Medarbejderbladet for Kultur- og fritidsforvaltningen

Forår 2010 Nr. 64

kolorit

Tema: Amagerbro Kultur sætter dagsordenen

Kvarterhuset

Prismen

­­2

Knald på forandringeri KFFSet udefra ligner Kultur- og Fritidsforvaltningen sig selv. Borgmesteren er stadig

venstremand og hedder Pia Allerslev, og ligesom igennem de sidste mange år

består direktørteamet af Carsten Haurum og Olga Brüniche-Olsen. Så hvis ikke

man vidste bedre, ville man tro, at forandringer udelukkende var noget, som

skete hos naboen.

Men inde bag Kultur- og Fritidsforvaltningens døre er forholdet til forandringer en

lidt anden størrelse. Der har været masser af forandringer det seneste år. Først

blev organisationsændringerne ved årets begyndelse skudt i gang, og hurtigt fik

forvaltningens makroskopiske satellitter sendt lydbølgen videre til de mikroskopiske

enheder, så forandringerne kunne blive implementeret i de eksisterende arbejds-

gange og gjort til dagligdag. Servicecentret blev etableret og arbejder stadig

hårdt på at finde sit ståsted. Flere medarbejdere har flyttet afdeling, men er nu

nogenlunde ved at have fundet sig til rette det nye sted. Institutioner er blevet lagt

sammen og har fået nye navne – andre overvejer sammenlægning og er måske

allerede i gang med forhandlingerne. Flere steder er der kommet nye chefer til,

og så småt er medarbejderne ved at vænne sig til den nye ledelsesstil. Og som

led i etableringen af den nye borgerserviceenhed, Københavns Borgerservice,

er der 143 medarbejdere fra KFF, der skal rykke i Økonomiforvaltningen.

Vi nåede lige akkurat at få vejret igen, inden konsekvenserne for besparelserne

på 2011-budgettet gav genlyd i forvaltningen. Særlig centraladministrationen fik

en ordentlig mavepuster, da det blev offentliggjort, at den skulle spare 10 mio. på

det kommende års budget. Fyringer og besparelser var de eneste samtaleemner,

som blev respekteret i ugerne op til afgørelsesdagen, den 7. april – hvem fik lov

at blive, og hvem skulle forlade os …

Ikke nok med at alt det andet har forandret sig, Kolorit er også på flere måder

blevet en anden. På forsøgsbasis giver vi nemlig ordet til medarbejderne – denne

gang er det Amagerbro Kultur, der har fået 4 sider stillet til rådighed. Og hvis nu

forandringen fryder, er det måske jer, der får ordet næste gang.

Katja Grevsen

Leder

­­3

Amagerbro Kultursætter dagsordenen

Side 11

IndholdFå overblik over, hvad der sker i forvaltningen på det overord-nede strategiske niveau. Side 4 2 Leder

4 SidSte nyt fra direktionen - Farvel til 11 medarbejdere – tak for indsatsen!

- Administrativ Borgerservice forlader os

- Fakta om sammenlægninger

- Servicecentret knokler for at finde sin form

6 StrategiSk måLStyring: godt eLLer fLop?

7 det Sker i københavn - Sikker By

- Stillingen næsten lige i KFF

8 kuLørte gLimt fra forvaLtningSfeSten, 2010

10 kender du typen?

11 tema: amagerbro kuLtur Sætter dagSordenen - Mere taletid til institutionerne på forsøgsbasis

- Spændende kultur-projekter på tværs

- Fællesskabet som dynamo – set fra chefens bord

- 7 skarpe om nedskæringer

bagSiden: hviLken type er du? LæS Svaret her!

Øksnehallen – 26. februar 2010. Her skulle festes. Og festet, det blev der.

Side 8

­­4

Sidste nyt fra Direktionen

I løbet af det næste halve år, må vi som følge af besparelsen på 10 mio. kr. på 2011-budgettet desværre sige farvel til 11 af centraladmi-nistrationens medarbejdere, hvor nogle frivilligt har valgt at indgå en fratrædelsesaftale, mens andre ufrivilligt er blevet opsagt. I alt bliver 17 stillinger ud af administrationens godt 147 stillinger nedlagt. Det er mange – og det er naturligvis med stort vemod, at vi må se dygtige mennesker forlade os.

5 meDarbejDere måTTe aFSKeDIgeSBesparelse på 10 millioner, 17 nedlagte stillinger, 13 aftaler om nedsat tid, 5 ufrivillige opsigelser, indgåelser af fratrædelsesordninger og me-get mere – det har været en turbulent tid for medarbejdere og ledere i Servicecentret de seneste måneder.

Servicecenter-cheferne har haft travlt med at få regnestykket på bespa-relsen i den enkelte afdeling til at gå op med antallet af medarbejdere og effektiviserende tiltag. Heldigvis har mange medarbejdere frivilligt ønsket at gå på pension eller ned i tid, og samtidig bliver flere vakante stillinger ikke genbesat – disse tiltag har tilsammen betydet, at langt de fleste besparelser er fundet på den konto. Desværre har det i et par afdelinger, DTA og Planlægning, ikke været muligt at finde det fulde besparelsesbeløb gennem den frivillige indsats og effektiviserende tiltag, og derfor har de to afdelinger været nødsaget til at opsige i alt 5 medarbejdere. Det er yderst beklageligt, at 5 af vores kolleger måtte ende i den situation.

Fordi vi vidste, at der var en reel mulighed for, at der skulle opsiges personale, er der på forhånd indgået en aftale med AS3, som er spe-cialiseret i at hjælpe opsagte medarbejdere videre i deres arbejdsliv – og det håber vi, afskedigede medarbejdere får glæde af. Samtidig vil vi sige stor tak for indsatsen til alle medarbejdere, der forlader os i den kommende tid og held og lykke i fremtiden.

SåDan har De enKLe aFDeLInger FunDeT beSpareLSerne: ØkonomiImplementering af ensartet serviceniveau for alle enheder i forvaltningen.• 2 vakante stillinger genbesættes ikke

DigitaliseringNedprioritering af drift, bortset fra på biblioteksområdet, samt færre ud-viklingsprojekter end planlagt.• 3 medarbejdere afskediges

HREffektivisering på overenskomst/lønforhandlingsområdet.• 1 vakant stilling genbesættes ikke• 1 fratrædelsesaftale• 1 senioraftale (ned i tid)

planlægningNedprioritering af opgaver med områdeløft, boligsocial indsats samt lokaludvalg. Overgår til 2-årige ansøgningsfrister på lokaleudlån, i stedet for 1-årige.• 2 medarbejdere afskediges• 1½ vakant stilling genbesættes ikke• 1 fratrædelsesaftale• 4 senioraftaler (ned i tid)

Sekretariat & KommunikationAfdelingen flytter sammen på Rådhuset, hvilket fjerner dobbeltadmini-stration samt sikrer mere fleksibel udnyttelse af arbejdskraften.• 1½ vakant stilling genbesættes ikke• 2 fratrædelsesaftaler

Drift & KoordineringEffektivisering på webarbejde, medieindkøb samt faglig support til insti-tutioner. Salg af ydelser til andre biblioteker, samt reduktion i kapacitet til egne katalogiseringer.• 8 aftaler om nedsat tid• 2 fratrædelsesaftaler

Få overblik over, hvad der sker i forvaltningen på det overordnede strategiske niveau. Læs her, hvad der blandt andet har optaget direktørerne de seneste måneder.

Af Katja Grevsen

Farvel til 11 medarbejdere – og tak for indsatsen!

­­5

Organisationsændringerne betød blandt andet opbrud i centraladmi-nistrationen. Alt blev vendt og drejet, der blev diskuteret snitflader i forhold til arbejdsopgaver, medarbejdere og chefer blev flyttet til nye afdelinger, og afdelinger fik andre navne og nye funktioner. Meget er kommet godt på plads i centret, men der bliver stadig arbejdet hårdt på at finde en fuldstændig form, så Servicecentret kan levere den service, som institutionerne efterspørger.

Direktionen, medarbejdere og chefer i centraladministrationen har været dybt involveret i at få stablet det nye Servicecenter på benene. Der er blevet lagt en stor indsats i forhold til at finde den helt rigtige struktur, som skal give institutionerne en hurtig, nem og tilgængelig service. Det har ikke altid været helt let at blive enige. Men ikke desto mindre har Servicecentret fundet sit ståsted, men kæmper dog stadig for at nå frem til en fuldstændig form, hvor det fungerer optimalt for institutionerne.

Serviceportalen – det nye centrale serviceredskabI forbindelse med etableringen af Servicecentret, er der også udviklet et konkret serviceredskab – Serviceportalen! Her kan institutionernes med-arbejdere hurtigt danne sig et overblik over, hvem man skal henvende sig til, hvis man har spørgsmål eller brug for hjælp til en opgave. Der er både en oversigt over de ydelser, som Servicecentret tilbyder og kontaktdata på aktuelle kontaktpersoner. Også for centraladministrationens medarbejdere er Serviceportalen et vigtigt redskab. Via portalen har de nem adgang til den viden, som er samlet i Servicecentret. Og det giver mulighed for at indhente de informationer, der skal til for at løse de enkelte sager – og ikke mindst yde en samlet, kompetent betjening til institutionerne.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med den nye effektive Servicepor-tal, så gå ind på KKnet, og klik dig ind på ikonet ’Serviceportal’, hvor du hurtigt kan se, hvor nemt det er at få fat i den rigtige medarbejder eller chef i Servicecentret.

Godt nok siger vi den 1. juni 2010 farvel til Administrativ Borgerservice, som bliver slået sammen med Københavns Borgerservice og fra juni kommer til at ligge under Økonomiforvaltningen. Men samtidig siger vi goddag til et spændende fremtidigt samarbejde med den samlede borgerserviceenhed.

I disse dage er Administrativ Borgerservice i fuld gang med at mobilisere sig til officielt at blive slået sammen med Københavns Borgerservice under Økonomiforvaltningen. Der har været mange løse ender, som skulle forbindes inden den endelige flytning den 1. juni 2010. Blandt andet havde Administrativ Borgerservice krav på en andel af Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative personaleresurser. Og i begyndelsen af måneden fik Thomas Jakobsen, Direktør for den samlede borger-serviceenhed, og Direktionen forhandlet tingene på plads. Så pr. 1. juni flytter 143 medarbejdere fra forvaltningen til Københavns Borgerservice, som i dag bor på 1. sal i Hans Nansens Gård.

DeT SLuTTer IKKe herSelvom Kultur- og Fritidsforvaltningen og Administrativ Borgerservice går fra hinanden, slutter forbindelsen ikke her. Direktionen ser frem til et spændende samarbejde med Københavns Borgerservice fremover. Der er allerede nu lagt op til, at man begynder at kigge på mulighederne for at supplere bibliotekerne med borgerserviceydelser og sammen skabe bedre service til borgerne. Direktionen ønsker den nye borgerservice-enhed og dens medarbejdere god vind med den spændende udvikling af borgerserviceområdet – og glæder sig til det fremtidige tværgående samarbejde.

administrativ borgerservice forlader os

Fakta om sammenlægningerPt. har vi 8 sammenlagte institutioner og et sammenlagt team, som i forbindelse med sammenlægningen har fået nye navne. Institutio-nerne hedder i dag: Amagerbro Kultur, Kulturanstalten, Kultur Indre Nørrrebro, Ydre Nørrebro, Kultur Bispebjerg Nordvest, 2700Kultur,

Kulturstationen Vanløse og Valby Kulturhus/Prøvehallen. Det nye navn til det sammenlagte team er Team Nord-Øst. Der arbejdes fortsat på at gennemføre flere sammenlægninger den kommende tid.

Servicecentret knokler for at finde sin form

­­6

Strategisk målstyring:

godt eller flop?Vi arbejder nu i hele forvaltningen med Strategisk Målst yr ing. Meningen er at skabe et fælles udgangspunkt for vigt ige målsætninger blandt ledere, medarbejdere og brugere for sammen at kunne fastsæt te mål for den enkelte afdeling – mål, som alle har ejerskab t il. Men hvad siger medarbejderne t il det nye redskab?

Giver det mening, bruger de det, og føler de sig i så fald overhovedet inddraget?

Af Ida Blomsterberg

SuSIe FreDerIKSenregnskabsassistent:Vi har arbejdet med Strategisk Målstyring her i januar måned, og vi taler også om det på vores personalemøder, men vi er ikke for alvor gået i gang endnu. Jeg tror, det kommer til at fungere som ar-bejdsredskab, hvis alle bruger det.

anDerS hanSenSekretær for Københavns musikudvalg:Det giver mening i forhold til at sætte fokus på helt overordnende mål, men det er svært at implementere visioner i en travl hverdag. Proces-sen holder. Problemet er helt klart at måle på de ukonkrete mål, vi har. Hvordan måler man fx tilfredshed?! Svarene bliver lidt tilfældigt udreg-net. Forcen ligger i at blive bevidst om sit arbejdsfokus i processen med at diskutere mål – ikke må-lene i sig selv.

mIKKeL WaD LarSenmusikbooker:Jeg synes, at Strategisk Målsty-ring er en rigtig god måde at arbej-de på. Fx i forhold til hvad vi giver til københavnerne og København. Vi er ved at få implementeret Stra-tegisk Målstyring, og processen har været rigtig god. Jeg har selv fået en meget central rolle i et af målene, så jeg føler mig i høj grad inddraget.

Tony johanSenDriftsassistent:Strategisk Målstyring giver ingen mening, hvis ikke alle støtter op om det. Vi er sådan set gået i gang med processen, men vi bruger det ikke endnu, så nej, jeg føler mig ikke inddraget.

­­7

- Har du hørt om ’Sikker By’ projektet?

Nej, ikke meget – faktisk ikke så meget andet end det, du har fortalt.

- Det er jo et initiativ Frank Jensen er gået til valg på, og som alle de andre borgmestre bakker op om. Det handler om at sætte fokus på trygheden i København blandt borgere og medarbejdere. Ved du, at du som medarbejder er en del af det?

Det er lidt overraskende. Men når det nu er Overborgmesteren, der er gået ud med det, så kan jeg godt se, at man som medarbejder i kommunen, sikkert også er med i det …

- Men kan du se, hvordan dit arbejde er med til at gøre byen sikker? Altså, at det du gør hver dag, er med til at gøre en forskel?

Nej, egentlig ikke. ’Sikker By’… så tænker man jo sådan noget med vold, politi og brandmænd, alt det der helt farlige. Ikke på det jeg går og laver her i Valbyhallen.

… men Torbens arbejde er - ligesom dit og mit – med til at gøre København til en sikker by. Hver for sig og sammen sørger vi for, at der er en masse faciliteter til rådighed for byens bor-gere. Hvad enten vi holder gader og veje rene, slår græsset på fodboldbanerne, administrerer støtteordninger, bringer mad ud til de gamle, udskriver parkeringsbøder eller laver kulturar-rangementer, så er vores arbejde med til at gøre København til et trygt sted at være.

Det er blandt andet medarbejdernes rolle, Sik-ker By projektet vil sætte fokus på – få os alle til at tænke mere over, hvad det er vi laver, og hvordan vi kan gøre København endnu mere sikker.

Kender du til Sikker by?

Stillingen næsten lige i Kultur og Fritid

Hvis man ser på kønsfordelingen blandt medarbejderne i de syv forvalt-ninger, er Kultur og Fritid den, der kommer nærmest en fifty-fifty fordeling - nemlig med 54 procent kvinder og 46 procent mænd.

Om det giver et bedre arbejdsklima, melder barometeret umiddelbart ikke noget om, men det signalerer, at strategien om ”kønsmainstreaming”, som det også hedder på nudansk, tilsyneladende virker.

Til sammenligning gælder det for kommunen som helhed, at blandt alle ansatte udgør kvinderne 72 procent – altså groft sagt knap tre fjerdedele.

Bag gennemsnittet 54 / 46 i Kultur- og Fritidsforvaltningen skjuler der sig dog en del store udsving i de enkelte faggrupper. For eksempel er 88 pro-cent af bibliotekarerne kvinder. Til gengæld er tallene lige omvendt blandt forvaltningens bygningskonstruktører, hvor mændene udgør de 88 procent. Og helt galt går det blandt håndværkerne, hvor kun tre procent er kvinder.

Københavns Kommunes målsætning for ledere er, at mindst 40 procent skal være kvinder. Det lever Kultur- og Fritidsforvaltningen fint op til. Tal-lene siger 42 procent kvinder og 58 procent mænd – og i Direktionen kan det jo ikke blive mere lige - end med en til hver.

På det politiske plan er fem ud af 11 medlemmer i kultur- og fritidsudvalget i dag kvinder. I sidste valgperiode sad der kun tre kvinder i udvalget. Også i Borgerrepræsentationen indtager kvinderne med 49 procent stort set halvdelen af pladserne efter det seneste valg. På landsplan er det tal kun 32 procent.

Se mange flere tal i ligestillingsbarometeret på www.kk.dk/ligestillingsbarometer

Som den første i landet har Københavns Kommune lanceret et ligest il l ingsbarometer, der dokumenterer udvik lingen i ligest il l ingen – eller i hver t fald hvor mange kvinder og mænd, der er ansat i hvilke st il l inger. Kolorit har k igget Kultur og Frit id ef ter i tallene.

Af Hans Steen Andersen

I Københavns Kommune er der hele tiden mange projekter i gang. ’Sikker By’ er et projekt, der involverer alle forvaltninger og medarbejdere i kommunen. Derfor satte skribenten her sig for at undersøge, hvad en tilfældig medarbejder i KFF – Torben Dart, daglig leder i Valbyhallen – overhovedet kender til projektet:Af Allan Grauenkær

om SIKKer by’Sikker By’ initiativet er iværksat som følge af de mange episoder København har været plaget af de sidste par år, og som i større eller mindre grad har ramt de almindelige borgere og deres hver-dag. Det har skabt en stigende følelse af utryghed, en følelse som er forståelig, men langt fra altid bunder i realiteter.

’Sikker By’ vil forsøge at gøre op med fup og fakta ved at fortælle byens borgere om de tiltag Københavns Kommune al-lerede har gang i på området. Samtidig har projektet fokus på at udvikle nye initiativer, der skal sikre, at tryghedsba-rometeret igen kommer til at stå på grønt i hele byen.

Det sker i København:

­­8

Kulørte glimt fra forvaltningsfesten

2010 Øksnehallen – 26. februar 2010. Min første store fest med hele forvaltningen. Her skulle festes. Og festet, det blev der.

Sikke nogle funny hatte Marianne og Susan har på. Hvad sagde I? Har Trine lavet dem!?…hey Trine, de er da total fede!!

Men hov… det er jo Steffen og

Peter, og Mette og Marianne…

totalt festklare. Ej, hvor ser I godt ud!

Copenhagen Showband swinger med jazz og

hornmusik. Hold da op, hvor de kan.

Se lige en gang… kattekonger! – sikke et par flotte fyre!

Så går den vilde bordjagt ind – vi vil jo gerne sidde med vores kolleger fra afdelingen!!

Her er flere hatte. Man kan vel egentlig kalde det guldhatte-tema. Hvem mon har fundet på det… er det kulturhuset Indre By? eller Ejendomsskat? … meget smart, så kan de da finde hinanden i mængden!

Nøøøj…alt det champagne…SKÅL!

Af Susanne Birkbak

Kan det virkelig passe, at alle de folk arbejder i KFF – der må vist være sneget sig nogle ekstra med ind... eller hvad?

­­9

Hov, hvad laver kommunens el-bil her? Og jeg kender da hende den lyshårede og ham i jakkesættet … NÅ JA – det er jo Carsten og Pia, der skal holde en velkomsttale.

Så fyrer Copenhagen

Blues Brothers den

af på scenen. Dem

havde jeg glædet mig

til. Og de levede fuld-

stændig op til forvent-

ningerne – total cool

musik og kanon sjove

at danse til.

Hehe….hvilken stilart mon det er?

Åh nej, klokken er allerede et, og festen er slut – den var da næsten kun lige begyndt, var den ikk? Nå men fedt, København har stadig åben. Tak for en fantastisk fest.

Ja – de var virkelig højt, højt oppe!

Så kom der godt nok gang i den. Folk skulle lige have et glas eller to – og så kom de ellers på dan-segulvet. Vi giver den max gas

Waaauuuw, hvor er det vildt! Akademiet for Utæmmet Kreativitet

kravler i en line under loftet og laver nervepirrende akrobatik, helt

uden sikkerhedsline! Var vi lige nogen, der var nervøse? Det tror

jeg nok, GISP!

Hey, hvad laver I her ved bordene? Kom dog ud og dans –

men okay… det ser egentlig også meget hyggeligt ud det der.Kan det virkelig passe, at alle de folk arbejder i KFF – der må vist være sneget sig nogle ekstra med ind... eller hvad?

­­10

Kender du typen?

Hvilke tidsblade og aviser foretrækker du at læse i?A: Jeg skimmer Berlingske, Børsen eller Jyllands-PostenB: Politiken, Weekendavisen eller Information, som jeg læser grundigt C: Lokale eller regionale aviser, Billedbladet eller Familiejournalen D: Som mine primære nyhedskilder læser jeg Ekstra Bladet eller BT

Hvilken form for kulturunderholdning kan du godt lide lørdag aften?A: Se en musical i Det Kongelige TeaterB: Tage i Vester Vov Vov eller Grand Teatret og se en god film C: Se et godt underholdningsprogram eller film i fjernsynet med familien.D: Se den nyeste film på DVD. Kunne aldrig finde på at tage på museum

Hvilken type ferie passer til dig?A: Skiferie eller storbyferie (shopping + underholdning)B: Back-packing ferie eller en storbyferie (kulturen)C: En tur i sommerhus eller til Costa del Sol med hele familien (svigerfamilien, børnebørn) D: En campingferie eller solferie sydpå

Bibliotekar, livredder, kulturmedarbejder, administrat iv medarbejder, rengøringsassistent, ingeniør, jur ist, bygningssagkyndig osv. - I KFF er der mange forskellige personligheder. Nogle foretrækker at nørk le i ha-ven lørdag ef termiddag, andre vil hellere tage på museum, på café eller shoppe. Der er ivr ige lot tospillere og dem, som aldrig kunne drømme om at købe en lot tokupon. - Test dig selv, og se hvilken t ype du er.

Af Susanne Birkbak

Hvilken bil foretrækker du at køre i?A: En Mercedes eller en AudiB: En praktisk, men miljøvenlig bil. C: Toyota, Mazda eller Skoda. Bilen er jo blot et transportmiddelD: BMW eller en bil, der rigtigt er gejlet op

Du får gæster - hvad vil du servere?A: Jeg vil enten gå i Irma og købe gourmet eller noget lækkert take-away som sushi eller charcuteri B: Jeg vil selv lave én lækker økologisk ret med alt, hvad der hører til C: Det skal være 3-retters og god traditionel, klassisk mad med hjemmebag D: 3 retter – selvfølgelig en culottesteg

Du skal købe en bolig – hvad foretrækker du?A: En lejlighed i Indre by, Frederiksberg, eller en liebhavervilla nord for KøbenhavnB: En lejlighed på Vesterbro eller Nørrebro – tæt på kulturlivetC: En villa med have syd for København – her får jeg mere for pengene D: En villa med have nordvest/vest for København – som jeg selv kan sætte i stand

Du sidder foran fjernsynet – hvad foretrækker du at se?A: TV-Nyhederne og generel orientering om, hvad der sker i verden B: Debat-programmer, DR2 tema/viden om, ”Spise med Price”C: Regionalprogrammer, ”Hvem vil være millionær” eller andre underholdningsprogrammerD: Reality-programmer, serier eller andet jeg zapper forbi – tv’et kører som baggrundsstøj

LæS SvareT på bagSIDen.

­­11

Kolorit er vores allesammens medarbejder-blad. Det markerer vi på redaktionen med denne udgivelse og forhåbentlig udgivelserne fremover. På redaktionen afsøger vi løbende nye veje for at tilfredsstille vores læsere bedst muligt. Derfor laver vi nu et forsøg, der invol-verer læserne.

Vi vil give ordet til medarbejderne. For det er jo jer derude i institutionerne, der ved, hvad der rører sig, hvad der er relevant for jer, og hvad der er interessant læsestof på jeres område. Dette nummer af Kolorit vil derfor rumme 4 sider, hvor Amagerbro Kultur sætter dagsordenen. Du kan læse resultatet på de følgende 4 sider.

Hvis du synes, at det er en god idé, at læserne skriver i Kolorit, så send os en kommentar på zu97@kff.kk.dk. Det fortæller os, om der er interesse for institutionernes indslag. Dit navn bliver ikke offentliggjort. Vi glæder os til at høre fra dig.Redaktionsgruppen

mere taletid til institutionerne på forsøgsbasis!

Tema: Amagerbro Kultur

sætter dagsordenen

­­12

Officielt blev Amagerbro Kultur skabt 1. januar 2010, men uofficielt har vi samarbejdet på tværs af de enkelte kultur-institutioner meget længere. Vores arbejdskultur i dag kan føres tilbage til Kvarterløft Holmbladsgade, hvor de i høj grad prioriterede netværk og åbent, involverende samarbejde. Vi er blevet ’opdraget’ i den arbejdskultur og har derfor altid haft fokus på at skabe fælles tværgående projekter med hinanden og de andre kulturinstitutioner på Amager, og den kultur hænger selvfølgelig ved – også selvom vi nu er flere institutioner, som er blevet lagt sammen.

Lokale kræfter bliver også inddragetI det daglige samarbejder vi meget med lokale kræfter. Bl.a. Ungerådgivningen, der kommer jævnligt i Prismen, og som holder kontakt med de unge, der hænger ud der. Den tætte kontakt gør det nemmere for medarbejderne i Prismen at tage fat i problemstillingerne og få løst konflikter med de unge. Men også lokale folkeskoler bliver inddraget i samarbejdet om kulturarrangementer – både blandt ledelsen, lærere og skolebibliotekarer. Og så består den nye bestyrelse for hele enheden bl.a. af aktive beboere, nogle som har været en-gageret i lokalområdet siden Kvarterløft og også tilflyttere som brænder for lokalområdet.

Spændende kultur-projekter på tværs Udover tværfaglige projekter internt i Amager Kultur og med hjælp fra lokale kræfter, har vi også gang i flere større fælles initiativer med andre forvaltninger og offentlige institutioner. Fx har vi sammen med medarbejdere fra bl.a. Det Mari-time Ungdomshus, Miljøpunkt Amager, Kulturhuset Islands Brygge, Solvang og Islands Brygge Bibliotek, Børnekulturhus Ama’r og Områdefornyelsen på Sundholmsvej arrangeret den årlige tilbagevendende kulturfestival, Ama’r Ta’r Ordet, hvor vi hvert forår sætter Amager på det kulturelle landkort. Vi har arrangeret en poesifestival og vores helt egen amarkanske kulturkanon. Og i år arrangerer gruppen en videnskabsfe-stival ”Viden Skaber Amar”, hvor målet er at give borgerne på Amager mulighed for at opleve det eksisterende lokale kulturliv beriget med spændende arrangementer udefra. Derudover laver vi også fællesprojekter, som arrangementer for børn, børnefestival i vinterferien, projekter med skoler og

børneinstitutioner eller i efterårsferien. Vi er også med til at arrangere Jazzfestival, Dansens Dag og meget andet.

Gennem tiden har ”Vinterferie for børn” og andre større projekter været med til at skabe kollegialt netværk og opbygge en videns-base for de ansatte, som ikke findes andre steder. Og det er projekter som disse, der bliver fremtiden for Amagerbro Kultur.

Samarbejde giver flere muligheder som ansatDet er ikke blot ledelsen i Amagerbro Kultur, som er drivkraften bag den tværfaglige samarbejdskultur. Mange af stedets ansatte er på eget initiativ opsøgende i forhold til at iværksætte og del-tage i tværfaglige lokale arrangementer, projekter og foreninger, da man her deler erfaringer, viden og inspiration på tværs af arbejdsområder og institutioner. For os medarbejdere giver det enestående muligheder for at udvikle os og blive udfordret – tit ender det ud med, at vi sammen finder på nye kreative løsninger, som vi højst sandsynligt ikke var kommet på, hvis vi udelukkende havde siddet på hver vores pind i de lokale kulturinstitutioner. Alt i alt giver det tværfaglige samarbejde gladere medarbejdere, som skaber bedre tilbud til byens børn og voksne.

amagerbro KuLTur uDnyTTer hInanDen … på den gode mådeMed omstruktureringer, besparelser, sammenlægninger og nye arbejdsmæssige rollefordelinger er Amagerbro Kultur blevet kastet ud i massive udfordringer. Læs her, hvordan medarbejdere og ledere griber den nye situation an.

Af Nanna Lykke Merrild, Gert Rosenkrantz Fuglsang, Steen Christensen, Kirsten Præstegaard, Mads Jungshoved og ‘Søs’ Vibeke Nielsen. Foto: Ulrike Schacht og Ulrich Jakobsson

Redaktionsgruppen fra Amagerbro Kultur.

­­13

Fakta om amagerbrokultur amagerbro KuLTur er: • Prismen, Kvarterhuset, Sundby Bibliotek

og Bibliotekshuset Rodosvej.• 2 bortforpagtede cafeer• Antal ansatte: 40• Årsbudget/omsætning: 22 mio.• Antal faggrupper: 5 • Amagerbro Kultur ligger på 5 adresser

med 5 bygninger på i alt ca. 8.000m2• Der bor ca. 50.000 borgere i Amager

Øst• Amagerbro Kultur ledes af Steen Chri-

stensen i samarbejde med lederteamet.• Derudover organiseres kulturarrange-

menter i Kulturteamet og økonomien styres via Økonomiteamet.

­­14

Hvordan skaber man en fælles arbejdsplads af et kulturhus, 2 biblioteker og et idræts- og kulturhus med 5 forskellige adresser, 40 medarbejdere og 5 bygninger på over 8.000 m2?

Med erfaring fra 3 større strukturændringer i bagagen havde jeg kun én ting for øje og øre: tal med alle! Det tog 2 måneder at finde tid til alle medarbejdersamtaler. Forandringer kalder på dialog, og alle ansatte har mange spørgsmål. “Hvorfor? Hvordan griber vi det an? Får jeg nye opgaver? Er det en skjult sparerunde?”

Jeg blev hurtig træt af at sige ’Vi flytter hjemmefra’ og ’Mere kultur for samme penge’. Medarbej-derne købte den ikke, og derfor fik vi sammen oversat de kække slogans til hverdagshandlinger. I hver eneste medarbejdersamtale kunne jeg finde inspiration til, hvad vi kan gøre, og hvad vi bestemt ikke skal gøre.

11 TIng vI bL.a. har gjorT:1. Demokratisk proces om det nye navn Amagerbro Kultur.2. Udflugt for medarbejdere til spejderhytte i Hvalsø med mulighed for overnatning, fælles mad-

lavning og coach på forandringer. Plus selvfølgelig den obligatoriske fællessang og jam i de sene nattetimer.

3. Ledergruppen etableret og ledermøde ugentligt.4. Kulturteam etableret med 2 tovholdere og medarbejdere fra alle 4 enheder.5. Fælles kulturprogram produceret for Amagerbro Kultur fra marts 2010.6. Økonomiteam dannet med 1 leder, som samles om alle større opgaver.7. Stort fælles personalemøde hver måned på skift i de enkelte huse.8. Fælles medarbejdergymnastik hver fredag morgen. 9. Dannelse af ny fælles brugerbestyrelse og vedtægter godkendt af KFF.10. Fælles mailgruppe, fælles logo, fælles julefest – hov det var 3 ting.11. Dannet fælles SU og sikkerhedsudvalg som forløber for med-udvalg.

Jeg hører medarbejderne sige, at det er fedt at lære nye kolleger at kende. Hver gang gør det mig glad. For måske er dette netop kernen, at vi langsomt lærer hinandens styrker og faglighed at kende – kvalifikationer, som vi ikke kendte til før.

Og hvad skal vi så bestemt ikke gøre? Vi skal ikke tvinge en fælles arbejdskultur ned over alle. Hver enhed har haft sine traditioner, arbejdsgange og samværsform. Det skal respekteres i en ny organisation. Fællesskabet skal opstå af lyst og sund fornuft.

Den ”sammenlagte chef” har herudover en særlig udfordring: At skabe et godt lederteam og at give plads til den enkelte leder og dennes udvikling. Hvis du som chef har travlt med at vise egne stjerner på skulderen, sidder du til sidst alene med aben. Vis din ledergruppe, at I står sammen skulder ved skulder.

Er vi så kommet i mål med sammenlægningen? Overhovedet ikke. Udfordringer tårner sig op, og vi slås med gamle systemer, vigende økonomi og meget logistik, der slet ikke er tilpasset sammenlægningen. Men vi er kommet godt i gang, og det skyldes ikke mindst medarbejdernes lyst og sunde fornuft.

FæLLeSSKabeT som dynamo – set fra chefens bord

­­15

Steen Christensen, leder af Amagerbro Kultur, sva-rer på 7 skarpe om de kommende nedskæringer.

1) hvad er din største udfordring med budgetforliget?At undgå afskedigelser og forringelser af de lokale kulturtilbud.

2) hvor skal der spares? Energiudgifter, spild i drift og overflødige arbejdsprocesser skal identificeres og fjernes.

3) hvad er helligt?

Vores store besøgstal og god trivsel for medarbejderne. 4) hvordan kan serviceniveauet holdes?

God trivsel for medarbejderne skaber motivation til at yde god service.

5) hvordan skaber du tryghed for medarbejderne i denne tid?

Ved at forsøge at være ærlig, åben, lyttende og nærværende. 6) hvordan ser dit drømmebudget ud?

Jeg vil være godt tilfreds med et budget, hvor vi ikke skal gå tiggergang til fx lokaludvalg, hver gang vi skal planlægge kulturaktiviteter.

7) hvordan når du et skridt nærmere din

drøm inden den kommende jul?Drømme bliver kun til virkelighed, hvis du deler dem med andre og især medarbejdere.

nedskæringer

vIL Du vIDe mere om amagerbro KuLTur? Så gå InD på KubIK.DK/amagerbro-KuLTur

Forside foto: Ulrich Jakobsson · Foto: Ulrike Schacht · Ulrich Jakobsson · www.colourbox.com · KOLORIT Udgives af Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Kommunikationsafdelingen · Nyropsgade 1 · 1602 København V · Telefon 3366 3970 · info@kff.kk.dk · Redaktion: Carsten Johnsen (ansv.) · Katja Grevsen (redaktør) · Henrik Lindenborg · Allan Grauenkær · Ida Blomsterberg Elling · Susanne Birkbak · Layout: npctryk · Tryk: npctryk · Oplag: 2.500 · Medlem af Dansk Personalebladsforening

kolofon

hvILKen Type er Du? Læs svaret her!

Testen er inspireret af sociologen Henrik Dahls Minerva-model, der segmenterer befolkningen i overordnede 4 kategorier, baseret på folks livsstile. Typerne er karikeret og findes sjældent i den rene form. Hvis du er mere interesseret, kan du læse bogen ”Hvis din nabo var en bil”.

har Du FLeST a’er:Du tilhører gruppen af moderne og individualistiske mennesker, der lægger vægt på prestige og karriere. Tid er penge, og den generelle opfattelse blandt gruppen er, at man er sin egen lykkes smed. Du realiserer dig selv gennem handlinger og ikke gennem fordybelse, ligesom du er resultatorienteret og fremadrettet. Du går ikke går af vejen for kvalitet og luksusindkøb, når det gælder tøj, mad, rejser, biler osv. – din succes er synlig.

har Du FLeST b’er:Du tilhører gruppen af moderne og idealistiske mennesker, der prioriterer samværet med andre. Fordybelse er kodeordet inden for alt, hvad du laver, og det handler derfor ikke om den umiddel-bare overflade, tingene har. Solidaritet og moral betyder meget, og derfor er du miljøbevidst fx gennem økologi. Du dyrker ”den gode smag”, kunst og kultur – det må bare ikke være poppet – og skal helst være lidt alternativ.

har Du FLeST C’er:Du tilhører gruppen af idealistiske og traditionelle mennesker, som sætter pris på det nære – familien, naboskabet og lokalsamfundet og ikke mindst fritiden. Du læser lokalavisen for at følge med i lokalområdet, er aktiv i foreninger og sætter åndelige værdier højt. Tradition og tryghed er baggrunden for nogle af de valg, der træffes i hverdagen. Derfor er fx forandringer mindre velkomne, ligesom du foretrækker de traditionelle opskrifter i køkkenet. Du interesserer dig for naturen og er meget miljøbevidst.

har Du FLeST D’er: Du tilhører gruppen af traditionelle og individualistiske mennesker, der vægter selvstændighed højt, dagligdagens praktiske gøremål og gør-det-selv arbejde. Du knokler for at få råd til at holde fri, og du kan lide at forbruge (og her betyder signalværdien meget). Du søger spænding, nydelse og oplevelser gennem kroppen, og derfor er tilskuersport og de helt rigtige koncerter meget mere spændende for dig end bøger, museer og teatret.