Højskolebladet

s. 1

maj 2012

siden 1876

Tal f ordentligtVi vil have høfligheden tilbage

Plads til begejstring Interview med Jørn Lund

Du er dit sprog Højskoledansk for flygtninge

x#h!

s. 2

maj 2012

TAG MED PÅ FOLKEMØDET 2012Folkehøjskolernes Forening og højskolerne medvirker

på årets Folkemøde i Allinge på Bornholm d. 14.-17. juni 2012. Her vil en lang række organisationer, medier, NGO’er og politikere mødes

og diskutere politiske emner og samfundsforhold.

TilmeldingBustransport t/r 355,-

facebook.com/hojskolerne

Du kan bl.a. opleve:Højskoleforstandere varmer op til hvert af de 8 politiske partiers indlæg på Hovedscenen

Højskolebladet Live indtager Cirkusteltet med et pop-up magasin om den alternative dagsordenFest på Røgeriet med Højskolerne som arrangør og DJ Noize bag mixerpulten

Læs mere på www.hojskolerne.dk/folkemodet

PÅ FOLKEMØDET

s. 3

maj 2012

INDHOLDmaj 2012

s. 4LederSprogpolitiet

s. 5 Til tiden Taler du michif?

s. 6Tidsånden kortVed Dy Plambeck

s. 7Afsmagens sprog Indspark ved Rasmus Kjær

s. 8

s. 12 FotoDet bedste fra Das Büro

s. 14

s. 18BøgerSom ånd i handske

HØJSKOLE

s. 20 Højskolen kort

s. 22RapbeatpoesiRytme på højskolerne

s. 24

s. 26 Debat og kommentarer s. 30Navne

Plads til begejstring- Interview med Jørn Lund

Tal f ordentligt - Vi vil have høfligheden tilbage

Du er dit sprog

Der er en masse uskrevne ting, som man ikke kom-mer ind på i undervisningen. Hvad siger man fx, når man betaler ved kassen i netto? - marianne rathje, forsker og ph. d. fra dansk sprognævn

x#h!

s. 4

maj 2012

debatLeder

kolofon

04/maj 2012. 137. årgang

udgiverFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Helga Kolby KristiansenNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

redaktion [email protected] www.hojskolebladet.dkAndreas Harbsmeier (ansv.) Tlf. 3336 4047Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267Amalie Vorting Kristensen Andreas Melholt Lundberg

redaktionsgruppeKarsten Wind Meyhoff Ane KollerupUffe StrandbyNeal Ashley ConradMette Bock Jonas MøllerIda Ebbensgaard

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devi-sen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

skribenterNicolai Zwinge Johannes Henriksen Marie Bergmann Sara Peuron-Berg Andreas Melholt Lundberg abonnementHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4036@: [email protected]

annoncesalgDG MediaTlf.: 7027 1155www.dgmedia.dk

layoutKatrine Dahlerup, FFD

forsidePolfoto

trykDystan Grafisk Servicewww.dystan.com

udgivelsesplan for 2012:

#5: 31. maj#6: 28. juni#7: 26. juli#8: 30. august#9: 27. september#10: 25. oktober#11: 29. november

Deadline 14 dage før udgivelses-datoen.

ISSN: 0018-3334

SprogpolitietSara Peuron-BergMedrdaktør

ienbørnehavefornyligvaretbarnsåtræt,atdetikkeorkedeat spisenoget.”Har det været en hård dag?” spurgte en forælder omsorgsfuldt barnet. Pædagogen svarede, at barnet var i en periode, hvor det integrerede modstand i sit liv. Historien fortæller om tidens nypuritanske træk i sproget, hvor man helt vil fjerne kraftige udtryk og vendinger. Men det bliver problema-tisk at kalde en spade for en spade. Ungen integrerede ikke modstand i sit liv. Nej – ungen var røvtræt! Hvad er problemet med at kalde tingene ved deres rette navn? Vi elsker vores ytringsfrihed, men kun inden for nogle specifikke rammer. Problemet opstår i konflikten mellem ytringsfriheden og beskyttelse af borgerne. Det er klart, at samfundet må beskytte den enkeltes person. Men tidens påkrævede sproglige politiske korrekthed gør det meget svært at udtale sig stærkt og impulsivt, eller nævne en minoritet, en race eller et køn uden at fornærme nogen. Hvis en mand opfører sig upassende eller udviser destruktiv adfærd overfor en kvindelig bekendt, formulerer man det jo ikke sådan. I stedet siger vi: Mænd er nogle kraftidioter. For det er en umiddelbar reaktion, der er nem at afkode. På flere arbejdspladser har man taget det korrekte sprog endnu længere og ændret den velkendte metode om verbal, positiv anerkendelse til en absolut fornægtelse af negative ord eller udtryk. Hvilket har haft den præcis modsatte ef-fekt og gjort medarbejderne utrygge. Hvis noget ikke fungerer, er man nødt til at sige: Det her er noget lort! Negative udtryk og kritik kan i denne sammenhæng godt bidrage positivt til fællesskabet. Det er vigtigere at sige tingene som de er, end ikke at sige dem.

»Ungen integrerede ikke modstand i sit liv. Nej – ungen var røvtræt!

s. 5

tendensTil Tiden

Taler du michif?SPROG En stor del af verdens sprog er ved at uddø, men nu skal moderne teknologi som YouTube og Facebook sikre overlevelsen af de mindre sprog. Nordisk Råd bakker op om udviklingenaf sara peuron-berg

»Hvis man taler et sprog med kun 100 talende, og nogle bor i Litauen og andre i USA, så er det nu meget nemt at få et netværk via Skype eller Facebook...- peter bakker, lingvist, aarhus universitet

arha,chintawogtuvan.deter nokikkemange,derharhørt omdissesprog.De er da også i fare for at uddø. Halvdelen af de ca. 6000 sprog, der findes i verden vil for-svinde i dette århundrede, konkluderer UNESCO, der har udarbejdet et atlas over truede sprog. Moderne teknologi er måske redningen. Facebook ogYouTube er platforme, hvor talere fra hele verden kan mødes. Her bliver sproget ikke bare bevaret, men kan også læres af nye talere.

nordiske dialekterDet er ikke bare ukendte stamme-sprog, der forsvinder. Fx samisk og grønlandsk er, modsat færøsk, ikke un-derstøttet ordentligt digitalt. Nordisk Råds Kultur og Uddannelsesudvalg ønsker et øget fokus på udviklingen af sprogteknologi og internetressourcer i 2013-18. ”Især for børn og unge vil det være afgørende, at sprog som grønlandsk og samisk udvikles, så de kan bruges i sms, chatsprog og på internettet til at søge information og viden,” udtaler formanden for Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg Arni Thor Sigurdssson til deres hjemmeside Norden.org. I Danmark taler vi om, at dansk er truet af engelsk, men dansk står fak-tisk stærkt og er et af EU’s 23 officielle sprog. Til gengæld er sønderjysk på UNESCO’s liste. ”Dialekterne for-svinder også og det går meget hurtigt i Danmark, men i Norge er der meget stærke holdninger for at bevare dialek-terne,” udtaler Peter Bakker, lektor i lingvistik ved Aarhus Universitet.

digitale sprogPeter Bakker har selv arbejdet med bevarelse af sprog: ”Jeg har selv lavet sproglige ma-terialer til michif, et sprog i Canada, der tales af nogle få hundrede ældre mennesker. Nu ligger der en video på YouTube, hvor en person taler michif i 3 ½ minut. Hun takker os for at have lært hende sproget.” Michif stammer fra efterkommere af mandlige fransk- canadiske pelshandlere og kvinder fra de oprindelige nordamerikanske folkeslag som Cree-stammen. Flere steder i verden bruges tekno-logi til at støtte de små sprog. Intel-ligente ordbøger og apps på mobilen og nettet skal hjælp folk med udtalen. Teknologi kan, om ikke redde spro-gene, så hjælpe, siger Peter Bakker. ”Hvis man taler et sprog med kun 100 talende, og nogle bor i Litauen og andre i USA, så er det nu meget nemt at få et netværk via Skype eller Face-book, hvor man kan bruge sproget. For bare 20 år siden var det næsten utænkeligt.”

sprog er kultur At sprog og dialekter forsvinder, bety-der, at en kultur og viden forsvinder,

ifølge Peter Bakker. ”Hvis man har tre generationer, så taler den ældste det indfødte sprog, den anden generation er tosproget og deres børn taler kun det dominerende sprog. Så kan de ikke kommunikere med hinanden. ” Årsagen til, at sprog og dialekter forsvinder, findes i samfundets prio-ritering. Peter Bakker forklarer: ”I de fleste verdenssamfund taler man flere sprog. Men det en udbredt ideologi, at man ikke kan beholde sit sprog, hvis man vil have økonomisk fremgang. De sidste 50 år har det økonomiske været vigtigere, og derfor er der mange sprog, der forsvinder.” UNESCO har registeret, at over 200 sprog allerede er forsvundet på bare tre generationer og 600 er stærkt truede. Ironisk nok kan det blive globaliseringens massekommunika-tion, der hjalp engelsk med at blive det dominerende sprog, som kan redde de truede sprog.

Foto: xxxPolfoto

s. 6

maj 2012

tendensTidsånden kort

Tidsånden kort

dy plambeck forfatter

DrengestregerForleden dag løb jeg rundt om søerne i København. Det var sen aften og bælgmørkt. Pludselig sprang en dreng klædt ud som alien i en lysende neongrøn dragt ud foran mig. Jeg skreg. Han havde nær skræmt livet af mig. Jeg kunne høre hans venner bryde ud i et grineflip inde bag hækken. Jeg begyndte også at grine. Uartige unger er morsomme. Flere af dem.

PseudoproblemerForsideavisoverskrifter, der hand-ler om Lars Løkkes rygekabine eller Prins Henriks gravhunde. Det er Danmark, når det er værst. Evnen til ikke at kunne se ud over egen næsetip. Jeg synes, det er at grine de mennesker i verden, der ikke lever i et overflodssamfund, lige op i ansigtet, når man sætter fokus på småligheder i stedet for virkelige problemer.

ServiceFindes der noget andet land, hvor du skal betale 150 kr. for en sandwich, som du selv skal bestille i baren, hente og tage med ned til dit bord, som du for resten også selv har ryddet? I Danmark er der uforskammet lidt service. Jeg kan få helt røde kinder af pinlighed, når jeg har gæster fra udlandet på besøg, og vi skal ud at spise.

Fortove- er kedelige. Der er aldrig plads til, at jeg kan gå der for barne-vogne og skilte og hunde, og andre folk går så langsomt. Og så får jeg altid skæld ud, når jeg cykler på fortovene. Det er også kedeligt. Drop fortovene.

ked

elig

tmer af det

mo

rsom

t burde forbydes

s. 7

debatHB’s kommentatorpanel

Afsmagens sprog

s. 7

Denne måned:Rasmus Kjær (f. 1981)Uddannelseskonsulent, foredragsholder og forfatter

Ove KorsgaardHans Hauge

Det er let at blive forarget over det bramfrie sprogbrug, som fylder medierne. Bloggeren Bitterfissen er som bekendt ”pissetræt af de skide medier og meningsfissernes ligegyldige kaglerier” og realitystjernen Angela siger ”knep dig selv med denne her finger” til sin partner på Paradise Hotel, uden han i øvrigt tager særlig notits af det. Om det er meget værre end Henrik Sass Larsen, der synes Børsen laver ”fuckjournalistik” eller Anders Samuelsen, der synes, at DR er både ”latterlige” og ”til grin”, skal jeg ikke gøre mig til herre over. Men der er

noget på spil, når mennesker i fuld of-fentlighed fremhæver sig selv gennem verbal afstandtagen fra andre. Personligt kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet over eksplosionen af ukvemsord, men som andre i tiden, bekymrer jeg mig da også om, hvad den sproglige udvikling betyder for vores mellemmenneskelige dannelse. Eller rettere, hvad der er sket med dannelsen, siden vi har så stort et behov for at rette verbale bebrejdelser mod andre. Nu opfatter jeg ikke alene dan-nelse som et spørgsmål om at fyre høflighedsfraser af til et selskab, hvor bestikket ligger på den rigtige måde. Dannelse handler om at blive til som menneske i fællesskab med andre med alt, hvad det indebærer af social afkod-ning, sprogbrug og debatdeltagelse. Man danner sig i forhold til noget. Men hvad sker der med dannelsen, når der ikke længere er nogen autoriteter eller kollektive værdier at danne sig op imod? I en verden, hvor intet er sikkert, kan man ikke positivt bestemme fælles forbilleder for den menneskelige ud-vikling. Det synes med andre ord mere sikkert at bestemme alt det, man ikke bryder sig om. Filosoffen Lars-Henrik

Schmidt har betegnet fænomenet som afsmagens dannelse, det vil sige, at man danner sig selv ved at sige fra overfor det, der synes for meget eller for lidt. Det er lettere helt præcist at sige, hvad man ikke kan lide end hvad man kan lide. En god ven inviterer mig i ny og næ til forskellige fotoferniseringer. Jeg ved ikke meget om foto, men jeg har fundet ud af, at jeg er nogenlunde sik-ker på accept i miljøet, hvis jeg påstår, at den pågældende udstilling er noget lort. Jeg bliver en del af mængden ved at sige fra, og vi danner på den måde et fællesskab om det, vi i hvert fald ikke synes er godt. Det er helt opstem-mende. Alligevel er det værd at overveje holdbarheden i en dannelse baseret på den sproglige fordømmelse af andre. I højskoleverden bryster vi os ofte af at bidrage til den sociale kapital og tillidsbåndende mellem mennesker. Det forudsætter, at menneskene bag skolerne på engageret vis formår at vælge andre til. Ikke fra. Det er sikkert en selvfølgelighed, men det er indimel-lem vigtigt at huske på, at højskolerne som dannelsesrum meget gerne må være et sted, hvor vi danner smag for hinanden.

INDSPARK Det er nemmere at definere og verbalisere det, man ikke kan lide, end det, man kan lide. Men det skaber afstand og pro-blemer for den mellem-menneskelige dannelse

Asser Amdisen

s. 8

maj 2012

tendensSprogets forurening

Polfoto

s. 9TENDENS Har vi glemt at holde på høflighedsformerne? Nogle mener, at sproget er i forfald og respektfuld omgangstone er trådt i baggrunden for et sprog, der ikke kun er afslappet, men decideret slapt. Pjat lyder det fra andre: Sproget er levende og udvikler sig naturligtaf nicolai zwinge

Tal f ordentligt

førstskullevilæreattale pænttilbuschaufførerne: ”sendensmstildinchauffør,”lød det i busserne. Passagererne sendte opmuntrende sms’er, og buschauf-førerne lærte at smile tilbage. Så kom mobilselskabet Call Me på banen. De gik til kamp for den gode tone. ”Tal ordentligt, det koster ikke noget!”, lød opfordringen. Omgangstonen i det offentlige rum er til debat. Tonen er skærpet, det kan alle blive enige om. Men hvor galt står det egentlig til — er der ligefrem tale om en sprog-lig deroute? Spørger man journalist Torben Steno, der i november 2011 skrev bogen Længsel efter faste former, så er der ingen tvivl om, at høfligheden er på retur. ”Der ligger megen betydning i den omgangstone, vi har med hinanden. Sproget er blevet fantasiløst. Det eneste tillægsord er rigtigt, det hele er rigtig, rigtig, rigtig vigtigt,” lyder det fra Torben Steno. Med bogen ville han undersøge, hvordan det stod til med høfligheden i Danmark. Bogen var et noget nørdet projekt, troede han i starten, men den affødte en bølge af reaktioner. I for-længelse af bogen skrev digter Søren Ulrik Thomsen en kronik i Politiken under overskriften ”Selv tak, fru Jør-gensen.” Her efterlyser han, at vi finder høflighedsfraserne frem igen. Og det er der, ifølge Torben Steno, behov for. Sproget er blevet fladt, det joviale er blevet trend, og det er blevet accepta-belt at tale grimt til hinanden.

opgøret med det borgerlige”Jeg tror ordet fucking bruges mere på dansk end i nogle andre lande. Vi bilder os ind, at vi har en afslappet

omgangstone, men den er ikke kun afslappet, den er slap. De-formen er forsvundet,” fortæller Torben Steno, der efterlyser en høflighedsform, som fx det engelske sprog har.

relaterer til kroppens nedre funktio-ner, som fuck og skide. Ældre bander også, men bruger ord fra det religiøse område – som helvede og satan. Det kan være en af forklaringerne,” fortæl-ler Marianne Rathje. “En anden forklaring kan være, at privatsfæren er blevet offentlig. Når man skriver anonymt på nettet blandes det private og det offentlige sammen. Det gør, at det private sprog fylder mere i det offentlige rum.” Marianne Rathje er dog ikke i tvivl om, hvad der er trenden. “Der er ingen tvivl om, at dyder som tålmodighed og høflighed ikke er i sær-lig høj kurs. Vi lærer også, at man bare skal give igen. Det er rigtigt, at tingene er blevet meget ekspressive: Hvor man i gamle dage måske havde slået på tæven, så er vi i dag blevet bedre til at udtrykke os, dermed kan man sige, at den verbale vold fylder mere.” Torben Steno ser en fare i, at om-gangstonen ændrer sig. Han mener, der er tale om en ”kulturel deroute”. Men hvis det står så slemt til, hvad er så konsekvensen? ”Det batter måske ikke så meget, når man hører et bandeord. Så må man finde på noget andet. Måske kommer der en modreaktion, hvor det ikke længere har status at bruge det rå sprog,” siger Marianne Rathje. Undersøgelser viser en modvilje mod brugen af flere og flere bandeord – i hvert fald hos den ældre generation. Modsat er det mere acceptabelt at bruge bandeord blandt de unge, forkla-rer Marianne Rathje.

bred diskussionen udMichael Høxbroe Andersen, der er post.doc fra Institut for Kunst- og

Forklaringen er ligetil, mener han. ”Med 68-oprøret kom opgøret med det borgerlige høflighedskodeks. Det var på sin vis ok, men man fik ikke noget i stedet. Nu er vi nødt til at finde nye former, når vi bevæger os i en offentlighed, hvor der skal være plads til alle.” Spørger man Dansk Sprognævn, er der ingen tvivl om, at piben har fået en anden lyd. Men om det står helt så slemt til er usikkert. ”Det er nok rigtigt, at folk oplever, at tonen er blevet mere rå. Men det er ikke ensbetydende med, at den er blevet det,” forklarer Marianne Rathje, forsker og ph.d. fra Dansk Sprognævn. Hun har blandt andet forsket i brugen af bandeord. ”De unge bander ikke mere end ældre generationer. De bruger andre bandeord. De bruger fx bandeord, der

Vi bilder os ind, at vi har en afslappet om-gangstone, men den er ikke kun afslappet, den er slap. - torben steno, journalist og forfatter

»

x#h!

s. 10

maj 2012

tendensSprogets forurening

Kulturvidenskab på Københavns Uni-versitet, hilser debatten velkommen. Han ser dog ikke de samme farer som Torben Steno. ”Jeg mener forfaldsforklaringen er problematisk. Den er effektiv, men for en videnskabsmand er den uholdbar. Man kan se det som Marianne Rathje har gjort det og stille spørgsmålet: Hvordan ser det rent faktisk ud? Eller omvendt: Hvad er der kommet af nye vendinger i sproget, og hvad har vi mistet?” Michael Høxbroe Andersen er enig i, at der med 68-oprøreret røg nogle sproglige former ud af det danske sprog. Han mener, debatten afspejler to positioner. ”Debatten illustrerer to tilgange til sproget. Den konservative, som taler om at bevare noget. Som om vi har mistet noget. Den anden position handler om, at vi skal have en tone i den offentlige debat, hvor vi ikke ekskluderer nogen, men hvor målet altid må være at inkludere alle i den offentlige debat,” pointerer Michael Høxbroe Andersen. Han mener, det er samme debat, som Muhammed-tegningerne affødte. ”En som Uffe Ellemann havde den position, at juridisk set var der ikke no-get galt i at trykke tegningerne, men, at de var et billede på, hvordan man med en debat kan risikere at støde nogen unødigt. Det er for mig et langt mere interessant perspektiv, og måske er det den position, som afspejler sig i snakken om høflighedsformer.” Derfor efterlyser Michael Høxbroe Andersen en bredere diskussion, der handler om individets plads i fælles-skabet. En diskussion om omgangsfor-mer i det offentlige rum. ”Det handler om, hvordan man indgår i en debat. Det skal kobles på en debat om, hvordan vi forestiller os fæl-lesskabet skal være. Derfor må vi også definere, hvad vi forstår ved høflighed generelt.”

lige skulle invadere det private rum,” forklarer Michael Høxbroe Andersen. ”Man kunne kalde det en frygt for totalitarisme. Men det er næsten ble-vet den modsatte historie. I blogs, på Facebook og i det politiske landskab fylder det private mere og mere. I medielandskabet konfronteres vi hele tiden med, hvad der sker, når private blander sig i den offentlige debat,” forklarer Michael Høxbroe Andersen. Han nævner Karen Ellemanns skral-despand, Helle Thorning-Schmidts skatteforhold og Lars Lykke Rasmus-sens hang til fadbamser. Her bør der ifølge Ole Stig Ander-sen blinke nogle røde advarselslamper: ”Ligegyldigheder er blevet den daglige olie. Nogle mener, at der her er sket en forråelse af sproget. Når man eksem-pelvis optræder anonymt, så kan man jo sige hvad som helst. Man kan sige, at med internettets yderliggående demokratisering er der nye krav til omgangstonen.” Med nye former følger nye krav, og det kræver ifølge Torben Steno, at der er nogen, der tør tage debatten. ”Med min bog oplevede jeg, at man havde et behov for at diskutere vores omgangstone. Nu skriver du, det er her, det starter. Personligt er jeg selv blevet meget bevidst om at opføre mig høfligt, det skaber ofte sjove reak-tioner fra folk,” lyder det fra Torben Steno.

sproget er levendeMen er der tale om en verbal storm i et glas vand? Ja, lyder det fra Ole Stig Andersen, journalist og redaktør af sprogmuseet.dk. ”Sproget kan ikke ødelægges. Sproget er levende, og det udvikler sig. At sige, at sproget er i forfald, er smagsdommeri. Det er fuldt ud muligt at være høflig på dansk. Vi gør det med andre virkemidler,” mener Ole Stig Andersen. Han nævner ord som ’lige’, som vi bruger, hvis vi ’lige’ vil bede nogen om at række os saltet. Vi kan også gøre vores sætninger længere, hvis vi ønsker at udtrykke høflighed. ”Hvis folk taler grimt til Irma-pigen, er det ikke sproget, der mangler, så handler det om psykologi,” mener Ole Stig Andersen. Torben Steno er uenig, han efterly-ser en bredere debat om sproget. ”Forleden oplevede jeg i 7-eleven, at ekspedienten afsluttede med et ”hav en god dag!” men er det virkelig 7-eleven, der skal være med til at rette op på vores sproglige forfald?” spørger journalisten.

den private invasionSkal vi være så bekymrede som Torben Steno og andre? Hvad siger sprog-forskeren om konsekvenserne af en skarpere tone? ”Jeg vil lade forskningsresultaterne tale for sig selv. Der er måske en anden måde at se på undersøgelsen fra Call Me. Hvis folk oplever det sådan (77% mener, tonen er blevet grovere, red.), hvem er det så, der bruger den rå tone? Det er nemt at få det svar, hvis man spørger, om tonen er blevet mere rå,” forklarer Marianne Rathje. Michael Høxbroe Andersen påpe-ger som Marianne Rathje, at sprogets udvikling kan ses i den offentlige de-bat. Med Facebook og blogs på nettet kommer det private til at fylde mere. ”Tidligere var frygten, at det offent-

»Det er nok rigtigt, at folk oplever, at tonen er blevet mere rå. Men det er ikke ensbetydende med, at den er blevet det.- marianne rathje, forsker og ph.d. fra dansk sprognævn

s. 11

Højskolelærermed trommer som hovedfag

Vi søger en højskolelærer på fuld tid, der kan undervise i linjefaget trommer (trommeworkshop og soloundervisning). Derudover skal du kunne undervise i andre musikfag, men også meget gerne fag i andre fagområder, fx livsoplysning.

Læs hele stillingsannoncen, mere om høj-skolen og trommelinjen på www.drh.dk, her kan du også læse vores værdigrund-lag, strategi og en fuldtidslærerarbejds-beskrivelse.

Den Rytmiske Højskole - et musikalsk liv!

www.cphlitt.dk

InternatIonal lItteraturfestIval7-12 maj 2012

årets lItterære begIvenhed

Højskolelærer med trommer som hovedfag

Vi søger en højskolelærer på fuld tid,der kan undervise i linjefaget trommer(trommeworkshop og soloundervisning).Derudover skal du kunne undervise iandre musikfag, men også meget gernefag i andre fagområder, fx livsoplysning.

Læs hele stillingsannoncen, mere om højskolen og trommelinjen på www.drh.dk, her kan du også læse vores værdigrundlag, strategi og en fuldtids-lærerarbejdsbeskrivelse.

Den Rytmiske Højskole - et musikalsk liv!

Stillingen som højskoleforstander på Rønde Højskole og Efterskole er ledig og skal besættes pr. 1. august 2012 eller snarest derefter.

Forstanderens arbejds- og ansvarsområder er:

• at varetage ansvaret for den overordnede fælles administra-tion af hele institutionens virksomhed inden for rammerne af det vedtagne budget og under ansvar over for bestyrelsen.

• den daglige pædagogiske ledelse af højskolen.

• at lede arbejdet med udvikling af skolens visioner og mål i samarbejde med forstanderen for efterskolen.

• at sikre udvikling, tilrettelæggelse og organisering af skolens virksomhed på et fortsat kvalitetsmæssigt højt niveau i samarbejde med forstanderen for efterskolen.

• at lede arbejdet i skolens lederteam.

• undervisning på højskolen ca. 100 timer pr. år.

• at varetage højskolens dannelsesforpligtelse, herunder samtalermedelever,konflikthåndteringm.v.

Læs mere på skolens hjemmeside www.rondehojskole.dk

Ansøgningsfrist: 23. maj 2012.

Rønde Højskole og Efterskole har 60 elever på højskolen og 130 elever på ef-terskolen. Højskolens kursusforløb er tilrettelagt med studieforberedende linjer (sygepleje-/medicinlinje, pædagogisk linje, journalistlinje) samt adventurelinje, filosofilinje, rejseprojekt og valgfag. Højskolen udbyder i øvrigt en bred vifteaf sommerkurser. Skolen, der er oprettet i 1897, hviler på et solidt økonomisk grundlag. Skolens værdigrundlag er et kristent livs- og menneskesyn.

Højskoleforstander til Rønde Højskole og Efterskole

Skolevej2•8410Rønde•[email protected]•www.rondehojskole.dk

s. 12

maj 2012

tendensFoto

BilledligtFoto: Irfaan Khan

Tal fucking ordentligtDet private sprog fulder mere i vores arbejdsliv.

Højskolebladet samarbejder med fotografselskabet DAS BÜRO, der til hvert nummer leverer et foto af forskellige fotografer. Se mere på www.dasburo.dk

s. 14

maj 2012

tendensPortrætinterview

INTERVIEW Sidste år afsluttede han en impo-nerende karriere i det danske sprogs tjeneste. Nu vil han slå et slag for den begejstring ved sproget, som vi er ved at miste. Interview med det danske sprogs nestor Jørn Lundaf johannes henriksen

Jeg er ikke

Plads til BEGEJSTRING

Polfoto

s. 15

dukendersikkerttypen.den halvgamle,mavesuresprog- revser,deraltidbeklagersigover sprogets forfald i almindelighed og de unges mumleri i særdeleshed. Ham, som heller aldrig kan høre, hvad de siger i søndagsdramaet på DR. En sådan type er Jørn Lund ikke. Faktisk gør den 66-årige og nu pen-sionerede sprogforsker og mangeårige direktør for Dansk Sprog- og Littera-turselskab en dyd ud af at kæmpe for det danske sprogs mangfoldighed uden at falde i den grøft. For ham er spro-gets udvikling nemlig ikke en forfalds-historie, men netop en udvikling. ”Sproget skal hele tiden tilpasse sig de nye betingelser, for det er ikke det samme, man har brug for at sætte ord på. Tidligere fandtes et kolossalt ordforråd til at dække landbrugssam-fundets utallige arbejdsprocesser – ord som vi i dag ikke længere har brug for. I stedet kommer der nye dimser og ting, vi skal have ord for, og hvis sproget ikke kunne tilpasse sig skif-tende tiders udtryksbehov, så havde vi virkelig et problem,” siger Jørn Lund.

computer eller datamaskine?En af de nye dimser, som har skul-let finde plads i det danske sprog, er computeren. At den i dag kaldes netop sådan, er ikke helt tilfældigt. Fra 1992 til 2002 stod Jørn Lund nemlig i spidsen for arbejdet med Den Store Danske Encyklopædi. Her var en af de første større redaktionelle beslutnin-ger, hvordan man skulle navngive den teknologi, som man anede ville spille en betydelig rolle i fremtiden. I kredsen af professorer og fagre-daktører tegnede der sig hurtigt et

»Hvis man hele tiden sætter trumf på med kraftudtryk, hvad skal man så gøre, når noget er virkeligt afgørende? Hvad stiller man op med Murens fald, når en sejr til Rødovre Ishockey Klub er historisk?

flertal for betegnelsen datamaskine. Tilsvarende skulle chips hedde brikker, og harddisk kaldes pladelager. Men som chefredaktør slog Jørn Lund i bordet. Det skulle hedde det, som folk allerede var begyndt at kalde det. Og siden har vi ikke tænkt meget over, at det hedder computer, chips og hard-disk.

Jørn Lund hører ikke til sprog-strammerne. Den rigide tilgang til sproget som en ubevægelig enhed, der skal forsvares med næb og kløer, er ham fremmed. For ham er sproget en organisk størrelse, som viser sin styrke i kraft af sin evne til at forandres og fornyes. Et af de områder, hvor udviklingen er gået særligt stærkt i de seneste år-tier, er udtalen. Faktisk ændres udtalen af det danske sprog i væsentligt højere tempo and i andre lande.

s. 16

maj 2012

tendensPortrætinterview

ket var utænkeligt for 30 år siden. ’Jeg er pisseligeglad’ er ikke noget særligt stærkt udtryk. Selv i Berlingske kan man skrive kusse og pik,” påpeger Jørn Lund. Og det er ikke, fordi han har et sart øre, at den slags er et problem. Det hænger snarere sammen med, at det begrænser mulighederne for at udtrykke sig præcist og kreativt. Det formindsker simpelthen det sproglige register. ”Fornemmelse for, at noget sprog passer til nogle situationer er blevet ringere. Hvis man hele tiden sætter trumf på med kraftudtryk, hvad skal man så gøre, når noget er virkeligt afgørende? Hvad stiller man op med Murens fald, når en sejr til Rødovre Is-hockey Klub er historisk? Alene ordet fedt har erstattet omtrent 300 gloser,” siger han.

den amerikanske påvirkningEn anden hovedtendens i de seneste årtiers sproglige udvikling er den omfattende anglificering. Et emne, Jørn Lund har beskæftiget sig med i en stor del af sin karriere. I 1989 skrev han bogen Okay, hvis titel på sin vis sammenfatter hans holdning til den engelske påvirkning af dansk sprog. Det er okay. Anglificering var også et af de varme emner i det kulturministerielle sprogudvalg, som Jørn Lund har stået i spidsen for ad to omgange. Senest i 2008, hvor udvalget i rapporten ”Sprog til tiden” kom med en række anbefalin-ger til at styrke dansk sprogbrug. Men netop kun anbefalinger. For udvalget var også enige om, at der ikke, som man har gjort i Norge og Sverige, skulle udarbejdes en egent-

”Færge er blevet til fao, og Georg er blevet til Geo. Det er mest ældre mennesker, for hvem skriften udgør en slags appelinstans, der er generet af den slags. Men det er simpelthen udta-len, der ændrer sig, og talesprog er ikke forkert skriftsprog,” siger Jørn Lund.

Men selvom han heller ikke, hvad angår udtalen, vil tale om forfald, så påpeger han dog en række mindre heldige konsekvenser af talesprogets hastige udvikling. ”Især forståelsen for, at man skal tale mere eller mindre distinkt bestemt af situationen, er ved at gå tabt. Man mangler simpelthen sproglig situationsfornemmelse. Mange taler på samme måde uanset om de befinder sig i det private eller offentlige rum,” siger Jørn Lund. Også stilfornemmelsen er blevet udvisket. Det er simpelthen ikke læn-gere muligt at bryde et sprogligt tabu, hævder Lund. ”Man kan sige sgu og fanden på radio og tv ligeså tosset, man vil, hvil-

»Man mangler simpelt-hen sproglig situations-fornemmelse. Mange taler på samme måde uanset om de befinder sig i det private eller offentlige rum.

UdgivelserAf Jørn Lunds talrige bøger om det danske sprog kan nævnes Dansk Rigsmål, 1-2 (1975, s.m. Lars Brink), Den Store Danske Udtaleord-bog (1991, medforfatter og hovedredaktør s.m. Lars Brink), Med sproget som indsats (1993), Sidste udkald (1998) og Dansk i nullerne (2011). Erindringerne Hørt og Lært udkom hhv. 2008 og 2010.

s. 17

lig sproglov. Det havde ikke mindst Dansk Folkeparti ellers sat næsen op efter. For Jørn Lund har det været afgørende, at sproget ikke skulle un-derlægges politisk detailstyring. Derimod kan det ifølge ham nok være hensigtsmæssigt at udarbejde sprogpolitikker på decentralt niveau. På det enkelte universitet. Eller i den enkelte børnehave. Men regler for terminologi og sprogbrug er og bliver ifølge Jørn Lund en opgave, som varetages bedst i civilsamfundet. Efter hans opfattelse har de politiske og nationalistiske særinteresser kun gjort det vanskeligere at arbejde på sprogets vegne. ”Det er ikke bare nemt, at det er højrefløjen, der trommer for dansk alle vegne. Og de har også gjort det voldsommere, end jeg synes, der kunne være grund til. Eksempelvis ville de i første omgang ikke acceptere, at statslige institutioner eller radio- og tv-udsendelser på public service-statio-nerne havde engelske navne. Det gjaldt fx Deadline og TV2 News. Den tilgang er meget lidt befordrende for arbejdet med at styrke det danske sprog,” siger Jørn Lund.

nye teknologierDet er også svært at tale om sprogets udvikling de seneste ti år uden også at tale om den teknologiske udvikling, hvad enten det gælder internettet, sms- og email-kommunikation eller sociale medier. Da Jørn Lunds familie over fire generationer var samlet i påsken, var det mest karakteristiske, ud over, at de ældre havde vanskeligt ved at følge med i mumleriet, at alle børn under 12 år hurtigt fortrak fra bordet til fordel

Jørn Lund

f. 1946, cand.mag. i dansk og sprogpsykologi i 1972. Fra 1968 ansat ved Køben-havns Universitet, fra 1980-91 professor i dansk sprog ved Danmarks Lærerhøjs-kole. 1991-2001 chefreda-ktør for Den Store Danske Encyklopædi og 1995-2002 medlem af Gyldendals direktion. Siden direktør for Det Danske Sprog- og Lit-teraturselskab.

Jørn Lund har siden 1980 været medlem af Dansk Sprognævn og siden 1989 af Det Danske Akademi.Gennem formandskab for en række udvalg under Undervisningsministeriet har Jørn Lund siden 1980erne haft stor indflydelse på dansk sprog- og uddan-nelsespolitik. 1999-2005 var han formand for Danmarks Evalueringsinstitut, 2005-06 formand for Kulturministeri-ets udvalg til udarbejdelse af Kulturkanon, 2007-2008 formand for Kulturministeri-ets sprogudvalg og 2005-11 medlem af bestyrelsen for Københavns Universitet.

Jørn Lund modtog senest Modersmål-Prisen i 2009 og Danske Banks hæderspris på 100.000 kr. i 2011.

for deres iPhones og iPads. Ifølge Jørn Lund er der også mest godt at sige om den udvikling. ”Det er karakteristisk, at børnene er meget sammen om brugen af de nye medier. Og der er jo også masser af ældre, som har glæde af internettet. Vi kommunikerer mere end nogensinde før, og de nye teknologier kan være med til at bekæmpe modernitetens ensomhed,” påpeger Jørn Lund. Og, tilføjer han, så er legen med de nye teknologier, hvad enten det er Wordfeud eller statusopdateringer på Facebook og Twitter, udtryk for en sproglig begejstring. Og det er ikke mindst begejstringen ved sproget, som skal bringe dansk ind i fremtiden. ”Modsat de fleste andre folk, synes vi danskere generelt ikke, at vores sprog er smukt. Det er en skam, og vi er nødt til i højere grad at dyrke begej-stringen for det danske sprog. Det er ikke mindst en opgave for skolerne. Også for højskolerne,” siger Jørn Lund.

»Modsat de fleste andre folk, synes vi danskere generelt ikke, at vores sprog er smukt. Det er en skam, og vi er nødt til i højere grad at dyrke begejstringen for det danske sprog.

s. 18

maj 2012

Overfladens dybDa kroppen blev psykiskAf Jesper HoffmeyerForlaget Ries 2012198 sider, kr. 299,-

debatBøger

Vi skal forstå livets mangfoldighed og kompleksitet uden at ty til religiøse forklaringer. Men også uden at vi op-løser viljen, reducerer vores adfærd til molekylesuppe og gør oplevelser til et spørgsmål om elektrokemiske kreds-løb. Fornuften må findes et eller andet sted mellem gener og Gud – sammen med vores følelser. Men hvordan er fornuften havnet der, hvordan skal vi forstå den, og hvordan kan det være, vi endnu ikke helt kan begribe forudsæt-ningerne for vores måde at være i ver-den på? Molekylærbiologen med den filosofiske doktorgrad, Jesper Hoffme-yer, som lige er fyldt 70 år, har gennem et langt arbejdsliv forsøgt at formulere denne midterposition. Egentlig har han altid været klar i mælet, men der må være voks i øregangene og snavs på linserne, for begrebet biosemiotik er vist stadig ukendt for de fleste. Og biosemiotik (af liv og tegn) er det, det drejer sig om hos Hoffmeyer. Noget af glæden ved at læse Hoffmeyer kommer sig helt sikkert af de mange forunderlige eksempler, illustrationer og anskueliggørelser, hans bøger og artikler altid er fyldt med. Han er en fremragende formidler og – synes jeg – burde egentlig have Rosenkjærprisen i fødselsdagsgave. Lad os se, hvordan han indleder opgø-ret med genfetichismen i naturviden-skaben og den gængse monokausale

Som ånd i handske ANMELDELSE Forklaringen på livets mang-foldighed skal findes et sted mellem Gud og gener. Biosemiotikeren Jesper Hoffmeyer leverer kvalifi-ceret og meget læsværdigt stof til eftertanke

af lars andreassen, egå ungdoms-højskole

forståelse af livets gang: Gener koder for aminosyrer, der foldes til proteiner, og proteiner bygges der organismer af. Hvis vi antager, at der hvert eneste millisekund, på en milliard steder i verden dannes et nyt slags protein – og

Hvis vi antager, at der hvert eneste millisekund, på en milliard steder i verden dannes et nyt slags protein – og disse ’forsøg’ har fundet sted siden verdens skabelse –, så ville verden stadig kun have dannet en brøkdel af de protein-typer, der er mulige ud fra de tilgængelige kombinationer af aminosyrer.

»

disse ”forsøg” har fundet sted siden verdens skabelse –, så ville verden stadig kun have dannet en brøkdel af de proteintyper, der er mulige ud fra de tilgængelige kombinationer af aminosyrer.

kausalitet eller relationDet kunne være blevet til en masse andre proteintyper og alternative livs-former. Det blev det bare ikke. Faktisk var omtrent 90% af det genmateriale, vi finder hos pattedyrene, dannet for mere end 500 milliarder år siden (det er nærmest kun Gud, der er kommet til siden). Der må altså være noget, der begrænser, hvilke proteiner generne koder for?

s. 19

Hoffmeyers idé er den, at proteinerne dannes som svar på organismens behov. Dog er det ikke sådan, at han blot vender kausaliteten. Nej, der er tale om relationer mellem organismer, deres omgivelser og deres arvemate-riale. ”Evolutionens problem har ikke blot været at konstruere generne, for i samme mundfuld har udviklingen også skullet sikre sig, at de blev aflæst i den rette orden af cellens maskineri af RNA og enzymer.” ’Aflæst’ har således erstattet ’koder for’ som det nye ’sort’ inden for genetikken. Epigenetik hedder den gren, der beskæftiger sig med miljøets indflydelse på generne, og den havde formodentlig været 10-15 år længere fremme, havde man lyttet mere til Hoffmeyer. ”Livet hverken trodser fysikkens love eller dikteres af dem,” skriver Hoffmeyer. Der er ’constraints’ eller indskrænkninger. Meget kan lade sig gøre, men ikke alt. Og hvordan for-klarer vi så lige de processer, der rent faktisk finder sted? Som når for eksem-pel dafniers formdannelse pludselig ændrer sig, hvis der er rovdyr i farvan-

det (hvilket betyder, at dafniens gener aflæses anderledes)? Det er her, semio-tikken kommer ind i billedet. Semiotik er læren om tegn. Og tegn er noget, der opstår i relationer. 1) Sort farve på papir henviser til 2) en bestemt tangent på klaveret, men kun for 3) en person, der har lært noder. Lægger man et lille kryds eller b til notationen, kan den samme node aflæses som a, as eller ais. Noder er, som skrift og matematik, kulturelt betingede tegnsystemer, men den triadiske relation mellem fæno-mener kan også gøre os klogere på det molekylære niveau.

overfladernes møderTegnrelationer er triadiske, hvorved de adskiller sig fra fysikkens dyadiske kau-salrelationer. Hoffmeyer bringer altså de biologiske processer ud af fysik-kens determinerede relationer med et medieringsled. På det mindste niveau fungerer generne som stilladser, som cellens enzymer og membraner kan benytte til at få fat i det rette RNA og danne de rette proteiner på det rette tidspunkt. Hvad der er det rette på et

givet tidspunkt, afgøres af de faktorer, der møder cellens ydre membran. Og så videre i lag på lag af semiotiske rela-tioner til vi når den menneskelige hud, som sammen med de øvrige sanser aflæser omgivelserne og tilpasser sig diverse situationer – som ånd i handske – hvad enten det drejer sig om sociale, kulturelle eller naturlige. Således skulle vi med det semiotiske begrebsapparat være i stand til at løsne op for naturvidenskabens bindinger uden at forfalde til religiøse snuptags-forklaringer. Det er muligt at forklare det levendes processer kontinuerligt fra de mindste enheder til fortolknin-ger på det højeste niveau – samtidig har man faktisk forklaret evolutionshi-storien. Endnu engang har det været tankevækkende og øjenåbnende at læse Hoffmeyer. Sproget flyder, og de tekniske forklaringer er ligetil og fint eksemplificerede. Hold dig ikke tilbage, lad endelig din overflade møde lænestolens og Overfladens Dyb på samme tid.

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 20

maj 2012

Presseklip

højskoleHøjskolen kort

Det sker Tørre tal

4567081 2

3

9tribe ritual #3En international gruppe dansere fra forskellige kulturer og religioner er samlet for at indstifte et ritual. Her an-vendes electric boogie, breakdance og ny dans til at skabe stærke kontraster, som svinger fra det barbarisk brutale til det sarte sårbare. Den 2. maj på Vestjyllands Højskole

åndsfrihedÅndsfriheden er en livsnerve i demo-kratiet. Men den er under pres, ifølge 91 danskere, som offentliggjorde 21 teser om åndsfrihed den 29. februar. De indbyder Folketingets politikere, pressen, interesserede privatpersoner, organisationsrepræsentanter m.fl. til en konference for at sætte åndsfrihe-den på dagsordenen.Den 7. maj på Christiansborg

af støv er du kommetAnja C. Andersen er astrofysiker på DARK Cosmology Centre på Niels Bohr Instituttet i København – som en af de få fastansatte kvinder. Hun forsker bl.a. i kosmisk støv, stjerners dannelse og galaksers udvikling. Anja C. Andersen er en begejstret formidler af astronomisk forskning, hvilket hun har modtaget flere priser for.Den 8. maj på Grundtvigs Højskole

kulturel cykelturCykelture i foråret hver tirsdag. Der cykles 15 til 40 km i rimeligt motions-tempo. Undervejs besøges Sydfalsters kulturmiljøer, hvor der fortælles om historie, arkitektur m.m. Den 15. maj på Højskolen Marielyst

”Jeg tror, at alle de højskoler, der beskæftiger sig med nye medier og lignende, er med til at skubbe til tiden og flytte nogle grænser. Og jeg tror, at Grundtvig sidder bag det hele og griner, mens han tænker, at det sgu er okay. Sådan forestiller jeg mig det.”Konstitueret forstander på Perfor-mers House, Leif Fritsdal i Politi-ken 13. april

”Mit håb er, at højskolerne bliver en del af alle unges dna-kode. Det er blevet cool at gå på højskole igen. Så de skal nok klare den.”Kulturminister Uffe Elbæk i Politi-ken 13. april

”Du må tænke på, at min familie og alle mine venner var kommunister, da jeg voksede op. Det var min indgang i det politiske miljø. Men på højskolen mødte jeg mange andre mennesker med et andet livssyn, som prægede mig. Da jeg kom tilbage, forekom al den snak om revolution mig helt fjern.”Mattias Tesfaye på valg til næstfor-mandsposten i SF i B.T. 14. april

de mest omtalte højskolerHøjskolebladet har undersøgt, hvilke skoler der oftest blev omtalt i lands-dækkende dagbladede det seneste år. Resultatet blev følgende top 15-liste:

Højskole Antal omtaler__________________________________Testrup Højskole 122 __________________________________Askov Højskole 101__________________________________Krogerup Højskole 59__________________________________Vallekilde Højskole 51__________________________________Rødding Højskole 43__________________________________Rønshoved Højskole 40__________________________________Idrætshøjskolen i Århus 37__________________________________Grundtvigs Højskole 33__________________________________Den Europæiske Filmhøjskole 30__________________________________Løgumkloster Højskole 30__________________________________Ry Højskole 27__________________________________Hadsten Højskole 24__________________________________Ryslinge Højskole 24__________________________________Rønde Højskole 24__________________________________Suhrs Madakademiet 24Kilde: Infomedia

tørt, men ikke helt korrektI sidste nummer af bladet bragte vi på dette sted tal fra Danmarks Statistik, der viste, at gymnastik- og idrætshøjskolerne havde oplevet den største fremgang ielevtal i 2010/11 set i forhold til året før. Disse tal stemmer imidlertid ikke overens med FFD’s egne tal, der ganske vist viser fremgang for Gymnastik- og Idrætshøj-skolerne, men endnu større fremgang for de fagspecifikke højskoler og de almene.

s. 21Nyt med småtStore overskud: Tilstrøm-ningen af elever på mange af landets højskoler resul-terer nu også i historisk god økonomi. For Rønshoved Højskole blev det til det største overskud i 25 år, og for Vrå Højskole det største i 20 år.

Vrå direkte: Påsejlingen af Limfjordsbroen besværlig-gør rejsen til Vrå Højskole. Skolen tænker derfor i alternative baner og henter elever med bus direkte fra Aalborg banegård.

AWE: Association for World Education (AWE) inviterer højskoler til i 2013 at byde dem velkommen på deres tour ”Millenium Develop-ment Goals” om mål for fat-tigdomsbekæmpelse i 2015.

Tour de Future: Tusindvis af cyklister kører med, når Tour de Future viser, at de bekymrer sig om verdens fremtid. De 27 etaper, køres i hele landet og ender foran Christiansborg den 16. maj. De tilbagelægges for at støtte Rio+20 top-mødet. Kravet er at sikre bæredygtig udvikling og konkrete forpligtelser.

Gymnasiespot: En event-gruppe på Nørgaards Høj-skole afholder årets Gym-nasiespot den 28. april. Her skal ti gymnasiebands fra hele landet konkurrere om at vinde et betalt job på et spillested i Aarhus. Desuden får de karriererådgivning samt en fotosession med den prisvindende fotograf Morten Rygaard.

Amoriner og testosteron: På Krogerup Højskole giver det nye fag ”Psykologi & Kærlighed” en anden forståelse af seksualitet og kærlighed end den, TV-programmer som Paradise Hotel viser. Og ifølge sexo-log og nu højskolelærer Sara Skaarup er eleverne ikke forråede, men vældig kloge og søde.

Farvel til fitness

Når de sidste livsstilskursister afslut-ter deres ophold på Samsø Højskole i slutningen af april, bliver det også en afslutning i større skala. Livsstilshøj-skolen ændrer kurs og relancerer sig selv. ”Jeg har lyst til at brænde alle vores fitnessmaskiner på gårdspladsen uden for skolen den 2. maj – og måske gør jeg det,” griner forstander Claus Kjær Brandstrup. For med den nye profil skal fokus væk fra en individuel livsstil-sændring og decimalvejning af kost og krop, og i stedet rettes mod en bredere folkesundhed: ”Vi kan ikke længere stå inde for den form for adfærdsregulering, som man groft sagt kan betegne livsstilsin-tervention som,” siger forstanderen. ”Sundhedsudfordringerne i samfun-det er eksploderet, og vi tager nu fat på udfordringerne på samfundsniveau ved at danne et eksperimenterende højskolerum med rig mulighed for og forventning til kursisterne om at sætte en ny sundhedsdagsorden,” fortsætter han. Samsø Højskole lancerer tre nye linjer, The Human Project, The Mind-full Body og The Outdoor Challenger, hvor refleksion og projektledelse er værktøjer til at arbejde med sundhed på samfundsniveau. Ud med decimalvægte og fitnessma-skiner og ind med folkesundhed. Så må tiden vise, om det bliver nødvendigt med bål og brand på gårdspladsen.

/avk

Ro på Per-formers House

Efter måneder med ballade og uro på Højskolen Performers House i Silke-borg ser det nu ud til, at skolen går en roligere tid i møde. Der er blevet valgt en ny bestyrelse, og med den tidligere borgmester Jens Erik Jørgensen i spid-sen skal der nu skabes ro om musik- og dramahøjskolen. ”Nu skal der skabes stabilitet, så medarbejdere og ledelse kan koncen-trere sig om at drive skolen,” sagde Jens Erik Jørgensen på mødet i slutnin-gen af marts, hvor skolekredsen valgte ny bestyrelse. Skolen havde store økonomiske vanskeligheder, da tidligere forstander Steen Konradsen trådte til, og selvom skolen fik rettet op på økonomien, forlod han i januar ledelsen sammen med den tidligere bestyrelsesformand Hanne Marie Knudsen efter kritik fra dele af bestyrelsen. Den efterfølgende og nu også tidligere formand Kirsten Lindahl var ikke på valg, men trak sig fra bestyrel-sen, hvorimod tidligere medlem Lars Hajslund, der også havde trukket sig fra bestyrelsen i vrede, kom tilbage. ”Nu er første prioritet at skabe ro og stabilitet omkring skolen, og jeg tror, at det her kan blive en ny begyndelse for skolen,” sagde han. Med ny forstander, Lene Byrialsen, der tiltrådte 15. april, og en ny besty-relse, ser Højskolen Performers House frem til stilhed efter stormen.

/avk

s. 22

maj 2012

højskoleTæt på

claushøxbroekaldersigfor beatpoet.desudenunderviser hanpåskrivelinjenpåkrogeruphøjskole.Vi har inviteret ham og rapperen Stik Op Jakob, med det på dåbsattesten registrerede navn Jakob Haahr-Pedersen, til at udsætte tre medlemmer af Højskolebladets redak-tion for et sprogligt eksperiment. De to har i samarbejde med Dansk-lærerforeningen udviklet et ”lyrik-show”, som præsenterer moderne lyrik for elever på bl.a. højskoler. Ud over en fremførelse af deres egen poesi og rap, er en vigtig del af showet, at eleverne selv prøver kræfter med de to stilarter. Med kaffe, lakridskonfekt og en af-slappet fredagsstemning har vi forsøgt at trække højskolens rammer ind på redaktionskontoret for at prøve kræf-ter med workshoppen. Vi er nysgerrige på, hvordan de skaber et rum, hvor eleverne tør tage ordet og pennen, og til sidst stille sig frem foran resten af skolen og fremføre en personlig fortæl-ling på ukendt terræn, som rap og beatpoesi nok trods alt er for de fleste. ”I starten var vi bange for, at folk ikke ville sige noget og sidde med korslagte arme. Men det sker aldrig. Vi snakkede om, hvordan får vi folk, der i bund og grund ikke er ligeså interesse-rede i sproget, som vi er, til at kaste sig ud i det. Der har vi fundet en form, der virker. Vi starter med at vise, hvad vi la-ver. Vi sætter os selv på spil,” forklarer Claus. Han læser højt af et af sine digte og fører os ind i beatpoesiens verden: ”At være beat er/at stå sanseløs høj i supermarkedet/og høre Gregory Corso hviske fra fryseboksen.” Jakob følger

op og folder rappens verden ud: ”Rap er rytme og poesi/rap er battle, rap er krig, rap er høj energi/rap er leg med rim og ord/rap er `fortæl hele verden om det sted du bor´.” Med fremførelserne som afsæt får Claus og Jakob os til at reflektere over og sætte ord på, hvad lige præcis rap og beatpoesi er. Vi byder ind med forskel-lige bud: Rap leverer rytme, attitude og skarpe holdninger. Beatpoesien lader sig rive med af den verden, den møder, og rammer hverdagens indtryk ind i poesiens frie form. Claus påpeger, at de to udtryksfor-mer begge ofte tager udgangspunkt i personlige oplevelser, fx en tur igennem bygningen eller en politisk situation. ”Det er måske også det, der gør, at eleverne bedre kan gå til det. Selvom du ikke er vant til at rappe eller digte, så sidder du med en historie, som ingen andre har, og den kan du fortælle på rigtig mange måder.” Gen-nem refleksioner og diskussion klædes vi langsomt på til selv at kaste os ud i eksperimentet.

sprogets håndværkere Workshopidéen er opstået af udveks-linger af erfaringer med skrivepro-cessen de to kunstnere imellem. For selvom de arbejder med to forskellige værktøjskasser, er de fælles om at have sproget som medium. Jakob fortæller: ”Vi arbejder som håndværkere med sproget - med to forskellige udgangspunkter. Men der er nogle greb, og der er nogle virkemidler, som vi er blevet bevidste om. Der er en struktur, et forløb og nogle redskaber. Dem vil vi gerne invitere eleverne til

RAPBEATPOESIEKSPERIMENT Mød to ordsmede, der med enkle øvelser får elever – og nu også redaktioner – til at kaste sig ud i rap og poesi

af andreas melholt lundberg foto: neel munthe-brun

Eksperimentet

RAPDet er byens måde at åbne sig på jeg holder afSå jeg går gennem mit kvarter hver eneste dag

Hvor hvert parcelhuskvarter hejser det rød-hvide flagFor en dag på kontoret

Blot for at få mad på bordetHvem kigger længere end den næste ligusterhæk?

Ser verden i brand, si’r ikke et kvækGiv mig blæk, jeg må væk

__

Det er byens måde at åbne sig på, jeg holder afSå jeg går gennem mit kvarter hver eneste dag

Vejlebroen over fjorden hvor man kan spejlebakkerne så stejle

og også spejle sig selv og sine nylakkede negle.

71-00 nogle vil måske sige det er et hul,men der kan også være kul

på, når discokuglen på Crazy Daisy den svingerog klokkeværket på rådhuset det ringer.

__

BEATPOESIDet er byens måde at åbne sig på jeg holder afSå jeg går gennem mit kvarter hver eneste dag

En lille plet midt i stadenVandet omgiver mit lille hjemBrosten, bindingsværk, både

Købmanden på hjørnetBrosten, bindingsværk, både

Venner alle vegneHjemme, altid, Christianshavn

s. 23

også at kaste sig over. Noget af det, som vi gerne vil sætte gang i, når vi er ude ved eleverne, er, at der er rigtig meget sprog i jeres og vores hverdag. Så meget, at det bliver svært at forholde sig til. Men vi tror på, at lyrikken kan noget sprogligt, som tiltaler folk, og som gør, at man synes, at lige præcis det her hip-hop-nummer er det bedste. Eller det her digt rører mig mere end det der digt – det som min dansklærer tvang mig til at læse. Det vil vi bruge til at sige: Hvad er det sproget kan? Hvad

»Selvom du ikke er vant til at rappe eller digte, så sidder du med en histo-rie, som ingen andre har, og den kan du fortælle på rigtig mange måder.- claus høxbroe

på kun ti minutter – ifølge Jakob en ny verdensrekord for workshoppen – med rappens eller beatpoesiens univers at fortælle om vores hjemstavn. Kaffe-koppen tømmes for det sidste skud koffein, og vi går i krig.

alternativ teambuildingSom udgangspunkt var sprogwork-shoppen rettet imod gymnasiet og folkeskolens ældste klassetrin, men igennem Claus’ erfaringer som un-derviser på skrivelinjen på Krogerup Højskole, har de to ordsmede fundet ud af, at workshoppen også egner sig særdeles godt til højskoler. ”Højskolebesøgene er anderledes, fordi vi der ikke kommer som en del af danskundervisningen. Højskolerne bruger os i en social sammenhæng. Det er fantastisk, for vi mener, at man lige præcis med sproget får en mulighed for at fortælle en historie om sig selv og det, der rører en,” forklarer Claus. Foruden at sætte tanker i gang om, hvordan sproget kan bruges og bidrage med erfaringer i at udtrykke sig, har workshoppen vist sig også at indeholde en positiv social side – nærmest som en alternativ teambuilding. ”Ud over at skrive, og det at blive bedre til at skrive, så får man også noget at vide om de andre – fx ”det vidste jeg slet ikke om Dennis, har han virkelig været thaibokser?” Jakob fortsætter: ”Der er nogle skuldre, der falder ned, barrierer, der bliver brudt, og der bliver noget at samles om og grine af. Det kan en

Høxbroeog Stik Op Jakob

Claus Høxbroe er digter, forfatter og selverklæret beatpoet. Har udgivet flere digtsamlinger. Underviser på Skrivelinjen på Krogerup Højskole. Blev tildelt Dan Turèll Prisen 2011.

Jakob Haahr-Pedersen er som rapper kendt under navnet Stik Op Jakob. Har udgivet plader med hiphop-grupperne Sphaeren og Ashtiani Drop og indspillet numre med kollegaer som Jokeren, Clemens og Per Vers. Desuden tekstforfatter og cand. mag. i retorik.

De besøger højskoler, fol-keskoler og gymnasier med deres lyrikshow. Er i sam-arbejde med Gyldendal ved at udvikle undervisnings-materiale til forløb om rap og beatpoesi.

tur på Carl Mar Møllers gård eller en rappelledag måske også. Men det er så ikke det, vi arbejder med. Vi er vilde med at arbejde med lyrikken”. Claus fortæller, at eleverne også bli-ver rystet sammen på en faglig måde. ”De står ikke bare og kaster bolde ude i baggården. De får lyst til at produ-cere noget.” ”Det gør også, at de unge men-nesker kommer til at tænke på, hvad er det egentlig jeg laver? Eller hvad er det, jeg ikke laver? Hvad bruger jeg min fritid på? Hvorfor spiller jeg ikke fodbold mere, eller hvad det nu er. Det sætter nogle tanker i gang, og er med til at udvikle meninger,” følger Claus op. De ti minutter er gået, vi samler mod og fremfører vores rap og poesi. Nok griber man, med pistolen for panden og kun ti minutter til at skrive, et øjebliks tilfældige indskydelse om sin hjemby, og lader verset udfolde sig derfra; men mon ikke vores digt og rap alligevel afslører lidt af hvem, der gemmer sig bag redaktionen af nær-værende blad. I hvert fald er det igen lykkes Claus og Jakob at få eleverne i tale, bruge sproget og lade personlige fortællinger blive indfanget i rappens og beatpoesiens form og rytme.

er det, det gør?” I dag er det redaktionen, der invite-res til at kaste sig over sproget og rap-pens og poesiens virkemidler. Hæm-ningerne kastes over bord, og med opfordringen fra Jakobs rap: at fortælle ’hele verden om det sted du bor’, ud-fordres vi til i bedste Bob Dylan-stil

s. 24

maj 2012

omarogmiladerbeggeelever påbrandehøjskole,hvordefår danskundervisning.Og det kan være svært at tale et sprog, man ikke kender. Særligt hvis man bor i et land, hvor man ikke kender nogle af dem, der taler det. Omar kommer fra Congo og flyg-tede med sin familie, fordi hans fars liv var i fare af politiske grunde. Han har været i Danmark i godt et år og taler allerede fint dansk: ”Her på højskolen snakker jeg dansk hele tiden. Det betyder, at jeg træner mit danske hele døgnet rundt, og at jeg har fået nye venner. Jeg snakker, skriver, læser og lytter.” For Milad, som har været i Dan-mark i næsten 1 ½ år og også taler godt dansk, er det netop muligheden for at tale dansk med danskere i et trygt miljø, som er vigtigt: ”Jeg snakkede næsten aldrig dansk, før jeg kom her til højskolen. Jeg snakkede mest engelsk sammen med mine venner. Jeg var for genert til at tale dansk, fordi jeg var bange for, at jeg sagde ordene forkert,

»Vi er meget konserva-tive sprogligt, og ikke særlig tolerante overfor dialekter og ændringer i talesproget.- jens normann jørgensen, pro-fessor ved institut for nordiske studier og sprogvidenskab

højskoleHB undersøger

Du er dit REPORTAGE Mange kommuner har gode erfaringer med at sende flygtninge på højskole. De lærer det talte sprog hurtigt gennem fællesskabet med de andre elever. Men lærer de det rigtige sprog? af marie bergmann

og at nogle ville grine af mig.” Brande Højskole samarbejder med Sprogcenter Vejle, hvor de unge har mulighed for at tage sprogprøver under eller efter højskoleopholdet. Undervisningen er tilpasset prøverne, og eleverne klarer sig generelt godt. de uskrevne reglerDet er kommunale sagsbehandlere eller vejledere, der hjælper de unge flygtninge som Omar og Malid med at komme på højskole. En rundringning til 16 kommuner, lavet af Folkehøjsko-lernes Forening, viser, at mange sags-behandlere har gode erfaringer med flygtninge på højskole. De oplever, at miljøet på højskolen er givtigt. ”De får helt klart en væsentlig bedre dansktilegnelse, for det er meget intense erfaringer med det danske sprog, de får, og derudover en generel forståelse for det danske samfund og kulturen. De har mulighed for hele tiden at stille spørgsmål, når de undrer sig over noget på en højskole,” fortæl-ler en sagsbehandler. Flygtningene læ-rer på kort tid mange ting om sproget, som tager lang tid at lære, hvis man ikke bor og lever sammen med andre unge danskere. Det handler om, som en sagsbehandler forklarer, at de ”lærer om de uskrevne regler i det danske samfund.”

skævvridning i sprogetIkke alle højskoler har danskundervis-ning eller samarbejder med sprogcen-

tre, og der er da også delte meninger om, hvorvidt højskoler er det bedste sted for flygtninge at lære dansk. En kommunal sagsbehandler, som har kendskab til området, udtaler, at nogle af de flygtninge, som har været på højskole ”kommer tilbage med et helt fantastisk sprogligt mundtligt niveau, men hænger rigtig meget i det skriftlige, og så passer de slet ikke ind på sprogskolerne.”

sprog

Det er måske netop dette, der er ”fa-ren” ved et højskoleophold; at de unge flygtninge bliver en del af fællesskabet med de andre unge på højskolen og tilegner sig det unge hippe sprog. En sætning som ”Det er for fedt!” er jo ikke til at misforstå for en ung dansker, men egner sig måske ikke på en sprog-skole.

s. 25

»De unge kan også finde ud af at tale alminde-ligt og ikke ungesprogs-agtigt, når de taler med andre aldersgrupper. Men når de er sammen med deres egen alders-gruppe, så taler de på en bestemt måde.- marianne rathje, ph.d fra dansk sprognævn

sproget viser, hvem du er Det sprog, vi taler, påvirkes af, hvem vi gerne vil være og hvilke fællesskaber, man gerne vil være en del af. Vi har alle en række muligheder til rådighed for at skabe og vise vores identitet. Et identitetsmiddel er ifølge Profes-sor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Jens Normann Jør-gensen dét, som vi bruger til at fortælle andre, hvordan vi gerne vil opfattes – fx tøj og hår. ”Det eneste identitets-middel, man kan ændre på fra sekund til sekund, er sproget. Sproget er altså et meget vigtigt middel, vi har til at vise andre, hvem vi gerne vil opfattes som.” Ligeledes fortæller forsker og Ph.d fra Dansk Sprognævn Marianne Rath-je, at det fællesskab, man er en del af – eller gerne vil være en del af – har be-tydning for, hvordan man taler. Nogle har brug for at tale deres eget sprog for at føle sig hjemme i en gruppe eller for at udelukke nogen. Indvandrere laver derfor deres egen dialekt, men man behøver ikke at være indvandrer for at tale den dialekt. Deres danske venner kan også tage den til sig. ”Det er ikke fordi, de ikke kan dansk, for det kan de sagtens – det er fordi, det er et gruppesprog.” Hun sammenligner det med unges sprog: ”De unge kan også finde ud af at tale almindeligt og ikke ungesprogs-agtigt, når de taler med andre aldersgrupper. Men når de er sammen med deres egen aldersgruppe, så taler de på en bestemt måde.”

sproglig konservatisme I Danmark er vi ikke vant til store forskelle i sproget. ”Vi er meget konservative sprogligt og ikke særlige tolerante overfor dialekter og ændrin-ger i talesproget,” fortæller Marianne Rathje. Jens Normann Jørgensen tilføjer, at det danske uddannelsessystem har et for ensidigt fokus på sprog: ”Nu om dage, hvor der er mange flere forskel-lige sproglige ressourcer repræsenteret

i en typisk dansk skole end tidligere, udvikler unge helt automatisk en meget lang række sproglige færdighe-der sammen med hinanden. Sproglige kompetencer og færdigheder, som skolen overhovedet ikke kender. Det danske uddannelsessystem er dårligt til at opsamle de færdigheder.” Udfordringen for dem, der skal lære dansk, er ifølge Marianne Rathje, at der i det danske sprog er stor forskel på tale og skrift. Danskundervisning i folkeskolen er generelt tekstbaseret, og det daglige sprog består mest af tale.

Roskilde Kommune bruger højskolen til integration Jobcenter Roskilde, som har ansvaret for de nye borgere, har taget et nyt tiltag i brug for at hjælpe til et endnu bedre integrationsforløb: De får nu tilbudt et 26 ugers højskoleforløb.

På højskolen får de en mentor, som taler med dem om deres erhvervs- eller uddannelsesplan og hvilken branche, de kunne ønske sig at arbejde i. Der tages udgangspunkt i, hvor der er behov for arbejdskraft i fremtiden. Allerede i dag er fire personer taget på højskole. Jobcenteret regner med, at mange flere kom-mer på højskole til august 2012. ”Det er en rigtig god idé at lade nye medborgere starte på højskole. Det er en fantastisk mulighed for at lære dansk sprog, dansk samfundsliv og andre i samme situation at kende. Højskoletanken er jo at lære at tage del i et fællesskab, og med et ophold på et halvt års tid får vores nye borgere en enestående chance for at lære mere om det land, de er kommet til,” siger formand for beskæfti-gelses- og integrationsud-valget, Evan Lynnerup (V).

”Der er en masse uskrevne ting, som man ikke kommer ind på i undervis-ningen. Hvad siger man fx, når man betaler ved kassen i netto?” Hun frem-hæver, at man ikke kan komme ind på alt i undervisning, og et udtryk som ”På beløbet, tak’” er noget, man må lære ved at kopiere sproget fra voksne og kammerater, ligesom børn gør. Dette kan måske være en forklaring på, hvorfor nogle mener, at de unge flygt-ninge ikke passer ind på sprogcentrene efter et højskoleophold, hvor især det identitetsskabende talesprog udvikles.

s. 26

maj 2012

debatKommentar

dajegi1999til2001uddannede migtillæreridansksom2. sprog,varuddannelsen,somjeghuskerden,deltopi2.Den rent sproglige del, der handlede om ordfor-råd, grammatik, intonation, udtale og sprogstrategi. Og den meget væsent-lige del: Den interkulturelle kom-munikation og kompetence. Igennem integrationslovgivningen og sprog-centrenes læseplaner er den sidste del efter min mening blevet nedtonet betragteligt og forvrænget til et ønske fra samfundet om paratviden om det danske samfund. Ved at tilbyde faget ”Dansk som 2. sprog” på Vrå Højskole tilstræber vi, at begge dele får en ægte og ligeværdig placering hos vores ele-ver. Vi er således ikke et sprogcenter, men en dansk kulturinstitution med stor faglighed. ”- Lyst til at lære” er ikke et tilfæl-digt valgt slogan for højskolen. Det er det, vi håber, alle vores elever har, når de kommer, eller får, mens de er her. Med lysten til at lære følger fordybel-sen. Fordybelse i et fagområde er i sig selv ikke noget naturgivent for menne-sker, hverken unge eller gamle, og slet ikke i vores tid. Fordybelse i sig selv el-ler i kendskabet til andre mennesker er efter min mening noget, som vi i vores tid som samfund næsten nedpriorite-rer til et nulpunkt. Det er fordybelsen for fordybelsens skyld, fagligheden og fællesskabet, der er nøgleord for Vrå Højskole, uanset hvilket fag man vælger.

på danske præmisserVi plejer at sige, at vi har et internatio-nalt sted på danske præmisser. Mindst

At være og at kunne danskKOMMENTAR Sprogundervisning er meget andet end det rent sproglige, men man lærer ikke dansk af blot at være på en højskole. Det kræver stor kompetence fra lærerne

søren ottzen, viceforstander vrå højskole

50% af vores elever er naturligvis danske, men i sidste semester var der 14 nationaliteter på holdet. Nogle kommer for at få linjefaget: ”Dansk som 2. sprog”, mens andre kommer for

det voksne menneske, der er i stand til at magte ”det kollektive ansvar” – og den nordiske kulturtype, der hylder evnen til at magte ”den individu-elle frihed”. Den danske præmis og højskolens præmis er, at man magter det sidste. Mange af vores elever, også danske, kommer med den første og skal lære den anden. Hvordan gør man så? Jeg plejer at henvise til bladet ”Sprogforum”, hvor der diskuteres interkulturel kommuni-kation og kompetence. Den engelske professor Michael Byram beskriver det således i en kronik: Interkulturel kompetence omfatter fem elementer. 1: Holdninger, nysger-righed og åbenhed. 2: Viden om sociale grupper, deres produkter og praksisser, samt viden om interaktion på det indi-viduelle og det samfundsmæssige plan. 3: Evnen til at fortolke og forklare be-givenheder fra en anden kultur, og re-latere den til ens egen kultur. 4: Evnen til at bidrage med viden, holdninger og færdigheder i virkelig kommunikation og interaktion. 5: Evnen til kritisk at vurdere kulturelle og samfundsmæs-sige forhold. Ovenstående er læring for alle vores elever, uanset baggrund og bevæggrund for at komme til os.

ingen konkurrent til sprogskolerneVi fastholder vores udgangspunkt som en dansk højskole med høj fag-faglighed, men sætter os ind i andre kulturer. I nogle tilfælde er vi som ansatte også nødt til at handle, som om vi er i elevens kultur for at få eleven til at forstå vores kultur. Vi underviser i øvrigt alle vores elever i dansk kultur

»For at tilbyde “Dansk som 2. sprog” på høj-skoler, må lærerne have specialiseret sig gennem uddannelse til faget. Ellers er der ingen mu-lighed for fordybelse. Er fagligheden tilstede, er der til gengæld mulighed for, at eleven i langt større grad profiterer af undervisningen end elever, der går i dag-skoler.

de andre fag, vi tilbyder. Derfor har jeg et interkulturelt oplæg i hver af vores intro-uger. I det tager jeg fat i Grundt-vig med, kort fortalt: ”Er lyset for de lærte blot”. Derefter går jeg over til at tale om to kulturtyper. Den, der hylder

s. 27

og samfundsforhold. Når vi har ovenstående in mente, er vi efter min mening langt fra at gå sprogcentrene i bedene. Vi giver alle vores elever et meningsfuldt højskoleophold, uanset hvilket fag de vælger. Vi er ikke, som sprogcentrene, økonomisk afhængige af modultests og prøver, hvilket også er en væsentlig for-skel, der forplanter sig til selve under-visningen. Den indirekte motivation, som tests er, er ikke fremherskende på højskolen. Her er det fordybelsen og fællesskabet, der er motivationen. Højskoler kan, ved det simple faktum, at de er internatskoler med danske elever og lærere, være en fordel for udlændinge, der ønsker at lære dansk. Men det alene gør det ikke. I slutningen af 1980erne indførte inden-rigsminister Birthe Weiss et begreb (til flygtninge fra eks-Jugoslavien), der hed ”parlør-dansk”. Flygtningene skulle have et overfladisk kendskab til dansk, mens de var her og kunne så rejse hjem, hvor de kom fra og glemme det. Det er den slags danskundervisning, en ikke-specialiseret lærer kan undervise i. For at tilbyde ”Dansk som 2. sprog” på højskoler, må lærerne have speciali-seret sig gennem uddannelse til faget. Ellers er der ingen mulighed for fordy-belse. Er fagligheden tilstede, er der til gengæld mulighed for, at eleven i langt større grad profiterer af undervisnin-gen end elever, der går i dagskoler. Vores elever vælger dansk som 2. sprog af mange forskellige grunde. Nogle kommer for at få det, fordi de læser dansk på universiteter i hjemlan-det, nogle får interessen ved at være elev her, andre vælger det af interesse for sprog og andre igen, fordi de er kommet til Danmark som flygtninge eller indvandrere. Ligegyldig årsagen er det ovenstående, der gælder på Vrå Højskole. At nogle af vores elever så ønsker at blive testet på et sprogcenter er helt ok med os. Som tidligere sprogcenterlæ-rer har jeg opretholdt min forbindelse til Sprogcenter Aalborg og har nu kon-takt til AOF-sprogcenteret i Hjørring, og de tester dem gerne. Men det er overordnet for os, at alle vores elever skal gå herfra med fornemmelsen af, at de har fået faglig-hed, fordybelse og fællesskab (inklusiv interkulturel forståelse), de kan bruge i deres egen ”skole for livet”.

af kristian næsby, underviser på skrivelinjen på nørgaards højskole

Jeg lover, at jeg altid vil forsøge at møde “mennesket”, før jeg møder “diagnosen”.

Klummen Fra bloggen

www.hojskolebladet.dk

meningsfuld sundhedaf marie bergmann, cand.mag. i pædagogik og sundhedsfremme[…]Måske kan det intense højskolefæl-lesskab give eleverne en koncentreret indsprøjtning af noget, som netop bidrager til social eller kulturel kapital på en måde, som bidrager til at styrke de unge på længere sigt. En slags empowerment som de får med i de lærerprocesser, de går igennem i løbet af højskoleopholdet, men som de også kan tage med sig i deres videre liv – uanset hvilken livsstil de fører under selve højskoleopholdet. Nogle besad nok allerede noget af dette udefiner-bare, inden de kom på højskole, men ikke alle. At give en overvægtig person med dårlig kondition rådet: ’Spis sundt og dyrk motion!’ kan vel i nogle tilfælde svare til at give en fattig person rådet: Tjen flere penge! I begge tilfælde kan der være en pointe i at acceptere kompleksiteten i årsagerne til, at ikke alle formår at leve efter rådet. Det har forskere på sundhedsområdet også indset, og er også begyndt at have aspekter som fæl-lesskab og kultur med, når de undersø-ger årsager og muligheder i forhold til sundhed.

”Alle lykkelige højskoleelever er ens; enhver ulykkelig højskoleelev er ulyk-kelig på sin helt egen måde.” Næsten sådan indleder Tolstoj Anna Karenina, og heldigvis oplever vi på Nørgaards Højskole, at langt de fleste elever er motiverede og engagerede. De er aktive, videbegærlige og glade unge. Måske endda lykkelige. I glimt. Men på hvert hold er der en mindre gruppe elever, som har det svært, og en af højskolernes fornemste opgaver er at forsøge at dreje deres livsbaner i en mere positiv retning. Men det bliver problematisk, når samfundets iver efter at støtte og hjælpe de unge mennesker resulterer i over-diagnosticering. Vi oplever elever, som er opflasket i behandlersyste-met og ugentligt konfronteres med sygdomstermer og diagnoser. Mange kan deres diagnoser til fingerspidserne og lirer dem af til mentorsamtalerne, næsten inden de får præsenteret sig. Er det et sundhedstegn? For nogle er diagnosen blevet et skjold, hvormed man kan afværge alle krav. For nogle er diagnosen blevet en undskyldning for ikke at gøre en ind-sats. For nogle er diagnosen blevet en sovepude – måske endda en identitet.Jeg lover, at jeg altid vil forsøge at møde ”mennesket”, før jeg møder ”diag-nosen”. Det er dér, vi finder løsningen.

s. 28

maj 2012

debatKronik

KRONIK Efter sløje karakterer og bristede illusioner: Højskolen kan være det nødvendige og hyggelige pusterum for en fremtidig karriereaf frederik kulager, tidligere elev på rønde højskoleillustration: katrine dahlerup

»Karakteren, der blev givet dén dag rimede på ko, så du kan selv regne ud, at boblerne hurtigt forsvandt fra cham-pagnen. Ak ja, et 02 er svært at fejre, så hvad fejrer man så?

derklappet fra familien og studieplad-sen på Copenhagen Business School virkede bedøvende. Hver indånding, jeg tog, var den samme tomme luft, jeg før udåndede. Men på højskole var det anderledes – luften var, for første gang i lang tid, frisk. Tanken om nye begyndelser, nye be-kendtskaber og nye færdigheder fyldte mine lunger op som en zeppeliner, klar til afgang. Det er præcis her, at højsko-len har sin eksistensberettigelse. For mens landets universiteter kæmper med stigende stress og ensomhed blandt deres elever, står høj-skolen for netop det modsatte: hygge og fællesskab. To ord, jeg som dansker og verdensborger, gerne vil bevare som en del af vores selvopfattelse. Bare tag ordet ”hygge”, vi har jo næsten taget patent på det ord. Vi dyrker hyggen. Lad mig blot ridse et scenarie op: Kak-kelbordet dækket, pejsen knitrer og X Factor ruller over skærmen. Mor kom-mer ind med hindbærroulade og far skænker kaffen, uden at spilde. Du kan sikkert allerede mærke den ubeskrive-lige varme, der breder sig i din krop, og det er denne følelse, vi skal bevare. Højskolen, om nogen, dyrker denne livsoplysning. På min højskole får vi eksempelvis dagligt kaffe, te, kage og frisk frugt. Vi har en dagligstue med bløde sofaer og plads til aktiviteter. Det er en dagligstue, der både fungerer som studiemiljø, men også som stuen i dit eget hjem. En unik kombination, som kun højskolen kan tilbyde. Og så er der fællesskabet. I dag snakker man meget om at networke, skabe kontakter. Drømmejobbet fås ikke længere med de rigtige karak-terer, men gennem dit netværk af bekendtskaber. På højskolen er det netop mødet med ligesindede, for mit tilfælde kommende journalister, der gør, at min studietid på Aarhus Journalisthøjskole aldrig bliver ensom, da jeg fra begyndelsen har nogle at støtte mig op ad. Det er måske, de selvsamme mennesker, som en dag anbefaler eller underretter mig om et potentielt drømmejob. De mennesker man møder på højskolen kan spille en vigtig rolle i en succesfuld karriere. Det er højskolens evne at samle men-nesker under hyggelige omgivelser(!), der deler en fælles drøm, passion eller evne. Fremtidige forretningspartnere, studiekammerater og bandmedlemmer bliver måske fundet på netop denne måde.

tromig,nårjegfortæller dig,atdetharværetsvært. Med sved på overlæben og forvent-ningsfulde forældre trippende bag dø-ren, blev min sidste studentereksamen overstået. Mine forældres skilsmisse gav genlyd helt ind i lokalet, hvor jeg, med statistikker og begreber, forvir-rede censor og ikke mindst mig selv. Med et koldsvedigt håndtryk klemte jeg høfligt censors hånd farvel med et spinkelt håb om forbarmelse. Karakteren, der blev givet den dag rimede på ko, så du kan selv regne ud, at boblerne hurtigt forsvandt fra champagnen. Ak ja, et 02 er svært at fejre, så hvad fejrer man så? At man har afsluttet gymnasiet, selvfølgelig. Det var da også en glædens dag, bevares. Til studenterfesten kom klumpen i halsen, man på eksamensdagen havde slugt, tilbage igen. For hvordan synker man det sørgelige faktum, at ens karaktergennemsnit var lavere end det påkrævede snit på drømmestudiet? Man smiler til gæsterne og fortæller dem, at “det hele nok skal gå.” Hvad skal det så betyde? Jo, når så skeen klirrer mod vinglassets kant og talen, nervøst nedskriblet, skal lyde, og de ambitiøse fremtidsplaner luftes for den fremmødte og meget forventningsfulde familie, så fortæller man dem, at man skal på højskole, ud og finde sig selv. Man skal dyrke sine spidskompetencer og blive et endnu bedre menneske. Det lyder smukt og frelst, men forvent løftede øjenbryn og spørgsmål som “Jamen, hvad kan du egentlig bruge det til?” og en hel

del “Du får da lært at tænde bål, hva?,” med efterfølgende klap på skulderen og et mystisk hånligt grin. Jeg ville på højskole! Og intet i hele verden kunne stoppe mig, ikke en gang mit gennemsnit fra gymnasiet. Så jeg pakkede min kuffert, krammede min snøftende mor farvel og hoppede på

At ånde ud

toget til Jylland. Og det var her, at jeg åndede ud.

frisk luftMen en udånding bliver altid efterfulgt af en indånding. Det er definitionen på liv. Og det er her, jeg bliver lidt filosofisk, så bær over med mig. Midt i karakterræset følte jeg ofte, at jeg var stoppet med virkelig at leve. Til sidst i min gymnasieperiode overlod jeg alt til trivialiteterne og lod dovenskaben regere. Jagten på afgangsbeviset, skul-

s. 29

»Kakkelbordet dækket, pejsen knitrer og X Fac-tor ruller over skærmen. Mor kommer ind med hindbærroulade og far skænker kaffen, uden at spilde. Du kan sik-kert allerede mærke den ubeskrivelige varme, der breder sig i din krop, og det er denne følelse, vi skal bevare.

Men det er ikke nok, at højskolen kun markerer sig herhjemme. Den skal også nå ud over de danske grænser. Derfor har jeg også kun ros tilovers for Grundtvigs Højskole, der samler penge ind, laver oplysningskam-pagner og sender unge elever til Jordan for at støtte Det Arabi-ske Forårs kamp for frihed og lighed. Det sender stærke signaler til omverdenen om, at højskolen tør engagere sig i det omgivende samfund. Højskolen har trods alt, med alle sine bløde værdier, meget at lære verden. Oplysning, dannelse og fællesskab er alle egenskaber, højskolen burde og kan dele ud af, hvor manglen opstår.

rende, valgte højskolen og ikke bare susede af sted gennem uddannelses-systemet, så svarede de, at det havde de ikke mulighed for. Jeg går selv på højskole for at forbedre min chance for at bestå Aarhus Journalisthøjskole-prøven, som frasorterer hver femte hå-befulde ung. Andre er her for at kunne søge ind på kvote 2, og så er der nogen få, som simpelthen bare ville ånde ud og fyldes med frisk luft. Det er midt i dette sammensu-rium af håb og ønsker for fremtiden, at vi mødes. Det er på højskolen, at jeg spejler mit ansigt, usikkert som sidemandens, ved aftensbordet. Det er om bålet, at vi samles om aftenen, med en drøm i maven om noget stort. Det er i klasselokalet, at vi diskuterer alt mellem etik og journalistik. Det er bag salmebogen, vi samles til fællessang. En sang sunget af skrøbelige stemmer, som blev grebet af det sikkerhedsnet, jeg synes, højskolen skal fungere som. Et sikkerhedsnet for os unge, der lever i et samfund, der konstant efterspørger cremen af homo sapiens. Højskolen vil i fremtiden stå stærkt, hvis den forbliver det pusterum, det lille sted i studie-ræset, hvor folk kan ånde ud. Og jeg er ikke i tvivl om, at et sted som højskolen vil være til gavn for en masse unge, der, som jeg selv, faldt lidt ved siden af. Højskolen skal med stædighed lægge vægt på, at den er stu-dieforberedende på flere punkter end blot det faglige. Højskolen skal fort-sætte med at give den unge studerende redskaber til at klare sig helskindet igennem studiet for netop at undgå de kedelige ensomheds- og stress-statistikker. Det er ideer om tolerance, fællesskab, hygge og lyst, der skal hive højskolen videre ind i fremtiden.

Kronik-konkurrenceI oktober 2011 udskrev Folkehøjskolernes Forening en kronikkonkurrence under overskriften ”Højskolen i verden”. Højskolebladet bringer de vindende bidrag.

Vinderne af konkurrencen (og 5.000 kr.) blev Allan Jakobsen, tidligere høj-skoleelev og studentermed-hjælp i Højskolernes Hus (bragt i marts). Andenprisen (på 3.000 kr.) gik til Jonas Møller, lærer på Silkeborg Højskole (bragt i april) og tredjeprisen (på 2.000 kr.) til Frederik Kulager, elev på Rønde Højskole (i dette nummer).

ingen titel, men bedre chancerSå hvad med det faglige, spørger du dig selv. Faglighed, faglighed og faglighed. Det er lyst og nysgerrighed, der er drivkraften bag det faglige arbejde på en højskole. Men lad være med at tro, at højskolen giver dig en faglig uddannelse med titel og diplom. For det gør den ikke. Og det må heller ikke være målet. Højskolen skal, efter min mening, være studieforberedende. Det mener jeg, for når jeg spørger, hvorfor jeg selv, men også mine medstude-

s. 30

maj 2012

højskoleNavne

Navne med småt

Selvom projektet med at lave en højskole på Sejerø kun er i sin vorden og på idéplan, er der nu fundet et navn til den nye højskole. Med navnet Øernes Høj-skole skal højskolen række ud til andre småøer med mulighed for samarbejde socialt og erhvervsmæssigt.

Forstanderen på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund, Geert Bruno Sørensen, har opsagt sin stilling med virkning fra 1. maj. Han har fået tilbud om en anden stilling, og tager nu udfor-dringen op som direktør i det danske musikliv, men kan på nuværende tidspunkt ikke afsløre præcis hvilken stilling, der er tale om. Indtil en afløser er fundet, bliver teaterlærer Hartvig Dolberg konstitueret som forstander.

80-årig frontkæmper

Finaleklar forstander

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

aktuelt:

Asger Baunsbak-Jensen fyldte 80 den 15. april. Den danske præst, forfatter, samfundsdebattør, fhv. folketingsmed-lem og landsformand for Det Radikale Venstre er stadig en aktiv og markant stemme i den offentlige debat. Folkeoplysning er et nøgleord for Baunsbak, der oprindeligt er uddannet folkeskolelærer og senere læste teo-logi, ligesom han også har engageret sig i højskolen, bl.a. som bestyrelses-medlem på Højskolen Østersøen. I februar udtalte han sig til Infor-mation om regeringens behov for frygtløs og åbenlys styring i stedet for at lade magten overgå til anonyme

embedsmænd i ministerierne. Den usynlige og anonyme magt er ifølge Baunsbak farlig for demokratiet. Han advarer mod de teknokratregeringer, der har taget demokratiets plads i Itali-en og Grækenland, og endnu kraftigere mod en mulig folkelige modreaktion i form af nationalisme. Baunsbak er en mand med kritisk sans og visioner, og i 1999 udgav han sammen med bl.a. Ebbe Kløvedal Reich antologien Det nye århundrede - visioner om et retfærdigt samfund. Han har været medlem af Etisk Råd og Rådet for Europæisk Politik, samt haft bestyrelsesposter i bl.a. Kræftens

Jakob Vestergaard er forstander på Idrætshøjskolen i Sønderborg, men det næste stykke tid skal han også hjælpe med at træne de forsvarende danske mestre i damehåndhold fra FC Midt-jylland. Og det er ikke en helt uerfaren mand, de har bedt om assistance til slutrunder og finalekampe. Inden han blev forstander har Jakob Vestergaard blandt andet fungeret som cheftræner for Viborg HK, hvor han med holdet vandt to Champions League-trofæer og tre danske mester-skaber. Mange forstandere varetager for-skellige funktioner, og der stilles krav til, at de deltager i samfundet uden for højskolen, og det tager tid og ressour-cer. Men når man spørger, er forstan-deren ikke i tvivl om sin jobtitel: ”Jeg er kun forstander. Min assistance til FC Midtjylland lægges i fritiden,” siger han. Forudsætningen for at kunne

udfylde en sådan dobbeltrolle er ifølge Jakob Vestergaard stram planlægning: ”Struktur og orden i strukturen er nødvendigt, når man har mange jern i ilden.” Både på højskolen og i hallen handler det for Jakob Vestergaard om at få folk til at performe. Og erfarin-gerne som forstander kommer også i brug, når FC Midtjylland skal styres i finalen. Begge steder skal man ”skabe motivation, udvikling, nærvær og teamspirit,” siger han. /avk

Bekæmpelse og Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimi-nation. Senest har han udgivet bogen 80 med refleksioner i anledning af sin runde fødselsdag. /avk

s. 31

Nyt fra FFDRedigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningenskurser

2012

30. april - 2. majKursus for nye forstandereVallekilde Højskole

10.-11. majSpil til fællessangDen Rytmiske Højskole

7.-8. juniÅrsmøde og generalforsamlingLøgumkloster Højskole

10.-14. septemberHPU modul 1 - i samarbejde med Den Fri LærerskoleDen Fri Lærerskole, Ollerup 26.-28. septemberPro-kursus for pedeller, rengøringsansatte og oldfruerBrandbjerg Højskole

8.-12. oktoberHPU modul 2 - i samarbejde med Center for Ungdomsfor-skningGerlev Idrætshøjskole

24. oktoberFacebook-seminarBest Western Nyborg Strand, Hotel og Konferencecenter

5. novemberLærerkonference/”Højskolernes novembermøde”Sted: Endnu ikke fastlagt

6.-7. novemberKursus for sekretærer og forretningsførereBrandbjerg Højskole

21. novemberKursusdag om vejledning og mentorskabSted: Endnu ikke fastlagt

26.-30. novemberHPU modul 3Sted: Endnu ikke fastlagt

28.-29. novemberForstanderkonferenceSted: Endnu ikke fastlagt

Se mere på www.ffd.dk

Jobopslag: UddannelseskonsulentFolkehøjskolernes Forening i Danmark søger en engageret og erfaren uddan-nelseskonsulent med højskolebaggrund. Det primære arbejdsområde vil være inden for pædagogisk udvikling og det sekundære drejer sig om dele af foreningens internationale arbejde. Foreningens arbejde er i en løbende udvikling, og derfor skal ansøger være indstillet på ændringer i arbejdsopga-verne i takt hermed. Af arbejdsopgaver kan nævnes:

1) Pædagogisk udviklingsarbejdeBidrage til at understøtte det pædagogiske forsøgs- og udviklingsarbejde på højskolerne. Ansvarlig for rådgivning, administration og rapportering vedr. forsøgs- og udviklingsprojekter. Tilrettelæggelse af kurser og efteruddannelse for forskellige personalegrupper på højskolerne. Rådgivning vedr. efteruddan-nelsesmidler mv. Medvirkende konsulent på udviklingsprojekter i samarbejde med de andre konsulenter. Sparring, udarbejdelse af idéoplæg til ledelse og politiske udvalg omkring pædagogiske og politiske emner

2) Internationalt arbejdeKoordinering af foreningens internationale arbejde i tæt kontakt til høj-skolerne. Deltagelse i relevante netværk med andre organisationer mv.Administration af puljer vedr. højskolernes Europaarbejde.

Vi leder efter en kandidat, der:- Har solidt kendskab til folkehøjskoler- Virker eller har virket som underviser på en højskole- Har generel viden om og interesse for pædagogisk arbejde og udvikling- Har erfaring med udviklingsorienteret arbejde- Har erfaring med kursustilrettelæggelse og -afholdelse- Har kendskab til internationalt arbejde og gerne erfaring med højskolernes internationale dimension- Har gode skriftlige og sproglige færdigheder- Kan arbejde projektorienteret- Er selvstændig, initiativrig og har mod på at sætte sine ideer i spil

Vi tilbyder et godt og dynamisk arbejdsmiljø midt i København, hvor der arbejdes i projektorganiserede teams. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem FFD og AC/HK. Lønniveau med udgangspunkt i lønramme 34.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2012.For yderligere oplysninger kan generalsekretær Niels Glahn kontaktespå [email protected] eller tlf. 3336 4032.

Skriftlig ansøgning og CV sendes mærket ”konsulent” til generalsekretær Niels Glahn på [email protected]. Ansøgningsfrist: 22. maj 2012 kl. 10.00.Samtaler afholdes den 29. maj.

s. 32

maj 2012

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K B

Stærkt fagmiljø i nye rammer

Aarhus Universitet rummer fortsat Danmarks største fagmiljø inden for teologi og religionsvidenskab ...nu som en del af Institut for Kultur og Samfund.

Læs mere om det nye institut på: cas.au.dk

Nyt om teoLogi og reLigioN

Religionteologi

Højskolebladet Annonce 1_2012.indd 1 17-04-2012 14:40:21

Højskolebladet

Documents

Transcript of Højskolebladet