i tal 2020 - Fiskeriforening · 2020. 5. 28. · Fiskeri i tal, som du sidder med nu, har udviklet...

TAC og kvoter 2020 og s tat i s t ik om dansk erhvervs f i sker i

Fiskeri i tal 2020

‘20

Producent Organisation

DANMARKS FISKERIFORENING

DanmarksPelagiskeProducentorganisation

[ F O R O R D ]

Kære læser

Fiskeri i tal, som du sidder med nu, har udviklet sig meget, siden den første

fi re-siders udgave så dagens lys i 2009. Udgivelsen bliver til stadighed mere

omfattende med information, fakta og beskrivelse af dansk fi skeri og den danske

fi skerisektor.

Den samlede bruttoomsætning for dansk fi skeri er i 2019 faldet til lidt over 3,2

mia. kr. - i 2018 var bruttoomsætningen ca. 3,5 mia. kr.

Faldet i bruttoomsætningen skyldes for en stor dels vedkommende svigtende

industrifi skeri på grund af faldende kvoter. Mængderne i konsumfi skeriet

svigtede også i forhold til året før. Fornuftige priser kunne heldigvis rette lidt op

på de faldende mængder, men helt forhindre et fald i omsætning kunne de ikke.

Ud af den samlede bruttoomsætning på lidt over 3,2 mia. kr. i 2019 henter

fi skerne knap 1,9 mia. kr. fra Nordsøen. Det viser med al tydelighed, hvor vigtige

de forestående Brexit-forhandlinger mellem EU og Storbritannien er. Det er

altafgørende for dansk fi skeri, at danske fi skere opretholder adgangen til britisk

farvand, og at fi skeri står højt på listen, når EU og Storbritannien forhandler en

frihandelsaftale på plads.

Nu er vi så landet midt i en verdensomspændende COVID-19-krise, og dansk

fi skeri mærker tydeligt eff ekten af et kollapset eksportmarked. Priserne på

gode danske konsumfi sk lider under krisen. Det er især højkvalitetsfi sk og

skaldyr til eksportmarkederne, som havtaske, pighvar og jomfruhummer, der

er hårdt ramt. Det giver naturligvis usikkerhed i hele fi skerisektoren, da ingen

på nuværende tidspunkt kan sige, hvornår situationen er normal igen, og

eksportmarkederne fungerer som før krisen.

Der skal lyde en stor tak til de myndigheder, institutioner og organisationer,

der har leveret data til brug for statistikkerne i dette års Fiskeri i tal:

Fiskeristyrelsen, Danmarks Statistik, Copenhagen Economics, IFRO,

Søfartsstyrelsen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Arbejdstilsynet og

Udenrigsministeriet.

God læselyst

Svend-Erik Andersen, formand

2 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

Producent Organisation

DANMARKS FISKERIFORENING

3f i s k e r i i t a l 2 0 2 0D a n m a r k s F i s k e r i f o r e n i n g P r o d u c e n t O r g a n i s a t i o n

LANDET VÆGT OG VÆRDI

[ O M S Æ T N I N G ]

Kilde: Fiskeristyrelsen.

Landet vægt (ton) Værdi (1000 kr.)

3. K

VA

RTA

L 2

019

2. K

VA

RTA

L 2

019

4. K

VA

RTA

L 2

019

1. K

VA

RTA

L 2

019

Industri 91.420161.713

I alt 164.304884.312

72.884Konsum 722.599

66.400127.280Industri

129.156739.021I alt

62.756Konsum 611.741

Industri 155.597219.270

I alt 146.025700.435

Konsum 30.428481.165

Markant nedgang i mængder i januar

Nyt partnerskab for fi sk og skaldyr har set dagens lys

[ Januar 2019 ]

[ Februar 2019 ]

Fra Hvide Sande Havn og hele vejen rundt til Skagen Havn var der nedgang at

spore både i forhold til mængder og til priser i januar måned 2019. Fiskerne

havde især svært ved at fi nde og fange rødspætter i Nordsøen og Skagerrak.

I fem ud af de seks havne er der nedgang i rødspættelandingerne i forhold

til året før. Kun Skagen oplever fremgang - omend meget begrænset.

Verner Møller, skipper og partsejer af trawleren RI 468 Juli-Ane, tager

det med ophøjet ro.

- Der er ingen grund til panik. Det er bare blevet normale tilstande nu. Før

i tiden havde vi også svært ved at fange rødspætter i vintermånederne.

Han fi k opbakning fra administrerende direktør for Danske

Fiskeauktioner, Michael Lodahl, som i sine statistikker havde fundet frem

til, at i årene 2008 til 2010 lå de danske fi skere på samme mængder,

som de gjorde i januar 2019.

I kraft af at Fiskebranchen lukkede i februar 2018, blev Fiskebranchens

sekretariat også nedlagt. Her havde Lone Marie Eriksen gennem ni år gjort

en kæmpe indsats for at fremme afsætning og forbrug af fi sk og få det på

dagsordenen i branchen, hos off entlige myndigheder, i detailhandlen og

foodservice-sektoren.

Efter Fiskebranchens sekretariat lukkede ned, blev Lone Marie Eriksen ansat

som chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer med ansvaret for fi sk og skaldyr.

- Det har været vigtigt, at de gode resultater, som vi har opnået i

Fiskebranchen, kunne fortsætte. Derfor er jeg glad for, at jeg nu er på

plads hos Landbrug og Fødevarer, hvor vi med fi sk og skaldyr supplerer

kød, mejeri, frugt & grønt i forhold til indkøberne hos detailkæderne og

i foodservice-sektoren, lød det fra Lone Marie Eriksen.

Industri 105.208229.083

I alt 179.985928.337

Konsum 74.777699.254

4 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0


Sælen æder fisk for 8,4 mia. kr.

Markant stigning i landingsværdi i årets første to måneder

[ April 2019 ]

[ Marts 2019 ]

Sælerne tager godt for sig af fiskene i Nordsøen. Der er omkring

150.000 gråsæler og 50.000 spættede sæler i Nordsøen, der hver især

skal have 5 kg. fisk om dagen.

- Det er nok ikke forkert at estimere, at sælerne skal bruge 365.000 tons

føde om året, fortalte formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper

Juul Larsen på foreningens generalforsamling.

Han fortalte også, at med gennemsnitspriserne fra auktionen i Hvide

Sande giver det et resultat, der siger, at sælerne alene æder fisk for 8,4

mia. kr. om året, og at væksten i sælbestanden ligger på omkring 20

procent om året i den centrale del af Nordsøen.

- Det er altid dejligt, når indtjeningen stiger, men man kan godt blive

lidt bekymret, når vi må konstatere, at der bliver færre og færre fisk i

den sydlige del af Nordsøen. Vi ved ikke, om det er klimaforandringer,

ændringer i strømforhold eller om det er noget andet. En ting kan vi

dog være sikre på: Det er ikke fiskeriet, der er skyld i, at fisken forsvinder,

lød det fra Jesper Juul Larsen.

Værdien af de danske fiskeres landinger i årets første to måneder steg

med 30 procent, mens landede mængder kun steg 6,6 procent i forhold

til 2018. Værdien steg fra 527 mio. kr. i 2018 til 688 mio. kr. i 2019.

Makrel er i høj grad medvirkende til, at værdien af dansk fisk steg så

markant i januar og februar 2019. Her blev der landet makrel for 248 mio.

kr., hvorimod der på samme tid i 2018 blev landet makrel for 62 mio. kr.

Torskefiskeriet kunne også vise fremgang fra 2018 til 2019. I 2018 blev

der i årets første to måneder landet 2.523 tons torsk til en værdi af 53

mio. kr. I samme periode i 2019 blev der landet 2.808 tons torsk til en

værdi af 55 mio. kr.

VÆRDI OG MÆNGDE AF DANSKE FISKERES LANDINGER 2018 OG 2019 Kilde: Fiskeristyrelsen.

2018 2019

272

30

0To

rsk

185

174

An

de

n

Tors

kefi

sk

316

26

3R

ød

spæ

tte

Tun

ge

62

39

53

45

04

Sild

28

0 29

6M

akre

l

117

32

He

ste

reje

r

145

3

Blå

mu

slin

g

22

02

23

Div

ers

e

270

29

8Jo

mfr

uh

um

me

r

20

2 22

7D

ybva

nd

sre

jer

52

42

Øvr

ige

m

usl

ing

29

818

9(In

du

stri

art)

To

bis

34

63

23

(Ind

ust

riar

t)

Bri

slin

g

22

78(In

du

stri

art)

Sp

erl

ing

150

122

(Ind

ust

riar

t)

Blå

hvi

llin

g

155

130

An

de

n

Flad

fisk

MIO

KR

.

15.3

66

12.4

08

Tors

k

14.7

51

12.1

25

An

de

n

Tors

kefi

sk

16.8

46

14.4

63

Rø

dsp

ætt

e

Tun

ge

721

40

3

Sild

30

.24

3M

akre

l

3.0

00

1.4

98

He

ste

reje

r

26

.05

4B

låm

usl

ing

13.8

55 16

.22

6D

ive

rse

5.2

32

6.0

39

Jom

fru

hu

mm

er

5.8

90

6.8

69

Dyb

van

ds

reje

r

3.4

00

11.6

02

Øvr

ige

m

usl

ing

(Ind

ust

riar

t)

Tob

is

(Ind

ust

riar

t)

Bri

slin

g

11.8

64

(Ind

ust

riar

t)

Spe

rlin

g

87.

29

36

8.5

76(In

du

stri

art)

B

låh

villi

ng

6.3

89

6.2

11A

nd

en

Fl

adfi

sk

TO

NS

158

.83

8

198

.09

6

121.

50

2

28

.15

9

24.8

42

177.

796

98

.10

9

156

.971

40

.171

520 mio. kr.

183 mio. kr.

121 mio. kr.

84 mio. kr.

1.883 mio. kr.

S K A G E R R A K

K AT T E G AT

V E S T L I G E Ø S T E R S Ø

3.266 mio. kr.A L L E F A R V A N D E

Ø S T L I G E Ø S T E R S Ø

N O R D S Ø E N


VÆRDI AF DANSKE FISKERES LANDINGER 2019 – FORDELT PÅ FARVAND Kilde: Fiskeristyrelsen.


6 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

4.7

53

5.3

15

5.3

69

5.3

34

5.2

86

5.13

8

4.8

91

4.5

98

4.6

01

4.6

07

4.6

38

4.6

54

4.6

69

4.6

72

4.7

37

4.7

30

4.7

75

4.7

39

4.7

89

2018200520042003200220012000 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

[ FA R T Ø J E R O G B E S K Æ F T I G E L S E ]

FARTØJER OG TONNAGE 2000 – 2018 Kilde: Fiskeristyrelsen.

4.1

41

4.0

19

3.8

15

3.5

69

3.4

07

3.2

68

3.1

38

2.9

67

2.8

93

2.8

34

2.8

25

2.7

87

2.7

44

2.6

62

2.4

44

2.3

68

2.2

63

2.2

03

2.1

37

200520042003200220012000 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

64,5

73,0

111,1108,3

105,4

98,896,1

91,4

85,7

76,6

68,266,4 65,9

69,166,0

67,965,4

68,1

72,7

Tonnage (1.000 BBT) Antal fartøjer

Gennemsnitsalder Antal danske erhversfiskere (personer med A-status)

ERHVERVSFISKERE OG DERES GENNEMSNITSALDER 2000 – 2018 Kilde: Fiskeristyrelsen.

44,0844,44 44,52 44,60 44,63 44,66 44,78

45,4345,94

46,5146,87

47,37

48,2148,56

49,1849,67

50,5150,93

51,49

Fiskerisektoren bidrager positivt til dansk økonomi [ Maj 2019 ]

Den danske fiskerisektor understøtter dansk økonomi med 13,6 mia. kr.

og bidrager med 16.100 årsværk målt på beskæftigelsen.

Det er konklusionerne i en rapport udarbejdet af Copenhagen

Economics.

Danmark er platform for international handel med fisk og fiskeprodukter.

Sektoren forsynes med råvarer for 18 mia. kr. via udenlandske fiskeres

landinger direkte i danske havne eller bragt til fra udlandet med anden

transport. Der eksporteres fisk og fiskeprodukter for mere end 26 mia.

kr.

D a n m a r k s F i s k e r i f o r e n i n g P r o d u c e n t O r g a n i s a t i o n

[ FA R T Ø J E R O G B E S K Æ F T I G E L S E ]



[ Juni 2019 ]

[ Juli 2019 ]

Stor forskel på landinger gennem auktionerne

Ny direktør er fundet

Landede mængder og værdi svinger meget mellem landets fiskeauktionshuse. Hanstholm Fiskeauktion er landets største auktionshus med 14.588 tons fisk til en værdi af 279,4 mio. kr. På andenpladsen finder vi Danske Fiskeauktioner, der består af auktionshusene i Hvide Sande, Thorsminde og Thyborøn. Her er der landet 8.684 tons fisk til en værdi af 199,1 mio. kr.Hos Fiskeauktion Nord, som er en sammenlægning mellem auktionerne i Strandby og Hirtshals, er der gået 3.097 tons fisk gennem hallerne til en værdi af 94,5 mio. kr.I Skagen Fiskeauktion har de givet håndslag over 5.705 tons fisk til 48,6 mio. kr., mens de hos Fiskeauktion Danmark i Gilleleje har håndteret 530 tons fisk til 23,9 mio. kr. Grenaa Fiskeauktion har omsat konsumfisk for 8 mio. kr. ud af en landet vægt på lige knap 149 tons fisk.

Danmarks Fiskeriforening PO skulle i 2019 have ny direktør, da Niels Wichmann, som havde siddet på posten i 28 år, valgte at træde tilbage.Valget faldt på Kenn Skau Fischer, som indtil tiltrædelsen som administrerende direktør var underdirektør for Kommunikation og Politik i Danmark Fiskeriforening PO.- Danmarks Fiskeriforening har eksisteret i 132 år, og fiskeriet er en del af dansk historie og kultur. Jeg er meget stolt over udnævnelsen til administrerende direktør, og jeg ser frem til at stå i spidsen fra den 1. november, lød det fra Kenn Skau Fischer, da udnævnelsen blev offentliggjort.- Vores nuværende direktør, Niels Wichmann har været her i 28 år og har gjort en forbilledlig indsats for dansk fiskeri. Vi har både et stærkt internationalt renommé og er blandt de mest bæredygtige fiskerier i verden, fortalte Kenn Skau Fischer.

FARTØJSTYPER 2018 – TONNAGE (BBT)

Not+kombi Sidetrawlere Snurrevod

Andre fartøjer Andre trawlere Bundgarnsjoller m.m.

Garn/krogefartøjer

Hæktrawler

Not+kombi Sidetrawlere Snurrevod

Andre fartøjer Andre trawlere Bundgarnsjoller m.m.

Garn/krogefartøjer

Hæktrawler

2.377

34.308

12.866 14.001

1.095

4.249

2.836

1.010

T O N N A G E I A LT

F A R T Ø J E R I A LT

72.742 tons

2.137

FARTØJSTYPER 2018– ANTAL FARTØJER

709

50

260

122

16

233

66

681

7f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

[ FA R T Ø J E R ]

VÆRDIEN AF LANDINGER I 2019 (1. HALVÅR) FORDELT EFTER FARTØJSTYPE OG FARVANDE Kilde: Fiskeristyrelsen.

Væsentligste havne

S K A G E R R A K 2 5 4 M I O . K R .

N O R D S Ø E N 8 2 1 M I O . K R .

Trawl .......................................................... 181

Garn- og krogfartøjer ............................... 22

Snurrevodsfartøjer ......................................30

Trawl ......................................................... 580

Not- og kombifartøjer ............................ 142

Garn- og krogfartøjer ............................... 64

Snurrevodsfartøjer ..................................... 35

8 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

K AT T E G AT 8 2 1 M I O . K R .

V E S T L I G E Ø S T E R S Ø 9 4 M I O . K R .

Ø S T L I G E Ø S T E R S Ø 7 5 M I O . K R .

A N D R E F A R V A N D E 2 8 2 M I O . K R . A L L E F A R V A N D E 1 . 5 9 0 M I O . K R .

Trawl ............................................................ 74

Garn- og krogfartøjer ................................ 11

Trawl ................................................................................. 62

Garn- og krogfartøjer .................................................... 24

Snurrevodsfartøjer ............................................................ 8

Trawl ............................................................................. 59

Not- og kombifartøjer ................................................ 13

Snurrevodsfartøjer ......................................................... 3

Trawl ............................................................................... 215

Not- og kombifartøjer ................................................... 67

Trawl ............................................................................ 1.170

Not- og kombifartøjer ................................................. 223

Garn- og krogfartøjer .................................................. 121

Snurrevodsfartøjer .......................................................... 76


10 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

VÆRDI AF DANSKE FISKERES LANDINGER 2005 – 2019 (MIO. KR.)

GENNEMSNITLIG KILOPRIS FOR DANSKE FISKERES LANDINGER 2005-2019 (KR./KILO)

[ P R I S E R O G L A N D I N G E R ]



2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Konsum (ex. blåmuslinger) Industri Blåmuslinger Total

Konsum (ex. blåmuslinger) Industri Blåmuslinger

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

8,27

0,981,27

1,591,23

0,95

1,65 1,692,09 2,00

1,511,741,73

2,04 1,95

1,50

1,34

0,801,20 1,21

0,99 0,91 1,02 1,10 1,21 1,34 1,34 1,391,20

1,501,14

9,189,61 9,57

8,17

9,11

11,10

9,81

8,54

7,78

8,64

10,23 10,38

11,51

2.4002.470

2.190

2.090

2.3802.430

2.250 2.220

2.900

2.610 2.608

2.485

67 69 9143 35 28 38 47 51 55 62 57 56 4252

430

640

430 420

880770

720

960

700 721

859735

470430

640

10,71

2.370

2.040

1.700

2897

3179

2711

2553

2205

2948

3188

2907

3021

2915

3392

3657

3371

3506

3262


DANSKE FISKERES LANDINGER 2011 – 2019 (TONS)

[ P R I S E R O G L A N D I N G E R ]


Konsum (ex. blåmuslinger) Industri Blåmuslinger

24.842221.891 378.6262019

26.054250.501 250.5392018

26.786259.379 258.8392017

28.437276.380 283.7262016

35.118262.478 273.8972015

30.037273.483 285.0202014

38.574264.988 263.8362013

39.426248.849 247.8922012

34.443203.039 214.4602011

Fiskerne er byggelystne

Færre landede fisk men værdien ikke langt efter

[ August 2019 ]

[ Juli 2019 ]

Garnbåde, rejekuttere og industritrawlere er på vej til dansk fiskeri. I alt

er der 16 nybygninger i ordrebøgerne

Der var i 2019 godt gang i byggeriet af nye fiskefartøjer - både de store

og de mindre fartøjer. Nybygningerne til dansk fiskeri strækker sig fra

store pelagiske fartøjer over konsumtrawlere til mindre både. Der ser

også ud til at være fornyet interesse for garnfartøjer. Derudover er der

også interesse for rejefartøjer. I 2018 blev der leveret en ny rejetrawler,

S 226 Emli Pilegaard, og i 2019 er der altså to mere på vej - S 107

Skagerrak og S 255 North Sea.

En sammenligning af landede mængder og landingsværdi i årets første

7 måneder i 2018 og 2019 viser, at der er landet 21 procent færre fisk i

2019, mens værdien af de landede fisk kun er faldet med 4 procent. Det

skal ses i lyset af, at fiskerne har fået bedre priser for deres fisk i 2019

sammenlignet med 2018.

I 2018 landede de danske fiskere 468.614 tons fisk til en værdi af 1.892

mio. kr., mens der i 2019 blev landet 369.490 tons fisk til en samlet

værdi af 1.816 mio. kr.

Konsumfiskeriet stod i 2019 for 115.932 tons fisk til en værdi af 1.372

mio. kr. Industrifiskeriet landede 234.162 tons industrifisk til de danske

fabrikker til en værdi af 436 mio. kr.

Hård Brexit rammer bredt [ September 2019 ]

Hvis briterne udelukker dansk fiskeri fra britisk farvand, får det

økonomiske konsekvenser for fiskere og rundt i de danske havne.

Michael Ruby, som ejer fartøjer L 273 Olga Ruby, har ligget søvnløs

mange nætter over spekulationerne omkring et hårdt eller blødt Brexit.

- Hvis briterne forlader EU uden en aftale og lukker for danske fartøjers

adgang til britisk farvand, vil det gå hårdest ud over vores tobisfiskeri,

men det vil også ramme vores sperlingfiskeri, som vi har i efteråret og

vintermånederne, lød det fra Michael Ruby.

Det er ikke kun fiskerne, der kan se frem til økonomiske konsekvenser.

De danske fiskemels- og fiskeoliefabrikker vil også komme til at mærke

konsekvenserne af en lavere råvaretilførsel.

12 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

LANDINGER I UDVALGTE DANSKE HAVNE I 2019 - I ALT

[ O M S Æ T N I N G E N PÅ D E D A N S K E H AV N E ]


H I R T S H A L S496 mio. kr.34.859 tons

H A N S T H O L M822 mio. kr.145.025 tons

T H Y B O R Ø N728 mio. kr.243.027 tons

H U N D E S T E D6 mio. kr.193 tons

B A G E N K O P23 mio. kr.2.010 tons

T H O R U P S T R A N D15 mio. kr.603 tons

S K A G E N1.042 mio. kr.341.469 tons N E X Ø

42 mio. kr.28.365 tons

S T R A N D B Y44 mio. kr.3.227 tons

Ø S T E R B Y45 mio. kr.987 tons

G R E N Å109 mio. kr.54.922 tons

S P O D S B J E R G11 mio. kr.464 tons

K E R T E M I N D E7 mio. kr.654 tons

H A V N E B Y15 mio. kr.3.035 tons

Ø R O D D E63 mio. kr.21.699 tons

G I L L E L E J E57 mio. kr.2.910 tons

K L I N T H O L M9 mio. kr.1.416 tons

E S B J E R G14 mio. kr.1.843 tons

T H O R S M I N D E36 mio. kr.1.338 tons

H V I D E S A N D E153 mio. kr.29.622 tons

Store reduktioner i Østersøen [ Oktober 2019 ]

Næste års kvoter i Østersøen er nu fastlagt, og det blev et skuffende

resultat for dansk fiskeri.

Det blev nemlig både til store reduktioner samt lukkeperiode, da

fiskeriminister Mogens Jensen (S) og hans kollegaer i EU’s Ministerråd

afsluttede forhandlingerne om næste års fiskerimuligheder for

Østersøen. Et nedslående resultat, som fiskerne nu må forberede sig

på.

Kvoten for torsk i den østlige Østersø landede på 2000 tons, hvilket

er en reduktion på 92 procent. I den vestlige Østersø blev det til en

reduktion i torskekvoten på 60 procent og sild i den vestlige del af

Østersøen blev ligeledes reduceret med 65 procent. Dertil kom der

også lukkeperioder i område 22 og 23.

Ø V R I G E H A V N E19 mio. kr.2.706 tons


LANDINGER I UDVALGTE DANSKE HAVNE I 2019 - KONSUM

[ O M S Æ T N I N G E N PÅ D E D A N S K E H AV N E ]


H I R T S H A L S493 mio. kr.33.121 tons

H A N S T H O L M611 mio. kr.37.936 tons

H U N D E S T E D6 mio. kr.193 tons

B A G E N K O P23 mio. kr.2.010 tons

T H Y B O R Ø N256 mio. kr.13.028 tons

T H O R U P S T R A N D15 mio. kr.603 tons

S K A G E N635 mio. kr.112.448 tons N E X Ø

8 mio. kr.4.055 tons

S T R A N D B Y39 mio. kr.1.121 tons

Ø S T E R B Y45 mio. kr.987 tons

S P O D S B J E R G11 mio. kr.464 tons

K E R T E M I N D E7 mio. kr.654 tons

G R E N Å15 mio. kr.506 tons

H A V N E B Y9 mio. kr.523 tons

Ø R O D D E62 mio. kr.20.824 tons

K L I N T H O L M9 mio. kr.1.415 tons

G I L L E L E J E57 mio. kr.2.910 tons

E S B J E R G14 mio. kr.1.024 tons

T H O R S M I N D E36 mio. kr.1.337 tons

H V I D E S A N D E100 mio. kr.4.764 tons

Ø V R I G E H A V N E25 mio. kr.1.325 tons

Ny MSC-certificering er verdens største [ November 2019 ]

De danske fiskere fører an med bæredygtigt fiskeri. Aldrig har så mange

arter, redskaber og farvande været samlet som i den nye store MSC-

certificering.

En ny MSC-certificering er kommet i hus hos Danmarks Fiskeriforening.

Det er den største og mest omfattende af sin slags.

- Vi er meget stolte af, at det er lykkes at komme i hus med den nye

certificering. De danske fiskere fanger fisk af høj kvalitet, vores fiskerier

er bæredygtige, og størstedelen af vores fangster er MSC-certificerede.

Det her er prikken over i’et. Det er en fantastisk sejr, siger Kurt S. Madsen,

formand for PO-Udvalget i Danmarks Fiskeriforening.

Danmarks Fiskeriforenings MSC-ekspert, biolog Sofie Smedegaard-

Mathiesen siger videre:

- Der er enkelte nye arter med som lange, brosme og glashvarre, og vi

har fået pilk- og langlinefiskerne med samt bomtrawl, hvilket vi jo kun

kan glæde os over.

14 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

UDVIKLING I ANTAL AF ANMELDELSES-PLIGTIGE ARBEJDSULYKKER (PR. 1.000 ANSATTE) Kilde: Søfartsstyrelsen

Døde Alvorlige arbejdsulykker Anmdeldelsespligtige arbejdsulykker I alt

UDVIKLING I FISKERIDØDELIGHED Kilde: ICES.

DemersalSkaldyr F/FMSYPelagisk Fladfisk19

80

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

198

5

198

1

198

6

198

2

198

7

198

3

198

8

198

4

198

9

199

0

199

3

199

6

199

8

199

1

199

5

199

4

199

7

199

9

20

00

20

01

20

05

20

10

20

03

20

07

20

12

20

15

20

18

20

02

20

06

20

11

20

14

20

17

20

04

20

09

20

08

20

13

20

16

Et hårdt år venter forude [ December 2019 ]

Med kraftige nedskæringer i især torskekvoten og kameraovervågning

hænger der sorte skyer over dansk fiskeri. Det vil påvirke økonomien og

skaber frustrationer i fiskeriet.

- De reducerede torskekvoter gør, at der kommer til at hænge sorte

skyer over fiskerierhvervet det kommende år, siger formanden for

Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

50 procent reduktion på torskekvoten i Nordsøen og Skagerrak samt 77

procent reduktion i Kattegat kommer til at gøre ondt.

- Det mest positive der er at sige er, at aftalen er på plads, så der nu er

klarhed over fiskerimulighederne for dansk fiskeri i Nordsøen, Skagerrak

og Kattegat i hele 2020, og at fiskerne har adgang til at fiske i britisk

farvand. Men det er påfaldende, at man ikke inddrager erhvervet

mere i arbejdet med kvotefastsættelsen. På den kunne vi få en mere

bæredygtig fiskeriforvaltning, siger Svend-Erik Andersen.

324

50

2006

116

41

2009

32

66

7

2005

110 10

2014

17

23

2016

52

98

4

2004

35

013

4

2002

110

31

2018

117 19

2019

110

16

2013

55

215

6

2001

94

110

5

2003

171

176

2000

010

15

20151996

73

98

9

1997

63

677

1998

66

112

4

1999

65

513

9

2011

39

30

2017

310

28

2007

213

61

2008

214

39

2010

219 3

2

2012

210

23

Anmeldelsespligtige arbejdsulykker: Arbejdsulykker, som medfører minimum

1 fraværsdag; Arbejdstilsynet


2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

H E L S A LT V A N D S F I S K

SildFersk 238.852 255.014 496.025 460.515 363.610 379.028 406.958 234.982 233.968 274.535

Frosset 6.307 3.848 5.165 15.653 50.047 74.131 79.727 107.076 65.918 52.662

FladfiskFersk 356.668 404.832 384.045 407.421 385.633 428.283 504.561 456.826 433.212 374.797

Frosset 831.827 908.578 908.970 1.121.628 1.261.348 1.474.707 1.611.791 1.518.260 1.500.422 1.788.795

TorskFersk 637.492 633.211 751.707 967.678 1.129.269 1.246.829 1.423.073 1.413.815 1.285.421 1.255.145

Frosset 80.870 117.227 126.903 79.331 121.793 274.069 360.504 370.558 349.394 373.283

KullerFersk 64.046 78.135 91.691 155.525 179.708 187.910 190.271 182.440 143.901 201.627

Frosset 21.275 24.634 10.322 20.865 6.881 9.979 2.503 6.385 7.377 9.162

SejFersk 88.475 95.600 90.960 124.969 133.425 182.862 199.341 194.920 210.067 304.679

Frosset 4.472 5.553 1.285 2.317 814 4.015 7.772 4.031 7.749 2.645

Anden torskefiskFersk 67.446 64.435 90.592 122.116 134.059 148.389 155.518 170.937 176.412 182.949

Frosset 4.707 4.417 8.477 10.920 13.885 22.648 36.833 59.000 82.986 62.742

MakrelFersk 208.876 202.532 171.649 261.669 359.754 295.476 289.725 318.568 243.235 276.804

Frosset 49.774 40.041 46.109 96.675 70.857 91.977 101.494 200.365 166.411 129.617

Anden fiskFersk 336.294 308.052 181.820 251.932 226.582 217.364 247.186 292.401 339.459 399.594

Frosset 115.434 116.798 124.719 155.496 139.092 145.696 95.097 284.177 330.872 273.784

Saltvandsfisk i alt 3.112.815 3.262.907 3.490.439 4.254.709 4.576.756 5.183.363 5.712.354 5.814.741 5.576.804 5.962.820

K R E B S O G B L Ø D D Y R

Hummer og jomfruhummer 443.831 373.218 363.475 297.891 299.086 329.982 349.273 364.401 438.799 509.874

Rejer 1.717.001 1.488.204 1.818.552 1.894.057 1.942.368 2.012.723 1.777.100 2.289.901 2.305.872 2.164.858

Muslinger 173.486 183.104 216.137 245.964 196.981 220.647 197.186 215.351 231.311 268.121

Krebs og bløddyr i alt 2.522.298 2.224.156 2.791.724 2.967.736 3.001.298 3.109.379 2.323.559 2.869.653 2.975.982 2.942.853

I N D U S T R I F I S K

Industrifisk i alt 83.217 57.033 31.840 42.549 46.079 48.059 29.963 60.644 48.662 83.382

F I L E T

FladfiskFersk . . 53.408 54.981 66.366 70.995 61.158 48.482 39.601 38.482

Frosset 7.744 15.241 204.596 188.906 157.093 163.011 130.853 134.423 141.530 144.693

TorskFersk 380.768 393.846 387.503 455.101 540.834 544.247 564.762 565.761 578.260 564.623

Frosset 151.844 187.341 148.503 148.588 145.227 168.250 285.006 310.149 298.997 285.856

Kuller Frosset 4.248 3.347 10.234 10.026 3.958 4.598 9.486 7.814 10.188 8.397

SejFersk 184.572 178.315 128.187 143.383 151.012 185.439 193.762 179.717 197.460 208.800

Frosset 69.528 61.898 35.582 49.029 30.173 42.981 46.164 38.397 43.867 58.177

Anden torskefiskFersk . . 23.404 39.658 33.898 52.051 54.147 63.460 63.464 69.486

Frosset 43.300 58.929 51.053 38.395 35.418 38.532 28.779 26.806 57.633 33.772

Makrel Frosset 39.106 40.737 34.926 30.726 30.042 30.370 34.278 30.852 27.988 29.372

Anden fiskFersk 323.926 297.642 177.502 177.381 132.101 118.688 146.511 144.476 101.461 113.007

Frosset 438.673 461.593 190.048 192.537 186.612 166.109 152.390 140.158 119.570 109.474

Laks og ørredFersk 557.855 524.481 671.254 740.267 667.181 694.680 860.875 1.005.097 1.146.912 1.232.356

Frosset 401.272 388.636 312.366 532.298 512.218 499.048 810.008 775.439 651.535 1.118.073

Anden

ferskvandsfisk

Fersk 14.192 13.899 92.534 94.442 88.148 77.987 84.903 78.606 58.225 59.992

Frosset 125.392 113.056 206.311 139.323 121.795 150.399 195.281 161.240 144.408 100.470

Sild (incl. skåret)Fersk 30.148 25.653 64.967 47.709 26.906 25.879 58.985 59.142 46.289 30.682

Frosset 43.378 36.151 56.145 68.055 65.996 83.536 103.958 80.736 75.123 56.753

Filet i alt 2.815.946 2.800.766 2.848.522 3.150.804 2.994.977 3.116.802 3.821.306 3.850.755 3.802.511 4.262.465

F I S K E M E L , O L I E M .V.

Fiskemel 1.943.177 1.866.192 1.579.990 1.938.083 1.723.843 2.307.405 1.923.423 2.381.033 2.107.098 2.147.600

Fiskeolie 870.247 1.269.639 1.538.326 1.465.649 1.520.715 1.609.018 1.781.803 1.505.783 1.433.217 1.607.706

Fiskeleverolie 4.179 19.129 25.919 50.331 63.572 40.738 67.236 71.879 81.385 16.303

Solubles 9.935 18.028 47.157 25.536 25.628 64.151 116.666 94.331 41.357 58.206

Fiskemel, olie m.v. i alt 2.827.538 3.172.989 3.191.391 3.479.599 3.333.758 4.021.312 3.889.128 4.053.026 3.663.057 3.829.815

Samlet værdi 11.173.834 11.338.219 11.960.358 13.365.575 13.390.007 14.932.886 15.776.310 16.648.819 16.067.016 17.081.335

VÆRDIEN AF DANMARKS EKSPORT AF FISK OG FISKEPRODUKTER (UDVALGTE VAREGRUPPER)

[ E K S P O R T & I M P O R T ]


I TUSINDE KRONER, 2010 – 2019

DANMARKS EKSPORT AF FISK OG SKALDYR FORDELT PÅ LANDE - 2019



2,48 mia. kr.74.730 tons

K I N A

1,52 mia. kr.66.314 tons

P O L E N

1,72 mia. kr.47.315 tons

S V E R I G E

2,91 mia. kr.218.884 tons

N O R G E

4,01 mia. kr.145.151 tons

T Y S K L A N D1,64 mia. kr.64.609 tons

H O L L A N D

2,18 mia. kr.51.382 tons

F R A N K R I G

1,55 mia. kr.64.833 tons

S T O R B R I TA N N I E N

0,89 mia. kr.24.871 tons

S P A N I E N

2,01 mia. kr.40.089 tons

I TA L I E N

27,77 mia. kr.1.029.106 tons

H E L E V E R D E N

18,64 mia. kr.623.240 tons

E U

9,13 mia. kr.405.866 tons

Ø V R I G E L A N D E

16 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

EUROPA-PARLAMENTETDen 26. maj blev der i Danmark afholdt valg til Europa-Parlamentet. På grund af Storbritanniens udtræden af EU, skulle der findes 14 danske medlemmer. Det 14. mandat kunne imidlertid først begynde sit arbejde i Parlamentet når Storbritannien havde forladt EU. Det skete den 31. januar 2020. Det var med stor interesse, at et samlet dansk fiskerierhverv fulgte de efterfølgende forhandlinger om besættelse af poster i de forskellige udvalg i Europa-Parlamentet. Ville Danmark få et fuldgyldigt medlem af

fiskeriudvalget eller ville vi gå tomhændet hjem. Til glæde for erhvervet lykkedes det for Søren Gade at blive næstformand i fiskeriudvalget. En post, som betyder rigtigt meget for dansk fiskeri, da fiskeriudvalget ellers traditionelt har været domineret af landene omkring Middelhavet. Det giver sig selv, at erhvervet har størst fokus på arbejdet i fiskeriudvalget, men i og med at dagsordenen bliver stadig mere grøn i EU, er det også vigtigt, at erhvervet samarbejder og forsøger at øve indflydelse på arbejdet i de

øvrige udvalg – især miljøudvalget, spiller en stadig større rolle i forbindelse med klima- og miljøpolitikken. Politikområder, som også har indflydelse på fiskeriforvaltningen i EU. Heldigvis sidder der også gode danske kræfter i det udvalg: Pernille Weiss (K), Linea Lidell-Søgaard (V), Margrethe Auken (SF).Derudover er Asger Christensen (V) og Christel Schaldemose stedfortrædere i udvalget. Fiskeriets har på den måde gode muligheder for at søge at påvirke beslutningerne i EU.

27,77 mia. kr.1.029.106 tons

DANMARKS IMPORT AF FISK OG SKALDYR FORDELT PÅ LANDE - 2019



0,24 mia. kr.4.535 tons

K I N A

0,8 mia. kr.105.928 tons

P O L E N

0,88 mia. kr.173.721 tons

S V E R I G E

6,31 mia. kr.305.288 tons

N O R G E

0,85 mia. kr.191.183 tons

T Y S K L A N D0,39 mia. kr.17.030 tons

H O L L A N D

0,12 mia. kr.6.436 tons

F R A N K R I G

0,62 mia. kr.55.011 tons

S T O R B R I TA N N I E N

0,08 mia. kr.2.196 tons

S P A N I E N

0,03 mia. kr.719 tons

I TA L I E N

20,97 mia. kr.1.231.208 tons

H E L E V E R D E N

4,35 mia. kr.478.649 tons

E U

16,62 mia. kr.752.559 tons

Ø V R I G E L A N D E


BRUXELLES KONTORSiden marts 2018 har Danmarks Fiskeriforening PO haft kontor i Bruxelles. Det har vi, i erkendelse af, at hvis vi vil have indflydelse på beslutningerne i EU, bliver vi nødt til at være tilstede der, hvor beslutningerne bliver truffet. Dansk fiskeri bliver i alt væsentligt reguleret gennem EU-Lovgivning, hvor Europa-

Parlamentet er medlovgiver på langt de fleste forslag. I erkendelse af, at det kræver muskler at søge indflydelse, har Danmarks Fisekriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation udvidet samarbejdet og åbnet en fælles repræsentation i Bruxelles. Det fælles samarbejde i Bruxelles har navnet ”Dansk Fiskeri i Bruxelles”. Det

er et samarbejde, som begge organisationer forventer sig meget af. Og et samarbejde, som ligger i naturlig forlængelse af det i forvejen tætte samarbejde mellem de to fiskeriorganisationer i internationale spørgsmål.

18 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

KLIMAAFTRYK, KG. CO2-ÆKV./KG FØDEVAREKilde: DCA – Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug, februar 2016.

Samlet klimaaftryk (Danske fødevarer) Ekstra transport for import

[ K L I M A O G M I L J Ø ] Sv

ine

kød

4,6

0,2

13,9

0,2

Oks

ekø

d

0,2

3,2

Kyl

ling

, he

l fe

rsk

0,2

3,7

Kyl

ling

, he

l fro

sse

n

0,2

5,5

Kyl

ling

ekø

d

0,2

14,5

Lam

, he

lt

0,2

21,

4La

mm

ekø

d

0,2

1,2

Tors

k, v

ild

, hel

, fer

sk

0,2

2,8

Tors

k, fi

let

0,2

3,3

Flad

fisk

, vil

d, h

el, f

ersk

0,2

3,2

Tors

k, fi

let,

fro

ssen

0,2

7,4

Flad

fisk

, file

t

0,2

7,8

Flad

fisk

, file

t, f

ross

en

0,2

0,7

Sil

d, v

ild

, hel

, fer

sk

0,2

1,3

Sil

d, fi

let

0,2

1,8

Sil

d, fi

let,

fro

ssen

0,2

3R

ejer

, fer

ske

0,2

10,5

Rej

er, p

ille

de,

fro

sne

0,2

0,1

Mu

slin

ger

0,8

Tom

at o

g a

gu

rk, d

ansk

e

0,6

Tom

at o

g a

gu

rk, i

mp

ort

0,2

0,5

Sala

t (f

rila

nd

)

0,2

0,4

Løg

0,2

0,2

Gu

lero

d

0,2

0,2

Kar

toff

el

0,2

0,3

Hvi

dkå

l og

rø

dkå

l

0,1

Æb

ler

og

pæ

rer,

d

ansk

e i

sæso

n

0,4

Æb

ler

og

pæ

rer,

imp

ort

0,6

Ap

pe

lsin

er,

imp

ort

0,5

Ban

ane

r, im

po

rt

0,9

Jord

bæ

r (g

ns.

Dan

ske

og

im

po

rte

red

e)

DET BLÅ DANMARK

Offshore vindenergi

Skibsfart Maritimt udstyr

Skibs-bygning

HavneOlie & gas

FiskeriSkibs-mæglere

Det Blå Danmark består af en række brancher, der alle har tilknytning til havet

Det Blå Danmarks økonomiske bidrag

personer i alle egne af landet er direkte eller indirekte beskæft-iget af Det Blå Danmark

96.000 6%af dansk bruttoværditilvækst*.

26%af dansk eksport svarende til knap 258 mia. kr.**

26 mia. kr.eksporterer fisk til en værdi af 26. mia. kr.

Skaber infrastruk-turel sammen-hængskraft i hele Danmark.

*Bruttoværditilvækst (BVT) er defineret ved: den andel af produktionsværdien (output), der er tilbage, når udgifter til køb af varer og tjenester er trukket fra (forbrug/input i produktionen), men målt i basispriser.

**COWI-rapport for Søfartsstyrelsen: BESKÆFTIGELSE OG PRODUKTION I DET BLÅ DANMARK 2019 (Februar 2020)

1,3 X

Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark anbefaler, at regeringen arbejder for, at EU’s kapacitetsordning ændres, så den tilgodeser investeringer i

klimateknologi og understøtter grøn omstilling af fiskeflåden.


NATIONALE UDLEDNINGER FRA SKIBSFART Kilde: Partnerskab for det blå Danmark.

Færger Fiskefartøjer Øvrig national skibsfart

[ K L I M A O G M I L J Ø ]

1990

Januar

5,40

5,60

5,80

6

6,20

Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

1995 2000 2005 2010 2015 2018

Co2 mio. tons

1,3 X

Dansk fiskeri har udviklet et innovativt koncept for et energibesparende og vedligeholdelsesoptimeret fiskefartøj til kyst- og kystnært fiskeri,

som vurderes at kunne give en samlet brændstofbesparelse på 61 pct. i forhold til et standardfartøj. Projektet er baseret på et bredt samarbejde

mellem fiskere, værfter, skibsingeniører, forskere og havne, og fungerer som et katalog med retningslinjer og klimagevinster ved forskellige

effektiviseringstiltag.

NY KOMMISSÆR Den 27. november 2019 stemte Europa-Parlamentet for den nye Europa-Kommission under ledelse af Ursula von der Leyens ledelse. De nye kommissærer kunne dermed tiltræde deres poster den 1. december. Ny kommissær med ansvar for

fiskeri er Virginujus Sinkevičius fra Litauen. Kommissæren er en ung mand på 29, som sin alder til trods, har bestridt flere poster som minister i Litauen. Kommissæren har ikke kun fiskeri som sit ansvarsområde. Kommissæren er også ansvarlig for havene

og miljø i EU. En bred portefølje, som peger i en grøn retning, og som gør det ekstra vigtigt for dansk fiskeri også at have gode kontakter til medlemmerne i Europa-Parlamentets miljøudvalg.

UDVIKLINGEN I BRÆNDSTOFPRISER I 2019 Kilde: OK.

EKSKL. MOMS, EKSKL. AFGIFTER, PR. LITER

2

0,0

5,5

11,0

16,5

22,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

RødspætteKattegat

2

0,0

12,5

25,0

37,5

50,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

RødspætteNordsøen

2

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

RødspætteSkagerrak

2

0,0

5,5

11,0

16,5

22,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

RødspætteØstersøen

2

0,0

15,0

30,0

45,0

60,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

TorskNordsøen

2

0,0

12,5

25,0

37,5

50,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

TorskSkagerrak

PRISUDVIKLING UDVALGTE FISK 2019 - 2020

[ Ø K O N O M I ]


Pris pr. kg. 2020 Pris pr. kg. 2019

20 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

UGE

UGE

UGE

UGE

UGE

UGE

2

0,0

7,0

14,0

21,0

28,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

TorskØstersøen

2

0,0

7,5

15,0

22,5

30,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

Kuller

2

0,0

15,0

30,0

45,0

60,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

Kulmule

2

0,0

7,5

15,0

22,5

30,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

Mørksej

2

0,0

22,5

45,0

67,5

90,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

Jomfruhummer

2

0,0

40,0

80,0

120,0

160,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

Pighvarre

2

0,0

32,5

65,0

97,5

130,0

85 11 153 96 12 16 184 10 147 13 17 19

Tunge


UGE

UGE

UGE

UGE

UGE

UGE

UGE

22 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

I oversigten kan du se, hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2018 og 2019. Mængderne kan i løbet af året blive ændret på grund af

kvotebytter, eller på forslag fra Kommissionen m.fl.

KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT ØSTERSØEN

[ T A C O G K V O T E R 2 0 1 9 ]

EU’s

rådighedsmængde

Danmarks kvote

TAC EU’s

rådighedsmængde

Danmarks kvote

TAC EU’s

rådighedsmængde

Danmarks kvote

TAC

TORSKNordsøen, IIa, IV 29.437 24.433 4.998 14.718 12.216 2.499 -50,0% -50,0% -50,0%

Skagerrak 4.205 4.069 3.364 2.103 2.035 1.683 -50,0% -50,0% -50,0%

Kattegat 567 567 350 130 130 80 -77,1% -77,1% -77,1%

Svalbard, I og IIb 26.805 357 27.295 366 1,8% 2,5%

KULLERNordsøen IIa, IV

Skagerrak/Kattegat, IIIabcd

28.950

1.780

22.591

1.705

1.153

1.435

35.653

2.193

27.753

2.101

1.416

1.768

23,2%

23,2%

22,8%

23,2%

22,8%

23,2%

MØRKSEJNordsøen/Skagerrak/Kattegat 93.614 44.735 3.865 79.813 38.110 3.292 -14,7% -14,8% -14,8%

HVILLINGNordsøen, IIa, IV

Skagerrak/Kattegat, IIIa

17.191

1.660

14.963

1.232

1.385

1.109

17.158

1.660

15.382

1.295

1.424

1.165

-0,2%

0,0%

2,8%

5,1%

2,8%

5,0%

KULMULENordsøen (EU-farvand), IIa, IV 4.994 4.994 2.888 3.940 3.940 2.278 -21,1% -21,1% -21,1%

Skagerrak/Kattegat, IIIabcd (EU-farvand) 4.286 4.286 3.950 3.403 3.403 3.136 -20,6% -20,6% -20,6%

RØDSPÆTTENordsøen, IIa, IV 125.435 92.531 18.506 146.852 89.728 17.946 17,1% -3,0% -3,0%

Skagerrak, IIIa 16.782 16.446 13.065 19.647 16.655 13.231 17,1% 1,3% 1,3%

Kattegat, IIIa 1.705 1.705 1.517 1.141 1.141 1.016 -33,1% -33,1% -33,0%

TUNGENordsøen, II, IV (EU-farvand) 12.555 12.545 478 17.545 17.535 668 39,7% 39,8% 39,8%

Skagerrak/Kattegat, IIIabcd (EU-farvand) 502 502 421 533 533 447 6,2% 6,2% 6,2%

DYBVANDSREJERNordsøen (EU-farvand), IIa, IV 1.566 1.566 1.163 1.200 1.200 891 -23,4% -23,4% -23,4%

Skagerrak, IIIa (1. halvår 2020) 4.314 2.304 1.497 4.430 2.365 1.537 2,7% 2,6% 2,6%

Nordsøen (norsk farvand) 200 200 0,0%

Grønland (øst) 5, 14 1.350 675 3.200 1.600 137,0% 137,0%

Grønland (vest) NAFO 1 2.800 1.400 2.800 1.400 0,0% 0,0%

JOMFRUHUMMERNordsøen (EU-farvand), IIa, IV 22.103 22.103 1.156 23.002 23.002 1.203 4,1% 4,1% 4,1%

Skagerrak/Kattegat, IIIabcd (EU-farvand) 13.733 13.733 10.093 13.733 13.733 10.092 0,0 % 0,0 % 0,0 %

Nordsøen (norsk farvand) IIa, IV 600 568 600 568 0,0% 0,0%

MAKRELNordsøen/Skagerrak/Kattegat 23.296 14.480 32.022 19.998 37,5% 38,1%

Norsk farvand nord for 62’N 10.242 10.242 14.453 14.453 41,1% 41,1%

Færøsk farvand 0 0 0 0 0,0% 0,0%

SILDI, II (atlanto-skan) 38.315 13.129 34.216 11.724 -10,7% -10,7%

Nordsøen (inkl. Kanalen) 385.008 273.106 60.267 385.008 273.106 60.268 0,0% 0,0% 0,0%

- bifangster 13.190 13.190 12.628 8.954 8.954 8.573 -32,1% -32,1% -32,1%

Skagerrak/Kattegat 29.326 25.415 12.325 24.528 21.257 10.309 -16,4% -16,4% -16,4%

- bifangster 6.659 5.692 6.659 5.692 0,0% 0,0%

BRISLINGNordsøen (EU-farvand), IIa, IV 176.411 165.411 149.592 112.102 101.102 91.347 -36,5% -38,9% -38,9%

Kanalen, VIIde 2.637 2.637 857 1.506 1.506 489 -42,9% -42,9% -42,9%

Skagerrak/Kattegat, IIIa 26.624 24.627 17.840 13.312 12.314 8.920 -50,0% -50,0% -50,0%

BLÅHVILLINGI, II, III, IV, V, VI, VII, VIIIabde, XII, XIV

(EU og int. farvand) 319.727 48.813 326.484 49.845 2,1% 2,1%

Færøsk farvand 2.500 1.100 2.500 1.100 0,0% 0,0%

SPERLINGNordsøen/Skagerrak/Kattegat 55.000 54.949 65.000 64.940 18,2% 18,2%

Nordsøen (norsk zone) 0 0 0 0 0,0% 0,0%

2020 ændring 2019–20202019

(Kvoteår for Nordsøen ændret, så TAC gælder frem til 30. juni 2020)

HESTEMAKRELNordsøen (EU-farvand) 15.179 12.629 5.985 13.763 11.213 5.311 -9,3% -11,2% -11,3%

Vest for de britiske øer 119.118 117.518 11.662 70.617 69.017 6.821 -40,7% -41,3% -41,5%

TOBISNordsøen (EU-zone), Ska/Kat 112.780 112.780 106.387 228.837 228.837 215.863 103 % 103 % 103 %

Nordsøen (norsk zone) 0 0 0 0 0,0 % 0,0 %

HAVGALTVI, VII og VIII 21.830 21.830 5.357 21.830 21.830 5.357 0,0% 0,0% 0,0%

ANDRE ARTERNordsøen (norsk farvand) 11.000 5.500 11.000 5.500 0,0% 0,0%

Skagerrak (norsk farvand) 2.000 2.000 2.000 2.000 0,0% 0,0%

HAVTASKENordsøen (EU-zonen) 20.237 20.237 1.577 14.085 14.085 1.098 -30,4% -30,4% -30,4%

Nordsøen (norsk farvand) 1.700 1.305 1.700 1.305 0,0% 0,0%

GLASHVARNordsøen (EU-zonen) 2.887 2.887 7 2.922 2.922 8 1,2% 1,2% 14,3%

PIGHAJNordsøen 0 0 0 0 0 0 0,0 % 0,0 % 0,0 %

Skagerrak/Kattegat 0 0 0 0 0 0 0,0 % 0,0 % 0,0 %

PIGHVAR OG SLETHVARNordsøen (EU-zonen) 8.122 8.122 1.272 6.498 6.498 1.018 -20,0% -20,0% -20,0%

SKADER OG ROKKERNordsøen (EU-zonen) 1.654 1.654 11 1.737 1.737 12 5,0% 5,0% 5,0%

Skag/Kat/Østersøen (III)

(EU-farvand) 47 47 37 47 47 37 0,0 % 0,0 % 0,0 %

RØDTUNGE OG SKÆRISINGNordsøen (EU-zonen) 7.874 7.874 1.175 6.785 6.785 1.012 -13,8% -13,8% -13,8%

GULDLAKSNordsøen/Skag/Kat (III, IV) (EU-farvand) 1.234 1.093 1.234 1.093 0,0 % 0,0 %

BROSMENordsøen (IV) (EU-farvand) 251 68 251 68 0,0% 0,0%

Skag/Kat (EU-farvand) 31 15 31 15 0,0% 0,0%

Norsk zone 170 165 170 165 0,0% 0,0%

LANGENorskehavet I, II 36 8 36 8 0,0 % 0,0 %

Skag/Kat 170 93 179 98 5,3 % 5,4 %

Nordsøen, IV (EU-farvand) 4.035 404 4.237 424 5,0 % 5,0 %

V 33 6 33 6 0,0 % 0,0 %

VI-X, XII, XIV 20.396 12.196 8 20.396 12.196 8 0,0 % 0,0 % 0,0 %

Nordsøen (Norsk zone) 1.350 1.187 1.350 1.187 0,0 % 0,0 %

HELLEFISKIIa, IV,Vb, VI 2.500 1.250 14 2.500 1.250 14 -10,7 % -12,5 %

SILDEHAJIII-X 0 0 0 0 0,0 % 0,0 %

DYBHAVSARTERSkolæst, I, II, IV, Va

Skolæst, Skag/Kat 50 48 50 48 0,0 % 0,0 %

Byrkelange, II, IV 53 4 32 2 -39,6 % -50,0 %

Byrkelange, Ska/Kat/Østersøen 8 3 5 2 -37,5 % -33,3 %

EU’s

rådighedsmængde

Danmarks kvote

TAC EU’s

rådighedsmængde

Danmarks kvote

TAC EU’s

rådighedsmængde

Danmarks kvote

TAC

2020 ændring 2019–20202019

TORSKØstersøen, vest (22-24) 9.515 9.515 4.153 3.806 3.806 1.662 -60 % -60 % -60 %

Østersøen, (25-29, 28.2, 29+32) 24.112 5.539 2.000 459 -92 % -92 %

SILDØstersøen, vest (22-24) 9.001 1.262 3.150 442 -65 % -65 %

Østersøen, øst (25-32) (EU-farvand) 170.360 3.748 -10 % -10 %

BRISLINGØstersøen 3bcd (EU-farvand) 270.772 26.710 210.147 20.730 -22 % -22 %

LAKSØstersøen 3bcd (EU-farvand) (-32) 91.132 18.884 86.575 17.940 -5 % -5 %

RØDSPÆTTEØstersøen 3bcd (EU-farvand) 10.122 10.122 7.253 6.894 6.894 4.940 -32 % -32 % -32 %

Kvoter for Kattegat, Skagerrak, Nordsøen blev vedtaget på rådsmødet i december 2019. Kvoter for Østersøen blev vedtaget på rådsmødet i Oktober 2019. Kvoterne er opgjort i levende vægt i tons – for laks dog i stk. Kilde: Rådets forordninger (EU) 2019/1838, 2020/123 og 2020/455

FISKEART/FARVAND [ ØSTERSØEN ]

24 f i s k e r i i t a l 2 0 2 0

TA U L O V - H O V E D K O N T O RNordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. 70 10 40 40Fax 75 45 19 28

K Ø B E N H A V N - S E K R E TA R I ATAxelborg, Axeltorv 3, 6. sal 1609 København V. Tlf. 70 10 40 40 Fax 33 32 32 38

B R U X E L L E SDanish Fisheries in Brussels Rue du Luxembourg 47-511050 BrusselsBelgiumTlf. +45 40 15 47 25

VI ER DANMARKS FISKERIFORENING POOG 32 LOKALE FORENINGER

[ E T FÆ L L E S S K A B T I L G AV N F O R D A N S K F I S K E R I ]

Lokalforening DFPO

i tal 2020 - Fiskeriforening · 2020. 5. 28. · Fiskeri i tal, som du sidder med nu, har udviklet...

Documents

Transcript of i tal 2020 - Fiskeriforening · 2020. 5. 28. · Fiskeri i tal, som du sidder med nu, har udviklet...