Hånd & Værk

[email protected] - www.pfs.dk

Lev livet - som du vil

1 0 2 0 1 0 h A A N dvÆ R kE R fO R E N I N G E N I k J Ø b E N h Av N 3

KOMMENTAR

FORSIDEN STUkkATØRMESTER PETER fUNdER hAR I dETTE EfTERåR REAlISERET ET vÆRk Af MAlEREN ERIk A.

fRANdSEN – I MARMORSTUk. lÆS hISTORIEN SIdE 08 (fOTO: hENRIk NIElSEN).

RObERT SØRENSEN

Om tilblivelsen af Haandværkerforeningen i Kjøben-havn berettes, at den blev stiftet i oprør mod tanker om at knægte laugenes enerettigheder og i stedet indføre næ-ringsfrihed. Foreningen blev stiftet den 20. november 1840 – for 170 år siden. Lykkeligvis havde den andre formål end at ytre mishag. Således har foreningen igennem årene op-ført hundredvis af boliger for sine medlemmer og disses pårørende – fra 1960 endog et af byens bedste plejehjem om ikke dét bedste – og ser fortsat en vigtig mission i at bringe medlemmerne sammen på tværs af faglige skel i socialt og fornøjeligt samvær – gennem arrangementer og sammenkomster afholdt af foreningen selv og ikke mindst gennem vore 21 travle og engagerede klubber. Næringsfriheden blev indført i 1860, og i dag kan vi næppe forestille os et samfund uden fri konkurren-ce. Men vi føler stadig grund at ytre mishag mod stats-lig indgriben, når denne forekommer særlig uigennem-tænkt. Således modtager vi alle i disse uger en opkrævning på et nyt kommunalt affaldsgebyr. Eller – nyt og nyt. Loven om disse gebyrer trådte i kraft for snart et år siden, og det

TiL LyKKE!

er afgiften for indeværende år, vi afkræves – i sidste øje-blik, turde man mene. Gebyret har med rette bragt sindene i kog: Gebyrer-ne – som principielt alle virksomheder skal betale uanset affaldsmængder; ja, uanset om de overhovedet har no-get affald – svinger i beløb med op til 300 procent lan-det over, forekommer diskriminerende over for udvalgte erhvervsgrupper og virker uforholdsmæssigt mere ind-gribende for virksomheder med få medarbejdere end for virksomheder med mange. Resultatet er en konkurren-ceforvridende hovsa-lovgivning, som vi ikke kan være tjent med. Affaldsgebyret skal dog ikke have æren for, at forenin-gens bestyrelse i disse måneder skærper den erhvervs-politiske profil. Dels trækker vi nu målrettet på Hånd-værksrådet, dels håber vi at aktivere ledelserne i vore laug og foreninger til at medvirke aktivt i, hvad vi indtil vi-dere kalder Haandværkerforeningens erhvervsnetværk. Her skal vi dog nok vide at sætte det uheldige affaldsge-byr på dagsordenen. Dog – ej at forglemme: Til lykke med den 20. novem-ber!

4 h A A N dvÆ R kE R fO R E N I N G E N I k J Ø b E N h Av N 1 0 2 0 1 0

Det bliver en Danmarkspremie-re i videste forstand, når ikke færre end 36 fag sætter hinanden stævne i Odense Congress Center torsdag den 27. januar 2011: Da løber de før-ste Danmarksmesterskaber af sta-blen – en begivenhed, der forhåbent-lig bliver årligt tilbagevendende, og som skal sætte håndværket og dets mangfoldige kompetencer på dan-skernes mentale landkort. »Visionen er at synliggøre er-hvervsuddannelserne og højne ud-dannelsernes omdømme – både over for de uddannelsessøgende, virk-somhederne og den brede offentlig-hed,« siger en af de stædigst arbej-dende frontkæmpere bag håndvær-kets deltagelse i konkurrencer i det hele taget, Jesper Juul Sørensen. Jes-per Juul Sørensen har rod i murerfa-get, var – og er – knyttet til byggefa-genes faglige fællesudvalg og er i dag uddannelseschef i Dansk Byggeri. i denne sammenhæng er han dog først og fremmest formand for Skillsdenmark – en dansk aflæg-ger af den internationale organisa-tion, World Skills, der arrangerer verdensmesterskaberne hvert andet år – hver gang med lidt flere fag og

HåNDVæRKET SKAL DySTE i ODENSE

lidt højere deltagelse. i bestyrelsen for Skillsdenmark sidder repræsen-tanter for de faglige fællesudvalg, for skolerne, skolernes ledere, LO, og nu har også Undervisningsministeriet en plads. Skillsdenmark efterfølger DKskills, der blev etableret i 1998 – allerede da med Jesper Juul Sørensen som formand.

EN ØJENåBNEROverværelsen af de hollandske me-sterskaber i 1997 og derpå verdens-mesterskaberne i Schweiz samme år blev en øjenåbner for ham og hans daværende rejseledsagere, herun-der 3F’s Flemming Jensen: Delta-gelse i konkurrencer ville helt klart kunne medvirke til at udvikle fage-ne. Allerede i 1999 medvirkede mu-rer-, tømrer-, snedker- og frisørfage-ne i Verdensmesterskaberne i Mont-real i Canada. »Vi troede, vi skulle være verdens-mestre. Det skulle vi ikke!« konsta-terer Jesper Juul Sørensen med et skævt smil, hvormed de danske fag erkendte, at medvirken i konkurren-cer kræver forberedelse – og kan-didater af en helt særlig støbning. Konkurrencen viste sig at være vold-


DEN 27. JANuAR åBNES DE FØRSTE NATIONAlE DANSKE HåNDVÆRKER-

mESTERSKABER. 36 FAG mEDVIRKER, OG KONKuRRENcERNE NyDER

BRED OFFENTlIG OG pRIVAT STØTTE.

som, og først fra Danmarks tredie deltagelse – i Helsinki i 2005 – blev det til en udmærkelse.

KulmINATIONDe kommende Danmarksmester-

skaber er således kulminationen på et langt forløb, hvor skolerne, et sti-gende antal fag og brancher (men fortsat ikke alle) kan se det betyd-ningsfulde i at satse på de fagligt stærke elever. Ud over at kaste glans

JESPER JUUl SØREN-

SEN – vISIONEN MEd

dANMARkSMESTER-

SkAbERNE ER AT SyN-

lIGGØRE ERhvERvS-

UddANNElSERNE OG

hØJNE UddANNEl-

SERNES OMdØMME.

fOTO: hENRIk NIEl SEN


over deres fag medvirker de alt an-det lige til at trække også de mindre stærke elever op. En anden effekt af konkurrencedeltagelsen har ifølge Jesper Juul Sørensen været, at svær-hedsgraden ved svendeprøverne er blevet en smule skærpet gennem årene: »Vi oplever, at de unge kan mere, end vi tror, de kan,« siger han. Og de flytter noget – konkurren-cerne: i Finland har man oplevet en

øget søgning til erhvervsuddannel-serne over de seneste 10 år på 20 pro-cent i forhold til gymnasierne, og i Canada hele 30 procent.

pOlITIKERNE ER mEDMed tiden har også politikerne bidt på: Både tidligere undervisningsmi-nister Bertel Haarder og den nuvæ-rende – Tina Nedergaard – er posi-tive, og Undervisningsministeriet støtter de kommende Danmarksme-sterskaber. Det gør også Region Syd-danmark – en støtte, der er målret-tet afholdelsen af konkurrencer for folkeskoleelever. Mindst 36 klasser ventes at deltage, og konkurrencer-ne bliver web-transmitteret til folke-skolerne. Endelig har Odense Kom-mune anstillet sig overordentlig vel-villigt. Mesterskaberne åbnes på rigtig OL-vis torsdag og fortsætter til og med lørdag, hvor vinderne kåres. Enkelte fag – hvor der skal arbejdes en del, førend der er noget rigtigt at se – får lov til at tyvstarte. Men fordi man udgår som vinder af Danmarksmesterskabet, er billet-ten til Verdensmesterskaberne ikke sikret i alle fag.

mERE END BARE DyGTIG»Enkelte fag har valgt at have ud-tagelseskonkurrencer efter Dan-marksmesterskaberne. For én ting er at være en dygtig håndværker, en anden om man mentalt er egnet til at gennemføre et verdensmester-

dER kAN lÆSES MEGET MERE OM dAN-

MARkSMESTERSkAbERNE På www.

SkIllSdENMARk.dk


skab,« fastslår Jesper Juul Sørensen, der også beretter, hvordan de dan-ske kandidater deltager i flest muli-ge nationale konkurrencer rundt om i Europa – altsammen som led i træ-ningen. Forud for Danmarksmesterska-berne har nogle fag afholdt lokale og regionale konkurrencer, og en ræk-ke fag medvirker udelukkende som demonstrationsfag, fordi det ville blive for dyrt at flytte faciliteterne fra skolen til konkurrencepladsen, hvad enten det gælder en dyr sprøj-tekabine til vognmalerne eller en trykmaskine til 15 millioner kroner for offset-trykkerne. Og nu vi er ved økonomien:

pRIVATE SpONSORER»Det er først og fremmest de med-virkende fag og organisationer, der finansierer danmarksmesterskaber-

ne. En lang række virksomheder – heldigvis også inden for industrien – deler vores visioner og optræder som sponsorer,« fortæller Jesper Juul Sørensen. Organisatorisk ansvarlige er de respektive faglige fællesudvalg. Forhåbningen med de stort anlag-te Danmarksmesterskaber er natur-ligvis at skabe bred medieinteresse, hvilket hidtil har vist sig at være no-get af en udfordring. »Der skal arbejdes på flere planer. Dels vil vi vældig gerne skabe den politiske interesse for konkurrencer-ne – det er med til at få erhvervsud-dannelserne på dagsordenen – dels må vi tænke kreativt, når det gæl-der afviklingen af konkurrencer-ne. Selvfølgelig vækker det opmærk-somhed, når murerfaget flytter sin udtagelseskonkurrence fra skolen og hen på Københavns Hovedbane-gård,« noterer Jesper Juul Sørensen.

»På samme måde kunne skolerne i Hillerød eller Roskilde flytte skole-mesterskaberne ud på torvet eller et lignende centralt sted og skabe syn-lighed om dem.«

“VI STåR SAAAmmEN …”Når Danmarksmesterskaberne og udtagelseskonkurrencerne er over-stået, får Danmark et landshold – et landshold, der coaches af den profes-sionelle coach, Theis Fatum Carlsen, og et landshold, der – det siger erfa-ringen – vil stå og last og brast med hinanden både under og efter ver-densmesterskaberne. Men i disse måneder gælder det Danmarksmesterskaberne – en ny “Fagenes fest”, man bedst understøt-ter ved at være tilstede og dermed få lov at opleve noget af det bedste, unge danske håndværkere kan præ-stere.

EN bIEffEkT Af dElTA-

GElSEN I kONkURRENcER

hAR vÆRET EN GRAdvIS

SkÆRPElSE Af SvENdE-

PRØvERNE »vI OPlEvER,

AT dE UNGE kAN MERE,

ENd vI TROR, dE kAN,«

SIGER JESPER JUUl SØ-

RENSEN.


Til alle tider – tilsyneladende – har marmor vakt attrå. Endog i en sådan grad, at adskillige blandt håndværkets teknikker går ud på at eftergøre den. Maleren bruger sine pensler til at efterligne allehånde marmorsorter og både mureren og maleren forvandler marmorpulver til en mørtel og glitter sig frem til, hvad der ligner den skinbar-lige marmor – og næsten også er det. Stukkatøren med sin gips – han kan også. Litteraturen og bevarede bygningsværker vidner om, hvilken pragt – hvilke detaljerige udsmykninger – stukkatøren har til-ført herregården, palæet, slottet gennem århundreder – ja, endog mere end et årtusind tilbage. Stukmarmor, kaldes stukkatørens marmorarbejde.

TRANSFORmATIONENKunstmaleren Erik A. Frandsen har just fået transfor-meret et værk fra lærred til et stykke stukmarmor. Det er

åRHUNDREDGAMMEL TEKNiK TiL MODERNE KUNST

DER ER IKKE mEGEN SlÆGTSKAB mEllEm BAROKKENS OVERDåDIGE pyNT

OG ERIK A. FRANDSENS STIllEBEN. OG DOG.

ikke første gang, det er sket – besøgende i Frederik Viii’s palæ har kunnet opleve et tilsvarende værk – et blom-stermotiv sat i Fælledvejs dagslysindfald – af samme kunstner i kronprinsesse Marys arbejdsværelse. Vær-ket på disse billeder har dog ikke været en mindre udfor-dring; her er farverne sat med penslens villede vilkårlig-hed, og hvert strøg, hver changering skal udvirkes på ny. Erik A. Frandsens valg af medium er et led i bestræ-belserne på at nå frem til den mest intense farvegengivel-se. Værket på Amalienborg var en urpremiere på mediet: Stukmarmor. Vi har mødt kunstneren før i disse spalter; det var, da han i 2007 udstillede en serie mosaikker på Ny Carlsberg Glyptotek.

OpGAVER FOR KuNSTNEREDet pittoreske Christianshavn danner rammen om brødrene Peter (48) og Michael Funders (46) stukkatør-værksted. Peter Funder etablerede sig her i 1986, sene-re kom Michael til først som lærling og siden som jævn-byrdig kompagnon, og i dag beskæftiger værkstedet i alt otte mand. istandsættelses- og restaureringsopgaverne dominerer i mængde, men gennem årene har værkstedet løst et stigende antal opgaver for kunstnere, eksempel-

ERIk A. fRANdSEN (Th.) OG PETER

fUNdER OMkRING dET fÆRdIGE

vÆRk.


MANfREd SIllER (bAGEST) OG PETER fUNdER

– GOdT OG vEl hAlvvEJS I PROcESSEN hENI-

MOd dET fÆRdIGE vÆRk.


vis ved udførelse af forme og modeller til stenhuggeren. Peter Funder var slet ikke klar over, at stukkatørfa-get var et fag, før han stiftede bekendtskab med det som medhjælp på Konservatorværkstedet på Ny Carlsberg Glyptotek i sin pure ungdom. idet Nationalmuseet hav-de en interesse i at sikre uddannelsen af nye stukkatører, kunne museet finansiere hans løn, mens han var i lære hos to ældre stukkatørmestre. Et legat fra Gurli og Paul Madsens Fond gjorde det muligt for ham blive videreud-dannet i italien. Stukmarmor er et fortræffeligt medium til skabe en virkning af marmor over store flader.

INTET mED mARmOR AT GØREHvor marmorpulver udgør kernen i marmorpuds, har stukmarmor intet at skaffe med ægte marmor: Stukmar-mor er gips tilsat farvepigmenter. Gipsen røres ikke op, til den bliver flydende – som når man udfører stukarbej-der eksempelvis; til gengæld tilsættes en mængde lim, der kan medvirke til at styre afbindingen. Massen æltes op med farvepigmenter, og det er skiver af disse “brød”, der giver virkningen af årer i fladen. Disse skiver lægges op på væggen, hvorpå der slibes og poleres. Med det ret-te håndelag kan eftergøres alle de gængse marmorsorter. Et herligt – og tilgængeligt eksempel – er den så godt som genopførte Christiansborg Slotskirke, som Peter Funder også var involveret i.

Simplere – og på samme tid mere kompliceret – er Erik A. Frandsens stilleben. Hvor et maleri kan fulden-des med en ramme, er rammen første led i kunstværkets realisering: inden for denne lægges en gipsbund, hvor-på stukkatøren lægger de arealmæssigt største farver op i ensfarvede skiver på baggrund af det kalkerede motiv – og så begynder pillearbejdet: Smalle streger, changeren-de kulørovergange, drilagtige skygger.

ScAGlIOlA – STuKKATØRENS INTARSIASom snedkeren indlægger kostelige motiver i en overfla-de af træ som intarsia, kradser stukkatøren små partier gips ud af fladen og lægger “fyldninger” i med de varie-rende farver: Scagiola, hedder teknikken. Det kræver tål-modighed, overblik og dømmekraft: »Det sker noget med værket undervejs,« noterer Peter Funder, hvilket tilsyneladende både er ham til fornøjelse og en kende frustration: Hans opgave er ikke at viderebe-arbejde værket – han er ikke kunstner, men håndværker, understreger han gang på gang: Derfor er det helt afgø-rende for ham at forstå, hvad kunstneren vil have frem. Når han så at sige har synkroniseret sin tankegang med kunstnerens – hvilke penselstrøg er vitterlig vilkårlige, hvilke andre så absolut villede? – kan han arbejde videre. Erik A. Frandsens værk er med hans egne ord “over-sættelige” fra lærred til stukmarmor, fordi han nok ar-bejder med mange farver, men ikke for mange change-

dE STØRSTE fARvER lÆGGES OP fØST, dERPå

bEGyNdER PIllEARbEJdET MEd NUANcERNE.


ringer. Han tilslutter sig synspunktet om, at kunstner og håndværker lærer hinandens tankegang at kende, og at stukkatøren derfor kan disponere på kunstnerens vegne.

STuKKATØREN – Nu I FARVERPeter Funder anvender fremdeles lysægte pigmenter i sin masse af gips og lim. Opgaven indebærer farveefterlig-ning i rigeligt omfang – i sig selv en udfordring for en håndværker, der er vant til at arbejde i én farve: Hvid! Efter godt seks ugers arbejde på det 80x120 centimeter

STUkMARMOR ER EN åR-

hUNdREdGAMMEl TEkNIk

– ISÆR bEREGNET På STO-

RE flAdER. PETER fUNdER

vISER ET EkSEMPEl.


store værk er Peter Funder fremme ved sidste led af pro-cessen: Poleringen. »Poleringen kan efterlade små revner, fordi der opstår spændinger i overfladen under trykket. De bliver en del af overfladeudtrykket,« forklarer Peter Funder. Mens Peter Funder endnu er i færd med scagiola-tek-nikken i den ene ende af værket, er hans kollega og gæst, tyske Manfred Siller, så småt gået i gang med poleringen i den anden.

mAN pOlERER mED STENSiller (74) og Funder mødte hinanden under arbejdet på Christiansborg Slotskirke og har løst flere opgaver sam-men siden. Siller underviste på restaureringsskolen i Ve-nedig, etablerede sig som selvstændig i 1955 og har ud-over kursusvirksomhed løst kostelige restaureringsopga-ver både i og uden for Tyskland. Som magikeren præsen-terer han sin samling af sten, som han anvender under poleringen: Papir – uanset finhed – har alt andet lige en slibende effekt, mens stenene i varierende hårdhedsgra-der gør, hvad de skal: Polerer. Peter Funder og Manfred Siller fortsætter deres part-nerskab sidst på året, når de skal i gang med at restaurere marmorgemakket på Rosenborg. Herudover venter der Peter Funder et spændende samarbejde med kunsteren Peter Brandes, der skal udføre et udsmykningsarbejde i Roskilde Domkirke. Værket er Erik A. Frandsens egen satsning: Det er ud-ført til en udstilling, der åbnede 1. oktober på kunstmu-seet AROS i århus. Udstillingen omfatter 1:1-opbygning af de kostelige saloner på Amalienborg, og de medvir-kende kunstnere kan bidrage med skitser eller prøver på den “type” kunst, de har udført i palæet. Erik A. Frandsen er imponeret af stukmarmoren, og arbejdet på Amalienborg var selvsagt en udfordring, for der var ingen sammenlignelige værker at henvise til. »Men vi har slet ikke fundet den rigtige form endnu – Peter og jeg. Vi vil gerne fortsætte lidt,« siger Erik A. Frandsen, der er tændt på at få lov at udsmykke en hel væg – et helt rum – med stukmarmor som medium.

fOR STUkkATØREN

ER dET EN SPÆN-

dENdE UdfOR-

dRING AT ARbEJ-

dE MEd AlSkENS

fARvER.

GIPSMASSEN

TIlfØJES lIM,

dER MEdvIRkER

TIl AT STyRE

AfbINdINGEN.

SElv dET fI-

NESTE SANd-

PAPIR SlIbER.

dERfOR POlE-

RES MEd STEN

– fRA lySE OG

”blØdE” TIl

dE MØRkERE

“håRdE”.


”FADERS ViLJE …“

HVAD SKAl DER SKE, HVIS Du HElT uVENTET GåR BORT?

SKAB TRyGHED FOR DIN VIRKSOmHED OG DINE EFTERlADTE

– OVERVEJ ET ”VIRKSOmHEDSTESTAmENTE”.



Hvad stiller du op, hvis det ulykkelige – det usigelige – måtte ske, at din ægtefælle, der ejer jeres virksomhed, pludselig ikke er mere? Hvem går du til? Hvad siger du til medarbejderne? Hvordan håndterer du jeres kunder? Og kender du nok til virksomheden til at kunne dispo-nere? – Alt sammen, mens du endnu er i chok over, hvad der just er hændt jer? Det vil være en stor lettelse for de efterladte og for medarbejderne, hvis virksomhedens ejer på forhånd har udarbejdet en slags køreplan for, hvordan virksomheden skal og kan føres videre. En sådan køreplan findes. Den kaldes for virksomhe-dens testamente. »Jeg sidder i et antal virksomhedsbestyrelser, og her er problematikken tit poppet op. Hvem overtager den dag-lige ledelse? Hvad ligger der af aftaler? Hvilken er virk-somhedens videre skæbne? Det er ekstremt konfliktfore-byggende og en stor tryghed for de efterladte, hvis de ved, hvad de har at holde sig til,« fastslår Peter Thykier, advo-katfirmaet Thykier Felby i Greve.

cHEcKlISTE GuIDER DIGVirksomhedens testamente er ikke Peter Thykiers egen

opfindelse, bedyrer han. Men idéen er så god, at han har taget sig for at formulere en tre sider lang checkliste, som fører virksomhedsejeren igennem en række spørgsmål om virksomheden, og som giver ham anledning til at overveje, hvad der helst skal ske. Herudover dyrkes virk-somhedens testamente af advokatkæden Ret & Råd, som Thykier Felby er tilsluttet. Ret & Råd er repræsenteret over det meste af landet. Det er ikke afgørende, om virksomheden er et A/S i stor skala med en bestyrelse, en kompliceret ejerstruk-tur og hundredvis af medarbejdere, eller om der er tale om den lille håndværksvirksomhed med et par svende, en lærling og en medarbejdende ægtefælle: Spørgsmåle-ne er de samme – trygheden ved, at de er besvaret, vil være den samme.

INGEN BESTEmTE FORmKRAV»Der er ikke nogen skabelon for, hvad virksomhedens te-stamente skal munde ud i. i den helt lille virksomhed er det måske et spørgsmål om at skrive det hele ned på et stykke papir og gemme det hjemme i pengeskabet. i fa-milieejede eller større virksomheder er der måske anled-ning til at udarbejde en aktionæroverenskomst eller en

Selv om både organisationer, advokater og revisorer

gennem de seneste mange år har argumenteret vidt og

bredt om – og undervist i – generationsskifte, så har de

talt for døve øren. Det konstaterer advokat Peter Thykier,

Ret & Råd i Greve.

»Virksomhedsejerne ved godt, at de burde gøre no-

get ved det, men det drukner i dagligdagen. Det er trist.

Dels fordi mange til deres egen overraskelse taber pen-

ge, de måske skulle have levet af i deres otium, dels for-

For døve øren

di værdier og arbejdspladser går tabt i virksomheder, der

kunne have været solgt og drevet videre frem for at blive

lukket,« siger han.

»Mange selvstændige ser generationsskiftet som noget

”ultimativt” – noget med at blive puffet ud af manegen.

Men der er jo netop tale om forberedelser – tilmed i en

takt, du selv bestemmer,« insisterer Peter Thykier, hvis

advokatkæde jævnligt afholder kurser og holder foredrag

om generationsskifte.


ledelsesaftale – en aftale blandt ejerkredsen eller mellem bestyrelsen og ejerlederen,« fortsætter Peter Thykier. Således knytter der sig altså ikke bestemte formkrav til et virksomhedstestamente – det kan være lige fra en sim-pel dosmerseddel til en juridisk bindende aftale. i en typisk mindre håndværksvirksomhed beder Peter Thykier sin kunde om at gå checklisten igennem, hvorpå parterne mødes, og der kan skrives et lille notat. Det er alt, hvad der skal til. Der er de akutte, umiddelbare spørgsmål – der er de generelle og de mere langsigtede: De akutte handler na-turligvis om, hvad man stiller op her og nu: Hvem er vo-res advokat og revisor? Hvilken nøglemedarbejder kan repræsentere afdøde over for kunder og forretningsfor-bindelser lige i den første tid? Det er værd at overveje, hvor meget eksempelvis den efterladte, medarbejdende ægtefælle rent faktisk ved om familiens virksomhed.

NÆSTE EJERSKABAf mere generelle spørgsmål er eksempelvis virksomhe-dens kontrakt- og aftaleforhold – lige fra leasingaftaler til patentrettigheder – og økonomiske forpligtelser. Blandt de mere langsigtede er naturligvis ejerforholdene: Skal ejerskabet placeres blandt flere arvinger? Skal arvinger-ne pålægges at søge virksomheden solgt? Skal de anven-de bestemte rådgivere? Er virksomheden et selskab, bør det vurderes, om be-styrelsens forretningsorden er tiltrækkelig holdbar til at kunne klare en sådan situation. Skal bestyrelsen kunne udpege en ny daglig ledelse – eller skal arvingerne? Peter Thykier beretter om en større familieejet virk-somhed, hvis ejerægtefæller både havde særbørn og fæl-lesbørn. Familiens erkendelse af, at den gensidige hengi-venhed var begrænset, mundede ud i et udvidet privat te-stamente og en ledelsesaftale parterne imellem.

HuSK DET AlmINDElIGE TESTAmENTE!»Dermed være også sagt, at et almindelig privat testa-

Der findes grønne regnskaber, sociale regnskaber – og

nu også en juridisk årsrapport. Men hvor de to første er

produkter af politisk korrekthed, er den juridiske års-

rapport et nyttigt værktøj for banken, forsikringsselska-

bet, virksomhedens rådgivere – og ens egne efterladte,

skulle ulykken en dag være ude.

»En juridisk årsrapport bliver til efter en gennem-

gang af virksomheden som om, den stod over for at

blive solgt. Her dokumenteres hele virksomheden –

aftalegrundlag, kontrakter, rettigheder og tilladelser,

forsikringsforhold, miljø- og arbejdsforhold; alt, hvad

der er med til at tegne et detaljeret billede af virksom-

heden; det er en art kvalitetssikring,« fortæller advo-

kat Peter Thykier, der driver advokatfirmaet Thykier Fel-

by i Greve. Advokatfirmaet er en del af den landsdæk-

kende advokatkæde Ret & Råd, der har udviklet kon-

ceptet.

»Den juridiske årsrapport fortæller i virkeligheden

meget mere om virksomheden, end et årsregnskab for-

mår, og er fremragende dokumentation ikke alene i

tilfælde af salg, men også, hvis man står over for at

skifte bank eller forsikringsselskab, om man er på vej

ind i nye samarbejdsalliancer eller om man er ved at

modne virksomheden med henblik på salg eller gene-

rationsskifte,« fortsætter Peter Thykier.

Den juridiske årsrapport bliver til på baggrund af

omkring 100 checkpunkter og udmøntes i et doku-

ment for sig selv. Det er ikke pinende nødvendigt at

udarbejde en ny rapport hvert år, men det bør ske med

jævne mellemrum. Ret & Råd kan besøges på web-

adressen www.ret-raad.dk.

virksomheden – sort på hvidt


• Bearbejdning af glas• Servicearbejder• Ejendomsservice• Renoveringsopgaver• Butiksruder lagerføres• Facader, indgange, vindfangspartier i aluminium og hærdet glas• Sikringsopgaver (EDB-centraler mv)• SKAFOR-godkendt – mekanisk sikring

Zederkop A/S • Høffdingsvej 16 • 2500 Valby • T 3630 2010 • F 3630 5095 • Web www.zederkop.dk

Vi sætter kunderne i centrum – døgnet rundtGlarmestrenes Døgnvagt – 70 100 100

mente ikke kan stå alene. Jeg ser mange testamenter, der i lyset af, at testator også driver virksomhed, slet, slet ikke er tilstrækkelige,« kommenterer Peter Thykier. Peter Thykier (57) har drevet advokatvirksomhed i Greve siden 1983. Efter blot få år begyndte han at specialisere sig i erhvervs- og selskabsret; den traditionelle familie- og arve-ret trak ikke så voldsomt i ham, erkender han.

Har du selv skrevet et virksomhedstestamente – ? »Jeg har da fortalt min kone, hvem hun skal gå til af rådgivere, hvis jeg pludselig måtte falde fra, og jeg har dokumenteret virksomheden og dens forhold på papir, så det er til at gå til!«

AdvOkAT PETER ThykIER – ET AlMIN-

dElIG PRIvAT TESTAMENTE kAN IkkE

STå AlENE. vIRkSkOMhEdSTESTAMEN-

TET vIl bISTå dE EfTERlAdTE I EN

SvÆR TId.


Oplev Københavns måske største indendørs juletræ søn-dag den 13. december kl. 16.00. Det er som med Peters Jul: Mindet om Haandværker-foreningens Juletræsfest fæstner sig og bliver noget, man bærer med sig. For – næppe noget andet sted i byen kan man opleve et så stort indendørs juletræ, en hel nissefamilie og tilmed musikalsk leg og underholdning. Søndag, den 12. december går det løs for 126. gang i

Moltkes Palæ, og samtlige saloner og sale er inddraget i festlighederne – altsammen for at kunne rumme de hundredvis af børn og voksne, der samles om det store juletræ. Vi mødes i god tid. De voksne ledsagere tager plads i den store sal. Her byder julemanden velkommen og spil-ler julemelodier på sin lirekasse, mens hans lille abe ud-deler pebernødder. Kl. 16.00 kalder Haandværkerforeningens formand til samling, og med en trommeslager i spidsen marcherer børnene ind til juletræet i den store sal. Så overtager Nissefar, Nissemor og hele nisse-familien underholdningen. De dirigerer dansen omkring juletræ-et, synger for på de glade julesange og arrangerer forskel-lige konkurrencer og sanglege i en times tid. Der bliver pause i løjerne, mens der overrækkes god-teposer til alle børnene. Når poserne er åbnet, fortsætter nissefamilien suppleret med et par gode artister under-holdningen endnu en times tid. For dem, der ønsker det, er der dækket op med en læk-ker buffetanretning i den gyldne sal og salonerne fra kl. 18.00. Det er nødvendigt at forudbestille bord ved hen-vendelse til Moltkes Palæ på telefon 3314 8066, hverdage kl. 09.00-16.00. For buffet’en betales 220 kroner pr. vok-sen og 105 kroner pr. barn.

haandværkerForeningens JuletræsFest

Søndag, den 12. december kl. 16.00. Pris kr. 125,- pr. person. Billetterne

forudbestilles i Haandværkerforeningen på 3312 2717 – tidligst fra tirs-

dag, den 23. november kl. 09.00 og senest fredag den 3. december og

kun ved telefonisk henvendelse – altså ingen mails eller fax. Der er rift om

billetterne, og først-til-mølleprincippet er gældende.

ByENS STøRSTE JULETRæ (ViSTNOK)


Din naturlige sparringspartner

Kontakt statsaut. revisor

Claus Witt, Telefon 38 18 34 28

05

00

3

www.kpmg.dk

En af Danmarksmest spændendeerhvervsskolerSyv forskellige indgange fører til over 30forskellige erhvervsuddannelser

Kurser og efteruddannelse

Virksomhedstilpassede kurser

HTX - Teknisk Gymnasium

Se meget mere på

www.tec.dk

Teknisk Erhvervsskole CenterAfdelinger på Frederiksberg og i Lyngby, Gladsaxe, Ballerup og Hvidovre

Hvfor_0210.indd 1 20-01-2010 10:34:40


Trods sit medejerskab af Københavns Lufthavn vil den danske stat kun yde 10 millioner kroner ud af et budget på 200 til at markedsføre København som en interessant destination for flere internationale luftfartselskaber. Og så skal pengene endda deles med – Billund. En lang række parter – lige fra Københavns Kommu-ne, Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Skåne og kommunerne Malmø og Lund – medvirker med forholdsmæssigt betragtelige millionbeløb i pro-jektet Copenhagen Connected, hvis vision er at løfte Kø-benhavns Lufthavn fra en 15. plads blandt de europæi-ske lufthavne tilbage i førerfeltet. Staten var ansøgt om 40 millioner kroner for den samlede projektperiode. Copenhagen Connected er en ruteudviklingsfond, der gennem såkaldt destinationsmarkedsføring af byerne vil

STATEN BAKKER iKKE OP OM SiN HOVEDSTAD

anspore luftfartsselskaber til at etablere, henholdsvis re-tablere direkte ruter til København.

DRIVKRAFT BAG VÆKSTBaggrunden for, at det er presserende at opretholde Kø-benhavns Lufthavns stærke position, er ikke mindst an-erkendelsen af, at netop lufthavnens vækst har været dri-vende for den “metropolisering”, som København har oplevet gennem de seneste år. Samtidig skærpes konkur-rencen, idet en ny interkontinental lufthavn åbner i Ber-lin i juni 2012.

pROVINSEN SIGER OKKøbenhavns Lufthavn har for øjeblikket et passager-grundlag på fire millioner i sit nærområde. “Nærområ-

fOTO: kØbENhAvNS lUf T hAvN


Weidekampsgade 62300 København S Tlf. +45 36 10 20 30www.deloitte.dk

Medlem afDeloitte Touche Tohmatsu

Et stærkt team af specialister- med indblik i din branche

Kontakt til Carsten Vaarby på tlf.: 36 10 37 61 med dine tanker om den fortsatte udvikling af din virksomhed.

Revision.Skat.Consulting.Financial Advisory.

BARE 40 mIllIONER KRONER SKullE STATEN mEDVIRKE mED

TIl EN FOND, DER SKAl GØRE KØBENHAVN TIl EN mERE IN-

TERESSANT DESTINATION FOR DEN INTERNATIONAlE luFT-

FART. DET BlEV TIl mINDRE END 10.

det” er en geografisk radius på to rejsetimer med bil eller tog fra lufthavnen, hvilket betyder, at Berlin og Hamborg har et passagergrundlag på hver 10 millioner passagerer, München 17 og Bruxelles 20 millioner. Vurderingen er, at passagergrundlaget i Kastrup kan øges med yderlige-re fire millioner til otte. Hertil skal ruteudviklingsfonden selvsagt bidrage, men blandt forudsætningerne er her-udover, at der gennemføres den timedrift mellem de sto-re danske byer, der oprindelig var politisk vedtaget, men om hvilken der i slutningen af oktober opstod ny tvivl. Bidrage ville også en højhastigheds-togforbindelse fra Sverige og sydover – måske fra Oslo og Stockolm. Både lufthavnen i Aalborg og århus Kommune har ved tidligere lejligheder erklæret sig enige i, at en stærk international lufthavn i København er en fordel for pro-vinsen, fordi det anerkendes, at vækst i Københavns

Lufthavn vil have en positiv afsmittende effekt på pro-vinslufthavnene. Den eneste part, der altså ikke er nået frem til den indsigt, er den danske stat. Det ulykkelige er, at en række af de parter, der har afgivet tilsagn om til-skud, har gjort det på betingelse af, at staten yder sit.

STARTER I DEcEmBERRuteudviklingsfonden påbegynder forventeligt sin virk-somhed omkring 1. december, og der arbejdes for de penge, der foreløbig er kommet ind. »Statens holdning er et nyt eksempel på, at man ikke bakker sin hovedstad op; også selv om det er påvist gang på gang, at vækst i København skaber vækst for hele lan-det. Det er en holdning, man kun kan beklage,« kom-menterer Haandværkerforeningen i Kjøbenhavns for-mand, Robert Sørensen.


Selv om vort velfærdssamfund måtte være nok så fintma-sket, vil der altid være nogen, der risikerer at falde igen-nem, ikke får fodfæste, har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Enten er de syge, de har en strafafso-ning bag sig, eller de lider under et misbrugsproblem. Et netværk af offentlige institutioner og private virk-somheder inden for en bred vifte af brancher medvir-

SOCiALT ANSVAR, DER GiVER MENiNG

DE REGIONAlE VIRKSOmHEDSNETVÆRK BESTåR AF VIRKSOmHEDER, DER

SIGER OK TIl AT HJÆlpE uDSATTE I GANG mED ET ARBEJDSlIV.

STyREGRUPPEN fOR dET REGI-

ONAlE NETvÆRk STORkØbEN-

hAvN TIl MØdE – fORREST TIl

vENSTRE I bIllEdET lINE SI-

dENIUS, dEREfTER fv. hEN-

RIk wEbER, TIdlIGERE NET-

vÆRkSkOORdINATOR kURT PE-

dERSEN OG bO cRUSE.

fO

TO: h

åN

d &

vÆ

Rk


Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51DS/EN ISO 14001 certi ceretwww.tofteng.dk

MalerfirmaetHolger E. Jensen A/S

Møllemarken 12880 Bagsværd

Kontor & værksted

44 98 9077Fax: 44 98 0190

GARANTI PÅ KVALITET

ker aktivt til at samle disse mennesker op – ved at tage dem i lære, ved at ansætte dem i egnede jobfunktioner el-ler ved blot at rådgive om, hvordan man gør det. Projekt High:Five – om integration af tidligere, yngre strafafso-nere – som Hånd & Værk beskrev for et par år siden, er et barn af “Det Nationale Netværk”. Heri medvirker også blandt andre Dansk Byggeri og Landbrug og Fødevarer. Netværkene består af et nationalt netværk samt yderli-gere syv regionale netværk, heraf to på Sjælland. De un-derstøttes af midler fra Beskæftigelsesministeriet og bli-ver serviceret af en netværkschef og netværkskoordina-torer. Netværkene ledes af en styregruppe, der udsender nyhedsbreve, holder informationsmøder for interessere-de og engagerede virksomheder, og som arbejder frem imod et netværk af socialt ansvarlige mentorer. i København sidder Bo Cruse, iBM, Henrik Weber, Al-lehånde Køkken – en cateringvirksomhed, der især ud-danner og beskæftiger døve – Line Sidenius, det sociale settlement Askovgården, og Lars Høgh Jensen, der er ju-rist i Arbejdsskadestyrelsen. Senest er indtrådt blikken-slagermester, oldermand Søren Schmidt, der også sidder i Haandværkerforeningens bestyrelse.

TIDlIGERE HåNDVÆRKSmESTERNetværkschefen, der inspirerer, organiserer og koordi-nerer de regionale netværk, er oprindelig håndværks-mester. Han hedder Kurt Holm Nielsen og kommer fra Bornholm. Han blev bidt af netværksarbejdet, siden han for nogle år siden selv modtog den årlige nationale net-værkspris for sit sociale engagement i sin egen virksom-hed. Jobbet som netværkschef er hans drømmejob, siger han selv. »Jeg har på egen krop følt, hvad det betyder at have et


handicap – jeg er ordblind – der gør, at du ikke bliver spået mange chancer på arbejdsmarkedet. Da det allige-vel lykkedes, følte jeg, at jeg også måtte give andre chan-cen. Det har været utrolig givende – ikke bare for de mennesker, jeg fik knyttet til min virksomhed, men også for mig selv. Det udvikler én selv, og det er helt klart også et aktiv for virksomheden at engagere sig socialt. Det be-taler sig at udvise socialt engagement – det har de mere end 2.000 medlemmer i netværket set,« fortæller Kurt Holm Nielsen, der har drevet en større bygningsmaler-virksomhed i sin hjemby, Rønne.

Blandt de mere kendte virksomhedsmedlemmer af netværkene er Danfoss, Grundfos, Lego og Pressalit, hvortil kommer et ikke ringe antal små og mellemstore virksomheder.

HåNDVÆRKSVIRKSOmHEDER VElKOmNEMåtte nogle blandt Haandværkerforeningens virksom-heder være interesseret i netværksarbejdet, formidler Hånd & Værk gerne kontakten, ligesom man kan besøge hjemmesiden www.socialtansvar.dk.

harlekinarmbånd, 14. kt. guld med ædelstene. design: p. hertz. pris kr. 52.800

Købmagergade 34 • 1150 København K • Telefon : +45 33 12 22 16 • WWW.PHERTZ.DK


PIET lARSEN

– SyNGER

JUlEN INd I

kOM-SOM-

dU-ER.

Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk

ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT & VEDLIGEHOLD

Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk

ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT & VEDLIGEHOLDARKITEKTER INGENIØRER ENERGI - RÅDGIVNING

Det er jul i Kom-Som-Du-Er, mandag den 20. december, og det fremgår både af aftenens menu og aftenens gæste-indslag. Til at synge julen ind har klubben allieret sig med san-geren Piet Larsen – baryton – der gennem årene har op-trådt i roller i en lang række kendte forestillinger – fra

KOM-SOM-DU-ER X 2

JulESANG I DEcEmBER OG HISTORIEN Om ET

SpÆNDENDE lIVSFORlØB I JANuAR. SåDAN BlI-

VER DE KOmmENDE 2 x KOm-SOm-Du-ER.

rollen som Papageno i “Tryllefløjten” og Grev Danilo i “Den Glade Enke” til Frank Butler i “Annie Get your Gun” og Dr. Falke i “Flagermusen”. Han har også sunget Händels “Messias”, i Bachs Juleoratorium og i Bachs “Jo-hannes-Passion”. Men han synger også gerne viser af Kai Normann Andersen og Halfdan Rasmussen. Piet Larsen


L U K A S Ø J E N H O S P I T A L

• Grå stær• Tunge øjenlåg• Ny laserbehandling i stedet for briller• Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden

LUKASØ J E N H O S P I T A L

Lukas ØjenhospitalBernstorffsvej 20

2900 HellerupTelefon 3965 1203Telefax 3965 1209

www.lukaseye.cominfo lukaseye.com@

Glæden ved at se

bliver akkompagneret af Kom-Som-Du-Er’s huspianist, Allan Steen. Aftenens menu består af flæskesteg med rødkål samt brunede og hvide kartofler. Herefter serveres ris alaman-de – naturligvis også med én hel mandel i, der udløser en mandelgave. Der serveres kaffe og the – alt sammen til en pris af 80 kroner. øl, vand og vin kan købes til de sædvanlige populære priser. Mandag den 17. januar nyder Kom-Som-Du-Er besøg af jæger Torben Nielsen. Han er jæger – som han selv si-ger – uden jagttegn, idet han er knyttet til Hoffet, hvor han flytter rundt sammen med regenten. Hans tema bliver “årets gang i Kongehuset”, som han præsenterer sammen med en stribe billeder. Menuen den kolde januar-aften bliver traditionen tro gule ærter med tilbehør og derefter enten en kage fra ol-dermand, konditormester Erik Andersen – eller pande-kager. Prisen er også denne aften 80 kroner, og der er ar-rangeret kinesisk lotteri. Ved flygelet underholder Allan Steen. Begge aftener indledes kl. 18.30, og klubben mødes i Laugshuset på Nørre Allé.

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

Store kongenSgade 68, 1264 københavn ktlf: 33 30 15 15 fax: 33 13 19 91 www.ck.dk

kontaktperSon:eskild schjerning StatSaut. reviSorborgm. SchneiderS vej 52, 2840 holtetlf: 33 30 16 70 e-mail: [email protected]

www.fultonskipperen.dk

180 sider om en fantastisk personlighed

600 billederFormat 305x235 mm

Årets julegave til håndværkervenner


AKTUELT

Om tre år kan danskerne sætte foden indenfor i Nord-europas største og mest moderne akvarium. Da åbner Den Blå Planet i Tårnby nord for Kastrup Havn. Den 1. oktober blev første og andet spadestik taget af henholdsvis borgmester i Tårnby Henrik Zimino og næstformanden for Knud Højgaards Fond, formand for Danmarks Akvarium, professor Flemming Frandsen. Tredie spadestik blev taget af administrerende direktør i Realdania, Flemming Boreskov. Efter planen skal Den Blå Planet åbne dørene for besø-gende i foråret 2013. indtil da er Danmarks Akvarium i Charlottenlund fortsat åbent, og her kan man se en mo-del af det nye byggeri. Bidragyderne bag Den Blå Planet er Realdania, Knud Højgaards Fond, Tårnby Kommune samt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

Blå planet åbner i 2013

Københavns Kommune havde frem til den 15. novem-ber sendt revisionen til sin parkeringsstrategi i høring, og havde nogen troet, det var en spøg, da der politisk blev lagt op til yderligere forringet tilgængelighed til indre by, er det på tide at tro om. Ja, tonen er endog skærpet. De mener det. Således foreslås i ramme alvor, at Rød Zone i indre by ændres til en Lilla Zone med fuld adgang for beboe-re med beboerlicenser til at parkere hele dagen. Det kan man bestemt godt unde dem, men det indebærer, at op til 500 gadeparkeringspladser principielt bliver utilgængeli-ge for byens øvrige brugere. Dem, der bliver tilbage, skal det i øvrigt koste 45 kroner at parkere på – i timen.

Hertil kommer, at omkring 100 par-keringspladser ændres til 30 minutters gratis parkering mellem kl. 08.00 og 15.00 på hverdage. Haandværkerforeningen i Kjøben-havn protesterede på et tidligt tidspunkt mod planerne – en protest, der nu ind-går som høringssvar. Herudover har for-eningen taget sagen op i indre By Lokal-udvalg, hvor foreningen er repræsenteret ved sin 2. næstformand Jan Bruus Søren-sen.

De mener det!

Tandprotese med et smil – !Aut. klinisk tandtekniker

C H A R L O T T E R O N I C K EAmager Boulevard 134 · 3295 7121 · www.ronicke.dk

Konsultation: Mandag-fredag fra kl. 08.00. Bestil tid på: 3295 7121Tilskud efter gældende kommunale regler. Gratis eftersyn

Medlem af:Landsforeningen af

Kliniske TandteknikereFå et eftersyn – gratis og uforpligtende!


NYT FRA KLUBBERNE

På søndag den 14. november vandrer medlemmerne af Haandværkerforeningens Vandreklub i Gribskov. Både lang og kort tur udgår fra kroen mod syd til Kildeportvej, herefter ad første vej til højre – Pælevej – og ind i skoven. Den lange tur fortsatter dernæst ad Enghavevejen, mens kort tur går til Stjernen, og på begge ture når man rundt på rigtig mange lokaliteter. Kl. 13.00 ventes medlemmerne at kunne sætte sig til bords på Nødebro Kro, hvor en lækker buffet venter (husk sangbogen!).

En søndag i Gribskov

VANDREKLUBBENformand: Ole Pries, tlf. 4919 1310

i dagene 2.-5. juni drager medlemmerne af Kunstklub-ben til Stockholm med indkvartering på Elite Palace Ho-tel centralt i Stockholm.

kunstklubben til Stockholm

KUNsTKLUBBENformand: Torsten Jagd, tlf. 3534 4969

Det bliver nogle intense dage med besøg på Moderna Museet, Nationalmuseet og museet med det imponeren-de Wasa-skib. Der bliver tid til et besøg i Tibbli Kyrkan, og endelig skal man – naturligvis – på sightseeing i den billedskønne Gamla Stan. Prisen på 3.900 kroner (enkeltværelsestillæg kr. 1.700,-) omfatter fly, bus, overnatninger med morgenmad, sight-seeing og museumsbesøg. Bindende tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 i perioden frem til 25. november.

Gourmetklubben sætter sine medlemmer stævne på det lille Hotel Fyr & Bi i Valby Langgade 62 mandag den 24. januar. På restaurantens menu står god dansk mad til al-deles fornuftige priser. Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717. Onsdag den 24. november mødes medlemmerne af frokostklubben på Café Rimini.

valby på spisekortet

GoURmETKLUBBENformand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420

– afholdes mandag den 6. december kl. 19.00 i Plejehjemmets festsal, Håndværkerhaven 49, 2400 København NV

Denne aften står 27 ænder og tre store købmandskurve med alt til julen på spil – foruden masser af chokolade, kaffe, rød- og hvidvine, der spilles om både under bankospillet og det kinesiske lotteri

– og mandag den 3. januar, samme tid og sted

I januar spilles om store stege og ellers om præmier som nævnt ovenfor.

haandværkerForeningens bankospil

haandværkerForeningenbanko


NYE mEDLEmmER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjø-benhavn:

Museumsdirektør, cand.mag. Bodil Busk Laursen, Ama-liegade 29B, 1256 København K Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Vognmand Winnie Grant, Guldregn Allé 5, 2770 Ka-strup Indmeldt v. Københavns Vognmandslaug Konsulent Peter L. Hurup, Klostervænget 4, st. th., 2100 København ø Indmeldt v. Kurt Kulby

Direktør Margit Gjerding, Solvænget 11, 2800 Kgs. Lyngby Restauratør Finn Kristensen, Gammeltoftsgade 4 3. st. tv., 1355 København K indmeldt v. Knud Nielsen Forfatter Bjarne Bekker, Skårupøre Strandvej 61, 5881 Skårup Arkitekt Henrik Rabøl, Henrik ibsensvej 49 st. th., 1813 Frederiksberg C

Tænk nyt

Erhverv København - telefon 44 55 27 27

Brug passiverne aktivtMed mindre din virksomhed adskiller sig

radikalt fra alle andre, er der mere fokus

på selve driften end på balancen. Men

måske er det på tide at

tænke lidt utraditionelt

og få øjnene op for nye

finansielle muligheder?

Der kan være friværdi

i ejendommen, som med fordel kan

aktiveres, eller der kan være behov for

at tilpasse virksomhedens finansielle

struktur – dermed får passiverne en aktiv

rolle i virksomhedens drift.

Vi tilbyder en rådgivning, som kommer

rundt om både gælds-

pleje, finansiering, inve-

stering og forsikring. Det

giver det fulde overblik

til at vurdere, hvordan

balancen bedst optimeres. Og vi kommer

gerne med vores anbefaling.

Lad balancen bidrage til

driften af din virksomhed


uDGIVET AFHaandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Dansk Fagpresse Tilsluttet Fagpressens Mediekontrol

REDAKTIONAdam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 FredensborgTlf. 4848 1788 fax 4848 2922 [email protected]

ANNONcERForlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 [email protected]

BlADuDVAlGVibeke Broman Niels Roth Henrik Tofteng Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

TRyKRosendahls/Fihl Jensen A/S

BESTyRElSE

FORmAND: Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester

1. NÆSTFORmAND: per Vangekjær Oldermand, malermester

2. NÆSTFORmAND: Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør

Vibeke Broman Æresmedlem, Virksomme Kvinder

Bjarne Andersen Oldermand, glarmester

Niels Roth Oldermand, snedkermester

peter Steen mortensen Murermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør

Steen Søkvist El-installatør

Bo JohansenViceoldermand, konditormester

DIREKTION

Anne-marie mærkedahl Ane-marie Jensen Ole E. Nielsen

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

dRONNINGENS TvÆRGAdE 2 A

1302 kØbENhAvN k

TLF. 3312 27 17 • FAX. 3314 1625 • E-MAIL [email protected]

kONTORTId: MAN-TOR 09.00-16.00, fRE 09.00-15.00

WWW.HVFKBH.DK

Næste nummer udkommer onsdag den 12. januar. Redaktionen slutter mandag, den 13. december.

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN • DR. T VÆRGADE 2A • 1302 KØBENHAVN K

ummpID NR 42419

DETSkERI hAANdvÆRkERfORENINGEN

Al HENVENDElSE T Il: haandværkerforeningen i kjøbenhavndr. Tværgade 2A1302 københavn k

lørdag 20/11 haandværkerforeningens stiftelsesfest

Søndag 21/11 haandværkerforeningen: Onkel Toms hytte

Mandag 22/11 danseklubben, oldermandsmøde (Erhvervsnetværket)

Tirsdag 23/11 billardklubben, bridgeklubben, Svømmeklubben

Onsdag 24/11 Gourmetklubben (frokost)

Torsdag 25/11 kunstklubben, l’hombreklubben

Torsdag 25/11 det videnskabelige hjørne: lassenius kramp


Tirsdag 30/11 Gourmetklubben: Jul

Onsdag 01/12 beboerjul, Skyde- og kegleklubben

Torsdag 02/12 bowlingklubben

fredag 03/12 Musikklubben

Mandag 06/12 banko


Onsdag 08/12 damernes kegleklub

lørdag 11/12 Musikklubben – Julekoncert, Teaterklubben

Søndag 12/12 haandværkerforeningens Juletræsfest. vandreklubben

Mandag 13/12 danseklubben


Onsdag 15/12 Skyde- og kegleklubben: Jul. l’hombreklubben: Jul

Torsdag 16/12 bowlingklubben

Mandag 20/12 kom-Som-du-Er


Mandag 03/01 banko


Onsdag 05/01 Skyde- og kegleklubben

Torsdag 06/01 l’hombreklubben. bowlingklubben

Søndag 09/01 vandreklubben

Mandag 10/01 danseklubben: Nytårskur


Onsdag 12/01 damernes kegleklub

fredag 14/01 billardklubben: Pokakoverrækkelse

lørdag 15/01 vandreklubben: 10 års jubilæumsfest

Mandag 17/01 kom-Som-du-Er

Tirsdag 18/01 billardklubben, bridgeklubben, Svømmeklubben, vinklubben

Onsdag 19/01 Skyde- og kegleklubben

Torsdag 20/01 l’hombreklubben. bowlingklubben

fredag 21/01 Musikklubben

Hånd & Værk

Documents

Transcript of Hånd & Værk