fordi man lige så godt kunne opføre

sig som en fra middelklassen, hvis man

ville ende der. Og hvor der ikke var nogen

vej uden om den plisserede nederdel, når

man skulle fotograferes. Men det var ikke

kun en kam, der gemte sig under den pæne

overflade. Og der var mere end tobakslugt i

luften. Skænderierne for eksempel. Følelsen

af, at mor pludselig flytter hjemmefra med

lillesøster. Fornemmelsen af at være alene

med far. Lyden af yderdøren, der smækker,

idet han går på besøg hos noget familie i

nærheden, og erkendelsen af at være efter-

ladt i hver sin køjeseng efter at være blevet

puttet godnat.

”Jeg har et meget klart billede af at være

helt alene hjemme,” siger Susanne Larsen.

”Min storesøster Marianne blev så bange,

at hun kastede op. Og selv om jeg kun var

fire år gammel, besluttede jeg mig for at tør-

re det op. Jeg syntes ikke, at min far skulle

se det. Han skulle ikke se, at Marianne

havde været ked af det. Det ville være synd

for ham. Og på den måde traf jeg et valg

som meget lille: At jeg blev nødt til at tage

ansvar og handle.”

iSbryderen

PORTRÆT

Troels Donnerborg / [email protected]. foto Jens Astrup

Som fireårig traf den nytiltrådte præsident i Røde Kors, Susanne Larsen, et valg, der skulle ruste hende til resten af livet. Valget ledte hende ud i både ensomhed og angst. Men det fik hende også til at erkende, at hun havde ansvaret for sig selv

16 17

Den tidligere SAS-direktør og

nytiltrådte præsident for Røde

Kors, Susanne Larsen, taler,

som en isbryder sejler, mens et

forfrossent Øresund skutter sig

uden for vinduerne. Hun be-

væger sig støt og roligt fremad,

skærer sig gennem hårde

emner uden at tøve. Hun gør

ikke noget stort nummer

ud af, hvem eller hvad hun

er. Og alligevel efterlader

hun ingen tvivl om, at hun

kan klare hvad som helst

her fra hendes lavloftede

og huleagtige lejlighed

i Helsingør, hvor svæ-

vende forklaringer eller

højtravende pointer

aldrig finder ind. Her

er kun kontante, jord-

bundne ord, et stort

håndtryk og kaffe,

som hun spilder lidt

af på bordet. Hun

tørrer op med en

serviet og brækker så gennem isen, så det

knager i hendes historie.

”Vi vil jo alle sammen gerne styre vores

eget liv,” siger hun.

”Og jeg tror jo meget på, at folk bare skal

tage de muligheder, der er.”

Oprør på børnehjem

Susanne Larsen bed sig fast i sit liv som

fireårig. Og selv om moderen og lillesøste-

ren vendte hjem igen efter et års tid, havde

hun ikke til sinds at slippe styringen igen.

Så da hun og storesøsteren senere kom på

børnehjem i et par uger, fordi moderen

havde fået blindtarmsbetændelse, mens

deres far var ude at sejle, var hun ikke til at

ryste. De kunne komme med nok så meget

ro, renlighed og regelmæssighed, de ville.

Og de kunne tvinge hende til at sove i kolde

sovesale langt væk fra hendes søster. Hun

skulle nok klare sig.

”Jeg kan huske, at jeg blev hevet ud af

sengen en aften, fordi de sagde, at jeg lavede

støj. Jeg blev puttet ind i et mørkt værelse

på en træbænk, og der skulle jeg så sove om

natten. Men jeg blev egentlig ikke bange.

Jeg blev vred. Jeg syntes, det var uretfær-

digt, og jeg fik sådan en indre vrede, som

nok gjorde, at jeg blev et meget vredt barn.

”Jeg fik dem bildt ind, at jeg ikke kunne

tåle havregrød, så jeg kunne komme hur-

tigere ud at lege. Og derfor spiste jeg kun

øllebrød. Min søster blev tvunget til at blive

siddende, til hun havde spist op. Hun tilpas-

sede sig, mens jeg gjorde oprør. Jeg fandt

mig ikke i det.”

Havregrød og ensomhed

Ironisk nok kom der først ro på, da familien

flyttede til havregrødskvarteret i Kastrup,

hvor man ifølge snakken kun havde råd til

at bo, hvis man spiste havregrød til aftens-

mad. Men selv om far var glad for at have

ramt middelklassen, ulmede oprøret inden

i hans midterste datter. Selv om Susanne

Larsen kunne virke indadvendt, og selv om

hun gik så stille med sine faglige færdighe-

der, at lærerne ikke anede, at hun kunne

18 19

læse, blev hun en pige, der jævnligt kom i

slåskampe med drenge i skolegården, hvis

hun eller andre blev uretfærdigt behandlet.

Hun syntes ikke om at blive krammet af

voksne. Hun skrev i hundredvis af kladde-

hæftesider med sætninger som ”jeg må ikke

svare igen”. Og hun brugte 60’ernes musik

og demonstrationer som affyringsrampe for

sin personlige vrede. Lige indtil alt blev af-

brudt, da hun som 17-årig blev gravid med

sin første kæreste fra havregrødskvarteret.

Susanne Larsen bestemte sig for ikke at

blive gift, som hendes forældre var blevet

det. Hun gjorde sin uddannelse som kon-

torelev færdig. Men da venner og kæreste

forsvandt i fest og farver, blev Susanne

Larsens kontrol over sit eget liv udfordret

indefra.

”Jeg oplevede en stor ensomhed for første

gang i mit liv. Jeg var jo meget tidligt i mit

liv god til at gå ind i fællesskaber og så ud

af dem igen og holde mig for mig selv. Så

det var længslen efter … det var vel længs-

len efter kærlighed. Men heldigvis var der

det mærkelige ved min personlighed, at jeg

bare vidste, at jeg måtte gøre noget ved det.”

et hjerneskadet barn

Den 19-årige pige, der havde fået job i SAS,

besluttede sig for at gå ind fagligt arbejde i

HK alene for at få noget socialt fællesskab.

Og med tiden blev det til mere end det, da

hun mødte Bjarne, der var tillidsmand for

flymekanikerne. Hun blev gravid igen som

29-årig.

En alvorlig svangerskabsforgiftning

truer både hendes og det ufødte barns liv.

Barnet bliver taget med kejsersnit. Og inden

Susanne Larsen kommer til sig selv, får

hun at vide, at hendes nyfødte datter er ved

at dø af en hjerneblødning, og at hun skal

give hende et navn, hvis hun vil have hende

døbt. Ikke desto mindre overlever pigen,

og ti dage efter fødslen får mor lov at se

sin datter ved kuvøsen. Her fyldes hun af

kærlighed og ansvar.

”Jeg kan huske, at Bjarne og jeg siger

til hinanden, at der er en mening med, at

Karin er kommet til os. Vi har ressourcer.

Det nytter ikke, at vi forfalder til selvmed-

lidenhed. Vi skal fokusere på, at hun skal

have et godt liv. Og jeg oplever, at det nu er

min opgave at flytte stenene på vejen for

hende. I de næste mange år tilsidesætter jeg

fuldstændigt mig selv.”

Karins hjerneblødning betyder, at hun ikke

har nogen retningssans. Og i 1996 mister

Susanne Larsen også orienteringen. Hun er

tilbage i SAS som personalechef, og der er

krisestemning i koncernen. Hendes arbejde

er en lang forhandling, og når hun kommer

hjem, er Karin der. Presset hober sig op. Og

en dag får hun sit første angstanfald.

”Jeg kan ikke tage mig sammen til noget

som helst. Der er ingen på mit arbejde, der

opdager det, men når jeg kommer hjem,

sidder jeg bare og stirrer ud i luften. Jeg

bliver bange. Det er sådan en indre følelse

af at forsvinde. Blive afvist, kasseret. Det

er en meget, meget stærk angst. Mit hjerte

banker, og det kommer pludseligt. Jeg

begynder at blive angst for at blive angst, så

det bliver selvforstærkende. Og jeg bliver

rigtig skidt.

krise bliver til chefjob

Personalechefen er ikke vant til proble-

mer, hun ikke kan arbejde sig ud af. Men

hun har uddannet sig som gestaltterapeut

i forbindelse med sit arbejde og kan godt

mærke, at det her er noget nyt. Hun kom-

mer til at gå ved en terapeut de næste to år.

Men da hun ringer til sin chef for at sige op,

giver han hende i stedet et job i Stockholm.

Han gør hende til udviklingschef, og på den

måde bliver hendes karriere hjulpet videre

mod direktørjobbet.

”Det betyder, at det symbiotiske forhold,

jeg har til Karin, bliver klippet over. Og jeg

tror, det var vigtigt både for både mig og

hende, at afhængigheden mellem os blev

mindsket. Jeg tror ikke, at alt for stærke

afhængighedsforhold er udviklende for

nogen.”

Susanne Larsen stiller for første gang

spørgsmålstegn ved, om hun behøver have

' Jeg synes, at ligegyldighed er skræmmende. Det, at man ikke forholder sig til den virkelighed, man lever i. Derfor forholder jeg mig til min omverden.

PORTRæT SUSANNE LARSEN

18 19

Susanne Larsen• Er født i 1949. • Er nyvalgt præsident for Dansk Røde Kors. • Bor i Helsingør med sin mand Bjarne, som hun har været gift med i 35 år. • Er mor til Kari-Ann på 42 og Karin på 31. Er mormor til Frederik på 14 og Nikolaj på 11. • Har været administrerende direktør fra 2003 og indtil hendes pension i foråret 2009. • Fik studentereksamen som 32-årig og begyndte herefter at læse samfundsfag på

Københavns Universitet.• Begyndte som kontorassistent i SAS i 1969. Tog et spring væk fra virksomheden i

1976, men kom tilbage til en stilling som personalekonsulent i 1987. • Er uddannet gestaltterapeut. • Er medlem af en række bestyrelser i erhvervslivet og foreninger. Heriblandt Care

Danmark, Rejsegarantifonden og Dannerhuset.• Er udpeget af regeringen som formand for frivilligrådet under velfærdsministeriet.

Dansk Røde Kors’ præsident• Er valgt af Dansk Røde Kors’ øverste myndighed, repræsentantskabet. • Er formand for styrelsen, der i alt består af 15 ulønnede medlemmer. • Styrelsen står for den overordnede ledelse af Dansk Røde Kors’ virksomhed.• Repræsentantskabet består af repræsentanter fra alle afdelinger og mødes hvert

andet år for at fastlægge overordnede strategier og politikker.

DEN BLÅ BOGansvaret for alting. Hun frigør sig. Og det

bliver en vigtig egenskab i direktørjobbet i

SAS.

”De evner, jeg har haft fra barndommen,

har jeg jo fået sat i perspektiv. Havarierne

med Dash 8 var jo en kæmpe krise at være

i. Og det var jo ikke fordi, jeg ikke håndte-

rede det eller tog ansvaret. Men de sidste

12 år har jeg også været god til at tage

pauserne.”

I dag har Susanne Larsen lært, at selv

isbrydere kan kæntre, hvis der kommer

for mange med om bord. Og hun ved, at

hun først skal tage ansvar for sig selv for at

hjælpe andre.

”Jeg har jo en ekstrem overansvarlighed.

Jeg har taget ansvar meget tidligt i mit liv.

Og jeg blev til sidst så overansvarlig, at jeg

glemte at tage ansvar for mig selv.”

”I dag har jeg fået en lille ven på skulde-

ren, der siger ”hey, hallo Susanne – gør

plads til dig selv.”

20 21

skAL UdviklingSbiStanden sæTTEs op

jesper gerner jensen, international chef i dansk røde kors

*BNI står for bruttunationalindkomst og er den samlede indkomst, som et lands indbyggere skaber på et år. I 2008 udgjorde Danmarks udviklingsbistand 0,82 procent af BNI eller knap 15 milliarder kroner.

Nu mener

jeg hverken, at FN eller Dansk

Folkeparti er onde. Når vi mener, at udviklingsbistanden

skal udgøre 1 procent af BNI, er det fordi, bistanden havde den størrelse, da

Danmark sammen med 188 andre lande i 2000 formulerede FN’s Milleniumerklæring

om bl.a. at halvere sult og fattigdom i verden inden 2015. Finanskrisen og fødevarekrisen gør

det svært at nå målene - derfor skal Danmark sætte udviklingsbistanden op. Desuden synes jeg,

det svækker Danmarks troværdighed over for udviklingslandene, at vi har sat bistanden ned,

især fordi vi har været et foregangsland i forhold til at realisere 2015-målene. Det svarer

til, at man lover de ældre en ældrecheck på fem millioner og et par år efter sætter

den ned til tre millioner kroner. Som jeg skrev i forrige indlæg, er der

virkelig brug for pengene i udviklingslandene.

Den skal op

på 1 procent af BNI*, som den har

været før. Det skal den, fordi levevilkårene for størstedelen

af befolkningerne i ulandene forværres. Først og fremmest rammer klima-

forandringerne udviklingslandene hårdest, fordi de i forvejen er fattige og ikke har

samme kapacitet som andre lande til at tilpasse sig. Derudover er mange udviklingslande

’skrøbelige stater’, som ikke har en regering, der f.eks. kan skabe et ordentligt sundhedsvæsen

eller kan sikre produktionen, så landet kan sælge varer, og staten dermed får mulighed for at

få nogle penge i kassen via skatter. Alt dette kan på sigt skabe konflikter og være med til at

sende folk på flugt. Det gør derfor udfordringerne meget større, hvis vi ikke handler

nu og øger bistanden.

JA

20 21

?skAL UdviklingSbiStanden sæTTEs op

Søren espersen, udenrigspolitisk ordfører for dansk Folkeparti

Det er ikke

fair, når Jesper Gerner Jensen

hævder, at Danmarks troværdighed over for ulandene skulle

være svækket. Det er ligeledes unfair og direkte urigtigt, når han hævder,

at Poul Nyrup Rasmussens regering i 2000, da 2015-målene blev til, skulle have lovet,

at bistanden fremover ville være på 1,0 procent af BNI. Det er direkte manipulation, når han

påstår, at Danmark har ”lovet” ulandene noget, som vi så har taget fra dem igen. Det ville klæde

Dansk Røde Kors at holde sig for god til den slags manipuleringer med fakta – det kunne måske

skade troværdigheden. Jeg er ikke i tvivl om, at der er brug for støtte til ulandene. Det er bl.a.

derfor, at mit parti ved hver eneste finanslovsaftale siden 2002 har hjulpet regeringen

med at finde mange milliarder kroner til at kunne støtte. Vi er stolte af, at

Danmark er et af verdens foregangslande, og har vi intet at

være flove over.

Den skal

sættes ned til 0,7 procent af BNI.

Jesper Gerner Jensen, hvorfor er du egentlig så smålig? Hvor-

for ikke sige 2 procent af BNI eller 10 procent? Så bliver alt det, du fremhæver

jo dobbelt så godt eller ti gange så godt. I gamle dage betalte man tiende til de fattige –

læs: den katolske kirke, så dengang må man jo have været 10 gange så godgørende som dig. I

Danmark er der desværre en kamp mellem partierne om at være mest godgørende og kærlig, når

det gælder ulandsbistand. Enhedslisten topper med krav om 1,5 procent, Socialdemokratiet med

1 procent. Regeringen vil give 0,82 procent, og det anses for nærigt. Helt i bund – og der-

med specielt ondskabsfuld – er Dansk Folkeparti, som mener, at FN’s anbefalede

mål på 0,7 procent er rimeligt og fornuftigt. Mener du, at FN er specielt

ondskabsfuld?

NEJ

FOTO

: JEN

S A

STR

UP

22 23

En sms = 50 vaccinationer Dansk Røde Kors sms RK til 1231 og støt med 100 kr. Du hjælper mennesker i nød verden over

For 100

kr. kan vi

for eksempel

vaccinere 50

personer mod

kolera.

Det koster almindelig sms takst ud over bidraget. Beløbet betales over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Dansk røde kors, Blegdamsvej 27, 2100 københavn Ø.Tlf. 35 25 92 00

22 23

Udsendt jan.-martsafghanistanJan Isager Troelsen, logistiker

HaitiMehran Maherani, køkkenansvarlig Rita Ramona Høgh, køkkenansvarligFinn Bennike, nødhjælpsarbejderPoul Henning Nielsen, basecampleder

indienvirginie Roiron, rådgiver

ZimbabweCharles G. Byamugisha, rådgiverPeter Lunding, organisatorisk rådgiver

Hjemvendt jan.-martsCambodja Andrew Oliver-Smith, katastrofeforebygger

dr CongoJacques Ayayi, rådgiverGameli Gowlo, rådgiver

etiopienMosisa Kena Tefera, organisatorisk rådgiver

HaitiIvan Mott, vvs’er John Lindholm Anderser, basecamplederLise Bægaard, administratorBritta Louise Olsen, børnelægeJørgen Rasmussen, elektriker Sune Bülow, Claus Olsen, Kjeld Jensen, Christen Monberg, Per Andersen og Bo Faklev Hansen, IT og telekommunikationsteamJesper Ranch Nielsen, tekniker Benjamin Steenberg Andersen, teknikerEa Akasha, psykosocialarbejderJerome Grimaud, psykosocialarbejderPeter Rasmussen, Jesper Bertelsen, Jens Poul Madsen, Peter Kyhl Jensen og Eyd Talst, nødhjælpsteamPie Mark Meulenkamp, administratorThierno Alex Diallo, logistiker

indonesienJerome Casals, katastrofeforebyggerA. K. M. Harun Al Rashid, katastrofeforebygger

israel/Palæstina Anne Sophie Bonefeld, informationsarbejderEva Jordung Nicolson, psykosocialarbejder

SomaliaRandi Jensen, sygeplejerske

jan i. trOelSen, AfGHANIsTANMed base i Kabul skal logistiker Jan administrere

køretøjer, lager og indkøb for Røde Kors.

”Den største oplevelse er at opleve et folk, der har

været i krig i næsten 30 år, men som stadig har et

stort livsmod,” fortæller Jan på en telefon fra Kabul.

”Af og til bliver vi vækket af store brag, men vi føler

os alligevel trygge. Angrebene sker på afstand, og

Røde Kors er ikke et mål.”

Arbejdet i Afghanistan er en af Internationalt Røde Kors’ største operationer i verden

lige nu.

randi jenSen, soMALIARandi Jensen har netop forlænget sin kontrakt i

Somalia. Sikkerheden gør, at hun er nødsaget til at

administrere hospitalerne i Mogadishu fra Nairobi i

Kenya med kortere rejser ind i Somalia.

”De somaliske militsgrupper går efter udlændinge,”

fortæller Randi Jensen, der derfor kun kan opholde

sig i Somalia i kortere perioder.

Hendes opgave er bl.a. at sørge for, at der kom-

mer medicin ud til de trængte hospitaler . ”Det er svært at sige, hvad der gør stærkest

indtryk på mig i Somalia. Det er et barskt land med en tabt generation, store lidelser, drab

og et totalt kollaps af alle værdier i samfundet.”

ea akaSHa, HAITIEa Akasha var i Haiti for at arbejde med den psy-

kosociale indsats efter jordskælvet. Altså hvordan

Røde Kors kan hjælpe de overlevende med at hånd-

tere de voldsomme oplevelser, som de har været

ude for. Hun har undervist lokale frivillige i, hvor-

dan de kan yde psykisk førstehjælp til de overleven-

de. Hun har primært arbejdet på et hospital, hvor

der f.eks. før og efter operationer skal tales med de

voksne og leges med børnene, så de kan komme sig oven på den voldsomme oplevelse.

”Vi snakker med folk, der har mistet alt. Og alligevel siger de tak, fordi du lyttede til dem.

Det er overvældende.”

ved at blive fan af røde kors på Facebook kan du løbende modtage beretninger fra felten. Find os på www.facebook.com/roedekors

NYTFRA

FELTEN

FOTO

: HE

INE

PE

DE

RS

EN

FOTO

: RØ

DE

KO

RS

FOTO

: RØ

DE

KO

RS

24 25

d FOTOREPORTAGE

HJEMLØsDe er her alle sammen: narkomanerne, alkoholikerne, de psykisk syge og den voksende gruppe, der bare ikke kunne betale huslejen. Det er en broget skare af hjemløse kvinder, der bor på Røde Kors’ kvindeherberg i Hvidovre.

foto: Helga C. Theilgaard

24 25

Anni Bjørnskov på 53 år arbejder 16 år som sygeplejerske og bor til leje i et rækkehus i Herlev, indtil hun siger op for at forfølge en drøm om at arbejde inden for ældreplejen – men vagterne er få, og økonomien kan ikke løbe rundt. Anni Bjørnskov kan ikke betale huslejen og ryger på gaden. Hun er nu skrevet op til en bolig og glæder sig til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Kvindeherberget i Hvidovre har plads til otte overnattende kvinder. Siden finanskrisen satte ind, har herberget næsten konstant været fyldt. Det sker, at personalet må afvise kvinder, fordi der ikke er plads – så bliver de henvist til forsorgshjemmet ’Solvang’ i Glostrup. 102 frivillige hjælper på skift med at få hverdagen til at fungere på kvindeherberget.

22%af Danmarks godt 5.000 hjemløse er kvinder. Halvdelen af de hjemløse herhjemme er mel-lem 30 og 49 år.

26 27

d FOTOREPORTAGE

' Vi kan mærke finanskrisen – der bliver større og større behov for os. Man skal ikke skylde ret mange måneders husleje, før man ryger ud. Jeg tror, det er blevet nemmere at synke til bunds i dag.

Lene Hilden, forstander , kvindeherberget Hvidovre

26 27

Bliv frivilligHar du lyst til at hjælpe til som frivillig i Dansk Røde Kors? Du kan blandt andet blive besøgsven, deltage i vores integrationsaktiviteter eller være frivillig på et herberg.

Se dine muligheder på www.drk.dk

Silvana Orizi er 27 år og fra Nykøbing Falster. I to år lever hun i et voldeligt forhold og er til sidst nødt til at flytte. Hun har ikke råd til at blive boende i lejligheden og kommer derfor på herberget. Hendes bror passer hendes to børn imens. Silvana Orizi drømmer om at blive forfatter.

Katrine Poulsen (tv.)

er 19 år og fra Frederiksberg. For halvandet år siden flytter hun til Polen sammen med sine forældre og starter på en international skole – men kravene er for store, hun savner sine venner i Danmark og tager derfor hjem. Efter hjemkomsten ryger Katrine Poulsen ind i en psykisk nedtur og mister job og bolig. Hun skal nu i gang med en pædagoguddannelse.

FRIVILLIG

28 29

ETØJEBLIK

kan du førstehjælp?

Find et kursus her www.drk.dk/førstehjælp

28

28 2929

Jeg hører til en gruppe, der kun udgør fem procent. Vi snakker

om den kategori af mennesker, som hvert år menes at overleve

et hjertestop. Fem procent er ikke mange, og man kan næsten

ikke lade være med at tænke på skæbnerne blandt de 95

procent. Denne søndag var som de fleste andre søndage. Der

var ikke noget specielt at bemærke. Ingen forvarsler. Jeg læste

blot mine aviser og planlagde en tur i haven senere; det var jo

en forårsdag. Jeg har gennem snart mange år været motions-

cyklist og aktiv i Klarup og Omegns Cykelklub. Søndag den 26.

april 2009 skulle vi ud på, hvad vi troede skulle være, endnu

en hyggelig motionsdag. En 63 km lang cykeltur.

Efter godt 35 kilometer opstår dramatikken. Vi er i det åbne

land på toppen af en bakke, da jeg ryger i asfalten. Det er et

uprovokeret solostyrt. De seks andre ryttere på holdet indser

straks, at det ikke bare er et almindeligt styrt, og at noget er

helt galt. Kontakten i hjernen slukkes. Jeg trækker ikke vejret.

Jeg husker intet fra ulykken. Og det med døden forbliver – ind-

til videre - en abstraktion: Det var bare sort. Ingen metaforer

med lys for enden af tunnelen eller engle i støvet belysning!

Frank, en af rytterne, går i gang med at give hjertemassage.

En anden rytter, Martin, kommer til og giver kunstigt ånde-

dræt. Frank og Martin bliver de handlekraftige og resolutte

nøgleaktører de næste 16 skæbnesvangre minutter, indtil den

mere autoriserede hjælp når frem. En koordineret indsats fra

hele holdet hjælper førstehjælpen på vej. Leo kontakter 112 og

cykler ambulancen i møde. Kjeld, Bent og Allan skærmer af for

trafikken, da jeg optager hele den ene vejbane. Efter en vellyk-

ket bypassoperation vågner jeg på sygehuset. Jeg befinder mig

i en ubehagelig rus af morfin. Sygesengen føles som en slags

sarkofag med slanger og maskiner. Mit hjertediagram på moni-

toren bliver omdannet til insekter, som pisker rundt i loftet for

så at forsvinde i udluftningen. Min kone fortæller, hvad der var

sket, og det kan jeg slet ikke forstå.

Efter 12 dages indlæggelse, bliver jeg udskrevet. Et delmål var

nået. Jeg var jo kommet hjem med nogle fornuftige prognoser.

Jeg følte bare, at kroppen var et trælst kvæstet hylster. Jeg var

derfor meget bekymret for, hvilken tilværelse jeg nu skulle få.

Den fysiske inaktivitet var frustrerende. Det var irriterende

at skulle lægge andre til last, når græsset skulle slås, eller

der skulle støvsuges. Tilsyneladende hører jeg dog til dem,

der kommer sig hurtigt. Jeg begyndte at gå korte, så længere

ture. Takket være den kvalificerede førstehjælp, indsatsen på

Aalborg Sygehus og omsorgen fra min kone kunne jeg efter

godt syv uger vende tilbage i forvaltningen i Vesthimmerlands

kommune, hvor jeg arbejder som økonomisk konsulent.

Jeg har gået meget igennem, og hvad kan man så lære af det?

Hverdagens helte findes, og på den korte bane kan det godt

svare sig at lære førstehjælp. Hver gang jeg møder Frank eller

Martin i Brugsen, så føler jeg, at jeg 'skylder'. Jeg har en tak-

nemmelighedsgæld, som jeg ikke kan indfri.

Det ville være ønskværdigt, hvis det skete havde bibragt mig en

større grad af eksistentiel erkendelse eller bare forståelse. Men

mest af alt fremstår det skete som en ond drøm - ikke et

mareridt, for de ender ikke godt. Det er endt godt! Jeg bilder

mig ind, at jeg har lært at sætte mere pris på de nære ting, og

at det selvfølgelige måske ikke altid er så selvfølgeligt endda.

Lyder det for abstrakt? Næ, ikke når jeg hver fredag eftermid-

dag fortsat kan hente min seksårige tandløse datter i SFO’en.

' Jeg har en taknemmelighedsgæld, som jeg ikke kan indfri

Martin og Frank blev den 4. marts hædret af Røde Kors som Årets Førstehjælpere. Med hæderen fulgte en pris på 10.000 kroner. Y Se video og læs deres historier på www.drk.dk

Hvis du sætter dig ned og prøver at forholde dig til 16 minutter, så kan det godt føles længe. I 16 minutter har jeg modtaget førstehjælp som følge af et hjertestop. I 16 minutter var jeg ved at dø.

AfNielsJørgenLysdalNielsen

FOTO

: NIE

LS D

UE

BO

JE

30 31

Ny sygehusbesøgstjeneste Røde Kors har opstartet en sygehusbesøgs-tjeneste i Fredericia. 12 frivillige skal snakke med patienter, læse højt eller hjælpe med at finde vej. Det er sygehusbesøgstjeneste nr. 23 i Danmark.

Vågetjenester på SjællandRøde Kors-afdelingerne i Hørsholm, Solrød-Greve, Suså og Græsted har oprettet vågetje-nester. vågetjenesten sørger for, at frivillige er til stede i de sidste timer af en døendes liv.

Voldsom storm i VesteuropaMindst 60 mennesker er omkommet efter voldsomt stormvej i slutningen af februar. Frivillige og ansatte fra Røde Kors i bl.a. Frankrig og Spanien har deltaget i hjælpearbejdet.

Ny bistandspolitik er tiltrængtEn ny strategi for Danmarks udviklingsbistand skal laves. Humanitære organisationer kunne arbejde neutralt og uafhængigt, mener Røde Kors. Læs mere om bistandspolitikken på www.drk.dk

Velkommen til bladetDette er det nye magasin til Dansk Røde Kors’ medlemmer, bidragydere og frivillige. Bladet kommer fem gange om året og afløser det hidtidige blad Hjælp. Har du kommentarer så skriv til [email protected]

Hjælp på vej til ChileI februar ramte et gigantisk jordskælv Chile. Skælvet var kraftigere end det, der ramte Haiti, men skaderne ikke så omfattende. Røde Kors har sendt hjælpearbejdere og penge af sted.

Støtte fra IntegrationsministerietDansk Røde Kors har fået en million kroner fra Integrationsministeriet. Pengene skal i lø-bet af de kommende to år bruges til at styrke det frivillige arbejde.

StOr Støtte frA vIrksoMHEDEr En lang række danske virksomheder samlede penge ind til de overlevende efter jordskæl-

vet i Haiti. En af virksomhederne var Grundfos.

“Et af vores aftenhold startede indsamlingen. De ville gøre en forskel her og nu. Efterføl-

gende oprettede vi en global indsamlingskampagne

i samarbejde med Dansk Røde Kors,” fortæller

koncernchef i Grundfos, Carsten Bjerg. Medarbej-

dere i Grundfos i hele verden indsamlede 375.000 kr.

Beløbet blev fordoblet af Grundfos-koncernen.

Virksomheden brugte www.drk.dk/egenindsam-

ling, hvor private personer, sportsklubber og virk-

somheder kan starte deres egen indsamling.

KORTNYT

rØDE kors-BuTIk nr. 200 er åbenI januar måned åbnede en ny Røde Kors-butik

i Hurup. Det er Røde Kors-butik nummer 200 i

Danmark.

Den nye præsident i Dansk Røde Kors, Su-

sanne Larsen, klippede snoren over på åbnings-

dagen i den nye butik, hvor 19 frivillige bød

velkommen.

”Vi har grinet og knoklet for at blive klar - og

er stolte over den butik, vi i dag kan åbne”, sagde formand Bodil Hilligsøe i sin åbningstale.

5.300 frivillige sørgede i 2008 for en samlet omsætning på cirka 75 mio. kroner i alle Røde

Kors-butikkerne. Hvert år indsamler Røde Kors ca. 6.000 tons genbrugstøj.

HUngerSnød TruEr ETIopIENMindst fem millioner mennesker får i den kommende tid

behov for fødevarehjælp i Etiopien på grund af fejlslagen

høst og tørke.

”Det frygtelige er, at katastrofen ikke er et engangsfæ-

nomen. Her er der tale om en katastrofe, som har perma-

nent karakter, og antallet af ramte mennesker er enormt,”

fortæller Søren Hougaard, der leder Dansk Røde Kors’

arbejder i Østafrika.

Dansk Røde Kors har sendt 750.000 kroner af sted fra

Varebevillingen, som er finansieret af Udenrigsministeriet. FOTO

: RØ

DE

KO

RS

FOTO

: GR

UN

DFO

S

FOTO

: RØ

DE

KO

RS

30 31

Vær med, når vi giver en hjælpende hånd til mennesker, der har mistet alt.

Støt os fast med Betalingsservice på www.drk.dk/pbs

Fordi genopbygning tager tid... Dansk Røde Kors

7313233

Blegdamsvej27 Postboks2600 2100KøbenhavnØ Tlf.35259200

7313233


Overførselfrakontonummer

Beløbsmodtagerskontonummerogbetegnelse Beløbsmodtagerskontonummerogbetegnelse

Tilmaskinelaflæsning–Undgåvenligstatskriveinedenståendefelt

Underskriftvedoverførselfraegenkonto PostDanmarkskvittering

Gebyrforindbetalingbetaleskontant

KVITTERINGGIRO

INDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År SætX4030S2010-03DB485-26965

Betalingsdato eller Betalesnu Kroner Øre

Checkoglignendeaccepteresunderforbeholdaf,atDanskeBankmodtagerbetalingen.NårDebetalerkontantpåetpost-husmedterminal,erdetkunposthusetskvitteringstryk,dererbevisfor,hvilketbeløbDeharbetalt.

. . , . . ,

8 7Dettegirokortkanikkebenyttestilmeddelelser

Indbetaler

Din hjælp har afgørende betydning for sårbare og udsatte mennesker overalt i verden. Giv dit bidrag på girokortet! Tak.

Deltag i en sjov og sund oplevelse, som skaffer rent vand til Afrika. Moti-onsløbet Copenhagen run for Water i Dyrehaven i Klampenborg rejser penge til et vandboringsprojekt i Malawi. vær med den 18. april, og oplev også koncert med pladeaktuelle Bryan Rice og sange-ren Nahiba. Nahiba og skuespilleren Lars Bom er ambassadører for Run for Water.

Dit bidrag nytter! For 175 kroner kan vi give en landbrugspakke til en hjemvendt flygtningefamilie. For 250 kroner kan vi give madrationer til en familie i en måned. For 500 kroner kan vi give en nødhjælpspakke til en familie i en flygtningelejr.

' Det er mit hus, og inden i er jeg og min far og mor Forestal på 11 år fra Haiti har tegnet tegningen på et Røde Kors felthospi-tal, hvor han er blevet behandlet.

Du kan også skaffe vand til Afrika

læs mere og tilmeld dig på www.runforwater.dk

Tak til alle

jer, der har

gjort det muligt

at hjælpe Forestal

og mange andre

børn og voksne

i Haiti.

Y Se videoer om hjælpearbejdet i Haiti på www.drk.dk

7313233


7313233


Overførselfrakontonummer

Beløbsmodtagerskontonummerogbetegnelse Beløbsmodtagerskontonummerogbetegnelse

Tilmaskinelaflæsning–Undgåvenligstatskriveinedenståendefelt

Underskriftvedoverførselfraegenkonto PostDanmarkskvittering

Gebyrforindbetalingbetaleskontant

KVITTERINGGIRO

INDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År SætX4030S2010-03DB485-26965

Betalingsdato eller Betalesnu Kroner Øre

Checkoglignendeaccepteresunderforbeholdaf,atDanskeBankmodtagerbetalingen.NårDebetalerkontantpåetpost-husmedterminal,erdetkunposthusetskvitteringstryk,dererbevisfor,hvilketbeløbDeharbetalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +7313233<

Indbetaler

Meddelelservedr.betalingenkankunanføresidettefelt.

Din hjælp har afgørende betydning for sårbare og udsatte mennesker overalt i verden. Giv dit bidrag på girokortet! Tak.

Deltag i en sjov og sund oplevelse, som skaffer rent vand til Afrika. Moti-onsløbet Copenhagen run for Water i Dyrehaven i Klampenborg rejser penge til et vandboringsprojekt i Malawi. vær med den 18. april, og oplev også koncert med pladeaktuelle Bryan Rice og sange-ren Nahiba. Nahiba og skuespilleren Lars Bom er ambassadører for Run for Water.

Dit bidrag nytter! For 175 kroner kan vi give en landbrugspakke til en hjemvendt flygtningefamilie. For 250 kroner kan vi give madrationer til en familie i en måned. For 500 kroner kan vi give en nødhjælpspakke til en familie i en flygtningelejr.

' Det er mit hus, og inden i er jeg og min far og mor Forestal på 11 år fra Haiti har tegnet tegningen på et Røde Kors felthospi-tal, hvor han er blevet behandlet.

Du kan også skaffe vand til Afrika

læs mere og tilmeld dig på www.runforwater.dk

Tak til alle

jer, der har

gjort det muligt

at hjælpe Forestal

og mange andre

børn og voksne

i Haiti.

Y Se videoer om hjælpearbejdet i Haiti på www.drk.dk

magasinet_01_10

Documents

Transcript of magasinet_01_10