Forebyggelseskonference 1. november 2012 på Christiansborg
description
Transcript of Forebyggelseskonference 1. november 2012 på Christiansborg
Forebyggelseskonference 1. november 2012 på Christiansborg
• Den forebyggende indsats• - hvor meget skal vi piske det enkelte
menneske?• Præmis for vores debat• Vi skal forebygge! (?) • - men hvordan? • … og hvorfor – skal vi måske også spørge?
1
Jes Søgaard, KORA
Hvor meget skal vi piske det enkelte menneske?
Incitamenter, ansvar og valg
• Incitamenter– Pisk (gør omkostninger synlige)
– Gulerod (benefits synlige)
• Ansvar – Dit eget ansvar som det helt
grundlæggende– Udelukker ikke et
samfundsansvar
• Det frie og rationelle valg– Den informerede borger, den
suveræne forbruger, kan hvis informeret, træffe rationelle valg
Det sundhedsøkonomiske perspektiv• Efficiens (maximal ressourceudnyttelse)
• Equity (retfærdig fordeling)
• Sustainability (holdbarhed)
• Maximanden Den enkeltes velfærd og vores samlede velfærd
• Sundhed som noget specielt – noget alle har ret til – men nok også meget forskelligt for den enkelte
• Tab af sundhed er en omkostning ved forbrug af en række forbrugsgoder – men ikke i købs- og forbrugsøjeblikket
– Omkostninger for den enkelte
– Omkostninger for andre - eksternaliteter
2 Gary Becker & Murphy, 1988, A theory of rational addiction. J Pol Econ,
3
Gruber & Köszegi, 2001: •Teorien om tids-inkonsistente præferencer for goder, hvor benefits her og nu er meget stærke og omkostninger ligger ud i fremtiden.•Teorien er konsistent med almen neoklassisk nytteteori. Se nedenfor.•Teorien stiller spørgsmålstegn ved antagelsen om den rationelle forbruger – om forbrugersuverænitet i relation til vanedannende (addictive) forbrugsgoder
Jeg røg i 33 år. Hver aften besluttede jeg, at jeg ikke ville ryge mere. Hver morgen tændte jeg piben/cecil’en – for at komme i gang. Efter ti år (i en periode hvor jeg havde overskud) lykkedes det for 8 år siden.
Vi økonomer siger:•Det enkelte menneske træffer bedst selv sine egne valg – til fælles bedste, helt tilbage til Adam Smith. •Også for vanedannende og afhængighedsskabende forbrugsgoder.•Gary Becker & Murphy, 1988, A theory of rational addiction. J Pol Econ
5
Efficiency: Hvad koster usund adfærd i sundhedsvæsenet?
Denmark, 35 years old male
0
20
40
60
80
100
120
140
160
Never smoker Ever smoker
00
0 D
kr
All other
Respiratory
Vascular
Cancer
Netherlands, 20 years old person
0
50
100
150
200
250
300
Healthy Smokers Obese
Eu
ro,
000
All other
Muscoloskeletal
Diabetes
Respiratory
Vascular
Cancer
Source: Rasmussen et al, 2004 Source: van Baal et al, 2008
Danish kroner (000), 1999 prices Euro(000), 2003 prices
Hollandske studier fundamentalt andre resultater end de danskeHvad angår omkostningseffekter af ’usund livsstil’ på sundhedsvæsenet
6
Efficiency: Forebyggelse er ikke mere omkostningseffektiv end behandling – på kort og mellemlang sigt
Kilde: Cohen, JT, Neumann PJ, Weinstein, MC, Does Preventive Care Save Money?Health Economics and the Presidential Candidates, NEJM, Febr. 14, 2008
Proportion af 1500 CEA ratioer publiceret i 599 artikler mellem 2000 og 2005
Cost-effectiveness ratios, $ per QALY.
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,3
0,35
0,4
Pro
po
rtio
n o
f p
ub
lish
ed
CE
A r
ati
os
279 preventive interventions
1221 Treatments for existing conditions
Costs↑Health↓
US-$)
1. Forebyggelse ikke +CE end behandling
2. 20% cost-saving3. 80% cost-adding4. Forebyggelse koster5. Og altid på kort sigt
6. 15% non-CE
Og forebyggelse skal derfor :SØ-evalueres konkretOg PlanlæggesOg PrioriteresOg Finansieres
Equity: Ligelighed
Levetid med godt helbred for 30 årige efter uddannelsestrin1994, 2000 og 2005 i Danmark
0
10
20
30
40
50
1994 2000 2005 1994 2000 2005
High Medium Low
Mænd
0
3
6
9
12
15
1994 2000 2005
Kvinder
0
3
6
9
12
15
1994 2000 2005
KvinderMænd
9½ 10
11½ 11 13
11½
Forskel mellem højt og lavt uddannedes rest-levetid med godt helbred
Tendens til svag stigning i social ulighed i sundhed over tid
ÅrÅr
År
Kilde: Brønnum-Hansen og Baadsgaard, 2008
Omkostning % af BNP Mia kr i DK
Tabt arbejdsproduktion 1,35% 21,6
Sundhedsudgifter 1,70% 27,2
Sociale udgifter 0,57% 9,1
Kilde: Mackenbach, Meerding, Kunst, 2007, 2011
BNP Ca 16 billioner kroner i 2005/06 i Danmark
Economic implications of socio-economic inequalities in health in the European Union. Health & Consumer Protection Directorate-General,July 2007, Mackenbach, Meerding, Kunst.
Tentativt: Hvad koster social ulighed i sundhed i Danmark?
Ulighed koster
Pris på cigaretter over 50 år
kr. 0,00
kr. 10,00
kr. 20,00
kr. 30,00
kr. 40,00
kr. 50,00
kr. 60,00
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015
Pri
s fo
r 2
0 s
tk c
igare
tter
i D
an
mark
Hvad har en pakke cigaretter kostet de sidste 50 år?
Kilde: Dansk Sundhedsinstitut
• Cigaretafgiften er faldet i realværdi over tid• Afgiftsmidlet kan være effektivt –
• Især for unge og lavindkomstgrupperne• Som undertiden ikke reagerer på information
• Men:• Grænsehandel• Indkomsteffekter
Folkesygdomme og risikofaktorer
Hvordan ændres risiko-faktorernes forekomst i befolkningen via ad-færdsinterventioner og vilkårsændringer, f.eks. adgang, pris, påbud?
• Vi ved fantastisk meget om de epidemiologiske sammenhænge mellem risikofaktorerne (tobak, alkohol, …), og relativt meget om, hvad risikoeksponeringerne koster (om end med uenighed).
• Vi ved meget lidt om varige ændringer i risikofaktorerne i befolkningen og forskellige dele af befolkningen, og endnu mindre om cost- og cost-benefit, ved det vi går rundt og gør.
Epidemiologisk sundhedsforskningLokale sundheds- og risikoprofiler KRAM projektet
Mine håb og ønsker til dansk sygdomsforebyggelse
Fagligt• Erkende at vores
forebyggelsesteknologier simpelthen ikke er gode nok
• Nu har vi en bølge af strukturalisme – Sæt prisen op– Gør det sjove svært og det sunde let– ”De” skal bare nudges – ”De” kan ikke selv træffe de rigtige valg
• Når vi sætter tobakspriserne op, så reducerer vi indkomsten for dem, som ikke orker at stoppe, og …
Fagligt … og lidt politisk
• Strukturelle tiltag– Må ikke stigmatisere
– Middelklassens bedrevidenhed
– Indkomstpolitisk balanceret
– Suppleres med individuelle tilbud
• Kan vi bygge en slags bro mellem ”sundhedsfascisterne” og ”ultraliberalisterne”
13 Gary Becker & Murphy, 1988, A theory of rational addiction. J Pol Econ,