# 4 2015 siden 1876 LYKKETOFT PÅ VEJ TIL FN

”Vi må ALDRIG blive for selvfede”

ALTERNATIVET I FOLKETINGET

Højskolefolket stemmer for en anden verden

HØJSKOLERNESKABER BØLGEGANG IVANDKANTSDANMARK

hø

jsko

leb

lad

et

Tlf: 4358 4575

Vi tager os af ITSå kan I lave højskole...

“Vi synes, det er rigtig fedt at arbejde sammen med IT-folk, der rent faktisk kender skoleverdenen indefra…”

Helle Drachmann | Silkeborg Højskole

“I Politikfaget skal vi hurtigt kunne orientere os om det, der foregår i vores omverden – og et velfungerende net er altafgørende...”

Peter Munk | Silkeborg Højskole

www.skoleit.dk | kontakt@skoleit.dk

Se film om IT på Silkeborg Højskole - www.skoleit.dk/hoejskole

3

INDHOLD

PORTRÆT MOGENS LYKKETOFT

”I en dybt ufuldkommen verden er vi noget af det mest vellykkede.” Side 20

BILLEDLIGT UNG OG _

KRONIK: ELEVER PÅ FLY-MODE

12

HØJSKOLEFOLKETSER RØDT

38

30

INDHOLD# 4 — 2015

04 LEDEREN

05 LIDT AF HVERT

06 TENDENS

14 UNDERSØGER

18 HØJSKOLEN KORT

28 HØJSKOLELIV

34 PÅ SPIDSEN

36 DIALOGEN

40 REPORTAGE

42 BØGER

44 NAVNE

SOLSTRÅLEHISTORIER FRAVANDKANTSDANMARK

HOLD PÅ HAT OGSANGBØGER!

FINDES DER ÉNHØJSKOLEPÆDAGOGIK?

VICEFORSTANDER VIL UDVISKE ROLLERNE

DROP VALGET

ÅRSMØDE 2015

ALTERNATIVET, JA TAK

Tlf: 4358 4575

Vi tager os af ITSå kan I lave højskole...

“Vi synes, det er rigtig fedt at arbejde sammen med IT-folk, der rent faktisk kender skoleverdenen indefra…”

Helle Drachmann | Silkeborg Højskole

“I Politikfaget skal vi hurtigt kunne orientere os om det, der foregår i vores omverden – og et velfungerende net er altafgørende...”

Peter Munk | Silkeborg Højskole

www.skoleit.dk | kontakt@skoleit.dk

Se film om IT på Silkeborg Højskole - www.skoleit.dk/hoejskole

4 HØJSKOLEBLADET

Drømmenes holdeplads

E n meningsmåling blandt højskolernes ansatte giver det måske knap så overraskende resultat, at skulle de bestemme resultatet af det kommende valg, ville Hele

Thorning fortsat være statsminister efter den 18. juni. Højskole-folket stemmer faktisk så massivt til venstre, at rød blok tegner sig for hele 90 % af stemmerne.

Man kan godt diskutere det meningsfulde i at holde en regering ved magten, der på det uddannelsespolitiske område har gennem-ført den ene reform efter den anden, der promoverer et menne-skesyn så fjernt fra højskolen, som det næsten kan være. Men de borgerlige alternativer er svære at få øje på, fordi højskolefolket stemmer ud fra det værdipolitiske og ikke ud fra realpolitikken.

De Radikale er fortsat det foretrukne parti, men er gået mar-kant tilbage. Det dækker givetvis over en skuffelse over, at De Radikale har omfavnet konkurrencestatstænkningen og er gået på kompromis med deres integrationspolitik.

De fleste af de hjemløse eks-radikale har så i stedet kastet deres kærlighed på Alternativet, hvor værdierne er de helt rigtige, men realistiske bud på gennemførbar politik en udtalt mangelvare. Det er bemærkelsesværdigt, at Uffe Elbæks parti står til at få hele 14 % af stemmerne. Det kunne pege på, at højskolefolket drømmer om et grønt samfund med en liberal og human integrationspolitik i et politisk klima, hvor den sande demokratiske samtale har erstattet populismens og magtstrategiens sprog.

Men mens højskolefolket drømmer om en anden verden med rigtige værdier, dominerer konkurrencestatens præmis om, at der skal leveres målbare resultater for fortsat at få del i statens mid-ler. Den tendens vil fortsættelsen af en socialdemokratisk ledet regering i hvert ikke til at lave om på.

Andreas HarbsmeierRedaktør

VELKOMMEN # 4 — 2015 LEDER

KOLOFON

#4 - 2015. 140. årgang

UDGIVERFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Lisbeth TrinskjærNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Julie Melgaard Smidt (journalistpraktikant)Tlf. 3336 4047redaktion@hojskolebladet.dkwww.hojskolebladet.dk

REDAKTIONSPANELDagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

SKRIBENTER I DETTE NUMMERAndreas Harbsmeier, Julie Melgaard Smidt,

Sofie Buch Hoyer ABONNEMENTHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4036@: redaktion@hojskolebladet.dkwww.hojskolebladet.dk

ANNONCESALGAC Annoncer / Tlf. 2172 5939 www.ac-annoncer.dk

DESIGN Nanna Skytte

LAYOUT Katrine Dahlerup, FFD

FORSIDEFoto: Klaus Holsting

TRYKDystan & Rosenberg

UDGIVELSESPLAN 2015

#5: 11. august

#6: 15. september

#7: 20. oktober

#8: 1. december

ISSN: 0018-3334

Højskolefolket drømmer om en anden verden, men går samti-dig med på konkurrencestatens præmis om, at der skal leveres målbare resultater for fortsat at få del i statens midler.

5

HØJSKOLELIV LIDT AF HVERT

68 % Af alle højskoleelever fra foråret 2015 har gået på gymnasiet.

MEST LÆSTE HISTORIER PÅHOJSKOLEBLADET.DK

MEST LÆSTE

VIDSTE DU AT

HADEORDET”DETTE” OG ”DISSE”

Jeg ved ikke, om der er tale om had, men jeg undgår som regel ”dette” og ”disse”, fordi ”det her” og ”de her” er lige så fine og ikke klinger af djøf-lingo. Til gengæld føler jeg en akut lede, når jeg hører ordet ”fremadrettet”. Det er noget, politikere siger, når de skal demonstrere handlekraft

og beslutsomhed, men hver gang tænker jeg, at klicheen meget præcist afslører, at de ikke aner, hvor vi skal hen.

SIMON FRUELUND, LÆRER PÅ VALLE-KILDE HØJSKOLE

”Grundtvig sagde, at der i enhver handling og person både er godt og ondt. Men alle ved sgu godt, når de gør noget, der er godt.”

UDENRIGSMINISTER MARTIN LIDE-

GAARD OM SIN TID PÅ KROGERUP

HØJSKOLE

1 BLIV SIDDENDE TIL DU DØRSydkorea skeler til højskolerne

2 SAMFUNDET HAR BRUG FOR HØJSKOLEPÆDAGOGIKKENInterview med Jonas Lysgaard, Aarhus Universitet

3 HØJSKOLEN – SET INDEFRAAnmeldelse af bogen Højskolepæda-gogik

4 ENSOM BLANDT ANDREKasper kender til ensomhed – både som højskoleelev og som studerende

5 NÅR SÅKALDTE DEMOKRATER HADER DEMOKRATIETAnmeldelse af bogen Hadet til demo-kratiet af Jacques Rancière

ANEKDOTEN

Nogle højskolehold har evnen til at ren-dyrke genren spontanfest, og festerne kan sætte et forstyrrende præg på velforbered-te højskoledage.

I min tid på Rønshoved Højskole tog en spontanfest sin begyndelse ved mid-natstid, og der blev virkelig festet igen-nem. Ved morgensamlingen sad kun de sejeste af Tordensskjolds hverdagshelte.

Vi indkaldte til fællesmøde.Jeg spurgte:“Hvad var årsagen til, at der skulle festes i nat?En pige svarede:“Sune fik ny tandbørste i går.”

OM ÅRSAGEN TIL EN FEST

FORTALT AF FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER ERIK LINDSØ

6 HØJSKOLEBLADET

SOLSTLEHISTO

RIE

R

FEATURE

7

TENDENS

Mens randområderne affolkes, og cen-traliseringen tager fart, skærper højsko-lerne deres fokus på det lokale. Og det virker.

Af Sofie Buch Hoyer, journalist og tidli-gere højskoleelev

fra vandkantsdanmark

STRÅ

LE

8 HØJSKOLEBLADET

TENDENS # 4 — 2015 SOLSTRÅLEHISTORIER FRA VANDKANTSDANMARK

E n sand kærlighedsstorm føg for nylig over det flade Lol-land-Falster. På få dage meldte over 22.000 personer sig ind i en Facebook-gruppe – i protest mod TV 2-program-

met ”På røven i Nakskov”, der ifølge de virtuelle aktivister end-nu en gang portrætterede sydhavsøerne som en ren forfaldshistorie. I stedet opmuntrede de hinan-den til at skabe et ocean af positiv omtale på de sociale medier hver torsdag aften, når tv-udsendelserne kørte.

”Lolland-Falster Lovestorm” er blot et eksempel på, hvordan Udkants-danmark, Vandkantsdanmark, Ud-sigtsdanmark – kært land har mange navne – for alvor er ved at slå igennem på den politiske dagsorden. Ved det kommende valg spås landdistrikternes udvikling at blive et af de større tema-er, ligesom regeringen i starten af maj præsenterede en række initiativer, der skal sætte skub i yderområdernes vækst.

Men hvad med højskolerne. Hvad kan de gøre for at holde liv i provinsen, hvor skoler mange steder lukker, butikslivet dør hen, og hvor det bliver sværere at sælge sit hus? Højskolebladet for-tæller her tre solstrålehistorier fra tre højskoler, der holder til i udkanten. For ifølge formanden for Højskolehistorisk Forening, Mogens Hemmingsen, er højskolernes rolle i provinsen præcis lige så vigtig, som den altid har været.

”Højskolerne ligger typisk som perler på en snor i Udkants-danmark. De har siden bondesamfundet været fantastiske møde-

”Jeg ople-ver, at eleverne

tager mindre hjem i weekenderne, samtidig med at de oftere itale-sætter, at nu er de ’på

landet’.”Anders Greis, lærer på

Den Rytmiske Højskole i Vig

steder, hvor nye idéer og muligheder er blevet til. Men højskolen kan som institution ikke ændre den centralisering, vi ser lige nu. Det kan til gengæld de elever, lærere og skolekredse, der gennem deres politiske og civile engagement går i dialog med lokalsam-

fundet. Deri ligger muligheden for forandring,” siger Mogens Hemmingsen.

UNGE UDFORDRER VESTJYSK YNKE-MENTALITET

På Vestjyllands Højskole tog en ny samtaleaften form i januar. ’Folkerådet’ hedder initiativet, der skal styrke det lokale demokrati, og som arrangeres tre gange om året i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Dagblad og kom-munens kultur- og fritidsudvalg.

Der var fuldt hus og venteliste til den åbne tænketank, hvor 170 diskus-

sionslystne borgere deltog, fortæller for-stander Else Mathiassen.”Hvad definerer os som kommune? Og

hvordan kommer vi videre herfra, når vi i øje-blikket oplever, at eksempelvis de klassiske kvin-

defag forsvinder fra egnen? Det var noget af det, vi disku-terede. Folk følte sig dejligt frie og gav i korte oplæg deres bud på, hvilke styrker og svagheder kommunen rummer,” siger hun.

Pointen med Folkerådet, der bliver afholdt næste gang den 21. oktober, er ikke, at der skal være en facitliste, eller at der skal tages sirlige mødereferater, lyder det fra Else Mathiassen. Det vig-tige er at skabe en platform, hvor borgere såvel som politikere kan

ELSE MATHIASSEN FORSTANDER PÅ VESTJYLLANDS HØJSKOLE

Initiativ: ’Folkerådet’ – en åben tænke-tankMål: Skal styrke det lokale demokrati Hvornår: Arrangeres tre gange om året i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Dagblad og kommunens kultur- og fri-tidsudvalg.

ANDERS GREIS OG NANA SCHWARTZLOSE, UNDERVISERE PÅ DEN RYTMISKE HØJSKOLE

Initiativ: Pladen ’De Uendelige Historier’ Mål: At viderebringe historier fra lokal-områdetHvornår: Pladen udkom i maj

LILLIAN HJORT-WESTH, VICEFORSTANDER PÅ BORNHOLMS HØJSKOLE

Initiativ: Højskolens aktiviteter under Folkemødet – blandt andet et ugekursus Mål: Sætte fokus på, hvad civilsamfun-det – deriblandt højskoler – kan gøre for UdkantsdanmarkHvornår: Under Folkemødet

9

”Højskolen kan som institution ikke ændre den centralisering, vi ser lige nu. Det kan til gengæld de elever, lærere og skolekredse, der gennem de-res politiske og civile engagement går i dialog med lokalsamfundet.”

Mogens Hemmingsen, Højskolehistorisk Forening

træde ud af deres vante roller i debatten om Vestjyllands fremtid.”Som højskole kan vi være værksted og iværksætter for egnen

ved at skabe rum for, at folk rent faktisk mødes og taler sam-men. Det er der i den grad brug for i en globaliseret verden, hvor fællesskaberne bliver mere og mere fragmenterede,” siger Else Mathiassen.

Allervigtigst kan deltagerne til Folkerådsmøderne ikke undgå at falde i snak med højskolens elever, hvoraf mange kommer fra Østdanmark. Dermed kan en bredere diskussion om landdistrik-terne begynde, forklarer Else Mathiassen.

”De unge er gode til at sparke til de konventionelle holdninger om det såkaldte Udkantsdanmark. Nogle gange kan man – af gode grunde – godt komme til at ynke lidt, men eleverne er dygtige til at nuancere debatten ved at fortælle om udviklingen i andre dele af Danmark. På den måde bliver vi virkelig hørt i lokalområdet,” siger hun.

MUSIK VÆKKER HISTORIERNE I ODSHERRED”Lys, liv og landskab / jeg bli’r aldrig den samme igen / lys, liv

og landskab / hvor mit hjerte fandt et hjem / med kaffe og histo-rier / jeg har samlet appetit / til lys, liv og landskab / hvor sjælen flyver frit”.

Sådan lyder en af teksterne på den akustiske plade De Uende-lige Historier, som udkom i maj. Bag udgivelsen står ”et vaskeægte udkantsband” bestående af Anders Greis og Nana Schwartzlose, der begge underviser i musik på Den Rytmiske Højskole i Vig. I sommeren 2012 optrådte de på Odsherred Kulturfestival med det koncept, der senere skulle definere deres musik: Hver formiddag i en uge besøgte de et sted i lokalområdet, og hver dag blev en sang til om de mennesker, de mødte.

”Vi bærer alle på historier, lige meget hvor vi bor. Hvis vi viderebringer nogle af dem fra vores lokalområde, vil Udkants-danmark også blive opfattet som noget, der har værdi, i stedet for noget, der dør hen,” siger Anders Greis.

Udkantsbandet mødte hver dag de lokale i Odsherred over en kop kaffe, en skive kage eller en kold øl. Ved at lytte til deres beretninger blev de to musikere in-spirerede til at komponere sange om – og dermed levendegøre – disse fortællinger. For eksempel mødte de fiskerne fra Sjæl-lands Odde og indehaverne af genbrugs-butikken i Fårevejle Stationsby.

”Vi tror på, at der er nogle historier derude – noget ånd – som man ellers kun hører om, når der er skoler, der lukker, eller ting, der falder fra hinanden,” siger Anders Greis.

Og der er hårdt brug for at gøre op-mærksom på livet i alle afkroge af Dan-mark, mener han. I Nordvestsjælland mærker Anders Greis tydeligt konsekven-serne af den stigende centralisering. Nu kan man ikke længere møde til tiden på højskolen, hvis man er afhængig af offent-lig transport. Og så har han bemærket, at elevernes syn på yderområderne har æn-dret sig markant. Nu ligger Vig lige plud-

10 HØJSKOLEBLADET

TENDENS # 4 — 2015 SOLSTRÅLEHISTORIER FRA VANDKANTSDANMARK

JERES FANTASI SÆTTER GRÆNSENSTORT SPÆNDENDE FAGPROGRAM TURPROGRAM EFTER JERES ØNSKE info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

KOMBI- & RUNDREJSER - INSPIRATION... ALICANTE / VALENCIA - 6 dage/ 5 nætter fra kr. 2.998,-

ROM / NAPOLI - 6 dage/ 5 nætter fra kr. 3.498,-

RUNDREJSE I ANDALUSIEN - 6 dage/ 5 nætter fra kr. 3.698,-

NY / WASHINGTON - 8 dage/ 6 nætter fra kr. 6.998,-

BEIJING / SHANGHAI - 8 dage/ 6 nætter fra kr. 5.498,-

RUND REJSER EFTER MÅL...fx New York / Washington - Alicante / Valencia Rom /Napoli - Rundrejse i Andalusien

Tag os med på råd i forhold til skolens rejser i 2015/2016. Fortæl om jeres idéer og ønsker, så sammensætter vi et gratis tilbud. Prøv noget anderledes og kombinér flere rejsemål på jeres stud-ierejse. Det behøver ikke at være meget dyrere at kombinere to rejsemål end at holde sig til ét. Vi har sammensat et par forslag til gode rejsekombinationer, men kun geografien og jeres fantasi sætter grænsen.

Priserne inkluderer: Flyrejse t/r, indkvartering inkl. morgenmad (USA undtaget)lufthavnstransfer, transport mellem rejsemålene.

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres studierejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen Lise S. Pedersen Kirsten Kallesøe

Højskolebladet_Rundrejse_maj15.indd 1 5/20/2015 1:34:41 PM

selig rigtig langt væk, forklarer Anders Greis.”Jeg oplever, at eleverne tager mindre hjem i weekenderne,

samtidig med at de oftere italesætter, at nu er de ’på landet’. ’De Uendelige Historier’ vil gerne væk fra opfattelsen af, at landet bare er dødt,” siger han. Derfor gentager projektet sig til august. Denne gang i Hillerød.

SOLSKINSØENS SAMLINGSPUNKTPå Bornholm løber Folkemødet i denne måned af stablen for

femte år i træk. Titusindvis af mennesker forventes at deltage i den politiske festival, og her bliver Bornholms Højskole i Aakir-keby en slags ”højskole på grønsværen”, fortæller viceforstander Lillian Hjort-Westh.

”Arrangementet er så stor en oplevelse her på øen, at man kni-ber sig i armen,” siger hun. Der har længe været venteliste til det korte kursus, der knytter sig til Folkemødet, og for Lillian Hjort-Westh kaster hyldesten til nærdemokratiet ved festivalen netop lys på, hvad civilsamfundet – deriblandt højskoler – kan gøre for det såkaldte Udkantsdanmark.

”Det er på tide, at der kommer et bredere fokus på, hvad vi som højskoler kan bidrage med til lokalsamfundet. Det er så vigtigt, at vi bliver brugt,” siger hun.

Bornholms Højskole oplever – ikke bare i forbindelse med Fol-kemødet, at øens beboere i stor stil benytter sig af skolens facili-teter og kontakter. For eksempel danser de folkedans og spiller bridge, mens regionskommunen ofte arrangerer konferencer og paneldebatter, og sidste år var der næsten 50 offentlige arrange-menter, hvor bornholmerne deltog. Modsat de højskoler, der ligger tæt på de større byer i Danmark, behøver Bornholms Højskole nemlig ikke at kæmpe med mange andre institutioner om borger-nes opmærksomhed, fortæller Lillian Hjort-Westh.

”Vi er et øsamfund, og jeg tror, vi har en særlig mentalitet. Er man en københavnsk højskole eller i udkanten af en større by, er der jo rigtig mange forskellige kulturtilbud. Her på øen bliver vi et kulturelt samlingssted, ligesom vi har været siden 1893. Vi har bevidst valgt at være åben og spille en rolle udadtil, fordi vi er en lokal højskole,” siger hun og fortsætter:

”Alle bornholmere har en lille del af deres sjæl liggende her. Vi gør alt for, at højskolen bliver et sted, hvor de kan komme. Og når vi fra tid til anden har nedgangstider, møder folk op og støtter os – både åndeligt og økonomisk. Jeg er ikke i tvivl om, at vi som højskole er med til at holde liv i øen,” lyder det fra Lillian Hjort-Westh.

11

1/1FOLKEMØDET

PÅ FOLKEMØDET

#højfm

Højskolernes FolkekøkkenFolkekøkkenTorsdag kl. 14-20 v. Højskolernes HusFredag kl. 8-20 v. Ubberup HøjskoleLørdag kl. 8-20 v. Suhrs HøjskoleSøndag kl. 8-13 v. Rødding HøjskoleBaren har åbent til kl. 24 (Tors til kl. 01)

Hver dag musik v. husorkestret Olpindo, Malta og Chr.

DebatterTORSDAGKl. 20.00 - De rykker Danmark Emma Holten, RÆSON, Selina Juul, Søren Hermansen. Ordstyrer: Simon Axø. Arr.: FFD/Testrup Højskole.

FREDAGKl. 12.45 - Spasser og passer på højskoleOle Lauth, højskoleelever. Arr.: Egmont Højskole.Kl. 15.00 - Højskolebladet LiveGertrud Højlund, Smerz, Folkeklubben, Lone Hertz, Suhrs Højskole, RÆSON m.fl.Kl. 20.00 - Højlunds ForsamlingshusGertrud Højlund, Marianne Jelved, Lisbeth Trinskjær, Morten Hesseldahl m.fl.

LØRDAGKl. 12.00 - Grøn DannelseAndreas Lloyd, Karen MacLean, Jeppe Læssøe. Arr.: Vestjyllands Højskole.Kl. 15.00 - Islam og ytringsfrihedFrederik Stjernfelt, Bo Lidegaard, Flemming Rose, Sørine Gotfredsen, Fatih Alev. Ordsty-rer: Adam Holm. Arr.: Rødding Højskole.Kl. 20.00 - GenerationsmødeMikkel Vinther, Lone Hertz. Moderator:Jonas Møller. Arr.: FFD, DANSKE ÆLDRE-RÅD, Silkeborg Højskole.

MorgensangFREDAGKl. 9.00 - Fællessang, fællesskab og fortællinger om højskolen Arr.: Højskolernes Hus.Kl. 9.30 - Syng årstidssangeArr.: Hadsten Højskole. LØRDAGKl. 9.00 - Sange vi ikke kan lade være med at synge. Arr.: Silkeborg Højskole.Kl. 9.30 - Syng med fra nyt ”blåt” sang-hæfte. Arr.: Engelsholm Højskole.

SØNDAGKl. 9.30 - Syng for livet. Fællessang at vågne på. Arr.: Rødding Højskole.

UnderholdningTORSDAGKl. 22.00 - Koncert og after-partyDJ Noize og Pede B.

FREDAGKl. 21.00 - Koncert med FOLKEKLUBBEN Folkeklubben spiller folk-pop på dansk.

LØRDAGKl. 21.00 - Spørg Clement Du sætter dagsordenen, og Clement Kjers-gaard svarer. Kl. 22.00 - Koncert og netværksfestSmerz, VJ Sort Støj og DJ Oedeland Arr.: Engelsholm Højskole.

FolkeklubbenDJ Noize - Pede B. - Adam Holm

Emma Holten - Clement Kjersgaard - Selina Juul Sørine Gotfredsen - Frederik Stjernfelt - Bo Lidegaard

Morten Hesseldahl - Gertrud HøjlundFlemming Rose - Olav Hergel

Fatih Alev- Lone Hertz ...

12 HØJSKOLEBLADET

INFOGRAFIK # 4 — 2015 VALG

Udvikling i stemmefordeling mellem 2011 og 2015

Når højskolefolketstemmer

17% til 9%8% til 8% 19% til 19% 2% til 3% 2% til 1%30% til 21%0% til 1%

STEMMER FORDELT PÅ KØN

V S SF DF K R LA E KD Å

13% 13%11% 7%

0% 0% 0% 0%4% 8%

18%

1%

17% 16%

5%2%

14%

22%

36%

6%

Rød blok90 %

Blå blok10 %

INFOGRAFIK

Højskolebladet har spurgt landets højsko-lelærere og forstandere om, hvad de vil stemme ved folketingsvalget

Venstre Socialdemokratiet

Socialistisk Folkeparti

Radikale Venstre

Enhedslisten

Alternativet

13

SÅDAN VILLE FOLKETINGSSALEN SE UD

SÅDAN GJORDE VI

Højskolebladet har sendt et spørgeskema til et bredt udvalg af højskolelæ-rere og forstan-dere geografisk fordelt over hele landet. Spørge-skemaet er sendt til 278, hvoraf 163 har svaret.

VIDSTE DU - at Det Konservative Folkeparti og Liberal

Alliance ikke ville kom-me i Folketinget, hvis det stod til højskole-

folket.

17% til 17% 3% til 2% 2015: 14%

V S SF DF K R LA E KD Å

14 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

De Radikale har fået en stærk konkurrent i kampen om højskolefolkets stemmer. Uffe Elbæks Alternati-vet får stor opbakning til sit projekt, viser en under-søgelse, Højskolebladet har foretaget. Men Alternati-vets vælgere er ikke realpolitikere. De er bærere af samfundsmæssige drømme, mener politisk redaktør

Af Julie Melgaard Smidt

Alternativet, ja tak

H ele 14 % af landets højskolelære-re og forstandere vil stemme på Alternativet ved det kommende

folketingsvalg, viser en undersøgelse, Høj-skolebladet har foretaget. Til sammenlig-ning står Alternativet til at få blot 1,2 % af stemmerne på landsplan ifølge en me-ningsmåling af Voxmeter for Ritzaus Bu-reau (25. maj 2015). Men hvorfor tiltrækkes højskolefolket af Alternativet?

Simon Finnerup er højskolelærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup og er en af de højskolelærere, der kraftigt overvejer at stemme på Alternativet.

”Jeg støtter op om deres kritik af kon-kurrencestaten og deres tanker om bære-dygtighed. De står klart ideologisk, og det er der brug for. Jeg håber, de kan være med til at skabe en anden dagsorden, end den konkurrencestatens fortropper har skabt,” siger han.

At højskolefolket tiltrækkes af Alter-nativets ønske om at gøre tingene på en anden måde, mener chefredaktør på Fyns Amts Avis og tidligere forstander på Val-lekilde Højskole, Troels Mylenberg, er helt naturligt. For den måde, Alternativet arbejder på, passer godt til højskolen, for-

”På højskolerne trives der nogle gange en uto-pisk forestilling om, at bare man gjorde tingene anderledes, så ville alt blive godt.”

- Troels Mylen-berg, chefre-daktør, Fyns Amts Avis

UNDERSØGER # 4 — 2015 ALTERNATIVET, JA TAK

klarer han.”Her lyder Alternativets visioner og mål

ikke så langt ude, som det måske gør for mange andre i gængs politisk forstand. Her tør man godt. I højskoleverdenen er man vant til at rive skemaet i stykker og turde se anderledes på forskellige samfundspro-blemer,” siger han.

Den store opbakning til Alternativet fortæller desuden en del om højskolefolket på godt og ondt, mener Troels Mylenberg.

”På højskolerne trives der nogle gange en utopisk forestilling om, at bare man gjorde tingene anderledes, så ville alt bli-ve godt. En forestilling om, at bare det at gøre tingene alternativt i sig selv er garant for en positiv effekt. Det er ikke proble-matisk, når man driver skole, men det kan være problematisk, når man skal lave sam-fundsmodeller,” siger han.

ET BÆREDYGTIGT ALTERNATIV? Alternativet får ofte kritik for at være

flyvsk og utopisk, og på partiets hjemme-side gør partiet det også klar, at der er tale om en ide, hvor der er plads til at drømme:

”Alternativet er en politisk ide om per-sonlig frihed, social værdighed og levende,

15

Alternativet, ja takbæredygtige

fællesskaber. Et håb. En

drøm. En læng-sel efter mening

(…)”Ifølge politisk

redaktør og kom-mentator på Week-

endavisen, Arne Har-dis, var der ikke nogen,

der regnede med, at par-tiet ville slå igennem med

”det der ekstremt diffuse program, som er en blan-

ding af længsler, drømme og visioner.” Partiets økonomi-

ske politik har da også skabt en del overskifter i pressen.

Tænketanken Kraka regnede i maj måned på partiets forslag om

en 30 timers arbejdsuge, der ifølge tænketanken ville give et samfunds-

økonomisk tab på 270 milliarder kro-ner. Det svarer til de årlige udgifter til

sundhedsvæsen, forsvar og uddannelses-området tilsammen.

Men Arne Hardis forklarer, at man slet ikke skal se Alternativets vælgere som

folk, der er optaget af realøkonomiske dis-kussioner.

”Når man kritiserer Alternativet for, at de-res ideer ikke hænger økonomisk sammen, så er

det ikke en relevant kritik for de folk, som stem-mer på dem. De vælgere er ikke realpolitikere, de

er bærere af samfundsmæssige drømme. De går ikke så meget op i, hvor mange bade de ældre kan

få, eller hvor mange udfaldspersoner, der er i dagpen-gesystemet. De er mere optagede af bæredygtighed

og klodens overlevelse og alt det, Alternativet byder ind på,” siger han.

For Simon Finnerup har det heller ikke været det øko-nomiske aspekt, der har bestemt, hvor han skal sætte sit

kryds, og han vedkender, at det kan være problematisk, at

Jeg vil gerne bakke op om det forsøg i hvert fald og se, om det kan blive bæredygtigt i lø-bet af nogle år- Simon Finnerup, højskolelærer

noget af Alternativets politik virker ugen-nemtænkt og naivt.

”Partiet er for mig at se en version 2015 af noget socialliberalt. Og jeg vil gerne bakke op om det forsøg i hvert fald og se, om det kan blive bæredygtigt i løbet af nogle år. Jeg forventer jo ikke at et parti har fundet sine ben at stå på efter bare et års tid,” siger han.

Arne Hardis mener heller ikke, at det er et problem, at højskolefolket primært lægger vægt på andre værdier end det re-aløkonomiske perspektiv, så længe der fin-des folk på højskolerne, der udfordrer de flyvske holdninger.

”Højskolerne har en anden opgave end at være en fabrik for realpolitikerne. De er netop ikke en handelshøjskole, der udste-des ikke eksamensbeviser. Her skal man i stedet blive klog på livet, og alle de her mindre eller mere velbegrundede fraser.

16 HØJSKOLEBLADET

UNDERSØGER # 4 — 2015 ALTERNATIVET, JA TAK

Men hvis jeg var højskoleforstander, så ville jeg sørge for, at der var lærere på kurserne, der udfordrede de meget flyvske forestil-linger,” siger han.

DEN RADIKALE SKUFFELSETrods tilbagegang er De Radikale stadig højskolefolkets fore-trukne parti med 21 % af stemmerne, viser undersøgelsen. Men af de 30 % af stemmerne, partiet gjorde krav på ved valget i 2011, er det især hos De Radikale, at Alternativet har høstet stemmer sammen med en mindre andel fra SF og Enhedslisten.

Simon Finnerup var en overgang tæt på at melde sig ind i De Radikale, og partiet fik også hans stemme ved valget i 2011, men sådan bliver det altså ikke i år.

”Jeg er efterhånden blevet politisk rodløs. Jeg har som regel befun-det mig centrum-venstre i det politiske landskab og har stemt på De Radikale mange gange, men det kan jeg ikke gøre nu. Der er sket for meget de sidste år, og De Radikale fremstår efterhånden som et åndløst managementparti,” siger han.

Simon Finnerup efterlyser mod og visioner, og han mener, at konkurrencestaten er blevet en norm, der fylder alt for meget.

”De Radikale har lagt sig fladt ned for konkurrencestaten, og især folkeskolereformen gjorde mig arrig. Der tabte de mig fuldstændig,” siger han.

Netop det stærke økonomiske regime, som De Radikale har været garant for under denne regeringsperiode, ser Arne Hardis som en af grundene til, at mange ikke længere kan se sig selv i partiet.

”Hele 2020-tænkningen om, at økonomien skal være bæredyg-tig er en tænkning, som også hele venstrefløjen er blevet rullet ind i. SF ved at gå i regering, og Enhedslisten ved hele tiden at indgå i diskussioner om, hvad der økonomisk er råd til. Det betyder, at de mere visionære tanker er blevet hjemløse,” siger han.

Ifølge Arne Hardis er der også en god logik i højskolefolkets skifte fra De Radikale til Alternativet.

”Der er kun Alternativet, der tilbyder andet end hardcore øko-nomisk politik. Den radikale selvbevidsthed har handlet om at afskaffe efterlønnen og have en hård økonomisk politik, og så er det klart, at de støtter, som har været radikale af græsrodsårsager osv., føler sig hjemløse,” siger han.

Troels Mylenberg peger på den radikale uddannelsespolitik som en af hovedårsagerne til flugten fra De Radikale. En uddan-nelsespolitik, han mener, peger stik imod alt, hvad højskolerne står for.

”Det formelle uddannelsessystem rummer ikke retten til at kvaje sig eller tankerne om, at man uddanner sig bedst i kraft af sine fravalg og fejltagelser. Mange oplever, at skolesystemet er styret i retning af ren faglighed frem for en bred demokratisk dan-nelse, og er blevet et sted, hvor ord som livsoplysning bliver be-tragtet som hippieagtigt – også hos radikale politikere,” siger han.

EN VENSTRE-ALTERNATIV UDGAVE AF VIRKELIGHEDENUdover Alternativet og Radikale ligger de fleste højskolestem-

mer hos rød blok. 90 % stemmer på rød blok, viser undersøgel-

sen. Arne Hardis finder det høje tal pro-blematisk.

”Højskolen er jo traditionelt rundet af en meget folkelig grundtvigiansk-tænk-ning og har stået i midten af samfundet – direkte groet ud af folk og muld. Og hvis højskolerne kun bliver en venstre-alternativ udgave af virkeligheden, så er det bekymrende,” siger han.

Troels Mylenberg deler dog ikke Arne Hardis synspunkt. Han mener sagtens, at de fleste kan skille det ad.

”Jeg tror ikke, det influerer på den måde, man udfører sit professionelle vir-ke på, at man har nogle særlige politiske sympatier eller det modsatte,” siger han.

Torsdag den 18. juni er der folketingsvalg, og her vil det vise sig, om højskolefolkets stemmer er nok til at få Alternativet over spærregrænsen.

Hvis højskolerne kun bliver en venstre-alter-nativ udgave af virke-ligheden, så er det be-kymrende.- Arne Hardis, politisk redaktør, Weekendavisen

17

Hvordan vil partierne prioritere højskolen efter valget?

MARLENE BORST, DE RADIKALE

Skal der flere penge på bordet?”Ja. Vi er opmærksomme på, at folke-oplysningsområdet har trange økono-miske kår for tiden – bl.a. som følge af nedgangen i tips- og lottomidler. Det vil vi finde løsninger på. I første omgang har regeringen med den nye vækst-plan fra maj måned tilført 63 mio. kr. til idræts- og folkeoplysningsområdet i 2015. På højskoleområdet ser vi gerne, at statstilskuddet for-bedres, så flere får mulighed for at tage på højskole."Hvilken rolle skal højskolerne varetage? ”Jeg så gerne, at andre målgrupper, end dem som især bruger højskolerne i dag, fik øje på det. Fx kunne et oplagt udvik-lingspunkt være, at få højskolerne til i højere grad at spille en rolle i integrationsindsatsen. Ligeledes skal vi arbejde for, at højskolerne kan få flere af de unge, som i dag vælger hånd-værksfagene, i tale.”

ANNETTE VILHELMSEN, SF

Skal der flere penge på bordet? ”Der er brug for at arbejde endnu mere med folkeoplysningens samfundsrolle. Både når det gælder unges vej til ud-dannelse og arbejde, når det gælder integration og inklusion og i forhold vil voksnes valg og omvalg af uddan-nelse og beskæftigelse. I takt med at folkeoplysningen og højskolerne tager flere opgaver, vil det være oplagt, at der selvfølgelig skal følge penge med.”Hvilken rolle skal højskolerne varetage? ”Højskolerne skal gå aktivt ind i samfundsudfordringerne inden for blandt andet integration, uddannelse og veje til arbejds-markedet. Derudover skal højskolerne spille en vigtig rolle ift. inklusion, demokratisering og internationalt samarbejde.”

MICHAEL AASTRUP JENSEN, VENSTRE

Skal der flere penge på bordet? ”Venstre vil ikke øge de statslige bevil-linger til folkeoplysningsområdet. I ste-det vil vi arbejde på at sikre en model for, at der fortsat er de samme penge til rådighed gennem tipsmidlerne. Venstre vil prioritere de lange kurser og den klassiske folkeoplysning – frem for de korte kurser, som i mange tilfælde har mere karakter af ferie. Hvilken rolle skal højskolerne varetage? ”Det særlige ved højskolerne er, at de ikke har en fastlagt opgave. Det skal vi holde fast ved, men samtidig så kan høj-skolerne dog være med til at bidrage til at løse nogle af de udfordringer Danmark står over for. Eksempelvis på integra-tionsområdet. Endelig så håber jeg også, at højskolerne igen vil spille en mere aktiv rolle i samfundsdebatten.”

SASCHA QVORTRUP, ALTERNATIVET

Skal der flere penge på bordet? ”Ja, der skal føres såvel flere penge som mere opmærksomhed til området. Fol-keoplysningen skal fastholde sit dan-nelsesperspektiv. For at gentænke og dekonstruere folkeopslysningen skal den tilføres midler af såvel økonomisk som entreprenant karakter.”Hvilken rolle skal højskolerne vare-tage? ”Vi ønsker, som det også fremgår af ovenstående, at oppriori-tere højskoleområdet. Det vil vi ikke blot gennem øget økono-misk tilførsel, men også ved at placere højskolen på en plads, hvor den i øget omfang kan være meriterende ifht videreud-dannelse. Vi ønsker et uddannelsessystem, der ikke blot ud-danner, men også danner medborgere, og her er højskolen et uundgåeligt omdrejningspunkt.”

METTE BOCK, LIBERAL ALLIANCE

Skal der flere penge på bordet?”LA har fremsat beslutningsforslag om, at tilskud til folkehøjskolerne skal op på samme niveau som før den tidligere borgerlige regerings genopretnings-plan blev gennemført."Hvilken rolle skal højskolerne vare-tage? ”Højskolerne skal løfte samme opgave, som altid har været højskolernes mål: at oplive og oplyse - og samle alle på tværs af baggrund. Det sidste kniber det des-værre lidt med, så det håber jeg, at højskolerne vil opprioritere. Men det er frie skoler, så det skal vi ikke blande os i politisk.”

18 HØJSKOLEBLADET

AKTUELT # 4 — 2015 HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT

Pris til SommerPå højskolernes årsmøde på Nørgaards Højskole fik komponist Erik Sommer overrakt Den Folkelige Sangs Pris på 25.000 kr. for sit virke som en ”folke-lig og en trænet formidler, der passende kunne tituleres: Ambassadør for sang og sangglæde”. Erik Sommer er – hvis man ser bort fra Laub, Lindgren, Mortensen, Nielsen, Ring, Rung Weyse og Aagaard – den største leverandør af melodier til høj-skolesangbogens 18. udgave - og i antal på samme niveau som prisens første modta-ger, Benny Andersen.

GLOBALSTORY.DK ER I LUFTENGlobalstory.dk er højskoleelevernes onlinemagasin med histo-rier, der sætter verden under lup og undersøger tidens vigtigste spørgsmål. På siden kan man blandt andet finde kortfilmen 'Ung i Europa', video-tutorials, samt oplæg til temaet 'På Flugt'. On-linemagasinet er elevernes mulighed for at få deres historier ud over rampen, og det giver højskolerne en fælles platform til viden-deling, så de sammen kan blive klogere på de udfordringer, vi står over for i verden lige nu. Hen over foråret og fremefter vil siden blive udviklet med nye funktioner, blandt andet et interaktivt kort, elevproduktioner, eksterne bidrag og flere medietutorials og undervisningsmaterialer om globale emner.

19

Legeskib på jomfrurejse

Legeskibet har begivet sig ud på sin rejse fra København og skal i løbet af de næste fire år besøge 24 forskellige havnebyer i Danmark. Skibet er et nyt projekt og et sam-arbejde mellem Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden, der har fået bevilget ca. 16 millioner kroner til formålet. På skibet kan man introduceres for forskellige lege og bevægelsesaktiviteter, der skal sætte sundheds og fysisk aktivitet i gang.

Højskoleophold får flere tilbage i uddannelseNy rapport konkluderer, at højskoleophold har en meget positiv betydning for unge frafaldstruedes tilbagevenden til uddannelse. 78,6 % af de unge i undersøgelsen er enten i arbejde, i uddannelse eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Eleverne, der har været igennem et højskoleophold som led i det såkaldte Kombinati-onsprojekt, tilhører ellers en gruppe af unge, man ifølge rappor-tens forfatter, docent ved Professionshøjskolen Metropol, Peter Koudahl, ”ikke på forhånd havde de store forventninger til. De er typisk gentagne gange faldet ud af uddannelsessystemet eller mangler forudsætningerne for at tage en ungdomsuddannelse”

VIL ÅBNE HØJSKOLE I KØBENHAVN København skal have en helt klassisk fol-kehøjskole. Sådan lyder ambitionen fra de to mænd bag initiativet Magnus Birk Clausen og Ole Buch Rahbeck. Intenti-onen er, at højskolen skal være en tradi-tionel folkehøjskole med fokus på brede almene fag. Den 9. juni blev der holdt en stiftende generalforsamling for at oprette en forening, som skal arbejde med projek-tet fremadrettet.

REKORDSTOR INTERESSE FOR FOLKEMØDETMens mange politikere vælger at blive hjemme i valgkredsen, mens der er Fol-kemøde på Bornholm, har et rekordstort antal højskoleelever valgt at tage turen til solskinsøen. Godt 300 højskoleelever har tilmeldt sig. Det er 50 % flere end sidste år.

TENDENS NR. 3 — 2015 XXXXXXXXXX

20 HØJSKOLEBLADET

VI MÅ ALDRIG BLIVE FOR SELVFEDE

FEATURE

21

PORTRÆTINTERVIEW

Fra meget stor indflydelse i et lille land – til meget lille indflydelse i hele verden. Sådan betegner den politiske veteran Mogens Lyk-ketoft sit kommende job som leder af FN’s generalforsamling. Og her kan og bør Danmark gå foran, når det gælder bæredygtig udvikling, mener Lykketoft, der inden take-off til New York har fået til opgave at placere Danmark på det politiske verdenskort

Af Sofie Buch Hoyer / Foto: Klaus Holsting

VI MÅ ALDRIG BLIVE FOR SELVFEDE

22 HØJSKOLEBLADET

PORTRÆT # 4 — 2015 VI MÅ ALDRIG BLIVE FOR SELVFEDE

P å en ganske almindelig globus ligger Danmark der, hvor vi altid har ligget: Højt mod nord beklædt med masser af grøn muld, der lader sig svøbe i det brusende blå hav.

Men vi er meget større end vores beskedne areal på denne jord-klode. På den verdenspolitiske scene har Danmark opbygget en enorm ”eksempelmagt”, som Folketingets formand, Mogens Lyk-ketoft, kalder det. I over tre årtier har han tjent det danske fol-kestyre, og til september flyver han til New York for som 70-årig at lede FN’s 70. generalforsamling.

”Vi har som land ikke gjort det helt skidt, når vi har fået place-ret os som det mindst korrupte land i verden, det lykkeligste folk i verden og i et af de verdenshjørner, hvor fordelingen af goder er bedst,” indleder Mogens Lykketoft.

Sådan plejer han at sige ude i verden, når han skal forklare den danske samfundsmodel. Eller her til lands, når folk siger, at de er trætte af politikere, der ikke gør det godt nok.

Men Danmarks centrale position forpligter også, lyder det fra Mogens Lykketoft.

”I en dybt ufuldkommen verden er vi noget af det mest vel-lykkede. Det må vi aldrig bruge til at blive for selvfede – det skal vi bruge som eksempel på forandringer, som andre lande med fordel kan lave”.

HVAD KAN FN LÆRE AF DANMARK?Når Mogens Lykketoft tiltræder sin etårige stilling i FN, venter der verdenssamfundet en række store diplomatiske udfordringer. Øverst på listen over FN-gøremål står et globalt topmøde – en op-følgning på organisationens såkaldte 2015-mål, som blandt andet har haft til formål at halvere ekstrem fattigdom og sult, mindske børnedødeligheden samt sikre, at alle børn får mulighed for at gennemføre en grundskoleuddannelse. Nu skal et nyt sæt udvik-lingsmål for 2030 nedfældes. Her gælder det særligt kampen for grøn omstilling, hvor Danmarks erfaringer netop kan bringes i spil, forklarer Mogens Lykketoft.

”FN kan lære af Danmark, at der er muligheder og teknologier, der rummer genveje til en mere bæredygtig udvikling, og som de færreste lande har satset så meget på som os. FN kan lære af Danmark, at hvis vi vil nå alle de mål, der ligger i global bæredyg-tighed, så kræver det ressourcer, der omfordeles mellem rige og fattige lande,” siger han.

Klare udviklingsmål for 2030 er der særligt brug for med den demografiske og klimatiske drejning, som verden tager lige nu, uddyber Lykketoft.

”Tænk på, hvor svært vi har ved at håndtere en flygtningestrøm på 50 millioner mennesker i verden i øjeblikket. Tænk så på en tidobling som følge af, at folk i Asien og andre steder må flytte fra deres hjem på grund af klimaforandringer”, siger han.

SKREV STIL PÅ 250 SIDERSom barn var det umiddelbart ikke en karriere inden for interna-tional politik, Mogens Lykketoft sigtede efter. Og dog – for lysten og evnen til at forstå de store sammenhænge steg ham dengang så meget til hovedet, at han som 14-årig forfattede en bog på 250 sider om hele verdenshistorien.

”Det var en af de længste stile det år…,” ler Mogens Lykketoft og folder anekdoten ud: Hjemmet på Frederiksberg var langt fra

bogligt. Sammen drev forældrene en far-vehandel, og det største værk i reolen var et illustreret dansk konversationsleksikon fra 1930’erne, som han læste med stor vi-debegærlighed. På et tidspunkt overtalte han forældrene til at købe Grimbergs Ver-denshistorie. Problemet var bare, at histo-rien kun var beskrevet indtil 1945. Og hvad gør man så, når kalenderen viser 1960? Til-føjer et ekstra bind om de følgende 15 år, tænkte Lykketoft – inklusive Korea-krig, Ungarn-krise og nøjagtigt angivne græn-sedragninger.

”Jeg var ret nørdet og prøvede at forstå alt, hvad der foregik i denne verden. ’Der må jo være nogen, der skal skrive denne historie, så nu prøver jeg at se, om jeg kan få noget struktur på det…’ Den er selvføl-gelig aldrig udkommet,” siger han.

Til gengæld har Mogens Lykketoft brugt sin insisteren på at sætte virkelig-heden i system lige siden. For nu da han allerede havde skrevet sit ’speciale’ i hi-storie, rådede hans historielærer ham til at forfølge samfundsvidenskaben. Men da der var langt til Aarhus, hvor man kunne læse statskundskab, blev det i stedet øko-nomi ved Københavns Universitet.

Hans politiske syn blev ikke formet af forældrene, men af slægtninge på især

”I en dybt ufuldkommen verden er vi noget af det mest vellykkede. Det må vi aldrig bruge til at blive for selvfede – det skal vi bruge som ek-sempel på forandringer, som andre lande med fordel kan lave”.

23

TENDENS NR. 3 — 2015 XXXXXXXXXX

24 HØJSKOLEBLADET

hans mors side: En træskomager, en fabriksarbejderske, et post-bud, en cigarmager, en smedetillidsmand – alle var det folk, som Lykketoft nysgerrigt lyttede til, når de fortalte, hvordan jævne arbejdsfolk havde organiseret sig og forbedret samfundet. Efter-hånden vekslede han noget af den tid, der gik med at sidde med næsen i bøgerne, til politiske diskussioner med klassekammerater og lærere. Og som Mogens Lykketoft lang tid efter bemærker i sin erindringsbog skrevet i samarbejde med journalist Thomas Larsen:

“Jeg var ikke til yderligtgående synspunkter, men til fairness, tryghed for folk og en rimelig fordeling af goderne. Det gjorde mig til socialdemokrat”.

VETORET BLOKERER FOR HANDLINGUdover målene for klodens tilstand i år 2030 venter der Mogens Lykketoft en anden stor mundfuld i FN. Her gælder det nemlig en diskussion om verdensorganisationens struktur, der længe

Al politisk indflydelse handler om, hvorvidt man er i stand til at gribe stemningen, tale med de rigtige mennesker i den rigtige rækkefølge og om de rigtige temaer.

FEATURE

25

har været klandret for at være ineffektiv og handlingslammende. For at sikre magtbalancen efter Anden Verdenskrig gav man

fem lande – USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina – en fast plads i FN’s magtfulde Sikkerhedsråd. Samtidig fik de veto-ret over afgørende beslutninger. Men flere lande, for eksempel Indien, Japan eller Tyskland, burde også have fast plads i rådet, mener Mogens Lykketoft.

”Det afslører jo FN’s svagheder, når man ikke – som FN – kan stoppe det blodbad, der foregår i Syrien eller i det østlige Ukraine, fordi en af de fem permanente medlemmer i Sikkerhedsrådet blokerer for handling,” siger han, selv om han anerkender, at en reform af FN’s struktur sandsynligvis ikke lykkes i hans tid som leder af generalforsamlingen.

Senest har Rusland spærret for ønsket om at gribe humanitært ind i Syrien, hvor over 220.000 mennesker har mistet livet siden 2011 ifølge FN. Spørger man Lykketoft, har FN sine begrænsnin-ger der, hvor stormagterne begynder at modarbejde hinanden.

Det er den debat, der vil ”stå og buldre”, når han indtager FN’s kæmpemæssige mødesal i New York. Ikke desto mindre er FN som institution stadig vital for det internationale samarbejde, mener Lykketoft.

”Man skal ikke overvurdere, hvor stor en forskel FN kan gøre – men overordnet er FN med til at gøre verden til et bedre sted,” siger han.

”FØRSTEMINISTEREN”For den unge Mogens Lykketoft gik tiden ved siden af økonomi-studiet blandt andet med masser af aktiviteter og tillidsposter i den socialdemokratiske debatklub og studenterforening Frit Forum. Senere fik han job i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, en tænketank med tilknytning til fagbevægelsen, indtil han i 1981 blev valgt til Folketinget for Socialdemokratiet.

Den første parlamentariske opgave indløb, da Mogens Lyk-ketoft samme år, i en alder af 35, blev udpeget

SAGT OM MOGENS LYKKETOFT:

”Vist er Lykketoft tilhænger af demokrati - så længe det forval-tes på meget få hænder. Han har meget svært ved at skjule sin ud-talte modvilje over for mennesker - også partifæller - der kører i et lavere intellektuelt gear end ham selv.”- Hans Engell, tidligere konservativ leder, i Berlingske, 23. no-vember 2002

”I pressen bliver han generelt beskrevet som et kynisk og bereg-nende magtmenneske. Det billede er helt i modstrid med min ople-velse. Jeg kender ham som meget rar og varm og intuitiv over for andre mennesker”

- Mogens Lykketofts datter Maja i Politiken, 7. januar 1996

26 HØJSKOLEBLADET

PORTRÆT # 4 — 2015 VI MÅ ALDRIG BLIVE FOR SELVFEDE

BLÅ BOG

Mogens Lykketoft. 69 år. Født 9. januar 1946 i København.Matematisk student fra Frederiksberg Gymnasium i 1964 og uddannet cand.po-lit. ved Københavns Universitet i 1971.Valgt til Folketinget siden 1981. Forhen-værende skatteminister, finansminister og udenrigsminister.Var Socialdemokratiets formand fra 2002-2005 og har været formand for Folketinget

siden 2011.Overtager posten som leder af FN’s generalforsamling til september og i et år frem. Tager orlov fra Folketinget, mens han er i New York. Privat er han gift med journalist Mette Holm. Har to døtre fra et tidligere ægteskab foruden fem børnebørn.

som skatteminister i Anker Jørgensens regering. Sidenhen – under Poul Nyrup Rasmussen, som Lykketoft strategisk hjalp til magten til fordel for Svend Auken – blev han den længst siddende finans-minister i nyere Danmarkshistorie og sikrede landet en ubrudt økonomisk fremgang op gennem 1990’erne. Lykketoft fik endda tilnavnet ’førsteministeren’, der indikerede, at han reelt bestemte mere end statsministeren selv.

Mogens Lykketoft overtog formandsposten i Socialdemokra-tiet, da hans mangeårige ven og kollega, Poul Nyrup, selv valgte at gå af i 2002 i kølvandet på den røde regerings nederlag til Anders Fogh Rasmussen. Skiftet belastede en overgang deres venskab, men gør det ikke mere, fortæller Lykketoft. I dette forår stod Nyrup for eksempel i spidsen for en velbesøgt sangaften i Taastrup for at igangsætte Lykketofts genvalgskampagne i kredsen.

Efter endnu et bidende valgnederlag for det gamle arbejder-parti trådte Lykketoft af som formand i 2005, hvilket som bekendt banede vejen for Helle Thorning-Schmidt.

HEMMELIGHEDEN BAG MAGTENMed så lang en politisk portfolio kender få det magtpolitiske spil bedre end Lykketoft, har flere iagttagere bemærket. Som person er han ikke kendt for at gide smalltalke med journalister endsige lefle for sympati hos vælgerne – og selv om han længe har været berygtet for sit spændstige temperament, er det ifølge Mogens Lykketoft mere stædigheden, der dér kommer til udtryk.

Der er dog ingen tvivl om, at hans politiske pasform bliver ud-fordret, når han til efteråret skal få FN’s knap 200 medlemslande til at blive enige om en lang række globale dagsordener.

”Forskellen fra at være minister i et lille land som Danmark til at skulle lede FN’s generalforsamling er at have meget stor ind-flydelse på udviklingen i en lille del af verden – til at have meget lille indflydelse på hele verden,” siger Lykketoft.

Men han får først og fremmest en mø-delederfunktion, hvor det gælder om at holde verdens lande ansvarlige og regn-skabspligtige over for de mål, de tilslutter sig. Her får han på én gang brug for sit blik for økonomi, sin omfattende udenrigspo-litiske viden og sin erfaring med at lede en parlamentarisk forsamling.

”Al politisk indflydelse handler om, hvorvidt man er i stand til at gribe stem-ningen, tale med de rigtige mennesker i den rigtige rækkefølge og om de rigtige te-maer. Enhver – i gåseøjne – magtposition rummer retten til at indkalde til et møde og sætte en dagsorden,” forklarer han.

Og det er i virkeligheden hemmelighe-den bag, at noget lykkes i det internationa-le diplomati, siger Lykketoft. For magten som minister i Danmark ”er ikke engang særlig total”:

”Det tager jo tid at sætte sig for bord-enden og lære, hvordan forøgelsen af din personlige kapacitet udnyttes bedst mu-ligt. At lære alle de andre spillere og deres dagsordener at kende tager rigtig lang tid.”

MELLEM SKOV OG STRANDNu gør Mogens Lykketoft klar til at for-lade sit private hjem mellem det grønne

Tænk på, hvor svært vi har ved at håndtere en flygtnin-gestrøm på 50 millioner men-nesker i verden i øjeblikket. Tænk så på en tidobling som følge af, at folk i Asien og an-dre steder må flytte fra deres hjem på grund af klimaforan-dringer

NYHED:Sange som supplerer

Højskolesangbogen, bl.a.:

Buster / Hallelujah /Fields of Gold /Kys det nu / Under stjernerne på himlen /

Gi’ os lyset tilbage / Forårsdag m.fl.

Sanghæfte 25 kr. Melodihæfte 50 kr.

Kan købes på webshop.hojskolerne.dk

Kommer også snart som App.

DET BLÅSANGHÆFTE

27

muld i Dyrehaven og Øresunds blå hav – til fordel for New York. Hver dag cykler han fra Taarbæk nord for København til Christi-ansborg, mens han lader hovedet hvile fra politik. 30 kilometer bliver det til, medmindre møderne ligger uden for hovedstaden – ellers bliver ’firmabilen’ hjemme, som han siger. Og det er fak-tisk det, han kommer til at savne allermest i den amerikanske millionby – de afslappende cykelture på en af landets smukkeste kyststrækninger.

”Det er vigtigt at få vendt en masse tanker, når jeg cykler, og samtidig få den nødvendige motion. Det er i virkeligheden en ret afgørende grund til, at jeg i mit 70. år er klar til at overtage den 70. generalforsamling i FN,” siger Lykketoft.

Heldigvis er der en svømmepøl i bunden af den bygning, som han skal bo i ved siden af FN’s hovedbygning. Den bliver hans redning, når møderne om de nye udviklingsmål og Sikkerheds-rådets sammensætning begynder at hobe sig op til langt ud på

aftenen. Samtidig kommer Lykketofts datter inklusive barnebarn til at arbejde i New York til efteråret – ”så der bliver da grund til at forlade mødelokalet en gang imellem”, forsikrer han.

Når det er sagt, så kan Lykketoft næsten ikke vente med at komme i sving i FN.

”Jeg forestiller mig ikke et meget langt yderligere karrierefor-løb”, griner han, men fortsætter så:

”Det er lidt en cirkel, der sluttes, og det bliver forhåbentlig et bidrag til at styrke Danmarks anseelse og placering på det poli-tiske verdenskort. Jeg kan jo ikke lave verden om – jeg kan ikke få Rusland, Kina eller USA til at føre en helt anden politik. Men min post i FN giver et tårn, hvorfra både arbejdsformer og hold-ninger rundet af en dansk politisk tradition kan lyse ud fra. Vi kan bidrage med danske erfaringer og dansk pragmatisme til at gøre verdenssamfundet mere beslutningsdygtigt”.

28 HØJSKOLEBLADET

KALENDER

Musical Base Camp, final production. Snoghøj Højskole, @emiliastaugaard

Street art på kreativitet og form. Odder Højskole, @odderhojskole

"Pet me human". Idrætshøjskolen Aa-hus, @internationalpeoplescollege

#HØJSKOLE

AKTUELT # 4 — 2015 HØJSKOLELIV

VINGER PÅ HJERNENEt one woman multimedia show og ga-lopperende dialog med Cecilia Zwick Nash om livet, kærligheden, eksistensen og meningen med det hele.Torsdag den 11. juni Kl. 19.30Højskolen Marielyst

KVINDERENDEt moderne teaterstykke om kvinders valgret. Lørdag den 13. juni kl. 15Idrætshøjskolen Bosei

1.-12. juni

KVINDFOLKEMØDE

Kom til kvindfolkemøde i Marien-

lyst, hvor kvinder i alle aldre kan

samles og lytte til foredrag, kon-

certer og løbe kvindeløb.

1-12. juni

Højskolen Marielyst

23. juniSANKT HANS AFTENSankt Hans aften med bål, båltaleog fællessang. Tirsdag den 23. juni kl. 17Grundtvigs Højskole

DJURSLAND PÅ CYKELGuidede cykelture langs Djurslands ky-ster, varierede landskaber, Nationalpark Mols Bjerges bakker og skove. Kulturelle seværdigheder som blandt andet Møl-lerup Gods og Kalø slotsruin. Lørdag den 20.-26. juniRønde Højskole og Efterskole

VALLEKILDEMØDET Uddannelseskonferencen Vallekilde-mø-det danner rammen om nye tanker inden for undervisning og læring med oplægs-holdere fra både Danmark, England, In-dien og USA. Kom og bliv inspireret og få konkrete undervisningsredskaber.12.-13. august. Vallekilde Højskole

NANNA KRISTENSEN-RANDERS

DE NAVNKUNDIGE

Hendes liv blev kort, kun 43 år, og alligevel nåede hun som ligestillingsforkæmper og højskolekvinde at sætte et solidt aftryk på sin samtid. NK-R blev født på Bogø i 1864. Forældrene var Maren Bertelsen og den se-nere Venstre-leder Chresten Berg. Hun var født ind i det folkelige Danmarks kamp for at få virkeliggjort 1848-grundloven, og især kvindernes valgret og generelle lige-stilling optog hende.

I 1887 tog hun som den første kvinde i Danmark en juridisk embedseksamen. Men hun måtte kun virke ved underret-terne. Så rejste hun en prøvesag ved lands-

retten og senere ved højesteret, og tabte, men ligeretskampen fortsatte.

I 1894 gik NK-R sammen med sin mand, J.P. Kristensen-Randers, aktivt ind i opgaven med at drive Ollerup Højskole. Hun holdt foredrag, styrede skolens øko-nomi og engagerede sig i det folkelige liv omkring højskolen. Fra midten af 1890-erne plagedes NK-R af en tiltagende astma og af en hjertesygdom, som i 1908 med-førte hendes død.

JENS BILGRAV-NIELSEN, TIDL. HØJSKO-LELÆRER, MF OG MINISTER

INSTAGRAMBILLEDER FRA HØJSKOLERNE

29

ELEVPORTRÆT

><

DERUDE

”Vil jeg mon blive lam efter det her? Alligevel er det ikke så forfærdeligt, siger jeg til mig selv. Hvis bare jeg overlever, er jeg lyk-kelig. Jeg er stadig-væk i live, jeg er så heldig.”

21-årige Julie Weis Moeslund, mens hun ligger begravet i murbrokker efter det voldsomme jordskælv i Nepal 25. april. Julie var afsted med Brenderup Højskole. Fra globalstory.dk

JEPPE JØNSSON, 22 ÅRHans højskoleord er "Indblik"Højskolen SnoghøjKommer fra Gentofte

INDEN JEG BEGYNDTE på højskolen, havde jeg forventninger om at finde udfordringer og nye personlige og faglige grænser at overskride i sam-arbejde med en masse mennesker.

HØJSKOLEN ER BEDST, når man kan mærke, at man rykker sig, når folk er samlet om en aktivitet, eller når man har de hyggelige en-til-en stunder.

FREMTIDEN BYDER PÅ en masse mu-ligheder. Jeg har besluttet mig for at tage til optagelsesprøve på skuespil-lerskolerne, og så er der en masse ting, jeg stadigvæk drømmer om at opleve. Fx vil jeg gerne rejse.

Dilemmaet

?”Er det det her, du vil have?” lyder spørgsmålet med usikker stemme fra eleven overfor. Ja, så sidder man der igen og kigger ind i to tomme øjne. De fleste undervisere kender situationen. Dilemmaet mellem eleven, der desperat søger et konkret svar, og undervi-seren, som lige så desperat søger et originalt og uventet svar.

PÅ DEN ENE SIDE...Vi er alle blevet opdraget til at finde korrekte svar på givne problemer. Enhver ligning har en ubekendt, og enhver diktat har et facit. Så måske gør eleven bare det, hun altid er blevet bedt om at gøre - nemlig at løse opga-ven så læreren bliver glad og tilfreds.

PÅ DEN ANDEN SIDE...Virkeligheden på en designhøjskole er, at der i udgangspunktet ikke findes noget rigtigt svar på en given opgave – ikke før opgaven er afleveret, selv-følgelig. For når opgaven er afleveret, er der pludselig masser af ”korrekte” svar og ikke altid lige de svar, eleven endte op med.

VI VÆLGERSå hvordan navigerer man som underviser i forhold til elever, der søger konkrete svar på spørgsmål, man ofte ikke ønsker at besvare særlig konkret? Måske er det manglende korrekte svar på dilemmaet netop pointen. Som underviser er der ikke andet at gøre end at omfavne usikkerheden og svare eleven med de tomme øjne: ”Hvad vil DU have? Overrask mig, så skal jeg nok hjælpe dig”.

METTE GRØNNING OG LARS VILLUMSEN, DEN SKANDINAVISKE DESIGNHØJSKOLE

22 HØJSKOLEBLADET

31

FEATURE

Ung og _ Elever fra Krabbesholm Højskole portrætterer unge

BILLEDLIGT

01

TENDENS NR. 3 — 2015 XXXXXXXXXX

32 HØJSKOLEBLADET

02

33

BILLEDLIGT

UNG OG _

Der er Alma, som drikker øl på kirkegårde og klæder sig i sin bedstemors pels. Der er Laura, som er aktiv i Socialistisk Ungdomsfront. Der er Nicolai, der spiller elguitar om sønda-gen i Hillsong Church. Og der er Magnus, som mener, at et cykelbud skal være lige så dygtig til at drikke bajere som til at køre stærkt.

Det er blot nogle af de unge, eleverne fra fotolinjen på Krab-besholm Højskole har portrætteret i maj 2015. Elevernes foto-grafier og tekster er samlet i et 36 siders newszine, der både kan læses som en almindelig avis og hænges op på en væg som en udstilling.

Avisen bliver udstillet i Photo City under Copenhagen Photo Festival. Åbningsreceptionen er lørdag d. 6. juni kl. 14.00 på pladsen foran Halmlageret i Carlsberg Byen.

03 04

05

Fotografer:

01 Johan Adrian Buus02 Jacob Haug Steinholt03 Petter Wessel Eid04 Amalie Ivalo Hammeken05 Petter Wessel Eid

34 HØJSKOLEBLADET

DEBAT # 4 — 2015 PÅ SPIDSEN

Af Sofie Buch Hoyer

Journalist på Politiken og tidligere højskoleelev

S æt nu man sætter i med at brøle ”storken er en deeeeejlig flyver” med Shu-bi-dua, mens resten af

forsamlingen ville foretrække at plukke fra Weyses fornemme repertoire. Eller man som garvet højskolemand peger på ”Er lyset for de lærde blot?”, når den øvrige gruppe hellere vil eksperimentere med Pe-ter Laugesens ”I’m a photographer”?

Det er overhovedet ikke ligegyldigt, om det er Carl Nielsen eller Beatles, vi skråler med på rundt omkring på landets højsko-ler. Næh, aldrig har det været vigtigere at vælge den rigtige sang, når højskolefolket – og befolkningen i det hele taget – synger i flok. Man skal være kontekstbevidst, som det hedder på godt marketingsdansk.

Det er set før, at nogen har valgt den ’forkerte’ sang i et selskab, hvilket godt kan give et par sociale bump på vejen. Fir-kantet sagt definerer vores sangvalg nem-lig vores identitet. Så kan det godt være, at højskolerne er mangfoldige, tolerante og alt det der – men tag ikke fejl: Der er stærke kræfter på spil, når det gælder mu-sik og (national) identitet.

Historisk forbindes fællessang ofte

med Grundtvig. Traditionen kan dog spores helt tilbage til 1700-tallets Kø-benhavn, hvor diskussionslystne mænd ofte afsluttede deres debataftener med selskabelig sang. Senere indgik national-sange i akademiske kredse og i datidens folkeskole. Sideløbende tog Grundtvigs folkelige oplysningsprojekt og den natio-nalromantiske digtning form – alt imens bøgen spejlede sin top i bølgen blå, jf. Adam Oehlenschläger.

Dermed har kampen om at definere det særligt danske længe været til at føle og nynne med på i det, vi kalder vores sangskat. Særligt Højskolesangbogen rum-

mer masser af følelser og mentale billeder af danskhed, som er med til at forme vores selvforståelse, når vi synger i vilden sky. Spørgsmålet er nu, om vi tør at ruske op i de fællessange, vi troede, vi kendte.

STRØM TIL HØJSKOLESANGBOGENForestil jer for eksempel en jazzet balla-de af det gamle Tom Kristensen-digt ’Et mannakorn’. Eller hvad med en up-tempo version af ’Jeg drømte om 18 svaner i nat’ med indlagte Super Mario-effekter? For ikke at tale om børnesangen ’Jeg ved en lærkerede’ som dyster kortsats tilsat en ukuleles blide toner?

Sammen med to gode venner sætter jeg fra tid til anden strøm til den danske højskolesangbog. Vi hedder Vice Vers, fordi vi twister de traditionsrige sange i en skør blanding af pop, rock og folk, og at dømme efter publikumsreaktionerne er det enten blasfemisk eller genialt. Eller måske begge dele!

Vi tror på, at vi ved at udforske og gen-fortolke vores fællessange kan bringe nyt liv til de tekster, som er med til at definere os som folk. Måske er det jeres højskoles yndlingssang, vi vover at sætte strøm til. Men ligesom I kan blive overraskede, når sangvalget til en højskoleaften falder på en bibelhistorisk salme frem for den Benny Andersen-sang, I selv ville vælge – så lad jer overraske. Vi skal turde at sanse høj-skolernes folkekære sangkatalog på nye måder. Det er ikke spor farligt.

Musik og sang skaber identitet. Men hvem siger, at højskolesange

altid skal spilles og synges på samme måde?

PÅ SPIDSEN

Hold på hat og sangbøger!

Sæt nu man sæt-ter i med at brøle ”storken er en de-eeeejlig flyver” med Shu-bi-dua, mens resten af forsamlin-gen ville foretrække at plukke fra Weyses fornemme repertoire.

35

DEBAT DET TALER VI OM

@DEBAT TIDSÅNDEN KORT

AF LOUIS MOGENSEN, HØJSKOLELÆRER PÅ NORDJYLLANDS IDRÆTSHØJSKOLE. PR.

1. AUGUST FREELANCE

3 FOREDRAG, I BØR BOOKE

1. NIARN OG HANS EGEN FORTÆLLINGNiels Roos (Ni-arn), tidligere rap-per. I sit foredrag fortæller Niels om

sit mangeårige forhold til alkohol, og om hvordan det blev til et misbrug, om de mange nedture, om indlæggelsen, om kampen tilbage til livet, og om hvordan det har påvirket ham at være døden nær af sit misbrug.Anbefalet af Grundtvigs Højskole

2. LIGESTILLINGJohanne Schmidt-Nielsen, MF, En-hedslisten. I 2015 fejrer vi 100 året for grundlovsændringen af 5. juni 1915, hvor folkestyret blev en realitet i praksis, da også kvinder og ubemidlede fik adgang til at stemme. Schmidt-Nielsen taler om de to kampe, kvindernes ligestilling og de ubemidlede/arbejdernes stemmeret.Anbefalet af Grundtvigs Højskole

3. DIAGNOSESAMFUNDET OG KIERKEGAARD

Christian Hjort-kjær, Ph.D.-stu-derende.460.000 dan-skere tager i dag anti-depressiv medicin, og sal-

get af ADHD-medicin er steget med over 1.000% på 10 år. Vi bliver diagnosti-ceret som aldrig før. Men hvad sker der med menneskets frihed, når en større og større del af selvet overdrages til diag-nosen? Er det mig, der handler, eller er det ADHD’en i mig, der handler for mig?Anbefalet af Grundtvigs Højskole

”Det ville vi da sagtens kunne.” Lisbeth Trinskjær, formand, som svar på spørgsmålet om, hvorvidt Folke-højskolernes Forening ville stille op til dialog med Gyldent Daggry på Folkemødet. I Kristeligt Dagblad.

”Højskolen har været spændt foran mange vogne fra det grundtvig-ske over det missionske til Tvind, røde højskoler, arbejderhøjskoler osv. Kun de grundtvigske ser ud til at overleve, sikkert fordi det grundtvigske udgangspunkt er at op-live, før man oplyser.”Lærer på Nordjyllands Idrætshøjsko-le, Louis Mogensen, i en kommentar på hojskolebladet.dk

”Hurra for afveje, omve-je, afstikkere, fiaskoer og fejl. Men vores uddannel-ser giver ingen plads.”Chefredaktør for Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg, på Twitter.

MorsomtNår politikerne interviewes og konse-kvent bare gentager de samme sætnin-ger igen og igen. Måske de har deres kommunikationsrådgivere stående bag sig, og kommer til at svare på et spørgs-mål, får de et elektrisk stød. Morsomt, at de tror, at vi ikke kan gennemskue dem.

ForbydSkiskydning på TV. Engang var det ver-dens kedeligste sport. Nu er det på man-ge kanaler og skal i den grad fortælle os om den nye tids menneske, der både kan tonse og koncentrerer sig max. Ni-etzsche kunne ikke have gjort det bedre.

TrælsAt Otto Leisner ikke længere er på TV. I hans programmer inviterede man tit kunstnere til at give smagsprøver. Nu inviterer man wannabes, der kopierer.

GenialtAt idrætshøjskoleelever synes, at den ugentlige sangtime er toppen, og at nogle af dem synes det, fordi de ” låner følelser og ord, man sjældent får brugt.” (Julie, elev på NIH)

36 HØJSKOLEBLADET

STEEN NEPPER LARSEN

Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, har an-meldt bogen Højskolepædagogik – en fortælling om livsoplysning i praksis

DEBAT # 4 — 2015 DIALOGEN

Findes der én højskolepædagogik?DIALOGEN

Mangler højskolen selvkritik? Forfatterne til bogen Højskolepæda-gogik går i dialog med Steen Nepper Larsen, der anmeldte bogen på hojskolebladet.dk

RASMUS KOLBY RAHBEK & JONAS MØLLER

Konsulenter i Folkehøjskolernes For-ening. Forfattere til bogen Højskolepæ-dagogik – en fortælling om livsoplys-ning i praksis, der netop er udkommet

STEEN NEPPER LARSEN LAD OS TIL EN BEGYNDELSE tage fat i et citat af forstander fra Askov højskole, Knud Han-sen, fra 1962: ”Det er højskolens opgave at protestere...” Ef-ter min mening er højskolen blevet for lammefrom og tavs i dagens samfund. Knud Hansen skriver videre, at det er høj-skolens opgave ”at protestere imod alt det menneskefjend-ske i tiden”. Er det ikke rigtigt, at højskolens folk bør være tydeligere i kritikken af grufulde uddannelsespolitiske tiltag som Folkeskolereformen, Fremdriftsreformen og den snævre kobling af uddannelse og arbejdsmarked?

RASMUS KOLBY RAHBEK & JONAS MØLLER HVORDAN DEN ENKELTE HØJSKOLE forstår og udmønter sin opgave, må jo være op til hver enkelt. Som man kan se i vores bog Højskole-pædagogik, er der blandt højskolerne vidt forskellige syn på, hvordan dette bedst gøres. Det må også være op til hver enkelt, hvad der i samtiden skal protesteres imod. At stadfæste kon-krete sager, som højskolen skulle have et bestemt syn på, ville være at gøre livsoplysning til ideologi.

SNL DET ER IKKE FORDI, alting skal for-vandles til politisk kamp, men når ’højsko-len’ ikke er en aktiv offentlig stemme, kan mange forledes til at tro, at den samtykker i uføret og er tilfreds med at hygge sig i sin egen trygge osteklokkeeksistens. Dertil kommer, at ’højskolen’ også fungerer som en oplysnings- og opdragelsesinstitution og ikke kun som et sted for ’livsoplysning’. Og det er derfor også ’højskolens’ opgave at afgive sine bud på, hvordan samtiden skal og kan begribes og om muligt ændres. Noget helt andet: Hvorfor forsøger I at frem-skrive én unison form for højskolepædago-gik? Med denne idealtype i ærmet er I gan-ske langt fra en afdækning af de multiple og ganske forskellige pædagogikker, der ville vise sig i et nysgerrigt antropologisk feltarbejde på de enkelte højskoler. Det er selvfølgelig korrekt, at der er fællestræk, men der er også kæmpestore forskelle på det, der foregår på et journalistikhold, et skriveværksted, på en friluftlivstur og i et musikøvelokale. Nogle steder bedrives der mesterlære, andre steder learning-by-doing, andre steder gøres naturen til en tavs hjæl-pepædagog etc.

37

RJR & JM VI ER PÅ INGEN MÅDE ude på at præ-sentere én unison fortælling om højskolepædagogik. Der præsenteres ikke nogen idealtype - du ser spø-gelser her. Bogen fokuserer på det, der er fælles, men understreger adskillige gange, at højskolerne ikke er ens, og at selvom de alle taler om f.eks. fællesskab, så udmøntes det jo vidt forskelligt rundt omkring.

SNL BOGENS SAMLEDE KONCEPTION synes at være mere essens- end forskelssøgende. Dermed underkendes det, at der altid har været strid internt i branchen om, hvad der er en ’rigtig’ højskole. I 1946 rejste en række højskoleforstandere en kritik af Krogerup Højskole for at være på afveje - og i 1990’erne fik Oure Idrætshøjskole på puklen for at undermi-nere højskoletanken. Men det kunne nu også være interessant at læse en aktuel fremstilling af alle de former for pædagogik, der i dag bedrives på højskolerne: myto-poetisk, induktiv, erfarings-, mesterlære-, begivenheds-, tilegnelses-, overskri-delses-, coaching-, projekt-, sundheds-, konkurrence-, krops-udfoldelses-, lærings-, relations-, dannelses-, samfundskritisk (etc.) pædagogik.

RJR & JM: DET KUNNE BESTEMT OGSÅ være interessant at skrive en bog, der tog udgangspunkt i højskolernes mang-foldighed. Det ville bare være en helt anden bog. At denne bog har et andet fokus betyder jo på ingen måde, at vi un-derkender højskolernes forskelle - det skriver vi jo også utal-lige gange. I kapitlet om fællesskab gør vi netop gældende, at højskolerne alle taler om fællesskab, men at de forstår det forskelligt, og griber det forskelligt an. Skulle vi så se bort fra, at de alle taler om fællesskab og er enige om dens vigtige betydning for højskolepædagogikken?

SNL NEJ, SELVFØLGELIG IKKE. Mere spændende var det måske tale om, hvad det fælles betyder. Jean-Luc Nancy taler om, hvordan vi’et artikuleres (l’articula-tion de nous) & Giorgio Agamben om the coming community & alverdens kognitions- og neurovidenskabelige forskere om joint at-tention and shared awareness (se fx Michael Tomasellos overvejelser over mennesket som en koopererende art & Peter Sloterdijk øvelsesantropologiske tanker om mennesket som den art, der øver sig, og hans smuk-ke begreb om den livslange anden fødsel). Havde I sammenholdt de smagfulde fælles-skabshymner med filosofiske og videnska-belige forsøg på at tænke det fælles, så kun-ne læseren måske være blevet overrasket.

RJR & JM VI KUNNE GODT HAVE skrevet en Ph.d.-afhand-ling om højskolernes fælles-skabsforståelse, men det har ikke været bogens anliggende. Du har misforstået både bogens anliggende og målgrupper. Vi synes nu også, vi udfordrer fæl-lesskabet, bl.a. ved at bruge Zyg-munt Bauman, som netop ud-fordrer, hvorfor det er ’så nemt’ gerne at ville et rart og hyggeligt fællesskab, men at dette inde-bærer en række reelle farer.

SNL HØJSKO-LEN ER BANGE for at udøve radi-kal selvkritik af sin egen selvforståel-se, fordi den lever af at gentage en række dogmer og flovser, der forhek-ser sindet.

RJR & JM BOGEN INDEHOL-DER - fra første side i indled-ningen - en selvkritik, der løber samtidig med undersøgelser af den pædagogiske praksis. Høj-skolens kernebegreber tolkes jo blandt andet ind i en aktuel pædagogisk forståelse og over-tages ikke som ”dogmer og flov-ser”. Bogen er jo et forsøg på at få højskolerne til at bedrive pæ-dagogisk udviklingsarbejde, som jo netop indebærer en selvkritik.

SNL I HAR FORSØGT at kortlægge ’højskolens’ selvfor-ståelse, og det er alle tiders. Det, jeg kritiserer, er nok mere visse højskolers konkrete og repetitive bragesnak.

RJR & JM DERFOR ÆRGRER DET OS også en hel del, at du ikke skelner mellem højskole-pædagogikken, som den fremlægges i bogen, og dit syn på højskolerne som sådan.

Højskolen er bange for at udøve radikal selvkritik af sin egen selvforståelse.

KRONIK

Det, højskolerne kunne engang, skal de finde frem igen. I dag er mange højskoler så fiksere-de på at få unge gjort klar til optagelsesprøver på blandt andet Journalisthøjskolen og Poli-tiskolen, at de glemmer den livsforberedende opgave, mener kronikøren

Af Olav Hesseldahl

Cand.mag. i filosofi, pro-jektleder i NGO´en Ung-domsbureauet og undervi-ser på Suhrs Højskole

U anset hvor og hvordan jeg møder unge, oplever jeg, at de lever med konkurrencestatens logikker in-

ternaliseret i stort set alt, hvad de foreta-ger sig. På den ene side er der al skylden forbundet med pligterne, forventningerne og presset om at være effektiv, og på den anden side en lyst til at leve og bare se end-nu et afsnit på Netflix, selvom klokken er langt over midnat. Ja, det er nærmest rart, at Netflix bare afspiller det næste afsnit uden at spørge om lov. Jeg oplever, at mod-sætningen strækker unge ud i en spændt bue, der resulterer i en presset generation, der er mindre vild, spontan og spændende end tidligere. Men hvordan reagerer høj-skolerne så på det?

Selvom billedet aldrig er entydigt, så er det som om, at idéen med højskolerne har udviklet sig i én retning styret af konkur-rencestatslogikker. Mange højskoler tilby-

der studieforberedende fag som forbere-delse til optagelse ved f.eks. Politiskolen, Journalisthøjskolen, kreative og musiske uddannelser, pædagoguddannelser og spe-cifikke fag på universitetet. Det er mindre på mode at fokusere på tvivl, det almene og det eksplorative. Ligesom unge har in-ternaliseret konkurrencestatens logikker, så har mange højskoler det tilsyneladende også, når de følger i slipstrømmen og rea-gerer på konkurrencestatslogikker. Man kan selvfølgelig sige, at højskolerne blot reagerer på efterspørgslen fra unge som en anden efterspørgselsorienteret virksom-hed, hvor der skal generes kunder i biksen.

LAD DEM KEDE SIGJeg vil ikke bytte min egen højskoletid for en jordomrejse, men jeg kan huske, at Askov markedsførte sig på, hvor mange af deres elever, der kom ind på journalist-skolerne, efter de havde gået på Askov (jeg erindrer, det var 80 %, der kom ind, og jeg var heldigvis ikke en af dem). Det gav et højskoleophold med en fiksering på selve optagelsesprøverne snarere end på selve det, der sker, hvis og så frem man så kommer ind på et studie. Eller ikke gør. Selvom mange af mine højsko-levenner kom ind på en journalistud-dannelse, er flere siden blevet alt muligt

Sæt elever på fly-mode

”Man kan selv-følgelig sige, at højskolerne blot reagerer på efter-spørgslen fra unge som en anden efter-spørgselsorienteret virksomhed, hvor der skal generes kunder i biksen.”

38 HØJSKOLEBLADET

DEBAT # 4 — 2015 KRONIK

andet end journalister. Grun-den skal selvfølgelig ikke alene findes i prøvefikseringen, men måske også det manglede fokus på, hvordan det så er at studere, når man kommer ind. Eller leve for den sags skyld. Niels Gerner Nielsen problematiserer dette i et debatindlæg i forrige nummer af Højskolebla-det. Og lad mig strække den lidt længere end Niels, for måske er tenden-sen, at højskoler bliver mindre og mindre livsforberedende og ej heller studieforberedende, men måske endda blot studieoptagsforberedende?

Konkurrencestaten kan ikke rulles tilbage, så det handler sna-rere om at give den et kvalificeret modspil. Hvordan gør man så det? Vi skal tilbage til det gamle - med det nye. Det højskoler kunne engang, skal de kunne igen, for det at være ung er noget genuint, der handler om at søge, udforske, afprøve og fejle for at starte på ny igen. Og så er der alle de nye definerende artefakter for ungdommen som f.eks. sociale medier og unges konstante ”påhed”, der skal tages hensyn til. Samtaler var engang centrale og er det stadig, men er blevet noget nyt for unge blandet andet pga. sociale medier. Højskoler skal sætte elevernes liv på fly-mode og lade dem kede sig lidt, fordybe sig i ro og eftertænksomhed.

HVIS VI SKULLE LAVE HØJSKOLE…Den anden dag modtog vi en salgsopstilling fra den nedlagte in-dre missionske efterskole, Sommersted, og vi begyndte straks at drømme. Hvad skal der til for at skabe vibrationer i bygningen igen? Hvordan kan den gøres levende? Hvilken højskole ville vi lave?

Med vi mener jeg Kenneth, Martin og mig selv, der har startet ngo’en Ungdomsbureauet, hvor vi sammen med unge engagerer dem i samfundstematikker. Vi laver initiativer som bøger, work-shops, happenings, analyser og undervisning. Hver gang vi laver et projekt, arbejder vi med konstruktionen af skamlen, hvorpå unge kan stå fast og sikkert og tale gennem megafonen. At lave skamlen

Sæt elever på fly-mode

OM UNGDOMSBUREAUET

Står bag bogprojektet De Frafaldne, hvor 20 unge, der er faldet fra en ung-domsuddannelse, gennem et work-shopforløb har skrevet deres ”frafalds-historie” som essays, der er indgået i én samlet bog med 20 fortællinger om frafald.

Har udgivet bogen JEG DRØMMER OM EN TID HVOR ALLE DE TING JEG GODT KAN LIDE AT LAVE IKKE FØ-LES SOM SKYLDSPROVOKERENDE OVERSPRINGSHANDLINGER I DET LANGSIGTEDE PROJEKT SOM ER MIN TILVÆRELSE i samarbejde med Ros-kilde Festival. Bogen undersøger un-ges drømme-evne, hvor effektiviteten, svarforventning og måltænkning spiller en stor rolle.

handler om at skabe et sted, hvor unge bygges op og føler sig hørt og anerkendt, men hvor de også kan blive udfordret. Når det sker, bliver unge i stand til at råbe gennem megafonen, hvor vi sørger for, at offentligheden lytter på den anden side.

Ungdomsbureauet har tidligere opfordret unge til at være mere modige og skabe små individuelle revolutioner. Vi oplever det mod hos mange unge. Har højskolerne det mod? Måske de endda kan huse unges mod, meningssøg-ning og små revolutioner? Tør højskolerne gøre det, højsko-ler gjorde engang, og skabe de rammer? Det kan ske, og det sker allerede på højskolerne, men hvad med at det sker end-nu mere? Ellers gør vi det selv med Sommersted Højskole.

39

40 HØJSKOLEBLADET

REPORTAGE # 4 — 2015 ÅRSMØDE

” Er der virkelig ikke nogen, der vil sige noget?” De to diri-genter til højskolernes årsmøde spejder ud i salen, hvor de godt 200 højskolefolk, der har valgt at tage turen til Bjer-

ringbro og Nørgaards Højskole, har taget plads i multisalen. Ingen melder sig. Folkehøjskolernes Forenings formand har leveret sin årsberetning, men ingen vil tilsyneladende kommentere på den.

Måske er det fordi, det går så godt for højskolerne. Eleverne strømmer til. Og politisk er stemningen også nogenlunde. Ikke mindst fordi kulturminister Marianne Jelved er til stede. Ganske vist på dagen kun i egenskab af radikalt folketingsmedlem – det er jo valgkamp – men alligevel. I sin relativt korte tid som minister har hun gjort mere for højskolerne og folkeoplysningen generelt, end de foregående 4-5 ministre til sammen. Ny lov, projektpenge til lokal oplysningsaktivitet og internationale tiltag mm.

Selv ikke udsigten til de nye løn- ansættelsesforhold, dikteret fra Finansministeriet, der går stik imod højskolernes eget ønske og truer med at kunne skade skoleformen, kan spolere stemningen. Og det selv om formanden i sit indlæg leverer en gedigen bredside til Kulturministeriet og Moderniseringsstyrelsen. Men også her har Jelved svar på rede hånd: Der arbejdes på alternative løsninger, forlyder det. Og alle er lidt mere trygge. Heller ikke en debat om de korte kurser, der ellers ligger og lurer et lidt uafklaret sted, kan skubbes i gang fra talerstolen.

Nej. Der er vitterligt intet i vejen med stemningen. Fremmø-det er det største i årevis, og de fleste er enige om, at formanden leverede en fin beretning.

I GAMLE DAGE…I kaffepausen er nogle førstegangsbesøgende også lidt overra-skede: Hvor er debatten henne? Og så får de historien om den-gang, der virkelig var gang i den til årsmøderne. Om forstande-re, der kæmpede ideologiske fra talerstolen og bragede løs om rigtig og forkert højskole. Om Amdi Petersen, der kunne tryl-lebinde forsamlingen, ind til han forskansede sig langt væk fra enhver offentlig opmærksomhed. Men det var dengang, hvor højskolen var stærkt domineret af mænd med kraftig trang til selviscenesættelse, og det ønsker ingen trods alt tilbage.

Lige inden dirigenter må lade gonggon-gen lyde for debat om beretningen, er der heldigvis en, der tager ordet. Det er foreningens tidligere formand, Louis Mo-gensen. Hans kommentar er ganske vist lidt en gentagelse af, hvad han sagde ved samme lejlighed sidste år. Men alligevel. Nogle mennesker har det vanskeligt, når der bliver for stille. Så tager de ansvar og stiller sig til rådighed. Louis Mogensen er et af den slags mennesker.

Det viser sig heldigvis, at der er flere af den slags mennesker til stede. Ikke mindst til festmiddagen om aftenen. Her sidder tungebåndende lidt løsere. Aftenens toast-master, Else Mathiassen, indvarsler de nye tider: Hun er den første kvindelige toast-master i foreningens historie, bedyrer hun indledningsvist. Det viser sig dog, at en af de øvrige tilstedeværende kvinder har haft den tjans en del år tilbage. Men alligevel.

Her er der vitterligt nogen, der vil sige noget. Ikke mindst forstanderen for Brandbjerg Højskole Simon Lægs-gaard. Og han vil også mene noget. I digtform. Og her er der noget på spil.

I kaffepausen er nogle før-stegangsbesøgende også lidt overraskede: Hvor er debatten henne? Og så får de historien om dengang, der virkelig var gang i den til årsmøderne.

Højskolernes årsmøde i Bjer-ringbro var præget af en for-trinlig stemning og et noget fåmælt højskolefolk

Af Andreas Harbsmeier

ER DER NOGEN, DER VIL SIGE NOGET?

41

ER DER NOGEN, DER VIL SIGE NOGET?DIGT: ALT DET GODE I MIT HO’EDAf Simon Lægsgaard Madsen, forstander på Brandbjerg Højskole

Godhedsindustrien – Vorherre til hestEn term skabt af hyperkapitalister, der altid ved bedstHvor menneskets egentlige drivkraft ligger begravetMens de dumper deres gift ud på bunden af havet

Men når vi taler om havet så finder jeg min roVed havet er så skønt både at færdes og at boJeg tænker: Endelave mit barndomsparadisUrørt af tidens trend, uden smog og diesel-fis Når jeg sidder der på stranden og nyder dagens sidste stråler Og nyder varmen og brisen og med min elskede skålerMens vi sammen beskuer solens skive så smuk og så rundSå glemmer jeg helt bitterheden – den er fuldstændig væk –

for en stundSå glemmer jeg alt om olieskibe, der pludselig sprænger lækOm fuglen, der sidder mig unaturligt nær, fordi den ikke kan

flyve vækOm brisen, der bærer på dieselpartiklerOg næringsstoffer der havbundsforviklerOm manglende ozon der konverteres til cancerOg om iltsvind og krabber der rådner i deres panserOm manglende vilje og farlig lastOg at overfladen solen spejles i snart er mindre vand end plastOm overforbrug og ressourcesvineriOm overfiskning og atomaffaldsdeponiOg ligegyldighed, dumping og erhvervspirateriOm lukkede øjne og CO2-apatiOm vestligt tøjfremstillingsvandforbrug og børneslaveriOg om puden på min stol af kinesisk børnebroderiNæh jeg hviler så fredfyldt på puden mit hovedOg tænker skam alene på alt det gode

Jeg tænker på syv årtier med fredOg glemmer for en tid helt at være vredOver måden vi forvalter vores frihed påOver Ryvangens pæle der tavse ståOg vidner om unge der gav deres livFor at vi kan dø af ensomhed og tv-tidsfordrivOg kvæles i sukker og fastfood og normerI konkurrencestatspladder og fremdriftsreformerI vækstplanløshed og forbrugssvineriOg min svigermor der siger: vi har for lidt at gå op iJeg glemmer alt om de unge, der presses gennem pølsefabrikkenOm argumentresistens og politikerperistaltikkenDer skubber lorten foran os mod kommende generationer

Mens de priser kapitalismen som slutsten for religionerJooh jeg forsøger skam at huske på alt det gode Som Vesten gør for den samlede klode Pist væk er sult, berigelseskrig og flygtningestrømmeOg oppustede lig i Middelhavet hjemsøger mig kun i mine

drømme

Ja mens jeg sidder der og nyder forårssolenGlemmer jeg sågar alle hullerne i taget på skolenFor ikke at tale om omfordelingsprocenten Og kassekreditten og udlånsrenten.Og curlingbørn der bare ikke orker længereGud bevares - jeg glemmer selv selfie-stængerFor ikke at tale om manglende fællesskabsåndOm samfund der reduceres til samlebåndNår skovduerne kurrer og kaninerne knepperEr vi faktisk tæt på, at jeg glemmer navnkundige Steen NepperOg alle andre, der reducerer højskolepædagogik til hjertesprog, bragesnak og samfunds-matematik Ja når jeg sider her og nyder musikken fra himlens lærkerEr det nær ved, at jeg glemmer selv Støjbergs og Corydons

samlede værker Det er så bekvemt, at jeg glemmer, at alt det vi kalder for sund

fornuft ikke er andet end vores eget verdensbillede tilført lidt demokratisk duft

Jooh alt er skam glemt og min hjertejubel når uanede højderNår mine elever står i det fri og synger og spiller og fløjterMed indlevelse, finfølelse og akkuratesseMens min forretningsfører – ja tro det hvem der vil - springer ud

som salsaprinsesseSå går jeg en tur ud i forårsskovenOg lader mig hylle i alt det lysegrønne fra ovenMens jeg fylder mig selv med rendyrket værenOg svæver midt i alt det grønne til blide toner fra stærenJeg vågner brat ved et skud i det fjerneAlt lys forsvinder – en isnen lammer min hjerneDet er naboen, den store idiot, der skyder min bukFra sit ulovlige placerede skydetårn, han sku fandme ha nogle hug...

42 HØJSKOLEBLADET

BØGER # 4 — 2015 BOGKRITIK

Drop valgetBOGKRITIK

Stem ikke ved det kommen-de folketingsvalg! Det er ho-vedbudskabet i bogen HÆV STEMMEN!

Af Martin Hauberg-Lund, Cand. mag. (filosofi) og videnskabe-lig assistent ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

I år skal danskerne til stemmeurnerne. Eller skal de? En ny debatbog fra Forlaget Nemo argumenterer for, at danskerne demokratisk set gør klogere i at blive hjemme! Helt grund-

læggende drejer den provokerende bog sig om én ting: at over-bevise læseren om, at han eller hun ikke bør stemme ved det forestående folketingsvalg.

På Forlaget Nemos hjemmeside omtales forlagets formål på følgende måde: ”[V]i ar-bejder med udgivelsen af bøger [...] ud fra et kulturfremmende perspektiv snarere end et kommercielt. Vi ønsker at bidrage til kultur-livet, til vores fælles, historiske viden og den almene samfundsdebat.” Denne selvforståelse uddybes i forlagets beskrivelse af den bogse-rie, som Søren Maus HÆV STEMMEN! er første udgivelse i.

Serien har forlaget døbt ”Tumulti”. Her-med forstås fænomener som ’agitation’, ’social uro’, ’oprør’ og ligefrem ’kaos’. Forlaget skri-ver Tumulti-serien ind i en åndstradition, som den hovedsageligt europæiske oplysningstid historisk set har været udtryk for. I dette tro-skab ligger bl.a. ambitionen om at udgive ”re-volutionerende og samfundskritiske tekster, der sætter spørgsmålstegn ved det etablerede samfunds regler, normer og institutioner.” (s. 93) Spørgsmålet bliver nu: lever Maus ”HÆV STEMMEN!” op til denne ambition?

STEM IKKE - GØR NOGETMau ønsker at overbevise sine læsere om, at de ikke bør stem-me ved det kommende folketingsvalg fordi ”folketingsvalget i dag udgør en forhindring for udviklingen af et i sandhed demo-kratisk samfund.” (s. 9). Problemet er imidlertid, at sløret aldrig løftes for, hvad der ligger i denne folkeligt besnærende formule-

ring: ”et i sandhed demokratisk samfund”. Godt nok ender Mau med at opfordre alle til banale – omend nok så radikale – ting som f.eks. ”at hjælpe hinanden”, ”skabe forandringerne nedefra” og ”engagere sig politisk i ens omgivelser” (s. 79-80), men nogen nærmere bestemmelse af, hvad det demokratiske projekt indebærer, finder man ikke på bogens knap 100 sider. Mau ville sikkert tage til genmæle ved at gentage en af bogens centrale pointer; at det sandt demokratiske samfund netop ikke er et samfund, der på forhånd lader sig abstrakt definere og realisere efter en konkret model. Det forbliver at være op til det enkelte folk selv at skabe og give form til det samfund, som fortjener navnet ’demokrati’. Ikke desto mindre er det uklart, hvad der konkret lig-ger i Maus forestilling om, at det af selve ideen om et i sandhed demokratisk samfund i det mindste følger, ”at alle skal have indflydelse på den politiske og samfundsmæssige udvikling.” (s. 10). Man forstår, at der må være tale om håbet om en ’tøvende’ revolution, der skyder frem fra Gud ved hvor i form af græs-rødder og politisk engagerede mennesker, der tilsammen vil medvirke til en undergravning af det samfundsmæssigt useriøse

maskebal, som Danmarks politisk-økonomi-ske elite ifølge Mau har kørende.

Denne billige laissez-faire holdning er der god grund til at være skeptisk over for, da bogens på overfladen forførende udmelding ”Stem ikke. Gør noget” for så vidt intet ind-hold har og ingen politisk kurs udstikker, ud over at man som vordende politisk subjekt skal installere sit engagement i sit lokalmiljø. Man gør i den sammenhæng klogt i at overveje en oplagt indvending, som Mau ikke temati-serer i bogens sidste kapitel, hvor han ellers forsøger at svare på de kritikker, hans undla-delsesaktivisme oftest bliver mødt med. Hvor sårbart gør folket sig ikke ved at droppe en-gagementet i de nationale og dermed interna-tionale forhold ved at hellige sig lokalpolitiske spørgsmål, og dermed vende det kritiske blik bort fra der, hvor de fortløbende ændringer af samfundets rammebetingelser i det mindste administreres? Hvis ens engagement drejer sig om at gøre op med f.eks. OECD’s eller EU’s afgørende indflydelse på Danmarks politiske anliggender, hvilken forskel gør det så, at man hjælper til med at etablere en bæredygtig lo-

kalproduktion af fødevarer, når nu de transnationale sværvægteres reelle indflydelse på det danske samfund forvaltes på Christians-borg? En vis messianisme undslipper Mau sig ikke, og hans tro på stemmeundladelsens revolutionære potentiale ligner troen på mirakler.

Søren Mau HÆV STEMMEN!Forlaget Nemo. Kr. 125,-

43

Bogkort

GÅ – EN FILOSOFISK FODREJSE AF FRÉDÉRIC GROS, KRISTELIGT DAGBLADS FORLAG.........................................................................................................................

Bogen inviterer læseren på lystvandring i filosofi- og kulturhistoriens verden. Både Kant, Kierkegaard og Nietzsche havde alle sammen de daglige vandringer tilfælles, og i Gå – en filosofisk fodrejse fortælles historien om, hvordan de store filosoffer brugte fødderne til at tænke.

.........................................................................................................................

BUILDING THE NATION AF JOHN A. HALL MF, DJØF FORLAG.........................................................................................................................

Building the Nation med forfatterne Ove Korsgaard og Ove. K. Pedersen giver et indblik i det turbulente 19. århundrede og beskriver og argumenter for N.F.S. Grundt-vigs helt centrale rolle, når det gælder Danmarks intellektuelle historie og natio-nale identitet.

.........................................................................................................................

KONKURRENCESTATENS PÆDAGOGIK AF BRIAN DEGN MÅRTENSSON, AARHUS UNIVERSITETSFORLAG.........................................................................................................................

Brian Degn Mårtensson optegner i bogen den store fortælling om pædagogikkens historie og tilbyder med afsæt i Kierkega-ards kærlighedsbegreb et normativt alter-nativ til konkurrencestatens pædagogik. Bogen beskriver, hvordan vi i takt med samfundets udvikling fra industrisamfund over velfærdsstat til konkurrencestat er ved at miste vores fælles fortælling om kul-tur, nationalitet og verdensborgerlighed.

LÆS DEN STRAKSI ”Hvad er demokrati?”, der første gang udkom umiddelbart efter Danmarks befrielse, bestemte Hal Koch demokra-tiet på følgende måde: ”Demokratiets væsen beror på dette, at man mødes og tales ved, at man gennem samtalen når til en bedre og rimeligere forståelse og derudfra formår at træffe en afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt person eller klasse, men som tager billigt hen-syn til helheden.” Den bestemmelse gør vi klogt i også i dag at holde os for øje.

At ”HÆV STEMMEN!” er et tumul-tarisk indspark i den danske debat om de-mokrati og politikerlede skal der ikke sås tvivl om. Om man vælger ikke at stemme til det kommende folketingsvalg, må hver enkelt dog gøre op med sig selv. Den afgø-relse kan nu med god mening finde sted i alverdens debat- og samfundsfag på høj-skoler landet over, og derfor vil jeg på det varmeste anbefale, at bogen tages i brug som et fordelagtigt påskud til at holde or-det i live i demokratiets og folkeåndens navn. Ikke mindst pga. Maus forbilledlige, folkeligt flot formidlede og let fattelige analyser af de demokratiske problemer med samtidens medier og samfunds-økonomiske forhold. Læs bogen straks, og hæv sammen stemmerne, så vi kan komme til at leve op til Kochs fordring om samtalen som demokratiets rygrad og hjerteblod. For uden det levende ord er vi intet!

”Nogen nærmere be-stemmelse af, hvad det demokratiske projekt indebærer, finder man ikke på bogens knap 100 sider.”

44 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLELIV # 4— 2015 LÆRERPORTRÆT

1. JEG HAVDE ALDRIG OVERVEJET... at arbejde på en højskole, selvom min tid som elev var god. Men som forholdsvis grøn journalist var det svært at få indfly-delse på udviklingen af et rumskib som DR. Og så bød muligheden sig for være med til at ommøblere en højskole. Det har været lige så sjovt, som jeg håbede på.

2. FØR JEG BLEV ANSAT PÅ HØJSKO-LEN, VAR JEG…vuggestuekok, lærervikar, pizzabud, høj-skoleelev på både Oure og Askov, skiskole-buschauffør, roadie, bartender, studerende og nyhedsjournalist.

3. DET BEDSTE VED ARBEJDET MED HØJSKOLEELEVERNE ER…når det mislykkes mig at binde dem en historie på ærmet. Jeg prøver at udfordre deres autoritetstro ved at lyve så meget som muligt. Det er i hvert fald min und-skyldning for at gøre det.

4. DET HAR VÆRET EN GOD DAG PÅ JOBBET NÅR…hele højskolen lader sig fange af en ide og sammen byggere videre på hinandens ini-tiativer. Når titler, roller og forventninger udviskes, bliver højskolen et magisk sted.

Vicefor-stander vil udviske rollerne

Det mindst inspire-rende ved mit ar-bejde er uden tvivl indrapporteringer til ministeriet. Så dem prøver jeg at tørre af på nærme-ste kollega, der har paraderne nede.

LÆRERPORTRÆT

Håkon Stolberg lyver så meget som muligt for at udfordre elevernes auto-ritetstro

45

NAVNE MED SMÅT

NY FORSTANDER TIL AALBORGAalborg Sportshøjskole har ansat en ny forstander. Fra 1. juni overtager 42-årige Rasmus Krogh posten. Han kommer fra en stilling som konsulent i Aalborg Kom-mune, hvor han har arbejdet med en lang række udviklingsopgaver inden for fri-tids- og folkeoplysningsområdet. Han er cand. mag. i musik og samfundsfag, idrætsmenneske og har en bred under-visnings- og projektledelsesbaggrund.

ENGELSHOLM FÅR NY FORMAND Erhvervsmanden Søren Gram er valgt til ny formand for Engelsholm Højskole. Den 50-årige Søren Gram kom i besty-relsen i 2014, og han afløser formanden gennem 7 år Jørgen Brun.

NY LEDELSEDen 1. august får Kol-ding Internationale Højskole ny ledelse i skikkelse af Ingrid Frederiksen og Peter Prother. Ingrid Fre-deriksen er præst i Kirkeibyen, og Peter Prothero er præst i en Equippers kirke i London. I forbindelse med skiftet til de nye

forstandere, er der lagt en ny strategi og kurs, hvor KIH fremadrettet skal være en mere kirkeforankret bibel-højskole.

5. DET HAR VÆRET EN SKIDT DAG PÅ JOBBET NÅR…vi bruger mere tid på at tale om problemer end om løsninger.

6. DET MEST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE ER…at der udrettes noget i et fælleskab, som ingen kunne alene. Ele-verne overrasker og imponerer mig hver dag. Ligesom de ansatte, der i efteråret 2010 blev enige om at genrejse højskolen sammen. Fem år senere er højskolen i dag fyldt til randen med elever, op-timisme og muligheder.

7. DET MINDST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE ER…uden tvivl indrapporteringer til ministeriet. Så dem prøver jeg at tørre af på nærmeste kollega, der har paraderne nede.

8. HVIS JEG IKKE ARBEJDEDE PÅ EN HØJSKOLE, VILLE JEG NOK…arbejde med forretningsudvikling i mediebranchen. Aviserne vir-ker som en spændende udfordring for tiden.

BLÅ BOG:

Håkon Stolberg, 34 år, viceforstander på Vallekilde Høj-skole

Uddannet journalist i Aarhus, Stockholm og DR.

Født og opvokset i en københavnsk familie, hvor man talte finsk, dansk, svensk og islandsk på kryds og tværs over mid-dagsbordet.

Uden stemmeret til folketingsvalg som følge af islandsk statsborgerskab.

Stadig indehaver af prisen for Bedste Indstilling på efter-årsholdet i Oure 2004. Nogle ville måske anse det for en trøstepræmie. Men han er meget glad for den.

FFD NYT # 4 — 2015 FORMANDENS KLUMME

Ja til det ukontroversielleFORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

DET ELLERS FREDELIGE og næsten fol-kelige, årlige folkemøde på Bornholm er varslet invaderet af højreekstremister, og hvad der deraf følger af øget politiopbud, bekymringer, aflysninger og demokratiske dilemmaer. De danske organisationer, som har inviteret hollandske Geert Wilders og græske Gyldent Daggry med til festen, har fået de tre vigtigste reaktioner, de gik ef-ter: opmærksomhed, opmærksomhed og opmærksomhed. Den politiske akkura-tesse er udfordret: hvad vægter højest – in-dignation eller ytringsfrihed? Og tør man overhovedet komme? Og hvad sker der nu med vores demokratiske klima?

Spørgsmålet er, om det er disse ekstre-mernes talerør, der alene ødelægger det demokratiske klima, eller om vi er godt i gang med at ødelægge det selv?

Nyhedskriteriets evige søgen efter kon-flikt levner meget lidt plads til det ukon-troversielle synspunkt og den nuancerede

forklaring. Der skal være ”noget på spil”, for at tiltrække klik, seere og læsere. Og selvom det måske nok er en forståelig præ-mis, er mediernes tilgang langt fra gratis.

Også politikerne bidrager til at eks-tremisere meningsuniverset. Kampagner og slogans taler mere OM folk, end TIL og MED dem. Med kampagner som So-cialdemokraternes ”Kommer du til DK, skal du arbejde!”, Konservatives ”STOP Nazi-islamisme” og Venstres ”454.215 kr. kan et ægtepar få fra staten om året,” ta-les uenigheden op – og opmærksomheden væk fra de visioner, der skulle kunne samle nationen.

De ekstreme synspunkter får hele taletiden. Ekstremismen bliver selvfor-stærkende og skruer til stadighed op for ekstremismen i det danske meningsuni-vers. Og vi forledes til at tro, at det at tage politiske stilling består i at vælge ekstrem.

Og hvad sker der så nu, hvor Folkemø-det på Bornholm for alvor får ”ekstremis-men trukket ned over sig”? Mister vi så et af de få steder, hvor der er plads til debat-ter, der ikke kun handler om at prædike for de frelste, som udgør politikernes sikre bagtæppe af fans, udstyret med heppegrej og flag?

Hvor skal vi møde det ukontroversielle

og det nuancerede i den offentlige debat i fremtiden? Ønsker vi et samfund, hvor holdningsradikalisering er mainstream? Eller er det nu, det vil vise sig, at en gang om året ikke er nok? At vi vil insistere på at være et folk og ikke bare tilskuere?

FORENINGENS KALENDER

Hvor skal vi møde det ukontroversiel-le og det nuancere-de i den offentlige debat i fremtiden? Ønsker vi et sam-fund, hvor hold-ningsradikalisering er mainstream?

46 HØJSKOLEBLADET

25. - 26. AUGUST OG 29. SEPTEMBERMentorkursus for nye mentorer25. - 26. august på kursuscenter Brogår-den og 29. september hos UCC.............................................................................

27. AUGUSTNye partnerskaber i folkeoplysning RøddingRødding Højskole .............................................................................

9. - 10. SEPTEMBERGlobale historiefortællere: Seminar om global undervisningSted følger.............................................................................

16. SEPTEMBER Konference om højskolepædagogikCentralværkstedet, Aarhus .............................................................................

30. SEPTEMBER - 2. OKTOBERPRO-kursus 2015Traditionen tro inviterer foreningen til kursus for pedeller, rengøringsfolk og oldfruer.Gymnastikhøjskolen i Ollerup.............................................................................

1. - 2. OKTOBERMusiklærernetværksmødeMere information og program følger.Den Rytmiske Højskole.............................................................................

6. - 7. OKTOBERUdviklingsseminar om korte kurserKursuscenter Brogården.............................................................................

FEATURE

47hø

jsko

leb

lad

et

live

MANDAG D. 15. JUNI KL. 16.30 I HØJSKOLERNES HUS:

Fællesang fraDet blå sanghæfte"DET BLÅ SANGHÆFTE” er en nyudgivelse fra FFD's

Forlag. I et par timer vil sanghæfteudvalget præsentere og moti-

vere valget af de 18 sange i det nye hæfte.

Kom og syng Cohen, Nanna, TV2, Seebach, Bjørnvig, Unmack, Depeche Mode, Sting, Keld Heick, Alberte, Ole Hyltoft, Sys Bjer-re, Borring, Linnet, Odgård, Jens Rosendal m.fl.

Det er gratis at deltage i debatten, og vi giver en kop kaffe.

Tilmelding på redaktion@hojskolebladet.dk er nødvendig.

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

stud

ietu

r

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din højskoles behov og ønsker!

Vini, René, Niels og KlausSkoleafdelingen

Søger du stabil rejsefælle, der er med dig hele vejen?Når du rejser med Unitas Rejser lades du ikke i stikken. Vi er med fra det første frø sættes, til du vender hjem med en farverig buket fuld af nye oplevelser.

• Vi hjælper dig med at � nde de mest fordelagtige � ybilletter indenfor rejsebudgettet• Du får en � eksibel samarbejdspartner med mange års erfaring med højskolerejser• På rejsen har du adgang til 24-timers alarmtelefon og dermed en livline til at assistere dig i forbindel se med eventuelle uforusete hændelser