Fernisering 13. jan. 2012
-
Upload
ib-andersson -
Category
Art & Photos
-
view
334 -
download
0
description
Transcript of Fernisering 13. jan. 2012
Fernisering 13. Jan. 2012
Med åbningstale af
Katrine Skov
Jeg hedder Katrine Skov og er formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe Kommune. Jeg er glad for at være inviteret til at holde åbningstalen til Farveristernes fernisering her på Telefonfabrikken i dag. Selvom det er første gang, jeg personligt møder Farveristerne, er det ikke første gang I udstiller her på Telefonfabrikken.
(fortsættes)
På jeres hjemmeside kan man se billeder fra jeres flotte udstilling, bl.a. fra 2008, hvor flere af malergruppens 40 medlemmer udstillede. En flot og fyldig udstilling, ser det ud til - helt ligesom i dag. Som formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget er det dejligt, når engagerede borgere forener sig om en fælles interesse. Det var det der skete i 2005, hvor I dannede Farveristerne. I dag er I ca. 40 medlemmer, der mødes på Buddinge Skole og udlever jeres interesse for at male. Og som vi kan se, er det flotte værker, I præsterer. Kunst kender ingen grænser - ingen regler. Kunst er en kreativ skabelsesproces, hvor lige dele håndværk og indre fokus går hånd i hånd. Og jeres værker er vidt forskellige. De spænder over smukke abstrakte, drømmende former til spændende figurative universer, der også tæller vidunderlige landskabsmalerier.
Jeg ved, at I i Farveristerne gør andet end at male og udstille her på Telefonfabrikken. I rejser også. I 2011 gik turen til Sverige, hvor jeg på jeres hjemmeside har set en række billeder. Det ser ud til at have været en hyggelig tur - billederne afslører både pandekagespisning og tilberedning af aftensmad i fælles rammer. Næsten som på en højskole. Der var også tid til fordybning og plads til faglige udfordringer, som når der fx blev stillet staffeli op i haven og produceret nye værker. Måske er det nogen af værkerne vi ser her i dag. Her til slut vil jeg gerne sige jer alle tak for jeres berigende og tankevækkende værker som I udstiller i dag. Jeg vil ønske jer alle sammen tillykke med en flot udstilling.Endnu engang velkommen jer alle sammen. Og hermed er Farveristernes udstilling på Telefonfabrikken 2012 åben.
De besøgende lyttede
Jørgen Poulsen spillede Happy Jazz
- og folk hyggede sig
Musikeren, hans hustru og vores formand fik sig en sludder -
- med Katrine Skov, som her står sammen med formand
Birthe Thalbitzer
Udstillingen blev i
aftenens løb taget i øjesyn
af et stort antal
interesserede besøgende.
Og så kan de udstillede værker beses i resten af januar og hele
februar 2012.
Vel mødt !