Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger...

13
Furesø Kommune Ansættelse af centerchef for By og Miljø www.lundgaard-konsulenterne.dk Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af Centerchef for By og Miljø Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene .......................................................................................................... 2 1. Stillingen .................................................................................................2 2. Ansættelsesvilkårene ................................................................................. 4 3. Furesø Kommune ...................................................................................... 4 4. Center for By og Miljø................................................................................. 6 Mere om afdelingerne i Center for By og Miljø .................................................... 8 Forventningerne.................................................................................................9 5. Centerchefens ansvar og opgaver .................................................................9 6. Baggrund/ledererfaring ............................................................................ 10 Ansættelsen .................................................................................................... 11 7. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen ...................................................... 11 8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne ...................................................... 11 9. Tidsplan for ansættelsen ........................................................................... 12 10. Efter ansættelsen .................................................................................... 13

Transcript of Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger...

Page 1: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

www.lundgaard-konsulenterne.dk

Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Centerchef for By og Miljø

Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Vilkårene .......................................................................................................... 2

1. Stillingen ................................................................................................. 2

2. Ansættelsesvilkårene ................................................................................. 4

3. Furesø Kommune ...................................................................................... 4

4. Center for By og Miljø................................................................................. 6

Mere om afdelingerne i Center for By og Miljø .................................................... 8

Forventningerne ................................................................................................. 9

5. Centerchefens ansvar og opgaver ................................................................. 9

6. Baggrund/ledererfaring ............................................................................ 10

Ansættelsen .................................................................................................... 11

7. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen ...................................................... 11

8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne ...................................................... 11

9. Tidsplan for ansættelsen ........................................................................... 12

10. Efter ansættelsen .................................................................................... 13

Page 2: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 2

Vilkårene

Centerchef med sæde i spidsen af jetjageren

1. Stillingen

Når man er centerchef for By og Miljø i Furesø Kommune, havner man fagligt i spidsen af

jetjageren. Furesø Kommune har et nyt byråd, der er sprængfyldt af ambitioner om

udvikling med omtanke, grøn omstilling og beskyttelse af naturen.

Når vi siger jetjageren, kan vi jo passende begynde med at fortælle om Flyvestation

Værløse. Et af Danmarks mest interessante by-, natur-, kultur- og

erhvervsudviklingsområder. Her vil centerchefen – sammen med andre gode kræfter – få

en vigtig rolle i skabelsen af et tilgængeligt og varieret natur- og fritidsområde, der

hænger sammen med kommunens øvrige by- og boligområder. Du får arbejdsplads i

vores helt nye rådhus, der selvfølgelig er et af landets mest bæredygtige.

Der er masser af spændende udviklingsprocesser, der sammen med

myndighedsarbejdet, sætter organisationens faglige kompetencer i spil, herunder

boligudvikling, detailhandelsudvikling, og grøn omstilling. Processer, der fordrer, at der

løbende udvikles og fokuseres på integrationen mellem en vedholdende natur-, miljø- og

klimaindsats, den fysiske planlægning og myndighedsarbejdet.

Alt sammen i dialog med en engageret og levende interesseret befolkning, der bare vil

deres kommune og lokalsamfund. Det stiller krav til centerchefens evne til at skabe de

rigtige dialoger på det rigtige tidspunkt, hvis energien skal aktiveres og fastholdes. Det

sker med afsæt i ”Furesømodellen for borgerinddragelse”.

Centerchefen er en vigtig kobling mellem politiske ambitioner og stærke fagligheder. Der

skal løbende fortælles og oversættes, så politik og administration ”lytter til den samme

frekvens”. Det kræver politisk flair og evne til at skabe en god og troværdig

kommunikation. Det kræver solid faglig erfaring fra området. Ikke ”i bredden” af

centerets opgaveportefølje, men således at du robust kan indgå i de mange faglige

dialoger opadtil, nedadtil og udadtil.

Du har en åben, lyttende og empatisk ledelsesstil, og du formår at stå rank i de

stormvejr, der også opstår på et område med så megen naturlig interesse fra mange

parter.

Page 3: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 3

Page 4: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 4

2. Ansættelsesvilkårene

Stillingen besættes på kontraktvilkår. Årslønnen forventes at ligge i omegnen af 750.000

inklusive kontrakttillæg men ekskl. pension.

3. Furesø Kommune

Furesø Kommune er beliggende i noget af Danmarks mest storslåede natur men alligevel

kun 20 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Der er direkte adgang til badevandet i

såvel Furesø, Søndersø som Farum Sø, og der er to naturlige bycentre i Farum og Vær-

løse samt en række aktive lokalsamfund.

Kommunen blev ved kommunalreformen dannet af Værløse og Farum kommuner. En

sammenlægning, der fik en hård begyndelse, men som i dag fungerer rigtig godt som

netop én kommune. Befolkningstallet er i de seneste otte år steget med mere end 6% og

udgør i dag knap 41.000. På alle måder en rigtig god kommunestørrelse, hvor der på den

ene side er muskler nok at spille med, uden at man på den anden side mister handlekraft

og agilitet. Der er ca. 3.000 medarbejdere i kommunen.

Furesø er en kommune med ressourcestærke borgere, der ligger som en grøn oase midt i

hovedstadsområdet. Vi har et højt uddannelsesniveau, mange forskellige nationaliteter

og boformer. Vi er kendetegnet ved engagerede og kreative borgere i velfungerende

lokalsamfund.

Den kommunale strategiske overligger er Vision Furesø: Vi skaber løsninger

sammen.

Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og

forme fremtidens Furesø, som

• en attraktiv og kreativ bosætningskommune med gode lokale

beskæftigelsesmuligheder

• en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer

sig

• en kommune, hvor vi værner om vores smukke natur og har et rigt udbud af

kultur og idræt

• en omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov

• en kommune, hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle og uddanne sig

maksimalt

• en kommune med mulighed for at leve et sundt og aktivt liv – hele livet

• en kommune, der præger regionens udvikling og samarbejder om fælles

løsninger.

Page 5: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 5

Et blomstrende foreningsliv med intet mindre end 330 forskellige foreninger, der

spænder over alt fra naturfredning til entusiaster til fods, til vands, på hjul og i luften.

Antallet og spændvidden vidner om, at det vitterligt er en kommune med mange

engagerede borgere.

I forlængelse af Vision Furesø har Byrådet besluttet en ambitiøs

borgerinddragelsesstrategi, Furesømodellen for borgerinddragelse.

Læs mere i Furesømodellen for borgerinddragelse. Det er oplagt, at en centerchef, der

får ansvaret for en række serviceområder, der ofte er i dialog med omgivelserne, skal

tænke klogt over, hvordan borgerinddragelse kan tænkes rigtigt ind i

opgavevaretagelsen – både når det gælder myndighedsopgaver, drift og udvikling.

Den politiske organisation

Den politiske organisation ventes i forlængelse af konstitueringen at bestå af Byrådet,

Økonomiudvalget og otte fagudvalg. De stående udvalg er:

- Udvalg for byudvikling og bolig

- Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling

- Udvalg for kultur, idræt og fritid

- Udvalg for dagtilbud og familier

- Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

- Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

- Udvalg for beskæftigelse og erhverv

- Udvalg for digitalisering og innovation

Page 6: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 6

Der er generelt en god og respektfuld tone politikerne imellem.

Centerchefen for By og Miljø deltager i udvalgsmøderne i Udvalg for byudvikling og bolig

og Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling sammen med By- og Kulturdirektøren. Der

er som udgangspunkt månedlige møder i udvalgene.

Den administrative organisation

I september 2017 blev Furesø Kommunes stærkt ombyggede og tilbyggede rådhus

indviet. Det er blevet et flot og spændende byggeri, der binder idrætsfaciliteter og

bymidte sammen, og hvor nye arbejdsformer er indtænkt. Der er som udgangspunkt

ikke faste pladser. Sløjfen, som rådhuset kaldes, er foruden arbejdsplads for kommunens

administration, også et hus for det aktive foreningsliv i eftermiddags- og aftentimerne.

Der er en god kantineordning og en række sociale aktiviteter for medarbejderne.

Direktionen er den øverste administrative ledelse af kommunen og består af

kommunaldirektøren og to direktører. Direktionen har fordelt ansvaret for de otte

administrative centre således:

Kommunaldirektør Christine Brochdorf: Center for Økonomi og Administration,

Jobcenter Furesø samt Center for Styring og Udvikling.

Velfærdsdirektør Niels Milo Poulsen: Center for Social og Sundhed, Center for

Dagtilbud og Skole samt Center for Børn og Voksne.

By- og Kulturdirektøren (vakant): Center for By og Miljø samt Center for

Borgerservice, Kultur og Drift.

Der er etableret en mødestruktur i topledelsen, der tager afsæt i at inddrage

centercheferne ”reelt” i den administrative topledelse. Derfor er der lige så hyppige

chefmøder, som der er direktionsmøder (hver 14. dag). ”Chefgruppen – den er bare

fantastisk!” (citat centerchef).

Stillingen som By- og Kulturdirektør er under opslag. Det er planlagt således, at den, der

udpeges som ny direktør, har mulighed for at medvirke i vurderingen af ansøgere til

centerchefstillingen (denne).

4. Center for By og Miljø

Centeret har ca. 50 medarbejdere og er organiseret i tre afdelinger og et lille sekretariat.

Ledergruppen består af centerchefen og de tre afdelingsledere for Vej og Park, Plan og

Byg samt Natur og Miljø.

Page 7: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 7

.

Centerchefen har en vigtig rolle i – på den ene side – at formidle de politiske visioner i

den samlede organisation og – på den anden side – at skabe rum til faglige drøftelser.

Det er tovejskommunikation. Det er et center, der får stor opmærksomhed fra politisk-

og eksterne interessenters side. Det gør, at centerchefen skal være ekstra opmærksom

på at sikre, at dialogen i mindst lige så høj grad kommer til at rette sig mod det, der er

spændende, som imod det, der er svært.

Der sættes i disse dage de sidste pennestrøg på Kommuneplan 2017, der skal være med

til at sætte en strategisk ramme for den fortsatte udvikling i de kommende år. Læs mere

herom på www.furesoe.dk.

Visionen Furesø ”Vi skaber løsninger sammen” danner udgangspunkt for kommunens

planer, politikker og strategier, herunder Miljø- og Klimapolitikken og Arkitektur- og

byrumsstrategien.

Formålet med Miljø- og klimapolitikken er at fastlægge og formidle rammerne for en

æstetisk og sammenhængende udvikling, der bliver mere og mere bæredygtig.

Miljø- og Klimapolitikken fokuserer på fem indsatsområder: Miljø, Ressourcer, Klima,

Natur og Medvirken fra bl.a. borgere og erhvervsliv. Den lægger særligt op til, at vi skal

give børn og unge oplevelser i naturen og viden om, hvordan man kan have god

livskvalitet, samtidig med at man sparer på energi, vand og andre materielle ressourcer.

Arkitektur- og Byrumsstrategien skal bl.a. sikre et velfungerende bysamfund og styrke

opmærksomheden på byens arkitektur.

Som en løbende og spændende opgave ligger videreudviklingen af Flyvestationen. Det er

et område, der indeholder et enormt potentiale. Det er natur, kultur-, bolig- og

erhvervsudvikling på den store klinge, der sjældent ses magen til noget sted i Danmark.

Det er samtidig et samarbejde mellem en række interessenter, herunder FREJA,

Center for By og Miljø(CBM)

Plan og Byggeafdelingen

Natur- og Miljøafdelingen

Vej og Park

Sekretariat for By og Miljø

Page 8: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 8

Naturstyrelsen og private investorer. Så ikke blot skal der koordineres internt men også

eksternt blandt såvel kommercielle som ikke-kommercielle parter. Centerchefen skal

være med til at

• omsætte lokalplaner til nye bysamfund

• sikre en høj grad af grøn mobilitet, mangfoldighed med kulturelle, rekreative og

bæredygtige løsninger i samspil med borgere og interessenter

• sikre historiske spor gennem aktiv og borgerdreven genanvendelse af udvalgte

bygninger og befæstede arealer på flyvestationen.

Centerchefen skal generelt være skarp i vurderingen af, hvad der bør projektgøres, og

hvad der bør være linjeorganisationsopgaver.

Centerchefen skal arbejde på at fremme digitalisering og selvbetjeningsløsninger på

området.

Forgængeren i centerchefstillingen er blevet direktør i en anden kommune. I perioden

indtil den nye centerchefs tiltræden er centerchefen for Økonomi og Administration

konstitueret i stillingen.

Mere om afdelingerne i Center for By og Miljø

Der er generelt stort fokus på centrets arbejdsområder fra politikere, borgere,

virksomheder og andre interessenter, og arbejdet foregår i dialog med disse. Der er

meget tværkommunalt samarbejde, og der er nedsat en række formelle,

tværkommunale fora.

Vej og Park

Afdelingen løser planlægnings-, myndigheds-, ejer- og projektledelsesopgaver inden for

vej- og trafikområdet. I afdelingens opgaveportefølje indgår også bestilleropgaven i

forhold til busdrift, kommunens GIS-funktion samt myndighedsopgaver i forbindelse med

rottebekæmpelse.

Afdelingen indgår i samarbejdsfora med politiet, Vejdirektoratet og andre kommuner for

at forbedre den kombinerede service- og myndighedsvaretagelse i forhold til for

eksempel ledningsejere og afløbsholdere. Afdelingen varetager projektledelsen af en

række vejvedligeholdelses- og nye anlægsprojekter.

Der er ansat i alt 10 medarbejdere i Vej- og Parkafdelingen og en afdelingsleder.

Halvdelen af medarbejderne er skov- og landskabsingeniører; én er landskabsarkitekt.

Page 9: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 9

De øvrige medarbejdere har en ingeniørmæssig baggrund inden for vej- og

trafikområdet.

Plan og Byg

Afdelingen Plan og Byg beskæftiger sig med kommuneplanlægning, lokalplanlægning,

arkitektur og byrum, dispensationer på plan- og byggeområdet, byggesagsbehandling og

almene boliger. Arbejdet har stor politisk bevågenhed, og der er mange udvalgssager.

Afdelingen består af et planteam med ni medarbejdere, et byggesagsteam med otte

medarbejdere samt en medarbejder til almene boliger og en afdelingsleder. I alt 19

personer.

Natur og Miljø

Afdelingen løser en lang række planlægnings- og myndighedsopgaver inden for bl.a.

vandløb, virksomhedstilsyn, badevand, spildevand, naturbeskyttelse, drikkevand,

forurenet jord, affald, varme og landzoneafgørelser.

Afdelingen arbejder også for at realisere de politikker og sigtelinjer, som Byrådet har

vedtaget på området; det gælder bl.a. ”Grøn Plan” og ”Miljø og klimapolitik 2014”. Grøn

Plan, der rækker frem til 2024, formulerer en række sigtelinjer for natur og landskab.

Sigtelinjerne er de mål, som kommunen styrer indsatsen mod. Realisering af Miljø og

Klimapolitik omfatter bl.a. en miljø- og klimaambassadørordning på de kommunale

arbejdspladser, omlægning til økologisk kost i de kommunale køkkener, fremme af grøn

mobilitet og fremme af energibesparelser hos borgere og virksomheder.

Der er ansat i alt 18 AC-medarbejdere i Natur- og Miljøafdelingen, 11 medarbejdere i et

myndighedsteam, og 7 medarbejdere i et affalds- og ressourceteam og en afdelingsleder.

I alt 19 personer.

Forventningerne

5. Centerchefens ansvar og opgaver

Centerchefen refererer til direktøren for By og Kultur (vakant). Centerchefen indgår i

udvalgsbetjeningen af Udvalg for byudvikling og bolig samt Udvalg for natur, miljø og

grøn omstilling.

Centerchefen varetager ledelsen af tre afdelingsledere samt af sekretariatets

medarbejdere. I ledelsen af ledere er der en forventning om, at centerchefen formår at

finde balancen mellem nysgerrighed, krav, support og ledelsesrum.

Page 10: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 10

Centerchefen ser og bruger MED-organisationen som et centralt samarbejds- og dialog-

forum.

Opgaver, som centerchefen bør vie særlig opmærksomhed på kort sigt:

At gå aktivt ind i udviklingen af den gode relation og arbejdsdeling med direktøren på

området.

At få etableret sig i de nye politiske udvalg og at medvirke til at skabe en god platform

for udvalgenes arbejde.

• ”Være over” – og følge – de fysiske udviklingsprocesser tæt. Det gælder på

byudviklings-, anlægs- og trafikområdet.

• At bidrage til implementering og videreudvikling af Furesømodellen for

borgerinddragelse.

• At indgå i de mange udviklingssammenhænge omkring flyvestationen, herunder

varetagelse af forhandlinger, drøftelser m.m. med de eksterne interessenter.

• At fortsætte arbejdet med udviklingen af Værløse Bymidte og Farum Bytorv.

• At implementere de forskellige ønsker til forskønnelse og trafikløsninger i

erhvervsområderne.

• Sikre overblik og prioritering af de mange igangværende – samt fremtidige ønsker

til – lokalplaner.

6. Baggrund/ledererfaring

Vi forventer, at du er veluddannet, og at en del af dette også består i relevant

ledelsesuddannelse. Som centerchef i Furesø skal du selv have fingrene med i en række

udviklingsopgaver – og det skal du kunne lide at lede.

Ledelsesredskaberne er afprøvet på fornuftigt niveau, men det er resultaterne af

ledelsesgerningen, vi er mest nysgerrige efter at høre mere om.

Der er en forventning om en solid faglig erfaring fra området. Ikke ”i bredden” af

centerets opgaveportefølje, men således at man robust kan indgå i de mange faglige

dialoger opadtil, nedadtil og udadtil.

Det er en stor fordel at have erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation. I

forlængelse af dette er det selvfølgelig ikke nogen ulempe at have været en del af et

kommunalt system – det giver nogen særlige fornemmelser for, hvad der skal til for at

skabe de rigtige samspil mellem administration og politik. Men du må gerne udfordre os

på dette udgangspunkt.

Page 11: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 11

Person-/lederprofil

Ingen ansøgere kan det hele – men ansættelsesudvalget vil derudover bl.a. kigge efter:

• Robusthed – du vælter ikke, når du møder modstand

• En åben, lyttende og empatisk ledelsesstil

• Evnen til at skabe engagement og arbejdsglæde

• Stærke kommunikative redskaber

• Evnen til at omsætte teknisk og komplekst stof på en ukompliceret måde

• Evne til at sikre opfølgning på trufne beslutninger og føre disse igennem under

hensyntagen til den gode proces og træfsikre kommunikation

• Et stærkt udviklingsfokus men med et samtidigt fokus på drifteksekvering og

omkostningsbevidsthed

• Integritet og evne til at skabe tillid omkring sig

• Fremragende samarbejdsevner

• Evnen til at skabe strukturer og velplanlagte processer

• Diplomatiske kompetencer, herunder evnen til at håndtere konflikter

• Solid situationsfornemmelse.

Ansættelsen

7. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen

Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en

eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser

behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til direktør Jakob Lundgaard, Lundgaard

Konsulenterne, tlf. 4033 2414 eller kommunaldirektør Christine Brochdorf, tlf. 7216

5100.

Under de to samtalerunder, der indgår i ansættelsesproceduren, vil der som

udgangspunkt ikke være anledning for ansøgerne til at stille spørgsmål.

8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne

Ansættelsesudvalget er sammensat af:

• Kommunaldirektør Christine Brochdorf

• Centerchef Gitte Elefsen

• Afdelingsleder i Center for By og Miljø Susanna Kjær Nielsen

• Medarbejderrepræsentant fra centret Helle Bank

• Medarbejderrepræsentant fra centret Mikkel Lund

• Leder af HR, Claus Holm (sekretær)

Page 12: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 12

Ansættelsesudvalget vil naturligvis sikre fortrolighed i ansættelsesprocessen.

Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1.

og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige,

ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen.

Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af

de sidste 2-3 ansøgere:

• Den skriftlige ansøgning.

• Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde.

• Et skriftligt resumé af en dialogtest, afholdt af Lundgaard Konsulenterne. Resuméet

udarbejdes på baggrund af en dybtgående, struktureret samtale om ansøgerens

faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer. Resuméet sendes også til

ansøgeren, der får lejlighed til at kommentere det ved 2. samtalerunde.

• Et skriftligt resumé af 3-4 referencer, der indhentes telefonisk fra ansøgerens leder,

kolleger og medarbejdere. Referencerne indhentes umiddelbart før anden

samtalerunde og kun efter aftale med ansøgeren. Referencerne er fortrolige og

forelægges ikke ansøgeren.

• Det personlige indtryk fra 2. samtalerunde.

9. Tidsplan for ansættelsen

Hos Lundgaard Konsulenternes sekretariat er det Mette K. Andersen (tlf. 7542 4233

eller mail: [email protected]), der er tovholder på ansættelsen.

Ansøgning sendes via det elektroniske stillingsmodul på Lundgaard Konsulenternes

hjemmeside senest den 12. januar kl. 8.30.

Lundgaard Konsulenternes sekretariat sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen

til den mailadresse, der angives i forbindelse med ansøgningen. Det forudsættes, at

denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og

sekretariatet i resten af ansættelsesprocessen.

Den 16. januar træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1.

samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.

1. samtalerunde afvikles med op til seks ansøgere den 22. januar kl. 8.00-16.00.

Dialogtesten for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles den 24.

januar. Testen tager ca. 2 timer.

Page 13: Centerchef for By og Miljø - Frontlab Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som • en attraktiv og kreativ

Furesø Kommune

Ansættelse af centerchef for By og Miljø

Job- og personprofil

side 13

2. samtalerunde afvikles med op til tre ansøgere den 30. januar kl. 8.00-13.00.

Ansøgeren forventes at tiltræde den 1. marts 2018.

10. Efter ansættelsen

For den ansøger, der udvælges til stillingen, tilbyder konsulenten en opfølgende samtale

straks efter, at beslutningen om ansættelse er truffet. I samtalen vil der bl.a. blive

lejlighed til sparring omkring, hvordan den nye centerchef kommer godt i gang med

jobbet.

Ca. fire måneder efter den nye centerchefs tiltræden vender konsulenten tilbage og

holder opfølgende samtaler med centerchefen og direktøren for By og Kultur for at

evaluere, hvordan samspillet er kommet fra start.

December 2017

Jakob Lundgaard

Konsulent på ansættelsessagen