Indholdsfortegnelse

Forord 7

Kapitel 1 – Hvad er det særlige ved ungdommen? 9

Kapitel 2 – Hvem er jeg, hvor? 19Selvfremstilling 21

På nettet 22De viser deres intentioner 29

At høre til er godt – at tilhøre nogen er skidt! 43Man kan ikke være offline 46Splittede identiteter skaber konflikter 47Frontstage vs. Backstage 54Det handler om at slå til 66At have og give status 77Opsummering 84

Kapitel 3 – Uddannelse – hvad betyder det? 89Dramaet om fremtiden 89Det skal være spændende, sjovt og afvekslende (æstetisering) 95Ambitionerne fejler ikke noget 112Det skal være meningsfuldt (subjektivering) 118Den personlige pris 122Hvad betyder uddannelsen for identiteten? 127Opsummering 130

Kapitel 4 – Kæreste(r) 135Det handler om udseende, prestige og popularitet 137Et etisk og religiøst valg 145Drømmen om den eneste ene 147At tabe ansigt og miste identitet 152

Digital native6

Kæresten – en del af selvets territorium 161At fortabe sig i forholdet 166Opsummering 169

Kapitel 5 – Indfaldsvinkler og anvendt viden 173Kære forældre 178

1. råd – Rammen: kærlighedens sande væsen (Første Korintherbrev kapitel 13) 1872. råd – Tag snakken på forhånd 1883. råd – Skab de praktiske rammer for sunde valg 1894. råd – Lyt, spørg aktivt og deltagende 1905. råd – Glæd dig med de unge 190

Skoleverdenens udfordringer 193Trivsel 200Mening 206Faglighed 209

Planlægningsmøde for kirkens ungdomsarbejde 213

Appendiks 221Lidt for de studerende – akademiske vinkler: 221Metodevalg og begrundelse 221

Undersøgelsesfelt 223Facebook-profilering 223En digital spørgeundersøgelse 226Videnskabsteoretisk begrundelse 227Resultatet af det videnskabelige arbejde. 230

Litteraturliste 235

Noter 239

Om forfatteren 245

Forord

Den bog, du nu sidder med, er blevet til efter et langt forløb med studier, redigeringer og tilføjelser. Faktisk startede det hele med, at jeg for godt og vel fire år siden skulle starte med en ny 7. klasse, som var voldsomt aktive på Facebook. Disse elever skylder jeg den første tak. Jeres brug af Facebook satte mig på sporet af noget, som viste sig at være meget interessant. I det forløb, hvor jeg har anvendt Facebook til at blive klogere på unges identitets-arbejde, har jeg fået uvurderlig hjælp af en stor gruppe unge, som optræder under pseudonym i denne bog. Uden den åbenhed og frimodighed, som I har vist mig, ville der slet ikke være nogen bog, så tak for jeres bidrag. Jeg skylder også en tak til skoleleder Jens Erik Høj-Pedersen, som gav mig muligheden for at læse masterud-dannelsen, der både har kostet i tid og penge. Og til min vejleder på Syddansk Universitet, Herdis Toft. Din evne til at stille skarpt på opgavens essens har hjulpet mig til at indsnævre og prioritere. Fra afhandling til bog er der lang vej. Hans Jørgen Han-sen fra Foreningen af Kristne Friskoler (FKF), var den første, som kunne se bogen i projektet, og med hans skar-pe, men konstruktive hjælp er det lykkes at få de værste

Digital native8

akademiske nykker ud af bogen. Ligeledes har forlagschef Vibeke Sode Hjorths omhyggelige korrekturlæsning og kritik hjulpet til at gøre bogen mere læsevenlig. Endelig skylder jeg min familie den dybeste taknemlig-hed. Det har været en lang og tidskrævende proces, men I har bakket mig op hele vejen igennem. Til Gud, som giver liv, evner og formål må al taknem-lighed i sidste ende rettes.

God læselyst!

Josua Christensenoktober 2013

Kapitel 1

Hvad er det særlige ved ungdommen?

Det er kun to uger siden, Fie var til frisøren. nu sidder hun der så igen. hun prøvede virkelig – men hun kunne bare ikke vænne sig til den leverpo-stejfarve, det var endt med. Det var hendes egen skyld. hun havde spurgt frisøren, om han kunne farve håret i dets naturlige farve. og det var fak-tisk lykkedes meget godt. – Men hun kom til at se dødkedelig ud. Det er bare ikke hende. så nu sidder hun der igen. hendes mor betalte første gang, men nægter at betale i dag. Det forstår Fie godt. hun havde jo snakket om, hvor træt hun var af sit affarvede look. Det var ikke, fordi hun havde følt sig specielt poppet med det affarvede hår. en af pigerne fra klassen havde godt nok kaldt hende poptøs – men det var nok mest for sjov. og der er jo ikke noget

Digital native10

galt i at være poppet, hvis man ikke overdriver det. Men hun hader bare at blive sat i bås. Fie kan godt lide mærketøj og lækker makeup. Men slet ikke som de piger fra parallelklassen, de normalt kalder poptøser. De går jo nærmest kun i Dolce & Gabbana og Gucci. og så den vildeste makeup. På den anden side er hun heller ikke hip-pie. hun griner ved tanken – hende som ’hippie’. så skal hun jo farve håret sort og gå i hullet tøj. Det gider hun overhovedet ikke. så næsten hellere leverpostejfarven, men altså selv om hun ikke er nogen poptøs, så er det lyse hår klart mest hende. Det ved hun nu.1

Fie hader at blive sat i bås; hun ønsker at være sig selv. Besøget ved frisøren er blot en ud af en række valgsitua-tioner, hvor hun må prøve sig frem og navigere mellem forskellige typer, som hun nødigt vil sættes i bås med. Hun er knivskarp i afkodningen af disse typer og deres respektive kendetegn, men skal samtidig balancere mel-lem polerne, som i hendes øjne er poptøser vs. hippier. Al-lerbedst som hun har knækket koden og fundet løsningen i den naturlige hårfarve og den moderate påklædning og makeup, indser hun, at det er kedeligt. Fie er ikke alene med sit dilemma. Det er faktisk karak-teristisk for ungdommen, at de unge svinger i pendulfart mellem individualisering og standardisering.

11

Det individuelle er idealet; den selvstændige, originale og unikke handlen, som viser den enkelte unges person-ligheds særegne kvalitet. Men hvordan kan man tale om noget originalt, når der ikke er noget nyt under solen, som Prædikeren siger.2

De unge havner derfor meget nemt i en standardisering. Standardisering opstår igennem mekanismer, som skaber, markedsfører og afsætter modevarer og stilprodukter. Fie kan ikke vælge en stil, som ikke allerede findes i en eller anden form. Hvis hun har særlige evner inden for moden, kan hun måske være trendsætter, men selv hvis hun prø-ver at boykotte mode- og stilretninger eller stereotype udtryk, kan hun allerhøjest opnå en kortvarig stilmæssig frihed, inden markedet opfanger dette ‘nye smarte’ og omformer det til en stil og standard. Fælles for disse ungdomsår er valg. Valg af uddannelse. Valg af identitet, af selvforståelse og selvfremstilling, hvil-ket jeg kommer nærmere ind på i næste kapitel. Valg af kæreste eller kærester. I det hele taget valg af det eksi-stentielle afsæt, som de prøver at forme deres tilværelse ud fra. For de unge er det de betydningsfulde valg. »Ungdommen huskes for vigtigere end den var« lød rubrikken på en artikel i Kristeligt Dagblad, hvor psy-kologiprofessor Dorthe Berntsen fra Aarhus Universitet konkluderer på baggrund af flere samstemmende under-søgelser:

hvaD er Det særLiGe veD unGDoMMen?

Digital native12

»Det er meget veldokumenteret, at vi husker alde-ren fra 15 til 30 år bedst, men meget omdiskuteret hvorfor. nogle siger, at det skyldes, at det er årene, hvor voksenidentiteten grundlægges, og meget erfares for første gang. Men jeg selv mener, det også spiller ind, at vores kultur tillægger ungdom-men stor betydning.«3

Ungdommen er interessant, fordi der er noget på spil, og fordi vi gør den til noget særligt i forhold til vores op-mærksomhed. Ungdommen tildeles både ideelle træk og farlige forfaldstendenser. Såvel traditionen som religionen udtrykker et ambiva-lent forhold til netop denne alder, men de unge er heldigvis gamle nok til, at man kan spørge dem selv og finde ud af, at de hverken er englebørn eller dæmoner. Noget af det, de fortæller om sig selv, kan aflæses igennem livsstils-symboler, Facebookprofiler og andre tegn, som de ikke altid selv tillægger den store betydning. Nogle gange kan man faktisk blive overrasket over, hvad de siger om sig selv og deres valg. Ungdommen er ikke bare interessant, den er også re-levant at forholde sig til. Det gælder ikke mindst, når man er ung. Men som Søren Kierkegaard har sagt, så leves livet forfra, men forstås bagfra. Måske har mange af de unge, som denne bog handler om, alt for travlt med at leve livet til at læse om det. Målgruppen for denne bog er dem, som i deres hverdag har med ungdommen at gøre: forældre,

13

lærere, studerende og ungdomsarbejdere i klubber og kirker. Håbet er, at I vil opdage nye indfaldsvinkler til og få ny forståelse af, hvordan de unges identitet formes, og hvad det er, de unge har gang i. Digital Natives er en betegnelse, som beskriver noget centralt om de unge og den verden, de er født ind i. De er digitale indfødte i den forstand, at nettet siden midten af 90’erne har gjort sit store indtog især hos den unge generation. Sammen med mobiltelefonen har disse kom-munikations- og relationsredskaber forandret grundfor-udsætningerne for identiteten. Når jeg holder foredrag, er det tit den første øjenåbner for publikum, at de unge er vokset op med disse redskaber. (Mens mine tilhørere ofte selv kan huske dengang, de fik deres første 64Kb modem eller Nokia-mobilen, der også kunne SMS’e). Kommunika-tionsformen forandrer nemlig ikke blot kommunikationen, men også dem, der kommunikerer. Inden for kulturteori kaldes det nye medialora. Hvor tidligere generationer kommunikerede mundtligt ( folklora), dernæst skriftligt (booklora), så foregår en stor del af vores kommunikation i dag via medier, som kan kombinere tale, skrift, billede, video osv. Med smartphonen er man altid koblet til et socialt netværk og i stand til både at følge med og lade andre vide, hvad man går og laver med både billeder og ord. De unge er online 24/7. Medier er deres talerør, ud-stillingsvindue og spejl på samme tid. I de enkelte kapitler skal vi se nærmere på, hvad de unge fortæller om sig selv. Jeg har studeret Facebookpro-

hvaD er Det særLiGe veD unGDoMMen?

Digital native14

filer, statusopdateringer og lignende for at blive klogere på deres identitetsdannelse. Det er i høj grad de unge selv, der kommer til orde og til syne. Deres projekt med at skabe sig selv gennem medier, symboler, religion osv. analyseres og bruges til at forklare, hvad der er på spil i ungdomskulturen. Bogen bygger på studier af Facebook. For læsere, som ikke er Facebook-brugere, er her en lille introduktion til de mest centrale begreber. Min Facebook-side ser således ud:

Det centrale felt er en levende strøm af statusopdate-ringer fra alle dem, som jeg er Facebook-ven med. Det er under konstant forandring og ser allerede anderledes ud nu, end da jeg begyndte med at skrive disse ord. En statusopdatering er i øvrigt alt muligt. Det kan være en sætning som denne: »så må i hygge jer der skal i byen og det.. skal op kl 6 for at gå på arbejde jubii :-P« eller et nyt profilbillede. Det kan også være en sjov Youtube-film man

15

lige har set eller et spændende arrangement, som man vil invitere til.

Hvis jeg har lyst til at fortælle omverdenen om et eller andet, skriver jeg det bare i feltet, og øjeblikket efter kan mine venner se det. Men det er bare begyndelsen til alt det sjove, for nu kan de kommentere på min statusopdatering, og så er der ingen, der ved, hvor det ender. Alle disse kom-mentarer til en statusopdatering kaldes en streng.

Øverst i det centrale felt fin-des nogle af de funktioner, jeg benytter mest. Her kan jeg søge efter venner, se beskeder (chat), venne-an-modninger og notifikationer, fx invitationer og opfordringer til at deltage i fødselsdagskalender og lignende. I venstre side er der en over-sigt over mit engagement på Facebook. Jeg er meget mere tilbageholdende med at lægge billeder ud, skrive statusopda-

hvaD er Det særLiGe veD unGDoMMen?

Digital native16

teringer, tilmelde mig grupper osv., end mine unge Face-book-venner. På den måde vil det være begrænset, hvad man kan lære om mig ved at studere denne side. De unge er generelt meget mindre reserverede og langt mere til-bøjelige til at deltage i Facebook-miljøet. I den modsatte side er der et reklamefelt og et onlinefelt. Det sidstnævnte fungerer som et personligt samtalerum (cha-troom), hvor man kan skrive »live« med en eller flere, som netop i dette øjeblik har deres Facebook åbent. Systemet virker sådan, at man kan se det, lige så snart den anden begynder at skrive en respons, og på den måde er det næsten som at føre en fysisk samtale.

17

Når andre ser min Facebook-profil, ser den ud som på billedet på forrige side. Det store billede kaldes et co-verbillede som i omslaget på en bog eller film. Mens det mindre billede i venstre hjørne kaldes profilbilledet. Det er profilbilledet, som følger enhver statusopdatering, og derfor umiddelbart viser personens ansigt over for om-verdenen. Under de store billeder (profil og cover), findes nogle centrale oplysninger om mig. Dels et datafelt (arbejde, ud-dannelse …), og dernæst noget af det interessante: venner, billeder, kort og synes godt om. Man kan åbne og lukke for adgangen til forskellige dele af ens profil, ligesom man kan blive ven med mange tusinde eller nogle ganske få. Der kunne fortælles meget mere, men med disse få grundbegreber på plads er vi klar til at gå ind og se, hvad der sker, når de unge er på Facebook. Jeg vil for god ordens skyld oplyse, at jeg har fået tilladelse til at bruge billeder og citater fra de unge i anonymiseret form. Bogens sidste kapitel indeholder et afsnit til hver af målgrupperne: forældre, lærere og ungdomsmedarbej-dere med nogle indfaldsvinkler til, hvad man kan bruge bogens viden til. Desuden er der et appendiks til stude-rende.

hvaD er Det særLiGe veD unGDoMMen?

Kapitel 2

Hvem er jeg, hvor?

Om personlighedsfremstilling ved hjælp af roller og sym-boler.

Camilla er mønsterelev. eller det vil sige: hun var mønsterelev lige indtil starten af 9. klasse. alle afleveringerne blev færdige til tiden, og det var

Digital native20

kun et spørgsmål, om vurderingen faldt ud til 10 eller 12. i fritiden læste hun shakespeare på en-gelsk og gik til korsang mv. Kort sagt et vaskeægte dydsmønster. Men nu sidder hun til skole-hjem-samtalen, og de seneste afleveringer har desværre ikke fået tilkendt en karakter, fordi de ikke er afle-veret. Forældrene tager det dog ikke så tungt, for som de siger til hende: »Det viser vel bare, at du er helt normal.« Det er nu ikke det mærkat, hun helst vil ha’ klistret på sig, for normal er kedeligt, og hun har netop fundet ud af, at der er andre, mere spændende ting at give sig til på nettet eller foran tv’et end at vende siderne i de tykke bøger.

Center for ungdomsstudier (CUR) beskriver danske teen-ageres hverdagsliv, værdier og livstolkninger under over-skriften »Ungdommen – nu med selvbevidsthed«4. Dette århundredes unge bliver karakteriseret som: »De vilde unge – men nu på den ‘fede’ måde«, men alligevel bliver det understreget, at langt de fleste unge egentlig ikke er så vilde endda. De fleste unge går i skole, passer deres lektier mere eller mindre trofast, og er hverken alkoholi-kere, narkomaner eller kriminelle. Men det lyder nu sejt at være blandt de få rå. Et eller andet sted handler det selvfølgelig om identitet mod anonymitet. Kun de døde fisk flyder med strømmen, lyder et ordsprog, og som ung må man ikke være kedelig, normal og almindelig. Æstetisering er det fine ord for den

21

balanceakt, som Camilla og de andre unge udfører, for ikke at være for almindelige og heller ikke for unormale.

selvfremstillingÆstetikken er læren om det skønne og det smukke. Æste-tikkens medie er kunsten, som udtrykker, hvad der har værdi og betydning for den enkelte. Æstetisering er den strategi, som de unge benytter til selvfremstilling. Det handler om det sjove, om spænding, fascination og fravalg af det kedelige og ordinære. Livet handler altså om at få så meget som muligt af det skønne. Og for ungdommen forbindes det skønne liv med sjov, spænding, originalitet og det, som i øvrigt har fascinationskraft. Igennem æste-tiseringen kommer ting, der købes, til at udgøre ydre tegn på de unges indre selvforståelse. Fx er mærketøj med til at sende et signal om, at man hører til blandt de modebe-vidste eller mainstream, mens andre opfatter det som et mærke, alle poptøserne bruger. Men det er ikke kun tøj og ting som kommunikerer, hvem man gerne vil være. Det gælder også den musik, man lytter til, de film man anbefaler til andre og alle de andre medier, som – man lader omverdenen forstå – har betydning for en. Med an-dre ord er ethvert valg med til at fortælle, hvem man er, eller hvad man tillægger værdi. Og så gælder det altså om at være tilpas anderledes i forhold til de unge, som man færdes iblandt.

hveM er JeG, hvor?

Digital native22

På nettetDen canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman (1922-1982) beskriver, hvordan vi færdes iblandt hinan-den i hverdagssituatio-ner. Han foretog blandt andet et seriøst studie af fodgængernes færd-selsregler i trafikken, vel at mærke de regler, som ikke var skrevet ned, men ikke desto mindre virkede alligevel. Blandt hans interes-sante opdagelser var, at fodgængerne orienterede sig i en oval, de søgte øjenkon-takt og viste med kropssprog og kursindikatorer, hvor de var på vej hen. På den måde kunne de færdes stort set uden at støde sammen. Goffman indfører et nyt begreb: »sociale samhandlin-ger«. Han er samtidig rundhåndet med billeder og metafo-rer, som kan bruges til at forstå det, der foregår blandt de unge på Facebook. Blandt hans gennemgående metaforer findes en del teaterudtryk, hvoraf de vigtigste er: Rolle og tilhøreradskillelse, ansigtsarbejde (Face, Face Work), rammesætning (Framing) og performance. Facebook som medie har givet Goffmans begreber en renæssance, selv om de oprindelig er udviklet i forbin-delse med at studere adfærdsregler i det fysiske møde

23

mellem mennesker. Både når reglerne tilsyneladende over-føres fra det fysiske møde til det digitale, og når de brydes, er hans begreber helt up to date. Forklaringen er formo-dentlig, at de sociale spillereg-ler eksisterer uanset, hvilken sammenhæng samhandlin-gerne foregår i. Dog med den krølle på, at mediet (Facebook) præges af grænseoverskriden-de adfærd, hvilket formodent-lig skyldes dets korte historie og den fysiske afstand mellem brugerne. Flere medieforskere har peget på, at Facebook-kul-turen simpelthen ikke har nået et modenhedsniveau i forhold til sociale normer. Derudover er dem, man kan forulempe el-ler direkte krænke på Facebook, på afstand, hvilket gør disse grænseoverskridende handlinger nemmere. Facebook er på nuværende tidspunkt verdens største sociale mødested. For et par år siden rundede Facebook en milliard aktive brugere og er dermed for længst gået fra at være stedet for udfoldelse af det ungdommelige un-

Erving Goffmans begreberSociale samhandlinger: alt det vi gør sammen, som er underordnet nogle adfærds-regler.Rolle: den måde vi opfører os på, som er tilpasset forvent-ninger og adfærdsregler i det miljø, vi optræder i.Tilhøreradskillelse: det at vi kan adskille forskellige grup-per og dermed forskellige for-ventninger til vores adfærd. Ansigtsarbejde: den måde vi præsenterer os selv på eller ønsker at blive oplevet af an-dre mennesker.Performance: præstation, selviscenesættelse og optræ-den.Rammesætning: sammen-hængen, som de sociale sam-handlinger foregår i.

hveM er JeG, hvor?

Digital native24

dergrundsmiljø til en verdensomspændende virksomhed med store kommercielle interesser. For langt de fleste unge er Facebook noget, man bare er på. En dansk undersøgelse fra 20105 viste, at over halv-delen af de unge i 7-9. klasse var på Facebook hver dag eller næsten hver dag, og mere end ¾ af de unge var på mindst et par gange om ugen. Det er nødvendigt, fordi ens kammerater, venner, bekendte og andre skal kunne finde en. »At holde kontakten med vennerne« er den vigtigste grund til, at 87% af de unge er på. Samtidig fortæller de, at de tilbringer mindre tid sammen i det fysiske rum end for 15 år siden. Ergo er man nødt til at være på for at være sammen med vennerne. Facebook er samtidig et miljø, hvor der foregår selvi-scenesættelser og sociale møder. De sociale møder er den åbenlyse motivationsfaktor for de unge, som gerne vil høre til, mens selviscenesættelsen er noget, man sjældent vil være ved og ofte opponerer imod. En 10. klasses elev skriver en statusopdatering efter at være kommet hjem fra byen:

»Fuck det er jo da bare en irriterende træls ting.. Forvirrelse. Men fanme hyggelig aften/nat med nogle dejlige mennesker! :D Ligger og håber på snart at kunne sove:D og det er da godt at jeg er her for søsser, når hun er fór fuld:p – sammen med xx stefanie, 16 år

25

Det fysiske møde – her natten, festen eller hvad der nu er foregået – giver stof til det virtuelle møde. Sagt på en anden måde, så er man på Facebook for at kunne forlænge det sociale samvær, som ikke er fysisk muligt. Samtidig giver den fysiske afstand mulighed for refleksion og be-dømmelse af det, som er hændt. På mig virker sproget grænseoverskridende alene ved den bramfrihed, som Stefanie lægger ud med, men nu er kommunikationen heller ikke tiltænkt mig. At der er modtagere i den anden ende, hun kommunikerer til, er tydeligt i sproget, som er meget indforstået. En sådan statusopdatering giver ingen mening uden en kendt tilhørerskare. Men adspurgt om hun er bevidst om den iscenesættelse, som ovenstående citat kunne antyde, svarer hun:

»… jeg vil ikke sige, at man sådan … udgiver sig selv på nogen måder, men jeg tror bare at jeg er sådan en person, som godt kan li’ at gi et indtryk af hva’ humør jeg fx er i« stefanie, 16 år

Idéen om selviscenesættelse lugter for meget af noget uægte, falsk eller uvirkeligt, og de unge, som jeg har skre-vet og snakket med, bryder sig meget lidt om den udlæg-ning. For Stefanie er det da også vigtigt at understrege, at hun ikke udgiver sig for noget, hun ikke er. Hun spiller ikke en rolle, som hun ikke er i »virkeligheden«. Når hun selv skal sige det, hænger hendes måde at give udtryk for

hveM er JeG, hvor?

Digital native26

oplevelser, følelser og stemninger netop sammen med hendes personlighed. Det handler om gensidig overvågning, som er en del af den sociale samhandling. De unge lader hinanden forstå, at de er på og holder øje med, hvad andre foretager sig, og de ved godt, at andre samtidig holder øje med dem. Det er vigtigt »at være sig selv«, og derfor bryder Stefanie og andre unge sig ikke om rollebegrebet. Samtidig handler det også om at »høre til«, og her optræder Stefanie, om hun vil det eller ej, som aktør. Hun fremstiller sig selv som »party-girl« og »god søster«, og hun gør det over for nogen, som hun ved, hvem er. Hun er på! Og følger med i, hvad kammeraterne foreta-ger sig på Facebook. Men hun nøjes ikke med at observere. Jeg kan se, at hun deltager igennem kommentarer, »synes om« markeringer og andet. Ligesom hovedparten af alle teenagere deltager hun mest med kommentarer til andres statusopdateringer, men det gælder om, at de opdaterin-ger man skriver om sig selv, får andre til at reagere. Ja, faktisk er det ret almindeligt, at man praler med status-opdateringer, som får mange kommentarer, delinger eller »synes-godt-om«. Det er jo et tegn på, at man har ramt noget, der også interesserer andre – og så giver det i øvrigt opmærksomhed til den, der står bag statusopdateringen. På den måde opfører hun sig lidt som fodgængerne i Goffmans studier; hun afstikker sin kurs i forhold til, hvad andre gør. Hun signalerer, hvis nogen er på kollisionskurs med hende. Hun har et vågent øje rettet mod, hvad der

27

foregår i periferien, hvis det pludselig skulle få noget med hende at gøre. Hun foretager kort og godt en overvågning af, hvad der foregår på Facebook. Men hun er ikke ene om at følge med i og kommentere statusopdateringerne. Der er andre, som kommenterer hendes aktivitet på Facebook-scenen. Så når hun skriver noget om sig selv, bliver hun performer (aktør/skuespiller), fordi hun fremstiller sig selv, sine oplevelser, tanker osv. med verden som publi-kum.

»Liv er først noget, vi får, når vi gennem selvfor-tællingen kan godtgøre det for os selv og andre … Den senmoderne fortælling er i den forstand per-formativ.« anne scott sørensen6

Netop publikum eller tilhørere er vigtige for forståelsen af identitetsarbejdet. Anne Scott Sørensen er provokerende konstruktivistisk, når hun hævder, at livet er som en selv-fortælling. Set i kristent perspektiv er livet skabt, længe før bevidstheden og evnen til selvfremstilling dannes. Vi er skabt i Guds billede, og der er passager i Bibelen, som beskriver, hvordan Gud har planer for os, inden vi fødes. Dette perspektiv giver hvert enkelt menneske en med-født værdi, hvor den enkelte bærer sin skabers præg og unikke design. I det kristne perspektiv er vi noget, som udgangspunkt, ikke i kraft af andre eller som et resultat af vores evne til at performe (optræde).

hveM er JeG, hvor?

Digital native28

Alligevel rummer iden-titetsforståelsen i udsagnet en væsentlig pointe. Det er nemlig nødvendigt for os at fortælle en troværdig histo-rie om os selv over for andre og opleve bekræftende eller anerkendende respons, for at vi kan føle os hjemme i iden-titeten. Andres mening har altså stor betydning for den enkeltes selvforståelse. Når man tolker profi-ler eller statusopdateringer, handler det ikke så meget om

betydning på individplanet, men snarere en afstemning af de unges egne værdier, holdning, erfaringer osv. De afstemmer disse betydningsfulde områder i forhold til den eller de sammenhænge, de indgår i. Det betyder, at et udsagn kun sjældent kan stå alene, men i stedet skal ses i relation til de stil, menings- og praksisfælleskaber, de afgives i. At analysere Facebook-profiler er som at lytte til et instrument i et orkester. Man finder forholdsvist hurtigt frem til stilarten eller genren; er der tale om klassisk, go-spel eller heavy afgøres af det samlede lydbillede. Her-efter kan man forholde sig til de enkelte instrumenters rolle; er det soloinstrumenter eller en del af rytmegrup-

Kreationistisk kontra konstruktivistisk dannelsessyn: Kreationistisk: (af kreation: skabelse) Det kristne dannel-sessyn har præget den vest-lige verden med sin forestil-ling om, at mennesket er Guds unikke skabning, skabt med formål og iboende værdi. Konstruktivistisk: (af kon-struktion: bygning) Den moderne dannelsestænkning hævder, at menneskets fore-stillinger alene definerer de-res virkelighedsopfattelse.

29

pen. Endelig kan man se på harmonier, dynamikker og kontrapunktiske indslag osv. Handlinger afstemmes på lignende måde i forhold til miljøet og dermed grundtonen i de øvrige deltageres afstemning af deres værdier. På den måde er Facebook-indslag prøveballoner, som sendes ud for at få føling med eller bekræftelse af ens egen selvforståelse. Og fordi de fleste unge mennesker kender samhandlingernes love i et vist omfang, får de oftest respons fra de forventede personer. »On Face Work« er et af Goffmans centrale essays, hvori han beskriver det sociale samarbejde, som handler om at opretholde en skrøbelig social orden.7 Denne sociale orden kan iagttages i forhold til statusopdateringer og Facebook-profiler. Den sociale orden på Facebook handler blandt andet om tydeligt at signalere, hvem man er, hvor man er på vej hen, og hvem man hører sammen med. Det handler om intentionsfremvisning.

De viser deres intentionerLad os se på Søren på 15 år, der blandt andet fangede min interesse ved i sit projektarbejde i 9. klasse at vælge emnet »værdier« ud fra denne problemstilling:

»vi undrer os over misforholdet mellem indre (im-materielle) værdier, som betyder meget, når vi taler om livsværdier, og ydre (materielle) værdier, som tilsyneladende betyder lige så meget eller mere i vores adfærd. Derfor vil vi undersøge, hvor-

hveM er JeG, hvor?