抱歉,站点已暂停gladsaxekonservative.dk/Assets/pdfs/LAFlyerGrundlov2017.pdf · Created...

6
Beslutninger træffes og fremtiden skabes ikke blot globalt og nationalt. Det er i stort omfang på lokalt niveau, at vi træffer de beslutninger, der påvirker vores nære miljø, og som dermed betyder meget for den enkelte og for vores familiers hverdag. Lars Abel Viceborgmester og konservativ borgmesterkandidat ved kommunalvalget 21. november 2017 Konservative fokuspunkter i ny Gladsaxestrategi: 9 En troværdig og langsigtet økonomisk planlægning 9 Stærke og fleksible dagtilbud til alle børn i Gladsaxe 9 Større forældreinddragelse i fremtidens skole i Gladsaxe 9 Social velfærd og værdig ældrepleje i Gladsaxe 9 Tidssvarende faciliteter og vilkår for idrætten i Gladsaxe 9 Målrettet demensindsats for både den ramte og de pårørende 9 Plads til både individuel og kollektiv trafik i Gladsaxe 9 Social ansvarlighed i Gladsaxe 9 Lokal tryghed og lov og orden i Gladsaxe 9 Erhvervsvenlig politik i Gladsaxe Læs mere på GladsaxeKonservative.dk Sammen om fremtidens Gladsaxe Den konservative viceborgmester i Gladsaxe Byråd Lars Abel benyttede sin Grundlovstale bl.a. til at lancere partiets overordnede politiske tanker forud for efterårets kommunalvalg 21. november 2017. Hovedtemaet for talen var “Sammen om fremtidens Gladsaxe” Hvordan bevarer vi fremtidstroen i en verden af disruption, fake news og terror? Vi lever – på godt og på ondt – i om- skiftelige tider. Vi har inden for de seneste år måttet vænne os til nye begreber som, ”disruption”, Brexit, ”Trumpisme ”og ”fake news”. Begre- ber, der i en vis grad har ændret vores opfattelse af verden, som vi kendte den. Hver gang vi ser eller læser nyheder – det være sig via de traditionelle nyhedsmedier eller via Facebook og Twitter, må vi gang på gang stille os spørgsmålet: ”hvad er op og ned på den historie? - hvad er sandt, og hvad er usandt?”. Det skaber grundlag for mistillid – ikke blot til medierne men også mellem os mennesker indbyrdes. Samtidig har feje mennesker, der ønsker at nedbryde vores demokrati og frihed, gang på gang – og senest lørdag aften i London – angrebet, dræbt og såret tilfældige, uskyldige mennesker med det ene formål at skabe angst og skræmme os. Man kan ikke fortænke nogen i - i et øjeblik af sortsyn - at være bekymret for, hvor mon verden er på vej hen. I det daglige kan man let komme til at føle sig en smule magtesløs. MEN, så er det, at vi skal minde os selv og hinanden om, at historien gang på gang har vist os, at vi sammen er så meget stærkere, end dem, der har ønsket at nedbryde os. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at vi både i Danmark og i Europa nok skal ende med at finde de rigtige fremadrettede løsninger. Måske vil vi komme til at gå et par omveje, men vi vil ende med at gøre det rigtige.

Transcript of 抱歉,站点已暂停gladsaxekonservative.dk/Assets/pdfs/LAFlyerGrundlov2017.pdf · Created...

Page 1: 抱歉,站点已暂停gladsaxekonservative.dk/Assets/pdfs/LAFlyerGrundlov2017.pdf · Created Date: 6/7/2017 6:22:11 PM

Beslutninger træffes og fremtiden skabes ikke blot globalt og nationalt. Det er i stort omfang på lokalt niveau, at vi træffer de beslutninger, der påvirker vores nære miljø, og som dermed betyder meget for den enkelte og for vores familiers hverdag.

Lars AbelViceborgmester og konservativ borgmesterkandidat ved kommunalvalget 21. november 2017

Konservative fokuspunkter i ny Gladsaxestrategi:

9 En troværdig og langsigtet økonomisk planlægning

9 Stærke og fleksible dagtilbud til alle børn i Gladsaxe

9 Større forældreinddragelse i fremtidens skole i Gladsaxe

9 Social velfærd og værdig ældrepleje i Gladsaxe

9 Tidssvarende faciliteter og vilkår for idrætten i Gladsaxe

9 Målrettet demensindsats for både den ramte og de pårørende

9 Plads til både individuel og kollektiv trafik i Gladsaxe

9 Social ansvarlighed i Gladsaxe

9 Lokal tryghed og lov og orden i Gladsaxe

9 Erhvervsvenlig politik i Gladsaxe

Læs mere på GladsaxeKonservative.dk

Sammen omfremtidens Gladsaxe

Den konservative viceborgmester i Gladsaxe Byråd Lars Abel benyttede sin Grundlovstale bl.a. til at lancere partiets overordnede politiske tanker forud for efterårets kommunalvalg 21. november 2017.

Hovedtemaet for talen var “Sammen om fremtidens Gladsaxe”

Hvordan bevarer vi fremtidstroen i en verden af disruption, fake news og terror?

Vi lever – på godt og på ondt – i om-skiftelige tider. Vi har inden for de seneste år måttet vænne os til nye begreber som, ”disruption”, Brexit, ”Trumpisme ”og ”fake news”. Begre-ber, der i en vis grad har ændret vores opfattelse af verden, som vi kendte den. Hver gang vi ser eller læser nyheder – det være sig via de traditionelle nyhedsmedier eller via Facebook og Twitter, må vi gang på gang stille os spørgsmålet: ”hvad er op og ned på den historie? - hvad er sandt, og hvad er usandt?”.

Det skaber grundlag for mistillid – ikke blot til medierne men også mellem os mennesker indbyrdes.

Samtidig har feje mennesker, der ønsker at nedbryde vores demokrati og frihed, gang på gang – og senest

lørdag aften i London – angrebet, dræbt og såret tilfældige, uskyldige mennesker med det ene formål at skabe angst og skræmme os.

Man kan ikke fortænke nogen i - i et øjeblik af sortsyn - at være bekymret for, hvor mon verden er på vej hen. I det daglige kan man let komme til at føle sig en smule magtesløs.

MEN, så er det, at vi skal minde os selv og hinanden om, at historien gang på gang har vist os, at vi sammen er så meget stærkere, end dem, der har ønsket at nedbryde os.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at vi både i Danmark og i Europa nok skal ende med at finde de rigtige fremadrettede løsninger. Måske vil vi komme til at gå et par omveje, men vi vil ende med at gøre det rigtige.

Page 2: 抱歉,站点已暂停gladsaxekonservative.dk/Assets/pdfs/LAFlyerGrundlov2017.pdf · Created Date: 6/7/2017 6:22:11 PM

Og det bringer mig så til her, hvor vi er - på denne frodige danske forsommerdag midt i det grønne Gladsaxe!

Beslutninger træffes og fremtiden skabes jo ikke blot globalt og nationalt. Det er i stort omfang på lokalt niveau, at vi træffer de beslutninger, der påvirker vores nære miljø, og som dermed betyder meget for den enkelte og for vores familiers hverdag. Samtidig skal man heller ikke glemme, at mange af de ”store ord” fra skåltalerne ved de internationale og nationale fora ikke bliver til noget som helst, hvis de ikke implementeres herude i det lokale, nære miljø. Det gælder eksempelvis FNs Verdensmål.

FNs Verdensmål – også i Gladsaxe

Den danske Regering og Folketinget ønsker at yde et ambitiøst bidrag til den globale opnåelse af FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling ved at følge op nationalt og internationalt. Visionen er at fastholde et frit, rigt og trygt samfund i Danmark og at gøre en forskel i verden omkring os.

”Danmark går i spidsen, når det handler om at skabe bæredygtig udvikling både i Danmark og i udviklingslandene. Med den nationale handlingsplan skal ny dansk lovgivning fremover vurderes i forhold til verdensmålene. Det skal sikre, at vi indarbejder målene i det daglige lovgivningsarbejde, samtidig med, at vi har forpligtet os til at rapportere hvert år om vores fremdrift,” sagde finansminister Kristian Jensen, ved Regeringens præsentation af den nationale danske handlingsplan i marts 2017.

”Verdensmålene er meget ambitiøse, og det forpligter os alle sammen. Myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund skal arbejde sammen for at skabe

bæredygtig udvikling og vækst. Og det gælder både i Danmark og for vores indsats i udviklingslandene, hvor vi jo blandt andet gennem myndighedssamarbejdet inddrager mange ministerier, styrelser, kommuner og private virksomheder,” sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs.

I Gladsaxe er det således også byrådets opgave at bidrage til opfølgningen på FNs verdensmål. Jeg påtager mig som lokalpolitiker derfor også et ansvar for, at vi som kommune - og dermed lokalsamfundet - yder vores bidrag til, at Danmark lever op til målene i den nationale handlingsplan.

Først og fremmest skal vi alle være med til at udbrede kendskabet til verdensmålene.

Samtidig skal vi indarbejde målene i vores daglige politikudformning i Gladsaxe Byråd. Gladsaxes næste kommunestrategi, som vi aktuelt arbejder med i byrådet, kommer derfor til at tage udgangspunkt i verdensmålene.

Allerede ved byrådets årlige budgetseminar i marts i år hørte vi et meget inspirerende og klogt foredrag af professor Steen Hildebrandt, som gjorde

det klart, hvorfor det er vigtigt, at vi også i kommunerne arbejder videre med verdensmålene. De 17 mål kan synes fjerne, men kigger vi nærmere efter, hænger de fleste tæt sammen med de udfordringer, som vi allerede arbejder med lokalt i Gladsaxe. En bæredygtig vækst og velfærd kræver politisk lederskab globalt. Det kræver så afgjort også lokalt lederskab.

Gladsaxe-strategien 2018-2022

”Gladsaxe-strategien” skal styre os fremad og danne udgangspunkt for fremtidens Gladsaxe. Vi har jo vores lokale Gladsaxe tilgang til arbejdet med vores kommunestrategi. FNs Verdensmål er god inspiration for os i vort videre politiske arbejde. Det konservative Folkeparti er parat til at deltage aktivt i dette arbejde i Gladsaxe Byråd i den kommende nye valgperiode.Kommunestrategien giver ikke konkrete svar på, hvordan vi opnår de ønskede effekter. Strategien handler om, hvilke udfordringer kommunen står overfor, og hvilke mål vi vil nå på kort og langt sigt. Med strategien som pejlemærke gives der plads til en styrket dialog og inddragelse af borgere, virksomheder, foreninger og råd i alle lokalområder med henblik på

Det er vigtigt at realisere målene i kommunens Klima- og miljøplaner, herunder CO2-handlingsplanen. Elbiler udgør nu godt en fjerdedel af kommunens bilflåde.

Page 3: 抱歉,站点已暂停gladsaxekonservative.dk/Assets/pdfs/LAFlyerGrundlov2017.pdf · Created Date: 6/7/2017 6:22:11 PM

at skabe de bedste løsninger.

Målene i Kommunestrategi 2014-2018, som i overskriftsform understreger byrådets arbejdstemaer, er:

9 Levende by i vækst 9 Alle børn skal lære mere 9 Unge i uddannelse og job 9 Bydele i social balance 9 Flere borgere skal leve sundere

9 Alder ingen hindring 9 Klimabevidste valg 9 Økonomisk råderum

Der er som sagt tale om overskrifter – og det, der bliver vigtigt for fremtidens Gladsaxe, er, hvordan vi udfylder og prioriterer de enkelte områder. Her har vi fra konservativ side en række målsætninger, som vi arbejder videre med.

Mennesker i centrum i Gladsaxe

For mig handler det først og fremmest helt overordnet om mennesker, når vi taler politikudformning - mennesker i centrum i Gladsaxe. Vilkårene for, hvordan vi som mennesker lever vort liv i hverdagen. Det handler også om menneskelig værdighed. Hvordan opfattes vi som mennesker, og hvilke muligheder giver fællesskabet os hver i sær for at udvikle os, leve og færdes i den virkelighed, vi er en del af, som selvstændige individer.

Naturligvis er økonomisk vækst og beskæftigelse i hele Danmark en vigtig forudsætning for at familierne får økonomisk tryghed og jobsikkerhed, og for at vi

kan investere i og udvikle vores velfærd. Vækst og velstand giver os mulighed for at kunne opnå mere gennem fællesskabet. Det giver os et større og bredere råderum. En god økonomi er en nødvendig forudsætning for at sikre vækst og velfærd i Gladsaxe.

Vi bor og lever i en god kommune, som vi ønsker at gøre endnu bedre. Som konservative har vi igennem årtier deltaget aktivt i et positivt samarbejde om, hvordan Gladsaxe som kommune skal se ud og drives som et fællesskab. Vi står stærkest, når vi står sammen om Gladsaxes fremtid. Heldigvis er vi gode til at finde løsninger, som giver menneskene i Gladsaxe gode betingelser for at kunne opleve tilværelsen. Kommunen er med til - i forlængelse af lovgivningen - at opstille nogle rammer for, hvor vi kan få støtte og hjælp til at opnå vigtige og nødvendige ting i tilværelsen. Det ønsker vi også skal være situationen i fremtiden. Alle har ret til en meningsfuld og tryg hverdag.

Sammen skaber vi fremtidens Gladsaxe. Vi skal være glade for de ting, vi allerede har opnået, men vi skal jo også videre. Vi kommer kun videre sammen. I dialog med borgerne - gennem debat og politisk lederskab i byrådet - og med dygtige og engagerede medarbejdere, er jeg overbevist om, at vi også finder løsninger som svar på livets nye udfordringer – gode løsninger. Vi skal yde en stor indsats for det. Vi er som konservative parate til at gå foran.

Erhvervspolitikken skal højere på den politiske dagsorden

Gladsaxe er en privilegeret kommune. Vi har især én stor virksomhed, men også andre vigtige virksomheder, som bidrager klækkeligt med arbejdspladser og skattegrundlag. Uden et stærkere fokus på erhvervsliv og beskæftigelse, kan det blive en udfordring at finde de gode løsninger, vi fortsat ønsker for borgerne hos os. Interessen for vore lokale virksomheder skal - oveni den erhvervspolitik, vi har besluttet - forankres endnu mere på den politiske dagsorden.

Jeg ved godt, at vi sammen med regionens øvrige kommuner har fokus på gode erhvervsbetingelser for hele hovedstadsregionen. Det er der brug for. Men som Gladsaxe-politiker har jeg en særlig pligt til, at vi når endnu længere ud til virksomhederne i kommunen, end vi gør i dag. Der ydes en fin og korrekt administrativ erhvervspolitisk arbejdsindsats. Vi skal imidlertid som politikere i byrådet mere ind på banen - i tæt samarbejde med erhvervslederne f.eks. i Gladsaxe Erhvervsråd. Vi har brug for disse virksomheder - deres økonomiske bidrag - og

“For mig handler

det først og fremmest helt overordnet om

mennesker, når vi taler om politik-

udformning”

Page 4: 抱歉,站点已暂停gladsaxekonservative.dk/Assets/pdfs/LAFlyerGrundlov2017.pdf · Created Date: 6/7/2017 6:22:11 PM

deres gode arbejdspladser, som er med til at sikre, at vore borgere er selvhjulpne og har størst mulig frihed til at skabe et godt liv for sig selv og sine nærmeste. Gode forhold for virksomhederne er til gavn for borgerne. Vi har også behov for at skabe et mere mangfoldigt butiksliv i Gladsaxes forskellige bydelscentre. Erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen skal endnu højere på den politiske dagsorden.

Konservative i Gladsaxe Byråd har i den forløbne valgperiode været borgerlig garant for sænkninger af såvel skat som dækningsafgift, og ingen skal tvivle på, at vi konservative fortsat mener, at skatten bør kunne sænkes yderligere i fremtiden. Det er nødvendigt for at tiltrække og fastholde såvel virksomheder som borgere i kommunen.

Gennem nedsættelsen af skatten er det lykkedes, at gøre Gladsaxe til en af landets billigste skattekommuner. Det er sket samtidig med, at vi igennem flere budgetforlig eksempelvis har været med til at afsætte de nødvendige økonomiske midler til modernisering og udvikling af vores daginstitutioner. Det

har vi gjort, fordi vi har pligt til at investere i vores børn og tænke langsigtet. Tilsvarende gælder for de nødvendige investeringer inden for de øvrige velfærdsområder.

Moderne trafikløsninger en nødvendighed

Som en del af storbyen København er infrastrukturen imidlertid også en helt afgørende ramme for virksomhedernes trivsel. Infrastrukturen skal sikre høj og gnidningsfri mobilitet for os alle, når vi bevæger os fra/til hjem og arbejdsplads og til/fra vore mange andre aktiviteter. Hvad angår infrastrukturen er vi nærmest gået i stå i Gladsaxe. Vi er bagud skuende. Nye teknologiske muligheder vil hurtigt give sporvognen baghjul, når de selvkørende biler og busser om kort tid er en realitet på vore veje. Vi har behov for at sikre en højt profileret offentlig kollektiv transport – ikke først i 2024, men allerede nu. Der er stor risiko for, at vi mister arbejdspladser, medens vi venter på åbningen af den gamle sporvogn. Vi skal sætte ind nu med miljøvenlige og praktiske hurtigbusser på de relevante strækninger.

Der skal være plads til både individuel og kollektiv trafik i Gladsaxe. Infrastrukturen skal samle Gladsaxe – ikke adskille vore mange bydele. Vi har brug for en metroløsning, så vi kan komme hurtigt til/fra København og Københavns Lufthavn. Vi har også brug for en metro langs Ring3. Det giver bedre plads og grønne muligheder på overfladen. Vi skal udnytte og gå foran i den teknologiske udvikling. Det bliver mest økonomisk på den lange bane. Det bliver dyrere at vælge kortsigtede og ikke-fremtidssikrede løsninger.

Bevar Gladsaxe grøn

Gladsaxe skal være en grøn kommune. Vi skal hverken være rød eller blå – eller dækket af beton og asfalt. Vi er heldigvis forsynet med store grønne naturområder, og vi er alle som beboere tæt ved såvel skov, moser og søer. Vi oplever vækst i byen - og der er mange nye mennesker, som vælger at flytte til Gladsaxe. Naturligvis skal der være en grænse for, hvor mange vi skal være. Vi skal udvikle og gribe væksten i et tempo, som sikrer, at det er os selv, der bestemmer, hvor langt vi skal gå. Vi skal have levende bydele og attraktive boliger overalt i Gladsaxe.

Vi skal sikre mangfoldigheden i vore boligtilbud. Vi skal imidlertid gøre det med respekt for de mennesker, som allerede har valgt at bo her, for manges vedkommende igennem mange år. Vi skal forstå at bevare de boligmiljøer, de har valgt som rammen for deres liv, og som udgør deres glæde i dagligdagen. Det er følsomt at ændre indretningen af allerede velfungerende boligkvarterer. Der ser vi netop i denne tid, hvor et flertal i byrådet vil beslutte grundlæggende ændringer i eksisterende grønne

Nu melder sporvognsproblemerne sig for alvor i Gladsaxe. Vi har brug for moderne trafikløsninger - ikke genindførelse af sporvognen. Der er stor risiko for, at vi mister arbejd-spladser på grund af dårlig infrastruktur. Vi skal derfor i stedet sætte ind nu med miljøven-lige og praktiske hurtigbusser på de relevante strækninger i stedet for at bruge kolossale summer på en løsning, der allerede er forældet, inden det første spadestik er taget .

Page 5: 抱歉,站点已暂停gladsaxekonservative.dk/Assets/pdfs/LAFlyerGrundlov2017.pdf · Created Date: 6/7/2017 6:22:11 PM

villakvarterer. Der er rigelig plads til at skabe mangfoldighed i boligtilbuddene andre steder, hvor man selv kan være med til at skabe nye bymiljøer på nye vilkår sammen med andre i nye fællesskaber.

Har vi først fortættet de grønne og velfungerende villaområder, kan vi ikke rulle virkeligheden tilbage. Selv om jeg som konservativ gerne vil forsøge at rulle forkerte regler tilbage, hvis muligheden opstår. Kommuneplanens fysiske indretning er fundamental. Vi flytter jo ikke bare et højhus - eller en motorvej. Lederskab er vigtigt, men forudsætter også fornuft og fremsyn.

Plant flere træer i Gladsaxe

Hvad kan vi i øvrigt selv gøre for at gøre Gladsaxe endnu mere grøn? Naturligvis vælge en konservativ borgmester, nu da borgmesterstolen jo alligevel bliver ledig!

Som et af de allerførste initiativer vil jeg ”låne” den spændende træpolitik, som Københavns Kommune er i færd med at udvikle. I perioden 2017 – 2019 har København valgt at der skal plantes 100.000 træer. I

Gladsaxe skal der snart fældes mange hundrede træer centralt i kommunen. Der er ikke behov for at fælde, men for at plante mange nye træer. Man arbejder med træprioriteringsplaner – i kommunale grønne områder, i byudviklingen, på kommunale arealer og på ikke-kommunale arealer. Man taler ligefrem om etablering af ”byskove”. Det har vi brug for mere af i Gladsaxe – flere træer og buske i naturlig form. De grønne omgivelser giver os gladere borgere. De inviterer også til sundere og mere aktive borgere.

Gladsaxe skal gå foran i den grønne omstilling

I Gladsaxe fører vi en fremsynet klima- og energipolitik. Vi skal fortsætte elektrificeringen af kommunens bilpark og på den måde gå foran i indsatsen imod CO2 udslip, forurening og støj. Vi skal som nævnt sørge for et rart og hyggeligt – grønt - miljø, som alle mennesker føler sig hjemme i - i gode omgivelser. Vi skal gå forrest hvad angår energieffektiviteten i kommunens egne bygninger og bistå virksomheder og borgere med at begrænse energiforbruget. Vi skal vise, at vi tager ansvar for borgernes helbred og trivsel.

Vi skal fastholde og udbygge vores førerposition indenfor bæredygtighed, samtidig med at sikre balancen mellem vækst og udvikling og hensynet til natur og miljø. Udover vores aktive og fremadrettede træpolitik skal vi medvirke til at øge biodiversiteten i vores kommune. Det er muligt at skabe små lokale biotoper med et varieret dyre- og planteliv også i moderne bymiljøer. Det kræver, at vi virkelig vil det, så kan vi det også. I Gladsaxe skal vi gå foran i den grønne omstilling.

Fokuspunkter i ny Gladsaxestrategi

Som konservative ønsker vi at bidrage til den nye Gladsaxestrategi bl.a. med fokus på:

9 En troværdig og langsigtet økonomisk planlægning

9 Stærke og fleksible dagtilbud til alle børn i Gladsaxe

9 Større forældreinddragelse i fremtidens skole i Gladsaxe

9 Tidssvarende faciliteter og vilkår for idrætten i Gladsaxe

9 Levende, aktivt og involverende kulturliv i Gladsaxe

9 Social velfærd og en værdig ældrepleje i Gladsaxe

9 Målrettet demensindsats for både den ramte og de pårørende

9 Social ansvarlighed i Gladsaxe

9 Lokal tryghed og lov og orden i Gladsaxe.

Samtidig er vi som konservative borgerlig garant for dialog og konstruktivt samarbejde i Gladsaxe.

Sammen om fremtidens Gladsaxe.

Fortsat God Grundlovsdag!

5. juni 2017

Det er vigtigt, at vi bevarer de velfungerende grønne villakvarterer i Gladsaxe. Det er en af kommunens værdier. Har vi først fortættet de grønne områder, kan vil ikke rulle virke-ligheden tilbage..

Page 6: 抱歉,站点已暂停gladsaxekonservative.dk/Assets/pdfs/LAFlyerGrundlov2017.pdf · Created Date: 6/7/2017 6:22:11 PM

Læs mere på GladsaxeKonservative.dk

Borgerlig garant for dialog og konstruktivt samarbejde i

Gladsaxe

Sammen om fremtidens Gladsaxe

Borgerlig garant for

erhvervsvenlig politik

i Gladsaxe

Borgerlig garant for en værdig ældrepleje i

Gladsaxe

Plads til både individuel og

kollektiv trafik i Gladsaxe

Borgerlig garant for social velfærd i Gladsaxe

Stærke og fleksible

dagtilbud til alle børn i Gladsaxe

Større forældre-inddragelse i

fremtidens skole i Gladsaxe

Kulturlivet i Gladsaxe skal være levende, aktivt og

involverende

Borgerlig garant for lavere skat i

Gladsaxe

Lokal tryghed, lov og orden - bevar

politiet i Gladsaxe

Levende bydele og attraktive boliger overalt i Gladsaxe

Lokalpolitik betyder meget for dig og din families hverdag i Gladsaxe...

Lars Abel

Mennesker i centrum i Gladsaxe