LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE - altomkost.dk€¦ · Link: > Råd og anbefaling er > De o cielle...

1UNDERVISNINGSMATERIALET 2. - 4. KLASSE

LEV SUNDERE MEDKOSTRÅDENELærervejledning til undervisningsmateriale for 2. - 4. klasse


INDHOLD

Formålet med undervisningsmaterialet 3

Undervisningsmaterialets indhold og opbygning 3

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 4

Spis frugt og mange grøntsager 9

Spis mere fisk 14

Vælg fuldkorn 17

Vælg magert kød og kødpålæg 22

Vælg magre mejeriprodukter 25

Spis mindre mættet fedt 28

Spis mad med mindre salt 32

Spis mindre sukker 35

Drik vand 39

Kostrådsquizzen 42

Trinmål 44

Overblik over opgaver til forskellige fag 45


FORMÅLET MED UNDERVISNINGSMATERIALETFormålet med undervisningsmaterialet er, at eleverne får kendskab til de officielle kostråd via en teoretisk, un-dersøgende og praktisk tilgang. Arbejdet med materialet skaber betingelser og rammer for, at eleverne kan opnå viden, færdigheder og holdninger om ernæring og sundhed, så de bliver i stand til at træffe valg, der fremmer deres egen sundhed.

UNDERVISNINGSMATERIALETS INDHOLD OG OPBYGNINGUndervisningsmaterialet omhandler de officielle kostråd, som Fødevarestyrelsen har udarbejdet for at give dansk-erne mulighed for at leve sundere. Når man følger de officielle kostråd, vil ens krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens det bliver nemmere at holde en sund vægt. Man forebygger bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft. Kostrådene er en rettesnor til at få balance i det, man spiser og drikker i en hverdag med madglæde og passende aktivitetsniveau. Undervisningsmaterialet kan anvendes i dansk, matematik, madkundskab, natur/teknik eller som inspiration til en tværfaglig temadag eller sundhedsuge og er beregnet til 2.-4. klasse.

Materialet består af denne lærervejledning samt opgaver til eleverne i en PowerPoint-præsentation. Når du læser lærervejledningen er det en fordel, hvis du har PowerPoint-præsentatioen åben på din skærm eller udprintet.Lærervejledningen indeholder 10 kapitler med de officielle kostråd. Hvert kapitel indeholder et kort teoriafsnit, som klæder dig på til at undervise i det enkelte kostråd. Efter teoriafsnittet er der beskrivelser af de opgaver, der findes i PowerPoint-præsentationen, som passer til kostrådet. For hver opgave er der beskrevet opgavens mål, varighed, materialer samt eventuelt relevante links. De opstillede mål relaterer til faghæfterne for fagene samt faghæfte 21, hvilket kan ses bagerst i lærervejledningen.Opgaverne er lavet, så du kan undervise eleverne om sundhed på en sjov, faglig og involverende måde.

Til slut i PowerPoint’en findes kostrådsquizzen, som du kan bruge, når du skal evaluere arbejdet med kostrådene. I slutningen af lærervejledningen findes facitlisten.

Vi foreslår, at du arbejder på følgende måde:

1. Udpeg tre hjørner i klassen (1, x, 2). 2. Læs et spørgsmål op fra quizzen. 3. Eleverne skal nu gå til det hjørne, de mener, er det rigtige svar. 4. Snak om det rigtige svar.5. Eleverne skal gå ind i midten, inden næste spørgsmål kommer.

Pjecen

De oicielle Kostrådkan bestilles som

klassesæt hos Komiteen for Sundhedsoplysning på

www.sundhedsformidling.dkeller på tlf. 35 26 54 00


TEORI

EN BALANCE MELLEM ENERGIINDTAG OG ENERGIFORBRUGNår man spiser varieret, har man de bedste muligheder for at få de næringsstofer, man skal bruge for at holde sig sund og rask.

Samtidigt er det vigtigt, at man hverken spiser for lidt eller for meget. Når man undgår at spise mere, end ens krop har brug for, bliver det nemmere at holde en sund vægt, og det øger chancen for et liv uden livsstilssygdomme. Der skal være en god balance mellem hvor meget energi, man får igennem mad og drikke, og hvor meget man forbruger igennem fysisk aktivitet.

1.RÅD

SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIVDu er, hvad du spiser Din krop har brug for forskelligt mad, så den kan fungere.

Spis lidt blandet,

løb og hop - sådan bliver

kroppen lot


Du kan evt. bruge nedenstående eksempel som forklaring til eleverne:Kroppen er som en motor, den har brug for benzin, så den kan fungere. Hvis man bliver ved med at fylde benzin på en bil, uden den kører, så lyder benzinen over. Sådan er det også med din krop og det, du indtager. Hvis du spiser uden at bevæge dig, eller hvis du ikke bevæger dig nok i forhold til, hvor meget du spiser, så ”lyder du over” – bliver overvægtig.

AT SPISE SUNDT OG VARIERET – MÆRKER OG KOSTMODELLER TIL HJÆLP I DAGLIGDAGENAt spise varieret indebærer at spise forskellige grønsager, frugter og fuldkornsprodukter hver dag. Desuden bør man variere mellem forskellige typer isk, magre mejeriprodukter og magert kød henover ugen. Kartoler hører med i en varieret kost.

NØGLEHULSMÆRKET Det er et godt råd at gå efter Nøglehulsmærket, når man køber ind. Det gør det nemmere at vælge de ernæring-smæssigt sundere produkter.

Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der kan hjælpe alle med at træffe sundere valg. Hvis et produkt på hylden i supermarkedet er mærket med Nøglehullet, betyder det, at det lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt og kostfibre og fuldkorn. Der er forskellige krav til de forskellige produktgrupper. Bemærk at mærkning med Nøglehullet er en frivillig ordning, og derfor er det ikke alle lødige produkter, der har Nøglehullet.

Der er fire budskaber bag Nøglehullet:• Spar på fedt• Spar på sukker• Spar på salt• Spis flere kostfibre og fuldkorn.

Nøglehulsmærket findes også på opskrifter og spisesteder, der tilbyder et sundere udvalg.For mere information omkring Nøglehulsmærket: www.noeglehullet.dk

SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG

VÆR FYSISK AKTIV

http://www.noeglehullet.dk/Forside.htm


”GI’ MADPAKKEN EN HÅND” En god og sund madpakke består af fem ingrediens-grupper - en for hver inger.

Fingrene består af:

Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg Brød - helst rugbrød eller groft brød Pålæg - kød, ost eller æg Fisk - mindst en slags iskepålæg Frugt - det friske og søde

Det er en ingrediens for hver inger. Denne håndfuld er nem at huske, både når man køber ind, og når man smører madpakken.

For mere information om Gi’ madpakken en hånd: www.altomkost.dk > Tips til hverdagen > Til måltiderne >Madpakker > Gi’ madpakken en hånd

Y-TALLERKENEN Når man øser mad op på tallerkenen, skal man for-estille sig, at man ligger et Y ned over sin tallerken, som fordeler fødevarerne således:

• 2/5 grønsager• 2/5 fuldkornsprodukter eller kartoler• 1/5 kød, jerkræ, isk eller bælgfrugter.

For mere information om Y-tallerkenen:www.altomkost.dk > Tips i hverdagen > Til målti-derne > Y-tallerkenen

http://altomkost.dk/tips-i-hverdagen/til-maaltiderne/madpakker/gi-madpakken-en-haand/

http://altomkost.dk/tips-i-hverdagen/til-maaltiderne/madpakker/gi-madpakken-en-haand/

http://altomkost.dk/tips-i-hverdagen/til-maaltiderne/y-tallerkenen/



SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG

VÆR FYSISK AKTIV

FYSISK AKTIVITET Fysisk aktivitet gør det nemmere at holde en sund vægt, og samtidig styrker det ens mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme.

Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge i alderen 5-17 år:

”Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter.

Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bev-ægeligheden.”

For mere information om fysisk aktivitet:www.sst.dk >Sundhed og behandling > Fysisk aktivitet > Anbefalinger > Børn og unge

OPGAVER OG MÅL

DIAS SIDE 3 SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV

Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring det at være sund samt, at de bliver sporet ind på kostrådet ”Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv”.

Varighed: 5-10 min.Materialer: Spørgsmål på dias.Link: www.altomkost.dk > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Opgavebeskrivelse:Snak med eleverne om spørgsmålene på dias. • Du kan evt. snakke med eleverne om, hvad forskellen er på forskelligt og ens mad, så de bedre forstår begrebet

varieret.

DIAS SIDE 4 SPIS OG DANS

Sundhedsmål: At eleverne erfarer, at søde sager indeholder mere energi end grønsager, og at energiindtag og ener-giforbrug hænger sammen.

Varighed: 10 min.Materialer: 10 g chokolade x antal elever, 10 g agurk x antal elever og musik.

Opgavebeskrivelse:1. Giv eleverne et stykke chokolade på 10 g. 2. Sæt noget musik på og få eleverne til at bevæge sig i fire minutter.3. Giv eleverne et stykke agurk på 10 g.4. Sæt noget musik på og få eleverne til at bevæge sig i få sekunder.

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/anbefalinger/boern-og-unge

http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-varieret-ikke-for-meget-og-vaer-fysisk-aktiv/

http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-varieret-ikke-for-meget-og-vaer-fysisk-aktiv/


5. Snak på klassen, om der var forskel på længden af tid, de skulle bevæge sig, og hvordan det mon kan være.

Svar: chokolade indeholder meget mere energi end agurk, derfor skal man bevæge sig i længere tid for at forbrænde samme mængde.

DIAS SIDE 5 MADPAKKEHÅNDEN

Sundhedsmål: At eleverne stifter bekendtskab med Madpakkehånden og opnår en viden om, hvordan man kan sammensætte en varieret madpakke.Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at fremlægge for en mindre gruppe samt, at de øver at lytte til andres fremlæggelser.

Varighed: 45 min. Materialer: Billede af Madpakkehånden på dias, hvidt papir samt farver.

Opgavebeskrivelse:1. Fortæl eleverne om madpakkehånden.2. Lad eleverne lave deres egen madpakkehånd.

De skal starte med at tegne deres egen hånd af på et stykke papir. Herefter skal de vælge, hvad de vil have på hver inger, når det er valgt, tegner og maler eleverne det valgte på ingrene.

3. Lad eleverne fremlægge deres Madpakkehænder i små grupper.4. Madpakkehænderne hænges op til inspiration for andre.

DIAS SIDE 6 Y-TALLERKENEN

Sundhedsmål: At eleverne stifter bekendtskab med Y-tallerkenen og opnår en viden om, hvordan man kan sammensætte et måltid, så man spiser varieret.Natur/teknikfagligt mål: At eleverne får idéer til, hvordan de kan sammensætte et sundt måltid.

Varighed: 45 min.Materialer: Paptallerkner, reklamer, sakse og lim.Link: www.altomkost.dk > Tips i hverdagen > Til måltiderne > Y-tallerkenen

Opgavebeskrivelse:1. Fortæl om og vis eleverne Y-tallerkenen, som et redskab til at spise varieret.2. Eleverne får hver især en paptallerken og en stak reklamer og skal nu udforme et aftensmåltid ud

fra Y-tallerkenen.3. Lad eleverne hænge deres Y-tallerken op i klassen.

Snak med eleverne om, at man skal spise varieret og pointér, at når man kigger rundt på deres forskellige tallerkener, så viser de, at der er mange forskellige måder at lave en sund tallerken mad på.



TEORI

HVORFOR SPISE FRUGT OG MANGE GRØNSAGERGrønsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, man skal bruge for at holde kroppen sund. De indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grønsager indeholder mange kostibre. En grønsag er grov, når dens iberindhold er mellem ca. 2-6 g ibre pr. 100 g (som fx løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner).

HVAD ER KOSTFIBREKostibre er kulhydrater ligesom stivelse og sukker. Det særlige ved kostibre er, at de kun bliver delvist nedbrudt i mave-tarm kanalen. Kostibrene indes i fuldkorn, frugt og grønt. Mad med et højt indhold af kostibre mætter godt, fremmer fordøjelsen og er bl.a. med til at forebygge forstoppelse. Undersøgelser har vist, at kostibre nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og visse former for kræft. Fødevarestyrelsen anbe-faler, at man får 25–35 g kostibre dagligt gennem maden.

2.RÅD

SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGEREr du mellem 4 - 10 år, bør du spise 300 - 500 g frugt og grøntMindst 1/2 skal være grønsager

Haps en masse frugt

og grønt. Det er

krokodille- skønt


GODE RÅD”Spis 6 om dagen”, lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsen, hvilket svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager og gerne mange af de grove grønsager med højt indhold af kostibre.100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Grønsager kan indgå i alle måltider, og frugt og grønsager kan desuden spises som mellemmåltid. På den måde når man nemmest op på de 600 g om dagen.Man kan nyde grønsagerne både rå og tilberedte. De kan bl.a. tilberedes som bagte, kogte, dampede eller stegte. En god idé er at blande grønsager i kødretter, kødsovs og farsretter samt at bruge bagte rodfrugter (fx pastinak, selleri, gulerod og rødbede) som varmt tilbehør eller som mos. Både friske og frosne grønsager samt grønsager på dåse er ernæringsmæssige gode valg.

OPGAVER OG MÅL

DIAS SIDE 8 SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER

Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring frugt og grønsager samt, at de bliver sporet ind på kostrådet ”Spis frugt og mange grønsager”.

Varighed: 5-10 min.Materialer: Spørgsmål på dias.Link: www.altomkost.dk > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis frugt og mange grønsager

Opgavebeskrivelse:Snak med eleverne om spørgsmålene på dias:• Hvilke frugter og grønsager kender I? (Fx æble, banan, gulerod, spinat, tomat)• Hvor mange stykker frugt og grønt bør man spise hver dag?

Svar: voksne skal spise 6 om dagen, ca. 600 g, – mindst halvdelen skal være grønsager. Børn fra 4-10 år bør spise 300-500 gram frugt og grønt afhængig af alderen.

• Hvordan kan du spise masser af frugt og grønsager hver dag? Svar: spis fx frugt og grønt til alle måltiderne, også som mellemmåltid. Spis frisk frugt i stedet for slik, og kom grønsager ned i fx kødsovsen.

DIAS SIDE 9 BLINDSMAGNING

Sundhedsmål: At eleverne oplever og sanser forskellige frugter og grønsager, og at de prøver at sætte ord på, hvordan det smager.

Varighed: 20 min. Materialer: Forskellige slags grønsager (gerne nogle eleverne ikke kender så godt i forvejen som fx hvidkål, squash mm.) og tørklæder eller andet, der kan bindes om hovedet.

Opgavebeskrivelse:1. Rens, skræl og skær på forhånd diverse grønsager ud - medbring også en hel af hver grønsag.2. Lad eleverne tage bind for øjnene og gå herefter rundt og giv hver elev et stykke grønsag.3. Når alle har smagt, må eleverne se, om de kan gætte, hvilken grønsag, de har smagt.

Få eleverne til at fortælle om det, de har i munden, smager sødt eller bittert. På den måde kan de måske skelne mellem grønsager og frugter.

4. Blindsmagningen fortsætter som punkt 1-3 indtil alle grønsager er smagt.

SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER

http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-frugt-og-mange-groensager/


DIAS SIDE 10 GÆTTEKASSEN

Sundhedsmål: At eleverne får øjnene op for nogle nye grønsager og frugter. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at beskrive og forklare en given ting.

Varighed: 15 min. Materialer: En kasse samt forskellige grønsager og frugter.

Opgavebeskrivelse:1. Kom en grønsag eller frugt ned i kassen og vælg en elev, som skal op til kassen.2. Eleven skal nu prøve at beskrive, hvad han ser - uden at sige navnet på grønsagen eller frugten.3. Lad eleverne beskrive ud fra: form, farve, hvor mange vokaler der er i ordet, antal stavelser,

begyndelsesbogstav mv.

DIAS SIDE 11 MÅL FRUGT OG GRØNT

Sundhedsmål og matematikfaglige mål: At eleverne får en visuel oplevelse og erfaring med mængdeanbefalingen for frugt og grønt.

Varighed: 30 min. Materialer: En kasse eller kurv med forskellige frugter og grønsager. 1 skærebræt, 1 urtekniv og 1 tallerken x antal grupper.

Opgavebeskrivelse:1. Start med at fortælle eleverne, at vi helst skal spise meget frugt og grønt.

• Voksne skal spise 6 forskellige slags, svarende til ca. 600 g.• Børn på 4-10 år skal spise en lidt mindre mængde, men stadig mange forskellige slags i alt ca. 400 g (300-

500g).• For både børn og voksne gælder, at mindst halvdelen skal være grønsager.Mens du fortæller, kan du vise mængderne på en vægt. Forklar, hvordan du nulstiller vægten når tallerkenen er lagt på, og hvordan du alæser 400 g på vægten.

2. Del eleverne i grupper, og giv hver gruppe en vægt, et skærebræt, en urtekniv og en tallerken. 3. Lad hver gruppe komme op til lærerbordet og vælge 3 forskellig slags frugt og 3 forskellige slags grønsager.

Sig, at de skal vælge både ud fra forskellige smage og farver.4. Eleverne skal nu prøve at komme 3 forskellige frugter og 3 forskellige grønsager op på en tallerken, og se om de

kan ramme 400 g (mellem 300-500 g). Sig, at eleverne kan prøve at skære nogle af de store frugter/grønsager over i halve. Husk at halvdelen skal være frugt og halvdelen grønsager.

5. Til sidst skal grupperne præsentere deres frugt og grønt tallerken for hinanden. Snak fx med eleverne om: • Hvilke farver er der på tallerkenerne? Hvordan smager frugterne og grønsagerne?• Er der meget eller lidt på tallerkenen? • Til hvilke måltider kan man spise de forskellige frugter og grønsager?• Hvilke af grønsagerne kan man spise rå, og hvilke kan / skal man tilberede (fx i ovnen eller i en gryde)?

DIAS SIDE 12-20 SMÆK KOSTFIBRE

Sundhedsmål: At eleverne får indsigt i hvilke grønsager, der indeholder mange kostibre.

Varighed: 15 min.Materialer: Print af dias og 2 luesmækkere.Links: www.voresmad.dk > Tema > Grøntsager > Hvor meget fylder 100 gram grove grøntsager?www.altomkost.dk > Fakta > Mad og drikke > Fødevarer > Frugt og grønt

http://www.voresmad.dk/Artikler/Sundhed/Hvor_meget_fylder_100_gram_grove_groent.aspx?collection=B4CE94E4-F5F1-43A2-899B-D82A52A8D6B7

http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/frugt-og-groent/


Opgavebeskrivelse:1. Spørg eleverne, hvad deres yndlingsgrønsag er.2. Tal med eleverne om, at alle grønsager er sunde, men at de grove grønsager indeholder mange kostibre – hold

et kort oplæg omkring grove grønsager ved at vise eleverne billeder af grove grønsager på ovenstående link til www.voresmad.dk.

3. Planchen; ”grov” og planchen; ”in” hænges op ved siden af hinanden (fx på tavlen eller en mur udenfor).4. Del eleverne i to grupper, som hver får en luesmækker og stiller sig i to rækker over for plancherne.5. Vend et grønsagskort fra bunken. Den forreste elev fra hver række løber op til plancherne og slår med

luesmækkeren på den planche, der passer til grønsagen (fx passer blomkål til ”grov”, og salat passer til ”in”).6. Holdet får et point, hvis de slår på den rigtige planche først.7. Punkt 3 og 4 gentages til alle grønsagskort er brugt – eller til alle elever har været igennem minimum én gang.

Eventuelt: Lad eleverne smage på grove grønsager og føle den grovere tekstur i munden. De får mulighed for at føle en anden (hårdere) konsistens, og de kan måske høre forskel ved, at det knaser mere, når man spiser de grove grønsager. Sammenlign evt. med ine grøntsager og lad dem beskrive forskellene.

DIAS SIDE 21-22 TEGNESERIE

Sundhedsmål: At eleverne bliver bevidste om forskellige grønsager og frugters konsistens og smag.Danskfagligt mål: At eleverne udtrykker deres viden i en kreativ fremstillingsform, der er tilpasset tegneseriegen-ren.

Varighed: 90 min.Materialer: Forskellige grønsager og print af dias med ”Min tegneserie”.

Opgavebeskrivelse:1. Læg forskellige frugter og grønsager frem, og tildel en grønsag/frugt til hver elev.

(Flere elever kan godt få den samme slags).2. Skær et stykke af grønsagen/frugten til eleven.3. Eleven skal skrive nogle ord ned, der beskriver, hvordan den smager:

Er den sød, sur, bitter, salt eller med umami-smag?4. Derefter; hvordan konsistensen er – hvordan føles den, når man bider i den:

Er den hård, saftig, blød, knasende, sej, melet, tør eller noget helt andet?5. Eleverne skal nu lave deres egen tegneserie, hvor grønsagen/frugten skal være hovedperson. Brug skabelonen

på dias. Det er vigtigt, at grønsagens/frugtens smag og konsistens kommer med i tegneserien. 6. Hæng tegneserierne op i klassen.

SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER


DIAS SIDE 23-26 I KØKKENET – GULEROD: SMAG OG KONSISTENS

Sundhedsmål: At eleverne sanser og erfarer, hvad de forskellige tilberedningsformer gør ved en grønsag ift. smag og konsistens.Danskfagligt mål: At eleverne bliver i stand til at kende og anvende faglige begreber indenfor smag og konsistens.

Varighed: 90 min.Materialer: Materialer og råvarer ifølge dias og opskrifter på dias.

Opgavebeskrivelse:1. Del eleverne i grupper og gå i skolekøkkenet.

Guleroden skal nu tilberedes på forskellige måder. Nogle grupper skal rive den, andre koge den, og de sidste grupper skal stege den. (alternativt: guleroden kan også bages).

2. Når tilberedningen er klaret, skal alle elever smage guleroden som hhv. revet, kogt og stegt. Lad eleverne beskrive følgende:• Beskriv smagen og konsistensen, når guleroden er rå.• Beskriv smagen og konsistensen, når guleroden er kogt.• Beskriv smagen og konsistensen, når guleroden er stegt.(Begreber som hård, saftig, blød, knasende, sej,

melet, tør kan fx anvendes ift. konsistens. Begreber som sød, sur, bitter, salt og umami kan anvendes ift. smag).

3. Og lad dem tage stilling til:• Hvilken tilberedning kan I bedst lide?• Kan man tilberede andre grønsager på samme måder?


TEORI

HVORFOR SPISE MERE FISK Fisk, og især fed isk, indeholder bl.a. omega-3-fedtsyrer, selen og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Når man spiser isk lere gange om ugen, har man mindre risiko for at få hjertekarsygdomme i forhold til personer, som sjældent spiser isk.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser isk mindst 2 gange om ugen som hovedret og lere gange om ugen som pålæg. I alt skal man gerne have 350 g isk om ugen. Mindst 200 g skal helst være fed isk som fx laks, ørred, makrel og sild. De magre isk er fx torsk, tun og rødspætter. Hvis man spiser 3 skiver brød med iskepålæg får man ca. 100 g isk.

3.RÅD

SPISMERE FISKSpis fisk mindst 2 x om ugentil aftensmad og lere gange om ugen som pålæg i madpakken.

Olie, jod og vitamin - isk gør

kroppen glad og

in


GODE RÅDAlle former for isk tæller med, også iskefrikadeller, frossen isk, isk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger.Der er mange forskellige måder at tilberede isk på, som fx kogning, stegning, eller isken kan bages i ovnen med grønsager, krydderurter og krydderier.Hvis man ikke er til ben i isken, kan iskehandleren iletere isken for en. Man kan også købe isk frosset i blokke eller som færdigretter, der blot skal på panden eller i ovnen.Det er en god idé at vælge iskeprodukter mærket med Nøglehulsmærket.

Mere information og viden om forskellige slags isk:www.2gangeomugen.dk > Leksikon

OPGAVER OG MÅL

DIAS SIDE 28 SPIS MERE FISK

Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring isk samt, at de bliver sporet ind på kostrådet ”Spis mere isk”.

Varighed: 5-10 min.Materialer: Spørgsmål på dias.

Opgavebeskrivelse:Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: • Hvilke isk kender I? (fx ål, torsk, tun).• Hvilken mad med isk kender I? (fx makrel i tomat, iskelasagne).• Hvor tit bør man spise isk? Svar: Mindst 2 gange om ugen som hovedret og lere gange om ugen som pålæg.

DIAS SIDE 29-31 TEGN DIN YNDLINGSFISK

Sundhedsmål: At eleverne præsenteres for forskellige isk og iskeretter, så de får inspiration og lyst til at spise mere isk. Desuden skal eleverne få en forståelse for, hvorfor det er sundt at spise isk.Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at fremlægge samt lytte til andres fremlæggelser.

Varighed: 30-40 min.Materialer: Dias med billeder af forskellige isk, papir og farver.

Opgavebeskrivelse:1. Fortæl eleverne, at nogle isk indeholder fedt, som er livsnødvendigt.2. Herefter ses på de forskellige isk på dias.3. Eleverne får til opgave at tegne deres yndlingsisk samt en ret, hvori isken indgår. 4. Eleverne skal i grupper på skift fremlægge yndlingsisken og retten for hinanden.5. Tegningerne hænges op til inspiration for resten af klassen.

SPIS MERE FISK

http://2gangeomugen.dk/index.php?id=48


DIAS SIDE 32 KEND FISK

Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om forskellige isk, iskenes levested, føde, sæson, samt hvordan de kan tilberedes.Natur/teknikfagligt og danskfagligt mål: At eleverne søger faglig, relevant information og herefter formidler deres viden mundtligt og skriftligt. Varighed: 3 timer.Materialer: Projektor, computere.Link: www.2gangeomugen.dk > Leksikon

NB: Denne opgave er beregnet til 4. klasse.

Opgavebeskrivelse:1. Del eleverne i små grupper og lad dem vælge en isk, som de skal søge information om

(de kan bruge ovenstående link).2. Eleverne skal undersøge iskens levested, føde, sæson, samt hvordan den kan tilberedes. 3. Disse informationer skal samles på en planche. På planchen skal de tegne deres isk på midten. Ud fra isken skal

de tegne streger, hvor de fundne informationer skrives, kort og godt.4. De skal fremlægge plancherne for resten af klassen.

DIAS SIDE 33 FISK HELE UGEN

Sundhedsmål: At eleverne kan inspirere hinanden til forskellige iskeretter, så de får lyst til at spise mere isk. Endvidere at de selv tager stilling til, hvordan de kan ændre deres vaner og få isk i dagligdagen, og at de opnår en forståelse for, hvorfor det er sundt at spise isk.Danskfagligt mål: At eleverne øves i at udtrykke deres, og lytte til andres, viden og ideer ud fra tidligere erfaringer og forestillinger.Natur/teknikfagligt mål: At eleverne kan sammensætte en sund madplan med isk.

Varighed: 30 min.Materialer: Print af dias. Links: www.altomkost.dk > Fakta > Mad og drikke > Fødevarer > Fisk www.2gangeomugen.dk > Leksikon www.facebook.com > nøglehullet www.noeglehullet.dk

Opgavebeskrivelse:1. Start eventuelt med at anvende dias med billeder til at vise eleverne forskellige isk.2. Eleverne skal nu udfylde deres egen madplan for en uge på dias med tabel.

De skal have isk 2 gange til aftensmad og lere gange til frokost. Madplanerne kan hænges op i klassen.

3. Snak med eleverne om, hvorfor det er sundt at spise isk.

Eventuelt: 1. Aftal at lave en iskemadpakke sammen en af dagene i forløbet, hvor hver elev laver deres bedste iskemad.

Læg eventuelt billeder ud på Intra. 2. Gå ind på Nøglehullets hjemmeside under opskrifter og se hvilke iskeopskrifter, de kunne have lyst til at lave

derhjemme med deres forældre. De kan tage et billede af retten derhjemme og uploade billedet med en kom-mentar på Nøglehullets facebookside.


http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/fisk/


https://www.facebook.com/noeglehullet?fref=ts

http://www.noeglehullet.dk/Opskrifter/forside.htm


TEORI

HVORFOR VÆLGE FULDKORNFuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at man spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuld-korn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Når man spiser fuldkorn, er det med til at forebygge blandt andet hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft.

I gennemsnit spiser danskerne 55 g fuldkorn om dagen. Den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 g om dagen (40-60 g for børn mellem 4 - 10 år). 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød.

4.RÅD

VÆLGFULDKORNSpis fuldkorn hver dag

Fuldkorn det er mega

hot. Brød og gryn

gør maven godt


HVAD ER FULDKORN Fuldkorn er hele kernen. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner – for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med, også skaldelene og kimen. Det er nemlig her, de leste af vitaminerne, mineralerne og kostibrene indes.

Almindeligt mel: mel uden kim og skaldele (fx almindeligt hvedemel).Fuldkornsmel: mel med alle kim og skaldele (fx grahamsmel).Fedtholdige kerner og frø tæller ikke med som fuldkorn, fx solsikkekerner, græskarkerner, sesam- og hørfrø.

GODE RÅDDer indes fuldkornsvarianter inden for lere varegrupper; morgenmadsprodukter, rugbrød, hvedebrød, havrebrød, forskellige knækbrød, ris, pasta, bulgur, couscous, samt hele eller knækkede korn, fx spelt og byg, som både kan koges som tilbehør til den varme mad og bruges i salater, grød og hjemmebagt brød. Det er vigtigt at spise fuldkorn fra forskellige produkter.

FULDKORNSLOGOETMed Fuldkornslogoet er det nemt at vælge fuldkorn først. Fuldkornslogoet er garanti for sundere produkter med masser af fuldkorn.

LINK TIL BRUG I UNDERVISNINGENPå www.fuldkorn.dk indes god info om forskellige korntyper, deres egenskaber og udmalingsgrad. Når udmalingsgraden er 100 % er der tale om fuldkornsmel.

VÆLG FULDKORN


OPGAVER OG MÅL

DIAS SIDE 35 VÆLG FULDKORN

Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring fuldkorn samt, at eleverne bliver sporet ind på kostrådet ”Vælg fuldkorn”.

Varighed: 5-10 min.Materialer: Spørgsmål på dias.Link: www.altomkost.dk > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg fuldkorn

Opgavebeskrivelse:Snak med eleverne om spørgsmålene på dias:• Hvad tror I, at fuldkorn er? Svar: hele kernen – fx lavet til mel, flager eller gryn.• Hvilke fuldkornsprodukter har I smagt? (fx ris, pasta, rugbrød, fuldkornsboller).• Er det sundt at spise havregryn? Svar: Ja! Havregryn er et fuldkornsprodukt – det er sundt og mætter rigtig

godt.

DIAS SIDE 36 KEND DIT MEL

Sundhedsmål:At eleverne bruger deres sanser til at skelne mellem almindeligt hvedemel og fuldkornshvedemel og tilegner sig en viden om, hvad der er sundest.Danskfagligt mål: At eleverne lytter og er i stand til at huske centrale oplysninger.

Varighed: 20 min.Materialer: Almindeligt hvedemel, fuldkornshvedemel, 2 glasskåle x antal grupper, billede af hvede og af et korn på dias.Links: www.plantererogsaamad.dk > undervisningsmateriale > indskolingen > korn www.fuldkorn.dk

Opgavebeskrivelse: 1. Del eleverne ud i små grupper. Meltyperne hældes op i hver sin skål og stilles ud på bordene. 2. Lad eleverne mærke på de to meltyper og beskrive forskellene.3. Hold et kort oplæg om de to meltyper med fokus på, hvilken type der er sundest – uden at fortælle eleverne,

hvad der er i de enkelte skåle. Vis billede af et korn og mel på dias.4. Kan eleverne gætte, hvilken mel der er i hvilken skål?

Opgavens pointer:• Fuldkornshvedemel indeholder alle dele af kornet (frøhvide, skalddele og kimen) og dermed alle de gode stoffer. • Det almindelige hvedemel indeholder ikke skaldele og kim og er derfor mindre sundt end fuldkornshvedemelet

DIAS SIDE 37 SMAG OG MÆRK

Sundhedsmål: At eleverne sanser forskelligt brød og erfarer forskellen på ”hvidt brød” og ”fuldkornsbrød”, samt at de tilegner sig en viden om Fuldkornslogoet.

Varighed: 20 min.Materialer: Tre tallerkener (x antal grupper), groft fuldkornshvedebrød (med Fuldkornslogoet), hvidt toastbrød og bondebrød - der er bagt hovedsageligt på rugsigtemel, poserne fra de tre typer brød.

http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/vaelg-fuldkorn/

http://plantererogsaamad.dk/indskolingen/?page_id=10

http://fuldkorn.dk/


Opgavebeskrivelse:1. Anret tre tallerkener med de tre forskellige typer brød og stil dem ud til grupperne.2. Alle elever skal nu smage på de tre typer brød. Hvilke forskelle ser, smager og mærker de?3. Fortæl eleverne om Fuldkornslogoet, og hvorfor vi skal vælge produkter med Fuldkornslogoet – vis dias med

logoet.4. Hvilket af de tre typer brød, som eleverne har smagt, tror de har Fuldkornslogoet? Få eleverne til at forklare,

at når nogle af delene fra kornet er sigtet fra, som i hvedemel og rugsigtemel, så er det ikke fuldkorn.

DIAS SIDE 38-40 PUSLESPIL

Sundhedsmål: At eleverne opnår kendskab til hvilke produkter, der kan få Fuldkornslogoet

Varighed: 30 min.Materialer: Print af puslespilsbrikker fra dias og 2 kegler x antal grupper.

Opgavebeskrivelse:1. Opstil ire baner, der hver især er markeret af en kegle i henholdsvis den ene og den anden ende af salen. 2. Ved hver slutkegle lægges puslespilsbrikker (ikke samlede) fra puslespillene med produkter

med og uden fuldkorn. 3. Inddel eleverne i hold.4. Holdene skal nu hente brikkerne fra deres slutkegle med tilbage til startkeglen.5. Når den første elev kommer tilbage med puslespilsbrikken, kan den næste sendes af sted. Imens kan

de resterende elever gå i gang med at lave puslespillet.6. Det hold, der først får samlet deres puslespil, har vundet.7. Tal med eleverne om, hvorfor to af produkterne fra puslespillene kan være fuldkornsmærkede,

og hvorfor de andre to ikke kan.

DIAS SIDE 41 FULDKORN

Sundhedsmål: At eleverne erfarer, hhv. hvor meget fuldkorn der er i forskellige produkter, og hvilken slags.

Varighed: 10 min.Materialer: Forskellige brød og andre kornprodukter med ingen, lidt og meget fuldkorn (1 fuldkornshvedebolle, fuld-kornshvedemel, 1 krydderbolle, 1 skive rugbrød, rugmel, 1 skive fuldkornsknækbrød, fuldkornsrug eller –hvedemel og havregryn).

Opgavebeskrivelse: 1. Læg forskellige brød og andre kornprodukter på en række på bordet – med ingen, lidt og meget fuldkorn.

Læg den slags fuldkorn og den mængde, der er i produktet, foran produktet, så det bliver synligt for eleverne, hvor meget fuldkorn (og hvilken slags fuldkorn), de forskellige produkter indeholder.• En fuldkornshvedebolle på 60 g: ca. 20g fuldkornshvedemel ved et fuldkornsindhold på 35 % (kig på

pakken). • En almindelig krydderbolle: ingen fuldkorn. • En skive rugbrød på 45g: ca. 18 g rugmel ved et fuldkornsindhold på 40 % (kig på pakken). • En skive fuldkornsknækbrød på 12g: 12g fuldkornsrug eller -hvedemel ved et fuldkornsindhold på 100 %

(kig på pakken).• En portion havregryn på 55g: 55g havregryn (havregryn er 100 % fuldkorn). Eleverne kan evt. selv være med til at afveje mel/gryn.

VÆLG FULDKORN


DIAS SIDE 42-43 FULDKORNSBOLLER

Sundhedsmål: At eleverne lærer at lave nogle sunde boller.

Varighed: 90 min.Materialer: Se opskriften på dias.

Opgavebeskrivelse:1. Læg alle redskaber frem til hver gruppe og stil fødevarerne på et bord2. Del eleverne så de er sammen to og to - og lad dem komme op til dig, så du kan måle af sammen med dem.3. Lav bollerne ”i fællesskab”, så du fortæller opskriften, imens eleverne arbejder.

NB: Denne opgave egner sig bedst til, hvis I har mulighed for at komme i skolekøkkenet, og hvis I er to voksne, så I har mulighed for kun at have halvdelen af klassen i køkkenet af gangen.

NBB: Opskriften tager hensyn til, at I kun har kort tid til at lave bollerne. Det indebærer imidlertid, at opskriften går på kompromis med kulinarisk kvalitet, pga. et meget højt gær-indhold og meget kort hævetid. Det vil have en afsmit-ning på smagen og brødets struktur. Samtidig vil der ikke ske de kemiske processer, der gør, at man kan få udnyttelse af alle kornets sunde bestanddele. Et alternativ kunne være at lave en dej med kun lidt gær på størrelse med en ært, som koldhæver natten over.


TEORI

HVORFOR VÆLGE MAGERT KØD OG KØDPÅLÆGKød indeholder proteiner, vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. Kød er bl.a. en god kilde til B-vitaminer (fx B6 og B12) og mineralerne jern, zink og selen. Når man vælger det magre kød frem for kød med højt fedtindhold, får man de gode næringsstofer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjertekarsygdomme.

Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød. Det er derfor godt at undgå at spise for meget rødt kød og forarbejdet kød.Rødt kød er kød fra irbenede dyr, fx okse-, kalve, lamme- eller svinekød – uanset om det er gennemstegt eller ej.Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon.

5.RÅD

VÆLG MAGERT KØD OG KØDPÅLÆG Spis kød 2-3 gange om ugen til aftensmadDe andre dage kan du spise jerkræ, isk, æg, grønsager eller bælgfrugter.

Magert kød gør kroppen

glad. Spis det på en

rugbrødsmad


Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger kød og kødprodukter med max. 10 % fedt, og man højst spiser 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Man kan vælge jerkræ, isk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg.

GODE RÅDKød kan tilberedes på mange måder – det kan fx koges, grilles eller steges. Man skal huske at variere måden, man tilbereder kødet på, og at det ikke bør steges eller grilles til skorpen er mørk. Man kan bruge ”Y-tallerkenen” som redskab til at øse op, hvorved 1/5 af måltidet skal være kød.Det er en god idé at vælge kødprodukter med Nøglehulsmærket, når man handler ind, da det gør det nemt at vælge de magre kødvarianter.

OPGAVER OG MÅL

DIAS SIDE 45 VÆLG MAGERT KØD OG KØDPÅLÆG

Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring kød og kødpålæg samt bliver sporet ind på kostrådet ”Vælg magert kød og kødpålæg”.

Varighed: 5-10 min.Materialer: Spørgsmål på dias.Link: www.altomkost.dk > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg magert kød og kødpålæg

Opgavebeskrivelse: Snak med eleverne om spørgsmålene på dias:• Hvilke typer kød kender I? (fx oksekød, svinekød, kyllingekød).• Hvilke typer kødpålæg kender I? (fx hamburgerryg, rullepølse, spegepølse).• Hvad vil det sige, når kød er magert? Svar: Det har lavt fedtindhold med maks. 10 % fedt.

DIAS SIDE 46-47 PÅ JAGT

Sundhedsmål: At eleverne får kendskab til Nøglehullet og bliver i stand til at vurdere, hvorfor en fødevare/et pro-dukt er mærket Nøglehullet – med fokus på kød og kødpålæg.Danskfagligt mål: At eleverne øves i at udtrykke deres tanker ud fra tidligere erfaringer og forestillinger.

Varighed: 20-30 min.Materialer: Print af dias med Nøglehullets logo, 1 hvidt ark, forskellige tomme, rengjorte kød- og kødpålægsembal-lager med og uden Nøglehulsmærket – fx spegepølse, hakket oksekød m.m. Alternativ til dette kan være billeder af produkterne/emballagerne.Link: www.noeglehullet.dk

Opgavebeskrivelse:1. Fortæl eleverne om Nøglehulsmærket.2. Kød- og kødpålægsemballagerne med og uden Nøglehullet placeres rundt på et afgrænset område

– fx legepladsen.3. Eleverne får til opgave at finde produkterne og tage dem ind i klassen. Hver elev må kun tage et produkt ad

gangen. I klassen skal produktet anbringes på arket med Nøglehullet eller på det hvide ark.4. Når alle produkter er samlet ind, mødes alle elever i klassen.5. Fælles snak på klassen om opdelingen af produkterne med og uden Nøglehullet.

Forklar kort om årsagen til Nøglehulsmærkningen (Fedtindholdet – spar på fedt).

VÆLG MAGERT KØD OG KØDPÅLÆG

http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/vaelg-magert-koed-og-koedpaalaeg/

http://www.noeglehullet.dk/Forbruger/forside.htm


DIAS SIDE 48 SMAG OG KEND KØD

Sundhedsmål: At eleverne oplever og smager forskelligt kødpålæg, og at de får nogle idéer til, hvordan de kan få kød som madpakke på en sund måde.

Varighed: 30 min.Materialer: Skærebræt, kniv, rugbrød, forskelligt magert kødpålæg med Nøglehulsmærket (fx kyllingestrimler, minifrikadeller, oksespegepølse, røget ilet).

Opgavebeskrivelse:1. Lav små rugbrødsmadder, med forskelligt magert kødpålæg, klar til eleverne.

(Eller gør det sammen med eleverne – afhængig af tid og muligheder).2. Lad eleverne smage på de forskellige slags. 3. Tal om mulighederne for at få kød i madpakken på en sund måde:4. Så lidt forarbejdet kød som muligt (forarbejdet kød er røget, saltet og konserveret kød, fx kødpålæg,

hamburgerryg, skinke, pølser og bacon). Derfor er rester fra aftensmaden dagen før en god mulighed (fx kyllingestrimler, frikadeller med grønsager i osv.).

5. Og helst kød og kødprodukter med lidt fedt (kig efter Nøglehullet).6. Man kan også vælge isk og æg som pålæg.7. Tal med eleverne om, hvorfor det er sundt at spise kød (fx at det indeholder byggesten – proteiner - til musk-

lerne. Kød har desuden et højt indhold af nogle vitaminer og mineraler, som der ikke er så meget af i fx grønsag-er og kornprodukter).

DIAS SIDE 49 MADPAKKEHÅNDEN – ”KØDFINGEREN”

Sundhedsmål: At eleverne opnår en viden om, at der er andre måder at få kød med i madpakken, end som kød-pålæg, og at de opnår en viden om, hvorfor det er sundere ikke altid at have forarbejdet kødpålæg med.

Varighed: 15 min.Materialer: Dias.

Opgavebeskrivelse:1. Lad eleverne komme med ideer til, hvilke noget kød man kan have med i madpakken, hvis man IKKE kan vælge

forskellige former for pålæg2. Fortæl eleverne, at man skal have så lidt forarbejdet kød som muligt (forarbejdet kød er røget, saltet og kon-

serveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon). Derfor er rester fra aftensmaden dagen før en god mulighed (fx kyllingestrimler, frikadeller med grønsager i osv.).

3. Tal med eleverne om, hvorfor det er sundt at spise kød (fx at det indeholder byggesten – proteiner - til musk-lerne. Kød har desuden et højt indhold af nogle vitaminer og mineraler, som der ikke er så meget af i fx grønsag-er og kornprodukter).


TEORI

HVORFOR VÆLGE MAGRE MEJERIPRODUKTERMejeriprodukter indeholder protein og mange forskellige vitaminer og mineraler. De er bl.a. en vigtig kilde til calcium i vores mad.Fedt i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men man skal ikke have for meget, fordi fedt indeholder mange kalorier. Mejeriprodukter indeholder mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for livsstilssygdomme. Der er plads til de fede mejeriprodukter i en varieret kost – men kun en gang imellem.

Når man vælger de magre varianter af mejeriprodukter frem for de fede, får man mælkens gode næringsstofer men mindre mættet fedt. For mælkeprodukter vil det sige skummet-, mini- eller kærnemælk og for surmælksproduk-ter, fx yoghurt og skyr, indebærer det max. 0,7 % fedt. For oste er det max 17 % fedt (30 +). Herunder hører også friskost og rygeost.

GODE RÅD¼-½ liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner. Når man spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g).Man kan nemt gøre sin mad sundere ved at bytte de fedtholdige surmælksprodukter, fx cremefraiche og yoghurt 10 %, ud med magre varianter som hytteost og skyr. I stedet for at smage maden til med løde eller smør kan man bruge krydderurter, krydderier, citronsaft, eddike, tomatpuré eller lidt sødt fx frugtgele.Det er en god idé at vælge mejeriprodukter med Nøglehulsmærket, så ved man, der er sparet på fedtet i produktet.

6.RÅD

VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTERDrik skummetmælk, minimælk eller kærnemælkMælk er godt for dine knogler og tænder.

Et koldt glas mælk det er i top og fylder

knoglebanken op


OPGAVER OG MÅL

DIAS SIDE 51 VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTER

Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse for mejeriprodukter, og de bliver sporet ind på kostrådet ”Vælg magre mejeriprodukter”.

Varighed: 5-10 min.Materialer: Spørgsmål på dias.Link: www.altomkost.dk > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg magre mejeriprodukter

Opgavebeskrivelse: Snak med eleverne om spørgsmålene på dias:• Hvad er mejeriprodukter? Svar: Produkter, der er lavet ved at forarbejde mælk.• Hvilke mejeriprodukter kender I? (fx mælk, ost, yoghurt)• Hvad betyder “magre” mejeriprodukter? Svar: Mejeriprodukter med lavt fedtindhold• Hvorfor skal vi helst spise magre mejeriprodukter? Svar For at reducere vores indtag af mættet fedt og fedt i

det hele taget.

DIAS SIDE 52 SMAG PÅ MÆLK

Sundhedsmål: At eleverne sanser sig frem til, hvordan mælk med forskelligt fedtindhold smager, og at de tilegner sig en viden om Nøglehulsmærket ift. mejeriprodukter (mælk).

Varighed: 30 min. Materialer: Forskellig mælk; skummet-, let- og sødmælk samt 1 plastikglas x antal elever.

Opgavebeskrivelse:1. Hæld først skummetmælk op til hver elev og lad dem smage.2. Herefter gøres det samme med henholdsvis let- og sødmælk.3. Kan eleverne smage forskel?4. Lad eleverne kigge på kartonen – hvilken mælk har Nøglehulsmærket? Snak med eleverne om, hvorfor den

har, og de andre ikke har.

Eventuelt: Hæld de tre slags mælk op i glas ved siden af hinanden og lad eleverne se på, om de kan se farveforskel på de tre slags mælk. Svar: fedtet mætter den hvide farve.

DIAS SIDE 53 SMAG PÅ MEJERIPRODUKTER

Sundhedsmål: At eleverne oplever og smager forskellige magre surmælksprodukter.

Varighed: 30 min.Materialer: Skyr, fromaige frais, kærnemælk, yoghurt naturel, hytteost samt plastikglas, skeer og paptallerkener x antal elever.

Opgavebeskrivelse:1. Giv hver elev en paptallerken, et plastikglas og en ske.2. Giv hver elev lidt skyr på deres tallerken. Lad eleverne smage.3. Gentag punkt to med de resterende mejeriprodukter.4. Snak med eleverne om fx:

VÆLG MAGREMEJERIPRODUKTER

http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/vaelg-magre-mejeriprodukter/


• Hvordan mejeriprodukterne smager forskelligt, ser forskelligt ud, mærkes forskelligt (konsistens) – og dufter forskelligt.

• Til hvad og hvordan bruger man mejeriprodukterne i madlavningen?• Til hvilke måltider spiser man de forskellige produkter?

DIAS SIDE 54 LAV DIN EGEN DIP

Sundhedsmål: At eleverne oplever, hvordan man kan få magre mejeriprodukter til at smage af noget.

Varighed: 45 min. Materialer: Materialer, råvarer og opskrift på dias.

Opgavebeskrivelse:1. Del eleverne, så de er sammen to og to.2. Hver gruppe beslutter hvilket krydderi eller hvilken krydderurt, de vil have i deres dip.3. Lad grupperne lave deres dip med gulerødder.4. Alle grupper stiller, på et fælles bord, deres skål med en ske i.5. Alle elever får en tallerken, hvorpå de lægger det dip, som de vil smage.

Vil du springe som

en hare, må du ikke kroppen

narre...


TEORI

HVORFOR SPISE MINDRE MÆTTET FEDTDanskerne spiser ca. en tredjedel for meget mættet fedt. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man skærer ned på forbruget af mættet fedt, bl.a. ved at vælge planteolier (fx rapsolie og olivenolie), lydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine.

HVAD ER FEDTFedt opdeles i forskellige typer fedtsyrer:• Mættet: indes især i kød og mejeriprodukter (smør, mælk, ost)• Enkeltumættet: indes især i planter og plantefrø (fx avocado, olivenolie og rapsolie)• Flerumættet: indes især i fede isk (fx makrel, laks og sild) og i mange forskellige planteolier (fx rapsolie og

vindruekerneolie). Nødder og plantefrø har også et højt indhold af lerumættet fedt.

SPIS MINDRE MÆTTET FEDTGå efter det umættede fedtDet indes i planteolier, fx rapsolie ogolivenolie, avocado, nødder og fede isk som fx makrel og sild.

Mættet fedt gør maven

stor. Spis lidt mindre, siger

mor

7.RÅD


Alt fedt er ikke lige sundt. Man skal helst spise fedt fra planteriget (vegetabilsk, enkelt- og lerumættet fedt) og fra isk (iskeolier, lerumættet fedt kaldet omega 3 fedtsyrer), og spare på fedt fra kød og mejeriprodukter (animalsk, mættet fedt).

GODE RÅD Man kan skrabe brødet – eller helt undlade at bruge fedtstof. Når man steger kød og grønsager, kan det gøres i olie frem for smør (raps- og olivenolie er hensigtsmæssigt pga. deres store indhold af monuumættede fedtsyrer). Desuden er det en god idé at smide stegefedtet væk.

I madlavningen kan man få maden til at smage godt uden ret meget mættet fedt. Fx ved at vende pastaen eller kar-tolerne med et par teskefulde pesto eller lidt olie sammen med hakkede, friske krydderurter i stedet for at servere opbagt- eller lødesovs. I sandwich og på brød kan man bruge pesto, hummus eller mayonnaise i stedet for smør.Når man køber ind, kan man gå efter Nøglehulsmærket. Det viser vej til de fedtstofer, der indeholder mindre mængder mættet fedt.

OPGAVER OG MÅL

DIAS SIDE 56 SPIS MINDRE MÆTTET FEDT

Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring mættet fedt samt bliver sporet ind på kostrådet ”Spis mindre mættet fedt”.

Varighed: 5-10 min.Materialer: Spørgsmål på dias.Link: www.altomkost.dk > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis mindre mættet fedt

Opgavebeskrivelse: Snak med eleverne om spørgsmålene på dias:• Kender I noget mad, hvor der er meget fedt i? (fx smør, nødder, pommes frites).• Hvorfor er det mon vigtigt for os at få fedt? Svar: Kroppen har brug for livsnødvendige fedtsyrer for at kunne

fungere. Fedt transporterer fx fedtopløselige vitaminer rundt i kroppen.• Hvorfor må vi ikke få for meget fedt? Svar: For meget fedt kan lede til overvægt og dertil relaterede sygdomme,

fx hjerte-kar-sygdomme.• Er noget fedt mon sundere end andet? Svar: Det meste af det fedt vi spiser, skal komme fra planter (umættet)

og kun lidt skal komme fra dyr (mættet).

TOMMELFINGERREGEL jo blødere margarinen og smørret er ved stuetemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det.

SPIS MINDREMÆTTET FEDT

http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-mindre-maettet-fedt/


DIAS SIDE 57 KEND FEDTET

Sundhedsmål og natur/teknikfagligt mål: At eleverne tilegner sig en viden om mættet og umættet fedt og bliver i stand til at give eksempler på fødevarer, der indeholder disse – med fokus på at mættet fedt er fedt, der kommer fra dyr, og at umættet fedt er fedt, der kommer fra planter og isk.Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at fremlægge samt lytte til andres fremlæggelser.

Varighed: 45 min.Materialer: 2 ark papir x antal grupper, reklamer, sakse, lim samt dias ”Kend fedtet” til inspiration.Link: www.altomkost.dk > Fakta > Næringsindhold i maden > Energigivende næringsstofer > Fedt

Opgavebeskrivelse: 1. Hold, med udgangspunkt i teorien øverst i afsnittet, et lille oplæg om fedt. Fokus skal være på mættet og

umættet fedt. Det kan være en hjælp at fortælle eleverne, at mættet fedt er fedt, der kommer fra dyr, og at umættet fedt er fedt, der kommer fra planter og isk.

2. Inddel eleverne i små grupper. Ved at bruge reklamer skal hver gruppe lave en planche med fødevarer, der inde-holder mættet fedt og en planche med fødevarer, der indeholder umættet fedt. Eksempler på mættet fedt: fede kød- og mejeriprodukter fx bacon, fuldfed ost, sødmælk, sødmælksyoghurt, cremefraiche 38 %, løde og smør. Eksempler på umættet fedt: olivenolie, rapsolie, avokado, nødder, græskarkerner, laks, makrel, sild og ørred.

3. Hver gruppe fremlægger deres plancher.

DIAS SIDE 58 SMAG PÅ DET GODE FEDT

Sundhedsmål: At eleverne erfarer, hvilke fødevarer der indeholder sunde fedtstofer samt at de får en forståelse for, hvorfor kroppen har brug for fedt.Varighed: 20 min.Materialer: Avocado, mandler og forarbejdet laks.

Opgavebeskrivelse:1. Gør små smagsprøver klar.2. Lad eleverne smage på de forskellige fødevarer.3. Snak med eleverne om, at disse fødevarer indeholder det sunde fedt. For fedt er ikke bare smør og olier, men

indes også i nødder og isk m.m.4. Det gode fedt kommer fra planter og isk. Det fedt, vi skal spare på, kommer især fra irbenede dyr og fede

mejeriprodukter.5. Spørg eleverne, hvorfor vi overhovedet skal have fedt. Svar: nogle fedtstofer er livsnødvendige for kroppen og

har betydning for huden, hjernen og synet. Fedtet i maden er nødvendigt for, at kroppen kan optage nogle af vitaminerne i maden.

DIAS SIDE 59-60 HJØRNER

Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om, at det sunde fedt kommer fra planter og isk, og det fedt, vi skal spare på, kommer fra irbenede dyr og fede mejeriprodukter.

Varighed: 10-15 min.Materialer: Print af Forskellige fedtstofer/fødevarer med fedt i på dias.

Opgavebeskrivelse:1. Fortæl eleverne at ”det sunde fedt” kommer fra planter og isk, og det vi skal spare på kommer fra irbenede

dyr og fede mejeriprodukter.

http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/energigivende-naeringsstoffer/fedt/


2. Udpeg et hjørne i rummet, som betyder ”ja”, og et andet hjørne der betyder ”nej”.3. Få eleverne ud på gulvet.4. Benyt arket med fedtstofer og fødevarer på dias og tag en fødevare ad gangen, og spørg eleverne: ”Er dette det

sunde fedt?”5. Eleverne skal nu gå over i enten ”ja-hjørnet” eller ”nej-hjørnet”.

DIAS SIDE 61-62 VENDESPIL – HVOR KOMMER FEDTET FRA?

Sundhedsmål: At eleverne erfarer, hvorfra forskellige typer af fedt kommer.

Varighed: 10 min.Materialer: Print af vendespilsbrikker på dias.

Opgavebeskrivelse:1. Halvdelen af brikkerne er med tekst og den anden halvdel er med et billede.2. Eleverne skal nu spille vendespil (fx passer koen sammen med smør, oliven sammen med olivenolie etc).

DIAS SIDE 63-64 SPIS MINDRE MÆTTET FEDT – HVORDAN?

Sundhedsmål: At eleverne vurderer og diskuterer, hvordan de kan spare på fedt i deres hverdag og ændre på deres vaner.Danskfagligt mål: At eleverne giver udtryk for deres erfaringer, lytter til andres ytringer og argumenterer i fællesskab.

Varighed: 15 - 20 min. Materialer: Print af dias ”Mødes på midten” x antal grupper.Link: www.altomkost.dk > Fakta > Næringsindhold i maden > Energigivende næringsstofer > Fedt > Fedt i danskernes kost

Opgavebeskrivelse:1. Spørg ud i klassen, hvilke fødevarer og retter, de mener, indeholder fedt. 2. Spørg eleverne, om de mener, fedt er sundt eller usundt.3. Fortæl, at det er bedst med umættet fedt (fx fra: olivenolie, rapsolie, avokado, nødder, laks) frem for mættet

fedt (fx fra kød, ost, mælk, yoghurt, smør).4. Inddel eleverne i grupper på ire og udlevér Cooperative Learning-arket: ”Mødes på midten”. 5. Arket er inddelt i ire felter og et midterfelt. Der er et felt til hver elev, hvori den enkelte elev skal skrive punkter

om, hvordan man kan spise mindre mættet fedt i sin hverdag. Giv eleverne en tidsramme – fx 3 min. (Fx smid stegefedtet ud, vælg skummetmælk i stedet for letmælk, kom mindre/intet smør på brødet, vælg planteolier (umættet fedt) frem for fedt fra mejeriprodukter (mættet fedt), når man fx laver salatdressinger.

6. Når tiden er gået, skal hver elev på skift fremlægge sine punkter for gruppen. Herefter skal gruppen sammen inde tre punkter, som de er enige om, og skrive dem ind i midterfeltet.

7. På klassen fremlægger grupperne deres tre punkter.

SPIS MINDREMÆTTET FEDT

http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/energigivende-naeringsstoffer/fedt/fedt-i-danskernes-kost/

http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/energigivende-naeringsstoffer/fedt/fedt-i-danskernes-kost/


TEORI

HVORFOR SPISE MAD MED MINDRE SALTDanskernes spisevaner og madlavning medvirker til, at vores mad ofte indeholder alt for meget salt. Vi får ca. 8-10 g salt igennem maden, og vi kan med fordel sænke vores forbrug med ca. 3 g dagligt. Det svarer til ½ tsk. For meget salt er en medvirkende årsag til livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme samt visse typer af kræft.

Nogle fødevarer har altid et højt saltindhold på grund af den måde, de produceres på. Andre fødevarer som brød og morgenmadsprodukter kan også bidrage med meget salt, fordi vi spiser meget af dem. De største kilder til salt i danskernes kost er brød og kødpålæg, men fx ost, færdigretter, fastfood og morgenmad-sprodukter bidrager også med en del.

GODE RÅDMan kan spare på saltet i madlavningen og i stedet bruge lere krydderier og krydderurter i maden og ved at spare på de produkter, der indeholder meget salt, som fx soja og mange færdiglavede dressinger og sovse, som kan købes i butikkerne.

8.RÅD

SPIS MAD MED MINDRE SALTSmag på din mad før du kommer salt på.Vi har vænnet os til at spise meget salt, men vi kan sagtens vænne os til mindre.

Spis ej salt i lange baner.

Giv dig selv de bedste

vaner


OPGAVER OG MÅL

DIAS SIDE 66 SPIS MAD MED MINDRE SALT

Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring salt, og at de bliver sporet ind på kostrådet ”Spis mad med mindre salt”.

Varighed: 5-10 min.Materialer: Spørgsmål på dias.Link: www.altomkost.dk > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis mad med mindre salt

Opgavebeskrivelse:Snak med eleverne om spørgsmålene på dias.

• Hvad er salt egentlig? Svar: en smagsforstærker i vores mad, fx fint, groft, i flager og havsalt.• Hvilken mad smager salt? (fx chips, peanuts, soja, oliven). • Spiser vi for meget eller for lidt salt? Svar: kroppen har brug for lidt salt, men vi spiser alt for meget, og det

er ikke sundt.

DIAS SIDE 67 BLIV KLOG PÅ SALT

Sundhedsmål: At eleverne bringer deres forforståelse om salt i spil og tager stilling til, hvordan man kan spare på salt i hverdagen. Endvidere at de får kendskab til synligt og skjult salt.

Varighed: 10 min.Materialer: Computer og projektor.Link til film: www.foedevarestyrelsen.dk > Kampagner > Kampagnefilm - Spar på saltet

Opgavebeskrivelse:1. Se tv-spottet på ovenstående link2. Snak med eleverne om, hvilke fødevarer og produkter der indeholder meget salt.3. Snak med eleverne om, hvordan man kan spare på salt i sin hverdag.

Fortæl eleverne, at der både er det synlige og skjulte salt. Det synlige, som de eksempelvis kommer på deres tomatmad, eller der er på pommes frites. Det skjulte, som der eksempelvis er meget af i færdigretter og spegepølse.

DIAS SIDE 68-72 SMÆK SALT

Sundhedsmål: At eleverne får indsigt i, hvilke fødevarer der indeholder meget salt og hvilke, der indeholder lidt salt.

Varighed:15 min.Materialer: Print af dias.

Opgavebeskrivelse:1. Snak med eleverne om, hvilke fødevarer og produkter der indeholder meget salt.2. Hæng planchen; ”Meget salt” og planchen; ”Uden / lidt salt” op ved siden af hinanden, fx på tavlen

eller en mur udenfor.3. Del eleverne i to grupper. Hver gruppe får en fluesmækker. Grupperne stiller sig i hver sin række overfor

plancherne.

SPIS MAD MEDMINDRE SALT

http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-mad-med-mindre-salt/

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarestyrelsens_kampagner/Sider/Spar-p%C3%A5-saltet.aspx


4. Læs en fødevare fra dias højt for eleverne. Den forreste elev fra hver række løber op til plancherne og slår med luesmækkeren på den planche, der passer til fødevaren. Eksempelvis passer spegepølse til ”Meget salt” og æble passer til ”Uden / lidt salt”.

5. Holdet får ét point, hvis de slår på den rigtige planche først.6. Punkt 3 og 4 gentages til alle fødevarer er brugt – eller til alle elever har været igennem minimum én gang.

DIAS SIDE 73 SALT – SE OG SMAG

Sundhedsmål: At eleverne sanser, hvordan mad smager, når det indeholder salt, og at de erfarer, hvor meget salt de må få på en dag.

Varighed: 25 min.Materialer: Til hver gruppe: Lille skål med salt, digitalvægt, en håndfuld saltede og usaltede peanuts, udskåret feta (og et skærebræt og en kniv til læreren).

Opgavebeskrivelse:1. Del eleverne i grupper.2. Fortæl eleverne, at man maks. må spise 3,9 gram salt om dagen, når man er 6-9 år.3. Lad grupperne hælde salt, langsomt, over på vægten, indtil de rammer 3,9 gram. 4. (Sig til eleverne, at de skal tage lidt salt ad gangen - brug ingrene. De leste husholdningsvægte kan ikke måle

så præcise decimaler, bed derfor eleverne om at veje 4 g af i stedet for)5. Snak med eleverne om, at denne mængde er i alt på en dag, altså fra alt mad, de spiser. Så man skal tænke over,

hvilken mad der er salt i. Fra opgaven med ”Tv-spot” har de set, hvilke fødevarer, der indeholder meget salt.6. Lad eleverne smage på saltede peanuts og udskåret feta. De skal prøve at sætte ord på, hvordan det smager,

når noget er salt.7. Lad eleverne smage på usaltede peanuts, så de kan smage forskel.

DIAS SIDE 74-76 GIV SMAG UDEN SALT

Sundhedsmål: At eleverne erfarer, at en af måderne, hvorpå de kan spare på saltet, er at krydre deres mad med krydderier i stedet for med salt.

Varighed: 45 min.Materialer: Materialer, råvarer og opskrift ifølge dias.

Opgavebeskrivelse:1. Inddel klassen i små grupper og uddeleger hvilke grupper, der skal lave ”Dip med salt og peber”, og hvilke der

skal lave ”Dip med krydderurter og citron”.2. Lad eleverne fremstille de to forskellige slags dip og agurkestænger.3. Sørg for, at alle grupper har en af hver dip på bordet - lad eleverne smage deres dip.4. Snak med eleverne om, om vi overhovedet behøver salt, og hvad vi kan gøre, når vi laver mad, i stedet for at

tilsætte salt.


TEORI

HVORFOR SPISE MINDRE SUKKER6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker. Over 80 % af sukkeret får vi fra slik, sodavand, is og kager. Ca. 10 % får vi fra søde morgenmadsprodukter og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker, som fx frugtyoghurt. For mange søde sager giver mindre plads til sund mad og medfører risiko for at blive overvægtig. Søde sager kaldes også ”tomme kalorier. Det er fordi, de indeholder meget energi og kun få vitaminer, mineraler og andre sunde stofer.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge max drikker ½ liter sodavand og saft henover en uge. Drikker man meget af de søde drikke, øger det risikoen for at tage på i vægt. Sukkeret kan også give huller i tænderne.

Op til 10 % af madens samlede energi kan komme fra sukker, uden at kosten af den grund kan kaldes usund. Denne mængde svarer til max 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn, max 45 g for 6-9 årige, max 55 g for 10-13 årige og max 65 g for 14-17 årige. Til sammenligning er der ca. 15 g sukker på en spiseske med top og 50 g sukker i ½ liter sodavand.

SPIS MINDRE SUKKERSkær ned på søde sager og sodavandBåde i hverdagen og i weekenden.

Cola, slik og søde sager

smager godt men kroppen klager

9.RÅD


GODE RÅDMan kan spare på sukkeret ved ikke at drikke sodavand og spise slik og kager hver dag, og man kan slukke tørsten i vand.

Det er ikke meget bedre at drikke sodavand uden sukker, fordi syren også er med til at skade tænderne. Juice skal man heller ikke drikke for meget af, da det indeholder lige så mange kalorier som sodavand og saft. Trods alt er der lere vitaminer og mineraler i et glas juice sammenlignet med saftevand eller sodavand.Frugt og grønt er et sundt alternativ til andre søde fristelser til fx et mellemmåltid. Frugt og grønt er sundt og indeholder kostibre, vitaminer og mineraler.

OPGAVER OG MÅL

DIAS SIDE 78 SPIS MINDRE SUKKER

Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring sukker samt bliver sporet ind på kostrådet ”Spis mindre sukker”.

Varighed: 5-10 min.Materialer: Spørgsmål på dias.Link: www.altomkost.dk > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spise mindre sukker

Opgavebeskrivelse: Snak med eleverne om spørgsmålene på dias:• Hvilken mad kender I, hvor der er meget sukker i? (fx slik, kager, is).• Hvad kan der ske, når vi spiser for meget sukker? Svar: Vi får for meget energi og bliver overvægtige. Vi får ikke

nok vigtige næringsstoffer, og vi får flere huller i tænderne.• Hvornår mener I, det er i orden at spise slik, kager og drikke sodavand? (fx til fødselsdag, lørdag aften).• Hvad kan vi spise i stedet for slik og søde sager? (fx frisk og tørret frugt og nødder).

DIAS SIDE 79 SUKKERKNALDER

Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om, hvor meget sukker der er i udvalgte søde sager.

Varighed: 5-10 min.Materialer: Sukkerspionplakat (se link til pdf).Link til pdf: www.altomkost.dk > Publikationer > Pjecer og plakater mv. > Sukkerspionen - plakat

Opgavebeskrivelse:1. Print sukkerspion-plakaten (eller vis på projektor).2. Eleverne skal nu kigge på plakaten og svare på følgende spørgsmål:

• Hvor mange sukkerknalder er der i to gifler?• Hvor mange sukkerknalder er der i to flødeboller?• Hvor mange sukkerknalder er der i et bæger frugtyoghurt?• Hvor mange sukkerknalder er der i en lille pose slik?

DIAS SIDE 80-82 SUKKER PÅ EN UGE

Sundhedsmål: At eleverne erfarer, hvor meget sukker de indtager pr. dag i en uge og sammenligner dette med det anbefalede daglige indtag. Endvidere at de får en forståelse for, at det er i orden med søde sager, hvis det er i små mængder.

SPIS MINDRE SUKKER

http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-mindre-sukker/

http://altomkost.dk/servicemenu/publikationer/publikation/pub/vis/publication/sukkerspionen-plakat/


Matematikfagligt mål: At eleverne anvender matematik i relevante hverdagssituationer.

Varighed: 1 uge med skemaet derhjemme. Derudover 15 min. til opstart i klassen og 45 min. til opfølgning.Materialer: Print af dias.Link: www.altomkost.dk > Publikationer > Pjecer og plakater mv. > Sukkerspionen - plakat

Opgavebeskrivelse:1. Giv eleverne skemaet ”Sukker på en uge” med hjem.

Orienter også forældrene, så de kan hjælpe deres barn, og fortæl dem, at det drejer sig om tilsat sukker og altså ikke fx frugt.

2. De skal notere eller tegne, hvad de har spist af søde sager pr. dag – over en uge.3. Når ugen er gået, skal eleverne tage deres skema frem og kigge på Sukkerspion-plakaten (se ovenstående

link).4. De skal inde ud af, hvor mange sukkerknalder de har spist pr. dag, ved at kigge på plakaten. (Plakaten er bare

en oversigt, så fortæl eleverne, at hvis de fx har spist et stykke chokoladekage, kan de godt bruge kanelgilerne på plakaten).

5. Fortæl eleverne, hvor meget sukker – svarende til sukkerknalder - man egentlig må få om dagen i deres alder (altså tilsat sukker):• 3-6 årige: 30 gram pr. dag – svarer til 14 sukkerknalder.• 7-10 årige: 45 gram pr. dag – svarer til 21 sukkerknalder.

6. Snak med eleverne om deres indtag i forhold til det anbefalede.7. Snak med eleverne om, at de søde sager er i orden, det handler om mængden og hvor ofte, man spiser dem.

Forklar evt. “hellere lidt, men godt”. En måde at gøre det på er kun at spise lidt sødt i hverdagen, så der er plads til at spise mere i weekenden og til fødselsdage.

DIAS SIDE 83 SUND SLIKKEPIND

Sundhedsmål: At eleverne oplever, at den søde tand og de søde vaner kan blive erstattet af frugt og grønsager, og at de får idéer til sundere snacks.

Varighed: 45 min.Materialer: Træspyd, skærebrætter, knive, servietter og blandet frugt og mindre hårde grønsager (fx agurk, peber-frugt, bøftomater)

Opgavebeskrivelse: 1. Spørg eleverne, om de mener frugt er sundt – hvorfor/hvorfor ikke?2. Spørg ud i klassen, hvad de forskellige frugter hedder, om eleverne har smagt dem før

og i hvilken sammenhæng. 3. Lad eleverne skære frugt ud i mundrette stykker.4. Hver elev får et træspyd og får til opgave at lave sin egen sunde slikkepind ved at vælge

tre forskellige stykker frugt og tre forskellige stykker grønt, som sættes på spyddet. 5. Snak med eleverne om, at frugt og grønt kan være et alternativ til søde sager/usunde snacks.

DIAS SIDE 84 NØDDER OG TØRRET FRUGT

Sundhedsmål: At eleverne oplever, at nødder og tørrede frugter kan være et alternativ til søde sager/usunde snacks.

Varighed: 15 min.Materialer: Forskellige nødder (fx mandler, hasselnødder og valnødder), forskellige tørrede frugter (fx abrikoser, rosiner og tranebær).

http://altomkost.dk/servicemenu/publikationer/publikation/pub/vis/publication/sukkerspionen-plakat/


Opgavebeskrivelse:1. Lad eleverne smage på de forskellige nødder.2. Spørg, hvilke de bedst kan lide.3. Lad eleverne smage på de forskellige tørrede frugter.4. Spørg, hvilke de bedst kan lide.5. Snak med eleverne om, at nødder og tørrede frugter kan være et alternativ til søde sager/usunde snacks. Dog

maks. 30 g nødder og 30 g tørret frugt om dagen da de indeholder meget energi. Det svarer til en lille håndfuld om dagen af hver slags.

DIAS SIDE 85-86 LAV SMOOTHIE

Sundhedsmål og Natur/teknikfagligt mål: At eleverne får idéer til, hvilke alternativer der er til søde sager. Danskfagligt mål: At eleverne afkoder opskriften, som er en fagtekst.Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode mængdebetegnelserne i opskriften og gøre brug af disse, når de laver smoothien.

Varighed: 45 min.Materialer: Opskrift på dias.

Opgavebeskrivelse:1. Del eleverne i grupper og gå i skolekøkkenet.2. De skal lave smoothie. Se opskrift dias side 79. Bemærk: Hvis I bruger frosne bær, så husk at koge dem 1 minut,

så I er sikre på at undgå virus.3. Snak med eleverne om på hvilken måde, en smoothie er et godt alternativ til søde sager.

SPIS MINDRE SUKKER

For sukkergrisen

tit det hænder, den spiser

slik og taber tænder


TEORI

HVORFOR DRIKKE VANDKroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker ens væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier. Når man drikker vand i stedet for at drikke væske med tilsat sukker eller alkohol, er det nemmere at nå eller opretholde en sund vægt.I Danmark, hvor det ikke er så varmt, er det som regel tilstrækkeligt at drikke 1-1 ½ liter væske i døgnet.

GODE RÅD Du kan drikke vand i stedet for fx sodavand, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion.Te og kafe tæller med i væskeregnskabet, hvor man dog skal huske at spare på sukkeret og løden.

DRIK VANDvælg vandi stedet for sodavand, juice og saftevand.

Vil du gerne være en

stjerne, drik da vand for

krop og hjerne

10.RÅD


OPGAVER OG MÅL

DIAS SIDE 88 DRIK VAND

Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring vand samt, at de bliver sporet ind på kostrådet ”Drik vand”.

Varighed: 5-10 min.Materialer: Spørgsmål dias.Link: www.altomkost.dk > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Drik vand

Opgavebeskrivelse:Snak med eleverne om spørgsmålene på dias.• Hvad kan I lide at drikke (fx mælk, juice, saft, sodavand)?• Hvad drikker I mest (fx saft)?• Hvorfor er det vigtigt at drikke vand? Svar: kroppen har brug for at få 1-1½ liter vand om dagen, og det er godt

til at slukke tørsten. Drikkevand indeholder ikke sukker eller fedt og skader ikke tænderne.

DIAS SIDE 89 DET DRIKKER JEG I LØBET AF EN DAG

Sundhedsmål: At eleverne bliver opmærksomme på, hvad de drikker i løbet af en dag, og at de opnår en viden om, hvorfor det er vigtigt at slukke tørsten i vand.Varighed: 20 min.Materialer: Print af dias.

Opgavebeskrivelse:1. Lad eleverne udfylde skemaet over, hvad de drikker i løbet af en dag. De må gerne tegne det.2. Snak med eleverne om, hvorfor det er vigtigt at slukke tørsten i vand.

DIAS SIDE 90 VAND MED SMAG

Sundhedsmål: At eleverne får idéer til, hvad man kan tilsætte vand, for at det kommer til at smage af noget, uden energiindholdet øges betydeligt.

Varighed: 10 min.Materialer: Se spørgsmål på dias.

Opgavebeskrivelse:1. Del eleverne i par.2. Lad dem nedskrive idéer til, hvad man kan tilsætte vand, for at det kommer til at smage af noget,

uden energiindholdet øges betydeligt.

DRIKVAND

http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/drik-vand/


DIAS SIDE 91 I KØKKENET – LAV ISTE OG CITRONVAND

Sundhedsmål og Natur/teknikfagligt mål: At eleverne får idéer til, hvad de kan gøre ved vand, for det bliver mere spændende, uden at energiindholdet ændres betydeligt.Danskfagligt mål: At eleverne afkoder opskriften, som er en fagtekst.Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode mængdebetegnelserne i opskriften og gøre brug af disse, når de laver drikkevarerne.

Varighed: 30 min.Materialer: Opskrifter på dias.

Opgavebeskrivelse:1. Del eleverne i grupper og gå i skolekøkkenet.2. Hver gruppe laver iste og citronvand.


Hvordan ser madpakkehånden ud?Den har to ingre med frugt, to ingre med kødpålæg og en inger med isk

Den har to ingre med isk, en inger med ost, en inger med frugt og en inger med grønsager

En inger med brød, en inger med frugt, en inger med isk, en inger med grønsager

og en inger med pålæg

Hvordan ser Y-tallerkenen ud?Den forestiller en tallerken med et Y, så man kan sørge for, at man spiser forskellige fødevarer

Den forestiller en tallerken med et X, så man kan sørge for, at man spiser forskellige fødevarer

Den forestiller en tallerken med et O, så man kan sørge for, at man spiser forskellige fødevarer

Skal man danse længst tid for at forbrænde 10 gram agurk eller 10 gram chokolade?Man skal danse længst tid for at forbrænde chokolade

Man skal danse lige lang tid

Man skal danse længst tid for at forbrænde agurk

Hvordan kan man se på en vare, at der er mange fuldkorn i den? Den har et mærke, der ligner et hjerte

Den har et mærke, der ligner en stjerne

Den har fuldkornslogoet

Hvor mange stykker frugt og grønsager skal børn mellem 4-10 år spise om dagen?2

4

6

Hvor mange gange om ugen skal I spise isk? En gang om ugen

Mindst to gange om ugen til aftensmad og lere gange om ugen i madpakken

Tre gange om ugen til aftensmad og et par gange i madpakken

Hvilke mejeriprodukter er magre?Skummetmælk, hytteost og skyr

Sødmælk

Fløde

KOSTRÅDSQUIZZENDias side 92-94Her er svarene på quizzen som evaluering for arbejdet med kostrådede. Facit er markeret med grønt.


TRINMÅL

SUNDHED

Årsager og betydning:• Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder

bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne.

Visioner og alternativer:• Opstille ideer til en sund klasse og en sund skole.

Handling og forandring:• Beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning

eller bevægelse på skolen.

MADKUNDSKAB Kompetencemål for faget Madkundskab efter 4./5./6./7. klassetrin

Mad og sundhed:• Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Fødevarebevidsthed:• Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed

Madlavning:• Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen

Måltid og madkultur:• Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår

DANSK Trinmål for faget Dansk efter 4. klassetrin

Det talte sprog:• Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk.

• Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden.

• Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe.

• Lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons.

Det skrevne sprog – læse:• Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste.

• Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt.

Det skrevne sprog – skrive:• Skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster.

• Sprog, litteratur og kommunikation:

• Kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa.

Trinmål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 3. klassetrin


MATEMATIK Trinmål for faget Matematik efter 3. klassetrin

Matematiske emner:Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de

naturlige tal.

Matematik i anvendelse:• Bruge matematik i relevante hverdagssituationer.

NATUR/ TEKNIK Trinmål for faget Natur/teknik efter 4. klassetrin

Den nære omverden:• Kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat.

• Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis.


OVERBLIK OVER OPGAVER TIL FORSKELLIGE FAG

47OVERBLIK OVER OPGAVER TIL FORSKELLIGE FAG

RÅ

DD

AN

SK

MA

TE

MA

TIK

SU

ND

HE

D/

MA

DK

UN

DS

KA

BN

AT

UR

OG

TE

KN

IK

Tit

el:

Ma

dp

ak

ke

hå

nd

en

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 8

Dia

s s

ide

: 5

Tit

el:

Sp

is v

ari

ere

t, ik

ke

fo

r m

eg

et

og

væ

r fy

sis

k a

kti

vL

ære

rve

jl. s

ide

: 7D

ias

sid

e: 3

Tit

el:

Sp

is o

g d

an

sL

ære

rve

jl. s

ide

: 7-

8D

ias

sid

e. 4

Tit

el:M

ad

pa

kk

eh

ån

de

nL

ære

rve

jl. s

ide

: 8D

ias

sid

e: 5

Tit

el:

Y-

talle

rke

ne

nL

ære

rve

jl. s

ide

: 8D

ias

sid

e: 6

Tit

el:

Y-

talle

rke

ne

nL

ære

rve

jl. s

ide

: 8D

ias

sid

e: 6

Tit

el:

Gæ

tte

ka

ss

en

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

1D

ias

sid

e: 1

0

Tit

el:

Teg

ne

se

rie

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

2D

ias

sid

e: 2

1-2

2

Tit

el:

I kø

kk

en

et

– g

ule

rod

: sm

ag

og

k

on

sis

ten

sL

ære

rve

jl. S

ide

13

Dia

s s

ide

: 23

-2

6

Tit

el:

Må

l fru

gt

og

grø

nt

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

1D

ias

sid

e: 1

1

Tit

el:

Sp

is f

rug

t o

g m

an

ge

grø

ns

ag

er

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

0

Dia

s s

ide

: 8

Tit

el:

Blin

ds

ma

gn

ing

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

0

Dia

s s

ide

. 9

Tit

el:

Gæ

tte

ka

ss

en

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

1

Dia

s s

ide

: 10

Tit

el:

Må

l fru

gt

og

grø

nt

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

1

Dia

s s

ide

: 11

Tit

el:

Sm

æk

ko

stfi

bre

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

1-12

Dia

s s

ide

: 12

-2

0

Tit

el:

Teg

ne

se

rie

Læ

rerv

ejl.

sid

e:1

2

Dia

s s

ide

: 21-

22

Tit

el:

I kø

kk

en

et

– g

ule

rod

: sm

ag

og

ko

ns

iste

ns

Læ

rerv

ejl.

Sid

e: 1

3

Dia

s s

ide

: 23

-2

6

1. RÅ

D

2.

RÅ

D


3.

RÅ

D

4.

RÅ

D

RÅ

DD

AN

SK

MA

TE

MA

TIK

SU

ND

HE

D/

MA

DK

UN

DS

KA

BN

AT

UR

OG

TE

KN

IK

Tit

el:

Ke

nd

fis

kL

ære

rve

jl. s

ide

: 16

Dia

s s

ide

: 32

Tit

el:

Fis

k h

ele

ug

en

- m

ad

pla

nL

ære

rve

jl. s

ide

: 16

Dia

s s

ide

: 33

Tit

el:

Teg

n d

in y

nd

ling

sfi

sk

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

5D

ias

sid

e. 2

9-

31

Tit

el:

Sp

is m

ere

fis

k

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

5

Dia

s s

ide

: 28

Tit

el:

Teg

n d

in y

nd

ling

sfi

sk

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

5

Dia

s s

ide

. 29

-3

1

Tit

el:

Ke

nd

fis

k

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

6

Dia

s s

ide

: 32

Tit

el:

Fis

k h

ele

ug

en

- m

ad

pla

n

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

6

Dia

s s

ide

: 33

Tit

el:

Ke

nd

fis

kL

ære

rve

jl. s

ide

: 16

Dia

s s

ide

: 32

Tit

el:

Fis

k h

ele

ug

en

- m

ad

pla

nL

ære

rve

jl. s

ide

: 16

Dia

s s

ide

: 33

Tit

el:

Ke

nd

dit

me

lL

ære

rve

jl. s

ide

: 19

Dia

s s

ide

: 36

Tit

el:

Væ

lg f

uld

ko

rnL

ære

rve

jl. s

ide

: 19

Dia

s s

ide

. 35

Tit

el:

Ke

nd

dit

me

lL

ære

rve

jl. s

ide

: 19

Dia

s s

ide

: 36

Tit

el:S

ma

g o

g m

ærk

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 1

9-

20

Dia

s s

ide

: 37

Tit

el:

Pu

sle

sp

ilL

ære

rve

jl. s

ide

: 20

Dia

s s

ide

. 38

-4

0

Tit

el:

Fu

ldk

orn

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 2

0D

ias

sid

e: 4

1

Tit

el:

Fu

ldk

orn

sb

olle

rL

ære

rve

jl. s

ide

: 21

Dia

s s

ide

. 42

-4

3


5.

RÅ

D

6.

RÅ

D

RÅ

DD

AN

SK

MA

TE

MA

TIK

SU

ND

HE

D/

MA

DK

UN

DS

KA

BN

AT

UR

OG

TE

KN

IK

Tit

el:

På

jag

tL

ære

rve

jl. s

ide

: 23

Dia

s s

ide

. 46

-4

7

Tit

el:

Væ

lg m

ag

ert

kø

d o

g k

ød

på

læg

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 2

3D

ias

sid

e: 4

5

Tit

el:

På

jag

tL

ære

rve

jl. s

ide

: 23

Dia

s s

ide

. 46

-4

7

Tit

el:

Sm

ag

og

ke

nd

kø

dL

ære

rve

jl. s

ide

: 24

D

ias

sid

e: 4

8

Tit

el:

Ma

dp

ak

kh

ån

de

n -

kø

dfi

ng

ere

nL

ære

rve

jl. s

ide

: 24

Dia

s s

ide

. 49

Tit

el:

Væ

lg m

ag

re

me

jeri

pro

du

kte

rL

ære

rve

jl. s

ide

: 26

D

ias

sid

e: 5

1

Tit

el:

Sm

ag

på

mæ

lkL

ære

rve

jl. s

ide

: 26

Dia

s s

ide

. 52

Tit

el:

Sm

ag

på

m

eje

rip

rod

uk

ter

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 2

6-

27

Dia

s s

ide

: 53

Tit

el:

La

v d

in e

ge

n d

ipL

ære

rve

jl. s

ide

: 27

Dia

s s

ide

: 54


7.

RÅ

D

8.

RÅ

D

RÅ

DD

AN

SK

MA

TE

MA

TIK

SU

ND

HE

D/

MA

DK

UN

DS

KA

BN

AT

UR

OG

TE

KN

IK

Tit

el:

Ke

nd

fe

dte

tL

ære

rve

jl. s

ide

: 30

Dia

s s

ide

. 57

Tit

el:

Sp

is m

ind

re m

ætt

et

fed

t –

hv

ord

an

?L

ære

rve

jl. s

ide

: 31

Dia

s s

ide

: 63

-6

4

Tit

el:

Sp

is m

ind

re

mæ

tte

t fe

dt

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 2

9

Dia

s s

ide

: 56

Tit

el:

Ke

nd

fe

dte

t

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 3

0

Dia

s s

ide

. 57

Tit

el:

Sm

ag

på

de

t g

od

e f

ed

t

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 3

0

Dia

s s

ide

: 58

Tit

el:

Hjø

rne

r

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 3

0-

31

Dia

s s

ide

: 59

-6

0

Tit

el:

Ve

nd

es

pil

– h

vo

r k

om

me

r fe

dte

t fr

a?

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 3

1

Dia

s s

ide

. 61-

62

Tit

el:

Sp

is m

ind

re m

ætt

et

fed

t –

hv

ord

an

?

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 3

1

Dia

s s

ide

: 63

-6

4

Tit

el:

Ke

nd

fe

dte

tL

ære

rve

jl. s

ide

: 30

Dia

s s

ide

. 57

Tit

el:

Sp

is m

ad

me

d m

ind

re s

alt

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 3

3D

ias

sid

e: 6

6

Tit

el:

Bliv

klo

g p

å s

alt

L

ære

rve

jl. s

ide

: 33

Dia

s s

ide

. 67

Tit

el:

Sm

æk

sa

ltL

ære

rve

jl. s

ide

: 33

-3

4D

ias

sid

e: 6

8-

72

Tit

el:

Sa

lt –

se

og

sm

ag

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 3

4D

ias

sid

e: 7

3

Tit

el:

Gi´

sm

ag

ud

en

sa

ltL

ære

rve

jl. s

ide

: 34

Dia

s s

ide

: 74

-7

6


9.

RÅ

D

10.

RÅ

D

RÅ

DD

AN

SK

MA

TE

MA

TIK

SU

ND

HE

D/

MA

DK

UN

DS

KA

BN

AT

UR

OG

TE

KN

IK

Tit

el:

I kø

kk

en

et

– la

v s

mo

oth

ieL

ære

rve

jl. s

ide

: 38

Dia

s s

ide

: 85

-8

6

Tit

el:

Su

kk

er

på

en

ug

eL

ære

rve

jl. s

ide

: 36

-3

7D

ias

sid

e: 8

0-

82

Tit

el:

I kø

kk

en

et

– la

v s

mo

oth

ieL

ære

rve

jl. s

ide

: 38

Dia

s s

ide

: 85

-8

6

Tit

el:

Sp

is m

ind

re s

uk

ke

r L

ære

rve

jl. s

ide

: 36

Dia

s s

ide

: 78

Tit

el:

Su

kk

erk

na

lde

rL

ære

rve

jl. s

ide

: 36

Dia

s s

ide

: 79

Tit

el:

Su

kk

er

på

en

ug

eL

ære

rve

jl. s

ide

: 36

-3

7D

ias

sid

e: 8

0-

82

Tit

el:

Su

nd

slik

ke

pin

dL

ære

rve

jl. s

ide

: 37

Dia

s s

ide

: 83

Tit

el:

Nø

dd

er

og

tø

rre

t fr

ug

tL

ære

rve

jl. s

ide

: 37

-3

8D

ias

sid

e: 8

4

Tit

el:

I kø

kk

en

et

– la

v s

mo

oth

ieL

ære

rve

jl. s

ide

: 38

Dia

s s

ide

: 85

-8

6

Tit

el:

I kø

kk

en

et

– la

v s

mo

oth

ieL

ære

rve

jl. s

ide

: 38

Dia

s s

ide

: 85

-8

6

T

ite

l: I k

øk

ke

ne

t –

lav

iste

og

cit

ron

va

nd

Læ

rerv

ejl.

sid

e: 4

1D

ias

sid

e: 9

1

Tit

el:

I kø

kk

en

et

– la

v is

te o

g c

itro

nv

an

dL

ære

rve

jl. s

ide

: 41

Dia

s s

ide

: 91

Tit

el:

Dri

k v

an

dL

ære

rve

jl. s

ide

: 40

Dia

s s

ide

: 88

Tit

el:

De

t d

rik

ke

r je

g i

løb

et

af

en

da

gL

ære

rve

jl. s

ide

: 40

Dia

s s

ide

. 89

Tit

el:

Va

nd

me

d s

ma

gL

ære

rve

jl. s

ide

: 40

Dia

s s

ide

: 90

Tit

el:

I kø

kk

en

et

– la

v is

te o

g c

itro

nv

an

dL

ære

rve

jl. s

ide

: 41

Dia

s s

ide

: 91

Tit

el:

I kø

kk

en

et

– la

v is

te o

g c

itro

nv

an

dL

ære

rve

jl. s

ide

: 41

Dia

s s

ide

: 91


Ministeriet for FødevarerLandbrug og Fiskeri

Fødevarestyrelsen

Stationsparken 31-33

DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00

www.fødevarestyrelsen.dk/kontakt

www.fødevarestyrelsen.dk

2014 © Fødevarestyrelsen

1. udgave

Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med:

Pia Maja Rosenlund & Christine Bendix

Konsulenter for Fødevarestyrelsen

Folkeskolelærere med bachelor i hjemkundskab

Design: Mannov

http://www.foedevarestyrelsen.dk/OmFoedevarestyrelsen/Kontakt/Sider/Forside.aspx

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Sider/forside.aspx

LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE - altomkost.dk€¦ · Link: > Råd og anbefaling er > De o cielle...

Documents

Transcript of LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE - altomkost.dk€¦ · Link: > Råd og anbefaling er > De o cielle...