Indholdsfortegnelsehomes.create.aau.dk/ttop/SV_SF_TB_mv_for_E2011... · Web viewKabel- og...
Transcript of Indholdsfortegnelsehomes.create.aau.dk/ttop/SV_SF_TB_mv_for_E2011... · Web viewKabel- og...
BSc01 E2011Studievejledning
Studienævnet for Arkitektur og DesignInstitut for Arkitektur, design og medieteknologiØsterågade 6 - 9000 Aalborg
Indholdsfortegnelse1 Velkomstbrev til studerende og undervisere...................................................................................3
2 Semestrets modulære opbygning..................................................................................................4
3 Tidsplan 2011................................................................................................................................ 8
4 Kontaktliste.................................................................................................................................... 9
5 Projektmodul 1: Kontekst og form................................................................................................11
5.1 Formalia............................................................................................................................... 11
5.2 Litteratur............................................................................................................................... 11
5.3 Aflevering............................................................................................................................. 12
5.4 Prøveform............................................................................................................................ 13
5.5 Note..................................................................................................................................... 14
5.6 Projektbeskrivelse: Titel.......................................................................................................14
6 Kursusmodul 1: Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund............................................................................................................................................... 21
6.1 Kursusbeskrivelser...............................................................................................................23
7 Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital....................................................28
7.1 Kursusbeskrivelser...............................................................................................................31
8 Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktion og materialer.............................................................38
8.1 Kursusbeskrivelser...............................................................................................................41
9 Projektmodul 2: Formlære 1........................................................................................................46
9.1 Kursusbeskrivelser...............................................................................................................48
10 Frie studieaktiviteter og studieture...........................................................................................52
10.1 Fri studieaktivitet 1: Studietur til Italien.................................................................................52
10.2 Fri studieaktivitet 2: Skulpturel tegning................................................................................53
10.3 Fri studieaktivitet 3: Matematisk Laboratorium 2..................................................................56
11 Bilag......................................................................................................................................... 58
11.1 Bilag 1: Plagiering og korrekte referencer............................................................................58
11.2 Bilag 2: Retningslinjer for samarbejdsvanskeligheder..........................................................59
11.3 Bilag 3: Reeksamen.............................................................................................................59
11.4 Bilag 4: Generelle afleveringskrav.......................................................................................61
2
Studievejledning BSc01 E2011
1 Velkomstbrev til studerende og undervisere
Velkommen til 1. semester!
Denne studievejledning gælder for 1. semester på bacheloruddannelserne i Arkitektur & Design.
Studievejledningen forudsættes læst inden eller umiddelbart i forbindelse med semesterstart af både studerende samt involverede vejledere og undervisere.
Studievejledningen supplerer og uddyber den gældende studieordningens formuleringer vedrørende projektmodulet og kursusmodulerne.
Studievejledningen skal ses som en støtte til både studerende, vejledere og undervisere i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af projektarbejdet og de enkelte kurser. Studievejledningen uddyber de læringsmål, der er opstillet i studieordningen i relation til hovedprojektet.
Praktiske regler om plagiat, eksklusion af gruppemedlemmer, reeksamen og generelle afleveringskrav er placeret bagerst som bilag.
God arbejdslyst!
Med venlig hilsen
Ole Pihl Semesterkoordinator
3
Studievejledning BSc01 E2011
2 Semestrets modulære opbygning
Dette 1. semester på Arkitektur & Design uddannelsen introducerer arbejdet med formgivning i relation til både en designmæssig, arkitektonisk og urban kontekst. Dette gør vi med udgangspunkt i en kærlighed til form og de oplevelser den kan bidrage med i brugen af f.eks. en helt original stol, et helt særligt rum eller byrum, tænk blot på Arne Jacobsens ’Ægget’, Jørn Utzons Opera i Sydney eller Piazza del Campo i Sienna. En sådan form er resultatet af en kombineret udvikling og brug af æstetisk-, teknisk- og kontekstuel viden, det er den viden vi på 1. semester skal begynde at udvikle.
Overordnet er semestret er opbygget omkring to projektmoduler; et indledende miniprojektmodul (5 ECTS), et hovedprojektmodul (10 ECTS), og tre kursusmoduler (3 x 5 ECTS).
Projektmodul 1:Kontekst og form
Projektmodul 2:Formlære 1
Teori, historie og analyse 1 - Problembaseretlæring i videnskab, teknologi og samfund (5 ECTS kursusmodul)
Kursusmodul 2:Metode og visualisering 1 – analog og digital
Kursusmodul 3:Teknologi 1: Konstruktion ogmaterialer
10 ECTS 5 ETCS 5 ETCS 5 ETCS 5 ETCS
7-trins skala 7-trins skala Bestået/Ikke bestået
Bestået/Ikke bestået
Bestået/Ikke bestået
Læs mere side 20
Læs mere side 13
Læs mere side 35
Læs mere side 45
Læs mere side 61
FormlæreI projektmodulerne skal vi i løbet af semesteret først på Projektmodul 1; ’Formlære’ arbejde med formgivning i et fortrinsvist skalaløst univers hvor der fokuseres på udviklingen af en terminologi for arbejdet med form og formmæssig kvalitet samt anvende denne i konkret formgivning i både todimensionel skitse og tredimensionel model.
Kontekst og formDernæst skal vi på Projektmodul 2; ’Kontekst og Form’ arbejde med konkret forslagsstillelse i en specifik kontekst, hvorigennem I for første gang skal organisere og gennemføre et problembaseret projektarbejde omkring designet af et ’ havnehus’ eller en koloni af havnehuse (detaljeret information om projektmodulernes indhold og opbygning
4
Studievejledning BSc01 E2011
følger på de kommende sider).
Til disse to projektmoduler knytter sig som sagt 3 kursusmoduler; Teori,historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (5 ECTS kursusmodul) Kursusmodul 2; ’Metode og Visualisering 1’ og Kursusmodul 3; ’Teknologi 1’:
Teori Historie og AnalyseKurset ’Teori Historie og Analyse 1’ introducerer grundlæggende begreber og metodikker i relation til problembaseret projektarbejde herunder de videnskabsteoretiske processer der knytter sig til arbejdet med formgivning.
Metode og Visualisering Kurset ’Metode og Visualisering 1’ introducerer teknikker og metoder i relation til det konkrete arbejde med formgivning, kurset starter semestret med den analoge del der handler om ”at lære at se” og tegne hvordan ser vi og tegner en given kontekst og hvordan vi gengiver og formidler vi det. Derudover beskæftiger den andel del af kurset sig med digital fremstilling og visualisering af form. Kurset introducerer ligeledes arbejdet med præsentation og layout.
TeknologiKurset ’Teknologi 1’, giver en grundlæggende introduktion til det vi på Arkitektur & Designuddannelsen kalder tektonisk design, dvs. hvorledes æstetisk, teknisk og kontekstuel viden kombineres i arbejdet med formgivning, herunder en grundlæggende introduktion til statik og styrkelære. (Detaljeret information om kursusmodulernes indhold og opbygning følger på de kommende sider).Semestrets arbejdsbelastning er på 30 ETCS svarende til en arbejdsbelastning på 900 timer for den enkelte studerende. Semestret afvikles via en række kursus- og projektmoduler beskrevet i dette dokument.
Arbejdsbelastningen kan variere gennem semestret og på de enkelte kursus- og projektmoduler. Det er semesterkoordinatorens ansvar i samarbejde med semestrets styregruppe at sikre, den samlede arbejdsbelastning ikke overstige 900 timer. Det bemærkes, at de frie studieaktiviteter er tilbud til den enkelte studerende og ikke en del af den godkendte studieordning.
Semestret indeholder således fem moduler, som hver især eksamineres. Kursusmodulerne er i princippet indbyrdes uafhængige, men tilsammen danner de et væsentligt grundlag for, at den enkelte studerende kan gennemføre projektmodulet. Derfor tilstræbes det, at skemalægningen af kursusaktiviteter så vidt muligt understøtter progressionen i projektarbejdet.
5
Studievejledning BSc01 E2011
Kursusmodul 1 vil fremover benævnes THA1, kursusmodul 2 som MV1, kursusmodul 3 som KM1, og projektmodul 2 som FL1.
Til semesteret er knyttet 3 frie studieaktiviteter, som tilbydes de studerende.
Fri studieaktivitet 1: ’Croquis’ Fri studieaktivitet 2:
’Betonworkshop’
Fri studieaktivitet 3: ’Projektpræsentationsworkshop’
1 ECTS 1 ECTS 1 ECTS
Bestået/Ikke bestået Bestået/Ikke bestået Bestået/Ikke bestået
Læs mere side 71 Læs mere side 73 Læs mere side 75
Disse frie studieaktiviteter supplerer semesterets obligatoriske kursus og projektprogram med en konkret mulighed for den enkelte studerende for at udvikle og udvikle sine evner med udgangspunkt i specifikke materialer og teknikker som har almen relevans for Arkitektur & Design fagligheden. De frie studieaktiviteter afvikles fortrinsvist eftermiddage onsdag og er skemalagt således at alle studerende har mulighed for at deltage i alle 3 frie studieaktiviteter.
I ’Croquis’ trænes den studerende i skitsering efter model, et redskab som er centralt for fagligheden dels i registrering af eksisterende omgivelser og objekter, men også i hurtig og levende kommunikation af design ideer. I ’Betonworshoppen’ er der mulighed for at udvikle og fabrikere et design i fuldskala med udgangspunkt i et konkret materiale, nemlig beton. I ’Projektpræsentationsworkshopen’ er der mulighed i forbindelse med projekteksamensforberedelsen at få konkret vejledning i professionel opsætning, layout og oplimning af plancher samt udformning af modeller.
6
Studievejledning BSc01 E2011
3 Semestret modulære afviklingSemestrets moduler afvikles efter følgende principielle skabelon. Kurserne er flettet så de indgår i hovedprojektet formlære bliver delt op i fire dele metode og visualisering er delt op i to Teknologi er delt i to faser og Teori, historie og analyse bliver fordelt i mindre dele ud over hele semestret således at de underbygger arbejdet med hovedprojektet. Alt er afhængig af lokalefordelingen som er en kabale der løses tættere på semesterstart.
September Oktober November December Januar
36 37 38
39 40 41
42 43 44
45 46 47 48 49 50
51 52 1 2 3 4 5
Projektmodul 1: Kontekst og form
E
Projektmodul 2: Form 1-4
1 2 3 4
E E E E
Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (5 ECTS kursusmodul)
E
Kursusmodul2: Metode ogvisualisering 1 – analog og digital1. analog
Kursusmodul 2: Metode ogvisualisering 1 – analog og digital2 digitalt
E E
Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktionog materialer
E
Betonworkshop E
Croqouis E
7
Studievejledning BSc01 E2011
Præsentation og formidling
36 37 38 39 40 41 42
43 44 45 46 47
48 49 50 51
52 1 2 3 4 5
Studenterbelastning er 900 timer pr. semester:
Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (5 ECTS kursusmodul)
5 ETCS
150 timer
Forelæsninger 12x2x45 min 18 t
Teoretiske øvelser 12x45 min 9
Forberedelse 12x2 t 30 min 30
Praktiske øvelser/workshops
3 dage af 8 timer + forberedelse
48
Ekskursioner 1*8 t 8
Projektarbejde
I alt 95
Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital
5 ETCS
150 timer
Forelæsninger 40
Teoretiske øvelser 40
Forberedelse 40
Praktiske øvelser 10
Ekskursioner 10
Projektarbejde 10
I alt 150
Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktion og materialer
5 ETCS
150 timer
Forelæsninger 8x2x45 min 12
Teoretiske øvelser 40
Forberedelse 40
Praktiske øvelser 10
Ekskursioner -
Projektarbejde 10
I alt 10
Projektmodul 1: Kontekst ogform
10 ETCS
300
Forelæsninger 6x2x45 min 9 t
Teoretiske øvelser 40
Forberedelse 40
8
Studievejledning BSc01 E2011
timer Praktiske øvelser 10
Ekskursioner 14 14 t
Projektarbejde 250
I alt 330
Projektmodul 2: Formlære 1 5 ETCS
150 timer
Forelæsninger 40
Teoretiske øvelser 40
Forberedelse 40
Praktiske øvelser 10
Ekskursioner 10
Projektarbejde 10
I alt 90
4 Tidsplan 2011
Forbehold for skemaændringer. Tjek altid semesterskema på hjemmesiden.
Der skal føres referat til alle styregruppemøder. En udvalgt studenterrepræsentant (typisk næstformand) skriver dette referat, som efterfølgende godkendes af koordinator og fremsendes til semestersekretær samt Studienævnet for Arkitektur og Design ([email protected]).
Dato Milepæl, deadline, andet Lokale
01. sep. 2011 Semesterstart – Velkommen til A&D Toldboden
06 sep. Gruppedannelse
13 sep. Styregruppemøde 1
11. Okt. Styregruppemøde 2
11. Okt. Ministudietur til Louisiana
8. Nov. ’TEK1’ kursusmodulaflevering/evaluering
15. Nov. Styregruppemøde 3
9
Studievejledning BSc01 E2011
21. Nov. Statusseminar
02.Dec. ’MV1’ kursusmodulaflevering/evaluering
06. Dec. Styregruppemøde 4
20. Dec. Projektaflevering ’Kontekst & Form’ Semestersekretær
03. Jan 2012 ’THA1’ kursusmodulaflevering
6. – 20. Jan Projekteksamen ’Kontekst og Form’
03 feb Styregruppemøde 5 - Semesterevaluering
Der planlægges følgende møder for Semesterkoordingering i forbindelse med semesterafviklingen
- For P0 afholdes 2 møder; et før studiestart og et lige før eksamen. Der er mødepligt for alle involverede:Semesterkoordineringsmøde 1: ti 23-08-2011, kl. 15.00Semesterkoordineringsmøde 2: ti 20-09-2011, kl. 15.00
- For P1 afholdes 3 møder; et før modulstart, et midt i forløbet relateret til statusseminar og et umiddelbart inden eksamen:
Semesterkoordineringsmøde 3: ti 04-10-2011, kl. 15.00Semesterkoordineringsmøde 4: ti 15-11-2011, kl. 14.00Semesterkoordineringsmøde 5: ti 10-01-2012, kl 15.00
10
Studievejledning BSc01 E2011
5 Kontaktliste
Funktion Person Email
Semesterkoordinator Lektor, Ole Verner Pihl [email protected]
Semestersekretær Marianne Krause Lauersen [email protected]
Projektmodul 1: Kontekst og form
ECTS Koordinator Email
10 Lektor, Ole Verner Pihl [email protected]
Adjunkt, Marie Frier [email protected]
Vejledere Faglige kompetencer
Ole Verner Pihl Lektor
Marie Frier Hvejsel
Ajunkt http://personprofil.aau.dk/profil/112289
Claus Bonderup Professor
Louise Møller Adjunkt
Nicolai Stinø Lektor
Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (5 ECTS kursusmodul)
ECTS Kursusholdere Email
5 Lektor, Lars Botin [email protected]
PhD Studerende, Line Marie Bruun Jespersen
Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital
ECTS Kursusholdere Email
5 Lektor, Ole Verner Pihl [email protected]
Undervisningsassistent, Jakob Sabra
11
Studievejledning BSc01 E2011
Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktion og materialer
ECTS Kursusholdere Email
5 Professor, Poul Henning Kirkegaard
Adjunkt, Marie Frier Hvejsel [email protected]
Projektmodul 2: Formlære 1
ECTS Kursusholdere Email
5 Lektor, Thomas Arvid Jaeger
Lektor, Peter Mandal Hansen
Lektor, Nicolai Steinø
12
Studievejledning BSc01 E2011
6 Projektmodul 2: Formlære 1
5 ETCS Form Studies 1
Koordinator Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Thomas Arvid Jaeger
FormaliaStudieordning s. 13
ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser.
MålModulet introducerer den studerende til grundlæggende viden ogmetoder til at analysere, forstå, beskrive og skabe form samtreflektere over æstetiske udtryk og virkemidler. Der arbejdes medmodeller og skitsering. Modulet skal give den studerende mulighed forat øve det kreative arbejde med form i et fortrinsvis abstrakt ogskalaløst form-univers, herunder skal den studerende arbejde medtodimensionelle strukturer og overflader samt tre-dimensionelle,former med fokus på objektet. Modulet introducerer grundlæggendeterminologi indenfor form- og kompositionslære og begreber somproportion, helhed og detalje, harmoni og forskel, syntaks samtbelyser sammenhængen mellem form, model, æstetik og materialer.
Studerende, der gennemfører modulet:
Viden: Skal have grundlæggende kendskab til principper indenfor
visuel æstetik og den grundlæggende terminologi i formlære Skal kunne redegøre grundlæggende for formanalytiske
metoder Skal have kendskab til skråprojektion, retvinklet afbildning og
skitsering som arbejdsredskab
Færdigheder: Skal kunne lave en model, hvor form, materialer og
bearbejdning har visuel kvalitet og kunne anvende begreber til at beskrive form
13
Studievejledning BSc01 E2011
Skal på et grundlæggende niveau kunne skitsere og skabe 2- og 3-dimensionelle strukturer og objektformer
Kompetencer: Skal demonstrere forståelse for grundlæggende
kompositionslære inden formlære og æstetik Skal kunne foretage enkle formmæssige analyser og anvende
principperne i egne modeller Skal kunne gennemføre en formmæssig intention på enkelt
niveau og kunne formulere sig omkring oplevelsen af æstetisk udtryk
Litteratur Primær litteraturOplæg til hver enkelt workshop.
Modsætninger: Praksis.
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm
Aflevering Krav1. Hver af de 3 skalaløse workshop har veldefinerede
afleveringskrav, som udleveres ved workshoppens begyndelse. Aflevering/præsentation sker ved et fremlæggelsesseminar ved workshoppens slutning. Opgaverne skal løses inden for den afsatte tid. Det kan både være tegninger eller modeller.
2. Den første workshop forudsætter aktiv deltagelse og skitsering, men har ingen krav om aflevering.
Omfang 1 Workshop: Deltagelse 2 Workshop: Tegninger/mønstre 3 Workshop: Modeller 4 Workshop: Tegninger og modeller
Dato
Prøveform Modulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den enkelte studerendes plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes, at den studerende løbende har deltaget aktivt i workshops og evalueringsseminarer.Prøven er bygget op, så hver workshop afsluttes med et fremlæggelsesseminar , hvor præstationen indgår i den samlede vurdering.
14
Studievejledning BSc01 E2011
Afvikling Undervisningsform og antal enheder.
Fra studieordning:Individuel workshop med oplæg og evalueringsseminarer.
Indhold Generelt om projektetmodulets indhold
Miniprojektet er delt op i 4 forløb af en uges varighed. De 3 første forløb er placeret så de bedst muligt understøtter hovedprojektets tema og projektudvikling, således at de studerende vil kunne overføre og anvende viden fra miniprojektet til hovedprojekt. Det sidste forløb ligger efter projekteksamen og behandler komposition af den sammensatte geometriske form og den udbygger de formmæssige og kompositoriske kompetencer.
1. WORKSHOP RUM/PERCEPTION
2. WORKSHOP FORM, TEKSTUR OG MØNSTER
3. WORKSHOP METAMORFOSER.
4. WORKSHOP MASSE OG STRUKTUR
6.1 Kursusbeskrivelser
Note .
Kursusgang 1
Rum og Perception
Kursustype Workshop
Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiMette Milling
Indhold Oplæg om perception/rum/indretning (indkodning/afkodning – eksempler på hvordan ”de fleste” opfatter verden omkring os (retninger vi ser i, om hvordan vi overskuer verden) – om masse/afstande (herunder om 60 cm-modul) – om anvendelsen af polariteter)
Litteratur Primær litteratur
15
Studievejledning BSc01 E2011
Beskrivelse af workshop fra kursusholder
.
Kursusgang 2
Workshop i Mønstre
Kursustype Workshop
Kursusholder Eksempel:LektorNicolai Steinø Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi
Indhold Forløb A: Mønstre
Forløb A indeholder tre øvelser. Hver øvelse introduceres gennem et fælles mundtligt oplæg. Dernæst udføres øvelsen og resultatet fremstilles og præsenteres ved en fælles præsentation.
Øvelse 1: Mønstersafari
Introduktion til mønstre og de 4 isometriske flytninger, Nicolai Steinø
I grupper af 2 personer går de studerende på mønstersafari i Aalborg centrum (udendørs og indendørs) og fotograferer mønstre i omgivelserne (eks. murstensforbandter, flisebelægninger, facademønstre, tapeter, tekstiler, mv.). Hver gruppe udvælger tre mønstre der gentager sig på forskellig måde.
Øvelse 2: De 17 symmetrigrupper
Introduktion til de 17 symmetrigrupper. Nicolai Steinø
Øvelse 3: Fremstilling af egne mønstre
Introduktion til fremstilling af egne mønstre. Nicolai Steinø
Alle studerende affotograferer deres plancher fra øvelse 1, 2 og 3. Selve plancherne ophænges. Hver studerende forsøger at finde eksempler på mønstre der svarer til deres egne blandt de andres afleveringer. Disse eksempler affotograferes. Fotos af egne og andres plancher uploades efter nærmere angivne retningslinier.
Præsentation af workshoppens resultat.
16
Studievejledning BSc01 E2011
Litteratur Primær litteraturLitteratur til forløb A (foreløbig):
Jensen, Allan Bergman (1999) "Symmetrier, mønstre og tesseleringer med The Geometer's Sketchpad". http://elevunivers.dk/lru/geometer/tess/index.htm
Müller, Ida Marie (s.d.) "Tesselering med polygoner". http://www.idamarie.dk/download/Regulære%20polygoner%20med%2017%20symmetrier.pdf
Tiedemann, Anker (2009) "De 17 tapetmønstre i Alhambra-paladset". I Anker Tiedemann: Pythagoras' Firkant. Nordby: Matematik
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 3
Metamorfoser Øvelser med grundlæggende arkitektoniske begreber
Kursustype Workshop
Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiPeter Mandahl Hansen
IndholdMETAMORFOSER er et kort, men intenst undervisningsforløb, der gennem workshopøvelser introducerer til arbejdet med form og det arkitektoniske rum. I den arkitektoniske formgivning kan man udlede to fundamentale principper til at danne rum: rum kan dannes ved at udhule et massivt volumen – eller rum kan dannes ved opstabling af en søjle/bjælke – i kombination med plade/skivestruktur. Konstruktion af bygninger med søjle- og pladeprincippet har særligt domineret som byggeprincip i den 20. århundredes moderne arkitektur, mens den klassiske arkitektur i princippet kan siges at danne rum ved udhulning af det massive volumen. I workshoppen skal du i abstrakt form undersøge de form- og rumdannende potentialer i arbejdet med grundformerne volumen, plade og stang – og kombinationer af disse. Workshoppen er bygget
17
Studievejledning BSc01 E2011
op med mindre øvelser, der i forlængelse af hinanden og med stigende kompleksitet, træner iagttagelse, studie og arbejde med form, rum og struktur i arkitektur. Det er formålet med workshoppen:- at introducere til centrale form- og rumbegreber- at opbygge et nuanceret sprog til at beskrive, analysere og kommunikere rum, form og formmæssige transformationer- at introducere til metoder i den arkitektoniske formgivning- at studere og arbejde med det arkitektoniske rums gestaltning og udtryk Øvelserne har nogle forholdsvis stramme ydre betingelser, som sikrer nemlig en afgrænsning af det formmæssige arbejdsfelt, så du kan komme dybere ned i form- og rumstudierne, og så at dine opgavebesvarelser umiddelbart kan sammenlignes med tilsvarende besvarelser og dermed diskuteres med andre. I øvelserne er det den undersøgende proces, hvor du forfølger former du skaber på dit arbejdsbord, der er vigtig.
Litteratur Primær litteraturOpgaveformulering fra kursusholderPierre von Meiss: Elements of architecture, Kapitel 6: “Space”, s. 100 – s. 131
Sekundær litteraturGeoffrey H. Baker: Le Corbusier, an Analysis of Form
Francis D.K. Ching: Architecture: Form, Space and Order
Lise Gotfredsen: Billedets formsprog
Steen Eiler Rasmussen: Om at opleve arkitektur
Kursusgang 4
Geometrisk form: Masse og struktur
Kursustype Workshop
Kursusholder Th. Arvid JaegerLektorInstitut for Arkitektur, Design og Medieteknologi
18
Studievejledning BSc01 E2011
Indhold Kurset vil fokusere på at sætte geometrisk retlinet form ind i en systematik som giver mulighed for at arbejde mere bevidst med form, komposition og æstetik.
Workshoppen er opbygget således at man stifter bekendtskab med forskellige formuniverser,(som f.eks. lodret og vandret, lodret og skrå, skrå og skrå) hvor man udfører kompositionsøvelser med nogle bestemte formmæssige krav og begrænsninger. Meningen er at træne den studerende sans for komposition og form – og evnen til at fortolke og omfortolke en komposition.
En andet vigtigt aspekt er det bevidste arbejde med formmæssige kontraster, som er et af de mest markante virkemidler indenfor kunst og arkitektur. Oplæg, øvelser og litteraturen til kurset vil belyse dette. Udgangspunktet er naturformer, som skal ”dekomponeres” til forskellige typer af geometrisk form som spænder fra det strukturelle, (dvs. gitteret) til det massive (dvs. det kubiske).
Der skal arbejdes i model og tegning.
Litteratur Primær litteraturModsætninger: Arkitektur: Masse og struktur, Geometrisk og organisk form, (afsnit om geometrisk form), Lodret og vandret – og skrå, symmetri og asymmetriobligatoriske.Husk at angive sidetal/kapitler.
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
19
Studievejledning BSc01 E2011
7 Projektmodul 1: Kontekst og form 10 ETCS Context and form
Herunder er først studieordningens mål og bestemmelser vedrørende semesteret angivet. Disse danner referencerammen for eksamination af projektmodulet. Det er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af projektmodulet, at de studerende igennem semestret arbejder systematisk på at opnå den viden, de færdigheder, og de kompetencer som forventes gennem studieordningen.
Efterfølgende (i afsnit 7.6) gives en nærmere beskrivelse af projektmodulets tema, forløb og forventninger.
7.1 FormaliaStudieordning s. 17-18
ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser.
MålVia modulet får de studerende mulighed for at lave forslag til udformning af rum eller objekter i en mindre skala og kendt sammenhæng, for eksempel et produkt eller en bygning. Modulet skal gøre den studerende bekendt med grundbetingelserne for konkret forslagsstillelse med udgangspunkt i en problemstilling, samt træne registrering, analyse, udvikling af arkitektonisk og designmæssig kvalitet. Det tilstræbes, at hver gruppe har et fælles tema, som undersøges og belyses i fællesskab, men at hver enkelt studerende udarbejder et selvstændig forslag. Modulet rummer også udvikling af kompetencer i relation til samarbejde, læring og projektmanagement, som belyses gennem oplæg og vejledning.
Studerende, der gennemfører modulet:
Viden: Skal kunne afgrænse og redegøre for viden til brug ved
udarbejdelse af projektforslag for et produkt eller en bygning af begrænset kompleksitet
Skal kunne demonstrere viden om principperne for dobbelt retvinklet projektion i analoge og digitale repræsentationsfomer
Skal kunne demonstrere viden om grundlæggende formmæssige kvaliteter og være i stand til at formidle sådanne kvaliteter i eget projektforslag
Færdigheder Skal kunne identificere og beskrive problemer og potentialer for
20
Studievejledning BSc01 E2011
udvikling af et forslag til et produkt eller en bygning af begrænset kompleksitet med udgangspunkt i givne rammer
Skal selvstændigt kunne udvikle forslag til et produkt eller bygning på baggrund af en kombination af enkle givne og selvstændigt udviklede rammer
Skal kunne anvende fagets grundlæggende analoge i samspil med digitale visualiseringsmetoder til at udvikle og formidle eget projektforslag
Kompetencer Skal kunne reflektere over eget arkitektur- og designforslag
indenfor et emne af begrænset kompleksitet i en forud specificeret kontekst
Kunne organisere, gennemføre og reflektere over problembaseret projektarbejde
7.2 Litteratur
Primær litteratur”Modsætninger. arkitektur”. (2011) Thomas Jaeger. Person. ”Modsætninger. teorier”. (2011) Thomas Jaeger. Person.
”Fra de første arbejderhaver til nutidens kolonihaver” af Bente Jensen på adressen: http://www.sns.dk/byer-byg/skuret/helepubl.htm
Lamberth, Lena (2001): En plads i solen: glimt af dansk kolonihaveliv, København
Andersen, Kirsten (1997): Strandhaven: et kolonihaveområde bliver til lav, tæt boligområde, Dansk Byplanlaboratorium
Verdenskendte arkitekter (1996): Kolonihaven – the international challenge, Rhodos
Sekundær litteraturFloris, Lene (2001): Havens Huse: eksempler 1700-2000, Thanning& AppelAndersson, Sven-Ingvar og Høyer (2001): C. Th . Sørensen – en havekunstner, Arkitektens Forlag
Lund, Annemarie (2000): Guide til dansk havekunst år 1000-2000, Arkitektens Forlag
Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen (2000): Paradisets Have: debatoplæg om kolonihavernes fremtid, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen
21
Studievejledning BSc01 E2011
7.3 Aflevering
KravProjektgruppen skal ved projektaflevering aflevere følgende: Projektrapport på max 80 sider. Tekstdelen i rapporten må maksimalt udgøre 40 % af rapporten resten udgøres af tegninger, fotos og andre illustrationer. Projektrapporten skal dokumentere projektarbejdsprocessen og præsentere gruppens individuelle og fælles designforslag.
Projektrapporten skal være i format 180 x 290 mm og skal indeholde: Beskrivelse af problemfelt og problemformulering Kontekstanalyse samt analyse af referenceprojekter Metodebeskrivelse Beskrivelse af designproces i ord og tegninger/fotos etc. Designpræsentation Refleksion af proces og produkt. Konklusion
Designpræsentation skal indeholde følgende tegningsmateriale: Præsentation af de individuelle ’havnehuse’ præsenteres på
maksimalt 2 opslag (4 sider). Denne skal indeholde perspektivtegninger og målfaste tegninger af de individuelle ’ha(v)nehuse’, plan, snit og opstalt i 1:50 samt en detalje i 1:20.
Præsentationen af den fælles bebyggelsesplan for ’kolonien’ skal præsenteres på maksimalt 5 opslag (10 sider). Denne skal indeholde perspektivtegninger og målfaste tegninger af den fælles bebyggelsesplan for ’kolonien’ i 1:100 med detaljer og i 1:200 med konteksten.
Til eksamen skal projektgruppen medbringe: Fælles skitser og arbejdsmodeller der dokumenterer
designprocessen omkring udviklingen af ’kolonien’.. Præsentationsmodel af den fælles udarbejdede
bebyggelsesplan for ’Kolonien’ i målestok 1:200, dvs. med kontekst. Konteksten skal udarbejdes i lys grå bogbinderpap og de enkelte ’havnehuse’ hvid pap.
Præsentationsplanche i A0 format
Til eksamen skal den individuelle studerende medbringe: Portfolio indeholdende noter, skitser og modeller fra
projektforløbet, herunder tegninger fra ’1 tegning om dagen’. Herigennem skal den studerende præsentere, hvad udbytte denne har fået af det aktuelle semester.
Præsentationsmodel af det individuelt udarbejdede designforslag til et ’havnehus’ i målestok 1:50. Modellen skal udarbejdes i hvidt 2 mm modelpap og klar plexiglas.
22
Studievejledning BSc01 E2011
Efter eksaminationen afleveres 1 stk. A0-planche til semestersekretær Marianne Krause Laursen, indeholdende:
Navne Semester År Projekttitel Synopsis Sammendrag af projektet min. 300 ord Illustrationer.
OmfangI projektbeskrivelsen herunder følger en detaljeret beskrivelse af omfanget af ovenstående afleveringskrav. Se endvidere Bilag 4: Generelle afleveringskrav.
DatoProjektafleveringen finder sted d. 20. december 2011 til semestersekretær Marianne Krause Laursen.
Projekteksamensperioden strækker sig fra d. 1/9 til d. 30/1 Jan. 2012
7.4 Prøveform
Version E2 – projektmodul, ekstern censurModulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i skriftligt materiale, typisk en fælles (eller undtagelsesvist: individuelt udarbejdet) projektmodulrapport (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes endvidere, at den studerende løbende har deltaget aktivt i evalueringsseminarer o.l.
Prøven indledes med en fremlæggelse/projektafslutning af max. 45 minutters varighed, hvor alle projektgruppens medlemmer deltager og fremlægger det samlede projekt, med ligelig deltagelse af projektgruppens medlemmer. Herefter eksamineres de studerende enkeltvis i projektet jf. eksamensordningen (Eksamensordningen kan ses i sin fulde længde: http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf). I praksis vil der, alt afhængigt af gruppestørrelse, være ca. 15 min. pr. studerende, da der også skal være tid til votering. Studieordningens bestemmelser for projektmodulet og nærværende studievejledning danner det formelle grundlag for eksamen. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af rapporten og den mundtlige præstation.
Hovedvejleder og ekstern censor er medvirkende i prøven sammen
23
Studievejledning BSc01 E2011
med eksaminanden.
Der gives karakter efter 7-trins skalaen.
7.5 NoteEventuel materialeliste, hvis der skal anskaffes materialer i forbindelse med semestret til eventuelle fælles/introducerende workshops. Andre brugbare informationer/noter kan også tilføjes.
7.6 Projektbeskrivelse: ’Kolonihavnehuset’ eller ”Havnehuset”
Indhold og tema
I dette afsnit beskrives og uddybes projektmodulet. Dette indebærer først et fokus på modulets tematiske oplæg og de generelle forventninger til modulet. Efterfølgende ses nærmere på kravene til selve projektarbejdet og særligt de elementer, som de studerende forventes at producere i forbindelse med udarbejdelsen af en projektrapport.
Tema: En koloni af små huse i havnenSom angivet i Studieordningen repræsenterer kursusmodulet ’Kontekst og Form’ Jeres første egentlige Arkitektur og Design faglige projekt, hvor I skal organisere og gennemføre problembaseret projektarbejde i grupper og samtidigt udvikle jeres individuelle evne til at arbejde kvalificeret og selvstændigt med konkret og kontekstuel formgivning.
Med titlen ’Kolonihavnehuset’ tager projektmodulet udgangspunkt i en kendt typologi, nemlig kolonihavehuset, men indplacerer og søger at gentænke dette i en ny kontekst; et havneområde. Konteksten for det konkrete projekt er en lille mole ved ’Limfjordsværftet’ her i Aalborg, dvs. en kontekst hvor I har mulighed for at lave konkrete registreringer på stedet som et led i en analyse af dettes kvaliteter som I skal indtænke i udarbejdelsen af et konkret forslag til et ’Kolonihavnehus’.
5 moderne kolonihavehuse på LouisiannaRundt om i haven på Louisianna har fem internationale arkitekter, Dominique Perrault (F), Aldo Rossi (I), Ralph Erskine (S), Josef Paul Kleihues (D) og Heikkinen & Komonen (SF) nyfortolket og designet
24
Studievejledning BSc01 E2011
hver deres idé om et kolonihavehus på 7 m2. Det er der kommet fem usædvanlige og meget forskellige byggerier ud af. Alle projekter er nutidige udgaver af den gamle arbejderklasses kolonihavehus, gentænkt og trukket i nye retninger.
Byen mellem diversitet og konformitet Kolonihavehuset opstod oprindeligt som en mulighed for byens helt almindelige arbejdende borgere til at kunne få adgang til attraktive rekreative områder i umiddelbar nærhed til byen, der ellers ville være forbeholdt dele af befolkningen der havde råd til at erhverve sig og bebygge disse. Med projektet ’Kolonihavnehuset lægges der an til en diskussion af udnyttelsen af byens havneområde, der netop i disse år gennemgår en omfattende transformation, med opførelse af store prestigebyggerier som Utzon Center, Musikkens Hus, eksklusive lejlighedskomplekser, restauranter, havnepromenade og havnebad. Denne transformation af Aalborgs tidligere primært industrielle havnearealer kan ses som et eksempel på en helt generel urban tendens der pågår i mange andre europæiske byer såsom København, Hamborg, Rotterdam Oslo etc. Hvordan sikres det at havnemiljøet bliver tilgængeligt for alle samfundslag? Hvordan ser et Kolonihavnehus ud? Hvad laver man der?
Refortolkning af den folkelige minimalbolig Hvor Kolonihavnehuset traditionelt har været omkranset af hække sådan kan Kolonihavnehusene måske danne et rum omkring sig som er tilgængeligt og kan udnyttes på en helt ny måde; til parkour, til sommergrill, til små dyrkningshaver, udsigtspunkter, platforme til lystfiskeri etc. etc. Under projektmodulet arbejder I i projektgruppen med ’Kolonihavnehuset’ i den konkrete kontekst på molen ved Limfjordsværftet som et fælles tema som I skal undersøge og belyse i fællesskab. Indenfor dette fællesskab skal hver enkelt studerende udarbejde et selvstændigt forslag til et ’Kolonihavnehus’, men I skal forholde gruppens huse kontekstuelt til hinanden som en ’Koloni’.
’Koloni’ (gruppearbejde) Kolonien skabes i fælleskabSom en del af det fælles arbejde med udarbejdelse af en plan for ’Kolonien’ som hele skal I i gruppen fælles arbejde med udarbejdelsen af en plan for kolonien, dvs. en urban ’bebyggelsesplan’ i miniudgave.
Havneområder og kystlinie skal efter dansk lovgivning være offentligt tilgængelige, derfor skal I tænke og udvikle ’kolonien’ og de enkelte ’Kolonihavnehuse’ som del af et offentligt rum som alle har adgang til. I den sammenhæng er det således vigtigt at uderummet bearbejdes i ligeså høj grad som interiøret i de enkelte ’Kolonihavnehuse’ og at I bevidst arbejder med at udvikle strategier for udnyttelsen af rummet imellem disse. De enkelte ’huse kan tænkes koblet i ’par’ eller at danne større strukturer og pladsdannelser i fællesskab der belyser og udvikler specifikke kvaliteter i uderummet.
25
Studievejledning BSc01 E2011
Der er således en række overordnede krav som ’Kolonien’ skal overholde: - ’Kolonien’ skal tilsammen danne et attraktivt og offentligt byrum i miniskala- ’Kolonien’ skal understrege og fremhæve de kvaliteter som havnemiljøet har.- ’Kolonien’ skal udgøre en for projektgruppen fælles bebyggelsesplan
’Havnehus’ (individuelt arbejde) Du laver dit eget hus Indenfor det fælles arbejde med formgivning af en bebyggelsesplan i miniskal for en ’koloni’ af havnehuse skal hver enkelt studerende selvstændigt designe et ’Kolonihavnehus’.
Dit hus er som et møbel alle detaljer har betydningOverordnet udgør ’Kolonihavnehuset’ ligesom ’Kolonihavehuset’ et hus i miniskala, et lille hus der meget præcist ned i mindste detaljer afspejler beboeren/beboernes interesser og passion. Målgruppen for ’Kolonihavnehuset’ er i dette tilfælde dig selv som individuel studerende ligesom projektgruppen er målgruppe for ’Kolonien’ som hele. Det vil sige at du i formgivningen af huset skal indtænke og søge at afspejle dine egne interesser og ideer for brugen af havneområdet som rekreativt koloniområde.
Forestiller du dig at du i brugen af huset vil tegne, fiske, dyrke havebrug eller gastronomiske eksperimenter, fordybe dig i dine yndlingsbøger eller bare indrette et helt særligt udkigspunkt hvorfra
26
Studievejledning BSc01 E2011
man ved ophold i dit ’havnhus’ får et helt særligt blik på byen og vandet. En af forudsætningerne for at arbejde med et sådant hus i mini-skala (i dette tilfælde må huset maksimalt være på i alt 10 m3) er at arbejde intensivt med udnyttelsen af hele voluminet herunder at inddrage både vægge, loft og gulvflader i møbleringen af huset. I bestemmer hver især selv hvordan i formgiver voluminet, der i princippet kan tage form som et højt tårn, en komprimeret kube eller en vinkel der skaber et ydre gårdrum, men formen skal være begrundet i jeres æstetiske ide om huset brug, analyse af konteksten og tekniske viden om stabilitetsprincipper.
Huset er en forlængelse af kroppen det har personlighedI forlængelse af gruppearbejdet omkring udformningen af ’kolonien’ skal hvert enkelt ’havnehus’ beskrive noget om dig som person, i kraft af sin form og indretning. Det skal derfor udformes et produktdesign som understreger husets ide og husets brug. Dette kunne være f.eks. være en grill, grillværktøj, haveredskaber, fiskestænger, en læsestol, en solvogn, en hængekøje, tegneredskaber eller køkkenredskaber til brug under de gastronomiske eksperimenter. Hovedsagen er at produktet fortæller noget om dig og din måde at bruge 'havnehuset' på. Huset skal således indeholde en detalje i møbelskala som i bearbejder yderligere og som understreger husets ide og funktion det kunne være en arbejdsplads, en reol, en hvileplads, et udkigspunkt, et udekøkken.
27
Studievejledning BSc01 E2011
I skal prøve at tænke ’havnehuset’ som en forlængelse af kroppen hvor hele bygningskroppen er aktiveret som et møbel i både interiør og eksteriør. Der er en række overordnede krav som hvert enkelt ’havnehus’ skal overholde: - ’Havnehuset’ må maksimalt have et rumfang på 10 m3.- ’Havnehuset’ skal danne inde såvel som uderum af arkitektonisk kvalitet.- ’Havnehuset’ skal indeholde et produktdesign. - ’Havnehuset’ skal indeholde en specifikt bearbejdet detalje i møbelskala.
Luftfoto af projektområdet.
Læringsmål/ Problembaseret projektarbejdeSom beskrevet ovenfor i den overordnede beskrivelse af den modulære opbygning af semesteret skal I under projektmodulet ’Kontekst og Form’ arbejde med konkret forslagsstillelse i en specifik kontekst, hvorigennem I for første gang skal organisere og gennemføre et problembaseret projektarbejde omkring designet af et ’Kolonihavnehus’. Overordnet skal I således arbejde med problembaseret projektarbejde, hvilket vil sige at I som led i projektets indledende fase skal udarbejde en problemformulering projektarbejdet skal struktureres omkring. En sådan problemformulering skal tage udgangspunkt i en analyse af den kontekst som projektet indplaceres,
28
Studievejledning BSc01 E2011
i dette tilfælde havneområdet ved ’Limfjordsværftet’ hvor ’Kolonihavnehusene’ tænkes opført.
Som beskrevet ovenfor er projektarbejdet generelt bygget op som et gruppearbejde hvor gruppen arbejder med ’Kolonihavnehuset’ og den specifikke kontekst ved ’Limfjordsværftet’ som fælles tema, men det rummer også en del som skal løses individuelt idet hver enkelt studerende skal udarbejde et konkret forslag til et ’havnehus’ som en integreret del af gruppens fælles ’koloni’. Det er medlemmerne i projektgruppens fælles ansvar at strukturere og gennemføre projektarbejdet ligesom det er den enkelte studerendes individuelle ansvar at strukturere og gennemføre den del af projektet som skal løses individuelt.
I det følgende gives en kort introduktion til det metodemæssige indhold i opbygningen af et sådant problembaseret projektarbejde, herunder de elementer som en indledende analyse frem mod udarbejdelsen af en egentlig problemformulering indeholder.
MetodeSom beskrevet øverst i studievejeledningen er arbejdet med udvikling af et konkret designforslag afhængigt af, at vi som formgivere mestrer at sammenholde og kombinere æstetisk, teknisk og kontekstuel viden i arbejdet med form. Idet vi når det gælder form (uanset skala) ultimativt har at gøre med objekter der opleves subjektivt og der således i princippet kan være flere svar på samme problem, findes der imidlertid ingen endegyldig metode for hvorledes dette arbejde udføres. Det er således den enkelte projektgruppe og individuelle studerendes selvstændige ansvar at udvikle rammerne for projektarbejdet. Det metodiske og videnskabelige element i projektarbejdet består således i bevidst at strukturere dette arbejde med at kombinere æstetisk, teknisk og kontekstuel viden; det vil sige at være bevidst om hvilken rolle de enkelte dele i projektarbejdet spiller, herunder hvorfor og på hvilken måde de er relevante. Herunder gives et par eksempler på æstetiske, tekniske og kontekstuelle elementer som kunne indgå i projektarbejdet.
KontekstI udarbejdelsen af en problemformulering for projektarbejdet indgår en detaljeret analyse af den kontekst som projektet tænkes indplaceret i, her skal I være opmærksomme på at denne kontekst ikke kun udgør stedet i fysisk forstand men også er historisk, samfundsmæssig og kulturel. Eksempler på kontekstuelle aspekter som kan inddrages i projektarbejdet kan således være;
- Studier af kolonihavens historie, hvordan opstod ’Kolonihaven’, hvad var dens funktioner og kan der drages paralleller til i dag?- Studier af havneomdannelse i andre byer, herunder en kritisk
29
Studievejledning BSc01 E2011
stillingtagen til havnens fremtidige brug, hvad er havnens funktion for byen og for de enkelte borgere? - Analyse af den specifikke kontekst ved ’Limfjordsværftet’ herunder eksisterende bygninger og bygningstypologier i området, bevægelsesmønstre, sigtelinier, landmarks mv. - etc.
TeknikDet kræver teknisk viden at udnytte materialeegenskaber og konstruktionstypologier på en måde så disse understøtter den formmæsige og æstetiske ide med et værk, desuden er arbejdet med formgivning i en given kontekst underlagt love og normer som vi som formgivere skal forholde os til og udnytte bedst muligt. Eksempler på tekniske aspekter som kan inddrages i projektarbejdet kan således være;
- Konstruktive, miljømæssige og materialetekniske overvejelser, herunder eksempelvis modelstudier i relation til stabilitet.- Bearbejdning af samlingsdetaljer i relation til materialeegenskaber.- Studier og inddragelse af lovgivningstekniske rammer og normer.- etc.
ÆstetikEthvert design er resultatet af en stærk ide om hvilken oplevelse ’formen’ skal bibringe brugeren; det vil sige at vi som arkitekter/designere har en konceptuel ide og vision for designet. En sådan ide er et resultat af en forståelse og stillingtagen til både tekniske og kontekstuelle elementer i projektarbejdet men også af en individuel æstetisk forståelse for form som I hver især skal begynde udvikle ligesom i skal udvikle jeres evne til at kommunikere en sådan ide. Eksempler på æstetiske aspekter som kan inddrages i projektarbejdet kan således være;
- Analyse af referenceprojekter- Konceptuel skitsering på projektområdet- Erindringer og tidligere erfaringer med oplevelsen af form- etc.
Til trods for den noget skematiske fremstilling af eksempler på æstetiske, tekniske og kontekstuelle elementer som kunne indgå i projektarbejdet skal I være opmærksomme på at disse er indbyrdes forbundne og derfor skal integreres i designprocessen. Det er vigtigt at I allerede tidligt i processen begynder at skitsere på det egentlige designforslag, skitseringsprocessen kan på denne måde anses som en del af analysearbejdet hvor I løbende afprøver forskellige løsninger alt imens I bliver mere og mere præcise i arbejdet med problemformulering og løsning.
I det følgende gives en introduktion til hvorledes de til semesteret hørende kursusforløb understøtter og forventes anvendt i
30
Studievejledning BSc01 E2011
projektarbejdet.
Proces og kursusrelationKursusmodulet ’Teknologi 1’ understøtter især den tekniske dimension af projektarbejdet , herunder arbejdet med relationen imellem form, konstruktion og materiale. Kurset afholdes i starten af semesteret og afsluttes primo november hvor det i relation til projektarbejdet omkring ’Kolonihavnehuset’ vil være oplagt (og forventes) at denne viden anvendes i projektarbejdet således at der opnås et integreret arbejde med teknik, herunder stabilitetsprincipper og konstruktionstypologier i projektarbejdet. (se nedenstående kursusbeskrivelse).
Kursusmodulet ’Metode og Visualisering 1’ understøtter især den æstetiske dimension af projektarbejdet hvorigennem der opnår konkrete færdigheder indenfor både analog og digital fremstilling og layout. Dette kursus afsluttes primo december i netop den fase af projektarbejdet hvor I skal til at visualisere og præsentere egne arbejder og dermed direkte kan (og forventes) at anvende den i kurset tilegnede viden.
Kursusmodulet ’Teori, Historie og Analyse 1’ understøtter især den kontekstuelle dimension af projektarbejdet, herunder læring omkring strukturering af projektarbejde. Kursets indhold er i høj grad videnskabsteoretisk og har til formål at opøve de studerende i at analysere og reflektere over projektets indhold og opbygning herunder bevidst og metodisk at inddrage referenceprojekter, litteratur og andre kilder som dokumentation for projektarbejdet. Kurset afsluttes primo januar med en skriftlig opgave som giver den enkelte studerende mulighed for at reflektere of projektforløbet inden den egentlige projekteksamen medio og ultimo januar.
120 verdnerForuden kurserne arbejder vi i projektmodulet 2 ’Kontekst og Form’ videre med det individuelle potefolio arbejde omkring ’en tegning om dagen’ og ’120 verdener’ som introduceredes under projektmodul 1 ’Formlære’.
1 tegning om dagenUnder projektet skal hver studerende ligesom under Projektmodulet ’Formlære’ fortsat dokumentere deres designproces og konkrete skitseringsmæssige evner ved udarbejdelse af minimum 1 tegning om dagen. Tegningerne falder inden for tre kategorier; den kontekstuelle skitse den konceptuelle skitse og den frie abstrakte formsøgende skitse og tegning.
Forløb/IntroduktionProjektmodulet ’Kontekst og Form’ skydes i gang med gruppedannelse og introduktion til projektet d. 10. Oktober 2011.
31
Studievejledning BSc01 E2011
StatusseminarFor at sikre at jeres projekt og beslutningsprocessen bliver understøttet bedst muligt har vi placeret et midtvejsseminar der er den sidste præsentation af projektet inden den endelige beslutning taget om designet.
ProjektarbejdetI skal som projektgruppe selv strukturere jeres arbejdstid, ligesom der også er individuelle elementer i projektarbejdet som I selvstændigt skal strukturere som beskrevet ovenfor. På mange måder afspejler dette arbejde den virkelighed I om 5 år træder ud i som kandidater hvilket gør dette både udfordrende og udviklende.
Vi håber (nej vi ved!) at I vil finde arbejdet spændende og inspirerende og at I vil opleve at Arkitektur & Designstudiet er andet og meget mere end et studie. Her arbejder og lever vi med formgivning og vi i undervisnings- og vejleder teamet glæder vi os utroligt meget til at diskutere ideer omkring formgivning og ikke mindst opleve arkitektur og design sammen med jer!
God arbejdslyst!
Ole Pihl og Vejledergruppen
7.7 KurserSom del af projektmodulet afholdes 5 forelæsninger med tilhørende øvelser, hver af disse er beskrevet herunder:
Forelæsning 1: ”stedets ånd - projektintroduktion’
Forelæser: Ole Pihl
Indhold: Forelæsningen introducerer hovedprojektet og herunder en introduktion til metode, kontekst, teknik og æstetik, hvordan fortolker vi konteksten hvilke metode vi har til rådighed, hvordan forener vi form funktion og teknik og samtidig skaber en fortolkning af stedet.Forelæsningen introducere desuden de 22 arkitektoniske/design værker der danner grundlaget for gruppedannelsen. Det værk som i vælger at arbejde med i jeres gruppe bliver så kernen i jeres værkanalyse i projektrapporten, hele værkanalyse delen bliver endvidere også understøttet af projektmodulet ”Teori, Historie og Analyse”.
32
Studievejledning BSc01 E2011
Forelæsning 2: Kolonihavnehuset: huset som et møbel
Forelæser: Marie Frier Hvejsel
Indhold: Forelæsningen introducerer projektmodulets indhold, herunder en introduktion til ’kolonihavehuset’ som typologi og en diskussion af hvorledes denne typologi kan transformere og gentænkes i en ny kontekst som del af industribyens havneområde.
Forelæsning 3: Kan man bo i en Sandwich?
Forelæser: Arkitekt Mette Wienberg
Indhold: Mette Wienberg, der er stifter og ejer af tegnestuen ’Wienbergarchitectss’ vil forelæse om sit arbejde som arkitekt, designer og byplanlægger herunder hvordan hun specifikt har arbejdet i den helt lille skala, herunder 3 dimensionel bearbejdning af rum. Mette Wienberg har inden hun stiftede egen tegnestue arbejde i 13 år hos Schmidt Hammer Lassen i Århus.
Forelæsning 4: Introduktion til ”120 værker” og tegn en tegning om dagen
Forelæser: Ole Verner Pihl
Indhold: Forelæsningen introducere hvordan de studerende under projektet skal dokumentere deres designproces og konkrete arbejde med at fortolke konteksten. De studerende skal under hovedprojektet træne deres skitseringsmæssige evner ved udarbejdelse af minimum 1 tegning om dagen. Tegningerne falder inden for tre kategorier; den kontekstuelle skitse den konceptuelle skitse og den frie abstrakte formsøgende skitse og tegning. Den studerende skal selv vælge et arkitektonisk eller designmæssigt værk til deres individuelle studium hvor den studerende i forbindelse med kurset ”Visualisering og metode” skal skabe en A1 poster der forklarer analysere, fortolker og formidler det individuelt valgte værk, forelæsningen redegør også for dette.
33
Studievejledning BSc01 E2011
Forelæsning 5: ’Et liv med Arkitektur, fra armbåndsur til byplan’
Forelæser: Professor Claus BonderupIndhold: Professor Claus Bonderup forelæser om hvordan han har arbejde i all skalamæssige sammenhæng fra lampedesign til villaer, boligejendomme, museer, offentlige bygninger, park og havedesign, og til store byplansprojekter. Alle projekterne har en tæt sammenhæng med konteksten og en tæt forbindelse med form og funktion. Endvidere forklarer Bonderup hvordan han i sine projekter skaber en stærk forbindelse med materialets kvalitet og egenskaber.
Forelæsning 6: Kreativitets og gruppeøvelser
Forelæser Louise MøllerIndhold:Forelæsningen introducere en række fundamentale værktøjer og metoder i designprocessen der kan understøtte både det individuelle og det gruppemæssige arbejde. Produktdesign er baseret på en fundamental dialog mellem designer og bruger, design af brugsting er en dialog mellem bruger, funktion og æstetik, hvordan gør vi det?
34
Studievejledning BSc01 E2011
Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (5 ECTS kursusmodul)
5 ETCS Theory, history and analysis 5
Koordinator Lars Botin Institut for Planlægning
FormaliaStudieordning s. 12
ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser Mål
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund har til formål at introducere den studerende til teorier, metoder og modeller til analyse af problemstillinger, der er relevante for løsningen af et projekt. Det betyder, at den studerende vil blive introduceret til værktøjer for styring og ledelse af et projektarbejde i samarbejde med andre studerende og vejledere, og samtidig kunne analysere de videnskabelige og samfundsmæssige implikationer som et projektarbejde er karakteriseret ved. Kurset har fokus på læring og handling i et videnskabsteoretisk perspektiv, hvorfor det overordnede mål er at formå de studerende at reflektere over egen vidensproduktion og herunder at anvende koncepter, begreber og termer fra videnskabsteorien, og sætte disse i relation til studiets faglighed. Studerende, der gennemfører modulet:
Viden Skal have viden om vidensproduktion og
videnskabelig praksis Skal kunne forstå de samfundsmæssige
betingelser for vidensproduktion og videnskabelig praksis
Skal opnå viden om metoder og teorier i relation til problembaseret projektarbejde
Skal have viden om problembaseret læring
Færdigheder Skal kunne anvende videnskabsteoretiske
grundbegreber til en kritisk refleksion over den studerendes projektrelaterede valg af værdigrundlag og metoder
Skal kunne vurdere styrker og svagheder ved videnskabsteoretiske positioner og skoler med relevans for Arkitektur og Design-faget
35
Studievejledning BSc01 E2011
Skal kunne anvende metoder og teorier, som er relevante for projektarbejdet
Kompetencer Skal have kompetencer til videnskabeligt arbejde
og teoretisk praksis i relation til en Arkitektur & Design-faglighed
Skal have grundlæggende kompetencer i at styre arbejdsprocessen i en gruppe og SLP-metodikker
Litteratur Primær litteratur
Bijker, W., Hughes, T. P. & Pinch, T. (1987): The Social Construction of Technological Systems. Cambridge (Mass.); MIT Press (s. 9-17, 311-329)
Botin, L. (2005): ”Rekonstruktion. Naturvidenskabelig og fænomenologisk metode i design”. i Pandoras Boks Botin, L. og Pihl, O. Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 148-163)
Hansen, S. og Jensen L.P. (2004): ”Supervision and Group Dynamics”. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag. (s. 349-361)
Henriksen, L.B. (2006): ”Engineers and Bildung” i Engineering Science, Skills, and Bildung. Christensen, J., Henriksen L,B. and Kolmos, A. (red.) Aalborg: Aalborg Universitetsforlag (pp. 43-61)
Jamison, A., Hyldgaard, Christensen, S., Botin, L. (2011): A Hybrid Imagination. Science and Technology in Cultural Perspective. London; Morgan & Claypool Publishers
Kiib, H. (2004): ”PpBL in Architecture and Design. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 195-208)
Knudstrup, M. (2004): ”Integrated Design Process in Problem Based Learning” i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 219-232)
Latour, B. (2005): Reassembling the Social. An Introduction to Actor-Network Theory. Oxford; Oxford University Press (s. 141-156, 247-263)
Marling, G. (2004): ”Problem Based Learning and the Agency of Mapping the Contemporary City” i The Aalborg PBL Model. Kolmos,
36
Studievejledning BSc01 E2011
A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 365-379)
Mullins, M. (2004): ”Evaluation of Learning in Architectural Education: Process and Product”. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 209-218)Olsen, PB & Pedersen (2003) Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag
Paahus, M. (2004): ”Videnskabelig metode, problemorientering og typer af videnskab”. i Vidensgrundlag for handlen Christensen, J. (red.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 11-25)
Rienecker, L., Jørgensen, P.S. (2005): Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur.
Riis, V. (2001): ”Analyse og vurdering af design” i Engholm, I. Design gennem 200 år. Kbh.; Gyldendal
Sekundær litteratur
Her angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Keiding, Tina Bering (2006): Noter til kurset i samarbejde, læring og projektstyring (vil være at finde som pdf-fil på kursets hjemmeside)
Aflevering KravSkriftlig aflevering gennem portfolie Omfang af portfolie: analyse af værk efter Vita Riis model (2 sider), videnskabsteoretisk og PBL refleksion (3 sider), samfundsmæssig og teknologisk kontekst (1 side) og analyse af proces i hovedprojekt (2 sider).
37
Studievejledning BSc01 E2011
Omfang 2 eksemplarer (et kursusholdere og et til censur)
DatoJanuar 2012 ved semestersekretær.
Prøveform Modulet bedømmes ved en skriftlig prøve.
Afvikling Undervisningsform og antal enheder.
Undervisning i problem baseret læring og videnskabsteoriens grundpositioner foregår som forelæsninger og workshop, vejledning til opgaveskrivning foregår med udgangspunkt i den studerendes erklærede faglige interesse.I løbet af kursusforløbet vil der bliver stillet mindre skriftlige opgaver, som samlet ved udgøre afleveringen i en portfolie.
Undervisningen består af 14 kursusenheder, som er fordelt over workshops, forelæsninger, øvelser og præsentationer.
Indhold Kurset består af to integrerede dele som henholdsvis behandler problembaseret læring og videnskab, teknologi og samfund i en arkitektur og designmæssig sammenhæng. Kurset er struktureret således at vi udgår fra en konkret analyse af et værk med afsæt i en analysemodel, for derefter at ramme værker og metode ind i en videnskabsteoretisk, historisk og samfundsmæssig kontekst. Der er således tale om en progression fra et tekstuelt, specifikt og konkret niveau til et kontekstuelt overordnet, og teoretisk niveau.
7.8 Kursusbeskrivelser
Note Intet
Kursusgang 1
Introduktion til kurset og ”Analyse og vurdering af design” en model.
Kursustype Forelæsning
Kursusholder Line Marie Bruun Jespersen
Undervisningsassistent
Hjælpelærere
Indhold Denne kursusgang indledes med introduktion til kursets indhold og formål. Dernæst følger en forelæsning om analyse og vurdering af design med fokus på Vita Riis´ analysemodel. Denne analysemodel og de referenceværker hver studerende er blevet tildelt, fungerer som grundlaget for det videre arbejde med kursets elementer: fagets videnskabsteori og problembaseret læring.
38
Studievejledning BSc01 E2011
Litteratur Primær litteraturRiis, V. (2001): ”Analyse og vurdering af design” i Engholm, I. Design gennem 200 år. Kbh.; Gyldendal
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 2
Problembaseret læring: en introduktion
Kursustype Forelæsning
Kursusholder Ulla Thøgersen Line Marie Bruun Jespersen
Indhold En introduktion til problembaseret læring og principper bag. Kursusgangen sætter henholdsvis semestrets projektarbejde og den konkrete model til værkanalyse ind i et problembaseret læringsperspektiv.
Litteratur Primær litteraturKiib, H. (2004): ”PpBL in Architecture and Design. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 195-208)
Olsen, Poul Bitsch & Pedersen Kaare (2003) Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, kapitel 1 og 2
Kursusgang 3
Gruppe- og vejledersamarbejde
Kursustype Forelæsning og efterfølgende arbejde i projektgrupper
Kursusholder Ulla Thøgersen
Indhold Kursusgangen består af en forelæsning med fokus på gruppe- og vejledersamarbejde. Der fokuseres særligt på principper for kommunikation, feedback, roller og konflikthåndtering. Forelæsningen afsluttes med et fokus på samarbejdsaftaler som et grundlag for samarbejdet i projektgrupper. De studerende skal herefter arbejde i deres projektgrupper med at udforme en samarbejdsaftale.
39
Studievejledning BSc01 E2011
Litteratur Primær litteraturOlsen, Poul Bitsch & Pedersen Kaare (2003) Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, kapitel 6 og 7
Sekundær litteraturKeiding, Tina Bering (2006): Noter til kurset i samarbejde, læring og projektstyring, side 5-7 om samarbejdsaftale og samarbejdskompetence p. 26-31
Kursusgang 4
Projektstyring i et problembaseret projektarbejde
Kursustype Forelæsning og efterfølgende arbejde i projektgrupper
Kursusholder Ulla Thøgersen Studentermedhjælp eller undervisningsassistent
Indhold Forelæsningen består af et oplæg om tidsplanlægning, mødestyring og vidensdeling i projektgrupper. Efter forelæsningen skal de studerende arbejde i grupper med at udarbejde en tidsplan for deres hovedprojekt: Kontekst og Form.
Litteratur Primær litteraturOlsen, Poul Bitsch & Pedersen Kaare (2003) Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, kapitel 4
Sekundær litteraturKeiding, Tina Bering (2006): Noter til kurset i samarbejde, læring og projektstyring, side 14-20 om projektledelse – planlægning og styring og side 20-26 om mødetyper.
Kursusgang 5
Ingeniør og arkitektroller
Kursustype Forelæsning med diskussion
Kursusholder Lars Botin
Indhold Ingeniør og arkitekt roller i et historisk og samtidigt perspektiv. Med henblik på at stille studiets faglige profil i en kontekstmæssig sammenhæng vil vi diskutere ingeniørens og
40
Studievejledning BSc01 E2011
arkitektens betydning og rolle i et samfundsmæssigt og videnskabeligt perspektiv.
Litteratur Primær litteraturHenriksen, L.B. (2006): ”Engineers and Bildung” i Engineering Science, Skills, and Bildung. Christensen, J., Henriksen L,B. and Kolmos, A. (red.) Aalborg: Aalborg Universitetsforlag (pp. 43-61)
Sekundær litteratur
Her angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 6
Empirisk/analytisk videnskab og fænomenologi
Kursustype Forelæsning med diskussion
Kursusholder Lars Botin
Indhold Naturvidenskab/anvendt videnskab og fænomenologi vil blive diskuteret i et dualistisk og dialektisk perspektiv. Analyser, vurderinger og metoder inden for de to videnskabsteoretiske tilgange diskuteres i relation til troværdighed, relevans og sandhedsværdi. Forelæsningen vil tage udgangspunkt i værkerne, som er blevet analyseret og diskuteret i de forrige kursusgange.
Litteratur Primær litteraturBotin, L. (2005): ”Rekonstruktion. Naturvidenskabelig og fænomenologisk metode i design”. i Pandoras Boks Botin, L. og Pihl, O. Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 148-163)Her angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 7
Videnskabelig skrivning og praksis I
Kursustype Workshop
Kursusholder Line Marie Bruun Jespersen
Jacob Sabra
Indhold Gennem oplæg og praktiske øvelser introduceres videnskabelig skrivning og praksis. Der lægges særlig vægt på akademisk skrivning og brug af referencer.I workshoppen arbejder de studerende med at producere analyser af de udleverede værker, der kan indgå i den endelige portfolio aflevering.Dele af workshoppen vil have karakter af vejledning, hvor den producerede tekst diskuteres med kursusholder og de øvrige studerende.
41
Studievejledning BSc01 E2011
OBS: En analyse af et af referenceværkerne, lavet ved hjælp af Vita Riis´ analysemodel, omfang ca. 2 sider, skal være færdig inden kursusgang 8.
Litteratur Primær litteraturRienecker, L., Jørgensen, P.S.: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. 2005
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 8
Videnskabelig skrivning og praksis II
Kursustype Workshop
Kursusholder Line Marie Bruun Jespersen
Jacob Sabra
Indhold Gennem oplæg og praktiske øvelser introduceres videnskabelig skrivning og praksis. I workshoppen arbejder de studerende med at producere analyser og refleksioner i tekstform, der kan indgå i den endelige portfolio aflevering.I denne workshop fokuseres der på at producere tekst der kobler indhold af kursusgang 2-6 med de værkanalyser der allerede foreligger fra kursusgang 7Dele af workshoppen vil have karakter af vejledning, hvor den producerede tekst diskuteres med kursusholder og de øvrige studerende.
Litteratur Primær litteraturRienecker, L., Jørgensen, P.S.: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. 2005
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 9
Videnskabelig skrivning og praksis III
Kursustype Workshop og præsentation
Kursusholder Line Marie Bruun Jespersen
Jacob Sabra
Indhold Resultaterne af analysearbejdet i Videnskabelig skrivning og praksis I og II fremlægges i mindre grupper, så alle kommer til
42
Studievejledning BSc01 E2011
orde. Der lægges vægt på erfarings- og vidensdeling mellem de studerende, så de studerende trænes i at formidle egne resultater mundtligt og diskutere disse. Der sluttes af med opsamling i plenum.
Litteratur Primær litteraturIngen
Kursusgang 10
Fokus på læreprocesser, individuel og i grupper
Kursustype Forelæsning med diskussion og efterfølgende øvelser
Kursusholder Ulla Thøgersen
Indhold Forelæsningen sætter fokus på gruppen som læringsmiljø og diskuterer hvilke kendetegn ”den lærende gruppe” kan have. Derudover diskuteres det hvordan man teoretisk kan forstå den enkeltes læreproces i regi af et begreb om læringsstil. Der forsættes med en individuel test af læringsstil og øvelser koblet til hvordan projektgruppen kan organiseres, så den bedst muligt skaber rammer for den enkeltes læring.
Litteratur Primær litteraturFølger senere Sekundær litteraturKeiding, Tina Bering (2006): Noter til kurset i samarbejde, læring og projektstyring, side 5-9 om læring.
Kursusgang 11
20. århundredes arkitektur og design i et samfundsmæssigt og teknologisk perspektiv I
Kursustype Forelæsning og øvelser
Kursusholder Line Marie Bruun Jespersen
Indhold Denne forelæsning introducerer til væsentlige samfundsmæssige og teknologiske forhold i første halvdel af det 20. Årh., som har betydning for arkitektur- og design-faget. Øvelse: Diskuter disse spørgsmål i grupper. Hvordan relaterer temaerne fra forelæsningen til Vita Riis´ analysemodel? Med udgangspunkt i de studerendes værkanalyser (fra perioden) diskuteres på hvilken måde temaerne fra forelæsningen supplerer værkanalyserne.
43
Studievejledning BSc01 E2011
Litteratur Primær litteraturJamison, A., Hyldgaard, Christensen, Botin, L. (2011): The Hybrid Imagination. London; Claypool & Morgan Publishers
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 12
20. århundredes arkitektur og design i et samfundsmæssigt og teknologisk perspektiv II
Kursustype Forelæsning og øvelser
Kursusholder Line Marie Bruun Jespersen
Indhold Denne forelæsning introducerer til væsentlige samfundsmæssige og teknologiske forhold i anden halvdel af det 20. Årh., som har betydning for arkitektur- og design-faget. Øvelse: Diskussion i grupper. Diskuter temaerne fra forelæsningen i relation til de studerendes værkanalyser (værker fra perioden)
Litteratur Primær litteratur Jamison, A., Hyldgaard, Christensen, Botin, L. (2011): The Hybrid Imagination. London; Claypool & Morgan Publishers
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 13
Samtidige problemstillinger i arkitektur og design set i et social konstruktivistisk perspektiv
Kursustype Forelæsning og øvelser
Kursusholder Lars Botin
Indhold I en senmoderne eller/og posthuman virkelighed er alle faste og sikre udsagn om verden sat til diskussion. Det samme gælder for arkitektur og design. Hvorledes kan vi tale om arkitektur og design som domæne og felt når grænser og værdier synes under opløsning? Forelæsningen har fokus på, hvorledes vi i sociale netværk og sammenhænge, konstant konstruerer nye former og strukturer til forståelse og forklaring.
Litteratur Primær litteraturJamison, A., Hyldgaard, Christensen, Botin, L. (2011): The Hybrid Imagination. London; Claypool & Morgan Publishers
44
Studievejledning BSc01 E2011
Latour, B. (2005): Reassembling the Social. An Introduction to Actor-Network Theory. Oxford; Oxford University Press (s. 141-156, 247-263)
Bijker, W., Hughes, T. P. & Pinch, T. (1987): The Social Construction of Technological Systems. Cambridge (Mass.); MIT Press (s. 9-17, 311-329)
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 14
Videnskabelig skrivning og praksis/portfolie
Kursustype Diskussion i plenum
Kursusholder Line Marie Bruun Jespersen
Jacob Sabra
Indhold Introduktion til portfolio-afleveringsformen og gennemgang af afleveringskravene. Skriveworkshop. Der påbegyndes skrivning af procesreflektionerne til hovedprojektet.
Litteratur Primær litteraturIngen
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
8 Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital
5 ETCS Method and Visualisation 1 - analog and digital
Koordinator Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Ole Verner Pihl
FormaliaStudieordning s. 11
ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser
MålModulet introducer tre faglige aspekter:
45
Studievejledning BSc01 E2011
Arkitektur- & designfagets praksis og metode Visuel praksis og metode Cad-tegning og layout og frihåndstegning
Arkitektur- & designfagets udøvende praksis og metode præsenteres for de, studerende via en vifte af forskellige tilgange til arbejdet med faget. Fagets visuelle praksis og metode, cad-tegning af retvinklet projektion, aflæsning og analyse af afbildningsformer samt målsætning af tegninger, digitalt grafisk layout af projektrapportering og projekter introduceres med relevant program (In-design eller lignende). Frihåndstegning og skitseringsmetodik i relation til retvinklet projektion omfatter både stregtegning og skraveringsteknikker.
Studerende, der gennemfører modulet:
Viden Skal have grundlæggende kendskab til udvalgte dele af fagets
visualiseringsmetoder og -praksis Skal have basal viden om retvinklet afbildning og dennes
anvendelse i visuel kommunikation af arkitektur og design og skal kunne redegøre for målsætning af tegninger og have viden om grundlæggende grafisk layout
Færdigheder Skal kunne fremstille målfaste tegninger i retvinklet projektion
ved hjælp afcad-program og kunne demonstrere evne til at formidle simple objekter/rum
Skal kunne anvende layoutprogram til grafisk formidling af projektmateriale
Skal kunne anvende tegning i fri hånd til skitsering på et grundlæggendeniveau og kunne skravere i fri hånd
Skal kunne skitsere i retvinklet projektion i fri hånd Skal kunne gengive objekter i retvinklet afbildning Skal kunne lave grafisk layout i et layoutprogram på et
grundlæggende niveau
Kompetencer Skal kunne anvende frihåndstegning i en designproces på et
grundlæggende niveau
Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space”Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider. 2011.
”Architecture form, space, and order” Francis D. K Ching. 431 sider.
46
Studievejledning BSc01 E2011
Wiley 2007.
Sekundær litteratur“At tegne er at se, indføring I frihåndstegning” Betty Edwards. Nyt Nordisk Forlag 254 sider. 2008.
”Om at opleve arkitektur” Steen Eiler Rasmussen. 248 sider. GEC GADs Forlag. 1975
”Palle Nielsen TIMEBOG HOUR BOOK” Jytte Rex. Gyldendal. 370 sider. 2008.
”Palle Nielsen Orfeus og eurydike og andre værker” Vejle Kunstmuseeum 120 sider. 2008.
Johannes Itten “The Art of Color” 155 sider Wiley 1961
Johann Wolfgang von Goethe “Theory of Colours” 246 sider. Dover Publications 2006.
Aflevering Metode og Visualisering afleveres som to A1 posters sat op i InDesign eller lignende program. De to posters skal have et layout der formidler opgaven i billeder og med kort tekst i overskrift og billedtekst der forklarer det individuelle projekt.
Posteren skal indeholde: Koncept og perspektivskitser baseret på den enkelte studerendes individuelt valgte værk fra analyse projektet: ”120 værker”
Kontekstuelle skitser fra det individuelle værk konceptskitser af værket Teknisk tegning 1:20 og 2D Grundplan af eget projekt Facade Snit lodret og vandret i bygningen
Omfang 2 A1 eksemplarer
DatoBegge posters skal afleveres d. 1. december til semestersekretær Marianne Krause Laursen.
Prøveform Prøveform B - kursusmodulModulet bestås ved godkendelse af en visuel og skriftlig aflevering, repræsenteret ved den ovenfor beskrevne poster der præsenterer udvalgte dele af den enkelte studerendes
47
Studievejledning BSc01 E2011
kursusmodularbejde og kursusmodulets pensum af, tegninger, skitser og 3D modeller.
Desuden bestås modulet gennem løbende og aktiv deltagelse i et eller flere evalueringsseminarer.
Afvikling Modulet består af 12 forelæsninger med øvelser.
IndholdModulet er delt på 3 kurser og baserer sig på følgende:
A. Frihåndstegning, konceptskitsering og layoutKursusgang 1,2,3,4 og 5
B. Arkitektur- & designfagets praksis og metode, herunder teknisk tegningKursusgang 6,7 og 8
C. Cad-tegning med Rhino 3DKursusgang 9,10,11 og 12
Del A. Frihåndstegning, konceptskitsering og layout. Tegningens metode at lærer at se og tegne, og at arbejde med kompositionsprincipper.
1. Intuitiv skitsering og gentagelsen som metode2. MONOCHROME et case study på at opleve, analyse og
formidle 3. Det gyldne snit og de klassiske kompositions principper,
3. Diagonalen og det dynamiske princip4. POLYCHROME Den expressionistiske metode 5. Det kubiske, prismatiske og organiske
Del B. Arkitekturfagets praksis og metode: Teknisk Tegning; Plan, snit, facade, og perspektivtegning som repræsentationsform, opsætning og layout.
1. Retvinklet projektion, Plan, snit og facade2. Perspektivisk tegning 3. Layout i InDesign, Photoshop og Illustrator
Del C: CAD-tegning i Rhino 3DTeknisk tegning og modellering i 2D og 3D med software programmet Rhinocerous 3D.
Over 3 kursusgange introduceres den studerende til basis håndtering af kurver og flader i CAD, og i den sidste kursusgang gives en introduktion til overgangen mellem brug af analoge skitser og digitale CAD tegninger og billeder i grafisk editering og
48
Studievejledning BSc01 E2011
manipulationen forud for print og produktion.
1. Basis 2D modellering i Rhino 3D, Basis introduction til CAD, basis værktøjer og geometrier I Rhino 3D.
2. Basis 3D modellering i Rhino 3D, Kurver og overflader. 3. Fortsat 3D modellering I Rhino 3D, Solider og overflader, lys
og rendering af billeder.4. Metoder og værktøjer til sammenspil mellem håndtegning,
teknisk tegning, grafisk manipulation og 3D modellering.
8.1 Kursusbeskrivelser
Note Til del 1 skal anskaffes tegneredskaber som blyant 2B, HB, eventuelt sort tusch pen eller kuglepen viskelæder en A4 tegne spiralblok.
Kursusgang 1
Frihåndstegning, konceptskitsering og layout 1. Intuitiv skitsering og gentagelsen som metode
Kursustype Forelæsning med opgave
Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiOle Verner Pihl
VidenskabeligassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra
Indhold Den arkitektoniske designproces har nogle fundamentale værktøjer der er vigtige at kende og at kunne bringe i anvendelse.
Metode og visualisering handler om at arbejde med simple klare konceptuelle skitser der kan formidle et arkitektonisk hovedgreb og et farvekoncept og at arbejde med arkitektonisk skitsering i byen som en måde at registrere og fortolke konteksten på. Derudover lærer de studerende at bruge skitsering som metode til at forklare et koncept og et hovedgreb og at arbejde med Intuitiv og abstrakt skitsering som metode og anvende forskellige stil og arkitektur historiske formudtryk.
1. Intuitiv skitsering og gentagelsen som metode2. MONOCHROME et case study på at opleve, analyse og formidle 3. Det gyldne snit og de klassiske kompositions principper .Diagonalen og det dynamiske princip4. POLYCHROME Den expressionistiske metode 5. Det kubiske, prismatiske og organiske
OPGAVE: Ud i byen og tegne. Kontekstuelle skitser fra byen og havnen skal senere indsættes i A3 poster
49
Studievejledning BSc01 E2011
Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space”Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.
Sekundær litteratur“At tegne er at se, indføring I frihåndstegning” Betty Edwards. Nyt Nordisk Forlag 254 sider. 2008. ”Om at opleve arkitektur” Steen Eiler Rasmussen. 248 sider. GEC GADs Forlag. 1975
Kursusgang 2
Frihåndstegning, konceptskitsering og layout2. MONOCHROME et case study på at opleve,analysere og formidle
Kursustype Forelæsning med opgave
Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiOle Verner Pihl
Indhold Der er en lang tradition blandt arkitekter for at skabe virtuelle utopier. I går var det Giovanni Piranesi, Etienne-Louis Boullée, og Claude-Nicolas Ledoux, i dag er det Lebbeus Wood's prismatisk, organiske, flydende, muterer og abstrakte strukturer der udfordre grænserne for hvad der er muligt at visualisere med analoge skitserings værktøjer, og hvor grænsen gør mellem den digitale og analoge representation.
Arbejdsprocessen med Wood's og monokrome skitser og tegningerne af grafikeren Palle Nielsen har været inspiration og udgangspunkt for casestudiet.Vi undersøger, hvor den klassiske tegning møder teknologi. Kurset belyser og udfolder de forskellige aspekter af interaktion og integration som vi som arkitekter og designere af de analoge skitser i den nye 2D teknologi gør brug af.Forelæsningen er et case study på monokrome arkitektoniske blæk og pen tegninger, kombineret med digitale skitser som animation fra Delphi, Ægina og Athen. Vi ser på hvor grænsen går mellem den digitale og den analoge skitseform går.
OPGAVE: Ud i byen og tegne. Kontekstuelle skitser fra byen og havnen skal senere indsættes i A3 poster
Litteratur Primær litteratur
50
Studievejledning BSc01 E2011
“Artville and the poetics of space” Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.
Sekundær litteratur”Palle Nielsen TIMEBOG HOUR BOOK” Jytte Rex. Gyldendal. 370 sider. 2008.
”Palle Nielsen Orfeus og eurydike og andre værker” Vejle Kunstmuseeum 120 sider. 2008.
Kursusgang 3
Frihåndstegning, konceptskitsering og layout3. Det gyldne snit og de klassiske kompositions principper, Diagonalen og det dynamiske princip
Kursustype Forelæsning med opgave
Kursusholder Lektor,Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi,Ole Verner Pihl
Indhold Gennem kurset introduceres de studerende til det gyldne snit og videnskabsmanden Leonardo Fibonacci der i det 19. årh. begyndte at undersøge talfølgen i naturen, i plantespiraler, fyrrekogler, sneglehuse, dyrehorn, solsikkehoveder og bladknoppernes placering på en stængel, alle steder fandt han at væksten udviklede sig efter den samme talrækkefølge. Disse tal forhold er også i familie med pi og det gyldnesnit, der er et kompositions og proportions princip bag disse tal, vi gennemgår hvordan disse kan gøres operationelle i forhold til vores arkitektoniske og designmæssige praksis.
OPGAVE: Konceptuelle skitser til form på individuelt projekt Lav et grafisk koncept til A3 poster
Vælg et kompositionsprincip til poster.
Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space” Læs kapitel 4.“MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.
Sekundær litteratur“At tegne er at se, indføring I frihåndstegning” Betty Edwards. Nyt Nordisk Forlag 254 sider. 2008. ”Om at opleve arkitektur” Steen Eiler Rasmussen. 248 sider. GEC GADs Forlag. 1975
Kursusgang 4
Frihåndstegning, konceptskitsering og layout4. POLYCHROME Den expressionistiske metode
51
Studievejledning BSc01 E2011
Kursustype Forelæsning med opgave
Kursusholder Lektor,Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi,Ole Verner Pihl
Indhold Gennem kurset introduceres de studerende for gentagelsens princip og metode. Gentagelsen er det redskab i skitseprocessen der er skaber og konstant forbedre vores visuelle sprog der fortæller hvordan vi søger efter og finder formens muligheder. Vi undersøger den ekspressive og Polychrome metode og dens muligheder og sammenligner den med vores tidligere resultater fra de Monochrome skitser.
OPGAVE: Lav små konceptuelle skitser der viser hvordan gentagelsens princip virker til A3 poster
Vælg et Polychromt eller Monochromt princip til poster.
Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space” Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.
Sekundær litteraturJohannes Itten “The Art of Color” 155 sider Wiley 1961
Johann Wolfgang von Goethe “Theory of Colours” 246 sider. Dover Publications 2006.
Kursusgang 5
Arkitektur- & designfagets praksis og metode 3. Det kubiske, prismatiske og organiske
Kursustype Forelæsning med opgave
Kursusholder Lektor,Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi,Ole Verner Pihl
Indhold Kurset introducere de studerende for en række formprincipper og tegne teknikker der kan vi anvendes til tegning i fri hånd og til skitsering på et grundlæggende niveau. Kurset viser og giver en række eksempler på repræsentations teknikker og former som de studerende kan bruge som inspiration til at skabe deres egen personlige udtryksform, og formidlingsmetode.
52
Studievejledning BSc01 E2011
Litteratur Primær litteratur”Architecture form, space, and order” Francis D. K Ching. 431 sider. Wiley 2007.
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 6
Arkitektur- & designfagets praksis og metode 4. Teknisk tegning
Kursustype Forelæsning med øvelse
Kursusholder UndervisningsassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra
Indhold Forelæsning om teknisk tegning inden for Arkitektur og Design. Overbliksgennemgang af begreber og teknikker; plan, snit, opstalt, facade, aksonometri og perspektiv. Historiske og samtidige eksempler på arkitekters og ingeniørers tegninger og konstruktioner analyseres med fokus på arkitektur og konstruktions formidling.
Forud for øvelserne får de studerende en introduktion til redskaber, værktøjer og basis teknikker som vil blive anvendt gennem kurset. Fokus er på plan, snit, facade og opstalt. Efter øvelserne samles de studerende til en opsummering på kurset samt diskussion af tegningerne og øvelserne.
Øvelser i skala og omregning til forskellige målestoks forhold Øvelse i plan, snit og opstalt. Afbildning af mindre objekt i
1:10. Øvelse i rumlig analyse og afbildning i plan, snit og opstalt. Øvelse i tegningsprocessen fra skitse af bolig til færdige
tegninger i plan, snit og opstalt med udgangspunkt i den studerendes projekt.
Den studerende anbefales at medbringe følgende materialer og redskaber til denne kursusgang:
Logbog/skitsebog/papir Manifold Bordlineal Hviskeskjold 2mm trykblyant Tegnetrekant i 60 og 45 grader Målestok 1:1, Målestok 1:20, 1:50 1:100
53
Studievejledning BSc01 E2011
Tegnetusser, sort, 0.2, 0.4, 0.8 mm Malertape
Ovenstående kan erhverves i byens boghandler eller ArchiTegn på Gammeltorv 6, stuen, 9000 Aalborg
Litteratur Primær litteraturChing, F. D. K., 2008 “Design Drawing” Ching, F. D. K., 1996 “Architectural Graphics”, John Wiley & Sons, Canada
Sekundær litteraturChing, F. D. K., 2007, ”Architecture form, space, and order”, John Wiley & Sons, Canada.
Kursusgang 7
Arkitektur- & designfagets praksis og metode 5. Teknisk tegning
Kursustype Forelæsning med opgave
Kursusholder UndervisningsassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra
Indhold Forelæsning om aksonometriske projektionssystemer, tegningsteknikker og udviklingen af perspektivet som tegningsmetode. Teknikker for isometri, dimetri, trimetri, skrå afbildning og ”rejst opstalt” gennemgås og øves med de studerende. Forskellige perspektiver gennemgås; fugleperspektiv, normalperspektiv, frøperspektiv, forsvindingspunkter, 1-, 2- og 3- punktsperspektiver. Kurset vil fokuserer på de tekniske opmålinger og konstruktioner at 1- og 2-punkt perspektivtegningerne.
Opgave
1 øvelse i aksonometrisk tegning; skråafbildning ud fra den studerendes tidligere plan, snit og opstalt tegninger.
Øvelse i at optegne forsvindingspunkter ud fra billeder Øvelse i 1-punktsgrid med færdiggørelse af udleveret
tegningseksempel 1-punktsperspektiv af den studerendes egen opgave 2-punktsperspektiv af den studerendes egen opgave
Den studerende anbefales at medbringe følgende materialer og redskaber til denne kursusgang:
Logbog/skitsebog/papir Manifold Bordlineal
54
Studievejledning BSc01 E2011
Hviskeskjold 2mm trykblyant Tegnetrekant i 60 og 45 grader Målestok 1:1, Målestok 1:20, 1:50 1:100 Tegnetusser, sort, 0.2, 0.4, 0.8 mm Malertape
Ovenstående kan erhverves i byens boghandler eller ArchiTegn på Gammeltorv 6, stuen, 9000 Aalborg
Litteratur Primær litteraturChing, F. D. K., 2008 “Design Drawing” Ching, F. D. K., 1996 “Architectural Graphics”, John Wiley & Sons, Canada
Sekundær litteraturChing, F. D. K., 2007, ”Architecture form, space, and order”, John Wiley & Sons, Canada.
Kursusgang 8
Arkitektur- & designfagets praksis og metode 4.Indesign, Photoshop og Illustrator
Kursustype Forelæsning med opgave De tre programmer Photoshop, inDesign og Illustrator skal være anskaffet før kurset.
Kursusholder UndervisningsassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra
Indhold Kurset omhandler basis introduktion og opgaveløsning i væsentlige og grundlæggende værktøjer til digitalt grafisk layout af projektrapportering og projekter. Adobe CS5 indeholdende programmerne InDesign, Photoshop og Illustrator har mange fællestræk i brugerfladen og supplerer hinanden til en bred række af komplekse grafiske formidlingsopgaver alt fra projektrapporter, posters, portfolio, illustration og billedmanipulation. Foruden en introduktionsforelæsning til arbejdet med grafisk repræsentation, printproduktion og visuelle kommunikationsmidler gennem Adobe Creative Suite 5, er kursusgangen opdelt i 4 sessioner med separate øvelser:
1. Adobe Illustrator CS5 – Vektorgrafik, diagrammer, og logos Introduktion til Illustrator CS5, basis værktøjer, Adobe interface, vektor grafik og arbejdet med dette. Live paint og Live trace introduceret. Opgave; Den studerende får udleveret billedskitse som skal traces og farvelægges til vektorgrafik.
55
Studievejledning BSc01 E2011
2. Adobe Photoshop CS5 – Pixelgrafik, billedmanipulation Introduktion til Photoshop CS5, basis værktøjer, pixel editering, outline, erase, copy, masks. Opgave; Den studerende får udleveret billeder og illustrationer forud for kurset og lærer at sammensætte elementerne til fotomontage.
3. Adobe Indesign CS5 – Grafisk opsætning af dokument, bøger og plakater til print Introduktion til Indesign CS5, forskellige produktionsformer, dokumenter, små og større. Primær fokus er på opsætning af rapporter og plakater. Opgave; Den studerende får udleveret en skabelon samt billedmateriale til opsætning af 2 sider i rapport samt opsætning af en A1 plakat med fokus på tekst redigering og billed/grafisk opsætning.
Den studerende anbefales at have installeret en version af Adobe Indesign CS5, Photoshop CS5 og Illustrator CS5 INDEN kursets afholdelse, samt have gennemført et bredt udsnit af online tutorials og opgaver.
Litteratur Primær litteratur
http://www.graphic-design.com/Photoshop/http://www.graphic-design.com/Illustrator/
http://indesignsecrets.com/
http://www.adobe.com/designcenter/video_workshop
Sekundær litteraturLiska S., 2007, Business graphics, Rockport Publishers, Massachusetts
White, D. et al., 2006, Graphics alive, Viction:Ary, Hong Kong
Hames L, 2004, Graphic design that works, Rockport Publishers, Massachusetts
Webb, J, 2005, Creative vision, AVA Publishing, Switzerland
Lupton, E. 2006, Design it yourself, Princeton Architectural Press, New York
http://www.ehow.com/how_2250209_have-art-printed.html
http://www.papress.com/other/designityourself/index.html
Kursusgang Del C. CAD-tegning med Rhino 3D 1.
56
Studievejledning BSc01 E2011
9 Basis 2D modellering i Rhino 3D
Kursustype Forelæsning med opgave Programmet Rhino skal være anskaffet før kurset.
Kursusholder UndervisningsassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra
Indhold Del C: I Arkitektur- & design fagets udøvende praksis og metode er Teknisk Tegning med CAD programmer et fundamentalt værktøj der skal læres at bruges fra første dag. Arkitekturprojekter og designobjekter skal ved hjælp af plan, snit og facade kunne præsenteres, læses og anvendes i alle skalaforhold.Gennem kurset introduceres den studerende til arbejdet med tegning, modellering og rendering af simple geometrier og former i modellerings programmet Rhinocesours 3D, samt sammenspil og editering af tegningsmateriale i Adobe Creative Suite 5. Gennem 3 kursusgange introduceres de mest basale værktøjer der skal til for at visualisere arkitektur og design i 3D. Den sidste forelæsning afslutter og opsummerer kurset samt viser forskellige teknikker og metoder til efterredigering af digital tegningsmateriale.
Kurset er planlagt således at den studerende dels løser kursusspecifikke opgaver og dels arbejder på modellering og tegning af eget project.
Den studerende undervises via projector men løser opgaver løbende på egen computer som en del af undervisningen.
Forud for kursets afholdelse vil den studerende have mulighed for at hente kursusspecifikke tutorials samt filer på studiets hjemmeside til brug under hver kursusgang.
Det forventes at den studerende har hentet programmet Rhinocerous 3D forud for kursets afholdelse, installeret det og har sat sig ind i programmets mest basale formål, funktioner og operationer ved at følge tutorials på internettet. En prøveversion af programmet (NB 30 dages prøveperiode) kan hentes på følgende adresser
(Windows) http://download.rhino3d.com/eval/?p=25
(Mac) http://www.irhino3d.com/
Basis 2D modellering i Rhino 3DDenne kursusgang introducerer den studerende for CAD programmer og generel anvendelse af disse på tegnestuer og designbureauer, herunder formålet med kursets opbygning og
57
Studievejledning BSc01 E2011
fortsættelse fra arbejdet med analoge tekniske tegninger.Den studerende introduceres for nurbs, mesh og objektbaseret modellering i Rhinocerous 3D, CAD-termer og begreber, Rhino 3Ds brugerflade og systemopbygning samt basisværktøjerne i forbindelse med kurver og geometrier.
Til for denne kursusgang skal den studerende have tegnet og medbragt følgende i digitalt billedformat af deres egen model:
1 stk. Plan 1:201 stk. Snit 1:201 stk. Opstalt/facade 1:20
Disse vil være udgangspunkt for efterfølgende kursusgange.
Afslutningsvis i kursusgangen har den studerende mulighed for at arbejde med tegning og modellering af egen opgave.
Litteratur Primær litteraturTutorials og filer tilgængelige via studiets hjemmeside 1 uge før afholdelse af kursusgang.
Sekundær litteraturhttp://download.rhino3d.com/download.asp?id=Rhino4Training
Kursusgang 10
Del C. CAD-tegning med Rhino 3D 2.Basis 3D modellering i Rhino 3D
Kursustype Forelæsning med opgave
Kursusholder UndervisningsassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra
Indhold I denne kursusgang introduceres den studerende for nurbs kurver og overflader i Rhino 3D.Der arbejdes med de producerede tekniske tegninger fra tidligere kursusgange, import og optegning af disse forud for ekstrudering og modellering af objekt/bygning.Der arbejdes med background bitmaps, viewports, plan, top, snit, og perspektiv i den rumlige forståelse.Den studerende introduceres til ekstrudering af kurver og 3D modellering. Til næste kursusgang skal den studerende have produceret et forslag til en færdig 3D model af objektet/bygningen.
Afslutningsvis i kursusgangen har den studerende mulighed for at arbejde med tegning og modellering af egen opgave.
58
Studievejledning BSc01 E2011
Til næste kursusgang skal den studerende have opsat 1 stk CAD fil i Rhino 3D med korrekt placerede background bitmaps i planer og snit samt optegnet disse med lukkede og åbne kurver for interiør og exteriør.
Litteratur Primær litteraturTutorials og filer tilgængelige via studiets hjemmeside 1 uge før afholdelse af kursusgang.
Sekundær litteraturhttp://download.rhino3d.com/download.asp?id=Rhino4Training
Kursusgang 11
Del C. CAD-tegning med Rhino 3D 3.Fortsat 3D modellering I Rhino 3D
Kursustype Forelæsning med øvelse
Kursusholder UndervisningsassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra
Indhold I denne kursusgang introduceres den studerende for flere modellerings værktøjer og principper i Rhino 3D, herunder solider og overflader og korrekte modellerings principper (valid objects). Lyssætning, materialer egenskaber og renderings teknikker introduceres på grundlæggende niveau.Herefter arbejdes med extrudering og modellering af den studerendes egen opgave, filen forberedt fra sidste kursusgang. Den studerende introduceres herunder til generering af landskab eller miljø til projektet samt rendering af færdig model.
Til næste kursusgang skal den studerende have færdigt modelleret 1 stk 3D model i Rhino 3D, samt have lavet en rendering i perspektiv der viser modellen. Der er intet krav til lys eller materiale opsætning.
Litteratur Primær litteraturTutorials og filer tilgængelige via studiets hjemmeside 1 uge før afholdelse af kursusgang.
Sekundær litteraturhttp://download.rhino3d.com/download.asp?id=Rhino4Training
Kursusgang 12
Del C. CAD-tegning med Rhino 3D 4.Værktøjer til editering af analog og digitale tegninger og modeller.
Kursustype Forelæsning
59
Studievejledning BSc01 E2011
Kursusholder Videnskabelig assistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra
Indhold I denne kursusgang introduceres den studerende for ”workflow” mellem analoge tegninger, Adobe Creative Suite 5 samt tekniske CAD-tegninger og renderede billeder fra Rhino 3D.Kurset gennemgår export og import af dwg filer i Rhino 3D, kommandoen Make 2D og export til Illustrator med efterfølgende redigering af streger og grundflade til brug i repræsentationsmaterialer, efter redigering af billeder fra Rhino 3D i photoshop samt visuelle teknikker og metoder til arkitektur og design repræsentationer.
Kurset fokuserer indledningsvist på Illustrator og dernæst photoshop. Afslutningsvist opsættes A1 planchen i Indesign.Til denne kursusgang skal den studerende have forberedt og medbringe den færdige 3d model samt 1 billede af modellen, som vil være udgangspunkt for kursets introduktion til teknikker i Adobe CS5.
Litteratur Primær litteraturTutorials og filer tilgængelige via studiets hjemmeside 1 uge før afholdelse af kursusgang.
Sekundær litteraturhttp://download.rhino3d.com/download.asp?id=Rhino4TrainingInc. Colombia University New York
60
Studievejledning BSc01 E2011
9 Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktion og materialer – en introduktion til tektonisk design
5 ETCS Technology 1 – Construction and Materials
Koordinator Professor, Institut for Byggeri og Anlæg, Poul Henning Kirkegaard
FormaliaStudieordning s. 12
ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser
MålGennem modulet introduceres de studerende til en polytekniske tilgang til analyse og problemløsning i feltet mellem tese, videnskab, model og afprøvning ved præsentation af de ingeniørfaglige paradigmer og øvelser.Endvidere introduceres grundelementerne i Tektonisk Design, der
61
Studievejledning BSc01 E2011
handler om udformning og sammenføjning af arkitektonisk design/form til en helhed som viser samspil mellem strukturel, styrkemæssige og stoflige overvejelser. Der introduceres materialedatabaser for specifikation af materialer og deres egenskaber, suppleret med øvelser i vurdering af materialer.
Studerende, der gennemfører modulet:
Viden:6. Skal have grundlæggende viden om ingeniørfagets praksis og
faglige metodik7. Skal have viden om grundelementerne i tektonisk design,
herunder væsentlige konstruktionstypologier og deres statiske virkemåde samt strukturelle, styrkemæssige og stoflige karakteristika
Færdigheder:8. Skal kunne beskrive og forstå typiske principper for
ingeniørfaglig analyse og problemløsning9. Skal kunne anvende strukturelle og statiske overvejelser til at
fremstille konceptuelle skitser og fysiske modeller af designmæssig kvalitet
10.Skal kunne analysere typiske karakteristika ved almindeligt forekommende byggematerialer og beskrive dem på baggrund af konkret vurdering suppleret med oplysninger fra materialedatabase
Kompetencer:11.Skal kunne argumentere for og vælge relevant
ingeniørmæssig metodik ogtilgang for analyse og løsning af simple problemstillinger
12.Skal kunne reflektere over sammenhængene mellem konstruktionstypologier og materialeegenskaber, og kunne anvende disse til at skabe et helstøbt design for et tektonisk artefakt
13.Skal kunne definere og sammenligne diverse materialerelaterede egenskaber på baggrund af konkrete observationer og materialedatabase
Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.
Karl Christiansen ’Arkitekturkunstruktioner’
Anne Beim ’Tectonic Visions in Architecture’
Sekundær litteraturMathiasen, H.F. & Reitzel, E. Grundtræk af bærende konstruktioner i
62
Studievejledning BSc01 E2011
arkitekturen. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1999.
Sandaker, B. N. On Span and Space - Exploring Structures in Architecture. Routledge, 2008
Aflevering Prøveversion D - kursusmodulSom grundlag for evalueringen af Tektonikkurset skal hver studerende udføre og aflevere opgaven ’form, funktion, konstruktion – og fortælling’. Opgaven består af to dele; en analysedel og en designdel, se beskrivelse af opgaveworkshop og afleveringskrav under beskrivelsen af Kursusgang 9-14.
DatoBåde analyse og designdel afleveres d 8. november 2011 til semestersekretær Marianne Krause Laursen.
Prøveform Modulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i kursusmodulets pensum og/eller udvalgte dele af den enkelte studerendes kursusmodularbejde (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende).
Afvikling Undervisningsform og antal enheder.
Fra studieordning:Forelæsninger og praktiske øvelser/workshop i form af analyse, databasesøgning, skitsering og mindre modelstudier.
Indhold Studerende der gennemfører modulet lærer at arbejde med materialer, konstruktion, belastning, træk og tryk kræfter i konkrete opgavemæssige sammenhænge. De studerende arbejder både teoretisk og praktisk med viden om samspillet mellem formgivning, konstruktion og materialeanvendelse i arkitektur og design. Det handler om relationen imellem idé og realitet, æstetik og teknik. Hver studerende skal kunne udføre og aflevere opgaven ”form, funktion, konstruktion – og fortælling”
9.1 Kursusbeskrivelser
Note Hvis de studerende skal være opmærksomme på noget særligt inden kursusstart.
Kursusgang 1
’Form, Konstruktion og Materiale’
Kursustype Forelæsning
Kursusholder Professor
63
Studievejledning BSc01 E2011
Institut for Byggeri og Anlæg Poul Henning Kirkegaard
Indhold Denne første kursusgang introducerer grundelementerne i tektonikken der udfolder en sammenhæng imellem form konstruktion og materiale. Bærende konstruktioners opbygning. Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk. Modellove. Stabilitet ved anvendelse af skiver. Anordning af stabile konstruktioner.
Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap1.
Sekundær litteraturMathiasen, H.F. & Reitzel, E. Grundtræk af bærende konstruktioner i arkitekturen. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1999.
Sandaker, B. N. On Span and Space - Exploring Structures in Architecture. Routledge, 2008
Kursusgang 2
’Konstruktionstypologier og statiske principper’
Kursustype Forelæsning
Kursusholder ProfessorInstitut for Byggeri og Anlæg Poul Henning Kirkegaard
Indhold Kræfters parallelogram. Momentbegrebet. Kræfters ligevægt i planen. Statisk bestemthed og statisk ubestemthed. Understøtninger og reaktioner. Frit legeme diagram. Plane bjælkesystemer. Kontinuerede bjælker og Gerberbjælker. Bestemmelse af spændinger i bjælker. Formgivning fra momenter.
Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 2.
Sekundær litteraturMathiasen, H.F. & Reitzel, E. Grundtræk af bærende konstruktioner i arkitekturen. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1999.
Sandaker, B. N. On Span and Space - Exploring Structures in Architecture. Routledge, 2008
Kursusgang ’Tektonikbegrebet’64
Studievejledning BSc01 E2011
3
Kursustype Forelæsning med øvelse
Kursusholder AdjunktInstitut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Marie Frier Hvejsel
Indhold Denne kursusgang introducerer i et arkitekturhistorisk perspektiv tektonikbegrebet med udgangspunkt i både teori og praktiske eksempler.
Litteratur Primær litteraturVitruvius, Marcus Pollio (1960; Ca. 75-15 BC.) ‘The Ten Books on Architecture’, Dover, London pp. Introduktion
Christiansen, k. ( ’Arkitekturkunstruktioner’ pp. 8-63
Beim, A. (2004) ’Tectonic Visions in Architecture’, Kubnstakademiets Arkitektskoles Forlag, København, pp. Kap. 1
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 4
’Tektonisk analyse og design; et eksempel’
Kursustype Forelæsning med øvelse og workshopintroduktion
Kursusholder AdjunktInstitut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Marie Frier Hvejsel
Indhold Med udgangspunkt i Le Corbusier’s teorier og værker diskuterer denne kursusgang relationen imellem tektonisk analyse og design. I forlængelse heraf introduceres workshoppen’
Litteratur Primær litteraturCorbusier, L. (2000; 1923) ’Towards a new architecture’, The Architectural Press,New York, pp. Kap 1+2
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
Kursusgang 5
’Detaljer & Materialer’
Kursustype Forelæsning
65
Studievejledning BSc01 E2011
Kursusholder ProfessorInstitut for Byggeri og Anlæg Poul Henning Kirkegaard
Indhold Grundlæggende teoretisk og praktisk indføring i konstruktive principper i design og forskellige materialers anvendelighed heri. Viden om samspillet mellem form, konstruktion og materialeegenskaber til fysisk model. Detaljer set i sammenhæng med valg af Form, Konstruktion og Materialeegenskaber til fysisk model.
Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 4.
Sekundær litteraturMathiasen, H.F. & Reitzel, E. Grundtræk af bærende konstruktioner i arkitekturen. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1999.
Sandaker, B. N. On Span and Space - Exploring Structures in Architecture. Routledge, 2008
Kursusgang 6
’Stabilitet’
Kursustype Forelæsning
Kursusholder ProfessorInstitut for Byggeri og Anlæg Poul Henning Kirkegaard
Indhold Stabilitet ved anvendelse af skiver. Anordning af stabile konstruktioner.
Litteratur Primær litteraturNote.
Sekundær litteraturMathiasen, H.F. & Reitzel, E. Grundtræk af bærende konstruktioner i arkitekturen. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1999.
Sandaker, B. N. On Span and Space - Exploring Structures in Architecture. Routledge, 2008
Kursusgang 7
’Søjlen, Rammen og Buen’
66
Studievejledning BSc01 E2011
Kursustype Forelæsning
Kursusholder ProfessorInstitut for Byggeri og Anlæg Poul Henning Kirkegaard
Indhold Euler’s søjle formel. Formgivning af søjler. Rammen og Buen. Formgivning af ramme- og buekonstruktioner.
Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 5, 6 og 7.
Sekundær litteraturMathiasen, H.F. & Reitzel, E. Grundtræk af bærende konstruktioner i arkitekturen. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1999.
Sandaker, B. N. On Span and Space - Exploring Structures in Architecture. Routledge, 2008
Kursusgang 8
’Kabelkonstruktioner og Membraner’
Kursustype Forelæsning
Kursusholder ProfessorInstitut for Byggeri og Anlæg Poul Henning Kirkegaard
Indhold Kabel- og Membransystemer. Bestemmelse af kræfter i kabler.
Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 8
Sekundær litteraturMathiasen, H.F. & Reitzel, E. Grundtræk af bærende konstruktioner i arkitekturen. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1999.
Sandaker, B. N. On Span and Space - Exploring Structures in Architecture. Routledge, 2008
Kursusgang 9-14
’Tektonisk analyse og design’
Kursustype Workshop bestående af individuel todelt tektonisk analyse og designopgave
67
Studievejledning BSc01 E2011
Kursusholder Professor, Institut for Byggeri og Anlæg Poul Henning Kirkegaard
Adjunkt, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Marie Frier Hvejsel
Indhold AnalysedelanalysedelOpgavens analysedel består i at hver studerende vælger et analyseobjekt fra den udleverede eksempelsamling, det være sig et industrielt designet produkt eller et arkitektonisk værk. Objektet analyseres med udgangspunkt i nedenstående oplæg og analysen sammenfattes til en samlet tektonisk beskrivelse af objektet i ord og billeder. (De anførte procenttal er vejledende og skal blot forstås som en anvisning af hvilke aspekter der lægges mest vægt på i bedømmelsen).
- 10 % Funktionen (Hvad er objektet til? Hvordan forholder objektet sig til sin funktion? Er objektet funktionelt?)- 20 % Formen (Hvilket formsprog er der brugt - geometrisk, organisk, dynamisk eller ? Hvilke formmæssige elementer består objektet af og hvorledes forholder disse sig til hinanden?)- 30 % Konstruktionen (Hvorledes er objektet konstrueret? Hvilket konstruktivt system benyttes? Herunder forventes det, at I opstiller frit legeme diagram) - 40 % Sammenhængen/Fortællingen (Værkets kontekst: Hvilken periode/stilart tilhører værket?, Hvem har tegnet værket?, Hvad ønsker vedkommende at fortælle med objektet?, Er værket typisk for denne Designer/arkitekt? Hvorledes er sammenhængen mellem form, funktion og konstruktion? Hvordan hænger dette sammen med arkitektens intentioner; objektets fortælling?)
Analysen skal præsenteres på en A2 planche (i højformat!) som limes op på planche-pap og medbringes til bedømmelsen. Husk at layoutet skal underbygge netop dit syn på- og forståelse af objektet og derfor indgår som en vigtig del af opgaven.
DesigndelPå baggrund af analyseopgaven skal der i designdelen udvikles en tektonisk form, dvs. en konstruktion i som på den ene eller den anden måde afspejler de erfaringer du har gjort Jer i analyseopgaven. Eksempelvis kan man tænke sig at en studerende som har analyseret én af Calatravas broer finder hans dynamiske formsprog interessant og derfor videreudvikler dette i den tektoniske form. Et andet eksempel kunne være at en studerende, som har studeret Pier Giacomo og Achille Castiglionis ”Mezzadro” traktorstol, lader sig inspirere af den skarpe materialemæssige kontrast og udforsker denne i den tektoniske form. Hovedsagen er at du forholder dig til hvorfor din tekton ser ud som den gør og hvad netop du ønsker at fortælle igennem den.
Fokus for den tektoniske form er forholdet mellem ’form,
68
Studievejledning BSc01 E2011
konstruktion, funktion og fortælling’, og den har til formål at bære en tomat på omtrent 100g. Tomaten skal tænkes som en æstetisk og strukturel del af konstruktionen, og må således ikke kunne fjernes fra konstruktionen uden at denne mister sin stabilitet.Husk fire-delingen form, funktion og konstruktion og fortælling når I formgiver, det vil I alle kunne blive stillet til regnskab for ved den efterfølgende kritik, herunder materialevalg, farve, tekstur, lugt, samlingsdetaljer, nøjagtighed, samspil mellem detalje og helhed, mellem konstruktion, tomat og rum.
Konstruktionen skal være tektonisk stabil, det vil sige at der skal tages stilling til ligevægtsbetingelserne. I praksis skal den være så stabil og af en sådan styrke, at den matcher dens praktiske indplacering i sin sammenhæng. Til udførelse af den tektoniske form Skal du benytte 2mm modelpap.
Nedenstående angiver de aspekter som du bør overveje i forbindelse med designdelen. (De anførte procenttal er vejledende og skal blot forstås som en anvisning af hvilke aspekter der lægges mest vægt på i bedømmelsen).
- 10 % Funktionen (Hvordan forholder objektet sig til sin funktion som tomatbærer?)- 20 % Formen (Udfra hvilke forudsætninger er materialerne valgt og bearbejdet? Hvordan er detaljerne bearbejdet og hvorfor? Hvilket formsprog er der brugt - geometrisk, organisk, dynamisk eller ? Hvilke formmæssige elementer består objektet af og hvorledes forholder disse sig til hinanden?- 30 % Konstruktionen Redegør for hvorledes værket opfylder ligevægtsligningerne. Vis med udgangspunkt i ligevægtsligninger og frit legeme diagram at værket er stabilt. Vis snitkraft- og spændingsbestemmelse for strukturelle elementer som indgår i værket. Redegør for sammenhængen mellem værkets størrelse og dimensioner med udgangspunkt i begrebet spænding samt modellove.- 40 % Sammenhængen/Fortællingen (Hvorledes fungerer værket konstruktivt/æstetisk? Hvorledes forstås tektonikbegrebet og hvordan afspejles dette i værket? Hvilken overordnet idé formidles gennem den tektoniske form?
Under workshoppen vil der være løbende vejledning.
Litteratur Primær litteraturAngiv semesterrelevant litteratur. Primær litteratur er det obligatoriske.Husk at angive sidetal/kapitler.
Sekundær litteratur
69
Studievejledning BSc01 E2011
Her angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
70
Studievejledning BSc01 E2011
10 Frie studieaktiviteter og studieture
Forbehold Gennemførelse af frie studieaktivitet er betinget af, at mindst 25 studerende tilmelder sig kurset.
10.1 Fri studieaktivitet 1: ’Croquis’ (1 ECTS)
Koordinator Ekstern Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Ole Fisker
Undervisere Ekstern Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Ole Fisker
Formål Kurset henvender sig til studerende der ønsker at styrke deres evne til frihåndstegning efter levende model. Kurset giver mulighed for at opøve metoder til dokumentation og fastholdelse af det iagttagede gennem træning af registreringsteknikker. Kurset sigter på, at deltageren kan udvikle færdigheder i croquistegning med henblik på at benytte og videreudvikle disse under det videre studium.
Læringsmål Forudsætninger: At have bestået kursusmodulet At lærere at se og tegne
Mål: Studerende der gennemfører modulet lærer at tegne rummeligt efter model, og lærere at den hurtige konceptuelle skitse er et stærkt kommunikations redskab I en formidlings proces.
Viden
at forstå kroppens proportioner som fundament og basis for arkitektur og kunst
at træne evnen til hurtigt at se en form og registrere denFærdigheder
at kunne arbejde med forskellige grafiske værktøjer og medier pen, blyant, akvarel, på papir pap, manifold og lærred.
Kompetencer
være i stand til at tænke og arbejde rummeligt kunne
71
Studievejledning BSc01 E2011
registrere en form og et formudtryk på kort tid. at kunne anvende den viden i intuitiv skitsering og
konceptuelle skitser af menneske kroppen i rum og kroppens relation til et givet rum.
Litteratur Primær litteraturSørensen, Erik Chr., Uden bestemt ærinde, Arkitektens Forlag, 1998.Szunyoghy, András og György Fehér, Anatomisk Tegnelære, Könemann 1999Croquistegning efter model, Det Miloske forlag, 1947.
Aflevering Krav: aktiv deltagelse i 4 ud af 5 kursusgangeOmfang: løbende evaluering på hver kursusgang.
Prøveform Intern mundtlig evaluering med udgangspunkt i fremlagte tegninger. Bestået/ikke bestået.
Afvikling Kurset afvikles ved i alt 5 kursusgange. Hver lektion indledes med introduktion til dagens øvelser og afsluttes med gennemgang af tegningerne. Denne løbende gennemgang er kursets evalueringsform.
1. kursusgang Gennemgang af tekniker og eksempler på croquistegninger. Introduktion til modelstudie, proportioner mv. Øvelser herover. Gennemgang af tegninger.
2. kursusgangGennemgang af tekniker og eksempler på croquistegninger. Proportioner og forkortninger. Lys og skygge. Øvelser herover. Gennemgang af tegninger.
3. kursusgangGennemgang af tekniker og eksempler på croquistegninger. Forkortninger og bevægelse. Lys og skygge. Øvelser herover. Gennemgang af tegninger.
4. kursusgangGennemgang af tekniker og eksempler på croquistegninger. Introduktion til studier af ansigtet, proportioner mv. Øvelser herover. Gennemgang af tegninger.
5. kursusgangGennemgang af tekniker og eksempler på croquistegninger. Introduktion til farver, øvelser over flere motiver og teknikker. Gennemgang af tegninger. Evaluering.
72
Studievejledning BSc01 E2011
Indhold På kurset gennemgås de klassiske og grundlæggende regler om tegning efter model og der opøves færdigheder i at iagttage og gengive det sete. Hovedvægten lægges på at arbejde med proportioner, bevægelse, rytme og balance, lys og skygge samt farve.
Destination Havestuen, Gammeltorv 6
Forberedelse Se nedenstående materialebeskrivelse
Materialer Papir: Den studerende møder med opskåret groft papir i stort format, se anvisninger på hjemmeside. Der medbringes 25-30 stykker papir pr. kursusgang.
Tegnebræt og staffeli: Er til disposition i undervisningslokalet.
Tegnerekvisitter: Kul kan købes i undervisningslokalet, fedtkridt er til disposition. Blødt bly (4-6B) i tykt format kan ligeledes anvendes.
Priser: Hver studerende skal påregne at betale 5 kr. pr stykke kul samt engangsbeløb 125 kr. til model mv.
10.2 Fri studieaktivitet 2: ’Betonworkshop’(1 ECTS)
Koordinator Lektor Eigil V. Sørensen, Civ.ing., Ph.D. Aalborg UniversitetInstitut for Byggeri og AnlægLektor, Ole Pihl Arkitektur og Design
Formål Den fri studieaktivitet sætter fokus på praktiske aktiviteter Design og fremstilling af betonkonstruktioner – Et tværfagligt designprojekt med vægt på materiale, teknik og æstetik
Læringsmål Studerende, der gennemfører modulet:
VidenSkal have grundlæggende viden om betons sammensætning og væsentligste konstruktionsmæssige egenskaber, herunder statisk virkemåde Skal have viden om nødvendigheden af og overordnede principper bag stålarmering af betonkonstruktionerSkal have viden om grundlæggende arkitektoniske principper og tankegange i relation til formgivning og æstetikSkal have viden om grundlæggende teknikker/metoder forbundet
73
Studievejledning BSc01 E2011
med fremstilling af betonkonstruktionerSkal have viden om specifikke overvejelser i forskellige fagmiljøer i forbindelse med opfyldelse af en bygherres funktionskrav til et givet betonemne
FærdighederSkal kunne designe, formgive og dimensionere et mindre betonemne med givne funktionskrav (æstetiske, statiske, funktionsmæssige mv.)Skal kunne indtænke fremstillingsprocessen i designet Skal kunne fremstille (etablere støbeform, armere, udstøbe, afforme og færdigbehandle) et mindre betonemneSkal kunne samarbejde med andre fagmiljøer i byggeriet i hele processen fra idé til færdigt produktSkal kunne redegøre for fordele og ulemper ved det færdige betonemne i relation til de oprindelige funktionskrav og visioner
KompetencerSkal kunne reflektere over erfaringer med tværfagligt samarbejde i relation til både processen og det færdige resultatSkal kunne forstå værdien i at udnytte de specifikke kompetencer i byggeriets forskellige fag miljøer.Skal kunne forstå de muligheder, byggematerialet beton giver med hensyn til formgivning og bærende funktion af konstruktioner
Litteratur Primær litteratur”Architecture form, space, and order” Francis D. K Ching. 431 sider. Wiley 2007.
Sekundær litteraturUdleveres på workshoppens start.
Aflevering Krav: Beskrives og gives på introduktionsforelæsningen på workshoppens første dag
Omfang: Modellerne støbes på teknisk skole.
Dato: Workshop afvikles d. 25 til 28 oktober.
Prøveform Kursets bestås gennem mundtlig overhøring i forbindelse med de studerendes præsentation af det fremstillede betonemne.
Afvikling Undervisningsform og antal enheder.
Indhold Kurset er en workshop og køre over fire dage første dag med flere
74
Studievejledning BSc01 E2011
introduktionsforelæsninger og derefter en kombination af gruppearbejde med skitsering og til slut opsætning af støbeforme på teknisk skole hvor de studerende på sidste dagen fjerner støbeformene og de forskellige projekter evalueres og tre modeller udtages som vindere af konkurrencen.
Kursusgang 1
Betonworkshop
Kursustype Workshop
Kursusholder Eigil Sørensen, Ole Pihl, og Claus Bonderup
Indhold Kombination af forelæsninger, superviseret gruppearbejde ogpraktisk arbejde med fremstilling af betonelemner.Kursusdeltagere omfatter studerende fra ingeniør-fagdisciplinerne Arkitektur og Design og Byggeri og Anlæg samt elever fra Bygningskonstruktør-, Betonmager- og Struktøruddannelserne, med henblik på at etablere et tværfagligt samarbejde i opgaveløsningen med reference til samspillet arkitekt-bygningsingeniør-entreprenør-bygherre.
Litteratur Primær litteratur”Architecture form, space, and order” Francis D. K Ching. 431 sider. Wiley 2007.
Sekundær litteraturUdleveres på workshoppens start
10.3 Fri studieaktivitet 3: ’Planche-workshop’ (1 ECTS)
Koordinator Ole Pihl Lektor, Ole Pihl Arkitektur og Design
Formål Den fri studieaktivitet sætter fokus på praktiske aktiviteter, grafiske illustrationer, ledsagende forklaringer, anvendelse af forskellige 2D programmer og illustrations teknikker som støtte til læringsmålene for Metode og visualisering, og en forståelse og indsigt i at kunne aflevere et klart grafisk præsentationsmateriale.Studerende der har gennemført modulet skal gennem disse aktiviteter have øget deres viden og styrket de færdigheder og kompetencer som er beskrevet for kurset Metode og visualisering
75
Studievejledning BSc01 E2011
Da det er første gang at de studerende står overfor en projekteksamen er det afgørende at kunne forberede dem og deres projekt præsentation optimalt.
LæringsmålKursets formål er at hjælpe de studerende med at optimere deres præsentations teknikker både plancher, power points og modeller til den forestående projekteksamen.
VidenDe studerende, der gennemfører modulet vil have opnået en større viden, og færdigheder inden for det formidlingsmæssige og kommunikative aspekt af deres fag.
Færdigheder De studerende vil have opnået færdigheder til at kombinere grafiske visuelle og tekstmæssige aspekter af præsentation både af deres hovedprojekt men også generelt hvordan man formidler en kompleks arkitektonisk problemstilling.
Kompetencer De studerende vil kunne disponere og kombinere tekst og billede både med analoge skitser og digitale billeder til en alment forståelig æstetisk og kommunikerende konceptuel præsentation.
Litteratur Primær litteraturBliver uddelt på workshoppen
Sekundær litteratur
Aflevering KravWorkshoppen hjælper med at færdiggøre præsentationen af hovedprojektet
Omfang Workshoppen evaluere løbende de enkelte posters og
præsentationer
Datoopgaverne bliver løst på workshoppen
Prøveform Løbende evaluering på kurset
76
Studievejledning BSc01 E2011
Afvikling Workshop
Indhold Workshop indledt af underviseren
Kursusgang 1 ’Præsentations-workshop’
Kursustype Workshop
Kursusholder Lektor Ole Pihl
Indhold Workshoppen sætter fokus på praktiske aktiviteter som udformning af grafiske illustrationer, ledsagende forklaringer, kombinationen af tekst og billede, anvendelse af forskellige 2D programmer og illustrations teknikker. Kernen i workshoppen er at optimere de studerendes evner til formidling af komplekse designmæssige koncepter.
Litteratur Primær litteraturBliver uddelt på workshoppen.
Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.
77
Studievejledning BSc01 E2011
11 Bilag
11.1 Bilag 1: Plagiering og korrekte referencer
Vigtige retningslinjer vedrørende plagiering og korrekte referencer.
Brugen af Internettet gør det nemt at finde kilder og gode tekster, der beskriver spørgsmål, der er relevante for dit projekt. Desværre gør Internettet det også lettere at misbruge sådanne kilder, fordi alt kan kopieres ind i dine egne dokumenter. Dette er imidlertid ulovlig plagiering. Der tages stærkt afstand herfra, og det skal for enhver pris undgås. Det samme gælder selvfølgelig trykte kilder.
I det hele taget skal du ikke bruge en anden forfatters vendinger, medmindre der er en særlig grund hertil. I sådanne tilfælde skal vendingerne markeres klart i rapporten ved at skrive dem med kursiv eller i anførselstegn kombineret med en henvisning til forfatteren. Hvis du undlader at gøre dette, er det plagiering. Også selv om du ikke havde til hensigt at snyde.
Omskrivning af en forfatters arbejde skal forsynes med korrekt kildehenvisning. Det er ikke tilladt at præsentere en anden forfatters idé uden at referere til forfatteren. Hvis dette undlades, er det plagiering. Diagrammer, figurer, tabeller, fotos og andre grafiske repræsentationer, der er baseret på en kilde, skal forsynes med korrekte kildehenvisninger. Hvis dette undlades, er det plagiering. Dette gælder også, hvis du selv laver en genskabelse af den pågældende repræsentation.
Vi har tilpasset en tommelfingerregel fra Oxford Universitet, der siger, at “hvis 6 eller flere på hinanden følgende ord er de samme som i kilden”, så skal de markeres som et citat som beskrevet ovenfor og klart forsynes med kildehenvisning. Desuden – igen inspireret af Oxford Universitet – ”skal færre end 6 ord også sættes i anførselstegn, når du låner en særlig træffende eller slående vending”.
Hvis du anfører sådanne kildehenvisninger, viser det, du er en belæst studerende, der kender studiets fagområde.
Plagiering er fuldstændig uacceptabelt og vil medføre afvisning af rapporten og bortvisning af den studerende fra Aalborg Universitet.
Omfattende brug af korrekt refererede citater fra enkelte kilder – ~fra 1/3 side eller mere – med den begrundelse, at “de skriver det bedre, end vi kan” er ikke plagiering og derfor ikke ulovligt. Det er imidlertid
78
Studievejledning BSc01 E2011
et dårligt skøn og betragtes som dårligt studenterarbejde, hvilket giver et generelt dårligt indtryk. Omfattende brug af korrekt refererede citater fra enkelte kilder kan selvfølgelig være relevant under særlige omstændigheder, som fx hvis du ønsker at diskutere et EU-direktiv, hvor det kan være passende at anvende fx en hel side til den faktiske tekst.
Der findes mange referencesystemer. Brug et system konsekvent gennem hele rapporten og gennem hele processen inklusive kladder. En sjusket referencemetodologi under forberedelsen af kladder vil give problemer, når du skal skrive den endelige rapport. Du vil sandsynligvis glemme, at dele af din tekst faktisk er citater – og disse dele vil blive betragtet som plagiering i den afleverede rapport. Aalborg Universitets bibliotek tilbyder studerende kursus i referencehåndtering i Refworks. Se nærmere herom på: http://www.aub.aau.dk/studerende/refworks/.Bruger du imidlertid ikke et referencehåndteringprogram, anbefaler vi dig at bruge Chicago-stilen (Harvards efterfølger), som du kan læse en nærmere beskrivelse af på: http://wwwlib.murdoch.edu.au/find/citation/chicago.html
Hvis du er i tvivl, spørg din vejleder.
11.2 Bilag 2: Retningslinjer for samarbejdsvanskeligheder
Samarbejdsvanskeligheder internt i projektgruppen Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, skal Studienævnet for Arkitektur og Design efter en skriftlig anmodning fra gruppen eller fra en/flere studerende, ledsaget af en skriftlig udtalelse fra hovedvejlederen, vurdere, om der er grund til indgriben. Herunder i værste fald deling af projektgruppen eller udelukkelse af studerende fra projektgruppen. Anmodning om behandling af sådanne samarbejdsvanskeligheder skal være Studie-nævnet for Arkitektur og Design i hænde senest 1. december eller 1. maj. Samarbejdsvanskeligheder mellem projektgruppe og vejledere Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder mellem en projektgruppe og dens vejleder(e), skal Studienævnet for Arkitektur og Design efter skriftlig anmodning fra gruppen eller vejleder(e) søge sagen løst, herunder vurdere om der er grund til at fremskaffe en ny vejleder/nye vejledere til gruppen. Anmodning om behandling af sådanne samarbejdsvanskeligheder skal være Studienævnet for Arkitektur og Design i hænde senest 15. november eller 1. april.
79
Studievejledning BSc01 E2011
11.3 Bilag 3: Reeksamen(se eksamensordning s. 19-23)http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf
8. Reeksamination, omprøve og sygeeksamen Reeksamination37, omprøve38 og/eller sygeeksamen39 i en undervisningsaktivitet afholdes i tidsrummet mellem ordinære prøver for studerende, der har krav herpå i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 8.2 eller 8.4. Sygeeksamen afholdes som regel samtidig med reeksamination. Såfremt den studerende ikke har bestået undervisningsaktiviteten efter den ordinære prøve eller den umiddelbart følgende reeksamination eller sygeeksamen, skal vedkommende følge undervisnings-aktiviteten på ny, under normale omstændigheder ved 3. prøveforsøg. I så tilfælde gælder de normale regler for prøveformen, og den studerende skal skriftligt tilmelde sig undervisningsaktiviteten via STADS Selvbetjening. Ved 3., 4. og 5. forsøg i interne prøver, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende ved skriftlig henvendelse til studienævnet stille krav om, at der deltager en censor. Meddelelsen skal være modtaget af studienævnet senest 3 uger før prøvens afholdelse.
8.1. Antal prøveforsøg mv. En studerende har ret til i alt 3 prøveforsøg. Beståede prøver kan ikke tages om. En prøve der er bestået, skal dog tages om, såfremt det i studie-ordningen kræves, at to eller flere prøver, herunder den beståede, skal bestås i samme semester, og den studerende ikke har opnået dette. Består en prøve af flere delprøver, kan en ikke-bestået delprøve ikke tages om, såfremt den samlede prøve er bestået, og der ikke i studieordningen er fastsat en bestemt karakter for beståelse af delprøven. Studienævnet kan, efter ansøgning, tillade et 4. og 5. prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Dekanen kan undtagelsesvis for studerende, der er tilmeldt en bachelor-, kandidat- eller masteruddannelse,40 og i øvrigt på samme vilkår som ovenfor anført, give dispensation til mere end fem prøveforsøg, Dette gælder specielt med henblik på den studerende der alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Ansøgning herom indgives til Fakultetskontoret. For studerende, der er tilmeldt en professionsbachelor- eller diplomuddannelse,41 kan Undervisningsministeriet give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Ansøgning herom indgives til Fakultetskontoret, der vil varetage den videre sagsbehandling.
80
Studievejledning BSc01 E2011
8.2. Afholdelse af og deltagelse i reeksamination og sygeeksaminer Den studerende kan kun deltage i reeksamination, såfremt vedkommende i samme semester har deltaget42 i den ordinære prøve, eller hvis der foreligger en tilladelse fra studienævnet. Den studerende kan kun indstille sig til sygeeksamen, såfremt der er indgivet lægeattest i overensstemmelse med det i afsnit 8.3 anførte Reeksamination eller sygeeksamen afholdes kun, såfremt der er studerende, der i henhold til ovenstående har ret til at deltage i eksamen. Datoen for afholdelse af reeksamination og/eller sygeeksaminer samt sted og begyndelsestidspunkt for prøven meddeles i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 1.1. Studerende, der har krav på at komme til reeksamination eller sygeeksamen skal have mulighed herfor inden for følgende frister: 1) Ved ordinære prøver afholdt i løbet af forårssemesteret (sommereksamen): Senest i august. 2) Ved ordinære prøver afholdt i løbet af efterårssemesteret (vintereksamen): Senest i februar.
8.3. Dokumenteret sygdom og sygeeksamen I tilfælde af sygdom skal uddannelsessekretæren kontaktes hurtigst muligt. Ved udeblivelse fra en prøve som følge af sygdom registreres den studerende som ”udeblevet”, medmindre der til uddannelsessekretæren afleveres en lægeattest der dokumenterer, at vedkommende var syg på tidspunktet for prøvens afholdelse. Det samme gælder, såfremt den studerende som følge af sygdom bliver nødt til at forlade eksamenslokalet under prøvens afholdelse. En lægeattest kan i almindelighed kun accepteres som dokumentation for gyldig grund til udeblivelse såfremt den studerende har konsulteret lægen på selve eksamensdagen. Eventuelle udgifter til indhentning af attesten afholdes af den studerende. Lægeattesten skal afleveres senest to uger efter prøvens afholdelse. Ved rettidig aflevering af lægeattesten registreres den udeblevne i stedet som ”syg”, og udeblivelsen tæller således ikke som et prøveforsøg. Sygeeksamen afholdes på de vilkår som gælder for reeksamination.
8.4. Omprøve Herved forstås en ekstraordinær (dvs. uden for de ordinære prøveterminer placeret) afholdelse af prøve i en undervisningsaktivitet, hvor afholdelsen er foranlediget af, at den studerende i forbindelse med en klage- eller ankesag er blevet tilbudt reeksamination, eller at prøven, i forbindelse med en klage- eller ankesag eller på grund af opståede mangler ved prøven, er blevet annulleret og der foranstaltes reeksamination. Såfremt en studerende ønsker at acceptere et tilbud om omprøve,
81
Studievejledning BSc01 E2011
skal vedkommende rette henvendelse til studienævnet inden udløbet af den frist der er fastsat i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet. Fristen regnes fra det tidspunkt hvor den studerende har modtaget tilbuddet. Accepteres tilbuddet ikke rettidigt, bortfalder det.
8.5. Reeksamination i projekterReeksamination i et projekt kan foregå på én af følgende måder: a) Den studerende bedømmes efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve på grundlag af den oprindelige projektrapport. b) Den studerende afleverer inden udløbet af en med hovedvejlederen aftalt tidsfrist på ny en projektrapport der i forhold til den oprindelige rapport er revideret og/eller udbygget. Afleveringen sker ved, at den studerende fremsender det nye projektgrundlag til de involverede eksaminatorer, censorer samt eventuelle vejledere, der ikke er udpeget som bedømmere. Den studerende bedømmes efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve, men på basis af det nye projektgrundlag. c) Den studerende afleverer inden udløbet af en fastsat frist en projektrapport med et godkendt emne.44 På baggrund af det nye projektgrundlag afholdes prøve efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve. d) Den studerende kan deltage i undervisningsaktiviteten på ny og bedømmes herefter på baggrund af et nyt projekt. Skyldes behovet for reeksamination, at den studerende ikke har bestået prøven, skal der på hovedvejlederens foranledning og senest 8 dage efter prøvens afholdelse udarbejdes en kort, skriftlig redegørelse der tilsendes den studerende og studienævnet. Redegørelsen skal omfatte information om årsagen til, at den studerendes præstation ikke kunne anses for at opfylde projektets mål, samt en begrundet indstilling der angiver på hvilken af ovenstående måder, reeksamination bør foregå. I tilknytning hertil gives vejledning til den studerende om hvilke forbedringer der vil kunne føre til, at den studerende kan opfylde projektets mål. Studienævnet træffer beslutning om den måde hvorpå reeksaminationen skal foregå. Beslutningen træffes på baggrund af en evt. indstilling fra hovedvejlederen samt en udtalelse fra den studerende, der indhentes med et varsel på mindst én uge. For så vidt angår kandidatspecialer kan kun fremgangsmåde c) anvendes i overensstemmelse med rammestudieordningens bestemmelser herom.45 Tidspunktet for afholdelse af prøven fastlægges af studienævnet efter indstilling fra hovedvejlede-ren og den studerende med 4 ugers varsel. Fristen kan være kortere end 4 uger såfremt den studerende er indforstået hermed. Tilsvarende procedure anvendes ved eventuelle yderligere reeksaminationer.
8.6. Reeksamination i kurser 82
Studievejledning BSc01 E2011
Reeksamination i kurser afholdes normalt senest 8 arbejdsuger efter den ordinære prøve. Datoen for prøvens afholdelse meddeles de studerende i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 1.1. Der skal ske en individuel og skriftlig tilmelding hos uddannelsessekretæren. Eksaminator kan beslutte, at reeksamination i kurser har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Vælges en anden prøve- eller bedømmelsesform, skal dette meddeles de studerende senest samtidig med meddelelse om datoen for prøvens afholdelse. Ved reeksamination i kurser deltager altid en censor. En studerende der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.
11.4 Bilag 4: Generelle afleveringskrav(http://studieweb.aod.aau.dk/studieinfo/projektaflevering)
Ved projektaflevering er der en række formelle afleveringskrav, man som studerende skal være opmærksom på. Herunder kan findes oplysninger om hvor mange eksemplarer af projektet, der skal afleveres, samt andre relevante oplysninger i forbindelse med projektaflevering.Studerende på studie- eller praktikophold skal henholde sig til kravene specificeret i deres forhåndsgodkendelse.
Generelle afleveringskravStudienævnets generelle afleveringskrav for projektmoduler er følgende:Rapporter: 1 rapport til hver hovedvejleder 1 rapport til hver bivejleder 1 rapport til hver censor 1 rapport til biblioteket (gælder ikke for afløsningsopgaver)
• OBS: Alle rapporter SKAL indeholde et resumé. Hvis projektet skrives på dansk, skal resuméet være på engelsk. Hvis projektet skrives på engelsk er der valgfrihed.• Følgende oplysninger SKAL angives på FORSIDEN af alle rapporter: - Projekttitel - Semester - Studieretning - Gruppenummer - Årstal- Antal anslag - Evt. navne på gruppemedlemmerne
83
Studievejledning BSc01 E2011
- Evt. fortrolighedsangivelse - Eks: ”Diver, MSc2-ARK8, 2011” eller ”Flipside, BSc3-16, 2011”
Tilkendegivelse til studienævnet om brug af projektmateriale til PR, udstillinger, mv.Sammen med projekterne afleveres en tilkendegivelse af, at projektet må benyttes af studienævnet i forbindelse med PR, udstillinger, osv. Formularen underskrives af alle medlemmer i gruppen.Formular - Dansk, Form - English
Upload til det digitale projektbibliotek Inden aflevering af projektet uploades det til universitetets digitale projektbibliotek via hjemmesiden: http://projekter.aau.dk/projekter/. Login sker med STADS brugernavn og password. Når projektet er upload’et udskrives kvittering, som SKAL AFLEVERES SAMMEN MED PROJEKTET.I forbindelse med upload er det muligt at markere, om et projekt er fortroligt. Hvis projektet er fortroligt, vil det kun kunne tilgås af den/de person(er), der har adgang til den enkelte uddannelses arkiv. Markeres projektet ikke som fortroligt, vil det være synligt på projektbibliotekets hjemmeside: http://www.projekter.aau.dk umiddelbart efter eksamen.For upload og yderligere information om det digitale projektbibliotek se hjemmesiden: http://projekter.aau.dk/projekter/Inddateringsformularen er (næsten) selvforklarende, dog er der et par steder, hvor det måske er nødvendigt med lidt forklaring.
Det gælder følgende: • Der må ikke forekomme CPR-numre i de uploadede filer. • Fortrolighed: Du skal altid vælge om projektet skal være fortroligt eller offentligt tilgængeligt. • Rød stjerne: De rubrikker, der er markeret med en rød stjerne skal udfyldes. • Kontaktinformation: Her skrives én af forfatternes navn og e-mail-adresse. • Udgivende institution: Her skal man enten skrive ”Arkitektur & Design, Aalborg Universitet”, eller bare ”Aalborg Universitet”. • Udgivelsesår: Feltet er forudfyldt med det aktuelle år. Vær opmærksom på, omkring årsskiftet, på at rette til det faktiske årstal. • Emneord: Tilføjes ét ad gangen, ikke i en lang streng. • Filer: Det anbefales at benytte pdf-filer.
Kvittering: Efter endt inddatering fremkommer en kvittering på skærmen, som du skal huske at printe og aflevere til din studiesekretær sammen med de trykte eksemplarer af din opgave. Det er vigtigt at printe kvitteringen straks efter endt inddatering, da den ikke kan genskabes, hvis du har været logget ud.
84
Studievejledning BSc01 E2011
Semesterevalueringsskema Samtidig med aflevering af projektet afleveres semesterevalueringsskema – skemaet SKAL afleveres i A3-format. I skal være opmærksomme på, at semesterevalueringsskemaet skal afleveres pr. gruppe, og at der skal afleveres et skema for hvert projektmodul og kursusmodul. Oplysningerne fra evalueringsskemaerne videregives først til vejlederne efter endt eksamen.Hvert projekt- og kursusmodul evalueres for sig.Evalueringsskema (print i A3!!!) Evaluation form (English)
Afleveringskrav for efterårssemestre (BSc01, BSc03, BSc05, MSc01 og MSc03)UdstillingsplancheEfter endt eksamen afleveres 1 stk. A0-planche i højformat (841 x 1189 mm) til sekretæren med følgende indhold.• Navn • Semester • År• Projekttitel• Synopsis• Sammendrag af projektet. Min 300 ord.• Illustrationer
Yderligere afleveringskrav – for BSc06 og MSc04Projekttitel Samtidig med aflevering af projektet afleveres blanket med titel på projektet. Titlen SKAL oplyses på både dansk og engelsk – uanset hvilket sprog projektet er skrevet på.Titelblanket BSc6 Title form – MSc4Udstillingsplanche – gælder kun afgangsprojekter på BSc6 og MSc4 Efter endt eksamen afleveres 1 stk. A0-planche i højformat (841 x 1189 mm) til sekretæren.
Andre specifikke afleveringskravUd over ovenstående generelle afleveringskrav, kan der på de enkelte semestre være en række specifikke krav. Disse vil være angivet i studievejledningerne for de enkelte semestre og specialer.Label til CD'er Såfremt der af de semester-specifikke afleveringskrav fremgår, at der i forbindelse med projektaflevering og eksamen skal afleveres en CD, benyttes følgende label til mærkning heraf:Label - CDBemærk, at eksamensresultater ikke kan indberettes før samtlige afleveringskrav er opfyldt.
85
Studievejledning BSc01 E2011