Af Poul Hihoi@berlingske.dk

Og det grinede de meget af i salonerne.

Den franske konom Thomas Pikettys havde netop udgivet sin bane-brydende bog om ulig-hed, og han hvdede, at vi levede i en verden, som lignede en scher-figsk karrikatur. De rige var uappetitligt rige, og uligheden var, som den-gang mndene gik med skorstenshat, og kvinderne med berthakrave. Lsnin-gen var en rigdomsskat p op mod 80 procent og en global kapitalskat p to procent, sagde Thomas Piketty.

Hvorefter verdens rigeste mand, Bill Gates, anmeldte bogen og kriti-serede den, og det frte til en forventelig spot-latter.

Verdens rigeste mand kritiserer Piketty. Det er tykt, skrev en konom, og Piketty vingeskd kritikken med en indiskretion.

Jeg har talt med Bill Gates, og han har for-talt mig, at han ikke vil betale mere i skat. Og det kan jeg da godt forst ...

Sdan kunne man affeje Bill Gates. Han var bare en rig mand, som knugede sig til sine penge. Men Gates havde faktisk en vig-tig pointe, som nu er hjaktuel:

De rige er ikke kun kvalmende rige; nogle af dem er faktisk gode nok.

Verdens rige kan nu vre i en bus

Den humanitre britiske organisation Oxfam offentliggjorde tidligere p ugen en rapport, som trak overskrifter verden over bde p grund af sit indhold og sin mester-lige formidling:

De 62 rigeste i verden er nu lige s rige som verdens fattigste 3,5 milliarder mennesker. Oxfam illustrerede det med en grafik, som viste, hvordan en lille busfuld mennesker ejer lige s mange vrdier som halvdelen af ver-dens befolkning. Og tendensen gr i den gale retning. I 2010 skulle der 388 rige personer til at opveje halvdelen af jordens befolkning, nu skal der kun 62 til. Hvis tendensen fortstter, kan en snes rige personer i 2020 gre det.

Det er simpelthen uacceptabelt, sagde Oxfams direktr, Mark Goldring. Vi lever i en verden, hvor hvert niende menneske sul-ter, og vi kan ikke vre bekendt at blive ved med at give de rigeste en strre og strre del af kagen, sagde han i en pressemeddelelse.

Mark Goldrings forslag var ogs akkurat som Piketty at beskatte pengene ud af de rige.

Akkurat som Piketty efterlod Goldring ogs et indtryk af de allerigeste som de allervrste og som bde rsag og virkning i ulighedsdebatten: De og deres regime har grundlagt ulighedssamfundet, og de og deres familier feder sig i det; de bliver rigere og rigere uden at skulle gre andet end at srge for at fastholde deres regime. De fattig-ste taber omvendt bde i den demokratiske proces og i de konomiske konsekvenser.

Sdan har den kapitalistiske eller neoli-berale verden udviklet sig.

R > g

Men er det rigtigt?Nej, skrev Bill Gates i sin kritik af Pikettys

bog; bde Piketty og nu Oxfam har en id

om de allerigeste som en sammensvr-gelse af rentierer, der vegeterer p, hvad

den franske konom udtrykte med formlen r > g. Hvor r er afkast

af kapital, mens g er afkast af lnarbejde, og det er mere giv-

tigt at leve af renterne af kapital end at arbejde. Derfor bliver rige rentierer konstant rigere lnmodtagerne kan aldrig indhente dem, for r er altid strre end g.

Men det holder ikke, hvis man eksempelvis studerer medlemmerne af Forbes 400, siger Bill Gates, for

mindst halvdelen af dem er ikke dovne rentierer, men

aktive ivrksttere og for-retningsmnd. De er ikke fdt

til pengene, men har arbejdet sig til dem, og det samme gr sig gl-

dende med de 62 rigeste, som Oxfam taler om.Oxfam identificerer ikke de 62, men

hvis man ser p de rigeste 62 personer p Forbes-listen, s har kun et ftal af dem arvet formuen. Iflge Berlingskes opgrelse taler vi om 18 ud af 62 eller 29 procent som er fdt til rigdom. Dette betyder ikke, at de har levet et rentierliv, men det betyder, at de kom ind i kampen p et tidspunkt, hvor de var foran 5-0. De 18 inkluderer blandt andre tre arvinger og en enke efter en arving til Wal-mart-formuen. Jim, Alice, Sam og Christy Walton er tilsammen gode for 120 milliarder dollar, som de kom relativt let til. Men de 71 procent af rig-mndene har arbejdet sig til rigdommen. Det er navne som Bill Gates, Amancio Ortega, Mark Zuckerberg, Larry Page, Jeff Bezos og Li Ka-shing, som skabte Microsoft, Zara, Face-book, Google, Amazon og verdens strste konglomerat af containertermi-naler.

Gates har reddet mange fra ddenDer er n vsentlig indvending mod logikken fra Piketty og Oxfam: De rige er ikke ndvendigvis kun kupon-klippere; de er skabere af noget, som betyder noget.

Den anden indven-ding fra Bill Gates hand-ler om, at en rigmand ikke er en ndimen-sionel strrelse, og han identificerer tre typer blandt de rigeste:

Type 1 investerer det meste af sin kapital i sin forretning. Type 2 giver det meste af sin rig-dom til velgrenhed, mens type 3 er mest optaget af at forbruge og bruge penge p lystbde og privatfly.

Det er sandt, at alle tre perso-ners kapital bidrager til ulighed, men jeg vil hvde, at de frste to typer har mere vrdi for samfundet end den tredje, skriver Gates.

De to rigeste amerikanere er eksempler p den godartede rigmand. Gates og War-ren Buffett har tilsammen doneret tt p 75 milliarder dollar til velgrenhed, og de fleste af pengene er investeret i projekter gennem Gates-fonden, som har opnet slende resul-tater.

Fonden str blandt andet bag en ambitis vaccinekampagne mod ms-

linger. Iflge en rapport fra WHO har kampagnen

siden 2000 reduceret antallet af ms-

lingeddsfald i Afrika med 80

procent. Pro-grammet har reddet 13,8 millioner mennesker fra dden, fremgr det og det er kun

begyndelsen. Fonden annon-

cerede sidste r, at den realistisk

hbede at kunne

Er de rige kun nogle dovne sIvrkstter eller rentier?.De 62 rigeste i verden er nu lige s rige som klodens 3,5 milliarder fattigste tilsammen. Kritikere af dette citerer den franske konom Thomas Piketty og taler bent om konfiskation. Men er de rige kun nogle dovne slyngler?

R E D I G E R E T J E N S B G G I L D . L AYO U T: H E N R I K K R U S E

08 /NYHEDERTOR S DAG 21. JA N UA R 2016

L1. SEKTION

ne slubberter?

Piketty en rd sild fra en britisk kriminal-

roman. For, ja, de rige er rige,

men de er ikke ndvendigvis grunden til, at de fattige er fattige. Eller sagt p en anden mde: Der er ikke en rsags-sammenhng mellem, at en fattig amerikaner forbliver fattig og s Warren Buffetts pen-

getank.S hvor er sammenhngen?

Og hvor er lsningen?Seniorkonom Marcelo Giugala

fra Verdensbanken forsgte sidste r at f debatten om Piketty og de rigeste

ned fra de ideologiske hjder. I en rap-port erkendte han problemerne i ulig-

hed, men skrev han det nytter ikke noget at forsge at tackle problemet med umulige lsninger som for eksempel et forslag om en global rigdomsskat p to procent. Det nytter heller ikke noget udelukkende at fokusere p de rigeste, for ofte tjener sdan et fokus udelukkende til at slre, hvordan vi alle er med til at fastholde uligheden ved at sortere os selv ind i kaster.

Fattige gifter sig med fattige, rige gter rige

En nylig dansk undersgelse bekrfter pointen. konomen Gustaf Bruze beskrev i 2015 i en artikel i International Economic Review sin undersgelse af 1.000 danskere og deres konomi, uddannelse og tidsforbrug. Det var ikke overraskende, at han konkluderede, at de veluddannede ko-nomisk klarede sig bedst, men hans anden konklu-sion var til gen-gld overra-skende. For det var ikke kun uddannelsen og karrieremu-lighederne, som gjorde forskellen. Forklaringen var ogs, at de velud-

dannede fandt en gteflle p samme uddannelsestrin,

og gteskabet mellem lige-dannede tegnede sig for mellem

40 og 70 procent af uddannelsesdi-videnden, skrev Gustaf Bruze.

Fattige gifter sig med fattige, akademi-kere med akademikere, og genera-tioner bliver formet af den sociale selvsortering og deri er en god del af lsningen ogs. Bde Piketty og Oxfam-rappor-ten fokuserer p den ko-nomiske ulighed mellem voksne og at man skal tage fra de rige og skabe konomisk lighed.

Den debat ender i et ideologisk rivegilde, og eksperterne er ogs dybt uenige om fornuften i sdan en konfiskation, skriver seniorkonom Marcelo Giugala fra Verdens-banken. Til gengld er de samme eksperter enige om, at der ikke skal vre nogen ulighed i muligheder for brn. Et barns succes skal ikke afhnge af fdested, kn, race, fami-

lierigdom eller andre personlige omstndigheder, fastslr han.

I stedet for at fokusere p at tage pengene fra de rige

skal man srge for, at alle brn har samme

muligheder som de riges brn.

Bill Gates og Warren Buffett er enige og mener blandt andet, at en progressiv arvebeskatning

skal vre med til at betale for lige

muligheder. Hvis et samfund ikke har

lighed i mulig-hederne hvis det

kun er de riges brn, som har adgang til uddan-

nelse, lgebehandling, transport og karri-ere vil det pgldende samfund underper-forme, som Korsbk gjorde fr Mads Skjern.

Eller som Gates citerer Warren Buffett for at sige: At satse p de riges brn og give dem

alle mulighederne er som at udvlge

det olym-

piske hold for 2020 ved at vlge den

ldste sn blandt guldmedaljevinderne fra OL i 2000.

S Oxfam har formentlig ret. De 62 rigeste mennesker i verden er lige s rige som de 3,5 milliarder fattigste og det gr verden fat-tigere p s mange mder. Men lsningen er ikke konomisk lighed gennem konfiska-tion, men konomisk lighed gennem inte-gration og det er en knap s god historie.

Men til gengld en historie med mulighe-den for en happy ending.

Verdens rigeste BSe graikken med verdens 62 rigeste p business.dk/oekonomi

udrydde fire sygdomme guineaorm, flod-blindhed, polio og elefantiasis.

Fondens succes er Gates argument for, at staten ikke skal konfiskere og omdistribuere hans penge. Ikke fordi han ikke vil af med dem, for det vil han, men fordi han mener, at han er bedre til at bruge dem til gavn for verden.

Hvis Bill Gates har ret, hvis de rigeste rige ikke er lade rentierer, og hvis de til syvende og sidst gr mere godt end ondt, s ligner Oxfam-kampagnen og udlgningen af

Bill Gates (Microsoft, verst til hjre), som har

skabt sin milliardformue selv, gr i rette med ko-

nomen Thomas Pikettys pstand om, at verdens

allerrigeste er en sammensvrgelse af dovne

rentierer. De fleste af verdens absolut rigeste har

skabt deres formue fra bunden, argumenterer

Gates. Blandt dem er Amancio Ortega (Zara,

herover), Mark Zuckerberg (Facebook, herunder til

hjre), Jeff Bezos (Amazon.com, til hjre) og Larry

Page (Google, herover til hjre). Det er de frreste,

i Forbes-toppen, som har arvet formuen. Blandt

dem er Alice Walton (Walmart, til hjre) samt

David Thomson (medier, nederst til venstre)

R E D I G E R E T A F J E N S B G G I L D . L AYO U T: H E N R I K K R U S E

NYHEDER / 09TOR S DAG 21. JA N UA R 2016

1. SEKTIONL