Konceptkatalog -konceptbeskrivelser fra slutprodukterne ved workshoppen BY|PÅ|NY August 2011

Tegn dit lokalområde Af Siri Astrup, Tine Engedal og Lea Bang

Konceptbeskr ive lse: Ved Brug af vejkort, vil vi forsøge at få Amager Øst´s beboere til at reflektere over- og indtegne, havd de definerer som deres „lokalområde“. Fremgangsmåde: 1. Fik printet vejkort I A2-størrelse. 2. Filme og optage interviews mens beboere indtegner deres lokalområde på bagepapir, der ligger over kortet. 3. Sammenhold data og eventuelt mønstre (inspiration til mulig større undersøgelse) 4. Rediger data, lyd og billeder klippes sammen.

Prob lemfelt –hvad undersøges? Hvad definerer folk som deres lokalområde, hvor stort et areal spænder dette generelt over, placering i forhold til bopæl.

Konceptovervejelserne starte med what, med undersøgelse af: barrierer, grænser, lokalområde.

Et iske overve je lser: Filme ansigter. Interview med umyndige. Æstet iske overve je lser: Valg af farver på kort. Visuelt, tegninger meget forskellige, linjer og geometriske former, gentagelserne er rød tråd.

Mobil metode –Amagerbanen Af Ida Anderson og Mette Løth Rasmussen

Konceptbeskr ive lse: En opgave om Amagerbanens potentiale for en re-definition I et oplevelsesøkonomisk perspektiv. Fremgangsmåde: 1. Interview via sneboldeffekten, efter udarbejdelse af spørgeskema/ interviewguide. 2. Metode: Telefoninterview. 3. Filming med hjelmkameralangs abnens oprindelige forløb. 4. Bearbejde empiri og lave problemformulering. 5. Filmning af banen. 6. Udvælgelse af lyd og klip samt redigering.

Prob lemfelt –hvad undersøges? Hvorvidt skal Amagerbanen bruges aktivt I et oplevelsesøkonomisk perspektiv?

Hvorfor bruger man ikke stedet rekreativt? En synlig bane på Amager, der står og forfalder. Følge udenlandske eksempler på re-defination.

Et iske overve je lser: Vi har ikke stødt på en situation, hvor der var behov for etiske overvejelser. Æstet iske overve je lser: Vi har efter bedste evne prøvet at indfange Amagerbanen I sin oprindelige typografi.

Stafetten –I love Amager Af Nina Nørgaard Jensen, Jakob Villadsen og Rikke Myung Sun Nielsen

Konceptbeskr ive lse: Vi lader de lokale indgå i en stafet, hvor de bestemmer, hvad vi skal se og kommer med udsang om, hvorfor de godt kan lide de givne steder. Vi tegner et slags socio-netværk ved hjælp af vores informanters tilhørsforhold til bestemte locations. Vi bruger lyd, kort over Amager og stillbilleder til formidling af undersøgelsen. Fremgangsmåde: 1. Vi starter I Amager Centeret, som rummer Amagers civersitet. 2. Vi bevæger os rundt I centeret, snakker med et par ældre damer og nogle arbejdsløse. Vi danner os et indtryk af stedet. 3. Vi finder den første stafetholder.

4. Stafetholder fortæller om forhold til Amager Centeret og sender os videre, hvor han holder af at komme og lufte hund. 5. Vi tager til Sundparken, for at give stafetten videre til en ny, der kn fortælle om sit forhold til Sundparken og vise os videre til et nyt ynglingssted. Prob lemfelt –hvad undersøges? Vi forsøger, via de lokales udsagn, at afdække Amagers styrker og potentialer. Hvor startede I j eres konceptovervejel ser?

3 1 2

Et iske overve je lser: Vi overvejede, hvor maget man kan tillade sig at „stjæle“ af folks tid, hvor meget man kan bede dem om. Hvor vidt vi kan bruge børn og teenagers udsagn og tage billeder af dem, uden en pårørendes samtykke. Æstet iske overve je lser: Vi skulle tage os selv i, ikke at manipulere med projektet for æstetikkens skyld. Feks. Håbede vi på undervejs, at vores stafetholdere ville nærme sig nogle bestemte steder, fordi vi anså stederne for særlig fotogene. Lige som vi skulle tænke over relevans i forhold til projektet, når vi skulle tage billeder.

Cultural humor Af David Granskog, Nikolaj Mortensen og Julia Zabowska

Konceptbeskr ive lse: Vi ville forstå den lokale kultur igennem humor. Da humor er et „lettere“ emne, som vi kunne forestille os ville være nemmere for folk at snakke med fremmede om. Fremgangsmåde: 1. Blev enige om tema. 2. Lavede spørgsmål/ emner vi ville snakke om. 3. Interviewede folk på gaden, pladser og stationer. 4. Kiggede materialet igennem og snakkede det igennem. 5. Klippede materialet sammen.

Prob lemfelt –hvad undersøges? Undersøgelse af den lokale humor igennem jokes og interviews.

Vi overvejede, hvad vi ville undersøge først. Vi har ikke gjort os mange tanker om hvorfor.

Et iske overve je lser: Vi klippede filmen, således at folk ikke blev „udstillet“. Vi stillede fair spørgsmål og gjorde det klart for informanten, hvem vi var, og hvad vi ville. Æstet iske overve je lser: Vi prøvede at filme alle på den samme måde. Vi filmede dem så man kun så dem og tæt på dem uden, at det var for tæt.

Mennesker ser på arkitekttegninger/renderinger Af Malte Warburg, Peter Heiberg og Jonas Mortensen

Konceptbeskr ive lse: En række arkitektegninger placeres foran læg-folk og man beder dem om deres uforbeholdne mening. Spørgsmålene kan være mere eller mindre kritiske eller fokuserede. Vi valgte at spørge meget åbent ind: „Hvad synes du om disse tegninger?“ Fremgangsmåde: 1. Find nogle tegninger, som du finder interessante, print dem. 2. Find hvad du vil undersøge (æstetik, økonomi, sociale relationer, etc.) 3. Skaf og test udstyr, afprøv spørgsmål på andre, aftal rollefordeling (hvis flere i gruppen)

4. Find et sted, hvor du kan møde målgruppen (metrostation, skole, plads, etc.) 5. Evaluér løbende og optimér spørgsmål og opæstning 6. Redigér lydinterviews så de passer til slideshow af tegningerne Prob lemfelt –hvad undersøges? Hvad mener folk på Amager om projektet “Amagerbakke“, hvor arkitektgruppen BIG vil lave en skibakke omkring Amagerforbrændingens skorsten?

Hvor startede I j eres konceptovervejel ser? Den oprindelige idé mindede meget om den idé, som vi i sidste ende lagde os fast på. I starten overvejede vi dog også tradionelle videointerviews. På et tidspunkt var vi også ude i noget med selv at stå på ski...

Et iske overve je lser: Som med meget andet empiriindsamling er det vigtigt at forklare folk hvad projektet handler om, så de ved hvad de bliver en del af. Derudover skal man huske at bede om lov til at bruge materialet efterfølgende. Ellers var det meget ligetil. Æstet iske overve je lser: Vi overvejede at lade „almindelige“ fotos af processen og vores arbejde indgå i selve produktet (sound-sliden), men indså at det ville forstyrre det visuelle udtryk.

FROKOSTPAUSE PÅ ØST-AMAGER Af Lina Hauge og Sofie Munk Frisenvang

Konceptbeskr ive lse : sociologisk-antropologisk portræt af frokostpausen på østamager en sensommerdag i 2011. PERSON + FROKOST + OMGIVELSER ! FOTO + LYDSAMPLE. Nærmest nøgternt registrerer kamera og zoom person, frokost og et brudstykke af de auditive omgivelser. Frokostpausen på østamager dokumenteres efter den formelige systematik, som er givet ved vores ambition om at optage den autentiske situation uden unødig iscenesættelse eller individualiserende tilpasninger af optagestil eller fokus. Således kortlægges frokost og menneske via en nærmest tingsliggørende procedure, men kamera og zoom afslører langt mere end rugbrød, remolade og opsmøgede skjorteærmer. Udtrykket indfanger et meget sammensat billede af hvem, der kan nyde hvad i deres frokostpause og dette involverer hele frokostsituationen: Socialitet, komfort, naturligvis madens standard, pausens

afgrænsning fra arbejdet, lysforhold, støjforhold føjer sig differentierende til en fortælling om en pause, som næsten alle holder, men som ikke er det samme for hver og en. Fremgangsmåde: 1. Opsøgning af virksomhed/person 2. Afvikling af optagelser Eller 3. Etablering af aftale om at vende tilbage senere samme dag og foretage optagelser 4. Fotooptagelse af person i dennes ”autentiske” frokostsituation 5. Lydoptagelse af samme 6. Der bedes om personens stilling, navn, alder og location adresse noteres Prob lemfelt –hvad undersøges? Det undersøges hvad spredningen i forskelligartede frokostsituationer udtrykker omkring sociale og arbejdspladskulturelle forskelle samt relationen mellem disse. Potentielt markerer disse forskelle også en differentiering af sociale vilkår i skellet mellem nye og gamle erhverv på Østamager. Datasættet (’surveyen’) burde således måske have været udvidet med oplysninger om, hvor længe pågældende virksomhed/ person har været beskæftiget på østamager. Videre kunne det være interessant at spørge til adressen for den private bopæl for således at detektere, hvorvidt der er tale om en forandring, som påvirker såvel erhvervs- som lokalmiljø, idet der muligvis sker opbrud i en eventuel forhenværende struktur, hvor arbejdende og lokale blev udgjort af samme gruppe til en nutidig situation, hvor mange pendler til østamager fra andre dele af København, Sjælland osv. Endelig kunne det på baggrund heraf være interessant af afdække, i hvilken grad skellet mellem beskæftigede med lokal boligforankring og pendlere går igen i skellet mellem bydelens nye og gamle virksomheder/erhverv. Østamager er i disse år genstand for omsiggribende bysaneringsprojekter, en del traditionelle erhverv og produktionsanlæg er lukket ned og i kølvandet herpå har andre og moderne iværksættere og virksomheder fået øjnene op for området. Nye tilflyttere, ikke mindst unge under uddannelse, influerer områdets beboerdemografi og samtidig er især metrobyggeriet med til at rykke østamager tættere på resten af København. Kort sagt er østamager en bydel, der i disse år forandrer sig og det gør den i (by)sociologisk perspektiv til et ret enestående laboratorium for observation af, hvorledes disse

processer udspiller sig samt analyse af de mulige implikationer af sådanne ændringer i erhvervsstruktur, tilførsel af og udvidelse af infrastruktur samt igangsatte by saneringsprojekter.

Hvor startede I j eres konceptovervejel ser? Ved formatet – ’what’

Et iske overve je lser: For så vidt informanterne havde givet informeret samtykke, dvs de var bekendte med, hvad der blev optaget og i hvilken sammenhæng dette ville blive præsenteret skulle projektet umiddelbart være etisk clearet. Ikke desto mindre vil informanterne aldrig have det absolutte kendskab til, hvorledes fremstillingen af dem selv vil tage sig ud, når ’deres‘ bidrag sættes sammen med de øvrige. Æstet iske overve je lser: Som nævnt har vi så vidt muligt forsøgt at optage situationen ’autentisk’. Konceptet har budt os at efterstræbe ensartede optagelser både hvad angår forgrund/baggrund og framing. Enkelte gange har det vist sig nødvendigt at afvige fra dette princip enten pga lysforhold eller fordi rummet ikke tillod os at fotografere forfra og/eller med den fornødne afstand.