Furesø Fritidsvejledning 14

FURESØ FRITIDSVEJLEDNING

En indsats for børn og unge uden for organiseret fritidsaktivitet 2011-2014

ForordIndledning

Organiseringen af FVHvad gik indsatsen ud på?

Hvem er målgruppen?Er der en teori for en sådan indsats?

Strategier for indsatsenFritidsvejledning

Indsatsen i talSeks børn der var med i projektet

OpsamlingAntal børn i projektet

FV som organisation ogkontakten til fagpersoner

Udvikle parathed hos foreningerneMotivere forældre til at bakke op

Otte gode råd om fritidsvejledning

2 / INDHOLDFURESØ FRITIDSVEJLEDNING

Litteratur

Børns og unges fritidsaktiviteter i Furesø Kommune 2011, Lasse Kirkelund & Sofie Damkjær.Danskernes motions- og sportsvaner 2011, Idrættens Analyseinstitut

Af Lasse Kirkelund, Furesø Fritidsvejledning (FV), 2014

· 3 · 4 · 5 · 6· 8· 9· 10· 11· 13· 23· 29· 30 · 31· 32· 33· 34

Børns deltagelse i fritidsaktiviteter spiller en vigtig rolle i det ansvar, vi som samfund har for børns og unges opvækst. Her ligger en dannelsesopgave, der kan række langt frem i livet. Både som udviklingen af en personlig interesse og som rammen om fællesskaber med jævnaldrende, der har et positivt og udviklende sigte. Alt det ved vi godt – også i en kommune, der jo som det lokale velfærdssamfund skal føre de demokratiske intentioner ud i livet.

Vi ved også, at vores mål kan være svære at nå. Og det er der mange grunde til. En af dem er, at der er store grupper af børn og unge, som ikke fanges ind af vores opfordringer. De bakkes måske heller ikke tilstrækkeligt op af hverken forældre eller institution og skole. De kommer ikke med i det organiserede fritidsliv. Derfor går de glip af både holdningspåvirkning og socialt fællesskab. De finder sikkert alternativer, men som samfund er det ikke tilfredsstillende.

Derfor er forsøget med fritidspas, som er gen- nemført i de sidste tre år, utrolig vigtigt. Det kan hjælpe os til at finde brugbare veje til at nå ud til de børn, der ikke bare melder sig ind. Derfor blev projektet Furesø Fritidsvejledning sat i søen – og det er erfaringerne herfra, der fremlægges i rapporten.

FORORD / 3

Nåede projektet så ud i verden og skabte det de ændringer, der blev efterlyst?

Det korte svar er faktisk i retning af ja.Det lykkedes at aktivere mere end halvdelen af de børn, der savner opbakning hjemme fra. Det er ret flot. Andre erfaringer er mindre positive. Her peges på, at der skal en lang indsats til for at give resultater, der skal opfølgning på opfølg- ning. Og der skal skabes et langt bedre samar-bejde med skoler og institutioner. Derfor slut-ter rapporten også med en række gode råd for fremtiden.

Jeg tror rapporten kan være et godt grundlag for en fornyet og forstærket indsats for at nå ud til de grupper af børn og unge, der står uden for de mange gode tilbud på fritidsområdet, der findes i Furesø Kommune.

Per Schultz Jørgensenprofessor emeritus, dr. phil.

FORORD


Furesø Kommune har i de seneste tre år gen- nemført et projekt, der skal hjælpe foreningsløse børn og unge til at komme i gang med en god og konstruktiv fritidsaktivitet. Baggrunden for pro-jektet var en bevilling fra Satspuljen på 2.7 mio. kroner, som kommunen modtog i 2011 – sam-men med en række andre kommuner som led i en satsning omkring temaet ”Forsøg med fritidspas”. Med kommunens eget bidrag blev den sam-lede lokale ramme på 4.2 mio. kroner. Projektet Furesø Fritidsvejledning (FV) er på det grundlag gennemført i perioden 2011-2014.

Fritidspas er en mulighed for at yde fritidsvejled-ning og kontingentstøtte til børn og unge med særlige behov for støtte.

I denne rapport skal der redegøres for gennem-førelsen af projektet i denne periode, og forsøg på vurdering af, hvad der blev nået. Evalueringen er en såkaldt intern evaluering, foretaget af pro-jektleder med assistance af professor dr.phil. Per Schultz Jørgensen. Der er tale om en erfarings- opsamling med henblik på at kunne inspirere fremtidige indsatser, både i Furesø Kommune og interesserede i andre kommuner. Behovet for en indsats er tydeligt nok - hvad der er brug for er opfindsomhed og vilje til at afprøve nye veje og metoder.

4 /INDLEDNING

INDLEDNING


ORGANISERING / 5

Furesø Fritidsvejledning (FV) har gennem hele perioden været forankret under Kultur og Idræt og haft til huse i Foreningssekretariatet i Farum Kulturhus.

Der er tilknyttet en fritidsvejleder og en projekt- leder/fritidsvejleder ca. 25 timer ugentligt hver. De har varetaget alle projektets opgaver fra rekruttering af børn og unge til vejlednings-samtaler og foreningskontakt til opfølgning og afrapportering.

En administrativ medarbejder har varetaget kontingentudbetalinger og bogføring. Centerchefen for Center for Borgerservice, Kultur og Drift har haft det overordnede ansvar for projektet.

ORGANISERING


Indsatsens fokus er at komme i kontakt med børn og unge, der har lyst til fritidsaktivitet, men savner mulighed. Her ligger rekrutteringen af børn – dernæst er der vejledning, kontakt til forening og evt. uddeling af fritidspas og støtte til udstyr efter behov.

FV er afhængige af henvisninger fra fagpersoner omkring børnene, hvorfor FV har været opsøg-ende i forbindelse med børnenes nærmeste vok-senkontakter (lærere og pædagoger) og øvrige fagpersoner såsom sagsbehandlere, sundhedsplejersker og specialpædagoger for at udbrede kendskabet til tilbuddet.

Der blev udarbejdet foldere og plakater, som er blevet præsenteret til tværfaglige møder på skoler og i FFO’er i løbet af det første halve år. FV gennemførte også en spørgeskemaundersø-gelse på alle skoler for at afdække børnenes og de unges fritidsvaner og dermed grundlaget for FV’s arbejde. (Børns og unges fritidsaktiviteter i Furesø Kommune 2011, Lasse Kirkelund & Sofie Damkjær). Undersøgelsen gav fritidsvejlederne mulighed for at møde rigtig mange lærere og børn. Endelig har FV lavet forskellige idræts- aktiviteter på skoler for at gøre opmærksom på sig selv og møde lærere og pædagoger og for at ”modne” særligt udvalgte grupper af børn til

6 / HVAD GIK INDSATSEN UD PÅ

deltagelse i ny aktivitet med sigte på fremtidig fritidsaktivitet.

Forældrenes opbakning er helt essentiel for barnets succes i en fritidsaktivitet. Hvis de selv kan betale for aktiviteten, skal de det. Hvis ikke de har råd (og det vurderes af den henvisende fagperson), yder FV et tilskud. FV formidler til forældrene, at FV yder et tilskud til kontingent, og at forældrene selv skal betale en andel af kontingentet – dette for at motivere forældrene til at deltage i og prioritere børnenes fritidsliv.

Samarbejdet med foreningerne er afgørende for et godt resultat. Derfor kontaktede FV Furesø Idrætsråd (FIR) samt Spejdernes Samråd i op- startsfasen for at etablere partnerskaber med foreningerne. FV’s mål med partnerskaberne var, at foreningerne udpegede en kontaktperson i foreningen, som kendte til FV, og som FV kunne kontakte angående børn. Derudover ønskede FV, at foreningen kunne indgå i et samarbejde omkring kontingentbetaling således, at forening-en ikke opkrævede forskellige gebyrer samt evt. kunne tilbyde nedsat kontingent eller kontingent-frihed i en udvidet periode til de udsatte børn. Til gengæld tilbød FV, at foreningens instruktører kunne få særlig uddannelse til arbejdet med ud-satte målgrupper, og at trænere og ledere ville

Hvad gik indsatsen ud på?


få kendskab til børnenes særlige behov, så de kunne støtte børnene bedst muligt.

FIR’s anbefaling var, at FV lavede individuelle aftaler med hver enkelt forening, da børnene nok ville vælge få idrætsgrene, og der blev således ikke etableret formelle partnerskaber med nogen foreninger. For at kunne tilbyde børnene støtte til basisudstyr søgte FIR 25.000 kr hos Folkeoplys-ningsudvalget til oprettelse af en udstyrspulje. Puljen har gjort stor gavn for stærkt økonomisk trængte familier.

Foreningerne i Furesø har i projektperioden været inviteret til fire uddannelses-cafémøder. Temaerne har været, hvordan man som forening og træner arbejder med børn med ADHD, autisme samt hvordan foreningerne rekrutterer og fastholder unge i deres foreninger. Der har været eksterne oplægsholdere til cafémøderne.

Målgruppen er Furesø Kommunes foreningsløse udsatte børn og unge i alderen 6-18 år, der ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med deres jævnaldrende kammerater. Ovennævnte fritidsvaneundersøgelse estimere-de, at der var i alt 5769 børn og unge fra 0.-10. klasse på kommunens skoler. I alt 4001 børn og unge i alderen 6 til 18 år svarede på undersøgel- sen, og ca. 14 % eller 555 børn og unge bosat i Furesø Kommune var foreningsløse.

FV satte et mål om at hjælpe 200 børn ud i ak-tivitet over projektperioden, hvor de 150 skulle være fra gråzonen og 50 stærkt udsatte. Da gråzonebørnene på papiret burde være lettere at få integreret i foreningstilbuddene, blev der an-søgt om tre gange så mange fritidspas til denne målgruppe.

8 / MÅLGRUPPER

Børn i gråzonen vil typisk være børn, hvor familien ikke har en sag i socialforvaltningen. Børnene går i et alment skoletilbud, men har alligevel ikke de samme muligheder som kam-meraterne. De kan være tosprogede, overvæg-tige, generte, stille, udadreagerende, økonomisk underbemidlede eller ofte en kombination af ovenstående.

De stærkt udsatte børn har typisk en social sag i kommunen eller har forældre med en sag, og der vil ofte være flere problematikker (socialt, øko-nomisk) omkring dem, som vanskeliggør deltagelse i fritidsaktivitet. Endelig indgår også han- dicappede børn og unge (typisk neuropsykia-triske lidelser som ADHD eller autisme/Aspergers syndrom) i projektets målgruppe.

Hvem er målgruppen?


Enhver social indsats bygger på en op-fattelse af, at en støtte – fx et fritidspas til fritidsaktivitet – kan føre til et bedre liv, fx med hensyn til trivsel, livsmod og sociale forhold i det hele taget. Et sådant sigte omtales ofte som social integration. Det betyder en indsats for at hjælpe barnet ind i et fællesskab med jævnaldrende, hvor der er tale om positive værdier, oplevelse af accept, aktiv deltagelse og tilbagemeldinger, der styrker selvværd og identitet.

Social integration kan fremstilles som en proces, der foregår på tre niveauer: aktiviteten, kamme- ratrelationerne og selvoplevelsen. Tankegangen kan fremstilles således:

Indsatsen for fritidsvejledningen er primært foregået på praksisniveauet – men sigtet er, at barnets interesse for aktiviteten bliver fastholdt og fører til styrkede kammeratrelationer – og til en bedre livskvalitet. Det relationelle niveau er svært for FV at påvirke direkte. FV forsøger at arbejde med det relationelle niveau ved at fokusere på makkerskab og kammeratnetværk. Det foregår typisk ved, at FV hjælper og guider barnet frem til aktiviteter, hvor han/hun kender andre børn. Hvis det ikke er tilfældet, opfordrer FV til, at barnet forsøger at få en kammerat til at

TEORI / 9

tage med i den nye aktivitet. FV opfordrer også foreningerne til at tage ekstra godt imod børnene, finde et hold med en god og social træner eller finde et barn på holdet, som kan tage godt imod den nystartede.

Er der en teori for en sådan indsats?

Figur 1 Model for social integration med FV’s indsatsområder


· Rekruttering· Fritidsvejledning

· Kontingentstøtte· Udstyrsbank

· Forældreinvolvering· Foreningssamarbejde

· Makkerskab· Kammeratnetværk

· Anerkendelse· Tryghed

· Respekt

Social praksis

Sociale relationer

Selv-oplevelse

Indsatsen har på et vist overordnet plan været styret af bestemte strategier. En har handlet om at motivere fagpersonerne omkring børnene, det vil fx sige lærerne, pædagogerne og sagsbe-handlere. Målet var at gøre dem interesserede i projektet og få dem til at guide børn med særlige behov over til FV. For at styrke indsatsen på de skoler, hvor behovet er størst, blev der tilknyttet fritidsambassadører – lærere som blev frikøbt i nogle timer ugentligt til at fokusere på indsatsen på deres skole.

En anden strategi gik ud på at skabe parathed hos foreningerne og aktiviteterne. Her kræves en særlig holdning og interesse for at yde den ekstra indsats, der skal til for at tage imod et barn, der skal integreres i fritidsaktiviteten – uden at det går ud over de andre børn og deres velbegrundede forventninger.

En tredje vigtig strategi sigtede på forældrene. De skulle motiveres og hjælpes frem til at holde ud og støtte op om den nye aktivitet. På forhånd skulle man forvente en positiv indstilling hos forældre, men hvis der er tale om forældre, der selv er pressede, er der ikke altid det store over-skud til at tage nye opgaver på sig.

10 / STRATEGIER

Den fjerde strategi har handlet om tilgangen i forhold til børnene. Her har sigtepunktet været at udbygge og styrke deres naturlige motivation. Hvis det har knebet, har der været inddraget en såkaldt ”makkerskabsstrategi”: udvikle venskaber, der kan styrke fastholdelsen og udbygge interessen.

Noget helt afgørende er naturligvis selve vejled-ningen – som den ydes af FV. Her er krumtappen i indsatsen den,der binder strategierne sammen.

Strategier for indsatsen


F

FritidsvejledningDet er i vejledningssamtalen, at styrken i FV’s metode ligger. Fritidsvejlederne sørger for at forklare familierne grundigt, hvorfor børn skal gå til noget, og hvad det kræver af hele familien, hvis det skal lykkes. Herunder ændrede spise-tider, opbakning, tøjvask, transport af barnet til og fra aktivitet og meget andet. FV forsøger at vejlede til langtidsholdbare realistiske aktiviteter.

En realistisk aktivitet er en aktivitet, som familien kan overskue økonomisk og strukturelt. Det nytter ikke noget, at barnet starter til et dyrt dansetilbud i den anden ende af kommunen, hvis familien ikke selv har råd til at betale, når kontingentstøtten ophører, eller hvis de ikke kan få transporteret barnet til træning. Det er urealistisk. I stedet kan det være, at den lokale gymnastikforening tilbyder et lignende danse-tilbud, som er meget billigere.

Typiske faktorer i fritidsvejledningen nævnt i punktform:

• rekruttering - formidling til og opsøgende arbejde i forhold til målgruppen (kommunale samarbejdspartnere)

• etablere samarbejde med foreninger/fritidstilbud

• modtagelse af henvendelser

• møde og afklare behov og ønsker hos barnet/den unge/familien

• kontakt til relevante foreninger

• understøtte at barnet/den unge/familien opstarter og fastholdes i aktiviteten (fx sikre forældreopbakning, støtte til og samarbejde med frivillige foreninger osv.)

• fastholde og følge op på deltagelsen.

FRITIDSVEJLEDNING / 11FURESØ FRITIDSVEJLEDNING

INDSATSEN I TAL / 13

Projektet havde som mål at hjælpe 200 børn og unge i gang med en aktivitet over en 4-årig projektperiode. Følgende tal skal derfor forstås ud fra, at Furesø Fritidsvejledning (FV) ved evalueringens afslutning kun har eksisteret i tre år og fire måneder (1. juni 2011 – 1. oktober 2014).


Indsatsen i tal

FV har fået henvist alle typer af børn lige fra helt ”normale” børn, gråzonebørn, stærkt udsatte børn og børn med handicap - i alt 301 henvisninger. Målgruppen var delt op på stærkt udsatte og gråzone børn. Målet var at aktivere 50 stærkt udsatte børn og 150 børn fra gråzonen.

14 / INDSATSEN I TAL

Figur 2 viser, at det i projektperioden lykkedes at aktivere 65 stærkt udsatte børn (22 med handicap) og 114 gråzonebørn - i alt 179 børn og unge. Der blev uddelt fritidspas (kontingent-tilskud) til 79 forskellige børn.


Børn og unge

Figur 2 Antallet af aktiverede børn og unge fordelt på målgruppe samt de ikke aktiverede børn og unge sammenlignet med projektbeskriv-elsens oprindelige mål

50 65

150 114

122

0

50

100

150

200

250

300

350

Oprindeligt mål Opnået antal børn igennem FV

Anta

l Ikke aktiverede børnGråzonebørnStærk udsatte børn

Ikke aktiverede børnGråzonebørnStærk udsatte børn

Som figuren også viser, er der 122 børn og unge, som FV fik henvendelse om, men som ikke fik muligheden for at komme i aktivitet. Årsagerne omfatter bl.a. manglende tilbagemelding fra de henvisende personer, fraflytninger eller manglende motivation hos familien.

INDSATSEN I TAL / 15


Figur 3 viser at der samlet set er en lille overvægt af aktiverede piger i forhold til drenge. Ser man på etnicitet, er fordelingen mellem aktiverede danske og tosprogede drenge lige, hvorimod der er en klar overvægt af aktiverede tosprogede piger i forhold til danske piger (57 tosprogede mod 36 danske piger, se figur 3).

16 / INDSATSEN I TAL

FV er altså ramt direkte ind i en ellers svært tilgængelig målgruppe (tosprogede piger) og er lykkes med at aktivere dem.


Køn og etnicitet

Figur 3 Antallet af aktiverede drenge og piger fordelt på etnicitet

43 36

43 57

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Drenge Piger

Anta

l

Tosprogede

Etnisk danske

FV ønskede at rekruttere børn gennem forældre og alle relevante faggrupper. Henvisningerne er kommet fra forældre, lærere, pædagoger samt alle typer af fagpersoner, som beskæftiger sig med (udsatte) børn og unge (sagsbehandlere, familiebehandlere, psykologer, sundhedsplejer-sker etc.).

INDSATSTEN I TAL / 17

Figur 4 viser antallet af børn, der er henvist fra forældre og andre faggrupper samt, hvor mange børn, der så er kommet i aktivitet fordelt på hen-visningspersonen. I alt 179 eller ca. 60 % af de 301 henviste børn og unge kom i aktivitet. Det er iøjnefaldende, at pædagogerne kun tegner sig for ti henvisninger, og at ingen af de ti børn kom i aktivitet.


Henvisninger fra forældre og faggrupper

Figur 4 Antallet af henviste børn fra forskellige personer sammenholdt med antallet af børn, som kom i aktivitet

Henvisende person

Henviste børn fordelt på henvisende person

Aktiverede børn fordelt på henvisende person

PædagogLæ

rer

Forældre

Fagperson

Andre

140

120

100

80

60

40

20

0

Anta

l

90

56

74

38

10

119

80

8 50

18 / INDSATSEN I TALFURESØ FRITIDSVEJLEDNING

Skoler

FV var ude at præsentere projektet for alle kom-munens skoler. Der er dog stor forskel på, hvilke skoler, som har benyttet FV mest.

Figur 5 viser, at størstedelen (61 %) af de aktiverede børn kommer fra de tre skoler, som geografisk ligger ved Farum Midtpunkt (Stavnsholtskolen og Lyngholmskolen) og

Langhuset i Værløse (Lille Værløse Skole). Det bekræfter behovet for en særlig opmærksomhed på de tre skoler, og FV har som nævnt tidligere fået etableret fritidsambassadører på netop de tre skoler for at støtte op om behovet.

Fastholdelse af barnet i aktivitet er jf. teorien og FV’s arbejdsmetode det vigtigste at måle på – men også det sværeste. Her afsløres, om den første interesse er ved at sætte sig på et lidt dybere niveau, måske som en holdning, som noget barnet er ved at se sig selv i. De fleste kan motiveres kort – de færreste længere, her kræves der en arbejdsindsats, men det er først der, gevinsten rigtig viser sig. I figur 7 kan man se, hvor mange sæsoner børn, der blev aktiveret i fase 1 (fra d. 1/6 2011 – 31/5 2012), har været i aktivitet. I alt 50 børn blev aktiveret i fase 1. En sæson er defineret som seks måneder, og de kan derfor maksimalt have været i aktivitet i 6-7 sæsoner.

4541

23

117 7 6 5

11

23

05

101520253035404550

Søndersø

Marie Kruse

Specialsk

ole

Andre Skoler

Stavnsholt

Lyngholm

Lille Værlø

se

Solvang

Syvstjerne

Hareskov

Anta

l

Skoler

Antal aktiverede børn fraforskellige skoler

Figur 5 Antallet af aktiverede børn fra forskellige skoler

INDSATSTEN I TAL / 19FURESØ FRITIDSVEJLEDNING

Aktiviteter

Fodbold er klart mest populært efterfulgt af gym-nastik (inkl. dansetilbud), svømning (inkl. anden vandaktivitet), kampsport (karate, boksning, judo og selvforsvar) og fitness (i Fitness World gennem Ungdomsskolen).

De henviste børn og unge havde mulighed for at vælge den aktivitet, som de gerne ville gå til (med mindre aktiviteten som nævnt ovenstående ikke var realistisk).

Figur 6 viser, hvilke aktiviteter børnene er blevet aktive inden for. Børnene og de unge er primært begyndt på sport og idræt (91 %).

Figur 6 De aktiverede børns valg af aktivitet

91%

4%5%

Sport/Idræt

Spejder

Kreativ/Musik

20 / INDSATSEN I TALFURESØ FRITIDSVEJLEDNING

Fastholdelse af barnet i aktivitet er jf. teorien og FV’s arbejdsmetode det vigtigste at måle på – men også det sværeste. Her afsløres, om den første interesse er ved at sætte sig på et lidt dy-bere niveau, måske som en holdning, som noget barnet er ved at se sig selv i. De fleste kan mo-tiveres kort – de færreste længere, her kræves der en arbejdsindsats, men det er først der,

gevinsten rigtig viser sig. I figur 7 kan man se, hvor mange sæsoner børn, der blev aktiveret i fase 1 (fra d. 1/6-2011 – 31/5-2012), har været i aktivitet. I alt 50 børn blev aktiveret i fase 1. En sæson er defineret som seks måneder, og de kan derfor maksimalt have været i aktivitet i 6-7 sæsoner.

Fastholdelse

Figur 7 Hvor mange sæsoner har børn henvist i fase 1 været aktive?

40

24

18

8

4

2

4

0 10 20 30 40 50

1-2 sæsoner

2-3 sæsoner

3-4 sæsoner

4-5 sæsoner

5-6 sæsoner

6-7 sæsoner

0-1 sæson

Andel af aktive børn i %

Anta

l sæ

sone

r

Andelen af aktive børnhenvist i fase 11/6-2011 - 31/5-2012

40

24

18

8

4

2

4

0 10 20 30 40 50

1-2 sæsoner

2-3 sæsoner

3-4 sæsoner

4-5 sæsoner

5-6 sæsoner

6-7 sæsoner

0-1 sæson

Andel af aktive børn i %

Anta

l sæ

sone

r

Andelen af aktive børnhenvist i fase 11/6-2011 - 31/5-2012

INDSATSTEN I TAL / 21

Det gælder især de børn, som er registreret til at have været i aktivitet i op mod én sæson. De kan have valgt at fortsætte aktiviteten uden FV’s vidende. Figur 7 viser, at 60 % af børnene har været fast-holdt længere end én sæson, og der er faktisk børn, som har været i aktivitet, lige siden de blev hjulpet i gang af FV.

Fase 1-børnene er særligt valgt ud, da de har haft mulighed for at blive fastholdt i aktiviteten længst. Jo længere frem i faserne man kigger, desto ringere mulighed har børnene selvsagt for at være aktiv i flere sæsoner. Det skal understre-ges, at tallene er FV’s bedste minimumsbud, da nogle af familierne selv har klaret alt omkring aktiviteten efter succesfuld opstart.


Seks børn blev valgt ud fra, at de repræsenterer forskellige interessante forløb. For tre børn (Mikkel, Namir og Uzuri) gælder det, at henvisningen kom fra en fagperson, og der var flere forskellige fagpersoner tilknyttet barnet/familien. Disse tre børn indgik i FV’s midtvejsevaluering i 2012, og der blev dengang gennemført interviews med børnene, forældre, fagpersoner og en træner. De sidste tre børn (Lisa, Lena og Yavor) havde ikke fagpersoner tilknyttet, og henvisningen kom fra henholdsvis en forælder og specialklas-selærer. Beskrivelserne af disse børn er sammen-fattet ud fra den dokumentation, som fritidsvejlederne har foretaget i forløbene. Børnene er ikke angivet ved deres korrekte navne.

Mikkel · 15 år Etnisk dansk. ADHD- diagnose, gik i specialskole, kriminalitetstruet. Fik vejledning og kontin-gentstøtte samt tæt opfølgning fra FV. Rimelig forældreopbakning. Mikkel fik succes med først boksning senere fitness. Interviewpersoner: mor, Mikkel, boksetræner, lærer 1, socialrådgiver.

Namir · 14 år Afghanistan. Gik i alment skoletilbud. Fik vejled-ning og kontingentstøtte samt tæt opfølgning fra FV. Svag forældreopbakning. Namir fik ikke succes med fodbold.Interviewpersoner: far, familiepsykolog, lærer 2.

Uzuri · 11 år · Namirs lillesøsterAfghanistan. Går i alment skoletilbud. Fik vejled-ning og kontingentstøtte samt tæt opfølgning fra FV. Svag forældreopbakning. Uzuri fik succes med billedskole (efter at have prøvet håndbold).Interviewpersoner: far, familiepsykolog, lærer 2.

Lena · 8 årEtnisk dansk. ADHD – diagnose. Går i alment skoletilbud. Fik vejledning og kontingentstøtte. Minimal opbakning fra FV. God forældreopbakning. Fik succes med fodbold.

Lisa · 11 år · Lenas storesøster Etnisk dansk. Går i alment skoletilbud. Fik vejledning og kontingentstøtte. Minimal opbakning fra FV. God forældreopbakning. Fik succes med springgymnastik.

Yavor · 10 år Bulgarien. Gik i specialklasse. Fik vejledning samt tæt opfølgning fra FV. Svag forældreopbakning. Yavor fik succes med fodbold.

6 børn der var med i projektet

SEKS BØRN DER VAR MED I PROJEKTET / 23FURESØ FRITIDSVEJLEDNING

FV fik d. 28/10 2011 henvist Mikkel fra en social-rådgiver. Ønsket var at få Mikkel væk fra gaden med noget sport. Mikkel prøvede først parkour, som er en slags springgymnastik i den lokale gymnastikforening, men skiftede efter et par gange til boksning. Fritidsvejlederen deltog i bok-sning med ham et par gange, hvorefter Mikkel selv fastholdt boksning med støtte fra læreren, sin mor og træneren. Fritidsvejlederen havde kontakt til både mor og Mikkel jævnligt for at følge op. Mikkel begyndte at tage mere initiativ i og udenfor skolen, han levede ikke så usundt, og han fjernede sig langsomt fra uro- lighederne.

Med FV’s hjælp blev Mikkel udover boksning meldt til fitness gennem ungdomsskolen. Men da et par venner fra boksning stoppede for at koncentrere sig om fitness, stoppede Mikkel også med boksning, og her ophørte samarbejdet mel-lem familie og FV også formelt (d. 25/7 2013).

En enkelt gang siden hen blev fritidsvejlederen kontaktet af moren, som bad ham om at kontakte Mikkel, da han var ved at komme ud i ”noget snavs” igen.

24 / SEKS BØRN DER VAR MED I PROJEKTET

Opfølgning d. 9/9 2014. Fritidsvejlederen ringede til både mor og Mikkel for at høre, hvordan det gik i dag. Mikkel havde afsluttet en normal 10. klasses eksamen – end-da med flere 12-taller - og gik nu på kokkelinje på en produktionsskole. Han var ikke længere udadreagerende og holdt sig fra kriminalitet. Han træner fortsat fitness, nu i regi af produk-tionsskolen, og han drømmer om at blive kok. Han undersøger mulighederne for at starte på kokkeskole næste år og har selv taget initiativ til at kontakte flere restauranter i København med henblik på at få arbejde.

Både Mikkel selv og moderen nævner, at det vig-tigste for Mikkels udvikling havde været at starte i en normal 10. klasse, hvor han fik jævnaldren-de kammerater. Mikkel havde selv indset, at han var nødt til at tage sig sammen i skolen, hvis han skulle have en uddannelse. Men ifølge mor og Mikkel så havde fritidsaktiviteterne givet ham et skub fremad. Fritidsvejlederens tålmodighed og insisterende tilgang med flere forskellige tilbud havde fungeret godt, da Mikkel havde været initiativløs og ikke vidste helt, hvad han egentlig kunne tænke sig. Ifølge Mikkel selv, havde det været godt for ham, at han var kommet ud og havde fået rørt sig og på den måde var kommet videre – og væk fra gaden.

Mikkel


FV fik d. 24/8-2011 henvist to afghanske børn fra en familiepsykolog. Familien have været nødt til at flytte fra Farum til Værløse, da storebroren havde begået kriminalitet og dermed havde fået dem smidt ud af deres bolig. Familien havde svære sociale udfordringer med storebroren nu anbragt uden for hjemmet, en alkoholiseret ar- bejdsløs far og en krigstraumatiseret mor. Familien havde selvsagt store økonomiske van-skeligheder.

Ønsket for børnene var, at de skulle få noget positivt indhold i hverdagen i deres nye nærmil-jø. Namir startede med hjælp fra FV til fodbold i Værløse, og Uzuri begyndte at gå til håndbold i Værløse. De var begge aktive et par måneder, indtil faren skulle til Afghanistan i to måneder. I den periode droppede begge børn deres aktivitet, da moren ikke kunne støtte op alene.

Da faren kom tilbage fra Afghanistan mødte fritidsvejlederen atter familien, og det lykkedes efter ca. ¾ år at få startet Uzuri op i Billedskole i Farum. Faren kørte Uzuri hver gang, og hun var utrolig glad for Billedskolen. Namir, som tidligere havde spillet fodbold i Farum, blev sat i kontaktmed sit tidligere hold, men hans venner på hol-det var nu blevet for gode, og han ville skulle starte på et lavere rangeret hold.

SEKS BØRN DER VAR MED I PROJEKTET / 25

Han kom derfor aldrig i gang igen. Uzuri var fast-holdt i Billedskolen i 1½ år. Det stoppede brat en dag, da faren havde fået arbejde og ikke længe-re kunne køre Uzuri fra hjemmet i Værløse til Billedskolen i Farum.

Opfølgning 10/9 2014Fritidsvejlederen ringede til faren, som fortalte, at ingen af børnene var kommet i gang med noget igen. Faren mente, at Namir nok var blevet for gammel nu, og Uzuri havde ikke nævnt noget om, at hun gerne ville gå til noget igen. Han sagde, at de havde været glade for den hjælp og tålmodighed, de havde oplevet, da børnene startede op til deres aktiviteter – især i for-hold til Uzuri. Han var lidt i tvivl om, om Namir overhovedet havde været motiveret for at spille fodbold, eller om det mest havde været fagper-sonerne omkring Namir, som syntes, at det var en god ide.

Namir og Uzuri


FV fik d. 27/8-2013 en mail fra Lisa og Lenas mor, som grundet dårlig økonomi bad om øko-nomisk støtte til henholdsvis fodbold og spring-gymnastik til pigerne. Pigernes far, som ikke boede på bopælen, havde ikke mulighed for at støtte på det pågældende tidspunkt. FV aftalte med moren, at FV ved fremvisning af kvittering-er for tilmelding kunne støtte med halvdelen af kontingentet det første år og halvdelen det andet år for at lave en aftale med fremtidsperspektiv. Moren tilmeldte pigerne, som startede til fodbold og gymnastik.

Året efter henvender pigernes far sig til FV og fortæller, at pigernes mor uventet er død, og at han nu har ansvaret for pigerne. Han ønsker at sikre, at pigerne kan fortsætte til deres aktivi-tet for på den måde at skabe noget kontinuitet og tryghed. På fritidsvejlederens opfordring gør både fodboldklubben og gymnastikforeningen i disse tilfælde ekstra indsatser ved at sikre Lisa en plads på gymnastikholdet til trods for at hol-det var overtegnet, og boldklubben mobiliserede ekstra forældreopbakning omkring fodboldholdet for at støtte op omkring Lena. I begge tilfælde er foreningerne også villige til at holde familien kontingentfri. Resultatet er i dag, at pigerne fort-sat går til deres aktivitet på 2. år.

Lisa og Lena

26 / SEKS BØRN DER VAR MED I PROJEKTETFURESØ FRITIDSVEJLEDNING

FV fik d. 2/11-2011 en henvisning fra Yavors specialklasselærer. Yavor ønskede at gå til fodbold. Familien kunne selv betale for fodbold, men manglede hjælp til tilmelding og opstart. En klubpædagog ville gerne følge Yavor og hjælpe med kontinuerlig opbakning. I fodbold-klubben fik Yavor en meget god træner, som ligeledes indvilgede i at støtte Yavor særligt. Yavors forløb og deltagelse i fodbold har været meget tidskrævende for fritidsvejleder, træner, pædagog og lærer. Familien havde meget svært ved at forstå procedurer omkring træning og kamp, og de formåede ikke selv at få tilmeldt Yavor til kamp hver uge. Yavors træner måtte derfor sende beskeder til fritidsvejlederen hver uge, som måtte skrive og ringe til henholdsvis pædagogen og familien. Alternative metoder såsom Google translate og almindelig brevpost skrevet med simple ord blev taget i brug, men familien havde fortsat svært ved at følge op på Yavors aktivitet. Der blev til gengæld altid betalt kontingent til tiden.

I forbindelse med de årlige DBU fodboldskoler gik FV ind og tilmeldte Yavor og lagde penge ud for deltagelsen, men Yavors deltagelse blev betalt af fodboldklubben selv. De ønskede at støtte op omkring hans aktivitet. Yavor går fortsat til fod-bold i dag på 3. år, og hans succes kan tilskrives et forbilledligt samarbejde mellem fritidsvejled-ning, skole/FFO og fodboldklubben.

Yavor

SEKS BØRN DER VAR MED I PROJEKTET / 27FURESØ FRITIDSVEJLEDNING

Furesø Fritidsvejledning (FV) blev etableret i juni 2011 og løber som projekt frem til 1. marts 2015. Projektet havde et ambitiøst mål: at få 200 børn – med forskellige social baggrund - i gang med en fritidsaktivitet. Strategierne var flere – og her nævnt ud fra den måde, der blev arbejdet på i projektet:

Udvikle en organisation - FV - der kunne gennemføre vejledningen, og som var forankret i den øvrige kommunale organisation.

Skabe kanaler for kontakten til skoler, FFO’er og fagpersoner, der kunne motivere børnene for projektet og bygge bro over til vejledningen.

Udvikle parathed hos foreningerne til at gå med i et sådant projekt og hos trænere til at tage vel imod de børn, der kom med i aktiviteten på FV - vilkår.

Motivere forældre til at bakke op og yde en del af indsatsen, for at deres børn kom med i en ny verden, der handler om fritidsaktiviteter.

Selvfølgelig er det ikke muligt præcist at vurdere, om målene blev nået. På nogle områder viste der sig udfordringer, hvor de ikke var ventet – på andre områder var udfordringerne større end forventet. Der er tale om en blandet affære, der kræver en afvejning og efterfølgende overvejelse på hver enkelt målområde.

Opsamling

OPSAMLING / 29FURESØ FRITIDSVEJLEDNING

1

2

3

4

Målet om at nå i alt 200 børn og hjælpe dem i gang med en fritidsaktivitet blev ikke nået til fulde. Projektet fik i den knap 3½ års periode aktiveret 179 børn og unge - 114 børn, der er karakteriseret som gråzonebørn, de 65 som stærkt udsatte. Da de 200 børn var målet for hele projektets levetid altså fire år, er der tale om en målopnåelse, som i virkeligheden er tæt på at være optimal - målet blev faktisk nået for den stærkt udsatte målgruppe. Børnene er primært aktiveret i sport og idræt. Opgørelsen viste, at FV både havde succes med at aktivere en del børn med diagnoser og andre handicaps samt en ellers svært tilgængelig målgruppe nem-lig etniske piger.

Over halvdelen af børnene og de unge, som blev tilknyttet FV i projektets første fase, blev fast-holdt i mere end én sæson, og enkelte har været fastholdt i hele projektets levetid. Fastholdelsen er afgørende for børnenes ændrede selvoplevelse og dermed mønsterbrydning - projektets over-ordnede succeskriterie. Succesen tilskrives i høj grad, at der har været en efterspørgsel på muligheder for disse delmål-grupper, og at FV havde andre muligheder for støtte, end man hidtil har haft. Konkret havde FV især i de første to projektår gode muligheder for

30 / OPSAMLING

at følge særligt meget op på børnenes aktivitet både over for forældrene men også den hen-visende fagperson og foreningen. Den håndhold-te indsats er påkrævet, hvis man vil have succes med inklusion af meget udfordrede børn og deres familier i foreningslivet.

Den generelle vurdering er således, at der er tale om en rimelig målopnåelse – måske endda lidt mere, når man betænker, at FV’s målsætning var ambitiøs.

Antal børn i projektet


Selvom FV har oplevet et faldende rådigheds-timeantal samt udskiftninger i gruppen af medar-bejdere ud over projektperioden, er det lykkes at skabe en lille handlekraftig enhed med vilje og optimisme til at føre projektet ud i livet. Det er næsten altid vanskeligt med en ny projektenhed i et system af etablerede fagområder – sådan også her. Forankringen i Kultur og Idræt har giv-et tilbuddet et frivilligt præg og samtidig placeret projektet tæt på foreningslivet. Men forankringen i Kultur og Idræt har med sit frivillige præg også gjort koblingen over til skole og socialforvaltning sværere. Ofte har FV stået bagerst i køen over indsatser, som skolerne har skullet implement-ere.

I projektperioden gennemgik skolerne en refor-mering med lockout af lærere undervejs, og so-cialforvaltningen var nødt til at lukke sig om sig selv i en lang periode og gennemføre helt nye arbejdsgange. Disse ikke-planlagte hændeser vanskeliggjorde FV’s generelle muligheder i or-ganisationen. Omvendt styrkede det samarbejdet med fx sundhedsplejersker samt ud-valgte foreninger, da FV var nødt til at gå andre veje.

OPSAMLING / 31

Indførelsen af fritidsambassadører på tre skoler midtvejs i projektperioden skabte ny og styrket fokus på indsatsen især på de tre skoler, men også i skoleforvaltningen.

Figur 4 viser, hvem der henviste børn til FV, og her er det slående, at fagpersoner som sagsbe-handlere og sundhedsplejersker fylder så meget – mens lærere, som var den egentlige samar- bejdsgruppe for gråzonebørnene fylder mindre. Og pædagoger har slet ingen rolle spillet for projektet, hvilket man kan undre sig over. Forklaringen kan hænge sammen med, at det for fagpersoner er en skal-opgave at lave indsatser for børnenes fritidsliv. For lærerne er det fortsat en kan-opgave. Desuden er det lærerne, som har den primære kontakt til hjemmet i forhold til pædagogerne, når børnene er i skolealderen, hvilket kan forklare det lave antal henvisninger fra pædagoger.

På trods af disse mulige forklaringer, er det stadig underligt, at pædagogerne tegner sig for så få henvisninger og ingen succesfulde forløb med deres generelle fokus på børnenes trivsel i hverdagen.

FV som organisation og kontakten til fagpersoner


Foreningssamarbejdet er på mange måder forløbet som forventet. Furesøs foreninger har på nær et par stykker været åbne for at tage imod børn, som FV kom med. De foreninger, som sagde nej, gjorde det af hensyn til manglende trænerkapacitet og sikkerhed i aktiviteten, hvil-ket er fuldt forståeligt. FV har netop opfordret foreningerne til at sige nej, hvis ikke de kunne rumme børnenes udfordringer, uden at det ville gå ud over træner eller de øvrige børn på holdet.

Børnene er kommet ud i 33 forskellige foreninger herunder idrætsforeninger, spejdergrupper, billedskole og musik. Langt de fleste børn fordel-er sig på de store idrætsgrene (fodbold, gym-nastik, svømning og kampsport), hvilket svarer nogenlunde overens med børns og unges valg af idrætsaktiviteter generelt. (Danskernes motions- og sportsvaner 2011, Idrættens Analyseinstitut).Kampsport har vist sig særlig god for den del af målgruppen, som havde behov for struktur og disciplin i aktiviteten.

32 / OPSAMLING

FV har bevidst valgt at vejlede familierne til at prøve nogle aktiviteter i bestemte foreninger frem for andre. Disse foreninger har haft muligheder for at inkludere børnene på deres hold, men også en organisation og trænere bag aktiviteterne, som magtede og ønskede at rumme børn med særlig behov.

Fremadrettet vil FV forsøge at indgå partner-skaber med netop disse foreninger for at sikre endnu bedre tilbud til de udsatte børn og unge.

Udvikle parathed hos foreningerne


FV har forsøgt at involvere og motivere for- ældrene til at støtte op omkring deres børns aktivitet. Allerede på henvisningsskemaet, som den henvisende person har udfyldt og sendt til FV, har man skulle tage stilling til, om familien og barnet var motiveret for at begynde på en akti-vitet. Ikke så sjældent har motivationen for at få barnet i aktivitet kun eksisteret hos fagpersonen, og i de tilfælde er barnet selvsagt ikke lykkes med sin aktivitet.

Forældreinvolvering har generelt vist sig afgøren-de for børnenes succes – og især når børnene ikke er nået teenagealderen endnu. FV har haft succes med at finde realistiske aktiviteter, som forældrene godt kan overskue – også økono-misk. Fritidspasset eller kontingentstøtten har været uundværlig til de familier, hvor økonomien er så stram, at der ingen frihedsgrader er. Men som tallene viser, så er det lykkes FV at aktivere størstedelen af børnene uden at betale fritidspas. Det er positivt, da man bruger familiens ressourcer konstruktivt og undlader at klientgøre familierne.

OPSAMLING / 33

Fælles for de seks historier om børn, som er beskrevet i det foregående, gælder, at der i en periode var stor opbakning – enten fra fritids-vejleder og/eller forælder eller fagperson. Men uden forældrenes opbakning, så er det utrolig tidskrævende for fritidsvejleder eller fagperson at fastholde børnene i aktivitet, og desuden oplever barnet heller ikke den særlige anerkendelse, som kun forældrene kan give dem. Udfordringen med forældreinvolvering gælder såvel i skole som i fritidsaktivitet, og der findes nok ikke en endelig løsning på denne udfordring. Generelt foreslår FV dog, at forældrene involveres så meget som muligt. Det kunne ske i samarbejde mellem skole og fritidsvejledning, da legitimeringen af fritids-aktivitet i skolen kan være med til at påvirke foreningsuvante forældre i en positiv retning.

O

Motivere forældre til at bakke op


Lignende projekter bør have forpligtende op-bakning på tværs af involverede faggrupper, inden projektmidler søges. Der bør sikres en styregruppe med faglig bredde. Derudover skal det være bredt kendt, hvordan fritidsvejlederne arbejder. Fritidsvejledere og fagpersoner bør have en løbende kommunikation om børnenes aktivitet.

En fritidspaslignende ordning kan med fordel forankres i afdelingen for idræt, kultur og fritid for at have et frivilligt præg. Fritidsvejlederen skal have beslutningskompetence til at uddele fritidspas, og så skal svartiden være minimal over for familier, fagpersoner og foreninger.

34 / 8 GODE RÅD

En fritidsvejleder skal først og fremmest være empatisk, troværdig og tålmodig. Den faglige baggrund er ikke så vigtig, hvis indsatsen er defineret. En stærk opbakning fra skoleforvalt-ningen samt fritidsambassadører på skolerne kan kompensere for en manglende tilknytning til skoleområdet – her vil det være at foretrække, at fritidsvejlederen har en stærkere forenings-profil. En fritidsvejleder skal sælge ideen om fritidsaktivitet til familierne og samarbejdspart-nere - derfor er personlige erfaringer og rela-tioner til det lokale foreningsliv en fordel.

Lærere og pædagoger glemmer hurtigt tilbud-det i en travl hverdag, og derfor kan det anbe-fales at frikøbe timer til en fritidsambassadør på skolerne. Sundhedsplejersker er også gode at samarbejde med, da de møder alle børn og fami-lier. Derudover skal der etableres aftaler med alle grupper af fagpersoner, som har kontakt til de stærkt udsatte familier.


Otte gode råd om fritidsvejledning

Tænk alsidigt ved rekruttering

Fritidsvejledernes profil

Organisatorisk forankring

Tværfaglig enighed om målgruppen 1 3

4

2

Vejledningssamtalen er det vigtigste redskab til at finde et godt match mellem barn og forening. Dertil kommer en dialog med foreningen om barnets behov og en klar aftale om, hvordan en træner kan støtte op. Hvis aktiviteten ikke viser sig at passe barnet, så er det vigtigt, at fritids-vejlederen hurtigt kan gøre et nyt forsøg i en anden aktivitet, mens familien har motivationen.

Sæt fokus på forældrenes rolle, involver og støt dem. Forældrenes opbakning er den vigtigste for barnet. Selvom det er fristende at klare udfor-dringerne uden om de ressourcesvage forældre, så kan det anbefales, at man involverer dem. Hvis ikke de magter opgaven, er det vigtigt, at man finder en anden signifikant voksen, som kan støtte og anerkende barnet i aktivitet. Det bør være en person, som kender og møder barnet jævnligt fx en lærer eller pædagog. Man kan ikke pålægge en frivillig træner at støtte op. Fritidsvejlederne bør ligeledes holde fagperson-er opdateret på børnenes aktivitet, hvis de får kendskab til ændrede forhold fra fx foreningen.

Man kan med fordel lave et formaliseret samar-bejde med fx 5-10 foreninger, som har et socialt fokus og (pædagogisk) dygtige trænere. Hellere have et begrænset katalog af gode muligheder for de udsatte børn end at have alle muligheder på hylden, hvor der ikke er nogen garanti for den kvalitet, som familierne møder i foreningen.Hvis kommunen ønsker, at foreningerne skal tage et socialt ansvar, skal foreningernes instruktører tilbydes relevant uddannelse og gerne netværksdannelse i forhold til arbejdet med udsatte. Derudover så skal foreningerne vide, at de kan takke nej, hvis ikke de har res-sourcerne til at løfte opgaven. Kommunen kan blive bedre til at anerkende de frivilliges indsats i sådanne sociale projekter fx med årlige kåringer eller andre festlige arrangementer. Endelig kan man i folkeoplysningsregi overveje, om man skal ændre tilskudsreglerne, så de foreninger, som gør en særlig indsats for udsatte børn og unge, kan modtage øget tilskud eller lignende.

Hvis man ønsker at inkludere de stærkt udsatte børn og unge med store personlige eller fa-miliemæssige udfordringer i foreningslivet, så skal man være parat til at sætte en masse res-sourcer i form af økonomi og tid af til hver enkelt familie. Konkret kunne en støttekontaktperson sammen med fritidsvejledning og kontingent-støtte være en mulighed for de mest udsatte familier evt. i en afgrænset periode.

Samarbejde med foreningerne

Match mellem barn og aktivitet

Inddragelse af forældre og tæt opfølgning

De stærkt udsatte børn og unge

8 GODE RÅD / 35FURESØ FRITIDSVEJLEDNING

5

7

8

6

Furesø Fritidsvejledning 14

Documents

Transcript of Furesø Fritidsvejledning 14