FogH_dec2009_web

4
Nyhedsbrev nr. 4, december 2009 Projektleder Ole Weber, der netop er vendt hjem fra en 3 ugers monitoreringstur til Sum- bawanga, fortæller følgende: Der lever stadig mange børn på gaden i Sumbawanga U den at hjælpe børnene holder politiet med mel- lemrum natlige razzia på gaderne og samler forældreløse gadebørn op. De kom tidligere i detentionen og fik dagen efter besked om at gå hjem til deres forældre. Ikke så let, hvis der ikke er noget hjem eller foræl- dre at gå hjem til. Nu er politiet imidlertid begyndt at køre ”fangsten” hen til Frem- tid og Håbs Drop-in center. Således stod politiet en nat for en måneds tid siden udenfor porten til Drop-in centret med 15 små angstfyldte og frysende drenge. De kom ind og fik lov til at sove under trygge forhold resten af natten. Fortsættes på bagsiden >>> I am Emmanuel [Jeg er Emmanuel] D a vi åbnede FREMTID OG HÅB flyttede han med og er i dag souschef for projektet og daglig leder af drengehjemmet. Her fortæller Emmanuel lidt om sig selv og sit arbejde på hjemmet: OM MIT ARBEJDE Mit navn er Emmanuel Mwampimbe. Jeg er ansat i Fremtid og Håb og er daglig leder af Drengehjemmet. Børnene er i mit hjerte, derfor elsker jeg at hjælpe og støtte dem. For øjeblikket har drenge- hjemmet 28 drenge. Tidligere levede disse drenge på gaden uden håb om at kunne overleve. Men da de kom til Be–thaniahjemmet og begyndte i skole, startede en ny fremtid for dem. Nu går 10 af drengene i primary school og 18 drenge i secondary school. Med hjælpen fra vores venner i Danmark, Norge og Færøerne får disse drenge nu skoleud- dannelse, mad, hjem – og hjælp, hvis de bliver syge. Fortsættes næste side >>> V/Ole Weber Han sad på trappen til konferencecentret den første dag, da vi i maj 2000 mødte op for at begynde vores nye job i Sumbawanga. ”I am Emmanuel”, sagde han, ”jeg passer på bygningen her, indtil I kommer.” Siden blev Em- manuel vores mest betroede medarbejder og gode ven på konferencecen- tret og endte med at blive husinspektør i en stor og ansvarsfuld stilling. Emmanuel

description

Der lever stadig mange børn på gaden i Sumbawanga a vi åbnede FREMTID OG HÅB flyttede han med og er i dag souschef for projektet og daglig leder af drengehjemmet. Her fortæller Emmanuel lidt om sig selv og sit arbejde på hjemmet: Projektleder Ole Weber, der netop er vendt hjem fra en 3 ugers monitoreringstur til Sum- bawanga, fortæller følgende: V/Ole Weber Emmanuel Fortsættes på bagsiden >>> Fortsættes næste side >>>

Transcript of FogH_dec2009_web

Nyhedsbrev nr. 4, december 2009

Projektleder Ole Weber, der netop er vendt hjem fra en 3 ugers monitoreringstur til Sum-bawanga, fortæller følgende:

Der lever stadigmange børnpå gadeni Sumbawanga

Uden at hjælpe børnene holder politiet med mel-lemrum natlige razzia på

gaderne og samler forældreløse gadebørn op. De kom tidligere i detentionen og fi k dagen efter besked om at gå hjem til deres forældre. Ikke så let, hvis der ikke er noget hjem eller foræl-dre at gå hjem til.

Nu er politiet imidlertid begyndt at køre ”fangsten” hen til Frem-tid og Håbs Drop-in center. Således stod politiet en nat for en måneds tid siden udenfor porten til Drop-in centret med 15 små angstfyldte og frysende drenge. De kom ind og fi k lov til at sove under trygge forhold resten af natten.

Fortsættes på bagsiden >>>

I am Emmanuel[Jeg er Emmanuel]

Da vi åbnede FREMTID OG HÅB fl yttede han med og er i dag souschef for projektet og daglig

leder af drengehjemmet. Her fortæller Emmanuel lidt om sig selv og sit arbejde på hjemmet:

OM MIT ARBEJDEMit navn er Emmanuel Mwampimbe. Jeg er ansat i Fremtid og Håb og er daglig leder af Drengehjemmet. Børnene er i mit hjerte, derfor elsker jeg at hjælpe og støtte dem. For øjeblikket har drenge-hjemmet 28 drenge. Tidligere levede disse drenge på gaden uden håb om at kunne overleve. Men da de kom til Be–thaniahjemmet og begyndte i skole, startede en ny fremtid for dem. Nu går 10 af drengene i primary school og 18 drenge i secondary school. Med hjælpen fra vores venner i Danmark, Norge og Færøerne får disse drenge nu skoleud-dannelse, mad, hjem – og hjælp, hvis de bliver syge.

Fortsættes næste side >>>

V/Ole Weber

Han sad på trappen til konferencecentret den første dag, da vi i maj 2000 mødte op for at begynde vores nye job i Sumbawanga. ”I am Emmanuel”, sagde han, ”jeg passer på bygningen her, indtil I kommer.” Siden blev Em-manuel vores mest betroede medarbejder og gode ven på konferencecen-tret og endte med at blive husinspektør i en stor og ansvarsfuld stilling.

Emmanuel

www.fremtidoghaab.dk

Der var fuldt hus i Gårslev Sogns Kirkehus lørdag den 19. september, da Fremtid og Håb afholdt årsmøde og gene-ralforsamling. Generalforsamlingens årsberetninger fi nder du på vores hjemmeside www.fremtidoghaab.dk.

Volontør Stine Chrillesen, der netop var vendt hjem efter ½ år i Sumbawanga, fortalte levende og inspirerende om sit ophold blandt gadebørnene.

Næste års årsmøde og generalforsamling vil blive afholdt i Herning lørdag den 18. september 2010.

>>> Fortsat fra forsiden [højre spalte]

UDDANNELSE ER NØGLENVi tror, at hvis et barn får en uddannelse, er dette nøglen til hans eller hendes videre liv. Jeg besøger dem ofte på deres respektive skoler, følger op på lektielæsning og hjælper dem med at udvikle deres talenter. Vi tror, at hver resurse, betroet til os, er med til at fl ytte børnenes liv. Jeg er, som leder, altid omhyggelig med at bruge mine muligheder for at føre tilsyn med børnene og tilskynder både mit personale og børnene til at bruge deres resurser til egen udvikling.

FREMTID OG HÅB I EN BARSK VERDENJeg beder om, at de må blive ærlige og redelige mennesker, når de vokser op. Overalt skriger verden af korruption og lovløshed. Vi prøver at oplære vores børn til at modstå de fristelser, som møder dem. Derfor går alle børnene også i kirke hver søndag. Hver lørdag har vi bibeltimer, hvor vores lutherske præst, Israel Moshe, eller en af evangelisterne fra den lutherske kirke underviser børnene i forskellige historier fra Bibelen. Dette er også med til at ændre disse børns ka-rakter fra den dårlige livskvalitet, som de havde, før de kom

Vi tror, at hvis et barn får en uddannelse, er dette nøglen til hans eller hendes videre liv. Jeg besøger dem ofte på deres respektive skoler, følger op på lektielæsning og hjælper dem med at udvikle deres talenter. Vi tror, at hver resurse, betroet til os, er med til at fl ytte børnenes liv. Jeg er, som leder, altid

Vores lutherske præst, Israel Moshe, hygger sig med børnene på Drop-in centret

Drengene på drengehjemmet læser lektier

Festligt og velbesøgt

ÅRSMØDE 2009

til Bethania hjemmet, til en ny og god livsførelse. Vi holder aftenandagt og synger sammen hver aften, før børnene går i seng, så jeg ved, at den åndelige situation blandt drengene er i god udvikling.

SAMTALE OG VEJLEDNINGDa drengene har forskellige og vanskelige familiebaggrunde, bruger jeg nogle aftner hver måned på at snakke med dem for at vejlede og hjælpe dem, så de må føle sig mere åbne i deres hjerter. Når jeg fi nder det tjenligt, taler jeg med hver enkelt dreng for at få ham til at føle sig mere fri til at fortælle mig, hvad han evt. går og bærer på i sit hjerte. Så får jeg en chance til at hjælpe og støtte hver enkelt dreng. Det er mit håb, at vi en dag må bringe disse børn til et godt liv, et liv som vi alle drømmer om. Lad os holde hinanden i hænderne. Jeg er Emmanuel MwampimbeLeder af Bethania drengehjem, Sumbawanga

BESØGSREJSE 2010Vi planlægger en besøgstur til Tanzania lørdag den 2. til mandag den 25. oktober 2010.Nærmere oplysning på telefon 4582 1680.

PENNEVENNER SØGESDrengene på drengehjemmet, 15-18 år, søger danskepennevenner (engelsk sprog).Henvendelse til kontoret på telefon 4582 1680.

GLÆDELIG JULFremtid og Håb takker alle vore venner for god og trofast støt-te til gadebørnene i Sumbawanga i år og ønsker alle en glæde-lig jul og et velsignet nytår. Bestyrelsen

Fremtid og Håb | Nyhedsbrev nr. 4 | December 2009

Søstrene Sanna Brandal og Birita Joesen fra Klaksvig har meldt sig til tjeneste i Sumbawanga fra

januar 2010. Sanna er gift med Knút, der sejler på de store have med Mærsk bå-dene, så nu vil hun også gerne ud at se verden. Hun er 26 år, uddannet pædagog og arbejder i en børnehave. Har også arbejdet med udviklingshæmmede børn og har bl.a. været i praktik på Grønland.

Birita er 20 år og har netop afsluttet sin HF-eksamen. Hun er en rigtig færing, der i sin studietid bl.a. har være 6 må-neder til søs med en fi skebåd/trawler, hvor hun arbejdede ombord på traw-lerens fi letfabrik. Birita dyrker sport og har været på idrætshøjskole i Viborg. Søstrene er opvokset i et kristent hjem og kommer i KFUM & K i Klaksvig GLÆDER SIG TIL UDFORDRINGERNEDe glæder sig til at komme ud at prøve kræfter med Bethaniabørnene, og til, efter endt ophold i Tanzania, at komme hjem og samarbejde med Solfrid og Hans Michael Mittúni, der tidligere har været

Som tidligere fortalt i Nyhedsbre-vet, fi k Fremtid og Håb et stort stykke jord af Sumbawangas

kommune. Der er mange planer og drømme om anvendelsen. Måske får vi en dag samlet alle tre hjem under eget tag, og måske får vi bygget vores egen friskole, både til vore egne børn og andre interesserede. Men øverst på listen står ”et landbrug”. Det er natur-ligvis ikke alle drengene, der er bogligt interesserede, og mange vil gerne blive hjemme på Sumbawanga-egnen og dyrke landbrug. Derfor arbejder besty-relsen derude med planer om at etab-lere et landbrug, der både kan drives som en landbrugsskole til undervisning af de landbrugsinteresserede drenge og være en indtægtsgivende virksom-hed til hjælp til drift af hele projektet.Men med de små hakker, de lokale farmere bruger på deres små marker, kommer man ikke langt på et stort stykke jord, som aldrig før har været

opdyrket. Derfor skulle vi hilse fra de drenge på drengehjemmet, der ønsker at blive landmænd og spørge, om der er nogle landmænd i Danmark, aktive eller pensioneret, der kunne tænke sig at splejse til en traktor m/tilbehør til Bethania-Farmen i Sumbawanga?De skal jo også lære at køre den og bruge redskaberne, så vi skulle også spørge, om der er én eller to, der, gerne sammen med deres koner, vil komme ned til dem i 3-6 måneder og lære dem landbrug og at køre traktor?

RING OG HØR NÆRMERE PÅTELEFON 4582 1680

Ole WeberOle Weber

Nyt fra bestyrelsen

I forbindelse med generalforsam-lingen den 19. september udtrådte følgende af bestyrelsen:

Mads Christian Madsen, Snek-kersten, Jonna Kristensen, Bøgballe, og Grethe Kragh

Jørgensen, Skærup. Bestyrelsen takker de tre for den store og positive indsats, de alle tre gjorde i de år, de var med i arbejdet, og ønsker dem Guds velsig-nelse på deres vej videre frem. NYE I BESTYRELSEN

Bo A. Knudsen,sognepræst i Møborg og Nees sogne. Gift med Birgit og har 5 børn. Engageret i det lokale IM-arbejde, landsformand for IMU 2003-2009. Holger Krogh Iversen,gift med Grethe og bor i Vejleområdet. Lærerud-dannet, arbejdet med vok-senundervisning. Tidligere viceforstander for VUC i Lemvig-Struer-Holstebro. Bente Mørch,gift med Ingolf og bosid-dende i Herning. Uddan-net sygeplejerske. Har tidligere boet i Sumba-wanga i 7 år, udsendt som missionærer for BDM.

Sanna og Birita fra Færøerne, nye volontører i Sumbawanga fra januar 2010

volontører i Sumbawanga og har et godt og stort støttearbejde til Fremtid og Håb i Sumbawanga igang på Færøerne.

Ole Weber

Sanna og Birita

Et julegaveønske fra drengene på drengehjemmet til danske landmænd:

EN TRAKTOR

Gadebørnsprojektet

FREMTID OG HÅB

Soldalen 13, Gårslev, 7080 Børkop

T: +45 4582 1680

E: [email protected]

W: fremtidoghaab.dk

CVR nr. 31 90 87 01

NYHEDSBREVET

Redaktør: Ole Weber

Layout: Dan Møller Freehand.dk

Distribution: Jonna Kristensen

Fremtid og Håb er en dansk organisation,

der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det

sydvestlige Tanzania. Nøden blandt ga-

debørnene er stor, og resurcerne er små.

Derfor arbejder vi på at få etableret hjæl-

pecentre og børnehjem i samarbejde med

de lokale myndigheder i Sumbawanga.

INDBETALING AF GAVEROG KONTINGENT

Danske Bank

Reg. nr. 1551

Konto nr. 10320739

Husk at angive formålet.

>>> Fortsat fra forsiden [venstre spalte]

I løbet af en uges tid havde centrets le-der, Benny Kayinga, skaffet børnene til-bage til måske andre familiemedlemmer, venner eller bekendte – så længe det varer. En nat under mit ophold i Sumba-wanga i november gik jeg med Joseph ud på gaderne for at se efter gadebørn. Vi fandt mange børn sovende rundt om i gamle faldefærdige og forladte ruiner eller andre, som arbejde i de berygtede natklubber. NU HAR REHEMA DET GODTDer lå en lille pige på trappen til po-litistationen, da betjentene mødte en tidlig morgen for et par måneder siden. Tidligere blev et sådant barn, som man fandt på gaden, opbevaret i detentionen, men nu om dage afl everes det på Drop-in centret, og så er det vores problem. Let for myndighederne.

Joseph tog den lille pige med hjem, og Benny gik i gang med at undersøge, hvorfor barnet var blevet efterladt dér. Efter to dage stod det klart, at moderen til barnet havde fået konstateret AIDS. Hun havde i sin fortvivlelse anbragt sit barn på trappen til politistationen, før hun rejste hjem til sin landsby fjernt fra Sumbawanga for at dø.

Nu ”ejer” Fremtid og Håb juridisk set den lille pige, som hedder Rehema, og Joseph har underskrevet forældreret og –ansvar for hende. Hun er nu anbragt på et katolsk hjem i Sumbawanga (bille-det, hvor jeg besøgte hende) for børn, født af unge prostituerede kvinder, der ikke selv kan klare deres børn. Hun skal nu være her, indtil hun bliver 4 år. Deref-ter fl ytter hun til Bethania pigehjemmet og er, sammen med alle de andre børn, vores – dit og mit – økonomiske ansvar, til hun engang kan klare sig selv.

JOFREY ANDREASom nogle måske husker, blev Jofrey reddet fra at blive blind, fordi venner af Fremtid og Håb i Danmark betalte en øjenoperation og en lang rejse til et

Her ligger 12 små drenge fra 6-10 år i en stor bunke.

øjenhospital i Nordtanzania. Det er et par år siden, og det er siden gået godt med Jofreys syn. I en spørgetime, jeg havde med alle ca. 60 børn i Fremtid og Håb i sidste uge, markerede Jofrey, at han gerne ville spørge mig om noget.For første gang siden vi startede projek-tet i 2003, overraskede en af de første drenge, vi dengang fandt på gaden, nemlig Jofrey: Han ville tale på engelsk til mig! Det var en stærk oplevelse for mig, et vidnesbyrd om, at det nytter at hjælpe disse drenge. Jofrey fortalte, at han og en kammerat fra hans klasse havde bestemt sig for at uddanne sig til læger. Problemet for dem var, at der ikke fi ndes skoler i Sumbawanga med fysik, kemi og biolog, der kan hjælpe dem til det niveau, der kræves for at komme ind på universitetet. Det var stort og opmuntrende for mig at møde disse drenge, der nu begynder at tage ansvar for deres eget liv og fremtid. Dem bør vi støtte!

Mange af børnene har brug for ekstra hjælp - John Sadala mangler stadig en protese til sit manglende ben.

Joseph med ”sit” nye barn, nr ? i rækken. Det ved vist ingen!

Mange af børnene har brug for ekstra hjælp

Jofrey Andrea