FLENSBORG AVIS — Onsdag 14. marts 2007 — 17 Pjank og … · gende biografi om Jacob A. Riis....
1
FLENSBORG AVIS — Onsdag 14. marts 2007 — 17 KULTUR New Yorks nyttigste borger Tom Buk-Swien- ty: Den ideelle amerikaner. En biografi om jour- nalisten, refor- misten og foto- grafen Jacob A. Riis. (Gyldendal, 2006) Mange i min generation vil givet vis have stiftet bekendtskab med Jacob Holdts bog - og ikke mindst hans dias-show, »Ameri- kanske billeder«, som var en personlig rej- se gennem Amerikas underklasse engang i 1970-erne. Færre ved, at han havde en forgænger, som også begav sig ned i slummen og ar- moden blandt New Yorks emigranter be- væbnet med notesblok og fotografiappa- rat. En mand som også udgav bøger og rej- ste omkring med sit lysbilledforedrag i ti- den omkring forrige århundredskifte. Ja- cob A. Riis hed han og var oprindeligt ud- vandret fra Ribe. Selv havde han i adskil- lige år i dyb fattigdom delt livsbetingelser med vagabonder og slumbeboere i byen. Tom Buk-Swienty, USA-korrespondent og forfatter til flere bøger om amerikanske samfundsforhold, har skrevet en fremra- gende biografi om Jacob A. Riis. Den Riis der blev kendt i hele USA for sin opsigts- vækkende bog »How the other Half lives«, om beboerne i New Yorks berygtede lejekaserner. Om slummen, fattigdommen og kriminaliteten i samfundets absolutte bund. Han synliggjorde elendigheden og uretfærdigheden i sine artikler og bøger - og brugte som en af de første fotografiet som effektivt virkemiddel. Riis’ engage- ment rystede ikke blot borgerskabet, men også politikere. En af hans bedste for- bundsfæller i kampen mod slummen blev den senere præsident Theodore Roosevelt, som senere kaldte Riis for »New Yorks nyt- tigste borger«. Bogen skildrer Jacob Riis liv fra barn- dommen i Ribe til den endelige succes i kampen mod fordomme og elendige livs- betingelser for strømmen af de mange emigranter, der i søgen efter bedre forhold tit og ofte endte i dyb fattigdom og for- nedrelse. Riis’ årelange indsats kronedes med nedrivningen af de værste slumkvar- terer, nye byggestandarder for lejeboliger og et vist mådehold med politiets korrup- tion. Selv om Jacob A. Riis absolut ikke be- tragtede sig selv som fotograf, er hans bil- leder den dag i dag af et overbevisende kraftfuld dokumentations indhold, som altså også har inspireret senere reformato- rer og socialt engagerede samfundsrevse- re. Bogen er rigt illustreret, men den, der vil fordybe sig i hans mange billeder, kan med udbytte henvises til Alexander Allands udgivelse »Jacob A. Riis. Photographer & Citizen. New York, 1974«, som Dansk Cen- tralbibliotek for Sydslesvig vil være be- hjælpelig med at fremskaffe. Carsten Reyhé er bibliotekar på Slesvig Bibliotek. Anmeldelse. Hvad i alverden skulle vi stille op med »Kys, krudt & kemi«? Det skulle være en paro- di, men blev en hæs- blæsende ligegyldig forestilling. Man skulle tro, det var løgn. FLENSBORG. Der stilles helt urealistiske krav til Flensborg Avis. Seneste eksempel er fra Flensborg Teater mandag aften. Her var der mange, der ikke forstod en brik af, hvad der foregik på scenen. Men nogle af dem var glad for så at kunne få det forklaret i avisen i dag. Det får de desværre ikke. Vi fattede simpelthen ik- ke, hvad alt dette skulle til for. Blandt al den tidsspil- de, vi får tilbudt i en tid, der siges at være præget af stress og travlhed, har te- atret nu også meldt sig som udbyder. »Kys, krudt & kemi« var overskriften på det gæstespil, som Det Danske Teater kom til Flensborg med. Et teater styret af den ganske ædruelige mand, Waage Sandø. Et stykke instrueret af Lars Knut- zon, der nogle gange skal holdes i kort snor. Og spil- let af topprofessionelle skuespillere, der heller ik- ke skal lastes for deres præstationer. Det var tværtimod imponerende, at de kunne holde den gående over for det lunkne og sa- gesløst udeltagende publi- kum. Vist var der nogle mor- somheder hist og pist, men sammenhængen, ja var det ikke instruktøren, der skulle have vist os den? Ligegyldigt »Kys, krudt & kemi« er en pjattet parodi på 1930er- nes spion- og detektivdra- maer, der fik næring i et selvtilfreds britisk impe- rium. Man har set dem et eller andet sted, men styk- kets konkrete detektivhelt »Bulldog Drummond« si- ger vel de færreste ret me- get. Men man ser, at hans næse for mysterier og da- mer gå igen til både James Bond og Indiana Jones. I midten af 1970erne la- vede fem britiske forfatte- re, som vi ikke skal remse op her, en parodi - »Bull- shot Crummond« - over denne lavlitteratur, og det er denne parodi, der her er blevet til et to timer langt teaterstykke. Her er vilde bilstyrt ud over bjergskråninger, fly- vemaskiner, søslag, forgif- tede whiskyer, fangekæl- dere og frem for alt en ka- rikatur af den ondskabs- fulde tysker over for den rene og rette englænder: En grausamer naziskurk. Det er ren Erich von Stro- heim i Tom Jensens skik- kelse, med en forvrøvlet blanding af tysk og dansk plus et rigtig skurkegrin, som vi kender det fra film, der har overskredet sidste salgsdato. Ditte Gråbøl er den oversexede Lola-type, der følger sin herremand i tykt og tyndt, mens Ditte Han- sen er den småblomstrede dumme blondine, der hvi- ner og hujer til helten og hans fantastiske evner. Kristian Holm Joensen boltrer sig med en åndsfor- snottet energi som »Bull- shot Crummond«, og ende- lig er der Christian Mos- bæk, der hopper ud og ind af en masse roller som pro- fessor, tjener, betjent og in- spektør. Alle yder de deres ypperste. Men det hele en- der med at blive temmelig ligegyldigt. Det Danske Teater: Kys, krudt & kemi. Instruk- tion: Lars Knutzon. Flensborg Teater man- dag aften - arrangør: Sydslesvigsk Forening. Hans Chr. Davidsen Pjank og pjat Ditte Gråbøl og Tom Jensen så ud til at have det morsomt på Flensborg Teater.Det kun- ne vi andre så misunde dem. (Foto: Brita Fogsgaard) Anmeldelse. Peter Nielsens digte er ikke nemme at læse. Men anstrengelserne giver bonus. KØBENHAVN. Der er en iøjnefal- dende modsætning i Peter Nielsens nye digtsamling »I sommervinden«. Rent grafisk er der (ofte) tale om sto- re, bastante tekster, som fylder sider- ne ud, mens der på det indholdsmæs- sige plan er en lethed, som om tyng- dekraften var sat ud af spillet. Let- heden går helt op i samlingens titel. I digtet »Kodriver-slugten« er ten- densen tydelig. Den massive tekst letter næsten - som dug for solen - med passager som denne: »Ting der ikke synes at have nogen eksistens / fordi de bølger så uhåndgribeligt frem, men som griber ind/ i bevidst- hedens små ritualer og forberedel- ser ....«. De ting, der er tale om, er de fragmenter, man møder i hverdagen, og som man forsøger at samle til hel- heder. Genkendelig virkelighed Tyngde er der også, men den kommer udefra som i digtet »Simultan«, hvor jeget først møder manden, der slæber en ølkasse, og derefter: »En anden banede sig vej/ med et kæmpemæs- sigt drænrør/ på sin skulder. Det vir- kelige er et solidt stof«. I sine digte giver Peter Nielsen læ- seren et indblik i en fluktuerende be- vidsthedsverden, som man mere aner end begriber. Men der er også tekster, der mere direkte forholder sig til en genkendelig virkelighed. Et sådant digt er »Virkelighedsdage«, et sort billede af livet for samfundets tabere i en eller anden forstand: »Maden kom i sterile papkartoner/ alle fik det samme./ Alle havde samme be- hov. Ingen skyggede for nogen. De spillede kort dagen lang, ligesom i gymnasiet«. Selv trappeopgangens natsværmer tilpasser sig ved at skifte farve! Det er ikke nogen læse-let-bog, Pe- ter Nielsen nu lægger frem. Der skal mobiliseres en del knofedt fra læse- rens side. Men sliddet lønner sig. Peter Nielsen: I sommervinden, digte, 128 s. 169 kr. (Samleren) Ole Møller Poesiens lette vinger
Transcript of FLENSBORG AVIS — Onsdag 14. marts 2007 — 17 Pjank og … · gende biografi om Jacob A. Riis....
FLENSBORG AVIS — Onsdag 14. marts 2007 — 17KULTUR
New Yorksnyttigste borger
Tom Buk-Swien-ty: Den ideelleamerikaner. Enbiografi om jour-nalisten, refor-misten og foto-grafen Jacob A.Riis. (Gyldendal,2006)
Mange i min generation vil givet vis havestiftet bekendtskab med Jacob Holdts bog- og ikke mindst hans dias-show, »Ameri-kanske billeder«, som var en personlig rej-se gennem Amerikas underklasse engang i1970-erne.
Færre ved, at han havde en forgænger,som også begav sig ned i slummen og ar-moden blandt New Yorks emigranter be-væbnet med notesblok og fotografiappa-rat. En mand som også udgav bøger og rej-ste omkring med sit lysbilledforedrag i ti-den omkring forrige århundredskifte. Ja-cob A. Riis hed han og var oprindeligt ud-vandret fra Ribe. Selv havde han i adskil-lige år i dyb fattigdom delt livsbetingelsermed vagabonder og slumbeboere i byen.
Tom Buk-Swienty, USA-korrespondentog forfatter til flere bøger om amerikanskesamfundsforhold, har skrevet en fremra-gende biografi om Jacob A. Riis. Den Riisder blev kendt i hele USA for sin opsigts-vækkende bog »How the other Half lives«, om beboerne i New Yorks berygtedelejekaserner. Om slummen, fattigdommenog kriminaliteten i samfundets absoluttebund. Han synliggjorde elendigheden oguretfærdigheden i sine artikler og bøger -og brugte som en af de første fotografietsom effektivt virkemiddel. Riis’ engage-ment rystede ikke blot borgerskabet, menogså politikere. En af hans bedste for-bundsfæller i kampen mod slummen blevden senere præsident Theodore Roosevelt,som senere kaldte Riis for »New Yorks nyt-tigste borger«.
Bogen skildrer Jacob Riis liv fra barn-dommen i Ribe til den endelige succes ikampen mod fordomme og elendige livs-betingelser for strømmen af de mangeemigranter, der i søgen efter bedre forholdtit og ofte endte i dyb fattigdom og for-nedrelse. Riis’ årelange indsats kronedesmed nedrivningen af de værste slumkvar-terer, nye byggestandarder for lejeboligerog et vist mådehold med politiets korrup-tion.
Selv om Jacob A. Riis absolut ikke be-tragtede sig selv som fotograf, er hans bil-leder den dag i dag af et overbevisendekraftfuld dokumentations indhold, somaltså også har inspireret senere reformato-rer og socialt engagerede samfundsrevse-re.
Bogen er rigt illustreret, men den, der vilfordybe sig i hans mange billeder, kan medudbytte henvises til Alexander Allandsudgivelse »Jacob A. Riis. Photographer &Citizen. New York, 1974«, som Dansk Cen-tralbibliotek for Sydslesvig vil være be-hjælpelig med at fremskaffe.
Carsten Reyhé er bibliotekar på SlesvigBibliotek.
Anmeldelse. Hvad ialverden skulle vistille op med »Kys,krudt & kemi«? Detskulle være en paro-di, men blev en hæs-blæsende ligegyldigforestilling. Manskulle tro, det varløgn.
FLENSBORG. Der stilleshelt urealistiske krav tilFlensborg Avis. Senesteeksempel er fra FlensborgTeater mandag aften. Hervar der mange, der ikkeforstod en brik af, hvad derforegik på scenen. Mennogle af dem var glad forså at kunne få det forklareti avisen i dag.
Det får de desværre ikke.Vi fattede simpelthen ik-
ke, hvad alt dette skulle tilfor. Blandt al den tidsspil-de, vi får tilbudt i en tid,der siges at være præget afstress og travlhed, har te-atret nu også meldt sigsom udbyder. »Kys, krudt& kemi« var overskriftenpå det gæstespil, som DetDanske Teater kom tilFlensborg med.
Et teater styret af denganske ædruelige mand,Waage Sandø. Et stykkeinstrueret af Lars Knut-zon, der nogle gange skalholdes i kort snor. Og spil-let af topprofessionelleskuespillere, der heller ik-ke skal lastes for derespræstationer. Det vartværtimod imponerende, atde kunne holde den gåendeover for det lunkne og sa-gesløst udeltagende publi-kum.
Vist var der nogle mor-somheder hist og pist, mensammenhængen, ja var detikke instruktøren, derskulle have vist os den?
Ligegyldigt»Kys, krudt & kemi« er enpjattet parodi på 1930er-nes spion- og detektivdra-maer, der fik næring i etselvtilfreds britisk impe-rium. Man har set dem eteller andet sted, men styk-kets konkrete detektivhelt»Bulldog Drummond« si-ger vel de færreste ret me-get. Men man ser, at hansnæse for mysterier og da-mer gå igen til både JamesBond og Indiana Jones.
I midten af 1970erne la-vede fem britiske forfatte-re, som vi ikke skal remseop her, en parodi - »Bull-
shot Crummond« - overdenne lavlitteratur, og deter denne parodi, der her erblevet til et to timer langtteaterstykke.
Her er vilde bilstyrt udover bjergskråninger, fly-vemaskiner, søslag, forgif-tede whiskyer, fangekæl-dere og frem for alt en ka-rikatur af den ondskabs-fulde tysker over for denrene og rette englænder:En grausamer naziskurk.Det er ren Erich von Stro-heim i Tom Jensens skik-kelse, med en forvrøvlet
blanding af tysk og danskplus et rigtig skurkegrin,som vi kender det fra film,der har overskredet sidstesalgsdato.
Ditte Gråbøl er denoversexede Lola-type, derfølger sin herremand i tyktog tyndt, mens Ditte Han-sen er den småblomstrededumme blondine, der hvi-ner og hujer til helten oghans fantastiske evner.
Kristian Holm Joensenboltrer sig med en åndsfor-snottet energi som »Bull-shot Crummond«, og ende-
lig er der Christian Mos-bæk, der hopper ud og indaf en masse roller som pro-fessor, tjener, betjent og in-spektør. Alle yder de deresypperste. Men det hele en-der med at blive temmeligligegyldigt.
Det Danske Teater: Kys,krudt & kemi. Instruk-tion: Lars Knutzon.Flensborg Teater man-dag aften - arrangør:Sydslesvigsk Forening.
Hans Chr. Davidsen
Pjank og pjat
Ditte Gråbøl og Tom Jensen så ud til at have det morsomt på Flensborg Teater. Det kun-ne vi andre så misunde dem. (Foto: Brita Fogsgaard)
Anmeldelse. Peter Nielsensdigte er ikke nemme at læse.Men anstrengelserne giverbonus.
KØBENHAVN. Der er en iøjnefal-dende modsætning i Peter Nielsensnye digtsamling »I sommervinden«.Rent grafisk er der (ofte) tale om sto-re, bastante tekster, som fylder sider-ne ud, mens der på det indholdsmæs-sige plan er en lethed, som om tyng-dekraften var sat ud af spillet. Let-heden går helt op i samlingens titel.
I digtet »Kodriver-slugten« er ten-densen tydelig. Den massive tekstletter næsten - som dug for solen -med passager som denne: »Ting der
ikke synes at have nogen eksistens /fordi de bølger så uhåndgribeligtfrem, men som griber ind/ i bevidst-hedens små ritualer og forberedel-ser....«. De ting, der er tale om, er defragmenter, man møder i hverdagen,og som man forsøger at samle til hel-heder.
Genkendelig virkelighedTyngde er der også, men den kommerudefra som i digtet »Simultan«, hvorjeget først møder manden, der slæberen ølkasse, og derefter: »En andenbanede sig vej/ med et kæmpemæs-sigt drænrør/ på sin skulder. Det vir-kelige er et solidt stof«.
I sine digte giver Peter Nielsen læ-seren et indblik i en fluktuerende be-vidsthedsverden, som man mere anerend begriber. Men der er også tekster,
der mere direkte forholder sig til engenkendelig virkelighed. Et sådantdigt er »Virkelighedsdage«, et sortbillede af livet for samfundets taberei en eller anden forstand: »Madenkom i sterile papkartoner/ alle fikdet samme./ Alle havde samme be-hov. Ingen skyggede for nogen. Despillede kort dagen lang, ligesom igymnasiet«.
Selv trappeopgangens natsværmertilpasser sig ved at skifte farve!
Det er ikke nogen læse-let-bog, Pe-ter Nielsen nu lægger frem. Der skalmobiliseres en del knofedt fra læse-rens side. Men sliddet lønner sig.
Peter Nielsen: I sommervinden,digte, 128 s. 169 kr. (Samleren)
Ole Møller
Poesiens lette vinger
