Læreplaner 2014

LÆREPLAN FUGLEBAKKEN

2014

Læreplaner 2014

Disposition (Ved hvert tema skal nedenstående disposition følges)

1. Indledning 2. Målbeskrivelse 3. Metode og læringsmiljø 4. Børnemiljøet… 5. Digitalisering

6. Succeskriterier

Læreplaner 2014

BARNETS ALSIDIGE & PERSONLIGE UDVIKLING

Indledning: Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Børn skal have mulighed for at opleve sig selv som værende afholdte og værdsatte individer, der er en del af et fællesskab. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udvikler sig til.

Målbeskrivelse: � Barnet skal anerkendes som nysgerrig og eksperimenterende. � Barnet skal opleve at livet er meningsfuldt og begribeligt. � Barnet skal lære at tage ansvar for sig selv og andre og de ting som omgiver det. � Barnet udfolder sig selvstændigt, aktivt og alsidigt

Læringsmiljø: - Den daglige samling. - I alle vores værksteder, garderobe, badeværelse mv. lægger vi vægt på børnenes sproglige udvikling.

- Fuglebakken har en dejlig legeplads, som er alsidig og indbyder til forskellige former for leg. - I Fuglebakken bruger vi nærmiljøet.

Metode: - Det enkelte barn har mulighed for at udtrykke sig i en større forsamling og samtidig er der ro og tid til at de bliver hørt. De får mulighed for at blive differentieret fra hinanden. F.eks. : ”hvad hedder min mor, hvor bor jeg”…

- Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser: eks. Jeg kan se at du bliver ked af det når mor kører. Vi griber og understøtter børnenes ideer i værkstederne. Eks en papkasse bliver til en garage til bilerne. Vi øver humoristiske fællesskaber i trygge rammer, hvor det ikke er farligt at fejle.

- Der er mulighed for at afprøve egne grænser. Børnemiljø - Børnenes egne udsagn ex.; ”Jeg lægger tegningerne i min egen skuffe”. ”Jeg har lagt mig her for det larmer”. ”Jeg vil gerne skiftes for så må jeg få min sut”. ”Skal vi i skoven i dag?”. ”Vi vil høre Mustafas kiosk”. ”Jeg kan klatre i træer”. ”Se jeg har lært at fløjte”.

- At børnene er glade og trives. Digitalisering - Vi kommunikere med forældrene via børneintra. - Vi bruger I pad´s, ex. ”Barnets bog” i bookcreator - Vi/børnene tager billeder som vi viser på skærmene i fællesrummet. - Når børnene bruger vores digitale medier snakker de sammen om hvordan programmerne og teknikken fungerer.

Succeskriterier:

• At barnet er i stadig udvikling • At det enkelte barn udvikler evnen til at håndtere forskellige situationer i livet. • At de kan håndtere egne følelser. • At barnet tør at eksperimenterer at udforske ny områder. • Kan tage ansvar for sig selv og andre. • At der er plads til og deltagelsesmuligheder for alle. • At barnet er medskaber af egne læringsprocesser

Læreplaner 2014

SOCIALE KOMPETENCER

Indledning: Børns sociale kompetencer udvikles igennem relationer og fællesskaber med andre børn og voksne. Når børn føler sig trygge i disse relationer og fællesskaber, knytter de sig og danner venskaber, samt udtrykker egne grænser. Vi værdsætter at mennesker hjælper hinanden og viser hensyn.

Målbeskrivelse: � At barnet føler sig anerkendt og respekteret og oplever at have deltagelsesmuligheder

� At barnet oplever at have mindst en ven og herved glædes ved samværet med andre Læringsmiljø; - Lærer at være i en større børneflok. - Skabe små, trygge, miljøer. - En anderkendende tilgang til det enkelte barn. - Vi arbejder i huset med ICDP - Huset er opdelt i værksteder, så børnene kommer rundt og møder mange Forskellige børn i forskellige læringsmiljøer.

- Vores samling og spisning. - Vi tager på ture ud af huset. - Vi har i huset en inkluderende kultur – både mellem børn og voksen (pædagoger og forældre)

Metode; - At der er nærværende voksne til at guide og vejlede børnene i daglige situationer. - At de voksne er engagerede medspillere. - At vi som voksne er opmærksom på at sætte ord på børnenes følelser og handlinger. - At vi som voksne understøtter børnenes relationer.

Børnemiljø; - At børnene kan hinandens navne. - ”Må jeg spise inde hos …” - ”kom”. - ”Hvornår kommer …” - ”Jeg har savnet dig”

Digitalisering; - Vi bruger I pad´s, ex. ”Barnets bog” i bookcreator, hvor de indsætter billeder af deres venner.

- Vi/børnene tager billeder som de viser hinanden. - Når børnene bruger vores digitale medier snakker de sammen om hvordan programmerne og teknikken fungerer.

- ”Kamera fange”.

Succeskriterier: • Når vi som pædagogisk personale ser, at det enkelte barn trives i flere fællesskaber. • Når vi oplever at børn udviser empati, omsorg, støtte og giver hinanden plads. • Når barnet kontinuerligt udvikler sig • Når forældrene oplever at have ejerskab og har lyst til at bakke op omkring børnehavelivet.

Læreplaner 2014

SPROG Indledning for læreplanstemaet sprog: Kommunikation og sprog er genstand for fælles opmærksomhed i det pædagogiske arbejde. Det er en vigtig forudsætning for udvikling, at barnet bliver forstået og lyttet til.

Målbeskrivelse: � Vi arbejder bevidst og konkret med barnets sproglige udvikling og sprogtilegnelse. � At barnet kan udtrykke sine følelser og behov. � At barnet bevidstgøres om egne og andres verbale og nonverbale udtryksformer. � At barnet opnår grundlæggende kommunikative færdigheder � At vi har viden om alle 3-åriges sprogkundskaber

Læringsmiljø: - I fuglebakken har vi et sprogrum, som kan give inspiration og hvor vi kan fordybe os omkring sproget.

- Den daglige samling. - I alle vores værksteder, garderobe, badeværelse mv. lægger vi vægt på børnenes sproglige udvikling.

- Fuglebakken har en dejlig legeplads, som er alsidig og indbyder til forskellige former for leg. - I Fuglebakken bruger vi nærmiljøet.

Metode: - Sprogværkstedet bliver især brugt af mindre grupper af børn, sammen med voksen. Nogle gange inddelt efter alder andre gange efter hvilke sproglige udfordringer børnene besidder.

- Vi fortæller/læser historier, sanglege, rim og remser, spiller skuespil ud fra dagligdagens hændelser. Vi snakker om følelser og om hvordan de kommer til udtryk i form af mimik, gestikulation og hjælper børnene til at omsætte disse til ord, så de kan udtrykke sig verbalt.

- Vi sætter konstant ord på vores handlinger over for børnene i alle vores gøremål: Eks.” Nu giver jeg dig en ren ble på”.

- Der er plads til stille leg og der er plads til leg med meget lyd på. - Når vi går i skoven, i byen, på biblioteket… indbyder det som oftest til forskellige snakke om det vi ser og finder.

Børnemiljø: - At børnene er trygge og kommunikerer i legen. - ”en tissemyrer har 6 ben”. - ”Jeg har fundet mit navn” - ”Jeg savner min mor” - ”Vil du fortælle en historie” - ”Vi skal læse den med monsteret”

Digitalisering: - Vi bruger I pad´s eks. bruger vi programmet book Creator til at lave digitale bøger, mens de laver bøgerne sidder børnene og snakker om indholdet i bogen. Foto vende spil, hvor de selv kan indtale lyd, Puppet pals til at lave digitale historier.

- Vi/børnene tager billeder som vi viser på skærmene i fællesrummet. - Når børnene bruger vores digitale medier snakker de sammen om hvordan programmerne og teknikken fungerer.

- Vi finder sammen med børnene oplysninger om de emner børnene viser interesse for.

Læreplaner 2014

Succeskriterier: • Når vi som pædagogisk personale bestræber os på at opfanger børn med sproglige udfordringer og efterfølgende udarbejder et handlingsforløb.

• Når vores børn viser de føler sig mødt af os, det pædagogiske personale. • Når barnets sproglige kompetencer udvikles. • Når børn viser at de gerne vil deltage i vores sproglige pædagogiske tiltag • Når børnene fanger interesse for vores sproglige symboler i deres lærings rum

Læreplaner 2014

KROP & BEVÆGELSE Indledning:

Gennem kroppen tilegner barnet sig evner og færdigheder og lærer sig selv og sine omgivelser at kende. Fornemmelsen af, at ens egen krop reagerer motorisk hensigtsmæssigt i forskellige sammenhænge, er med til at give barnet mod på og lyst til at tage nye udfordringer op, og udforske verden og sig selv.

Målbeskrivelse:

� At barnets motoriske udvikling stimuleres i forhold til alder og udviklingsniveau. � At barnet mestrer relevante udfordringer � At barnets færdigheder, udholdenhed og bevægelighed styrkes � At barnet oplever glæde ved egen krop, sanseapparat og bevægelse.

Læringsmiljø; - Vi har et motorikværksted som kan stimulere og understøtte den grov og finmotoriske udvikling.

- Vi har en legeplads der giver mulighed for at udfordre sig selv motorisk. - Gåture i nærmiljøet. - Vi har udviklet flere forskellige værksteder der giver mulighed for at stimulere og understøtte den finmotoriske udvikling.

- Vi tilbyder mulighed for stille lege og vilde lege. Metode; - Vi tager redskaber frem der tilgodeser børnenes forskellige behov. - Vi synger flere fagte sange. - Vi leger med vand, sand, mudder. - Vi bruger de forskellige sanser når vi laver bål, og går turer. - Vi motiverer børnene til at være selvhjulpen. - Børnene har mulighed for at bruge hængekøjer af forskellig art rundt om i institutionen og ad den vej styrke deres labyrintsans. De kan bruge motorikrummet, hvor de har mulighed for at styrke labyrintsansen, kinæstesisansen og taktilsansen. De kan spille på instrumenter hvor de styrker sansemotorikken. De kan lave perleplader mv. hvor de styrker finmotorikken. Og en masse andre tilbud der styrker de forskellige sanser.

Børnemiljø; - ”vi er vilde” - ”Jeg kan godt”. - ”Jeg er god til at klatre højt op i træet” - ”Jeg kan selv”. - ”Nu skal jeg vise dig hvordan!”

Digitalisering; - Vi bruger I pad´s eks. Appen; motorisk opmærksomhed. - Vi/børnene tager billeder som vi viser på skærmene i fællesrummet. - Børnene finder musik som de danser og bevæger sig til. - Børnene bruger finmotorikken når de betjener ipad og kamera.

Succeskriterier: • Vi kan se i vores hverdag at målet er opnået når barnet… • Har en alderssvarende motorisk udvikling • Bruger sine sanser • Er selvhjulpen (i henhold til alderen) • Vi har vores egne legepladser hvor motorikken dagligt bliver udfordret. Cykle, klatre i træer, bakker, klatrestativ, gynger, sandkasse, fangelege, gemme, sanglege

• Skabe miljøer med mulighed for: perleplader, puslespil, tegne, klippe, klistre o.s.v.

Læreplaner 2014

NATUR & NATURFÆNOMENER

Indledning: Naturen rummer rig mulighed for læring, leg og udvikling. Vi ønsker at give barnet et tilhørsforhold til naturen og naturfænomener, hvor igennem barnet udviser respekt og glæde. Målbeskrivelse:

� Barnet føler glæde ved at være i naturen � Barnet lærer at færdes/lege i naturen med respekt for alt det levende. � Barnet udvikler nysgerrighed for naturen og naturfænomener. � Barnet lærer at naturen er levende – planter, træer og dyr. � Barnet kan bruge naturen med omtanke.

Læringsmiljø; - Ture i skoven, hvor vi lærer om hvordan vi kan passe på naturen omkring os. - Vi indretter sansehave. - Vi har indrettet et naturværksted, hvor der eksperimenteres. (vi bruger overskriften - Ild, vand og jord) - Vi tager naturen ind i de forskellige værksteder. - De forskellige årstider. - I det daglige inddrager vi børnene i fænomener som vind, vejr og årstiderne. - Vi bruger flere gange om ugen vores bålplads.

Metode; - Vi er ude i al slags vejr, så børnene mærker at vinden blæser, kulden bider, solen varmer, og man bliver våd i regnen.

- Børn og voksne følger og inspirerer hinandens nysgerrighed. - Fakta og viden formidles både ved hjælp af ipad, bøger og små historier og fortællinger. - Samlinger der tages med hjem og studeres, udstilles og diskuteres i fællesskab. - Børnene byder ind med deres egne erfaringer og viden.

Børnemiljø - ”Den duer ikke mere” sagde barnet der havde klemt en mariehøne imellem to fingre. - Et baby pindsvin viste sig at være en ægte kastanje. - ”Se hvad jeg har fundet?” - ”Mon vi ser en stålorm igen i dag?” - Børnene bruger deres nysgerrighed.

Digitalisering; - Vi kommunikere med forældrene via børneintra. - Vi bruger I pad´s, ex. Til at finde oplysninger om hvad vi finder. - Vi/børnene tager billeder som vi viser på skærmene i fællesrummet. - Vi bruger digitale mikroskober.

Succeskriterier:

• Når vi som pædagogisk personale ser barnets interesse for at komme ud i naturen • Når det enkelte barn finder noget interessant i naturen som skal undersøges, og udløser begejstring.

• Leger med naturens materialer med respekt • Når barnets sanser stimuleres • Børnene skal ved brug af deres sanser kunne fornemme de skiftende årstider. • Når børnene er eksperimenterende og kreativ

Læreplaner 2014

KULTUR & KULTURELLE UDTRYKSFORMER

Indledning: Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender sin egne kultur Mødet med andre udtryksformer giver barnet kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Målbeskrivelse:

� Barnet oplever og deltager i dansk kultur og traditioner, samt stifter bekendtskab med andre kulturer og udtryksformer.

� Barnet oplever at nærmiljøet også repræsenterer kulturelle forskelligheder � Barnet oplever, at være medborger i et demokratisk samfund. � Barnet oplever og udfolder kunst og kultur.

Læringsmiljø; - Vi har indrettet vores værksteder så det tilgodeser kultur og kulturelle udtryksformer. - Huset følger årstidernes traditioner. - Besøg på skolen, i andre institutioner, museumsbesøg, biografbesøg. - Teater og cirkusværksted. - Vi indretter huset så vi skaber hygge.

Metode; - At vi invitere forældre og bedsteforældre ind i institutionen. - jule kirkebesøg, påskeklip, juleklippe dag, fødselsdage … - Sanglege - Vi sætter indianertelte op på legepladsen. - At børnene bliver hørt og får medbestemmelse igennem dialog. - Højtlæsning og historiefortælling. - Vi laver biograf i Fuglebakken med hygge, puder og popcorn. - Ansigtsmaling

Børnemiljø; - ”Det er hyggeligt” - ”hvornår skal vi holde julefrokost igen”. - ”Vil du læse for mig” - ”Jeg er Spiderman”.

Digitalisering; - Vi kommunikere med forældrene via børneintra. - Vi bruger I pad´s, ex. Til at finde film, og cirkus musik. - Vi/børnene tager billeder som vi viser på skærmene i fællesrummet, hvor de genkender sig selv / deres familier / traditioner.

Succeskriterier: • Når barnet genkender traditioner • Når man kan se barnet finder nye og andre måder at udtrykke sig på. • Når barnet brug sin fantasi og er innovativ. • At børnene bruger de læringsmiljøer vi stiller op.

Læreplaner 2014

Børn med særlige behov - Vi bruger betegnelsen fokusbørn.

Mål • At der skabes deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi skaber anerkendende og inkluderende udviklings- og læringsmiljøer. • At alle børn oplever sig som en del af fællesskabet og selv bidrager aktivt til

fællesskabet.

• At udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde.

• At opkvalificere de pædagogiske handlekompetencer.

Metode: Vi er godt på vej med at opbygge en inkluderende kultur og som udgangspunkt er det altid den anerkendende tilgang, vi har til barnet og familien. Inklusion handler bl.a. om den struktur, der er tilrettelagt i Børnehusene. Der arbejdes med dagstavler, en fast dagsrytme og funktionsopdeling. Det pædagogiske personale har funktioner såsom praktiskperson, vinkeperson og overbliksperson, som er medvirkende til at skabe ro, overblik og tid til fordybelse for det øvrige personale. Vi har gode erfaringer med at lave inklusionsforløb, hvor børnene danner nye legerelationer og tilegner sig sociale erfaringer i børnefællesskaber. Børnene fra specialgrupperne Valmuerne og Solsikken er også inkluderet i de mange forskellige aktiviteter og fællesskaber, vi tilbyder i Børnehusene Aarup. Hvis et barn i en periode ikke trives eller har særlige udfordringer, analyserer vi miljøet, relationerne og barnets deltagelsesmuligheder. Vi holder Interne dialogmøder ad hoc, hvor den daglige leder inviterer barnets kontaktpædagog og relevante kompetencepædagoger fra området. Der kan også inviteres en medarbejder fra kompetencecentret til møderne. Formålet med møderne er via dialog (vækstmodellen) at sikre en så tidlig indsats som muligt og ændre på de faktorer, der kan være medvirkende til barnets mistrivsel eller særlige udfordringer. Vi ser på om der er progression i barnets udvikling og læring. Vi ser på de sammenhænge barnet er i og søger at skabe differentierede tilbud og deltagelsesmuligheder for barnet. Det er på dialogmøderne, vi bliver enige om en evt. indstilling til kompetencecenteret. På hvert dialogmøde udarbejdes en smtte/handleplan for barnet og den videre intervention. Når der er fokus på et barn, går vi altid i dialog med forældrene om deres erfaringer og oplevelser. Skal der iværksættes en særlig indsats, er det altid i samarbejde med forældrene. Der er et godt samarbejde med kompetencecenteret, hvor vi oplever en hurtig respons, hvis vi har brug for en særlig indsats i forhold til et barn. Vi har stor gavn af det tætte samarbejde med psykologen fra PPR, som også er tilknyttet specialgrupperne og har kendskab til alle vores børn i området. Der er også mulighed for at bringe sager til det tværfaglige team, hvor vi bestræber os på at invitere forældrene med til dialogen. Der videndeles på tværs af kompetencer og det er en stor styrke for området, at vi både har specialpædagoger, almen pædagoger og terapeuter - alle grupper beriger og inspirerer hinanden og styrker inklusionsarbejdet. Vi har 4 pædagoger som er i gang med uddannelsen PD i Inklusion. De er i fuld gang med at dele deres nye viden og sparre med kollegaer. Der holdes samarbejdsmøder med inklusionsvejlederne, hvor udviklingsmuligheder og arbejdsopgaver drøftes, samt hvordan deres nye viden kan sættes i spil.

Læreplaner 2014