Gasteknik - Dansk Gas Forening · Petersen vurdere, hvad den nye rapport betyder for den...

Tillæg: Program for Årets Gaskonference

Kæmpe succes for IGRC-konferencen i København

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 5 • 2014

Gasteknik

Flere gasbiler ud på vejene

Antallet af gasbiler på de danske landeveje stiger med ekspresfart.

Med levering af 16 nye VW Up! til gas 2. oktober har Skive Kommune den suverænt største flåde af gasbiler i Danmark. Sidste år i marts fik kommunen leveret de første 8 VW Up!, en gaslastbil samt en gasbus. Alle er leasede.

De nye gasbiler skal primært bruges af opholdssteder og af Pleje og Omsorg, der står for bl.a. ældreplejen i kommunen.

Gasbilerne er anskaffet som led i kommunens klimastrategi, og derfor er der nu via HMN indkøbt biogascertifikater til at dække kørselsbehovet. HMN etablerede sidste forår landets første offentli-ge gastankstation i Skive, og med etableringen af et opgraderings-anlæg til et nyt biogasanlæg vest for Skive er der rent faktisk biogas i det lokale naturgasnet.

Også Holstebro Kommune er nu kommet med på vognen. Efter

indsættelse af gasdrevne bybusser i sommer er HMN’s fyldestation i byen nu også åben for andre, og dermed har både Holstebro Kom-mune og det kommunalt ejede Vestforsyning kunnet udskifte dele af vognparken til gasbiler.

I Skive har de ansatte haft gode erfaringer med, at gasbilerne lever op til deres kørselsbehov. Kommunen har også et antal elbiler, men her har udfordringen været rækkevidden, specielt om vinteren, hvor der også er behov for opvarmning i kabinen.

Gasbilerne har den fordel, at de også kan køre på benzin, så de også kan benyttes til kørsel uden for kommunens grænser.

MOR-projektetEnergibyen Skive, som står for gennemførelse af kommunens klimaaktiviteter, har i øvrigt fået 2,8 mio. kr. i støtte fra Trafiksty-relsen til gennemførelse af det

såkaldte MOR-projekt (Minimer, Optimer, Reducer) i 2014-2014.Projektet har til formål at ud-brede kørsel på gas og biogas i kommunerne og har som partne-re HMN Naturgas, Post Danmark, Ringkøbing-Skjern Kommune, ESØ Renovationsselskab, Trans-portens Innovationsnetværk og Teknologisk Institut.

I projektet indkøbes 15 mini-busser i Skive Kommune, og en flådeanalyse ser på muligheden for at opnå besparelse på både den økonomiske bundlinje og den grønne bundlinje ved over-gang til kørsel på gas og biogas.

Hos Post Danmark indkøbes 5 varevogne på gas som en del af deres overgang til fossilfri kørsel.

Herudover etableres flådeana-lyser for projektets partnere, som tilsammen skal danne baggrund for omlægning af op til 500 køre-tøjer i partnerskabet fra benzin/diesel til gas/biogas.

Med ansøgningsfrist 10. november uddeler Ener-gistyrelsen i år 20 mio. kr. i støtte til udbredelse af brint- og gasbiler med halvdelen til hver.

Pengene skal gå til dækning af merudgifter til indkøb eller leasing i partnerskabsordninger, der

fremmer brugen af brintbiler og gasdrevne biler.Der gælder en tilsvarende ordning for elbiler og

plug-in-hybridbiler, hvor der uddeles 13 mio. kr.Her støttede Energistyrelsen i 2013 fire elbilpart-

nerskaber til anskaffelse af 1400 nye elbiler.

Energistyrelsen vil støtte brint- og gasbiler med 20 mio. kr.

Gasteknik nr. 5 • 2014 2

3Gasteknik nr. 5 • 2014

Nye gasser - nye perspektiverGas vil fortsat spille en hovedrolle i dansk energiforsyning i mange år ud i fremtiden, selvom naturgassen er under stigende pres både markedsmæs-sigt og politisk.

Det vil være velkendt for mange af Gastekniks læsere, at det gældende Energiforlig fra 2012 foreskriver, at el- og varmeforsyningen skal være VE-baseret i 2035, og at hele energisystemet skal være fossilfrit i 2050. Dette er dog politiske målsætninger, som endnu ikke forankret i specifikke aftaler.

Der er derfor stadig god grund til at arbejde for en passende rolle for gas-sen i vores energisystem. Om det fortsat kan blive en hovedrolle vil bl.a. afhænge af, hvor dygtige vi er til at videreudvikle gassystemets mulighe-der og skabe en mangefacetteret og miljøvenlig gasforsyning.

Vi er lige nu midt i en brydningstid, hvor en række muligheder afprøves i fuld skala. Nye CO2-neutrale gasser indfødes i gasnettet og gør systemet grønnere. Og gassen vinder så småt indpas på nye anvendelsesområder.Det er denne aktuelle situation, vi har sat under lup på Årets Gaskonfe-rence, der finder sted på Hotel Scandic Sydhavnen, København 13.-14. november med temaet: ”Nye gasser - nye perspektiver”.

Programmet kommer hele vejen rundt om de nye perspektiver og ser på dem ud fra en politisk, forretningsmæssig og teknologisk synsvinkel.Forventningerne til de nye gasser og de nye teknologiske muligheder, de lægger op til, vil være hovedtemaerne på konferencen.

Kommer der for alvor gang i biogas på nettet? Hvorfor er der 18 mio. biler på gas globalt, men under 500 i Danmark? Hvilken rolle kan små-skala-LNG komme til at spille i Danmark? Har fjernvarmen helt opgivet gassen? Skal overskuds-el fra vinden ende som grøn gas i nettet? Hvordan går det med forgasningsprojekterne i Sverige, og hvorfor sker der ikke noget hos os i Danmark? Er der stadig håb for brændselscellerne efter Haldor Topsøe har stoppet sin udvikling på området?

Og som i tidligere år tager vi temperaturen på skifergassen både i Dan-mark og internationalt. Skifergassen er fortsat en spændende joker i dansk (og international) energiforsyning, og hvis der gøres kommercielle fund i Danmark, kan det få stor betydning for vores energifremtid. Vi får sidste nyt fra prøveboringen Vendsyssel-1 og et opdateret europæisk billede.

Årets gaskonference er den største og vigtigste begivenhed med fokus på gassen i det danske energisystem. Jeg ser frem til at møde rigtig mange DGF-medlemmer på Hotel Scandic Sydhavnen 13.-14. november, hvor vi som sædvanlig også holder DGF’s ordinære generalforsamling.

Kom og vær med - mød nye kolleger - blive klogere på de nye gasser og se de nye perspektiver.

Gasteknik nr. 5 November 2014 • 103. årgang

L e d e r

4

5

6

8

10

12

16

17

20

22

24

25

26

28

30

Staten overtager skifergasansvar

Markant fald i energiforbruget Energitilsyn: afskaf forsyningspligten

Power-to-gas – er det et realistisk scenarie?

Fælles opgradering af biogas er billigere

Imponerende gaskon-ference i København

Nordiske erfaringer med biogas

Mikrokraftvarme på brint i Vestenskov

Dimensionering af gasvarmepumper

Nye gaskvaliteter på naturgasnettet

Store mængder bio-gas til naturgasnettet

Masser af bionaturgas fra anlægi Horsens

Peter I. Hinstrup: Farvel og tak

HMN tabte fjernvarmestrid

Politikerne gør livet surt for biogassen

I n d h o l d

Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening

Forsidefoto: Selv vejret var perfekt, da deltagerne i IGRC-konferencen i København fik set byen fra dens smukkeste side under en kanalrund-fart på vej til konferencemiddagen på Langelinie. Foto: Eva Terkelsen

Sponsorer for Gasteknik:

Staten overtager skifergasansvarFremover vil det være Miljø-ministeriet og ikke den enkelte kommune, der er myndighed for miljøtilladelser, når det gælder efterforskning med såkaldt frak-turering af undergrunden for at lede efter skifergas.

I den nuværende skifergassag i Nordjylland har Frederikshavn Kommune været ansvarlig mil-jømyndighed for en indledende prøveboring og ville også have været ansvarlig myndighed i en eventuelt kommende fase med efterforskningsboring med frak-turering.

Men miljøminister Kirsten Brosbøl løfter nu ansvaret for ef-terforskningsboring med frakture-ring væk fra kommunens skuldre.

”Skifergasspørgsmålet er helt klart et nationalt og ikke et kom-munalt anliggende, og råstoffer-ne i undergrunden ejes af staten. Derfor vil en eventuel fremtidig miljøtilladelse til efterforskning med frakturering blive afgjort i Miljøministeriet, så vi i regerin-gen tager ansvaret, når det hand-ler om frakturering af undergrun-den”, siger Kirsten Brosbøl.

Den tidligere VK-regering gav i 2010 TOTAL og Nordsøfonden eneret til at efterforske og ind-vinde skifergas i Nordjylland og Nordsjælland. Det har siden væ-ret mødt med mange protester.

Senest har et enigt byråd i Al-lerød afvist at give tilladelse til prøveboringer i dettte område.

Tilfredshed på Fyn med 1. halvårNGF Nature Energy (tidligere Naturgas Fyn) koncernen kan trods generelt fald i gassalget og lavere dækningsbidrag notere sig et positivt resultat for halv-året 2014. Øget kundetilgang på 22 % og en vellykket effektiviseringsproces har skabt grundlag for resultatet på 28 mio. kr. før skat. Det er næsten uæn-dret i forhold til 1. halvår 2013. NGF Nature Energy vandt ved udbud i foråret 2013 forsyningspligtbevillingen i hele landet, hvilket har medført en væsentlig forøgelse af selskabets kunder uden for Fyn. Selskabet forventer, at andelen af kunder uden for Fyn vil vokse fra de nuværende 25 % til 50 % inden for en treårig periode.

Barmarksværker markant billigereVed at droppe dyr naturgas og i stedet bruge biomasse eller anden opvarm-ningskilde har de 35 tidligere dyreste barmarksværker nu skåret fjernvar-mepriserne ned med gennemsnitligt 6744 kr., oplyser Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse. En række andre små fjernvarmeværker er ramt af nøjagtig samme problem og vil med samme op-skrift også kunne de komme tårnhøje varmeregninger til livs.De 35 barmarksværker fik med ener-giforliget fra 2012 lov til at bruge biomasse eller andre afgiftsfrie opvarm-ningskilder end naturgas. Fra gennem-snitligt at have priser på 26.894 kr. for et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 18,1 MWh, så er prisen nu gennemsnitligt 20.150 kr.

Offshore-fagmesse i FredericiaMESSE C i Fredericia danner ram-men, når Danmark næste år får sin første samlede fagmesse for den del af offshore -branchen, der arbejder med drift og vedligehold af borerigge, pro-duktionsplatforme og havvindmøller. Fagmessen O&M Offshore Expo 2015, der gennemføres den 2. og 3. juni 2015, dækker bl.a.områder, som til dag-lig benævnes O&M, E&P og HSSE&Q.”Offshoresektoren er i solid vækst, takket være den intensiverede olieefter-forskning og de markante udbygnings-planer for havvindmøller. Derfor ser vi store perspektiver i at etablere O&M Offshore Expo”, forklarer Peter Sune-sen, projektleder i MESSE C.

Energinet.dk køber DONG Energys gaslagerEnerginet.dk har den 20. okto-ber underskrevet en betinget aftale om at købe DONG Energys underjordiske gaslager i Stenlille på Sjælland. Selskaberne er enige om en pris på 2,25 mia. kroner.

Prisen inkluderer en indfrielse af en udskudt betaling, som var en del af købet, da Energinet.dk i 2007 købte gaslageret i Lille Torup fra DONG Energy.

Før handlen er endelig, skal den godkendes af Konkurrence-styrelsen og af klima-, energi- og bygningsministeren.

Ifølge Torben Brabo, der er direktør for Energinet.dk’s Gasaf-deling, er det naturligt, at Energi-net.dk køber gaslageret.

Selv om danskernes forbrug af naturgas er faldende, så er gas stadig en hjørnesten i dansk energiforsyning.

Gaslageret i Stenlille skal li-gesom gaslageret i Lille Torup dri-ves som et kommercielt selskab.

Samlet set kan lagrene opbe-vare cirka 30 % af det samlede danske gasforbrug og i løbet af en sæson aflevere 12 TWh.

K o r t n y t

4 Gasteknik nr. 5 • 2014

World Energy Outlook 2014 i København

Dr. Fatih Birol fra det Internatio-nale Energi Agentur, IEA, giver den 18. november et af årets væsentligste indspark til energi-debatten på dansk grund.

Det sker, når han fremlæg-ger kernen af rapporten ”World Energy Outlook 2014” i Køben-havn. IEA’s rapport er nemlig i høj grad med til at sætte rammen for energipolitikken – nationalt, såvel som internationalt.

På mødet i Mogens Dahls Koncertsal på Christianshavn i København vil klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg

Petersen vurdere, hvad den nye rapport betyder for den omstil-ling, vi er i gang med både inter-nationalt og i Danmark.

Efter de to oplæg diskuterer Su-sanne Juhl, bestyrelsesformand for Dansk Gasteknisk Center, Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, og Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, konklusionerne i analysen med særligt fokus på den danske energibranche.

Det er Energistyrelsen, Dansk Energi, DI Energi og Dansk Gasteknisk Center, der står bag arrangementet.


h e a d e r

Skrottet biogasprojekt revurderesMed en ny placering er et tidligere skrottet stort biogasprojekt i Brande nu sendt til fornyet politisk behandling, skriver Herning Folkeblad på AOH.dk.Biogasanlægget planlægges af det øko-logiske frilandsgartneri Månsson A/S i samarbejde med NGF Nature Energy oger projekteret til at behandle 150.000 tons biomasse årligt, baseret på hus-dyrgødning og vegetabilsk affald. Der forventes en årlig produktiom af 8,3 mio. m3 biogas.

Enormt olie- og gasfund i NorgeOlieselskabet Lundin Norway har gjort et olie- og gasfund i den sydlige del af Barentshavet, ca. 190 km nordvest for Hammerfest. Fundet kan være det hid-til femtestørste på norsk sokkel.Ifølge det norske oliedirektorat rum-mer feltet Alta mellem 88 og 314 mio. tdr. olie og mellem 5 og 17 mia. m3 gas. Det nye fund ligger ret tæt på både Snøhvit-feltet og Lundins tidligere fund Gotha, hvilket styrker muligheden for bygge den nødvendige infrastruktur.

Ny balancemodel for gas godkendtDen 23. september 2014, godkendte Energitilsynet Energinet.dk’s nye model til at balancere det danske gassystem. Modellen trådte i kraft 1. oktober 2014.Overordnet betyder den nye model, at transportkunderne, som er de selskaber, der transporterer gassen i systemet, skal spille en mere aktiv rolle i at balancere det danske gassystem. På den måde sik-rer de, at den mængde gas, der sendes ind, matcher forbruget bedre end i dag.

Ukraine får gasaftale med RuslandUkraine har indgået en aftale med Rus-land om at genoptage leveringen af na-turgas mod at betale 385 US-dollars pr. 1.000 m3, oplyser Ukraines præsident, Petro Porosjenko, der har indgået afta-len med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Prisen svarer til 2,10 kr. pr. m3, og aftalen gælder frem til 31. marts 2015. I en tidligere aftale fra 2009 var gasprisen sat til 485 dollar pr. 1.000 m3, men det var for dyrt, mente styret i Kijev.Trods den nye pris får Kijev muligvis brug for det internationale samfund, når regningen skal betales. Rusland lukkede for hanen med gas til Ukraine i midten af juni efter to års diskussion om prisen.

K o r t n y t


Rekordstor interesse for oliejagt i NordsøenEnergistyrelsen har modtaget 25 ansøgninger i 7. udbudsrunde fra olieselskaber, der vil søge efter olie og gas i Nordsøen. Det er flere ansøgninger end i de tidli-gere udbudsrunder.

15 olieselskaber er involveret i ansøgningerne, hvoraf flere selskaber ikke tidligere har haft koncession i Danmark. Til sam-menligning modtog Energistyrel-sen 17 ansøgninger i 6. runde.

Klima-, energi- og bygnings-minister Rasmus Helveg Petersen er meget tilfreds med antallet af ansøgninger i udbudsrunden, der bekræfter, at der fortsat er tiltro til, at der kan gøres interessante fund i det danske område.

”Det er positivt, for dermed kan vi opretholde et stabilt efter-forskningsmiljø og investeringer i højt specialiserede arbejdsplad-ser i Danmark. Jeg ser frem til, at de kommende tilladelser vil føre til nye kommercielle fund, som kan sikre samfundet de størst mulige indtægter fra Nordsøen”, siger ministeren.

7. udbudsrunde blev åbnet 24. april i år. De udbudte områder omfatter dels alle ikke-konces-sionsbelagte områder i Central-graven, hvor hovedparten af de danske felter hidtil er fundet, og dels områder længere mod øst, hvor der også er gjort oliefund i 6. udbuds runde.

Markant fald i energiforbrugetDet faktiske energiforbrug faldt i 1. halvår 2014 med 8,9 % sam-menlignet med 1. halvår 2013, oplyser Energistyrelsen.

Faldet i energiforbruget er påvirket af udviklingen fra en nettoeksport til en nettoimport af el samt et betydeligt varmere vejr i 1. halvår af 2014.

I årets første halvår har der så-ledes været 23 % færre graddage sammenlignet med samme pe-riode året før. Derudover har der været et lavere konverteringstab på kraftværkerne som et resultat af, at elproduktion fra fossile brændsler er blevet fortrængt af vindkraft.

Faldet i forbruget i første halvår dækker over, at forbruget

af olie, naturgas og kul er reduce-ret med henholdsvis 3,0 %, 20,5 % og 29,5 % sammenlignet med 1. halvår 2013.

Samtidig steg forbruget af ved-varende energi i 1. halvår 2014 med 3,6 % Dette skyldes især en stigning i forbruget af biomasse på centrale værker og en større vindkraftproduktion.

Når der korrigeres for brænd-selsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, er energiforbru-get i 1. halvår 2014 faldet med 7,7 %.

Produktion af primær energi var 8,0 % lavere i 1. halvår 2014 end i 1. halvår 2013. Produktio-nen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 16,0 og 0,6 %.

72 % af de private naturgaskun-der har aldrig skiftet leverandør, og 24 % ved ikke, hvem de får leveret naturgas fra.

Det viser en undersøgelse, som Energitilsynet har foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af en analyse af konkurrencen på naturgasmarkedet.

Og den er nærmest ikke-eksisterende for private kunder, fremgår det af analysen, som blev præsenteret ved et møde 18. september.

Derfor foreslår Energitilsynet, at forsyningspligtreguleringen af det danske naturgasmarked æn-dres, så det bliver mere attraktivt for nye virksomheder at træde ind på markedet med tilbud til detailkunderne.

Tilsynet mener, at de nuværen-de rammer i for høj grad sætter et hegn om konkurrencen, de ”rigti-ge” priser, kundeservicen, forbru-gernes engagement og antallet af leverandører på markedet.

Forbrugerne oplever en lav økonomimsk gevinst ved at skifte leverandør. Men selv en bespa-relse på 2.000 kr. om året vil kun få 17 % til at skifte, viser under-søgelsen ifølge kontorchef Rune Moesgaard fra Energitilsynets sekretariat.

Svært for nye leverandørerDermed bliver et centralt punkt i naturgaslovgivningen svækket, og sandsynligheden for, at for-brugerne på længere sigt kommer til at betale for meget for natur-gassen, er stor.

Analysen viser:• at forbrugerne ikke orienterer

sig i markedet og skifter leve-randør, selv om de kunne tjene penge på det

• at nye og mindre gasleveran-dører har mere end svært at etablere sig på markedet

• at det er tvivlsomt, om antallet af leverandører kan holdes på et hensigtsmæssigt niveau og dermed sikre de lavest mulige priser til forbrugerne.Der er flere forklaringer på,

at konkurrencen er så svag på forbrugersiden – på virksom-hedssiden er der til gengæld god konkurrence.

ForsyningspligtenÉn forklaring kan være, at natur-gaslovgivningen indeholder en særlig forsyningspligt, som bety-der, at forbrugerne automatisk får naturgas, helt uden selv at have valgt en leverandør.

Samlet set er følgen af forsy-ningspligten, at der bliver sat en prop i markedet. Forbrugerne er vænnet til ikke at gå på indkøb, og konkurrencen mellem etab-lerede og nye leverandører om at give forbrugerne gode tilbud og service bliver svag. Så svag, at nye leverandører er pressede og holder sig væk fra markedet.

En anden forklaring kan være, at etablerede leverandørselskaber med naturgasnet (monopolaktivi-tet) og detailhandel (konkurren-ceaktivitet) i én og samme kon-cern og under ét og samme navn medvirker til, at forbrugerne ikke

kan gennemskue, hvilket selskab der leverer hvad.

Alle bør nøjes med én regningSelskaber med det hele under én hat kan desuden samle alt på én regning. Alt sammen noget, nye leverandører ikke har mulighed for, og dermed har de et handi-cap, allerede før de overhovedet træder ind på markedet.

Analysen peger derfor på, at alle forbrugere, uanset leveran-dør, fremover bør have én reg-ning - i stedet for som nu, hvor forbrugerne får to regninger, hvis de skifter fra et selskab med alt under én hat til en ny leverandør.

Endelig peger analysen på, at de etablerede selskaber med alt under én hat fremover bør skilte tydeligt over for forbrugerne, om det er monopoldelen eller konkurrence- og detaildelen af virksomheden, der markedsfører sig over for forbrugerne.

Desuden anbefaler tilsynet:• indførelse af en engrosmodel• indførelse af standardiserede

krav til dataudveksling, men ikke en datahub

• rebranding af distributionssel-skaberne.Hele rapporten (106 sider) kan

hentes på www.energitilsynet.dk.

Godt modtagetVed præsentationen blev rappor-ten kommenteret af et panel af interessenter fra branchen.

Simon Vestergaard, produkt-chef for el og gas hos OK a.m.b.a. sagde bl.a.:

G a s m a r k e d

Energitilsyn foreslår forsyningspligt afskaffet

Lave priser udelukker nye leverandører og medfører svag konkurrence på naturgasmarkedet, fremgår det af ny analyse fra tilsynet.


Af Jens Utoft, Gasteknik

6


”Vi har set frem til denne rapport, da vi oplever markedet som meget trægt og naturgasfor-brugerne som meget inaktive på grund af forsynligspligten”.

OK er ejet af 12.000 forbugere, og de ca. 400 medarbejdere sæl-ger årligt benzin, varmepumper, fyringsolie og naturgas for tilsam-men ca. 7 mia. kr. (+ afgifter).

Simon Vestergaard tror, at naturgasmarkedet kan gøres mere atraktivt og innovativt, men anser en datahub som en forud-sætning for at indføre en engros-model, idet der er langt mindre datamængder og langt færre aktører end på elmarkedet.

Særregulering i form af forbru-gerbeskyttelse anser OK for ud-nødvendig, da området er dækket af eksisterende lovgivning.

Formindsk bureaukratietHenrik Iversen, vicedirektør i HMN Gassalg A/S, havde stor ros tilovers for rapporten, men afvi-ste, at der er særlige fordele for koncernforbundne distributions- og salgsselskaber.

”Vi sælger stadig gas til 92 % af vore distributionskunder, men 5 % af dem har valgt et andet produkt, fx fastpris. Vi har en samlet mar-kedsandel på ca. 60 %, hvoraf 2 %

er til kunder uden for vores eget distributionsområde”.

Henrik Iversen så gerne en afskaffelse af forsyningspligten og havde heller ikke noget imod indførelse af en engrosmodel.

”Standardisering af kravene til dataudveksling er en rigtig god ide, men der er ingen grund til at bruge mange penge på en data-hub med kun tre netselskaber”, sagde Henrik Iversen.

Han opfordrede i stedet til at rette fokus mod at reducere bu-reaukratiseringen, som medfører store opstarts- og basisdriftsom-kostninger for nye aktører.

”Energitilsynet skal sikre et dybt, likvidt og let tilgængeligt engrosmarked med forbindelse til de udenlandske markeder. Det er ikke tilfældet, selv om 25 % af forbruget nu handles på den dan-ske gasbørs”, sagde Iversen.

Forbrugerråd frygter prishopMartin Salamon, chefkonsulent i Forbrugerrådet, fandt intet belæg i rapporten for, at der ikke kom-mer højere priser, hvis forsy-nignspligten ophæves.

”Jeg er enig i, at de nuværende priser er stay-out-priser, men tror også, at prisen næste gang vil være mere rimelig.

I modsætning til elmarkedet vil der være et faldende forbrug på gasmarkedet, og det er for lille til at tiltrække udenlandske leverandører. Derfor kan forsy-ningspligten være med til at sikre konkurrencen, men jeg tror, det vil være fint med en engrosmodel og med samfakturering af gaskøb og distribution”, sagde Martin Salamon.

Han mente i øvrigt, at Dan-mark er bagud i forhold til EU-krav om at separere branding af distribution og salg.

Flere forbedringerJeppe Danø, markedsdirektør hos Energinet.dk, fremhævede flere forbedringer, siden gasmarkedsmo-dellen blev indført for 10 år siden.

”Dengang var der seks leveran-dører – i dag er der 15. Vi oplever en effektiv priskonkurrence med små variationer, og markedet er blevet mere gennemsigtigt.

Samfakturering er allerede muligt, men virker ikke i praksis, måske fordi netselskaberne og Energinet.dk ikke er enige om, hvilke modeller der skal vælges. Men vi skal være opmærksomme på, om omkostningerne ved en datahub er større end gevinsten”, sagde Jeppe Danø.

7

Paneldeltagerne ved præsentationen af Energitilsynets rapport om konkurrencen på gasmarkedet, fra venstre Martin Salamon, Forbrugerrådet, Henrik Iversen, HMN Gassalg, Jeppe Danø, Energinet.dk, Simon Vester gaard Pedersen, OK og Rune Moesgaard, Energitilsynet.

Mængden af fossil energi er ikke uendelig, og fossil energi genere-rer bl.a. drivhusgassen CO2, som bærer sin del af skylden for den tiltagende drivhuseffekt.

Dermed er der mindst to sær-deles gode årsager til begrænse forbruget af fossil energi.

Svaret på dette er energibespa-relser og ikke mindst en drejning af energiforbruget over mod vedvarende energi.

Denne energiform er meget ofte fluktuerende (sol og vind) og pro-duceret uden hensyntagen til for-bruget. Der vil blive perioder med overskud af elektricitet, og man må tilsvarende forvente perioder med underskud i tilfælde af vind-stille og mangel på solskin. Derfor vil der opstå behov for at omlægge energiforbruget rent tidsmæssigt, eller alternativt at ”gemme” den el, der er produceret.

Der er mange måder at gøre dette på rent teknologisk, og her

er brint (H2) og SNG (syntetisk produceret metan - CH4) den lagringsform, der såvel kapacitets- som energimæssigt har langt det største potentiale.

Brint (og metan)som lagringsmedieLangt det nemmeste er her den direkte vej og via vind- eller sol-kraft samt elektrolyse at produ-cere og lagre brinten i naturgas-nettet, men af sikkerhedsmæssige årsager har flere lande her lagt en maks. grænse på 2 % for iblan-ding af brint.

Man kan ud fra dette beregne, hvor meget el man kapacitets-mæssigt ”kan stoppe ind” i det danske naturgasnet. Det bliver et godt stykke under 100 MW, hvis man forudsætter en iblanding, der er jævnt fordelt over hele året.

Dvs. en kapacitet, der ikke forslår meget med de tusinder af MW vindkraftkapacitet, der

ventes inden for de kommende 5-10 år.

Alternativet kunne være at om-danne den producerede brint til metan (SNG). Så burde der ikke være begrænsninger.

Teknisk set er dette muligt, men det er selvfølgelig noget dy-rere end blot at producere brint.

Der er i de nævnte studier reg-net på scenarier med hhv. brint- og/eller metanproduktion. Med elpriser i området fra 0-56,25 øre/kWh (0-7,5 cent/kWh) er opnået resultater som angivet i Firgur 1 og Figur 2.

Sammenfatning for produktionsprisFor nemheds skyld er der ikke in-kluderet udgifter for køb af CO2.

Som det ses vil man med ”gratis el” og dagens teknologi (alkaline elektrolyse - blå kurve) opnå priser på H2 og SNG på hhv. 103 og 167 øre/kWh – priser, der alle ligger et godt stykke over markedsprisen for naturgas.

Udvikler teknologierne for elektrolyse og metanisering sig, som producenterne forventer, vil man dog efter 2030 med SOEC-teknologien kunne begynde at producere H2 og SNG til en pris (8-18 øre/kWh), der ligner mar-kedsprisen for naturgas – dog kun

E n e r g i l a g r i n g

Power-to-gas – er det et realistisk scenarie?

Udpluk fra et netop afsluttet EUDP-projekt (Green Natural Gas) og et igangværende IGU-arbejde, som bliver præsenteret ved WGC 2015 i Paris.


Af Aksel Hauge Pedersen og Asger Myken, DONG Energy A/S

8

Figur 1. Produktionsomkostninger for brint via elektrolyse for de kom-mende 10-20 år.


i tilfælde af ”gratis el” til elektro-lyseprocessen.

Værdi af produceret gasI det følgende vil vi se nærmere på de markedsmæssige mulighe-der for afsætning af gas, produce-ret ved elektrolyse, til naturgas-nettet i Danmark.

Der er ikke nogen støtteord-ninger for brint, som tilføres naturgasnettet. Men hvordan forholder det sig, hvis brint om-dannes til metan, fx i forbindelse med biogasopgradering?

For at opgraderet biogas, som tilføres naturgasnettet, kan få støtte, skal den opfylde kriteri-erne for biogas. Dette indebærer, at den skal være produceret ved udrådning af biomasse. Dette krav opfylder brint, produceret ved elektrolyse, jo ikke, uanset om den efterfølgende er metani-seret eller ej, og en blanding af biogas og metaniseret brint gør derfor heller ikke.

Det må forventes, at der sker en tilpasning af reglerne for biona-turgas, så energimængden fra en eventuel brinttilførsel kan trækkes fra den samlede energistrøm, så man ikke mister muligheden for tilskud til selve biogassen. Der er altså ikke mulighed for biogasstøt-te til elektrolysebaseret brint, og denne skal derfor kunne produ-ceres på kommercielle vilkår, når elpriserne er lave.

Sjældent, at elprisen går i nulDet er en udbredt opfattelse, at udbygningen af kapaciteten for

vindkraft og solceller i perioder vil medføre en betydelig over-skudsproduktion af strøm, hvor man i adskillige timer om året kan få el leveret gratis eller endda få penge for at aftage den.

Det danske elsystem satte nye verdensrekorder i første halvår af 2014, hvor vindmøller leverede 41,2 % af danskernes elforbrug, og vi fik dermed en lille forsmag på fremtidens udfordringer.

Hvordan gik det så? Antallet af timer, hvor markeds-

prisen for el var nul eller negativ, udgjorde faktisk kun 0,5 % af timerne i perioden i Vestdanmark og 0,3 % i Østdanmark.

I januar var vindandelen helt oppe på 61,7 %, og alligevel var der i både Vest- og Østdanmark kun én time, svarende til 0,1 %, med en markedspris på nul eller mindre.

Tilstrækkelig fleksibilitetIfølge Energinet.dk giver kon-ventionelle kraftværker sammen med de elektriske forbindelser til udlandet den nødvendige flek-sibilitet i et elsystem, der i vid udstrækning er baseret på fluk-tuerende energikilder, først og fremmest vindmøller.

Varighedskurven for elspotpri-serne for hele 2013 i figur 3 viser, at et power-to-gas-anlæg i øje-blikket må basere sig på markeds-priser, som er over 20 øre/kWh i over 90 % af tiden.

Dette er, sammen med for-holdsvis høje investeringer, den store udfordring for Power-to-gas.

Hvis det ud fra et samfunds-mæssigt perspektiv skal give me-ning at konvertere el til gas, skal det være, fordi der er overskud af el i systemet, produceret på fx vind og sol, dvs. markedsprisen skal være nul eller negativ.

I modsat fald omdannes la-gerbar energi (fx halm, træ, kul, naturgas, uran, osv.) med tab til el, som distribueres med tab til et elektrolyseanlæg, hvor det med tab omdannes til brint, som derefter skal omdannes til metan, komprimeres og til sidst lagres i naturgasnettet.

Og der er ikke noget, som tyder på, at der på kort eller mellem-langt sigt vil komme tilstrække-ligt mange timer om året, hvor der er nulpriser eller negative elpriser, til at kunne forrente investeringer i elektrolyse- og metaniseringsanlæg.

Det har lange udsigterDen endelige konklusion er, at lagring af brint/metan ikke i dag er konkurrencedygtig.

Udviklingen frem til en kon-kurrencedygtig situation vil tage mange år, men som professor Robert Schlögl fra Max-Planck Instituttet sagde ved den netop overstående IGRC-konference:

”Power-to-gas har en fremtid, men det kan sagtens tage 25 år, før den kan realiseres”.

Der er efter hans formening derfor god tid til at udvikle teknologierne og at gøre det i et tempo, der står mål med den lange tidshorisont.

9

Figur 2. Opsummering af resultater for produktion af metan fra et 10 MW elektrolyseanlæg.

Figur 3. Varighedskurve for elspottimepriser i 2013 med en timepris på over 1400 øre/kWh).

(ekskl. 5 timer i Vestdanmark)

Der er arbejdet på at finde løs-ninger, som kan give besparelser og dermed udvikle markedet for opgradering af biogas.

En af disse løsninger er at lave fælles opgraderingsanlæg fra flere biogasanlæg i det samme geogra-fiske område eller alternativt at etablere fælles tilslutningsanlæg fra flere opgraderingsanlæg.

I det følgende beskrives to for-skellige cases, som HMN Naturgas har arbejdet med i forbindelse med tilslutningsprojekter i hhv. Salling-området og Hjørring-området.

Salling/Kaastrup-projektetI området nord for Skive findes i dag tre gårdbiogasanlæg, et umid-delbart nord for Skive (Dølbygård Biogas), et nordøst for Jebjerg (Rybjerg Biogas) og et ved Balling (Madsen Bioenergi), som netop er etableret.

Da opgraderingsanlæg er rela-tivt dyre anlæg, var idéen at sam-menkoble alle tre biogasanlæg til et fælles opgraderingsanlæg, placeret ved Kaastrup.

Det ligger stort set midt imel-lem de tre biogasanlæg og tæt på HMN’s 40 bar fordelingsledning, som krydser Salling fra syd mod nord. I en afstand af ca. 2 km fra Kaastrup ligger HMN’s MR-stati-on Jebjerg, som kan aftage den opgraderede biogas.

Ved at realisere projektidéen kunne der spares store omkost-ninger til opgraderingsanlæg, mod at der skulle investeres i biogasledninger fra de enkelte

biogasanlæg og frem til det fælles opgraderingsanlæg. Herudover ville der kunne spares omkost-ninger til modtagestationer, injektionsstationer og kompres-sorstationer.

Ovenstående ses anlægsøko-nomien ved tilslutning af biogas-

anlæggene enkeltvis og på næste side ved en samlet tilslutning af alle tre biogasanlæg.

Anlægsbesparelsen ved at sam-mentænke de tre biogasanlæg vil således være ca. 12 mio. kr. eller knap 20 % af de samlede anlægs-omkostninger.

B i o n a t u r g a s

Fælles biogas-opgradering kan give store besparelserArtiklen er udarbejdet som led i Grøn Gas Erhvervsklynges bestræbelser på at fremme investeringer i grønne gasser med støtte fra Region Midtjylland.


Af Carsten Rudmose, HMN Naturgas I/S

10

Tilslutning enkeltvisBiogasanlægget Dølbygård Biogas.

Årlig afsætning ca. 2,5 mio. Nm³ metan.Anslående omkostninger:Opgraderingsanlæg 11 mio. kr.Modtagestation 2 mio. kr.7 bar PE-ledning (5 km) 1,5 mio. kr.Injektionsstation inkl. tilslutning 1 mio. kr.Kompressorstation (100 % backup) 5 mio. kr.Gaskromatografer i nettet (2 stk.) 0,6 mio. kr.I alt ekskl. moms 21,1 mio. kr.

Biogasanlægget Rybjerg Biogas.Årlig afsætning ca. 2,5 mio. Nm³ metan.Anslående omkostninger:Opgraderingsanlæg 11 mio. kr.Modtagestation 2 mio. kr.7 bar PE-ledning (7 km) 2 mio. kr.Injektionsstation inkl. tilslutning 1 mio. kr.Kompressorstation (100 % backup) 5 mio. kr.Gaskromatografer i nettet (2 stk.) 0,6 mio. kr.I alt ekskl. moms 21,6 mio. kr.

Biogasanlægget Madsen Bioenergi.Årlig afsætning ca. 4 mio. Nm³ metan.Anslående omkostninger:Opgraderingsanlæg 13 mio. kr.Modtagestation 2 mio. kr.7 bar PE-ledning (10 km) 2,8 mio. kr.Injektionsstation inkl. tilslutning 1 mio. kr.Kompressorstation (100 % backup) 5,5 mio. kr.Gaskromatografer i nettet (3 stk.) 0,9 mio. kr.I alt ekskl. moms 25,2 mio. kr.


Projektet ved HjørringI området syd for Hjørring findes i dag to biogasanlæg: LBT-Agro og Rønnov-gård Biogas. Begge anlægsejere har besluttet at lade deres anlæg tilslutte naturgasnettet.

HMN har arbejdet for at etablere et fælles opgraderingsanlæg og tilslut-ningsanlæg, men ejerne har besluttet sig for at etablere hver deres opgrade-ringsanlæg, men så etablere et fælles tilslutningsanlæg. I det følgende beskri-ves de faktiske anlægsomkostninger, og samtidig gives et estimat på besparelsen ved, at der er etableret et fælles tilslut-ningsanlæg.

Ved at HMN har kunnet sammenkob-le de to projekter igennem et fælles til-slutningsanlæg vurderes, at anlægsejerne har sparet ca. 4 mio. kr. eller knap 10 % af de samlede anlægsomkostninger.

Ovenstående to cases illustrerer, at idéen med at sammenkoble flere biogas-anlæg til fælles opgraderingsanlæg og tilslutningsanlæg kan reducere omkost-ninger ved opgradering til naturgasnet-tet betydeligt.

11

Roslev

MR-station Jebjerg

Jebjerg

Oddense

Balling

Skive

Breum

Kåstrup

Opgrade- ringsanlæg

HMN - 40 bar naturgasledning Biogasledning

Biogasledning

Madsen Bioenergi

Dølbygård Biogas

Rybjerg Biogas

Hjørring

Hæstrup

Harken

Hæstrup Mølleby

Ilbro

MR-station Hjørring

LBT-Agro Opgraderingsanlæg

Rønnovgård Biogas Opgraderingsanlæg

Biogasledning

HMN - 50 bar naturgasledning

Figur 1. Oversigt Salling/Kaastrup-projektet. Figur 2. Oversigt Hjørring-projektet.

Fælles tilslutning ved KaastrupÅrlig afsætning ca. 9 mio. Nm³ metan.Anslående omkostninger:Opgraderingsanlæg 25 mio. kr.Modtagestation 2,5 mio. kr.7 bar PE-ledning (2 km) 0,6 mio. kr.Injektionsstation inkl. tilslutning 1 mio. kr.Kompressorstation (100 % backup) 6,2 mio. kr.Gaskromatografer i nettet (5 stk.) 1,5 mio. kr.Biogasledninger (28 km) 15 mio. kr.Biogasblæsere og kølere (anslået) 4 mio. kr.I alt ekskl. moms 55,8 mio. kr.

Fælles tilslutning ved HjørringÅrlig afsætning ca. 10 mio. Nm³ metan.Opgraderingsanlæg (2 stk.) 29 mio. kr.Modtagestationer (2 stk.) 5 mio. kr.7 bar PE-ledning (6,5 km) 1,9 mio. kr.Injektionsstation inkl. tilslutning 1 mio. kr.Kompressorstation (100 % backup) 6,2 mio. kr.Gaskromatografer i nettet (4 stk.) 1,2 mio. kr.I alt ekskl. moms 44,3 mio. kr.

Det må være svært at få armene ned hos de danske arrangører af den internationale gasunion, IGU’s forsknings- og udviklings-koncerence, IGRC2014 i Tivoli Congress Center i København 17.-19. september.

Ikke alene oversteg de 750 del-tagere fra 44 forskellige lande de mest dristige forventninger, men gennemførelsen af arrangementet var helt igennem vellykket.

Officielt var det Dansk Gas For-ening, der stod som arrangør. Men succesen kom i hus, takket være en flot indsats fra en stor stab af frivillige og ikke mindst solid op-

bakning fra de danske gasselska-ber og Energinet.dk, herunder det fælles selskab, Dansk Gasteknisk Center a/s.

Stor ros fra deltagerneIkke alene modtog Dansk Gas Forening stor ros og bifald for arrangementet ved det nylige IGU-møde i Berlin.

Det er også topkarakterer, der er leveret af de 98 deltagere, som har svaret på en tilfredshedsundersø-gelse efter konferencen:

46 gav konferencen som helhed næsthøjeste karakter (god) og 45 den højeste karakter (meget god).

De sidste 7 gav middelkarakteren (acceptabel).

Højeste score opnåede vurde-ringen af konferencefaciliteterne med et gennemsnit på 4,44 ud af 5 mulige. 46 vurderede dem som gode og 47 som meget gode, mens kun 4 nøjedes med karakteren acceptabel.

Også forplejning og indkvar-tering fik gode anmeldelser. 14 fandt maden acceptabel, 40 at den var god og 43 rigtig god.

Vurderingerne af præsentatio-nerne var mere blandede. 21 nøje-des med middelkarakter, 53 synes de var gode og 20 meget gode.

G a s f o r s k n i n g

Imponerende gaskonference i København

IGRC2014 samlede 750 deltagere fra 45 lande. De kom for at høre om resultaterne af den nyeste internationale forskning og udvikling.


Af Jens Utoft, Gasteknik

12

Flot velkomst af Pantomimeteatret

Selv om Tivoli ligger et stykke fra Tivoli Congress Center satte Carstensens verdenskendte have alligevel sit præg på åbningen af IGRC2014 i København.

Allerede ved indgangen til den store kongressal blev deltagerne budt velkommen af den hvide klovn Pjerrot, og efter de offi-cielle åbningstaler blev scenen indtaget af Tivolis Pantomime-teater med de klassiske figurer ”Harlekin og Columbine”, som i denne forestilling symboliserede henholdsvis den fossile naturgas (Harlekin) og den vedvarende energi (Columbine).

Til gengæld blev deltagerne snydt for mødet med den danske klima-, energi- og bygningsmi-nister, Rasmus Helveg Petersen, som i stedet havde sendt kontor-chef Martin Hansen.

Han fortalte på ministerens vegne, at vi i Danmark forventer, at gassystemet vil spille en vigtig rolle i ændringen fra et fossilt til et fossilfrit energisamfund.

”Vi tror også, at grøn gas kom-mer til at spille en vigtig rolle

for den tunge transport”, sagde kontorchefen.

Peder Ø. Andreasen, adm. direktør for Energinet.dk, fortalte deltagerne, at Danmark har det ambitiøse mål, at produktion af el og varme fra 2035 skal produceres uden brug af fossile brændsler.

”Vi har et stærkt elsystem, et stærkt gassystem og et stærkt fjernvarmesystem, som gør dette muligt, både teknisk og økono-misk. Netop kombinationen af energisystemer er afgørende for at nå målet.

Alle her ved, at naturgas er den reneste fossile energikilde, og at vi kan reducere CO2-udledningen med 50 % ved at erstatte kul og olie til elproduktion med gas. Biogas har vi allerede i gasnettet, men det vil blive kraftigt for-øget”, sagde Peder Ø. Andreasen.


Gassens rolle i den globale ener-giforsyning er langt fra udspillet. Det var der bred enighed om blandt de tre deltagere i den ind-ledende paneldebat på IGRC2014 i København.

Det var Gasunies adm. direktør for forretningsudvikling, Ulco Vermeulen, Prof. Dr. Ing. Michael Weinhold, CTO Siemens Energy, og Seok-Hyo Jang, CEO hos Ko-gas, Korea.

Ulco Vermeulen roste Dan-mark for at være førende i at inte-grere gas og vedvarende energi.

Han forudså tre stadier for gas-sens fremtid:1. Øget produktion og øget for-

brug af gas i flere lande (LNG). 2. Mere grøn bevidsthed

3. Mere grøn gas/VE-gas som kan sikre, at gassen varer evigt.Seok-Hyo Jang: ”Korea er

verdens største importør af LNG med over 30 mio. tons om året. I dag er næsten 30 % af LNG base-ret på short term eller spot. Dette marked vil vokse yderligere og har allerede givet adgang til gas fra nye områder af verden.

Skifergas vil revolutionere gas-markedet. USA vil snart ekspor-tere i stedet for at importere. LNG vil udligne den store prisforskel på gas i USA, Europa og Asien”.

Michael Weinhold: ”Gas er en meget fleksibel energiform og et nødvendigt supplement til en fluktuerende elproduktion. I Tyskland har vi nu mere end 1,5 mio. elproducerende anlæg, inkl. solceller og vindmøller.

Fremtidens lavenergiboliger vil være baseret på el, primært til ventilation, samt en smule opvarmning og køling. Men gas kommer til at spille en vigtig rolle, både til elproduktion og til at omsætte overskydende el til gas (power-to-gas).”

De tre paneldeltagere, fra venstre Michael Weinhold, Ulco Vermeulen

og Seokhyo Jang indledte IGRC2014 med en paneldebat.

Foto: Jean Schweitzer

Gas vil fortsatspille en vigtig rolle

Danske EC Power fra Hinnerup har haft betydelig succes på eksportmarkederne med sine naturgasbaserede mi-krokraftvarmeanlæg, selv om salget på hjemmemarkedet har været hæmmet af det danske afgiftssystem.

Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center, fremlag-de resultatet af et studie i anvendelse af hybridteknologi-er i det danske energisystem, herunder gasvarmepumper og mikrokraftvarme.

”Metan er op til 84 gange så kraf-tig en klimagas som CO2. Derfor kan udslip fra utætte gasrør og -ventiler hurtigt ødelægge de for-dele for klimaet, der kan være ved at erstatte kul og olie med gas”.

Det fastslog Mark Brownstein fra den private amerikanske mil-jøorganisation, Environmental Defense Fund, i den afsluttende paneldebat på IGRC-konferencen.

Organisationen tæller 750.000 medlemmer.

Han erkendte, at skifergas har betydet meget i USA ved at sænke forbruget af kul til elproduktion.

”Men der er udfordringer, især ved produktionen af skifergas, herunder indholdet af kemikalier i spildevand fra udvindingen.

Selvom metan nedbrydes hurtigere end CO2, spiller det faktisk en betydelig rolle for den globale opvarmning. Til gengæld varer virkningen af CO2 længere. Derfor er det vigtigt at bekæmpe begge dele”, sagde Brownstein.

Jagter utætte gasledningerUdslip fra udvinding til forbrug kan fjerne alle fordele ved gas.

I forhold til at bruge kul skal udslippet være under 2,7 %, i forhold til benzin under 1,4 % og i forhold til diesel under 0,8 %.

”Men det kan være svært at finde ud af, hvor stort udslippet er. Derfor har vi sat os for at finde ud af, hvad de rent faktisk er i USA.

Vi undersøger både mængde-forskelle fra kilde til forbrug, men foretager også faktiske målinger i atmosfæren, ligesom vi undersø-

ger, hvad vi faktisk kan gøre for at reducere metanudslip.

Foreløbige undersøgelser tyder på, at vi er i stand til at reducere udslippet i USA med 40 % i løbet af 5 år. Det er den billigste me-tode til at reducere den globale opvarmning.

Jagten på utætte gasledninger har resulteret i et samarbejde med Google om at udstyre nogle af de-res biler med udstyr, der kan måle udslip af metan. Det viser, hvor der er utætte gasledninger – fx i Boston og Staten Island, New York, hvor gasnettet er meget gammelt og ofte af støbejern. Måledata giver mulighed for at foretage udskift-ninger der, hvor det har størst effekt”, sagde Brownstein.

Brændselsceller i JapanShinichi Tada, leder af R&D hos Osaka Gas, tror fuldt og fast på mikrokraftvarme baseret på brændselsceller.

Osaka Gas leverer gas til 7 mio. kunder, men producerer også el.

”Tidligere var målet, at 53 % af elproduktionen kom fra a-kraft, men det er totalt ændret efter Fukushima-ulykken”, sagde han.

Mikrokraftvarme fra brændsels-celler har en energieffektivitet på 90-95 %, heraf 46,5 % el.

Osaka Gas har hidtil solgt 30.000 anlæg. Målet er 200.000 solgte anlæg i 2020 og ifølge en ny energiplan hele 5,3 mio.

anlæg i 2030. Anlæggene styres af elforbruget, herunder efterspørg-sel fra nettet.

Osaka Gas ser store muligheder for teknologien i Europa, ikke mindst i Danmark og Tyskland, hvor prisforskellen på el og gas er størst. Udfordringen ligger i at få sænket produktionspriserne og udviklet mindre anlæg.

Mere gas til den 3. verdenAlexander J. Huurdeman, Ver-densbanken tog udgangspunkt i FN’s målsætning om bæredygtig energi til alle:

Det kræver en fordobling af den globale energieffektivitet og en fordobling af produktionen af vedvarende energi, men hidtil er der kun installeret 80 GW i landene syd for Sahara, hvilket svarer til elforbruget i Norge.

For nylig er der gjort store fund af naturgas i det sydøstlige Afrika. Men den lokale efterspørgsel er meget lav, og derfor bliver meget gas fra oliefelter flaret.

Derfor er Verdensbanken i gang med at udarbejde en ma-sterplan for udnyttelse af gas til at styrke udviklingen – i første omgang i Mozambique.

Gas kan ikke løse energipro-blemerne i Afrika alene, men kan i stort omfang erstatte diesel og kul. Velegnet til spidlast som supplement til vandkraft, og til decentrale anlæg.

G a s f o r s k n i n g

Deltagerne i den afsluttende panel-debat om ”gamechangere” på gas-markedet, fra venstre Alexander J. Huurdeman, Verdensbanken, Mark Brownstein, Environmental Defense Fund og Shinichi Tada, Osaka Gas. Ordstyrer er Jack Lewnard, Dover Delaware Forsyningsværker, USA.

Metanudslip kan ødelægge gassens klimafordele

14 Gasteknik nr. 5 • 2014 14


Hvorfor har du deltaget på IGRC-konferencen?

Philippe Prêtre, MEMS AG, Schweiz:”Jeg er her som udstiller og har både været i kontakt med eksiste-rende kunder og fået nye kundeem-ner. Mit firma sælger gaskvalitets-sensorer (downstream) og var også med i Paris for seks år siden.

Niels Bjarne Rasmussen, DGC: ”Jeg har deltaget i flere IGRC-konferencer siden 1984, senest i Paris. Jeg har selv en poster med om indstilling af gaskedler og brændere ved ændrin-ger i gaskvaliteten. Deltagelse øger både netværk og viden”.

Rina Sari, Indonesien, jobsøgende efter bacheloreksamen i Singapore og to års masterstudier i vedvaren-de energi på DTU i København. ”Konferencen har givet mig yderli-gere viden om energigas og udbyg-get mit personlige netværk”.

”Hjælp med at skabe vejen til en CO2-neutral gasforsyning i 2050”.

Sådan lød opgaven til fire hold med hver fem unge deltagere på IGRC-konferencen i København.

Energinet.dk og tre andre europæiske infrastrukturselska-ber, Gasunie i Holland, franske GDF Suez og tyske Team DNV GL havde sammensat hver deres hold, som i løbet af konferencen skulle udarbejde og præsentere deres bud på opgaven.

Baggrunden for opgaven var en aftale, som nogle af selskaberne har indgået om at etablere en CO2-neutral gasforsyning i 2050.

Det blev et tæt opløb, hvor to hold undervejs blev sorteret fra af et dommerpanel inden finalen, der blev afgjort ved at tilhørerne skulle rejse sig og gå over til det hold, hvis løsning de foretrak.

Det danske hold måtte således nøjes med en meget ærefuld 2. plads. Holdet bestod af:• Rune H. Gjermundbo, Energi-

net.dk (teamleder)• Astrid Nyborg Broge, Energi-

net.dk, Gasmarkedet.

• Amalia Alonso (DTU-studeren-de i vedvarende energi)

• Caroline Persson (EA-analyse og studerende, dataanalyse)

• Iliyana Arnaudova (studerende, affaldsressourcer og energipoli-tik)Det danske hold hold havde

som vejleder tilknyttet Tine Lind-gren fra Energinet.dk’s afdeling for procesteknik og måling, og Stine Grenå som infobank og dataleve-randør.

Fire hold med hver fem deltagere, udvalgt af de europæiske infra-strukturselskaber, blev præsenteret på scenen, inden de skulle i gang med at dyste i Energy Battle 2014.

Unge dystede om vejen til en CO2-neutral fremtid med gas

Nordisk Biogaskonference holdes hvert andet år på skift mellem de nordiske lande som led i et fællesnordisk samarbejde. I år var turen kommet til Reykjavik på Island den 27.-29. august 2014.

Fra dansk side er det Bruno Sander Nielsen fra Branche-foreningen for biogas, der har deltaget i planlægningen af ar-rangementet.

Der var 175 deltagere, som trodsede Bardabunga-vulkanens rumlen. På trods af den store fo-kus på udbruddet i medierne var der kun ét afbud pga. udbruddet.

Deltagerne blev præsenteret for mange spændende foredrag inden for biogasområdet.

Bruno Sander Nielsen gav et spændende overblik over biogas-situation i de nordiske lande.

I Sverige bliver biogassen over-vejende produceret på spilde-vandsslam, mens den i Danmark primært er baseret på restpro-dukter, herunder landbrugsgylle. Denne forskel betyder, at det er forskellige aktører, som driver udbygningen af biogassen.

Forskel på anvendelsenDet blev også vist, at der er stor forskel på, hvordan biogassen anvendes i de forskellige lande.

I Sverige er transportsektoren den største aftager af biogas. I Danmark har hidtil biogassen væ-ret anvendt til kraftvarme.

Det har dog ændret sig mar-kant. I de igangværende projekter vil gassen næsten udelukkende blive opgraderet og afsat via

naturgasnettet. Denne ændring er muliggjort af en ændring i rammebetingelserne for biogas-produktionen.

Frank Scholwin fortalte, at der i Tyskland er over 150 anlæg, der afsætter biogas til naturgasnettet. Den hidtidige massive udbygning i Tyskland er nu nærmest gået i stå, og det skyldes netop ændrede rammebetingelser.

Stort potentiale i halmForuden de mere overordnede beskrivelser var der en række foredrag om forskellige tekniske emner. Fx kan det nævnes, at • Henrik B. Møller fra Aarhus

Universitet viste, at halm ud-gør en betydelig biogasresurse, og at forbehandling kan øge gaspotentialet for halm betrag-teligt.

• Marc Jean Mestrel gav en spændende præsentation om 25 års erfaring med gasbase-

ret busdrift i stor skala og om sikkerhedsforhold vedrørende tankning og værkstedsforhold.

• Goetz Baumgarten fra Evo-nik fortalte om udvikling af membraner med høj selekti-vitet, hvilket er en membrans evne til at separere to stoffer. Pga. den høje selektivitet er det muligt at opgradere til netkva-litet med et relativt beskedent elforbrug.

OpgraderingsanlægPå konferencen var der en god udstilling, hvor bla.de fleste af de store leverandører af opgrade-ringsanlæg var repræsenteret.

Desuden var der to udstillere, som præsenterede membranbase-rede opgraderingsanlæg.

Præsentationerne fra konferen-cen kan findes på hjemmesiden www.sorpa.is/nbc/.

I 2016 afholdes den nordiske biogaskonference i Finland.

B i o g a s

Nordiske erfaringer med biogas

Den Nordiske Biogaskonference samlede 175 deltagere på Island i skyggen af sprudlende vulkaner.


Af Torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center a/s

16

Dansk Gas Forenings

Tillæg til Gasteknik • nr. 5 • november 2014

Årets Gaskonfence 201413.-14. november 2014 på Hotel Scandic Sydhavnen, København

Nye gasser – nye perspektiver• Resultatet af Energiforligets analyser

– hvad sker nu? • Kører det for gas i transportsekto-

ren?• Er grøn gas også en god forretning? • Grønt lys for biogassen?• Vil fjernvarmen udnytte de grønne

gasser?• Hvad er politikernes forventninger

til de nye gasser? • Hvad er status på dansk og europæ-

isk skifergas? • Power-to-gas: er det realistisk i Dan-

mark?• Hvor stor bliver småskala-LNG?

Kom og få svar på disse og mange andre topaktuelle gas- og energispørgs-mål på Årets gaskonference – den største og vigtigste årlige begivenhed med fokus på gassen i det danske ener-gisystem.

Arrangeret af Dansk Gas Forening

Se programmet på de følgende sider >>>

Af Per Langkilde, formand for Dansk Energi Brancheforening

Deltagerne i DGF’s Årets Gaskonference bydes for anden gang velkommen på Scandic Sydhavnen i København.

DEBRA har også i år en mindre udstil-ling, hvor leverandører af udstyr og andre ydelser til gasområdet medvirker til at skabe et fagligt og socialt træfpunkt for konferencedeltagerne.

Temaet for Årets Gaskonference er ”Nye gasser – nye perspektiver”, og en række foredragsholdere fra den danske energi- og gasverden vil præsentere mulighe-

derne og udfordringerne for de nye gastyper, som skal supplere og delvis erstatte den danske naturgas.

Det bliver også spændende at høre de energipoliti-ske ordføreres forventninger til især de grønne gassers rolle i fremtidens danske energiforsyning.

Samtidig præsenterer flere af udstillerne nye typer ”hydbrid”-anlæg, fx kombinationer af kedler og elvar-mepumper, som vil medvirke til at gøre opvarmnings-anlæggene grønnere og samtidig kunne blive vigtige brikker i balanceringen af fremtidens meget vindbase-rede energisystem.

Vi er i DEBRA overbevist om, at gas fremover vil få en vigtig rolle i den danske energiforsyning.

Velkommen til to dage i Gasland!

Nye gasser og nye muligheder i det danske energisystem

Å r e t s G a s k o n f e r e n c e 2 0 1 4

2

GAS ENERGIMÆRKE

A

Inklusiv gratis klimastyring

Danmarks billigste gaskedelinstallationMed en kondenserende kedel udnyttes naturgassen optimalt, gevinsten er et lavere energiforbrug, min-dre miljøforurening og en lavere varmeregning end ved en ikke kondenserende kedel.

Ved at skifte til en ny gaskedel af typen WHBS kan du med god samvittighed nyde varmen inde, når det er koldt ude.

BAXI kedler fra

Installation med varmtvandsbeholder

Husk mulighederne for energitilskud og håndværkerfradrag*

* gældende til 31/12 2014

Program torsdag 13. november

09.30 - 10.30: Dansk Gas Forenings generalforsamling10.45 - 11.45: Udstillingen åbner11.45 - 12.15: Frokostreception på udstillingen

Forventninger til de nye gasser i det danske energimix

12.15 - 12.30: Indledning: Peter A. Hodal, bestyrelses-formand, DGF

12.30 - 13.00: Resultatet af Energiforligets analyser – hvad sker nu?: Birgitta Jacobsen, vicedirektør, Energistyrelsen

13.00 - 13.30: Visioner for gas i den danske transportsek-tor: Tore Harritshøj, adm. direktør, E.ON Danmark

13.30 - 14.00: Grønne gasser – fornuft og forretning: Per Falholt, Executive Vice President, Research & Development, Novozymes

14.00 - 14.30: Kaffepause i udstillingen

14.30 - 15.00: Grønt lys for biogassen: Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Brancheforenin-gen for Biogas

15.00 - 15.30: Fjernvarme på grøn gas: Astrid Birn-baum, afdelingsleder, Dansk Fjernvarme

15.30 - 16.30: Paneldebat med de energipolitiske ordfø-rere: Forventninger til de grønne gasser i dansk energiforsyning? Indledning og ordstyrer: Susanne Juhl, adm. dir., HMN Naturgas

16.30 - 17.00: Kaffepause i udstillingen

17.00 - 17.30: Skifergas i europæisk perspektiv: Henrik Nicolaisen, projektkoordinator, Total E&P Denmark

17.30 - 17.45: Afslutning: Peter A. Hodal, formand, DGF

19.00: Velkomstdrinks i udstillingen19.30: Konferencemiddag med underholdning

Tore Harritshøj

Astrid Birnbaum

3

Nye gasser giver nye muligheder og nye udfordringer

09.00 - 09.30: ”Power-to-gas” i dansk energiforsyning: Repræsentant fra Energinet.dk

09.30 - 10.00 Småskala-LNG – muligheder og udfordrin-ger i Danmark?: Mogens Schrøder Bech, kontorchef, Søfartsstyrelsen

10.00 - 10.30 GOBI-gas-projektet – et år efter: Ingemar Gunnarsson, projektleder, Göteborg Energi

10.30 - 11.30 Kaffepause i udstillingen

11.30 - 12.00 Gashydrater - en joker i det globale ener-gibudget og klimasystem?: Naja Mikkelsen, projektleder, GEUS. Hun er maringeolog og arbejder med klima-forskning i Arktis. Hun har deltaget i en lang række maringeologiske togter.

12.00 - 12.30 Brint og brændselsceller: Aksel Mortensgaard, direktør, Partner-skabet for Brint og Brændselsceller. Han var fra 1983-2008 ansat i Energistyrelsen, og beskæftiget med EFP- og EUDP-støtte.

12.30 - 13.00 Hvad lærte vi om de nye gasser på IGRC2014?: Jean Schweitzer, projektle-der, Dansk Gasteknisk Center

13.00 - 13.05: Årets gaskonference afsluttes: Peter A. Hodal, bestyrelsesformand, DGF

13.05: Frokost-to-go (or stay)

Program fredag den 14. november

Ligesom sidste år serveres

frokostbuffeten i udstillingen.

Naja Mikkelsen

Aksel Mor-tensgaard

Ingemar Gunnarsson

Jean Schweitzer

BWT HOH A/S blev etableret i 1975 under navnet HOH Vandteknik A/S, og med knap 40 år i rygsækken besidder virksomheden stærke kompetencer inden for avancerede vandbehandlingsløsninger til industri, forsyningsbran-chen og større ejendomme. BWT HOH A/S er en del af gruppen BWT - Best Water Technology. BWT er Europas førende inden for vandbehandlingsteknologier. Vi tilby-der et bredt produktprogram inden for vandrensning og -filtrering. De mest anvendte teknologier er: ionbytning til demineralisering og blødgøring, membranteknologi til omvendt osmose, mikro-, ultra- og nanofiltrering, UV-an-læg til desinfektion, elektrolyse, klorelektrolyse, doserings-styring og pumper. Kontakt: Mads M. Jørgensen, tlf. 4397 0234 Mail: [email protected] • Web: www.bwt.dk

COBALCH ApS præsenterer følgende på udstillingen:- Patenteret reparation af stålledninger- Lækagesporing og personbeskyttelse- Tætninger til rørgennemføringer- Brandtætninger til rørgennemføringer Kontakt: Rikke Dahlgaard, tlf. 4582 0533 Mail: [email protected] • Web: www.cobalch.com


4

Udstillere på Årets Gaskonference

Nye supereffektive gaskedler fra Geminox

• Lodret eller vandret model• Kedelblok, kondensbakke og brænder i rustfri stål• Indbygget varmtvandsbeholder i rustfri stål (M75 og B120)• Nem og fl ot installation, da alt er i kabinet• Nem betjening via tekst display• Elektronik forberedt for regulering af fl ere varmekredse og to varmtvandsbeholdere • Kan tilpasses alle typer varmeanlæg• Mulighed for regulering af solvarme, eksterne

varmekilder og pool• Mange muligheder for ekstern regulering af

kedel• Lavenergipumpe med stor kapacitet• Lave serviceomkostninger og stor drift sikkerhed• Mulighed for overvågning via web-server (tilkøb)• Trådløs udeføler (tilkøb)

Kontakt salgsafdelingen på 8742 5959 eller mail [email protected]

NYHED

Geminox THSgaskedel

Op til

20 års Total

Tryghed

A

DEBRAs afgående sekretariatschef Jørgen K. Nielsen præsen-terer sin formand Per Langkildes yderst populære stand på Årets Gaskonference 2013.

5

VI SÆTTER NYE STANDARDER FOR SMARTGASMÅLING

Flonidan A/S, www.flonidan.dk, Tlf 7561 8888

Dansk Gasteknisk Center a/s er en teknologisk ser-vicevirksomhed med fokus på gasanvendelse og -trans-port og arbejder med energigasser og tilknyttede VE-energiformer. Arbejdet omfatter rådgivning, udvikling,afprøvning, forsøg, måling og undervisning. DGC’s laboratorium er akkrediteret under DANAK, og DGC er endvidere udpeget som Notified Body for GAD og BED. Kontakt: Thea Larsen, tlf. 2016 9600 Mail: [email protected] • Web: www.dgc.dk

Elma Instruments A/S er Skandinaviens førende leve-randør af håndholdt og transportabelt test- og måleud-styr til bl.a. gasdetektering, røggasanalyse, energi- ogtermografering. På Elma Instruments’ stand kan dui år bl.a. se de nyeste termografi-kameraer, gasdetektorer,røggasanalysatorer, tryk- og temperaturmåleudstyr samt mange andre måleinstrumenter. Kontakt: Morten Beck-Hansen, tlf. 4595 4597 Mail: [email protected] • Web: www.elma.dk

Elster-Instromet A/S viser et udvalg af et komplet pro-duktprogram til måling, regulering og procesvarme. Se blandt andet Elster EK280 PTZ samt de nyeste styringer fra Kromschröder. Kontakt: René Gårdsvig, tlf. 9891 1055 [email protected] • www.elster-instromet.dk

Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård

[email protected] www.cobalch.com

Den NYE singel gas detektor fra GMI - PS1

- Indbygget hørlig, synlig og vibrationsalarm- Simpel bump og kalibreringsstation- Findes i O2, H2S & CO & SO2- Levetid 2 år


6

Flonidaner en førende leverandør af Smart Gas Målere og GasKonvertere med kommunikation og fjernaflæsning. Viudvikler, producerer og sælger en komplet serie af måle-udstyr til naturgasindustrien. Vores porteføjle dækker”smarte” gasmålere baseret på hhv. bælggas- og ultra-lydsprincippet samt TZ/PTZ gaskonvertere og rotations- og turbinemålere med encoder og kommunikation. Kontakt: Preben Obbekær, tlf. 7561 8888 Web: www.flonidan.dk

Gasmuseet præsenterer bøger og plakater fraGasmuseet, Gasværksvej 2, 9500 Hobro. Kontakt: Hanne Thomsen, tlf. 5371 5120 Mail: [email protected] Web: www.gasmuseet.dk

Gastech-Energi A/S er leverandør af avanceret bræn-derteknologi og service og samarbejder med førendeproducenter – bl.a. Dunphy Combustion Ltd., EclipseCombustion, Bentone, North American Mfg. Co.,Honeywell, Siemens/Ratiotronic og rbr messtechnik.Gastech-Energi A/S er desuden importør/distributør afGeminox-gaskedler, CTC- og IDM-varmepumper. Kontakt: Per Langkilde, tlf. 8742 5956 Web: www.gastech.dk

HS Tarm A/S – Din leverandør af kvalitetskedler til gas,olie og biobrændsel samt solfangere og varmepumper.Vi har både kedler til villabrug og større kedler til fxplejehjem, virksomheder eller sportshaller. Kontakt: tlf. 9737 1511 Mail: [email protected] • Web: www.hstarm.dk

Vaillant har i 140 år sat sit præg på opvarmningstekno-logien og er en af Europas førende producenter inden for innovativ opvarmnings- og vamtvandsproduktion. Vaillant tilbyder fremtidssikrede og supereffektive varmeløsninger i velkendt tysk kvalitet: Gaskedler, jord-, luft/vand- og luft/luft-varmepumper, solvarmesystemer, genvindings-anlæg, oliekedler, varmtvandsbeholdere og intelligente styringer. Web: www.vaillant.dk

Udstillere på Årets Gaskonference

T.h. Networking på udstillingen under Årets Gaskonference 2013.

Nederst: Der lyttes opmærksomt ved præsentationen af de enkelte udstillere.

Elster-Instromet A/S glæder sig til igen i år at være en del af årsmødet.

Vi viser dele af vores omfattende program og fortæller om komplette løsninger til biogas.

EK 280 PTZ / TZ med modem og 230V forsyning

Elster-Instromet A/S, Læsøvej 3B, 9800 Hjørring, [email protected], www.elster-instromet.dk

D G F å r s m ø d e 2 0 1 1

Vaillant - Danmarks mest solgte gaskedel

• ecoCOMPACT / auroCOMPACT alt i 1 varmeløsninger

• ecoCOMPACT med integreret ecoTEC plus gaskedel og varmtvandsbeholder med spiral i én unit, som fås i 2 modeller med ydelser fra 3,8 til 38,5 kW

• auroCOMPACT drain-back solvarmesystem med integreret ecoTEC plus gaskedel og solvarmebeholder i én unit som fås i 2 modeller med ydelser fra 3,8 til 24,5 kW

• Split-Mounting-Princip - kan skilles ad i 2 dele for let og enkel montering

• Lavt strømforbrug

• Tysk intelligent systemteknik

• Prisvindende design: iF product design award 2014

www.vaillant.dk Her kan du hente mere information om alle Vaillants produkter. Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 46 16 02 00.

The good feeling of doing the right thing.

Vaillant.dk

Nye flotte modellerEffektive alt-i-én varmeløsninger


M i k r o k r a f t v a r m e

17

I foråret 2014 var det slut med af-prøvningen af ca. 30 brintdrevne mikrokraftvarmeenheder i byen Vestenskov på Lolland. I løbet af projektets tre driftsfaser opnåede mikrokraftvarmeenhederne sam-let mere end 90.000 driftstimer.

Enhederne var opstillet på for-skellige lokaliteter (hovedsageligt i enfamiliehuse) og blev forsynet med brint fra eget forsyningsnet etableret til formålet.

Denne artikel viser en række af de væsentligste resultater fra Vestenskov. Artiklen supplerer en tidligere artikel vedr. erfaringerne med de naturgasfyrede anlæg, der blev testet omkring Varde /1/.

Mikro-KV-enhederneAnlæggene, der har været testet i Vestenskov, er udviklet af IRD Fuel Cells i Svendborg.

Forud for de senest anvendte enheder har der været udviklet og afprøvet et mindre antal tidligere versioner. Det har kunnet konsta-teres, at hver ny version har haft mindre volumen, lavere pris og forbedret driftspålidelighed /2/.

InstallationEnhederne, der blev testet i drifts-perioden 2013-2014, er installeret som husenes primære varmekilde i tilknytning til et varmelager, hvori der er indsat en elvarme-patron til spidslast og backup for varmeforsyningen.

Enhederne er i nogle huse installeret i bryggers, i andre huse i garage eller udhus (se Figur 1). Enkelte installationer har mere

end en enhed installeret, som fx på plejehjemmet.

For at teste såvel mulig indfly-delse fra driftsmønstret som deres egnethed til smart grid kørte anlæggene i testperioden med forskellige driftsmønstre over døgnet, nogle kontinuert, andre med mange start/stop.

Gasnettet (brint) Den grundlæggende ide med brintforsyningen er, at denne skal ske ved produktion med udgangs-punkt i overskydende vindmøl-lestrøm. Strømmen ledes til et elektrolyseanlæg, som producerer brinten. Denne ledes til et brint-lager (beholder) ved ca. 4-6 bar tryk.

Fra lageret ledes brint over en trykreduktionsventil ud til brint-nettet. Den første del af nettet er udført i coatede rustfri stålrør. En senere udvidelse af nettet blev udført i plast; dette medførte en markant besparelse i etablerings-udgift (reduktion til en tredjedel af prisen, /3/).

Der skal i henhold til Gasreg-lementet være en gasleverandør og føres tilsyn med anlægget. Lolland Forsyning blev uddannet hertil og har varetaget opgaven i anlæggets driftstid. Alarmcentral-opgaven blev varetaget af SEAS-NVE’s kontrolcenter/døgnvagt.

Mikrokraftvarme på brint i Vestenskov

Brintproduktionen har været en udfordring, men der er opnået over 90.000 timers samlet driftstid med mikrokraftvarmeanlæggene.

Af Jan de Wit og Bjørn K. Eliasen, Dansk Gasteknisk Center,Laila G. Madsen, IRD Fuel Cells ogKristina F. Juelsgaard, SEAS-NVE

Figur 1. To installationer fra Vestenskov. På billedet ses MKV-enheden (den hvide boks) og det tilsluttede varmelager (det grå kabinet, fabrikat CTC).

> > >

Driftsresultater fra VestenskovI projektets første driftsfase (2012) i Vestenskov blev der op-sat i alt fem enheder i forskellige huse. I Figur 3 ses eksempler på enhedernes produktion til varme-anlægget i to af testhusene. Der ses en meget høj varmedækning fra enheden til det vandbårne varmeanlæg i det ene hus og en noget lavere dækning i det andet. Det første hus har et ganske lavt varmeforbrug. Det er muligt, at eksempelvis brug af brændeovn har haft indflydelse herpå. Det andet hus har et relativt højt var-meforbrug og har derfor i projek-tets senere driftsfaser fået installe-ret to mikrokraftvarmeenheder.

I testperioden 2013 – 2014 var i alt ca. 30 mikrokraftvarmeen-heder installeret i Vestenskov. DGC har for denne driftsperiode registreret i alt ca. 72.000 drifts-timer. Udfald af datatransmission gør, at ikke alle driftsdata/timer er registreret.

Figur 4 viser den opnåede

drifts tid mv. for anlæggene. På Figur 5 kan tilgængelighe-

den for anlæggene ses; det frem-går, at en del anlæg har haft over 90 % tilgængelighed. Det simple gennemsnit for alle anlæggene er 77 %.

Elvirkningsgraden for enhederne er typisk mellem 45 og 49 %, af-hængigt af driftskonditioner (bl.a. temperatur i varmelageret) og den anvendte invertertype.

Anlæggene har med deres el- og varmeproduktion medvirket til en CO2-besparelse. Dette ses af Figur 6. I figuren er anvendt et 100 % effektivt naturgasfyr som reference. Havde referencen væ-ret oliefyr, ville CO2-besparelsen have været større.

Hvad nu?Projektet ”Dansk Mikrokraftvar-me” har fulgt, udviklet og afprø-vet brændselsceller, baseret på forskellige teknologier og med forskellige brændsler.

Udover enhederne i Vesten-

skov er der tidligere afprøvet ca. 20 naturgasfyrede enheder om-kring Varde (Dantherm Power).

Nu resterer at få afsluttet afprøvning af naturgasdrevne højtemperaturenheder (SOFC) i Sønderborg (Topsoe Fuel Cell/Dantherm Power). Disse test afsluttes ved udgangen af året, hvorefter der skal foretages en sammenligning af fordele/ulem-per ved de forskellige afprøvede typer.

Mikrokraftvarmeenhederne vil kunne være en aktiv komponent i fremtidens ”smart grid”-elsy-stem. De, der ikke er på fuldlast, kan træde ind med meget effek-tiv elproduktion, når elbehovet opstår. Og et system som det i Vestenskov vil kunne udnytte overskudsvindmølleproduktion til at producere og evt. lagre brint til energi- og CO2-effektiv pro-duktion senere.

Generelt har enhederne stadig en pris, der ligger noget over ek-sempelvis kedler og eksempelvis

M i k r o k r a f t v a r m e


Figur 2. Elektrolyseanlæg til brint-produktion samt et gaslager.

Mikrokraftvarme i Vestenskov ...

18

Figur 3. Eksempler på varmedækning fra mikrokraftvarmeenheden i to af testhusene i Vestenskov (2012 test). Blå stolpe er varmeproduktion fra mikrokraftvarmeenhed; den røde stolpe er varmeproduktion fra elpatron.


de mikrokraftvarmeenheder, der sælges i Japan. Prisen hænger dog nært sammen med produktions-styktal og udviklingstrin; som sagt er prisen faldet betragteligt for hver ny version, der er udvik-let i regi af det omtalte projekt.

Produktionsprisen for de bil-ligste af de danske enheder er p.t. omkring 100.000 kr. med de begrænsede styktal, der er leveret til demonstrationsprojektet.

Referencer /1/ ”Test af mikrokraftvarme i

stor skala i private hjem”, Allan Jørgensen, Gasteknik 3/2013 (vedr. de naturgas-drevne anlæg ved Varde)

/2/ ”Danmarks første brintby er blevet voksen”, Torben Skøtt; FiB nr. 42, december 2012

/3/ ”Mikrokraftvarme er en succes - nu skal prisen ned”, Torben Skøtt, FiB nr. 44 juni 2013

19

Figur 4. Driftstid for anlæggene under test i driftsperioden 2013-14. Brintpro-duktionen har været ramt af nedbrud og problemer i projektperioden, hvilket har lagt begrænsninger på den opnåelige driftstid for anlæggene.

Fakta om Dansk Mikrokraftvarme Projektdeltagerne i ”Dansk Mikrokraftvarme” er SEAS-NVE (projektleder), Sydenergi, IRD A/S, COWI, Dansk Gasteknisk Center a/s, DONG Energy A/S, Topsoe Fuel Cell, Dantherm Power A/S.

Lolland, Varde og Sønder-borg kommuner har medvirket i forbindelse med de omtalte field-test af de tre forskellige teknologier i projektets fase 2 og 3.

Projektet har satset på anvendelse af brændselscel-ler, da disse giver meget høj elvirkningsgrad i den aktuelle effektstørrelse og dermed størst primær brændselsbesparelse for den fortrængte elpro-duktion og størst afledt CO2-reduktion. Brændselsceller er i modsætning til konkurrerende teknologier støjsvage; et væ-sentligt argument, når anlæg-gene placeres i enfamiliehuse.

Figur 5. Tilgængeligheden for anlæggene under test i driftsperioden 2013 – 2014. Problemer omkring brintproduktion kan have influeret negativt på den opnåede tilgængelighed.

Figur 6. CO2-besparelse for anlæggene under testperioden 2013–14. Havde brinttilgængeligheden været bedre, var der opnået større CO2-besparelse.

Gasvarmepumper hører til grup-pen af de mest energieffektive forsyningsanlæg, der i det kom-mende Ecodesign-energimærk-ningssystem kan opnå højeste mærkning.

Men hvor langt er vi, og hvor-dan bør gasvarmepumperne di-mensioneres? I det følgende gives et resumé af indlæg om emnet på de Gastekniske dage i maj 2014.

Siden installationen af det første danske testanlæg med en gasvarmepumpe (GVP) i Avedøre for ca. 5 år siden er der i en år-række gennemført en del demon-strationsprojekter herhjemme.

Det blev i foråret 2014 fulgt op af en workshop med fokus på erfaringer med installation og dimensionering af gasvarme-pumper i Danmark. Danske og udenlandske aktører med erfaring på området deltog, herunder flere udenlandske leverandører.

Følgende hovedkonklusio-ner fra workshoppen er værd at fremhæve i forhold til det videre forløb med fremme af denne nye teknologi, der henter ”gratis” energi fra jorden eller luften.

Design og størrelseProducenterne/leverandørerne er nu klar til at udvikle egne detal-jerede retningslinjer til installa-tørerne om opbygning og di-mensionering af deres specifikke løsninger for derved at undgå fejldesign.

Det er oplagt at bruge pak-keløsninger fra producenterne/leverandørerne (GVP + akku-

muleringstank + backupkedel + styring) for at undgå fejl.

En generel tommelfingerregel er, at GVP’en kun anvendes ved passende stort basisvarmebehov for at sikre, at den arbejder med lange driftsperioder og få start/stop. En backupkedel skal dække restvarmebehovet.

Installatører og rådgivere bør som udgangspunkt sparre med producenterne for at sikre op-timal dimensionering og drift. Dermed kan den gode omtale af teknologien sikres.

På workshoppen var der stor enighed om at bruge deltagerne som platform for et fremadrettet arbejde, der kan fremme optimal implementering af gasvarme-pumper i Danmark.

Konklusion vedr. besparelserDer mangler p.t. en ”neutral” vurdering af energibesparelser ved konvertering for at overbe-vise kunden om at købe en GVP.

GASPRO eller et andet bereg-ningsværktøj kan med fordel udvides til at omfatte GVP’er.

En simpel model kan allerede laves på grundlag af tilgængelige data fra forsøg i laboratoriet (fx E.ON Ruhrgas’ testdata), og kan suppleres med data fra andre fabrikanter, når de bliver tilgæn-gelige.

Konklusion vedr. støjGenerelt er støj ikke et problem, men det skal overvejes nøje for hvert anlæg, og information om

E n e r g i e f f e k t i v i s e r i n g

Dimensionering af gasvarmepumper i Danmark – hvor langt er vi?Case-eksempler viser en samlet positiv balance på 500.000 kr. over varmepumpens levetid, fremgår det af konklusioner fra en workshop.


Af Karsten Vinkler Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center a/s

20

Det første testanlæg i Danmark - omklædningsfaciliteter ved fodboldklubhus i Avedøre


mulige billige støjreducerende løsninger bør sikres. Støjen fra GVP’er kan udgøre et problem i byområder, hvis apparaterne ikke installeres på taget af en høj bygning.

For enfamilieshuse er udfor-dringen anderledes. Hertil kom-mer, at huse ofte ligger ret tæt.

Konklusion vedr. teknologiens synlighed og casesGVP er hverken kendt af offent-ligheden eller af myndighederne (og nogle gange ikke engang af vores egen industri).

Derfor må branchen øge syn-ligheden af teknologien og bringe de positive eksempler og case-studier frem i lyset! Det betyder bl.a., at der bør laves artikler mål-rettet ”ikke-eksperter”, artikler, der når den kommercielle sektor (specielt hospitaler, skoler, butik-ker osv.), og aktiviteter målrettet branchen (installatører/energi-konsulenter).

Konklusion vedr. finansieringGVP-cases har allerede vist fine tilbagebetalingstider på under 5 år. Kunderne er dog stadig tøvende, da investeringen er stor, sammenlignet med en gaskedel.

Case-eksempler viser en samlet positiv balance på 500.000 kr. over GVP’ens levetid, og finan-sieringen er ofte tilgængelig fra gasdistributionsselskaber.

Det bør undersøges, om leasing-modeller kan være en vej frem, hvor besparelserne deles mellem leasingselskabet og kunden.

Konklusion vedr. kvalifikationerInstallatørerne i Danmark er i dag forpligtet til at have et certifikat til installation af apparater, der anvender kølemidler, og det gæl-der således også gasabsorptions-varmepumper (fx Robur).

Dette krav synes at være unød-vendigt, dels fordi kølemidlet er lukket inde i en sløjfe, og dels fordi kravet ikke findes i andre EU-lande.

Industrien vil via DEBRA kon-takte myndighederne for at af-klare dette og forhåbentlig opnå en ændring i rammerne.

Erfaringsudveksling med andre i EUDer er allerede en del DGC-sam-arbejde med Marcogaz/GERG. Altså er nye foranstaltninger ikke nødvendige.

Gasindustrien er ved at organi-sere en deling af viden i form af en ny portal, hvor varmepumper indgår. Se www.GASWIKI.eu.

Erfaringsudveksling i DanmarkMed afsæt i deltagerne og kon-klusionerne fra workshoppen er der allerede etableret en dansk ERFA-gruppe, der på én gang øn-sker samarbejde mellem relevante aktører på nationalt plan og at se på udenlandske i forhold til relevante aktører.

Via ERFA-gruppen vil gasbran-chen fortsat arbejde for, at vvs’ere og andre, der projekterer, har styr på korrekt dimensionering og installation.

Gruppen vil også fokusere på formidling af cases med optimale gasvarmepumpeløsninger, ikke mindst i forhold til anvendelse i større kommunale bygninger. Det kan fremme udbredelse af disse energieffektive produkter.

Ud over ovennævnte vil grup-pen fortsætte med at følge udvik-lingen af små villagasvarmepum-per – og også biogasbaserede – for senere at se på én-til-én-udskift-ning af gaskedler.

21

Præsentation af erfaringer med anvendelse Gasvarmepumper på workshop april 2014.

- forsyning i system Totalløsning til naturgas

CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK

Den energipolitik, der gennemfø-res i Danmark, Sverige og Tysk-land og også i resten af Europa, resulterer i, at der kommer nye gasser på naturgasnettet.

Via tilskud gøres det lige netop rentabelt at tilføre opgraderet biogas til nettet i Danmark, mens man i Sverige også afgiftsfritager kunstig naturgas fra forgasning.

Disse nye gasser bliver alle til-passet, så de ”ligner” naturgas.

Man kunne imidlertid stille spørgsmålet: Kunne man ikke bare transformere gasnettet til et rent biogasnet eller til et rent brintnet?

Men det er ikke så ligetil.

Mindre kapacitet - nyt udstyrHvis man tænkte sig naturgasnet-tet konverteret til 100 % biogas, ville det svare til, at man æn-drede det nuværende elnet fra 230 Volt, 50 Hz, til et net med 110 Volt og 60 Hz. Der ville nok være en del forbrugere, der ville protestere over de udskiftninger af apparater, som ville være nød-vendige, og over den forringede kapacitet på net og installationer (halvering).

Hvis man tænkte sig naturgas-nettet konverteret til et 100 % brintnet, ville det svare til at ændre el-nettet til 100 Volt jævnstrøm, hvor alt udstyr og installationer skulle udskiftes. Det ville nok være ret urealistisk.

Gasnet beregnet til 100 % biogas (ikke opgraderet) eller til 100 % brint vil kun have en fremtid i separate (lokale) net, hvor det

gasforbrugende udstyr er specielt egnet hertil.

For biogas findes der allerede lokale gasnet, og der er yderligere planer. For brint kunne man tænke sig, at gasturbiner beregnet til brint var placeret over saltkaverner, hvor brint kunne lagres fra overskuds-vind. Lokale brintnet kunne så for-syne gasturbinerne til elproduktion ved vindstille og desuden andre lokale forbrugere i området.

Europæiske standarderEn langsom overgang til helt æn-drede gaskvaliteter på gasnettet vil heller ikke være mulig, hvis vi stadig skal have mulighed for udveksling af energi med resten af Europa via gasnettet.

I Europa foregår der et intenst arbejde for at forny standarderne for naturgas og for biogas opgra-deret til naturgaskvalitet. Dette foregår i regi af CEN/TC 234 WG 11 for naturgas og CEN/TC 408 for biogas til gasnettet.

Årsagen til dette arbejde er, at det også i fremtiden skal være muligt at udveksle energi (via gasnettet) over grænserne i Europa og at forhandle de samme gasforbrugende apparater i hele Europa. Det er nødvendigt med enighed om de kvaliteter, som skal udveksles, således at forbru-gerne på begge sider af grænserne kan anvende de samme gasser til de gasforbrugende apparater.

De vigtigste parametreI standarderne indgår selvfølgelig begrænsninger af gaskomponen-

ter, som ved korrosion e.l. kunne ødelægge gasnettet eller appara-terne.

Hvis man ser bort fra disse, er der specielt tre parametre, som har betydning for substituerbar-heden af gasserne i forhold til hinanden. Disse er:• Wobbeindeks• Brændværdi• Metantal.

Wobbeindeks angiver, hvor meget energi der kommer ud af en gasdyse (fx i en brænder) ved et givet gastryk.

Brændværdien har betydning for afregningen af energien over for kunden, så ingen bliver snydt.

Metantallet har betydning for en motors ydelse, ligesom oktan-tallet har for en benzinmotor.

Der er en grænse for, hvor lavt et metantal en motor kan køre med. Metantallet er ikke det samme som metanindholdet i gassen, men det kan måles eller beregnes, når sammensætningen af gassen kendes.

Den relative densitetI standarderne for naturgas på gasnettet indgår ikke brændvær-dien, og den vil formodentlig heller ikke i fremtiden indgå.

I stedet indgår den relative densitet (d), som er densiteten af gassen i forhold til luft. Mellem Wobbeindeks (W) og brændværdi (H) gælder følgende formel:

W = H/√dBegge regnet som øvre værdi.

På den måde giver grænserne for

G a s k v a l i t e t

Nye gaskvaliteter på naturgasnettet

Hvad med brint og biogas? – Hvor meget kan der tilsættes?


Af Niels Bjarne Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center a/s

22


densitet indirekte grænser for brændværdi.

Med de nuværende regler gældende for Danmark (Gasreg-lementets C12) kan man op-stille ovenstående diagram over grænserne for brændværdier og Wobbeindeks.

Grænserne for Wobbeindekset er i Danmark intervallet 50,8 til 55,8 MJ/m3. Grænserne for d er ligesom i det øvrige Europa 0,555 til 0,7. Ved unormal gasforsyning fra Tyskland kan man i det syd-lige Jylland under ikrafttræden af en beredskabsplan gå ned til 50,0 MJ/m3 i Wobbeindeks.

Videre rammer i TysklandI Tyskland er der videre rammer for Wobbeindekset.

Et tidligere arbejde under det såkaldte EASEE-gas-regi (Euro-pean Association for the Stream-lining of Energy Exchange) gav ligeledes videre rammer, fx et Wobbeindeks i intervallet 48,5 til 56,9 MJ/m3. Disse EASEE-gas-spe-cifikationer blev imidlertid ikke til standarder.

For visse af de danske gasfor-brugende apparater (og formo-dentlig også for resten af Europa) ville der være en sikkerhedsmæs-sig risiko forbundet med så vide rammer i form af risiko for CO-dannelse.

Biogas ligger på grænsenHvis vi antager, at de danske regler i C12 vil gælde et godt stykke tid fremover, kan man af diagrammet se, hvor meget brint, der kan tilsættes de forskellige gaskvaliteter stadig under opfyl-delse af C12.

Tilførsel af brint fører gassen til venstre og lidt nedad i diagram-met. Tilførsel af propan fører gas-sen præcis den modsatte vej.

Rent metan ligger præcis på den nedre grænse for d, nemlig 0,555. Det betyder, at rent metan ikke kan tilsættes brint.

Opgraderet biogas ligger i det nederste venstre hjørne af dia-grammet. Almindeligvis opgrade-res biogas til ca. 97,5 % metan og 2,5 % CO2. Her kan kun tilsættes ca. 2 % brint, hvis man stadig

skal opfylde specifikationerne.Russisk naturgas ligger meget

tæt på rent metan i diagrammet, idet det ligger lidt under i Wob-beindeks. Kun ca. 2 % brint kan tilsættes, før russisk gas får for lav densitet til at opfylde specifika-tionerne.

23

Diagram over Wobbeindeks og brændværdi samt grænserne for disse i Danmark.

Fremtidssikret STRÅLE-VARME

- på gas eller vand

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611

• Kvalitetspaneler • Overholder UNI EN 14037• Energibesparelse op til 40%• Høj komfort - ensartet temperatur• Loftshøjde 3-25 m• Lagerførende• Også luftvarme på vand og gas• Ring for tilbud nu!

> > >

Investering i syv nye biogasanlæg for tilsammen godt 1,5 mia. kr. ventes at øge den danske produk-tion af biogas fra 4,4 PJ i 2013 til godt 7 PJ, vurde rer Energistyrelsen ifølge Ingeniøren (www.ing.dk).

De syv anlæg under opførelse eller i drift er• Horsens Bioenergi (i drift) 220 TJ/år – opgraderes

af DONG Energy• Madsen Bioenergi, Balling (i drift) 120 TJ/år –

opgraderes af HMN Naturgas• Bionaturgas Holsted 420 TJ/år – opgraderes af

NGF Nature Energy• Bionaturgas Midtfyn 340 TJ/år – opgraderes af

NGF Nature Energy

• Bionaturgas Nordfyn 340 TJ/år - opgraderes af NGF Nature Energy

• ENVO Biogas Tønder 1.250 TJ/år – opgraderer selv til naturgasnettet.

• Solrød Biogas 200 TJ/år – biogassen opgraderes ikke, men anvendes til kraftvarme.Yderligere fire eksisterende biogasanlæg leverer

opgraderet biogas til naturgasnettet.Energistyrelsen forventer, at yderligere 3-4 pro-

jekter bliver sat i gang i 1. halvdel af 2015, og at produktionen af biogas vil være mere end fordob-let til 10 PJ/år i 2020. Det store anlæg i Tønder er sat i gang uden offentlig anlægsstøtte.

De fede naturgasserSer man derefter på de fede gas-ser, som den danske gas fra Nord-søen og LNG fra fx Algeriet, kan man se, at her kan tilsættes store mængder brint (op til omkring 15 %), før gassen ikke længere opfylder specifikationerne.

Her støder man imidlertid på et andet problem, nemlig metan-tallet. Måske kan nogen huske, hvilket postyr det gav, da gas-sen fra Syd Arne kom i land og sænkede metantallet med et par point ned til ca. 68 (det blev først beregnet at ville komme ned på 62, men det skete aldrig).

Motorer er ikke glade for metantal under ca. 70, og visse gasmotorfabrikanter specificerer, at motorerne skal have gas med over 70 i metantal.

Nødvendig grænse for metaltal I det europæiske standardise-ringsarbejde opereres med en

mulig fremtidig grænse på 65 i metantal.

Det er dog endnu ikke en ved-taget grænse, og hvis køretøjer baseret på gas i fremtiden vil få større udbredelse, er det spørgs-målet, om ikke grænsen ender nærmere på 70 end på 65.

Nødvendigheden af at inddrage metantallet i standarderne kan ses af, at en gas bestående af 55 % brint, 10 % CO2 og 35 % propan rent faktisk ville opfylde de nuvæ-rende specifikationer for Wob-beindeks og densitet. Metantallet ville imidlertid være meget lavt.

Hvis man antager, at me-tantallet 70 bliver grænsen for de gasser, som skal anvendes til køretøjer og andre motorer, viser metantalsberegninger af de fede gasser, at Algerian LNG kan tilsættes ca. 8 % brint, og den danske gas fra Nordsøen ca. 6 % brint, før grænsen nås. Der er her anvendt DGC’s metantalsbereg-ner, http://mz.dgc.eu/.

Kun plads til begrænsetPå det tidspunkt, hvor tilsætning af brint i større mængder kunne blive aktuel, er den danske gas i Nordsøen imidlertid udfaset (ud fra den nuværende viden), og de almindeligste gasser vil formo-dentlig være opgraderet biogas og tysk gas, som i virkeligheden mest vil være russisk gas.

Konklusionen er, at hvis vi i fremtiden ønsker at have et energifællesskab med resten af Europa, dvs. at have mulighed for udveksling af energi via gasnet-tet, er det meget begrænsede mængder brint, som kan tilsæt-tes i det danske naturgassystem. Kun ved at konvertere energien i brinten til metan vil gasnettet kunne anvendes til brint i større udstrækning.

Opgraderet biogas vil stadig opfylde specifikationerne for na-turgasnettet og vil derfor kunne tilsættes op til 100 %.

G a s k v a l i t e t


Nye gaskvaliteter på naturgasnettet ...

24

Store mængder biogas på vej til naturgasnettet


B i o g a s

25

I overværelse af næsten 200 gæster klippede Horsens-borgmester Peter Sørensen den 10. september snoren til et nyt biogasanlæg, der er opført tæt ved Danish Crowns storslagteri lidt uden for Horsens.

Biogasanlægget er etableret af Horsens Bio-energi, et datterselskab af Bigadan A/S i Skander-borg, mens DONG Energy har etableret den del af anlægget, der opgraderer biogassen og sender det ud i naturgasnettet.

Anlægget er det første i Danmark, der er etable-ret og sat i drift som resultat af det energipolitiske forlig i 2012. For DONG Energy repræsenterer indvielsen endnu et skridt i en strategisk satsning på bionaturgas.

”DONG Energy arbejder på at kunne levere biogas til naturgasnettet. Den opgraderede bio-gas, som vi kalder for bionaturgas, er den mest miljøvenlige gas, som vi kan levere”, siger mar-kedsdirektør Lars S. Bentzen, DONG Energy.

Han tilføjer, at flere kunder og klimapartnere efterspørger grøn gas. Derfor har DONG indgået en 15-årig aftale med Horsens Bioenergi om køb af biogassen. For nylig indgik DONG en tilsva-rende 15-årig aftale med syddanske Linkogas.

DONG Energy var det første selskab i Danmark til at levere opgraderet biogas til naturgasnettet med etableringen af et anlæg i Fredericia i 2011.

Siden da har HMN Naturgas etableret fore-løbigt tre større opgraderingsanlæg, mens NGF Nature Energy har valgt selv at stå for opførelsen af foreløbigt tre biogasanlæg og tilhørende anlæg til opgradering.

Anlægget i Horsens til ca. 100 mio. kr. vil producere cirka syv mio. kubikmeter biometan årligt, hvilket svarer til forbruget i mere end 4.000 naturgasfyrede boliger. Horsens Bioenergi aftager biomasse fra Danish Crowns store slagteri i Horsens og gylle fra lokale landmænd.

Masser af bionaturgas fra nyt anlæg i Horsens

DONG Energys opgraderingsanlæg i Horsens er baseret på vandscrubberteknologi og leveret af svenske Malmberg.

Asger Myken, DONG Energy, lykønsker ved indvielsen Horsens Bioenergi og Bigadan med projektet.

Efter godt 26 år i DGC og lige så mange i DGF siger jeg nu farvel og tak for denne gang.

Det har været en spændende tid for det danske gassystem, som tilsyneladende er i evig foran-dring.

Det samme har været gæl-dende for min egen rolle, som nu bliver en helt anden.

Da gassen kom til Danmark, kom jeg til gassenFolketinget vedtog i september 1979, at den danske naturgas i Nordsøen skulle bringes i land for at fremtidssikre dansk energifor-syning.

Begrundelsen var hovedsagelig forsyningssikkerhed, selvom mil-jøargumentet også talte med.

Det var en dristig og visionær beslutning, som fik afgørende positiv betydning for Danmarks energisystem, miljø og økonomi.

Beslutningen blev også afgøren-de for mit liv, selvom min første berøring med olie/gas-området lå nogle år tidligere, og bestod i undervandsinspektion fra mini-ubåd af nedgravningen af den netop byggede gasledning Ekofisk-Empden, der krydser hjørnet af den danske nordsøsektor.

I 1979 blev jeg af min davæ-rende arbejdsgiver, Dansk Hy-draulisk Institut, udpeget som næstkommanderende på det team, der skulle projektere de undersøiske gasrørledninger i Nordsøen, Lillebælt, Storebælt og Øresund.

I 1984 kom den første gas i

land fra Tyrafeltet, og lednings-projektet var fuldført. Men de ef-terfølgende fire år fortsatte jeg på internationale offshoreprojekter.

Brug for et gasteknisk centerOpbygningen af det danske gas-marked gik langsomt, og nogle af de tekniske løsninger, der blev anvendt ved konvertering fra især olie til gas, viste sig at have visse børnesygdomme.

De daværende regionale gassel-skaber HNG, Naturgas Midt-Nord, Naturgas Fyn og Naturgas Sjæl-land enedes sammen med Dansk Naturgas (DONG) om at etablere et fælles Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) for at styrke den gastek-niske videnopbygning og komme mulige fremtidige konverterings-problemer i forkøbet.

Natugassens HusDGC blev stiftet 3. juni 1988, og jeg blev ansat til at opbygge virk-somheden og Naturgassens Hus i Hørsholm.

Hurtigt efter stiftelsen kom Kø-benhavns Belysningsvæsen (i dag HOFOR) med som aktionær, og der blev efter nogle år etableret en samarbejdsaftale med Natur-gas Syd (i dag en del af DONG Energy).

Nordisk Gasteknisk Center, KOMGAS, Dansk Gas Branche-forening og Dansk Gas Forening flyttede sammen med DGC i Naturgassens Hus.

Det lå mig på sinde, at DGC skulle være et rigtigt teknologisk serviceinstitut med eget labo-

ratorium og selvstændig udvik-lingsaktivitet, hvis virksomheden skulle blive af varig værdi for ejerselskaberne.

Bredt virkefeltDGC fik hurtigt mange opgaver og voksede i løbet af relativt få år til ca. 25-30 personer.

Selvom virksomheden var ret lille, skulle den spænde fagligt vidt fra praktisk gasteknik til teo-retisk forbrændingsteknik. Og fra ukrudtsbrændere til kraftværks-kedler.

Det var en udfordring, men DGC kom til på det rigtige tidspunkt, hvor en generation af unge dygtige teknikere var ivrige efter at deltage i udviklingen af en moderne og lovende naturgas-baseret energiforsyning.

En del af det første hold medarbejdere er stadig i DGC og arbejder nu med delvis at erstatte naturgassen med grønnere ener-gigasser.

Internationalt samarbejdeDanmark er internationalt set et meget lille gasland med under én promille af verdens gasforbrug.

Og tilsvarende er den danske andel af global gasteknisk udvik-ling megen beskeden.

En virksomhed som DGC skal således også have som sin mis-sion at agere brohoved og kom-munikationskanal for videnud-veksling med den internationale gasverden, der står for mere end 99 % af den globale gasteknologi-ske udvikling.

G a s h i s t o r i e

Farvel og tak

Efter sit svendestykke med en på alle måder vellykket IGRC-konference i København gør den tidligere DGC-direktør her en slags status over sine godt 26 år i gasbranchen, som han forlader ved Årets Gaskonference.


Af Peter I. Hinstrup, sekretær i Dansk Gas Forening

26


G a s h i s t o r i e

Det var derfor vigtigt forholds-vis hurtigt at få DGC engageret internationalt.

Ejerselskaberne var med på denne strategi og hjalp med at placere DGC i Marcogaz (den europæiske gasindustris tekniske interesseorganisation), i GERG (det europæiske gasforsknings-samarbejde) og i den Internatio-nale Gas Union (IGU).

Givtige internationale opgaverOvennævnte samarbejder har haft – og vil også fremover have –uvurderlig betydning for DGC og for den danske gassektor.

Der sker en meget omfattende videnhjemhentning via disse organisationer, og DGC har i det internationale samarbejde opbyg-get en faglig og organisatorisk troværdighed, som har ført til mange både teknisk og økono-misk givtige opgaver.

Den danske gassektors inter-nationale engagement kulmine-rede første gang med det danske værtsskab for Verdensgaskonfe-rencen i 1997 og nu senest med den succesfulde afholdelse af IGU’s forskningskonference – IGRC2014 – i september i år.

DGF har en rolle at spilleHvilken rolle har DGF så spillet i hele dette udviklingsforløb?

DGF har været et samlende fag-ligt forum på tværs af den danske gassektors mange aktører: gassel-

skaber, udstyrsleverandører, instal-latører, entreprenører, rådgivere, myndigheder, organisationer, etc.

Gasteknik, Årets Gaskonferen-ce og de Gastekniske Dage er vig-tige for det tværfaglige netværk, for sektorens sammenhængskraft og for følelsen af en fælles iden-titet og stolthed over at arbejde med naturgassystemet.

Og DGF er selvfølgelig også det mangeårige ”charter member” af IGU.

Det har været et privilegium for mig at være DGF’s sekretær gennem mere end 15 år, og jeg er overbevist om, at den 103 år gamle forening fortsat har en meningsfuld rolle at spille i den danske gassektor.

Gas – også for fremtidenDet kommer næppe som en overraskelse for nogen, at jeg efter så mange år i ”gassen” er fast overbevist om gassystemets afgørende rolle for et effektivt, forsyningssikkert og miljøvenligt dansk energisystem.

Naturgassystemet giver i dag danskerne energitryghed til en fornuftig pris, og sådan vil det også være i fremtiden.

Jeg krydser fingre for, at det danske skifergaseventyr bliver til noget. Og at udviklingen af grønne gasser fortsætter.

Begge dele kan få afgørende be-tydning for gassystemets fremti-dige skæbne.

27

For 25 år sidenPluk fra Gasteknik 5-1989

Dødsfald forsinkede GasteknikGasteknik nr. 4 og nr. 5 var i 1989 slået sammen til et. Forklaringen var følgende: Ved redaktionens slutning kom det triste budskab, at bladets redaktør gennem de sidste 12 år, Poul Wendt, er afgået ved døden, 79 år.Poul Wendt blev sygemeldt under tilrettelæggelsen af dette nummer, der skulle være udkommet i august. En redaktionskomité: Aksel Hauge Pedersen fra sekretariatet og Jørgen K. Nielsen fra redaktionsudvalget, assi-steret af Erik Hansen, B2B Communi-cations, har derfor fået overdraget at sørge for udgivelsen af dette nummer. Efter Poul Wendts død er posten som ansvarshavende redaktør midlerti-digt overdraget til Erik Hansen, der ligeledes varetager annoncesiden og tilrettelæggelse af bladets tekniske produktion.

Teknisk note om kraftvarmeDansk Gasteknisk Center har udgivet en teknisk note om gasbaseret, decen-tral kraftvarmeproduktion.Kraftvarmeområdet er yderst aktuelt, og der er f.eks. stor interesse for de anlæg, der etableres indenfor Folke-tingets demonstrationsprogram. Men også institutioner, boligselskaber og industrien viser stærkt stigende inte-resse for den decentrale kraftvarme.

Årsmødet på ScanticonSom det fremgår af programmet for årsmødet på Scanticon i Kolding 15.-16. november 1989 har bestyrelsen lagt vægt på at markere, at vi befinder os i et jubilæumsår.Energiminister Jens Bilgrav-Nielsen (R) vil i sit indlæg slå temaet an med et foredrag om ”Det danske naturgas-projekt frem mod år 2000”, hvorefter de øvrige foredragsholdere og udstil-lingen vil gøre sit bedste for at leve til til det, der er årsmødets hovedtema: ”Hvordan kan vi i fremtiden drage nytte af det, vi allerede har lært, og hvordan bliver vi bedre?”Lad 90’erne blive det årti, hvor Dan-mark, globalt set, vil kunne markere sig som et af de teknologisk mest avancerede naturgaslande.

Som sin sidste store opgave i gasbranchen stod Peter I. Hinstrup i spidsen for i IGRC2014 i Tivoli Congress Center i København. Foto: Jean Schweitzer

DONG vil nedlægge 90-100 stillingerDONG Energy skal ifølge en intern med-delelse skære 90-100 stillinger væk i sin olie- og gasdivision i Danmark og Norge på grund af udfordringer på olie- og gas-markedet, skriver Berlingske Tidende.DONG Energi har cirka 800 medarbejde-re ansat i sin samlede olie- og gasdivison, og langt størstedelen er ansat i Dan-mark og Norge. I Danmark er der ansat omkring 600 medarbejdere, og i Norge er antallet blot 100.”Vi er udfordret af, at vi i lighed med resten af industrien oplever et mar-kant omkostningspres i vores olie- og gasforretning og forsinkelser på vores udbygningsprojekter”, siger Søren Gath Hansen, koncerndirektør i Dong Energy og ansvarlig for selskabets olie- og gasfor-retning, ifølge Berlingske Tidende.

TREFOR eneejer af IRD Fuel CellsEnergikoncernen TREFOR med hoved-sæde i Kolding har fra 1. oktober 2014 overtaget det fulde ejerskab af brændsels-cellevirksomheden IRD Fuel Cells A/S i Svendborg. IRD er herefter et 100 % ejet datterselskab under holdingselskabet TREFOR A/S, oplyser koncernen.Overtagelsen sker som et led i at konsoli-dere og styrke IRD’s udvikling.Theiss Stenstrøm fortsætter som direktør i IRD A/S, og Knud Steen Larsen fortsæt-ter som bestyrelsesformand.

Toyotas brintbiler til DanmarkDanmark er et af kun tre lande, hvor To-yota næste år introducerer sin første serie-producerede brintbil. Det oplyste Toyota ifølge Berlingske Tidende på den interna-tionale biludstilling i Paris. De to andre lande er Storbritannien og Tyskland.At Danmark er med i den eksklusive klub, skyldes ifølge Toyota de gunstige beskatningsregler og ambitionerne om at øge antallet af brinttankstationer fra de nuværende 3 til 11 ved udgangen af 2015. Brintbiler er fritaget fra registre-ringsafgift til og med 2015, og Toyota forventer, at ordningen bliver forlænget.”Vi glæder os til at byde denne banebry-dende brintbil velkommen på de danske veje allerede til næste år. Danmark bliver dermed et af de lande, der skal være med til at lægge fundamentet for udbredelsen af denne spændende teknologi,” siger Kristian Krapper, administrerende direk-tør hos Toyota Danmark, til avisen.

Afprøvning af ny brandsimulator i Københavns Lufthavn. Inden afprøv-ningen af simulatoren udførte DGC en sikkerhedsteknisk gennemgang af simulatoren for MOE A/S, som er rådgiver for projektet.

Ny brandsimulator i Københavns LufthavnKøbenhavns Lufthavn har fået en ny øvelsesplads til simulering af brand i fly.

Den nye simulator, som er konstrueret i samme højde og dimensioner som et Airbus A320-fly, har mange anvendel-sesmuligheder. Den er udstyret med propeller på den ene vinge og jetmotorer på den anden, så brandslukning kan øves i begge flytyper, og via et avanceret com-puterprogram kan man vælge, hvor stor branden skal være, og hvor i flyet den skal opstå.

Simulatoren anvendes til træning af lufthavnens brand-beredskab, og der er i forhold til tidligere også tale om en klar

forbedring af simulatorens miljø-mæssige påvirkning, idet den nye brandsimulator anvender F-gas i stedet for olie, som blev anvendt i den gamle simulator.

Inden indvielsen foretog DGC en sikkerhedsteknisk gennem-gang af simulatorens gasanlæg.

Under selve testen af simu-latoren blev knap 4 tons F-gas brændt af på 3 minutter, så der er betydelig effekt i den nye simula-tor – nærmest som et kraftværk.

Simulatoren er leveret til Københavns Lufthavne A/S af det engelske selskab Simulation. MOE A/S har været rådgiver for projektet, mens Kosan Gas a/s leverer gas til simulatoren.

HMN tabte fjernvarmestridEfter tre års tovtrækkeri har Energiklagenævnet underkendt en klage fra naturgasselskabet HMN og givet Forsyning Helsin-gør medhold i, at det er sam-fundsmæssigt rentabelt at udvide fjernvarmenettet med otte nye områder i Helsingør, skriver Hel-singør Dagblad.

Dermed kan Forsyning Hel-singør påbegynde en planlagt udvidelse af fjernvarmenettet i

Helsingør. De nye områder vil blive tilsluttet det eksisterende fjernvarmenet.

Udvidelsesplanerne blev i 2011 godkendt af Helsingør Kommu-ne, men HMN, der leverer natur-gas til de berørte områder, mente ikke, at Forsyning Helsingørs beregninger for rentabiliteten af udvidelserne var korrekte. Nu har Energiklagenævnet imidlertid sagt god for beregningerne.

B r a n c h e n y t


Forskningschef forlader Energinet.dkKim Behnke, hidtidig front-figur som afdelingsleder for energiforskning hos Ener-ginet.dk gennem ni år, har valgt at forlade virksomhe-den. Det er sket som led i en omstrukturering, hvor de ca. 90 medarbejdere i Energinet.

dk’s udviklingsafdeling fra 1. september er delt op i fire afdelinger: Systemudvikling og Elmarked, Anlæg El og Gas, Eldrift samt Gasmarked og -drift.»Kim Behnke har selv sagt op. Han ville ellers være blevet flyttet med over som afde-lingsleder,« siger Peder Ø. Andreasen.Direktør i udviklingsafdelingen, Dorthe Vinther, flyttes over som HR-direktør efter den hidtidige HR-direktør, Steen Dalsgaard Sørensen, 67 år, som går på pension. Energi-net.dk omsatte I 2013 for 9,7 mia. kroner og beskæftigede 680 personer.

Kamstrup sælger gasdivisionMålerproducenten Kamstrup har ifølge EnergySupply.dk frasolgt sin gasdivision til investeringsfirmaet QAT III Investments Coöperatief UA. Gasdivisionen er leveran-dør af industriprodukter til distribution af naturgas og varetages udelukkende af Kamstrups hollandske afdeling i Doesburg, der er en filial under Kamstrup A/S.Gasdivisionen udvikler, producerer og sælger volumenomformere, inspektionssy-stemer og gastryksregulatorer.

Topsøe skal lave benzin af naturgasDet nationale gasselskab i Turkmenistan, Turkmengas, er i samarbejde med Haldor Topsøe, Kawasaki Heavy Industry og Rö-nesans Turkmen gået i gang med at opføre et anlæg, der dagligt vil kunne omdanne naturgas til 15.500 tønder syntetisk benzin.Turkmenistan råder over verdens fjerdestør-ste reserve af naturgas, men det er dyrt at lægge gasledninger i det bjergrige land.Anlægget baseres på en teknologi, som Haldor Topsøe udviklede helt tilbage i 1980’erne. Processen hedder Tigas, hvilket står for Topsøe Improved Gasoline Synthe-sis, og har løbende været anvendt til min-dre projekter rundt i verden, bl.a. i USA. For nylig er der indledt forsøg med at anvende teknologien til at lave benzin af forgas-ningsgas fra biomasse på forgasningsanlæg-get hos Skive Fjernvarme. Når anlægget i Turkmenistan er færdigbygget om fire år, vil det være det første fuldskalaanlæg i verden.

DødsfaldSøren Guldborg, Kokkedal, fhv. adm. direktør i Dansk Naturgas A/S, døde den 16. september efter længere tids svagelighed, 70 år.

Søren Guldborg var student fra Holte Gymnasium og derefter uddannet cand.polyt. (civilingeniør) fra Danmarks Tekniske Højskole og efterføl-gende cand.jur. fra Københavns Universitet.

Han fik herefter arbejde ved bl.a. De Danske Sukkerfabrikker og ved Danmarks Teknisk-Viden-skabelige Forskningsråd.

I 1980 kom han til det stats-lige energiselskab DONG, hvor han i årene 1985-2002 beklædte stillingen som adm. direktør for DONGs datterselskab Dansk Naturgas A/S, og derefter i fire år var ansat i DONG A/S, hvor han løste en række specialopgaver,

bl.a. som formand for Nova Na-turgas i Sverige, som DONG var medejer af.

I 2006 etablerede Søren Guld-borg egen konsulentvirksomhed, Guldborg Consult.

Gennem årene bestred han en række andre tillidsposter, bl.a. i World Energy Council, som er en afdeling af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Søren Guldborg var idémand til etableringen af Dansk Gas-teknisk Center, hvor han i flere omgange var formand for besty-relsen, ligesom han var medlem af Dansk Gas Forenings besty-relse, senest som næstformand indtil årsmødet i 2001, hvor han valgte at fratræde på grund af de ændrede arbejdsopgaver i DONG.

Søren Guldberg betegnes af tidligere medarbejdere i DONG som loyal, retlinet og ordhol-dende, men også som et festmen-neske.

NGF Nature Energy ny medejer af Ribe Biogas NGF Nature Energy fortsætter sin ekspansion inden for biogas med overtagelse af Danish Crowns andel på 17 % af Ribe Biogas A/S.

I forvejen er selskabet gået i gang med at opføre tre nye bio-gasanlæg i hhv. Holsted (Midtjyl-land), Heden og Bogense (Fyn).Selskabet driver desuden et anlæg i Nordjylland. Alle anlæg, NGF Nature Energy er hovedejer af.

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen ser frem til samarbej-det med Ribe Biogas.

”Anlægget er veldrevet og har gennem mange år bevist, at man med en fornuftig indstilling kan få en ganske sund forretning ud af et biogasanlæg. Andelen i Ribe Biogas er et naturligt led i vores engagement på det danske biogasområde, og vi forventer, at kunne drage fordel af synergief-fekter fra anlægget her til vores øvrige anlæg.”

Ribe Biogas A/S, der er etab-leret i 1990, har indtil nu væ-ret ejet af leverandørerne fra

landbruget men også af slagte-riet Danish Crown, der leverer industriel biomasse til anlægget. Danish Crown har nu valgt at sælge sin andel

For bestyrelsesformand i Ribe Biogas, Erik Husted, er ændrin-gerne i ejerstrukturen en helt naturlig del af den udvidelse, an-lægget er i fuld gang med:

”Biogassektoren er under stor udvikling i disse år. Ribe Biogas ønsker fortsat at være blandt flagskibene på det danske biogas-område. Vi har arbejdet med en større udvidelse, som har sikret øget kapacitet. Vi arbejder sam-tidig på at sikre vores rolle som producent af vedvarende energi. Vi ser derfor frem til samarbejdet med NGF Nature Energy, som kan bidrage med vigtig knowhow.”

Ribe Biogas behandler årligt ca. 165.000 tons biomasser, hvoraf ca. 30.000 tons er indu-striaffald. Der produceres ca. 5.500.000 m³ biogas, som sælges til produktion af el og varme.


B r a n c h e n y t

Af Sven G. Sommer, professor ved Syddansk Universitet, Michael Støckler, bioenergichef ved Videncentret for Landbrug,Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet og Sander Bruun, lektor ved Københavns Universitet

Biogassens fornemste opgave er at mindske de negative miljøpå-virkninger fra landbruget ved at omdanne gylle til værdifuld gas.

Men der er ikke meget energi i gylle, så biogasanlæggene er nødt til at booste gyllen i reaktoren med mere energiholdige biomasser som fedt, slagteriaffald eller andet madaffald – ellers hænger anlægge-nes energiregnskaber og økonomi simpelthen ikke sammen.

Selv om flere sygehuse, restau-ranter og andre virksomheder med storkøkkener er begyndt at installere affaldskværne, som opsamler affaldet i et lukket system, hvorefter det køres til et biogasanlæg, så batter det alt for lidt. Biogasreaktorerne hungrer efter letomsætteligt organisk materiale.

Hjælp fra energiafgrøderNår biogasanlæggene ikke kan få madaffald, så må de lede andre steder for at give gyllen en ener-giindsprøjtning. Her er energi-afgrøder som roer, majs og græs velegnede, fordi de giver et stort energiafkast i biogasreaktoren.

Men selv om politikerne ved, at det er nødvendigt at tilsætte mere energirig biomasse til gyl-len, har partierne bag energiforli-get begrænset brugen af afgrøder til biogas. Det væsentligste argu-ment er, at vores energiforbrug ikke skal konkurrere med fødeva-reproduktionen.

Politikerne har derfor besluttet, at fra 2015 må højst 25 % af det, som hældes i biogasanlægget, være roer og andre energiafgrø-der, og fra 2018 må højst 12 % være energiafgrøder. Flere bio-

gasanlæg kører i dag med under-skud, og realistisk set vil en bety-delig del af anlæggene gå konkurs under de kommende regler.

Som forskere har vi meget svært ved at forstå fornuften bag den politiske beslutning om at begrænse energiafgrøder til biogas. For samtidig med at der indføres restriktioner for, hvad biogasanlæggene må booste deres gylle med, så har partierne bag energiforliget på Christiansborg store ambitioner på biogasområ-det, som de har meget svært ved at leve op til.

Urealistisk målsætning?Regeringen og de øvrige partier bag energiforliget har som mål-sætning, at 50 % af Danmarks gylle senest i 2020 skal anvendes til energiformål.

Ifølge Brancheforeningen for Biogas er det p.t. kun cirka 7 % af gyllen, der udnyttes. Der er altså meget lang vej til, at ambitioner-ne bliver opfyldt.

Anderledes ser det ud i Tysk-land, der er kendt som det land i EU, der har den største biogaspro-duktion. Biogasforeningen i Tysk-land opgør, at der i 2013 findes 7.850 biogasanlæg i Tyskland, og omkring halvdelen af den forgæ-rede biomasse stammer fra ener-giafgrøder, mest majsensilage.

Biogassens succes i Tyskland rækker langt op i Danmark. Mange sønderjyder har bemær-ket, at der er mange majsmarker i Sønderjylland, men majsen ender ikke i danske komaver eller bio-gasanlæg, men bliver fragtet til tyske biogasanlæg i lastbiler. Det er en indbringende forretning for landmændene, men helt i modstrid med de danske politiske målsætninger.

Hvad med energipilSamtidig med at sønderjysk majs ender i biogasreaktorer, så er der også andre ting, som ikke hæn-ger sammen. For hvis regeringen

ønsker at værne om den danske landbrugsjord som et fødevare-kammer, hænger det ikke sam-men med, at mange marker bliver beplantet med energipil, som ikke ender på spisebordet, men ender på et varmeværk.

Erhvervsorganisationen Land-brug og Fødevarer forventer at nå et mål om at høste energipil på 100.000 hektar dansk landbrugs-jord i 2020. Den danske regering støtter altså, at der plantes energipil til energiformål, men den samme regering indfører skrappe sanktio-ner mod energiafgrøder til biogas.

En af de væsentligste grunde til dyrkning af energipil er, at den gavner miljøet i forhold til lav kvælstofudvaskning og lavt driv-husgasudslip. Men vi kan sagtens dyrke andre afgrøder til biogas, som har tilsvarende fordele, fx roer, som er en af de mest ef-fektive energiafgrøder til biogas. Udbyttet er mindst 50 % højere end i majs, og roerne omsættes lettere i biogasanlægget. Med ny teknologi kan hele roen endda bioraffineres, så der produceres både energi og foder.

Politikken skal hænge sammenVi efterlyser grundlæggende en ny diskussion om, hvordan vi bedst bakker op om biogas, så politikken på området hænger sammen. Det nytter ikke noget, hvis politikerne med den ene hånd giver massive mængder af støttekroner til drift af biogasan-læg, mens de samme politikere gør det nærmest umuligt at drive anlæggene.

Alle er enige i, at biogas mind-sker klima- og miljøpåvirknin-gerne fra husdyrproduktionen betydeligt. Men vi bliver nødt til at tænke nye og mere sam-menhængende tanker omkring biogas, hvis det skal lykkes at komme bare i nærheden af at indfri de politiske ambitioner og anvende halvdelen af gyllen til grøn energi i 2020.

K r o n i k

Politikerne gør livet surt for biogassen


Begrænsninger for tilsætning af energiafgrøder ødelægger økonomien, mener forfatterne.

D a n s k G a s F o r e n i n g

31Gasteknik nr. 5 • 2014

Gasteknik

RedaktionsudvalgetJan K. Jensen, DGC, formand Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dkArne Hosbond, SikkerhedsstyrelsenAsger Myken, DONG EnergyChristian M. Andersen, Energinet.dkFinn C. Jacobsen, DONG DistributionCarsten Cederqvist, Max WeishauptCarsten Rudmose, HMN NaturgasMichael Westergaard, Gastech-EnergiChristian K. Kernel, Naturgas FynPer Nielsen, Primagaz

Redaktion og layoutJens Utoft, redaktør Profi KommunikationÅstien 3, 7800 SkiveTlf.: 9751 4595 [email protected]

AnnoncesalgRosendahls Mediaservice Heidi B. Laurberg, tlf. 7610 [email protected]

AbonnementHenvendelse til sekretariatet.Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Oplag: Distribueret 3.550

Distribution: Post Danmark

ISSN 0106-4355

Udgives 6 gange årligt: 1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 1/11 og 15/12

Næste nr. af GasteknikUdkommer uge 50 - 2014

Materiale til næste nr. til redaktionen inden mandag den 24. november 2014.

Bestyrelse

Formand: Peter A. HodalEnerginet.dkTlf.: 7010 [email protected]

Sekretær: Peter I. HinstrupDansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2016 9600

Næstformand:Flemming JensenDONG Energy

Øvrige medlemmer:

Ole Albæk PedersenHMN Gassalg A/S

Anders ZeebergVaillant A/S

Henrik RosenbergMogens Balslev A/S

Per LangkildeGastech-Energi A/S

Henrik AndersenAalborg Forsyning

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf.: 2016 [email protected]

Kasserer

Mette JohansenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2146 [email protected]

Gastekniske Dage

Projektleder:Michael LarsenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2913 [email protected]

Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne.Kontakt Jette Due GudmandsenDansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2146 [email protected]

Kommende konferencer

Årets Gaskonference 2014”Nye gasser - nye perspektiver”13.-14. november 2014Hotel Scandic Sydhavnen, København

IGU World Gas Conference1.-5. maj 2015, Pariswww.wgc2015.org

Gastekniske Dage12.-13 maj 2015Hotel Legoland, Billund

DGF på internettet

www.gasteknik.dk• Ansøgning om medlemskab• Tilmelding til konferencer• Links til gasbranchen• Tidligere udgaver af Gasteknik

Fødselsdage

50 år7. november 2014Ole Bitzer, Energinet.dkHolmegaardsvej 92, 4684 Holmegaard Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlems-kartotek.

Nye medlemmer

Karsten FornerDirektionsassistent, Energinet.dkJapanvej 19, 2300 København S

Torben Bonde AndersenSenior Driftssupporter, DONG EnergyBakkevænget 33, 6520 Toftlund

Jesper BundgaardProjektleder, NGF Nature EnergyElledalen 8, 5462 Morud

Carl-Christian Juul JensenProjektleder, NGF Nature EnergyHerman Nielsens Vej 20, 5700 Svendborg

Søren Schmidt ThomsenKey Account ManagerNGF Nature Energy Lyøvej 8, 5466 Asperup

Niels-Arne Bjerremand MikkelsenForretningsudvikler, NGF Nature Energy Digevej 52, 2. th., 2300 København S

Lars RiisagerIngeniør, HMN Naturgas I/SHolmevej 9b, 8920 Randers NV

Ole Vandahl SommerMax Weishaupt A/S Nubiensvej 38, 2770 Kastrup

Karin Westergaard Pedersen Økonomidirektør, Gastech-Energi A/SKarsevej 6, 8381 Tilst

Nicla Rohde ChristensenHOFORVognmandsparken 68, 4 th.,2100 København Ø

Kim KragelundØkonomidirektør, NGF Nature EnergyKragelundvej 12, 5853 Ørbæk

Kim Beyer-EskildsenSekretariatschef, Dansk Energi Brancheforening,Hornbækgade 11, 3. tv., 2200 København N

Michael KauCemtec FondenMorbærvej 8, 9500 Hobro

Lund

strø

m &

Par

tner

s

Landsdækkende 24 timers service året rundt

unikke løsninger

O (%)

CO

G20CH 100%

ca. 120 sek

60

40

20

0

6,5

6,0

5,5

5,0

2

4

G231CH 85%/N 15%

ca. 120 sek

4 2

G21CH 87%/C H 13%

ca. 120 sek

4 3 8

G20

ca. 120 sek

(ppm)

Max Weishaupt A/S

Aalborg Tlf: 98156911

[email protected] • www.weishaupt.dk

Erhvervsvej 10 • GlostrupTlf: 43276300

Silkeborg Tlf: 86810500

Haderslev Tlf: 74522117

Næstved Tlf: 55750215

Odense Tlf: 66121070

Landsdækkende 24 timers service året rundt

Weishaupt Thermo CondensDet sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved variationer i:• Gassammensætning• Forbrændingslufttemperatur• Luftfugtighed• Barometerstand

Som betyder:• Høj virkningsgrad• Optimal forbrænding• Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel

4

2

3

1

Lund

strø

m &

Par

tner

s

unikke løsninger

3

1

4

2

LuftGasarmatur

Omdrejningsreguleretblæser

SCOT-elektrode

Strålingsbrænderaf Fecralloy

Gas

SCOT-regulering

Mød os på Stand AF 6540

Max Weishaupt A/S

Erhvervsvej 10 • GlostrupTlf: 43276300

Aalborg Tlf: 98156911

Fredericia Tlf: 75101163

[email protected]

GA

Sk

ed

le

rS

olv

Ar

Me

ol

iek

ed

le

rd

øG

nS

er

vic

evA

rM

ep

uM

pe

r

Weishaupt Thermo condens

Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard.

Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved variationer i:• Gassammensætning• Forbrændingslufttemperatur• Luftfugtighed• Barometerstand

Som betyder:• Høj virkningsgrad• Optimal forbrænding• Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel

varierende gaskvalitet er ikke et problem for en kedel med ScoT-regulering

I diagrammets 1. fase er udgangspunktet naturgas (G20). Ved tilførsel af naturgas som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger røggasens O2-indhold omgående.

Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold.

I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere luft, omgående regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold.

I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det igen ses at SCOT omgående regulerer gasmængden til det korrekte O2-indhold.

GasteknikNr. 5 • november 2014Returadresse: Dr. Neer gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Gasteknik - Dansk Gas Forening · Petersen vurdere, hvad den nye rapport betyder for den...

Documents

Transcript of Gasteknik - Dansk Gas Forening · Petersen vurdere, hvad den nye rapport betyder for den...