HELT TOM - Sorgcenter€¦ · ”Jeg var helt tom efter min fars pludselige død, men nu kan jeg...

”Jeg var helt tom efter min fars pludselige død, men nu kan jeg igen gribe fat i mine følelser, og det betyder uendelig meget …”

Side 3

27. juni 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

12

tom efter min fars pludselige død men nu kan jeg

HELT TOM –

Forvandlingen af sankthansbålets magtfulde flammer til de efterfølgende stille luer tvin-ger tanker og følelser ind i både nærvær og distance. Fanget bliver man i det lille nu mel-lem det, der lige var her, og det, som skal komme.

En tidligere statsminister blev i sin begej-string kendt for udtalelsen: ”Det går ufatte-lig godt for Danmark.” Vi kan sagtens gøre den sprogligt udformede begejstring til vo-res: ”Det går ufatteligt godt i Dansk Psyko-log Forening.” Vi har aldrig (!) haft så høj en beskæftigelse som nu, vi har ikke fået så man-ge penge de sidste 20 år som ved de seneste overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Begyndelseslønnen blev løftet. På to år har vi opnået ikke mindre end 225 nye ydernumre. Vi har en flot økonomi, og vi har overskud til at honorere en pæn bid af det meget arbejde, medlemmer lægger i forenin-gen. Jo, det går ufattelig godt.

En efterfølgende statsminister har også for-søgt sig: ”Der er ikke noget at komme efter.” Her må vi dog melde hus forbi. Med kommu-nalreformens implementering fra 2007 blev mange af de meget specialiserede tilbud spredt ud for vinden i de nye 98 kommuner. Her er der forfærdelig meget at komme efter. Der er nemlig indbygget en djævelsk logik i sammen-hængen mellem den måde, højt specialiserede psykologer bringer deres kompetencer i an-vendelse på, og den måde, man har valgt at finansiere på. Sammen med en gruppe af psy-kologer og deres leder gennemgår vi det frag-menterede billede: Økonomistyring og kasse-tænkning er nu en indbygget forudsætning for, at den rette hjælp kan nå frem – det er det, der får fragmenterne til at hænge sammen, om end billedet ikke bliver kønt af det.

Der er selvfølgelig ikke noget at sige til, at den enkelte kommune ønsker på prisbillig vis selv at løse sine opgaver. Også selv om

Tanker ved midsommer

det er store opgaver, det har taget årtier at bygge kompetencer op omkring, opgaver, der kræver organisering og langsigtet plan-lægning at udføre. Det er tidsfaktoren, der spiller den afgørende rolle. Det vil tage år for de kommunale myndigheder at opdage, at de ikke selv kan håndtere opgavernes stør-relse og kompleksitet. Lige nu tvinges de til, af økonomiske årsager, at forsøge at løse de opgaver, det tog så mange år at skabe spe-cialistinstitutioner til. Når vi om nogle år hø-rer, at det kunne de så alligevel ikke, så er destruktionen af de særlige indsatsinstitu-tioner et faktum.

Svagheden ved det mere spiselige ”Det går ufatteligt godt”, er, at det dækker over mang-lende svar på spørgsmålet: for hvem? I den aktuelle situation går det ikke vel for de utal-lige børn og deres familier, som nu kan se frem til, at de af grunde, der hænger sam-men med den centrale udtænkning af det særlige økonomiske incitament, ikke vil kun-ne få den hjælp, de trænger til, og som ellers er inden for faglig rækkevidde.

Vi har grund til at være stolte over at ud-gøre en forening, der ikke blot mener noget på egne vegne, men påtager sig at holde vå-gent øje med dem, der alt for let kan over-skue, hvor godt (eller skidt) det går. Og der-næst spørge dybere ind til, for hvem det gæl-der, at der ikke er mere at komme efter. Vi har i stort omfang stillet spørgsmålene, og vi bliver ved.

I den dobbelte eftertænksomhed ved som-merens sankthansfest kan vi fint gøre os tan-ker om os selv, om vores succes og om vores presserende opgaver – om på den ene side at være en succesrig faggruppe og på den an-den side også være selvsamme faggruppe, der netop kan pege på, hvad der kun er luer og ikke flammer.

God sommer!

Leder

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Jørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af:Elbo Grafi sk A/S, FredericiaTrykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8000 ex.Trykoplag: 8.550 ex.

Medlem af Dansk Fagpresse

Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret.

Forside: BAM/Scanpix, modelfoto

Jobannoncer 2008Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 10.500,- Kr. 9.055,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.015,- Kr. 5.250,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2008: 1.000 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 14 28/7 15/815 11/8 29/816 25/8 12/9

PSYKOLOG NYT • 12 • 2008 3

Sorg Af Marianne Bache og Preben Engelbrekt

Midt i maj 2008 valfartede hen ved 100 psykologer til temadag i Århus. Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psy-kologer havde fået de hollandske psykologiprofessorer Mar-

garet Stroebe og Henk Schut til Danmark. De to har i mange år forsket i sorgprocesser og effekten af sorgintervention samt bidraget til udbredelse af den nyeste viden inden for området gennem deres Handbook of Bereavement Research [1] og en lang række ar tikler [2].

Vi var også et antal medarbejdere fra Rådgivnings- og Vi-dencentret Unge & Sorg [3] til stede. Vi har vi gennem læn-gere tid ladet os påvirke af Stroebe og Schuts forskning og indarbejdet mange af deres resultater i vores praksis. Man-

ge af vores egne erfaringer og iagttagelser blev da også be-kræftet af det billede, de to ridsede op.

Temadagen er en anledning til at omtale nogle af de er-faringer, vi i Unge & Sorg har gjort om sorgprocesser hos og intervention til unge, der har mistet en forælder. Det føl-gende er derfor en præsentation af nogle centrale pointer fra arbejdet med de sørgende unge, der søger hjælp i råd-givningen set i forhold til Stroebe og Shuts forskning.

To-Spors-ModellenMargaret Stroebe præsenterede den model, som hun og Shut [4] har udviklet for, hvordan efterladte bearbejder et tab:

OMSAT TIL PRAKSISDer går to spor i den sorgproces, børn og unge gennemløber, når de mister

en forælder – tabet og genopbygningen. Det var et blandt flere sorgemner

på en nylig afholdt temadag for psykologer.

SORGTEORIER

MO

DEL

FOTO

S: B

AM

/SC

AN

PIX

4 PSYKOLOG NYT • 12 • 2008

Baggrunden var, at de hidtidige modeller for sorgbearbejd-ning ikke i tilstrækkelig grad svarede til den eksisterende viden om sorg. Ifølge modellen forløber sorgprocessen ved en stadig svingning mellem to typer af ”opgaver” – de to spor: Det tabs orienterede spor, hvor den efterladte er optaget af følelser og tanker, der er direkte relateret til tabet. Det gen-

opbygningsorienterede spor, hvor fokus er på at finde sig til rette med følgerne af, at den døde ikke længere er en del af den efterladtes tilværelse.

Umiddelbart efter dødsfaldet er de fleste mest i det før-ste spor, mens den ukomplicerede sorgproces indebærer, at man gradvis i højere og højere grad befinder sig i det an-det. Samtidig er der stor variation fra person til person, og forskningen tyder på, at mænd i højere grad er i genopbyg-ningssporet, mens kvinderne er mere i tabssporet.

De unge, vi møder i rådgivningen, bekræfter dette bille-de. Vi ser, hvordan de i det tabsorienterede spor kæmper med sorgens mange følelser, med savnet, med uretfærdig-heden og meningsløsheden og med at acceptere, at deres far eller mor virkelig er død og aldrig mere kommer tilba-ge. I genopbygningssporet er de optaget af de mange nye vilkår, nye roller i familien, omsorg for den efterladte for-ælder, bekymring for søskende, at skabe sig en ny identitet som ”fader-/moderløs”, som en der ikke mere har det kend-te barndomshjem som basis for deres tilværelse.

Svingningerne mellem de to spor kan fx opstå af beho-vet for at tage pauser fra sorgen, eksaminer eller arbejde,

der skal klares, afvikling af forælderens bolig og even-tuelt bodeling, hvor den unge befinder sig i genop-

bygningssporet.Men pludselig ryger de over i tabssporet, når

vennerne taler om eller er sammen med deres for-ældre, når de vågner efter en drøm, hvor far/mor er lyslevende, når de oplever ting, som de plejede at dele med forælderen, eller når den efterladte

forælder finder en ny kæreste.Også hos os viser kønsforskellene sig. Dels er der

langt flere kvinder, der henvender sig. Dels er de unge mænd mere handleorienterede, hvilket betyder, at vi i

vores metoder i højere grad end tidligere må have fokus på genopbygningssporet.

Bånd til den døde forælderEt af elementerne i det tabsorienterede spor i To-Spors-Mo-dellen, TSM, er ”at slippe/fortsætte/omforme båndene til den døde”. Modellen opererer således med, at båndene til den døde ikke nødvendigvis skal brydes. Der er her tale om et opgør med den tidligere opfattelse omkring sorg, at en sund tilpasning til tabet kræver, at båndene til den døde brydes. Forskning viser, at de fleste efterladte stadig ople-ver at have stærke bånd til den døde, samtidig med at de kan fungere i dagligdagen [5]. Gennem sorgprocessen æn-dres relationen til den døde fra at foregå på både et virke-ligt og et forestillet plan til en relation, der alene foregår på et indre forestillet plan.

Disse bånd kan antage forskellig karakter, fx:• At have den døde med sig som en ”ånd”, som man ople-

ver værende et eller andet sted i ens univers.• At bevare minder om den døde.• At bevare en gensidig relation til den døde, fx i form af

”dialog” med den døde.• At ”konsultere” den døde i forbindelse med beslutnin-

ger.

Det er helt i tråd med det, vi hører fra de unge, der benytter sig af vores rådgivning. Vi ser, hvordan de har brug for at have den døde forælder med sig i deres videre liv, at kunne ”tale” til og med ham eller hende, at kunne genkalde sig, hvad forælderen ville råde dem til, at holde fast i minderne. De er ofte netop bange for at glemme den døde forælder og har et behov for at tale om den døde med deres nærmeste.

Tabsorienteret

Sorgarbejde.

Genoplevelse af sorg.

At give slip på – fortsætte – omforme bånd til afdøde.

Benægtelse/undgåelse af genopbygningens

forandringer.

Genopbygnings-orienteret

Forholde sig tillivsændringer.

Gøre nye ting.

Afledelse fra sorgen.

Benægtelse/undgåelseaf sorg.

Nye roller/identiteter/relationer.

Model 1. Hverdagserfaringer


for at opleve forælderens nærvær og føle, at de har foræl-deren med sig længe endnu.

Sorgprocessen tager laaang tidTSM giver en tydelig illustration af, hvor mange ”opgaver” der er indeholdt i en sorgproces.

Det er derfor ikke overraskende, at Margaret Stroebe til et spørgsmål på temadagen om, hvor lang tid processen normalt varer, svarede, at der ikke var noget enkelt svar på dette, men at der mindst går et år med alle mærkedagene, men som oftest længere tid.

Det kan vi i Unge & Sorg nikke genkendende til. Det ta-ger altid meget længere tid, end de unges omgivelser fore-stiller sig. Det volder de unge store problemer, at andre ikke forstår det, bliver bekymrede og forventer, at den unge kom-mer hurtigere videre, end tilfældet er. Så føler de unge sig

I tidligere sorgteorier var det opfattelsen, at båndene til den døde skulle brydes. En konsekvens heraf var, at den efterladte skulle tage afsked med – sige farvel til – den døde for at komme godt videre. Inden for sorgintervention er dette bl.a. blevet praktiseret ved, at den efterladte skal skri-ve et afskedsbrev til den døde ved afslutningen af terapi-en.

Denne praksis forholder vi os i Unge & Sorg mere flek-sibelt til. For nogle af de unge, især de ældre, kan det være en relevant måde at afslutte det terapeutiske forløb på. Den unge opsummerer så at sige relationen til forælderen og gør sig klart, på hvilken måde man fremover har forælderen med sig i sit liv. For andre er det til gengæld ikke hensigts-mæssigt. Nogle kan endda give udtryk for, at det er skræm-mende, når de oplever, at andre i gruppen skal skrive af-skedsbrev. Det gælder især de yngre, der stadig har brug


endnu mere unormale og forkerte, og de bliver selv bange for, at der er noget galt med dem. De går så i stedet alene med sorgen, også fordi de føler, at de ikke kan blive ved med at belemre deres familie og venner med det samme igen og igen.

Effekten af interventionHenk Shut redegjorde for den hidtidige forskning i effek-ten af forskellige former for rådgivning og terapi i forhold til efterladte. Sammen med bl.a. Margaret Stroebe har han fundet frem til 31 studier, der lever op til de gængse krite-rier for god effektforskning. Konklusionen på disse var:

1. Opsøgende forebyggende intervention for efterladte kan ikke anses for gavnlig med hensyn til at mindske sor-grelaterede symptomer, med mulig undtagelse af interven-tion, der tilbydes efterladte børn (16 studier).

2. Forebyggende intervention i forhold til højrisiko grup-per viser blandede resultater. Hvis der ses en effekt, er den generelt beskeden, og der er indikationer på, at forbedrin-gen kun er midlertidig (7 studier).

3. Forebyggende intervention i forhold til kompliceret sorg viser positive og varige resultater, omend effekten ofte er beskeden (7 studier).

I deres review-artikel fra 2007 [6] opsummerer de konklu-sionen således: ”Professionel psykologisk intervention er generelt hverken berettiget eller effektiv for ukompliceret sorg” (s. 1969). Eller som Shut formulerede det på tema-dagen: ”Intervention synes kun at være hjælpsom, når den efterspørges, når risikofaktorer er til stede, eller når sorgen er kompliceret.”

Set med professionelle briller er disse konklusioner ikke opløftende. Der er ikke meget bevis for, at det, vi gør, rent faktisk hjælper! Eller det er i hvert fald svært at skaffe hard-core evidens for det. Men – som en deltager bemærkede – er det trøstende at konstatere, at efterladte i stort antal kom-mer godt igennem sorgen ved familie og venners hjælp. Konklusionerne harmonerer dog ganske godt med de visi-tationsprocedurer og interventionsformer, vi i rådgivnin-gen har opbygget på baggrund af mange års erfaring:

1. De unge skal selv henvende sig For det første skal de unge selv henvende sig for at få

hjælp, og de skal opleve at have brug for den. Vi oplever


jævnligt, at det er den bekymrede efterladte forælder, der henvender sig eller får den unge til at kontakte os. Selvføl-gelig ud fra de bedste intentioner og ud fra den almindeli-ge forestilling om, at det er vigtigt at forebygge senere pro-blemer. Men i en del tilfælde viser det sig ved den indle-dende telefonsamtale eller ved den efterfølgende visiteren-de samtale, enten at den unge ikke selv er motiveret for hjælp, eller at den unge ”bare” har helt almindelige sorgre-aktioner, og at der ikke er behov for en professionel ind-sats.

2. Tidspunkt for interventionFor det andet får de unge sjældent et tilbud, før der er

gået 4-6 måneder efter forælderens død. Det er først på det-te tidspunkt, at det for alvor begynder at gå op for den unge, at forælderen er død og aldrig kommer tilbage. Det er her, man kan få et indtryk af, om den unge rent faktisk har be-hov for professionel hjælp, samt hvilken hjælp der er brug for, og først her de vil få størst udbytte af hjælpen.

Ganske mange unge henvender sig umiddelbart efter dødsfaldet, fordi sorgens følelser er ukendte og smerteful-de for dem. Ofte på grund af manglende viden og misfor-stået hensyn hos de pårørende, der selv føler sig magteslø-se. Vi ser dette som en bagside af krisepsykologiens succes med princippet om ”hurtig hjælp”. Et princip, der ikke er relevant i forhold til sorg, hvor rådgivning/terapi ikke er løsningen for hele gruppen af efterladte unge – som Shuts konklusioner viser. Når vi ved sådanne henvendelser for-tæller den unge om vores erfaringer med, at hjælp almin-deligvis først er nyttig efter nogen tid, bliver de overraske-de, men som oftest giver det god mening for dem.

Naturligvis er der på det tidlige tidspunkt henvendelser fra unge, der er kriseprægede, og som har store vanskelig-heder med at fungere i deres dagligdag. Her tilbyder vi in-dividuelle samtaler, men de unge kommer først senere i en gruppe.

3. Forskellige interventionsformerFor det tredje afhænger vores tilbud af de problemstil-

linger, den unge præsenterer. Vi har terapigrupper af for-skellig karakter, afhængigt af alder og problemstilling, fx varighed siden forælderens død, kompliceret sorg, dobbelt forældretab, langvarigt belastende sygdomsforløb forud for dødsfaldet, komplicerede relationer til den døde eller den


grænset støtte, mens 5.600 har brug for længerevarende psykologisk behandling. Vores tilbud retter sig især mod de sidste to grupper.

Forskning og dokumentationHenk Shut kaldte den mangelfulde dokumentation for en uetisk situation og talte stærkt for et øget samarbejde mel-lem forskere og klinikere med henblik på at forbedre situ-ationen. Vi er enige i behovet for dette og etablerede blandt andet derfor i 2007 et videncenter knyttet til vores rådgiv-ning.

Fra foråret 2007 følger vi størstedelen af vores grupper med spørgeskemaer (om selvværd, angst og depression, kontakten til andre, tilfredshed med gruppeforløbet mv.) før gruppestart, ved slutningen samt 6 og 12 måneder ef-ter. Deltagelsesprocenten er høj (83 % efter andet skema), og de foreløbige resultater er meget positive. Selv om den-

efterladte forælder, alkoholmisbrug hos den døde forælder. Nogle grupper forløber over et bestemt antal gange, andre er fortløbende og optager nye deltagere, når andre går ud.

Når vi – trods omtalte mangelfulde/begrænsede doku-mentation for effekt – etablerer sådanne grupper, er det ikke mindst, fordi forskning viser, at unge, der har mistet en forælder, er i en risikogruppe [7]. Undersøgelser viser varierende resultater vedrørende omfanget af problemer hos disse unge, men tyder på, at en stor gruppe (omkring 60 %) klarer sig ved netværkets hjælp, at en mindre grup-pe (ca. 30 %) har brug for begrænset hjælp, og at de sidste 10 % har brug for massiv, intensiv støtte for ikke at udvik-le depression, angst, selvdestruktiv adfærd m.m. Samtidig ved vi, at 56.000 unge mellem 16 og 28 år har mistet en eller begge forældre [8].

Knap 17.000 unge skønnes således at have brug for be-


ne undersøgelse – ligesom megen psykoterapiforskning i øvrigt – ikke lever op til Shuts strenge kriterier for korrekt forskning på grund af manglende kontrolgruppe, mener vi dog, at vi har taget et skridt i den rigtige retning.

Samtidig er der grund til at forholde sig kritisk til evi-densbølgen og med et citat fra Einstein konstatere, at ”ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tæl-les”, hvad følgende tilbagemelding fra en gruppedeltager kan ses som udtryk for:

”Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan jeg ville have det nu, hvis ikke jeg havde deltaget i gruppen. Gruppen har hjulpet mig til at finde mig selv igen. Jeg var helt tom efter min fars pludselige død, men nu kan jeg igen gribe fat i mine følelser, og det betyder uendeligt meget.”

Psykolog Marianne Bache og

Centerchef Preben Engelbrekt

Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg

[1] Stroebe, M.S., Stroebe, W., Hansson, R.O.:

Handbook of Bereavement: Theory, Research and In-

tervention. New York, 1993. Stroebe, M.S., Hans-

son, R.O., Shut, H., Stroebe, W., Shut, H.: Hand-

book of Bereavement Research: Consequences, Coping

and Care. Washington, 2001. (Des uden en annon-

ceret ny udgave: Stroebe, M.S., Hansson, R.O.,

Shut, H., Stroebe, W.: Handbook of Bereavement Re-

search and Practice: Advances in Theory and Inter-

vention).

[2] Se fx Stroebe, M., Shut, H., Stroebe, W.:

Health outcomes of bereavement. The Lancet,

2007: 1960-73.

[3] Unge & Sorg tilbyder støtte til unge mellem

16 og 28 år, hvis forældre er alvorligt syge eller

døde. Der er afdelinger i København, Århus og

Odense, hvor der er 11 professionelle rådgivere og

ca. 30 frivillige til at varetage rådgivningsarbejdet.

I København er der tillige et videncenter, der ind-

samler viden på feltet og arbejder med dokumen-

tation og metodeudvikling. Se www.ungeogsorg.dk.

[4] Stroebe, M., Shut, H.: The dual process

model of coping with bereavement: rationale and

description. Death Studies 1999: 197-224.

[5] Klass, D., Silverman, P.R., Nickman, S.L.

(eds.): Continuing Bonds. New Understanding of

Grief. Philadelphia, 1996.

[6] Stroebe, M., Shut, H., Stroebe, W.: Health

outcomes of bereavement. The Lancet, 2007:

1960-73.

[7] Se fx Balk, D.E., Corr, C.A.: “Bereavement

during adolescence: A review of research”. I: Stro-

ebe, M.S. et al. (eds.): Handbook of bereavement

research: Concequences, coping and care. Wash-

ington, 2001, 199-218. Lutzke, J.R., Ayers, T.S.,

Sandler, I.N., Barr A: “Risks and Interventions for

the Parentally Bereaved Child”. I: Wolchik & San-

dler (eds.) Handbook of Children’s Coping: Link-

ing Theory and Intervention.

New York, 1997, 215-243.

[8] Danmarks Statistik, 2007.

NOTER


Nye opgaver Af Irene Christiansen

I Lokalpsykiatri Nord, Århus Universitetshospital, er nye opgaver for psykologerne blevet til virkelighed. Praksis har formet sig som følge af psykologers initiativ, ledelsens inter-esse herfor og spredte arbejdsbeskrivelser og instrukser.

I starten af processen fik psykologerne mulighed for at varetage forsamtaler, typisk i forhold til formodede angst-lidelser, forudsat patienterne var somatisk udredt på for-hånd ved praktiserende læge og i øvrigt ikke led af svære somatiske komplikationer. I dag er psykologerne med til at udrede rundt regnet alle psykiatriske diagnoser. Det afgø-rende er, at psykologen kan operere på et vist niveau af kompetence.

Klaus Pedersen, specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi, var under sin uddannelse til psykolog i prak-tik i Risskov. Han fortæller:

- Dengang var holdningen blandt mange psykologistu-derende, at diagnoser ikke bare var et utilstrækkeligt, men også uhensigtsmæssigt grundlag at forstå patienten på. Men diagnoser leverer fænomenologiske data om patientens op-levelser og adfærd og kan dermed være til hjælp i det psy-koterapeutiske arbejde.

Klaus Pedersen vendte senere tilbage til Risskov og har nu været i Lokalpsykiatri Nord i flere år. I den periode er udviklingen gået i retning af blandt andet at lade psykolo-gerne forestå diagnosticering og udfærdige behandlingspla-

ner, henvisninger og erklæringer. Det begyndte med sekre-tærernes tvivl om, hvad de skulle gøre med de diagnoser, der var blevet afgivet af en psykolog? Skulle de kode dem ind i det officielle system?

- Psykologerne skulle rådføre sig med en erfaren psykia-ter, hvis de var i tvivl om diagnosen. Dette kom til at gælde alle psykologer på én gang. Siden har vi i stigende grad foretaget udredninger og stillet diagnoser. I dag bruger læ-ger og psykologer hinanden gensidigt ved behov for eks-perthjælp i vanskelige sager. Også primærsektoren er in-volveret – i de fleste tilfælde fungerer den praktiserende læge som garant for somatisk udredning og varetager re-ceptudskrivning efter diagnosticering og ordination i psy-kiatrien.

For erklæringer og henvisninger til eksempelvis psykia-triske specialklinikker, fysioterapeuter, diætister og neuro-loger gælder desuden:

- Psykologerne har lavet egen instruks for udarbejdelse af erklæringer. Tidligere skulle der være en psykiater som medunderskriver. Dette fandt vi unødvendigt fra psykolog-side. Efter indførelsen af de nye psykologerklæringstyper behøver psykologer ikke længere skrive erklæringer på læ-geformularer. Der bør dog være en erfaren psykolog eller psykiater som medunderskriver, når der er tale om nyud-dannet personale.

NY praksis i psykiatrienI lokalpsykiatrien er man sine steder langt fremme med en ændret

arbejdsfordeling mellem psykologer og psykiatere. Psykolog Klaus Pedersen

beskriver i dette interview et ekspanderende arbejdsområde for psykologer.


ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN


- I begyndelsen kom der ofte henvisninger retur, hvis de ikke var blevet kontrasigneret af en overlæge, men dette ligger allerede flere år tilbage. Socialforvaltningerne efter-spørger også psykologerklæringer, og der ser ud til at være en tendens i retning af at sidestille speciallægeerklæringer og specialpsykologerklæringer fx i pensions- og revalide-ringssager.

Dristighed og initiativI Danske Regioner arbejdes der for at etablere såkaldte ud-dannelsesstillinger for psykologer i psykiatrien, dels for at fastholde ekspertisen, dels for at løse problemet med den alarmerende mangel på psykiatere. Grundlæggende hand-ler denne politiske indsats om at leve op til behandlings-garantien for forskellige psykiske lidelser. Her er psykolo-gerne en oplagt faggruppe:

- Dels vil vi gerne, dels kan vi mange ting og kan læres op, fastslår Klaus Pedersen. Som psykiatrien udvikler sig, er det nødvendigt at kunne diagnosticere og herunder fin-de ud af, hvad patienten oplever. De fleste psykologer in-den for psykiatrien vil gerne diagnosticere, men de vil også gerne arbejde psykoterapeutisk.

Der er skabt nogle rammer via ledelsen, der har gjort denne udvikling mulig. Flere steder i Region Midt er man begyndt at ansætte psykologer primært til udredning, diag-nostik og stuegang. Andre steder er man endnu ikke så vidt. Måske mangler troen på, at psykologer kan løse disse op-gaver, men der kan også være andre forklaringer på mang-lende bevægelse i tingenes tilstand. Klaus Pedersen beret-ter, at dette har gjort sig gældende i Lokalpsykiatri Nord:

- I de seneste år har det krævet dristighed og initiativ at få ændringerne i gang. Psykologer skal vænne sig til at tage


ansvar også for at stille diagnoser som skizofreni og bipo-lar affektiv sindslidelse. Det er et tungt ansvar, men i sidste ende en hjælp til patienten.

- Det kræver forståeligt nok tilvænning for en faggruppe, at en anden faggruppe kommer ind fra sidelinjen og løser kerneopgaver på kvalificeret niveau. Jeg kan også forstå, at læger, der tidligere mødte psykologers negative holdninger over for dia gnoser og medicinsk behandling, har været tø-vende. Min erfaring er dog, at vi i dag har et respektfuldt og frugtbart samarbejde imellem alle faggrupper til stor glæde for både patienter og pårørende.

Hvad psykologer især kanSåvel psykiatere som specialpsykologer er akademisk ud-dannede og trænede i at kategorisere og klassificere ved hjælp af ICD-10. Systemet kræver ikke nogen særlig læge-faglig ekspertise, forudsat at eventuelle somatiske lidelser udredes sideløbende. Psykiatere har særlige kompetencer inden for psykofarmakologi og i feltet mellem psykiatri og somatik, mens psykologer har ekstra med i bagagen om fx udviklings-, kognitions- og personlighedspsykologi. Psy-kologer har dermed en bred baggrund for at forstå patien-ten i forhold til livssituation og psykisk funktionsmåde:

- Vores fordel som psykologer er, at vi ved meget om nor-malpsykologi – ’psykens anatomi’ kalder jeg det. At se det psykopatologiske i kontrast til normaludvikling giver os gode forudsætninger inden for det psykiatriske arbejdsom-råde, mener Klaus Pedersen.

- Over for mange somatiske symptomer kan læger bedre differentiere og behandle medicinsk, mens psykologer har særlige forudsætninger for psykoterapi. På et basalt psyko-terapeutisk niveau kan det i forhold til nogle lidelser være en fordel at begynde med at bruge bestemte psykoterapeu-tiske metoder, som der er evidens for. Men en bred uddan-

nelse kombineret med klinisk erfaring giver os mulighed for på specialistniveau at intervenere langt mere effektivt ved fleksibelt at tilpasse metoder til den enkelte patients behov.

- Andre særlige forudsætninger er vores viden om orga-nisations- og socialpsykologi, der giver os baggrund for at forstå et menneske i pågældendes egentlige kontekst, her-under lave prognoser og vurderinger af relevans for arbejds-evne og fremtidsmuligheder. I dag har vi en resultatorien-teret indstilling og råder over flere parallelle teoretiske og metodiske tilgange, som kan anvendes, alt efter hvilke løs-ninger der har størst behandlingsmæssig gavn for patien-ten og dennes familie. Det svarer til at have mere end én slags medicin på apotekshylden.

Herudover er der det psykologiske testområde, som psy-kologer bruger som led i differentialdiagnostisk udredning og vurdering af kognitiv funktion, personlighed, ressour-cer mv. Dette område dækkes udelukkende af psykolo-ger:

- Vi tester mindst muligt, da det er særdeles ressource-krævende, og da en god klinisk vurdering af psykopatolo-gi med brug af semistrukturerede diagnostiske redskaber oftest er tilstrækkelig, siger Klaus Pedersen.

Det er ledelsen på forskellige niveauer af organisationen og i sidste ende politikerne, der har ansvaret for, hvilke nye opgaver der overgår til psykologerne. Lovgivningen giver vide rammer for at beslutte, hvilke faggrupper der skal lave hvad. I princippet er der intet til hinder for at lade ambu-lante enheder lede også af specialpsykologer og i endnu hø-jere grad benytte læger som konsulenter for den medicin-ske del af behandlingen. Flere steder har man allerede an-sat psykologer som ledere af ambulante psykiatriske enhe-der og i ledelsen af psykiatriske hospitalsafsnit.

Klaus Pedersen mener, at udviklingen alt i alt går i den

FAKTA Baggrund

I 2006 anbefalede Danske Regioner i sin rapport ”Behandlingsgaranti i psykiatrien – udfordringer og muligheder”, at der

blev indført behandlingsgaranti for børne- og ungdomspsykiatrien og for dele af voksenpsykiatrien. Et sådant mål kunne nås

ved blandt andet at overføre opgaver fra læger til andre faggrupper. I forlængelse heraf skulle der udfærdiges beskrivelser

af specialistuddannelsesstillinger i psykiatrien for psykologer.

Løsningen på psykiatriens problemer er undervejs. Politisk arbejdes der med området i Danske Regioner, i Dansk Psykolog

Forening og i Foreningen af Speciallæger. Og i den praktiske virkelighed er man på vej til at gøre sig erfaringer med, hvor-

dan specialpsykologer kan varetage nye opgaver i psykiatrien.

I Psykolog Nyt 11/2008 tog vi hul på en artikelserie, som beskriver disse erfaringer. Nærværende artikel er den anden i

rækken.


rigtige retning, men at der er brug for nationale initiativer for at få alle med samt justeringer af lovgivningen bl.a. for at lette arbejdsprocesser. Personligt er han glad for et sy-stem, hvor de forskellige faggrupper sidder dør om dør.

Som ringe i vandetI Lokalpsykiatri Nord opereres der ikke med ventelister, men med ventetid:

- Der er grænser for, hvor mange patienter vi kan nå at tage ind, erkender Klaus Pedersen. I flere år har der snare-re været usynlige ventelister. Den privatpraktiserende læge ved, at lader han en patient henvise, vil denne ofte ikke kunne tages ind.

- Hver gang vi hjælper en patient, breder det sig som rin-ge i vandet. Praktiserende læger hjælper mange, men kom-mer til kort over for de vanskeligere sager. Af hensyn til pa-tienterne bør der ansættes flere psykologer – og naturligvis også af hensyn til familierne, de pårørende, arbejdspladsen, sundhedstilstanden i samfundet generelt etc. Overrasken-de mange henvender sig til praktiserende læger på grund af psykiske problemer. Det er ret katastrofalt, hvis man må indskrænke psykiatriens målgruppe, fordi der mangler per-sonale.

Klaus Pedersen kender ikke til modstand fra pårørende over, at det er en psykolog frem for en læge, der står for diagnosticering, udredning, behandling etc.:

- Mange kender ikke til forskellen på en psykolog og en psykiater. At enkelte patienter kan blive overraskede over, at det også er psykologen, der stiller en diagnose, har ikke givet anledning til problemer. Socialforvaltningen, de på-rørende og patienterne er med på, at det også er psykolo-ger, der udfører dette arbejde.

Lønløft og faglige udfordringerDe ændrede opgaver må efter Klaus Pedersens opfattelse føre til, at specialpsykologernes løn løftes, så den kan tåle sammenligning med speciallægernes, bl.a. af hensyn til re-kruttering og fastholdelse. Dog peger han også på nødven-digheden af et fagligt udfordrende arbejde:

- Når arbejdsopgaverne matcher kompetenceniveauet, øges arbejdstilfredsheden, og udbrændthed modvirkes. Det er således ikke kun et spørgsmål om løn, men også at fin-de personlig mening i arbejdet. Mange dygtige psykologer har forladt psykiatrien eller undladt at søge ind på grund af manglende karrieremuligheder, påpeger han.

Patienterne vil lukrere på dette ’joint venture’ imellem

psykologer og psykiatere, idet det i den grad handler om at sikre et højt fagligt niveau og få flere patienter igennem systemet. I den forbindelse bliver det vigtigt at se nærmere på patienttilfredsheden – borgeren skal opleve at modtage en god behandling – og at aflive myten om, at psykolog-kontakt er ensbetydende med uendeligt lange samtalefor-løb, som kredser om den tidlige barndom.

Noget om fremtiden- Man kunne vælge at give psykologer intensive kurser i psykofarmakologisk behandling, så vi kan udskrive visse former for medicin. Mange ordinationer og medicinjuste-ringer sker allerede efter forslag fra psykologer, understre-ger Klaus Pedersen.

- Jeg tror, det vil være hensigtsmæssigt med den nye spe-cialistuddannelse herhjemme, at psykologer i sengepsykia-trien får kompetence til at ordinere ikke-medicinsk tvang. Jeg har lært meget af mange psykiatere – de er med til at uddanne såvel yngre læger som psykologer – og psykolo-ger er begyndt at deltage i uddannelse af psykiatere. I frem-tiden vil vi nok komme til at undervise hinanden mere og mere. Kombinationen fra de forskellige faglige vinkler bli-ver til en force frem for et problem.

- Med de nye initiativer fra Danske Regioner vedrørende specialpsykologuddannelse i psykiatri vil det være natur-ligt at oprette stillinger i kategorier som afdelingspsykolog og overpsykolog. Synergieffekten i samarbejdet vil være stor, og muligheden for kapacitetsudvidelse vil være et af-gørende bidrag til at løfte de store opgaver, psykiatrien står over for.

På sigt forestiller Klaus Pedersen sig en psykiatri med også psykologer på alle ledelsesniveauer, og hvor faggrup-perne har specifikke konsulentfunktioner. Uanset om lidel-sen er biologisk determineret eller ej, vil patienter for det meste have brug for at tale om, hvordan de har det med den psykiske lidelse. Dette behov kan blive overset, hvis der er for meget fokus på diagnostik, symptombearbejd-ning og årsagsforklaringer.

- Der er også den eksistentielle dimension. En psykose kan virke som et trauma og medføre en drastisk ændring af patientens livsperspektiv samt tab af muligheder, hvad der i sig selv kan føre til nye symptomlidelser. En del psy-kologarbejde handler om at hjælpe til at skabe mening i en ny livssituation og herigennem undgå tilbagefald samt frem-me livsglæde og potentielle ressourcer.

Irene Christiansen, cand.psych.

FOTO: BAM/SCANPIX

Nye bøger

”BØGER” præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redak-tionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes presse-meddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bo-gen. Prisangivelserne er vejledende.


Irvin D. Yalom:

Som at se på solen.

Yalom tager fat på et grundlæggende menneskeligt vilkår: døden og dødsangstens betydning for vores liv. Udgangs-punktet er, at dødsangsten gennemsyrer vores tilværelse og i det skjulte styrer en lang række af vores handlinger. Bo-gen byder på en række beskrivelser af terapeutiske møder, hvor dødsangst har været afgørende for klientens lidelser. Yalom viser, hvordan ”almindelige” problemer i bund og grund kan hænge sammen med angsten for at dø.Hans Reitzels Forlag, 2008, 237 sider, 298 kr.

Dennis Greenberger. Christine A. Padesky:

Følelser med fornuft.

En praktisk indføring i den kognitive metodes brede an-vendelighed. Bogen igennem følger vi fem personer, der hver især lider af forskellige ubehagelige og uhensigtsmæs-sige symptomer. Den samme kognitive tankegang og me-tode benyttes i forhold til alle personernes symptomer, og samtidig bliver læseren indført i, hvordan man selv kan bruge metoden.KLIM, 2008, 202 sider, 269 kr.

Helen Mors. Stine Clasen. C. Hostrup. Anne Sofie Møller

Sparre:

Kreativ mediation.

Hvis vi er trygge ved at omgås konflikter, kan de opløses, blive konstruktive og skabe vindersituationer for de invol-verede parter. Bogen inviterer til en kreativ anvendelse af den klassiske mediationsmodel. Den giver læseren en ræk-ke konkrete dialogiske redskaber, som kan anvendes på nye og kreative måder i det pædagogiske arbejde.KLIM, 2008, 107 sider, 139 kr.

Finn Thorbjørn Hansen

At stå i det åbne.

I bogen rettes blikket mod, hvad det vil sige at stå i et un-dringsfællesskab, og der redegøres for, hvordan den filoso-fiske undren kan være en vej til en større forståelse for den eksistentielle og dannelsesmæssige dimension i vejledning og undervisning.Hans Reitzels Forlag, 2008, 479 sider, 498 kr.

Katrine Krebs. Henrik Day Poulsen:

Kvinder der lever farligt.

Om kvinder, der på et tidspunkt har haft en tæt relation til en mand, som viste sig at være farlig. Han havde psykopa-tiske eller narcissistiske træk i sin personlighed, han var dominerende, uden empati, måske truende eller direkte voldelig. Da de mødtes var manden kærlig. vindende og charmerende, men inden længe afslørede han grusomme sider af sin personlighed. Forfatterne er henholdsvis jour-nalist og psykiater.Documentas, 2008, 240 sider, 249 kr.

Gudrun Olsson:

Berättelsen som utgångspunkt.

Uanset metode er der blandt psykologer en voksende be-vidsthed om, hvor vigtigt det er, at klienten beretter om sig selv og sit problem. Hertil bidrager den kvalitative psyko-terapiforskning med ny viden. Forskningen har vist, at re-lationen mellem terapeut og klient ofte er vigtigere end me-tode og teoritilhørsforhold. Derfor vælger bogen at sætte en parentes rundt om metoder og teorier og med den per-sonlige beretning som udgangspunkt skræve over kløften mellem forskning og praksis.Natur & Kultur (svensk forlag), 2008, 310 sider, 215 sv.kr. ib.


Tak! Af Karen Vibeke Mortensen

Man taler så tit om de gamle 68’ere; jeg er faktisk cand.psych. fra før 1968, så jeg er sådan en præ-68’er, hvis man kan tale om det. Jeg har været psykolog i godt 42 år, og jeg har lyst til at sige lidt om nogle af de hovedindtryk, jeg har fået fra hele den udvikling, jeg har deltaget i. Da jeg altid har arbejdet inden for den kliniske psykologi, vil jeg holde mig til den.

Vi var måske et halvt hundrede studerende, der begynd-te samtidig på psykologistudiet ved Københavns Universi-tet – det var dengang det eneste sted, man kunne læse psy-kologi. Men det første, vi fik at vide, var, at vi var alt for mange. Det næste var, at vi i hvert fald ikke burde interes-sere os for anvendt psykologi – det her var grundvidenskab, der bedst dyrkedes ved, at man i en årrække gik i hælene på professoren på Psykologisk Laboratorium og hjalp ham med hans forsøg for så engang ad åre at blive magister.

Det var ikke just nogen opmuntrende velkomst, når man som jeg sad med et ønske om at arbejde som klinisk psy-kolog, et ønske, der oven i købet var temmelig vagt, for det, jeg ville, fandtes kun i meget begrænset omfang. Midt un-der min studietid blev Lise Østergaard professor i klinisk

psykologi, hvad der dog hjalp lidt; hun indførte bl.a. Freud, som tidligere havde været ildeset.

Men størstedelen af min første kliniske viden fik jeg ellers af ”de kliniske damer”, som de noget nedladende blev kaldt. Denne nedladenhed var ilde anbragt – de repræsenterede noget af den bedste psykologi i landet på den tid. Det var så-danne personer som Wenja Rothe, Birthe Kyng og først og fremmest Bodil Farup, som var en fremragende børnetera-peut. Hun er nok stort set ukendt i dag, undtagen måske på Københavns Universitet, hvor Universitetets Børnepsykolo-giske Klinik jo blev oprettet specielt til hende.

Pendulsving og bølgegangNår jeg sammenligner den viden, vi har i dag, med hvad vi vidste dengang, må jeg karakterisere udviklingen som for-rygende – både med hensyn til faktuel viden, nye teorier og ændrede metoder. Det har været enormt spændende at deltage i hele denne udvikling. Processen har ikke altid væ-ret hverken let eller kun behagelig, men det har været gi-vende, både fagligt og personligt.

Det falder mig i øjnene, at der på ingen måde har været

I den kliniske børnepsykologis tjeneste

Dansk Psykolog Forening fik 24. maj 2008 et nyt æresmedlem

i cand.psych. Karen Vibeke Mortensen. Vi bringer her den takketale,

hun holdt i forbindelse med udnævnelsen.


FOTO

: N

INA

LEM

VIG

H-M

ÜLL

ER


tale om en ubrudt, afbalanceret, rationel, fremadskridende udvikling mod øget viden, men i mindst lige så høj grad om en udvikling præget af politiske, økonomiske og alment kul-turelle holdninger – meget ofte forbundet med værdidomme og stærke følelser og overbevisninger og ikke så sjældent ud-møntet i mere eller mindre klicheprægede vendinger. Der har været pendulagtige udsving, hvor man har bevæget sig langt til den ene side og er kommet ud i nogle ekstremer, som så synes at udløse tilbagesving i modsat retning, hvor man så igen kommer ud i den modsatte yderlighed. På af-stand er det let at se, hvor vanskeligt det er at holde balan-cen og fastholde en form for saglig videnskabelighed, og det er formentlig overhovedet ikke muligt for nogen af os. Og der sker også tab ind imellem, hvor værdifulde kulturer går tabt for så – måske – senere at genopstå i ændret form.

Det føles altid vældig rart, når man er med i den hersken-de bølge. Det er trygt og lunt, man bliver ofte bekræftet, og man behøver sjældent at argumentere for sin sag, for alle ved jo, hvordan virkeligheden er. Den er selvfølgelig og stort set indiskutabel. Det er lidt vanskeligere, hvis man ikke er enig. Det kan indimellem opleves ensomt, og man kan blive mødt både med vrede og med en let undrende overbærenhed over, at man dog kan mene sådan.

Et eksempel: Ved en af mine første ansættelser, som var ved den første ungdomspsykiatriske afdeling i landet, mød-te jeg antipsykiatrien for fuld udblæsning. Ifølge antipsy-kiatrien burde man ikke stille diagnoser, blandt andet for-di man dermed stemplede folk; og i øvrigt skulle vi alle ud af kontorerne og ud at vaske op sammen med patienterne, det var ingen nytte til at sidde og tale med dem, for det var vores personlighed, der betød noget, og ikke vores profes-sionelle faglighed. Når sandt skal siges, var vores faglighed dengang faktisk også tynd – personlighedsforstyrrelserne var endnu ikke opfundet eller i hvert fald ikke beskrevet, vores viden om psykoterapi var meget lille, og man kunne

føle sig ret hjælpeløs over for de ofte alvorligt syge unge, vi mødte. Det gjorde det svært at argumentere for sin sag, selv når man ikke var enig. Jeg mente faktisk dengang – lige-som jeg gør nu – at man på rette tid og sted bør stille diag-noser, men det var svært at få den holdning accepteret i de antipsykiatriske kredse.

Kort efter kom familieterapien til landet, repræsenteret ved en hel stribe udenlandske terapeuter, der demonstre-rede og underviste på korte kurser. Vi mødte en række te-rapeuter, der både teoretisk og metodemæssigt var meget forskellige: gestaltterapeuter, strukturelle terapeuter, syste-miske, psykoanalytiske og mange flere.

Familieterapi var virkelig nytænkning dengang, det var følelsesmæssigt stærkt at overvære de demonstrationer af den, vi blev præsenteret for, og mange af os blev grebet af tænkningen om dysfunktionelle familier og barnet som den udpegede patient. Vi forsøgte os også selv efter bedste evne med familieterapi og fandt ud af, at det ikke var så let efter nogle korte kurser, som oven i købet var indbyrdes mod-stridende. Men hvis man dengang mente, at et barn ikke var godt nok hjulpet af en behandling af den samlede fa-milie, men fx havde brug for individuel terapi, havde man bare ikke fattet pointen.

Diagnosers begrænsningI dag stilles der diagnoser uden tøven, ikke blot inden for, men sandelig også uden for psykiatrien. Et barn, som sko-le og PPR kender rigtig grundigt, kan ikke komme i den specialklasse, alle synes, det skal i, før det har været rundt om psykiatrisk afdeling og fået en diagnose, ligesom man heller ikke kan få en række sociale ydelser uden en diag-nose. Alle synes at have glemt den engelske psykiater Mi-chael Rutters advarsel om, at en diagnose aldrig nogen sin-de alene bør lægges til grund for nogen foranstaltning eller behandling, fordi den beskriver så lille en del af et barn.


Jeg finder det overraskende, at et diagnostisk system som ICD-10 er blevet så populært også blandt psykologer i dag. Teoretisk set ved vi mere end nogen sinde før om tidlige relationsmønstre og udvikling af tilknytningsforstyrrelser, og alligevel ikke bare accepterer vi, men medvirker også aktivt til brugen af et diagnostisk system, som alene er ba-seret på symptomer hos barnet og helt negligerer de rela-tionelle og familiemæssige forhold. At det derudover er me-get mangelfuldt også på adskillige andre måder, skal jeg nok lade være med at gå ind på her.

Men mens man altså tidligere måtte kæmpe for retten til at bruge diagnoser, kan jeg i dag blive næsten helt nostal-gisk efter antipsykiatriens forståelse af diagnosers begræns-ninger og dens respekt for deres potentielt skadelige virk-ninger. Jeg kan ligeledes savne familieterapeuternes forstå-else af de stærke, ofte ubevidste, kræfter, der virker i fami-lier, undertiden med negative virkninger for børnene, og som man i vid udstrækning synes helt at have mistet inte-ressen for i sin iver efter at finde årsager inde i det enkelte barn. I dag er der ingen, der taler om barnet som den ud-pegede patient, hvad der ellers kunne være relevant nok i mange tilfælde.

Ønsker for klinisk børnepsykologiEt af de ønsker, jeg kunne have for fremtiden, ville være, at man ville være lidt mere forsigtig og knap så hurtig til at gå ind for den herskende trend og tro, at det nu er den, der skal gælde i alle situationer, men at man ville have blik for, hvor vigtigt det er i vores fag at kunne differentiere – at have et bredt spektrum, både af teorier og metoder, og at forstå, at der er brug for vidt forskellige tilgange over for forskellige mennesker og forskellige problemstillinger.

Mit andet ønske, og det er mit stærkeste ønske på fagets vegne, er, at der skal ske en kraftig styrkelse af den klini-ske børnepsykologi på alle områder, fra grunduddannelse

over videreuddannelse og forskning til udmøntning i prak-sis af ambulante børnebehandlingssteder.

Klinisk børnepsykologi er et af den anvendte psykologis hovedområder, og en meget stor del af universiteternes kan-didater kommer til at arbejde inden for dette område. Det er derfor absurd, at der aldrig nogen sinde har været et egentligt professorat i klinisk børnepsykologi ved nogen af universiteterne. Der er professorer i klinisk psykologi, men kun inden for voksenområdet.

Børneområdet har imidlertid sine egne teorier og i aller-højeste grad sine egne metoder, og faget kan ikke dækkes af mennesker, der kun har erfaring med voksne. Klinisk børnepsykologi er et af de vanskeligste fag inden for psy-kologien, dels fordi det organisatorisk er kompliceret, når man både skal have at gøre med børn og deres familier og eventuelt øvrige netværk, dels fordi børn er vanskeligere at forstå end voksne, da de ofte udtrykker sig symbolsk og indirekte om deres problemer, og endelig fordi det er følel-sesmæssigt betydelig mere krævende at have med børn at gøre end med voksne. Så når vi ikke ruster de studerende godt nok til at arbejde inden for feltet, er det ikke bare synd for børnene, men også for psykologerne.

Når den kliniske børnepsykologi ikke er dækket godt nok ind på universiteterne, skyldes det dog ikke kun man-gelen på professorer, men også mangelen på psykologer, der er kvalificerede som universitetslærere, dvs. som både har en tilstrækkelig grundig klinisk uddannelse og en ph.d.-grad, så de både kan opfylde de kliniske og videnskabelige krav. Det er store krav at stille om dobbelt kompetence, og vi får aldrig nogen, der er kvalificerede, hvis vi ikke gør en ekstra indsats og opretter stillinger ved universiteterne, hvor man samtidig kan erhverve klinisk specialisering og viden-skabelig kompetence. Forskning vil jeg ikke gå ind på her, men der savnes også i høj grad forskning på det kliniske børneområde.

Bredde og differentieringJeg nævnte tidligere Bodil Farup som den psykolog, Uni-versitetets Børnepsykologiske Klinik blev oprettet til. Den-gang var der fremsynede folk, som foreslog, at der skulle oprettes 100 sådanne rådgivninger over hele landet. Sådan gik det ikke, men der blev oprettet nogle, som i 1976 med bistandsloven blev lagt ind under amterne, så der var et center i hvert amt. Deres opgaver var dels at hjælpe social-forvaltningerne med deres vanskelige børnesager og dels at tilbyde gratis behandling til børnefamilier. Jeg var selv le-der af sådan et center i knap otte år, og jeg synes, vi udfør-te et virkelig vigtigt arbejde. Samtidig var de fortræffelige uddannelsessteder for unge psykologer.

Centrene var ofte forbavsende ukendte i offentligheden, og med amternes nedlæggelse forsvandt de fleste af dem,

MODELFOTOS: BAM/SCANPIX


uden at det førte til det store postyr. Men vi har stadig brug for 100 ambulante, gratis rådgivninger for familier med børn, som folk selv kan henvende sig til uden henvisning. Og vi behøver ikke at gå længere end til Norge, før vi fin-der et land, der har sådan et landsdækkende net af gratis rådgivninger for børnefamilier.

For et par år siden var jeg netop i Norge som opponent på en disputats, hvor en ung psykolog bl.a. fremlagde en beskrivelse af en psykoanalytisk terapi med et autistisk barn. Det var et fremragende arbejde, og jeg sad og blev ganske misundelig, mens jeg tænkte på, hvornår jeg mon ville få lejlighed til at høre et tilsvarende arbejde fremlagt i Dan-mark.

Jeg har altid selv arbejdet inden for det psykoanalytiske spektrum. Det har jeg gjort, fordi det føles meget menings-fuldt for mig, og – nok så vigtigt – fordi jeg også mener, det opleves meningsfuldt for de mennesker, jeg har med at gøre, enten i psykoterapi eller supervision. Psykoanalysen kan jo ikke just siges at være den herskende trend i disse kog-nitive år, men det behøver den heller ikke at være. Som jeg før var inde på, er der brug for bredde og differentiering i de tilbud, vi kan give, både med hensyn til teorier og me-toder. Jeg kan dog somme tider synes, at der mangler vi-den om, hvordan moderne psykoanalytisk psykoterapi er, og jeg kan blive lidt træt af igen og igen at blive præsente-ret for forestillingen om den neutrale, underforstået uføl-somme psykoterapeut, der tolker løs hen over hovedet på sine patienter, og som kun interesserer sig for deres barn-dom. Det er en dybt forældet forestilling.

Men især optager det mig, at der mangler viden om, hvad psykoanalytisk terapi kan bruges til på børneområdet. Så når jeg valgte at trække netop eksemplet fra Norge frem, var det for at fortælle, at der inden for psykoanalytisk bør-neterapi er udviklet teorier og metoder, som vi kan hjælpe nogle af de allerdårligste børn med. Det er ikke bare den bedste metode, men efter min bedste overbevisning også den eneste metode, som duer til netop de meget dårlige børn. Og dermed tænker jeg fx på børn med svære tilknyt-ningsforstyrrelser, børn med gennemgribende udviklings-

forstyrrelser som fx aspergers syndrom eller børn med al-vorlige personlighedsforstyrrelser under udvikling.

Det er ikke bare påstande, at sådanne børn kan hjælpes af psykoanalytisk børneterapi, det er forskningsmæssigt veldokumenteret. Det er ligeledes veldokumenteret, at læng-den og hyppigheden af behandlingen og inddragelse af for-ældrene i et sideløbende samarbejde er faktorer, der har betydning for resultatet. Vi er ikke fulgt med tiden på det-te område her i landet, hvor det stadig er almindeligt at mene, at man kun kan hjælpe børn med lettere forstyrrel-ser gennem individuel børneterapi.

Der praktiseres også i Danmark langvarig individuel bør-neterapi med meget skadede børn, men det foregår hoved-sagelig enten på behandlingshjemmene eller i små enkla-ver hos privatpraktiserende psykologer. Og der er risiko for, at den rest af børnebehandlingskultur, vi endnu har, uddør, hvis den ikke får positiv særbehandling. For at fore-bygge enhver misforståelse vil jeg gerne endnu engang un-derstrege, at jeg selvfølgelig ikke mener, alle børn skal be-handles med individuel terapi, men det skal være et af til-buddene. Man skal heller ikke glemme, at det, man lærer af at arbejde med langvarig børneterapi, giver gevinst i alle former for behandlingsarbejde, også med voksne.

Psykologers særlige kompetenceBlandt alle de faggrupper, der arbejder med børn, er vi den, som har den mest omfattende videnskabelige uddannelse, oven i købet en uddannelse, der både indebærer en natur-videnskabelig og en humanistisk skoling, hvad der er ene-stående. Det giver os både en særlig kompetence og en sær-lig forpligtelse.

Alt for ofte er der imidlertid et misforhold mellem vores kompetence og vores placering i de offentlige systemer, hvor vi tit er underlagt andre faggrupper med langt mindre viden og forståelse. Det kan være en følge af, at vores fag endnu er så forholdsvis nyt, at vi endnu har en rest af den oprindelige beskedenhed, hvor vi forsigtigt spurgte, om vi også måtte være med. En af følgerne af de utilfredsstillen-de arbejdsbetingelser er den store søgning til privat prak-sis, hvor man kan arbejde, som man finder det rigtigt.

Men der ligger en stor opgave i at få skabt også offentli-ge behandlingssteder, som ledes af psykologer, hvor vi selv kan bestemme arten og omfanget af de ydelser, vi finder rigtigst.

- - -Rigtig mange tak til foreningen for denne anerkendelse.

Jeg er meget glad for den påskønnelse, der ligger i udnæv-nelsen til æresmedlem.

Karen Vibeke Mortensen, æresmedlem


Hjertesuk Af redaktør Jørgen Carl

Vi hanker op i os selv og minder om, at ingen er uund-værlig. Dansk Psykolog Forenings servicechef Tommy Gøt-terup vil åbne uprøvede døre i sit liv og benytter sin nært forestående 60-årsdag til at gå på efterløn. Den klarer vi, verden går videre, the show must go on …

Når oplysningen om hans fratræden skal deles med Psy-kolog Nyts læsere, skyldes det, at Tommy for mange af for-eningens medlemmer og alle kollegerne er et begreb. Tom-my har været her altid, han repræsenterer de gode dyder, stabiliteten, kulturen, historien. Selv om nye skuldre vil tage mesterligt over og der ikke bliver slækket på den ser-vice, der indgår i hans titel, bliver noget helt anderledes. Det er en personalenyhed, der rækker ud over ’Persona-lia’.

Som medlem vil man måske kende Tommy som den, der har styret foreningens lokaleadministration. Nidkært, hvis vi skal lægge vægt på akkuratessen, men blidt og smidigt, hvis vi skal se på hans evne til at få regnskabet til at gå op og finde plads til møder og kurser i Stockholmsgade.

Tommy takker af –

Dansk Psykolog Forening

vinker farvel til sin service-

chef. Efter mere end 21 år

i foreningens tjeneste går

Tommy Gøtterup nu på

efterløn.

FOTO

: H

ENR

IK S

ØN

NIK

E

Har man sin gang i Stockholms-gade og glæder sig over de vel-fungerende rammer, skylder man en tanke til den, der har båret an-

svaret for ejendommens fysiske ha-bitus. En driftsopgave, når tiden undta-

gelsesvis har været til dét, men mest et kon-stant udviklingsprojekt, når nye kontorer skulle ind-

rettes, og jo ikke mindst når de helt store ombygninger rullede over os. Logistik hedder det, når det lykkes at få hånd-værkere, tidsplaner og brugerinteresser til at gå op i en hø-jere enhed – og her har Tommy vist sin store styrke.

Som chef for serviceafdelingen har han hånd i hanke med stedets praktiske funktioner og mange bløde punkter for sine medarbejdere i kantine, blandt rengøringspersonalet og de mange administrative opgaver. Han slutter på top-pen.

Mere ydmygt trådte Tommy ind ad foreningens dør den 1. januar 1987, ansat som kontor betjent med videre og med den opgave at sørge for ”alle forekommende kontorbetjent-funktioner”. Kopiering og postforsendelse stod nævnt i op-slaget, men det mere end lå i luften, at en organisation i kraftig vækst kunne bruge en mand, der selv var i stand til at definere sine opgaver. Og det fik man. I tilgift fik man en medarbejder med udpræget flair for medlemskontakt og med sociale evner, der var med til at binde sekretariatet sammen.

Rockhistorien dokumenterer, at der aldrig gror mos på en rullesten, og som foreningens rockekspert par excellence

griber Tommy i den vemodige afskedsstund til et lignende symbolsprog: Jeg lader alle døre stå åbne, som han siger om sin tilværelse efter den 1. august 2008.

Det bliver et savn, både for medlemmer og kolleger.jc

Debat


Jeg deltog i den ordinære general-forsamling 24. maj 2008 og undrer mig meget over følgende:

I det udsendte materiale fremgår det af bestyrelsens beretning, punkt 4.0, Uddannelsesområdet: Cand.pæd. i pædagogisk psykologi: ”Dansk Psy-kolog Forening er sammen med Dan-marks Lærerforening og Kommuner-nes Landsforening, KL, enige om, at en eventuel suppleringsuddannelse til cand.pæd. i pædagogisk psykologi skal have et omfang, der bringer ud-dannelsen op på samme niveau som den gamle cand.pæd.pysch.-uddan-nelse. Dette er en forudsætning for, at den samlede uddannelse kan give ad-gang til at arbejde som psykolog og efterfølgende give mulighed for at opnå autorisation. Videnskabsmini-steriet har imidlertid fortsat ikke

Ang.: Psykologuddannelsen (1)

fremsat en model til en supplerings-uddannelse på trods af flere henven-delser fra KL. Samtidig er foreningen vidende om, at der ansættes cand.pæd. i pædagogisk psykologi flere steder på PPR.”

Formanden undlod i sin beretning at kommentere dette punkt overhove-det. Det gjorde til gengæld lektor Jens Berthelsen, Københavns Universitet. Han tog punktet op med et overord-net spørgsmål, om der uden medlem-mers vidende er en ny psykologud-dannelse på vej. Formanden svarede: ”De er ikke psykologer, og de bliver aldrig psykologer.” (så ordret som jeg nu husker formuleringen).

Hvordan stemmer formandens svar på Jens Berthelsens spørgsmål over-ens med ovennævnte citat fra besty-relsens skriftlige beretning?

Hvor har debatten om en ny psyko-loguddannelse været ført? Hvorfra og fra hvem kommer initiativet til at ville presse en sådan uddannelse igennem. – En psykologuddannelse, som åben-bart er tænkt som en overbygning på forskellige pædagogiske grunduddan-nelser.

Jeg har ikke i mit fagblad Psykolog Nyt observeret en ført debat eller en orientering fra bestyrelsen om samar-bejdet med KL og Danmarks Lærerfor-ening om en suppleringsuddannelse.

Jeg vil gerne med dette brev give formanden en ny mulighed for at sva-re og forklare os medlemmer, hvad der er foregået, og hvad der foregår nu med hensyn til en anden uddan-nelse til psykolog end kandidatgraden cand.psych.

Betty Marie Boysen

Ang.: Psykologuddannelsen (2)

I sit svar til Werner Regli i Psyko-log Nyt 10/2008 i anledning af deba-tindlægget ”Ny psykologuddannelse på vej?” siger formand for Dansk Psykolog Forening Roal Ulrichsen, at ”debatten om niveauet i psykologud-dannelsen er altid værd at tage, og der er bestemt også tradition for, at vi i foreningen forholder os til kvali-teten i kandidatuddannelserne.”

Det er denne debat, som jeg lige-som Werner Regli efterlyser. Jeg er ikke bekendt med, at der fra forman-den eller bestyrelsens side er taget initiativ til en åben debat om genind-førelse af mulighed for erhvervelse af titlen som psykolog uden om den femårige kandidatgrad i psykologi – vel at mærke en kandidatgrad, som erhverves på baggrund af en bache-loruddannelse i psykologi.

Jeg har efterfølgende kunnet kon-statere, at der i andet regi foregår et

stort arbejde for at genindføre en form for cand.pæd.psych.-uddannel-se med mulighed for erhvervelse af titlen psykolog. Muligheden for som cand.pæd.psych. at være medlem og sidde i Dansk Psykolog Forenings be-styrelse giver denne gruppe en mulig-hed for at påvirke beslutningerne i foreningen internt. Vel at mærke en mulighed, som ikke tilsvarende er til stede for cand.psych.-uddannede i forhold til Danmarks Lærerforening.

Det undrer mig ikke, at andre fag-grupper ønsker at etablere en eller anden genvej til titlen psykolog og dermed muligheden for autorisation. Men at vores egen fagforening, som det fremgår af bestyrelsens skriftlige beretning til dette års generalforsam-ling, samarbejder med KL og Dan-marks Lærerforening og vil medvirke til dette, både undrer og forarger mig. Hvis man vil have titlen som

psykolog, bør man vel vælge at tage en hel uddannelse som sådan.

Roal Ulrichsens udtalelse om ”kva-liteten i kandidatuddannelserne” er svær at forstå i denne sammenhæng. Hvis vi ønsker titlen – og dermed fa-get – respekteret internationalt og nationalt, må det være klart, hvad den indebærer. Alternativt må der være pligt til tydeligt at oplyse sam-arbejdspartnere, arbejdsgivere og kli-enter om, på hvilken måde man har erhvervet sin titel.

Som læreruddannet og efterfølgen-de cand.psych. ved jeg, at indholdet i læreruddannelsen ikke på nogen måde svarer til indholdet i grundud-dannelsen/bachelor i psykologi. Det-te var Københavns Universitet ligele-des vidende om, da jeg med ud-gangspunkt i min læreruddannelse fra 1982 i 1991 søgte merit i faget ”pædagogisk psykologi”, hvilket jeg

Debat


med henvisning til netop indholdet ikke fik bevilget. Et vigtigt spørgsmål i debatten er, som Werner Regli fremfører, ikke længden og omfanget af de forskellige uddannelser, men indholdet af dem.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor man fra min fagforenings side ønsker at medvirke til igen at gøre det uklart og diffust, hvad titlen som psykolog indebærer?

Turid Hansen

Kommentar Svar til Turid Hansen og Betty Marie

Boysen:

Der efterlyses en redegørelse for, hvorfor Dansk Psykolog Forening sammen med KL og Danmarks Læ-rerforening peger på, at en eventuel suppleringsuddannelse til cand.pæd. i pædagogisk psykologi skal have et omfang, der bringer uddannelsen op på samme niveau som den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse.

Betty Marie Boysen spørger: Hvor-fra og fra hvem kommer initiativet til at ville presse en sådan uddannelse igennem? Svaret kræver et historisk tilbageblik.

I 2000 blev der vedtaget en ny lov om Danmarks Pædagogiske Univer-sitet, som afløser for Danmarks Læ-rerhøjskole. Universitetet skulle være et rent overbygningsuniversitet for de nye professionsbachelorer, som fik direkte adgang til toårige kandi-datuddannelser. Som følge heraf blev den gamle cand.pæd.psych.-uddan-nelse nedlagt og fra 2002 erstattet af en toårig kandidatuddannelse i pæ-dagogisk psykologi, idet alle kandi-datuddannelserne nu kun måtte være toårige.

Den nye uddannelse kunne ikke føre frem til, at man måtte kalde sig psykolog og arbejde som sådan. Alle-rede i maj 2002 protesterede KL over for Danmarks Pædagogiske Universi-tet, idet man ikke mente, at der var brug for den ny kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, men at man

i stedet skulle opretholde den eksi-sterende cand.pæd.psych.-uddannel-se. KL’s henvendelse fik ingen umid-delbare konsekvenser, og i 2004 blev den gamle cand.pæd.psych.-uddan-nelse nedlagt.

I forbindelse med godkendelsen af den ny uddannelse anførte Viden-skabsministeriet imidlertid følgende: ”Det tilføjes, at der fortsat pågår drøf-telser vedrørende muligheden for etablering af tillægsforløb til kandi-datuddannelsen i pædagogisk psyko-logi. Disse tillægsforløb skal sammen med kandidatuddannelsen give mu-lighed for autorisation som psykolog.”

I 2004 nedsatte Ministeriet for Vi-denskab, Teknologi og Udvikling en arbejdsgruppe, der fik til opgave at beskrive ”et tillægsforløb for personer med en cand. pæd. i pædagogiske psykologi med henblik på at kunne opnå autorisation som psykolog”.

Ministeriet inviterede KL, universi-teterne i København, Århus og Aal-borg, Danmark Pædagogiske Univer-sitet samt Psykolognævnet til at del-tage i arbejdet. Men hverken Dansk Psykolog Forening eller Danmarks Lærerforening blev inviteret til at deltage.

Ministeriet var som udgangspunkt kun indstillet på, at et supplerings-forløb måtte tage et år. Der var såle-des lagt op til, at man nu ville forsø-ge at skabe en sekundapsykolog, som efter suppleringsforløbet skulle kunne opnå en særlig autorisation, målrettet PPR-området.

Dette kunne Dansk Psykolog For-ening under ingen omstændigheder acceptere. Vi erfarede, at universite-ternes repræsentanter i arbejdsgrup-pen konsekvent afviste, at en etårig suppleringsuddannelse ville være til-strækkelig til, at man så kunne opnå autorisation som psykolog. Den holdning kunne vi kun støtte. Til gengæld lød meldingen, at KL gerne så en etårig suppleringsuddannelse som grundlag for autorisation til psykolog.

Dansk Psykolog Forening drøftede

problemet ved de løbende møder med Danmarks Lærerforening, og der var enighed om, at vi ikke på PPR kunne leve med andre psykolo-ger end cand.psych. og de hidtidige cand.pæd.psych. Strategien blev der-for nu at forsøge at få KL fuldt og helt med på dette synspunkt, hvilket forskellige udmeldinger fra KL sand-synliggjorde. Det lykkedes herefter via en ihærdig indsats fra Danmarks Lærerforenings side at få KL med på, der ikke kunne accepteres et samlet uddannelsesforløb, som lå under omfang, indhold og niveau i den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse.

Resultatet blev, at ministeriet ikke kunne nå frem til en løsning med en etårig suppleringsuddannelse, idet man ikke i arbejdsgruppen kunne opnå enighed om de foreslåede mo-deller.

Planen er nu, at Aarhus Universitet sammen med Danmarks Pædagogi-ske Universitetsskole vil udbyde en cand.pæd.psych.-uddannelse, som kandidater i pædagogisk psykologi kan søge optagelse på og få foretaget en meritvurdering af de uddannel-sesaktiviteter, de har med sig.

I de to læserbreve spørges der til, hvor debatten om en ny psykologud-dannelse har været ført. Sagen har løbende været drøftet i Uddannelses- og forskningsudvalget, i bestyrelsen og på de faste møde med Danmarks Lærerforening.

Som tidligere anført i svar til Wer-ner Regli er der med denne løsning ikke tale om nogen nyskabelse. Dansk Psykolog Forenings holdning i sagen er jo netop en konsekvens af, at den gamle cand.pæd.psych.-ud-dannelse er sidestillet lovgivnings-mæssigt med cand.psych.-uddannel-sen. Det var ikke foreningens projekt at nedlægge den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse. Men vi ville ikke acceptere, at man indførte sekunda-psykologer, og her er vores holdning klart blevet både hørt og forstået.

Roal Ulrichsen, formand

Ib Andersen, professionschef

Debat


Forskningsnyt fortæller om en amerikansk undersøgelse af 4.000 kvinder. Undersøgelsen viser, at emotionel mishandling af børn med-fører flere senvirkninger i form af angst- og depression end fysisk og seksuel mishandling gør (”Børnemis-handling og senere psykiske lidel-ser”, Psykolog Nyt 9/2008).

Sammenlignet med en kontrol-gruppe var hyppigheden af angst og depression to-tre gange højere hos de fysisk og seksuelt mishandlede, men tre-fire gange højere hos de emotionelt mishandlede. I samme artikel refereres en anden ny under-søgelse. Den drejer sig om 850 voks-ne mennesker, der var i behandling for angst eller depression. Hos dem fandt man, at hyppigheden af emoti-onel mishandling i barndommen var dobbelt så høj som hyppigheden af fysisk og seksuel mishandling.

Noget tyder således på, at emotio-nel mishandling er et endnu alvorli-gere problem end fysisk og seksuel

Det psykiske alvorligere end det fysiske

mishandling. Det bekræftes af kli-nisk erfaring. Måske kan det bl.a. forstås ud fra, at fysisk og seksuel mishandling ofte er afgrænset til be-stemte og undertiden forudsigelige fysiske handlinger mod barnet, hvor emotionel mishandling er mere dif-fus og ofte gennemsyrer hele barnets relation til den voksne. Desuden er især fysisk mishandling (og nogle gange også seksuel mishandling) let-tere for barnet at kategorisere som ”ondt”, end emotionel mishandling, bl.a. fordi sidstnævnte ofte gennem-syrer hele rela tionen.

Resultaterne kan ses som en un-derstregning af, at det er lige så vig-tigt at være opmærksom på følelses-mæssig mishandling (og jeg vil tilføje følelsesmæssig forsømmelse af bar-net), som at være opmærksom på voldelig og seksuel mishandling. Dette indebærer bl.a., at man ved en bekymring for voldelig eller seksuel mishandling af et barn altid bør se bredt på omsorgsforholdene.

Man kan bemærke, at voldelig og seksuel mishandling af børn er straf-bart i Danmark, men det er følelses-mæssig mishandling ikke. Forskellen har formentlig at gøre med, at vold og seksuel mishandling er lettere at vurdere i en retssag end følelsesmæs-sig mishandling, netop fordi der er tale om afgrænsede og fysiske hand-linger. Desuden har forskellen måske noget at gøre med, at traditionen, retsvæsnet og folkeopinionen vurde-rer voldelig og seksuel mishandling som alvorligere end følelsesmæssig mishandling.

Forskningsresultaterne er et argu-ment for en omvurdering. Her tænker jeg ikke på, om emotionel mishand-ling burde gøres strafbart, men på, hvor snævert eller bredt psykologer og andre faggrupper, der kommer i berøring med mishandlede børn, un-dersøger børnenes belastninger.

En lignende problemstilling drejer sig om forældre, der misbruger alko-hol eller stoffer. Her er det alminde-ligt blandt fagfolk at se misbruget som det, der hindrer forældrene i at drage omsorg for deres barn. Imid-lertid viser klinisk erfaring, at mange af disse forældre selv er blevet svigtet alvorligt i barndommen, og at de ikke har mulighed for at drage om-sorg for deres barn, selv om de fak-tisk bliver alkohol- og stoffrie. Gad vide, om der også findes forskning, som støtter denne erfaring …

Lars Rasborg

gment for en om

g ikke på, omng burde gør

hvor snævert eog andre faggrberøring med dersøger børne

2008

NR. DEADLINE UDGIVELSE

13 14.7. 1.8.

14 28.7. 15.8.

15 11.8. 29.8.

16 25.8. 12.9.

17 8.9. 26.9.

18 22.9. 10.10.

19 6.10. 24.10.

20 20.10. 7.11.

21 3.11. 21.11.

22 17.11. 5.12.

23 1.12. 19.12.

mejeglinhv

UDGIVELSESPLAN PSYKOLOG NYT

Grønt er godt for mere end øjnene. Et stigende antal psykologer interesserer sig for og inddrager naturterapi i deres arbejde.

Side 3

30. maj 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

10

UDI DET FRI –

!DEBATindlæg

– må højst fylde en A4-side med enkelt

linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til

navngivne personer eller grupper, vil

blive forelagt den/de pågældende til

eventuel kommentar. Sådanne indlæg

kan altså ikke altid optages i det

førstkommende nummer.

Indmeldte og Nyt job


NYT JOB

Offentlig ansættelse

Cand.psych.Anna Jane AdhémarPPR, Faxe KommunePr. 15.4.2008

Cand.psych.Mette AlbertsenErhvervscenter EspelundenGladsaxe KommunePr. 1.12.2007

Cand.psych.Tina Birgitte Wisberg CarstensenForskningsklinikken for Funk-tionelle Lidelser, Århus SygehusRegion MidtjyllandPr. 23.5.2008

Cand.psych.Lone ChristesenLokalpsykiatrisk Center Silke-borgRegion MidtjyllandPr. 1.6.2008

Cand.psych.Trine DalsgaardPPR, Brønderslev KommunePr. 1.4.2008

Cand.psych.Sefika DehnDistriktspsykiatrisk Ambula-toriumRegionshospitalet HerningRegion MidtjyllandPr.1.6.2008

Cand.psych.Nicole Winsløw DeleuPPR, Hillerød KommunePr. 1.6.2008

Cand.psych.Rina Hjarbæk Lykke GregersenNordsjællands MisbrugscenterRegion HovedstadenPr. 2.6.2008

Cand.psych.Susanne HejlSociallægeinstitutionenÅrhus KommunePr. 1.5.2008

Cand.psych.Anne HenriksenDistriktspsykiatrienRegionshospitalet HerningRegion MidtjyllandPr. 1.5.2008

Cand.psych.Bodil Hertzum-LarsenBørne- og FamiliecenterKolding KommunePr. 1.4.2008

Cand.psych.Christina Duedal JensenBørne- & Ungdomspsykiatriske Afdeling, Augustenborg SygehusRegion SyddanmarkPr.1.5.2008

Cand.pæd.psych.Lene Kiel JespersenPPR, Assens KommunePr. 1.6.2008

Cand.psych.Frederik JuliussenSocialpsykiatrisk CenterSlagelse KommunePr. 1.6.2008

Cand.psych.Marianne KaasDiabetikerhjemmet SolglimtOdsherred KommunePr. 1.5.2008

Cand.psych.Anja KlitteHjerneskadecentret BOMIRoskilde KommunePr. 1.4.2008

Cand.psych.Klara Zelei KovacsNeurologisk AfdelingNæstved SygehusRegion SjællandPr. 1.5.2008

Cand.psych.Jeanette KrogKrisecenter OdenseOdense KommunePr. 7.4.2008

Cand.psych.Steen LandgreenPsykiatricenter MidtAugustenborg Sygehus Region SyddanmarkPr. 1.6.2008

Cand.psych.Charlotte LjunggrenBUF, Københavns KommunePr. 1.5.2008

Cand.psych.Henrik Melbye MadsenIntern Udvikling og PersonaleRingkøbing – Skjern KommunePr. 1.5.2008

Cand.psych.Anne Christina U. MøllerPPR, Aalborg KommunePr. 1.5.2008

Cand.psych.Mina NambiarCEUS, Guldborgsund Kom-munePr. 1.5.2008

Cand.psych.Mette Worm NielsenRCT Midtjylland, HorsensRegion MidtjyllandPr. 1.6.2008

Cand.psych.Jørgen PallesenTeam for MisbrugspsykiatriRegion MidtjyllandPr. 1.5.2008

Cand.psych.Anne Lundgaard PedersenFamiliehusetLejre KommunePr. 1.4.2008

Cand.psych.Tea Sø PoulsenPPR, VejlePr. 1.4.2008

Cand.psych.Charlotte Normann RingFamiliehuset Brøndby KommunePr. 1.2.2008

Cand.psych.Jane RoedPsykiatrisk Center NordsjællandRegion HovedstadenPr. 1.3.2008

Cand.psych.Carina Borup ThomsenSpiseforstyrrelsesteamRegionshospitalet HerningRegion MidtjyllandPr. 1.5.2008

Privat ansættelse

Cand.psych.Heine Olsen DyppelGaruda A/S, RisskovPr. 1.5.2008

Cand.psych.Anders Stefan MyszakSHL DanmarkPr. 5.5.2008

Cand.psych.Tina WendelSAS – HMS, KastrupPr. 1.3.2008

Selvstændig virksomhed

Cand.psych.Marie Elbinger GramstrupBørnepsykologisk Klinikc/o ErhvervspsykologerneSøndergade 2, 2. th.8000 Århus C.Pr. 1.5.2008

Cand.psych.Trine Hesselbjerg HansenRessourcecentretHolbæk KommunePr. 1.3.2008

Cand.psych.Maiken KnudsenPrivat PraksisFrederiksgade 76 A, 3.8000 Århus C.Pr. 1.7.2008

Cand.psych.Ellen KristiansenPrivat PraksisTørninghøj 10, 6500 VojensPr. 1.5.2008

Cand.pæd.psych.Annette Munksgaard(Følordning)Psykologisk Klinik Færgeparken 233600 FrederikssundPr. 1.5.2008

Cand.psych.Nana NørgaardPsykologisk KlinikBernstorffsvej 202900 HellerupPr. 1.4.2008

Cand.psych.Mette Hornsberg OlesenPsykologisk Praksisv/Marianne Malm (Følordning)Pinievej 1, 2880 BagsværdPr. 1.5.2008

Cand.psych.Stine Kjær Reintoft(Følordning)Psykologisk Klinik v/K.MunkNdr. Farimagsvej 26 B4700 NæstvedPr. 9.6.2008

Cand.psych.John RowPrivat PraksisSøndergade 31 B, 1.8700 HorsensPr. 1.5.2008

Cand.psych.Trine StorchFamiliepsykologerne ApS.Eckersbergsgade 27, 2.8000 Århus C.Pr. 1.4.2008

Cand.psych.Malene Engelbrecht SundorphCityterapi, Bredgade 36 E1260 København K.

Cand.psych.Marianne Harpsøe WelcherPsykolog Klinik v/Marianne Harpsøe WelcherØstergade 15, 3700 RønnePr. 1.5.2008

Cand.psych.Signe Uldall Wingaard(Følordning)Psykologisk Klinik HellerupBernstorffsvej 202900 HellerupPr. 2.6.2008

Cand.pæd.psych.Helle AaesPsykolog Helle AaesHovedgaden 55 A2970 HørsholmPr. 1.6.2008


GF 2008generalforsamling

På de følgende sider bringes det godkendte referat af Dansk Psykolog Forenings generalforsamling 2008. Der er tale

om et beslutningsreferat, men med principielle debatter gengivet i forbindelse med enkelte af dagsordenspunkterne.

Referatet dækker den egentlige dagsorden. Uden for dagsordenen optrådte et punkt 0. Verdens bedste akademiske,

faglige organisationer skabes af aktive medlemmer. Her var visionsoplæg ved formand for Bibliotekarforbundet Per-

nille Drost og formand for Norsk Psykologforening Tor Levin Hofgaard. Punktet er ikke refereret, men materiale i

form af powerpoints, manuskript og sammenskrivning af medlemsvisioner kan findes på www.dp.dk > GF2008.

Hele nærværende referat findes desuden på www.dp.dk.

Red.


1. VALG AF OP TIL 4 DI-RIGENTER OG OP TIL 5 MEDLEMMER AF FOR-SLAGSARBEJDSGRUPPEN

Advokat Niels Kornerup og Lene Sahlholdt blev valgt som dirigenter, og Birgit Tamberg, Line Thatt Jensen og Danielle Mikkelsen blev valgt til forslagsarbejdsgruppen.

Dirigenterne konstaterede, at gene-ralforsamlingen var lovligt indvarslet i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

2. VEDTAGELSE AF FORRETNINGSORDEN

Den udsendte dagsorden og forret-ningsorden for generalforsamlingen samt dirigenternes forslag til en tids-plan for afviklingen af generalforsam-lingen blev godkendt. Dirigenterne udpegede stemmetællere.

3. BERETNING OM FOR-ENINGENS VIRKSOMHED I DE FORLØBNE ÅR

3.1. BESTYRELSENS BERETNINGRoal Ulrichsen fremlagde den mundt-lige beretning.

Jens Berthelsen spurgte, om bestyrel-sen bakker den nye treårige uddan-nelse som cand.pæd. i psykologi op, hvor det er tanken, at 100 folkeskole-lærere kan søge optagelse om året. Og om man med denne treårige uddan-nelse ud over at blive autoriseret også skulle kunne blive specialist og super-visor?

Jens Berthelsen spurgte yderligere til den geografiske fordeling af yder-numre.

Roal Ulrichsen svarede, at den toårige cand.pæd. i pædagogisk psykologi ikke berettiger til titlen psykolog og ej heller til medlemskab af Dansk Psy-kolog Forening, samt at det er besty-relsens holdning, at uddannelsen ikke skal kunne føre til autorisation eller til specialistgodkendelse.

Roal Ulrichsen sagde, at bestyrelsen arbejder for en bredere geografisk for-deling af ydernumre og at der allerede har vist sig en mere fleksibel fordeling af ydernumre i Region Syddanmark.

Iben Henningsen roste foreningens arbejde med kvalitetsreformen, men savnede en større indsats i forbindelse med strukturreformen. Hun undrede sig over, at Kommunalt Ansatte Psy-kologers Sektion ikke var blevet hørt.

Iben Henningsen opfordrede besty-

BESLUTNINGSREFERAT

AF DANSK PSYKOLOG FORENINGS GENERALFORSAMLING

I KØBENHAVN 24.-25. MAJ 2008

FOTO

S: N

INA

LEM

VIG

H-M

ÜLL

ER


relsen til en mere udfarende indsats på psykiatriområdet. Hun påpegede, at manglen på børnepsykiatere skulle udnyttes, og at psykologer er kompe-tente til at diagnosticere.

Thomas Iversen roste bestyrelsens og sekretariatets indsats. Han fremhæ-vede de gode resultater på overens-komstområdet og glædede sig over, at begyndelseslønnen er løftet. End-videre roste han arbejdet på psykia-triområdet. Endelig var han glad for, at det er en dansk psykolog, der står i spidsen for EFPA – den europæiske sammenslutning af psykologforenin-ger.

Ditte Söderhamn påpegede, at der ak-tuelt ansættes cand.pæd.’er i pædago-gisk psykologi i psykologstillinger i PPR. Hun mente ikke, at det gør sa-gen bedre, at de ifølge arbejdsgiverne kun bliver brugt til rådgivning, og hun så det som et problem, at en mi-niuddannelse sniges ind på psykolog-området.

Elise Nielsen redegjorde for bestyrel-sens indsats i forhold til strukturrefor-men. Hun ridsede op, at arbejdet blev indledt i 2003 med samarbejde med flere ministerier, afholdelse af møder med medlemmer i alle syv regioner i form af gå-hjem-møder samt yderlige-re afholdelse af temamøder for tillids-repræsentanter om emnet i 2005. For ledende psykologer havde der været afholdt gå-hjem-møder både i Århus og København. Der var blevet nedsat en taskforce, som havde samarbejdet med DJØF. I juni 2006 og maj 2007 blev der afholdt opfølgningsdage på tillidsrepræsentantområdet. Oplys-ninger på hjemmesiden, artikler i Psy-kolog Nyt og løbende rådgivning til medlemmerne fra sekretariatet havde udgjort en stor del af indsatsen.

Hun nævnte, at der dog havde væ-ret forbløffende få henvendelser fra medlemmerne, men at der fortsat var fokus på strukturreformen, og at en trivselsundersøgelse på det kommu-nale område vil blive igangsat.

Rie Rasmussen kritiserede bestyrelsens håndtering af formandsvalget. Hun mente ikke, at bestyrelsen havde op-trådt på den samlede forenings vegne.

Hun påpegede, at bestyrelsen havde kendt problematikken siden general-forsamlingen i maj 2006, hvor Roal Ulrichsen blev valgt for den sidste pe-riode, og at bestyrelsen burde have un-derstøttet talentudviklingen i forenin-gen og have taget fat på en egentlig forberedelse af formandsvalget. Herun-der burde bestyrelsen have igangsat diskussioner af formandens rolle og opgaver. Bestyrelsen havde skrevet et debatindlæg i Psykolog Nyt, hvor man havde skrevet sig uden om problemet. Debatoplægget havde alene fokus på genvalg af en siddende formand.

Rie Rasmussen pointerede, at punktet om formandsvalget først blev sat på dagsordenen på formandskolle-giemødet i marts 2008 og endda på hendes egen foranledning, og at selve advokatundersøgelsen, som bestyrel-sen havde indhentet, først nu kan ses på foreningens hjemmeside. I notatet mente advokaten, at det kunne være hensigtsmæssigt at holde en ekstraor-dinær generalforsamling, men besty-relsen havde i stedet ladet Roal Ul-richsen føre sin valgkamp.

Anne Thrane oplyste, at bestyrelsen finder, at der skal være fri og lige ad-gang for valg til formandsposten, og at der ikke er tradition for, at bestyrel-sen kører en ny kandidat i stilling el-ler udpeger en favoritkandidat til for-mandsposten.

Anne Thrane oplyste videre, at be-styrelsen havde følt, at det var et svært dilemma.

Anne Thrane sagde, at bestyrelsen støttede det mindst vidtgående af medlemmernes forslag til vedtægts-ændring vedrørende formandens genvalg. Med hensyn til en ekstraor-dinær generalforsamling havde be-styrelsen overvejet dette, men erfa-ringen fra sidste generalforsamling viste, at der mødte ganske få med-lemmer op, og at det var meget om-kostningskrævende.

Bestyrelsens beretning blev herefter god-

kendt.

3.2. ETIKNÆVNETS BERETNINGJørn Nielsen fremlagde den mundtli-ge beretning for Etiknævnet.

Lasse Emil Jeppesen bemærkede, at bestyrelsen ikke kunne genkende et synspunkt om, at der ikke havde væ-ret ført realitetsforhandlinger i sager mellem Etiknævnet og bestyrelsen. Der var blevet forhandlet om vilkår for Etiknævnets telefonrådgivning, om afgrænsningen af Etiknævnets kompetence i forbindelse med klage-sagsbehandling og om revidering af de etiske principper.

Han sagde, at bestyrelsen med hensyn til spørgsmålet om aflønning af telefonrådgivning havde handlet i respekt for sidste generalforsamling, hvor et flertal stemte imod en afløn-ning. Han henviste til, at bestyrelsen ved denne generalforsamling havde fremsat forslag om en generel hono-rering af Etiknævnets medlemmer.

Lasse Emil Ebbesen påpegede, at det er Patientklagenævnet og Psyko-lognævnet, der aktuelt behandler klagesager over autoriserede psyko-loger. Hvis også Etiknævnet skulle behandle disse sager, ville det føre til en meget uhensigtsmæssig dob-belt sagsbehandling. Bestyrelsens holdning til dette spørgsmål var i overensstemmelse med beslutningen på generalforsamlingen i 2000 og i respekt for, at også efterfølgende ge-neralforsamlinger havde afvist at udvide Etiknævnets kompetence-område.

Han nævnte endelig, at da ændrin-gerne i den fælles europæiske etiske kode er relativt små, er der ikke grundlag for en revision af de nordi-ske principper. I stedet kunne det være relevant at overveje suppleren-de vejledende retningslinjer.

Iben Henningsen håbede, at der ville blive vedtaget en honorering af tele-fonrådgivning.


GF 2008generalforsamlinggg

Nina Koeller påpegede behovet for en afklaring af et dilemma, som psy-kologer kommer ud for i deres arbej-de, når børn fx siger til psykologen, at denne ikke må videregive eller for-tælle andre om det, barnet vil sige.

Ditte Söderhamn oplyste, at der var medlemmer i bestyrelsen, der var enig i Etiknævnets beretning, og som mente, at de kommunale psykologer har et behov for at være omfattet af de etiske principper.

Jørn Nielsen svarede på Nina Koel-lers spørgsmål om dilemmaet mel-lem etik og jura, at det ikke var mu-ligt at lave egentlige regler uden at tage etikken med. Jørn Nielsen tak-kede for spørgsmålet og understrege-de, at det fremover ville danne grundlag for etiske refleksioner.

Etiknævnets beretning blev herefter god-

kendt.

4. FORELÆGGELSE AF DE REVIDEREDE REGN-SKABER TIL GODKEN-DELSE

Arne Grønborg Johansen fremlagde regnskabet til godkendelse og gen-nemgik en række af regnskabets nøgletal.

Mugge Pinner (kritisk revisor) fandt, at bestyrelsen har handlet helt for-svarligt i forhold til generalforsam-lingens beslutninger. Økonomien er god. Foreningen har ikke ophobet større midler end nødvendigt. Besty-relsen har således nedsat kursusud-gifterne og ansat nye medarbejdere. Dog udtalte hun lidt kritik af, at ikke alle planlagte projekter er blevet sat i gang.

Susanne Bærentzen ønskede at få op-klaret, hvad posten ”administrative indtægter” dækker over. I sygesik-ringsoverenskomsten er anført, at der skal indgå en halv mio. kr. til kursus-

virksomhed. Hvilket beløb er der an-vendt hertil, og hvor er beløbet place-ret i regnskabet, spurgte hun.

Jørgen Kofoed, undrede sig over, at medlemmer fra provinsen ikke altid kunne få dækket transportudgifter ved rejser i forbindelse med møder i København, når det ved sidste gene-ralforsamling blev besluttet, at der ef-ter ansøgning kan ydes dækning.

Jørgen Kofoed forstod ikke, at et medlem ifølge et bestyrelsesreferat havde fået afslag på en ansøgning fra bestyrelsen med den begrundelse, at en rejsegodtgørelse vil være et ekstra-ordinært tilskud til sektionen. Han understregede, at det er uheldigt at belaste sektionens økonomi med rej-seudgifter, og at det ikke er i harmoni med ønsket om, at medlemmer fra Jylland skal kunne deltage aktivt i for-eningens møder i København.

Arne Grønborg Johansen svarede på spørgsmålet om administrationsind-tægter, at det er penge, der blandt an-det betales for, at foreningen admini-strerer Bistandsfonden. Han henviste til regnskabspunktet Etiknævn/Syge-sikring mv., hvori beløbet indgik.

Anne Line Hansen svarede Jørgen Ko-foed, at bestyrelsen var opmærksom på den tidligere generalforsamlings beslutning om at dække rejseudgifter, men at den vedrørte selskaber og ikke sektioner. En dækning kunne inde-bære et indirekte tilskud til sektioner-ne, hvilket ikke syntes rimeligt i for-hold til selskaberne, som ikke får et lige så stort tilskud som sektionerne. Derfor var sagen blevet afvist i besty-relsen.

Regnskaberne for 2006 og 2007 blev

herefter godkendt.

5. FORSLAG TIL VED-TÆGTSÆNDRINGER

5.1. DANSK PSYKOLOG FOR-ENINGS LOVE

5.1.A. BESTYRELSENS FORSLAG TIL

VEDTÆGTSÆNDRINGER

Dansk Psykolog Forenings Love – § 12. Nævn, udvalg og arbejdsgrup-per. Professionsudvalgets sammen-sætning

Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag: (ændring)

§ 12, stk. 10.a. Professionsudvalget består af mindst 6 medlemmer, heraf mindst ét bestyrelsesmedlem. Forenin-

gens eksterne repræsentation i EFPA

knyttes til Professionsudvalget.§ 12, stk. 10.b. (Første sætning ud-

går.) Forskellige metoder og tendenser inden for psykologien bør være af-spejlet i udvalgets sammensætning.

Udvalgets medlemmer skal have faglig indsigt i og erfaring med psyko-logiske metoder og redskaber.

Forslaget blev vedtaget.

Dansk Psykolog Forenings Love –§ 31. Ikrafttrædelse


§ 31, stk. 1. Nærværende love har gyldighed fra generalforsamlingen

24.-25. maj 2008.


5.1.B. MEDLEMSFORSLAG TIL VED-

TÆGTSÆNDRINGER

Dansk Psykolog Forenings Love –§ 6. Ordinær generalforsamling

Ebbe Lavendt, Thea Mikkelsen, Maj-ken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Maiken Mar-tinussen havde fremsat følgende for-slag: (tilføjelse)

§ 6, stk. 8. [3. afsnit] Stemmeafgiv-ningen på generalforsamlingen kan


ske ved et medlems personlige frem-møde eller ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Stemmeafgivningen kan

ligeledes ske elektronisk over internettet.

Forslaget blev trukket.

Dansk Psykolog Forenings Love – § 8. Bestyrelsen

Werner Regli havde genfremsat føl-gende forslag: (ændring)

§ 8, stk. 2.a. Formanden vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gan-gen. Genvalg kan finde sted indtil 4 gan-

ge. Kun hvis der ikke er opstillet […]

Arno Norske havde fremsat følgende forslag, som han dog trak under de-batten. Susanne Bærentzen overtog forslaget: (ændring)

§ 8, stk. 2.a. Formanden vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gan-gen. (Sætning udgår.) Kun hvis der ikke er opstillet […]

De to forslag blev behandlet sammen.

Under debatten var et af hovedsyns-punkterne en kritik af proceduren, idet flere mente, at man ved at tage stilling til vedtægtsændringen om valgperiodens længde samtidig tog stilling til kandidaterne til formands-valget dagen efter. Forkastede man forslaget, havde man pr. automatik fravalgt Roal Ulrichsen og valgt Geert Lauritzen.

Bestyrelsen blev samtidig af flere kritiseret for at have bragt generalfor-samlingen i denne situation, som man mente kunne være undgået ved, at man havde fulgt advokatens råd og udskrevet en ekstraordinær general-forsamling, hvor spørgsmålet om valgperiodens længde og formands-valget kunne have været behandlet for sig.

Bestyrelsen blev også kritiseret for, at det var personlige interesser, der påvirkede beslutningerne, og at besty-

relsen ikke havde handlet ”ordent-ligt”.

Flere talte for indkaldelse af ekstra-ordinær generalforsamling, hvor for-mandsvalget kunne behandles sær-skilt, og en enkelt havde stillet forslag om dette, men var blevet afvist med, at det ikke kunne lade sig gøre.

Andre mente, at man skulle få af-gjort spørgsmålet om valgperiodens længde nu og derefter tage valget da-gen efter.

En fremførte det synspunkt, at for-eningens medlemmer selv kunne kri-tiseres for ikke at have stillet flere kandidater. En anden problematisere-de, at længere valgperioder ikke nød-vendigvis gjorde den siddende for-mand bedre. En tredje foreslog, at den siddende formand trak sin kandi-datur til formandsposten for at undgå sammenblandingen, mens andre bad ham fastholde kandidaturen for at sikre, at der blev tale om et reelt valg.

På opfordring fra forsamlingen re-degjorde dirigenten for de formelle muligheder for at udskyde formands-valget til en ekstraordinær generalfor-samling. Et eventuelt beslutningsfor-slag herom ville kunne stilles og be-handles under dagsordenspunktet om valg af formand.

Herefter blev de to forslag til æn-dring af § 8, stk. 2a, sat til afstem-ning. Der blev begæret skriftlig af-stemning.

Forslaget, som var fremsat af Arno Norske og overtaget af Susanne Bæ-rentzen, blev sat til afstemning først, da det var det mest vidtgående.

Der blev afgivet 360 stemmer – 132 for, 203 imod, 1 ugyldig og 14 blanke.

Forslaget blev forkastet.

Herefter gik forsamlingen til afstem-ning om forslaget, der var genfremsat af Werner Regli.

Der blev afgivet 349 stemmer – 204 for, 133 imod og 12 blanke. Forslaget krævede alene simpelt flertal, da der

var tale om et genfremsat forslag, som havde opnået simpelt flertal på gene-ralforsamlingen i 2006.


Dansk Psykolog Forenings Love – § 12. Nævn, udvalg og arbejdsgrupper

Arno Norske havde fremsat følgende forslag til ny vedtægt: (tilføjelse)

§ 12, stk. 14.a. Etikudvalget består af en formand og mindst 3 øvrige med-lemmer, som alle er kandidat-medlemmer af foreningen.

Stk. 14.b. Valg til Etikudvalget fin-der sted på den ordinære generalfor-samling.

Stk. 14.c. Udvalgets opgave er at formidle problemstillinger vedrøren-de etik og etiske dilemmaer gennem møder samt indlæg i Psykolog Nyt.

Stk. 14.d. Diskussioner og indlæg skal ske i anonymiseret form, jævnfør tavshedspligt og offentlighed.

Stk. 14.e. Udvalget udpeger indtil 2 observatører, som kan deltage i Etiknævnets møder.


5.2. REGELSÆT VEDRØRENDE SPECIALISTUDDANNELSERNE

5.2.A. BESTYRELSENS FORSLAG

Regelsæt om specialistuddannelse – § 7. Specialistuddannelsens gene-relle ramme


§ 7, stk. 3. Deltagelse i dokumenteret faglig vejledning, heraf modtagelse af ca. 240 timers sagssupervision/per-sonligt udviklingsarbejde ved god-kendt supervisor. (Ord udeladt).

Bestyrelsen trak forslaget, idet den i sam-

arbejde med Malene Stoltze Rasmussen,



Steffen-Malik Høegh og Ebbe Lavendt

m.fl. havde samkørt forslagene side 60,

62 og 63 i det udsendte generalforsam-

lingsmateriale vedrørende § 7, stk. 3, til

ændringsforslag nr. 55:

Ændringsforslag nr. 55:

§ 7, stk. 3. Deltagelse i dokumenteret faglig vejledning, heraf modtagelse af ca. 240 timers sagssupervision/per-sonligt udviklingsarbejde ved psykolog

med relevant specialistgodkendelse eller

sagkyndig akademiker med relevante

spidskompetencer.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Regelsæt om specialistuddannelse – § 12. Honorering af fagnævns-medlemmer

Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag: (tilføjelse)

§ 12, nyt stk. 8. Medlemmerne af Fag-

nævnet kan honoreres med ¼ af det ho-

norar, som et bestyrelsesmedlem oppe-

bærer, jf. Dansk Psykolog Forenings love,

§ 9, stk. 7.


5.2.B. MEDLEMSFORSLAG

Regelsæt om specialistuddannelse – § 6 & 8. Specialistuddannelsens generelle ramme

Malene Stoltze Rasmussen, Steffen-Malik Høegh og Jesper Egede Ander-sen havde fremsat følgende forslag: (ændring)

Afskaffelse af vedligeholdelseskra-vene

§ 6, stk. 1. Efter godkendt specialist-uddannelse udstedes bevis som spe-

cialist for det pågældende område. (Sætning udgår.) Der opkræves et be-løb, som skal bidrage til dækning af sagsomkostningerne. Beløbet betales i forbindelse med indsendelse af ansøg-ning om specialistgodkendelse.

§ 8, stk. 1-5. [Hele § 8 bortfalder.]

Forslagsstillerne tilkendegav efter de-bat, at de ikke ønskede, at § 8, stk. 5, bortfalder.

Forslaget blev derfor sat til afstem-ning med den ændring at bevare § 8, stk. 5: ”En specialist kan højst opret-holde to specialistgodkendelser.”

For forslaget stemte 172, imod 143, og 14 undlod at stemme.

Forslaget blev vedtaget med bevarelse af

§ 8, stk. 5.


Regelsæt om specialistuddannelse – § 7. Specialistuddannelsens ge-nerelle ramme

Malene Stoltze Rasmussen, Steffen-Malik Høegh og Jesper Egede Ander-sen havde fremsat følgende forslag: (ændring)

Krav til supervisorer

§ 7, stk. 3. Deltagelse i dokumente-ret faglig vejledning, heraf modtagel-se af ca. 240 timers sagssupervision/personligt udviklingsarbejde ved psy-

kolog med relevant specialistgodkendel-

se.

(I forlængelse heraf ændres vejled-ningen i pjecen vedrørende specia-listuddannelserne, således at følgen-de passus: ”Supervi sionen skal være ydet af godkendte supervisorer eller af supervisorer, der er under Dansk Psykolog Forenings supervisorud-dannelse.” (Afsnit 2.2., side 13) æn-dres til ”Supervision skal være ydet af psykologer med relevant specialist-

godkendelse.”)

Forslaget blev trukket og erstattet af

ændringsforslag nr. 55, jf. ovenfor.


Ebbe Lavendt, Thea Mikkelsen, Maj-ken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Maiken Mar-tinussen havde fremsat følgende for-slag: (tilføjelse)

§ 7, stk. 3. Deltagelse i dokumente-ret faglig vejledning, heraf modtagel-se af ca. 240 timers sagssupervision/personligt udviklingsarbejde ved godkendt supervisor/vejleder eller

sagkyndig akademiker med relevante

spidskompetencer.

Forslaget blev trukket og erstattet af

ændringsforslag nr. 55, jf. ovenfor.


Gorm Hetmar havde fremsat følgen-de forslag: (tilføjelse)

§ 7, stk. 3. Deltagelse i dokumente-ret faglig vejledning, heraf modtagel-se af ca. 240 timers sagssupervision/personligt udviklingsarbejde ved godkendt supervisor/vejleder gælden-

de for de eksisterende specialistuddan-

nelser.


5.3. VEDTÆGTER FOR ETIK-NÆVNET

5.3.A. BESTYRELSENS FORSLAG.

Vedtægter for Etiknævnet – § 5. Parternes omkostninger

Honorering af Etiknævnets med-lemmer

Bestyrelsen fremsatte følgende for-slag: (ændring)

§ 5, stk. 5. Medlemmerne af Etiknæv-

net kan honoreres med ¼ af det hono-

rar, som et bestyrelsesmedlem oppebæ-

rer, jf. Dansk Psykolog Forenings love, §

9, stk. 7. Det samme gælder for 1. og 2.

suppleanterne, i det omfang de deltager

i nævnets løbende arbejde.

Herudover kan der af foreningen til-lægges medlemmerne erstatning for udlæg og – i særlige tilfælde – for tabt arbejdsfortjeneste.


5.3.B. MEDLEMSFORSLAG.

Vedtægter for Etiknævnet – § 1. (Formål mv.)

Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion ved Rie Rasmussen og Ditte

Söderhamn havde fremsat følgende forslag: (ændring)

§ 1, stk. 1 e). At behandle forespørgsler

og klager vedrørende medlemmer på

baggrund af Etiske principper for nordi-

ske psykologer.


6. TEMADEBAT OM DANSK PSYKOLOG FORENINGS STRUKTUR

Som oplæg til temadebatten præsen-terede Roal Ulrichsen de tre repræ-sentantskabsmodeller, som på for-hånd var udsendt med generalforsam-lingsmaterialet. Roal Ulrichsen bad herefter deltagerne om gruppevis at drøfte dilemmaerne i de forskellige modeller med henblik på at finde pej-lemærker, som den kommende besty-relse ville kunne anvende i det videre arbejde om foreningens struktur.

Helgi Rasmussen uddelte sit eget in-spirationspapir til alle grupper. Efter 30 minutters decentral debat blev de-batten genoptaget i plenum.

Helgi Rasmussen mente, at Dansk Psykolog Forening burde holde fast i generalforsamlingsmodellen, hvor alle var lige. For Helgi Rasmussen handle-de det om at kvalificere generalfor-samlingen i stedet for at gå over til en repræsentantskabsmodel, som han oplevede som strukturelt problema-tisk. Han havde i øvrigt vanskeligt ved at se, hvordan eksempelvis sekti-oner, der havde problemer med at kunne rekruttere medlemmer til en styrelse, ville kunne udpege medlem-mer til et repræsentantskab.

Medlem af strukturarbejdsgruppen Geert Lauritzen bemærkede, at det af-gørende dilemma i repræsentant-skabsmodellen var at sikre en kvalifi-ceret politisk debat i det forum, som skulle vælge repræsentantskabsmed-lemmer. Han anså geografien for det



største problem ved generalforsamlin-gen og bemærkede, at dette problem kun ville blive løst med model 3, den såkaldte kombinationsmodel. Geert Lauritzen oplyste, at han ikke var en overbevist tilhænger af repræsentant-skabsmodellen, men dog nok foretrak den frem for generalforsamlingsmo-dellen.

Arno Norske fandt, at magten i Dansk Psykolog Forening burde forblive hos generalforsamlingen, hvor alle kunne ytre sig og holde bestyrelsen under kontrol. Han var derfor modstander af repræsentantskabsmodellen.

Jørgen Hunsdahl støttede den nuvæ-rende generalforsamlingsmodel med henvisning til det direkte demokrati, hvor alle kan komme til orde.

Medlem af strukturarbejdsgruppen Ditte Söderhamn påpegede, at debat-ten ikke handlede om generalforsam-ling versus repræsentantskab, men alene om at drøfte fordele og ulemper

ved de forskellige repræsentantskabs-modeller. Strukturarbejdsgruppen kunne så tage disse overvejelser med i det videre arbejde frem mod den næ-ste generalforsamling, hvor der på baggrund af modellerne ville kunne tages stilling til spørgsmålet om gene-ralforsamling eller repræsentantskab.

Connie Ploug oplevede de gentagne diskussioner om foreningens struk-tur som et forsøg fra bestyrelsens side på at få medlemmerne til at ved-tage en repræsentantskabsmodel, som kun bestyrelsen og et mindretal var interesserede i. Hun mente, at re-præsentantskabsmodellen ville give bestyrelsen for meget kontrol med foreningen.

Jeanette Krogh var tilhænger af gene-ralforsamlingsmodellen, idet hun fandt det vanskeligt at sikre, at et re-præsentantskab ville afspejle baglan-dets holdninger til de mange forskel-lige emner, som dukkede op under et møde. Hun opfordrede strukturar-

bejdsgruppen til at tænke over, hvor-dan it kunne inddrages og udnyttes til at forbedre generalforsamlingen.

Yvonne Krogh bemærkede, at gene-ralforsamlingsmodellen var den rigti-ge. Hun mente i øvrigt, at det blev mere og mere tydeligt, at gruppen af privatpraktiserende psykologer ad-skilte sig fra gruppen af ansatte. Hun opfordrede derfor strukturarbejds-gruppen til at inddrage dette problem og fx overveje muligheden for at lave en branchemodel svarende til Læge-foreningen.

Mei-Mei Mortensen efterlyste fokus på indholdet frem for på strukturen.

Medlem af strukturarbejdsgruppen Elsa Smith glædede sig over at høre generalforsamlingen drøfte mange af de samme spørgsmål, som strukturar-bejdsgruppen havde fokuseret på, men kun fremlagt et udvalg af. Fx havde gruppen også talt om mulighe-den for en sektionering af foreningen


samt om en hybridmodel mellem ge-neralforsamlingsmodel og et repræ-sentantskab.

Hun bemærkede, at der ikke fin-des en model uden ulemper, hvorfor hun fandt det nødvendigt også at inddrage ulemperne ved en general-forsamlingsmodel. Elsa Smith mente i høj grad, at foreningens generalfor-samling trængte til et serviceeftersyn og efterlyste herudover en bredere debat, således at diskussionen på næste generalforsamling ikke ville blive en gentagelse af allerede kendte synspunkter.

Niels Juul fandt, at det med over 7.000 medlemmer var blevet nød-vendigt at gå over til en repræsen-tantskabsmodel. Han foretrak kom-binationsmodellen og mente, at den-ne nok ville resultere i samme delta-gersammensætning som på den igangværende generalforsamling. Niels Juul foreslog samtidig, at man indførte elektroniske urafstemninger i foreningen.

Mugge Pinner bemærkede, at hun ville være usikker på, hvordan hen-des stemme ville blive forvaltet i en repræsentantskabsmodel. Hun fore-slog i stedet en styrkelse af formand-skollegiet med decentralisering af kompetencen, hvor formandskollegi-et kunne tage stilling til detaljerne, mens generalforsamlingen kunne bruges til overordnet politiklægning.

Geert Lauritzen påpegede, at gene-ralforsamlingen var i gang med de-batten om generalforsamling versus repræsentantskab, hvilket ikke var meningen. Han oplyste, at struk-turarbejdsgruppen gerne ville arbej-de videre og fremlægge flere og bed-re bud på repræsentantskabsmodel-ler, og bad derfor om mandat til at fortsætte arbejdet.

Helgi Rasmussen mente, at struk-turarbejdsgruppen burde se på mulig-heden for at inddrage it til at under-støtte det direkte medlemsdemokrati.

Han efterlyste endvidere fokus på, hvordan beslutningsprocessen kunne forbedres, så foreningen uanset gene-ralforsamling eller repræsentantskab ikke ville ende med hovsaløsninger, men derimod kunne sikre gennem-tænkte og sammenhængende løsnin-ger.

Roal Ulrichsen takkede for alle ind-læg.

7. FASTLÆGGELSE AF FORENINGENS ARBEJDS-OPGAVER I DE KOMMEN-DE 2 ÅR

HANDLINGSPROGRAM FOR DANSK PSYKOLOG FORENING 2008-2010.

7. A. MEDLEMSFORSLAG TIL HAND-

LINGSPROGRAM

(Læsevejledning: I det følgende gen-nemgås først behandlingen af med-lemsforslag til handlingsprogrammet. Nummereringen af de enkelte forslag henviser til det skriftlige generalfor-samlingsmateriale, fra nr. 1 til nr. 48. Højere numre er forslag fremsat på selve generalforsamlingen. Efter den-ne gennemgang bringes den samlede handlingsprogramtekst, som den blev vedtaget.)

Nr. 1. Styrelsen for Gerontopsykolo-gisk Selskab havde fremsat følgende forslag til handlingsprogrammets pkt. 7.2.3. om Sundhedspolitik:

Dansk Psykolog Forening skal arbejde på

at få oprettet uddannelsesstillinger på det

gerontopsykologiske område i regioner

såvel som kommuner.


Nr. 2. Ebbe Lavendt, Thea Mikkelsen, Majken Holm, Lars Lundmann Jen-sen, Ann Colleen Nielsen og Maiken Martinussen havde fremsat følgende forslag til handlingsprogrammets pkt.

7.3.3. Offentligt arbejdsmarked/pen-sion:

Dansk Psykolog Forening skal arbejde

for, at ph.d.-studerende skal modtage

fuld pension på lige fod med andre of-

fentligt ansatte.


Nr. 3. Ebbe Lavendt, Thea Mikkelsen, Majken Holm, Lars Lundmann Jen-sen, Ann Colleen Nielsen og Maiken Martinussen havde fremsat følgende forslag til handlingsprogrammets pkt. 7.3.5. om Liberalt Erhverv. Praksis-området:

Dansk Psykolog Forening skal fremover

repræsentere den holdning, at medlem-

mer skal være sagkyndige (og ikke nød-

vendigvis autoriserede) for at nedsætte

sig i egen praksis.


Nr. 4. Ebbe Lavendt, Thea Mikkelsen, Majken Holm, Lars Lundmann Jen-sen, Ann Colleen Nielsen og Maiken Martinussen havde fremsat følgende forslag til handlingsprogrammets pkt. 7.3.5. om Liberalt erhverv. Praksis-overenskomsten:

Dansk Psykolog Forening skal sikre, at

alle selvstændige psykologer kan optages

i Selvstændige Psykologers Sektion.



Dansk Psykolog Forening skal sikre, at

alle selvstændige psykologer bliver om-

fattet af foreningens kollektive erhvervs-

ansvarsforsikring.






for ydernummer til alle autoriserede

selvstændige psykologer, der ønsker det.


Nr. 7. Ebbe Lavendt, Thea Mikkelsen, Majken Holm, Lars Lundmann Jen-sen, Ann Colleen Nielsen og Maiken Martinussen havde fremsat følgende forslag til handlingsprogrammets pkt. 7.3.5. om Liberalt erhverv:

Dansk Psykolog Forening skal yde råd-

givning til foreningens medlemmer om

moms på psykologydelser – herunder

psykoterapi, coaching, supervision, råd-

givning, kurser mv. Rådgivningen kan fx

ske i form af en tilbundsgående artikel i

Psykolog Nyt.


Nr. 8. og 9. Connie Ploug havde fremsat følgende forslag til handlings-programmets punkt 7.3.5. Liberalt er-hverv om Uddannelsesstillinger kal-det følordning – anvendt af privat-praktiserende psykologer.

(Forslag 1:) Uddannelsesstillingen fast-

lægges til at vare i alt 2 år, hvor de første

3 måneder defineres som en prøveperio-

de og de sidste 3 måneder berammes til

en afviklingsperiode, hvor der kun indgås

nye klientforløb, hvor disse skønnes at

kunne blive færdiggjort hos samme psy-

kolog. I prøveperioden er der mulighed

for opsigelse med øjeblikkelig virkning,

hvis det skønnes fagligt relevant af den

uddannelsesansvarlige psykolog, under

hensyntagen til det klient-etiske aspekt.

Forløbet kan kun godkendes til brug for

ansøgning om autorisation i Psykolog-

nævnet, hvis hele perioden er gennem-

ført.

(Alternativt forslag 2:) Uddannelsesstil-

lingen fastlægges til at vare i alt 1½ år,

hvor de første 3 måneder defineres som

en prøveperiode og de sidste 3 måneder

berammes til en afviklingsperiode, hvor

der kun indgås nye klientforløb, hvor dis-

se skønnes at kunne blive færdiggjort hos

samme psykolog. I prøveperioden er der

mulighed for opsigelse med øjeblikkelig

virkning, hvis det skønnes fagligt relevant

af den uddannelsesansvarlige psykolog,

under hensyntagen til det klient-etiske

aspekt. Forløbet kan kun godkendes til

brug for ansøgning om autorisation i

Psykolognævnet, hvis hele perioden er

gennemført.

Forslagene blev trukket.

Nr. 10. Connie Ploug havde fremsat følgende forslag om handlingspro-grammets pkt. 7.3.5. Liberalt erhverv. Nedsættelse af nævn til behandling af uoverensstemmelser imellem to orga-nisatorisk set lige parter.

Dansk Psykolog Forenings bestyrelse

nedsætter snarest et nævn til undersøgel-

se, høring og konfliktløsning i det tilfæl-

de, hvor der opstår uoverensstemmelse i

et konkret samspil mellem et specifikt føl

og den uddannelsesansvarlige psykolog

eller to ligestillede parter. Nævnet skal

tilstræbe ligeværdig, upartisk, demokra-

tisk og etisk forsvarlig behandling af de

involverede lige parter. Der fordres en

praksis og procedurebehandling, der fun-

gerer i overensstemmelse med Etiske

principper for nordiske psykologer.

Forslaget blev trukket og erstattet af æn-

dringsforslag nr. 65.

Nr. 65. Connie Ploug fremsatte føl-gende ændringsforslag til ovenståen-de forslag 10:

Nedsættelse af nævn til behandling af

uoverensstemmelser imellem to organisa-

torisk lige parter.

Dansk Psykolog Forenings bestyrelse sik-

rer at synliggøre en aktiv antimobbepoli-

tik i foreningen og i foreningens admini-

stration til forebyggelse af bagtalelser,

dæmonisering og udstødningsprocesser,

således at ethvert medlem til hver en tid

og ved eventuelle klager fra brugere, kol-

leger eller andre instanser er sikret en li-

geværdig, upartisk, demokratisk og etisk

forsvarlig behandling. Der fordres i ud-

gangspunktet en høring, en praksis og

procedurebehandling, der fungerer i

overensstemmelse med Etiske principper

for nordiske psykologer.


Nr. 11. Styrelsen for Gerontopsykolo-gisk Selskab havde fremsat følgende forslag om handlingsprogrammets punkt 7.3.5. Liberalt erhverv:

Der stilles forslag om, at Dansk Psykolog

Forening arbejder på at få oprettet hele

eller delydernumre i hver region, som er

forbeholdt psykologer, der etablerer sig

med gerontopsykologisk specialepraksis

(på samme måde, som der hører yder-

numre til de forskellige lægespecialer).

På baggrund af de gode erfaringer, der

har været med overgangsordninger i for-

bindelse med specialisering af psykologer,

anbefales det, at denne praksis anvendes,

fordi der aktuelt er for få psykologer med

gerontopsykologisk specialviden. Ved

overgangsordninger bør supervision være

obligatorisk.


Nr. 12. Styrelsen for Gerontopsykolo-gisk Selskab havde fremsat følgende forslag om handlingsprogrammets punkt 7.3.5. Liberalt erhverv.

Dansk Psykolog Forening skal i de kom-

mende to år arbejde for at få integreret

de forskellige specialistområder i privat

praksis. Oprettelse af ydernumre inden

for alle specialer bør overvejes. Dels for

at synliggøre og udnytte de akkumulere-

de faglige kompetencer, der er sket som

følge af fagets udvikling og øgede specia-

lisering. Dels for at tilgodese borgere med

særlige behov.



Nr. 13. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets punkt 7.4.1. Uddannelse.


modvirke en pyramideformet efterud-

dannelsesstruktur, hvor medlemmernes

muligheder for at købe efteruddannelse

er begrænset til fordel for udbydere, der

i forvejen er autoriserede eller specia-

listgodkendte.


Nr. 14. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets punkt 7.4.1. Uddannelse:


arbejde for fri konkurrence på efterud-

dannelsesmarkedet for psykologer.


Nr. 15. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.4.1. Uddannelse:


arbejde for, at bureaukratiske regler på

ingen måde må begrænse det enkelte

medlems valg af efteruddannelse.


Nr. 16. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.4.1. Uddannelse:

Dansk Psykolog Forening skal frem-

over sikre, at reglerne for efteruddan-

nelse primært bør være baseret på fag-



lig dokumentation frem for historiske,

politiske eller privatøkonomiske inte-

resser.


Nr. 17. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.4.3. Autorisation:


arbejde for anerkendelsen af alle for-

mer for arbejde som psykologarbejde,

når arbejdet udføres af psykologer, der

er kvalificeret til opgaverne i kraft af

deres uddannelse.




for, at konfronta tionstimer med stude-

rende, som leder til en formel eksamen,

skal tælle som psykologfagligt arbejde,

der kan indgå i den praktiske uddannel-

se.




arbejde for, at alle grupper af psykolo-

ger skal have lige adgang til opnåelse af

autorisation.


Nr. 20. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann

Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.4.3. Autorisation:


for en ophævelse af reglen om mindst

40 timers supervision modtaget hos én

ekstern supervisor.




for, at alle supervisionstimer kan med-

regnes i forbindelse med autorisation –

uanset timeantallet.




for, at frivilligt, ulønnet arbejde med

psykologfagligt indhold kan benyttes i

forbindelse med den praktiske uddan-

nelse – uanset timeantallet.




for en ophævelse af reglen om mindst 5

måneders ansættelse, for at supervi sion

tæller med til autorisation.




for en ophævelse af reglerne, som forhin-

drer erfarne psykologer i at supervisere

andre psykologer – blot fordi den enkelte

supervisor selv har fravalgt autorisati-

onsordningen.


Nr. 25. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinus sen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.4.3. Autorisation:


for en ophævelse af reglerne, som be-

grænser andre faggruppers muligheder

for at supervisere psykologer.




for, at deltagelse i gruppesupervision,

hvor gruppen både består af psykologer

og andre faggrupper, kan medregnes,

hvis to af deltagerne er psykologer.




for, at Psykolognævnet nedbringer sags-


behandlingstiden i forbindelse med auto-

risationsansøgninger.


Nr. 28. Ebbe Lavendt havde fremsat følgende forslag til handlingspro-grammets pkt. 7.4.3. Autorisation:


arbejde for, at psykologer skal kunne

opnå autorisation på baggrund af almin-

delige psykologjob – uden at skulle skifte

job eller tage frivilligt arbejde for at leve

op til regler om antallet af konfronta-

tionstimer med individer og/eller grup-

per/organisationer.


Nr. 29. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.4.4. Specialistuddannel-ser. Struktur- og moduludvikling:


arbejde for langt mere fleksible regler for

specialistuddannelsen.


Nr. 30. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.4.4. Specialistuddannel-ser. Struktur- og moduludvikling:


for, at reglerne for specialistuddannelsen

kun giver eksempler på indhold i kurser

– uden at fastlægge indholdet.


Nr. 31. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-

mets pkt. 7.4.4. Specialistuddannel-ser. Struktur- og moduludvikling:


for at understøtte arbejdet med etable-

ring af kurser til specialiseringsmodu-

lerne, gerne i et udbygget samarbejde

med universiteterne og private udby-

dere.


Nr. 32. Thøger Rasmussen og Jesper Egede Andersen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.4.4. Specialistuddannel-ser. Struktur- og moduludvikling:

Vedr. ”Dansk Psykolog Forenings Specia-

listuddannelser, 2005”: Dansk Psykolog

Forenings bestyrelse pålægges at arbejde

for afskaffelse af 12-timersreglen, således

at der timemæssigt ingen bundgrænse er

for, hvor lang tid kurser skal vare.


Nr. 33. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.4.4. Specialistuddannel-ser. Kvalitetssikring:


for, at alle sagkyndige akademikere med

relevante spidskompetencer skal kunne

undervise deltagere på specialistuddan-

nelsen.

Forslaget blev trukket af forslagsstil-lerne, men opretholdt af Jeanette Krogh.



Dansk Psykolog Forening skal arbejde for,

at alle sagkyndige akademikere med rele-

vante spidskompetencer skal kunne super-

visere deltagere på specialistuddannelsen.

Forslaget blev trukket på grund af vedta-

gen ændring af § 7, stk. 3, i regelsæt om

specialistuddannelse.



for, at der ved undervisningsformer, som

baserer sig på forskellige former for øvel-

se og træning, maksimalt må være 25

deltagere pr. underviser.


Nr. 36. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.4.4. Specialistuddannel-ser. Administration:

Dansk Psykolog Forening skal afskaffe

betalingen på 2.500 kr. for personer, der

ikke er medlemmer, og som ønsker god-

kendelse til at varetage undervisning,

supervi sion og egenterapi i specialist-

uddannelserne.


Nr. 37. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt: 7.4.4. Specialistuddannel-ser. Administration:


for en nedbringelse af arbejdsbyrden for

arrangører i forbindelse med godkendelse

af kurser.




Nr. 38. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.4.4. Specialistuddannel-ser. Administration:


for en væsentlig nedbringelse af arbejds-

byrden i fagnævnene.


Nr. 39. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.5.1. Regulering. Doku-mentationskrav:

Dansk Psykolog Forening skal præcisere,

hvad det helt konkret vil sige at:

• arbejde med udgangspunkt i faglig vi-

den, der er baseret på forskning.

• arbejde i overensstemmelse med vi-

denskabelige principper.

• tilegne sig viden om den videnskabeli-

ge udvikling.

• tilstræbe at fremme sin personlige fag-

lige integritet inden for forskning.

• være opmærksom på det professionelle

og videnskabelige ansvar, man har for

sine klienter og den organisation og

det samfund, som man lever og arbej-

der i.

• tage ansvar for den videnskabelige og

professionelle virksomhed.


Nr. 40. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt: 7.5.1. Regulering. Etik:

Dansk Psykolog Forening må fremover

under ingen omstændigheder udlevere

medlemmernes privatadresser til klienter

– og slet ikke i forbindelse med klagesa-

ger.

For forslaget stemte 110 1/3, imod stem-

te 125 1/3. Forslaget blev forkastet.

Nr. 41. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt: 7.5.1. Regulering. Etik:


arbejde for, at etiknævnsklager så vidt

muligt udsendes mandag til onsdag, såle-

des at psykologen ved modtagelse af bre-

vet har mulighed for at komme i kontakt

med foreningen.


Nr. 42. Kommunalt Ansatte Psykolo-gers Sektion ved Rie Rasmussen og Ditte Söderhamn havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.5.1. Regulering. Etik:

Der etableres en forsøgsvis aflønnet

etikrådgivning via telefon/mail som et til-

bud til Dansk Psykolog Forenings med-

lemmer.

En forsøgsordning for etikrådgivning via

telefon/mail kan se ud, som følger:

Forsøget afvikles over en periode på 1½

år begyndende august 2008, hvilket mu-

liggør fremlæggelse af fælles evaluering

fra Etiknævnet og bestyrelsen på gene-

ralforsamling 2010.

Rådgivning tilbydes i et timetal svarende

til 3 timer ugentligt i 40 uger årligt, dvs.

180 timer i den samlede forsøgsperiode.

Dette aflønnes med 300 kr. i timen.

Evalueringen skal bl.a. omfatte en vur-

dering af, om opgaven i fremtiden:

– skal varetages af Etiknævnet selv.

– skal varetages af en ansat med særli-

ge kvalifikationer og erfaring på etik-

området, som arbejder tæt sammen

med Etiknævnet og deltager i nævnets

møder.



Nr. 64. Jørn Nielsen på vegne af Etik-nævnet og Lasse Emil Ebbesen på veg-ne af bestyrelsen fremsatte følgende ændringsforslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.5.1. Regulering. Etik:

Der etableres en etikrådgivning via tele-

fon/mail som tilbud til Dansk Psykolog

Forenings medlemmer. Rådgivningen va-

retages af Etiknævnet og aflønnes sva-

rende til 3 gange bestyrelsesmedlemsho-

noraret.

Af fremlæggelsen af forslaget fremgik det, at ’aflønnes’ skal forstås sådan, at den samlede telefonrådgivning bevil-ges et beløb svarende til 3 gange be-styrelsesmedlemshonoraret, uanset om rådgivningen varetages af et eller flere af nævnets medlemmer.


Nr. 43. Kommunalt Ansatte Psykolo-gers Sektion ved Rie Rasmussen og Ditte Söderhamn havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.5.1. Regulering. Etik:

Det pålægges bestyrelsen at indlede et re-

elt samarbejde med Etiknævnet med hen-

blik på at sikre, at det bliver muligt for

Etiknævnet at foretage etiske vurderinger

af psykologers arbejde ud fra de Etiske

principper for nordiske psykologer, også

når omtalte psykologer er autoriserede.



Nr. 60. Jørn Nielsen, Rie Rasmussen, Ditte Söderhamn og Svend Hjerrild fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning for ovenstående forslag nr. 43:

Bestyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe

til behandling af spørgsmålet om forhol-

det mellem Etiknævnets, Psykolognæv-

nets og Patientklagenævnets funktioner

og arbejdsopgaver. Arbejdsgruppen refe-

rerer til generalforsamlingen i 2010.



Nr. 44. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.5.2. Psykologiske meto-der. Psykologiske undersøgelser/test:


arbejde for, at kliniske og pædagogisk-

psykologiske metoder til personvurdering

skal leve op til lige så strenge krav til gyl-

digheds- og pålidelighedsundersøgelser

samt opdaterede normgrupper, som der

stilles til organisationspsykologiske meto-

der til personvurdering.


Nr. 45. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.5.2. Psykologiske meto-der. Evidens:

Dansk Psykolog Forening vil øge fokus

på evidensområdet, blandt andet gennem

afholdelse af en høring om evidens i psy-

koterapi og organisationsarbejde.


Nr. 46. Connie Ploug havde fremsat følgende forslag til handlingspro-grammets pkt. 7.7.1. Dansk Psykolog Forenings struktur. Justering af prin-cipper for sikring af fortsat direkte de-mokrati i Dansk Psykolog Forenings organisa tionsmodel:

1) Dansk Psykolog Forening organiserer

sig fortsat med generalforsamlingsmodel-

len for at fastholde og sikre ægte og di-

rekte demokrati.

2) Formandskabets valgperiode fasthol-

des til fortsat at kunne vare maksimalt 6

år ved genvalg for at sikre fokus på den

politiske sag og forebygge magtfuldkom-

menhed.

3) Kontinuitet ved formandsskifte sikres

ved indførelsen af en ½-årsperiode, hvor

den afgående og nyvalgte formand begge

er ansat, og hvor det er et eksplicit krav

til formandsposten, at den afgående for-

mand sikrer formidlingen af sin tilegnede

viden, erfaring og kontakter til den ny-

valgte formand ved holdningsmæssigt at

udvise respekt for i denne ½-årsperiode

at stå i baggrunden og supporte den ny-

valgte.

4) Til konsolidering af, at det er general-

forsamlingen, der lægger politikken, og

til understøttelse af formanden som ene-

ste politiske person i sekretariatet ansæt-

tes nye sekretariatsmedarbejdere alene i

åremålsstillinger. Bestyrelsen pålægges at

vurdere, hvor lang tid en åremålsansæt-

telse skal vare i det konkrete stillingstil-

bud, dog kan der ikke blive tale om en

periode på ud over 6 år. Samtidig pålæg-

ges bestyrelsen at nedsætte et udvalg, der

foretager kvalitetsundersøgelse af de alle-

rede besatte stillinger i sekretariatet.


dringsforslag nr. 66:

Nr. 66. Connie Ploug fremsatte føl-gende ændringsforslag til ovenståen-de nr. 46:

1) Bestyrelsen og strukturudvalget ar-

bejder på i det igangværende struk-

turarbejde at integrere, videreudvikle og

forbedre GF-modellen som den organi-

satoriske og levende organisationsform,

den er, med fastholdelse af det direkte

medlemsdemokrati.

2) Kun aktive og fuldgyldige medlem-

mer, som møder op til GF, har stemme-

ret, dvs. at stemmegivning ved GF ale-

ne kan ske ved personligt fremmøde. I

tilfælde af dokumenteret udlandsrejse

eller alvorlig sygdom med hospitalsop-

hold kan der ved skriftlig ansøgning se-



nest en uge før afholdelse af GF udste-

des en fuldmagt til ét navngivet andet

medlem.

Connie Ploug trak afsnit 2 af æn-dringsforslaget.

Ændringsforslagets afsnit 1 blev vedta-

get.

Nr. 47. Ebbe Lavendt havde fremsat følgende forslag til handlingspro-grammets pkt. 7.7.4. Kommunika-tionsvirksomhed:


arbejde for at markedsføre psykologer

uden samtidig at tale nedsættende om

andre faggrupper.


Nr. 48. Ebbe Lavendt, Thea Mikkel-sen, Majken Holm, Lars Lundmann Jensen, Ann Colleen Nielsen og Mai-ken Martinussen havde fremsat føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.7.6. Frivilligt arbejde:


arbejde for en markant nedbringelse af

arbejdspresset på de personer, som arbej-

der frivilligt for foreningen.


Nr. 49. Keld Molin fremsatte følgen-de forslag til handlingsprogrammets pkt. 7.5.0. Profession:

Dansk Psykolog Forening skal i den kom-

mende periode særligt fokusere på imple-

menteringen af en psykologfaglig ap-

proach i ”Samfundets beredskab” (tidl. be-

nævnt Totalforsvaret) med særligt henblik

på terroranslag, samt trusler om dette.


dringsforslag nr. 67:

Nr. 67. Keld Molin fremsatte følgen-de ændringsforslag til erstatning for sit eget forslag nr. 49:

Dansk Psykolog Forening skal i den

kommende periode påvirke beredskabs-

myndighederne til at implementere psy-

kologfaglig viden i ”Samfundet bered-

skab” (tidligere benævnt Totalforsvaret)

med særlig henblik på håndtering af ter-

ror og trusler om dette.


Nr. 50. Malene Stoltze Rasmussen fremsatte følgende forslag til hand-lingsprogrammet:

Dansk Psykolog Forening skal i den

kommende periode prioritere indsatsen

for at dokumentere og forebygge forråel-

se blandt faggrupper i det offentlige sy-

stem. Dansk Psykolog Forening skal ska-

be opmærksomhed på psykologers kom-

petencer i forhold hertil hos politikere, i

medierne og offentligheden.


Nr. 51. Rebecca Savery Trojaborg, Pia Callesen, Tone Borresgaard Eggers og Vibeke Lunding-Gregersen fremsatte følgende som forslag til handlingspro-grammets pkt. 7.3.5. om Liberalt er-hverv samt som ændringsforslag til Connie Plougs forslag 8 og 9:

Den nuværende ”følordning” skal snarest

muligt afvikles, og Dansk Psykolog For-

ening skal målrettet arbejde på udviklin-

gen og implementeringen af en reel efter-

uddannelse for nyuddannede psykologer

i form af en 2-årig turnusordning, der gi-

ver mulighed for erhvervelsen af autori-

sation.

For forslaget stemte 114, imod stemte

149 1/3, 53 2/3 undlod at stemme. For-

slaget blev forkastet.

Nr. 53. Johanne Bratbo, Erland Han-sen og Jónas Gústafsson fremsatte føl-gende forslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.1.0. Indledning:

Psykologer arbejder for fremme af psy-

kisk trivsel og værdige levevilkår for alle

befolkningsgrupper. Dansk Psykolog For-

ening vil derfor også offensivt og på sag-

kyndigt grundlag markere sig i debatten

om social- og sundhedspolitik og samfun-

dets muligheder for gennem målrettede

indsatser at fremme livsvilkårene for ud-

satte og marginaliserede grupper.


Nr. 54. Johanne Bratbo, Erland Han-sen og Jónas Gústafsson fremsatte føl-gende ændringsforslag til erstatning for den sætning i handlingsprogram-mets pkt. 7.2.2. om Psykiatrien, der hedder ”Følge udviklingen inden for socialpsykiatrien, herunder styrke psykologfagligheden”:

Dansk Psykolog Forening vil arbejde

for at fremme psykologers muligheder

for at yde et professionelt og ledelses-

mæssigt bidrag til udviklingen af den

rehabiliterende indsats i socialpsykia-


trien. Herunder sætte fokus på bruger-

nes adgang til kvalificeret udredning og

psykologbehandling samt supervision

og personaletræning til medarbejder-

ne.

Der skal ydes en særlig opmærksomhed

på at støtte netværk og kompetencepro-

filer for de yngre psykologer på feltet.


Nr. 55. Regelsæt vedrørende specia-listuddannelserne § 7, stk. 3. Specia-listuddannelsernes generelle ramme.

Der henvises til nærværende referat, pkt. 5.2.

Nr. 56. Niels Juul og Rie Rasmussen fremsatte følgende forslag til hand-lingsprogrammets pkt. 7.5.1. Profes-sion. Tavshedspligt og journalkrav:

Foreningen skal arbejde for, at offentlige

journalsystemer ikke underminerer mu-

ligheden for fortrolige samtaler mellem

klient og psykolog. Psykologen skal sik-

res ret til at føre optegnelser, som andre

ikke har adgang til, og til selv at vurde-

re, hvilke oplysninger der er relevante

at videregive, og i hvilken form de skal

videregives. Samtidig er det væsentligt,

at journalpraksis sikrer klientens mulig-

hed for aktindsigt.


Nr. 57. Ebbe Lavendt fremsatte føl-gende ændringsforslag til handlings-programmets pkt. 7.7.0. Struktur, samarbejde og kommunikation:

Strukturudvalget skal arbejde for at un-

dersøge muligheden for elektroniske af-

stemninger til generalforsamlingen.


Nr. 58. Lisbeth Sten Jensen, Svend Hjerrild, Jørn Nielsen og Lisbeth Thorsen fremsatte følgende æn-dringsforslag til handlingsprogram-mets pkt. 7.7. om Dansk Psykolog Forenings struktur:

Bestyrelsen forpligter sig til et år før hver

generalforsamling at sætte aktiviteter i

gang, der inspirerer og opfordrer med-

lemmer til at opstille til bestyrelsesarbej-

de, herunder formandsposten.


Nr. 61. Lasse Emil Ebbesen og Ditte Söderhamn fremsatte følgende forslag til handlingsprogrammets pkt. 7.6.1. Børne politik:


for:

1. At børn, når de opholder sig i Dan-

mark, dvs. uanset om de er etniske dan-

skere eller ej, behandles værdigt og i re-

spekt for deres udviklingsbehov og andre

behov, som de som små mennesker har.

2. I den kommende periode definerer

Dansk Psykolog Forening en klar politik

på børneområdet.


Nr. 62. Rie Rasmussen m.fl. på vegne af Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion fremsatte følgende forslag til handlingsprogrammets pkt. 7.6.1. Velfærd og Trivsel. (nedenstående til-føjes som ny bullit):

Arbejde for at sikre, at borgere, som har

behov herfor, har en reel adgang til psy-

kologisk bistand i alle dele af det offentli-

ge system.


Nr. 63. Niels Morre m.fl. på vegne af Kommunalt Ansatte Psykologers Sek-tion fremsatte følgende forslag til handlingsprogrammets pkt. 7.6.1. So-cialpolitik (nedenstående tilføjes som ny bullit):

Arbejde for at sikre, at psykologisk un-

dersøgelse/vurdering indgår som fast del

af beslutningsgrundlaget i de kommunale

børne-/ungesager, som udspringer af en

bekymring for barnets eller den unges

personlighedsudvikling eller kognitive

udvikling.


Med de vedtagne ændringer blev hele

handlingsprogrammet herefter sat til af-

stemning og vedtaget.

Handlingsprogrammet i sin helhed gengives i det følgende.



7.1.0. INDLEDNINGDansk Psykolog Forening har et om-fattende handlingsprogram for den kommende periode. Forslaget er ud-arbejdet på baggrund af de erfaringer, bestyrelsen har høstet gennem perio-den, målt mod de udfordringer, den kommende periode vil byde på.

Det er et vilkår, at for at opnå den mest fokuserede indsats må der fore-tages en prioritering, der efter general-forsamlingens behandling og beslut-ning skal være retnings givende for ar-bejdet i den kommende periode.

Bestyrelsen har ved udarbejdelsen af de særligt prioriterede områder brugt to sæt af principper. Det ene angår op-mærksomhed på, hvor vi allerede er eller vil kunne komme under pres.

En kortlægning af bestemmelser om journalkrav kan tjene som eksempel. Der eksisterer aktuelt uklarhed med hensyn til, hvilke regelsæt der gælder, og med hensyn til den konkrete ud-formning. Der er også stor variation landet over om, hvordan man praktisk deler viden med andre faggrupper. Journaliseringen skal tjene den service, der tilbydes den enkelte borger. Men journaliseringen indgår også som do-kumentation i forbindelse med klage-sager, og det er vigtigt at få skabt den maksimale sikkerhed for såvel borge-ren som for psykologen. Her kan vi altså komme under unødigt pres.

Partnerskaber er et andet prioriteret indsatsområde. Her er et eksempel på en organiseringsform, der er fremadret-

tet. Det handler meget centralt om øko-nomi, og det i en situation, hvor vi be-stemt ikke er økonomisk trængte, sna-rere tværtimod. Nu skal denne over-skudssituation bruges til strategisk og progressiv planlægning, så foreningen fremover i langt højere grad kan være med til at præge udviklingen – både på vores eget og på tilknyttede områder.

Hidtil har Dansk Psykolog Forening i betydelig grad planlagt ud fra vores ressourcer. Vores altdominerende ind-tægtskilde har hidtil været kontingen-tet. Det er vigtigt, at vi holder fast i det-te, fordi det sammen med vores gene-ralforsamling betyder ejerskab. Men i og med den økonomiske ramme sættes der også bestemte grænser for, hvor sto-re opgaver vi kan give os i kast med, og hvordan vi kan organisere arbejdet.

Et eksempel, vi har drøftet gennem flere år, er honorering af det meget ar-bejde, medlemmer lægger i foreningen. Vi kan sagtens honorere dette arbejde i et eller andet omfang, men så betyder det, at andet arbejde ikke kan gennem-føres.

Et andet eksempel er den offentlige debat om virksomheden af vores me-toder. Psykologisk krisebehandling blev med jævne mellemrum sat kritisk på mediernes og politikernes dagsorden: i bedste fald var det virkningsløst, i vær-ste fald var det skadeligt, hed det. Vi kunne ikke løse formidlingsopgaven alene, men sammen med Lægeforenin-gen fik Dansk Psykolog Forening ved en konference sat fokus på stærke og svage sider, så vi kom i en fremadrettet dialog med vores omgivelser.

Vi har også mange opgaver, som vi godt kan løse alene, men som ressour-cemæssigt langt bedre lader sig løse i et partnerskab. Herudover er der alle myn-dighedsopgaverne og de mange opga-ver i det private. Kan flere parter dele opgaverne, låner Dansk Psykolog For-ening gerne sådanne opgaver ud fra vo-res handlingsprogram og lægger dem i en delvist anden ramme – til løsning i

HANDLINGSPROGRAM 2008-2010


den ny ramme. På den måde kan vi få finansieret en del af vores opgavevare-tagelse, og med den rette økonomiske planlægning vil det være muligt at ska-be en helt anden økonomi.

Psykologer arbejder for fremme af psykisk trivsel og værdige levevilkår for alle befolkningsgrupper. Dansk Psy-kolog Forening vil derfor også offen-sivt og på sagkyndigt grundlag mar-kere sig i debatten om social- og sund-hedspolitik og samfundets muligheder for gennem målrettede indsatser at fremme livsvilkårene for udsatte og marginaliserede grupper.

De øvrige prioriterede opgaver vil blive gennemgået i sammenhæng ne-denfor, men præsenteres her i over-sigtsform: Tavshedspligt og journal-krav. Dokumentationskrav. Psykotera-pi. Psykologiske undersøgelser. Evi-dens/videnskabeligt baseret praksis. Sundhedspolitik. Partnerskaber.

7.2.0. TVÆRGÅENDE OMRÅDER På områder, hvor interessevaretagel-sen naturligt går på tværs af fagfor-enings- og professionsrelaterede for-hold, er der behov for, at foreningen sætter særligt fokus på psykologers ar-bejdsmæssige og faglige vilkår set i sammenhæng med kvaliteten i ydel-serne over for borgere og klienter.

På det kommunale område skal for-eningen:

I samarbejde med relevante inte-• ressenter foretage en undersøgelse af arbejdsmiljø, organisering, be-manding, opgavevaretagelse, kvali-tetssikring i den kommunale vare-tagelse af psykologiske opgaver.Arbejde for at sikre de fornødne • normeringer og fagligt bæredygti-ge miljøer, der kan imødekomme behovet for psykologfaglig eksper-tise til forebyggelse, udredning, behandling og rådgivning i kom-munerne.Følge udviklingen i kommunernes • indsats over for borgerne med henblik på at reagere på eventuelle forringelser i den psykologiske be-tjening.

Tilsvarende skal foreningen på andre væsentlige tværgående områder arbej-de for at forbedre psykologernes vil-kår og faglige forhold. Det gælder på småbørns- og skoleområdet, i psykia-trien, på det sundhedspolitiske områ-de, i forhold til psykologer i ledelse og inden for organisationspsykologien.

7.2.1. SMÅBØRNS- OG SKOLE-OMRÅDETForeningen skal fastholde opmærk-somhed på vilkårene for børn og unge, som er særligt følsomme over for en negativ samfundsudvikling. På små-børns- og skoleområdet skal der arbej-des for større kvalitet i kommunernes opgave varetagelse.

Indsatsområder/aktiviteter:Påvirke lovgivningen og kommu-• nernes opgavevaretagelse inden for småbørns- og skoleområdet, herun-der kommunernes udmøntning af reglerne på området.Understøtte mulighederne for til-• strækkelige, herunder længereva-rende behandlingstilbud til børn, unge og deres familier.Sætte fokus på udviklingen i ind-• satsen over for børn med særlige behov.Tilstræbe en optimal balance mel-• lem opgaver og ressourcer.

7.2.2. PSYKIATRIENForeningen skal fortsætte arbejdet

med at synliggøre psykologers sær-lige kompetencer i hele det psykia-triske felt, herunder:Styrke arbejdet med at etablere spe-• cialistuddannelsesstillinger for psy-kologer og opnå offentlig anerken-delse.Kortlægge opgavefordelingen og • sammenhængen mellem de psyko-logiske og det psykiatriske udred-nings- og behandlingstilbud.Arbejde for at fremme psykologers • muligheder for at yde et professio-nelt og ledelsesmæssigt bidrag til udviklingen af den rehabiliterende indsats i socialpsykiatrien. Herun-der sætte fokus på brugernes ad-

gang til kvalificeret udredning og psykologbehandling, samt supervi-sion og personaletræning til medar-bejderne. Der skal ydes en særlig opmærksomhed på at støtte net-værk og kompetenceprofiler for de yngre psykologer på feltet.Nøje følge udviklingen inden for • området ’psykologer i specialpsyko-logstillinger’.Udarbejde lønstrategi for psykolo-• ger i psykiatrien, der får udvidede beføjelser eller ansættes som spe-cialpsykolog.Gennemføre lønforhandlinger for • psykologer i psykiatrien, der får udvidede beføjelser.

7.2.3. SUNDHEDSPOLITIKForeningen skal arbejde videre med et igangsat sundhedspsykologisk projekt, der har til formål at styrke psykologer-nes position i somatikken. Projektet retter sig særligt mod:

Det somatiske hospitalsvæsen.• Kommunernes tilrettelæggelse af • opgavevaretagelse på sundhedsom-rådet og sundhedscentrene.De regionale sundhedskoordinati-• onsudvalg og sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner.

Herudover skal foreningen på det sund-hedspolitiske område:

Fremme udviklingen af psykologi-• ske kompetencer inden for det ge-rontopsykologiske område.Fremme anvendelsen af psykolog-• faglige kompetencer inden for han-dikapområdet, især på voksenom-rådet.Arbejde på at få oprettet uddannel-• sesstillinger på det gerontopsykolo-giske område i regioner såvel som kommuner.

7.2.4. PSYKOLOGER I LEDELSEForeningen skal i samarbejde med re-levante sektioner og selskaber fortsæt-te indsatsen over for psykologer i le-delse, herunder prioritere følgende ak-tiviteter:

I samarbejde med Ledersektionen • videreføres arbejdet med at få ana-



lyseret og igangsat initiativer om-kring uddannelse af ledere/chefer. Indsatsen skal ses i sammenhæng med foreningens repræsentation i Dialogforum for Offentlig Ledelse, og endemålet vil være at skabe en fælles masteruddannelse for offent-ligt ansatte ledere, herunder psyko-loger.Der udarbejdes en egentlig leder-• lønpolitik.Fælles forhandlingskurser for lede-• re og tillidsrepræsentanter skal ud-bydes, hvis der er interesse for det blandt ledere og tillidsrepræsentan-ter.Udarbejdelse af en seniorpolitik for • ledere med henblik på at varetage de behov, som den store gruppe af ledere har, der i disse år står over for at skulle forlade arbejdsmarke-det.

7.2.5. ORGANISATIONS-PSYKOLOGIForeningen skal i samarbejde med blandt andre Organisationspsykolo-gisk Selskab fortsætte sin indsats på området, herunder prioritere følgende aktiviteter:

Arbejde for at styrke arbejds- og or-• ganisationspsykologien på kandi-datuddannelsen i psykologi.Informere på universiteterne om • det arbejds- og organisationspsyko-logiske felt.Arbejde for at fremme erhvervspsy-• kologiske kompetencer i ledelses-mæssige sammenhænge.Arbejde for at synliggøre det orga-• nisationspsykologiske område, blandt andet via www.psykologer-

idanmark.dk.

Understøtte netværksdannelse • blandt selvstændige arbejds- og or-ganisationspsykologer.Generelt informere og rådgive selv-• stændige arbejds- og organisations-psykologer om kontraktlige for-hold.

7.3.0. FAGFORENING7.3.1. ARBEJDSMARKEDDansk Psykolog Forening varetager in-

teresser for alle medlemsgrupper in-den for offentlig og privat ansættelse og udøvelse af liberalt erhverv. Opga-ven er at sikre bedst mulige løn-, ar-bejds- og beskæftigelsesvilkår for psy-kologer. Kerneydelserne vil også frem-over være rådgivning og forhandling for medlemmer i sager om aflønning, afskedigelse, jobsøgning, karriere- og kompetenceudvikling, barsel, arbejds-miljøspørgsmål samt etablering og drift af selvstændig psykologvirksomhed.

7.3.2. BESKÆFTIGELSEDansk Psykolog Forening skal i sam-arbejde med AAK og AC have opmærk-somhed på vilkårene for de ledige psy-kologer. En særlig indsats i foreningen bør målrettes mod den individuelle karriererådgivning.

Indsatsområder/aktiviteter:Arbejde på at øge den individuelle • karriererådgivning for at sikre med-lemmer mulighed for sparring. For-målet er blandt andet, at medlem-merne efteruddanner sig hensigts-mæssigt, at reducere stress på ar-bejdspladsen, at bidrage til det rig-tige karrierevalg og at tilskynde re-kruttering til områder, hvor der er risiko for psykologmangel.Fortsætte samarbejdet med Selska-• bet Interkulturel Psykologi om at sikre tilbud til psykologer med an-den sproglig og kulturel baggrund end dansk, fx gennem tilbud om vejlederordninger, information og temadage med sprogvejledning.Fastholde arbejdet i relation til AAK • og AC for at medvirke til, at det na-tionale beskæftigelsesarbejde bliver en fordel for psykologer.

7.3.3. OFFENTLIGT ARBEJDSMARKEDOffentligt ansatte psykologer skal sik-res bedst mulige løn- og ansættelsesvil-kår. Dette skal fortsat ske gennem over-enskomstforhandlinger og ved at ud-nytte lokal løndannelse bedst muligt.Dansk Psykolog Forening skal arbejde målrettet for at udnytte den gunstige position, der er opstået i kraft af væk-

sten i psykologstillinger i hele den of-fentlige sektor og den begyndende mangel på psykologer. Foreningen skal udnytte denne indsats til at sikre med-lemmer bedre vilkår for et godt ar-bejdsmiljø, efteruddannelse og løn. Indsatsen skal ske via tillidsrepræsen-tanterne på den enkelte arbejdsplads og en aktiv udnyttelse af muligheder-ne i lokal løndannelse. (Se også punkt 7.2.0.)

Indsatsområder/aktiviteter:

Strukturreformen Følge konsekvenser af strukturre-• formen med særligt fokus på, om der sker en afspecialisering af psy-kologiske tilbud til borgerne.

KvalitetsreformenSikre, at foreningen centralt og lo-• kalt påvirker arbejdet med kvali-tetsreformen, så det bliver en fordel for psykologerne.Bringe særlige problematikker op, • hvor psykologers arbejdsvilkår er forringet, ved at påpege uheldige konsekvenser af nuværende former for organisering, og komme med forslag til nye arbejdsmåder, der kan sikre et bedre arbejdsmiljø og en højere kvalitet i arbejdet.Fokusområder er det pædagogisk-• psykologiske arbejde i kommuner-ne og psykiatrien i regionerne.

OverenskomstImplementere og evaluere resulta-• terne af OK-2008.Løbende følge og vurdere lønud-• viklingen for psykologer, herunder vurdere resultaterne af lokal løn-dannelse.Arbejde for at sikre, at psykologar-• bejde varetages af psykologer.

TillidsrepræsentantområdetFortsætte arbejdet med hvervning • af tillidsrepræsentanter.Fortsat udbyde tidssvarende ud-• dannelse ved at tilpasse og videre-udvikle kurser og andre tilbud til tillidsrepræsentanter.


Understøtte arbejdet i lokale ar-• bejdspladsklubber og tilskynde til etableringen af flere klubber ved at yde økonomiske midler.

SeniorområdetTilbyde seniorer og kommende se-• niorer løbende information og vej-ledning om tilrettelæggelse af den gode seniorkarriere.

PensionArbejde for, at ph.d.-studerende • skal modtage fuld pension på lige fod med andre offentligt ansatte.

7.3.4. PRIVAT ARBEJDSMARKEDDansk Psykolog Forening skal arbejde målrettet for en fortsat vækst af psy-kologstillinger i hele den private sek-tor og udnytte den gunstige beskæfti-gelsessituation til at sikre medlemmer-ne bedre vilkår for arbejdsmiljø, efter-uddannelse og løn.

Indsatsområder/aktiviteter:Fortsat arbejde for overenskomst-• dækning af private psykologar-bejdspladser.Yde generel vejledning og rådgiv-• ning af privatansatte psykologer i forbindelse med deres kontraktind-gåelse.Tilbyde gruppen af privatansatte et • kursus i kontrakt forhandling.Undersøge, om der blandt privat-• ansatte psykologer vil være basis for nye tilbud fra foreningens side.

7.3.5. LIBERALT ERHVERVDansk Psykolog Forening skal arbejde for gode rammer og vilkår for psyko-loger, der udøver liberalt erhverv, her-under fremme professionalisering blandt selvstændige psykologer på både det kliniske og det organisationspsy-kologiske område.


PraksisoverenskomstenArbejde for ydernummer til alle • kvalificerede selvstændige psykolo-ger, der ønsker det.

I samarbejde med Selvstændige • Psykologers Sektion og relevante faglige selskaber afdække hensigts-mæssigheden i at ændre overens-komstens kriterier for tildeling af ydernumre.Arbejde for, at grænsen for henvis-• ning øges fra 6 til 12 måneder.Arbejde for øget limitering for kli-• entgrupper med dybe og langvarige traumer.Arbejde for, at der kan afviges fra • tidsgrænsen for klientgrupper med langsomt fremadskridende sygdom eller ”forsinket krise”.Arbejde for forbedring af følordnin-• gen i samarbejde med Selvstændige Psykologers Sektion.Fortsætte arbejdet i følgegruppen • vedrørende it i privat praksis.Arbejde for øget offentlig finansie-• ring af de administrative opgaver, som psykologerne pålægges som følge af krav om udvidet samarbej-de med andre sundhedspersoner, især samarbejde med klientens egen læge.

Regionale samarbejder på privat-praksisområdet

Understøtte det regionale samarbej-• de på sundhedsområdet.Understøtte arbejdet for de regiona-• le kontaktpersoner.Løbende følge henvendelsesmøn-• stret vedrørende privatpraksisområ-det.Indsamle data vedrørende udvik-• lingen på privatpraksisområdet.

Socialt-psykologisk samarbejde med kommunerne

Arbejde for, at alle kommuner er • bekendt med og anvender aftalen om det socialt-psykologiske samar-bejde.

Åbenhed og synlighed på marke-det for psykolog ydelser

Øget synlighed om værdien af psy-• kologydelser på både det kliniske og det organisationspsykologiske område.Styrke profilering via • www.dansk-

psykologforening.dk, www.psykologe-

ridanmark.dk og www.sundhed.dk.Bekæmpe monopoldannelse i for-• midlingen af psyko logydelser.Analysere praksis hos forsikrings-• selskaber mv. med hensyn til dæk-ning af klientandelen, når behand-lingen er omfattet af den offentlige praksisoverenskomst.

RådgivningYde rådgivning til foreningens • medlemmer om moms på psykolo-gydelser – herunder psykoterapi, coaching, supervision, rådgivning, kurser mv. Rådgivningen kan fx ske i form af en tilbundsgående artikel i Psykolog Nyt.

7.3.6. PENSION OG FORSIKRINGDansk Psykolog Forening skal arbej-de for at sikre favorable pensions- og forsikringsforhold for alle medlem-mer. Der skal fortsat arbejdes for at sikre en passende balance mellem so-lidariske og individuelle forsikrings-ordninger, så at konkrete ordninger udformes med størst mulige fordele til både den enkelte og hele gruppen af psykologer.

Indsatsområder/aktiviteter:Fastholde og udbygge tilbud til alle • medlemsgrupper om sikring ved pension, sygdom, invaliditet og dødsfald.Synliggørelse af og information om • relevante pensions- og forsikrings-forhold samt koordination af initia-tiver og aktiviteter, der relaterer sig til området.Evaluering af Codans sygedrifts-• tabsforsikring.Informere om medlemmers mulig-• hed for omvalg til ny pen sion s-ordning i MP Pension i efteråret 2008.Undersøge interessen hos selvstæn-• dige psykologer med ansatte for tegning af sundhedsforsikring.Arbejde for, at alle selvstændige • psykologer bliver omfattet af for-eningens kollektive erhvervsan-svarsforsikring.


7.4.0. UDDANNELSESOMRÅDETDet overordnede mål på uddannelses-området er at sikre kvalitet på alle ni-veauer i psykologers uddannelsesfor-løb. Der skal arbejdes på, at arbejds-giverne i højere grad bidrager til finan-siering af psykologers efter- og videre-uddannelse i sammenhæng med en offentlig godkendelse af foreningens specialistuddannelser.

7.4.1. UDDANNELSEDansk Psykolog Forening skal arbejde for, at psykolog arbejdet har en høj kva-litet. Det skal ske ved at:

Synliggøre de krav til ressourcer, • der stilles til en tidssvarende kandi-datuddannelse i psykologi, både ud fra na tionale og internationale ten-denser.Sikre kvaliteten i efteruddannelsen, • der fører frem til autorisa tion.Sikre kvaliteten i specialistuddan-• nelserne.

7.4.2. KANDIDATUDDANNELSE OG FORSKNINGDansk Psykolog Forening skal:

Indgå i en dialog med universiteter-• ne om obligatoriske og valgfri om-råder i kandidatuddannelsen i psy-kologi.Følge og påvirke udviklingen i kan-• didatproduktionen sammenholdt med behovet for psykologer.Arbejde for en ændring af psykolo-• gis indplacering i taxametersyste-met.Følge og påvirke udviklingen om-• kring en eventuel suppleringsud-dannelse til cand.pæd.-uddannelse i pædagogisk psykologi, således at den kan komme på niveau med de øvrige kandidatuddannelser i psy-kologi.Implementere en fælles europæisk • psykologcertificering med henblik på at fremme adgangen til fri bevæ-gelighed for psykologer i EU og samtidig sikre kvaliteten af psyko-loguddannelserne.Arbejde for, at universiteterne får • en mere fremtrædende plads i psy-kologers efter- og videreuddannel-

se, herunder i specialistuddannel-serne.

På universitetsområdet skal Dansk Psy-kolog Forening:

Følge udviklingen generelt om-• kring professionsbachelorers ad-gang til kandidatuddannelser.Følge udviklingen omkring den • mere fleksible og modulopbyggede studiestruktur, således at kravet om en sammenhængende femårig kandidatuddannelse i psykologi ikke udhules.Arbejde for, at universiteternes res-• sourcer til undervisning og forsk-ning forbedres.

7.4.3. AUTORISATIONDansk Psykolog Forening skal:

Løbende evaluere Psykolognæv-• nets retningslinjer for autorisation og vurdere, om bestemmelserne lever op til intentionen om større rummelighed i forhold til forskelli-ge psykologiske praksisfelter.Arbejde for, at arbejdsgiverbetalt • efter- og videreuddannelse udbyg-ges.Arbejde for en ophævelse af reglen • om mindst 5 måneders ansættelse, for at supervi sion tæller med til autorisation.Arbejde for, at Psykolognævnet • nedbringer sagsbehandlingstiden i forbindelse med autorisationsan-søgninger.

7.4.4. SPECIALISTUDDANNELSERDansk Psykolog Forening skal arbejde for, at foreningens specialistuddannel-ser bliver offentligt godkendt. Der skal i forlængelse heraf ske en løbende ud-vikling af specialistuddannelserne. I perioden skal Dansk Psykolog For-ening arbejde for:

Struktur- og moduludviklingAt følge de nye specialistuddannel-• ser. At følge implementeringen af vedli-• geholdelseskravene.Understøtte arbejdet med etable-• ring af kurser til specialiseringsmo-

dulerne, gerne i et udbygget samar-bejde med universiteterne.Arbejde for langt mere fleksible • regler for specialistuddannelsen.Arbejde for afskaffelse af 12-timers-• reglen, således at der timemæssigt ingen bundgrænse er for, hvor lang tid kurser skal vare.

KvalitetssikringAt tilse, at der løbende sker en kva-• litetssikring og faglig opdatering in-den for de enkelte specialer.Arbejde for, at alle sagkyndige aka-• demikere med relevante spidskom-petencer skal kunne undervise del-tagere på specialistuddannelsen.

AdministrationAt forkorte sagsbehandlingstiden • ved at udnytte de nye specialistud-dannelsers mere præciserede ind-hold og implementeringen af det nye edb-system til, at en større del af sagsbehandlingen varetages rent administrativt.At godkende kvalificerede psykolo-• ger i forhold til de etablerede spe-cialistuddannelser.

Offentlig godkendelseAt fortsætte arbejdet for en offentlig • godkendelse af Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser.

Det nordiske samarbejdeAt fortsætte det nordiske samarbej-• de om specialistuddannelserne for at sikre en fortsat koordinering og gensidig tilpasning.At arbejde på, at specialistuddan-• nelsen indskrives i Den Nordiske Helsekonvention.At udbygge samarbejdet omkring • kurser.

7.4.5. KURSUSVIRKSOMHEDDansk Psykolog Forening skal fortsat arbejde på at udbygge foreningens kur-sustilbud og tilrettelægge udbuddet, så kurserne understøtter udviklingen af professionen, medlemmernes fagli-ge udvikling, sammenhæng mellem teori og praksis og medlemmernes mu-



lighed for at gennemføre teorimodu-lerne i specialistuddannelserne.

Indsatsområder/aktiviteter:Afklare og afhjælpe flaskehalspro-• blemer i specialistuddannelserne. Sikre balancen mellem central og • decentral kursusvirksomhed.Meritvurdering af decentrale kurser • under de fælles børne- og voksen-moduler samt på det tværgående modul.Kvalitetssikring af decentralt god-• kendte kurser i form af evaluering af disse.Løbende kortlægning af faktorer af • betydning for aflysningsmønstret.Fortsat professionalisering af kur-• susvirksomheden.

Kvaliteten af kurserne sikres ved, at:De formelle kvalitetskrav hos un-• derviserne opfyldes, herunder pæ-dagogiske og formidlingsmæssige kvalifikationer.Alle kurser skal indeholde en faglig • etisk refleksion.Der som fast procedure foretages en • elektronisk evaluering af det enkel-te kursus.

7.5.0. PROFESSIONArbejdet på professionsområdet har • som overordnet mål at fastholde og udvikle en høj kvalitet i psykolo-gers professionsudøvelse såvel i for-hold til kompetencer som metoder. Dansk Psykolog Forening skal nati-onalt og internationalt fokusere på især følgende hovedområder: Psy-koterapi, psykologiske undersøgel-ser, internationalt arbejde, organisa-tionsintervention og supervision.Foreningen skal arbejde på at på-• virke beredskabsmyndighederne til at implementere psykologfaglig vi-den i ”Samfundet beredskab” (tidli-gere benævnt Totalforsvaret) med særlig henblik på håndtering af ter-ror og trusler om dette.

7.5.1. REGULERINGLovgivning, titelbeskyttelseDansk Psykolog Forening skal fortsat

følge udformning og udvikling af den lovgivning, der har relevans for psy-kologer, herunder aktivt søge at præge og påvirke ny lovgivning gennem po-litisk påvirkning, udformning af hø-ringssvar mv. Dansk Psykolog Forening skal desuden informere og vejlede med-lemmerne om lovgivning, der har re-levans for deres virke som psykolo-ger.

Indsatsområder/aktiviteter:Dansk Psykolog Forening skal søge • at påvirke lovgivningen ved drøftel-ser med Folketingets politikere og med relevante ministre.Foreningen skal fortsætte arbejdet • for at værne om fortroligheden mellem klient og psykolog ved at skærpe psykologers tavshedsret, herunder de problemstillinger, der opstår ved anvendelse af elektroni-ske journalsystemer.Foreningen skal værne om de sær-• lige arbejdsvilkår, der gælder psy-kologer, herunder den lovbeskytte-de titel som psykolog.

Tavshedspligt og journalkravForeningen skal kortlægge bestem-• melser og praksis vedrørende jour-nalisering mv. i kommunerne.Foreningen skal fortsætte arbejdet • for at værne om fortroligheden mellem klient og psykolog og psy-kologers tavshedsret.Foreningen skal arbejde for, at of-• fentlige journalsystemer ikke un-derminerer muligheden for fortroli-ge samtaler mellem klient og psy-kolog. Psykologen skal sikres ret til at føre optegnelser, som andre ikke har adgang til, og til selv at vurdere, hvilke oplysninger der er relevante at videregive og i hvilken form de skal videregives. Samtidig er det væsentligt, at journalpraksis sikrer klientens mulighed for aktindsigt.

DokumentationskravForeningen skal synliggøre konse-• kvenserne af de stigende dokumen-tationskrav, som psykologer under-lægges i det offentlige.

Foreningen skal præcisere, hvad • det helt konkret vil sige at:

- arbejde med udgangspunkt i fag-lig viden, der er baseret på forsk-ning.

- arbejde i overensstemmelse med videnskabelige principper.

- tilegne sig viden om den viden-skabelige udvikling.

- tilstræbe at fremme sin personlige faglige integritet inden for forsk-ning.

- være opmærksom på det professi-onelle og videnskabelige ansvar, man har for sine klienter og den or-ganisation og det samfund, som man lever og arbejder i.

- tage ansvar for den videnskabelige og professionelle virksomhed.

EtikDansk Psykolog Forening skal sikre • medlemmernes bevågenhed om eti-ske dilemmaer og faglige ansvarlig-hed, blandt andet gennem informa-tion, rådgivning og klagesagsbe-handling, herunder arbejdet med at sikre psykologer større viden om Etiske principper for nordiske psy-kologer.Bestyrelsen skal nedsætte en ar-• bejdsgruppe til behandling af spørgsmålet om forholdet mellem Etiknævnets, Psykolognævnets og Patientklagenævnets funktioner og arbejdsopgaver. Arbejdsgruppen re-fererer til generalforsamling 2010.Der etableres en etikrådgivning via • telefon/mail som tilbud til forenin-gens medlemmer. Rådgivningen va-retages af Etiknævnet og aflønnes svarende til 3 gange bestyrelses-medlemshonoraret.

7.5.2. PSYKOLOGISKE METODERArbejdet på professionsområdet har som overordnet mål at fastholde og udvikle en høj kvalitet i psykologers professionsudøvelse såvel i forhold til kompetencer som metoder. Dansk Psy-kolog Forening skal nationalt og inter-nationalt arbejde med følgende hoved-områder: Psykoterapi, psykologiske undersøgelser, test og evidens.



PsykoterapiArbejde for at synliggøre de særlige • akademiske kendetegn, der er bag-grund for psykologers udøvelse af psykoterapi, herunder arbejde for beskyttelse af titlen som psykotera-peut.Fortsat deltage i projekt om afprøv-• ning af EFPA’s ”EuroPsy with spe-cialist expertise in psychotherapy”.

Psykologiske undersøgelser/testArbejde for etablering af certifice-• rings- og akkrediteringsordninger inden for psykologiske undersøgel-ser i bred forstand.Arbejde for etablering af certifice-• ringsordning for personvurdering i arbejdsmæssige sammenhænge.Fortsat deltage i arbejdet i EFPA’s • Standing Committee on Test and Testing med den opgave at opstille kompetencekrav til testbrugere i ar-bejdsmæssige sammenhænge.Fortsat deltage i standardiseringsar-• bejdet i den internationale standar-diseringsorganisation ISO inden for personvurdering i arbejdsmæssige sammenhænge.Arbejde for, at kliniske og pædago-• gisk-psykologiske metoder til per-sonvurdering skal leve op til lige så strenge krav til gyldigheds- og påli-delighedsundersøgelser samt opda-terede normgrupper, som der stilles til organisationspsykologiske meto-der til personvurdering.

Evidens/videnskabeligt baseret praksisKravet om videnskabeligt baseret psy-kologisk behandling er centralt i man-ge psykologers daglige arbejde. Det er samtidig et krav, som stiller psykolog-faget over for en kompleks udfor-dring.

Dansk Psykolog Forening skal øge • fokus på videnskabelighed som ba-sis for psykologarbejdet, blandt an-det gennem afholdelse af en høring om videnskabeligt baseret psykote-rapi.

Dansk Psykolog Forening skal øge • fokus på evidensområdet, blandt andet gennem afholdelse af en hø-ring om evidens i psykoterapi og organisationsarbejde.

7.6.0. VELFÆRD OG TRIVSELDansk Psykolog Forening skal løben-de være i dialog med Folketinget, mi-nisterierne, Danske Regioner, Kom-munernes Landsforening og andre po-litiske systemer for at sikre bevågen-hed om følgende indsatsområder:

Arbejde for at sikre, at borgere, som • har behov herfor, har en reel ad-gang til psykologisk bistand i alle dele af det offentlige system.Prioritere indsatsen på at doku-• mentere og forebygge forråelse blandt faggrupper i det offentlige system. Dansk Psykolog Forening skal skabe opmærksomhed på psy-kologers kompetencer i forhold hertil hos politikere, i medierne og offentligheden.

7.6.1. SOCIALPOLITIKStyrke psykologernes rolle i kom-• munernes varetagelse af de sociale opgaver.Følge forsøgene med tættere koor-• dinering af indsatsen i undervis-nings-, social- og sundhedssektoren i forhold til børn og unge.Følge forsøgene i kommunerne • med børnepsykologiske behand-lingstilbud.Arbejde for at sikre, at psykologiske • undersøgelser/vurde ring indgår som fast del af beslutningsgrundla-get i de kommunale børne-/ungesa-ger, som udspringer af en bekym-ring for barnets eller den unges personlighedsudvikling eller kogni-tive udvikling.

7.6.2. ÆLDREOMRÅDETFremme den gerontopsykologiske • indsats i ældresektoren i forhold til ældre, pårørende og personale.

7.6.3. ARBEJDSMILJØDansk Psykolog Forening skal arbejde for at fremme et godt arbejdsmiljø for

medlemmerne, både i ansættelse og selvstændig virksomhed.

Samarbejde om arbejdsmiljøspørgs-• mål i partnerskab med andre inter-essenter.Bidrage til samarbejde om arbejds-• miljøspørgsmål mellem sikkerheds-repræsentanter, tillidsrepræsentan-ter og ledere.Arbejde for, at der skabes balance • mellem krav og ressourcer i psyko-logarbejdet, herunder have fokus på stress.Udarbejde anbefalinger af, hvilke • opgaver det er rimeligt at sætte ny-uddannede/nyansatte psykologer til.Fremme viden og dialog om ar-• bejdsmiljøproblemer på www.dp.dk. Fremme arbejdet for et godt psy-• kisk arbejdsmiljø ved at kvalificere de tillidsvalgte til at kunne forestå konfliktmægling.Arbejde for, at psykologer skal have • pligt til at anmelde arbejdsskader.

7.6.4. BØRNEPOLITIKArbejde for, at børn, når de ophol-• der sig i Danmark, dvs. uansat om de er etniske danskere eller ej, be-handles værdigt og i respekt for de-res udviklingsbehov og andre be-hov, som de som mennesker har.Definere en klar politik på børne-• området.

7.7.0. STRUKTUR, SAMARBEJDE OG KOMMUNIKA TION

7.7.1. DANSK PSYKOLOG FORENINGS STRUKTURDansk Psykolog Forening skal i den kommende periode fortsætte arbejdet med at udvikle foreningens overord-nede struktur med henblik på at opnå øget legitimitet og sammenhæng mel-lem foreningen centralt og lokalt. For-eningens struktur skal afspejle åben-hed og fremme medlems involvering og -demokra ti.

Arbejdet placeres i en strukturar-bejdsgruppe nedsat af bestyrelsen. Be-styrelsen fastsætter arbejdsgruppens kommissorium på baggrund af tema-



debatten om struktur på generalfor-samlingen 2008. Arbejdsgruppen skal også fremkomme med forslag til, hvor-dan alle psykologiske arbejdsområder kan forankres i foreningens sektions-struktur, samt hvordan strukturen kan understøttes af relevante it-bårne for-anstaltninger. Strukturarbejdsgruppen skal herunder arbejde for at undersø-ge muligheden for elektroniske afstem-ninger til generalforsamlingen.

Bestyrelsen og strukturarbejdsgrup-pen arbejder på i det igangværende strukturarbejde at integrere, videreud-vikle og forbedre GF-modellen, som den organisatoriske og levende orga-nisationsform den er, med fastholdel-se af det direkte medlemsdemokrati.

Bestyrelsen forpligter sig til et år før hver generalforsamling at sætte aktivi-teter i gang, der inspirerer og opfor-drer medlemmer til at opstille til be-styrelsesarbejde, herunder formands-posten.

7.7.2. PARTNERSKABERPå egnede områder søger Dansk • Psykolog Forening at løse opgaver i et forpligtende samarbejde (part-nerskab) med andre interessenter – organisationer, myndigheder, virk-somheder – med det mål at skaffe volumen, økonomi og gennem-slagskraft til at nå sine politiske mål.

7.7.3. INTERNATIONALT ARBEJDE

Dansk Psykolog Forening skal fast-• holde og videreudbygge sit interna-tionale engagement, herunder ud-nytte sin nyerhvervede formands-post i EFPA og placeringen i Stan-ding Committees og arbejdsgrup-per til bredt at søge indflydelse på psykologiens og psykologernes po-sition i Europa. Målet er at sikre høj kvalitet i uddannelse og profes-sions udøvelse.På nordisk plan skal samarbejdet i • den nordiske samarbejdskomité SAK udvikles med henblik på at understøtte interessevaretagelsen i forhold til psykologfaget og vilkåre-

ne for professionsudøvelsen i såvel dansk som internationalt perspek-tiv. SAK-samarbejdet skal fasthol-des som noget markant i EFPA-sammenhæng og være med til at skabe forudsætning for, at psyko-logforeningerne fortsat kan være centralt placeret i den europæiske udvikling.

7.7.4. KOMMUNIKATIONS-VIRKSOMHEDDansk Psykolog Forenings kommuni-kationsvirksomhed skal understøtte foreningens målsætninger og de akti-viteter, der følger af prioriteringerne i handlingsprogrammet.

Eksternt skal foreningen arbejde for at sikre gennemslagskraft for forenin-gens holdninger i det omgivende sam-fund, herunder profilere medlemmer-nes kompetencer.

Internt skal foreningen være i åben dialog med alle medlemsgrupper og gennem tilvejebringelse af egnede kom-munikationsveje sikre et godt med-lemsdemokrati. Foreningen skal have særlig fokus på at etablere platforme for en åben og engagerende dialog med og mellem yngre psykologer.

Psykolog NytRedaktionelt videreudvikles Psyko-• log Nyt med udgangspunkt i den aktuelle status som forenings-, medlems- og fagblad. Der lægges vægt på kvalitet, åbenhed og evne til at skabe debat.Grafisk videreudvikles bladet med • afsæt i det ny design fra januar 2008.

HjemmesideMedlemssitet • www.dp.dk videreud-vikles med nye funktionaliteter. Tekster opdateres. Teknisk overgås til en ny og hurtigere programversi-on.Borgersitet • www.psykologeridanmark.

dk, lanceret foråret 2008, udvikles med flere opslagstekster og links samt med nye funktionaliteter.Der etableres teknisk mulighed for, • at foreningen og dens decentrale

enheder kan lave spørgeskemaun-dersøgelser via www.dp.dk, således at aktuelle problemstillinger kan undersøges blandt medlemmerne.

MediekontaktIndsatsen for gennem medierne at • synliggøre Dansk Psykolog For-enings holdninger og medlemmer-nes faglige kompetencer målrettes og intensiveres.

7.7.5. ITDansk Psykolog Forening skal på • løbende prioritere og udvikle nød-vendige og tidssvarende it-syste-mer, som kan understøtte forenin-gens arbejde.


8. FASTLÆGGELSE AF BUDGETTET FOR DE KOMMENDE 2 ÅR, HER-UNDER KONTINGENT OG BISTANDSFONDS-BIDRAG

Bestyrelsens kasserer Arne Grønborg Johansen fremlagde bestyrelsens for-slag til budget for 2008 og 2009. Han redegjorde for baggrunden for forslaget.

Budgettet for 2008 og 2009 blev vedta-

get.

9. VALG AF FORMAND FOR 2 ÅR

Følgende kandidater var opstillet: Geert Lauritzen. Roal Ulrichsen.

Ebbe Lavendt spurgte, hvorvidt der var sket et brud på 6-ugers reglen (vedtægternes § 8, stk. 2a), i og med at Roal Ulrichsen opstillede som kandidat til formandsposten, men først havde mulighed for at blive valgt, efter at generalforsamlingen dagen før havde ændret reglerne for genvalg.

Dirigenten svarede med henvisning til den af bestyrelsen indhentede ud-talelse fra advokat Steen Frederiksen, at der ikke på opstillingstidspunktet var noget til hinder for, at man kun-ne stille op på betingelse af, at regler-ne blev ændret inden selve valg-handlingen.

Ebbe Lavendt spurgte, om general-forsamlingen havde beføjelse til at tage stilling til, om Roal Ulrichsen var valgbar.

Dirigenten bekræftede dette. Det var hverken sekretariatets eller bestyrel-sens opgave at træffe beslutning om valgbarhed, jf. § 8, stk. 2a, i vedtæg-terne. Denne kompetence tilkom ale-ne generalforsamlingen.

Vibeke Lunding-Gregersen, Vibeke Møller m.fl. stillede følgende beslut-ningsforslag:

Generalforsamlingen beslutter at ud-

skyde formandsvalget. Og vedtager at

pålægge bestyrelsen hurtigst muligt at

indkalde til en ekstraordinær general-

forsamling, der afholdes i indeværende

år, hvor formandsvalget foretages.

Rie Rasmussen, Kaare Bech, Henriet-te Werlauf, Irene Christiansen udtal-te støtte for forslaget.

Bestyrelsesmedlem Jørgen Kasper-sen, Helgi Rasmussen, Jørn Nielsen, Sten Grøn, bestyrelsesmedlem Ditte Söderhamn, Yvonne Krogh, Thomas Iversen, Jesper Andersen, Klaus Pe-dersen, Claus Wennermark, Mei-Mei Mortensen talte imod forslaget.

Geert Lauritzen orienterede forsam-lingen om, at en udskydelse af for-mandsvalget til en ekstraordinær ge-neralforsamling eventuelt kunne be-tyde, at han ville se sig nødsaget til at trække sit kandidatur til formands-posten.

Kaare Bech spurgte, hvorvidt tidlige-re formænd i tide til at overholde op-stillingsfristen på de 6 uger (§ 8 stk. 2a, i vedtægterne), var blevet orien-teret om muligheden for at opstille for en ny periode, såfremt antallet af valgperioder blev ændret fra 3 til 5. Desuden ønskede han oplyst, hvad advokat Steen Frederiksens udtalelse havde kostet.

Arne Grønborg Johansen svarede Ka-are Bech, at der i Psykolog Nyt nr. 17, september 2007, havde været en artikel med orientering om mulighe-den for at genopstille. Advokatudta-lelsen havde kostet 10.000 kr.

Kaare Bech spurgte dernæst, hvor længe advokatudtalelsen havde ligget på foreningens hjemmeside til offent-liggørelse for foreningens medlemmer.

Arne Grønborg Johansen redegjorde for forløbet omkring offentliggørelse af udtalelsen. Problemstillingen blev omtalt i Psykolog Nyt 17. september 2007. Derefter henvendte et medlem sig og fik udtalelsen udleveret. Selve udtalelsen blev lagt på hjemmesiden den 24. april 2008.

Der blev begæret skriftlig afstemning om beslutningsforslaget om udsky-delse af formandsvalg til en ekstraor-dinær generalforsamling.

Resultatet af afstemningen var: For: 117. Imod: 229. Blanke: 5. Afgivne stemmer: 351.

Beslutningsforslaget om udskydelse af

generalforsamlingen blev forkastet.

Der blev derefter skredet til for-mandsvalg.

Geert Lauritzen opnåede 104 stem-mer. Roal Ulrichsen opnåede 189 stemmer. 47 stemmer var blanke. 2 stemmer var ugyldige. Der blev i alt afgivet 342 stemmer.

Roal Ulrichsen blev genvalgt som for-

mand for Dansk Psykolog Forening.

10. VALG AF 8 MED-LEMMER TIL BESTYREL-SEN FOR 2 ÅR SAMT SUPPLEANTER FOR DISSE

Følgende kandidater var opstillet til bestyrelsen. Stemmetallet ses i paren-tes ud for navnet.

Kirsten Bjerregaard (110)Arne Grønborg Johansen (129)Jørgen Kofoed (124)Elise Johanne Nielsen (126)Rie Rasmussen (188)Ditte Söderhamn (169)Vibeke Søndergaard (97)Anne Thrane (122)Rebacca Savery Trojaborg (187)



Kirsten Bjerregaard, Arne Grønborg Jo-

hansen, Jørgen Kofoed, Elise Johanne

Nielsen, Rie Rasmussen, Ditte Söder-

hamn, Anne Thrane, Rebecca Savery Tro-

jaborg blev valgt til bestyrelsen. Vibeke

Søndergaard blev valgt til 1. suppleant.

11. MEDDELELSE AF VALGET AF 2 STUDE-RENDE MEDLEMMER AF BESTYRELSEN, JF. § 8, STK. 5

Maria Krøl orienterede om Studen-tersektionens valg af formand og næstformand, der dermed er udpe-get til bestyrelsen:

Maja Nohr, formand, Studentersektio-

nen vest.

Peter Salby Olsen, næstformand, Stu-

dentersektionen øst.

12. VALG AF FORMAND OG 2 KANDIDAT-MEDLEMMER TIL ETIK-NÆVNET FOR 4 ÅR SAMT AF SUPPLEANTER FOR DISSE

Som kandidat til formand for Etik-nævnet var opstillet:Jørn Nielsen

Jørn Nielsen blev valgt uden afstemning.

Som kandidatmedlemmer og supple-anter opstillede nedenstående. Deres opnåede stemmetal ved valget er sat i parentes ud for kandidatens navn:

Else Andersen (Meddelte på forhånd sin opstilling til 4. suppleant)Henning Damkjær (82)Jytte Gandløse (70)

En kandidat og to suppleanter var på valg.

Henning Damkjær blev valgt til kandi-

datmedlem af Etiknævnet for 4 år.

Lisbeth Borregaard Thorsen var tidlige-

re rykket fra 3. suppleant til 1. supple-

ant, Annitta Nordkvist Permin var tidli-

gere rykket fra 4. suppleant til 2. sup-

pleant. Jytte Gandløse blev valgt som 3.

suppleant, og Else Andersen blev valgt

som 4. suppleant.

Etiknævnet består herefter af følgen-de (med valgperioden sat i parentes):

Jørn Nielsen (2008-2010)Finn Christensen (2006-2010)Henning Damkjær (2008-2012)Svend Hjerrild (2006-2010)Lisbeth Sten Jensen (2006-2010)Lisbeth Borregaard Thorsen, 1.sup-pleant (2006-2010)Annitta Nordkvist Permin, 2.sup-pleant (2006-2010)Jytte Gandløse, 3. suppleant (2008-2012)Else Andersen, 4. suppleant (2008-2012)

13. VALG AF REVISORER OG SUPPLEANTER FOR DISSE, JF. § 21, STK. 2

Som revisorer var opstillet:Susanne BærentzenEdvin Morten GrinderslevLine Thatt JensenEva Mugge PinnerWerner RegliMichael Bønnelykke Sørensen

Revisorer og suppleanter fremsatte forslag til fordeling af posterne, som blev accepteret af generalforsamlin-gen uden valg:

Revisorer: Edvin Morten Grinderslev,

Michael Bønnelykke Sørensen.

Revisorsuppleanter: Susanne Bærent-

zen, Line Thatt Jensen, Eva Mugge Pin-

ner, Werner Regli.

14. EVENTUELT

Thomas Iversen takkede sekretariatet for den store hjælp til afvikling af ge-neralforsamlingen.

Roal Ulrichsen takkede dirigenterne og forslagsarbejdsgruppen for deres indsats på generalforsamlingen. Des-uden tak til de afgående bestyrelses-medlemmer Jørgen Casparsen, Maria Krøl, Lasse Emil Ebbesen, Birgitte Hultberg, Mirjam Høffding Refby og Anne Line Dam Hansen.

Til sidst takkede Roal Ulrichsen se-kretariatet for arbejdet på generalfor-samlingen og deltagerne ved general-forsamlingen.

Dorthe Djernis roste den samlede be-styrelse for deres arbejde i den sidste periode.

Godkendt af dirigenterne

Slagelse og København,

den 13. juni 2008

Lene Sahlholdt & Niels Kornerup

Møder og meddelelser


KREDSE

Kreds Frederiksborg

Stresshåndtering

Kursusdag om brug af naturen til stres-shåndtering og menneskelig heling: 26. september 2008. Vi besøger nogle steder, der inddrager naturens helen-de kræfter, hører om tankerne bag og de indhøstede erfaringer.

Sæt dagen af allerede nu. Nærmere oplysninger følger efter sommerferi-en.

Karen Bering og Britta Hartmeyer

SEKTIONER

Selvstændige Psykologers Sektion:

Ydernumre i Region Hovedstaden

Invitation til møde

Hermed inviteres til møde for psyko-loger med ydernummer i Region Ho-vedstaden mandag 6. oktober 2008 kl. 9-12.

Dagsorden: 1) Orientering om sam-arbejdsudvalgsmøderne. 2). Samar-bejdsudvalgets opgaver. 3). Hvad skal vi arbejde på: herunder: kursusønsker, principper for flytning af ydernumre, ideer til forsøgsprojekter. 4). Medlems-møde i 2009. 5). Medlem til samar-bejdsudvalget. 6). Eventuelt.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København. Af hensyn til kaffebrygning giv venligst besked om deltagelse til: merete@ stro-emming.dk senest 3. oktober 2008. Mere detaljeret dagsorden kan fås sam-me sted.

Merete Strømming og Mikael Bruun

SELSKABER

Selskab for Psykopatologi hos

Børn og Unge, SPBU

Kursus: Ledelse og organisation

Der foreligger nu en tilmeldingsfrist den 11. september 2008 på det kur-sus, SPBU afholder den 9.-10. oktober 2008 i Dansk Psykolog Forening, Kø-benhavn. Kursets titel er ”Ledelse og organisation – Psykologens/lægens rol-le i børne- og ungdomspsykiatrien”.

Formålet med kurset er at give en introduktion til opgaver og rammer for ledelse i offentlige organisationer. Kurset bygger på en psykoanalytisk systemteoretisk tankegang som ken-des fra bl.a. Tavistock Institute i Lon-don og Organisations Psykologisk Ud-dannelse under Institut for Gruppe-analyse, København. Første dag vil især omhandle organisationsforståelse, le-delsesopgaver og -rammer, ledelses-

strategi samt lederens kvalifikationer. Anden dag vil primært handle om psy-kologen/lægen i lederrollen, vanskeli-ge ledelsesopgaver samt ledelse mel-lem politik, økonomi, faglighed og am-bitioner.

Læs nærmere om kurset på www.dp.dk/SPBU. Deltagere behøver ikke være medlem af SPBU.

Pusjka Helene Cohn

& Tinna Wisborg Bach

MM I ØVRIGT

Seminar

Om døve og hørehæmmede

Seminaret for psykologer, der arbejder med hørehæmmede, døve samt Coch-lear-implanterede børn, unge og voks-ne finder sted torsdag den 18. - fredag den 19. september 2008 på Frederi-ciaskolen, Merkurvænget 2, Frederi-cia.

Henvendelse og tilmelding inden mandag 1. september 2008 til Ulla de Blanck, tlf. 86 23 23 15 efter kl. 17, eller [email protected]. Nærmere oplysning på www.ulla-de-blanck.dk/seminar.

Ulla de Blanck

SIDSTE UDKALD:Endnu få ledige pladser til dette utrolig flotte arrangement og en hygge-lig golfrunde med kolleger.

TID OG STEDMødetid: søndag 17. august 2008 kl. 10.00.Første bold slår ud kl. 11.00.Sted: Fredericia Golf Club, Stenhøjvej 57, Fredericia.

TILMELDINGSenest mandag 7. juli 2008 til: Verner Pedersen, tlf. 75 82 81 24, [email protected] at meddele: dgu-nr., adresse, e-mail, telefon.

ANDETLæs mere om arrangementet i annoncen i Psykolog Nyt 9/2008, side 32.Der afsluttes med fælles middag.

Tove Ragnhild Andersen

for psykologer

SIDSTE UDKALD:Endnu få ledige pladser til dette utrolig flotte arrangement og en hygge-

DM i golf


Region HovedstadenHelle Aaes, HørsholmBritt Svejstrup Abildtrup, TaastrupSusanne Østervig Bargmann, HørsholmLeise P. Hammershøj Binggeli, FredensborgMirjam Capelle, VirumLone Frost Christophersen, BallerupLene Dahl, BrøndbyDorte K. Echstrøm, København ØMansour Esfandiari, København ØJette S. Glædeshøj, GillelejeChristel Helleshøj, København ØInge Hvid, FrederiksbergIrene Kielsgaard, HumlebækHelene Grau Kristensen, FrederiksbergJens Poul Mejlhede Krog, HillerødMichael Linde, København SLise Merrild Madsen, RødovreHans-Henrik Mørkeberg, BrønshøjMichael Nørhave, StenløseNina E. Ostenfeld, HelsingørJulia C. Sandros, København NVTor Ditlev Schultz, LiselejeMarianne Harpsøe Welcher, Rønne

Region SjællandKaren-Marie Andersen, NakskovJanne Andreasen, KøgeHelle Bay-Valdan, HolbækInger B. Borum, NæstvedPia Callesen, NæstvedBjarne Thuesen Cantio, KalundborgJytte Holm Hansen, SlagelseCarsten Henriksen, KøgeLise-Mette Holton, VordingborgHans Raunsø Jensen, Nykøbing Sjælland

Anne Jespersen, KøgeBente Jessen, MariboEva Jørgensen, RoskildeBjarne Kronborg, HøjbySusanne Lyhne Egelind Maagensen, HolbækSøren Morild, NæstvedKristoffer Munk, NæstvedAnne Mette Nielsen, SlagelseJan Stokkebro Pedersen, StegeIda B. Reventlow, VordingborgBirgit Støvring Sloth, KalundborgAnette Vang, BorupTrine Tøttrup Voetmann, Ringsted

Region SyddanmarkBette Agertoft Andersen, Odense CPeter Bech, SvendborgLykke Paarup Birkeland, Odense CTina la Cour, Odense CMette Gehlert Denning, KoldingToto Tonie Linde Hedemark Stewart Ferrer, Odense CLone Husby, Odense CAnne Mette Møller Jensen, RibeJesper Kirkegaard Jensen, HaderslevJette Kamp Johansen, Odense NVKeld Søe Kjærgaard, VejleTrine Aaskov Knudsen, Odense CAnn-Louise Korsgaard Lauritsen, Odense CHenning Nisgaard, KoldingMarie Nisgaard, KoldingMichael Nissen, EsbjergAllan Bau Petersen, Odense CSusanne Rasmussen, VejleInge Vesterdal Skovbjerg, KoldingRikke Blæsbjerg Sørensen, VamdrupSusanne Wich, Ringe

Region MidtjyllandLona Bjerre Andersen, Århus CGerd Baadsgaard, Århus CUlla L. Clausager, RandersJørgen Filtenborg, HerningMette Friis, Århus CPeter Glud Hjerrild, Århus CPernille Hulvei-Jensen, HorsensTove Jelshøj, SilkeborgEva-Marie Johansen, RandersPoul Erik Jørgensen, SkiveDagmar Møller Kristensen, Århus NKaren Borup Kristensen, IkastMarius Inuusuttoq Kristensen, Århus CIngrid Lund, Syddjurs KommuneJoan M. Mogensen, Århus CElsebeth Mørup, SkanderborgHelle Møller Nielsen, HerningOlav Møller Nilesen, HøjslevZita Palmquist, ViborgDoris Primdahl, BrandeVagn P. Rasch, RingkøbingVagn Banggaard Rasmussen, HorsensBirgitte Holmark Thorsen, RandersVivi Vendelbo, EbeltoftBirgit Viskum, Risskov

Region NordjyllandAnnette Berg, NørresundbyAnne Julin, HobroHelle Schwartz Leere, SaltumLotte Nørbach, AalborgGitte Schmidt Rasmussen, GistrupMargrethe Hammersholt, Aalborg

Sommer & åbningstiderDansk Psykolog Forening og Psykolog Nyt ønsker medlem-mer og øvrige læsere en glædelig sommer.

Uanset afvikling af ferie holder foreningens sekretari at åbent hele sommeren, dog som altid med reduceret bemanding og lidt kortere telefon- og ekspeditionstid.

I ugerne 27-32, dvs. fra 30. juni til 8. august 2008, er telefontiden mandag-torsdag kl. 10-14, fredage kl. 10-13.

Psykolog Nyt holder en lille pause nu og udkommer næste-gang 1. august 2008. Deadline til dette nummer er 14. juli 2008. Red.

Nye ydernumreOversigt over psykologer, som har fået tildelt ydernummer pr. 1. juni 2008

Dansk Psykolog Forening:

Rubrikannoncer


Dansk Psykolog Forenings

Kurser

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2008” udsendt med Psykolog Nyt 23/2007Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

Samspillet mellem spek tret af konsulent-roller

Tid og varighedMandag den 29. - tirsdag den 30. sep-tember, og mandag den 20. oktober - tirsdag den 21. oktober 2008.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00Varighed: 12 timer.

StedDansk Psykolog Forening, Stockholms-gade 27, 2100 København Ø – eksternat.

Pris: 5.900 kr. ekskl. moms

Tilmeldingsfrist: 18-08-2008

UnderviserJan Fjordbak, cand.psych., specialist og supervisor i arbejds- og organisations-psykologi.

KURSUSNR.: 81703

Advanced Rorschach Assessment of children and adolescents

Tid og varighedMandag 27. oktober - onsdag 29. okto-ber 2008. 1. dag kl. 10.00-17.00, og 2. og 3. dag kl. 9.00-16.00. Varighed: 18 timer.




Underviser Philip Erdberg, Ph.D., has presented workshops on personality assessment in a variety of sittings, nationally and internationally.

Kursusleder Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et art., specialist og supervisor i psykote-rapi, privatpraktiserende psykolog.

KURSUSNR.: 8809

Ny brug af TAT

Tid og varighedTirsdag 16. september, tirsdag 7. okto-ber og onsdag 5. november 2008. Alle dagene kl. 10.00-17.00. Varighed: 18 timer.




Underviser: Kim Gabriel Hansen, cand.psych.et.art., privatpraktiserende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi.

KURSUSNR.: 8810

Rorschach. Fortsæt-telses kursus, børn Kursustype II

Tid og varighedSamlet forløb: Torsdag 25. september - fredag 26. september 2008. 1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00. Varighed samlet: 30 timer.

Supervisionsforløb - Hold 1: Torsdag 23. oktober, torsdag 20. no-vember og onsdag 10. december 2008. Alle dagene kl. 10.00-17.00.

Supervisionsforløb - Hold 2: Fredag 24. oktober, fredag 21. novem-ber og torsdag 11. december 2008. Alle dagene kl. 10.00-17.00.




Underviser: Kim Gabriel Hansen, cand.psych.et.art., privatpraktiserende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi.

KURSUSNR.: 80312

Supervisor-træning Modul II

Tid og varighedMandagene 18. august, 15. september, 6. oktober, 24. november, 15. decem-ber 2008 og 26. januar 2009. Alle dagene kl. 9.30-16.00. Varighed: 36 timer.

StedHos underviser, Klinikken, Jernbane-gade 14, st.tv., 4700 Næstved.



Underviser Grethe Bruun, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og i børnepsy-kologi. Privat praktiserende.

KURSUSNR.: 819021

Familieterapi: Teori og intervention II

Tid og varighedMandag 25. august - tirsdag 26. august 2008. 1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00. Varighed: 12 timer.




UnderviserEva Søndergaard, cand.psych, specialist og supervisor i psykoterapi og børne-psykologi.

KURSUSNR.: 80318

Rubrikannoncer


Center for RelationsterapiSeidenfaden & Draiby

Det Danske Imago Institut

Kursuskalender, artikler og yderligere oplysninger påwww.relationsterapi.dk - www.imago.dk

Et kursus i supervision,der bygger på Et Relationelt Fokus

og Den Anerkendende Dialog

2-dages supervisionskursus OBS: Dato: 1.-2. oktober 2008

Kurset er forhåndsgodkendt som led i specialistuddannelser-ne i Dansk Psykolog Forening under de tværgående moduler – ”Supervision af andre faggrupper” – 12 timer.

Begge dage klokken 9.30-16.30Sted: Center for Relations Fokuseret Terapi, Overgaden neden Vandet 33, st, 1414 København K.Pris: Kr. 3.500,-

Deltagerantal: Der kan max deltage 16 personer.

Undervisere: Psykologerne Kirsten Seidenfaden, specialist og supervisor i Psykoterapi. Ulla Andersen, specialist og su-pervisor i Erhvervspsykologi.

Kurset henvender sig til psykologer, der anvender supervision i deres professionelle praksis, hvad enten det drejer sig om en klinisk eller erhvervspsykologisk praksis.

Supervisionen er baseret på ”Den anerkendende dialog”, som den fx kendes fra par-relationsterapi, anerkendende udforsk-ning (AI) og reflekterende processer. Supervisionens teoretiske inspirationer er systemisk og nar-rativ teori og metode samt mentaliseringsbegrebet og aspek-ter af den affektive neurovidenskab. Repræsenteret ved bl.a.: Carl Rogers, Tom Andersen, Peter Lang, David Cooperrider, Michael White, Peter Fonagy og Joseph LeDoux.

1. dag Etablering af et ”lærende rum”• Præsentation af de grundlæggende antagelser bag og

principper i supervision gennem anerkendende dialog• Demonstration af og øvelser i dialogens forskellige trin• Samtaler om supervision i forskellige kontekster, herunder

organisatoriske såvel som psykologiske kontrakter

2. dagDemonstration af en individuel supervisionssamtale• Øvelse (i makkerpar) i at anvende den anerkendende dia-

log i en supervisionssamtale• Gennemgang og diskussion af en model for gruppe-super-

vision med den anerkendende dialog og det reflekterende team som grundmetode

• Håndtering af konflikter i en supervisionsgruppe og mellem supervisionsgruppen og den overordnede organisation

• Valuering

Tilmelding sendes til:Center for Relations Fokuseret Terapi, Overgaden neden Vandet 33 st., 1414 København. K.Tlf. 62 59 19 46, eller mail til: [email protected] kan ske ved overførsel til Danske Bank, konto 4001-3204158738.I vil blive optaget i den rækkefølge, indbetalingen sker.Ved afbud refunderes 90 % op til 4 uger før kursusstart.

Genopslag : MINDFULNESS for behandlereCAM – Center for ACT og Mindfulness – Leif Schwensen udbyder for 4. år i træk i samarbejde med Antonia Sumbundu:

Intensivt, oplevelsesorienteret kursus/retreat over 5 dage i

Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi (MBCT) og Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR).

Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi er udviklet af Segal, Williams og Teasdale og repræsenterer en evidensbaseret tilgang til forebyggel-se af tilbagefald for personer med tilbagevendende depression. Ud-viklingen er sket på baggrund af Jon Kabat-Zinns bane brydende ar-bejde med personer med såvel fysiske- som psykiske smerter og re-præsenterer en oprindelig buddhistisk meditationspraksis og livsstil, som i dag praktiseres mange steder i den vestlige verden i ikke-reli-giøse sammenhænge/behandlingssektoren.

Deltagerne på kurset kan forvente:• Grundlæggende forståelse for metoderne i MBCT/MBSR• Personlig erfaring med Mindfulness meditation• Udforskning af mulighederne for implementering i arbejdet

med klienters emotionelle vanskeligheder• Konkrete redskaber til fortsat egen praksis og det daglige klient-

arbejde

Tid: 3. september kl. 10.00 – 7. september 2008 kl. 15.00Sted: Kaløvig Bådelaug, Åstrup Strandvej 68A, 8541 SkødstrupPris: kr. 9.500,- (alt inkl.- fuld forplejning og kursusmateriale)

Yderligere info: www.jyskfobiskole.dk (under Mindfulness for Behandlere)

Tilmelding på [email protected]. 0045-86 12 11 91 eller Leifs mob. 31 26 07 45.

Tilmeldingsfrist: 15.08.2008

Psykolog søger nyt job –Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I første halvår af 2008 var der opslået langt over 300 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hver anden uge.

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net.

t. angt over 300

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.

Side 4

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

1

Det sørgende menneske –

Rubrikannoncer


Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi Stressreduktion og forebyggelse af depression Instruktørkursus29. oktober - 2. november 2008 Sted: Skt. Helene, Tisvilde. Pris: 11.800 kr. Internat med fuld forplejning.Tilmelding senest 15. august 2008.

Nyt Grundkursus2. juni - 5. juni 2009 Sted: Skt. Helene, Tisvilde.Pris: 10.500 kr. Internat med fuld forplejning.Tilmelding senest 19. marts 2009.

Tilmelding og yderligere information: www.mindfulness-nu.dk

Metoden er evidensbaseret og giver dig et alternativ/supplement til samtalebehandling og medicin. Mindfulness kan gives både individuelt og i gruppe. Anvendes ved stress, angst, forebyggelse af depressioner samt ved kroniske smerter.

Mindfulnessgruppen: Speciallæge i psykiatri, vejleder i psykoterapi Begitte Lauritsen. Psykolog, specialist i kognitiv psykoterapi og supervision Kirsten Bonfils. Speciallæge i almen medicin Svend Erik Knudsen.Kontakt: Svend Erik Knudsen. tlf. 40 15 55 02.e-mail: [email protected].

Trauma, Development, Attachment, and Resonance 4 day workshop with Raja Salvam Ph.D.

På denne 4-dages workshop præsenterer Raja Selvam, lærer på SE træningen (Somatic Experiencing®) på alle niveauer, arbejde med tidl. Chok og trauma hos voksne og børn. Formidling af kendskab udviklingsprocesser og tilknytningsmønstre i forbindelse med traumatisk chok. Han vil demonstrere sit terapeutiske arbejde med de forskellige stadier. Raja Selvam er kendt via sit arbejde med tsunami- ofre i Indien. Tid: 7. - 10. november 2008. Pris: kr. 4.200,-. Te og kaffe indgår. Tilmelding senest 10. september 2008.

Resonant hearth, Breath and Emotions 2-days workshop with Dr. Bob Whitehouse,

Autoriseret psykolog, BCIA certificeret i biofeedback “Expect to be surprised and empowered by the techniques and the new information that corrects many misconceptions about heart rate and breathing. Learn what Resilience and Resonance are and how to work with in therapeutic sessions like SE method” Tid: 6. - 7. september 2008. Pris: kr. 2.200,-. Te og kaffe indgår. Tilmelding senest 10. juli 2008.

Tilmelding: Traumeheling ApS pr. mail: [email protected]. Yderligere information:

www.traummeheling.com

Mindfulness – next levelINTERPERSONEL

MINDFUL RELATING

som redskab til Udvidet Dialogisk Nærvær

og Selv indsigt.Trænings- og fordybelses forløb

for læger og psykologer.Forudsætter erfaring med

MBCT, MBSR el. lign.

Start: 31.10.08 www.mindfullife.dk

[email protected]

Københavncentrum

PsykologerneVesterbrogade 62 (ca. 50

psykologer tilknyttet)udlejer møblerede lokaler

til samtaleterapi.Adgang til køkken/venterum.

Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én

hverdag pr. uge.

H.C. Hansentlf. 23 60 84 83

Møblerede lokaler til leje på dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:www.klinikudlejning.dk

Lokale i etableret praksis – gerne tværfaglig –

søges til leje på deltidsbasis

(1-2 dage/aftener om ugen, gerne lørdag) i Århusom-

rådet/max. 50 km fra Århus.

Aut. psykolog Vibeke Zacho

Tlf. 60 21 11 03. Mail: [email protected]

Rubrikannoncer


Nyt fagligt netværkNetværksmøde og Stiftende generalforsamling

Psykologfagligt netværk for længerevarende terapi til socialt belastede børn og unge afholder

netværksmøde med Stiftende generalforsamling torsdag den 21. august kl. 12.00

til fredag den 22. august 2008 kl. 13.00i naturskønne og herskabelige omgivelser på

Nørre Vosborg, Vembvej 35, 7570 Vemb i Vestjylland(se: www.nrvosborg.dk)

FormålNetværkets formål er at udveksle erfaringer og gensidigt inspire-re hinanden angående det terapeutiske arbejde med børn og unge, som kommunerne efter strukturreformen har fået det fulde ansvar for.Derudover har dette netværksmøde som sideformål at etablere netværket mere formelt under Dansk Psykolog Forening, med ge-neralforsamling, vedtægter og styrelse. DeltagereNetværket henvender sig til psykologer, der arbejder med længe-revarende terapi til de socialt udsatte børn og unge samt til lede-re af organisationer, der har ansvaret for disse opgaver. Programmetvil være sammensat af faglig udveksling (om såvel terapifaglige som organisatoriske erfaringer og spørgsmål) og en mere formel generalforsamling med valg af styrelse og formel etablering af netværket. Tilmelding bindende, af hensyn til lokalebooking, skal være modtaget se-nest 7. juli 2008 på e-post til [email protected] med angivelse af Navn, Arbejdsplads og EAN.nr. Pris(alene til overnatning og forplejning): i enkeltværelse kr. 2200, i dobbeltværelse kr. 1900 pr. person.Beløbet opkræves forud, umiddelbart efter tilmelding. Spørgsmålkan rettes til Jørgen Enstrøm, Børn & Ungeklinikken, Holstebro Kommune, tlf.: 96 11 52 24, mobil: 21 60 44 08, e-post: [email protected]

Selskab for Evidensbaseret Coaching

Coaching og Stress– et kognitivt perspektiv

MålgruppeCoaches, psychologist, and HR-staff who are interested in coaching and stress.

UdbytteThe two-day master class aims to provide the delegates with an understanding of the theory and research relevant to coa-ching and stress, and to present cognitive coaching tools that are useful in helping coachees dealing with stress.

Indhold• Theory of stress – different theories of stress will be out-

lined, this will include both individual and organisational aspects of stress

• Research – there is a lack of research on the topic of coa-ching and stress, however, the existing research will be pre-sented and discussed

• Theory and practice of cognitive coaching – cognitive coaching can be useful in dealing with stress. Cognitive coaching theory and techniques will be presented and the delegates will have the chance to practice using these tools

UnderviserKristina Gyllensten, Chartered psychologist, DPsych. Kristina is involved in the development of a cognitive coaching company ‘adSapiens’, that is providing courses in cognitive coaching. She also works as a psychologist and lecturer at a Centre for Cognitive therapy in Gothenburg. Kristina has co-authored a number of articles and two chapters on the topic of coaching and stress.

PrisKr. 6000,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). Prisen inkluderer kursus-afgift, forberedelse inden kurset, handouts og forplejning. Deltagere sørger selv for transport og overnatning.

Praktiske oplysninger Kurset er arrangeret af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC) og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholms gade 27, 2. sal, 2100 København Ø:

Onsdag den 19. november 2008 kl. 10.00-17.30Torsdag den 20. november 2008 kl. 9.00-16.30

Undervisningen foregår på engelsk. Kurset søges godkendt til Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelse.

Tilmelding til formand for SEBC, Ebbe Lavendt på e-mail adres-se: [email protected]. Der er et begrænset antal pladser. Be-mærk, tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden.

For yderligere oplysninger om kurset se selskabets hjemme-side på www.sebc.dk.

Psykologpraksis til salg

Veldrevet psykologpraksis centralt beliggende i

Roskilde til salg.

Henvendelse til revisor Jane Sørensen, tlf. 46 30 16 74 eller mobil 40 26 70 21.

PSYKOLOGCENTRET TREKANTEN I/S

tilbyder uddannelsesstilling. Samarbejdskontrakt til

selvstændig psykolog med henblik på autorisation.

12-15 klienttimer ugl. inden for krisehjælp.

Se mere på www.trekanten.dk

Rubrikannoncer


Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder

Smerte-visualiseringskursusmed cand.psych. og specialist i sundhedspsykologi

Søren Frølich

Fredag 26. september kl. 10.00-17.00 og lørdag 27. september 2008 kl. 9.00-16.00

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København.

Målgruppe Kurset henvender sig til psykologer, som arbejder med klienter med langvarige eller kroniske smerteproblemer.

KursusbeskrivelseKroniske smerter, der har varet i årevis vil som hovedregel ikke kunne helbredes, men Søren Frølich vil i løbet af dette kursus vise, hvordan man ved hjælp af forskellige metoder til psykolo-gisk smertebehandling, herunder visualisering, dybdeafspæn-ding, fantasirejser og smertetegning, kan opnå den bedst mulige lindring. Han vil ligeledes komme ind på klienternes personlig-hedstræk samt hvilke faktorer, der har indflydelse på smerteople-velsen.Kurset vil blive søgt godkendt som meriterende i forhold til spe-cialistuddannelsen i psykoterapi.

Underviser Søren Frølich arbejder som klinisk psykolog på Det Tværfaglige Smertecenter på Herlev Hospital. Han har arbejdet med behand-ling af kroniske smerter i mere end 25 år.

PRAKTISK Pris: 3.000,- kr. inkl. moms for medlemmer af PSKH og 3.300,- kr. inkl. moms for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer frokost.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og tilmelding”. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Lone Bennedsen på telefon 22 43 63 75 eller e-mail [email protected].

Tilmeldingsfrist: Mandag 25. august 2008.

AIP udbyder i samarbejde med Psykiatrisk Hospital i Risskov

Videoseminar med Robert Neborsky 26.- 27.8. + supervision d. 28.8.2008

om Tilknytningsbaseret dynamisk korttidsterapi

Sted: Auditoriet, Psykiatrisk Hospital Risskov kl. 9-17.

Pris: 2450,- (2200,- for medl.) 850,- for supervision. Studerende halv pris. Kaffe og frokost inkl.

Tilmelding hurtigst muligt ved indbetaling til AIPs konto.Reg.nr: 1551, kontonr. 16978582.

Yderligere oplysninger hos Jeanne Isaksen: [email protected] eller AIPs sekretær [email protected]

INDSIGTSBASERET COACH

AVANCERET COACHINGUDDANNELSE NOVEMBER 2008 - JUNI 2010

Indsigtsbaseret Coaching er en intensiv og avanceret coach-uddannelse, som kræver forudgående erfaring med coaching, terapi – eller tilsvarende baggrund inden for personlig udvikling.

Hvem:Uddannelsen henvender sig til konsulenter, psykologer, ledere, coaches og andre professionelle.

Mål:Målet for uddannelsen er at skabe en række skarpe, bevidste og højtuddannede coaches, der kan bidrage til at løfte dansk coaching-praksis op på et højere niveau end den gængse mål-orienterede coachingtilgang.

Indhold:Det teoretiske såvel som metodiske udgangspunkt er integrativt. Vægten ligger på at udvikle en vifte af suveræne metoder hos IC-Coachen, der kan bringes i spil og synergi – alt afhængig af den enkelte kundes individuelle behov og psykologiske DNA. Et cen-tralt element af uddannelsen er den personlige udviklingsrejse med fokus på nærvær, centrering og skarphed i rollen som coach.

Se program på www.matzau.dk

Form:Uddannelsen er modulopbygget over en periode på 1.5 år, og forløber over 12 træningsmoduler. Dertil kommer 8 supervisions-dage, samt 6 individuelle coachingsamtaler af 1.5 time hos en er-faren og autoriseret erhvervspsykolog tilknyttet uddannelsen.

I alt 224 timers undervisning + 9 timers individuel coaching.

Undervisere:Uddannelsen ledes af Majken Matzau, cand.psych.aut. i samar-bejde med Birgitte Svinth, cand.psych.aut.

Sted: Matzau Erhvervspsykologer, Nørrebrogade 26, 4. tv., 2200 Kbh. N

Pris: 28.000 kr. pr. halvår inkl. materialer og forplejning, ekskl. moms. Ved tilmelding opkræves depositum på 9.000 kr. + moms. I alt 93.000 kr. + moms.

Tilmelding:Nærmere oplysninger og optagelsessamtale: [email protected]

Opret jobagent på...


Stillinger i Psykolog NytUnder de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekre ta ri a tet have sat et mærke. Mær ker ne har føl gen de be-tydning:

Der skal altid rettes henvendelse til se kre ta ri a- tet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået til budt an sæt tel se i denne stil ling. Du skal for tæl le arbejds gi ve ren, at løn nen skal for hand les af Dansk

Psy ko log For ening. Hvis du til træ der stil lin gen uden at have kon tak tet Dansk Psy ko log For ening eller imod for enin gens an be fa ling, kan det med fø re eks klu si on af for enin gen. Du må hel ler ikke op si ge din nu væ ren de stil ling, før DP’s for- hand ling er af slut tet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kva li fi ka ti o ner, fx auto ri sa ti on eller spe cia list ud -dan nel se, eller har sær lig lang eller relevant er fa ring in den for stil lings om rå det, skal du rette hen ven del se til

Dansk Psy ko log Forening/til lids re præ sen tanten, så vi kan for hand le tillæg til stil lin gen. Du må altså ikke opsige din nu væ ren de stil ling, før en for hand ling er af slut tet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en AC-overenskomst, vil dette fremgå af an-

noncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles in-dividuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os.

Stillinger opslået andre stederPsykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ik ke er annonceret i Psykolog Nyt, kan søges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt/ansættelsesbrev, før an- sæt tel ses vil kå re ne er godkendt i for enin gen. Ef ter god ken- del se kan der blive tale om en pro ce du re, som er be skre vet ovenfor under „Stil lin ger i Psy ko log Nyt“.

Løn og an sæt tel ses vil kår er kun delvist be stemt ved overens komst eller lov. Det er der for vig tigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller for hand ling kan varetage psyko lo ger nes fælles og individuelle interesser. Foreningen har vis se regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlem-mer kan til træ de i psy ko log stil lin ger. Reg ler ne fremgår neden for.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/din tillidsrepræsentant

forud for en an sæt tel se. Der kan være et sær ligt be hov for at søge råd giv ning, hvis du er offentligt ansat på gam melt lønsystem eller

be hø ver vejledning om efteruddannelsesaftaler.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandlerNår du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsen-tanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende:• Stil lings op sla get.• Din ansøgning.• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).• Se ne ste lønseddel.• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været re le vant for

valget af dig til stillingen.

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen, du skal tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet, før du kan tiltræde.

Bag initialerne stårDPs faglige konsulenter hol der øje med stillingsannoncer-ne i bladet. Stil lings mær ker er al tid forsynet med konsu-lentens initial eller til lids re præ sen tant ens navn:

J.An. Konsulent, cand.jur. Jørgen Andersen, [email protected]

E.Br. Konsulent, cand.jur. Elisabeth Brinch, [email protected]

L.E. Forhandlingschef, cand.rer.soc. Lis Ethelberg, [email protected]

Ki.R. Konsulent, cand.scient.adm. Kim Røns holt, [email protected]

Ni.K. Konsulent, cand.oecon. Niels Kjeldsen, [email protected]

S.Kr. Konsulent, cand.jur. Sys Kromann, [email protected]

AM.M. Konsulent, cand.scient.pol. Anne-Mette Marker, [email protected]

Eb.H. Konsulent Ebba Henker, [email protected]

Ch.F. Konsulent, cand.jur. Charlotte Fornø, [email protected]

K.M.V. Konsulent, Cand.scient.pol. Kim Morgan Voss, [email protected]

NÅR DU SØGER JOB

Stillinger


Statsforvaltningen Hovedstaden søger snarest en psykolog-faglig leder, som har børnesagkyndig kompetence i forhold til arbejdet med børn, unge og familier i familieretlige sager samt kompetencer inden for organisation og ledelse. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Lidt om Statsforvaltningen HovedstadenStatsforvaltningen Hovedstaden blev dannet den 1. januar 2007 ved en fusion mellem Statsamtet København, Statsamtet Frederiksborg, Statsamtet Bornholm, Københavns Overpræsidi-um og Nævnscentret fra Den Sociale Sikringsstyrelse, og hører budgetmæssigt og organisatorisk under Velfærdsministeriet.

Statsforvaltningen behandler blandt andet familieretlige op-gaver vedrørende forældremyndighed og samvær.

Du kan læse mere om statsforvaltningens arbejdsområder på vores hjemmeside www.statsforvaltning.dk

ArbejdsopgaverDine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i• at være med til at bygge bro mellem flere faggrupper – juri-

ster, psykologer og socialrådgivere• at være med til at sikre intentionerne i den nye forældrean-

svarslov, hvor der blandt andet er øget fokus på barnets perspektiv og forligsbestræbelser

• at sikre en hensigtsmæssig afvikling af opgaverne i rådgi-vergruppen

• at sikre en god kvalitet i opgaveløsningen og et højt ensar-tet fagligt niveau

• at sikre faglig opdatering og løbende metodeudvikling• at yde faglig støtte i vanskelige sager til såvel rådgivere som

til afdelingens jurister• at sikre det nødvendige samarbejde med juristerne i afde-

lingen og med ledelsen• at indgå i den samlede drift og ledelse af kontoret, sammen

med kontor- og souschefer

Udover ovenstående opgaver vil du også skulle indgå i de al-mindelige rådgiveropgaver, som består i samtaler med børn, unge og forældre i forbindelse med sager om samvær og for-ældremyndighed, børnesagkyndige vurderinger og konflikt-mægling.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og omfatter både ledelses-opgaver og konkrete børnesagkyndige opgaver. Den faglige leder refererer til kontorchefen.

Vores forventningerDu skal være en erfaren, engageret, humoristisk og visionær psykolog med gode kommunikations- og samarbejdsevner. Derudover skal du have god gennemslagskraft. Du skal også

have en god forståelse af sammenhængen mellem ressourcer og løsning af opgaverne i statsforvaltningen, og på en kon-struktiv måde kunne formidle en høj faglig standard til rådgi-vergruppen.

Endelig forventer vi, at du har erfaring i at udarbejde børne-sagkyndige vurderinger og erfaring fra arbejde med børn, unge og familier.

Vi kan tilbydeEt travlt og spændende tværfagligt miljø, med mulighed for at være med til at opbygge og udvikle et nyt tværfagligt arbejds-område samt indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.

En positiv kollegial medarbejdergruppe på ca. 20 børnesag-kyndige, samt mulighed for faglig og personlig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finans-ministeriet og Dansk Psykolog Forening.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Vi opfordrer derfor kvinder og mænd uanset alder, religion, race og etnisk baggrund til at søge stil-lingen.

Der vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive indhen-tet børneattest.

I øvrigt kan oplyses, at vi er en røgfri arbejdsplads, og at vores personalepolitik giver medarbejdere med børn under 10 år mulighed for deltidsansættelse

Yderligere oplysningerDu kan få mere at vide om stillingen ved henvendelse til kon-torchef Jonna Waage på tlf. 72 56 75 55.

Kortfattet ansøgning mrk. ”psykolog” bilagt CV og eksamens-bevis sendes til:

Statsforvaltningen HovedstadenHR-afdelingenBorups Allé 1772400 København NV

eller via mail til [email protected] som PDF-fil eller Word.

Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 11. juli 2008.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 29.

Psykologfaglig leder til Statsforvaltningen Hovedstaden

S TATS F O R VA LT N I N G E N H O V E D S TA D E N

[email protected]

Stillinger


Udredningsenheden søger autoriseret psykolog 30-37 timer

ugentligt pr. 1. august 2008 eller snarest derefter.

Udredningsenheden foretager psykologiske undersøgelser

af børn i alderen fra 0-16 år og udvides nu med en scree-

ningsfunktion, hvorfor denne nynormerede stilling opslås.

Udredningsenheden arbejder tæt sammen med asylcentre-

nes øvrige personalegrupper: pædagoger, lærere, social-

rådgivere og sundhedspersonale. Udredningsenheden er

organiseret i sekretariatet, med udgående funktioner til alle

centre.

Du må gerne være specialuddannet i børne- eller bør-

neneuropsykologi, med ekpertise indenfor:

-

komst end dansk

-

de.

Vi kan tilbyde dig en stilling i en organisation med stadige

forandringer og med mange spændende udfordringer. Der

vil være fast supervision.

Udredningsenheden er en et år gammel intern enhed, der

hidtil har bestået af en socialkonsulent, en psykolog på fuld

tid og en psykologisk konsulent.

Børnene henvises via psykosocialt team på de enkelte

centre og udredningsenheden anbefaler såvel interne som

eksterne psykologiske, pædagogiske og sociale foran-

staltninger. Der deltager altid en psykolog på psykosocialt

teams møder.

En del af udfordringen vil være psykologfaglig metode-

udvikling og projektarbejde.

Vi betjener fire centre på Sjælland og et i Jylland. Du vil få

arbejdsplads i center Sandholm, Sandholmgårdsvej 40,

3460 Birkerød, med funktion på alle centre.

Løn og ansættelsesforhold i.h.t. den fællesakademiske

overenskomst trin 3. Der kan forhandles tillæg i.f.t. individu-

elle kompetencer.

Henvendelse om stillingen kan ske til socialkonsulent Karen

Louise Christiansen på telefon 3527 8584.

Ansøgning, vedlagt dokumentation for uddannelse

og beskæftigelse, sendes til [email protected], mærket

Psykolog, udredningsenheden i enmelinien, senest den

11 juli 2008 kl. 12.00. Det forventes at der vil blive afholdt

ansættelsessamtaler den 17 juli 2008. Hvis du er forhindret

i at deltage i ansættelsessamtale den 17. juli, så søg allige-

vel, men skriv i din ansøgning hvornår du kan træffes.

Ansøgningen sendes til:

Dansk Røde Kors · Asylafdeling · HR-gruppen

Sandholmgårdsvej 40

3460 Birkerød

Spændende psykologjob

Asylafdelingen

Dansk Røde Kors er en privat organisation, der arbejder på grundlag af de humanitære principper: Medmenne ske lig hed, Upartiskhed, Neutralitet, Uafhængighed, Frivillig tjeneste, Enhed og Almengyldighed.

AC-TR: Kirsten Rasmussen, tlf. 35 43 22 44

Stillinger


Adjunkt/lektor i klinisk psykologi

Ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet,

Campus København, er en adjunkt-/lektorstilling i klinisk psykologi ledig

til besættelse snarest. Stillingen er indtil videre placeret i Institut for

Læring og tilknyttet Forskningsenheden i inkluderende pædagogik.

Stillingen omfatter forskning, undervisning og administration på

det klinisk psykologiske område. Undervisningen omfatter specielt

universitetsskolens kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi

men også DPU’s øvrige uddannelser.

Stillingen ønskes besat med en person, der har et grundigt kendskab til

danske og internationale klinisk psykologiske interventionsformer over

for personer med sociale og emotionelle vanskeligheder inden for grund-

skole- og ungdomsuddannelser. Det ønskes endvidere, at ansøgeren har

erfaring fra deltagelse i internationalt videnskabeligt arbejde.

Stillingen skal søges på baggrund af det fulde opslag, som findes på

www.dpu.dk/stillinger.

Ansøgningsfrist: fredag den 11. juli 2008 kl. 12.00.

Ansøgning med bilag i 3 eksemplarer fremsendes til:

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Århus Universitet

Løn og Personale

Tuborgvej 164

2400 København NV

Aarhus Universitet har 35.000 studerende, 8.500 medarbejdere og en

omsætning på 4,8 mia. kr. i 2008.

Universitetsstrategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk.

Ved Det Humanistiske Fakultet, Institut Kommunikation er der pr. 1. oktober 2008 eller snarest derefter et ledigt lektorat i kognitionspsykologi. Stillingen forud-sætter forskningsmæssige kvalifikationer inden for følgende tre områder:

• Hukommelse og identitet • Tværkulturel psykologi • Naturalistisk metode

Yderligere information om stillingen kan fås ved hen-vendelse til institutleder Christian Jantzen, tlf. 9940 9023, e-mail [email protected]

I øvrigt henvises til ansættelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 284 af 25. april 2008 - Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling) og Det Huma-nistiske Fakultets supplerende regler vedr. denne samt Finansministeriets stillingsstrukturcirkulære.

Ansættelse og aflønning iht. overenskomsten mellem Finansministeriet og AC for akademikere i staten.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist fredag den 18. juli 2008.

Dette opslag er et uddrag af opslaget i dets fulde ord-lyd. Det er en forudsætning for fremsendelse af an-søgning, at ansøgeren har gjort sig bekendt med det fulde opslag. Opslaget, ansættelsesbekendtgørelsen, fakultetets supplerende regler vedr. denne samt still-ingsstrukturcirkulæret kan hentes på web-adressen: http://stillinger.aau.dk/ eller fås ved henvendelse til Det Humanistiske Fakultetskontor, Hanne Irskov, tlf. 9940 9592.

Aalborg Universitet Det Humanistiske Fakultetskontor Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Ø

Lektorat i kognitionspsykologi(stilling nr. 2008-252/04-0284)

Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, ingeniør-, natur- og sundheds-videnskab.

AC-TR: Anna Maj Nielsen, tlf. 39 69 66 33 [email protected]

Stillinger


Epilepsihospitalet i Dianalund • Center for Neurorehabilitering - Kurhus • Specialskoler • Værkstedscenter • Botilbud • Møde- og Konferencecenter • Undervisning • Specialrådgivning www.filadelfia.dk

Ledende psykolog til Epilepsihospitalet

Vi søgerEpilepsihospitalet søger en ny ledende psykolog med tiltrædelse den 1. oktober 2008, idet den nuværende leder har valgt at gå på efterløn med udgangen af september 2008. Der søges en neuropsykolog, som kan have erfaring fra børneneuropsykologien, voksenneuropsykolo-gien eller neurorehabilitering. Hovedopgaven i stillingen er ledelse, og herudover indgår den ledende psykolog i det kliniske arbejde.

Dine opgaver erDu skal være ledende psykolog for 9 psykolo-ger på Epilepsihospitalet. De 9 psykologer, som du bliver ansvarlig for, er fordelt med 6 på epilepsiområdet og 3 på neurorehabiliterings-området. De 6 førstnævnte er fordelt med 3 på børneområdet og 3 til voksne epilepsipatienter, mens de 3 psykologer til neurorehabiliterings-området arbejder på Center for Neurorehabili-tering – Kurhus, som er en afdeling under Epilepsihospitalet.

Du vil som neuropsykolog selv deltage i det kliniske arbejde med undersøgelse, testning og behandling af patienter. Du skal ledelsesmæssigt bidrage til at støtte psykologernes deltagelse i Epilepsihospitalets forskning og udvikling. Du vil blive involveret i arbejdet med en helt ny voksen-afdeling med psykoterapi, som forventes åbnet i år 2010.

Du refererer til den lægelige direktør.

PersonenDet forventes, at du er en fagligt velfunderet neuropsykolog, gerne med erfaring fra epilepsi-området (børn eller voksne) eller neurorehabi-litering. Det er væsentligt, at du brænder for ledelsesopgaver. Lyst til og erfaring med forsk-ning vil være en fordel. Det forventes, at du er udviklingsorienteret og besidder gode samarbejds-evner samt en åben og delegerende ledelsesstil.

AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive rekvireret børneattest.

Skriftlig ansøgning med curriculum vitæ og publikationsliste sendes til lægelig direktør Christian Pilebæk Hansen, Epilepsihospitalet, Kolonivej 1, 4293 Dianalund. Ansøgningsfristen er torsdag den 14. august 2008. Ansættelses-samtaler afholdes torsdag den 21. august 2008.

Stillingsprofilen kan hentes på www.epilepsihospitalet.dk. Yderligere oplysnin-ger kan fås ved henvendelse til lægelig direktør Christian Pilebæk Hansen, telefon 5827 1062 eller psykolog Kirsten Juul, telefon 5827 1088.

Epilepsihospitalet har lands-landsdelsfunktion i epilepsi og modtager epilepsipatienter til diagnostisk udredning og behandling fra hele Danmark.

Epilepsihospitalet består af et langtidsområde og et korttidsområde. Langtidsområdet har 35 patienter fordelt på tre sengeafdelinger. På korttidsområdet er der i alt 69 sengepladser til børn, unge og voksne fordelt på fem afdelinger. Til korttidsområdet hører endvidere en neurofysiologisk afdeling, et laboratorium, en søvnklinik og en fysio- og ergoterapi, og til Epilepsihospitalet hører også Center for Neurorehabilitering – Kurhus. Der er på hospitalet et tæt samarbejde med specialrådgivningen under Filadelfia.

Det neuropsykologiske arbejdsområde på hospitalet omfatter både børn, unge og voksne med epilepsi og/eller funktionelle lidelser samt voksne personer med moderate til svære følger efter erhvervet hjerneskade.

Hospitalet åbnede i 2004 en søvnklinik og en central enhed, hvorfra patienter på alle korttidsafdelinger kan overvåges. I januar 2006 blev en ny neurofysiologisk afdeling indeholdende en epilepsimonitoreringsenhed indviet, og senest er der i 2007 etableret en forsknings-enhed. To nye voksenafdelinger, heraf en med psykoterapi, forventes opført i 2009-2010.

Epilepsihospitalet er den største institution under Filadelfia, som er en selvejende organisation med ca. 800 medarbejdere, der løser opgaver inden for sundhedssektoren samt social- og undervisningssektorerne. Filadelfias øverste myndighed er bestyrelsen, og den daglige ledelse af Filadelfias institutioner, herunder Epilepsihospitalet, varetages af direktionen.

Epilepsihospitaleti Dianalund

[email protected]

Stillinger


Psykolog søges

PsykologCentret Viborg er en privat psykologpraksis, beliggende i en smuk gammel byejendom midt i Viborg. Vores opgaver består i terapi, supervision, psykologiske undersøgelser og kurser. Vores teoretiske tilgang er kognitiv og relationsorienteret, og vi arbejder ud fra et aner-kendende menneskesyn og princippet om ressourcefocus. Vi har en høj kvalitet i vores ydelser og har et godt image i det midtjyske områ-de. Læs mere om os på vores hjemmeside www.psykologcentret.dk

Vi er p.t. 5 psykologer (2 mænd og 3 kvinder) og en sekretær - og vi har brug for mindst én psykolog mere for at kunne følge med efter-spørgslen.

Du, vores nye kollega, skal især arbejde med terapi og psykologiske undersøgelser. Du skal derfor have god erfaring med individualterapi og helst en videreuddannelse i kognitiv terapi. Du skal desuden gerne være kompetent m.h.t. psykologiske undersøgelser.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, være velorganiseret, være bevidst i.f.t. dine personlige kompetencer, styrker og svagere sider samt have lyst til at deltage aktivt i udviklingen af PsykologCentrets faglighed.

Hvis dette lyder som noget, du kunne have lyst til at høre mere om, så ring til Lene Metner på 2179 5204 (bedst efter 16.00) eller send en email til [email protected] - senest d. 4. august

Viborg

Tidens Psykologer søger

dygtig psykologTidens Psykologer er en privat psykologpraksis, beliggende i lyse og attraktive lokaler midt i Odense C.

Vores opgaver spænder vidt, men der er især tale om traditionelle terapeutiske behandlingsforløb med enkeltklienter eller par, som har søgt psykologisk assistance. Vi oplever en stadig stigende efter-spørgsel og søger derfor en dygtig psykolog til tiltrædelse snarest muligt. Der er tale om en fuldtidsstilling i en spændende og til tider travl hverdag, i et hus med dygtige og inspirerende kollegaer og ud-fordrende arbejdsopgaver.

Vi har en forventning om, at du har erfaring som praktiserende psy-kolog, og at du er engageret i dit fag. Du må meget gerne være autoriseret. Vi lægger vægt på, at du er hurtig til at tilegne dig ny vi-den, samt at du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret og er fagligt ambitiøs. Du skal være udviklingsorienteret og indstil-let på løbende at udvikle/uddanne dig inden for faget.

Det er meget væsentligt, at du som person er åben og imødekom-mende og har et smilende og udadvendt væsen. Humor og åben-hed er kodeord i det kollegiale samvær på klinikken.

For supplerende oplysninger om klinikken se www.tidenspsykologer.dk. For yderligere oplysninger om stillingen kontakt aut. psykolog Trine Aaskov på tlf. 22 10 22 22.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler medio uge 30.

Ansøgninger sendes til:Tidens Psykologer, Vestergade 38, 2.th., 5000 Odense Celler e-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist den 11. juli 2008.

Ambitiøs LederudviklerVi vokser og søger en dygtig lederudvikler til vores team. Det er dig, hvis du er skarp til ledelsescoaching, -under-visning og -seminarer, samt opfylder følgende:

• high performer i et større konsulenthus eller koncern HR

• 30-35 år • fuld af ambition og handlekraft• god til salg, netværk og resultater• kandidatuddannet

Er du klar til næste skridt?Check os på www.HD-P.dk og skriv til mig. Tune Hein, [email protected]. Hein Degn & Partnere, Søengen 1. 2840 Holte.

Hein Degn & Partnere er et konsulenthus specialiseret i stra-tegisk ledelses- og organisationsudvikling. Vores manage-mentkonsulenter og erhvervspsykologer leverer hånd-i-hånd - Organisationsudvikling & Change Management, Le-derudvikling & Coaching, Strategisk HR samt Handlekraft.

Ambitiøs Lederudvikler

Psykolog til ”følordning” i privatpraksis søgesTil psykologisk klinik i Vallensbæk

Da mit ”føl”, Sara, overgår til ansættelse som psykolog på klinikken, søger jeg et nyt ”føl” til en 1-årig 30 timers stilling til besættelse se-nest 01/09 2008.

”Følordningen” er et led i dit videre uddannelsesforløb med hen-blik på opnåelse af klinisk erfaring og autorisation. Du vil derfor lø-bende modtage sparring samt individuel supervision.Stillingen kan søges af ikke-autoriserede psykologer, og suppleres med anden beskæftigelse.

Klinikken har eksisteret siden 1988 og er tilknyttet sygesikrings-ordningen. Arbejdet består af almene kliniske opgaver samt krise-behandling, og omfatter individuel, par- samt gruppeterapi.Målgruppen er primært voksne.

Hvem er du?• Uddannet psykolog.• Åben, imødekommende, humoristisk, robust, med evne til selv-

stændig planlægning.• Har fornemmelse for menneskelige ressourcer.• Har kendskab til kognitiv adfærdsterapi i teori og praksis. Hvis

du ikke har det, skal du være interesseret i at sætte dig ind i om-rådet.

• Du har et CVR-nummer, da du vil være honorarlønnet.

Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved at skrive til [email protected].

Ansøgning med relevante bilag sendes til: Psykologisk klinik Annette Østergård, Torbenfeldvej 5, 2665 Vallensbæk strand.

Ansøgningsfrist: 10/07 2008.

[email protected]

[email protected]

[email protected]

[email protected]

Stillinger


Børne- Ungerådgivningen i Allerød Kommune søger en psykolog (37 timer/uge), fra 1. september 2008 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Flere oplysninger kan du få hos chef for Børne- Ungerådgivningen, Mette Sonniks på telefon 48 100 291, eller hos psykologkoordinator, Birthe Lentz på telefon 48 100 133.

Hele annoncen finder du på: www.alleroed.dk/job

AnsøgningsfristAnsøgningen skal være os i hænde senest den 4. august 2008 med morgenposten. Samtaler afholdes i uge 34.

Ansøgningen sender du til: [email protected]

ForvaltningenBjarkesvej 2 • 3450 Allerød

Psykolog– til Børne- Ungerådgivningen

KØBENHAVNSKOMMUNE

Socialforvaltningen

www.kk.dk/job

Vil du UDVIKLE KØBENHAVN?

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at med-arbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

PsykologDØGNINST. EMDRUPGÅRD

Vi søger en erfaren psykolog til vores skole- og behandlingshjemstillingen kan være fra 25-37 timer pr. uge. med start 1.10.2008

Emdrupgård er et dag- og døgntilbud med intern skole for 28 børn og unge.Er du en psykolog som er erfaren, kan foretage psykologiske under-søgelser, have terapiforløb med børn og af og til samtaleforløb med forældre, så er denne stilling måske noget for dig.Vi arbejder pædagogisk med daglig struktur og rutiner som er genken-delige for børnene.

Har du også erfaring med at supervisere og evt. undervise personalet i psykologiske problemstillinger og pege på pædagogiske muligheder ud fra problemstillingerne så er det også ønskeligt.

Du skal endvidere samarbejde med vores tilknyttede PPR-psykolog.For yderligere oplysninger se : www.kk.dk\job

Søger en psykolog

PsykiatriFondens Erhvervspsy-kiatriske Center, der blev etable-ret i 2006, er i rivende udvik-ling. Centrets formål er atsamle og synliggøre viden ogerfaringer om fastholdelse ogintegration af psykisk syge ogsårbare på arbejdsmarkedet.

OrganisationErhvervspsykiatrisk Center beståraf i alt otte medarbejdere – enteamleder, tre socialrådgivere, trepsykologer og en kommunika-tionsmedarbejder – der arbejdertæt sammen.

ArbejdsopgaverDit ansvarsområde bliver at væreprimær psykologfaglig kontakt-person for et antal deltagere ifondens afklaringsforløb formennesker med stress og/ellerdepression. Du skal varetagestøttende samtaleforløb meddeltagerne i forbindelse medafklaring af arbejdsevne ogtilbagevenden til arbejdsmarke-det. Det sker i tæt samarbejdemed en erhvervsrådgiver. Formå-let er, at deltagerne opnår enøget bevidsthed om egne res-sourcer og eventuelle begræns-ninger. Samtaleforløbet harfokus på den kognitive teori ogmetode.

Baggrund og kvalifikationerDu er uddannet psykolog og harkendskab til og praktisk erfaringmed områderne stress, angst ogdepression. Gerne suppleret mederfaring inden for beskæftigel-sesområdet. Du er fagligt velfun-

deret og har lyst til et menings-fuldt arbejde i en privat humani-tær organisation, hvor respekt,anstændighed og troværdighedudgør grundværdierne. Autorisa-tion er en fordel.

Løn og ansættelsesvilkårVi tilbyder en stilling på 30timer i et uformelt og udfor-drende miljø med en særdelesengageret personalegruppe (41fuldtidsansatte og 55 frivillige),der alle arbejder målrettet ogprofessionelt. Du bliver en delaf en visionær arbejdsplads,hvor meget tid og energi inves-teres i at udbrede fondens bud-skab. Løn efter kvalifikationer.

Yderligere informationKontakt teamleder MarianneLund på tlf. 3925 2517.

AnsøgningAnsøgning (med kopi af eksa-mensbevis og CV) stiles til team-leder Marianne Lund og sendestil PsykiatriFonden, Hejrevej 43,2400 København NV eller e-mail: [email protected] henvendelser behandlesfortroligt. Ansøgningsfristen erden 11. juli 2008 kl. 12. Stillin-gen ønskes besat snarest.

Om PsykiatriFondenPsykiatriFonden har gennem 12år arbejdet målrettet med atforbedre vilkårene for mennes-ker med psykisk sygdom bl.a.gennem oplysning og rådgiv-ning om psykiske sygdomme ogproblemer.

PsykiatriFonden er en privat humanitær organisation, hvis primæreformål er at oplyse den danske befolkning om psykiske sygdomme,at støtte forskning og at bedre vilkårene for mennesker medpsykiske sygdomme og problemer.

www.psykiatrifonden.dkHejrevej 43 • 2400 København NV • Tlf. 3929 3909

PsykiatriFondensErhvervspsykiatriske Center

TR: Agnete Kragh Velling, tlf. 48 10 01 00

TR: Helle Pernille Christoffersen, tlf. 56 31 21 19

[email protected]

Stillinger


[email protected]

Det overordnede mål for Regionsenter for barn og unges psykiske helse, region nord (RBUP Nord) er å bidra til å bedre kvaliteten på tjenestetilbudene til barn og unge som har psykiske helseproblemer, eller som er i risiko for å få slike problemer. RBUP Nord driver primært med undervisning, forskning og fagutvikling. Senteret har vel 40 ansatte og er organisert som en del av Det medisinske fakultet, Institutt for klinisk medisin ved Universitetet i Tromsø.

Hovedansvar for å bygge opp og lede forskningsaktiviteter og faglig utviklingsarbeid ved RBUP Nord.For fullstendig utlysing, se www.visindi.no eller www.jobbnorge.no

Nærmere opplysninger ved henvendelse til instituttleder professor Svein-Ivar Mellgren, e-post [email protected], tlf 77 62 08 91 eller region-senterleder Berit Salvesen, e-post [email protected], tlf 77 64 58 74 / 48 13 16 50. Alternativt kan vår samarbeidspartner Visindi AS kontaktes, Heidi Wiggen tlf 91 65 61 03 eller Agnethe Ellingsen tlf 90 77 83 98.

Forsknings- og utviklingslederProfessor/førsteamanuensis

Det er nå ledig stilling som:

REGIONSENTER FOR BARN OG UNGES PSYKISKE HELSE, REGION NORD

RBUP NORD

Er du vores nye psykolog? Pr. 15. august er en stilling på 30 t/u ledig i Distrikt Sønderborg. Opgaverne i distriktet er p.t. i børnehaverne og indskolingen i to skoledistrikter.

Vi ønsker os en kollega, der har en psykologisk grund-uddannelse, autorisation og eventuelt en klinisk efteruddannelse.

Få mere at vide hos distriktsleder Britta Dahlstrup på tlf. 8872 5319, eller hos faglig koordinator Niels Gertsen på tlf. 8872 5324.

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 4. juli på adressen Sønderborg Kommune, Familieafdelingen, Mads Clausens Vej 13, 6430 Nordborg.

Læs jopopslaget på www.sonderborg.dk/job/ledige jobs i kommunen.

Stillinger


AC-TR: Tommy Hansen, tlf. 74 34 34 34

Psykolog (barselsvikar) 37 timer til PPR

Psykolog (barselsvikariat) indtil 1. april 2009 søges. Der er faste skoler og institutioner i distriktet, og det forventes, at barsels-vikaren deltager i det tværfaglige distriktsarbejde.

Du er uddannet cand. pæd. psych, cand. psych. eller ved at færdiggøre din uddannelse og kan tiltræde stillingen snarest efter ansættelsessamtalerne.

Stillingen indebærer ordinære PPR opgaver, så som udredning og konsultativ virksomhed.

PPR i Haderslev er en organisation i udvikling. Vi arbejder med mål og visioner, der efterhånden udmøntes i konkrete hand-lingsplaner og uddannelse af personalet - så vi kan arbejde med konsultative ydelser og yde den bedst tænkelige service over for vore brugere i tråd med den seneste tilgængelige viden.

Se hele opslaget på www.haderslev.dk under Job hos os. Få yderligere oplysninger hos afdelingschef Mogens Sørensen, telefon 74 34 11 02, [email protected] eller psykolog Else Bendtsen, telefon 74 34 11 06, [email protected]

Send din ansøgning til Haderslev Kommune, PPR Haderslev, att. Mogens Sørensen, Gåskærgade 26, 6100 Haderslev så vi har den senest den 29. juli 2008. Samtaler afholdes i uge 32.

PSYKOLOGER til Familierådgivningen i Sorø Kommuneherunder til Familieskole og til barselsvikariat i PPR

FAMILIESKOLEFamilierådgivningen i Sorø Kommune søger psykologer pr. 1. september 2008 til Familieskolen. Der er afsat 60 psykolog-timer i alt. Du skal være uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.

PPRPå PPR i Familierådgivningen har vi brug for en barselsvikar (37 timer) pr. 1. september 2008 til 1. september 2009.

Ansøgningsfrist er mandag den 14. juli 2008.

Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 19. august 2008.

Ansøgning med relevante dokumenter sendes til:

FamilierådgivningenSorø RådhusRådhusvej 84180 Sorø

Det fulde stillingsopslag kan ses på Sorø Kommunes hjemmeside: www.soroe.dk

Læs mere på: www.esbjergkommune.dk/jobs

PsykologNyt 27.06.08

Esbjerg KommuneTorvegade 74. 6700 Esbjerg

To psykologer til 2-årigt projektPsykologisk Center for Børn og Unge

Psykologisk Center for Børn og Unge starter et nyt projekt: Psykologhjælp til elever på ung-domsuddannelserne. Psykologernes opgaver vil være terapi med unge samt vejledning af undervisere. Opslaget sker med forbehold for endelig politisk godkendelse. Flere oplysninger om stillingerne på www.esbjergkommune.dk

Flere oplysninger: Centerleder Peter Kristian Hansen, tlf. 7616 6522.

Ansøgningsfrist: 14.07.08

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 11.804

Job i Esbjerg Kommune

[email protected]

[email protected]

Stillinger


Frivillige rådgivere søgesVI ER: Psykologisk Korttids Rådgivning, Nørrebro – et åbent og anonymt rådgivningstilbud for mennesker over 18. Vi tilbyder et gratis råd-givningsforløb af 5 gange en times varighed.

Rådgivningen varetages af færdiguddannede psykologer samt studerende på sidste del af studiet. Vi arbejder på baggrund af en narrativ referenceramme, og arbejdet i rådgivningen giver mulig-hed for gennem supervision, kurser og rådgivning at dygtiggøre sig inden for systemisk/narrativ praksis. Vi arbejder i par, hvilket gi-ver en særlig mulighed for indbyrdes at diskutere udviklingen og arbejdet med de rådsøgende. Vi modtager supervision af en auto-riseret psykolog inden for samme teoretiske forståelse.

DU ER: Cand.psych. eller psykologistuderende på sidste del af studiet, og du har et kendskab til – gerne erfaring med – narrativ teori og praksis. Du kan dertil stå til rådighed mindst 2-3 timer hver anden mandag eller onsdag og er indstillet på at deltage i supervision el-ler kursus ca. 1 gang om måneden.

Da vi er en forening, ser vi også gerne, at du er interesseret i for-eningsarbejde og ønsker at tage del i det praktiske arbejde med fortsat at udvikle og styrke vores rådgivningstilbud.

For yderligere information kontakt: Trine Rasch, tlf. 26 27 05 48, eller se vores hjemmeside www.psykraad.dk

Ansøgningsfrist: 8. august 2008.

Send din ansøgning til: Psykologisk Korttids Rådgivning, c/o Trine Rasch, Støvringvej 24, 1., 2720 Vanløse

•

••

•

••

•

••

•

•

Frivilligt arbejdeGuldborgsund Kommune

Psykolog til Psykologisk Pædagogisk Center (37 timer) til ansættelse pr. 1. august 2008

Vi er et center under børne- ungeområdet i Guldborgsund Kommune. Centret løser opgaver inden for social- og skole-lovgivningen. Personalet består af psykologer, skolekonsu-lenter, sprog-/talekonsulenter/pædagoger og kontorperso-nale (32 medarbejdere).

Psykologgruppen består af en gruppe på 9 områdepsykolo-ger fordelt på 3 områder og en gruppe på 6 psykologer, der primært løser opgaver inden for sociallovgivningen, herun-der varetager en eller flere specialistfunktioner.

Stillingen er som områdepsykolog, hvor den primære opga-ve er at varetage den pædagogiske psykologiske rådgiv-ningsfunktion på skoler og daginstitutioner i området. Tjene-stestedet vil være områdekontor Vest på Sakskøbing rådhus.

Faglige og personlige kompetencer: Cand.psych. eller cand.pæd.psych

Med interesse for;• det tværfaglige samarbejde

og gerne med erfaring med; • psykologiske undersøgelser• konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver• det forebyggende arbejde• at arbejde ud fra en ressource og relationsorienteret

tænkning• psykologisk behandling af børn og unge • lyst til at arbejde med fornyelse og udvikling

Vi tilbyder: • engagerede og veluddannede kolleger• en organisation i løbende udvikling• et godt tværfagligt samarbejde• løbende supervision

Ansøgere med autorisation vil blive foretrukket. Såfremt auto risation ikke haves, tilbydes 2 timers ugentligt supervi-sion ved autoriserede psykologer.

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.

Flere oplysninger: kan indhentes hos ledende psykolog Lisbeth Sten Jensen, tlf. 54 73 29 50, områdepsykolog Steen Vinding Poulsen, tlf: 54 73 25 34.

Ansøgningsfrist: fredag d. 18. juli 2008. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 30.

Ansøgning sendes til:Guldborgsund KommunePersonaleafdelingenRådhusetParkvej 374800 Nykøbing F

TR: Anita Bruun Andersen, tlf. 54 73 29 50


ÆNDRINGSBLANKET

Skriv med BLOKBOGSTAVER Skemaet kan også udskives fra www.dp.dk

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

Dette felt

skal ALTID

udfyldes!

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27, 2100 København ØTlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37Mail: [email protected]

Mandag-torsdag kl. 10-16Fredag kl. 10-13

DirektørMarie Zelander

Århus-kontoretGuldsmedgade 20B, 1., 8000 Århus CTlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

BESTYRELSEFormandMag.art. Roal UlrichsenFuglsbølle Skovvej 11, 5900 RudkøbingTlf. 35 26 99 55 (foreningen)

Cand.psych. Lasse Emil EbbesenBrunevang 17, 2700 BrønshøjTlf. 38 10 22 68Arb.tlf. 50 86 66 66

Cand.psych. Anne Line Dam HansenKurveholmen 2, st.tv., 6760 RibeTlf. 50 56 92 85Arb.tlf. 76 16 21 06

Cand.pæd.psych. Birgitte HultbergTaastrup Hovedgade 119 A, 1., 2630 TaastrupTlf. 43 99 30 33Arb.tlf. 26 22 26 30

Cand.psych. Arne Grønborg JohansenEngelstrupvej 9, 4733 TappernøjeTlf. 55 56 42 43Arb.tlf. 46 75 48 48

Cand.pæd.psych. Elise Johanne NielsenToftevej 8, Alkestrup, 4682 TurebyTlf. 56 28 34 28Arb.tlf. 56 36 42 52

Cand.psych. Mirjam Høffding RefbyFåruphusvej 3, Fårup, 7300 JellingTlf. 33 33 04 89Arb.tlf. 79 40 58 20

Cand.psych. Ditte SöderhamnSkærvej 25, Nørreby, 5400 BogenseTlf. 66 19 17 76Arb.tlf. 64 84 10 20

Cand.pæd.psych. Vibeke SøndergaardHjortevænget 32, 3450 AllerødTlf. 48 17 18 81Arb.tlf. 43 41 18 81

Studenterrepræsentanter:Stud.psych. Maria KrølLyøvej 17, 2. th., 2000 FrederiksbergTlf. 60 61 04 59

Stud.psych. Jørgen CasparsenRuholmsvej 8, Vitten, 8382 HinnerupTlf. 61 65 66 09

ETIKNÆVNFormand:Jørn Nielsen

Øvrige medlemmer:Svend Hjerrild, Lisbeth Sten Jensen,Finn Christensen, Annemarie Damtoft.

Skriftlig eller telefonisk henvendelse til Etiknævnet sker via Dansk Psykolog Forening. Adresse og telefon som øverst i denne spalte.

Efternavn: Fornavn(e):

Cpr.nr.: Titel:

Medlemsnr.: Ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:

Adresse: Postnr. & by:

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail:

Ændring af hovedbeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:


Tlf.: E-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

Overenskomstansat Tjenestemandsansat

Ny løn Gammel løn

Privatansat Selvstændig

Timelønnet Andet:

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Ændring af bibeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:


Tlf.: E-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (Sæt kryds)

Jeg er dimitteret som psykolog den:

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

Jeg er ledig fra den:

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn

Udlandsmedlem Orlov uden løn

Jeg er gået på efterløn fra den:

Jeg er blevet pensionist fra den:

Bemærkninger:

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

Dato: Underskrift:

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

UD

GIV

ER

AD

RE

SS

ER

ET

MA

SK

INE

L M

AG

AS

INP

OS

T

AL

HE

NV

EN

DE

LSE

TIL

: Dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, S

tock

holm

sgad

e 27

, 210

0 K

øben

havn

Ø. T

lf. 3

5 26

99

55

Indhold

Ny praksis i psykiatrien

I lokalpsykiatrien er man sine steder langt fremme med en ændret arbejdsfordeling mellem psykologer og psykiatere.

Side 10

Sorgteorier

omsat til praksis

Der går to spor i den sorgproces, børn og unge gennemløber, når de mister en for-ælder – tabet og genopbygningen.

Side 3

Faste rubrikker

Debat side 22

Møder og meddelelser side 54

Rubrikannoncer side 55

Stillinger side 61

Referat af GF-2008

Der er blevet arbejdet på højtryk for at have referatet af generalforsamlingen klar inden sommer. Det lykkedes.

Side 25

I den kliniske

børnepsykologis tjeneste

Man kunne i sidste nummer af Psykolog Nyt læse, hvorfor Karen Vibeke Morten-sen blev æresmedlem. Her kan man læse hendes takketale.

Side 16

HELT TOM - Sorgcenter€¦ · ”Jeg var helt tom efter min fars pludselige død, men nu kan jeg...

Documents

Transcript of HELT TOM - Sorgcenter€¦ · ”Jeg var helt tom efter min fars pludselige død, men nu kan jeg...