Efterskolen 1-2014
-
Upload
efterskoleforeningen-efterskoleforeningen -
Category
Documents
-
view
220 -
download
1
description
Transcript of Efterskolen 1-2014
4. august 2014 Nr. 1
Cecilie Beck: Hård afskedDet er hårdt, men det hele
værd at sende et barn på ef-
terskole, mener tv-værten.
6
Ida fra X-factor:Lærte at tackle nye udfor-
dringer
20
Vigtige kompetencerErhvervslivet efterspørger
selvstændighed og unge i
balance.
30
6
30
Kom godt i gang på efterskolen
GRATIS magasin til
forældre
1/9 Haderslev Idrætscenter3/9 Skjern Kulturcenter 5/9 Aalborg Stadionhal 7/9 Aarhus, Vejlby-Risskov Hallen 9/9 Viborg Stadionhal 12/9 Forum Horsens
13/9 Esbjerg, Blue Water Dokken 15/9 Roskilde Kongres- & Idrætscenter 17/9 Næstved Hallerne 20/9 Farum Arena 22/9 Odense Stadionhal
Oplev DGI Verdensholdet på den danske take-off turné. Her får du et indblik i tilblivelsen af showet Orbita, inden Danmarks bedste gymnaster tager af sted som ambassadører for en sund og aktiv livsstil blandt børn og unge over hele verden.
Køb billet på verdenshold.dgi.dk
Take-off Tour 2014
Velkomst
Uanset om efterskoleeleverne vil være professionelle
idrætsudøvere, designere, elektrikere eller noget helt fjer-
de, er det efterskoleopholdets hensigt at give de unge kvali-
ficerede vilkår for, at de udvikler sig fagligt og menneskeligt
igennem efterskolens dannelsesprojekt. Det er hårdt arbej-
de og meget skal nås på kort tid.
Efterskolerne er forpligtede til at levere livsoplysning,
folkelig dannelse, demokratisk dannelse og bidrage til den
etiske, kulturelle og politiske sammenhængskraft.
Udfordringen for efterskoleeleverne er at lære at få
øje på mulighederne for personlig udvikling og vækst
- ud fra en forståelse af, hvad fælles ressourcer kan
bære. Dannelse i den moderne betydning af ordet
kan fungere som en ”venlig bølge”, der bærer den
dannede frem i livet med alt, hvad det indebærer.
Det ordentlige menneske skal ikke bare opføre
sig pænt og imødekommende overfor andre – vel-
vidende at det også er yderst vigtigt. Det er
også vigtigt at være i stand til at se tin-
gene fra andres synsvinkler og for-
holde sig til sig selv med distance.
I en daglig sammenhæng viser
ordentlige mennesker sig som
dem, som ikke går af vejen for at
hjælpe andre. Dem som træder
et skridt frem, når andre træder
tilbage – som i stedet for hele
tiden at koncentrere sig om sig
selv – kan finde på at gøre no-
get for at få andre på ret køl.
Ordentlige mennesker er
kittet i samfundet, og de kan
være det uden nødvendig-
vis at forvente den store op-
mærksomhed eller belønning
for det det.
De mennesker, der kender
samfundets spilleregler, vil altid have nemmere ved at få
succes end dem, der ikke har den altafgørende fornemmelse
for, hvad der forventes af et interessant og værdifuldt men-
neske.
Tænk på om du er dannet. Det er her hele grundlaget lig-
ger for, at vi kan klare os som menneske. Hvis vi definerer
dannelse ud fra at kunne omgås andre mennesker, så er det
det vigtigste i hele verden.
Hvis vi skal være et dannet menneske i dag,
skal vi hele tiden være ufærdig, vi skal hele
tiden være på vej, hele tiden være i udvikling
og kunne begå os i alle mulige forskellige
sammenhænge og ikke kun i én sammen-
hæng.
Dannelse i et moderne perspektiv skal
stå mål med samfundet, dets forhold og ud-
vikling. I et nutidigt dannelsessyn befin-
der sig også kompetencer og uddan-
nelser.
Efterskoleformen skal give
de unge viden, holdninger og
perspektiv på livet.
Vi skal ruste dem til at
indgå i fællesskaber, blive
engagerede samfundsbor-
gere og robuste personlig-
heder i arbejdsstyrken.
Efterskoleformen ud-
vikler de unges rodnet,
så de kan håndtere livets
store storme, finde vej
til deres videre uddan-
nelse, rejse ud i verden
og ikke mindst have mod
og styrke til at sætte sig
selv i spil sammen med
andre.
Stærke rødder fremmer farvestrålende og robuste ungeTekst: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen
3Efterskolen · 4. august 2014
Ida fra X-factor: Lærte at omgås mange»Man lærer at leve tæt sammen med folk, man ellers ikke ville blive bedste venner med.«
24
Politikernes børn går også på efterskole
Cecilie Beck græd, da hun afleverede sit barnDet er hårdt at tage afsked, siger tv-værten. Men året på efterskole modner børnene.
10
Støt dit barnGode råd til forældrene
12
Plads til forskelleElever bliver udfordret, når de skal bo på værelse sammen. Det kræver dialog og fleksibilitet. Få et kig ind på et værelse med fire drenge.
14
Hårdt ramt af hjemveHjemve og ensomhed kan komme som et chok. Vigtigt at give opholdet en chance.
19
Giv slipUngdomspsykolog Ida Koch til forældre-ne: »Du viser tillid, hvis du giver plads til at barnet kan udvikle sig«.
6
2410
12
14
19
RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk
Tlf 40 94 57 [email protected]
www.efterskolebladet.dk
Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]
Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden
LayoutMagasinhuset Kim Jønsson
ForsideFoto fra Faaborgegnens Efterskole
Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586
Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15
Annonceinformation på www.efterskolen.com
AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.
Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk
TrykArcorounborg A/S
UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 47. årgang.
De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.
Efterskolen er medlem af Danske Medier
ISSN: 0109-8535
Efterskolen4. august 2014Nr. 1 - særudgave til forældre
Indhold
20
I Gellerup møder Jakob kun somaliere,
arabere og andre med udenlandsk baggrund.
På efterskolen møder han danske børn og får
en forståelse for den danske livsstil.
Rashiid SahalSe mere på side 26
4 Efterskolen · 4. august 2014
Vigtigt kulturmødeEfterskole forbedre indvandrerbørns muligheder i det danske samfund, mener Rashiid Sahal, far til en dreng med soma-lisk baggrund.
30
Erhvervsfolk roser efterskolerneUnge får vigtige kompetencer med i bagagen.
34
Fra ordblind til direktørI folkeskolen turde Kaj Egholm ikke række hånden op. Vendepunktet kom på efter-skolen.
Familie med seks børn sender alle på efterskole
42
Niels Egelund sender sønnen på efterskoleEn mellemstation på vejen fra barn til voksen
26
30
34
36
Replik
Mihriann Vester, 10. klasse
Jeg sætter meget mere pris på de ting, min mor gør for mig, end jeg gjorde, før jeg star-tede på efterskolen. Når jeg er hjemme, er hun rigtig sød ved mig, vasker mit tøj og put-ter med mig. Det er fedt, og det savner jeg. Før tænkte jeg tit, at det var lidt irriterende og pinligt, men nu er det fedt.
Andres Juel Tarpgaard, 9. klasse
Når jeg er hjemme fra efterskolen, er det fint, hvis min mor for eksempel ordner have. Så kan jeg komme og hjælpe, når det passer mig. Jeg skal helst bare have lov at sove længe, og der skal ikke være for mange ting, jeg skal til.
Anton Graabech Ramus, 10. klasse
Når jeg kommer hjem på weekend, skal mine forældre lade mig passe mine egne ting. Det er jo også for at lære at være lidt på egen hånd, at jeg er taget på efterskole. Ikke for mange arrangementer, for man trænger til ro, når man er hjemme.
Q&A:Hvordan påvirker efterskoleåret din relation til dine forældre?
42 4444
Skub i karrierenDen 19-årige håndboldkomet Anne Mette Hansen fik sportsligt skub og masser af personlig udvikling.
5Efterskolen · 4. august 2014
På vej til at blive voksenAdskillelse
Cecilie Beck græd så det var helt pinligt,
da datteren tog på efterskole
Jeg syntes, at det var ret uoverskueligt
at sige farvel til hende
Cecilie Beck, tv-vært
6 Efterskolen · 4. august 2014
Da tv-værten Cecilie Beck afleverede sit barn på efter-skole, græd hun så meget, at det var pinligt. Men selvom det har været hårdt at savne Astrid i et helt år, har det været det hele værd. For i lø-bet af efterskoleopholdet er datteren næsten blevet klar til et liv som voksen – og så har hun lært at rydde op på sit værelse
Man skulle næsten have troet, at der
var en, som var død. Sådan var det, da
tv-værten Cecilie Beck sidste sommer
afleverede sin 17-årige datter Astrid på
efterskole. For mens Astrid tog dagen
uden tårer, hulkede Cecilie Beck sig
gennem afskeden.
»Jeg græd så meget, at det var pinligt.
Det var dejligt at se, at Astrid var glad og
fuldstædig klar til at gå ind i sit nye liv.
Men jeg syntes, at det var ret uoverskue-
ligt at sige farvel til hende,« siger hun.
Cecilie Beck og datteren havde ellers
været enige om, at efterskole var en rig-
tig god idé. De mente, at det var en fan-
tastisk mulighed for at opleve et stærkt
fællesskab med en masse andre unge.
Men få uger inden Astrid skulle starte
på efterskolen, begyndte det for alvor at
gå op for Cecilie Beck, hvad det var, hun
havde sagt ja til:
»Det gik op for mig, at fællesskabet på
efterskolen bliver en stærk konkurrent
til familiens fællesskab. Det havde jeg
ikke helt tænkt igennem.«
Stol på det stærke familiebånd Nu er der gået et helt år siden Cecilie
Beck og resten af familien pakkede bi-
len og afleverede Astrid på efterskolen.
Cecilie Beck:
Efterskolen er en stærk konkurrent til familiens fællesskab
Tekst: Sally Hilden, [email protected]
Fo
to: L
ar
s E
. An
dr
ea
sen
E
UDVIKLING
7Efterskolen · 4. august 2014
Efterhånden har tv-værten vænnet sig
til, at hendes ældste datter er langt væk.
Men i starten var savnet så stort, at
Astrid blev nødt til at tage affære. For
hendes mor havde lidt for travlt med at
overtale sin datter til at komme hjem på
weekend.
»Hun sagde helt roligt til mig, at jeg
blev nødt til at lade som, om at hun var
i USA i et år. For nu var hun taget på ef-
terskole. Det var hendes projekt, og der-
for kunne vi ikke tillade os at stille nogle
krav til hende,« siger hun.
Dét var et budskab, der var til at for-
stå:
»Det var enormt tjekket af hende at
melde så klart ud. Det havde jeg stor
respekt for. For hun havde jo helt ret.
Efterskolen er Astrids projekt, og hun
skal have lov til at styre det selv,« siger
Cecilie Bæk.
I virkeligheden handler det om at lære
at stole på, at et efterskoleophold ikke
kan ødelægge det stærke bånd, man har
til sit barn, mener tv-værten:
»I starten følte jeg, at vi gled længere
væk fra hinanden, for man er jo vant til
at se hinanden hver dag. Men det gik
hurtigt op for mig, at den stærke forbin-
delse mellem os ikke forsvinder, selvom
hun er væk i en periode,« siger hun.
»Men det er godt nok ikke meget, man
ser sit barn i løbet af det år. Det kan være
svært at acceptere.«
Har lært at tage ansvar for sig selvSelvom det sidste år har været fuld af
savn, er Cecilie Beck stadig glad for, at
Astrid kom på efterskole. For det er ty-
deligt, at datteren har udviklet sig meget
i løbet af det sidste år.
»Jeg har en klar oplevelse af, at jeg har
sendt et barn afsted og fået en halvvok-
sen hjem igen. Hun navigerer selv rundt
i verden nu og hun behøver ikke længere
at spørge mig til råds om alt muligt,« si-
ger Cecilie Beck.
Skal Astrid for eksempel med tog til
Fyn, er det ikke længere hendes mor,
der skal arrangere rejsen. Den klarer
hun selv. Er hun alene hjemme en lør-
dag aften, bruger hun ikke pengene på
pizza, men laver mad fra bunden. Og så
har hun lært at rydde op på sit værelse
helt af sig selv. Noget, som Cecilie Beck
forgæves har forsøgt at lære hende de
sidste 16 år.
Datteren har kort sagt lært at tage an-
svar for sig selv og gå ind i tingene med
’ja-hatten på’, som Cecilie Beck siger:
»Vi er kommet i øjenhøjde med hinan-
den. Men det betyder også, at det er slut
med at fortælle hende, hvad hun skal og
hvad hun ikke skal. Det styrer hun selv
nu,« ler hun.
Fællesskabets magi Årets store overraskelse har imidlertid
været Astrids faglige udvikling. I folke-
skolen fik hun altid at vide, at hun havde
et godt hoved, men at det kneb med op-
mærksomheden.
»Så jeg har været meget spændt på,
hvordan hun ville klare undervisnin-
gen på efterskolen. Men det er gået over
al forventning. Hun har fået stor ros for
sit engagement, sin positive indstilling
og sin evne til at tage ansvar,« fortæller
Cecilie Beck.
»Et positivt barn, der tager ansvar. Så
jeg ikke bede om mere,« smiler hun.
Cecilie Beck tror, at den faglige op-
blomstring hænger sammen med det
fællesskab, der findes på efterskolen:
»Der bliver lagt op til, at eleverne har
ansvar for at fællesskabet fungerer.
Også i undervisningen,« siger Cecilie
Beck.
Hun er glad for, at hun har haft mulig-
hed for at give Astrid oplevelsen af den
magi der opstår, når man er en masse
mennesker, der er fælles om et projekt.
»Og det handler ikke kun om, at fæl-
lesskab er en rar ting. Det, man lærer
på efterskolen, kan man bruge i rigtig
mange sammenhænge. Helt grundlæg-
gende handler det om at forstå, at man
skal give noget af sig selv for at få noget
igen.« �
Jeg har en klar oplevelse af, at jeg har sendt et barn afsted og fået en halvvoksen
hjem igenCecilie Beck, tv-vært
På vej til at blive voksenAdskillelse
8 Efterskolen · 4. august 2014
HF-Centret Efterslægten • Hyrdevangen 62 • 2400 Kbh. NV • Tlf. 3396 4000 • [email protected] • www.hfc.dk
Fra efterskole til Efterslægten
Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelseHvert år i august starter en ”Efterskole klasse” på Efterslægten i København. Efterskoleklassen er for efterskole elever fra 10. klasse.
Her kan du og andre tidligere efter skoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bruge jeres efter skoleerfaringer i jeres ungdoms uddannelse.
HF i Efterskoleklassen skaber en god overgang fra efterskole til en ungdomsuddannelse i 1. HF i København.
Og mor og far?Når jeres søn eller datter
er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv.
Hvorfor ikke gøre noget ved det sprogfag du altid
har haft lyst til, eller kast dig ud i psykologi eller dansk.
Vi har HF-enkeltfag på alle niveauer – også på nettet –
for de ”rigtig voksne”.
Forældre infoGode råd
1.Sms og opkald er kun i nødstilfælde –
Aftal måske en eller to kontaktdage om
ugen.
2.Kriser skal overvindes – men det er på
skolen, det sker. Du kan kun lytte.
3.Du må aldrig give efter for startvanske-
ligheder – det tager tid at tilpasse sig.
Sådan bliver man på sidelinjen
Når dit barn tager på efterskole, flyt-
ter han eller hun hjemmefra for første
gang. Det kan være hårdt for dit barn
at vænne sig til et liv blandt mange an-
dre unge. Derfor oplever mange hjemve.
Men det er også en stor omvæltning for
forældrene.
Det er fristende at gå ind i kampen,
når du som forælder får et opkald fra dit
barn. Gråd eller hjemve møder dig må-
ske i telefonen, og du har mest af alt lyst
til at starte bilen og køre afsted for at
hjælpe. Men det er ikke din kamp. Den
klarer dit barn og skolen.
Du støtter bedst fra sidelinjen med
opmuntrende og forstående kommen-
tarer.
4.Bed dit barn om at snakke med kontakt-
læreren eller kontakt vedkommende, hvis
det brænder på.
5.Du kan hjælpe dit barn på vej ved at for-
tælle de voksne på efterskolen, hvis der
skal tages særhensyn eller bare holdes et
ekstra øje med det.
6.Du skal tale med dit barn i weekenderne
og følge med i livet på efterskolen. Deltag
i alle aktiviteter på skolen, så du ved, hvad
der foregår og forstår dit barns udvikling.
7.Du skal være forberedt på, at dit barn for-
andrer sig og bliver mere selvstændigt.
8.Du skal være opmærksom på dit barns
signaler. Du ved, hvis der er noget galt.
9.Du skal kontakte kontaktlæreren eller
forstanderen, hvis der er noget, du ikke
forstår. Eller dit barn fortæller noget om
efterskolen, der bekymrer dig.
10.Du er vandbærer i år. Accepter og værd-
sæt det!
Fo
to f
ra
Fa
ab
or
ge
gn
en
s E
fte
rsk
ole
10 Efterskolen · 4. august 2014
chatsms telefon emailfacebookwww.evejledning.dk - 70 22 22 07Dag - Aften -Weekend
Chat med os!
Vejledning om uddannelse – når du har tid!
Find os på
Send en mailSend en sms med et hurtigt
spørgsmål
Fang os på telefonen
Deltag i et
digitalt møde
me
på
g
Fo
to f
ra
Fa
ab
or
ge
gn
en
s E
fte
rsk
ole
EfterskoleLIV Samliv
Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]
ROOMMATES
Plads til forskelle på elevværelset
Fire drenge deler værelse på en efterskole. Det lærer dem, at tingene kan gøres på flere måder. Det lærer dem at acceptere andre. Men det har krævet en del samtaler at nå dertil
De fire drenge er ikke så tit på værelset, men når de er,
er det samtaler, diskussioner og guitarspil, der fylder.
12 Efterskolen · 4. august 2014
En plasticfisk hænger fra loftslampen i
en snor, en forkromet hjulkapsel pryder
væggen, plakater, fotokopier og tegnin-
ger er plastret op på væggene, og under
de redte senge kan det være vanskeligt
at få skubbet noget ind mellem de ta-
sker, sko håndklæder og en enlig styrt-
hjelm, som optager pladsen der. På et
skrivebord ligger en computer og nogle
papirer, og to guitarer står i et hjørne.
Vi er på et efterskoleværelse, hvor fire
drenge har indrettet sig og tilbringer
deres tid, når de har behov for lidt ro og
indlysende nok, når de skal sove.
»Der sker ikke så tit noget her på væ-
relset. Det er mest, hvis man har brug
for lidt ro, man er her, og så selvfølgelig
om morgenen og aftenen,« siger Sejer
Johannes Lund, der optager den ene
overkøje. Han tilføjer, at der er så mange
aktiviteter på skolen, at man ikke rigtig
har brug for, at der også skal være gang i
den på værelset.
»Jeg laver mine lektier her på værel-
set,« siger en anden af værelsets bebo-
ere, Victor Koudal Jensen, som bedst
koncentrerer sig om skolearbejdet, når
der er ro omkring ham.
Tæt på værelseskammeraterneDe fire drenge er glade for den ro, de kan
finde på værelset, men sætter også pris
på det tætte kendskab, man får til kam-
meraterne.
»Det er fedt, at man bliver udfordret
på sine normale vaner, og man lærer at
tage hensyn til andre, når man bor så
tæt sammen, som vi gør, og det er på en
helt anden måde end med ens venner,«
siger Simon Munk Christensen, der er
flyttet senere ind end de andre, fordi der
på andre værelser opsted nogle proble-
mer, som gjorde det nødvendigt at flytte
rundt på en del af skolens elever.
Problemer i starten»De første måneder havde vi lidt proble-
mer. Vi kendte ikke hinanden, og mange
gange misforstod vi, hvad de andre sag-
de,« siger Frederik Dahler, som synes, at
det hele er faldet på plads nu.
»Vi har haft en lærer med til at tale
om, hvordan vi kunne løse problemer-
ne, men det hjalp nu ikke så meget,« si-
ger Victor Koudal Jensen, der i stedet
tror, at det er tiden og samtaler, der har
løst problemet.
»Vi skulle nu nok have talt om det alle-
rede i begyndelsen. Så havde vi undgået
de tre - fire måneder, hvor vi gik med det
inde i hovedet, og det fyldte for meget,«
siger han og tilføjer, at han er glad for, at
de blev ved med at bo sammen, og at han
sætter pris på de tre værelseskammera-
ter og de samtaler, de har på værelset.
Samtaler og diskussioner»Vi taler om, hvad der sådan sker på sko-
len, og om al den sladder, der er,« siger
Sejer Johannes Lund og peger desuden
på diskussionerne, som noget han sæt-
ter pris på.
»Det kan være politiske diskussioner,
og lige nu er det tit noget med feminisme,
vi diskuterer,« siger han og fortæller, at
han også sætter pris på samtalerne om
musik og teater, når der for eksempel
har været en koncert på efterskolen.
»Men vi taler også om personlige
ting,« siger Simon Munk Christensen.
Oftest sker det om aftenen, når dren-
gene ligger i sengen. Og man bestemmer
selv, hvor personligt man vil være og
kan regne med de andres fortrolighed.
»Vi har mange ting til fælles, og det
mødes vi omkring,« siger han, men pe-
ger på at der også er store forskelle.
Kamp om badeværelset»Vi er meget forskellige, men man lærer
rigtig meget af at bo så tæt på nogle, der
er helt forskellige fra en selv,« siger Sejer
Johannes Lund. Han peger på, at for-
skellene viser sig i en masse praktiske
ting og i de måder man gør tingene.
»Om morgenen kan det for eksempel
være en kamp om, hvem der først skal
på badeværelset, og vi er ikke altid enige
om, hvordan det skal se ud, når der er
gjort rent, men vi har fundet en måde, så
det fungerer, og jeg synes, at der er plads
til os alle,« siger han og giver værelses-
udsmykningen som et eksempel på, at
der er plads til forskelligheden.
Værelsesindretningen»I de første måneder var der ikke rigtigt
nogen, der satte noget op på væggene,
men så fik vi gang i det, og på et tids-
punkt havde vi klistret det meste til med
plakater og postkort. Men så begyndte
det at falde ned, og ingen gjorde rigtigt
så meget ved det,« siger Victor Koudal
Jensen og fortæller, at der er plads til at
hænge det op, man har lyst til.
»De andre blander sig ikke i det, hvis
man hænger noget op. På den måde re-
spekterer vi hinanden, det er fedt,« siger
han, og fortæller at de fire drenge også
er fælles om at kæmpe mod nogle af de
andre værelser.
Mødes igen»Jeg synes vi har et godt sammenhold,
og vi rotter os nogle gange sammen mod
et af de andre værelser, især hvis der
er nogen, der har larmet meget,« siger
Simon Munk Christensen og fortæller,
at han vil komme til at savne værelses-
kammeraterne og fællesskabet, når ef-
terskoleopholdet slutter.
»Vi bor ikke lige i nærheden af hinan-
den, så det bliver nok ikke så tit vi kan
ses, men jeg er sikker på, at vi vil mødes
igen,« siger han. �
Det er fedt at man bliver udfordret på sine normale vaner, og man
lærer at tage hensyn til andre, når man bor så tæt sammen, som vi gør, og det er på en helt
anden måde end med ens venner.
Simon Munk Christensen
13Efterskolen · 4. august 2014
Gode rådHjemve
Dem der græder mest, vinder mest
Hjemve og ensomhed i starten af et efterskole-ophold kan komme som et chok, og nogle elever
kan blive så hårdt ramt, at det virker nærlig-gende at afbryde opholdet. Men det er en dår-lig idé, mener flere. For med den rigtige støtte
fra skole og forældre kan den svære start blive til en positiv oplevelse, når året er omme
Fo
to: I
va
n R
ior
da
n B
oll
Tekst: Sally Hilden, journalist
14 Efterskolen · 4. august 2014
Sommerferien er slut, bilen pakket med
et halvt teenageværelse, og barnet på
bagsædet er fyldt op af nervøsitet og
tårnhøje forventninger. De første dage
på skolen forløber efter planen. I har talt
sammen med jeres barn et par gange,
det er tydeligt, at han har haft hjemve,
men det havde I regnet med. Det er ikke
et problem.
Men efter et par uger ringer knægten
stadig hjem hver eneste dag, og er ked af
det. I begynder at blive bekymrede. Var
det efterskoleophold overhovedet en
god idé?
Det har Anders Bøje Jørgensen svaret
på. Han er efterskoleforstander, og ved
at hjemve og ensomhed rammer de fle-
ste, der starter på efterskole. Det er ikke
unormalt, at der kan gå mange uger, før
teenageren helt har fundet sig til rette i
de nye rammer, siger han:
»Det er en kæmpestor ting at komme
væk hjemmefra. Det er klart, at det er
noget, man kan blive ked af. Men det er
ikke ensbetydende med, at det var en
dårlig idé at starte på efterskole, tværti-
mod,« siger han.
Giv det en chanceDerfor anbefaler han også, at man for-
søger at slå koldt vand i blodet, hvis ens
barn begynder at tale om, at han eller
hun gerne vil stoppe på skolen. Flere
gange har han oplevet elever, der ef-
ter en uge kommer ind på hans kontor,
smider nøglerne på hans skrivebord og
siger: Nu tager jeg hjem.
»Men som regel siger jeg til dem, at
de kan komme igen, når vi er nået forbi
efterårsferien. Det er simpelthen mi-
nimumsgrænsen for, hvornår man kan
begynde at tale om, at man har givet ef-
terskolen en reel chance,« siger han.
Desværre er det ikke altid, at forstan-
derens råd bliver fulgt. Da Anders Bøje
Jørgensen startede som efterskolelærer
for 18 år siden, hørte det til sjældenhe-
derne, at en elev stoppede på eftersko-
len. Det var næsten kun, når eleverne
blev smidt ud, at man skulle sige farvel
til dem i utide. Men sådan er det ikke i
dag, hvor det ikke er unormalt at vinke
farvel til efterskolen midt i det hele.
Fire gode råd:
1. Det er vigtigt at have en god dialog med barnets efter-skole. Aftal, hvad I og skolen hver især skal gøre for at afhjælpe hjemveen.
2. Tal ikke for ofte med dit barn. Aftal for eksempel to faste dage om ugen til at ringe sammen. Taler I ofte sammen, kan det forstærke savnet.
3. Forbered barnet (og jer selv) på, at hjemve kan ramme de fleste. Tag en snak om, hvad I vil gøre, hvis barnet får hjemve.
4. Hjemve og ensomhed kan føles som et nederlag. Det er det ikke – det er tværtimod helt normal. Lyt til barnet, men tal ikke problemet op. Sig hellere: Det kan jeg godt forstå, men vi har aftalt, at vi giver det en chance frem til efterårs-ferien.
»For 18 år siden sagde man til sit barn:
Nu er du startet på efterskole, og du skal
gøre opholdet færdigt. Så vidste barnet,
at der ikke var noget at rafle om. Men
sådan er det ikke i dag, hvor alting er til
forhandling,« siger den erfarne forstan-
der.
Det må gerne gøre ondtMåske handler det om, at både de unge
og deres forældre i stigende grad har
svært ved at acceptere, at det er okay at
være ked af det. Det mener foredrags-
holder Anders Kofoed Pedersen, der er
uddannet lærer og gennem de sidste ti
år holdt flere end 80 foredrag på forskel-
lige efterskoler. Her møder han ofte ele-
ver, der er blevet overraskede over, at de
udfordringer og vanskeligheder, de kan
møde, når de starter på efterskole:
»Og det gælder sådan set også foræl-
drene, der gerne vil fixe alting for deres
børn,« siger han.
»Men det må gerne gøre lidt ondt. Når
man har haft et grædende barn i telefo-
nen hver dag i tre uger er det nærliggen-
de at tro, at man hjælper ved at sige: Ok,
så melder vi dig ud. Men i langt de fleste
tilfælde er det det værste, man kan gøre.
Hvis man lader dem komme hjem, siger
man jo faktisk til sit barn, at man ikke
tror på, at de kan klare sig selv,« siger
han.
Det er Anders Bøje Jørgensen helt
enig i:
»Der er simpelthen ingen mennesker,
der har glæde af at lære, at man godt må
give op, når tingene bliver svære.«
Væk med mobilenAnders Kofoed Pedersen anbefaler, at
forældrene på forhånd taler med hinan-
den om, hvad de vil gøre, hvis deres børn
insisterer på, at de vil hjem igen:
»Man kan sige noget i retning af, at
man godt kan forstå at det er svært lige
nu, men at ’nu kører vi altså frem til ef-
terårsferien’. Det er selvfølgelig nem-
mere sagt end gjort, når man for tiende
gang oplever, at barnet så siger ’fuck dig’
og smider røret på. Men det er vigtigt,
at man tør stille krav til sine børn. Hvis
man allerede har vist sine børn, at man
!
E
15Efterskolen · 4. august 2014
elsker dem ubetinget, kan man godt
stille store krav, uden at det går ud over
relationen,« siger han.
Desuden er det vigtigt, at man som
forælder forsøger at kigge indad, mener
foredragsholderen:
»Mange forældre får et chok, når de
afleverer børnene. Løsrivelsen er en
enormt sårbar proces, hvor man også
selv kan have et stort behov for kontakt.
Men det hjælper ikke nødvendigvis bar-
net,« mener Anders Kofoed Pedersen.
Han anbefaler, at man laver klare af-
taler for kommunikationen:
»Man kan komme langt, hvis man
sammen med barnet beslutter, hvor ofte
man skal tale sammen. Skal det være en
eller to gange om ugen eller kan vi nøjes
med en daglig sms,« siger han.
På nogle efterskoler er der en regel
om, at man ikke må have mobiltelefoner
i begyndelsen, netop for at de unge ikke
skal vænne sig til at ringe hjem, hver
gang de er kede af det.
Så radikalt går man ikke til værks på
Anders Bøje Jørgensens skole. Men han
er enig i, at det kan være en god idé at
forsøge at begrænse kontakten i en pe-
riode. I stedet forsøger han at opmuntre
eleverne til at opsøge de andre elever på
skolen:
»Prøv at tale med nogle andre fra din
gang eller gå over i hallen og spil fodbold
med de andre. Det værste du kan gøre
er at sidde på dit værelse og være ked af
det, for så er det helt sikkert, at det bliver
svært at få nye venner,« siger han.
Det kan være hårdt at gå på efterskoleMåske er der en lille procentdel af ele-
verne, der ikke skulle have været på ef-
terskole. Det vil Anders Bøje Jørgensen
gerne indrømme. Men langt de fleste
oplever, at hjemveen forsvinder i løbet
af efteråret.
»Mange har fået at vide, at man får det
bedste år af sit liv på efterskolen. Efter-
hånden finder eleverne imidlertid ud af,
at man ikke får det bedste år i sit liv på
efterskolen. Det er noget, man skal ar-
bejde for. For man skal ikke tage fejl: Det
kan være rigtig hårdt at gå på efterskole.
Men jo mere arbejde, man lægger i det,
jo federe et år bliver det,« siger han.
Det, der sker når man kommer igen-
nem den svære start og ud på den anden
side er en uundværlig erfaring for en
teenager, mener Anders Kofoed Peder-
sen.
»Når jeg er ude og holde foredrag om
foråret, oplever jeg ofte elever, der sid-
der og griner af sig selv, fordi de havde
så meget hjemve i starten. Men nu har
de kæmpet sig igennem og har lært, at
det er okay, at livet engang i mellem gør
ondt. Og at det ikke er ensbetydende
med, at man skal give op,« siger han.
Og ofte er det netop de elever, der
havde det sværest i starten, der på sigt
får allermest ud af efterskoleopholdet,
fortæller Anders Bøje Jørgensen:
»Det er min erfaring, at det er dem,
der græder mest i starten af efterskole-
opholdet, der har allermest brug for at
komme på efterskole. De har brug for at
rive sig løs.« �
Hvis man lader sit barn afbryde opholdet, siger man jo faktisk til sit
barn, at man ikke tror på, at han eller hun kan klare sig selv
Anders Kofoed Pedersen
Fo
to: C
olo
ur
bo
x
16 Efterskolen · 4. august 2014
HÅNDVÆRKER MED HUE
DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
Med en EUX behøver du ikke vælge mellem en erhvervsuddannelse og en studentereksamen.
Her får du nemlig både en spændende og moderne erhvervsuddannelse samtidig med, at du
tager fag på gymnasialt niveau. Det betyder i praksis, at du har direkte adgang til videre- gående uddannelser, når du er færdig.
PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE TILBYDER VI EUX-UDDANNELSER INDEN FOR FØLGENDE FAG:
EUX ELEKTRIKER
EUX TØMRER
EUX SNEDKER
EUX MURER
EUX PERSONVOGNSMEKANIKER
EUX LASTVOGNSMEKANIKER
EUX STRUKTØR
EUX VVS-ENERGI
EUX ERNÆRINGSASSISTENT
EUX INDUSTRITEKNIKER
EUX KLEJNSMED
EUX DATATEKNIKER
VIL DU VIDE MERE?LÆS MERE PÅ SDE.DK/EUX ELLER SCAN KODEN
HVORFOR NØJES MED MINDRE?
Bliv
DU KAN TAGE EUX PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE I ODENSE OG VEJLE
SKAL DU PÅ HF?
Hvilken hf passer dig:KREATIV HF - med musik, drama og billedkunst
FILM-MEDIE HF - med moderne medier
FLOW - med musik og teater
GRØN HF - med idræt og natur
HF EVENT OG KOMMUNIKATION - med formidling
HF FOR ORDBLINDE - med ekstra støtte
FIRST MOVERS - med teknologi eller streetsport
HF FOR IDRÆTSAKTIVE - for eliteidrætsudøvere
DESIGN HF - med kunstneriske og kreative fag
HF-SØFART - med maritim teori og praksis
HF-?? - skræddersy din helt egen enkeltfags-hf
Læs mere om uddannelserne på
vucfyn.dk/tonet-hf
?: Hvad kendetegner de unges liv i dagDe unge er ambitiøse, de gør sig umage, og de er meget optagede af deres
egne præstationer. De ved, at det forventes af dem, at de udvikler både bog-
lige/faglige, personlige og sociale kompetencer, og de fleste unge gør meget
for at leve op til forventningerne. Der er et stort pres på de unge, og langt de
fleste formår at tage udfordringerne op.
?: Hvad kræver det af den unge at opnå succesDe skal gøre sig umage og være målrettede, og hvis de kommer på vildspor
eller vælger forkert uddannelse, skal de være hurtige til at vælge om. De unge
færdes i mange forskellige arenaer og for at få succes, kræver det, at de er
omstillingsparate og kan tilpasse sig på en sådan måde, at de ikke mister
følelsen af at være sig selv. Når de unge tager på efterskole, møder de en ny
social arena, de ikke kender. Det udfordrer deres identitetsdannelse. På ef-
terskolen påvirkes de af en stor mangfoldighed af unge fra forskellige miljøer
og af et stort aktivitetsræs. De fleste formår at agere i det, men for nogle
unge er det lidt overvældende og lidt skræmmende.
?: Hvad er vigtigt at tænke på, når man som forældre sender sit barn på efterskole
Det er vigtigt, at forældrene taler grundigt med deres børn om forventnin-
gerne til efterskoleopholdet. Forældrene skal bidrage til de unges refleksion,
men må ikke foregive, at de kender svarene, for det gør de ikke. Desuden
er det vigtigt, at det ikke bliver forældrenes ambitioner, der styrer. Giv den
unge rum til at reflektere, så han eller hun finder sin egen vej. Når man vælger
efterskole, skal forældre og børn sammen undersøge markedet, og sørge for
at valget styres af den unges ønsker og behov.
?: Hvordan kan forældrene bedst støtte børneneForældrene skal være klar over, at de unge kommer forandrede hjem fra ef-
terskolen. Derfor er det vigtigt, at forældrene ikke fastholder den unge i "den
gamle udgave". Forældrene må være indstillede på også at forandre sig. For
balladen kommer, hvis forældrenes indstilling til deres børn ikke ændrer sig
i det år, børnene er på efterskole, for så risikerer man at holde børnene fast i
kuvøsen. Man skal vise tillid til sit barn ved at give mere slip. Det fortæller den
unge, at man stoler på ham eller hende.
?: Hvilke kompetencer får de unge med sig fra et efterskoleopholdDe unge bliver typisk mere modne og selvstændige og derfor er det en
super god idé at sende sine børn på efterskole, hvis de også selv ønsker det.
De unge lærer at færdes i nye sociale sammenhænge med unge fra andre
miljøer. Mange forældre vil også opleve, at de unge får en ny indstilling til
forældrene.
Forældre skal give slip
Ungdomspsykolog Ida Koch, blandt andet kendt fra radioprogrammet Tværs, giver sit bud på udfordringerne for de unge og forældrene, når et efterskoleår begynder
5 hurtigeUngdomsLIV
19Efterskolen · 4. august 2014
X-factor
Ida lærte at være sammen med mangeEt par år før Ida tone-de frem på fjernsyns-skærme over det gan-ske land fredag efter fredag og vandt X-fac-tor havde hun lært at tackle nye udfordrin-ger på efterskolen
Ida udviklede sine krea-
tive evner og sin person-
lighed på efterskolen
Fo
to: S
on
y M
usi
c
20 Efterskolen · 4. august 2014
Det var egentlig for at blive rigtig god til
at tegne og male, at Ida Maria Østerga-
ard fra vestjyske Videbæk tog på efter-
skole i skoleåret 2011/12. Men det var
som sød, smilende og godt syngende
sangskriver hun blev kendt over det
ganske land, da hun et par år efter vandt
X-factor-finalen. Som en af de få X-fac-
tor-vindere har hun siden formået at
holde gang i karrieren med egen anmel-
derrost cd-udgivelse sidste efterår.
Før efterskolen holdt Ida sig meget
sammen med nogle veninder i folkesko-
len. Men pludselig stod hun overfor 130
nye mennesker og kom i øvrigt til at bo
på et firesengsværelse på efterskolen.
En stor udfordring, husker hun.
»Før efterskolen var jeg meget låst
fast i at være sammen med meget få
veninder og havde ikke brug for at være
sammen med så mange andre. Det at jeg
kom på efterskole sammen med nye 130
mennesker, husker jeg som både ubeha-
geligt og sundt. Jeg havde pludselig ikke
den faste og trygge klippe at læne mig op
ad, men det lærte mig også at være sam-
men med mange nye mennesker, og det
tror jeg har gavnet mig både i min mu-
sikkarriere, og da jeg skulle begynde i
gymnasiet. Man kan jo ikke leve et liv,
hvor man altid er sammen med de sam-
me få mennesker hele livet igennem. Så
det var godt, jeg blev udfordret på det
punkt på efterskolen,« siger Ida.
Brugte et år på musikkenI karrieren står hun hele tiden over for
nye koncertarrangører og nye bookere
på pladeselskaber. Efter 1.g. tog hun et
år ud af kalenderen for at flytte til Kø-
benhavn, hvor hun kunne dyrke musik-
karrieren og indspille sit første album. I
dag er hun tilbage i Videbæk og er netop
begyndt i 3.g.
»Når jeg arbejder med musikken, er
der hele tiden nye mennesker, jeg skal
tage stilling til, og måske er det netop
fra efterskolen, jeg har fået noget med,
Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktø[email protected]
så jeg kan håndtere det som en naturlig
ting og uden at blive stresset over det.«
Dyrkede kreative evnerIda tog egentlig på efterskole for at dyrke
sine kreative evner inden for tegning og
maleri, ligesom hun gik efter at udforske
fysiske aktiviteter igennem gymnastik.
»Det er spændende aktiviteter, der
ikke havde været så meget plads til i
folkeskolen. Jeg var også den gang opta-
get af musikken, og bagefter har jeg da
nogen gange spekuleret på, hvorfor jeg
ikke valgte en musikefterskole. Måske
holdt jeg mig tilbage, fordi jeg før helst
ville arbejde med musik alene i stedet
for sammenspil, ligesom jeg ikke var så
stærk til noder. Til gengæld fik jeg noget
andet ud af mit efterskoleophold.«
Hun fik blandt andet en række nye
venner, som hun stadig ser en del til.
»Det er ret tætte venskaber, der kom-
mer ud af et efterskoleophold. Vi deler
jo et helt år, hvor vi er tæt sammen hver
eneste dag, så man lærer hinanden ret
godt at kende.«
Lærer at gå på kompromisMen opholdet på efterskolen var udfor-
drende for Ida, som var vant til at kunne
Når jeg arbejder med musikken, er der hele tiden nye mennesker,
jeg skal tage stilling til, og måske er det netop fra efterskolen, jeg
har fået noget med, så jeg kan håndtere det som en naturlig ting og uden at blive stresset over det
Ida Maria Østergaard
E
Et godt råd fra Ida
Skolestart: Det bed-ste er virkelig bare at slappe af og være sig selv. I starten forsøge jeg at være opmærk-som på, hvem jeg skulle være sammen med. Men det viste sig at dem jeg snak-kede med i starten ikke er dem der endte med at være mine bedste venner. Tag det roligt og lad dine venner lære dig at kende som den du er. På en efterskole kan man ikke spille et spil. Man går sam-men et helt år, så folk skal nok lære dig at kende. Så du kan lige så godt bare slappe af og være dig selv fra starten.
i
UDVIKLING
21Efterskolen · 4. august 2014
lukke døren og have tid til sig selv. Tid til
at fordybe sig i tegning og musik.
»Jeg kan godt lide at kunne lukke
døren til mit værelse, godt lide at være
mig selv. Pludselig var jeg et sted med
mange mennesker og hvor det nær-
mest kunne opfattes asocialt, hvis
man ville være alene. Men det var
til gengæld også rart, at der altid var
mange mennesker omkring mig, og
det kan jeg godt savne nu, hvor jeg bor
hjemme igen. På efterskolen går man
bare lige ned ad gangen, og så er man
sammen med sine venner, her hjemme
skal der lidt mere til, før man er sam-
men med sine veninder.«
En af udfordringerne på efterskolen
var, at Ida kom til at bo på et firemands-
værelse.
»Det var meget udfordrende, for når
fire piger skal bo så tæt sammen, så læ-
rer man virkelig at tackle problemer i
hverdagen og gå på kompromis. Altså
bare små ting som hvornår man går i
seng, hvor høj musik man hører, hvem
der kan spille på guitar nu og hvem der
skal gå først i bad om morgenen. Der
er mange små ting, som man lærer at
håndtere, ligesom man lærer at leve tæt
sammen med folk, som man måske ikke
ellers ville blive bedste venner med,« si-
ger Ida.
I dag er hun glad for, at hun kom på ef-
terskole.
»Det ligger lidt i kulturen her i Vest-
jylland, at man tager på efterskole. Så
det var ikke noget, jeg havde spekuleret
så meget over. Men jeg blev mere posi-
tivt overrasket, end jeg havde regnet
med. For efterskolen udfordrede mig
både kreativt og personligt, og det kan
jeg bruge i de udfordringer, jeg møder i
dag.« �
Vil ikke styres af fordommeDa kameraerne slukkede, og Ida Østergaard Madsen for et par år siden havde taget X-factor-fans med storm med sin karis-matiske udstråling, var mange klar over, at den unge pige fra Videbæk ved Herning havde et særligt talent. Men for Ida selv var det først efter tv-showet, at der blev lejlighed til for alvor at begynde en musikalsk rejse.Den hidtidige kulmination på den rejse kom efter et sabbatår fra gymnasiet, hvor Ida koncen-trerede sig om sit første album, Seize The Day.Teksterne handler om at kunne være fri, og at man ikke skal lade sig ramme ind af, hvad andre mener. »Der er fordom-me nok her i verden, men dem synes jeg ikke, man skal ligge under for,« siger Ida.»Jeg fokuserer på at lave musik og tænker ikke så meget over, hvad andre mener om, at jeg har været med i X-factor. Jeg ændrer mig jo ikke, fordi jeg er med i et program. Man skal passe på med bare at putte alle ned i en boks, bare fordi man har været med i X-factor.«
X-factor
22 Efterskolen · 4. august 2014
Politikerbørn
Politikernes b
På efterskolen lærer de unge
at tage ansvar for sig selv i fællesskab med andre.
De finder ud af, at det er vigtigt at bidrage med
ikke kun det søde, men også det sure for at få tingene til
at fungere. Det er værdier
der er guld værd på en arbejdsplads,
i uddannelsessystemet eller i en familie
Christine Antorini, undervisningsminister
24 Efterskolen · 4. august 2014
s børn går også på efterskole
Flere burde have mulighedenVores datter sluttede på efterskole, da sommerferien startede.
Det var hendes eget ønske at komme af sted. Hun ville gerne
stå lidt på egne ben og begynde udviklingen mod en større
selvstændighed.
Vi bakkede hende op i det , men vi har skullet vænne os til at
have en datter, der er flyttet hjemmefra, for det har været så-
dan, vi har oplevet, selv om hun ind i mellem er kommet hjem
på weekend.
Og hun ér blevet mere selvstændig. Der er langt flere ting
hun kan håndtere i eget regi. Og så har hun haft rigtig mange
gode oplevelser med at være en del af fællesskabet.
Jeg synes, efterskolerne spiller en meget positiv rolle, og jeg
kunne unde langt flere unge at komme på efterskole, men vi må
konstatere, at det er dyrt, og det forhindrer nogle. Jeg synes, vi
har brug for nogle overgange fra det ene skolesystem til det an-
det, og der er efterskolerne et godt tilbud. Eleverne bliver mere
Fylder rygsækken med livsduelighedVores datter tager i år 10. klasse på en efterskole. Det er hen-
des egen bevidste beslutning. Hun vil gerne bruge et år på at
forfølge sin passion for sport. Jeg var selv et år på udveksling,
da jeg var færdig med folkeskolen, og det var med til at udvide
min horisont. Og jeg er sikker på, at efterskoleopholdet vil
have en lignende funktion for min datter. Efter 10 år på den
samme lokale skole, kan det være udviklende at komme i nye
rammer og møde unge med forskellig baggrund.
Efterskolen er et enestående tilbud, som fylder de unges ryg-
sæk med livsduelighed. Samtidigt, og det er jeg meget optaget
Orla Hav, MF Socialdemokratiet, formand for Børne- og Undervisningsudvalget
selvstændige, lærer at agere i en større flok og får en slags wakeup
call. Fra at de har gået i den samme gruppe i en årrække, får de
nye kammeratskabsrelationer og skal vænne sig til nye arbejds-
metoder. Det er rigtig godt, inden de går ind i ungdomsuddannel-
serne.
Politisk vil jeg gerne arbejde for, at flere får mulighed for at
komme på efterskole. Vi ved jo, at efterskolen løser opgaven
for en række unge, der får opholdet betalt som en del af deres
sociale tilbud. Det er fint. Og så er der en gruppe forældre, som
er i stand til at betale selv. Men der er også en stor gruppe af
forældre, som egentligt gerne ville sende deres barn af sted, og
hvor barnet måske også ville have rigtig godt af at komme lidt
hjemmefra og få pudset skolelærdommen lidt af, men hvor for-
ældrenes økonomi er for stram til at betale for opholdet. Det er
typisk mellemindkomsterne.
Jeg så gerne, at det blev behovet og lysten, der afgjorde, om
en ung skal på efterskole, og ikke tegnebogen.
Karen Ellemann, MF Venstre
af, får de unge mulighed for at blive dygtigere i de klassiske fag.
Efterskolerne koster for forældrene, men også på det stats-
lige budget. Jeg er meget bevidst om, at det statsligt set er en
investering, ikke en omkostning. En investering der ud over at
gøre de unge livsduelige sætter dem i stand til at tage et kva-
lificeret uddannelsesvalg og er med til, at flere fastholdes i det
valg, de har taget. Det mener jeg, at vi har klar dokumentation
for. Og spørgsmålet er, om der så er nok, der kommer på efter-
skole, og om vi skulle gøre mere for, at alle i en ungdomsgruppe
kunne komme på efterskole.
25Efterskolen · 4. august 2014
Integration
det, han fik ud af det, at han også synes,
at jeg skulle gå her,« siger Jakob Rashiid
Sahal og fortæller, at når han er hjemme
på weekend, er der mange af kammera-
terne, der spørger, hvordan det er at gå
på efterskole.
»De er lidt misundelige, når jeg for-
tæller, hvor fedt det er,« siger han og
tilføjer, at mange af dem gerne selv ville
på efterskole, men at der er mange for-
domme blandt forældrene om, hvad der
sker på en efterskole.
»Mange forældre tror, at man hele ti-
den ryger, drikker sig fuld og fester,« si-
ger Jakob Rashiid Sahal
Somaliske forældre lidt bange for efterskolerne»En del af de somaliske forældre er
bange for, hvad der sker med deres børn,
hvis de kommer på efterskole,« siger Ra-
shiid Sahal. Han er far til Jakob Rashiid
Sahal og synes ikke, at forældrene behø-
ver være bange.
»Rygning og druk er jo forbudt på ef-
terskolen, og børnene får en fantastisk
oplevelse og lærer rigtig meget, når de
går her,« siger han.
Skal ligge over gennemsnittet»Jeg håber, Jakob lærer, at han skal
knokle med skolearbejdet. Han skal jo
gerne ligge over gennemsnittet, hvis
han skal have en chance i konkurrencen
med sine danske kammerater,« siger
Rashiid Sahal og tilføjer, at der er rigtig
gode muligheder for at få hjælp, når man
går på efterskole.
»Der er altid en kammerat, man kan
spørge, og en lærer hvis man har brug
for det,« siger han. Men han regner også
med, at hans søn bliver mere selvstæn-
dig, når han nu selv skal gøre rent og va-
ske tøj, og han er glad for, at sønnen mø-
der andre jævnaldrende piger og drenge.
»I Gellerup møder Jakob kun so-
maliere, arabere og andre drenge med
udenlandsk baggrund, men her har han
mulighed for at møde danske børn. På
den måde får han en forståelse for den
danske livsstil og bliver mere integre-
ret,« siger Rashiid Sahal.
Skal opføre sig ordentligtSelv synes Jakob Rashiid Sahal, at han
er blevet mere integreret af efterskole-
opholdet, men han er også opmærksom
Sønnen skal klare sig bedre end gennemsnittetEn dreng med somaliske rødder vil ofte stå dårligere end sine danske kammerater, når jobbene skal besættes. Efterskolen kan forbedre hans muligheder i den konkurrence, og så giver samværet med de danske unge en god forståelse for den danske livsstil. Rashiid Sahal råder derfor andre somaliske forældre til at sende børnene på efterskole
Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]
INKLUSION
De første dage på efterskolen spurgte
mange af de nye kammerater nysgerrigt
til, hvor Jakob Rashiid Sahal kom fra.
Når han svarede, at han kom fra Bra-
brand blev en del lettere forvirrede og
fremstammede noget om, at de mente
hvilket land han kom fra.
Jakob Rashiid Sahal har rødder i So-
malia, men er født her i landet, og han er
en af de få unge med anden etnisk bag-
grund, som går på efterskole. På hans
egen efterskole er han en af fire med
udenlandsk baggrund. Og han er rigtig
glad for at gå på efterskolen.
»Der er et fantastisk sammenhold
her på skolen, og man bliver accepteret
for den, man er,« siger han og fortæl-
ler, at i Gellerup, hvor han bor, er der
ikke mange, som sender deres børn på
efterskole.
Misundelige kammerater»Min storebror gik her på skolen for et
par år siden, og min far var så glad for
26 Efterskolen · 4. august 2014
på, at han kommer af det somaliske.
»Det er vigtigt at finde den rigtige ba-
lance mellem det danske og det somali-
ske,« siger Rashiid Sahal og peger blandt
andet på, at sønnen skal respektere de
ældre og være opmærksom på, hvordan
han opfører sig.
»Jakob skal være en god dreng, der al-
tid opfører sig pænt og ordentligt. Både
for hans egen skyld, men også for at han
bliver respekteret i de somaliske kred-
se,« siger han og fortæller, at mange af
de somaliere, han kender, er bange for,
at deres børn skal blive for danske.
Skal have et job han er glad forRashiid Sahal er ikke bange for, at søn-
nen skal blive for dansk. Han er parat
til at gøre det, der skal til, for at sønnen
kan klare sig senere i livet, og i den sam-
menhæng er efterskoleopholdet en god
investering.
»Jeg vil gerne, at min søn klarer sig så
godt som muligt, og det betyder, at han
skal have en god uddannelse, så han kan
få sig et godt arbejde,« siger Rashiid Sa-
hal og tilføjer, at han er ligeglad med,
hvad det er for et job. Det afgørende er,
at drengen kommer til at lave noget, han
er glad for.
Tage de goder vaner med videre»Jeg ved ikke præcist, hvad jeg vil,
men efter sommerferien starter jeg på
HHX,« siger Jakob Rashiid Sahal og
fortæller, at han synes, at han er blevet
bedre til at få lavet sine lektier, at han
synes, han klarer sig godt i skolefagene,
og at han håber, han kan fastholde de
gode vaner også næste år.
»Men det, der har været fedest på ef-
terskolen, er helt klart sammenholdet,
og det at få en masse nye venner,« siger
han. �
Rashiid Sahal er taxavognmand. Hans søn ved ikke præcist, hvad han vil
senere i livet, men han kunne godt tænke sig at blive selvstændig som sin far.
I Gellerup møder Jakob kun somaliere,
arabere og andre drenge med udenlandsk baggrund, men her har
han mulighed for at møde danske børn, på
den måde får han en forståelse for den danske
livsstil og bliver mere integreret
Rashiid Sahal
27Efterskolen · 4. august 2014
Eleverne menerEfterskoleLIV
Hvordan er det at gå på efterskole? Vi spurgte en række elever, lige før de afsluttede deres skoleår.
Marie Hertz Larsen, 10. klasse
Det fede ved at gå på efterskole er, at man får et rigtig godt fællesskab.
Og så kan man være helt sig selv, uden at der er nogen, der får ondt af
det. Man bliver respekteret for den, man er.
Jeg er blevet mere selvsikker af at have gået her på efterskolen. Jeg har
lært en masse ting og fået større viden om mig selv, og så er jeg blevet
mere social.
Råd til forældre: Hvis nu en elev ringer hjem efter en uge eller fjorten
dage, så skal forældrene sige, at man skal give det en chance og kræve,
at man bliver der et par måneder. Så er jeg sikker på, at de fleste vil finde
ud af, at det er helt utroligt at gå på efterskole. Men ellers skal forældrene
lade de unge i fred.
Julie Wedel-Heinen, 10. klasse
Det giver en hel masse ting at gå på efterskole. Det giver rigtig meget so-
cialt, og du er sammen med nogen hele tiden og får en masse venskaber.
Du lærer dig selv bedre at kende og bliver mere selvstændig og moden.
Jeg har været meget mors pige, og i starten ringede jeg hjem hver dag,
men her på skolen er jeg blevet mere selvstændig. Jeg er blevet sat i en
masse situationer, hvor jeg har skullet klare det selv og ikke har kunnet få
min mors hjælp, så nu ringer jeg ikke så tit til hende
Råd til forældre: Lad børnene ringe, som min mor siger: ”intet nyt er
godt nyt”, og der er mange forældre, der gerne vil høre, hvordan det går,
men man har ikke rigtig tid til det og har slet ikke sin mobil på sig her på
skolen. Så lad eleverne ringe. Og så kan forældrene skrive et brev. Det er
ret fedt at få brev.
?
28 Efterskolen · 4. august 2014
Katharina Olivia Bech Sommer, 10. klasse
Det gode ved efterskolen er sammenholdet, og det der med at man al-
drig føler sig alene. Man har altid en person, man kan komme til, og hvis
man er trist, er der altid nogen, der opdager det og hjælper en med at
blive glad igen.
Der er altid liv på efterskolen og der sker en masse ting. Så man kom-
mer ud og møder alle de andre og hænger ikke alene på et værelse.
Det med at gå i skole på efterskolen kan jeg godt lide, selv om man har
mange timer, for man er hele tiden sammen med de andre. I folkeskolen
var det sådan lidt negativt at gå i skole, men nu er det bare fedt
Råd til forældre: Forældrene skal give slip og lade den unge være i fred,
selvfølgelig skal der være kontakt, men forældrene skal give tid. Især i
starten, hvor man skal have tid til at knytte sig til de andre på skolen og
ikke hænge i fast i det der hjemme.
Ralf Kleinschmidt, 10. klasse
Det fede ved efterskolelivet er de fantastiske venskaber, man får på sko-
len. Venskaber som helt sikkert vil holde i mange år frem. Vi har et meget
kærligt venskab her på skolen, hvor vi er meget åbne overfor hinanden,
krammer og småkysser en hel masse. Det kan jeg rigtig godt lide. Der er
meget mere nærvær her end i folkeskolen, og jeg kommer helt sikkert til
at savne dem alle sammen, når vi slutter
Råd til forældre: Give børnene den plads der skal til. Give dem frit spil
og lade dem leve efterskolelivet og ikke ringe hele tiden.
Viktor Hauge Ladegaard, 10. klasse
På efterskolen er der aldrig en almindelig dag. Alle dage er forskellige, og
det er dejligt inspirerende.
I folkeskolen var det meget ens, men her føles det som om, hver dag er
en ny dag.
Jeg er blevet mere fri og åben, og det sociale har virkelig fået plads i
min tid på efterskolen. Jeg er mere sammen med kammeraterne, end jeg
nogensinde har været før.
Råd til forældre: De skal give plads til børnene, når de kommer hjem
på weekend. Vi er mega trætte og specielt de første uger helt smadrede.
Man holder simpelthen ikke til det, hvis man skal til fødselsdag og konfir-
mationer, når man er hjemme. Man skal bare have lov at sove længe.
29Efterskolen · 4. august 2014
Dansk erhvervsliv efters
Mens politikere og økonomer skynder
på den danske ungdom, har fremstå-
ende spidser i erhvervslivet ikke travlt
med at presse de unge igennem uddan-
nelsessystemet. De mener, at menne-
sker skal finde sig selv og balancen i li-
vet, inden de kan tilbyde de færdigheder
en stilling i det danske og udenlandske
erhvervsliv kræver.
»På en efterskole lærer man at tage
ansvar og komme ud over stepperne.
Det er det samme, man skal kunne på
en arbejdsplads,« siger forskningschef
i Siemens Wind Power, Per Hessellund
Lauritsen.
Erhvervsliv efterspørger social intelligens CEO i Dansk HR, Kim Staack Nielsen,
er ikke i tvivl om, at han i dag beskæfti-
ger sig med et erhvervsliv, der er blevet
langt mere opmærksom på at sikre sig
medarbejdere med stærke sociale og
menneskelige kompetencer.
»I dag ønsker man ikke medarbejdere,
der kun har fokus på karriere og der-
udover glemmer alt andet omkring sig.
Man vil have ligevægtige mennesker,
der er i balance,« siger han.
Det er en tendens, man nikker gen-
kendende til hos Aarhus Kommune,
hvor chef for HR og Medborgerskab, Per
Jensen ser en tendens til, at certifikater
og karakterer nu ikke længere kan stå
alene, men at det i højere grad er men-
nesket som helhed, man vurderer, når
man ansætter medarbejdere.
»Går vi nogle år tilbage var der meget
mere fokus på karaktergennemsnittet.
For den offentlige sektors vedkommen-
de skyldtes det nok særligt, at man ar-
bejdede mere individuelt og sagsorien-
teret. Sådan er det ikke mere. Og derfor
efterspørges der også andre kompeten-
cer i dag,« siger han.
Siemens-chef: "Nej tak" til curlingbørn og jeg-kulturMens efterskolernes fokus på den
almene dannelse til tider har været
kritiseret for at forsømme den faglige
læring, er Per Hessellund Lauritsen
ikke i tvivl om, at de kompetencer, der
dyrkes på de frie skoler, har væsentlig
værdi i dagens moderne virksomhe-
der. I den danske afdeling af Siemens
prioriteres ansøgerens menneskelige
kvalifikationer i et naturligt samspil
med de faglige.
»Det er helt væsentligt at vores an-
satte kan begå sig i forskellige sammen-
hænge, overfor kollegaer og når virk-
somheden skal repræsenteres udadtil,«
siger forskningschef Per Hessellund
Lauritsen og fortæller, at den danske
efterskole står for mange af de kompe-
tencer, man efterspørger hos de ansatte
i den internationale virksomhed.
»Det er en vigtig dynamik på skolerne,
at man lærer at stå til ansvar for egne pro-
jekter og få ting gennemført,« siger han.
Efterskolen, påpeger han, er som ud-
dannelses- og dannelsesinstitution
kommet til at spille en stadig vigtigere
rolle i arbejdet med at styrke de unges
sociale kompetencer i at forholde sig til
omverdenen og ikke kun dem selv. Sær-
ligt i et samfund med flere skilsmisse-
børn og en stigende jeg-kultur har sko-
lerne en fornem opgave.
»I dagens Danmark er der mange
"curlingbørn", og de er altså ikke til at
have med at gøre. Hvis man er egoistisk
og vant til, at vejen bliver banet for én,
så er der ikke den drivkraft, der skal til.
Her kan efterskolen hjælpe den unge ge-
valdigt med at fjerne fokus fra sig selv, og
i stedet henlede opmærksomheden på
medmennesket,« siger han, og påpeger
at den måde man tænker efterskole på
kan sammenlignes med måden at drive
moderne virksomhed på:
Fo
to: H
en
nin
g H
jor
th
Det er ikke nok at være fagligt dygtig, hvis man skal begå sig på et moderne arbejdsmarked. Selvstændighed, krea-tivitet og blik for medmennesket er i stigende grad kompe-tencer, der kendetegner den gode medarbejder. Det mener en række HR-chefer og erhvervsledere, der peger på den danske efterskole som potentielt arnested for moderne ledere og medarbejdere
Tekst: Tinus Elsig, journalist [email protected]
Erhvervs kompetencerKarriere
30 Efterskolen · 4. august 2014
E
rspørger unge i balance
Henrik Christoffersen, forskningschef, tænketanken CEPOS»Jeg har selv et barn, for hvem efterskolen har ændret
livsskæbnen radikalt fra taber i skolen til ph.d. på Hum-
bolt Universitetet i Berlin efter graduation fra Columbia i
New York. Så jeg er ikke uenig i, at efterskole kan være et
godt tilbud for nogle unge.«
Anne Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasielærernes rektorforening »Det er ofte unge mennesker med stærke sociale kom-
petencer, vi får i gymnasiet fra efterskolerne. De unge,
der kommer på efterskole får ofte nogle sociale kompe-
tencer, som sagtens kan være en støtte i det videre ud-
dannelsesforløb. Jeg mener, at efterskolerne har evnen til
at give nogle af de unge med særlige behov nogle mulig-
heder for at tage en ungdomsuddannelse. På den måde
ruster det dem naturligvis også til de videregående ud-
dannelser og på sigt til arbejdsmarkedet.«
Stina Vrang Elias, administrerende direktør, tænketanken DEA»Gode medarbejdere kan samarbejde med andre og er i stand
til at indgå i fællesskaber med andre på tværs af faglig og kultu-
rel forskellighed. De "bløde" kompetencer kan ikke slå de "hår-
de," men i modsætning til tidligere er vi formentligt blevet mere
opmærksomme på, at de to områder skal kombineres aktivt.
At kunne fungere med andre og herigennem få et fællesskab
op at køre er noget af det, man træner på en efterskole.«
Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv»Hvad enten det gælder stærke unge eller unge, der har
brug for et kærligt skub, så mener vi i Dansk Erhverv, at efter-
skoler kan være en god mulighed. Mange har godt af at bryde
ud af den velkendte kontekst i folkeskolen, og mange vil helt
sikkert styrke deres ansvarsbevidsthed på efterskolen. At
kunne indgå i et socialt fællesskab, at lære at tage ansvar og
at være målrettet, er kompetencer mange arbejdspladser
vil tage imod med kyshånd. Det vi godt kunne efterspørge
er, at flere unge tager året i 9. kasse frem for 10. klasse.«
Det siger andre om efterskolerne
Erhvervslivet efterspørger medarbejdere, der bru-
ger deres selvstændighed i samarbejde med andre.
Et efterskoleophold kan give de unge blik for den
balance, der skal være til stede for, at helheden kan
fungere, mener flere HR-chefer.
31Efterskolen · 4. august 2014
»De efterskoler, jeg kender, vægter
gymnastikken højt. Her er man fælles
om - ligesom på en arbejdsplads - at ska-
be en helhed, som man selv er en lille del
af. Derfor vægter vi også de sociale kom-
petencer meget højt hos Siemens, når vi
ansætter medarbejdere,« siger han.
Efterskoleår et plus på CV'etBlandt flere danske HR-chefer hersker
der enighed om, at efterskolen kan noget
særligt, når det gælder om at kombinere
faglig viden med sociale kompetencer.
»Man kan tale om uddannelse på to
niveauer: Det faglige og det personlige,«
siger Kim Staack Nielsen. »På en efter-
skole får den unge blik for balancen
mellem de to niveauer, og kan se, at det
hele menneske fungerer bedst, når der
er balance mellem arbejde og fritid. Det
er noget, de unge kan tage med sig i de-
res voksne arbejds- og familieliv,« siger
han.
»Derfor kan et efterskoleophold på
mange måder ruste én til tilværelsen i
det erhvervsliv, der bliver aktuelt senere
i livet. For på efterskolen får den unge en
forståelse for betydningen af den energi,
man som helt menneske kan skabe gen-
nem sig selv og i fællesskab med andre«,
siger han.
Også Per Jensen anerkender efter-
skolernes centrale position i at give de
unge nogle nye perspektiver på sig selv
og verden.
»Vi arbejdsgivere vil i langt højere
grad se en bredere profil. Her er de so-
ciale kompetencer utroligt vigtige. Man
kan næsten sige, at de stærke sociale og
gruppemæssige kompetencer, de unge
får med sig fra et efterskoleophold bliver
til et plus i karakterbogen, når vi vurde-
rer dem som ansøgere. På den måde er
der ingen tvivl om, at det er positivt på
CV’et at have et efterskoleår bag sig,« si-
ger han.
Ro på: Først menneske, så medarbejderTrods jævnligt pres fra politikerne om
et hurtigere og mere effektivt uddan-
nelsessystem, der ofte har indebåret an-
greb på efterskolernes 10. klasse, væk-
ker ønsket om at skære i mulighederne
for at komme på efterskole ikke positiv
genklang i Dansk HR. Her mener man
ikke, at ambitionen om at skabe dyg-
tige ledere og medarbejdere harmone-
rer med planerne om at skubbe de unge
hurtigere igennem systemet.
»Det kan godt være, at det er til for-
del for samfundet rent økonomisk, at vi
får de unge hurtigere igennem uddan-
nelsessystemet, sådan at vi kan bruge
dem som arbejdere, der kan betale skat.
Omvendt vil vi også gerne skabe dygtige
ledere, og det er ikke noget man nødven-
digvis kan læse sig til på rekordtid. At
være en dygtig leder kræver, at man kan
involvere sig aktivt i sine omgivelser og
medmennesker, og på den måde ikke
kun har fokus på sig selv og egen udvik-
ling, men i lige så høj grad på kollegaer-
nes trivsel,« siger Kim Staack Nielsen.
Han bakkes op af Per Jensen, der som
arbejdsgiver vil have medarbejdere, der
er menneskeligt rustede til opgaven.
»På arbejdsmarkedet er vi da ligeglade
med om ansøgeren har brugt et år mere
eller mindre på at opnå sin faglighed.
Det vi kigger på er, udover fagligheden,
hvor godt rustet ansøgeren er som men-
neske som helhed,« siger han.
International efterspørgsel på selvstændige medarbejdere Kim Staack Nielsen er i sit arbejde
jævnligt i kontakt med flere danske og
internationale virksomheder, der alle
fremhæver danske medarbejderes mo-
denhed og tilgang til opgaverne.
»Spørger man danske arbejdsgivere
siger langt de fleste, at selvstændighe-
den er klart større hos den nyuddanne-
de danske medarbejder på 29 end den er
hos den tilsvarende tyske på 24 år.«
Det samme gør sig gældende, hvis
man spørger de internationale virksom-
heder, fortæller Kim Staack Nielsen.
»Udenlandske arbejdspladser er glade
for danske medarbejdere. Danskerne,
siger de, har store faglige evner, de laver
færre fejl og så forstår de hvor de vil hen
med sig selv og deres projekter,« siger
han. �
Kim Staack Nielsen, CEO, Dansk HR Per Hessellund Lauritsen, Forskningschef, Siemens Wind Power
Erhvervs kompetencerKarriere
32 Efterskolen · 4. august 2014
Bo på NYBORG GYMNASIUMS KOSTSKOLE, mens du tager en afde tre ungdomsuddannelser:
STX Studentereksamen
HF Højere Forberedelseseksamen
IB International Baccalaureate
Fællesskab, fede oplevelser og et internationalt
studiemiljø
…SÅ FORTSÆT I NYBORG
NYBORG GYMNASIUM & KOSTSKOLETlf +45 65 31 02 17 · www.nyborg-gym.dk · [email protected]
Er efterskolen
bare det bedste?
STXHFIB
Pædagogik
Det ramte hårdt og var bestemt ikke
motiverende for at gå i skole og lære.
Selvom det er mange år siden, står ople-
velsen lysende klar. Det samme gør den
omvæltning, der skete, da Kaj Egholm
fik to år på en almen efterskole. Den-
gang var begrebet ordblindefterskoler
endnu ikke opfundet.
Blev anerkendt»Men på efterskolen fik jeg mulighed for
at udfolde mig i værkstederne, og jeg fik
for første gang ros for det, jeg lavede i
skolen. Det gav mig også mod til at prøve
at sige noget i de andre fag. Hverken læ-
rere eller elever kendte min fortid, så jeg
blev ikke udstillet, og fik stille og roligt
lyst til at lære. Da jeg forlod efterskolen
efter to år, kunne jeg både skrive og læse
på et nogenlunde normalt niveau,« siger
Kaj Egholm.
Det vigtigste, der skete på efterskolen,
var, at han blev anerkendt, som den han
er.
»På de to år, lærte jeg mere end i hele
folkeskolen,« siger Kaj Egholm.
Succesfuld erhvervsmandDe seneste år har han kastet sig ind i
arbejdet i en baggrundsgruppe bag ord-
blindeefterskolerne, fordi han ønsker,
at flere unge får en ekstra chance i skole-
systemet, og for at vise, at det kan lykkes
at bryde ud af et mønster.
Det er han selv et skoleeksempel på.
Trods en svær skolegang skabte han
sammen med borderen maskinfabrik-
ken Egholm A/S i Lemvig. Det gik ret
godt og blev et eksporteventyr – eller
som den beskedne vestjyde selv siger:
»Vi fik virksomheden pænt op at
køre.« På rigsdansk betyder det en fa-
brik med omkring 100 ansatte, inden
Kaj Egholm og hans bror i 2011 valgte
at sælge fabrikken for et større milli-
onbeløb til Nilfisk. I dag koncentrer Kaj
Egholm sig igen om det han er bedst til,
nemlig idégenerering og produktmod-
ning.
Efterskolen udvikler mennesker»Jeg har nogle evner inden for værk-
stedsfag, og de evner fik jeg for alvor
Direktøren turde ikke række hånden op i skolen
De første syv år i skolen var en kamp mod ordblindhed, mobning og lavt selvværd for Kaj Egholm, der i dag er suc-cesrig erhvervsmand. Vende-punktet kom på efterskolen
Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktø[email protected]
ORDBLINDHED
Kaj Egholms start i skolen var en hård
omgang. Det kneb med at tyde bogsta-
verne, og ret hurtigt fik han en fornem-
melse af, at hverken lærere eller kam-
merater havde forventninger til ham.
»Når jeg så engang imellem blev peget ud
og svarede rigtigt, klappede resten af klas-
sen. For de forventede slet ikke, jeg kunne
noget. Det var ret ydmygende,« fortæller
Kaj Egholm. For ham var tiden i folkesko-
len ret hård. Han var, som han selv udtryk-
ker det, »håbløs til at læse og skrive«.
Hvis børn og unge skal lære, må skolen anerkende dem for det de kan, i stedet
for at have fokus på, hvad de ikke kan, mener erhvervsmand Kaj Egholm.Fo
to: J
oh
an
ne
s K
on
sta
nti
n N
ee
rg
aa
rd
34 Efterskolen · 4. august 2014
øje på, da jeg gik på efterskolen. Men
opholdet gav mig også mange værdier,
som jeg har brugt i min drift af virksom-
heden. På en efterskole bliver du regnet
for den, du er, og ikke for hvad du kan i et
bestemt fag. Efterskolen udvikler de so-
ciale og menneskelige sider, og det er der
i høj grad brug for, hvis man skal drive
en virksomhed.«
Blandt de værdier, de unge lærer på
efterskolerne, er også evnen til at klare
sig selv.
»Når den unge er væk hjemme fra,
står mor og far ikke parat til at tørre op
efter dig. De unge lærer at tage ansvar,
at give noget igen til andre og de oplever,
at de får noget retur.«
På efterskolen lærte Kaj Egholm også
at bede om hjælp i erkendelse af, at alle
ikke er lige gode til det hele. Uddelege-
ringen i hans egen virksomhed byggede
på tillid til andre. På efterskolen havde
han lært, at man kan have tillid til andre
og give hinanden ansvar.
»Mine evner er inden for udvikling og
det at motivere andre mennesker ved at
vise dem tillid. De evner har jeg brugt i
virksomheden. Min bror og jeg erkendte
ret hurtigt, hvad vi ikke er så gode til.
Derfor ansatte vi nøglemedarbejdere
på vigtige poster, som kunne tage sig af
de opgaver, vi ikke selv var de bedste til.
Muligheden for os var til gengæld, at vi
kunne bruge al vores energi på at udvik-
le virksomhedens produkter,« siger Kaj
Egholm, som selv har to drenge, der også
har været på efterskole. �
De første syv år i skolen, tænkte jeg jo bare: Jeg er
dum. Der er simpelthen noget galt med mig.
Kaj Egholm, erhvervsmand
Ordblinde rykker90 % af de unge på ordblindefterskolerne oplever at have udviklet sig i både dansk og andre fag. Hovedparten beskriver en eksplosiv udvikling i deres læsefærdigheder. De unge oplever, at lærerne på ordblindeefterskolerne er fagligt kompetente og menneskeligt nærværende.40 % af eleverne i under-søgelsen fortalte, at deres selvtillid inden eftersko-leopholdet var lav eller meget lav, hvorimod tallet i slutningen af skoleåret var faldet til 7 %.
Kilde: Center for Ungdoms-forskning, bogen Ung og Ordblind.
ORG-BNIND
Familieportræt
Seks børn, som alle har taget 9. og 10.
klasse på efterskole, er en udgift, der er
til at tage og føle på, men for familien
Bøge Christensen har det aldrig været
til diskussion, om børnene skulle af
sted.
»Både min kone og jeg har gået på ef-
terskole, og vi synes, at det var en stor
oplevelse, som vores børn ikke skulle
snydes for,« siger Brian Bøge Christen-
sen. Han peger på, at efterskoleopholdet
har modnet børnene i en grad, som det
havde været svært at opnå, hvis de var
blevet hjemme og fortsat i folkeskolen.
»Lige der i 15 - 16 års alderen er det
fantastisk for børnene at komme hjem-
mefra og møde nogle grænser, som bli-
ver sat af andre end deres forældre,«
siger han og tilføjer, at efterskolernes
fællesskab og det tætte samvær i alle
døgnets timer udvikler de unge.
»Børnene bliver klogere på sig selv og
skaber venskaber for livet,« siger Brian
Bøge Christensen. Han har selv kontakt
til nogle af dem, han gik på efterskole
med, og han fortæller, at hans børn også
stadig ser nogle af efterskolekammera-
terne.
Det kan give børnebørnDen ene af Brian Bøge Christensens
børn ser endda en tidligere efterskole-
kammerat hver eneste dag. Mødet på ef-
Fo
to: T
on
y B
rø
ch
ne
r
Efterskoleophold har givet børnebørnFamilien Bøge Christensen har haft alle deres seks børn på efterskole. En stor investering, men en god. Efterskoleop-holdet har modnet børnene og endda resulteret i børnebørn
terskolen udviklede sig nemlig til et æg-
teskab, og nu er der kommet småfolk til.
»På den måde har vores investering
resulteret i børnebørn. Det er da et af-
kast, der vil noget,« siger Brian Bøge
Christensen og fortæller, at alle bør-
nene har gået på den samme efterskole.
Samme efterskole»Da det første af vores børn skulle af
sted, ledte vi efter en efterskole, der
havde et værdigrundlag, som stemte
overens med vores eget, og hvor der
var en masse idræt,« siger Brian Bøge
Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]
Matthias Bøge Christensen19 år
Afslutter hhx i juni 2014
Nanna Bøge Stensbjerg25 år
Forsikrings rådgiver
På den måde har vores
investering resulteret i børnebørn. Det er da et
afkast, der vil noget
Brian Bøge Christensen
E
36 Efterskolen · 4. august 2014
Andreas Engedahl Bøge 27 år
Stud. Theol.
Inger Lene Christensen
Socialpædagog og familieterapeut
Brian Bøge Christensen
Inseminør og byrådspolitiker
Jonas Bøge-Strømme24 år
Markedsøkonom
Thomas Bøge Christensen22 år
Lager- og logistik elev
Simon Bøge Ditlevsen25 år
Butikschef i Fakta
37Efterskolen · 4. august 2014
Fo
to: T
on
y B
rø
ch
ne
rLige der i 15 - 16 års
alderen er det fantastisk
for børnene at komme hjemmefra og møde
nogle grænser, som bliver sat af andre end deres
forældreBrian Bøge Christensen
Christensen og fortæller, at de efterfølgende børn alle valgte
samme skole.
»Vi har talt med flere af børnene, om det nu var det rigtige
valg, men de har aldrig været i tvivl og ville gå der, hvor de stør-
re søskende havde gået,« siger han og tilføjer, at han og hans
kone har været meget tilfredse med efterskolen.
Vigtigt at give slip»Efterskolen har klædt vores børn på til det videre liv. I trygge
rammer har de lært at stå på egne ben og tage ansvar for deres
beslutninger,« siger Brian Bøge Christensen, som ikke opleve-
de det store afsavn ved at sende børnene hjemmefra i de to år.
»Jeg ser det som et naturligt led i deres udvikling og i vores
egen proces med at give slip på dem,« siger han og tilføjer, at
han tror, det er vigtigt for forældre generelt at turde give slip
på de unge og give dem plads til skabe deres egne erfaringer og
lære af dem.
»Og der er efterskolen et fantastisk tilbud. Den giver dem
en faglig ballast, udvikler dem som personer og lærer dem
om betydningen af fællesskabet,« siger Brian Bøge Chri-
stensen. �
Familien Bøge Christensen har haft alle
seks børn på efterskole i to år.
Familieportræt
38 Efterskolen · 4. august 2014
Gymnasium og hf-kursus med stx, hf og kostafdeling. Ring eller læs mere på vores hjemmeside.
Høn
g G
ymna
sium
og
HF
www.hoeng-gymhf.dk tlf.:5885 2636
Plads til den enkelte
FORTSÆT DIT
EFTERSKOLELIV
PÅ GYMNASIET
Vores gymnasium kan byde på:
VEJLEFJORDSKOLEN.DK
39Efterskolen · 4. august 2014
Kort nyt
Gode kammerater sikrer det faglige udbytte
Godt selskab profiterer vi alle af. At det
også gælder for efterskoleelever fremgår
af en rapport udarbejdet af konsulentfir-
maet DAMVAD. Rapporten konkluderer,
at elever, der har taget tiende klasse på en
efterskole har større sandsynlighed for at
komme i gang med og gennemføre en ung-
domsuddannelse, end elever der ikke har
været på efterskole. I den sammenhæng
betyder kammeraterne en hel del.
Kammeratskabseffekten kalder man
det i rapporten, når unge fra uddannelses-
stærke hjem trækker svagere elever med
op fagligt. Rapporten viser, at denne effekt
er særligt stærk på efterskolerne på grund
af det koncentrerede samvær.
Alexander Von Oettingen, der er udvik-
lingsdirektør ved University College Syd-
danmark, kalder det i sin forskning for læ-
rende venskaber og fortæller, at det både
har betydning for det faglige udbytte, men
også for det dannelsesmæssige.
»De unge lærer, at livet kan leves på flere
måder. Deres identitetsdannelse udfor-
dres, og for eksempel opdager de svage
elever, at uddannelse ikke nødvendigvis
er noget, der skal forbindes med neder-
lag,« siger han og peger på, at det ikke er
noget, der sker af sig selv, men at det skal
understøttes af en bevidst pædagogik.
Efterskolerne har i den sammenhæng en
organisatorisk fordel frem for folkeskolen.
»På efterskolen lever og lærer de unge
og lærerne sammen,« siger Alexander Von
Oettingen. Et forhold som gør det lettere
at etablere et læringsmiljø, der understøt-
ter mangfoldigheden.
»En forudsætning for et velfungerende
læringsmiljø er dog, at der er det rette
miks af stærke og svage elever,« siger han.
Samarbejde skal sikre de udsatte og sårbare
Efterskolerne modtager mange sårbare og
udsatte unge. For en stor del af disse er et
vellykket efterskoleophold afhængigt af,
hvordan samarbejdet mellem efterskole
og kommune fungerer. Fordomme og
misforståelser kommer let i spil i et sådant
samarbejde. Efterskolerne kan måske
få en opfattelse af, at nogle kommuner
placerer elever som ”skjulte anbringelser”
for at spare udgifter. Omvendt kan man i
forvaltningerne få den opfattelse, at nogle
efterskoler håndplukker de unge og ikke
kan finde plads til sårbare og udsatte.
For at sikre de unge har Efterskolefor-
eningen i samarbejde med Københavns
Kommune lavet en pjece, hvor ti trin skal
sikre det gode samarbejde.
»Pjecen er ment som en håndsrækning
til et samarbejde, hvor det er de unge og
ikke vores indbyrdes forskelligheder, der er
i fokus,« hedder det i pjecen.
Efterskoler har egen vejleder
I folkeskolen er eleverne vant til at blive
vejledt om deres videre erhvervs- og
uddannelseskarriere af en vejleder ansat
i UU-vejledningen. En central vejlednings-
enhed, som blev etableret for at sikre en
faglig stærk og kompetent vejledning af de
unge.
Da UU-vejledningen blev etableret fik
efterskolerne lov at fortsætte med en ord-
ning, hvor der på hver enkelt skole er ansat
en vejleder. Fordelen er, at de unge lettere
kan komme i kontakt med vejlederen, og
at vejlederen har et mere indgående kend-
skab til den enkelte unge.
En forskningsrapport viser, at eftersko-
lerne generelt gør det godt.
Rapporten viser, at efterskolens vejle-
dere gør et solidt stykke arbejde. At de på
bedste vis udnytter efterskolernes mulig-
hed for at vejlede også i mere uformelle si-
tuationer. At efterskolehverdagen under-
bygger samarbejdet mellem vejleder og
faglærer. Og at eleverne direkte adspurgt
finder vejledningen god og brugbar.
Efterskolen opstod rundt om i landet
Det fortaber sig i historiens tåger præcist,
hvornår den første efterskole så dagens
lys. En række skoleinitiativer rundt om på
landet voksede frem i den sidste halvdel
af 1800 tallet. Fælles for dem var, at de
tilbød undervisning efter de syv års obliga-
toriske skolegang.
I Høve oprettede smeden, Johannes
Vedel, således en skole, hvor man ud over
den faglige oplæring brugte det legemlige
arbejde i opdragelsen. Han syntes, at de
unge mange gange blev behandlet dårligt
og mente, at selv de mest forhutlede
lømler kunne være de lærevilligste og
taknemligste skabninger, når blot man
behandlede dem menneskeligt.
Skolerne har gennem årene haft mange
navne og mange pædagogiske vinkler. Og
først efter tabet af Sønderjylland i 1864
opstod kostskolebegrebet. Danskere syd
for grænsen sendte deres børn på dan-
nelsesophold i Danmark og på grund af
afstandene til hjemmet faldt det naturligt,
at eleverne overnattede på skolerne.
»Det er svært at sige, hvem der egentligt
er fader til efterskolerne, fordi de er vokset
ud af så mange kilder,« siger Knud Bjarne
Gjesing, der er medforfatter til bogen
”Mere end en skole – De danske eftersko-
lers historie”. Men fælles for efterskolerne
er, at de igennem historien er etableret
som private skoler. Og i dag er de selv-
ejende skoler, der bygger på en bestemt
livsanskuelse, pædagogisk retning eller
faglig profil.
40 Efterskolen · 4. august 2014
Og siden ingeniør, læge, dyrlæge, arkitekt, designer eller …
BLIV TEKNISK STUDENT
Munkebjergvej 1305230 Odense M
Strandgade 37100 Vejle
Vores studenterhue er ikke kun fyldt med teori – den rummer praksisLyder design, bioteknologi, programmering, robotteknologi eller intelligente materialer
som noget for dig? Hvis du nikker ”ja”, er du allerede godt på vej mod den teknologiske
udviklings frontlinje og en HTX-uddannelse, der hele tiden sætter bøgernes teori på
prøve i laboratorier og værksteder – eller ude i naturen.
Velkommen til et krævende, kreativt og sprudlende gymnasiefællesskab
VIL DU VIDE MERE?Læs mere på OTG.DK eller VTG.DK
BLIV EN AF DANMARKS
MEST TILFREDSE HTX´ERE
I ODENSE ELLER VEJLE
GYMNASIEVALG#TREFEDEÅR#WELOVESCIENCE#DESIGNTHEFUTURE
Teknisk GymnasiumAarhus
Teknisk Gymnasium Skanderborg
Teknisk Gymnasium Viby
Start på et gymnasium hvor du udfolder dig selv personligt, fagligt og socialt. Du opnår stærk faglig viden og bliver en del af et studiemiljø, der er kreativt, sjovt og innovativt. Du får din gang på et moderne gymnasium, der giver dig det bredeste fundament til en videregående uddannelse*. På de tekniske gymnasier i Aarhus, Viby og Skanderborg er der både plads til læring, fordybelse, sjove udendørsaktiviteter samt hyggelige eftermiddags- og aftenarrangementer sammen med vennerne. Med andre ord; Du får lov til at kombinere din fritid med faglighed på ét sted!
Læs mere på aarhustech.dk/htxinfo*ug.dk/adgangskortet
41Efterskolen · 4. august 2014
EfterskoleLIV
Professor Niels Egelunds næstyngste søn har øget sine faglige kompetencer og er blevet mere udadvendt ef-ter sit møde med efterskolen
Da professor i specialpædagogik, Niels
Egelund, i foråret havde investeret i en
ukrudtsbrænder og var ved at prøve
den af på gårdspladsen, fik han uventet
hjælp fra sin yngste søn, der kom og gav
gode råd til, hvordan man bedst kom-
mer ukrudtet til livs.
»Det er et meget godt billede på, hvad
der er sket med knægten efter, at han
er begyndt i 10. klasse på efterskole.
Det har givet ham et ordentlig løft på
selvtilliden,« siger Niels Egelund. Tid-
ligere ville sønnen ikke have blandet sig
og måske heller ikke have haft styr på,
hvordan en sådan brænder fungerer.
»Men nu har han været med til at ved-
ligeholde efterskolen og lært en masse
ting, og det i en sådan grad, at han uop-
fordret vil fortælle andre om det,« siger
han og tilføjer, at valget af efterskole var
lidt tilfældigt.
Begejstret for besøget på efterskolen»Vi havde bekendte, hvis søn gik på ef-
terskolen, derfor besøgte vi skolen på
Efterskolernes Dag, og det var en fan-
tastisk oplevelse,« siger Niels Egelund
og fortæller, at elevernes korsang og en-
gagerede lærere og forstander gjorde et
stort indtryk.
»Hverken min kone eller jeg har væ-
ret på efterskole, og vores kendskab til
efterskoler var ikke stort,« siger han og
tilføjer, at han derfor straks hev mobi-
len frem og googlede skolen, og at han
kunne lide, hvad han læste om faglighed
og fællesskab.
»Men det var oplevelsen, da vi var på
skolen, der afgjorde det for os. Og Mik-
kel var også begejstret. Ret hurtigt sagde
han, at her ville han gerne gå, og så klar
i meldingen har han sjældent været,« si-
ger han og fortæller, at efterskolen har
været god for sønnen.
Et anderledes menneske»Vi synes, at Mikkel trængte til at for-
bedre sine faglige kundskaber og havde
brug for det sociale miljø på eftersko-
len,« siger Niels Egelund og fortæller,
at sønnen tidligere var genert, trivedes
rigtig godt alene og gerne ville sidde på
værelset med sin computer hele dagen,
hvis han kunne få lov.
»Men nu er han næsten et helt ander-
ledes menneske. Han er ikke mere sky
og holder sig ikke i baggrunden. Nu siger
han hej til folk og spørger til, hvad de la-
ver og sådan noget,« siger han og peger
på, at det tætte samvær med 11 jævnald-
rende drenge, der bor i hus sammen og
Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]
Niels Egelund opfatter efterskolen som en mellem-
station på vejen fra barn til voksen. Et tilbud hvor de
unge lærer at stå på egne ben og lærer, hvad det bety-
der at være en del af et forpligtende fællesskab.
Næsten et ande
Kompetenceløft
42 Efterskolen · 4. august 2014
nu også skal på Roskilde Festival sam-
men, har styrket sønnens sociale kom-
petencer.
»Han er modnet gevaldigt på efter-
skolen,« siger han.
Det forpligtende fællesskabOg netop modningsprocessen er ifølge
Niels Egelund en af styrkerne ved efter-
skolerne.
»Det er en mellemstation på vejen fra
at være barn til at blive voksen. De unge
indgår i nye sammenhænge, der skaber
større helhed omkring deres liv. Og de
oplever og deltager i et forpligtende fæl-
lesskab,« siger Niels Egelund og tilføjer,
at det som forælder har været fantastisk
at følge sønnens udvikling.
Sommerfugle i maven»Men vi har da også haft sommerfugle
i maven undervejs, og specielt i starten
kunne vi mærke, at han var lidt beklemt
ved det hele,« siger Niels Egelund og til-
føjer, at han og konen frygtede, at søn-
nen pludselig ville komme og sige stop.
Men de lod som ingenting og har aldrig
diskuteret det med ham.
»Vi ville ikke skubbe til en eventuel
usikkerhed på, om efterskolen var det
rigtige for Mikkel, og det har jo vist sig,
at det var det rigtige,« siger Niels Ege-
lund, som synes, at det er et fantastisk
samfund, der har råd til at have et tilbud
som efterskolen.
derledes menneskeEfterskoler er dyrt for samfundet»Efterskolen er en dyr fornøjelse for os
forældre, men det koster bestemt også
samfundet mange penge,« siger Niels
Egelund, der i den offentlige debat har
argumenteret for, at efterskolerne og
10. klasse let bliver et unødvendigt luk-
sustilbud til unge, der er parate til at gå
videre i uddannelsessystemet.
»Når jeg har haft det synspunkt, at
efterskolerne og 10. klasse kan blive en
parkeringsplads for de uddannelsespa-
rate, er det jo ud fra en samfundsøkono-
misk betragtning, men jeg synes nok, at
man kan tillade sig at tænke anderledes,
når det handler om ens egne børn,« siger
han og tilføjer, at hans søn bestemt ikke
var parat til at gå videre i uddannelses-
systemet.
Sønnen mere afklaret»Mikkel trængte virkelig til at få det
ekstra år med både fagligt og socialt ind-
hold,« siger Niels Egelund, der netop ser
efterskolerne som et oplagt tilbud til de
børn, der trænger til at få puttet noget
mere på både fagligt, socialt og moden-
hedsmæssigt.
»For vores søn har det været rigtig
godt. Han er modnet og har øget sine
kompetencer indenfor matematik og
sprog. Så nu er han parat til at gå videre
på teknisk skole,« siger han.
Når jeg har haft det synspunkt, at
efterskolerne og 10. klasse kan blive en
parkeringsplads for de uddannelsesparate,
er det jo ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, men jeg synes nok, at man kan
tillade sig at tænke anderledes, når det
handler om ens egne børn
Niels Egelund, professor
43Efterskolen · 4. august 2014
Talent
?: Hvordan var det at starte på efterskolen
»Det var kæmpestort og spændende, for jeg kendte ikke no-
gen. Jeg glædede mig, og det var med god grund, for jeg fandt
jo hurtigt ud af, at der på en efterskole hele tiden er gang i den.
På den måde var det heller ikke svært for mig at flytte hjem-
mefra. Jeg følte mig klar til det.«
?: Hvad var de største udfordringer»Det var ikke sådan, at jeg tænkte ”fuck - de her ting kan jeg
ikke klare”. Men der skal da ikke herske tvivl om, at det at
skulle bo så tæt sammen kan være svært for nogen, for man
har ikke den ro, man nogle gange kan have brug for. Jeg er den
type, der gerne vil have mennesker omkring mig, men jeg har
også venner og veninder, der havde brug for at trække sig lidt
tilbage en gang imellem – og det gjorde de så bare. Det kan
man sagtens.«
?: Hvad har efterskoleåret givet dig på det faglige plan»Jeg gik på en idrætsefterskole, og gik fra at træne 2 til 8 gange
om ugen, så på det rent håndboldmæssige ændrede min tilvæ-
relse sig væsentligt. Jeg kom fra en lille klub, hvor vi spillede
for sjov, og til en professionel klub. Det blev på alle måder et
step up. Nogen på skolen kom allerede fra ungdomslandshol-
dene. Men vi hjalp hinanden og skabte sammen et fantastisk
fællesskab, selvom vi alle var drevne konkurrencemennesker.
Personligt gik jeg fra at spille i A-rækken til at træde direkte
ind på ungdomslandsholdet på det ene år. Det var helt vildt.«
?: Hvilke ting har du taget med dig videre i dit liv»Særligt det der med, at man skal tage hensyn til andre men-
nesker, synes jeg vi blev mindet om. Man udvikler et blik for
sine medmennesker, når man bor så tæt sammen. Det er man
også nødt til. Man kan ikke bare køre sit eget løb, og det er
sundt at lære. I det hele taget tog jeg bare et stort skridt op i
modenhed. Det kunne jeg også mærke, da jeg kom i gymnasi-
et. Vi der kom fra efterskolen havde prøvet nogle flere ting, og
hvilede måske lidt mere i os selv, end de der kom fra en almin-
delig 9. eller 10. klasse.«
?: Har du et godt tråd til andre der skal til at starte på efterskole
»Mit bedste råd er, at man skal være åben og så bare nyde det!
Det går så stærkt, og når man er færdig, har man lyst til at spo-
le tiden tilbage, men det kan man jo ikke.« �
På gymnasiet kunne jeg mærke, at vi der kom fra
efterskolen havde prøvet nogle flere ting, og hvilede
måske lidt mere i os selvAnne Mette Hansen
Håndboldspiller
Håndboldkomet blev moden på efterskolen:
»Man kan ikke bare køre sit eget løb, og dét er sundt at lære« 19-årige Anne Mette Hansen kom på alle håndboldelskeres læber, da hun sidste år trådte ind på den store scene under VM og præsterede til topkarakter. Til daglig kombi-nerer hun gymnasieuddannelse med talentet på håndboldbanen. Et år på efterskole gav hende rygstødet, der satte gevaldigt skub i karrieren og den personlig udvikling
Tekst: Tinus Elsig, [email protected]
44 Efterskolen · 4. august 2014
Personligt gik jeg fra at spille i A-rækken
til at træde direkte ind på ungdomslandsholdet
på det ene år. Det var helt vildt
Anne Mette HansenHåndboldspiller
Foto: Jan Christensen
45Efterskolen · 4. august 2014
Noter
EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H,
1463 Kbh K
Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94
Mail: [email protected]
www.efterskole.dk
Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 8.30-14
Direktør: Bjarne Lundager Jensen
Formand: Troels Borring, tlf. 21792410
Efterskolerne påtager sig gerne et socialt ansvar
Giver liv i landdistrikter»Efterskolerne er vigtige for landdistrik-
ternes udvikling ofte fungerer de som
samlingspunkt for byens borgere med for
eksempel kulturelle tilbud, der ikke ville
være der, hvis efterskolen ikke havde ligget
der. Desuden sikrer de vigtige arbejds-
pladser i lokalsamfundet, og eleverne
lægger penge hos købmanden,« siger
Carsten Hansen, minister for By, Bolig og
Landdistrikter.
»Efterskolerne er således et vigtigt
bidrag til et lille samfund, og det siger
næsten sig selv, at en flok glade unge men-
nesker på en efterskole, giver liv i de små
byer«.
Kommunernes Landsforening, Dansk
Industri og Dansk Metal har i et fælles
udspil foreslået, at 10. klasse fremover
reserveres til de svageste unge. Ideen
er, at unge, der efter 9. klasse erklæres
uddannelsesparate, skal gå direkte videre
i en ungdomsuddannelse, og at 10. klasse
skal være et målrettet overgangstilbud for
de svageste unge.
Men en rundspørge foretaget i efteråret
2013 viste, at byrådspolitikerne ikke er
enige med de tre organisationer. Således
erklærede 67 procent sig uenige eller
delvist uenige i, at 10 klasse bør målrettes
de svageste elever. Kun knap 8 procent var
enige i synspunktet, mens 25 procent var
delvist enige.
Et flertal blandt lokalpolitikerne vendte
sig også imod, at der indføres visitering til
10. klasse, mens hele 93 procent bak-
kede op om, at forældrene fortsat frit skal
kunne vælge 10 klasse på efterskole til
deres børn.
Byrådspolitikere:
Man skal frit kunne vælge 10. klasse på efterskole
Efterskolerne er ikke kun for de velbjærge-
des børn. Det sociale ansvar ligger både
skolerne og Efterskoleforeningen på sinde,
men helt indlysende kan indsatsen blive
endnu bedre.
»Vi skal selvfølgelig arbejde på at
tiltrække unge fra alle samfundslag. Det
er vigtigt. Vi gør det allerede, og vi vil blive
ved med at gøre det,« siger Maren Ottar
Hessner, konsulent i efterskoleforenin-
gen. Hun fortæller, at mange skoler for
eksempel reserverer pladser til unge
med flygtninge- indvandrerbaggrund.
Hun peger også på en stipendieordning,
hvor trængte flygtninge- indvandrerunge
og grønlandske elever kan få økonomisk
hjælp til efterskoleopholdet.
Også viljen til at arbejde med det inklu-
derende er til stede på efterskolerne. En
undersøgelse fra 2013 viser således, at 80
procent af de almene efterskoler ønsker
at arbejde med inkluderende tiltag og give
plads til elever, der kæmper med forskel-
lige problemstillinger.
»Vi kan sagtens tage flere end vi gør, og
viljen er til stede, men det er vigtigt at sige,
at valget af efterskole altid må basere sig
på det frie valg,« siger Maren Ottar Hess-
ner.
EUX – to uddannelser i énMed en EUX bliver du faglært som enten murer, tømrer,snedker, struktør, industritekniker eller værktøjsmager.Oven i hatten får du gymnasiefag, så du kan søge indpå videregående uddannelser.
Du bliver altså både håndværker og EUX-student.
Hør mere om uddannelserne hos vejlederBo Hørslev: [email protected] eller mobil: 2689 7949
Læs mere på kts.dk/eux
Sorteret Magasinpost SMP
ID nr. 42042
Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86
#11 SKATERTUDEREN
Nogle tuder, når de ser Paradise, andre når de skræller
løg. Men alle efterskoleelever tuder, når skoleåret
slutter på Store Tudedag. Et år med høj faglighed og
stærkt fællesskab er nemlig ikke noget, man glemmer
lige med det samme. Faktisk plejer vi at sige, at ét
efterskoleår svarer til syv menneskeår.
Kom til Efterskolernes Dag den 28. september, hvor
alle efterskoler holder åbent hus. Du kan læse mere om
dagen på storetudedag.dk. Her kan du også tage den
store tudetypetest og fi nde ud af hvilket slags tudefjæs,
du selv er.
HVORFOR TUDER JOHANNE?
Eft k l 2306 2014 i dd 1 23/06/14 16 00