Syddansk Erhvervsskole Kontaktpersoner:

Jens Rasmussen jra@sde.dk tlf:26237226,

Thora Wind-Hansen twh@sde.dk tlf:21342597

Baggrunden for arbejdet med ”Dynamo som sammenhængskraft i klasserummet”, er vores virke som lærere på Syddansk Erhvervsskole. Lærerne på skolen er primært forankret i det fag, de repræsenterer og det påvirker selvfølgelig kulturen. Det gælder relationer mellem lærer><lærer og lærer><elev, vi har derfor i vores arbejde haft stor fokus på kommunikation i samspillet mellem læring og pædagogik.

Vi har i arbejdet taget udgangspunkt i, at vores primære opgave som lærere på en erhvervsskole er at uddanne unge mennesker i et givent fag. Vores redskaber skal således ses i den sammenhæng og ikke først og fremmest som et fastholdelsestiltag. Vi ønsker at højne kvaliteten af vores undervisning generelt, - at vi så forhåbentlig af den vej får fastholdt flere, ser som en ekstra bonus.

Det sociale miljø på skolen har stor indflydelse på fravær og frafald og vi håber, at brugen af Facebook kan være medvirkende til at støtte op om en tættere social kontakt – også udenfor skolen, så der sker mere social integration.

I forhold til Teatersport har vi ønsket at biddrage til, at der udvikler sig en kultur i lærergrupperne, hvor det er almindeligt, at tale om og reflektere over, hvad vi går og gør som undervisere. I det hele taget, hvad der sker i samspillet mellem lærer/lærer, lærer/elev og elev/elev.

Andres redskaber kan sjældent, - eller aldrig – bruges direkte. Der er behov for at tilpasse redskaberne ind i egen praksis for at opnå det nødvendige ejerskab. Det giver mulighed for den autenticitet, der er væsentlig i rollen som underviser i dag.

Videopræsentation af værktøj:

http://www.youtube.com/watch?v=bSFtjP-­‐AGc4&feature=youtu.be  

Facebook

Hvad var tanken?

Tanken var at møde eleverne i den virtuelle verden, de kender, og som de i forvejen er til stede i. Facebook er i forvejen et fælles samlingssted for unge, hvor sociale relationer og kommunikation finder sted. Stort set alle har et kendskab til Facebook. Det er en kvalitet som andre læringskonstruerede medier som for eksempel Fronter ikke har. Brug af Facebook udelukker ikke brug af andre medier, for eksempel har vi haft succes med at linke til Fronter og Elevplan igennem Facebook. Siden bliver på den måde mere end en social kommunikationsplatform. Det bliver også et redskab i den faglige undervisning.

Der skal oprettes en lukket gruppe for klassens elever og lærere. Det er vores forhåbning, at eleverne vil bruge siden til blandt andet kommunikation med hinanden og læreren. Facebook skal være en platform, hvor eleverne kan opbygge sociale relationer og få og give faglige og praktiske informationer. Vi tænker, at det i starten er vigtigt, at læreren dagligt er aktiv på siden, så eleverne vænner sig til, at det er vigtigt at tjekke, hvad der sker. Senere forestiller vi os, at eleverne i højere grad selv er aktive siden.

Hvad gjorde vi?

Vi oprettede en lukket Facebook profil for klassen og inviterede eleverne. Ganske få elever viste sig ikke at have en profil, nogle af dem oprettede en, andre ønskede det ikke. Det var ikke et stort problem, da Facebook kom til at fungere som et supplement til den måde, vi normalt giver informationer videre. Vi fortæller for eksempel stadig, hvad der skal laves af lektier til næste gang, det bliver bare nu også lagt på Facebook.

Det er en god ide, at læreren laver en pseudoprofil til formålet, så private oplysninger ikke deles. Siden bruges til både praktiske og sociale formål.

-­‐ beskeder -­‐ lektier -­‐ fravær - ”jeg kommer for sent” -­‐ små-videoer fra undervisningen -­‐ noter fra undervisningen -­‐ undervisningslink -­‐ inspirationsmateriale relateret til undervisningen -­‐ etc.

- alle ting som er relevante i og omkring klassen.

Refleksioner.

Facebook er et godt samlingssted for klassen. Vores forventning om, at det er vigtigt at læreren prioriterer at bruge siden i hverdagen holdt stik. For eksempel lægges inspirationsmateriale til næste undervisning ud. På den måde kommer eleverne til at opleve Facebook som fagligt relevant. De bliver derfor selv aktive på siden, og vi opnår at eleverne føler ejerskab til projektet. Vi oplevede at siden i større eller mindre grad virkede inkluderende på elever, der har tendens til at være socialt marginaliserede. Altså ser vi Facebook som en mulighed både i forhold til det rent faglige, men i høj grad også i forhold til det sociale i klassen.

Vi oplevede, at eleverne skrev småkommentarer og mindede hinanden om lektier og andre ting. F.eks. kommenterede eleverne på hinanden ved fravær. De elever der var lidt på sidelinjen havde som nævnt nu mulighed for at følge med i fællesskabet og få kendskab til flere aktiviteter på klassen. Vi har indtryk af, at eleverne bruger siden, og at de ser det, der bliver lagt ud.

Vi oplevede at Facebook var et genialt værktøj for eksempel i forbindelse med sygdom blandt lærerne. I løbet af ingen tid kan man orientere eleverne om aflysning af undervisning.

Den lukkede Facebook-gruppe giver også mulighed for, at elever helt privat nemt og hurtigt kan give fortrolige informationer til læreren.

Facebook som redskab skaber relationer, der har stor betydning for kulturen på Erhvervsskolen og i det hele taget for mennesker.

Vi oplevede, at flere undervisere/kollegaer var negativt stemt i forhold til brug af Facebook, og det er vigtigt her at pointere, at det selvfølgelig kun giver mening at bruge værktøjet, hvis man som lærer finder det relevant. Værktøjet kan sagtens bruges med succes, selvom ikke alle undervisere er med på ideen.