Hvad ved en patient egentlig om egenomsorg? - · PDF fileSvarer til knap 15 % af alle de ca....
Transcript of Hvad ved en patient egentlig om egenomsorg? - · PDF fileSvarer til knap 15 % af alle de ca....
Hvad ved en patient egentlig
om egenomsorg?
Anne Hvarregaard Mose, psykolog
Telefon 7025 0000
Underviser
Psykolog, cand.psych.aut.
Videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi.
Sundhedspsykologisk erfaring
Hjerteforeningen (2015-)
AUH / Skejby (diabetes) (2003-2015)
Kræftens Bekæmpelse (1993-2002)
Anne H. Mose, 28.10.2016
2
Johansen CB & Mose AH. Et bedre liv med diabetes.
Dansk Psykologisk Forlag, 2013
3
Anne H. Mose, 28.10.2016
Kender I det…?
Hvorfor gør han ikke det, der er bedst for ham selv?
Hvordan får jeg ham til at gøre det, der er bedst for ham selv?
Hvorfor kommer han her overhovedet…?
Hvorfor kommer han ikke?
Mon han har forstået alvoren?
Hjælper det at minde ham om den risiko, han løber (igen)?
(Hjælper det evt. at true ham med fatale følger?)
Presser jeg ham for meget?
Presser jeg ham for lidt?
…Hvad laver jeg egentlig her…?!
4
Anne H. Mose, 28.10.2016
Oplæggets indhold
Empowerment – det nye sort.
Erfaringer fra 11 års hospitalsansættelse på
diabetesområdet.
Psykologens værktøjskasse.
Redskaber
8 gode spørgsmål
3 gode principper
1 flugtmulighed
3 gode råd
Eksamen
Spørgsmål
5
Anne H. Mose, 28.10.2016
Empowerment
Ny magtbalance mellem patienter og sundhedsprofessionelle
”Empowerment… er den nye bølge, der skal forandre relationerne mellem patienter og sundhedspersonale og bane vejen for at borgerne tager mere ansvar for sundhed og sygdom” (1-2).
(1) Pedersen L, Kirk K. Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 2014;90(2):30-39.
(2) Funnell MM, Anderson RM. Patient Empowerment. In Snoek FJ, Skinner TC (Eds.) Psychology in Diabetes Care. West Sussex, England: John Wiley & Sons Ltd 2005:95-108.
6
Anne H. Mose, 28.10.2016
Empowerment
Målet er øge patienters autonomi og indflydelse.
Kan både sigte mod:
At få patienterne til at udføre nogen af vores egne opgaver.
At hjælpe patienterne til at blive bedre til at udføre deres
egen del af behandlingen – egenomsorgen.
7
Anne H. Mose, 28.10.2016
Empowerment
Påvirker relationen mellem patient og sundhedsperson i
retning mod et partnerskab:
En vidensdeling og et samarbejde mellem to aktive og ligeværdige
personer.
Sundhedspersonen stiller sin faglige viden til rådighed samt
tilbyder at styrke og understøtte personens egne ressourcer og
kompetencer.
Patienten har viden om egne symptomer, livsværdier og
præferencer, sundhedsfaglig viden (i varierende grad) samt den
endelige beslutningsret over bl.a. sin egenomsorg.
8
Anne H. Mose, 28.10.2016
Principperne i empowerment-tilgangen er efterhånden
alment anerkendt i sundhedsvæsenet
9
Anne H. Mose, 28.10.2016
Men nogen skal lige havde det helt ind under huden…
Diabetespsykolog Region Midt
Perioden 2003-2015
Læger på diabetesambulatorierne henviste 878 personer
(0-71 år) med diabetes type-1 til psykologbehandling i
Skejby
Svarer til knap 15 % af alle de ca. 6.000 personer i regionen
Århus Amt: 25 % af alle de ca. 3.000 personer i amtet
10
Anne H. Mose, 28.10.2016
628 henvist fra voksenafdelinger
(16-71 år / 33.4 år)
RegulationNydiagnosticerede 8 %
”Acceptabelt- velreguleret” 25 %
”Dårligt reguleret” 66 %
SocialtI arbejde/uddannelse 85 %
Henvist på grund af"Accept" /mestring 34 %
Angst 19 %
Krise 16 %
Depression 14 %
Forstyrret spiseadfærd 7 %
Andet 10 %
Anne H. Mose, 28.10.2016
11
Kort om depression
Undersøgelser viser, at der er en markant øget forekomst af depression blandt personer med diabetes og hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med den raske befolkning (1-7).
Depression forringer livskvaliteten og egenomsorgen, samt øger risikoen for komplikationer, ny sygdom og død (8-17).1. Anderson RJ, Freedland KE, Clouse RE, Lustman PJ. The prevalence of comorbid depression in adults with diabetes: a meta-analysis. Diabetes Care 2001;24:1069-1078.
2. Ali S, Stone MA, Peters JL, Davies MJ, Khunti K. The prevalence of comorbid depression in adults with Type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. Diabet Med 2006;23:1165-73.
3. Christiansen NS, Zinckernagel L, Zwisler AD, Rod MH, Holmberg T. Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2015.
4. Larsen KK, Christensen B, Søndergaard J, Vestergaard M. Depressive Symptoms and Risk of New Cardiovascular Events or Death in Patients with Myocardial Infarction: A Population-Based Longitudinal Study Examining Health Behaviors and Health Care Interventions. PLoS ONE 2013;8(9):e74393.
5. Thombs BD, Bass EB, Ford DE et al. Prevalence of depression in survivors of acute myocardial infarction. J Gen Intern Med 2006;21:30-8.
6. Sørensen C, Brandes A, Hendricks O, Thrane J, Friis-Hasche´ E, Haghfelt T, Bech P. Depression assessed over 1-year survival in patients with myocardial infarction. Acta Psychiatr Scand 2006: 113: 290–297.
7. McDowell RD, Ryan A, Bunting BP et al. Mood and anxiety disorders across the adult lifespan: a European perspective. Psychol Med 2014;44:707-22.
8. Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Anselmino M, Carney R, Denollet J, et al. Adjusted prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: an individual patient data meta-analysis. British Journal of Psychiatry. 2013;203:90-102.
9. Lustman PJ, Anderson RJ, Freedland KE, de Groot M, Carney RM, Clouse RE. Depression and poor glycemic control: a meta-analytic review of the literature. Diabetes Care 2000; 23:934–942.
10. de Groot M, Anderson R, Freedland KE, Clouse RE, Lustman PJ. Association of depression and diabetes complications: a meta-analysis. Psychosom Med 2001;63:619–630.
11. Pan A, Lucas M, Sun Q, van Dam RM, Franco OH, Willett WC, Manson JE, Rexrode KM, Ascherio A, Hu FB. Increased mortality risk in women with depression and diabetes mellitus. Arch Gen Psychiatry. 2011;68:42-50.
12. Ismail K, Winkly K, Stahl D, Chalder T, Edmonds M: A Cohort Study of People With Diabetes and Their First Foot Ulcer. Diabetes Care 2007;30:1473–1479.
13. Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Thombs BD, van Melle JPv, de Jonge P. Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: a meta-analysis of 25 years of research. General Hospital Psychiatry 2011 May-Jun;33(3):203-16.
14. Lichtman JH, Froelicher ES, Blumenthal JA, Carney RM, Doering LV, Frasure-Smith N, Freedland KE, Jaffe AS, Leifheit-Limson EC, Sheps DS, Vaccarino V,Wulsin L; American Heart Association Statistics Committee of the Council on Epidemiology and Prevention and the Council on Cardiovascular and Stroke Nursing. Depression as a risk factor for poor prognosis among patients with acute coronary syndrome: systematic review and recommendations: a scientific statement from the American Heart Association. Circulation 2014 Mar 25;129(12):1350-69.
15. Carney RM, Freedland KE, Steinmeyer B, et al. Depression and Five Year Survival Following Acute Myocardial Infarction. Journal of affective disorders 2008;109(1-2):133-138.
16. De Jonge P, Spijkerman TA, van den Brink RHS. Depression after myocardial infarction is a risk factor for declining health related quality of life and increased disability and cardiac complaints at 12 months. Heart 2006;92(1):32-39.
17. Bauer LK, Caro MA, Beach SR, Mastromauro CA, Lenihan E, Januzzi JL, Huffman JC. Effects of Depression and Anxiety Improvement on Adherence to Medication and Health Behaviors in Recently Hospitalized Cardiac Patients. Am J Cardiol 2012;109:1266 –1271.
12
Anne H. Mose, 28.10.2016
Depression
Sammenhængen mellem fysisk sygdom og depression går begge veje (1-2).
Depression øger risikoen for sygdom som øger risikoen for depression som øger risikoen for sygdom som øger…
Livsstil
Komplicerede fysiologiske og hormonelle processer
(1) Pan A, Lucas M, Sun Q, van Dam RM, Franco OH, Manson JE, Willett WC, Ascherio A, Hu FB: Bidirectional Association Between Depression and Type 2 Diabetes Mellitus in Women: Arch Intern Med. 2010;170(21):1884-1891.
(2) Huffman JC, Celano CM, Januzzi JL. The relationship between depression, anxiety, and cardiovascular outcomes in patients with acute coronarysyndromes.Neuropsychiatric Disease and Treatment 2010;6:123-136.
13
Anne H. Mose, 28.10.2016
Gør noget!
Depression har stærk negativ virkning både psykisk og
fysisk og udgør en effektiv stopklods for
livsstilsændringer.
Vær opmærksom på symptomer på depression…
og opfordre til kontakt til egen læge på mistanke om
depression.
14
Anne H. Mose, 28.10.2016
En henvisning til diabetespsykolog
Til diabetespsykologen, Skejby
”Vi henviser denne 42-årige mand. Velkendt i vores ambulatorium med diabetes type 1 med begyndende retinopati.
De senere år tiltagende dårligt reguleret. Har nok aldrig til fulde accepteret sin kroniske sygdom.. Seneste HbA1c 76.
Uagtet at patienten ellers forekommer rationel og fornuftig nok, er vi ikke nået i mål med blodsukkermålinger.
Vi spekulerer nu på, om der skulle være noget af mental art, der blokerer for en optimal regulation?
En ellers trofast hustru gennem mange år er ved at miste tålmodigheden. Mater død (cancer mammae) for 6 år siden.
Vil du venligst modtage denne patient i din klinik til vurdering og behandling”.
Med venlig hilsen
Overlæge NN, Hospital, Region Midt
15
Anne H. Mose, 28.10.2016
Hvad er der i psykologens værktøjskasse?
1. Viden om sygdom
2. Gåpåmod!
3. Empati
4. Nysgerrighed
16
Anne H. Mose, 28.10.2016
Psykologens værktøjskasse
1. Viden om sygdom
Sundhedsfaglig viden
17
Psykologens værktøjskasse
1. Viden om sygdom
18
Sundhedspsykologisk viden om
Hvordan psykologiske faktorer påvirker sygdomsudvikling
Hvilke psykologiske aspekter, der er relateret til sygdomstilstande
De psykologiske og psykosociale følgevirkninger, en sygdom kan
give.
Samt viden om:
Psykologiske metoder, som kan bruges til at registrere og påvirke
adfærd, tanker og følelser, der bedst muligt giver mestring af
sygdom eller fremmer sundhed.
Kilde: Friis-Hasché E, Elsass P, Nielsen T (red). Klinisk Sundhedspsykologi. København: Munksgaard Danmark,
2008.
Anne H. Mose, 28.10.2016
Sundhedsfaglig viden er afgørende
for patientens egenomsorg
19
Anne H. Mose, 28.10.2016
For at forebygge sygdom skal du:
Spise varieret og ikke for meget Spise frugt og mange grøntsager
Spise mere fisk
Vælge fuldkorn
Vælge magert kød og kødpålæg
Spise mindre mættet fedt
Vælge magre mejeriprodukter
Drikke vand
Spise mindre sukker
Spis mad med mindre salt
Være fysisk aktiv
Holde op med at ryge
Drikke med måde
Undgå for meget stress
Overholde din behandling, komme til dine kontroller, gøre dit hjemmearbejde
Forstå at intet i dit liv er vigtigere end varetagelsen af dit fysiske helbred.
Tage din medicin og opføre dig ordentligt!
20
Anne H. Mose, 28.10.2016
Farvel og tak for i dag
21
Og held og lykke
Anne H. Mose, 28.10.2016
Viden er afgørende - men ikke altid nok
Hvad hjælper det at vide, hvad man skal gøre…
Hvis man ikke ved, hvordan man skal gøre det…
Eller:
Ikke har tid…
Ikke har lyst..
Ikke tror på, at det kan lykkes
Ikke kan overskue…
Ikke kan overkomme…
22
Anne H. Mose, 28.10.2016
Psykologens værktøjskasse
2. Gåpåmod!
1
Anne H. Mose, 28.10.2016
Psykologens værktøjskasse
3. Empati
At sætte sig ind i andres erfaringer, bekymringer og synsvinkler.
At give udtryk for forståelse og ønske om at ville hjælpe på en indfølende måde.
En dansk undersøgelse blandt 50.191 patienter og 690 praktiserende læger (1) viste, at empati betød mere for, om folk ville anbefale deres praktiserende læge til andre end lægens tilgængelighed og om de oplevede, at lægen havde god tid til dem.
Undersøgelser tyder på, at sundhedspersoner grad af empati kan have betydning for diabetespatienters regulation og risiko for akutte komplikationer (2-3).
(1) Vedsted P, Heje HN. Association between patients’ recommendation of their GP and their evaluation of the GP. Scandinavian Journal of Primary Health Care 2008;26:228-234.
(2) Del Canale S, Louis DZ, Maio V, Wang X, Rossi G, Hojat M, Gonnella JS. The relationship between physician empathy and disease complications: an empirical study of primary care physicians and their diabetic patients in Parma, Italy. Academic Medicine 2012;87(9):1243-9.
(3) Hojat M, Louis DZ, Markham FW, Wender R, Rabinowitz C, Gonnella JS. Physicians’ Empathy and Clinical Outcomes for Diabetic Patients. Academic Medicine 2011;86:359-364.
24
Anne H. Mose, 28.10.2016
Psykologens værktøjskasse
4. Nysgerrighed
Terapi: Nysgerrighed i legal indpakning.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er i løbet af de senere årtier
blevet den mest fremtrædende og internationalt anerkendte
psykoterapeutiske hovedretning (1).
Fokus er at er at gøre sig mulige uhensigtsmæssige tanke- og
handlemønstre klart, samt at ændre uhensigtsmæssig adfærd,
der reducerer livskvaliteten og livsudfoldelsen.
Metoden anses bl.a. for velvalgt til behandling af let-moderat
depression og alle angsttilstande, og er ligeledes doku-
menteret effektiv i forhold til mennesker med behov for
livsstilsændringer.
(1) Rosenberg NK, Mørch MM, Arendt M. Kognitiv adfærdsterapi – teori og metoder. I Arendt M, Rosenberg NK (Red.). Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. København,
Danmark: Hans Reitzels Forlag 2012, 23-52.
25
Anne H. Mose, 28.10.2016
Psykologens værktøjskasse
4. Nysgerrighed
Vejledt opdagelse
Sokratisk dialog: Undervisning ved hjælp af spørgsmål.
Adfærdseksperimenter
Med baggrund i nysgerrighed og ved hjælp af logik stilles der
spørgsmål, hvis hensigt at blotlægge og nedbryde illusorisk
viden og opbygge reel viden.
Spørgsmål, som personen selv har informationerne til at
besvare
Spørgsmål hvor hensigten er at skabe sammenhæng,
analyse, mestring og problemløsning
Processen er empatisk – men styret.
Der er indgået et fælles mål / en kontrakt.
26
Anne H. Mose, 28.10.2016
8 gode spørgsmål
1. Hvorfor kommer du her?
Min diabetes driller – jeg hader min diabetes – min
kone forstår mig ikke – jeg kan ikke forstå hvorfor, jeg
hele tiden har dårlig samvittighed – jeg vil gerne tabe
mig etc. etc.
Konen, lægen, sygeplejersken mente, jeg havde behov
for det!
27
Anne H. Mose, 28.10.2016
8 gode spørgsmål
2. Hvad vil du gerne have min hjælp til?
Få det bedre med min diabetes
Hvad mener du, der skal til for at få det bedre med din
diabetes?
Komme af med nogen af de dumme tanker
Hvad er det for nogle tanker?
Hvad tror du, der skal til, for at du kommer af med de tanker?
Hvilke tanker ville være bedre for dig?
Blive i bedre humør
Hvordan er dit humør nu?
Hvilke tanker udløser det dårlige humør?
Etc.
28
Anne H. Mose, 28.10.2016
8 gode spørgsmål
3. Lægen skriver, at din diabetes er mindre godt reguleret.
Vil du gerne være bedre reguleret?
29
Anne H. Mose, 28.10.2016
8 gode spørgsmål
4. Hvad forhindrer dig i at være godt reguleret?
Jeg gider ikke!
Jeg glemmer…
Jeg vil ikke være anderledes / svag / syg
Jeg er nok bange for at gå lav
30
Anne H. Mose, 28.10.2016
8 gode spørgsmål
5. Hvad skal der til, for at du bliver bedre reguleret?
Jeg skal måle nogle flere blodsukre
Jeg skal huske insulinen
Min kone skal holde med at kontrollere mig!
At ambulatoriet tog sig sammen til at hjælpe mig!
Hvad mangler du hjælp til?
Hvad vil du gerne have, at de hjælper dig med?
Hvordan skal de hjælpe dig?
31
Anne H. Mose, 28.10.2016
8 gode spørgsmål
6. Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at måle flere
blodsukre?
(tabe dig / dyrke motion / holde med at ryge etc)?
32
Anne H. Mose, 28.10.2016
Kolonneteknik
Måle flere blodsukre
FORDELE
Undlade at måle flere blodsukre
FORDELE
Jeg bliver bedre reguleret
Jeg får ikke senkomplikationer
Sygeplejersken bliver stolt af mig
Mit humør svinger mindre
Jeg sparer tid
Jeg kan gøre som jeg plejer
Ingen skal bestemme over mig!
Jeg gider ikke tænke på diabetes hele
tiden!
33
Måle flere blodsukre
ULEMPER
Undlade at måle flere blodsukre
ULEMPER
Det tager tid
Det er besværligt
Andre spørger mig om alt muligt!
Jeg risikerer insulinchok
Jeg risikerer at blive indlagt
Jeg bliver blind
Jeg gider ikke høre på deres
formaninger
Anne H. Mose, 28.10.2016
Kolonneteknik Light
Fordele Ulemper
34
Anne H. Mose, 28.10.2016
8 gode spørgsmål
7. Hvad gør du på en helt almindelig grå mandag?
35
Klokkeslet Aktuel egenomsorg
Kl. 7.00 Blodsukker (2:7). Mad. Langtidsvirkende insulin (5:7)
Kl. 8.00
Kl. 9.00
Kl. 10.00
Kl. 11.00
Kl. 12.00 Frokost (3:7). Blodsukker (1:7). Insulin (3:7)
Kl. 13.00
Kl. 14.00 Kl. 14.30. Mellemmåltid (4:7). Blodsukker (1:7). Insulin (1:7).
Kl. 15.00
Kl. 16.00
Kl. 17.00
Kl. 18.00 Blodsukker (5:7). Mad (7:7). Insulin (7:7).
Kl. 19.00
Kl. 20.00 Mad (5:7)
Kl. 21.00
Kl. 22.00 Blodsukker (2:7)
8 gode spørgsmål
8. Hvad synes de sundhedsfaglige, at du skulle gøre?
36
Klokkeslet Aktuel egenomsorg Ideel egenomsorg (7:7)
Kl. 7.00 Blodsukker (2:7). Mad. Langtidsvirkende insulin (5:7) Langtids virkende insulin.
Blodsukker. Insulin. Mad
Kl. 8.00
Kl. 9.00
Kl. 10.00 Blodsukker
Kl. 11.00
Kl. 12.00 Frokost (7:7). Blodsukker (1:7). Insulin (3:7) Blodsukker. Insulin. Mad
Kl. 13.00
Kl. 14.00 Kl. 14.30. Mellemmåltid (4:7). Blodsukker (1:7). Insulin (1:7). Blodsukker. Insulin. Mad.
Kl. 15.00
Kl. 16.00 Blodsukker.
Kl. 17.00
Kl. 18.00 Blodsukker (5:7). Mad (7:7). Insulin (5:7). Blodsukker. Insulin. Mad.
Kl. 19.00
Kl. 20.00 Mad (5:7) Blodsukker. (Insulin. Mad)
Kl. 21.00
Kl. 22.00 Blodsukker (2:7) Blodsukker.
Ved mangelfuld sundhedsfaglig viden:
Retur til de sundhedsfaglige!
(Nogle patienter skulle have hjælp til at formulere
præcise spørgsmål for at få svar, der var præcise nok).
37
Anne H. Mose, 28.10.2016
Og hun spørger og spørger og spørger…
37. …
38. Hvordan ser resten af dit liv ud?
• Hvilken betydning har det for din diabetes?
39. Du er bange for lavt blodsukker. Hvad er sandsynligheden for, at du faktisk går i chok med et blodsukker på 10-12?
• Kunne mindre gøre det?
• Hvordan vurderer du risikoen, hvis dit blodsukker lå på 9-11?
40. Mangler du viden om diabetes/egenomsorg?
41. Hvorfor kommer du på diabetesambulatoriet?
42. Hvorfor følger du ikke deres råd?
43. Hvorfor siger du ét, når du taler med lægen, og gør noget andet hjemme?
44. Hvorfor overholder du ikke dine aftaler med sygeplejersken?
45. …
38
Anne H. Mose, 28.10.2016
Hvem kan tillade sig
at stille den slags spørgsmål?
I psykologer har meget nemmere ved at stille alle de der
provokerende spørgsmål. Folk kommer jo til jer frivilligt!”
39
Anne H. Mose, 28.10.2016
Er det frivilligt at få hjælp til sin diabetes
ved en sundhedsperson?
40
Anne H. Mose, 28.10.2016
3 gode principper
1. Jeg ved ikke noget, før jeg er blevet det fortalt.
2. Jeg kan ikke vide, om jeg har forstået det korrekt, den
anden siger, før jeg har undersøgt det.
3. Jeg kan ikke vide, om det, jeg selv siger, er blevet
forstået af den anden, sådan som jeg mente det, før jeg
har undersøgt det.
41
Anne H. Mose, 06-10-2016
De vigtigste spørgsmål at få svar på ?
Hvorfor gør han ikke det, der er bedst for ham selv?
Hvordan får jeg ham til at gøre det, der er bedst for ham selv?
Hvorfor kommer han her overhovedet…?
Hvorfor kommer han ikke?
Mon han har forstået alvoren?
Hjælper det at minde ham om den risiko, han løber (igen)?
(Hjælper det evt. at true ham med fatale følger?)
Presser jeg ham for meget?
Presser jeg ham for lidt?
…Hvad laver jeg egentlig her…?!
42
Anne H. Mose, 28.10.2016
En flugtmulighed
(hvis det hele bliver for meget)
”Der findes teknikker til at bevare kontrollen over patienterne – kendt
i litteraturen som magt” (1)
Stil lukkede spørgsmål – det begrænser diskussionen og
passiviserer patienterne
Begræns dybden og bredden af den viden, der gives til patienten
– det begrænser patienternes autonomi i beslutningssituationer
Hold patienten hen i uvished om planer og sygdommen – hvilket
begrænser patientens handlemuligheder
Opfør dig autoritært bl.a. ved at…fortælle patienten hvad
han…skal eller ikke må gøre – og sæt dermed snævre rammer for
”acceptabel” patientadfærd.
1. Pedersen L & Kirk K. Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle. TFDS 2007;2:30-43
24-09-2015
49
Opsummering
Walk the Talk - når det gælder Empowerment
Personen med kronisk sygdom kommer frivilligt
Personen med kronisk sygdom har ansvaret for sin egenomsorg
Læn dig tilbage, spørg og lyt
Spørg om hvad som helst – også om lov til at komme med gode råd
Spørgsmål giver indsigt og refleksion
Spørgsmål genererer ny viden
Og afslører huller i viden
Og logiske brister i mellem tanker og handling
Indsigt, refleksion og ny viden danner grobund for ændring af adfærd
På et rationelt og velovervejet grundlag
Og dermed MÅSKE mere langtidsholdbare adfærdsændringer?
44
Anne H. Mose, 28.10.2016
3 gode råd
1. Vær stolt af din viden, men lad den ikke overskygge din
nysgerrighed.
2. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt:
Det, du ikke ved, får du ondt af.
3. Vær empatisk og sæt din patient fri.
1
Anne H. Mose, 28.10.2016
Eksamen
Du har trukket spørgsmålet:
Hvad ved en patient egentlig om egenomsorg?
46
Spørg!!!47
Anne H. Mose, 28.10.2016