LØS-NET Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

Januar 2000 nr. 23

Temanummer om økologisk byggeri og bosætning

Halm cob frizoner

LØSNET

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land. Atle, der arbejder for en bæredygtig udvik l ing.

LØSNET Udkommer 4 gange årligt: Marts, j u n i , september og december. Indhold i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Dette nr. er støt te t af Den Grønne Fond, By-og Bol igminister iet , Kul turminister iet og I n ­denrigsminister iet .

A n n o n c e r : 1/8 side 250 kr. Tema nr. 500 kr 1/4 side 500 kr. Tema nr. 1000 kr. 1/2 side 1000 kr. Tema nr. 2000 kr. 1 side 2000 kr. Tema nr. 4000 kr. 1 side måler 17,5 x 26,5 cm. (eller t i l kant) Henv. Sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Troels Di l l ing-Hansen.

O m s l a g s b i l l e d e r : forside: Halmballecykelskur med klokketårn i Hertha Levefællesskab. N. E. Boesen. Bagside: Himlen over Torup. f. Platz.

L a y o u t & DTP: Niels Erik Boesen. n e @ b a c h b o e s e n . d k , Tlf . 86 85 13 70

T r y k n i n g : Indt ryk , Nimtofte . Tl f . 86 39 84 42.

Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet arkiveret som tekst- eller Word- f i l . Deadline nr. 19: 20. Januar 1999.

S e k r e t a r i a t e t : Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 10, Herskind 8464 Galten. Tlf . 87 54 60 20. Fax. 87 54 60 21. Email: l o s @ p i p . d k n e t . d k ht tp: / / w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h LØS sekretariatet er i 1999 støt te t af Den Grønne Fond, Indenr igsminister iets Landdistr iktspulje og Gaia Vil lages.

F o r m a n d : Thomas Steen Seiersen Munach Vestervej 4 8751 Gedved Tl f . 75 66 56 87. Email: a r k i t e k t @ f o r u m . d k

Medlemskab pr. år: Enkeltperson: 200 kr. Fællesskaber og organisat ioner: 500 kr. Enkeltperson bosat i fællesskab: 100 kr. Giro 596-6752.

Foreningen er st i f tet 7. Marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

B o f æ l l e s s k a b e r : A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet H jor tshøj , Hjortshøj Bofællesskabet, Beder Fjordvang, Snedsted i T h y Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Vil lages, Holte

Hertha Levefællesskab, Herskind/Gal ten Hesbjerg, Blommenslyst Kirst inelund, Bjedstrup/Skanderborg Købmandsgården, Brovst Meilgaard Slot, Glesborg Munach, Gedved Munkesøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi , Hurup Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hil lerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økologisk Landsbysamfund, Torup

F o r e n i n g e r : Boform 2000, Silkeborg Foreningen for økologisk bebyggelse på Teglmosegrunden, Albertslund Landsby 2000, J y s t r u p Nyt Forum, Christiania Bornholms Miljø- og Energikontor. Landsforeningen Økologisk J o r d b r u g , Århus Netværk Mariager Fjord Vester Gror, København V. Økologiprojektet , Stenløse Økologiske Igangsættere , Nørrebro. N A B U - Norske Arki tekters Landsforbund

V i r k s o m h e d e r : Græsrodsgården, Smørum Danske Naturgårde A / S , Give Den Grønne Genbrugshal , Christiania Gaia Technologies A / S , København 0 Merkur, Den A lmennyt t ige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd But ikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup Djursland Den økologiske have Odder Græsrodsgården, Smørum Danske Naturgårde A / S , Give Den Grønne Genbrugshal , Christiania Gaia Technologies A / S , København 0 Merkur, Den A lmennyt t ige Andelskasse, Ålborg Råd og Dåd But ikken, Brovst Væksthøjskolen, Ginnerup Djursland Den økologiske have Odder

I S S N 1 3 9 5 - 1 2 7 0

I n d h o l d

3 Leder Thomas Steen Seiersen

4 Thors Hammer - Byggeri i Dyssekilde In terv iew med Søren Fritzsche af Troels Dilling-Hansen

2 0 Norderuropas første cobhus In terv iew med Flemming Abrahamsson af Troels Dilling-Hansen

3 6 Eksperimentelle Økologiske zoner Allan Elm

4 1 Liste over bestyrelsesarbejdet over året 1999

4 2 Indkaldelse t i l årsmøde og generalforsamling år 2000 sammen med LØB

4 4 Årsberetning for året 1999 Thomas Steen Seiersen

4 6 Naturen som bygmester Niels Bandholm

52 Økofællesskaber - bel iggenhed

5 3 Bosætning i landdistrikterne - Nye udfordringer

56 Åbent brev t i l Boligministeren og Socialministeren Dorte la Cour

5 8 Nekrolog over André »Nordlys« Thomsen, Hesbjerg

6 0 Nyt fra Meilgård Slot om »Projekt Djursland« Insa Freese

62 Boform 2000. Heather Smith

6 4 At bygge og bo med hjertet Susan Marcia Pedersen

6 6 Fjordvang - et udvikl ingssted for økospir i tual i tet Kaj Hansen

6 9 Nyt fra Hertha Levefællesskab Allan Elm og Søren Hansen

7 0 Andelssamfundet i Hjortshøj 1999 Ulla Trædmark Jensen

72 Nyt fra Munkesøgård

7 5 Landsby 2000

7 6 Svanholm Økobyg

77 Deep Ecology

7 8 » I fuld gang« - boganmeldelse af Ross Jackson's bog. Af Allan Elm

Leder Velkommen til

årtusindets første

nummer af LØSNET,

der denne gang er et

temanummer om

boliger. Dette

nummer er blevet til

med støtte fra

Den Grønne Fond,

Kulturministeriet,

By- og Boligministe­

riet og Indenrigs­

ministeriet, og

oplaget er i dette

nummer øget til 5000

eksemplarer

I LØS arbejder vi for fremme af bæredygtige bosætninger. Arbejdet bærer f rugt i form af mange nye med-lemsfællesskaber, der ønsker at etab­lere sig. Vi prøver at v ideregive erfa­ringer fra allerede etablerede fælles­skaber, bl.a. erfaringer om de admini­strative hurdler og barrierer, der f in ­des i forbindelse med planlovgivning, fredningsbestemmelser, bygningsreg­lementer, organisations- og selskabs­former, f inansiering m.m. Akt iv i te t og i ldsjælekultur skal der t i l for at påbe­gynde en hel bebyggelse fra grunden af. Det er nemlig ikke nemt i landets lovgivning at finde plads t i l etable­ring af en bæredygtig bosætning. T i l gengæld møder vi stor lokalpolitisk velvi l je, men hvilken politiker v i l ikke gerne have aktive ildsjæle boende i sin kommune?

I LØS er vi nu efter 7 år blevet vele­tableret som forening, og tiden må nu være inde t i l at markere og tydel ig­gøre, hvad et dansk økosamfund egentlig er. Vi har i bogen, Velkommen t i l Fremtiden, beskrevet de visioner, som mange danskere går med for op­rettelsen af en mere helhedsorienteret t i lværelse. I Ross Jacksons bog, I fuld gang, f inder man forklaringerne på, hvorfor det er så v ig t ig t at etablere økosamfund i en verden under foran­dring (begge bøger kan fås igennem LØS). Der er nu behov for en hånd­bog/løsblade i kriterier for, hvornår en bebyggelse er et økosamfund.

Dette temanummer bringer 2 store artikler om 2 pionerere indenfor øko­logisk bygger i , og art iklerne viser den enorme entusiasme og vedholdenhed, som kendetegner pionerånden. Det er med al tydel ighed den sunde fornuft , krydret med en legen sig ind i, hvad

l ivet er, der er ledetråden hos disse mennesker. Det er smukt, opløftende og l ivsbekræftende at høre disse be­retninger, og bygningsværkerne står i voldsom kontrast t i l meget af det montagebygger i , der udføres i dag. Der er i den grad brug for at v ideregive disse og andre erfaringer, og der er brug for at kunne dokumentere over­for de enkelte tekniske/kul ture l le /so­ciale forval tninger rundt omkring i landet, at der rent faktisk er kommu­ner, der har g ivet ti l ladelser t i l disse byggerier. Og når disse byggerier op­træder på byggesagsbehandlernes borde, kunne det være målet, at be­handleren er i stand t i l at kunne indgå som sparringspartner og ikke som vur­deringsmand. Hvilken kommune v i l ikke stå bag en bebyggelse, hvor 80% af affaldsbehandlingen Ligger indenfor bebyggelsen, hvor sundhedsti lstan­den er bedre p.g.a. etablering af egne netværk, hvor energi- og ressourcefor­bruget er minimalt, og hvor børnene rent faktisk bliver holdt øje med og trives? Og når kommunerne finder ud af dette - og det er de stærkt på vej t i l , for det giver attrakt ive miljøer - så v i l den finansielle verden se sig nød­saget t i l at følge med, for rentabilite­ten er opnået.

Økosamfund er løsningsmodellen for fremtiden og derfor lad os sammen definere den, så den står så konkret, at den ikke er t i l at komme uden om. Dette og meget mere kan komme t i l at ske i dette nye årtusinde.

Happy New Millinium

Thomas Steen Seiersen 12. januar 2000

Thors hammer Af Troels Dilling-Hansen

Interview med Søren Fritzsche og Lisbeth Hansen om

ungdomshusprojektet "Thors Hammer" i Økosamfundet

Dyssekilde.

Økosamfundet Dyssekilde

har været i gang med dette

projekt i tre år, og nu er det

ungdomshuset med 6

værelser endelig ved at blive

realiseret. Der er blevet

lukket af for vinteren, og

forårets færdiggørelse og

nye indflyttere venter forude

Troels: Hvad er din baggrund, Søren, for at gå i gang med sådan et projekt?

Søren: Den vigt igste baggrund er, at jeg bor i Landsbyen, og har været med i 15 år. Og jeg kunne godt tænke mig at bo i en landsby, hvor det er en blandet landhandel af unge, gamle og børn. Min praktiske baggrund er,

at jeg er uddannet tømmer, og har mit eget lille f i rma, hvor jeg laver sådan noget t i l daglig med at bygge, tegne for folk, og hjælpe med noget konsulentvirksomhed, så de får lidt støtte og vej ledning, så de kan selv. Jeg bygger bl.a. masseovne og kom­posttoi letter.

Troels: Hvor længe har du gjort det? S ø r e n : Ca. 10 år. Troels: Og dit hus, vi sidder i, har

du også bygget selv? Søren: J a , selvbygger på godt og

ondt. Det er jo ikke helt færdig endnu.

Troels: Og hvad med dig, Lisbeth? Lisbeth: J a , jeg har heller ikke

været med fra starten. Jeg har kun været med fra 88, men har været med i al den t id, hvor vi har været i gang med alle akt iv i teterne og byggeriet i Torup. Jeg bor i en andelsbolig, dvs. et hus vi har delt op i tre andele. Jeg er ikke håndværker overhovedet . Jeg er socialrådgiver, har en kandidatud-

dannelse, og har i mange år arbejdet udenfor fællesskabet. Men jeg har været meget med i bestyrelsesar­bejde og i realiseringen af vores for­samlingshus, som står færdig nu og er en åbning ud t i l det øvrige lo­kalsamfund. Jeg blev 50 her i foråret, og jeg er i en lidt underlig midter­gruppe, hvor vi ikke er ret mange. Søren er 46 år, så han er en af de unge her på stedet. Det er en af grundene t i l , at vi har kastet os ud i det her. Dels har v i haft en periode, hvor v i kunne se, at nu havde vi en gruppe unge selv, som skulle t i l at f ly t te hjemmefra. Det er så sket nu. De er stort set f ly t tet , de der 3-4 gutter. Men v i står simpelthen og mangler nogle unge. Vi har ingen be­boere mellem 20-30 år. De, der var unge, da v i begyndte at bygge her for 10 år siden, er efterhånden ved at være 40, de yngste af dem. Så det var - og e r - meget et spørgsmål om, at hvis vi ikke skulle forpuppe helt og aldeles, så måtte vi gøre noget.

Søren og jeg er meget forskellige på mange områder, men vi supplerer hinanden godt. Søren har nogle me­get visionære idéer omkring de øko­logiske Løsninger, arkitekturen og byggeriet . Og jeg kan sætte ord på papir, skrive ansøgninger t i l myndig­heder og beskrivelser t i l brug for fæl ­lesmødets beslutninger. Det er et godt team.

Starten på pro jek te t T r o e l s : Hvornår startede I med pro­j e k t e t ?

Søren: En gruppe satte sig sammen for tre år siden. Lige i starten var Lis­beth ikke så meget med, men det var faktisk nogle af de unge på 15-16 år, der var med. Kristian Lisberg og én, der hedder Erwin, var også med. Vi satte os ned, og prøvede og finde ud af, hvordan vi skulle bygge nogle ungdomsboliger. Vi vil le gerne bygge meget bil l igt, så de unge kunne bo der, og v i havde drømme om skur­vogne og et lille fælleshus. Men det vidste v i godt, at vi aldrig vi l le komme igen­nem med, hverken i lands­byen her eller i kommunen. Vi måtte bygge noget an­det, hvor de unge var invo l ­veret. Og de første planer var, at de unge skulle gøre alting selv på en grund, som vi stil lede t i l rådighed. Ud fra det lavede vi nogle skitser for, hvordan fælles-huset og ungdomsboligerne skulle se ud. Så skulle de selv låne pengene til byg­geriet og selv bygge. Det var vores første vision af ungdomsboligerne. Derudo­ver stillede arbejdsgruppen en række kriterier op for byggeriet , det skulle være økologisk forsvarl igt bygger i , gode materialevalg osv.

W I N - W I N - p r o j e k t e t Det var starten på WIN-WIN-pro jek­tet. Der skete det, at David, en ung tømrer, som var en af pr imusmoto-reme, og som boede heroppe en overgang, han vil le bygge den ene hytte. Han havde en plan med teg­ninger over det, han havde fået lov t i l at gøre, og han havde lånt penge t i l det. Men han sprang så fra en uge før, at han skulle i gang. Og da havde han allerede enga­geret 50 venner, der skulle hjælpe ham en week­end, og jeg skulle være byggestyrer og hjælpe ham med at køre projektet igen­nem med de

Vi satte os ned, og prøvede

og finde ud af, hvordan vi

skulle bygge nogle ungdoms­

boliger. Vi ville gerne bygge

meget billigt, så de unge

kunne bo der, og vi havde

drømme om skurvogne og et

lille fælleshus. Men det vidste

vi godt, at vi aldrig ville

komme igennem med,

hverken i landsbyen her eller

i kommunen

mange mennesker, så vi kunne bygge denne hytte på en weekend. Men i stedet måtte jeg ringe rundt t i l alle hans venner og meddele, at projektet ikke blev t i l noget.

Ny gruppe , Søren , Kr is t ian og L isbeth Lisbeth: Derefter startede vi den gruppe, der kører nu, og hvor Kri­stian Lisbjerg også er med.

Søren: J a , vi er tre i gruppen, og det har vi været i alle de tre år, pro­jektet har kørt. Jeg startede med at tegne et rundt hus, og det var det, der hed W I N - W I N , men jeg kan ikke huske den endelige grund t i l , at vi droppede det helt. Var det, at det var for dyrt?

Lisbeth: Grunden t i l , at vi i første omgang overhovedet kastede os ud i det, var, at Kommunen sagde ja t i l WIN-WIN-p lanen under forudsæt­ning, at v i byggede fælleshuset først, sådan at der var bad og køk­kenfacil i teter t i l de unge. Det var altså et krav udefra, at hvis vi skulle have skurvognsl ignende ungdomsbo­liger uden el og vand, så skulle vi have et fælleshus med indlagte faci­liteter. Så vi

indvi lgede i at bygge sådan et. Men v i kunne ikke få økonomien t i l at hænge sammen. Der var ikke ret meget plads t i l udlejning. Vi havde plan­lagt det med underetagen som fælleshus, og så et par udlejningsværelser på 1. Sal. Og da David var sprunget, havde v i ikke rig­tig nogen kontakt med

unge, der sagde, at de vil le bygge de hytter omkring fælleshuset, hvilket var en forudsætning for, at projektet kunne hænge sammen økonomisk.

Søren: Og det har hele t iden været basis at sige: Det er godt nok de unge, der skal have en god bolig og en billig husleje, men projektet skal hvile i sig selv økonomisk. Landsby­ens idé har ikke været at vi l le spon­sorere, således at de unge kunne bo her meget bil l igt. Projektet skulle hvile i sig selv, og det er svære odds at have imod sig. Man skal dels bygge nogle gode og ordentl ige boli­ger med det hele, dels skal det være en lav husleje, så de unge kan betale den. Så vi har simpelthen siddet aft­ner og nætter med tegninger og ansøgninger, vendt og drejet projek­tet, f inde på hvad som helst for at løse problemer med belåning, lave huslejer og gode materialevalg. Og da vi ikke havde de unge, kunne det store projekt ikke bære, da vi ikke havde pengene selv t i l at f inansiere de små hytter. Så medlemsmødet sagde nej t i l at gå ind og finansiere et fælleshus, uden at have fundet de

unge t i l at bygge og finansiere de mindre ungdomshytter og dermed også fælleshuset. Det var så det an­det projekt, vi skrinlagde ned i en skuffe. Det er 2 år siden.

V i gav i k k e op, men det g jorde k r e d i t f o r e n i n g e n Søren: Men v i gav ikke op. Vi stod på hovedet for at f inde en løsning, og kompromiset blev, at v i fik nogle skalvægge fra et projekt i Stenløse, som jeg tegnede om t i l et fælleshus med to værelser på 1. Sal, og så teg­nede jeg to dobbeltboliger, som i princippet er de to værelsesfløje i Thors Hammer, før de blev slået sam­men med fælleshuset i én bygning. Medlemsmødet sagde god for projek­tet, og så skrev vi ansøgninger t i l Kommunen og kredit foreningen. Kommunen sagde hurt igt ja , men vi ventede svar fra kredi t foreningen. Vi havde oveni købet spurgt dem, om de vil le låne os penge med sikkerhed i hele stedet her, således at det ikke bare var en sikkerhed i ungdomsboli­gerne. Men det kringlede bestod i, at

vi samtidig var overgået fra en sel­skabsform t i l en anden. Fra

ØLK, Økologisk Landsbysamfund Kom­manditselskab K/S, t i l foreningen ØD, Økosamfundet Dyssekilde. Det kunne kreditforeningen Realkredit Danmark ikke finde ud af, og da de næsten har monopol på området heroppe ved be­låning af husene, er det ret groft. Det må jeg egentlig ikke sige.

K r e d i t f o r e n i n g e n sy l tede sagen Kreditforeningen syltede sagen i et halvt år. Når jeg ringede 2-3 gange hver måned, fik vi blot en ny behand­ler i røret. Men t i l sidst pressede vi så hårdt, at vi fik et møde med Hil lerød­kontoret, hvor Klaus Krause tog ind med tegninger og andet materiale. Men de kunne ikke tage stilling, hvor­efter hovedkontoret i København blev inddraget. Det er noget af en gyserhi-storie, og en sjofel behandling uden lige. At behandle en kunde på denne måde med at trække alt i langdrag. Og en uge før vi fik afslaget, havde vi hy­ret alle folk t i l arbejdet. Vi kunne j o ikke bare vente med at gå i gang. Vi holdt krisemøde. Jeg var selvfølgelig grædefærdigt over, at sådan nogle røvhuller ikke kunne låne fællesskabet ca. 1 mio. kr. på alle vores værdier, jorden, gården osv. Hvad fanden, er vi ikke det v æ r d ? Har vi ikke ligget her i 10 år, betalt alle vores terminer t i l t i d e n ? Vi har Højager-gården lig­gende ti l en værdi af 7-8 mio., og så sagde de nej, det var simpelthen for groft!

Troels: Var det incl. statsgarantier?

Lisbeth: J a , vi havde søgt, men den sag var ikke helt færdigbehand­let, men vi havde fået at vide, at det vil le v i få. Men kre­di t foreningen var fuldstændig lige­glad med det. De kunne simpelthen ikke gennemskue vores selskabsfor­mer og se, at deres sikkerhed faktisk var blevet større, efter at vi var ble­vet en forening.

Troels: Var dette at jeres formue, jeres indre værdier i ØLK steg, simpelthen ikke en af grundene t i l , at I lavede selskabsfor­men om t i l en fo ren ing?

Lisbeth: J o , det kan man godt sige. Det blev for dyrt for pensionister og andre at bo her, for efterhånden som vi betalte vores gæld ned, havde vi ikke nogen rentefordele, derimod en formue, som man skulle svare skat af. Vores formue og dermed vores formu­eskat steg, at vi valgte af den grund en foreningsform i stedet. Så kredit­foreningens sikkerhed var i hvert fald ikke blevet ringere, tvært imod.

Så kom idéen om Thors Hammer Søren: Den følgende nat efter afsla­get tænkte jeg, at det her ikke kunne være r igt igt . Vi måtte gøre et eller andet, v i måtte klare os selv, så kunne de røvhuller t i l kredit inst i tut i ­oner bare holde sig væk. Jeg sad udenfor og prøvede at tænke det hele sammen t i l et hus, og det er fak­tisk idéen bag Thors Hammer. Jeg ringede t i l Lisbeth og sagde, at nu havde jeg fundet på noget helt an­det. Jeg kunne høre, at der blev stille i meget lang t id. Så sagde Lisbeth: ikke nyt igen, Søren. Nu må vi holde fast ved det gamle og prøve at f inde finansiering på en anden måde. Så sagde jeg, at hun jo bare kunne kigge på det.

Troels: Men hvad var den dybere lig­gende årsag t i l , at du vi l le lave det helt o m ?

Søren: Det var fordi , jeg synes, projektet fejlede en hel masse. Det første projekt med det runde hus og skurvogne fejlede sådan set ikke no­get, men kompromisløsningen med et fælleshus og nogle dobbelthytter var ikke så godt, fordi hyt terne skulle opvarmes med el , fordi en 25 m2 stor bolig ikke kan opvarmes forsvarl igt med en brændeovn. Så vil le du blive stegt levende. Og en masseovn i hver, det kunne projektet ikke bære, hverken økonomisk eller pladsmæs­sigt. Og så skulle de unge så også gå over t i l fælleshuset og tage bad, spise mad osv. Så vores gamle drømme om en skurvognsring med et fælleshus i midten blev ændret t i l et samlet og mere moderne projekt.

Troels: Og det gik du med ti l , Lisbeth? Lisbeth: J a , vi bandede godt nok

lidt, Kristian og jeg, men vi lod os jo overbevise. Også fordi, at det nye pro­jekt tog noget af den usikkerhed væk, som vi havde på, om v i kunne leje disse værelser ud. En ting er, hvad folk her på stedet har villet og kunnet i form af skurvogne og midlertidige be­boelser. Men en anden ting er, om Danmarks ungdom vi l leje et værelse med en gang udenfor på 20 meter hen ti l bad og toilet. Vores egne unge sagde, at det ikke ville blive noget problem, men de er også vokset op på stedet, hvor de enten selv har boet i skurvogne, eller har set andre bo sådan. Men der er jo forskel på at være opvokset her og komme udefra og ville leje et værelse.

Krisemøde Søren: Så holdt vi et krisemøde sam­men med de skrappe økonomidrenge her på stedet, specielt Klaus Krause og Niels Gammelby, henholdsvis v o ­res g l . og nye formand i bestyrelsen, for at f inde ud af projektets økonomi og f inansiering.

I mellemtiden havde jeg skøn­smæssigt slynget ud, at det vil le ko­ste 1,5 mio. Vi havde nemlig i vores lille gruppe nogle dage før lavet regnskab over både byggeprojektet, hvordan v i kunne finansiere det, og at det vil le hænge sammen med en husleje på det og det.

Så ringede vi t i l Merkur Andels­kasse, hvor Henrik indvi lgede i et møde allerede om mandagen. Så

Selvfølgelig er det et

kæmpearbejde at

søge for, at der er

værktøj, styr på hvad

der skal laves og

kvalitetssikring af

det, der bliver lavet,

så der ikke sker

byggesjusk og

arbejdsskader. Men

jeg havde arrangeret

mig med Kristian og

Max, så vi supplerede

hinanden i byggesty­

ringen

havde jeg travl t med at tegne skit­ser og grundplan. Vi fik budgetterne på plads, så alt var klart t i l mø­det, som altså var her i marts måned, 99. Henrik så tegningerne og budgetterne, og det passede på punkt og prikke med deres egne tal. De skulle så have det op på deres interne be­styrelsesmøde ef­

terfølgende søndag, fordi det ikke var en normal Lånesag. De går j o nor­malt ikke ind og belåner huse på denne måde, hvor v i skulle låne på normale vi lkår over 20 år.

Medlemsmødet og Merkur bakker op Samme søndag havde vi medlems­møde, hvor vi selv kunne beslutte den slags t ing. Jeg fremlagde projek­tet, og jeg stod og tudede, for lige pludselig gik det op for mig, at alle de idéer, drømme og det pres, vi havde puttet i dette her, var ved at kunne blive t i l v i rkel ighed. Så klap­pede alle i deres små hænder, og sagde "Nu gør vi det. Det tør v i godt, og vi skyder selv en sum ind. Hvis Merkur bank v i l , så kan vi gå i gang". Wau, så ringede vi t i l Merkur, og fik det svar, at de gerne vil le gå ind i lånesagen. Så der gik 14 dage fra den nye idé sprang ud, t i l at vi kunne gå i gang.

Endel ig kunne v i gå i gang Troels: Det var j o sådan set godt nok, at kreditforeningen havde sagt nej t i l det første projekt s å ?

Søren: J a , det var skidegodt, at de sagde nej, for så fik v i Lov t i l at lave et endnu bedre pro jek t? Men nu var vi i gang. Næste skridt var endelig udformning af tegninger, ansøgning om byggeti l ladelse, hyring af folk osv.

Udover mig, hyrede vi en anden tømmer udefra, der havde kærestet lidt med en beboer her. Og så kom der nogle unge, Anders og én af v o ­res egne unge. Vi var os fire, og vi gik

først i gang med at skille den lille hyt te ad, inden at vi fik endelig ti l la­delse t i l at kunne gå i gang med det store projekt Thors Hammer. Jeg skulle også have tid t i l at lave alle detai l tegninger.

I n t e r n a t i o n a l S C I - U n g d o m s -s o m m e r l e j r Lisbeth: Apr i l gik med Vi l la-Vupt i , den lille lejl ighed ved siden af Thors hammer, med detai l tegninger og med at rydde pladsen, v i skulle bygge på, for gamle byggematerialer. Så det var først i maj måned, vi gik i gang med Thors hammer.

Troels: Men det der så i løbet af som­meren bliver t i l et internationalt som­merlejrprojekt for unge fra Europa, hvordan bliver det organiseret? I har jo haft mange bolde i luften samti­d i g t ?

Lisbeth: Vi har tidl igere prøvet at have SCI-lejre. SCI er en gammel mellemfolkelig forståelsesorganisa-t ion , som startede i Østrig efter 1. Verdenskrig. Den har som udgangs­punkt, at hvis unge fra forskellige nationer mødes og skaber noget sam­men, så kan de nok bedre li' h inan­den i stedet for at slås. Det er altså et helt almindeligt mellemfolkeligt forståelsesprojekt. Vi har haft et par SCI-lejre tidligere, hvor de har været invo lveret i vores midlertidige ind­retning af køkken i forsamlingshu­set.. Og vi har ind imellem haft fore­spørgsler fra dem, om v i ikke skulle have en lejr t i l i 1999. Det er noget, der kommer omkring ju let id året før, fordi de sender deres års/sommerpro­gram ud i februar måned. Og I fe­bruar måned kunne SCI ikke overskue eller vide noget som helst, men så var Søren på besøg på Svanholm.

Søren: J a , Lisbeth havde sagt t i l mig, at jeg skulle sige t i l Mathias Trust, som er formand for SCI-lejre i Danmark, at vi al l igevel godt vil le have en lejr. Landsbyen i Torup er jo et spændende sted at være for unge, specielt med dette ungdomsboligpro­jekt for øje.

Lisbeth: Mathias og specielt Astrid fra Svanholm var meget vilde med vores projekt, og v i udarbejdede be­skrivelser, som de oversatte t i l en ­gelsk. Det var alt sammen færdigt ca. 1/7, og projektet blev derefter lagt

ind på SCI's netside og sendt med fax. t i l deres lokale kontorer i Eu­ropa. Projektet skulle vare fra 4.au­gust og tre uger f rem.

Søren: Vi havde j o regnet med, at vi skulle få alle de overbookninger, der plejer at være på Svanholmlejren i samme t idsrum. Men det viste sig, da vi spurgte de unge, at de specifikt havde valgt dette projekt, selv om det var kommet så sent ud. Og det, synes v i bare, er f lot. Det har også g ivet en fantastisk stemning på lej­ren i det hele taget.

Lejren blev f y l d t op Alle tret ten deltagere var her i alle tre uger, på nær en enkelt der kom et par

dage senere, og en enkelt, der tog af sted et par dage før. Troels: Hvordan var faci l i teterne for de unge?

Søren: Vi havde lånt et telt fra Svanholm, som de kunne ligge i. Men vi havde samtidig booket gården, så hvis det blev for koldt og dårligt vejr, kunne v i trække på gårdens facil i te­ter med soverum, køkken, spiserum. Der kunne eksempelvis arrangeres fælles madordning med resten af fæl­lesskabet, men v i havde ikke arran­geret noget på forhånd. Men Astrid er også en knag, og hun har været med i p lanlægningen, og hun har faktisk sagt, hvad v i skulle gøre.

Troels: Nu har I selvfølgelig prøvet sådan noget før. Men det kræver da al­ligevel sin mand at organisere dette her, så alle har noget at lave på byg­gepladsen. Hvordan lykkedes de t?

Søren: De unge var med t i l at bygge Villa Vupt i , hvor de var med t i l at bygge loftet og knalde brædder og rørvæv på indvendigt , og de var med t i l at rejse det store hus op. De var ikke med, da kranen skulle løfte de enkelte ski l levægge op. Det turde jeg ikke, men da barkede de alt tømme­

ret t i l huset af. Og da vi havde rejst huset, rensede de brædder, satte dem op og skruede væggene fast. Selvfølgelig er det et kæmpearbejde at søge for, at der er værk tø j , styr på hvad der skal laves og kvalitetssik­ring af det, der bl iver lavet, så der ikke sker byggesjusk og arbejdsska­der. Men jeg havde arrangeret mig med Kristian og Max, så vi supple­rede hinanden i byggestyr ingen. F.eks. kan jeg ikke engelsk så godt, og på den måde hjalp vi hinanden.

Troels: I har fået en del af taget på, men I mangler stadig meget byg­gearbejde. Har I nogen deadline mht. byggelån osv.?

Søren: Gudskelov fik vi aldrig lovet en deadline, og det er v i glade for. Men vores første plan var, at projek­tet skulle stå færdigt maj-juni 2000, klar t i l indf ly tn ing. Og det prøver vi at nå.

Landsbyen i Torup er jo

et spændende sted at

være for unge

Den prakt iske side af b y g g e r i e t Troels: Hvem har stået for den prak­tiske side af bygger ie t?

Søren: Idéen fra starten har været , at der skulle to lønnede håndværkere på t i l en lav løn af 115 kr. i t imen, og fire unge, der skulle arbejde gratis for at lære at bygge et økologisk for­svarl igt hus. I praksis har vi haft to håndværkere, hvoraf den ene er mig, som er byggeleder. Vi skulle så hyre håndværkere, når vi havde behov, i n ­den for de rammer lønsummen i byg­geprojektet t i l lod. Men Tobias, som var den anden håndværker, var for ung, så ham måtte jeg fyre. Så jeg har kørt igennem som ene håndvær­ker sammen med en række unge. De unge har været henholdsvis, Thor­bjørn, som har boet her på stedet. Han har været med i 2-3 måneder, Anders, som har været med fra star­ten , er i praktik hos mig og skal fortsætte t i l j u l . Anders er på den fri ungdomsuddannelse og bor også på stedet. Så er der Morten, som er en af Anders ' venner. Han kom ind fra højre og har været med et par måneder. Han fik en ordning med at få 500 kr. t i l kost og logi om ugen. Han har bare knoklet røven ud af bukserne og lært en hel masse. Det har været rig­tig fedt, men nu kan han ikke klare det længere. Han v i l ind og t jene nogle flere penge. Og vi kan desværre ikke t i lbyde dem flere penge i dette projekt. Der er kun penge t i l hånd­værkere, der kan deres kram, og som gider knokle hårdt t i l en lav løn. Det er kriterierne og muligheder i dette projekt.

Troels: Hvad med den naver, som vi så derovre n u ?

Søren: Ham har vi hyret, og vi ville gerne, at han fortsatte. Han er både hurtig og knalddygtig, og så er han utrolig dejlig at arbejde sammen med. Så har vi én af vores egne tømrere gående her i øjeblikket, Lotte. Hun ar­bejder egentlig på bjælkehuset, men er blevet ansat hos os, indti l vi har fået lukket taget. Derefter er idéen, at Anders og mig kører alene sammen ti l j u l , hvorefter vi holder pause, og jeg bare går lidt alene. Så starter vi igen t i l foråret, hvor vi håber, der dukker en dygtig håndværker op, som jeg kan køre sammen med, forhåbentlig sam­men med nogle unge.

Samarbejde med t e k n i s k e skoler Søren: Sideløbende har vi tænkt over, at vi godt vil le have nogle sko­ler, tekniske skoler, tømrere og sned­kere t i l at bygge nogle af husets trækonstrukt ioner som hemsetrap­per, køkkenelementer etc. Lave nogle smukke svendestykker, og de må jo godt være forskellige, hvor man vi l le kunne se, at der var blevet kælet for forskellige detaljer. Det kunne være dejl igt, også i forhold t i l den hjælp det vil le være for os.

Lisbeth: Brevet ligger klar, og det bliver sendt afsted i næste uge (midt november) , som en invi tat ion t i l de tekniske skoler om et samarbejde, specielt for at kunne give et fagligt t i lbud t i l de unge, der ønsker at komme i erhvervsprakt ik, men ikke kan komme det, og som derfor er i skolepraktik. De afslutter dermed de­res håndværksuddannelse på en værkstedsskole, og det er j o sådan lidt kuvøseagt igt i forhold t i l en rig­tig arbejdsplads. Så kunne det måske være rigtig godt for dem i stedet at komme herop og give noget t i l dette sted og projekt, som v i l blive nydt og brugt t i l noget. Jeg kunne også fore­stille mig, at mange af de lærere, der underviser på disse skoler, vil le tage imod dette t i lbud med kyshånd, fordi det giver de unge mulighed for at komme ud og få et helt andet per­spektiv på deres uddannelse i en pe­riode.

Søren: Min drøm er, at få de unge t i l i en periode på en uge, to uger el­

ler en måned at lave noget ordentlig håndværk, som de kan mærke, føle og se, at det godt kan lade sig gøre at bygge naturl igt, i stedet for at de bare går og laver gipsvægge med en tømmer.

Troels: Men det er jo også spændende set på langt sigt, at etablere et sam­arbejde med skoler?

Søren: J a , det er den ene del af det. Den anden del er, at de unge kan lære lidt stolthed over deres arbejde. At de virkelig kan se, at wau det er noget, jeg har lavet, som jeg kan være faglig stolt af. f.eks. en hemse­trappe. Hvem fanden kan være stolt af et betonbygger i eller en lang gang med gipsvægge. Det kan man måske også, men det er i hvert fald noget andet.

Tror I , at unge g ider bo i Torup? Troels: Men I regner med, at I kan

få nogle unge inde fra byen t i l at tage helt herud og b o ?

Søren: Vi regner med, at når bygge­riet står færdigt og er meget konkret. Man står og kigger ind i værelset, det store opholdsrum, badeværelset osv., så er der måske en hel gruppe unge, der har lyst at bo sammen. Og hvem siger, at de unge skal komme fra København. De kunne ligeså godt komme fra Hundested (6-7 km).

Lisbeth: Der er rent faktisk gymna-sie og HF-kursus i Frederiksværk, og der er en række beskyttede værkste­der for unge på Sølager (i nærhe­den) . De er jo ikke f ly t te t t i l Køben­havn alle sammen den dag, de bliver 18 år. Så det tror vi på.

Søren: Det, jeg hører de unge sige, er, at når de har været inde i byen i nogle år, er de blevet mættet af f l im­mer og stress og søger ud på landet. Der kommer vi med en mulighed om at bo i en sammenhæng med andre unge på landet i en form for kollek­t iv. Og det siger sig selv, at hvis det kun skulle være en ung, der vil le bo her sammen med alle os gamle, det vil le ikke gå.

Troels: Men har de råd t i l de t? Søren: Huslejen bliver 2000 kr. +

faste udgifter på 500 kr. om måne­den.

Troels: Er der ikke støtte at f å ? Lisbeth: Vi har jo ikke kvote t i l

almennytt ige ungdomsboliger og rentesikringsordninger, så unge på SU kan have svært ved at klare det. Men unge, som er i erhvervsprakt ik eller er i gang med uddannelse, hvor man får løn, v i l godt kunne betale. Vi kan ikke konkurrere med kollegiepri-ser, fordi det er støt tet bygger i . Med­mindre nogle kommer og forærer os en mil l ion, ik'.

Søren: På kollegier giver man måske 1500 kr. for et værelse, og ude i byen bliver det hurt igt 2000. Så pri­serne ligger oppe i det prislag. Det springende punkt bliver i sidste ende, om de unge v i l bruge tid på at bo herude, køre meget med tog, etc. Men v i v i l under ingen omstændighe­der gå på kompromis med selve kva­l i teten af byggeriet og lave en dårli­gere standard. Tvært imod har vi højnet standarten i forhold t i l mange af vores egne huse, og brugt alle vore byggeerfaringer. Jeg tror, de unge, uanset længden af deres ophold, v i l få en stor oplevelse af at have boet i et sundt bygger i , så de måske lader være med at plastikmale deres egne Lejligheder i f remt iden. I stedet skra­ber de måske al plastikmalingen af, fordi de ikke kan holde det ud. Måske er det min drøm.

Fleks ibe l t bygger i Troels: Men hvis det ikke lykkes at leje ud t i l unge, ....

L isbeth: Det er j o en af fordelene ved dette sidste design, at det hur­t igt kan laves om t i l en famil iebolig, eller en person med liberalt erhverv. Det er blevet et meget fleksibelt hus, der kan bruges på mange måder. Dog undtaget fysisk handicappede, som v i l have problemer med hemsene.

Bortset fra det kunne det også bru­ges t i l beskyttede boliger på forskel­lig måder.

Statsgarant i t i l f o r s ø g s b y g g e r i Der skal fortælles en lille sød histo­rie. Vi havde søgt om støtte, og fået 2 støttet i lkendegivelser, hvorefter v i fik et afslag, fordi v i var gået i gang med byggeriet. Det viste sig, at vores ansøgning var havnet i et t idsrum mellem to bekendtgørelser, hvor reg­lerne blev ændret, så byggeri ikke må påbegyndes før t i lsagn. Ikke desto mindre fik v i overbevist By- og Bo­l igministeriet om det urimelige i denne behandling, og vi fik den mak­simale støtte på 15% (65-80%) af byggesummen på 1,5 mio., dvs. 280.000 kr. Derfor v i l jeg godt se kreditforeningen holde fast på deres afslag om lån. Så jeg tror på, at v i får et stort kreditforeningslån i huset, der v i l forbedre vores drif tsøkonomi på projektet ret væsent l igt . Derudo­ver har fællesskabet her besluttet, at vi selv finansierer de 300.000 kr. via grundsalg på stedet i år, således at vi kan være fleksible. Det er f.eks. v ig­tigere at få gang i udlejningen, end at vi får forrentet vores investering de første år.

Hvad har I lært af det te pro jek t? Søren: For det første skulle vi have haft så meget tid t i l projektforbere­delsen, at v i havde haft hele projek­tet klart, inden det skulle gå i gang. I en periode i foråret, har jeg haft for travlt med at tegne alt igennem, lave materialelister, bestille varer hjem, så folk måtte klare sig selv på bygge­pladsen. Hvis jeg havde haft alt klart, havde jeg også været på byg­

gepladsen. Det vil le jeg bestemt gøre om, og det vil le jeg også have vejledt en kunde t i l , men nu var v i i det.

En anden t ing på planlægningssi-den er, at vi fra starten skulle have vidst, hvem der arbejdede sammen. Så kunne v i trække på samme ham­mer, så det ikke kun var mig, der stod med ansvaret og byggestyr ingen som mester og dirigerede folk rundt. Hvis på forhånd havde følt et ansvar for, at hele lortet gled, så behøvede v i ikke mestre mer. Det havde g ivet en anden og endnu bedre stemning og akt ivi tet på pladsen. Fremfor at v i får det indtryk, at vi er Lønnet arbejds­kraft fra 7-16, burde v i t i l rettelægge arbejdet, så det mere er et hold­ningsspørgsmål. Så vi kunne lave no­get færdigt, selv om det varer t i l 18. Trække Lidt hårdere på hinanden. Helt praktisk havde det lettet mig utrolig meget, hvis v i i hvert fald havde været to , der havde haft et grundigt kendskab t i l byggeriets de­taljer, så vi kunne have suppleret og inspireret hinanden. Også fordi v i kører på kanten af ny viden og nye erfaringer med halm og nye bygge­teknikker. Her skal man være på byg­gepladsen, når t ingene sker. Man kan ikke bare forklare det. Det er følesan­serne.

Evaluer ing af s o m m e r l e j r e n Alle var bare så glade efter sommer­lejren, stod og tudede, da de skulle med toget , og sagde at de vil le t i l ­bage t i l Torup. Den eneste kritik, v i fik, var, at vores arbejdsleder, Astr id, stod alene. Her havde det været bedre, at de havde været to t i l at hjælpe hinanden i gruppen og på pladsen. Hun var praktisk gris hele t iden, sørgede for at folk havde pla­ster, indkøbene, hvor står gulvskrub­ben. Hun følte sig jag te t rundt. Så hvis de havde været to , havde det været sjovere for hende.

Lisbeth: Og vi havde kunnet leve­rede en mere t i l at gå ind netop der.

Søren: Det samme gælder så i øvr igt for mit eget vedkommende, at også under sommerlejren havde det været godt at være to byggestyrere t i l at lede og lære de unge. Jeg drønede jo rundt som en skollet skid for at passe andre op, i stedet for at jeg kunne have deltaget på lige fod i et sjak. Stille og roligt at have været

Naiv po l i t i k

Hver mands krav: et stykke jord at leve af. En tønde land pr mand.

Et hus og en hektar til alle par.

Et arbejde lige at løbe til og på de tider, man selv gerne vil,

thi godt med lyst og godt med tid gir bedre liv og bedre flid.

Når alle dyrker mad til egen mave

er jorden rig som en køk­kenhave. Når dyr ikke æder menne­skemad kan hele verden blive glad.

Kraft er en gave og ingen plage:

fra sol, vind og vand må vi gerne tage, thi at styre er at følge og at leve er at bølge.

Af Asadan, også forfatter til »Bogen om Huan« som LØS forhandler

med t i l at barke af sammen med de andre, høre noget om hvor de unge kom fra på mit gebrokne engelsk.

Lisbeth: Her må man t i l føje, at Sørens ambitioner for de unges tre uger var tårnhøj . De skulle nå at være med t i l rejse bindingsværks-væggene, sætte skil lerummene op og holde rejsegilde. Og det nåede de. Men det kunne godt have krævet et par erfarne hænder mere.

Søren: Det var hårdt, men det, der gjorde, at det var t i l at holde ud, var den gode stemning. De unge var jo ikke håndværkere. Det vidste jeg jo på forhånd, men de var glade for at være der, posit ive og åbne, selv om de skulle stå og afbarke den ene dag efter den anden, så gjorde de det sgu. Og jeg må indrømme, at jeg er hård og uretfærdig, men all igevel gjorde de det med en gnist og en power. De kunne se idéen i, wau at det her var noget, og det har jeg været med t i l . Det er faktisk helt utrolig, at det hele har kunnet lade sig gøre. Jeg er helt benovet. . , ærbødig over at så mange mennesker synes, at det var fedt at være her. Og så er det jo v ig t ig t at huske på, at det her aldrig havde kunnet lade sig gøre, uden en meget sej og tålmodig arbejdsgruppe, der troede og arbej­dede for dette projekt i alle disse år. Og det er Kristian, Lisbeth og mig. Jeg havde jo aldrig ene mand kunnet klare det uden at falde død om.

V i bevæger os hele t iden Troels: J a , ve l dels arbejdsgruppen. Men ve l også hele landsbyen.

Lisbeth: J a , hvordan var det, Niels Borskot beskrev det så glimrende en­gang: "V i bevæger os hele t iden, og vi bevæger os i den retning, v i har sat os for, men vi bevæger os ikke Lige. Vi bevæger os i z ig -zag, men det er osse i orden, for v i bevæger os hele t iden i den rigtige retn ing." Det er også det, v i har oplevet her på ste­det. Vi var ved at gå konkurs i 89, kom på højkant igen, nye beboere, måden vi fik lejeboligerne op at stå, forsamlingshuset, hvor vi nåede at komme på tegnebordet 6-7 gange, før vi fik f inansieringen igennem. Så et eller andet sted, er v i også vant t i l i fællesskabet, at det hele er en pro­ces, og på et eller andet t idspunkt så lykkes det. Det er så den erfaring, der

ind imellem gør, at vi gider. Når Søren ringer og siger, at i øvr igt har han ikke sovet i nat, fordi han lige har lavet projektet helt om, og kom lige og se det. At man så kommer og ser det. At man kan fornemme, at nu er der sket noget igen, i stedet for at sige: du kan rende mig, jeg gider ikke mere. Det er vores vigt igste erfaring her i fællesskabet: At t ingene tager t id, at projekterne skal vendes utro­lig mange gange, men så på et t ids­punkt, så er den der bare.

Søren: Og så består styrken også i, at vi er mange.. .

Lisbeth: J a , at der hele tiden er nogle, der har så meget energi på netop denne her detalje, at det v i sagde, vi vil le, rent faktisk lykkes og opnås. Men hvis der er noget, jeg sy­nes, der er ærgerl igt ved dette pro­jekt mere generelt, så er det, at vi ikke får det dokumenteret ordentl igt. for mig at se kommer vi t i l at stå med et meget unikt projekt på at lave nogle økologisk forsvarl ige bo­fællesskaber t i l en billig pris på trods af, at v i ikke har almennytt ige kvoter eller rentesikringsordninger. I stedet har vi et stort ulønnet projekterings­arbejde, lave håndværkerlønninger og andet. Prisen kommer t i l at ligge så lavt, at det i hvert fald kan kon­kurrere med almindelige ungdomsbo­liger eller beskyttede boliger.

Prisen Troels: Hvad er prisen pr m2?

Søren: I forhold t i l soklen er prisen ca. 6000,-kr/m2, men pr. bruttoetagemeter( incl. h e m s e ) er pr i­sen ca. 4000.

H v o r f o r Thors H a m ­mer? Søren: Det er fordi , at den nat jeg tegnede projektet, havde jeg en idé om et hus med et udsnit af en cirkel med en radius på 60 meter. Og for at kunne tegne det, måtte jeg lave nogle hjælpestreger. Og pludselig så jeg, Gud, det er j o Thors Hammer. Og da de unge fra arbejdslejren skulle tage herfra, fik de arbejdstegninger

med sig, så de kunne se, hvad de havde været med t i l at lave. Derudo­ver havde jeg købt et Thors Hammer i sølv t i l hver med en lædersnor. Så de fik noget nordisk med hjem. Og det er jo et godt sted at lægge et sådan projekt, for Torup er j o Thors sted. Det er et gammelt hedensk sted, hvor den nye kristne kirke er Lagt direkte ovenpå et meget ældre helligt sted fra Thors t id for at kvæle den hedenske ugudelighed. Så det er jo oplagt, at Thors Hammer også lig­ger her. Det eneste, der er Lidt be­kymrende, er j o , hvis Thor kommer drønede og tror, han har tabt sin hammer. . . .

Vi l la V u p t i Troels: Vi står nu i det første lille hus ved siden af Thors Hammer, der hed­der Villa Vupt i . Hvorfor hedder det det?

Søren: Det var de unge, der døbte huset. T i l rejsegildet havde de lavet en navnekonkurence, og så var der ikke kommet nogle forslag, som de syntes om, så derfor gav de det selv, og det var Villa Vupt i , for vupt i , så stod det der.

B æ n k e v a r m e o v n e n af cob Bænkevarmeovnen er ret simpelt bygget op. Man fyrer ned i et jernrør, som ses på billedet, således at den trækker luft fra rummet af, og for­

brændingen sker nede i bunden af røret. Flammerne slikker sig så ind igennem et andet rør ind t i l et min­dre komfur, hvor gaserne brændes, hvorefter den varme røg løber ned

udenpå komfuret og ned igennem ce­mentrørene i bænken, som varmer hele den cob-opbyggede bænk op, hvilket er en masse på ca. 1½, måske 2 tons.

Cob er sand, ler og halm blandet sammen i et bes temt f o r h o l d Troels: Og du har fortalt mig, at først bander man sand og ler sammen i målforholdet 3 sand t i l en ler groft målt i rumfang.

Søren: J a , det er meget groft sagt. Man skal lære sin Ler at kende, altså den ler man har t i l rådighed. Lave nogle prøver først, og se hvordan den bliver.

Troels: Jeg kan se, at du har formet cobben som en slags mursten, som så bliver bygget ind ef terhånden. Og så har du lavet f ingerhuller i cobben, inden det næste lag lægges på.

Søren: J a , cobben bliver nærmest syet ind i h inanden. Man lægger det første Lag, og så presser man enten med sine f inger eller en pind ned ovenpå cobben. Når man så kommer med det næste lag cob, presser man faktisk cobmaterialet ned i de huller, der er nedenunder, så det bliver et f letværk, der er meget stærkt. Og det er samme princip, hvis man laver skil levægge og ydermure. Troels: Hvor lang tid skal cobben

tørre, inden man bruger den? Søren: Det skal i princippet ikke

tørre. Det er bare fordi , det er svært at blande så tør en cob, så man kan bruge den direkte. Så hvis man har blandet den lidt for våd, så lægger man den bare lidt t i l tørre, indt i l den har den rigtige konsistens. Ellers er der meget mere væske, der skal for­dampe fra selve byggeriet. Men sta­dig skal der så meget væske i, at man kan bevæge og arbejde de enkelte coblag ind i hinanden.

Cobben skal være sej og stærk, for at den kan holde t i l at trampe og hoppe på som gulv, eller i et murværk. Og det, der gør den stærk, er blan­dingsforholdet mellem ler og sand, hvor halmen virker som bindemiddel, fibrene, der gør cobben sej og stærk. Troels: Er det hele halmstrå, man b ruger?

Søren: J a , t i l cobben er det hele strå. Men t i l vægpuds er det strå, der er skåret i f ine stykker. T i l grovpuds er det strå på en længde af 5 cm. Man kan klippe dem, hugge dem med en økse, en buskrydder ned i en gryde, en roesnitter fra et landbrug, ja sågar en brødskærer kan være effek­tiv.

Troels: Men inden halmen blandes i, da skal sand og ler være b landet?

Søren: J a , det er nærmest umuligt at blande halmen i samtidig, så tør en konsistens som cobben skal blan­des i.

Bland ingsforho lde t er en fø l ingssag Søren: J a , man skal nærmest kunne høre det. Det er en føl ingssag, og man skal næsten købe den engelske bog om cobbyggeri på engelsk, som hedder The Cobbers Companion af Michael Smith, hvis man v i l i gang. (se annonce) . Den beskriver proces­sen fra start t i l slut. Om lerprøver, hvor man kan kontrollere hvor meget sand; silt og lerindholdet er af den ler, man har t i l sin rådighed. Man kan f.eks. komme leret op i et glas vand, ryste det, indt i l det er helt op­løst, lade det stå, indtil alt er faldet t i l bunds. Så v i l de enkelte materia­ler lægge sig lagvis med de tunge materialer nederst og de mindste ler­partikler øverst, dvs. nederst s ten, dernæst store sandpartikler, små sandpartikler, s i l t (meget små sand­partikler) og t i l sidst ler. Så det er en føl ingssag, når man arbejder med Ler. Og efter nogle år får man selvfølgelig en erfaring. Hvis man f.eks. former en kugle cob, holder den op t i l øret og presser den, så skal man høre san­det knase, kras, kras.

Cobben skal være sej og

stærk, for at den kan

holde til at trampe og

hoppe på som gulv, eller i

et murværk. Og det, der

gør den stærk, er blan­

dingsforholdet mellem ler

og sand, hvor halmen vir­

ker som bindemiddel,

fibrene, der gør

cobben sej og stærk.

- siger Søren.

Foto af red.

En anden metode går på, at hvis man kaster denne cobkugle en meter op i Luften, og den falder ned i hånden som en hel kugle uden at krakke, revne eller flade ud, så er den fornuf­t ig. Hvis den flader for meget ud, er den for blød med for meget væske. Hvis den revner, er den for tør og mangler enten vand eller Ler. Det er en anden f ingerregel .

Lerpudsede v æ g g e Det er en gammel teknik med bræd­der, rørvæv og puds. Udvendig er væggen en bræddebeklædning med douglasbrædder, fordi douglas kan klare vejr l iget bedre end almindelig gran. Så er der et træskelet, hvor vi blæser papiruld ind. Så er der for-skallingsbrædder, i dette t i l fælde gamle kasserede gulvbrædder, som er

et f int underlag. Dem har v i placeret på skrå for at give en styrke og st iv­hed i huset. Så har vi gammeldags rørvæv, som vi jo kender fra lej l ighe­der med pudsede lofter bl.a.. Ovenpå dette rørvæv er der pudset med ler. Og den væg, vi kigger på, har kun fået en gang grovpuds, med det grove halm.

Vi v i l også gerne have noget masse herinde, så v i pudser den nok 2-3 gange t i l . En t i l to gange grovpuds t i l for at få en vægtykkelse på 2-3 cm,

så v i får lidt masse inde rummet. Det giver et godt indeklima i huset.

Gennemgang af Thors Hammer Søren: J a , det er jo i princippet de samme teknikker og materialer, vi har benyt tet med halm, ler og sand. Troels: Halm er et nyt eller i hvert fald genopdaget materiale. Der er endnu ikke så mange halmbyggerier i Danmark.

Søren: Nej, det er der ikke. Derfor skal halmbyggere skal snakke sam­men hele t iden, så v i får flere erfa­ringer omkring løsninger. Det er et fagligt arbejde også, fordi en halmvæg skal j o holde omkring døre og vinduer på samme måde, som mursten skal kunne. Derfor er det v ig t ig t , at v i gør os umage for at f inde nogle ordentl ige og holdbare løsninger, især omkring, over og un­der døre og vinduer, og ved tagkon­strukt ionen med trekanter, hvor vi bl iver nødt t i l at klippe en halmballe op. Og så snart man har en løs halm­balle, er man lidt på herrens mark. Så skal man have noget net eller andet, der kan holde på den. Det er j o ikke nemt at pudse på løs halm i modsæt­ning t i l en halmballe, der er meget stabil. Al t det skal v i lære, og det er et håndværk i sig selv. Vi må trække på vores erfaringer som håndværkere og selvbyggere, gøre os umage og tænke os godt om. Ellers v i l mange mennesker sige, at halm ikke dur, og det vi l le være utrolig ærgerl igt.

Udgravn ing og mater ia le r Vi startede med at grave et stort hul i hele husets grundplan plus et stykke udenfor. Det havde vi rende­graver t i l . Da lagde v i mulden op i en bunke, som vi skal bruge t i l sidst, når vi skal lave det smukt og dejligt i f i ­n ishen. I en anden bunke lagde vi råjorden, som i dette ti lfælde var meget silt (mindste partikel sand) og lidt ler. Den tredje bunke indeholdt rent sand og silt, som v i fandt i nogle Lommer rundt omkring. Dermed havde vi straks nogle byggemater ia­ler t i l huset, både t i l puds og gulv. Det eneste vi manglede var den rene ler. Der er en del ler i råjorden, men der er for meget silt i t i l , at det kan blive rigtig stærkt.

Fundamente t Men da vi havde gravet jorden ud, støbte vi en 20 cm høj betonfod ovenpå undergrunden, som var me­get stabil og fast, selv om den består af silt. Det er kun, hvis silten bliver meget våd eller står under vand, at det bliver det meget blødt, ja nær­mest kviksandsagtigt. Hovedparten af vores undergrund her på stedet er silt. Betonfoden er faktisk det eneste sted, vi har brugt cement, og den skal sammen med nogle punktfunda­menter rundt omkring i huset bære husets bærende konstruktioner. Der­efter har vi muret en dobbelt lecamur

op, en lidt tykkere indvendig, som bærer de bærende træstolper, og en tynd udvendigt, som skal være med t i l at bære halmen.

Troels: Og så er den pudset. Søren: J a , lige nu er den grovpud­

set. Den skal pudses meget f inere. Og det er en cementpuds, fire sand og en cement t i l sokkel. Det er jo der, hvor den får det værst med slagregn, stænk osv.

Med lecasten har vi en mur, der er 60 cm bred, for at klare den brede halmmur. Hulrummet har v i isoleret med muslingeskaller, som isolerer lige så godt som løs leca. I Tyskland er der lavet nogle regeringsgod-kendte test, der beviser dette. I Tysk­land er de jo meget længere fremme med ler og halmkonstruktioner. Der er firmaer, der har forsket i dette i 20 år, og som ikke beskæftiger sig med andet. De har en kæmpeerfaring.

Troels: Men udenfor huset har I også gjort noget.

Søren: Vi har drænet med muslinge­skaller, hvor der ligger drænrør nede i bunden, som leder vandet væk fra hu­set og hen i en stor fascine (nedsiv-ningsgrøft med sand), som ikke er gra­vet endnu. Men inden vandet når fa-scinen, kommer det først t i l en stor vandtank, som fyldes op, inden over-løbsvandet løber videre t i l fascinen. Vandet bliver på denne måde genbrugt t i l havevandingsbrug. Vi er ikke her i huset gået ind i at bruge det t i l andre formål som vaskemaskine og toilet­skyl. Det har vi ikke magtet at tage med, når vi tænker i et ungdomshus. Der er for meget teknik, der skal plejes og holdes øje med. Så det har vi ikke turdet.

Varmelageret Vi havde j o det kæmpehul, fordi v i gerne ville have et varmelager under huset, et sted, hvor vi kunne gemme sommerens sol, og strække fyr ings­sæsonen om efteråret. Derfor har v i en kraftig solfanger, som dels skal trække det varme brugsvand om som­meren, og dels skal forsyne varmela­geret. Der er 26 m 2 solfangere, som

Ligger i et bånd i plan med græsta­get. For at holde på varmen har vi i varmelageret isoleret med muslinge­skaller. 15 cm i bunden, som både virker som kapilarbrydende lag, så vandet ikke kan komme op og dræne varmen væk, og dels som isolering nedadti l.

Troels: Er det nok t i l , at varmen ikke vil sive ned og ud.

Søren: Nu går varmen mest opad, men der går også noget nedad. Og skal der gå lidt nedad, gør det ikke så meget. Det værste, der kunne ske, er, hvis grundvandet når op, og leder varmen væk. Så er det jo spild. Men det regner vi ikke med her på projek­tet. Dels ligger grundvandet længere nede, dels har vi drænet med musl in­geskaller i større dybde.

Råjorden har v i så brugt som fyld i varmelageret, og for at sikre os, at varmeslangerne, som Ligger i to pla­ner, ikke bliver skåret af skarpe sten fra råjorden, brugte vi det sand fra sandlommerne t i l at lægge varme­slangerne i.

Troels: Og varmeslangerne er gam­meldags solfangerslanger.

Søren: J a , det er ribberør, som lig­ger i to lag med 25 cm mellemrum. Derudover er det delt op i mange for­

skellige kredse, så man ikke tager hele huset i en kreds. Huset er jo 250 m2 i grundplan. Så det vil le være 1000 m2 slange t i l en kreds, og det vi l le en pumpe ikke kunne bære. Så det er kredse på 60-80 m.

Troels: Og ovenpå varmelageret skal der jo være meget isolering.

Søren: Vi har valgt 15 cm muslin­geskaller, og for at sikre det lidt mere, og for at v i får så meget var­memasse som muligt under huset, har jeg valgt at lægge en 5 cm son-dolitplade, der svarer t i l ca. 9 cm muslingeskaller. Muslingeskallerne er også et nyt materiale, som isolering og som kapilarbrydende lag, så vi vidste ikke r igt ig, hvordan det ville sætte sig. Men det viste sig, at når vi stampede det hårdt med en vibrator, satte det sig kun en lille smule, så pakkede det sig sammen, sank ½-l cm, hvorefter det var benhårdt.

Gulve t Ovenpå sondolitten skal vi have en makadam på 15 cm, hvilket er en ler­blanding med en kornstørrelse op t i l 15 mm. Det er en blanding af ler og sand i forholdet 1 t i l 5. Det makadam, vi skaffede fra grusgraven, under­søgte v i , og der er faktisk for lidt ler i. Derfor smuldrer det lidt mere, end det skulle. Vi har kun brugt t i cm ind-t i l nu, og ovenpå det v i l v i lave en cob, en bedre lerblanding med halm i og større sten, så vi laver en slags sålelæder, en ordentlig bund. Og når varmelageret, makadammen og cob­ben er udtørret, lægger vi et lerlag med f int sni t tet halm på l-½ cm med samme måleforhold som puds. Så får vi et slidstærkt overflade på et stærkt gulv. T i l allersidst inden folk skal f ly t te ind, smører vi gulvet ind i koldpresset linolie, som laver en overflade, som kan vaskes, danses og hoppes på.

Troels: Det skal ikke være en op­varmet linolie eller en slags lak?

Søren: Det har jeg ikke hørt , men jeg er ikke ekspert i olier. Men det, jeg har læst mig t i l og hørt andre folk sige, er, at man skal bruge koldpres­set linolie.

Troels: Jeg har hørt, Harry fra A u ­rora i Stilling sige, at man ikke skal blande olien sammen med det øver­

ste lag ler, fordi det ikke kan tørre nok ud. Linolie har brug for lys t i l at tørre, og det kan det j o af gode grunde ikke under gulvet , så det skal påføres som et lag på overf laden. Men han bruger en blanding af var­mebehandlet olier og voks, således at olien ikke harsker.

Søren: Jeg har stor respekt for Har­rys løsninger, og har også selv set gulve, hvor man har blandet olien med leret, og det får en skjoldet overflade, hvis gulvet ikke er helt glat. Der sker det, at når man gli t ter overf laden t i l sidst med et stålgl i t te-bræt, bliver det sort på toppene, og i lunkerne får det lerfarve. Og det bryder jeg mig ikke om. Medmindre det er bevidst, at man ønsker at lege med det som kunst. Jeg glæder mig t i l foråret, hvor vi skal eksperimen­tere med dette med næsen ned i gu l ­vet .

Troels: J a , for nu skal det have lov at tørre,

Søren: J a , vi lukker huset af inden vinter, for at det kan tørre ordentlig ud. Vi lukker det af med presennin­ger, efter at vi har bragt alle vores halmballer i sikkerhed på værelserne.

L e r v æ g g e n e Søren: Her kan v i j o se, hvor stabil sådan en halmvæg er (se bi l lede).

Troels: Og halmballerne er bare sat ovenpå hinanden,

Søren: J a , og spiddet sammen med pilegrene. Halmballerne bliver derud­over syet på den ramme, den bærende stolpe, bundring og top-ring. T i l det bruger v i tækkeskruer, en skrue med ståltråd på, som v i skruer ind i stolpen, i bundrem eller toprem, og så binder v i den på sno­rene, der holder halmballerne sam­men.

Den bærende t r æ k o n s t r u k t i o n I b indingsværksvægge bruger vi samlinger med trædygler. Ikke kun, fordi det er en gammel teknik, og vi er tømrere, men også fordi , det er en flot samling i en synlig væg. Sømbe­slag eller andet har v i kun vi brugt i skjulte samlinger. Vi byggede hele skelettet, alle ski l levægge, bærende vægge og spær, så de var klar på jor­den. Så er alle væggene blevet rejst op med en kran på 1½ dag. Så stod huset der med alle væggene.

E l e m e n t b y g g e r i En af idéerne var, at det skulle være e lementbygger i , så man kunne give et bud på et forsvarl igt økologisk bygger i , der samtidig var rationelt. Og den skillevæg mellem værelserne, vi står ved nu, er bygget op med skrå brædder for at st ive hele huset af. Det er et lægtet træskelet med skrå brædder på.

Stø jdæmpning For at kæle for støjen mellem værel ­serne og rummene i hele huset, har vi lavet alle vægge af dobbelte træskeletter med rørvæv og lerpuds. Alle træskeletter er bygget og kom­met fra Svanholm med lastbil og rejst med kran. Jeg har snakket meget med Rasmus og Troels fra Økobyg på Svanholm for at f inde passende løsninger. Svanholm er j o gået i gang med at lave en fabrik, der skal lave elementbyggeri og direkte ud t i l kun­derne. Dette er et af de første bygge­rier, de har leveret t i l . Og vi har snak­ket meget om, hvordan det skulle blive målfast, nemt at håndtere osv.

Puds Troels: Men den lerpuds, der bruges på indersiden af halmvæggene og på træskeletterne er den samme

Søren: J a , al indvendig puds er ler­mørtel i så tykt lag, som vi magter at gøre, gerne 3 cm.

Troels: Men inden man begynder at pudse på ha lmvæggen, skal man så gøre noge t?

Søren: Jeg gør det, at jeg har lejet en tr immemaskine, en buskrydder med en savklinge på, fordi jeg gerne v i l have en skarp væg. Jeg v i l ikke have buede vægge, og smølfehuse er ikke mig. Men det, er der andre, der synes, er fedt at bo i. Jeg har i ste­det brugt min buskrydder t i l at få væggene strammet op. Man kan ikke bygge en stram halmvæg op uden. Halmballerne svinger og buler sig lidt, er runde i hjørnerne, så de skal tr immes, hvis man v i l have en skarp væg. Ellers bruger man alt for meget puds. Og en buskrydder er et fornuf­t igt værk tø j , hvor arbejdet faktisk går ret hurt igt .

Udvendigt omkring vinduerne er hjørnerne rundet af på halmballen. Det første, vi gør, er, at vi syr halm­ballen om, så v i ikke skærer den nye

snor over, når v i runder hjørnet. Det har v i syet, inden halmvæggen er sat op. Efterfølgende har v i så kunnet tr imme hjørnet. Og selv om det er mere arbejde, synes jeg , at det er det værd for at stramme op på formen. Det her hus skal se sådan ud, at når vi er færdige, så kan man ikke se, om det er halmvægge eller pudsede vægge. På hjørnerne og under halm­ballen mod soklen har v i derudover beklædt med hønse­net for at kunne pudse bedre. Det er svært at lave et godt skarp hjørne og pudse under halm­ballen uden hønse­net. Halmballen er nemlig placeret lidt udenfor soklen, så­ledes at vandet kan rende fra, når det løber ned ad væggene.

Sålbænken En sålbænk kan jo laves med brædder eller puds, men jeg v i l lave den i be­ton . En støbt sålbænk med drypkant i forholdet 1 t i l 3, g l i t tet f int. Og det holder bare. Så bruger vi lidt cement t i l det.

Luf tspa l ten Den luftspalte, du ser øverst oppe under tagbrædderne skal være der t i l at trække luft. Der er j o ingen damp­spær i huset, så al den damp, der produceres i huset, damp fra kroppen og fra madlavningen osv., den skal kunne komme væk. Hele loftet er op­bygget af plader, der kan ånde. Der­for trækker fugten op gennem pla­derne og op t i l luftspalten på 10 cm. mellem inder- og ydertag. Luftspal­ten trækker luft op nedefra udhæn­get og op t i l k ippen, hvor man kan se et lille tårn , hvor luften kan komme ud, hvor imod fygesne ikke kan komme ind.

Taget Nederst har v i det synlige rundtøm-merspær, der hviler på de bærende stolper. Derefter har vi nogle magne-t i tbunde, træfiberplader, som er sømmet ovenpå spærene, hvilket brandsikrer huset. De kunne godt

Søren: Jeg gør det, at jeg har

lejet en trimmemaskine, en

buskrydder med en savklinge

på, fordi jeg gerne vil have

en skarp væg. Jeg vil ikke

have buede vægge, og smøl­

fehuse er ikke mig. Men det

er der andre, der synes er

fedt at bo i.

have været 25 mm, men v i valgte 35 mm. plader.

Pallit Derefter har jeg lagt 10 cm. Pallit, da jeg mener, at en halmballe ikke er nok som isolering i taget. Det er nok i væggen, men ikke nok i taget. Fal­l itten har jeg udlagt løst, men det gør jeg ikke en anden gang. Grunden t i l , at jeg bestilte den løse pallit i første omgang, var, at jeg vil le have støbt nogle pal l i thvælv, som under­lag og støtte for halmballerne, men det viste sig at være alt for stort et arbejde at lave støbeforme osv. Så jeg valgte, at udlægge den løst i nogle træbåse, bygget op med T-spær(et l iggende bræt med en stående lægte) . Disse båse fungerer samtidig som støtte for magnet i -t b u n d e n e .

Pallit er en vulkansk stenart, som bare bliver knust, uden at skulle var­mes op yderligere. Det eneste, produk­tet fejler, er, at det kommer fra Grækenland. Så det er begrænsede mængder, man bør bruge. Men det er et dejligt materiale, fordi det er stabilt, kan ikke brænde eller suge fugt, og det isolerer lige så godt som rockuld eller bedre. Alt sammen gode egenskaber, som blot ved dette tag, har været for bøvlet at arbejde med.

Troels: Er det, fordi taget er for skråt?

Søren: Nej, det er materialet, der er så porøst, at bare det blæser en smule, får man det i øjnene og ned i luftvejene. Og det blæser som regel her, s å . . . . Det kan godt være, at det er sundt og ikke gi f t igt , men det er vi ldt ubehageligt at arbejde med. Man fnyser og spytter. Øjnene løber i vand pga. den f ine støv. Så det var ikke et hit.

Troels: Hvad for et materiale kunne man bruge i stedet for pal l i t?

Søren: Sondolit kunne man godt bruge. Det er nemt at arbejde med, og kan Let udlægges på hele tagf la­den. Det er jo v ig t ig t , at vi også tæn­ker i enkle løsninger, der gør det hur­tigere at arbejde, så v i kan holde en fornuft ig pris t i l kunden. Dette hus har været lidt for indviklet, så jeg v i l gøre mig nogle overvejelser om, hvad man ikke skal gøre næste gang.

Troels: Hvad skal du gøre ved det indvendige loft, altså magnet i tbun-dene?

Søren: Jeg v i l blot pudse dem med et tyndt lag lerpuds, som evt . kan spartles på. Pladerne er jo meget plane, så det er forholdsvist enkelt. Måske en puds med lidt gips i, så man ikke behøver trække så meget på det.

Men for at vende ti lbage t i l taget, så har vi halmballerne ovenpå pallit-

ten . Så var det meningen, at halm­ballerne skulle bære taget, altså nogle letspær igen, hvor det brede bræt vender ned mod halmen. Så tagbrædder og en plastikmembran, som er en platonplade, og øverst oppe græstørv. Men i praksis har det vist sig rimeligt bøvlet , fordi halm­ba l l e r , der ligger på den flade side ikke er lige høje. De er ca. 35 cm med huller og buler, så vi skulle klodse op osv. Så det, jeg vil le gøre næste gang, er stadig synlige spær og et isoleringslag af sondolit og halm, derefter et spær, der selv bærer ta­get. Dvs. et spær forneden og et spær foroven med det mel lemrum, der skal bruges t i l brandsikring og isolering, færdig slut.

Troels: Men stadig at spærene skal være indbyrdes fo rbundne?

Søren: J a , men kun i bunden og toppen, så få steder som muligt, så du har et fr i t rum at arbejde i, en balsal t i l halmballer og andet.

Den brede gang Troels: Nu går v i op ad gangen, der fører ind t i l hvert værelse og t i l det store køkken/a l rum. Gangen er ca. 1½ meter bred. Hvo r f o r?

Søren: Det e r , fordi jeg vil le kæle lidt for det væksthus, som vi jo fak­tisk går i. Der er et glasbånd fra 80 cm og op t i l 220 cm hele vejen hen,

så det bliver faktisk et væksthus, for­uden entré og gang. Men den er også så bred, fordi det er et fedt rum at være i. Dvs. hvis man som beboer ikke kan forholde sig t i l de andre unge, som knævrer og larmer inde på stuen, eller man har fået en gæst, så sidder man ved et lille cafébord ude i det grønne sted her. Man kan lave det at trakt ivt med grønne bede, ek­sotiske blomster osv. Det er j o varmt hele året rundt, så blomster og plan­ter er v igt ige for at give ilt og ve l ­være i bol igen.

Lys ind fa ld Troels: Det er her fra sydsiden, I får al lyset ind i h u s e t .

Søren: Ikke helt. Der er et 110cmX 230cm bredt vindue i hvert værelse mod nord, og mod syd er der et v i n ­due på hver hems. Hemsene rækker jo ind over gangen og en meter ind i værelset. Og selve gulvkonstrukt io­nen mod gangen har v i også lavet som en lydisoleret dobbeltkonstruk­t ion , således at mindst mulig støj forbinder værelser, gang og stue.

Husets center Troels: Vi bevæger os ind mod husets centrum, hvor vi har fællesområdet.

Søren: J a , skorstenen står jo lige i centrum, midten af midten. Og udenom den murer v i en kerne op med

en diameter på 240 cm. Ud mod gangsi­den skal der stå en Bioenergiovn. Det er en gæv jyde, der har lavet en fornuftig god brændeovn i je rn , som brænder ovenfra og ned, og som har en meget ren forbrænding. Den bliver brændefyret fra gangen. Væggen mellem gang og stue bliver hel massiv af lersten med et tykt lag lerpuds på begge sider.

Mørkeleg Ovenover midter­gangen har v i også et rum, og det har de unge allerede ud­råbt som et mør­

klagt bol lerum. Der er nemlig ikke lys herinde, så det er et pulterrum på tegn ingen, men det bliver måske et gæsterum i v i rkel igheden.

Baderum Mod syd ud for den runde kerne har vi det fælles baderum og toi letter. Væggen har samme smukke bue som den runde kerne. Rummet buer indad i badeværelset. Dermed får du en lidt sjov baderumsfacon, hvor man kan stå og gemme sig i den spidse krog.

Troels: Men idéen i badeværelset er, at at det er delt op i mindre brusesektioner, hvor du både kan klæde om og bade.

Søren: Det er j o en kollektiv bolig med plads t i l minimum 6 voksne, måske flere fordi værelserne er så store. Det er ikke sikkert, de har lyst t i l at stå nøgne overfor hinanden. Derfor er der i badeværelset 2 bade­rum, 2 håndvaske, 2 urinseperations-toi letter, som alle kan lukkes af med forhæng. I brusenichen er der yder l i ­gere et forhæng, som forhindrer ens tøj i at bl ive vådt. Udluftningen går op sammen med skorstenen i midten, så vi laver mindst mulig taggennem­føringer.

Fæl lesrummet Nu er v i j o gået ind i det store fæl­lesrum, hvor masseovnen ligger her i byggesæt. Sådan en masseovn koster ca. 35.000 i materialer og 50.000 op­sti l let. Men her er ca. 45-50 m2 med høj kip på 5-6 meter op t i l det skrå loft med synlige spær. Mod den store gavlvæg mod syd bliver det åbne rum brudt af en 25 m2 stor hems t i l ek­stra soverum ved fester, computer­rum eller andet.

Frost f r i t v æ k s t h u s Længst mod syd har v i et væksthus med passiv solvarme. Vi går ud af det store rum ad to skydedøre. Og de dage hvor solen skinner, er det op med dørene, så det bliver et stort rum ind mod stuen. Der ligger ener­giglas i alt glas, der vender ud, så det grønne væksthus er en vigt ig del af bol igen, hvor der v i l være frostfr i t hele året rundt. Det er i hvert fald tanken. Der er både varmelager og makadam som i resten af huset med varmeslanger, som man kan koble t i l og fra. Vi har bygget det op udvendig

med 20 cm. lecasokkel og en 10 cm sondolitplade indvendig, hvorpå der skal ligge en planke ovenpå. Hvordan bedene skal bygges op, er nogle de­taljer, som vi endnu ikke har taget stilling t i l .

Troels: Men alt glas, der vender ud er energiglas?

Søren: J a , det er kun glasset mel­lem stuen og væksthuset v i gør min­dre isolerende, enten med enkeltglas eller en almindelig termorude, såle­des at der v i l være frostfr i t i vækst­huset, og der v i l selvfølgelig også være et mindre varmetab fra stuen og ud.

Taget på f æ l l e s r u m m e t Det skal bygges op som i værelserne med den undtagelse, at der i det ne­derste bånd af taget skal placeres den store solfanger i stedet for græs. Solfangerne er fra Aidt Miljø, og det er j o fordelen ved deres solfangere, at de kan bygges og formes t i l hus­ene i stedet for blot at være nogle kasser ovenpå huset. Vi bygger sol­fangeren, så den følger l inierne i hu­set. Så kommer højden også t i l at svare t i l græstaget. Og græsset bliver lagt direkte på platonpladen. Taget har en hældning på 30 grader, og det er absolut max t i l et græstag. Derfor har vi lagt nogle jordstop forskellige steder, så græsset ikke glider. Vi har læst efter i bøgerne, så det, håber v i , går. Jeg har personligt aldrig lagt et græstag før, så det bliver spænd­ende. En lille sjov historie med græstaget, er, at for 12 år s i d e n , da v i købte stedet og omlagde markerne t i l økologisk drift, så havde v i et øn ­ske i mange af bol iggrupperne, at der skulle være græs på vore tage. Så der er blevet udlagt en hel mark med græs, der egner sig specielt t i l græstage. I mellemtiden er det me­get få, der har lagt græs på deres tage. Så nu kan v i bruge af det.

Troels: Tak for jeres medvirken, Søren og Lisbeth. Vi glæder os t i l at se det færdige resultat i det nye årtusinde.

Interview den 2.11.99 med Flemming Abrahamsson og Karen Lendal, som

begge arbejder i firmaet Fornyet Energi i Stenlille på Midtsjælland.

Første cob-hus i Nordeuropa Af Troels

Dil l ing-Hansen Flemming har det sidste år været i gang med at bygge Europas

(bortset fra Tyrkiet) første cobhus, som nu står næsten færdig.

Vi hører hans historie, om hvorfor og hvordan.

Økolog isk f o r e n i n g Troels: Flemming og Karen, I har ar­bejdet sammen i mange år.

Flemming: J a , Karen og jeg arbej­dede sammen for LØJ , Landsforenin­gen for Økologisk Jordbrug for mange år siden. Vi. hjalp med at få deres blad op at stå i sin t id, og v i havde redaktion her på stedet.

Karen: Dengang hed foreningen ikke L Ø J , men Økologisk Forening. Flemming: Det var dengang, det stod lidt sløjt t i l med jorden. Én af de t ing, vi arbejdede med her på stedet, var at få dyrkningsgrund-laget for økologiske bønder op at stå.

Troels: Dvs. du arbejdede både som økologisk landmand og som mu­re r? Flemming: Nej, herfra var vi kun i n ­teresserede i økologien i forbindelse med havebrug, altså i lille skala, baghaveskala. Karen derimod havde et jordbrug sammen med et par andre længere herude, og v i arbejdede sam­men i Vestsjællandsgruppen.

Byggemanden F lemming Troels: Så du har hele tiden været på bygger i?

Flemming: Jeg er jo gammel byg-gemand.

Troels: Hvad er din baggrund for, at du nu har bygget dit første cobhus?

Flemming: Den største og gene­relle baggrund hos mig er min naiv i ­tet, dvs. troen på at det kan lade sig gøre. Så man kan sige, at der er en el­ler anden form for utopia blandet ind i det. Men det har samtidig været meget v ig t ig t for mig, at det skulle være praktisk gennemførl igt . Jeg har stået i lære som murer. Jeg har en baggrund som konstruktør og har læst på arkitektskolen, været

lærer på Byggeteknisk Højskole. Jeg er tækkemand, bygger masseovne, og bla bla bla, alt det jeg kan, ik'.

Økolog ien Troels: Men økologisk byggeri var j o ikke noget, du lærte i din læretid.

F l e m m i n g . Nej, tvært imod. Hvis

man overhovedet berørte det at samle papir op på stranden, hvilket var, hvad "mi l jø 'et" bestod af den­gang, så var det j o næsten for meget. At man også skulle t i l at rydde op. Man skal j o bare tage t i l Sydeuropa i dag for at se alt det lort, der ligger rundt omkring. Og det var vores ni-

veau dengang. Begrebet økologi var slet ikke inde dengang, men mil jøsi­den, "gør naturen ren" , kan jeg hu­ske som overskri f t . Det var sådan set den spæde start på en slags økolo­gisk forståelse. Det kunne ikke nytte noget, at vi bare svinede t i l . Blada­nen kom ud af ærterne. Det begyndte langsomt med de mest gift ige t ing. Troels: Det v i l sige, at du har været i gang i de sidste 30 å r ?

Flemming: J a , altså på mit eget

beskedne plan. Hvis det blev for vidt­løft igt eller for teoretisk, så stod jeg bare af. Jeg skulle j o prøve at prakti­sere, de t ing, jeg selv troede havde en idé i sig. Så Hr. Jensen og Fru Ol­sen t i l enhver t id med små værktøjer kunne gøre noget. Det at der be­gyndte at blive lavet små bøger for råkostspisere eller vegetarer, hvor man bragte folk udover at betragte vegetarkost som bønner, men at det kunne varieres meget.

Troels: Men det er j o mere kosten. Flemming: J o , men jeg har aldrig kunnet skille det ad. Byggeriet hang sammen med, hvor sjov hr. Olsen havde det. Det var også v igt ig t , at han boede ordentl igt, så han kunne få nye tanker med en meget mere v a ­rieret kost.

Troels: Tænkte du allerede dengang både på formen og materialerne? Flemming: J a , men jeg tænkte j o de tanker, jeg kunne dengang. Jeg v i l sige, at det, jeg tænker i morgen, kunne være lidt mere varieret, end det jeg tænker i dag.

Troels: J a , det er j o klart, at der f.eks. sker en stor udvikl ing indenfor materialevalg og former indenfor økologien i disse år.

Flemming: J a , og forhåbentl ig sker der meget med vores udvikling i n ­denfor de næste 5 år. Vores udvikling skulle j o nødig gå i stå. Den trænger t i l en ordentlig én over nakken, ik".

F lemmings øko log iske b y g g e t r i n Jeg arbejdede først som murer, be­gyndte at læse, og da jeg ikke kunne undslå mig mere, vi l le staten have fat i mig t i l mil i tæret. Da var jeg inde i en periode i starten af tresserne,

men det vil le jeg sgu ikke finde mig i. Jeg syntes, det var en dårlig idé, så jeg skrev et brev t i l s taten, om at jeg ikke var interesseret. Så blev jeg mi­l i tærnægter, og vi lå under Inden­rigsministeriet. Så blev man plaget med poli t i forhør og alt muligt. Det var en ret grov t id, der før Vietnam­demonstrationerne. Det var j o midt i perioden, hvor vi forsøgte at undgå atomkraft på dansk jo rd . Men mil i­tærnægterne blev indlogeret i Grib skov, Kokkedal-lejren, og det var jo nogle slemme originaler alle sam­men. De var jo ikke t i l at være sam­men med, ve l . Det var Jehovas v i d ­ner, det var præster, radikaler, t rots­kister, maoister, kommunister. Jeg v i l også sige, at de polit ikere, jeg har haft lidt t i l l id t i l , har j o været i de lejre i deres ungdom. Så jeg kender j o en del af de polit ikere, der gør sig gældende, men som stadig har lidt obstruktion og oprør i sig. Jeg blev plaget i skoven i 5 måneder. Men som mil i tærnægter fik jeg chan­cen for at få en udstationering på Sjælland, hvor der var tre stk. Blin­deinst i tut tet ved Kalundborg. Det nuværende Rådvadcenter ved Brede, hvor P.V.Glob havde startet nogle ombygninger med tanke for det, der sker nu, renovering af bygningsdele o.l . Endelig var der en udstationering på det historiske-arkeologiske for­søgscenter i Lejre, og det valgte j eg .

De gamle kunne noget Jeg arbejdede på forsøscenteret som mil i tærnægter i 14 måneder. Og med min uddannelse med bygger i i ry­gmarven, blev jeg jo benyt tet på for­søgscentret med mine evner. Så jeg fik en ret god chance for at arbejde både med jernalderen, renæssancen, almindelig restaurering og fysisk planlægning på forsøgscentret. Det var meget spændende, fordi jeg op­dagede, hvor skrappe vores forfædre

havde været. Jeg blev meget ydmyg overfor den måde, de administrerede de redskaber og håndværk, som vi kunne regne ud, at de havde haft t i l deres rådighed. Da startede min er in­dring. Mit t i lbageblik i bygningskul ­turen fik en ordentlig én over nak­ken. Så det var ikke noget med, at det bare var Broby Johansen eller en gennemgang af arki tekturfænome­ner. Det var simpelthen en dyb fors­tåelse for simple t ing, men meget geniale t ing. Hvordan jernalderbon­den har bygget sit hus, og hvorfor han lige har gjort sådan og sådan, skide smart. Det ligger så i det, v i i dag kalder "natura l builder". Og da kan man sige, at jeg har en masse at hive op af min rygsæk. Derfor er det også en stor udfordring for mig, at gå ind i naturl igt bygger i , fordi jeg sy­nes, jeg har noget inde bag ved , som jeg kan bruge: Min erindring koblet t i l mit ønske om forandringer.

Natur l ig t b y g g e r i er bygger i med omtanke Troels: Du kalder det naturl igt byg­geri i stedet for økologisk bygge r i ?

Flemming: Det er, fordi økologisk bygger i , det kalder én eller anden ar­kitekt i Odense det, hvis han bare har lagt nogle solfangere op på et tag. Han v i l have sværere ved at kalde det naturl igt bygger i . Det er betonel­ementer, måske med en skalmur på,

så det Ligner et murstensbygger i . Så er det plasticmalet indvendig. Og en­delig solpanelet på taget, der gør det t i l et økologisk bygger i . Det er en to­tal udvanding af begrebet. Men det er lidt svært ind imellem med de be­greber. F.eks. har vi en fællest i tel med nogle af økobyggerne på det grønne dyrskue, der hedder "bygger i med omtanke", og det er igen en an­den måde at beskrive det samme på. For hvi lken omtanke handler det om? J o , forholdet t i l naturen, forholdet t i l de materialer, v i bruger, og den fremsti l l ingsenergi, der bruges t i l materialerne, fornemmelsen af at driften inde i huset er o k a y , når folk først er f ly t tet ind, at man kan ånde, at der er sundt, rart at være, en god atmosfære. Og økologi kan meget let blive t i l , at man køber sit økologiske smør og gulerødder i Brugsen og spi­ser sine røde pølser ved siden af. Så får man alligevel betegnelsen "øko-Logisk forbruger". Det er en kæmpe vi f te.

Troels: Men du kom fra din rygsæk. Flemming: Det er j o dels det byg­

getekniske, byggereglementer om brand og lyd osv., og på den anden side en forståelse af, hvad vores for­fædre har bygget på dette sted, un­der disse klimatiske forhold med disse her materialer. Det er disse mu­ligheder, de har bygget udfra. De har j o ikke importeret træ fra de canadi­ske urskove, hvi lket j o er fuldstændig u-økologisk, bare for at nævne et ek­

sempel.

Frust ra t ioner på B y g g e t e k n i s k Højskole Jeg arbejdede på forsøgscentret et par år mere. Jeg var i mellemtiden også blevet lærer på Byggeteknisk Højskole, hvor v i uddannede kon­struktører. Jeg var lærer fra 67-72.

Troels: Hvor du så prøvede at få nogle af dine tanker igennem? Flemming: J a , det var jo en af fata-lerne. Jeg skulle jo undervise de stu­derende i de almindelige vilkår, så al det der med dampspærre, som var t i l diskussion, det måtte jeg undervise dem i. Det teoretiske dugpunkt og al­mindelige konstruktionsprincipper. Og når jeg var færdig med den plig­tige undervisning, prøvede jeg at bilde dem ind, at de skulle lade være med det. Så der opstod frustrationer meget t i t . De studerende blev jo også forvirrede, når jeg først fortalte dem, hvordan det var, og bagefter fortalte dem, at sådan var det ikke. I 68-69 startede mine frustrationer. Jeg un­derviste i materialelære og i husbyg-ning, arkitektur, altså arkitektur- og konstruktionsforståelse og så selv­følgelig det praktiske med projekter. Jeg gik rundt t i l hver enkelt stude­rende og diskuterede den enkeltes projekt. Og det var meget svært . Og det er stadig sådan, at dansk byg­geri er katalogbyggeri . Man har j o et hav af brochurer, og så tager man dem ned og spørger producenten: Kan det holde i 20 år? J a , j a , det kan også holde i 30, sådan er snakken. Jamen , v i må også have nogle tekn i ­ske data, og så får man det. Og de

produkter er så afprøvet på alle de anstalter, som alle er t i l at be­

tale for penge, så man kan aldrig vide, om det er ægte eller uægte, sandt eller ikke sandt. For der er me­get, der er forkert.

Troels: Det var en stor mundfuld at sige sådan gene­

relt.

Flemming: Jamen , det gør jeg gerne. Det gir nogle øretæver.

Men der er mange, der må grave i deres egen barm. Og dem, der ingen dårlig samvit t ighed har, de hører hel-Ler ikke, hvad jeg siger. De ved , det ikke er sandt for dem. Og dem, der har dårlig samvi t t ighed, de oppone­rer måske. Og så er det nok berett i ­get at få en diskussion om.

Bygher ren F l e m m i n g . Det l angsomme seje t r æ k Troels: Men de tanker du har gjort dig om naturl igt bygger i , må du så have udformet i konkrete hustyper efter­hånden.

Flemming: J o , og efterhånden er det rigtige ord. Det er en langsom sej bevægelse. Før energikr isen, når man sagde økologi, da var der ingen, der vidste, hvad det var. Og da lavede jeg faktisk firmaet Økobyg sammen med en af mine gamle kammerater, Sten Ove Østergård, som i dag har tegne­stuen Vindrosen. Og folk sagde: Nåh, økonomisk bygger i . N e j , Økologisk, sagde v i . Hvad er det?, sagde de. I 72. Det gav nogle mærkelige frustra­tioner. Vi gik i gang med at bygge for at t jene penge t i l egentl ige eksperi­menter med økologisk bygger i . Så kom energikr isen, som v i havde forudset. Der sker garanteret et eller andet med ol ien. Og midt i vores bygger i , fan'me om der ikke kom en energikrise. Den havde nær taget røven på os. Vi klarede os lige akku­rat igennem økonomisk, men det var også kun lige akkurat. Der blev v i lidt bange for den økonomiske side. Så vi arbejdede lidt med bygmestergernin­ger og så selvfølgelig hele t iden med vore venner og bekendte.

T æ k k e m a n d e n F lemming På det t idspunkt var jeg gået i gang med at tække, og var i lære hos en gammel tækkemand. Jeg havde j o set i Lejre, at det tækkede tag spillede en afgørende rolle for mig i forhold t i l at have et naturl igt tag. Et tag, du kan høste på marken og i mosen, kan lægge op, være isolerende, kan ånde, kan holde vandet ude, kan, når det skal ned, komme ud i haven og kom­postere og integreres i haven. Derfor synes jeg , stråtaget er et godt ek­sempel på en ekstrem økologisk kon­strukt ion, fordi den i den grad smel­ter sammen med landskabet, både æstetisk og i økologisk forstand. Si­den 71 har jeg tækket mange tage og gør det stadig. Og jeg er altid be­skyldt af arkitekter for, at det er al det bondehusidyl. Men min skjulte dagsorden i det, er det økologiske aspekt, ikke en skid med bonderoser at gøre. Det er simpelthen en anden måde at tænke på.

Troels: Der er også det aspekt ved stråtaget, at det kan formes. Flemming: Det kan formes. Der er faktisk ingen grænser. Ikke noget med skotrender eller andre bes­værl ige konstruktioner. Og dét der er meget specielt ved det tag, og på en måde ret mys t i sk :

Hvis du ligger på taget, kan du tage armen igennem det og ud igen. Du føler dig som en anden fi l ippinsk læge omgivet af mystik. Du kan ikke stikke armen igennem et tegl tag, ski­fertag, spåntag. Men det kan du her. Når man så studerer det, fortsætter myst ikken. Det er f.eks. kun de øver­ste 2 cm, der er vådt, selv om det har regnet længe, resten er knastørt.

Troels: Så I startede Økobyg. Flemming: J a , dvs. konstellationen

Økobyg endte inde i energikrisen i 74, hvor vi i stedet startede lidt hver for sig. Vi ønskede at arbejde lidt bredere, ikke for ensidigt. Vi arbej­dede meget på besti l l ing, og hver gang jeg kunne friste folk med en kakkelovn, der gik i den retning, så. Det var meget sporadisk. Der var j o ingen, der vil le bestille et helt øko­logisk bygger i .

Troels: Det er der ve l stadigvæk ikke. Flemming: Nej, men v i er tæt på nu.

Folkesolhuset Troels: Hvad så med folkesolhuset? Flemming: J o , men folkesolhuset er stadig et dialoghus, på omgivelser­nes og omstændelighedernes bet in­gelser. Jeg har altid været kompro­missøgende, for det skulle også være sådan, at mine kollegaer kunne ac­ceptere mine løsninger. At de kunne se, at det kan man godt. F.eks. da jeg lavede Folkesolhuset i 87-88, hvis jeg var kommet med et lidt suspekt projekt, var der ingen, der havde ta­get det ad notam. Jeg synes, det er v igt ig t at være i dialog med sine om­givelser.

Troels: Men folkesolhuset var ve l en kulmination af alle dine erfarin­ger.

Flemming: J o , det var det. Men først v i l jeg lige sige, at jeg var på en studietur i USA i 85 for netop at bygge mig selv op t i l , at det var rig­t igt det der med passiv og aktiv sol, og det fik jeg jo i den grad bestyrket på den tur. Jeg var væk i 3½ måned, var rundt omkring hos alternative byggere, og jeg blev fuldstændig overbevist om, at det var vejen der­udaf. Jeg fik set mange sjove projek­ter, ikke lige kønne alle sammen, men der var gode tanker i. Jeg var bl.a. på New Alchemy Institute, hvor jeg fl ippede lidt ud, for at styrke de sider, som jeg godt kunne tænke mig

at arbejde med. Da jeg kom hjem fra USA, forsatte jeg arbejdet med folkesolhuset, som jeg havde startet inden. Jeg havde j o ar­bejdet sammen med VE90, Vegetarisk Landsby, som senere blev t i l Økolo­gisk Landsbysamfund i Torup og nu hedder Økosamfundet Dyssekilde. Dem arbejdede jeg sammen med fra 83-84, hvor jeg var begyndt at tegne på folkesolhuset. Så var jeg i USA, og da jeg kom hjem, lavede jeg først to selvstændige folkesolhusprojekter i Roskilde og Nørrealslev på Falster. Og så var det, at folk i Vegetarisk Landsby VE90 syntes, at det lød spændende, og det kunne være nogle af husene, der skulle se sådan ud. Og man kan godt sige, at folkesolhuset blev skabt for fuldt ud at vise den passive og aktive sol, stråtag, vækst­hus, energi under gulvet, masseovn osv.

Troels: Men for at gøre folkesolhuset færdig, er der så ikke bygget mange af disse huse i Danmark?

Flemming: Da jeg havde lavet kon­ceptet t i l folkesolhuset og bygget de

første, var der mange, der sagde, at det var sådan et hus, de vi l le bo i. Jeg kan jo se, at mange af husene i f.eks. Torup i dag er bygget op efter de samme principper, væksthuszoner, lager under gulv, masseovne, kom­posttoi letter.

Troels: Hvor mange huse, v i l du t ro, der er bygget i Danmark efter disse

naturlige principper? Flemming: Det er mange hundrede. Troels: Er der lavet nogle tekniske

målinger på disse huse for at måle deres effekt?

Flemming: J a , der er lavet nogle målinger, bl.a. af Teknologisk Ins t i ­tut eller studerende fra Byggeteknisk Højskole. Energiforbruget svinger j o meget i Torups forskellige huse. Her befinder folkesolhuset sig i den gode ende af skalaen.

Troels: På grund af varmelageret? Flemming: Nej, det er hele koncep­

tet . Det med, at vi åbner med glas, uden at det er meget åbent. Det med at væksthuszonen virker som "sol fælde", og at der ikke er sparet på isoler ingen. Og dengang var der en stor diskussion i Torup, om man skulle bruge energiglas, og om det skulle være fra væksthus og ud eller mellem væksthus og hus. Der var også nogle regler lavet af Teknolo­gisk Inst i tu t sammen med Bol igmini­steriet, at hvis man lavede et glas­hus, skulle det være enkelt lag glas, sådan at man kunne betragte det som et decideret uopvarmet rum, og

jeg havde på det t idspunkt nogle store diskussio­ner med dem. Og på trods af at jeg lavede væksthu­sene med ener­giglas udven­digt, fik jeg all i­gevel lov t i l at deltage i den pulje, der hedder passiv solvarme, fordi de sagde, at han er godt nok noget sær ham Flemming, men han mener det nok r igt igt. De får t i lskud­det, selv om han gør det forkert.

Og i dag har man jo byt tet glas­sene om i mange huse, for selvfølge­lig skal de dyre glas sidde udvendig, selvfølgelig skal v i holde på varmen. Men dengang var det sådan, at man skulle betale for de opvarmede area­ler, derfor vil le det blive et meget dy­rere hus. Men hvis det var et lag-glas, skulle de ikke betale. Men der var jeg

nødt t i l at bilde mine kunder ind, at g Lasset skulle være derude, og at de var nødt t i l at betale. Så jeg havde mange fordomme og regler imod mig. Men igen er det det med at følge det in tu i t ive, følge sin naivi tet , så man i tide ser, hvad der føles forkert eller råddent. Og så kan jeg heller ikke gå med på det, der er råddent. Det har jeg svært ved .

Masseovne og w o r k s h o p s Troels: Hvornår kom masseovnen ind i billedet?

Flemming: Den kom faktisk ind i billedet, fordi jeg tegnede en masse­ovn ind i folkesolhuset i 88. Og da fik jeg Heikki Hyyt iä inen ned fra Hels­ingfors for at hjælpe i nogle dage med at bygge én i Nørrealslev. Da be­stemte vi os for at lave nogle works­hops for at få nogle flere med på idéen. Så lavede v i en workshop i 89, og i 90-92 begyndte det at tage fart. Da begyndte jeg selv at lave works­hops, som jeg nu har lavet 27 stk. af i Danmark, 3 stk. i Sverige og én i I ta l ien.

Troels: Laver du det stadigvæk? Flemming: J a , vi har lige lavet én i

Nyrup, og vi skulle have lavet én med energikontoret i Slagelse, nede på spejdercenteret i Næsby. Men det v i ­ste sig, at de skulle bruge en anden model, som v i først er ved at udar­bejde nu. Men så gemmer vi den t i l en workshop t i l foråret/ forsommer, hvor v i nok laver en kæmpebageovn. De har nemlig brug for at kunne bage brød og have varmt vand. Så v i har fundet ud af at lave en kombination af en kæmpe bageovnskompleks, som også producerer varmt vand. Så behøver de ikke bruge deres el , når deres solfanger ikke producerer no­get. Det kunne gå hen at blive rigtig sjov med spejdere, deres forældre og måske lidt internat ionalt .

Så har v i en stor workshop om co-bhus i Torup t i l næste sommer fra 25. juni-15. ju l i , hvor vi har en aftale med Janto Evans.

Cobbygger i Troels: Lad os fortsætte lidt med

dine coberfaringer. Hvad er det, du godt kan lide ved cobbyggeri?

Flemming: Du får opløst hjørnerne. Du behøver ikke arbejde med snor. Du kan pludselig gå ind i fri form,

boltre dig på en måde som Ikea-møb-lerne har svært ved at følge med t i l . Det ændrer folks mentalitet. Derfor kan man ikke fare for hurt igt f rem. Folk kan simpelthen ikke tåle så hur­t ige forandringer oppe i deres hove­der, fra de lige flader og hjørner t i l runde former.

Troels: J a , fordi folkesolhuset var jo ikke bygget sådan op.

Flemming: Folkesolhuset startede egentlig som bindingsværk med ler­mursten bygget op imel lem. Men sta­digvæk havde vi j o de str ingente for­mer og hjørner, så alle eventuel le ka­talog t ing kunne dumpes ned der.

T i d t i l bløde f o r m e r Troels: Du startede med materiale­valg og de energipolit isk grønne løsninger, og nu har du fået formen med.

Flemming: Jeg synes i hvert fald, at det er spændende at have den med. Jeg v i l samtidig sige, at når vi tegner et hus herfra tegnestuen, som skal være rimelig rationelt og bill igt, så har vi stadig hjørner på de huse. Det er svært at lave cob specielt ra­t ionelt , i hvert fald når man tænker dansk. Det kræver jo en masse med­arbejdertimer. Men det, der også sker, er, at bygherren bliver draget

ind i processen, hvi lket gør, at den, der skal bo i huset, får et specielt forhold t i l sit hus. Andre gange ar­bejder v i på at levere en færdig en­hed t i l kontorchef dit og datten, som gerne v i l have økologi , men har delt sin verden op i karriere, terminer og eksperter. Og så bliver et hus ikke så rundt. Der er simpelthen ikke t id. Vi er i hvert fald ikke dygtige nok t i l at sige, at det kan vi lave på fast t id og pris.

Men nu har vi bygget det første co­bhus i Europa her på stedet ude i bag­haven (Her skal indføjes, at Thomas, netop hjemvendt fra GEN-møde i Tyr­kiet ved, at man i Tyrkiet, som også er en del af Europa, har mange cobbyg-ge r i e r ) . Vi skal jo vise denne cob-tek-nik, så halmballefolk og lerbyggere får endnu flere redskaber og materia­ler i hånden. Nu får vi en mulighed for at vælge forskellige metoder i forhold t i l det projekt, vi skal udføre. Et hus har måske halmballevæg mod nord, glas og lervægge mod syd bygget op med forskellige teknikker alt efter formvalg og hvor meget t id, man har ti l rådighed. Vi skal have en masseovn ind der og en bænkevarmeovn ind der. Vi samler værktøjer . . . t i l en ny æra. Vi må erkende, at noget helt nyt er i sin vorden.

Det sociale ved cobben , ha lmen og leret Troels: Den æra går ve l også ud på at lære hinanden, hvordan man gør.

Flemming: J a , det, at v i socialt er sammen om af disse t ing, har meget stor betydning. Troels: J a , det vil le være alt for kost­bart et hus, hvis man skulle have be­talte håndværkere t i l at udføre det.

Flemming: J a , det vil le faktisk slet ikke kunne lade sig gøre. For hånd­værkerne, der skulle udføre det, vil le sige, at det ville blive alt for dyrt , hvilket underforstået betyder "det

Cobben gør det muligt at frisætte sin fantasi og svælge i bløde former, som her inde i Flemmings nybyggen. Foto af red.

gider v i ikke, for det tør vi ikke, for v i ved ikke noget om det". Det er det, der sker. Det er kun selvmordere og selvbyggere, der går i gang med sådan noget.

Læreren F lemming Troels: Det er skæg, at du hele din karriere har været involveret i bygge­teknikker, som går ud på at lære an­dre, hvordan de selv gør.

Flemming: J a , det er r igt igt. Vi har meget medbyg, og mange selvbyg­gere, hvor vi går ind og hjælper med et projekt. Evt. med rådgivning og andet, sådan at de ikke bliver uven-

r med myndigheder. Nogle gange går vi ind og hjælper med en mas­

seovn, en trappe.

Vi har brug fo r en he l ­hedsor ien te re t b y g g e -skole Troels: Har vi ikke brug for en skole snart, hvor man kan lære om bygge­

teknikker, materialevalg og alternativ arkitektur.

Flemming: J o , der er snart behov for en skole. Man kan sige,

for at give muslingeskallerne et per­spektiv. I øjeblikket er det meget trendy. Nu er der én , der har opdaget noget, så løber alle efter det, og så en anden og en tredje. Og det er fordi , at mennesker skide gerne v i l noget.

Da vi l le det være godt at samle værktøjerne, en fælles uddannelse, hvor v i får pisket en ingeniør eller to ,

pisket en arkitekt eller to , pisket en tømmer eller to , pisket en VVS'er el­ler to , pisket en kloakmand eller to , pisket dem sammen om en fælles ud­dannelse, hvor v i over to år laver rig­tig t ræning i økologisk bygger i , fra den ene ende t i l den anden. Hvor de gennem dialog og i beskrivelse for­svarer, hvad de laver. Hvor de arbej­der med nye metoder, men hvor de kan sige, her eksperimenterer v i , og det kan v i forsvare på den og den måde. Man kunne kalde eksperter ind på det ene og det andet område, og uddannelsen i sig selv havde et sam­let koncept. Eksperter ved som regel kun meget om lidt, et enkelt område. De ved ikke meget om det hele. Der­imod skulle den økologiske uddan­nelse gå ud på at lære helheden at kende. Og det er der j o ingen under­visere, der kan undervise i. Men sko­len i sig selv kunne opnå nogle idéer om helheder. Uddannelsessiden er meget v ig t ig , og jeg har snakket me­get med Sten Møller om vigt igheden af disse.

Troels: I LØS har v i snakket en del om, at økosamfundsbevægelsen også i Danmark skulle etablere nogle såkaldte Living and Learning-centre, hvor man kunne oplæres i forskellige aspekter af det at bo i et økologisk og nærdemokratisk fællesskab. Når jeg nu hører om dit liv, slår det mig, at du faktisk hele t iden selv har lært nogle nye byggeteknikker, som du ef­terfølgende har lært fra dig. Kan man så ikke være bange for, at man med en decideret økologisk byggeuddan-nelse, professionaliserer hele områ­det. Og det er ikke sagt, fordi jeg er modstander af uddannelser.

Flemming: Nej, det er ikke helt min pointe. Min pointe er, at vi her dag­ligt har folk, der ringer og spørger om, hvor man kan uddanne sig in ­denfor økologisk bygger i . Og man må jo sige, at de nuværende læreranstal­ter er så gumpetunge, at de ikke en­gang har taget disse t ing t i l sig endnu. Folk vil le altså gerne gå på disse uddannelser, hvis de kunne. Det gælder både tømrere, arkitekter osv. Der er et reelt behov, som man vil le kunne dække gennem en ny uddan­nelse. I øjeblikket er man j o begræn­set af vores indsigt, som man i man­gel af bedre benytter sig af. Der er meget pres på vore telefoner fra folk,

der ikke ønsker at afgive ordrer, men som blot v i l have noget at vide om vores erfaringer. Vi kan sidde her i 8 timer, og ikke nå at t jene penge, fordi folk bliver ved med at spørge. Og vi kan på den anden side ikke nænne at lægge røret på, uden at give et svar. Og så er det, at v i ar­bejder om natten for at klare vores indt jening.

Den nærmeste f r e m t i d Vi skal jo i gang med Naturskolen i Roskilde, hvor Egen Vinding og Dat­ter står som entreprenør i projektet. De er også indblandet i Munke-søgårdprojektet. Naturskolen er ef­terhånden en ældre inst i tut ion, som v i l have lavet nogle økologiske t i l ­tag. Det, der sker med Naturskolen og Riddersalen ( Jy t t e Abildstrøms Økologiske teaterværksted) er j o pro­jekter, der er 5-6 år gamle, og som v i bygger nu. Men selv om det er nyt bygger i , er de faktisk bagud, fordi det tager så lang tid at nå byggepa-pirer, ti l ladelser osv. Men det er selv­følgelig spændende, at der hele t iden sker en udvikling af området, og at det går så stærkt, som det v i t ter l igt gør.

Karen: Og her kan man også sige noget om det gode håndværk. Der er mange murere, der ringer ind, men hvad chance har de egentlig for at blive videreuddannet. Og det vi l le j o være skidegodt, at det også var nogle uddannede håndværkere, der blev ef­teruddannet indenfor deres hånd­værk, som en slags overbygning af ekspertise t i l hjælp for dels "gør det selv"-folket og andre dødelige, der bare v i l have bygget et sundt hus. Flemming: Det vi l le netop også være godt med økologisk uddannede håndværkere. Hvis man skal sidestille det, kan man sige, at der kører nogle professionelle teatre og ved siden af dem, er der amatørteatre. Og det er j o sjov at lave amatørteater, hvor der er masser af kreativ boblen. Men all i­gevel må man indarbejde, supplere med en professionel v iden, en gruppe mennesker, der ved , hvad de har med at gøre, hvor deres håndværk barsler kvalitetsprodukter, kan holde i lang t id, og som man kan stole på. I for­hold t i l amatørteatre kan man sige, at det også er en god idé at få nogle professionelle instruktører slæbt ind

for at hjælpe med. Og det er der, v i er med byggeriet. Folk er fascineret af halmballer, og så stabler man en masse våde halmballer op, og det komposterer i løbet af tre år. Det er j o synd, og det kan v i j o ikke bilde en kunde ind. Vi har j o et kæmpe ansvar for at levere et produkt, der kan holde i lang t id . Folk er selvfølgelig vant t i l at købe japanske og kinesiske produkter lavet af billig arbejdskraft, og man accepterer, at det går i styk­ker i løbet af et år eller to , men sådan er det endnu ikke i byggeriet . Vi tror j o , at det skal kunne holde i mere end 1-2 år.

Håndværk og » G ø r det s e l v « Troels: Men i gamle dage gik man j o også i skole som håndværker hos én , der var mester i faget.

Flemming: Det gør man også stadig. En selvbygger, der meget gerne v i l lære noget om økologisk byggeri , kan meget let havne i den situation, at

han går i lære som tømrer eller murer i 3½ år, simpelthen for at lære de grundlæggende færdigheder i værk­tø j , i forståelse, i erfaringsopbygning ved at bygge forskellige byggerier. Så bliver det lettere at administrere de værktøjer, der skal t i l for at lave det på den rigtige måde. Mange "Gør det selv-folk" med respekt for sig selv, hopper over alle de t r in , og mener, at han/hun i løbet af en sommerferie er i stand t i l at give dansk byggesektor et nyt skud fra hoften. Sådan er "Gør det selv-folk" pr. definit ion, men de kan altså også komme t i l at lægge mange lig efter sig. Enten konen. . .e l ­ler børnene...el ler sig selv. Han kan være farlig for sig selv. Der er dem, der i ny og næ kryber t i l korset og ringer herti l og spørger: Hvad fanden gør jeg med dette her? De starter al­

tid med at vil le klare det selv uden støtte fra vores erfaring. Nu skal de rigtig vise os hvordan. Men ethver t byggeprojekt er altid en eller anden form for symbiose, en masse overve­jelser, tusinder af t ing skal bringes sammen og fungere.

Er fa r ingsopsaml ing Troels: I Økosamfundsbevægelsen snakker vi en del om, at de erfarin­ger, der gøres i mange økosamfund, ikke i den udstrækning, det er nød­vendigt , bliver samlet op. Gør I det?

Flemming: Vi har j o svært ved at nå at samle vores egne erfaringer op her i f irmaet. Men jeg v i l sige, at da vi hele t iden arbejder med dette her, hele tiden snakker sammen, så kan vi også huske, hvordan v i gjorde sidst, og hvordan vi kan gøre det bedre. Vi

har en hård arbejdsdag, hvor v i hjer­nevasker hinanden, og dem der r in­ger hele t iden. Vi kan huske vores egne t ing, men v i kan ikke nå at følge med hele den danske byggesek­tor og dets problemer. Igen vil le det være godt med denne inst i tu t ion, der sammen med økobygger- og økosam­fundsbevægelsen at kunne samle op på denne v iden.

Troels: F.eks. med at lave nye lære­bøger?

Flemming: Jeg ved ikke, om det er nye lærebøger. Det skal mærkes. Karen: Man kan j o altid skrive tykke bøger. Men hvis man ikke ved , hvad for en slags ler, man graver ud på sin mark, og er i stand t i l at vurdere den, lytte t i l den, mærke den, gøre t ing med den, forme den og se, hvordan

materialet opfører sig dagen efter, v i l bøger være t i l ringe hjælp.

Flemming: Vi afholder j o kurser af forskellig art. I Skåne har vi haft nogle kurser i Natural Building, hvor vi lavede et officielt toi lethus med komposttoi letter. Senere lavede vi Frøhuset, et demonstrationshus sam­men med Robert Laport, som kom med sine tømrere fra USA. Hvor v i f.eks. havde borgmesteren, Stadsar­kitekten og hans hjælpere, forskel­lige håndværkere fra Lund og omegn t i l at være med t i l at bygge det. Og du kan t ro, at der sker nogle ændr in­ger af Lund, når Borgmesteren selv ved , hvor vidunderl igt det er at stå med ler, at arbejde med det og forstå det. Tænk at en Borgmester fra Lund får denne erfaring og kan bringe den videre.

Men i relation t i l uddannelse er det v ig t ig t , at mange byggeuddannede folk bliver involveret . Det er OK, at der er et par "Gør det selv-folk", men der skal være murere og arkitekter, der skal være ingeniører og VVS'er, tømrere og tækkemænd. De skal lide under, at de opdager, at der er mange t ing, de ikke forstår, men at de kan lære det endnu. Derudover har de en basal v iden, som vi også kan bruge i

økobyggerbevægelsen. Vi skal bukke og bøje dem, indt i l de nejer for de økologiske aspekter med deres v iden. For så kan v i virkelig rykke.

Nye lærebøger Måske en 2-årig uddannelse, og det skal være en f lytbar skole, dels fysisk og mentalt. Den har nogle f lytbare skurvogne eller pavilloner, og den bevæger sig fra emne t i l emne. Vi skal f .eks. hjælpe med at lave en nyt multihus t i l børnehaven, hvor bør­nene samtidig får en god fornem­melse for økologien, med vandmi l ­jøer, passiv sol , naturbygger i . Byg­herren skal betale alle materialer, byggeskolen skal lægge knowledge t i l og lave det. Og v i tager ikke der­fra, før der er så meget styring på det, at vi kan lave en manual t i l bør­nehaven, inden vi drager af sted t i l næste projekt. For skolen er mobil og f ly t ter fra projekt t i l projekt. Et pro­jekt tager måske 3 måneder, et andet 9 måneder, men skolen gør det fær­digt. Det er ikke t i l fældige model­byggerier, som man ikke ved , hvor man skal placere. Det er én t i l én -projekter, som man har fuld fors­tåelse for.

Troels: Kunne man foresti l le sig en decentral skolestruktur med forskel­lige centre, måske i forbindelse med Økosamfund, hvor de i deres lokale miljø laver byggepro jek ter?

Flemming: J a , selvfølgel ig. Men det er ikke t i l at regne ud, hvor mange muligheder, der er. I første omgang tror jeg , at man må starte med en mobil inst i tu t ion, der sætter t ingene i gang på en så alvorlig og bastant måde, at de signaler, der kommer ud derfra, er forankret og ikke trendy. Det er ikke noget nyt, man bare f løj ter ud efter, men en so­lid er far ingsopbygning. Jeg forest i l ­ler mig, at denne skole netop har sit udgangspunkt i, at LØB og evt . LØS er med t i l at oprette den. Det kræver, at nogle få personer sætter sig sam­men og siger, at nu skal v i have den, og den skal se sådan og sådan ud, hvorefter foreningerne kan støtte hele processen ind i bolig-, arbejds-og undervisningsminister iet .

Der skal jo være en eller anden form for styr ing, ellers v i l minister i­erne ikke ofre noget. Men først skal snakkeklubben have snakket sig så varm, at man får det gjort . En lille junta kunne sætte sig sammen i star­ten for at finde en model og én

grundidé, som så LØB og evt . LØS kan tage stil l ing t i l og stå faddere t i l . Både Steen, jeg og andre har selvføl -gelig prøvet dette med at støbe nogle kugler og få dem t i l at rende, og det kan et stort demokrati ikke finde ud af. Der v i l dukke enkeltele­menter op, der v i l mene noget andet, og så kan processen lig pludselig blive uoverskuelig uden kreativi tet.

V i skal gå med vores egen drøm Troels: Men vi er j o også op imod en kæmpeindustr i , der v i l gå imod

Flemming: J a , men den skal v i ikke være op imod. Vi skal ikke bruge v o ­res kræfter t i l at være imod nogle. Vi skal derimod bruge dem t i l at gå fremad. Vi skal ikke nedvurdere an­dre, men i stedet komme med nogle

værktøjer og sige, at man j o også kan gøre sådan. Så v i l der være protester mht. brandfare osv. Og det kan v i så afvise med skolens forskning i ryg­gen. Vi skal ikke bruge kræfterne t i l ØV BØV, Portland og alt det der. Lad dem være. Man kan i den grad øde­lægge sit eget og andres liv ved at gå imod. Vi skal gå med vores egen drøm og erfaring.

På t u r i n d i det fø rs te cobbygger i Troels: Og dette f lotte cobbyggeri ligger her bagerst i haven.

Flemming: J a , det bliver vores nye studio. Der, hvor der kommer øko-byggere forbi for at holde et møde, der hvor v i i f i rmaet holder møde. Det er et mødehus, et visefremhus, et reseachhus, et gæstehus, et hus, hvor man kan trække sig t i lbage for at pleje en kreativi tet opstået inde i hovedet. Det er meget et dialoghus.

Troels: Det er jo også bygget med mange hænder.

Flemming: Det er bygget af mange af de økobyggere, der er i Danmark. De har alle høstet deres erfaringer udfra vore workshops, som de nu ar­bejder videre med.

F lemmings cobbaggrund Troels: Hvornår be­gyndte du at arbejde med cob?

Flemming: Jeg blev inv i teret t i l at holde en workshop i Californien om stråtage, fordi Natu-ral Building havde pro­blemer med tagene. Det at lave et tag, der pas­ser med de økologiske halm- og lervægge. Jan to , som jeg kendte fra 1985, havde skrevet og sagt, at jeg skulle komme over og vise dem det med stråtaget. Så var jeg ovre t i l et såkaldt cologium, hvor der var ca. 110 økobyg­gere fra forskellige ste­der i USA. De var samlet en gang om året på

dette træf, dette cologium. Her havde jeg en workshop på 3-4 mo­duller, hvor alle 110 fik en fornem­melse af stråtaget. Derefter har jeg været inv i teret t i l USA flere gange for at holde workshops om specielt stråtaget, én i Michigan og én i Se-atle. Ved det første cologium, snak­kede jeg med Jan to Ewans om cob­bygger i . Jan to bor i Oregon, og han har arbejdet med tredjeverdenspro-blematik hele sit liv. Han er leder af f irmaet Cob Cottage Company som laver både workshops og cobbygge-rier sammen med folk.

Selve bygger ie t Troels: Hvornår startede i dette byg­ge r i?

Flemming: Vi startede med en som­merworkshop i 1997, og i 1998 havde v i så en mere, som vi kalder sommerhøjskole. Vi lavede det sam­men med J y t t e Abi ldstrøm. I 1997 begyndte v i byggeriet med at grave ud og starte cobben op. Vi gravede en rende rundt, hvor v i kom en masse gammelt beton, brokker og na­turs ten, så v i havde en stenfascine som fundament.

Troels: Uden cement? Flemming: J a , t i l hele byggeriet

har v i kun brugt 2½ pose cement. Bl.a. soklen her er pudset med ce­mentmørte l . Men kun det yderste lag puds. Så kunne vi være sikre på, at leren aldrig vil le komme i nærheden af terrænet, fordi leren kan ikke tåle at stå på terrænet. Så har vi efterfølgende bygget op med cob, som er en blanding af ler, sand og halm. Dem laver man som små brød, som man bygger ind i h in­anden. På den måde har man fuld formfr ihed.

Leren Troels: Og materialerne har I ve l fun ­det her på g runden?

Flemming: Ja t i l dels. For denne grunds vedkommende er der 16 me­ter grus nedenunder, men ingen ler overhovedet. Så det er helt udansk. Men vores nabo på den anden side af åen er et teglværk, og de har masser af ler. Og hvis han en dag mangler Lidt grus, kan han komme og få noget herfra.

Troels: Har I først undersøgt leren? Flemming: I dette t i l fælde er det

en rødler, der er meget egnet t i l teg­lproduktion, så leren er perfekt. Men man kan t i t komme ud for, at le­ren er en blanding af ler, silt og sand. Silt er her den farlige makker, både når det gælder puds t i l halmvægge og t i l cobbygger i . Silt ser ud, som om det er ler, men det er faktisk en me­get meget f in partikel sand. Man skal vide, at der ikke er for meget silt i. Lidt v i l der altid være, og det er OK, bare der ikke er overvægt af silt.

Troels: Hvad er forholdet mellem sand og ler?

Flemming: Når vi laver cob, har vi ca. 15-20% ler, resten er sand i for-

skellige kornstørrelser, og jo rd . I det øjeblik at vi arbejder med Ler på denne måde, er v i ikke kede af lidt humus. Hvis der nu var kalk i, vi l le vi have et problem, for humusen v i l gerne æde kalken, men jorden giver sig f int med leren og sandet. Det g i ­ver en stærk cob. Jeg kan fortælle en historie om Jan to , der skulle bygge sit eget hus i Oregon. Han havde et problem med meget silt i sin ler, og han kunne ikke finde et materiale på sin grund, der skulle t i l for at skabe en god cob. Ikke indt i l der kom en newzealænder forbi , som de ikke kendte. Han f lyt tede bare ind et par dage og hørte, at Jan to sloges med dette problem. Så sagde han, at Janto bare skulle tage lidt topsoi l (det øverste lag muld). "Topsoi l?" hvad ved han om det, tænkte Jan to . Så prøvede han med topsoi l , og det virkede. Han kunne se, at cobben blev r igt ig. Du ved , man kan hurt igt Lave en prøve ved at blande det, komme det ind i en bageovn ved en lav temperatur (100grader) i tre t i ­mer. Så kan man se den næste dag, om det er krakket eller holder sam­men på den rigtige måde. Så spurgte Janto ham Newzealænderen, om hvor han vidste det fra, hvor t i l han sva­

rede, at han havde bygget 10-12 cobhuse på New Zealand.

Vi testede også vores materiale. Vi lavede forskellige variat ioner af cob­ben, 10-12 kugler, som v i lagde i ba­geovnen. Næste dag kunne vi se hvilke kugler og sammensætninger, der så lovende ud. Det var ret enkelt.

Husk taget ! Selve huset blev nu bygget op, og vi havde samtidigt sørget for at bygge en tagkonstrukt ion, inden cobben var færdig. Og det er en t ing, der er v ig t ig t at slå fast ved Natural Buil-ding, om det er halm-, cob- eller ler­huse eller andet, så skal der først være et tag. De interimist iske opbyg­ninger med telte og presenninger vir­ker ikke alt id, og så bliver materialet måske vådt. Man kan lave taget eller undertaget, blot der er noget stabilt, så man kan gå tørskoet og lave sine vægge. Jeg anbefaler alle dette. Lav taget først, så får du succes.

L u f t - og v a r m e c i r k u l a t i o n Vi startede med at lave en søjle i midten, hvor alle tværspærene hæn­ger på. Det stod som en stor paraply, som blev støttet midlert idigt af stol­per, mens v i byggede væggene op.

Da væggene var oppe, kunne vi lægge spærene af på væggene. Søj­len er bygget op af én af de få ikke-lokaltproducerede materialer, et damprør. Idéen med damprøret var for det første, at det var meget let at lave resten af konstrukt ionen, plus at vi bruger røret t i l at bevæge al den varme luft oppe i toppen af huset ned igennem røret, under gulvet og op i plantebedet. Vi laver således en recirkulation af luften i huset, når solen skinner og varmer huset op. Varmen cirkulerer ned i røret af en venti lator, som påvirkes af nogle sol­celler. Systemet passer sig selv, og hvis du er inde i huset, og ikke har lyst at høre på vent i la toren, kan du slukke for den og huske at tænde igen, når du går ud. Den sørger for en god luf tgennemstrømning, og der bliver aldrig fugt igt .

Derudover har vi et andet rør, der kommer udefra igennem jorden og op i den sydvendte del af huset. Den sørger for, at den nye luft udefra er forvarmet. Her er der ingen vent i la­tor, og systemet går i gang, når der er en produktion af varme i huset, enten fra bænkeovnen eller fra den passive solvarme gennem vinduet.

Troels: Er der varmelager under huset? Flemming: Nej, vi har ønsket en

meget lowtec- løsning. Dvs. v i har en venti lator, nogle jernrør, vinduesglas og solcellerne som fremmedelemen­ter i huset. Solcellerne trækker v e n ­t i latoren og lader et batteri op t i l lidt elektrisk lys om af tenen. Der er ikke anden elektricitet i huset.

Bænkevarmeren Vores opvarmning foregår via vores bænkeovn. Den er lidt speciel, fordi da jeg mødte Jan to i 1985, fandt jeg ud af, at vi havde en fælles l iden­skab, nemlig i lden. Janto havde alle­rede på dette t idspunkt så store erfa­ringer med ild og primit ive ovne, fordi han havde hjulpet folk i t redje­verdenslande. Han har hjulpet dem, der har slæbt brænde 20 km væk hjemmefra t i l deres 3 sten og en krukke. Han så, at de spildte en masse energi og t id, og hans løsnin­ger baserede sig på effekt ive ovne og lokale materialer, så de langsomt kunne få skovkanten tættere på igen. Mange steder i den 3. Verden, bruger mennesker hele deres dag på at skaffe ild t i l madlavning. I den ver­den er det sådanne helt praktiske løsninger, der kan ændre deres økolo­giske virkel ighed. Det er disse erfa­ringer, min bænkeovn er baseret på. Man fyrer op ned i et jernrør, der buer op i sekundærforbrændingskamme-ret. Lige i starten kan ilden slå let op, indt i l den f inder ud af, at der er træk den anden ve j . Der opstår un­derforbrænding, og varmen stiger i bunden af røret t i l 900-1000 grader, hvorefter den går op i en overskåret hydrofor fra et vandværk, hvor gas­serne bliver brændt af. Den 800-900 grader varme luft forsvinder nu ned på ydersiden af hydroforen og på i n ­dersiden af en overskåren olietønde og ned i en røgkanal i cobbænken, under gulv og ind i centrum, hvor der står en skorsten. Fra de 1000 grader i ovnen er temperaturen øverst i skorstenen faldet t i l ca. 33-34-35 grader. Resten sidder i huset. Vi v id ­ste jo ikke helt, hvor lang røgkanalen kunne være, men det var et lykket­ræf, at v i ramte næsten plet.

Troels: Er det samme princip som en masseovn?

Flemming: J a , på den måde, at der foregår en dobbeltforbrænding af

træ og gasser. Men masseovnen er ikke en underforbrænding. Den brænder opad. Og i en masseovn kan du lidt mere praktisk tage 15-20 kg brænde og fyre af på en gang. Her skal du have nogle tynde brædder, grene osv. T i l gengæld kan de være tre meter lange, de brænder jo nedad. Derfor bliver du nødt t i l at have ild i længere tid end i en mas­seovn, men du bruger ikke mere brænde.

Troels: Man kan ve l bruge andet end olietønder?

Flemming: J a , i princippet kunne det godt være cob, lecaelementer, isokern. Men der hvor forbrændingen

foregår, skal det være ildfaste pro­dukter. Hvis du bruger noget, der ikke kan klare disse temperaturer, bliver det hurt igt brudt ned.

Troels: Hvad med asken? Flemming: Der bliver nærmest i n ­

gen aske. Du tager lidt nede i bunden hver 3. Dag. Så v i l der være lidt f ly­veaske i systemet. Derfor har v i lagt et par renselemme ind, som man kan støvsuge en gang om året. Netop når du har så ren en forbrænding, en me­get lille askemængde. Jeg kan ikke forklare det helt. Men man ved, at der er så og så meget askestof i for­skellige træarter, de tunge træarter har 1½-2 % askestof og de lette be-

tydel igt mindre. Men ved ikke-rene forbrændinger kan det blive t i l meget aske.

Troels: Jeg kan se, at ovnen er rev­net en smule.

Flemming: Vi kunne jo ikke vente med at fyre, selv om ovnen var helt frisk. Men det betyder ikke noget. Dette er det næstsidste lag. Nu kan v i pudse og gøre den f in , så forsv in­der disse revner. Det sjove ved cob er, at det kan det sgu tåle. Men det er klart, at man spænder buen me­get, når man tager en våd cob og g i ­ver den 1000 grader. Så skal der ske noget. Men det er forsvindende lidt. Der er to små krak. Jeg er faktisk me­

get forundret over, så lidt der er sket.

V æ g o p b y g n i n g e n

Troels: Nu står v i her ved disse halve meter tykke vægge. Hvor meget kan man egentlig bygge op ad gangen. Det skal ve l også tørre l id t? Flemming: Ved cobbyggeri skal man ikke tænke opad, men henad. Derfor lægger du et lag hele vejen rundt hver dag. Så kan du tage en fod om dagen. Efter 8 dage har du 2,40 me­ter, og så er du færdig.

Troels: Men der er vel meget vand i ? Flemming: J a , det er r igt igt. Og det

er grunden t i l , at man ikke må tage mere end en fod om dagen. Hvis man

bygger for meget på ad gangen, v i l det nederste lag ikke kunne holde t i l presset ovenfra.

I s o l e r i n g e n Isoler ingen var en meget sjov t ing. Ned gennem den stenkasse, stenfa-scine, jeg snakkede om, har vi sat noget f lamingo, po lystyren, fordi v i vil le vise noget om at genbruge. Jeg troede j o , at jeg bare kunne få sådan nogle kasser og skære op, men de har lavet systemet om. Og det var egent­lig spændende at se, at det økologi­ske aspekt indenfor emballageindu­strien er blevet kraftigt forbedret. Det var meget svært at få fat i, og nu kan jeg i hvert fald ikke sige t i l folk, at det er der masser af t i l gen­brug. Men selvfølgelig kan det købes fra nyt.

Vi lagde denne flamingoplade nede i fundamentet, fordi det er v ig t ig t at undgå kuldebroer. Resten af cobkon-strukt ionen er uden isolering, og det er et forsøg for at finde ud af, om denne bygningskonstrukt ion kan undvære anden isolering i vores klima. Jeg har fra starten valgt denne fremgangsmåde, for at f inde ud af hvad cobben kan. Men huset, vi bygger i Torup t i l næste sommer, v i l blive udvendigt isoleret med en spe­cialfremstil let halmballe. Ligeledes v i l selve cobvæggen blive smallere, ca. 30-35 cm i alt.

Troels: Men en cobvæg er ve l isole­rende i sig selv, når der er halm i?

Flemming: J o , lidt. Der er j o ikke så meget halm i. Og halmen er i cobben som fiber, hvor det har suget væske t i l sig og er blevet komprimeret, så det er et spørgsmål, hvilken isole­r ingsværdi det har.

Troels: Du snakkede om, at I brugte Lidt cement i den udvendige sokkel­puds. Hvor e l lers?

Flemming: Resten af de 2½ pose ce­ment har vi brugt i skorstenen, som vi har støbt i lecabeton. Man kunne have valgt at mure den op med mursten.

Puds og behandl ing Ti l den øvrige udvendige puds har vi brugt en blanding med én ler, én sand og én hestelort. Når man går ind og studerer hestelort, så er der nogle meget f ine fibre, som gør pud­sen meget stærk. Derefter er det kal­ket med 7 gange tynde lag kalk. T i l sidst har det fået lidt sienna-gult , som er en type jordfarve, som er dej­lig blød i farven.

Troels: Det minder jo meget om kon­struktioner i den tredje verden. Flemming: Mange steder i den fatt ig­ste del af verden bygger man stadig efter disse principper, så man kan godt sige, at det er nogle globale principper, som v i blot skal lære igen i den vestl ige og rigeste del af ver­den. Reventlov byggede i Danmark en række huse efter disse principper, de første højskoler og rytterskoler er bygget på samme måde. Jeg har selv været med t i l at tække et af dem på Maribo Museum, og det var cobbyg­ger i .

Troels: Hvad er blandingsforholdet i den indvendige puds?

Flemming: Det er sådan set samme blanding, der er blot lidt mere sand i. Troels: Er der andet end fine fibre i hestelorten, der er vigt ig for kon­s t ruk t ionen?

Flemming: Der er selvfølgelig urea, et urinstof, som også er et limstof. Det er med t i l at give konstruktionen yderl igere styrke.

Troels: Hvor mange gange er væggen pudset?

Flemming: Faktisk kun to gange. Efter cobopbygningen, har v i grov­pudset cobben, f jernet buler med en sav, hugget lidt med et stort samu­raisværd. Siden har vi f inpudset én gang.

Cobtrappen Trappen snor sig op ad skorstenen, og er også bygget op i cob. Det er en. trækonstrukt ion i siderne, hvor t r i ­nene er f lettet pil, som er cobbet på begge sider. Og Jan to blev meget po­si t iv t overrasket over dette indfald fra vores side. Det havde han aldrig selv lavet. Men for os var det j o na­tur l igt at tænke i pi l, når det var no­get, der skulle spænde over et vist område. Men trappen mangler både grovpuds og finpuds.

Troels: Men kan den godt klare t rykket nedefter?

Flemming: J a , fordi det yderste lag i konstruktionen bliver det samme som det øverste lag i gulvet, som heller ikke er lagt endnu. Og det bli­ver masser af linolie, lidt hestelort, en smule kasein, masser af f in sand, og inden at vi ender op med bivoks, kan v i male dekorationer og tæpper med l inoliemaling. Bivoksen v i l kunne holde det stærkt i overf laden. Det bliver en form for l inoleumsgulv. Linolien kommer både i det øverste 1-1½ cm mørtel lag, og bagefter be­handler vi med linolie, indt i l den er helt druknet. Når det så er tørret helt ud, bivoks, tror jeg i øjeblikket.

L e r g u l v e t Gulvet, som vi står på er makadam, hvi lket er en opbygning, som stam­mer fra Mac Adam, en skotte, som fandt ud af, at konstruktionen med sten, sand og lidt ler vil le give nogle gode vejbelægninger. Og her er der ca. 10 cm makadam ovenpå ca. 20

cm løse s ten, som dels er kapilarbry-dende, lidt isolerende, og som gør det tør t . Ovenpå makadammen er der et afretningslag på 3-4 cm med et blandingsforhold på 1 ler, 4 sand og snit tet halm. Endelig det øverste lag på 1 cm. Så har du et godt gulv. Lige nu er v i ved at få lavet døre med vinduer i. Bl.a. en lærkedør, da jeg havde en del lærketræ. Så mangler vi noget glas t i l det sydvendte område. Når v i har lukket huset af, starter vi med at varme det op, hvorefter v i laver resten af pudsen.

Det buede stråtag Troels: Det buede stråtag er jo utro­lig smukt.

Flemming: J a , taget har sin helt egen historie. Det er j o et halmtag, langhalm, rug. Det er også for at komme i dialog. For man kan jo sag­tens sige: Hvorfor rug? Rør holder me­get længere. Rug holder kun 60 % af tækkerørstiden. Men før i tiden var et­hvert fattigmandstag tækket med rug­halm. Det var kun de rige, herre­mændene, der havde tilgang t i l rørene. Bønder og husmænd havde langhalm. Men langhalmen gør, at du har ti lgang i uanede mængder. Men set udfra en økonomisk betragtning, da har du et problem i dag med vore høje lønninger. Der går jo meget ar­bejdstid t i l , og dansk arbejdskraft er ikke t i l at betale i dag, i hvert fald ikke af danskere.

Troels: Men ovenpå spærene har du lagt nogle brædder.

Flemming: Nej, det er faktisk rafter, der er skåret igennem på midten. Der­ved opstår der bølger på ydersiden, hvorimellem vi har lagt cob ned. Cob­ben gør det vindtæt og brandsikret. Så har vi skruet langhalmtaget på plankerne. Vi har altså skabt et tag, der er godt isoleret, v indtæt og brandsikret. Hvis der opstår brand, v i l den stoppe i tagskægget. Det v i l tage timevis for ilden at nå derop. Jeg har været med t i l sammen med rockuld at Lave forskellige brandtest af stråtage, og der kunne vi se, at lige så såre, at vi lagde et materiale bagved og på den måde lukkede for trækken bag­ved, så gik ilden i stå. Det v i l måske ulme. Og det er l igegyldigt om det er rockuld, g lasu ld , uld, gamle tætpak­kede aviser, så v i l det stadig gøre det svært for ilden at bluse ud i fuld lue.

Derimod hvis du har en gammel avls­bygning med spindelvæv bagved, og det er helt åbent, så futter det jo af i løbet af ti minutter.

V i n d u e r Troels: Du har lavet nogle vinduer, hvor glasset sidder direkte ind i cob­ben.

Flemming: J a , vi fandt nogle gamle glas, der var gået i stykker. Men de passede ind her, hvorefter vi har cob-bet omkring dem. Bare for at vise, at vi kan bruge noget junk.

Troels: Hvad hvis glasset går i styk­ker?

Flemming: Det er faktisk ikke så slemt, fordi du kan bare skære cob­ben fri omkring glasset, sætte nyt glas i, og cobbe igen. Vi har t i t mu­ret glas ind i konstruktioner, og hvis der bliver nogle problemer med det, så er det os, der skifter det, i stedet for glarmesteren.

Fugtprob lemer? Troels: Ville man kunne gøre det i et almindeligt hus, uden at der vi l le op­stå kondensproblemer og lignende?

Flemming: J a , det ville du ikke have problemer med. Der vi l le ikke blive fugtproblemer. Leren kan jo æde meget fugt, hvis det bliver for fugt igt . Og hvis der bliver for tør t , v i l leren afgive en del fugt t i l huset. Her er lervægge jo en unik størrelse.

Troels: Det er åbenbart kun ved ce­mentvægge, at der kan være disse problemer.

Flemming: Hvis væggene er bygget op af ikke-diffusionsåbne materialer såsom cementmørtel , og de ikke er særlig vel isoleret, så v i l fugten drive ned af indersiden af væggene, for i det øjeblikket, at den varme luft mø­der noget rigtig koldt, så v i l den kon­densere.

Troels: T i l sidst v i l I ve l kalke her­inde?

Flemming: J a , og blande det med lidt kasein t i l sidst, for at undgå at det smitter af, når man sidder op ad det. Der er intet mystik over kasein. Det er blot noget syrnet mælk.

En vask af cob Her har v i så kastet os ud i noget helt vi ldt, en vask bygget op i cob. Her kan du se, at vi har blandet det sid­ste lag med linolie. Og der skal yder­ligere et par lag t i l , hvor vi fylder mere og mere linolie i lagene. Det er jo netop fordelen ved , at det ikke er fru Olsens hus, at v i ikke skader no­gen, ved at gøre nogle forsøg. Tvær t ­imod kan v i g ive andre nogle af de erfaringer, v i har indhøstet.

På godt gensyn i Torup t i l vores som­merworkshop, når v i skal bygge det første større cobhus i Danmark.

Eksperimentelle Økologiske Zoner

En rapport fra

Økologisk Samling på

Snoghøj Folkehøjskole

d. 8-10. oktober 1999

Af Allan Elm - Visioner, muligheder og barrierer

Der blev tid til dejlige gåture og efterårsbade i Lillebælt. Foto Lars Myrthu.

Landsforeningen for ØkoSamfund ar­bejder på flere fronter på at gøre det lettere at etablere sig med en bære­dygtig bosætning, således som det er forudsat i Agenda 21. En af de største hindringer, ud over de økonomiske/f i ­nansieringsmæssige, er at det er så vanskeligt at få lov at bosætte sig på landet - i det åbne land. Principielt er det kun landbrug, skovbrug og fiskeri, der er til ladt i det åbne land. Denne restr ikt ive polit ik, som hovedsagelig administreres af amterne, har resul­teret i, at l ivet på landet er reduceret t i l kæmpestore svinefarme og ganske få enorme maskiner som kører hen over jorden med kunstgødning og sprøjtegif t . Og det har resulteret i, at priserne på jord er oppe på 40-50-60.000 kr. pr. tdr. land. Som Poul Munk Harris fra Danmarks Naturfred­

ningsforening polemisk sagde på ovennævnte møde: »Landbruget rå­der over. 62% af landet - en lege­plads for et ikke bæredygt igt land­brug - en kæmpe f r i zone . . . «

Vi har i LØS eksempler på, hvad der reelt kan kaldes fr izoner, nemlig øko­samfund, og der ligger masser af er­faring omkring barrierer og hurdler f.eks. i forhold t i l zone lovg ivn ingen. De gode resultater peger hen mod, at der må skabes mulighed for at flere områder kan få særstatus, så v i l der blive mulighed for at eksperimentere med det økologiske, det sociale og det spirituelle - tre elementer, der er lige vigt ige for bæredygt ighed.

LØS's m e d l e m m e r har også bi t re e r fa r inger o m k r i n g f i n a n s i e r i n g Vi har siden 1993 arbejdet for at Lette finansiering af bæredygt igt byggeri og har været murbrækkere i gennemførelse af statsgarantien t i l forsøgsbygger i , men på trods af lov­givningen ligger den praktiske gen­nemførelse af f inansier ingslettel-serne temmelig stille. Der må derfor etableres mulighed for at købe jord t i l landbrugspriser og reel statsga­ranti for økologisk bygger i . I de eks­perimentelle zoner må der også være mulighed for eksperimenter med al­ternat iv økonomi, LETS systemer mv., som v i har eksempler på f.eks. i Da­manhur i I tal ien og antydningsvis på Christiania.

Folk og fæ fra mange græsrodsorga­nisationer og en del uden organisa­t ion i ryggen var derfor mødt frem t i l Økologisk Samling på Snoghøj Folke­højskole d. 8-10. oktober '99, hvor temaet i år netop var Økologiske Eks­perimentelle Frizoner.

EØZ-begrebe t Her indledte Claus Heinberg, lektor og tidligere medlem af det Økologi­ske Råd, med at kredse lidt om be­grebet og dets endnu ikke helt afkla­rede indhold. Begrebet læner sig op ad Bruntlandrapporten om bæredyg­t ighed, fortalte han. Grundlæggende er Eksperimentelle Økologiske Frizo­ner, EØZ en betegnelse, v i i det fø l ­gende v i l bruge. Et socialt eksperi­ment baseret på hverdagserfaringer. Det er ikke et sted, hvor man kan gøre hvad som helst. Det er et sted, hvor tumpernes hverdagserfaringer ( tumberne, som bl.a. begyndte at Lave vindmøller - i dag den 3. største eksportvare) leves.

Det er et eksperiment, og dermed lig­ger der en forpligtelse t i l at vise og demonstrere et eller andet. Det er ikke et sted, hvor man f ly t ter hen for at melde sig ud. Det er et eksperi­ment som v i l v ise, at noget kan lade sig gøre - at noget kan ske.

Det er økologisk på den måde, at det drejer sig om samspil, og det læner sig op ad det statslige økomærke.

Mht. f r izone - her er det kunsten at få lov at gøre noget, man ikke må. Hvis man kikker nøje på Steen Møl-Lers pande, kan man se en flad plet -kommet af alle de mure, han er løbet ind i, for at få lov at bygge sine huse - økonomiske, tekniske, kloakerings-mæssige, zonemæssige osv.

Men v i l vi så bare kaste de eksiste­rende værdier over bord og være vær­difrie? Nej, formuleringen må lyde at kan vi v i l løse et problem lige så godt eller bedre end på den konvent io­nelle måde, så må det være ti l ladt. Eksempler herpå kunne være alterna­t ive byggematerialer og spildevands­rensning.

Heinberg foreslog, at det mindste område for en f r izone kunne være et afvandingsområde, således at man t i l stadighed kan måle belastningen af mil jøet og kval i teten på det, der kommer ud (spi ldevandet) .

Det, v i gerne v i l , er at ændre den ud­vikl ing, der betyder stadig mere af­folkning af landet, og at jordpriserne

nu er oppe i 40-50-60.000 kr. pr. tdr. land, fortalte Jesper Saxgren, t idl i ­gere forstander på Kolding Højskole. Og måden kunne være at gå i clinch med den existerende lovgivning og få muliggjort, at et lokalområde kan opnå at få status som en art økolo­gisk f r izone. Men først må v i gøre det meget præcist, hvad v i egentl ig v i l . For når v i går i gang, v i l vi blive mødt med masser af fordomme gående på Thyle j ren og Christiania. Derfor er det meget v igt igt , hvordan vi får os forberedt. Vi må knytte an t i l noget af det, der allerede er t i l trådt og ac­cepteret - Agenda 21, Bruntlandrap­por ten, Riokonvensionen. Vi må vise hvordan det, v i v i l , peger i den ret­ning.

Kr i te r i e r for EØZ Når man overvejer at få et område er­klæret eksperimentel zone, så må man indgå i en helhedsorienteret dialog med det aktuelle lokalsam­fund.

Frizonen må basere sig på lokale res­sourcer - ikke kun de jordbundne, men mere bredt. Der må indbygges en økologisk for­svarlig drift og forvaltning af natur­grundlaget. Det omfatter:

• Kredsløbstænkning - jorden er en endelig størrelse • Nedbringelse af afhængighed af ikke fornybare enerigressourcer • Befordring af bæredygtig udnyt­telse af lokale naturlige ressourcer • Beskytte vandressourcer • Fremme den biologiske diversistet og mangfoldighed (Rio-erklæringen) • Reducere behovet for transport gennem etablering af produktion og lokalnet i lokalområdet. Dette giver på sin side basis for lokale børneha­ver osv.

• Tilpasses i forhold t i l det lokale landskab og bosætningsmønster -det skal glide ind i det eksisterende lokalsamfund.

• Det skal producere socialt nytt ige produkter. • Være reversibelt - ikke afsted­komme uoprettelig skade • Skal kunne dokumentere sin drift i relation t i l ovenstående punkter.

For at alt dette skal kunne komme i

gennem t i l en ændret lovgiv ing, er det meget v igt igt , at det argumente­res grundigt , så strategi og vision bliver tydel ige, og så den grund­læggende intent ion om bæredygtig forvaltning bliver tydel ig.

Det er v ig t ig t at deffinere barrierer og begynde at formulere, hvad EØZ skal være befordrende for.

Z o n e l o v g i v n i n g e n En af de love, der for alvor lægger hindringer i vejen for flere bæredyg­tige bosætninger, er som nævnt z o ­ne lovg ivn ingen. Her fortalte Preben Maegaard fra Nordvestjysk Folkecen­ter for Vedvarende Energi om sine er­faringer. Han har boet 50 år på lan­det og har oplevet forfaldet i landdi­str ikterne. Han fandt, at det bør være et at t rakt ivt alternativ at bo på lan­det. Og her er det i hovedsagen "Lov om by- og landzoner" der stil ler sig i vejen for, hvad områder er udlagt t i l . Han eksemplificerede problematik­ken med hvordan blot et lille ini t ia­t iv - f.eks. en lille vindmølle - kræver års arbejde for ti l ladelse, mens en svinebaron på 7 dage kan få lov at opføre endnu et enormt produktions­anlæg. Folkecentret har haft en j u ­rist ansat i 4 år for at få lov at lave en 8 ha fr izone. Han fandt, at det må være en ret at bosætte sig i det åbne land, for ellers bliver det hele t i l gy l ­lelandbrug og monokultur. Den lov­givning må ændres, fastslog han. Der må udarbejdes posit ivl ister over mu­lighederne i landområder, så v i ikke får industrien spredt på en uhen­sigtsmæssig måde. Han foreslog at v i her fra mødet nedsætter et udvalg som ser på lokal-, regions- og lands­planen, på økologi, økologisk bosæt­ning og alternativ energi . I dag er det hans erfaring, at næsten al alter­nativ energi ses som noget negat ivt , mens landbrugsindustri betragtes som posit ivt . Han fandt videre at re­gionsplanen, som går frem t i l 2009 er alt for r igid, og at vedtagelsen af den var en demokratisk skueproces. Han foreslog konkret, at 10-30% af det åbne land bør udlægges t i l øko­logisk fornyelse. Det v i l gøre Dan­mark t i l det førende inden for økolo­giske eksperimenter.

Hånd og Hjerte En af de mange grunde t i l at folk ø n ­sker at bo i overskuelige, bæredyg­tige og helhedsorienterede bosæt­ninger er, at det giver muligheder for at hoved og krop, tanke og følelse,

hånd og hjerte kan komme tættere sammen. Steen Møller, som selv har bygget sine egne økologiske huse af træ og halm, understregede at dette aspekt også bør gælde fr izoner. For­målet med økologiske zoner er jo dy­best set mere kultur og samvær, at hjerte og hånd kan komme sammen. Derfor er det v ig t ig t at trække sådanne boområder ud af den onde cirkel: arbejde - økonomi - rationali­tet.

Der må f.eks. ikke kunne stiftes gæld i forbindelse med disse områder

- kreditforeningerne giver os ikke l i­gefrem mere tid og rum. Der skal ikke gives ti lskud - ti lskud ligger inden for begreberne arbejde, økonomi og rationalitet. Man bliver " t i l salg". Værdist igningen på grunde

og huse skal vi sikre os mod. Der må ikke udledes affald fra disse områder - dette skal tages dybt al­vor l igt .

Der må fjernes en masse regler -det betyder, at de almindelige regler t i l regulering på landet må afviges. Han foreslog, at der måske er inspi­ration at hente i lovgivningen om­kring kolonihaver.

Det må også understreges, at f r izoner ikke nødvendigvis er for alle. Der må fordres en grad af selvvirksomhed og selvhjulpethed - indiv idet skal selv tage in i t iat ivet . Man skal ikke tage egne problemer med ind i fællesska­bet. Når v i kommer t i l f r i zonen, er det pr imært for at give t i l hinanden, ikke for at få af hinanden.

Knud Foldschack underholdt alle med de mest horrible historier fra økosam-fundenes kamp og balancegang i for­hold til lovgivning og institutioner. Foto af Lars Myrthu.

Når man så har sin gruppe og sit kon­cept og et egnet sted og skal t i l at realisere noget, er det v ig t ig t at man tager udgangspunkt i det givne - at man starter med at snakke med de omkringboende, herefter med kom­munalbestyrelsen og så t i l sidst de centrale myndigheder, således at in i ­t iat ivet virkelig vokser nedefra og ikke trækkes ned over hovedet på no­gen. Et godt naboskab er uvurderl igt!

Landsplanlægning På mødet var der deltagelse af nogle af de mennesker, som daglig står midt i problematikken omkring plan­lægningen af Danmarks anvendelse. Og selv om Susanne Herfelt, kontor­chef i Landsplanafdelingen i Miljø-og Energiministeriet påpegede, at hun mest var kommet for at lytte og tage indtryk med "h j em" , gav hun al­l igevel en oversigt over hvor kompli­ceret landsplanlægningen er, og hvor mange interesser og ministerier der skal ti lgodeses (og det er så kendt en sag at ministerierne samarbejder så dårligt, at der på mødet lød forslag om at nedsætte et ministerium for samarbejde mellem minister ierne). Susanne Herfelt forklarede om lands­planafdelingens placering under Energi-og Mil jøministeriet, som igen er underlagt regeringen under folke­t inget. Under Landsplanafdelingen, ligger så amter og t i l sidst kommu­ner.

Landsplanafdelingen udgiver lands­planredegørelsen og den statslige udmelding t i l regionsplan.

Hun gjorde opmærksom på at land­distrikterne sorterer under Inden­rigsministeriet, og hun forklarede det komplekse i ændring af landdsit-r iktspolit ikken - det involverer inter­esser inden for transport, natur og mil jø, bosætning, erhverv, detail­handel og fr i t id mm.

Der er dog etableret et Videnscenter for det åbne land (www.con t r ys -ide.dk) , hvor man v i l beskæft ige sig med mere helhedsor ienteret land­skabsplanlægning. Man v i l opsamle erfaring fra eksempler på gennem­før te projekter og gennemføre pro­jektsamarbejde omkring helhedsor i ­enteret landskabsplanlægning. De v i l a fprøve helhedsor ienteret land-

skabsplanlsægning sm.f lg.a ny v i ­den og opsamle erfaring med, og udvikle metoder t i l he lhedsor ien-ter t landskabsplanlægning. I den forbindelse ef ter lyste hun en re­præsentant fra f r izone " g r u p p e n " t i l at være med i en fø lgegruppe om­kring arbejdet.

Mette Starch Brandt fra Landsplan-lægningskontoret gjorde opmærksom på muligheden for at få udstukket jordbrugsparcel ler i t i lknytning t i l eksisterende landsbyer. Det er par-celler på max 1 ha. + en bolig. Man kunne så evt . lave flere ved siden af hinanden. Kontoret v i l i øvr igt meget gerne have de behovsredegørelser, v i evt . udarbejder, som vedrører planlo­v e n .

En anden repræsentant for "sys te­met" - uden dog rigigt at være en del af det, var Niels Helberg, uafhængig planlægningsrådgiver og medskri­bent på landsplanredegørelsen.

Han efterlyste et mere helhedsorien­teret syn på f r izonerne, et syn , som omfatter både det sociale, det øko­nomiske, det organisatoriske, det fy­sisk/ funkt ionel le og det mil jømæs­sige.

Han anførte i øvr igt følgende: Frizoner vil stille en række krav t i l systemet: • Der skal etableres overordnede statslige politikker uden for mange detaljer

• Lokal selvbestemmelse inden for fastlagte rammer • Uddelegering af ansvar t i l lokale sammenslutninger • Der skal være politisk vi l je t i l for­nyelse • Vil je t i l helhedstænkning • Opgør med l ighedstænkningen • Frigørelse af betydelige midler - og her snakker vi om omkring ½ mia.

Frizonemuligheder omfatter bl.a. • Udvikling af alternative praksisser gennem konkrete forsøg • Undersøgelse af grænser for lokal selvbestemmelse • Mulighed for forsøg uden krav t i l bestemte resultater • Etablering af nye strukturer uden krav om samfundsmæssig rentabilitet

• Afprøving af visioner.

Problemer med fr izoner er bl.a.: • Ressourcer og muligheder begræn­ses t i l mindre områder • Sylteeffekt - undskyldning for ikke at fremme udvikl ingen andre steder ( "v i afventer resul tater/er ved at lave en betænkning") • Passivisering af tumberne uden for fr izoner

Fr i zoner - hvordan? • Der skal udpeges områder med mu­lighed for helhedsorienterede økolo­giske udvikl ingsprojekter med ud­gangspunkt i lokal selvbestemmelse

• Områder skal i nærmere deffineret omfang undtages for eksisterende lovgivn ing, regler og bestemmelser

• Områder skal t i l føres særlige udvik­lingsmidler. • Forsøg med lokal organiser ing/ loal styreform • Økologisk dyrkning • Boligformer - energivenl ig, lokal energiforsyning • Natur og vi ldtpleje • Selvforsyning • I T udvikling

Mange v i n k l e r På mødet på Snoghøj var der som nævnt repræsentanter fra en lang række " interessenter", som ud fra hver deres interessefelt kommente­rede oplægget om fr izoner. Danmarks Naturfredningforening med sine 200.000 aktive medlemmer var repræsenteret med formand Poul Munk Harris, som fandt at "supertan­keren" langsomt er ved at vende - at der bruges bredere pensler i landbo­planlægningen, og generelt fandt han, at Øko-nets oplæg bar præg af en spændende tankegang, som Dan­marks Naturfredningsforeningen på ingen måde er imod. Steen Andersen, formand for Gart­neri , land- og skovbrugsgruppen i SID og bestyrelsesmedlem i den Grønne Jobpul je, understregede be­tydn ingen af at fastholde et godt ar­bejdsmiljø i etablering af fr izoner. Han gjorde opmærksom på, at SID skal lave et nyt økologioplæg t i l kon­gressen om 2 år, og her kunne de nye ti ltag måske puttes ind.

Knud Foldschack er advokat og har i

I finder behag i at fastsætte love.

Men I finder mere behag i at bryde dem.

Ligesom børn, der leger ved stranden og

med stor nidkærhed bygger sandslotte

blot for at ødelægge dem under latter.

Men mens I bygger sandslotte, skytler

havet mere sand mod kysten, og når I

ødelægger dem, deltager havet i jeres

latter.

Sandelig, havet ler altid med de troskyl­

dige.

Og at anerkende lovene, hvad er det an­

det end at bøje sig ned og tegne deres

skygger på jorden?

Men I, som vandrer med ansigtet mod

solen, hvilket afbillede tegnet på jorden

kan fastholde jer?

I, som bevæger jer med vinden, hvilken

vindfløj kan bestemme jeres kurs?

Hvilken menneskeskabt lov kan binde

jer, dersom I bryder jert åg, men ikke

bryder det mod noget menneskes fæng­

selsdør?

Hvilke love behøver I at frygte, dersom I

danser, men ikke snubler over noget

menneskes jernlænke?

Og hvem er han, som vil drage jer til

doms, dersom I afkaster jert klædebon,

men ikke lader det ligge i vejen for no­

get menneske.

Orphalesere(Danskere), I kan omvikle

trommen, og I kan løsne lyrens strenge;

men hvem kan befale lærken ikke at

synge?

Af Kahlil Gibran, Profetten, afsnit om

love, 1964.

15-20 år arbejdet med kollektiver og bofællesskaber. Han fandt, at man burde lave en mi­nisteriel afdeling for regelregulering. Han pointerede, at man ikke kan lave en enkelt lov om frizoner, idet fæno­menet breder sig ind over mange om­råder. Fondsejet landbrugsjord skal indføres i forhold t i l landbrugsloven. Skatte lovgivningen skal sikre, at der findes selskabsformer omfattet af AMBI , v irksomhedsordningen osv. Serviceloven skal sikre, at over føre l ­sesindkomst er mulig, selv om man har del i et par hektar jo rd , eller ejer en "selvstændig del af en v i rksom­hed". Byggelovgivn ingen skal ænd­res, så vi kan få indført krav om øko­logisk bygger i . Realkredit loven skal ændres, så det ikke fortsat er kredit­foreningernes fordomme omkring

gensalgsværdien af økologisk byg­geri og dets placering, der bliver en hæmsko. Desuden er støttereglerne uti lstrækkelige. Der kunne laves "grønne obligationer". Lejeloven skal ændres. Zoneloven skal smidiggøres osv. osv.

Konklusionen er, at der næsten inden for alle lovgiv inger skal justeres og reguleres.

Under paneldiskussionen blev Fold­schack bl.a. spurgt, om man kunne lave en ny selskabsform, som passer

bedre t i l os. J o h , gid man k u / s v a ­rede han. Der skulle være en række kriterier opfyldt omkring skattefra­drag, smidig ind- og udmeldelse, lov t i l at købe og eje jord - en art an-delskonstruktion lige som den lille andelsbol igforeningsmodel (som ikke kan eje j o rd ) .

Omkring muligheden for at få ændret lovgivningen påpegede Foldschach, at det er utrol igt v igt igt , at v i for­tæller, hvor i lovg ivn ingen det hæn­ger, og utrol igt v ig t ig t at vi beskri­ver, hvorfor de nye/ændrede love ikke kan misbruges og udnyttes. Hver gang der etableres et nyt økosam-funds- eller f r izoneprojekt, må vi bede dem lave en behovsredegørelse - hvad er de løbet ind i, og hvordan kunne det blive bedre.

I den forbindelse fo­reslog Carsten Dam­kjær fra Fjordvang i Thy, at vi får alle de erfaringer, som de forskellige økosam­fund ligger inde med inden for disse områ­der samlet, således at v i kan afstikke rammerne ud fra vore oplevede behov og ikke eksperternes og embedsmændenes forestil l inger.

Foldschack foreslog, at statsministeriet

laver et lovreguler ingsudvalg. Men det sker kun, hvis problemerne syn ­l iggøres. Det tog 7 år at etablere økosamfundet Torup/Dysseki lde og kun 4 år for Økobo/Munkesøgård, så det går fremad trods alt. Vi mangler stadig en national plan for bæredyg­t ighed her 10 år efter Rio. Her kunne fr izonebegrebet måske skrives ind. Vi bør lave et katalog over, hvor v i stø­der hovedet i mod.

Opsamling: Hvordan kommer vi videre? André Nordlys Thomsen fra LØS t i l ­kendegav, at LØS gerne v i l starte en systematisk erfaringsindsamling fra medlemskredsen af de barrierer og mærkelige tilladelser, v i har fået. Og Troels Di l l ing-Hansen fra LØS-sekre-

tariatet kom med i den arbejds­gruppe, der nedsattes omkring det videre arbejde. Ellers fremkom følgende forslag:

• Vi kan søge om penge t i l at få la­vet noget politisk arbejde (en fore­ning skal søge) . • Der nedsættes en gruppe som ar­bejder med konkrete lovforslag. • LØS laver en liste over barrierer og deltager i gruppen, som arbejder v i ­dere. DN og SID v i l gerne orienteres og følge arbejdet tæt. • Vi laver et offentl igt " s t ed " på in -ternettet . • Vi tager inspirationen herfra mødet med hjem og holder selv møder. • Vi kan lave en vidensfølgegruppe hos Susanne ( landsplankontoret) -en person. • Der må laves videre udredning af barrierer, og det bør være en lønnet professionel person. Kunne foregå med ØKO-NET's sekretariat som ud­gangspunkt.

• Vi laver et nyt møde t i l foråret. Fra Merkur kom et forslag om at vi udfærdiger en hvidbog, lige som Mer­kur har gjort om Økologisk landbrug.

Mødet resulterede for LØS' ved­kommende i, at vi d. 15. januar 2000 afholdt et møde på Meil­gaard Slot, hvor vi har indbød repræsentanter fra samtlige øko­samfund.

Vi var over 50 mennesker samlet fra hele landet. Igen opregnede Foldschack forskellige barrierer og løsningsforslag. Løsningen hed­der i korte træk fastlæggelse af nye økologiske zoner i planloven med økologiske følgelove ved an­den lovgivning. Foldschack vi l selv skrive en personlig appel t i l By-og Boligministeren, og LØS v i l samle alle vores erfaringer i et ka­talog.

løvr igt henvises t i l vores hjem­meside: http://www.gaia.org/losdanisk Her v i l man kunne se Folschacks brev - og de forskellige indlæg vi har fået fra landets økosamfund. Endvidere kan man på Økonets hjemmeside følge - og selv del­tage i dabatten om EØZ.

Liste over bestyrelsesarbejdet

over året 1999

J a n u a r : Deltagelse i boligseminar i Silkeborg med 170 pers. Deltagelse i Øko-net 's årsmøde på Askov højskole.

Februar: Udsendt LØSNET nr. 19 Bestyrelsesmøde på Christiania.

Deltagelse i Landdistrikternes Fællesråds årsmøde i Jel l ing

Marts: Udsendt LØSNET nr. 20

Afholdt bestyrelssmøde, årsmøde og generalforsamling på Folkecentret for Vedvarende Energi i Thy.

A p r i l : Deltagelse i opfølgningsmøde på boligseminaret i Silkeborg. Deltaget i Sekretariaternes dag i Je l l ing. Bestyrelsesmøde på Meilgaard Slot.

Maj: Udsendt LØSNET nr. 21. Udsendt t i l ca 200 adresser fra Silkeborgseminaret i januar. Udsendt fredsappel t i l diverse foreninger i Danmark.

J u n i : Udstil l ing af Kirsten Kleins fotos fra Inger Klingenbergs og Kirsten Kleins bog »Erindring og Forandring« er udsendt t i l et inter­nationalt møde for arkitekter i Bejing i Kina. Deltagelse med bod i Grøn Markedsdag i Steni ld. Arrangeret Sommersolhvervsseminar på Fjordvang i Thy med delta­gelse af ca 80 personer fra hele landet.

J u l i : Afholdt foredrag for Klodshanskaravanen i Odense

A u g u s t : Deltagelse i Ecotopia i Rumænien (årlig samling for økologi og aktivisme -300 deltagere fra 35 lande) Deltagelse i Modmagtstræf 99 i Sverige (Nordisk Folkerigsdag og Akt iv ist le jeren) omkring emnet Globalisering. Deltaget i GEN's (Global Eco-Vil lage Network) indvielse af deres nye lokaler i Nærum. Bestyrelsesmøde på Torup.

September : Udsendt LØSNET nr. 22. Dele af udsti l l ingen af Kirsten Kleins fotos fra Inger Klingenbergs og Kirsten Kleins bog Erindring og Forandring udsendt t i l udstil l ing i Tall inn i Estland.

Oktober : Deltaget i Øko-net 's Økologisk Samling på Snoghøj Folkehøjskole om frizoner. Indtrådt i udvalg t i l videre arbejde med fr izoner. Deltaget i Landdistrikternes Fællesråds konference "Bosætning i landdistrikterne - Nye udfordringer". LØS' formand, Thomas Steen Seiersen indvalgt i GEN-Europe's bestyrelse som kasserer. Deltaget i bestyrelsesmøde i Tyrk iet .

November : Bestyrelsesmøde på Hesbjerg.

December: Deltaget i "Sekretariaternes Dag"på Landsbrugets Rådgivningscenter i Århus.

Indkaldelse til årsmøde og generalforsamling år 2000 sammen med LØB på Svanholm Gods, Svanholm Al lé 2, 4050 Skibby

Hermed indkaldes t i l årsmøde og ge­neralforsamling d. 3-5 marts år 2000.

Dagsorden fo r genera l fo rsaml ing i Lands foren ingen fo r Ø k o s a m f u n d søndag d. 5 marts k l . 10-13 år 2000.

1) Valg af dir igent 2) Formandens beretning 3) Beretning fra arbejdsudvalgene 4) Fastsættelse af kontingent 5) Indkomne forslag 6) Fremlæggelse af regnskab t i l

godkendelse 7) Fremlæggelse af budget for det

kommende år 8) Valg af formand 9) Valg af bestyrelsesmedlemmer 10) Valg af revisor 11) Eventuelt

Forslag t i l generalforsamlingens be­slutning skal indgå t i l bestyrelsen (sekretariataet) senest 14 dage før generalforsamlingen - altså senest d. 20.februar.

Foreløbig er der indkommet følgende forslag t i l vedtægtsændringer: §5: ...Forslag t i l generalforsamlin­gens beslutning må indgå t i l besty­relsen senest 14 dage før generalfor­samlingen. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal fremsendes t i l medlemmerne se­

nest 7 dage før generalforsamlin­g e n . . . foreslås ændret t i l : . . .Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå t i l bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlin­gen. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal enten fremsendes t i l medlemmerne eller offentl iggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før gene­ral forsamlingen.. . .

Programmet for årsmødet ser fore­løbig således ud:

Fredag d . 3 .marts 14.00-17.00 Ankomst og indkvarter ing. 18.00 Spisning. 20.00 Oplæg af Ross Jackson, Gaia Trust: Hvorfor Økosamfund? 21.00 Rolf Jakobsen, Norsk erfaren økobygger: naturl igt bygger i . 22.00 Hygge.

Lørdag d . 4. marts 10.00-13.00 Årsmøde for L.Ø.B. 13.30 Frokost. 15.00 Indlæg om Boligseminarer, Thomas Seiersen. 15.30 Indlæg om Eksperimentelle Økologiske Zoner, én fra EØZ-gruppen under Økonet. 16.00 Paneldebat om disse emner, hvor hver paneldeltager får indle-dende 10 minutter t i l at kommentere de to foregående indlæg om boligse­minarer og EØZ.

Panelet består af: 2 polit ikere henholdsvis Bent H in-drup Andersen fra Enhedslisten og en fra Socialdemokratiets folketings­gruppe. Flere f inansieringsinst i tutter, Merkur, Realkredit Danmark, DLR eller Nykre­dit. Måske en pensionskasse. Og endelig advokat Knud Foldschack.

Fastelavnsfest 19.30 Festmiddag. Kom festklædt. 22.00 Levende musik og dans. Søndag d . 5. marts 10.00-13.00 Generalforsamling i LØS 14.00 Frokost. 15.00 Hjemrejse.

Prakt iske o p l y s n i n g e r : Medbring selv sovepose/ l iggeunder­lag eller luftmadras. Økonomi: Hele weekenden koster kr. 500 pr. person (børn 4-12 år kr.250,-) Dette indbefatter kost og logi. Delta­gelse kun søndag koster kr. 100,- (fro­kost, the og kaffe (børn 4-12 kr. 50,-)

Tilmelding senest 25 februar 2000 på kuponen t i l højre, på tlf. 8754 6020, på e-mail : los@pip .dknet .dk eller på fax: 8754 6021.

Fest lørdag aften

Ja tak, jeg v i l gerne deltage i LØS/LØB's årsmøde Jeg har samtidig fornyet mit medlemskab af LØS og

og generalforsamling indbetalt: Jeg ti lmelder mig:

• Hele weekenden (fredag kl. 18 t i l søndag kl. 15) Vi bliver .... Voksne .... børn under 12 år. • kr. 200,- for individuelt medlemsskab

• Kun søndag (general forsamlingen). • kr. 100,- for individuelt medlemskab i

Vi b l i v e r . . . . Voksne børn under 12 år. fællesskabet

Jeg har plads t i l i min bil • Kr. 500,- for medlemskab af fællesskabet.

fra (angiv by) Jeg har i alt indbetalt kr På giro 596-6752 / på

Jeg har behov for transport t i l personer fra vedlagt check

(angiv by)

Årsberetning for året 1999 Af Thomas Seiersen, formand for L.Ø.S.,12. januar 2000

Idet forgangne år har følgende personer siddet i bestyrelsen:

Thomas Steen Seiersen ( formand, Munach), André Nordlys Thomsen (Hesbjerg) , Inger Foldager (Munke­søgård) , Dorte de la Cour (Christ ia­nia) , Karen Svensson (Gaia Vi l lages), Hjørdis Oppedahl (F jordvang) , Birgit Bomberg (Meilgaard) og Peter Frøby, (Dysseki ldegård).

Suppleanter: Ulla Trædmark Jensen (H jor tshø j ) , Hildur Jackson (Gaia V i l ­lages) og Line Arnved (Meilgaard). Hamish Stewart har fungeret som in ­tern revisor.

Bestyrelsen har i årets løb været

sammensat af nogle enkelte gen­gangere og flere nye ansigter. Der har t i l dato været afholdt 3 besty­relsesmøder og et følger i februar. Vi har afholdt møderne som 24 timers møder fra fredag eftermiddag t i l lør­dag eftermiddag, og vi har også været på Dyssekildegård og Hes­bjerg. Det har været et meget akt ivt år ikke mindst takket være vores to sekretærer, Troels og Al lan, der begge har været ansat 25 timer pr. uge.

Sekretariatet har i 1999 fået ti lskud fra den Grønne fond og fra Inden­rigsministeriets Landdistriktspulje og i august bevil l igede Den Grønne Fond yderl igere penge t i l en sekreta-riatsfortsættelse t i l og med år 2000. Fra Gaia Villages har v i modtaget 100.000 kr. frem t i l ju l i 2000. Her­udover har vi modtaget støtte t i l en ­kelte af vores LØSNET numre.

Bestyrelsesåret 1999 indledtes med et opløftende møde på Meilgaard slot i apri l . Det opløftende lå for mig i, at komme ti lbage t i l det sted, som var udgangsstedet for LØS's stif­tende generalforsamling. Men også

det opløftende i at kunne besøge endnu et fællesskab, der bestræber sig på at implimentere vores bære­dygtighedsbegreber, og som ønsker at udveksle visioner og forhåbninger for den fremtid, de ønsker at påvirke. En bestyrelsespost i LØS er udover det gode samvær og de mange snak­ker også en berigende mulighed for at se og opleve andres dagligl iv og dermed livsbetingelser. Og vi må konstatere, at der virkelig "er gang i den" rundt omkring.

LØS har igennem året udvidet sin medlemsskare fra 33 t i l 40 fællesska­ber og fra 180 t i l 240 enkeltmedlem­mer. Det er posit ive resultater og skyldes, at vi har deltaget akt ivt i møder landet over. Listen over fore­ningens fortagsomhed er så lang, at

jeg ikke i det følgende når ind på alle emnerne, men udvælger de, som har været gennemgående. På Internet kan man fordybe sig i foreningens ar­bejde, og jeg v i l anbefale at lægge vejen forbi - der sker nemlig noget på www.gaia .org/ losdanish!

I april var der opfølgningsmøde i Si l­keborg på det møde, der havde sam-let 170 deltagere i januar måned. Også denne gang deltog LØS, og da begreberne fr izonestatus har været en stor del af snakken på møderne, og da Øko-net i oktober kaldte t i l "Økologisk Samling" på Snoghøj Fol­kehøjskole om frizoner, indtrådte LØS ved Troels i et udvalg, der arbej­der videre med frizoner. LØS v i l ind­samle og systematisere den v iden, der findes i medlemsfællesskaberne omkring de barrierer og muligheder med zone lovg ivn ing, belåning, f r i ­zone, selskabsformer, e t c , man har mødt i bestræbelserne på at skabe sit fællesskab. Her i januar har LØS ind­kaldt t i l samling, hvor bl.a. advokat Knud Foldschack deltager. Vi samar­bejder i dette arbejde med ØKO-NET.

Bestyrelsen har i maj og juni arbejdet på at samle foreninger og organisatio­ner i Danmark t i l en fælles fredsappel for Kosovo. Det var et langsommeligt og svært arbejde, der ikke gav de store resultater, men som prøvede bestyrel­sen af. Der var delte meninger i besty­relsen, t i l trods for at alle jo ønsker fredstilstande på jorden. Jeg vælger her i bakspejlet at sige, at fredsappel-len blev skabt i forbindelse med Koso­vokrigen, men at den uværgeligt må handle om, at økosamfund ikke t i l ­skynder nogen form for krig, og at man i stedet bestræber sig for at finde en fredelig måde at leve sammen på. Krig kan ikke være en løsningmodel, men er et udtryk for afmagt og manglende økologisk forståelse.

Siden maj har LØS arbejdet tæt sammen med LØB og DCB (Dansk

Center for Byøkologi) samt Grøn I n ­novat ion (Kaj Hansen og Hamish Stewart) omkring etablering af et samarbejdsprojekt. Projektet kalder vi "Sådan v i l v i bo" , og hen over sommeren har v i formuleret projektet og skabt kontakter t i l andre samar­bejdspartnere. Projektet forventes søsat fra foråret 2000 og forløber frem t i l og med 2001. Formålet er at stimulere og styrke debatten i kryds­feltet mellem pionerer og det almene og mellem land- og i byområder, om hvordan vi v i l bo nu og i f remtiden.

Det er netværksprojektets hensigt at fremme en udvikling af bæredygtige bosætningsformer i byen, i landbyen og på landet. Vi v i l udvikle måder at leve og bo på, som ikke belaster na­turgrundlaget mere, end at vi kan overdrage Jorden t i l kommende ge­nerationer i en bedre t i lstand, end den p.t. befinder sig i. Projektet er inddelt i 5 faser.

1) forundersøgelse af hvorfor folk vælger at bo, som de gør, 2) et seminar, med en bred række op­læg, herunder præsentation af resul­tater af forundersøgelsen. En række workshops v i l fokusere på visionerne og betingelserne for realisering - lov­g ivn ing, økonomi, fordomme o.s.v.

3) arbejdsgrupper og kursusforløb der ud af seminaret dannes og som detailbearbejder de enkelte problem­stil l inger, frem t i l en serie kurser, som udbydes flere steder i landet un­der fo lkeoplysningloven samt kursus­forløb for beslutningstager i de amtsl ige/kommunale administrat io­ner.

4) et opsamlende seminar hvor løsningsmodellerne præsenteres -der fokuseres på politisk deltagelse og god mediedækning - der udskrives gerne konkurrencer om forskellige bebyggelsestyper: byen, landsbyen og landet.

5) afvikling af arkitektkonkurrencer, selvbyg- medbyg- og renoveringspro­jekter samt udvikling af nye lokal­planer.

Der er i oktober blevet sendt ansøg­ninger om økonomisk støtte t i l de 4 første faser t i l Indenrigsminister iets Landdistriktspulje ( t i lsagn/afslag v i l foreligge i marts 2000), Bypuljen ved By- og Boligministeriet (endeligt t i l ­

sagn v i l foreligge i januar 00) og Den Grønne Fond (t i lsagn kom i decem­ber) . Projektet v i l for LØS betyde, at v i kan få synl iggjort og videregivet de vanskeligheder, vi støder ind i, når vi gerne v i l etablere økosamfund, og at vi kan indgå i et samarbejde under megen bevågning. Ydermere v i l vores arbejde blive honoreret, idet v i bl.a. skal varetage sekretariatsfunktionen for projektet. Projektet bliver derfor en del af den fremtidige bestyrelses arbejdsområde.

LØSNET er udkommet i 4 medlems­numre. Vi har formået at holde et blad i samme f lotte sti l og Layout og f lot holdt sammen af bestyrelsens skiftende redaktører, sekretærerne og layouter Niels Erik Boesen. Bladet har i årenes løb været diskuteret me­get, idet bladets økonomi er a fhæn­gig af midler udefra, men det ser ud t i l , at vi t i l temanumrene, som dette nummer, opnår en bæredygtig øko­nomi - dog skal der arbejdes ihær­digt fra nummer t i l nummer. Vi har l i­geledes formået at få vores danske hjemmesider opdateret og aktualise­ret, så vi i dag er der med det sidste nye. Specielt kan fremhæves LØSNYT, hvor sekretariatet i ganske kort form og med ki ldehenvisning videregiver den informat ion, sekretariatet får ind, og som vi mener har interesse for vore medlemmer. Tanken er, at s i­den opsættes på opslagstavlen rundt omkring t i l almindelig læsning. Si­den fås ti lsendt ved oplysning af e-mailadresse t i l sekretariatet. Ligele-des er der LØSWEB, der supplerer LØSNET med relevante artikler. In ter­net er godt og sparer mange udgifter t i l t rykning og papir, men helt und­være LØSNET kan vi ikke.

I j un i arrangerede v i Sommersol-hvervsseminar på Fjordvang i Thy med deltagelse af ca. 80 personer fra hele landet. Det blev en kanonsuc­ces, men også et enormt arbejde. Først og fremmest var der inspire­rende, kærlige, mærkelige, dejlige, særlige, v igt ige, begavede, dumme, herlige, musiske, maleriske og følsomme møder mellem mennesker. Der var også inspirerende workshops om permakultur, sang/stemmet­ræning, shamanisme, konfl ikt­løsning, husbygger i , meditativ mu­

sik, indisk hellig sang med Premo, Edit Piaf sang, fredsdans, afrikanske trommer, sing along med Pernille Schiøtz og meget meget mere. Sidst, men ikke mindst var der det dejligste vejr næsten alle dage. Om vi genta­ger succesen må blive op t i l den kommende bestyrelse at bestemme.

1999 blev også det år, hvor vi i LØS blev mere involveret i det større net­værk, som vi er en del af. André re­præsenterede LØS i Ecotopia mødet i Rumænien (årlig samling for økologi og aktivisme - 300 deltagere fra 35 Lande) og Modmagtstræf 99 i Sverige (Nordisk Folkerigsdag og Akt iv ist le­je ren) omkring emnet Globalisering. Jeg tog i oktober t i l GEN Europe be­styrelsesmøde i Tyrkiet som ny ind-valgt bestyrelsesmedlem og kom hjem, som kasserer for bestyrelsen. Omtale af mødet kan læses i et kom­mende nummer af dette blad, men forunderl igt dejligt var det at møde mennesker, der havde mødt André i Rumænien og som havde set det samme lys i ham, som vi andre har mærket ved hans gode nærvær. Trist var det at måtte viderebringe medde­lelsen om hans pludselige død 3 uger for inden. Et stort chok for os alle i bestyrelsen.

Bestyrelsen har ikke skelet meget t i l referatet fra generalforsamlingen 1999, men vi er al l igevel kommet omkring flere af de emner, der blev stukket ud som mulige arbejdsemner for året. På den måde finder jeg , at bestyrelsen har været velfungerende trods den nye sammensætning. Der er dog et emne, som jeg ikke mener, vi har fået taget hul på, og som der bør arbejdes på i f remtiden. Det emne har jeg valgt at komme om­kring i dette blads leder, idet det ikke hører til i en beretning, hvad v i ikke har nået.

Tak for jeres vedholdende medlem­skab af foreningen - kom t i l vores generalforsamling og overve j , om ikke du skulle sidde i bestyrelsen med lige netop dine tanker for en fælles bæredygtig fremtid. Husk at købe og sælge vores bøger, idet det hjælper foreningens fortsatte beståen.

Naturen som bygmester Af Niels Bandholm, gymnasielærer i fysik, domekonstruktør, sufifortæller.

"Har I skønhed, som leder hjertet fra former af træ

og sten til det hellige bjerg?

Sig mig har I dette i jeres huse?

Eller har I kun velvære og begæret efter velvære,

dette snigende noget, som kommer til huset som

gæst og siden bliver vært og derefter herre?

Kahlil Gibran. Profeten. 1964.

Naturen er smuk Skabt ud af naturen er vores sans for det smukke.

Jeg mener, at forklaringen på, at vi opfatter naturens former og mønstre som smukke og æstetisk t i l talende, skyldes, at v i selv er natur, der kan føre sin oprindelse milliarder af år t i l b a g e 1 .

Fugle søger mager, der er farvestrå­lende og symmetriske. Asymmetr i er tegn på sygdom, og disse egenskaber ønskes ikke i arv. Forsøg med menne­sker viser, at vi også f inder helt sym­metriske ansigter smukkest 2 .

Vores opfattelse er udviklet t i l at genkende naturens mønstre som smukke. Dyr og planters skælmønstre genfindes i et teg l - eller t rætag, som vi f inder æstetisk t i l talende.

I krystallernes mikroskopiske verden ser v i atomerne ordnet i strengt ma­tematiske mønstre, der virker kede­lige i deres uendelige gentagelse, men i naturen møder v i en genta­gelse med variationer, f.eks i snegles 3

eller leoparders mønstre. Her er grundlaget også en gentagelse, men ikke lig krystallernes, som mursten i en mur, men ved at kemiske reaktio­ner både selvforstærkende og hæm­mende virker t i lbage på sig selv. Man ser den fine overensstemmelse mel­lem sneglens mønster og resultatet af en meget enkel matematisk model, der skaber samme mønster.

Dette er blot et af mange resultater fra den forskning, der foregår inden­for kaos og selvorganiserede syste­mer. Det viser sig, at det levende ud­folder sig i det kritiske område mel­lem en eksplosiv vækst og en st ivnet død på kaoskanten, også kaldet svagt kaos, i såkaldt selvorganiseret kri t i-kalitet. 4

I kaosteorien møder v i de ve l ­kendte fraktaler, hvor delen ligner helheden, som grenene på et træ lig­ner hele t ræet. Vi f inder det også i floddeltaer, blodkarrene og lungernes struktur. 5

Naturen er r ig og ger r ig I naturen ses en mangfoldighed af former, der er udviklet gennem mil l i­oner af år, men hver form er udtryk for naturens økonomi, hvor de

samme elementer gentages i en uen­delighed. Hvis et område skal dækkes bedst muligt med mindst materiale, så er træformen også den bedste og kræver blot et enkelt program, der gentages ved hver forgrening. Men selv om der findes 250.000 forskel­lige højere planteformer, så er det de samme enkle matematiske Lovmæs­sigheder, der kommer frem, når man ser træstrukturen ovenfra. Det ses tydel igst i blomster som f.eks solsik­ken:

Det viser sig, at antallet af spiraler, der drejer hver sin ve j , følger f ibo-naccitallene: 1,1,2,3,5,8,13,21,34,.. hvor hvert ta l er summen af de to fo­regående. ( I den viste solsikke er det tallene 21 og 34) Dividerer man to på hinanden følgende ta l i f ibonacci-tallene får man ti lsidst det gyldne snit : 0,618, der siden klassisk tid er anset for særligt smukt og harmo­nisk.

Brian Goodwin 6 mener, at denne matematiske Lovmæssighed skyldes, at hver nyt skud herved får mest plads. Man kan sige, at omgivelserne er det formgivende felt. Formen er altså ikke entydigt styret af generne, der blot styrer skuddenes vækstha­st ighed, der er forskellig fra plante t i l plante. Dette er årsagen t i l den store mangfoldighed i former med samme grundlæggende matematik.

Naturen er smart Men ikke blot udnytter naturen

rummet og generne bedst muligt, men effekt iv i teten af energiudnyt­telsen og genbrug af stoffet er tunet t i l det maximale. I muskelceller om­sættes kemisk energi t i l fysisk ar­bejde. Effekt iv i teten er på 58%, hvor normale motorer ligger på 25%, og kraftværksturbiner kommer op på 40%. Kun i de al lernyeste brændsel­celler kommer man op på en effekt i ­v i te t , der minder om naturens. Et an­det eksempel er fo tosyntesen, hvor 38% af den absorberede solenergi omdannes t i l kemisk energi , mens fotoceller normalt kun udnytter 10-15%, og højest kan komme op på 28%. Et tredie eksempel er det uhyre effektive genbrug af mineraler og ressourcer, man ser blandt organis­merne i en tropisk regnskov. Her går intet t i l spilde.

Hvor f ra kommer denne in te l l igens? J o , den findes i cellerne, disse klo­dens første beboere, der har været her i 4 milliarder år - et ufattel igt tidsspand - så de har haft tid t i l at gøre erfaringer. De mindre smarte er hele tiden sorteret f ra.

Vi mener selv, vi er smarte, men lad os et øjeblik sammenligne cellens in -formationsbehandlende kapacitet med en computer.

Man kan lave et skøn over klokfre-kvensen 7 i en celle. Den er på ca. 500 MHz, som i en moderne PC, og lager­kapaciteten i DNA-molekylet er på ca. 2 GB, eller ca. 3 CD'er, hvi lket også svarer t i l harddisk-kapaciteten i en PC. Men det varer længe før de menneskeskabte computere bliver så små, at de ikke kan ses med det blotte øje og blot bruger en 10 mill i­arddel (10-10)watt i drift.

Vi består af over 1000 milliarder af disse celler (10 1 2 ) , der lever og ånder, arbejder og kommunikerer i vores or­ganisme - ligesom vi lever og ånder sammen med alle andre levende or­ganismer i jordens samlede økosy­stem, som Lovelock kalder GAIA 8 . Og lige så lidt som den enkelte celle i or­ganismen forstår organismens hen­sigter og drømme, lige så lidt v i l nok det enkelte menneske kunne forstå evolut ionens drømme.

Cellen som i n g e n i ø r Jeg er nu ved at komme frem t i l poin­ten med denne artikel: Hvorfor opfat­tes naturens former og mønstre gerne som smukke og æstetisk tiltalende, og hvorfor beskrives økologisk byggeri undertiden som grimt? Æstetik er mere end blot det formmæssige ud­tryk, v i kan genkende i naturen. For­men skal desuden, som i godt design, vise en hensigtsmæssighed mellem funktion og konstruktion. Bindings­værket i bondehuset, stræberpillerne i de gotiske katedraler og søjlerne i de græske templer havde en konstruktiv funkt ion, der efterhånden blev en del af det kunstneriske udtryk.

Når vi ser muskelspillet under huden på en hest eller på et menneske, an­ses det også for at være smukt. Alle dyr er opbygget af knogler eller kropsskaller, der kan virke som fæste­punkt for muskler og sener. I alle konstruktioner kan kræfterne opdeles i t ryk- og trækspændinger. På en­gelsk har Buckminster Fuller, der er mest kendt for sine geodesic domes, skabt ordet tensegr i ty 9 . Disse ideer inspirerede Donald E. Ingber 1 0 t i l nye tanker om cellens indre opbygning i midten af 1970-erne, og de er efter­hånden ved at være alment aner­kendte. Vi kender alle følelsen af le­vende kød. Det er hverken flydende eller fast, men elastisk. Det skyldes,

at der i cellen findes to grupper af molekyler, nogle der kan tage tryk (bl .a. mikrotubuli og cellevæske) og andre, der tager træk (bl.a. mikro-f i lamenter) . I billedet herover ser man dem som et netværk gennem hele cel len, der sætter cellen i stand t i l at bevæge sig, dele sig, transpor­tere stoffer rundt m.m.

Figuren her t i l venstre viser ikke, som man skulle t ro , cellens indre moleky­ler, men kosmos i den allerstørste skala med tråde af mill ioner af ga-laxer, der t i l trækker hinanden med tyngdekræfter. Så både i det største og i det mindste finder v i de samme strukturer og principper. Jeg syntes det i sig selv er æstetisk t i l fredssti l­lende at f inde disse tensegrety-strukturer både i det største og i det mindste.

Det største i det mindste Der er en kobling mellem det største og det mindste. Co-evolut ion kalder Erich Jantsch11 det. Da jordens atmo­sfære f.eks. blev i ltholdig for ca. 2 milliarder år siden på grund af foto­syntesen, ændrede det vilkårene for alle celler. Da dannedes de komplice­rede celler, der kunne udnytte i l ten i en mere effektiv energiomsætning, og de blev senere grundlaget for alle de flercellede organismers liv. Og da Livet for ca. 500 millioner år siden gik på land som planter og dyr, dan­nede i lten atmosfærens UV-beskyt-tende ozonlag.

Samtidig stabiliserede biosfæren i følge Lovelock jordens temperatur samt atmosfærens og havenes sam­mensætning, så de var optimale for Livets fortsatte udvikl ing.

Domehus

Vi er nu langsomt ved at erfare denne sammenhæng mellem vores dagligdag og dr ivhuseffekten, der påvirker den globale vejrmaskine. Men måske først, når menneskeheden engang i fremtiden v i l Lave kopier af jordens økosystemer ude i rummet, v i l de føle en direkte ansvarl ighed for de konstruktioner og det mil jø, der omgiver, beskytter og opretholder dem.

En rumkoloni er det ult imative øko-logiske "hus" , hvor beboerne er an-svarlige for fødevare og energipro­dukt ion, affald og recirkulat ion, sty­ring og udvikl ing.

Man kalder undertiden huset for den 3. hud, hvor klæderne er den 2. hud. Man kunne kalde cellen for O.hud, og i dette perspektiv kan jor­dens (eller rumkoloniens) økosystem og atmosfære kaldes den 4.hud, der beskytter os mod kosmos, kulde og dødbringende stråler.

"Jeres klæder dækker over meget af jeres skønhed, men skjuler dog ikke det uskønne."

Kahlil Gibran. Profeten. 1964.

Mit øko log iske b y g g e r i Men ti lbage t i l jorden her og nu.

I mange år har jeg været inspireret af naturens konstruktionsprincipper bl.a. tensegrety, som jeg har omtalt. Det blev t i l lette domekonstrukt io­

ner, hvor den største er en 7 m høj kuppel på 135 m 2 .

Domens dobbeltkrumme form be­stående af trekanter giver den en enorm styrke trods et lavt materiale­forbrug. Som et æg, har den samme form som planeter og stjerner. Den er let og kan derfor bygges og færdig­gøres fra toppen og nedefter, hvor­ved den vokser opad som en organisk form. T i l sidst må domebyggere og hjælpere løfte den 1,5 ton tunge bygning op på sit fundament. Det g i ­ver en følelse af fælles styrke. Bille-det herunder viser det sidste løft af en dome, jeg byggede for godt 10 år siden på folkecenteret for vedva­rende energi .

En t i lsvarende byggede vi med unge økoaktivister i Horno i Tyskland i 1996. Landsbyen er dømt t i l udryd­delse, da der 100 meter under den er et 5 meter tyk t brunkulslag, der skal udnyttes af et nærl iggende enormt brunkuls-elværk. Byggeriet var et led i landsbyens politiske kamp for overlevelse.

Kuplen har et v indue i toppen, der som en femtakket blomst åbner sig mod himlen, når det er varmt. Dens aerodynamiske form sørger også for aftræk i toppen ved alle v indretn in­ger og selv det armerede plastfolie er med t i l at give domen styrke, idet det hindrer udbøjning af de tynde t ræ­spær, som domen er opbygget af. Der

er udviklet et specielt elastisk knude­punkt, der passer t i l den utradit io­nelle byggeform, der er usædvanlig hurtig og hverken kræver stillads el­ler kran.

Med sin høje grad af rotat ions-sym­metri , er byggeriet en decentral gen­tagelse, der kan udføres af parallelt arbejdende grupper. Det 3-dimentio-nelle netværk danner en rumlig mand-ala, der inspirerer og provokerer den traditionelle 2½-dimentionel le be­vidsthed og sammen med de overra­skende akustiske resonanser stemmer den sindet t i l højtid og eftertanke.

Jeg brugte også domebyggeri i en uddannelse for bosniske f lygtn inge, da jeg var deltidsansat ved dansk f lygtn ingehjælp i 96-97. Først var de medbyggere, så skulle de selv bygge, og ti lsidst skulle de virke som in ­struktører for andre, så på kort t id havde de bygget 20 - 30 domer rundt på landets f lygtningecentre - men samtidig havde de lært dansk, fået selvti l l id og bygget sig selv lidt op -og det var nok det v igt igste.

Økologisk byggeri skal indgå i en me­ningsfyldt sammenhæng, være f r i ­gørende og inspirerende, som det ses i det nu så populære halmbyggeri -men jeg mener også, at man kan hente æstetisk inspiration i naturen t i l nye husformer.

Jeg v i l i l lustrere det med en model af et domehus, jeg har drømt om at lave i mange år. Det var meningen, at det skulle ligge i Thy , hvor man ser

mange gravhøje.

(se ill. domebil l . side 49 (nederst t i l højre af de 4) Det ligner en mellemting mellem en gravhøj og en f lyvende tallerken - en e lverhøj . Søen syd for huset reflekte­rer lyset op i loftet med levende be­vægelser, så man fornemmer de dan­sende elverpiger.

Men økologiske huse kan også indgå i en økolandsby, hvor man har fælles energi- og fødevareforsyning, af­faldshåndtering, socialt fællesskab m.m.

I Andelssamfundet i Hjor thøj i Århus har jeg nu planlagt en dome12 med et andet formsprog. Det ligner mere en krystal, eller et forstørret virus. Nor­malt er det et problem, at domen får skrå sider, men denne, der er bygget over den runde geometriske form " t r iacontrahedron", har lodrette si­der, hvis den vendes r igt igt , ( i l l . de tre krystalf igurer her t i l v e n ­stre)

Dens grundelement er den samme rombeform, der kan seriefremstilles og indgå i en let sandwich-konstruk­t ion , der kan samles på stedet. (se i l l . af krystalformer nederst) Den har indbygget en mængde talmystik ligesom man finder det i de gamle katedraler eller pyramiderne. Her henviser det t i l den matematik og struktur, man finder i den levende natur. Det gyldne snit, som før om­talt, går igen i rombeformen og f in ­des mange steder i bygn ingen. Når tagets ens romber projiceres ned på gulvet, dannes to nye romber. Mate­matikeren Penrose har vist , at man med disse to former kan dække en

flade på stadigt nye måder uden gen­tagelse. Den rummer den sjældne 5 talssymmetr i , som man også finder det i de islamiske mønstre, ( i l l . Penrose nederst t i l venstre + A l -hambra ovenfor)

Man finder forøvr igt den samme sym­metri i f l isemønsteret ved storkes­pr ingvandet i København. Man har de sidste 15 år fundet helt nye krystal­former 1 3 , der før var utænkelige -såkaldte aperiodiske krystaller. De ligger på grænsen mellem det f ly­dende kaotiske som i glas og det fa­ste regelbundne, som i døde krystal­ler. Livet udvikler sig som før nævnt netop på kaoskanten mellem f ly­dende og fast, så på den måde bliver huset Ladet med en talmystik, der v i ­ser hen t i l den teoretiske fysikers el­ler naturforskers rel igion.

"Det matematiske mysterium, troen på at virkelighedens dybeste myste­rium kan fanges i en ligning eller en geometrisk konstruktion er den teore­tiske fysikers private religion. Som anden sand mystik kan den ikke kom­munikeres i ord, den må erfares" Lee Smolin 1997.

Den æstetik og symbolik, jeg her om­taler, er måske ikke direkte synlig for øjet, men måske nok for sjælen. Jeg tror, det er v ig t ig t , at fremtidens huse og især økologiske huse rummer mere end velvære og mil jørigt ige ma­terialer. De skal også være boliger for sjælen som tidligere tiders hellige huse. Ikke egohuse, men huse for selvet, ligesom naturen er det.

Noter:

1) Se min artikel "Af lys er du kommet..." i

Økologi er på alles læber. Hovedland dec.l999.

2) New Scientist 16 jan.99

3) Se Hans Meinhardt: The algoritmic beauty

of sea shells. Springer 1995 og

4) Per Bak: How nature works. Oxford Uni.

press. 1997.

5) Philip Ball: The self-made tapestry. Oxford

Uni. press. 1999.

6) Brian Goodwin: How the leopard changed

its spot. Phoenix 1995,

7) Antallet af instruktioner pr. sekund. Jeg har

beregnet hvor mange ATP-molekyler, der om­

sættes hvert sekund i en gennemsnitscelle. De

indgår i alle "beregningsprocesser", hvor der

dannes proteiner, flyttes stoffer, kopieres,

repareres m.m.

8) J.E.Lovelock: Jordens tider.

Hovedland 1989.

9) Fra kombinationen af ordene tension og

integrity.

10) Donald E. Ingber: "The achitecture of

Life." Sci Am. jan.98 eller New.Sci. 2.oct.99:

"Hard cell soft cell".

11) E. Jantsch: The self-organizing universe.

Pergamon 1980.

12) Tidligere omtalt i prisopgaven Sonnerup­

projektet og "Velkommen til fremtiden"

Modtryk 1998.

13) Se bl.a. Sci.Am apr.91 og

New.Sci. 27 feb.99.

Økofællesskaber

Navnene t i l Numrene på Danmarkskor te t

A70 Toustrup Mark 1 Andelsforeningen Baungården 2 Andelssamfundet i Hjortshøj 3 Bofællesskabet Kirkebakken 5 Bornholms Miljø- og Energikontor ... 6 Danske Naturgårde A /S 7 Den Grønne Genbrugshal 8 Fjordvang 9 Nordvestjysk Folkecenter 10 Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden 11 Gaia Technologies 12 Gaia Villages 13 Græsrodsgården 14 Hertha Levefællesskab 15 Hesbjerg 16

Kirstinelund 17 Købmandsgården 18 Landsforeningen for Økologisk Jordbrug 19 Meilgaard Slot 20 Merkur 21 Munach 22 Munkesøgård 23 NABU - Norske Arkitekters Landsforbund 24 Netværk Mariager Fjord 25

Nyt Forum 26 Råd og Dåd Butikken 27 Snabegård 28 Svanholm 29 Sættedammen 30 Torsted Vest 31 Udgården 32 Vaarst Vestervang 33 Vester Gror 34

Væksthøjskolen Djursland 35 Økologiske Igangsættere 36 Økologiprojektet i Stenløse 37 Økosamfundet Dyssekilde (To rup ) . . . 38 Den Økologiske Have, Odder 40 Landsbyen i Svendborg a Boform 2000 b Økologisk Småbebyggelse i Randers c Holstebroprojekter d Solbyen e Naturhusene i Svanninge f "Dasaltehest" j Fem-i-en k Bofællesskab på Fyn l Landsby 2000 m Ellebækgård o Projekt Spirit p Økolandsby i Kalvehave................................q

Bosætning i Landdstrikterne - Nye udfordringer

Landdistrikternes Fællesråd

holdt i weekenden 15.-16.

oktober møde med

ovenstående tema i

Skelby-Gunderslev

på Vestsjælland. Kaj Hansen

og Hamish Stewart deltog

på vegne af LØS, og fik et

kort interview med By og

Boligministeren til sidst.

Formanden for Fællesrådet

Thorkild Ljørring Pedersen

og By- og Boligminister

Jytte Andersen var mødets

hovedtalere.

Af Hamish Stewart, intern revisor i LØS og exgeneralsekretær i GEN.

Det var en oplevelse at høre, hvor sammenfaldende Thorki ld Ljørrings synspunkter er med LØS's ønsker for blanding af bolig, erhverv, energipro­dukt ion, spildevandsrensning, re-sourseminimering, omsorg, m.v. i landdistrikterne. Med disse syns­punkter er der gode muligheder for LØS at blande sig i diskussionerne og at søge tættere samarbejde og finde fælles fodslag.

Som landmand og som mangeårig aktiv landbrugspolit iker har Thorki ld Ljørring en god forståelse for effek­ten af landbrugets strukturændringer på landdistrikterne.

Udfordr ing ved bosætn ing i l andd is t r i k te r Bosætning i landdistrikterne er en ud­fordring, indledte Thorki ld Ljørring sin tale. Regeringen er også klar over det, og for et par år siden udgav Inden­rigsministeriet Betænkning 1333, med t i t len "Landdistrikternes udvik­lingsmuligheder, marts 1997.

En af de positive tendenser, som dokumenteres af Betænkning 1333's undersøgelser, er, at flere og flere

unge mennesker øn­sker at bo på landet. Ofte veluddannede børnefamilier. Samti­dig med at flere v i l f lytte på landet, er landbruget ikke Læn­gere i stand t i l at ud­fylde landdistrikterne. Der er for Langt imel­lem gårdene. Derfor må andre befolknings­grupper ud på landet, mener Thorki ld Ljørring.

Landdistrikternes Fællesråd har valgt at

tage udfordringen om fremtidens bo­sætning op, fordi rådet ser et behov for at samle trådene og Lave forbin­delser mellem ildsjæle fra de forskel-lige foreninger, fællesrådet repræs­enterer.

Indenr igsminister iet har fået fore­taget en evaluering af Landdistrik­ternes forsøgspul jen. A f de knap 1500 ansøgere har godt 50% modta­get t i lskud.

Projekterne har været overvjejende inden for kultur og fr i t id, og 75% af midlerne er bevi lget t i l foreninger og selvejende inst i tut ioner. Der er ek­sempler på meget vel lykkede projek­ter, såsom mult i insti tut ioner, og en vækst i antallet af gårdbutikker.

Thorki ld Ljørring mener dog, at en læsning af evalueringsrapporten v i ­ser et stærk behov for et sted, der samler danske og internationale Landdistriktserfaringer og informa­tion om projekter. Kort sagt -forsk­ning for landdistrikterne. Der er bl.a. et behov for at forske og udvikle landdistrikter ud fra deres forskellige muligheder, og at undersøge hvordan man servicerer og ti lgodeser folks be­hov.

Thorki ld Ljørring er ikke i t v i v l om, at Landdistriktspuljen v i l fortsætte ef­ter dennes sidste uddeling (marts 2000) under den nuværende aftale. Han mener, at der er et behov for ca. 10 gange det eksisterende pulje på 17 mil l . kr., der i øjeblikket stilles t i l rådighed. Målet er 200 mil l . kr. om året, som skal bruges t i l udvikling af boliger og erhverv. Midlerne skal f in ­des gennem en indsats for en koordi­neret pulje med bidrag fra fagmini ­sterier, amter, kommuner, firmaer, osv.

Flere fo lk på landet For at kunne udvikle landdistrikterne er der et behov for befolkningst i l -

vækst, med den dert i l følgende skat­tegrundlag. Dette er en svær udfor­dring, men Thorki ld Ljørring mener, at målet må være at have 25% af be­folkningen boende i landdistrikterne, imod den nuværende 15%.

For at ny bosætning kan ske, kræves mere udbredt borgerdelta­gelse. Der er et stort behov i landdi­str ikterne for at diskutere ønsker t i l f remtiden, og det skal være på tværs af foreninger og kommuner. For at kunne holde liv i vores samfund og vores demokrati , mener Thorki ld Ljørring der skal lægges flere beslut­ninger ud t i l lokalsamfundene.

Hvordan får v i f o l k t i l at f l y t t e på landet? En måde at gribe det an på, er at se på de nuværende barrierer for f ly t ­ning, som de omtales i Indenr igsmi­nisteriets betænkning.

• Der skal være et sted at bo. Bol i­gerne er ofte nedslidte, og der kræves dels renovering af ældre boliger og byggr i af helt nye bo­liger.

• Det kræver service, som kan være svært at opretholde i tyndt be­folkede områder.

Bol igen For at se på det med boliger må man spørge: Hvordan kan der skubbes t i l en udvikling mod nye boliger på lan­det? Der kan være meget forskellige meninger om anvendelse af det åbne land. Naturforeninger har en tendens t i l at arbejde for en " r e n " og ube­bygget natur. De er generelt imod en udvikling i landdistrikterne, som for­søger at integrere bosætning med naturen i det åbne land, mente Thor ­kild.

Der er brug for forskellige typer nye boliger. Nogle med mere plads, storparceller, mini- landbrug m.m. Der er brug for nye kvarterer i t i l ­knytning t i l landsbyer. Der kunne bo flere familier i t i lknytning t i l ned­lagte landbrug. Og der kunne kombi­neres erhverv og bolig. Sådan en by­udvikling skal gennemdiskuteres i det lokale mil jø.

Ny pr isopgave For at sætte diskussionen i gang om hvordan fremtidens landsby kan ud­

formes, foreslår Thorki ld Ljørring at der udskrives en prisopgave for en ny landsby på åben mark. På denne måde v i l man kunne frigøre sig for bindinger i form af eksisterende an­læg m.v. og være mere fri t i l at tage utradit ionelle løsninger i brug.

Som eksempel på noget af den ny­tænkning, der skal t i l , så Thorki ld Ljørring på nogle eksempler på hvad der skal tages hensyn t i l med nye bo­liger:

• Der skal tænkes i nye materialer, ikke kun de gængse. Man skal være parat t i l at gå nye veje, som bygger på landets stilarter. Man kan se på mulighederne i at bygge med halm, t ræ, lerstam-pede væg, osv.

• Husene skal være prisbill ige. • Der kan ses på andre muligheder

for vejanlæg, evt . flere grusveje.

• Det skal være anderledes at bo på landet end i byen.

• Der skal være arbejdspladser i det åbne land.

• Der skal produceres energi , fra v ind , sol og biomasse.

• Der skal renses spildevand lokalt i decentrale anlæg (muligheder med pilanlæg m.v. ) .

• Der skal være offentl ig og privat service på landet.

• Der skal være kultur- og f r i ­t idsaktivi teter.

Kommunerne skal gå foran. Man kan se, at det ikke er alle steder, at kom­munerne er parat t i l at gøre dette. Men et eksempel er i Sdr. Jy l l and , hvor man er godt igang med at i n ­volvere folk i udvikl ingen af landdi­str ikterne.

Thorki ld Ljørring mener, at vi har de rigtige folk de rigtige steder på det r igtige t idspunkt, og at t iden er nu inde t i l at bevæge decentraliseret planlægning t i l landsbyerne. Han ser også et behov for et alternativ t i l by­erne, som, han mener, risikerer at forslumme. Og endelig siger han "Der er også et behov for at landsbyerne tager de første skridt, for at kunne blive eksempler t i l byerne på bosæt­ning i det 21. århundrede."

Thorki ld Ljørring efter lyste v is io­ner fra mødet for de kommende 10-15 år f rem. Det gik v i så i undergrup­per om. Mere om det en anden gang.

By- og B o l i g m i n i s t e r e n J y t t e A n ­dersens ta le By- og Boligministeren er også Lige­

sti l l ingsminister, og hun læste for nylig en undersøgelse i Landsbladet om, hvordan det er at leve på landet. Undersøgelsen giver et t r ist billede om ensomhed, hårdt arbejde og køn-sopdeling. Dette fik ministeren t i l at sige, at bypol i t ikken handler meget om velfærdspol i t ik. Det handler også om t ryghed. Tryghed i at folk kan bo i egen bolig uden at være bange for indbrud eller mobning m.v. i kvarte­ret.

Fremtidens byer skal være sunde, smukke og udfordrende. Den bypol i ­tiske strategi forholder sig t i l , hvor­dan en god by, stor som lille, skal være. De bypolit iske indsatsområder er:

• Boformer. • Byens rum og æstetik. • At skabe gunstige erhvervsbet in­

gelser. • At skabe rammer for demokrati

og indflydelse.

Landsbyernes u d v i k l i n g Vi skal kunne se chancer.

I fremtiden bliver der mange æl­dre. Mange v i l ønske at f ly t te fra de­res huse. Der bliver mange parcel­huse t i l salg i forstæderne. Der skal gives mulighed for, at folk kan blive i samme byer. Der skal gives plads t i l , at unge mennesker f ly t ter ind.

Der er behov for blandede bofor­mer, andels, almenytt ige, bofælle­skaber, osv. Det har v is t sig, at sen­ior bofællesskaber, oldekoller osv er populære. De opfylder behovet for varieret bol igsammensætning. Blan­dede boformer giver muligheder for forskell ighed - alder, erhverv osv.

Byforbedr ingsudva lg fo r mindre byer Kun 25 kommuner har disse udvalg. Ministeren foreslog, at Landdistrik­ternes Fællesråd måske kunne hjælpe med at afdække, hvorfor så få kom­muner har disse udvalg.

L a n d s b y p u l j e n og b y p u l j e n Landsbypuljen under By- og Bol igmi­nisteriet har g ivet midler t i l 9 byfor­nyelsesprojekter, som var bredere end normalt, i og med de også gjorde noget for kulturelle og sociale sam­menhænge.

I Bypuljen er der 96 mill. kr. over 4 år, som kan bruges t i l det bypolit iske arbejde. Der er et ønske om, at folk kommer med ideer, der er anderledes. En produktudvikl ing af bypol i t ikken.

Kommunernes Landsforening skælder ud på pul jetyranni . Men J y t t e Ander­sen mener, at puljer kan bruges t i l at se, om lovgivningsrammer er gode nok. Hvis ikke man sprænger en ramme en gang i mellem, får man ikke udvikl ing.

Fr ikvar te re r Ideen har været at kunne dispensere fra regler, som udvikl ingsprægede projekter støder ind i. Disse ideer kan ofte bruges i de små byer.

Skabe g u n s t i g e e r h v e r s b e t i n g e l s e r Etablering af IT-hjemmearbejdsplad-ser er en oplagt mulighed i landdi­str ikterne. En vigt ig del af bypoli t ik­ken er, at der skal være liv, ikke så meget funkt ionsopdelte byer. J y t t e Andersen ser meget optimistisk på fremtidens muligheder.

Spørgsmål t i l m i n i s t e r e n Kaj Hansen: Kan fr ikvarterer blive t i l f r izoner. Kan kommuner lave eksperi­mentzoner. Kan det lade sig gøre i.f.t. By- og Landzone lovgivning?

J y t t e Andersen: Jeg er klar over ønskerne om skabe plads t i l forskel­lige eksperimenter, også økologiske.

By- og Landzonelovgivningen lig­ger i Mil jøministeriet. Mange små kommuner ønsker, at lokalplaner kunne blive knyt tet t i l By- og Bolig-ministereiet, og at regionalplaner bliver forankret i Mil jøministeriet. Man kar kigget på det, men det kan ikke lade sig gøre. Et udvalg kigger på planloven og kommer med en re­v is ion. By- og Boligministeren har i stedet høringsret på alle sager, der kommer t i l Mi l jøministeren.

Fristedsmuligheder kan være med t i l at påvirke planloven, hvis de giver gode eksempler. Man skal komme med nogle gode forslag. Forsøg på

fr ikvarterer skal være i lille målestok. F.eks ikke ophævelse af lejeloven i Hovedstadsområdet.

Tove Olsen, Ringsted: Landsbyer ved , hvad de v i l . Der er mange ord om by-forbedringsudvalg, men ikke megen handling. Barriererne er indenfor:

• Udvidelse af nedlagte landbrug • Ældreboliger på landet • Byfornyelse. Ideer om storpar­

celler med husene i byzone og jord i landzone.

J y t t e Andersen: Der skal følges op på byforbedringsudvalg. Ældreboliger giver muligheder i de små samfund, og derved kan der også frigøres bol i­ger t i l unge familier.

Barbara Diklev: Hvilken rolle kan By-og Boligministeriet spille ift. er­hverv.

J y t t e Andersen: Der er et udvalg, der kigger på, hvor der ligger proble­mer. Vi ønsker at få mere blandede erhverv ind i b y z o n e / landzone. Vi er meget optaget af de fleksibele ar­bejdspladser. Tror på at det kommer, hvi lket kommer t i l at påvirke dagin­st i tut ioner m.v.

Spørgsmål: Der er et forslag om at lave en fripulje kombineret af f lere ministerier?

J y t t e Andersen: En koordineret tværfagl ig ministeriel indsats (so­cial, kultur, arbejds- , fysiske plan­lægning) er forsøgt.

a) Byfornyelse: er nu ved at bl ive evalueret.

b) Kvarterløft: Ålborg, Randers, Kolding og 4 store kvarterer i Køben­havnsområdet. Karen Jespersens ideer om 30 kommuner med mere frie muligheder for at akt ivere de ledige blev stoppet af økonomiministeren.

Mai Britt, Storstrøms Amt: Er Byfor­bedringsudvalg udtryk for mere de­mokrati?

J y t t e Andersen: Ikke kun byfor­bedringsudvalg, men også eksperi­menter med at lægge f.eks Esbjergs byudvikl ing ud t i l lokale organisatio­ner. Zoner som bliver givet en kom­petence.

Forslag om at lokalplaner skal være mere rullende - i dialog med bor­

gerne, som forbedrer lokalplan, sna­rere end bare at køre på indsigelses­ret. Der er mange fordele i at lægge kompetence ud.

Thorki ld Ljørr ing: Hvordan skaber vi fremtidens landsbyer med halmhuse o s v . , bill ige boliger, bill igere anlæg? Hvad med afholdelse af en konkur­rence / prisopgave om fremtidens landsby?

J y t t e Andersen: Ideen om Fremti­dens Landsby lyder meget spænd­ende. Forsøg i Århus med lerhus ved et bofællesskab viste sig at blive dy­rere end beregnet. Jeg tror på, at fremtiden bliver mere minimalistisk, reduceret badeværelse osv. Jeg er vil l ig t i l dialog omkring konkurrence, hvor forskellige puljer kunne kobles sammen.

Vedrørende forsøg er der for mange, der evalueres som positiv, men som aldrig bliver stadfæstet i lovg ivn ingen. Der er derfor et behov for en uvildig evaluering.

Økosamfunds i n t e r v i e w Kaj Hansen - J y t t e Andersen Kaj Hansen: Bæredygtige bosæt­

ninger møder mange barrierer, de har brug for mere albuerum og plads t i l eksperimener.

J y t t e Andersen: Jeg kan forstå ø n ­sket, og der skal være muligheder. Men jeg kender ikke LØS's virkefelt godt nok.

Kaj Hansen: By- og Landzone loven ti lgodeser ikke, at informationsalde­r e n / netværksstrukturer har deres egne krav.

J y t t e Andersen: By- og landzone­loven er meget restriktiv. Der skal ar­bejdes langsigtet på en revidering. Frikvarter-forsøg kan ikke sprænge loven, men måske vise behov for lempelser.

Kaj Hansen: Hvordan kan v i arbejde med det?

J y t t e Andersen: Kom med eksem­pler. Hvad er det, der ikke kan lade sig gøre? Vær konkret. By- og landzoneloven skal prøves med ek­sempler.

Åbent brev til Boligministeren o g Socialministeren Fra Dorte la Cour,

Christiania

Kære Jytte og Karen

Christiania, d. 1/1-2000

Som folkevalgte ministre (t jenere ansat af folket) er det jeres arbejde at administrere vor t samfunds midler t i l gavn for alle og ikke mindst for os, som har behov for andre end de gængse løsninger. I har en opgave for jer, som har mange menneskers bevågenhed - fremtidens boliger for de hjemløse. Jeg har et forslag, som nogle af de boligløse v i l synes rigtig godt om. Men først må jeg sige fø l ­gende:

25-30.000 hjemløse mænd og kv in­der i vores lille ø-rige. Det er grotesk, når man tænker på regeringens inve­steringer i militær, motorveje, me­troer og broer. Milliarder af skatte­kroner bliver i disse år investeret i anlæg, som ikke er vedtaget ved de­mokratiske folkeafstemninger. Al t imens vi skatteydere skammer os over vore medmenneskers elendig­hed.

I en treårig periode afsættes 3 gange 30 mill ioner kroner t i l boliger for hjemløse.(Bol igminister iet) Det ly­der f lot, men reelt løser det kun pro­blemet for 1%. Der er brug for 3 mil­liarder, og dem må I se at f inde, og der er ingen t v i v l om, at I vil få be­folkningens opbakning.

I ved selv, at 3 gange 30 mill ioner er kejserens nye klæder, et spil for galleriet på bekostning af den del af befolkningen, der ikke ønsker eller magter, at deltage i udvikl ingens ødelæggelser, eller ikke magter det sjælløse tempo.

Rundt om i landet sidder arkitekter

og tegner huse t i l skæve eksistenser og sociale tabere. Huse med central­varme, bad, træk og slip ud i havet og egen vaskemaskine. Bag arkitek­ten står entreprenøren, håndværke­ren, VVS-manden og ham, der sælger vaskemaskiner. De skal alle sammen tjene penge, og når de har fået deres del af pul jen, er der ca. 1/3 ti lbage t i l de boligløse. Det bliver oversat i boliger t i l 300.000 kr. pr. bolig, Dvs. 100 boliger om året. Kan I se komik­ken? Der står stadig 25-30.000 på gaden.

Projektet, som jeg har lavet, ser gan­ske anderledes ud. For det første går hele puljen t i l de hjemløse. For det andet er det en løsningsmodel på økologiske principper. For det tredie kan i hvert fald dobbelt så mange mennesker få en bolig, for det fjerde kan de selv bygge husene og dermed få noget meningsfyldt arbejde.

I efteråret 99 fandt jeg stedet. T ip ­pen - en losseplads i Københavns Havn, nedlagt for 35 ar siden og nu et pionérlandskab med træer og buske og høje græsser. Et vandhul og to "b jerge" ; et yndigt landskab omgi­vet af vand t i l 3 sider, kun 20 minut­ter fra Rådhuspladsen. Det er et om­råde, der har opnået en form for f red­ning eller beskyttelse af Mil jømini­steriet. Men Havnevæsnet og Staten slås om rett ighederne, og entrepre­nørerne står i kø for at bygge ny in ­dustri og ejerlejl igheder.

Jeg foreslår, at området gives kvit og fr i t t i l hjem løsprojektet som gave, med den klausul, at området er bil­fr i t , og at byggeri og installationer følger de fineste økologiske princip­per. Når projektet er fuldført, er det

en gave t i l os alle. En fremtidsmodel. Fremover kan beboerne betale en form for billig leje af jo rden, således at huslejen incl. forbrug bliver på max. 1000 kr.

Hvis 200 hjemløse tænder på forsla­get, kan projektet starte t i l foråret.

Et stort telt rejses, og der undervises i halmballe- og cobbygger i , og hvad dert i l hører af cob bænkeovne, sol­celler, solfangere, vindmøller, kom­posttoi letter etc.

Værkstedsbygningen er den første bygning som opføres af alle i fælles­skab. Højt fundament, trækonstruk­t ion og tag. A f hensyn t i l landskabet er alle tage levende biotoper - altså græstage. Ydervægge bygges af halmballer og pudses ude og inde med ler og sand. Når v induer og døre er sat ind, kan huset i starten også benyttes t i l overnatn ing. Denne byg­ning har installeret el og vand, og al-Lerede først i jun i kan den være fær­dig. 200 par hænder er noget, der rykker.

Nu har alle fået et praktisk kendskab t i l byggeriet , og man kan tage fat på boligerne efter de samme principper, og hvis tegningerne følges nogen­lunde, v i l dette byggeri også foregå i fællesskab, men i mindre enheder, og nogle v i l foretrække at bygge små selvstændige huse.

I løbet af august /september v i l hus­ene så småt være t i l at bo i, og små vindmøller, solceller, rodzoneanlæg og komposttoi letter installeres hen­sigtsmæssigt.

Ved indgangen t i l området etableres

en materialeplads, men indenfor om­rådet er der ingen larmende lugtende maskiner, men hestevogne, lad­vogne, tr i l lebører og cykelvogne. Det tager ikke længere t id med så mange hænder, og naturen bliver ikke hær­get.

Et socialøkologisk bosætningsekspe-riment, gennemført af boligløse mennesker, t i l gavn for dem selv og os. Stedets beboere v i l ligge inde med en knowhow, som er uvurderlig for samfundet, og jeg tror, mange v i l elske at give en hånd med.

Fra projektets start er alle 200 nu re­gistrerede på Tippen og modtager bi­standsydelse. Alle kan fortsætte på bistandshjælp i hele opbygningsfa­sen og gerne indt i l stedet begynder at kunne oppebære en økonomi (ca 5 år ) . Der er således ingen økonomiske problemer, og man kan helt hellige sig arbejdet, og gå mæt og glad t i l hvi le.

Da området er en losseplads, skal der ikke graves huller og render. Det be­tyder f .eks., at man må gå t i l vand­forsyningen efter vand et par gange om ugen. Sådan har jeg selv levet i 23 år, og det er meget f int. Vandet bliver kostelige dråber og ikke bare noget, der løber ud af hanen og ud i havet. Man kunne også etablere en vandvogn , der med lokallønnet ar­bejdskraft leverede frisk vand t i l hu­sene én gang om ugen. Værsgo ' , dette er en gave t i l de bo­ligløse. Hvis I også synes om ideen, er det bare med at tage fat i den lange ende. Jeg står gerne t i l rådig­

hed som koordinator sammen med LØS og LØB.

Velkommen t i l fremtiden

PS. T i l alle jer, som er registrerede boligløse i Københavns Amt: Henvend jer t i l foreningen "Hus forbi" , Kofoed Skole, Nürnberggade 1, 2300 Køb. S, Tlf. 32 68 02 56.

Sjælefred

Jeg syntes, at det var noget lort det hele,

både alt i alt og i de enkelte dele,

men jeg syntes, det måtte kunne

bruges til noget

- selvom det måske lød lidt fjoget..

I muldbænk bør alt lortet formulde

igen i hele kredsløbet rulle.

Og sådan fik jeg ram på alt det lort,

som jeg har gjort.

Af asadan

NY

T F

RA

ØK

OSA

MFU

ND

EN

E

Nekrolog over André "Nordlys"Thomsen, Hesbjerg

Foto af Patrizia

Af Allan Elm

André dukker først op i LØS's besty­relse og i foreningsbladet LØSNETs spalter i jun i 1996 og bekender sig her åbent t i l det enkle Liv uden af­hængighed af "systemet" , og han le­vede konsekvent derefter. In te t t v u n ­get arbejde her. Hans utrættel ige op­rør mod pyramiderne og hans argu­menteren for cirklen - t ingmødet, hvor alle kan tale, og alle bliver hørt , må være legendarisk. Hans underfun­dige form kunne undertiden ryste selv os, der kendte ham, når det pludselig gik op for én, hvad han egentlig talte om. Og tale det gjorde han. Varmt og længe. Uanede mæng­der af erfaring og viden delte han rundhåndet ud t i l alle, der vi l le høre. En omvandrende historiebog var han, men ikke den "off iciel le" historie -nej græsrøddernes, de undertryktes, de rødes, de arbejdsløses, aktivister­nes - deres historie kunne han - ud fra egen deltagelse og medopleven gennem en hel generat ion. En gåtur i det indre København var som en vandring i folkets oprør mod utå­lelige l ivsforhold.

Hans sidste vis ion i forhold t i l LØS, var at bruge de nye medier -e-mail og internet t i l med korte overskrifter og ki ldehenvisninger at få bedre styr på den enorme mængde informat ion, som hver dag vælter ind over os. Således at sekretariatet kan blive endnu bedre t i l at hjælpe fællesska­berne og bestyrelsen med at danne sig overblik over indhol­dets relevans.

Selv få t imer før hans alt for t id-Lige død af en blodprop i h jernen, var han akt iv isten og poeten, som stod op ved fr izonemødet på Snoghøj Folkehøjskole og læste

et t i l lempet eventyr om Klodshans, som undrer sig højl igen over møde­formerne, selv efter at han har fået prinsessen og det halve kongerige. Ingen hvilen på lauerbærene her. Utrættel ig videre.

André havde et utal af kontakter, og han var vores bindeled t i l utrolig mange forskellige organisationer og partier, hvor han også deltog akt ivt :

• Folkebevægelsen, hvor han kæm­pede en indædt kamp for et demo­kratisk, uafhængigt og fr i t Danmark. • Fredsbevægelsen, hvor han senest forsøgte at samle en opinion mod FN's sønderbombning af Serbien. • Venstref løjen, hvor han bl.a. t i t skrev i Dagbladet Arbejderen. Denne st jernekontakt v i l være uer­stattel ig.

André var også LØS's kritiske ud-landskorespondent på sine mange rejser t i l v igt ige møder i Europa. A l ­ene her i sommer var han først på

Modmagtstræf i Sverige, dernæst t i l Ecotopia-møde i Romænien. Derudover var han vores kontakt gen­nem mange år t i l økosamfundet på Hesbjerg, hvor han også prøvede at samle folk, være bindeled og holde fanen og idealet højt.

Og hvis man havde en god idé, der gik mod strømmen, var André den første t i l at hjælpe den fremad.

André havde en svær barndom, hvor han i mange år boede på forskellige børnehjem, og som ældste i en bør­neflok på 6, følte han et stort ansvar for at hjælpe. I sit voksenl iv udvide­des dette ansvar t i l hele verden, som han forsøgte at bære på sine stærke skuldre.

Men så stærk er der ingen, der er. Han sled sig selv op for sin utrætte­lige kamp for det enkle, frie liv mod storkapitalen. Men han døde som en stolt kriger med en stor taknemmelighed på sine læber, over en vel lykket start på en

folkebevægelse for "Eksper imen­telle Økologiske Fr izoner", over at v i som hans venner var t i l stede, da han havde mest brug for det, over hans kone, Patrizia, som han elskede meget højt, og med hvem han oplevede stor kærlighed de seneste år.

Tak for din kampånd, dine poe­tiske digte og historier, dit ukue­lige mod t i l at gå systemet og de stålsatte normer midt imod.

Vi håber, du har fået fred nu.

LØS bestyrelsen Sekretariatet

Andrés artikler i LØSNET:

jun i 1996: De økologiske landsbyers "net-værkere"

Social bæredygt ighed tager tid Sept. 1996 Foto på side 43 Dec. 1996 Pyramiden og Cirklen - kontur af

gammel nøgle t i l fællesskab og skitse t i l fælles magi

Marts 1997 Som ringe i erindringernes sø Sept. 1997 Rundviseren - interv iew med Hans

Henrik fra Mælkebøtten på Chri­stiania.

Ren teknik på Fyn - lavteknolo­gisk højteknologi Hesbjergskolen for l ivskvali tet

Dec. 1997 André redaktør

Om tumpemødet i Kolding - et sexet paradoks Hånden på Hjertet 1 og 2

Jun i 1998 Ildtårerne - et økologisk eventyr Dec. 1998 Konfl ikt løsning på Hesbjerg

Ansvaret - et essay over Agenda 21

Maj 1999 Åbent brev t i l Beograd. Krigen er også en miljømæssig katastrofe "Fredens projekt"

Sept. 1999 Kommunikation er nøglen Ecotopia 99

Nyt fra Meilgaard Slot om »Projekt Djursland« - Den ny tids landsby A f Insa Freese

Meilgaard Slot er et spiri tuelt bofæl­lesskab beliggende på Djursland, der har eksisteret siden 1994. Udgangspunktet var at skabe et spi­r i tuelt fællesskab, der kunne være med t i l at løfte den kollektive be­vidsthed i overgangen t i l den nye tidsalder. Uundgåeligt måtte dette også omfatte den praktiske, daglige levemåde i kraft af størst muligt hen­syntagen t i l j o rden, dens rytme og ressourcer. Undervejs i realiseringen blev nogle af idealerne t rængt i bag­grunden af v i rkel igheden.

I s lutningen af sidste år genoptog v i visionen om, at dette sted skulle være grundstenen t i l noget, der var større - en landsby fundamenteret i

det spirituelle og økologiske/biody­namiske. Vi begyndte atter at holde visionsmøder på stedet, for at få lidt mere kød på drømmene, og for at se, hvor mange herfra, der reelt brændte for ideen. Der har været et varieret fremmøde, men efterhånden er vi oppe på en 13 stykker, der er seriøst interesseret. Og jeg tror også, at flere fra fællesskabet glider med over i en ny model, så snart denne er be­skrevet mere detaljeret. Om ikke an­det, så når projektet begynder at ma­nifestere sig fysisk.

Men det indledende benarbejde er, som altid lidt sejt, for hvor skal v i starte- hvad er v igt igst at tage hul på. Det er blevet t i l meget snak, især

om holdninger og grundlæggende etik. Og økonomi! Hvi lket altid får bølgerne t i l at gå højt, da denne rammer selve grundlaget i vores liv.

Hvor er v i så kommet t i l? Det største løft fik vi nok i forb in­delse med et møde med Nr.Djurs Kommune i efteråret, hvor vi fik fr it slag t i l at lave en lokalplan for lands­byen - dvs. at de vi l le støtte en nye­tablering i et landdistriktsområde, og endda gerne vil le tage kontakt med Aarhus Amt, for at forhøre sig t i l deres holdning t i l et sådant projekt. Vi har dog ikke fået nogen t i lbage­melding endnu.

Et andet løft var kontakten t i l "Bo-

form 2000", som vi skal mødes med i januar, for at f inde ud af, om vi kan bruge hinanden/hjælpe hinanden på en eller anden måde.

Økosp i r i t ue l landsby In tern t er alle enige om modellen af den bæredygtige landsby, med et spi­rituelt fundament. Hvad størrelsen angår, taler vi om 50 - 200 indbyg­gere, og at disse evt . kan deles i min­dre bogrupper.

Landsbyen skal i størst mulig grad udgøre en integreret helhed, så vi producerer egen føde, tager vare på eget affald, har mest mulig egenfor­syning af vedvarende energi , har en mangfoldighed af arbejdspladser lige fra insti tut ioner, uddannelser og konsulent virksomhed t i l det kunst­neriske og håndværksmæssige, og ikke mindst at landsbyen så vidt mu­

ligt er bygget op gældfr i t og ikke er afhængig af offentl ige t i lskud. Men v i er også enige om, at den ikke skal være et fænomen, der er isoleret fra omverdenen. At det er v ig t ig t , at der er stor kontakt og udveksling både lokalt, nationalt og internat io­nalt. De mere visionære taler lige­frem om muligheden for et interna­t ionalt forskningscenter. Og så er der flere, der helst så det vegetariske princip som grund­læggende!

Grund lov Vi arbejder i øjeblikket på at formu­lere en "g rund lov" , der skal inde­holde de overordnede etiske og mo­ralske retningsl inier for stedet. No­get med hvad det er for en ånd, og hvad det er for nogen mellemmenne­skelige retningslinier, vi ønsker som

fremherskende. Nøgleordene er respekt for helheden, accept af forskell igheder og, uløse­ligt knyttet hert i l , ansvar­lighed over for den sam­menhæng man fungerer i.

Det næste ti ltag bliver at etablere nogle grupper, der kan arbejde lidt mere konkret med, hvilke fys i ­ske behov sådan en landsby måtte have. Det bliver noget med udreg­ninger og forslag t i l rens­

ningsanlæg, energi forsyning, art og antal af nødvendige fælleshuse og nødvendige erhverv (f .eks. landbrug, både som forsyner a f føde , men også som aftager af mul t ) , hvi lket også v i l give os en større fornemmelse af økonomien i projektet. Med hensyn t i l s idstnævnte har vi talt om at få bistand og inspiration udefra, om­kring hvilke muligheder der er, især nogle v i ikke selv har kunnet fore­stille os.

Rent placeringsmæssigt står alt endnu åbent, da vi nok ikke kan etablere landsbyen omkring Meilga­ard Slot. Vi taler dog meget om om­rådet omkring Væksthøjskolen i Gin­nerup 8 km fra Grenå, hvor et stort område bliver sat t i l salg her i be­gyndelsen af dette år. Lokalpolitisk taler man meget om at reetablere Ko­

l indsund, som ligger i dette område, hvilket vil le gøre os t i l nabo t i l et af Danmarks smukkeste naturreser­vater.

Boform2000 -forkortet nyhedsbrev for december 1999

Af Heather Smith, initiativtager til Boform2000.

Dannelsen af Boform 2000 skete ef­ter seminaret "Hvordan v i l du bo. i f remtiden?" i Silkeborg i jan.99. Først hed gruppen "Vrads-gruppen" , men efter at jorden i Vrads blev solgt, blev navnet ændret t i l Boform 2000, og vi begyndte at snakke om andre områder.

Efter sommerfer ien skiftede projek­tet karakter fra at være et forholds­v is t lille projekt med ca. 30 menne­sker t i l et landsbyprojekt, stærkt i n ­spireret af mødet med andre pro­jekt ideer og vores rejse t i l Daman­hur ( I tal iensk økospir i tuel t center) i sommerfer ien.

Efter sommerferien skete der ligele­des det, at spir i tual i teten skiftede fra at være "skabsspir i tual i tet", t i l at

blive meget synl igt . Det var, som om vi ikke havde været klare nok på det og turde melde ud og sige, at det var det, vi vi l le. Dette gav en smule ud­skiftning i gruppen og nye kom t i l -der kom en anden energi i gruppen og en følelse af,at nu skulle der ar­bejdes konkret.

Stiftende generalforsamling Den 6/9-99 holdt vi stiftende gene­ralforsamling, og foreningen Boform 2000 var en realitet. Den 18/9 holdt vi et lørdagsmøde udsprunget af et behov for at være sammen i længere t id og få lavet nogle arbejdsgrupper. Vi havde en fin dag - jeg havde skre­vet et oplæg t i l projektbeskrivelse udfra de mange snakke, vi efter­hånden havde haft og fremlagde den. Jan lavede et f lot oplæg med plan­cher og tegninger omkring ideer t i l strukturen i landsbyen. Projektbe­

skrivelsen blev godkendt, og v i blev enige om at arbejde videre med den for at få den i trykken så hurt igt som muligt.

Der blev lavet følgende arbejdsgrup­per: projektbeskrivelse, informat i ­onsgruppe, økonomigruppe, j o rd -købsgruppe, foculisergruppe. Besty­relsen skulle fungere som koordina­tor for grupperne. Det blev besluttet, at grupperne skulle arbejde selvs­tændigt og så fremlægge på stormø­det. En fin dag hvor vi kom lidt tæt­tere på hinanden.

Fællesmøde igen den 28/9 99 med nyt fra arbejdsgrupperne, bl.a. at vi nu er koblet på internet tet : www.bo-form2000.dk - på mødet havde v i bla. en snak om, hvordan vi allerede nu kan opbygge vores fællesskab og måske hjælpe hinanden med at bo billigere og evt lave byt ter inge. Der blev også snakket om vigt igheden af

at melde afbud, og at vi hver især har et ansvar for dette arbejde. Fællesmøde den 20/10 hvor aftenens hovedtema var et oplæg fra Henrich Hansen, Merkur Bank omkring låne­former og vores muligheder her.

Mødeform Hver gang vi mødes starter vi med en meditation og en kort her-og nu runde, hvor vi i få ord siger lidt om, hvad der rører sig personligt for at få lidt mere indblik i hinandens liv. Mange kendte ikke hinanden på for­hånd, og vi snakker om vigt igheden af at begynde at gøre flere t ing sam­men.

I fremtiden skal v i skiftes t i l at tage en sang med og efterhånden lave en sangbog - v i ønsker i det hele taget at synge og danse noget mere. Ligeledes har vi besluttet at lave en præsentations mappe, hvori nu­værende medlemmer kan præsentere sig, som de har lyst, så nye kan se lidt om, hvem der er med i gruppen. Alle vores møder foregår nu på Med­borgerhuset eller på Lunden i Silke­borg og vi har også haft vores første informationsmøde. Undertegnede, Karsten og Niels var ansvarlige for mødet - vi havde besluttet at gøre det på slap line uden forberedelse, hvi lket gik ganske udmærket - der var 9 fremmødte, hvilket vi var gan­

ske ti lfredse med. Men vi blev også bekræftet af v igt igheden i, at vores projekt bliver mere konkret. Vi har lavet en "opslagstavle" t i l mø­derne, det er helt konkret nogle f l ip­over papir, hvor vi skriver " løse en ­der" og arbejdsopgaver op for at s yn -

Liggøre de opgaver, vi har foran os. Alle kan skrive t ing på, og Ligeledes kan man skrive sit navn på arbejds­opgaverne.

Og hvad så n u ? Boform 2000 er en stor v is ion, der kræver meget af vores opmærksom­hed, hvis den skal blive t i l virkel ig­hed i den fysiske verden. Og for at være helt ærlig, så har projektet manglet opmærksomhed i en periode ved bl.a. en lav akt iv i tet t i l møderne og mellem møderne. Derfor var det særdeles oplivende at opleve de sid­ste to møder inden ju l , hvor v i blev mere konkrete og besluttede en mø­destruktur, som kan læses i referatet på nettet.

Der blev lavet en mødekalender med skiftende mødeansvarl ige, og aller­v igt igst oplevede vi en konsensusbe­slutning omkring prisen på en andel. Alle fremmødte vidste, at beslutnin­gen skulle tages og havde haft mu­lighed for at komme med konkrete ændringsforslag - og da der ikke kom nogen indsigelser, blev det vedtaget, at en andel koster 100.000 kr. Alle var enige om, at det var v ig t ig t at kunne købe jorden kontant og gøre jorden gældfr i .

Pladser ing Et af de hotte emner efter j u l er den

fysiske placering af landsbyen. Der er mange i gruppen, som taler for Djurs­land, en ide der er opstået efter, at en gruppe fra Mejlgård har fået en meget posit iv t i lkendegivelse fra Nørre Djurs Kommune omkring et projekt med ca. 200 huse. A f denne

grund skal v i t i l møde med Mejlgård den 22/1 for at finde ud af, om v i kan gå sammen om et projekt.

Frus t ra t ioner Det er en kæmpe opgave, vi skal løfte, og det kan virke næsten uover­skueligt, hvilket g iver frustrationer og usikkerhed på mange områder. Det kræver noget af os at holde v is i ­onen levende og ikke lade os slå ud af de høje bjerge, der skal bestiges. Lige nu handler det meget om t iming omkring projektbeskrivelse, ansøg­ninger t i l kommuner og at finde jord . Vi kan ikke finde jord i blinde uden først at have sendt en projektbeskri­velse med en inv i tat ion om dialog t i l kommunerne, så derfor er det uhyre v igt igt , at projektbeskrivelsen bliver færdig. De kommuner, der afviser os fra star ten, kan vi undlade i første omgang at søge efter jord i. Det er også muligt, at nogle kommuner har et forslag t i l et konkret sted. Hvem ved - men første skridt er at gøre os selv synl ige og fortælle omverden, hvad vores vision er. Ligeledes kan vi heller ikke gå t i l pressen, før projekt­beskrivelsen er klar, men som sagt, den er i t rykken, hvi lket betyder, at vi allerede nu skal f inde ud af, hvilke kommuner vi v i l sende til og skrive et følgebrev, som kan være klar.

Det er t id t i l at handle Andre rundt i verden har gjort det -hvorfor skulle vi ikke kunne, og vi kan endda lære af de andres erfar in­ger. I Damanhur var det 10 menne­sker, som begyndte! En del af det at holde visionen i l ive er for mig at be­søge de eksisterende fællesskaber og se med egne øjne, at det kan lade sig gøre - det giver mod og tro på, at det er det eneste rigtige. Det giver mod t i l at slippe det kendte - sprænge rammer og vaner - turde springe ud - t i l at f ly t te område og vante omgi­velser - sige ja med hjertet - sige ja t i l at gøre det, der skal t i l for at leve efter de værdier, som jeg ønsker at leve efter.

Det er tid t i l at handle - hellere nu end i morgen. Der v i l altid være noget, som forhindrer os, hvor vi kan sige " a t vi lige skal "- før vi kan realisere vo ­res drøm om forandring. Jorden træn­ger t i l , at vi gør noget nu!

At bygge og bo med hjertet Af Susan Marcia Pedersen, Vrads

Det, der bærer Snabegaard, er det fælles spirituelle mål. Fra den base udspringer det økologiske landbrug og bygger i , og de sociale og kul tu­relle aspekter.

Snabegaard-fællesskabet, der ligger i Landsbyen Vrads, blev st i f tet i 1993. Dengang var de fysiske rammer gård­ens nyrestaurerede stuehus med blandt andet masseovn og kompost­toi let, gamle stald- og ladebygnin­ger, 18 hektar økologisk landbrug og skovareal, og en godkendt lokalplan for udstykning af 12 parceller på grunden. I dag er der bygget otte af de to lv huse, og landbruget er ud­bygget med grønsagsavl , biavl , køer og heste.

På nær gårdens hvidkalkede stuehus, et murstensbyggeri fra starten af århundredet, er alle fællesskabets

huse bygget i t ræ. Et andet ydre fæl­lestræk er de røde teglstenstage. Alle har også masseovnen som central varmekilde - med supplement af sol­fangere.

Derudover synes husene lige så for­skellige som de mennesker, der bor i dem. Det varierer også i hvor høj grad man v i l kunne kalde dem bære­dygt ige. Omdrejningspunktet for Snabegaardfællesskabet er nemlig hverken det at bygge økologiske huse eller dyrke økologisk landbrug. Dét, der binder de nu 19 voksne og 14 børn sammen, er en hjertesag ved navn Sahaj Marg.

Sahaj Marg er beskrevet mere detal­jeret i det t idl igere tema-nummer af "LØS'NET" om konfl iktløsning - så her skal det kun kort fortælles, at det er en meget enkel meditationsme-tode, hvor man mediterer på "det guddommelige lys i hjertet" og ved

hjælp af transmission fra en levende mester fjerner alle andre indtryk, der har lejret sig der.

Det nødvend ige arbejde Tæt på Snabegaard ligger det inter­nationale meditationscenter Vrads Sande, som årligt besøges af tusinder af mennesker fra hele verden. Fælles­skabet omkring Sahaj Marg og Vrads Sande er den direkte årsag t i l , at Snabegaards medlemmer har valgt at bo netop her.

Else-Marie Sejer Larsen f lyt tede for et halvt år siden ind i sit nye hus på Snabegaard fra et andet fællesskab, "Bakken" på Dageløkkevej i Humle­bæk. "Bakkens fællesskab byggede på en socialistisk basis, men da nogle af grundlæggerne f lyt tede væk, og andre kom t i l , blev de opr in­delige idealer udvandede. Det blev mere et luksusfællesskab end et egentl igt arbejds- og fr i t idsfælles-skab," fortæller Else-Marie, der også har en fort id som formand for Etisk Råd.

"Der skal være noget, som transcen­derer det, at man bor økologisk og socialt korrekt. Snabegaard er i høj grad et arbejdsfællesskab, som stiller den enkelte t i l ansvar. Det er ikke kun det at bo her, det er mere at gøre alt det, som er nødvendigt . Vi har et par parkeringspladser, som ud fra et æstetisk synspunkt t rænger meget t i l at bl ive f ikset op. Det er bare v ig t i ­gere at malke køerne, passe hestene og rydde op i skoven. Men om v i vil le gøre arbejdet, hvis ikke v i hver især havde den ansvarsfølelse, vi får igen­nem vores fælles spirituelle praksis -det tv iv ler jeg på, " siger hun.

Koens øje "Ko-gruppen" tager sig af gårdens tre køer, hvoraf endnu kun den ene giver

mælk - al l igevel går der gerne halv­anden time dagligt med arbejdet. Men hvorfor bruge så megen kostbar tid på noget, man kan købe i en karton hos købmanden? "Det var vi flere, der spurgte os selv om, da vi startede," siger Leivur á'Trødni fra Ko-gruppen. " I dag synes jeg , der er mange gode grunde. Der er noget med "det nære" : Det er rart selv at dyrke og passe sin jord og sine dyr, at vide, hvad det er, man putter i munden på sine børn. Der er noget med "at g ive og tage" , ligesom med masseovnen, hvor man bruger tid på at lave brænde og fyre op, men får meget igen, når man så sætter sig foran f lammerne, og hele huset bliver dejl igt varmt. Koen er desuden et symbol på frugtbarhed - og også et meget nysgerrigt dyr. Uanset, om vi kommer kørende på traktoren eller bare går rundt på markerne, så kom­mer køerne og står og kigger på os. Koens øje - det er næsten som "Guds øje i det høje" , der følger med i alt, vi gør."

Tæt på familien For de fleste af "snaberne" er arbej­det på gården et frit idsan Liggende. Pengene tjenes langt fra hjemmet. Men Peter Sørensen tog springet fra et job som almindelig lønnet tømrer t i l at blive selvstændig - med øko-træhuse som speciale. De store ele­menter gøres klar i hans værksteds-hal, der ligger i "Vrads Gamle Smedje", et andet af byens projekter - hvor han også er i færd med at op­bygge et økologisk byggemarked. Fanget midt i årets momsregnskaber udbryder han spontant, at "det er skidebesværligt, og jeg tjener meget lidt!" Al l igevel f inder han besværet det hele værd: "Alene det, at jeg al­drig mere behøver sætte f ingrene i rockwool , er en lettelse. Men det er især skønt at kunne arbejde så tæt på familien og være noget mere sam­men med børnene - ligesom det er rart for dem, at de kan finde d eres far henne på værkstedet . "

I Sahaj Marg er familien den bedste ramme for spir i tuel udvikl ing. Det er i famil ien, man konfronteres med egne og andres blokeringer og for­domme - og, ideelt, f inder kærlighe­den og styrken t i l at komme gennem

besværl ighederne. "Hos os er famil iebegrebet udvidet t i l hele Snabegaard, ja t i l stort set hele Vrads, hvor børnene færdes som i en anden Bulderby," fortæller Jakob Maag. "Da vi skulle navngive vores nye ve j , foreslog vores mester at kalde den "Garden of Hearts". Det er det blevet, selvom navnet nu er no­get andet. Det fælles ansvar, som ef­terhånden omfatter flere aspekter af vores liv, er ikke bare besværl igt. Det bliver t i l større fortrol ighed og t i l ­l id," siger han.

"Betragt alle mennesker som brødre og søstre og omgås dem sådan," s i­ger en af levereglerne i Sahaj Marg. Snabegaard-gruppen er godt på vej i den læreproces.

"Sjovt for alvor" Ved siden af det der med at være " f r i -t idsbønder" er et par stykker af sna­berne også "fr i t idskøbmænd". Vrads Købmandshandel har i snart ot te år levet på frivi l l l ig arbejdskraft. Udefra set synes det nok lidt tosset at bruge kostbar tid og benzin på at køre t i l de større handelscentre for at købe ind, køre hjem og stille det op på hylderne i butikken og så sælge det igen - uden en eneste lønkrone. Men købmandsgruppen, der nu tæller cirka 16, gør det al l igevel, endda med et smil . "Det skal være sjovt for alvor" , som der står på skiltet over but iksdøren. Ingen af dem vil le und­være byens eneste dagligvarebutik. Det vil le også blive et savn for de mange blandt byens godt 180 bor­gere, der gerne nyder en kop kaffe og en sludder omkring butikkens ca­fébord. Det vil le blive et savn for bog- og tegneser ieorm, der ovenpå f inder nok landets mindste bibliotek. For de lokale, der i "Det lille Galleri" - også på førstesalen - har et udsti l­lingslokale t i l hvad de nu v i l udstille, og fo r dem, der synes det er spænd­ende at se på sagerne. Og for som­merens turister, der nyder godt at, at købmændene desuden forvalter en lille teltplads. J o , butikken bidrager bestemt t i l byens bæredygt ighed.

Lige over for butikken ligger forsam­lingshuset - et andet v ig t ig t holde­punkt for Vrads. Ejendommen, der for mange år siden var en skole, blev reddet, da en flok lokale gik sammen

i et interessentskab. Her er der nu forskellige arrangementer året rundt ved især Vrads Borgerforening, men også menighedsrådet og andre, og her kan man for en billig penge leje sig ind med Legestue, bordtennis e l ­ler aftensskolegymnastik.

På den anden side af forsamlingshu­set ligger "Vrads Gamle Smedje" - et noget mindre interessentskab med kun halvandet år på bagen. En af i n ­teressenterne er ovennævnte tømrer Peter Sørensen. En anden er ovnbyg-geren Agner Thulesen, der har gjort Vrads t i l det sted på landkortet, hvor der findes relativt flest masseovne. I den ældste del af ejendommen, den gamle smedje, er "de nye smedje" i færd med at indrette et værested -efter enkle og økologiske principper. Gulvet er isoleret med muslingeskal­ler med et lag ler ovenpå, væggene med hør, holdt på plads af hønsetråd og pudset op med ler. Varmen kom­mer naturl igvis fra en masseovn. Ste­det t i lbydes t i l hvem som helst fra byen, der måtte have interesse og behov for det. Eksempelvis er der tanker om en slags lokal "skolefr i ­t idsordning," hvor byens børn kan mødes om eftermiddagen. Bedste­mødrene har allerede talt om at tage imod med nybagte boller fra masse­ovnen.

Kun med hjertet som bygmester kan nærmil jøets tabte værdier vindes ti lbage igen.

Fjordvang - et udviklingssted for økospiritualitet Af Kaj Hansen

Fjordvang ligger ca. 15 km. syd for Thisted i et kuperet terræn med ud­sigt over Limfjorden t i l Mors. På Fjordvang kan man mærke kraften fra de kulturelle strømninger, der har karakteriseret stedet siden bronzeal­deren. I nyere t id har "æ verdensuni-vers i te t " holdt t i l her, og før den nuværende gruppe havde Global Eco-vi l lage Network internat ionalt kontor her.

Gruppens v i s i o n e r fo r F jordvang Vi ønsker, at Fjordvang er et sted for heling og bevidstgørelse på alle n i ­veauer - for os, der lever her og for alle, der kommer her. Vi vil prøve at finde en l ivsst i l , som indeholder l igevægt på det åndelige, på det sociale og på det praktiske plan, - hvor selve det at leve det, v i tror på, er lige så v igt ig t , som den undervisning og lignende, som fore­går her.

Vi ønsker, at Fjordvang skal bl ive et sted for inspirat ion, og at fællesska­bet kan blive en oplevelsesorienteret legeplads for det enkelte indiv id,

hvor alle kan udfolde deres potent ia-ler. Vi ønsker at sprede lys og glæde og at integrere Fjordvangsenglen i alle vore gøremål.

Gruppens m e d l e m m e r Vi er 14 i gruppen, hvoraf nogle bor i nærheden og nogle i udlandet. Syv medlemmer bor midlert idigt på Fjord­vang sammen med tre interesserede, som ved at bo her ønsker at f inde ud af, om de v i l søge at blive en del af fællesskabet.

Vi v i l gerne være ca. 24, så nye en ­tusiaster er velkomne.

Vores design Permakulturoplægget for stedet blev udarbejdet af Ross og Hildur Jackson, GEN (se kopi af permakulturskitse ovenfo r ) . Vi synes det er så f lot, så v i ønsker at bruge det, som det er præciseret i Lokalplanen. Den er bl.a. speciel ved, at der her er dispenseret for by- og landzoneloven, noget der ellers er meget svært at komme igen­nem med. På den anden side er det

nødvendigt med dispensioner som denne, hvis vi ønsker at udvikle l ivet i vore landdistrikter. Baggrunden for denne dispensation er stedets funk­t ion som forsøgsområde for udvikling af bæredygt ige systemer. Fjordvang er således et eksempel på starten t i l en Eksperimentel Økologisk Zone.

Vi er i planlægningsfasen t i l byggeri af ca. 900 m 2 boliger og op t i l 500 m 2

værksteder. Der er mulighed for at bygge flere værelser t i l kursuscentret, så der i alt bliver ca. 3000 m 2 kur­suscenter.

Badehus Kursusstedet skal være en arbejds­plads og en inspirationskilde t i l landsbyen. Vi drømmer om at lave sommerkurser med mange mennesker. Blandt andet derfor v i l v i bygge et badehus, som skal være stort, smukt og bil l igt.

Træet har v i , og gulvet skal lægges i mønstre og mosaikker (Hjørdis Oppe-dal).

Vinduesrammerne skal støbes i gips

(Peter Pi lk inton), fordi det er hold­bart og bill igt. Der skal være store kar i den om­kringliggende have og inde i badehu­set. Der skal være varme bænke, hvor man kan ligge og slappe af, og her skal være sauna eller dampbad. Der skal være recirkulering af vand (Ove Loland). D.v.s. at der skal være så meget akvarie med bjergkrystaller, fisk og planter, at badevandet kan blive renset på stedet og brugt igen. På taget skal der være solfanger. V in ­tervarmen skal komme fra et varme­system, der består af to tønder. Den ene tænder man op i. I den anden bliver røgen 1000° C, og kan derefter ledes ca. 6 m. gennem ½ t i l 1 ton masse (set hos Flemming Abrahams-son) .

Det skal være et sted for ånd og krop.

A n d r e a k t i v i t e t e r og planer på s tedet Vi har en gruppe, der arbejder med den stadige opbygning af kursusvirk­somheden. Der er muligheder for kurser, seminarer, teater, udsti l l in­ger, foredrag, musik, og dans.

He lhedsor ien te re t s u n d h e d : Ud fra v is ionen, som har ført os sam­men om dette sted, kunne vi tænke

os at være med t i l at danne en gruppe med lokale behandlere, folk fra huset, og folk længere væk fra, som arbejder med en helhedsoriente­ret sundheds-, sygdomsopfattelse. Det skal være et sted, hvor menne­sker som er i ubalance kommer og undersøger - studerer - bliver bevidst om de mønstre som har ført t i l deres ubalance - ud fra et valg om at vil le gøre sig rask. Én af os har en tand­klinik i Th is ted, hvor hun forsøger at arbejde med helhedsorienteret tand­pleje. Den kunne hun tænke sig at f ly t te herud, for at arbejde sammen med andre sundhedsarbejdere, så det bliver en helhed - og selv komme v i ­dere i processen

- fra at skulle være den, der gør rask - t i l at stil le v iden, støtte og hjælp t i l rådighed for den, der ønsker at gøre sig rask.

Fjordvang er en meget smuk del af Danmark - inspirerende for kunst­nere, ideel for arbejde med kunst og kunsthåndværk, etablering af værk­steder - udsti l l ings- og salgssted. Vi drømmer om at bygge et sansehus, hvor grupper og enkeltpersoner på mange niveauer kan udfolde sig kre­at ivt gennem dansen, sangen og mu­sikken, maleriet og poesien,- et sted

som vækker dine sanser. Et pusterum for fantasi og kreativi­tet. På midten af gulvet skal der være en cirkel med strandsand - lyder det ikke dejligt?

Planer fo r b y g g e r i Den nævnte lokalplan giver mulighed for at opføre fem boliger, værksteds­bygninger, ny kursusfløj og fælles­hus. Vi er ved at planlægge bygge­riet af bæredygtige huse (i alt ca. 900 m2) og værksteder (ca. 500 m2). Vores første projekt er at opføre et forsøgsbyggeri med halm/ler. Huset skal rumme et atelier, et glasværk­sted og en arkitekttegnestue. Det skal være enkelt og overskuel igt. Byggeprocessen skal give erfaringer med byggeri i halm/ler i flere etager og med lokale byggematerialer. Der planlægges tekøkken og bad/to i let , således at huset kan benyttes uaf­hængigt af kursusejendommen.

Kurser For os er det v igt ig t at udveksle erfa­ringer, som i forvejen f indes, og som vi v i l høste ved vores bygger i , med så mange andre som muligt. Det v i l vi realisere ved at afholde seminarer og kurser i t i lknytning t i l byggeriet . T i t -

len på en planlagt kursusrække er "Fra idé t i l realitet". Kurserne v i l have både teoretisk, idémæssig, for­skende og praktisk karakter, og v i v i l starte med etablering af byggeplads og slutte med indretning af de fær­dige huse. Under hele forløbet v i l v i evaluere metoder og udførelsen. Kur­sister behøver ikke at følge hele kur­susrækken, idet de forudgående t i l ­tag/er far inger gennemgås ved be­gyndelsen af hvert enkelt kursusfor­løb.

Efter kurserne v i l deltagerne have en god fornemmelse af, hvad der skal t i l for at bygge sit eget bæredygtige hus.

Kursusrækker : 1. Gennemgang af projekt og etable-ring af byggeplads. 2. Af løbs- og opvarmningssystem. 3. Bærende konstruktioner. - at sikre et problemfrit byggeri med

halm/ler. - skal halmhuse bygges om

sommeren? 4., 5. og 6. Opbygning af ha lm- / ler -vægge, lerpudsning og afprøvning af forskell ige teknikker. 7. Færdiggørelse og indretning af huset. - etablering af gulve, - montering af vinduer, - etablering af bad og køkken, - øvr ig t inventar, 8. Evaluering af forløbet, indvielse og udstilling af huset. Hvis du ønsker yderl ige oplysninger om byggeri og/e l ler kurserne, så kontakt Roar S. Hansen på tlf. 9757 9158, eller på e-mail: roar .mul t i@post . teel .dk

Vi har fem høns og vil gerne have flere, Foto af Kaj Hansen.

Roar er en af medlemmerne og tovhol ­der på byggeprojektet.

J o r d b r u g Vi har en grøntsags- og urtehave lige ved huset og en stor grøntsags- og f rugthave lidt længere fra huset, pla­ceret i såkaldte sollommer mod syd, omkranset af læhegn mod øst, nord og vest. Vi arbejder hen imod at for­syne os selv med grøntsager, f rugt og urter - et dejl igt arbejde. T i l ejendommen hører 20 ha økolo­gisk dyrket jo rd . Vi skal selv dyrke jorden fra 2001, og vi arbejder med forskellige planer som f.eks. dyrkning af medicinplanter. P.t. har vi en lille flok høns, og der kommer snart flere t i l .

Alle vore akt iv i teter sigter på at ud­vikle arbejdspladser, så vi kan skabe mulighed for en sammenhængende t i lværelse for dem, som gerne v i l ar­bejde og bo samme sted. Desuden er arbejdspladser en anden del af, hvad der kræves, hvis vi v i l udvikle vore landdistrikter.

Gennem vennekredsen, som nu er etableret, har vi kontakt både lokalt og ud over hele landet med menne­sker, der ønsker at være en del af et større fællesskab, ved at komme her, bruge stedet og/e l ler på forskellig vis støtte op, så stedet kan opleves og få t i lknytning t i l så mange som muligt, der har visioner i samme ret­ning som os.

Vore Hø j t ider Vi fejrer de 8 gamle årshøjt ider/ sol­højtider for bevidst at følge naturens gang gennem dens skiftende kvali te­ter - også i os selv - i årets løb. Hver torsdag og søndag har vi fæl-lesmeditation og jordheal ing, hvor alle er velkommen t i l at deltage. Det er også lykkedes os at skabe flere vellykkede arrangementer i løbet af vor t første år. Vi har holdt kurser om vor t fremtidige bygger i , om perma-kultur, om økologi og spiri tuali tet. Stedet bliver også brugt t i l retreat og gæsteophold.

Henvendelse: Fjordvang, Skyumvej 101, 7752 Snedsted, tlf. 97936919, E-mail: f j o rdvang l@pos t . te le .dk Hjemmeside: www.members. t r ipod.com/f jordvang

Fjordvangs V e n n e k r e d s : c/o Connie Pedersen, formand Solsikkevej 220, 7800 Skive, tlf. 97512860.

-se annonce på side 82.

Nyt fra Hertha Levefællesskab Af Allan Elm og Søren Hansen

Et nyt hus ser dagens lys i rasende fart: Et stort 2 etagers hus med 6 bo­liger med smuk lærkebeklædning og tegl tag. De 3 boliger er lejelejl ighe­der, og de 3 er en lille andelsboligfor­

ening. Der er indf lytn ing t i l februar 2000, og alle boliger er besat (Der er dog en t i l salg - se annoncen). Det bli­ver spændende at få flere mennesker ind i fællesskabet.

Der sker også noget på det organisa­toriske plan for t iden. Hidti l har det været Landsbymødet, der har været fællesskabets højeste myndighed (en slags generalforsamling). Landsby­mødet har bestået af beboere og en kreds af interesserede og støtter ude fra. Der er nu opstået et krav om, at de efterhånden mange beboere selv får denne myndighed "h jem" t i l Leve-fællesskabet, og der er lidt kaos om­kring, hvordan den nye form skal bl ive, men det ser ud t i l at falde på plads, således at det "gamle" Lands-bymøde kan blive et forum for ar­

bejde og pleje af de overordnede v is i ­oner, der ligger for Levefællesskabet, men uden formel magt.

Byggeplaner Som nævnt går byggeriet af nyt bo­fællesskab I I t i l 6 unge i gang t i l fo­råret. Vi mangler endnu at skaffe ga­vepenge til f inansiering af støt tebo­lig t i l dette bofælleskabshus. En sådan støttebolig i t i lknytning t i l bo-fællesskabshuset, hvor der f.eks. bor en almindelig familie, mener v i , er en meget vigt ig t ing. Det giver bofælles­skabet en anden karakter end det vante for bofællesskaber.

Den varme del af stalden - folkerummet med masseovn, varmestue og toilet står færdig, og der er nu lånefinansie­ring t i l den 300 m 2 store stald- foder-og maskinbygning, som er planlagt i t i lknytning hertil. Hvis det lader sig gøre, v i l en del af stalden blive som selvbyg. Eventuelt anskaffer vi vores egen båndsav t i l opsavning af brædder og tømmer. Støbning af punktfunda­menter starter t i l foråret. Byggeriet har fået byggetilladelse. Der er netop nedsat en gruppe, som skal arbejde videre med planen om opførelse af et fælleshus for levefæl­lesskabet. Huset skal rumme mødelo­kale, formidl ingsdel, bageri, café m.m. Der er en øremærket kapital på 150.000 kr. fra vores 2. præmie i Agenda 21 konkurrencen t i l rådighed.

Gartneriet ønsker sig et drivhus på

100 m2. Det v i l koste ca. 100.000 kr. Før det kan opføres, skal der være en godkendt lokalplan for landzone, hvilket både kræver amts- og kommu-negodkendelse. Fondssøgning er påbegyndt.

Biodynamisk forskningsgruppe f inan­cierer opførelse af et laboratorium i kælderen under det nye bofælles-skabshus I I . Den nødvendige kapital på 200.000 kr. t i l dette lokale er næsten i hus, men der mangler stadig 500.000 kr. for at færdigindrette.

Et familiehus opført som selvbygger-halmhus er godkendt af Galten kom­mune. I den kommende v inter skal en gruppe i gang med at udarbejde for­s lag/ansøgning om lokalplan for en ny byggefase samt førnævnte lokal­planansøgning t i l byggeri i forbin­delse med gartneri og stald. Planen for regnvandsafløb i åbne grøfter, gennem damme med endeligt afløb t i l Lyngbygårds å skal gøres færdig. I nd ­t i l nu er 2 damme gravet; den første med et stort nedgravet vand reser­voir, der skal sikre vandstanden om sommeren.

Andelssamfundet i Hjortshøj 1999 - lige nu

Af Ulla Trædmark Jensen

Egentlig vidste jeg godt, det vi l le ske - jeg så j o , at trappestigens ene ben stod ned i sandet og ikke på f l isen, som de andre. Jeg tænker stadig på det i dag, men nogle handlinger kan bare ikke forklares. Vinduerne skulle pudses i det gode vejr - og det skulle gå stærkt (jeg skulle ind og skrive t i l LØS-net) . Der lå jeg så, meget hur­t igt og pludseligt - med armen af led for 7. gang i mit liv. Det er hæsligt, gør skide ondt, jeg fik overtal t min nabo t i l at prøve at sætte den i, men kunne alligevel ikke huske præsis hvordan. Turen t i l hospitalet var uendelig lang, og lægen havde en anden og mere smertefuld metode, end nogen sinde før.

Armen er øm, men de psykiske tømmermænd gør Lige så ondt. Hvor­for kravlede jeg op på st igen, når jeg nu vidste, den stod forkert? Vælger man t i l dels sådanne ulykker selv, og hvorfor?

Sidste nyt fra Hjortshøj bliver der­for ganske kort og sammenstykket af flere stykker.

Foto: Ulla Trædmark Jensen.

B y g g e u d v i k l i n g Bogruppe 3 har 5 huse stående fær­dig. De fik kreditforeningslån t i l byg­geriet uden store problemer. Der var jo lige lavet en lovændring, der åbnede for mulighed for statsgaranti . Det pudsige er nu , at de næste huse, som gerne v i l i gang nu, ikke Længere kan få lån uden videre. Bogruppen skal først ændre deres vedtægter, så den nu er på vej t i l at ligne vedtæg­terne for en helt almindelig grunde­jer forening. På spørgsmålet om, hvorfor denne kravsændring efter de første 5 huse var nødvendig, var sva­ret fra en embedsmand, der havde med sagen at gøre, at nu var sagen jo ikke politisk mere, så nu kunne de stille nogle flere krav. Hvor er det så man henter kræfterne fra t i l at lave politisk røre, når man bare gerne v i l i gang med at bygge sit hus?

Bogruppe 4 har lige fået bevi lget ½ million t i l isolering med hør i de 25 almennytt ige boliger fra en pulje, som folketinget har afsat midler t i l for at fremme og afprøve alternat iv isolering. Bogruppen starter med lidt held byggeriet af 25 almennytt ige

boliger i apri l og forventes færdig­bygget et år efter. Det bliver derfor det største boligkompleks isoleret med hør hidt i l .

En 5. bogruppe er ikke umiddelbart under oprettelse, men v i har listen på mange interesserede, især folk som er varme på halmbygger i .

Forsøgsbyggeriet omkring det gamle prøvehus står sandsynligvis færdig t i l sommer. Det nye " t å r n " er bygget af lersten, papiruldsisolering, bek­lædt med t ræ. Mellembygningen er bygget i samråd med Sten Møller, blåmuslinger som gulvisoler ing, træskelet med halmballer og lerpuds. Byggeriet skal bruges t i l rundvisnin­ger og kurser, og tårnet lejes ud t i l kontor.

Kommunep lan Århus planlægger at udbygge byen mange steder i Storårhus. Og deres forslag om at bebygge nogle af de arealer, som i en tidligere kommunal­plan er blevet afsat t i l os, et socialt-økologisk landsbysamfund, har ud­løst en forstærket dialog med kom­munen. Vi har måske ikke nået de planlagte 500 beboere, men vi er over 100 og stærkt på vej mod 200. Vi har fået nogle arkitekter t i l at tegne en plan over vores økosam­fund, som vi foresti l ler os fremtiden og håber, v i får lov t i l at beholde jorden t i l udbygning og selvforsy­ning.

Landbruget AiH har fået en landbrugselev, Søren Egge, som er under uddannelse på den Økologiske Landbrugsskole. Søren håber på den måde i fremtiden at blive fuldtidsbeskæftiget i A i H ,

både som Landmand og som tømrer (han er allerede uddannet tømrer ) . Hans uddannelse og arbejde skulle gerne være med t i l at udvikle vores landbrug mod en større grad af selv­forsyning og produktion i det hele taget. Sørens ansættelse udfordrer vores balanceevne mellem frivi l l ig arbejdskraft, som er billig og giver billige afgrøder t i l selvforsyning og vores anden målsætning om at skabe arbejdspladser på stedet. Men fore­løbig er det gået godt. I år har land­bruget høstet hør, som starten på en produktion af linolie, restaffaldet skal i den fremtidige produktion bru­ges t i l foderkager. Kalveholdet på 10 stk. var også i år en succes, ligesådan var kyl l ingerne, hvoraf nogle har be­holdt l ivet som høns, mens fårehol­det er blevet nedlagt. Søren fo rven­ter at udvide med flere kalve t i l næste år, geder af en bestemt kød­fuld race og ænder.

Michels Økogrønt er blevet en vele­tableret forretning i A i H . Han af­prøver i øjeblikket en jord løsnings­metode, som dybdeløsner jo rden, så han i fremtiden kan undgå pløjning. Han planlægger som noget nyt en produktion af jordbær.

Pi len Vi står for den første høst af vores energipi l . For at bedre økonomien, forsøger pi legruppen at sælge pile­stokke og -st ik l inger t i l p i lehegn. Men ellers skal høsten bruges som brændsel, sandsynligvis om somme­ren sålænge bogruppe 2 ikke har fået solfangere.

Deleb i l En rød Citroen Berlingo er blevet de­lebil for 7 familier (12 medlemmer). Rygtet siger, at J o n Geggie overvejer at tage sit kørekort i sit hjemland, England, da kørelærerne her kan be­stikkes.

Grøn Guide Pierre Lecuelle har fået for længet sin ansættelse som grøn guide. Han skal nu dække hele

Århus Nord sammen med en anden grøn guide fra Risskov. Vores grønne guide har i øvr ig t lavet et grønt regnsskab for bogruppe 2, som viser et alt for stort varmeforbrug. Det har overrasket mange og betyder, at vi må tage et nærmere kig på vores va ­ner i hjemmet.

Loka l e l p r o d u k t i o n Det ser ud t i l at vi kan realisere en gammel drøm om at blive sel forsyn-ende med el fra eget kraftvarmeværk. Med den kommende bogruppe 4 bli­ver varmebehovet så stort, at det kan betale sig at investere i en st i r l in­gmotor, som er udviklet på Danmarks Tekniske Højskole. Energistyrelsen har netop bevi lget de ansøgte 1000.000,- t i l planlægningsarbejdet, som kræver grundig undersøgelse af hvi lket anlæg v i skal vælge og hv i l ­ken f inanser ingsform. En St ir l ingmo­tor v i l betyde at v i kan producere bil­lig energir igt ig varme på flis og pro­ducere vores egen el og anlægget kan f int køres sammen med supple­rende solenergi .

Nyt fra Munkesøgård Sakset fra infobrev på www.munkesoegaaard.dk

Side 72: Mange halmballer skal tilpasses. Her er Annie i gang med at "sy" dem om med sisal og kæmpe-nål. Foto hentet ned fra hjemmesiden.

Munkesøgård Økologisk bofællesskab - En idé, en Livsstil.

Munkesøgårdprojektet er et kom­mende økologisk bol igbyggeri med omfattende fællesskab. Der bygges 100 boliger på en grund i Roskilde Kommune, nær Trekroner Station og RUC. Bebyggelsen er inddelt i fem bogrupper på hver 20 boliger, som ligger omkring den fælles gård Mun­kesøgård. Bogrupperne er delt op i ejer-, andels-, lejer-, senior- og ung­domsboliger.

Projektet startede i marts 1995 med et stormøde i København. Idéen var at skabe et økologisk bofælles­skab på grænsen mellem by og land med en transportafstand t i l Køben­

havn på under en t ime. Si­den har en stor gruppe ak­t ive først i foreningen ØK0B0 og siden Munke­søgård arbejdet med at konkretisere og realisere projektet.

Fra efteråret 1996 har foreningen samarbejdet med professionelle rådgi­vere og fra maj 1997 er Ro­skilde Boligselskab gået ind i samarbejdet. Men det er stadig et meget brugersty­ret projekt, der fordrer ak­t iv t engagement af de kom­mende beboere.

Bebyggelsens u d f o r m n i n g og sociale mu l igheder Hver bogruppe består af 20 rækkehuse og/e l ler lejlig­heder placeret i hestesko­form omkring en fælles gård og med bogruppens fælles­hus på den fjerde side. Alle boliger har indgang fra in ­

dersiden af hesteskoen og de fleste har en lille privat have i t i lknytning t i l bol igen. Den fælles gård indrettes t i l fælles ophold, mens urtehaver, boldbane, m.v. placeres øst for hele bebyggelsen.

I bogruppernes fælleshuse er der bl.a. mulighed for fællesspisning og plads t i l leg og gæster. Fællesfunkti­oner for hele bebyggelsen indrettes på gården i midten. Her skal efter­hånden indrettes fællessal, indkøbs­forening, café, børneinst i tut ion, sauna og en række værksteder og ak-t iv i te ts rum. Et areal på 20 ha øst for bebyggelsen skal forpagtes af bebo­ere, der ønsker at drive økologisk jordbrug og holde dyr.

Idéen med de fysiske rammer er, at de danner grundlag for samvær, fæl ­lesskab og gensidig ansvarl ighed. Det forventes at beboerne deltager i fælles arbejdsopgaver vedrørende bl.a. fælleshuse, udearealerne, de tekniske/økologiske anlæg og byg­ningsvedligeholdelse. Derudover er

det håbet, at fællesskabet v i l vokse udfra lyst og interesse, og forhåbent­lig blive en integreret del af lokalom­rådet.

B y g g e t e k n i k og øko log i Bebyggelsen udformes ud fra økolo­giske principper med mindst mulig belastning af mil jøet. Dette sker i form af lokale kredsløb for energi , vand og affald, og ved valg af mil­jøvenl ige byggematerialer.

Husene udformes med bærende trækonstrukt ion, højisolerede yder­vægge (isoleringsmaterialet er mine­raluld i vægge og papirisolering i tag) og lavenergiglas i v induesram­mer af t ræ. Udvendigt beklædes væggene med t ræ, evt . lærk og taget laves af teg l (om muligt genbrugs­teg l ) . T i l de dobbelte lejl ighedsskel og indvendige gavle anvendes ub-rændte lersten. De øvrige vægge be­klædes med gips og gulve, køkkener m.v. laves i massivt træ og klinker. Overflader behandles med linolie og naturmaling. Uopvarmede vindfang og udestuer i glas påbygges faca­derne.

Opvarmning af boligerne sker med centralvarmeanlæg med radiatorer eller gulvvarme. Varmen kommer fra bebyggelsens varmecentral med træpil lefyr, på sigt evt . kombineret med en Stir l ingmotor t i l elfremsti l­l ing. I sommerhalvåret dækker sol­varmepaneler - fortr insvis placeret på fælleshusene - forsyningen af varmt vand. Der etableres vent i lat ion

med varmegenvinding i v in terhal ­våret og overvejende naturlig ven t i ­lation i sommerperioden.

Alle boliger indrettes med lavskyls-toi let ter med urinseparation og fæl­les kompostering af fækalt materiale. Herved påregnes at kunne spare en væsentl ig del af et normalt vandfor­brug, at spare energi , at spare den efterfølgende rensning af spi ldevan­det, samt at t i lbageføre næringsstof­fer t i l naturen. I toi let terne separe­res urin og fækalier; urin føres med et lille skyl t i l en opsamlingstank og fækalier ligeledes med reduceret skyl t i l en fælles bundfældsningstank og videre t i l ef terkomposter ing. Begge dele hygiejniseres inden udbringning på landbrugsjorden.

Bebyggelsen skal fungere uden t i l ­slutning t i l det kommunale afløbssy­stem. Gråt spildevand fra køkken, bad og vask renses lokalt i et sand-f i l ter og ledes evt . gennem en pilel­und, før det udledes t i l den nærlig­gende bæk. Regnvand opsamlet fra tagene renses og anvendes som blødt vand i fællesvaskerierne.

Økonomi og tidsplan Som planerne ser ud p.t. regner vi med, at indf lytning sker i løbet af år 2000. Vi har før regnet med en t idl i ­gere indf ly tn ing, men en række for­hold har sinket t idsplanerne. Det er således usikkert, om uforudsete for­hold v i l sinke projektet yderl igere, men detai lprojekteringen er p.t. godt i gang, så det går den rigtige ve j .

Økonomien er berammet t i l en byg­gesum på ca. 12.000 kr pr. kvm. for de første 100 kvm. og 6.000 kr pr. kvm. derudover. Bruttokvadratmeter-arealet indeholder en andel i bogrup-pens fælleshus på ca. 10%. D.v.s. en bolig på 100 kvm. er reelt ca. 90 kvm. incl . ydervægge.

En ejerbolig på brutto 107 kvm. koster således ca. 1,2 39 mio. kr. Af­hængig af rentesikring m.v. g iver det ved et indskud på 76.000 kr en net­tohusleje pr. mdr. på ca. 7.840 kr pr. mdr. ved 32% skat. Ved et indskud på 255.000 kr er nettohuslejen ca 6.060 kr pr. mdr. Dette er excl . varme, el og vand, men incl . fællesudgifter t i l for­sikring, renovat ion, vedligeholdelse, m.v.

En andelsbolig på 100 kvm. For­ventes at koste ca. 1,2 mio. kr. Med

et indskud på 264.000 kr giver det en månedlig husleje på 6.325 kr excl . varme, el og vand, men incl . fælles­udgifter. Henlæggelser t i l vedl ige­holdelse er her større end i beregnin­gen af ejerbol igprisen, derfor er de ikke helt sammenlignelige.

Huslejen i en 100 kvm. lejebolig er beregnet t i l at koste ca. 5600 kr. pr. mdr. excl . varme, e l , vand og evt . v i ­cevært. Der v i l være et indskud på ca. 25.000 kr. Alle huslejepriser er foreløbige, men det kan give en idé om prisniveauet.

Indmeldelse i foreningen Munke­søgård og opskrivning på ventel iste.

Ved at indbetale 100 kr på forenin­gens giro nr. 226-4382 bliver man medlem og modtager foreningens vedtægter, info-brev, m.v. Derudover kan man blive skrevet på ventel iste t i l de enkelte bogrupper, hvilket sker ved henvendelse t i l nedenstående kontaktpersoner. De enkelte bogrup­per har fastsat et administrat ionsge­byr. For at stå på Lejebogruppernes ventel ister skal man udover medlem­skab af foreningen Munkesøgaard også være medlem af Roskilde Bolig­selskab. Det koster 100 kr ved ind­meldelse og derefter 60 kr pr. år.

Kontaktpersoner: Ejerbogruppen: Ulrik Krapper tlf. 48

18 91 71, Andelsbogruppen: Anny Boes Sloth tlf. 46 78 82 03, Lejebog-ruppen: J i l l Sindholt tlf. 38 33 24 14, Seniorbogruppen: Olaf Dejgaard tlf. 35 42 49 61 Ungdomsbogruppen: Signe Berri tlf. 46 37 35 66 Yderligere infor­mation kan hentes på foreningens internetadresse:

http:/ /www.munkesoegaard.dk

Erik Muldbænk's sang

Fordi du skider i alle have er verden af lave, men lort som muld er mere værd end guld! Det, du spiste for meget, er jordens eget skal rulle igen i kredsen, thi sådan er livets væsen. På markerne bring det ud så hjælper du Gud.

Og hjælper du Gud med dit lort, har du et godt stykke arbejde gjort!

Af asadan

ø k o l o g i s k b y g g e r i

masseovne

kompost­toiletter

øko-huse

produktion

konsulent­bistand

planlægning

projektering

kurser

udvikling

øbrovej 9, 4295 Stenlille tlf/fax 57804522

Saxet fra www.landsby2000.dk

Landsby 2000 Landsby 2000 er hjemmehørende på Midtsjælland. Formålet med projektet er at

skabe et selvforsynende, etisk og bæredygtigt øko-spirituelt landsbysamfund.

Vi har en drøm, som v i har tænkt os at gøre t i l v irkel ighed snart, helst i år 2000. Vi v i l skabe et bæredygt igt samfund på Sjælland, hvor vi ikke har nogen formelle læresætninger, men aner­kender alle verdens religioner, idet v i tror, at der er mange veje t i l Gud, og at vores fokus er at øve os på at bringe de spirituelle principper ind i vores daglige liv gennem vores ar­bejde, måden v i relaterer os t i l h in­anden på, og hvordan vi udtrykker vores omsorg for jo rden.

Beboelserne v i l blive udført som bæredygt igt byggeri i så stor over­ensstemmelse med naturen som mu­ligt, hvor v i bliver delvis se lv forsyn­ende, både, hvad angår landbrug og gartneri med tanke om at lede udvik­lingen mere og mere i retning af:

- l igeværd og fællesskabsfølelse - respekt for det enkelte menneskes

værdighed - respekt for det enkelte menneskes

spiritualitet - respekt for alt liv - respekt for jorden

S t r u k t u r Landsbyen v i l færdigbygget komme t i l at rumme ca. 100 boenheder. Bo­enhederne v i l bestå dels af enfamil i ­ehuse, dels af lejeboliger, dels af bo­fællesskaber f.eks. i form af oldekolle og ungdomsboliger. Udover beboel­ser v i l landsbyen rumme forskellige akt iv i teter / inst i tut ioner. Her kan nævnes: hospice, behandlingshjem for følelsesmæssigt skadede børn, kursusvirksomhed, behandlervirk­somhed, landbrug/gartner i , fælles hus med værksteder, landsbybutik og anden produkt ionsvirksomhed.

Organisa tor isk s t r u k t u r Landsbyens organisatoriske struktur

v i l først blive etableret, når den ju r i ­diske enhed Landsby 2000 er dannet. I opstartsfasen er der dannet en støtteforening med følgende struktur: En bestyrelse, et samar­be jdsudvalg , udvalg og arbejdsgrup­per, akt ive og passive medlemmer.

Bestyrelsen består af 3 personer, en formand, en kasserer og en sekretær. Bestyrelsens opgave er at lytte, for­nemme, prioritere og beslutte med hensyn t i l de opgaver, idéer og øn ­sker, der måtte fremkomme fra sam­arbejdsudvalget, udvalgene, arbejds­grupperne og medlemmerne, for på bedste mulige måde at opfylde fore­ningens formål.

Samarbejdsudvalget dannes ved, at hver af de godkendte udvalg udpeger en representant t i l udvalget. Udval ­gets opgave er at kommunikere om arbejdet i de enkelte udvalg og grup­per. Inspirere og prioritere med hen­syn t i l de opståede ønsker og behov, afgive insti l l inger t i l bestyrelsen, kommunikere tanker og beslutninger t i lbage t i l de enkelte udvalg. Hvert enkelt medlem af samarbejdsudval­get har også t i l opgave at varetage sit udvalgs interesser overfor de an­dre udvalg og bestyrelsen.

Bestyrelsen deltager i samarbejdsud­valgets møder, formanden leder disse, og normalt v i l møderne også være åbne for alle foreningens med­lemmer. Udvalg og arbejdsgrupper kan ned­sættes på in i t iat iv af bestyrelsen, samarbejdsudvalget eller medlem­merne. De har t i l formål at sikre med­lemmernes aktive arbejde og med-skabende bidrag t i l at holde visionen levende. De nedsatte arbejdsgrupper skal godkendes af bestyrelsen for at få en plads i samarbejdsudvalget.

J o r d e n I øjeblikket er det ikke lagt fast, hvordan jorden skal f inancieres. For­skellige modeller er nævnt : -Jorden købes af fondsmidler -Jorden ejes af en fond og købes/ le­jes af indbyggerene / akt iv i tetscen­tre / inst i tut ioner. -Der etableres en andelsforening.

Enfami l i ehusene Hver familie står for f inancieringen af egne huse.

Fælles huse Udgifterne t i l etablering og vedl ige­holdelse af fælleshuse og områder dækkes af indbyggere og inst i tut io­ner i landsbyen efter et nærmere an­givet nøgletal , i det omfang det ikke er muligt at dække dem ind med of­fentl ige eller private t i lskud.

I n s t i t u t i o n e r / v i r k s o m h e d e r Inst i tut ionerne (herunder ungdoms­boliger og oldekolle) tænkes f inanci-eret af inst i tut ionen selv, offentl ige midler, EU midler, fonds­midler eller private midler. Generelt kan siges, at offentl ige mid­ler eller fondsmidler for den sags skyld kun skal bruges i det omfang, de ikke begrænser de for­skellige projekter, men understøtter at projekterne frit kan folde sig ud efter deres hensigt.

Økologisk overb l i k Landsbyens økologiske mål er at ar­bejde hen imod et bæredygt igt sam­fund i så stor overensstemmelse med naturen som muligt. Økologien tænkes i landsbyen at favne alle aspekter af l ivet, så det ikke kun er et udtryk for forholdet t i l "mater ien" (jordens ressourcer), men også for­holdet t i l "ånden" (de menneskelige ressourcer).

Åndens (spiritualitetens) økologi I landsbyens kultur ligger den cen­trale tese om respekt for det enkelte menneskes individuelle vej i l ivet. Derudover tænkes meget på en fælles ansvarl ighed og følelse af at blive hørt og set og være "rummet" af fællesskabet.

Materiens (jordens) økologi Det er ikke fastlagt, hvordan byens økologiske struktur skal være. Der er undersøgelser igang vedrørende energi , fastbrændsel, jordvarme,

v indenergi , van -drensningrodzonean-læg, l iving machine.

Projektbeskrivelsen er under stadig for­vandling og forbed­r ing. Hvis du er inter­esseret i at være med i planlægningsfasen, så ring eller skriv t i l Susanna Maxen Tl f . 5753 3095.

Svanholm ØkoByg

Vi har lavet et Svanholm Træ & ØkoByg Aps og herefter sam­men med EVD Ejendomme A / S (Egen Vinding & Datter) i Ring­sted købt den gamle betonele­ment fabrik i Gelsted. 8 km nord for Næstved.

Tanken er at vi derfra v i l pro­ducere vore huselementer. Vi har entreret med EV&D om pro­duktionen af tagelementerne t i l Ejergruppen på Munkesøgård i Roskilde. I denne forbindelse havde vi 2 konkrete problemer i forhold t i l at lave produktionen på Svanholm. Håndtering og plads. Tagelementerne er en 30/15 gr. saksespærskonstruk-t ion . I hvert element indgår 4 spær 9,6 m lange og 3 m høje t i l kippen. Elementerne bliver 2,4 m brede.

I Gelstedfabrikken har vi fundet et meget velegnet produktions­apparat t i l det vi skal. Der er kraner, som kan løfte 5 tons overalt i det 1500 m2 store produktionslokale. Endvidere kontor og mandskabsfacil iteter nok t i l 10-15 mand.

Vi glæder os meget t i l at komme rigtigt igang med pro­dukt ionen. Tiden indt i l nu er gået med opstart og igangsæt­ning af anlægget. Indkøb af maskiner. Osv.

Svanholm ØkoByg, Svanholm Alle 2, 4050 Skibby Telefon 47 56 66 75, Fax 47 56 66 77, E-mail: ecobyg@svanho lm.dk

Ledige Jobs på Svanholm Grundlæggende er det et job for folk, som har lyst t i l at prøve kræf­ter med kollektivets sorger og glæ­der, dvs. at Du, for at søge et sådant job samtidig skal f ly t te ind på Svanholm og deltage i det kol­lektive liv med fællesøkonomi og det hele. Måske drømmer Du om at komme t i l at være med derudad i mange år, måske kunne du bare tænke dig en 6 eller 12 måneders periode. Måske har Du en hel fami­lie som også gerne v i l være med, måske er Du alene og ønsker nye udfordringer.

Adresse: Svanholm Gods, Svanholm Allé 2, 4050 Skibby, tlf.: 47466670, fax: 47566607, e-mail: j o b @ s v a n -holm.dk

Job i Storkøkkenet Storkol lekt ivet Svanholm søger ny kollektivist med arbejdsplads i Fæl­leskøkkenet.

Vi har et nyindrettet storkøkken, hvor v i laver frokost, aftensmad, ba­ger brød og forarbejder mælkepro­dukter t i l 120 kollektivister, samt udfører rengøringen i forbindelse med arbejdet.

Vi prioriterer økologi højt. Har du lyst t i l at prøve en anderledes livs­form i minimum et år? Har du ud­dannelse (eller lang erfaring) inden­for mejer i- eller køkkenfaget?

Ring t i l Karen i Køkkenet 47 56 66 17 for at høre nærmere.

76

Deep Ecology - en dybere, grøn nuance

af Anna Adhémar

Deep Ecology er en verdensoms­pændende, græsrodsbaseret mil jøbe­vægelse, der baserer sig på, at man oplever sig selv som en del af en le­vende Jo rd . Deep Ecology drejer sig om at anskue verden holistisk og være bevidst om den dybe indre for­bundethed, der eksisterer imellem alle mennesker og alle Jordens mange øvrige livsformer.

Deep Ecology er på linie med mange holistiske bevægelser og trækker på oprindelige kultures tradit ioner og principper om bæredygtig levevis. Det bekender sig t i l alle l ivsformers indre værdi og ti lstræber at promo­vere fundamentale ændringer syn ­kront i det enkelte menneskets psyke og samfundet.

Deep Ecology w o r k s h o p s her i Danmark t i l fo rå re t I april gæster J o h n Seed Danmark for at holde en Deep Ecology workshop. J o h n Seed er kendt og elsket for dette arbejde samt for sit arbejde som aktivist og lærer. Den aktuelle workshop, kendt som "workshop for alle levende væsener" , består af en serie Moder Jord-bevidsthedsska-bende ritualer udviklet af John Seed og Joanna Macy, med det formål at fjerne den følelse af fremmedgørelse overfor Jo rden , som mange af os op­lever, og i stedet få kontakt med in ­dre kræfter såsom glæde, engage­ment og inspirat ion. Mange erkender intel lektuelt, at vi er en uadskillelig del af naturen, og at den følelse af adskillelse, v i oplever, er en i l lusion. Deep Ecology-r i tua-lerne giver os mulighed for at opleve vor forbindelse t i l naturen.

Via meditat ion, "sharing" og andre ritualer udforskes dybderne af vor kærlighed og interesse for vor Jo rd . At genfinde vore "økologiske dybder" - vor indre forbindelse med alle le­vende væsener - skaber energi t i l he­

alende forandringer. Workshoppens hovedbegivenhed er den såkaldte "Workshop for all Be-ings" , hvor deltagerne lægger deres menneskelige identif ikation fra sig for en stund og lader andre livsfor­mer tale igennem sig.

På denne workshop, med dens inter­aktive øvelser, guidede meditationer, "despair-work", øvelser med krop og åndedræt osv., praktiseres det at gi ' slip på ens ikke brugbare, kulturelt betingede, isolerende selvopfattelser - og finde ind t i l og opleve vor indre forbundethed med alle livsformer. Gennem gruppevisualiseringer v i l vi genopleve menneskets 4 milliarder år gamle udviklingsrejse som en inte­greret del af vor Levende klode. Ved på denne måde i korthed at gentage vor t udvikl ingsforløb her på Jorden bliver v i i stand t i l at opleve vor dybe medfølelse for Jordens myriader af andre levende væsener, landskaber, ja hele den levende planet.

Workshoppen forsyner deltagerne med redskaber t i l at praktisere Deep Ecology i vor hverdag. Som mange deltagere i disse workshops har erfa­ret, betyder harmoni med vor inder­ste væsen, afklarethed og værdighed og healing af personlige konflikter. Vi erfarer, at Jordens smerte er vores smerte, og Jordens skæbne er vores skæbne. Workshoppen gør os i stand t i l at handle på Jordens - og egne -vegne med fornyet klarhed.

Yderl igere oplysninger om denne workshop, der afholdes på Ulvshale på Møn d. 14-16. apri l , samt mere i n ­formation om Deep Ecology, fås hos: Anna Adhémar. Danish Deep Ecology Group, Søtorupvej 5, 4690 Haslev. Tl f . 56 32 64 70. E-mail: annaadhe-mar@hotmai l .com

Workshop med J o h n Seed

Counci l of al l Beings (alle levende væseners råd)

Via meditat ion, "sharing" og andre ritualer, krops- og vejr-t rækningsøvelser v i l v i opleve os selv som en del af Gaia og finde fornyet inspiration og styrke i vor t arbejde for Jorden og os selv.

Sted: Ulvshale på Møn Ulvshale er et meget smukt, fre­det naturområde sydøst for Sjælland. På Ulvshale vokser no­get af Danmarks allerfineste skov, biologisk set, nemlig såkaldt gamle naturskov.

Fredag d.14. t i l søndag d.16. april 2000

Pris: 1.500 dkr. (der kan dog tages hensyn t i l økonomisk baggrund)

A l overskud fra denne workshop går t i l regnskovsbeskyttelse. Yderl igere oplysninger desan­gående kan læses på h t t p : / / f o -res ts .org / r ic /

Workshoppen arrangeres af: The Danish Deep Ecology Group v. Anna Adhémar, Toruphus, Søtorupvej 5, 4690 Haslev, DK. Tlf . 56 32 64 70. E-mail: annaa-dhemar@hotmai l .com Bankkontonr.: 8401 1021429.

"DEEP ECOLOGY ROADSHOW"

J o h n Seed afholder et "Deep Ecology roadshow" med ord, bi l-leder og musik torsdag d.13. april 2000, kl.19 på Gaia Center, Skodsborgvej 189, 2850 Nærum. Tlf. 4 5 56 0 1 3 0 .

Anmeldelse af J . T . Ross Jacksons bog:

I fuld gang -Erindringer og visioner Hovedland 1999. Af Allan Elm

J.T.Ross Jackson - den danske organiserede økosamfundsbevægelses "fader", har begået en ny bog.

Bogen beskriver biografisk v igt ige hændelser i Ross' liv fra hans immi­gration t i l Danmark fra Canada, mø­det og ægteskabet med Hildur, mø­det med væsentl l ige dele af det dan­ske erhvervsl ivs kendte personer fra A.P. Møller t i l Glistrup, de første er­faringer med bofællesskab frem t i l en inspirerende og livsforandrende spi­r i tuel oplevelse, først sammen med Stanislav Grof og siden med Mukta-nanda i Indien - oplevelser som han beskrev indgående i en tidl igere bog: "Kali Yuga Odyssey - a spir i tual jour-ney" fra 1998.

Gennemgående i Ross' modne l iv har været en dyb bekymring for jordens t i lstand. De åbnende oplevelser fik ham t i l at forkaste (eller supplere) den tænkning, som han og hans l i­gesindede var opdraget og uddannet med.

Spændende læsning er Ross' og Hi l ­durs kamp mod et forbenet og ana­kronistisk amtsl igt og statsligt sy­stem for at få oprettet økosamfund på Fjordvang i Thy og på Vrads ved Bryrup. Her igennem får læseren en god baggrund og status for det arbejde som LØS står midt i i dag - nemlig arbejdet frem mod at få oprettet områder med mulighed for sociale og økologiske forsøg og bosætningsmæssige bære­dygtige eksperimenter. De største problemer i at oprette fællesskaber er netop restrikt iv fortolkning af zone lovg ivn ingen (man kan i praksis ikke få lov at bygge andet end landbrugsbyg­ninger i det åbne land), samt, at det er så dyrt at bygge pga. at standard byggematerialer er dyre, lønninger er dyre, t i ls lutningsafgif ter (e l , vand, kloak) er dyre, rådgivning er dyrt

osv., - og fordi den værdi , som kre­dit foreningerne går ud fra, ikke er et byggeris opførelsesværdi, men dets "gensalgsværdi" , er det meget svært at få al ternat ivt byggeri f inansieret, hvis det afviger bare lidt fra "parcel­husmodel len".

Gennem hans uddannelse som opera-t ionsanalyt iker og hans erfaring i n ­den for det f inansielle område, lykke­des det ham at lave en "pengema­skine", som på legal vis kunne give

et godt afkast,

penge som gennem opret­telse af en almennytt ig fond (Gaia T rus t ) , har gjort det muligt for ham at støtte in i t iat iver som han, efter moden overvejelse fandt, kunne

tjene som eksempler på en holistisk og bæredygtig l ivsform. Herunder har fondens ene "ben" (Gaia Vi l la­ges) støt tet oprettelsen og driften af LØS så sent som i 1999, samt opret­telsen og driften af GEN, det globale netværk af økosamfund. Det andet "ben" af fonden (Gaia Tech) støtter bæredygtig teknologi .

Lad os høre. hvordan han selv beskri­ver sin virksomhed - sin "pengema­skine": " . . . ideen om Gaiacorp (blev) født som

en vertikalt integreret va­lutaspecialist. Gaiacop skulle mar­kedsføre og rådgive investeringssel­skaber baseret udelukkende på inter-

bankvalutahandel. Der havde aldrig nogensinde eksisteret sådan et firma før nogen steder. Et v ig t ig t udgangspunkt for mig var, hvordan ejer­skabet skulle struktureres. Jeg ønskede at hoved­parten af fort jenesten skulle tilfalde mil jøbe­vægelsen og dermed støtte udvikl ingen hen imod en bæredygtig fremtid. Det skulle være min måde at integrere det åndelige med det materielle. Det vil le være dybt ironisk, hvis jeg kunne trække penge ud af det grådige pengemarked og omdir i ­gere dem t i l nytt ige formål, der kom planeten t i l gode. Der var så mange gode mennesker og pro­jekter i verden, som manglede kapital. Hvis mine tal stemte, var der mulighed for virkelig at påvirke udvik lngen." (p . l26 f )

Med finansmandens klare overblik analyserer Ross samfundsudvikl ingen og kommer frem t i l , at de multinationale kæmpefirmaer langsomt v i l blive mere og mere bestemmende for den politik der føres - og polit ikerne t i lsvarende svage. Som mod­reaktion v i l der være et stadigt voksende lag i be­fo lkningen, bestående af "kulturskaberne" ("Cul-tural Creat ives") , en gruppe, som undersøgelser har vist i 1970'erne, bestod af mindre end 4% af befolkningen, men som nu er i kraftig vækst og omfatter 24%. Denne befolkningsgruppe (som for over halvdelens vedkommende består af kvinder) er mere optaget af mi l jøhensyn, fællesskab, men­neskelige værdier, en ny bevidsthed og globale problemer. En konfrontat ion synes uundgåelig og følgerne heraf uoverskuelige. Men lige så sikkert er det, at verden får akut behov for modeller på, hvordan man kan bo og leve på en måde, som kan fortsætte "ev igt" uden at udtære og forurene jor­den. Og sådanne modeller er, f inder Ross Jackson, økosamfundene over hele verden. Derfor er de v ig­t ige - de lever de idealer som flere og flere har, og som i fremtiden bliver uundgåeligt nødvendige.

Bogen er værdifuld i forståelsen af økosamfunds-bevægelsens opstart og historie og de tanker og overvejelser der l igger bag den måske største ikke-statslige "kapital indsprøjtning" t i l økosamfunds-bevægelsen.

De stærke argumenter og visioner om "verdens ende" (sådan som vi kender den) og oprettelsen af en ny verdensorden baseret på økosamfund -eksemplif iceret ved et "besøg" i "Økobo" i året 2064 -, gør bogens sidste kapitler næsten mytolo­gisk i karakter.

Bogen er meget spændende at læse, tankevæk­kende og udfordrende og som biografi og sam­fundskrit ik skarp og koncis.

LØS bøger, blade, foredrag og udstillinger:

1. "Velkommen t i l Fremtiden" koster kr. 148,- inc l . for­sendelse.

2. "Økosamfund i Danmark" koster kr. 20,-+ forsendelse kr. 30,-.

3. "Directory of Eco-vil lages in Europe" koster kr. 120,-+ forsendelse kr. 30,-.

4. "Creating Harmony - Conflict Resolution in Commu-n i ty " red. af Hildur Jackson koster kr. 160,- + for­sendelse kr. 30,-.

5. " I fuld gang" - Erindringer og Visioner af Ross Jackson koster kr. 218,- + forsendelse kr. 30,-

6. "Kali Yuga Odyssey" af Ross Jackson koster kr. 175,-+ forsendelse kr. 30,-

7. "Bogen om Huan, omrids af en poetisk natur t ro" , af Dan Nielsen (30 eventyr l ige historier, om Gud og elskov, glæde og dans, naturtro og usynl ige væsner) koster 160,- + forsendelse kr. 30,-.

8. LØSNET nr.18 temanr. om "Socia løkologi" og nr. 23 om "Naturl igt byggeri og bosætning" koster kr 20,-andre numre af LØSNET kr. 10,-+ forsendelse kr 15,

9. In fohæfte om Andelssamfundet i Hjortshøj koster kr. 15,- + forsendelse kr. 15,-

10. "Erindring og forandring" af Kirsten Klein og Inger Klingenberg (æstetisk bygger i fra nordiske økosam­fund. Rigt i l lustreret) koster 165,- + forsendelse kr. 30,- (Fås også i engelsk version t i l samme pr is) .

11. "The Earth is Our Habitat" hæfte fra GEN kr. 20,- +

Fornyet Energi (t l f . : 57804522) sælger f lg. bøger incl moms men uden forsendelse:

1. "The Copper's Companion: How to build your own earthern home" af Michael G. Smith, 1998, 134 s i ­der. Pris 250,-kr.

2. "Earth Building and COB rev iva l " af The Cob Cottage Company, 1996, 58 sider. Pris 118,-kr.

3. "The Cob Cottage Phote Book" af The Cob Cottage Company, 14 farvefotosider af Cob-bygger i . Pris 236 kr.

4. "Eathern Floors" af Athena & Bill Steen, 30 sider. Pris 65 kr.

5. "Build your own earth oven " af Kiko Denzer, 1998, 48 sider. Pris 118 kr.

6. "Finnish fireplaces, Heart of the home" af Albert Barden & Heikki Hyy t iä inen, 1998, 103 sider. Pris 220 kr.

7. "Build it w i th Bales, a step-by-step Guide to Straw-Bale Construct ion" af Matts Myhrmann & S.O. McDo­nald, 1998, 143 sider. Pris 275 kr.

O p r e t e n R e g n b u e k o n t o o g

G ø r d i n e p e n g e g r ø n n e . . . u d e n det koster d i g e n krone

Vi formidler billige lån til grønne, bæredygtige formål vest for Storebælt. Se hvordan vi arbejder - bestil brochuren.

MØLLEVANGS ALLÉ 200, 8200 ÅRHUS N, TLF. 86 16 55 25 www.regnbuekassen.dk.

FORENINGEN

Regnbuekassen

Vi samarbejder med J.A.K. pengeinstitutterne

JA Tak! Send mig yder l igere opå lysn inger eller ring

tlf.: 75 95 40 88

Navn

Adr.:

Postnr./-sted

Klip ud og send til Dansk HELIOS, Ågade 99, Pjedsted, 7000 Fredericia

Økologisk byggeri

D E T G R Ø N N E H U S

• RÅDGIVNING • HALMBYGGERI • BYGGEMARKED • ØKOLOGISKE TRÆHUSE • MASSIVE MØBLER • KØKKENER

Peter Sørensen

DET GRØNNE HUS Vrads, 8654 Bryrup. Værksted og Byggemarked: Torupvej 4, Tlf: 75 75 66 88. Hjemme: Snabegårdvej Tlf: 75 75 72 22

Selvtillid, kærlighed og praktisk halmbyggeri!

Er du k lar t i l det ny å r t u s i n d e s o m v æ l t n i n g e r ? S e l v u d v i k l i n g ,

s p i r i t u a l i t e t og ø k o l o g i s k l e v e v i s er den ny t ids k o d e o r d . På

al le v o r e k u r s e r u n d e r v i s e s der i redskaber t i l at tack le l i v e t . T i l

de t te b r u g e r v i f o r s k e l l i g e redskaber : A s t r o l o g i , t e g n e t e r a p i ,

p r o b l e m l ø s n i n g s t e k n i k k e r , k r o p s t e r a p e u t i s k e redskaber ,

d r ø m m e t y d n i n g , m e d i t a t i o n s ø v e l s e r m . m .

20 ugers kurser fra 6/2-2000:

Årtusindeskiftet Den nye tids muligheder og overgangsfaser!

Hoppet til jobbet! Erhvervsret tet kursus med se lvudvik l ing,

erhvervspsykologi og EDB!

Spiritualitet og Halmbyggeri Den nye tids selvudvikl ing kombineret

med praktisk ha lmbygger i !

2 ugers k u r s e r s t a r t e r u a f b r u d t he le året r u n d t . - Også k u r s e r i d in v i n t e r - , s o m m e r - , & e f t e r å r s f e r i e . Du kan s a m m e n s t y k k e 1-2-4-6-8-10. . .20 & 40 uger

- det er dig der bestemmer! Pris (20-uger) : 650 kr . /uge alt inkl .

Pris (2 -uger ) : 775 kr . /uge alt ink l .

Pris (1 -uge) : 1400 kr . /uge alt ink l .

VÆKSTHØJSKOLEN DJURSLAND Sunddalvej 1 - Ginnerup - 8500 Grenå - 8633 9188 -www.vhd.dk

B e v i d s t b a n k v a l g - for en økologisk, social og kulturel fremtid Vælg Merkur som dit pengeinstitut - så fremmer du en bæredygtig samfundsudvikling og får samtidig alle moderne bankfaciliteter:

Lønkonto med

visa/dankort

Budgetkonto

PBS-betalingsservice

PC-hjemmebank

Pensionsopsparing

Børneopsparing

I Merkur kan du øremærke dine indlån til: økologisk og biodynamisk landbrug. Økologisk byggeri og vedvarende energi Bæredygtig produktion og handel.

Økosamfund og bofællesskaber.

Frie skoler, børnehaver Social omsorg. Kunst og kultur

M E R K U R

www.merkurbank.dk

Aalborg tlf. 98 10 18 35 • København tlf. 35 36 72 10 Århus tlf. 87 30 97 60

M u n a c h s m e d i t a t i o n er ker ­

n e n i o g i n s p i r a t i o n e n til a l le

ak t i v i t e te r på s tedet o g i de t

f r o d i g e o g k r e a t i v e m i l j ø ,

s o m u d f o l d e r s ig o m k r i n g

M u n a c h . K u r s e r n e er s tedets

v æ s e n t l i g s t e u d a d r e t t e d e ak­

t iv i te t . K u r s e r n e h a n d l e r a l le

o m f o r s k e l l i g e f o r m e r f o r

s e l v u d v i k l i n g o g e n e r g i ­

b e v i d s t h e d o g o m at s k a b e

b a l a n c e m e l l e m k r o p , f ø l e l ­

ser, b e v i d s t h e d , sp i r i tua l i te t

o g u d t r y k . F o r m å l e t e r at

b r i n g e b e v i d s t h e d o g sp i r i ­

tua l i te t i nd i h v e r d a g e n . Få

et de ta l j e re t k u r s u s p r o g r a m

o m k u r s e r n e D y n a m i s k

E n e r g i b e v i d s t h e d , H e a l i n g

o g E n e g i b e v i d s t h e d , S t o r e

D r ø m m e d a g og B e v i d s t h e d ­

ens T a n t r a .

Munach - Vestervej 4a - 8751 Gedved - Tlf. 75665401 - Fax 75665414 Kontortid: mandag - torsdag 16.30 - 18.00 www.munach.dk - munach@munach.dk

r

Aidt Miljø har specialiceret sig i at udnytte solstrålerne til det yderste og derfor har vi an læg , der kan mere, end du normalt ser.

Særlige beholdere og varmelagre: • Danmarks bedste low-f low

beholdere

• 500 l / 750 l tanke for sol og b r æ n ­

defyr

• Va rme lage r under hele huset i sand

• Ø k o n o m i a n l æ g m e d 160 l beho lder

Priser fra ca 12.600 kr

(3 m 2 anlæg efter tilskud excl .

mon tage)

S o l e n g å r r e n t i n d - også når det gælder varme og energi

Ønsker du uafhængighed af gas og olie? Da bør du overve je en kombinat ion af

so lvarme og b rænde- eller masseovn.

D u kan opnå mege t høj komfort ,

samtidig m e d at de fleste v a r m e o m ­

kostninger forsvinder. O v n e n v a r m e r

også brugsvandet .

V i har sikkert løsningen på dine

ønsker.

Specielle solfangere: • Højt indhold af økologiske

materialer.

• M e g e t høj ydelse

• K o m b i n e r e d e luf t /vand solfangere

• Luf tsol fangere m e d solcelledrevet

venti lator

• M u l i g h e d for m e d b y g ( m e d tilskud)

Hvordan kommer jeg videre? Få tilsendt Informat ion og derefter en

snak, og du kan også se mege t på

www.aidt .dk.

Aidt Miljø A/S, Kongensbrove j , 8881 T h o r s ø

Tl f : 86966700 fax: 86966955

TEGNESTUEN

Arkitektur & Designe v/Roar Schneider Hansen

Højfaldsvej 16, Hjerk 7870 Roslev

tlf/fax. 9757 9158 bil. 2067 1968

E-mail: roar.multi@post.tele.dk

Udarbejdelse af projekter via dialog Skitseforslag Vejledning Myndighedsbehandling

UTOPIER ER EN RESSOURCE I DET DEMOKRATISKE ARBEJDE www.chr i s t i an ia .o rg /u top ia

Nye medlemmer t i l

Det s p i r i t u e l l e / ø k o l o g i s k e fæl lesskab Fjordvang i S k y u m Bjerge - T h y ( t id l igere Æ V e r d e n s u n i v e r s i t e t )

Nystartet sp i r i tue l t /øko logisk fællesskab omkring en smuk kursusejendom og 20 ha økologisk dyrket j o r d , f rugt - og køkkenhave, pragtfuldt beliggende i fredet morænelandskab lige ned t i l den blå Limfjord.

Planlagt bygger i af mini landsby efter økologiske/permakul ture l le principper. Værksteds­bygger i med halmballer starter i foråret 2000. Vi er 16 dejl igt forskell ige voksne i alderen 39 t i l 65 år, 3 børn og 2 delebørn. Vi v i l gerne være flere.

Er du et selvberoende, voksent menneske, der også har visioner om at leve din spir i tua­litet ud i praktiske gøremål , hører v i gerne fra dig. Du kan i byggeper ioden evt . leje et eller flere værelser i kursusejendommen. Ring på tlf . 9793 6913 ( T o r b e n / H a n n e ) eller 9793 5712 (Christa) .

T i l salg i Levefæl lesskabet H e r t h a

V e l i n d r e t t e t u d s i g t s l e j l i g h e d

i et a k t i v t l a n d s b y m i l j ø i

H e r s k i n d v e d G a l t e n 18 km fra Århus)

En helt ny andelslejlighed på 72 m2 er til salg. Lejligheden indeholder stue med køkkenafdeling, 3 værelser, bad og gang. Der er en storslået udsigt fra 2 terrasser - en mod syd og en mod vest. Beliggende midt i landbyens »hovedstrøg«. Nettohusle: ca. kr 5.400 + forbrug. Udbetaling: kr 36.000. Kontakt Helle Kofoed og Niels Erik Boesen, Funder Bygade 4, Tlf 86 85 16 32 eller 86 85 13 70.

82

Aktuelle kalendersider på Internettet: www.eco-net.dk, www.eco-web.dk, eco-net.dk/halmbyg/

kalender

21-23. J a n u a r . Øko-net seminar og årsmøde: Tema: Agenda 21 - hvad blev der af

dagsordenen? IT- fo lkehøjskolen Snoghøj . Yderl iger oplysninger: t lf .: 62244324,

e-mail: e c o - n e t @ e c o n e t . d k web: www.eco-ne t .dk

28-30 j a n u a r . Seminar om fødevarekval i tet i Hertha Levefællesskab, Landsbyvænget 14,

Herskind, 8464 Galten. Arr. af Foreningen t i l Fremme af Biodynamisk Forskning i

samarbejde med Foreningen for Biodynamisk J o r d b r u g .

Nærmere oplysninger: Marianne J u n g Christensen: t l f . ( formiddag) 65973050

28-29 J a n u a r . Stormøde på Meilgaard Slot (8585 Glesborg, Djursland) om "Projekt Djursland"

- et minisamfund hvor fællesskabet er baseret på spir i tual i tet , økologi , vegetar isme.

Kontakt Vita Storborg, tlf.:86318033, Cheyenne Langkjær, tlf.: 86318072, Insa Freese,

tlf.: 86318166 eller J o n n y Gøtke, t lf .: 86317705

31. j a n - l . f e b r u a r . Planloven fra A - Z . Kursus på Byggecentrum i Middelfart.

Yderl igere in format ion og t i lmelding hos Dansk Byplanlaborator ium, tlf . 33137281.

4. f e b - 2 6 mar ts . Økologiske helhedsløsninger i praksis: 72 t imers

permakultur-certifikat-kursus.

Pris kr. 4000, for folk i arbede og 2000 for studerende. Nærmer oplysninger hos:

Permakultur Danmark, Istedgade 79, 1650 København V, Tlf.: 31315694, Fax: 33257179,

e-mail: vestergror@dk-onlilne.dk. Webside: www.eco-net.dk/permakultur . 7-19. f eb ruar . Nyt om T imberframe. Kursus i uge 6 & 7. år 2000. Afholdes på Industr i og

Håndværkerskolen. Nykøbing F. lærere: Timberframer. Mikkel Johansen og tømrerlærer Flemming Hansen. Yderligere oplysning: www.eco-net.dk/halmbyg/Ny20%mappe/timberframe.htm Eller: Je t t i e Nielsen, tlf: 54441214

17-18 m a r t s . Dansk Center for Byøkologi - Byøkologisk Årsmøde 2000 -.

Tema: Kommunen som lokomotiv for en bæredygtig udvik l ing. Henv.: Jægergårdsgade 97,

Postboks 5095, 8100 Århus C, T l f . : 89405880, E-mail: dcue@dcue .dk , www.dcue.dk

8. f e b r u a r . Bæredygtig turisme - om økoturisme, grøn tur isme og Destination 21. Er økoturisme

vejen frem?, Er der et reelt marked?, Hvilke krav stil les?, osv. Nærmere oplysning: Grønt

Uddannelsescenter i Vestsjælland, Bakkedraget 22, Hjembæk, 4450 J y d e r u p . T l f . :

59268670, fax.: 59262729, e-mail: groencenter@get2net . dk

5. f eb ruar . Kl. 11.00-17.00 på Egmont Højskolen i Hou . En debatdag om vores

sundhedsti lstand og de forskellige faktorer der påvirker den. Hvordan står det t i l med

sundhedsti lstanden og l ivskval i teten i Danmark? oplæg af: Lise Ehlers. Neuropsykolog på

Århus Kommune Hospital , Ane Bodil Søgaard Forsker ved Den kgl. Veter inær og Landbo­

højskole. Praktiserende læge Claus Hancke, som arbejder bl.a. med behandling v h a . kost-

og v i tamint i lskud. Pris for hele dagen: 50 kr. Pris for frokost: 50 kr. Ti lmelding t i l :

Humanøkologisk Forening i Danmark Sekretær A x e l Munck Nordentoft Tlf. 86 37 79 59

5 Februar t i l - 1. Marts . Eco vi l lage training på Findhorn. Program: modul 1: Eco-Vil lages and

the Emerging Paradigm. Modul 2: Permaculture - Disign for Sustainabil i ty. Modul 3: Bui l ­

ding for the Next Mi l lennium. Modul 4: Sustainable Economics. Modul 5: Earthshare:

Food, Farming and Community. Modul 6: Group Building & Group dynamics. Modul 7: The

Healing Power of Community. Modul 8: Fundraising and Networking. Modul 9: Wilderness,

Conservat ion and Eco-Restorat ion. Nærmere oplysning: w w w . f i n d h o r n . o r g / e c o v i l / e c o t r a i -

ning

17-20. f eb ruar . Biofach, Verdens største økologiske messe, Nürnberg, Tyskland.

In format ion: i n f o @ b i o f a c h . d e

3-5 m a r t s . LØS årsmøde på Svanholm, sammen med LØB. Bl.a. oplæg ved Ross Jackson

(Gaia Trust ) og den norske arkitket og halmhusbygger Rolf Jakobson . Se foreløbig

dagsorden inde i bladet eller på www.ga ia .o rg / losdan ish .

13. m a r t s . Den Økologiske Have i Odder slår porten op t i l en ny sæson.

e-mail: p o s t @ e c o g a r d e n . d k og www.ecogarden.dk

3-14. a p r i l . Bjælkehusbyggeri i norsk st i l . Vi v i l bygge 2 "modeller" i fuldskala, hvor du får

indøvet den særlige hjørnesamling og den langsgående t i lpasning af t ræstammerne. Vi

arbejder i rødgran, der er ca 30 cm i diameter. Forudsætninger: Du skal have rutine i at

arbejde med t ræ og håndvæktøj . Ti lmedl ing senest 1/2-2000. Yderl igere oplysninger hos

Lotte R. Jensen 40733147

29. ma j t i l 10 j u n i . Permakulturkursus: Økologiske helhedsløsniger i praksis.

72 timer pris: 4000,- for folk i arbejde, 2000,- for folk på overførselsindkomst.

Ti lmelding og infor: Permakultur Danmark, Istedgade 79, Kbh. V. Tlf.: 31315694,

Fax: 33257179, e-mail: vestergror@d-online.dk

20-22. m a j . Fredsmøde med Dalai Lama og Desmond T u t u .

Mere info følger i næste nummer.

25. j u n i t i l 15. j u l i . COB-workshop i Torup med Flemming Abrahamsson og Ianto Evans fra

COB Cottage Compagny. Forhør nærmere hos Fornyet Energi, tlf: 53604522.

Byg af jeres foresti l l inger en løvhyt te i ørkenen, før I rejser jer et hus inden for bymuren.

Thi ligesom I har jeres hjemkomst ved tusmørke, således har også vandreren i jer,

den evigt fjerne og ensomme, sin hjemkomst.

Je r t hus er jer t større legeme.

Det udfolder sig i solen og hviler drømmende i nattens st i lhed. Drømmer jeres hus ikke?

Og bevæger det sig ikke i drømme bort fra byen mod skov og bakketop?

Kunne jeg blot samle disse jeres huse i min hånd

Og som en sædemand sprede dem over skove og engdrag.

Var dalene blot jeres gader og de grønne stier jeres gyder,

at I kunne opsøge hinanden gennem v inhaver og komme med jordens dufte i jeres klædebon.

Men således skal det endnu ikke være.

Alt for tæt bragte forfædrenes f ryg t jer sammen. Og endnu en t id må denne f rygt vare.

Endnu en t id må bymuren skille jeres ildsteder fra jeres marker.

Og sig mig, folk af Orphalese (og af Danmark), hvad er det, I har i disse huse?

Og hvad er det, I vogter bag stængede døre?

Har I f red, den tyste t i lstand, der åbenbarer jeres styrke?

Har I minder, de funklende buer, der spænder over sindets tinder?

Har I skønhed, der leder hjertet fra former af t ræ og sten t i l det hellige bjerg?

Sig mig, har I dette i jeres huse?

Eller har I kun velvære og begæret efter velvære, dette snigende noget,

der kommer t i l huset som gæst og siden bliver vært og derefter herre?

I , børn af de åbne himle, hvi leløse i hvi le, I skal ikke fanges eller tæmmes.

Je r t hus skal ikke være et anker, men en mast.

Det skal ikke være et glinsende ydre, der dækker et sår, men et øjenlåg, der beskytter øjet.

Og er huset end stort og prægtigt ,

kan det ikke omslutte jeres hemmelighed eller rumme jeres længsel.

Th i det, som er ubegrænset i jer, dvæler i himlens bolig, hvis døre er morgendisen,

og hvis v induer er nætternes sti lhed og sange.

Det er også blevet sagt jer, at l ivet er dystert .

Og i jeres t ræthed gentager I , hvad de t rætte har sagt.

Jeg siger jer, at l ivet visseligt er dystert , hvor der ikke er fremdrift.

Og al fremdrift er blind, hvor der ikke er v iden.

Og al viden er nytteløs, hvor der ikke er virke.

Og al virken er gold, hvor der ikke findes kærl ighed.

Og når I arbejder i kærl ighed, knyttes I derved t i l jer selv og t i l hverandre og t i l Gud.

Og hvad v i l det sige at arbejde i kærlighed?

Det er at væve et klæde trukket fra jeres eget hjerte,

som om dette klæde var beregnet at skulle bæres af den elskede.

Det er at bygge et hus med hengivenhed, som skulle den elskede tage bolig deri.

Det er at lægge sine frø i jorden med omhu og sanke høsten med f r yd ,

som skulle den elskede nyde f rug ten .

Det er at beånde alt, hvad I skaber, med noget af jer selv.

Og at vide, at alle de kære, som gik bort, står ved jeres side og ser t i l .

Af Kahlil Gibran, Profeten, 1964 til ære for André og andre børn af de åbne himle