Gasteknik - Dansk Gas Forening · efter og produktion af olie og naturgas i mere end tyve år, og...

Skal skovene levere fremtidens gas?

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 6 • 2010

Gasteknik

VI FINDER ENERGIEN OVER OG UNDER VANDET

DONG Energy har været med i efterforskning

efter og produktion af olie og naturgas i mere

end tyve år, og vi har en voksende portefølje

på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er

strategisk placeret i Nordsøen, i Norske-

havet, i området vest for Shetlandsøerne, i

Barentshavet og ved Grønland. Et af vores

vigtigste aktiver er Ormen Lange-feltet, som

ligger ud for Norges vestkyst.

Den fossile energi supplerer vi med ved-

varende energikilder som eksempelvis vind,

både fordi det er sund fornuft at udnytte

vinden, når den blæser, og fordi vi skal gøre,

hvad vi kan for at skåne miljøet. Det har gjort

os til en af verdens største producenter af

vindenergi til havs.

I efteråret 2009 indviede DONG Energy

Horns Rev 2, der ved indvielsen var verdens

største havmøllepark. Havmølleparken ligger

i Nordsøen 30 km fra den jyske vestkyst og

kan producere, hvad der svarer til 200.000

danske husstandes årlige elforbrug.

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i 2009. For yderligere information, se www.dongenergy.com.

www.dongenergy.com

,

3Gasteknik nr. 6 • 2010

Missing Linkvar på mit studie i Århus øgenavnet på en evighedsstuderende (+25 år), opkaldt efter det manglende led mellem Aben og Mennesket hos Darwin.

Efter mange inspirerende indlæg på årsmødet, ser jeg, at ”The Missing Link” kan blive øgenavnet for naturgassen, hvis planerne for fremtidens mere klimavenlige energiforsyning skal bringes til at hænge sammen.

Trods det næsten hovedsæde-bofællesskab mellem Indre Mission og DONG Energy, var det ikke de himmelvendte øjne, som prægede Anders Eldrups meget kontante budskaber: Naturgas er et renere brændsel (53 % mindre CO2 end kul), og der er brug for naturgassens hurtighed og fleksibilitet til at håndtere sæson og fluktuationerne i elforbruget. Han fortalte om de enorme mængder biomasse, som skulle flyttes langvejs fra Canada til et nu derfor opgivet biomasseelværk i England (17 store skibe i pendulfart).

Energinet’s Peder Ø. så også store udfordringer i at få efterspørgsel og pro-duktion til at hænge sammen. En voldsom udvidelse af vindkraften betyder meget stort behov for lagring og regulering. Gassystemet (ikke naturgassen) er løsningen. Gaslagre kan bruges til biogas, gas fra forgasning af biomasse, kombineret med brint, produceret ved elektrolyse og sikre systemets stabi-litet. En traditionel elektrolyse har dog ikke en tilstrækkelig effektivitet. Der forudsættes et teknologispring med en faktor 10 i produktionen af brint!

Teknologispring er også nødvendigt for brændselscellerne. Tidshorisonten er 5-10 år, fortalte Bjørn Thorsen, IRD Fuel Cells (samme horisont som i 1985?). Effektiviteten i udnyttelsen af overflødig vindmøllestrøm er 25 % (fra Anholt til en krone pr. kWh, og de bedste møllepladser er vel valgt først?).

Owe Jönsson, E.ON slog fast, at biogas i transport er urealistisk uden afgifts-fritagelse på gassen mv. Han fremhævede behovet for gode havneforhold ved et stort forgasningsprojekt ved Gøteborg, fordi det er afhængig af importeret biomasse. (Det er svært at forstå, når jeg tænker på den enorme mængde fyrretræer i Sverige, som jeg har fået allergi af at se på).

Jacob Østergaard, DTU viste, hvordan de såkaldte ”Smart Grids” kan bidra-ge til balanceringen af vores energisystem inden for sekunder, minutter og måske døgn, men udligning derudover er en UDFORDRING! Han pegede som Energinet’s Kim Behnke på det store reguleringspotentiale i de mange mindre (naturgasbaserede) kraftvarmeværker (på vej mod skrotning?).

Min egen konklusion af årsmødet er, at virkeligheden vil vise, at naturgassen er ”The Missing Link”. Jeg ved ikke, om der kommer store teknologispring, og jeg er sikker på, at alle deltagere i årsmødet har et billede af naturgassens fremtid og en bedre ballast til kommende interne og eksterne diskussioner.

Jeg glæder mig til at se jer alle til 100 års jubilæet næste år. Vi VIL gøre det til noget helt særligt. I mellemtiden: GLÆDELIG JUL.

Gasteknik nr. 6 december 2010 • 99. årgang

L e d e r

3 4

5

6

10

15

16

18

20

22

23

24

26

27

28

29

Leder: Missing Link

HMN sænker gas-prisen markant

Markant færre nye tilslutninger

DGF-årsmødet:Naturgas vil fortsat spille en vigtig rolle

Virkeligheden er med naturgasbranchen

Netværkernes paradis

Gaskundernes vagthund

Rigtige data til tiden

Sikrer styr på data-kvaliteten

Gas i dit hus - vejled-ning til forbrugerne

For 25 år siden

Muligt at få refusion af metanafgift

Ændring af gaskvali-teten i Danmark

SGC fejrede 20 år

20 % færre installe-rede gaskedler

Biogas skal konkur-rere med benzin

I n d h o l d

Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening

Forsidefoto: Vinteren er kommet tidligt i år og har allerede sat sit præg på både landskab og ener-gipriser. Nyd skoven, mens tid er, for hvor mange træer skal fældes for at dække behovet for energi, hvis naturgas skal udfases?Foto: Jean Schweitzer, DGC

Sponsorer for Gasteknik:

Udbygning af Syd Arne-feltet DONG Energy har - sammen med operatøren Hess og licenspartnerne be-sluttet at foretage en yderligere udbyg-ning af Nordsø-feltet Syd Arne. DONG Energy’s andel af investeringen udgør omkring DKK 2,5 mia. Udbygningens forventede kommer-cielle reserver er på ca. 45 mio. tønder olieækvivalenter (boe) og udgøres af både olie og naturgas. ”Udbygningen af Syd Arne-feltet bidrager til at forlænge dansk selvfor-syning af olie og gas. Samtidig opnås en udnyttelse af de investeringer, der allerede er foretaget i den eksisterende Syd Arne-platform og gasrørledningen til land”, siger Søren Gath Hansen, koncerndirektør i DONG Energy. Første olie og gas fra de nye brønde for-ventes ved årskiftet 2012/2013. DONG Energy ejer ca. 34,4 pct. af Syd Arne-feltet, og operatøren Hess ejer ca. 57,5 pct. De to øvrige partnere er Noreco (ca. 6,6 pct.) og Danoil (ca. 1,5 pct.).

Nyt oliefund i NordsøenDONG Energy har som operatør gjort et interessant fund af olie i det såkaldte Solsort-felt i Nordsøen.”Der er udført et omfattende dataind-samlingsprogram, og evaluering af de indsamlede data er påbegyndt,” oplyser Ulrik Frøhlke fra kommunikationsafde-lingen i DONG Energy til epn.dk.Boringen er udført til en dybde af 3.041 meter i et sandstenslag lige over et kal-klag, hvor der er foretaget kerneboring, udført målinger og udtaget olieprøver.Ifølge Ulrik Frøhlke er det stadig for tidligt at sige noget nærmere om, hvorvidt det vil være rentabelt at hente olien op - og i givet fald, hvor megen olie der kan forventes i området.De øvrige partnere i licensen udover DONG Energy ejer 35 pct. af projektet, Bayerngas 30 pct., Nordsøfonden 20 pct. og VNG de sidste 15 pct.

Gasnor tilbyder LNG til HirtshalsDet norske firma Gasnor og Hirtshals Havn har indgået et strategisk samar-bejde om etablering af en LNG-station (flydende naturgas) på Hirtshals Havn. Der vil frem mod 2015 løbende blive indført skærpede internationale krav til skibes udledning af CO2 og partik-ler i Nordsøen og Østersøen. Det har betydet, at flere rederier arbejder med skibsprojekter, hvor skibene skal drives af LNG i stedet for marinegasolie. Det gælder bl.a. Fjord Line, som i 2012 ind-sætter to nye færger til LNG-drift.

HMN sænker prisen markant

Naturgaskunderne i Hovedstads-området, Nord- og Midtjylland kan fra 1. januar 2011 se frem til en lavere varmeregning.

HMN Naturgas’ repræsentant-skab har på et møde 5. novem-ber besluttet at sænke distri-butionstariffen med 20 %. Det betyder for en boligkunde med et årligt forbrug på 1.800 m3 natur-gas en besparelse 540 kroner om året (30 øre pr. kubikmeter).

Prisen sættes ned som følge af, at HMN’s repræsentantskab har valgt at afdrage selskabets gæld i naturgasnettet i lidt langsom-mere takt. I stedet for at være gældfri med udgangen af 2014 bliver selskabet i stedet fri af gæl-den med udgangen af 2016. Til den tid sættes distributionstarif-fen ned med yderligere ca. 40 %.

Landets laveste tarifferAllerede før tarifnedsættelsen har HMN landets markant laveste distributionstariffer.

”At vi vælger at sætte prisen ned nu, er et udtryk for, at vi har en sund økonomi i HMN Natur-gas, som vi mener skal komme kunderne til gode med det samme”, siger HMN’s bestyrelses-formand Jens Grønlund.

Distributionsprisen har lig-get stabilt i flere år, men blev i 2010 hævet med 8,25 %, fordi afsætningen af naturgas gennem flere år har været vigende. Fra 2010 har HMN Naturgas desuden opkrævet et energisparebidrag på 8,8 % hos kunderne, efter aftale med staten. Bidraget bliver brugt til at give tilskud til de kunder, som laver større energiforbedrin-ger i deres bolig.

Solid økonomisk udviklingDet er den økonomiske udvikling i HMN-koncernen, der har fået bestyrelse og repræsentantskab til at se de nye muligheder.

Datterselskaberne HNG Midt-Nord Salg A/S og HNG Midt-Nord Handel A/S bidrager så positivt til koncernens økonomi,

at forudsætningerne for at afvikle gælden på fornuftig vis ser langt bedre ud end forudset, da afvik-lingsplanen blev lagt i 1999.

HMN’s ejerkommuner hæfter for gælden i selskabet. Denne hæftelse forlænges sammen med gældsafviklingen i to år. Bestyrel-se og repræsentantskab vurderer på baggrund af HMN-koncernens gode økonomi, at den forlæn-gede hæftelse ikke udgør nogen risiko for kommunerne.

Gavner også fjernvarmenNedsættelsen gælder også større naturgaskunder. Fx. vil et mindre kraftvarmeværk, der aftager 1 mio. m3 naturgas om året, spare 75.300 kr., ekskl. moms. Et mel-lemstort kraftvarmeværk, der afta-ger 10 mio. m3 naturgas om året, sparer 523.500 kr. ekskl. moms.

For en virksomhed, der bruger naturgas til proces (fx et bryggeri, teglværk, slagteri eller mejeri), har enhver nedsættelse af tariffer og priser på naturgassen positiv indflydelse på produktionsom-kostningerne og dermed virk-somhedens konkurrenceevne.

DONG forhøjer prisenDONG Gas Distribution A/S har til gengæld besluttet at forhøje sine tariffer for distribution af naturgas pr. 1. marts 2011.

Ændringerne medfører en pris-stigning på 10,9 % på hvert af tariffens trin, set i forhold til de nuværende distributionstariffer.

Distributionstariffen stiger primært som følge af, at selskabet i tidligere år har opkrævet for lidt i betaling for distribution set i forhold til de faktiske afholdte omkostninger. Dertil kommer, at mængden af distribueret natur-gas er faldende.

Omvendt mindskes stig-ningen som følge af færre om-kostninger end forventet til energispareindsats. Tariffen for kraftvarme- og fjernvarmeselska-ber, der ikke betaler for ener-gispareindsatsen, stiger 13,5 pct.

K o r t n y t

4 Gasteknik nr. 6 • 2010

Gasteknik nr. 6 • 2010 5

h e a d e r

COP-15 løfter utilstrækkeligeFN’s miljøprogram, UNEP, har of-fentliggjort en af de mest omfattende analyser af de samlede reduktionstil-sagn under Copenhagen Accord (CA) klimaaftalen, der blev indgået under COP15 i København sidste år.Rapporten konkluderer, at tilsagnene under CA potentielt er et godt skridt på vejen i forhold til at bremse den globale opvarmning, men at der fortsat skal gøres meget for at holde opvarm-ningen under de 2 °C, som er accor-dens målsætning. Rapporten beskriver samtidig, at den fremtidige reduktion af drivhusgasudledninger reelt afhæn-ger af, hvordan reglerne for beregning af landenes udledning udformes. Den problemstilling forhandles under FN’s klimakonvention – herunder på COP16 i Cancun, Mexico her i december.

Danmark får ”gratis” CO2-kvoterEU’s klimakomité har tilsluttet sig et forslag fra EU-Kommissionen om, at Danmark skal kompenseres for at have påtaget sig et højt reduktionsmål (21 %) i forbindelse med den byrdefordeling, EU landene i sin tid aftalte af forpligtel-serne under Kyoto-protokollen. Konkret er det besluttet at overføre fem millioner kvoter fra EU’s såkaldte tek-niske overskud til det danske kvotere-gister, som Danmark skal anvende til opfyldelse af Kyoto målet.Baggrunden er, at Danmark i basisåret for reduktionsforpligtelserne (1990) havde ekstraordinært lave emissioner af CO2. 1990 var kendetegnet ved usæd-vanligt meget nedbør. Det betød, at Danmark importerede meget el produ-ceret på vandkraft i Norge og Sverige.

EU-milliarder til grøn energiEU har åbnet for ansøgninger til verdens hidtil største støttepulje til projekter inden for vedvarende energi og kulstoflagring. I de kommende år vil EU bruge i alt 33,5 mia. kroner til mindst 42 projekter, som skal skabe mere klimavenlig energi og være med til at bekæmpe den globale opvarm-ning. Hvert medlemsland vil få penge til mindst ét og højst tre projekter.”Det kan give den nødvendige frem-drift og sikre, at EU fastholder førerpo-sitionen, når det gælder klimavenlig teknologi, siger EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard. De mange milliar-der kommer fra indtægterne af salget af 300 millioner CO2-kvoter til industrien. EU-støtten kan dog højest udgøre halv-delen af den samlede finansiering.

Markant færre nye tilslutningerNaturgasselskaberne har i 2010 oplevet et markant fald i antallet af nye naturgaskunder.

”Der er nok ikke tale om den store overraskelse, når vi i DONG Gasdistribution kan konsta-tere, at finanskrisen og faldende byggeaktiviteter også rammer naturgassektoren i form af færre tilslutninger af nye naturgasstik”, siger DONG Gasdistributions anlægs- og driftschef Finn C. Jacobsen.

Han ser ikke tegn på, at situa-tionen vil ændre sig nævnevær-digt i det nye år.

DONG Gasdistribution har bevilling til distribution af naturgas i Sønderjylland, på Vest – og Sydsjælland, samt på enkelte netstrækninger på Fyn og i hovedstadsområdet. Det eksi-sterende kundegrundlag omfatter ca. 122.000 naturgaskunder.

I årene før ”finanskrisen” har stiketablering været konstant med ca. 3000 nye naturgasstik pr. år. Fra efteråret 2008 skete der imidlertid et drastisk fald til ca. 1/3 af det normale.

Pr. 1. december 2010 er der etableret ca. 870 nye stik i bevil-

lingsområdet, og med ca. 120 stik i entreprenørernes stikpuljer, forventes maximalt ca. 990 nye naturgasstik etableret i 2010.

Også HMN Naturgas har ople-vet et drastisk fald, men det kan ifølge projektleder John Thorn især tilskrives, at HMN fra 1. januar 2008 indførte betaling på 15.000 kr. for A-stik.

Dog var det gratis, hvis man underskrev en aftale om tilslut-ning inden 1. maj 2008.

Dette medførte ca. 7400 nye kontrakter i perioden fra den 1.1.2008- 1.5.2008.

De sidste af disse ”gratis”-stik blev først udført i august 2009.

Hvis vi ikke havde udført disse ”gratis” tilslutninger i første halv-år af 2009 ville antallet af udførte stik have været på niveau med 2010, hvilket svarer til DONG’s tal. For 2010 er det selvfølgelig et skøn, da stik i december endnu ikke er udført.

”Den store nedgang i antallet af nye kunder, skyldes således ikke alene finanskrisen, men også et helt naturligt dyk efter en periode, hvor kunderne kunne få et gratis stik”, siger John Thorn.

K o r t n y t


HMN 2007 2008 2009 2010A-stik 6563 7863 3246 2250B-stik 226 235 102 85I alt 6789 8098 3348 2335

Naturgas har langt fra udspillet sin rolle i den danske energifor-syning, uanset politikernes ønske om udfasning af fossile brænd-stoffer. Tværtimod er naturgas ”en nødvendig del af løsningen”, som det fremgik af temaet for det 99. årsmøde i Dansk Gas Forening på Hotel Nyborg Strand 25.-26. november.

Synspunktet blev uddybet af DGF’s formand, adm. direktør Ole Albæk Pedersen i beretningen på forenignens generalforsam-ling:

”Temaet er selvfølgelig inspire-ret af årets måske største - i hvert fald mediemæssigt - energibegi-venhed, nemlig offentliggørelsen af Klimakommissionens rapport den 28. september i år.

Klimakommissionen har som bekendt konkluderet, at visio-nen om at Danmark på sigt skal frigøre sig fuldstændigt fra fossile brændsler kan gennemføres, og at det stort set ikke vil koste mere, end hvis vi fortsatte med kul, olie og naturgas.

Endvidere fastslår Kommissio-nen, at fremtidens energisystem hovedsagelig vil være baseret på el, og at vi skal have meget mere vind og biomasse. Energisystemet skal være intelligent, og vi skal naturligvis bruge energien meget mere effektivt.

Hvad skal der ske og hvornår?Og så melder spørgsmålet sig: Hvad kan dette komme til at be-tyde i praksis for naturgassen?

Hvad skal der ske med vores

naturgassystem, og hvornår skal det i givet fald ske? Det skri-ver kommissionen ikke meget konkret om - den angiver mål, retning og mulige virkemidler.

Det er nu op til politikerne at fastlægge en energipolitisk køreplan, der fortæller os hvor-dan vi - skridt for skridt - i praksis kommer i den rigtige retning - herunder, hvad der skal ske med naturgassystemet.

Vi kan se frem til i løbet af dette årsmøde at høre repræsen-tanter fra alle parter give deres bud på Danmarks energifremtid, så der er mulighed for, at vi bliver mere afklaret i løbet af disse to dage.

Klar til forsvarlig omstillingDer er selvfølgelig megen sund fornuft i at omlægge vores energi-forsyning til på sigt udelukkende at være baseret på vedvarende energi - men det skal gøres uden, at vi sætter velfærd og forsynings-sikkerhed over styr.

Gassektoren har på eget ini-tiativ for længst taget bestik af denne situation og er i fuld gang med at forberede sig på en for-svarlig omstilling til en grønnere fremtid.

Men det er helt afgørende for at kunne agere forsvarligt, at man forstår gassens nuværende rolle i dansk og international energifor-syning til bunds.

Intet alternativ på kort sigtNaturgas dækker i dag en meget stor andel (ca. 25 pct.) af det glo-

bale energiforbrug, og der findes simpelthen ikke noget alternativ, der i løbet af kort tid kan erstatte naturgassen.

Tværtimod spår de fleste, at naturgasanvendelsen vil vokse i de kommende år, fordi naturgas-sen i mange tilfælde med fordel kan erstatte de mere forurenende brændsler olie og kul.

Det Internationale Energi Agentur forudsiger således en stigning i gasforbruget på 20-40 pct. frem til 2030, afhængig af den energipolitiske udvikling.

Naturgas til 100 årReservesituationen er heldigvis meget gunstig og kan let dække det forventede merforbrug og dermed bidrage til en fortsat høj energiforsyningssikkerhed.

Der er gas til 100 år, og hvis man indregner ”Unconventional Gas” vil denne tidshorisont let kunne fordobles. ”Unconven-tional Gas” produceres i stort om-fang i USA i dag, og IEA forven-ter, at den vil udgøre 15 pct. af gasproduktionen i 2030.

Gasreserverne er spredt over mange lande og regioner, hvilket også øger forsyningssikkerheden.

Og 70 pct. af de globale gasre-server ligger mindre end 2.000 km fra Europa - dvs. bekvemt inden for rørledningsrækkevidde.

Dansk naturgas til mindst 10 årDanmark har sine egne gasreser-ver i Nordsøen, som kan dække vores hjemlige forbrug mindst 10 år endnu, og der er for længst

D G F å r s m ø d e

Naturgas vil fortsat spille en vigtig rolle

Uddrag af formandens beretning på Dansk Gas Forenings 99. årsmøde på Hotel Nyborg Strand


Ole Albæk Pedersen,formand for Dansk Gas Forening



taget en række initiativer til at sikre både nye leverancer og den nødvendige infrastruktur til at bringe anden gas frem til det danske transmissionssystem.

De nye leverancer kan komme fra Tyskland, fra Norge, fra Rus-land, fra nye felter i Nordsøen og som flydende gas (LNG).

Målsætningen vil være en bredt sammensat løsning, så vi ikke bliver afhængige af en enkelt leverandør.

Og lad os ikke glemme, at naturgasnettet er en fantastisk energiinfrastruktur.

En meget stor andel - over 20 pct. - af Danmarks energiforbrug transporteres sikkert, lydløst, usynligt (og uden påvirkning af miljø og mennesker i øvrigt) gen-nem nedgravede stål- og plast-ledninger (mere end 20.000 km i alt) ud til privatkunder, industri, kraftværker og kraftvarmeværker.

I EU27 er der godt 2 mio. km gasledninger og 115 mio. kunder.

Et rigtig godt produktHvor fantastisk systemet egentlig er, får I en god fornemmelse af, når jeg fortæller jer, at der skal køre 2500 lastvognstog med halm (i alt ca. 13 tons/stk.) over Fyn døgnet rundt året rundt, såfremt man skulle dække samme energi-forbrug som naturgas leverer.

Levetiden for det danske gassy-

stem er (med den aktuelle vedli-geholdelse) stort set ubegrænset - undersøgelser har ikke vist nogen væsentlig ældning af systemet.

Vi har med andre ord et rigtig godt produkt - naturgassen - og en meget hensigtsmæssig, effek-tiv, miljøvenlig, langtidsholdbar og velfungerende infrastruktur.

Helt fundamentalt gælder det selvfølgelig derfor om at udnytte disse samfundsvigtige aktiver bedst muligt i omstillingen til en energifremtid baseret på VE.

Vi kan ikke forudsige, hvornår det sidste naturgasmolekyle løber gennem rørene - det afhænger af den køreplan, som politikerne fastlægger.

Men vi vil sikre, at naturgas-sen og infrastrukturen udnyttes bedst muligt, så længe den indgår i dansk energiforsyning.

Og vi vil også proaktivt og visi-onært bidrage til videreudviklin-gen af det danske energisystem.

DGF i 2009/2010På denne baggrund kan jeg derfor vende blikket mod DGF med en pæn portion optimisme.

Der vil blive god brug for vores forening i mange år endnu, og selvom DGF fylder 100 år næste år den 26. oktober, har forenin-gen stadig en spændende fremtid foran sig.

Og det er også gået godt for

DGF, siden vi mødtes her på Ny-borg Strand for et år siden.

Økonomien er stabil, med-lemstallet er stabilt - vi er nu 438 medlemmer - og vi har oplevet en fin opbakning omkring vores gastekniske dage og omkring vores blad, Gasteknik.

Som sidste år, skal jeg også i år opfordre jer alle til at huske nye kolleger på, at de bør melde sig ind i DGF, så vi sammen kan sikre foreningens fortsatte udvikling.

Det er selvfølgelig især vigtigt, at yngre medarbejdere rekrutteres til DGF, så foreningen ikke bliver hægtet af det generationsskifte, der er i gang i gassektoren.

Gastekniks oplag fordobletVores blad Gasteknik er DGF’s faglige talerør, og det udkommer 6 gange om året.

Bladets profil er aktuelle faglige artikler om gas og energi, supple-ret med nyheder fra branchen og foreningen.

Det er vigtigt for Gasteknik, at der kommer indtægter fra annon-cer og sponsorer.

Da annoncesalget gennem en længere årrække har været vi-gende, har det været nødvendigt med en række tiltag for at styrke bladets økonomi:

Der er indgået en ny aftale om professionelt annoncesalg.

Oplaget er fordoblet til 3.500, således at alle vvs-installatører med gasautorisation modtager bladet. Annoncering bliver der-

� >�>�>

DGF’s formand Ole Albæk Peder-sen aflægger beretning på årsmø-det under ledelse af Kurt Bligaard Pedersen, DONG Energy som dirigent.

med mere attraktiv.Der er indgået en ny aftale om

trykning, som reducerer trykom-kostningerne.

Der er indgået en ny aftale om distribution af bladet som maga-sinpost, hvilket halverer distribu-tionsomkostningerne.

Gastekniks sponsorer er trofa-ste, og indtægterne fra sponso-rater er opretholdt, hvilket er af stor betydning. Tak til dem.

Udskiftning i redaktionsudvalgI Gastekniks redaktionsudvalg er et generationsskifte i gang.

Udvalget har i det sidste år mi-stet 50 års erfaring, idet Jørgen K. Nielsen, DEBRA og Ole Sundman, DONG Energy er udtrådt. Nye i udvalget er Carsten Cederqvist, Max Weishaupt og Asger Myken, DONG.

Tak til alle i udvalget for indsatsen i årets løb og især tak til Jørgen og Ole for den lange indsats for foreningens blad.

Endelig vil vi fremover savne Hanne Frederiksen fra DGC i udvalget. Hanne var udvalgets administrative hovedkraft, og hendes død er således også et stort savn for redaktionsudvalget og Gasteknik.

Gastekniske dageEt andet stort aktiv for forenin-gen er vores gastekniske dage. De blev i år afholdt for tredje gang med stor succes.

Det foregik som tidligere år på Munkebjerg Hotel i Vejle i dagene 11. - 12. maj. Der var 110

deltagere og 30 foredragsholdere.Programmet kom rundt om

mange af de mest aktuelle gastek-niske temaer.

I 2011 bliver Gastekniske dage afholdt den 5. - 6. april - igen på Munkebjerg Hotel.

Vi vil som sædvanlig dække både gastransport, måling og gasanvendelse med vægt på em-ner såsom biogas, forgasningsgas, solvarme og varmepumper.

Hvis I gerne vil modtage invi-tation og program på mail, kan I henvende jer på DGC’s stand, hvor I kan udfylde et skema med kontaktinformationer.

Jeg vil gerne benytte denne lej-lighed til at takke både foredrags-holdere og de sponsorer, der var med til at sikre en god økonomi for de gastekniske dage.Vi håber, I også vil bidrage i 2011.

Hvis nogen af de tilstedevæ-rende har ideer eller forslag til de gastekniske dage så tøv ikke med at kontakte kursusudvalgets formand Bjarne Spiegelhauer.

Den Internationale Gas UnionTil slut i min beretning vil jeg kommentere vores samarbejde med omverdenen.

DGF har et fint samarbejde med alle aktører i den danske gassektor ikke mindst Dansk Energi Brancheforening, som i rigtig mange år har stået for vores

årsmødeudstilling - tak for det. Men DGF har også en rolle

som formidler af det internatio-nale gastekniske samarbejde via den Internationale Gas Union, IGU.

I kan se på DGF’s hjemmeside, hvem der repræsenterer DGF i IGU’s tekniske komitéer - mange af repræsentanterne vil være med her på Nyborg Strand.

Jeg håber, at vi dermed også kan bidrage lidt til spredning af international viden gennem kol-leganetværket her på årsmødet.

Deltagelse i IGU-arbejdet er frivilligt og betales af de virksom-heder, hvor deltagerne er ansat.

Jeg vil gerne benytte denne lej-lighed til at takke for den faglige indsats og for virksomhedernes velvillige finansiering.

Under IGU skal jeg også nævne, at Danmark - det vil formelt sige DGF, men i praksis DGC - har fået tildelt værtsskabet for IGU’s forskningskonference - IGRC - i 2014.

Det kan vi godt være stolte af, og det bliver utvivlsomt en spæn-dende opgave for den danske gas-sektor. Det kommer vi til at høre meget mere til de næste par år.



Naturgas vil fortsat spille en vigtig rolle...

Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening byder velkommen til den faglige udstilling i forbindelse med DGFs årsmøde i Nyborg.



Sund økonomi i DGF

På Dansk Gas Forenings årsmøde fremlagde formanden Ole Albæk Pedersen en årsrapport, der viser et beskedent overskud på godt 30.000 kr. - en positiv afvigelse på 21.000 kr. i forhold til budgettet.

Årsrapporten dækker perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010.Med en nettoudgift på 207.500 kr. er Gasteknik blevet over

100.000 kr. dyrere end forventet.Det skyldes ifølge formanden fald i annonceindtægter og øgede

omkostninger til distribution, men det er der nu iværksat tiltag for at rette op på.

”På plussiden kan vi notere os lidt stigende kontingentindtægter og et forbedret resultat af sidste årsmøde som følge af flere tilmeldin-ger”, fastslog formanden.

De 464 medlemmer sikrede en indtægt på godt 214.000 kr. i kon-tingenter.

Gastekniske Dage har bidraget med 106.000 kr. i form af sponsora-ter, mens finansielle indtægter udgør knapt 39.000 kr.

Medlemsskab af IGU har kostet 33.500 kr.Foreningen har nu en egenkapital på 260.704 kr.

Uændret kontingentBestyrelsen for Dansk Gas Forening satser på et 0-resultat med uæn-dret kontingent i det budget for 2011-2012, der blev fremlagt og godkendt på årsmødet.

Kontingentet udgør dermed fortsat 500 kr. plus moms for ordinære medlemmer og 250 kr. inklusiv moms for pensionister.

I forhold til budgettet for indeværende regnskabsår viser det nye budget en forbedring på 53.000 kr. Det skyldes et forventet højere overskud på de gastekniske dage og et årsmøde, som hviler i sig selv.

Povl Dons Kristensen undrede sig over at skulle betale moms af kontingentet til Dansk Gas Forening.

”Det piner mig ærlig talt at skulle aflevere 50 kr. af mit kontingent til staten, og det er den eneste af de foreninger, jeg er medlem af, hvor det er tilfældet. Jeg vil derfor høre, om ikke det beror på en fejl”.

Formanden lovede at undersøge spørgsmålet i samarbejde med foreningens kasserer.

Ny i DGF-bestyrelsenPå Dansk Gas Forenings årsmø-de i Nyborg blev den 60-årige Flemming Jensen (t.v.), DONG Energy valgt som nyt medlem af DGF’s bestyrelse.

Han afløser Peter Skak Iver-sen, der er gået på pension.

Flemming Jensen er uddannet civilingeniør og var oprindeligt vicedirektør i Naturgas Sjæl-land. Han er til daglig Director i DONG Gasdistribution A/S

Generalforsamlingen genvalg-te Peter I. Hinstrup, DGC, Astrid Birnbaum, Københavns Energi, Flemming Hansen, fh-teknik og Henrik Rosenberg, Mogens Balslev A/S

Rejselegat afvikles - bruges til jubilæetDa der på trods af gentagen annoncering i Gasteknik ikke indkom nogen ansøgninger til foreningens studie- og rejse-legatet, besluttede bestyrelsen at søge at afvikle legatet gen-nem udarbejdelsen af en særlig jubilæumsbog og -præsentation i anledning af foreningens 100 års jubilæum næste år.

Civilstyrelsen - som er den myndighed, der fører tilsyn med legater - har godkendt denne plan, og Hanne Thomsen, museumsleder på Gasmuseet har påtaget sig opgaven med at udarbejde jubilæumsbogen.

Gasprisen til Tine LindgrenDet blev Tine Lindgren fra Ener-ginet.dk, der på DGF’s årsmøde løb af med Gasprisen 2010.

Hun er uddannet kemiingeni-ør og har været aktiv i branchen siden 1986, først ved Mærsk Oil og siden 1989 i DONG, hvor-fra hun fulgte med til Gastra og Energinet.dk. Hun arbejder primært med infrastruktur og gaskvalitet, herunder udarbej-delsen af en fælles europæisk gasnorm. Ud over æren består prisen af 20.000 kr.

Klimakommissionen havde et bundet mandat til at anvise, hvordan Danmark kan klare sig uden brug af fossile brændstoffer i 2050.

Og dermed også uden brug af naturgas, selv om det er det mindst forurenende af de fos-sile brændstoffer, og selv om der ser ud til at være nok af den de næste 100 år.

Men om, og i givet fald hvor-når naturgassen skal udfases, vil være en politisk beslutning, som endnu ikke er truffet.

Det vil formentlig fremgå af den energipolitiske aftale, som regeringen fremlægger forslag til i løbet af foråret.

Regeringspartiet Venstres poli-tiske ordfører Lars Chr. Lilleholt udstedte på Dansk Gas Forenings årsmøde ingen løfter om natur-gassens fremtid, men fremhæ-vede dog gassen som velegnet til både kraftvarme og til termiske varmepumper i forbindelse med udnyttelse af geotermisk varme fra undergrunden til fjernvarme.

Ingen garantierVed afslutningen af årsmødet konkluderede DGF’s formand Ole Albæk Pedersen, at der ikke er udstedt garantier for en fortsat anvendelse af naturgas.

”Men vi tror, at vi har virke-ligheden med os. Vi har nok af det, vi har en velfungerende infrastruktur, og naturgas er velegnet til at kombinere med de vedvarende energikilder, som skal overtage en stadig større del af

energiforsyningen - primært fra kul og olie.

Satser på bred energiaftaleLars Chr. Lilleholt slog fast, at regeringen vil satse på en bred energipolitisk aftale, sådan som det har været tilfældet siden be-slutningen om at droppe a-kraft og indføre naturgassen.

”Jeg forventer et udspil, der ligger tæt op ad Klimakommis-sionen, men det bliver nok svært at nå en aftale inden valget, som senest kommer i november 2011.

Vi vil have fokus på det mel-lemlange sigt frem til 2020. På lang sigt skal naturgas udfases, men indtil da skal gassen udnyt-tes effektivt, både herhjemme og til eksport”.

Kompensation for fjernvarme”Jeg forventer øget fokus på ener-gibesparelser, og her er det mest effektivt at udnytte naturgas til kraftvarme, selv om vi nok også vil lægge op til frit brænd sels valg og en udbygning af fjernvarme-nettet på bekostning af direkte opvarmning med naturgas.

Her er det afgørende, at skift til fjernvarme sikrer gasselskaberne mulighed for at afvikle gælden. Desværre er det ikke lykkedes at få en frivillig aftale, og derfor lig-ger sagen nu på regeringens bord. Det skal vi finde en løsning på.

Regeringen satser også på en udbygning af biogasproduktio-nen, hvor vi vil lave en hand-lingsplan, der sikrer en effektiv udnyttelse, enten lokalt eller via

naturgasnettet.Investeringerne i naturgasnet-

tet skal fortsat udnyttes”, fastslog Lars Chr. Lilleholt.

Mangel på biomasse og olieMedlem af Klimakommissionen, tidl. chefrådgiver for EU-Kom-missionen Jørgen Henningsen slog fast, at forudsætningen for at gøre dansk energiforsyning uafhængig af fossil energi uden større ekstraomkostninger er mar-kant højere priser på olie og gas.

”Det tror jeg også bliver til-fældet med olien, fordi de sidste reserver bliver stadig dyrere at udvinde, men i modsætning til flertallet tror jeg ikke, det bliver tilfældet med gassen, hvor reser-verne er langt større.

Vindkraft er langt det billigste VE-alternativ og en udbygning er under alle omstændigheder for-nuftig i stedet for at satse på den bekvemme løsning at importere biomasse, der jo heller ikke giver nogen forsyningssikkerhed.

Udfordringen med vindkraft er at anvende den langt mere ef-fektivt, når den er til stede.”

Brug gas til tung transport”Den anden store udfordring er transportsektoren. Teknologien er til stede til at fremstille bio-brændstof, men det vil måske lægge beslag på hele vores føde-vareproduktion. Derfor ser jeg personligt store muligheder i at anvende gas, herunder også bio-gas, til især tung transport som erstatning for diesel, som der er


Virkeligheden er med naturgasbranchen

Naturgas har endnu mange år foran sig i den danske energiforsyning, fremgik det af flere indlæg på Dansk Gas Forenings årsmøde.


Af Jens Utoft, Gasteknik



mangel på. Det er også langt bil-ligere og giver større forsynings-sikkerhed.

Derimod ser jeg en stor udfor-dring i at skaffe den nødvendige biomasse - og ikke mindst i at kompensere for de manglende energiafgifter, hvis biomasse fortsat skal være afgiftsfrit” sagde Jørgen Henningsen.

DONG tror fortsat på gassenDONG Energy’s adm. direktør Anders Eldrup fastslog i sit ind-læg, at ren energi er en nødvend-hed, selv om klimakonferencen i København sidste år ikke gav nogen aftale.

”Derfor må vi selv gøre noget som virksomheder og borgere. Vi anvender i øjeblikket 85 % fossil energi og 15 % VE til elproduk-tion. I 2040 er målet, at det skal være omvendt, og faktisk tror jeg, at vi kan nå dette mål tidligere.

Men i modsætning til Klima-kommissionen tror vi fortsat, at gassen vil spille en vigtig rolle.

Hvis al kulfyret elproduktion blev erstattet med gas, ville CO2-udledningen blive reduceret med 53%, svarende til godt 4,2 mia. tons. DONG har besluttet ikke at bygge flere kulkraftværker og alle-rede lukket 6 kulfyrede blokke, så vi har reduceret det årlige forbrug fra 6 til 4 mio. tons. Om få år vil vi kun bruge 2 mio. tons.”

Biomasse i Danmark - ikke i UK”I Danmark ombygger DONG foreløbigt de kulfyrede kraftvær-ker i Studstrup og Avedøre til

biomasse, men vi ved ikke, om det er holdbart i længden.

I England har vi opgivet at bygge et biomassefyret kraftvar-meværk, fordi det ville kræve 17 skibe i pendulfart fra Canada. Det er ikke bæredygtigt på langt sigt, selv om der egentlig var god økonomi i det nu p.g.a. støtte.

Man kan sige meget godt om vindkraft, men produktionen er meget ujævn, og derfor er der behov for enten at kunne lagre strømmen eller at supplere med andet.

Vi har bygget gasfyrede kraft-værker i Holland og Norge, og inden jul går det hidtil største på 850 MW i produktion i England.”

Gas er uundværligt”El, gas og varme skal tænkes sammen i vores fremtidige ener-giforsyning, hvor der er behov for meget store investeringer”.

Det fastslog Energinet.dk’s adm. direktør Peder Ø. Andreasen på DGF’s årsmøde i Nyborg.

Energinet.dk barslede i septem-ber med en analyse af, hvordan Danmark kan gøres uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050.

”Desværre er gassen dramatisk undervurderet af Klimakommis-sionen. Vores analyser viser, at gas vil spille en afgørende rolle fremover, uanset, om vi vælger et fossilfrit eller et CO2-neutralt samfund. Ved høj elproduktion fra vindkraft, som der ikke er marked for, kan el konverteres til varme eller til produktion af metan eller brint.

I dag lagrer vi primært energi i norske vandkraftværker. Her er gassen et godt alternativ.

Allerede i 2020 er vindkraften fordoblet - i 2050 taler vi om en 5-6 dobling.

Lagring som metan i gaslagre er langt den billigste løsning (0,5 kr./kW), og den nuværende lagerkapacitet på 1 TWh kan sagtens udvides”, sagde Peter Ø. Andreasen.

Gasnettet skal fortsat brugesBjarke Pålsson, adm. direktør for Naturgas Fyn støttede visio-nen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050.

”Men der er foreløbigt investe-ret 47 mia. kr. i naturgassystemet - en af de største anlægsinveste-ringer nogensinde i Danmark. Det har en restlevetid på mindst 50 år, og derfor skal vi fortsat bru-ge det til transport af naturgas, opgraderet biogas og i fremtiden også til brint.

Naturgas skal i første omgang bruges til at fortrænge kul og olie, både fordi det forurener mindre med CO2 og er billigere end olie.

Dernæst skal vi bruge naturgas og bionaturgas til at balancere den markant stigende vindkraft-produktion.”

I strid med IEA-anbefalingerBjarke Pålsson præsenterede Energistyrelsens prognose for energiforbruget frem til 2030.

> > >

Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lil-leholt (t.v.): Naturgas-sen skal på sigt udfases, men indtil da udnyttes effektivt.

Jørgen Henningsen, med-lem af Klimakommis-

sionen (t.h.): Naturgas og biogas bør også anvendes

til transport.

Den viser, at VE primært vil fortrænge naturgas, hvor andelen vil falde fra 19 til 14 %, mens kul vil falde fra 20 til 16 % og oliens andel vil stige fra 39 til 40 %.

”Det er helt i modstrid med IEA’s anbefalinger for at be-grænse den globale temperatur-stigning til 2 °C, hvor der i EU er peget på stort set uændret for-brug af naturgas, men til gengæld kraftig reduktion af forbruget af kul fra 17 til 7 % og af olie fra 35 til 26 %”, sagde Bjarke Pålsson.

Det perfekte mix?Jacob Østergaard, professor og leder af Center for Elteknologi på DTU, var helt enig i, at øget vindkraftproduktion stiller større krav til balancering.

”Allerede i 2025, hvor vind-kraft forventes at dække 50 % af elforbruget, vil produktionen overstige forbruget i 1000 timer om året. Derfor er det nødvendigt at skabe øget fleksibilitet med en udbygget informations- og kom-munikationsteknologi, der kan regulere forbruget efter produk-tionen i termostatstyrede anlæg, fx køle- og fryseanlæg.

Elbiler og andre elforbrugende apparater er en anden mulighed for at bruge strøm på tidspunkter, hvor der er overskud.

Også mikrokraftvarmean-læg kan styres af elpriser, og på kraftvarmeværker kan der etab-leres borehulslagre i jorden, hvor varmen kan gemmes fra sommer til vinter og hentes op igen med varmepumper.

På den korte bane mener jeg, der er lagringsmuligheder nok i elssystemet, men på længere sigt er både gas og vandkraft nok nødvendigt for at få balance.”

Biogas fra Sverige?Owe Jönsson, project manager hos E.ON Gas, Sverige, gennem-gik de massive udbygningsplaner for produktion af biogas i Sverige. Ikke mindst forgasning af træ stil-les der store forventninger til.

Sverige satser på, at VE skal dække 50 % af energiforbruget allerede i 2020 og 10 år senere skal al transport være uafhængig af fossile brændsler, og i 2050 skal energiforsyningen være CO2-neutral.

Planen er allerede i 2020 at producere 2 mia. m3 biometan. Det kræver en stor omstilling.

Potentialet er 10-20 forgas-ningsanlæg i Sverige i størrelsen 200 MW.

”Det giver både basis for at dække behovet - og måske endda at eksportere til Danmark”, lød det fra Owe Jönsson.”

Også importeret træmasseForeløbigt er det besluttet at byg-ge et 20 MW anlæg i Göteborg til 222 mio. SEK, hvoraf staten dækker 25 %.

I Göteborg er der planlagt yderligere et anlæg på 100 MW.

”I 2013 forventer vi at bygge et 200 MW anlæg, formentlig i Helsingborg.

Alle anlæg placeres i havneom-råder, hvor der er mulighed for

at supplere lokal biomasse med importeret træ!”

Sverige har gennem de senere år bygget en række traditionelle biogasanlæg, baseret på organisk affald og husdyrgødning.

At der nu satses på anvendelse af træ til biogasfremstilling ved forgasning skyldes ifølge Owe Jönsson, at det på den måde er muligt at bygge væsentligt større anlæg, og at man slipper for at transportere en masse vand.

Foreløbigt satses der primært på at anvende biogassen til trans-port, som på grund af lavere af-gifter kan betale den bedste pris.

Biogassen renses for CO2 (opgraderes), både for at kunne transportere den i naturgasnet-tet (Vestsverige), men også for at sikre højere energiindhold og beskytte motorerne.

Mikrokraftvarme med brintBjørn Thorsen, adm. direktør i Svendborg-virksomheden IRD Fuel Cells A/S orienterede om det igangværende demonstrations-projekt med anvendelse af brint og brændselsceller til mikro-kraftvarme.

Projektet gennemføres på Vestlolland, hvor det første af 35 prototypeanlæg i fase 3 netop er sat i drift.

Projektet startede med det første prototypeanlæg i 2006. Det var ikke godt nok.

I næste fase blev der opstillet 5 anlæg, hvor virkningsgraden nåede op på 95%. Med de seneste anlæg er man nået op på 99,2 % og



Virkeligheden er med natur-gasbranchen...

Owe Jönsson, E.ON Gas, Sve-rige: På sigt kan vi måske eks-portere biogas til Danmark.


D F G å r s m ø d e

en pris på anlægget på ca. 20.000 Euro.

”Jeg tror vi kan nå ned på en pris på ca. 10.000 Euro, men der er fortsat problemer med hold-barheden af brændselscellerne. Den er nu på 8000-9000 timer”, erkendte Bjørn Thorsen.

Energitab på 75 %I forsøget på Lolland produceres brinten lokalt med strøm (elek-trolyse), når strømprisen er lav.

Anlægget kan producere 20 Nm3 brint og 10 Nm3 ilt i timen.

Energitabet i denne proces er så stort som 75 %, men hvis stømmen er gratis eller alternati-vet er at stoppe vindmøllerne, er det alligevel en god forretning.

”Jeg tror ikke på ideen om at opbygge et brintnet. I stedet skal man satse på anlæg, der selv kan producere brinten decentralt (omvendt stack). De er ikke helt klar endnu”, erkendte Bjørn Thorsen.

”Ideen i projektet er, at mi-krokraftvarme kan bidrage med regulerkraft. Ca. 8000 af vore anlæg vil kunne levere den op- og nedregulering, der er brug for med en øget vindkraftproduktion i Danmark. Anlæggene er veleg-nede til områder uden kollektiv varmeforsyning”.

Gas nødvendig til elproduktionKim Behnke, forsknings- og mil-jøchef hos Energinet.dk, advarede mod tendensen til, at bare noget er CO2-neutralt, så er alting godt.

”Faktisk er det ikke uden

problemer at afbrænde biogas”, fastslog han indledningsvis i sit indlæg på DGF’s årsmøde.

Som eneste TSO i Europa har Energinet.dk ansvar for både el- og gas. Det har den store fordel, at man kan tænke tingene sam-men. Gas har brug for elproduk-tion som primær kunde og elsek-toren har brug for den gasfyrede produktion.

”Jeg har forstået at Klimakom-missionen helst ser villagaskun-der konverteret til fjernvarme. Tidligere blev kraftvarmeværker bygget ud fra behovet for varme med treledsafregning. Den tid er forbi. Det er ikke tilstrækkeligt til at opnå en årsbalance. Vi skal have balance i elnettet 50 gange i sekundet. Derfor er især de små værker en værdifuld ressource, og dermed er naturgas også broen til fremtidens VE-samfund”.

Danske styrkepositionerKim Behnke fremhævede følgen-de danske styrkepositioner:• Decentrale kraftvarmeværker på

gas er en del af forudsætningen• Elsystemet kan kun virke, når

der er generatorer i nettet• Kapacitet for gasfyrede elpro-

ducerende anlæg på 3.400 MW• Heraf er over 1.200 MW fra

anlæg mindre end 25 MW• De mange enheder kan skifte

fra naturgas til VE gas• Gassystemet er et fremragende

energilagerIsær de små værker er interes-

sante, når elsystemet lokalt skal være i balance. Der er rigtig gode

penge i at sælge regulerings-ydelse.

”Det er korrekt, at naturgas fortsat er godt for miljøet. Vi laver en årlig miljørapport, der viser, at det stort set er lykkedes at fjerne svovl og at nedbringe NOx-emissionen med 95 %.

Vi forventer derfor ikke, at naturgas udfases de næste 10 år, nærmest tværtimod efterhånden som kulfyring indstilles. Men vi forventer, at en stigende andel af gassen bliver VE-gas”, sagde Kim Behnke.

Kender du typen?Årsmødets sidste indlæg blev leveret af livsstileksperten, kom-munikationsrådgiver Christine Feldhaus, der bl.a. er kendt fra tv-serien ”Kender du typen”.

Med udgangspunkt i Gallup-instituttets opdeling af befolknin-gen i ni forskellige typer gennem-gik hun på en humoristisk måde og med velkendte eksempler i hvilket omfang og hvordan de forskellige typer kan motiveres til at nedbringe deres CO2-udled-ning.

”Men det er en svær opgave. Rigtig mange interesserer sig ikke en døjt for, hvordan vi får energi. Det skal bare virke”, fastslog Christine Feldthaus, som bry-stede sig af, at det for hende selv er lykkedes at nedbringe sin CO2-udledning til det halve.

De fleste præsentationer fra årsmødet kan findes på Dansk Gas Forenings hjemmeside www.gasteknik.dk.

T.v. Bjørn Thorsen, IRD Fuel Cells: Ca. 8000 mi-krokraftvarmeanlæg kan levere den nødvendige regulerkraft til elnettet.

T.h. Kim Behnke, Energinet.dk: Med øget

vindkraft er naturgas (og biogas) en afgørende for-

udsætning for at holde balance i elnettet hele

året rundt.


Og så var der fest


Tårnsalen på Hotel Nyborg Strand dannede i år en smuk ramme om den festmiddag, der siden foreningens start for 99 år siden har været en fast og vigtig bestanddel af Dansk Gas Forenings årsmøde. Her er det sociale samvær i højsædet.

Men lidt fagligt input blev der dog også plads til med forman-den Ole Albæk Pedersens ”festta-le”, hvor han opdelte økonomer i to racer - dem, som ”ikke ved” og dem, som ved, at de ”ikke ved”. ”Jeg bliver utryg, når nogen ikke ejer tvivlens gave, fx når Klima-formanden udtaler, at priserne på gas ”uomtvisteligt” udvikler sig på en bestemt måde.

For nylig hørte jeg Carter og Reagans nationalbankdirektør forklare det store sammenbrud i verdensøkonomien med, at der var alt for meget begavelse - kemikere, fysikere, matematikere samlet på et sted, nemlig på Wall Street. Med udgangspunkt i mo-deller, som fungerede i naturvi-denskaberne, lavede de modeller for kreditrisiko m.v.

Problemet er blot, at vi men-nesker ikke fungerer som fysiske processer, men ændrer adfærd i forhold til opnået erfaring. Det, som modellerne sagde ikke kunne ske, blev pludselig til vir-kelighed.

Ved sidste større gaskøb mødte jeg ”Monte Carlo”-beregninger, som ingen - heller ikke vores modpart - kunne gennemskue. Derfor købte vi et yatsy bæger med terninger og en resultat-blok. Det var grundlæggende det samme, vores modparts model gjorde, men vores fordel var, at vi kunne gennemskue processen og dens manglende validitet.

Så nu har vi både et yatsy-spil og et fodboldspil, som vi bruger til at beskæftige vore sælgere, når vi ikke er konkurrencedygtige.

Set ud fra naturgasnettets fremtid ser jeg, at vi har virkelig-heden med os. Jeg er ikke i tvivl

om, at snusfornuften vil sejre: at naturgassens rigelighed, kombi-neret med, at dem, der har natur-gassen, har brug for at sælge for at opretholde deres velstand, og at den relativt rene og fleksible energiform vil betyde, at vore efterfølgere også kan planlægge foreningens 139 års jubilæum i 2050”.

Traditionen tro fik deltagerne også denne gang mulighed for at synge en omdelt lejlighedssang, der tog årets begivenheder i gas-branchen under kærlig behand-ling. Denne gang med en helt ny forfatter, nemlig DGC’s vicedirek-tør Jan K. Jensen.

Det slap han godt fra.


D G F - u d s t i l l i n g

Netværkernes paradisUd over de faglige foredrag er samværet med kolleger et væsentligt element i DGF’s årsmøde.

Til det formål er Dansk Energi Brancheforenings udstilling det perfekte mødested, hvor man også kan orientere sig om nyhe-der fra en stor del af branchens leverandører. Flere af dem havde interessante nyheder at præsen-tere, mens det for andre mere drejede sig om at pleje eksiste-rende kontakter og at skabe nye.

I lighed med sidste år havde DEBRA også sammensat et fag-ligt program under fællestitlen ”Udstillernes time”.

Her orienterede Sikkerheds-styrelsen, DONG Distribution og DGC i år om, hvordan man imødekommer nogle af de problemer, der er opstået med importen af gas fra Tyskland.

Mere om dette side 26.Bent Ole Pedersen fra Vail-

lant gennemgik principperne i Vaillants nye solvarme- og gasfyrede ”zeolit” varmepumpe, ”zeoTHERM”, som har været under udvikling nogle år og nu omsider er ved at være klar til at sende på markedet.

Zeolit kaldes på dansk for ko-gesten og er et materiale, der af-giver varme, når det bliver tilsat fugt. Modulet kan tilføre 4 kW varme, og dermed kan anlæg-get opnå en total nyttevirkning af tilført energi på 131 %, sam-menlignet med kondenserende gaskedlers ca. 95 %.

Fugten tilføres ved fordamp-ning under vakuum med varme fra solfangere ved temperaturer helt ned til 3 °C.

Gasbrænderen anvendes til at tørre zeolitten, hvorefter proces-sen kan starte forfra.

Maks. ydelsen er 10 kW.

Chr. Møller, Geopal System, præsenterede på årsmø-det, hvad firmaet betegner som verdens første præcise massestrømsmåler til biogas. Den patenterede måler tager højde for variationer i gassammensætningen og muliggør optimering af processen i rådnetanken.

René Gårdsvig (t.v.) havde i år skiftet stand til Hjør-ring-virksomheden Elster-Instromet, hvor han 1. maj 2011 afløser Erik F. Hyldal (t.h.) som direktør. Ansæt-telsessamtalen foregik i fuld offentlighed på udstillin-gen ved årsmødet sidste år.

12 medarbejdere i Energitilsynets Energicenter GAS har ansvaret for reguleringen af de danske natur-gasselskaber (distribution, trans-mission, lager og forsyningspligt) og for reguleringen af den danske TSO (Energinet.dk). Afdelingen har ligeledes ansvaret for koor-dineringen af det internationale samarbejde på gasområdet.

Siden 1. november 2009 har afdelingen været ledet af den 41-årige Jeppe Danø som kontor-chef i afdelingen. Han er uddan-net nationaløkonom.

”Efter godt seks år i DONG, Energy, hvor jeg handlede med gas på engrosmarkedet i Dan-mark, Sverige, Tyskland og Holland, besluttede jeg at prøve kræfter med regulatorrollen. Det har jeg ikke fortrudt”, fortæller Jeppe Danø.

”Det er et spændende arbejde med spændende sager og mange udfordringer. Det er bestemt ikke kedeligt”, fastslår han.

Rimeligt effektiveGenerelt mener Jeppe Danø, at de danske distributionsselskaber er ret effektive.

”Internationale sammenlig-ninger viser, at der ikke var det store at komme efter. Danske gasselskaber er ganske effektive, når det gælder net-omkostninger, men det danske gasnet er jo også ganske nyt i international sam-menhæng.

Derfor har det ikke givet Ener-gitilsynet anledning til større kor-rektioner af tarifferne, sådan som det er sket for elselskaberne.

Men selve gasprisen ligger højt i Danmark, og det skyldes manglende konkurrence, efter-som langt de fleste privatkunder endnu ikke har benyttet sig af adgangen til at købe gas på mar-kedet, men stadig er kunder hos forsyningspligtselskaberne.

Den største udfordring ligger hos forsyningspligtselskaberne. Her er spørgsmålet, om den konstruktion vi har, er tilstræk-kelig effektiv og hensigtsmæssig. Enkelte steder er der betydelige prisforskelle mellem forsynings-pligtselskaber og markedspriser.

Men det kræver en grundig undersøgelse af de bagvedliggen-de omkostninger, og det vil ske i dialog med branchen.

I øjeblikket er Energitilsynet ved at undersøge engrosmar-kedet for gas. Resultatet ventes offentliggjort tidligt i det nye år. En naturlig forlængelse vil være at se, hvordan prisfastsættelsen fungerer for forsyningspligtsel-skaberne”, siger Jeppe Danø.

Mere uafhængigtDen helt store udfordring bliver imidlertid følgerne af EU’s 3. libe-raliseringspakke.

”Hidtil har Energitilsynet været en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Men ifølge et nyt lovforslag skal vi nu være en selvstændig institution med egen chef og fungere mere uafhængigt af ministeriet.

Vi har været glade for at være en del af Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen og ikke set det som noget problem. Men sådan som

direktivet er skrevet, ser vi ikke andre udveje end at blive en selv-stændig institution for at opfylde direktivets krav.

En del af pakken handler om at skabe et fælles indre marked for handel med el- og gas. Det er vi endnu et stykke fra.

Det følger af pakken, at regu-latorerne får en væsentlig rolle i at udforme rammerne for handel med el og gas på tværs af grænser. Derfor er det vigtigt, at regulato-rerne er uafhængige af regeringer-ne, så der ikke tages industrielle og politiske hensyn.

Det mener jeg også, at vi hidtil har levet op til i Danmark, men nu skal der også være en mere formel uafhængighed”, siger Jeppe Danø.

Skal minimere flaskehalseUd over udskilningen giver libe-raliseringspakken en række nye udfordringer:

”Vi har lavet et fælles euro-pæisk agentur for regulatorerne, ACER, hvor vi på en række prio-riterede områder sammen skal udarbejde framework guidelines.

Det sker efter opdrag fra Euro-pakommissionen, fx inden for kapacitetsallokering, hvor meget handler om at minimere flaske-halse i net og lagre.

Vi får her mulighed for at fastsætte retningslinje for TSO-erne om fx balancering eller tarifstruktur. Regulatorerne har et halvt år til at blive enige om fælles retningslinjer, hvorefter de sendes videre til TSOernes organi-sation ENTSO-G (gas), der så har

G a s j o b b e t

Gaskundernes vagthund

Kontorchef Jeppe Danø glæder sig til nye udfordringer som leder af Energitilsynets Energicenter GAS, der skal sikre øget konkurrence.




G a s j o b b e t

halvandet år til at blive enige om detaljerne. Derefter vil de så være bindende fælleseuropæiske regler, og nogle regler vil blive ophøjet til fælleseuropæisk lovgivning.

Ved at vi er med fra starten, har vi stor mulighed for at på-virke hele lovgivningen. Og hvis man gør en indsats, har man også som dansk regulator mulighed for at præge tingene i en retning, som man måtte ønske”, fastslår Jeppe Danø.

Dialog med branchenEnergitilsynet er meget interesse-ret i en dialog med branchen.

”Vi ser ikke altid problemer-ne, før de opstår. Derfor er det vigtigt, at selskaberne selv gør opmærksom på evt. problemer.

Derfor tror jeg også, at denne integration gavner alle de interes-senter, jeg kan komme i tanke om, uanset om du køber eller sæl-ger. Sælgerne får større marked og kan frem for alt konkurrere på lige vilkår.

Køberne - fx. handelsselskaber, fjernvarmeselskaber og industri-kunder - får et større marked at handle ind på, og dermed større mulighed for at opnå gunstigere priser og vilkår til gavn for for-brugerne.

På det danske marked handler vores internationale samarbejde meget om integration med det tyske marked. Vi ser den planlag-

te udvidelse af Ellund som noget positivt for det danske gasmar-ked, som hidtil har været lidt for enstrenget med felterne i Nord-søen som eneste forsyningskilde.

Manglen på tilstrækkelig fysisk adgang mellem Danmark og Tyskland har givet for lav likvi-ditet. Vi tror, at udvidelsen kan være med til at skabe et velfun-gerende engrosmarked, og det er nøglen til at skærpe konkurren-cen på detailmarkedet.”

Måske to mia. at spareEnergitilsynet lavede i foråret en analyse af, hvad de nuværende flaskehalse betyder.

”Ved at sammenligne priserne på den danske gasbørs med TTF nåede vi frem til, at det koster 10-50 øre pr. kubikmeter, når der lukkes for import. Jeg tror faktisk, at tabet er større, da den danske gasbørs ikke er så likvid.

Hvis denne prisforskel ganges med det samlede danske gasfor-brug svarer det til en overpris i størrelsesordenen 0,5 - 2 mia. kr. om året. Derfor er jeg glad for, at Energinet.dk udvider kapaciteten i Ellund”.

Jeppe Danø synes, det vil være en god ide, hvis man også kobler de danske Nordsø-ledninger på de norske gasledninger i Nord-søen. ”Det vil give større forsy-ningssikkerhed og øget konkur-rence, ligesom det kan forlænge

levetiden for den danske gasinfra-struktur. Jeg håber derfor, at man arbejder videre med det i dialog med Gassco”, siger han.

Tariffer for Nordsø-ledningerEnergitilsynet ser i øjeblikket på tarifferne i det danske opstrøms-system, det vil sige tarifferne i DONG Energy’s søledninger fra Tyra platformen til Nybro samt DUC partnerne og DONG Energy’s søledning fra Tyra til det hollandske NOGAT system.

”Deres tariffer skal også anmel-des og godkendes af os. Vi skal sikre, at tarifniveauet er rimeligt og dermed ikke blokerer for, at 3. part bringer gas på markedet, herunder også fra Norge.

Vi ser på, hvad der er inve-steret, hvilke indtægter, der har været og om de fremtidige indtægter er udtryk for en rimelig forrentning af den investerede kapital. Afgørelsen forventes klar i begyndelsen af 2011”, siger Jeppe Danø.

Klar til biogasEnergitilsynet godkendte i maj bionaturgas (Energinet.dk).

”Der er stadig mange forhin-dringer for biogas, men det er mest et spørgsmål om at få skabt rentabilitet. Derfor håber jeg også, at vi kan få et certifikatmar-ked i stil med det, der allerede gælder for vindkraft.

Jeg håber, at biogassen kom-mer til at spille en større rolle – med tiden også i transportsek-toren, til gavn for miljø, sundhed og samfundsøkonomien”.

Jeppe Danø leder 12 medarbejdere i Energitilsynets Energicenter GAS, der har til huse på 5. sal i 3F’s tidligere kontorbygning i Nyropsgade 30 i København.

Gasmarkedets grossister (trans-portkunderne) transporterer årligt ca. 7 mia. m3 gas gennem det danske naturgassystem. De er forpligtet til at hjælpe til med at opretholde balance i transmissi-onssystemet.

Det betyder, at der skal være balance mellem de mængder, der kommer ind i systemet og de mængder, de afsætter videre ud af systemet.

For at løse denne opgave har transportkunderne hver dag behov for pålidelige data med in-formation om deres kunders aftag og deres egen balance. Pålidelige data er derfor en ubetinget forud-sætning for et velfungerende og effektivt gasmarked.

I dagligdagen er dilemmaet ofte, hvorvidt de dagligt udveks-lede data på markedet skal være rigtige eller om data skal udveks-les til tiden. Svaret er – ja tak til begge dele.

FaktaDistributionsområder og distribu-tionsselskaber i Danmark:

Distributions-omr. ForkortetDONG Vest DONG VDONG Øst DONG ØHMN Øst HMN HHMN Jylland HMN JNaturgas Fyn NGF

Distributionsselskaberne opgør hver dag forbruget i deres område(r). Forbrug på målesteder med samme gasleverandør lægges

sammen i såkaldte forbrugerporte-føljer og sendes til Energinet.dk.

Energinet.dk får således flere forbrugerporteføljer fra hvert distributionsområde og lægger dem sammen, der har samme transportkunde tilknyttet. Der-efter sender Energinet.dk energi-balancen til de enkelte transport-kunder.

Data Exchange Quality - DEQRepræsentanter fra hvert distribu-tionsselskab og Energinet.dk har gennem årene løbende analyseret datakvaliteten på indkomne data.

Fokus har været på forskellene i data mellem de enkelte afreg-ningsrunder, hvor data bliver udvekslet, samt på spørgsmålet om data bliver udvekslet til tiden.

Arbejdet har medført øget fokus på datas rigtighed og gen-sidig forståelse for vigtigheden af

rigtige data til tiden.DEQ er udviklet med det

formål, at man nemt og udtrykt i ét tal kan sammenligne, hvor gode de enkelte selskaber er til at udveksle rigtige data til tiden.

DEQ leverer ét hovedtal per selskab per måned. Tallet udtryk-ker, hvor godt selskabet har været til at levere rigtige data til tiden for den pågældende afregnings-måned.

Et lavt DEQ-tal betyder, at sel-skabet har været god til at opgøre rigtige data til tiden.

Flere runderUdvekslingen af data sker i flere runder. Første runde er dagen efter gasdøgnet og sidste runde er 15 måneder senere, når alle forbrugsmålere er aflæst.

Bidrag fra de enkelte runder summer sammen til det endelige

G a s m å l i n g

Data Exchange Quality - rigtige data til tiden

Dilemma: Rigtige data eller data til tiden? Svar: Ja tak, helst begge dele!


Af Søren Balle Rasmussen,Energinet.dk


G a s m å l i n g

DEQ-tal. Bidrag fra de enkelte runder er tilgængelig og viser, hvor der er mulighed for forbed-ringer.

Et godt DEQ-tal opnås ved at udveksle rigtige data til tiden. Dog er der i beregningerne ind-lagt en tendens, så det lønner sig at undgå store rettelser af data i de sene runder, mens det i de tid-lige runder lønner sig at undgå forsinkelser.

Energinet.dk opgør løbende DEQ-resultat og historik, som er tilgængelig på Energinet.dk’s hjemmeside - se under ”Gasdata og –kvalitet” og ”Benchmark af gasdata” eller http://www.ener-ginet.dk/DA/GAS/Gasdata-og-kvalitet/Benchmark-af-gasdata/Sider/GasDEQ.aspx

Vigtige forudsætningerHver dag bestiller transportkun-der gas til det kommende døgn. Det sker bl.a. på baggrund af

forbruget i det forgangne døgn. Opgaven er at bestille den

mængde gas ind i systemet, som transportkunderne forventer, deres kunder aftager. Jo bedre transportkunder er til at ”gætte” kommende døgns aftag, jo mere hjælper de til at holde balancen i hele transmissionssystemet.

Opstår der for store ubalancer, har Energinet.dk pligt til at holde transmissionssystemet i balance. Hvis en transportkunde kommer i ubalance, køber eller sælger Energinet.dk gas af eller til trans-portkunden.

Inden transportkunderne bestiller gas til det kommende døgn, modtager de en ener-gibalance. Energibalancen er information om, hvor meget transportkundens forbrugere har aftaget det forgangne døgn og en status for transportkundens balance.

Transportkunderne skal bruge

•� Aalborg Kommune, gasforsyningen

•� DONG Gas Distribution

•� Energinet.dk

•� HMN Naturgas I/S

•� Naturgas Fyn Distribution A/S

•� DONG Storage

energibalancen for at kunne be-stille den rette mængde gas til det kommende døgn.

Det er derfor vigtigt, at data i energibalancen er så rigtige som muligt, og at data udveksles tid-ligt nok til, at transportkunderne kan bruge data til det kommende døgns bestillinger.

Den energibalance, transport-kunderne modtager, er blandt andet stykket sammen af en række data, der dagligt udveksles mellem distributionsselskaberne og Energinet.dk.

FremtidenUdviklingen i gasmarkedet og den udvikling, der sker i EU regi, peger i retning af, at transport-kunderne får flere handelsmulig-heder for at regulere deres balan-ce i gasdøgnet.

Dette medfører i stigende grad et behov for løbende information i gasdøgnet.

Endvidere vil de områder, der kan konkurrenceudsættes, blive konkurrenceudsat, hvor det giver mening. Blandt andet er balancering af nettet et om-råde, vi forventer liberaliseret i de kommende år. Det vil betyde, at balancering af nettet i stigende grad lægges ud som en opgave for markedet.

Når markedsaktørerne har ansvar for at balancere nettet, så vokser behovet for at udveksle rigtige data hyppigere.

Mere om dataudvekslingsgrup-pen næste side.

Dataudvekslingsgruppen blev oprettet i forbindelse med libera-liseringen af gasmarkedet i 2004 og ligger under Fagudvalget for Gasmåling.

Dataudvekslingsgruppen arbej-der med at sikre kvaliteten af de data, der dagligt udveksles mel-lem Energinet.dk, distributions-selskaber og gasleverandører.

Man kan så spørge, hvorfor er dette interessant for mig? Svaret er simpelt: kvaliteten af den reg-ning, slutbrugeren får, afhænger nemlig af, hvor gode selskaberne er til at måle, indsamle og ud-veksle data korrekt.

Dataudvekslingen vurderes på tre overordnede kriterier:• Fremsendelseskvalitet = data

sendt til tiden (daglige uvalide-rede og månedlige validerede)

• Datakvalitet = data hjemtaget og uberørt inden videre be-handling

• Kvalitet af måledata (”korrekti-onsrapportering”) = i hvor høj grad informationer om udveks-lede mængder er korrekte.

Mindst 98 % rettidigtFor at leve op til kriterierne gæl-der der en fælles acceptgrænse på 98 % for 1. og 2. kriterium, dvs.at min. 98 % af dataene skal være afleveret til tiden og at minimum 98 % skal være uberørte.

Lever dataudvekslingen ikke op til dette, skal det enkelte selskab anføre en årsagskode.

Der er pt. defineret 12 år-sagskoder (se tabel 1), som dæk-ker alt fra menneskelige fejl til

fejl på netværksforbindelse. De oftest forekommende årsagskoder for 2009 og 2010 er telekom-munikation generelt samt fejl i administrativt it-system. Det er altså hovedsaglig fejl, som skyl-des tekniske problemer.

Der hjemtages via fjernaflæs-ning dagligt data fra kunder med et forbrug >300.000 m3n/år. En del fejl bliver løst under hjem-hentningen og bliver derfor ikke registreret.

Kvalitet af måledata For det tredje kriterium, kvalitet af måledata, bedømmes kvalite-

ten over en allokeringsrunde. I en allokeringsrunde indgår følgende måledata:• Løbende data, som er daglige

og foreløbige og ikke benyt-tes til afregning (ukorrigerede data, daglig uvaliderede data)

• Afregningsvalide data (anven-des til afregning), som opgøres for den foregående måned (korrigerede data, månedlig validerede data)

• Første korrektion, som korrige-rer evt. fejl i de afregningsva-lide data tre måneder før

• Anden korrektion, som korri-gerer evt. fejl i de afregningsva-lide data 14 måneder før Dataudvekslingsgruppen regi-

strerer i øjeblikket, hvis afvigelser mellem de enkelte korrekti-onstrin falder uden for følgende:• Ukorrigeret – korrigeret > 1 % • Korrigeret – 1. korrektion > 0,2 % • 1. korrektion – 2. korrektion>

0,2 %Ved alle korrektioner benyttes

en bagatelgrænse på 1000 kWh. Der laves indtil videre ikke stati-stik på kvaliteten af måledata.

Fejl opsummeres på hjemmesideDistributionsselskaberne skal hver måned sende en saldoopgø-relse til Energinet.dk. Hvis denne udveksles for sent, angives en af de 12 årsagskoder.

Hver måned fremsender distri-butionsselskaberne og Energinet.dk data således, at årsager til fejl (hændelser) kan opsummeres. Dette gøres på dataudvekslings-gruppens hjemmeside.

G a s m å l i n g

Dataudvekslingsgruppen skal sikre styr på datakvalitetenAlle selskaber lever op til kravene, selv om de blev skærpet i 2007.


Af Betina Jørgensen Dansk Gasteknisk Center a/s

Årsagsnr. Årsagstekst

1 Fejl�i�GMS��(Generelt�MåleSystem)

2 Telekommunikation�generelt

3 Manglende�årsagskode

4 Anvendes�ikke

5 Fejl�i�fjernaflæsnings-system�generelt

6 Fejl�i�administrativt��it-system

7 Fejl�i�EDI-server

8 Fejl�i�mailsystem��generelt

9 El-svigt

10 Menneskelig�fejl

11 Manglende��Energinet.dk�data

12 Manglende��Distributions�data

Tabel 1: Årsagskoder til forklaring af uacceptabel kvalitet af data.


G a s m å l i n g

For at give det bedste overblik bliver data hovedsaglig præsente-ret grafisk.

I figur 1 ses hvorledes datakva-liteten for de månedlige valide-rede data har varieret over et år.

I den årrække, hvor datakvali-teten er blevet behandlet, er der overordnet sket en forbedring. Der er således under 5 hændelser per selskab per måned til trods for, at acceptgrænsen i 2007 blev rykket fra 95 % til 98 %.

Planlagte arbejder på M/R sta-tioner medvirker dog til, at der er måneder, hvor antallet af hæn-delser er betydeligt højere. Disse hændelser sorteres pt. ikke fra.

DataudvekslingskvalitetEt at de nyeste tiltag i Dataud-viklingsgruppen er DEQ (Data Exchange Quality), som gør det muligt at sammenligne den over-ordnede datakvalitet for de en-kelte parter. (Se foregående sider i dette nummer af Gasteknik).

Arbejdet i Dataudvekslings-gruppen koordineres på 3-4 årlige møder, og Dataudvekslingsgrup-pens fremadrettede fokus vil for 2011 ligge på saldoopgørelsesop-timering samt udarbejdelse af sta-tistik på kvaliteten af måledata.

Statusrapport på nettetDataudvekslingsgruppen udgiver årligt en statusrapport, som viser detaljerede resultater.

Du kan læse mere om dataud-vekslingsgruppens arbejde på

http://g4q.dgc.dk.Her kan du bl.a. hente de årlige

statusrapporter.

Figur 1: Datakvaliteten for månedlige va-liderede data. Alle selskaber ligger over acceptgrænsen på 98 %.

www.gasdetect.dk - tlf. 42 42 50 70 Gasalarmer - til ethvert behov og budget!

Dataudvekslingsgruppens sammensætning

Dataudvekslingsgruppen under Fagudvalget for Gasmå-ling består af følgende med-lemmer:• Mads Nørager, HMN Natur-

gas I/S (formand)• Poul Erik Olsen, HMN Na-

turgas I/S• Carsten Marcussen, HMN

Naturgas I/S• Birgitte Jensen, HMN Na-

turgas I/S• Kjeld Tommy Hansen,

DONG Energy, Distribution• Lisbeth Frausing, DONG

Energy, Distribution• Bjarne Hjelm, Naturgas Fyn• Søren Balle Rasmussen,

Energinet.dk• Betina Jørgensen, DGC

(sekretær)

Danske forbrugere har nu fået deres egen gasportal. Ideen har været længe undervejs og er bl.a. inspireret af de mange spørgsmål, vi får og har fået i DGC gennem årene fra private gaskunder, in-stallatører m.fl.

Den første og grundlæggende version af hjemmesiden er klar, og er et godt udgangspunkt for det videre arbejde.

Hovedformålet med hjemmesi-den er at formidle informationer om gasanvendelse i boliger og at rådgive forbrugere og installatø-rer.

Hjemmesiden giver bl.a. et overblik over, hvilken slags små gasforbrugende apparater, der findes til forskellige formål, hvor-vidt disse apparater er repræsen-teret på markedet, og hvad man skal vide om installation af disse.

I de fleste private boliger anvendes naturgas i dag primært til rumvarme og opvarmning af brugsvand med en gaskedel som energikilde.

Naturgas bruges også til bl.a. gaskomfur, gasradiator og tørre-tumbler.

Villakunder har allerede i dag mulighed for at anvende naturgas i en række innovative og utradi-tionelle udstyr som fx gaspejse, naturgasgriller og naturgasbase-rede terrassevarmere.

De nye teknologier er løbende blevet afprøvet og demonstreret/præsenteret.

I fremtiden kan fx gasdrevne varmepumper og mikrokraftvar-meenheder erstatte gasfyret.

Opbygget i CMS-systemHjemmesiden er opbygget i Plone, et content management system (CMS), som gør det mu-ligt at publicere indhold på nettet via en webbrowser.

Hjemmesiden kan administre-res fra alle pc’er med internetad-gang. Fordelen med dette system er, at man ikke behøver at have html-redigeringsværktøjer instal-leret på sin egen maskine for at bruge det. Plone understøtter stort set alle moderne browsere.

En anden fordel er, at så snart hjemmesiden er bygget op og layoutet implementeret, er det

temmelig nemt at vedligeholde og opdatere hjemmesiden.

Som det fremgår ovenfor, kræver hjemmesiden stadig lidt finpudsning, men det er blevet besluttet at indstille udviklings-processen indtil videre og i stedet bruge kræfterne på at markedsfø-re hjemmesiden for at undersøge, om hjemmesidens informationer er nyttige og efterspurgte af mål-gruppen.

Klikbare informationerHjemmesidens indhold og struk-tur er blevet justeret undervejs i projektet for at gøre informatio-nerne let tilgængelige og oversku-

G a s a n v e n d e l s e

Forbrugervejledning til private naturgaskunder

”Gas i dit hus” er titlen på den nye hjemmeside, som DGC har udviklet på vegne af gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer.


Af Ianina Mofid, Dansk Gasteknisk Center a/s


G a s h i s t o r i e

elige. Fx vises der på hjemmesi-dens forside en tegning af et hus med gasledninger til forskellige gasforbrugende apparater.

Ved at klikke rundt på de enkelte gasapparater kan man hurtigt komme frem til de nød-vendige informationer.

For at imødekomme henven-delser, vi har fået gennem e-mails og telefonopringninger fra både fagfolk, forbrugere og produktle-verandører, blev fx afsnittet om sikkerhed integreret, jvf. billedet nederst på siden.

På langt sigt er der mulighed for at udbygge hjemmesiden med mange flere informationer – alt afhængig af, om gasselskaberne finder det nødvendigt og rele-vant.

Læserne af Gasteknik inviteres til at besøge hjemmesiden

www.gasidithus.dk. Hvis du har konstruktive kom-

mentarer eller forslag, så hold dig ikke tilbage – send en e-mail til [email protected].

I øvrigt kan man også bruge kontaktformularen, som findes på hjemmesiden - og som alle-rede er blevet flittigt brugt.

For 25 år siden Pluk fra Gasteknik 6-1985

Uddrag fra lederen:1985 blev et godt, travlt år for den danske gasbranche. Inden for natur-gasområdet fortsatte udbygningen, og næsten alle større landsdele er nu naturgasforsynet. De 3 største om-råder, der er tilbage, er Sydsjælland, Midt- og Nordjylland, hvor der for sidstnævnte først er kommet en afkla-ring om den fremtidige gasforsyning i dette efterår.Folketinget sluttede året af med at lægge nye afgifter på energi. Der spo-res nu en tendens til, at importeret og forurenende energi beskattes højere end dansk energi.Ser man på LGG-området og flaske-gas, må vi dog sige, at denne afgift er for høj. Vi har da også i de senere år set, at antallet af biler, der kører på autogas, er faldende. Det er yderst be-klageligt. da biler, der kører på auto-gas, for alvor er med til at nedbringe forureningen. Vi kan derfor opfordre politikerne til endnu en gang at vur-dere, om ikke autogassen bør beskat-tes lavere, så vi også på dette område får gjort noget ved forureningen.Året 1985 gav et generationsskifte i Dansk Gasteknisk Forening. For-eningens formand i 14 år, direktør R. Upton-Hansen ønskede at blive afløst. Den nye formand Per Olesen vil gerne benytte lejligheden til at takke Upton for mange gode års godt og trofast virke for foreningen. Det bliver svært at leve op til Uptons store indsats.

Fremgang i medlemstalletI sin beretning til generalforsamlin-gen på DGFs 86. årsmøde oplyste den afgående formand R. Upton-Hansen:”I årets løb har vi haft en god tilgang af nye medlemmer, og vi er i dag 530 aktive gasfolk. Da jeg som nybagt formand i 1971 overtog embedet fra Kurt Nielsen var medlemstallet ca. 115, men dengang var der ikke mange, som troede på dansk natur-gas. Jeg siger velkommen til vore nye medlemmer og håber, at I vil trives i vores forening og være med til at præge vores arbejde”.Generalforsamlingen valgte som nye medlemmer af bestyrelsen Mogens Arendt og Aksel Hauge Pedersen.

Fra 1. januar 2011 indføres der metanafgift for alle naturgas-fyrede motoranlæg og for alle biogasmotorer med mere end 1 MW indfyret.

Har du en motor, der emis-sionsmæssigt ligger pænt, har du mulighed for at få afgift retur.

Den nye afgiftFolketinget har vedtaget Lov nr. 722 i juni 2010, hvorved der ind-føres en afgift på metan for alle gasmotoranlæg på hhv. 6,1 øre/Nm3 for naturgas og 1,1 kr./GJ for biogas pr. 1. januar 2011.

Afgiftssatsen for biogas kan omregnes til ca. 2,5 øre/Nm3 bio-gas. Biogasmotorer under 1 MW indfyret effekt er undtaget for afgiften, hvorimod alle naturgas-fyrede anlæg er omfattet.

Afgiftsniveauet er fastsat i

forhold til en gennemsnitlig emission på naturgasmotorer på 463 g/GJ indfyret naturgas og for biogasanlæg 323 g/GJ indfyret biogas.

Mulighed for afgiftsrefusionAfgiften er, som nævnt, fastsat i forhold til en gennemsnitlig emission for en gasmotor.

Hvis en gasmotor har mindre emission end en gennemsnitlig motor, er der mulighed for at få refusion af for meget betalt afgift.

Detaljerne omkring afgiftsre-fusionen er endnu ikke helt på plads. SKAT forventes at udsende en bekendtgørelse herom snarest. (Se www.skat.dk).

Det ligger dog fast, at refusion kun vil kunne ske med dokumen-tation af emissionen ved måling af metan.

Efter DGC’s opfattelse er der et potentiale for afgiftsrefusion for gasmotorejerne som helhed mel-lem 5 og 10 mio. kr. årligt.

Driftsansvarlige for et gasmo-torværk bør derfor være opmærk-som på mulighederne.

Hvis et motoranlæg udleder mindre metan end afgiftsgrund-laget, er der ved dokumentation mulighed for at få afgiften retur.

Dette er parallelt til situationen for NOx-afgiften, hvor der også er mulighed for at få afgiften retur, hvis man har lave emissioner.

Hvad skal du gøreFørst og fremmest skal du finde ud af, hvilke emissionsniveauer dine motorer har. Når du kender dit emissionsniveau, kan du ud

fra din forventede elproduktion opgøre dine muligheder for afgiftsrefusion på de figurer, der er inkluderet i denne artikel for henholdsvis biogas og naturgas.

Har du ikke nye emissions-data, ligger Dansk Gasteknisk Center inde med erfaringstal for mange motortyper. Kontakt vores måleafdeling i Aalborg, så vil de forsøge at hjælpe med at afklare dine muligheder.

DGC tilbyder måling af metanDansk Gasteknisk Center a/s planlægger at tilbyde værkerne en fordelagtig abonnementsord-ning for måling af metanemis-sionen fra 2011 og frem, således at udgifterne til selve dokumenta-tionen ved måling af emissionen kan holdes på et lavt niveau.

Dette vil ske ved et individuelt brev til alle værkerne, herunder medlemmer af foreningen Dan-ske Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme.

Ydelsen vil bestå dels af selve målingen dels af en beregning af den mulige afgiftsrefusion for hver m3 brugt gas. For at dette kan ske omkostningseffektivt, vil målingerne fra DGC blive foreta-get ved gennemførelse af geogra-fisk afgrænsede målekampagner, således at kørselsbehovet kan minimeres.

Vejledning til brug af figurerneDer er til denne artikel knyttet to figurer, som du kan bruge til vurdering af mulighederne for af-giftsrefusion. Du kan følge denne vejledning og finde et skøn over

K r a f t v a r m e

Muligt at få refusion af metanafgift fra 2011

Afgiften skal betales ud fra et gennemsnit, men kan nedsættes, hvis man kan dokumentere et lavere udslip. Måske kan der hentes 5-10 mio. kr.


Af Per G. Kristensen, Dansk Gasteknisk Center a/s

INDUSTRI-VARMEder dur!

Fremtidssikret

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

LUFTVARMESTRÅLEVARME

HEWIT E L T H A L L E RS T Å L H A L L E RS T I L L A D S E RL I F T U D L E J N I N G

- på gaseller vandwww.hfas.dk

Gasteknik

L


K r a f t v a r m e

den afgiftsrefusion, du kan opnå på de enkelte motorer:1. Først vurderer du, hvor mange

MWh du forventer at produ-cere i 2011 på motoren.

2. Dernæst finder du din emis-sionsfaktor for motoren i g metan pr. GJ indfyret.

3. Du vælger figur alt efter, om det er en naturgas- eller en biogasmotor og aflæser på

kurvesættet i figuren, hvor meget du kan forvente at få refunderet i afgift. Aflæsningen sker nemmest ved at indtegne en vandret linje for din elpro-duktion og en lodret linje for din emission. Efterfølgende vurderer du, hvor disse linjer krydser i forhold til kurverne, der angiver den mulige afgifts-refusion.

4. Såfremt du forventer at kunne opnå en refusion, skal du sam-menligne dette med, hvad det vil koste dig at få dokumente-ret metanemissionen. Hvis det ser fordelagtigt ud, kan du i praksis udnytte muligheden og få afgift retur.

Sikkerhedsstyrelsen har i et brev til autoriserede gasservicefirmaer gjort opmærksom på, at enkelte forbrugere har oplevet problemer med naturgas, der er importeret fra Tyskland.

Ifølge Chr. M. Andersen fra Energinet.dk er der i oktober og november importeret i alt 70 mio. m3 naturgas fra Tyskland, svarende til 785 mio. kWh. Den maksimale import nåede på en enkelt time op på 200.000 m3.

Importen skyldes, at forsynin-gerne fra de danske gasfelter i Nordsøen er begyndt at aftage.

Det betyder, at vi i Danmark skal vænne os til en større varia-tion i den gaskvalitet, der frem-over leveres. I første omgang vil den ændrede gaskvalitet primært påvirke kunderne i Syd- og Søn-derjylland.

”Den gas, som importeres fra Tyskland, overholder alle de danske krav til naturgas”, fastslår Sikkerhedsstyrelsen.

”Gassen udgør derfor ikke no-gen sikkerhedsmæssig risiko. Men gassen har som følge af mange forskellige forsyningskilder i Nordtyskland en lavere brænd-værdi og større variation i kvali-teten end den ensartede gaskvali-tet, som Danmark i de seneste 25 år har modtaget fra den danske del af Nordsøen.

Nogle anlæg skal justeresFor forbrugerne betyder det, at nogle naturgasanlæg skal justeres i forhold til den nye gaskvalitet ved det periodevise eftersyn.

For enkelte anlæg kan den

ændrede gaskvalitet give drifts-problemer – i villakedler er det primært støjgener, hvilket skyldes et for stort luftoverskud ved for-brændingen. Oplever forbrugerne uregelmæssigheder, skal de kon-takte deres lokale servicefirma.

Da man ikke kender den aktuelle gaskvalitet, vil det være nødvendigt at ændre proceduren for indregulering af gasblæseluft-brændere.

Dansk Gasteknisk Center har i samarbejde med Sikkerhedsstyrel-sen justeret den eksisterende vej-ledning for, hvordan en gasblæse-luftbrænder skal indreguleres.

Kort fortalt betyder ændringen, at kippunktet skal findes hver gang en brænder indreguleres. Derefter skal der tilføres 3,8% ilt (mod hidtil 3,5%).

Samtidigt skal brænderen altid indreguleres 20 % højere end brænderens påstemplede mini-mumsbelastning.

Kedler med Premix-brændereDenne gruppe omfatter stort set alle nyere kondenserende gas-kedler. Her vil der typisk være støjproblemer, når den indfyrede effekt kommer under minimums-belastningen som følge af lavere brændværdi i den tyske gas.

Løsningen er her at hæve mi-nimumsbelastningen ca. 20 %.

Hvis minimumsbelastningen ikke kan justeres, kan det være nødvendigt at indfyre lidt mere gas. Her er det dog vigtigt, at kedlen snarest muligt indregule-res på ny.

Der arbejdes på en mere lang-

sigtet løsning med de enkelte kedelfabrikanter.

”Generelt stiller de større udsving i gaskvaliteten højere krav til servicefirmaerne om at være meget omhyggelige med indregulering. Derfor er det også afgørende, at måleudstyret altid er korrekt kalibreret”, fastslår Arne V. Hosbond fra Sikkerhedsstyrelsen.

Kompenseres ved afregningAfregningsmæssigt bliver der taget højde for variationen i gaskvaliteten, så det bliver ikke dyrere for forbrugerne.

Udgangspunktet er og har altid været, at en kubikmeter naturgas har et bestemt energiindhold, i form af en brændværdi. Hvis de leverede mængder indeholder en større eller mindre mængde energi, korrigeres de leverede mængder. Denne korrektion indgår allerede nu som en del af afregningen.

Muligheden for at importere gas fra Tyskland beskytter for-brugerne mod de stigninger i gasprisen, som en knaphed på gas kan medføre. På længere sigt vil en planlagt udvidelse af importmulighederne mod resten af Europa sikre den nødvendige gasforsyning samt konkurrencen i markedet.

Sikkerhedsstyrelsen, Energinet.dk og gasdistributionsselskaberne samarbejder om håndteringen af de udfordringer, som gassen fra Tyskland giver. For yderligere spørgsmål, kontakt Arne Hos-bond, Sikkerhedsstyrelsen eller Bjarne Koch, DONG Gastribution.

G a s k v a l i t e t

Ændring af gaskvaliteten i Danmark

Import af naturgas fra Tyskland har udløst reaktioner fra flere forbrugere, som bl.a. klager over støj. Sikkerhedsstyrelsen og DGC anviser løsninger.




F o r s k n i n g

Svenskt Gastekniskt Center (SGC) i Malmø fejrede 18. november sit 20 års jubilæum med et seminar for 100 indbudte gæster.

Dagen var præget af både hi-storiske tilbageblik og nye forsk-ningsresultater.

Det er SGC’s fornemste opgave at koordinere forskning og udvik-ling inden for energigasområdet.

I modsætning til DGC er SGC’s egen projektvirksomhed meget begrænset. Siden 1994 har SGC haft et udviklingsprogram, hvor den svenske stat via ”Energimyn-digheten” bidrager med 40 %.

I perioden 2009-2012 andrager programmet i alt 82 millioner svenske kr.

SGC ejes af svenske energivirk-somheder med E.ON som den største aktionær.

Fokus på VE-teknologiSGC’s fokus i dag er vedvarende energigasser. Sådan har det ikke altid været.

I de første år blev SGC’s projek-ter rettet mod fx gasanvendelse i industrien og distributionsteknik.

Omkring 1995 begyndte man at stræbe efter at blive national koordinator inden for biogasom-rådet, og interessen for gasdrevne køretøjer fulgte umiddelbart efter.

På begge disse områder har Sverige i dag en stærk position.

Den svenske gasbranche har en vision om, at energigasser skal dække 8 % af energibehovet i år 2020 mod de beskedne 3 % i dag.

Hovedparten af stigningen skal ske via biogas og forgasningsgas.

Store forgasningsanlæg er plan-lagt med henblik på injicering af gas i gasnettet.

Igangværende projekterEn række præsentationer viste, hvad der fokuseres på i dag: • Catator i Lund udvikler tek-

nik til katalytisk rensning, forbrænding og reformere til brintproduktion. (SGC-rapport 145, 191, 201).

• Cellkraft er en virksomhed, der udvikler brændselsceller til specialanvendelser, som fx telekom og vinterklima (SGC-rapport 189).

• Bioprocess Control har med støtte fra SGC udviklet en række optimerings- og driftsovervågningsprogrammer til biogasproduktion. (SGC-

rapport 188). • SGC satte et arbejde i gang

med LCA (livscyklusanalyse) for biodrivmidler (SGC-rapport 180, 217).

• Metan emission fra biogaspro-duktion og opgraderingsanlæg kan have negativ indvirkning på klimafordelene. Interes-senterne har frivilligt udar-bejdet en metode til at måle og begrænse denne emission. (SGC-rapport 172).

Alle SGC’s rapporter findes på www.sgc.se

Skarp profilI dag har SGC en skarp profil, og man ser optimistisk på fremtiden med fokus på vedvarende energi. SGC er internationalt førende på en del områder.

SGC fejrede sine første 20 år

I dag er fokus primært rettet mod vedvarende energigasser og transport.

Af Mikael Näslund, Dansk Gasteknisk Center a/s

SGC dokumenterede 20 års F&U-arbejde ved jubilæet 18. november.

DGC etablerer testcenter for biogasDansk Gasteknisk Center er blandt 12 ansøgere om støtte til etablering af storskala testfaciliteter under det såkaldte Green Labs DK-program. DGC har søgt om støtte på 2 mio. kr. til et Green Gas Test Center, som skal være et test- og videnscenter for måling og kvalitetskon-trol af VE-gasser, som fx biogas.Ansøgningen fra DGC er blandt de mindste, idet der er søgt om i alt 300 mio. kroner med et samlet budget på 930 mio. kr. Ansøgningerne omfatter projek-ter indenfor vind, smart grids, fjernvar-mebyggeri, bioenergi, brændselsceller og bølgeenergi.Green Labs DK-programmet har en bevil-ling på 210 mio. kr. over tre år og forven-ter til marts 2011 at uddele de 130 mio. kr., der er til rådighed i denne runde, oplyser Energistyrelsen.

Shell og Gazprom i samarbejdeTo af energibranchens absolut største aktører, engelsk-hollandske Shell og rus-siske Gazprom, har ifølge den engelske avis The Guardian indgået et tæt sam-arbejde om udviklingen af store olie- og gasprojekter både i Rusland og i resten af verden. Shell får med aftalen adgang til Ruslands enorme ressourcer af olie og gas i Sibirien, mens Gazprom får lettere ved at komme ind på nye markeder i blandt andet Asien. Dermed bliver Gazprom mindre afhængig af det europæiske mar-ked, hvor efterspørgslen på gas længe har været faldende.Aftalen mellem de to selskaber gælder udelukkende specifikke projekter, og medfører ikke gensidig opkøb af aktiepo-ster i selskaberne.

Venter lavere gasproduktionEnergistyrelsen har opdateret sin 5-års-prognose for produktion af olie og naturgas, investeringer, samt udgifter til efterforskning, drift og transport af olie og gas i forhold til årsrapporten fra juni.For 2010 forventes en olieproduktion på 14,2 mio. m3 og en produktion af naturgas på 7,0 mia. Nm3. I forhold til årsrapporten er skønnet for olieproduk-tionen for 2010 opskrevet med 6 %, hvilket hovedsagelig skyldes en mindre nedlukningsperiode til vedligeholdelse for hovedparten af felterne end forudsat for skønnet i årsrapporten. I forhold til årsrapporten er den forventede produk-tion af naturgas i 2010 ikke ændret.For perioden 2011 til 2014 er det sam-lede skøn for produktionen af olie og naturgas i perioden nedskrevet med henholdsvis knap 1 og 2 %.

20 % færre installerede gaskedler Antallet af installerede, regi-strerede gaskedler er i de første tre kvartaler af 2010 faldet med knapt 3.500 i forhold til samme periode i fjor, oplyser Dansk Energi Brancheforening.

Nyinstallationer er faldet med næsten 2.000, og udskiftninger med ca. 1.500.

Hele faldet i registrerede ud-skiftninger er stort set sket i 3. kvartal!

3,1 mio. kr. til gasforskningEnerginet.dk’s ForskNG 2011 program har bevilget i alt 3,11 mio. kr. i støtte til tre projekter med de ansøgte beløb.

Det drejer sig om projekterne ”Biogas-SOEC”, ”Development of a new membrane concept for biogas upgrading” og ”Analyse af bio-SNG teknologier og dansk biomassepotentiale”.

”Biogas-SOEC” er ansøgt af Haldor Topsøe A/S og er et udred-ningsprojekt, der har til formål at afdække muligheder for brug af højtemperaturelektrolyse SOEC og methanisering til opgradering af biogas til rørledningskvalitet. Det støttes med 911.000 kr.

Teknologisk Institut får godt

1,5 mio. til videreførelse af et ek-sisterende ForskNG-projekt, der arbejder på at udvikle en mem-bran til opgradering af biogas. Teknologien har potentiale for at blive markant billigere end hidti-dige opgraderingsteknologier.

Endelig får Dansk Gasteknisk Center 690.000 kr. til ”Analyse af bio-SNG teknologier og dansk biomassepotentiale”. Formålet er at analysere højeffektive bio-SNG produktionsteknologier og at vurdere de mulige konsekvenser af teknologierne i forhold til den disponible biomasse. Resulta-terne vil levere et grundlag for udvælgelsen af SNG-forgasnings-teknologier i Danmark.

B r a n c h e n y t


Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kW

Hele landet

Traditio-nelle

Kondense-rende

Samlet antal

Heraf nye Heraf udskiftninger

1.-3. kv. 2010

50 13.450 13.500 2.550 10.950

1.-3. kv. 2009

50 16.850 16.900 4.500 12.400

2300 solgte gaskedler blev ikke registreretDen uforholdsmæssigt store afvigelse mellem solgte og regi-strerede, installerede kedler i de to foregående kvartaler blev også observeret i 3. kvartal 2009.

Afvigelsen for de første tre kvartaler i 2010 og i 2009 er på samme niveau, så der er stadig håb om at nå det samme flotte resultat i år som i fjor.

Solgte og registrerede, installerede gaskedler

Solgte/registrerede kedler 3. kv. 2010

1.- 3. kv. 2010

1.- 3. kv. 2009

2009

solgte 6.400 15.500 19.500 24.500

registrerede 4.700 13.200 16.700 23.800

afvigelse 1.700 2.300 2.800 600

afvigelse % 26 % 15 % 14 % 3 %Opgørelsen dækker 99% af gaskedelmarkedet. Dansk Energi Brancheforening, november 2010

Licens til Mærsk og DONG i GrønlandA.P. Møller-Mærsks oliedivision, Maersk Oil og DONG Energy er blandt de selskaber, som Grønlands selvstyre hver har tildelt ret-tighederne til efterforskning af olie- og gas i én af i alt syv licensblokke i Baffin Bugten i Vestgrønland. Grønlands nationale oliesel-skab Nuna Oil deltager i alle licencer med 12,5 %.DONG Energy har i forvejen en licens i Grønland i Disko Vest området, mens det er første gang, at Maersk Oil får licens i landet.Felterne dækker et samlet areal på knapt 71.000 km3, hvilket svarer til godt 1,5 gange Danmarks størrelse.Selvstyret oplyser, at der var indsendt 17 blokansøgninger fra 12 olieselskaber.Foruden de to danske selskaber blev der uddelt koncession til ConocoPhillips, Shell, Statoil, GDF Suez, og Cairn Energy.

Højere afgift på fjernvarmeFinanslovforliget kommer til at koste landets 1,6 millioner fjernvarmeforbrugere skønsmæssigt mellem 100 kroner og 200 kroner ekstra på årsafregningen.Det er konsekvensen af, at regeringen og forligspartierne, DF og Kristendemokra-terne, forhøjer afgiften på overskudsvarme fra kraftvarmeværkerne, oplyser konsulent i Skat, Jens Holger Helbo Hansen til dr.dk.De omkring 200 kroner vil være afgiftsfor-højelsen for den almindelige husejer. Lej-lighedsbeboere med mindre opvarmnings-behov slipper mellem to tredjedele og halvt så billigt. Folk kan selv regne den mere nøjagtige prisstigning ud ved at forhøje det afgiftsbeløb, der står på deres årlige varme-regning med 4,2 pct., oplyser konsulenten.Også forbrugerne hos naturgasfyrede bar-marksværker bliver ramt af afgiftsforhøjelse, oplyser han. Hovedparten af de omkring 80 barmarksværker med 18.000 forbrugere fyrer med naturgas.

Solidt resultat for DONG EnergyDONG Energy A/S øgede i de første ni må-neder af 2010 sin omsætning med 2,7 mia. kr. og sit driftsresultat (EBITDA) med 3,2 mia. kr., sammenholdt med resultatet for de første ni måneder af 2009.Driftsresultatet blev på 10 mia. kr. som følge af højere energipriser samt produktion fra nye vindmølleparker. Resultat efter skat blev næsten tredoblet til 3.091 mio. kr.Nettoinvesteringerne for 2010 forventes at udgøre 11-12 mia. kr. mod det tidligere ud-meldte niveau på 10 mia. kr. Nettoinveste-ringer i 2011 forventes at udgøre omkring 15 mia. kr. mod det tidligere udmeldte niveau på 10-15 mia. kr. For 2012 og 2013 forventes i gennemsnit nettoinvesteringer på maksimalt 15-20 mia. kr. årligt.

Transportminister Hans Chr. Schmidt lovede at se nærmere på mulighe-den for at gøre biogas til et reelt alternativ til benzin og diesel.

Biogas skal konkurrere med benzinBiogas har potentialet til at blive fremtidens miljøvenlige alterna-tiv til benzin og diesel, men dan-ske regler sætter en stopper for samme udbredelse herhjemme som i vores nabolande.

Det fremgik af en konference om biogas til transport i Køben-havn 11. november arrangeret af Mercedes-Benz og energiselskabet E.ON Danmark.

Transportministeren Hans Chr. Schmidt var blandt talerne og løftede sløret for planerne om en ny mobilitetskommission, der blandt andet skal afdække for-dele og ulemper ved forskellige alternative brændstoffer.

Forskere, direktører, embeds-mænd illustrerede på konferen-cen fra en lang række forskellige synsvinkler – fra Frederikshavn Kommune til Landbrug & Føde-varer – hvorfor biogas kan blive det ideelle grønne alternativ til benzin og diesel.

Biogas som brændstof er CO2-neutralt og reducerer udlednin-gen af kvælstoffer og sodpartikler markant. På en tankfuld biogas udleder man 12 gange mindre kuldioxid end i en dieselbil.

For slet ikke at tale om bonus-virkningerne: Biogas reducerer motorstøjen og kan indføres langt hurtigere og nemmere end andre grønne teknologier, fordi

der allerede findes person-, vare- og lastbiler på markedet, der kan køre på gas.

”På den anden side af sundet har man allerede gjort sig rigtigt gode erfaringer på det her områ-de. I Sverige kører mange taxaer og busser på biogas. Men i Dan-mark hænger vi i bremsen, først og fremmest fordi vores afgiftssy-stem betyder, at de miljøvenlige biogasbiler ikke kan konkurrere med normale benzin- og diesel-biler,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON Danmark.

Regeringen åben for biogasPå biogaskonferencen efterspurg-te blandt andre bilteknisk redak-tør hos FDM, Søren W. Rasmus-sen, konkret politisk handling for at sætte gang i udviklingen. Under overskriften ”Biogas – hvad venter vi på?” henviste han til, at det danske afgiftssystem i dag betyder, at en gasdrevet bil har en merpris på omkring 50.000 kr. I Sverige får man et til-skud på 10.000 kr. og slipper helt for vægtafgift. Desuden er biogas op til 20 pct. billigere end fossile brændstoffer.

Transportminister Hans Christian Schmidt lovede at se nærmere på konkrete muligheder for at gøre biogas til et reelt alter-nativ til benzin og diesel.


B r a n c h e n y t

November var en rigtig god gas-måned.

Ikke så meget fordi den plud-selige is- og snevinter i november øger forbruget. Det er vel ingen skade til, men for mig mere fordi det, der snart bliver verdens største gaskongres og -udstilling blev skudt godt i gang i Houston, Texas, USA.

Og i Nyborg, Fyn, Danmark blev det 99. årsmøde i Dansk Gas Forening afviklet på forbilledlig vis.

Lad mig starte med Nyborg, Fyn: Årsmødet kan I læse meget mere om foran i dette nummer af Gasteknik, men yderst interessant var det.

Smuk ægtefælle for VESkal vi snart begrave gassen, som det fossile brændstof, det nu engang er?

Nej da! Det vrimlede med fremskrivninger fra 2020 og frem til 2050, hvor regeringen jo har erklæret alle fossile brændstof-fer ”persona non grata”!! Så der var bred enighed om, at gassen er den smukkeste ægtefælle, som vedvarende energi kan finde, og gassen har derfor en væsentlig rolle at spille på kort og mellem-langt sigt.

I modsætning til politikerne er der nok en hel del af os, som også tror på gassens rolle på langt sigt som et mere realistisk scenarie.

Jeg glæder mig til 100 års mødet i 2011, hvor jeg forstår, at IGU’s malaysiske præsident og andre notabiliteter er inviteret.

De vil sikkert fortælle, at gas-scenarierne er som olie- og gasre-serverne, som trods øget forbrug stiger år efter år.

Der var åbenbart en del af jer læsere, som ikke fandt vej til årsmødet i Nyborg i år. Det var rigtig kedeligt for jer, I gik glip af en masse, og jeg kan kun opfor-dre jer til at være mere nysgerrige næste år.

LNG-konferencen i HoustonNå, men så til Houston, Texas.

Trofaste læsere vil vide, at jeg mere og mere koncentrerer mig om de såkaldte LNG-konferencer, som IGU er med til at organisere.

LNG 15 i Barcelona i 2007 var en kæmpe succes både fagligt og statistisk. LNG 16 i Algier i år blev, som jeg tidligere har beskre-vet, delvist ødelagt af en gammel og meget vred islandsk vulkan, som netop op til konferencens start lukkede de fleste europæiske lufthavne. Nu er vi så i færd med at forberede LNG 17 i Houston i april 2013.

Startskuddet lød her midt i no-vember, og som alle ved: ”Every-thing is big in America”.

Det gælder ikke mindst kon-ference- og udstillingscentret i Houston, (vistnok verdens stør-ste), så selvom vi spår, at LNG 17 bliver større end verdensgaskon-ferencerne, vil begivenheden kun fylde en tredjedel af centret.

Store ambitionerAmbitionerne hos de amerikan-ske værter fejler heller ikke noget.

Man undersøger nu, om George W. Bush, Bill Clinton eller Colin Powell kan blive hovedtaler ved åbningen. De kan ikke glemme, at de til WGC i Washington i 1988 fik Præsident Ronald Regan til at dukke op.

Åbningsfesten skal finde sted i det nærliggende kæmpestore baseball stadion og afslutningsfe-sten skal krydres med ægte ameri-kansk rodeo i en af de gigantiske udstillingshaller med levende og sikkert fnysende tyre, samt ægte jord og møg og hvad dertil hører.

Også ikke-tekniske emner På den faglige side har styre-gruppen accepteret at udvide programmet med ikke-tekniske emner med tilknytning til LNG som f.eks. finansiering, kontrak-ter, tilsyn m.v. for at trække nye delegerede til.

Det bliver næppe sidste gang, jeg omtaler LNG 17 i denne klumme.

Forresten besluttede styregrup-pen ved samme lejlighed, hvem der skal være vært for LNG 18 i 2016. Det blev Perth, Australien, som i den endelige afstemning vandt over Qatar.

Rigtig god jul og godt nytår.Peter K. Storm

N y t f r a I G U

En smuk gasmåned

Efter et opløftende årsmøde i Nyborg er forberedelserne til den hidtil største LNG-konference i Houston, Texas skudt i gang.


Af Peter K. Storm,fhv. generalsekretær i IGU

D a n s k G a s F o r e n i n g

31Gasteknik nr. 6 • 2010

GasteknikRedaktionsudvalgetJan K. Jensen, DGC, formand Arne Hosbond, SikkerhedsstyrelsenBjarne Nyborg Larsen, Qgas.dkCarsten Cederqvist, Max WeishauptNils Lygaard, TEKNIQAsger Myken, DONG EnergySøren H. Sørensen, HMN NaturgasChristian M. Andersen, Energinet.dkFinn C. Jacobsen, DONG Distribution

Redaktion og layoutJens Utoft, redaktør Profi KommunikationTlf.: 9751 4595 [email protected]

AnnoncesalgRosendahls Mediaservice Bent Nielsen - tlf. 7610 [email protected]

AbonnementHenvendelse til sekretariatet.Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Oplag: Distribueret 3.550Distribution: Post�Danmark

ISSN 0106-4355

Udgives 6 gange årligt: 1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 1/11 og 15/12

Næste nr. af GasteknikUdkommer i uge 5 - 2011.Materiale til næste nr. til redaktionen inden mandag den 17. januar 2011.

Bestyrelse

Formand: Ole Albæk Pedersen,HNG Midt-Nord Salg A/S Tlf.: 3954 7000 [email protected]

Sekretær: Peter I. Hinstrup,Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2016 9600 [email protected]

Øvrige medlemmer:Peter A. Hodal,Energinet.dk

Flemming Hansen,fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg,Mogens Balslev A/S

Erik F. Hyldahl, Elster-Instromet A/S

Astrid Birnbaum,Københavns Energi

Frank Rasmussen,DONG Energy

Flemming Jensen,DONG Energy

Bjarne Spiegelhauer,Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf.: 2016 9600Fax: 4516 [email protected]

Kasserer

Mette Johansen,Dansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2146 [email protected]

Kursusudvalg

Formand:Bjarne Spiegelhauer, Dansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2016 [email protected]

Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne.Kontakt Jette D. Gudmandsen,Dansk Gasteknisk Center a/s, Tlf.: 2146 [email protected].

Kommende konferencer

Gastekniske Dage5.-6. april 2011Hotel Munkebjerg, Vejle

European Gas Technology Conference (EGATEC 2011)12.-13. maj 2011Hotel Scandic, København

DGF 100-års jubilæumsårsmøde17.-18. november 2011Hotel Nyborg Strand

DGF på internettet

www.gasteknik.dk• Ansøgning om medlemsskab• Tilmelding til konferencer• Links til gasbranchen• Tidligere udgaver af Gasteknik

Fødselsdage

60 år24.12.2010Svend Eric CarlsenRebæk Søpark 7, 1 tv.2650 Hvidovre

27.12.2010Peder SkjoldHesselhavevej 16, 5856 Ryslinge

01.01.2011Mogens DitlevNonbo Hegn 4, 8800 Viborg

27.01.2011: Peder KokborgPibervejen 1, 4200 Slagelse

�

50 år06.01.2011: Jørn Gade JørgensenHjelmdrupvej 34, 6040 Egtved

20.01.2011: Jesper Gammelstrup AndersenØstergade 35, 6230 Rødekro

30.01.2011: Per OksbjergBloustrødvej 38, 2970 Hørsholm

Alle runde fødselsdage for for-eningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlems kartotek.

Nye medlemmer

Jesper AdlerProduktchefElma Instruments A/SMyremosevej 21, 2990 Nivå Kenneth KroghAdm. direktørPrimagaz Danmark A/SNøkkerosevej 18, 4600 Køge Martin Graversgaard NielsenSystemanalytikerEnerginet.dkSdr. Boulevard 110, 5. tv.1720 København V�Zbigniew PisarskiSystemanalytikerEnerginet.dkBen Websters Vej 106, 6. tv.2450 København SV Per Andersen PetersenMåleteknikerEnerginet.dkHeimdalsgade 40, 3. tv.2200 København N�Jacob SandholtChefkonsulentDong Energy Gas DistributionNesa Allé 1, 2820 Gentofte

Max Weishaupt A/S [email protected] • www.weishaupt.dk

Erhvervsvej 10 • GlostrupTlf: 43276300

Aalborg Tlf: 98156911

Fredericia Tlf: 75101163

Energioptimering Landsdækkende 24 timers service året rundt

4

23

1

3

4

2

LuftGasarmatur

Omdrejnings-reguleret blæser

SCOT-elektrode

Strålingsbrænderaf Fecralloy

SCOT-regulering

1

Gas

Weishaupt Thermo CondensDet sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard.

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved variationer i:• Gassammensætning• Forbrændingslufttemperatur• Luftfugtighed• Barometerstand

Som betyder:• Høj virkningsgrad• Optimal forbrænding• Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel

GasteknikNr. 6 • december 2010Returadresse: Dr. Neer gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Gasteknik - Dansk Gas Forening · efter og produktion af olie og naturgas i mere end tyve år, og...

Documents

Transcript of Gasteknik - Dansk Gas Forening · efter og produktion af olie og naturgas i mere end tyve år, og...