Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011
description
Transcript of Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011
![Page 1: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/1.jpg)
Faglig læsning og skriftlighed
HF-konferenceOdense 16. november 2011
Lene Birk Larsen, Thor Gustafsson & Annette KirketerpLangkær Gymnasium
![Page 2: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/2.jpg)
Faglig læsning på Langkær Gymnasium• Tre læsevejledere• 1.klasserne er fordelt imellem læsevejlederne• Læsevejlederne øver faglig læsning med
samfundsfagslærerne i 1. klasserne• Kursus for lærerne om faglig læsning. • Fokuspunkt på skolen• Ledelsen opprioriterer læsevejledningen• Vi screener alle 1.klasserne• To-sprogede elever og generelt læsesvage elever
er et fokusområde
![Page 3: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/3.jpg)
Funktionel læseudvikling
Faglig læsning
Fleksibel læsning
Flydende læsning
Teknisk læsning
![Page 4: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/4.jpg)
Trin til faglig læsning• Teknisk læsning – afkodning
• Flydende læsning – nydende læsning fra venstre mod højre à la Harry Potter
• Fleksibel læsning – mange af vores elever, der ikke har fået undervisning i faglig læsning. Sætter streger, markerer afsnit
• Faglig læsning – blande flere forskellige strategier. Læsning for at huske
![Page 5: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/5.jpg)
Processen i arbejdetEleverne skal:
• Læse en fagtekst
• Tilegne sig stoffet
• Videreformidle det med egne ord
• Skrive om det læste
![Page 6: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/6.jpg)
Tosprogede elever• 70% af de tosprogede elever ligger i det felt =
Langsomme læsere med usikker forståelse.
• Svag sprogforståelse
• Hvis eleven ikke arbejder med faglig læsning, opdager de ikke, at de har en svag sprogforståelse!
![Page 7: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/7.jpg)
Før-faglige ordHyppige ord - formodes at være kendte af alle elever på det
klassetrin som fagbogen henvender sig til Faglige ord – er de ”nye” ord, som fagteksten introducerer til. Men mellem de to poler ligger en hel mængde ord, som benævnes:
Før-faglige ord - Disse ord er ikke fagudtryk, men ord som alligevel knytter sig til fagtekster: ” ..ord som flertalseleverne sandsynligvis har stødt på i deres hverdag, men som vi ikke kan regne med, at de læsesvage og de tosprogede elever kender på forhånd
Lærerne skal kunne spotte gråzoneordene.
![Page 8: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/8.jpg)
Eksempel på fagtekstDen religiøse middelalderDen vigtigste forskel mellem middelalderen, antikken og renæssancen var den religiøse tankegang, som man havde i middelalderen. Den katolske kristendom var den ubetinget største og dominerende religion, og den prægede alle dele af samfundet. Alle naturvidenskaber og filosofier var underlagt teologien, og Den Katolske Kirke blev med tiden den største og mægtigste samfundsinstitution. Med Bibelen i hånden forsøgte man at forstå verden, og hele samfundsinddelingen fandt sin berettigelse i Bibelen og den katolske tro. Det enkelte menneske var ikke så interessant, det gjaldt om at finde sandheden bag hele verden.
![Page 9: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/9.jpg)
Fagtekst, hvor de før-faglige ord er fremhævet
Den religiøse middelalderDen vigtigste forskel mellem middelalderen, antikken og renæssancen var den religiøse tankegang, som man havde i middelalderen. Den katolske kristendom var den ubetinget største og dominerende religion, og den prægede alle dele af samfundet. Alle naturvidenskaber og filosofier var underlagt teologien, og Den Katolske Kirke blev med tiden den største og mægtigste samfundsinstitution. Med Bibelen i hånden forsøgte man at forstå verden, og hele samfundsinddelingen fandt sin berettigelse i Bibelen og den katolske tro. Det enkelte menneske var ikke så interessant, det gjaldt om at finde sandheden bag hele verden.
![Page 10: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/10.jpg)
Fagtekst, hvor de før-faglige ord er fjernet
Den religiøse middelalderDen vigtigste forskel mellem middelalderen, antikken og renæssancen var den religiøse _____, som man havde i middelalderen. Den katolske kristendom var den _____og dominerende religion, og den _____alle dele af samfundet. Alle naturvidenskaber og filosofier _____ _____ teologien, og Den Katolske Kirke blev med tiden den største og mægtigste samfundsinstitution. Med Bibelen i hånden forsøgte man at forstå verden, og hele samfundsinddelingen _____ _____ _____ i Bibelen og den katolske tro. Det enkelte menneske var ikke så interessant, _____ _____ _____ at finde sandheden bag hele verden.
![Page 11: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/11.jpg)
At lære af det læste
![Page 12: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/12.jpg)
At læse en samfundsfaglig tekst
Inden for politisk kommunikation talerman om, at der findes forskellige politiske diskurser. Når et emne er kommet på dagsordenen, giver en politisk diskurs vedhjælp af antagelser, påstande og argumenter en sammenhængende beskrivelse og forståelse af sagen. Fx kan emnet indvandring komme på dagsordenen, og en af de mulige diskurser kan være, at indvandrere forbindes med kriminalitet, burkaer, ghettoer og andre problemer, mens en konkurrerende diskurs kan omtale indvandrerne positivt som del af det multikulturelle samfund.
For eleverne er denne tekst uoverskuelig
![Page 13: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/13.jpg)
EmnesætningInden for politisk kommunikation talerman om, at der findes forskellige politiskediskurser. Når et emne er kommet pådagsordenen, giver en politisk diskurs vedhjælp af antagelser, påstande og argumenter en sammenhængende beskrivelse ogforståelse af sagen. Fx kan emnet indvan-dring komme på dagsordenen, og en af demulige diskurser kan være, at indvandrereforbindes med kriminalitet, burkaer, ghet-toer og andre problemer, mens en kon-kurrerende diskurs kan omtale indvan-drerne positivt som del af det multikultu-relle samfund.
![Page 14: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/14.jpg)
Definition af emnetInden for politisk kommunikation talerman om, at der findes forskellige politiskediskurser. Når et emne er kommet pådagsordenen, giver en politisk diskurs vedhjælp af antagelser, påstande og argumen-ter en sammenhængende beskrivelse ogforståelse af sagen. Fx kan emnet indvan-dring komme på dagsordenen, og en af demulige diskurser kan være, at indvandrereforbindes med kriminalitet, burkaer, ghet-toer og andre problemer, mens en kon-kurrerende diskurs kan omtale indvan-drerne positivt som del af det multikultu-relle samfund.
![Page 15: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/15.jpg)
Eksempel på emnetInden for politisk kommunikation talerman om, at der findes forskellige politiskediskurser. Når et emne er kommet pådagsordenen, giver en politisk diskurs vedhjælp af antagelser, påstande og argumen-ter en sammenhængende beskrivelse ogforståelse af sagen. Fx kan emnet indvan-dring komme på dagsordenen, og en af demulige diskurser kan være, at indvandrereforbindes med kriminalitet, burkaer, ghet-toer og andre problemer, mens en kon-kurrerende diskurs kan omtale indvan-drerne positivt som del af det multikultu-relle samfund.
Emnesætning
Eksempler
Definition
![Page 16: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/16.jpg)
Eksempel 2Priming og framing er centrale begre-ber i forbindelse med politiske diskurser.Priming vil sige, at en politiker så småt be-gynder at komme med udtalelser i medi-erne om et emne, som han eller hun gernesenere vil sætte fuld power på. Derefterkommer så framingen, hvilket vil sige denvinkel, han eller hun vil lægge ind overemnet. Et eksempel: For nogle år siden be-gyndte eksperter at tale om ændringer iden danske befolkningspyramide pågrund af lavere fødselstal og længere leve-alder - det var primingen. Derefter forsøgte man fra forskellig side at "frame" emnet.Nogle talte om det "grå guld", altså en posi-tiv framing med vægt på de ældres erfa-ring og opsamlede viden, men den diskursblev hurtigt udkonkurreret af den negativediskurs med vægt på "ældrebyrden".
![Page 17: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/17.jpg)
Eksempel 2Priming og framing er centrale begre-ber i forbindelse med politiske diskurser.Priming vil sige, at en politiker så småt be-gynder at komme med udtalelser i medi-erne om et emne, som han eller hun gernesenere vil sætte fuld power på. Derefterkommer så framingen, hvilket vil sige denvinkel, han eller hun vil lægge ind overemnet. Et eksempel: For nogle år siden be-gyndte eksperter at tale om ændringer iden danske befolkningspyramide pågrund af lavere fødselstal og længere leve-alder - det var primingen. Derefter forsøgte man fra forskellig side at "frame" emnet.Nogle talte om det "grå guld", altså en posi-tiv framing med vægt på de ældres erfa-ring og opsamlede viden, men den diskursblev hurtigt udkonkurreret af den negativediskurs med vægt på "ældrebyrden".
Emnesætning
Definition
Eksempler
![Page 18: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/18.jpg)
Eksempel på overgangssætning
”I det foregående afsnit har vi set på politikernes kommunikation til medierne og gennem disse videre til borgerne/vælgerne. I det følgende er der fokus på mediernes rolle.”
Eleverne skal lære at skrive overgangssætninger.
![Page 19: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/19.jpg)
![Page 20: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/20.jpg)
Begrebskort: Medier og Politik
![Page 21: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/21.jpg)
At skrive om det læste• Bruge ordkendskabskortet som disposition for
skrivningen• Bruge metoden fra lærebogen som model for
skrivningen:• Afsnit:• 1. Emnesætning• 2. Definiton af begrebet• 3. Eksempler• 4. Delkonklusion og overgang til næste afsnit
![Page 22: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/22.jpg)
Skriftlighed som Faglig læsning
Faglig læsning:
Fra passiv slugen ord til aktivt at tygge ordene.
Der knyttes nogle aktiviteter til læsningen, så det bliver aktiv læring.
![Page 23: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/23.jpg)
LæseforståelseIvar Bråten
![Page 24: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/24.jpg)
At læse med blyantenSkrivestrategier aktiverer forståelsen:
- Organisering / kategoriseringer (eks. begrebskort)
- Hukommelse (eks. nøgleord)
- Elaborering (eks. analogier)
- Overvågning (eks. spørgsmål)
Den gode læser er fleksibel i sin læsning og forstår at variere brugen af de forskellige strategier..
![Page 25: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/25.jpg)
Begrebshierarki Biologi til tiden s. 14-15
Overskrift Celler
Afsnitsoverskrifter eukaryot celle prokaryot celle
Figurer mskcelle dyrecelle plantecelle bakteriecelle figur 27 figur 28 figur 29 figur 30•
![Page 26: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/26.jpg)
Celler Biologi til tiden s. 14-15
Brødtekst + figur = samlet viden Tegn/kopier figuren – tilføj den viden, som du får via brødteksten.
Hvad er en celle? Hvordan fungerer den?Udsagnsordene som ledetråde: Tilstand/placering (hvad, hvor): er, indeholder, befinder sig, ligger, består, er opbygget, harProces/handling/funktion (hvordan): opbygger, frigiver energi, bevæger sig og vokser, ånder, transporterer, laver fotosyntese
![Page 27: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/27.jpg)
Kemi: salt (Aurum s. 42-43)Skriftligheden under læsning
• Lav en liste med udsagnsord, der udtrykker processer: afgive, optage, dele
• Førfaglige ord: stabil • Lav en liste med fagudtrykkene: Atomer, ioner, partikler,
grundstoffer, protoner, elektroner, valenselektroner• Placer i under- og overbegreber• Du skal omformulere afsnittet om ioner: forklar med egne ord s.
42, linje 4-13• Forklar med egne ord tegningerne på side 43, forklar hvorfor
det sker og hvorfor der kommer + og – efter henholdsvis Na og Cl.
![Page 28: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/28.jpg)
Genretræk i multimodale tekster
• De enkelte tekstdele i en multimodal tekst kontrasterer, supplerer eller fortolker hinanden
• Det er overladt til læseren at analysere og samle trådene.
• Eksempel: Liv i Danmark, samf c-niveau, s. 108:
![Page 29: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/29.jpg)
![Page 30: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/30.jpg)
Skema til figurlæsningHvad karakteriserer hver tekst/ hvert opslag?
Hvem siger hvad?Kildekritik
Relationen ml. teksterne:Kontrast, Specificering Genfortælling, FortolkningSamlet mening
![Page 31: Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011](https://reader035.fdocument.pub/reader035/viewer/2022062310/56816720550346895ddba276/html5/thumbnails/31.jpg)
Hvorfor skemaer til multimodale tekster?
• Multimodale teksters ”mellemregninger” foregår ikke i bogen men i læseren.
• Læseren får ikke en læsevejledning af forfatteren, men skal selv lave en strategi.
• Teksterne kræver en god arbejdshukommelse, da der er mange bolde i luften på én gang.
Skemaer hjælper med at læse, analysere og vurdere informationerne fra den multimodale tekst