s. 4 Børnenes liv og legs. 8 Olympiske

sportsgrene

Natur og dyr

s. 2 s. 6 s. 10Sport og dans Græske og nordiske myter

s. 12 Lærervejledningog henvisninger

KUNST og MUSIK på livet løs...!Natur,

dyr, leg, sport

og mytologi

1890-1940

I dag ved de fl este børn, hvordan det er at være ved stranden, at lege i det fri, at dyrke eller at se på sport. De kender også til mange af de mytologiske fortæl-linger om de gamle græske og nordiske guder og helte.

Men sådan har det ikke altid været! Først i begyndelsen af 1900-tallet blev det mere almindeligt at deltage i for-skellige udendørs aktiviteter som fx at gå til gymnastik, fodbold eller at være spejder. Man opdagede, at det var vig-tigt for børn og voksne at få motion og sund mad for at leve et godt og langt liv.

Også tidens kunstnere og komponis-ter var optaget af kroppen, naturen og sundheden. Det kan man se på de to udstillinger i Odense: Livslyst. Sund-hed – Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940 på Fyns Kunstmuseum og Livs-stykker. Mænd, myter og stærke dyr i Anne Marie Carl-Nielsens kunst 1890-1940 på Carl Nielsen Museet.

Vi håber, at dette materiale giver jer lyst til at vide mere om billedkunst og musik fra perioden 1890-1940.

God fornøjelse!

Omkring år 1900 begyndte man at dyrke friluftslivet. Det gjaldt også kunstnerne, der gerne tog væk fra de beskidte byer og ud i naturen, hvor de kunne opleve solen, himlen, havet, bjergene eller skoven og nyde sollysets sunde stråler eller den fri-ske hav- eller bjergluft. Disse ind-tryk omsatte de til fx maleri, skulp-tur, musik og digtekunst. Derfor kender vi fra denne periode mange landskabsbilleder og motiver med mennesker og dyr. Mange malere og billedhuggere kunne især godt lide at fremstille de store og stærke dyr: Heste, køer og tyre, hvor man rigtig kan se dy-renes stærke muskler og kraftfulde bevægelser. I store landskabsmalerier ser man fx stærke soldater, der rider i van-det for at få en afslappende dukkert, men hestene vises også på billeder, som fortæller om bondens hårde ar-bejde i marken.

Natur og dyr

2

1. Ernst Zeuthen, Solopgang, ca. 1928. Olie på lærred, 51 x 64 cm. Esbjerg Kunstmuseum

2. Peter Hansen, Pløjemanden vender, 1900-1902. Olie på campoboard, 92 x 124 cm. Faaborg Kunstmuseum

3. Anne Marie Carl-Nielsen, Høvding, Jysk hingst, 1942. Bronze, 26 x 28 x 9 cm. Carl Nielsen Museet

4. Anne Marie Carl-Nielsen, Brummende tyr, 1894. Bronze, 10 x 14,5 x 6,5 cm. Carl Nielsen Museet

5. Oscar Matthiesen, Officerer ved det skaanske Dragonre-giment i Ystad, 1908. Olie på lærred, 98 x 189 cm. Pri-vateje

6. Anne Marie Carl-Nielsen, Kåde tyre, 1898. Gips, 15 x 11 x 18,5 cm. Carl Nielsen Museet

OPGAVER

3

1

2

4

3

1. Prøv at se, hvordan kunstnerne maler og modellerer

de stærke dyr. Kan I selv tegne nog-le af de samme dyr eller forme dem i ler,

modellervoks eller trylledej?

2. Nogle komponister har også skrevet mu-sik, der handler om dyr. Den franske komponist Camille Saint-Saëns skrev i 1886 værket Dyrenes Karneval. Prøv at lytte til musikken. Selv om man ikke kan se dyrene, kan de forskellige instrumen-ter godt give en idé om, hvilke slags dyr – sto-re, små, farlige, hurtige, langsomme, mær-

kelige osv. – komponisten har tænkt på. Hvilke instrumenter er med? Får de

dig til at tænke på nogle be-stemte dyr?

3. Fra perioden 1890-1940 findes også mange kendte sange om

naturen og årstiderne. Teksterne til disse sange er skrevet af forfattere som Jeppe Aakjær

og Johannes V. Jensen. Forfatterne kunne med ord beskrive deres oplevelser i og af naturen. Bagefter har

komponister som blandt andre Carl Nielsen skrevet melodi-er til digtene. Syng sange som Danmark nu blunder den lyse nat, Se dig ud en sommerdag eller Han kommer med sommer, han kommer med sol. Hvad handler disse sange om?

4. Carl Nielsen var også kendt for at skrive større musikværker for orkester. Et af disse hedder Helios-ouverturen. Han skrev værket i 1901-02, mens han var i Grækenland med sin hustru, Anne Marie Carl-Nielsen. Helios er et græsk ord, der bety-der sol. Carl Nielsens Helios-ouverturen er netop en hyl-

dest til solen og til naturen. Hvad tænker I på, når I lyt-ter til musikken? Prøv at inddele musikken i afsnit

og derefter tegne billeder, som passer til de for-skellige afsnit.

5

6

4

Børnenes liv og legFor cirka 100 år siden begyndte kunstnere at vise børnenes hverdagsliv. Man kan på tidens malerier se børn, der leger i det fri. Fx boede male-ren Peter Hansen på et tidspunkt i København, hvor han malede bille-der af legende børn på byens pladser.

Det blev også mere almindeligt at tage til stranden. Nogle var endda så heldige at have et lille bade- eller sommerhus ved vandet. Maleren Fritz Syberg har malet mange billeder, der forestiller hans egne børn ved stranden ved Fyns Hoved. Fotografiapparatet var ganske vist opfundet dengang, men man tog ikke billeder på samme måde, som man gør i dag. Derfor kan man se malerierne som et slags familiealbum, selv om de fleste af dem nu hænger på forskellige kunstmuseer.

Anne Marie Carl-Nielsen brugte også sine egne børn som modeller for sine skulpturer. Hun formede både egentlige portrætter af børnene og brugte dem, når hun skulle udføre en skulptur med et mytologisk mo-tiv, fx med den græske vingud, Bacchus.

3. Carl Nielsen var selv et legebarn, og han

skrev også små stykker, der minder os om legen, fx de små

klaverstykker, Humoreske-Bagatel-ler. Stykkerne hedder bl.a. Snurre-toppen, Sprællemanden og Dukke-March. Hvad tænker du på, når du hører musikken? Hvorfor? Prøv

at forklare det med ord eller vis det med din krop.

1. Prøv at lege

nogle af de kend-te lege, som børnene

også legede for 100 år siden. Det kunne fx være Blindebuk, Bro bro brille! eller Ræven og kyllin-

gerne.

2. Carl Nielsen skrev i 1921 korvær-

ket Fynsk Forår, der også handler om naturen og hver-dagslivet. Prøv at høre san-gen Nu vil vi ud at lege her-fra. Hvad foregår der i

sangen?

1

2

3

5

1. Anne Marie Carl-Nielsen, Bacchus, 1898. Gips, 89 x 45 x 30 cm. Carl Nielsen Museet

2. Fritz Syberg, Børnene bader, 1908. Olie på lær-red, 42 x 58 cm. Faaborg Museum

3. Anne Marie Carl-Nielsen, ”Så stor”, 1895-96. Bronze, 16 x 13,5 x 11 cm. Carl Nielsen Museet

4. Illustration, Börnerim, Remser og Lege, ”At tage Blindebuk”, (1896)

5. Peter Hansen, Legende børn på Christians-havns Vold, 1898. Olie på lærred, 83 x 109 cm. Faaborg Museum

4. Tidligere brug-te børn naturen meget i

deres leg. Fx lavede de in-strumenter af græsstrå, bla-de og pinde. Prøv selv at fin-de ting i naturen og brug dem til at lave lyde.

5. Mange danske sange handler om forår,

sol og sommer. Prøv at syn-ge fx Det er i dag et vejr, Du danske sommer eller April, april. Prøv dernæst at sammenligne stemningen på billederne med disse sange. Er der ting, der

går igen?

4

5

Omkring år 1900 begyndte man at interessere sig for at dyrke motion, spise sundt, gå mere op i rengøring osv., fordi der var alt for mange børn og voksne, som blev syge og døde tidligt.Man begyndte for alvor at lave gymnastik, og det gjaldt både mænd, kvinder og børn. I første omgang var det i form af ”hjemmegymnastik”, hvor man kun-ne følge nogle gymnastikprogrammer og lave forskel-lige øvelser for at holde alle kroppens muskler i gang. Ud over hjemmegymnastikken blev det også alminde-ligt, at børn skulle have gymnastik i skolen for at bli-ve sunde og stærke. Samtidig blev det populært at dyr-ke holdsport. Mange af nutidens boldklubber, roklubber og atletikklubber stammer fra den tid. Her kunne børn, unge og voksne komme ud og røre sig.

I samme periode begyndte man også at danse. På det tidspunkt var der ikke popmusik eller børne-MGP, CD- og mp3-afspillere, hvor man kunne høre god musik. Musik var noget, man kun kunne opleve blive spillet på rigtige instrumenter og – fra 1920’erne – i radioen. Og man kendte mest til klassisk musik eller til ældre fol-kemusik og -danse. Men efterhånden opstod der andre typer musik – ofte inspireret af musik fra andre ver-densdele. Hvis man hører fx jazz, tango og can can eller anden musik fra starten af 1900-tallet, kan man høre nogle mere livlige og hurtige rytmer. Det har muligvis inspireret kunstnerne til at skildre dansende mænd og kvinder på en måde, så de virker meget rytmiske i be-vægelserne.

6

Sport og dans1

2 3

7

1. Harald Giersing, Danserinde på gul baggrund, (1920). Olie på træfi berplade, 115 x 92 cm. Fyns Kunstmuseum

2. Adam Fischer, Fodboldspiller, 1915. Bronze, 24 x 33 x 14 cm. Fuglsang Kunstmuseum

3. Kai Nielsen, To unge Bourgeoisidamer, der gør morgengymnastik, 1920. Bronze, 32 x 15 cm. Ny Carlsberg Glyptotek

4. J.P. Müller, Mit System, 1904. Billederne i bogen forestiller J.P. Müller og hans søn, Ib, og viser, at gymnastik er sundt, både når man er en baby, en dreng på 4 ½ år og voksen.

5. Anne Marie Carl-Nielsen, Rytmisk dans, 1915. Sølv, 16,5 x 5,5 x 4,5 cm. Carl Nielsen Museet

1. Prøv at lege nogle af de ældre sang- og danselege: Og gå så din vej, Fin-

gerpolka, Ruder Es, Skomagerpolka eller Ritsch Ratsch.

2. Omkring år 1900 opstod der en moderne rytmisk musik. De dansende rytmer hører vi også i Carl Nielsens musik, fx i ope-

raen Maskarade (Magdalones dansescene og Hanedansen) og i ti-dens nyeste musik, jazz-musikken. Prøv at danse til de forskellige typer

musik. Hvordan virker de forskellige typer rytmer på kroppens bevægel-ser og på trinnene?

3. Den franske komponist Erik Satie skrev i 1914 nogle klaverstykker, Sports et divertissements, der var inspireret af forskellige populære sportsdiscipli-ner, bl.a. golf, tennis og dans. Prøv at fi nde noget musik, hvor I kan forene sport og dans på en sjov måde, og lav en lille opvisning.

4. Øvelserne, der er vist på billederne her, stammer fra bogen Mit system af J.P. Müller (fra 1904). De viser, hvordan 15 minutters gymnastik hver dag gør en stærk og sund. Bogen blev meget populær både i Danmark og i udlandet: den blev oversat til 24 forskellige sprog! Ægtepar-

ret Carl Nielsen og mange andre kunstnere lavede også de for-skellige øvelser for at holde sig i god form! Prøv øvelser-

ne, som er vist på billederne her på siden. Hvis I skulle lave et lille gymnastikprogram, hvor man fi k rørt

arm-, ben-, ryg- og mavemuskler, hvad ville I så lave?

4

5

Oprindeligt fandt de Olympiske Lege i det gamle Grækenland sted fra år 776 f. Kr. til år 393 e. Kr. ved hellig-dommen Olympia. Sportskonkurren-cerne var en del af de religiøse fester til ære for de græske guder. I slutnin-gen af 1800-tallet tog franskmanden Pierre de Coubertin initiativ til at genindføre de Olympiske Lege. I 1896 holdt man så OL for første gang i ny-ere tid, og de har været afholdt hvert 4. år lige siden. Man havde fra 1896 konkurrencer inden for mange af de samme sportsgrene, som vi ser i dag: Boksning, brydning, bueskydning, cykling, fodbold, kuglestød, løb, ryt-misk sportsgymnastik, ridning, ro-ning, sejlsport, skydning, svømning, tennis, udspring, vandpolo, vægt-løftning osv. Man kan tale om ha-stighedssport, hvor det gælder om at være hurtig, og om kraftsport, hvor det gælder om at være stærk. Efterhånden er der kommet mange flere sportsgrene til, som man ikke kendte dengang: judo, ta-ekwondo, tram-polinspring osv.Ud over sports-konkurren-cer afholdt man i perio-den 1912-1948 også kunstkon-kurrencer. Her kunne kunstnere anonymt indsende kunstværker (skulp-tur, maleri, litteratur, musik eller arkitektur), der var inspireret af de olympiske sportsgrene, og for disse vinde medaljer af guld, sølv eller bronze. Formålet var, at man skulle dyrke både kroppen og ånden, altså være i god form og samtidig være i stand til at nyde kunst. Man talte både om ”en sund sjæl i et sundt legeme” og om ”en levende ånd i en veltrænet krop”. Billederne her på si-den forestiller værker, der alle har tilknytning til olympiske kunstkon-kurrencer, og der findes flere eksem-pler på danske kunstnere og arkitek-ter, der vandt medaljer.

Olympiske sportsgrene

3. Der blev også skre-vet sange og musik, der hand-

ler om sport. Carl Nielsen skrev en Boksesang (se noderne her på siden).

Den er meget kort og kan synges som kanon. Hør den på http://museum.odense.dk/Boern_og_Unge/Undervisning/Livs- lyst.aspx og prøv om I kan synge den. Hvis I selv skulle lave melodi til sangen, hvordan skulle den så lyde? Hvilke in-

strumenter og lyde ville være gode til at vise bokserens bevægel-

ser med?

1. Lav jeres egne Olympiske Lege med konkur-

rencer i fx kapgang, løb, længde-spring, kuglestød og diskoskast (brug

freesbee i stedet!).

2. Mange kunstnere var meget optaget af spor-ten, og man kan finde mange sjove eksempler på sportsværker i skulptur, maleri, musik og ved sta-dionbyggerier, sportsanlæg osv., der både viser de hurtige og de stærke sportsfolk. Tegn, mal eller mo-deller i ler, modellervoks eller trylledej en figur i bevægelse med udgangspunkt i jeres egne kon-kurrencer eller fotografier af sportsmænd og

sportskvinder. Hvordan viser man en fi-gur i bevægelse? Hvordan viser man

musklernes kraft og de spænd-te muskler?

8

1

1. Anne Marie Carl Nielsen, Pige parat til udspring, 1910. Bronze, 9,5 x 6 x 4 cm. Carl Nielsen Museet

2. Anne Marie Carl-Nielsen, To brydere, ca. 1931. Bronze, ca. 13,4 x 10 x 8,5 cm. Carl Nielsen Museet

3. Jean Gauguin, Nævefægter. Stående nøgen mand, 1922. Bronze, 210,5 x 100 x 146 cm. Statens Museum for Kunst

4. Anne Marie Carl-Nielsen, Diskoskaster, 1920-30. Bronze, 17 x 5 x 5,5 cm. Carl Nielsen Museet

5. Knud Nellemose, Ung mand med diskos, 1942. Bronze, højde: 200 cm. Københavns Kommune

6. Aage Nielsen-Edwin, Badende pige, u.å. Kalksten, 58 x 34 cm. Vejle Kunstmuseum 9

2 4

3

6

55

Græske og nordiske myter

De gamle græske og nordiske myter er ofte blevet anvendt i billedkunstens historie. Omkring år 1900 kunne kunst-nerne lide at vise myternes store og stær-ke mandlige helteskikkelser eller meget smukke gudinder eller heltinder.

Fx skildrede kunstnerne Herakles fra den græske mytologi. Han havde lige så man-ge kræfter som tolv granvoksne mænd tilsammen, og den styrke gjorde ham i stand til at bekæmpe mange mytologiske væsner. Som straf for et drab skulle He-rakles udføre tolv opgaver, som hver især var umulige at løse for et almindeligt men-neske. Men Herakles var halvt gudesøn, og derfor kunne han uden problemer overvin-de fx en enorm søslange med ni hoveder.

Fra nordisk mytologi skildrede kunstner-ne ofte tordenguden Thor. Han fremstil-les som en stor og stærk mand, der både kæmpede mod jætterne og mod Mid-gårdsormen.

I kunstværker ligner mytologiens stærke mænd og skønne kvinder me-get virkelighedens sportsmænd og -kvin-

der. Derfor må man ofte kende titlen på kunstvær-ket for at finde ind til historien bag det. Selv om de mytologiske fortællinger er flere tusinde år gamle, er de stadig populære i såvel kunsten som

i moderne børnebøger, tegneserier, tegnefilm, ju-lekalendere, computerspil osv.

Ikke kun kunstnere og forfattere syntes, at de gamle myter var spændende og farverige. Også komponisterne brugte flere af de kendte my-tologiske fortællinger – og især de græske gu-der – som inspiration for deres musik. Carl Nielsens musikværk Pan og Syrinx (1918), Igor

Stravinskys Apollon musagetes (1928) el-ler Claude Debussys En fauns efter-middag (1894) er alle berømte ek-sempler på, hvordan mytologien bruges som inspiration i periodens musik. Man kan også se, at Anne Marie Carl-Nielsen var inspireret af græsk mytologi, da hun skulle lave et stort skulpturmonument over

sin mand, som nu står i København. Han vises som en græsk skovgud, Pan,

der sidder nøgen på hesten Pegasus og spiller på panfløjte, som også er et in-

strument, man kendte fra de græske myter og historier (se fig. 5).

10

1

2

1. Carl Johan Bonnesen, Thors Kamp mod jætterne, 1926, Glud & Marstrand, Åløkke Allé/Næsbyvej, Odense.

2. Anne Marie Carl-Nielsen, Thors kamp med Midgårds- ormen, 1887. Bronze, 142,5 x 78 x 60. Carl Nielsen Museet

3. Rudolph Tegner, Herakles og Hydraen, 1918-19. Bronze, 611 x 597 x 168 cm. Helsingør Kommune

4. Anne Marie Carl-Nielsen, Herkules’ kamp med den lernæiske Hydra, (1920) Gips, 27 x 21 cm. Carl Niel-sen Museet

5. Anne Marie Carl-Nielsen, Musikkens genius (skitse til Grønningen-Monumentet), 1932-33. Gips, 60 x 26 x 25 cm. Carl Nielsen Museet

6. Holger H. Hansen, Sigyn og Loke, (1914). Fresko, cementpuds på gipsplader, 152 x 124,5 cm. Fuglsang Kunstmuseum

1. Hvilke af de gam-le guder og helte fra den nordi-

ske eller græske mytologi kender du? Hvorfra?

2. Prøv at beskrive, hvad du ser på malerierne eller skulpturerne. Hvad forestiller de? Hvordan

har kunstneren vist kroppen og musklerne?

3. Prøv at læse eller høre fortællingerne om fx He-rakles og Thor. Lav dernæst et skuespil, en histo-rie eller en tegneserie om hovedpersonerne, hvor den samme historie fortælles. I kan også tage bil-leder af hinanden, hvor I leger, at I er en af de

stærke guder og helte. Indsæt fx billederne i programmet Photo Story, og brug mu-

sik eller tale for at lave en kort billed-fortælling om den helt, I har

valgt.

11

3

4

5

6

12

LitteraturhenvisningerEwald Tang Kristensen: Børnerim, Remser og Lege (udgivet 1896, genoptrykt 1981) eller se www.rimogremser.dk

CD-indspilningerTante Andante Band: Lystige børneviser 3, Elap, 1997 (inkl. Og gå så din vej, Finger-polka, Ruder Es, Skomagerpolka og Ritsch Ratsch).

Orchestre Symphonique de Montreal/Charles Dutoit (dirigent): Claude Debus-sy: La Mer, Decca, 4602172, (inkl. En fauns eftermiddag)

Diverse: The Historic Carl Nielsen Collection vol. 2, Danacord Records, DACOCD 355 (inkl. Helios-ouverturen samt Pan og Syrinx)

Odense Symfoniorkester/Tamás Vetö (dirigent): Fynsk Forår, Regis, RRC 1134 (inkl. Nu vil vi ud at lege)

Diverse: Carl Nielsen – et musikalsk portræt, Classico, CLASSCD 507-8 (inkl. Helios-ouverturen og Humoresque-Bagatellerne)

Radiosymfoniorkestret/John Frandsen (dirigent): Carl Nielsen: Maskarade, Da-capo, 6.220507-08 (inkl. Magdalones dan-sescene og Hanedansen)

Håkon Austbø: Erik Satie: Piano Music, Brilliant Classics 99384 (inkl. Sports et Divertissements (1914))

DR RadioUnderholdningsOrkestret/Han-nu Koivula (dirigent): Camille Saint-Saëns: Dyrenes Karneval med tekst af Georg Metz fortalt af Ghita Nørby, DR, RRC 14

Riccardo Chailly/Igor Stravinsky (di-rigent): Igor Stravinskij: Ballets, Decca 473731-2 (inkl. Apollon Musagetes)

Linksamlinghttp://museum.odense.dk/Boern_og_Unge/Undervisning/Livslyst.aspx

Redaktion & tekstGertrud Hvidberg-Hansen, museumsin-spektør, Odense Bys MuseerIda-Marie Vorre, museumsinspektør, Odense Bys Museer

Layout: Rikke Reimann, grafisk desig-ner, Odense Bys Museer

Fotos: Esbjerg Kunstmuseum, Faaborg Museum, Hans Petersen, Jørgen Stroh-bach Reklamefotografi, Keld Jensen, Niels Ulrich Hansen/Galleri Vent, Ole Akhøj, Ole Haupt, SMK Foto

Copyright © Odense Bys Museer og forfatterne

©Adam Fischer/billedkunst.dk. ©Jean Gauguin/billedkunst.dk. ©Knud Nellem-ose/billedkunst.dk. ©Fritz Syberg/billed-kunst.dk. ©Rudolph Tegner/billedkunst.dk. ©J.F. Willumsen /billedkunst.dk

Materialet er bygget op omkring fem emner: Natur og dyr – Børnenes liv og leg – Sport og dans – Olympiske sportsgrene – Græske og nordiske myter. Det omhand-ler periodens generelle interesse for naturen samt for sunde og stærke menne-sker. Disse emner ses især i forhold til ægteparret Anne Marie Carl-Nielsen og Carl Nielsens kunst: Hun var billedhugger, og han var komponist. Man kan møde de-res værker både på Livslyst. Sundhed – Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940 på Fyns Kunstmuseum og på den mindre udstilling Livsstykker. Mænd, myter og stærke dyr i Anne Marie Carl Nielsens kunst 1890-1940 på Carl Nielsen Museet. Begge udstillinger er aktuelle i perioden 12. september 2008 til 11. januar 2009.

MålgruppeMaterialet er udarbejdet til pædagoger/undervisere og kan anvendes til forskellige aldersgrupper: førskolebørn, 0. – 3. klasse og evt. 4. – 6. klasse.

FormålMaterialet består af introducerende tekster, gengivelser af kunstværker samt op-gaver og aktiviteter.Flere af opgaverne kan bruges tværfagligt i forbindelse med undervisningen i fx billedkunst, musik, dansk, historie og idræt.Da materialet henvender sig til en meget bred målgruppe, har vi bygget det op således, at der er en progression i sværhedsgraden inden for såvel de respektive emner som de enkelte opgaveforslag hertil: de lettest tilgængelige emner og spørgsmål står først. Opgaverne i hæftet lægger op til, at materialet bliver brugt såvel før, under somefter et besøg på Fyns Kunstmuseum og/eller Carl Nielsen Museet. Man kan gen-nemgå hele materialet eller koncentrere sig om nogle udvalgte emner. I kolonnen til højre har vi nævnt eksempler på musikindspilninger, hvor I kan finde noget af den musik, vi henviser til. Der vil også være mulighed for at høre musikken på begge museer – kontakt da museumsværterne i forbindelse med sel-ve besøget. Dette undervisningsmateriale kan findes som pdf på: http://museum.odense.dk/Boern_og_Unge/Undervisning/Livslyst.aspx og kan rekvireres som trykt materiale hos Odense Bys Museer.

PRAKTISKE INFORMATIONER

Omvisninger & entréFyNS KUNSTMUSEUM: Børn og unge under 18 år har gratis adgang. Voksne har

gratis adgang til museet i forbindelse med forberedelse eller gennemførelse af undervisning.

CARL NIELSEN MUSEET: Fri entré

Der kan bestilles omvisninger på begge museer. En omvisning for en klasse (max. 25 personer) varer ca. 45 min. og koster 450 kr. + entré.

ÅbningstiderFyNS KUNSTMUSEUM: Tirsdag-søndag kl. 10-16

CARL NIELSEN MUSEET: Mandag-onsdag kl. 14-17 & kl. 16-21.30 i forbindelse med Odense Symfoniorkesters koncerter i Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus. Tirsdag-fredag kl. 9-14. Adgang for børnehaver og skoleklasser uden beregning efter forud-gående aftale.

Information & kontaktyderligere oplysninger om særudstillingerne og omvisninger på Fyns Kunstmuse-um og på Carl Nielsen Museet kan fås ved henvendelse til museum@odense.dk eller telefon 65 51 46 01. Se også museets hjemmeside www.museum.odense.dk

Lærervejledning og henvisninger