Kandidatspeciale › publikationer › specialer › ... · than politics as usual. In this thesis...

I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Vejleder: Lektor Karina Kosiara-Pedersen

Afleveret den 28. august 2013

Antal ord: 46.190

Kandidatspeciale

Af Elisabeth Møller Thomsen og Karen Ditte Larsen

Facebook-aktivisme: Politics as usual

eller virtuelt forsamlingshus?

- En undersøgelse af politisk deltagelse på Facebook

Side 2 af 188

Side 3 af 188

Forord

Først og fremmest stor tak til Karina Kosiara-Pedersen for god og kyndig vejledning.

Dernæst takker vi Bjarke Bo Olsen, Taja Brenneche, Peter Møller Thomsen og Inge

Trads Kjeldsen for stor hjælp med interkodning og pilottest. En stor tak skal også lyde

til vores korrekturlæsere Mikael Valsted Sørensen, Johan Von Tangen Sivertsen, Viggo

Ernst Thomsen, Andreas Larsen, Lone Snedker Adamsen og Kirsten Larsen. Endelig

tak til alle, der har besvaret spørgeskemaet på Facebook og en stor tak til de politikere,

der ikke har slettet vores link til spørgeskemaet på deres væg.

Sidst, men ikke mindst, er vi meget taknemmelige for den daglige støtte og opbakning

fra familie, venner og medstuderende på specialekontoret.

Side 4 af 188

Abstract

Facebook is the biggest social networking medium in the world and is being used by

almost half of the Danish population. Cyber-optimists argue that the introduction of web

2.0 with social media like Facebook has the potential to broaden political participation,

while cyber-pessimists argue that online participation is creating a democratic divide.

Cyber-sceptics disagree with both cyber-optimists and cyber-pessimists saying that

online participation does not have any effect on democracy, and constitutes no more

than politics as usual.

In this thesis a hypothetic deductive approach is applied using the method of online sur-

vey and content analysis. Through analysis of the empiric data, we uncover which fac-

tors influence the intensity of Facebook-users political participation. According to the

theoretical assumptions of previous research, we expected that gender, age, socio-

economic status, political competence and the perception of political participation have

a significant effect on the level of political participation. However the analysis shows

that the dominant explanatory factors of the degree of participation are the political in-

terest and the perception of political participation.

Concerning the debate on Facebook, it is shown that the comments generally have polit-

ical content and respectful language, but lack dialogue and arguments. In the conclu-

sion, we show how online participation effects political participation and political de-

bate in Denmark. Based on the results of the online survey and the quantitative content

analysis of the Facebook-comments on the Danish politicians’ Facebook-walls, we find

that Facebook-participation is mostly politics as usual. Therefore, we conclude that Fa-

cebook may be a potential medium for qualified political participation and debate, but

does not broaden the participation. Also, the democratic potential of Facebook is lim-

ited by the fact that Facebook and the moderators of politicians’ pages have unlimited

power to censor and block Facebook-users from the political debate on Facebook.

Keywords: Facebook, online participation, ICT, cyber-optimism, cyber-pessimism,

cyber-scepticism, E-participation.

Side 5 af 188

Indhold

1. INDLEDNING .................................................................................................................... 9

1.1. PROBLEMFELT ............................................................................................................ 10

1.2. PROBLEMFORMULERING ............................................................................................ 12

1.3. FORSKNINGSSPØRGSMÅL ........................................................................................... 13

1.4. LÆSEVEJLEDNING ...................................................................................................... 14

2. TEORI: POLITISK DELTAGELSE OG SOCIALE MEDIER .................................. 17

2.1. DEFINITION AF POLITISK DELTAGELSE ...................................................................... 17

2.2. DELTAGELSESDEMOKRATISK OG DELIBERATIVT SYN PÅ POLITISK DELTAGELSE ..... 20

2.3. POLITISK DELTAGELSE PÅ INTERNETTET ................................................................... 22

2.3.1. ICT og E-participation ................................................................................................................... 23

2.3.2. Sociale mediers udvikling .............................................................................................................. 24

2.3.3. Facebooks funktioner og karakteristika .................................................................................. 27

2.4. HVILKEN BETYDNING HAR ICT FOR POLITISK DELTAGELSE OG DEBAT? .................. 29

2.4.1. Cyber-optimisme: ICT styrker politisk deltagelse og debat ............................................ 30

2.4.2. Cyber-pessimisme: ICT øger uligheden i politisk deltagelse og debat ...................... 32

2.4.3. Cyber-skepticisme: ICT medfører blot politics as usual .................................................. 33

2.5. HVAD KAN FORKLARE POLITISK DELTAGELSE? ......................................................... 35

2.5.1. Baggrundsvariable: Køn og alder ............................................................................................. 36

2.5.2. Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst ........................................................ 38

2.5.3. Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden ................................................. 40

2.5.4. Opfattelse af politisk deltagelse: Rational Choice og efficacy ...................................... 41

2.5.5. Begrundelse for fravalg .................................................................................................................. 44

2.6. KRITERIER FOR KVALIFICERET POLITISK DEBAT ....................................................... 47

2.6.1. Politisk substans ................................................................................................................................ 47

2.6.2. Dialog .................................................................................................................................................... 48

2.6.3. Argumenter .......................................................................................................................................... 49

2.6.4. Respekt................................................................................................................................................... 51

2.6.5. Fri og lige adgang ............................................................................................................................ 52

2.7. OPSUMMERING ........................................................................................................... 53

3. METODE: ANALYSEDESIGN OG OPERATIONALISERING ............................... 54

3.1. METODEDESIGN: FACEBOOK- OG MEDLEMSUNDERSØGELSEN ................................. 55

3.1.1. Indsamling af data ............................................................................................................................ 56

3.1.2. Behandling af data ........................................................................................................................... 61

3.1.3. Anvendelse af indeks ........................................................................................................................ 63

3.1.4. Operationalisering af variable .................................................................................................... 64

3.2. METODEDESIGN: INDHOLDSANALYSE AF KOMMENTARER ........................................ 81

3.2.1. Udvælgelse af analyseenheder .................................................................................................... 82

3.2.2 Kodebogen ........................................................................................................................................... 85

3.2.3 Interkoderreliabilitetstest .............................................................................................................. 87

Side 6 af 188

3.2.4 Operationalisering af variable .................................................................................................... 92

3.3 OPSUMMERING ........................................................................................................... 96

4. FORANALYSE: HVEM ER PARTIMEDLEMMER OG FACEBOOK-

AKTIVISTER? .......................................................................................................................... 98

4.1. KØN ......................................................................................................................... 99

4.2. ALDER ..................................................................................................................... 99

4.3. UDDANNELSE ........................................................................................................ 101

4.4. INDKOMST ............................................................................................................. 103

4.5. OPSUMMERING ...................................................................................................... 105

5. ANALYSE: HVAD KAN FORKLARE GRADEN AF POLITISK DELTAGELSE?

107

5.1. MEDLEMSUNDERSØGELSEN: PARTIMEDLEMMERS POLITISKE DELTAGELSE ........... 107

5.1.1. Baggrundsvariable: Køn og alder .......................................................................................... 108

5.1.2. Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst ..................................................... 109

5.1.3. Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden .............................................. 112

5.1.4. Opfattelse af politisk deltagelse: Rationalitetsopfattelse og efficacy ....................... 114

5.1.5. Den samlede model: Hvad kan forklare partimedlemmernes politiske deltagelse?

.............................................................................................................................................................. 117

5.2. FACEBOOK-UNDERSØGELSEN: FACEBOOK-AKTIVISTERNES POLITISKE DELTAGELSE

128

5.2.1. Baggrundsvariable: Køn og alder .......................................................................................... 128

5.2.2. Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst ..................................................... 131

5.2.3. Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden .............................................. 133

5.2.4. Opfattelse af politisk deltagelse: Rationalitetsopfattelse og efficacy ....................... 135

5.2.5. Den samlede model: Hvad kan forklare Facebook-deltagelse? ................................. 139

5.3 OPSUMMERING ....................................................................................................... 146

6. INDHOLDSANALYSE: ER DEBATTEN PÅ FACEBOOK KVALIFICERET? ... 148

6.1 POLITISK SUBSTANS ................................................................................................. 148

6.2 DIALOG .................................................................................................................... 151

6.3 ARGUMENTATION .................................................................................................... 156

6.4 RESPEKT ................................................................................................................... 161

6.5 FRI OG LIGE ADGANG ............................................................................................... 163

6.6. OPSUMMERING ......................................................................................................... 170

7. KONKLUSION: EN VIRTUEL MARKEDSPLADS MED EN UDEMOKRATISK

ORDSTYRER .......................................................................................................................... 172

7.1. PERSPEKTIVERING: METODISKE BEGRÆNSNINGER OG FREMTIDIG FORSKNING .... 175

8. LITTERATURLISTE .................................................................................................... 178

9. BILAGSFORTEGNELSE…...…………………………………………...…………....191

Side 7 af 188

Oversigt over figurer og tabeller

TABELLER

TABEL 1: PARTIMEDLEMMERS OG FACEBOOK-AKTIVISTERS HUSSTANDSINDKOMST ................ 73

TABEL 2: SPØRGSMÅL OM PARTIMEDLEMMERS OG FACEBOOK-BRUGERES

RATIONALITETSOPFATTELSE AF POLITISK DELTAGELSE .................................................... 77

TABEL 3: FAKTORANALYSE FOR PARTIMEDLEMMERNES RATIONALITETSOPFATTELSE ............. 79

TABEL 4: POLITIKERNES OPDATERINGER I MARTS 2013 ............................................................. 84

TABEL 5: INTERKODERRELIABILITETSTESTS AF VARIABLENE 6-15 ............................................ 88

TABEL 6: INDHOLDSANALYSENS VARIABLE OPDELT EFTER DE FEM KRITERIER FOR GOD DEBAT

............................................................................................................................................ 93

TABEL 7: KØNSFORDELING AF FACEBOOK-AKTIVISTER, PARTIMEDLEMMER OG BEFOLKNING

(PCT.) .................................................................................................................................. 99

TABEL 8: ALDERSFORDELING AF FACEBOOK-AKTIVISTER, PARTIMEDLEMMER OG BEFOLKNING

(PCT.) ................................................................................................................................ 100

TABEL 9: UDDANNELSESNIVEAU FOR FACEBOOK-AKTIVISTER, PARTIMEDLEMMER OG

BEFOLKNINGEN (PCT.) ...................................................................................................... 101

TABEL 10: FORSKEL I POLITISK DELTAGELSE MELLEM RESPONDENTER MED GYMNASIUM SOM

LÆNGSTE UDDANNELSE OG ØVRIGE UDDANNELSER ........................................................ 110

TABEL 11: FORSKEL I GENNEMSNITLIG POLITISK DELTAGELSE MELLEM RESPONDENTER MED

LAV HUSSTANDSINDKOMST OG ØVRIGE INDKOMSTGRUPPER ........................................... 111

TABEL 12: BIVARIATE ANALYSER AF SAMMENHÆNGEN MELLEM RATIONAL CHOICE-

OPFATTELSER OG POLITISK DELTAGELSE ......................................................................... 115

TABEL 13: BIVARIATE ANALYSER AF SAMMENHÆNGEN MELLEM EFFICACY OG POLITISK

DELTAGELSE ..................................................................................................................... 116

TABEL 14: DEN BLOKREKURSIVE MODEL - MEDLEMSUNDERSØGELSEN .................................. 119

TABEL 15: HYPOTESER TIL POLITISK DELTAGELSE PÅ FACEBOOK ........................................... 126

TABEL 16: VARIANSANALYSE AF ALDERSGRUPPERNES GENNEMSNITLIGE FACEBOOK-

AKTIVISME ........................................................................................................................ 130

TABEL 17: INDKOMSTGRUPPERNES GENNEMSNITLIGE FACEBOOK-DELTAGELSE .................... 132

TABEL 18: SAMMENHÆNGEN MELLEM RATIONAL CHOICE OPFATTELSER OG FACEBOOK-

AKTIVISME ........................................................................................................................ 135

TABEL 19: SAMMENHÆNGEN MELLEM INTERN EFFICACY OG POLITISK DELTAGELSE .............. 137

TABEL 20: DEN BLOKREKURSIVE MODEL - FACEBOOKUNDERSØGELSEN................................. 140

TABEL 21: HAR KOMMENTAREN ET POLITISK INDHOLD?.......................................................... 149

TABEL 22: GÅR FACEBOOK-AKTIVISTERNE EFTER MANDEN ELLER BOLDEN? ......................... 150

TABEL 23: HVEM ER MODTAGER AF BUDSKABET? ................................................................... 151

TABEL 24: SVARER POLITIKERNE? ............................................................................................ 154

TABEL 25: ER KOMMENTARENDE RIS ELLER ROS, FORDELT PÅ MODTAGERGRUPPER? PCT. .... 160

TABEL 26: BENYTTER FACEBOOK-BRUGERE SKÆLDSORD ELLER TRUSLER MOD PERSONER

ELLER HOLDNING? PCT. .................................................................................................... 163

Side 8 af 188

FIGURER

FIGUR 1: OPINIONSDANNELSE: GENSIDIG PÅVIRKNING MELLEM FORSKELLIGE AKTØRERS

DAGSORDENER (OPRINDELIG FIGUR ER UDVIKLET AF STIG HJARVARD, 1995) .................. 10

FIGUR 2: SPECIALETS INTERESSEFELT......................................................................................... 15

FIGUR 3: BRUGERINDDRAGELSE PÅ INTERNETTET OVER TID ...................................................... 25

FIGUR 4: TEORETISKE FORVENTNINGER TIL, HVAD DER FORKLARER POLITISK DELTAGELSE .... 46

FIGUR 5: PARTIMEDLEMMERS POLITISKE DELTAGELSE .............................................................. 68

FIGUR 6: FACEBOOK-AKTIVISTERNES POLITISKE DELTAGELSE .................................................. 71

FIGUR 7: INDKOMSTNIVEAU FOR FACEBOOK-AKTIVISTER, PARTIMEDLEMMER OG

BEFOLKNINGEN ................................................................................................................. 103

FIGUR 8: PARTIMEDLEMMERS OG FACEBOOK-AKTIVISTERS KARAKTERISTIKA ....................... 105

FIGUR 9: FACEBOOK-AKTIVISME OG PARTIAKTIVISME ............................................................. 106

FIGUR 10: FORKLARINGER PÅ INTENSITETEN AF PARTIMEDLEMMERS POLITISKE DELTAGELSE

(POLITICS AS USUSAL) SAMT HYPOTESER FOR GRADEN AF FACEBOOK-AKTIVISTERS

POLITISKE DELTAGELSE .................................................................................................... 127

FIGUR 11: FORKLARINGER PÅ INTENSITETEN AF FACEBOOK-AKTIVISTERS POLITISKE

DELTAGELSE ..................................................................................................................... 145

FIGUR 12: FORHOLDER FACEBOOK-AKTIVISTERNE SIG TIL SAMME EMNE SOM POLITIKEREN? 153

FIGUR 13: INDEHOLDER KOMMENTAREN ARGUMENTER? ......................................................... 157

FIGUR 14: ER KOMMENTAREN RIS ELLER ROS? ......................................................................... 158

FIGUR 15: KAN DER KONSTATERES ARGUMENTATION I DE ROSENDE OG KRITISKE

KOMMENTARER? ............................................................................................................... 159

Side 9 af 188

1. Indledning

På verdensplan er der mere end en milliard brugere af Facebook. Heraf er der gennem-

snitligt 699 millioner brugere, der anvender Facebook dagligt1 (Facebook, 2013d). Fa-

cebook indtager således pladsen som det største, mest udbredte og hyppigst brugte soci-

ale medie i verden (GlobalWebIndex, 2013). Med så mange mennesker samlet på én

medieplatform er der potentiale for større fællesskaber og netværk end nogensinde før.

De folkelige opstande og massedemonstrationer i forbindelse med det arabiske forår er

bare et eksempel på, hvordan sociale medier kan spille en stor rolle i forhold til at få

folk engageret til politisk deltagelse (Passini, 2012: 302).

En af de danske partiers vigtige opgaver er netop at mobilisere befolkningen til politisk

aktivitet. Men som følge af de seneste årtiers medlemstilbagegang, med manglen på

kernevælgere og en øget professionalisering af partiarbejdet, er engagement i et politisk

parti blevet mindre populært (Loftager, 2004: 19). Desuden er partimedlemmerne min-

dre og mindre politisk aktive (Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 13).

Når kun et fåtal af danskerne bliver mobiliseret politisk gennem et parti er spørgsmålet,

om Facebook også i Danmark kan engagere til politisk deltagelse? Mere end 2,8 millio-

ner danskere har en profil på Facebook (Bigum, 2012). På Facebook har partiledernes

profiler over 400.000 ”likes”, hvilket er næsten tre gange så mange ”likes” i forhold til

partiernes medlemstal (Folketinget, 2012). Alene i marts måned 2013 kommenterede

Facebook-brugere ifølge vores optælling mere end 15.000 gange på partiledernes sta-

tusopdateringer. Fra et politologisk perspektiv er Facebook derfor et spændende analy-

seobjekt, fordi det sociale medie udgør en direkte kanal mellem vælgere og politikere -

et slags virtuelt forsamlingshus.

1 Opgjort juni 2013.

Side 10 af 188

1.1. Problemfelt

Facebook kan som en direkte kanal mellem vælgere og politikere tænkes at påvirke

fastsættelsen af den politiske dagsorden. Ifølge opinionsforskningen er det i høj grad

medierne, der sætter den politiske dagsorden. Bernard Cohen konstaterede i 1963, at:

“the press may not be successful much of the time in telling people what to think, but it

is stunningly successful in telling its readers what to think about” (Cohen, 1963: 13).

Ved at rette fokus på bestemte emner, herunder vælge at prioritere nogle emner højere

end andre, kan medierne således sætte dagsordenen for, hvad befolkningen og politikere

skal debattere, og hvad der er relevant at træffe beslutninger om. Som illustreret i Figur

1 kan medierne betragtes som en gatekeeper, der er bindeled mellem befolkningens og

politikernes dagsorden (Hjarvard, 1995: 49).

Figur 1: Opinionsdannelse: Gensidig påvirkning mellem forskellige aktørers dagsordener

(oprindelig figur er udviklet af Stig Hjarvard, 1995)

Med Facebook har politikere og vælgere fået en ny kanal, igennem hvilken de kan

kommunikere direkte med hinanden uden om mediernes dagsorden. Vi har derfor udvi-

det Hjarvards oprindelige figur ved at tilføje pilene med Facebook-logoet mellem be-

slutningstagernes dagsorden og befolkningens dagsorden i Figur 1. Den øverste pil illu-

Side 11 af 188

strerer, at politikere kan søge at påvirke borgernes dagsorden uden om nyhedsmedierne.

For politiske kandidater er Facebook derfor et oplagt forum til at sprede politiske bud-

skaber, mobilisere støtter og vinde nye vælgere. Den nederste pil illustrerer, at befolk-

ningen med Facebook kan eksponere politikerne for deres holdninger, og prøve at på-

virke politikernes dagsorden.

Med Facebooks store udbredelse og globale status er det online medie ikke blot en di-

rekte kanal fra politikere til vælgerne, men også en mulighed for, at politikerne kan bru-

ge Facebook som en form for pressemeddelelse for at komme i medierne. Det var ek-

sempelvis på Facebook, at tidligere skatteminister, Thor Möger Pedersen (SF) og tidli-

gere kulturminister Uffe Elbæk (R) første gang meddelte, at de fratrådte som ministre

(Information, 2012; DR, 2012). På den måde får politikere på Facebook mulighed for at

præge mediernes dagsorden og fortælle deres egen version af sagen, uden at nyheden

først skal en tur igennem medie-møllens redigering. Samtidig kan politikere styre ti-

mingen på de politiske nyheder og undgå at besvare journalisternes kritiske spørgsmål. I

stedet kan de på ubegrænset plads forklare deres holdninger og være mere sikre på at

blive citeret, som de ønsker, fordi journalisterne i stigende grad benytter Facebook som

kilde til deres historier. Det viser vores optælling af artikler i perioden fra år 2006, hvor

Facebook blev globalt til 20132. Alene i første halvår 2013 blev politikere citeret fra

Facebook i 1372 artikler i de fem største aviser. Det er en stigning på 32 procent sam-

menlignet med første halvår 2012 og en stigning på 82 procent sammenlignet med

samme periode for tre år tidligere.

Meget forskning er koncentreret om den øverste pil i Figur 1, altså om politikeres brug

af Facebook til at kommunikere direkte med vælgerne og opnå succes til et valg. Præsi-

dentvalget i USA 2008 blev lige frem døbt “The Facebook Election”, fordi kandidaterne

førte kampagne på de nye sociale medier, der gjorde det muligt at promovere sig og

kommunikere med vælgere på en ny måde (Williams og Gulati, 2008: 2; Woolley et al.,

2010: 632; Vitak et al., 2009: 3; Fraser, 2008). Med dette speciale ønsker vi at undersø-

2 Søgningen er foretaget på Infomedia med formålet at finde artikler med politisk indhold, hvor politikere citeres fra

Facebook. Vi har søgt på artikler, der indeholder ordet Facebook samt ét af følgende ord: parti*, politik*, ordfører*,

folketing*, politisk*, Enhedslisten, SF, Socialdemokrat*, Radikal*, Liberal Alliance, Venstre, Konservativ*, Dansk

Folkeparti eller DF. Vi har søgt blandt de fem største aviser i Danmark; Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, Eks-

tra-Bladet og BT (se bilag 5 for dokumentation af optælling).

Side 12 af 188

ge den nederste pil, altså kommunikationen fra borgere til politikere, samt kommunika-

tionen Facebook-brugerne imellem. Det gør vi, fordi Facebook giver en unik mulighed

for, at vælgere kan få kontakt med de folkevalgte og kommunikere med mange andre

vælgere uden om nyhedsmedier og partiapparat.

Men kan Facebook med disse nye muligheder siges at udgøre et virtuelt forsamlings-

hus? Og kan denne direkte adgang til den offentlige debat og til politikerne mindske

uligheden i borgernes politiske deltagelse? Optimister vil hævde, at Facebook kan revi-

talisere deltagelsesdemokratiet, mens pessimister vil mene, at det blot graver grøfterne

dybere mellem de, der deltager, og de, der ikke gør. Imod begge retninger står den cy-

ber-skeptiske antagelse om, at online deltagelse ingen betydning har, og at det blot er

politics as usual. Dette teoretiske puzzle undersøges i specialet.

1.2. Problemformulering

Ovenstående problemfelt motiverer os til at supplere forskningen med en undersøgelse

af danskernes politiske aktivitet på Facebook. Med udgangspunkt i de tre teoretiske ret-

ninger cyber-optimisme, cyber-pessimisme og cyber-skeptisisme bidrager specialet til

den politologiske litteratur om online politisk deltagelse. I specialet besvarer vi følgende

problemformulering:

Hvad kan forklare graden af Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Facebook, og

hvilken betydning har Facebook-aktivismen for politisk deltagelse og debat i Danmark?

Vi har konstrueret betegnelsen Facebook-aktivister for at kunne henvise til de Face-

book-brugere, der har brugt tid på en dansk politikers Facebook-side og i den forbindel-

se har fundet et link til vores spørgeskemaundersøgelse3. Begrebet Facebook-aktivisme

betegner graden af Facebook-brugeres politiske deltagelse på Facebook. Dette omfatter

aktiviteter som eksempelvis at dele en statusopdatering med politisk budskab, at kom-

mentere en politisk opdatering, tilmelde sig et politisk arrangement over Facebook eller

dele et billede med politisk indhold.

3 Vi har opslået linket til vores online-spørgeskemaet i 355 vægbeskeder på danske politikeres Facebook-

sider. Se beskrivelsen i metodekapitlet. En samlet oversigt over fordelingen af links findes i bilag 6.

Side 13 af 188

Første halvdel af problemformuleringen (”Hvad kan forklare graden af Facebook-

aktivisters politiske deltagelse på Facebook”) besvares ved en undersøgelse af, hvilke

faktorer, der bestemmer intensiteten af Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Fa-

cebook

Med ”hvilken betydning har Facebook-aktivismen for politisk deltagelse” mener vi,

hvorvidt det online medie engagerer fra et bredere udsnit af befolkningen til intensiv

politisk deltagelse sammenlignet med politisk aktivitet uden for Facebook, politics as

usual. Ved først at analysere, hvad der bestemmer graden af partimedlemmers politiske

deltagelse finder vi ud af, hvad politics as ususal er, og derudfra kan vi vurdere, om

Facebook-aktivisme adskiller sig fra politics as usual. Således undersøges problemfor-

muleringen ud fra et cyber-skeptisk udgangspunkt, hvor vi antager, at de samme fakto-

rer bestemmer graden af politisk deltagelse online som offline. Den cyber-skeptiske,

cyber-optimistiske og den cyber-pessimistiske retning uddybes i afsnit 2.4.

Med ”hvilken betydning har Facebook-aktivismen for politisk debat i Danmark” mener

vi, hvorvidt Facebook-debatten kvalificerer sig til at være en god politisk debat, og

dermed udgør en form for virtuelt forsamlingshus, der bidrager til at revitalisere den

politiske debat i Danmark. Dette besvares med undersøgelsen af, hvorvidt Facebook-

debatten opfylder teoretisk opstillede kriterier for politisk debat. Som det også fremgår

af problemformuleringen afgrænses specialet til kun at undersøge Facebook-

aktivismens betydning i Danmark.

For at belyse problemstillingen har vi opstillet nedenstående fire forskningsspørgsmål.

1.3. Forskningsspørgsmål

1) Hvilken betydning har online politiske aktiviteter for den politiske deltagelse og

debat ifølge teori? (Se afsnit 2.4).

2) Hvad kendetegner henholdsvis partimedlemmer og Facebook-aktivister i forhold

til befolkningens sammensætning? (Se kapitel 4).

Side 14 af 188

3) Kan de samme teoretisk opstillede faktorer forklare både graden af partimed-

lemmers politiske deltagelse såvel som graden af Facebook-aktivisters online

politiske deltagelse? (Se kapitel 5).

4) Opfylder Facebook-debatten teoretisk opstillede kriterier for god politisk debat?

(Se kapitel 6).

Ud fra disse forskningsspørgsmål har vi opbygget specialets struktur, som gennemgås i

næste afsnit.

1.4. Læsevejledning

Specialet er bygget op omkring hovedafsnittene indledning, teori, metode, foranalyse,

første delanalyse, anden delanalyse samt konklusion og perspektivering.

I kapitel 2 defineres politisk deltagelse, herunder redegør vi for vores normative delta-

gelsesteoretiske og deliberative udgangspunkt for opgaven samt præsenterer begreberne

ICT, E-participation, web 1.0 og web 2.0. Derefter redegøres der for Facebooks funkti-

oner og karakteristika.

Efterfølgende redegøres der i afsnit 2.4 for, hvilken betydning online deltagelse har for

politisk deltagelse og debat ifølge teori om cyber-optimisme, cyber-pessimisme og cy-

ber-skeptisisme. Således besvares forskningsspørgsmål 1 ved hjælp af disse teorier, der

også udgør rammen for vores vurdering af, hvorvidt den politiske aktivitet på Facebook

engagerer bredere og er kvalificeret politisk debat, eller om Facebook-aktivismen blot

medfører politics as usual eller skaber større ulighed.

I teoriafsnit 2.5. opstilles hypoteser for de variable, der inddrages i modellen, fordi de

forventes at påvirke graden af politisk deltagelse, herefter kaldet ’de uafhængige variab-

le’4. De uafhængige variable består af baggrundsvariablene køn og alder, socioøkono-

4 Variablene kaldes ’de uafhængige variable’, selvom vi er klar over, at de ikke kan antages at være uaf-

hængige af hinanden. Betegnelsen henviser til en forståelse af, at de uafhængige variable placeres som

årsag, hvorimod den afhængige variabel er virkningen (Andersen et. al., 2012: 34).

Side 15 af 188

miske faktorer målt på uddannelse og indkomst, politisk kompetence målt på politisk

viden og politisk interesse, og sidst opfattelser af politisk deltagelse målt på Rational

Choice opfattelse samt ekstern og intern efficacy.

Herefter opstilles i afsnit 2.6 fem teoretisk baserede kriterier for, hvad der kendetegner

en god politisk debat. Dette leder os videre til kapitel 3, hvor vi beskriver, hvordan vi

besvarer problemstillingen, herunder nævnes hvilke forskningskriterier vi tilgodeser, og

vi operationaliserer variablene til analysemodellen. I dette afsnit gennemgås også, hvor-

dan vi har indsamlet data og konstrueret indeks for de afhængige og uafhængige variab-

le. For at besvare problemstillingen udfører vi en foranalyse og to delanalyser. Figur 2

herunder viser specialets interessefelt, og illustrerer, hvad vi undersøger i specialet.

Figur 2: Specialets interessefelt

I den deskriptive analyse i kapitel 4 (herefter kaldet foranalysen) undersøges bevægel-

sen fra de gule til de grønne cirkler. Med andre ord besvares forskningsspørgsmål 2 om,

hvad der kendetegner partimedlemmer og Facebook-aktivister i forhold til befolknin-

gens sammensætning. Dette undersøges ud fra parametrene køn og alder samt uddan-

nelse og indkomst. Årsagen til at vi sammenligner med befolkningen, er for at vurdere,

hvorvidt partimedlemmer og Facebook-aktivister adskiller sig fra befolkningen. Dette

skal give os et billede af, hvorvidt cyber-skeptikerne har ret i, at Facebook blot engage-

Side 16 af 188

rer de samme grupper som normalt er engagerede i partier, eller om Facebook betyder,

at nogle helt nye grupper bliver politisk aktive. Hermed kan vi vurdere, om der er en

demokratisk kløft og nærme os besvarelsen af, hvilken betydning Facebook-aktivismen

har for den politiske deltagelse.

I første delanalyse i kapitel 5 undersøges bevægelsen fra de grønne til de blå cirkler,

hvormed vi besvarer forskningsspørgsmål 3. Analysen foretages ud fra en hypotetisk

deduktiv tilgang. Således undersøger vi på baggrund af de opstillede hypoteser i afsnit

2.5, hvilke faktorer, der kan bestemme intensiteten af politisk deltagelse. Hvis det er de

samme faktorer, der bestemmer både graden af politisk Facebook-deltagelse og graden

af partimedlemmers politiske deltagelse, kan det indikere, at Facebook-aktivismen er

politics as usual, altså at de online medier ikke gør en forskel for, hvem der deltager

aktivt. Dette vil give støtte til cyber-skeptikernes argumenter. Hvis det derimod er andre

faktorer, der bestemmer intensiteten i politisk deltagelse, kan det tyde på, at cyber-

optimisterne får ret i deres argumenter om, at internettet kan engagere bredere. Således

vil vi besvare problemformuleringens første to spørgsmål: ”Hvad kan forklare graden

af Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Facebook og hvilken betydning har Fa-

cebook-aktivismen for politisk deltagelse”.

I anden delanalyse i kapitel 6 besvarer vi forskningsspørgsmål 4 om, hvorvidt Face-

book-debatten opfylder kriterier opstillet i afsnit 2.6 om god politisk debat. Dette under-

søges på baggrund af en kvantitativ indholdsanalyse af 600 kommentarer til partileder-

nes statusopdateringer og er i Figur 2 debatten i gruppen i den blå, venstre cirkel - de

politisk aktive Facebook-aktivister. Med anden delanalyse besvarer vi det sidste

spørgsmål i problemformuleringen: ”Hvilken betydning har Facebook-aktivismen for

politisk debat i Danmark”.

I konklusionen i kapitel 7 opsummeres besvarelsen af hele problemformuleringen. Såle-

des besvares endelig, hvorvidt cyber-optimisterne, cyber-pessimisterne eller cyber-

skeptikerne har ret i forhold til den online teknologis påvirkning af politisk deltagelse

og der tages stilling til, hvorvidt Facebook-aktivismen gør den politiske deltagelse bre-

dere og faciliterer kvalificeret politisk debat. Samtidig perspektiveres specialets resulta-

ter.

Side 17 af 188

2. Teori: Politisk deltagelse og sociale medier

I følgende kapitel definerer vi politisk deltagelse og redegør for begreberne ICT, E-

participation samt præsenterer sociale mediers udvikling fra web 1.0 til web 2.0. Heref-

ter beskrives Facebooks funktioner og karakteristika.

2.1. Definition af politisk deltagelse

Politisk deltagelse kan antage mange forskellige former. Tidligere blev politisk delta-

gelse udelukkende defineret som valgdeltagelse og medlemskab af politiske partier.

Sidney Verba og Norman H. Nie udvider denne definition, og skriver i 1972, at politisk

deltagelse er ”(…) those activities by private citizens that are more or less directly

aimed at influencing the selection of governmental personnel and/or the actions they

take” (Verba og Nie, 1972: 2). I Magtudredningen definerer Lise Togeby politisk delta-

gelse endnu bredere. Således definerer hun politisk deltagelse som ”alle handlinger, der

søger at påvirke det endelige udfald af politik” (Togeby, 2003: 55). I denne definition

ligger der en bevidsthed om, at politikken ikke kun skal vedtages, men også implemen-

teres. Derfor kan borgere både deltage politisk ved at søge at påvirke loves tilblivelse,

men også implementeringen af den vedtagne politik. Denne sondring bruger Easton

også i hans beskrivelse af det politiske system, idet han skelner mellem politikernes

beslutninger (output), som implementeres, hvilket fører til en effekt i omverdenen (out-

comes), der resulterer i nye input i form af krav, ønsker og støtte til det politiske system

(Harste, 2009: 860).

I Magtudredningen fra 2004 beskriver Jørgen Goul Andersen, hvordan man kan opgøre

politisk deltagelse efter nedenstående fire parametre (Goul Andersen, 2004: 33):

• Formaliserede deltagelsesformer vs. situationsbestemte deltagelsesformer

• Kollektive handlinger vs. individuelle handlinger

• Påvirkning af beslutninger vs. påvirkning af deres forvaltning (input- og output-

siden)

• Handlinger med kollektivt sigte vs. handlinger med individuelt sigte

Side 18 af 188

Den første skelnen er mellem formaliserede og situationsbestemte deltagelsesformer. De

formaliserede deltagelsesformer indebærer eksempelvis at deltage i partiarbejde, delta-

gelse i foreninger med politisk sigte eller bestyrelsesarbejde, mens de situationsbestemte

kan være deltagelse i græsrodsorganisationer, tage kontakt til politikere og embeds-

mænd eller det såkaldte ”lille demokrati”, der dækker over uformel brugerindflydelse i

offentlige institutioner samt indflydelse på arbejdspladsen. Situationsbestemt politisk

deltagelse omfatter således handlinger, hvor folk alene eller sammen med andre forsø-

ger at gøre noget for at ændre på forhold, typisk gennem uformelle kanaler, eksempelvis

ved henvendelse til læreren, lægen eller chefen (Goul Andersen, 2004: 33). I specialet

fokuserer vi hovedsageligt på situationsbestemt deltagelse, men nogle aktiviteter blandt

partimedlemmerne kan også karakteriseres som formaliseret deltagelse. Dette uddybes

nærmere i operationalisering af de afhængige variable i afsnit 3.1.4. For partimedlem-

mer kan situationsbestemte handlinger eksempelvis være at skrive læserbreve, kontakte

politikere, deltage i underskriftsindsamlinger, mens det for Facebook-aktivister kan væ-

re at ”synes godt om” en status, tilmelde sig politiske arrangementer eller være medlem

af en politisk gruppe om et bestemt formål på Facebook.

For det andet skelner Goul Andersen mellem, hvorvidt en handling er kollektiv eller

individuel, hvilket omhandler, hvem der udfører handlingen. For eksempel kan kontakt

til en politiker både være en kollektiv eller en individuel handling, alt efter, hvorvidt der

er tale om et læserbrev, hvor borgeren taler på egne vegne, eller om kontakt til politiker

sker på vegne af eksempelvis en forening. I specialet har vi fokus på de individuelle

handlinger. Det betyder også, at vi ikke undersøger politisk deltagelse gennem eksem-

pelvis græsrodsorganisationers og fagforeninger. For partimedlemmer er der nogle

grænsetilfælde, hvor det kan diskuteres, om handlingen er kollektiv eller individuel,

hvilket vi vender tilbage til i afsnit 3.1.4 om operationalisering af de afhængige variab-

le.

Goul Andersen skelner også mellem, hvorvidt politisk deltagelse tilsigter mod påvirk-

ning af beslutninger eller påvirkning af deres forvaltning. Påvirkning af beslutninger

kalder han for ”inputsiden”, fordi borgeren eller gruppen søger at påvirke reglers tilbli-

velse, mens påvirkning af forvaltning kaldes ”outputsiden”, fordi borgeren eller gruppen

søger at påvirke forvaltningen af regler (Goul Andersen, 2004: 31). Idet vi undersøger

Side 19 af 188

respondenternes situationsbestemte deltagelse, eksempelvis ved at spørge Facebook-

aktivister, hvor ofte de har skrevet en statusopdatering på Facebook med politisk ind-

hold, kan vi ikke vide, hvorvidt statusopdateringen er rettet mod politikere eller forvalt-

ningen af politiske beslutninger. Dermed kan vi altså ikke vide, om den politiske delta-

gelse retter sig mod input- eller outputsiden. Vi er imidlertid først og fremmest interes-

seret i inputsiden og undersøger derfor eksempelvis ikke debatten på kommuners, regi-

onernes, styrelsers, ministeriers og andre offentlige myndigheders Facebook-sider.

Den fjerde skelnen handler om, hvorvidt handlingen er med et kollektivt eller et indivi-

duelt sigte. Et eksempel på en individuel handling med et kollektivt sigte er politisk

forbrug, mens at kontakte en politiker i et rent personligt anliggende er et eksempel på

en handling med et individuelt sigte. I specialet skelner vi ikke mellem handlinger med

kollektivt og et individuelt sigte. Det betyder, at både en respondents deltagelse i ek-

sempelvis en demonstration til fordel for folkeskolelærerne og et brev fra en enkelt læ-

rer til chefforhandleren for KL her regnes som politisk deltagelse.

På baggrund af ovenstående definerer vi i specialet politisk deltagelse som handlinger,

der søger at påvirke det endelige udfald af politik ud fra Lise Togebys definition. I spe-

cialet fokuserer vi på den individuelle og situationsbestemte politiske deltagelse, som

både kan være med et individuelt eller kollektivt sigte og samtidig både kan være på

input- og outputsiden. I det følgende beskriver vi vores normative udgangspunkt for

politisk deltagelse; et deltagelsesorienteret og deliberativt udgangspunkt.

Side 20 af 188

2.2. Deltagelsesdemokratisk og deliberativt syn på politisk

deltagelse

Ifølge Jan Teorell afhænger de typer af aktiviteter, der anses som politisk deltagelse af,

den normative opfattelse af demokrati (Teorell, 2006: 788). Teorell oplister tre forståel-

ser for politisk deltagelse; konkurrencedemokratiet, deltagelsesdemokratiet og det deli-

berative demokrati. I det følgende defineres disse med fokus på vores udgangspunkt: Et

deltagelsesdemokratisk og deliberativt syn på politisk deltagelse.

For konkurrencedemokrater er demokratiet en måde, hvorpå borgere kan vælge de lede-

re, som bedst repræsenterer deres præferencer og behov (Teorell, 2006: 789). I et kon-

kurrencedemokrati kan befolkningen således udtrykke deres utilfredshed med de folke-

valgte ved at undlade at stemme på dem ved næste valg, og på den måde er politisk del-

tagelse en indirekte handling i forhold til de endelige policy outcomes (Schumpeter,

1962: 285; Teorell, 2006: 789). Joseph A. Schumpeter var fortaler for konkurrencede-

mokratiet, og ifølge ham er det afgørende, at vælgerne overlader de politiske beslutnin-

ger til de folkevalgte. Både for at de folkevalgte kan aflaste borgerne, men også fordi

borgerne ifølge Schumpeter ikke er kompetente til at træffe alle beslutninger. Om

vælgernes rolle skriver Schumpeter:

“They must not withdraw confidence too easily between elections and they must under-

stand that, once they have elected an individual, political action is his business and not

theirs” (Schumpeter, 1962: 295).

Hvis man er af den opfattelse, at konkurrencedemokratiet er idealet, er at stemme hvert

fjerde år i princippet tilstrækkelig politisk deltagelse. John Stuart Mill var stor fortaler

for det repræsentative demokrati, idet han mente, at det er umuligt at alle kan deltage i

samfund, der er større end en lille by. Ifølge Mill opstår der kaos i et deltagelsesdemo-

krati, der kan gøre det svært at få ændret noget. Derfor mener han, at et repræsentativt

demokrati er den ideelle løsning (Malnes og Midgaard, 2003: 165; Mill, 2010: 69).

Deltagelsesdemokrater mener derimod, at befolkningen bør deltage mere end blot ved

valg, og dermed være involveret direkte i de politiske beslutninger (Teorell, 2006: 790).

Men tilhængere af deltagelsesdemokrati går ifølge Jan Teorell ikke nødvendigvis ind for

Side 21 af 188

at afskaffe repræsentative organer, men snarere at skabe nye arenaer for politisk delta-

gelse uden for det repræsentative system, eksempelvis medbestemmelse på arbejdsplad-

ser eller lokal medbestemmelse (Teorell, 2006: 790). De fleste lande, herunder Dan-

mark, har en blanding af konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. I Danmark

vælger befolkningen repræsentanter hvert fjerde år, hvormed vælgerne delegerer autori-

tet til repræsentanterne og dermed giver de folkevalgte ret til at handle på vælgernes

vegne. Folketingsmedlemmerne behøver således ikke at retfærdiggøre deres egen over-

bevisning før ved næste valg. Ifølge Grundlovens § 56 er Folketingsmedlemmerne ”ene

bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere” (Dan-

marks Riges Grundlov, 1953: § 56). Samtidig er der imidlertid også eksempler på, at

visse spørgsmål delegeres ud til vælgerne, eksempelvis når suverænitet afgives (§ 20),

ved grundlovsændringer (§ 88) eller hvis en tredjedel af Folketinget begærer det (§ 42).

På trods af, at de fleste lande har et repræsentativt demokrati, er der en tendens i littera-

turen til at pointere, at politisk deltagelse ikke alene bør ske hvert fjerde år ved valg,

fordi et velfungerende demokrati kræver, at befolkningen både direkte og indirekte tager

del i de politiske beslutninger. Russel J. Dalton skriver eksempelvis, at:

“Elections provide infrequent and fairly blunt tools of political influence. If one is dis-

satisfied with the policies of the Bush (or Clinton) administration, waiting several years

to vote in the next election as a means of political participation seems like political in-

action.” (Dalton, 2008: 85).

Dalton er altså ikke tilhænger af, at deltagelse udelukkende sker gennem valg hvert fjer-

de år, og mener at borgere i situationer, hvor de er utilfredse, i stedet bør søge at påvirke

på andre måder, for eksempel ved politisk forbrug eller ved at engagere sig i en interes-

seorganisation.

Dette synspunkt deler Sidney Verba og Norman H. Nie, der i 1972 skriver, at politisk

deltagelse er ”the heart of democratic theory”. Ifølge Verba og Nie er deltagelse essen-

tielt, fordi det er en måde, hvorpå borgere kan udtrykke deres ønsker og behov for sam-

fundet. Derudover sikrer politisk deltagelse, at beslutningstagerne har legitimitet til at

Side 22 af 188

vedtage politiske beslutninger og deltagelsen lærer borgere om de ”borgerlige dyder”,

herunder at tage ansvar for samfundet (Verba og Nie, 1972: 3–5).

På baggrund af tidligere forskning er vores udgangspunkt således, at politisk deltagelse

bør involvere mere end blot afgivelse af en stemme hvert fjerde år, og vi tilslutter os

således et deltagerorienteret syn på politisk deltagelse.

Jan Teorell beskriver en tredje retning, det deliberative demokrati, hvor målet med poli-

tisk deltagelse er en politisk diskussion (Teorell, 2006: 791). I det deliberative demokra-

ti er offentlig debat i form af deliberation, altså argumenter for og imod, en central fak-

tor i demokratiet. Ifølge Charlotte Jørgensen ligger der i selve begrebet den deliberative

tale, at debattører altid forholder sig til et modsynspunkt, og at beslutninger derfor må

træffes på grundlag af partsindlæg, der prøves og vejes mod hinanden (Jørgensen, 1995:

6). Tilhængere af det deliberative demokrati mener både, at det giver bedre afgørelser,

men også at selve deltagelsen har en værdi i sig selv (Kock, 2008a: 58).

Vores normative udgangspunkt for politisk deltagelse er således, at deltagelse bør ske

mere end blot til valg. Samtidig anerkender vi tilhængere af det deliberative demokratis

ideal om demokratisk samtale, men ser det som et supplement, snarere end en modsæt-

ning til deltagelsesdemokratiet. I specialet anlægges der således en deltagelsesorienteret

og deliberativ tilgang til politisk deltagelse. Det følgende afsnit omhandler politisk del-

tagelse på internettet.

2.3. Politisk deltagelse på internettet

Idet vi undersøger danskernes politiske deltagelse på Facebook, definerer vi i de næste

afsnit begreberne ICT (informations- og kommunikationsteknologi) og E-participation.

Med afsæt i litteraturen beskriver vi sociale medier og vejen dertil fra den første genera-

tion af World Wide Web. Sidst præsenteres Facebooks funktioner og karakteristika.

Side 23 af 188

2.3.1. ICT og E-participation

ICT er en forkortelse for informations- og kommunikationsteknologi. Begrebet dækker

over den teknologi, der gør det muligt for brugere over hele verden at kommunikere

med hinanden. ICT omfatter telekommunikationsmedier som eksempelvis online di-

skussionsfora, blogs og elektronisk afstemning (Sanford og Rose, 2007: 406).

ICT er således en forudsætning for, at borgere kan deltage politisk online. Der findes

allerede mange former for ICT med potentiale til at øge online politisk deltagelse, for

eksempel chatteknologier, diskussionsfora, elektronisk stemmeafgivelse og blogs (Sæbø

et al., 2008: 401). Politisk deltagelse gennem ICT kan sammenfattes i begrebet E-

democracy (electronic democracy), der er ved at have opnået status som selvstændigt

forskningsområde (Sanford og Rose, 2007: 407; Sæbø et al., 2008: 401). Ann Macin-

tosh definerer E-democracy på følgende måde:

“E-democracy is concerned with the use of information and communication technolo-

gies to engage citizens, support the democratic decision-making processes and

strengthen representative democracy” (Macintosh, 2004: 2).

E-democracy kan deles op i to dele; en elektoral del, der vedrører elektronisk stemme-

afgivelse og en deltagelses-del, der vedrører borgeres elektroniske politiske deltagelse.

Sidstnævnte kalder Macintosh for E-participation, og det er den, vi har fokus på i speci-

alet. Ifølge Macintosh giver E-participation flere borgere mulighed for at deltage i poli-

tik samt mulighed for, at borgerne kan blive inddraget i højere grad. Dette skyldes, at

ICT muliggør, at de politiske beslutningstagere kan gå direkte til de borgere, som poli-

tikken er tiltænkt for at søge deres input til de politiske beslutninger. Hun argumenterer

derfor for, at borgere får større indflydelse på det politiske indhold ved E-participation

end ved traditionel offline politisk deltagelse, fordi det er muligt at høre borgerne tidli-

gere i beslutningsprocessen (Macintosh, 2004: 3). Desuden får borgere mulighed for på

eget initiativ selv at komme med kommentarer og ønsker til de politiske beslutningsta-

gere gennem ICT.

Side 24 af 188

Netop borgere er omdrejningspunktet i definitionen af E-participation. Sanford og Rose

beskriver ICT som en slags medierende faktor mellem borgere og politikere, og mellem

borgere og forvaltning (Sanford og Rose, 2007: 407–408). Der er således kun tale om

E-participation, når borgeren er inddraget i kommunikationen. De påpeger, at E-

participation kun finder sted i leddet mellem borger og forvaltning i de tilfælde, hvor

borgere rent faktisk bliver inddraget i planlægning og udvikling af for eksempel refor-

mer eller udvikling af nye digitale services (Sanford og Rose, 2007: 408). Ifølge San-

ford og Rose er formålet med E-participation at øge borgernes muligheder for at deltage

i digital governance, herunder at deltage i den politiske proces. I specialet har vi primært

fokus på E-participation på inputsiden, altså mellem borger og politiker jævnfør vores

definition af politisk deltagelse. Som beskrevet i afsnit 2.1 inkluderer vi derfor ikke,

hvordan forvaltningen, eksempelvis ministerier, regioner eller kommuner, inddrager

borgerne i den politiske proces på outputsiden. Der kan imidlertid også være tale om en

kommunikation borgerne imellem. Selvom kommunikation mellem borgere normalt

ikke er indeholdt i begrebet E-participation, er det et vigtigt element på sociale medier

(Conroy et al., 2012: 1538). Denne kommunikation borgere imellem undersøges derfor

også i specialet.

I det følgende afsnit redegør vi for sociale mediers udvikling, herunder beskriver vi Fa-

cebook, der som nævnt er det største sociale medie i verden.

2.3.2. Sociale mediers udvikling

Ann Macintosh ser udviklingen af sociale medier som en slags evolution (se Figur 3

nedenfor), hvor borgere bliver mere og mere inddraget, efterhånden som nye medier

udvikles. Den lodrette akse viser graden af online deltagelse; E-enabling, E-engaging og

E-Empowering, mens den vandrette akse viser tiden. Som figuren viser, kommer der

med tiden nye bud på, hvad man kan bruge internettet til, og figuren viser udviklingen

fra web 1.0 til web 2.0 til sociale medier (Macintosh, 2004: 3).

Side 25 af 188

Figur 3: Brugerinddragelse på internettet over tid

Note: Figuren viser, hvordan brugerinddragelsen på internettet øges over tid. Kilde: Macintosh (Effing et al., 2011:

29).

Det første trin ”E-enabling” omhandler, hvordan teknologien kan bruges til at nå en

større gruppe mennesker. På dette udviklingstrin er nøgleordene tilgængelighed og for-

ståelighed. Dette blev muligt med den første generation af World Wide Web (web 1.0),

men der er udelukkende tale om en ”top-down”-styret envejskommunikation, for ek-

sempel hjemmesider, hvor afsender retter et budskab mod modtager, uden at modtage-

ren har mulighed for at påvirke budskabet (Effing et al., 2011: 29).

På det næste trin, E-engaging, bruges teknologien til at engagere borgere. Tanken er, at

politikere konsulterer borgere i forbindelse med særlige projekter, beslutninger eller

aktiviteter, for eksempel i forum på nettet eller ved afstemninger (Effing et al., 2011:

29). Med begrebet ”E-engaging” mener Macintosh imidlertid, at det er borgerne, der

bliver engageret af politikerne, altså at der fortsat er tale om en top-down-inddragelse af

borgere. Begrebet Web 2.0 blev første gang blev brugt i 2004 af Tim O’Reilly, der af-

holdte en konference med titlen ”Web 2.0”. Senere skrev han artiklen ”What is Web

2.0?”, der sammen med konferencen blev grundlaget for begrebets udbredelse

(O’Reilly, 2005). Skiftet fra Web 1.0 til Web 2.0 har således givet nye muligheder i

Side 26 af 188

forhold til politisk kommunikation og politisk deltagelse, blandt andet fordi borgere i

højere grad kan blive aktører gennem eksempelvis online kampagner og diskussionsfo-

ra, online chat, deling af information og deltagelse i grupper (Conroy et al., 2012,

1536). Det kan betyde en større integration og deltagelse i den offentlige debat for alle

borgere og ikke kun de politiske beslutningstagere (Vesnic-Alujevic, 2012: 466).

Det tredje og foreløbigt sidste niveau hedder E-Empowering, og tager i modsætning til

E-engaging udgangspunkt i en bottom-up-tankegang. På dette udviklingstrin samarbej-

der politikere med borgere og bemyndiger dem med ansvar, opgaver og muligheder for

at være med til at formulere konkret politik. Ifølge Macintosh står E-engagement på

skuldrene af Web 2.0, og på dette udviklingstrin ses borgere som producenter snarere

end forbrugere (Macintosh, 2004: 3). Det er her begrebet sociale medier kommer i spil.

En af de første definitioner af begrebet sociale medier publiceret i et videnskabeligt

tidsskrift er følgende af Kaplan og Haenlein (Effing et al., 2011: 28).

“Social Media is a group of Internet-based applications that build on the ideological

and technological foundations of Web 2.0, and that allow the creation and exchange of

User Generated Content.”(Kaplan og Haenlein, 2010: 61).

Således kan man i E-Empowering med Nick Couldrys terminologi tale om et ikke-

hierarkisk ”mange-til-mange-forhold” hvor der ikke nødvendigvis er forskelle på for-

brugere og producenter, og hvor der er mindre envejskommunikation. Samtidig bliver

indhold ikke blot skabt og publiceret af enkeltpersoner, men derimod løbende ændret af

alle brugere på en deltagende og samarbejdende måde (Couldry, 2009: 438; Effing et

al., 2011, 28).

Der er hundredvis af sociale medier, for eksempel LinkedIn, Flickr, Facebook, YouTu-

be, Twitter, Arto og MySpace. Ifølge Boyd og Ellison er der tre fællestræk for de socia-

le medier. For det første har brugere mulighed for at lave en offentlig eller delvis offent-

lig profil. For det andet kan brugere knytte kontakt til nogle andre profiler, det man på

Facebook kalder venner eller fans. Slutteligt kan brugere se og krydse deres profiler

med dem, som andre har lavet, altså kan man se, hvem ens venners venner er. Denne

Side 27 af 188

offentlige visning af brugeres forbindelser, er ifølge Boyd og Ellison et af de vigtigste

træk ved sociale medier, fordi det kan resultere i forbindelser mellem individer, der el-

lers ikke ville have mødt hinanden (Boyd og Ellison, 2007: 211–213). I det følgende

redegør vi nærmere for, hvad der kendetegner det største sociale medie, Facebook og

hvordan kommunikationsformen på Facebook adskiller sig fra offline interaktion.

2.3.3. Facebooks funktioner og karakteristika

Facebook blev lanceret i februar 2004 af en universitetsstuderende fra Harvard, Mark

Zuckerberg, og startede som en side for studerende. I september 2006 blev det muligt at

få en Facebook-profil i andre lande, og siden er udviklingen gået stærkt, idet Facebook i

dag er det mest populære sociale medie i verden med mere end én milliard brugere (Fa-

cebook 2013d; Conroy et al., 2012: 1538).

Facebook er et socialt medie, der er i løbende forandring, og der er således kommet væ-

sentlige tilføjelser, siden det sociale medie så dagens lys. Nogle af de vigtigste funktio-

ner på Facebook er:

Grupperne, hvor brugere kan komme i kontakt med andre personer med samme

interesse for et bestemt emne

Væggen, hvor brugere kan skrive offentlige beskeder til andre brugere,

Dele-funktionen, hvor brugere kan dele links til eksterne hjemmesider (for ek-

sempel nyhedssider) med andre

Fan-funktionen, hvor brugere kan være fan af en offentlig person, for eksempel

en politiker (Conroy et al., 2012: 1538)

Like-funktionen, der har betydning for, at en nyhed eller en kommentar kommer

ud i store dele af Facebook-brugerens netværk

Facebook er en ny og på mange måder unik mulighed for, at politikere kan kommunike-

re direkte med vælgerne. Det betyder ifølge den norske forsker, Rune Karlsen, at partier

kan præsentere nyheder og information om dem selv på en langt mere dynamisk måde

end via traditionelle medier (Karlsen, 2010: 31). De fleste danske Folketingspolitikere

(85%) har en Facebook-profil ifølge vores egen optælling, og de har altså mulighed for

Side 28 af 188

at kommunikere direkte med vælgerne uden at budskabet skal en tur igennem medie-

møllen. Omvendt har vælgerne også mulighed for at kommunikere direkte med politike-

re uden om medier og formelle procedurer.

Diskussionen på Facebook kan således ses som en erstatning for en samtale, der kunne

have foregået mellem to personer uden for Facebook. Dog er særligt to ting anderledes.

For det første er en diskussion på Facebook en slags asynkron kommunikationsform,

fordi diskussionen kan løbe over minutter, timer, dage, uger eller måske endda måneder.

For eksempel kan en person skrive en kommentar og enten vælge aldrig at komme til-

bage for at se om andre har svaret, eller vende tilbage flere dage senere for at genoptage

samtalen (Conroy et al., 2012: 1537).

For det andet kan personer i en politisk diskussion på Facebook ikke fysisk se hinanden.

Dette betyder, at de ikke skal stå til ansvar over for hinanden, ansigt til ansigt. Når Fa-

cebook-brugere ikke skal stå ansigt til ansigt med politikeren eller andre Facebook-

brugere, kan det måske betyde, at Facebook-aktivisterne vil sige noget til hinanden, de

ellers ikke vil have sagt i et lille forum, for eksempel kan de tale grimt til hinanden.

Samtidig er eksempelvis ironi og humor svær at forstå online. Disse karakteristika ved

debatten på Facebook kan have betydning for både debattens indhold og om debatten er

kvalificeret, hvorfor overvejelserne behandles i analysen.

Facebook er således et kommunikationsmedie, som giver politikere såvel som befolk-

ning nye muligheder for at kommunikere med hinanden og gør det lettere at få et bud-

skab hurtigere og omkostningsfrit ud til at stort publikum. Men hvilken betydning har

ICT for den generelle politiske deltagelse? I næste afsnit præsenteres tre retninger inden

for studier af internettets betydning for politisk deltagelse og politisk debat.

Side 29 af 188

2.4. Hvilken betydning har ICT for politisk deltagelse og

debat?

I det følgende redegør vi for de tre forskellige hypoteser, som litteraturen opstiller for

sammenhængen mellem ICT og politisk deltagelse og debat. Har den ny teknologi po-

tentiale til at skabe en ny offentlighed, hvor flere indgår i debatten? Graver teknologien

dybere grøfter mellem grupper i samfundet? Eller betyder teknologien blot, at borgere,

der allerede deltager politisk blot får en ny kanal for deltagelse? Forskningen kan opde-

les i tre retninger; Cyber-optimismen, cyber-pessimismen og cyber-skepticismen (Hun

Myoung Park og Perry, 2007: 192). Disse retninger udgør den overordnede ramme for

konklusionerne om vores analyse af danskernes politiske deltagelse på Facebook og

svarer samtidig på forskningsspørgsmål 1 om, hvilken hvilken betydning online politi-

ske aktiviteter har for den politiske deltagelse og debat ifølge teori.

Et overblik over litteraturen er en vigtig del af at udvikle et forskningsfelt, fordi man

derigennem kan afdække, hvordan litteraturen kan suppleres med nye forskningsresulta-

ter (Webster og Watson, 2002: 13; Sanford og Rose, 2007: 407). I vores litteratursøg-

ning har fokus været på at finde forskning om, hvordan udviklingen og anvendelsen af

ICT, herunder især sociale medier, kan øge borgernes politiske deltagelse. Vi har ladet

os inspirere af Webster & Watson i forhold til at udføre et studie af relevant litteratur på

et område. Først har vi fundet artikler ved hjælp af en bred søgning ud fra nøgleordene

politisk deltagelse, ICT, sociale medier og Facebook på online søgemaskiner. Dernæst

har vi brugt kædesøgning, idet vi fandt nye artikler ud fra artiklernes referencefortegnel-

ser. Sidst har vi, inspireret af Effing et al. 2011, foretaget en snæver søgning på hen-

holdsvis Web of Science og Google Scholar på søgeordene ”Facebook AND politic*

AND participation” (Webster og Watson, 2002: 16). De følgende tre afsnit omhandler

således hovedkonklusioner fra vores litteratursøgning opdelt på de tre retninger; cyber-

optimismen, cyber-pessimismen og cyber-skepticismen.

Side 30 af 188

2.4.1. Cyber-optimisme: ICT styrker politisk deltagelse og debat

Ifølge cyber-optimisterne kan ICT engagere flere borgere og genoplive den brede delta-

gelse i den offentlige debat. Det sker gennem alternative kanaler såsom politiske

chatrooms, elektronisk stemmeafgivning og mobilisering af virtuelle samfund. (Norris,

2000: 2; Park et al., 2009: 190; Norris, 2001: 22–23). Årsagen til at de nye teknologier

kan mobilisere flere, er ifølge Norris, at det bliver nemmere for borgere at få informati-

on om politik, det bliver nemmere for den enkelte at udtrykke sig om politik, og det

bliver nemmere at mobilisere borgere (Norris, 2001: 23).

I en undersøgelse af Facebooks effekt ved de præsidentielle primærvalg i USA i 2008

finder Williams & Gulatis, at Facebook er en vigtig ekstra indikator for en kandidats

succes ved valget. Samtidig viser de, at Facebook og andre sociale medier spillede stor

rolle i forhold til at aktivere den yngre del af befolkningen, som ikke tidligere deltog så

aktivt i politik i USA (Williams og Gulati, 2008: 4). Williams og Gulatis cyber-

optimistiske konklusion om Facebooks demokratiske potentiale er således, at Facebook

kan styrke politisk engagement, politisk information og facilitere brede politiske net-

værk blandt Facebook-brugerne (Williams og Gulati, 2008; 11).

Conroy, Feezell & Guerrero kommer frem til en lignende cyber-optimistisk konklusion,

da de undersøger sammenhængen mellem deltagelse i online grupper og politisk delta-

gelse i offline aktiviteter. De finder, at medlemskab af online grupper motiverer til off-

line politisk deltagelse. Dog med den indvending, at kvaliteten af den politiske diskus-

sion i grupperne ikke er høj. Således konkluderer de, at Facebook engagerer brugerne til

mere politisk deltagelse, men at Facebook ikke virker til at øge den politiske viden

(Conroy et al., 2012: 1544). En af grundene til, at den cyber-optimistiske konklusion

ikke er helt entydig i deres artikel er, at Facebook ifølge dem kan medføre selektiv ek-

sponering. Det vil sige, at selvom Facebook er et godt diskussionsforum, kan Facebook-

brugerne risikere kun at blive eksponeret for politiske holdninger, som deres eget net-

værk er enige i (Conroy et al., 2012: 1544). Hvis Facebook blot bekræfter brugerne i

deres egen holdning, har mediet en mere begrænset politisk betydning. Conroy et al.’s

cyber-optimistiske resultat bliver således fulgt af en mere skeptisk forståelse af Face-

books effekt på den politiske deltagelse. Denne tankegang vil blive uddybet nærmere

under afsnittet om cyber-skeptikere.

Side 31 af 188

Andre forskere undersøger ligeledes om de, der er politisk aktive på Facebook, også er

politisk aktive gennem de offline deltagelseskanaler. Vesnic-Alujevic finder, at de, der

er politisk aktive på Facebook ved for eksempel at dele politisk materiale eller deltage i

en politisk diskussion, er mere tilbøjelige til at deltage i politik offline (Vesnic-Alujevic,

2012: 469).

En anden cyber-optimistisk konklusion om sammenhængen mellem deltagelse online og

deltagelse offline findes hos Tolbert og McNeal (Tolbert og McNeal, 2003: 184). De

konkluderer, at borgere med adgang til internettet og dermed adgang til politiske nyhe-

der online, har en signifikant højere valgdeltagelse end andre. Dog pointerer de, at in-

ternettet resulterer i mere bonding mellem folk, der allerede er enige, end bridging mel-

lem uenige parter (Tolbert og McNeal, 2003: 184; Norris, 2001: 19). Denne pointe støt-

ter Conroy et al.’s argument om selektiv eksponering og bidrager således også med bå-

de et cyber-optimistisk og et mere cyber-skeptisk syn på ICT’s betydning for demokra-

tiet (Conroy et al., 2012: 1544).

I en undersøgelse fra 2012 finder Junco, at der er en sammenhæng mellem studerendes

Facebookforbrug og deres grad af engagement i frivillige aktiviteter, men at sammen-

hængen er nuanceret (Junco, 2012: 162). Således havde Facebookaktiviteterne forskel-

lig påvirkning af de studerendes engagement. De studerende, der bruger Facebook til at

kommentere og svare på eller oprette events, har et større frivilligt engagement. Modsat

har andre aktiviteter, eksempelvis at tjekke op på venner eller spille spil, en negativ ind-

flydelse på de studerendes engagement (Junco, 2012: 170). Hermed er der indikatorer

for, at brugen af sociale medier ikke kun har en positiv effekt på borgernes deltagelse,

men derimod afhænger af karakteren af Facebook-forbruget. Vi definerer dog ikke det

at spille spil eller tjekke op på venner som politisk deltagelse, hvormed deres undersø-

gelse mest af alt indikerer en cyber-optimistisk tolkning.

Side 32 af 188

2.4.2. Cyber-pessimisme: ICT øger uligheden i politisk deltagelse og

debat

Den cyber-pessimistiske forskning konkluderer, at ICT skaber ny ulighed mellem rige

og fattige lande, øger uligheden mellem de informationsrige og informationsfattige samt

øger uligheden mellem de engagerede og de ikke-engagerede. På den måde er cyber-

pessimisternes antagelse om, at digital teknologi vil styrke den nuværende elite i sam-

fundet, og at ICT dermed vil skade demokratiet (Norris, 2001: 13).

Et centralt begreb inden for den pessimistiske forståelse af ICT’s betydning for demo-

kratiet er the digital divide, som på dansk oversættes som den digitale kløft. Den digita-

le kløft defineres af Pippa Norris som henholdsvis en global kløft, en social kløft og en

demokratisk kløft (ibid.: 4). Den globale kløft henviser til uligheden i adgangen til in-

ternettet, når man sammenligner de industrialiserede lande med udviklingslandene

(ibid.: 9). Den sociale kløft betegner de nationale forskelle, der er mellem de borgere,

der er rige på informationer, og de borgere, der har begrænsede informationer (ibid.:

11). Sidst omfatter begrebet den demokratiske kløft den ulighed, der kan være mellem

borgere, der anvender internettet til at engagere sig i politik, deltage i den offentlige

debat og mobilisere andre, og de borgere, der er passive og ikke anvender internettet til

politiske aktiviteter (ibid.: 4, 12-13). For specialets problemstilling er begrebet om den

demokratiske kløft mest relevant, da det omhandler internettets effekt på borgernes poli-

tiske deltagelse.

Ifølge Evgeny Morozov har internettets større betydning en pris i autoritære såvel som i

demokratiske lande. Han mener, at det er tydeligt, at internettet bemyndiger de stærke

og umyndiggør de svage. Han peger især på faren ved det, han kalder for sorte informa-

tionshuller skabt af internettet. De sorte informationshuller betegner alt lige fra den

vidtstrakte overvågning på internettet til muligheden for at skabe myter og propaganda,

der er meget lettere at producere og distribuere i en verden, hvor så mange benytter so-

ciale medier (Morozov, 2012: xvii; 312).

Derudover er cyber-pessimister bekymrede over, at borgerne i stigende grad sidder ved

computeren, og i mindre grad er i stand til at engagere sig i foreninger og politiske akti-

Side 33 af 188

viteter. Andre ser internettet som problematisk, fordi det reducerer kvaliteten af den

politiske debat og troværdigheden til politikerne (Oates, 2008: 161–162). Eksempelvis

mener Sunstein, at demokratiet lider alvorlig skade, fordi internettet medfører et fald i

interaktionen mellem grupper i samfundet, hvilket skaber en polarisering (Ulen, 2001:

4). Sunstein fremhæver også, at det er problematisk, at internetbrugere kan filtrere alt,

hvad de ønsker at se, læse og høre og dermed få en fuldstændig personaliseret nyheds-

strøm. Dette mener han er et problem, fordi det ifølge ham er centralt for demokratiet, at

borgere ser ting, de ellers ikke ville have valgt på forhånd, og som de måske endda fin-

der irriterende (Sunstein, 2009: 8).

Cyber-pessimisterne har således flere perspektiver på internettets skadelige indflydelse

på politisk deltagelse og debat. I foranalysen i kapitel 4 undersøges det nærmere, hvor-

vidt der kan siges at være en demokratisk kløft i Danmark. Med andre ord vurderes det i

foranalysen, om de politisk aktive i partier og på Facebook er repræsentative for den

brede befolkning. Derudover undersøger vi i den kvantitative indholdsanalyse, om den

politiske debat på Facebook er demokratisk kvalificeret.

2.4.3. Cyber-skepticisme: ICT medfører blot politics as usual

Ifølge den cyber-skeptiske forskning er både optimisternes visioner og pessimisternes

frygt overdrevne. Skeptikerne mener, at internettet ikke har nogen afgørende betydning

i politik. Derfor er deres konklusion, at den politiske deltagelse og debat forbliver upå-

virket af ICT, det vil sige, at alting er politics as usual (Norris, 2001: 13).

Selvom internettet reducerer omkostningerne ved at få informationer, er det ifølge skep-

tikerne kun tilfældet for dem, der allerede er politisk engagerede. Dermed har internettet

ingen betydning for dem, der ikke er polisk aktive. Det vil sige, at internettet blot ”en-

gagerer de engagerede” (Norris, 2001: 22).

En lignende cyber-skeptisk konklusion kommer Effing, Hillegersberg og Huibers frem

til med begrebet ”super contributors”. Begrebet betegner en slags web-elite, der står for

meget aktivitet på internettet. Dette kan også henføres til Norris’s begreb om den de-

mokratiske kløft, fordi online politisk deltagelse dermed ikke er repræsentativ (Effing et

Side 34 af 188

al., 2011: 27). Ifølge Effing et al. er de politisk aktive på internettet typisk veluddannede

mænd med relativ høj indkomst og høj alder. Dermed er det de samme mennesker, der

deltager politisk online, som ellers gennemsnitligt er politisk engagerede (Effing et al.,

2011: 27). Således støttes den cyber-skeptiske hypotese om, at ICT kun engagerer de

engagerede (Norris, 2001: 24).

Kim Andersen og Rony Medaglia finder også, at Facebook blot resulterer i politics as

usual, fordi de brugere, der ’liker’ en kandidat, ofte allerede kender kandidaterne gen-

nem de traditionelle kanaler. Samtidig viser deres resultater, at brugerne ikke forventer

at have indflydelse på kandidaternes politik (Andersen og Medaglia, 2009: 110). Karina

Kosiara-Pedersen og Jo Saglie finder ligeledes i 2005, at ICT ikke påvirker partierne

markant, og at der derfor er støtte til argumentet om politics as usual. Dog fandt de en

smule tendens til elite-Empowering, det vil sige, at adgangen til ICT styrker den nuvæ-

rende elite. Således findes der også støtte til cyber-pessimismen i deres forskning (Kosi-

ara-Pedersen og Saglie, 2005: 374).

Opsummerende viser denne gennemgang, at der er tre forskellige forståelser af ICT’s

effekt på politisk deltagelse; cyber-optimister, cyber-pessimister og cyber-skeptikere.

Dette svarer på forskningsspørgsmål 1 om, hvilken betydning online politiske aktiviteter

har for den politiske deltagelse og debat.

Cyber-optimisternes antagelse er, at digital teknologi har en positiv påvirkning af inter-

netbrugeres politiske engagement. Det vil altså sige, at cyber-optimisterne mener, at

ICT kan engagere bredere og til kvalificeret debat. Cyber-pessimister konkluderer der-

imod, at internettets muligheder øger den digitale kløft og medfører mere ulighed i den

politiske deltagelse. Ifølge cyber-skeptikere overvurderer både cyber-optimismen og

cyber-pessimismen ICT’s betydning, fordi internettet blot gør deltagelsen lettere for de

borgere, der allerede er politisk engagerede. Derfor er holdningen, at ICT ikke ændrer

noget markant, men derimod blot engagerer de engagerede og medfører politics as usu-

al.

Til de cyber-optimistiske konklusioner om, at online deltagelse fører til mere offline

deltagelse, kan cyber-skeptikerne indvende, at artiklerne ikke kan sige noget om kausa-

Side 35 af 188

litetsforholdet. Eksempelvis finder Vitak et al. i en undersøgelse fra 2009, at Facebook

fører til mere offline politisk deltagelse (Vitak et al., 2009: 34). Denne konklusion er

overordnet cyber-optimistisk, men kan også tolkes cyber-skeptisk, da Vitak et. al ikke

kan afgøre, hvorvidt det er unge, der allerede er politisk engagerede, der også er enga-

gerede på de online medier (Vitak et al., 2009: 34). Således kan flere af de nævnte artik-

ler i afsnittet om cyber-optimismen forstås ud fra en cyber-skeptisk vinkel. Vi antager

derfor et cyber-skeptisk udgangspunkt i specialet, fordi vi mener, at der umiddelbart

findes mest støtte til den cyber-skeptiske retning. Det gør vi, fordi det er vanskeligt at

vurdere, om online deltagelse fører til mere offline deltagelse, eller om kausaliteten er

omvendt. Samtidig kan flere aktiviteter både foregå online og offline, eksempelvis at

skrive under på en underskriftsindsamling, donere penge eller kontakte en politiker.

Dermed vil vi ikke konkludere på kausalitetsforholdet mellem offline og online politisk

deltagelse, men derimod undersøge, hvorvidt det er de samme faktorer, der forklarer

partimedlemmers og Facebook-aktivisters politiske deltagelse. Vi antager dermed, at det

er de samme faktorer, der har forklaringskraft i Facebook-undersøgelsen sammenlignet

med politics as usual, Medlemsundersøgelsen. I næste afsnit redegøres der for de uaf-

hængige variable, der ifølge teorien forventes at påvirke politisk deltagelse.

2.5. Hvad kan forklare politisk deltagelse?

I dette afsnit redegøres der for de faktorer, der teoretisk kan forventes at have betydning

for politisk deltagelse. Disse overvejelser fører til opstillingen af hypoteser om, hvad

der kan forklare graden af partimedlemmernes og Facebook-aktivisternes politiske del-

tagelse. Der anvendes valgforskning såvel som litteratur om anden politisk deltagelse,

fordi det antages, at de samme variable forudsiger både valgdeltagelse og øvrig politisk

deltagelse.

Side 36 af 188

2.5.1. Baggrundsvariable: Køn og alder

I det følgende vil hypoteserne for baggrundsvariablene køn og alder blive opstillet. Øv-

rige baggrundsvariable, som eksempelvis etnisk herkomst inddrages ikke. Dette fravalg

begrundes nærmere i afsnit 2.5.5.

Køn

Formelt set har der været lige adgang til politisk deltagelse i Danmark siden kvinder fik

stemmeret og blev valgbare til Folketinget i 1915 (Kvinfo, 2013). Kvinder er i et histo-

risk perspektiv blevet mere politisk aktive, men er stadig underrepræsenteret i partierne

i forhold til mænd. Forskning viser, at mænd og kvinder engagerer sig i forskellige for-

mer for politiske aktiviteter (Pedersen, 2004: 136, 145). For partimedlemmerne gælder

det, at mænd overordnet set deltager mere politisk end kvinder, eksempelvis til partifor-

eningsmøder, skriver flere læserbreve og går oftere dør-til-dør for partiet. Der er ingen

politiske aktiviteter, som de kvindelige partimedlemmer deltagere oftere i end mændene

(ibid.: 136, 138-139).

I forhold til politisk aktivitet på Facebook er det også relevant, at online deltagelse tyder

på at være mere skæv i kønsfordelingen. Ifølge Karina Kosiara-Pedersens forskning fra

2004 bruger mandlige partimedlemmer således oftere partiets hjemmeside og modtager

oftere e-mails fra partiet end de kvindelige partimedlemmer (Pedersen, 2004: 140). Så-

ledes har tidligere forskning vist, at kvinderne generelt set er mindre politisk aktive i

offline deltagelse såvel som deltagelse gennem ICT. Derfor er vores hypotese for køns

effekt på politisk deltagelse følgende:

Hypotese 1: Mænd har højere politisk deltagelse end kvinder

Alder

I litteraturen er der enighed om, at alder påvirker graden af politisk deltagelse (Bhatti et

al., 2012: 588). Mange ældre danskere har flere års erfaring med at deltage politisk end

yngre danskere, og på den måde er de ældre bedre rustet til at gebærde sig i det politiske

Side 37 af 188

system. Derfor er det forventeligt, at alder har en effekt på politisk deltagelse (Elklit et

al., 2005: 49).

Alderens påvirkning af politisk deltagelse forventes dog ikke at være lineær, men nær-

mere kurvelineær (Elklit et al., 2005: 60; Bhatti et al., 2012: 588). Ifølge teorien kan

man betragte livet som en cyklus, der hele tiden ændrer rammerne for politisk deltagel-

se. Nie et al. finder denne cykliske sammenhæng mellem alder og valgdeltagelse inddelt

i tre perioder (Nie et al., 1974: 333). Først ”startperioden”, hvor den politiske deltagelse

er lav, fordi man er mere optaget af at etablere sig. Dernæst den aktive periode fra 30 til

65-års-alderen, hvor bolig, arbejde og familieforhold er stabile, så man derfor har over-

skud til politisk deltagelse. Sidst er der ”slow down” perioden efter 65-års-alderen, hvor

den politiske deltagelse reduceres, eksempelvis på grund af helbredsproblemer (Bhatti

et al, 2012: 589; Nie et al., 1974: 333).

Det skal her tilføjes, at Bhatti et al. (2012) i en registerdataundersøgelse finder, at sam-

menhængen mellem alder og politisk deltagelse nærmere er rutsjebane-formet end kur-

velineær, da 18-årige eksempelvis deltager mere end 21-årige, imens de der er i 30’erne

først deltager mere end de 18-årige, når de er over 34 år gamle (Bhatti et al., 2012: 590).

Ifølge Bhatti, Hansen og Wass er dette dog svært at analysere i survey-baserede under-

søgelser, fordi man må sætte respondenterne i større kategorier, hvilket betyder, at flere

nuancer imellem aldrene forsvinder (Bhatti et al., 2012: 589). Denne rutsjebanesam-

menhæng med flere op- og nedture i deltagelsen undersøger vi derfor ikke nærmere, idet

antallet af respondenter i Facebook-undersøgelsen betyder, at alle aldre ikke er repræ-

senteret tilstrækkeligt, hvormed vi ikke kan sammenligne aldersgrupper ned til hvert

enkelt alderstrin.

I forhold til Facebook-deltagelsen gælder der på baggrund af empiri nogle andre for-

ventninger end til øvrige politisk deltagelse. Statistik viser nemlig, at unge i langt højere

grad bruger internettet end de ældre aldersgrupper (Bak et al., 2012: 183). Samtidig ses

det, at andelen af danskere, der har skrevet blogs eller indlæg på Facebook eller andre

online medier falder med alderen. I aldersgruppen fra 16-24 år har 86 procent skrevet et

sådan indlæg inden for de seneste tre måneder, for de 25-34-årige gælder det for 73 pro-

cent, for de 35-44-årige gælder det for 54 procent og således falder andelen støt med

alderen (Danmarks Statistik, 2012: 14). Desuden viser en undersøgelse fra Danmarks

Side 38 af 188

Statistik at det også er de yngste, der er bedst til at sende mails, bruge søgemaskiner og

finde information på internettet (Statistikbanken, 2013). Ifølge Fernandes et al. skyldes

det blandt andet, at unge ser ud til at føle sig bedre tilpas i et online miljø, og især er

tiltrukket af sociale medier som en mulighed for at bidrage til digital viden (Fernandes

et al., 2010: 672).

Således er der for baggrundsvariablen alder to forskellige hypoteser:

Hypotese 2a: Alder har en kurvelineær sammenhæng med politisk deltagelse, således at

den etablerede aldersgruppe mellem 30-65 år deltager mest.

Hypotese 2b: Alder har en negativ sammenhæng med den politiske deltagelse på Face-

book.

Hypotese 2b er den eneste af vores hypoteser, som ikke er cyberskeptisk, fordi vi der-

med ikke forventer, at alder har den samme betydning for Facebook-aktivisters politiske

deltagelse som for partimedlemmer. Således er forventningen at alders betydninger for

graden af Facebook-aktivisme adskiller sig fra politics as usual.

2.5.2. Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst

Vi har valgt at måle socioøkonomisk status ved hjælp af variablene uddannelse og ind-

komst. Nogle forskere måler også socioøkonomisk status ved respondenterne beskæfti-

gelse. Dette har vi imidlertid ikke gjort, hvilket vi vil uddybe i afsnit 2.5.5 om fravalg.

Uddannelse

Sammenhængen mellem uddannelse og politisk deltagelse er gentagne gange blevet

bekræftet i litteraturen på området, således at højere uddannelse fører til mere politisk

deltagelse (Lake og Huckfeldt, 1998: 567; Goel, 1970: 333; Elklit et al., 2005: 72). El-

klit et al. undersøger de danske vælgere, og finder, at danskere, der ikke har nogen ud-

dannelse ud over folkeskolen, generelt ligger 6-7 procentpoint under landsgennemsnittet

i forhold til valgdeltagelse. Omvendt ligger personer med en videregående uddannelse

Side 39 af 188

8-9 procentpoint over landsgennemsnittet. Det vil sige, at der er en klar forskel i den

politiske deltagelse mellem de ikke-uddannede og de højtuddannede (Elklit et al., 2005:

73–74). Ifølge Verba skyldes det, at uddannelsesniveauet er en indikator for responden-

tens evne til at behandle og få mening ud af de oplysninger, de ser, hører og læser (Ver-

ba, 1995: 305).

Ud fra dette forventer vi, at der også er en uddannelsesmæssig forskel i graden af poli-

tisk deltagelse og Facebook-deltagelse blandt henholdsvis partimedlemmerne og Face-

book-aktivisterne. Ifølge Norris er uddannelse også med til at forklare graden af borge-

res online engagement. Blandt andet viser Norris, at europæere med en gymnasial ud-

dannelse er syv gange mere tilbøjelige til at være aktive online, end de, der kun har gået

i skole indtil 15-års-alderen (Norris, 2001: 81).

Opsummerende viser teorien, at et højere uddannelsesniveau understøtter et større poli-

tisk engagement. Således bliver vores hypotese for analysen:

Hypotese 3: Der er en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og politisk del-

tagelse.

Indkomst

Ifølge flere undersøgelser har også indkomst en klar effekt på valgdeltagelsen (Elklit et

al., 2005: 82). Den teoretiske forventning er, at jo højere løn en person får, des mere

deltager personen i politisk aktivitet (Pattie et al., 2003: 461). Forklaringen er, at de fle-

re penge mellem hænderne giver mere overskud til at bruge sin fritid på at være politisk

aktiv (Elklit et al., 2005: 82). De mere velhavende har med andre ord en større adgang

til penge, tid og ekspertise, hvormed de kan være mere politisk engagerede (Pattie et al.,

2003: 461). Vores hypotese bliver derfor som følger:

Hypotese 4: Der er en positiv sammenhæng mellem indkomstniveau og politisk delta-

gelse.

Side 40 af 188

2.5.3. Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden

Ifølge Christensen og Bengtsson handler det at kunne udfylde rollen som demokratisk

medborger ikke kun om at ønske at deltage, men også være i stand til at deltage politisk,

altså at besidde en politisk kompetence (Christensen og Bengtsson, 2011: 897). Vi må-

ler politisk kompetence på to måder, henholdsvis ved politisk interesse og politisk vi-

den.

Politisk interesse

Det er umiddelbart forståeligt, at en stor interesse for politik har betydning for den poli-

tiske deltagelse. Ifølge Milbrath og Goel (1977: 46) har den politiske interesse størst

betydning for andre aktivitetsformer end valgdeltagelse.

I en undersøgelse af politisk deltagelse i USA finder Verba, Schlozman og Brady

(1995), at politisk interesse er den stærkeste forklaringsfaktor for valgdeltagelsen, og

samtidig den faktor, der får sammenhængen mellem uddannelse og valgdeltagelse til at

forsvinde (Verba, 1995: 357–358). Elklit et al. undersøger i 2005 politisk interesses

betydning for valgdeltagelsen, og finder ligeledes, at der er en sammenhæng, således at

de politisk interesserede deltager mere i valg end de uinteresserede, også når man kon-

trollerer for alder og uddannelse (Elklit et al., 2005: 108).

Det er også værd at bemærke, at interesse har en positiv effekt på politisk deltagelse

samtidig med, at den politiske aktivitet også kan forventes at have en positiv effekt på

den politiske interesse (Brady et al., 1995: 277). Sammenhængen går således begge ve-

je, men vi har den overordnede forståelse, at en vis grad af politisk interesse grundlæg-

gende må komme først i kausalmodellen. Vi vender tilbage til overvejelser omkring

endogenitet i afsnit 3.1.2 om metode.

Således er vores hypotese:

Hypotese 5: Politisk interesse øger den politiske deltagelse.

Side 41 af 188

Politisk viden

Meget litteratur støtter en antagelse om, at også politisk viden øger den politiske delta-

gelse (Leeson, 2008: 162; Galston, 2001: 224). Med andre ord er en vis mængde poli-

tisk viden nødvendig for meningsfuldt at kunne deltage politisk. For eksempel er det

godt at vide, hvad de forskellige partier mener, og hvordan det politiske system fungerer

for at kunne træffe en beslutning om, hvem man vil stemme på (Elklit et al., 2005: 105).

Derudover har forskning vist, at øget viden giver borgeren en bedre forståelse af, hvor-

dan politik påvirker hans/hendes egeninteresse, hvormed borgeren ser flere fordele i at

deltage politisk. (Galston, 2001: 223). Ifølge Elklit et al. betyder sammenhængen imid-

lertid ikke, at det kun er personer med høj politisk viden, der stemmer til valg, men sna-

rere at valgdeltagelsen stiger i takt med den politiske viden (Elklit et al., 2005: 105). Vi

forventer således, at politisk viden har den samme positive effekt på vores mål for poli-

tisk deltagelse.

Det skal det tilføjes, at politisk viden og politisk deltagelse på samme måde som i for-

hold til politisk interesse forventes at påvirke hinanden gensidigt. Det vil altså sige, at

politisk viden er en forudsætning for politisk deltagelse samtidig med, at politisk delta-

gelse øger borgerens viden om samfundet og politik (Soule, 2001: 6). Denne risiko for

endogenitet behandler vi i metodekapitlet. Vores hypotese for politisk viden er:

Hypotese 6: Politisk viden øger politisk deltagelse

2.5.4. Opfattelse af politisk deltagelse: Rational Choice og efficacy

Vi måler opfattelse af politisk deltagelse på to måder, henholdsvis Rational Choice-teori

og efficacy. De vil blive gennemgået i det følgende. Til slut kommer vi ind på forholdet

mellem rational choice og efficacy samt begrunder, hvilke variable, der ikke inkluderes

i analysemodellen.

Rational Choice

Ifølge Rational Choice-teori er mennesket rationelt. Derfor antages det også, at vælger-

ne er rationelle. Elklit et al. benytter i bogen ”Gensyn med sofavælgerne” fra 2005 An-

Side 42 af 188

thony Downs model ”The calculus of voting”. Han kalder det ”den rationelle model”,

og bruger den til at beskrive vælgernes overvejelser om nytte og omkostninger i forhold

til valgdeltagelse (Elklit et al., 2005: 115).

Pattie et al. har udvidet den rationelle model til også at omfatte anden politisk deltagelse

end blot ved valg. De antager ligeledes, at aktører er rationelle, hvormed de har samme

betragtning som Elklit i forhold til at deltagelse kun vil finde sted, hvis omkostningerne

for deltagelse er lave og fordele er høje. De eksemplificerer det ved, at alle borgere, der

kunne få et politisk ønske opfyldt ved at skrive til et parlamentsmedlem, ville benytte

sig af denne mulighed, fordi gevinsten ved at få et politisk ønske opfyldt er langt større

end de omkostninger i form af tid og penge, der er forbundet med at sende et brev (Pat-

tie et al., 2002: 4). Pattie et al. finder dermed, at der er en stærk sammenhæng mellem

respondenternes opfattelse af fordele ved at deltage og deres politiske deltagelse såle-

des, at den politiske deltagelse øges, jo flere fordele respondenterne ser ved deltagelsen

(Pattie et al., 2002: 14). Derfor testes den rationelle model både i forhold til responden-

tens opfattelse af de samlede omkostninger og fordele ved politisk deltagelse. Hypote-

sen er således:

Hypotese 7: Jo flere fordele og jo færre omkostninger respondenten ser ved deltagelse,

desto mere vil respondenten deltage politisk

Efficacy

Den anden del af opfattelse af politik kaldes for politisk efficacy, som på dansk kan

oversættes til ”tiltro”. Begrebet defineres af Pattie et al. som:

“(…) the extent to which individuals feel the political system is responsive to public

wishes in general, and, more particularly, to the views and opinions of the individual

voter” (Pattie et al., 2002: 12).

Det vil sige, at de respondenter, der har høj efficacy føler, at den offentlige mening tæl-

ler. Derimod mener de, der har lav efficacy, at ”no one listens, no one cares” (Pattie et

al., 2002: 12).

Side 43 af 188

Mange forskere finder en opdeling af efficacy i henholdsvis ekstern og intern efficacy.

Hvor intern efficacy betegner respondentens tiltro til egen kompetence til at forstå og

deltage effektivt i politik, betegner ekstern efficacy respondentens tiltro til politikeres

lydhørhed over for borgernes behov (Niemi et al., 1991: 1407–1408).

Den teoretiske forventning er, at jo lavere en persons political efficacy er, des mindre

sandsynligt er det, at personen vil deltage aktivt i politik (Pattie et al., 2002: 12). Ifølge

Elklit er efficacy en af de mest undersøgte politiske holdninger med en veldokumenteret

sammenhæng mellem efficacy og politisk deltagelse. Han påpeger dog, at det kan være

svært at bestemme, om det er den politiske deltagelse, der udvikler den politiske selvtil-

lid, eller om den politiske selvtillid fremmer deltagelsen (Elklit et al., 2005: 104). På

den måde kan det også i denne sammenhæng være en smule uklart, hvilken kausalfor-

holdet går, hvilket vi som nævnt kommer ind på i kapitel 3 om metode.

Hypotesen for analysen er således:

Hypotese 8: Jo højere intern og ekstern efficacy respondenten har, jo mere deltager

respondenten politisk.

De to mål, efficacy og rationalitetsopfattelse, kan umiddelbart minde om hinanden, fordi

de begge omhandler respondentens opfattelse af politik. Hvor rationalitetsopfattelse

henviser til borgerens individuelle afvejning af fordele og ulemper ved deltagelse, hand-

ler efficacy mere om individets politiske selvtillid i forhold til, om personen mener at

være i stand til at kunne navigere i det politiske system, og om det politiske system er

modtagelig over for inputs.

Mancur Olson mener, at en persons oplevelse af kollektive fordele er afhængig af ni-

veauet af efficacy. Han har udviklet en teori om kollektive handlingsproblemer med

navnet ”the Logic of Collective Action”. Med dette mener han, at individer i en gruppe

aldrig vil handle i overensstemmelse med, hvad der er i gruppens interesse, men altid vil

handle i forhold til, hvad der er bedst for dem selv (Olson, 1965: 2). Derfor mener han,

Side 44 af 188

at politisk deltagelse kun vil finde sted, hvis nogle af de fordele forbundet med deltagel-

se er forbeholdt dem, der spiller en aktiv rolle, mens de samme fordele ikke kan opnås

af borgere, der free-rider. På den måde afhænger politisk deltagelse af om borgeren tror,

at hans personlige handlinger kan gøre en forskel for outcome (ibid.: 53). Pattie et al.

opstiller således en model ud fra Olsons betragtninger om efficacys betydning:

A = pB – C + S,

Hvor A er aktivisme, p er efficacy, B er kollektive fordele, S er individuelle fordele og

C er omkostninger (Pattie et al., 2002: 5). Som det ses ud fra ligningen forventes der en

interaktion mellem kollektive fordele og efficacy. Vi kan dog ikke undersøge kollektive

fordele isoleret, da vi i spørgsmålsformuleringerne ikke sondrer mellem individuelle og

kollektive fordele. I analysen undersøger vi derfor i stedet, om der er en interaktion mel-

lem efficacy og oplevelse af fordele ved deltagelse.

2.5.5. Begrundelse for fravalg

Betydningen af køn, alder, uddannelse, indkomst, politisk viden, politisk interesse, rati-

onalitetsopfattelse og efficacy vil således blive undersøgt. De udvalgte uafhængige vari-

able er dog ikke udtømmende. Faktorer som etnicitet, beskæftigelse og social kapital

kunne også tænkes at have en betydning (Elklit et al., 2005: 49; 83). I det følgende vil vi

komme ind på, hvorfor vi har fravalgt disse faktorer.

For det første har vi fravalgt at undersøge etnicitets betydning fordi vores datasæt til

Facebook-undersøgelsen er relativt lille. Med 551gennemførte besvarelser, er det ikke

realistisk, at der vil være en tilstrækkelig stor variation i forhold til personer med anden

etnisk baggrund end dansk, hvilket således vil gøre det vanskeligt at undersøge sam-

menhængen.

Vi har valgt at måle socioøkonomisk baggrund ved hjælp af uddannelse og indkomst.

Uddannelse er en af de hyppigst anvendte mål for at undersøge sammenhængen mellem

socioøkonomisk baggrund og politisk deltagelse, og mange forskere finder denne stati-

stiske sammenhæng (Mayer, 2011: 633; 644; Goel, 1970: 333). Det ville sandsynligvis

Side 45 af 188

ikke bidrage med meget ekstra, hvis vi som socioøkonomisk faktor undersøgte både

uddannelse og beskæftigelse, da forskning viser, at uddannelse ofte er bagvedliggende

faktor for beskæftigelse. Desuden kan variablen beskæftigelse i rimelig grad siges at

være dækket ind under variablen indkomst. Dette finder Goul Andersen eksempelvis, da

han undersøger uddannelse og stillings påvirkning på politisk efficacy (Goul Andersen,

2004: 71). Selvom Goul Andersen undersøger efficacy og ikke politisk deltagelse som

den afhængige variabel, siger det noget om, at uddannelse er den vigtigste faktor at un-

dersøge, hvorfor vi har fravalgt at undersøge beskæftigelse.

Ifølge Putnam er der en stærk sammenhæng mellem social kapital og politisk deltagelse.

Vi har dog valgt ikke at undersøge social kapital, fordi målet overlapper med flere af

vores øvrige variable. Eksempelvis indgår deltagelse i foreningsliv og tillid til det politi-

ske system ofte i operationaliseringen af social kapital (Putnam, 1995). Foreningsaktivi-

tet indgår i vores undersøgelse i henholdsvis den ene af vores afhængige variable, poli-

tisk deltagelse, da deltagelse i eksempelvis partiarbejde betegnes som politisk deltagel-

se. Samtidig indfanger vi respondenternes tillid til politikere og det politiske system i

målet for ekstern efficacy, der som nævnt omhandler tiltro til politikernes lydhørhed.

Opsummerende har vi med baggrund i praktiske begrænsninger, datasættets størrelser

og argumenter i litteraturen fravalgt at undersøge de ovenfor nævnte variables betyd-

ning for politisk deltagelse. Det kræver således mere forskning på området at undersø-

ge, om disse kan forklare politisk deltagelse, hvilket ikke er muligt inden for dette spe-

ciales afgrænsning.

Nedenstående Figur 4 figur viser vores teoretiske forventninger til, hvad der påvirker

politisk deltagelse samt forventningerne om interaktion.

Side 46 af 188

Figur 4: Teoretiske forventninger til, hvad der forklarer politisk deltagelse

Note: Forventede sammenhænge er markeret med pile, og hypoteserne opstillet i afsnit 2.5 er angivet med en paren-

tes. Forventninger om interaktioner er markeret med stiplede linjer. Modellen er konstrueret på samme måde som den

blokrekursive analyse.

Således viser Figur 4 vores teoretiske hypoteser om politics as usual. Det vil sige, at det

er forventningerne til, hvad der bestemmer graden af partimedlemmernes politiske del-

tagelse, som undersøges i kapitel 1075. I det følgende opstiller vi fem kriterier for, hvad

der kendetegner en god politisk debat. Disse kriterier udgør rammen for den kvantitative

indholdsanalyse.

Side 47 af 188

2.6. Kriterier for kvalificeret politisk debat

Ifølge cyber-optimisterne udgør Facebook et demokratisk potentiale, fordi mediet giver

borgerne mulighed for at få indflydelse og sætte dagsordenen. Spørgsmålet er imidler-

tid, om dette potentiale bliver udnyttet til fulde. Bruger Facebook-aktivisterne mediet til

at konfrontere politikerne og til at indgå med medborgere i en saglig debat? Eller er det

oftere personhetz og usaglige mundhuggerier? For i analysekapitel 6 at besvare disse

spørgsmål og problemformuleringens spørgsmål om betydningen af Facebook-

aktivisme for den politiske debat på Facebook, redegøres der i det følgende for, hvad

der kan karakteriseres som en kvalificeret politisk debat ud fra fem kriterier. Disse krite-

rier vil udgøre det teoretiske grundlag for 2. delanalyse, den kvantitative indholdsanaly-

se af Facebook-kommentarer. Herefter gennemgår vi i afsnit 3.2.4, hvordan de fem kri-

terier operationaliseres til brug i den kvantitative indholdsanalyse.

2.6.1. Politisk substans

En af de grundlæggende forudsætninger for, at en debat er relevant for demokratiet er,

at den handler om offentlige anliggender. Det betyder ifølge Michael Schudson, at em-

net for de politiske samtaler skal komme fra offentlige kilder (Schudson, 1997: 305).

Retorikprofessor Christian Kock er også fortaler for, at en god politisk debat omhandler

offentlige anliggender:

”(…) deliberativt demokrati (…) handler om at se demokrati som noget mere end blot

en form for statsforfatning, nemlig som et samfund, hvor der er deliberativ samtale om

fællesskabets beslutninger” (Kock, 2008b: 65).

Af ordene ”fællesskabets beslutninger” fremgår det, at debatten skal omhandle noget,

der som minimum er vigtigt for mere end én person. Således er en god debat altså ken-

detegnet ved at være relevant for offentligheden.

Flere forskere nævner, at det kan være problematisk, når partierne interesserer sig mere

for spillet om magten end substansen. Jørn Loftager problematiserer, at politikere i sti-

gende grad fokuserer på bolden frem for manden, idet han mener, at en skelnen mellem

Side 48 af 188

bolden og manden er essentiel i det deliberativt fungerende demokrati (Loftager, 2010:

15). I framing-litteraturen har begrebet ”politisk kynisme” i de senere år vundet indpas.

Ifølge denne retning fokuserer journalister i stigende grad på form frem for indhold, det

vil altså sige, at journalisterne har fokus på politikernes personer, strategier og spin frem

for politikken (Jackson, 2011: 77; de Vreese, 2005: 283). Cappella og Jamieson finder

eksempelvis, at denne form for nyhedsdækning kan føre til en kynisme i befolkningen.

Således finder de, at mistilliden til politikere og deres kampagner stiger, når framingen

er domineret af strategi (Cappella og Jamieson, 1996: 79).

Selv om det hovedsageligt er befolkning og politikere, og ikke journalister, der debatte-

rer på politikernes Facebooksider, mener vi, at samme tankegang kan appliceres til også

at gælde for debatten på Facebook. Vi argumenterer dermed for, at det ligeledes for Fa-

cebook-debatten kan være skadeligt, hvis debatten handler mere om personer, taktik og

form end politisk indhold.

Ifølge Fernandes et al. foregår politisk diskussion med politisk substans på sociale me-

dier imellem vælgere, og mindre mellem vælgere og politikere (Fernandes et al., 2010:

670). Dette vil vi være opmærksomme på i den kvantitative indholdsanalyse.

Opsummerende er det første kriterium et krav om politisk substans. Det omfatter således

både, at emnet skal handle om noget, der er relevant for mere end én person, altså at det

handler om offentlige anliggender. Derudover omfatter kriteriet, at kommentaren skal

være rettet mod holdningen frem for mod personlige egenskaber.

2.6.2. Dialog

Ifølge flere teoretikere er det vigtigt, at der i en god debat finder en dialog sted. Charlot-

te Jørgensen opstiller en definition på debat, og et af elementerne er, at der skal være en

konfrontation (Jørgensen, 1995: 7). Med det mener hun, at debatter altid tager udgangs-

punkt i uenighed og tilvejebringer et sammenstød af modsatrettede meninger om en

given sag. Samtidig er det vigtigt, at de uenige parter i et vist omfang har mulighed for

at henvende sig direkte til hinanden og bore i modpartens argumenter eller svare igen,

hvis de selv bliver angrebet (Jørgensen, 1995: 8). Ifølge Robert Dahls teori bør det de-

Side 49 af 188

liberative demokrati bestå af diskussion, deliberation, forhandling og kompromis. Det

vil sige, at borgerne skal anvende argumentation og indgå i en oprigtig dialog med

åbenhed over for modpartens argumenter (Dahl, 2000: 54).

Andre teoretikere påpeger også, at dialogen er vigtig, fordi den kan afdække befolknin-

gens sociale behov og problemer samt skabe gensidig respekt og forståelse (Dewey,

1927: 206; Carey, 1995: 381; Koch 1945). Habermas bidrager med begrebet om ”bor-

gerlig offentlighed”:

”Med en borgerlig offentlighed forstås først og fremmest den sfære, hvor privatfolk

samles til publikum. Denne offentlighed (…) gør publikum straks krav på for at bruge

den til en konfrontation med de offentlige myndigheder om de almene regler for sam-

kvem (…)” (Habermas, 1975: 25).

Det er netop gennem en offentlig udveksling af holdninger, at politik bliver politisk

kvalificeret (Loftager, 2004: 26). Habermas understreger dog, at den politiske offentlig-

hed kun kan fungere, når den bliver taget alvorligt (Habermas, 2009: 28). Med andre

ord er politikernes lydhørhed en forudsætning for den politiske offentlighed. Derfor

kræver dialogen ikke blot, at borgere henvender sig til politikere, men også at politiker-

ne lytter og reagerer på henvendelserne.

Opsummerende er det andet kriterium for den offentlige debat, at der finder en dialog

sted mellem forskellige parter i samfundsdebatten. På Facebook kan denne dialog både

være mellem Facebook-brugerne indbyrdes eller mellem Facebook-brugere og politike-

re.

2.6.3. Argumenter

Ud over de to første kriterier, politisk indhold og dialog, er det en forudsætning, at de-

battørerne benytter fornuftige argumenter til at begrunde deres holdning. Ifølge Douglas

N. Walton er et argument et middel til at forsøge at løse en konflikt eller en forskellig-

hed, der er mellem to eller flere parter (Walton, 2001: 157; Jørgensen, 1995: 18)

Habermas pointerer, at begrundelser skal overholde følgende formelle betingelser:

Side 50 af 188

”Begrundelsen skal kunne identificeres, tematiseres og kritiseres; de skal kunne vinde

almindelig tilslutning og hverken fremme eller tilsidesætte bestemte interesser” (Harste

2002, 15).

På samme måde skriver Stephen Macedo (1990) at forpligtelsen til at give begrundelser

og kræve begrundelser er en af de mest værdifulde politiske praksisser (Macedo, 1990:

280).

Ifølge Christian Kock kan man kræve af debatten, at der er argumenter, altså grunde til

at en given politik er rigtig eller forkert (Kock, 2013: 14). Derfor kan man begå to typer

af fejl i en debat. For det første at undlade at argumentere for sine standpunkter og for

det andet at undlade at svare på modargumenter. De to fejltagelser betegner han som

”omvendt lommetyveri”, og er ifølge Christian Kock en af de største trusler mod den

offentlige debat (Kock, 2008b: 64). Med andre ord er det ikke tilstrækkeligt, at Face-

book-aktivisterne skriver deres holdning. De skal også kunne formulere en begrundelse

til, hvorfor deres holdning er som den er, og kunne argumentere for, hvorfor de mener,

at andre har uret. Således skal der være fokus på argumentation og problemløsning i

debatten for, at den kan få politisk betydning.

I litteraturen hersker der uenighed om, hvorvidt en konstruktiv debat altid i sidste ende

fører til enighed. Ifølge den danske demokratitænker og teolog, Hal Koch, kan man altid

opnå enighed i en debat, hvis bare man diskuterer længe nok, fordi det bedste argument

altid vil vinde. Han skriver i 1945:

” Ved Sværdet afgør man, hvem der er den stærkeste. Ved Ordet finder man ud af, hvad

der er det rigtige” (Koch, 1945).

Andre mener derimod, at en debat ikke nødvendigvis fører mod konsensus. Eksempel-

vis har John Rawls introduceret udtrykket ”reasonable disagreement”, hvilket vil sige, at

målet i en debat ikke nødvendigvis er at opnå enighed, men derimod at opnå en fornuf-

tig uenighed, hvor man er klar over, hvorfor man er uenig. Christian Kock er heller ikke

tilhænger af idealet om konsensus og skriver om den gode politiske debat:

Side 51 af 188

” (…) den skal tjene til at give beslutningstagere og vælgere/borgere et bedre grundlag

for at træffe et valg om vigtige beslutninger, men at borgerne meget vel kan ende med at

vælge forskelligt” (Kock, 2008a: 59).

Således undersøges det med det tredje kriterium, hvorvidt der benyttes argumenter i

debatten på Facebook, men uden hensyntagen til, at argumenterne nødvendigvis skal

sigte mod at opnå enighed. Vi kan dog ikke undersøge, hvorvidt Facebook-aktivisterne

svarer på modpartens argumenter, da vi analyserer tilfældigt udvalgte kommentarer

uden for kontekst, og ikke kommentarer i sammenhæng. Denne ulempe beskrives mere

indgående i kapitel 3 om metode.

2.6.4. Respekt

En af hovedpointerne i Hal Kochs demokratiteori er, at gensidig forståelse og respekt er

nødvendig i et demokrati. Dermed er det også elementer, som kan siges at være vigtige i

den politiske debat. Hal Koch begrunder dette med, at der gennem den politiske debat

kan opnås langt flere resultater, hvis der vises gensidig respekt. Han skriver:

"Det er Samtalen (Dialogen) og den gensidige Forstaaelse og Respekt, som er Demo-

kratiets Væsen." (Koch, 1945).

Også Stephen Macedo lægger vægt på, at deltagerne i en politisk debat skal behandle

hinanden respektfuldt og med fornuften i behold (Macedo, 1990: 282). Ifølge Charlotte

Jørgensen er det også vigtigt, fordi meget taler for, at fjendtlighed har en negativ effekt

på udenforstående modtagere (Jørgensen, 1995: 24). Michael Schudson understreger

også, at minimumskravene til en samtale i et demokrati er lighed, høflighed og fairness

(Schudson, 1997: 300). Omvendt mener Schudson dog også, at det i visse tilfælde kan

være nødvendigt at droppe høfligheden. Eksempelvis nævner han aktivister, demon-

stranter og kritikere, som ikke opfører sig høfligt:

“Democracy may sometimes require that your interlocutor does not wait politely for

you to finish, but shakes you by the collar and cries: ”Listen! Listen for God’s sake!”

(Schudson, 1997: 308).

Side 52 af 188

Schudson påpeger, at en politisk tale, der er offentlig og finder sted mellem mennesker

med forskellige holdninger og værdier, kan være decideret ubehagelig (Schudson, 1997:

299). Med ‘ubehagelig’ menes dog ikke, at der tales i en grim tone, men nærmere at det

er en alvorlig diskussion og ikke blot hygge-snak mellem venner.

Derfor undersøges det som det fjerde kriterium, om der er en respektfuld tone i Face-

book-debatten, både Facebook-aktivisterne imellem og over for politikere og andre be-

folkningsgrupper.

2.6.5. Fri og lige adgang

Et helt grundlæggende kriterium for et demokrati er, at alle borgere uanset alder, køn,

etnicitet, religion og politiske overbevisninger kan deltage på lige fod i de politiske be-

slutninger. Dermed er det også et vigtigt krav til den offentlige debat, at alle har fri og

lige adgang til at dele deres holdning (Dahl, 2000: 33–34; Andersen, 2007: 378).

Schudson definerer, hvad lighed i den demokratiske samtale betyder:

” (…) what makes conversation democratic is not free, equal and spontaneous expres-

sion, but equal access to the floor, equal participation in setting the ground rules for

discussion, and a set of ground rules designed to encourage pertinent speaking, atten-

tive listening, appropriate simplifications, and widely apportioned speaking rights”

(Schudson, 1997: 307).

Således mener han, at det ikke kun er lige adgang til talerstolen, men at den fri og lige

adgang også består i, at der er en ligelig deltagelse i forhold til at sætte regler for dis-

kussionen, der skal opfordre til debat. Også Habermas påpeger, at den ideelle samtalesi-

tuation karakteriseres af, at alle kan være en del af diskussionen, og at ingen bruger

tvang til at forhindre andres ret til at dele sine ønsker og holdninger (Andersen, 2007:

378).

Som det sidste og femte kriterium undersøger vi derfor, om der er en fri og lige adgang

til Facebook-debatten.

Side 53 af 188

2.7. Opsummering

Vi har i afsnit 2.1 i tilslutning til Lise Togeby defineret politisk deltagelse som handlin-

ger, med hvilke der søges at påvirke det endelige udfald af politik. I specialet afgrænses

dette til, at vi hovedsageligt undersøger individuelle, situationsbestemte handlinger. For

partimedlemmerne er der dog enkelte overlap, som vi beskriver i operationaliseringen i

afsnit 3.1.4. Vores normative udgangspunkt for specialet er deltagelsesdemokratisk og

deliberativt således, at vi besvarer problemformuleringen ud fra dette ideal. Objektet for

analysen er Facebook, som er det største sociale medie i verden. Facebook er en form

for ICT, der muliggør E-participation, altså en direkte kommunikation mellem politike-

re og borgere. Vi opstiller i teoriafsnittet tre teoretiske retninger; cyber-optimismen,

cyber-pessimismen og cyber-skepticismen som grundlag for at konkludere på analysens

resultater. Med et cyber-skeptisk udgangspunkt forventer vi, at det er de samme fakto-

rer, der forklarer Facebook-aktivisters såvel som partimedlemmers politiske deltagelse.

De faktorer vi inddrager i analysemodellen er baseret på teoretiske forventninger og

omfatter baggrundsvariable, socioøkonomiske variable, mål for politisk kompetence og

mål for opfattelse af politisk deltagelse. Vi har desuden opstillet fem kriterier for god

politisk debat ud fra teori om deliberativ debat. De fem kriterier består af krav om poli-

tisk substans, dialog, argumenter, respekt og fri og lige adgang. Dermed undersøger vi

med en kvantitativ indholdsanalyse, hvad Facebook-aktivismen betyder for politisk de-

bat.

I det følgende kapitel præsenterer vi specialets metodiske design for analyserne.

Side 54 af 188

3. Metode: Analysedesign og operationalisering

I dette kapitel beskrives vores metode med hvilken, vi besvarer problemformuleringen. I

det følgende begrundes, hvordan de enkelte analyser bidrager til at besvare problem-

formuleringen. Derefter præsenteres de konkrete metoder, vi anvender.

Vi undersøger som nævnt i indledningen vores problemstilling ved hjælp af en forana-

lyse samt to delanalyser. Som beskrevet i afsnit 2.4 om gennemgangen af de tre cyber-

teorier undersøger vi Facebook-aktivismen ud fra et cyber-skeptisk udgangspunkt.

I foranalysen undersøger vi, hvorvidt det er politics as usual eller om Facebook får en-

gageret bredere. Det kapitel bidrager med første del af besvarelsen på problemformule-

ringens spørgsmål om, hvad Facebook-aktivisme betyder for den politiske deltagelse i

Danmark. Som beskrevet betegner begrebet politics as usual, at ICT ikke har nogen

betydning for, hvem der engageres i politik (Norris, 2001: 13). Hvorvidt dette er rigtigt

undersøger vi først ved hjælp af en deskriptiv analyse af, hvem partimedlemmer og Fa-

cebook-aktivisterne er. Vi sammenligner således Facebook-aktivister med partimed-

lemmer for at vurdere, om Facebook-aktivister er mere repræsentative set i forhold til

befolkningen. Hvis det er tilfældet, støtter det den cyber-optimistiske antagelse om, at

dette online medie engagerer bredere end partimedlemmer. Hvis det derimod er den

samme gruppe, der bliver engageret offline såvel som online, tyder det snarere på en

cyber-skepticistisk tolkning om politics as usual.

I første delanalyse undersøges det, hvad der forklarer graden af politisk deltagelse på

Facebook blandt Facebook-aktivisterne. Inden er vi imidlertid nødt til at fastlægge, hvad

politics as usual er. Med udgangspunkt i de teoretisk opstillede hypoteser analyseres det

derfor først, hvad der bestemmer graden af politisk deltagelse blandt partimedlemmer

ud fra spørgeskemaundersøgelsen blandt danske partimedlemmer fra 2012 (herefter

kaldet ”Medlemsundersøgelsen”) af Karina Kosiara-Pedersen og Kasper Møller Han-

sen. Med afsæt i resultaterne analyseres det ud fra en online survey blandt Facebook-

aktivisterne, om det er de samme faktorer, der forklarer graden af politisk deltagelse på

Side 55 af 188

Facebook. På den måde kan vi vurdere, om Facebook får engageret bredere, eller om

der blot er tale om politics as usual.

I anden delanalyse analyseres Facebook-aktivismens betydning for den politiske debat.

Dette undersøges primært ved hjælp af en kvantitativ indholdsundersøgelse af tilfældigt

udvalgte Facebook-kommentarer til politikeres Facebook-opdateringer, men også ved at

se på en optælling af, hvor ofte politikerne svarer Facebook-brugerne, politikernes og

Facebooks retningslinjer for debat samt en rundspørge til politikerne om, hvor meget de

censurerer i debatten. På baggrund af disse data vurderer vi, om debatten er kvalificeret

politisk debat. Dermed kan vi konkludere, hvorvidt danskernes politiske aktiviteter på

Facebook gør en forskel for den politiske deltagelse og debat i Danmark.

I det følgende præsenteres vores valg af metode med fokus på metodedesignets styrker

og svagheder. Først beskrives metodeovervejelserne i forbindelse med og foranalysen

og analysedel 1’s undersøgelse af, hvad der bestemmer graden af partimedlemmers og

Facebook-aktivisters politiske deltagelse. Herefter beskriver vi metodeovervejelser i

forbindelse med analysedel 2 - den kvantitative indholdsanalyse.

Undervejs i metodeafsnittet redegøres der for, hvilke forskningskriterier vi stræber efter

at tilgodese med vores metodedesign, herunder gentagelighed, målingsvaliditet, intern

validitet, ekstern validitet og reliabilitet.

3.1. Metodedesign: Facebook- og Medlemsundersøgelsen

For at højne målingsvaliditeten er operationaliseringen af såvel uafhængige som af-

hængige variable baseret på tidligere forskning. Eksempelvis er den afhængige variabel

for politisk deltagelse på Facebook operationaliseret til at måle dimensioner, som er

blevet anvendt i anden litteratur om politisk aktivitet på Facebook (Vitak et al., 2009:

16).Vi har således valgt at have en hypotetisk-deduktiv tilgang til datasættene i Med-

lemsundersøgelsen og Facebook-undersøgelsen. Således har vi i teoriafsnit 2.5 opstillet

hypoteser for hvilke faktorer, der forventes at kunne forklare partimedlemmers og Face-

book-aktivisters politiske deltagelse.

Side 56 af 188

Vi finder det meningsfyldt at sammenligne partimedlemmer med Facebook-aktivister

med det formål at vurdere, om Facebook-aktivisme adskiller sig fra politics as usual,

fordi respondenternes udgangspunkt kan siges at ligne hinanden. Hermed forstår vi, at

begge grupper har truffet et aktivt valg om at have et vist niveau af politisk deltagelse.

Partimedlemmer er aktive, fordi de har taget et valg om at være medlem af et parti, og

Facebook-aktivister er aktive, fordi de har læst debatter på politikernes sider på Face-

book og dermed har fundet vores link til spørgeskemaet. Desuden er tre ud af fire re-

spondenter i Facebook-undersøgelsen fan af en eller flere politikere, hvilket også fortæl-

ler os, at de fleste er politisk aktive på Facebook. Med den lighed kan vi undersøge,

hvad der forklarer graden af politisk deltagelse blandt begge grupper.

3.1.1. Indsamling af data

I det følgende beskriver vi, hvordan vi har indsamlet data til foranalysen og første del-

analyse.

Vi har tilstræbt at imødekomme forskningskriteriet om gentagelighed ved at gøre vores

procedurer tydelige. Dermed har andre forskere mulighed for at gentage undersøgelsen

og kontrollere, om de får samme resultat. Derfor beskrives dataindsamlingen og frem-

gangsmåden udførligt herunder. Derudover har vi vedhæftet spørgeskema og syntaks i

bilaget.

Dataindsamlingen har budt på en række praktiske begrænsninger, der har præget meto-

dedesignet. Faktorer som datas karakter og begrænsede tilgængelighed på Facebook har

til dels styret vores valg af indsamlingsmetode og udførslen af analysen.

I foranalysen og første delanalyse analyserer vi både data, vi selv har indsamlet, og data,

der er indsamlet af andre forskere samt data fra Danmarks Statistik.

Spørgeskemaet til Medlemsundersøgelsen er udarbejdet af Karina Kosiara-Pedersen og

Kasper Møller Hansen ved Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab,

Københavns Universitet. Indsamlingen af data er foregået ved at sende links til spørge-

skemaet til i alt 62.950 partimedlemmer, hvilket udgør 41 procent af alle partimedlem-

mer i Danmark (Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 24). Undersøgelsen er foretaget

Side 57 af 188

med det formål at kunne forklare deltagelsen hos partiernes medlemmer ud fra med-

lemmernes individuelle forhold og partiernes organisatoriske karakteristika (Kosiara-

Pedersen og Hansen, 2012: 16). Med en svarprocent på 36 procent består det samlede

datasæt i Medlemsundersøgelsen således af i alt 22.415 besvarelser, hvoraf 16.871 har

gennemført hele undersøgelsen (Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 26).

Facebook-undersøgelsen består af 702 besvarelser, heraf har 551 respondenter besvaret

alle spørgsmål. I Facebook-undersøgelsen havde vi flere forskellige overvejelser i for-

hold til indsamling af data. Vi ønskede i begyndelsen at undersøge danskernes og ikke

kun Facebook-aktivisternes politiske deltagelse på Facebook. Derfor kontaktede vi ind-

ledningsvis flere landsdækkende analyseinstitutter for at få dem til at facilitere en data-

indsamling med mange besvarelser og høj repræsentativitet fra hele befolkningen. Ana-

lyseinstitutterne kunne dog ikke hjælpe. Derfor besluttede vi i stedet at undersøge, hvad

der forklarer graden af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse. På den måde minde-

de gruppen også mere om partimedlemmer, idet Facebook-aktivisterne som nævnt tidli-

gere er en gruppe, der allerede er politisk aktive.

I forhold til ekstern validitet er vi derfor opmærksomme på, at vi på grund af vores data-

indsamling blandt aktive Facebook-brugere og partimedlemmer ikke kan foretage infe-

rens til for eksempelvis alle danske Facebook-brugere, eller alle danskere. Således re-

præsenterer vores respondenter i stedet et udsnit af de Facebook-brugere, der holder sig

orienteret om politik på politikernes Facebook-sider, og derfor har set linket til spørge-

skemaet.

Den største udfordring i forhold til indsamling af data til Facebook-undersøgelsen var at

sikre nok respondenter. For at kunne dele linket til Facebook-undersøgelsen, oprettede

vi særlige Facebook-profiler og tilhørende e-mails for at undgå, at vores eget netværk

og personlige indstillinger på Facebook prægede udvælgelsen af respondenter. Dermed

sikrede vi således en langt bredere repræsentativitet, end hvis vi blot havde delt linket til

spørgeskemaet i vores eget netværk.

Et andet problem var også, at Facebook har mange restriktioner, hvad angår deling af

links i kommentarfelter og på andres vægge. I løbet af vores dataindsamling blev vores

speciales profil på Facebook blokeret 11 gange. Dette førte til, at vi måtte oprette flere

Side 58 af 188

nye profiler for at komme uden om blokeringen og atter få lov til at slå opslag op med

link til vores spørgeskemaundersøgelse.

Indledningsvist sendte vi private beskeder til tilfældigt udvalgte Facebook-brugere, der

havde kommenteret en partileders status med politisk indhold i marts 2013. Der kom

dog ikke nok respondenter ved denne metode, da vores mail havnede i indbakken ”An-

det”, som er en slags spamfilter til post fra ukendte modtagere, og som Facebook-

brugere derfor sjældent tjekker. I stedet delte vi linket til vores survey på danske parti-

lederes Facebook-væg og som kommentar til partiledernes Facebook-opdateringer. Da

der heller ikke kom nok besvarelser ved den metode, udvidede vi til at dele linket på

andre politikeres sider end blot partilederne. Primært har vi lagt linket op på Facebook-

sider til politikere, der har mere end 5000 fans. Desuden har vi sørget for at dele spørge-

skemalinket cirka lige mange gange inden for hvert parti. På den ene side kan man ar-

gumentere for, at vi burde have delt linket flere gange på sider til politikere fra store

partier som Socialdemokraterne eller Venstre. Vi undersøger imidlertid ikke betydnin-

gen af politisk tilhørsforhold for debattens karakter, men ønsker i stedet at inferere til

Facebook-debatten generelt på toppolitikernes Facebook-sider. På denne baggrund har

vi således opslået link til spørgeskema cirka lige mange gange inden for hvert parti5.

Overvejelser om spørgeskema

Formuleringen af spørgeskemaet er foretaget ud fra ønsket om at kunne sammenligne så

meget som muligt med Medlemsundersøgelsens mål for politisk deltagelse. Derfor er en

række af spørgsmålene de samme som i Medlemsundersøgelsens spørgeskema. Række-

følgen har vi udarbejdet med det formål at undgå frafald af respondenter. Derfor er de

tungere spørgsmål om politisk deltagelse og opfattelse af politik placeret først i spørge-

skemaet, hvorefter de personlige spørgsmål til blandt andet køn, uddannelse og alder er

placeret sidst i spørgeskemaet. Dette er med antagelsen om, at disse er lettere at svare

på og derfor ikke får respondenten til at frafalde besvarelsen, når respondenten først er

nået så langt (Andersen et al., 2012: 318).

5 Se den samlede oversigt over fordelingen af links i bilag 6.

Side 59 af 188

Vi har søgt at imødekomme forskningskriteriet om høj reliabilitet ved at udforme spør-

geskemaet, så formuleringer vender i forskellige retninger for at undgå, at responden-

terne blot erklærer sig enig i samtlige spørgsmål, uden at dette afspejler deres reelle

holdninger. Et andet metodisk valg vi har foretaget for at højne reliabiliteten er, at vi har

krydsvalideret analyserne i SPSS ved begge at foretage analyserne. På den måde har vi

opdaget unøjagtige målinger, operationaliseringer og kodninger i tide.

Vi foretog flere pilottest for at teste, om spørgsmålsformuleringerne var forståelige, om

det overholdt den anslåede tidsramme, og om spørgsmålenes rækkefølge gav mening.

Vi gjorde blandt andet multiple-choice-spørgsmålene om politisk viden lettere, da vi i

begyndelsen eksempelvis spurgte om navnet på en relativt ukendt minister. Desuden

ændrede vi på kategorierne for politisk Facebook-deltagelse så der kom en større spred-

ning. Indledningsvist kunne respondenterne svare, at de havde foretaget en række politi-

ske Facebook-aktiviteter maksimalt 5 eller flere gange. Da der var en stor overvægt af

respondenter i denne kategori, muliggjorde vi, at respondenterne kunne svare, at de

havde foretaget de politiske Facebook-aktiviteter helt op til ”10 eller flere gange”.

En af de største ulemper ved selvudvælgelsen i online surveys er, at vi risikerer, at re-

spondenterne kun består af internettets tordenskjoldssoldater (Andersen et al., 2012:

290). I Medlemsundersøgelsen er Kosiara-Pedersen og Hansen også opmærksomme på

denne problemstilling, idet de forventer en vis skævhed i undersøgelsen, således at de

aktive medlemmer er mere tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet end de passive, samt

at valgte kandidater er mindre tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet grundet tidspres

(Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 18).

Ifølge Bhatti et al. er en ulempe også, at respondenterne overvurderer egen politiske

deltagelse på grund af en social norm om, at høj deltagelse er ønskelig. Samtidig be-

skriver de, at personer med lav politisk interesse og lav politisk deltagelse ofte er under-

repræsenteret i surveys, fordi de ikke gider bruge tid på at besvare dem (Bhatti et al.,

2012: 589). Selvudvælgelsen kan altså skabe en skævhed i data og betyde, at specifikke

grupper er underrepræsenterede blandt respondenterne. Kevin B. Wright har undersøgt

fordele og ulemper ved online spørgeskemaer, og fremhæver netop, at en af ulemperne

er, at det nogle gange kan være særlige typer af personer, der besvarer online spørge-

skemaer, hvilket kan gå ud over den eksterne validitet. Derudover kan man ikke være

Side 60 af 188

sikker på, at respondenterne svarer korrekt på demografiske oplysninger som eksempel-

vis uddannelse og indkomst (Wright, 2005). Dette kan vi kun sikre os imod, hvis under-

søgelsen blev gentaget en anden gang. Derfor har vi som beskrevet tidligere sørget for

at have en gennemsigtig procedure, så andre forskere vil have mulighed for at gentage

undersøgelsen. Wright fremhæver også, at der er risiko for, at brugere kan svare flere

gange på undersøgelser. Vi har dog valgt at udlodde en relativ beskeden gave på to bio-

grafbilletter til en tilfældig respondent og bedt respondenter, der ønskede at være med i

lodtrækningen om at skrive deres e-mail. Da der ikke er nogle gengangere tyder det ikke

på, at der er respondenter, der har deltaget i undersøgelsen mere end én gang.

Spørgeskemaundersøgelsen har taget respondenterne gennemsnitligt 13 minutter og 26

sekunder at gennemføre, hvilket tyder det på, at respondenterne generelt har været

grundige i deres besvarelser, idet vi havde estimeret svartiden til cirka 10 minutter efter

at have pilottestet spørgeskemaet.

Vi har ikke haft mulighed for at estimere størrelsen på vores population og dermed fin-

de en svarprocent, idet vi ikke kan vide, hvor mange der er inde på politikernes sider, og

dermed har set linket. Antallet af personer, der ”liker” eller kommenterer politikernes

statusopdateringer kan naturligvis give en indikation, men ifølge Wright er der mange

såkaldte ”lurkers”, der er medlemmer af online fællesskaber uden at deltage aktivt. Dis-

se personer vil eksempelvis hellere læse i stedet for at kommentere, og ifølge Wright

kan ”lurkers” udgøre mere end 45 procent og i nogle tilfælde helt op til 99 procent af

brugerne af de online fællesskaber (Wright, 2005). Disse ”lurkers” kan således også

have besvaret vores spørgeskema, men det er dog ikke et problem, da vi ønsker en vari-

ation på den afhængige variabel, altså hvor meget Facebook-aktivisterne deltager poli-

tisk på Facebook.

Der er også fordele forbundet med online spørgeskemaer. Wright fremhæver, at en af

fordelene er, at man kan få fat i respondenter, som ville være svære, hvis ikke umulige

at nå ved andre metoder. Ved at dele spørgeskemalinket bredt, og på mange politikeres

vægge kan vi få kontakt med personer, der ellers er svære at få fat i, samt sikre en bred

geografisk spredning (Wright, 2005). Desuden er online spørgeskemaer både omkost-

nings- og tidsbesparende, fordi vi kan importere respondenternes svar direkte til SPSS

(ibid.).

Side 61 af 188

Opsummerende består data til første delanalyse af Medlemsundersøgelsens undersøgel-

se af de danske partier anno 2012 foretaget af Karina Kosiara-Pedersen og Kasper Møl-

ler Hansen samt Facebook-undersøgelsen, hvor data er indsamlet ved hjælp af en online

survey, der er delt på danske politikeres Facebook-sider.

3.1.2. Behandling af data

I både Medlems- og Facebookundersøgelsen foretager vi først en foranalyse. Her an-

vendes en deskriptiv analyse til at se, hvordan respondenterne fordeler sig i forhold til

befolkningen ud fra kønsfordeling, alder, uddannelse og indkomst.

Derefter analyseres i første delanalyse sammenhængen mellem de uafhængige variable

(baggrundsvariable, socioøkonomiske variable, politisk kompetence og opfattelse af

politik) og graden af politisk deltagelse. Først analyseres de bivariate sammenhænge. Vi

anvender lineær regression, fordi vi antager, at målet for politisk deltagelse er ratioska-

leret med et nulpunkt, og at der er lige afstand mellem kategorierne. I operationaliserin-

gen af variable i afsnit 3.1.4 uddyber vi yderligere skalaens sammensætning.

Da en undersøgelse af sammenhængen mellem blot to variable sjældent er tilstrækkelig

til at besvare komplekse problemstillinger analyseres de uafhængige variables samlede

effekt ved hjælp af en blokrekursiv analyse. På den måde kan vi undersøge, om der kan

være tale om spuriøse eller indirekte sammenhænge (Andersen et al., 2012: 30). For at

sikre et højt niveau af intern validitet har vi ud fra teori begrundet rækkefølgen, som

variablene inkluderes i.

I metodedesignet har vi valgt at inddrage i alt otte uafhængige variable. Dette har både

fordele og ulemper. Hvis vi havde blot en enkelt uafhængig variabel som omdrejnings-

punkt, eksempelvis som Bhatti et al. i deres undersøgelse af sammenhængen mellem

alder og valgdeltagelse (Bhatti et al., 2012: 588), kunne vi foretage en analyse af netop

denne variabels effekt på politisk deltagelse. Ulempen ved at inddrage mange variable

er således, at der ikke er fokus på den enkelte variabels specifikke sammenhæng med

den afhængige. Fordelen er imidlertid, at vi kan vurdere, hvilke variable der bedst for-

klarer politisk deltagelse ved at se på forklaringskraften. Vi benytter den justerede R2,

Side 62 af 188

der tager højde for antallet af variable, og derfor er et rigtig godt mål for forklarings-

kraften; især fordi vi undersøger så mange uafhængige variable (Agresti og Finlay,

2009: 446–447). Således er det en styrke ved vores metodedesign, at vi kan få et samlet

og overordnet billede af, hvilke faktorer der bidrager mest til niveauet af Facebook-

aktivisme.

Indledningsvist var tanken med regressionsanalysen, at vi ville foretage en analyse med

alle de interaktionsled, der var mulige, hvorefter vi efter det hierarkiske princip ville

tage ét interaktionsled ud ad gangen. På den måde ville vi gå induktivt til værks, således

at vi ved hjælp af interaktionsled kunne afdække skjulte sammenhænge. Dette viste sig

dog at være for omfattende og tidskrævende i forhold til, hvor begrænset betydning, det

ville have for analysens resultater, idet de mange dummyvariable ville betyde, at vi i

Medlemsundersøgelsen skulle inkludere 128 interaktionsled. I stedet for en eksplorativ

tilgang med interaktionsled mellem alle uafhængige variable i modellen valgte vi at

fokusere mere på de sammenhænge, der var overraskende og teoretisk interessante.

Det skal bemærkes, at der kan være en risiko for endogenitet, idet den afhængige varia-

bel (niveauet af politisk deltagelse) måske i nogle tilfælde kan tænkes at have indflydel-

se på respondenternes politisk kompetence og opfattelse af politik. Eksempelvis kunne

man argumentere for, at en respondent opnår større politisk viden ved at have en høj

politisk deltagelse, hvormed der er et feed-back loop mellem Y og X (Stubager og Søn-

derskov 2011, 15). Når vi i analysen skriver, at de uafhængige variable forklarer politisk

deltagelse, kan det derfor også godt være omvendt for variablene politisk interesse, poli-

tisk viden, efficacy og rationalitetsopfattelse. Dog har vi hovedsageligt baseret vores

kausalmodel på anden forskning, der ligeledes antager, at politisk kompetence og opfat-

telse af politisk deltagelse kommer før politisk deltagelse i kausalkæden. Således mener

vi at vi undgå endogenitetsbias, fordi der er teoretisk grundlag for at have variablen for

politisk deltagelse som den afhængige. Der kan derudover tænkes at være andre sam-

menhænge mellem de inddragede variablene. Inden for specialets begrænsede ramme er

det dog ikke muligt at undersøge alle variablenes indbyrdes sammenhæng nærmere.

Medmindre der findes forudsætningsbrud, hvor der kræves en konservativ tolkning,

arbejdes der i analysen ud fra et alpha-niveau på 0,05. Det vil sige, at vi kun konklude-

Side 63 af 188

rer, at en sammenhæng er signifikant, hvis p-værdien er lig med eller mindre end 0,05

(Agresti og Finlay, 2009: 154).

I vores analyse har vi valgt at benytte indeks til de afhængige variable samt til nogle af

de uafhængige variable. I afsnittet herunder redegør vi kort for overvejelser i forhold til,

hvorfor vi benytter indeks.

3.1.3. Anvendelse af indeks

Vi har valgt at anvende indeks fordi de begreber vi ønsker at måle i analysen er kom-

plekse. Et indeks konstrueres ved at samle flere målinger af samme enhed i en ny varia-

bel, som anvendes i de videre undersøgelser. Overordnet er der to typer indeks: Forma-

tive indeks og refleksive indeks. Formative indeks måler et begrebs årsager, mens re-

fleksive indeks betegner et mål, hvor flere indikatorer reflekterer et specifikt begreb

med en fælles bagvedliggende årsag (Andersen et al., 2012: 403-405). I analysen bruger

vi formative indeks til at måle de afhængige variable, politisk aktivitet på Facebook og

partimedlemmernes politiske deltagelse, fordi vi har en antagelse om, at hyppigheden af

deltagelse i forskellige politiske aktiviteter bestemmer, hvorvidt man kan karakteriseres

som politisk aktiv. Vi bruger refleksive indeks til at måle politisk viden, opfattelsen af

omkostninger og gevinster ved politik (rationalitetsopfattelse) og politisk efficacy. Be-

grundelsen for dette er, at disse begreber antages at afspejle en bagvedliggende hold-

ningsdimension, som kan være svære at måle direkte. Samtidig giver refleksive indeks

os mulighed for at styrke validiteten ved at inddrage flere indikatorer (Andersen et al.,

2012: 421). Vi har som udgangspunkt ønsket at inddrage minimum fem indikatorer i

alle refleksive indeks. I flere tilfælde har dette dog ikke være muligt, fordi vi har fulgt

faktoranalysens udslag og fordi vi grundet tilbagemeldinger fra pilottesten har forkortet

vores spørgeskema. Dette uddybes nærmere i afsnit 3.1.4 om operationalisering af vari-

able.

Således styrker brugen af indeks målingsvaliditeten, fordi kombinationen af de forskel-

lige indikatorer sikrer, at vi mere præcist måler det ønskede begreb (Andersen et al.,

2012: 421). Eksempelvis ville det være misvisende, hvis en respondent, som ofte skriver

Side 64 af 188

under på underskriftsindsamlinger, men aldrig har deltaget i et politisk møde eller i en

demonstration, automatisk får en status som ”politisk aktiv”. Ved at sammenlægge flere

indikatorer giver indeksmålet således et mere klart billede af en respondents samlede

politiske deltagelse. På den måde er der ikke fokus på, hvordan respondenten konkret er

politisk aktiv, men derimod på, hvor højt respondentens samlede politiske deltagelse er

(Andersen et al., 2012: 415).

Graden af reliabilitet bliver desuden styrket ved brug af indeks, fordi de eventuelle fejl-

målinger kan forventes at opveje hinanden, når der er mange indikatorer. Dog kan fejl-

målinger også forstærke hinanden. Dette kan blandt andet ske, hvis alle spørgsmål ven-

der i samme retning og respondenterne udelukkende erklærer sig enige i dem alle. Den-

ne fejlmåling har vi forsøgt at undgå ved at variere spørgsmålene, så de skiftevis formu-

leres i negativ og positiv retning.

Derudover er det en fordel, at konstruktion af indeks øger måleniveauet, så vi får flere

intervalskalerede mål med ensartet afstand mellem kategorierne, hvilket gør det muligt

at anvende regressionsanalyse.

I det følgende afsnit gennemgås operationaliseringen af variablene, herunder beskrives

det, hvordan vi har konstrueret de to formative indeks for de afhængige variable, hen-

holdsvis partimedlemmers politiske deltagelse og Facebook-aktivisternes politiske del-

tagelse på Facebook. Derudover gennemgås det, hvordan vi har konstrueret det refleksi-

ve indeks for rationalitetsopfattelse. En gennemgang af konstruktion af indeks for effi-

cacy findes i bilag 7.

3.1.4. Operationalisering af variable

I det følgende operationaliseres de variable, vi benytter i første delanalyse. Vi beskriver,

hvordan vi konstruerer indeks for politisk deltagelse blandt partimedlemmer og politisk

deltagelse på Facebook. Derudover uddybes det, hvordan vi konstruerer indekset for

rationalitetsopfattelse til analysen af Medlemsundersøgelsen. Indeks for efficacy er kon-

strueret ud fra samme metode, som kan findes i bilag 7. Vi har omskaleret alle indeks til

at gå på en skala fra 0-100, hvor 100 eksempelvis svarer til mest politisk aktiv, højest

Side 65 af 188

niveau af politisk viden eller politisk interesse. Se eventuelt syntaksene i bilag 3 og 4

for den præcise beregning af alle indeks.

3.1.4.1. Konstruktion af de afhængige variable: Politisk deltagelse og

politisk deltagelse på Facebook

Som nævnt tidligere måler vi politisk deltagelse ved at anvende formative indeks, fordi

det antages at respondenters deltagelse i en række forskellige politiske aktiviteter sam-

menlagt kan betegne en person, der er politisk aktiv. Samtidig er der ingen teoretisk

forventning om, at indikatorerne for politisk deltagelse nødvendigvis samvarierer (An-

dersen et al., 2012: 409, 421). Eksempelvis kan en respondent godt tænkes at skrive

mange læserbreve samtidig med, at pågældende aldrig har taget personlig kontakt til en

politiker. I praksis kan mange indikatorer for politisk deltagelse dog alligevel samvarie-

re. Det er afgørende for indeksenes validitet, at vi inkluderer alle relevante teoretiske

komponenter. Dette betyder dog ikke, at vi skal inkludere indikatorer, der måler det

samme (Andersen et al., 2012: 410).

I forhold til den teoretiske definition af politisk deltagelse i afsnit 2.1 kan respondenter-

ne, både partimedlemmerne og Facebook-aktivister, som nævnt karakteriseres som poli-

tisk aktive. Således er der nogle variable, der ikke er meningsfulde at undersøge for de

to grupper.

I operationaliseringen inkluderer vi således ikke de formaliserede deltagelsesformer,

valgdeltagelse og partimedlemsskab. Valgdeltagelse inkluderes ikke fordi langt største-

delen af danskerne stemmer. Dette er også tilfældet i Facebook-undersøgelsen, hvor 95

procent af de stemmeberettigede Facebook-aktivister angav at have stemt til Folketings-

valget i 2011, mens 91 procent angav at have stemt til kommunalvalget i 2009. Parti-

medlemsskab bliver ikke inkluderet i variablen for partimedlemmernes politiske delta-

gelse, da dette i sagens natur er kendetegnet for samtlige af respondenterne i Medlems-

undersøgelsen.

Selvom vi ikke inddrager ovenstående to variable for formaliseret deltagelse betyder det

ikke, at den afhængige variabel i Medlemsundersøgelsen kan siges at være et mål for

Side 66 af 188

udelukkende situationsbestemt deltagelse. På den ene side kan man sige, at dette indeks

indeholder flere mål for aktiviteter, som kan karakteriseres som situationsbestemt delta-

gelse, eksempelvis at skrive læserbreve og deltage i demonstrationer. På den anden side

kan man indvende, at deltagelse i disse aktiviteter som partimedlem i sig selv kan siges

at være formaliserede med kollektivt fokus, fordi det netop kan tænkes at være inden for

rammerne af partiet eller på vegne af partiet.

I Facebook-undersøgelsen er variablene ud fra Goul Andersens kriterier (2004) udeluk-

kende mål for situationsbestemt deltagelse med individuelt fokus. Dette er fordi mediet

Facebook netop er karakteriseret ved situationsbestemt deltagelse af individer på ad hoc

basis.

Således har vi lagt vægt på, at de variable, vi inddrager, måler den aktivitet, som de pas-

sive medlemmer ikke deltager i. Det vil sige, at vi måler forskellen i graden af deltagel-

se mellem partimedlemmer, der blot er betalende medlemmer af partiet, men ellers ikke

deltager i politiske aktiviteter i forhold til de medlemmer, der eksempelvis deltager i

demonstrationer, kontakter politikere eller deltager i partimøder. I Facebook-

undersøgelsen måles således også forskellen i graden af politisk deltagelse på Facebook

mellem de ”lurkers”, der kun benytter internettet til at få nyheder om politik og de, der

deltager mere aktivt, eksempelvis ved at deltage i Facebook-debatten, dele links til ar-

tikler eller ”synes godt om” politiske statusopdateringer.

Indeks for partimedlemmernes politiske deltagelse

For at måle partimedlemmernes politiske deltagelse har vi inkluderet 10 spørgsmål ud-

valgt fra Medlemsundersøgelsen af Karina Kosiara-Pedersen og Kasper Møller Hansen

(Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 107-108). Spørgsmålene nedenfor omhandler, hvor

ofte respondenterne har foretaget aktiviteterne inden for det seneste år. Svarkategorierne

var 0, 1, 2 og 3 eller flere gange:

Deltaget i en demonstration

Boykottet virksomheder, producenter eller produkter

Kontaktet en politiker for at fremme en sag

Kontaktet medierne for at fremme en sag

Side 67 af 188

Skrevet under på en underskriftsindsamling (online eller på papir).

Derudover har vi valgt fire spørgsmål fra Medlemsundersøgelsen, der er baseret på hvor

ofte respondenten inden for de seneste fem år har foretaget nedenstående aktiviteter.

Svarmulighederne var aldrig, 1 gang, 2-5 gange, 6-10 gange og over 10 gange.

(Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 50-55).

Skrevet læserbrev om partiets politik

Diskuteret partiets politik på hjemmesider, blogs og lignende uden for partiet

Uddelt partimateriale

Deltaget i partiets årsmøde, landsmøde eller kongres

I Medlemsundersøgelsen blev partimedlemmerne også spurgt til deres bidrag til partiet i

2011 (Kosiara-Pedersen og Hansen, 2012: 51). De respondenter, der har givet et bidrag

til partiet eller en politiker ud over kontingentet har fået den højeste værdi, mens de re-

spondenter, der ikke har givet noget bidrag ud over kontingentet har fået den laveste

værdi. Det skyldes som nævnt, at vi ønsker at undersøge variationen af politisk deltagel-

se ud over det passive partimedlemsskab. Vi har konstrueret indekset for partimedlem-

mernes deltagelse efter den højeste fællesnævners princip jævnfør Andersen et al., såle-

des at alle variable har samme variationsbredde. På den måde reducerer vi ikke antallet

af svarkategorier på en indikator, men strækker den i stedet (Andersen et al., 2012: 411).

Derfor har vi først omskaleret variablene med fire svarkategorier, så de er udvidet til at

have fem svarkategorier, hvorefter vi har omskaleret den samlede score til at gå fra 0-

100.

Scoren 0 svarer til, at man er meget lidt politisk aktiv, og 100 til, at man er meget aktiv.

Figur 5 viser partimedlemmernes politiske deltagelse:

Side 68 af 188

Figur 5: Partimedlemmers politiske deltagelse

Der er en tendens til en højreskæv fordeling af respondenterne, og altså en stor andel af

medlemmerne med en relativ lav politisk situationsbestemt deltagelse. Gennemsnittet

for partimedlemmernes situationsbestemte deltagelse er på 30,9 på en skala fra 0-100.

Et partimedlem med en midterscore (på 50,6) har eksempelvis inden for det seneste år

deltaget i en demonstration to gange, boycottet virksomheder to gange, kontaktet medi-

erne en gang og skrevet under på en underskriftsindsamling tre gange. Desuden har re-

spondenten inden for de seneste fem år skrevet et læserbrev, diskuteret partiets politik

på hjemmesider mere end ti gange, uddelt partimateriale fire gange og deltaget i et års-

møde tre gange. Dette tænkte eksempel illustrerer, at et partimedlem skal være rimelig

aktiv for at opnå den midterste værdi.

Tendensen til højreskævhed tyder dog på, at der er en overvægt af partimedlemmer med

relativ lav politisk deltagelse ud fra de kriterier vi har sat. Eksempelvis er der 11 procent

Side 69 af 188

af partimedlemmerne, der har under scoren 7,5, hvilket svarer til et aktivitetsniveau,

hvor respondenten inden for det seneste år har boykottet én virksomhed, skrevet under

på en underskriftsindsamling samt inden for de seneste fem år har skrevet en kommen-

tar på partiets hjemmeside. Overvægten af partimedlemmer med politisk deltagelse i

den lave ende af skalaen betyder altså, at en stor andel partimedlemmer blot er betalen-

de medlemmer, der ikke deltager særlig meget politisk ud over betaling af kontingentet.

Som tidligere nævnt havde vi nogle metodiske overvejelser i forhold til, at responden-

terne enten ville skrive, at de deltager mere politisk, end de reelt gør på grund af en so-

cial norm eller at det kun ville være de meget politisk aktive, der besvarede spørgeske-

maet. Idet så stor en andel har en lav politisk deltagelse, tyder det således ikke på, at

disse bekymringer kunne bekræftes.

Indeks for Facebook-aktivisternes politiske deltagelse

I Facebook-undersøgelsen har vi målt politisk deltagelse ved hjælp af forskellige

spørgsmål til, hvor ofte respondenten har deltaget i en række aktiviteter på Facebook

inden for de seneste tre måneder. Vi har spurgt ind til respondenternes aktivitet over en

kortere tidsperiode end i Medlemsundersøgelsen, da det formentlig ikke er realistisk, at

respondenter kan huske, hvor mange gange de har været aktive på Facebook inden for

det seneste år eller fem år. For at finde ud af, hvilke aktiviteter, der var relevante at

spørge ind til, har vi ladet os inspirere af undersøgelsen ”Poking People to Participate”

af Vitak et al., der undersøger Facebooks indflydelse på unges politiske deltagelse (Vi-

tak et al., 2009: 16). I Facebook-undersøgelsen har respondenterne haft svarmulighe-

derne nul gange, 1-3 gange, 4-6 gange, 7-9 gange og 10 eller flere gange på, hvor ofte

de har gjort nedenstående aktiviteter inden for de seneste tre måneder:

Skrevet et opslag eller en kommentar på en Facebookvens væg om politik

Skrevet en statusopdatering på egen væg om politik

Skrevet et politisk opslag eller kommentar i en politisk gruppe

Skrevet en kommentar til en politikers statusopdatering om politik

Tilføjet et billede eller en video med politisk indhold

"Synes godt om" eller delt en statusopdatering med politisk indhold

Blevet medlem af en gruppe om politik

Side 70 af 188

Tilmeldt sig et politisk arrangement

Linket til en artikel, blogindlæg eller lignende om politik

Derudover indeholder spørgeskemaet to spørgsmål om, hvorvidt respondenten hen-

holdsvis er ven med eller fan af en politiker på Facebook samt om respondenten er med-

lem af en politisk gruppe eller ”synes godt om” en politisk side på Facebook. Respon-

denter har fået den højeste værdi for hvert af de to spørgsmål de har svaret ja til og lave-

ste værdi, for hver af de to spørgsmål, de har svaret nej til. Vi har herefter summeret de

11 variable til et indeks og omskaleret indekset til at gå fra 0-100.

En Facebook-bruger, der har fået værdien 50 kunne eksempelvis være en Facebook-

bruger, der er fan af en politiker. I det tænkte eksempel kan personen derudover inden

for de seneste tre måneder have skrevet et opslag på en Facebook-vens væg to gange,

have skrevet opslag på egen væg syv gange, skrevet et politisk opslag i en gruppe tre

gange, have kommenteret en politikers statusopdatering mere end 10 gange, have tilfø-

jet et billede med politisk indhold én gang, have ”liket” en politisk statusopdatering otte

gange, have tilmeldt sig et politisk arrangement fire gange og linket til en artikel om

politik syv gange. Dette lyder umiddelbart som en meget aktiv Facebook-bruger, der

kun får midterscoren, men i Figur 6 ses det, at Facebook-aktivisterne i rimelig grad føl-

ger normalfordelingen på indekset for politisk deltagelse. Det skal desuden bemærkes,

at en respondent i midterkategorien naturligvis også kan have en høj politisk deltagelse

på nogle områder, men slet ikke på andre områder. Det er imidlertid ikke vores fokus

hvilke enkelte aktiviteter de enkelte respondenter udfører mest, men i stedet, hvilken

samlet politisk deltagelse respondenterne har.

Side 71 af 188

Figur 6: Facebook-aktivisternes politiske deltagelse

Gennemsnittet for Facebook-aktivisternes politiske deltagelse på Facebook er 42,6 på

en skala fra 0-100. I forbindelse med kodningen undersøgte vi også, hvorvidt vi ville få

en bedre normalfordeling, hvis vi i stedet for at måle hver enkelt variabel på en skala fra

1-5, gav respondenterne den midterste score alt efter hvor mange gange, de ifølge dem

selv havde været aktive på Facebook. Det vil sige, at respondenter, der havde svaret 0

gange fik værdien 0, de, der havde svaret 1-3 gange fik værdien 2, 4-6 gange fik værdi-

en 5, 7-9 gange fik værdien 8 samt 10 eller flere gange fik værdien 10. Dette vægtede

indeks viste sig dog at være mindre brugbart af flere årsager. For det første resulterede

indekset i en meget højreskæv populations-fordeling, altså var der rigtig mange respon-

denter med lav politisk deltagelse. Dernæst findes der ikke teoretisk grundlag for, hvil-

ken svarkategori vi skal vælge, eksempelvis om 7-9 gange skal have midterværdien 8

eller den højeste eller laveste værdi, hvilket naturligvis har konsekvenser for fordelin-

gen. Derfor bibeholdt vi indekset, som vi først havde konstrueret det.

Side 72 af 188

I de følgende afsnit operationaliseres de uafhængige variable. Herunder redegøres der

for konstruktionen af indeks for Rational Choice-opfattelse ved hjælp af en faktoranaly-

se.

3.1.4.2. Baggrundsvariable: Køn og alder

I både Medlemsundersøgelsen og Facebook-undersøgelsen spørger vi til respondenter-

nes køn. Desuden undersøger vi, hvilket årstal respondenterne er født, for dermed at

kunne beregne respondenternes nuværende alder for år 2013.

3.1.4.3. Socioøkonomiske faktorer: Uddannelse og indkomst

Uddannelse

Vi har i Facebook-undersøgelsen benyttet samme spørgsmålsformulering som i Med-

lemsundersøgelsen i forhold til at undersøge respondenternes uddannelsesniveau. Re-

spondenternes uddannelsesniveau blev afdækket ved hjælp af tre spørgsmål:

Hvilken skoleuddannelse har du gennemført?

Har du efter skoleuddannelsen gennemført en erhvervs- eller videregående ud-

dannelse?

Hvilken erhvervs- eller videregående uddannelse har du gennemført?

På baggrund af disse tre spørgsmål har vi konstrueret en ny variabel for respondenternes

højest gennemførte uddannelsesniveau. Således blev svaret på første spørgsmål om re-

spondentens gennemførte skoleuddannelse kun medtaget for de respondenter, der svare-

de, at de ikke havde gennemført en erhvervs- eller videregående uddannelse efter skole-

uddannelsen. I Facebook-undersøgelsen har vi i tredje spørgsmål tilføjet: ”Hvis du er

studerende bedes du svare, hvilken uddannelse du er gang med nu”. Årsagen til denne

tilføjelse er, at det ellers kan give et skævt billede af respondenternes uddannelsesni-

veau. Eksempelvis vil en lærerstuderende på sidste år få ”gymnasium” som uddannel-

sesniveau, på trods af, at personen er tættere på at have en mellemlang videregående

uddannelse. Elklit et al. skriver netop om denne problematik, idet de finder at kategorien

Side 73 af 188

”studentereksamen, men ingen erhvervsuddannelse” for det meste omfatter unge, der er

i gang med en videregående uddannelse, hvorfor denne gruppe opfører sig nogenlunde

som respondenter, der har gennemført en videregående uddannelse (Elklit et al., 2005:

73). Vi er naturligvis klar over, at det omvendt kan betyde, at vi overestimerer Face-

book-aktivisternes uddannelsesniveau, hvilket vi er opmærksomme på i analysen.

Indkomst

Respondenternes indkomst måles i begge undersøgelser ved at stille følgende spørgs-

mål:

Hvad er din husstands samlede årsindkomst før skat, dvs. brutto?

Til dette spørgsmål skulle respondenten vælge det interval, som deres husstandsind-

komst ligger indenfor. Disse svar er omkodet til fem kategorier, der fremgår i Tabel 1

nedenfor. I Facebook-undersøgelsen er der dog kun 4 kategorier, da vi var nødt til at

lægge de to højeste kategorier sammen for at sikre, at der i højindkomstgruppen var

flere end 30 respondenter, fordi et n på mindst 30 er påkrævet i forhold til at anvende

det i en statistisk sammenhæng (Agresti og Finlay, 2009: 94).

Tabel 1: Partimedlemmers og Facebook-aktivisters husstandsindkomst

Operationalisering af indkomst Medlemsundersøgelsen Facebook-undersøgelsen

Lav indkomst Under 250.000 kr. Under 250.000 kr.

Lavere middel indkomst 250.000 – 599.999 kr. 250.000-599.999 kr.

Middel indkomst 600.000 – 999.999 kr. 600.000 – 999.999 kr.

Højere middelindkomst 1.000.000 – 1.399.999 kr.

Høj 1.400.000 kr. og derover 1.000.000 kr. og derover

Note: Ved ikke/ønsker ikke at svare er ikke medtaget i analysen.

For at vi i foranalysen kan sammenligne Facebook-aktivister og partimedlemmer med

danskernes personindkomst har vi fra Medlemsundersøgelsen inkluderet spørgsmålet:

Hvad er din ægteskabelige status?

Side 74 af 188

I Facebook-undersøgelsen har vi i stedet for inkluderet følgende spørgsmål:

Hvor mange personer over 18 år er der i din husstand?

Ud fra disse variable kan vi udregne personindkomst for respondenterne, ved at dividere

husstandsindkomsten med 2 for de partimedlemmer der i Medlemsundersøgelsen angi-

ver at være gift/samlevende og dividere med antallet af personer over 18 år i Facebook-

undersøgelsen. Vi er naturligvis klar over, at dette kan være problematisk, idet et ægte-

par bestående af eksempelvis en direktør og en hjemmegående vil få den samme ind-

komst. Men da vi ønsker at sammenligne med danskernes personindkomst i foranaly-

sen, har vi ikke haft mulighed for at udregne det på andre måder.

3.1.4.4. Politisk kompetence: Politisk interesse og politisk viden

Politisk interesse

Vi har spurgt respondenterne om deres egen subjektive vurdering af deres politiske inte-

resse ved at stille spørgsmålet:

Hvor interesseret vil du sige, at du er i politik på en skala fra 0-10, hvor 0 er

"Slet ikke interesseret" og 10 er "Meget interesseret"?

Som Johannes Andersen fremhæver i Valgretskommissionens betænkning, er vurderin-

gen af politisk interesse afhængigt af det miljø, respondenten befinder sig i:

”Uanset hvor man placerer sig selv mellem skalaens to yderpunkter, er det den enkelte

selv, der afgør, hvor man skal placeres. Det, som nogle vil opfatte som meget stor inte-

resse for politik, vil andre måske snarere se som en moderat udgave, og omvendt”

(Valgretskommissionen, 2011: 207).

Det er således netop den individuelle opfattelse af hvor interesseret politisk man er, der

ud fra teoretiske forventninger forklarer politisk deltagelse. Som nævnt er der imidlertid

en forventning om, at personer overestimerer deres politiske interesse, fordi det er det

ud fra en social norm er det mest rigtige at være meget interesseret i politik. Dette er

ikke noget, vi haft mulighed for at kontrollere for, men det kan betyde, at respondenter-

ne i begge undersøgelser generelt vurderer deres politiske interesse højt.

Side 75 af 188

Politisk viden

Det er ifølge Elklit et al. (2005) vanskeligt at formulere spørgsmål, der præcist måler

den viden, der er relevant for politisk deltagelse, idet der er en risiko for at formulere

spørgsmål, der ikke har betydning. Zaller måler politisk viden ved hjælp af tre faktorer,

henholdsvis respondentens evne til at indplacere partier på en ideologisk skala, spørgs-

mål om hvorvidt respondenterne kender politikere samt intervieweres opfattelse af, hvor

politisk vidende en respondent er efter et face-to-face- eller et telefoninterview. (Zaller,

1992: 337–339). Da vi ikke har mulighed for selv at vurdere respondenternes vidensni-

veau, har vi valgt at tage udgangspunkt i Zallers to første måder at måle politisk viden

på.

I Medlemsundersøgelsen var der desværre ikke nogen spørgsmål, der testede respon-

denternes politiske viden. Derfor bliver respondenterne i stedet bedt om at placere parti-

erne i Folketinget samt Kristendemokraterne på en venstre-højre-skala fra 0-10. På den-

ne måde kan vi undersøge Zallers første måde at måle politisk viden på i forhold til at

kunne indplacere partier på en ideologisk skala. Respondenterne bliver således stillet

følgende spørgsmål:

I politik tales der ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere parti XX?

Respondenternes politiske viden måles således på, hvor mange partier respondenterne

placerer på samme måde som gennemsnittet. Således var det muligt at få maksimalt 9

point.

I Facebook-undersøgelsen benytter vi samme spørgsmål om partiernes placering på en

venstre-højre-skala. Derudover har vi inspireret af Zaller valgt at supplere målet med

spørgsmål om institutioner og aktører i det danske, politiske system (Zaller, 1992: 338).

Således stiller vi respondenterne fire multiple-choice-spørgsmål:

Hvem er beskæftigelsesminister?

Hvor mange medlemmer er der i Folketinget?

Hvilke partier består regeringen af?

Hvad har de fleste danske regeringer været? (Svarmuligheder: ”Mindretalsrege-

ringer”, ”Et-parti-regeringer”, ”Flertalsregeringer” eller ”Ved ikke”).

Side 76 af 188

Spørgsmålene er inspireret af optagelsesprøven til Danmarks Medie- og Journalisthøj-

skole, dog med den ændring, at vi spørger til navnet på en relativt kendt minister. Desu-

den har vi valgt at inkludere kategorien ”Ved ikke”, og opfordrer respondenterne til at

undlade at bruge Google eller andre søgemaskiner.

Respondenterne fik således 1 point for hver partiplacering, hvor de ramte den samme

som gennemsnittet, samt 1 point for hvert multiple-choice-spørgsmål, de havde rigtigt.

Da vi i undersøgelsen ikke havde inkluderet Kristendemokraterne i spørgsmålet om

partiernes placering, var det således muligt at få i alt 12 point.

Vi overvejede at spørge ind til respondenternes opfattelse af partiernes placering på bå-

de fordelings- og værdipolitisk skala. Der var dog to grunde til, at vi ikke gjorde dette.

For det første ønskede vi at spørge på samme måde som Medlemsundersøgelsen. For

det andet ville det kræve, at vi i spørgeskemaet forklarede forskellen mellem fordelings-

og værdipolitik, hvilket ville kræve en længere definition, som måske kunne få nogle

respondenter til at springe fra undersøgelsen.

3.1.4.5. Opfattelse af politik: Rationalitetsopfattelse og efficacy

I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi har konstrueret indeksene for rationalitetsopfattel-

se og efficacy. Det præsenteres detaljeret, hvordan indekset over rationalitetsopfattelser

til analysen af Medlemsundersøgelsen er konstrueret, hvorimod det blot er de vigtigste

metodiske overvejelser, der fremhæves i forbindelse med redegørelsen for de øvrige

indeks.

Rational Choice

Som det fremgår af Tabel 2, har vi omformuleret spørgsmålene til rationalitetsopfattel-

se, så de gælder for politisk deltagelse på Facebook, fordi Medlemsundersøgelsen ude-

lukkende henvender sig til partimedlemmer. Eksempelvis har vi omformuleret et af ud-

sagnene i Medlemsundersøgelsen ”Partiaktiviteter tager ofte tid fra familien” til ”Min

politiske aktivitet på Facebook tager tid væk fra min familie”. Derudover har vi fokuse-

ret på respondentens individuelle vurdering i formuleringen af spørgsmålene, da det

netop er personens egne overvejelser om, hvorvidt det kan betale sig at deltage, der er

Side 77 af 188

afgørende i den rationelle model (Elklit et al., 2005: 115). I Medlemsundersøgelsen

bruges i høj grad passiv form, for eksempel ”Den eneste måde, hvorpå man virkelig

lærer noget om politik, er ved at være aktiv i et politisk parti”. Vi fokuserer mere på at

spørge ind til respondentens egen oplevelse, for eksempel: ”Min politiske aktivitet på

Facebook betyder, at jeg føler mig opdateret om politik”. Selv om partimedlemmerne

sandsynligvis også svarer på det, der passer bedst på deres egen holdning, har vi valgt at

omformulere spørgsmålene, så der ikke er nogen tvivl om, at det er respondenternes

individuelle vurdering, vi er interesserede i. I undersøgelsen er svarmulighederne på en

Likert-skala fra 1-5, som i Medlemsundersøgelsen, og vi har inkluderet kategorien ”Ved

ikke”. I teoriafsnittet gennemgik vi to faktorer, der er relevante at spørge ind til i et mål

for rationalitetsopfattelse. Det var således fordele ved deltagelse (B) og omkostninger

ved deltagelse (C). I målet for rationalitetsopfattelse har vi således fokuseret på at få

begge faktorer med. I Tabel 2 fremgår det, hvilket rationalitetsmål, den enkelte variabel

hører ind under.

Tabel 2: Spørgsmål om partimedlemmers og Facebook-brugeres rationalitetsopfattelse af

politisk deltagelse

Medlemsundersøgelsen Facebook-undersøgelsen Rationalitetsopfattelse

1. Partiaktiviteter tager ofte tid fra

familien

1. Min politiske aktivitet på

Facebook tager tid væk fra

min familie

C

2. Det kan være trættende at gå til

partimøde efter en dags arbejde


Facebook forstyrrer mit

arbejde

C

3. Mange mennesker finder parti-

arbejde kedeligt

3. Det er trættende at disku-

tere politik på Facebook C

4. Hvis partiets medlemmer er

enige og står sammen, kan de

virkelig ændre på forholdene i

Danmark


Facebook gør en forskel

B

5. De mest aktive er også dem, der

har mest indflydelse på ud-

formningen af partiets politik


Facebook kan ændre kon-

krete politiske beslutnin-

ger

B

6. Den eneste måde, hvorpå man

virkelig lærer noget om politik,

er ved at være aktiv i et politisk

parti


Facebook betyder, at jeg

føler mig opdateret om

politik

B

Note: (B) betegner spørgsmål formuleret som fordele og (C) betegner spørgsmål formuleret som omkostninger.

Svarmuligheder: ”Helt enig”, ”Enig”, ”Hverken/eller”, ”Uenig”, Helt uenig” og ”Ved ikke”.

Side 78 af 188

Da udsagnene reflekterer en underliggende opfattelse af fordele og ulemper ved at del-

tage i politik, er der tale om et refleksivt indeks (Andersen et al., 2012: 404). Således

har vi en forventning om, at udsagnene samvarierer. Vi har vendt svarkategorierne, så

værdien 1 svarer til store ulemper eller få fordele forbundet med politisk deltagelse og 5

svarer til store fordele eller få ulemper ved politisk deltagelse. Værdien ”Ved ikke” er

kodet som missing. Herefter har vi foretaget en faktoranalyse for at se, om der er nogle

grupper af faktorer, der hænger mere sammen end andre. Vores forventning var, at der

kun skulle være én faktor.

Faktoranalysen viste, at der både i Medlemsundersøgelsen og i Facebook-undersøgelsen

er to faktorer med egenværdier over 1, og dermed opfylder ”Guttman-Kaiser-Kriteriet”,

om, at ingen komponent, der forklarer mindre varians end én variabel kan anses for at

være en selvstændig faktor (Yeomans og Golder, 1982: 222–223). I Tabel 3 vises en

faktorrotation, vi har foretaget for at afdække, hvilke spørgsmål, der relaterer sig til de

to faktorer. Det fremgår for Medlemsundersøgelsen, at spørgsmål 1-3, der er formuleret

som ulemper loader med hinanden, mens spørgsmål 4-6 der er formuleret som fordele

loader med hinanden, hvilket vil sige, at de enkelte items hver især har en forbindelse til

tre spørgsmål. Vi har i Medlemsundersøgelsen således konstrueret to indeks for rationa-

litetsopfattelse. Det ene indeks måler respondenternes opfattelse af omkostninger ved

politisk deltagelse, som vi kalder RComkostninger, der består af udsagnene 1, 2 og 3. Det

andet indeks omhandler respondenternes opfattelse af fordele ved politisk deltagelse,

som vi kalder RCfordele, der består af udsagnene 4, 5 og 6.

Side 79 af 188

Tabel 3: Faktoranalyse for partimedlemmernes Rationalitetsopfattelse

Medlemsundersøgelsen RComkostninger RCfordele

Partiaktiviteter tager ofte tid fra familien 0,648

Det kan være trættende at gå til partimøde efter en dags arbejde 0,798

Mange mennesker finder partiarbejde kedeligt 0,664

Hvis partiets medlemmer er enige og står sammen, kan de virke-

lig ændre på forholdene i Danmark 0,689

De mest aktive er også dem, der har mest indflydelse på udform-

ningen af partiets politik 0,636

Den eneste måde, hvorpå man virkelig lærer noget om politik, er

ved at være aktiv i et politisk parti 0,750

Note: Tabellen viser spørgsmålenes loadings på de viste faktorer. Loadings under 0,3 er ikke vist.

Efter faktoranalysen har vi ved hjælp af sammenhængsmålet Pearsons R undersøgt de

enkelte spørgsmåls indbyrdes statistiske sammenhæng. Vi kan benytte Pearsons R, fordi

vi betragter variablene som intervalskalerede, altså antager vi, at der er lige stor afstand

mellem de fem kategorier. Ifølge Andersen et al. er dette tilladt, når en ordinalskaleret

variabel har mindst fem kategorier (Andersen et al., 2012: 343).

I bilag 8 findes tabeller med sammenhængsmålet Pearsons R for de to forskellige in-

deks. Det ses, at Pearsons R i de to indeks er mellem 0,15 og 0,35 hvilket indikerer en

svag positiv til stærk positiv sammenhæng (Andersen et al., 2012: 379).

Den interne reliabilitet med Cronbachs Alpha opdelt på de to indeks er relativt lav i for-

hold til, at den acceptable værdi er på 0,70 (Andersen et al., 2012: 415). Målene var på

henholdsvis 0,52 for RComkostninger og 0,45 for RCfordele. Det tyder på en lav intern reliabi-

litet, som desværre ikke kan blive forbedret ved at tage udsagn ud af indeksene. Vi må

således være på vagt over for modellens forudsigelser.

I forbindelse med konstruktionen af indeks for rationalitetsopfattelse til Facebook-

undersøgelsen viste faktoranalysen, at spørgsmål 1 og 2 loader på én faktor, mens

spørgsmål 4, 5 og 6 loader på en anden faktor. Dog loader udsagnet ”Det er trættende

at diskutere politik på Facebook” på begge faktorer, men mest på faktoren for udsagn

Side 80 af 188

formuleret som fordele6. Vi har ligesom i Medlemsundersøgelsen konstrueret to indeks

til Facebook-undersøgelsen, henholdsvis RComkostninger, der består af udsagnene 1 og 2

om arbejde- og familieliv, samt RCfordele, der består af de resterende udsagn 3, 4, 5 og 6.

Selvom indekset RCfordele også indeholder et enkelt spørgsmål formuleret som en ulem-

pe, har vi valgt at bibeholde de samme navne som rationalitetsindeksene i Medlemsun-

dersøgelsen.

Den interne reliabilitet målt ved hjælp af Cronbachs Alpha er på 0,598 for RComkostninger.

Dermed skal vi lige som i Medlemsundersøgelsen være forsigtige med konklusionerne

ud fra RComkostninger. Det er derudover problematisk, at indekset RComkostninger blot har to

variable. Men i forbindelse med formuleringen af spørgeskemaet havde vi ikke en for-

ventning om, at rationalitetsopfattelse ville opdeles i to forskellige indeks for henholds-

vis omkostninger og fordele ved deltagelse. Idet vi har valgt at følge faktoranalysens

udslag, betyder det, at vi har relativt få variable i alle indeks. Det lave antal items i beg-

ge rationalitetsindeks i analysen af såvel Medlems- som Facebook-undersøgelsen bety-

der, at vi som nævnt må konkludere med forbehold. Vi forventer imidlertid, at to, tre

eller fire items fortsat må være bedre til at måle et begreb, end hvis vi blot havde under-

søgt rationalitetsopfattelse ved hjælp af et enkelt udsagn.

Indeks for politisk efficacy

I både Medlems- og Facebook-undersøgelsen undersøges politisk efficacy ved at spør-

ge, hvor enige respondenterne er i følgende udsagn på en skala fra 1-5:

1. Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener

2. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige be-

slutninger for landet

3. Borgere som jeg har ikke indflydelse på Folketingets og regeringens beslutninger

4. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der

foregår

5. Gennemgående synes jeg egentlig ikke, at det er så svært at tage stilling til poli-

tiske spørgsmål

6 Tabellen over faktorrotationen kan findes i bilag 8.

Side 81 af 188

Politisk efficacy er som beskrevet i teoriafsnittet opdelt i henholdsvis ekstern og intern

efficacy. Ekstern efficacy (spørgsmål 1-3) betegner respondentens tillid til politikerne i

forhold til, om de mener, at de som borgere kan få indflydelse på beslutningerne. Der-

imod måler intern efficacy (spørgsmål 4-5) respondentens opfattelse af egen kompeten-

ce til at finde rundt i det politiske system.

Vi har på samme måde som ved indekset for rationalitetsopfattelse foretaget en faktor-

analyse. Faktoranalysen i både Facebook-undersøgelsen og i Medlemsundersøgelsen

viste, at de udvalgte items til at måle efficacy loader på en måde, der bekræfter de teore-

tiske forventninger om en opdeling i intern og ekstern efficacy7. Det skal dog fremhæ-

ves, at Cronbachs Alpha i Medlemsundersøgelsen er henholdsvis 0,431 for indekset for

intern efficacy og 0,533 for indekset for ekstern efficacy. I Facebook-undersøgelsen er

Cronbachs Alpha henholdsvis 0,70 for ekstern efficacy og 0,54 for intern efficacy. Vi

må altså også her være på vagt over for konklusioner på baggrund af indeksene for effi-

cacy med undtagelse af indekset for ekstern efficacy i Facebook-undersøgelsen. Derud-

over skal det tilføjes, at det i dette tilfælde desværre heller ikke er muligt for os at in-

kludere minimum 5 variable i hvert indeks, da vi grundet tilbagemeldinger fra pilotte-

sten gjorde spørgeskemaet markant kortere og i den forbindelse måtte udelukke udsagn

om efficacy.

Opsummerende har vi i dette afsnit redegjort for dataindsamling, indekskonstruktion og

øvrige metodiske overvejelser i forbindelse med første delanalyse; undersøgelsen af,

hvad der bestemmer graden af danskernes politiske deltagelse på Facebook. I det kom-

mende afsnit beskrives de metodiske overvejelser i forbindelse med anden delanalyse,

den kvantitative indholdsanalyse.

3.2. Metodedesign: Indholdsanalyse af kommentarer

For at vi kan svare på problemstillingen om, hvilken betydning Facebook-aktivismen

har for den politiske deltagelse og debat i Danmark, er det også relevant at undersøge

debattens indhold. Er den kvalificeret og nuanceret? Eller blot konfliktskabende og uden

politisk indhold? Det analyseres på baggrund af en kvantitativ indholdsanalyse af Face-

7 Se bilag 7 for en nærmere gennemgang af faktoranalysen for efficacy.

Side 82 af 188

book-aktivisternes kommentarer til politikeres statusopdateringer med udgangspunkt i

de fem oplistede kriterier for god debat i teoriafsnittet 2.6. I dette afsnit redegøres der

for vores metodiske overvejelser i forbindelse med udvælgelse af analyseenheder og

variable, om kodebogen, herunder træning af interkodere, samt resultaterne af interko-

derreliabilitetstesten. På samme måde som i metodedesignet for analysedel 2, har vi

fokuseret på at gøre vores procedurer så tydelige som muligt for at sikre forskningskri-

teriet om gentagelighed. Det betyder blandt andet, at vi har vedlagt kodebog, de udvalg-

te kommentarer og politiske statusopdateringer samt syntaks som bilag til specialet.

3.2.1. Udvælgelse af analyseenheder

Ifølge Neuendorf kan en analyseenhed både være en hel tekst eller del af en tekst

(Neuendorf, 2002: 71). Med andre ord er det vores opgave at definere disse analyseen-

heder, der med Krippendorffs begreb kaldes ”unitizing” (Krippendorff, 2004: 97 ff.). Vi

har valgt, at vores analyseenheder i den kvantitative indholdsanalyse er Facebook-

aktivisternes kommentarer til partiledernes politiske Facebookopdateringer i marts

2013. Vi kunne også have valgt at opdele nogle af de længste kommentarer i flere ana-

lyseenheder. Men da de fleste kommentarer var ret korte, betragter vi hver enkelt kom-

mentar som én analyseenhed, fordi alle enheder dermed indeholder nok til at vise noget

om politisk debat, der er det fænomen, vi undersøger (Neuendorf, 2002: 73).

For overordnet at kunne vurdere kvaliteten af Facebook-brugeres politiske deltagelse, er

det vigtigt, at vi udvælger stikprøven tilfældigt. Vi har derfor foretaget en systematise-

ret, randomiseret udvælgelse (Neuendorf, 2002: 84).

I perioden fra 1. marts til 31. marts har vi systematisk indsamlet statusopdateringer fra

alle partiledere. Årsagen til at vi valgte marts måned er, at der i løbet af denne måned

kom flere store politiske udspil, blandt andet Vækstplan DK, Togfond DK og kontant-

hjælpsreformen (Finansministeriet 2013). Samtidig var lærerne lockoutet og bandekon-

flikten var eskalerende og dermed højt på den politiske dagsorden. Politikernes indlæg

bar således præg af blandede politiske emner, hvilket giver potentiale for, at mange for-

skellige borgere kunne engageres i debatten.

Side 83 af 188

Vi har søgt at imødekomme forskningskriteriet om ekstern validitet, idet vi har udvalgt

kommentarerne tilfældigt fra den måned, der havde mange politiske emner på dagsor-

denen. Samtidig har vi delt linket til spørgeskemaet rigtig mange gange, hvilket sikrer,

at et stort antal Facebook-brugere har set det. I alt har vi delt vores link til spørgeskema-

et 355 gange, altså gennemsnitligt 44 gange for hvert parti. En samlet oversigt over for-

delingen af link til spørgeskema findes i bilag 6. Ulempen ved at udvælge kommentarer

fra blot én måned er, at debatten kan være anderledes i netop denne måned end alle an-

dre. Men med den sammensatte dagsorden mener vi dog, at der er tilpas mangfoldighed

i indholdet til at kunne generalisere til debatten generelt på toppolitikernes Facebook-

sider.

Da Enhedslisten ikke har en partileder, har vi udvalgt kommentarer til politisk ordfører

Johanne Schmidt-Nielsens opdateringer. Partileder for Liberal Alliance, Anders Samu-

elsen, havde ingen statusopdateringer i marts 2013. I stedet har vi udvalgt kommentarer

til Joachim B. Olsens politiske statusopdateringer, da han efter Anderes Samuelsen er

det Folketingsmedlem fra Liberal Alliance med flest fans på Facebook.

Vi udvalgte herefter alle statusopdateringer med politisk indhold. Årsagen til at vi kun

kodede kommentarer til politiske statusopdateringer er, at vi ønsker at undersøge, hvil-

ken betydning den politiske deltagelse på Facebook har for den politiske debat. Hvis

ikke Facebook-aktivisterne diskuterer politik i forbindelse med politiske statusopdate-

ringer, kan man heller ikke forvente, at de diskuterer politik på politikernes apolitiske

statusopdateringer, som eksempelvis kan handle om politikernes familie, en løbetur el-

ler lignende.

De otte udvalgte politikere har i marts sammenlagt skrevet 77 politiske statusopdaterin-

ger. Statusopdateringerne har fået 15.187 kommentarer, svingende fra seks kommenta-

rer ved den statusopdatering med færrest kommentarer til 1659 kommentarer ved den

mest kommenterede statusopdatering. Gennemsnitligt fik de politiske statusopdateringer

således 197 kommentarer. Tabel 4 viser, hvordan opdateringerne og antallet af kom-

mentarer fordeler sig blandt politikerne. Det ses, at partiledernes fra regeringen og rege-

ringens støtteparti har fået mere end 2000 flere kommentarer end opdateringer fra poli-

tikere fra oppositionspartierne.

Side 84 af 188

Tabel 4: Politikernes opdateringer i marts 2013

Politiker Antal opdaterin-

ger med politisk

indhold

Antal kommenta-

rer i alt

Gennemsnitligt antal

kommentarer (afrun-

det)

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) 11 2750 250

Annette Vilhelmsen (SF) 11 495 45

Helle Thorning-Schmidt (S) 6 3.594 599

Margrethe Vestager (R) 13 1.928 148

Joachim B. Olsen (LA) 6 3.230 538

Lars Løkke Rasmussen (V) 9 2.217 246

Lars Barfoed (K) 5 181 36

Kristian Thulesen Dahl (DF) 16 792 50

I ALT 77 15.187 197

Vi har udvalgt de tre mest kommenterede statusopdateringer for alle politikerne og ko-

det 25 kommentarer fra hver statusopdatering. Det vil sige, at har kodet 75 kommentarer

fra hver politiker, hvormed datasættet i alt består af 600 kommentarer. Dog havde Lars

Barfoed kun 20 kommentarer til hans tredje mest kommenterede opdatering, hvilket

betød, at vi kodede fem ekstra kommentarer fra de øvrige af hans opdateringer.

Ifølge Neuendorf eksisterer der ikke et universelt accepteret sæt af kriterier for at vælge

stikprøvens størrelse i en kvantitativ indholdsanalyse (Neuendorf, 2002: 88). Vi har

valgt at kode 600 kommentarer, der svarer til ca. 4 procent af alle kommentarer i marts

2013. For at finde ud af, hvor mange analyseenheder vi skulle kode, er vi blevet inspire-

ret af litteraturen om andre indholdsanalyser af politisk debat på Facebook, hvor det

mest almindelige er at analysere mellem 500-800 analyseenheder (Conroy et al., 2012:

1543; Fernandes et al. 2010, 661).

Vi overvejede, hvorvidt vi skulle kode en lige andel kommentarer fra hvert parti, eller

vælge flere kommentarer fra de største partier eller de partier, hvor der var mest debat.

Men da vi er interesserede i at kunne inferere til den generelle debat på tværs af parti-

skel, valgte vi imidlertid at kode lige mange opdateringer fra hvert parti.

Ved hjælp af hjemmesiden ”Random.org” har vi udtrukket et tilfældigt tal for, hvilket

nummer af kommentarerne vi startede med at udvælge (Random.org, 2013). Det samle-

Side 85 af 188

de antal kommentarer til en statusopdatering har vi divideret med 25 for at udregne med

hvilken ”rytme” vi skulle udvælge kommentarerne. Ulempen ved denne metode er iføl-

ge Neuendorf, at man risikerer at ramme den samme rytme, der kan føre til systematiske

fejl, for eksempel hvis man analyserer aviser, og dermed rammer ind i den samme uge-

dag (Neuendorf, 2002: 85). Dette mener vi dog ikke er et problem i indholdsanalysen,

idet der ikke er nogen systematik i rækkefølgen på kommentarerne på Facebook. Til

gengæld undgår vi med vores metode en overvægt af kommentarer fra starten af en poli-

tisk debat, og sikrer i stedet kommentarer fra hele debatten.

Valget om at analysere kommentarer uafhængigt af hinanden har både fordele og ulem-

per. Fordelen er, at vi analyserer kommentarer fra hele tråden, og dermed bedre kan

inferere til debatten på Facebook generelt. Ulempen er derimod, at kommentarerne bli-

ver taget ud af deres sammenhæng, og dermed kan det i nogle tilfælde være svært at

vurdere, om en kommentar eksempelvis svarer på en anden kommentar, som ikke er en

del af vores analyseenheder eller om kommentaren har politisk indhold. I analysen vil vi

komme nærmere ind på, hvilke konsekvenser det kan have for de enkelte variable.

3.2.2 Kodebogen

I indholdsanalysen har vi søgt at imødekomme forskningskriteriet om høj reliabilitet

ved at lave en udførlig kodebog (vedlagt som bilag 10) med mange eksempler, der be-

skriver, hvordan vi koder variablene. Vi har lagt vægt på, at kodebogen skal være letfor-

ståelig for alle kodere, da det er afgørende for reliabiliteten, at koderne koder materialet

ens (Andersen et al., 2012: 297). Formålet med at have en kodebog er altså at eliminere

individuelle forskelle mellem kodere (Neuendorf, 2002: 132).

I kodebogen har vi forklaret variablene og undervejs har vi skrevet eksempler for at

undgå de faldgruber, der kan være i forbindelse med kodningen. For det første kan ko-

deren misfortolke variablene, hvis koderen ikke har læst kodebogen ordentligt. Derud-

over kan koderen være uopmærksom, træt eller ved en fejl komme til at skrive et forkert

tal. Fejlene kan enten være tilfældige eller systematiske. Hvis de er systematiske, er det

Side 86 af 188

bias og en trussel mod nøjagtigheden. Bias kan opstå, hvis en koder misforstår noget fra

kodebogen (Neuendorf, 2002: 112).

Vi forsøgte at sikre os mod bias på flere måder, idet et mål ikke er værdifuldt, hvis ikke

det kan gentages af andre forskere (Neuendorf, 2002: 112). Derfor har vi først testet

kodebogen ved at kode kommentarer til nogle af politikernes nye statusopdateringer.

Gennem hele kodningen benyttede vi det, Krippendorff kalder for ”split half-

teknikken”, idet vi delte alle udvalgte analyseenheder mellem os og kodede enhederne

hver for sig. Her kunne vi løbende sammenligne vores kodninger, og på den måde kun-

ne vi ændre i kodebogen, indtil vi var sikre på, at vi forstod variablene på samme måde,

og at der var overensstemmelse i forhold til, hvordan vi kodede (Krippendorff, 2004:

216).

Herefter har vi foretaget en ”pilot-kodning”, hvor to pilotkodere har kodet i alt 24

kommentarer for at se, hvor der var uenighed mellem os og koderne. Derudfra vurdere-

de vi, at nogle variable og formuleringer kunne ændres i kodebogen. For eksempel har

vi efter pilot-kodningen inkluderet flere og mere tydelige eksempler. Vi reviderede så-

ledes kodebogen indtil både vi og pilotkoderne var trygge ved kodeskemaet. Neuendorf

påpeger, at det er vigtigt, at kodebogen fastlægges inden kodning, og at man ikke går

induktivt til værks, når man koder. Derfor foretog vi selve kodningen individuelt, uden

at vi har ændret på kodebogen (Neuendorf, 2002: 133). Det var således også først i for-

bindelse med den endelige kodning, at vi brugte analyseenhederne fra marts måned.

Vi har også lagt stor vægt på, at kodebogen er entydig, hvilket blandt andet vil sige, at

variablenes enheder skal være udtømmende og gensidigt udelukkende. Det betyder ek-

sempelvis, at vi har inkluderet kategorien ”Kan ikke placeres i en kategori” ved flere af

variablene. Da der således kun bør være én mulig kode til hver variabel, anbefaler

Neuendorf derfor at bryde kategorierne ned til flere separate kategorier, hvis der er flere

forskellige koder, der passer på en variabel (Neuendorf, 2002: 119). Eksempelvis skel-

nede vi indledningsvist mellem, om Facebook-brugeren rettede sin kritik/ros mod poli-

tikeren, der skrev opdateringen, en anden politiker eller alle politikere. I pilotkodningen

viste det sig, at det var vanskeligt at kode efter, fordi mange kommentarer var rettet mod

flere politikere. Derfor valgte vi at omskrive svarkategorien til blot at hedde ”en eller

flere politikere”.

Side 87 af 188

Der er en faldgrube i forhold til kodning fra internettet, idet man skal være opmærksom

på forskelle på maskiner og browsere - hvad én koder ser, er ikke nødvendigvis det

samme, som andre kodere ser (Neuendorf, 2002: 137). Samtidig kan kommentarer risi-

kere at blive slettet på Facebook, og derfor har vi valgt at tage et skærmklip af alle de

Facebook-kommentarer, som vi koder, hvilket er vedlagt som bilag 11.

Efter kodningen testede vi for interkoderreliabilitet, der er ensartethed af kodningen af

identisk materiale for forskellige kodere (Andersen et al., 2012: 297). Hvis interkoderre-

liabiliteten er lav, tyder det på, at kodningen er tvetydig og præget af subjektivitet. Det

er derfor afgørende at foretage interkoderreliabilitetstests for variablene for at sikre et

høj reliabilitet og høj målingsvaliditet.

3.2.3 Interkoderreliabilitetstest

I det følgende beskrives resultaterne af interkoderreliabilitetstest, der sikrer, at vi kan

stole på målingerne. I interkodningen fulgte vi Neuendorfs anbefalinger om ”blind

coding”, og fortalte derfor ikke interkoderne om forskningsspørgsmål og hypoteser in-

den kodningen. (Neuendorf, 2002: 133). På den måde kunne vi teste, at interkoderne

kom frem til de samme konklusioner som os, uden at have en forudindtaget hypotese

eller kende forskningsspørgsmålene.

I litteraturen om kvantitative indholdsanalyser skelnes ofte mellem overfladisk indhold

og latent indhold. Mens det overfladiske indhold i vores tilfælde eksempelvis er navn på

politiker og tidspunkt for opdateringen, er det latente indhold i højere grad baseret på

koderens subjektive fortolkninger (Lombard et al., 2002: 589). Derfor er interkoder-

reliabilitetstests særlig vigtig i latent indhold, hvorfor vi kun har valgt at foretage inter-

koder-reliabilitetstests for variablene 6-15.

For at teste interkoderreliabiliteten i vores datasæt, har vi fået tre interkodere til at kode

i alt 64 analyseenheder, hvilket svarer til lidt over 10 procent af datasættet. De 64 analy-

seenheder er fordelt blandt de tre interkodere for at undgå, at de har for stor en arbejds-

byrde og på den måde ikke er tilstrækkeligt fokuserede. Vi har givet interkoderne god

tid til at læse kodebogen, hvorefter vi har trænet dem i at kode med nogle eksempler,

Side 88 af 188

der ikke var fra vores datasæt. Analyseenhederne til interkodningen er udvalgt tilfæl-

digt, fordi det gør interkoderreliabilitetstesten mere valid, når alle analyseenheder har

lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt.

Vi har valgt at benytte Krippendorffs Alpha som reliabilitetsmål, fordi det kan bruges

uanset antallet af kodere, måleniveau og stikprøvestørrelse (Hayes og Krippendorff,

2007: 77). Krippendorffs Alpha fortæller os, om der er enighed blandt uafhængige ko-

dere. Da målet ikke findes i SPSS, har vi benyttet Krippendorffs og Hayes egen SPSS-

makro til at beregne alpha-målet. (ibid.). Krippendorffs Alpha måles på en skala fra 0

til 1, hvor 1 er fuldstændig enighed mellem koderne, og 0 er fuldstændig uenighed. Iføl-

ge Krippendorff er et alpha-mål på minimum 0,800 acceptabelt, mens man kun må dra-

ge forsigtige konklusioner ud fra et alpha-mål på mellem 0,667 og 0,800 (Krippendorff,

2004: 241).

I Tabel 5 nedenfor ses en tabel over de rapporterede alpha-værdier for variablene 6-15.

Tabel 5: Interkoderreliabilitetstests af variablene 6-15

VARIABEL ALPHA-NIVEAU

6: Politisk indhold 0,744

7: Samme emne som politiker 0,675

8: Modtager af budskabet 0,685

9: Ris eller ros? 0,686

10: Argumenter? 0,786

11: Manden eller bolden? 0,559

12: Skældsord eller trusler? 0,901

13: Kildehenvisning 1,000

14: Personlig erfaring 0,571

15: Omtale af Facebook-debatten 0,000

Note: Alpha-værdierne er beregnet med Krippendorffs og Hayes SPSS-makro (Hayes og Krippendorff, 2007: 82).

Som det fremgår af Tabel 5, er variabel 12 og 13 de variable, hvor der er størst enighed

blandt os og interkoderen. Det virker også sandsynligt, da det er forholdsvis enkelt at

svare på, om der har været skældsord og/eller trusler i en kommentar, samt om der er

Side 89 af 188

linket til noget. Derudover er der ikke nogen af målene, der er over Krippendorffs anbe-

falede 0,800.

Både variabel 6 om politisk indhold og variabel 10 om argumenter er dog relativt høje,

med alpha-værdier på henholdsvis 0,744 og 0,786. De er således næsten oppe på det

anbefalede niveau. Variabel 7 (Om Facebook-brugeren forholder sig til samme emne),

variabel 8 (Modtager af budskabet) og variabel 9 (Om kommentaren er ris eller ros)

ligger alle på omkring 0,67-0,68. Vi kan altså kun konkludere på disse variable med

forsigtighed. Variabel 11 (Om kommentaren går efter manden eller bolden) og variabel

14 (Om Facebook-brugeren inddrager en personlig erfaring) er under det anbefalede

minimumsniveau på 0,667.

Når vi sammenligner vores kodninger med interkodernes på de problematiske variable

med værdier under minimumsniveauet på 0,667, viser det tydeligere, hvorfor der kan

være uenighed. I variabel 11 om manden eller bolden skyldes uenigheden sandsynligvis,

at det flere steder har været svært at vurdere, om Facebook-brugeren retter kommenta-

ren mod en holdning eller mod en person. Et eksempel er denne kommentar af Benny8

fra 19. marts:

I eksemplet har vi svaret, at det retter sig mod personen, mens interkoderen har svaret,

at kommentaren er rettet mod holdningen. Kommentaren er skrevet til en opdatering af

Margrethe Vestager med budskabet om, at landets erhvervsledere vurderer, at Helle

Thorning-Schmidt fører en mere ambitiøs økonomisk politik end den tidligere regering.

På den ene side rammer kommentaren dermed holdningen om landets statsminister. På

den anden side indikerer ordene ”tillid og troværdighed” samt ”opfattelsen af et menne-

8 Vi har valgt at anonymisere Facebook-brugerne til de eksempler vi bruger i specialet. Det betyder, at

brugernes efternavne og profilbilleder ikke fremgår af specialet. På trods af, at kommentarer på politiker-

nes Facebook-sider er offentlige, synes vi ikke det er rimeligt, at de nævnte brugere i specialet kommer

frem ved Google-søgninger og lignende. I bilag 11 kan alle kommentarer dog ses uden anonymisering.

Side 90 af 188

ske”, at kommentaren er personrettet. Et andet eksempel er en kommentar af Morten

den 29. marts:

I ovenstående eksempel har vi kodet det som en kommentar, der retter sig mod holdnin-

gen, mens vores interkoder har svaret, at kommentaren både retter sig mod både perso-

nen og holdningen. Dette kan måske skyldes, at Morten indikerer, at Facebook-brugeren

Bent lever i en virkelighedsfjern verden. Usikkerheden i forhold til variablen ”Manden

eller bolden” tages der derfor højde for i den videre analyse.

I forhold til det lave alphamål i variabel 14 om den personlige erfaring, kan det skyldes,

at interkoderne har misforstået kodebogen. I kodebogen står der:

”Indeholder kommentaren en fortælling fra Facebook-brugerens eget liv eller en anden

personlig erfaring, som Facebook-brugeren har gjort sig? Det kan eksempelvis være,

hvis Facebook-brugeren beskriver en oplevelse eller deres livssituation. En personlig

erfaring kan også være, hvis Facebook-brugeren udtaler sig på baggrund af sin profes-

sion som eksempelvis lærer, læge, håndværker eller lignende”.

Dette har flere af interkoderne sandsynligvis misforstået, da de flere gange har kodet det

som en personlig fortælling, hvis blot der skrives ”jeg” eller ”vi”. Vi burde måske have

tilføjet i kodebogen, at ordene ”jeg” og ”vi” ikke gør det til personlige fortællinger. Ek-

sempelvis skriver John den 15. marts på Johanne Schmidt-Nielsens væg:

I eksemplet har interkoderen kodet det som en personlig fortælling. Dette har vi ikke

gjort, fordi John Breum ikke udtaler sig på vegne af en gruppe eller skriver, hvilken

Side 91 af 188

personlig erfaring, der begrunder hans holdning. Et andet eksempel er Birgers kommen-

tar fra den 7. marts:

Her benytter Facebook-brugeren sig heller ikke af en personlig erfaring til at fortælle

om sin holdning, men nævner blot, at han ikke tror på færre afgifter. På grund af al-

phamålene har vi endnu engang gennemgået hinandens kodninger, og kunne konstatere,

at vi begge har kodet på samme måde. Desuden erfarede vi, at variablen om personlig

erfaring for os var en af de letteste at kode, og vi mener derfor, at vi fortsat kan konklu-

dere ud fra resultaterne af indholdsanalysen i variabel 14.

I variabel 15 om ”Omtale af Facebook-debatten” er alpha-værdien 0,0000, hvilket bety-

der fuldstændig uenighed. Dette skyldes dog, at interkoderen har kodet alle kommenta-

rerne som nej til at der kommenteres på debatten, mens vi har kodet, at der i et enkelt

eksempel bliver kommenteret på debatten. Interkoderens svar behandles derfor som en

konstant i SPSS, hvilket fører til det lave alpha-mål, på trods af den store enighed. Vi

oplevede dog ikke, at det var en svær variabel at kode efter, og vil derfor benytte svare-

ne fra denne variabel.

Interkodernes baggrunde er en cand.scient. i geografi, en studerende fra 2.g i gymnasiet

samt en cand.scient.pol. Ifølge Neuendorf kan alle mennesker være interkodere:

“(…) all people are potentially valid ”human coders”. The coding scheme must be so

objective and so reliable that, once they are trained, individuals from varied back-

grounds and orientations will generally agree in its application” (Neuendorf, 2002: 9).

På trods af Neuendorfs argument om, at enhver kan være interkodere med den rette træ-

ning, viste en sammenligning, at interkoderen med en statskundskabsbaggrund havde et

Krippendorffs Alpha på over 0,8 i seks ud af 10 variable. Derfor kunne vi formentlig

have forbedret reliabilitetsmålet, hvis vi udelukkende havde brugt interkodere, der var

cand.scient.pol.’er eller statskundskabsstuderende.

Side 92 af 188

Således viste interkoderreliabilitetstesten, at nogle af variablene var en smule problema-

tiske. Efter at have undersøgt uenighederne mellem os og interkoderne nærmere, kan vi

dog se, at det særligt er variablen ”Manden eller bolden”, hvor der tolkes forskelligt.

Dette er vi opmærksomme på i den videre analyse. Der var også en smule usikkerhed

ved variablene 7, 8 og 9, men dette skyldes formentlig interkodernes baggrund, da al-

pha-målet var høj på disse variable for interkoderen med statskundskabsbaggrund. Der-

for tages der ikke yderligere forbehold for disse variable.

3.2.4 Operationalisering af variable

Vi har kodet analyseenhederne for navn på kommentarens forfatter samt tidspunktet for

kommentaren for at kunne identificere de enkelte kommentarer. Derudover har vi kodet

variablen for personens køn, til hvilken politiker kommentaren er skrevet samt til hvil-

ken opdatering. De øvrige variable findes i Tabel 6 nedenfor. I tabellen fremgår også,

hvilke variable, der måler de fem kriterier. En uddybning af de enkelte variable, herun-

der spørgsmålsformuleringer og eksempler, kan findes i kodebogen, der er vedlagt som

bilag 10. Alle variable er på nominelt måleniveau.

Side 93 af 188

Tabel 6: Indholdsanalysens variable opdelt efter de fem kriterier for god debat

KRITERIER FOR GOD DEBAT VARIABEL

KRITERIUM 1: POLITISK SUBSTANS

Variabel 6: Politisk indhold

Variabel 11: Manden eller bolden?

KRITERIUM 2: DIALOG

Variabel 8: Modtager af budskabet

Variabel 7: Samme emne som politiker?

Optælling for politiske statusopdateringer fra

marts måned 2013

KRITERIUM 3: ARGUMENTER

Variabel 10: Argumenter?

Variabel 13: Kildehenvisning?

Variabel 14: Personlig erfaring?

Variabel 9: Ris eller ros?

KRITERIUM 4: RESPEKT Variabel 12: Skældsord eller trusler?

KRITERIUM 5: FRI OG LIGE ADGANG

Præsentation af, hvilke retningslinjer politikerne

har for debat på deres sider.

Præsentation af, hvilke retningslinjer Facebook

har for debat

Rundspørge blandt politikere: Hvorfor og hvor

ofte udelukker de brugere fra debatten?

Variabel 15: Omtale af Facebook-debatten

I det følgende vil det kort opridses, hvorfor vi har udvalgt disse variable ud fra de opstil-

lede kriterier i teoriafsnittet om politisk debat.

Politisk.substans

Vi har målt kriteriet om politisk substans ved hjælp af to variable. For det første under-

søger vi, om kommentaren har politisk indhold. I kodebogen og i teoriafsnit 2.6.1 er

kommentarer uden politisk indhold defineret ved udelukkende at omhandle eksempelvis

politikeres personlige egenskaber eller andre Facebook-brugeres personlige forhold

uden politisk substans. Eksempler på kommentarer med politisk indhold er kommenta-

rer, hvor Facebook-brugeren erklærer sig enig med en politisk statusopdatering eller

reagerer på opdateringen ved at dele sin egen holdning om et politisk emne. Kommenta-

rer uden politisk indhold samt kommentarer om form, strategi, personlige egenskaber,

Side 94 af 188

performance og taktik har vi ikke defineret som havende politisk indhold. Dernæst un-

dersøger vi, om kommentaren går efter manden eller bolden, altså om kommentaren er

rettet mod personen eller holdningen. Hvis kommentaren er rettet mod personlige egen-

skaber frem for holdningen indikerer dette også, at kommentaren ikke har politisk sub-

stans som beskrevet i teoriafsnittet.

Dialog

Kriteriet om dialog undersøges i analysen på tre måder. For det første undersøger vi,

hvem modtager af kommentarens budskab er. Hvis kommentaren er henvendt til nogen,

enten politikere, Facebook-brugere eller andre befolkningsgrupper uden for Facebook,

tyder det på, at der er dialog. Hvis kommentaren ikke er henvendt til nogen, taler det

omvendt imod, at der finder en dialog sted. I kodebogen har det også været muligt at

svare ”Kan ikke placeres i kategori” til kommentarer, hvor det ikke er tydeligt, hvem

kommentaren er henvendt til, eller hvis den ikke er henvendt til nogen.

For det andet måler vi på, om kommentaren skriver om samme emne som politikerens

statusopdatering. Hvis Facebook-brugeren udelukkende skriver om et andet emne end

politikeren kan det tyde på to ting. Enten har debatten om det emne politikeren, oprinde-

ligt bragte på banen taget en anden drejning, eller også skriver Facebook-brugeren no-

get, der er helt uden for sammenhæng, og derfor hverken har en dialog med andre Face-

book-brugere eller med politikeren. Det kan naturligvis være svært at vurdere, hvilken

af de to ting kommentaren er udtryk for, men variablen kan give en indikator for, hvor-

vidt der finder en dialog sted.

For det tredje har vi foretaget en optælling af, hvor ofte politikerne svarer Facebook-

aktivisterne. Som beskrevet i afsnit 2.3.1 kræver E-participation både, at borgere hen-

vender sig til politikere, men også at politikere inddrager borgerne. Hvorvidt politikerne

svarer Facebook-aktivisterne er således en vigtig indikator for kriteriet om dialog.

Argumenter

I analysen har vi operationaliseret kriteriet om argumentation til en undersøgelse af, om

Side 95 af 188

Facebook-kommentarerne indeholder argumenter. Som beskrevet i teoriafsnittet kaldes

det ”omvendt lommetyveri”, at undlade at argumentere for sine standpunkter og undlade

at svare på modargumenter. Vi undersøger kriteriet om argumenter ved hjælp af fire

variable.

For det første undersøger vi, hvorvidt Facebook-brugerne i deres kommentarer gør brug

af argumenter for at begrunde deres holdninger, stiller et spørgsmål eller om de blot

konstaterer deres standpunkter. Da vi koder tilfældigt udvalgte kommentarer fra en hel

tråd, er det imidlertid ikke muligt for os at undersøge, hvorvidt Facebook-aktivister lyt-

ter til argumenter, og lader sig overbevise af andre Facebook-aktivister eller politikere.

Vi kan heller ikke undersøge, hvorvidt Facebook-aktivister undlader at svare på andres

synspunkter. Dette skyldes to forhold. For det første analyserer vi tilfældigt udvalgte

kommentarer fra hele debatten, hvilket betyder, at vi ikke kan se, om brugerne svarer på

andre Facebook-brugeres indlæg. For det andet er Facebook, som beskrevet i teoriaf-

snittet, et dynamisk medie, hvilket vil sige, at brugere kan vente et minut, eller måske en

dag med at svare på en anden brugers kommentar, hvorfor det ville være umuligt at

kontrollere, om brugerne laver denne undvigemanøvre for at undlade at besvare

spørgsmål.

I kriteriet om argumenter undersøger vi for det andet, om Facebook-aktivisterne linker

til andet materiale, for eksempel til artikler, blogindlæg, hjemmesider, for at begrunde

deres holdning. For det tredje undersøger vi, om Facebook-aktivisterne gør brug af per-

sonlige erfaringer. Gennem kildehenvisninger og personlige fortællinger kan de enkelte

Facebook-brugere få mulighed for at styrke argumenterne og gøre debatten mere kvali-

ficeret. For det fjerde undersøger vi, om kommentarerne er kendetegnet ved at være

mest ris eller ros. Hvorvidt en kommentar er rosende eller kritisk siger umiddelbart ikke

noget i forhold til kriteriet om argumenter. Men når variablen om ris eller ros sammen-

holdes med brugen af argumenter, kan det sige noget om, hvorvidt kommentarerne er

konstruktive eller ej. Hvis størstedelen af kommentarerne blot er ros uden argumenter,

kan det tyde på, at debatten er kendetegnet ved at være for de tro partisoldater, støtter og

fans, som allerede sympatiserer med politikerne. På den måde vil debatten således bare

være rygklapperi, og ikke bidrage med så meget. Med andre ord vil den være kendeteg-

Side 96 af 188

net ved at være mere ’bonding’ end ’bridging’. Omvendt vil det være usagligt, hvis

kommentaren indeholder kritik uden argumenter.

Respekt

Vi har operationaliseret kriteriet om gensidig respekt i en politisk debat til at indeholde

en undersøgelse af, om Facebook-aktivisterne anvender skældsord eller trusler i deres

Facebook-kommentarer. I kodebogen har vi defineret skældsord til at være en ”nedsæt-

tene betegnelse, der bruges som fornærmelse eller som udtryk for ringeagt”, mens en

trussel forstås som ”tilkendegivelse af, at man vil skade eller straffe nogen, hvis ikke der

bliver gjort, som man forlanger”(Den Danske Ordbog, 2013) . Vi koder både for direk-

te og indirekte trusler.

Fri.og.lige.adgang

Endelig undersøger vi kriteriet om ”fri og lige adgang” på fire forskellige måder. For

det første og andet undersøger vi henholdsvis, hvilke begrænsninger politikerne og Fa-

cebooks retningslinjer sætter for diskussionen på Facebook. For det tredje har vi fore-

taget en rundspørge blandt partilederne om, hvornår og hvor ofte de i praksis udelukker

brugere fra deres debatter, samt hvordan de implementerer retningslinjerne. For det

fjerde undersøges det ud fra variabel 15, om Facebook-debatten bliver omtalt. Hvis det

er tilfældet, kan det indikere, at Facebook-brugere udøver deres egen form for irettesæt-

telse af andre brugere eller censur af debatten. Her skal det også bemærkes, at Face-

book-brugerne har mulighed for at blokere og anmelde andre Facebook-brugere til Fa-

cebook, men dette kan vi dog ikke måle direkte.

3.3 Opsummering

Opsummerende bærer vores valg af metode præg af, at vi har fokuseret på at kunne

sammenligne så meget som muligt med tidligere forskning, blandt andet ved at operati-

onalisere variablene efter inspiration fra andre forskere.

Side 97 af 188

I foranalysen og første delanalyse inddrager vi Medlemsundersøgelsen som sammenlig-

ningsgrundlag for at bestemme, hvorvidt respondenterne i Facebook-undersøgelsen ad-

skiller sig fra politics as usual. Medlemsundersøgelsen består af danske partimedlem-

mers svar på et spørgeskema, hvorimod Facebook-undersøgelsen er indsamlet ved hjælp

af en online spørgeskemaundersøgelse, der er blevet linket til via danske politikeres

Facebook-profiler. Formuleringen af spørgeskemaet er foretaget ud fra hensyn til sam-

menligningen med Medlemsundersøgelsen og for at opnå så høj gennemførselsprocent

som muligt. Derfor er der foretaget flere pilottestninger af spørgeskemaet for at undgå,

at det tog for lang tid og fik respondenterne til at hoppe fra. Både data fra Facebook- og

Medlemsundersøgelsen bliver analyseret i SPSS, hvor der er foretaget forudsætnings-

test, som kun bliver rapporteret, hvis der er fundet forudsætningsbrud med betydning

for analysens resultater. I første delanalyse anvendes indeks som mål for de afhængige

variable og flere uafhængige variable. Dette sker af hensyn til at højne reliabiliten og

målingsvaliditeten. I første delanalyse tages der forbehold for, at begge indeks for hen-

holdsvis rationalitetsopfattelser og efficacy i Medlemsundersøgelsen og indekset for

RCOmkostninger i Facebook-undersøgelsen havde et lavt Cronbach’s alpha.

I anden delanalyse foretages en kvantitativ indholdsanalyse af 600 tilfældigt udvalgte

Facebook-kommentarer til de danske partilederes politiske statusopdateringer i marts

2013. Kommentarerne er kodet efter kodebogen og princippet om split half-teknikken,

hvor specialets forfattere hver har kodet en halvdel af datasættet og løbende har kontrol-

leret, at der var overensstemmelse i kodningen. Derudover er der blevet testet for inter-

koderreliabilitet for at sikre, at de opstillede kriterier i kodebogen er forståelige. Vi er

forsigtige med konklusionerne om de variable, hvor interkoderreliabilitetstesten ikke

gav et tilstrækkeligt højt Krippendorff’s alpha. Det var især variablen om, hvorvidt

kommentaren er rettet mod personen eller holdningen, hvor der viste sig at være lav

grad af enighed.

I det følgende kapitel vil vi i en deskriptiv analyse (foranalysen) vise, hvem der er hen-

holdsvis Facebook-aktivister og partimedlemmer i forhold til befolkningen.

Side 98 af 188

4. Foranalyse: Hvem er partimedlemmer og Fa-

cebook-aktivister?

I denne foranalyse afdækkes det, hvem respondenterne i Medlemsundersøgelsen og

Facebook-undersøgelsen er og det vurderes, om der er en demokratisk kløft mellem de

engagerede (partimedlemmer og Facebook-aktivister) i forhold til resten af befolknin-

gen. Dermed vil vi efter foranalysen kunne svare på forskningsspørgsmål 2 om, hvad

der kendetegner henholdsvis partimedlemmer og Facebook-aktivister i forhold til be-

folkningens sammensætning

Som beskrevet i operationaliseringsafsnittet er respondenterne i begge undersøgelser

politisk aktive. Partimedlemmerne er aktive, fordi de har taget et valg om at være med-

lem af et parti, og Facebook-aktivisterne er aktive, fordi de har været inde og læse de-

batter på politikernes side på Facebook og dermed har fundet linket til vores spørge-

skema. Desuden er tre ud af fire respondenter fan af en eller flere politikere, hvilket

også indikerer, at de fleste i Facebook-undersøgelsen i en vis grad er politisk aktive på

Facebook.

Vi har foretaget en sammenligning ud fra respondenternes køn og alder samt de socio-

økonomiske faktorer, uddannelse og indkomst. På den måde kan vi se, hvorvidt Face-

book mobiliserer de samme som er engageret i partier, eller om nye grupper bliver re-

præsenteret. Vi sammenligner med befolkningen for at se, om Facebook-aktivisterne i

højere grad end partimedlemmerne ligner befolkningen, hvilket kan give støtte til den

cyber-optimistiske retning om at Facebook revitaliserer den politiske deltagelse og en-

gagerer andre grupper i politik end dem der er engagerede gennem partipolitik.

Vi undersøgte først, hvor mange Facebook-aktivister, der også er medlem af et parti,

idet det naturligvis ville være meningsløst at undersøge, hvem Facebook-aktivisterne er

ud fra socioøkonomiske karakteristika, hvis det er helt de samme, som er medlemmer af

partier. Undersøgelsen viser, at 28 procent er medlem af partier. Facebook får altså også

engageret andre, end dem der er engageret gennem partimedlemsskab.

Side 99 af 188

4.1. Køn

I Tabel 7 ses fordelingen af køn i de tre grupper. Der er, som litteraturen forudsiger i

teoriafsnit 2.5.1, en skæv fordeling blandt de politisk aktive i partier i forhold til befolk-

ningen, hvor der er 50 procent af hvert køn. Blandt partimedlemmerne er der således 65

procent mænd og kun 35 procent kvinder.

Tabel 7: Kønsfordeling af Facebook-aktivister, partimedlemmer og befolkning (pct.)

Facebook-aktivister Partimedlemmer Befolkningen

Mænd 53 65 50

Kvinder 47 35 50

I alt 100 100 100

Note: Tal for befolkningen er opgjort per 1. kvartal 2013 (Danmarks Statistik, 2013a).

I Facebook-undersøgelsen er respondenterne dog næsten ligeligt fordelt mellem mænd

og kvinder. Derfor kan dette give støtte til den cyber-optimistiske retnings argumenter,

idet det umiddelbart virker til at mediet Facebook i højere grad får begge køn engageret

end partierne. Dermed er det ikke politics as usual, fordi der blandt Facebook-

aktivisterne ikke er en markant overvægt at mænd, som hos partimedlemmerne.

4.2. Alder

Tabel 8 viser aldersfordelingen blandt respondenter i Facebook-undersøgelsen, Med-

lemsundersøgelsen og blandt befolkningen. Vi har valgt at undersøge respondenter med

13 år som den laveste aldersgruppe, da det er minimumsalderen for at have en Face-

book-profil (Facebook, 2013a).

Side 100 af 188

Tabel 8: Aldersfordeling af Facebook-aktivister, partimedlemmer og befolkning (pct.)

Aldersfordeling Facebook-aktivister Partimedlemmer Befolkningen

13-20 år 6 1 11

21-30 år 17 8 14

31-40 år 19 13 15

41-50 år 24 17 17

51-60 år 19 22 15

61-70 år 12 26 14

Over 70 år 3 13 14

I alt 100 100 100

Note: Tal for befolkningen er opgjort per 1. kvartal 2013 (Danmarks Statistik 2013a).

Tallene viser, at især den ældre generation er udfordret i forhold til at kunne benytte den

nye informations- og kommunikationsteknologi. Således ses det, at blot 15 procent af

Facebook-aktivisterne er over 60 år, mens det samme er tilfældet for 39 procent af par-

timedlemmerne og 28 procent af befolkningen. Til gengæld får Facebook engageret en

stor gruppe af unge, idet en dobbelt så stor andel af Facebook-aktivisterne er mellem

21-30 år sammenlignet med partimedlemmer. Den teoretiske forventning om, at det er

den etablerede aldersgruppe, de 31-60-årige, der har mest overskud til politisk deltagel-

se, kan også tyde på at have hold ud fra disse tal. Tabellen viser, at 62 procent af Face-

book-aktivisterne er i aldersgruppen mellem 31 og 60 år gamle, mens dette tal for par-

timedlemmerne er 52 procent. I befolkningen udgør den etablerede aldersgruppe kun 47

procent. Således tyder det på, at der er en overvægt af respondenter i den etablerede

aldersgruppe blandt Facebook-aktivisterne sammenlignet med både partimedlemmer og

befolkningen. Hvorvidt alder med statistisk signifikans også forklarer graden af den

politiske deltagelse undersøges nærmere i kapitel 5.

Tallene stemmer også overens med flere andre undersøgelser på området, der jævnfør

teoriafsnittet viser, at de unge bruger internettet mest, og også er bedst til at finde in-

formation på internettet.

Umiddelbart kan den bedre repræsentation af unge således give støtte til cyber-

optimisterne om, at online deltagelse betyder, at flere engageres i politik end normalt.

Side 101 af 188

Omvendt kan tallene også indikere, at der er en digital kløft, hvor de ældre over 60 år

sakker bagud af dansen og ikke i så høj grad får gavn af de digitale mediers potentiale.

4.3. Uddannelse

Vi undersøger nu respondenternes fordeling ud fra de socioøkonomiske faktorer, ud-

dannelse og indkomst. Tabel 9 viser Facebook-aktivisternes, partimedlemmernes og

befolkningens (25-69 år) højest opnåede uddannelse.

Tabel 9: Uddannelsesniveau for Facebook-aktivister, partimedlemmer og befolkningen

(pct.)

Højeste uddannelsesniveau Facebook-aktivister Partimedlemmer Befolkningen 25-69 år

Folkeskole 8 5 23

Gymnasiel uddannelse 6 6 6

Erhvervsuddannelse 18 22 39

Kort videregående uddan-

nelse 5 7 5

Mellemlang videregående

uddannelse og bachelorer 41 33 18

Lang videregående uddan-

nelse 21 27 9

I alt 99 100 100

Note: I Facebook-undersøgelsen har studerende angivet, hvilken uddannelse de er i gang med. Tal for befolkningen

er opgjort per 1. januar 2012 (Danmarks Statistik 2013b). Da vi har valgt at oprunde og nedrunde i stedet for at have

decimaler med, summerer tabellen ikke præcist til 100 procent for Facebook-aktivister.

Tabellen viser en tydelig skævhed, idet partimedlemmerne og Facebook-aktivisterne

generelt er højere uddannet end resten af befolkningen. Blandt partimedlemmerne har

27 procent en lang videregående uddannelse, mens det samme er tilfældet for 21 procent

af Facebook-aktivisterne. Til sammenligning udgør personer med lang videregående

uddannelse blot 9 procent af befolkningen. De højtuddannede udgør altså mere end

dobbelt så stor andel af Facebook-aktivisterne og partimedlemmerne set i forhold til

befolkningen. Dertil kommer, at 33 procent af partimedlemmerne og 41 procent af Fa-

cebook-aktivisterne har en mellemlang videregående uddannelse eller en bachelor. Det-

Side 102 af 188

te er også omtrent en dobbelt så stor andel som i befolkningen, hvor kun 18 procent har

en mellemlang videregående uddannelse eller bachelor. Partimedlemmer og Facebook-

aktivister ligner således hinanden i forhold til uddannelsesniveau og er kendetegnet ved,

at mere end 60 procent for begge grupper har en mellemlang eller lang videregående

uddannelse. Erhvervsuddannede og dem med udelukkende folkeskoleuddannelse er

underrepræsenterede blandt Facebook-aktivisterne og partimedlemmerne. Kun hen-

holdsvis 19 procent og 22 procent af Facebook-aktivisterne og partimedlemmerne har

en erhvervsuddannelse, imens dette er gældende for næsten dobbelt så mange i befolk-

ningen (39 %). Også andelen af danskere med folkeskole som højest gennemførte ud-

dannelse er væsentlig højere i befolkningen sammenlignet med både Facebook-

aktivister og partimedlemmer. Dette er endda på trods af, at vi i Facebook-

undersøgelsen og Medlemsundersøgelsen ikke har ekskluderet respondenter, der er yng-

re end 25 år, hvilket ellers kan tænkes at trække andelen af respondenter med udeluk-

kende folkeskole eller gymnasieuddannelse op i Medlems – og Facebook-

undersøgelsen.

Som nævnt i afsnit 3.1.4 om operationalisering af variable har vi i Facebook-

undersøgelsen valgt at placere respondenter, der er studerende i kategori med den ud-

dannelse, de er i gang med. Dette er der både fordele og ulemper ved. Fordelen er, at vi

får et mere reelt billede af respondenternes uddannelsesniveau for de respondenter, der

næsten er færdige med en uddannelse. Ulempen er imidlertid, at vi kan komme til at

overestimere respondenternes uddannelsesniveau, og at respondenter i undersøgelsen

får en højere uddannelse, end de reelt har, blot fordi de har påbegyndt uddannelsen. Vi

undersøgte imidlertid, hvilken forskel det ville gøre at udelade respondenter, der er stu-

derende fra analysen. Dette medførte ikke nogen væsentlige ændringer, idet det fortsat

gælder, at de fleste Facebook-aktivister enten har en mellemlang eller lang videregående

uddannelse.

Vi må således konstatere, at både Facebook-aktivisterne og partimedlemmerne er mere

veluddannede sammenlignet med resten af befolkningen. Dette indikerer således, at der

er en demokratisk kløft mellem de højtuddannede og dem uden videregående uddannel-

se.

Side 103 af 188

4.4. Indkomst

For at vurdere om der er også er indikationer på en demokratisk kløft i forhold til ind-

komstniveau, har vi beregnet Facebook-aktivisternes og partimedlemmernes personind-

komst. I spørgeskemaet i både Medlemsundersøgelsen og i Facebook-undersøgelsen

spørges der ind til husstandsindkomst. For at finde den personlige indkomst har vi der-

for først omkodet kategorierne til det midterste i kategorien, eksempelvis blev kategori-

en 100.000 – 149.999 kr. til værdien 124.999,50 kr. I Medlemsundersøgelsen har vi for

de personer, der angav at være gift eller samlevende divideret værdien med to, hvor vi i

Facebook-undersøgelsen har divideret husstandsindkomsten med tallet for, hvor mange

voksne personer der er i husstanden.

Figur 7 viser indkomstfordelingen for Facebook-aktivister, partimedlemmer og befolk-

ningen over 15 år.

Figur 7: Indkomstniveau for Facebook-aktivister, partimedlemmer og befolkningen

Note: Facebook-aktivisters, partimedlemmers og befolkningens personlige indkomstniveau som procent. Tal for

befolkningen er opgjort per 1. januar 2011 (Danmarks Statistik, 2013b).

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Facebookaktivister Partimedlemmer Befolkningen

Under 100.000 kr. 100.000-199.999 kr. 200.000-299.999 kr.

300.000 -399.999 kr. 400.000-499.999 kr. Over 500.000 kr.

Side 104 af 188

Det ses tydeligt, at der er flere personer med lav indkomst i befolkningen end blandt

partimedlemmer og Facebook-aktivister. Således udgør personer med indkomst under

200.000 kr. 53 procent af befolkningen, mens den samme gruppe kun udgør 26 procent

af partimedlemmerne og 36 procent af Facebook-aktivisterne. Således tjener Facebook-

aktivisterne og partimedlemmerne generelt mere end resten af Danmarks befolkning,

hvilket stemmer overens med deres generelt højere uddannelsesniveau. Der er eksem-

pelvis 26 procent af Facebook-aktivisterne og 31 procent af partimedlemmerne, der tje-

ner mere end 400.000 kr. årligt. Det er mere end fire gange så mange som i befolknin-

gen, hvor det samme kun er tilfældet for seks procent.

Som beskrevet i metodeafsnittet, fremhæver Kevin B. Wright, at en af ulemperne ved

online surveys er, at man ikke kan være sikker på, at respondenterne svarer korrekt på

demografiske oplysninger som uddannelse og indkomst, hvilket forringer den eksterne

validitet og muligheden for at generalisere (Wright, 2005). Derimod kan vi være sikre

på, at oplysningerne fra Danmarks Statistik er valide. Vi kan dog se ud fra foranalysen,

at forskelle mellem befolkningens og Facebook-aktivisternes og partimedlemmernes

socioøkonomiske baggrund er så stor, at det virker usandsynligt, at så mange respon-

denter skulle svare usandfærdigt.

Nedenstående Figur 8 viser det typiske partimedlem og den typiske Facebook-aktivist,

hvor alder og indkomst er beregnet som gennemsnit, mens uddannelse og køn er det

mest hyppige.

Side 105 af 188

Figur 8: Partimedlemmers og Facebook-aktivisters karakteristika

4.5. Opsummering

Som svar på forskningsspørgsmål 2 om, hvad der kendetegner partimedlemmer og Fa-

cebook-aktivister i forhold til befolkningens sammensætning peger de store socioøko-

nomiske forskelle mellem henholdsvis Facebook-aktivister og partimedlemmer i for-

hold til befolkningen i retning af, at den cyber-skeptiske tilgang har ret i, at det overord-

net er personer med samme socioøkonomiske karakteristika, der deltager politisk online

såvel som offline. Fordi det er højtuddannede og velhavende, der er overrepræsenteret

blandt de politisk aktive, støtter det samtidig en pessimistisk tolkning om, at eliten i

samfundet bliver styrket, og at der er en demokratisk kløft. I forhold til køn er Face-

book-aktivister dog næsten ligeligt repræsenteret. Desuden er der en større andel unge

blandt Facebook-aktivisterne i forhold til blandt partimedlemmerne, hvilket umiddelbart

giver støtte til den cyber-optimistiske retning. Således er der både noget, der taler for

den cyber-skeptiske retning om politics as usual, den pessimistiske retning om demo-

kratisk kløft og andet, der taler for det cyber-optimistiske retning om, at Facebook får

Side 106 af 188

engageret nogle nye grupper. Der er imidlertid mest støtte til den cyber-skeptiske ret-

ning, fordi partimedlemmerne og Facebook-aktivisterne minder så meget om hinanden.

Vi har således i foranalysen fokuseret på den første bevægelse fra den gule til de mid-

terste, grønne cirkel i Figur 9:

Figur 9: Facebook-aktivisme og partiaktivisme

I det følgende undersøger vi, hvad der inden for de to grupper bestemmer intensiteten af

deltagelsen, altså bevægelsen fra den grønne til den blå cirkel jævnfør Figur 9.

Side 107 af 188

5. Analyse: Hvad kan forklare graden af politisk

deltagelse?

Foranalysen besvarede forskningsspørgsmål 2 med resultatet, at partimedlemmer og

Facebook-aktivister adskiller sig fra sammensætningen af befolkningen i forhold til so-

cioøkonomiske faktorer. Således er der tegn på både pessimisternes demokratiske kløft

mellem Facebook-aktivister og befolkningen og skeptikernes politics as usual, fordi

partimedlemmer og Facebook-aktivister ligner hinanden ud fra socioøkonomiske fakto-

rer. I følgende analyse undersøges hypotesen om politics as usual for at få svar på

forskningsspørgsmål 3 om, hvorvidt de samme faktorer både kan forklare graden af

partimedlemmers politiske deltagelse såvel som graden af Facebook-aktivisters online

politiske deltagelse. I afsnit 2.5 opstillede vi en række teoretiske hypoteser for, hvad der

bestemmer politisk deltagelse, som testes i det følgende. Først undersøges det i afsnit

5.1, hvad der bestemmer graden af partimedlemmers politiske deltagelse, hvorefter vi

reviderer hypoteserne efter resultaterne af den blokrekursive analyse. I afsnit 5.2 analy-

seres Facebook-undersøgelsen og det besvares endeligt, hvad der bestemmer graden af

Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Facebook.

5.1. Medlemsundersøgelsen: Partimedlemmers politiske

deltagelse

I de to næste afsnit undersøges det, om de uafhængige variable har en effekt på graden

af partimedlemmers politiske deltagelse ud fra bivariate analyser. Herefter foretager vi

en blokrekursiv analyse, hvor de uafhængige variable inddrages i forhold til rækkeføl-

gen i kausalkæden.

Side 108 af 188


I dette afsnit undersøges det, hvorvidt partimedlemmernes køn og alder kan forklare

intensiteten af deres politiske deltagelse.

Hypotese 1 er, at køn har en betydning for politisk deltagelse, således at mænd deltager

mere end kvinder. Analysen viser imidlertid, at der ikke er en statistisk signifikant

sammenhæng mellem køn og politisk deltagelse. Det vil i den blokrekursive analyse

undersøges, om dette også er tilfældet, når de øvrige variable inddrages. Hvis køn heller

ikke er signifikant i den blokrekursive analyse, betyder det, at vi må revidere hypotese 1

til at vi i Facebook-undersøgelsen forventer, at køn ingen effekt har på graden af Face-

book-deltagelse.

Alder forventes jævnfør hypotese 2a at have en positiv effekt på politisk deltagelse,

hvor den politiske deltagelse stiger med alderen. Dog forventer vi at se en kurvelineær

sammenhæng, hvilket vi vender tilbage til senere. Analysen viser, at der er en signifi-

kant sammenhæng mellem partimedlemmernes alder og deres politiske deltagelse.

Imidlertid er retningen af sammenhængen overraskende, idet den politiske deltagelse

generelt er aftagende med alderen. Hældningen er dog kun på -0,108, hvilket vil sige, at

hver gang respondenten bliver et år ældre falder den politiske deltagelse med ca. 0,1 på

en skala fra 0-100. Det er med andre ord først når en respondents alder er 23 år højere,

at det betyder, at respondenten eksempelvis går til en demonstration mindre i løbet af et

år. Dette er således meget lidt, og vi kan ikke udelukke, at sammenhængen skyldes til-

fældigheder. Desuden er den justerede r2 blot på 0,007, hvormed alderen kun forklarer

0,7 procent af variationen i partimedlemmernes politiske deltagelse. Alder kan derfor

tilsyneladende ikke siges at være en særlig stærk forklaringsfaktor.

Som beskrevet i afsnit 2.5.1, kan det forventes, at korrelationen mellem politisk delta-

gelse og alder kan illustreres som en kurvelineær sammenhæng, hvor den politiske del-

tagelse topper i gruppen for de 30-65 årige. Derfor har vi opdelt alderen i tre grupper

(under 30 år, 31-65 år og over 65 år) for at undersøge, om der kan være tale om en kur-

velineær sammenhæng. Dette kan dog ikke bekræftes, da respondenter i gruppen under

30 år er signifikant mere politisk deltagende end begge de andre grupper. Således er den

yngste gruppe 7,24 point mere aktive end de 31-65-årige, og 8,90 point mere aktive end

Side 109 af 188

respondenter over 60. Desuden er respondenter mellem 31-65 år 1,66 point signifikant

mere politisk aktive end respondenter over 65 år.

Opsummerende viser analysen af baggrundsvariablene køn og alder, at vi foreløbig kan

afkræfte hypotese 1 om, at køn har en betydning for politisk deltagelse. Også hypotese

2a kan indtil videre afkræftes, da alder har en overraskende negativ effekt på politisk

deltagelse. Således matcher resultatet i stedet hypotese 2b, vi opstillede for Facebook-

deltagelse om, at politisk deltagelse falder med alderen, fordi der er en digital kløft mel-

lem de ældre og de yngre befolkningsgrupper. I den blokrekursive analyse undersøges

det nærmere, om effekterne af køn og alder er den samme, når der inddrages øvrige va-

riable for socioøkonomi, politisk kompetence og opfattelse af politisk deltagelse.

I det næste afsnit undersøges det, hvorvidt hypotese 3 og hypotese 4 om henholdsvist

indkomstens og uddannelsens sammenhæng med politisk deltagelse kan bekræftes ud

fra bivariate analyser.


Uddannelse og indkomst forventes at have en positiv effekt på intensiteten af politisk

deltagelse således, at deltagelsen stiger i takt med uddannelses- og indkomstniveauet,

jævnfør hypotese 3 og hypotese 4.

Den bivariate analyse bekræfter hypotese 3 om, at der en signifikant sammenhæng mel-

lem uddannelse og politisk deltagelse. Det er dog overraskende, at respondenter med

gymnasial uddannelse er de signifikant mest politisk aktive. Helt konkret er de mellem

6,6 og 10,6 point mere politisk aktive end de andre grupper målt på en skala fra 0-100

over politisk deltagelse jævnfør Tabel 10.

Side 110 af 188

Tabel 10: Forskel i politisk deltagelse mellem respondenter med gymnasium som læng-

ste uddannelse og øvrige uddannelser

Forskel i gennemsnit

Gymnasium vs. folkeskole 8,96*

Gymnasium vs. erhvervsuddannelse 10,08*

Gymnasium vs. kort videregående uddannelse 10,56*

Gymnasium vs. mellemlang videregående uddannelse / bachelor 6,57*

Gymnasium vs. Lang videregående uddannelse 8,40*

Note: Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. n = 6387.

Signifikans: * p ≤ 0,05.

Det ses også, at respondenter med en mellemlang uddannelse er signifikant mere poli-

tisk deltagende end både respondenter med erhvervsuddannelse og dem med en kort

videregående uddannelse, hvilket dog ikke fremgår af ovenstående Tabel 10. Således får

respondenter med de mellemlange uddannelser mellem 3,51 og 3,99 point mere i indek-

set for politisk deltagelse end respondenter med henholdsvis en erhvervsuddannelse og

en kort videregående uddannelse. I forhold til respondenter med de mellemlange uddan-

nelser stemmer det umiddelbart godt overens med hypotese 3 om, at jo højere uddannel-

se man har, des mere politisk deltagende er man. Dog er det overraskende, at respon-

denterne med længst uddannelsesniveau ikke er dem, der deltager mest. Så selvom

gymnasieelever deltager mere end folkeskoleelever, og respondenter med mellemlang

uddannelse deltager mere end dem med kort videregående uddannelse og erhvervsud-

dannelse, kan vi ikke bekræfte, at den politiske deltagelse generelt stiger med et højere

uddannelsesniveau. Dermed kan vi for partimedlemmerne ikke konkludere, at der er en

ensidig positiv sammenhæng mellem niveauet af uddannelse og den politiske deltagelse

for partimedlemmerne. Derfor har vi i analysen af Facebook-aktivisterne en forventning

om, at respondenter med gymnasial uddannelse også deltager mest online.

Indtil videre kan vi således konkludere, at uddannelse har en signifikant effekt på ni-

veauet af partimedlemmernes politiske deltagelse, men at det overraskende er gymna-

sieelever, der deltager mest og ikke de højtuddannede. En forklaring på dette resultat

kan være, at denne kategori interagerer med variablen for alder, således at gymnasieele-

ver deltager mest fordi de er yngst. Det vil blive undersøgt nærmere i den blokrekursive

Side 111 af 188

analyse. I det følgende analyserer vi, hvilken påvirkning indkomstniveauet har på par-

timedlemmernes politiske deltagelse.

Analysen viser, at der er en signifikant, men overraskende sammenhæng mellem hus-

standsindkomst og politisk deltagelse, idet dem med lavest indkomst er dem, der har

den højeste politiske deltagelse. Dette går ligesom uddannelsesvariablen imod de teore-

tiske forventninger, fordi hypotese 4 er, at indkomst har en positiv effekt på deltagelses-

niveauet. I nedenstående Tabel 11 præsenteres forskellene mellem den gennemsnitlige

politiske deltagelse for gruppen med lav husstandsindkomst (under 250.000 kr.) og de

øvrige indkomstgruppers gennemsnit:

Tabel 11: Forskel i gennemsnitlig politisk deltagelse mellem respondenter med lav hus-

standsindkomst og øvrige indkomstgrupper

Indkomstgruppe Forskel i gennemsnit

Lav indkomst ift. lavere middelindkomst 4,39*

Lav indkomst ift. middelindkomst 3,64*

Lav indkomst ift. højere middelindkomst 2,77

Lav indkomst ift. høj indkomst 6,50*

Note: Lav indkomst: Under 250.000 kr., Lavere middelindkomst: Mellem 250.000 – 600.000, Middelindkomst:

Mellem 600.000 – 999.999 kr., Højere middelindkomst: Mellem 1 mio. – 1.399.999 kr., Høj indkomst: Over 1,4 mio.

kr. Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. n = 6243. Signi-

fikans: * p ≤ 0,05.

Ud fra Tabel 11 ses det, at den største forskel i politisk deltagelse er mellem

partimedlemmer med lavest og højest indkomst. Respondenter med en indkomst under

250.000 kr. scorer gennemsnitligt 6,50 højere på indekset for politisk deltagelse end

respondenter med en indkomst over 1,4 mio. kr. Selvom der er en signifikant forskel

mellem lav indkomst og alle indkomster undtagen højere middelindkomst, er den

signifikante forskel dog ikke ret meget på en skala for politisk deltagelse fra 0-100, og

der er ikke tale om helt lige så store forskelle som dem vi så mellem gymnasial

uddannelse og øvrige uddannelser.

Opsummerende er resultatet af de bivariate analyser af hypotese 3 og hypotese 4 overra-

skende i forhold til de teoretiske forventninger, idet det viser sig, at respondenter med

Side 112 af 188

gymnasial uddannelse og respondenter med lavest indkomst deltager mest. I den blokre-

kursive analyse vil det testes, om disse sammenhænge også er tilfældet, når der kontrol-

leres for de øvrige variable.

I det følgende undersøges, hvilken effekt politisk kompetence har på graden af parti-

medlemmernes politiske deltagelse.


I afsnit 2.5.3 definerer vi politisk kompetence som niveauet af henholdsvis politisk inte-

resse og politisk viden. Det vil i det følgende blive analyseret, om hypotese 5 og hypote-

se 6 om positiv sammenhæng mellem politisk kompetence og politisk deltagelse kan

bekræftes ud fra bivariate analyser.

I Medlemsundersøgelsen er gennemsnittet for partimedlemmernes politiske interesse

80,25 på en skala fra 0-100. Cirka en femtedel af partimedlemmerne (21 %) placerer sig

i kategorien 100, der indikerer den højest mulige politiske interesse. Dermed er den ge-

nerelle politiske interesse blandt respondenterne i Medlemsundersøgelsen meget høj,

hvilket ikke er så overraskende givet deres partimedlemsskab.

Analysen af politisk interesse viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem parti-

medlemmernes politiske interesse og deres politiske deltagelse, således at den politiske

deltagelse stiger med 0,435 hver gang den politiske interesse stiger med 1. Med andre

ord betyder det, at en respondent, der har erklæret at have den højest muligt politiske

interesse på 100, har 17,4 point højere politisk deltagelse end en respondent med en

politisk interesse på 60. Derudover ses det, at det justerede r2 er på 0,152, hvilket vil

sige, at politisk interesse kan forklare 15,2 procent af variationen i respondenternes poli-

tiske deltagelse. Således viser analysen, at politisk interesse har stor betydning for gra-

den af partimedlemmernes politiske deltagelse. Selvom politisk interesse som beskrevet

i afsnit 2.5.3 er målt ved at spørge til respondentens egen opfattelse, kan denne selvop-

fattelse i høj grad forklare politisk deltagelse.

Forudsætningstesten afslører enkelte brud, idet der er en svag tendens til heteroskedaci-

tet samt en smule højreskævhed i histogrammet over de standardiserede residualer. For-

Side 113 af 188

udsætningsbruddet gør, at vi vælger en mere konservativ tolkning af p-værdien for

sammenhængen mellem politisk interesse og politisk deltagelse på 0,001, men sam-

menhængen er fortsat signifikant. Således tyder det på, at vi ud fra denne bivariate ana-

lyse kan bekræfte hypotese 5 om en positiv sammenhæng mellem interesse og niveauet

af den politiske deltagelse.

Før vi kan konkludere på politisk kompetences sammenhæng med politisk deltagelse,

undersøges den politiske viden blandt partimedlemmerne målt ud fra, hvorvidt respon-

denterne placerer partierne på samme måde som gennemsnittet på en højre-venstre-

skala. Gennemsnitligt har respondenterne i Medlemsundersøgelsen en politisk viden på

30,9 på en skala fra 0-100.

Analysen af politisk viden viser, at der er en signifikant og positiv sammenhæng mel-

lem politisk viden og politisk deltagelse. Der er dog tale om en ret svag sammenhæng

med en hældning på 0,032, hvilket vil sige, at for hver gang den politiske viden stiger

med 1, vil den politiske deltagelse stige med 0,032 på en skala fra 0-100. Helt konkret

betyder det, at en respondent med den gennemsnitlige politiske viden (30,9) kun har 1

point mere politisk deltagelse end en respondent med 0 i politisk viden. Dette svarer

således ikke engang til, at respondenten med gennemsnitlig viden eksempelvis inden for

det seneste år har kontaktet en politiker for at fremme en sag. Den positive sammen-

hæng bekræfter hypotese 6 om, at politisk viden øger deltagelsen. Den justerede r2 er

således kun 0,001, hvilket vil sige, at den politiske viden kun forklarer 0,1 procent af

variationen i partimedlemmernes politiske deltagelse. I forhold til politisk interesse bi-

drager politisk viden således næsten ikke med forklaringskraft til at forklare responden-

ternes politiske deltagelse. I forbindelse med den blokrekursive analyse undersøges det,

om den politiske viden kan have en indirekte effekt eller interaktion gennem opfattelsen

af fordele ved politisk deltagelse, som det forventes ud fra teorien i afsnit 2.5.3.

Opsummerende kan vi indtil videre bekræfte hypotese 5 og hypotese 6 om at politisk

kompetence, målt på både niveauet af politisk interesse og politisk viden, har en positiv

effekt på partimedlemmernes politiske deltagelse. Politisk interesse er ifølge denne bi-

variate analyse den variabel, der har størst forklaringskraft. I den blokrekursive analyse

vil det undersøges nærmere, om hypoteserne også kan bekræftes, når der kontrolleres

for baggrundsvariable og opfattelse af politisk deltagelse.

Side 114 af 188

5.1.4. Opfattelse af politisk deltagelse: Rationalitetsopfattelse og

efficacy

I dette afsnit undersøges, om partimedlemmernes opfattelse af politisk deltagelse og

deres vurdering af egen politiske kompetence har en effekt på den politiske deltagelse.

Hypotese 7 og hypotese 8 er, at henholdsvis målene for rationalitetsopfattelse og målene

for efficacy har en positiv indflydelse på den politiske deltagelse, således at deltagelsen

er højest for respondenter, der ser mange fordele og få ulemper ved deltagelse, har høj

tiltro til egne politiske evner og til politikernes lydhørhed. I den blokrekursive analyse

undersøges det efterfølgende, om niveauet af rationalitetsopfattelse hænger sammen

med efficacy som beskrevet i teoriafsnittet. Først undersøges hypotese 7 om, hvorvidt

partimedlemmernes rationalitetsopfattelse påvirker den politiske deltagelse, hvorefter

hypotese 8 om efficacy analyseres. I det følgende vil det undersøges, om der som for-

ventet er en positiv sammenhæng mellem rationalitetsopfattelser og niveauet af politisk

deltagelse.

Som beskrevet måler indeksene RComkostninger og RCfordele respondenternes opfattelse af

henholdsvis omkostninger og fordele ved deltagelse på en skala fra 0-100, hvor 100

betegner få omkostninger eller mange fordele. Partimedlemmernes gennemsnit på

RComkostninger, det vil sige deres gennemsnitlige vurdering af omkostninger ved deltagel-

se, er på 36,1. Gennemsnittet for RCfordele om fordelene ved politisk deltagelse er 72,7.

Det kan synes som en stor forskel, men det giver mening i forhold til teori om, at re-

spondenter i højere grad erklærer sig enig end uenig, uanset udsagnets indhold (Ander-

sen et al., 2012: 410).

Analysen viser, at der som forventet er en signifikant og positiv sammenhæng mellem

respondenternes rationalitetsopfattelse af politisk deltagelse og hvor meget de deltager

politisk. Dette gælder både for RComkostninger og RCfordele. Det betyder, at jo færre ulem-

per, og jo flere fordele partimedlemmer ser ved politisk deltagelse, des mere deltager de.

Side 115 af 188

Tabel 12: Bivariate analyser af sammenhængen mellem Rational Choice-opfattelser og

politisk deltagelse

Medlemsundersøgelsen Hældning Justeret r2

RComkostninger 0,103*** 0,008

RCfordele 0,145*** 0,013

Note: Indeks for Rational Choice-opfattelser af politisk deltagelse er målt på skalaer fra 0-100 (RComkostninger: 0 =

mange omkostninger, 100 = få omkostninger, RCfordele: 0 = få fordele, 100 = mange fordele). Politisk deltagelse (0 =

lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. n = 5640. Signifikans: *** p ≤ 0,001.

Det justerede r2 er 0,008 for RComkostninger og 0,013 for RCfordele jævnfør Tabel 12. Såle-

des forklarer indeksene henholdsvis 0,8 procent og 1,3 procent af variationen i respon-

denternes politiske deltagelse. Hældningerne er på 0,103 for RComkostninger og 0,145 for

RCfordele, og der er således tale om en positiv, om end en meget svag lineær sammen-

hæng mellem rationalitetsopfattelse og politisk deltagelse. Det vil altså sige, at for hver

gang indeksene for Rational Choice stiger med 1, så stiger politisk deltagelse med om-

kring 0,1 for begge indeks. Når vi tester for lineraritet kan vi desuden se, at der for beg-

ge indeks kun er en stigning i politisk deltagelse, når respondenterne scorer 40 point

eller mere i rationalitetsopfattelse. Det er således først, når respondenterne ser mange

fordele eller få ulemper ved politisk deltagelse, at det reelt har en betydning for, hvor-

vidt det øger deres politiske deltagelse eller ej. Dette fremgår også af et mindre brud på

forudsætningen om homoskedasticitet for indekset for RCfordele, hvor det ses, at variatio-

nen er større i den ene ende af fordelingen. Heteroskedasticiteten og forudsætnings-

bruddet på linearitet betyder, at vi vælger at tolke konservativt ud fra et signifikansni-

veau på 0,001. Modellen er dog fortsat signifikant, hvormed hypotese 7 indtil videre

bekræftes. Her skal det også bemærkes, at Cronbachs alpha var under det anbefalede

niveau for begge rationalitetsindeks i Medlemsundersøgelsen, hvorfor resultaterne skal

tolkes med forsigtighed.

Som vi redegør for i teoriafsnittet, er intern efficacy et mål af partimedlemmernes ople-

vede egen evne til at forstå og finde rundt i det politiske system. Ekstern efficacy beteg-

ner derimod respondenternes opfattelse af, hvorvidt politikerne er lydhøre og om man

som borgere kan få indflydelse. Vi forventer, jævnfør hypotese 8, at finde en positiv

sammenhæng, så niveauet af politisk deltagelse stiger med niveaet af efficacy.

Side 116 af 188

Partimedlemmernes gennemsnitlige interne efficacy er 69,5, imens deres gennemsnitli-

ge eksterne efficacy er 52,7 på en skala fra 0-100. Det vil altså sige, at partimedlemmer

generelt har lidt mere tiltro til egen politiske kompetence end til politikernes lydhørhed.

Analysen viser, at både intern og ekstern efficacy er signifikante faktorer til at bestem-

me niveauet af partimedlemmernes politiske deltagelse. I Tabel 13 ses det også, at in-

tern efficacy påvirker politisk deltagelse mere end ekstern efficacy, da intern efficacy’s

forklaringskraft er to procent, hvorimod ekstern efficacy blot forklarer 0,2 procent af

variationen på den afhængige variabel. Der er dog endnu engang tale om meget svage

hældninger, der indikerer, at målene for efficacy ikke har en stor effekt på niveauet af

politisk deltagelse.

Tabel 13: Bivariate analyser af sammenhængen mellem efficacy og politisk deltagelse

Medlemsundersøgelsen Hældning Justeret r2

Intern efficacy 0,136*** 0,020

Ekstern efficacy 0,051*** 0,002

Note: Indeks for efficacy er målt på skalaer fra 0-100 (0 = lav efficacy, 100 = høj efficacy). Politisk deltagelse (0 =

lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. n = 6464 Signifikans: *** p ≤ 0,001.

Dermed kan det indtil videre konkluderes, at hypotese 8 om efficacy’s positive effekt på

politisk deltagelse kan bekræftes. Dog skal det også her bemærkes, at begge indeks for

efficacy i Medlemsundersøgelsen havde et Cronbachs alpha under det anbefalede ni-

veau, hvormed konklusionerne også herudfra skal tages med et vist forbehold.

Opsummerende kan hypotese 7 og hypotese 8 om positive sammenhæng mellem hen-

holdsvis rationalitetsopfattelser og efficacy og niveauet af politisk deltagelse indtil vide-

re bekræftes. Dog skal der tages forbehold for, at alle indeks for opfattelse af politisk

deltagelse i Medlemsundersøgelsen havde et lavt Cronbachs alpha-mål. I den blokrekur-

sive undersøges det nærmere, om de fire indeks’ effekter også er til stede, når der kon-

trolleres for de øvrige variable, herunder baggrunds- og socioøkonomiske variable samt

politisk kompetence.

Hermed har vi undersøgt de uafhængige variables bivariate effekter på niveauet af poli-

tisk deltagelse blandt partimedlemmerne. I det følgende analyserer vi nærmere, hvordan

Side 117 af 188

en samlet model med inddragelse af alle variablene kan forklare partimedlemmernes

politiske deltagelse for at bruge dette som grundlag til at opstille de endelige hypoteser

for, hvad der bestemmer graden af politisk aktivitet på Facebook.

5.1.5. Den samlede model: Hvad kan forklare partimedlemmernes

politiske deltagelse?

I det dette afsnit inkluderer vi alle de uafhængige variable i en blokrekursiv analyse for

at undersøge, hvordan graden af politisk deltagelse kan forklares, når der kontrolleres

for variablenes indbyrdes effekter samtidig. Først præsenteres den blokrekursive model

og dennes resultater, hvormed der konkluderes på, hvilke endelige hypoteser vi opstiller

for Facebook-undersøgelsen. Dernæst vil vi kontrollere for interaktion i de tilfælde,

hvor vi jævnfør teoriafsnittet i 2.5 kan forvente at finde interagerende sammenhæng.

Sidst vil vi forsøge at forklare de resultater, der er overraskende med små supplerende

analyser.

Som beskrevet i teoriafsnittet, har den blokrekursive model den fordel, at den kan af-

dække spuriøse sammenhænge. For at kunne inkludere alle variable i analysen, har vi

omkodet de kategoriske variable uddannelse og indkomst9 til dummyvariable, så de kan

behandles som intervalskalerede. Vi benytter variablene med de laveste værdier som

referencekategorier, fordi de begge repræsenterer ydrekategorierne. Således er referen-

cekategorierne uddannelsesniveauet folkeskole og gruppen med lav indkomst. I katego-

rien ”køn” er referencekategorien ”mand”.

I den blokrekursive model inddrages variablene i den rækkefølge, som de kommer i

kausalkæden. Det vil sige, at første blok består af baggrundsvariablene køn og alder, i

anden blok tilføjes de socioøkonomiske faktorer uddannelse og indkomst, i blokken

herefter tilføjes politisk kompetence bestemt ved politisk viden og politisk interesse og i

sidste blok tilføjes variablene for opfattelse af politisk deltagelse bestemt ved intern og

ekstern efficacy og rationalitetsopfattelse. Som nævnt i metode- og teorikapitlet kan

9 Indkomstvariablen er kategorisk, fordi der ikke er lige så afstand mellem kategorierne. Se operationali-

seringen af indkomst i afsnit 3.1.4.

Side 118 af 188

kausalrækkefølgen på nogle punkter diskuteres, fordi der kan være risiko for endogeni-

tet. Eksempelvis kan politisk deltagelse forventes at påvirke niveauet af politisk viden,

således at der er feed-back loop mellem X og Y. Der er dog teoretisk grundlag for at

antage, at vores uafhængige variable kommer før politisk deltagelse i kausalkæden.

I Tabel 14 ses resultaterne af den blokrekursive analyse. Vi har foretaget regressions-

analyser af de bivariate sammenhænge for dummy-variablene i indkomst og uddannel-

se, som også fremgår af tabellen. I analysens foregående afsnit var det dog ikke de biva-

riate sammenhænge med dummyvariablene vi konkluderede på, men som nævnt vari-

ansanalyser af forskellene mellem gruppernes gennemsnitlige politiske deltagelse.

Side 119 af 188

Tabel 14: Den blokrekursive model - Medlemsundersøgelsen

Bivariate

sammen-

hænge

Model I

***

Model II

***

Model III

***

Model IV

***

Konstant 37,020*** 35,655*** 0,912 -9,688***

Baggrundsvariable

Køn (mand = 0, kvinde = 1) -0,290 -0,686 -1,192* 0,365 0,111

Alder -0,108 -0,110*** -,064*** -0,048** -0,070***

Socioøkonomiske faktorer

Folkeskole -1,256 b 0a 0 a 0 a

Gymnasium 8,608*** b 7,376*** 5,148*** 5,412***

Erhvervsuddannelse -2,909*** b -0,588 -0,695 -0,627

Kort videregående -3,041** b -1,179 -1,532 -1,235

Mellemlang videregående /

bachelor 1,807** b 2,958* 1,346 1,784

Lang videregående -0,841 b 1,096 -1,414 -0,575

Lav indkomst 4,061*** b 0 a 0 a 0 a

Lavere middelindkomst -1,699** b -3,059*** -2,454*** -2,377**

Middelindkomst -0,380 b -2,712** -2,382** -2,259**

Højere middelindkomst 0,665 b -2,022 -1,939 -1,652

Høj indkomst -3,223* b -5,610*** -5,570*** -5,324***

Politisk kompetence

Politisk interesse 0,435*** 0,433*** 0,411***

Politisk viden 0,046** -0,011 -0,016

Opfattelse af politik

RComkostninger 0,103*** 0,061***

RCfordele 0,145*** 0,133***


Ekstern efficacy 0,051*** 0,013

Justeret R2 0,007 0,019 0,166 0,177

Note: Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. a = referen-

cekategori. b = bivariat sammenhæng mellem dummyvariabel og politisk deltagelse. Hvor intet andet er angivet er de

uafhængige variable målt på skalaer fra 0-100. n = 6649. Signifikans: * = p ≤ 0,05, ** = p ≤ 0,01, *** = p ≤ 0,001.

Side 120 af 188

5.1.5.1 Revidering af hypoteser og gennemgang af modellernes forklaringskraft

Det fremgår af Tabel 14, at de signifikante variable i den endelige Model IV, er alder,

gymnasium, tre indkomstvariable, politisk interesse og begge mål for Rational Choice

opfattelser. Først revideres hypotese 1 til, at der ikke forventes nogen signifikant sam-

menhæng mellem køn og Facebook-aktivisme. Dernæst har alder ligesom i den bivaria-

te analyse en negativ hældning, hvormed hypotese 2 om alders betydning revideres fra

at forvente en positiv til en negativ effekt af alder på Facebook-aktivisternes politiske

deltagelse på Facebook. Alders effekt på politisk deltagelse nedjusteres dog væsentligt i

den endelige mode. Hypotese 3 om uddannelses positive effekt revideres til, at det i Fa-

cebookundersøgelsen forventes, at respondenter med gymnasium som højeste uddannel-

se deltager mest. Hypotese 4 om indkomst positive betydning revideres til en forvent-

ning om, at respondenter med lavest indkomst deltager mest politisk på Facebook. Den

teoretiske forventning om, at interesse har en positiv effekt på graden af deltagelse, be-

kræftes, hvormed hypotese 5 videreføres til Facebook-undersøgelsen. Det viser sig der-

imod at hypotese 6 må afkræftes, da politisk viden i Model IV er insignifikant. Både

RComkostninger og RCfordele øger den politiske deltagelse, hvormed hypotese 7 bekræftes.

Derimod er hverken ekstern og intern efficacy signifikant, hvilket betyder at hypotese 8

ændres til, at vi forventer, at efficacy heller ikke har betydning for graden af Facebook-

deltagelse.

Forklaringskraften (den justerede R2) viser, hvor meget de forskellige grupper variable

bidrager med, når de bliver inddraget i analysen. I Model I ses det, at alder blot kan for-

klare 0,7 procent af variationen i respondenternes politiske deltagelse. Forklaringskraf-

ten øges kun til 1,9 procent ved inddragelse af de socioøkonomiske faktorer, indkomst

og uddannelse i Model II. Når politisk kompetence inddrages i Model III stiger forkla-

ringskraften derimod markant. Her ses det, at modellen kan forklare 16,6 procent af

variationen i respondenternes politiske deltagelse, hvilket er en stigning på 14,7 pro-

centpoint i forhold til Model II. Når variablene i Model IV for opfattelse af politisk del-

tagelse inddrages, bidrager disse kun med yderligere 1,1 procentpoints ekstra forkla-

ringskraft. I alt bliver justeret R2 for den samlede Model 0,177, hvilket betyder, at de

signifikante variable forklarer næsten 18 procent af variationen af partimedlemmernes


Side 121 af 188

Af de uafhængige variable er det dermed politisk interesse i Model III, der bidrager med

størst forklaringskraft. Dette kommer dog ikke som en overraskelse, da det samme

fremgik af den bivariate analyse.

Således er resultaterne i Model IV på flere punkter overraskende, fordi vi må revidere

flere af de teoretisk opstillede hypoteser. De overraskende resultater forsøger vi at for-

klare sidst i dette afsnit. I det følgende kontrollerer vi for, om der findes interaktion mel-

lem de variable, hvor vi havde en forventning om interaktion på baggrund af teorien.

5.1.5.2 Kontrol for teoretisk forventet interaktion

Jævnfør de teoretiske forventninger i 2.5.3 kan inddragelsen af politisk interesse forven-

tes at få sammenhængen til at forsvinde mellem både alder og politisk deltagelse samt

mellem uddannelse og politisk deltagelse. Dette er dog ikke tilfældet her, da det fremgår

af Model III, at både alder og uddannelsesdummyen for gymnasial uddannelse stadig er

signifikante efter inddragelsen af politisk interesse. Således har politisk interesse en stor

effekt på niveauet af politisk deltagelse, men ikke så stor, at den overskygger at alder og

uddannelsesniveau også har en selvstændig, om end en meget lille betydning for parti-

medlemmernes politiske deltagelse.

Derudover har vi analyseret, om vi kan bekræfte den teoretiske forventning om, at effi-

cacy også hænger sammen med niveauet af RCfordele. Dette viser sig kun at være tilfæl-

det for ekstern efficacy, da der mellem RCfordele og ekstern efficacy findes en signifikant

interaktion. Det betyder med andre ord, at ekstern efficacy har betydning i forhold til at

bestemme, hvor stor effekt RCfordele har på den politiske deltagelse. Det vil sige, at gra-

den af tillid til det politiske system påvirker, hvor mange fordele, der menes at være ved

politisk deltagelse, hvilket stemmer overens med de teoretiske forventninger.

Desuden har vi kontrolleret for interaktion mellem politisk viden og RCfordele, fordi det

ifølge de teoretiske forventninger kunne forekomme. Denne forventning blev bekræftet,

hvormed det indikerer, at politisk viden øger kendskabet til, hvilke fordele man kan få

ud af politisk deltagelse.

Side 122 af 188

5.1.5.3 Forklaring af overraskende resultater

I det følgende forklares en række interessante fund i den blokrekursive analyse. For det

første undersøges det, hvorfor sammenhængen mellem politisk viden og politisk delta-

gelse ikke længere er signifikant. Derefter analyseres det, hvorfor målene for efficacy i

den endelige Model IV ikke har en effekt. For det tredje undersøger vi, hvad der kan

forklare, at gymnasial uddannelse er den eneste tilbageværende signifikante uddannel-

sesvariabel. Slutteligt analyseres det, hvorfor indkomst forsat har en signifikant betyd-

ning.

I Model III kan det undre, at politisk viden ikke længere er signifikant, på trods af, at

der var en signifikant og positiv sammenhæng i den bivariate analyse. Dette kan vi tolke

som at en eller flere af de andre signifikante variable; enten politisk interesse, alder,

uddannelse eller indkomst, undertrykker betydningen af politisk viden. Vi har derfor

foretaget en række blokrekursive analyser med de samme variable, men hvor vi ikke har

inddraget henholdsvis politisk interesse, uddannelse, indkomst og alder. Her viste det

sig, at politisk viden fortsat er insignifikant. Således er der ingen interaktion med bag-

grunds – og socioøkonomiske variable, der kan forklare, hvorfor politisk viden pludse-

lig er insignifikant i Model III. Det er dog værd at huske på, at vi i den bivariate analyse

kun fandt en meget svag sammenhæng med en stigning i politisk deltagelse på 1 point

når en respondent går fra at have ingen politisk viden til at have den gennemsnitlige

politiske viden.

Som beskrevet ovenfor hænger politisk viden sammen med de rationelle opfattelser af

fordele på den måde, at des mere viden man får om politik, jo mere deltager man, fordi

den politiske viden samtidig øger opfattelsen af, hvilke personlige gevinster, man føler

at kunne opnå ved politisk deltagelse. Idet indekset RCfordele dog først inkluderes i Mo-

del IV, kan denne interaktion dog ikke forklare, hvorfor politisk viden allerede bliver

insignifikant i Model III. Derimod viser interaktionen mellem RCfordele og politisk viden

dog, at politisk viden indirekte har betydning for den politiske deltagelse, da niveauet af

viden har en effekt på, hvor mange fordele respondenter mener, at der er ved politisk

deltagelse.

Det er også overraskende, at hypotese 8 må afkræftes, idet indeksmålene for efficacy

ikke længere er signifikante, selvom det var tilfældet i de bivariate analyser. For at un-

Side 123 af 188

dersøge dette nærmere, foretog vi en multivariat analyse med interaktioner med intern

og ekstern efficacy og politisk interesse. Heraf fremgik det, at der er interaktion mellem

politisk interesse og begge indeks for efficacy. Det tyder således på, at efficacy har en

effekt på, hvor meget politisk interesse påvirker partimedlemmernes politiske deltagel-

se. Det vil sige, at den politiske deltagelse stiger endnu mere, hvis man samtidig med en

høj politisk interessere også, ifølge egen vurdering, er god til at navigere i det politiske

system og synes, at politikerne er lydhøre.

Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at gymnasial uddannelse er den eneste tilbagevæ-

rende signifikante uddannelsesvariabel i den blokrekursive analyse, idet sammenhæn-

gen mellem mellemlang videregående uddannelse og politisk deltagelse forsvinder, når

vi inkluderer politisk kompetence. For mellemlange uddannelser stemmer det altså

overens med forventningen om, at politisk interesse får sammenhængen mellem uddan-

nelse og politisk deltagelse til at forsvinde. Samtidig ses det, at forskellen mellem de

gymnasieuddannede og referencekategorien falder, når vi inkluderer flere variable. Det

vil sige, at der er en mindre forskel mellem gymnasieuddannede og referencekategorien

folkeskole jo flere variable, der inkluderes. I Model II er gymnasieuddannede 7,4 point

mere politisk aktive end referencekategorien folkeskole, mens denne forskel falder til

5,1 og 5,4 i henholdsvis Model III og Model IV. Med andre ord betyder dette, at gym-

nasieelever i Model IV er 5,4 point mere politisk deltagende end folkeskoleelever målt

på indekset for politisk deltagelse.

Effekten af uddannelse bliver altså nedjusteret væsentligt i den samlede model, når

mange variable inddrages. Foretages en frekvensanalyse fremgår det også, at 57 procent

af respondenterne med gymnasial uddannelse som højest opnåede uddannelse er under

30 år. Det vil altså sige, at den højere politiske deltagelse blandt respondenter med

gymnasieuddannelse måske kan skyldes, at de blot er yngre, og derfor mere politisk

aktive. For at vurdere, om dette kan være forklaringen, har vi foretaget en regressions-

analyse, hvor kun alder og uddannelse er inkluderet. Det viser sig, at der en interaktion

mellem alder og alle niveauer af uddannelse på nær kort videregående uddannelse. No-

get tyder altså på, at uddannelsesniveauets påvirkning af politisk deltagelse delvist er

bestemt af respondenternes alder. Det betyder, at respondenter med gymnasial uddan-

nelse som højeste uddannelsesniveau sandsynligvis ikke er så meget mere politisk akti-

Side 124 af 188

ve end de øvrige uddannelsesgrupper fordi de har gået i gymnasium, men at det i stedet

blot skyldes, at respondenter med gymnasial uddannelse som højeste uddannelse er yng-

re, og dermed på grund af alderen mere politisk aktive. Der kan dog ikke være tale om

en spuriøs sammenhæng mellem gymnnasieuddannelse og politisk deltagelse, da gym-

nasieuddannelse er signifikant gennem alle modeller i den blokrekursive analyse, og

derfor også har en selvstændig betydning. Denne effekt kan måske forklares ved, at

gymnasieuddannelsen ud over at være studieforberedende fokuserer på at være almen-

dannende gennem blandt andet samfundsfagsundervisningen jævnfør Gymnasieloven §

3 (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2010: § 3). Samtidig er denne sammenhæng

også forståelig, fordi analysen viser, at der ligeledes er interaktion mellem politisk inte-

resse og de gymnasieuddannede således, at hvorvidt man har gymnasieuddannelse som

højest uddannelse eller ej påvirker, hvor stor effekt politisk interesse har på niveauet af


Slutteligt er det interessant at undersøge, hvorfor indkomstniveauerne fortsat er signifi-

kante i den samlede Model IV, således at lavere middelindkomst, middelindkomst, hø-

jere middelindkomst og høj middelindkomst har en lavere politisk deltagelse end re-

spondenter med lav indkomst. Sammenhængene er signifikant med undtagelse af højere

middelindkomst. Vi havde de samme overvejelser om, hvorvidt den højere politiske

deltagelse blandt respondenter med lavest indkomst kan skyldes, at de yngste og mest

politisk aktive respondenter er studerende med lav indkomst, og at sammenhængen der-

for også skyldes respondenternes alder. Derfor foretages en regressionsanalyse med

interaktionsled mellem indkomst og alder. Det viser sig, at der er interaktion mellem lav

indkomst og alder samt mellem lavere middelindkomst og alder. For de lavest uddanne-

de tyder det altså på, at alder har en betydning for den politiske deltagelse. En krydsta-

bulering af alder og indkomst viser desuden, at 56 procent af dem med lav indkomst er

under 30 år, mens blot 2 procent af partimedlemmer med høj indkomst er under 30 år.

Således giver det umiddelbart god mening, at de yngre har en lav indkomst fordi de

endnu ikke er færdige med deres studier. Konklusion er derfor, at alder har en bagved-

liggende betydning for de socioøkonomiske faktorer, som dermed påvirker politisk del-

tagelse.

Side 125 af 188

5.1.5.4 Opsummering af hvad der kan forklare partimedlemmers politiske deltagelse

Opsummerende kan vi konkludere, at politisk interesse er det vigtigste mål for at kunne

forudsige politisk deltagelse blandt partimedlemmer. Dog er effekten af politisk interes-

se ikke så stor, at den fjerner alder og uddannelses påvirkning af den politiske deltagel-

se, som det ellers kunne forventes ud fra et teoretisk synspunkt. Derudover har opfattel-

sen af, hvor rationelt det er at deltage og indkomst også en betydning for den politiske

deltagelse blandt partimedlemmerne. Især opfattelsen af fordele ved politisk deltagelse

er interessant, da denne hænger sammen med tilliden til det politiske system og også

påvirkes af niveauet af politisk viden. Således har ekstern efficacy og politisk viden

gennem RCfordele en indirekte effekt på politisk deltagelse. Samtidig ses det, at der en

signifikant og negativ sammenhæng mellem alder og politisk deltagelse, idet de yngste

partimedlemmer er de mest aktive. Denne sammenhæng har indflydelse på de socio-

økonomiske faktorer, idet den mest politisk aktive gruppe er respondenter med gymna-

sieuddannelse og respondenter med lav indkomst.

Foranalysen viste en skævhed i forhold til socioøkonomiske faktorer, idet både uddan-

nelse og indkomst spiller en rolle for, hvem der er medlem af et parti, da de mest velud-

dannede og dem med høje indkomster er overrepræsenteret. Således virker det ikke til,

at Facebook får engageret bredere, hvilket giver cyber-skeptikerne ret i deres antagelser

om politics as usual.

Derfor er det interessant, at når først en person er politisk aktiveret, spiller klasseskel en

meget lille rolle i forhold til intensiteten af politisk deltagelse. Klasseskel spiller således

en begrænset rolle for, hvor politisk aktive partimedlemmerne er målt på primært situa-

tionsbestemt politisk deltagelse.

Ud fra teorien er det et overraskende fund, men det kan muligvis skyldes, at den teori, vi

har brugt til at opstille hypoteser, omhandler enten valgdeltagelse eller deltagelse blandt

en stor gruppe af mennesker, der både er meget og lidt politisk aktive. I undersøgelsen

har vi søgt at applicere disse teoretiske forventninger på en gruppe, der i forvejen er

politisk aktive. Det ser derfor tilsyneladende ud til, at de samme faktorer, som kan for-

klare, hvem der er medlem af et politisk parti, ikke kan forklare intensiteten i politisk

deltagelse.

Side 126 af 188

Som nævnt er vores udgangspunkt cyber-skeptisk, hvormed vi forventer politics as usu-

al, det vil sige at Facebook-aktivisme ikke gør nogen forskel for den politiske deltagelse

i Danmark, fordi det blot er en online udgave af mere traditionel politisk deltagelse. I

foranalysen har vi allerede set, at også Facebook-aktivisterne er mere veluddannede og

har en højere indkomst sammenlignet med befolkningen, hvilket støtter den cyber-

skeptiske antagelse. Selvom analysen af intensiteten af partimedlemmers politiske del-

tagelse viste sig at have et overraskende resultat, undersøger vi de samme faktorer for

Facebook-undersøgelsen. I Medlemsundersøgelsen fandt vi, at de yngste deltager mest

samt at respondenter med gymnasial uddannelse som højeste uddannelse og responden-

ter med lavest indkomst deltager mest. Dermed forventer vi, at disse sammenhænge

også gør sig gældende for graden af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse. Derfor

har vi ud fra dette kapitels resultater i Tabel 15 og Figur 10 opstillet de reviderede hypo-

teser til hvilke sammenhænge, vi forventer, der kan forklare Facebook-deltagelsen.

Tabel 15: Hypoteser til politisk deltagelse på Facebook

Variablens navn Hypotese Forventet sammenhæng med poli-

tisk deltagelse

Køn H1ny Insignifikant

Alder H2ny* Negativ

Uddannelse H3ny Gymnasial uddannede deltager mest

Indkomst H4ny Lavindkomst-gruppen deltager mest

Politisk interesse H5ny Positiv

Politisk viden H6ny Insignifikant

Rational Choice opfattelser H7ny Positiv

Efficacy H8ny Insignifikant

Note: * H2ny er den samme som den oprindelige hypotese 2b til alder.

Side 127 af 188

Figur 10: Forklaringer på intensiteten af partimedlemmers politiske deltagelse (politics as

ususal) samt hypoteser for graden af Facebook-aktivisters politiske deltagelse

Note: Sammenhænge er markeret med pile og interaktioner er markeret med stiplede pile.

Side 128 af 188

5.2. Facebook-undersøgelsen: Facebook-aktivisternes poli-

tiske deltagelse

For de danske partimedlemmer anno 2012 er den helt store indikator for intensiteten af

politisk deltagelse deres politiske interesse. Derudover har alder, uddannelse og ind-

komst samt partimedlemmernes opfattelse af, hvorvidt det er rationelt at deltage også

betydning for niveauet af politisk deltagelse blandt partimedlemmerne. I det følgende

undersøges det, hvilke faktorer, der kan forklare intensiteten i Facebook-aktivisters poli-

tiske deltagelse på det online medie. For at få svar på problemformuleringen om, hvad

der bestemmer graden af politisk deltagelse på Facebook, afdækker vi først de bivariate

sammenhænge mellem de uafhængige variable og variablen for Facebook-deltagelse

som i analysen af Medlemsundersøgelsen. Dernæst afgøres det i en blokrekursiv analy-

se, hvad der bestemmer Facebook-deltagelsens intensitet og vi afdækker eventuelle spu-

riøse og interagerende sammenhænge. Analysen leder hen imod en vurdering af, hvor-

vidt cyber-pessimister, -skeptikere eller -optimister har ret i deres antagelser om betyd-

ningen af online medier for den politiske deltagelse. Dette efterfølges af den kvantitati-

ve indholdsanalyse af Facebook-kommentarer, hvor vi undersøger, hvorvidt Facebook-

debatten opfylder kriterier for god politisk debat.

Først undersøges de uafhængige variable på samme måde som i Medlemsundersøgel-

sen. Dermed kan vi vurdere, om vi kan bekræfte de reviderede hypoteser opstillet i af-

snit 5.1.5 om, at de samme faktorer bestemmer både partimedlemmers politiske delta-

gelse og Facebook-aktivisters online politiske deltagelse, hvormed det er politics as

usual.


I foregående analyse af Medlemsundersøgelsen har vi fundet, at køn er insignifikant, og

at alder har en negativ betydning i forhold til at bestemme niveauet af partimedlemmer-

nes politiske deltagelse, således at de yngste partimedlemmer er dem, der er mest poli-

tisk aktive. I det følgende undersøges det, om samme tendens er gældende for Face-

book-aktivisternes politiske deltagelse på Facebook.

Side 129 af 188

Respondenternes gennemsnitlige Facebook-deltagelse viser, at mænd gennemsnitligt

har 2,09 point højere politisk deltagelse på Facebook end kvinder. Variansanalysen vi-

ser dog, at de mandlige Facebook-aktivisters lidt højere aktivitetsniveau ikke er stati-

stisk signifikant. Denne afvisning af køn som forklaring på politisk deltagelse stemmer

således overens med fundet i Medlemsundersøgelsens analyse. I det følgende undersø-

ges, hvorvidt hypotesen om, at alder har en negativ effekt på Facebook-deltagelse kan

bekræftes.

I analysen af Medlemsundersøgelsen kunne vi konstatere, at der er en signifikant og

negativ sammenhæng mellem partimedlemmernes alder og deres politiske deltagelse.

Det vil sige, at jo yngre partimedlemmerne er, des mere deltager de i politiske aktivite-

ter. Den multivariate analyse viste desuden, at alder påvirker uddannelse og indkomst,

således at respondenter med gymnasial uddannelse og respondenter med lavest ind-

komst også er dem, der deltager mest. I det følgende undersøges det derfor, om alder

også har en effekt på intensiteten af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse. Jævnfør

teoriafsnittet var hypotesen til Facebook-undersøgelsen også indledningsvis, at alder har

en negativ effekt, fordi de yngste ifølge Danmarks Statistiks opgørelser er de mest akti-

ve på internettet (Danmarks Statistik, 2012).

Analysen viser, at der ikke er en signifikant sammenhæng mellem alder og politisk ak-

tivitet på Facebook. Det betyder, at deltagelse på Facebook tilsyneladende ikke bliver

påvirket af respondentens alder. Når man betragter en Lowess-kurve i et scatterplot, ser

billedet dog en smule anderledes ud. Her ses det, at deltagelsen stiger fra 30-50-års alde-

ren, hvorefter niveauet af den politiske aktivitet igen er faldende. Dette stemmer godt

overens med Elklits teori om en kurvelineær sammenhæng mellem alder og offline poli-

tisk deltagelse, som beskrevet i afsnit 2.5.1. Men sammenhængen er overraskende i for-

hold til forventningen om, at de yngste er mest aktive på de online medier. Selvom Lo-

wess-kurven viser en kurvelineær tendens, er der dog også mange respondenter, der

ikke passer på denne sammenhæng. Derfor opdeler vi ligesom i Medlemsundersøgelsen

alder i tre kategorier for at kunne vurdere, om der er en signifikant forskel på alders-

gruppernes gennemsnitlige niveau af Facebook-deltagelse. Kategorierne er 14-30 år, 31-

50 år og 51 år eller ældre på baggrund af Lowess-kurvens udseende. Således har vi ikke

samme inddeling som i Medlemsundersøgelsen, hvor respondenterne er inddelt ander-

Side 130 af 188

ledes på grund af konkrete teoretiske forventninger om en høj deltagelse mellem 31 og

65 år, jævnfør teoriafsnit 2.5.1.

Aldersgruppernes gennemsnitlige Facebook-deltagelse målt på et indeks fra 0-100 viser,

at Facebook-aktivisterne i alderen 31-50 år har den højeste politiske deltagelse på 47,4.

De 14-30-årige er således 8,7 point mindre politisk aktive på Facebook end de 31-50-

årige, og de 31-50-årige er og 5,3 point mere politisk aktive end de 51-årige og ældre. I

Tabel 16 nedenfor viser variansanalysen af de forskellige aldersgruppers gennemsnit, at

forskellen mellem de yngste Facebook-brugeres politiske deltagelse og gruppen med de

31-50 årige er signifikant. Derudover er det interessant, at respondenterne over 51 år

gennemsnitligt er omkring tre point mere aktive end de unge under 30 år. Denne forskel

er dog ikke statistisk signifikant.

Tabel 16: Variansanalyse af aldersgruppernes gennemsnitlige Facebook-aktivisme

Aldersgrupper Forskel i gennemsnit

14–30 årige vs. 31-50 årige -8,74**

31 - 50 årige vs. 51 år eller ældre 5,27

14 - 30 årige vs. 51 år eller ældre -3,47

Note: Politisk deltagelse på Facebook (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel.

n = 515. Signifikans: ** = p ≤ 0,01.

Dermed må vi indtil videre afkræfte hypotesen om, at alder har en negativ effekt på Fa-

cebook-deltagelse. Derimod kan vi konkludere, at den midterste aldersgruppe er signifi-

kant mere politisk aktiv på Facebook end den yngre gruppe. Dette bekræfter Elklit og

Bhatti et al.’s hypotese om en kurvelineær sammenhæng mellem alder og politisk delta-

gelse.

Opsummerende viser de bivariate analyser af baggrundsvariablene, at sammenhængen

mellem køn og politisk deltagelse er insignifikant, hvilket betyder, at hvorvidt respon-

denten er mand eller kvinde lige som i Medlemsundersøgelsen ikke har en effekt på

intensiteten af Facebook-deltagelsen. Dog viser variansanalysen, at respondenter i den

mellemste aldersgruppe (de 31-50-årige) er signifikant mere politisk aktive end de yng-

Side 131 af 188

ste respondenter, hvilket undersøges nærmere i den blokrekursive analyse i afsnit 5.2.5.

Således adskiller Facebook-aktivisterne sig fra partimedlemmerne på den måde, at det

på Facebook er den etablerede aldersgruppe mellem 31-50 år, der deltager mest, og ikke

de yngste, som det er tilfældet i Medlemsundersøgelsen. Dette resultat er meget overra-

skende på grund af den teoretiske forventning og foranalysens tal på, at de yngste al-

dersgrupper er højere repræsenteret på de online medier. Omvendt stemmer det overens

med Elklits teori om, at de etablerede aldersgrupper har mere overskud til politisk delta-

gelse end de yngre og ældre.


I det følgende vil det undersøges, hvilken betydning respondenternes socioøkonomiske

status har for intensiteten af Facebook-deltagelse. På baggrund af Medlemsundersøgel-

sens resultater er hypotesen, at respondenter med gymnasial uddannelse som højeste

uddannelse er de mest politisk aktive blandt Facebook-aktivisterne. Hvad angår ind-

komst, viste Medlemsundersøgelsen, at respondenter med lav husstandsindkomst delta-

ger mest politisk. Derfor er hypotesen også, at Facebook-aktivister med lavest indkomst

deltager mest. Begge de socioøkonomiske faktorer er dog er påvirket af, at responden-

terne med gymnasial uddannelse og i den laveste indkomstgruppe er de yngste.

Analysen af uddannelsens betydning i Facebook-undersøgelsen viste, at der ikke var en

statistisk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og graden af politisk deltagelse på

Facebook. Dette er overraskende, da vi i Medlemsundersøgelsen fandt en sammenhæng

mellem uddannelsesniveau og politisk deltagelse, og fordi Norris som beskrevet i afsnit

2.5.2 finder, at europæere med en gymnasial uddannelse er syv gange mere tilbøjelige

til at være aktive online, end dem der kun har gået i skole indtil 15-års-alderen (Norris,

2001: 81). Vi undersøgte derfor, om det ville have en betydning, hvis vi opdelte respon-

denterne i færre uddannelseskategorier. De korte, mellemlange og lange videregående

uddannelser blev lagt sammen til én kategori, men der er fortsat ingen signifikant sam-

menhæng. Derudover blev det testet, om uddannelse fik en effekt, hvis der blev testet

for alle andre uddannelsesniveauer i forhold til gymnasial uddannelse, og hvis der blev

testet for alle med højere uddannelse i forhold til respondenter med folkeskoleniveau.

Side 132 af 188

Dette gjorde heller ikke nogen forskel. Vi må således indtil videre afvise hypotesen om,

at uddannelse påvirker graden af politisk deltagelse på Facebook.

Opsummerende kan vi indtil videre forkaste hypotesen om, at uddannelseskategorien

for gymnasial uddannelse har en signifikant effekt på niveauet af Facebook-deltagelse. I

det følgende vil det blive undersøgt, hvorvidt hypotesen om indkomstniveauets negative

effekt kan bekræftes.

Tabel 17 herunder viser, at der ikke er en stor forskel på respondenternes gennemsnitli-

ge Facebook-deltagelse delt op efter indkomstniveau.

Tabel 17: Indkomstgruppernes gennemsnitlige Facebook-deltagelse

Indkomstgruppe n Gennemsnitlig poli-

tisk deltagelse

Lav indkomst 126 41,52

Lavere middelindkomst 164 45,57

Middelindkomst 132 43,94

Høj indkomst 35 47,08

Note: Gennemsnitlig politisk deltagelse på Facebook (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse). Lav

indkomst: Under 250.000 kr., lavere middelindkomst: Mellem 250.000 – 600.000, middelindkomst: Mellem 600.000

– 999.999 kr., høj indkomst: Over 1 mio. kr. n = 457.

Foretages en variansanalyse er resultatet også, at forskellene mellem indkomstgrupper-

nes gennemsnitlige Facebook-deltagelse ikke er statistisk signifikant. Vi undersøgte,

hvorvidt det ville gøre en forskel, hvis vi havde færre kategorier. Således har vi også

foretaget en variansanalyse for indkomst opdelt i tre kategorier, henholdsvis indkomst

under 400.000 kr., mellem 400.000 og 800.000 kr. og over 800.000 kr. Dette viste sig

ikke at have en betydning, idet indkomst forsat var insignifikant i analysen. Således har

vi beholdt opdelingen i fire kategorier i den samlede analyse for at vi bedst muligt kan

sammenligne med Medlemsundersøgelsen.

Opsummerende viser analysen af de socioøkonomiske faktorer, at hverken uddannelse

eller indkomst har en statistisk signifikant indflydelse på niveauet af Facebook-

deltagelse. Således kan vi ud fra de bivariate sammenhænge forkaste hypoteserne om, at

uddannelsesniveauet gymnasium og et lavt indkomstniveau medfører højere politisk

Side 133 af 188

deltagelse på Facebook. Dette giver således en smule støtte til den cyber-optimistiske

tilgang, idet Facebook-aktivisme ud fra disse resultater ikke tyder på at være helt lige-

som politics as usual. Med andre ord varierer graden af engagement uafhængigt af ud-

dannelses – og indkomstniveau. Således kan de lavtuddannede og dem med lav ind-

komst kan være lige så aktive, som de højtuddannede og velhavende – når de vel at

mærke først er en del af den politisk aktive gruppe på Facebook. Her skal der dog tages

forbehold for, at uddannelse og indkomst som beskrevet i Medlemsundersøgelsens ana-

lyse ikke havde nogen stor forklaringskraft i den endelige model, hvormed Facebook-

undersøgelsen ikke kan siges på dette punkt at adskille sig meget fra politics as usual.

I det følgende undersøger vi sammenhængen mellem politisk kompetence og intensite-

ten i respondenternes politiske deltagelse på Facebook.


Politisk interesse er en variabel, som vi på baggrund af Medlemsundersøgelsen forven-

ter har stor effekt på graden af Facebook-aktivismen. Det er meget nærliggende at anta-

ge, at jo mere politisk interesse en respondent har, des mere tid bruger pågældende på

politiske aktiviteter på Facebook. Den forudgående analyse af Medlemsundersøgelsens

resultater viste også, at politisk interesse er den selvstændige faktor, der bedst forklarer

politisk deltagelse. I det følgende undersøges det, hvorvidt politisk interesse ligeledes

kan forklare variationen i respondenternes Facebook-deltagelse.

Frekvensanalysen viser, at den gennemsnitlige politiske interesse blandt Facebook-

aktivisterne er på 83 på en skala fra 0-100. Facebook-aktivisterne har altså lige som

partimedlemmerne stor politisk interesse, da gennemsnittet i Medlemsundersøgelsen er

på 80,3. Spredningen er således, at det ligesom i Medlemsundersøgelsen er en stor del

af respondenterne (37 %), der har den højeste værdi 100.

Der er en signifikant og positiv sammenhæng mellem politisk interesse og politisk Fa-

cebook-deltagelse. Det vil sige, at jo mere interesserede respondenterne ifølge dem selv

er i politik, des mere aktive er de på Facebook. Denne uafhængige variabel kan ifølge

det justerede r2 forklare 14 procent af variationen i respondenternes politiske deltagelse

Side 134 af 188

på Facebook. Lige som i Medlemsundersøgelsen er politisk interesse altså en stærk for-

klaringsfaktor for politisk deltagelse.

Der kan konstateres et enkelt brud på forudsætningerne for lineær regression, fordi der

er en tendens til heteroskedacitet. Dette gør beregningen af p-værdien usikker. Med an-

dre ord betyder det, at modellen bedst forklarer værdier med høj politisk interesse. Dette

giver umiddelbart også mening, da gennemsnittene som nævnt viser, at langt størstede-

len af respondenter har en ret høj politisk interesse. Forudsætningsbruddet betyder dog,

at vi må være mere konservative i fortolkningen af p-værdien for sammenhængen mel-

lem politisk interesse og Facebook-deltagelse. Vi må derfor være på vagt over for mo-

dellens forudsigelser, hvilket betyder, at vi kun accepterer p-værdier under 0,001. Mo-

dellen er dog stadig signifikant.

Medlemsundersøgelsen viste, at der var en signifikant sammenhæng mellem partimed-

lemmernes politiske viden og niveauet af deres politiske deltagelse, men at denne sam-

menhæng forsvinder, når variablen inkluderes i den samlede model. I det følgende vil

det analyseres, om der er en sammenhæng i Facebook-undersøgelsen mellem respon-

denternes niveau af politisk viden og deres Facebook-deltagelse i en bivariat analyse.

Respondenternes gennemsnitlige politiske viden på en skala fra 0-100 er 69,6. Spred-

ningen er således, at omkring halvdelen af respondenterne har fået over 66 point. Det vil

sige, at de har svaret rigtigt på mere end halvdelen af spørgsmålene. Det er højt i forhold

til Medlemsundersøgelsen, fordi partimedlemmerne blot gennemsnitligt scorer 30,9.

Disse tal kan dog ikke direkte sammenlignes, fordi den politiske viden i Medlemsunder-

søgelsen blot måles ved placering af partier på en ideologisk højre-venstre-skala, hvor-

imod respondenterne i Facebook-undersøgelsen også kunne få point for almen politisk

viden fra vores quiz-spørgsmål.

Sammenhængen mellem politisk viden og politisk aktivitet på Facebook viser sig at

være insignifikant. Dette kan måske forklares ved, at politisk debat på Facebook i prin-

cippet er for alle Facebook-brugere, der ønsker at deltage. Det er uden omkostninger og

let for såvel den politiske ekspert som den helt uvidende at skrive en kommentar, ”like”

en politisk opdatering eller at dele en artikel med politisk indhold. I den blokrekursive

Side 135 af 188

analyse undersøger vi, om der er andre variable, der undertrykker eller interagerer med

viden på baggrund af teoretiske forventninger og resultater fra Medlemsundersøgelsen.

5.2.4. Opfattelse af politisk deltagelse: Rationalitetsopfattelse og

efficacy

Ud fra teori forventes det, at personers opfattelse af politisk deltagelse og vurdering af

egen politiske kompetence påvirker, hvor meget de deltager i politik. I dette afsnit un-

dersøges det derfor, om Facebook-aktivisternes rationalitetsopfattelse samt niveau af

ekstern og intern efficacy påvirker intensiteten af deres Facebook-deltagelse.

Ifølge hypotesen deltager respondenter kun politisk, hvis de synes, at det er rationelt at

deltage, for eksempel, at det kan forenes med deres arbejde, familieliv, og at de synes, at

de gør en forskel. I Medlemsundersøgelsen viste analysen, at begge rationalitetsindeks

har en signifikant effekt på den politiske deltagelse.

Gennemsnittet af respondenternes besvarelser er 74,7 i RComkostninger og 53,1 i RCfordele.

Det betyder altså, at respondenterne generelt ikke mener, at Facebook forstyrrer deres

arbejde- og familieliv, mens respondenterne i højere grad har delte meninger om, hvor-

vidt der er store fordele ved Facebook-deltagelse.

Der er en signifikant sammenhæng mellem rationalitetsopfattelse og politisk Facebook-

deltagelse for begge indeks jævnfør Tabel 18.

Tabel 18: Sammenhængen mellem Rational Choice opfattelser og Facebook-aktivisme

Facebook-undersøgelsen Hældning Justeret r2

RComkostninger -0,196*** 0,031

RCfordele 0,575*** 0,253

Note: Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. n = 494.

Signifikans: *** = p ≤ 0,001.

Analysen af sammenhængen mellem RCfordele og politisk deltagelse viser, at jo mere

respondenterne synes, at deres politiske aktivitet på Facebook har en betydning og gør

Side 136 af 188

en forskel, jo mere aktive er de. Der er således en positiv hældning på 0,58, hvilket vil

sige, at for hver gang respondenterne eksempelvis får ti point mere på indekset for for-

dele ved deltagelse, stiger deres politiske deltagelse med cirka 6 point på en skala fra 0-

100. RCfordele kan forklare 25 procent af variationen i respondenternes deltagelse på Fa-

cebook ifølge det justerede r2, og er altså et ret stærkt mål for respondenternes deltagel-

se. Det er også et stærkere mål end politisk interesse. Desuden er det interessant, at de to

indeks for rationalitetsopfattelse i Medlemsundersøgelsen til sammenligning blot kunne

forklare cirka 1 procent hver.

RComkostninger giver et andet billede end RCfordele. Som det fremgår af Tabel 18 er der en

negativ og signifikant sammenhæng mellem rationalitetsopfattelse og deltagelse på Fa-

cebook. Med andre ord falder deltagelsen, jo mere uenig man er i, at deltagelse tager tid

fra arbejde og familie. Det vil altså sige, at de, der synes, at Facebook tager meget tid

fra familie og arbejde også er dem, der deltager mest. Det kan måske give mening i for-

hold til, at de, der er meget aktive på Facebook, måske netop er de respondenter, der har

oplevet konsekvensen af, at Facebook går ud over familie og arbejde, mens de, der del-

tager mere sjældent, endnu ikke har oplevet konsekvenserne ved meget deltagelse. Det-

te undersøges nærmere i den blokrekursive analyse, hvor vi forsøger at finde alternative

forklaringer på resultatet. Her skal det også bemærkes, at RCOmkostninger har et lav

Cronbachs alpha-mål, hvormed konklusionerne ud fra dette indeks er mindre robuste.

Når vi tjekker for linearitet fordeler respondenterne sig dog ikke så pænt omkring en

linje som ved RCfordele. Det vil altså sige, at den lineære sammenhæng mellem RComkost-

ninger og Facebook-aktivisme ikke er så klar som RCfordele’s effekt på Facebook-

aktivisme. Samtidig kan RComkostninger også blot forklare 3 procent af variationen i re-

spondenternes politiske deltagelse på Facebook, og er således ikke en lige så stærk indi-

kator som RCfordele. Dog er RComkostninger en stærkere indikator end de to indeks for ratio-

nalitetsopfattelse i Medlemsundersøgelsen.

I Medlemsundersøgelsen viste det sig, at hverken intern og ekstern efficacy har en signi-

fikant effekt på niveauet af partimedlemmernes politiske deltagelse i den endelige Mo-

del IV. Således er hypotese 8ny, at efficacy heller ikke forventes at have nogen effekt på

niveauet af Facebook-deltagelse.

Side 137 af 188

I Facebook-undersøgelsen er respondenternes gennemsnitlige interne efficacy 68,9,

mens deres gennemsnitlige niveau af ekstern efficacy er 38,2 på en skala fra 0-100, hvor

100 er høj efficacy. Således har Facebook-aktivisterne markant lavere ekstern end intern

efficacy end intern, hvilket også var tilfældet for partimedlemmerne. Da vi har brugt de

samme spørgsmålsformuleringer, kan vi sammenligne partimedlemmers og Facebook-

aktivisters niveau af efficacy. Således har Facebook-brugere en lavere gennemsnitlig

ekstern efficacy end partimedlemmernes gennemsnit på 52,7. Derimod har Facebook-

aktivisterne næsten samme niveau af intern efficacy som partimedlemmerne, idet gen-

nemsnittet for intern efficacy i Medlemsundersøgelsen er 69,5.

Med andre ord har både Facebook-brugere og partimedlemmer relativ stor tro på deres

egen politiske kompetence. Derimod har Facebook-brugere med den lave eksterne effi-

cacy mindre tillid til politikeres kompetencer og mindre tro på, at de selv gennem Face-

book har mulighed for at få indflydelse, hvorimod flere partimedlemmer tror på, at de

kan få indflydelse i kraft af deres partimedlemsskab.

I Tabel 19 ses det, at der er en signifikant sammenhæng mellem intern efficacy og Fa-

cebook-deltagelse. Korrelationen er positiv, hvilket vil sige, at jo mere respondenterne

tror på, at de har kompetence til at gøre en forskel, des mere politisk aktive er de på Fa-

cebook, således at for hver gang intern efficacy stiger med 10, stiger den politiske delta-

gelse med 2,36. Dette er samme sammenhæng som i Medlemsundersøgelsens bivariate

analyse af efficacy, men afviger fra det endelige resultat i Model IV. Her skal der dog

også tages forbehold for, at Cronbachs alpha-målet for indekset for intern efficacy er

under det anbefalede niveau, hvormed konklusionerne ud fra dette indeks er mere for-

sigtige.

Tabel 19: Sammenhængen mellem intern efficacy og politisk deltagelse

Facebook-undersøgelsen Hældning Justeret r2


Note: Politisk deltagelse (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. Signifikans:

*** = p ≤ 0,001. n = 550.

Side 138 af 188

Analysen af sammenhængen mellem ekstern efficacy og Facebook-deltagelse viser sig

derimod at være insignifikant. Det vil sige, at der ikke er nogen sammenhæng mellem

tilliden til det politiske system og opfattelse af egen mulighed for at få indflydelse i for-

hold til niveauet af Facebook-deltagelse. Undersøgelsen viser således, at det ud fra den

bivariate analyse tyder på, at respondenternes politiske Facebook-deltagelse er uaf-

hængig af, om respondenterne forventer, at de kan få stor eller beskeden politisk indfly-

delse.

Opsummerende viser analysen af de bivariate sammenhænge, at alle baggrunds – og

socioøkonomiske variable er insignifikante. Det vil sige, at hverken køn, alder, uddan-

nelse eller indkomst har betydning for niveauet af politisk deltagelse på Facebook. Det

tyder således på, at graden af politisk engagement på Facebook ikke afhænger af, hvor-

vidt Facebook-brugeren er kvinde eller mand, ung eller gammel, akademiker eller ufag-

lært, velhavende eller middelklasse. Det er dog først efter den blokrekursive analyse, at

vi endelig kan konkludere på, hvad der kan forklare graden af politisk deltagelse på Fa-

cebook.

For variablene, der måler politisk kompetence, kan det konstateres, at kun politisk inte-

resse har en signifikant positiv effekt på politisk deltagelse på Facebook og forklarer 14

procent af variationen af den afhængige variabel. Dermed indikerer den bivariate analy-

se, at Facebook-deltagelsen stiger og falder i intensitet uafhængigt af respondentens

politiske viden. Interessen har dermed som i Medlemsundersøgelsen en stor betydning

for niveauet af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse.

I forhold til den rationelle model viser analysen af de bivariate sammenhænge, at vurde-

ringen af Facebooks fordele har en positiv effekt på Facebook-deltagelsen. Det vil sige,

at jo flere fordele respondenterne finder ved deltagelse, des mere aktive er de. Omvendt

viste RComkostninger et overraskende resultat, idet den signifikante sammenhæng har en

negativ hældning. Med andre ord er det dem, der deltager meget, der også samtidig an-

giver, at Facebook-deltagelse kan forstyrre familieliv og arbejde. Hvad angår opfattel-

sen af egen politiske kompetence og det politiske systems modtagelighed, har intern

efficacy en positiv effekt, hvilket betyder, at jo mere respondenten vurderer sig selv til

at være i stand til at forstå politik og få indflydelse, des mere politisk aktiv er denne

respondent på Facebook. Ekstern efficacy er derimod ikke signifikant, hvormed det ikke

Side 139 af 188

har betydning for den politiske deltagelse på Facebook i hvor høj grad Facebook-

aktivisterne har tillid til politikerne og det politiske system. I det følgende vil det under-

søges, om vi vil finde de samme sammenhænge, når alle variablene inddrages i en sam-

let model og der dermed kontrolleres for spuriøse og indirekte sammenhænge.

5.2.5. Den samlede model: Hvad kan forklare Facebook-deltagelse?

For at kunne opstille en endelig model for, hvad der kan forklare graden af Facebook-

aktivisternes politiske deltagelse på Facebook, er det nødvendigt at analysere alle de

uafhængige variable samlet. På den måde kan vi tjekke, om sammenhængene fortsat er

signifikante eller forsvinder, når vi inddrager alle variable. I det følgende præsenteres

resultaterne af den blokrekursive analyse, hvorefter der kontrolleres for de teoretisk for-

ventede interaktioner. Sidst forklares de overraskende resultater ud fra supplerende ana-

lyser.

For at kunne behandle alle variable i den blokrekursive analyse som intervalskalerede,

har vi også i Facebook-undersøgelsen omkodet de kategoriske uafhængige variable

(køn, alder, indkomst og uddannelse) til dummyvariable. Som i den blokrekursive ana-

lyse af Medlemsundersøgelsen er de laveste kategorier for både alder, uddannelse og

indkomst referencekategorier. Det vil sige, at folkeskole, alder under 30 og gruppen

med lav indkomst er referencekategorier. For kategorien køn er ”mand” referencekate-

gori. Den samlede model ses i Tabel 20 herunder.

Side 140 af 188

Tabel 20: Den blokrekursive model – Facebook-undersøgelsen

Bivariate

sammen-

hænge

Model I Model II Model III

***

Model IV

***

Konstant 38,432*** 39,669*** 3,051 -4,809

Baggrundsvariable

Køn (mand = 0, kvinde = 1) -2,099 -1,839 -1,855 0,004 -0,402

Alder under 30 -6,481*b 0a 0 a 0 a 0 a

Alder 31-50 6,687** b 8,795** 9,146** 8,252* 4,127

Alder 51-99 -2,125 b 3,705 3,857 1,534 -3,265

Socioøkonomiske faktorer

Folkeskole 0,493 b 0 a 0 a 0 a

Gymnasium 1,905 b -0,173 -2,110 1,252

Erhvervsuddannelse -1,171 b -3,577 -3,816 -0,021

Kort videregående 4,662 b 1,008 -1,337 4,571

Mellemlang videregående /

bachelor

-0,048 b -1,764 -3,975 -0,638

Lang videregående -0,986 b -3,407 -6,993 -2,506

Lav indkomst -7,390* b 0 a 0 a 0 a

Lavere middelindkomst 2,228 b 1,895 0,801 2,842

Middelindkomst -0,220 b -1,094 -1,359 -0,664

Høj indkomst 3,243 b 3,393 3,998 3,601

Politisk kompetence

Politisk interesse 0,523*** 0,477*** 0,264***

Politisk viden 0,069 -0,004 0,033

Opfattelse af politik

RComkostninger -0,197*** -0,097*

RCfordele 0,575*** 0,486***

Intern efficacy 0,241*** 0,100*

Ekstern efficacy 6,346E-5 -0,089*

Justeret R2 0,017* 0,004 0,144*** 0,328***

Note: Politisk deltagelse på Facebook (0 = lav politisk deltagelse, 100 = høj politisk deltagelse) er afhængig variabel. a = referencekategori. b = bivariat sammenhæng mellem dummyvariabel og politisk deltagelse. Hvor intet andet er

angivet er de uafhængige variable målt på skalaer fra 0-100. n = 572. Signifikans: *: p ≤ 0,05, **: p ≤ 0,01 ***: p ≤

0,001

Side 141 af 188

5.2.5.1 Konklusion på hypoteser og gennemgang af modellernes forklaringskraft

Det fremgår af Tabel 20, at de signifikante variable i den endelige Model IV er politisk

interesse og målene for Rational Choice samt målene for efficacy. Således bekræftes

hypotese 1ny om at køn ikke har nogen betydning, hvorimod hypotese 2ny om alders ne-

gative effekt afkræftes. Hvorfor alder i den endelige Model ikke længere er signifikant

undersøges nærmere i afsnit 5.2.5.3. Hypotese 3ny og hypotese 4 ny afkræftes begge, da

hverken uddannelse eller indkomst har nogen signifikant effekt på graden af Facebook-

aktivisternes politiske deltagelse i Model IV. Det undersøges ligeledes nærmere i det

følgende, hvorvidt den manglende signifikans kan forklares af andre faktorer. Hypotese

5 ny og hypotese 6 ny bekræftes, idet politisk interesse som i Medlemsundersøgelsen har

en signifikant positiv effekt på deltagelsen, hvorimod den politiske viden heller ikke er

en signifikant faktor for at bestemme niveauet af Facebook-deltagelse. I forhold til hy-

potese 7 ny er det overraskende, at RComkostninger har en negativ betydning for niveauet af

Facebook-aktivisme, imens RCfordele som forventet har en positiv effekt. RComkostninger ’s

overraskende resultat undersøges i næste afsnit. Heller ikke hypotese 8 ny kan fuldt ud

bekræftes, da ekstern efficacy imod forventningen reducerer niveauet af politisk delta-

gelse. Dette undersøges også nærmere i det følgende afsnit 5.2.5.3. Den endelige model

for forklaringen af graden af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse på Facebook

Figur 11 er indsat i opsummeringen i afsnit 5.2.5.4.

I forhold til forklaringskraften er det interessant, at model I med baggrundsvariablene

køn og alder og model II, hvor de socioøkonomiske variable indkomst og uddannelse

tilføjes, lige som i Medlemsundersøgelsen har en meget lav forklaringskraft. Modeller-

ne forklarer således mindre end to procent af variationen af respondenternes politiske

deltagelse på Facebook. Desuden er modellerne ikke signifikante. Når politisk interesse

og viden inddrages i Model III bliver modellen signifikant og får en forklaringskraft på

14,4. Dog er politisk viden som nævnt ikke signifikant, hvilket betyder, at politisk inte-

resse samt variablen for alder fra 31-50 år kan forklare 14 procent af variationen af Fa-

cebook-deltagelse i model III. Dette stemmer overens med fundet i Medlemsundersø-

gelsen, hvor politisk interesse også var en uafhængig variabel, der bidrog med stor for-

klaringskraft. I den endelige model IV bidrager inddragelsen af efficacy og Rational

Choice-opfattelserne med yderligere 18,4 procentpoints forklaringskraft. Det vil sige, at

Side 142 af 188

opfattelsen af politisk deltagelse i Facebook-undersøgelsen samlet bidrager med mest

forklaringskraft.

5.2.5.2 Kontrol for teoretisk forventelig interaktion

I forhold til de teoretiske forventninger om, at den politisk interesse overskygger effek-

ten af alder, er dette ikke tilfældet her, da aldersgruppen med de 31-50-årige som nævnt

stadig har en effekt i model III trods inddragelsen af politisk interesse. Det konstateres

derudover, at der er en interaktion mellem ekstern efficacy og RCfordele. Med andre ord

betyder det, at respondenternes tillid til det politiske system hænger sammen med opfat-

telserne af fordele ved Facebook-deltagelse.

Derudover er der kontrolleret for interaktion mellem RCfordele og viden, da denne fandtes

i Medlemsundersøgelsen. Analysen viste, at der ikke var nogen interaktion, hvormed

politisk viden ikke påvirker effekten af RCfordele.

5.2.5.3 Forklaring af overraskende resultater

Således kan hverken baggrundsvariablene alder og køn eller de socioøkonomiske vari-

able uddannelse og indkomst forklare ret meget. Vi har også undersøgt, om vores opde-

ling i uddannelseskategorier slører en eventuelt uddannelseseffekt på Facebook-

deltagelsen. Dette er dog ikke tilfældet. Vi har analyseret, hvad resultatet ville blive,

hvis der kun var fokus på forskellene mellem de uddannelsesniveauer, der findes inte-

ressante i Medlemsundersøgelsen, og hvor der er en teoretisk forventning om at finde en

signifikant forskel. Konkret foretog vi flere blokrekursive analyser med nye uddannel-

seskategorier, blandt andet hvor vi analyserede forskellen i deltagelse mellem henholds-

vis kategorierne folkeskole, gymnasial uddannelse samt erhvervsuddannelse med de

samlede videregående uddannelser. Det blev også undersøgt, om det gjorde en forskel,

hvis kun folkeskole-dummy’en blev inkluderet samt hvis kun gymnasie-dummyen blev

inkluderet. Dette gav dog heller ingen signifikans, hvormed det må konkluderes, at ud-

dannelse ikke påvirker graden af Facebook-aktivisternes politiske deltagelse.

I Model IV skal vi derudover være opmærksomme på tre interessante resultater, som

uddybes og undersøges nedenfor. For det første har alder ingen signifikant betydning

Side 143 af 188

for graden af politisk deltagelse på Facebook i den sidste model. For det andet bliver

ekstern efficacy pludselig signifikant, således at både intern og ekstern efficacy har en

effekt på niveauet af respondenternes politiske aktivitet på Facebook. Samtidig har eks-

tern efficacy en negativ påvirkning på den politiske deltagelse, således at når tiltroen til

det politiske system stiger, så falder den politiske deltagelse på Facebook. Slutteligt

bemærkes det, at RComkostninger for rationalitetsopfattelse fortsat også har en negativ ef-

fekt på Facebook-deltagelsen i Model IV. Disse tre resultater vil blive undersøgt nær-

mere i det følgende.

Første bemærkelsesværdige resultat er, at baggrundsvariablen alder fra 31-50 år går fra

at være signifikant i såvel den bivariate som de tre første modeller til at være insignifi-

kant i model IV. For at undersøge dette foretog vi en blokrekursiv analyse uden inddra-

gelse af de øvrige variable i model IV. Da RCfordele ikke var inkluderet viste det sig, at

aldersdummyen fra 31-50 år blev signifikant igen på et alphaniveau på 0,01. Dog er der

ingen statistisk signifikant interaktion mellem aldersgruppen 31-50 år og RCfordele. Såle-

des er der blot en svag indikation af, at RCfordele kan være en mellemkommende variabel

mellem alder og Facebook-deltagelse. Med andre ord påvirker, hvorvidt man er i al-

dersgruppen 31-50 år, ikke længere niveauet af Facebook-aktivisme, når holdningen til,

hvor mange fordele, der er ved Facebook-deltagelse inddrages. Dette resultat kan vi

ikke forklare ud fra de variable, vi har med i analysen, men det giver god mening, at

opfattelse af fordele ved deltagelse betyder mere end alder, jævnfør teoriafsnittet, hvor

forskning viser, at opfattelsen af omkostninger og fordele ved deltagelse kan forventes

at have en stor effekt på niveauet af politisk deltagelse. Dog er det overraskende, at al-

dersgruppen som ifølge de teoretiske forventninger er den mest politisk aktive, ikke har

en selvstændig signifikant effekt på niveauet af politisk Facebook-aktivitet.

Dernæst behandler vi, hvorfor ekstern efficacy går fra at være insignifikant i den bivari-

ate sammenhæng til at være signifikant med negativ effekt på graden af Facebook-

aktivisme i den samlede Model IV. Derfor kontrollerer vi for, om der var interaktion

mellem ekstern efficacy og henholdsvis politisk interesse og politisk viden. Dette viste

sig ikke at være tilfældet. Dermed kan ekstern efficacy’s manglende signifikans i Model

IV ikke forklares af interaktion med politisk interesse eller med politisk viden. Her kan

det dog indvendes, at ekstern efficacy har en lang mindre betydning for niveauet af poli-

Side 144 af 188

tisk deltagelse end RCfordele og politisk interesse, hvormed ekstern efficacy dermed ikke

har den store betydning for den samlede model.

Derudover er det også værd at bemærke, at indekset for RComkostninger fortsat er statistisk

signifikant med negativ hældning i Model IV. Det kan som tidligere nævnt måske for-

klares ved, at det netop er de meget aktive på Facebook, der kan opleve, at Facebook

stjæler tid fra familie og arbejde. For at undersøge, om denne forklaring er rigtig, har vi

analyseret RComkostninger’s samspil med variablen om, hvor meget tid respondenterne

bruger på Facebook. Opdeles respondenterne ud fra deres tidsforbrug på Facebook ses

det, at des mere tid respondenterne bruger på Facebook, des lavere gennemsnit har de på

RComkostninger. Dermed tyder det på, at de, der er mange timer online dagligt, vurderer

Facebook-deltagelse til at have flere ulemper for familie og arbejde end de responden-

ter, der ikke bruger meget tid på Facebook. Forskellene på gruppernes gennemsnit på

RComkostninger ud fra tidsforbrug på Facebook er dog ikke statistisk signifikante. Her kan

det også påpeges, at RComkostninger’s effekt ligesom ekstern efficacy’s hældning er meget

lille, og derfor ikke har den store effekt på graden af Facebook-aktivisters politiske del-

tagelse.

5.2.5.4 Opsummering og den endelige model

Hermed har vi præsenteret den blokrekursive analyses resultat. Herunder ses Figur 11,

som er den samlede model, der forklarer graden af Facebook-aktivisters politiske delta-

gelse. Som det bemærkes, er der ingen signifikante variable fra Model I eller Model II.

Side 145 af 188

Figur 11: Forklaringer på intensiteten af Facebook-aktivisters politiske deltagelse

Note: Sammenhænge er markeret med pile og interaktioner er markeret med stiplede pile.

Side 146 af 188

5.3 Opsummering

Som et svar på første spørgsmål i problemformuleringen (”Hvad kan forklare graden af

Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Facebook”) viser de blokrekursive analyser,

at det både i Medlemsundersøgelsen og i Facebook-undersøgelsen er politisk interesse,

der er en af de store forklaringsfaktorer for intensiteten af respondenternes politiske

deltagelse. Derimod har hverken baggrundsvariable eller socioøkonomiske faktorer no-

gen effekt på deltagelsen i den endelige Model IV i Facebook-undersøgelsen, selvom

gymnasial uddannelse, alder og indkomst havde en lille betydning i Medlemsundersø-

gelsen. Sidst påvirker både opfattelse af politisk deltagelse og respondenternes vurde-

ring af egen politisk kompetence niveauet af Facebook-deltagelse.

Således giver analysedel 1 støtte til de cyber-skeptiske antagelser, om at online medier

ikke gør en forskel for den politiske deltagelse, idet det blandt de allerede politisk aktive

er stort set de samme faktorer, der øger intensiteten af politisk deltagelse. Dette er svaret

på forskningsspørgsmål 3 om, hvorvidt de samme faktorer både forklarer graden af par-

timedlemmers politiske deltagelse såvel som graden af Facebook-aktivisters online poli-

tiske deltagelse. Således kan man inden for grupperne af henholdsvis partimedlemmer

og Facebook-aktivister ikke tale om en demokratisk kløft på samme måde, som det var

tilfældet i foranalysen.

I Norris’ skelnen mellem henholdsvis, cyber-optimister, cyber-pessimister og cyber-

skeptikere ligger implicit en antagelse om, at der er en ulighed i den politiske deltagelse

imellem de, der deltager, og de, der ikke deltager. Cyber-optimisternes argumenter er, at

online deltagelse kan revitalisere massedeltagelse, mens cyber-pessimisterne mener, at

digital teknologi er:

“(…) a Pandora’s box unleashing new inequalities of power and wealth, reinforcing

deeper divisions between the information rich and poor, the tuned-in and the tuned out,

the activists and the disengaged” (Norris, 2001: 12–13).

Analysen viser imidlertid, at der ikke er denne ulighed inden for en politisk aktiv grup-

pe, hverken hos partimedlemmer eller blandt Facebook-aktivister. Dermed er resultater-

ne en smule paradoksale i den forstand, at politics as usual ifølge vores analyse af par-

Side 147 af 188

timedlemmerne ikke er ulige, men i stedet betyder, at sociale skel inden for en politisk

aktiv gruppe ikke er altafgørende for, hvor meget man deltager, hverken blandt parti-

medlemmer eller blandt Facebook-aktivister. Således kan vi konstatere, at Facebook-

aktivismen ikke gør en stor forskel i forhold til bredden af den politiske deltagelse i

Danmark, jævnfør den næstsidste del af problemformuleringen (”Hvilken betydning har

Facebook-aktivismen for den politiske deltagelse”).

Dermed er Facebook-aktivismens betydning for politisk deltagelse i Danmark ud fra

disse resultater begrænset. I det følgende undersøges det, hvilken betydning, Facebook-

aktivismen har for politisk debat i Danmark. Ved at vurdere, om debatten på Facebook

er kvalificeret ud fra kriterier for god politisk debat, vil det således give os svar på sidste

del af problemformuleringen.

Side 148 af 188

6. Indholdsanalyse: Er debatten på Facebook

kvalificeret?

Analysen af Facebook- og Medlemsundersøgelsen ledte til en konklusion om, at Face-

book-aktivisme ikke gør den politiske deltagelse bredere. Således viste foranalysen, at

sammensætningen af Facebook-aktivisterne minder meget om partimedlemmerne, hvor-

for Facebook-aktivismen på det punkt er politics as usual, fordi de højtuddannede og

velhavende er overrepræsenterede. Desuden gælder det både for partimedlemmer og

Facebook-aktivister, at det især er graden af den politiske interesse og respondentens

holdninger til politisk deltagelse, der påvirker, om respondenten bliver et meget delta-

gende partimedlem eller en supercontributor blandt Facebook-aktivisterne.

I det følgende analyserer vi Facebook-kommentarers indhold for at svare på forsknings-

spørgsmål 4 om, hvorvidt Facebook-debatten opfylder teoretisk opstillede kriterier for

god politisk debat. Hvis det er tilfældet, vil det kunne siges, at debatten er givende for

såvel Facebook-brugere som politikere. Dermed ville det således give cyber-

optimisterne støtte til deres argumenter om, at online deltagelse bidrager positivt til den

politiske debat i Danmark. Da vi ikke har mulighed for at analysere partimedlemmernes

debat, altså politics as usual, analyserer vi i stedet debatten med det formål at se, om

cyber-optimisterne eller cyber-pessimisterne har ret i forhold til debattens kvalitet. Dette

vil således være svaret på sidste del af problemformuleringen om hvilken betydning

Facebook-aktivismen har for politisk debat i Danmark. I de næste fem afsnit undersøger

vi derfor, om Facebook-debatten opfylder kravene om politisk substans, dialog, argu-

mentation, respekt samt fri og lige adgang.

6.1 Politisk substans

I det følgende undersøges det, om der er politisk substans i Facebook-debatten, målt

ved, om kommentarerne har politisk indhold, og om de går efter bolden frem for man-

den. Jævnfør operationaliseringen af variablene definerer vi politisk indhold til, at være

kommentarer, der handler om politiske temaer. Hermed omfatter begrebet ikke kom-

Side 149 af 188

mentarer, der udelukkende drejer sig om eksempelvis personlige egenskaber. Den kvan-

titative indholdsanalyse viser jævnfør Tabel 21, at knap 70 procent af de kodede kom-

mentarer har politisk indhold.

Tabel 21: Har kommentaren et politisk indhold?

Frekvens Procent

Ja 407 68

Nej 177 30

Kan ikke placeres i kategori 16 3

TOTAL 600 101

Note: Da vi har valgt at oprunde og nedrunde i stedet for at have decimaler med, summerer tabellen ikke præcist til

100 procent.

På trods af at størstedelen af de kodede kommentarer har politisk indhold, omhandler en

tredjedel noget andet end politik. Det er dog værd at bemærke, at tallet for politisk ind-

hold kan være en smule underestimeret. Da vi har udvalgt kommentarerne tilfældigt, er

der flere kommentarer, som muligvis er politiske, men hvor man ikke kan se sammen-

hængen ud fra den enkelte kommentar. Som beskrevet i teoriafsnittet er Facebook en

dynamisk platform, hvor brugerne ikke nødvendigvis skriver lange kommentarer. Der-

for vil en kort kommentar, som eksempelvis ”Helt enig” blive kodet som ”Kan ikke

placeres i kategori”, da vi ud fra selve kommentaren ikke kan se, hvad personen er helt

enig i, og dermed ikke kan vurdere, om der er tale om politisk indhold. Omvendt ses det

dog, at kategorien ”Kan ikke placeres i kategori” udgør en forholdsvis lille andel på blot

tre procent, som dog med stor sandsynlighed havde været lavere, hvis vi havde kodet

sammenhængende kommentarer.

Jævnfør 2.6.1 havde vi en forventning om, at det politiske indhold på sociale medier var

mest udpræget i debatten borgere imellem og mindre mellem borgere og politikere

(Fernandes et al. 2010, 670). Det er imidlertid interessant, at vi finder, at det modsatte er

tilfældet, idet 80 procent af kommentarer henvendt til en eller flere politikere har et po-

litisk indhold, mens kun 47 procent af kommentarer henvendt til en eller flere Face-

book-brugere har et politisk indhold.

Side 150 af 188

For at vurdere, om Facebook-debatten har politisk substans, undersøger vi derudover,

om deltagerne i debatten går efter manden eller bolden. Resultatet fremgår af Tabel 22:

Tabel 22: Går Facebook-aktivisterne efter manden eller bolden?

Frekvens Procent

Personen 95 16

Holdning 344 57

Både person & holdning 28 5


TOTAL 600 100

Det ses, at størstedelen af kommentarerne opfylder kriteriet for, at de skal gå efter hold-

ningen i stedet for personen. Dette gælder for 57 procent af kommentarerne, mens blot

16 procent er rettet mod personen. Samtidig er der cirka en femtedel, der ikke kan pla-

ceres i kategori. Dette kan forklares af, at det kan være svært at vurdere, om en kom-

mentar er rettet mod en person eller en holdning, som vi også skrev om i afsnit 3.2.3 om

interkoderreliabilitetstesten. Selvom vi må være forsigtige med at drage konklusioner på

grund af det lave mål for Krippendorffs alpha på 0,559, indikerer forskellen, at største-

delen af Facebook-aktivisternes kommentarer retter sig mod holdningen frem for perso-

nen. Dette fund taler således for, at der foregår en konstruktiv debat på Facebook.

I denne sammenhæng er det relevant at se, om kommentarerne rettet mod personen in-

deholder en lige portion kritik og ros, eller om der er tegn på en tendens. Analysen viser

tydeligt, at kommentarer, der går mod personen, oftest indeholder kritik. Hele 76 pro-

cent af de kommentarer, der er møntet på personen, er kritiske. Dette indikerer, at der i

Facebook-debatten er en tendens til at kritisere enten politikeres eller Facebook-

brugeres personlige egenskaber. Dermed svækkes billedet af, at debatten er konstruktiv,

og det giver støtte til de cyber-pessimistiske argumenter om, at den online debat ikke

bidrager positivt til den politiske debat i Danmark.

Opsummerende viser analysen af kriterierne for politisk substans, at en stor overvægt af

Facebook-kommentarerne (67 %) har politisk indhold, selvom næsten hver tredje ikke

har. Dette støtter cyber-optimismen sammen med resultatet om, at de fleste kommenta-

Side 151 af 188

rer er møntet på holdningen frem for personen. Dog er en stor del af de kommentarer,

der er rettet mod personen kritiske, hvilket indikerer en tendens til at kritisere personlige

egenskaber, hvilket ikke tyder på, at disse kommentarer har politisk substans. Således

opfylder Facebook-debatten kun til dels kriteriet om politisk substans. I næste afsnit

undersøger vi, om Facebook-debatten opfyldet det andet kriterium, kriteriet om dialog.

6.2 Dialog

I det følgende analyseres det, hvorvidt der finder en dialog sted mellem Facebook-

aktivisterne internt og mellem Facebook-brugere og politikere. Selvom vi ikke kan kon-

kludere, hvorvidt der er tale om en ”oprigtig dialog”, som Robert Dahl ønsker det, er en

dialog imidlertid en forudsætning for, at en oprigtig dialog kan finde sted.

Vi undersøger, hvorvidt der er dialog ved at analysere, hvem Facebook-aktivisterne

henvender sig til, om Facebook-aktivisterne skriver om samme emne som politikerens

opdatering samt om politikerne svarer på Facebook-aktivisternes kommentarer.

I det følgende undersøger vi således, hvem Facebook-aktivisterne henvender sig til for

at vurdere, om der er en dialog mellem politikere og Facebook-brugere eller mellem

forskellige Facebook-brugere. Tabel 23 viser analysens resultater:

Tabel 23: Hvem er modtager af budskabet?

Frekvens Procent

Politikere 332 55

Facebook-brugere 135 23

Befolkningsgrupper 16 3


TOTAL 600 101

Note: Da vi har valgt at oprunde og nedrunde i stedet for at have decimaler med, summerer tabellen ikke præcist til

100 procent.

Over halvdelen af de analyserede kommentarer er henvendt til en eller flere politikere.

Samtidig er cirka en femtedel af kommentarerne henvendt til en eller flere Facebook-

Side 152 af 188

brugere og en femtedel er kodet som ”Kan ikke placeret i kategori”. Andelen af analy-

seenheder i denne kategori er muligvis en smule overestimeret på bekostning af kom-

mentarer henvendt til andre Facebook-brugere. Det skyldes, at vi som nævnt ikke har

kodet sammenhængende kommentarer fra en hel tråd, og på flere kommentarer har det

derfor ikke været muligt at se, om en Facebook-bruger svarer på noget, som en anden

Facebook-bruger har skrevet tidligere, eller om det ikke er henvendt til nogen. Samtidig

skal det tilføjes, at nogle kommentarer naturligvis kan være henvendt til flere. I disse

tilfælde har vi kodet dem til at være henvendt til den person, som den største del af

kommentaren skriver til.

Analysen viser således, at selvom det er mest almindeligt at henvende sig til politikeren,

er der også en hel del, der bruger Facebook-debatten til at diskutere med andre Face-

book-brugere. Det er generelt positivt for debatten, at fire ud af fem opdateringer direkte

henvender sig til nogen. Som vi skrev i teoriafsnittet, er konfrontation i en debat altaf-

gørende. Facebook er et dynamisk medie med en asynkron kommunikation, hvor bru-

gerne kan besvare indlæg når det passer dem. Derfor kunne man frygte, at det ville re-

sultere i en manglende konfrontation, da brugere blot kan lade være med at besvare an-

dre Facebook-brugeres kommentarer, hvis ikke de ønsker det. Selv om vi ikke kan vide,

hvor mange, der reelt besvarer andre Facebook-brugeres kommentarer, ser det umiddel-

bart ud til, at der finder en konfrontation sted. Det støtter den cyber-optimistiske ret-

ning.

Vi undersøgte også, om Facebook-aktivisterne forholder sig til samme emne som politi-

kerens statusopdatering. I analysen har vi samlet to variable, så ”Ikke relevant” både

betegner dem, der ikke forholder sig til et politisk emne, og dem, der ikke kan placeres i

kategori. Nedenstående Figur 12 viser resultatet af undersøgelsen:

Side 153 af 188

Figur 12: Forholder Facebook-aktivisterne sig til samme emne som politikeren?

Af Figur 12 fremgår det, at lidt over halvdelen af kommentarerne omhandler samme

politiske emne og eventuelt også behandler et andet politisk emne. Dertil kommer 13

procent af kommentarerne, der udelukkende handler om andre politiske emner, og 32

procent der er kodet som ”ikke relevant”.

Det tyder dermed på, at omkring halvdelen af debatten på Facebook kan karakteriseres

ved at være en samtale, hvor Facebook-aktivisterne udveksler synspunkter om det

samme emne som politikeren, mens en næsten lige så stor andel af kommentarerne in-

deholder andet indhold end den oprindelige opdatering. Dette kan indikere, at Face-

book-debatten også i høj grad benyttes til at dele sit standpunkt om et emne, uanset om

det er relevant for politikerens Facebookopdatering eller ej. Det er værd at notere sig, at

hverken Lars Barfoed, Lars Løkke Rasmussen eller Annette Vilhelmsen tillader kom-

mentarer, der ikke holder sig inden for trådens emne ifølge deres retningslinjer for god

debat på Facebook (Barfoed, 2011; Rasmussen, 2013; Vilhelmsen, 2013). Pågældende

politikere skriver samtidig, at de forbeholder sig ret til at slette kommentarer, der ikke

lever op til deres retningslinjer. Således kan vi ikke vide, om der reelt er en større andel,

der debatterer andre emner, som efterfølgende er blevet slettet. Dette vil blive uddybet i

afsnit 6.5 om fri og lige adgang. Som vi skrev i teoriafsnittet er det ikke nødvendigvis

en dårlig tendens, hvis nogle af debatterne udvikler sig til at handle om noget andet end

den oprindelige opdatering. Til gengæld er det påfaldende, at størstedelen (64 %) af de

kommentarer, der omhandler et andet emne end politikerens kun er konstaterende, mens

Side 154 af 188

en mindre andel (24 %) indeholder argumenter eller er spørgende (12 %). Det vil altså

sige, at der er en forholdsvis stor andel, som bringer et helt nyt emne op end politike-

rens, uden at søge at indgå i en dialog om emnet. Det tyder altså ikke på, at debatten er

særlig kvalificeret, og støtter umiddelbart cyber-pessimisterne i deres argumenter.

For at undersøge om der finder en dialog sted, har vi også undersøgt, om politikerne

svarer på Facebook-aktivisternes kommentarer. Flere af partilederne skriver i retnings-

linjerne for deres Facebookside, at de håber, at der vil blive en god dialog på deres side.

Eksempelvis skriver Lars Løkke Rasmussen: ”Jeg ser frem til en god og spændende

dialog om stort og småt”, Margrethe Vestager skriver: ”Jeg håber, at vi kan få en god

og rar dialog her på siden (…). ” og Lars Barfoed skriver: ”Jeg håber, at det (retnings-

linjer for Facebookbrug) kan være til glæde for dig, så vi sammen kan skabe en god

dialog” (se bilag 16). Resultaterne af optællingen af politikernes svar fremgår af Tabel

24, hvor vi har oplistet antallet af politikernes svar til deres politiske opdateringer i

marts 2013.

Tabel 24: Svarer politikerne?

Politikernes svar til opdate-

ringer i marts 2013

Facebook-aktivisternes kom-

mentarer til alle opdateringer

i marts 2013

Johanne Schmidt-Nielsen 37 2750

Annette Vilhelmsen 1 495

Helle Thorning-Schmidt 1 3594

Margrete Vestager 0 1928

Joachim B. Olsen 0 3230

Lars Løkke Rasmussen 17 2217

Lars Barfoed 3 181

Kristian Thulesen Dahl 1 792

TOTAL 60 15187

Note: Optælling af politikernes svar til henholdsvis deres tre mest kommenterede opdateringer og deres svar til alle

de opdateringer, de skrev i marts 2013 samt Facebook-aktivisternes kommentarer til de samme opdateringer.

Optællingen indikerer, at de fleste politikere sjældent debatterer et emne igen på Face-

book, efter de har skrevet opdateringen. Johanne Schmidt-Nielsen er den politiker, der

hyppigst besvarer brugernes kommentarer. Det gør hun i alt 37 gange i løbet af marts

Side 155 af 188

2013. Lars Løkke Rasmussen svarer Facebook-brugerne 17 gange, og Lars Barfoed

svarer tre gange. Sammenligner man med, hvor mange kommentarer Facebook-

brugerne har skrevet, får Johanne Schmidt-Nielsen, Lars Barfoed og Lars Løkke Ras-

mussen dog kun svaret på omtrent én procent af Facebook-brugernes kommentarer. Det

er meget få i forhold til, at 55 procent af alle kommentarerne henvender sig direkte til

politikerne.

Helle Thorning-Schmidt, Kristian Thulesen Dahl og Annette Vilhelmsen har hver især

kommenteret én gang på indlæggene i marts 2013. Helle Thorning-Schmidts og Kristi-

an Thulesen Dahls kommentarer er dog blot præciseringer af deres tidligere indlæg, idet

Thorning-Schmidt i kommentaren undskylder, at hun fejlagtigt havde skrevet, at Dar es

Salaam er Tanzanias hovedstad, mens Thulesen Dahl skriver, at han alligevel ikke når at

deltage i et samråd. Hverken Joachim B. Olsen eller Margrethe Vestager svarede på

Facebook-brugernes kommentarer i marts 2013.

Dermed tegner der sig altså et billede af, at nærmest alle politikerne udelukkende bruger

Facebook til at berette om deres liv, oplevelser og politik, men ikke deltager aktivt i

debatten på deres egen Facebook-væg. Kun på Johanne Schmidt-Nielsens og Lars Løk-

ke Rasmussens vægge kan man sige, at der reelt foregår en dialog. På den måde er det

på de fleste politikeres Facebook-sider mere monolog end dialog, fordi kommunikatio-

nen ikke går begge veje ud over mellem Facebook-aktivisterne. Dog kan vi principielt

ikke vide, om politikerne læser kommentarerne og tager dem til efterretning uden at

kommentere på dem, selvom dette reelt synes usandsynligt.

Således viser undersøgelsen af dialogen på Facebook, at over halvdelen af kommenta-

rerne er henvendt til politikerne, og en lige så stor andel diskuterer videre om samme

politiske emne. Dette giver umiddelbart støtte til den cyber-optimistiske tilgang. Men

idet disse kommentarer med meget lille sandsynlighed får et svar fra den pågældende

politiker på Facebook, peger resultaterne samtidig i retning af cyber-pessimismen, idet

dialogen mellem borgere og politikere er ikke-eksisterende. Dette kan støtte Oakes’s

(2008) argument om, at den online debat reducerer kvaliteten af den politiske debat og

svækker tilliden til politikerne. Fordi hvis politikerne aldrig eller meget sjældent svarer

Facebook-brugerne, kan det forståeligt nok have en skadelig effekt på befolkningens

tillid til politikerne. Dette kan vi imidlertid ikke undersøge inden for specialets ramme.

Side 156 af 188

Det er dog værd at bemærke, at de 22 procent af kommentarerne, der er henvendt til

andre Facebook-brugere umiddelbart giver støtte til cyber-optimisterne, idet dialogen

Facebook-brugere imellem er positiv for debatten. At dialogen primært sker fra en væl-

ger til vælger, stemmer godt overens med tidligere forskning, der også viser, at dialog

mellem vælgere og politikere sjældent er til stede på de sociale medier (Fernandes et al.,

2010: 655).

Opsummerende opfylder Facebook-debatten ikke kriteriet om dialog, fordi politikerne

sjældent svarer på kommentarerne til deres statusopdateringer. Det er dog positivt, at

størstedelen af kommentarerne er henvendt direkte til enten politikeren eller andre Fa-

cebook-brugere (77 %) og omhandler samme emne (55 %), hvormed der er et udgangs-

punkt for dialog. I det følgende analyseres det, om Facebook-debatten opfylder kriteriet

om, at der skal anvendes argumenter.

6.3 Argumentation

Som nævnt i teoriafsnit 2.6.3 er det afgørende for kvaliteten af en debat, at deltagerne

begrunder deres holdning med argumenter. Hvis ikke holdningerne bliver understøttet

af argumenter, kan det siges at være omvendt lommetyveri, hvor holdningerne bliver

presset ned over andre. Manglende argumentation svækker den politiske debat, fordi der

så selvsagt ikke er mulighed for at nå til en ”fornuftig uenighed” om, hvorfor man er

uenige. Resultatet af analysen vises herunder i Figur 13.

Side 157 af 188

Figur 13: Indeholder kommentaren argumenter?

Som det fremgår af Figur 13, indeholder 27 procent af kommentarerne et eller flere ar-

gumenter. Størstedelen (63 %) er dog blot konstaterende uden at indeholde et argument,

og ni procent er spørgende uden at indeholde et argument. De spørgende kommentarer

taler dog ikke nødvendigvis imod, at der finder en kvalificeret debat sted, da det at stille

spørgsmål kan være udtryk for, at Facebook-brugeren ønsker at tilegne sig ny viden.

Men det store antal konstaterende kommentarer uden argumenter taler imod, at der fo-

regår en kvalificeret debat på Facebook.

Når størstedelen af kommentarerne ikke indeholder argumenter, kunne dette til en vis

grad opvejes, hvis Facebook-kommentarerne i stedet indeholder kildehenvisninger til

eksempelvis avisartikler, blogindlæg, debatindlæg, hjemmesider, videoer eller lignende

eller indeholder erfaringer fra Facebook-aktivisternes eget liv. Facebook-aktivisterne

gør dog sjældent brug af eksterne kilder til at argumentere for deres holdning, idet blot 4

procent af kommentarerne linker til noget. Til gengæld deler lidt flere (14 %) deres per-

sonlige erfaringer. Dog er halvdelen af kommentarer med personlige erfaringer blot

konstaterende. Dermed bruges erfaringerne ikke til at understøtte holdningen som et

argument, hvilket således taler imod, at debatten er kvalificeret.

Ja, kommentaren

indeholder argumenter

27%

Nej, kommentaren

er kun konstaterende

63%

Nej, kommentaren

er kun spørgende

9%

Kan ikke placeres i en

kategori1%

Side 158 af 188

Derudover har vi undersøgt, hvorvidt debatten er rosende eller kritisk. Det kan sige no-

get om, hvorvidt kommentarerne kun er rosende, og dermed, at Facebook udelukkende

er bonding. Hvis kritikken derimod er den dominerende, kan det være et tegn på

bridging, medmindre det blot er konstaterende kritik.

Det fremgår af Figur 14, at mere end halvdelen (57 %) benytter kommentarerne til at

kritisere, mens blot 11 procent benytter dem til at rose. Der er 29 procent af kommenta-

rerne, der hverken er rosende eller kritiske og 3 procent, der både er rosende og kritiske.

Figur 14: Er kommentaren ris eller ros?

Det store antal kritiske kommentarer indikerer, at Facebook ikke kun er et medie for

bonding mellem folk, der allerede er enige, men også i høj grad er bridging mellem

uenige parter. På den måde taler det imod Conroy et al.’s argument om selektiv ekspo-

nering i forhold til, at Facebook-brugere kun bliver eksponeret for politiske holdninger,

som de er enige i (Conroy et al., 2012: 1544). Det er imidlertid interessant, at en stor

andel af de kritiske kommentarer indeholder argumenter. Således viser analysen, at 36

Ros11%

Kritik57%

Både ros og kritik3%

Hverken rosende

eller kritisk29%

Side 159 af 188

procent af de kritiske kommentarer indeholder argumenter, mens blot 13 procent af de

rosende kommentarer indeholder argumenter. De absolutte tal illustreres i Figur 15 ne-

denfor, hvor de blå søjler illustrerer kommentarer, der indeholder argumenter:

Figur 15: Kan der konstateres argumentation i de rosende og kritiske kommentarer?

Det lille antal argumenter i rosende kommentarer kan altså indikere, at de rosende

kommentarer i højere grad bare er konstateringer og rygklapperi, mens de kritiske

kommentarer oftere understøttes af argumenter. Dette taler således imod de cyber-

pessimistiske forudsigelser. Størstedelen af kommentarerne er dog konstaterende, både

ved rosende og kritiske kommentarer.

Hvis variablen om ris eller ros opdeles efter modtagergruppe, fremgår det i Tabel 25, at

hele 64 procent af kommentarerne rettet mod politikerne er kritiske, 12 procent er ro-

sende, mens 21 procent hverken er rosende eller kritiske. Facebook-aktivisternes kom-

mentarer er altså mere kritiske over for politikere end de er over for andre brugere, hvor

51 procent af kommentarerne er kritiske. Til gengæld er der en andel på 44 procent af

kommentarer henvendt til andre Facebook-brugere, der hverken forholder sig rosende

0

30

60

90

120

150

180

Ros Kritik

Indeholder argumenter Kun konstaterende Kun spørgende Kan ikke placeres i kategori

Side 160 af 188

eller kritisk. Det ses også, at langt størstedelen af kommentarer rettet mod personer eller

befolkningsgrupper uden for Facebook er kritiske. Der er dog kun 14 ud af 600 kom-

mentarer, der er rettet mod personer eller befolkningsgrupper uden for Facebook, hvoraf

de 12 er kritiske, og det er således ikke meningsfyldt at sammenligne procentsatser. De

er dog afbildet nedenfor.

Tabel 25: Er kommentarende ris eller ros, fordelt på modtagergrupper? Pct.

En eller flere

politikere

En eller flere

Facebook-

brugere

Personer/ befolk-

ningsgrupper

uden for Facebook

Kan ikke place-

res i kategori

Ros 12 2 7 15

Kritik 64 51 86 41

Både ros og kritik 3 3 0 3

Hverken rosende

eller kritisk

21 44 7 41

TOTAL 100 100 100 100

Opsummerende viser analysen af argumentationen på Facebook, at der er en stor over-

vægt af kommentarer med konstaterende karakter. Der er heller ikke mange kommenta-

rer, der bruger kildehenvisninger eller personlige fortællinger til at understøtte deres

holdning. Samtidig er over halvdelen af kommentarerne kritiske – især er mange kom-

mentarer kritiske, når de er henvendt til politikere. Dog viser det sig, at kritiske kom-

mentarer indeholder forholdsvis mere argumentation end de rosende kommentarer. Der

er dermed både støtte til cyber-pessimistiske og cyber-optimistiske hypoteser, selvom

den generelt manglende argumentation i Facebook-kommentarerne taler mest for den

pessimistiske antagelse om, at online debat ikke gavner den politiske debat. Således ses

der både en indikation af, at der er tendens til bonding mellem uenige parter, men også

en stor andel af omvendt lommetyveri, fordi meget få underbygger deres holdninger med

argumenter. Dermed opfylder Facebook-debatten ikke kriteriet for argumentation, fordi

størstedelen af kommentarerne (63 %) blot er konstaterende.

Side 161 af 188

6.4 Respekt

Analysen har indtil nu vist, at størstedelen af kommentarerne handler om et politisk em-

ne og er henvendt til politikeren som reaktion på dennes Facebookopdatering. Samtidig

er næsten en tredjedel af kommentarerne uden politisk indhold, en fjerdedel er henvendt

til andre Facebook-brugere, langt størstedelen af kommentarerne er kritiske og meget få

kommentarer indeholder argumenter. Dertil kommer, at politikere som hovedregel ikke

svarer på kommentarerne til deres egne opdateringer.

Der er således både fund, der peger i den cyber-optimistiske retning og fund, der mere

kalder på en cyber-pessimistisk tolkning.

I det følgende undersøges det, hvorvidt debatten er kendetegnet ved, at Facebook-

aktivisterne respekterer andre brugere og politikere i debatten. Dette undersøges først

ved at analysere, hvor mange Facebook-brugere, der bruger skældsord eller trusler. Der-

efter undersøges det, hvor mange af disse, der også er møntet på personen frem for

holdningen, der også indeholder skældsord eller trusler.

Som vi skrev i afsnit 2.3.3 kan brugernes manglende mulighed for at se hinanden ansigt

til ansigt betyde, at mindre respektfuld tone samt, at ironi og sarkasme er svær at forstå.

Analysen viste, at der benyttes skældsord i 48 ud af 600 opdateringer (8 %), mens der

kun benyttes trusler i en enkelt kommentar, og benyttes både trusler og skældsord i en

enkelt kommentar. Dette tyder på, at der generelt er en god tone. Tallet er dog en smule

usikkert i den forstand, at vi ikke kan vide, om flere stødende kommentarer er blevet

slettet af administratorerne eller af Facebook før vores dataindsamling. Flere politikere

skriver i deres principper for debat på Facebook, at de forbeholder sig ret til at slette

kommentarer, der er krænkende eller injurierende, og derfor kan brugen af skældsord og

trusler muligvis være højere end den andel vi har fundet i analysen. Dette kommer vi

nærmere ind på i næste afsnit om fri og lige adgang.

Selvom der således er relativt få kommentarer, der indeholder skældsord og trusler, be-

tyder det ikke, at tonen er udelukkende sober. Eksempelvis fandt vi en kommentar af

Peter på Helle Thorning-Schmidts væg fra den 8. marts:

Side 162 af 188

Et andet eksempel er fra Johanne Schmidt-Nielsens væg af Johnny:

Derudover skal der også tages forbehold for, at der ikke kodes efter ironi og sarkasme,

da dette som nævnt kræver en mere kvalitativ analyse. Derfor vil der kunne være kom-

mentarer, som er blevet kodet som uden skældsord, selvom de i virkeligheden er ment

ironisk og nedsættende. Et eksempel på dette er nedenstående kommentar af Kurt:

Kommentaren er en reaktion på Annette Vilhelmsens opdatering om medlemsflugten fra

SF. Kurtkommentar er kodet som ros, men er sandsynligvis ment ironisk. Som beskre-

vet er Facebook kendetegnet ved, at personerne ikke sidder fysisk over for hinanden,

hvilket gør det vanskeligt at opfatte ironi og sarkasme. For at gøre det ensartet har vi

derfor konsekvent kodet efter det skrevne ord, med mindre der i teksten står, at det er

ironisk ment. Derfor har vi muligvis undervurderet andelen af kritiske og nedladende

kommentarer en smule.

Af analysen fremgår det derudover, at skældsord og trusler er mere koncentreret i kom-

mentarer henvendt mod personen jævnfør Tabel 26. Næsten en femtedel (19 %) af

kommentarerne, der går på personen frem for holdningen, indeholder skældsord og/eller

trusler, mens det kun er tilfældet for en tyvendedel af de kommentarer, der er rettet mod

Side 163 af 188

holdningen. Det er altså mere almindeligt at benytte skældsord, når budskabet går mod

personen end mod holdningen. Kommentarer der er rettet mod både personen og hold-

ningen er også overvejende kritiske, idet 12 ud af 28 kommentarer indeholder skældsord

(43 %). Idet der er så få enheder i kategorien med kommentarer henvendt mod både

person og holdning, er det dog ikke så meningsfyldt at sammenligne med dennes kate-

goris procentandele.

Tabel 26: Benytter Facebook-brugere skældsord eller trusler mod personer eller hold-

ning? (pct.)

Personen Holdning Både person og

holdning

Kan ikke place-

res i kategori

Ja, skældsord 19 4 43 4

Ja, trusler 1 0 0 0

Både trusler og skælds-

ord

1 0 0 0

Hverken skældsord eller

trusler

79 96 57 96

TOTAL 100 100 100 100

Note: Er trusler og skældsord rettet mod personen eller holdningen? n = 600 (i de enkelte kategorier: personen (n =

95), holdningen (n = 344), både person og holdning (n = 28), kan ikke placeres i kategori (n = 133).

Opsummerende er debatten generelt respektfuld, hvormed Facebook-debatten opfylder

det fjerde kriterium. De kommentarer, der går mod personen, kan dog være grove og

nedsættende.

6.5 Fri og lige adgang

I teoriafsnittet beskrev vi, hvordan en fri og lige adgang er et kriterium for en god, poli-

tisk debat. I det følgende har vi derfor undersøgt, om der kan siges at være fri og lige

adgang til den politiske debat på Facebook. Vi har undersøgt den fri og lige adgang på

fire måder. Vi undersøger for det første politikernes egne retningslinjer for censur på

Facebook. Derefter ser vi for det andet på Facebooks retningslinjer for at censurere de-

batten. For det tredje har vi foretaget en rundspørge blandt politikerne for at se, hvor

Side 164 af 188

meget de reelt bortcensurerer på Facebook. Slutteligt vil vi ved hjælp af variabel 15 i

den kvantitative indholdsanalyse se på, hvor ofte Facebook-aktivisterne omtaler debat-

ten, da det kan give en indikation af, hvorvidt Facebookbrugerne selv prøver at styre

debatten.

For det første har vi undersøgt, hvilke principper politikerne har for debatten. Der er for

det meste tale om en regelstyret debat, idet fem ud af otte partiledere har beskrevet nog-

le principper for, hvad en god debatkultur på deres Facebook-side er (Vilhelmsen, 2013;

Socialdemokraterne, 2013; Vestager, 2011; Rasmussen, 2013; Barfoed, 2011; Thulesen-

Dahl, 2013).

Af Johanne Schmidt-Nielsens og Joachim B. Olsens sider fremgår det ikke, hvad deres

retningslinjer er, og på Kristian Thulesen Dahls side står det meget kortfattet på to linjer

(Schmidt-Nielsen, 2013; Olsen, 2013; Thulesen-Dahl, 2013). Fælles for partiledernes

officielle retningslinjer for Facebook-debat er, at de beskriver, hvad de betragter som

spam. Eksempelvis må kommentarerne ifølge politikerne ikke være gentagelser af iden-

tiske kommentarer eller være reklamer eller henvisninger til sider med det formål at få

trafik på siden.

Alle politikerne beder Facebook-brugerne om at holde en sober tone i debatten og ek-

sempelvis undgå injurierende, diskriminerende og krænkende indlæg, eller indlæg der

er rettet mod enkeltpersoner. Politikerne tillader generelt heller ikke kommentarer fra

falske profiler, dobbeltprofiler eller fra grupper. Hverken Margrethe Vestager eller Lars

Barfoed tillader, at brugere poster links til eksempelvis artikler eller videoer, uden at det

følges op af en kommentar (Vestager, 2011; Barfoed, 2011). Desuden tillader hverken

Lars Barfoed, Lars Løkke Rasmussen eller Annette Vilhelmsen kommentarer, der ikke

holder sig inden for trådens emne (Barfoed, 2011; Rasmussen, 2013; Vilhelmsen,

2013).

Dernæst har vi set på Facebooks retningslinjer for god debat. Det ses, at partiledernes

retningslinjer i store træk stemmer overens med mange af punkterne i Facebooks egne

retningslinjer. Eksempelvis tillader Facebook ikke mobning, chikane, trusler og tilskyn-

delser til vold. Derudover må Facebook-brugere heller ikke oprette falske profiler (Fa-

cebook, 2013b).

Side 165 af 188

Som nævnt i teoriafsnittet argumenterer Schudson for, at en god debat er regelstyret, og

da de fleste politikere samt Facebook har udformet offentligt tilgængelige kriterier for

god debat, taler det således for, at en god debat kan finde sted. Problemet er imidlertid,

at der ikke er en ligelig deltagelse i forhold til at fastsætte grundregler for diskussionen,

der ifølge Schudson også er et afgørende element for en god debat. Disse grundregler

fastsættes af Facebook og af politikerne, og de enkelte borgere har ikke mulighed for at

gøre indsigelser, hvilket taler imod, at Facebook er et godt medie for politisk debat. Så-

ledes har der været flere eksempler i medierne på, at Facebook-brugere er blevet bloke-

ret af politikere. Eksempelvis anmeldte Socialdemokraterne i 2010 Thomas Elkjaer

Bentsen til Facebook, da han gentagne gange stillede det samme spørgsmål om, hvor

meget skatten ville stige med en S-SF-regering (Andersen, 2013). På Facebook er der

desuden en gruppe med navnet ”Os der er blevet blokeret af politikere! ”, hvor personer

debatterer, hvem der har blokeret dem og hvorfor. Gruppens medlemmer tæller dog

også en del politikere, og det kan konstateres, at der er meget lidt debat på siden (Face-

book, 2013).

Både politikerne og Facebook har mulighed for at slette de kommentarer, som de finder

upassende, ligesom de kan blokere for bestemte Facebook-profiler. Det kan være ude-

mokratisk, da Facebook er et kommercielt medie, der kan bestemme over censuren

uden, at brugerne har nogen indsigelsesmuligheder overfor Facebooks egen ageren på

mediet. Dette var eksempelvis tilfældet, da Facebook blokerede Pia Kjærsgaards profil

efter, at hun havde kritiseret statsministeren for at være ”dum og naiv”. Pia Kjærsgaard

kritiserer Facebook for et system, hvor et vist antal brugere kan blokere en Facebook-

profil:

”Det er fuldstændig langt ude. Systemet må tage sig lidt sammen. Det er noget, der sker

på automatik. Det er elendigt, at der er en eller anden tosse, der anmelder det, og så

bliver profilen bare stoppet” (Ritzau, 2013).

Også forfatteren Peter Øvig Knudsens profil blev blokeret af Facebook, fordi han havde

henvist til en side med et billede af nøgne kvinder fra sine bøger om den danske hippie-

bevægelse (Hartman, 2013). Forbundsformanden i Dansk Journalistforbund, Mogens

Blicher Bjerregård, udtalte i den forbindelse:

Side 166 af 188

”Facebook må også forstå, at man med sin helt dominerende position som socialt me-

die, ikke bør fare frem med censur og trusler (…) Jeg synes, at det er ærgerligt, at der

ikke findes et alternativ til Facebook, der bedre forstår dansk og europæisk ytringsfri-

hed” (Rahbek, 2013).

Således kritiseres Facebook af journalistforbundets formand, selvom journalisterne også

selv anvender Facebook meget som kilde og mange nyhedsmedier derudover også be-

nytter Facebook som en integreret del af deres netavisers debatsider (Knudsen, 2013).

Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, tog debatten om Facebook-censur

op i sommermånederne, da han satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt Facebooks retnings-

linjer stemmer overens med idealerne i det danske demokrati. Han udtalte til Berlingske

d.8. juli 2013:

”Facebook er en debat- og informationsmotorvej i Danmark, og der er ingen tvivl om,

at der er betydelig grund til at være meget skeptisk over for nogle af Facebooks politik-

ker. Det gælder blandt andet i forhold til det sociale medies etiske dispositioner, der i

nogle tilfælde er af censurlignende karakter” (Rahbek og Bangsgaard, 2013).

Omvendt kan man argumentere for, at alle medier redigeres. Ole Birk Olsen (LA) udta-

ler til bt.dk:

” Facebook er et tilbud, som man kan tage imod eller lade være med at tage imod. (…)

Alle medier redigeres. Man kan f.eks. ikke kræve at få et læserbrev optaget i BT (...).

Men Facebook redigeres meget lidt i forhold til de gamle medier, så hvorfor skal redi-

geringen på Facebook gøres til et særligt stort problem?” (Karker, 2013)

Blandt politikere ser det således ud til, at der ligesom blandt journalisterne, er en generel

skepsis over for Facebook som medie, men flere anerkender også, at der ikke rigtig er

noget alternativ (Rahbek og Bangsgaard, 2013). Politikernes og Facebooks vidtræk-

kende beføjelser til at redigere og udelukke andre Facebook-brugere indikerer, at der

ikke er fuldstændig fri adgang til debatten.

For at undersøge, hvordan politikerne implementerer deres retningslinjer, og dermed om

der er fri og lige adgang for alle til Facebook-debatten, har vi for det tredje foretaget en

rundspørge blandt de politikere, hvis Facebook-opdateringer, vi har analyseret i forbin-

Side 167 af 188

delse med den kvantitative indholdsanalyse. Formålet er at få svar på, hvordan de i

praksis håndhæver deres regler om god debat på Facebook. Vi har modtaget svar fra 5

ud af de 8 politikere. Et svar er direkte fra politikeren selv og resten er fra pågældende

partilederes webredaktører. Svarene er vedlagt som bilag 16.

Til spørgsmålet om, hvad der skal til for at en kommentar slettes, har alle fem svaret, at

indlæg slettes, hvis de overtræder deres retningslinjer for debat på siden. Dette indebæ-

rer, at de sletter kommentarer, som indeholder hadefuld sprogbrug, diskrimination, trus-

ler og spam. Eksempler på hadefulde udtryk, der slettes, gives her af en politiker:

”Perker-luder, fede ko, klamme sæk”

Derudover sletter flere også kommentarer, der ikke er relevante for den pågældende

debat. En web-redaktør skriver eksempelvis:

” Vi sletter typisk kun kommentarer, hvis vi vurderer dem ulovlige, eller hvis de er totalt

irrelevante i forhold til den kørende debat. Vi har slettet kommentarer, hvor folk midt i

en debat om eksempelvis SKAT’s metoder begynde at reklamere for deres egen sag,

gruppe eller produkt”.

Desuden nævner en også, at kommentarer fra profiler, der ikke er personlige eller ser

falske ud, bliver slettet. De fleste understreger dog, at de lægger meget vægt på, at der er

plads til en åben debat og derfor meget sjældent sletter kommentarer.

Vi forsøgte at få konkrete tal på, hvor mange kommentarer, politikerne sletter ugentligt,

men få har svaret konkret på dette. Nedenstående er et udpluk af de svar, vi modtog fra

politikerne:

”Det varierer. I meget følelsesladede opslag med rigtig mange kommentarer vil

det være nødvendigt at slette en del, hvis der er beskidt sprogbrug (…) Kritiske

kommentarer slettes ikke, kun hvis de er grove mht. sprogbruget”

”Meget få, for deltagerne er generelt meget gode til at holde tonen og holde de-

batten relevant. Måske mellem en og to i snit”

”Vi har ikke en medarbejder, der arbejder med Facebooksiden lige pt., så i rea-

liteten er det meget sjældent at der bliver slettet indlæg”

Side 168 af 188

”Jeg sletter nok et indlæg om ugen. Det kommer naturligvis an på hvor aktiv jeg

har været på profil – og dermed hvor meget gang i debatten der har været”.

Således er det altså ifølge svar fra politikere og deres web-redaktørers egne udsagn

sjældent, at Facebook-brugere bliver censureret fra debatten. Det er ifølge politikerne

også yderst sjældent, at Facebook-brugerne bliver permanent blokeret for deltagelse i

debatten. Til spørgsmålet om, hvad der skal til før de blokerer en profil svarede alle, at

det kun er i meget grove tilfælde. Eksempelvis sker det, når en Facebook-bruger genta-

gende gange skriver kommentarer med direkte truende eller på anden måde stødende

sprogbrug. En svarer, at det kun er sket 5-6 gange i løbet af de mange år, politikeren har

haft en Facebook-profil.

Ud fra disse tilkendegivelser må man derfor konkludere, at på trods af at politikerne har

beføjelserne til at begrænse debatten, udøves censurmagten kun undtagelsesvist. Vi har

dog ikke haft mulighed for at kontrollere, om politikerne taler sandt i rundspørgen. Her-

til kommer dog også den censurmagt, som Facebook selv udøver. Det har vi forsøgt at

undersøge ved at kontakte Facebooks team i Danmark, men vi har desværre ikke mod-

taget svar fra Facebook på vores spørgsmål om deres brug af sletning af kommentarer

og blokering af Facebook-brugere. Dog har vi i forbindelse med indsamlingen af data til

vores online-survey selv oplevet, hvordan man kan blive censureret af Facebook og af

politikere. Vi blev blokeret og anmeldt for spam adskillige gange, selvom vores formål

udelukkende var i forskningsøjemed uden noget kommercielt fokus. Således var vi

nødsaget til at oprette nye Facebook-profiler samt nye e-mails 11 gange.

Vi har som det fjerde og sidste undersøgt kriteriet om fri og lige adgang ved at se på,

hvorvidt Facebook-aktivisterne selv omtaler debatten. Dette kan give os svar på, hvor-

vidt Facebook-aktivisterne irettesætter andre debattører eller italesætter debattens form

for eksempelvis at holde tonen sober. En frekvensanalyse viste, at Facebook-

aktivisterne omtaler debatten i 21 ud af 600 tilfælde, hvilket svarer til 4 procent. De

fleste af disse kommentarer omhandler brugere, der irettesætter andre brugere i forhold

til debattens tone. Eksempelvis skriver Heidi den 4. marts på Helle Thorning-Schmidts

væg:

Side 169 af 188

Et andet eksempel er en kommentar af Hanne på Joachim B. Olsens væg den 31. marts:

De valgte kommentarer viser således, at Facebook-aktivisterne til dels selv kommente-

rer og er kritiske over for tonen i debatten. Dette stemmer overens med et svar vi fik fra

en politiker:

”Jeg prøver at være meget opmærksom på, at der er stor forskel på hvordan vi taler.

Opfatter ikke mig selv som en ”sart” administrator. Brugerne på siden reagerer i øvrigt

lynhurtigt, hvis en person har postet et indlæg, der er over grænsen”.

Denne kommentar vidner således om, at det ikke kun er politikerne, der er opmærk-

somme på indlæg, der går over grænsen, men også at mange af Facebook-aktivisterne

selv reagerer, hvis de ser et indlæg, der går for langt i forhold til god debatkultur.

På den måde kan man sige, at selvom der er mulighed for at slette indlæg og blokere

personer, virker det umiddelbart til, at det ifølge politikerne sker i sjældne tilfælde, og at

Facebook-aktivisterne i øvrigt selv er opmærksomme på tonen i debatten.

Selvom det står alle frit for at oprette en Facebook-konto, er et argument imod en fri og

lige adgang til debatten, at administratorerne på politikernes sider og Facebook uden

kontrol kan håndhæve, hvor ofte og hvor mange kommentarer der slettes. Således for-

styrres debatten af, at Facebook og politikerne har vidtgående beføjelser til at censurere.

Desuden kan Facebook-brugere også anmelde hinanden, men de kan ikke direkte slette

Side 170 af 188

andre brugere. Dette indikerer umiddelbart, at cyber-pessimisterne har ret om, at den

online politiske debat ikke er demokratisk, fordi kriteriet ”Fri og lige adgang” ikke bli-

ver opfyldt.

6.6. Opsummering

Opsummerende viser den kvantitative indholdsanalyse, at der ikke er et entydigt svar på

forskningsspørgsmål 4 om, hvorvidt Facebook-debatten opfylder kriterier for kvalifice-

ret politisk debat.

På den ene side er debatten kendetegnet ved at have et politisk indhold og at gå efter

holdningen frem for personen, således at det første kriterium om politisk substans bliver

opfyldt. Derudover viser analysen, at størstedelen af kommentarerne er henvendt til

nogen, hvilket derfor tyder på, at der er grundlag for dialog og støtter en antagelse om,

at det andet kriterium opfyldes. Størstedelen af kommentarerne er kritiske, hvilket indi-

kerer, at Facebook er et medie for bridging mellem uenige parter. Samtidig er debatten

generelt respektfuld uden en for stor andel af skældsord og trusler, hvilket taler for, at

det fjerde kriterium opfyldes. Det er også positivt, at de fleste af politikerne har oplistet

kriterier for god debat, hvilket er afgørende i kriteriet ”Fri og lige adgang”. Disse fund

støtter således cyber-optimisterne.

På den anden side er en stor andel af kommentarer kritiske over for personlige egenska-

ber, hvilket taler imod det første krav om politisk substans. I forhold til det andet krite-

rium om dialog viser analysen, at Facebook-aktivisterne bringer nye emner op, uden at

indgå i en dialog om emnet. Selvom Facebook-aktivisterne i høj grad henvender sig til

politikerne, kan Facebook-aktivisterne kun i meget sjældne tilfælde forvente svar, idet

de fleste politikere med deres statusopdateringer fører monolog snarere end en dialog.

Samtidig viser analysen, at der er mange tilfælde af omvendt lommetyveri, fordi de fær-

reste kommentarer indeholder argumentation, hvormed tredje kriterium ikke opfyldes.

På trods af, at debatten generelt er respektfuld (kriterium fire), bruger Facebook-

aktivisterne skældsord i en stor del af kommentarerne rettet mod politikeren. Desuden

svækkes den fri og lige adgang af, at politikerne som administratorer og Facebook selv

har vidtgående beføjelser til at censurere og blokere Facebook-aktivisterne. Disse brud

Side 171 af 188

på kriterierne for politisk substans, dialog, argumentation, respekt og fri og lige adgang

støtter de cyber-pessimistiske antagelser om en ukvalificeret online debat. Således viser

analysedel to, som svar på sidste halvdel af problemformuleringen, at Facebook-

aktivismens betydning for den politiske debat i Danmark er begrænset, fordi debatten på

Facebook ikke opfylder alle krav til en kvalificeret politisk debat. På den anden side

skal det tilføjes, at det faktum, at Facebook-brugere mere end 15.000 gange i løbet af en

måned kommenterede på politikernes Facebook-sider indikerer, at debatten ikke er helt

uden betydning.

Side 172 af 188

7. Konklusion: En virtuel markedsplads med en

udemokratisk ordstyrer

Facebook har i Danmark mere end 2,8 millioner brugere. Med den virtuelle kontakt

mellem politikere og vælgere har Facebook-brugerne en unik mulighed for at indgå i

direkte online dialog om vigtige emner og fælles anliggender. Samtidig bruger medierne

i stigende grad Facebook som kilde til historier, hvilket betyder, at såvel en afgående

skatteminister som Maren i Kæret kan sætte dagsordenen i medierne. Facebook har så-

ledes potentiale for at påvirke den politiske deltagelse og debat i Danmark. Men skaber

Facebook et virtuelt forsamlingshus, hvor flere bliver politisk engagerede til kvalificeret

debat? Eller er Facebook-aktivisme blot politics as usual? Disse spørgsmål var motiva-

tionen for undersøgelsen af problemformuleringen, som lyder:

Hvad kan forklare graden af Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Facebook, og

hvilken betydning har Facebook-aktivismen for politisk deltagelse og debat i Danmark?

Besvarelsen af problemformuleringen blev struktureret ud fra fire forskningsspørgsmål.

Som svar på forskningsspørgsmål 1 redegjorde vi for de tre retninger cyber-optimisme,

cyber-pessimisme og cyber-skepticisme. Med vores cyber-skeptiske udgangspunkt var

hypotesen, at trods Facebooks dominerende rolle i den offentlige debat, medfører Face-

book som medie blot politics as usual.

Foranalysen viste, at de højtuddannede og mere velhavende er overrepræsenteret i både

Facebook- og Medlemsundersøgelsen i forhold til befolkningens sammensætning, hvil-

ket svarer på forskningsspørgsmål 2. Således gav foranalysen støtte til vores cyber-

skeptiske forventning, fordi vi kunne konkludere, at Facebook-aktivisme ud fra den

deskriptive analyse tyder på at være politics as usual, idet det hovedsageligt er de sam-

me socioøkonomiske faktorer, der beskriver hvem, der bliver politisk engageret som

enten partimedlem eller Facebook-aktivist. Dog engagerer Facebook lidt flere kvinder

og lidt flere unge sammenlignet med partierne, hvilket taler for en delvis cyber-

optimistisk tolkning.

Side 173 af 188

I første delanalyse undersøgte vi problemformuleringens første og andet spørgsmål

(”Hvad kan forklare graden af Facebook-aktivisters politiske deltagelse på Facebook, og

hvilken betydning har Facebook-aktivismen for politisk deltagelse”). Her fandt vi, at det

overvejende er de samme faktorer, der bestemmer graden af engagement hos partimed-

lemmer og Facebook-aktivister. Fælles for begge undersøgelser var, at den helt store

udslagsfaktor for graden af politisk deltagelse var den politiske interesse og responden-

ternes opfattelse af politisk deltagelse. I Medlemsundersøgelsen så vi dog, at hvorvidt

respondenterne har en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, er unge eller har

en lav indkomst kan være afgørende for, hvor meget de deltager politisk. Dermed blev

forskningsspørgsmål 3 besvaret. Ud fra første delanalyse kunne vi således konkludere,

at hverken de cyber-optimistiske eller cyber-pessimistiske antagelser fik støtte, idet der

var tale om politics as usual, fordi graden af politisk deltagelse i begge undersøgelser

afhænger af stort set de samme faktorer. Dog er denne konklusion om politics as usual

ikke negativ i normativ forstand, fordi intet tyder på en demokratisk kløft inden for

gruppen af de allerede engagerede Facebook-aktivister i forhold til, hvilke grupper, der

deltager mest politisk.

Således er svaret på problemformuleringens første og andet spørgsmål, at Facebook-

aktivismens betydning for politisk deltagelse i Danmark er begrænset, fordi det hoved-

sageligt er socioøkonomiske faktorer, der bestemmer hvem der er engageret, mens gra-

den af den politiske deltagelse på Facebook og i partierne primært bestemmes af politisk

interesse og opfattelse af politisk deltagelse. Dette støtter vores cyber-skeptiske ud-

gangspunkt om politics as usual.

I anden delanalyse undersøgte vi Facebook-debatten for at besvare den sidste del af

problemformuleringen om, hvilken betydning Facebook-aktivismen har for politisk de-

bat i Danmark. Analysen viste, at Facebook-debatten til en vis grad opfylder de opstil-

lede kriterier for god debat. Således viste analysen, at kriterierne om politisk substans

og respekt delvist blev opfyldt. Dog kneb det med både dialogen, argumenterne og den

frie og lige adgang. Selvom mange Facebook-aktivister med deres kommentarer hen-

vendte sig direkte til politikerne, var det sjældent, at politikerne svarede på kommenta-

rerne. Der var mange både kritiske og rosende kommentarer, hvormed der var såvel

Side 174 af 188

tegn på bonding som bridging. Den store andel af kritiske kommentarer tyder således

ikke på, at cyber-pessimisternes kan bekræftes i deres antagelse om, at borgere kun bli-

ver eksponeret for indhold, de allerede er enige i. Kommentarerne manglede dog i høj

grad argumentation. Således var der en klar tendens til omvendt lommetyveri, hvor Fa-

cebook-brugerne blot ytrede deres holdning uden at begrunde den med argumenter. Det-

te indikerer, at Facebook i stedet for et virtuelt forsamlingshus nærmere er en virtuel

markedsplads, hvor Facebook-brugere og politikere kæmper om hinandens opmærk-

somhed og råber i munden på hinanden, uden at argumentere eller besvare modpartens

argumenter.

Analysen af kriteriet for fri og lige adgang viste at der på trods af en formelt set lige

adgang, kan stilles spørgsmålstegn ved den frie deltagelse i debatten. Årsagen til dette

er, at Facebook og politikerne har vidtgående beføjelser til at censurere og blokere Fa-

cebook-aktivisterne, uden at disse beføjelser er underlagt nogen form for demokratisk

kontrol. Politikerne angav dog i vores rundspørge, at de meget sjældent sletter kommen-

tarer og blokerer brugere. Fra Facebook kunne vi ikke få svar på, hvor ofte de bruger

deres censurbeføjelser. Imidlertid er det vores vurdering, at den overhængende risiko for

at blive slettet eller blokeret hæmmer den politiske debat og betyder, at der ikke er en

reel fri og lige adgang til den politiske debat på Facebook.

Det endelige svar på problemformuleringens sidste del om, hvilken betydning Face-

book-aktivismen har for den politiske deltagelse og debat i Danmark er således, at Fa-

cebook er en virtuel markedsplads, hvor enhver med internetadgang kan oprette en pro-

fil og deltage aktivt på politikernes sider. Det betyder dog ikke, at alle benytter denne

mulighed, idet Facebook-aktivisterne i høj grad ligner partimedlemmerne på socioøko-

nomiske karakteristika. Facebook har dog et potentiale for at engagere mere intensivt,

fordi den første delanalyse viste, at socioøkonomiske forhold ikke er bestemmende for

graden af deltagelse, men at det derimod er politisk interesse og opfattelsen af politisk

deltagelse, der er mest afgørende. Dog viser anden delanalyse, indholdsanalysen, at

selvom mange kommentarer er politiske, så er de sjældent argumenterende. Dertil

kommer, at politikerne nærmest aldrig svarer Facebook-brugerne. Dette kan tyde på, at

politikerne benytter Facebook mest for egen vindings skyld, eksempelvis som presse-

meddelelse, i stedet for at indgå i en reel dialog med borgerne. Desuden er debatten un-

Side 175 af 188

derlagt en udemokratisk ordstyrer i form af administratorer og Facebook, der kan udføre

censur ud fra egne fastsatte retningslinjer, hvilket ikke kan siges at fremme den politiske

deltagelse og debat.

I det følgende perspektiveres vores konklusioner med udgangspunkt i de metodiske be-

grænsninger og spørgsmålet om, hvordan andre forskere kan bidrage yderligere til det

politologiske forskningsfelt om online politisk deltagelse.

7.1. Perspektivering: Metodiske begrænsninger og fremtidig

forskning

I dette afsnit perspektiveres specialets resultater. Først diskuterer vi specialets metodi-

ske begrænsninger med fokus på konklusionernes gyldighed og pålidelighed. Derefter

vil vi slutteligt reflektere over, hvordan andre relevante perspektiver ved Facebook-

aktivismen kan undersøges.

Overordnet er dette speciales metodedesign robust, fordi vi løbende har taget forbehold

for de metodiske svagheder og har foretaget de relevante test af såvel datas som operati-

onaliseringers pålidelighed. Den interne validitet styrkes derudover af, at vores definiti-

oner og hypoteser er baseret på tidligere forsknings begreber og resultater. Således ud-

gør specialet en akkumulering af den nuværende viden, som bidrager til forskningsfeltet

og kan give inspiration til andre forskeres undersøgelser.

Der er naturligvis også begrænsninger forbundet med vores valg af metodedesign. I

afsnit 3.1.1 beskrev vi, hvad vi med specialets konklusioner kan foretage generaliserin-

ger om. Den eksterne validitet er blandt andet bestemt af dataindsamlingen. Således er

vores resultater for det første kun gyldige for Facebook-aktivisters politiske deltagelse

og debat på de danske toppolitikeres Facebook-sider og gælder dermed ikke for alle

Facebook-brugeres politiske aktiviteter. For det andet er generaliserbarheden af ind-

holdsanalysens konklusioner også begrænset af, at dataindsamlingen er foretaget i marts

2013, hvormed denne periodes politiske dagsorden kan betyde, at debatten i andre må-

neder eller år kan være anderledes.

Side 176 af 188

Derudover er der visse svagheder ved at benytte online spørgeskemaundersøgelse, som

vi har beskrevet i metodekapitlet. Blandt andet kan vi principielt ikke vide, om linket til

spørgeskemaet er blevet delt, således at det ikke kun er Facebook-aktivister, der har

besvaret det. Desuden skal det her tilføjes, at det til en vis grad kan forventes at være

internettets ”tordenskjoldssoldater”, som vil afsætte tid til at besvare et spørgeskema,

hvilket også kan påvirke gyldigheden af data.

Disse svagheder vil ikke kunne være undgået, medmindre vi havde haft mulighed for at

indsamle data på end anden måde. Trods de metodiske begrænsninger kan fremtidig

forskning bruge vores speciale som inspirationskilde. Idet vores konklusion viser hvilke

faktorer, der bedst forklarer graden af Facebook-aktivisme, vil andre forskere kunne gå

mere i dybden med disse variable. Dermed ville de kunne fastlægge deres metodedesign

med øje for at sikre et tilstrækkeligt antal items til indeksene for rationalitetsopfattelse

og efficacy, hvormed reliabilitetsmålet ville blive styrket. Niveauet af den politiske inte-

resse vil også kunne undersøges mere i dybden ved brug af flere variable, så dette mål

ikke udelukkende baseres på respondenters egen-vurdering.

En anden metodisk begrænsning er indholdsanalysens teoretiske grundlag. Vi har som

nævnt vurderet debatten på baggrund af kriterier for, hvad retorikere og deliberative

tænkere mener, der kendetegner en god debat. Men Facebook-debatten adskiller sig som

beskrevet på mange måder fra en debat, hvor to personer sidder ansigt til ansigt. Opstil-

lingen af disse kriterier kan således problematiseres, da en undersøgelse har vist, at Fa-

cebook-brugere ikke selv forventer at komme i dialog med politikerne (Stromer-Galley

og Foot, 2002). Den kvantitative indholdsanalyses resultater kan derfor anvendes af

andre forskere som udgangspunkt for at udvikle nye kriterier for debat, som gælder me-

re specifikt debatten på de online medier. En mulighed ville være at opstille kriterier for

debatten på baggrund af en kvalitativ undersøgelse af, hvad Facebook-brugerne og poli-

tikerne selv mener, den ideelle Facebook-debat bør indeholde.

I den forbindelse ville man også kunne påpege, at vores anvendelse af kvantitativ meto-

de giver et godt overblik, men ikke en dybdegående forståelse af Facebook-aktivismen.

Derfor kunne det bidrage yderligere til forskningsfeltet at foretage en kvalitativ under-

søgelse af, hvorfor Facebook-brugerne er politisk aktive på Facebook, og hvad de selv

oplever at få ud af Facebook-aktivisme. Her kunne der også være fokus på, om Face-

Side 177 af 188

book-aktivisternes politiske holdninger og tillid til politikerne ændres grundet deres

aktiviteter på Facebook.

Med dette speciale har vi bidraget med en lille brik til et større puslespil om politisk

deltagelse på sociale medier. Og der er ingen tvivl om, at Facebook er et analyseobjekt,

som langt fra er udtømt. For selvom Facebook måske mere er en virtuel markedsplads

end et virtuelt forsamlingshus, kan man ikke negligere betydningen af et medie, hvor så

mange mennesker deltager aktivt hver dag.

Side 178 af 188

8. Litteraturliste

Agresti, Alan, og Barbara Finlay (2009) Statistical Methods for the Social Sciences. 4.

udg. New Jersey: Pearson Prentice Hall.

Andersen, Heine (2007) 'Jürgen Habermas'. I Klassisk og moderne samfundsteori. Af

Andersen, Heine & L. B. Kaspersen (red.). 4. udg. København: Hans Reitzels

forlag.

Andersen, Kim, og Rony Medaglia (2009). ‘The Use of Facebook in National Election

Campaigns: Politics as Usual?’ Electronic Participation: 101–111.

Andersen, Lotte Bøgh, Kasper Møller Hansen, og Robert Klemmensen (2012). Metoder

i statskundskab. 2.udgave, 1.oplag udg. Samfundsvidenskabernes metoder 1.

København: Hans Reitzels forlag.

Andersen, P. B. (2013). ‘Avisen.dk’. Helle Thorning sletter kritisk Facebookbruger.

Lokaliseret den 10/07/13: http://www.avisen.dk/helle-thorning-sletter-kritisk-

facebookbruger_127754.aspx.

Bak, Lene, A. S. Madsen, B. Henrikchsen & S. Troldborg (2012). Danskernes kulturva-

ner 2012. København: Kulturministeriet.

Barfoed, Lars (2011). ‘Velkommen til min Facebookside’. Facebook. Lokaliseret den

19/08/13: https://www.facebook.com/notes/lars-barfoed/velkommen-til-min-

facebookside/226328480716634.

Bhatti, Y., K. M. Hansen & H. Wass (2012). ‘The relationship between age and turnout:

A roller-coaster ride’. Electoral Studies 31 (3). pp. 588–593.

Bigum, Thomas (2012). ‘Danskere på facebook - Hvor mange? Nye tal 2012’. Lokalise-

ret den 11/08/13: http://thomasbigum.dk/2012/02/nye-danske-facebook-tal/.

Boyd, Danah M. & N. B. Ellison (2007). ‘Social Network Sites: Definition, History,

and Scholarship’. Journal of Computer-Mediated Communication 13 (1). pp.

210–230.

Brady, Henry E., S. Verba & K. L. Schlozman (1995). ‘Beyond Ses: A Resource Model

of Political Participation’. The American Political Science Review 89 (2). pp.

271–294.

Side 179 af 188

Cappella, Joseph N & K. H. Jamieson (1996). ‘News Frames, Political Cynicism, and

Media Cynicism’. Annals of the American Academy of Political and Social Sci-

ence 546. pp. 71–84.

Carey, James W (1995). ‘The presss, public opinion and public discourse’. I Public

opinion and the communication of consent, 373–402. New York: Guilford.

Christensen, Henrik Serup, og Åsa Bengtsson (2011). ‘The political competence of in-

ternet participants: Evidence from Finland’. Information, Communication & So-

ciety 14 (6). pp. 896–916.

Cohen, Bernard Cecil. 1963. The Press and Foreign Policy. New Jersey: Princeton

University Press.

Conroy, Meredith, J. T. Feezell & M. Guerrero. (2012). ‘Facebook and Political En-

gagement: A Study of Online Political Group Membership and Offline Political

Engagement’. Computers in Human Behavior 28 (5). pp. 1535–1546.

Couldry, N. (2009). ‘Does ‘the Media’ Have a Future?’ European Journal of Communi-

cation 24 (4). pp. 437–449.

Dahl, Robert A. (2000). Om demokrati. København: Nyt Nordisk Forlag.

Dalton, Russell J (2008). ‘Citizenship Norms and the Expansion of Political Participa-

tion’. Political Studies 56 (1). pp. 76–98.

Danmarks Riges Grundlov (1953). Lokaliseret den 10/06/13:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902.

Danmarks Statistik. (2012). It-anvendelse i befolkningen. Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik (2013a). ‘Folketal: Hovedtal’. Lokaliseret den 20/07/13:

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-

befolkningsfremskrivning/folketal.aspx.

Danmarks Statistik (2013b). ‘Befolkningens højst fuldførte uddannelse: Hovedtal’. Lo-

kaliseret den 11/08/13: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkningens-

uddannelsesniveau/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse.aspx.

Danmarks Statistik (2013c). ‘Personindkomster: Hovedtal’. Lokaliseret den 20/07/13:

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/indkomster/personindkomster.aspx.

De Vreese, Claes H. (2005). ‘The spiral of cynicism reconsidered’. European Journal of

Communication 20 (3). pp. 283–301.

Side 180 af 188

Den Danske Ordbog (2013). Lokaliseret den 11/08/13: http://ordnet.dk/ddo.

Dewey, J. (1927). The public and its problems. New York: Henry Holt.

DR (2012). ‘Uffe Elbæk går af som minister’. dr.dk. 5. december. Lokaliseret den

19/08/13: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/12/05/133615.htm.

Effing, R., J. van Hillegersberg, og T. Huibers (2011). ‘Social media and political par-

ticipation: Are facebook, twitter and YouTube democratizing our political sys-

tems?’ Electronic Participation: 25–35.

Elklit, Jørgen, B. Møller, P. Svensson & L. Togeby. (2005). Gensyn med sofavælgerne

valgdeltagelse i Danmark. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Facebook (2013). ‘Os der er blevet blokeret af politikere!’ Lokaliseret den 01/08/13:

https://www.facebook.com/groups/532303970116359/?ref=ts&fref=ts.

Facebook (2013a). ‘Hvor gammel skal man være for at oprette en konto på Facebook?’

Facebook. Lokaliseret den 19/08/13:

https://www.facebook.com/help/210644045634222.

Facebook (2013b). ‘Erklæring om rettigheder og ansvar’. Facebook. Lokaliseret den

19/08/13: https://www.facebook.com/legal/terms.

Facebook (2013c). ‘Facebook Reports Second Quarter 2013 Results - Facebook’. Loka-

liseret den 24/08/13:

http://investor.fb.com/releasedetail.cfm?ReleaseID=780093.

Fernandes, Juliana, M. Giurcanu, K. W. Bowers & J. C. Neely (2010). ‘The Writing on

the Wall: A Content Analysis of College Students’ Facebook Groups for the

2008 Presidential Election’. Mass Communication and Society 13 (5). pp. 653–

675.

Finansministeriet (2013). ‘Nyheder - Ministry of Finance’. Lokaliseret den 11/04/13:

http://www.fm.dk/nyheder/.

Folketinget (2012). ‘Folketinget - Partiernes medlemstal’. www.ft.dk. Lokaliseret den

19/08/13:

http://www.ft.dk/Folketinget/Oplysningen/Partier/Partiernes_medlemstal.aspx.

Fraser, Matthew (2008). ‘Barack Obama and the Facebook Election’. 19. November

Lokaliseret den 19/08/13:

http://www.usnews.com/opinion/articles/2008/11/19/barack-obama-and-the-

facebook-election.

Side 181 af 188

Galston, William A. (2001). ‘Political knowledge, political engagement, and civic edu-

cation’. Annual Review of Political Science 4 (1). pp. 217–234.

GlobalWebIndex (2013). ‘GlobalWebIndex’. GlobalWebIndex. Lokaliseret den

29/07/13: https://www.globalwebindex.net/social-platforms-gwi-8-update-

decline-of-local-social-media-platforms/.

Goel, M. L. 1970. ‘The Relevance of Education for Political Participation in a Develop-

ing Society’. Comparative Political Studies 3 (3) (Oktober 1). pp. 333–346.

Goul Andersen, Jørgen (2004). Et ganske levende demokrati. Magtudredningen. Aarhus

Universitetsforlag.

Habermas, Jürgen (1975). Borgerlig Offentlighet. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.

Habermas, Jürgen (2009). Borgerlig Offentlighed. 1. udgave. København: Informations

Forlag.

Harste, Gorm. (2002). Politisk systemteori. 1. udgave. Århus: Forlaget Modtryk.

Harste, Gorm (2009). ‘Klassisk og moderne politisk teori’. I Klassisk og moderne poli-

tisk teori, redigeret af Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager, 1. udgave, 855–872.

København: Hans Reitzels Forlag.

Hartman, Johan Tobias Bojlén. (2013). ‘This is not porn’. This is not porn. Lokaliseret

den 19/08/13: http://thisisnotporn.info/.

Hayes, Andrew F., og K. Krippendorff (2007). ‘Answering the call for a standard relia-

bility measure for coding data’. Communication Methods and Measures 1 (1).

pp. 77–89.

Hjarvard, Stig (1995). Nyhedsmediernes rolle i det politiske demokrati. København:

Statsministeriets Medieudvalg.

Hun Myoung Park, og J. L. Perry (2007). ‘Do Campaign Web Sites Really Matter in

Electoral Civic Engagement?: Empirical Evidence From the 2004 Post-Election

Internet Tracking Survey’. Social Science Computer Review 26 (2). pp. 190–

212.

Information (2012). ‘Thor Möger: Jeg er færdig som minister’. Information. Lokaliseret

den 19/08/13: http://www.information.dk/314046.

Jackson, Dan (2011). ‘Strategic Media, Cynical Public? Examining the Contingent Ef-

fects of Strategic News Frames on Political Cynicism in the United Kingdom’.

The International Journal of Press/Politics 16 (1) pp. 75–101.

Side 182 af 188

Junco, Reynol (2012). ‘The relationship between frequency of Facebook use, participa-

tion in Facebook activities, and student engagement’. Computers & Education

58 (1) pp. 162–171.

Jørgensen, Charlotte (1995). ‘Debattens væsen og uvæsen’. Retorik studier (10). pp.

3−43.

Kaplan, Andreas M. & M. Haenlein (2010). ‘Users of the world, unite! The challenges

and opportunities of Social Media’. Business Horizons 53 (1). pp. 59–68.

Karker, Andreas (2013). ‘Politisk slagsmål om Facebook: - De er helt gak’. www.bt.dk.

Lokaliseret den 09/07/13: http://m.bt.dk/?article=26186311-Politisk-slagsmaal-

om-Facebook---De-er-helt-gak.

Karlsen, Rune (2010). ‘Online and Undecided: Voters and the Internet in the Contem-

porary Norwegian Election Campaign’. Scandinavian Political Studies 33 (1).

pp. 28–50.

Knudsen, Lisbeth (2013). ‘Facebook demokrati’. Berlingske. Lokaliseret den 19/08/13:

http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2012/12/23/facebook-demokrati/

Koch, Hal (1945). ‘Ordet eller sværdet’. Berlingske Aftenavis, 12. september. pp. 4, 6-7.

Kock, Christian. 2008a. ‘Kan man opstille adfærdsregler for offentlig debat?’ Medie-

Kultur. Journal of media and communication research 24 (44). pp. 58-65.

Kock, Christian 2008b. ‘Fornuftig uenighed’. Rhetorica Scandinavica 48. pp. 64–83.

Kock, Christian (2013). De svarer ikke. Fordummende uskikke i den politiske debat. 2.

udgave (udvidet og opdateret udgave). København: Gyldendal.

Kosiara-Pedersen, Karina, og Kasper Møller Hansen. (2012). Danske partimedlemmer

2012. Københavns Universitet: Center for Valg og Partier.

Kosiara-Pedersen, Karina & J. Saglie (2005). ‘New Technology in Ageing Parties In-

ternet Use in Danish and Norwegian Parties’. Party Politics 11 (3). pp. 359–377.

Krippendorff, Klaus. (2004). Content Analysis, an Introduction to Its Methodology. 2.

ed. Thousand Oaks, Calif: Sage Publications.

Kvinfo (2013). ‘Danske kvinders kamp for stemmeret’. www.kvinfo.dk. Lokaliseret den

27/07/13: http://forside.kvinfo.dk/node/1590.

Lake, Ronald La Due & R. Huckfeldt (1998). ‘Social Capital, Social Networks, and

Political Participation’. Political Psychology 19 (3). pp. 567–584.

Side 183 af 188

Leeson, Peter T. (2008) ‘Media freedom, political knowledge, and participation’. The

Journal of Economic Perspectives 22 (2). pp. 155–170.

Loftager, Jørn. (2004) ‘Fungerer den politiske offentlighed?’ I Den demokratiske udfor-

dring, 13–30. København: Hans Reitzels Forlag A/S.

Loftager, Jørn (2010). ‘Manden eller bolden? Om værdier, politik og deliberativt demo-

krati’. Tidsskriftet Politik 13 (1). pp. 9–17.

Lombard, Matthew, J. Snyder-Duch & C. C. Bracken (2002). ‘Content analysis in mass

communication: Assessment and reporting of intercoder reliability’. Human

communication research 28 (4). pp. 587–604.

Macedo, Stephen (1990) ‘The Politics of Justification’. Political Theory 18 (2) pp. 280–

304.

Macintosh, Ann (2004). ‘Characterizing e-participation in policy-making’. I 37th Annu-

al Hawaii International Conference on System Sciences, 1–10. New Jersey:

IEEE.

Malnes, Raino & K. Midgaard (2003). Politisk tenkning. 2. udgave. Oslo: Universi-

tetsforlaget.

Mayer, Alexander K. (2011). ‘Does Education Increase Political Participation?’ The

Journal of Politics 73 (03). pp. 633–645.

Milbrath, L. W. & M. L. Goel (1977). Political participation: How and why do people

get involved in politics? 2. udgave. Chicago: Rand McNally College Pub. Co.

Mill, John Stuart (2010). Considerations on Representative Government. Cambridge:

Cambridge University Press.

Ministeriet for Børn og Undervisning (2010). Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til

studentereksamen. Lokaliseret den 19/08/13:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132542.

Morozov, Evgeny (2012). The Net Delusion: The Dark Side of Internet Freedom. New

York: PublicAffairs.

Neuendorf, Kimberly A. (2002). The Content Analysis, Guidebook. Thousand Oaks,

Calif: Sage Publications.

Nie, Norman H., S. Verba & J. Kim (1974). ‘Political participation and the life cycle’.

Comparative Politics 6 (3). pp. 319–340.

Side 184 af 188

Niemi, Richard G., S. C. Craig & F. Mattei (1991) ‘Measuring Internal Political Effica-

cy in the 1988 National Election Study’. The American Political Science Review

85 (4) pp. 1407–1413.

Norris, Pippa (2000). A Virtuous Circle :Political Communications in Post-Ind ustrial

Societies. Cambridge: Cambridge University Press.

Norris, Pippa (2001). Digital Divide Civic Engagement, Information Poverty, and the

Internet Worldwide. Cambridge: Cambridge University Press.

O’Reilly, Tim. (2005). ‘What Is Web 2.0 - O’Reilly Media’. oreilly.com. Lokaliseret

den 19/08/13: http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html.

Oates, Sarah (2008). Introduction to Media and Politics. Thousand Oaks: Sage Publica-

tions.

Olsen, Joachim B. (2013). ‘Joachim B. Olsen’. Facebook. Lokaliseret den 19/08/13:

https://www.facebook.com/pages/Joachim-B-Olsen/164752600281593?fref=ts.

Olson, Mancur (1965). The Logic of Collective Action Public Goods and the Theory of

Groups. Cambridge: Harvard University Press.

Park, Namsu, Kerk F. Kee, og Sebastian Valenzuela. (2009). ‘Being Immersed in Social

Networking Environment: Facebook Groups, Uses and Gratifications, and So-

cial Outcomes’. Cyberpsychology & Behavior 12 (6) (December). pp. 729–733.

Passini, Stefano (2012). ‘The facebook and Twitter revolutions: Active participation in

the 21st century’. Human Affairs 22 (3). pp. 301–312.

Pattie, Charles, P. Seyd, & P. Whiteley (2002). 'Citizenship and civic engagement: atti-

tudes and behaviour'. Political Studies Association Annual Conference, Univer-

sity of Aberdeen, Aberdeen, 5–7. Lokaliseret den 17/06/13:

http://www.psa.ac.uk/cps/2002/seyd.pdf.

Pattie, Charles, P. Seyd, & P. Whiteley (2003) 'Citizenship and Civic Engagement: Atti-

tudes and Behaviour in Britain'. Political Studies 51 (3). pp. 443–468.

Pedersen, Karina (2004). 'Er der kønsforskelle i de danske partier?' I Kønsmagt under

forandring. pp. 130-148 Af Borchorst, Anette. København: Hans Reitzels Forlag

A/S.

Putnam, Robert D. (1995). 'Bowling Alone: America’s Declining Social Capital'. Jour-

nal of Democracy 6 (1). pp. 65–78.

Side 185 af 188

Rahbek, Birgitte (2013). 'Journalistforbund og Venstre går ind i sag om Facebookcen-

sur'. b.dk. Lokaliseret den 12/06/13: http://m.b.dk/?article=25902698-

Journalistforbund-og-Venstre-gaar-ind-i-sag-om-Facebook-censur.

Rahbek, Birgitte & J. Bangsgaard (2013). 'Politikere lægger pres på Facebook'.

www.b.dk. Lokaliseret den 08/07/13: http://www.b.dk/kultur/politikere-laegger-

pres-paa-facebook.

Random.org (2013). ‘Random.org - True Random Number Service'. Lokaliseret den

19/08/13: http://www.random.org/.

Rasmussen, Lars Løkke (2013). 'Kodeks for brug af min Facebookside'. Facebook. Lo-

kaliseret den 19/08/13:

https://www.facebook.com/larsloekke/app_235934899866267.

Ritzau (2013). 'Facebook stopper Pia Kjærsgaard'. borsen.dk. Lokaliseret den 19/08/13:

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/249285/facebook_stopper_pia_kjaersg

aard.html.

Sanford, Clive, og Jeremy Rose. (2007). ‘Characterizing eParticipation’. International

Journal of Information Management 27 (6) (December): 406–421.

Schmidt-Nielsen, Johanne (2013). 'Johanne Schmidt-Nielsen'. Facebook. Lokaliseret

den 19/08/13: https://www.facebook.com/johanneschmidt?ref=ts&fref=ts.

Schudson, Michael (1997). 'Why Conversation is Not the Soul of Democracy'. Critical

Studies in Mass Communication 14 (4). pp. 297-309

Schumpeter, Joseph A. (1962). Capitalism, Socialism & Democracy. New York: Harper

Torchbooks.

Socialdemokraterne (2013). 'Vi ønsker en god debat'. Facebook. Lokaliseret den

19/08/13:

http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=721771&

menuID=700835&menuAction=select&topmenuID=700835.

Soule, Suzanne (2001). 'Will they engage?: Political knowledge, participation and atti-

tudes of Generations X and Y'. Paper Prepared for the 2001 German and Amer-

ican Conference. New Jersey: ERIC Clearinghouse.

Statistikbanken (2013). 'It-færdigheder efter it-færdigheder, type og erfaring'. Danmarks

Statistik. Lokaliseret den 27/02/13:

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp.

Stromer-Galley, J & K. A. Foot (2002) 'Citizen Perceptions of Online Interactivity and

Implications for Political Campaign Communication' Journal of Computer-

Mediated Communication. 8 (1)

Side 186 af 188

Stubager, Rune & K. M. Sønderskov (2011). Forudsætninger for lineær regression og

variansanalyse efter mindste kvadraters metode. Aarhus: Institut for

Statskundskab.

Sunstein, Cass R. (2009) Republic.com 2.0. Revenge of the Blogs. Princeton: Princeton

University Press.

Sæbø, Øystein, J. Rose, & L. S. Flak (2008) 'The shape of eParticipation: Characterizing

an emerging research area'. Government Information Quarterly 25 (3) (Juli). pp.

400–428.

Teorell, Jan (2006). 'Political participation and three theories of democracy: A research

inventory and agenda'. European Journal of Political Research 45 (5). pp. 787–

810.

Thulesen-Dahl, Kristian (2013) 'Om Kristian Thulesen-Dahl'. Facebook. Lokaliseret

den 19/08/13: https://www.facebook.com/pages/Kristian-Thulesen-

Dahl/531761723507375?id=531761723507375&sk=info.

Togeby, Lise (2003). Magt og demokrati i Danmark, hovedresultater fra Magtudred-

ningen. Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Tolbert, Caroline J. og Ramona S. McNeal (2003). 'Unraveling the Effects of the Inter-

net on Political Participation?' Political Research Quarterly 56 (2). pp. 175–185.

Ulen, Thomas S. (2001) 'Democracy and the Internet'. Journal of Law, Technology and

Policy. (2). pp. 1-30.

Valgretskommissionen (2011) Demokrati for fremtiden: Valgretskommissionens be-

tænkning om unges demokratiske engagement. København: Valgretskommissio-

nen / Dansk Ungdoms Fællesråd.

Verba, Sidney, K. L. Schlozman, H. Brady (1995) Voice and Equality. Civic Volunta-

rism in American Politics. Cambridge: Harvard University Press.

Verba, Sidney, og Norman H. Nie. 1972. Participation in America, Political Democra-

cy and Social Equality. New York: Harper & Row.

Vesnic-Alujevic, Lucia (2012) 'Political Participation and Web 2.0 in Europe: A Case

Study of Facebook'. Public Relations Review 38 (3). pp. 466–470.

Vestager, Margrethe (2011) 'Velkommen til min Facebookside'. Facebook. Lokaliseret

den 19/08/13: https://www.facebook.com/notes/margrethe-vestager/velkommen-

til-min-facebookside/10150125584177025.

Side 187 af 188

Vilhelmsen, Annette (2013) 'Den gode tone i debatten'. Facebook. Lokaliseret den

19/08/13: https://www.facebook.com/notes/annette-vilhelmsen/den-gode-tone-i-

debatten/544312768921477..

Vitak, J., P Zube, A. Smock, C. Carr, N. Ellison, og C. Lampe (2009) ''Poking” people

to participate: Facebook and political participation in the 2008 election'. Chica-

go. pp. 1-42.

Walton, Douglas (2001) 'Abductive, presumptive and plausible arguments'. Informal

Logic 21 (2). pp. 141–169.

Webster, Jane, og Richard T. Watson (2002) 'Analyzing the past to prepare for the Fu-

ture: Writing a Literature Review' MIS Quarterly. 26 (2). pp. xiii-xxiii

Williams, Christine, og Girish Gulati (2008) 'What is a social network worth? Facebook

and vote share in the 2008 presidential primaries'. 104th Annual Meeting of the

American Political Science Association, Boston, Massachusetts, USA, 28 – 31

August 2008

Woolley, J. K., A. M. Limperos, og M. B. Oliver (2010) 'The 2008 presidential election,

2.0: A content analysis of user-generated political Facebook groups'. Mass

Communication and Society 13 (5). pp. 631–652.

Wright, Kevin B. (2005) 'Researching Internet-Based Populations: Advantages and Dis-

advantages of Online Survey Research, Online Questionnaire Authoring Soft-

ware Packages, and Web Survey Services'. Journal of Computer-Mediated

Communication 10 (3).

Yeomans, Keith A., og Paul A. Golder (1982) 'The Guttman-Kaiser Criterion as a Pre-

dictor of the Number of Common Factors'. Journal of the Royal Statistical Soci-

ety. Series D (The Statistician) 31 (3) (September 1). pp. 221–229.

Zaller, John R. (1992) The Nature and Origins of Mass Opinion. Cambridge: Cam-

bridge University Press.

Side 188 af 188

9. Bilagsfortegnelse

- Bilag 1: Spørgeskema til Facebook-aktivister

- Bilag 2: Medlemsundersøgelsen af Karina Kosiara-Pedersen og Kasper Møller

Hansen

- Bilag 3: Syntaks til Facebook-undersøgelsen

- Bilag 4: Syntaks til Medlemsundersøgelsen

- Bilag 5: Optælling af artikler om Facebook og politik

- Bilag 6: Oversigt over fordelingen af links til spørgeskema

- Bilag 7: Konstruktion af indeks for efficacy

- Bilag 8: Konstruktion af indeks for rationalitetsopfattelse

- Bilag 9: Foranalysens resultater

- Bilag 10: Kodebog

- Bilag 11: Politikernes opdateringer samt de udvalgte kommentarer til kodning

- Bilag 12: Link til spørgeskema

- Bilag 13: Syntaks til den kvantitative indholdsanalyse

- Bilag 14: Partiledernes retningslinjer for brug af deres Facebook-sider

- Bilag 15: Facebooks retningslinjer for brug af det sociale medie

- Bilag 16: Politikernes svar fra rundspørge om deres brug af censur

- Bilag 17: Mail til Facebook om censur og blokering

- Bilag 18: Fortegnelse over, hvem der har skrevet hvad i opgaven

Kandidatspeciale › publikationer › specialer › ... · than politics as usual. In this thesis...

Documents

Transcript of Kandidatspeciale › publikationer › specialer › ... · than politics as usual. In this thesis...