Kan vi tegne_et_nyt_land._dommerbetaenkning_ny

1

Åben konkurrence udskrevet afStatens Kunstfonds Arkitekturudvalg

KAN VITEGNE ET

NYT LAND?DOMMERBETÆNKNING

KA

N V

I TEGN

E ET NY

T LAN

D?

Dom

merbetæ

nkning

KAN VITEGNE ET


Åben konkurrence udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

Udarbejdelse af, og dommere i, konkurrencen

”Kan vi tegne et nyt land ”:

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg v.

Anette Brunsvig Sørensen

Dan Stubbergaard

Lars Juel Thiis

Konkurrencesekretær og udarbejdelse af dommerbetænkning:

Akademisk Arkitektforening, Anne-Mette Bølling

Sekretær for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg:

Simon Harboe

Eksterne dommere:

Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske

Max Kestner, filminstruktør

Ulla Tofte, direktør & festivalchef, Golden Days

Skribent og udvikler af publikation:

NORD Architects:

Anja Dhyrbye

Johannes Pedersen

Design:

Rama Studio

Tryk:

AKAprint

Foto:

Polfoto (s. 4, 13, 15, 16 og 73)

Der er udarbejdet et ambitiøst konkurrenceprogram for konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land”. I konkurrenceprogrammet har bl.a. 12

markante samfundsdebattører hver skrevet et essay, der kommenterer den forvandling, Danmark står over for: Carsten Thau,

Christen Sørensen, David Garcia, Jens Kvorning, Jørgen Steen Nielsen, Michael Stoltze, Morten Albæk, Peter Gundelach, Rune Engelbrecht,

Steen Høyer, Tor Nørretranders og Nord Architects.

Konkurrenceprogrammet og denne dommerbetænkning kan downloades på kunst.dk/nyt land/

Indhold

Indledning

Baggrund

DommerbemærkningerLars Juel ThiisAnette Brunsvig SørensenGenerelle bemærkninger

VinderforslagReDaneMultigenerational LivingFrem/Tid – Et land vi alle kan nåFørst når ”Danmark” forstårUlveland

Øvrige fremhævede konkurrenceforslag

Afsluttende bemærkningerLars Juel ThiisAnette Brunsvig Sørensen

5

6

121417

2030385058

70

7677

7

Indledning

”Danmarks fysik ændrer sig radikalt og vil føre til forandringer med hensyn til, hvordan vi udvikler og oplever vores byer og landskaber. Det er forandringer, der angår klimaet, affolk-ningen af landdistrikterne, migrationen mod de urbane centre og de nye infrastrukturelle korridorer. Forandringerne kalder på nytænk-ning, handlekraft og politisk vovemod.”

Lars Juel Thiis

Danmark står over for at skulle håndtere en række af store fremtidspåvirkende for-andringer i landets fysik. Det er de markante ændringer i det fysiske Danmark, som har in-spireret Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg til at udskrive konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land”. Med konkurrencen har vi ønsket at vise, hvordan den arkitektoniske tænkning kan bidrage til løsningen af Danmarks frem-tidige udfordringer.

Som dommerkomite har vi set spændte frem til at modtage konkurrenceforslagene. Meget spændte, fordi der har været tale om en anderledes, åben konkurrence, hvor alle

kunne byde ind og skildre deres visioner for fremtidens Danmark. Den har også været an-derledes, fordi Statens Kunstfonds Arkitek-turudvalg har valgt filmen som det endelige konkurrenceforslagsmedie. Udvalget vil ger-ne markere ønsket om dels en nytænkning af den arkitektoniske formidling, dels ønsket om at se tværfaglige teams sammensat til at løse den stillede opgave, fordi filmmediet også åbner nye veje for at publicere og eks-ponere arkitektur.

Kunne arkitektstanden så løsrive sig fra de vante rammer og medier? Ja, fordi hele 76 forslag er indkommet, hvilket er glædeligt, og der er mange overraskende friske bud på en ny fysisk hverdag. Den omfattende spændvidde, som de 76 forslag illustrerer, vidner også om, at der er mange, der ønsker at komme til orde.

I denne dommerbetænkning optegnes baggrunden for konkurrencen ”Kan vi tegne et nyt land” samt præmisserne for tilblivelsen af konkurrenceforslagene. Heri præsenteres de fem vindere af konkurrencen enkeltvis.

Denne publikation forholder sig alene til vin-derforslagene, og berører dermed ikke de film, som vinderforslagene efterfølgende er blevet omsat til. De generelle bemærk-ninger redegør for dommerkomiteens be-dømmelsesproces og fremhæver desuden særlige markante, men ikke præmierede konkurrence forslag.

8

Baggrund

Samfundets stadige forandringsevne be-finder sig i en kritisk tilstand som følge af den globale økonomiske krise. Tomrummet, ef-terslæbet og konsekvenserne af den økono-miske afmatning har skabt et markant behov for handlekraft. Og den altoverskyggende aktuelle politiske dagsorden for at bringe Danmark ud af krisen er at skabe vækst. Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe vækst, og hvilken slags vækst vi ønsker.

Byens mervækst og landets affolkning udfordrer den måde, hvorpå Danmark er udformet og kan udvikles. Men også den måde hvorpå betingelserne for vækst og menneskelig trivsel skabes. Nye store in-frastrukturelle ændringer giver udviklings-muligheder for visse egne, og andre må forvente afmatning. Også balancen mellem arbejdsformerne er ændret radikalt i takt med industrisamfundets nedtur. Til gengæld er vores rekreative kulturforbrug markant stigende, og dermed øges den rekreative belastning på landskabet. Endelig peger klimaforandringer i retningen af et land

med mere ekstreme vejrforhold. Det fysiske Danmark forandres. Landbruget er udfor-dret i forhold til at kunne give nye veje for et bæredygtigt produktionslandskab, og på trods af disse tilstande skulle Danmark ifølge flere undersøgelser være befolket med de lykkeligste mennesker.

Der må være et potentiale til stede for Dan-mark, så fysikken kan formes til de ændrede samfundsstrukturer. Landet må tænkes inklu-derende for alle mennesker, men vi må også indse, at landets kvalitet ikke må forsømmes i de omstillingsprocesser, der finder sted. Danmark må, i en geografisk og topografisk granskning, værdisættes, og de nuværende produktionsformer og boligidealer tilpasses landets eget potentiale.

Udfordringerne kalder på nytænkning, handlekraft og et politisk vovemod, hvor vi tør genopdage præmisserne for det dan-ske samfund. Hvis Danmark skal udvikles hensigtsmæssigt og bevæges ud af den økonomiske og værdimæssige krise, skal

der indgydes tro og håb i de løsninger, vi arbejder efter. Derfor er det vigtigt at betrag-te forandringerne og udfordringerne som muligheder for at give nye og bedre svar på, hvordan vi skal planlægge og indrette et mere robust og bæredygtigt Danmark.

Udfordringerne afspejler globale tenden-ser, der har internationale oprindelser og sammenhænge. Statens Kunstfonds Arkitek-turudvalg har valgt Danmark som konkurren-cens genstandsfelt alene som en afgræns-ning, idet det nationale fokus samtidig giver mulighed for efterfølgende at præsentere og viderebearbejde konkurrencens resultater og erfaringer i et internationalt perspektiv: Erfaringer om potentialerne i holistiske sam-fundsmæssige løsninger tegnet af arkitekter. Men også viden om, hvad der er muligt, når vi ser muligheder i udfordringerne og tør ud-vikle de lokale/ regionale unikke potentialer som led i en sammenhængende overordnet planlægning.

”Kan vi tegne et nyt land” har sigtet mod at få arkitekter, byplanlæggere og andre fag-

9

grupper til at komme med bud på, hvordan vi forløser det store udviklingspotentiale, der er i de forandringer, som Danmark for tiden gennemgår. Arkitekter har en særlig evne til at udvikle løsninger, der samtænker strukturelle, menneskelige og formmæssige sammenhænge. Arkitekterne er vant til at lede efter det usete, til at gå på opdagelse, turde være nysgerrige og ligefrem opfinde nye – til tider radikale – måder at formgive vores samfund på. Arkitekternes faglighed in-deholder derfor et kvalificeret bidrag og er en decideret løftestang til at udvikle samfundet.

Formålet med konkurrencen:• at vise nødvendigheden af – og rækkevid-

den i – en visionær nyformuleret planlæg-ningspraksis

• at rejse en nødvendig debat, der giver landets beslutningstagere et kvalificeret bud på, hvordan udfordringer kan løses og vækst generes

• at forme nye konkrete typer for bymæssig-heder og landskaber og diskutere det mu-

lige blandingsforhold imellem bosætning, erhvervsområder, infrastrukturer, landska-ber og landbrug

• at synliggøre nye potentialer i det sted-bundne i landets iboende historier

• at bringe kulturarvens potentialer i spil som et aktiv i by og på land

Konkurrencen har været åben for alle og har henvendt sig i særlig grad til arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter, men også billedkunstnere, ingeniører, antropo-loger, filmfolk, biologer og samfundsviden-skabelige fagfolk er blevet opfordret til at deltage.

KonkurrenceopgavenKonkurrencebesvarelserne skulle tage ud-

gangspunkt i en eller flere af de samfund-sændringer, udviklingstendenser og proble-matikker, som relaterer sig til de megatrends, der er blevet udpeget i konkurrencepro-grammet: ”Klimaændringer”, ”Forandring af by, land og landskaber”, ”Nye infrastrukturel-le og landskabelige korridorer”.

Forslagene skulle kunne realiseres som en levende fortælling i form af en kortfilm. Selve filmformatet, genren og den tekniske løsning skulle defineres af deltagerne, og det var så-ledes et frit valg, om der f.eks. blev valgt stop motionmetodikker, 3D-renderinger, slides/stillbilleder, realoptagelser, diagrammatisk fortælling eller andet.

Det har været et krav til alle forslag at de:• skal have fokus på danske problemstillinger• skal relatere sig til minimum et af de nævnte

formål i konkurrenceprogrammet• skal tage afsæt i fremtidige problemstillin-

ger inden for en eller flere af konkurrence-programmets beskrevne megatrends

• skal inkorporere arkitekturens evne til at skabe nye rum, livsmønstre og værdier i processen

• skal kunne realiseres inden for den angivne tidsramme.

10

Det har været et krav, at konkurrencebesva-relsen skulle bestå af følgende 3 elementer: (uddrag fra konkurrenceprogrammet)

1. ManifestManifestet formidler konkurrenceopgavens grundide og budskab. Manifestet tager afsæt i teamets overordnede vision og relaterer sig til konkurrenceprogrammets udpegede megatrends. Manifestet forholder sig til kon-kurrenceforslagets iboende debatskabende potentiale.

2. SynopsisAfleveringselementet synopsis er en sam-menfattende beskrivelse af ideen bag filmen samt en klar redegørelse for filmens præmis og budskab. Synopsis indeholder en ræk-ke konkrete overvejelser, der anskueliggør, hvordan den filmiske præmis skal formidles i praksis.

Dertil kommer redegørelse for relevante overvejelser om, hvorvidt der skal indgå

f.eks. dialog og/eller karakterer i filmen, lo-cations, særlige tekniske greb, lys, lyd, valg af kamera og vinkler mv.

3. Storyboard”Storyboardet” har til formål at formidle og give et indtryk af filmens kreative løsning, vi-suelle udtryk og æstetiske ramme – herunder stemninger og nuancer i filmen.

Storyboardet skal eksemplificere et centralt nedslag i manuskriptet. Det er op til team-deltagerne at fastsætte kriterier for, hvad der findes mest relevant/centralt at fremdrage. Centralt er det dog, at storyboardet er et ”handlingsforløb” i den forstand, at det vi-sualiserer et afgrænset tidsmæssigt forløb i filmen.

KonkurrencefaktaKonkurrencen er udskrevet af Statens Kunst-fonds Arkitekturudvalg. I konkurrencen del-tog 76 teams. Konkurrencen blev udskrevet d. 22. april 2013. Der har i forløbet været

afholdt to anonyme skriftlige spørgerunder. Konkurrenceforslagene blev indleveret d. 12. august 2013.

BedømmelseskriterierForslagene blev bedømt på kvaliteten af besvarelserne jf. ”Konkurrenceforslagets om-fang” pkt. 1 til 4 i konkurrenceprogrammet.

DommerkomitéForslagene er bedømt af en dommerkomité bestående af følgende personer:• Lars Juel Thiis, adjungeret professor,

indehaver arkitekt MAA, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg (formand)

• Anette Brunsvig Sørensen, lektor arkitekt MAA, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

• Dan Stubbergaard, indehaver arkitekt MAA, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

• Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske• Max Kestner, filminstruktør• Ulla Tofte, direktør & festivalchef, Golden

Days

11

Det videre forløbDe 5 vinderforslag skal efterfølgende realise-res til film. Dommerkomiteen vil i dialog med forfatterne fremsætte en række skærpelser eller forbedringer af de enkelte forslag.

Dommerkomiteens sekretærer:• Anne-Mette Bølling, Arkitektforeningens

konkurrenceafdeling• Simon Harboe, Statens Kunstfond

Dommerkomiteens arbejdeAlle konkurrenceforslag har været gennem-gået både individuelt af dommerkomiteens medlemmer og samlet i dommerkomiteen.

VinderePå baggrund af bedømmelsesforløbet er følgende forlag udpeget som vindere. I uprioriteret rækkefølge: 12030, 14370, 18107, 47478, 10409.

DOMMER-BEMÆRKNINGER

14

Lars Juel ThiisFormand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

Hvilket land er der tegnet? Der er måske ikke tegnet et nyt land – mere

et revideret land. Det er vigtigt, at vi med fortiden som pagt får fragt ind i fremtiden, som Johannes V. Jensen siger. Og idet vi jo kun har kunnet vælge blandt de forslag, der blev indleveret i konkurrencen, så er der områder, som jeg gerne have set mere udforsket: Det nye tilovers blevne landskabs muligheder eller de store infrastrukturers af-tryk på fremtidens byudformning. De valgte forslag dykker ned særlige steder og udfor-drer specifikke problematikker, og åbner fint for nye måder at se Danmarks potentialer på. Dommerbetænkningen fortæller om disse, men f. eks. Smagen af Danmark, som jeg kalder ”ReDane”-projektet, synes jeg er me-get tankevækkende. Spiser vi i virkeligheden det rigtige? Den naturlige føde landet som ressource indbyder til?

Hvordan lykkedes det at få indfriet konkurrencens store visioner?

Forslagene er netop nedslag – vi havde aldrig drømt om at få lavet en komplet

masterplan for Danmark – den er ganske enkelt ikke ønskværdig. Men når vi ser på de enkelte forslag, så er det særdeles inte-ressante angrebsvinkler, der demonstreres. Der er en tilpas mængde utopiske tanker, der udfordrer os og stiller spørgsmål ved den måde, hvorpå vi har indrettet og organiseret samfundet på. F.eks. berøres i ”Multigenera-tional Living” måden hvorpå, vi ”anbringer” vores ældre på plejehjem. Kan man ikke tænke nye boformer ind, hvori generationer kan lære af hinanden og alligevel have den fornødne frihed?

Hvilken debat rejser vinderforslagene?Hvordan kan vi udnytte de stedbundne

ressourcer, som vi kan efterlade landet i en forsvarlig stand til vores efterkommere? Udover vinderforslagenes svar rejser kon-kurrencen også en debat om selve arkitekt-fagets synlighed og fagets kontakt til landet Danmark. Er vi så dygtige til at arbejde tvær-fagligt som alle påstår? Mestrer vi naturligt at kommunikere, så vi kan forstås? På trods af

et antal gode forslag er det slående, at tvær-fagligheden ikke er slået tydeligere igennem blandt de konkurrerende, og det hænger måske sammen med, at vi stadig ikke er fortrolige med de ”nye” medier – herunder filmen. Mediernes større og større betydning gør det nødvendigt at forholde sig til dem, specielt når vi gerne vil gøre en forskel ud i alle kroge af landet, hvor medierne netop udgør en mulighed, vi ikke tidligere har haft.

16

Anette Brunsvig SørensenMedlem af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

Hvilket land er der tegnet? Konkurrencen har ikke tegnet et nyt land.

Har den dermed besvaret spørgsmålet ”Kan vi tegne et nyt land?” med et ”NEJ, det kan vi ikke”? Forslagene og konkurrencen er langt mere kompleks og har tegnet mange nye lande. Den har åbnet for ekstremt smukke, visionære, og øjenåbnende fabuleringer til menneskelige, varme forslag til en bedre dagligdag med vidtrækkende konsekven-ser ud over det nære. Dette kræver både helhedstænkning og overblik og indlevelse i individets konkrete hverdag. Det er i dette spændingsfelt konkurrencens besvarelser befinder sig; mellem et nyt Danmarkskort og det nære hverdagsliv. Alle søger de at anvise bærende platforme og skabe nye optikker på debatten om Danmarks fremtid.

Hvordan lykkedes det at få indfriet konkurrencens store visioner?

Konkurrenceforslagene viser som ønsket arkitektens position og muligheder i spæn-dingsfeltet mellem nært forestående kli-madommedage og den enkeltes konkrete

hverdag, og i et spændingsfelt mellem beslut-ningstagere, berørte steder og borgere. For-slagene relaterer sig i særlig grad til konkur-rencens formål gennem dens tre opridsede megatrends: Klimaændringer, Forandring af by, land og landskaber, Nye infrastrukturelle og landskabelige korridorer. Mange forslag har fokus på klimaændringer, hvor enkelte er mere utopiske forslag til bekæmpelse af årsagerne, og peger på løsninger, der rækker ud over Danmark. Nogle har fokus på fornyet sammenhæng i landet og dets relationer udadtil. Enkelte fokuserer på landbrugets rolle og fornyelse, og der kunne her savnes forslag, som både overordnet og lokalt for-holdte sig til landskabets arkitektur som føl-ge heraf. Flere forslag har kvalificerede bud på de nye livsbetingelser og boligforhold, som især klimaforandringerne og befolk-ningstilvæksterne til byerne afstedkommer. Der kunne godt savnes forslag, der i per-spektivet af de tre megatrends havde dyk-ket endnu dybere ned i eller tættere på nye bolig– og byggeformer – fordi det nære er

tæt forbundet med og uadskilleligt fra langt-rækkende visioner.

Hvilken debat rejser vinderforslagene?

Konkurrencens besvarelser stiller skarpt på arkitektens balancegang imellem dag-lig– og dommedag, imellem klimaalvor og grænseløs affolkning / befolkningstilvækst. Forslagene peger på, at arkitekter i højere grad skal skabe fysiske omgivelser, der for-midler Danmarks (og verdens…) store udfor-dringer og realiteter på måder, der ansporer til indsigt, handling, forandring og en tro på en bedre fremtid.

19

Den spændvidde, som de 76 forslag er udtryk for, viser en bredde, der undersøger mange forskellige forhold i det danske sam-funds fysiske strukturer. Og det er tydeligt, at det har været en vanskelig opgave for arkitektfaget at forholde sig til konkurrence-opgavens store ambitioner. Og måske er dette et udtryk for, at arkitektfaget netop ikke favner alt, en vigtig erkendelse, som da også belyses i flere forslag.

Den helhedstænkning, som arkitektstan-den tidligere brystede sig med, var nemmere at forsvare i overskuelige samfundsstruk-turer. Men i dagens multifacetterede virke-lighed må man udvide sin faglighed for at give indhold til visionerne, særligt i forhold til de bæredygtighedsagendaer, som frem-stilles både nationalt og lokalt ude i landets kommuner. Arkitekternes selvforståelse, som er grænsende til selvhøjtidelighed i nogle forslag, udstilles således også ganske effekt-fuldt af flere andre forslag.

Mange vil sikkert efterspørge realismen i de præmierede forslag. Dommerkomiteen ser netop de forslag, der sætter de kom-plekse samfundsforhold lidt på hovedet og fantasifuldt prøver at eftersøge nye veje for velfærdssamfundets fysik, som de mest interessante.

Generelle bemærkninger

VINDERFORSLAG

22

ReDANEArkitekter Charles Bessard (Powerhouse Company) og Dominic Balmforth (Susturb)og filminstruktør Andreas M. Dalsgaard

ManifestNylige studier af madkultur viser, at det

er en af de mest håndgribelige markører for social ulighed i Danmark.

Lavindkomstgrupper er langt mere udsat for overvægt, sukkersyge og andre symp-tomer på dårlige madvaner. Når pengene løber op, er det billigere at købe færdigmad pumpet med mel, sukker og salt. Madkultur er stadig en politisk og social udfordring i Danmark, selv i dag hvor sult er blevet udryddet.

Hvis vi skal lave et nyt Danmark, vil vi forsøge at skabe en radikal opgradering af vores velfærd gennem skabelsen af ægte livskvalitet.

Det Nye Nordiske Køkken er en trend som undersøger potentialet i mad, som kan pro-duceres under vores nordiske bredde grader. Det er sæsonbetonet, det genopdager in-gredienser, som var oversete eller glemt. Det smager bedre, det produceres lokalt og er dermed friskere. Det har større variation, det er fantasifuldt og sundt. Det forbruger færre ressourcer og mindre CO2 da afstan-

den mellem producent og forbruger er kort. Det eneste, der mangler, er at være billigt og tilgængeligt for alle.

Vi foreslår at redesigne Danmarks land-brugslandskab til at producere Nyt Nordisk til en overkommelig pris. At gentænke Danmark kræver en gentænkning af arealanvendelse, forsyningslinierne fra land til by, distribution, husholdningernes økonomi og organisation. Kort sagt at skabe et nyt forhold mellem byliv, mad og landskab.

Det er et idealistisk projekt. Kan et ægte-skab mellem gastronomi, landbrug og byliv skabe et bedre liv for den brede befolkning?

KonkurrenceteamCharles Bessard, Powerhouse Company ApSArkitekt, phd researcher, direktør/ejer af Powerhouse Company ApS

Dominic Balmforth, Susturb ApSArkitekt maa, ejer / direktør af Susturb ApS

Andreas M. Dalsgaard, Frontier FilmFilminstruktør og antropolog (The Human Scale, Bogota Change mf.)

Ophavsretten til forslaget er ligeligt fordelt mellem de tre ovenstående.

Medarbejdere:Nicolas Servide Staffolini, Frontier FilmGrafisk arbejde og klipper

Maria Stevnbak Andersen, Frontier FilmProducer

23

SynopsisForestil dig et billede af fødevareindustrien

i dag. Svin som dopes, vokser og slagtes. Mad der eksporteres tusindvis af kilometer, bearbejdes og pakkes, omdirigeres, gen-pakkes og transporteres på ny. Billigere og billigere madvarer. Er dette det bedste liv, vi kan forestille os?

Vi vil redesigne Danmarks landskabs– og fødevareøkonomi ved at omdanne “junk food” til en sund, varieret og prisbillig diæt. Vi baserer det på kogebogen Almanak, som består af 365 opskrifter baseret på det Nye Nordiske Køkken. Én for hver dag i året. De følger sæsonerne og klimaforhold. Vi fore-stiller os, at denne bog er skabelon for en ny madkultur som gøres tilgængelig for den brede befolkning.

Vi beregner de råvarer, som skal benyt-tes, og det landareal som skal producere det. Produktionslokaliteters placering og størrelse.

Forsyningslinier. Distributionsformer. Og tiden det vil koste at tilberede det. Hvordan kan Danmark producere råvarerne til denne

mad i stor skala til lav pris? Vi laver en opska-leret økonomi og ser hvordan det vil forandre landskabet.

To nytænkende arkitekter udfordres med opgaven. Med færre mellemstationer, min-dre bearbejdning og kort transport mellem producent og forbruger. Hvordan vil Dan-mark komme til at se ud?

Tænk ikke kun på markerne, men også på byernes udseende. Hvis parker og baggårde blev fyldt med spiselige planter? Hvordan bliver den daglige rutine, hvor man både køber sin mad på markedet og plukker urterne på vej hjem. Tænk på en baggård, en boligblok eller et offentligt rum designet udfra biodynamiske principper?

Tænk på et kort over Danmark. Med nye landskaber, nye urbane rum og et design der ændrer det mest fundamentale element i vores dagligliv. Vores mad.

Vi baserer filmen på interviews med arki tekterne, som skal løse denne opgave i samarbejde med en gourmetkok. Deres designproces og mapping er baseret på

en opskalering af Almanakken. Hvordan vil Danmarks landbrugsproduktion se ud? Vi vil illustrere ideerne i billeder og kort som viser de nye former for landskaber, både i by og på land. Arkitektoniske løsninger på nye landskabdesigns, transportkorridorer, og produktionsformer.

Vi viser tal, kort og statistik, som illustreres med danske råvarer grafisk animeres ved brug af stopmotion teknik. Vi viser billeder, som viser det dagligliv og de nye vaner, som vil opstå.

Det er en simpel idé til at illustrere en kom-pleks udfordring. Vi vil røre, dufte og spise det landskab vi skaber.

ReDaneCharles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb)og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)

ReD

ane

1/6

ReDANE

Kendingstal: 12030

ReDaneCharles Bessard (Powerhouse Company), Dominic Balmforth (Susturb)

og Andreas M. Dalsgaard (Frontier Film)

ReD

ane

2/6

Lavindkomstgrupper er langt mere udsat for overvægt, sukkersyge og andre symptomer på dårlige madvaner. Når pengene løber op er det billigere at købe færdig-mad pumpet med mel, sukker og salt. Madkultur er st-adig en politisk og social udfordring i Danmark, selv i dag hvor sult er blevet udryddet.

Hvis vi skal lave et nyt Danmark vil vi forsøge at skabe en radikal opgradering af vores velfærd gennem ska-belsen af ægte livskvalitet.

Det Nye Nordiske Køkken er en trend som undersøger potentialet i mad som kan produceres under vores nor-diske breddegrader. Det er sæsonbetonet, det genop-dager ingredienser som var oversete eller glemt. Det smager bedre, det produceres lokalt og er dermed frisk-ere. Det har større variation, det er fantasifuldt og

sundt. Det forbruger færre ressourcer og mindre CO2 da afstanden mellem producent og forbruger er kort. Det eneste det mangler er, at være billigt og tilgængeligt for alle.

Vi foreslår at redesigne Danmarks landbrugslandskab til at producere Nyt Nordisk til en overkommelig pris. At gentænke Danmark kræver en gentænkning af are-alanvendelse, forsyningslinierne fra land til by, distri-bution, husholdningernes økonomi og organisation. Kort sagt at skabe et nyt forhold mellem byliv, mad og landskab.

Det er et idealistisk projekt. Kan et ægteskab mellem gastronomi, landbrug og byliv skabe et bedre liv for den brede befolkning?

Nylige studier af madkultur viser, at det er eN af de mest håNdgribelige markører for social ulighed i daNmark.

ReDANE MANIFESTat tegNe et

Nyt laNd

ReD

ane

3/6

Vi vil redesigne Danmarks landskabs- og fødevareøkonomi ved at omdanne “junk food” til en sund, varieret og prisbillig diæt. Vi baser-er det på kogebogen Almanak, som består af 365 opskrifter baseret på det Nye Nord-iske Køkken. Én for hver dag i året. De følger sæsonerne og klimaforhold. Vi forestiller os at denne bog er skabelon for en ny madkultur som gøres tilgængelig for den brede befolkning. Vi beregner de råvarer som skal benyttes, og det landareal som skal producere det. Produk-tionslokaliteters placering og størrelse.

Forsyningslinier. Distributionsformer. Og tiden det vil koste at tilberede det. Hvordan kan Dan-mark producere råvarerne til denne mad i stor skala til lav pris? Vi laver en opskaleret økonomi og ser hvordan det vil forandre landskabet.

To nytænkende arkitekter udfordres med op-gaven. Med færre mellemstationer, mindre bearbejdning og kort transport mellem produ-cent og forbruger. Hvordan vil Danmark komme til at se ud?

Tænk ikke kun på markerne, men også på byernes udseende. Hvis parker og baggårde blev fyldt med spiselige planter? Hvordan bliver den daglige rutine, hvor man både køber sin mad på markedet og plukker urterne på vej hjem. Tænk på en baggård, en boligblok eller et offentligt rum designet udfra biodynamiske principper?

Tænk på et kort over Danmark. Med nye landsk-aber, nye urbane rum og et design der ændrer det mest fundamentale element i vores dagligliv. Vores mad.

Vi baserer filmen på interviews med arkitek-terne som skal løse denne opgave i samarbejde med en gourmet kok. Deres designproces og mapping er baseret på en opskalering af Alma-nakken. Hvordan vil Danmarks landbrugspro-duktion se ud? Vi vil illustrere ideerne i billeder og kort som viser de nye former for landskaber, både i by og på land. Arkitektoniske løsninger på nye landskabdesigns, transportkorridorer, og produktionsformer.

Vi viser tal, kort og statistik, som illustreres med danske råvarer grafisk animeres ved brug af stopmotion teknik. Vi viser billeder, som viser det dagligliv og de nye vaner som vil opstå.

Det er en simpel idé til at illustrere en kompleks ud-fordring. Vi vil røre, dufte og spise det landskab vi skaber.

ReDANE SYNOPSISat tegNe et Nyt laNd

forestil dig et billede af fødevareiNdustrieN i dag. sviN som dopes, vokser og slagtes. mad der eksporteres tusiNdvis af kilometer, bearbejdes og pakkes, omdirigeres, geNpakkes og traNsporteres på Ny. billigere og billigere madvarer. er dette det bedste liv vi kaN forestille os?


ReD

ane

4/6

ReD

AN

ES

TO

RY

BO

AR

D1 ReDANE

9% of Danes have diabetes13,4

danskere skønnes at have

forstadie til diabetes

DIABETES

9% of Danes have diabetes13,4

danskere skønnes at have

forstadie til diabetes

DIABETES



ReD

ane

5/6

2

Loren upsum urter man28%



ReD

AN

ES

TO

RY

BO

AR

D


ReD

ane

6/6

3Loren upsum urter man28%



ReD

AN

ES

TO

RY

BO

AR

D



30

Dommerkomitéens bemærkningerReDane

Det synes oplagt, at den danske topo-grafi og geografi gennem flora og fauna må appellere til en særlig specifik madkultur. Forslaget vil stille spørgsmål ved den nuvæ-rende madproduktion og appellere til, at vi bør ”spise det landskab, vi skaber”. Og det er en meget interessant vinkel i forslagets manifest, dette om vi virkelig i dag produ-cerer det, der giver flest penge, fremfor det, der er det ”rigtige”, i forhold til den natur, vi jo er underlagt. Det produktionsdilemma kan med største lethed overføres til andre sektorer i hverdagsdanmark.

Forslaget tager kogebogen ”Almanak” som udgangspunkt, idet denne netop baserer opskrifterne på årstidernes sæsoner og kli-maforhold, dvs. hvad inspirerer Danmark til, hvis vi skal spise? Det er måske nok en lidt begrænset indgangsvinkel, men det er en vinkel, der kan udfoldes og få indfly-delse på mange andre samfundssektorer, ikke mindst sundhedssektoren og byggeriet af velfærdsstaten.

Både manifest og synopsis er umiddelbare og letfordøjelige, men storyboardet virker en smule for staccato uden den store historie-sammenhæng imellem de enkelte billeder. Forslaget er dog enkelt og let opfatteligt og må have gode muligheder for at skildres via filmmediet. Det konceptuelle potentiale er markant, og gennem en tydelig manuskript-bearbejdning kan forslagets niche bredes ud og illustrere de spiselige kvaliteter, landet allerede besidder.

Derfor har en enig dommerkomité beslut-tet at udpege dette forslag som én af de fem vindere.

32

Multigenerational LivingAnne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau

KonkurrenceteamAnne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau

Konsulenter:Elisabetta Paustian og Julie Aebischer Nørgaard.

Konceptet bag Multigenerational Living er udviklet i et samarbejde mellem arkitekterne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau.

Multigenerational Living udgør den arki-tektoniske ramme om fællesskabet mellem generationer. Læs mere om projektet på http://www.multigenerationshuse.dk/velfaerd

Konkurrenceforslaget er blevet til i et samarbejde mellem visual artist Elisabetta Paustian og kommunikationsrådgiver Julie Aebischer Nørgaard.

ManifestPeople migrate from the countryside to

the city. This global tendency is also a part of the Danish reality. People want to live in neighborhoods with people in the same segment and this tendency poses huge chal-lenges to the cohesion of society.

We approach these challenges introdu-cing Multigenerational Living as a housing strategy for the next century – a strategy for new neighborhoods or a densification of the existing.

Multigenerational Living does away with the segregation and institutionalization of our society, thus establishing a strong local community for all generations.

The challenges of the demographic change with more people getting older is met by providing elderly people with the so-cial interaction they often lack and therefore seek through welfare services.

By rethinking the zoning and placement of common space and social business with-in living areas, Multigenerational Living heightens the common social responsibility,

enriches people’s quality of life and improves social and economic welfare.

The strategy establishes the size of a com-munity that everyone can actually compre-hend and be part of. At the same time it provides space for alternative ways of living for the many that have not chosen the tradi-tional family life that has been the key focus of the last century’s planning.

To solve global issues we need to focus locally and handle complexity with simple solutions. Multigenerational Living does just that.

33

SynopsisThe rapid growth of cities in Denmark and

the consequences it has on the human being is dramatized in the film “The Stitch”. The anonymity and subsequently loneliness is the result of the segregated life we live in cities today.

The film claims that architecture can meet these challenges when mixing generations.

The action takes place during one day in a Multigenerational House.

A thread of yarn is used as a simple met-aphor delivering the message of “stitching” the existing society and the people together; a binding element that makes new textures in the fabric of the city.

The thread takes you through the film and ties the scenes together.

5 typical “ghettos” are stacked and merged into the new way of Multigenerational Living, to simply explain the way we live today and could live tomorrow.

The House unfolds and it’s shown how the specifically programmed common spaces are distributed on every floor to gain a build-

in balance between private and common. Characters of different ages are introduced

to describe the emotional and tangible rela-tionships that occur between residents.

The Multigenerational House works locally as the anchor point of the community and the film illustrates how activity spaces in the form of a social-economic business push forward the intergenerational learning in the neighborhood.

“The Stitch” is composed of three layers: 1. Drawings and moveable paper dolls as characters put together in stop motion, 2. Voice over of an adult narrator that adds an informative layer to the movie, 3. Music to accompany the story and give background atmosphere.

The style of the film is handmade cartoon; a form of communication that is both evoca-tive and inspirational and can be understood by all generations, including kids.

The choice of color, line and texture gives

the film a warm and vital visual expression.The film is pragmatic, honest, informel and

funny, a style that makes serious subjects graspable in a humorous way.

This is emphasized in the last scene that twists the story in a surprising way…

The story unveiled in “The Stitch” is told in five chapters: 1. Introduction 2. Concept of Multigenerational Living 3. Fragments of life; a sneak peak 4. Back to individuality5. Outré

Multigenerational LivingAnne Sofie von der Pahlen og Julie Reinau

39

Dommerkomitéens bemærkningerMultigenerational Living

Forslaget tager udgangspunkt i den glo-bale tendens med afvandring fra landet og tilflytning til storbyerne samt den affødte segregering og institutionalisering af sam-fundet med tilhørende anonymitet og en-somhed i byerne.

Forslaget introducerer ”Multigenerational Living” som en fremtidig boligstrategi imod disse tendenser. Forslaget hævder, at arki-tekturen kan imødegå disse udfordringer med blandede generationer og viser, hvor-dan typiske befolkningsgrupper og boligfor-mer kan sammenstilles og blandes på nye og bedre måder. Der fokuseres specielt på integration af de ældre i de nye boligformer i byen.

Problematikken og strategien formidles gennem en animeret tegnefilm på en men-neskelig, varm og humoristisk måde via me-get smukke tegninger. Næsten naivistisk føres beskueren gennem problemstillingens kompleksitet fra det globale til det lokale med enkle løsninger.


40

Frem/Tid – Et land vi alle kan nåBCVA

KonkurrenceteamBCVA / Arkitekt Arne Cermak Nielsen og Arkitekt Sara Buhl Bjelke

BCVA er tegnestuen, der står bag projektet Frem/Tid – Et land vi alle kan nå.

BCVA er et ungt og ambitiøst arkitektfirma, specialiseret i at levere visioner og strategier for både by, land og bygning. De arkitekto-niske og planlægningsmæssige problemstil-linger BCVA arbejder med, er baseret på en grundig analyse, og bunder ofte i et ”hvad nu hvis…?”-scenarie. De udfordrer dermed grænserne for den gængse opfattelse af vores fysiske rammer og har som mål, at være med til at præge den udvikling vi er en del af, i en positiv retning.

ManifestDanmark i dag:Byen og udkanten —og det ind imellem. Men hvad nu hvis det hele blev forbundet?

På det nye Danmarkskort er afstandene ikke fysiske. Det handler om tiden mellem områderne. Tiden er begrænset, så det hand ler om at bruge den effektivt.

Da den digitale udvikling tog fart, blev afstanden mindsket en smule ved hjælp af online-møder og hjemmearbejdspladser.

Men værdien af den fysiske tilstede værelse kunne dog ikke erstattes. Byområdernes dynamik, spontanitet og kulturtilbud kan ikke digitaliseres. Sansningen af landområdernes ro, naturen, havet og horisonten kræver at kroppen er med.

I vores nabolande er afstandene betydeligt større, men effektiv prioritering af jernbane- nettet har været med til at holde landende samlede. Danmarks jernbanenet er derimod præget af så mange omveje og snørklede forløb at afstandene synes større.

Hvis vi forestiller os at helt almindelige kendte teknologier, som idag anvendes på mange udenlandske jernbaner ville blive im-plementeret i Danmark, ville vi kunne komme hele vejen rundt inden for et par timer.

Udkanten ville komme så tæt på forkanten, at disse lidt kedelige begreber ville miste deres betydning.

Der er brug for en nytænkning af Dan-marks infrastruktur, hvor miljøvenlige højha-stigheds-tog bliver tæt forbundet med det allerede eksisterende transportnet, lufthavne og resten af Europa. Dette kræver blot, at der ikke skal lappes på eksisterende løsnin-ger, men at hele netværket tænkes forfra. Den nuværende lineære struktur erstattes af en cirkulær jernbanering.

Vi kører gerne langt efter oplevelser i tSve-rige eller Tyskland. Vi har dog nationalt set også mange attraktioner selv: Vadehavet, Koldinghus, Sønderjyllands marsk, de nord-jyske klitlandskaber, Legoland, de midtjyske

41

dybe skove, Musikhuset i Aarhus, Sydfyns øhav, Det Kongelige teater og Møns klint – blot for at nævne nogle.

Med stærkt reducerede transporttider, vil dagsturismen i Danmark få markant bedre betingelser.

Hverdagen vil ligeledes kunne rumme akti viteter i flere landsdele. Bedstemoren i Esbjerg kan komme over og passe børnebør-nene i Hillerød en enkelt dag. Forretnings-manden i Aalborg kan deltage i et møde i København og nå tilbage inden frokost. Den studerende i Roskilde kan tage et dagskursus i Herning. Danmark bliver bundet sammen.

Hvis byerne og de nærliggende landom-råder indgår i et effektivt cirkulært netværk, vil de i langt højere grad kunne supplere hinanden i stedet for at konkurrere på de samme parametre, som f.eks. “det største indkøbscenter”, “flest parkeringspladser” eller de “billigste grunde til erhvervsparker”.

Planlægningen vil kunne foregå med en langt højere grad af samarbejde mellem stat og kommuner, hvor det ikke længere handler

om at underbyde hinanden, men at fremme kvalitet og specialisering.

Det vil ikke længere være afgørende at bo i hovedstadsområdet for at kunne få adgang til et frodigt erhvervsliv og et rigt kulturliv. Vækst og bosætning bliver mere fleksibel, når alt er forbundet.

Byudviklingen bør fremover være tæt og stationsnær. Erhvervsområderne, der i dag skyder op i udkanten af alle større provins-byer og langs motorvejene, bør anlægges efter en national strategi, hvor de placeres tilgængelige fra stationer, men med minimalt fodaftryk.

Samtidig har landets forskellige områder mulighed for at skabe nogle helt særlige identiteter.

Jorden er kostbar, og bør ses som sådan. Derfor skal erhvervsområder ikke længere bare placeres i de kommuner, der stiller de

færreste betingelser, fordi de har et behov for at tjene penge på jordsalg. Placering bør foregå i tættere klynger, i områder hvor de har mindst muligt indvirkning på landskabet. En økonomisk udligning kommunerne imel-lem kunne sikre at dette bliver muligt.

Kommuner arbejder sammen på tværs om identiteter f.eks. baseret på nogle af de sær-egne naturområder vi har, som nu pludselig bliver tilgængelige på eksempelvis kortere dagsture.

Med den nemme adgang til alle dele af Danmark, er brugsgrundlaget for yderom-råderne og naturområder væsentligt højere. Dermed er der grobund for en styrkelse af naturområderne og deres tilgængelighed. Samtidig vil en lang række kulturelt attraktive landsbyer kunne styrkes bl.a. med henblik på mere turisme. Enkelte naturområder inten-siveres til supernatur, hvor kuperet terræn, søer og tæt skov giver mulighed for særlige oplevelser indenfor sports– og oplevelses-turisme.

42

Der vil med tiden således kunne opstå et varieret landskab langs jernbaneringen, hvor tæt by, optimerede erhvervsområder og in-tens natur afveksler hinanden med klart de-finerede grænseflader.

Det er også vigtigt, at der i planlægningen indtænkes strategier for områder der skrum-per. Det behøver ikke være et problem at spe-cifikke områder affolkes, hvis de er indtænkt som eksempelvis fremtidige naturområder eller de transformeres til nye funktioner.

Landsbyer, der affolkes, kan bl.a.. revita-liseres som turistbyer med direkte kontakt til naturen eller som selvforsynende ekspe-rimentarier. Forladte huse kan bruges som kunstprojekter – eller nedrives, så naturen igen kan tage over.

Etableringen af en højhastigheds-jern-banering vil ved hjælp af allerede kendt tek-nologi, binde Danmark sammen på en helt ny måde.

Ringen vil styrke landets sammenhæng og bæredygtighed. Den vil give os en ny

Synopsis / filmens principFortællingen om Danmarks nye hurtig-jern-

banering er bygget op omkring tiden gen-nem et døgn i Danmark.

Vi følger forskellige mennesker på deres rejser og oplevelser i løbet af dagen og hvor-ledes den nye jernbanering påvirker deres liv.

De personlige historier afveksles af afsnit hvor analysen, konceptet og resultatet af den nye ring forklares via grafik og voice-over.

Det hele bliver spundet op på ideen om tiden – cyklussen i døgnet og den geografi-ske nye cirkel i Danmark.

identitet og styrke vores kvaliteter. En stærk sammenhæng vil fremme vore muligheder for internationale forbindelser og vækst.

Vi får et samlet Danmark. Et Danmark vi alle kan nå.Et Nyt Land.

43


FREM TID14370


KBH

SLAGELSEODENSE

KOLDING

BILLUND

HERNING

AARHUS

HILLERØD10 MIN

15 MIN

10 MIN

10 MIN10 MIN

15 MIN

15 MIN

35 MIN

300 KM/T

Hvis vi forestiller os at helt almindelige kendte teknologier, som idag anvendes på mange udenlandske jernbaner ville blive

implementeret i Danmark, ville vi kunne komme hele vejen rundt

indenfor et par timer.

Danmark i dag:Byen og udkanten - og det ind imellem. Men hvad nu hvis det hele blev forbundet?

På det nye Danmarkskort er afstandene ikke fysiske. Det handler om tiden mellem områderne. Tiden er begrænset, så det handler om at bruge den effektivt.

Da den digitale udvikling tog fart, blev afstanden mindsket en smule ved hjælp af online-møder og hjemmearbejdspladser.

Men værdien af den fysiske tilstedeværelse kunne dog ikke erstattes. Byområdernes dynamik, spontanitet og kulturtilbud kan ikke digitaliseres. Sansningen af landområdernes ro, naturen, havet og horisonten kræver at kroppen er med.

FREM TID MANIFEST

I vores nabolande er afstandene be-tydeligt større, men effektiv prioritering af jernbane-nettet har været med til at holde landende samlede. Danmarks jernbanenet er derimod præget af så mange omveje og snørklede forløb at afstandene synes større.

Udkanten ville komme så tæt på forkanten, at disse lidt kedelige begreber ville miste deres betydning.

Der er brug for en nytænkning af Danmarks infrastruktur, hvor miljøvenlige højhastigheds-tog bliver tæt forbundet med det allerede eksisterende transportnet, lufthavne og resten af Europa. Dette kræver blot, at der ikke skal lappes på eksisterende løsninger, men at hele netværket tænkes forfra. Den nuværende lineære struktur erstattes af en cirkulær jernbanering.

Det nuværende jernbanenet er kringelkroget, forældet og langsomt. Der er brug for en helt ny bane.

Med en ny hurtig-jernbanering vil rejsetiderne mellem de store byer se helt anderledes ud!

Transportringen vil tegne et nyt sammenknyttet Danmark - hvor tiden og ikke afstandene er afgørende.

fortsættes

AALBORG

ESBJERG

HAMBURG

BERLIN

MALMÖ

I fremtiden kan ringen udbygges og kobles på det internationale netværk.

HERNING

213 MIN KBH


KØBENHAVN - AALBORG80 MIN

80 MIN

45 MIN

90 MIN

HERNING - SLAGELSE45 MIN

ESBJERG - HILLERØD90 MIN

AARHUS - BILLUND25 MIN

25 MIN

FREM TID MANIFEST

Vi kører gerne langt efter oplevelser i Sverige eller Tyskland. Vi har dog nationalt set også mange attraktioner selv: Vadehavet, Koldinghus, Sønderjyllands marsk, de nordjyske klitlandskaber, Legoland, de midtjyske dybe skove, Musikhuset i Aarhus, Sydfyns øhav, Det Kongelige teater og Møns klint - blot for at nævne nogle.

Med stærkt reducerede transporttider, vil dagsturismen i Danmark få markant bedre betingelser.

Hverdagen vil ligeledes kunne rumme aktiviteter i flere landsdele. Bedstemoren i Esbjerg kan komme over og passe børnebørnene i Hillerød en enkelt dag. Forretningsmanden i

Aalborg kan deltage i et møde i København og nå tilbage inden frokost. Den studerende i Roskilde kan tage et dagskursus i Herning. Danmark bliver bundet sammen.

Hvis byerne og de nærliggende landområder indgår i et effektivt cirkulært netværk, vil de i langt højere grad kunne supplere hinanden i stedet for at konkurrere på de samme parametre, som f.eks. “det største indkøbscenter”, “flest parkeringspladser” eller de “billigste grunde til erhvervsparker”.

Planlægningen vil kunne foregå med en langt højere grad af samarbejde mellem stat og kommuner, hvor det ikke længere handler om at underbyde hinanden, men at fremme kvalitet og specialisering.

Det vil ikke længere være afgørende at bo i hovedstadsområdet for at kunne få adgang til et frodigt erhvervsliv og et rigt kulturliv. Vækst og bosætning bliver mere fleksibel, når alt er forbundet.

Samtidig har landets forskellige områder

mulighed for at skabe nogle helt særlige identiteter.

Danmark har mange særegne kvaliteter - både kultur, natur og erhvervsmæssigt. Med en sammenbinding af Danmark styrkes kvaliteterne og gøres endnu mere tilgængelige for alle.

fortsættes

Byudviklingen bør fremover være tæt og stationsnær. Erhvervsområderne, der i dag skyder op i udkanten af alle større provinsbyer og langs motorvejene, bør anlægges efter en national strategi, hvor de placeres tilgængelige fra stationer, men med minimalt fodaftryk.

Eksempler på rejser og rejsetider


FREM TID MANIFEST

Der vil med tiden således kunne opstå et varieret landskab langs jernbaneringen, hvor tæt by, optimerede erhvervsområder og intens natur afveksler hinanden med klart definerede grænseflader.

Det er også vigtigt at der i planlægningen indtænkes strategier for områder der skrumper. Det behøver ikke være et problem at specifikke områder affolkes, hvis de er indtænkt som eksempelvis fremtidige naturområder eller de transformeres til nye funktioner.

Landsbyer, der affolkes, kan bl.a.. revitaliseres som turistbyer med direkte kontakt til naturen eller som selvforsynende eksperimentarier. Forladte huse kan bruges som kunstprojekter - eller nedrives, så naturen igen kan tage over.

Etableringen af en højhastigheds-jernbanering vil ved hjælp af allerede kendt teknologi, binde

Danmark sammen på en helt ny måde. Ringen vil styrke landets sammenhæng

og bæredygtighed. Den vil give os en ny identitet og styrke vores kvaliteter. En stærk

sammenhæng vil fremme vore muligheder for internationale forbindelser og vækst.

Vi får et samlet Danmark. Et Danmark vi alle kan nå.

Et Nyt Land.

Jorden er kostbar, og bør ses som sådan. Derfor skal erhvervsområder ikke længere bare placeres i de kommuner, der stiller de færreste betingelser, fordi de har et behov for at tjene penge på jordsalg. Placering bør foregå i tættere klynger, i områder hvor de har mindst muligt indvirkning på landskabet. En økonomisk udligning kommunerne imellem kunne sikre at dette bliver muligt.

Kommuner arbejder sammen på tværs om identiteter f.eks. baseret på nogle af de særegne naturområder vi har, som nu pludse-lig bliver tilgængelige på eksempelvis kortere dagsture.

Med den nemme adgang til alle dele af Danmark, er brugsgrundlaget for yderområderne og naturområder væsentligt højere. Dermed er der grobund for en styrkelse af naturområderne og deres tilgængelighed. Samtidig vil en lang række kulturelt attraktive landsbyer kunne styrkes bl.a. med henblik på mere turisme. Enkelte naturområder intensiveres til supernatur, hvor kuperet terræn, søer og tæt skov giver mulighed for særlige oplevelser indenfor sports- og oplevelsesturisme.

Naturen styrkes i udvalgte områder. Fra ringen er der direkte adgang via kiler af supernatur til Danmarks kyst- og naturområder.


INTRO

Solen bryder frem.Sort skærm afløses af lys.

En urskive toner frem på skærmen Kl 7.15

Voice over : “Tiden er vores vigtigste ressource, tiden er begrænset, tiden er det eneste vi ikke kan få mere af”______________

DANMARK VÅGNER

Et hurtig-tog suser forbi. Indeni sidder en forretningskvinde.

En børnefamlie vågner op i en lille hytte.

En flok kinesiske turister stiger ud af et krydstogtskib i københavns havn.

Solen stiger over klitlandskab.Marehalmen bølger i vinden. En bedstefar træder ud af et lille landhus.______________

Voice-over fortæller om mulighederne i det nye Danmark. Et samfund med en langt højere grad af dynamik og fleksibilitet.

Urskiven dukker igen op på skærmenKl 9.40 I baggrunden ses et Danmarkskort, der langsomt ændrer form (det trækkes langsomt sammen).______________

PÅ FARTEN

Et hurtigtog suser ud på en bro. På havet ses en kæmpe vindmøllepark, bølge-energi-maskiner og solcelle anlæg.

Forretningskvinden kigger ud af vinduet i toget - og tilbage på sin labtop.

Børnefamilien besøger en nedlagt landsby, konverteret til en kunstinstallation.

Forretningskvinden træder ud af toget i Herning.

Bedstefaren stiger ud af toget på Københavns Hovedbanegård.På vej op i en beboelsesopgang. Bliver mødt af barnebarn med stort knus.

Uret viser kl 14.10 Børnefamilien er i et smukt skovområde.

De Kinesiske turister besøger Koldinghus.

Forretningskvinden stiger ombord på et fly i Billund.

De kineske turister er på vandretur i et vestjysk klitlandskab.

Toget kører ind i en tunnel.______________

DANMARK

Der flyves hen over særlige danske landskaber.

Voice-over forklarer om styrkelsen og brandingen af Danmark i forskellige super-naturområder og super-byområder. Områderne markeres i landskabet og på danmarkskortet, og der forklares i grafik og voiceover hvordan landet er bundet langt bedre sammen.

FREM TID SYNOPSIS

Uret viser kl 19 .05Danmarkskortet trækkes stadig sammen______________

SOLEN GÅR NED

Børnefamilien sidder i toget.

Turisterne er tilbage ved deres krydstogtsskib.

Børnefamilien - stiger ud i Hillerød, bliver puttet i seng.

Bedstefaren er tilbage foran sit hus Tusmørke.

Lys fra et tog der suser forbi. Havvindmøller i solnedgangen. ______________

TIDEN

Sort skærm

Urskiven toner frem Kl 23.55

Danmarkskortet i baggrunden. Urskiven transformeres til en cirkel. Lys bevæger sig rundt på cirklen. Områderne lyser op på kortet. Alle områder er bundet sammen af den nye ring med super kort rejsetid (f.eks. Århus-Kbh på 45 min).

“Det nye DK ... Ringen er sluttet”

Morgen.

Solen bryder frem.______________

...Filmen kan loope...

FILMENS PRINCIP

Fortællingen om Danmarks nye hurtig-jernbanering er bygget op omkring tiden gennem et døgn i Danmark.

Vi følger forskellige mennesker på deres rejser og oplevelser i løbet af dagen og hvorledes den nye jernbanering påvirker deres liv.

De personlige historier afveksles af afsnit hvor analysen, konceptet og resultatet af den nye ring forklares via grafik og voice-over.

Det hele bliver spundet op på ideen om tiden - cyklussen i døgnet og den geografiske nye cirkel i Danmark.


Station -Togdøre går op Familien med de to børn træder ud

AFSNIT ‘SOLEN GÅR NED’ - BEARBEJDEDE REALOPTAGELSER

Uret tikker - Kl. er 19.05Underliggende Danmarkskort snører sig sammen.Lyd: Tik tak - Tik tak - Tik tak

AFSNIT ‘DANMARK’ - GRAFIK

EntréFamilien ankommer hjem - hænger jakker op.

Krydstogtskib stævner ud

Børnene griner - de hygger sigDe kinesiske turister går forbi i midtergangen

Børnefamilien sidder i toget

Kinesiske turister går ombord på krydstogtskib.

Collage af begivenheder rundt om i Danmark til aftenstidMusikken og solnedgangshimlerne binder klippene sammen.

Afsnittets sidste billede:

Det er blevet aftenToget suser henover en bro

Lyd: Musik kombineret med lyde fra scenen

FREM TID STORYBOARD

10 11 12 13

14 15 16 17


Solen forsvinder bag en havvindmølleparkMørket falder på.

Lyden af et et ur toner fremTik tak - Tik tak - Tik tak

Solen er gået nedFade til sort.

Lyd: Tik tak - Tik tak - Tik tak

Uret toner frem - Viseren står på 22.50Kortet er i bevægelse - det skrumper

Sekundviseren tikker - Tik tak - Tik tak

Flyover: Toget bliver til en lysende prik på kortet. Prikken suser afsted.

Lyd: Susen afløses af en klar rytme (musik)Voice over fortælling starter

BørneværelseBørn puttes

Lyd: Musik kombineret med lyde fra scenen

Hurtigt klip:Tog suser afsted i natten - vinduerne lyser op

Lyd: Susen fra toget

AFSNIT ‘TIDEN’ - GRAFISK FREMSTILLING

Vestjysk natur SkumringBedstefaren ankommer til sit hus

FREM TID STORYBOARD

18 19 21

22 23 24 25

20

50


Ringens betydning beskrives i rejsetider:Aarhus - København: 45 min. København - Odense: 30 min.Odense - Herning: 30 min.Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: fortælling om tiden

KØBENHAVN

ÅRHUS45 min

Ringen er sluttet

Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: Det nye Danmark (opsumering)

DET NYE DANMARK...

Lyset fra solen bliver skarpere.Hvid skærm

Lyd: vækkeur ringer (wake up call)Derefter stilhed (Slut)

Flyover - Den lysende prik former en ringFlere lysende prikker kommer til..

Lyd: Rytmen fortsætterVoice over: fortælling om ringen

Prikkerne suser i forskellige retninger på cirklen, der tilsidst bliver til en lysende (vibrende) ring.

Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: fortælling om ringen

Danmark toner frem under ringen.Nattesatelit - Byerne lyser op.Kortet i bevægelse - snævrer ind om ringen.

Lyd: Rytmen fortsætter Voice over: fortælling om tiden

Ringen bliver til en sol, der står op

Lyd: Rytmen dør, da de første solstråler kommer. Bølgeskvulpen.

Filmen kan starte forfra og køre i loop

FREM TID STORYBOARD

26

31 3230

27 28 29

KØBENHAVN

30 minODENSE

30 min

HERNING

ODENSE

51

Dommerkomitéens bemærkningerFrem/Tid – Et land vi alle kan nå

Med forslaget ”Frem/Tid” tegnes et nyt land med udgangspunkt i tid som en dyrebar ressource. Et nyt samfund hvor tiden og ikke afstandene er afgørende. Løsningen er en ny mobilitetsring, som samler Danmark på ny.

Transportringen vil danne en ny for ståelse for, hvad der er periferi, og hvad der er cen-trum i fremtidens Danmark. Hverdagens pro-blemsæt, som udkantsområderne møder i erhvervsstrategier og manglende vækst, udfordres og mødes på en ny og anderle-des måde. Det er i forslagets entydige og klare greb, at dommerkomiteen begejstres, idet forslaget skaber sammenhængskraft og samtidig giver plads til forskellighed.

I det klare og enkle greb ligger også forsla-gets svaghed. Dommerkomiteen forventer derfor, at forslaget i den videre bearbejdning foldes mere ud, og at der tages fat i en større stillingtagen til ringen som arkitektoniske udsagn og dets indvirkning i landskabet. Ligeledes bør der også kigges på forslagets relation til internationale trafikkorridorer som højhastighedsforbindelser mellem Oslo,

Gøteborg, København og Hamborg. Forslagets største udfordring er på det fil-

miske plan. Her ønsker dommerkomiteen en stærkere dramaturgisk fortælling af for slaget. Ideen med at kombinere hverdagslivets små begivenheder med ”storskalavisionen” er god, men der mangler en stærkere kommu-nikation af, hvad dette afføder af konsekven-ser i en bredere samfundsmæssig forstand. Ligeledes ønskes der en større integration af forslagets arkitektoniske forestillinger, der bør styrkes både visuelt og filmisk.

En enig dommerkomité har besluttet at ud-pege dette forslag som én af de fem vindere.

52

Først når ”Danmark” forstårJAC studios

KonkurrenceteamJAC studios v/Johan Carlsson.Medarbejdere:Marie Erstad, Anders Laustsen, Alejandra Parraguez, Tove Papp Lindkvist og Georg Jagunov.Konsulenter:Bianca Hermannsen, Lonnie Jensen.

JAC studios er et interdisciplinært team af ar-kitekter, kunstnere, designere og skri benter. Med en delt kærlighed til arkitektur, og det at være menneske, udforsker teamet i filmen, ”Først når Danmark forstår”, det tegnede billede som en narrativ tilgang til arkitektur. Siden 2009 har JAC studios ageret som en international platform og iværksætter af in-terdisciplinære og debatterende projekter, projekter med en kunstnerisk og formidlen-de indgangsvinkel til arkitektur i teori og i praksis.

ManifestI bestræbelsen på at værne Danmark mod

fremtidens klimamæssige udfordringer har vi forsøgt at beskytte os. Og vi har haft be-hov for at beskytte os, fordi vi har skabt en samfundsstruktur, der kontrollerer og modarbejder naturens vildskab og uforud-sigelighed. Vores trygge velfærdssamfund drives af politiske og nationaløkonomiske styringsværktøjer, hvor kontrol og effektivitet er præmissen.

Men vi kan ikke blive ved med at værne os mod naturens kræfter bag flere nye mure og barrikader. Barrikader, der stopper den frie bevægelses potentielle nyskabelser, og får nye muligheder til at stagnere. Først når vi accepterer det vilde og det overraskende, kan vi begynde at tegne nyt land. Vi skal udvikle en arkitektonisk planlægning, der: • bevæger og er toneangivende. Ligesom

vandet formår at fylde alle sprækker og revner, skal arkitekturen gøre det samme ved at sammentænke landets geografi på tværs af kommune– og bygrænser.

• integrerer det vilde og ukontrollerbare for at skabe muligheder, der indbyder til nye situationer og nye sociale konstruktioner.

• udnytter den stigende vandstands poten-

tialer til f.eks. at skabe et intelligent kanal-system med energiudvinding, infrastruktur, rekreation og en værdiskabende kvalitetsind-sprøjtning til affolkede lokalsamfund for øje.

• opbygger en national akvakultur, der rokker

ved den danske nationalidentitet som land-brugsland. En kultur, der flytter os fra land til vand.

• genopdager de psykologiske og spiri tuelle

fordele ved klinter, ådale, klipper, huler, laguner, strande osv.

• ser fremad og viderefører vores kultur-historie som et søfarende folk.

Et nyt land skal tegnes med mod. Fremti-dens grønne arkitektur skal bygges på opti-

53

misme. Den skal være generøs, omsorgsfuld og agere som mediator mellem polariteter. Arkitekturen skal være båret af sammen-hæng mellem sustainability (the vitality of the planet tomorrow) og livability (the life-style of people today).

Et nyt land skal tegnes med en arkitek-tur, der på én og samme tid er rationel og emotionel.

SynopsisBudskabet er: Salt og vand har den samme

værdi som muld og land. Formålet er: At skabe en bevægelse, der

vil få beskueren til at dyrke det vilde i sam-fundet og sig selv. Det gøres ved at vise et Danmark år 2040, hvor arkitekturen og samfundsværdierne har taget udgangspunkt i de positive kvaliteter, som klimaet og geo-grafien har ført med sig.

Formidlingens greb: Filmen er inspireret af guldaldermalerierne, hvor overdrivelse af motiver og iscenesættelse af situationer ska-ber drømme, mystik, genkendelse, stolthed og ikke mindst en fælles reference. Det nye pastorale er ikke idyllen, som den er illustre-ret i guldaldermaleriernes landskab. I stedet er det et højteknologisk land, hvor klinten, den gamle mølle og de gyldne marker er sat i relation til, eller er skiftet ud med ny dramatik og poesi i form af nye vandløb og kanaler, der skaber nye erhvervs–, turist– og energikilder. En akvakultur, hvor beboerne er grænsefigurer, der bevæger sig mellem civilisation og natur.

Visuelt greb og genre: Filmen er en ani-meret collage, hvor realoptagelser lægges sammen med tegnede og malede visuals.

Horisontlinjen vil figurere som en konstant i løbet af filmen og fungere som et struk-turerende æstetisk princip, mens en hånd, der ligeledes har en gennemgående rolle, repræsenterer det skabende menneske.

Handlingsgang: Tilskueren føres igennem en serie af ti geografisk specifikke situa-tioner. Den gennemgående karakter, men-nesket, fører os igennem filmen og åbner med hånden op for forskellige scener, kaldet stedsanser. Disse stedsanser er nedslag på rejser der, er foretaget på vandet. Hver sted sans afspejler et scenarie, der peger på en fremtidig arkitektonisk og landskabs-mæssig kvalitet.

Først når ”Danmark” forstårJAC studios

58

Dommerkomitéens bemærkningerFørst når ”Danmark” forstår

”Først når vi accepterer det vilde og over-raskende, først da kan vi begynde at tegne et nyt land.”

I stedet for modforanstaltninger imod fremtidens klimamæssige udfordringer argu menterer forslaget overbevisende og poetisk i både manifest, synopsis og story-board for en accept og inkludering af ”det vilde og det overraskende” i planlægningen og udformningen af et nyt land. Der fokuse-res på den stigende vandstands konsekven-ser for Danmark.

Potentialerne i dette eksemplificeres gen-nem 12 ”stedsanser”, på specifikke steder spredt over Danmarks geografi, hvor konse-kvenserne af den højere vandstand år 2040 illustreres. Hver stedsans visualiserer med udgangspunkt i mennesket og stedets karak-teristika et scenarie, der peger på fremtidig arkitektonisk og landskabsmæssig kvalitet.

Forslaget argumenterer og illustrerer over-bevisende en arkitektur, der på en og samme tid er rationel og emotionel. Man bliver nys-gerrig…tænk hvis man kunne vende frygten!

Det opstiller forslaget visioner for og meget smukke visuelle ansatser til.


60

UlvelandTREDJE NATUR

KonkurrenceteamAnsvarlige partnere: Ole Schrøder og Flemming Rafn Thomsen.

Designteam: Sofie Mandrup Andreassen, Mads H. Danielsen, Lotte Randeris Kristen-sen, Agnete Schimmel Raakjær, Johan Kure, Kasper Albrektsen og Ebrahim Olia.

Bikseby Scene: Hans H. Bærholm er idé-ejer til konceptet om byens fortætning og har udført kortregistrering af potentielle bygge-grunde i København. Projektet er udarbejdet i samarbejde med arkitekt Hans. H. Bærholm. Materialet inkluderes efter samtykke med idé-ejer.

Manifest1. JEG VIL ALTID GØRE ARKITEKTUR TIL ET FUCKING MANIFEST!Arkitektur skal gøres begribeligt for krop og sjæl gennem det hånden kan gribe.2. JEG VIL ALTID TALE PÅ EN MÅDE SOM SELV BØRN OG POLITIKERE FORSTÅR!Uden dialog fucker jeg arkitekturen up og fucking skader faget.3. JEG VIL ALTID LADE ARKITEKTUR HYLDE HVERDAGSLIVET!Arkitektur handler om at skabe fucking meningsfyldte rammer for et fucking ene-stående hverdagsliv.4. JEG VIL ALDRIG TALE OM ”GRIMT” ELLER ”PÆNT”!Arkitektur handler ikke om hvordan den fuck-ing ser ud, men om hvad den fucking gør.5. JEG VIL ALDRIG REDUCERE ARKITEKTUR TIL DESIGNOBJEKTER!Arkitektur er fucking SSR (Slumrende Sociale Relationer). Intet fucking andet!6. JEG VIL ALTID SKABE LÆRENDE LAND-SKABER!Det vi fucking sanser fucking husker vi!

Store globale forandringer skabes og styrkes i hverdagens nære oplevelser.7. JEG VIL ALDRIG MERE KUN LØSE EEN TING AD GANGEN!Verden er kompleks og kræver hybride løs-ninger, der fucking forbinder frem for at fucking adskille.8. JEG VIL ALDRIG MERE LØSE ALTING PÅ EEN GANG!Arkitektur er i fucking proces. Byen unddra-ger sig fucking planlægning. Jeg er aldrig fucking klog nok.9. JEG VIL ALTID VÆRE (OVER)MODIG!Alle systemer modarbejder forandringer. Forvent at blive fucking modarbejdet.10. MIN ARKITEKTUR SKAL FUCKING BEGEJSTRE!Løsningerne findes i spændingsfeltet mel-lem domme– og dagligdag, og hvis det ikke er fucking sjovt at gå på arbejde, så gør jeg det fucking forkert.

Ydermere lover jeg som arkitekt, at afstå fra at hænge med hovedet, når jeg står i

61

lort til halsen. Mit ypperste formål i livet er at skabe forudsætninger for skabelsen af en superempatisk menneskehed, igennem en tydeliggørelse af det enkelte individs man-gestrengede forbundenhed til fucking alt andet i Verden.

SynopsisMennesket befinder sig i disse år i et

absurd spændingsfelt. Et spændingsfelt udgjort af den nært forstående klimadom-medag og den enkeltes konkrete hverdag, hvor madpakker skal smøres, børn hentes og arbejdet passes. Samfundet fejrer nye oliefund i Nordsøen, mens klimaforandrin-gerne sammenlignes med en asteroide på kollisionskurs med Jorden. Lortet hænger sammen og oksebøffen er direkte skyld i katastrofale skovrydninger i Sydamerika. Spændingsfeltets absurditet kulminerer i et kollektivt reaktionsmønster, der spænder

Arkitekten skal udøve katastrofeterapi!Dette formidles gennem filmens usenti-

mentale form, der konstant zoomer ind og ud: Fra det nære hverdagsliv til nye dan-markskort. I et mash-up imellem eksperter, den genfødte arkitekt og den utæmmede ulv, præsenterer filmen syv debatlande: Ulve land, Dæmningsland, Reservatland, Energiland, Krølfedtland, Mellemkødsland og Fortætningsland samt debatbyerne Sundby, Vådby og Bikseby. Alle søger de at anvise bærende– frem for brændende platforme og skabe nye optikker på debatten om Danmark og storbyens fremtid.

Teknisk eksekveres filmen loyalt i forhold til storyboardets frivole montage af medier og fremstillingsformer og mikser 2D og 3D vek-torgrafik, stills og manipuleret realfilm. Der hentes inspiration fra OMA’s Content, Charles & Ray Eames, Bruce Sterling, RSA Animate, Jimmy Corrigan – the Smartest Kid on Earth og Spike Jonze. Storyboardet forventes sam-menskrevet i fase 2 til en mere intens endelig udgave, gerne i dialog med juryen.

fra panik, over handlingslammelse til frivol kampkonsum: “Ulven kommer!” råber de, men indtil videre har de jo kun set den i Thy. Lad os nyde livet mens vi kan!

Når både politikere, embedsmænd og erhvervsliv har fejlet i omstillingen til det nye verdensbilledes realiteter, vendes blikket håbefuldt mod arkitektstanden. Arkitek terne skal igen genopfinde sig selv, steppe op i samfundets fødekæde og indtage plad-sen som de visionære vækstkvæg, verden hungrer efter.

Velkommen til Ulveland!Filmen tematiserer arkitektens balanceakt

imellem daglig– og dommedag, imellem dødelig klimaalvor og den grænseløse be-folkningstilvækst. Arkitekten skal skabe fysi-ske omgivelser, der formidler verdens store udfordringer og realiteter på en måde, der mobiliserer indsigt, handling, forandringsvil-lighed og, ikke mindst, optimisme. Alt dette uden at hverken det holistiske overblik eller individets konkrete hverdag tabes af syne.

Navn Firma Dato


KAN VITEGNE ET

NYT LAND?


SVAGT!

skal det gamle så afvikles?‘Nyt’ er et

forældet paradigme!

Modernistisk forestilling! Kun ét?

10409


PROLOG

HVAD KAN VI OVERHOVEDET GØRE, OG HVORDAN KAN VI HOLDE UD AT STÅ OP OM MORGENEN?

Scene 1Ved tegnebordet

ELEVEN HOPPER SELVFØLGELIG I MED BEGGE BEN!

DU FUCKING VED HVEM JEG ER!

DE ER VEL BLEVET SÅ STORE AF AT LYTTE TIL JERES BULLSHIT!

AOOUUHHHHWW! LIGE PRÆCIS!HVEM ER DU? OG HVORFOR HAR DU SÅ STORE ØRER?

HVORFOR HAR DU SÅ STOR EN MUND?

OK, BLIVER DET NIVEAUET?

OG KORRIGERES AF LÆREREN FORAN KLASSEN.

BARE DU SELV TROR PÅ DET!

PÅ FILOSOFISK GRUNDKURSUS STILLES ELEVEN OVER FOR FØLGENDE ØVELSE: EN CIRKEL REPRÆSENTERER VERDEN OG ELEVEN BLIVER BEDT OM AT PLACERE MENNESKET I VERDEN.

SKAL VI TEGNE ET HELT NYT LAND, BØR VI SOM ARKITEKTER GENTÆNKE VORES ROLLE I VERDEN!

JO MERE VI FÅR AT VIDE OM VERDENS TILSTAND, JO VÆRRE SER DET UD!

MANGE EKSPERTER MENER VI BURDE PANIKKE SOM OM EN KOMET VAR PÅ VEJ MOD JORDEN.

I DET HELE TAGET ER DER IKKE MEGET AT GRINE AF... SLET IKKE I DANMARK.

OG HVIS VORES INDVIRKNING PÅ KLIMAET BLEV GJORT FORSTÅELIG FOR OS IGENNEM ARKITEKTUR OG RUM, VILLE MAN SÅ SE EN EVOLUTION FREM IMOD EN SUPEREMPATISK MENNESKEHED?

HVAD NU HVIS ARKITEKTUR VAR SOCIALE OG LÆRENDE LANDSKABER! ARKITEKTUR KUNNE FORMIDLE EN FORSTÅELSE AF DEN VERDEN VI ER EN DEL AF OG DE RESSOURCER VI FORBRUGER.

HVIS VI SER ARKITEKTUR SOM SLUMRENDE SOCIALE RELATIONER, SÅ ER EN REDUKTIV TILGANG IKKE VEJEN FREM. DET VIL DECIDERET VÆRE ASOCIALT AT BEGRÆNSE ARKITEKTUREN!


HA!JA. VI. KAN!

FREMTIDENS ARKITEKTER SKAL VÆRE BEDRE TIL AT KOMME MED KVALIFICEREDE BUD PÅ, HVORDAN VI TACKLER LANDETS UDFORDRINGER!

OG HVORDAN HAR I SÅ TÆNKT JER AT KOMME DERTIL?

SOM ARKITEKT SKAL MAN HAVE EN KUNSTNERISK EVNE TIL AT FORMGIVE, MEN OGSÅ EN VIDEN OM KONSTRUKTION, RESSOURCEFORBRUG OG KLIMA. DETTE ARBEJDE KRÆVER EN RÆKKE REDSKABER, SOM MAN VEL KUN KAN TILEGNE SIG PÅ ARKITEKTUDDANNELSEN?

Jeg kan godt se at jeres læber bevæger sig - men jeg forstår sgu ikk´ hvad det er i fuckin´ prøver at fortælle. mig...

ER DET DIT FUCKING OVERLEVELSESINSTINKT`?!

Jæs... men der skal nye boller på den flinke-suppe fister!

Velmenende - men fuckin´ forudsigeligt!

MED SANS FOR PROPORTIONER, ÆSTETIK OG PRAGMATIK!

AT ARKITEKTER PLEJER AT ISOLERE SAMFUNDETS DELELEMENTER FOR DEREFTER AT TEGNE NYE KORT...

TJEK LIGE DET HER FUCKIN´ KARTOGRAFISKE BABELSTÅRN...

NÅ... JEG TROEDE DET BARE HANDLEDE OM JERES FUCKING FRYGT FOR ALT DER POTENTIELT FORANDRER UDSIGTEN FRA JERES EGEN BAGHAVE!?

MEN KORT ER JO VORES FORETRUKNE FORMIDLINGSMEDIUM TIL BEDRE FORSTÅELSE AF HVORDAN VERDEN HÆNGER SAMMEN!

KAN VITEGNE ET

NYT LAND?


Vi har for længe – ud fra en form for forsvar af det kunstneriske – argumenteret for, at det vi laver ikke kan måles i absolutte størrelser; i stedet for faktisk at måle de dele af vores arbejde, der lader sig måle og bruge det som argument for kvalitet!

Lene Dammand LundRektor KADK

Lars Juhl ThiisStatens Kunstfond

I KAN IKKE AFMONTERE KOMPLEKSITET VED ALENE AT LØSE HVER ENKELT PROBLEM OVENFRA!


DANMARKSKORT V. 14 METERS HAVSTIGNING (mulig ekstrem ved voldsomt hurtig afsmeltning, iflg Al Gore)/Denmark after sea level rise of 14 m. (possible extreme, following very speedy polar ice melting, acc. to Al Gore)1:2000000

SCREWED!!!

KORTLÆGNING AF ‘UDKANTHED’ (uddannelsesniveau, helbred, gns. lønniveau, etc.)/Mapping of “Peripheral Denmark” (level of education, health, average income level, etc.)1:2000000

MUHAHAHAHAHA!!!

HVIS AL GORE FÅR RET MED DE 14M HAVSTIGNING SÅ ER I SCREWED...

NOW YOU’RE TALKINg!

TJA - HVIS MAN FJERNER ‘KANT’ I ‘UDKANT’, ER DER KUN ‘UD’ TILBAGE!

LAD OS SE PÅ NOGLE FLERE ‘MAPS OF FEAR’

7 ELLER 14? ER I IKKE VED AT SKIDE I BUKSERNE OVER IKKE AT VIDE DET?

LAD OS SE PÅ ET EKSEMPEL VED KYSTEN!

Scene 3Ribe

DÆ

MNINGSLAND

Den fælles politiske kamp handler ikke om at forvandle Danmark til et bedre, anderledes samfund. Den handler om at bevare og forsvare det Danmark, som er blevet etableret.

HVAD VIL I REDDE? BYER ELLER HAVHORISONTER?

RIBERIBE

Steen Høyer Professor

Steen Høyer Professor

Rune LykkebergJournalist og debattør

Officielt er hundredårsprognosen sat til en meters havstigning, men officielle prognoser har det med at være pragma-tiske, og på længere sigt skal vi sikre mod stigninger på op til 7 meter, hvis al isen smelter.

Det betyder under alle omstændigheder, at primært bymæssige områder skal sikres, og de åbne havhorisonter forsvinder bag diger, som i den nederlandske polder.

KORTLÆGNING AF UDKANTHED

14 M HAVSTIGNING

RIBE DOMKIRKE


Klaus MelbyeLeder af Vadehavscentret

ER DER STEMNING FOR EN DÆMNING?

VIDSTE DU?Vest for Ribe eksisterer 18 km diger ved kysten.

Digerne har en højde på 7m

Ribe Dige er en del af et større digesystem ved

Vadehavet

Hvis man mener, at man kan nøjes med de diger, vi har nu, så tror jeg, at man tager fejl. Der skal i stedet bygges for at være sikker. Jeg tror, at det skal ske inden for de næste 10-15 år.

Under orkanen i 1999 holdt digerne ud for Ribe stand. Da stormen ramte

vestkysten, var der lavvande...

Havde det været højvande, ville vandstanden være en meter højere end diget.


6,88

David A. GarciaArkitektDavid A. GarciaArkitekt

...MERE END DEN ENE FUCKING FUNKTION DET ER AT VÆRE HØJ!

BRUG DEM DOG TIL MERE! GIV DEM NOGET FUCKING KANT!

DE EKSISTERENDE DIGER KUNNE FORSTÆRKES, OG I PROCESSEN KUNNE NYE FUKTIONER INDTÆNKES I HYBRIDE LØSNINGER! DIGERNE SKAL BRUGES TIL...

JEP!

DE 6 MEST UDSATTE STEDER KUNNE UDVIKLES FRA AT VÆRE STRÆKNINGER GEMT BAG DIGER TIL AT NYE UDVIKLINGSOMRÅDER. TRANSPORT INTEGRERET I KØGEBUGT-DIGET, SOLCELLECENTER PÅ NORDFYEN-DIGETS SYDSIDE, CENTER FOR BØLGEENERGI VED RIBE-DIGET.

BØLGEENERGI!

SOLENERGI!

TRANSPORT!

IKKE SÅDAN!

BIOBRÆNDSEL!

TANGPRODUKTION!

VANDSPORT!

De største spring med hensyn til problemløsning opstår ofte på de felter, hvor der er mest desperat brug for det, ved at man skaber en form for hybrider.

BESKYTTELSE VED DIGER SKAL ALTSÅ IKKE TÆNKES SOM BEGRÆNSNING AF AF SKADE? MEN SOM OPTIMERING GENNEM SAMTÆNKNING AF FLERE FUNKTIONER?

I VILLE IKKE VÆRE DE FØRSTE TIL AT UDNYTTE DIGERNES POTENTIALE!

DIGERNE VED RIBE KUNNE SAMTÆNKES MED POTENTIALET FOR BØLGEENERGI VED VESTKYSTEN!I STEDET FOR AT VÆRE EN PASSIV BARRIERRE KAN DIGERNE BLIVE ET AKTIVE HYBRIDE LØSNINGER: OPTIMERINGER GENNEM KOMBINATIONEN AF VAND, LAND OG BY!

G

DIGET I DAG DIGET I MORGEN

DÆMNINGSLANDNYE UDVIKLINGSOMRÅDER

68

Intentionen bag konkurrencen forløses på overbevisende og overraskende vis i for-slaget ”Ulveland”. Her møder man arkitekten i en åben diskussion med meningsdannere, eksperter, politikere og fagfæller, samt en ulv, som sikrer den fornødne selvkritiske stillingtagen.

Storyboardet er forslagets styrke til sam-menligning med størstedelen af de øvrige konkurrenceforslag, hvor fokus har ligget i formuleringen af manifest og synopsis.

I ”Ulveland” er vi allerede ført ind i filmens virkemidler, og man underholdes, undres, og lærer. Det er denne åbne diskussionsform, som er forslagets rygrad og styrke, det er her, man forstår arkitektens dilemmaer og reelle virkelighed, når arkitekten prøver at løse temaer som byfortætning, vandstands-stigninger, ghettodannelser osv.

”Ulveland” formår at beskrive arkitektens rolle som problemknuser for en række stør-re samfundsmæssige udfordringer via en umiddelbar og interessant formidling, og

Dommerkomitéens bemærkningerUlveland

hermed opfyldes konkurrenceprogrammet vigtigste intention sublimt.

Dommerkomitéen ønsker for den videre udvikling af forslaget, at kanten og den let-tere selvironi fastholdes.

Som ambition bør forslaget i sin bearbejd-ning tage de foreslåede arkitektoniske løs-ninger seriøst og sikre, at de arkitektoniske ideer, der er skitseret, indfries på et lige så højt kunstnerisk niveau, som ”Ulveland” i sin helhed repræsenterer som forslag.

ØVRIGEFREMHÆVEDEFORSLAG

72

Vi er nødt til at komme ud på kanten for at fremprovokere reaktioner fra omverdenen. Og det er gjort vældigt kvalificeret i et væld af forslag. Dommerkomiteen vil således ger-ne fremhæve en række forslag, der, ud over de fem vindere, har givet værdifulde bidrag til konkurrenceopgavens besvarelse.

Der er stort tænkte forslag, der leder tan-kerne til 60’–70’ernes utopiske fremtidsvisi-oner, f.eks. ”LifelineCity” der foreslår Øster-søen omdannet til en stor ferskvandssø for at imødegå de dystre klimaforudsigelser. Dommedagsforudsigelserne omdannes til potentialer i ”The City of Frozen Spires”, hvor de truede vandmasser omdannes til frosne beboelige strukturer, eller i ”The Android Swans” hvor vores 24 mio. svins metangas omdannes til drivmiddel for androide svaner, der i store flokke skal danne et tæppe for solen og dermed redde Grønlands indlandsis fra nedsmeltning.

Det stigende vand har inspireret mange forslagsstillere, og de 23 vandoplande, som man kan opdele Danmark i, har i flere forslag

fungeret som den strukturerende opdeling i et nyt naturgrundlag for landet. ”Vi tegner et nyt land med vand!” vil således aktive-re landmanden som naturforvalteren, der definerer landbrugsproduktionen på, hvad naturgrundlaget kan bære.

Men også mere konkrete realistiske og specifikke svar på udfordringen ses i man-ge forslag, som illustreret af ”En åbning i hegnet…”, hvor man lader nye midlertidige boligformer være den sprække, der kom-mer ind og forandrer byernes fysiske miljø. I ”De ledige huse” tages udgangspunkt i Danmarks 60 mio. km² ledige huse på landet som den arealressource, der skal omdannes til muligheder fremfor begrænsninger.

I ”Det generøse land” blotlægges tidens tendenser på fokusering på individet fremfor det fælles, og styrket af befolkningsvandrin-ger og den digitale succes styrkes således Danmarks segmentering i præcise analyse-rer, hvor også arkitekturens rolle som red-skab for forandringer formuleres.

Øvrige fremhævede forslag

En åbning i hegnet…

The City of Frozen Spires

The Android Swans

Det generøse land

Vi tegner et nyt land med vand!

De ledige huse

LifelineCity

74

Øvrige fremhævede forslag

LifelineCityJens LinnetBOGL Bang og Linnet LandskabMedarbejdere:Michala Kaja Krebs

En åbning i hegnet…

Jens Thomas ArnfredMorten ArnfredSimon BangRonnie Engström

The City of Frozen SpiresFrank Siyu FanSteven McCloy

The Android SwansBartlett School of ArchitectureC J LimYolanda LeungJohn Chang

Vi tegner et nyt land med vand!Spektrum Arkitekter & Jesper SaxgrenMedarbejdere:Sofie Willems, arkitektJoan Raun, arkitektLærke Sophie Keil, landskabsarkitekt stud. Jesper Saxgren, miljø– og udviklingskon-sulent

De ledige husePARK v. Rasmus Lassen og Thomas Chevalier Bøjstrup

Det generøse landMarc-Christoph WagnerMorten Mygind, arkitekt maaKnud Romer Jørgensen, forfatter

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

78

På hvilken måde har konkurrencen udfor-dret dine refleksioner omkring arkitektens fremtidige rolle?

Jeg er både begejstret og skuffet. Begej-stret, fordi vi i de præmierede forslag har fået bevis for, at der er nogle, der dels både se styrken i at arbejde tværfagligt og dels kan kommunikere via de nye medieflader. De har bevist, at den kvalitative tanke kan omsættes via andre end de traditionelle medier. At det så typisk har været de yngre kræfter er ikke så overraskende, idet det jo er netop også deres ”redskaber”, der highligtes gennem konkurrencen. Det er dejligt at se, at de små tegnestuer tør give svar på de store spørgs-mål. De er ofte i sig selv udsatte, men de har leveret de kvalitative bedste input, fordi de har fingrene i materien af landets problemer.

Jeg er skuffet, fordi der ikke var flere af de større traditionelle tegnestuer, der tog udfordringen kvalificeret op. Når de endelig får serveret den helt åbne konkurrence, som de altid hyler efter, så gemmer de sig i deres hverdag, – lidt nogle tøsedrenge der ikke tør

udfordre det fag, det land, de vilkår og krav som de ellers har så travlt med at kritisere. Og de vil få problemer i fremtiden, hvis de bliver hængende i tiden. I disse Kierkegaard tider kunne man erindre om, at den der gifter sig med tidsånden bliver tidlig enkemand!

Det undrer mig også, at skolerne ikke i højere grad har deltaget. Men dog vel heller ikke overraskende. De følger ikke meget med i samfundets udvikling, og lever i deres egen glasklokke, hvor helheder, bæredygtighed, planlægning, landskab og infrastrukturer er en by i Rusland snarere end et land i Dan-mark. Det er noget bekymrende for fremti-den. Og det kræver jo, at skolerne skal ville vide noget om hverdagen udenfor.

Hvordan kan filmmediet fungere som for-midler af arkitektoniske tanker og projek-ter i konkurrencer?

Filmen kan fortælle historier på en måde som er mere fokuseret end de traditionelle arkitektredskaber. Filmen kan levere sam-menhænge og skabe helheder, der er umid-delbart forståelige for den almindelige bor-ger. Ikke sådan at forstå, at vi skal søge det populære, men dog at vi må nå en større målgruppe end den snævre elite. Film er også interessant som medie, fordi den kan fusionere og udvide med arkitektens digitale redskaber. Den er mere uforudsigelig, og vi kan snyde og manipulere, hvis vi vil. Men vi kan også skildre åbenlyse reelle tilstande i hverdagen som en umiddelbar og hurtig dokumentation.

Lars Juel ThiisFormand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

79

Anette Brunsvig SørensenMedlem af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

På hvilken måde har konkurrencen udfor-dret dine refleksioner omkring arkitektens fremtidige rolle?

Konkurrencen har styrket min tiltro til, at arkitekter skal deltage offensivt i debatten om udformningen af vores fysiske omgivel-ser og i betydningen deraf for et bedre liv. Arkitekter og arkitekturen har noget særligt at bidrage med som en værdifuld og uund-værlig del i debatten om samfundet, fra hel-heden til det nære liv. Dette skal selvfølgelig ikke kun foregå ved særlige lejligheder / eller konkurrencer, men som en selvfølgelig del af både den (inter)nationale og lokale debat om vores omgivelser. Arkitekter skal i højere grad turde se potentialerne i at give sit besyv med i de forhold, de brænder for og har en indsigt i – ud over ”tegnestuens opgaver”.

Hvordan kan filmmediet fungere som for-midler af arkitektoniske tanker og projek-ter i konkurrencer?

Filmmediet er oplagt som supplement til arkitektens mere traditionelle redskaber og vil sikkert i højere og højere grad gøre sig gældende i forhold til den stadige udvikling i fagets digitale teknikker og metoder. Mediet er velegnet ikke kun til belysning af specifik-ke temaer eller opgaver men til en udbred-ning og debat via nettet og sociale medier. En film kan være en enkel måde visuelt og lydmæssigt at fremstille et komplekst tema på, tilskynde til nysgerrighed, til kommente-ring, tvistede fremstillinger og meget meget mere – som alt sammen vil kunne belyse og involvere bredt, langt ud over og som sup-plement til fagfællers traditionelle rammer.

81

Navnene på alle 76 deltagere:Mihewi Fürstenwald + Stine Slot Tobiasen / LENDAGER ARKITEKTER + OBBEKJÆR FILM / Halfdan Trolle + Jon Günther Andersen / Martin Barslev / Art Gallery DENCKER+ SCHNEIDER / Gitte Kjær Kold / Charles Bessard + Dominic Balmforth + Andreas M. Dalsgaard / Tobias Lau / Kristina Jordt Adsersen + Serban Cornea + Marcin Kruk / Marianne Frandsen + Hans Haagensen + Jørgen Nue Møller / Anna Katrine Hougaard + Michael Birn / Habitats Aps. / Peter Holm / Jim Brunnestom + Jamila Drott / FILMBURAUET + schmidt hammer lassen architects / Manifold + Infusion / Peder Hauge / Ida Grubb / Arne Cermak Nielsen + Sara Buhl Bjelke / Christian Achermann / Jaja Architects / Kaspar Colling Nielsen / Within Walls i/s / Jakob Oredsson + Jonathan Meldgaard Houser / Morten Birk Jørgensen / Jesper Carlsen / Troels Rugbjerg / Tofo Arkitektur / Troels Heiberg Frandsen + Mathias Meldgaard / Jakob Tauman + Lars Faber / Anne Sofie von der Pahlen + Julie Reinau / Nathan Romero Arkitekter / JAC studios / TREDJE NATUR / MORTEN VEST

+ UFFE BLACK NIELSEN + CHRISTIAN UHL / Morten Kjer Jeppesen / Susanne Pejstrup Eeg + Stine Dalager Nielsen / Anne Romme + N55/Ion Sørvin / Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue / Anna Marie Fisker + Elias Melvin Christiansen + Hans Ramsgaard Møller + Joan Melgaard Rasmussen + Patrick Ronge Vinther + Tenna Doktor Olsen Tvedebrink / Manifold +Infusion / Signe Emma Kristjansen + Tyra Lea Amdisen Dokkedahl / Martin Marker Larsen + Matias Roed Nielsen + Peder Bille / Kollision / Maja Nikolajew / Stig Hessellund + Jacob Bro Knudsen / Kristoffer Tejlgaard / NULKOMMAFEM aps + Green Sustainable Landscape / Troels Thorbjørnson + Julie Schack + Kasper Holmboe / Anne Møller Larsen + Emma Lorenzen + Mette Fuglkjær Hansen + Elisabeth Jeppesen /Mads Farsø + Malte Pedersson / OP Arkitekter MAA / Thomas Mau + Christel Maria Jantzen + Torsten Frøstrup + Jonas Normann / Ziff V Hansen / Jakob Friis + Kasper Kjeldgaard Stoltz + Lars Krog Hansen + Line Thorup Schultz / Gallery Pfeister / EFFEKT + UiWe

/ Anne Jakobsen + Steffen Sylvest + Ulrik Mortensen / Living Designs I/S / BOGL – Bang og Linnet Landskab / Anne Kathrine Aaris Edslev + Karin Dam Norlund + Jakob Bue Johnsen + Nina Helveg + Martin Jørgensen / Jens Thomas Arnfred + Morten Arnfred + Simon Bang + Ronnie Engström / Spektrum Arkitekter + Jesper Saxgren / PARK / Marc-Christoph Wagner / 12byer + Andreas Holm Hammershøj+ Benjamin Hesselholdt + Cæcilie Østerby Sørensen+ Lise Juul Madsen + Louise von Müllen + Signe Jul Andersen / Søren Hell Hansen / Jason Lamb + Eric Wong / Mikkel Damsbo + Gitte Broeng / Studio 8 Architects / Mie Holm Augustenborg + Linda Orloff / Ebbe Bjørn Andersen / Jørgen Nimb Lassen + Jørgen Bo Larsen

Åben konkurrence udskrevet afStatens Kunstfonds Arkitekturudvalg

KAN VITEGNE ET


KA

N V

I TEGN

E ET NY

T LAN

D?

Dom

merbetæ

nkning

Kan vi tegne_et_nyt_land._dommerbetaenkning_ny

Documents

Transcript of Kan vi tegne_et_nyt_land._dommerbetaenkning_ny