# 2 2015 siden 1876 DEMOKRATI-FUNDAMENTALIST

”Jeg befinder mig i en trosproces,

der ikke er afsluttet”

Naser Khader

LEVER HØJSKOLENOP TIL LOVEN?

Tilsyn med kortekurser skærpes

FANDT VEJ TIL KUNSTEN

Martin Kongstad omsit højskoleophold

hø

jsko

leb

lad

et

FÅ HØJSKOLEN IND AD BREVSPRÆKKENTegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 8 numre: 499,- (Studerende 299,-)

www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

hø

jsko

leb

lad

et

3

INDHOLD

PORTRÆT NASER KHADER“Det er en stærk religion, der lader så-dan en som mig prædike dér. Men jeg har altså ikke tænkt mig at blive præst.” 18

REPORTAGE DEN EVIGE BJØRN

ER KORTE KURSER NOK HØJSKOLE?

14

AT LEVE ER AT ARBEJDE

12

38

INDHOLD# 2 — 2015

04 LEDEREN

05 LIDT AF HVERT

06 TENDENS

12 INFOGRAFIK

14 UNDERSØGER

16 HØJSKOLEN KORT

18 PORTRÆT

26 HØJSKOLELIV

28 BILLEDLIGT

32 PÅ SPIDSEN

34 DIALOGEN

36 KRONIK

38 REPORTAGE

42 BØGER

44 NAVNE

ILDSJÆLE PÅ DELTID

ARBEJDSLIV

§ KORTE KURSER

NASER KHADER

JEG ER CHARLIE

FOTOSERIE OM KÆRLIGHED

KRITIKKENS U-VENDING

FRIHED = DEMOKRATI ?

MARTIN KONGSTAD

4 HØJSKOLEBLADET

I al respekt og med ønske om kærlighed og dannelse

Kærlighed har historisk set altid ændret sig: Hvad og hvem vi elsker, hvordan vi elsker, og hvad vi vil have ud af at elske.

M in antagelse er, at kærlighed, respekt og dannelse styr-ker tillid, og at et samfund aldrig kan få for meget af den slags. Slet ikke i dag. Temaet for dette nummer af Højskolebladet er kærlighed. Kærlighed til arbejdet, til Gud og til demokratiet.

Kærlighed har historisk set altid ændret sig: Hvad og hvem vi elsker, hvordan vi elsker, og hvad vi vil have ud af at elske. Hvem og hvad vi hader har ligeledes altid ændret sig over tid. Fjenden, denne afskyelige anden, er heller aldrig konstant. Fjenden er knyt-tet til den frygt og usikkerhed, som vi mærker, og som vi argumen-terer for at bekæmpe. Kultur har uendelig meget magt, når alle disse hvem’er, hvad’er og hvordan’er defineres.

Højskolebladet er Danmarks ældste kulturmagasin, og vi prø-ver at skabe vinduer, hvorigennem små dele af verden anskuelig-gøres. Vores håb er at skabe nysgerrighed.

Den dannede kaldes sommetider for pladderhumanist, og den søgende for flyvsk. Den dannede og søgende ses af andre som vis. Det kommer an på øjnene, der ser og vurderer. Hvert et blik kan være afgørende, både for den der betragter, og den som bliver set an. Vi må ikke blive bange for at se hinanden i øjnene, for vi bliver kun større, når vi står på skuldrene af hinanden. At stå sammen kan være nemt, som det fx er for mange en juleaften med de nær-meste. At stå sammen kan også være afsindigt svært – nærmest som at være placeret i et korthus, der hviler på et alt for skrøbeligt fundament. Det sidste kræver besindelse og, mener jeg, vilje til mere kærlighed.

Alt godt

Ea ØrumRedaktør

VELKOMMEN # 2— 2015 LEDER

KOLOFON

#2 - 2015. 140. årgang

UDGIVERFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Lisbeth TrinskjærNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

REDAKTION Ea Ørum (ansv. redaktør) Julie Melgaard Smidt (journalistpraktikant)Tlf. 3336 4047redaktion@hojskolebladet.dkwww.hojskolebladet.dk

REDAKTIONSPANELDagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

SKRIBENTER I DETTE NUMMERJulie Melgaard Smidt og Ea Ørum ABONNEMENTHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4036@: redaktion@hojskolebladet.dkwww.hojskolebladet.dk

ANNONCESALGDG Media / Tlf.: 7027 1155. www.dgmedia.dk

DESIGN Nanna Skytte

LAYOUT Katrine Dahlerup, FFD

FORSIDEFoto: Klaus Holsting

TRYKDystan & Rosenberg

UDGIVELSESPLAN 2015

#3: 29. april

#4: 9. juni

#5: 11. august

#6: 15. september

#7: 20. oktober

#8: 1. december

ISSN: 0018-3334

5

HØJSKOLELIV LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE HISTORIER PÅHOJSKOLEBLADET.DK

MEST LÆSTE

VIDSTE DU AT

Vi elsker at google!

100 %Alle højskoleelever har googlet deres højskole. 99 % af dem ville anbefale deres ophold til andre. I 2014 var det mest gogglede ord "iPhone 6".

HADEORDETSÅ KALD DOG SPADEN FOR EN SPADE...

Fri os for positivitets-konsensus-klister! ”Nysproget” har bredt sig fra den private management til forvaltninger og offentlige arbejdspladser. Sniksnakken mellem kol-leger og sågar samtaler i det private rum bærer også præg af det. ”Problem” er fx et fy-ord. Vi bør i stedet sige ”udfordring”, der har en mere positiv klang. Jeg er gene-

relt et positivt menneske, der lever efter devisen, at ”problemer er til for at blive løst”, alligevel skurrer det ikke i mine ører at benævne en hindring som et problem. Det signalerer, at man anerkender virke-ligheden.

RIGMOR EYBYE, JARUPLUND HØJSKOLE

"Unge skal have lov til at eksperimentere og lave fejl. De skal stå til ansvar for det, de gør, men her er de alligevel i en sikker havn, så vi kan gøre dem til livsduelige borgere."

ERLING JOENSEN FORSTANDER PÅ

EGÅ UNGDOMS-HØJSKOLE TIL VIBORG

STIFTS FOLKEBLAD D. 10. FEBRUAR 2015

1 BRODERSKAB FOR LIVET – OG FOR KARRIERENIndblik i højskoleopholdets netværks-potentiale.

2 GLEM DIG SELVKronik: Om et liv med mening uden mig.

3 HØJSKOLEBLADET LIVE: DEBAT MED CLEMENTInvitation til debat med Clement Kjers-gaard i Højskolernes hus.

4 INGEN STEMMERET TIL FJOLSER, FORBRYDERE OG FATTIGEFå styr på, hvem der kan stemme, og hvem som ikke kan stemme.

5 RELANCERING AF HØJSKOLE-BLADETBladets hilsen til læserne i forbindelse med det nye bladdesign.

DET SKREV VI DENGANG

FERNANDO LINDERBERG I HØJSKOLEBLADET 17. SEPTEMBER 1897

”Brev fra England” Det var en mærkværdig Oplevelse at komme fra Tyskland til England. Naturligvis vidste jeg forud noget om, at de to Lande var forskellige i mangt og meget. Men at Forskellen var saa stor, som jeg fandt den, derom havde jeg, det maa jeg aabent tilstaa, end ikke Anelse. Næsten paa alle Livets Omraader fandt jeg en saa slaaende Modsætning, at det vakte min Overraskelse i allerhøjeste Grad. Det var i Virkelighe-den en helt ny Verden, jeg kom ind i: Ideer, Tankesæt, Levemaade, Sædvaner, Institu-tioner, alt er anderledes end i Tyskland.

DET SKREV VI DENGANG

6 HØJSKOLEBLADET

ILDSJÆLE PÅ DELTID

FEATURE

7

TENDENS

Højskolelærere er ildsjæle, men nogle er kun ansat på halv tid. Det er vigtigt for dem, at de kan være intenst på høj-skolen, når de er der, og at de samtidig kan dyrke deres faglighed ved siden af. De vil det hele uden at brænde ud. Garvet højskolelærer mener, det kan være problematisk med for mange del-tidsansatte.

Af Ea Ørum og Julie Melgaard Smidt

ILDSJÆLE PÅ DELTID

8 HØJSKOLEBLADET

TENDENS # 2— 2015 ILDSJÆLE PÅ DELTID

H øjskolen gjorde det først – og så fulgte resten af verden med: Arbejdslivet smelter i dag sammen med privatli-vet mere end nogensinde før. Vi arbejder hjemmefra og

svarer på mails på alle tider af døgnet. Google var en af de første virksomheder, der tog stilen til sig. Her får medarbejderne Goog-le-mad, bor i Google-boliger, børnene tilbringer barndommen i Google-børnehaver – man lever så at sige et googlificeret liv. I højskoleverdenen har sammensmeltningen af arbejde og privatliv længe været en selvfølge. Højskolebladet har talt med højskole-lærere, der mener, at en deltids-ansættelse gør, at de fungerer bedst som højskolelærere, mens en garvet eks-højskolelærer og eks-forstander mener, at kunsten ligger i ikke at skille arbejde og privatliv fra hinanden.

IKKE BARE EN PØLSEFABRIKFrederik Vedersø er deltidsansat højskolelærer på Engelsholm Højskole, hvor han underviser i sangskrivning. Han bor i en lejlig-hed i København, men bor på skolen, når han underviser.

”Jeg lægger undervisningen i klaser. På den måde er jeg fuldt

tilstede i de perioder, jeg er på skolen. Det er fedt, at man går ind i den der boble, når man træder ind på højskolen. Jeg under-viste engang i guitar, hvor jeg havde en elev et kvarter, så en anden elev et kvar-ter osv. Det var kedeligt. For mig handler højskolelærergerningen om at inspirere eleverne og ikke bare undervise i, hvor-dan man skriver en sang. Det handler om at udvikle elevernes kreativitet frem for egentlige færdigheder,” siger han.

Frederik Vedersø oplever, at det kan være svært at begrænse sig til kun at ar-bejde deltid:

”Jeg tror, man kommer til at arbejde mere. Det kræver hård planlægning, men når man får lidt mere rutine, så bliver man nok bedre til at planlægge sin tid – og så hjælper det jo, at man brænder for det. Jeg spiller musik ved siden af, og det er også et meget passioneret job. Mit arbejdsliv er generelt meget projektorienteret, og derfor er det også godt, at højskolen fø-les projektorienteret,” siger Frederik, der foreløbig har arbejdet som højskolelære et halvt år.

Ida Skytte er ligesom Frederik Vedersø deltidsansat, men på Askov Højskole hvor hun underviser i fagene journalistik, EU og yoga. Hendes arbejde på højskolen be-gynder mandag morgen, hvor hun kører fra lejligheden i Aarhus til Askov Højskole. Her underviser, spiser og bor hun og er in-tenst sammen med eleverne indtil onsdag middag, hvor hun tager turen hjem til Aar-hus igen.

”I den tid, jeg er på højskolen, er jeg 100 procent højskolelærer. Jeg valgte netop højskolelærerjobbet, fordi jeg også har lyst til alt det, der ligger uden for un-dervisningen - at hænge ud med eleverne om aftenen og snakke med dem om livet. I forhold til tidligere jobs giver det her mere mening. Det er ikke bare en pølse-fabrik. Jeg blev ansat her, fordi jeg er mig som menneske, og ikke bare fordi jeg er en dygtig journalist,” siger hun.

I alt arbejder Ida Skytte ca. seks dage om ugen. Ved siden af højskolen har hun sine egne projekter. Hun er f.eks. ved at skrive en bog.

VÆK FRA KALDS-TANKENSpørger man en af de garvede højskole-lærere, er netop det, at arbejdsliv og pri-

BLÅ BOG

Ida SkytteLærer på Askov Højskole. Underviser i jour-nalistik og medier, EU og yoga.Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og JournalisthøjskoleTidligere ansat som journalist på Ritzau, Kristeligt Dagblad og Altinget samt som presseansvarlig for Poul Nyrup Rasmussen i Bruxelles

Frederik VedersøLærer på Engelsholm højskole. Underviser i sangskrivning.Diplomuddannet guitarist fra Det Fynske Musikkonservatoriums rytmiske linie Forsanger og sangskriver i The Eclectic Moniker og The White Album

Søren BørstingUdviklingskonsulent hos FFD (men udtaler sig i artiklen i kraft af sin tidligere ansæt-telse som højskolelærer og højskolefor-stander). Var i fire år viceforstander og otte år forstander på Den Rytmiske HøjskoleTidligere højskolelærer på Gerlev idræts-højskole og Odsherreds idrætshøjskole

9

TENDENS ILDSJÆLE PÅ DELTID

vatliv flyder sammen, en del af arbejdet som højskolelærer. Søren Børsting har mange års erfaring som højskolelærer på diverse højskoler og var i fire år viceforstander og otte år forstander på Den Rytmiske Højskole, hvor han også boede med sin familie.

”Som jeg ser det, bevæger vi os i dag lidt væk fra højskoletan-ken – denne ”kalds-tanke”. Folk vil gerne have defineret, hvad der er arbejde, og hvad der er fritid, og mange vil gerne nøjes med at have det som et arbejde, men højskolelæ-rer-jobbet er svært at tilret-telægge fast. Man skal være fleksibel,” forklarer han.

I forhold til lærere, der er timelærere eller deltidsan-satte, mener Søren Børsting, at der kan være udfordringer ved den arbejdsmodel, da lærerne kan have svært ved at følge med i miljøet på sko-len hele tiden, fordi der sker meget med eleverne, den tid lærerne ikke arbejder der.

”Det er i hvert fald vigtigt at slå fast, at højskolelærer-jobbet skal kunne være fly-dende og fleksibelt. Det kan aldrig blive et 8-16 job. Det ligger heller ikke i højskole-lærerens beskrivelse. Her er en tredjedel og altså en væ-sentlig del af jobbet det, der knytter sig til kostskoleformen – altså samværet. Og det er jo i for-hold til den del, man skal vurdere, hvornår nok er nok,” siger han.

STEMPLER UD AF IDENTITETUmiddelbart ser det ikke ud til, at højskolelærere har problemer med at få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen. En gen-nemgang af højskolerne i arbejdstilsynets undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø viser, at højskolerne ikke har problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Ida Skytte har også med sin del-tidsansættelse fundet en fin balance i sit arbejdsliv:

”Jeg stempler ind og ud af livet og identiteten som højskolelæ-rer, når jeg forlader skolen onsdag. I dagene på skolen bliver det arbejde fra morgen til aften, fordi jeg selv har lyst til det. Fordi det kun er halvdelen af min arbejdsuge, synes jeg, det giver en masse til mit energiniveau, og det at se eleverne folde sig ud og begynde at tage sig selv og samfundet alvorligt er fuldstændigt fantastisk. Det giver så meget mere mening end at sidde og skrive artikler på Christiansborg, som jeg før har gjort, siger Ida Skytte, der i princippet kunne tage tilbage til sin bolig i Aarhus om aftenen. Hun forklarer, at var hun ansat fuld tid, ville hun ikke være så koncentreret på højskolen, som hun er nu.

”Hvis jeg boede i nærheden, ville jeg kunne være højskolelærer på fuld tid, men ikke som nu hvor jeg spiser og sover på skolen.

Hvis jeg var ansat på fuld tid, ville jeg jo tage hjem og spise og sove med min kæreste. Det er klart, at når jeg er her og bor her, så kommer det til at flyde ud i et, men det gør ikke noget, for jeg er vild med at stå op med eleverne og få morgenmad med dem og tale om de underlige drømme, de har haft om natten, eller om de drømme, de har for fremtiden. Det når ikke at blive for meget, når

det kun er halvdelen af en uge. Men jeg ville ikke kunne holde ud at være her så intenst hver dag, som jeg er nu,” siger hun.

Modsat Ida Skytte, der stempler ind og ud af en fuld-blods-højskolelæreridentitet, gjaldt det for Søren Børsting i hans 12-årige job som forstan-der om aldrig at tage kasket-ten af.

”Man må finde sin vej. For mig var det en mental tilgang til det. Jeg gik ikke op i, om jeg var på job eller ej. Jeg gik op i, at jeg kunne fungere og levere som menneske – også på andre fronter end det, der havde med højskole at gøre,” siger han.

Men kan det være et problem, når lærere sætter meget klare grænser mellem arbejde og fritid?”Det er i hvert fald en udfor-dring, for selve højskolepæda-

gogikken knytter sig meget til, at man også er personligt engage-ret i hinanden, og den intensitet kan man godt miste lidt af, når man kun er deltid eller timeansat. Timelærere er faglærere, der leverer deres fag, og så kan man ikke forlange mere af dem. Del-tidslærere deltager i personalemøder og arrangementer i forhold til den kvote, de er ansat på. På den Rytmiske Højskole var om-kring halvdelen af lærerne deltidsansatte i min tid, og vi var ikke interesserede i at få færre fuldtidslærere, for vi ville gerne have kontinuitet i det, der foregik,” siger han. Omvendt kan han også godt se, at det er ”rimeligt nok, at man ikke nødvendigvis skal være der hele tiden”:

”Sådan er vores moderne liv jo også, og det er jo vigtigt, at man kommer ud og får tilfredsstillet nogle behov andre steder. Hvis man bare er på højskolen, kan man godt glemme, at der også er en verden udenfor,” siger han.

ILDSJÆLE MED TID TIL SIG SELV At det er vigtigt at hente inspiration udefra, som man kan bringe ind i højskoleverdenen, er Frederik Vedersø enig i, og derfor er stillingen som deltids-højskolelærer og deltids-musiker en drøm-mestilling for ham.

”Jeg arbejder vildt meget en uge på højskolen, og så tager jeg hjem til København og går i studiet med mit

Timelærere er faglærere, der leverer deres fag, og så kan man ikke for-lange mere af dem.Søren Børsting, tidligere forstander på Den Rytmiske Højskole

10 HØJSKOLEBLADET

TENDENS # 2— 2015 ILDSJÆLE PÅ DELTID

band. På højskolen kan jeg også være i et kreativt miljø, hvorfolk skriver sange, og det er også inspirerende for den musik, som jeg selv laver.” Højskolen er dog svær at slippe i de perioder, han ikke er på skolen, erkender han:

”Når man er deltidsansat, så forventer højskolen jo stadigvæk, at man følger med i, hvad der sker på møderne, for man er jo en del af lærerteamet. Så et eller andet sted føles det som om, man er fuldtidsansat med halv løn. Bevidstheden om højskolen kører hele tiden. Men igen er det nok en rutineting, og jeg bliver bedre og bedre til at huske mig selv på, at jeg kun har en deltidsstilling.”At det er vigtigt, at man som engageret ildsjæl har noget tid til sig selv, er både Ida, Frederik og Søren enige om. Hos Google tog man for år tilbage notits af ildsjælenes passionerede tilgang til arbej-det. Her fik de ansatte lov til at bruge 20 % af deres arbejdstid på egne projekter. Arbejdsmodellen har efterfølgende modtaget en del kritik blandt andet af tidligere ansatte, der på amerikanske og engelske tech-websites har diskuteret, hvorvidt de 20 % arbejdstid til egne projekter bringer en reel arbejdstid på 120 %.

BOR SAMMEN MED ELEVERNEFor Ida Skytte er det første gang, at hun ikke har noget imod at være på arbejde, selvom hun ikke får løn for det, men selvom hun gerne lægger timer, der går ud over hendes arbejdskontrakts bestemmelser, er hun ikke lun på en fuldtidsstilling så langt fra hendes bolig:

”Jeg tror ikke, det vil fungere for mig, på den måde som det er nu. Det ville optage for meget af mit liv, og jeg er ikke interes-seret i, at hele mit liv skal være højskole. Jeg er også andet end

højskolelærer. Men når jeg er her og bor blandt eleverne, så er jeg kun højskolelæ-rer,” siger hun.

Søren Børsting påpeger, at man også bliver nødt til at prioritere sin tid som fuldtidsansat: ”Jeg har oplevet lærere gå ned med stress, fordi der sker så meget spændende på en højskole, og så kan nogle få fornemmelsen af, at det ikke kan fungere, hvis de ikke selv er med i det hele. Men man kan jo ikke overkomme det hele.”

Når man er deltidsansat, så forven-ter højskolen jo stadigvæk, at man følger med i, hvad der sker på mø-derne, for man er jo en del af lærer-teamet. Så et eller andet sted føles det som om, man er fuldtidsansat med halv løn.Frederik Vedersø, højskolelærer på Engelsholm Højskole og musiker

HVORDAN ER ILDSJÆLE PÅ DIN HØJSKOLE?

Indsend en beskrivelse af en situation, hvor en ildsjæl fra din højskole er i sit es. Hvad laver han/hun – er hun i køkkenet, i musiklokalet, er det husfilosoffen, eller er det ved foredraget om morgenen, du har bemærket, at en ildsjæl deler sin pas-sion med dig? Beskriv, hvad vedkommende gør, og fortæl, hvordan vedkom-mende er ansat – er det en fuldtids, deltids eller timeansat? Vi bringer løbende de indsendte beskrivelser.

Ryslinge Højskole | Højskolen 1 | 5856 Ryslinge | Telefon 6267 1020 | mail@ryslinge-hojskole.dk | www.ryslinge-hojskole.dk

Ryslinge Højskole udvider med en ny højskolelærerstilling pr. 1. september 2015En af Danmarks ældste højskoler, beliggende på det smukke Midtfyn, søger en ny medarbejder.

Vi er en ambitiøs og brandvarm udviklingsplat-form for unge der er klar til fordybelse i teater, filmskuespil, scenekunst og deres egen dannelsesproces.

Vi arbejder med den enkelte i fokus, forpligtende fællesskab, vilde eksperimenter, kreativ proces og faglig fordybelse.

Læs mere påwww.ryslinge-hojskole.dk/job

11

IMAGE

www.thorsoeas.dk

TOTALLEVERANDØR AF MØBLER TIL INSTITUTIONER I HELE DANMARK.

· Værelser· Opholdsarealer· Spisesale· Klasseværelser

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemtDu kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus. Udstedes på beløb fra 100 kr. Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

Gavekort til højskolerne

12 HØJSKOLEBLADET

INFOGRAFIK # 2— 2015 ARBEJDSLIV

At leve er at arbejdeINFOGRAFIK

I dag skiller fære og færre privatliv og arbejdsliv ad. Sammenflydningsmodellen har længe hersket blandt højskolefolket.

1844 1910 1970 2010

ARBEJDSLIV:

1844 1910 1970 2010

HØJSKOLE:

FERIE OG FERIEFRIDAGE

Ferieuger Feriefridage

1920 1/2 1932 1 1938 2 1953 3 1972 3 1/2 1973 4 1980 4 1/3 1981 5 1998 5 1 1999 5 2 2001 5 4 2003 5 5 2015 5 5

I 1920 arbejdede danskerne i

48 timerom ugen og havde 1/2 uges ferie om året. I dag er den gennemsnitslige arbejdstid 35 timer om ugen, og vi holder ferie i fem uger om året.

13

1844 1910 1970 2010

Google

FITNESSMADORDNIN

G

PASNING

DOBBELT-OP PÅ BØRNEPASNINGPå 15 år er pasningen af børn i alderen 10-13 år fordoblet (Søjlerne er i procent)

1844 1910 1970 2010

8

1998 2008 2009 2010 2011 2012 2013

11 1111

1516

16

GENNEMSNITLIG UGENTLIG ARBEJDSTID

1920 481958 471959 461960 451966 441968 42 1/21970 41 3/41974 401986 391987 38 1/21988 381989 37 1/21990 372010 362013 35

HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

De korte kurser skal igen under opsyn. Er der for meget golf og bridge på de korte kurser og for lidt af det, som loven om folkehøjskoler kræver, førend en højskole kan få tilskud.

Af Ea Ørum

ER KORTE KURSER NOK HØJSKOLE?

K orte kurser, der byder på bridge og golf, skal have besøg af Kulturmi-nisteriets tilsyn. I 2015 vil tilsynet

undersøge, hvorvidt de korte kurser lever op til lovgivningens krav om undervis-

ning af "bred almen karakter", "livs-oplysning", "folkelig oplysning"

og "demokratisk dannelse" samt ”åbenhedsprincippet”. Loven siger, der skal være 50 % undervisning af "bred al-men karakter". Hvis ikke det er tilfældet, er det slut med tilskud. Tilsynet vil foregå ved uanmeldte besøg, hvor personale og kursister bli-

ver interviewet. Tidligere har tilsynet været på både an-meldte og uanmeldte besøg, og der har også været lavet tilsyn ved at kigge på hjemmesider og kususprogrammer. Efter de

tilsyn er nogle højskoler fx ble-vet bedt om at tune kursernes

indhold ind på mere undervisning af "bred almen karakter” og mindre ind på bridge, dans og golf. Syv kursers tilskudsret er faldet bort siden 2005, og der er verserende sager om tilbagebetaling af midler. Nogle af sagerne drejer sig om lovens krav om åbenhed. Det er blevet anfægtet, at nogle kursers målgrupper har været for snævre. Et højskolekursus skal ifølge loven være åbent for alle.

Den aktuelle anledning til det kommende tilsyn er, at under-visningskonsulent i Kulturministeriet, Jesper Moesbøl, har kigget højskolernes hjemmesider med kursustilbud igennem, og ud fra programmernes indhold kunne det tyde på, at nogle højskoler ikke lever op til lovens krav. Det vil nu blive undersøgt.

”Tidligere har vi bedt nogle af dem om at gøre det bedre. Nu vil vi skærpe tilsynet, og lever kurserne ikke op til loven, bliver tilskuddene taget fra dem,” siger han.

Udbuddet af korte golf- og bridgeskurser er stort. Der afhol-des 43 golfkurser og 21 bridgekurser i 2015. Et kursus, der varer en uge og har 40 elever, og som lever op til lovens krav, udløser et tilskud på 41.000 kr. Hvis højskolerne ikke formår at være ”nok højskole”, er det den støtte, der vil ryge.

FORMAND HEPPER PÅ KORTE KURSERHøjskoler har altså før fået løftede pegefingre og rynkede bryn, når kurserne ikke har været åbne for alle eller er rykket for langt væk fra kravene til kursernes indhold. Som udgangspunkt siger loven ikke et ord om, at bridge eller golf i sig selv er et problem. På denne type af kurser er det ofte aftenarrangementerne, der får højskole-balancen i orden, og derfor kan lovbruddet ske, når et aftenarrangement ikke lever op til kriterierne for 50 % undervis-ning af "bred almen karakter”. Har man spillet bridge hele dagen, går det altså ikke, at anledningen til at samles om aftenen ude-lukkende har et socialt sigte. Formanden for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, opfordrer højskolerne til selvkritik, for de korte kurser kan også blive eminent højskole.

”De korte kurser kan og skal ikke komme i dybden som de lange kurser, men de korte kurser må aldrig blive en cash cow, der primært er sat i verden for at hente penge hjem. De korte kurser

14 HØJSKOLEBLADET

AKTUELT # 2— 2015 ER DE KORTE KURSER NOK HØJSKOLE?

giver borgere, der ikke har mulighed for at tage på de lange forløb, chancen for at få del i det, som højskolen altid bør byde på – livsoplysning, demokratisk dannelse og folkelig oplysning,” siger hun.Nogle af de højskoler, der tilbyder man-ge golf- og bridgekurser, og som tilsynet vil undersøge, er Nørgaards Højskole, Idrætshøjskolen i Sønderborg, ISI Idræts-højskole i Ikast, Vejle Idrætshøjskole og Brandbjerg Højskole.

Kulturministeren har tidligere, i forbin-delse med en forespørgsel om højskoleloven fra Idrætshøjskolen i Sønderborg, forkla-ret, hvad der skal til, førend højskolerne lever op til hendes vision.

"Det kræver en højskole, som ikke kun tilbyder sine elever stadig flere oplevelser i konkurrence med underholdningsindu-strien. Højskolerne skal selv kritisk vur-dere, om deres aktiviteter og ressourcer anvendes bedst muligt i højskolernes ide og ånd,” skrev ministeren som svar.

SINGLER FÅR MERE GOLFPå Nørgaards Højskole er man udmærket klar over, at det ikke er golf, som i sig selv får et kursusophold til at blive til højskole, fortæller Kristian Næsby, der er lærer og kursusleder på højskolen. Han tager sig bl.a. af golfkurserne.

”Det er ikke golf, der giver UBAK (forkortelse for undervisning af bred al-men karakter red.). Der er skruet op for UBAKen i den guidede tur i bussen, der fremgår af programmet, og så er der mor-gensamlinger og aftenarrangementer. Vi kører også til Silkeborg og taler historie og kultur,” siger han.

Nørgaards Højskole har i år valgt, at nogle af de udbudte golfkurser ikke skal have tilskud. Kurserne behøver således ikke at leve op de krav, der fremgår af lo-ven om folkehøjskoler. Det drejer sig bl.a. om tre kurser med titlen ”Golf for Sing-ler”. Beslutningen om at holde kurserne uden for loven er truffet i kølvandet på verserende tilsynssager. Alle højskole-kurser skal ifølge loven være åbne for alle for at få tilskud.Der har tidligere været

rejst spørgsmål om mang-lende åbenhed i forhold til nogle af skolens it-kurser, hvor deltagerne skulle have særligt kendskab til it, og ligeledes har der været rejst tvivl om, hvorvidt golfkurserne for singler er åbne for alle. At golfkurserne for singler ikke længere skal leve op til højskoleloven præger programmet for kursene. Her er udflugten til de kulturhistoriske steder ikke en del af opholdet. Kristian Næsby er ikke i tvivl om, at deltagerne alligevel får "god højskole":

”På singlekurset er man mere på golfbanen, end man er på de andre kurser, men selvom nogle primært kommer for at spille golf, kommer de som oftest også til at holde af fx morgensamlinger. Mange deltagere vender også tilbage til Nørgaards Højskole, og det er ikke bare på grund af golfen,” siger han.

I 2014 hed kurserne ”Golf og Singleliv”, og der var kursusprogram-met identisk med de øvrige golfkurser. Kigger man ned over Nør-gaards Højskoles hjemmeside i dag, fremgår det ikke, hvornår et kursus er et højskolekursus, og hvornår det i højere grad er et kursus på en højskole. Det er de opmærksomme på, og det vil ifølge højskolen blive ændret.

”Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at se forskel, og vi bliver snart bedre til at tydeliggøre det. Ingen vil frygte et tilsyn, og vi gør hele tiden vores ypperste for at have al den UBAK, der skal være. I reklamematerialet kan det se tyndere ud, end det er, men det betyder ikke, at vores korte kurser ikke er i orden. Re-klame er blikfang og fortæller ikke det hele,” siger Kristian Næsby.

DET BEGYNDTE MED EN KLAP-HATDe korte kurser er til debat nu – og de har faktisk været det længe. De korte kurser kom eksempelvis i miskredit efter en højskole udbød det korte kursus "Fodbold-VM på højskole", hvor delta-gerne skulle se forboold, udforske fankultur og bl.a. sy en klap-hat. De blev omtalt som ”klaphats-kurser”. Det underholdende kursustema morede ikke den daværende undervisningsminister, Tina Nedergaard, som efterfølgende fjernede flere tilskud til korte kurser. Det skabte også debat om, hvorvidt højskoleloven var for løs. Loven lægger op til en fri skoleform. På grund af lovens åbne karakter opfordrer Formanden for Folkehøjskolernes For-ening, Lisbeth Trinskjær, højskolerne til navlepilleri med jævne mellemrum.

”Højskoleloven giver os stor metodefrihed, og det hjælper os med at lave god højskole, men det kræver også, at vi er vores an-svar bevidst. Dans, golf og bridge kan sagtens være fine afsæt for at lave god højskole. Alle højskoler bør altid spørge sig selv, hvad der er det vigtige for os – hvad er det, højskolen vil den enkelte elev eller kursist?” siger hun.

Folkehøjskolernes Forening planlægger en konference, hvor de korte kurser vil være til debat.

15

16 HØJSKOLEBLADET

AKTUELT # 2— 2015 HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT

Svage unge får hjælp til uddannelseNordjyllands Idrætshøjskole og Vrå Højskole har indgået et sam-arbejde om at hjælpe svage og usikre unge, der har svært ved at komme igennem uddannelsessystemet. De unge får nu mulighed for at komme på et 20 ugers højskoleophold, da de to højskoler har startet projektet 'Højskolen som genvej til uddannelse og erhverv'. Målet er, at omkring 200 unge i løbet af tre år skal blive i stand til at klare en uddannelse eller et job.

Forlængede elever skal være frivilligeBørkop Højskole har startet en ny linje kaldet 5+. Linjen henvender sig til de ele-ver, der efter det almindelige fem-måne-ders højskoleophold gerne vil blive lidt længere. Her er det muligt at uddanne sig til klatre- og kajakinstruktør samt at ar-bejde med diakoni ved at arbejde frivilligt som besøgsven for udviklingshæmmede, ældre eller asylansøgere i lokalsamfundet.

Kulturministeriet godkender Designhøjskolen Højer

Designhøjskolen Højer er nu klar til at modtage første hold kursi-ster til august 2015. Højskolen er blevet til, da Design Efterskolen i Højer har valgt at oprette en højskole med fokus på innovative designløsninger. Højskolen vil tilbyde tre hovedlinjer: Spildesign, Apps og Interaktionsdesign samt Mode og Accessoires. ”Det er målet, at skolen skal udvikle et stærkt DNA inden for design og innovation, hvor designprocessen skal være med til at styrke den enkelte i en tid, hvor konkurrencen aldrig har været større.” siger forstander på Designhøjskolen Højer, Kirsten B. Hansen.

17

Skift livsstil på højskolePersonlige mål som vægttab, motivation, kost og fysisk træning er omdrejnings-punktet for Aalborg Sportshøjskoles nye linje ”Målrettet træning”. Her bliver ele-verne undervist i, hvordan man lever et sundt liv, og målet er, at de skal være i stand til varetage deres egen træning og livsstil efter opholdet.

Folkebevægelse vil halvere antallet af ensommeHøjskolerne er en del af den nye folkebe-vægelse mod ensomhed, der har det mål at halvere antallet af ensomme i Danmark inden 2020. Højskolernes aktiviteter taler allerede godt ind i fokuspunkterne for Fol-kebevægelsen mod Ensomhed, der hand-ler om at finde nye muligheder i fællesska-ber. Bevægelsen vil bidrage med at sætte fokus på ensomhed og nedbryde tabuer.

Undervisere i UdkantsDanmarksBand udgiver EP

Et vaskeægte UdkantsDanmarksBand. Sådan beskriver bandet De Uendelige Historier sig selv. Bag bandnavnet står højskolelæ-rerne Anders Greis og Nana Schwartzlose, der begge arbejder på Den Rytmiske Højskole. I foråret udgiver bandet EP’en ”Sange fra Odsherred”, der er blevet til på baggrund af en række besøg i lokalområdet, hvor Anders og Nana bevæbnet med guitar og kon-trabas hver formiddag har besøgt mennesker i Odsherred og om eftermiddagen skrevet en sang. Det er i alt blevet til en håndfuld sange, der lige nu kan høres på DR’s karrierekanonen.

TENDENS NR. 1 — 2015 XXXXXXXXXX

18 HØJSKOLEBLADET

DE

MO

KR

AT

I-F

UN

DA

ME

NT

AL

IST

S

ØG

ER

GU

D

FEATURE

19

PORTRÆTINTERVIEW

Kristendom. Islam. Gud. Ingen Gud. Naser Khader har forladt ungdommens ateisme og er blevet et troende menneske. Demokratiet har han aldrig tvivlet på, og nu er han tilbage i den politiske manege som folketingskandidat for De Konservative.

Af Julie Melgaard Smidt / Foto: Klaus Holsting

20 HØJSKOLEBLADET

PORTRÆT # 2 — 2015 DEMOKRATIFUNDAMENTALIST SØGER GUD

P å en prædikestol i Mårum Kirke står Naser Khader og holder en utraditionel prædiken. Det er grundlovsdag 2011, og han har studeret teologi et par år. Han flirter med

kristendommen, men har stadig islam i hjertet. Prædiken handler ikke om troen på Jesus. Ikke om den politik, som han er vant til at tale om. Den handler om tvivl.

Det er tre år siden nu, og han har netop færdiggjort sin teo-logiuddannelse på Københavns Universitet. Han har stadig ikke tænkt sig at konvertere til kristendommen, men at få lov til at prædike i en dansk folkekirke ser han som en stor tillidserklæring.

”Det er en stærk religion, der lader sådan en som mig prædike dér. Men jeg har altså ikke tænkt mig at blive præst. Jeg startede på teologi, fordi jeg ville være klogere på kristendommen, og fordi man ikke kommer uden om, at kendskab til kristendommen er væsentligt for at forstå den danske kultur,” siger Naser Khader.

Vi er i ét af hans hjem. Det, der ligger her i København på en hemmelig adresse, hvor han bor sammen med dele-børnene Sofia og Hannibal. Det andet hjem ligger otte timers flyvetur herfra i Washington i nærheden af Hudson Institute, hvor han har været senior-fellow, siden han forlod Folketinget i 2011. Nu er han klar til et comeback i dansk politik - som folketingskandidat for De Konservative.

Naser Khader pendler ofte mellem de de to hjem i København og Washington, men han ser det ikke som et problem. Han for-klarer, at det tværtimod holder den rastløshed, der dukker op, når han er for længe det samme sted, på afstand.

”Jeg får ikke jetlag. Man skal bare vente med at lukke øjnene, til det bliver nat, det sted man er," siger han. Foran ham på det solide træ-spisebord ligger der en stak bøger, der er brugt som researchmateriale til Naser Khaders kommende bog, ”Hjertet bløder – den arabiske opløsning,” som udkommer midt i april.

DEMOKRATI ER IKKE NOKDen nye udgivelse beskriver optakten til Det Arabiske Forår

og de kræfter, det satte i gang. Ved siden af arbejdet med bogen har han gennem teologistudiet beskæftiget sig med religion og tro og har forsøgt at finde svar, hvor videnskaben ikke har været tilstrækkelig for ham.

I sine voksne år har han erfaret, at livskriser, som den han selv oplevede, da hans far døde i 1998, kan udløse en søgen efter ån-delighed. Efter faderens død blev han dybt optaget af livets store spørgsmål.

”Jeg havde brug for viden, og langsomt gik det op for mig, at det demokrati, jeg elsker så højt, har sine begrænsninger. Det kan ikke besvare de store spørgsmål eller give trøst. Mennesket har simpelthen brug for det åndelige,” siger han.

Efter faderens død begyndte han at fordybe sig i barndom-mens islam, men fandt ikke tilfredsstillende svar. Derfor blev han nysgerrig på jødedommen og kristendommen og startede på teologistudiet.

”Jeg befinder mig i en trosproces, der ikke er afsluttet. Jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg er om 10 år, og jo mere religion jeg læser, jo mere i tvivl bliver jeg. Men det er kun godt, for tvivl og tro er tvillinger,” siger han og rynker brynene.

”Jeg ville også finde ud af, hvad islam kan lære af den udvikling, kristendommen har været igennem. Kristendommen har jo haft

blodige perioder som inkvisitionen, men den luthersk-evangeliske form har udviklet sig i en positiv retning, og det kan islam lære meget af. For islam er i krise og skal revolutioneres og gøres mere tidssvarende og tolerant.”

En af de største forskelle på kristen-dommen og islam er ifølge Naser Khader, at Gud kommer ned til mennesket i kri-stendommen via Jesus og bliver ved med at være hos mennesket via Helligånden, og det gør Gud mere menneskelig.

”I islam sidder Gud jo stadig i al sin ophøjethed og kommanderer rundt med folk som en dårlig fodboldtræner, der hele tiden skælder ud, og det gør kun spillerne endnu dårligere,” griner han.

Selvom han mener, at tvivl og tro hæn-ger sammen, har teologistudiet alligevel betydet, at der er ting, han ikke tvivler på længere. Han har erkendt, at man ikke skal dokumentere det uforklarlige.

”Jeg er holdt op med at diskutere, om der er en gud, og hvor han sidder. Hvis man bruger fornuften, virker det jo usand-synligt. Men man skal ikke bruge fornuf-ten, når det kommer til tro. Jeg tror på, at der er en skaber, men at skaberen skulle være optaget af, om afstanden mellem en kvindes tørklæde og øjenbryn er to eller tre fingrer, den køber jeg ikke,” siger han.

Selvom han ikke længere kræver bevi-ser for Guds eksistens, som han gjorde, inden han startede på teologistudiet, for-holder han sig stadig kritisk til den prakti-serede religion men er blevet mere imøde-kommende i forhold til religionsdyrkelse.

Før jeg begyndte på studiet, var jeg meget militaristisk og mente, at al religion var noget pjat.

RELIGION

Opdraget

ortodoks-muslimsk.

I gymnasietiden

afviser han tro og

religion.

Hans far dør i 1998,

og han begynder

at lede efter svar i

islam og derefter

jødedom og kri-

stendom.

I dag holder han

stadig fast i islam

og er troende men

ikke religiøs.

Han betegner sig

selv som kultur-

kristen og kultur-

muslim.

21

TENDENS NR. 1 — 2015 XXXXXXXXXX

22 HØJSKOLEBLADET

Vi kan ikke blive ved med at benægte, at terrorangrebene intet har med islam at gøre.

”Før jeg begyndte på studiet, var jeg meget militaristisk og mente, at al religion var noget pjat. Men fordybelsen har bety-det, at jeg bedre forstår religiøse mennesker, men det er ikke det samme, som at jeg accepterer det, de gør. Jeg kender alle begrun-delser for kvindeomskæring, men jeg vil aldrig acceptere det. Men forståelsen gør, at jeg bedre kan diskutere det,” siger han.

Andre meninger er også blevet modereret, og han har ikke længere problemer med, at muslimske kvinder bærer tørklæde.

”Tidligere var jeg helt afvisende og mente, det var kvindeun-dertrykkende. Men det kan jeg godt leve med nu. Den tolerance er kommet, efter jeg selv åbnede op for troen,” siger han.

Han går dog stadig ind for et burka-forbud, da han insisterer på at se sine medborgeres ansigter.

SØN AF EN REBELI en støvet landsby 10 kilometer uden for Damaskus tager en kvinde et par bukser på. Det er aldrig set før i den lille by, og de

FEATURE

23

undrende blikke bliver bebrejdende, da hun også smider hoved-tørklædet og lader det sorte hår hænge frit. Kvinden er Naser Khaders mor. En kvinde, der altid udfordrede grænserne i hjem-landet, husker han.

”Det er fra hende, jeg har viljen og rebelskheden. Hun brok-kede sig også altid ligesom mig. Hun er analfabet og har aldrig gået i skole, men hun er nysgerrig, og havde hun fået de samme muligheder, som jeg selv har haft, havde hun fået en rigtig god uddannelse,” siger han.

På trods af moderens moderate forhold til islam bliver Naser Khader sendt i koranskole som 4-årig og får en streng muslimsk-ortodoks opdragelse, fordi familien bor i morfarens hus under morfarens regler.

I 1974 kommer den 11-årige dreng til Danmark, hvor han sam-men med moderen og de to brødre bliver familiesammenført med faderen, der har fået arbejde i Danmark. Naser Khader beskriver sit møde med Danmark som chokerende. Især den danske under-

visningskultur overrumpler ham, for her forholder man sig kritisk til verden og kan være skeptisk over for religion. Men skolen giver ham viljestyrke og lyst til at engagere sig.

”Jeg bliver tvunget til Danmark og hader det. Men når jeg al-ligevel er her, kan jeg lige så godt få det bedste ud af det. I skolen driller de mig med mit gebrokne dansk, men det betyder kun, at jeg tænker ’jeg skal vise dem’. Så jeg knokler endnu hårdere og kommer ud af folkeskolen med topkarakter i dansk,” siger han.

”Der skal bare hele tiden være en fremadrettet bevægelse. Hvis tingene står stille eller bliver ligegyldige, bliver jeg rastløs,” forklarer han og smøger de lyseblå skjorteærmer lidt op, så en tatovering kommer til syne på hans venstre underarm.

Tatoveringen er et citat fra den ameri-kanskefrihedserklæring. Han har tilføjet to ord. ”Kvinder” og ”frie”: ‘"All men and women are created equal and free." Har der stået på Naser Khaders arm siden 2012.

SAGT OM NASER KHADER:

”Jeg tror ikke, at Naser Khaders nye parti, de Konservative, skal sætte ham i skatteudvalget eller bruge ham som skatteordfører. Det vil være en rigtig, rigtig dår-lig ide.” Pia Kjærsgaard, værdipolitiskordfører for DK, til Berlingske.dk i 2009. Khader havde i 2007 problemer med at forklare Ny allian-ces Skattepolitik ved et vælgermøde i Kalundborg.

”Han er en stor styrke, han ved rigtig meget om Mellemøsten og hele diskussionen omkring radi-kalisering og hvad det gør ved et samfund.”

Søren Pape Poulsen, partiformand for De Konservative til BT 2015 efter Khader annoncerede sit folketingskandidatur.

"Det muslimske hus ligger i ruiner, hvori-mod det kristne er et pænt hus. Jeg får lyst til at flygte fra islams ruin, når man halshugger og dræber mennesker, og det andet hus er fristende," siger Naser Khader.

24 HØJSKOLEBLADET

PORTRÆT # 2 — 2015 DEMOKRATIFUNDAMENTALIST SØGER GUD

BLÅ BOG

Naser Khader 51 år, født i Syrien, Cand.polit., Kø-benhavns Universitet 1993. Master i teologi 2015. Senior Fellow ved Hudson Institute, Washington. Fast blogger på BT. Tid-ligere radiovært på P1-programmet ’Arabiske stemmer’. Rejseleder ved Akademisk Rejsebeureau.Har udgivet syv bøger. Den ottende

udkommer 14. april. Vundet diverse priser – blandt andet Kryger-prisen.Flittig foredragsholder på diverse højskoler og en del af repræsentantskabet på Askov Højskole.

Det politiske liv2001-07, folketingsmedlem for Radikale Venstre 2007-08, folketingsmedlem for Ny Alliance 2008-09, folketingsmedlem for Liberal Alliance 2009-11, folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti 2015, annoncerer, at han stiller op til næste folketingsvalg for De Konservative i Østjyllands Storkreds.

I KRIG FOR DEMOKRATII alt er der fem tatoveringer: "Frihed", "ytringsfrihed", "demo-krati", "grundlovsparagraf 77" og sætningen fra den amerikanske frihedserklæring. Fem søjler, der er med ham både på teologistu-diet og ved den syriske grænse. De fleste tatoveringer er skrevet med arabiske bogstaver, og de fører ofte til heftige diskussioner, når han besøger den arabiske verden.

”Engang da jeg skulle interviewe nogle jihadister ved den sy-risk-tyrkiske grænse, skiftede jeg dog min t-shirt ud med en lang-ærmet trøje, der skjulte dem,” siger han.

Ordene under huden vil han aldrig gå på kompromis med. Han ser sig selv som demokratifundamentalist og mener ikke, der findes kulturer eller religioner, som ikke vil have godt af en demokratisk styreform.

”Jeg vil gerne gå i krig for at forsvare menneskerettigheder, hindre folkedrab og hjælpe til med at indføre demokrati. Og det er da fundamentalistisk, men det er jo ikke for egen vindings skyld. Jeg holder så meget af det danske demokrati og vores ytringsfri-hed, fordi jeg har noget at sammenligne med fra Mellemøsten,” siger han.

Men hvordan kan man være et søgende og nysgerrigt menneske og samtidig demokratifundamentalist?

”Jeg er fundamentalistisk på den måde, at jeg ønsker at udbrede demokratiet, for når et samfund får demokrati, giver det folket mulighed for at blive nysgerrige og kritiske. Desuden giver den åbenhed en mere fair fordeling af samfundets goder,” siger han.

SIGER OBAMA IMODHan bliver med egne ord fysisk dårlig, hvis han ikke lufter sin mening. Efter angrebet på Charlie Hebdo i januar erklærede han sig hurtigt uenig med Obama og David Camerons udtalelser om, at angrebet in-tet havde med islam at gøre – en udtalelse, han har gentaget igen og igen efter angre-bet i København i februar.

”Vi kan ikke blive ved med at benægte, at terrorangrebene intet har med islam at gøre. Vi skal erkende det og vise, at vi øn-sker at gøre op med den del af islam. De toneangivende imamer og debattører af islam skal holde op med at læse teksterne så konkret og i stedet lade sig inspirere af jødedommen og kristendommen, der tager afstand fra den gammeldags tekst-forståelse,” siger han, og slår armene ud til siden. Grinene bliver færre og talen hø-jere, når emnet er islams fundamentalister.

”Det grundlæggende problem med is-lam er, at der ikke er plads til kritik. Uden kritik, ingen dynamik. Kritik er så vigtig, og en religion, der ikke tåler kritik, er en svag religion. Kristendommen bliver kri-tiseret hver eneste dag på universiteter og i offentligheden, men det gør ikke kristen-dommen svagere. Tværtimod.”

Naser Khader vil, at vi vedholder kri-tikken men ser det ikke som en modsæt-ning til religion. Han mener, man samtidig skal finde kærlighed til gud.

”Det er en del af et menneske at have

Jeg holder så meget af det danske demokrati og vores ytringsfrihed, fordi jeg har noget at sammenligne med fra Mellemøsten

25

Rude StRand SenioRhøjSkole – søger dygtig underviser

Rude Strand er en højskole for modne voksne, og er smukt beliggende ved en fantastisk badestrand og med udsigt til Mols Bjerge, Samsø og Tunø….

I 2015 har vi udviklet vort kursusudbud kraftigt. Således tilbyder vi nu også kurser indenfor natur, friluftsliv, motion, sundhed og velvære. Vores nye kollega skal være med til at optimere den igangværende udvikling. Vi forventer, du kan tilbyde høj faglighed indenfor områderne:

• friluftsliv • motion • natur; såvel aktivt udøvende - som i foredragssalen

Til gengæld kan vi tilbyde dig en flok kolleger, der alle brænder for vort fantastiske arbejde og den unikke arbejds- plads, hvor kursisterne altid er i centrum.

Stillingen er på 75% med forventet opstart 1. maj 2015.

Se udførligt stillingsopslag på rudestrand.dk

Ansøgning med CV og relevante bilag bedes sendt pr. mail til mail@rudestrand.dk senest den 12. marts 2015.

Kystvejen 114 • 8300 Odder • Tlf. 86 55 89 44

noget at tro på, og der skal være plads til det åndelige. Folk skal have lov til at tro, så længe de gør det inden for demokratiets rammer,” siger han.

Rundt om i verden er vi vidne til mange konflikter, der kan sy-nes at udspringe af religionssammenstød, og Naser Khader forstår udemærket, at det kan være svært for ikke troende mennesker at finde noget positivt ved religion. Men han synes ikke, det er fair at give religion skylden for de mange krige, vi oplever.

”Det er en myte, at religion skaber ufred. Mange konflikter starter med at handle om noget helt andet, og så har de stridende parter en tendens til at gøre dem religiøse Det, der handlede om brød og frihed i Syrien er pludselig blevet til en Shia-Sunni-kon-flikt,” siger han.

Du er troende, men har tvivlet på, om du skulle bekende sig til islam eller kristendom – hvorfor?

”Jeg ser det som to huse. Det muslimske hus ligger i ruiner, hvorimod det kristne er et pænt hus. Jeg får lyst til at flygte fra is-lams ruin, når man halshugger og dræber mennesker, og det andet hus er fristende. Der står Søren Krarup og siger "kom herhen, her

er varmt herinde". Men jeg har det godt i islams ruin, der var smuk engang, og jeg vil ikke give islamisterne monopol på det hus. Jeg vil ikke flygte fra det, men være med til at renovere det. På den måde bliver jeg også en større pain in the ass for islamisterne, end hvis jeg flygtede,” griner han.

”Jeg vil vise, at islam er andet end de radikale imamers stemmer. Det er op ad bakke, men man skal huske på, at den kristne revolu-tion varede halvandent hundrede år, så det kommer til at tage lang tid med islam også. Og internationalt oplever jeg, at flere melder sig på banen, men det billede ser vi ikke i Danmark,” siger han.

Indtil 2001 havde Naser Khader aversioner mod den arabiske verden, som han mente oplevede kulturel stagnation, men Det Arabiske Forår satte en proces i gang, der gjorde ham optimistisk.

”Jeg vil hellere opleve en kaosperiode fremfor stabilitet og undertrykkelse, og vi kan først vurdere Det Arabiske Forår om 20-30 år,” siger han og ruller skjorteærmerne ned og skjuler de fem tatoveringer. Han tvivler ikke på, hvordan budskabet på den sjette skal lyde.

”Et frit og demokratisk Syrien.”

Kontakt os og bliv inspireret: www.pro� l-grupperejser.dk/studierejser •

kontakt@profi l-grupperejser.dk • 77 33 55 33

Spar tid på at arrangere

studierejsenVores online registreringsservice letter

administrationen af tilmeldingerne.

Se mere på: www.pro� l-grupperejser.dk/online-registreringsservice

Pro� l Grupperejsers 55 rejsespecialister kender verden – og vi skræddersyer det faglige

indhold på studierejsen efter jeres ønsker.

hoejskolebladet_kvartside.indd 1 12-01-2015 11:24:45

26 HØJSKOLEBLADET

KALENDER

#SPISELIGT

AKTUELT # 2 — 2015 HØJSKOLELIV

HVAD FÅR I TIL MIDDAG?

BRUG #SPISELIGT PÅ INSTAGRAM

FOREDRAG OM UNDERDANMARKLisbeth Zornig Andersen - med af-sæt i bogen, ”Zornig - vrede er mit mellemnavn”, og DR-doku ”En barn-dom i helvede”.Tirsdag den 24. marts kl. 19.30 Grundtvigs Højskole

LYRISK JAZZOrkestret ”Scenografie”, med Jesper Bodilsen som orkesterleder. Stemnin-ger fra Italien og de nordiske lande. Onsdag den 8. april kl. 19.30Engelsholm Højskole

12. marts

KRISTEN I KRISE

Komikeren Jakob Svendsen vil

gerne være et godt og kristent

menneske, men i stedet for at

gøre noget ved det, har han lavet

et show, der handler om succes

og fiasko.

Torsdag den 12. marts kl. 20

Uldum Højskole

20.-22. martsFESTIVAL FOR NY DANSK LITTERATURVestjyllands Højskole har sammen med Forlaget Gladiator iniviteret de mest markante nye navne fra den litterære scene. Fredag til søndag på Vestjyllands Højskole

MARIE CARMEN KOPPELKom til koncert med sangerinde, der netop har udgivet albummet ”Heal My wounded Heart”.Onsdag den 22. april kl. 20 Snoghøj Højskole.

DIAGNOSESAMFUNDETVi bliver diagnosticeret som aldrig før. I foredraget bruges Kierkegaard som den bekymrede diagnostiker af vor tid. Foredragsholder Christian Hjortkjær er Ph.D.-studerende ved Søren Kierkega-ard Forskningscentret. Tirsdag den 28. april kl. 19.30 Grundtvigs Højskole

FRØKEN FORSTANDER OG KÆRLIGHEDEN

DE NAVNKUNDIGE VED HØJSKOLEHISTORISK FORENINNG

Gårdmandsdatteren fra Vestjylland, frk. Laura Alkjærsig, har været arbejderhøjsko-lernes eneste kvindelige forstander:

Hun var elev på Askov i grundlovssomme-ren 1915, hvor hun blev grebet af de politi-ske vinde og sociale spørgsmål og fik kon-takter i højskolemiljøet. To år senere blev hun lærer på Esbjerg Arbejderhøjskole. I 1921 blev hun forstander Esbjerg Arbej-derhøjskole.

På trods af hendes begejstring for høj-skolen blev hun fyret i 1924, da hendes

grundtvigske baggrund kom i konflikt med skolens socialistiske målsætning. Kærligheden fandt hun igen. Hun giftede sig med Frederik Hedebol, og det unge æg-tepar blev ansat på den nyoprettede inter-nationale højskole i Helsingør, men efter to år rejste familien til USA. Hendes mand insisterede, og han havde fundet arbejde som gymnasielærer.

Kærligheden til højskolen bevarede hun og deltog altid i elevmøderne, når hun besøgte Danmark.

Kartoffelsuppe @saralentzj, fra Silkeborg Højskole

Koranske fiskevafler med sød rød bønnefyld@frederikkelegaard, fra Suhrs Højskole

White Sensation@hkstolberg, fra Vallekilde Højskole

Hindbærsnitter@water.spoon.body.hot, fra Suhrs Høj-skole

27

ELEVPORTRÆT

><

HVEM SAGDE?

”Der hvor lærernes evner og lærlinge-nes trang mødes – der ligger skolens gerning.”

Vi trækker lod blandt indsendte rigtige svar. Den heldige får en højskolesang-bog. Send dit svar pr. mail til redaktionen@hojskolebladet.dk

I sidste højskoleblad lød citatet: ”Folk, der kom her, blev aldrig kaldt elever, som om højskolen på nogen vis var i stand til med åndselevator at løfte mennesker op over sig selv. Vi kalder dem deltagere.” Det var Poul Erik Søes ord (1937 – 2008), Lønne Højskole.

EMMA BUCH BJERRE, 20 ÅRHendes højskoleord: FællesskabNordjyllands Idrætshøjskole. Kommer fra Beder.

INDEN JEG BEGYNDTE her, havde jeg forventninger om at møde en masse idrætsglade mennesker og at blive udfordret både personligt og fysisk.

HØJSKOLEN ER BEDST, når vi er sam-men om tingene. Fællesarrangemen-ter, rejser og andre hyggelige stunder, hvor vi er samlet som gruppe.

FREMTIDEN BYDER PÅ endnu et år med spændende oplevelser, hvor en tilværelse som skiinstruktør og en rejse ud i verden står øverst på ønskelisten. Hvilken uddannelse jeg derefter væl-ger, bliver jeg forhåbentlig klogere på i løbet af mit ophold på højskolen.

Dilemmaet

?En tilbagevendende udfordring er mad . På Den Internationale Højskole støder vi jævn-ligt på udfordringer, der udspringer af kulturelle forskelligheder. Skolens køkken serverer tre måltider om dagen med et internationalt tilsnit, men ikke alle elever vænner sig lige hurtigt til denne ‘internationale cuisine’. Der er ofte specielle ønsker eller behov, der kan være kulturelt eller religiøst funderet.

PÅ DEN ENE SIDE:Man kunne vælge at fortælle de elever, der har problemer med maden, at det er en del af højskoleoplevelsen at spi-se den samme mad som alle andre. Vi kan naturligvis ikke lave 90 forskellige måltider baseret på forskellige præ-ferencer.

PÅ DEN ANDEN SIDE:Det kan være svært at være ikke-dansker på en dansk folkehøjskole. Der er mange ting at vænne sig til, og mad er en vigtig del af vores hverdag. Man kunne derfor vælge at tilgodese de mange elevers madønsker for i det mindste at gøre den del af opholdet lettere for dem.

VI VALGTE:At gøre eleverne medansvarlige og formidle kontakt mellem dem og køkkenet. Vi bad elever med særlige ønsker om at vise køkkenet, hvordan maden kunne tilberedes, og vi har holdt særlige temadage, hvor vi fx serverer indisk mad, der spises med fingrene, eller japansk mad, der spises med pinde. På den måde tilfredsstiller vi de fleste ønsker, og det giver interkulturelle oplevelser, der beriger både skolens elever og personale.

SENDT IND AF CLAUS STAAL, LÆRER PÅ DEN INTERNATIONALE HØJSKOLE

22 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

29

01 Hund tager afsked med død hundJeg er vokset op med to hunde. Sam og Frodo. Den ældste hund, Frodo, faren til Sam, døde ved påkørsel. Sam siger farvel til Frodo, inden han skal begraves.

- Fotograf Marie Hyld

BILLEDLIGT

01

TENDENS NR. 1 — 2015 XXXXXXXXXX

30 HØJSKOLEBLADET

02

03

31

BILLEDLIGT

KÆRLIGHED ER RODEN I MIN BILLEDSERIE

Mit navn er Marie Hyld. Jeg er 21 år gammel. I efteråret 2014 gik jeg på Grundtvigs Højskole, hvor jeg var på fotolinjen. I dag går jeg på KBH Film og Fotoskoles Projekt-linje.

Jeg er opmærksom på livets skrøbelighed og udtrykker mine følelser og tanker omkring livets flygtighed gennem mine nær-meste og med en forståelse af, at kærlighed er et bærende element i livet og dets forskellige faser. Ved at forevige mine omgivelser føler jeg, at jeg skaber en form for udødelighed.

Grundtvigs Højskole var et frirum. En legeplads. Stedet hvor jeg fandt mit billedsprog og fik udviklet mig på det fotografiske felt uden at blive vejet. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den støtte og guide, jeg har fået på højskolen, har været med til, at jeg har kunnet hoppe direkte på den fotolinje, hvor jeg går nu.

02 Barn i vand03 Tåge04 + 05 Min morfar og hans kone

04

05

32 HØJSKOLEBLADET

Glem ikke idealerne. Om frygten for, at det der skete i

Paris, kunne ske i Danmark. Indlæg-get blev skrevet før d. 14. februar.

DEBAT # 2 — 2015 PÅ SPIDSEN

PÅ SPIDSEN

Jeg er Charlie

Af Mette Kjærsgaard Underviser i journalistik på Krogerup Højskole og RUC og arbejder som freelancejournalist.

J eg har en lighter i lommen for ti-den. I min store, mørkeblå vinter-frakke. Det har jeg ikke normalt, så

den hårde, fremmede klods er uvant for fingerspidserne, som den ligger dér blandt Kleenex, ostehaps, hårelastikker, og hvad der ellers bor i lommen på sådan en små-børnsmorfrakke.

Jeg købte den for at tænde et lys foran den Franske ambassade. Jeg tog derind alene, sidst på aftenen, dagen efter ter-rorangrebet på Charlie Hebdo i Paris. Jeg tændte et lys i et lille glas, jeg havde købt sammen med lighteren, og som blev ved med at blæse ud, indtil jeg fik det plantet solidt imellem de mange blomster, kugle-penne og kort. Jeg lagde en kuglepen ved siden af lyset. Gestussen føltes ensom og akavet. Samtidig væltede tårerne frem.

Dagen efter, på min fødselsdag, var fle-re af mine gæster på øl-baren også journa-lister. En fortalte, hvordan hun selv havde planlagt præcist, hvor hun ville skjule sig i det store mediehus, hun arbejder I, hvis vanvittige terrorister med maskingeværer angreb. Jeg prøvede at forklare, hvor dybt berørt jeg var. Og jeg mærkede en klump i halsen og tårer i øjenkrogen i vores el-lers nøgterne analyse af presset mod vores fag og ytringsfriheden. ”Jamen, blev du overrasket?” spurgte en. Og nej, det over-

raskede mig ikke, at det her ville ske. Det overraskede mig, hvor påvirket jeg blev. Hvor personligt ramt.

Jeg elsker mit fag. Jeg er enormt, nær-mest barnligt, idealistisk omkring jour-nalistikkens samfundsmæssige opgave og ansvar. Mine studerende må hvert semester lægge øre til båltaler om pres-seetik, om ansvar og integritet og den fjerde statsmagts rolle. Jeg har altid villet være journalist. Og som de fleste af mine kollegaer er det for mig ikke et fag, man hænger i entreen, når man kommer hjem. Det er noget, jeg er.

Jeg var alene på kontoret, da den første nyhed tikkede ind som sms. Langsomt dannede nyhedsbilledet sig. Tegnere og journalister i Paris på et magasin som jeg udmærket kendte, men aldrig havde holdt et eksemplar af, var døde og sårede.

Jeg ændrende som så mange andre mit profilbillede på Facebook til et symbolsk støtte ” Je suis Charlie”. Den gestus udlø-ste en sofistisk meta-debat, om hvorvidt vi i Danmark, og for den sags skyld alle andre steder, nu virkelig også var Charlie. Efter Anders Breiviks massakre på Utøya i 2011 skete det samme, med norske flag som profilbilleder. ”Je suis Charlie” ek-koer det ”Nous sommes tous américains”, som den franske avis Le Monde bragte ef-ter d. 11. september. Igen med reference til John F. Kennedys berømte ”Ich bin ein Berliner” i 1963. Det handler om solidari-tet og sympatitilkendegivelse, og det sy-nes jeg egentligt bare er en enkel og smuk ting – også på sociale medier i en global og

online tidsalder. Også selv om man ikke er personligt berørt eller deler alle Charlie Hebdos mærkesager.

I dagene efter cyklede debatten om Muhammedtegningerne selvfølgelig igen: Hvem turde vise hvilken forsiden? Hvem var underlagt censur? Er det en fornær-melse af alle muslimers følelser? Hvad mener vi om Islam? Hvad tænker Musli-merne selv? Hvordan gemmer jeg mig på min arbejdsplads, hvis terroristerne kom-mer? Tør vi bringe Charlie Hebdos forside i en studenteravis? Tør jeg bringe den her? Er det et centralt redaktionelt valg? Er det ytringsfriheden, der er truet, hvis vi lader være? Er det en kulturkrig eller et korstog, vi står over for? Er det vigtigere, at flere tusinde bliver myrdet i Nigeria af Boko Harem? Er vi tropper i et korstog? I en kulturkrig? Var de dræbte på redaktionen i Paris symboler på ytringsfriheden?

Jeg frygter for mit fag, for ytringsfriheden og for en kulturkrig med hårde fronter. Og jeg sørger over de mennesker, der bare var på arbejde. Der sad til et redaktionsmøde og grinede og spiste croissanter.

Enhver kan blive rasende over noget. Der findes skøre, frygtelige og ødelagte mennesker. Alle journalister kan give ek-sempler på mystiske, vanvittige og skræm-mende mails fra læsere og seere. Enhver kan gå lige ind og myrde dig, på de fleste arbejdspladser. Men det er trods alt meget mere farligt at cykle på arbejde i myldreti-den, end det er at være på arbejde. Og det er mit håb, at det kræver meget mere at dræbe idealer.

33

@DEBAT TIDSÅNDEN KORT

IFØLGE CHRISTIAN HJORTKJÆR, PH.D.-STUDERENDE, SØREN KIERKEGAARD FORSKNINGSCENTERET

DEBAT DET TALER VI OM

MorsomtEn prut. En prut er noget af det mor-somste. Især i en stillekupé. Hvorfor? Fordi den afslører den pruttende som et fejlbarligt menneske. Pruttens ejer-mand er det uperfekte menneske, der skammer sig.

ForbydI dag må vi ikke sige ”Skam dig!”. Det er forbudt. Hvis forældre i dag vover at sige til deres børn, at de skulle skamme sig, så skulle DE skamme sig. Altså forældrene.

TrælsAt tidsånden kræver, at vi ikke må skam-me os. For det gør vi. Tidsånden kræver omvendt skamløshed: Gør hvad du vil! Følg dine drifter! Udlev din perversitet! Uden at skamme dig…

GenialtAt jeg skammer mig, uanset om jeg må eller ej. Jeg rødmer og slår blikket ned. Jeg kan ikke kontrollere det. Skammen afslører mig som mig – og tidsånden som skamløs. Den eneste skam er ikke at have nogen.

#cphshooting: I København blev tre dræbt og fem betjente sårede. Følelser og politiske budskaber blev delt på bl.a. Facebook bagefter – også blandt højskolefolk. Her er et par af deres statusopdateringer:

Simon Lægsgaard Forstander på Brandbjerg Højskole

Efter dagens tragiske begivenheder i København udtaler mange politi-kere sig naturligvis om hændelsen og dens politiske implikationer. Inger Støjberg er som sædvanlig ude med en meget håndfast terminologi, som jeg tror mange nemt lader sig indtage af. Hun mener nu, at det er vi dan-skeres opgave: ”At lægge en jernring om de værdier, som vi har bygget vort frie land på...”. Så er der tonet rent (rød-hvidt) flag. Rent forsvar. In-gen dialog med enhver der måtte orientere sig efter et andet værdisæt. I mit univers er det kun ekstremister, der ikke tør diskutere og sætte spørgs-målstegn ved egne værdier. Når værdier stivner til dogmer, så er Fanden løs. Som han var på Krudttønden i dag...

Lisbeth Trinskjær Formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

”Der er sgu ikke andet i avisen,” sagde manden på færgen irriteret til sin familie på færgen, om terrorhandlingerne i København... Hele dagen har jeg tænkt: Bare de uhyggelige kræfter bag terrorhandlingen ikke får held til at skabe mere splid i vores land. Bare vi vil være gode til at fortsætte med at tage toget til Nørreport, at vi vil huske hinanden på, at her må jøder holde fest, at her debatterer vi, her er muslimer ikke fjender, her må man elske et menneske uanset køn, her må ingen tvinge andre til at føle sig udenfor. Fan-tastisk heltemod fra så mange igennem et uhyggeligt døgn, må respekteres med heltemod fra os alle, også selvom det bare er i det små. Modet til at tro på vores medmennesker.

Lone Nikolajsen Referent og fjernsynsanmelder. Tidligere højskole-elev

Meget ulykkelig over de ting, der er sket. Alle links modtages med kyshånd. Vi prøver lige at have en civilisation. Vi skal alle sammen kunne være her.

Lea Korsgaard Journalist og tidligere højskoleelev

Jeg, reserven blandt reserver, bryder ofte ud i gråd. Kærlighed og godnat til København.

34 HØJSKOLEBLADET

DEBAT # 2 — 2015 DIALOGEN

Selvkritik og muskelbundterDIALOGEN

Engang var det samfundets skyld. Nu er det din egen.'Kritikkens U-vending' gør, at vi skal optimere os selv, for det er ikke længere kravene, der er noget galt med. Det er os. Tendensen har socio-logen Rasmus Willig forsket i. Han mener, at sportens verden har været med til at styrke kritikkens u-vending. Gymnastikhøjskolen i Ollerup og Rasmus Willig har ført en timelang dialog over e-mail.

RASMUS WILLIG

Rasmus Willig er sociolog og forsker i begrebet kritik på Roskilde Universitet. "Kritikkens U-vending" er hans seneste bog.

SIMON FINNERUP OG TRINE SØNDERHOLM LARSEN

Begge underviser på Gymnastikhøjsko-len i Ollerup. Trine Sønderholm Larsen underviser i Rytmisk Gymnastik, Udtryk og bevægel-se. Hun har en lederuddannelse og un-derviser også i dansk som andetsprog. Hun er læreruddannet fra Frederiksberg og Skårup Seminarium. Simon Finnerup er cand.mag. i dansk og religion. Han studerer Børne- og ung-domskultur og æstetiske læreprocesser. Han underviser i ”Verden og mig" og "Intercultural Studies".

RASMUS WILLIG Jeg ser i øjeblikket en ny revolution, som går forholdsvis ubemærket hen. Den er nærmest større, end da kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Over 700.000 men-nesker har fået sig et medlemsskab til et fitnesscenter. Der er tale om en folkebevægelse. Spørgsmålet er naturligvis, hvorfor bevæger de sig ind i et dårligt ventileret ildelugteden lokale? For mig at se er de gået i træningslejr for at blive gode kon-kurrencesoldater. De skal passe med konkurrencestatens for-dringer om at være mere fleksible. Ydersiden skal passe med indersidens mentale fordringer. De skal blive mere effektive og her kommer kroppen ind i billedet. Jeg tror ikke, det er en sund udvikling, i hvert tilfælde ikke en sund samfundsudvikling.

SIMON FINNERUP OG TRINE SØNDER-HOLM LARSEN Vi er helt enige! I fitnesskulturen har man en tendens til et umådeholdent fokus på enkeltindividets præstation. For os vil det sige, at fitness-kulturen fordrer, at man skal kunne "se ud som" i stedet for at opleve - altså at formen frem for funktionen er vigtigst. Idræt skal dyrkes sammen med andre og fungere som delelement i en fælles demo-kratisk og folkelig dannelse.

35

RASMUS WILLIG En anden ting, som gør mig bekymret, er et snigende krav om at blive mere robust - at de unge skal galvanisere sig for at kunne klare det moderne samfunds udfordrin-ger. Idræt er et sådant redskab, altså til at blive mere robust. Er det en tendens I ser på højskolerne?

SIMON FINNERUP OG TRINE SØNDERHOLM LARSEN Ja, nogle af vores elever ankommer sårbare, konfuse og usikre over for de mange valg, som livet i dag består af. De kommer med et håb om at kunne modstå og forvalte pres og selvpres. Som højskole står vi ofte midt i det dilemma, at vi må tage hånd om nogle kropskulturer, som vi ikke umiddelbart kan for-lige os med. Det gælder for eksempel præstationskulturen. Der er helt klart en risiko for, at idrætshøjskolerne bliver spændt for en politisk vogn, hvor åndløs idræt ophøjes til eneste sa-liggørende redskab for eksempelvis det lærende menneske.

RASMUS WILLIG Og kritikken af denne tendens, hvordan forvalter I den? Jeg er nysgerrig, for jeg har også svært ved at se, hvor modstanden er - udover de unge, som får anor-eksi eller bliver vildt overvægtige. Den ene gruppe forsøger desperat at få sygelig kontrol, og den anden har sluppet helt. Det er vel en form for demo? Hvordan taler I med de unge mennesker om det? Og ikke mindst hvordan reagerer de på sådanne spørgsmål?

SIMON FINNERUP OG TRINE SØNDER-HOLM LARSEN Nogle af vores elever præsenterer ofte et stort forventningspres. Det er ofte en stor opgave for os at få ele-verne til at sænke skuldrene og glemme den evige målsætning. Uden tanke på deres in-dividuelle vækst, på deres cv - og på fysisk og æstetisk optimering. I fællesskabet for-søger vi at perspektivere tilværelsen - også den del, der gør ondt og involverer anoreksi og overvægt, som du skriver. Det overrasker mange elever, som forventer, at vi tilbyder dem et ensidigt træningsophold, og langt hovedparten af vores elever er faktisk me-get sultne efter at opleve denne dimension af fællesskabet, også selvom de kan være uvante med situationen.

Vi får stress på jobbet, fordi vi tror, det er os, der ikke kan løbe stærkt nok. Det er ikke arbejdsfor-holdene, den er gal med. Selvkrtikken kommer fra sportens verden, hvor evig effektivisering hersker.KRITIKKENS

U-VENDING

Af Rasmus Willig

Jordantur ruskede i demokratisynKRONIK

Vi forstår først verden, når vi møder den: Vallekilde Højskoles journalistelever kom til Jordan og fik ændret deres syn på forholdet mellem demokrati og frihed, da de så Det Arabiske Forår med egne øjne.

Af Julie Elver

Freelancejournalist og underviser i journalistik på Vallekilde Højskole

B likket i hans øjne er tomt som mødelokalet, vi sidder i. Han forsøger at løsne stemningen op

med ironiske kommentarer og tragikomi-ske bemærkninger. For han ved godt, at vi havde regnet med at høre noget andet. Men øjnene lyver ikke. Hans gå-på-mod er slidt ned. Som et par udtrådte gummisko, man stadig går med, selv om man ved, de har en stakket frist.

For få år siden vandrede den nu 21-årige universitetsstuderende Qais Saadeh drøm-mende rundt i Ammans gader sammen med så mange andre jordanere. Opstemt af, hvad det arabiske forår kunne føre med sig af forandringer i Jordan. I dag er han tæt på at give op. Der er ikke længere til-slutning til demonstrationerne, og utryg-heden i den omkringliggende region har på sin vis sået sine frø i Jordan. For her går det egentlig godt. I hvert fald godt nok sammenlignet med i nabolandene. Her er

ingen bomber, ingen gidsler med over-skårne halse og ingen geværsalver i gader-ne. Og den trygge hverdag er jordanerne bange for at miste, forklarer Qais Saadeh, der læser til socialrådgiver på universitetet i Amman og er en del af den internatio-nale aktivistgruppe Activista. Jordanerne ønsker fred frem for alt, forklarer han, og derfor stiller de sig tilfredse med både kor-ruption og indskrænket frihed.

Den samme forklaring hørte vi gang på gang, da jeg sidste december rejste til Jordan med mine journalistelever. I sam-arbejde med Dignity, Dansk Institut mod Tortur, mødte vi nogle af landets førende menneskerettighedsforkæmpere. Advoka-ter, journalister, psykologer, analytikere og aktivister som Qais Saadeh.

FRIHED UDEN DEMOKRATISelv om hans triste, og dog forståelige, perspektiv på situationen i Jordan gør indtryk, siger han også noget andet, der får mig til at spidse ører. Han fortæller, at demokrati aldrig har været hans agen-da. Og det forvirrer mig. For var det ikke netop dét, hele Det Arabiske Forår hand-lede om? Men han holder fast. De mange kilometer, han travede med bannere højt løftet over hovedet, har ikke været for at etablere et egentligt folkestyre. Det hand-lede ikke om retten til et valgkort. Fak-

I Danmark er vi vant til at sætte lighedstegn mellem demokrati og fri-hed. For demokrati er jo kun et demo-krati, hvis vi alle er lige for loven. Men vi glemmer, at samme ligning ikke nødvendigvis går op, hvis vi vender den rundt.

36 HØJSKOLEBLADET

DEBAT # 2 — 2015 KRONIK

tisk er han slet ikke sikker på, at demokrati er det bedste for Jordan. I stedet gjor- de han det for frihed. For lige rettigheder, lige muligheder, lige vilkår. Som i mange an-dre mellemøstlige lande har kvinder ikke samme rettigheder som mænd. Og de pa-læstinensiske jordanere, der formodes at udgøre langt over halvdelen af befolknin-gen (man ved det ikke præcist, da myndig-hederne har værget sig ved at foretage en decideret folketælling i mange år), lever langt fra under samme vilkår som trans-jordanerne.

At Det Arabiske Forår for ham, men-neskerettighedsaktivisten der gik forrest i feltet, ikke var en kamp for demokrati, kommer bag på mig. Jeg har aldrig tænkt over, om man rent faktisk kan adskille de to ting. I Danmark er vi vant til at sætte lighedstegn mellem demokrati og frihed. For demokrati er jo kun et demokrati, hvis vi alle er lige for loven. Men vi glemmer, at samme ligning ikke nødvendigvis går op, hvis vi vender den rundt. At frihed ikke forudsætter demokrati. Og den pointe, synes jeg, er så fin og indsigtsfuld. For måske er demokrati blot karakteriseret ved det, at vi vælger vores ledere. Punk-tum. Måske findes der andre styreformer, hvor frihedsrettigheder og lige muligheder

kan etableres på samme vilkår som vores. Og måske

er det helt ok. At han så heller ikke er den eneste, der i løbet af vores tur pe-ger på netop dét, gør indtrykket så meget desto større.

SLÅ ØRENE UDTo uger tidligere sidder vi i de blå sofaer i Billedsalen på Vallekilde Højskole. Vi ta-ler om Jordan og de interviews og artik-ler, eleverne skal lave med udgangspunkt i rejsen. Vi gennemgår også hovedlinjerne i Det Arabiske Forår. Hvordan en tunesisk gadesælger satte ild på sig selv i frustration over sine vilkår og uanende kickstartede oprør og demonstrationer for demokrati i hele regionen. De-mo-kra-ti. Jeg er sik-ker på, jeg har sagt det igen og igen, når jeg har talt med mine elever om Mellemøsten.

Og det leder mig hen til min pointe. For det understreger i dén grad vigtighe-den af at komme ud i verden. Selv at møde de mennesker, der står midt i historie-skrivningen, og lytte. Virkelig lytte. Det gælder særligt, når man som jeg underviser i journalistik. Det forpligter. Jeg er ikke sikker på, at mine elever bed mærke i den for mig overraskende friheds-detalje. Vi talte ikke om det dengang i december, og det er først efterfølgende, at detaljen vir-kelig har ramt mig. I Jordan blev vi over-

vældet af indtryk, og det har taget tid at bearbej-

de dem alle. Og selv om mine elever måske ikke har dvælet ved betydningen, ved jeg, at turen har sat et varigt præg på dem alle. De har fået en unik og ucensureret indsigt i en konflikt, der sandsynligvis vil vare ved en stor del af deres fremtidige liv. De har besøgt en region, der efter alt at dømme vil præge resten af deres arbejdsliv, hvis de fortsætter ad journalistikkens vej. Og de har mødt de lokale, der har lukket os ind i deres liv og ydmygt delt en flig af deres hi-storie. Verden forandrer sig, hvis man tør lytte. I dag ved jeg, at Det Arabiske Forår handlede om frihed og ikke nødvendigvis demokrati. I hvert fald for nogle. Og jeg synes, der er milevid forskel.

HVEM - HVOR - HVORNÅR

Hvem: Julie Elver, 31 år, freelance journalist og underviser i journalistik på Vallekilde Højskole sammen med ni journalistelever fra efterårsholdet 2014.

Hvor: Vi rejste til Amman, Jordan, hvor vi boede i otte dage. Vi besøgte Dignitys samarbejdspartnere og andre menneske-rettighedsorganisationer, journalister og aktivister. Vi deltog også i Mellemøstens største konferen-ce for undersøgende journalistik, der var arrangeret af International Media Support og Arab Reporters for Inve-stigative Journalism. Vores tur var arrangeret af Dignity, Dansk Institut Mod Tortur.

Hvornår: 29. november-7. december 2014.

DEMOKRATI

FRIHED+ = Y2

FRIHED=FRIHED

FRIHED=DEMOKRATI

37

TENDENS NR. 1 — 2015 XXXXXXXXXX

38 HØJSKOLEBLADET

DENEVIGEBJØRN

FEATURE

39

Forfatteren Martin Kongstad gik på ungdomshøjskole for femogtredive år siden. Takket være opholdet blev han ikke akademiker, men endte med at leve af sin fantasi.

Af Martin Kongstad / Foto Polfoto

40 HØJSKOLEBLADET

REPORTAGE # 2 — 2015 DEN EVIGE BJØRN

B jørn fortalte vittigheden om den lille and, da vi sås igen til Lange Larses halvtreds års fødselsdag her i efteråret, og som udgangspunkt er jeg ikke begejstret for vitser, men

det har altid været noget andet, når Bjørn fortæller dem. Jeg havde ikke set ham i mere end ti år, og han lignede sig selv,

hvilket ikke er enhver halvtredsårig forundt: stadig den slidte cow-boyjakke, fødderne, der pegede udad, når han gik, og det blanke indianerhår, som til hans store og evindelige fortrydelse var blondt og ikke Sioux-sort. Jeg fik hans nummer af Lange Lars en uge in-den fødselsdagen, og Lars mente helt bestemt, at Bjørn ville blive glad for en opringning, og det er jo typisk Lars at være betænksom på den måde. Ikke bare derfor, men også fordi jeg havde lyst til at høre hans musikalske og let gnækkende århusianske stemme igen, ringede jeg en aften før fødselsdagen. Ja, den var faktisk elleve, men jeg var sikker på, at Bjørn stadig var oppe, for han har det godt om natten og var altid den sidste, der gik i seng på højskolen, og de lange nætter fulgte samme mønster:

Først en masse historier på kryds og tværs, og når Bjørn var varm omkring midnat, tog han over og underholdt alle i en time eller tre, og siden tog han sin westernguitar, og jeg har stadig ikke hørt en guitar synge, som når Bjørn slog den an med sit plekter.

Hver en tone blev noget særligt, og der er ikke noget at sige til, at pigerne var vilde med ham, ja, og drengene. Ikke at han drog fordel af det. Den slags har aldrig ligget til ham, og nu boede han i Bræk, fortalte han over telefonen, ja, det hedder byen; en lille samling huse tyve kilometer uden for Århus. Han holdt en lille pause, da han havde udtalt byens navn og ventede på min latter for at sikre sig, at vi stadig forstod hinanden, og det gjorde vi selvfølgelig, for som syttenårige var vi otte måneder på Ungdomshøjskolen ved Ribe sammen, og den tid var så vigtig for os alle sammen, at vi blev evigt forbundne, også uden at fortælle hinanden det, eller i særdeleshed dét.

Lange Lars var den første, jeg blev venner med. Ha n havde sid-det et par år ude på Bakken og røget hash og var taget på højskole for at se noget andet end gråblå røg, og han krammede, når man mødtes og kunne også finde på at give et kys på kinden, hvilket var meget grænseoverskridende intimt for en fodbolddreng, som mig. Lars hørte underlig jazzet musik med mange toner, og på højskolen var vi til foredrag om at være bøsse, så film om Reichs sexualteorier og var tvangsindlagt til morgensang med Hvad solskin gør for den sorten muld.

Jeg var flygtet ud af 1. G på Østre Borgerdyd, matematisk/fy-sisk endda, og nogle temmelig låste forestillinger om, at jeg skulle være akademiker som mine forældre. At være kreativ, som det vel hedder, at leve af sine iagttagelser og sin fantasi, var ikke en mu-lighed, dér hvor jeg kommer fra, og spørgsmålet, som jeg aldrig får besvaret, er, om jeg i alle fald var blevet forfatter, lejlighedsvis musiker og skuespiller, hvis ikke jeg havde fået tid til at skimte andre muligheder på højskolen. Her var hverken dræbende kalori-meterligninger eller rigid tekstanalyse af Kongens Fald, man valgte simpelthen noget, man havde lyst til, og det betød fodboldtræner-kursus om formiddagen og rytmisk sammenspil efter frokost, og for en dreng, som livet gennem havde trommet på spisebordet, var det en sand åbenbaring at få lov at sidde bag et rigtigt trommesæt.

Når jeg en sjælden gang i mellem tog hjem på weekend, blev det svært at sidde og se tipsfodbold med drengene fra boldbanen. De

Vi græd i litervis, lå derefter derhjemme i ugevis og stirrede op i loftet...

BLÅ BOG

Martin Kongstad er forfatter og vandt debutantprisen med novellesamlingen Han danser på sin søns grav. Han har skrevet teater, sangtekster, reklamefilm, arbejdet som journalist i tyve år, været dj, trommeslager, skuespiller og skrevet tv-serier. Han arbejder nu på sin næste roman og en tv-serie. Foto: Annemie Dreves

41

talte jo ikke om noget, hørte stadig Electric Light Orchestra og kendte hverken Santana eller Gnags. Desuden var jeg begyndt at gå med flip-perklud, sådan en lang farvet sag med guldtråde i, og halskæde i læder med slaveperle på, og det var bestemt noget andet end de kortærmede Baron-skjorter, som mine gamle homies stadig gik i.

Jeg var blevet venner med Hans-Peter fra Grenaa, som siden blev Falckredder, var først kæreste med Tine fra Holte og siden Lille Lone fra Als, og da jeg for en del år siden havde spillet med mit band på Skanderborg Festival, blev jeg efter koncerten kontaktet af en stor nordjysk fyr i sportsvindjakke.

”Då ka ik huske mig!” sagde han.”Hej, Henrik fra Tårnfløjen, lang tid siden,” sagde jeg.Jeg har lige været ovre på Engelsholm Højskole ved Vejle for at

skrive, og dér var de alle sammen igen: Den kønne, lidt indadvendte fyr, som røg hjemmerullede smøger, den fynske nørd, pigen, som lyt-tede med benene op under sig og en stor kop the mellem sine hænder og de maniske drenge med alle deres fælles ordspil, og jeg kom i tanke om, hvor ulykkelige vi alle sammen var, da vi sagde farvel efter de otte måneder. Vi græd i litervis, lå derefter derhjemme i ugevis og stirrede op i loftet, og Lange Lars, jeg og Bjørn samt en del andre blev ved med at tage til Ribe i år bagefter, og det var egentlig det eneste ulykkelige

Det eneste ulykkelige ved mit højskoleophold var, at det aldrig ville komme tilbage på samme måde.

ved mit højskoleophold: at det aldrig ville komme tilbage på samme måde.

Jeg holdt den forventede tale til Lange Larses halvtredsårs fødselsdag, for vi delte jo en toværelses efter højskolen, har delt venner siden og kendt hinandens kærester og forældre og søskende, og Bjørn var, som sædvanlig, afdæmpet under middagen og fuldkommen uimodståelig bagefter. Vit-tigheden med anden fortalte han klokken halv tre, og den går nogenlunde sådan her:

En gammel købmandsbutik langt ude på landet. Bag disken står den aldrende købmand i sin brune kittel. Døren går op, endelig en kunde. Ind træder en lille and.Den tripper op mod disken på sin små an-defødder og kigger op.”Har I majs?””Nej, det fører vi ikke”, siger købmanden.Næste dag. Døren går op og den lille and kommer ind, tripper op til disken:”Har I majs?”Købmanden rynker brynene og kigger ir-riteret ned på anden.”Nej, som jeg fortalte dig i går, sælger jeg ikke majs.”Tredje dag sker det samme. Anden tripper ind og kigger op:”Har I majs?”Nu har købmanden fået nok. Han peger truende ned på den lille and.”Nu skal jeg sige dig én ting: Hvis du no-gensinde igen spørger mig, om vi har majs, så tager jeg nogle lange søm og sømmer dine dumme andefødder fast til gulvet. Er det forstået?”Dagen efter kommer anden tilbage. Den tripper frem og kigger op.”Har I søm?””Søm? …øh, nej.””Har I majs?”

42 HØJSKOLEBLADET

BØGER # 2 — 2015 BOGKRITIK

BOGKRITIK

Bekæmp historieløshed, skriver forfatteren Arild Mik-kelsen i sin nye bog.Af Kristian Kjær Nielsen, højskoleforstander emeritus

Genoprejsning af nordisk højskoleånd

” Frihet til å lære – Frilynt Folkehøgskole i 150 år” trækker de historiske linjer i norsk folkehøjskole, der ligesom i Dan-mark har budt på store forandringer. Bogens kapitler be-

kæmper historieløshed og undersøger nøglebegreber som folk, nation, sprog, religion og kirke, samt dannelse og oplysning. Ved norsk folkehøjskoles 150 års jubilæum i november 2014 påtog forfatteren Arild Mikkelsen sig at skrive de norske folkehøjskolers historie. Resultatet er flot. ”Frihet til å lære – Frilynt folkehøgskole i 150 år” henvender sig ikke alene til norske højskolemennesker, men også i lige så høj grad til yngre danske højskolelærere.

Så lad os få styr på historien: I 1980'erne oplevede myterne en regulær renæssance på mange folkehøjskoler. Grundtvigs Nordens My-tologi fra 1832 blev genudgivet og kom på best-sellerlisten. Vi var mange yngre højskolefolk, der hentede inspiration til vort arbejde i denne bølge, og da en flok af os i 1985 havde indkaldt til et stort møde på Rønshoved Højskole for at fejre 100-året for mytemanden Aage Møllers fødsel, dukkede også to norske højskolefolk op for at deltage. Den ene var den unge forstander for Buskerud Folkehøgskole, Arild Mikkelsen. Jeg er ikke i tvivl om, at mødet i 1985 blev af af-gørende betydning for Arild Mikkelsens videre virke som højskolemenneske. Først som høj-skoleforstander, siden som formand for Norsk Folkehøgskolelag og sidst som lektor på Nor-dens Folkelige Akademi i Göteborg, hvor han blev en afgørende formidler og ankermand for samarbejdet mellem dansk og norsk folkehøjskole.

POESI TIL MIDDAG ER SUNDTArild Mikkelsen indleder sin nye bog med at fortælle om sit møde med højskolernes skoleform i 1974. Han så, at eleverne blev taget alvorligt på en for ham ny og ukendt måde. Et digt som ikke blev forstået i litteraturgruppen åbnede sig pludselig ud under samta-

len ved middagsbordet. Findes der en særlig folkehøjskolepædagogik, spørges der i bo-

gen, er det muligt at finde en særlig højskolemetode? Hertil svarer Arild Mikkelsen, at det er mere frugtbart at finde svar på, om der er noget, som er folkehøjskole, for da er der også noget, som ikke er folkehøjskole. For Arild Mikkelsen er en af de gennemgående centrale værdier i folkehøjskolen den pædagogiske frihed og fri-hed fra indgriben fra statslige myndigheder i udformningen af skolehverdagen. Selvom en skole fravælger morgensang og mor-gensamling, kan den alligevel være en god folkehøjskole. Skolen har nok bortvalgt en af de vigtige ”værdier” i skoleformen, men denne ”værdi” er marginal sammenlignet med den kerneværdi, som handler om pædagogisk frihed, frihed fra pensum, karakter og eksamen.

GRUNDTVIGS GRUNDTANKEArild Mikkelsen griber fat i Grundtvigs digt ”Menneske først, Christen saa”, som med Kaj Thanings disputats fra 1963 udlægger Grundtvigs højskolesyn således, at folkehøjskolen skal være en

verdslig skole uden forkyndelse. Grundtvigs synspunkt var, at troen ikke skulle være en skolesag, men det kom for 1960'ernes unge højskolelærere i den frisindede folkehøjskole mere til at handle om en skole uden relation til kirken. Arild Mikkelsen har til anstød for mange og med vægt gennem de senere år kraf-tigt anfægtet dette standpunkt i det norske højskoleblad, og med canadieren Charles Taylors bog ”A secular Age” fremsat det syns-punkt, at gudstro fortsat er et livssynsalterna-tiv, men ikke det enkleste at gribe til.

Sin kritiske bevågenhed bruger Arild Mik-kelsen også i sine historiske nedslag, f.eks. når han behandler tiden omkring unionsopløs-ningen i 1905, hvor Norge blev politisk selv-stændig. Her måtte den norske folkehøjskole lægge vægten på det nationale perspektiv i langt højere grad end i Danmark. Ovenfra lu-rede kravene om, at folkehøjskolerne skulle indgå i et snævert nytteperspektiv. Det blev dog afvist. De politiske vinde gik i retning af, at ungdommen trængte mere til karakterdan-nelse end til intellektuel træning. Sideløbende

med de norske folkehøjskolers udvikling opstod der en kristelig ungdomsskole i Norge, som i 1949 blev til de kristelige folkehøj-skoler. I modsætning til i Danmark, hvor de missionske og de grundtvigske folkehøjskoler altid har kunnet stå sammen, kom de frisindede folkehøjskoler og de kristelige i Norge til at stå i et stærkt modsætningsforhold - et forhold, som først i de seneste år har udjævnet sig, men nok aldrig helt forsvinder. Arild Mikkelsen,

Arild MikkelsenFrihet til å lære – FrilyntFolkehøgskole i 150 årCappelen Damm 2014448 sider. Nkr. 498,-

www.cappelendam.no

43

der med sin bog skriver de frisindede fol-kehøjskolers historie, berører også gang på gang modigt konflikten, der er så svær at tale om, nemlig kristendommens placering inden for folkehøjskolerne.

HUSKER NORDISK SAMMENHÆNGS-KRAFTMed Arild Mikkelsens fremragende bog, der er skrevet ud af kærlighed til vores nordiske folkehøjskoler, har vi fået en stor gave, der kan medvirke til at fastholde båndene mellem dansk og norsk folkehøj-skole for en ny generation af højskolefolk i lang tid fremover. I 1883 blev det før-ste nordiske folkehøjskolemøde afholdt på Testrup Højskole. De store møder blev herefter så vidt muligt afholdt hvert fjerde år rundt i Norden, men i 1991 blev det sidste ”familietræf ” afholdt på Fana Folkehøjskole i Norge. Og da Sverige og Finland stemte sig ind i EU i 1994, var det nærmest slut med interessen for det Nor-diske, skriver Arild Mikkelsen. 2004 blev Nordens Folkelige Akademi lukket, og de nordiske folkehøjskoler mistede det sam-lingspunkt, hvor norske, finske, svenske og danske højskolelærere kunne knytte bånd og venskaber med hinanden. ”Fri-het til å lære – Frilynt Folkehøgskole i 150 år” husker os på, hvordan historien binder os sammen i Norden.

Bogkort

PLATON, BIND VI – SAMLEDE VÆRKER I NY OVERSÆT-TELSE, Gyldendal, 2015.........................................................................................................................

Platon forklarer, hvad kærlighed er. Er det eros eller philia? ”Kærlighed dækker ikke helt det græske eros. For i eros ligger et element af vildskab og voldsomt fysisk begær, som ikke nødvendigvis forbindes med kærlighed”. Sådan udfoldes kærlighedens væsen i sjette og sidste bind i Platon-serien, der bl.a. inde-holder Platons selvbiografi og flere af hans

breve og epigrammer. Størstedelen af bogens tekster har ikke været oversat til dansk før.

.........................................................................................................................

SOLO - MED MIT KØN PÅ SLÆB AF SANNE SØNDERGAARD, Gads Forlag, 2015.........................................................................................................................

Sanne Søndergaard er stand-up komiker og har tre udgivelser bag sig. Denne gang gælder det en debatsparkende personlig beretning om at være kvinde, hvor hun stiller spørgsmål til de samfundsstrukturer, der fastholder kvinder i bestemte kønsroller: ”…i systemet er der kun plads til to slags mennesker: De stille piger el-ler de vilde drenge. Og jeg er ingen af delene.”

.........................................................................................................................

KAMPEN OM DANMARKS NATUR AF SØREN OLSEN,Gads Forlag, 2015.........................................................................................................................

Kampen for at bevare den danske natur har varet siden begyndelsen af 1800-tallet. Både natur og natursyn har gennemgået dramatiske forandringer i perioden. Historien om natur-fredningskampen i Danmark er en dramatisk fortælling. Den er præget af stærke følelser og

farverige personligheder, hvor både naturområder og dyre- og plantearter er blevet reddet, og hvor naturforringelser er en realitet. Bogen beskriver begge dele.

.........................................................................................................................

De politiske vinde gik i retning af, at ungdommen træng-te mere til karakter-dannelse end til in-tellektuel træning.

44 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLELIV # 2— 2015 LÆRERPORTRÆT

1. JEG LANDEDE I DETTE JOB, DAhøjskolen tidligere havde hyret mig som naturvejleder til arrangementer og fore-drag, og så ringede den daværende forstan-der efterfølgende for at høre, om jeg ikke havde lyst til at få et fast job. Det krævede mange overvejelser, for jeg var utrolig glad for mit daværende job. Men efter en del søvnløse nætter og nogle lange vandreture sagde jeg ja, for selvfølgelig skulle jeg prø-vede noget nyt.

2. HØJSKOLEN ADSKILLER SIG FRA MINE TIDLIGERE JOBS, DAjeg har fået en masse gode kollegaer. I mit tidligere job var jeg en del alene i skoven, så det at få kollegaer tæt på og det sam-menhold, det giver, er unikt. Her mærker man, hvor fedt det er at løfte i flok.

3. DE BEDSTE OPLEVELSER SOM HØJSKOLELÆRER FÅR MANnår man er på en hel uges vandretur sam-men med et hold kursister. Jeg har ind-lagt stille-vandring på mine vandrekurser. Nogle få kursister synes, det er noget pjat, andre er mig dybt taknemmelige. Men det handler om at være til stede, at kunne høre fuglene synge, skærpe sanserne og se og opleve mere intens. Når man er sammen med en gruppe mennesker i en hel uge, så lærer man dem godt at kende og får de personlige fortællinger, der rammer en i hjertet.

4. NATURVEJLEDNING ER ET FAG, DER indeholder alt fra bæverudsætning til de-batter om ulvebestanden i Danmark. Jeg vil have, at kursisterne bliver bevidste om, hvordan de har det med naturen. Min op-

Vi skal høre fuglene synge

…den energi og boblende glæde, naturen kan give os. Den finder man altså ikke i et nyt køkken eller andre ting, der er produkter af vores overforbrug

LÆRERPORTRÆT

For Julietta Jensen er det vigtigt, at kursister-ne på Seniorhøjskolen får aha-oplevelser, der får dem til at reflektere over deres natursyn

45

NAVNE MED SMÅT

TESTRUP FÅR VICEFORSTANDERTestrup Højskole har ansat Simon Axø 34 år, der i forvejen er lærer på højskolen, som viceforstander. Simon Axø skal af-laste forstander Jørgen Carlsen, der de seneste år har været optaget af mange gøremål ved siden af skolen blandt an-det som medlem af Etisk Råd.

FORSTANDER PÅ SCENENForstander på Den In-ternationale Højskole, Søren Launbjerg, spiller for tiden med i

kultmusicalen The Black Rider på Betty Nansen Teatret, der kan opleves frem til 29. marts. Søren har orlov fra Den Inter-nationale Højskole, hvor han har været forstander siden 2009, indtil april.

FRIVILLIG AFVIKLINGSusanne Rejnhold, 63 år, er efter 28 år på Idrætshøjskolen i Aarhus fratrådt sin stilling på en frivillig afvikling. Hun har fået et års afvikling, således at hun mod-tager løn indtil 31/12 2015. Susanne Rejn-hold har været vejleder på skolen og har været IHAA kontakt til FFD i en række samarbejdsrelationer. Susanne Rejnhold har haft en aktiv karriere i håndbold og atletik på eliteplan - fag hun også har undervist i på skolen.

gave er at få kursisterne ud af huset og ud i naturen og få nogle aha-oplevelser. Jeg giver kursisterne noget viden og får dem til at genopdage naturen, og bagefter kan de så reflekterer over deres natursyn. Mange har jo ofte et fjernt forhold til naturen og tæn-ker ikke over, at der skal en indsats til for at bevare den, men det bliver de måske klogere på.

5. JEG FÅR DE BEDSTE IDEER NÅRjeg går og taler med kursisterne på et vandrekursus. Den ping-pong med andre mennesker er utrolig givende.

6. DET BEDSTE VED MIT JOB ERat dele ud af viden og oplevelser. Jeg havde en fantastisk oplevelse med et hold kursister her i efteråret, hvor der på en vandretur pludselig kom en hel masse krondyr væltende ud på heden foran os. Vi blev alle sammen helt høje, og det er den energi og boblende glæde, naturen kan give os. Den glæde finder man altså ikke i et nyt køkken eller andre ting, der er produkter af vores overforbrug. De oplevelser, man har i naturen skaber også et fællesskab og en stor samhørighed.

7. DET KAN VÆRE HÅRDT AT VÆRE HØJSKOLELÆRERi perioden efter man har haft et intensivt ugekursus med 35 kursi-ster, hvor du har været på hele tiden. Efter sådan et kursus er man altså ret flad, og der går lige en uge, før man er fuldt opladet igen.

8. MIN GRUNDINDSTILLING TIL LIVET ER, ATlivet er en gave, og vi har pligt til at bruge de evner, vi har.

9. JEG KAN GODT LIDE AT ARBEJDE MED SENIORKUR-SISTER FORDIde kommer med en enorm livserfaring og kommer fra meget for-skellige baggrunde – nogle fra storbyer, landbrug eller fiskeri, og det giver nogle rigtig gode diskussioner. Desuden har de haft et længere liv end jeg har, og man skal i den grad være forberedt, når man møder dem. De byder ind med rigtigt meget – også fagligt, og det er fedt.

BLÅ BOG:

Julietta Jensen - bliver kaldt Julle, 51 årLærer på SeniorhøjskolenFødt og opvokset: Esbjerg og VenøUddannelse og tidligere jobs: Gik ud af 2. g og tog med skoleskibet Georg Stage på togt. Har siden sejlet flere år og været på matros-skole. Skovbrugselev i Klosterheden og fast-

ansat efter uddannelsen. Naturvejleder-efteruddannelsen. Naturvejledning på Naturskolen Kjærgaardsmølle. Linjefaget biologi på Nørre Nissum Seminarium og senere en meritlæ-reruddannelse.Underviser i: NaturvejledningPrivat: Gift med Poul Erik Jensen, sammen har de børnene Kristina Fie, Lærke Cecilie og Lasse Emil.Bopæl: Bor på ejendommen Plund, der har 23 tdr. land.

FFD NYT # 2 — 2015 FORMANDENS KLUMME

Flygtninge skal mærke højskolens DNAFORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

HØJSKOLERNE VIL sammen med de øvri-ge folkeoplysende organisationer invitere nogle af de flygtninge, der har ophold i Danmark i disse år, indenfor. Med initia-tivet ”Folkeoplysning for flygtninge” vil vi dele indsigt, værdier, rammer og skabe mødesteder. Præcis som vi altid har gjort. Andelsbevægelsen, fagbevægelsen, kvin-debevægelsen og højskolebevægelsen var fra 1800-tallet med til at myndiggøre den enkelte danske borger til et liv i frihed. Be-vægelserne blev formet til at handle på de udfordringer samfundet havde, og over-lod det ikke alene til datidens politikere at præge samfundets udvikling.

HØJSKOLERNE FÅR IKKE andel i en inte-grationspulje, og højskolerne går ikke ind i arbejdet med ”Folkeoplysning for flygtnin-ge”, fordi vi vil tjene politiske point eller

skabe politiske modsætninger. Vi gør det, fordi det er i højskolernes DNA at være med til at danne myndige borgere, uan-set om de på lang sigt skal være myndige borgere i det danske samfund, eller om de skal tilbage og gøre en forskel i det land, de oprindeligt kommer fra.

ER DET ENKELT? På ingen måde. Det er utvivlsomt både ressourcekrævende, sprogligt vanskeligt, og nogle er måske også så psykisk udfordrede af deres situa-tion, at folkelig oplysning og demokratisk dannelse ikke er det, der står øverst på øn-skelisten. Men vi giver det, som vi kan, og vi giver det til dem, som vi kan rumme at gøre noget for. Nogle skoler vil kunne tilbyde en plads på et langt højskoleop-hold, andre en sommerkursusplads eller to, nogle vil kunne byde på god mad i godt selskab eller på en kop kaffe, vi kan invi-tere til debatarrangementer, kulturmøder, tilbyde et særligt tilrettelagt kursusforløb eller inspirere vores højskoleelever til at give en teaterforestilling eller en koncert på det lokale flygtningecenter. Alle bidrag gør en forskel.

FORENINGENS KALENDER

Højskolerne får ikke andel i en integrationspulje, og højskolerne går ikke ind i arbejdet med ”Folkeoplys-ning for flygtnin-ge”, fordi vi vil tje-ne politiske point eller skabe politiske modsæt-ninger.

46 HØJSKOLEBLADET

4., 16. eller 24. MARTS ArbejdsmiljøTemadagen er henvendt til ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillids-repræsentanter på de frie skoler.Roskilde eller Vejle.............................................................................

12. - 13. MARTSForstandermødeBrandbjerg Højskole.............................................................................

12. - 13. MARTSKursus for kunstlærereEngelsholm Højskole

19. - 20. MARTSInformationsseminarTrends i forhold til unge, annoncering, usability og hands-on Google Analytics.Kursuscenter Brogården.............................................................................

23. - 27. MARTSOllerupkursetFagligt inspirationskursus for ansatte i de frie skoler.Den Frie Lærerskole i Ollerup.............................................................................

14. APRILRegionalt dialogmøde i Sjælland- for vejledere. Alene med ansvaret for at lykkes - vejledningen af ensomme unge.Suhrs Højskole

7.-11. APRILHøjskolepædagogisk uddannelse (HPU) Modul 2Et-årigt efteruddannelsesforløb for højskolelærere..............................................................................

15. - 16. APRILNordisk Folkehøjskoleråds Vårkonfe-renceFolkehøjskole i samtiden - for fremtidenNordiska Folkhögskolan i Kungälv..............................................................................

21. APRILRegionalt dialogmøde i JyllandAlene med ansvaret for at lykkes - om vejledningen af ensomme unge.Uldum Højskole

FEATURE

47hø

jsko

leb

lad

et

live

P1-RADIOPROGRAMMET LIVE:

ARABISKE STEMMER

- om unge og drømme i den arabiske verden

NASER KHADER SENIOR FELLOW, HUDSON INSTITUTE

STEEN NØRSKOV JOURNALIST

18. marts kl. 17.00 i Højskolernes HusHøjskolebladet LIVE giver kaffe, og der er gratis entré. Deltagelse kræver tilmelding: redaktion@hojskolebladet.dk. Der er et begrænset antal pladser.

Dystan & Rosenberg producerer tryksager af høj kvalitet. Vi er hurtige, løsningsorienterede og fleksible ud over det sædvanlige – og vi elsker at have travlt.

Dystan & Rosenberg ApS er leverandør af tryksager i storformat, offset og digitaltryk. Vi er miljøcertificerede med både svanemærket og FSC.

www.dyro.dk | +45 4497 3737

Vi bøjer os for at nå dine mål