Imi 0315 web

it, medie

& industri

14 Fra arbejderyngel til faglig chef

6 Jeg har valgt at leve livet

4 Sig det med støttestrømper

Nr. 3 2015

Udgives af:HK it, medie & industri HovedstadenSvend Aukens Plads 112300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: [email protected]

Oplag: 17.500

Faglig afdelingTlf. 33 30 29 45

Medlemsservice/kontingentTlf. 33 30 29 31

Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingentMandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

A-kassen · Tlf. 70 10 67 89Telefontider:Mandag - torsdag kl. 8-17Fredag kl. 8-16

A-kassens JobformidlingTlf. 33 30 29 39

Personlig henvendelse i A-kassen (Job og Vejledning)Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

it, medie & industriUdkommer næste gang 28. august 2015Deadline 3. juli 2015

Ansv.: Ulla JeppesenJournalist: Rani Bech (DJ)Foto: Sonja Iskov

Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76Tryk: ColorPrintSkrift: Clearview

Forsiden:En arbejdsulykke ødelagde Roelof Witmans' drøm om at blive trykker. Nu uddanner han sig til mediegrafiker.

it, medie

& industri

Sæt stress på dagsordenenPå stort set alle danske arbejdspladser har en eller flere kolleger været sygemeldt på grund af stress. Alligevel hævder Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at problemet er minimalt og forfægter hårdnakket det synspunkt, at stress er forårsaget af personlige forhold og intet har med de stressramtes arbejdsforhold at gøre.

I HK it, medie & industri Hovedstaden – og i det øvrige HK – ved vi bedre. Vi taler dagligt med medlemmer, som enten har »ramt muren« og er blevet sygemeldt som følge af stress, eller er tæt på at blive det. Vi hører om arbejdsopgaver, der vokser og vokser, om pludselige og uforberedte ændringer i arbejdsprocesser, om dagligt – ofte ubetalt – overarbejde, og vi hører om angsten for at blive den næste, der modtager en fyreseddel.

Vi oplever også medlemmer, som efter et kortere eller længere fravær på grund af stress, vender tilbage til arbejdspladsen, men hurtigt må opgive igen, fordi årsagerne til stresstilstanden ikke er fjernet. Enkelte virksomheder synes ligefrem at spekulere i at tage nye medarbejdere ind og slide dem op for så blot at ansætte en ny og starte forfra.

Uanset hvad DA og andre arbejdsgiverorganisationer måtte mene, er stress ikke et individuelt, men et kollektivt problem. Alle – ledelse og medarbejdere – må tage ansvar i forhold til at håndtere stress på arbejdspladsen og sikre, at den enkelte medarbejder ikke står alene med problemet. Heldigvis har mange arbejdsgivere da også en helt an-den holdning til stress end den, som DA lægger for dagen. I de gode virksomheder tager man stress alvorligt, og her har man for længst indset, at trivsel på arbejdspladsen gør arbejdsdagen sjovere og mere interessant for både medarbejdere og ledelse. Her har man også konstateret, at et godt arbejdsmiljø desuden kan aflæses direkte på virksom-hedens bundlinje.

Mange virksomheder har i dag en stresspolitik, men ofte er den først blevet til efter, at en eller flere medarbejdere allerede har været ramt af stressbetinget sygdom. Bedre sent end aldrig, men det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede. Lad dette derfor være en opfordring til at sætte stress på dagsordenen på din arbejdsplads. Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, er der hjælp at hente på http://www.hk.dk/raadogstoette/emner/arbejdsmiljoe/stress.

Ulla [email protected]

6

14

4 INDHOLDARTIKLER 4 SIG DET MED STØTTESTRØMPER. HK La-

borant Klubben i Chr. Hansen, site Copen-hagen, opdagede, at støttestrømper kunne bruges til fagligt arbejde.

6 JEG HAR VALGT AT LEVE LIVET. Roelof Witmans havde netop fundet sig til rette i tilværelsen og var gået i gang med drøm-meuddannelsen som trykker, da en ar-bejdsskade ændrede hans liv for altid

8 JEG VAR EN ZOMBIE. Det er vigtigt at få lavet en stresspolitik på arbejdspladsen. Det mener Shila Kustosz Serup, som selv gik ned med stress.

10 USIKKERHEDEN VAR SLEM. Jimmy Mad-sen var en af de medarbejdere, der fulgte med i aftalen, da PostNord Danmark out-sourcede til Atos for et par år siden. Han fortæller om at få en ny arbejdsplads på den måde.

12 SNYDT AF EN POTENTIEL KONKURSRYT-TER. Pernille Holm og Lene Jensen blev pludselig fyret. Næste dag gik virksomhe-den konkurs, men noget tyder på, at det mest af alt var en billig måde for chefen at fyre dem på

14 FRA ARBEJDERYNGEL TIL FAGLIG CHEF Hun skulle have været akademiker. Hun har arbejdet med entreprenørmateriel, været i Søværnet og på Jyllands-Posten. Nu er hun faglig chef i HK it, medie & industri Hoved-staden. Mød Aase Lohmann

16 FESTLIG FØRSTE MAJ 17 KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER.

BAGSIDEN DET ER ET KÆMPE SKULDERKLAP. Sisse So-

fie Hansen opdagede ved et tilfælde, at hun ville være mediegrafiker. Så da hendes bud på årets 1. maj plakat blev kåret som den bedste, var det for hende beviset på at have valgt den rigtige uddannelse

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hoved staden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hoved-stadsregionen. Medlemmerne arbejder på indu strivirksomheder, herunder i medicinalindustrien, på it-virksomheder og inden for den grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til trykkerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 24 medarbejdere, som er klar til at bistå medlemmerne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medarbejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri.

4 | it, medie & industri

Sig det med støttestrømperDe bedste ideer opstår, når man mindst venter det. Sådan var det for HK Laborant Klubben i Chr. Hansen, site Copenhagen, der for sjov fandt på at dele støttestrømper ud til generalforsamlingen. Nu er strømperne en vigtig del af det faglige arbejde

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Laboranterne hos Chr. Hansen har en ar-bejdsdag, hvor de står meget op og går meget rundt. Så de er vant til at have ømme ben og trætte fødder til fyraften. Men det var ikke det, samtalen handlede om den dag, strømper blev svaret på flere ting. I hvert fald ikke i første omgang.

Samtalen handlede om en kollega, der efter en operation skulle bruge støtte-strømper. På hospitalet havde sygeple-jerskerne fortalt hende, at de selv brugte støttestrømper på arbejde, fordi de både

går og står meget i løbet af en arbejdsdag. – Det var interessant, at støttestrømper

kunne hjælpe på ømme og trætte ben. Og jeg havde i øvrigt også selv en mindre lø-beskade i akillessenen, så jeg tænkte, at det tip ville jeg da prøve. Jeg fandt frem til et par lette løbestrømper, som også er en slags støttestrømper, og begyndte at bruge dem på arbejdet. Det virkede meget godt, fortæller Linnea Larsen.

Den gode opdagelse blev delt med kol-legerne.

– Flere af kollegerne havde det samme problem med ømme ben, så de var også meget interesserede i at prøve strømper-

ne. En af dem sagde, at hun ville ønske sig dem i fødselsdagsgave, siger Linnea Lar-sen.

Strømperne inviterer til fælleskabI sin egenskab af tillidsrepræsentant på siten (en fabrik, svarende til en selvstæn-dig virksomhed i en stor koncern) er Lin-nea Larsen også formand for HK Laborant Klubben.

– Det slog mig midt i samtalen, at man ikke behøvede at ønske sig strømper i fødselsdagsgave. Dem kunne klubben da købe til medlemmerne. Vi havde af særlige

it, medie & industri | 5

årsager ikke brugt ret mange penge. Så jeg var ret sikker på, at det var der råd til. Jeg foreslog det til bestyrelsen for at høre de-res mening om ideen, siger hun.

Bestyrelsen var positiv stemt. Hurtigt meldte det næste spørgsmål sig. Hvornår og hvordan skulle medlemmerne have støttestrømperne?

– Et af de andre bestyrelsesmedlemmer foreslog, at vi kunne bruge strømperne som indbydelse/reminder til generalfor-samlingen, der på det tidspunkt var tre uger til. Vi syntes alle sammen, at det var en genial ide. Støttestrømper handler jo også om arbejdsmiljø, og formålet med dem er at støtte i løbet af arbejdsdagen – præcis ligesom HK Laborant Klubben, siger Linnea Larsen begejstret.

Klubben fik travlt med at finde frem til de rigtige strømper. Et af bestyrelsesmedlem-merne fandt dem under et privat besøg i År-hus. Hun sendte et billede af dem til resten af bestyrelsen. Da alle var enige om, at de rigtige strømper var fundet, gik de på jagt efter det rigtige sted at købe dem, da det godt måtte være lidt tættere på end i Århus.

– Vi fandt dem tilfældigvis i en butik i Roskilde. Så jeg kørte derned og valgte nogle forskellige og i de størrelser, vi hav-de skønnet os frem til, ville være de rigtige. Og jeg fik forhandlet en mængderabat, si-ger Linnea Larsen.

Glade medlemmerKlubben fik lavet en særlig flyer, der kunne foldes omkring strømpen. Der stod »Husk generalforsamlingen«. Når medlemmer-ne så foldede flyer og strømper ud, var der dagsorden og en forklaring på brug af strømpen.

Støttestrømperne blev delt ud til et fro-kostmøde med klubbens medlemmer.

– De blev utroligt glade for at få noget fra HK og for deres kontingent. De syntes, at det var sjovt, fortæller Linnea Larsen og fortsætter:

– Der er tre kolleger, som ikke er med-lem af klubben, og derfor heller ikke fik strømper. Næste dag havde de fleste med-lemmer taget strømperne på, og alle talte om dem. Der blev også spurgt til ikke-med-

lemmerne med spørgsmål som »Hvordan synes du, det er at gå med strømperne?« Så måtte kollegerne svare, at de ikke havde fået nogen. Det blev fulgt op med et hvor-for, indtil ikke-medlemmerne måtte sige højt, at de jo ikke var medlem af klubben, smiler Linnea Larsen.

Klubben på sitet tæller cirka 27 medlem-mer, og den sætter en ære i ikke at være ekskluderende – samtidig med, at der er forskel på, om man er medlem eller ej. Det blev støttestrømperne også et konkret ek-sempel på i et kærligt drilleri.

– Det var en ekstra gevinst, at strømper-ne kunne bruges til at sætte fokus på fag-ligt arbejde, og samtidig ledte snakken om strømperne tanken hen på sko og arbejds-miljø. Vi havde tidligere haft nogle proble-mer med, at vores sko ikke var gode nok, og vi fik efter nogen tid lov til at få en anden leverandør. Men skoene gør det ikke alene, og vi håber en dag også at kunne få lov til at bestille støttestrømper til dem, der måt-te ønske dette, siger Linnea Larsen.

Strømper viser vejenKollegernes begejstring var stadig stor. En kollega, der normalt foretrak at være

barfodet på arbejde, var begyndt at bruge dem. Og når kollegerne mødte bestyrel-sesmedlemmerne blev de ved med at rose strømperne og initiativet.

– Så svarede vi »Sig til det chefen, så gi-ver hun måske det næste par«, siger Linnea Larsen.

Men støttestrømpernes rolle i det fagli-ge arbejde slutter ikke her. De bliver også brugt til skabe synlighed og organisering.

– Vi har besluttet, at nye laborantkol-leger får et par strømper i velkomstgave, uanset om de er medlem af HK eller ej – fordi vi synes, det er en god måde at vise fanen på. Ikke kun på arbejdspladsen, men kollegerne tager også strømperne med hjem og viser dem frem, mens de fortæller, at de har fået dem af HK, siger Linnea Larsen, som i fællesskabets ånd gerne vil give ideen videre til andre fag-grupper i HK.

– Det er en lille ting med en stor betyd-ning i arbejdsdagen. Mange andre faggrup-per i HK vil også sagtens kunne få gavn af at bruge støttestrømper. Vi har valgt en flystrømpe, som er en lidt mere moderat støttestrømpe. Så kan medlemmerne også bruge dem i deres fritid.

Da en kollega, der var blevet opereret, skulle bruge støttestrømper, fik Linnea Larsen ideen til at uddele støttestrømper til alle HK Klubbens medlemmer.

HK Klubben hos Chr. Hansen opdagede, at støttestrømper kunne bruges til fagligt arbejde.


Jeg har valgt at leve livetRoelof Witmans havde netop fundet sig til rette i tilværelsen og var gået i gang med drømmeuddannelsen som trykker, da en arbejdsskade ændrede hans liv for altid. Ifølge ham findes der muligheder, hvis man insisterer på at ville livet på godt og ondt


TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Der er noget særligt ved Roelof Witmans. Han humper. Men det er ikke det, man først lægger mærke til i hans selskab. Det er mere det alvorlige og intense blik, han har.

Han er i smerte. Det er han altid. Også når andre ikke kan se det på ham. Nogle gange er det så slemt, at han ikke kan være i sin krop og slet ikke i selskab med selv de mennesker, han elsker allerhøjest. Denne eftermiddag er smerterne bare i baggrun-den af den kunstige morfin, der gør daglig-dagens gøremål mulige. Det er sådan livet er for Roelof Witmans. Sådan har det ikke altid været.

– Jeg har altid haft et job og fået tingene til at løbe rundt. Jeg var gift med min søns mor. Jeg flød med strømmen. Så for seks år siden blev jeg skilt og havde ikke noget sted at bo. Samtidig mødte jeg min nuvæ-rende kæreste. Hun var helt anderledes end mig. Meget målrettet og vidste, hvad hun ville, fortæller Roelof Witmans.

Alting kørte bareDet inspirerede også ham til at finde ud af, hvad han egentlig selv ville. Han ville være trykker.

– Det var noget teknisk, noget hånd-værksmæssigt og noget grafisk. Man skal kunne bruge både hovedet og kroppen – og maskinerne. Det var lige mig. Så jeg be-gyndte på uddannelsen, fik et tolvtal og en læreplads. Alting kørte bare. Og så skete ulykken, siger Roelof Witmans.

Arbejdsulykken bestod i, at hans fod blev klemt mellem en palleløfter og en port. Roelof Witmans var indlagt på Rigshospi-talet i en måned og var igennem ni ope-rationer. Det er tre år siden. Foden sidder stadig for enden af benet i dag, men der er stadig stor risiko for amputation.

– Det er svært at acceptere situationen. Der er ikke noget fedt i at være handicap-pet. En handicapparkeringsplads kan jo ikke rigtigt opveje det, siger han og smiler, mens han leder efter en letforståelig måde at forklare sin uforståelige tilstand på.

– Jeg forsøger at finde andre måder at gøre tingene på, så jeg kan leve et normalt liv. At få øje på mulighederne i stedet for begrænsningerne. Jeg har ikke kontrol over mine smerter. De kan overmande mig når som helst, siger han og uddyber:

– Men jeg vil ikke lade mit handicap styre mig. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at være en god kæreste og en god far. Jeg bliver nødt til at styre mit liv i en retning, som jeg kan stå inde for. Jeg ved jo godt, at jeg er handicappet. Men jeg er også mere end det. Det er jo ikke verdens undergang. Man må gøre godt med det, man har. Man kan vælge at leve eller lade være. Hvis man kun koncentrerer sig om, at det hele er noget lort – så har man faktisk tabt, siger han.

Glad igenRoelof Witmans var også klar over, at han nu skulle finde sig et nyt fag.

– Jeg havde altid godt kunnet tænke mig at være mediegrafiker, men havde ikke modet til at springe ud i det. Jeg kom-mer ud af en håndværkerfamilie og var vokset op med ideen om, at man ikke kan leve af at være kreativ. Der er alt for me-get usikkerhed – og det er ikke et »rigtigt job«. Det var held i uheld, at jeg nu havde muligheden for at kaste mig over det. Det gør mig glad og er med til at holde mig oppe, siger han.

Det var også en fordel, at det stadig var inden for samme branche, og at arbejds-pladsen gerne ville beholde ham. Det sid-ste især, fordi chefen og kollegerne ken-der baggrunden for Witmans handicap og selvfølgelig er forstående over for det.

– Når jeg er helt fordybet i mit arbejdet og sidder med et layout – så kan smerten pludselig komme og afbryde det hele. Så kan jeg kun sidde med foden oppe og lave ingenting. Det er enormt frustrerende, for jeg var jo lige i gang og skal jo være færdig, siger Roelof Witmans.

Det er det, der ifølge ham er det værste ved handicappet. Det ikke de voldsomme smerter i sig selv. Det er ikke den kunstige

morfin, han er tvunget til at tage hver dag, men som han også skal være varsom med ikke at blive afhængig af.

Skuffelserne gør ondtDet de uindfriede forventninger, der er konsekvensen af det hele, der er det vær-ste. Både i arbejds- og i privatlivet.

– Jeg bliver tit rigtig skuffet. Måske vil jeg lave en god middag til min kæreste. Og så må jeg bare indse midt i det hele, at det kan jeg ikke i dag. Både min familie og venner har selvfølgelig stor forståelse for, at det er sådan, det er. Men det minder mig om mine begrænsninger og tvinger mig til at se i øjnene, at der er ting, jeg bare ikke kan uanset, hvor gerne jeg end vil dem, si-ger han.

I hele forløbet omkring en arbejdsskade holdes fokus på konsekvensen i forbindel-se med arbejdslivet. Hvis det som i Roelof Witmans tilfælde er en fysisk skade, er der også mest fokus på den fysiske del af ska-den. Men for ham er arbejdsskaden en del af hele ham – fysisk og mentalt og døgnet rundt. Derfor skal der også tages hånd om det psykiske velvære og udfordringerne i privatlivet.

– Jeg har dage, hvor jeg er dybt depri-meret over hele situationen. Det giver jeg mig selv lov til at være. Men jeg går også til psykolog, fordi det er vigtigt for mig have et sted uden for familien, hvor jeg kan læg-ge mine bekymringer. Mit handicap skal ikke definere mig som menneske. Og jeg vil ikke byde min familie, at jeg skal have en depression oven i mit handicap. Derfor er jeg opmærksom på, hvordan det kan undgås, siger Roelof Witmans og tilføjer tankefuldt:

– Jeg kommer jo aldrig over det. Jeg skal lære at leve med det.

Roelof Witmans’ arbejdsskade27-04-2012 Fod kom i klemme mellem truck og port25-05-2012 Udskrevet fra hospital27-04-2012 Sag går i gang, da arbejdskadestyrelsen, politi aflægger

rapport over ulykken 27-08-2012 Genoptræning begynder (er stadig i gang)24-11-2012 Montebello, Spanien, genoptræningsophold i tre uger 28-04-2013 Midlertidig afgørelse om méngrad

(revurderes formentligt juni 2015).


Jeg var en zombieDet er vigtigt at få lavet en stresspolitik på arbejdspladsen – en politik, der tager hånd om stress både før og efter, det rammer. Det mener Shila Kustosz Serup, som selv gik ned med stress

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Brudstykker af hundredevis af sætninger og løsrevne citater væltede pludselig ind over Shila Kustosz Serup en eftermiddag. Det var på andendagen af hendes fravær fra sit arbejde som webmaster i marke-tingafdelingen hos FORCE Technology – et fravær, der skyldtes (endnu) en omgang migrænelignende hovedpine. Hun var på vej ud i køkkenet for at drikke en kop kaffe med sin mand.

– Jeg kan ikke huske nogen af sætnin-gerne. Jeg kan bare huske, at mit hoved var fyldt med dem, og at det var temmelig skræmmende, for jeg havde ingen anelse om, hvor de kom fra eller, hvad de hand-lede om. Det var meget mærkeligt, siger Shila.

Det er snart fire år siden nu. Hun sidder på en café i Købehavn, mens hun fortæl-ler om den dag, hendes liv gik i flimmer. Dagens morgenmad har hun indtaget på kursusstedet Klinten, hvor hun har været på TR-kursus, og aftensmaden skal indta-ges i HK-Hovedstaden, hvor hun skal til et arrangement sammen med sine kolleger. For nogle ville det være en travl dag med

lidt for mange sceneskift. Men Shila er glad og fleksibel. Det var hun også, før hun fik stress.

40-45 timer om ugen– Jeg var ikke typen, der kunne få stress. Jeg elskede bare mit arbejde. Når min mands børn var på besøg i weekenden, kunne jeg sagtens finde på at tage på ar-bejde et par timer og lige nå noget af det, jeg ikke havde nået i løbet af ugen. Vi skul-le have et nyt website i luften, og jeg kun-ne sagtens komme op på 40-45 timer om ugen.

Under overfladen var det ved at dræne al glæde ud af Shila.

– Jeg havde ofte stærk hovedpine, fik svært ved at falde i søvn om aftenen, og vågnede ofte om natten med en følelse af, at der var noget, jeg havde glemt at gøre. Jeg kunne bare aldrig rigtig finde ud af, hvad det var, jeg havde glemt. Jeg blev ekstremt overfølsom overfor lyde, min tin-nitus blev værre og værre samtidig med, at jeg både kunne høre og mærke min egen puls, lige så snart der blev stille omkring mig, siger Shila.

Hun er ikke i tvivl om, at stress er noget, der opstår på arbejdspladsen, hvis man bli-

ver presset for hårdt for længe, og at det er et ledelsesproblem.

– De fleste mennesker kan sagtens tåle at have endog meget travlt i en periode, hvis de bare kender slutdatoen. Det vigtige er, at man hele tiden kan følge med og fø-ler, man kan nå sit arbejde. Ellers kan man nemt blive panisk, siger Shila.

Så tager jeg på arbejde i morgenDa Shila fortalte sin mand om tankemyl-deret i hendes hoved, kørte han hende på skadestuen. Lægen konstaterede, at blod-trykket var en lille smule for højt, og at hun nok havde lidt stress.

– »Nå, men så kan jeg vel godt tage på arbejde i morgen, når jeg har talt med min egen læge«, sagde jeg til ham. For han hav-de jo sagt LIDT stress. Han svarede, at jeg ikke skulle regne med at komme på arbej-de resten af ugen, siger Shila.

Resten af ugen blev til næsten ti måne-ders hel- og delvis sygemelding.

Shila fik tiden til at gå med at glo ud i luf-ten, spille Mahjong på PC’en, læse en mas-se bøger og være på Facebook.

– Jeg kan stadig ikke huske, hvilke bø-ger jeg læste i de måneder. Jeg var bare en zombie i morgenkåbe dag ud og dag ind.

Man kan ikke lige se det, hvis man ikke ved det. Men Shila Kustosz Serup var sygemeldt med stress i ti måneder. Hun var ellers ikke sådan en, der blev ramt af den slags.


Bøgerne, computerspillet og Facebook var en pause fra mig selv. Facebook måtte jeg dog holde op med, fordi nogle af mine kol-leger tilsyneladende tvivlede på, at jeg vit-terligt var syg, siger hun, og tilføjer:

– Det ville have været lettere med et brækket ben – det kan man da se.

Dropper festerneSelv om Shila i dag er stressfri, har stressen sat sig spor, som hun stadig har til gode at komme af med.

– Jeg spiser ikke længere i kantinen på arbejdet, jeg undgår helst at deltage i re-ceptioner for kollegerne, og jeg deltager ikke i firmaets julefrokost. Der er for man-ge mennesker på en gang til, at jeg kan overskue det. Privat undgår jeg også store fester, selvom jeg ellers altid har været en festabe og som regel den, der lukkede og slukkede festen. Min tro på mig selv er ble-vet så lille, at bare mine voksne børn skal komme til middag, går jeg helt i panik. Jeg er nødt til at lave en plan over, hvad vi skal spise for at få ro i sjælen, siger hun.

Det kan være svært at forstå de udfor-dringer, for siden Shila er kommet tilbage på arbejde, er hun blevet tillidsrepræsen-tant og skal i den forbindelse på en hel del

kurser og deltage i arrangementer med mange deltagere.

– Det er noget, jeg har valgt til, og som jeg prioriterer. Det handler også om at be-

vise over for mig selv, at jeg stadig kan lære nyt, selv om jeg er fyldt 53, og selv om min hjerne ind imellem ’går i standby’ på grund af den gamle stress. I weekenderne laver jeg jævnligt ingenting overhovedet, siger hun.

Vigtigt med en stresspolitik Shila har også fået en bedre fornemmelse for, om kollegerne er i farezonen for stress.

– Folk reagerer jo forskelligt, så der er ikke sådan nogle standardtegn. Der er symptomer, jeg kan genkende fra mig selv, og som jeg generelt bare er mere opmærk-som på. Hvis en kollega ændrer adfærd ved for eksempel at blive aggressiv, indadvendt

eller værge sig mod nye opgaver, er det noget, man bør være opmærksom på. Det handler sjældent om dovenskab eller sur-hed, siger hun og tilføjer, at det er også er

derfor, det er så vigtigt med en stresspolitik på arbejdspladsen.

– Der skal være nogen, som kan sørge for at forebygge stress og tage det i oplø-bet. Men det er lige så vigtigt at tage hånd om folk, der kommer tilbage efter at have været nede med stress. Ikke kun i forhold til arbejdsmængde og -tid, men også i for-hold til det sociale. Kollegerne kan i den bedste mening være overstrømmende glade for at have den stressramte tilbage. Men det kan sagtens blive for overvæl-dende og få den modsatte effekt. Det bed-ste, man kan gøre, er at lytte til kollegaens behov, siger Shila.

Jeg kan stadig ikke huske, hvilke bøger jeg læste i de måneder. Jeg var bare en zombie i morgenkåbe dag ud og dag ind.


Usikkerheden var frustrerendeJimmy Madsen var en af de medarbejdere, der fulgte med i aftalen, da PostNord Danmark outsourcede til Atos for et par år siden. Her fortæller han om, hvordan det er at få en ny global arbejdsplads

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

I den danske it-branche var det en stor ny-hed, da it-firmaet Atos for et par siden vandt outsourcingen hos PostNord Danmark, som tidligere bare hed Post Danmark. 92 med-arbejdere blev ifølge aftalen flyttet fra den ene virksomhed til den anden.

En af dem er Jimmy Madsen. Han be-gyndte i Post Danmark i 1983. Det var den-gang Gry Johansen vandt dansk melodi

grand prix med sangen »Kloden drejer«, og ingen nogen sinde havde hørt om e-mail. Til gengæld gik man ret meget op i sam-menhold.

– Det var en arbejdsplads, hvor alle kol-legerne betragtede hinanden som familie. Ingen satte spørgsmålstegn ved fagfor-eningen. Alle var bare medlem, og vi hjalp hinanden, fortæller han.

Ny teknologi var ikke noget, der fik folk til at frygte fyringer, som Jimmy Madsen husker det. Post Danmark var statsejet

dengang, og flere medarbejdere var tje-nestemænd. Det blev i stedet mødt med nysgerrighed. Eksempelvis da den første telefax gjorde sit indtog på kontoret.

– Vi stod alle sammen og kiggede på den. Og så kom der en kunde ind på postkonto-ret, der skulle faxe tøjskitser til Japan. Vi fik trykket på tasterne, sendt bilagene afsted og stod så og ventede. Et kvarter senere fik vi en kvittering. Vi syntes, at det var helt fantastisk, siger Jimmy Madsen, og minder om at telefaxlykken var kort.


– Den blev jo hurtigt forældet. Så fik vi e-mail – og vi kunne skrive interne beske-der til hinanden direkte på skærmen, siger han og griner.

Udviklingen førte nye opgaver med sig – og dermed nye kompetencer for medar-bejderne.

– Der kom GiroBank og dertil hørende girokort og mange andre moderne for-retningsområder som BilletNet og PSE (Postens Skranke Ekspediton) på alle lan-dets posthuse. Et helt IT-system, hvor man brugte fingertouch til at manøvrere rundt på skærmen, det var stort, siger Jimmy Madsen

Udviklingen vendte, og nu begyndte det at handle om outsourcing. Opgaverne for-svandt ud af hænderne på medarbejderne typisk til Indien, Polen og nu Rumænien.

– Det var en underlig følelse at sidde og se ens opgaver forsvinde langsomt og ikke vide, hvad der skulle ske med en selv. Usikkerheden var frustrerende, siger Jim-my Madsen.

Kolleger på chatI gennem alle årene havde arbejdspladsen været stort set den samme, mens opgaver-ne var nye. Nu var det omvendt. I princip-pet skulle it-supporteren sammen med de cirka 92 andre kolleger løse nogenlunde de samme opgaver bare på en ny arbejds-plads.

Det betød nye kolleger og nye arbejds-vilkår.

– Det er en global virksomhed, så den daglige kontakt med kollegerne, som sid-der langt væk fra Danmark foregår på chat. Det er meget effektivt, men man lærer ikke hinanden at kende på samme måde, som når man har sin gang i de samme lokaler, siger han.

Det var også nyt for virksomheden at få så mange nye medarbejdere på en gang. Begge parter skulle lige vænne sig til hin-anden.

– Det tager noget tid at finde sig til rette på en helt ny arbejdsplads. Det gør det jo altid, men især i vores situation hvor vi ikke aktivt har valgt hinanden. Jeg tror mere, at det var Postens opgaver, Atos var intesse-ret i, og som kunne outsources. Medarbej-derne fra Posten har ikke selv valgt Atos som et sted, vi »virkelig« gerne vil arbejde. Mange kendte ikke Atos, før Posten talte om outsourcing, siger han.

Vi arbejder hårdt hver dag for at kom-me derhen, og vi håber det går op i en hø-jere enhed. Vi er kommet langt, men det var ikke sådan, det begyndte, siger Jimmy Madsen.

Ny overenskomstEn af de ting, der var ny for Atos, var alt det der med overenskomster og fagforeninger. Atos underskrev en overenskomst med HK lige før jul 2012.

– Der har været mange udfordringer, men det også været utrolig lærerigt. Det, der havde været en selvskreven og uom-gængelig tradition og historie på arbejds-pladsen, var nu pludselig noget, der skul-le startes helt op fra bunden, siger Jimmy Madsen, der blev valgt som tillidsrepræ-sentant.

– I de par år, vi har været her i Atos har der også været store forandringer på alle niveauer – også i ledelsen. Det har gjort tingene lidt vanskelige, der kommer altid en overgang med tomrum, inden tinge-ne igen spiller. Vi har inden for det sidste halve år fået en ny HR-chef , IT-chef og en ny salgschef, og det virker som om, at tin-gene begynder at få et stabilt leje. Det er en spændende periode, vi står i, hvor det er muligt at påvirke beslutningerne her i Atos, siger han.

Atos vil gerne være tættere på kunderne. Så en af Jimmy Madsens nye opgaver er at

køre ud til kunderne og lære dem og deres behov bedre at kende.

– Vi vil gerne lave de løsninger til kun-derne, som passer lige præcis til dem. Det er en ny måde at dreje den rundt på. Vi skal lære at lave løsninger, der flugter med kun-dernes behov og adfærd. Engang var det omvendt. Da jeg sad med girosystemet, så havde vi en dag om ugen, hvor kunderne kunne komme ned på Posthuset med Post og Giro spørgsmål, siger Jimmy Madsen og glæder sig over, at medarbejderne fra »Po-sten« og Atos lader til at have vænnet sig til hinanden.

Om AtosAtos SE (Societas Europaea) er en international IT-service leveran-dør med en årlig omsætning på 10 milliarder EUR (2014) og 86.000 medarbejdere i 66 lande.

Med en global kundebase leverer Atos services inden for Consulting & System Integration, Managed Services & BPO, Cloud operations, Big Data & Cyber-security samt transaktionsservices.

Forandringer har hele tiden været en del af Jimmy Madsens arbejdsliv. Der kom hele tiden ny teknologi og nye arbejdsopgaver til.


Snydt af en potentiel konkursrytterPernille Holm og Lene Jensen blev pludselig fyret. Næste dag gik virksomheden konkurs, men noget tyder på, at det mest af alt var en billig måde for chefen at fyre dem på

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Torsdag 27. november sidste år klokken 15.30 var Pernille Holm ved at pakke sam-men på kontoret og gøre sig klar til at gå. Forude lå den første adventssøndag. På overfladen var alting, som det skulle være. På samme måde som de regnskaber Per-nille Holm var ansat til at føre.

Hun havde dog en mistanke om, at der var noget, der ikke helt stemte. Og at det

ville få konsekvenser på et tidspunkt – mest for virksomheden, og dermed måske også for hende selv og hendes kolleger. Det var så nu, det skete.

– Min chef kom ind til mig med to opsi-gelser. En til mig og en til min kollega, som var gået tidligere den dag. Jeg skulle for-lade virksomheden omgående og fik travlt med at pakke både mine og kollegaens ting sammen. Chefen fulgte mig i hælene gennem hele processen, fortæller Pernille Holm.

Kollegaen var Lene Jensen. Hun var an-sat i et fleksjob og havde fået det gennem Pernille Holm, dengang alting så ud til at være meget godt.

Fire år forinden var Pernille Holm blevet afskediget i den virksomhed, hun arbejde-de i. Mange af kunderne var dog så glade for hende, at de tilbød hende et job. En af dem var den chef, som nu ikke kunne få hende hurtigt nok ud af døren.

– Han var i fuld gang med et udvide sin forretning med flere virksomheder. Det gik

Pernille Holm og Lene Jensen var glade, da de begyndte i nyt job på en virksomhed i vækst. Alligevel gik virksomheden konkurs.


godt, og det gik stærkt. Det ville jeg gerne være med til, husker hun.

Væksten krævede også flere nye medar-bejdere ud over Pernille Holm, og det var sådan Lene Jensen kom ind på arbejds-pladsen.

Spurgte for megetSammen luftede de deres bekymringer om ting i regnskaberne, som virkede proble-matiske, over for chefen. Og det var det, der ifølge dem blev den virkelige årsag til fyringen.

– Vi spurgte for meget og vidste måske også for meget, selv om vi ikke kunne do-kumentere det, siger Pernille Holm, og bli-ver bakket op af Lene Jensen med et be-stemt nik.

Officielt var årsagen en helt anden. Virk-somheden var gået konkurs. Så Pernille Holm og Lene Jensen havde ikke kun mi-stet deres job. De stod også uden penge. Månedslønnen for november var endnu ikke blevet udbetalt – og dertil kom, at rod i lønudbetalingerne gjorde, at de havde mere til gode i konkursboet.

– Vi er heldigvis begge medlem af fag-foreningen og regnede med at kunne få hjælp, siger Pernille Holm.

HK kunne også hjælpe med blanketter til Lønmodtagernes Garantifond.

I forbindelse med opsigelsen af Pernille og Lene havde chefen ansat to andre med-arbejder i et af de andre selskaber. Disse to medarbejdere så ud til at løse de samme opgaver som Pernille og Lene, blot i et an-det selskab.

– Så vi gik til fagforeningen. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi er blevet fyret på grund af en konkurs, som jo tydeligvis ikke er en konkurs, siger de samstemmende.

Intet at stille opDet kan det desværre godt, og derfor var der ulykkeligvis ikke ret meget, HK kunne

gøre ved sagen. Det forklarer souschef i HK’s juridiske afdeling Jeanette Hahne-mann.

– Hvis der ikke havde været tale om en konkurs, så er der mange tegn på, at der kunne være tale om en usaglig opsigelse. Og det ville HK selvfølgelig have kunnet gøre noget ved. Den slags sager kører vi hele tiden – og vinder som regel, siger hun.

Problemet i sagen er, at der er tale om en konkurs. Hvis et selskab er uden midler, så er det sagligt at opsige sine medarbejde-re. Hvorimod hvis et selskab ansætter nye medarbejdere og opsiger andre medarbej-dere, så kunne der være tale om en usaglig afskedigelse.

– En virksomhedsejer, der har forskelli-ge selskaber kan flytte rundt på aktiver og passiver i de forskellige selskaber. Så han kan sagtens trække alle aktiverne ud af det ene selskab og så lade dette selskab gå konkurs, og flytte aktiverne over i et andet selskab. En opsigelse på grund af en kon-kurs, kan vi ikke køre en sag på, siger Jea-nette Hahnemann.

En konkursrytter kan dog anmeldes og fratages retten til at drive virksomhed i en periode – en såkaldt konkurskarantæne.

– Det kræver, at konkursrytteriet kan do-kumenteres – og ikke bare er en mistanke. I denne her sag kan vi ikke dokumentere det. Vi kan godt have en mistanke om, at noget ikke er helt, som det skal være, når vi hører Pernille og Lenes historie, men det rækker ikke til dokumentation af konkurs-rytteri, siger chefjuristen.

Mens Pernille Holms og Lene Jensens konkursramte chef uden videre fortsæt-ter med sine øvrige selskaber, sidder de to tilbage med ingenting. I bogstavelig forstand. For sagsbehandlingstiden hos Lønmodtagernes Garantifond kan sagtens vare op til fire måneder. Noget, som hele fagbevægelsen konstant kritiserer og ar-bejder for at få ændret.

Lige her og nu hjælper det ikke de to kvinder. De har mistet deres job. De står uden penge. Hos kommunen skal de holde tungen lige i munden. Pernille Holm i for-hold til dagpenge. Lene Jensen i forhold til fleksjobordningen. Reglerne, som i for-vejen kan føles som en jungle, bliver kun mere indviklede, når der er tale om kon-kurs og Lønmodtagernes Garantifond. Der var intet, de kunne have gjort for at undgå denne her situation – eller for at undgå, at det sker igen.

– Der er en risiko for, at han vil gøre det igen. Andre vil blive udsat for det samme som os. Og der er intet, der stopper ham, siger Pernille Holm og Lene Jensen.

Om konkurs- karantæneHvad er en konkurs- karantæne?Konkurskarantæne betyder, at en person i en periode får et for-bud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvori den pågæl-dende ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelse (aktieselskaber, an-partsselskaber m.v.)

En person kan pålægges konkurs- karantæne, hvis personen på grund af groft uforsvarlig forret-ningsførelse vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervs-virksomhed.

Hvem kan blive pålagt konkurskarantæne?Personer, som har været medlem af ledelsen i en virksomhed, der er gået konkurs, kan pålægges kon-kurskarantæne.

Hvor lang tid varer en konkurskarantæne?Konkurskarantænen vil som ud-gangspunkt blive pålagt for en periode på tre år

Kilde: Domstol.dk

Vi spurgte for meget og vidste måske også for meget, selv om vi ikke kunne dokumentere det. Pernille Holm


Fra arbejderyngel til faglig chefHun skulle have været akademiker. Hun har arbejdet med entreprenørmateriel, været i Søværnet og på Jyllands-Posten. Den første april begyndte hun som faglig chef i HK it, medie & industri Hovedstaden. Mød Aase Lohmann

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Når folk siger, at de er vokset op i fagfor-eningen, er det som regel ment i overført betydning. Når Aase Lohmann siger det, er det faktuelt sådan, det forholder sig.

– Min bedstefar var med til at stifte suk-kervare- og chokoladearbejdernes afdeling i Aalborg. Min far var i en periode formand for afdelingen, og min mor var kasserer til sin død. Vi havde fagforening i et hjørne af stuen hjemme i den toværelses. Der kom medlemmer for at betale kontingent. Der kom medlemmer for at hente understøt-telse, og der blev holdt generalforsamling i stuen. Vi kunne være 20, fortæller Aase Lohmann.

Hun har let til smil og klæder sig farve-rigt. Hun er dygtig til at fortælle, fordi hun ubesværet husker detaljer såsom den-gang, Søværnet udskiftede sine telexer med et stort Christian Rovsing it-system. Og så er hun uforudsigelig. Vejen fra at have været med sin fagforeningsmor på marcipanfabrik til at blive faglig chef, var ikke snorlige.

Familiens første akademikerDet er mere som myten om humlebien, der ikke kan flyve, men gør det alligevel, fordi den bevæger vingerne usædvanligt hur-tigt.

Planen med unge Aase Lohmann var nemlig, at hun skulle være familiens første akademiker. Det havde hendes mor be-stemt. Og det skulle ingen stå i vejen for.

Så sådan blev det. Næsten. Kort tid efter, Aase Lohmann var begyndt på universite-tet, døde hendes mor. Det var selvfølgelig

en kaotisk tid, og da hun alligevel aldrig rigtig var faldet til på studiet, forlod hun det.

I stedet kom hun ud at arbejde – både på lager med entreprenørmateriel og på skrivestue med klinker, inden hun kom til Søværnet.

– Det var slet ikke meningen, jeg skulle på skrivestue i et klinkefirma. Jeg skulle bare øve mig i at søge job. Så da jeg fik det, bad jeg om at få 500 kroner mere om må-neden. Det fik jeg også. Og så begyndte jeg i jobbet, siger hun.

Livet gik sin gang, og den førte til HK via en post som 3. tillidsrepræsentant på Jyl-lands-Posten, formand i brancheklubben og næstformand i landsforeningen. Efter otte år som personale- og informationsse-kretær blev Aase Lohmann opfordret til at søge en stilling i HK Industri.

Den fik hun og begyndte således som faglig sekretær på det grafiske område. Hun fik udleveret en diktafon og delte se-kretær med formanden. Men Aase Loh-mann skrev bare selv, hvad der skulle skri-ves. Det førte til en påtale om at respektere andres faglighed.

– Og så lærte jeg at forhandle stille og roligt. Jeg fik mit gamle klubområde, som jeg kendte godt. Og kom fint ud af det med alle. Min fritidsinteresse var blevet til mit job. Sådan har det været lige siden, og jeg føler mig dybt privilegeret over at have fået mulighed for det, siger hun.

God til at se mulighederI de senere år er Aase Lohmann begyndt at tage merkonomfag. For selvom hendes gåpåmod og nysgerrighed gjorde hende til de facto stedfortræder for sin chef på Jyl-

lands-Posten, så har hun ikke haft papir på nogle af sine kompetencer.

– Jeg er rigtigt arbejderyngel, og arbej-derbørn blev ikke regnet for ret meget. Ordblindhed blev også forvekslet med dumhed. Jeg er blevet det, der var muligt på det givne tidspunkt. Til gengæld har jeg været god til at tage chancer og få øje på mulighederne i rette tid, siger hun.

Siden 1992 har der stået HK på lønsed-len. Men Aase Lohmann har været inde over forskellige områder i forskellige kroge af organisationen.

I 1997 blev den gamle landsoverens-komst splittet op og der skulle hun for første gang forhandle overenskomst. Aase Lohmann var ansvarlig for fire af de 17 landsdækkende overenskomster, der kom ud af Landskluboverenskomsten.

– Det var jo ikke til diskussion. Der var ikke noget med at sige, at det her var svært, selv om jeg tænkte »Uh… nu håber jeg ikke, at jeg laver noget lort«. Alle fag-lige var bundet af at skulle lave overens-komster på deres område. Så det var bare at gøre det, siger hun.

– Det var ikke mig, der flyttede mig. Det var det område, jeg sad med, der forandre-de sig. I slutningen af 90’erne var der fu-sionsdrøftelser mellem Grafisk Forbund og Grafiske Funktionærers Landsforening. Det var jeg dybt involveret i. Så kom fusioner-ne. Et par år senere blev Industri og Service slået sammen til kæmpesektoren Privat. Så søgte jeg over i Handel, siger hun.

Fagforeningen skal være hos medlemmerneNu er hun så her som faglig chef i HK it, medie & industri Hovedstaden. Afdelingen

med det grafiske område og industrien. Men der er ikke meget »at komme tilbage« over det, hvis Aase Lohmann skal sige det.

– Jeg kan genkende overenskomsterne og kender retorikken. Men jeg har jo aldrig arbejdet i en afdeling før. Jeg har arbejdet med klubberne og landsforeninger – og har arbejdet sammen med tillidsrepræ-sentanterne og afdelingerne. Men jeg har ikke direkte arbejdet i en afdeling. Og det er mit første lederjob, siger hun og tilføjer hurtigt:

– Jeg har haft meget ansvar, og jeg har været uformel leder på mange ting. Jeg har været projektleder i tre år i Handel på et stort projekt og arbejdet med ret man-ge medlemmer. Så jeg har været vant til at skulle arbejde igennem andre. Jeg har bare ikke selv haft den formelle ledelsesret.

Aase Lohmann glæder sig til at komme på plads i den nye stilling.

– Arbejdet med den organiserende fag-forening udspringer fra arbejdspladserne, og det er udgangspunktet for det faglige arbejde. Det er hos medlemmerne og de tillidsvalgte, at det faglige arbejde hører hjemme. Vi skal understøtte det lokale arbejde og samarbejde med vores aktive medlemmer. Det er der IMI er og arbejder, og det vil jeg gerne være med til at udvikle. En fagforening bygger på manges indsats og engagement. Ale-ne kan man så lidt, men sammen kan vi det hele – næsten, siger den faglige chef.

Den nye faglige chef i HK it, medie & industri Hovedstaden Aase Lohmann har været i HK i over 20 år. Og hun er stadig vild med det.



1. maj med hævede faner og højt humørArbejdernes internationale kampdag blev fejret med gejst og gode taler

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

Over 400 gæster var mødt op til Politisk Brunch 1. maj i HK Hovedstaden. Det var på trods af, at kampdagen i år faldt sammen med Store Bededag, der også er en stor konfirmationsdag. Til kaffen og wiener-brødet kunne der lyttes til taler af blandt andre Københavns overborgmester Frank Jensen.

Efter brunchen mødtes folk uden for Arbejdermuseet og gik i samlet flok bag fanerne mod Fælledparken. Også her var HK’s telt som sædvanlig overordentligt vel-besøgt. Vejrudsigten havde lovet tvivlsomt vejr, men det blev kun til en kortvarig byge. Og den slog ingen skår i humøret.

Se flere billeder på facebook. Find os ved at søge på HK it, medie & industri Hoved-staden.


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

Sig go’nat til dyreneHK Hovedstaden inviterer medlemmer samt deres familie / venner til vores årlige »Sig go’ nat til dyrene« i Zoo. Du vælger selv dagen, tirsdag den 16. juni eller torsdag den 18. juni 2015 – begge dage kl. 19.00 – 22.00

Børn under 15 år kommer gratis ind. Alle, som er 15 år og opefter, betaler 75 kr. pr. person. ÅRSKORT kan IKKE benyttes, da denne aften er en firmaaftale.

Zooscenen i Børnezoo kl. 19.00 – 21.30Lav et smykke af strudse-æggeskal og bliv skindekspert og lær om dyrene på savan-nen.

»Sjov med æg fra verdens største fugl« – i strudseværkstedet kan I prøve kræfter med at forvandle stykker af strudseskal til et smukt halssmykke eller en nøglering. En zoo-medarbejder underholder med sjov vi-den om strudsen ved hjælp af fjer, strudse-læder, kranier og æg.

Udforsk skind og kranier fra savannens dyr og find ud af, hvilket dyr kranierne strammer fra. En zoo-medarbejder viser, hvordan I kan lave et fint armbånd af skind fra savannens dyr.

Zoolab kl. 19.00 – 21.30Krybdyrenes verden. Mød krybdyrene og find ud af, hvordan denne fascinerende dy-regruppe adskiller sig fra andre dyr. Bevæg dig som en krokodille, fold en monsterøgle og klip din helt egen krokodille.

Fodringer / aktiveringer19.15 Løverne aktiveres20.00 Tigerne aktiveres20.30 Savannens dyr fodres udenfor ved

flodhestene20.45 Søløvetræning21.00 Hestetræning med efterfølgende

fri lej på hestenes agillity bane (i Børnezoo)

21.30 Isbjørnene fodres

Zooarena kl. 19.30Kamelerne trænes på Zooarenaen.

ParkeringParkeringsplads kan være vanskelig at fin-de, men der er gode offentlige transport-midler.

BetalingBetaling skal ske via netbank på reg.nr.: 9541 konto nr.: 10217598 eller via posthus på girokontonr: 10217598. HUSK at oplyse: Zoo 86110/PJO0126

Kvitteringen fra netbank/posthus er DIN/JERES indgangsbillet – betaling er bindende, beløb refunderes IKKE. Vi sender IKKE bekræftelse!

Ved spørgsmål ring til Jane Rigtrup på 3330 2436, Hanne Brogaard på 3330 2324, eller send en mail til [email protected]. Vi vil svare hurtigst muligt.

Tilmeld dig via »Mit HK« eller ved ind-sendelse af e-mail til [email protected] med op-lysning om cpr.nr. (evt. fødselsdato), navn, telefonnr., antal børn under 15 år, antal deltagere på 15 år og opefter, samt hvilken dag du/I ønsker at deltage. Tilmeldings-frist mandag den 1. juni 2015.


NB: I Zoo arbejder de med levende dyr og er derfor nødt til at tage forbehold for ændrin-ger, hvis nogle af de involverede dyr skulle dø, blive syge eller på anden vis blive ueg-nede til fremvisning. Endeligt program inkl. tider udleveres ved indgangen på dagen.

Der vil være fri brug af Zootårn og trækvogne.



APFEL

Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledigewww.apfel-hk.dk

Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden (i 2015 dog første gang 21. januar) i »Kvartershuset« på Borgbjergsvej 30, kl. 10. Indgang fra »Den Røde Plads«, Gustav Bangsgade 28.Henvendelser vedrørende APFEL til Robert Lund, mail: [email protected]

Kommende arrangementer:27. maj Zoologisk Museum17. juni Årets cykeltur

OBS! Tallene er ikke et udtryk for den reelle ledighed, idet adskillige ledige kolleger er faldet ud af dagpengesystemet som følge af regeringens stramninger i Dagpengeloven. Den reelle ledighed er derfor højere, end tallene viser.

AFDELINGENS LEDIGHEDSTAL 2014/15 DECEMBER FEBRUAR

Funktionærer Antal Pct. Antal Pct.

Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter) 159 4,1 160 4,1

Regnskab og beregningsarbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter) 21 3,9 20 3,7

Salg, indkøb og financiering (herunder salgskonsulenter og sælgere) 36 3,8 43 4,5

Grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp´ere) 135 8,4 130 8,1

IT/EDB (herunder programmører og konsulenter) 60 4,9 59 4,9

Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter) 19 6,4 18 6,1

Laboratorier & Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere) 41 1,4 44 1,5

Total funktionærer 471 4,1 474 4,1

TimelønnedeBogbindere 4 2,2 4 2,2

Grafisk trykkere 27 7,1 28 7,4

Serigrafer 14 18,7 14 17,7

Trykkeriarbejdere 1 2,2 2 4,3

Total timelønnede 46 6,7 48 7,0

Total afdelingen 517 4,2 522 4,3

Ny kontorelev i HK IMIVi byder velkommen til Line Thorsen Jacobsen, der begyndte som kontorelev i HK it, medie & industri Hovedstaden 1. maj 2015.

Line er oprindeligt medie-grafiker, men har nu lyst til at prøve kræfter med en ny uddannelse.

Som mangeårigt medlem af HK it, medie & industri Hovedstaden har Line både fået råd og vejledning i fag-foreningen og benyttet sig af forskellige medlemstil-bud. Hun har derfor et godt kendskab til fagforeningen

set med medlemsøjne. Den indsigt, kombineret med kend-skabet til den grafiske branche, hvor IMI har mange medlem-mer, er en fordelagtig ballast at have med sig i uddannelsen.

Helle Frandsen Haldor Topsøe A/S Katalysator-Divisionen

Lone Køhler Von Ryberg Novo Nordisk A/S

Anna Mette Pregaard DONG Energy Sales & Distribution A/S

Julie Søndergaard Nielsen DONG Energy Sales & Distribution A/S

Marianne Zammit Heslou Novo Nordisk A/S

Lene Bøgh Hansen Vestas Wind Systems A/S

Meng-Chi Yang Novo Nordisk A/S

NYE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER



GRAFISK TEKNIKER KLUB

Se bagsiden fra forsiden – En byvandring med Gadens StemmerLørdag den 12. september inviterer Grafisk Tekniker Klub på en fælles faglig dag med byvandring og foredrag.

Program:13.30 Vi mødes på Christianshavns Torv

ved nedgangen til metroen.14.00 Afgang med vores guide. Vores guide er Niels Nielsen, som er 55 år og har været

hjemløs i cirka 30 år – heraf de sidste 15 år på Christi-anshavn, hvor vores tur også foregår. Han har sovet på sofaer, i telt, på legepladser, på bænke og under broer – til lands, til vands og i luften ;-)

De sidste tre år har han haft sin egen lejlighed og været i gang med at reparere sin krop, der har lidt under et hårdt liv med fysisk hårdt arbejde, druk og stoffer.

Niels Nielsen om vandringen på Christianshavn: »På min tur fortæller jeg om mit liv, om Christianshavns lokalhi-storie og om de mange forskellige tilbud, der er til hjem-løse og skæve eksistenser i bydelen.«

17.00 Foredrag hos HK Hovedstaden på Svend Aukens Plads, om vores hverdag i den grafiske branche.

18.00 Fællesmiddag i HK Hovedstaden.

Dette dejlige arrangement vil kun koste dig den nette sum af 100 kroner alt inklusive.

Tilmelding senest 28. august 2015 til Dorthe Larsen på telefon 3330 2347 eller på [email protected].

Grafisk Tekniker Klub (GTK) er en uddannelsesbaseret brancheklub under afdelingen HK/it, medie & industri. Alle grafiske teknikere, tryk-kere, digitaltrykkere, trykkeriarbejdere, serigrafer, bogbindere og bog-binderassistenter i afdelingen betragtes som medlemmer af klubben.

BOGBINDERNES SENIORKLUB

Medlemsmøder den første tirsdag hver måned kl. 10.30 i Cirkel-Ordenen, Falkonér Alle 96, 2000 Frederiksberg.

Der er mulighed for mad efter møderne. Pris 50 kr. Skal bestilles dagen før på tlf. 4011 9770.

• Tirsdag 2. juni Summemøde. Stadig billetter til skovturen.• Tirsdag 16. juni Skovtur, som foregår på Bakkens Perle

med musik af Topper.

Kontorklubben IMI er en brancheklub for dig, som arbejder inden for det administrative område og er medlem af HK it, medie & in-dustri Hovedstaden.

Kontorklubbens bestyrelse:Formand Karin Mølgaard, ABB A/SSusanne Rasmussen, Radiometer ApSGitte Mainsley, Aller Media A/SHeidi Charlotte Jensen, Novo Nordisk A/SMy-Young ChristiansenHannah AbelinHeidi Skov Jensen, Novo Nordisk A/SBestyrelsessuppleant:Anni Nielsen

Kontaktperson i HK it, medie & industri HovedstadenAnne Berggren, tlf. 3330 2312.

KONTORKLUBBEN IMI

TYPOGRAFERNES SENIORKLUB

Typografernes Seniorklub har på den ordinære generalforsamling i april måned valgt ny formand. Ny formand blev: Erling Schrøder, Højstrupvej 189, 2700 Brøns-høj, Tlf. 38 89 10 06, [email protected]

På vores facebookside finder du masser af billeder og små historier fra andre medlemmer og måske din kollega. Der er også nyheder, mens de sker og information om særlige arrangementer.

Med vores side mener vi i høj grad også DIN side. Du kan dele en historie, et godt råd eller en interessant erfaring med andre medlemmer. Det kan være fra din arbejdsdag, et spændende arrangement eller en social begivenhed med kollegerne.

Hvis du synes, at der mangler noget, er forslag også mere end velkomne.

Du finder os ved at skrive HK it, medie og industri i søge-feltet på facebook.

Tryk på »synes godt om siden«, så du ikke går glip af noget – og sig det videre til dine kolle-ger, så de kan gøre det samme.

OPLEV HK IT, MEDIE OG INDUSTRI HOVEDSTADEN PÅ FACEBOOK

www.imi.hk.dk | [email protected] | 3330 2945

Det er et kæmpe skulderklapSisse Sofie Hansen opdagede ved et tilfælde, at hun ville være mediegrafiker. Så da hendes bud på årets 1. maj plakat blev kåret som den bedste, var det for hende beviset på at have valgt den rigtige uddannelse

TEKST: RANI BECH

FOTO: SONJA ISKOV

I skolepraktikken i Valby på Københavns Tekniske Skole var det en obligatorisk op-gave at lave en 1. maj plakat. Om eleverne så også ville sende plakaten til HK Hoved-staden og dermed deltage i konkurrencen var valgfrit.

– Jeg deltog også i konkurrencen sidste år og havde lyst til at være med igen i år, siger Sisse Sofie Hansen og fortæller om sine tanker bag plakaten.

– Jeg tog udgangspunkt i HK's slogan »Sammen er du stærkere«. Det ville jeg illustrere, og valgte at gøre det med to hænder i et håndtryk. Det var også vigtigt at få den røde farve med, som symbolise-rer 1. maj. Så jeg havde først lavet nogle faner, men det blev for meget en kliché. Så i stedet valgte jeg at bruge farven i teksten i stedet. Ved valget af den grønne farve havde jeg foråret og stemningen af maj i tankerne, siger vinderen, som selvfølgelig er rigtig glad for at kunne smykke sig med den titel.

– Det er et kæmpe skulderklap. For mig er det også et bevis for, at jeg har valgt den rigtige uddannelse, siger Sisse Sofie Han-sen.

Hun havde regnet med, at hendes kreati-ve evner skulle bruges som blomsterdeko-ratør. Men på HG fik eleverne til opgave at lave et blad.

– Det blev jeg helt bidt af. Jeg har altid været glad for at tegne, og i arbejdet med den opgave var jeg ikke længere i tvivl, si-ger Sisse Sofie Hansen.

De måske manglende jobmuligheder på den anden side af uddannelsen er også no-get, hun har haft i tankerne.

– Jeg har været nervøs for, at der ikke ville være et job at få. Men det var profetien

for alle kreative fag. Det er ikke let at finde en uddannelse med jobgaranti. Så jeg har valgt at fokusere på det, jeg synes, er rigtig fedt, og blive så god som mulig til det. Og så håbe, at der er et job til mig, siger Sisse Sofie Hansen.

Præmieoverrækkelsen fandt sted i HK Hovedstadens telt i Fælledparken 1. maj.

– Jeg kan lide alle dele af faget. For et halvt år siden var jeg meget optaget af emballa-ge- og logodesign og var overbevist om at det var det, jeg ville arbejde med. Men jeg er også glad for at lave magasiner, og er lige nu helt opslugt af typografi, uden at jeg er ble-vet mindre vild med emballagedesign. Der er hele tiden nye døre, der åbner sig, når man fordyber sig i noget, siger Sisse Sofie Hansen

Imi 0315 web

Documents

Transcript of Imi 0315 web