ENERGistyRElsENs åRsRappoRt 2015At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk...

ENERGistyRElsENs åRsRappoRt

2015

Årsrapport 2015 for

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K.

CVR 59 77 87 14

EAN nummer: 5798000020009

ISBN: 978-87-93071-73-5

København 10. marts 2016

2

Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab .............................................................................................................. 3

2. Beretning ....................................................................................................................................................... 5

2.1. Præsentation af Energistyrelsen ............................................................................................................ 5

2.2. Ledelsesberetning................................................................................................................................... 6

2.3. Kerneopgaver og ressourcer .................................................................................................................. 9

2.4. Målrapportering ................................................................................................................................... 10

2.5 Forventninger til det kommende år ...................................................................................................... 15

3. Regnskab ...................................................................................................................................................... 16

3.1. Anvendt regnskabspraksis .................................................................................................................... 16

3.2. Resultatopgørelse mv. .......................................................................................................................... 16

3.3. Balancen ............................................................................................................................................... 18

3.4. Egenkapitalforklaring ............................................................................................................................ 20

3.5 Likviditet og låneramme ........................................................................................................................ 21

3.6. Opfølgning på lønsumsloft ................................................................................................................... 21

3.7. Bevillingsregnskabet ............................................................................................................................. 22

4. Bilag ......................................................................................................................................................... 24

4.1. Noter til resultatopgørelse og balance ................................................................................................. 24

4.2. Indtægtsdækket virksomhed ................................................................................................................ 26

4.3. Gebyrfinansieret virksomhed ............................................................................................................... 26

4.4. Tilskudsfinansierede virksomhed ......................................................................................................... 28

4.5. Forelagte investeringer......................................................................................................................... 28

4.6. Detaljeret målrapportering .................................................................................................................. 28

4.7 Energistyrelsens andre hovedkonti ....................................................................................................... 38

3

1. Påtegning af det samlede regnskab

Årsrapporten omfatter:

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Energistyrelsen, CVR 59 77 87 14, er ansvarlig for:

§ 29.11.03. Monitorering og rapportering af optaget CO2 i jorde og skove, § 29.21.01. Energistyrelsen, § 29.21.04. Salg af CO2-kvoter, § 29.21.06. Salg af CO2-kreditter § 29.22.01. Tilskud til energiforskning, § 29.22.02. Green Labs DK, § 29.23.01. Koncessionsafgifter mv., § 29.23.02. Olierørledningsafgift, § 29.23.03. Gebyrindtægter i forbindelse med udbudsrunder, § 29.23.04. Overskudsdeling ved statsdeltagelse i Nordsøaktiviteter, § 29.23.06. Koncessionsafgift fra Akzo Nobel A/S, § 29.24.01. Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter, § 29.24.06. Fremme af varmepumper, § 29.24.08. Forsøgsordning for elbiler, § 29.24.09. Understøttelse af energibesparelser i staten, § 29.24.10. Pulje til skrotningspræmie for oliefyr, § 29.24.11. Center for Energibesparelser, § 29.24.13. Videncenter for energibesparelser i bygninger, § 29.24.14. Infrastruktur til transport § 29.24.15. Etablering af partnerskabssamarbejde med kommuner, § 29.24.16. Geotermi og store varmepumper, § 29.24.17. Bølgekraftprojekter, § 29.24.18. Energieffektiviseringsindsats, § 29.24.19. Vedvarende energi til proces, § 29.24.20. Industriel kraftvarme, § 29.24.21. Biogas (til transport og proces), § 29.24.23. Store varmepumper til fjernvarme, § 29.24.24. National ordning for geotermi, § 29.25.02. Tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgifter i visse virksomheder, § 29.25.03. Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder, § 29.25.05. Elproduktionstilskud, § 29.25.07. Statstilskud til el-intensive virksomheder, § 29.25.08. Pulje til målrettet lempelse af PSO for el-intensive virksomheder, § 29.25.09. Tilskud til opgradering eller rensning af biogas, § 29.25.10. Udgifter til el-PSO, § 29.25.79. Energireserve, § 29.27.01. CO2-kreditter, § 29.27.02. Miljøstøtte til Arktis, § 29.27.03. CO2-kreditter i udviklingslande, § 29.28.01. Byggeri, § 29.28.02. Statens Byggeforskningsinstitut.

4

herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillings-kontrollen for 2015.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

1. At årsrapporten er rigtig, det vil sige, at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,

2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og

3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutioner, som er omfattet af årsrapporten.

5

2. Beretning

2.1. Præsentation af Energistyrelsen Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, og energiforsyning til energiforbrug, -effektivisering og -besparelser, energiøkonomi og teknologiovervågning. Energistyrelsen har ligeledes ansvaret for Danmarks CO2-mål og indsatsen for at begrænse udledningen af drivhusgasser, herunder også rådgivning om drivhusgasudledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer. Styrelsen er ansvarlig for, at den danske klima- og energilovgivning understøtter den ønskede udvikling, og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt. Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, forsyning og klimaområdet i EU og i de internationale klimaforhandlinger, og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder og for det globale klima. Energistyrelsen havde i første halvår 2015 ansvar for byggelovgivningen og byggepolitiske initiativer om at øge produktiviteten og kvaliteten i byggeriet. Dette område blev med regeringsskiftet ressortomlagt til Transport- og Bygningsministeriet. Energistyrelsen modtog i samme ombæring ansvaret for den økonomiske regulering af affald og vand samt for teleområdet, herunder regulering af elektroniske kommunikationsnetværk, master og kabelnedgravning, radiofrekvenser, radio- og terminaludstyr og standarder for transmission af tv-signaler.

Energistyrelsen er som organisation midt i en forandringsproces, som skal maksimere værdiskabelsen for styrelsens kunder. Forandringsprocessen har foruden værdiskabelse fokus på styrket ledelse, professionalisme og øget involvering af interessenter og aktører.

Fakta • Energistyrelsen er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. • Nettoudgiftsbevilling: 307,8 mio. kr. Lønsumsramme: 216,2 mio. kr. • Antal årsværk: 331,9

6

2.2. Ledelsesberetning

Ledelsesberetningen giver en kort præsentation af de væsentligste faglige og økonomiske resultater for Energistyrelsen i 2015.

2.2.1 Årets faglige resultater Energistyrelsen har i 2015 arbejdet med at formulere en langsigtet strategi for optimeret udnyttelse af de danske olie- og gasressourcer i Nordsøen i tæt samarbejde med sektoren. Behandlingen af ansøgninger fra 7. udbudsrunde for efterforskning efter olie og gas er ligeledes fortsat i 2015 med særligt fokus på sikkerhedsstillelse.

Energistyrelsen afsluttede i februar 2015 udbuddet af havmølleparken Horns Rev 3 på 400 MW. Vattenfall vandt udbuddet med en pris på 77 øre/kWh. Prisen er markant under prisen på havmølleparken Anholt på 105,1 øre/kWh. Det er styrelsens vurdering, at den valgte udbudsform (begrænset udbud med forhandling) bidrog væsentligt til at sænke prisen.

På forsyningsområdet udkom rapporten ”Moderniseret regulering af fjernvarmesektoren” fra en tværministeriel arbejdsgruppe i oktober 2015 med anbefalinger til en ændret økonomisk regulering af fjernvarmesektoren. Arbejdsgruppen for gasanalysen afleverede sin rapport ”En effektiv gassektor” med udgangen af 2015. Den er efterfølgende offentliggjort i februar 2016. I forlængelse af El-reguleringsudvalget rapport fra december 2014 blev der i 2015 nedsat to ekspertgrupper, der skal bidrage til konkretiseringen af anbefalingerne til en ny økonomisk regulering. Energistyrelsen har parallelt hermed arbejdet med at omsætte udvalgets anbefalinger til en samlet ny elregulering.

Der har på vandområdet været fokus på udmøntningen af det politiske forlig fra april 2015, der bl.a. indeholder ny totaløkonomisk regulering og indtægtsrammer for flere år. Der blev i 2015 fremsat forslag til ny vandsektorlov i Folketinget. Energistyrelsen har på affaldsområdet forberedt den politiske opfølgning på kommuneaftalen 2015 om effektivisering af affaldsforbrændingssektoren og opfølgningen på den igangsatte evaluering af 2007-aftalen om organiseringen af affaldssektoren. Regeringen har med faglig rådgivning fra Energistyrelsen i udspillet ”Vækst og udvikling i hele Danmark” fra november 2015 fremlagt forslag på teleområdet, som skal understøtte den videre udvikling af en god mobil- og bredbåndsdækningen i hele Danmark.

Der er på energieffektiviseringsområdet for energimærkning af bygninger i 2015 gennemført en syvpunkts handlingsplan for bedre kvalitet i energimærkninger. I 2015 trådte fire eco-design produktforordninger med energikrav til 14 nye produkttyper og to forordninger med tværgående krav i kraft, og et tilsvarende antal blev skærpet.

Energiforligskredsen indgik i december 2015 aftale om fremadrettet udmøntning af energireserven, der betyder, at der fra 2016 til og med 2018 udmøntes 207,6 mio. kr. på bl.a. at understøtte energieffektiviteten i erhvervslivet og fortsat udbredelse af varmepumper.

7

I 2015 udgjorde EUDP’s bevilling til projektstøtte 374 mio. kr. Via projektstøtten blev der iværksat 45 teknologiprojekter. Der er i 2015 udarbejdet en fælles evaluering af EUDP, ForskEL og ELFORSK, som viser, at EUDP-programmet har levet op til programmets målsætninger.

Energistyrelsen har i 2015 arbejdet indgående med en række tunge EU-sager, herunder de nye statsstøtterammer og udmøntningen af EU's energi- og klimamål for 2030 samt Europa-Kommissionens strategi for Energiunionen. Som en del af Energiunionen har Europa-Kommissionen har oprettet et forum for energiinfrastruktur for el- og gasområdet, hvor interessenter skal søge løsninger på fælles udfordringer for regioner på tværs af Europa. Danmark fik i 2015 værtsskabet for dette forum, som afholdes årligt.

På det internationale område har Energistyrelsen siden oprettelsen af China National Renewable Energy Centre (CNREC) i Beijing bidraget til udviklingen af scenarier for Kinas elsektor frem mod 2050. Energistyrelsen har desuden i 2015 etableret samarbejde med Indonesien og Tyrkiet med fokus på bl.a. den lagsigtede energiplanlægning under Udenrigsministeriets initiativ for Strategiske Sektorsamarbejde. I alle lande koordinerer Energistyrelsen tæt med Danmarks Eksportråd, industrien og danske energiteknologieksportører for at sikre at maksimal synergi mellem myndighedssamarbejder og erhvervs- og eksporthensyn.

I december 2015 lykkedes det 195 lande at blive enige om en global klimaaftale ved COP21 i Paris. Energistyrelsens klimaforhandlere har bidraget til at sikre en ambitiøs aftale med fokus på tre prioriteter: Langsigtede reduktionsmål, en ’ambitionsmekanisme’, der kan øge den globale reduktionsindsats løbende, og etableringen af et regelsæt, der gør det muligt at opgøre og vurdere landenes klimaindsats.

2.2.2. Årets økonomiske resultat Energistyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal for 2015 er opgjort i tabel 1. Som følge af afrunding kan summen af tallene i nedenstående og efterfølgende tabeller afvige fra totalen.

Tabel 1. Energistyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal (§ 29.21.01. Energistyrelsen)

Hovedtal 2013 2014 2015 Resultatopgørelse (mio. kr.) Ordinære driftsindtægter -325,4 -360,2 -366,4 Ordinære driftsomkostninger 302 338,5 350,6 Resultat af ordinære drift -23,4 -21,7 -15,8 Resultat før finansielle poster -15,1 -11,1 -0,4 Årets resultat -14,8 -10,9 0,0 Balance Anlægsaktiver i alt 5 9,9 7,1 Omsætningsaktiver 61,5 180,91 45,4 Egenkapital 36,4 47,3 47,3

1 Afvigelsen i opgørelsen af omsætningsaktiver fra 2014 til 2015 skyldes, at man i 2014 har benyttet andre tal i opgørelsen.

8

Langfristet gæld 4,3 4 6,9 Kortfristet gæld 93,3 138 141,9 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 31,9 44,2 71,9 Bevillingsandel 79,3 79,4 84,0 Personaleoplysninger Antal årsværk 278 311,1 331,9 Årsværkspris 609,7 598,8 591,4

Kilde: SKS

Energistyrelsen kan fremvise et årets resultat for 2015 som er på 0,0 kr. Resultatet skal ses i lyset af, at der er benyttet 22,1 mio. kr. af den reserverede bevilling. En del af den reserverede bevilling er brugt til, at korrigere for den momsfejl på 8,5 mio. kr. som blevet registreret i 20142. Der er også blevet udmøntet reserverede bevilling til projekter vedrørende Energiaftalen af 22. marts 2012 og Bedre Bolig ordningen hvor der var reserveret 6,7 mio. kr. af den oprindelige sum på 25,0 mio. kr. ved Akt nr. 115 af 30. maj 2013. Yderligere er der anvendt 8,7 mio. kr. af lønsumsopsparingen for at håndtere det fortsatte fald i lønsumsbevillingen.

Energistyrelsen er i løbet af året vokset med 21 årsværk, hvilket skyldes en stigende opgaveportefølje. Den gennemsnitlige årsværkspris er i løbet af denne periode faldet, hvilket primært skyldes, at medarbejdernes anciennitet har været faldende.

Det samlede træk på lånerammen er steget markant, hvor der ultimo 2015 er udnyttet 72 % af lånerammen. Dette skyldes primært, at der er udlånt 5,9 mio. kr. af lånerammen til Energitilsynet. Stigningen i den samlede anlægsmasse skyldes hovedsageligt, at der har været indkøbt inventar i forbindelse med tilgangen af de nye medarbejdere som er overført til Energistyrelsen i forbindelse med ressortomlægninger jf. den kongelige resolution af 28. juni 2015.

2.2.3 Energistyrelsens hovedkonti Nedenfor er der givet en oversigt over Energistyrelsens hovedkonti § 29.21.01.

Tabel 2: Energistyrelsens hovedkonto

Drift Bevilling

Regnskab Overført overskud ultimo (Mio. kr.) FL TB

Finansårets bevilling i alt

I alt Udgifter 372,4 -18,3 354,1 372,5 43,6

2 Energistyrelsen opdagede efter regnskabet var lukket, at styrelsens eksterne bogholderi havde foretaget forkert momsafløftning. Momsfejlene udgjorde samlet set 8,5 mio. kr., hvorfor indtægterne og årets resultat burde havde været 8,5 mio. kr. lavere.

9

Indtægter -82,5 14,1 -68,4 -64,7 § 29.21.01. Udgifter 372,4 -18,3 354,1 372,5 43,6

Indtægter -82,5 14,1 -68,4 -64,7

Energistyrelsens administrative- og anlægsordninger er angivet i afsnit 4.7

2.3. Kerneopgaver og ressourcer Den indtægtsførte bevilling er i tabel 3 forholdsmæssigt fordelt med udgangspunkt i udgiftsniveauet i strukturen efter specifikationen af opgaver i tabel 6 i Finansloven under § 29.21.01.

Tabel 3. Sammenfatning af økonomien for Energistyrelsens opgaver (§ 29.21.01. Energistyrelsen)

Mio. kr.

Hovedopgave Indtægtsført

bevilling Øvrige

indtægter Omkostninger Andel af årets

overskud

Generel ledelse og administration 56,0 0,3 56,3 0,0

Indvinding 15,8 8,0 23,8 0,0 Forsyning 54,2 6,3 60,5 0,0 Byggeri og energieffektivitet 92,8 16,1 108,9 0,0 Klima og energiøkonomi 20,8 0,1 20,9 0,0 Energiteknologi 68,3 27,7 96,0 0,0 I alt 307,8 58,5 366,3 0,0

Note: Den indtægtsførte bevilling er fordelt manuelt.

2.3.1 Beskrivelse af kerneopgaver

Generel ledelse og administration dækker over stabsfunktionerne, som understøtter de faglige enheder, så kerneopgaverne kan løses på en optimal måde.

Energistyrelsen fører tilsyn med olie- og naturgasaktiviteter på danske område, hvad angår produktion, efterforskning og indvinding. Endvidere varetages opgaver i forbindelse med lovgivningen om sikkerhed og sundhed ved olie- og gasaktiviteter samt udsteder af godkendelser og tilladelser til at opererer i Nordsøen.

På forsyningsområdet varetager Energistyrelsen opgaver nationalt og internationalt i relation til el-, naturgas- og varmeforsyningsområdet, vedvarende energi og beredskab. Der arbejdes for at etablere de rette rammer for, at energiudviklingen i Danmark sker på en samfundsøkonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. På området for byggeri og energieffektivitet arbejder Energistyrelsen for, at gøre den danske bygningsmasse så energieffektiv som muligt. Dette sker blandt andet ved at fastsætte krav til bygningers energiforbrug samt via reglerne om energimærkning af bygninger. Herudover varetages opgaver vedrørende fremme af vedvarende energi i bygninger, krav til energimærkning og energieffektivitet i en

10

række produkter, byggelovgivningen i Danmark og fremme af produktivitet og kvalitet i byggeriet. Som resultat er den kongelige resolution af 28. juni 2015 varetog Energistyrelsen fra denne dato ikke længere opgaver vedr. byggeri.

På området for klima og energiøkonomi leverer Energistyrelsen analysearbejde som understøtter den danske omstilling til uafhængighed af fossile brændstoffer og som bidrag til den nationale og internationale indsats vedrørende klima. Området er også ansvarlig for den danske klimalov og energistatistik samt opgørelser til EU, FN mv. vedrørende den danske klimaindsats.

Energistyrelsens område for energiteknologi beskæftiger sig med teknologisk omstilling til fossilfri vækstøkonomi, herunder en række reguleringsordninger. Man er ansvarlig for myndighedsadministrationen af den fælleseuropæiske CO2-kvoteordning og administrerer erhvervsordninger der understøttet besparelsesomlægninger fra fossil til vedvarende energi indenfor erhverv og industri. Områder leverer desuden bistand til reduktion af udviklingslandes drivhusgasudledninger, samt støtte til forskning, udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

2.4. Målrapportering Dette afsnit indeholder en overordnet afrapportering på Energistyrelsens resultatkontrakt og en uddybende analyse af udvalgte resultatkrav. En detaljeret oversigt over Energistyrelsens resultatkrav og afrapportering på de i 2015 opnåede resultater fremgår af bilag 4.6. Detaljeret målrapportering.

2.4.1. Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt Energistyrelsens resultatkontrakt for 2015 omfattede 12 institutionsspecifikke A-resultatmål med 31 resultatkrav/milepæle, to B-resultatkrav/KPI med seks resultatkrav/milepæle og fem koncernfælles resultatmål (C-mål) med tilsammen 11 resultatkrav/milepæle.

I Energistyrelsens samlede målopfyldelse i 2015 er 31ud af i alt 49 milepæle opfyldt, hvoraf to milepæle er udgået og fordelt på de øvrige A-mål. Dette svarer til en samlet målopfyldelse på 83,1 procent, hvilket Energistyrelsen vurderer som værende et tilfredsstillende resultat.

Nedenstående tabel illustrerer årets faglige resultater fordelt på de enkelte resultatmål3.

3 Energistyrelsens samlede økonomi fremgår af tabel 2.

11

Tabel 4. Milepæle for 2015 fordelt på type af resultatmål4 Point Status Mål-

opfyldelse A: Institutionsspecifikke resultatmål: A1 Modernisering af el- og gassektorerne 9 Delvist

opfyldt 7,8

A2 Effektmåling af erhvervsrettede instrumenter 6 Opfyldt 6,4 A3 Institutionalisering af klima i ENS 5 Opfyldt 5,3 A4 Værktøj til effektmåling af indsatser under byggepolitisk

strategi 4 Udgået

(fordeles på øvrige

A-mål)

A5 Effektmåling af programmer/aktiviteter i handlingssporet 6 Opfyldt 6,4 A6 Ledelsesinformationssystem 4 Opfyldt 4,2 A7 Langsigtet løsning på PSO-sagen og

tilpasning af ordninger til nye EU-statsstøtteregler 9 Delvist

opfyldt 8,9

A8 Servicemål for sagsbehandlingstider i afgørelsessager 4 Opfyldt 4,2 A9 Elforsyningssikkerhed 9 Opfyldt 9,5 A10 Olie-gasstrategi for Nordsøen 5 Delvist

opfyldt 4,0

A11 Systematisk international overvågning og strategisk planlægning

5 Opfyldt 5,3

A12 Udvikling af metodisk tilgang til internationale aktiviteter baseret på nationale styrkepositioner

5 Delvist opfyldt

4,0

I alt A-mål 71 66,0 B: Key performance indicators (KPI’er) B1: Prognosepræcision 8 Delvist

opfyldt 4,4

B2: Sagsbehandlingstider i afgørelsessager 1 Opfyldt 1,0 I alt B-mål 9 5,4 C: Koncernfælles resultatmål C1 Høj kvalitet i departementssager 10 Delvist

opfyldt 2,5

C2 Systematisk, dokumenteret og ensartet risikostyring 2 Opfyldt 2,0 C3 Revisionsbemærkninger fra Rigsrevisionen 3 Opfyldt 3,0 C4 Energieffektivisering 2 Opfyldt 2,0 C5 Informationssikkerhed 3 Delvist

opfyldt 2,3

4 Beregningen af målopfyldelse er foretaget ud fra pointfordelingen for de enkelte milepæle. Opfyldte milepæle giver 100 %, delvist opfyldte milepæle tæller som udgangspunkt 25 %, 50 % eller 75 % og ikke opfyldte milepæle tæller 0 %.

12

I alt C-mål 20 11,8 Årets resultat (A, B og C-mål) 100 83,1 % Note: Resultatmål A4 er udgået og er fordelt ud på de resterende A-mål. Derfor kan målopfyldelsen for det enkelte mål være højere end antallet af point.

2.4.2. Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger I nedenstående afsnit er der foretaget uddybende analyser og vurderinger af de resultatkrav, som vurderes at være særligt interessante, samt de milepæle som er delvist opfyldte og ikke opfyldte.

2.4.2.1. Modernisering af el- og gassektorerne (resultatkrav A1) El-reguleringsudvalget offentliggjorde i december 2014 deres rapport med 16 hovedanbefalinger og 64 underanbefalinger til regeringen om reguleringen af den danske elsektor. Der er i 2015 arbejdet videre med anbefalingerne. I forhold til gassektoren afleverede arbejdsgruppen for gasanalysen rapporten ”En effektiv gassektor” ved udgangen af 2015 og senere offentliggjort i februar 2016. Rapporten gennemgår gassektoren, og med syv anbefalinger og en række underanbefalinger kommer den med forslag til, hvordan man kan sikre en mere omkostningseffektiv gassektor.

Resultatkravet vedr. el- og gassektorerne omfatter fire milepæle med specifikke delmilepæle, som er delvist opfyldt for 1. kvartal (1. og 2. milepæl) samt 2. kvartal (2. milepæl) og opfyldt for 2. kvartal (1. milepæl).

Elsektoren: Endeligt forhandlingsoplæg og beslutningsgrundlag var klar til den formelle interministerielle clearings- og beslutningsproces i 2. kvartal (den 8. april). Denne milepæl for 1. kvartal blev således først opfyldt i 2. kvartal. Baggrunden for denne ikke rettidige opfyldelse var, at de løbende drøftelser med de involverede ministerier tog længere tid end forventet. I 2. kvartal blev der leveret materiale til påbegyndelse af forhandlinger med forligskredsen.

Gassektoren: Der er gennemført ekstern interessentinddragelse i forhold til sektorens input til en analyse i 1. kvartal. Delanalysen af detailmarkedet afventede økonomisk analyse af indførelse af en datahub og analysearbejdet blev derfor forsinket. Denne milepæl for 2. kvartal blev således først opfyldt i 4. kvartal, hvor der forelå en samlet analyserapport.

Den samlede vægtede målopfyldelse for resultatkravet er 82,3 %, og målopfyldelsen vurderes derfor som tilfredsstillende.

2.4.2.2. Institutionalisering af klima i ENS (resultatkrav A3) Med resultatkravet vil ENS styrke nationalt klima som fagligt område for at understøtte regeringens klimapolitiske dagsorden og fremme integration af klimahensyn i andre politikområder, samt for at følge op på klimaplan og klimalov. Resultatkravet omfatter tre milepæle med specifikke delmilepæle, som alle er opfyldt.

Den klimapolitiske redegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan og sendt i interministeriel høring den 19. oktober 2015. Redegørelsen blev dog først offentliggjort den 16. december,

13

da Finansministeriet ønskede at samtænke redegørelsen med processen for finansloven. Basisfremskrivningen blev offentliggjort den 16. december.

For så vidt angår milepælen for 2. kvartal om scenarier er milepælen tilpasset, således at der ikke skulle udarbejdes scenarier for 2020-2035.

Den samlede vægtede målopfyldelse for resultatkravet er 100 %, og målopfyldelsen vurderes derfor som tilfredsstillende.

2.4.2.3 Effektmåling af programmer/aktiviteter i handlingssporet (resultatkrav A5) Der skal udarbejdes en systematisk og ensartet model for måling af effekt af programmer/aktiviteter i hele handlingssporet, inkl. eksportenheden, og test af modellen (=opgørelse af outputs og foreløbig vurdering af impact). Den samlede model for effektmåling af det bilaterale samarbejde inkl. systematik til registrering af outputs blev udarbejdet i 1. kvartal og godkendt af LCTU/Kina styregruppen, og der er i 3. kvartal gennemført en evaluering og opgørelse af outputs og indikatorer.


2.5.2.4. Langsigtet løsning på PSO-sagen og tilpasning af ordninger til nye EU-statsstøtteregler (resultatkrav A7) Der skal findes en løsning på PSO-problematikken fra 2017 og frem. Derudover skal en løbende tilpasning af eksisterende støtteordninger til EU-statsstøttereglerne sikres. Resultatkravet omfatter fem milepæle med specifikke delmilepæle, som er delvist opfyldt for 1. kvartal og opfyldt for henholdsvis 2. og 3. kvartal.

På baggrund af en interministeriel proces med ENS som formand og uformel konsultation med Europa-Kommissionen er der leveret et beslutningsoplæg for regeringens valg af den langsigtede PSO-løsningsmodel og materiale til forligskredsdrøftelser i 1. kvartal samt en procesbeskrivelse med identificerede statsstøttesager, der skal tilpasses de nye statsstøtteregler. I 2. kvartal har der været diverse kontakter til Europa-Kommissionen, hvor der er skabt et grundlag for godkendelse af den langsigtede PSO-model. I 2. kvartal er der ligeledes fremsendt udkast til tilpasningsplan for udfasning af 100 GWh-ordningen til EU Kommissionen. Ordningen ophæves, når den ny støtteordning for el-intensive virksomheder træder i kraft. I 4. kvartal blev de nødvendige tilpasninger af eksisterende statsstøtteordninger og vurdering af tilpasninger i forhold til kommende støtteordninger foretaget.

Den samlede vægtede målopfyldelse for resultatkravet er 93,1 % og målopfyldelsen vurderes derfor som tilfredsstillende.

2.5.2.5. Servicemål for sagsbehandlingstider i afgørelsessager (resultatkrav A8) Energistyrelsen træffer på en række områder afgørelser, som har stor betydning for virksomheder og borgere. I den forbindelse er det væsentligt at sikre rimelige sagsbehandlingstider. Resultatkravet omfatter to milepæle, som begge er opfyldt.

14

Der er blevet fastsat mål for gennemsnitlig og maksimal sagsbehandlingstid i forhold til markedskontrol med byggevarer og energimærkningsordningen. Målene for energimærkningsordningen er implementeret og er løbende blevet monitoreret og dokumenteret. Pga. ny regeringsdannelse og den deraf følgende ressortomlægning af ordningen for markedskontrol af byggevarer er målet for denne ordning ikke implementeret.


2.4.2.6. Olie-gasstrategi for Nordsøen (resultatkrav A10) Der er i 2015 blevet arbejdet på en langsigtet strategi for en optimeret udnyttelse af de danske olie- og gasressourcer i Nordsøen. Dette arbejde er udført i tæt samarbejde med branchen og skal munde ud i en rapport med anbefalinger.

Resultatkravet vedr. olie-gasstrategien omfatter en milepæle for 2. kvartal, som er delvist opfyldt.

Arbejdet med olie-gasstrategien og udarbejdelse af en endelig rapport blev forsinket bl.a. pga. et omfattende modelarbejde og ny regeringsdannelse krævede ny stillingtagen til det fortsatte arbejde. I slutningen af 2015 forelå der en udgave af rapporten, som branchen har tilsluttet sig.

Den samlede vægtede målopfyldelse for resultatkravet er 75 %, og målopfyldelsen vurderes derfor som mindre tilfredsstillende.

2.4.2.7. Udvikling af metodisk tilgang til internationale aktiviteter baseret på nationale styrkepositioner (resultatkrav A12) Energistyrelsens internationale engagement indenfor de tværgående emner vedvarende energi, energieffektivisering og klimafinansiering skal målrettes aktiviteter (og fora) med størst effekt (set ift. ressourceinput) ift. internationale og nationale klima- og energiprioriteter. Det betyder, at der er behov for at udvikle metodiske tilgange til det internationale arbejde for disse tre temaer. Resultatkravet omfatter to milepæle, som begge er delvist opfyldt.

Der er i 1. kvartal nedsat tre arbejdsgrupper, som hver især har udarbejdet strategiske prioriteringsværktøjer for hvert af de tre emner for 2015. I begyndelsen af processen har der været udfordringer med at sikre en tæt kobling mellem det internationale og det nationale arbejde. Prioriteringsværktøjerne er blevet detaljeret i løbet af året, og danner grundlaget for yderligere udvikling af værktøjerne i 2016.


15

2.5 Forventninger til det kommende år Der vil i 2016 være et særligt fokus på forsyningssikkerhed og effektivisering af forsyningssektorerne. Der er igangsat et arbejde med beregning af potentialet ved en mere effektiv forsyningssektor og forslag til initiativer inden for el, gas, fjernvarme, affald, vand og teleydelser.

Der fastholdes et højt fokus på en effektiv olie- og gasindvinding fra den danske sektor i Nordsøen. Olie- og gasstrategien for Nordsøen forventes afrapporteret primo 2016. Der nedsættes en interministeriel gruppe, der skal se på mulighederne for at fremme renoveringen af infrastruktur og styrket tredjepartsadgang.

Der vil på vind- og solområdet være fokus på, at udbygning med vedvarende energi sker samfundsøkonomisk omkostningseffektivt. Det gælder b.la. for vedvarende energianlæg på land og i forbindelse med udbuddet af de kystnære havvindmøller og Danmarks hidtil største havmøllepark, Kriegers Flak, på i alt 600 MW.

På energispareområdet vil der være fokus på at øge synergien mellem indsatserne og på at sikre omkostningseffektivitet og sammenhæng mellem de forskellige energispareindsatser og -aktiviteter. Indsatsen vil i forlængelse af energiaftalen have særlig fokus på øget energieffektivitet i erhvervsliv og eksisterende bygninger.

Energistyrelsen vil for energiområdet samlet set engagere betydelige ressourcer i at understøtte regeringens Energikommission med professionel og solid faglig sekretariatsbetjening og analyser. Kommissionens oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030 forventes afrapporteret primo 2017. Oplægget vil indgå som input til udarbejdelsen af regeringens forhandlingsoplæg til en kommende energiaftale for perioden efter 2020.

Energistyrelsen vil ligeledes i det kommende år arbejde for forbedret mobil- og bredbåndsdækning gennem dækningskrav i 1800 MHz-auktionen, fordeling af midler fra bredbåndspuljen i 2016 og udarbejdelse af en frekvensstrategi.

Blikket skal i det kommende år desuden rettes mod forskning inden for energiteknologi i lyset af Danmarks deltagelse i Mission Innovation. Der skal sikres gode rammevilkår for forskning med offentlig såvel som med privat finansiering.

EU vil i 2016 indtage en helt central plads i Energistyrelsens arbejde på energi-, forsynings- og klimaområdet, herunder hele den danske energi-, forsynings- og teleinfrastruktur. Der vil blive givet særlig høj prioritet til at sikre Danmarks interesser i forbindelse med udmøntning af EU’s 2030-mål og omsætningen af disse i konkrete EU-retsakter, herunder særligt Europa-Kommissionens strategi for Energiunionen, hvor der i 2016 vil blive fremsat en række forslag til EU-retsakter af væsentlig betydning for Danmark. Fokus vil ligeledes være på at sikre en holdbar og effektiv løsning på PSO-sagen med Europa-kommissionen. Der skal træffes politisk beslutning herom inden sommeren 2016. Derudover vil

16

Energistyrelsen fokusere på de kommende forslag om revision af teledirektiverne og revision af engrosmarkedet for roaming samt forhandlingerne om fremtidig anvendelse af 470-790 MHz-båndet.

Energistyrelsen vil arbejde for en ambitiøs opfølgning på den globale klimaaftale og fastholde et højt internationalt aktivitetsniveau. Fokus vil være på at konsolidere Danmarks position, som foregangsland i energiomstillingen, og på at styrke eksportpotentialet for danske virksomheder.

Internt vil styrelsen i 2016 have særligt fokus på at integrere affald, vand og tele i et stærkt forsyningsfagligt miljø, på effektiv drift og administration og på at etablere et nyt Center for Energiadministration i Esbjerg. Derudover fortsættes arbejdet med at effektivisere og professionalisere de interne arbejdsgange med henblik på at styrke kvaliteten og udnytte ressourcerne optimalt på tværs af organisationen.

På det økonomiske område vil Energistyrelsen også i 2016 fortsætte sit arbejde med tilpasse opgaver og ressourcer til de faldende drifts- og lønbevillinger. Nedenfor er de økonomiske forventninger for 2016 beskrevet:

Tabel 5: Forventninger til næste år

Energistyrelsen 2015 2016 Bevilling og øvrige indtægter Regnskab R-år (mio. kr.) -372,5 -392,0 Udgift Regnskab R-år (mio. kr.) 372,5 408,2 Bevilling og øvrige indtægter Grundbudget B-året (mio. kr.) 0,0 16,3

Kilde: SKS

Med den nuværende bevilling er der lagt op til, at der i 2016 anvendes 16,3 mio. kr. af opsparingen. Det forventes, at man vil få 4,2 mio. kr. yderligere i tillægsbevilling i 2016, hvorfor det samlede træk på opsparingen vil være 12,1 mio. kr., heraf 10,3 mio. kr. af lønsumsopsparingen og 1,8 mio. kr. af øvrig drift.

3. Regnskab

3.1. Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som fremgår af Regnskabsbekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning.

For hovedkonto § 29.21.01. aflægges regnskabet efter de omkostningsbaserede principper og for øvrige hovedkonti aflægges der regnskab efter de udgiftsbaserede principper.

3.2. Resultatopgørelse mv.

3.2.1. Resultatopgørelse Energistyrelsens resultatopgørelse, jf. nedenstående tabel, redegør for årets bevægelser fordelt på indtægter og omkostninger samt årets resultat.

17

Tabel 6. Resultatopgørelse (§ 29.21.01. Energistyrelsen)

Mio. kr.

2014

Regnskab 2015

Regnskab 2016

Budget Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -274,8 -285,7 -316,9 Reserveret af indeværende års bevillinger 0,0 0,0 0,0 Anvendt af tidligere års reserverede -11,3 -22,1 -14,9 Bevillinger

Indtægtsført bevilling i alt -286,1 -307,8 -331,8 Salg af vare og tjenesteydelser -10,7 -20,8 -24,2 Tilskud til egen drift -2,1 -0,2 0,0 Gebyrer -61,3 -37,5 -52,3 Ordinære driftsindtægter i alt -360,2 -366,4 -408,3 Ordinære driftsomkostninger

Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger

Husleje5 16,9 9,4 12,0 Forbrugsomkostninger i alt 16,9 9,4 12,0 Personaleomkostninger

Lønninger 163,7 169,7 186,0 Pension 25,7 26,9 29,5 Lønrefusion -4,0 -4,5 -4,2 Andre personaleomkostninger6 0,9 4,2 4,0 Personaleomkostninger i alt 186,3 196,3 215,3 Af- og nedskrivninger 2,5 3,1 6,5 Andre ordinære driftsomkostninger 132,8 141,8 160,4 Ordinære driftsomkostninger i alt 338,4 350,6 394,2 Resultat af ordinær drift -21,7 -15,8 -14,1 Andre driftsposter

Andre driftsindtægter -6,8 -6,1 -5,0 Andre driftsomkostninger 17,4 21,5 19,1 Resultat før finansielle poster -11,1 -0,4 14,1 Finansielle poster

Finansielle indtægter -0,0 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 0,2 0,4 0,0 Resultat før ekstraordinære omkostninger -10,9 0,0 0,0 Ekstraordinære poster

5Der blev i 2015 anvendt 9,4 mio. kr. på husleje. Dette skyldes, at regningen for første kvartal blev bogført i regnskabet for 2014, hvor udgifterne til husleje har været tilsvarende højere. 6 Stigningen i andre personaleomkostninger skyldes, at lønforhandlingerne imod forventning ikke blev afsluttet i 2015 og der er derfor hensat midler til udbetaling i 2016, ligesom der er henset yderligere midler i 2015 ift. 2014.

18

Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 Årets resultat -10,9 0,0 0,0

Kilde: SKS

Energistyrelsen har i 2015 haft et samlet resultat på 0,0 kr., hvilket er 10,9 mio. kr. mindre end året før. Årets resultat skyldes primært, at der er anvendt 22,1 mio. kr. af tidligere års reserverede bevillinger.

På indtægtssiden er der i 2015 sket en stigning på 10,1 mio. kr. hvad angår salg af varer og tjenesteydelser. Dette skyldes hovedsageligt, at der er indgået aftaler om rådgivning i Indonesien, Tyrkiet og Ukraine. Yderligere er der tale om en udvidelse af aftalen omkring LCTU, hvor styrelsen bistår en række udviklingslande med generel rådgivning omkring energisektorinitiativer og med at implementere en række drivhusgasreduktionsindsatser.

Der er registreret mindreindtægter på Energistyrelsens gebyrordninger på 23,8 mio. kr. i forhold til 2014, hvilket først og fremmest skyldes, at der i 2015 er korrigeret for den momsfejl på 8,5 mio. kr. som blev registreret i 2014. Den resterende del af de manglende indtægter skyldes hovedsageligt, at der ikke er leveret det forventede antal tilsynstimer på primært el- og olie/gasområdet.

Grundet ressortdelingsaftalerne er der i 2016 budgetteret med både stigende indtægter og omkostninger, da Energistyrelsens ressortområde er udvidet.

3.2.2. Resultatdisponering Nedenstående tabel angiver Energistyrelsens resultatdisponering

Tabel 7. Resultatdisponering (§ 29.21.01. Energistyrelsen)

Mio. kr.

2015 Disponeret til bortfald 0,00 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) 0,00 Disponeret udbytte til statskassen 0,00 Disponeret til overført overskud 0,00

Da Energistyrelsens resultat for 2015 er på 0,0 mio. kr., hverken overføres eller bortfaldes der midler i forbindelse med resultatdisponeringen.

3.3. Balancen Nedenstående tabeller beskriver Energistyrelsens aktiver og passiver pr. 31. december 2015.

Tabel 8. Balancen (§ 29.21.01. Energistyrelsen)

Note Aktiver i mio. kr. 2014 2015 Passiver i mio. kr. 2014 2015

19

Anlægsaktiver

Egenkapital

1 Immaterielle anlægsaktiver

Reguleret egenkapital (startkapital) 3,6 3,6

Færdiggjorte udviklingsprojekter 1,3 0,0 Opskrivninger 0,0 0,0

Erhvervede koncessioner, patenter mv. 4,5 6,1 Reserveret egenkapital 0,0 0,0

Udviklingsprojekter under opgørelse 0,0 0,0 Bortfald af årets resultat 0,0 0,0

Immaterielle anlægsaktiver i alt 5,8 6,1 udbytte til staten 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver

overført overskud 43,6 43,6

Grunde, arealer og bygninger 0,2 0,1 Egenkapital i alt 47,3 47,3 Infrastruktur 0,0 0,0

Transportmateriel 0,0 0,0 3 Hensatte forpligtelser 1,6 5,3 Produktionsanlæg og maskiner 0,1 0,1 Langfristede gældsposter

Inventar og it-udstyr 0,2 0,8

Igangværende arbejder for egen regning 0,0 0,0 FF4 Langfristet gæld 3,9 6,97

2 Materielle anlægsakt. i alt 0,4 1,0 Donationer 0,0 0,0 Finansielle anlægsaktiver

Statsforskrivning 3,6 3,6 Prioritetsgæld 0,0 0,0 Øvrige finansielle anlægsaktiver 0,0 0,0 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Finansielleakt. i alt 3,6 3,6 Langfristet gæld i alt 3,9 6,9 Anlægsaktiver i alt 9,9 10,8

Omsætningsaktiver

Kort fristede gældsposter

Varebeholdninger 0,0 0,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 45,1 50,8

Tilgodehavender 23,9 39,4 Anden kortfristet gæld 8,5 5,3 Periodeafgr. poster 9,8 6,0 Skyldige feriepenge 25,2 25,2 Værdipapirer 0,0 0,0 Reserveret bevilling 33,8 11,6

4 Likvide beholdninger

Igangværende arbejder for fremmed regning 18,2 49,0

FF5 Uforrentet konto 77,8 106,1 Periodeafgr. poster 7,2 0,0 FF7 Finansieringskonto 69,6 39,6

Andre likvider -0,1 -0,4

Likvide beholdninger i alt 147,3 145,3 Kort fristet gæld i alt 138,0 141,9 Omsætningsaktiver i alt 180,9 190,6 Gæld i alt 142,0 148,8 Aktiver i alt 190,8 201,4 Passiver i alt 190,8 201,4

Kilde: SKS

Samlet set er balancen i 2015 steget med 10,6 mio. kr. Den samlede balancesum består af en rækker poster som i løbet af året har haft bevægelser i større eller mindre grad.

7 Der er en afvigelse imellem FF4 langfristet gæld og den samlede sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver, da FF4 kontoen afstemmes pr. 31.12 mens anlægsaktiverne medregner periode 13.

20

Den samlede anlægsmasse er steget fra 9,9 mio. kr. til 10,7 mio. kr. hvilket primært skyldes en stigning i de materielle anlægsaktiver. I forbindelse med ressortomlægninger, jf. den kongelige resolution af 28. juni 2015, modtog Energistyrelsen en række nye medarbejdere og investerede i den forbindelse i nyt inventar.

Energistyrelsens samlede omsætningsaktiver voksede med 9,7 mio. kr. i 2015, hvilket primært kan forklares ud fra en stigning på 15,5 mio. kr. på tilgodehavender. Årsagen hertil er den førnævnte momsfejl i 2014, hvor der fejlagtigt blev afløftet moms på fire fakturaer for tilsammen 8,5 mio. kr., hvilket blev korrigeret i 2015. Yderligere skyldes det, at Energistyrelsen har flere penge til gode hos debitorerne, end man havde i 2014. Udviklingen i de likvide beholdninger er yderligere forklaret i note 4 Opfølgning på likviditetsordning som er beskrevet i afsnit 4 Noter til resultatopgørelse og balance.

Egenkapitalen i 2015 er uforandret i forhold til 2014, hvilket bliver nærmere forklaret i afsnit 3.4 Egenkapitalforklaring.

Ændringen i de hensatte forpligtigelser er nærmere forklaret i note 3 i afsnit 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance.

Energistyrelsens samlede gældsposter er steget med 6,8 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes ændringer i den kortfristede gæld.

Faldet i den reserverede bevilling skyldes, at man i 2015 har benyttet 22,1 mio. kr. til at dække merforbruget på såvel løn som almindelig drift samt rettelse af momsfejlen fra 2014. Forbruget af den reserverede bevilling har været forventeligt, hvilket ligeledes har været indbudgetteret i Energistyrelsens samlede budget for 2015.

Igangværende arbejde for fremmed regning er steget fra 18,2 mio. kr. til 49,0 mio. kr., da der i løbet af 2015 har igangsat en række nye projekter. Energistyrelsen er blandt andet tovholder på et EU projekt vedr. implementeringsforum for bygningsdirektivet, hvor man administrerer det samlede budget for projektet. Herudover har Energistyrelsen modtaget 26,8 mio. kr. til et EU projekt vedr. udvikling af et europæisk vindatlas som løbende skal videreformidles til de deltagende lande. Yderligere dækker stigningen over, at man har engageret sig i tre nye tilskudsfinansierede ordninger i Indonesien, Tyrkiet og Ukraine, hvor tilskuddet fra Udenrigsministeriet bliver udbetalt på forskud.

3.4. Egenkapitalforklaring Nedenstående tabel redegør for ændringerne i Energistyrelsens egenkapital.

Tabel 9. Egenkapitalforklaring (§ 29.21.01. Energistyrelsen)

Note Mio. kr. 2013 2014 2015 Egenkapital primo 31,5 36,4 47,3 Startkapital primo 3,6 3,6 3,6 + Ændringer i startkapital 0,0 0,0 0,0 Startkapital ultimo 3,6 3,6 3,6

21

Opskrivninger primo 0,0 0,0 0,0 + Ændringer i opskrivninger 0,0 0,0 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 0,0 0,0 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 0,0 + Ændringer i reserveret egenkapital 0,0 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 0,0 Overført overskud 27,8 32,8 43,6 + Primoreguleringer/flytning mellem bogføringskredse -9,9 0,0 0,0 + Regulering af det overførte overskud 0,0 0,0 0,0 + Overført fra årets resultat 14,8 10,9 0,0 - Bortført af året resultat 0,0 0,0 0,0 - Udbytte til staten 0,0 0,0 0,0 Overført overskud ultimo 32,8 43,6 43,6 Egenkapital ultimo 36,4 47,3 47,3

Kilde: SKS

Energistyrelsen havde ved udgangen af 2014 en positiv egenkapital på 47,3 mio. kr. Da der i 2015 er anvendt reserveret bevilling svarende til merforbruget, er årets resultat 0,0 mio. kr. og der overføres hverken over- eller underskud til egenkapitalen, som derfor er upåvirket i 2015.

3.5 Likviditet og låneramme Nedenstående tabel redegør for Energistyrelsens udnyttelse af lånerammen.

Tabel 10. Udnyttelse af låneramme

Note Mio. kr. 2015 Sum af immaterielle og materielle aktiver 7,1 Låneramme 9,9 Udnyttelsesgrad i pct. 71,9

Kilde: SKS

Udnyttelsesgraden af lånerammen er steget fra 44,2 % i 2014 til 71,9 % i 2015. Dette skyldes primært, at Energistyrelsens tilgængelige låneramme er faldet fra 14,2 mio. kr. til 9,9 mio. kr., da der er udlånt 5,9 mio. kr. til Energitilsynet. Energistyrelsen har igennem 2015 ikke haft problemer med at overholde lånerammen.

3.6. Opfølgning på lønsumsloft Nedenstående tabel redegør for Energistyrelsens lønsumsforbrug og foretager opfølgning på lønsums-loftet.

Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft

Note Mio. kr. § 29.21.01

22

Lønsumsloft FL 186,1 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 174,2 Lønforbrug under lønsumsloft 182,9 Difference (merforbrug) -8,7 Akk. opsparing ultimo 2014 28,38 Akk. opsparing ultimo 2015 19,6

Kilde: SKS

Energistyrelsen havde i 2015 et merforbrug til lønninger på 8,7 mio. kr. Dette har reduceret den samlede lønopsparing fra 28,3 mio. kr. til 19,6 mio. kr.

Årsagen til Energistyrelsens betydelige lønsumsopsparing er, at styrelsen tilstræber at håndtere et forudsat stort fald i lønsumsbevillingen i perioden 2017 til 2018 inden for egne rammer. De resterende opsparede lønsumsmidler vil blive søgt anvendt i de kommende år for at afbøde den andel af reduktionen i styrelsens lønsumsbevilling, som ikke begrundes i tilhørende opgavebortfald.

Afslutningsvist skal det nævnes, at Energistyrelsens indtægtsdækkede og tilskudsfinansierede virksomhed ikke er omfattet af lønsumsloftet, hvilket forklarer differencen mellem resultatopgørelsens personaleomkostninger og ovenstående tabels lønforbrug.

3.7. Bevillingsregnskabet Nedenstående tabel beskriver Energistyrelsens bevillingsregnskab, hvilket er indtægter og omkostninger på hovedkontoniveau.

Tabel 12: Bevillingsregnskab

Mio. kr. Art Hovedkonto Navn Bevillingstype Bevilling Regnskab

Adminstrerede

tilskud og lovbundne ordninger

§ 29.11.03. Sinks Reservations-bevilling

Udgifter Indtægter

5,6 0,0

5,6 0,0

§ 29.21.01. Energistyrelsen

Driftsbevilling Udgifter

Indtægter 354,1 -68,4

372,5 -64,7

§ 29.22.01. Tilskud til energiforskning Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 384,2

0,0 397,0

0,0

§ 29.24.01. Vedvarende energi Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 4,2 0,0

4,2 0,0

§ 29.24.08. Forsøgsordning for elbiler Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 5,1 0,0

4,7 0,0

§ 29.24.13. Videncenter for energibesparelser i bygninger

Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 5,2 0,0

5,9 0,0

8 Udtrækket fra SKS viser, at Energistyrelsen har en opsparing på 29,8. Dette beløb er ikke korrekt, da beløbet er opsparingen fra ultimo 2013. Sidste år blev der benyttet 1,5 mio. af lønsumsopsparingen, hvorfor det korrekte beløb er 28,3 mio. kr.

23

§ 29.24.14. Infrastruktur til transport Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 26,7 0,0

25,3 0,0

§ 29.24.15. partnerskabssamarbejde

med kommuner Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 10,0 0,0

10,0 0,0

§ 29.24.16. Geotermi og store

varmepumper Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 10,1 0,0

14,8 0,0

§ 29.24.17. Bølgekraftprojekter Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 12,2 0,0

11,3 0,0

§ 29.24.18. Energieffektiviseringsindsats Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 25,1 0,0

23,9 0,0

§ 29.24.19. Vedvarende energi til proces Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 340,6

0,0 111,7

0,0

§ 29.24.20. Industriel kraftvarme Lovbunden

bevilling Udgifter

Indtægter 153,4

0,0 0,0 0,0

§ 29.24.21. Biogas (til transport og proces)

Lovbunden bevilling Udgifter

Indtægter 44,9 0,0

0,0 0,0

§ 29.24.23. Store varmepumper til

fjernvarme Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 26,7 0,0

25,8 0,0

§ 29.24.24. National ordning for

geotermi Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 32,5 -12,5

0,0 0,0

§ 29.25.02. Kuldioxidafgift Lovbunden

bevilling Udgifter

Indtægter 1,0 0,0

1,6 0,0

§ 29.25.03. Energibesparelser i

erhvervsvirksomheder Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 10,1 0,0

3,6 0,0

§ 29.25.08. Målrettet lempelse af PSO Lovbunden

bevilling Udgifter

Indtægter 181,2

0,0 86,2 0,0

§ 29.25.09. Tilskud til biogas Lovbunden

bevilling Udgifter

Indtægter 143,1

0,0 129,1

0,0

§ 29.27.01. Miljøstøtte til Østeuropa og

CO2-kreditter Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 0,0 0,0

-11,3 0,0

§ 29.27.02. Klimastøtte til Arktis mv. Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 16,5 0,0

16,4 0,0

§ 29.27.03. Klimaprojekter i

udviklingslande Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 0,0 0,0

-36,4 0,0

§ 29.28.01. Byggeri Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 17,1 0,0

13,9 0,0

§ 29.28.02. Statens

Byggeforskningsinstitut Reservations-

bevilling Udgifter

Indtægter 25,5 0,0

25,4 0,0

Øvrige

administrende udgifter og indtægter

§ 29.21.04. Salg af CO2-kvoter Anden bevilling

Udgifter Indtægter

0,2 -527,2

0,0 -532,1

§ 29.23.03. Gebyrindtægter i forbindelse med udbudsrunder

Anden

bevilling Udgifter

Indtægter 0,0 1,3

0,0 0,2

§ 29.23.04. Oversk. v. statsdel. i

Nordsøakt. Anden

bevilling Udgifter

Indtægter 0,0 0,0

-206,4 0,0

§ 29.23.06. Koncessionsafgift fra Akzo

Nobel Salt A/S Anden

bevilling Udgifter

Indtægter 0,0 6,4

0,0 6,1

Kilde: SKS

24

4. Bilag

4.1. Noter til resultatopgørelse og balance Nedenstående noter uddyber en række forskellige poster i Energistyrelsens resultatopgørelse og balance.

Tabel 13. Immaterielle anlægsaktiver

Mio. kr.

Færdiggjorte

udviklings-projekter

Erhvervede koncessioner

patenter licenser mv.

i alt Kostpris 14,0 7,5 21,5

Primokorrektioner og flytninger mellem bogføringskredse 0,0 0,0 0,0

Tilgang 0,0 3,2 3,2 Afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr. 31.12.2014 14,0 10,6 24,7 Akkumulerede afskrivninger -13,8 -4,5 -18,3 Akkumulerede nedskrivninger -0,2 0,0 -0,2 Akkumulerede af- go nedskrivninger pr. 31.12.2015 -14,0 -4,5 -18,5 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2015 0,0 6,1 6,1 Årets afskrivninger -1,3 -1,6 -2,9 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger -1,3 -1,6 -2,9 Afskrivningsperiode 3 år 3 år

(mio. kr.) Udviklingsprojekter under udførsel

Primo saldo pr. 1. januar 2015 0,0 Tilgang 0,0 Nedskrivninger 0,0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 0,0 Kostpris pr. 31.12.2015 0,0

25

Tabel 14. Materielle anlægsaktiver

Mio. kr.

Grunde, arealer og bygninger

Produktionsanlæg og maskiner

it-udstyr Inventar I alt

Kostpris 6,9 0,2 1,9 0,2 9,1

Primokorrektioner og flytninger mellem bogføringskredse 0,0 -0,6 0,0 0,0 -0,6

Tilgang 0,0 0,0 0,0 0,8 0,8 Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr. 31.12.2015 6,9 -0,4 1,9 0,9 9,3 Akkumulerede afskrivninger -6,7 0,4 -1,9 -0,2 -8,3 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31.12.2015 -6,7 0,4 -1,9 -0,2 -8,3

Regnskabsmæssig værdi pr 31-12-2015 0,1 0,1 0,0 0,8 1,0

Årets afskrivninger -0,1 0,0 -0,1 0,0 -0,2 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger -0,1 0,0 -0,1 0,0 -0,2 Afskrivningsperiode 10 år 10 år 3 år 3 år

Energistyrelsen har ikke materielle anlægsaktiver af typen: Infrastruktur og transportmateriel.

Note 3. Hensættelser

Hensættelserne er i 2015 steget, da der er hensat midler til engangsvederlag, resultatløn og til frivillige fratrædelsesordninger. Der er derfor hensat 5,3 mio. kr. i 2015 mod 1,6 året før. Stigningen i hensættelserne skyldes, at lønforhandlingerne mod forventning ikke blev afsluttet inden udgangen af 2015.

Note 4. Opfølgning på likviditetsordning

Trækket på lånerammen er ikke identisk med den langfristede gæld på FF4, som fremgår af balancen i tabel 8. Forskellen skyldes at trækket på lånerammen er inkl. bogføringer i periode 13, hvorimod den langfristede gæld på FF4, som det fremgår af balancen, kun er t.o.m 31.12.2015.

Den uforrentede konto (FF5 kontoen) afstemmes først efter regnskabsårets afslutning, hvor der modposteres på finansieringskontoen (FF7 kontoen).

26

4.2. Indtægtsdækket virksomhed Nedenstående tabel redegør for Energistyrelsens indtægtsdækkede virksomhed.

Tabel 15: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Tusind kr. 2012 2013 2014 2015 Energimærkningsordningen 934,00 4.918,40 2.470,50 2080,61

Global rådgivning – Indtægtsdækket virksomhed 0,00 0,00 0,00 23,56

I alt 934,00 4.918,40 2.470,50 2.104,17

Energistyrelsen havde samlet set et underskud på 366.333 kr. for den indtægtsdækkede virksomhed i 2015. Energistyrelsens indtægtsdækkede virksomhed består hovedsageligt af Energimærkningsordningen, men er i 2015 blevet suppleret af en global rådgivningsenhed, som yder rådgivning og ekspertise i forbindelse med internationale opgaver:

• Energistyrelsen har det overordnede ansvar for energimærkningsordningen, der relaterer sig til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne og er implementeret i dansk ret. Energimærkning af bygninger udføres af certificerede energimærkningsfirmaer, som er omfattet af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Omkostninger forbundet med Energistyrelsens opgaver i relation til registrering af certificerede energimærkningsfirmaer, tilsyn, kontrol, kvalitetssikring, drift af registre og andre IT-systemer samt anden administration vedrørende energimærkningsordningen, finansieres af de certificerede firmaer. Indtægterne består af gebyr, indbetalt i forbindelse med indberetning af en energimærkning, som fastsat efter gebyrbekendtgørelsens § 3.

• Energistyrelsen deltager – mod betaling – i forbindelse med afholdelse af workshops mv i lande, hvor styrelsen ikke er engageret under eksisterende programmer. Det drejer sig om kortere workshops om den danske energimodel, som bl.a. afholdes i sammenhæng med landespecifikke eksportfremstød, virksomhedsprofilering etc.

4.3. Gebyrfinansieret virksomhed Energistyrelsen administrerede i 2015 ni gebyrordninger, herunder ordninger der vedrører tilsyn og myndighedsbehandling på elektricitets-, varme- og gasområdet, med CO2 kvoter, med olie- og gasrettigheder, med Akzo Nobel A/S og med Designated National Authority. Hver ordning administreres som gebyrfinansieret virksomhed, hvor omkostningerne til løn og drift skal modsvares af gebyrindtægter fra kunderne, så der ikke oparbejdes en positiv/negativ egenkapital. Gebyrordningerne bliver revideret minimum en gang om året, hvor der tages stilling til størrelsen på gebyret, så prisen afspejler balancekravet

27

om, at ordningen skal balancere inden for en fireårig periode. Udviklingen i Energistyrelsens gebyrordninger er vist nedenfor.

Tabel 16: Oversigt over resultat for gebyrordninger

Tusind kr. Gebyrordning 2012 2013 2014 2015 Balance for

2012-2015 Elsektoren -431 -700 6.459 -7.507 -2.180 Gassektoren -502 -71 -590 -443 -1.606 Varmesektoren 0 174 3.063 -3.063 173 Olie/gasrettigheder 1.565 1.547 -670 885 3.328 Akzo Nobel A/S 7 0 2 5 14 I alt 639 951 8263 -10.123 -271 Kvote-service -1.810 -1.509 -1.607 -1.015 -5.941 DNA 30 -33 -6 -1 -10 CO2-kvoter i alt -1.780 -1.542 -1.612 -1.016 -5.951 Byggeskadeforsikringen 578 1.289 2.045 4.360 8.273

Godkendt til drikkevand (GDV) 0 -2.300 -2.444 -1.051 -5.795

I alt -563 -1.603 6.252 -7.830 -3.744

Gebyrordning: El- og varmesektoren

Begge gebyrordninger havde underskud i 2015, hvilket skyldes, at der i 2014 fejlagtigt blev afløftet moms for samlet set 8,5 mio. kr. Dette blev korrigeret i 2015, hvor elsektoren betalte 5,4 mio. kr. tilbage mens varmesektoren betalte 3,1 mio. kr. tilbage. Efter korrektionen har de haft årsresultater på hhv. -2,1 mio. kr. og 0 kr. Årsagen til underskuddet på elsektoren er, at der ikke er blevet udført det budgetterede antal tilsynstimer.

Gebyrordning: Kvote-service og Gassektoren

Både kvoteservice og Gassektoren har igennem de sidste fire år kontinuerligt haft underskud på ordningerne. Der er derfor i 2015 vurderet, at det er nødvendigt at hæve størrelsen på gebyret, hvilket er effektueret fra 1. januar 2016.

Gebyrordning: Byggeskadeforsikring og GDV

Byggeskadeforsikring og godkendt til drikkevand er i forbindelse med ressortomlægninger, jf. den kongelige resolution af 28. juni 2015, blevet ressortomlagt og indgår fra 2016 ikke længere i Energistyrelsens gebyrregnskab.

Gebyrordning: Olie-/gasrettigheder

Olie/gasrettigheders resultat for 2014 medvirkede til, at den positive egenkapital blev reduceret med godt 20 %. Det blev besluttet at afvente tendensen i 2015, hvorefter man ville tage stilling til størrelsen på

28

gebyret. Resultatet for 2015 har været et overskud på 0,9 mio. kr., hvilket indgår i evalueringen af ordningen.

4.4. Tilskudsfinansierede virksomhed Nedenstående tabel redegør for Energistyrelsens tilskudsfinansierede aktiviteter.

Tabel 18: Resultat for tilskudsfinansierede aktiviteter (i kr.)

Projekt Overført overskud fra tidligere år Årets udgifter Årets tilskud Årets resultat Overskud til

videreførsel LCTU II 0,0 14.656.451 14.656.451 0,0 0,0 Tyrkiet 0,0 318.730 318.730 0,0 0,0 Indonesien 0,0 880.374 880.374 0,0 0,0 Ukraine 0,0 1.262.983 1.262.983 0,0 0,0 Odysse 0,0 16.756 16.756 0,0 0,0 CA-RES II 0,0 445.688 445.688 0,0 0,0 CA-EED 0,0 93.949 93.949 0,0 0,0 CA-EPBD 3 0,0 2.023.963 2.023.963 0,0 0,0 Concerted Action IV 0,0 646.040 646.040 0,0 0,0 Andre projekter 0,0 503.151 503.151 0,0 0,0 I alt 0,0 20.848.085 20.848.085 0,0 0,0

Energistyrelsens samlede tilskudsfinansierede aktiviteter har i alt haft udgifter for 20,3 mio. kr. i 2015, hvoraf 0,5 mio. kr. er medfinansiering fra Energistyrelsen selv. Samlet set er årets resultat for hver af de tilskudsfinansierede aktiver 0 kr.

4.5. Forelagte investeringer Energistyrelsen har ikke forelagt investeringer i 2015.

4.6. Detaljeret målrapportering Nedenstående tabel redegør for Energistyrelsens detaljerede målrapportering.

Bilag 5: Detaljeret målrapportering

Nr. Resultatkrav Frist Opnåede resultater Status Målopfyldelse

A1 Modernisering

af el- og gassektorerne

1. kvartal

Elsektoren: (el-reguleringsudvalget): Endeligt forhandlingsoplæg og beslutningsgrundlag var klar til den formelle interministerielle clearings- og

Delvist opfyldt 2,4

29

beslutningsproces i 2. kvartal (den 8. april). Denne milepæl for 1. kvartal blev således først opfyldt i 2. kvartal. Baggrunden for denne ikke rettidige opfyldelse var, at de løbende drøftelser med de involverede ministerier tog længere tid end forventet.

1. kvartal

Gassektoren (analyse): Der er gennemført ekstern interessentinddragelse i forhold til sektorens input til en analyse. Delanalysen af detailmarkedet afventede økonomisk analyse af indførelse af en datahub og analysearbejdet blev derfor forsinket. Denne milepæl for 1. kvartal blev således først opfyldt i 4. kvartal.

Delvist opfyldt 1,8

2. kvartal

Elsektoren: (el-reguleringsudvalget): I 2. kvartal blev der leveret materiale til påbegyndelse af forhandlinger med forligskredsen.

Opfyldt 1,6

2. kvartal

Gassektoren (analyse): Der er udarbejdet en samlet analyserapport.

Delvist opfyldt 2,1

A2 Effektmåling af erhvervsrettede

instrumenter 2. kvartal

Der er leveret et notat med gennemgang af instrumenter og ordninger rettet mod virksomheder på ENS område. Notatet indeholder en opgørelse af effekter og omkostningseffektivitet ved de enkelte instrumenter.

Opfyldt 3,2

30

4. kvartal

Der er udarbejdet en af DEP godkendt strategisk ramme inkl. forslag til konkrete initiativer.

Opfyldt 3,2

A3 Institutionalise-

ring af klima i ENS

1. kvartal

Der er udarbejdet en handlingsplan for ENS’ udvidede arbejde med nationalt klima og et koncept og tidsplan for den klimapolitiske redegørelse.

Opfyldt 1,6

2. kvartal

For så vidt angår milepælen for 2. kvartal om scenarier er milepælen tilpasset, således at der ikke skulle udarbejdes scenarier for 2020-2035.

Opfyldt 1,6

4. kvartal

Den klimapolitiske redegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan og sendt i interministeriel høring den 19. oktober 2015. Redegørelsen blev dog først offentliggjort den 16. december, da Finansministeriet ønskede at samtænke redegørelsen med processen for finansloven. Basisfremskrivningen blev offentliggjort den 16. december.

Opfyldt 2,1

A4

Værktøj til effektmåling af indsatser under

byggepolitisk strategi

2. kvartal

Udgået -

4. kvartal Udgået -

31

A5

Effektmåling af programmer/ak

tiviteter i handlingssporet

1. kvartal

En samlede model for effektmåling af det bilaterale samarbejde inkl. systematik til registrering af outputs blev udarbejdet og godkendt af LCTU/Kina styregruppen.

Opfyldt 3,2

3. kvartal Der er gennemført en evaluering og opgørelse af outputs og indikatorer.

Opfyldt 3,2

A6 Ledelsesinfor-mationssystem

3. kvartal

Der er leveret et fuldt udbygget værktøj til ledelsesinformationssystemet for styrelsens ledelse, der favner relevante styringsparametre, herunder information om økonomi, sagsstyring, tilsyn og strategiske målsætninger.

Opfyldt 3,2

4. kvartal

Styrelsens samlede ledelsesinformation er systemunderstøttet med automatiserede processer, hvor det er relevant.

Opfyldt 1,1

A7

Langsigtet løsning på PSO-

sagen og tilpasning af ordninger til

nye EU-statsstøtte-

regler

1. kvartal

På baggrund af en interministeriel proces med ENS som formand og uformel konsultation med Europa-Kommissionen er der leveret et beslutningsoplæg for regeringens valg af den langsigtede PSO-løsningsmodel og materiale til forligskredsdrøftelser i 1. kvartal.

Delvist opfyldt 4,6

1. kvartal Der er leveret en

procesbeskrivelse med Opfyldt 1,1

32

identificerede statsstøttesager, der skal tilpasses de nye statsstøtteregler.

2. kvartal

I 2. kvartal har der været diverse kontakter til Europa-kommissionen, hvor der er skabt et grundlag for godkendelse af den langsigtede PSO-model.

Opfyldt 1,1

2. kvartal

I 2. kvartal er der ligeledes fremsendt udkast til tilpasningsplan for udfasning af 100 GWh-ordningen til Europa-Kommissionen. Ordningen ophæves, når den ny støtteordning for el-intensive virksomheder træder i kraft.

Opfyldt 1,1

4. kvartal

I 4. kvartal blev de nødvendige tilpasninger af eksisterende statsstøtteordninger og vurdering af tilpasninger i forhold til kommende støtteordninger foretaget.

Opfyldt 1,1

A8

Servicemål for sagsbehand-lingstider i

afgørelsessager

2. kvartal

Der er blevet fastsat mål for gennemsnitlig og maksimal sagsbehandlingstid i forhold til markedskontrol med byggevarer og energimærkningsordningen.

Opfyldt 1,1

4. kvartal

Målene for energimærkningsordningen er implementeret og er løbende blevet monitoreret og dokumenteret.

Opfyldt 3,2

A9

Elforsynings-sikkerhed 1. kvartal

Konsensus analysen igangsat ved afholdelse af opstartsmøde og ENS’ model SISYFOS er opdateret med nyeste data.

Opfyldt 2,1

33

3. kvartal

Analyse af elforsyningssikkerheden er foretaget og afsluttende rapport fra konsensusanalysen er offentliggjort.

Opfyldt 7,4

A10 Olie-gasstrategi for Nordsøen 2. kvartal

Arbejdet med olie-gasstrategien og udarbejdelse af en endelig rapport blev forsinket bl.a. pga. et omfattende modelarbejde og ny regeringsdannelse krævede ny stillingtagen til det fortsatte arbejde. I slutningen af 2015 forelå der en udgave af rapporten, som branchen har tilsluttet sig.

Delvist opfyldt 4,0

A11

Systematisk international

overvågning og strategisk

planlægning

1. kvartal

ENS udarbejdet et koncept for det fremtidige set-up for international overvågning og strategisk planlægning.

Opfyldt 1,3

2. kvartal

Der er udarbejdet en kvartalsvis overvågningsrapport, inkl. fremadrettede strategiske indsatsområder.

Opfyldt 1,3

34

3. kvartal

Der er udarbejdet en kvartalsvis overvågningsrapport, inkl. fremadrettede strategiske indsatsområder.

Opfyldt 1,3

4. kvartal

Der er udarbejdet en kvartalsvis overvågningsrapport, inkl. fremadrettede strategiske indsatsområder, baseret på det justerede koncept.

Opfyldt 1,3

A12

Udvikling af metodisk tilgang til

internationale aktiviteter baseret på nationale

styrke-positioner

1. kvartal

Der er nedsat tre arbejdsgrupper, som hver især har udarbejdet strategiske prioriteringsværktøjer for hvert af de tre emner (vedvarende energi, energieffektivitet og klimafinansiering) for 2015.

Delvist opfyldt

2,0

4. kvartal

Prioriteringsværktøjerne er blevet detaljeret i løbet af året, og danner grundlaget for yderligere udvikling af værktøjerne i 2016.

Delvist opfyldt

2,0

B1 Prognose-

præcision Grund- budget >80 pct. Delvist

opfyldt 4,4

35

1. udgifts-opfølgning >85 pct. Delvist

opfyldt

2. udgifts- opfølgning >90 pct. Delvist

opfyldt

3. udgifts- opfølgning >95 pct. Delvist

opfyldt

B2 Sagsbehand-

lingstider i afgørelsessager

2. kvartal I 2. kvartal fastsættes målet jf. resultatmål A8. Opfyldt

1,0

4. kvartal

I 4. kvartal er foretaget som minimum en måling af sagsbehandlingstider. Resultatet af de målinger, der foretages, ligger alle på eller under målet.

Opfyldt

C1 Høj kvalitet i

departements-sager

1. kvartal

Mindst 80 pct. af de i stikprøven udvalgte sager er vurderet som værende tilfredsstilende i forhold til de oplistede kvalitetskrav.

Opfyldt 2,5

2. kvartal

Mindst 80 pct. af de i stikprøven udvalgte sager er ikke vurderet som værende tilfredsstilende i forhold til de oplistede kvalitetskrav.

Ikke opfyldt 0,0

3. kvartal


Ikke opfyldt 0,0

4. kvartal


Ikke opfyldt 0,0

C2 Systematisk,

dokumenteret og ensartet risikostyring

1. kvartal

Der er fremsendt opdateret risikomatrice og strategier til mitigering af risici til departementet.

Opfyldt 1,0

3. kvartal

Der er fremsendt opdateret risikomatrice og strategier til mitigering af risici til departementet.

Opfyldt 1,0

36

C3 Revisionsbe-

mærkninger fra Rigsrevisionen

1.-4. kvartal

Der er fulgt op på og foretaget rettelser af alle væsentlige fejl påpeget i Rigsrevisionens notater.

Opfyldt 3,0

C4

KEBMIN prioriterer

energi-effektivisering i sine bygninger

højt

2. kvartal

Energistyrelsen har opdateret sin energiprognose med el-, varme- og vandforbrug for 2015 og videresendt denne til Energistyrelsen, som offentliggør alle prognoser for KEBMIN på styrelsens hjemmeside.

Opfyldt

1,0

2. kvartal

Energistyrelsen har indberettet el-, varme- og vandforbrug for det foregående år til databasen "Energibesparelser i staten".

Opfyldt

4. kvartal

Energistyrelsen har fremsendt en opgørelse over igangsatte og kommende foranstaltninger på energieffektiviserings-området, som anskueliggør, at Energistyrelsen vil overholde gældende cirkulæres energisparemål.

Opfyldt 1,0

C5

Koncernfælles it-strategi og it-

sikkerheds-politik

2. kvartal

ENS har implementeret de krav, der omtales i Ministerredegørelse til beretning nr. 3 2013 ”Beretning om forebyggelse af hackerangreb" (fra december 2013) og ”Notat til

Delvist opfyldt 0,8

37

Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb (fra februar 2014) ekskl. de elementer, som vedrører efterlevelse af kravene i ”Cyberforsvar der virker”, hvor fristen er inden udgangen af 3. kvartal 2015.

4. kvartal

ENS har efterlevet kravene i ”Cyberforsvar der virker” (fra december 2013). Inden 1. december har ENS implementeret minimumskravene i afsnit ”7.11 Rapportering og tilsyn” i Koncernfælles informationssikkerheds-strategi 2014-16.

Delvist opfyldt 1,5

I alt målopfyldelse 83,1 ud af 100

38

4.7 Energistyrelsens andre hovedkonti Nedenfor er Energistyrelsens samlede administrative ordninger og anlægsordninger listet.

Bilag 1:Hovedkonti Administrerede ordninger

Bevilling

Regnskab Videreførsel ultimo (Mio. kr.) FL TB


I alt Udgifter 1.516,9 -35,9 1.481,0 868,7 335,0 Indtægter -547,2 0,0 -547,2 -744,7

§ 29.11.03. Udgifter 5,6 0,0 5,6 5,6 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

§ 29.21.04. Udgifter 0,2 0,0 0,2 0,0 0,0 Indtægter -527,0 0,0 -527,0 -532,1 0,0


§ 29.22.01. Udgifter 385,7 -1,5 384,2 397,0 6,2 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0





§ 29.23.04. Udgifter 0,0 0,0 0,0 -206,4 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0








§ 29.24.11. Udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 50,7

39

Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 § 29.24.13. Udgifter 5,2 0,0 5,2 5,9 0,0











Indtægter -12,5 0,0 -12,5 0,0 0,0 § 29.25.01. Udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0






Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 § 29.25.79. Udgifter 38,2 -38,2 0,0 0,0 0,0

Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 § 29.27.01. Udgifter 0,0 0,0 0,0 -11,3 0,0


Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 § 29.27.03. Udgifter 0,0 0,0 0,0 -36,4 0,0

Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

40



Anlæg Bevilling

Regnskab Overført overskud ultimo (Mio. kr.) FL TB


I alt Udgifter 881,0 0,0 881,0 881,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 § 29.25.10 Udgifter 881,0 0,0 881,0 881,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0

ENERGistyRElsENs åRsRappoRt 2015At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk...

Documents

Transcript of ENERGistyRElsENs åRsRappoRt 2015At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk...