Hvad kan man opnå ved god personaleledelse – og hvordan gøres det?
HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?
description
Transcript of HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?
HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?
Tine EgelundSFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 2
Forløbsundersøgelsen af anbragte børn
Foredragets udgangspunkt:Forløbsundersøgelsen er en prospektiv undersøgelse - børnene følges fremad i deres livBørnene følges op ca. hvert tredje år igennem deres barndom, ungdom og tidlige voksenliv Den langsigtede hensigt er at bidrage til forståelsen af børns udviklingsmønstre og udviklingen af mere målrettede og effektive indsatser over for udsatte børn
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 3
Forløbsundersøgelsen af anbragte børn
Det er en totalundersøgelse af alle børn, født i 1995, som er anbragt, har været anbragt eller senere bliver anbragt uden for hjemmet. Ved første dataindsamling i 2003, da børnene var 7-8 år gamle gjaldt det ca. 600 børn. Ved anden dataindsamling, da børnene var 11-12 år gamle, var der 1.072 børn fra årgangen
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 4
De overordnede forskningsspørgsmål i Forløbsundersøgelsen af
anbragte børn er:Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer kendetegner barnet, dets situation og omgivelser?Hvilke indsatser/foranstaltninger sættes i værk overfor børnene/de unge?Hvordan udvikler den enkelte sig i samspillet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer?Hvordan udvikler den enkelte sig i forskellige anbringelsesformer?Hvilke forhold adskiller børn og unge, der anbringes i forskellige aldre?Hvad kendetegner børn, der mod mange odds udvikler sig gunstigt?
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 5
Valg af 1995-kohorten:
Sammenligning af de anbragte børn med et repræsentativt udsnit af anbragte børn i Børneforløbsundersøgelsen (knap 6.000 børn) Sammenligning af de anbragte børn med en delpopulation af 1995-årgangen, der er socialt dårligt stillet, men ikke anbragt uden for hjemmet.
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 6
Da børnene var 11 år havde vi følgende datakilder:
Kvantitative registerdata, baseret på 1995-årgangen og dens forældreEn kvantitativ undersøgelse via personligt interview med børnene.En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til anbringelsesstederne om de aktuelt anbragte børn.En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til forvaltningernes sagsbehandlere om skole- og sundhedsproblemer.
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 7
Foredraget omfatter følgende emner:
Forældrenes baggrund: socioøkonomisk, demografisk, etnisk og psykosocialtBørnenes score på SDQ: et internationalt screeningsredskab for børns psykiske problemerBørnenes sundhedBørnenes skolegangBørnenes fritidslivAnbragte børn med etnisk minoritetsbaggrundBørnenes anbringelsesforløb, herunder stabiliteten i anbringelserneHvilke steder anbringes børnene?Er der et ’fornuftigt’ mønster i kommunernes mange beslutninger om anbringelse og ikke-anbringelse uden for hjemmet?Hvad adskiller de mindre anbragte børn fra de større?
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 8
DE ANBRAGTE BØRNS FORÆLDREBAGGRUND - DEMOGRAFI
11-årige anbragte børn
Sammenlig-nings-gruppen (Register)
11-årige børn fra årgang 95
Moren Død 5.2 % 1,8 % 0,4 %
Moren & faren En eller begge forældre døde 11,9 % 7,0 %** 1,5 %**
Samliv moren Moren og faren gift/samlevende 15,0 % 28,1 % 64,2 %
Moren enlig 56,7 % 50,2 % 17,7 % Moren teenager Teenagemor 9,8 % 5,0 %** 2,0 %** Søskende Antal helsøsk. 0,8 1,1** 1,3** Antal halvsøsk. 2,1 1,4** 0,5** %-grundlag 1.072 1.457 71.321
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 9
De anbragte børns forældrebaggrund - socioøkonomi
11-årige anbragte
børn
Sammen-lignings-gruppen
(Regi-ster)
11-årige børn fra årgang
95
Morens uddannelse
Mindre end 9. klasse el. folkeskolens afgangsprøve 69,7 % 47,5 % 19,5 %
Erhvervsfaglig eller korte, mellemlange eller lange uddannelser 17,2 % 42,9 % 68.2 %
Morens beskæftigelse Førtidspensionist 20,4 % 12,0 % 1,7 % Kontanthjælp 44,0 % 26,8 % 7,0 % Arbejdsløs 7,8 % 8,7 % 4,9 % Selvforsørgende 17,7 % 43,4 % 76,8 % Morens indkomst Gennemsnitlig
disponibel indkomst i 2005
135.449 kr.
170.076 kr.**
193.303 kr.**
Morens husstand er fattig Andel af fattige 14,8 % 13,6 %** 5,4 %**
Procentgrundlag 1.072 1.457 71.321
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 10
De anbragte børns forældrebaggrund - PSYKOSOCIALE PROBLEMER
11-årige anbragte børn
Sammenlignings-gruppen (Register)
11-årige børn fra årgang 95
Moren
Psykiatrisk diagnose (dummy) 45,3 % 26,2 %** 6,8 %**
Registreret i misbrugsregister 13,5 % 1,2 %** 0,1 %**
Fængsling for straffelovsovertrædelser 7,7 % 1,2 %** 0,2 %**
Anbragt uden for hjemmet som barn 33,9 % 17,9 %** 3,5 %**
Forældre samlet Begge forældre har psykiatrisk diagnose 14,7 % 7,0 %** 1,0 %**
En eller begge anbragt uden for hjemmet som børn 42,8 % 25,2 %** 5,7 %**
Procentgrundlag 1.072 1.457 71.321
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 11
BØRNENES SITUATION - SDQ
SDQ er et redskab til screening af børns:adfærdsvanskeligheder emotionelle problemer hyperaktivitet kammeratskabsproblemer prosociale adfærd En samlet score for problemernes styrke
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 12
BØRNENES SITUATION - SDQ SFI’s
Børne- Forløbsun-dersøgelse
Sammen-lignings-gruppen
Anbringel-sesstedets udsagn
Emotionelle problemer Normalområdet
80 48 70
Adfærdsproblemer: Normalområdet
90
67
50
Hyperaktivitet: Normalområdet
89
67
47
Kammeratskabsproblemer: Normalområdet
88
57
57
Prosocial adfærd: Normalområdet
98
92
57
Total score: Normalområdet Uden for normalområdet
90 5
58
30
33
50 Procentgrundlag 4.768–4.771 235-236 451
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 13
BØRNENES SITUATION - SYGDOM Procentandel, der har fået en diagnose i sygdomsgruppen, 1995-2005:
11-årige anbragte børn
Sammenlignings-gruppen (Register)
Børn fra årgang 1995
Infektiøse / parasitære sygdomme 17 19 10** Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser 3 3 1** Sygdomme i nervesystemet 5 6 1** Sygdomme i øje og øjenomgivelser 6 9** 2** Sygdomme i øre 17 20* 9** Sygdomme i åndedrætsorganer 33 37 23** Sygdomme i fordøjelsesorganer 12 14 8** Sygdomme i hud og underhud 7 8 4** Sygdomme, der opstår i perinatalperiode 23 19* 11** Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 12 17** 7**
Læsioner, forgiftninger/ ydre påvirkninger 72 74 65**
Gennemsnitlige diagnoser pr. barn 8 10** 5** Procentgrundlag 1,072 1,457 71,321
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 14
BØRNENES SITUATION – Psykiatrisk sygdom
20 % af de anbragte børn en egentlig psykiatrisk diagnoseDe anbragte børn har ikke en overforekomst af diagnoser i alle sygdomskategorier Der er en overforekomst af lidelser, der vil vise sig i afvigende eller voldsom adfærdKohortens børn har lidelser med mere indadvendte og stilfærdige adfærdsformerSammenligningsgruppen har i nogle sygdomskategorier den højeste forekomst af psykiatrisk sygdom
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 15
BØRNENES SITUATION - SKOLE
Knap halvdelen (46 %) af de anbragte børn, modtager almindelig undervisningHalvt så mange (22 %) får i større eller min dre udstrækning specialundervisningEn ottende del (13 %), går på en specialskoleLige så mange undervises på en intern skole på et anbringelsessted. Mere end hvert tredje barn har et indlæringsniveau under 4. klasse Præstationer i dansk, matematik, natur & teknik og engelsk er lavere end blandt jævnaldrende børn.
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 16
BØRNENES SITUATION – FRITID:
Anbragte børn har som helhed væsentligt færre fritidsaktiviteter end andre børn 29 % af de anbragte og 14 % af de jævnaldrende går ikke til nogen fritidsaktiviteter Omfanget af fritidsaktiviteter beror bl.a. på, hvilket omsorgsmiljø barnet bor i Børn uden ugentlige skemalagte fritidsinteresser er overrepræsenteret blandt hjemgivne børn og børn anbragt på institution eller opholdsstedBørn i familiepleje har fritidsinteresser på lige fod med andre børn
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 17
BØRNENES SITUATION - SLÆGT OG NETVÆRK
Anbragte børn oplever et tab af slægt og netværk, idet de mister kontakten med forældre, søskende, bedsteforældre og den videre slægt. 28 % af de anbragte børn får ikke besøg af deres fædre10 % af de anbragte børn får ikke besøg af deres mødre Relativt få (3 %) ser deres søskende oftere end et par gange om måneden Kun 6 % af de anbragte børn ser slet ikke deres bedsteforældreBesøg af kammerater og venner afhænger af børnenes omsorgsmiljø
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 18
SÆRSKILT OM ETNISKE MINORITETSBØRN
Etniske minoritetsbørn,10-11 år, bliver i mindre omfang anbragt uden for hjemmet end deres andel i befolkningenAndelen af efterkommere adskiller sig ikke fra deres andel i befolkningenDet er indvandrere, der er underrepræsenterede blandt de anbragte 11-årigeVi kan ud over ’rene’ indvandrere og efterkommere også identificere ’Blandede’ børn adskiller sig ikke fra de danske anbragte børn
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 19
STABILITET I ANBRINGELSERNE
De 11-årige anbragte børn har oplevet en relativt høj grad af stabilitet i deres anbringelser88 % af børnene højst har været anbragt to stederDer er en andel på 12 %, hvor graden af ustabilitet er høj (snbrsgt tre eller flere steder)71 % af børnene haft højst to omsorgsmiljøer. Den stærkeste prædiktor for ustabilitet er varigheden af anbringelsen
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 20
Anbringelsesstederne:
Familiepleje er i alle aldre (0-11 år) den mest anvendte anbringelsesform. 14 % af de 11-årige anbragte børn er i slægts- eller netværkspleje. Børn, anbragt som følge af egne problemer, er i højere grad på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted Børn, anbragt som følge af overgreb, er i mindre grad anbragt i slægts- og netværkspleje
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 21
ER DER FORNUFT I ANBRINGELSESMØNSTRENE?
Det styrende princip er børnenes egne skader frem for forældrenes vilkår Børn i familiepleje: små og danske børn med de allermest udstødte mødre. Børnene er ikke nødvendigvis selv de mest skadede.Børn på institution: Mødrene er lidt bedre stillet, men børnene har en høj forekomst af psykiatrisk lidelse.Børn på Socialpædagogiske opholdssteder: Både de mest belastede forældre og de mest psykiatrisk belastede børn. Børnene har været anbragt længe, har været anbragt flest gange og i flest omsorgsmiljøer.Hjemgivne børn: Forældrene er lidt bedre stillet, men børnene har en mindre psykisk belastning. Der er en signifikant overforekomst af etniske minoritetsbørn.Sammenligningsgruppens børn: Mødrene har oftere uddannelse og er i arbejde, de er sjældnere enlige og har færre psykiatriske lidelser. Børnene er mere psykiatrisk belastede end børnene i hjemgivelsesgruppen.
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 22
STØRRE ANBRAGTE BØRN
Der er en tendens til, at færre mødre til de større børn er enligeDer er forskel på mødrenes uddannelsesniveau. 10 % af mødre til anbragte børn op til 7 år har en erhvervsuddannelse, 17 % af de 7-12-åriges mødre har det, mens 33 % af de 13-17-åriges mødre har erhvervsuddannelse. 38 % af de 13-17-åriges mødre er i arbejde. For børn op til 7 år gælder det ca. 8 % af mødrene, og fra 7-12 år har 17 % af mødrene beskæftigelse.
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 23
Større anbragte børn - demografi
< 13 år 13+ år Total Sign. forskel
Totalt antal af anbragte børn 5.440 4.959 10.399
Procent 52,3 47,7 100,0
< 13 år 13+ år Total Sign. forskel
Mødrenes ægteskabelige status i 2005
Enlige mødre 52,3 43,8 48,3 *
Moren bor sammen med den biologiske far 10,9 23,4 16,9 *
Moren er død, savnet eller har forladt landet 10,7 7,3 9,1 *
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 24
Større anbragte børn - socioøkonomi
< 13 år 13+ år Total Sign. forskel
Morens højeste fuldførte uddannelsesniveau, 2005
Ingen information 4,9 5,1 5,0 –
Folkeskole (9 år) 69,2 47,5 58,6 *
Gymnasial uddannelse 2,3 4,0 3,1 * Erhvervsfaglig + kort, mellemlang og lang videregående uddannelse 23,5 43,5 33,2 *
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 25
Større anbragte børn - socioøkonomi
< 13 år 13+ år Total Sign. forskel
Morens socioøkonomiske status, 2005
Selvstændig 1,0 2,3 1,6 *
Ledende stilling 1,0 3,6 2,3 *
Lønmodtager 23,3 45,1 33,9 *
Arbejdsløs 6,2 7,6 6,9 *
Sygedagpenge, SU m.v. 2,3 4,2 3,2 *
Førtidspension 31,4 12,0 22,0 *
Kontanthjælp 32,8 21,8 27,4 *
Andet 2,0 3,5 2,7 *
22-04-23HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? 26
Socialpolitiske perspektiver
Forældre til de mindre anbragte børn er en ekstraordinært belastet gruppeDer skal en intensiv og vedholdende indsats til, hvis der skal ske forandringer Forældrenes situation fra 2003 til 2007 stort set er uforandret. De 11-årige anbragte børn har store helbredsmæssige, psykiske, sociale og skolemæssige problemer. Problemerne kræver ekstraordinære indsatser i barnets eget hjem, på anbringelsesstedet og i skolen Anbringelse uden for hjemmet vil ikke være nok til at forbedre børnenes udviklingschancerBørnenes situation er ikke ændret til det bedre over en fireårig anbringelsesperiodeAnbringelsesforløbene for børn anbragt mellem 0 og 11 år ser overvejende stabile udDer er et klart mønster i, hvem der anbringes/ikke anbringes, hvem der anbringes hvor, og hvem der hjemgivesForældre til børn, der anbringes første gang før 13 år, og forældre til børn, der anbringes første gang senere, er ikke identiske grupper. De sent anbragte børns forældre/mødre er mere ’almindelige’Alle forældre til anbragte børn har dog en dårlig social situation