K o r tl æ g n i n g a f v i n e r g i o å F n · 2016. 11. 11. · Energistyrelsens...

Kortlægning af vindenergipotialet på Fyn

2

ENERGIPLAN FYN - KORTLÆGNING AF VINDENERGIPOTENTIALET PÅ FYN

1. IndledningBaggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Anvendelse af kortlægningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Kortlægning og ikke planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

2. Status for vindenergiStatus for vindenergien i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Status for vindenergien på Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Økonomiske nøgletal og kapacitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

3. Vindenergipotentialet på FynResultatet af kortlægningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Kort med medregnede områder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Tabel med resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Identificering og værdisætning af potentielle vindmølleområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Årlig beregnet produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Værdisætning i forhold til naturbeskyttelsesinteresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Værdisætning i forhold til landskabsinteresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Værdisætning i forhold til nabobeboelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4. Vindenergi på havetOpstilling af havvindmøller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kystnære havvindmøller omkring Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Indholdsfortegnelse

Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem:

Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune, Ærø Kommune og Energiplan Fyn .

Statens vindmøllerejsehold har bistået ved udarbejdelsen .

Oktober 2014

3

ENERGIPLAN FYN - KORTLÆGNING AF VINDENERGIPOTENTIALET PÅ FYNIndholdsfortegnelse

5. Potentialet i den enkelte kommuneDet samlede potentiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Faaborg-Midtfyn Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Assens Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Kerteminde Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Nyborg Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Svendborg Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Nordfyns Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Langeland Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Ærø Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

6. Anbefalinger til en eventuel fremtidig kommunal planlægning . . . . . . 42

Uddybet metodebeskrivelse og baggrundsdata for de enkelte kommuner findes i

”Bilagsrapport til Kortlægning af vindenergipotentialet på Fyn” .

4


BAGGRUND

Denne rapport er udarbejdet som en del af projektet Energiplan Fyn . Energiplan Fyn er et samarbejde mel-lem de ni fynske kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyns, Nyborg, Kerteminde, Langeland, Odense, Svendborg og Ærø og Syddansk Universitet, Energi Fyn, Naturgas Fyn, Fjernvarme Fyn, Vattenfall (Fynsværket), landbrugets organisation Centrovice, FFV- Energi og Miljø samt erhvervsfremmeselskabet Udvikling Fyn A/S .

Energiplan Fyn varetager den strategiske energiplanlæg-ning for Fyn, Ærø og Langeland, og visionen i det fynske energiplanarbejde er:

• At skabe en fælles fynsk forståelse og et fælles fynsk projekt, der skaber samhørighed i omstillingen til Vedvarende Energi (VE) blandt fynske kommuner og energiaktører i bred forstand .

• At afdække og udfolde de særlige fynske karakteri-stika, styrker og muligheder for VE og at bringe Fyn i front, som et godt eksempel på at udnytte de lokale og regionale muligheder bedst muligt .

• At fremme grøn vækst i Fynske virksomheder og energiselskaber, men under samtidigt hensyn til de nationale mål, og de rammer og prioriteringer, der udspringer heraf .

Som led i den fælles fynske energiplanlægning beslutte-de de tekniske udvalgschefer i samarbejdskommunerne, at der skulle tilvejebringes en fælles kortlægning over potentialet for vindenergi på Fyn .

Dette er baggrunden for, at der blev nedsat en arbejds-gruppe bestående af kommunale vindmølleplanlæggere, hvis opdrag var at synliggøre, om der er et potentiale for vindmøller på land, og om det er realistisk at kunne stille vindmøller op set i forhold til gældende lovgivning og kommunernes gældende kommuneplaner . Arbejds-gruppens opdrag var også at beskrive mulighederne for placering af kystnære havvindmøller omkring Fyn ud fra eksisterende viden . Arbejdsgruppen har med bistand fra Statens vindmøllerejsehold udarbejdet den kortlægning, der er indholdet i nærværende rapport . For uddybning af rapportens resultater henvises til bilagsrapporten .

ANVENDELSE AF KORTLÆGNINGEN

Det har været målet, at udforme kortlægningen, så den efterfølgende kan danne grundlag for, at man enten i de enkelte kommuner eller samlet på Fyn kan tage stilling til

- om og i så fald hvordan - man ønsker at medvirke til en øget produktion af vindenergi .

Ved at udarbejde kortlægningen som en del af Ener-giplan Fyn, vil politikerne få en fælles og stærkere platform at arbejde på og træffe beslutninger ud fra, og det er naturligt at vurdere potentialet for vindenergi, og muligheden for en planlægning i sammenhæng med en samlet energiplanlægning . Herved bliver det muligt at foretage op- og nedprioriteringer af de forskellige energi-kilder i forhold til politiske prioriteringer og hensyn .

Kortlægningen danner således grundlaget for at kunne belyse, hvordan den samlede energiplanlægning kan løf-tes, og herunder, om landbaserede vindmøller kan være en del heraf .

Resultatet fra rapporten vil blive inddraget i det videre scenariearbejde for det samlede energisystem på Fyn, men i sidste ende er det op til politikerne, hvilket energi-system de vil tegne her på Fyn, og hvordan det konkret skal udmønte sig .

KORTLÆGNING OG IKKE PLANLÆGNING

Det er vigtigt at pointere, at kortlægningen i denne rapport ikke er planlægning, og at kortlægningen alene er udar-bejdet med det sigte at identificere potentielle områder, hvor lovgivningen og de gældende kommunale retnings-linjer ikke på forhånd udelukker opstilling af vindmøller .

Der er således ikke nogen konsekvens forbundet med, at et område er medtaget i kortlægningen, da kortlægnin-gens resultater er uden politiske prioriteringer . Der er dog truffet nogle valg undervejs i kortlægningen . De er truffet med afsæt i den opgave, der blev stillet arbejdsgruppen om at belyse, hvor mange MW, der vil kunne opstilles på Fyn, hvis alle potentielle lokaliseringsområder blev udnyt-tet .

Det skal bemærkes, at Energiplan Fyn ikke har nogen beføjelser til at beslutte, hvor der skal etableres vind-møller på Fyn . Denne kompetence ligger alene hos den enkelte kommune, men kan via Energiplan Fyn løftes op på et fælles Fynsk niveau .

1. Indledning

5

ENERGIPLAN FYN - KORTLÆGNING AF VINDENERGIPOTENTIALET PÅ FYN1. Indledning

Vindmøllerne ved Dræby Fed i Kerteminde Kommune. Siemens SWT - 2,3 med totalhøjde på 126,5 meter.

6

ENERGIPLAN FYN - KORTLÆGNING AF VINDENERGIPOTENTIALET PÅ FYN2. Status for vindenergi

STATUS FOR VINDENERGIEN I DANMARK

Vindkraft spiller en stadig større rolle i energiproduktio-nen i Danmark og udgjorde i 2012 mere end cirka 30% af den samlede danske elforsyning .

Det er en national politisk målsætning, at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen, og det er derfor et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands .

Landvindmøller er blandt de vedvarende energiteknolo-gier, som har de laveste samfundsøkonomiske produktions-omkostninger . Det realiserbare potentiale begrænses af lokale faktorer (naboer og beskyttelsesinteresser) samt af den lokale vindressource .

I Danmark findes der i dag 4.600 landvindmøller med en samlet kapacitet på 3 .259 MW (Energistyrelsens stam-register for vindmøller) . Mange af disse er forholdsvis små og vil snart være udtjente, og den kapacitet, de leverer, vil kunne erstattes af færre, men større vindmøller .

Det er regeringens mål, at vindenergi skal udgøre halv-delen af elforbruget i 2020, hvilket betyder, at der frem til 2020 skal opføres en samlet effekt på 3 .300 MW nye vindmøller i forhold til niveauet i 2012 .

Det er målet, at der skal opstilles 1 .500 MW på havet og 1 .800 MW på land . Cirka 1 .300 MW af de 1800 MW på land forventes at skulle erstatte mindre og ældre vindmøl-ler, som vil være udtjente inden 2020, for at den samlede kapacitet på land kan fastholdes og udvides med 500 MW . Regeringen har desuden det mere langsigtede mål, at Danmark skal være fossilfrit i 2050, hvilket kan betyde en endnu større satsning på vindenergi efter 2020 med både land- og havvindmøller .

STATUS FOR VINDENERGIEN PÅ FYN

På Fyn er der placeret 324 vindmøller med en samlet ka-pacitet på 226 MW . Vindmøllerne er fordelt i de enkelte kommuner som det fremgår af tabel 1 .1 .

Den samlede produktion i 2012 var jf . Energistyrelsens stamregister for vindmøller på 485 .723 MWh, og til sam-menligning bruger 1 privat husholdning i Danmark i gen-nemsnit 4 .000 kWh el om året (Kilde: jf Energistyrelsens energistatistik) . I 2012 dækkede den fynske vindmølle-produktion dermed det gennemsnitlige elforbrug i cirka 121 .430 private husholdninger . I 2012 var der registreret cirka 221 .430 private husstande på Fyn (parcel- og ræk-kehuse samt etageboliger, Danmarks Statistik BOL101) . Det samlede elforbrug på Fyn er dog langt højere, end hvad der anvendes i de private boliger .

Over halvdelen af vindmøllerne (271 stk.) er jævnfør figur 1 .1 10 år eller ældre og har en samlet kapacitet på 161 MW . Den tekniske levetid for vindmøller er cirka 20 år, jf . Energistyrelsens teknologikatalog .

Tabel 1.1: Fordelingen af vindmøller i de enkelte kommuner på Fyn. Kilde: Energistyrelsens stamregister for vindmøller.

Figur 1.1: Aldersfordelingen for vindmøllerne på Fyn.Kilde: Energistyrelsens stamregister for vindmøller.

NØGLETAL FOR ØKONOMI OG PRODUKTION

Energistyrelsens teknologikatalog angiver, at en vind-mølle koster 1,40 mio . €/MW . Omregnet til kroner giver dette cirka 31,5 mio . kr . for en vindmølle på 3MW, hvilket svarer til en vindmølle på 125 meters totalhøjde .

En 750 kW vindmølle med en totalhøjde på cirka 75 meter kan producere cirka 1 .100 MWh/år, mens en dob-belt så høj 3 MW vindmølle (150 meter) kan producere cirka 10 .000 MWh/år på samme placering, altså cirka 9 gange så meget . Selvom der er plads til cirka 2½ gange flere små end store vindmøller på det samme areal, vil de store vindmøller samlet set stadig producere knapt tre gange så meget som de små .

Kommune Antal Samlet effekt (MW)Assens 50 32Faaborg-Midtfyn 40 18Kerteminde 14 15Langeland 51 43Middelfart 23 14Nordfyns 43 25Nyborg 38 24Odense 16 11Svendborg 43 32Ærø 6 12I alt 324 226

7

ENERGIPLAN FYN - KORTLÆGNING AF VINDENERGIPOTENTIALET PÅ FYN3. Vindenergipotentialet på Fyn

RESULTATET AF KORTLÆGNINGEN

Kortlægningen viser, at der er et potentiale for vindener-gi på Fyn, og at der er en sandsynlighed for at kunne få gennemført konkrete vindmølleprojekter .

Kortlægningen viser, at der med de opstillede forudsæt-ninger kan udpeges 53 potentielle vindmølleområder, hvoraf 15 er fravalgt på grund af en for lille indbyrdes afstand områderne imellem . Resultatet er, at der er 38 områder, der vurderes bedst egnede set ud fra en produktionsoptimering . I de 38 områder vil der jf . tabel 1 .2 kunne opstilles 158 vindmøller med en totalhøjde på 125 meter og en samlet årlig produktion på godt 1 mio . MWh .

Tabel 1.2: Samlet potentiale for vindenergi på Fyn baseret på kortlægningen i denne rapport.

De 158 vindmøller vil med udgangspunkt i, at der opstil-les 3 MW møller have en samlet kapacitet på 474 MW . Til sammenligning er der på Fyn i dag opstillet 226 MW fordelt på 324 vindmøller . En udnyttelse af det fulde po-tentiale vist i denne kortlægning vil således medføre, at produktionen af vindenergi kan fordobles ved opstilling af halvt så mange nye, men større vindmøller .

Resultatets realismeKortlægningen er foretaget ud fra et vindmølletomt Fyn, og viser et potentiale, der ikke er vægtet af politiske prioriteringer og tidligere planlægning . En udnyttelse af det fulde potentiale kan derfor forudsætte nedtagning af eksisterende vindmøller, der endnu ikke er udtjente, og for at vurdere realismen i det samlede potentiale, er det nødvendigt at kigge på placeringen af eksisterende vind-møller og på historikken i de enkelte områder .

Enkelte af de potentielle vindmølleområder er omfattet af en tidligere politisk beslutning om, at de ikke skal indgå i vindmølleplanlægningen . Baggrunden for beslutningerne har bl .a . været en offentlig debat om enten udlæg af nye områder til vindmøller, eller om et konkret ansøgt vind-mølleprojekt i et allerede udlagt vindmølleområde

Selvom kortlægningen viser, at der er 38 områder, hvor det vil være muligt at opstille vindmøller, er dette altså ikke uproblematisk . For mange af områderne er det end-videre gældende, at der er store beskyttelsesinteresser, og det vil i forbindelse med en planlægning for konkrete

projekter i områderne, kunne vise sig, at områdets be-skyttelsesinteresser, kan have en væsentlighed, der hin-drer opstilling af vindmøller .

Det reelt samlede potentiale skal derfor påregnes at være mindre, end de godt 1 mio . MWh, som er resultatet af kortlægningen . Omvendt vil en konkret planlægning også kunne vise, at der er basis for opstilling af flere eller større vindmøller, end forudsat i kortlægningen, hvorved produktionskapaciteten for et givent område vil kunne være større . Opkøb af ejendomme vil også kunne øge muligheden, og vil kunne være et aktivt redskab .

Kortlægningen viser, at der er kommuner, der har væ-sentligt flere potentielle vindmølleområder end andre af kommunerne . Dette er dog ikke ensbetydende med, at den pågældende kommune har det største samlede potentiale, da potentialet også skal ses i lyset af områ-dernes egnethed . Antallet af områder, områdernes årlige produktion og samlede miljøpåvirkninger skal ses i en helhed, når kommunernes potentiale skal vurderes i for-hold til hinanden .

ØjebliksbilledeVurderingen af de enkelte områders egnethed som vindmølleområde er foretaget på baggrund af gældende lovgivning og de kommunale retningslinjer samt land-skabets robusthed . Kortlægningen er derfor et øjebliks-billede, der vil kunne ændre sig ved ændret kommunal planlægning .

Kortlægningens resultater vil også kunne ændre sig ved at se lempeligere på de kommunale retningslinjer, der i dag hindrer opstilling af vindmøller, eller betragtes som restriktiv i forhold til opstilling af vindmøller . Et eksempel herpå er forholdet til mange af de fynske herregårdsmil-jøer, der i flere af de fynske kommuner er omfattet af en beskyttende retningslinje, der hindrer placering af større tekniske anlæg i områderne . Der kan argumenteres for, at disse områder netop er velegnede fremfor andre på grund af en ofte stor afstand til nabobeboelse, og det kan være relevant at diskutere, hvorvidt en retningslinjes restriktive indhold skal vægtes højere end andre hensyn - som fx nærhed til nabobeboelse, og om det er muligt at fravige en retningslinje .

Hele værdisætningen af de kommunale retningslinjer kan derfor være genstand for en drøftelse, og ved en even-tuel fælles fynsk vindmølleplanlægning vil det især give mening at drøfte en fælles værdisætning og prioritering af de forskellige retningslinjer i forhold til øvrige interes-ser, der skal varetages ved vindmølleplanlægningen .

Antal områder

Antalvindmøller

Samlet kapacitet

(MW)

Samlet årlig produktion

(MWh)

38 158 474 1 .019 .900

8


Kort 1: Potentialet er beregnet på baggrund af ovenstående områder.

Områderne angivet på kort 1 er de områder, der er vur-deret bedst egnede ud fra et mål om energioptimering . Områderne er angivet med grøn plet og hvert område er navngivet med et nummer som fx A01 . Enkelte af de medregnede områder er markeret med en rød ring om den grønne prik . Disse områder har indgået i en vind-mølleplanlægning i den respektive kommune, men er på baggrund af et konkret planforslag eller et konkret pro-jekt ikke blevet udpeget . En blå prik angiver et område,

som er udbygget maksimalt med samme størrelse vind-møller, som kortlægningen har vurderet for, eller større . Vindmølleområderne på Ærø er dog kun udbygget med 100 meter høje 2 MW vindmøller .

Tabel 1 .3 på modstående side viser for hvert af de med-regnede områder, hvor stor en årlig produktion, området vil kunne medvirke til, antallet af mulige vindmøller, og summen af de samlede miljøpåvirkninger jf . side 10-19 .

SignaturforklaringGrøn prik: medregnede områderGrøn prik med rød ring: medregnede, men politisk afviste områderRød prik: ikke medregnede områderBlå prik: allerede udbyggede områder

9


Kommune Område Antal vindmøller Vurdering af miljø-påvirkninger

Årlig produktion (MWh)

Nordfyns A47 7 -2 50 .400Faaborg-Midtfyn A18 7 -12 47 .400Nordfyns A50 7 -3 44 .500Nordfyns A49 6 -4 43 .200Langeland A58 4 42 .400Assens A26 4 -9 37 .300Assens A20 7 -13 35 .600Kerteminde A33 4 -4 33 .900Assens A27 4 -11 32 .200Nordfyns A44 4 -2 30 .500Assens A21 5 -9 29 .600Langeland A57 3 29 .500Nordfyns A45 4 -2 28 .800Kerteminde A32 5 -2 28 .600Assens A23 4 -6 27 .900Faaborg-Midtfyn A06 5 -1 26 .500Faaborg-Midtfyn A10 5 -9 25 .400Svendborg A42 3 -2 25 .400Assens A24 4 -7 24 .500Svendborg A39 4 -7 22 .800Svendborg A41 4 -6 22 .800Nyborg A51 4 -9 22 .800Nyborg A53 4 -4 22 .800Faaborg-Midtfyn A01 4 -2 21 .200Faaborg-Midtfyn A14 4 0 21 .200Assens A25 4 -8 21 .200Faaborg-Midtfyn A38 4 -3 21 .200Ærø A55 3 20 .500Ærø A56 3 20 .500Faaborg-Midtfyn A07 4 -10 20 .300Nyborg A35 3 -4 19 .700Faaborg-Midtfyn A19 3 -2 18 .400Svendborg A40 3 -4 17 .800Odense/Kerteminde A31 3 -8 17 .100Nyborg A52 3 -5 17 .100Faaborg-Midtfyn A12 3 -2 16 .500Faaborg-Midtfyn A16 3 -3 16 .500Odense A30 3 -10 15 .900 I alt 38 158 1.019.900

Tabel 1.3: Oversigt over medregnede områder rangordnet efter årlig produktion.

10


IDENTIFICERING OG VÆRDISÆTNING AF POTENTIELLE VINDMØLLEOMRÅDER

Kortlægningen af vindenergipotentialet på Fyn er baseret på en identificering af alle de områder, hvor areal- og be-skyttelsesinteresser ikke på forhånd udelukker opstilling af vindmøller, og hvor der vil kunne opstilles mindst tre 125 meter høje 3 MW vindmøller på en lige række .

Beskyttelsesinteresser i strid med vindmøllerDe områder, hvor areal- og beskyttelsesinteresserne som udgangspunkt forhindrer opstilling af vindmøller, omfatter alle arealer, hvor afstanden til nærmeste bolig er mindre end 500 meter, internationale beskyttelsesom-råder (Natura 2000), fredsskovsarealer, strandbeskyttel-seslinjen, arealfredninger, fortidsmindebeskyttelses- og kirkebyggelinjen . Dertil er alle de områder fravalgt, hvor kommunernes retningslinjer for arealanvendelsen anses for uforenelig med opstilling af vindmøller, fx bevarings-værdige eller værdifulde landskaber .

Øvrige beskyttelsesinteresserAlle identificerede potentielle områder er herefter blevet analyseret og værdisat i forhold til en række registre-rede beskyttelsesinteresser inden for områderne, som ikke ”automatisk” forhindrer opstilling af vindmøller . De enkelte beskyttelsesinteresser er nærmere uddybet i de efterfølgende afsnit på siderne 14 til 19 .

Registreringen og værdisætningen af beskyttelsesin-teresserne er tænkt som en indikation af det enkelte områdes sårbarhed, samt risikoen for, at området ikke vil kunne udnyttes helt eller delvist, såfremt en af beskyttel-sesinteresserne ikke kan fraviges eller tilgodeses .

De værdisatte beskyttelsesinteresser omfatter Naturbe-skyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, naturbe-skyttelsesområder (§ 3 områder), samt kommuneplaner-nes retningslinjer for beskyttelse af natur-, landskabs-, kultur- og geologiske interesser, regionale graveområder, potentielle vådområder, lavbundsområder, og kystnær-hedszonen . Desuden er områderne værdisat i forhold til deres nærhed til potentielt støjfølsomme boligområder og overordnede veje og jernbaner, og endelig indgår i værdisætningen en vurdering af landskabets robusthed, der som den eneste parameter både kan tælle negativt og positivt .

Landskabets robusthed”Robusthed” er et udtryk for, om landskabskarakteren er velegnet til opstilling af vindmøller i forhold til en række fastlagte parametre såsom landskabets skala . Hver en-kelt kommune har selv vurderet robustheden af de identi-ficerede potentielle områder i egen kommune. For disse

vurderinger henvises til beskrivelserne for de enkelte kommuner i bilagsrapporten .

VærdisætningMed udgangspunkt i en fælles værdisætning for alle be-skyttelsesinteresserne, har hver enkelt kommune justeret værdisætningen for egen kommune i overensstemmelse med kommunens egne retningslinjer og forvaltningsprak-sis . Det betyder, at værdisætningen ikke er direkte sam-menlignelig for områderne på tværs af kommunegræn-serne, men til gengæld giver en mere præcis indikation af vægtningen og varetagelsen af beskyttelsesinteres-serne i hver enkelt kommune, og dermed sandsynlighe-den for at kunne realisere potentialet for de pågældende områder i forhold til varetagelsen af disse interesser .

Det er vigtigt at understrege, at værdisætningen langtfra kan betragtes som en egentlig vurdering af de pågæl-dende beskyttelsesinteresser i et område, eller udtøm-mende i forhold til kravet om en miljøvurdering i forbin-delse med en planlægning . Der er fx ikke undersøgt for en række væsentlige forhold såsom kirker, fugle og flagermus, samt støj og skyggekast.

Selvom et område ikke har en særlig høj samlet værdi for beskyttelsesinteresser, kan blot en enkelt af beskyt-telsesinteresserne betyde, at området ikke vil kunne udnyttes, og omvendt kan en høj værdi godt vise sig al-ligevel at være forenelig med opstilling af vindmøller - det vil bero på en mere fyldestgørende og konkret vurdering af de enkelte områder .

Den samlede værdisætning for områderne fremgår af tabel 1 .4, og er uddybet i de efterfølgende afsnit .

Langeland og ÆrøLangeland og Ærø har indgået i kortlægningen med de-res eksisterende vindmølleplanlægning . De områder, der er indeholdt i deres gældende vindmølleplan er områder-ne A55, A56, A57 og A58 . Da der ikke er kortlagt for nye områder på Langeland og Ærø, og er der ikke foretaget en værdisætning af områderne A55, A56, A57 og A58, hvorfor der i tabel 1 .4, 1 .5, 1 .7, 1 .8 og 1 .9 ikke er angivet en værdi ud for de fire områder.

11


Kommune Område Årlig pro-duktion (MWh)

Naturbeskyttel-sesinteresser

(Samlet værdisætning)

Landskab(Samlet

værdisæt-ning)

Afstand til poten-tielt støjfølsomme

boligmråder (værdi)

Miljøpåvirknin-ger

(Samlet værdisætning)

Faaborg-Midtfyn A14 21 .200 0 0 0 0Faaborg-Midtfyn A06 26 .500 -1 0 0 -1Nordfyns A47 50 .400 0 1 -3 -2Nordfyns A44 30 .500 0 1 -3 -2Nordfyns A45 28 .800 0 1 -3 -2Kerteminde A32 28 .600 0 0 -2 -2Svendborg A42 25 .400 -1 1 -2 -2Faaborg-Midtfyn A01 21 .200 -1 1 -2 -2Faaborg-Midtfyn A19 18 .400 0 -2 0 -2Faaborg-Midtfyn A12 16 .500 0 0 -2 -2Nordfyns A50 44 .500 -1 1 -3 -3Faaborg-Midtfyn A38 21 .200 -1 -1 -1 -3Faaborg-Midtfyn A16 16 .500 0 -1 -2 -3Nordfyns A49 43 .200 -1 0 -3 -4Kerteminde A33 33 .900 0 -1 -3 -4Nyborg A53 22 .800 -1 -1 -2 -4Nyborg A35 19 .700 -1 0 -3 -4Svendborg A40 17 .800 -1 0 -3 -4Nyborg A52 17 .100 0 -2 -3 -5Assens A23 27 .900 0 -3 -3 -6Svendborg A41 22 .800 -1 -2 -3 -6Assens A24 24 .500 -7 1 -1 -7Svendborg A39 22 .800 -4 -3 0 -7Assens A25 21 .200 -3 -3 -2 -8Odense/Kerte-minde

A31 17 .100 -3 -3 -2 -8

Assens A26 37 .300 0 -6 -3 -9Assens A21 29 .600 -1 -5 -3 -9Faaborg-Midtfyn A10 25 .400 -6 0 -3 -9Nyborg A51 22 .800 -3 -3 -3 -9Faaborg-Midtfyn A07 20 .300 -7 0 -3 -10Odense A30 15 .900 -5 -2 -3 -10Assens A27 32 .200 0 -8 -3 -11Faaborg-Midtfyn A18 47 .400 -7 -2 -3 -12Assens A20 35 .600 -6 -5 -2 -13Langeland A58 42 .400 Langeland A57 29 .500 Ærø A55 20 .500 Ærø A56 20 .500 I alt 38 1.019.900

Tabel 1.4: Oversigt over medregnede områder rangordnet efter samlede miljøpåvirkninger.

12


ÅRLIG BEREGNET PRODUKTION

Den beregnede produktion udgør kortlægningens hovedresultat som bidrag til vurderingen af de forskel-lige vedvarende energikilders potentiale i den samlede strategiske energiplan for Fyn . Resultatet angiver det maksimale potentiale indenfor de gældende planlæg-nings- og lovgivningsmæssige rammer, men den fakti-ske udnyttelse af dette potentiale afhænger helt af den politiske prioritering og vilje, herunder i hvor høj grad de registrerede beskyttelseshensyn vil kunne fraviges til fordel for en udbygning af vindkraften på land, samt hvor stor modstand der vil være i lokalbefolkningen .

Jævnfør vindmøllecirkulæret (CIR1H nr . 9295) må kom-munalbestyrelserne kun planlægge for vindmøller med en totalhøjde under 150 meter . I denne kortlægning er det samlede potentiale beregnet ud fra, at der fordelt på 38 områder kan opstilles 158 vindmøller med en total-højde på 125 meter og med en kapacitet på 3 MW .

Årlig produktion/potentialeTabel 1 .5 viser, at den årlige produktion er på godt 1 mio . MWh/år, hvis alle 38 områder udnyttes som angivet i kortlægningen . Den årlige produktion afhænger af antal vindmøller og vindenergien . Antal mulige MW installeret kan udregnes som antal vindmøller (158) x installeret ef-fekt (3 MW) = 474 MW installeret effekt .

Beregningen er foretaget som et groft skøn beregnet ud fra den lokale vindenergi i 70 meters højde over ter-ræn for et fast rotorareal, svarende til en 125 meter høj vindmølle . Der er ikke taget hensyn til den forskel, der kan være ved forskellige vindmølletypers udnyttelse af vindenergien eller til helt lokale forhold .

Oplysningen om den årlige produktion giver en indika-tion af, hvor stort et maksimalt potentiale der er på Fyn, hvis alle vindmøller i kortlægningen bliver opsat . Flere områder vil dog også kunne rumme færre, men større vindmøller, ligesom nogle områder ved en eventuel ud-nyttelse måske vil blive realiseret med færre eller mindre vindmøller .

Antal vindmøllerDer er i de enkelte områder angivet, hvor mange vind-møller, der kan opsættes inden for området . Afhængigt af størrelsen på området kan der opsættes fra 3 til 7 vindmøller . I områder, der er tæt på potentielt støjfølsom-me arealanvendelser, er det muligt, at vindmøllerne vil skulle køre i reduceret drift og dermed reduceret produk-tion, for at kunne overholde støjgrænserne . I potentiale-beregningen er der ikke taget højde for, at den samlede produktion derfor vil kunne være lavere ved realiserin-gen af et vindmølleprojekt .

VindenergiVindenergien i de områder, der i kortlægningen peges på som potentielle vindmølleområder, er registreret i tabel 1 .5 . Afhængigt af hvilket område, der er tale om, er vindenergien i dette projekt fundet til at være mellem 2 .400 til 5 .600 kwh/år/m2 rotorareal i 70 meters højde over terræn . RangeringI forbindelse med kortlægningen af potentielle vindmøl-leområder er områderne vurderet i forhold til, hvilket po-tentiale de enkelte områder vil have i forhold til vindres-sourcen i området og det antal vindmøller, der er plads til . Produktionen er beregnet som: antal vindmøller set i forhold til vindenergien på stedet .

Områderne er rangeret fra 1 til 3, hvor 3 gives til de områder, hvor der er den største kapacitetsudnyttelse . Rangeringen giver et udtryk for, hvordan fordelingen af områderne er i forhold til kapacitetsudnyttelsen . Da der er tale om en rangering, og ikke en tildelt karakter, indgår værdien ikke i den samlede vurdering af beskyt-telsesinteresser . Tabellen viser, at der er 18 områder med den højeste rangering og dermed størst kapacitets-udnyttelse, 13 områder i mellemgruppen og 7 områder med den laveste kapacitetsudnyttelse .

Der er områder, hvor der med samme antal vindmøller kan være et forskelligt potentiale . Dette skyldes at vind-energien er forskellig fra sted til sted .

HVAD ER EN MW?

MW – ”Mega Watt” – er udtryk for, hvor meget strøm en vind-mølle kan producere . En vindmølle med en effekt på 2 MW producerer, når den kører på fuld kraft i 1 time, hvad der sva-rer til halvdelen af en gennemsnitlig families årlige elforbrug, eller til at have 1 .000 elkedler med en effekt på 2 kW tændt samtidigt i en time . De nye vindmøller, der opstilles, er typisk på ca . 3-3,6 MW, og der udvikles hele tiden møller med endnu større effekt .

Kilde: Videnblad – statslig information om vindmøller:

13


Tabel 1.5: Årlig beregnet produktion med rangordning i tre grupper: lav, mellem og høj kapacitet.

Kommune Område Antal vindmøller

Vindenergi: kwh / år / m2

(navhøjde 70 meter)

Årlig produktion

(MWh)

Rangering af kapacitets-udnyttelse

Nordfyns A47 7 3400 50 .400 3Faaborg-Midtfyn A18 7 3200 47 .400 3Nordfyns A50 7 3000 44 .500 3Nordfyns A49 6 3400 43 .200 3Langeland A58 4 5000 42 .400 3Assens A26 4 4400 37 .300 3Assens A20 7 2400 35 .600 3Kerteminde A33 4 4000 33 .900 3Assens A27 4 3800 32 .200 3Nordfyns A44 4 3600 30 .500 3Assens A21 5 2800 29 .600 3Langeland A57 3 4000 29 .500 3Nordfyns A45 4 3400 28 .800 3Kerteminde A32 5 2700 28 .600 3Assens A23 4 3300 27 .900 3Faaborg-Midtfyn A06 5 2500 26 .500 3Svendborg A42 3 4000 25 .400 3Faaborg-Midtfyn A10 5 2400 25 .400 3Assens A24 4 2900 24 .500 2Nyborg A53 4 2700 22 .800 2Svendborg A41 4 2700 22 .800 2Svendborg A39 4 2700 22 .800 2Nyborg A51 4 2700 22 .800 2Faaborg-Midtfyn A14 4 2500 21 .200 2Faaborg-Midtfyn A01 4 2500 21 .200 2Faaborg-Midtfyn A38 4 2500 21 .200 2Assens A25 4 2500 21 .200 2Ærø A55 3 5600 20 .500 2Ærø A56 3 5600 20 .500 2Faaborg-Midtfyn A07 4 2400 20 .300 2Nyborg A35 3 3100 19 .700 2Faaborg-Midtfyn A19 3 2900 18 .400 1Svendborg A40 3 2800 17 .800 1Nyborg A52 3 2700 17 .100 1Odense/Kerteminde A31 3 2700 17 .100 1Faaborg-Midtfyn A12 3 2600 16 .500 1Faaborg-Midtfyn A16 3 2600 16 .500 1Odense A30 3 2500 15 .900 1 I alt 38 158 1.019.900

14


VÆRDISÆTNING I FORHOLD TIL NATURBE-SKYTTELSESINTERESSER

Naturbeskyttelsesinteresserne udgør nogle af de væ-sentligste beskyttelsesinteresser i det åbne land, og de administreres ofte restriktivt .

Udgangspunktet for kortlægningen er, at der skal tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne . Et områdes potentiale som vindmølleområde bliver derfor mindre, hvis der er naturbeskyttelsesinteresser i området . En række af de væsentligste naturbeskyttelsesinteresser er dog sikret på forhånd, idet internationale naturbeskyttel-sesområder (Natura 2000), fredede arealer og fredsskov anses for at udelukke opstilling af vindmøller, og derfor er frasorteret .

Naturbeskyttelsesinteresserne varetages dels via natur-beskyttelsesloven, men også via kommuneplanerne for den enkelte kommune . Planlovens § 11 A, nr . 13 og 14 stiller krav til kommunerne om, at der i kommuneplanen udpeges områder og fastsættes retningslinjer til beskyt-telse af naturinteresserne udover naturbeskyttelsesloven . Forholdet til naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttel-seslinjer beror oftest på en primært landskabelig vurde-ring, og er derfor behandlet under afsnittet om landskab .

Af kolonne fem og seks i tabel 1 .7 fremgår det, hvordan de potentielle vindmølleområder er vurderet i forhold til de naturbeskyttelsesinteresser, som kommunerne skal varetage .

Naturbeskyttelsesområder (§3)Områderne er værdisat i forhold til, hvor store arealer indenfor de potentielle vindmølleområder, der er beskyt-tet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3 .

Værdien 0 er udtryk for, at der ikke er registreret arealer med beskyttet natur . Værdien -1 er udtrykt for, at der er registreret beskyttet natur indenfor området, men i et be-grænset omfang . Vindmøller og adgangsveje bør kunne etableres uden det direkte berører den beskyttede natur . Værdien -3 er udtryk for, at det vil være vanskeligt at etablere vindmøller og adgangsveje udenfor de beskytte-de naturområder, og at etablering af vindmøller i området derfor vil forudsætte en dispensation efter naturbeskyt-telsesloven .

Kommunale retningslinjerOmråderne er værdisat i forhold til det naturbeskyttel-sesniveau, der er politisk vedtaget i den enkelte kom-mune gennem kommuneplanens retningslinjer . Det er kommuneplanens retningslinjer for lavbundsarealer, potentielle naturområder, økologiske korridorer, særlige

biologiske interesse- eller beskyttelsesområder, samt potentielle vådområder .

Værdien 0 betyder, at der ikke er nogen naturinteres-ser fastsat i kommuneplanen indenfor det pågældende potentielle vindmølleområde . Hver enkelt udpegning/retningslinje er vurderet for sig . Værdisætningen tager udgangspunkt i en fælles vurdering på tværs af kom-munerne, hvor naturbeskyttelsesinteressen er vurderet i forhold til opstilling af vindmøller . Værdisætningen er foretaget ud fra følgende vurdering:

- 3 er lig maksimal konflikt, -2 er lig mellem konflikt og -1 er lig mindst konflikt. I forhold til de enkelte naturbeskyttelses-interesser i kommuneplanen er de tildelt følgende værdier:

Naturbeskyttelses-interesse

Værdisætning

Lavbundsarealer 0Potentielle naturområder -1Økologiske korridorer -1Særlige biologiske interesse- eller beskyttelsesområder

-1

Potentielle vådområder -3

Tabel 1.6: Værdisætning af naturbeskyttelsesinteresser i kom-muneplanerne.

Der kan være enkelte områder, der ikke er værdisat ud fra den fælles værdisætning . Hvis en politisk vedtaget retningslinje i en kommune afviger fra den fælles værdi-sætning af beskyttelsesniveauet, er der givet en værdi efter den konkrete retningslinje . Som det fremgår, er der en stor gruppe af områder, der får værdien 0, mens en lille gruppe får værdien fra -3 til -8 . Jo lavere værdi jo flere naturbeskyttelsesinteresser er der i området.

Samlet værdisætning for naturbeskyttelses-interesserI lidt over en tredjedel af områderne er der ikke nogen naturbeskyttelsesinteresser fastsat i naturbeskyttelses-loven og kommuneplanerne . I en tredjedel er værdien -1, hvilket betyder, at der er naturbeskyttelsesinteresser, men ved bearbejdning af opstillingsmønster m .v . vil der kunne etableres vindmøller uden om den beskyttede natur . I den sidste lille tredjedel af områderne er der naturbeskyttelsesinteresser, der umiddelbart vanskelig-gør en opstilling af vindmøller . I disse områder kræves en særskilt vurdering af opstillingsmulighederne i forhold til kommuneplanens retningslinjer .

Det skal understreges, at der vil skulle vurderes for flere naturbeskyttelsesinteresser i forbindelse med en konkret planlægning, herunder bilag IV-arter (fx flagermus) og fugle.

15


Kommune Område Antal vind-møller

Årlig produktion

(MWh)

Naturbeskyttel-sesområder

(§3)

Kommunale retningslinjer for naturbeskyttel-sesinteresser

Samlet værdisæt-ning af naturbe-

skyttelsesinteres-ser

Nordfyns A47 7 50 .400 0 0 0Assens A26 4 37 .300 0 0 0Kerteminde A33 4 33 .900 0 0 0Assens A27 4 32 .200 0 0 0Nordfyns A44 4 30 .500 0 0 0Nordfyns A45 4 28 .800 0 0 0Kerteminde A32 5 28 .600 0 0 0Assens A23 4 27 .900 0 0 0Faaborg-Midtfyn A14 4 21 .200 0 0 0Faaborg-Midtfyn A19 3 18 .400 0 0 0Nyborg A52 3 17 .100 0 0 0Faaborg-Midtfyn A12 3 16 .500 0 0 0Faaborg-Midtfyn A16 3 16 .500 0 0 0Nordfyns A50 7 44 .500 -1 0 -1Nordfyns A49 6 43 .200 -1 0 -1Assens A21 5 29 .600 -1 0 -1Faaborg-Midtfyn A06 5 26 .500 -1 0 -1Svendborg A42 3 25 .400 -1 0 -1Nyborg A53 4 22 .800 -1 0 -1Svendborg A41 4 22 .800 -1 0 -1Faaborg-Midtfyn A01 4 21 .200 -1 0 -1Faaborg-Midtfyn A38 4 21 .200 -1 0 -1Nyborg A35 3 19 .700 -1 0 -1Svendborg A40 3 17 .800 -1 0 -1Nyborg A51 4 22 .800 -3 0 -3Assens A25 4 21 .200 0 -3 -3Odense/Kerteminde A31 3 17 .100 0 -3 -3Svendborg A39 4 22 .800 -1 -3 -4Odense A30 3 15 .900 -1 -4 -5Faaborg-Midtfyn A10 5 25 .400 -3 -3 -6Assens A20 7 35 .600 0 -6 -6Faaborg-Midtfyn A07 4 20 .300 -3 -4 -7Faaborg-Midtfyn A18 7 47 .400 -1 -6 -7Assens A24 4 24 .500 -1 -6 -7Langeland A58 4 42 .400 Langeland A57 3 29 .500 Ærø A55 3 20 .500 Ærø A56 3 20 .500 I alt 38 158 1.019.900

3. Vindenergipotentialet på Fyn

Tabel 1.7: Værdisætning i forhold til naturbeskyttelsesinteresser rangordnet efter samlet påvirkning.

16


VÆRDISÆTNING I FORHOLD TIL LAND-SKABSINTERESSER

Landskabsinteresserne er én af de parametre, der skal tages hensyn til ved opstilling af vindmøller . Et områdes potentiale som vindmølleområde mindskes, når der er væsentlige landskabsinteresser i området, og er et om-råde omfattet af store landskabsinteresser, vil dette i sig selv kunne være en umiddelbar hindring for opstilling af vindmøller .

Af kolonne fem til syv i tabel 1 .8 fremgår det, hvordan de potentielle vindmølleområder er vurderet i forhold til de landskabsinteresser, som kommunerne skal varetage .

Landskab - beskyttelseslinjer/kystnærhedszoneDer er foretaget en værdisætning i forhold til å- og søbe-skyttelseslinjen, skovbyggelinjen og kystnærhedszonen, hvor et område er tildelt værdien -1 for hver af de nævnte interesser .

Værdien 0 er udtryk for, at området ikke er omfattet af beskyttelseslinjerne/kystnærhedszonen . Værdien -1 er udtrykt for, at området er omfattet af én af interesserne . Værdien -2 er et udtryk for, at området er omfattet af to af interesserne .

Landskab - kommunale retningslinjerVærdisætningen af områderne i forhold til de kommu-nale retningslinjer for landskab er foretaget på samme måde, som værdisætningen i forhold til naturbeskyttel-sesinteresserne . Hver enkelt udpegning/retningslinje er vurderet for sig, og værdisætningen tager udgangspunkt i en fælles vurdering på tværs af kommunerne, hvor beskyttelsesinteressen er vurderet i forhold til opstilling af vindmøller:

- 3 er lig maksimal konflikt, -2 er lig mellem konflikt og -1 er lig mindst konflikt.

For de landskabelige beskyttelsesinteresser har kom-munerne ikke samme sæt retningslinjer i kommune-planerne . Dels kan navngivningen for en landskabelig interesse være forskellig, og dels er der kommuner, der har retningslinjer ud over de statslige krav om udpegning af de værdifulde landskaber og større sammenhængen-de landskaber . Dette kan være landskaber, der indgår i områder med særlige udsigter eller landskaber, der har en væsentlig rekreativ betydning .

Landskabets robusthedFor hvert af de potentielle lokaliseringsområder er der foretaget en vurdering af, hvor robust landskabet er i for-hold til opsætning af vindmøller . Robusthedsvurderingen

er foretaget på baggrund af en besigtigelse i marken af hvert område (se bilagsrapport), og opstillingen af vind-møller er vurderet i forhold til følgende parametre:

Terrænform, skala, rumlig afgrænsning, kompleksitet, vi-suel uro, arealanvendelse, påvirkning af tekniske anlæg og kulturmiljø .

På baggrund af ovenstående parametre er tildelt en værdi for landskabelig robusthed . Områderne er tildelt en værdi ud fra følgende vurdering:

-1 er givet ved landskaber, der ikke er robuste0 er givet ved landskaber med en vis robusthed1 er givet ved robuste landskaber

Robusthedsvurderingerne skal betragtes som en over-ordnet egnethedsvurdering af det pågældende landskab, og giver en indikation af, om det pågældende landskab vil kunne bære opsætning af store vindmøller . Kun i to tilfælde er et område vurderet som beliggende i et robust landskab, selvom området er omfattet af kommunale retningslinjer for beskyttelse af landskabet .

Det er vigtigt at pointere, at robusthedsvurderingerne ikke kan udgøre det for en landskabsanalyse, som fuldt ud belyser påvirkningen af et landskab .

Det er ikke kortlægningens formål endeligt at belyse, om der vil kunne opstilles vindmøller i et område, men alene at belyse sandsynligheden heraf . Det vil først ved en eventuel politisk prioritering af et givent område som vindmølleområde skulle laves en dybdegående landskabsanalyse med visualiseringer som et led i en planlægningsproces .

Samlet værdisætning for landskabsinteresserPå baggrund af de tildelte værdier i de tre foregående kolonner, er der foretaget en sammentælling, der giver en indikation af landskabets samlede egnethed som vindmølleområde . Desto højere negativ værdi, desto mindre er området egnet til opstilling af vindmøller .

Områder, der hverken er omfattet af bygge- eller beskyt-telseslinjer, kommunale retningslinjer eller ligger indenfor kystnærhedszonen, men som er vurderet som robuste landskaber, der kan rumme eller matche 125 meter høje vindmøller, vil have en positiv værdi på +1 som samlet værdi .

Kun fire af de potentielle vindmølleområder har en negativ værdi på over -3 for de samlede landskabelige beskyttelseshensyn, og alle fire områder ligger i Assens Kommune .

17


Kommune Om-råde

Antalvindmøller

Årlig pro-duktion (MWh)

Beskyttel-seslinjer og

kystnærheds-zonen

Kommunale retnings-linjer for

landskabet

Værdisæt-ning af

landskabets robusthed

Samlet vær-disætning af landskabet

Nordfyns A47 7 50 .400 0 0 1 1Nordfyns A44 4 30 .500 0 0 1 1Nordfyns A45 4 28 .800 0 0 1 1Nordfyns A50 7 44 .500 0 0 1 1Svendborg A42 3 25 .400 0 0 1 1Faaborg-Midtfyn A01 4 21 .200 0 0 1 1Assens A24 4 24 .500 0 0 1 1Faaborg-Midtfyn A14 4 21 .200 0 0 0 0Faaborg-Midtfyn A12 3 16 .500 0 0 0 0Nordfyns A49 6 43 .200 0 0 0 0Faaborg-Midtfyn A06 5 26 .500 0 0 0 0Nyborg A35 3 19 .700 0 0 0 0Faaborg-Midtfyn A10 5 25 .400 0 0 0 0Faaborg-Midtfyn A07 4 20 .300 0 0 0 0Kerteminde A32 5 28 .600 -1 0 1 0Svendborg A40 3 17 .800 -1 0 1 0Faaborg-Midtfyn A16 3 16 .500 -1 0 0 -1Faaborg-Midtfyn A38 4 21 .200 -1 0 0 -1Nyborg A53 4 22 .800 0 -1 0 -1Kerteminde A33 4 33 .900 -1 -1 1 -1Faaborg-Midtfyn A19 3 18 .400 -1 0 -1 -2Faaborg-Midtfyn A18 7 47 .400 -1 0 -1 -2Svendborg A41 4 22 .800 -2 0 0 -2Nyborg A52 3 17 .100 -1 -1 0 -2Odense A30 3 15 .900 0 -2 0 -2Svendborg A39 4 22 .800 -2 0 -1 -3Nyborg A51 4 22 .800 -2 -1 0 -3Assens A25 4 21 .200 0 -2 -1 -3Odense/Kerte-minde

A31 3 17 .100 -1 -2 0 -3

Assens A23 4 27 .900 -1 -3 1 -3Assens A20 7 35 .600 -2 -2 -1 -5Assens A21 5 29 .600 0 -5 0 -5Assens A26 4 37 .300 -1 -5 0 -6Assens A27 4 32 .200 -2 -5 -1 -8Langeland A58 4 42 .500 Langeland A57 3 29 .500 Ærø A55 3 20 .500 Ærø A56 3 20 .500

I alt 38 158 1.019.900 Tabel 1.8: Værdisætning i forhold til landskabsinteresser rangordet efter samlet påvirkning.

18


VÆRDISÆTNING IFT. TIL NABOBEBOELSER

Lovgivningens støj- og afstandskrav sikrer, at den støjmæssige og visuelle påvirkning af nabobeboelser kan anses for acceptabel . Antallet af boliger indenfor de undersøgte afstande angiver derfor, hvor mange boli-ger, der i et efter lovgivningen acceptabelt omfang kan forventes at blive berørt af vindmøllerne .

Selvom lovgivningen anser en påvirkning for acceptabel, vil det være et rimeligt hensyn at sikre, at så få boliger som muligt påvirkes af vindmøllerne, også selvom denne påvirkning i princippet falder uden for lovgivningens be-skyttelse . Endelig kan antallet af nabobeboelser indikere, om der kan være et potentiale for at nedlægge boliger, og derved udvide et potentielt område, men derved risi-kerer man omvendt, at yderligere boliger vil blive berørt .

Udgangspunktet for denne kortlægning er, at afstanden til nærmeste nabo skal være minimum 4 x vindmøllens totalhøjde, hvilket er et krav i vindmøllecirkulæret (CIR1H nr 9295, §2 stk. 3). Det betyder, at afstanden til nær-meste nabo er minimum 500 meter i alle de potentielle områder .

Uanset om afstandskravet er overholdt, skal alle vind-møller overholde de gældende støjgrænser . Dette kan betyde, at vindmøllerne må placeres længere væk end afstandskravet eller indstilles til reduceret drift, hvis støj-grænsen ellers ikke kan overholdes . Samlede boligområ-der betragtes som støjfølsomme områder, for hvilke der gælder skærpede støjkrav . Dette øger risikoen for, at en vindmølle skal placeres i en større afstand til beboelse eller køre i reduceret drift for at kunne overholde støj-grænserne .

Potentielle støjfølsomme boligområderVed kortlægningen af potentielle vindmølleområder er områderne vurderet i forhold til afstanden til nærmeste potentielle støjfølsomme boligområde . Områderne har jf . den sidste kolonne i tabel 1 .9 fået tildelt en værdi fra 0 til -3, hvor 0 gives til de områder, hvor afstanden til poten-tielle støjfølsomme boligområder er større end 10xtotal-højden (1 .250 meter), og karakteren -3 gives til områder, hvor afstanden til potentielle støjfølsomme boligområder er mindre end 6xtotalhøjden (750 meter) . Hvis afstanden til det potentielle støjfølsomme boligområde er mellem 6 og 8xtotalhøjden tildeles karakteren -2, og for afstande mellem 8 og 10xtotalhøjden gives karakteren -1 .

Tabel 1.9 viser, at der er fire områder med stor afstand til potentielle støjfølsomme boligområder, hvorimod 19 af områderne ligger tæt på potentielle støjfølsomme boligområder . At et potentielt vindmølleområde ligger tæt på et støjfølsomt boligområde kan fx betyde, at der vil

kunne opstilles færre vindmøller i området, eller at støjen fra vindmøllerne skal reguleres . Begge muligheder vil i gi-vet fald medføre en mindre produktion end den beregnede .

I forbindelse med en egentlig planlægning for vindmøller vil kommunerne skulle vurdere, hvilke områder der rent faktisk skal betragtes som støjfølsomme boligområder, samt hvilken afgrænsning disse områder har . Dette er ikke er sket i forbindelse med denne kortlægning . Der findes desuden andre støjfølsomme områder såsom institutioner, som ikke er medtaget i kortlægningen, hvor støjkravene tilsvarende vil være skærpede .

BoligerAntallet af boliger inden for en afstand af henholdsvis 6xtotalhøjden og 12xtotalhøjden fra de potentielle vindmølleområder fremgår af kolonne 5 og 7 i tabel 1 .9 . Afstandene er valgt som sammenfaldende med den afstand, indenfor hvilken man kan søge værditab uden gebyr (værditabsordningen), samt det dobbelte af denne afstand .

Antallet af boliger inden for en afstand af 6xtotalhøjden varierer mellem 1 og 113 med et gennemsnit på cirka 30 boliger . Områderne er rangeret efter en tilnærmet normalfordeling med en værdisætning på mellem 0 og -2, hvor værdien 0 gives til områder med færre end 17 boliger, -1 gives til områder med mellem 18 og 27 boli-ger, og -2 gives til områder med over 27 boliger indenfor en afstand på 6xtotalhøjden .

Værdien 0 (1-17 boliger) er givet til 11 områder, mens værdien -1 og -2 er givet til hhv . 13 og 10 områder . Om-råder med mange boliger indenfor 6xtotalhøjden er ofte sammenfaldende med nærhed til potentielle støjfølsom-me boligområder . Et potentielt støjfølsomt boligområde kan dog sagtens bestå af relativt få boliger - det afhæn-ger af karakteren og planlægningen for det pågældende område .

Antallet af boliger inden for en afstand af 12xtotalhøjden er mellem 58 og 647 boliger . I nogle af de fravalgte om-råder er antallet større, op til 1 .070 boliger . Gennemsnit-tet for alle områder (inklusive de fravalgte) er cirka 200 . Områder med få boliger indenfor 12xtotalhøjden afstand ligger typisk i herregårdslandskaber eller skovrige områ-der . Områderne er rangeret efter en tilnærmet normalfor-deling med en værdisætning på mellem 0 og -2 .

Værdien 0 gives til områder med færre end 114 boliger, -1 gives til områder med mellem 115 og 244 boliger, og -2 gives til områder med over 244 boliger indenfor en afstand på 12xtotalhøjden . Værdien 0 (1-114 boliger) er givet til 11 områder, mens værdien -1 (115-244 boliger) er givet til 14 områder og værdien -2 er givet til 9 områder .

19


Kommune Område Antal vind-

møller

Årlig pro-duktion(MWh)

Antal boliger

indenfor 750 meter

Rangering (Boliger in-denfor 750

meter)

Antal boliger

indenfor 1500 meter

Rangering (Boliger in-denfor 1500

meter)

Værdisætning(Afstand til potentielt

støjfølsomme boligområder)

Faaborg-Midtfyn A14 4 21 .200 10 0 69 0 0Faaborg-Midtfyn A19 3 18 .400 10 0 70 0 0Svendborg A39 4 22 .800 12 0 71 0 0Faaborg-Midtfyn A06 5 26 .500 17 -1 194 -1 0Faaborg-Midtfyn A38 4 21 .200 1 0 58 0 -1Assens A24 4 24 .500 20 -1 113 0 -1Faaborg-Midtfyn A16 3 16 .500 11 0 383 -2 -2Kerteminde A32 5 28 .600 14 0 187 -1 -2Assens A20 7 35 .600 14 0 502 -2 -2Svendborg A42 3 25 .400 16 0 112 0 -2Assens A25 4 21 .200 16 0 178 -1 -2Nyborg A53 4 22 .800 16 0 228 -1 -2Faaborg-Midtfyn A12 3 16 .500 20 -1 170 -1 -2Faaborg-Midtfyn A01 4 21 .200 21 -1 111 0 -2Odense/Kerteminde A31 3 17 .100 22 -1 169 -1 -2Nordfyns A49 6 43 .200 12 0 103 0 -3Kerteminde A33 4 33 .900 17 -1 90 0 -3Nyborg A51 4 22 .800 18 -1 135 -1 -3Assens A26 4 37 .300 20 -1 198 -1 -3Assens A27 4 32 .200 20 -1 306 -2 -3Faaborg-Midtfyn A07 4 20 .300 24 -1 421 -2 -3Svendborg A40 3 17 .800 25 -1 86 0 -3Faaborg-Midtfyn A10 5 25 .400 26 -1 113 0 -3Nyborg A35 3 19 .700 27 -1 144 -1 -3Nordfyns A44 4 30 .500 32 -2 164 -1 -3Assens A21 5 29 .600 43 -2 119 -1 -3Assens A23 4 27 .900 43 -2 132 -1 -3Faaborg-Midtfyn A18 7 47 .400 47 -2 433 -2 -3Nordfyns A45 4 28 .800 49 -2 114 -1 -3Svendborg A41 4 22 .800 49 -2 647 -2 -3Nordfyns A50 7 44 .500 57 -2 282 -2 -3Nordfyns A47 7 50 .400 61 -2 298 -2 -3Nyborg A52 3 17 .100 85 -2 152 -1 -3Odense A30 3 15 .900 113 -2 534 -2 -3Langeland A58 4 42 .500 Langeland A57 3 29 .500 Ærø A55 3 20 .500 Ærø A56 3 20 .500

I alt 38 158 1.079.400

Tabel 1.9: Værdisætning i forhold til nabobeboelser rangordnet efter afstand til potentielt støjfølsomme boligområder.

20

ENERGIPLAN FYN - KORTLÆGNING AF VINDENERGIPOTENTIALET PÅ FYN4. Vindenergi på havet

OPSTILLING AF HAVVINDMØLLER

I diskusionen om opstilling af vindmøller bliver der ofte rettet fokus på mulighederne for opstilling af havvindmøl-ler i stedet for landbaserede vindmøller, og ofte stilles spørgsmålet: Hvorfor sætter vi ikke i stedet vindmøllerne ud på havet?

Målsætningen i Folketingets energipolitiske aftale fra 2012 indebærer, at der både skal være vindmøller på land og på vand . Inden 2020 skal der således opføres vindmøller på land svarende til en samlet effekt på 1800 MW, mens det tilsvarende mål på havet er 1500 MW .

Det er kommunale myndigheder, der kan vedtage at opsætte landvindmøller på land op til 150 meter . For vindmøller på havet er det udelukkende Staten, der kan træffe beslutningen, og det er Energistyrelsen, der er planlæggende myndighed .

Fordelen ved havvindmøllerne er, at de står langt fra nærmeste nabo, og på havet blæser det mere end på land. Vindmøllerne kan derfor producere flere kWh.

Omkostningerne ved opstilling af havbaserede vindmøl-ler er dog væsentligt dyrere, end tilfældet er med landba-serede vindmøller, og slid fra saltvandet på vindmøllen betyder større omkostninger til vedligeholdelse .

Omkostningerne ved opstilling af de havbaserede vind-møller kan nedbringes ved at opstille dem kystnært . Udover færre udgifter ved etablering, betyder en kystnær placering også færre udgifter til vedligeholdelse samti-digt med, at vindmøllen fortsat får gavn af den kraftigere vind . Ulempen ved den kystnære placering er dog, at placeringen er mere synlig set fra land end traditionelt placerede havvindmøller .

En aktuel analyse fra Energistyrelsen i 2014 viser, at den billigste måde, Danmark kan skaffe sig ny elkapacitet på, er ved at sætte nye vindmøller op på land . Det er konklu-sionen på Energistyrelsens nye analyse, der viser, at de beregnede elproduktionsomkostninger for vindmøllernes samlede forventede levetid er lidt over 30 øre pr . kWh ved landvindmøller og knap 60 øre pr . kWh ved havvind (og nye centrale værker på kul og naturgas) (Kilde: Ener-gistyrelsen, 18. juni 2014).

Figur 1.2: Kort over de 15 områder, der blev udpeget i screeningsrapporten ”Havmøller i Danmark, okt. 2012”.

21

ENERGIPLAN FYN - KORTLÆGNING AF VINDENERGIPOTENTIALET PÅ FYN4. Vindenergi på havet

De nævnte økonomiske tal er gennemsnitstal for Dan-mark . Vindressourcen på Fyn er imidlertidig under gennemsnittet, og derfor kan omkostningerne ved at stille vindmøller op på (eller ved) Fyn ikke direkte sam-menlignes med gennemsnitstallene for Danmark . El-produktionsomkostningerne for den samlede levetid kan for fynske vindmøller vise sig at være større end for landsgennemsnittet - uanset om det er land- eller hav-vindmøller .

KYSTNÆRE HAVVINDMØLLER OMKRING FYN

I Energiaftalen fra marts 2012 blev det besluttet, at der i 2020 skal være opstillet 450 MW kystnære havvindmøl-ler, og i screeningsrapporten ”Kystnære havmøller i Dan-mark” fra oktober 2012 peger Havmølleudvalget på 15 mulige kystnære lokaliteter, jf. figur 1.2.

Af rapporten fremgår det, at der blev screenet for egne-de lokaliteter i en afstand på op til 20 km fra kysten, og med mulighed for havvindmølleparker med en kapacitet på op til 200 MW. Arealerne blev identificerede som eg-

nede arealer set i forhold til en lang række arealinteres-ser samt ud fra eksisterende viden om havvindmøllers påvirkning af miljø, sejladssikkerhed og visuelle indtryk .

Af modstridende arealinteresser, som har medført ude-lukkelse af arealer under betegnelsen ”Bindingsområde”, kan som eksempel nævnes tilladelser til konkurrerende aktivitet, fx råstofindvinding, store sejlruter, Natura 2000, store fugletrækruter af international betydning og de helt kystnære områder . Ved arealinteresser, der ikke er i direkte modstrid med opstilling af vindmøller, er der i screeningen tale om et ”Afvejningsområde” .

I november 2012 udpegede forligskredsen bag energiaf-talen på baggrund af screeningsrapporten seks områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg . De seks områder er Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm, jf. figur 1.3.

Det nævnes i rapporten, at det ikke kan udelukkes, at der vil kunne findes egnede områder ud over dem, der er

Figur 1.3: Kort over de seks områder, der blev udpeget af forligskredsen til mulige havvindmølleparker.

22


udpeget i screeningsrapporten . De udpegede 15 områ-der er dog de områder, som de marine myndigheder ud fra en samlet afvejning har vurderet er de bedst egnede ud fra hensyn til eksisterende interesser og udnyttelse samt det naturlige miljø .

Om det er muligt at finde egnede arealer, der ikke er nævnt i rapporten, har Ærø Kommune valgt at forsøge sig med . De arbejder med et projekt for et kystnært om-råde ud for Vejsnæs . Området benævner de Vejsnæs Flak, og de har efter ansøgning til Energistyrelsen fået rettighederne til at arbejde videre med projektet .

Baggrunden for udpegning af områderForud for energiforligskredsens udpegning af de seks områder for kystnære havvindmølleparker, var der gen-nemført en offentlig høring af screeningsrapporten, og der blev kun medtaget områder, hvor områderne var samfundsmæssigt mest rentable, og hvor der var kom-munal opbakning .

Energistyrelsen er ansvarlig for udbuddet af de seks udvalgte områder, og Energistyrelsen formidler de nød-vendige tilladelser i samarbejde med alle relevante myn-digheder .

Godkendelse af havvindmølleparkerKommende havvindmølleparker på op til 200 MW skal som udgangspunkt placeres mindst fire kilometer fra kysten . Havvindmøllerne skal være klar til at producere senest i 2020 og vil samlet producere strøm nok til en halv million husstandes elforbrug .

I Danmark gives tilladelser til havvindmølleparker af to spor: Udbud eller åben dør . Den væsentligste forskel er afregningen for den producerede strøm og ansøgnings-proceduren . Tilladelsesprocessen er den samme . Ved åben dør ansøger projektudvikleren selv om tilladelserne på en selvvalgt placering . Ved udbud udbyder staten et projekt typisk inden for en bestemt placering og i en be-stemt størrelse .

Havvindmølleparker, der etableres efter statsligt udbud, afregnes med en fast afregningspris, der er blevet be-stemt i forbindelse med udbuddet . Vindmøller etableret på havet under den såkaldte ”Åben dør”-procedure, støt-tes ligesom landvindmøller .

Vurdering af potentiale for opstilling af kystnære havvind-møller omkring FynAf de oprindelige 15 områder som blev identificeret som potentielle placeringer for kystnære havvindmøller, lig-ger to af områderne nær Fyn, henholdsvis ved Lillegrund ud for blandt andet Assens Kommune i Lillebælt, og ved Vejsnæs Flak syd for Langeland og Ærø .

De to områder er ikke blandt de seks endeligt valgte områder, som er omfattet af den statslige tilskudsramme for kystnære vindmøller . Det betyder dog ikke, at der ikke vil kunne planlægges for kystnære havvindmøller i disse områder eller andre tilsvarende områder, som ikke er omfattet af modstridende interesser, og aktuelt har Sønderborg og Ærø kommuner ansøgt om opstilling af kystnære havvindmøller på henholdsvis Lillegrund og Vejsnæs Flak umiddelbart syd for Ærø .

Arealerne udenfor de 15 identificerede områder omkring Fyn er i første omgang blevet fravalgt ud fra et kriterium om minimum 4 km til kysten, samt internationale natur-beskyttelsesinteresser, foruden andre modstridende in-teresser som fx råstofindvinding, eller fordi vindressour-cen er vurderet som for lav . En stor del af havet omkring Fyn er udlagt som Natura 2000-områder jf. figur 1.4, og kan derfor ikke umiddelbart komme i anvendelse til op-stilling af vindmøller på havet .

Figur 1.4: Habitatområder omkring Fyn.

Forudsætningerne for kortlægningen af potentielle områ-der kan dog ændre sig over tid som følge af ny viden el-ler ændrede behov og dermed give anledning til revision af udpegningen .

Nord for Fyn kan der på længere sigt vise sig muligheder for placering af kystnære havvindmøller, hvis råstofind-vindingsinteresserne for området ændrer sig, men om-

4. Vindenergi på havet

23


rådet nord for Fyn er dog ikke det mest vindrige område . Tilsvarende kan det undersøges nærmere, om et areal ud for Kerteminde i Storebælt vil kunne udnyttes, da arealet ikke umiddelbart synes at være omfattet af andre modstridende interesser .

Energistyrelsen er blevet spurgt, om det er muligt at få opstillet flere vindmøller ved Storebæltsbroen. De har svaret, at de eksisterende vindmøller står på en pæn række mellem to kabler på havbunden, og at det vil være svært at få placeret flere vindmøller. Desuden er der en læ-effekt .

Aktuel planlægning for havvindmøller omkring FynOmrådet ved Vejsnæs Flak er som tidligere nævnt ét af de femten områder på havet, som der blev vurderet eg-nede til etablering af en havmøllepark, jf. figur 1.2. Ærø Kommune og Wind People har ansøgt om støtte fra EU til en forprojektering af opstilling . Projektet, der er ansøgt om, har en kapacitet på i alt 160 MW .

Desuden arbejder Ærø Kommune som tidligere nævnt også for et kystnært område, der ligger nærmere land end det omtalte ovenfor, og som nævnt har de efter an-søgning til Energistyrelsen fået rettighederne til at arbej-de videre med muligheden for at opstille havvindmøller i det område også .

Lillegund, der ligger mellem Als og Fyn og er angivet på figur 1.2 er i spil i forbindelse med Sønderborg Kom-munes projektZero . Sønderborg Kommune har i sam-arbejde med det sydjyske energiselskab SE, Bitten & Mads Clausens Fond samt Linak indsendt en ansøgning til Energistyrelsen om en havmøllepark på 120 MW, og de er klar til at få lavet en VVM-undersøgelse .

Lillegrund er umiddelbart screenet som egnet ud fra kendskab til bundforhold, sejlads, dyreliv, vindforhold m .v . En VVM-undersøgelse vil afklare placeringens specifikke egnethed og omkostningerne ved at opstille vindmøller. I området er der plads til flere vindmøller, end den kapacitet Sønderborg Kommune vil udnytte, og området kan eventuelt udnyttes i samarbejde med nabo-kommuner på både Fyn og i Jylland .

Lillegrund er screenet positiv af Energistyrelsen, men er ikke omfattet af den statslige tilskudsramme for kystnære havvindmøller . Energistyrelsen har på et møde i februar 2013 udtalt, at vindmøllerne kan opstilles på samme betingelser som gældende regler for vindmøller på land . Foreløbige beregninger viser en lav, men positiv forrent-ning af et projekt baseret på de nuværende økonomiske forudsætninger . En VVM-undersøgelse vil dog klargøre de specifikke omkostninger ved at opstille vindmøllerne og dermed mere præcist afklare projektets rentabilitet .

4. Vindenergi på havet

24

ENERGIPLAN FYN - KORTLÆGNING AF VINDENERGIPOTENTIALET PÅ FYN5. Potentialet i den enkelte kommune

DET SAMLEDE POTENTIALE

Som det ses af tabel 1 .10, er der forskel på fordelingen af potentielle vindmølleområder på Fyn . Faaborg-Midt-fyn, Assens og Nordfyns Kommune har plads til flest vindmøller hver, mens Svendborg, Nyborg, Langeland og Kerteminde Kommune har plads til mellem en tredje-del og knapt halvt så mange vindmøller hver, og Ærø og Odense Kommune ligger helt i bund med plads til fær-rest vindmøller . Et af områderne ligger på grænsen mel-lem Odense og Kerteminde Kommune, og dette område tæller derfor halvt i begge kommuner .

Udover de medregnede områder som er vist med grøn eller blå prik på kort 2, kan man se de øvrige potentielle områder som ikke er medregnet på kort 3 markeret med en rød prik . Enkelte af de medregnede områder er markeret med en rød ring om den grønne prik, fordi disse områder har indgået i en tidligere vindmølleplan-lægning, men hvor området ikke er blevet udpeget eller det konkrete projekt ikke vedtaget . En blå prik angiver et område, som er udbygget maksimalt med samme størrelse vindmøller, som kortlægningen har vurderet for, eller større . Vindmølleområderne på Ærø er dog kun udbygget med 100 meter høje 2 MW vindmøller .

Kort 2: Medregnede områder.


25


Kommune Områder Antal vindmøller Årlig produktion (MWh)

Faaborg-Midtfyn 10 42 234 .600Assens 7 32 208 .300Nordfyns 5 28 197 .400Svendborg 4 14 88 .800Nyborg 4 14 82 .400Langeland 2 7 71 .900Kerteminde 2,5 10,5 71 .050Ærø 2 6 41 .000Odense 1,5 4,5 24 .450 I alt 38 158 1.019.900

Tabel 1.10: Det samlede potentiale for vindenergi på Fyn.

Kort 3: Medregnede og ikke medregnede områder.

5. Potentialet i den enkelte kommune


26


FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

KortlægningFaaborg-Midtfyns landskab er meget varieret, fra drama-tisk kuperede områder ved de fynske alper til den flade smeltevandsslette ind mod Odense, med mange forskel-lige landskabsområder og karakterer . Bebyggelsestæt-heden er i store områder af kommunen relativt lav, og ikke kun indenfor herregårdslandskaberne .

Kortlægningen af vindenergipotentialet i kommunen har identificeret 23 mulige vindmølleområder. Af de 23 om-råder er 10 områder medregnet i det samlede potentiale, for at de medregnede områder ikke ligger for tæt indbyr-des (minimum 28xtotalhøjden) .

Område A18, har tidligere været under planlægning, men området er vurderet uegnet til opstilling af vindmøller af landskabelige og kulturhistoriske hensyn trods mang-lende retningslinjeudpegninger for disse hensyn i kom-muneplanen . Kommunen er desuden ved at forberede en revision af de kulturhistoriske beskyttelsesinteresser, som kan få betydning for en række af områderne, herun-der særligt område A14, hvor der ellers helt usædvanligt ikke er registreret andre beskyttelsesinteresser .

En Gis-analyse viser, at vindmøller på 125 meters total-højde i område A14 risikerer at være synlige fra Egeskov

Faaborg-Midtfyn Kommune

Område Antalvindmøller

Årlig produktion

(MWh)

Samletværdisætning af miljøpåvirk-

ninger

Samletværdisætning af landskabet

Samletværdisætning

af naturbe-skyttelsesin-

teresser

Afstand til potentielt

støjfølsomme boligområder

(værdi)

A18 7 47 .400 -12 -2 -7 -3A06 5 26 .500 -1 0 -1 0A10 5 25 .400 -9 0 -6 -3A14 4 21 .200 0 0 0 0A01 4 21 .200 -2 1 -1 -2A38 4 21 .200 -3 -1 -1 -1A07 4 20 .300 -10 0 -7 -3A19 3 18 .400 -2 -2 0 0A12 3 16 .500 -2 0 0 -2A16 3 16 .500 -3 -1 0 -2

I alt 10 42 234.600

Tabel 1.11: Oversigt over medregnede områder i Faaborg-Midtfyn Kommune rangordnet efter årlig produktion.

Slot, således at kun parkens bygninger og beplantning vil kunne skjule vindmøllerne . Om vindmøllerne vil opfattes som dominerende og uforenelige med slottets beskyt-telsesinteresser må dog bero på en konkret vurdering, eventuelt understøttet af visualiseringer . Det samme gør sig til en vis grad gældende i område A19, som også er beliggende i et velbevaret herregårdslandskab, og hen-synet hertil kan ligeledes vise sig så tungtvejende, at området vil blive vurderet og besluttet uegnet til opstilling af vindmøller .

Vindenergipotentialet for de 10 områder er meget spredt, med tre gode, fire mellemgode og tre områder i bunden. De bedste områder i forhold til udnyttelse af vindener-gipotentialet er område A18, A06 og A10, mens de dår-ligste er område A19, A12 og A16 .

Område A18, A10 og A07 har de fleste registrerede be-skyttelsesinteresser, herunder især naturbeskyttelsesin-teresser og nærhed til støjfølsomme boligområder, mens resten af områderne faktisk har relativt få registrerede beskyttelsesinteresser, herunder primært spredte § 3 områder, landskabets robusthed og beliggenhed inden-for kystnærhedszonen .

I 7 områder kan kriteriet om plads til minimum tre vind-møller overholdes, selvom der opstilles færre vindmøller, end potentialet skaber rum for . Ved at reducere antallet

27


af vindmøller, vil der være sandsynlighed for, at færre arealer omfattet af beskyttelsesiteresser bliver påvirket, herunder at afstanden til potentielle støjfølsomme bolig-områder øges . Antallet af boliger indenfor de undersøgte afstande ligger for de fleste områder relativt lavt.

Alt i alt vurderes områderne A01, A06, og A38 at være de mest velegnede områder med færrest registrerede beskyttelsesinteresser . Områderne A12, A16 og A19 har ligeledes få registrerede beskyttelsesinteresser, men til gengæld ikke en helt så høj udnyttelse af vindenergien .

Kort 4: Områder i Faaborg-Midtfyn kommune.

Område A14 har som nævnt en middel udnyttelse af vindenergien, ingen registrerede beskyttelseshensyn og få naboer, men ligger måske for tæt på Egeskov Slot .

Status på vindmølleplanlægningen i kommunenVindmølleplanlægning i Faaborg-Midtfyn Kommune er sat på standby . Kommunen afventer resultaterne fra den fælles fynske strategiske energiplan . Eksisterende vindmølleområder i kommuneplanen giver mulighed for vindmøller indtil 70-80 meter . Der er opstillet lavere vind-møller i disse områder .

SignaturforklaringGrøn prik: medregnede områderGrøn prik med rød ring: medregnede, men politisk afviste områderRød prik: ikke medregnede områder

28


ASSENS KOMMUNE

KortlægningRetningslinjerne for landskabet i Assens Kommunes kommuneplan er ikke blevet revideret efter kommune-sammenlægningen . Der er derfor blevet udarbejdet en landskabskortlægning med forslag til nye udpegninger og tilhørende retningslinjer, som forholder sig mere de-taljeret til landskabet i kommunen . Landskabskortlæg-ningen og forslag til nye udpegninger og retningslinjer er endnu ikke blevet udmøntet i et kommuneplantillæg . Udpegningerne afviger dog ikke væsentligt fra de udpeg-ninger, der er i kommuneplanen, men er blevet suppleret med nye som fx blå-grøn struktur og bevaringsværdige udsigter .

Selvom de nye landskabsudpegninger endnu ikke er en del af kommuneplanen, er det fundet hensigtsmæssigt at anvende de nye og opdaterede landskabsdata/udpeg-ninger i kortlægningen af vindenergipotentialet .

Landskabet i Assens Kommune er meget varieret, og selvom flere af områdernes karakter og skala umiddel-bart er robust overfor opstilling af vindmøller, er disse områder omvendt ofte præget af udsigter til kystlandska-bet, som vil påvirkes ved opstilling af vindmøller . Der er dog ikke nogen områder, der er prioriteret fra på grund af en beliggenhed i et område omfattet af en udsigtsbe-skyttelse, men beskyttelsen er blevet værdisat med en høj negativ score .

Kortlægningen af vindenergipotentialet i kommunen har identificeret 10 mulige vindmølleområder. Af de 10 områ-

AssensKommune

Område Antal vindmøller

Årlig produktion

(MWh)

Samlet værdisætning af miljøpåvirk-

ninger

Samlet værdisætning af landskabet

Samlet værdisætning


teresser



(værdi)

A26 4 37 .300 -9 -6 0 -3A20 7 35 .600 -13 -5 -6 -2A27 4 32 .200 -11 -8 0 -3A21 5 29 .600 -9 -5 -1 -3A23 4 27 .900 -6 -3 0 -3A24 4 24 .500 -7 1 -7 -1A25 4 21 .200 -8 -3 -3 -2

I alt 7 32 208.300

Tabel 1.12: Oversigt over medregnede områder i Assens Kommune rangordnet efter årlig produktion.

der er 7 områder medregnet i det samlede potentiale, for at de medregnede områder ikke ligger for tæt indbyrdes (minimum 28xtotalhøjden) .

Alle områderne i Assens Kommune er omfattet af flere af de kommende retningslinjer for enten landskabelige (de fleste) eller naturbeskyttelsesinteresser, og flere af områderne ligger desuden meget tæt på potentielt støj-følsomme boligområder . Til gengæld ligger udnyttelsen af vindenergipotentialet for de fleste områder i den bed-ste halvdel af skalaen for Fyn, og Assens har næstefter Faaborg-Midtfyn plads til flest vindmøller.

I alle områderne kan der opstilles flere vindmøller end de tre, der har været kriteriet for at medtage et område i kortlægningen . En reduktion af antallet af vindmøller, vil kunne medføre, at færre arealer omfattet af landskabsin-teresser bliver påvirket, men i forhold til landskabet vil påvirkningen af et vindmølleprojekt dog række langt ud over grænsen for vindmølleområdet .

Status på vindmølleplanlægningen i kommunenAssens Kommunes eksisterende kommuneplan udlagde ved vedtagelsen i 2009 otte områder til vindmølleområ-der . Siden er to af områderne taget ud, efter at der har været gennemført en VVM-proces for to konkrete pro-jekter . Der er således seks gældende vinmølleområder i kommuneplanen, hvor der reelt kan ansøges om opstil-ling af vindmøller på minimum 125 meters totalhøjde .

Politisk har man truffet beslutning om at udarbejde en ny vindmølleplanlægning . Denne afventer resultaterne fra den fælles fynske strategiske energiplan .

29


Kort 5: Områder i Assens Kommune.

SignaturforklaringGrøn prik: medregnede områderGrøn prik med rød ring: medregnede, men politisk afviste områderRød prik: ikke medregnede områder

30


ODENSE KOMMUNE

KortlægningOdense Kommune er tæt bebygget, og har derfor kun få arealer, hvor beskyttelseshensyn, andre benyttelsesinte-resser eller afstand til nærmeste boliger ikke på forhånd forhindrer opstilling af vindmøller .

I kortlægningen af vindenergipotentialet er der identifice-ret tre potentielle områder, A29, A30 og A31, hvoraf A29 ligger for tæt på område A01 i Faaborg-Midtfyn Kom-mune, der er medregnet på grund af et større potentiale . Af de tre områder er område A29 derfor ikke medregnet i det samlede potentiale .

Område A31 ligger på tværs af kommunegrænsen til Kerteminde, og kræver derfor tværkommunal planlæg-ning for at kunne realiseres . Tilsvarende ligger både om-råde A01 i Faaborg-Midtfyn Kommune og område A32 i Kerteminde Kommune lige op til den fælles kommune-grænse med Odense Kommune .

Odense Kommune har tidligere gjort indsigelse mod en udpegning af område A32 til opstilling af vindmøller, af hensyn til skydebanen Odense Skydecenter, der ligger i Odense Kommune . Vindmøllerne ville blive opstillet i skyderetningen for flugtskydningsbanen.

OdenseKommune

Område Antalvindmøller

Årlig produktion

(MWh)


ninger




teresser



(værdi)

(½ af områ-det ligger i Kerteminde Kommune)

A31 3 17 .100 -8 -3 -3 -2

A30 3 15 .900 -10 -2 -5 -3 I alt 1,5 4,5 24 .450

Tabel 1.13: Oversigt over medregnede områder i Odense Kommune rangordnet efter årlig produktion.

Både område A30 og A31 er omfattet af forholdsvis mange beskyttelsesinteresser, herunder nærhed til po-tentielt støjfølsomme boligområder, og især ved område A30 ligger der mange boliger i nærheden . Samtidig har begge områder et dårligt vindenergipotentiale med plads til få vindmøller og lav vindenergi .

Status på vindmølleplanlægningen i kommunenOdense Kommunes eksisterende vindmølleplan udlæg-ger 8 vindmølleområder, der samlet kan rumme 17 større vindmøller . Alle vindmølleområderne i vindmølleplanen er lokalplanlagte, og vindmøllerne må heri maksimalt være 70 meter i totalhøjde .

I vindmølleområderne er der i dag opstillet 15 vindmøller . Et område med plads til 2 vindmøller kan dog ikke udnyt-tes på grund af nærheden til lufthavnen .

I foråret 2013 blev der gennemført en arealanalyse, der afdækker mulighederne for at opstille nye store vindmøl-ler i landzonen inden for Odense Kommune med en totalhøjde på maksimalt cirka 125 meter . Arealanalysen førte ikke til ny planlægning, men de bestående 8 vind-mølleområder bevares i kommuneplanen . Ny planlæg-ning afventer resultaterne af det fynske samarbejde om fælles strategisk energiplan .

31


Kort 6: Områder i Odense Kommune.


32


KERTEMINDE KOMMUNE

KortlægningI kortlægningen af vindenergipotentialet blev der iden-tificeret fire mulige områder, hvoraf A34 har det laveste produktionspotentiale, og ligger for tæt på andre mulige områder . Område A34 er derfor ikke medregnet i det samlede potentiale, men er omfattet af en igangværende planlægning for vindmøller . Realiseres det igangvæ-rende projekt, kan det betyde, at områderne A31 og A32 ikke vil kunne realiseres, hvis den samlede landskabe-lige påvirkning anses for betænkelig .

Område A32 har en udmærket udnyttelse af vindener-gipotentialet, er omfattet af de færreste beskyttelses-interesser, nemlig nærhed til et potentielt støjfølsomt boligområde, og ligger umiddelbart velplaceret tæt på motorvejen E20 . En reduktion af antallet af vindmøl-ler i området i forhold til potentialet vil eventuelt kunne mindske miljøpåvirkningerne, herunder påvirkningen af nabobeboelser . Odense Kommune har dog tidligere gjort indsigelse mod en udpegning af område A32 til opstilling af vindmøller af hensyn til en i Odense Kommune belig-gende skydebane, eftersom vindmøllerne vil blive opstil-let i skyderetningen for flugtskydningsbanen.

Område A31 ligger på tværs af kommunegrænsen til Odense, og kræver derfor tværkommunal planlægning for at kunne realiseres . Området har registreret mange beskyttelsesinteresser, og har en meget lav udnyttelse af vindenergipotentialet .

Område A33 er allerede udbygget med fire vindmøller på 125 meters totalhøjde .

KertemindeKommune


Årlig produktion

(MWh)


ninger




teresser



(værdi)

A33 4 33 .900 -4 -1 0 -3A32 5 28 .600 -2 0 0 -2

(½ af om-rådet ligger i Odense Kommune)

A31 3 17 .100 -8 -3 -3 -2

I alt 2,5 10,5 71.050

Tabel 1.14: Oversigt over medregnede områder i Kerteminde Kommune rangordnet efter årlig produktion.

Den nordlige halvdel af Kerteminde Kommune udgøres af halvøen Fyns Hoved, som er beskyttet af omfattende landskabelige retningslinjer . Kommunens potentielle vindmølleområder ligger alle i kommunens sydvestlige del, tæt på Odense Kommune .

Ved en udnyttelse af område A32 vil opstilling af færre vindmøller, end potentialet skaber rum for, kunne betyde en mindsket miljøpåvirkning

Status på vindmølleplanlægningen i kommunenKerteminde Kommune har ikke en vedtaget vindmølle-plan for kommunen . Et ideoplæg til et tematillæg til kom-muneplanen har tidligere været sendt i høring, men der er ikke udsendt forslag til en egentligt vindmølleplan .

I Kerteminde Kommune er der udlagt tre kommuneplan-rammer med tilhørende lokalplaner for områder til større vindmøller . Områderne er fuldt udbygget med i alt 12 vindmøller . Et af disse områder er omfattet af nærvæ-rende kortlægning som område A33, og for område A34 er der en igangværende planlægning med VVM-proces for 2 stk . 125-130 m Vindmøller (2,3-3,3 MW) .

Derudover er der ligeledes igangværende planlægning (VVM-proces) for et område ved Skovsbo (3 stk . 100m 2,3 MW), og for et område på den fremtidige Odense Havneterminal (3 stk . 149,9 m 3-3,3 MW) . Disse to områder indgår ikke i den fællesfynske kortlægning, idet der for Skovsbo-området på grund af afstandskravet til naboer ikke kan opstilles vindmøller på 125 m og for havneområdet, fordi det i dag ikke er land, men en del af Odense Fjord .

33


Kort 7: Områder i Kerteminde Kommune.


34


NYBORG KOMMUNE

KortlægningFlere af de identificerede potentielle vindmølleområder i denne kortlægning har været vurderet i den seneste planlægning, og er fundet uegnede til opstilling af vind-møller af primært landskabelige hensyn, men også pga . lokal modstand .

Kortlægningen af vindenergipotentialet i kommunen har identificeret seks mulige vindmølleområder. For at holde en indbyrdes afstand mellem områderne på 28xtotalhøj-den er kun fire områder medregnet i det samlede poten-tiale . Områderne A37 og A54 er ikke medregnet .

Område A53, A51, A35 og A52 har forholdsvis mange beskyttelsesinteresser, herunder nærhed til potentielt støjfølsomme boligområder, mens udnyttelsen af vind-energipotentialet ligger i den lave ende, sammenlignet med de øvrige områder på Fyn . Påvirkningen på beskyt-telsesinteresserne vil for område A51 og A53 eventuelt kunne mindskes ved kun at opstille tre vindmøller i ste-det for de fire, der er potentiale til.

Kommunens retningslinjer betyder blandt andet, at her-regårdslandskaber ikke anses for foreneligt med opstil-ling af vindmøller . Denne retningslinje vil dog muligvis

NyborgKommune


Årligproduktion

(MWh)


ninger




teresser



(værdi)

A53 4 22 .800 -4 -1 -1 -2A51 4 22 .800 -9 -3 -3 -3A35 3 19 .700 -4 0 -1 -3A52 3 17 .100 -5 -2 0 -3

I alt 4 14 82.400

Tabel 1.15: Oversigt over medregnede områder i Nyborg Kommune rangordnet efter årlig produktion.

blive taget op til fornyet politisk vurdering i forbindelse med et konkret ansøgt projekt . Dette område indgår dog ikke i denne kortlægning, da området efter de gældende kommuneplanretningslinjer ikke ville kunne realiseres .

Status på vindmølleplanlægningen i kommunenNyborg Kommune forsøgte forud for den gældende vind-mølleplan at udarbejde en vindmølleplan for 4 områder i kommunen med møller over 100 meter . Af forskellige årsager blev en vindmølleplanlægning for disse områder opgivet og erstattet af den nuværende vindmølleplan .

Den gældende vindmølleplan udlægger 11 vindmøl-leområder med plads til i alt 29 vindmøller. I de fleste af områderne er der allerede opstillet vindmøller, men plan-lægningen muliggør, at de kan udskiftes til nye .

Det blev ved planlægningen vurderet, at de landskabeli-ge hensyn i hvert enkelt område betød, at der ikke måtte opstilles vindmøller, som var højere end 80 meter . Kom-munen har efterfølgende givet tilladelse til udskiftning af vindmøllerne i ét af de 11 udlagte vindmølleområder . De vindmøller, der er sat op, er tre brugte 80 meter høje vindmøller, som var nedtaget i Tyskland, idet den stør-relse vindmølle ikke længere produceres til det danske marked .

K o r tl æ g n i n g a f v i n e r g i o å F n · 2016. 11. 11. · Energistyrelsens...

Documents

Transcript of K o r tl æ g n i n g a f v i n e r g i o å F n · 2016. 11. 11. · Energistyrelsens...