Kammeradvokatens årsrapport 2010
-
Upload
kammeradvokaten -
Category
Documents
-
view
220 -
download
2
description
Transcript of Kammeradvokatens årsrapport 2010
GENNEMSTRØMNINGS -SAGERNE –
IRAK-SAGEN –SIGNALPROGRAMMET –
LD-SAGEN
Årsberetning
2010
Kammeradvokatordningen indebærer, at ét advokat rma, Advokat r-
maet Poul Schmith, varetager statens advokatopgaver. Siden 2004 har
Karsten Hagel-Sørensen haft hvervet som kammeradvokat.
Kammeradvokaten har valgt side til fordel for staten og det offentlige
Danmark. Dermed sikres det, at alle statens institutioner til enhver tid
har adgang til advokatbistand på et højt kvali ceret niveau og fra et ad-
vokat rma, der er uafhængigt af andre interesser.
Ved siden af staten betjener advokat rmaet også offentlige virksomhe-
der, kommuner og regioner inden for den ramme, der er fastlagt i virk-
somhedens habilitetspolitik.
Samarbejdet mellem staten og kammeradvokaten reguleres i en aftale
med Finansministeriet.
For yderligere oplysningerwww.oes.dk
www.kammeradvokaten.dk.
Tal i denne årsberetning vedrører udelukkende sager,
der er omfattet af kammeradvokataf talen. Oplysninger om
KAMMERADVOKAT-
ORDNINGEN
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
05 / Forord
07 / 75 års grundighed og engagement
08 / Vores klienter 2010
10 / Interview: Gennemstrømningssagerne
12 / Brugen af Kammeradvokatordningen 2005 – 2010
14 / Interview: Irak-sagen
16 / Udvikling i timepriser 2005 – 2010
17 / Udvikling i salærer 2005 – 2010
18 / Interview: Signalprogrammet
20 / Sagsområder 2008 – 2010
21 / Retsagsstatistik 2010
23 / Vores medarbejdere er afgørende for firmaets udvikling
24 / Interview: LD-sagen
26 / Advokat rmaet
INDHOLD
3
Kammeradvokatens Årsberetning
2010Kammeradvokatens Årsberetning
2010
5
Staten er en særlig klient, og samfundsudviklingens alsidighed afspejlede
sig også i 2010 i vores sagsportefølje. Vores rolle er at udrede de juridiske
spørgsmål i sager, der ind imellem har stor samfundsmæssig betydning
og politisk bevågenhed.
Sagen om erstatningsspørgsmålet i forbindelse med gennemførelsen af
den digitale tinglysning vakte bred interesse. Vi afgav en omfattende
redegørelse, der mundede ud i, at der ikke var grundlag for at udbetale
erstatning, før spørgsmålet var afgjort af domstolene.
Den finansielle krise affødte fortsatte problemer, hvilket for os medførte
både et løbende samarbejde med Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
samt en række opgaver som kurator, f.eks. i Capinordic Bank.
I COP 15-sagen blev spørgsmålet om retten til at demonstrere sat på
spidsen. Spørgsmålet var, om politiet var gået for langt for at beskytte de
mange fredelige demonstranter, og ved den lejlighed tilbageholdt for
mange, heriblandt uskyldige.
Den hastige udvikling på it-området har affødt et tæt samarbejde med
IT- og Telestyrelsen om udarbejdelse af vejledninger i forhold til agile
kontrakter, cloud computing og creative commons.
Disse sager er gode eksempler på, hvordan samfundets stigende komplek-
sitet afføder spørgsmål, der både trækker på vores juridiske indsigt og på
vores forståelse for statsadministrationens rolle i forskellige sammen-
hænge. I dagligdagen har vi langt flere sager, der ikke »når forsiderne«,
eller har principiel karakter, men som behandles med helt samme omhu.
I denne årsberetning giver vi ordet til nogle af vores klienter, der har
ansvar for sager med betydning for udviklingen af det danske samfund.
Det er ikke mindst samarbejdet om de mange sager af vidererækkende
karakter, der giver rollen som statens advokat mening. Og i et år, hvor vi
fejrer virksomhedens 75 års jubilæum, er det tilfredsstillende at kunne
konstatere, at vi stadig har en klar eksistensberettigelse.
Vi kan se tilbage på et år med fortsat vækst på niveau med de øvrige
store advokat rmaer, og vi har netop rundet 310 medarbejdere. Indsat-
sen for at videreudvikle virksomheden, så den på alle felter er konkur-
rencedygtig, fortsætter naturligvis og medførte i 2010 bl.a., at vi indførte
en ny ledelsesstruktur med en bestyrelse og en managing partner.
Vi ser frem til at lægge spor ud for en yderligere professionalisering af
vores virksomhed til gavn for både klienter og medarbejdere i de kom-
mende år.
I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til alle for godt samarbejde og en
stor indsats i 2010.
Peter BieringManaging Partner
April 2011
5
FORORD
Peter Biering
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen
7
INTERVIEW MED KAMMERADVOKATEN, KARSTEN HAGEL-SØRENSEN
75 års grundighed ogengagement
Hvorfor har staten brug for sin egen advokat?
–
»Siden 1936 har staten haft en advokat, som har valgt side til fordel for
staten. Hvis staten ikke har sin egen advokat, så er der i sidste ende ikke
nogen til at forsvare de beslutninger, der tages i vores demokratisk valg-
te Folketing. Det er med den ydmyghed og det ansvar, vi går på arbejde
hos Kammeradvokaten«.
Hvorfor er det vigtigt, at tinget er valgt af folket?
–
»Filosoffen Karl Popper sagde, at demokrati er den bedste styreform,
fordi du kan komme af med folk. Egyptens nu afgåede præsident Muba-
rak var meget muligt en guttermand, som måske ikke havde taget af
statskassen i alle de 30 år, han var præsident. Men efterhånden som han
sad sikkert i sadlen og forfalskede alle valg, så troede han jo, at han kun-
ne gå på vandet. Hvis vores nuværende statsminister Lars Løkke Ras-
mussen gjorde det, ville oppositionens leder Helle Thorning-Schmidt jo
med sikkerhed blive statsminister næste gang, der var valg«.
Men er de folkevalgte almægtige?
–
»Det er en meget vigtig del af den danske selvforståelse at vide, hvad det
vil sige at leve i en retsstat. Jeg har selv studeret Alf Ross’ statsret på Kø-
benhavns Universitet. Han var af den opfattelse, at Folketinget næsten
var almægtigt, for derinde sad de folkevalgte, og det var dem, der lavede
lovene. Man kan tage et aktuelt eksempel som Christiania, som jo ikke
er en let sag; her siger et næsten enigt Folketing, at de samme regler,
som gælder i resten af samfundet, de skal også gælde her. Sådan har det
været siden 1241 med Jyske Lov, at med lov skal land bygges. Men Fol-
ketinget er ikke almægtigt i en retsstat. Hvis de opnår en absolut magt,
så er der også en risiko for, at magten korrumperer, og derfor skal chris-
tianitterne, som alle andre borgere i dette land, kunne få deres sag prø-
vet ved domstolene. Her er alle lige for loven. Jeg kan ikke bare gå i Hø-
jesteret og sige, at jeg kommer fra staten, og derfor skal jeg vinde. Nej, i
forhold til det er højesteretsdommerne fuldstændig kolde«.
Men tromler staten med jeres hjælp ikke den enkelte borger?
–
»Ofte ser det ud som om, vi beskytter systemet imod den lille mand, når
en virksomhed eller en gruppe borgere er kommet i klemme i loven.
Men de andre borgere har omvendt også ret til at forvente, at Folketin-
get har den handlefrihed, som nu skal til for at udvikle samfundet. Ret-
færdigheden sker også fyldest, når den lille mand taber. Alle de andre
5.499.999 borgere i Danmark, der ikke er på hans side, men som har af-
givet deres stemme til Folketinget, har også krav på, at deres mening bli-
ver hørt. Derfor går vi også ind i alle slags sager med lige stor omhu.
Ikke kun de store principielle sager med stor samfundsmæssig betyd-
ning eller dem med de mange penge i, men også de små skattesager eller
byggesager. Det handler om beskyttelsen af forudberegneligheden, som
er fundamentalt for følelsen af retfærdighed i en retsstat. Det er en tryg-
hedsskabende faktor. Og hvis domstole eller politikere kunne vælge ef-
ter deres forgodtbe ndende eller umiddelbare følelsesregister, så ville
forudberegneligheden, og dermed tiltroen til at alle er lige for loven, for-
svinde«.
Hvilken rolle vil Kammeradvokaten spille i fremtidens Danmark?
–
»I gamle dage var vi et retssagskontor. Men vi udvikler os i retning af at
være et konsulenthus. Og det er faktisk en meget fascinerende udvik-
ling, for det stiller også nogle andre krav til vores ledelsesværktøjer. Vi
er i dag et videnscenter. Vi vil lige så gerne rådgive for at undgå en sag,
som vi vil føre sagen. Partnerne herinde har jo typisk siddet på deres
område i 10 –12 år, så vi har ofte en længere hukommelse herinde, end
de har i de fleste ministerier og kommuner. Med globale kriser smelter
verden sammen, og virksomheder og den offentlige sektor er måske
mere end nogensinde to sider af samme sag. I takt med det bliver reg-
lerne mere komplekse, så vi vil gerne være dem, der holder den faglige
fane højt. Dermed sikrer vi, at statskassen, og dermed i sidste ende alle
borgernes interesser, ikke bliver ladt i stikken«.
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
Vores klienter 2010
Skatteministeriet
2010 / 26.076 (10 %)2009 / 18.065 (8 %)2008 / 11.557 (6 %)
2010 / 19.960 (8 %) 2009 / 18.526 (8 %)2008 / 17.323 (9 %)
2010 / 17.283 (7 %)2009 / 16.515 (7 %)2008 / 10.716 (5 %)
2010 / 15.548 (6 %)2009 / 9.271 (4 %)2008 / 13.030 (6 %)
2010 / 14.205 (5 %)2009 / 10.628 (5 %)2008 / 7.925 (4 %)
2010 / 13.918 (5 %)2009 / 15.883 (7 %)2008 / 17.938 (9 %)
2010 / 13.016 (5 %)2009 / 11.976 (5 %)2008 / 12.019 (6 %)
2010 / 12.697 (5 %)2009 / 8.173 (4 %)2008 / 7.067 (3 %
2010 / 7.151 (3 %)2009 / 4.859 (2 %)2008 / 4.987 (2 %)
2010 / 6.541 (3 %)2009 / 5.296 (2 %)2008 / 3.592 (1 %)
2010 / 6.458 (2 %)2009 / 10.285 (5 %)2008 / 5.518 (3 %)
2010 / 5.896 (2 %)2009 / 6.012 (3 %)2008 / 10.168 (5 %)
2010 / 4.424 (2 %)2009 / 3.610 (2 %)2008 / 5.609 (3 %)
2010 / 2.169 (1 %)2009 / 4.970 (2 %)2008 / 3.649 (2 %)
2010 / 9.418 (4 %)2009 / 5.312 (2 %)2008 / 4.850 (2 %)
Transportministeriet
Socialministeriet
Miljøministeriet
Justitsministeriet
Forsvarsministeriet
Finansministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Fødevareministeriet
Udenrigsministeriet
Kulturministeriet
Videnskabsministeriet
Undervisningsministeriet
Øvrige
20.00010.000 30.000 40.000 50.000OMSÆTNING I 2008 – 2010 / 1000 KR.
9
Skatteministeriet har alle dage været virksomhedens største klient. De
fleste sager inden for Skatteministeriets områder er retssager, som anlæg-
ges af virksomheder og borgere, men Skatteministeriet modtager også
bistand fra os, navnlig vedrørende udbud på it-området, ansættelsesret-
lige spørgsmål og konkursbehandlinger. Skatte- og afgiftsområdet er i
øvrigt et godt eksempel på, at statens sager bliver mere tværfaglige og
internationale i takt med samfundsudviklingen.
Sagerne på Transportministeriets område afspejler udbygningen af lan-
dets infrastruktur. Sagerne rummer både udbuds- og kontraktspørgs-
mål, men også bistand i forhold til dialogen med Europa-Kommissio-
nen om statsstøttespørgsmål i forbindelse med tra kkøb.
Indenfor Social-, Indenrigs- og Sundhedsministeriets områder bistår vi
især med retssager om f.eks. arbejdsskader og patientskader og sager
om tildeling af forskellige sociale ydelser. Sager med stor betydning for
de berørte borgere.
På Miljøministeriets område spænder opgaverne fra rådgivning af de-
partementet, f.eks. om vindmøllerne i Østerild, til bistand med behand-
ling af retssager og afgørelser i samarbejde med Natur- og Miljøklage-
nævnet.
Samarbejdet med Justitsministeriet omfattede i 2010 bl.a. afklaring af er-
statningsspørgsmålet i forbindelse med digitaliseringen af tinglysningen.
På Forsvarsministeriets område rådgiver vi i forbindelse med indkøb af
forsvarsmateriel, it-udstyr, m.v. Derudover er der løbende en række
retssager med tilknytning til f.eks. Danmarks deltagelse i krigene i Irak
og Afghanistan.
Finansministeriet samarbejder vi med i forbindelse med de fællesstats-
lige indkøb, f.eks. udbud af tele- og datakommunikation og it-system-
udvikling til fællesstatsligt brug.
2010 / 84.458 (33 %)2009 / 77.634 (34 %)2008 / 66.365 (33 %)
60.000 70.000 80.000 90.000
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
GENNEMSTRØMNINGSSAGERNE – DETEKTIVARBEJDE I SKATTEMINISTERIET
»Det handler i virkeligheden om at finde ud af, hvorvidt indmaden sva-
rer til facaden«, siger Ivar Nordland, der er fagdirektør for international
beskatning i Skatteministeriet, og derfor har været involveret i hånd-
teringen af de såkaldte gennemstrømningssager.
Da det gik op for kollegaerne i ligningsmyndighederne, at en række virk-
somheder kort efter at være blevet overtaget af kapitalfonde var ophørt
med at betale skat, ringede alarmklokkerne i Skatteministeriet. Sagerne
viste sig særdeles ugennemsigtige, hvorfor man besluttede at rådføre sig
med Kammeradvokaten. »Det var både national og international ret og
politik blandet sammen i et stort sammensurium«, husker Ivar Nord-
land. Men at Kammeradvokaten også skulle bistå i ligningsdelen var
noget nyt. »Deres rolle har været anderledes i de her sager, end den nor-
malt ville være, fordi de allerede gik ind i ligningsdelen. Men det var sim-
pelthen nødvendigt, fordi omfanget af sagerne var så stort«, siger Ivar
Nordland. »Og nu hjælper de os så med at føre sagerne fra A til Z.«
Han er forsigtig optimistisk på Skatteministeriets vegne og fortæller vi-
dere, at sagerne også har tiltrukket sig opmærksomhed i udlandet. »At
skattemyndighederne går ind og systematisk undersøger og slår ned på
denne her måde, er også internationalt noget nyt, så på den måde kom-
mer vi til at brolægge en helt ny vej.«
Og i Folketinget er der lige på dette område fælles linje i skattepolitikken.
»Alle fra højre til venstre er jo enige om det, og i krisetider, hvor der skal
spares, bliver det vel også et retfærdighedsspørgsmål«, siger han og fort-
sætter: »Mediemæssigt er opfattelsen nok også lidt omvendt i disse sager.
Vi fornemmer, at der er bred opbakning til at standse det. Så her er det
for en gangs skyld ikke systemet imod den lille mand, men snarere os,
der er de små, i forhold til alle de ressourcer, vi er oppe imod.«
Gennemstrømning er det overordnede samlebegreb for en række skattesager, der omfatter situationer, hvor moderselskaber til danske selskaber trækker midler ud af de danske selskaber og placerer dem i de såkaldte skattelylande for at undgå beskatning. Det sker typisk via komplicerede selskabsstrukturer. Sagerne er særdeles komplekse og involverer meget betydelige beløb – undertiden skattebeløb i millardstørrelsen. Problemet gen ndes i andre lande og har stor bevågenhed internationalt.
Advokat Kim Lundgaard Hansen leder arbejdet med disse sager.
Alle FRA HØJRE TIL VENSTRE ER JO ENIGE OM DET, — OG i krisetider, HVOR DER SKAL SPARES, bliver DET vel OGSÅ ET RETFÆRDIGHEDS-SPØRGSMÅL ... Ivar Nordland, Skatteministeriet
11
Ivar Nordland, fagdirektør i Skatteministeriet
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
Brugen af kammeradvokatordningen 2005 – 2010
Vores samfundsmodel udfordres i disse år.
Danmark er en del af et internationalt sam-
fund i rivende udvikling, og det gælder uanset
de økonomiske konjunkturer. Der er få
områder, der ikke har gennemgået en mærk-
bar forandring, hvis man f.eks. ser 10 år
tilbage, og det gælder ikke mindst i den
offentlige sektor.
Behovet for at finde nye løsninger afføder i
mange tilfælde behov for afklaring af rela-
terede juridiske problemstillinger. Ændrin-
ger medfører ofte modstand fra borgere,
der i stigende omfang er bevidste om deres
klagemulighe der.
Og internationale rammevilkår afføder helt
sær lige udfor dringer. Den stigende udvik-
lingshastighed og kom pleksiteten i sam-
fundsstrukturen medfører et stigende behov
for ekstern juridisk bistand. Det gælder ikke
mindst for offentlige myndigheder, der har et
særligt ansvar for at sikre juridisk holdbare
løsninger.
Det stigende behov for juridisk bistand
afspejler sig i en stigning i timeforbruget på
12,7 % i forhold til 2009. I perioden 2005 til
2010 er timetallet gennemsnitligt steget med
7,0 % pr. år.
Note 1 De anførte timetal er baseret på hver partners og medar-bejders daglige opgørelse over anvendt, effektiv arbejdstid på hver enkelt sag, registreret pr. interval à 6 minutter. Da studenters arbejde med retsmøder og kildesøgning ikke i alle tilfælde registreres på den enkelte sag, er som supplement til deres tidsregistrering anvendt deres løn-timeopgørelse med fradrag af skønnet indsats i sager for andre end staten.
Note 2Timeopgørelsen tager afsæt i den enkelte jurists status (f.eks. fuldmægtig versus advokat) i forbindelse med tids-punktet for sagens afregning, snarere end juristens status på det (tidligere) tidspunkt, hvor timerne blev registreret på sagen.
AFREGNEDE TIMER
Interessenter
Advokater med mindst 3 års anciennitet
Advokater med under 3 års anciennitet
Advokater i alt
Advokatfuldmægtige
Studenter og juridiske assistenter
I alt
2006
30.887
39.860
23.684
94.431
19.254
31.756
145.441
2007
31.470
43.160
20.268
94.898
23.198
35.420
153.516
2008
34.359
43.104
28.721
106.184
20.979
37.240
164.403
2009
34.030
44.509
33.205
111.744
23.884
39.002
174.630
2010
35.192
50.216
37.472
122.880
31.711
42.164
196.755
2005
28.118
38.609
23.858
90.585
19.961
30.042
140.588
2009 –10
1.162
5.707
4.267
11.136
7.827
3.162
22.125
13
PROCENTVIS UDVIKLING I AFREGNEDE TIMER
Interessenter
Advokater med mindst 3 års anciennitet
Advokater med under 3 års anciennitet
Advokater i alt
Advokatfuldmægtige
Studenter og juridiske assistenter
I alt
2006 – 07
1,9 %
8,3 %
-14,4 %
0,5 %
20,5 %
11,5 %
5,6 %
2007 – 08
9,2 %
-0,1%
41,7 %
11,9 %
-9,6 %
5,1 %
7,1 %
2008 – 09
-1,0 %
3,3 %
15,6 %
5,2 %
13,8 %
4,7 %
6,2 %
2009 – 10
3,4 %
12,8 %
12,9 %
10,0 %
32,8 %
8,1 %
12,7 %
2005 – 06
9,8 %
3,2 %
-0,7 %
4,2 %
-3,5 %
5,7 %
3,5 %
GNS. 2005 – 10
4,6 %
5,4 %
9,4 %
6,3 %
9,7 %
7,0 %
7,0 %
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
IRAK-SAGEN – HVEM BESTEMMER DANSK UDENRIGSPOLITIK
Det er ikke hverdagskost, at den danske regerings udenrigspolitik bliver
en sag for Højesteret. Og det er nok meget godt, hvis man spørger Tho-
mas Winkler, chef for den juridiske tjeneste i Udenrigsministeriet. Det
var ellers præcis, hvad der skete i den såkaldte Irak-sag, hvor en gruppe
borgere mente, at statsministeren og regeringen kunne drages til juri-
disk ansvar for invasionen af Irak i 2003.
Ikke nogen ukompliceret sag, husker Thomas Winkler, som med sit
normale fokus på EU-, menneskerettigheds- folkeretsområdet her blev
kastet ind i en indenrigspolitisk dagsorden. Det var vigtigt at fare med
lempe og udvise respekt over for de borgere, der følte sig krænket. Sam-
tidig måtte man fastholde de almindelige regler i dansk ret og Grundlo-
vens principper om magtens deling mellem de forskellige statsorganer,
altså i sidste ende afgøre hvem der har beføjelse til at sende danske sol-
dater i krig.
Thomas Winkler er tilfreds med, at Kammeradvokaten fandt balance-
gangen mellem disse forskellige hensyn: »Kammeradvokaten var helt af-
gørende i den her sag. Han kender jo hele det statsretslige system indgå-
ende, og bliver ikke overrasket over at skulle forholde sig til en sag, der
involverer flere forskellige ministerier«, siger han. Yderligere var det
også en stor hjælp, at det var Kammeradvokaten, som førte sagen i prak-
sis: »Det var en sag, der i virkeligheden handlede meget lidt om folkeret
og mere om procesret. Altså om hvorvidt borgere overhovedet kan stille
spørgsmålstegn ved en folketingsbeslutning. Kammeradvokatens viden
og erfaring med at føre sager er uvurderlig, når det kommer til at plan-
lægge processen og fastlægge den rigtige taktik. Det oplevede vi også i
Irak-sagen«, forklarer Thomas Winkler.
Selve dommen er ifølge Thomas Winkler et vigtigt eksempel på, at man
i et demokrati har flyttet magt over til det valgte folketing. »Højesterets
dom var interessant, fordi den sagde, at der er nogle balancer i Grund-
loven, som sikrer, at når et flertal i Folketinget vedtager, at det er nød-
vendigt at anvende magt i en konflikt, så viser domstolene tilbagehol-
denhed i prøvelsen af sådan en beslutning«, konkluderer han.
En række borgere anlagde sag mod statsministeren om lovligheden af den danske deltagelse i krigen. Landsretten fandt, at sagsøgerne ikke havde fornøden retlig interesse i sagen, og at de derfor ikke havde søgsmålsret. Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, bl.a. fordi der ikke forelå nogen konkret retlig tvist, som ville blive afgjort ved at tage påstandene under bedømmelse, idet ingen af appellanterne var særligt eller anderledes berørt af folketingsbeslutningen end befolkningen i almindelighed. Dommen er principiel, fordi den afviser at lade sagen realitetsbehandle på grund af sagsøgernes manglende retlige interesse, og fordi den fastslår, at domstolene er tilbageholdende i prøvelsen på det udenrigspolitiske område.
Sagen blev ført af advokat Peter Biering på vegne af statsministeren.
Sagsøgerne blev repræsenteret af advokaterne Christian Dahlager, Christian Harlang og Bjørn Elmquist.
KAMMERADVOKATEN VAR helt AFGØRENDE I DEN HER SAG. — HAN KENDER JO hele DET STATSRETSLIGE SYSTEM INDGÅENDE.Thomas Winkler, Udenrigsministeriet.
15
Thomas Winkler, chef for den juridiske tjeneste i Udenrigsministeriet
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
Udvikling i timepriser 2005 – 2010
De gennemsnitlige timepriser for advokater
steg med 1,7 % i 2010. For alle personalegrup-
per under ét udgjorde stigningstakten 1,3 %.
Det er i begge tilfælde noget under den
gennemsnitlige stigningstakt siden 2005
på henholdsvis 4,5 % for advokater og 4,3 %
for personalegrupperne i alt.
NoteMan kan spørge, hvordan det kan være, at den samlede procentuelle udvikling i timevederlag for advokater i alt og for personalegrupperne i alt afviger fra den udvikling, man generelt ser i de enkelte personalekategorier. Det korte svar er, at det skyldes forskydninger fra år til år mellem de enkelte personalegruppers andel af den samlede mængde timer.
Når den gennemsnitlige advokattimepris i 2009 – 2010 blot steg med 1,7 % og ikke 2,3 – 2,4 %, som for de enkelte personalekategorier isoleret betragtet, så skyldes det, at der var større vækst i det præsterede antal timer blandt unge advokater med under 3 års anciennitet, end der var blandt interessenter i 2010. Og denne udvikling har altså øget andelen af timer fra unge advokater til en lavere timesats og omvendt reduceret andelen af interessenttimer til en
højere timesats i opgørelsen af den samlede gennemsnitlige advokattimepris. Tilsvarende har der været en højere vækst i mængden af advokatfuldmægtigtimer til en lavere timesats (+ 9,7 %) end i advokattimer (+ 6,3 %), hvilket også gør den samlede timeprisstigning for alle personalekategorier lavere end timeprisstigningerne for de enkelte personalekategorier, nemlig 1,3 % sat i forhold til 2,3 % – 2,4 %.
Omvendt var de gennemsnitlige procentuelle stigninger højere for advokater i alt og for alle personalekategorier i alt, end for de enkelte personalekategorier isoleret betragtet i 2005-2006. Udviklingen varierer derfor fra år til år alt efter de forskydninger, der sker i de enkelte personalekategoriers andel af den samlede mængde timer.
VEDERLAG PR. TIME (AFREGNEDE SAGER)
Interessenter
Advokater med mindst 3 års anciennitet
Advokater med under 3 års anciennitet
Advokater i alt
Advokatfuldmægtige
Studenter og juridiske assistenter
I alt
2006
1.703
1.362
1.135
1.417
795
341
1.100
2007
1.808
1.446
1.205
1.515
844
362
1.147
2008
1.915
1.532
1.277
1.587
894
405
1.231
2009
2.042
1.634
1.361
1.677
953
432
1.300
2010
2.090
1.672
1.393
1.706
975
442
1.317
2005
1.652
1.322
1.101
1.366
771
330
1.060
2009–10
48
38
32
29
22
10
17
PROCENTVIS UDVIKLING I TIMEVEDERLAG
Interessenter
Advokater med mindst 3 års anciennitet
Advokater med under 3 års anciennitet
Advokater i alt
Advokatfuldmægtige
Studenter og juridiske assistenter
I alt
2006 –07
6,2 %
6,2 %
6,2 %
6,9 %
6,2 %
6,2 %
4,3 %
2007– 08
5,9 %
5,9 %
6,0 %
4,8 %
5,9 %
11,9 %
7,3 %
2008–09
6,6 %
6,7 %
6,6 %
5,7 %
6,6 %
6,7 %
5,6 %
2009–10
2,4 %
2,3 %
2,4 %
1,7 %
2,3 %
2,3 %
1,3 %
2005– 06
3,1 %
3,0 %
3,1 %
3,7 %
3,1 %
3,3 %
3,8 %
GNS. 2005–10
4,8 %
4,8 %
4,8 %
4,5 %
4,8 %
6,0 %
4,3 %
17
Udvikling i salærer 2005 – 2010
De samlede salærer for kammeradvokat-
ordningen udgjorde i 2010 kr. 259,2 mio.
(ekskl. moms). Det er en stigning på kr.
32,2 mio. kr. eller 14,2 % i forhold til 2009.
Stigningen skal ses i forhold til en stigning
i mængden af afregnede advokattimer på
10,0 % og en stigning i afregnede timer i alt
på 12,7 % i forhold til 2009.
Staten k i 2010 tilkendt 27,7 mio. kr. i sags-
omkostninger.
Note 1Ovenstående udvikling er gengivet med de faktiske salærniveauer i hvert enkelt år, dvs. i løbende priser.
Note 2Vores afregningsprincipper er fastlagt i aftalen fra 2004 mellem Finansministeriet og Kammeradvokaten. Her står der bl.a. i pkt. 5: »I øvrigt oppebærer Kammeradvo-katen salær for den enkelte sag … med 2/3 af sædvanligt advokatsalær. Sædvanligt advokatsalær fastlægges i overensstemmelse med Advokatrådets meddelelse af 4. juli 1996 som et rimeligt vederlag med udgangspunkt i arbejdets art og omfang, det med sagen forbundne ansvar, sagsgenstandens størrelse, sagens betydning for klienten, den medgåede tid og det opnåede resultat. Det indebærer, at alle de nævnte omstændigheder tages i betragtning, idet der lægges betydelig vægt på arbejdets omfang. Salæret fastsættes således hverken til en vis pro-centdel af sagens værdi eller til et timevederlag. … «
SAMLEDE SALÆRER UNDER KAMMERADVOKATORDNINGEN
2005 2006 2007 2008 2009 2010
259,2
149,1
159,9
176,1
202,3
227,0
300 MIO
250 MIO
200 MIO
150 MIO
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
»Vi skal være med til skabe grundlaget for væksten i Danmark i de næste
15 år«! Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark er ikke bange for at
tage et stort samfundsansvar på sine skuldre. Regeringens strukturkom-
mission har påpeget sammenhængen mellem vækst i transportinfra-
struktur og økonomisk vækst. Og efter at Banedanmark i 2009, af et
bredt folketingsflertal, k bevilget penge til et nyt og samlet signalsy-
stem, er stemningen, ifølge ham, steget adskillelige grader i statens gam-
le jernbaneselskab.
Men signalprogrammets størrelse medfører særlige krav til udbuddene.
Udbuddene skal sikre, at projektet skal kunne gøres billigere, og proces-
sen skal også være juridisk skudsikker. »Udbudslovgivningen er ikke la-
vet til at beskytte udbyders interesser«, siger Jesper Hansen. Samtidig of-
rer budgiverne millioner på at byde, og udbuddet skal derfor være så
tillokkende, at de bedste vil være med. Ikke mindst fordi bred konkur-
rence har været et hovedmål i forbindelse med udformningen af udbud-
dene. For Banedanmark var det derfor vigtigt at få den rigtige juridiske
bistand i sagen.
»På udbudsdelen er Kammeradvokaten stærk, og da Kristian Hartlev er
én af de fremmeste advokater på dette område, er vi glade for, at han er
på vores hold«, siger Jesper Hansen og tilføjer: »For os er Kammeradvo-
katen ikke et system men konkret rådgivning, som vi lytter til. Det er
mennesker, vi har tillid til, og som lytter til os. Det betyder, at vi ikke skal
starte forfra hele tiden«.
Hos Banedanmark ønskede man også at udnytte de kommercielle mu-
ligheder, der ligger i udbuddene. »Jeg er jo også en købmand, der vil
have det bedst og billigst«, smiler Jesper Hansen og fortæller om den ba-
lancegang, det har været imellem Banedanmarks ønsker og Kammerad-
vokatens anvisninger: »Dialogen har til tider været bestemt. Men sådan
skal det også være, så vi ved, at vi har fået de bedste rammer ud af det. Og
en dialog består jo gerne af to parter, der ikke nødvendigvis er spontant
enige«, forklarer han og understreger: »Men vi skal naturligvis holde os
inden for, om ikke den smalle, så i hvert fald dydens sti«.
SIGNALPROGRAMMET – BLINK OG BANER FOR 20 MILLIARDER
Der er truffet politisk beslutning om totaludskiftning af jernbanens gamle signalanlæg. Signalprogrammet medfører, at der bliver mindre udstyr langs banen i form af signaler og lignende, idet togene – i stedet for visuelle signaler – kommer til at køre efter elektroniske signaler inde i lokoførerens kabine. Signalprogrammet strækker sig frem til 2021, og de samlede omkostninger vil beløbe sig til omkring 20 mia. kr. Samlet set arbejder mere end 100 personer med udbuddene, hvor Kammer advokatens rolle bl.a. er at rådgive om udbud af det tekniske udstyr og indgåelse af vedligeholdsaftaler.
Advokat Kristian Hartlev leder Kammer-advokatens rådgivningsteam.
JEG er JO OGSÅ EN købmand, DER vil HAVE DET bedst OG billigst.Jesper Hansen, Banedanmark
19
Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
Sagsområder 2008 – 2010
Retssager og sager for nævn og voldgifter ud-
gør knap 2/3 af omsætningen inden for kam-
meradvokatordningen.
Salæret for retssager m.v. udgjorde i 2010
155,2 mio. kr., hvilket er 12,4 mio. kr.
eller 8,7 % mere end i 2009. Stigningen udgør
38,4 % af den samlede salærvækst i 2010.
Der har i de senere år været en tendens til, at
retssagernes relative andel af omsætningen
har været vigende, men den udvikling brem-
sede op i 2009, hvor andelen steg til 63,0 % af
omsætningen. Tendensen slår imidlertid
igennem igen i 2010, hvor omsætningen for
disse sager er nede på 59,9 % af den samlede
omsætning.
Inden for de øvrige sagsområder er rådgivning
i forbindelse med udbud fortsat det største
område. Med et samlet salær på 31,8 mio. kr. i
2010 udgjorde udbud 12,3 % af omsætningen.
Der har i 2010 været en stigende efterspørg-
sel efter responsa, dvs. juridiske udtalelser om
forskellige emner, som med et samlet salær på
12,5 mio. kr. og dermed 4,8 % af omsætningen
har fyldt lidt mere end i de forudgående år.
Derudover fremgår det ikke overraskende, at
omsætningen i forhold til inddrivelsessager er
steget noget og nu ligger på 8,2 mio. kr. eller
3,2 % af omsætningen.
SAGSTYPE
Retssager + sager for nævn og voldgift
Udbud
Responsa
Rådgivning om privatretlige forhold
Kontrakter
Rådgivning om offentligretlige forhold
Inddrivelse
Forligsforhandlinger og tvister uden retssag
Bistand i forhold til EU-Kommissionen
Bistand ved udformning af myndighedsafgørelser
Bistand med love og bekendtgørelser
Øvrige
I alt
OMSÆTNING 2008
/ 1000 kr.
126.589 62,6 %
22.172 10,9 %
6.763 3,3 %
4.500 2,2 %
10.014 4,9 %
3.534 1,8 %
5.410 2,7 %
7.634 3,8 %
5.846 2,9 %
4.508 2,2 %
2.846 1,4 %
2.495 1,1 %
202.311 100,0 %
OMSÆTNING 2009
/ 1000 kr.
142.835 62,9 %
24.298 10,7 %
8.358 3,7 %
4.848 2,1 %
4.916 2,2 %
3.559 1,6 %
5.677 2,5 %
6.695 2,9 %
10.344 4,6 %
8.973 4,0 %
3.707 1,6 %
2.804 1,2 %
227.013 100,0 %
OMSÆTNING 2010
/ 1000 kr.
155.192 59,9 %
31.768 12,3 %
12.465 4,8 %
10.682 4,1 %
8.864 3,4 %
8.661 3,3 %
8.216 3,2 %
6.873 2,7 %
6.371 2,5 %
5.096 2,0 %
3.380 1,3 %
1.650 0,6 %
259.216 100,0 %
21
Retsagsstatistik 2010
* F.eks, Landsskatteretten, Tjenestemandsretten, Klagenævnet for Udbud og Ligebehandlingsnævnet
INSTANS HOVEDFORHANDLING GENNEMFØRT AFSLUTTET UDEN
HOVEDFORHANDLING
Byret
Sø- og Handelsretten
Landsret
Højesteret
Voldgift, inkl. faglig voldgift
Andre retter, nævn m.v. *
I alt
868
8
376
70
24
42
1388
268
3
64
15
14
11
375
57
2
25
14
0
15
113
15
0
9
3
1
1
29
23
0
17
1
2
3
46
505
3
261
37
7
12
825
STATENOVERVEJENDE
MEDHOLD
STATEN MEDHOLD
BORGEROVERVEJENDE
MEDHOLD
BORGER MEDHOLD
I ALT
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
Man må GERNE HJÆLPE heldet lidt PÅ VEJ VED AT GØRE SIG UMAGEK arsten Hagel-Sørensenkammeradvokat
23
Dygtige, produktive og kvalitetsbevidste medarbejdere er en forudsæt-
ning for, at vi kan realisere firmaets vision om, at vi vil være anerkendte
for vores enestående indsigt og erfaring på alle de områder, hvor staten
efterspørger advokatbistand – i Danmark og internationalt.
I 2010 blev vi kåret som den bedste arbejdsplads i advokatbranchen, og
det er fortsat afgørende, at vi kan være en attraktiv arbejdsplads, der kan
tiltrække, fastholde og udvikle de bedste medarbejdere.
Vi forventer, at vores vækst vil fortsætte, og vi har derfor fokus på fire
nye indsatsområder:
TALENT MANAGEMENT
Talent Management skal sikre, at firmaet fortsat kan tiltrække, fastholde
og udvikle de bedste og mest dedikerede talenter. Vi ønsker til enhver
tid at kunne tilbyde de faglige, personlige, ledelses- og forretningsmæs-
sige kompetencer, som vores klienter ønsker. Det indebærer et forstær-
ket fokus på karriereveje, kompetenceprofiler og kompetenceudviklings-
programmer.
KVINDER I KARRIERE
Kvinder i karriere er et indsatsområde, der er afgørende for, at vi kan op-
fylde vores forventning om fortsat vækst. Andelen af kvindelige jurister
er samlet set på 46%, men på partnerniveau er andelen af kvinder på
22 %. Den ønsker vi at øge de kommende år.
EFTERTRÆDERPLANLÆGNING
Eftertræderplanlægning skal sikre det høje faglige niveau på alle områder,
og der udarbejdes et overblik og en plan for, hvor mange og hvilke kom-
petencer, der er behov for på kort og lang sigt.
PRÆSTATIONSLEDELSE
Præstationsledelse skal sikre, at firmaets overordnede forretningsplan er
integreret med de enkelte faggruppers og medarbejderes mål, kompe-
tencekrav og udviklingsplaner. For at sikre fokus på resultatorientering,
skal vores medarbejdersamtaler følge op på den enkelte medarbejders
udvikling og præstationsevne. Det er med til at øge gen nemsigtigheden i
forhold til opfølgning på og rapportering af firmaets samlede præstation.
Vores medarbejdere er afgørende for firmaets udvikling
Kammeradvokatens HR-strategiske indsatsområder er symboliseret ved en åkande. Åkanden står for lærdom, visdom, liv og lys – og har som medarbejderne brug for de bedste vækstbetingelser for at kunne spire, vokse og gro.
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
Lise Fangel, Beskæftigelsesministeriet, havde netop sat sig i stolen som
afdelingschef, da Jyllands-Posten bragte en artikel om LD’s daværende
direktør Jeppe Christiansen og et eventuelt brud på reglerne om habili-
tet. »I pressen så beskyldningerne voldsomme ud. Men sagen var ikke
nem at få hold på. Vi befandt os i et område imellem flere lovgivninger,
så det var vanskeligt at nde den rette tilgang«, husker hun.
Rigsrevisionen var gået ind i sagen, og Kammeradvokaten skulle hjælpe
ministeriet med at undersøge habilitetsspørgsmålet. »På vores første mø-
der med Kammeradvokaten vidste vi ikke, hvad der var op og ned. Men
vi var enige om, at hvis det, der stod i pressen var rigtigt, så så det meget
broget ud«, siger hun, og uddyber: »Det var en temmelig kompliceret sag,
idet den omfattede en række helt særlige regler om selskabs-, forvalt-
nings- og offentlig ret, som på mange måder overlappede hinanden«.
Oveni den komplekse sag lurede muligheden for, at sagen kunne udvikle
sig på en måde, så ministeriet kunne blive klandret for at have siddet fon-
dens eventuelle lovbrud overhørigt. »Derfor var det rart at kunne videre-
bringe sagen til Kammeradvokaten, og på den måde få set den efter af en
uvildig uden for ministeriet«, siger Lise Fangel og forklarer, at sagen også
var omfattende pga. mængden af materiale. »Kammeradvokaten k jo
hele kasser med mapper sendt over fra LD. Så den fyldte rigtig meget, og
for os var det jo også et mandskabsspørgsmål«.
Set i bakspejlet er Lise Fangel tilfreds med at sagen blev undersøgt, også
selvom der slet ikke var tale om overtrædelser af den størrelse, som pres-
sen havde blæst op. »Vi var lettede over, at sagen blev afsluttet. Og Kam-
meradvokatens præcise anvisninger af, hvor der havde været tale om ha-
bilitetsproblemer, gjorde, at LD’s bestyrelse kunne agere fornuftigt og
bl.a. stramme op i deres interne regler. For ministeriet som tilsynsføren-
de er det også den rette udgang på sagen«, konkluderer hun.
LD-SAGEN – ET SPØRGSMÅL OM HABILITET
På baggrund af en artikel bragt i Jyllands-Posten indledte Rigsrevisionen i 2007 en undersøgelse af, hvorvidt den daværende direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Jeppe Christiansen, havde været inhabil ift. fondens investeringer i en række private virksomheder, som han samtidig selv var aktionær i. Beskæftigelses-ministeriet – som er fondens tilsynsfører – bad Kammeradvokaten om bistand i sagen. Kammeradvokatens afgørelse blev, at Jeppe Christiansen, trods det at have været inhabil i seks af fondens investeringer, hverken havde overtrådt reglerne om insiderhandel eller fondens egne investeringsregler.
Advokat Thorbjørn Sofsrud forestod undersøgelsen.
VI VAR ENIGE OM, AT hvis DET DER STOD I PRESSEN VAR rigtigt, SÅ så DET meget BROGET UD.Lise Fangel, Beskæftigelsesministeriet
25
Lise Fangel, afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet
Kammeradvokatens Årsberetning
2010
SKATTER OGAFGIFTER
INSOLVENS KONTRAKTEROG UDBUD
OFFENTLIG RET PROCES MILJØ OGINFRASTRUKTUR
Steffen Sværke Boris Frederiksen Tom Holsøe Sune Fugleholm Henrik Nedergaard
Thomsen
Kasper Mortensen
Direkte og indirekte skatInternational skatteret
Konkurs og rekonstruktionInddrivelseSvigssager
IT og digitaliseringForsvar og sikkerhedUdbud og konkurrence
Stats- og ForvaltningsretEU-ret og international retOffentlig organisation
AnsættelsesretErstatnings- og forsikringsret
Miljø og energiByggeri og lejeInfrastruktur
BESTYRELSE
Hans Christian Vinten
K arsten Hagel-Sørensen
Stig Grønbæk Jensen
Tomas Ilsøe Andersen
MANAGING PARTNER
Peter Biering
STABSFUNKTIONER
Maiken SchackHR og Kommunikation
Lars Normann Økonomi, IT og Service
Cecilia WilsonForretningsudvikling
27
PARTNEREAntal: 41Kvinder: 9Mænd: 32Kvinder/mænd: 22 % / 78 %Gns. alder 48 år
ADVOKATERAntal: 62Kvinder: 30Mænd: 32Kvinder/mænd: 48 % / 52 %Gns. alder 35 år
FULDMÆGTIGEAntal: 54Kvinder: 24Mænd: 30Kvinder/mænd: 44 % / 56 %Gns. alder 29 år
STUDENTERAntal: 31Kvinder: 13Mænd: 18Kvinder/mænd: 42 % / 58 %Gns. alder 26 år
ADVOKATSEKRETÆRERAntal: 69Kvinder: 69Mænd: 0Kvinder/mænd: 100 % / 0 %Gns. alder 45 år
ADM. MEDARBEJDERAntal: 49Kvinder: 33Mænd: 16Kvinder/mænd: 67 % / 33 %Gns. alder 40 år
I ALTAntal: 306Kvinder: 178Mænd: 128Kvinder/mænd: 58 % / 42 %Gns. alder 38 år
10 20 30 40 50 60PR. 1.2.2011
Da vi i 2005 nåede op på 200 medarbejdere, var det en milepæl i virk-
somhedens historie, som vi fejrede med en vis benovelse. Den stigende
efterspørgsel efter vores ydelser var velkommen, ikke mindst fordi den
gav mulighed for at skabe kritisk masse på alle vores forretningsområ-
der. Vi kunne imidlertid kun forklare væksten ved at pege på den almin-
delige samfundsudvikling, som medførte, at statens virke blev udbredt
over nye områder i en stadig mere international kontekst, hvilket igen
øgede behov for advokatbistand.
I de forløbne 5 år er væksten fortsat, og i foråret 2011 er vi mere end 300
medarbejdere, heraf mere end halvdelen jurister. Det opleves ikke læn-
gere som overraskende, men som en naturlig del af udviklingen i sam-
fundet og i advokatbranchen. En vigtig del af væksten ligger uden for
det statslige område, f.eks. indenfor insolvens, hvor den økonomiske
krise har udmøntet sig i en stigende mængde opgaver. Det komplekse
samfund er kommet for at blive, staten har en særdeles vig tig rolle at
spille, og behovet for kompetente sam arbejdspartnere er derfor stigen-
de. Det gæl der ikke mindst på det juridiske område, hvor statens mod-
parter også allierer sig med dygtige advokater.
Vi har i de mellemliggende år vænnet os til at drive statens advokat rma
som en moderne virksomhed. Senest har vi med udgangspunkt i ret-
ningslinjerne for corporate governance valgt en bestyrelse og en mana-
ging partner, der sammen har ansvar for at udvikle virksomheden. Den
overordnede retning udstikkes fortsat i god dialog med de øvrige part-
nere.
I det kommende år har vi fokus på at effek tivisere vores sagsbehandling
understøttet af bed re it-værktøjer og øget digital kommunika tion med
klienter og andre samarbejdspartnere. Vi styrker indsatsen i forhold til
rekruttering, talentudvikling og efteruddannelse, da medarbejderne og
deres viden er kernen i vores forretning. Sidst men ikke mindst, har vi
øget fokus på at iværksætte udviklingstiltag i alle forretningsområder,
som skal komme vores klienter til gavn. Om det kan mærkes, vil vi måle
på i en klienttilfredshedsundersøgelse, som gennemføres i løbet af som-
meren 2011.
KammeradvokatenVester Farimagsgade 23DK-1606 København Vwww.kammeradvokaten.dk
Tryk:Foto: Tuala HjarnøDesign: liebling