Løsnet 41 2004 09

LØS NNET Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

September 2004_______Nr. 41

Tema: Omvendt integration

LØSNET

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

ØkoSamfund, der er en forening for sociale,

økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land,

samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Februar, maj,

september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis

foreningens holdning.

Annoncer:

1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25%

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant)

Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Allan Elm.

Layout og DTP: Allan Elm

Omslag: Forside: Sø ved Andelssamfundet i Hjortshøj

(Foto: AIH). Bagside: Plakaten fra Århus Amts “LEVGODT”

konference i 2001. (Plakat: Kirsten Pagh).

Special-Trykkeriet Viborg a/s

Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som

tekst- eller word-fil eller som e-mail til: [email protected]

Deadline for nr. 41 er 15. august 2004

Send til: Sekretariatet:

Landsforeningen for ØkoSamfund

Landsbyvænget 11, Herskind

8464 Galten

Tlf.: 87546020

E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.løs.com

eller www.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2004 støttet af Gaia Villages og

Hypotekbankens Tips og Lottomidler.

Formand:

Susanna Maxen

Valsømaglevej 77

4100 Ringsted

Tlf.: 57538224

E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:

-Enkeltperson: 200 kr.

-Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr.

Spar 100 kr. (kun nytegning).

-Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

-Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

-Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752

Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Foreningen er stiftet 7 marts1993 og blandt medlemmerne erfølgende:

Bofællesskaber mv.:Andelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDet ny samfund, ThyFjordvang, Snedsted i ThyGaia Villages, HolteHallingebjerg (Landsby2000),ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, Hurup, ThyOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsStudsgård Forsøgssted, HerningSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boform2000, SilkeborgBoligforeningen Vedaparken, SlangerupDen Selvforsynende Landsby, FynForeningen Pionergruppen, KragebjergHare Krisna Samfundet, MørkøvFri & Fro, SelvbyggerforeningNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, Nørrebro

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRåd og Dåd Butikken, BrovstVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf Per Clauson-Kaas og Allan Elm

4 Købmandsgården, Skovsgård Hotel og Råd og dåd-butikken.Af personalet

9 Socialevangeliske landsbyer - Levefællesskaber til inklusion af sårbare ungeAf Dorthe Suell

10 Omvendt integration på Mors?Af Anne Sophie Høegh-Omdal Ørding

12 Et levefællesskab for udviklings-hæmmede i Andelssamfundet I Hjortshøj.Af "Levefællesskabsgruppen" i AIH

18 Orientering om status for ”Livslyst”Af Inititativgruppen omkr. Livslyst c/o Kronhjorten.

20 TornsbjerggårdAf medarbejderne

22 Om Hertha LevefællesskabAf medarbejdergruppen

26 Miljørigtigt byggeri af institution og boliger i Studsgård ved Herning.Af Initiativgruppen Studsgård Forsøgssted: Finn Schou, Yvonne Thomsen, Lise Kronbo og Carsten Markussen

28 Solheimar – “Solens hjem”Af Hildur Jackson

34 Annoncer

35 Kalender

LØSNET nr. 41 September 2004

3

Et fællesskab er mere end summen afde individer der deltager. Et fællesskabsom fungerer, skaber overskudskræfter, ogdet er nærliggende at bruge disse kræfterpå at løfte en social opgave af en eller an-den art. Dette at man ikke har nok i sigselv, giver fællesskabet en yderligere di-mension, som virker positivt tilbage påfællesskabet selv. Den form som disse so-ciale opgaver har fået i en række fæl-lesskaber i Danmark, har at gøre medintegration af mere eller mindre udvik-lingshæmmede mennesker. Det kaldesofte “omvendt integration” - at desåkaldt normale lader sig integrere i etfællesskab, hvor f.eks. udviklingshæm-mede er en del af hverdagen - en villetintegration.

Initiativet til dette temanummer afLØSNET om landsby- og levefællesska-ber, der søger at inkludere udviklings-hæmmede eller andre svage grupper,er taget ud fra, at Hertha Levefæl-lesskab er blevet kontaktet af eller harkontakt med 8-10 initiativer, der visersig at have ønsker om at arbejde medden omvendte integration af udvik-lingshæmmede i forbindelse med deresnuværende eller fremtidige levemil-jøer. Disse initiativer vil vi gernepræsentere.

Den omvendte integration handlerom, at de såkaldt normale i højere ellermindre grad “integrerer” sig med densvage gruppe - altså en ønsket inte-gration. Yderligere har Hertha mærketen konstant opmærksomhed på dendel af deres projekt, som handler om“omvendt” integration, bl.a. ved, at der ide 9 år de har eksisteret, hvert år harværet 2-3000 besøgende, der klart viseren levende og positiv interesse for kon-ceptet. Men vejen fra den positive inter-esse til virkeliggørelsen af en dagligdagfor sådanne nye levemiljøer er lang.

Imidlertid synes Århus Amt godt omLevefællesskabsmodellen. Da Århus Amt iår 2000 udgav redegørelsen “Århus Amtfrem mod 2020” om bl.a. voksenhandi-capområdet og hvordan man forestiller sigudviklingen frem mod år 2020, var en afmulighederne: “ At lave levemiljøer a la

Hertha Levefællesskab”. Ydermere afholdtÅrhus Amt i 2001 en velbesøgt konferenceunder titlen “LEVGODT.” Denne konferencegav stødet til flere af de initiativer, somkan ses beskrevet i dette LØS nummer.

Hvis man vil gøre denne tanke om le-vemiljøer til virkelighed, inddrager dethele mennesket - arbejdslivet som pri-vatlivet. Når et samfund - lille eller stort -sige ja til sine “svage” medborgere opstårder ansvarlighed i et eller andet niveau.Spørgsmålet bliver så om man overlader al

ansvarlighed til myndigheder og familieeller institutionerne, eller om man sommedborger vil tage del i dette ansvar, derligger i at inklucere de, der har brug forhjælp og omsorg som en naturlig del af etdaglig liv (omvendt integration).

“Århus Amt frem mod 2020” skriver iden sammenhæng: “(...Der kan lavesforsøg med) at de pågældende (medarbej-dere i fællesskaber med omvendt integra-tion) er på arbejde på en anden måde ogi en anden udstrækning end hidtil. Adskil-lelsen mellem arbejdsliv og privatliv kanforsøges nedbrudt lveemiljøer, hvor funk-tionshæmmede og ansatte og deres fami-

lier lever sammen.” Altså en opgave hvorfællesskab og privatliv skal finde en ba-lance, hvor professionel omsorg og privatinteresse og ansvar for den svage med-borger skal forenes.

Og opgaverne er mange: Hvem vildette her? Hvad vil vi ? Hvad kan vi? Hvadtør vi? Hvad har vi? Hvilke svage grupperhandler det om? Og hvad med myn-digheder, lokalplan, byggeri, finansiering,naboer, samarbejdsaftaler, sociale myn-digheder, dagligdagen osv.?

Alle disse mange spørgsmål og deerfaringer der er gjort i Danmark, menogså i udlandet, er der behov for atsamle og belyse, for at vi kan se hvorvi står og hvor vi er på vej hen meddisse levefællesskaber i et samfund,der hele tiden udvikler sig og hvor in-dividet og fællesskabet står overforstore udfordringer.

Lige som de svage grupper i sam-fundet har brug for at blive accepteretog inkluderet på lige fod med andre,har samfundet brug for disse men-nesker, der er med til at udvikle vormedmenneskelighed og mellemmen-neskelige relationer. Måske vil deresindflydelse og tilstedeværelse gøre, atvi i det hele taget kan lykkes med atlave nye levemiljøer med en stabil ogvarig udvikling i et levende kultur-miljø.

Hertha har haft kontakt til ÅrhusAmt, som er positive overfor at laveen ny konference i marts 2005, hvorder kan gøres status og udstikkes nyepejlemærker - også i lyset af den kom-

mende kommunalreform.Kommende informationer kan findes

på: www.aaa.dk/levgodt.

Leder Af Per Clauson-Kaas og Allan Elm

Plakaten fra den første LEV GODT konference i2001. Nu ser det ud til, at der kommer en op-følgning i 2005. Plakat: Kirsten Pagh.

4

Købmandsgården, SkovsgårdHotel og Råd og Dåd-Bu-tikken er tre forskellige ar-bejds- og levemiljøer for ud-viklingshæmmede og andre iudkanten af det normale ar-bejdsliv.

De er alle tre hjemmehørende i ethjørne af Brovst Kommune i Nord-jylland og er baseret på samme

grundideer:- At udvikle meningsfyldte arbejds-

pladser i et tæt samspil med et lokalsam-funds interesser og behov, for på denmåde at udvikle gensidig respekt mellemsåkaldte normale og mennesker med ethandicap.

- At give mennesker, der måske ellersville være sorteret fra mulighed for atvise, at man duer til noget.

- At udvikle bomuligheder i tætforbindelse med det sociale netværk ilokalområdet.

Visioner og oprindelige tanker:Købmandsgården har som det ældste afde tre miljøer eksisteret i mere end 20 år.Det startede som et socialpædagogiskkollektiv i et forsøg på, at overskride dettraditionelle institutionsmiljøs lukkethedog dets stive faggrænser med henblik påat skabe rammer for et mere sammen-hængende liv for både de psykisk udvik-lingshæmmede og de tilknyttede medar-bejdere. Altså en fleksibel forholden sigtil arbejdstidsregler og faggrænser, såman i videst mulige omfang kunne støtteop om psykisk udviklingshæmmede påderes vilkår og med udvikling af deres in-dividuelle ressourcer som det væsentlige.

Efter nogle år blev målsætning ogpraksis udvidet med ideen om at skabelokale arbejdspladser, som alternativ tilde traditionelle beskyttede værksteder.Der skulle her lægges vægt på menings-fyldt og udviklende arbejde, og der skullearbejdes på at lokalsamfundet kunnetilbydes at få løst opgaver, som det ellersville være svært at få løst.

På den måde kunne der skabes mereliv i det lokalsamfund, som mere og merevar på vej til at blive tømt for indhold, ogder kunne udvikles konkrete berørings-flader og interessesammenfald mellem

såkaldt normale og mennesker i udkantenaf det sociale netværk. Det kunne med-virke til en aktiv integration og udviklingaf et fællesskab på tværs og bidrage til atnedbryde de grænser, som ellers opdelermennesker i båse.

Disse grundideer er med forskelligevægtninger søgt realiseret gennem desidste par årtier, og er også grundtankenbag Skovsgård Hotel, som blev reorgani-seret som lokalt andelshotel i 1992, ogRåd og dåd-butikken, som opstod vedknopskydning i 1994.

Grundlag for tilsvarende projekterDet hørte med til visionen og gør detstadig, at vore erfaringer kunne dannegrundlag for tilsvarende projekter andresteder, så der kunne udvikles et offensivtbud på den udstødning og socialeforarmelse, som præger vores højeffek-tive markedsøkonomi.

Og således har det også gennem åreneværet en vigtig udfordring, at få en frugt-bar dialog mellem teori og praksis og fåudviklet et levende debatmiljø.

De tre bo- og levemiljøer adskiller sigfra andre levefællesskaber, bl.a. Hertha,ved at bo-miljøerne udelukkende er be-boet af mennesker med behov for en eller

anden grad afstøtte for atkunne klare sig ieget hjem.

Vi skal nu lidtuddybendefortælle om deenkelte bo- og ar-bejdsmiljøer:

Købmandsgården Stiftelsen Køb-mandsgården eren ramme om bo-,arbejds- og fritids-tilbud for psykiskudviklingshæm-mede. Fysisk er dertale om en gam-


Købmandsgården, Skovsgård Hotelog Råd og Dåd-Butikken.

Af personalet

Havehygge i Køb-mandsgården(Foto: Købmands-gården)

mel købmandsgård i den lille landsbyTorslev, indrettet til bofællesskab for 7udviklingshæmmede. En beboer ertilknyttet bofællesskabet, men bor iegen bolig. Et musik- og teaterhus erindrettet i et nedlagt missionshus isamme landsby. Dette hus er sammenmed et keramikværksted rammen omet kreativ arbejds- og aktivitetstilbud.Købmandsgårdens aftenskole - der eråben for alle og har en bred vifte afundervisningsaktiviteter - har basis imusik-og teaterhuset. Købmands-gårdens Rockband er ligeledes at findeher,- hvis de altså ikke er ude og spille.

Et bofællesskab Poststræde 16 - for 4 udviklingshæm-mede, samt en beboer i egen bolig, inabobyen Skovsgård, hører ogsåhjemme under Stiftelsen Købmands-gården. I Poststræde hører det grønnehold til. Her dyrkes der økologiskegrøntsager i mindre målestok, dels tilselvforsyning, dels til stalddørsalg.Grise, får og høns har til huse påstedet. Det grønne hold tilbydergræsslåning om sommeren og snerydningom vinteren for lokalområdets ældre. Atlave juledekorationer til salg, bliver derogså tid til.

DagbeskæftigelseKøbmandsgårdens dagbeskæftigelse harbase i Poststræde 20. Her holder hånd-værker og forsyningshold til. Håndværk-erhold påtager sig mindre reparations- ogvedligeholdelsesopgaver for folk ilokalområdet.

De har et samarbejde med en lokaltømrer om nogle arbejdsopgaver, samt et”reparere-paller” projekt for det lokalefjerkræslagteri. Viceværtsarbejde for denlokale brugs og Skovsgårds pengeinsti-tutter, samt vedligeholdelse og renove-ring af Købmandsgårdens egne bygningerhører med til deres arbejde.

Forsyningshold laver frokost til alle påKøbmandsgårdens dagbeskæftigelse. Detdrejer sig om 25-30 mennesker dagligt.Udover brød- og kagebagning mm. bear-bejder de en del af grønt holds produkter.

I øjeblikket arbejder 24 udviklings-hæmmede på Købmandsgårdens dagbe-skæftigelse. 12 af dem bor i Købmands-gårdens regi, mens 12 bor hos deresforældre, i andre bofællesskaber eller iegen bolig. Alle får førtidspension. Stif-telsen Købmandsgården udbetalermånedlig en løn eller arbejdsdusør.

Tværgående arbejdeAlle medarbejdere i Stiftelsen Købmands-gården arbejder på tværs af bo-, arbejds-og fritidsdelen. Hver medarbejder harsine arbejdsområder. Fællesaftaler ogbeslutninger bliver taget på det ugentligefællesmøde. Det er også her koordinerin-gen og orienteringer sker.

Der er ingen leder på stedet. Dendaglige ledelse og virke af Købmandsgår-den varetages af hele personalegruppen.Det er alles ansvar at der bliver levet optil, og holdt fast i Stiftelsen Købmands-gårdens målsætninger. Alle medarbejderefår lige løn. Stiftelsen har en bestyrelsebestående af 5 medarbejdere. Alle skal påskift sidde i bestyrelsen for en periode afto år. Bestyrelsen har det overordnedeansvar for ansættelser og økonomien.

FinansieringFinansieringen af Købmandsgårdens virkesker via offentlige midler. Både dagbe-skæftigelse og bodelen bliver finansieretefter nogle paragraffer i serviceloven.Købmandsgårdens dagbeskæftigelse ogbofællesskaber har driftsaftaler medBrovst Kommune. Egenindtjening på dag-beskæftigelse er minimal.

IdegrundlagetVi i Købmandsgården synes stadigvæk atvores ide-grundlag og de oprindeligetanker om et sammenhængende liv i etaktiv samspil med nærmiljøet er aktuelle

og udfordrende. Det vil vi holde fast i ogarbejde for. Samtidig vil Købmandsgårdenbidrage med sit i en verden i hurtigforandring. De sidste par år har Køb-mandsgården været aktiv i et europæisksamarbejds- og udvekslingsprojekt. Li-gesindede projekter besøger hinanden ogdeltager i hinandens hverdag. De kul-turelle og sociale forskelle er tit enberigelse og åbner vores øjne ud ad til,og ikke mindst ind ad til.

Vi må også konstatere at det kan væresvært i en travl dagligdag med mangedaglige gøremål og forskellige behov, atholde fast i vores idealer og visioner. Deter en konstant udfordring at holde sig vå-gen og forny sig. Nogle gange lykkes detbedre end andre gange.

Vi hilser gæster velkomne, da vi trorpå en go´ snak og gensidig inspiration.

Skovsgård Hotel Hotellet kunne sammen med byen Skovs-gård i år 2000 fejre 100-års jubilæum.

Hotellet har gennem årene været dennaturlige ramme om fester, mindehøjtide-ligheder, generalforsamlinger, møder ogmeget andet. Men i 80´erne begyndte detat gå skævt og i begyndelsen af 90´erneblev nøglen endnu engang afleveret tilkreditorerne. Hotellet lå hen som et sym-bol på at byen var ved at gå i stå. Og in-gen havde mod på at forsøge en genåbn-ing på normale kommercielle vilkår.

Men en lille kreds af borgere udviklede

5


Skovsgård Hotel - 10 beskyttede arbejdspladser. Foto: Købmandsgården

en plan om, atlokalsamfundet på ba-sis af en andelsorgani-sering kunne købehotellet og samtidigåbne mulighed for, atder blev oprettet ar-bejdspladser for men-nesker uden de storechancer i det normaleerhvervsliv. Altså helt iforlængelse af denovenfor skitseredemålsætning og er-faringer indhentet iKøbmandsgården. Be-taling for beskyttedearbejdspladser kunnevære med til at sikreen basisøkonomi forhoteldriften. Og fort-sat skulle hotellet såvære ramme om pri-vate fester, møder mv.og der skulle være mu-lighed for et billigt måltid mad hver dag.Desuden skulle der udvikles medborger-husagtige aktiviteter, bl.a. skulle hotelletudvikles som spillested for levendemusik, og omkring hotellet skulle der ud-vikles et debatmiljø omkring aktuellesamfundsproblemer og socialpolitiske ud-fordringer meget med rod i lokalsamfun-dets situation og handlemuligheder.

Disse ideer var der stor opbakning til ilokalområdet, og ideerne er nu igennem10 år forsøgt realiseret.

FinansieringenSkovsgård Hotel kunne købes relativtbilligt af kreditforeningen og med megenovertalelse og personlig kaution fra den

ene og anden side lykkedes det at lånepengene i en lokal bank, og også få enyderst skrabet driftskredit. Men som mankunne forvente, blev udgifterne de førsteår langt større end forudset og indtæg-terne beklageligvis mindre. Så de lokalebanker sagde stop, men heldigvis fik vikontakt til Andelskassen Merkur, somlånte os penge - dog også på basis af per-sonlige kautioner. Man har i Andelskassenværet fleksible og tålmodige, men dogmed utallige opringninger om overtræk,som vi alt for godt kendte til i forvejen.

I øjeblikket har vi en god økonomi,baseret på egenindtjening ved primærhoteldrift og betaling fra det offentligefor beskyttede arbejdspladser og botil-

bud.

OrganisationsformSkovsgård Hotel er et SMBA (Selskab MedBegrænset Ansvar - da det kom til stykketmåtte vi ikke for myndighederne kalde oset andelsselskab) med en bestyrelse valgtpå en årlig generalforsamling blandt an-delshavere (dem er der ca. 250 af).

Bestyrelsen bestemmer deoverordnede taktslag, mens det er op tilmedarbejderne med en daglig leder ispidsen, at fylde mellemrummene mellemtaktslagene ud med fantasi ogkreativitet. I starten var der mange frivil-lige inddraget i forskellige arbejdsgrup-per, og mange gjorde et stort og ulønnetarbejde.

Det er klinget noget af. I det heletaget må det nok siges, at vi har over-stået entusiasmefasen og er i konsolide-ringsfasen, hvor driften afstemmes mereefter normale arbejdstidsregler.

Aktuel situation: I øjeblikket er der 10 beskyttede arbejds-pladser, hvor folk, der måske ellers ikkeville have noget beskæftigelsestilbud, fårmulighed for at vise, at de dur til noget.Der er i samarbejde med Råd og dåd-bu-tikken i lokalområdet etableret et botil-bud med socialpædagogisk støtte, så manbåde arbejds- og bomæssigt kan blive endel af det lokale netværk.

Desuden er der 4 medarbejdere med enprofessionel uddannelse knyttet til hotel-let. 3 med en køkkenuddannelse og 1

6


Købmandsgårdens rockband (Foto: Købmandsgården)

Råd og Dåd Butikken som rummer butik med landsbyservicehjørne, grøntsagsabonementsordning oghvorfra forskellige arbejdsopgaver i lokalsamfundet løses. Butikken er organiseret som en selvejende in-stitution. (Foto: Råd og Dåd Butikken)

pædagog, primært med støtteopgaveromkring bofællesskabet.

MadstedSkovsgård Hotel har ry som et godt mad-sted, og bliver meget benyttet til privateog andre fester, og hver dag tilbydes enbillig og veltillavet dagens middag , ogder er i øvrigt åben for servering alle dageundtagen søndag. Vi er ikke 100% økolo-giske, men satser på at lave al maden fragrunden. Og bruger i videst mulige om-fang økologiske og lokale produkter.

Der er opstået et levende og aktivtmusikliv omkring hotellet, og hver fredager der fyraftens-øl, hvor der snakkes påkryds og tværs om store og småspørgsmål. Derudover bliver SkovsgårdHotel i stigende grad benyttet til møderog småkurser - med og uden overnatning.En aktivitet, som gerne ses udvidet, dadet også giver meningsfyldte udfor-dringer til den bredt sammensatte medar-bejdergruppe. Bl.a. er der etableret enturistgruppe, som kan fortælle om eg-nens sociale tilbud og præsentere Han-herreds seværdigheder.

Vi er ved at etablere et nyt kursus- ogmødelokale ovenpå køkkenet - i øvrigt etprojekt inspireret af oplæg fra en ar-bejdsgruppe på en af de første LØS-gen-eralforsamlinger. Udrustet med de nød-vendige faciliteter vil det åbne mulighedfor endnu flere kurser, og give basis formere møde- og festaktivitet på hotellet.

Fremtiden Fortsat konsolidering, der nødigt skulleudvikle sig til stagnation, så vi håber påengagerede og fantasirige medarbejdere,der er med på at videreudvikle hotellets

målsætninger i et spændende livtag medtidens nye krav og muligheder.

Og håber på, at der fra vores nye kur-susmiljø vil udgå mange gode ideer og in-spirationer til den sociale og økologiskebevægelse som der er så hårdt brug for.

Råd og dåd-butikkenRåd og dåd-butikken opstod i ´94, for atfå en bredere vifte af arbejds- og ak-tivitetstilbud igen for mennesker i udkan-ten af det normale arbejdsmarked, ogogså med sigte på at kunne påtage sigflere opgaver til glæde for lokalmiljøet.Som navnet antyder skulle man bådekunne få et godt råd - det kunne være omsociale tilbud, om alternativ energi, omøkologi osv. - og få en hjælpende hånd tilopgaver af forskellig art - lige fra hjælp tilindkøb, til indretnings- og reparationsop-

gaver i hus og have.Indgangsvinklen blev en butik med et

landsbyservicehjørne og et udvalg afhåndarbejder og kunsthåndværk, som vitog i kommission fra ældre, som sad ognørklede med det ene eller andet, eller frakunsthåndværkere, som måske ikke havdebasis for egen forretning.

Det var trægt at få i gang, og vi måtteudvide aktiviteterne, som nu dækker trefelter:

1. Vi har fortsat vores butik, medlandsbyservicehjørne, bl.a. redigering afkommunens aktivitetskalender, nu ud-videt med en meget stor genbrugsafde-ling.

2. Vi dyrker økologiske grøntsagermed henblik på lokal afsætning (vi har engrøntsagsabonnementsordning) og leve-rer grøntsager til Skovsgård Hotel, lokale

forretninger og institutioner.3. Vi påtager os fortsat arbejdsop-

gaver i området, både for private, forforeninger og for Brovst kommune (herprimært grønne opgaver).

Desuden har vi et samarbejde medet område i Litauen. Vi har væretderovre med vores arbejdshold, og harværet med til at ombygge en gammellandsbyskole til aktivitetscenter forudviklingshæmmede. Vi bruger en delaf overskuddet fra vores genbrugssalgtil dette formål.

Som tidligere nævnt har Råd ogdåd-butikken i samarbejde med Skovs-gård Hotel oprettet et bofællesskab-slignende botilbud for medarbejdere,der har behov for en håndsrækning forat klare sig i egen bolig.

7

Der hygges gevaldigt på Skovsgård Hotel. (Foto: Købmandsgården)

Råd og Dåd Butikken påtager sig mange forskellige opgaver i nærmiljøet. Her etableringaf pilehegn. (Foto: Råd og Dåd Butikken)

8


Organisationsform og finansieringRåd og dåd-butikken er en selvejende in-stitution med en lille selvsupplerendestyrings-gruppe på 5 medlemmer. I prak-sis er beslutningskompetence på defleste områder overladt til projektlederog medarbejdere.

Der er en mindre egenindtjening ogigen betaling fra det offentlige forbeskyttede arbejdspladser og bofællessk-abstilbud. Desuden har Råd og dåd-bu-tikken gennem årene fået støtte til ud-vikling af permanente arbejdspladser påsærlige vilkår, fra Social- og arbejdsmin-isteriet og sidst fra Den grønne jobpulje,som har betalt 2 års løn for en grønmedarbejder.

Vi er 12 - 14 medarbejdere med vidtforskellige ressourcer og ansat på vidtforskellige vilkår.

Aktuel status: Sidste år fik vi en mere permanent lejeaf-tale på den jord vi har til økologiskegrøntsager og fik rådighed over 1500 m2staldbygninger til genbrug oggrøntsager. Det er vi i fuld gang med atindrette med værksted og personalefa-ciliteter og vi har planer om en gårdbu-tik med et blandet sortiment afgrøntsager, økologiske varer, genbrug oggaveartikler. Det håber vi både kan giveen bunke meningsfyldte arbejdsopgaverog trække kunder til fra nær og fjern.

FremtidsplanerVi synes vi efterhånden har nogle godebasisfaciliteter, som vi vil arbejde på atfå yderligere liv og indhold i. Måskekunne det lade sig gøre, at overtage de

lejede bygninger og noget mere jord oglave et egentligt socialt kooperativ medendnu større mulighed for, at man sommedarbejder kan få skovlen under egetliv og udvikle et forpligtende arbejdsfæl-lesskab.

Og så skal vi i voksende omfang ud ogblande os med andre, der ikke bare vilsnakke om udstødning og miljøproble-mer, men som også vil gøre noget veddet.

BesøgGæster er velkomne. Der kan aftalesovernatning og rundvisninger i voresprojekter og/eller i omegnen (f.eks.

tilrettelagt af Skovsgård Hotels Turist-gruppe).

AdresserKøbmandsgårdenBofællesskabet KøbmandsgårdensdagbeskæftigelseAggersundvej 40-429460 Brovsttlf. 98 23 31 31Poststræde 16,9460 Brovsttlf. 98 23 35 20Poststræde 209460 Brovsttlf. 98 23 35 02e-mail: [email protected]

Skovsgård Hotel, amba.Hovedgaden 26, Skovsgård,9460 Brovsttlf. 98 23 04 00, e.mail:[email protected]: www.skovsgaardhotel.dk.

Råd og dåd-butikken,Genbrug og økologiske grøntsagerHovedgaden 21, Skovsgård,Blushøj 4, Attrup,9460 Brovst9460 Brovst98 23 06 60. E-mail: [email protected]: www.raaddaad.dk.

Se også artikel om initiativerne iBrovst i “Økosamfund i Danmark - hvor-dan drømme bliver til virkelighed”

Råd og Dåd Butikken avler egne grøntsager til abonementsordning. (Foto: Køb-mandsgården)

Fra administrationen... (Foto: Købmandsgården)

Dette er et projekt, derønsker at anvise nytænkendeog udviklende modelleromkring løsning af socialeproblemer i Danmark baseretpå frivillig indsats.Projektet vil samle men-nesker på tværs af alder, na-tionalitet, social baggrund,religion, erhverv , uddan-nelse osv.

Idéen til densocialevan-geliske

landsby er ud-viklet i SUELLTeam. SUELLTeam har siden1995beskæftiget sigmed projektud-vikling særligtindenfor det sociale område - se evt.www.suellteam.dk for yderligereoplysninger.Ordet "socialevangelisk" er valgt for atvære dækkende for såvel personer frafolke- som frikirker, der ønsker at bosammen og arbejde socialt. "Landsby"skal signalere nærmiljø og fællesskab.

Tre baggrundeDer er 3 væsentlige baggrunde for atetablere socialevangeliske landsbyer.1. Unge, der forlader en døgninstitutioneller unge der har haft en problematiskopvækst, og skal til at stå på egne ben,er meget sårbare. Vi ønsker at skabe ettrygt og udviklende miljø for de unge,således at de kan fungere i en uddan-nelse eller på arbejdsmarkedet. I den so-cialevangeliske landsby er der altid"nogle hjemme". Vi forventer at kunneskabe et miljø, hvor de unge udvikler sigog trives - bryde den sociale arv - så de

selv på et senere tidspunkt kan skabegode familier og venskaber.2. Seniorer, der stadig har mangeressourcer, har brug for nu at forberedederes alderdom og være sikker på at fåden måske nødvendige støtte senere.3. Mange kristne familier og enlige, derhar et værdifællesskab, ønsker at bosammen i en form for storfamilie og ydeen social indsats.

FormålFormået med de socialevangeliske lands-byer er, at skabe bo- og levefællesskabertil inklusion af sårbare unge, således atde unge opnår en positiv tro på sig selvog andre, og kan opnå et selvforsør-gende liv med uddannelse, arbejde, etaktivt fritidsliv, familie og venner.De socialevangeliske landsbyer villigeledes anvise modeller for inklusionaf andre vanskeligt stille grupper.De socialevangeliske landsbyer skalskabe trivsel for samtlige beboere ogvære til inspiration for etablering af an-dre lignende levefællesskaber i Dan-mark. Projektet skal være model for,hvorledes gode levefællesskaber,nærområder, opgangsfællesskaber, helegader og naboskaber kan forebygge ogløse sociale problemer f.eks. omkringensomhed, isolation, udstødelse, nega-tiv social arv o.s.v.Vi finder det væsentligt, at de social-evangeliske landsbyer har faciliteter, derbevirker at landsbyerne er åben forbesøgende og gæster samt rummer eterhvervsfællesskab. De socialevangeli-ske landsbyer skal være aktive med-spillere i udvikling af lokalområder.

Andre perspektiverDe socialevangeliske landsbyer kantænkes at tilknytte socialt ansvarligevirksomheder i lokalområderne, derf.eks. ønsker at beskæftige de sårbareunge. Familier i lokalområdet, der sym-patiserer med landsbyens virke, kanblive en del af de socialevangeliskelandsbyer, og være med til at inkluderevanskeligt stillede grupper. Modellen eraf global interesse.

Hvor er vi lige nu?Projektet har været undervejs i 1,5 år oginteressen har være meget stor.Der er nedsat en arbejdsgruppebestående af 9 personer, som arbejdermed at finde egent placering i Århus,konkretisering af de fysiske rammer, ju-ridiske forhold samt finansiering.Og vi mangler det afgørende gennem-brud!!

Socialevangeliske landsbyer Levefællesskaber til inklusion af sårbare unge

Af Dorthe Suell

9


Hvis alt er lade-sig-gøreligt,hvis en umulig drøm kanblive til virkelighed, ja, så erder lagt et frø på Mors somhar uanede muligheder.

Den 1.stenovem-ber

2003 fik øenbesøg af Perog Mette fraHertha Leve-fællesskab, ogselvom pub-likums-tilstrømnin-gen var ret såbegrænset, såhar nogen påøen hørt fore-draget, nogenhar taget ord-ene omomvendt inte-gration tilsig. Jeg er enaf dem.

Jeg har endrøm om sim-pelthen atgøre vor lillelandsby, Ør-ding på Mors,til en landsby,hvor handi-cappede kanblive ennaturlig del aflandsbylivet.Alt det somnu peger inegativ ret-ning, kunnefaktisk vendes til noget positivt ad denvej!

Mors under afviklingMors er en Ø som er præget af fraflyt-ning, øens landbrug bliver stadig færre

og større. Denne udvikling vil også i til-tagende grad ramme vores landsby. Herstår ofte tomme huse til salg, den nu-værende købmand har drejet nøglenrundt pr. 30.6.04 uden nye til at tageover, plejehjemmets beboere skal efterplanen overflyttes til Nykøbing indenforet år eller to. Her er et overtal af ældremennesker, i alt bor her knapt 400 men-nesker med stort og småt. Her er få ar-bejdspladser. Bageriet og Mohairfarmen

(et særligt sted med bl.a. mohairgederog en smuk alternativ brugskunst-butik)er allerede nedlagt.

VisionKan I ikke godt se det? Kan I ikke godt

forestille jer at alt dette blev til:En købmand drevet af handicappede. Etfraflyttet, mindre landbrug drevet afhandicappede. Et bageri drevet af handi-cappede. Et plejehjem omgjort til ethjem for handicappede, som ikke kan boalene (her er i øvrigt også en anden ud-mærket plan involveret som indebærerat hjemmet bliver ombygget til lej-ligheder for raske ældre, som ikke orkerat holde et hus længere), her er mange

bomuligheder,som ville gøredet lettere atetablere sig iopstartsfasen.

Ældre somressocurceJeg ser mu-ligheder i, at vorlille landsby, Ør-ding, har mangeældre, sommåske kunnefinde mening iat få kontaktmed handicap-pede, måskeblive kontakt-personer og fåmasser igen afglæder og forun-derlige ogtankevækkendelivsanskuelser.Ja, jeg tror at dehandicappedekunne blive enstor berigelsefor mange af delandsbybeboereher, som modsatså mange andrepå andre steder,har TID. Tid tilhinanden. Tid tilat være sam-men. Jeg trorvidere at lands-byens tidligere

bageri kunne fungere som navlestrengtil et nyt bageri, om end det nye måttefå andre udtryksformer. Man har mu-lighed for at fortsætte en slags tradi-tion, i modsætning til at starte op mednoget helt nyt som måske ikke passer i

10


Omvendt integration på Mors?Af Anne Sophie Høegh-Omdal Ørding, d. 17.05.2004 E-mail:[email protected]

vor landsby, og som desforuden krævermeget stor energi at starte op. Detsamme gælder i øvrigt for brugskunst oganderledes gårdsdrift!

Det vigtigsteDet vigtigste er dog noget andet. Detvigtigste er, at denne lille, uanseligelandsby, Ørding, rummer nogle men-nesker som har vist vilje til at bevarederes hjemstavn. Skole og børnehaveblev her forsøgt nedlagt, men de blevomgjort til friskole ved hjælp af storindsats fra byens beboere. Forsamlings-huset består fortsat og lever i bedstevelgående. Ja, faktisk har Ørding ikkebare et, men to forsamlings-huse, her er også et mission-shus, som har sine deltagereder med kærlig hånd plejerog flittigt bruger sit hus.

I Ørding er der et smede-museum som har krævetlokalt engagement for atkomme op at stå. Der er ud-givet lokalhistoriske bøgerom Ørdings gamle skole ogom kirken som stammer helttilbage fra 1200-tallet. I Ør-ding Beboerforening, - somer en aktiv lille forening - erder lige nu en storbevægelse i gang for at be-vare den lokale købmands-butik, og selvom jeg per-sonligt tænker i andre baner- altså i form af omvendt in-tegration (og økologi) - så er det en-ergien og viljen til at pleje sin landsbysom er det bærende element, om det nubliver på den ene eller den anden måde.Hvis ikke kærligheden til det som er der,er tilstede, kan det næsten være ligemeget med det hele. Engagementet forlandsbyen er her værd at bygge viderepå, og 'Hertha-modellen', i en lokalttilpasset form, indebærer en mulig fort-sættelse af Ørding, som kan blive tilgensidig glæde og udvikling for bådegamle og nye beboere.

Ikke landsby for landsbyens skyldNu er ideen om omvendt integration ikkeat opretholde en fraflytningstruetlandsby for landsbyens egen skyld, detville være et forkert grundlag. Men detkan være en god hjælper for at få helelandsbyen med på ideen. Her er der ikkesnak om at være 'veldædig', det kan fåmagte 365 dage om året, nej, her erogså en klar gevinst for beboerne selv, idet landsbylivet fortsætter, der er ud-

videde handlemuligheder og måske tilog med en arbejdsplads, og desuden erde nye beboere af en slags, som mansjældent behøver at frygte at møde pågaden en sen nattetime.

Handicappedes kvaliteterSom mor til en vidunderlig pige ja, deter hun, det er det ikke bare moren somsiger! er jeg temmelig klar over, hvad ethandicap kan indebære. Hendeskvaliteter kan ikke finde mange rum atudfolde sig i, i dagens samfund, herefterspørges ikke livsglæde, medfølelseog små hænder der er dygtige til athænge strømper op til tørre. Hvilken

åbenbaring Hertha var, for en mor sommig, behøver jeg måske derfor ikke atforklare? Hvad det betyder at finde etsted, hvor de handicappede gives etværdigt, meningsfyldt, hyggeligt ogsmukt sted at være, bo og arbejde i? Etsted som for dem som kender ”RingenesHerre” kan sammenlignes med stemnin-gen i elvernes riger!

Hertha uden handicappedeDet pudsige er, at uden de handicappedetror jeg, at Hertha ville miste sin skøn-hed. Så ville stedet hurtigt kunne redu-ceres til et sted, hvor beboernesmykkede sig med flotte, alternativeboliger, som en slags fanebærendelivsstil, men uden det menneskekærligeindhold, som rækker udover fælleskul-turelle værdier som f.eks politik ogøkologi. Findes der nogen, der forstårhvad jeg taler om??

Ikke HerthaefterligningerPer fra Hertha understregede flere gangei sit foredrag, hvor vigtigt det er ikke atprøve at bygge modeller af Hertha, menat lave noget der passer til det sted,hvor grundtanken om omvendt integra-tion skal etableres. Det ville for Ørdingsvedkommende være helt nødvendigt afden enkle grund, at her skulle manbygge videre på og udvide noget, derallerede eksisterer. Da er den vigtigstebyggesten respekt for det som alleredeer. Respekt for rødderne, så at sige.Ikke ukritisk, men med kærlighed somden vigtigste drivkraft: Kærlighed tillandsbyen og kærlighed til de handicap-

pede. Åh, bare nogen villevære med til at få det op atstå! f or - det må jeg i sandhederkende- jeg kan ikke magtedet alene.

11


Ørding kirke (Grafik og foto: www.mors.dk)

Lev-Godt-Konferencen somÅrhus Amt afholdt i oktober2001 danner grundlag fornærværende projekt-ide, somer udarbejdet af en arbejds-gruppe nedsat i Andelssam-fundet I Hjortshøj (AIH).

AIH er et socialt-økologisk projektfor fællesskab omkring bæredygtiglivsstil. Denne alter-

native boform rummer mu-ligheden for bosættelse afudviklingshæmmede tilfælles fordel. Fælles ar-bejdspladser i AIH som foreksempel bageri/gartneri,kan give muligheder formeningsfuld ognærværende kontakt. AIHhar godkendt etableringenaf et bofællesskab/levefæl-lesskab for udviklingshæm-mede. Der er således udar-bejdet en hensigtserklæ-ring mod at oprette 3-4bofællesskaber med pladstil 6-8 udviklingshæmmedei hver.

MålgruppeMålgruppen er unge ogvoksne udviklingshæm-mede. Det overordnede for-mål er at udvikle en iden-titetsskabende boform sombaserer sig på udviklingenaf færdigheder og somgiver større selvstændighedfor udviklingshæmmede.Kvaliteterne der prægerAIH er engagement, varme,humor, hjælpsomhed, rum-melighed, interesse ognærvær. Dagligdagen i AIHer rytmisk opbygget ogpræget af tilbagevendendekulturelle og arbejdsmæs-sige begivenheder.

BaggrundI oktober 2001 blev vi sammen med endel andre bofællesskaber inviteret medtil ”Lev Godt-konference” på Lyn-gåskolen i Skejby. Konferencen var ind-kaldt af Århus Amts Psykiatri- og Hand-icapudvalg og havde til formål at in-spirere til nye bo- og arbejdsmulighederfor voksne udviklingshæmmede.

Inspiration fra Hertha, LØS og Køb-mandsgådenHertha, et bofællesskab, som vi har haft

en del kontakt med op gennem 90’erne,var en vigtig inspirationskilde til ÅrhusAmts initiativ. Gennem landsforeningenaf Økosamfund, som vi var med til atgrundlægge i starten af 90’erne, har viligeledes haft kontakt til en andenoplægsholder på konferencen, Køb-mandsgården i Brovst. Vi havde fra starten defineret vores egetbofællesskab ”Andelssamfundet iHjortshøj”, som et socialt-økologiskprojekt, hvor det har været vigtigt, atalle kan være med, og det faldt os derfornaturligt at følge op på amtets initiativ.

Efter interne diskussionerog studiebesøg hosHertha, Købmandsgårdenog Havrdal (et bo- og ud-dannelsestilbud for sen-tudviklede i Karup Kom-mune) kunne arbejdsgrup-pen indkredsemålgruppen. Vi blev enigeom, at vores boform åbnermulighed for, at udvik-lingshæmmede kanbosætte sig til fællesfordel.

Mange kontaktmu-lighederDet tætte sociale netværkgiver mange naturlige mu-ligheder for kontakt. Demange fælles arbejdsplad-ser på stedet byder pågode muligheder for iden-titetsskabende aktiviteter.Samtidig er rammerneoverskuelige. Vi bor og ar-bejder i en landsby, somhar sagt ja til et fæl-lesskab med udviklings-hæmmede. Vi er desudenmange beboere med kun-stneriske og terapeutiskeressourcer i landsbyen –kvaliteter der også kanhave betydning for de ud-viklingshæmmede.

HensigtserklæringPrimo april 2002 vedtog vi

12

ET LEVEFÆLLESSKAB FOR ANDELSSAMFUNDE

Af "Levefællesskabsgruppen" i AIH

Andelssamfundet i Hjortshøj har storslåede naturområder i umiddel-bar tilknytning til fællesskabet. (Foto: AIH)

flg. hensigtserklæring: Det er vores hensigt i overensstemmelsemed AIH’s målsætning: - At vi i harmoni med AIH’s frem-tidige udvikling integrerer psykisk/fy-sisk handicappede i AIH. - At vi bygger og indretter 3-4økologiske handicapbofællesskaber med6-8 beboere i hvert fællesskab. - At vi planlægger og indretterarbejdspladser, som de udviklingshæm-mede kan profitere af. - At vi arbejder på at kvalificereos til at kunne yde den støtte, som dettearbejde kræver. I opstartsfasen ser videt som en nødvendighed, at AIH’s kul-tur danner grundlag for bofællesskabet.

FormålDet er vores formål at fysisk og psykiskudviklingshæmmede kan bo og arbejde iAIH, således at de, med AIH som samar-bejdspartner, er i stand til at udvikle sigog skabe en identitet.

Målsætninger og værdigrundlagUmiddelbart derefter udarbejdede grup-pen flg. målsætninger og værdigrund-lag: 1. At formidle kontakt til beboere,der ønsker at arbejde og bo i An-delssamfundet i Hjortshøj(AIH)2. At levefællesskabet primært vilvære rettet mod unge/voksne udvik-lingshæmmede, som i det rettestimulerende miljø, vil være istand til at udvikle deres sociale,psykiske og arbejdsmæssigefærdigheder mod en størreselvstændighed. 3. At beboerne får mu-lighed for at træffe egne valg ud-fra deres individuelle forudsæt-ninger. 4. Sikre at beboernesgrundlæggende fysiske, psykiskeog åndelige behov tilgodeses idet daglige liv i AIH.

5. At sikre en grundlæggende pæ-dagogisk baggrund hos medarbejderne ilevefællesskabet. 6. At det pædagogiske arbejdemed udviklingshæmmede har baggrund iAIH’s målsætnings- og værdigrundlag.(Se disse i tillæg).7. At møde og støtte beboerne idet nærmiljø, som kendetegner ogpræger AIH: Engagement, varme, humor,hjælpsomhed, rummelighed, interesse,nærvær og tid til at hilse og sludre.Disse kvaliteter prioriteres også i detpædagogiske arbejde med beboerne. 8. At en rytmisk opbyggetdagligdag –karakteriseret ved genkende-lighed og kontinuitet som støtte for detharmoniske i det enkelte menneske–bliver et bærende element i det pæda-gogiske arbejde. Også årlige tilbageven-dende traditioner og årstidsfester i AIHses som støtte i arbejde med beboerne.Eks. sommerfest, jul/nytår og høst-marked. 9. At inddrage beboerne i AIH’sbeslutninger, kulturliv og dagligegøremål afhængig af den enkelte be-boers behov: Eks. fester, fællesspisning,bogruppemøder, generalforsamling m.m.10. At formidle arbejde/ak-tiviteter/udfordringer med værdier ogen identitet i AIH, som beboerne harglæde af og som de ud fra deres aktuelle

situation kan indgå i. Eks. i det eksis-terende gartneri og landbrug, ved forar-bejdning og salg af jordens frugter,vedligeholdelse af udearealer, ved hus-ligt arbejde, som håndværker, sommedlem af fyregruppen, ved at deltageaktivt i kulturelle arrangementer og ifremtidig butik og cafe. 11. At tilbyde beboere de terapier,som de, i samarbejde med medarbejdereog evt. forældre, kan have nytte af. 12. At sikre beboerne en optimalbolig med plads til privat liv og fællesaktiviteter. Vægtningen af det socialeliv i bofællesskabet skal afspejle sig irummelige og inspirerende fællesrum iforbindelse med boenhederne. 13. At vi fastholder retten til selvat definere den kultur, der præger fæl-lesskaberne og samtidig etablere et vel-fungerende samarbejde med forældre ogoffentlige myndigheder. 14. Indflytningen i AIH må foregåover en årrække, for at værne om denenkelte og helheden i AIH.

MålgruppeDen målgruppe, som passer bedst til AIHer psykisk og fysisk udviklingshæmmedei aldersgruppen unge/voksne, som harlyst til at fungere i et blivende bo- og ar-bejdstilbud.

Der diskuteres ivrigt før man gåri marken. (Foto: AIH. Bag-grundsfoto: Grønkålsmark i An-delssamfundet (Foto: AIH)

R UDVIKLINGSHÆMMEDE I DET I HJORTSHØJ.

Fysiske rammerLokalplanVi arbejder på at udarbejde en lokalplan,der giver mulighed for placering af treeller fire bofællesskaber i AIH med 8 be-boere i hver. Lokalplanen forventes god-kendt ca. juli 2004. De første to bofæl-lesskaber er placeret centralt og roligt,hvor der er mange naturlige mulighederfor at møde andre. Endvidere er de plac-eret tæt på landbruget og værksteder iAIH.

ArkitekturVi planlægger et seminar, hvor vi in-viterer 3-4 arkitekter til at komme medskitseforslag til bofællesskabet. Bofæl-lesskaberne skal være bygget i et-plansbyggeri.

IndretningI bofællesskabet skal der være plads tilvagtstue og kontor, fælles vaskeri ogstorkøkken pr. 2 bofællesskaber. I hvertbofællesskab er der spisestue ogopholdsstue, foruden opholdskrogenogle steder i huset. På hvert værelse erder brusebad og toilet, foruden fællesgæstetoilet med spa. Værelserne harvarierende størrelser efter behov: 14, 16og 18 kvadratmeter + badeværelser. Ma-terialerne skal være miljømæssigtforsvarligt på linje med AIH’s normalematerialevalg. Der skal være solfangertil varmt vand og en masseovn iopholdsstuen. Vi prioriterer bevidst fællesarealer frem-for større private boliger.

Stikord2 afdelinger med 8 i hverFælles hovedindgangFælles køkkenIngen lange gangeIndgagne til boliger fra fællesrumMasser af masseovne...(en til to i hverafd.)3-trins byggeri: vintermåde at bo på,forår-og efterårsmåde at bo på, sommer-måde...Morgenterasse, eftermiddagsterasse,overdækkede. Fælles udendørsareal med ”små” rum. Udendørs køkken ved hovedindgang –overdækket. Yderbeklædning på forskelligeledder/farver. Kuperet terræn. Vandkunst. 35 m2 til bolig og 35 m2 fællesareal tilhver beboer.

Miljø Vi tilstræber et harmonisk og trygt,hjemligt, æstetisk miljø, udendørs såvelsom indendørs. I alle sammenhænge vil vi forsælge atstimulere den æstetiske sans. For ek-sempel i de daglige fysiske omgivelser iform af boligindretning, form og farver.Også helt ned i de små detaljer somborddækning, smukke blomster o.s.v.

LandsbypædagogikVi kalder vores pædagogik for ”lands-bypædagogik”. Kortfattet handler detom at profitere af, at mange forskellige

aktiviteter (bolig, arbejde, fritid,fællesliv, kulturliv) ligger i den lille en-hed, som AIH udgør. Dette skaber entryg base for den enkelte beboer. Over-skuelighed, nærhed og medindflydelseer dele af dette fællesskab på linje medmedmenneskelige kvaliteter såsomvarme, humor, hjælpsomhed, rumme-lighed og interesse og engagement. Udfra den enkelte beboers ressourcerformidles arbejde og aktiviteter somgiver identitet og som svarer til denenkeltes behov for udfordringer.

DagligdagenDet daglige pædagogiske arbejde vilbestå i at få den enkelte beboer til atindgå i et fællesskab både arbejdsmæs-sigt, socialt og kulturelt – og dervedskabe udvikling for den enkelte. Idethele taget sidestiller vi det arbejdsmæs-sige, det social og det kulturelle somværende lige betydningsfulde i arbejdetmed at stimulere det udviklingshæm-mede menneske.

Rytme, genkendelighed og kontinu-itetDagligdagen vil være opbygget rytmiskog være karakteriseret ved genkende-lighed og kontinuitet. Deltagelse i årligttilbagevendende traditioner og årstids-fester, ser vi også som en del af det ryt-miske i det pædagogiske arbejde. Ferierog fritid foregår også udenfor AIH (medeller uden pædagogisk ledsagelse,afhængig af behov). Vi anser det forvigtigt at de udviklingshæmmede knyt-ter venskaber og netværk med andre

unge. Derfor vil vibestræbe os på atlave aktiviteter /ar-rangementer hen-vendt til sammemålgruppe.

Udkast til etskema fordagligdagenKl. 7.00-7.30: Vækning (alle skalop). Hjælp til hy-giejne efter behovKl. 8.00-8.45:Morgenmad (te,kaffe, nybagt brød,grød,medicin/diæter)Kl. 8.45-9.00:

14

Landbruget i Andelssamfundet omfatter også en kvægbesætning. (Foto: AIH)

Morgensamling:Årstidssang, dagensvigtige meddelser

Værksteder:Kl. 9.00-10.30: ArbejdeKl. 10.30-11.00:PauseKl. 11.00-12.30: Ar-bejde

Kl. 12.30-14.00:Middag (varm mad)

og pauseVærksteder:Kl. 14.00-16.00:ArbejdeKl. 16.00-18.00:Terapier, rekreative,

fritidsak-tiviteter (rid

ning,svømning osv.)Kl. 18.00-19.00:Aftensmad

Personale Det pædagogiske personale består afledelse, værkstedsledere og ”plejende”pædagoger. Vi ser det som en stor nød-vendighed med en ledelse i levefæl-lesskabet. Der skal sikres en grundlæggende pæda-gogisk baggrund hos de ansatte. Sam-tidig vægter vi en bred faglig sammen-sætning i personalegruppen af eks.håndværk, kunstnerisk udfoldelse, un-dervisning, m.fl. En ansættelse vil inde-bære mulighed for deltagelse i kurservedrørende pædagogik og andre rele-vante emner.

Primær pædagog Til hver beboer er der knyttet en primærpædagog, som har en særlig rolle for be-boeren. Primær pædagogenvaretager/organiserer beboerens pri-vat/personlige forhold sammen med be-boeren. Det kan dreje sig om penge-sager, medicin, tøj, gaver, pakning tilweekend osv. Primær pædagogen sørgerfor kommunikationen til forældrene gen-nem en kontaktbog. Primær pædagogener ansvarlig for beboerenshandleplan/udviklingsplan i samarbejdemed det pædagogiske team/ledelsen.

Pædagogisk forum Mål for den udviklingshæmmede holdeslevende gennem løbende evaluering.

Møde ugentligt/hver 14. dag hvor be-boernes handleplan/udviklingsplan gen-nemgås. Primær pædagoger og værkst-edsledere fremlægger suppleret afeventuelle terapeuter.

Værksteder I AIH vil værksted og den potentiellekundekreds, som vi afsætter produk-ter/ydelser til, være tæt knyttet sam-men. De ansatte på værkstedet kanopleve tilfredsstillelsen ved at producereet produkt som distribueres i lokalom-rådet. Eks. vil de grøntsager, som ergravet op om dagen i et gartnerværk-sted, blive spist i AIH den samme afteneller blive solgt til naboen. Brødet fra etevt. bagerværksted, skal være et konkur-rencedygtigt, økologisk kvalitetsbrødsom er efterspurgt i AIH. Da de udvik-lingshæmmede bor i AIH kan de mod-tage umiddelbar respons for deres arbe-jde. Produkterne skal give et væsentligtøkonomisk bidrag til de enkelte værk-steder. Værkstedernes arbejds- og undervis-ningskultur skal gå hånd i hånd med denøvrige pædagogiske linje.

Overordnede værkstedspædagogiskekvaliteter Overordnet set kan man sige, at værkst-ederne er identitetsskabende, således atbeboerne har et hovederhverv, som foreksempel bager, gartner, landmand,

væver etc. Derudover er det væsentligtfor alle værksteder, at beboeren følgerarbejdsprocesserne fra start til sllut. Ek-sempelvis skal gartneren så, følge væk-sten, fjerne ukrudt, høste, spise ogsælge grøntsagerne. Ved at gøre hele ar-bejdsprocessen synlig, gives der mu-lighed for en forståelse af sammen-hænge. Det skaber også en rytme såvel idagligdagen som i årsforløbet. Dissenævnte kvaliteter er også en del aflandsbypædagogikken.

Gartneri og landbrug Netop de muligheder samt de processerog aktiviteter der er knyttet til detteområde, er væsentlige for oplevelsen afat være en del af en landsbyhelhed. Årets tilbagevendende skift giver mu-ligheder for at genkende, men ogsågenopdage og videreudvikle detaljer fraår til år. Både i selve produktionen menogså for den enkelte. Arbejdsprocesserkan følges fra start til slut: Gartnerenskal gøre jorden klar, skaffe frø, så ogtiltrække planter, følge væksten, lugeukrudt, høste, spise og sælgegrøntsagerne. Arbejdet gøres sammenmed arbejdskammerater, naboer og pro-duktionen sælges til fællesspisningen, ibutikken, på torvet eller i landsbyen.I arbejdet med udviklingshæmmedegiver landbrugsarealerne og gartnerieten alsidig og uudtømmelig ramme forpædagogiske aktiviteter og jobmu-ligheder: At være ude i frisk luft med god

15

Lidt upraktisk når stalden ligger så langt fra marken... (Foto: AIH)


plads og højt til loftet og masser af fy-sisk aktivitet kan være en forudsætningfor livsglæde for nogle, mens det for an-dre er en kæmpe udfordring og en sejr atklappe en kalv. At passe dyr eller tagesig af småplanter der senere skal påmarken, giver mulighed for at fokuserepå noget der udvikles uden for én selv.Samtidig kan et genstridigt dyr ellerduften af gødning og jord også kanopleves, så man bliver nødt til at revur-dere sin selvopfattelse.

At hakke ukrudt uden at væltekålplanterne i rækken, eller stakke halmpå vognen medens den kører eller bindeelastikker på persillebundet kan være enstor udfordring for motorikken.

At hjælpe hinanden med opgaven athøste, samle og læsse ti sække gulerød-der til fællesspisningen, trøste ham derhang fast og faldt omkring i mudderetog køre hjem på læsset, syngende ivilden sky, er en udfordring for det so-ciale samspil som på sigt giver os de so-ciale relationer der kan give identitet ogudvikling.

At få ros for at være med til at lavegode grøntsager, at have dyrket smukkeblomster til høstgudstjenesten ellerblive genkendt på gaden i byen og der,måske igennem en samtale eller enhilsen, blive anerkendt som en bestemtperson/gartner, er med til at give iden-titet og oplevelsen af betydning.

Stikord UdelivSanse – udviklingSanse – påvirkninger af naturprocesserFokusere på noget som er uden for sigselv Tage sig afÅrstidsrytmer - gentagelser Fysisk udadvendt arbejde/aktivitetMotoriske udfordringerHelhedsprocesser – forståelse af sam-menhængeLæring – dannelseProduktorienteringSocialt samspilIdentitet

Køkken og husholdning Et stort område her vil være at hjælpemed at lave den daglige varme middags-mad på hverdagene. Her i køkkenet – ihusets ”hjerte”, nær ved masseovnene ispise/opholdsstuen bruges formid-dagstimerne for 1-2 udviklingshæm-mede med en medarbejder. Ved dette ar-bejde øves det sociale samspil og herstimuleres mange sanser først og

fremmest syns- lugte- smags- føle- ogvarmesansen. Maden tillaves så denbliver indbydende og lækker både atsmage og se på. En kunstnerisk proces atnå så langt hver dag. Gennem athente/modtage grøntsagerne og vedforarbejdsningen af råvarerne frem tilslutresultatet ved serveringen og midda-gen sammen med de øvrige beboere harden udviklingshæmmede fulgt og væremed i en HEL arbejdsproces. Det erforegået inde i et varme lokale, hvorspecielt hænder og arme er brugt i ar-bejdsprocessen og efter hvor mangekræfter beboerene har til rådighed oghvor meget fin- og grovmotorikken skaludfordres. Herigennem tiltales stofstifteog lemmeområdet og sekundært ogsådet miderste område i mennesket medhjerte-/kredsløb og åndedrag. Efter middagen vil der være arbejdsop-gaver i bofællesskabet i form af at vaskeop, ordne vasketøj og renholde/smykkefællesarealer. Alle disse arbejdsområder i bofællesska-bet taler specielt til den udviklingshæm-mede, som måske har svagere fysiskekræfter og som behøver varme, over-skuelighed og gentagelse i arbejds-processer. Også beboerne som let misterjordforbindelsen ude i den frie natur hargavn af denne form for arbejde.

BageriI bageriet er det tænkt at der bagesbrød, kager og småkager af økolo-giske/biodynamiske råvarer. Her er utal-

lige arbejdsprocesser og resultatet af ar-bejdsindsatsen er altid synlig. Behovetfor bagervarer for bofællesskabet og AIHvil være stort og kan evt. øges ved atudvide kundekredsen til at omfatte salglokalt i Hjortshøj. Dette værksted erendnu mere end ”det huslige arbejde”rettet til den udviklingshæmmede, sombehøver overskueligehed, indad-vendthed og gentagne arbejdsprocesserog til beboeren som let mister sig selv iden ydre natur. I bageriet er ogsåvarmeomgivelserne øget generelt iforhold til omgivelserne i det huslige ar-bejde. Ellers stimuleres de samme sanserog områder i mennesket som ved mad-lavningen.

StikordIndelivSanseudviklingSansepåvirkning af æstetiske og form-mæssige processer. Fokusere på noget inden i sit selvRytme og gentagelse. Fysisk indadvendte aktiviteter. Fin- og grovmotoriske udfordringerHelhedsprocesser – forståelse af sam-menhængeProduktorienteringSocialt samspillIdentitet

Arbejdsgruppens medlemmer Erling Deigaard, socialpædagogAnnette Fredslund, sygeplejerske,bevægelsesterapeut

16


Der er rige muligheder i Andelssamfundet landbrugsdel. (Foto: AIH)

17

Grethe Hartz, folkeskolelærer, kinesi-olog. Michel Jespersen, økologisk gartnerHenrik Kjærsgaard, pædagogPeter Myatt, cand.phil. historieKim Schultz, håndværkerDorte Wahlberg, afspændingspædagogHanne Algot Jeppesen, cand.mag. kom-munikation og litteraturKarin Myatt, pædagog

Adresser”Levefællesskabsgruppen” i AIHGl. Kirkevej 488530 HjortshøjTlf. 86 22 73 [email protected]

Se også artikel om AIH i “Økosamfundi Danmark - hvordan drømme bliver tilvirkelighed”


På et sted som Andelssamfundet er der altid noget at holde møde om... (Foto: AIH)

Sang i marken før arbejdet sættes igang(Foto: AIH)

Livslyst er et bosted forvoksne udviklingshæmmede -i sin vorden, men det er ligeved at falde på plads medamtsgodkendelse, fond mm.

Rent praktisk er Livslyst en realitetidet der er Lotte 24 år som fast-boende + 2 aflastningspladser for

voksne brugere på deling. Yderligere erder Lasse som pt. bor akut.Når godk-endelsenefalder en-deligt påplads, bliverdet sådan, atde voksnebrugere skaludskrives afKronhjortenog indskrivesi Livslyst - ennødvendigformel dispo-sition.Livslyst harnu til husehos og delerbestyrelse,leder og per-sonale medKronhjortenLystrupvej 64Lystrup, SlangerupTelefon:48279001

Køreplanen varførst at finde lejede lokaler og derefterat finde egnet ejet sted – et led i at fåovergangsøkonomien til at hænge sam-men. I førte omgang 4-6 pladser, senereop til 8 pladser.

Muligheder i TorupDer har imidlertid været meget positivog konkret kontakt til Økosamfundet

Dyssekilde i Torup, og der har meldt sigmeget konkrete ønsker fra yderligere tofaste beboere: Lasse og Mikkel, da desnart skal flytte hjemmefra.Dette gør at planerne nu er ved atspringe direkte ud i at købe grund,bygge og etablere sig blivende med detsamme i Økosamfundet Dyssekilde iTorup.

Økosamfundet DyssekildeSammenhængen med ØkosamfundetDyssekilde ses at kunne have nogle ind-byggede muligheder omkring bosted formedarbejder og rekruttering af medar-bejdere, herunder lilleskole og børne-

have i nærheden.yderligere ses der at være muligheder

for i et eller andet omfang at være fællesomkring årstids- og beboerfester, om-givelserne er relativt beskyttede og fæl-lesskabet som helhed synes at have enmeget positiv holdning til vores børn.

Økosamfundet i Torup har planer ometablering af værkstedsfaciliteter, hvorvi måske kan integreres.

Så nu har vi altså fuld fart fremadmed at få dette projekt til at falde på

plads og alle gode vinde lader til at væremed os, så mon ikke vi snart kommersikker i havn?

Budget- og visiteringsteknisk er vi påplads med 3 faste beboere og 1-2 aflast-ningspladser efter behov. Opfyldningmed de sidste 3-5 pladser i takt medafvikling af aflastningen er der hermedtid til at håndtere.

AflastningKronhjorten er ”født” som et sted medkombination af bopladser og aflast-ningspladser. Nu hvor de fleste af aflast-ningsbrugerne er blevet voksne, er deresaflastningstilbud flyttet med over i

Livslyst.Erfaringernefar årene dernu er gåetgiver dog atkombinationaf aflastningog bostedikke er atønske påsigt.De aflast-nings-brugere derer nu, kanregne medat aflastnin-gen fortsæt-ter som enovergang,med tidsho-risont på 2år – også iforbindelsemedforestående

udflytning af Livslyst til egne lokaler.Det skylder vi hinanden, men afvikling-en på sigt er ufravigelig.

Brugere interntDe 3-5 ledige pladser der bliver på sigt,vil primært blive søgt besat med brugerefra Solhjorten/Solværktedet Kron-hjorten, i det omfang der hermed kanskabes en gruppe med en pædagogiskoptimalt sammensætning. Målet er jotrods alt, at det der skabes nu, skal være

18


Det nye brødbageri kombineret med butik og café. Måske en mulighed som værksted for folk fraLivslyst? (Foto: Allan Elm)

Orientering om status for”Livslyst”

Af Inititativgruppen omkr. Livslyst c/oKronhjorten.

19

rammen for resten aflivet.

Brugere udefraDe 3-5 ledige pladser der bliver på sigt,vil i anden omgang blive tilbudt dem dermåtte være skrevet på venteliste ved an-dre beslægtede institutioner/bosteder.

Værksted/dagaktivitet.Det overvejes i øjeblikket meget om deri forbindelse til bostedet Livslyst eller inær tilknytning hertil skal etableres endagfunktion i form af kombineret terapi,helsepleje, og aktivitet med karakter afværksted, produktion, arbejde, er-hverv…

Overvejelsen står i øjeblikket på, atder skal stræbes på at etablere en sådanfunktion på sigt i nært samarbejde medSolværkstedet og Økosamfundet i Torup.

I Økosamfundet i Torup er der ledigegrunde til leje, på hvilke der i evt. lejedebygninger meget hurtigt og med be-grænset investering kan etableres værk-stedsfunk-tioner - omønsket.

Målgruppeog evt.endnu etbostedIforbindelsemed overve-jelserne omsammen-sætning afgruppe,hvor deenkeltemedlemmeri gruppenkan prof-itere af hi-nanden, erden megetstorespredningder er på børnene/de unge fra Sol-hjorten/Solværkstedet blevet drøftetmeget.

Disse drøftelser er mundet ud i, athensynet til at gruppen fungerer ermeget vigtig.

Derfor er det for Livslyst blevet holdtfast i at i at målgruppen skal være ”mo-bil og med socialt potentiale”, hvordandet så end udmøntes i praksis.

Yderligere er en nogenlunde ligeligfordeling mellem køn et vigtigt mål.I disse drøftelser har det også været

vendt om der omkring initiativet”’Gimle” kan skabes ramme for en andengruppe, og endelig at der måske er ellerbliver behov for endnu et bostedinitiativtil at tilgodese en helt tredje gruppe.

Der er ikke drøftet noget konkret idenne sammenhæng, men der er megetstor åbenhed for at samarbejde med ini-tiativer der kunne opstå fra dennetanke.

Boligform/indretningDer foreligger ikke på nuværende tids-punkt tegninger der kan fremlægges,men det er tanken at indrette bygningermed 8 enkelte værelser udenselvstændigt toilet og bad, dvs. derbliver ikke tale om selvstændige boligermen om et boligfællesskab. Hertil rela-tivt store fællesfaciliteter og de nød-vendige bi- og servicerum.

Ønsker der har været fremme om atsikre uopsigelighed gennem etableringsom andelsboliger er forståelige, men

menes at kunne tilgodeses kontraktligt.Valget af enkelte værelser omkring

store fælles rum, er sket ud fra en pæ-dagogisk vurdering af optimalimødekommenhed af behovet for mål-gruppen.

Sideløbende overvejes dog stadigkvaliteterne i enkeltboliger med egetbad/køkken og mulighed forboligsikring.

PersonaleDer vil meget hurtigt blive taget initia-

tiv til at søge kommende leder, for detvil være meget ønskeligt om en kom-mende leder kan være med i planlæg-ning af bygning, økonomi mm - som dernetop nu skal til at planlægges om

Bestyrelse og ledelse -arbejdsgrupperFormelt er det samme personkreds ibestyrelsen/ledelsen for Kronhjorten,som er bestyrelse/ledelse for Livslyst,og som står for ansøgning og repræsen-tationen overfor myndigheder, indtil nyleder og bestyrelse er fundet.

Opgaver som lokalesøgning, overvej-else om bygning, ledersøgning, visita-tion, pædagogisk linie mm varetagesindtil videre af "initiativgruppen" bagLivslyst: Birgit, Lydia, Michael, Anne ogJesper og måske på sigt igen Mia.

Det er således også denne ”initiativ-gruppe”, der indkalder til orienter-ingsmøde og varetager Livslysts og kom-mende brugeres interesser med hensyntil at få sammensat en gruppe, der kan

fungere bedstmuligtsamme.

Det er hå-bet at der fragruppen afkommende ogevt. kom-mende foræl-dre,pårørende,pædagoger ogandre inter-esserede kandanne sig eneller flere ar-bejdsgrupper,som kan vare-tage nogle afde praktiskeopgaver medøkonomi,fonde, byg-geri m.m.


Et af de mange spændende huse i Økosamfundet Dyssekilde. (Foto: Allan Elm)

Smukt placeret i udkanten afskoven i det let kuperedelandskab ligger Torns-bjerggård med sine 27 tdr.land 20 km syd for Århus. Detre længer åbner sig modsyd, det gamle bindingsværkindgår i harmonisk samklangmed den nyere arkitektur,der præger ombygningen afde tidligere stalde til bofæl-lesskab og værksteder.

Tre elementer udgør tilsammenTornsbjerggård:

Socialterapi – Biodynamisk jordbrug– Ansvarsfællesskab

SocialterapiUdgangspunktet for livet på gården er12 voksne udviklingshæmmede beboere.Først og fremmest den enkeltes behovog muligheder for udvikling. Inspirationtil at løse opgaverne får vi fra KarlKönig, Bernhard Lievegoed og andre, derhar skabt socialterapien med baggrund iRudolf Steiners helsepædagogiske im-puls.

At arbejde i betydningen at gøre no-get for andre, er med til at skabe voresidentitet, det gælder for de fleste af os– også for udviklingshæmmede men-nesker. På Tornsbjerggård har vi forskel-lige muligheder.

VærkstederI tekstilværkstedet arbejdes med vævn-ing, forarbejdning og filtning af uld ogsyning. Desuden har værkstedet som op-

gave at vaske og stryge/rulle for helegården. I Håndtryk trykkeriværksted ar-bejdes både med det gamle håndværk ogdet nyeste digitale udstyr. Vi laver fleretidsskrifter og andre opgaver sombrevpapir, visitkort, plakater ogbrochurer. I køkkenet forarbejdes debedste biodynamiske og økologiske rå-varer til den vigtige daglige ernæring. Ispecialværkstedet er det terapeutiskeelement i hovedsædet. Dagen er derformere varieret og ikke produkt-orien-teret. Værkstederne er fortrinsvis åbneom formiddagen.

EftermiddagOm eftermiddagen bliver der arbejdetmed forskellige kunstneriske og kreativeprojekter som sprogformning, dramatik,musik, eurytmi, maling og modellering.I fritiden nyder vi godt af beliggenhedeni den smukke natur, men deltager også iaktiviteter i lokalområdet. Én aften ommåneden har vi »kulturaften« ofte medforedrag.

Personlig plejeDen personlige pleje og omsorg er enforudsætning for trivsel og udvikling.Derfor har vi på Tornsbjerggård tilknyt-tet terapeuter inden for kirofonetik, eu-rytmi og musik. Terapierne gives isamarbejde med en antroposofisk læge.Desuden arbejder vi sammen med denenkeltes læge og forskellige specialisteromkring medicinering, fodpleje, diæto.a. efter behov.

Det biodynamiske jordbrugEr et af de bærende elementer på Torns-bjerggård. Efter erhvervelsen af en lillenaboejendom har vi fået større mulighedfor at udbygge arbejdet med jordbruget,der har stået lidt i skyggen af de andreopgaver de seneste par år. Der arbejdespå at danne en interessegruppe til at

forestå dette arbejde.

Ansvarsfællesskab Gården er i forbindelse med en størreomstrukturering overgået fra privatejetil fondseje. Det har gjort det muligt atopbygge en ideel struktur bestående af3 enheder. 1. Tornsbjerggårdfonden, som ejer ejen-dommen og som har til opgave at tagevare på bygningerne, på jorden samt op-bygning og drift af landbruget. Fondensformål er ideelt og ikke udelukkende be-grænset til det nuværende Torns-bjerggård. Arbejdet forestås af enbestyrelse, hvor såvel støtteforeningensom medarbejderne er repræsenteret.2. Støtteforeningen, hovedsageligtbestående af forældrene, som har væretmed til at gøre det muligt for Torns-bjerggårdfonden at købe gården, somhar ydet en stor indsats i forbindelsemed ombygningen, og som yder etvigtigt bidrag i det daglige ved at levemed i gårdens liv, arrangere og deltage ifester o.lign. og i det hele taget væreder, når der er brug for det. Generalfor-samlingen er højeste myndighed og væl-ger en bestyrelse til det daglige arbejde.3. Tornsbjerggård driver bofællesskabetog værkstederne. Det sker med baggrundi loven om social service i samarbejdemed Odder kommune. Tornsbjerggårdledes af medarbejderne i fællesskab.Konferencen, der udgøres af alle fastemedarbejdere, er højeste besluttendemyndighed. Her vælges mandatgruppertil at forestå den daglige ledelse samtmedlemmer til bestyrelsen.

HistorieInitiativet til at købe Tornsbjerggårdblev taget i 1988 med henblik på at derkunne opstå et fællesskab, hvor denenkelte har mulighed for at udvikle sinesærlige evner til glæde også for fæl-


TornsbjerggårdAf Tornsbjerggård

lesskabet. I efteråret 1992 blev der ind-gået en aftale med amtet, og en selvej-ende institution blev dannet med detteformål. I foråret 1993 kunne 3 beboereflytte ind i et lille bofællesskab. Fra1993 til 1999 voksede bofællesskabet til7 beboere, og arbejdstilbudet kunne nurumme i alt 14 voksne udviklingshæm-mede mennesker. Efter en større om-bygning flyttede yderligere 5 beboereind i august 2001.

Tanken var fra starten senere atfrikøbe gården for at muliggøre enbæredygtig dyrkning af jorden.

MedarbejderneOgså medarbejderne må hele tiden værei udvikling. Derfor afholder vi jævnligtstudiearbejde, kurser, seminarer ogtemadage og giver støtte til videreud-dannelse.

Værdigrundlag: Tornsbjerggård arbejder på grundlag afden socialterapeutiske impuls, hvilketbetyder at vi, i åben udveksling medomverdenen, forsøger at skabe en socialorganisme,hvor den enkelte kan udviklesig i samklang med fællesskabet. Dettegøres i respekt for det enkelte men-neskes anlæg og evner. Torsnbjerggårdtager også et ansvar for det omgivendesamfund, bl.a. gennem arbejdet medøkologi og miljørigtige løsninger iforhold til landbrugsdrift, fødevarer ogbyggeri.

FremtidenVi glæder os til fremover at videreud-vikle landbruget på Tornsbjerggård og tilat udbygge fællesskabet, det kunnevære både i form af endnu et bofæl-lesskab, åbning af værkstederne for ude-frakommende og etablering af boliger.Tornsbjerggård, Tornsbjergvej 98, 8350Hundslund, tlf. 86 55 04 05.

Se også artikel om Tornsbjerggård i“Økosamfund i Danmark - hvordandrømme bliver til virkelighed”

21


Tv.: Haven ved Tornsbjerggård. Th.: Gå-tur i den nærliggende skov. (Fotos:Tornsbjerggård)

Kragebjerg er et veletableretbiodynamisk landbrug meden tilknyttet forbrugerkreds,der aftager landbrugs- oggartneri produkter samt ostfra gårdmejeriet. For-brugerkredsen, heriblandtbørnehaver og skoler brugergården som ramme forblandt andet høst- og maj-fester.Der er ofte meget liv med so-ciale arrangementer på går-den, hvor forbrugernestilknytning ses som nogetmeget vigtigt i gårdens liv

Pionergruppen er et initiativ, forunge med særlige behov, f.eks. Pågrund af indlæringsvanskeligheder,

autisme eller på grund af tidlige tilknyt-ningsforstyrrelser. Og som derfor harsvært ved at begå sig i uddannelsessy-stemet og på arbejdsmarkedet. I Pioner-gruppen får de mulighed for at få ro til atetablere et læringsforløb på egne vilkår.Ofte er forløbene tilrettelagt som for-revalidering og revalideringsforløb, menvi laver også forløb for unge pensionis-ter, der har behov for at blive støttet til

at kunne klare flere ting på egen hånd. Boliger og værkstederOmkring Kragebjerg har vi etableret osmed boliger til botræning, medarbejder-bolig og værksteder. Ud over tilbuddeneom praktik, oplæring og arbejdsforløbpå gården, har vi etableret os med biavl,tekstil, træværksted og fødevareværk-sted.

Fødevareværkstedet er bygget medtilskud fra en lang række fonde, herib-

landt Sygekassernes Helsefond, Erhvervsog Boligstyrelsen, Balder fonden og LO.

I fødevareværkstedet udvikler vibageri og en produktion afmælkesyregærede grøntsager. Bagerietanvender lokalt dyrkede kornsorter ogder bages i en brændefyret masseovn,bygget til produktionsformål.

Autenticitet og integritetVi lægger vægt på at gården fastholder


Pionergruppen på KragebjergUnge med særlige behov – Biodynamisk Landbrug

Af Carsten Ørting Andersen

Der fejres maj-fest på Kragebjerg (Foto: Pionergruppen)

sin status som ”rigtigt ” erhverv, så deetablerede praktikophold bliver auten-tiske og landbruget bevarer sin in-tegritet. Når vi etablerer ekstern praktikog uddannelse, så er afstanden til virke-

ligheden på arbejdsmarkedet ikke stor. Vi har glæde af netværk i både ind og

udland, så opholdet ikke blot bliver enkuvøse, men også en ny indgangsvinkeltil livet.

KulturlivDet fælles kulturliv med årstidss-fester, morgensang og fælles arrange-menter i det hele taget, er båret afideen om, at vi gør det for detbærende i fællesskabet. De pæda-

gogiske medarbejdere laver på denmåde ikke arrangementer for ” deunge”, men vi forsøger at inddrage hi-nanden i det forberedende arbejde.Der er høj grad tale om et arbejde

båret af fornøjelsen og viljen til atville gøre noget meningsfyldt med hi-nanden. For et yngre menneske, derikke har de bedste erfaringer fra et so-cialt liv, kan det være svært i begyn-delsen at finde ind i fællesskabetsbærende grundlag. Men det har vistsig at det tillidsvækkende ved at fæl-lesskab båret af frivillighed giver etnyt perspektiv for unge, der er prægetaf klientgørelse. Det lykkes som regelfor den unge at få et liv, efterføl-

gende, hvor de bedre træffer egnevalg og grundlæggende kan tage varepå deres eget liv.

Udvikling og mangfoldighedFor Kragebjerg er udviklingen med deunge medvirkende til at udvikle stedetog øge mangfoldigheden. Det giver mu-lighed for personlig udvikling, at vi skalskabe et sted, der er menneskeligt rum-meligt. Og vi har flere strenge at spillepå, når der skal etableres værksteder ogarbejdspladser på stedet.

Vi har en stærk fornemmelse af nød-vendigheden af, at steder som voresvirker inspirerende og udfordrerne på detomgivende samfund og at vi er med tilat mindske fremmedgørelse og socialnød.

Pionergruppen Kragebjerg 4, 4296 NyrupTlf. 57 80 37 90 Fax57 80 37 91mail: [email protected]

Se også artikel i “Økosamfund i Dan-mark - hvordan drømme bliver til virke-lighed”


Markarbejde på Kragebjerg (Foto: Pionergruppen)

Herunder: Oversigt over bygningerne påKragebjerg: Fra venstre: Rosenhuset,kommende fødevareværksted, “Astashus”, lade og værksted, butik, sal,Kragebjerg. (Foto: Pionergruppen)

24


Ved den lille landsby Her-skind 25 km vest for Århusligger et unikt socialøkolo-gisk samfundseksperiment.

Her købte Hertha´s Landsbygruppe- efter at have arbejdet på pro-jektet i næsten 10 år - i 1994

knap 40 tdr. land uden bygninger. I dagbor her 19 voksne udviklingshæmmedeog de udgør - sammen med i alt 100mennesker, der bor eller kommer her tilderes daglige arbejdsplads - HerthaLevefællesskab.Målet er i løbet af 15-20 år at blive ca.150-200 mennesker i Levefællesskabetslandsby og - som det særlige ved detteprojekt - heraf ca. 30-40 udviklings-hæmmede.

Vision, målsætning og værdigrundlag…At danne et bo- og arbejdssted forsåkaldt normale mennesker rundt om etmere professionelt arbejde med devoksne udviklingshæmmede. Enomvendt og ønsket integration.…At arbejde ud fra inspiration af RudolfSteiner og åndsvidenskab (antroposofi).…At hente inspiration gennem kontaktog erfaringer fra projekter af lignendebeskaffenhed rundt om i verden.

Der er ikke noget krav om, at del-tagerne i projektet skal være “antro-posoffer”, men man må acceptere, at en

del af inspirationen hentes i antro-posofien. Det gælder pædagogik,beslutningsprocesser, arkitektur, detbiodynamiske landbrug og gartneri, ind-holdet i årstidsfester, o.l.

Landsbyens flertal skal være familier,enlige, unge og gamle, helst et normaltbefolkningsudsnit, og i et større antalend de psykisk udviklingshæmmede.

Hertha Levefællesskab tager aktivtdel i lokalsamfundet. Vi har ikke nogetønske om at isolere os i forhold til detøvrige samfund. Vi har heller ikke nogetønske om selvforsyning, idet vi ser ar-bejdet med at producere til andre, somen del af menneskets mest sociale hand-linger.Der er nu åbnet mulighed for at eksternedagelever kan bruge Hertha Levefæl-lesskabs værksteder. I det følgende kanlæses mere om de enkelte værksteder,den omvendte integration ogdagliglivet i Hertha Levefællesskab.

Den omvendte integration i HerthaLevefællesskab Fra sin spæde start har Hertha Levefæl-lesskab defineret sig som et socialteksperiment. Vort mål har været atsætte fokus på de sociale dimensioner ihele diskussionen om en økologiskbæredygtighed for fremtidige bosæt-telser.

Om Hertha LevefællesskabAf medarbejdergruppen ved Hertha Leve-fællesskab

Det nye drivhus er taget i brug som envigtig del af gartneriværkstedet i HerthaLevefællesskab. (Foto: Per Clauson-Kaas)

Det nye mejeriværksted er nu (sept. 2004) klar til ibrugtagning og de første kalve erkommet. Her lærer Stine kalvene at drikke af flaske. (Foto: Allan Elm)

GrundsynVort grundsyn er, at mennesket er detoverordnede væsen i jordens liv - så atsige jordens formål. Omsorgen for ogplejen af vort livsgrundlag - jorden ogalle dens væsener - er helt i hændernepå menneskeheden. Vi står tilbage medansvaret. Vi kan vælge at udslette alt ogos selv med, eller vi kan i samspil meddet naturgivne grundlag skabe samfund,som er baseret på solidaritet og acceptaf alle mennesker. Et bæredygtigt sam-fund må således hele tiden arbejde på atintegrere alle. Alle svage grupper ogafvigere har noget nødvendigt at give tilhelheden og kan derfor ikke undværes,hvis ikke samfundet skal komme ud afbalance.

Hertha´s bidragVores bidrag til dette grundsyn på men-nesket har været et forsøg på at lade togrupper få en chance for at leve sammenpå godt og ondt i et Levefællesskab. Engruppe "normale" mennesker og engruppe "udviklingshæmmede". Vi anedeselvsagt ikke, hvordan dette samliv villespænde af. Nu efter otte år ved vi, at detkræver noget helt specielt af alle in-volverede. Det er en livsform, som ikkealle er bestemt til at kunne leve i, mendet er samtidig på mange måder enutrolig givende situation, med mangenye udviklings- og erfaringsområder foralle involverede.

Aktivt dagligt livFor hele landsbyen har de mange beskyt-tede værkstedsfunktioner, som fylder deudviklingshæmmedes arbejdsdag, givetdagligdagen et aktivt liv. Det er ikke ensoveby vi bor i. Udover det, er der allede dejlige produkter fra bageri, landbrugog gartneri, som vi alle kan købe. Psykisk giver samlivet med de udvik-lingshæmmede indsigt i en masse sideraf os selv, idet de alle repræsenterer ek-stremer af det "normale", som vi mereeller mindre kan genfinde i os selv. Dehæmmedes hjertelighed, spontanitet,nysgerrighed og livsglæde er en kilde tilglæde, forundring og morskab for osalle.

Nye udviklingsmulighederFor de udviklingshæmmede giver det

helt oplagt nyeudviklingsmu-ligheder ikkeblot at være ikontakt medfamilie og pæda-goger, men atvære en naturligdel af etfællesliv, hvor dehar en menings-fyldt funktion,ud af hvilket derkommer et værd-sat produkt. Deudviklingshæm-medes tilstede-værelse i Leve-fællesskabetssammenhæng ermed til at givevor lille landsbyet liv og en fyldei dagens og åretsgang, som vimed vortstressedehverdagslivellers aldrigkunne realisere.Man kunne pro-vokatoriskspørge: Er der udviklingshæmmede nok iDanmark til at give alle vore døendelandsbyer livet tilbage?

Værkstederne i Hertha Levefæl-lesskabHvis man spørger vore hæmmede be-boere om, hvad der er et godt arbejde,vil man sikkert få 19 forskellige svar og

25


Der er stor byggeaktivitet i Hertha her isommeren 2004. Her ses det nyefælleshus, hvor taget bliver isoleretmed halm og påsprøjtet ler. (Foto: Al-lan Elm)

Selv om Hertha kan se lidt “velfriseret” ud, er der altid plads tilbrud på “pænheden”... (Foto: Lars Jørgensen)

opfattelser. Deres muligheder er ikke desamme som vore. Vi kan med hensyn tiluddannelse og vor vej ind i arbejdslivet,næsten have frit valg på alle hylder, hvisvi vil og vore evner ellers rækker. For oser vort arbejde stærkt identitetsska-bende; vi vælger fag og bliver til "no-get". For de udviklingshæmmede er ar-bejdslivet som begreb langt mere dif-fust; deres muligheder og evner tilat træffe deres valg er svære ogbegrænsede. Det kræver megenindsigt og støtte fra om-givelserne, at skabe en hverdagog et livsforløb, hvor arbejdet fordem bliver meningsfyldt og iden-titetsskabende.

Lad os se på de enkelte værk-steder i Hertha Levefællesskab,og prøve at beskrive hvilkenkarakter og stemningskvaliteterde enkelte håndværk og værk-steder har.

Køkkenet er en levende travl arbejdsplads.Hver morgen besluttes der, hvadvi skal spise. Råvarer findes fremi jordkælderen eller i gartneriet.Noget bliver måske hentet i fry-seren. Alle, der arbejder ikøkkenet, får sine egne opgaver.De samlede anstrengelser skalblive til et færdigt måltid, medforret, hovedret og dessert. 30

personer skal der lavesmad til; der er travlt, ogtiden er det, alle måforholde sig til. Det kanvirke stressende, menogså udfordrende. Kl.12.15 skal alt værefærdigt og sat på bor-dene. Tre kvarter efter erdet hele spist, og op-vasken står tilbage. Etværksted, der bærer entravl men hyggeligstemning, og hvor tidener den styrende faktor.

Vævestuen er præget af ro; her stårtiden stille, her har allederes opgaver. Noglevæver to ved én væv. Enanden har en kom-pliceret væv med mangetramper, én sidder ogkarter uld alt imenssnakken går. Vævestuener et roligt omhyllende

værksted med lavt stressniveau. Der erhyggeligt i vævestuen; man kan forladearbejdet og fortsætte samme sted næstedag.

Vaskeriet er et nyt værksted, der efterhånden eropstået ud af nødvendighed, men harvist sig at være tiltrækkende for de, der

har glæde af at bruge deres ordenssans,som når tøjet skal lægges pænt sammen,stryges, og man må se efter, at der ernavne på alt.

Gartneriet Her følger man årstiderne mere end no-get andet sted. Hver dag er en ny dag ogkræver egentlig noget nyt, som ikke erforudsigeligt, for vejret bestemmermeget, hvad man skal lave. Hver morgentager man i fællesskab beslutning omhvilket arbejde, som er bedst egnet til atblive udført i dag og så kan en regnbygeødelægge hele planlægningen. Her erdet planterne og vejret der bestemmer,og det kan udvikle omstillingsevne ogbevægelighed at arbejde her.

Landbruget Er hos os endnu i sin vorden, og her stårvi over for store og fysiske udfordringer.Her er traktorer, store marker og køerne,og med den målsætning vi har i land-bruget, er der ingen tvivl om, atmalkekoen vil blive det styrende cen-trum. Her er noget levende - nogen derkalder på os hver dag, noget vi ikke kansvigte, noget vi ikke kan lægge til side.Hver dag samme ritualer: malkning, fod-ring, rengøring og siden forarbejdningaf mælken i mejeriet. Her får man megetigen i mødet med disse store dyr; mender skal også ydes og ofres meget, for atkunne virkeliggøre et sådant værksted,hvor kontinuitet og gentagelsen er de

26


Et kik ind til Katrine og Birgitte i køkkenværkstedet,hvor der hver dag laves mad til alle bofællesskabernesbeboere. (Foto: Allan Elm)

Hertha´s gårdmejeri er nu en realitet. Værkstedet vil blive daglig arbejdsplads for 3-5 per-soner. Her poserer mejerigruppen: Bente, Katrine, Stine og Janus. (Foto: Allan Elm)

bærende elementer i arbejdet, og hvorkoen sætter dagsordenen.

Bageriet er et sted, hvor melet, dejen og varmenfra ovnen er det bærende. Her er der ofterytmisk tilbagevendende opgaver. Deforskellige brød bages på de sammedage, gentagne processer, samme op-skrifter, man kan øve sig på igen ogigen, for til sidst at kunne mestre en helarbejdsgang eller lave et færdigt pro-dukt. Man møder mennesker - kunder,der er glade, der værdsætter og køberdet, der bliver bagt. Her forvandles dejtil former, her er en god og intens at-

mosfære, her er dufte, varme ogtilbagevendende arbejdsopgaver.

En værkstedspaletNår vi nu har netop disse værksteder, er deikke tilfældigt valgte. De repræsentererhver deres muligheder, hver deres udfor-dringer, hver deres kvaliteter. Man kansige, at de giver en værkstedspalet, enmangfoldighed, der gør det muligt for vorebrugere, på en overskuelig måde at vælgedet eller de værksteder, der passer bedst tildem, eller som de er mest tiltrukket af.

27


Etablering af levemiljøer i Århus AmtÅrhus Amt har udgivet et hæfte ved navn“Frem mod 2020” som er et dialogoplægom de langsigtede udfordringer somamtet står overfor. Hæftet omfatter allestore dele af amtets serviceydelser,herunder om voksne handicappede. Deropregnes 3 modeller som formentlig kom-mer til at køre sideløbende. Model 3citeres herunder:Model 3. Etablering af levemiljøerI århus Amt er på privat initiativ etableretLevefællesskabet Hertha i Herskind. Med-arbejdere, der bor i boliger i tilbudet, eransat i henholdsvis det stedlige ak-tivitetscenter eller det stedlige bofæl-lesskab for udviklingshæmmede. Andrebor i selvetablerede og betalte huse i om-rådet, men med regelmæssig deltagelse iaktiviteter i fællesskabet. Andre medar-bejdere bor i bofællesskabet sammenmed de udviklingshæmmede voksne.

Levefællesskabet i Herskind er ud-viklet på baggrund af Rudolf Steinerstanker, men andre levefællesskaber kunnei de kommende år forsøges opbygget medforskelligt ideologisk grundlag. Der kanvære tale om kristne fællesskaber, grønnefællesskaber eller med udgangspunkt i fa-ciliteter, der stiller boliger for medarbe-jderne og deres familier relativt billigt tilrådighed.

Etablering af levemiljøer er et alterna-tiv til nogle af amtets eksisterende bo-former. Botilbudden i såvel kommunalsom amtslig regi har hidtil været drevetudelukkende med offentligt ansat person-ale. Der forventes ingen tendenser i ret-ning af udlicitering af botilbudsopgav-erne for svagt fungerende voksne. Der kandog være behov for forsøgsvis at afprøvemodeller a la Levefællesskabet Hertha,hvor medarbejderne og deres familier ind-drages nærmere i de funktionshæmmedeshele liv. Forsøgene vil gå ud på atafdække mulighederne for at stille fa-ciliteter til rådighed for medarbejderneog deres familier, som i realiteten gør, atde pågældende er på arbejde på en andenmåde og i en anden udstrækning endhidtil. Adskillelsen mellem arbejdsliv ogprivatliv kan forsøges nedbrudt i levemil-jøer, hvor funktionshæmmede, ansatte ogderes familier lever sammen.”

Langsomt bliver Hertha´s omgivelser forlenet med et kunstnerisk præg. Her fradammen, hvor en livgivende vandtrappe er etableret. (Foto: Per Clauson-Kaas)

(Denne artikel blev førstegang bragt i LØSNET nr. 39,men for fuldstændighedensskyld bringer vi den igen idenne sammenhæng, hvorden naturligt hører hjemme(red.))Initiativgruppen StudsgårdForsøgssted arbejder med etprojektforslag til en helt nybydel i Studsgård, syd forHerning, planlagt efter nyesociale og miljømæssigestandarder.

Dette nye pro-jekt indebærerblandt andet,

at vi gerne ser endøgninstitution forsentudviklede /re-tarderede voksne,og at de boliger derbygges, skal over-holde strenge stan-darder med hensyntil påvirke miljøet sålidt som muligt.

Vi ønsker at derudarbejdes enmasterplan for denfremtidige udviklingi Studsgård, hvor derbliver tagetudgangspunkt i detanker og ideer derer beskrevet i dettebrev og den efterføl-

gende projektskitse.

MåletMålet er at Studsgård skal vedblive atfungere som en landsby. På den ene sideønsker vi, at Studsgård bliver lidt størrefor fortsat at kunne understøtte lands-byens nuværende funktioner medfriskole, biblioteksbus, timedrift medtog, købmand, idrætsforening og andresociale tiltag, samt være i stand til atskabe nye spændende tiltag. På den an-den side ønsker vi ikke at Studsgård skalblive så stor, at de kvaliteter den har iform af nærhed, ”alle kender alle”, og atvi kerer os om hinanden, kort sagt vil viat landsby-miljøet kan fastholdes. En nybydel skal være en integreret del af byen,ikke ligge som et isoleret appendiks.

Oplagt områdeStudsgård er oplagt at flytte til, hvis manvil bo nær landlige omgivelser tæt påHerning. Her er offentlige transportmi-

dler, gode færdselsforhold, som i løbet afden nærmeste fremtid bliver nærmesthelt optimale, for såvel cyklister sombilister og folk der benytter den of-fentlige transport. Nær ved Messecentretog det nye stadion og med friskole, kirke,gode indkøbsmuligheder og et levendeforeningsliv, er Studsgård et oplagt valgat flytte til for aktive og miljøbevidstemennesker.

ØkonomiVi satser i første omgang på at byrådetbevilliger penge, så Herning Kommunekan købe et større areal beliggende påhjørnet af Voldsgårdvej og Hvæslundvej,hvoraf en del i kommuneplanen er ud-peget som muligt byudvidelses område.Alternativt vil initiativgruppen gå i gangmed at rejse så mange penge som muligti byen, til erhvervelse af et areal.

Den gamle forsøgsstation omfatter ialt godt 40 ha, hvoraf en del er plantettil med træer. Det optimale vil være at

28


Miljørigtigt byggeri af institution ogboliger i Studsgård ved Herning.

Af Initiativgruppen StudsgårdForsøgssted: Finn Schou, YvonneThomsen, Lise Kronbo og CarstenMarkussen

Luftfoto af Studs-gård. Det ønskedeområde ligger øversttil højre i billedet.Foto: www.Studs-gaard-by.dk

hele arealet erhverves til formålet, menvi må nok erkende at det kun kan lade siggøre hvis der snarest kan dannes enegentlig forening, hvor en del afmedlemmerne er interesseret i at er-hverve en grund og bygge et hus og pådenne måde tilføre projektet midler iform af interesse, energi, ideer og penge.

Udkast projektforslag for StudsgårdForsøgsstedDer ønskes miljørigtigt byggeri, helstbestående af en palet af forskelligeboligtyper, hvor der her især tænkes pålejerboliger, andelsboliger, ældreboliger,døgn-institution, parcelhuse, ogdobbelthuse, med forskellige grundtypervarierende fra tæt-lav og åben-lav be-byggelse på forholdsvis små grunde, tilhusmandssteder/jordbrugsparceller på0,5-1,0 td. land.

MiljørigtigtDet miljørigtige består blandt andet i atfølgende krav skal være opfyldt:· Miljøvenlige byggematerialer skal

bruges.· Lavt energi forbrug (standard for max

antal kwh pr person i husstanden).· Alternative energikilder f.eks.

masseovn, brænde/stokerfyr,solvarme, solceller o.lign. Dette inde-bærer at der ikke skal være tilslut-ningspligt til fjernvarme-nettet i detnye boligområde, hvis alternativet ermere miljøvenligt.

· Miljørigtig affaldshåndtering, hertænkes bl.a. på komposteringsanlægog evt. på lokal spildevandsafled-ning.

· Grønne tage med bevoksning af hus-løg græs etc.

Minimumsstandarder i lokalplanenEn stor del af de overordnede miljømæs-sige standarder kan eventuelt ligge ilokalplanen for området, som en slagsminimumsstandarder. Det er imidlertidikke sådan at initiativgruppen som denser ud nu, har ambitioner, kompetencereller viden til at fastlægge betingelsernefor byggeri i Studsgård Forsøgssted. Vivil meget gerne indgå i projektet iudformningsfasen, sammen med de derønsker at bygge bolig i området.

Grundejerforeningens kompetenceGrundejerforeningens bestyrelse skalvære i stand til og have kompetence tilat vurdere de enkelte projektersbæredygtighed. Hvis de planlagte byg-gerier ikke lever op til mindstestandard-

erne, skal bestyrelsen foreslå ændringer,henvise til eksperter på området og i sid-ste ende godkende eller forkaste enkeltebyggeprojekter.

SocialtVi ønsker en døgninstitution etableret iStudsgård Forsøgssted, en døgninstitu-tion for voksne handicappede, som herkan have rolige omgivelser og som vimener kan have gavn af byen. Dele af ek-sisterende bygninger på forsøgsstatio-nen kan eventuelt indgå som værkstedfor institutionen. Vi mener at det vil tilgavn for bydelen, byen og til fremme afprojektet at der etableres en sådandøgninstitution.

Der bør være et samlingssted for by-delen, i form af f.eks. bålsted, tingsted,gadekær, kælkebakke og lign. som ogsåtil visse lejligheder kan fungere som heleStudsgårds samlingssted f.eks. til Sct.Hans el. lign. Vi foreslår at dette bliveranlagt i landzone umiddelbart udenforområdet.

Nærmere oplysninger hos CarstenMarkussen, tlf.: 97164432, e-mail: [email protected]

29


Medlemsskab af LØS koster kun 200 kr./år for individuellemedlemmer og 500 kr. /år for fællesskaber. Ved indmeldelse får man de sidste blade, oplysninger omforeningen og bogen “Velkommen til Fremtiden” samt 50kr. i rabat ved samtidig køb af “Økosamfund i Danmark -hvordan drømme bliver til virkelighed” (+ porto - spar i alt100 kr.)Send en mail til [email protected] eller skriv til LØS,Landsbyvænget 11, 8464 Galten. Kik ind på www.løs.dkeller www.gaia.org/losdanish.

Solheimar på Island er en afde ældste og mest udvikledeøkosafund. Den er en modelfor, hvordan vi kan moderni-sere omsorgen for de svagesamtidig med at man leverbæredygtigt.

Sesselja var 13 år i 1915 og boede påThinvellir sletten hvor hendes farvar præst. Dette er stedet hvor

vikingerne mødtes lige siden 881 ogpraktiserede direkte demokrati og kon-fliktløsning. Dette er også stedet hvorde europæiske og amerikanske tek-toniske plader mødes og faktisk driverfra hinanden med 2 cm om året. Der sk-

aber nogle meget specielle stenforma-tioner.

Sesselja var lige blevet konfirmeretog sad og stirrede tankefuldt på de højesorte klipper. Her så hun en vision, omhvordan hun skulle bruge sit liv: hunskulle skabe et sted for børn, som varblevet forladt på grund af krigen, en vi-sion som hun forblev tro over for hele sitliv og som nu er manifesteret som Sol-heimar, et af de mest udviklede økosam-fund noget steds.

Hun studerede i Schweiz, daGoetheanum blev bygget og blev inspi-reret af dette og Rudolf Steiners ideer.En ting var hun sikker på: Det sted hunvalgte skulle have en varm kilde.

Varme kilderSå når man i dag ankommer til Sol-

heimar efter en flyvetur fra København

på 4 timer og kører en time sydøst forReykavik, kan man kaste sig i etudendørs svømmebassin i det tidligeforår med dampende varmt vand.

100 år i 2002Solheimar, ja hele Island har lige fejretSesseljas 100 års dag i 2002 med at ud-give et frimærke med hendes billede på.Selv om Solheimar er ved at være aner-kendt har det haft mange vanske-ligheder. Sesselja ønskede at givebørnene grøntsager og frugt. Den gangså man på det med største skepsis ogmange ønskede derfor ikke hun skullehave ansvaret for andres børn. På Islandvar daglig mad dengang kartofler, fisk oglammekød. Da hun senere tog sig af re-tarderede børn, bebrejdede den of-fentlige mening hende for at blande deto grupper. Sesseljas hus rummer nu ad-

ministration og herkan man stadig se torum med 3 senge pårad bygget ind iskunken tæt på hvorhun selv sov. Helehuset er ved at bliveet museum.

Reynir Peturs histo-rie.Island har en barskog storslået naturmed meget få træer.Lyset skifter heletiden og fantastiskelandskaber åbner sigforan en. Først i apriler sneen endnu ikke

30


Solheimar – “Solens hjem”Hvordan Sesseljas vision fra 1915 blev til virkelighed

Som sidste indlæg i dette nummer om fællesskaber, som arbejder med “omvendt” integra-tion af udsatte grupper, kikker vi ud over vore egne grænser for at få inspiration, i dette til-fælde ved beretningen om et besøg på Island, hvor et af verdens ældste økosamfund med“omvendt” integration ligger - velvidende at der verden over er mange andre inspirerendefællesskaber, som også arbejder ud fra samme eller lignende tanker.

Af Hildur Jackson

Billed af frimærkeudgivet i anledningaf grundlæggeren afSolheima Sesselja´s100 årsdag i 2002

smeltet helt. Åer ogfloder buldrer voldsomtpå deres vej modhavet, som aldrig erlangt borte.Klippesider og mos-dækkede bjerge vekslermed sletter med gultgræs. Ikke et grøntgræsstrå har overlevetvinteren. Vandfald oggejsere bidrager til detstadig skiftende land-skab. Tætte Islandskeheste og får græsseroveralt. Fugle stårstille i luften og flyveri flokke og bidrager tilen følelse af vild natur.

AnkomstMan ankommer til Solheimar ved at kørened i en dal med mange træer og husetæt sammen. Navnet ”Solens hjem”passer godt til stedet. Vi bliver vist vejtil et af de to gæstehuse og får en lillelejlighed for os selv på den modsatteside af dalen. De har plads til 30 gæsterher. Skærtorsdag og Langfredag er ikkedet mest velvalgte tidspunkt for etbesøg, men det var, hvad der var muligtfor os på vej tilbage fra USA. Direktørenfor Solheimar, Agnar Gudlaugsson er påvej på en lille ferie, men tager sig tid tilat hjælpe os med at få noget mad i dereslokale butik med mange af deres egneprodukter lige fra madvarer til kun-sthåndværk og kunst. Edda Bjorgvins-dottir, en kendt skuespillerinde på Is-land og deltids beboer har lovet at viseos rundt. Men først skal hun være færdigmed at instruere et skuespil med engruppe såkaldte mentalt retarderede,som her kaldes “hjemme folket”.I mellemtiden får vi nøglen til detudendørs svømmebassin og slapper afen times tid i det geotermisk opvarmedevand omgivet af træer, der endnu ikkehar fået blade. Mærkeligt og herligt. Derer også flere andre besøgende og noglebørn i badet. Flere folk ankommer, bl.a.en atletisk bygget mand på ca 50, dermorer sig herligt med en ven. Jeg gen-kender Reynir Petur fra en bog, jeg fikved et tidligere besøg. Bogen handledeom hans march Island rundt på tomåneder for at skaffe penge til et nytteater på Solheimar. Vi kommer i snakog morer os sammen. Han fortæller om

sin nye computer og DVD og om sinkærlighed til tal. Han er en af hjemme-folkene og har levet her siden han var 3år- og det er 50 år siden. Hans kærestesidder på en bænk og smiler til os.

Rundvisning på Solheimar:1. Undervisningscenteret.Edda er en varm og livlig skuespiller fraReykavik, som sætter stykker op på Sol-heimar og samtidig hjælper med publicrelations for Solheimar. Lige bag gæste-huset fører hun os til det nybyggede un-dervisningscenter, som blev indviet påSesseljas 100 års dag i 2002. Det liggerpå toppen af bjerget med en storslåetudsigt. Facaden er dækket af sølvfarvetdrivtømmer og har græstørv på taget.Væggene er isoleret med islandsk lam-meuld og loftet er isoleret med gen-brugspapir. Mange andre økologisketræk gør bygningen i sig selv til en at-traktion.

8 mil.kr måtte man skaffe, herunderhjælp fra staten for at bygge centret.Det har et stort auditorium (til 100 per-soner), udstillings areal samt flere min-dre mødelokaler. Alle møblerne er de-signet og fremstillet lokalt af lokalt træ,hvilket er usædvanligt på det nøgne Is-land. Edda giver os stolt en avis om Ses-selja, som blev lavet til indvielsen ogdistribueret over hele Island som indstiki den største avis. På væggen hængerhjemmelavede musikinstrumenter. Vitænker: dette vil være et meget egnetsted at holde møder mellem Europæereog folk fra USA.Bagved har Solheimar købt 400 ha jord.Hvert år planter de 17.500 træer her-

foruden hvad man planter rundt i selvelandsbyen. C.a 450.000 træer af forskel-lige sorter regner man med at plante.

Ved siden er en ny bygning ved atvokse ud af klippen. Fra formen kan manse det er en kirke. Arkitekten hedderArni Fridriksson. Han har også tegnetSesseljas hus. Kirken har plads til 200.Man har lagt særlig vægt på akustikken,fordi den også skal bruges til koncerter.

2. “Hjemmefolkets” huse.Hjemmefolkene har enten eget hjem

(hvis de kan tage vare på sig selv) ellerdeler et hus med uddannet personale.Når de arbejder i beskyttede job (som f.eks. i drivhuset, spisesalen, butikken,rengøringsjob eller produktion afbrugskunst) tjener de en løn og betalerhusleje og mad som alle andre. De harlige bygget et alderdomshjem for de æl-dre. Til frokost spiser alle i spisesalen.

3. Værksteder. Solheimar har mange forskellige værk-

steder, hvor folk med specielle behov ar-bejder side om side med folk uden dissebehov. Disse mange muligheder specieltfor kreative job er unikt på Island. Nogleaf værkstederne drives af SolheimarDagservice, derudover er der 4uafhængige selskaber. 5 internationalefrivillige assisterer på værkstederneefter behov. Der er et kunstværksted,keramikværksted, vævestue, sæbefabrika-tion, lysfremstilling, en økologiskplanteskole for træer og et skovrejsnings-center, økologisk have- og landbrug meddrivhuse, et hotel, kafe og restaurant, enbutik med mad og kunsthåndværk, en

31


Postkort med luftfotoaf Solheima 1997 med100 indbyggere.

vedligeholdelses afdeling, rengørings-firma og telefon- og posttjeneste.

Edda viser os de to store bygningermed værksteder for ”Hjemmefolkene”. Ialt syv værksteder, der drives af Sol-heimar dagservice, har et kreativt fokus.Solheimar er måske det eneste sted hvorfolk med specielle behov kan udvikle sigkunstnerisk og hver dag arbejde underledelse af professionelle kunstnere.Mange folk med specielle behov har ud-viklet deres kunstneriske talenter til ethøjt niveau.

Otte-kantet salEn ottekantet sal med scene er byggetmed en Steiner-inspireret arkitektur.Udenfor denne vidner en skulpturhaveom den vægt man lægger på kunst idette samfund. Men dette fokus på kunsthar også skabt modstand. Hvorfor skalretarderede have kunst omkring sig?spørger folk udefra. Edda forklare, hvorvigtigt kunst er for vort velvære. Nårman hører hende, er man ikke i tvivl.

4. Drivhus, grøntsager og planteskolefor træer. Jeg insisterer på at besøge de nye dri-vhuse, som Edda ikke har nøgler til.Heldigvis finder vi Rosa i fuld gang selven Langfredag. Planterne holder ikkefridag, siger hun. Der er mandshøjeagurker og tomater og de er snart paratetil høst. Bierne sørger for bestøvningen.Tang blandet med porøse, små stykker

lava hjælper med at gøde og lufte jor-den. Der er masser af varme fra de varmekilder, så at kun manglen på sollys be-grænser vækstsæsonen. De har planerom at købe lamper, når de får råd til det.Så kan de dyrke hele året rundt. Hverdag I sæsonen kører de til Rejkavik medøkologiske produkter og de er de enesteøkologiske drivhus producenter på Is-land.

De starter planter og træer iplanteskolen og planter dem ud pååbent land senere. 40 forskellig træ-sorter dyrker deikke dårligt for et landmed så få træer. Jeg sniger mig også tilat kikke ind i deres stalde. De har høns,gæs og køer til at få: æg, gødning ogkød. De forsyner hele Solheimar medæg- og sælger dem i butikken.

5. Energi produceret i fællesskabet.Solheimar har en varm kilde, som le-

verer næsten kogende vand i enormemængder-60-70 l i sekundet. Det ermere end nok til at forsyne allebygninger med centralvarme, et varmtudendørs svømmebassin med ”hot tub”og varmt vand til drivhusene ogplanteskolen året rundt.Man har opfundet et fem trins systemmed genbrug af geotermisk vand før detforsvinder.før det løber ned i bio- gas beholdere ogenge, hvor det holder en nyttigmikroflora i gang året rundt.

6. Cafeteria. Et stort gammeldags

drivhus ved indgangentil landsbyen bliverbrugt som kafeteria ogbesøgs center. Et stortfototstat af alle be-boere pryder væggenbag kaffedisken. Herkan folk komme påbesøg og købe kaffeog te og her holderman større fest-ligheder.

Finansiering af Sol-heimar.Hvordan har det væretmuligt at få alt detteop at stå? Hvad erhemmeligheden bag

Solheimers success? Edda forklarer,hvordan hun gør reklame for Solheimar.Folk lytter til hende, fordi hun er enkendt skuespiller. Hun kan få folk i talesom normalt er ligeglade.

Og så er der formanden forbestyrelsen, Petur Sveinbjarnason, somman skylder meget. Hans vision og ved-holdenhed er en livsvigtig kilde. Han erforretningsmand (byggebranchen), bor iReykavik- og er dansk gift. Han kendermange og kan opdyrke kontakter, somdet ville være vanskeligt for folk, der borpå Solheimer. Petur står i spidsen for en

32


De berømte islandskeheste på mark bagSolheimar (Foto:Hildur Jackson)

ret hierarkisk struktur.Folk der bor i Sol-heimar har end ikke enrepræsentant ibestyrelsen. Formange fællesskabs-deltagere er dette pro-vokerende. Men hvadenten man kan lide deteller ej, er der oftebrug for en ”bulldozer”for at få noget op atstå. Adskillige succes-fulde projekter harhaft sådanne personermed fokuseretmaskulin energi sominitiativtagere. Ud-viklingen af projektetafhænger ofte af dereskapacitet til at virkeliggøre visionen,tiltrække de rigtige folk, skaffe midlerog træde til side når det det, der er brugfor. Selv Peter Caddy havde denne rolle.Edda taler i høje toner om Petur og følersig overbevist om at beboerne i løbet afnogle år vil have valgte repræsentanteri bestyrelsen og Solheimar dermed enmere demokratisk struktur.

Kan Solheimars success gentages? Erdet en model andre kan efterligne?Der synes at være en voksende interessefor at modernisere social velfærd.

Man kan ikke bare købe et godt liv forsvage grupper. Man må involvere sig selvdirekte med at skabe velfungerendesamfund for dem. Mange Steiner Camp-hill projekter i flere lande, Solborg fæl-lesskaberne i Norge og Järna i Sverige ogikke mindst Hertha i Danmark har skabtmodeller, som fungerer og som også erbæredygtige økologisk. I Hertha har deskabt begrebet “socialøkologi” omdenne “omvendte” integration af handi-kappede. Når man besøger Hertha ellerSolheimar er det svært at se hvem, derer handikappet og hvem der er ”normal”.Hvis du er i tvivl, når du er på besøg, erdet sædvanligvis de mest venlige ogkærlige der er ”hjemmefolkene.” Heledenne diskussion må ind i den danskediskussion om velfærdsstatens over-levelse.

33


Reynir Petur i detnaturopvarmedesvømmebassin. (Foto:Hildur Jackson)

Direktør Agnar Gudlaugsson udenfor un-dervisningsbygningen. (Foto: HildurJackson)

34


Bæreklang - Sange for en Bæredygtig Udviklingmed:

Lars Lilholt Band, Klondyke, Lasse Helner, RødeMor, Stig Møller, Peter sommer & Lise Westzynthius,

SP Just Frost m. Wili Jønsson, Kenneth Thordal,Souvenirs, Vildnis, Benny Hoslt m. Martin Ander-sen, Håndswing, Dissing, Dissing, Las & Dissing,

Kim Larsen & Kjukken, Poul Krebs.Bestilles på www.cdbu.dk. Kun 150 kr.

Vær på forkant - køb julegaven nu:

“Økosamfund i Danmark - Hvordandrømme bliver til virkelighed”

lesskaber - eksisterende og på vej -præsenteret med deres egne ord og ca.

600 farvebilleder. Hvordan laver man økosamfund - grundig

beskrivelse af de mange ting man skaltænke på, hvis man drømmer om at

etablere et fællesskab.Pris: Kun 200 kr. (+ porto). Bliv per-

sonligt medlem af LØS og få bogen medfor kun 300 kr. (spar 100 kr.)

Kik ind på www.løs.dk ellerwww.gaia.org/losdanish og se under

“bogsalg” vore øvrige bøger.

Bogen om økosamfund i Danmark - øko-logiske, spirituelle - i alt bliver 46 fæl-

k

a

l

e

n

d

e

r

År2004

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm

25 september kl. 14-16Åbent hus i Den Selvforsynende LandsbySterrebyvej 47Hundstrup 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk25-26 septemberChristiania kulturforening afholder arr. på Fredens Eng, hvor hovedemnerne bl.a. er Hvorfor bliver venner fjender, hvor-dan undgår man krig, konsensusdemokrati efter indiansk mønster, den indre fred, landsbyen er for fred, frihed og frugt-barhed, biotopen - den hele boform. Se mere på www.christianiaskulturforening.dk 1-3 oktoberEn anden verden er mulig....er det slogan, der har lydt siden det første WORLD SOCIAL FORUM år 2001, i Porto Alegre, Brasilien. Både på de tre føl-gende World Social Forum, og på de to European Social Forum, i Firenze og i Paris, har danske grupper og enkeltpersonerdeltaget. Det civile samfund samler sig til diskussion og samarbejde om en fremtid med andre fortegn end den vores ak-tuelle ledere peger på. Se mere på www.socialforum.dk, [email protected] 1-3 oktoberSund Livsstil 2004 i ForumSkandinaviens største sundhedsmesseFrederiksberg Cwww.sund-livsstil.dk 30. oktober kl. 14-16Åbent hus i Den Selvforsynende LandsbySterrebyvej 47Hundstrup 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk16-17 novemberØkologi-Kongres 2004Økologi-Kongres 2004 er mødestedet, hvor alle, der beskæftiger sig med økologisk jordbrug og fødevarer, vil diskutere,gøre status og sætte nye målKongressen henvender sig til landmænd, forbrugere, konsulenter, forskere, køkkenledere, organisationer, myndigheder ogansatte i virksomheder, der arbejder med økologiske produkter.Se mere på www.okologi-kongres.dk 27 November kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk25 December kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk8.-9. Januar 2005Dialogmøde sandsynligvis på Christiania om LØS’s fremtid og om detailplanlægning af GEN-Europe-generalforsamling2005, som vi håber kan afholdes på Christiania.19 feb - 19 mar 2005Findhorns årlige økosamfundstræningsprogram. Omfatter disse moduler:Ecovillages: New frontiers for sustainabilityBuilding effective groups - working with diversityPermacultre: desin for sustainabilitEarthShare: Food, farming and communityDesigning sustainable human settlementsRight livelihood: Towards a new social economyDeep ecology: Wilderness and ecological restorationArt for the healing of the worldNext steps and completionGEN-Europe og Findhorn tilbyder begge 30% rabat til tre GEN-Europe medlemmer.Nærmere oplysninger: Jonathan Dawson, Executive Secretary, GEN-Europe. Tel./fax: (44) (0) 1309 692448www.gen-europe.org

B

Afsender:LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten

Modtager:

Løsnet 41 2004 09

Documents

Transcript of Løsnet 41 2004 09