Efterskolen 3-2013

10. klasse angribesKL ønsker at udvikle taber-reservat, mener Efterskole-foreningen.

Skidt for økonomienHedensteds borgmester vil ikke undvære efterskolerne.

Entreprenant succesInnovation motiverer

22

26. september 2013 Nr. 3

10

12

14

Vejledning i fællesskaber skaber en fællesmængde

Foto

: Pet

er K

lode

Nyt fra efterskolerne

Pris til vejlederRie Thomsen belønnes for forskning med fokus på fællesskaber.

For de svageTre organisationer angriber eftersko-lerne og 10. klasse.

Skidt for erhvervslivetHedensteds borgmester mener, at KL’s angreb på 10. klasse vil gå hårdt ud over det lokale erhvervsliv.

Innovation motivererVesterdal Efterskole har succes med projektorganiseret 10. klasse.

Kål på menuenInspiration til køkkenet

Vejledning i fællesskaberReportage fra efterskolernes store vejlederkonference.

Debat

Ledelsen skal begejstreSkolerne skal rejse sig efter forårets konflikt, mener formand.

Folkeskole vs efterskoleKan vi lære af hinanden?

Vil inkludereMen lærere savner redskaber og klare ansvarsområder.

Ung bestyrelsesformand27-årige Stefan Ladeby Jensen vil gøre efterskolen synlig.

4 22

27

30

32

34

38

7

10

12

14

18

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykRounborgs Grafiske Hus

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Efterskolen26. september 2013Nr. 3

Indhold

Nyheder Replik

Clement Kjærsgaardstudievært og debattør

De frie skoler har et godt brand og dermed en stærk position for at klare sig i fremti-den. Der bliver kamp om ressourcerne, men de frie skolers udgangspunkt er godt. Der er også en kamp imellem det offentlige og det private, hvor det ser ud til, at det private overtager stadig mere. Mange i de frie skoler har nok en selvforståelse, der ligger tættere på det offentlige end det private. Men frie skoler er vant til at agere på et frit og privat marked, og det er et godt udgangspunkt for at klare sig.I bør sætte en høj faglig standard, stille krav til eleverne. Det vigtigste er, at eleverne lærer at arbejde, så skal de nok klare sig.Samtidig bør de frie skoler gå offensivt ud og sige meget klart, at de kan løse sociale opgaver. I skal tænke i de udfordringer, der er i uddannelsessektoren og i samfundet og byde ind med løsninger.

Q&A:Har de frie skoler en fremtid?

Folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge, SF, og formand for Efter-skoleforeningen, Troels Borring, i et fælles læserbrev.

DI, KL og Dansk Metal buldrer på tomme trommer. Vil vi komme de massive frafaldsproblemer til livs,

skal vi ikke gå efter at minimere adgangen til 10. klasse, og 10. klasse skal ikke stækkes, men styrkes,

hvis vi ønsker at flere unge skal vælge den rigtige ungdomsuddannelse i første hug.

10. klasse

100 elever fra Strib Idrætsefterskole sprang i Lillebælt på stribe, da de deltog i efterskolens ekstremdag. En svømmetur tværs over det op til 80 meter dybe bælt var en udfordring for de unge, som her ikke kun krydsede grænsen mellem Jylland og Fyn, men også nogle indre mentale af slagsen.Der blev crawlet, trådt i vande og bedrevet rygsvømning i det kolde vand, hvor nogle få mødte et marsvin og flere stiftede be-kendtskab med irriterende brandmænd. Alle kæmpede med strømmen, som stort set altid er meget kraftig i bæltet og ofte varierende. På et tidspunkt så det ud til, at alle svømmere ville blive ført sydpå, men strømmen og svømmetagene bragte i

stedet de unge mennesker ind i Middelfart Havn. Her blev de mødt med klapsalver, når de steg ud af det våde element.Og de var der alle sammen. Far og mor, lil-lesøster og farmor og farfar. Mere end 100 pårørende, måske mest fra lokalområdet, men der var også tilskuere fra både Køben-havn og Lolland-Falster og det meste af Jylland. Kaffekopperne blev flittigt fyldt op, og der var boller og kage. Der blev krammet og ønsket til lykke med bedriften. At være efterskoleelev byder på mange udfordrin-ger. Der flyttes hegnspæle, brydes grænser og udforskes. Og mange år frem vil svøm-meturen over Lillebælt stå krystalklart i de unges erindring.

Elever fra Strib sprang i bæltet på stribeFo

to: S

canp

ix

3Efterskolen · 26. september 2013

Foto

: Elo

Wes

t Lar

sen

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Glade Bøf ‘erDen sidste torsdag i august havde Øse Ef-terskole gæster. Efterskolen tog imod 250 glade børn fra omegnens folkeskoler. 88 topengagerede elever fra Øse Efterskole sørgede for, at de mange børn fik en rigtig god oplevelse på dette års Børne Øse Festival kaldet BøF-13. De mange børn kom ikke til at kede sig. I skolegården på Øse Efterskole var der sat telte op. Her kunne børnene få lavet

drabelige og blodige sår, malet ansigts-maling, lave smykker og skraldekunst, høre fed livemusik, se teaterforestillinger, lave stop-motion film, lege med greens-creen billeder og lave graffiti eller få en midlertidig tatovering. Hvert eneste sted summede det af liv og super glade børn og humøret var helt i top. Vejrguderne viste sig fra deres bedste side, og det var med til at sikre de mange børn en god oplevelse.

40 år i skrødstrup

Skrødstrup Efterskole fejrede sin 40 års fødselsdag ved en reception den 14. september. Skrødstrup Efterskole blev ifølge Mariager Avis til, fordi en gruppe ildsjæle i lokalområdet for godt 40 år siden sammen med Indre Mission besluttede at lave efterskole i de bygninger, der tidligere havde huset centralskolen. Ildsjælene har holdt ved siden og kan glæde sig over, at efterskolen trods krise klarer sig godt og er inde i en vækstperiode. I dette skoleår er 67 elver indskrevet, og man forventer, at tallet vil stige de kommende år.

Efterskolen på Havnen

Den 24. september blev havnen i Aalborg indtaget af nordjyske efterskoler.Efterskolerne er gået samme om at skabe et fælles event kaldet: “Efterskolen på Havnen”. Ideen er at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, en dag både for kommende, nuværende og tidligere elever samt andre, der måtte ønske at stifte bekendtskab med efterskolerne og efterskolelivet. De nordjyske efterskoler er i konkurrence med hinanden om eleverne, men har valgt at stå sammen om at lave efterskolernes egen “uddannelsesmesse”, hvor hver enkelt efterskole har mulighed for at vise deres liniefag, særlige valgfag og hvad skolen ellers generelt kan tilbyde kom-mende elever.Programmet bestod af basket-, fodbold- og håndboldkampe mellem de forskellige efter-skoler, og gæstetræning fra Aalborg Vikings samt Aalborg Håndbold. Det hele krydret med events i byen og musik fra efterskolerne på havnenes scene og på standende.

Satser på håndværk

Osted Fri- og Efterskole tilbyder fra dette skoleår en håndværkslinje. Ideen er, at de unge får mulighed for at prøve kræfter med håndværksfagene på en virkelig-hedsnær og håndgribelig måde. Lokale håndværksmestre samarbejder med skolen om at tage de unge i praktik. Flere af skolens tekniske service-medarbejdere og en enkelt lærer har en håndværksmæssig baggrund, og de vil derfor også blive ind-draget i undervisningen»Tanken er, at vores elever skal stifte bekendtskab med flere forskellige hånd-værksfag, så de får en idé om, hvad der er noget for dem, og hvad der ikke er. Alle-rede i dette skoleår kan de prøve, hvad det

vil sige at være VVS-mand, tømrer, murer eller maler, « siger Kim Thavi Albrecht, der er forstander på Osted Fri- og Efterskole.Erhvervsskolerne i området tager positivt mod det nye initiativ, og vil gerne indgå i et samarbejde.»Hvis elever allerede i folke- eller eftersko-len finder ud af, hvad det vil sige at arbejde med hænderne, så ved de, hvad de går ind til, og frafaldet på for eksempel de tekniske skoler bliver langt mindre, end det er i dag. Samtidig tror jeg simpelthen, at det kan være med til at motivere eleverne til at gå i skole. Mange har brug for at se, at det, der står i bøgerne, også kan bruges til noget i praksis,« siger direktør på Roskilde Tekniske Skole Jesper Østrup.

Solceller giver gevinstBalle Musik og Idrætsefterskole sparer mange penge ved at have solceller på ta-get. Siden efterskolen etablerede det store solcelleanlæg foret år siden, har den sparet 400.000 kroner i udgifter til elektricitet. Skolen er nu selvforsynende med strøm.

4 Efterskolen · 26. september 2013

Lis Brok Jørgensen, der er vejled-ningskonsulent i Efterskoleforeningen, er genvalgt til bestyrelsen i Danmarks Vejlederforening. På foreningens gene-ralforsamling blev Ann Christensen fra Frijsenborg Efterskole samtidig genvalgt som ”aktiv” suppleant.

Claus Ottesen, lærer på Vandel Efterskole mellem Vejle og Billund, er tiltrådt en kombineret stilling som underviser på læreruddannelsen i UC Syd og som konsulent i National Viden-center for Kost, Motion og Sundhed, der også er tilknyttet UC Syd. Han bevarer et ben i efterskoleverdenen, da han fortsat er tilknyttet Vandel Efterskole som timelærer.

Lars Jensen er ny forstander på True North Efterskole i Snaptun. Han har arbejdet 18 år med skoleledelse, senest på en folkeskole i Kerteminde. Lars Jensen afløser Werner Kaihøj, der 14 dage inde i skoleåret blev flyttet til en anden funktion i organisationen True North.

Viceforstander Ole Hauge kunne i be-gyndelsen af september fejre 25 års jubi-læum på Sædding Efterskole ved Skjern. Ole Hauge har igennem årene undervist i mange forskellige fag og har de senere år stået for linjen ”World Wide”.

Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, styrelsesmedlem i Efterskoleforeningen, er indtrådt i bestyrelsen for Grundtvigs Fond, hvor han er kasserer.

Rundt om folk

Grønne besparelser

Vandel Efterskole satser på grønne løsninger. »Grønne løsninger er godt for miljøet, godt for økonomien og et godt pædago-gisk redskab,« siger forstander på Vandel Efterskole, Lars Mortensen til Fredericia Dagblad. Skolen har netop indviet et nyt solcelleanlæg, som fremover vil kunne dække omkring 60 procent af skolens elforbrug.Ifølge leverandøren Buchreitz vil anlæg-get have tjent sig selv ind i løbet af syv otte år.

Nordjysk BogbyInger Dueholm, forstander for Ingstrup Efterskole har taget initiativ til at lancere Ingstrup som Nordjysk Bogby.Begrebet er kendt fra mange lande omkring os, og der er erfaring for at etablering af en sådan bogby kan give en hensygnende landsby nyt liv, profilere byen, tiltrække besøgende og dermed sikre byens overlevelse.Midt i september var der indkaldt til ori-enterende møde på Ingstrup Efterskole, hvor repræsentanter for byens mange foreninger var mødt op for at høre Line Funch og Inger Dueholm fortælle om mu-ligheden for at deltage i en konkurrence om at blive Nordjysk Bogby.Alle var positivt stemt overfor idéen, og en arbejdsgruppe blev nedsat.

Rundt om folkVi omtaler folk, der rykker til nyt job, en kollega, der har jubilæum eller rund fødselsdag. Måske har skolen skiftet ud i bestyrelsen eller måske er der en, som involverer sig særligt i et projekt. Redaktionen vil gerne have små navnenoter og portrætfoto. Så hold jer ikke tilbage, men mail til [email protected]


Projektledelse samler grundskolen og ungdoms-uddannelserne Det osede af anderledes undervisnings-metoder og kreativitetslege i Ryslinge Efterskoles gamle fabrikshal, da den hu-sede 260 hårdtarbejdende elever fra Odense Tekniske Gymnasium. Eleverne knoklede i 48 timer med kreativitet, in-novation og entreprenørskab sammen med en håndfuld efterskole- og gymna-sielærere. Innovationscampen var en del af gymnasieelevernes introtur. »Det er rigtig spændende og samlende for vores elever at tage på introtur til Ryslinge Efterskole, hvor vi kan kombi-nere moderne entrepreneurship med gamle kulturtraditioner, der har afsæt i den stolte danske efterskole- og højsko-letradition», udtaler Lars Frimann, som er udviklingsleder på Odense Tekniske Gymnasium.

Efterskoler i Aarhus Festuge

Haslev idrætsefterskole udvider med stort fitnesscenter


www.thorsoe-moebler.dk

På Haslev Idrætsefterskole er det blevet tid til at forbedre forholdene for fitness, styrketræning og gymnastik. Derfor er skolen for tiden fyldt med diverse hånd-værkere, som er i gang med at lave et nyt spring – og fitnesscenter, som forhåbent-lig står klar i starten af 2014.Der skal bygges ud og bygges om, så den nuværende springhal forlænges ind i sko-lens gård. Her etableres der en ny

springgrav med 2 tilstødende trampoliner. På siden af springhallen bygges en fitnes-safdeling. Endelig etableres en ”hænge ud” mellemzone, der kan anvendes til ophold, undervisning og samling. Fra denne er der udsigt til både fitness- og til springområdet. Hele byggeriet kommer til at ligge synligt i skolens indkørsel og kommer dermed til at signalere ”Idrætsefterskole” endnu mere end i dag.

Femmøller Efterskole, Aarhus Efterskole og Egå Ungdomshøj-skole gik i Aarhus Festuge sammen om et arrangement foran spil-lestedet Voxhall i den centrale del af byen. Alle tre skoler arbejder med levende scenekunst og festugearrangementet tog inspira-tion fra festugens tema ”Tegn på liv – i en ny virkelighed".Sang, dans, teater, akustisk musik og elektronisk musik skabte rammen om et besøg af gæster fra en anden scifiagtige, surreali-stiske virkelighed.


E-sport på skemaet

På Vesterbølle Efterskole kan eleverne fra næste skoleår i valgfagstimerne udvik-le deres færdigheder i computerspil som Counterstrike, Fifa og League of Legends, som i USA er blevet anerkendt som en re-gulær sport. Forstanderen på Vesterbølle Efterskole kender ikke andre efterskoler, som har e-sport på valgfagsprogrammet, men synes at spillene passer perfekt i eftertskolesammenhæng»E-sport foregår som en holdsport, så der skal øves, samarbejdes, snakkes stra-tegi og de unge har det sjovt sammen. Og så udfordres de i høj grad på det kognitive plan,« siger forstander Martin D. Aamann til Viborg Stifts Folkeblad.

Indsamlet 100.000 kr.

Vinde Helsinge Friskole, Vestsjællands Idrætsefterskole deltager i SUPERIN-VESTOR, som er en dyst arrangeret af Sjællandske Medier og Radio SLR i samar-bejde med organisationen ”Familier med kræftramte børn”. Dysten går ud på - over en periode på tre uger - at få 10.000 kr. til at yngle mest til fordel for familier med kræftramte børn. Skolen dyster med seks virksomheder på Sjælland.Gennem salg af skrabelodder og via et arrangement kaldet super-søndag, hvor eleverne stod for en række aktiviteter har indsamlingen nu rundet de 100.000 kroner, og over 100 virksomheder har bidraget til indsamlingen.

5 hurtige

Rie Thomsen Modtager af Schultz vejlederpris 2013, lektor ved Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, leder af Forskningsprogrammet for Livslang Læring, medforfatter til bogen ”At vejlede i fællesskaber og grupper”?: Hvad er god vejledningGod vejledning er engageret, fleksibel og professionel, og den skal ikke mindst ud af boxen. Det vil sige, at den foregår, der hvor de unge er.

?: Hvad er vejlederens væsentligste opgaveVejlederen skal møde eleverne og forbinde dem med de muligheder, der er for den enkelte, og hvis det ser ud som om, der ikke er muligheder, må vejlederen skabe dem.

?: Bør vejlederen slukke den unges urealistiske drømmeJeg mener ikke, at vejlederen kan påtage sig ansvaret for at bedømme, hvad der er muligt for andre. Jeg er inspireret af teoretikeren John Krumboltz, som siger, at man aldrig skal følge sin drøm. I stedet skal man teste drømmen gennem små skridt.

?: Hvad kan fællesskabet gøre i vejledningenJeg vil vove den påstand, at der i fællesskaberne er uforløste potentialer i forhold til vejledningen. Ved at arbejde med fællesskaber og specielt blandt de unge kan man opnå positive resultater i forhold til frafald og kvalificere den unges uddannelsesvalg.

?: Hvad er efterskolernes force i forhold til vejledningEfterskolerne har rigtig gode muligheder for at arbejde med vejledningen i fæl-lesskaber. Skolerne skal udnytte de særlige muligheder, der ligger i, at de unge er på skolen hele døgnet. En undersøgelse viste for et par år siden, at vejledningen er uens på landets efterskoler, så der er et potentiale for at udvikle vejledningen. Men jeg synes, at efterskolerne har taget opgaven på sig.

Foto

: Pet

er K

lode

Foto

: Kim

Jøn

sson



Besøg på Borgen

Skanderup Efterskoles kunstlinje var i sep-tember en tur på Christiansborg. Her blev de vist rundt af MF Anni Matthiesen (V), som er ordfører for efterskolerne og de frie skoler. Som en del af rundvisningen fik eleverne mulighed for at komme til orde overfor ordføreren og fortælle, hvorfor de mener, at et efterskoleophold er vigtigt. Der var ingen tvivl blandt eleverne fra Skanderup Efterskole. De gav klart ud-tryk for, at et år på efterskole kommer mange gange igen, og at et efterskole-ophold sikrer, at flere unge bliver mere klar til valg af ungdomsuddannelse

og på den måde sikre at flere unge fastholder deres uddannelsesvalg efterfølgende.MF Anni Matthiesen (V) gav de unge ret. »Et efterskoleophold indeholder noget, som man ikke kan gøre op i hverken penge eller tid. Et efterskoleophold giver unge mennesker dannelse og indsigt, de lærer noget om livet, og om hvordan man omgås andre mennesker. Alt sammen ting som vi hverken kan måle eller veje.«Eleverne fra Skanderup Efterskole fik rigtig meget med hjem fra Borgen, og samtidig fik de en tur til Hovedstaden.

Ipad for ikke at ryge

Elverne på Lystruphave Efterskole har muligheden for at vinde en Ipad, hvis ikke de ryger, mens de går på efterskolen. En gang om måneden udloddes en Ipad blandt ikkerygerne. Inden konkurrencen begyndte udsendte skolen ifølge Midtjyl-lands Avis en liste med de unge, som kunne deltage i konkurrencen. Fire af skolens elever optrådte ikke på listen, da de var blevet afsløret i at ryge i smug. Men yderligere seks elever meldte sig selv, fordi de også havde haft fat i smøgerne.»Alle er nu nulstillet og kan deltage i kon-kurrencen, med mindre de ryger, mens vi har ansvaret for dem, « siger skolens forstander, Neils Martin Sørensen.

Narkohund på efterskole

Nislevgård Efterskole har netop haft besøg af en narkohund, der gennemstøvede sko-len. Hunden fandt ikke noget ulovligt, men en enkelt e-cigaret så dagens lys. Hunden kommer på skolen et par gange om året gennem de seneste fem år.»Vi ønsker at sende et klart signal om, at vi ikke accepterer hash eller andre eufo-riserende stoffer på efterskolen,« siger forstander Jens Østergaard til TV2/FYN.Besøgene har præventiv karakter, og forstanderen fortæller, at hundens besøg ikke er grænseoverskridende for de unge.

Fond skal sikre landets bedste idrætsskoler

Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefter-skole ønsker, at Danmarks bedste idræts-skoler skal ligge i Vejle. For at skolernes faciliteter kan leve op til målet om at være de bedste i Danmark, vil man oprette en fond. Skolen arbejder i den forbindelse på at samle mindst 100 støttemedlemmer. - En forudsætning for, at fonden kan blive til noget. Hvis det lykkes at få mindst 100 til at bidrage med i hvert fald 50 kroner hver,

kan tidligere elever og andre interesserede ifølge Vejle Amts Dagblad opnå skattefra-drag, hvis de giver et bidrag til fonden. Og skolen får mulighed for at opnå momsfri-hed på forskellige udgifter.»Oprettelsen af en ny fond vil hjælpe på mulighederne for at skabe finansiering af vores byggeprojekter,« siger forstander Ole Damgård.

Foto

: Col

ourb

ox


For yderligere information og spørgsmål, ring på tlf. 70 20 98 99

eller se mere på www.besttravel.dk/grupperejser

Best travel • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: [email protected]

Studietur til hele Europa

Priser fra 1.795,-

Barcelona4 nætter inkl. bus . Fra 1.995,- pr. pers.

Bus t/r • Ophold på Hostel i fleresengsværelser • Morgenmad

Storbyen Barcelona, der er mere end 2000 år gammel rummer dermed mange historiske oplevelser.

Der kan arrangeres ture både i og uden for byen, alt fra guidede rundture langs La Rambla til sports

aktiviteter.

Berlin4 nætter inkl. bus. Fra 1.795,- pr. pers.

Bus t/r • Ophold på Hostel i fleresengsværelser • Morgenmad

Berlin er vores mest populære rejsemål blandt skolegupper. Her er rigtig mange muligheder for at

skræddersy en studietur med kulturelt indhold til gode priser.

Valdres4 nætter inkl. bus. Fra 1.995,- pr. pers.

4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus • Ophold i hytter i Valdres • Bo på

pisten • 4 dages liftkort ved alpin • 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper • 15 km pister, grøn-sort

• Offpist • 175 km langrend lige ved hytten • Erfarent personale på destinationen • Fællesrum •

Grill ved pisten • Rejsegaranti

Det skal være slut med, at unge tager 10. klasse på efterskole, når de egentligt er parate til at fortsætte i uddannelsessy-stemet efter 9. klasse. I hvert fald hvis det står til Dansk Metal, Dansk Indu-stri og Kommunernes Landsforening. De tre organisationer foreslår i fælles-skab, at 10. klasse gøres til et tilbud til de svageste elever. De håber dermed at mindske det markante frafald, der i dag præger uddannelsesområdet. Formand for KL, Erik Nielsen, fortæller på for-eningens hjemmeside, at man foreslår en ny 10. klasse, hvor dele af klassefor-løbet kan foregå på erhvervsskoler eller i virksomhedspraktik, og hvor erhvervs-skolerne får et direkte medansvar for at sammensætte og gennemføre de unges uddannelsesforløb.

»Kræfterne skal bruges på de unge, som ikke er afklarede om deres uddan-nelsesvalg eller ikke er fagligt parate,« siger han og tilføjer, at det kan betyde, at der skal bruges flere ressourcer på disse unge. Ressourcer som han forestiller sig

kan tilvejebringes ved, at de unge, der ikke har brug for afklaring eller faglig opkvalificering, springer 10. klasse over og begynder på ungdomsuddannelserne direkte efter 9. klasse.

Erik Nielsen siger, at KL ikke med det-te forslag går særligt efter efterskolerne. Han opfordrer til, at skolerne fokuserer mere på at få tag i 9. klasses eleverne, og at de kan være en del af arbejdet med at løse opgaven omkring de svageste.

Dårlig ide at samle de svage Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring mener dog, at forslaget i praksis vil ramme efterskolerne meget hårdt.

»Forslaget om adgangskrav til 10. klasse vil for mig at se lukke efterskoler rundt om i landets 98 kommuner,« siger han og undrer sig over, at KL nu vil re-ducere den 10. klasse, som rigtig mange kommuner ellers de senere år har gjort en kæmpe indsats for at løfte gennem 10. klassecentre rundt i landet. Han for-står desuden ikke, at KL negligerer den omfattende dokumentation, der viser, at 10. klasse rent faktisk gør mange unge

10. klasse kun for de svageI et samlet udspil ønsker Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening en 10. klasse målrettet de svage elever. Efterskoleforeningen undrer sig og peger på, at de fagligt svage profiterer af at være sammen med de fagligt stærke

uddannelsesparate, øger deres motiva-tion for uddannelse og løfter deres fag-lige niveau.

»KL ønsker tilsyneladende at udvikle et taberreservat. En rigtig dårlig ide. Forskning viser, at både karakterer og motivation styrkes markant for de fag-ligt svage, når de kommer i klasse med fagligt stærke elever. Nu skal 10. klasse åbenbart have samme medicin som er-hvervsuddannelserne,« siger han. •

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

KL ønsker tilsyneladende

at udvikle et taberreservat. En rigtig dårlig

ide. Troels Borring

Formand for efterskoleforeningen

10. klasseEfterskoleLANDSKAB


Dansk Industri, Dansk Metal og KL foreslår adgangsbegrænsning til 10. klasse. Den skal kun være for de svageste elever. Den ny 10. klasse skal samarbejde tæt med erhvervsskoler og virksomheder.


En 10. klasse udelukkende for de svage vil gøre det sværere for produktions-virksomhederne at rekrut-tere de dygtige unge

Hedensted har mange produktionsvirk-somheder og vil gerne tiltrække endnu flere. Kommunen arbejder derfor på at give de unge bedre kendskab til job-mulighederne i produktionen. I den sammenhæng har borgmester Kirsten Terkilsen svært ved at se noget positivt i forslaget fra Dansk Industri, Dansk

Metal og Kommunernes Landsforening om at lave en 10. klasse, hvor kun de sva-geste elever kan gå.

»Det er rigtig godt, at uddannelse og erhvervsliv arbejder tæt sammen, men at samle de svageste elever i 10. klasse giver for mig at se ikke mening,« siger hun og forklarer, at produktionsvirk-somhederne netop har behov for at få bedre tag i de dygtige unge.

»Hvis vi vil have produktion i Dan-mark, og det mener jeg, at vi skal, så er der behov for de dygtige elever i produk-tionslivet,« siger hun og peger på, at for-slaget om at samle de svage i 10. klasse sorterer de dygtige fra, som så går andre veje i uddannelsessystemet.

10. klasse kun for de svage er skidt for erhvervslivet


• 9 efterskoler• Efterskolerne har 1347 elver i alt• I efterskolernes 10. klasser går der 844 elever

Der er også en dannelsesdel i

tilværelsen. Og det er fint, at de unge skal være målrettede, men der skal også noget andet til, for

at de kan komme gennem en uddannelse og videre i

livet

Kirsten TerkilsenBorgmester i Hedensted Kommune

10. klasseEfterskoleLANDSKAB


»Nu har vi arbejdet meget bevidst med inklusion gennem de seneste år, så giver det ikke mening at dele de unge i stærke og svage.« siger borgmester Kirsten Terkilsen

Bruger kræfter på inklusionKirsten Terkilsen fortæller, at Heden-sted Kommune som alle andre kom-muner har arbejdet meget intenst med inklusion de seneste år.

»Arbejdet med inklusion gør, at de svage kan se, hvordan man også kan gøre, og på den måde hjælper de stærke de lidt svagere,« siger hun og har svært ved at se logikken i nu at dele de stærke og svage.

Dannelsen er vigtigKirsten Terkilsen ser desuden mange unge i netop 10. klasses alderen, som har svært ved at finde ud af, hvad de vil.

»Man må erkende, at mange unge mennesker på det stade i deres tilvæ-relse ikke ved, hvad de vil,« siger hun og forklarer, at de bør have en mulighed for at blive mere modne, enten i 10. klasse eller på en efterskole

»Der er også en dannelsesdel i tilvæ-relsen. Og det er fint, at de unge skal være målrettede, men der skal også no-get andet til, for at de kan komme gen-nem en uddannelse og videre i livet,« siger hun og peger på, at en tiende for de svage også vil være et indgreb i foræl-drenes frie valg.

Angreb på det frie valg»En 10. klasse udelukkende for de svage vil jo reelt betyde, at man laver adgangs-begrænsning for de stærkeste,« siger Kirsten Terkilsen, der mener, at det må være op til den enkelte familie at afgøre, hvad der er godt for deres barn.

»Det bør være familien der afgør, om deres barn har brug for et ekstra år til at blive mere klar til de videre valg,« siger hun og tilføjer, at diskussionen både har en holdningsmæssig side, som handler om, hvorvidt det er rigtig eller forkert at sortere de unge i stærke og svage, og om det er det rigtige tidspunkt i livet at gøre det. Men for en kommune som Heden-sted er der også mange arbejdspladser på spil. En adgangsbegrænsning til 10.

klasse kan resultere i færre ansatte på efterskolerne eller at nogle af dem helt lukker.

Arbejdspladser i fareHedensted Kommunes udvikling byg-ger på de særlige muligheder, som det enkelte lokalsamfund har. De ni efter-skoler, der ligger i kommunen, ligger alle i nogle af de små byer. Efterskolerne har tilsammen 1347 elever. Af disse går 844 i 10. klasse. Hvis der kun må være svage elever i tiende, vil det efter alt at dømme betyde, at der bliver markant færre ele-ver på efterskolerne.

»Vi ville være rigtig kede af, at nogle af vores efterskole skulle lukke,« siger Kir-sten Terkilsen og fortæller, at forslaget om udelukkende svage elever i 10. klasse vil sætte efterskolerne under pres.

»Der er rigtig mange arbejdspladser i det her for vores kommune,« siger hun og tilføjer, at efterskolerne er et stort aktiv for de lokale samfund.

Efterskolerne et aktiv»Vi er meget glade for vores efterskoler, de er dygtige til at tilpasse deres tilbud til de krav og forventninger, de unge har,« siger Kirsten Terkilsen og peger i den sammen-hæng på BGI-akademiet, som har investe-ret stort i et parkouranlæg.

Helle Vestergaard er leder på BGI-akademiet, kommunens største efter-skole. Hun fortæller, at skolen i dette skoleår har 415 elever, hvoraf cirka de 300 går i 10. klasse. Skolen har 70 an-satte, og op mod halvdelen bor i kom-munen. I et vist omfang handler skolen lokalt, og når det er muligt, benytter man lokale håndværkere til nybyg og vedligeholdelse.

»Så det er klart, at vi fylder i et lille samfund, som det vi ligger i,« siger hun og tilføjer, at hun ikke tror forslaget om en 10. klasse kun for de svage bliver be-sluttet lige med det samme.

»Men det er klart, at vi følger udvik-lingen,« siger hun. •

Det bør være familien

der afgør, om deres barn

har brug for et ekstra år til at blive mere klar

til de videre valgKirsten Terkilsen

Borgmester i Hedensted Kommune


InnovationEfterskoleLIV


Et år gammel projektorga-niseret 10. klasse på Vester-dal Efterskole motiverer de unge. Innovation og entre-prenørskab er i fokus, og eleverne brænder for deres projekter, blandt andet fordi projekterne kan bruges i virkeligheden

Larmende klapsalver, begejstret piften, blitzblinken og brede smil. Spændin-gen er netop udløst, og 2013 vinderen af DM i entreprenørskab er kåret. De tre vindende piger fra Vesterdal Efterskole modtager anerkendende hyldest fra dommere, lærere og de cirka 60 andre unge, som var med i årets finale. Vinder-projektet, som pigerne kalder ”Fair and Square”, genbruger de papkasser nød-hjælpsorganisationer pakker nødhjæl-pen i. Papkasserne foldes til skamler, og forskelligt undervisningsmateriale er trykt på pappet.

»Oprindeligt ville vi lave en mobil skole til brug i katastrofeområderne, men da vi havde talt med UNICEF, fandt vi ud af, at man mangler skolemøbler og undervisningsmateriale,« siger Sofie Roust Hattesen, der har udviklet pro-jektet sammen med Johanne Skov Jen-sen og Laura Lykke Valdimarsson. De tre piger havde ikke regnet med at vinde,

PRO klassen

PRO klassen på Ve-sterdal Efterskole er en prøvefri 10. klasse.Eleverne har seks ugentlige valg-fagstimer, som resten af skolens elever. De reste-rende boglige timer arbejder eleverne med innovation og entreprenørskab.Fire lærere er tilknyttet klassen med forskelligt timetal. En lærer har alle sine timer i klassen.Eleverne rekrutte-res meget bredt.

Entreprenant succes motiverer

Sofie Roust Hattesen sidder på en tabu-ret, som er foldet af en nødhjælpskasse. Bag hende står Johanne Skov Jensen og Laura Lykke Valdimarsson. De fremvi-ser eksempler på det undervisningsmate-riale, som er trykt på nødhjælpskasserne. Sammen vandt de DM i entreprenørskab. De satser på at følge projektet til dørs, også når de forlader efterskolen.

10Vindere


men havde fået så mange anerkendende klap for deres projekt, at det ikke kom helt bag på dem.

»For mig er det ikke overraskende, at de vinder. Og heller ikke at vores elever også vandt i delfinalerne,« siger lærer i Pro klassen på Vesterdal Efterskole, Flemming Schultz. Han fortæller, at Vesterdal Efterskole var den eneste ef-terskole i konkurrencen, som satser hele skoledagen på at arbejde med innovati-on og entreprenørskab.

»Det er klart, at det giver os en fordel i en konkurrence som denne,« siger han og understreger, at det ikke er det at vin-de konkurrencen, der er det vigtigste.

»Jeg er selvfølgelig stolt over, at vi har taget alle førstepræmierne, men det er processen, der tæller,« siger han og for-tæller, at deltagelsen i konkurrencen faldt meget naturligt og har været med til at motivere de unge.

Stærkt motiverendeOg motivationen er til at få øje på. De unge brænder for deres projekter, og de ti minutter, hver gruppe har til at frem-lægge deres ideer for dommerne, udfyl-des effektivt og overbevisende. Præsen-tationerne er meget professionelle og de unge særdeles engagerede.

»Motivationen og engagementet er der ikke kun her til finalestævnet. Det oplever vi også i dagligdagen,« siger Flemming Schultz og fortæller, at netop motivation og engagement var noget af

det, som lærerne ønskede at fremme, da de tog initiativ til den ny 10. klasse for lidt mere end et års tid siden.

»Vi synes, at fælles mål, prøver og fag-lige rammer ind imellem virker begræn-sende på elevernes motivation,« siger han og forklarer, at skolens PRO klasse blev en realitet på baggrund af strate-giske og pædagogiske diskussioner om, hvilken retning skolen skulle udvikle sig.

»Vi var en gruppe lærere som gerne ville give eleverne tid og rammer til at tænke nyt og fordybe sig i en projektor-ganiseret undervisning. Mulighed for at gå ”all in”,« siger Flemming Schultz

Frie rammerDen mulighed sætter eleverne pris på.

»I Pro klassen er vi nødt til selv at tage ansvaret for vores projekter. Det er kræ-vende men også lækkert,« siger Johanne Skov Jensen og forklarer, at lærerne har store forventninger til eleverne, men tør give rammerne fri.

»I begyndelsen var det lidt skræm-mende med de frie rammer, fordi man jo er vant til at få at vide, hvad man skal gøre,« siger Johanne Skov Jensen. Hun tilføjer, at det til gengæld har gjort at eleverne har lært rigtig meget. Både fagligt, men også en masse om hvordan man samarbejder. Arbejdet har også gi-vet de unge større selvtillid.

»Vi har for eksempel ringet til verdens største papkasseproducent og etableret et samarbejde med dem, og vi har haft møder med lederen af katastrofeafde-lingen i Dansk Røde Kors. Det tror jeg ikke, at vi havde turdet tidligere,« siger Johanne Skov Jensen.

Kolossal udviklingMette Eckhardt, som også er lærer i PRO klassen, fortæller, at det ikke kun er den vindende gruppe, der har lært meget i løbet af skoleåret.

»Alle elever udvikler sig på en efter-skole, og eleverne i PRO klassen har udviklet sig på andre områder, end vi normalt ser i de boglige og sociale sam-menhænge,« siger hun og tilføjer, at de udvikler en fast tro på, at de kan løse en

Vi synes, at fælles mål, prøver og faglige rammer ind imellem

virker begrænsende på elevernes motivation

Flemming SchultzLærer i Pro klassen på Vesterdal Efterskole.

»At de unge fordyber sig i det faglige og stiller sig op og fremlægger deres projekter er det væsentligste for os. Produktet betyder ikke så meget. Det er processen, der er vigtig,« siger Flemming Schultz •


given opgave, og at deres mening er lige så god som andres.

»De er gode til at tage initiativer til at skubbe noget videre, når de har fået en ide, tror de på, at de sagtens kan,« siger hun.

Flemming Schultz tilføjer, at de unge også bliver stærke på relationer.

»Når man arbejder med innovative processer, er det vigtigt, at man er klar over, hvordan man selv fungerer i en sammenhæng og respekterer den måde

andre arbejder på,« siger han og forkla-rer, at det projektorganiserede arbejde stiller nye og anderledes krav til lærer-rollen.

Læreren skal kunne tåle kaos»Udfordringen som lærer er at lade være med hele tiden at skulle ind over. Turde give slip. Turde lade dem fejle. Det er jo det, der udvikler dem mest,« siger Flem-ming Schultz og fortæller, at lærerne er nødt til at være i meget tæt dialog med

de unge, for at vide hvornår der for ek-sempel skal presses på, og hvornår der skal gives plads.

Mette Eckhardt fortæller, at det også stiller specielle krav til læreren, at ele-verne er vidt forskellige steder i deres projekter.

»Nogen kan være i København, mens andre skal have hjælp til printeren. Som lærer skal du kunne være i det kaos, der kan opstå, når eleverne ikke bare sidder foran dig i klasselokalet,« siger hun og tilføjer, at det giver lærerne en del ar-bejde med at koordinere og aftale, hvor-dan man for eksempel bedst hjælper en gruppe videre.

»Vi bruger en del tid på overleverin-ger. Du ved jo ikke altid lige, hvad der er sket i den enkelte gruppe,« siger hun og fortæller, at nogle kolleger ikke har lyst til at gå ind i en sådan form for lærerar-bejde.

»Jeg synes, det er en fantastisk måde at arbejde på, men respekterer at det ikke er alle, der har det sådan,« siger hun og tilføjer, at kolleger og ledelse har bak-ket op om den ny klasse hele vejen.

Meget brugbar procesmodel»Ledelsen gav os for eksempel tid til at udarbejde en procesmodel for, hvordan eleverne kommer gennem de nødven-dige trin, når de arbejder med de inno-vative projekter,« siger Mette Eckhardt. Hun fortæller, at modellen har vist sig at være særdeles anvendelig, og den er

Udfordringen som lærer er at lade være med hele tiden at skulle ind over. Turde give slip. Turde lade

dem fejle. Det er jo det, der udvikler dem mest

Flemming SchultzLærer i Pro klassen på Vesterdal Efterskole.

»Skoleformen har haft stor betydning for vores succes. De unge er her hele døgnet. Det giver nogle fantastiske muligheder for at fordybe sig,« siger Mette Eckhardt.

InnovationEfterskoleLIV


med til at sikre de fire lærere i projektet en fælles forståelse for, hvad der er vig-tigt.

»Da vi fremlagde modellen for for-ældrene, var det et stykke tid siden, jeg havde haft fat i den. Og jeg blev helt stolt over, at vi havde lavet så god en model. Den fører de unge sikkert gennem de forskellige og nødvendige faser i arbej-det,« siger hun.

Laura Lykke Valdimarsson fra det vindende hold har været glad for model-len.

»Det er jo os, der har styr på, hvad der lige sker i vores projekt. Lærerne er en slags konsulenter. Modellen har været en stor hjælp, fordi den lægger en ramme ned over det, vi laver,« siger hun og peger på at det også har været meget motiverende for arbejdet i PRO klassen at projekterne hele tiden har kunnet bruges til noget også i virkeligheden.

Anvendelsesorienteret undervisning»Vores projekter har en udviklende ka-rakter og skal altid have en vinkel ind i den virkelige verden, så det ikke bare bliver skoleprojekter,« siger Flemming Schultz og forklarer, at det er lærernes ansvar at sikre det, når projekterne defineres.

»I alle projekter er eleverne ansvarli-ge overfor nogle uden for skolen. På den måde kan vi gøre arbejdet med vedkom-mende,« siger han. Lokale kontakter og forældrenetværket er i den sammen-hæng blevet brugt flittigt. Men eleverne tager også ansvaret på sig.

»Mange gange kontakter de unge selv virksomheder, og de har efterhånden lært, hvordan man undgår at blive stop-pet i en telefonsluse,« siger han og for-klarer at eleverne i PRO klassen lærer at arbejde på en anden måde, at de ikke sø-ger et bestemt facit, og at de tager ansvar for deres arbejde.

»Det har været stærkt at opleve enga-gementet og arbejdsiveren,« siger Flem-ming Schultz, som synes, det første år med PRO klassen har været en succes.

Seje, selvstændige elever»Vi bliver bekræftet i, at vi har gang i noget godt, når vi ser eleverne selv ta-ger over,« siger Flemming Schultz. Han fortæller at en af grupperne havde gang i udviklingen en App. De kom i kontakt med Danish App Lab i København, som gav dem to dage til at forberede et oplæg på engelsk, arrangere rejsen til hoved-staden, og fremlægge deres projekt for repræsentanter for Microsoft og Nokia samt en gruppe fra det montenegrinske undervisningsministerium.

»Vi spurgte selvfølgelig, om de havde brug for hjælp, men det skulle de nok selv klare. Det er da sejt. Det kunne jeg altså ikke i den alder,« siger Flemming Schultz. •

De tre piger fra Vesterdal Ef terskole modtager præmien som vindere af ”DM i entreprenørskab - next level” 2013. Finalestævnet blev af viklet i juni måned i Odense og 60 elever deltog i f inalen.


Kål, daddelost og en lille salat

Skinkesalat1 kg. skinkestrimleryoghurt 2 eller 10 %,½ bundt purløg½ agurk i små fine ternsalt og peber

Skinken kommes i en skål og alt på nær yoghurt tilsættes. Røres forsigtigt rundt. Tilsæt yoghurt lidt efter lidt så det passer med skinkemængden.Denne skinkesalat er et hit. Nem og lækker. God til rugbrød, boller, sandwich o. lign. Flere elever kommer troligt hver dag og spørger om der mon er skinkesalat i dag?

Rosenkål med ristede mandler

OpskriftEfterskoleMAD

Hit med en opskriftVi vil også gerne bringe en god opskrift fra jeres efterskolekøk-

ken. Send den sammen med en kort begrundelse for, hvorfor maden er populær hos jer. Husk også at sende foto.

[email protected]

Korinth Efterskole - Spejderefterskolen får de unge til at spise kål.

6-10 personer afhængig af kålglæden.

1 kg. rensede rosenkål blancheres og kommes over i koldt vand. Duppes næ-sten tørre. Ca. 25 g. smør smeltes i en gryde til det bruser op og rosenkålene kommes i og

svinges rundt. En håndfuld ristede, hakkede mandler kommes i og der tilsæt-tes ca. 1 dl. æblejuice, samt smages til med salt, peber og evt. hvidløg. Det

er vigtigt, at rosenkålene er møre, men IKKE udkogte!Denne opskrift er udvalgt fordi, unge mennesker (og mange andre)

ofte ikke er glade for at spise kål. Mange kender heller ikke rosen-kål, og det er lidt synd. Ved at tilsætte smørret øges velsmagen

og bliver mere "rund". Æblejuicen søder den helt naturligt, mens de ristede mandler giver sprødhed og passer godt til

kål .Flere elever har udtalt, at de normalt ikke kan lide rosenkål, men synes egentlig at det smager ganske dejligt.

Dadelost med springløg og ristet rugbrød4- 6 personer 1 flødeost a 250 g. røres godt med saften af en ½ appelsin sammen med; 1 springløg i meget tynde skiver, ganske lidt flormelis, 5 dadler i små stykker, der kommes i mens man rører, for at de fordeles godt. Ved servering skæres 2- 3 stykker rugbrød i små tern og ristes i smør eller margarine. Kommes på fedtsugende papir. Dryp evt. lidt solbærsyltetøj rundt.

Simpelt og godt! Denne opskrift er udvalgt, fordi den er meget populær. I starten studsede eleverne lidt over sammensætningen, men i dag er den et hit. Rugbrødsternene er desuden også et super sundt og sprødt tilbehør i stedet for kiks.


actio

n og

frilu

ft skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Årjäng/Sverige fra kr. 1.345 Spindl /Tjekkiet fra kr. 1.425

Krakow/Polen fra kr. 1.425 Toscana/Italien fra kr. 1.545

Få et uforpligtende tilbud. Det laver vi gratis - og med glæde.

Vini, Niels og KlausSkoleafdelingen

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]


?

MeningerElevtal

Faldende elevtal.Elevtallet falder i Nordjylland. Det gælder også i år, hvor der er 135 færre elever end sid-ste år. To efterskoler i området har desuden måtte dreje nøglen.

Hvilket indtryk gør det på dig, når du ser, at antallet af elever igen er faldet i Nordjyl-land?Det gør jo ondt langt ind i hjertet, når man hø-rer om faldende elevtal og lukkede efterskoler, og jeg tror, at den periode, hvor tilskuddet faldt væk, har forandret foks daglige tale om det at sende barnet på efterskole. Vi hører i hvert fald, at familier, hvor barnet egentligt gerne ville fort-sætte på efterskole, tager den unge ud, fordi det

er for dyrt. Vi ville gerne have flere elever. I år har vi 54, men vi ville rigtig gerne have 80. Vi har haft tre skift på forstanderposten de sidste år, og det har haft en negativ indvirkning på elevtallet.

Hvad gør I konkret på jeres skole for at ven-de udviklingen?Vi er sikre på, at den ny forstander vil gøre en forskel. Men vi er også blevet mere skarpe på, hvordan vi bruger vores pr-kroner. Tidligere inve-sterede vi i annoncer i dagblade og ugeaviser og reklamerede i biografer. Men nu bruger vi penge-ne på digital markedsføring gennem Facebook og

Google AdWords op til efterskolernes dag.Tidligere har vi været synlige i det lokale ved at invitere elever fra områdets skoler op på efter-skole, og det har været meget fint, men nu er vi opmærksomme på at komme længere ud. I den forbindelse laver vi forskellige arrangementer. For eksempel laver vi ride-, adventure- og rug-bystævner. Dels for at vore egne elever kan være med, men også for på den måde at brande skolen overfor en bredere kreds.

Gør I noget sammen med de andre skoler i regionen?Vi er generelt tilfredse med samarbejdet i regio-nen, og vi er med i fælles annoncekampagner i forbindelse med Efterskolernes Dag. Når vi alle lægger penge i, bliver kampagnen både flottere og mere effektiv.Vi deltager ikke i regionens fælles fremstød i Ål-borg sidst i september. Vi tror simpelthen ikke på, at vi kan få elever fra Ålborg. Rejsen er alt for lang. De offentlige transportforbindelser er langt bedre sydpå og østpå herfra.

Berith FyhringViceforstander på Svankjær Efterskole


Thorsten MatthiesenForstander på Aabybro Efterskole

Hvilket indtryk gør det på dig, når du ser, at antallet af elever igen er faldet i Nordjylland?Jeg tænker, at vi som skoleform har en udfordring i forhold til solidariteten mellem de enkelte skoler. Vi konkurrerer jo mange gange om de samme ele-ver, og hvis vi for eksempel overvejede at udvide antallet af sengepladser her på skolen, kan det få en uheldig indvirkning på alle regionens eftersko-ler. Det er en vanskelig balance, som hele tiden bør diskuteres.

Hvad gør I konkret på jeres skole for at ven-de udviklingen?Her går det godt. Vi har fuldt hus og har venteli-ster. I den sammenhæng er det som med ejen-domsmæglerbranchen: Beliggenhed er vigtig, og vi ligger rigtig godt med gode offentlige transport-forbindelser. Vi kan mærke, at mange af de lokale 10. klassecentre giver os mere konkurrence end tidligere. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden ud-vikler og optimerer skolens tilbud. Det gør vi på

forskellig vis. Vi samarbejder for eksempel med en række idrætsforeninger for, at vores fodbold- og gymnastikelever kan få de rette udfordringer. Vi satser desuden på at sikre os de bedste lærer-kræfter. Det nytter jo ikke noget at have en flot springhal, hvis ikke man har lærere, der kan ud-nytte rammerne.

Gør I noget sammen med de andre skoler i regionen?Vi deltager i et fælles arrangement i Ålborg sidst i september. Det drejer sig jo om, at få fat i det uforløste elevpotentiale, få nye elevgrupper i tale, og tidligere har det i hvert fald været sådan, at storbyerne ikke har leveret så mange unge til ef-terskolerne. Det kunne vi måske ændre på. I den sammenhæng giver det rigtig god mening for mig, at efterskolerne går sammen og sætter fokus på, hvad skoleformen kan. Når først de unge er spo-ret ind på skoleformen, finder de selv ud af, hvil-ken skole der passer dem bedst.

Inger DueholmForstander på Ingstrup Efterskole og formand for Efterskoleforeningens

regionsudvalg i Nordjylland

Hvilket indtryk gør det på dig, når du ser, at antallet af elever igen er faldet i Nordjylland?Det er klart, at det får mig til at overveje, hvad årsagen kan være. Vi ved jo, at antallet af unge i efterskolealderen er faldende i det nordjyske, og det spiller indlysende nok ind. Og så får det mig til at overveje, hvad vi skal gøre for at vende udviklin-gen, både som region, men også som skole.

Hvad gør I konkret på jeres skole for at ven-de udviklingen?Vi har de sidste tre år haft 120 elever, men i år har vi kun 100, så vi kan godt mærke tendensen. Vi har lavet en ny projektklasse for 10. klasses ele-ver. Det er første år vi har gang i den, men den vil vi fortsætte også næste år. Og til næste år laver vi en actionsportslinje, som vi håber kan tiltrække

nogle elever, vi ikke før har haft tag i.Tidligere har vi ikke gjort meget for at reklamere for os selv. Det har vi ændret på og har ansat en person, der sørger for, at vi får omtale og reklame i en masse relevante sammenhænge, også uden for lokalområdet.

Gør I noget sammen med de andre skoler i regionen?Regionssamarbejdet fungerer rigtig godt, også selv om vi i virkeligheden er konkurrenter. Vi har aktuelt et arrangement i Ålborg på vej. Sidst i sep-tember tager alle regionens efterskoler til Ålborg og laver forskellige events, så byen kommer til at syde af efterskoleaktiviteter. Desuden er vi ved at planlægge en dag, hvor alle efterskoler tilbyder 7. klasses elever en dag på efterskole.


Vejledningen i fællesskaber er den vejledning, vi fælles

skaberRita Buhl

Lektor og medforfatter til bogen ”At vejlede i fællesskaber og grupper”

Vejledning Konference

Vejledning i fællesskaber gør vejledningen mindre privat og kvalificerer de un-ges refleksioner. Vejlederen skal opsøge fællesskaberne og acceptere, at vejlednin-gen foregår i samspillet mellem alle fællesskabets deltagere

Et slag pool ved billardbordet, en gruppe unge der klumper sammen i sofagrup-pen, en mindre gruppe på gåtur eller elever der arbejder i køkkenet. Fælles-skaber af forholdsvis flygtig karakter. Men fællesskaber hvor vejledning kan have en rolle. En lyttende voksen med tilpas etisk forståelse kan tage udgangs-punkt i samværets dynamik og knytte vejledningen an til det, der konkret foregår mellem de unge. Vejledningen kan foregå lige i øjeblikket, eller vejlede-ren kan følge op på situationen senere. Det afgørende er, at vejlederen opsøger eksisterende fællesskaber, og ikke er den, der hele tiden danner vejlednings-fællesskabet.

Ifølge forfatterne til bogen ”At vejlede i fællesskaber og grupper”, Rie Thom-sen, Randi Boelskifte Skovhus og Rita Buhl vil en sådan ny vejledningsadfærd gøre vejledningen mere meningsfuld for de unge, fordi den tager udgangspunkt i og anerkender det, der rør sig blandt dem.

»Når vi plæderer for vejledning i fæl-lesskaber er det ikke for at afskaffe indi-viduel vejledning. Det skal mere ses som et supplement,« sagde Rita Buhl, da hun og hendes kolleger på årets vejlederkon-ference styrede deltagerne gennem et forløb, som klædte dem på til at arbejde med fællesskaberne i vejledningen.

»Vejledning i fællesskaber bygger på den kritiske psykologi, hvor fællesska-bet er væsentligt og læring sker gennem deltagelse,« sagde hun og tilføjede, at individualiseringen har fyldt meget de seneste mange år.

Ny måde at vejlede på »Meget tyder på, at individualiseringen har betydet, at også vejledningen er ble-vet individuel, og dermed øges risikoen for, at vi overser de muligheder, der lig-ger i fællesskabet,« sagde hun og tilfø-jede, at det netop er de muligheder, som deres bog forsøger at fokusere på.

»Det er en ny måde at vejlede på,« sagde Rita Buhl og pegede på, at det stil-ler nye krav til vejlederen. Krav om at opsøge de eksisterende fællesskaber, acceptere at fællesskaber er samlet om andet end vejledningen, ja at vejlednin-gen måske slet ikke kommer i gang. At man ikke altid vil kunne få adgang til fællesskaberne, og at vejledningen sker i samspillet mellem alle fællesskabets deltagere.

»Vejledningen i fællesskaber er den vejledning, vi fælles skaber,« sagde Rita Buhl og tilføjede, at mange forskellige former for vejledningsaktiviteter kan bringes i anvendelse i den sammen-hæng.

»Her griber den professionelle vejle-der i sin værktøjskasse,« sagde hun og pegede på en række potentialer i den kollektive tilgang til vejledning.

Det private kommer i baggrunden»I vejledningen i fællesskaber bevæger vejledningen sig væk fra det private og mod det almene,« sagde Rita Buhl og tilføjede, at det aktiverer de unge. Giver mulighed for at de indbyrdes støtter og opmuntrer hinanden. Øger deres reflek-sion. Og giver adgang til flere erfaringer, så de unge kan lære af hinanden.

»De unge får mulighed for at spejle sig selv i andres fortællinger og derved

Fællesskabet giver mening i vejledningenTekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

[email protected]

Foto

: Pet

er K

lode


opleve, at de måske ikke er så ualmin-delige, som de selv troede. Og så får de en oplevelse af at tilhøre et fællesskab,« sagde hun og tilføjede, at det også giver vejlederen mulighed for at hjælpe flere unge på en gang.

Vejledning alle steder»At hjælpe flere kan være en effektiv måde at udnytte sin vejledningsres-source på,« sagde Rita Buhl og forkla-rede, at vejledningen i fællesskaber in-volverer andre voksne end vejlederne. Det kan være køkkenpersonalet, der kommer på banen, når de unge har køk-kentjans, eller det kan være vagtlærere, der spiller pool med nogle elever.

»Når vejledningen således foregår alle steder kunne man frygte, at politikere eller ledere ville se en mulighed for at spare på ressourcen,« sagde hun.

Rie Thomsen supplerede og pegede i den sammenhæng på, at modsvaret i fald må være en faglig argumentation for de vejledningsaktiviteter, der arbej-des med.

»Jeg ved ikke, om nogen ville bruge dette til at spare på driften,« sagde hun og forklarede, at når hun rundt omkring i landet og fremlægger ideerne om vej-ledning i fællesskaber, finder langt de fleste det interessant og vil gerne være med til at udvikle det. •

Når vi plæderer for vejledning i fællesskaber er det ikke for at

afskaffe individuel vejledning. Det skal mere ses som et supplement

Rita BuhlLektor og medforfatter til bogen

”At vejlede i fællesskaber og grupper”

De tre R´er, Rie Thomsen, Rita Buhl og Randi Boel-skifte Skovhus illustrerer deres fællesskab på årets vejlederkonference. De holdt oplæg om vejledning i fællesskaber.

Foto

: Pet

er K

lode

Foto

: Pet

er K

lode


Efterskoleforeningen har netop formuleret et nyt vej-ledningssyn. Det skal støtte vejledningen på den enkelte skole og sikre kvaliteten i arbejdet

Stort set alle efterskoler udnytter den særlige mulighed skolerne siden 2004 har haft for at have egne vejledere på skolen. Samværet med de unge i alle døgnets timer giver optimale mulighe-der for god og gedigen vejledning. En godt to år gammel rapport viser da også, at efterskolerne gør det godt, men peger samtidigt på, at vejledningen er me-get uens på skolerne. For ikke at falde i søvn på laurbærbladene og for at sikre

en endnu bedre kvalitet i arbejdet, har Efterskoleforeningen netop fremlagt et nyt vejledningssyn.

»Vi vil gerne støtte skolernes arbejde med at højne kvaliteten og integrere vej-ledningen i efterskolehverdagen, derfor har vi formuleret et vejledningssyn,« siger vejledningskonsulent i Efterskole-foreningen, Lis Brok-Jørgensen og tilfø-

jer, at så vidt hun er orienteret er Efter-skoleforeningen stort set de eneste, der har nedskrevet deres vejledningssyn.

Et vejledningssyn støtterVejledningsforsker og lektor ved Århus Universitet, Rie Thomsen kender heller ikke til, at andre har gjort som Eftersko-leforeningen.

»Men jeg har netop anbefalet krimi-nalforsorgen at gøre det samme,« siger hun og fortæller, at man der arbejder på at professionalisere vejledningen i fængslerne.

»Et vejledningssyn støtter vejlederne på den enkelte institution, så de kan re-latere deres egen praksis til det fælles vejledningssyn,« siger hun og peger på, at Efterskoleforeningen på denne måde har taget ansvaret for vejledningen på sig.

»De har tilrettelagt en proces, som skal sikre kvaliteten i vejledningen, men de har også sikret, at vejlederne er blevet inddraget i processen,« siger hun.

Nyt vejledningssyn sikrer kvalitet i vejledningenTekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

[email protected]

Jeg har tænkt, at det skal hænge på vores

vejledningskontor, så vi hele tiden kan huske

på, hvad det vigtige i vejledningsarbejdet er

Lotte Mathiesen, vejleder

Vejledning Konference

Vejledningssyn


Lektor ved Århus Universitet, Institut for Uddan-nelse og Pædagogik, Rie Thomsen, har netop modta-get Schultz´ Vejlederpris 2013. Prisen blev uddelt på Efterskolernes Vejledningskonference i Vingsted, og Rie Thomsen modtog de 25.000 kroner fulgt af stå-ende bifald.

Prisen, der uddeles hvert andet år, gik til Rie Thomsen for hendes arbejde med gennem forskning at ændre praksis på vejledningsområdet.

»Vejledning foregår traditionelt i et rum med to personer, men Rie Thomsen har peget på den styrke, der ligger i at flytte vejledningen ud i fællesskabet,« sagde formand for Danmarks Vejlederforening, Helene Valgreen, da hun i en kort tale motiverede valget af Rie Thomsen.

Hun beskrev Rie Thomsen som en inspirerende, lyttende og konstruktiv for-sker med formidable formidlingsevner. Og roste hendes evne til som forsker at kravle ned fra elfenbenstårnet.

»Det er sjældent, at en forsker får så stor indflydelse på praksis, som det er tilfældet med Rie Thomsen,« sagde Helene Valgreen.

Fælles værdier vigtigeFormand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, ser vejledningen som særdeles væsentlig. For ham har det derfor været naturligt, at foreningen formulerer fælles værdier for arbejdet.

»I vejledningssynet ligger værdier, der matcher det, vi er sat i verden for. På den måde bliver der sammenhæng mellem efterskolerne opgave og vores vejledningssyn,« siger han og forklarer, at vejledningssynet indlysende nok er et strategisk tiltag, som kan bruges i det foreningspolitisk arbejde, men at det helt afgjort også har og skal have betyd-ning for den enkelte vejleder og skole.

»Det er et vigtigt kit for den enkelte vejleder, som kan se sig selv og sin egen vejledning i forhold til det fælles syn,« siger han.

Skal hænge på kontoretLotte Mathiesen, der er efterskolevejle-der på Brøruphus Efterskole finder det let at spejle sig i det nye vejledningssyn.

»Jeg har tænkt, at det skal hænge på vores vejledningskontor, så vi hele tiden kan huske på, hvad det vigtige i vejled-ningsarbejdet er,« siger hun og tilføjer, at hun ikke opfatter indholdet i vejled-ningssynet som nyt.

»Det er jo de samme værdier, som hele skoleformen bygger på, så det nye er, at det er skrevet ned,« siger hun.

Dynamisk vejledningssynVejledningskonsulent Lis Brok-Jør-gensen forklarer, at styrken ved vejled-ningssynet netop er, at det bygger på den eksisterende praksis, og at indholdet på den måde ikke er nyt.

»Vi har haft en række vejledere med i arbejdet med at formulere vejlednings-synet, og nu skal det ud og bruges,« siger hun og peger på, at det i den sammen-hæng er vigtigt, at der kontinuerligt ar-bejdes på at udvikle vejledningen.

»Det er et dynamisk vejledningssyn, som jeg håber vil blive brugt ude på sko-lerne til at øge kvaliteten i vejlednin-gen,« siger hun. •

Vejlederpris gik til forsker

Pris

Foto

: Pet

er K

lode


EfterskoleLIV

Hel side annonce på serveren

LIFS

Er du enig med Uffe?

Det er nemt at være enig med Uffe. Måske også lidt for nemt. Og bekvemt.

Hos Ledere i Frie Skoler vil vi noget mere på vores med-lemmers vegne.

Selvfølgelig skal skolelederne lytte og være i dialogmed lærerne. Men kort og godt er vi uenige i under-tonerne i Uffes udmelding. Den er for vag og uambitiøs.Og så indskrænker den skoledernes handlefrihed.

Nyt ledelsesansvarI forbindelse med skolereformen har skolelederne fået et nyt ledelsesansvar samt et unikt mandat til at træffe beslutninger og skære igennem.

Det betyder, at forandringer ikke nødvendigvis læng-ere skal ske i “tæt samspil med lærerne”. Som førreformen. Måske tværtom.

De nye ledelseskrav vil desuden udfordre flere skoleledere. Også af den grund skal vi bakke skolelederneop og inspirere dem til at ville og turde forandre.

Vi ser ikke bagud, men fremI foreningen Ledere i Frie Skoler kæmper vi aktivt for,

at skoleledere får optimale ledelsesvilkår. Vi ser ikkebagud og finder restriktioner. Vi ser fremad og udpegerløsninger.

Homogen lederforening med én agendaModsat Frie Skolers Lærerforening, der har 12 gange så mange skolelærere som skoleledere at afstemme deres politiske agenda med, er vi en homogen foreningkun for skoleledere. Vi har ingen konfliktende interessermellem skolelærere og skoleledere.

Det vil sige, at vores bestyrelse, sekretariat og ledelsehele tiden trækker i samme retning. Præcis sådan kanvi bedst varetage dine interesser og hjælpe dig med dinenye ledelsesopgaver.

Vores jurister står hele tiden parate til at rådgive dig. Samtidig hjælper vi dig i lokale lønforhandlinger og udstyrer dig med faglige værktøjer til en ny ledelses- situation.

PS. Meld dig ind i foreningen Ledere i Frie Skoler på www.lifs.dk (du kan vælge forening helt frit).

bullseyecom.dk

“Det er (…) vigtigt, at eventuelle ændringer bliver til i et tæt samspil med lærerne”

- Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Annonce


Spørgsmålet, der er stillet af Efterskolens redaktør, har været en udfordring for undertegnede, der normalt besvarer spørgsmål som: Hvad kan folkeskolen lære af efterskolen? Det er også nemmere at besvare, for der er mange ting som folkesko-len kunne lade sig inspirere af fra vores verden. Jeg har selv været både lærer og leder i folkeskolen, haft børn i fol-

keskolen og gennem en årrække be-skæftiget mig med folkeskolen som underviser i læreruddannelsen. Når jeg i dag er lærer i efterskolen, er det netop fordi jeg oplever, at det i langt højere grad at muligt at lave en kvalitetsfuld og spændende un-dervisning i efterskolen .

Kan vi da slet ikke lære noget af folkeskolen? Jo, selvfølgelig kan vi det. En un-dersøgelse udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Frie Skoler i 2012 blandt 9. klasses elever i folkesko-len, frie grundskoler og efterskoler kan give os interessant viden om hvad vi hver for sig gør rigtig godt i de tre skoleformer. Formålet med undersøgelsen var at indsamle vi-den om læringsmiljøer i de tre sko-leformer, med henblik på at bidrage til en mere informeret debat om både de offentlige og de frie skoler i Danmark. Pointen med undersøgel-

Kan og bør efterskolerne lære af folkeskolen ?

Vi kan lære noget om at evaluere elevernes arbejde og give dem

feedback.

Lone GreveLone Greve

formand for pæ-dagogisk enhed,

medlem af Efter-skoleforeningens

styrelse

Hvorfor taler vi ikke om folkeskolenDebat

sen var at indsamle sammenlignelig viden, der kan styrke samarbejdet på tværs af skoletyper, med henblik på at udvikle bedre læringsmiljøer. Undersøgelsen fokuserer på natur-fag, matematik og dansk som også PISA undersøgelserne gjorde.

Evaluering og feedback I undersøgelsen fremstår eftersko-lerne i følge elevernes vurdering som meget succesfulde skoler med et godt læringsmiljø. På spørgsmål om elevernes vurdering af lærer-nes faglige niveau, lærernes evne til at lære fra sig, lærernes evne til at anvende forskellige undervis-ningsformer, skabe arbejdsro, være i klassen til tiden, følge op på elever-nes læring og gøre klassen til et rart sted at være, scorede efterskolelæ-rerne markant bedre vurderinger end lærerne i de andre skoleformer. Selv indeklima og pladsforhold er i følge elevernes vurdering bedre i efterskolen end i folkeskolen og

friskolen; men der hvor vi i efter-skolen ikke kan stå mål med de to andre skoleformer er i vores evne til at evaluere elevernes arbejde og give dem feedback. Det er især fa-gene dansk og matematik, der får en lav score i elevernes vurdering. I betragtning af hvor vigtigt det er i en læringsproces at få en vurdering eller feedback på ens arbejde, må vi erkende, at der er plads til forbed-ring på dette område.

InklusionInklusion har været et centralt pæ-dagogisk og uddannelsespolitisk tema i de senere år. Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at der er behov for at vi udvikler både en mere inkluderende skole og et mere inkluderende arbejdsmarked. Det vil bidrage til mere livskvalitet for flere mennesker og økonomisk er der ingen tvivl om at de ændringer af vores velfærdsamfund som bl.a. globaliseringen har skabt fordrer at flere mennesker skal have en ud-dannelse og et job med henblik på selvforsørgelse. Det er min oplevel-se at her er folkeskolen nået længere end os. De har større erfaring med at rumme en meget bredere elev-gruppe, både dem der tidligere var i forskellige specialundervisnings-tilbud, dem som er skoletrætte og på landsplan har folkeskolen ca. 10 % to-sprogede. Der tror jeg, at vi kan lære noget af. •


Uffe Rostrupformand for Frie Skolers Lærerforening

Der vil blive stillet større

krav til lederne.

Uffe Rostrup

Frie Skolers Lærerforening (FSL) vil ligesom de fleste lærere gerne række hånden frem og finde en måde at samarbejde om at lave god skole på. Vi mener, at den eneste farbare vej i moradset efter afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale er, at der samarbejdes om processen og indfø-relsen af arbejdstidsreglerne fra 1. august 2014.

I sidste nummer af Efterskolen fremhæver redaktøren alle velsignelserne ved de nye ar-bejdstidsregler. Han taler om, hvordan lederne får mulighed for at udforske deres nye ledelses-rum, og om hvordan ledelse ikke længere kun skal være administrativ og organisatorisk men også faglig.

Jeg må med beklagelse meddele, at mange lærere desværre stadigt har problemer med at glemme det forløb som førte til afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale. En arbejdstidsafta-le, som sikkert havde sine svagheder, men som skoleforeningerne og Moderniseringsstyrelsen desværre ikke havde tålmodigheden til at for-handle om. Den aftale, som gennem årene er blevet udviklet og brugt, var pludselig ikke læn-gere god nok og skulle afskaffes, fordi den alene stod i vejen for udvikling af skolerne.

Jeg vil nævne, at det aldrig har været arbejds-tidsaftalen, som stod i vejen for, at lederne blev faglige ledere. Der er heldigvis masser af steder, hvor lederne er faglige fyrtårne, som går forrest, når der skal laves pædagogisk og faglig udvik-ling – det er vel en af grundende til, at så mange forældre vælger efterskoler til deres børn!?!

En af de frie skolers og ikke mindst efter-skolernes helt store forcer har altid været, at lærerne vokser sammen med skoleprojektet og bliver en del af skolen. Redaktøren for Eftersko-

len beskriver i sit indlæg, hvordan der vil blive en ny ledelsesrolle. Det kan sagtens være, at han har ret. Med en ny lederrolle følger en ny lærer-rolle. Især hvis lederne ikke magter at inddrage lærerne i de nye måder at tænke skole på. Ved afskaffelsen af arbejdstidsaftalen har ledelsen fået ledelsesretten og dermed også ledelsesplig-ten. Det stiller enorme krav til de i øvrigt dyg-tige ledere, som er mange steder, for nu skal de selv fylde hele arbejdstidspaletten med farver. Der vil blive stillet større krav til ledelserne, hvilket på sigt vil føre til, at skolerne flytter res-sourcer fra det pædagogiske arbejde til ledelsen – ledelserne har såmænd rigeligt at lave allere-de, men nu bliver det altså suppleret med indivi-duelle opgaveoversigter og planlægning af hver eneste lærers arbejdstid i detaljer.

Udfordringen består i, hvordan skolerne beva-rer lærernes engagement i et meget mere ledersty-ret projekt, hvis det er den vej, som ledelsen vælger at gå. For der er altså ingen tvang! Der er stadigt mulighed for at lave skole som ”man plejer”, hvis lederen synes, at man har gode og fornuftige afta-ler, så er det ikke forbudt at fortsætte med disse – men det er op til ledelsen!

Så FSL’s holdning er klar. Det er afgørende, at TR indbydes til et møde, hvor ledelse og TR kan diskutere processen for, hvordan de nye ar-bejdstidsregler skal udmøntes fra august 2014. Måske kan det skabe en fornuftig grobund for, at lærerne får en forståelse for de ændringer, som mange steder vil præge skolerne i skoleåret 14/15 – intet andet kan.

Så FSL vil gerne samarbejdet – for samar-bejde er den eneste måde, hvorpå vi ikke spiller hasard med skolernes kvalitet. •

Arbejdets tilrettelæggelse ændres afgørende – men ikke nødvendigvis indholdet!

ArbejdstidDebat


Ledere på folke- og efterskoler skal agere i et større ledelsesrum, når ar-bejdstidsaftalen bortfalder til sommer. Formanden for Efterskoleforeningen advarer imod at gå defensivt til ledelses-opgaven, selvom forårets konflikt har trukket spor langt ind i medarbejder-kredsen.

»Det at vi står i en ny situation uden en arbejdstidsaftale ændrer intet grund-læggende på ledelsesopgaven. En le-delse kan i løbet af ganske kort tid enten smadre mulighederne eller skabe begej-string for udvikling. Sådan har det altid været. Når jeg sidder til for eksempel Sorø-mødet og hører om de mange be-kymringer og defensive holdninger, som skolelederne giver udtryk for, bliver jeg forundret. Ledelsesopgaven er at begej-stre og sætte retning med eller uden en arbejdstidsaftale,« siger Troels Borring.

Han forstår ganske udmærket, hvis der er lærere som både er sure og vrede efter forårets konflikt. Men ledelsesop-gaven er at komme videre.

»Det bliver sagt, at det nu handler om at skabe samarbejde på skolerne. Ja, men det har altid været den gode leders opgave at sørge for et godt samarbejds-klima på skolen. Ledelsen skal træde i karakter og vise vej. Jeg anerkender, at der efter forårets konflikt er opstået en ny situation på skolerne. Men ledelsen kan se det som et frirum, hvor man fri af centrale aftaler, nu kan sætte rammen for, hvordan der skabes engagement om at drive den skole, man mener, der er bedst for elevgruppen. Fremover behø-

Ledelse

Ledelsen skal begejstre og skabe retning

ver ledelse og medarbejdere ikke skæve til arbejdstidsregler eller centrale or-ganisationer. Intet forhindrer, at man laver den bedste skole. Det giver en stor mulighed,« siger Troels Borring.

Hans udtalelser falder i forlængelse af, at han samtidig ønsker at slå til lyd for at ledelsesopgaven er langt større end implementeringen af en ny måde at arbejde på som afløsning for de gamle arbejdstidsregler.

En større udfordringEfterskolerne har nemlig langt større udfordringer at samles omkring, ef-ter at de tre organisationer Dansk Me-tal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening er gået sammen om et udspil for at målrette 10. klasse.

»Organisationerne vil gøre 10. klasse til et taberreservat for at spare en halv milliard kroner på vores område. Det bør få ethvert efterskolemenneske til at træde i karakter, og jeg mener, det er så alvorligt, at også ledelsesopgaven bør ses ind i dette lys.«

Lykkes det de tre organisationer på sigt at få deres oplæg ført ud i livet, vil det betyde, at en række efterskoler må lukke. Samtidig vil en række lokalsam-fund miste et stærkt aktiv i form af den lokale efterskole og en stor gruppe unge vil mangle en unik mulighed for at blive klædt på til livet.

»Ved siden af det her hører arbejdstids-aftalerne til i småtingsafdelingen. Jeg me-ner, at ledelsesopgaven – hos bestyrelser og daglig ledelse – også er at have et fokus på den store opgave, som handler om sko-leformens placering i samfundsbilledet,« siger Troels Borring.

Der er politisk fokus på efterskolernes bidrag til de store udfordringer i sam-fundet, og derfor er det afgørende, at efterskolerne forhindrer frafald i løbet af efterskoleopholdet, at der etableres partnerskaber med ungdomsuddan-nelserne, at vejledningen sikrer, at de unge rustes til at undgå omvalg og at flere unge får mod på en erhvervsud-dannelse. Disse punkter bør hver enkelt efterskole forholde sig til, mener Efter-skoleforeningens formand.

»Hvis vi skal stå stærkt i kampen, så skal vi også kunne give nogle positive svar på, hvordan vi bidrager til de unge og til samfundet. Det arbejder vi på i Ef-terskoleforeningen, men vi har brug for samme fokus på samtlige efterskoler. Derfor er det en væsentlig del af ledel-sesopgaven at sørge for, at hver enkelt efterskole helt konkret forholder sig til og løser disse udfordringer.«

Et indre kompasI en tid, hvor der er meget fokus på ledel-seskompetencer minder Troels Borring om, at lederens vigtigste drivkraft kom-mer inde fra. Det er ikke noget man kan læse sig til i tykke bøger.

»En leder skal først og fremmest turde lede. Det er derfor jeg bliver bekymret, når jeg høre ledere være i defensive over for den opgave, der ligger i at udfylde et nyt ledelsesrum. Det væsentligste for en leder må være at have et indre kompas, som fortæller, hvad han eller hun står for. Lederen skal være bevidst om sine værdier og turde sætte dem i spil. Det gælder uanset, om man mister nogle arbejdstidsregler eller om der er en større uddannelsespolitisk kamp, som

Ledere skal turde lede. Både for at sætte retning på skolen og for at ruste skoleformen til nye udfordringer, mener Efterskoleforeningens formand

Tekst: Torben Elsig Pedersen, redaktør [email protected]


Det at vi står i en ny situation uden en arbejdstidsaftale

ændrer intet grundlæggende ved

ledelsesopgaven.

Troels Borringformand for Efterskoleforeningen

skal kæmpes. Når lederens værdier står klart, kan lederen begejstre og oplive,« siger Troels Borring.

»I de frie skoler må det være en forud-sætning, at lederen har en holdning til livsoplysning og demokratisk dannelse, hvis ledelsen skal smitte af. Det får lede-ren til at være autentisk og fremstå med en troværdighed, som kan bære rigtig langt både i ledelsen af medarbejderne

Ledelse er at stå frem og turde sætte en retning, mener Troels Borring

Foto: Peter Klode

på skolen og når lederen træder frem i det offentlige rum, som der er behov for, når ikke bare enkeltskoler, men hele skoleformen trues af store organisatio-ner.«

Troels Borring, der før han blev for-eningsformand, var forstander i 13 år, mener at lederrollen bedst udfoldes, når der står et menneske med holdninger og indlevelse bag.

»Lederen skal være til stede og for-holde sig til den anden. Det kan sætte retning og skabe et godt arbejdsmiljø på den enkelte skole. Det er vigtigere at stå frem og stå ved sig selv, frem for at gemme sig bag alle de administrative opgaver, som en ledelse hurtigt kan be-graves i.« •


Inspiration Meninger

Pro Et Contra:Folkeskole vs efterskole Kan skoleformerne lære af hinanden?

Bente Søndergaard er sko-leleder på folkeskolen Bre-dagerskolen i Jelling i Vejle Kommune.Kan folkeskolerne lære noget af eleverne?»Helt klart. Jeg synes, vi skal lade os in-spirere af det, der virker, og her på Bre-dagerskolen finder vi blandt andet ud af, hvad det er ved at invitere de elever ind, som gik ud af skolen sidste år. På den måde får vi respons på, hvad der virker og hvordan de oplever deres nye uddan-nelser på ungdomsuddannelserne eller på efterskolerne.«

Hvordan lader I jer inspirere af efterskoler?»Efterskolerne arbejder med elev-gruppen som et team, hvor der er plads til alle i fællesskabet. Det er min fornemmelse, at elevfællesskabet er stærkere, og at man har en mere sam-menhængende skoledag. Hidtil har en meget opdelt skoledag gjort det svære-re for os i folkeskolen, men med skole-reformen får vi mulighed for at tænke skolen helt om, gerne inspireret af det, der virker for efterskolerne. Eftersko-lerne lykkes med at skabe motivation omkring læringen, mens vi ofte hører at børn bliver skoletrætte i folkesko-len. Vi hører også børn komme tilbage fra et år på efterskole og sige, at det var det bedste år i deres liv. Det er vi nødt til at lade os inspirere af.«

Bente Søndergaard, folkeskoleleder:Efterskolen er god til at skabe motivation

Hvad vil du gøre konkret?»Efterskolerne har linjer og profilfag. Det kan vi lade os inspirere meget mere af i folkeskolen, for det er med til at skærpe motivationen. I vores udskoling vil jeg gerne have, at vi møder eleverne som unge, der kan arbejde med iværk-sætteri, innovation og i det hele taget arbejder med opgaver og projekter, der giver mening for den enkelte. Desuden handler det om at se den enkelte elev.«

Hvordan kan I få mere fokus på den enkelte?»Vi har været styret af klasselærerbegre-bet, som også optræder i overenskomsten. Det betyder, at nogle lærere er klasselæ-rer for måske 28 børn, mens andre lærere ikke har den funktion. Her på skolen går vi nu i gang med at arbejde med, at alle læ-rere har en rolle som kontaktlærere. Lidt som man kender det på efterskolerne. Det betyder, at de får 12-15 børn, som de skal være den primære voksne for. Jeg tror, det kan skabe meget mere nærhed, hvor læreren "ser" sine kontaktelever hver dag og løbende taler om lærings- og dannel-sesmål. Det vil også betyde, at den unge vil opleve en mere ægte og nærværende inte-resse fra den voksne. Den unge vil opleve, at der er forventninger til skolegangen. Jeg tror, det er helt afgørende, at eleven føler sig set.«

Hvad kan I ellers få ud af en længere skoledag?»Vi skal til i langt højere grad at ind-drage idrætsforeninger, spejdere, er-

hvervsliv og musikskolen som en del af skoletilbuddet. Det vil tilføre skolen nye og frie ressourcer, som kan være med til at sætte en læring i gang. Jeg er optaget af, at lærere og pædagoger i skolen kan supplere med mennesker med en anden faglighed. Det kan være en musiker eller en tømrer.

Så kan vi sætte nogle nye rammer op omkring lektielæsning ligesom efter-skolerne gør. Jeg håber, det bliver en integreret del af skoledagen, og måske kan vi indrette vores kantine til et café- og ungdomsmiljø, som kan komme til at emme af læsning, hygge og duftende brød. Det må godt være rart at være på skolen.«

Kan folkeskolen køre profilfag?»Ja. Jeg har tidligere været med til at køre et cykelprojekt for 6.-8. klasse på en skole i Aarhus Kommune. Vi stillede høje forventninger om fysiske, sociale og faglige mål og vi fik stillet profes-sionelt udstyr til rådighed. Vi satte res-sourcesvage og –stærke elever på det samme hold, som skulle cykle 6-8 ti-mer om ugen. Selvom eleverne mistede nogle dansktimer, så var erfaringen, at de voksede både personligt og fagligt. Samtidig lærte de at sætte store mål og at gennemføre. Det er gode erfaringer at have med til en ungdomsuddannelse, hvor vi ellers ser, at mange falder fra.« •


Pro Et Contra:Folkeskole vs efterskole Kan skoleformerne lære af hinanden?

Jens Sørensen er forstander på Han Herreders Ung-domsskole, tidligere leder i folkeskolen. Hvad er folkeskolens styrker»Den ideelle folkeskole kan være en be-tydningsfuld del af et lokalsamfund, så eleverne opbygger en klar identitet om, at de hører til og bidrager i et nærmiljø. Den lokale folkeskole bidrager væsent-ligt ikke bare til eleverne, men også til resten af det lokale samfund. Desuden har folkeskolen en god struktur i den enkelte kommune, hvor der samarbej-des med alle instanser omkring barnet.«

Hvad er efterskolens styrker i forhold til folkeskolen?»Efterskolens force er, at medarbejderne kan udfordre og følge op på eleverne døg-net rundt. Lærere og elever oplever hin-anden i mange situationer, og det giver god mulighed for at arbejde med elever-nes karakterdannelse. Det at eleven per-sonligt danner sin karakter er vigtigt, når eleverne senere møder et udfordrende og meget omskifteligt liv med forskellige krav og udfordringer på uddannelsesin-stitutioner og arbejdsmarkedet.

Efterskolen kan udfylde en væsent-lig samfundsopgave ved at stille krav og udfordre de unge på at være del af et fællesskab. Helt konkret sker det, når de unge møder pligter på efterskolen. Både når det handler om, at de skal gøre rent og når de skal bidrage for at få et fælles-skab til at fungere. Det viser dem meget konkret, at der er brug for den enkeltes bidrag.«

Hvad bør efterskolerne lade sig inspirere af fra folkeskolen?»Før jeg blev forstander, var jeg skolein-spektør i folkeskolen i 12 år. Så jeg har set begge skolesystemer inde fra. Folke-skolen og kommunerne har sat arbejdet med de sårbare elever i system, og det kan vi lære af i efterskolen. Eftersko-lerne skal blive bedre til at benytte sig af de tilbud, der ligger i kommunerne, og det er ikke mindst vigtigt nu, hvor vi alle har en forpligtelse til at fokusere på in-klusion. Men det kræver, at der er tillid mellem systemerne. Det nytter ikke, at man har fordomme om hinanden. Man skal ville et gensidigt samarbejde mel-lem kommuner og efterskoler.«

Hvad er forskellen på efterskole og folkeskole?»Omgangsformen mellem elever og læ-rere er vidt forskellig, og det giver sig også udslag i en helt anden lærerkultur. Man er lærer på en anden måde i efter-skolen, hvor man skal have lyst til at give en større del af sig selv. Jeg siger ikke, at lærere i folkeskolen ikke kan være autentiske, men der er væsentligt andre muligheder for at få det i spil, når man er sammen med eleverne døgnet rundt. Har eleven først oplevet en lærer, der sidder på værelset om aftenen for at sige godnat, opstår der en helt anden kon-takt og mulighed for påvirkning, end det man kender i dagskolen.«

Kan efterskolerne lære af folkeskolen?»Jeg synes mange folkeskoler har væ-ret gode til være en del af det omgivende samfund, hvor efterskolerne måske mere

har været optaget af efterskoleprojek-tet. Men jeg ser i de her år et nødvendigt opbrud hos efterskolerne, hvor de byder meget mere ind i forhold til ungdomsud-dannelser og kommer til at stå stærkere i det kulturelle landskab, der hvor de ligger. Det er en rigtig og nødvendig udvikling. Som efterskoler har vi en opgave i at ma-nifestere os udadtil og her kan vi lære af folkeskolerne, som har haft tradition for at være mere åbne.

På Han Herreds Ungdomsskole har vi f.eks. været med i industriprojektet, hvor vi har samarbejdet med teknisk skole og erhvervsvirksomheder. Vi skal videre ad den vej. Vi skal have et tæt samarbejde med ungdomsuddannelser-ne, så vi kan give eleverne bedre mulig-hed for at vælge imellem de forskellige uddannelsestilbud, herunder får flere til at få øjnene op for erhvervsuddan-nelserne. Men det skal være et samar-bejde, som også beriger ungdomsuddan-nelserne. Det skal gerne blive sådan, at gymnasier, tekniske skoler og lokale virksomheder ikke kan undvære sam-arbejdet med efterskolerne.«

Ligger der i det her, at efterskolerne har været lidt for selvfede eller sig selv nok?»Nej, men vi har bare ikke haft det ud-adrettede fokus. Men det har ændret sig markant de seneste år. I Nordjylland arbejder efterskolerne i øjeblikket sam-men om et projekt, der præcist har det mål at finde ud af, hvordan vi i højere grad kan være en uundværlig del af det omgivende samfund. Det er mit klare indtryk, at efterskolerne er meget opta-get af den dagsorden.« •

Jens Sørensen, forstander: Efterskolen skal åbne sig mod samfundet ligesom folkeskolerne har gjort

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]


Lærerne skal kende deres ansvarsområde i arbejdet

med sårbare unge.Maren Ottar Hessner

Inklusion

Vil gerne inkludere, men savner redskaber

Foto

: Col

ourb

ox


Tre modellerEfterskoleforeningens under-søgelse om den inkluderende efterskole skitserer tre modeller for, hvordan arbejdet er organi-seret rundt om i landet.

Model 1: Skolen har en eller flere nøglepersoner(er), som vareta-ger det overordnede arbejde og fungerer som sparringsperson for de andre lærere på skolen. Udfordringer her kan være at disse nøglepersoner mangler netværk og sparring.

Model 2: Alle lærere på skolen har an-svaret for inklusion. Udfordrin-gerne her er at lærerne skal blive bedre til at dokumentere det som virker og videndele med hinanden.

Model 3: Skolen forholder sig ad hoc til inklusionsopgaverne. Udfor-dringerne her er, at skolen først opdager elevernes behov for støtte hen ad året og muligvis ikke kan give elevernes den støtte de har brug for.

Viljen fejler ikke noget. Men der mangler en klar strategi. Det er konklusionen på en kortlægning af efterskolernes inkluderende indsatser og arbejde med at skabe rummelige skoler for mange typer af elever. 81 procent af de 104 efterskoler, som har besvaret undersø-gelsen, oplyser, at de ønsker at arbejde på at skabe inkluderende miljøer. Undersøgelsen viser samtidig, at der er stor forskel på, hvor-dan inklusionsindsatsen gribes an rundt om på efterskolerne.

»Det positive er, at mange efterskoler gerne vil arbejde med inklusion, mens færre har en strategi for arbejdet og hvordan det skal orga-niseres på den enkelte skole. Hvis vi skal ind i næste fase med det inkluderende arbejde, er det nødvendigt at samtænke de mange tiltag på den enkelte efterskole, så der kan skabes synergi. Samtidig er det nødvendigt, at alle medarbejdere forholder sig til, hvad det be-tyder at drive en inkluderende efterskole,« mener konsulent Maren Ottar Hessner i Ef-terskoleforeningen.

Efterskolerne peger i undersøgelsen på, at udsatte unge giver en række udfordringer for efterskolerne, og at det er nødvendigt med kompetenceudvikling af medarbejderne, for rådgivning og udveksling af erfaringer.

Få guldet frem»I Efterskoleforeningen arbejder vi gennem Udvalget for Mangfoldighed og Social Inklu-sion på at kunne støtte skolerne endnu mere i at skabe inkluderende miljøer. Derfor vil vi støtte etablereingen af netværksgrupper og vi er klar med rådgivning, så de gode erfarin-

ger kan spredes. Det handler om at få guldet frem,« siger Maren Ottar Hessner.

Undersøgelsen peger på, at flest eftersko-ler ønsker at arbejde med elevernes faglige og sociale udfordringer, mens færre efterskoler vurderer, at de har kompetencer til at løfte elever med personlige udfordringer.

Der er dog tendens til, at der kommer flere af den sidste elevkategori på landets eftersko-ler.

»Efterskolerne beretter om flere ”grå zone unge”. Det er unge, som ikke har en diagnose, men som har symptomer på noget, der ligner en diagnose. Når antallet af sårbare unge ge-nerelt er voksende i samfundet, vil eftersko-lerne naturligvis også opleve, at disse elever fylder mere. Det fører til større efterspørgsel fra medarbejderne på redskaber og en koordi-neret indsats på den enkelte skole,« siger Ma-ren Ottar Hessner.

Undersøgelsen viser, at mange efterskoler har ganske stort fokus på inklusion, men at indsatsen kan forbedres, hvis alle medarbej-dere involveres i strategien.

»Vi ser nogle steder, at inklusion og arbejdet med sårbare unge er overladt til enkelte med-arbejdere. Det kan være ret belastende, hvis ikke skolen har en klar politik, klare forvent-ninger og giver mulighed for sparring og su-pervision. Medarbejderne kan bedre rumme presset, hvis de kender deres ansvarsområde i arbejdet med de sårbare unge og hvis der er klare rammer for, hvornår der kan hentes hjælp hos ressourcepersoner på skolen eller eksternt,« vurderer Maren Ottar Hessner på baggrund af de foreløbige resultater fra un-dersøgelsen, som ventes endelig færdig om kort tid. •

Vil gerne inkludere, men savner redskaber

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktø[email protected]

81 procent af efterskolerne vil gerne arbejde på at skabe et inkluderende miljø. Men ny undersøgelse peger på, at skolerne mangler systematik og viden

RUMMELIGHED

Foto

: Col

ourb

ox


FrikvarterLøst og fast

Ekstra Bladet fortæller gamle nyheder på en ny måde

På ekstrabladet.dk/tidsrejser præsente-res nogle af verdenshistoriens vigtigste begivenheder gennem 150 Ekstra Bladet forsider og tilhørende artikler, som om avisen var der, da det skete. Selv de mest tørre dele af historien bliver levende, når Ekstra Bladet vækker ver-denshistorien til live. Sitet er delt op i tre kategorier: Historie, Videnskab og Sport. Når man klikker på en forside, kommer man ind på et uddybende undersite med en artikel om det pågældende emne samt videoer, billeder mm. Samlet set får man en lidt mere skæv og let fordøjelig dækning af selv de mest komplicerede emner. Tidsrejser er udarbejdet specifikt til elever i 5. til 10. klasse og deres lærere og henven-der sig bredt til flere fag. Se sitet på ekstrabladet.dk/tidsrejser

FOTO

: PO

LFO

TO

SpanskeChristofferColumbus har i dagopdagetet nytkontinent

12. oktober 1492

TØR - HVOR ANDRE TIER

AMERIKACOLUMBUSOPDAGER

Troede han havde fundetdet vestligeIndien

OD bejler til efterskolerneOperation Dagsværk inviterer nu efterskolerne til at blive en del af projektet, der kan bringe skolens elever sammen om et elevvalgt projekt, som engagerer dem og gør dem til aktive medborgere.Operation Dagsværk består hovedsageligt af gymnasieelever.

»Vi har dog oplevet, at Dagsværk på efterskoler skaber en helt særlig fællesskabsfølelse og bliver udført med særlig energi. Derfor er vi nu ved at udbrede Dagsværk til flere af landets efterskoler,« siger Gry Alstrøm fra OD.Operation Dagsværk er 100 % elevernes organisation. Det er både eleverne der vælger årets projekt, og eleverne selv der sidder i bestyrelsen. Ud over at støtte et projekt, der uddanner unge i andre lande, er uddannelse af danske skoleelever en ligeså vigtig del af organisationen. Næste Dagsværk foregår 6. november. Læs mere på www.od.dk

Erfaring er ikke, hvad vi oplever, men hvad vi gør

med det, vi opleverAldous Huxley


ElevdemokratiElevinddragelse kan øge elevernes faglighed, samfundsforståelse og trivsel, viser forskning. Det vil Danske Skoleelever afprøve i et treårigt forsøg finansieret af Undervisningsministeriet.

Ny effektundersøgelse viser, at unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, har mar-kant bedre chance for at komme i gang igen, hvis de har været på et højskoleophold. Ef-fektanalysen, der er udarbejdet af Lange Analyser med støtte fra Kulturministeriet, viser, at 17 procent har større chance for komme i gang med en uddannelse igen, hvis et afbrud følges op med et højskoleophold.For unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, skønnes det, at et højskoleophold øger chancen for at vende tilbage til uddannelse med mellem 25 og 30 procent. Især for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem har et højskoleophold har en positiv effekt.Trods mange unges ønsker og vejlederes anbefalinger prioriterer kommunerne ikke højskoleophold, fordi kommunerne i henhold til Betalingsloven selv skal afholde den fulde udgift for den unges ophold, skriver Højskolernes forening I en pressemeddelelse. »Erhvervsuddannelserne døjer med ekstremt højt frafald. Men selv om et højskoleophold nu beviseligt bidrager markant til, at flere unge gennemfører, er barriererne for store til, at det kan komme de unge til gode,« siger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.

UnderstøttelserMedlemmer af LB Foreningen (Lærerstan-dens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser. Efter bestyrelsens skøn tildeles understøt-telser fortrinsvis til: Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af syg-dom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af syg-dom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.Arbejdsløshed eller status som uddannel-sessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.Ansøgningsskema rekvireres ved henven-delse til LB Foreningen, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3395 7584 eller e-mail: [email protected].

Tag på studietur i et udviklingslandNu har folkeskole-, efterskole- og gym-nasieklasser mulighed for at komme på studietur i udviklingslande og lære om politik, kultur, sprog og aktuelle udviklings-problematikker. Mellemfolkeligt Samvirke har siden 1940´erne sendt unge og voksne ud i verden og skabt rammerne for mødet mellem forskellige kulturer og mennesker.Fokus for studieturene er, at eleverne skal opleve den lokale virkelighed og hvordan den hænger samme med globale strukturer. Eleverne kan blandt andet beskæftige

sig med ytringsfrihed og ungdomskultur i Myanmar, hvor de mødes med lokale unge og følger dem en dag i deres liv. Eller de kan passe kvæg og lave mad sammen med masaai-folk i Kenya og på tæt hold få indblik i deres kultur og religion.Studieturene har base på en af MS´ glo-bale platforme, der ligger i Kenya, Tanzania, Nepal, El Salvador, Myanmar og Jordan og drives af MS´ voluntørprogram Global Contact. Læs mere på www.ms.dk/rejs-ud-i-verden/studieture-i-udlandet-0

Markant effekt af højskoleophold

Den der venter på en passende

lejlighed, mister tid.

Giordano Bruno


EfterskoleLIV

Ung bestyrelsesformand satser på synlighed

Siden maj sidste år har 27-årige Stefan Ladeby Jensen været bestyrelsesfor-mand på Idrætsefterskolen Klintsøgård. Hans tilknytning til efterskolen går dog tilbage til 2002, hvor han begyndte som elev på skolen. Nogle år senere, da han i et par år læste til lærer, var han i praktik på den nordvestsjællandske efterskole og kort tid efter blev han medlem af be-styrelsen, siden valgt til næstformand og sidder nu i formandsstolen.

»Det var fantastisk at være på efter-skole, så jeg følte, at jeg havde noget at betale tilbage,« siger han og fortæller, at han derfor meldte sig ind i skolekredsen, og at det siden udviklede sig til, at han sidste år overtog formandsposten, for-modentlig som landets yngste formand.

Alder ikke et problem»Jeg tænker ikke, at min unge alder gør det vanskeligere at være formand, end hvis jeg havde været oppe i årene,« siger Stefan Ladeby Jensen og tilføjer, at han dog ofte, når han for eksempel er sam-men med andre bestyrelsesformænd oplever, at nogle bliver overraskede over, at han som så ung bestrider for-mandsposten.

»Vores bestyrelse besidder mange for-skellige kompetencer, og vi er gode til at udnytte hinandens stærke sider. På den måde kan også mine styrker komme i spil,« siger han og fortæller, at en af for-delene ved, at han aldersmæssigt er for-holdsvis tæt på de unge, er, at han ofte bedre forstår, hvad det er, der rør sig blandt eleverne.

Prioriterer Synligheden

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, Journalist [email protected]

Mennesker i Efterskolen

Stefan Ladeby Jensen 27-årig bestyrelsesformand ønsker at gøre en god efter-skole bedre. Den unge alder ser han som et plus. Den gør det lettere for ham at forstå, hvad der rør sig blandt de unge. Han holder fingeren på pulsen ved at være en meget synlig bestyrelsesfor-mand

Blandt andet for at styrke sin viden om, hvad der sker i skolens hverdag, gør Stefan Ladeby Jensen en dyd ud af at være synlig.

»Jeg tager for eksempel med på sko-lens årlige skitur, jeg holder afskedsta-len for de unge den sidste dag på skolen, jeg er altid med til opvisninger og er ofte med, når nogle af skolens fodboldhold er af sted til turneringer,« siger han og tilføjer, at han i forbindelse med besty-relsesmøderne på skolen altid kommer i løbet af eftermiddagen og går rundt blandt elever og lærere.

»Det er rigtig godt at have tid til at tale med ansatte og elever. Det giver viden om en række konkrete problemstillin-ger. En viden som bestyrelsen drager nytte af,« siger han og forklarer, at sko-len altid har haft et godt tag i de unge.

Landets bedste idrætsefterskole »Vi har alle senge fyldt, og det kan godt være, at vi er selvfede, men vi er ikke bange for at sige, at vi er den bedste idrætsefterskole i landet,« siger Stefan Ladeby Jensen. Han har som elev op-levet hvordan efterskoleopholdet ud-viklede ham og var med til at give ham et større perspektiv på livet end den snævre elitesportsfilosofi, han mødte frem med.

»Vi tiltrækker mange unge fra elite-sportsmiljøerne, men Klintsøgård sætter det dannelsesmæssige, den sociale udvik-ling og det faglige meget højt. Det gør, at de unge forlader efterskolen som dygtigere elitesportsudøvere, som mere modne mennesker og med øgede faglige kompe-tencer,« siger Stefan Ladeby Jensen, som


er meget opmærksom på, at skolen ikke hviler for tungt på laurbærbladene.

Ikke sidde på hænderne»Vi har mange elever, som kommer på skolen, fordi de har søskende, der har gået her. Og på nogle måder har det ikke været nødvendigt for os at reklamere så meget for os selv,« siger Stefan Ladeby Jensen. Han har i sin tid i bestyrelsen gjort meget for, at skolen gør mere op-mærksom på sig selv.

»Vi skal væk fra det der med at sidde på hænderne, og her tror jeg, at min alder gør, at jeg kan give nogle nye og friske indspark,« siger han og fortæl-ler, at hele skolen inklusiv forældre og tidligere elever sidste år deltog i DHL-stafetten og i samme forbindelse lavede gymnastikopvisninger på centrale plad-ser i København.

»Jeg har også været udfarende i for-hold til skolens facebook side, hvor jeg jævnligt opretter meddelelser og del-tager i sitets liv,« siger han og forkla-rer, at skolen desuden har investeret i en kunstgræsbane med lys, så de unge kan spille hele døgnet og hele året. Et projekt som blandt andet blev en reali-tet, fordi Stefan Ladeby Jensen har den tætte kontakt til de ansatte og unge og ved, hvad der er vigtigt for dem

»Jeg håber, at jeg blandt andet vil bli-ve husket som den bestyrelsesformand, der gav skolen et wakeup call. Fik skolen til at tænke nyt og var med til at forhin-dre, at vi som andre skoler pludselig lø-ber ind i problemer med at tiltrække de unge,« siger han og forklarer, at nok er

skolen den bedste, men at den indly-sende nok kan blive endnu bedre.

Resultatløn til lærerneStefan Ladeby Jensen fortæller, at skolen for at blive bedre ønsker at være lønførende blandt idrætsefter-skolerne. På den måde anerkendes de nuværende lærere, men det bliver også lettere at tiltrække ny kompetent ar-bejdskraft.

»Vi har indført resultatløn for læ-rerne, og gennem den vil jeg mene, at vi er lønførende,« siger han og forkla-rer, at hver lærer får omkring 12.000 kroner ekstra om året, hvis skolen kan fastholde alle elever hele skoleåret.

»Beløbet falder i takt med antallet af unge, der dropper ud,« siger Stefan Ladeby Jensen, der arbejder som poli-tibetjent på Bellahøj i København.

Ansvaret modner»Det er let at forene mit arbejde i poli-tiet med bestyrelsesarbejdet. Og man kan vel sige, at mit politiarbejde er med til at styrke arbejdet som besty-relsesformand blandt andet i forhold til den del, hvor jeg er sammen med de unge,« siger han og peger på, at besty-relsesarbejdet med det store ansvar omvendt er med til at gøre ham til en bedre politimand.

»Jeg modnes af ansvaret og udvikler mig som person. Det er rigtig godt for en betjent, og det er måske også meget fint i forhold til min senere karriere,« siger Stefan Ladeby Jensen. •

27-årige Stefan Ladeby Jensen er ikke bange for at kalde Idrætsefterskolen Klintsøgård for landet bedste idræt-sefterskole. Derfor skal skolen også være lønførende, og det mener han, at den blandt er gennem en aftale om re-sultatløn.

Vi skal væk fra det der med at sidde på hænderne, og her tror jeg, at min alder gør, at

jeg kan give nogle nye og friske indspark


Lær at stå på ski

før eleverne40 Efterskolen · 26. september 2013

Der er lang tradition for at efterskoler tager på ski- eller vinterlejrskole med eleverne. Det er for mange efterskoler blevet et højdepunkt i vinterperioden og skituren skaber en fælles oplevelse for elever og lærere. Samtidig er det alle tiders mulighed for at introducere ele-verne til en aktiv ferieform og give dem særlige friluftsoplevelser på en årstid, hvor mange unge ikke er ret meget ude.

Men i takt med et generelt større fokus på høj-risikoaktiviteter og cer-tificering af instruktører i en række friluftsaktiviteter, bliver det også rele-vant at stille spørgsmålet, om lærerne i efterskolen er tilstrækkelig rustet til at undervise elever i højalpine aktiviteter. Det kræver nemlig sin lærer, der både har fysisk og psykisk overskud, at have elever med ud i et barskt vinterfjeld.

Vind, vejr og personligt overskudSikkerhedsmæssigt er det nødvendigt, at der på alle ture er lærere, der har sær-lig viden om skadeforebyggelse, første-hjælp, vind- og vejrforhold, kortlæsning og turplanlægning. Men derudover er der mange efterskoler, der også selv står for undervisningen af eleverne på ski, og det kræver både gode tekniske egenfær-digheder, formidlingserfaring og per-sonligt overskud at give de ofte uerfarne elever en god første oplevelse på ski.

»Typisk er der en håndfuld lærere på skolen, der selv er gode skiløbere, og så er det jo nærliggende, at de underviser de elever, der har stået på ski før, så de også udfordres. Men den svære opgave,

Om få måneder drager mange efterskoler på skitur med eleverne. Forberedelserne bør be-gynde nu, for en skitur med efterskolen er ikke bare en udflugt. Efterskolelærere har brug for tekniske færdigheder og erfaring med skiundervisning og motivation af eleverne. For sikkerhedens skyld og fordi flere elever og lærere kan få bedre oplevelser

Alpin-instruktøruddannelse

Målgruppe: Efterskolelærere. Den Norske Skiskoles alpin-instruk-tøruddannelse, trin 1. Uddannelsen består af praktisk undervisning på pisten om dagen og teoretisk under-visning om aftenen. Den indeholder både egenfærdighedstræning og undervisningslære.Sted: ØstrigArrangør: Nordjyske RegionTilmeldingsfrist: 21. oktober, 2013

der virkelig kræver teknik og didaktisk erfaring er jo at få de helt uerfarne ele-ver godt fra start, så de får en succes-oplevelse. Derfor har alle lærere glæde af flere kompetencer på området. Det handler om sikkerhed, men også om at det giver elever og lærere den bedst mulige oplevelse,« siger Flemming Torp fra Ungdomsringen, der i mange år har arrangeret skikurser for klubledere og efterskolelærere. Han mener, det er re-levant for alle lærere, både erfarne og uerfarne skiløbere, at få muligheden for at forbedre egne færdigheder på ski, styrke den pædagogiske formidling af skiløb og få inspiration til, hvordan man kan motivere eleverne gennem leg og øvelser på ski.

Konkrete redskaber til undervisningenEn af de efterskolelærere, der sidste vin-ter var med Nordjyske Efterskoleregion på inspirationskursus i Østrig, er ikke i tvivl om behovet for både inspiration og kompetencer til skiundervisning.

»Selvom jeg har stået på ski i mange år, fik jeg en helt ny både praktisk og teo-retisk bevidsthed om bevægelser og tek-nik, som jeg kan bruge, når jeg undervi-ser elever. På den måde får jeg ikke lært mine egne dårlige vaner videre, men kan bruge nogle konkrete redskaber og øvelser i undervisningen,« siger Martin Hørby fra Idrætsefterskolen Ubby. Han fremhæver også kursets undervisning i alpin sikkerhed og muligheden for er-faringsudveksling om planlægning og afvikling af skiture, som en kilde til stor inspiration. •

Kursus i skiinstruktionMålgruppe: Efterskolelærere. Når vi tager på ski med efterskoleelever, ønsker vi at hjælpe dem godt i gang, så de hurtigt får del i skiløbets mange glæder. Har man som underviser selv været igennem et skiforløb, har prøvet nogle øvelser og har øvet det hele lidt, er det muligt at genkalde situationen og føle sig mere på hjem-mebane, når man står med eleverne på bakken.Sted: ØstrigArrangør: Nordjyske RegionTilmeldingsfrist: 21. oktober, 2013

Se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kurser

Pædagogik

Tekst: Peter Mortensen, lærer


Kurser og møderKalender

4. november - 5. novemberKurset sætter fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og over-raskelser, man som efterskolelærer møder i sin hverdag.Sted: Vejle Center HotelArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 3. oktober, 2013

11. december - 18. decemberMålgruppe: Efterskolelærere. Når vi tager på ski med efterskoleelever, ønsker vi at hjælpe dem godt i gang, så de hurtigt får del i skiløbets mange glæder. Har man som underviser selv været igennem et skiforløb, har prøvet nogle øvelser og har øvet det hele lidt, er det muligt at genkalde situationen og føle sig mere på hjemmeba-ne, når man står med eleverne på bakken. Sted: ØstrigArrangør: Nordjyske RegionTilmeldingsfrist: 21. oktober, 2013

Målgruppe: Efterskolelærere. Den Norske Skiskoles alpin-instruktøruddannelse, trin 1. Uddannelsen består af praktisk under-visning på pisten om dagen og teoretisk undervisning om aftenen. Den indeholder både egenfærdighedstræning og under-visningslære.Sted: ØstrigArrangør: Nordjyske RegionTilmeldingsfrist: 21. oktober, 2013

3. december - 5. decemberKurset henvender sig til alle lærere, der har tosprogede elever i undervisningen samt til lærere der varetager de særlig tilrette-lagte timer i dansk som andetsprog. Kurset forløber over 2 moduler.Sted: Vejle Center HotelArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 3. november, 2013

23. november kl. 10:00- 16:00Kurset skal bidrage til, at bestyrelses-medlemmerne føler sig mere sikre i forhold til deres bestyrelsesrolle og -ansvar. Kurset kan især anbefales til nye bestyrelsesmedlemmer. Sted: Høng Efterskole, SjællandArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 10. november, 2013

7. november - 9. novemberPå dette års fællesmøde vil vi sætte til-lidsbegrebet under lup og undersøge det fra forskellige synsvinkler – og drøfte om vi efterhånden indretter os sådan i samfun-det og i vores fællesskaber (f.eks. skoler), at vi må spørge: Kan vi fortsat have tillid til tilliden?Sted: Gymnastikhøjskolen i OllerupArrangør: Dansk FriskoleforeningTilmeldingsfrist: 1. oktober, 2013

18. november kl. 10:00- 16:00Med sundhedskonferencen 2013 ønsker vi at inspirere, skabe refleksion og debat og udfordre deltagernes opfattelser om sundhed.Sted: Vejle Center HotelArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 18. oktober, 2013

Kursus for nye efterskolelærere

Konference for sundhedsfremme

Tillid til tillid? - Frie skolers fællesmøde

Grundkursus for bestyrelsesmedlemmer

Efterskolernes mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog

Alpin instruktøruddannelse

Skiinstruktion

Se flere kurser på

www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDer finder du også link til tilmelding m.v.


halv side annonce

Aletto

halv side annonce COnnsebb.

MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN NR. 1961WWW.CONNSEB.EU - TEL.: +45 4249 4580 - [email protected]

Velegnet til det perfekte ophold i Berlin. Førstevalget for skole- og grupperejser i mere end 10 år!

Booking og forespørgsler via [email protected], www.aletto.de/gruppen eller tlf. 0049 30 233 214 200. Tilbuddet er også tilgængeligt via udvalgte rejsearrangører såsom Rose Rejser ApS, [email protected], tlf. 73 78 00 57.

*Gældende for alle henvendelser for perioden 31.10.13. – 31.08.14. Særlige datoer undtaget.

MED KAMPAGNEKODEN ”EFTERSKOLEN” FÅR I 10% RABAT PÅ OVERNATNINGSPRISEN*

TRE GODE GRUNDE TIL AT JERES KLASSE ER I DE BEDSTE HÆNDER HOS OS:

God indretning

Rigelig mad

Mange fritidstilbud

3x centralt i

Berlin

HOTELS & HOSTELS

Velegnet til det perfekte ophold i Berlin. Førstevalget for skole- og grupperejser i mere end 10 år!

MED KAMPAGNEKODEN ”EFTERSKOLEN” FÅR I 10% RABAT PÅ OVERNATNINGSPRISEN

Berlin

Filisofi

Søren Kierkegaard (1813-55) havde ikke lærings- eller uddannelsesbetragtnin-ger. Han var en fin elev og studerende hele vejen igennem og afsluttende med teologisk eksamen. Hans samtidige Grundtvig gennemførte det årtier forud på næsten samme vis. De var begge ud-dannelsesparate. Den første havde nog-le forknytte perioder som studerende i Berlin, den anden inspirerende ophold i London, men også engang i mellem nogle nedture. Og så tordnede de ellers igennem 1800-årenes danske debat.

Den første mente, at Grundtvig var støjende, mens bemærkningerne fra Grundtvig om Kierkegaard var yderst få. Han deltog ikke ved Kierkegaards begravelse i modsætning til H.C. Ander-sen, der for en sikkerheds skyld overvå-gede begravelsen lidt på afstand.

Som ung højskolelærer havde jeg for-nøjelsen af at høre foredrag om Kier-kegaard af min forstander, Kr. Schultz Petersen, som efter det vældigt informa-tionsmættede Grundtvig år 1972, havde lyst til at høre om andet end Grundtvig. Grundtvig her og Grundtvig der. Ebbe Kløvedal Reichs bog om Grundvig var blevet bibel for mange, mens den sam-tidige Kierkegaard ikke havde folkelig interesse. Han var vist mest for teologer.

Men Kierkegaard er en frisk fyr. Og han er lige til efterskoleelever, hvis man lige lader fordommene om (Grundtvig og) Kierkegaard falde en smule. Har vi ikke brug for inspiration? Det kan vi få fra in-ternationale påvirkninger, men det kan vi også få fra 1800-årenes København, en by der lugtede af afffald, regeredes af nogle inkompetente konger bistået af et

Kierkegaard på efterskoleAt være forelsket, elsket, forsmået, udsat. Kierkegaards temaer går rent ind hos de unge.

Tekst: Ole Borgå, pædagogisk konsulent

forældet administrationsapparat, og en håbløs funderet politik over for det sles-vigske problem.

Det er i sådanne situationer, at det store opstår!

Kierkegaard var humorfyldt og iro-nisk. Hårdt på. Han skrev, sagde min gamle musikalske forstander, det smukkeste dansk, ud ad landevejen, men med hundredevis af plot og refe-rencer. Ensom? Ja, han pegede ikke som Grundtvig på det kristne fælles-skab som altafgørende, men han var al-ligevel i ekstrem dialog med sin samtid. Når det gik Kierkegaard på og inden han begyndte at få økonomiske kvaler, kørte han engang imellem med chauffør til Nordsjælland og indtog undervejs ande-bryst og hvidvin, men så kørte han også hurtigst muligt tilbage igen.

Han gik rundt i sin by hver dag. Tænkte ofte på sin elskede.

Unge mennesker er optagede af Kierke-gaards temaer (fra Enten Eller). At være forelsket, elsket, forsmået, udsat, at se verden som et æstetisk X-factorshow, eller være refleksiv og analyserende og ansvarlig eller som det ultimative sta-dium: være religiøs.

Han har inspireret Sartre og Camus og eksistentialismen. Han er verdens-kendt.

Han var også et pjok, tilbageholdende, veg, selviscenesættende, fantaserende om Regine. Jamen Regine Olsen kender vi alle, efterskolelever har også deres Regine eller Regin, som de skal forholde sig til.

Vi må vælge. Simpelthen! Det er jo forfærdelig at skulle sige det, men vi må vælge - siger Kierkegaard. Det er der jo ikke i sig selv megen sex i, ligesom han sikkert ikke havde sex med Regine, men pointen er, at vi skal finde ud af, hvad vo-res position, valg og forståelse er, når vi ikke får det ultimative og opnåelige.

Kierkegaard er slet ikke så svær at finde ud af. I 200 året for hans fødsel er der med statslig støtte udkommet en række fremragende, overskuelige bøger om den mærkelige danske, som er international berømt. Bibragt af en række forskere til huse i Vartov i København. Også 10. klasser kan, tror jeg, kapere Kierkega-ard. Han går lige ind i unges følelsesliv og giver markering og kant, der viser ud over det dennesidige.


RING GRATIS 80 20 88 70....se også www.alfatravel.dk

Ring GRATIS 8020 8870 [email protected] www.alfatravel.dk

AlfA Travel er specialist i at arrangere skole- og grupperejser . Vi laver “rejser efter mål”, så kontakt os med jeres idéer, så sammensætter vi en rejse, der passer til netop jeres ønsker.

Uanset om det er personalet, der skal på weekendtur, eller eleverne der skal på årets skolerejse, så giver vi gerne vores bud på en ind-holdsrig grupperejse.

ÅRETS SMUTTUR

BERLIN4 dage fra kr. 998,- LONDON

6 dage fra kr. 1.528,-

“Hos AlfA Travel får du altid en fast kontaktperson, som følger dig fra start til slut. Vi lægger stor vægt på god service og effektiv kommunikation i såvel tale som skrift. Vi har hvert år mere end 40 efterskolegrupper på rejse, og det betyder, at vi kender de ud-fordringer og behov, som netop efterskoler har. Vi ved også, at det kan være nødvendigt med stor fleksibilitet - og det bidrager vi gerne med, hvor det er muligt.”Tommy Iversen, mere end 20 års erfaring med skole- og grupperejser.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensom-spændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.

GØR I DET GODT NOK? BDO’s regnskabsanalyse giver svaret!

WWW.BDO.DK/SKOLER

Da Jane er i lykkelige omstændigheder, søger vi en barselsvikar pr. 1. december 2013.

Har du lyst til at arbejde med unge der har svært ved dansk? Du skal undervise i dansk og matematik og indgå på 2-lærerhold. Vi ser gerne at du kan undervise i følgende: • naturfag • idræt • evt. andre valgfag • drama • filmkundskab

Resten handler om hvem du er, hvad du interesserer dig for, og hvad du kan tilbyde. Et efterskolejob indebærer desuden aften- og weekendtilsyn, huslærer-opgaver sammen med en erfaren kollega, og mange andre spændende opgaver. Har dette din interesse, så hører vi gerne fra dig senest torsdag d. 10. okto-ber 2013 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 44. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Vil du vide mere, så tjek vores hjemmeside: www.efterskolensolbakken.dk eller kontakt forstander Marianne Mortensen på 5814 1152 eller [email protected]. Send ansøgningen til ovenstående mail eller til:Efterskolen Solbakken, Ærtebjergvej 75, 4230 Skælskør

Efterskolen Solbakken ligger ved Skælskør. Vi er en efterskole med 70 normaltbegave-de unge mellem 14 og 18 år med læse-stave og skrivevanskeligheder. IT teknologien er en integreret som en del af vores læringsmiljø. Eleverne undervises på 5 faglige niveauer og vi tilbyder ikke afgangsprøver.

Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense

søger engageret og visionær

Skoleleder til unik friskole

gerne fra 1. december 2013

Yderligere oplysningerwww.balletskolen-odense.dk

Ansøgningsfrist d. 20. oktober 2013.


Jobannoncer

FORSTANDER TIL ONSILD IDRÆTSEFTERSKOLE

Vores forstander gennem de sidste 22 år har valgt at gå på pension. Derfor søger 84 idrætsglade elever og 18 engagerede kollegaer en initiativrig og inspirerende forstander, der vil være med til at tage nye og spændende

skridt fremad for en veletableret og rummelig idrætsefterskole.

Onsild Idrætsefterskole kan tilbyde dig: • En idrætsefterskole, der afspejler livets mangfoldighed og forskellighed, og som

derfor også har elever med fysiske handicap i alle klasser• E n humørfyldt dagligdag, præget af faglighed, sammenhold, idræt, kultur og sangglæde • En empatisk og rummelig arbejdsplads med engagerede, dygtige og loyale kolleger• Lækre og tidssvarende faciliteter, herunder også en indbydende og moderne

forstanderbolig på 170 kvm. tæt på skolen (med bopælspligt)• Stor frihed til ledelse og dermed også stor indflydelse på skolens fremtidige udvikling• En positiv og velfungerende bestyrelse, der bakker op om dig og skolen• En veletableret skole med en sund økonomi Du kan tilbyde Onsild Idrætsefterskole: • Åbenhed, empati, rummelighed og passion for idræt og unge mennesker • Ledelseserfaring - kombineret med pædagogiske, organisatoriske og

økonomiske kompetencer • Ledelse i øjenhøjde, hvor samarbejde er vejen til resultater • Evnen til at tage beslutninger – også de upopulære • En motiverende tilgang til elever, forældre og kolleger • Iderig og lyst til at videreudvikle en velfungerende skole • Økonomisk sans

Løn og tiltrædelse:Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 kr. - 493.201 kr. (pr. 31.03.2012)Tiltrædelse 1. februar 2014 (eller efter aftale).

Yderligere spørgsmål og ansøgningsfrist: Yderligere spørgsmål, eller aftale om besøg på skolen, kan rettes til bestyrelsesformand Jens Lykke på tlf. 98 54 43 84 / 29 23 18 18 eller næstformand Karen Høj Kjeldsen på tlf. 98 31 55 46 / 22 92 77 52.

Ansøgninger – inklusive CV og relevante bilag – sendes som PDF eller wordfil til: [email protected] senest onsdag den 23. oktober 2013 kl. 12.00.Der holdes 1. ansættelsessamtale torsdag d. 7. november 2013 og eventuel 2. ansættelsessamtale mandag den 11. november 2013. Læs mere om Onsild Idrætsefterskole på www.onsild.dk.

Onsild IdrætsefterskolePræstemarken 7, Onsild9500 HobroTelefon: 98 54 44 33

Se vores

profilvideo her

Margrethe Reedtz Skolen er en velfungerende frisko-le beliggende i Ryde, Holstebro Kommune. Skolen har 86 elever i bh.kl. til 7.kl. og har eksisteret siden sommeren 2012. Ryde er en lille landsby med et rigt foreningsliv, beliggende i et naturskønt område tæt ved skov og fjord. www.ryde.dk. Bag skolen står en engageret forældrekreds, som lægger vægt på et positivt og konstruktivt samarbejde og en tæt dialog parterne imellem. Desuden er der et tæt samarbejde med områdets foreninger og børneinstitutionen Gården. www.gaarden-info.dk

Hvem søger vi?Vi søger en visionær, handlingsorienteret og gæv skoleleder, der vil være med til at videreføre og vide-reudvikle vores fantastiske friskole.

Vi forventer at du:• Brænder for friskole-tanken, og kan se dig selv

som en del af skolens profil. margrethereedtzsko-len.dk

• Er udadvendt, lyttende og god til at kommunikere og formidle budskaber

• Har lyst til personaleledelse, og samtidig har lyst til at deltage aktivt i undervisningen

• Er engageret og har lyst til at ”brænde igennem”• Kan bevare roen og overblikket i en til tider pres-

set hverdag• Brænder for bevægelse, udeliv og musik

• Har et personligt drive, og kan arbejde selvstæn-digt

• Er tillidsvækkende, har let til smil og humoristisk sans

• Er fleksibel, forandringsparat og klar til at tænke i nye løsninger

• Har lyst til en åben ledelsesstil, hvor samarbejde og uddelegering af ansvar er i fokus

• Har ledelseserfaring, eller er indstillet på at efteruddanne dig

Du får:• Mulighed for at blive en vigtig ”brik” i vores

Friskole Direkte indflydelse på skolens virke, vision og

udvikling samt stor frihed til ledelse.• Stor opbakning fra engageret forældrekreds og

lokalsamfund• Unikke fysiske rammer med plads til at udfolde

sig både inde og ude• Kreative og dygtige kolleger

Vil du vide mere?Nærmere oplysninger kan fås ved nuværende skole-leder Claus Pihl (tlf. 30 72 13 31) eller bestyrelsesfor-mand Gunhild Sigaard Hansen (tlf. 97 44 05 06 eller mobil 30 54 08 59), hvor det også er muligt at aftale fremvisning af skolen.

Ansøgning:Ansøgningsfrist d. 20/10 2013 kl. 12.00. Tiltrædelse senest pr. 1/1 2014. Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til: [email protected]. Samtaler forventes afholdt først i uge 44.

Løn og Ansættelsesforhold:Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralor-ganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 – 443.868 (april 12).

Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.

Er du Margrethe Reedtz Skolens nye skoleleder?

Er du Margrethe Reedtz Skolens nye skoleleder?Margrethe Reedtz Skolen er en velfungerende friskole beliggende i Ryde, Holstebro Kommune. Skolen har 86 elever i bh.kl. til 7.kl. og har eksisteret siden sommeren 2012.Ryde er en lille landsby med et rigt foreningsliv, beliggende i et naturskønt område tæt ved skov og fjord. ryde.dkBag skolen står en engageret forældrekreds, som lægger vægt på et positivt og konstruktivt samarbejde og en tæt dialog parterne imellem. Desuden er der et tæt samarbejde med områdets foreninger og børneinstitutionen Gården. gaarden-info.dkHvem søger vi?Vi søger en visionær, handlingsorienteret og gæv skoleleder, der vil være med til at videreføre og videreudvikle vores fantastiske friskole.Vi forventer at du:

Brænder for friskole-tanken, og kan se dig selv som en del af skolens profil. margrethereedtzskolen.dk

Er udadvendt, lyttende og god til at kommunikere og formidle budskaber Har lyst til personaleledelse, og samtidig har lyst til at deltage aktivt i undervisningen Er engageret og har lyst til at ”brænde igennem” Kan bevare roen og overblikket i en til tider presset hverdag Brænder for bevægelse, udeliv og musik Har et personligt drive, og kan arbejde selvstændigt Er tillidsvækkende, har let til smil og humoristisk sans Er fleksibel, forandringsparat og klar til at tænke i nye løsninger Har lyst til en åben ledelsesstil, hvor samarbejde og uddelegering af ansvar er i fokus Har ledelseserfaring, eller er indstillet på at efteruddanne dig

Du får: Mulighed for at blive en vigtig ”brik” i vores Friskole Direkte indflydelse på skolens virke, vision og udvikling samt stor frihed til ledelse. Stor opbakning fra engageret forældrekreds og lokalsamfund Unikke fysiske rammer med plads til at udfolde sig både inde og ude Kreative og dygtige kolleger

Vil du vide mere?Nærmere oplysninger kan fås ved nuværende skoleleder Claus Pihl (tlf. 30 72 13 31) eller bestyrelsesformand Gunhild Sigaard Hansen (tlf. 97 44 05 06 eller mobil 30 54 08 59), hvor det også er muligt at aftale fremvisning af skolen.Ansøgning:Ansøgningsfrist d. 20/10 2013 kl. 12.00. Tiltrædelse senest pr. 1/1 2014.Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til: [email protected] forventes afholdt først i uge 44Løn og Ansættelsesforhold:

Godt og vel hundrede skoleglade elever, deres engagerede forældre og medarbejderne på Friskolen Østerlars søger en dynamisk, visionær og innovativ skoleleder. Skolen er grund-lagt i 1964 og har elever fra 0. til 9. årgang og egen SFO. Vi er inde i en meget positiv udvikling med stigende elevtal, en sund økonomi og mange nye og spændende tiltag.

Vi kan tilbyde en skole med fokus på høj faglighed, glade og videbegærlige elever og en dygtig og engageret perso-nalegruppe, som aktivt bruger en kreativ/musisk tilgang til undervisningen i alle fag.

Vi har igangsat mange både faglige, pædagogiske og kreative nyskabelser. I dette skoleår har vi bl.a. indført engelsk fra 1. årgang og et helt nyudviklet fag, Innovation og Iværksætte-ri, allerede fra 6. årgang. Vi har med stor succes opløst den traditionelle klassestruktur og der undervises nu i hold på tværs af årgange.

Vi søger en leder, der kan konsolidere denne udvikling.

Du kan se hele opslaget og en stillinsbeskrivelse på skolens hjemmeside www.friskolen-oesterlars.skoleintra.dk hvor du også orientere dig i skolens nyhedsarkiv.

Yderligere oplysninger kan du få ved at ringe til konstitueret skoleleder Kira Lintrup Jensen på telefon 5649 8280 og du er, efter aftale, meget velkommen til også at besøge os. Lønnen aftales inden for intervallet kr. 408.947 – 490.339.

Ansøgningsfristen er 26. september 2013.

Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Send ansøgning, CV og øvrige relevant bilag via denne adresse: [email protected] Alle ansøgninger behandles med diskretion.

Friskolen Østerlars søger

ny skoleleder pr. 1. december


Annoncer

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 [email protected]

berlin tilbud 1: Gratis rejse for 2 lærere • 2: Gratis entréer

london tilbud 2: GRATIS cruise på Themsen • 2: 10 Gratis billetter pr. gruppe til udvalgte aktiviteter

2 Få 10 GRATIS billetter til en af flg. aktiviteter*: • Madame Tussauds • London Dungeon • Sealife London Aquarium • Dagskort Hop on/Hop Off busser • Madpakker • Dagskort til Hop on hop off Red Rover cruise • Pub menu (Max 2 retter) • Buffet på Pizza Factory (2 retter) • Bustransfer den ene vej, når der bestilles t/r

1 GRATIS Cruise på Themsen til alle London grupper - til alle deltagere! Ruten er fra Westminster – Towerpier, eller omvendt.

OBS! Betingelse at resten af gruppen køber billetter til samme aktivitet gennem Team Benns

dublin tilbud 1: spar kr. 195 pr. person 2. spar kr. 600 pr. gruppe

team benns Jubilæumstilbud til berlin, london & dublin

50år

1963 2013

OBS! Først-til-mølle princip på alle tilbud pga. begrænset antal.

www.team-benns.com

GRATIS billetter til entréen til en række seværdigheder: • 25 billetter pr. gruppe til DDR Museum fra 01.11 – 30.04 2014• 25 billetter pr. gruppe til ”Sightseeing med opgaver” fra 01.11-30.04 2014 • 25 billetter pr. gruppe til ”Story of Berlin” fra 01.02-28.02 2014

21 2 lærere rejser gratis i perioden 01.11 – 16.03 2014 ved min. 20 betalende. Med rutebus og på udvalgte hoteller.

6954 dg./3 nt

Fra kr.

19955 dg./4 nt

Fra kr.

2 Spar 600 kr. pr. gruppe på en række tilkøb, eks. bustransfer, guidede ture, foredrag og mange andre muligheder. 1 Spar op til 195 kr. pr. person ved afrejse i foråret 2014. Besparelsen er baseret på ophold i 4 nætter. 2195

5 dg./4 ntFra kr.

London tilbudene gælder i komb. med udvalgte hostels/hoteller i min. 3 nt. og for nye bestillinger frem til 15.10 2013, med afrejse frem til april 2014, for min. 20 deltagere

Dublin tilbudene gælder i komb. med udvalgte hostels/hoteller i udvalgte perioder og for nye bestillinger frem til d. 15.10. Min. 20 deltagere/gruppe.


Hårslev Efterskole søger 2 lærere Hårslev Efterskole er en moderne, velfungerende og veludbygget eftersko-le med 80 elever, beliggende mellem Næstved og Slagelse. Vi vægter et positivt og udviklende samvær med vores elever højt i et levende kreativt miljø, og vi synes, at det er vigtigt, at eleverne får en grundig og spænden-de undervisning. Da en af vores lærere har fået andet job og en anden skal på barsel, søger vi 2 lærere: Den første stilling er med undervisning i engelsk, samfundsfag, gerne fæl-lessang og valgfag. Fast stilling med start 1. november eller først muligt. Den anden er stilling er med undervisning på skolens dramalinje, i dansk og gerne biologi, geografi, fællessang og valgfag. Dette er et barselvikariat med start 1. januar 2014. Til begge stillinger hører de med kostskolearbejdet forbundne opgaver, som aften– og weekendvagter. Vi søger lærere, der har lyst til efterskolelivet og lyst til at være sammen med unge og udfordre dem. Vi lægger stor vægt på positiv indstilling, og ønsker et godt samarbejde præget af humor, tillid, stor grad af frihed, med-ansvar og medindflydelse. Ansættelserne sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Der er mulighed for tjenestebolig. Ansøgning senest d. 9. oktober 2013. Samtalerne vil finde sted i uge 43 Hårslev Efterskole • Hårslevvej 33 • 4262 Sandved Tlf. 2444 6266 • www.haarslevefterskole.dk • [email protected]

På Hårslev Efterskoles vegne Rasmus Biørn, forstander

Hårslev Efterskole søger 2 lærere Hårslev Efterskole er en moderne, velfungerende og veludbygget eftersko-le med 80 elever, beliggende mellem Næstved og Slagelse. Vi vægter et positivt og udviklende samvær med vores elever højt i et levende kreativt miljø, og vi synes, at det er vigtigt, at eleverne får en grundig og spænden-de undervisning. Da en af vores lærere har fået andet job og en anden skal på barsel, søger vi 2 lærere: Den første stilling er med undervisning i engelsk, samfundsfag, gerne fæl-lessang og valgfag. Fast stilling med start 1. november eller først muligt. Den anden er stilling er med undervisning på skolens dramalinje, i dansk og gerne biologi, geografi, fællessang og valgfag. Dette er et barselvikariat med start 1. januar 2014. Til begge stillinger hører de med kostskolearbejdet forbundne opgaver, som aften– og weekendvagter. Vi søger lærere, der har lyst til efterskolelivet og lyst til at være sammen med unge og udfordre dem. Vi lægger stor vægt på positiv indstilling, og ønsker et godt samarbejde præget af humor, tillid, stor grad af frihed, med-ansvar og medindflydelse. Ansættelserne sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Der er mulighed for tjenestebolig. Ansøgning senest d. 9. oktober 2013. Samtalerne vil finde sted i uge 43 Hårslev Efterskole • Hårslevvej 33 • 4262 Sandved Tlf. 2444 6266 • www.haarslevefterskole.dk • [email protected]

På Hårslev Efterskoles vegne Rasmus Biørn, forstander

Skolerejser medfagligt indholdVi går helt tæt på de store oplevelser og den faglige indsigt

Skal I vide noget om Tysklands historie, se en saltmine i Krakow, på historisk byvandring i Prag eller på kanalrundfart i Amsterdam, så er vi behjælpelige med at sammensætte det helt rigtige program.

Aktivtur til Cesky Raj i TjekkietDet Bøhmiske Paradis i Tjekkiet byder på udfordringer af enhver art og masser af hygge og kammeratskab.

• Klatring i Krkonosebjergene• Rafting i Jizerafloden• Mountainbike på skråningerne

Mulighed for andre aktiviteter. I har egen bus til rådighed, så mulighederne er mange for udflugter i naturen eller nærliggende byer. Kan kombineres med overnatning i Prag.

Med bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.685Prisen inkluderer bustransport i4-stjernede turistbusser, 3 overnatningermed helpension, 3 aktiviteter medprofessionelle instruktører og bussentil rådighed til udflugter.

44 94 60 [email protected]

www.grupperejsebureauet.dk

Berlin bus 4 dage/3 nætter fra kr. 1.195

Prag bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.395

Krakow bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.360

Amsterdam bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.395

Bruxelles bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.360

München bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.460

Budapest bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.495

Ringog få et tilbud

www.uptravel.dk [email protected] tlf. 2112 4122

Adventurerejser:Adventurerejser:

Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i ØstrigSpindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser:Storbyrejser:

Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow

Skirejser:Skirejser:

Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og NorditalienSverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

SKOLEREJSERSKOLEREJSER MED BUS!MED BUS!


Annoncer

Deadlines:

Nr. 4 Udkommer 31. oktober

Annoncefrist 18. oktober

Nr. 5Udkommer 28 november

Annoncefrist 15. november

Nr. 6Udkommer 19. december

Annoncefrist 6. december

Kontakt

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

SKOLEREJSE TILamsterdam

1.370

gør skolerejsen en klasse bedre

kilroygroups.com

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Kontakt os for mere information:• 7022 0535• [email protected]

Forslag til skolebesøg:• Skole-/institutionsbesøg• Besøg i Anne Franks Hus• Besøg på center for gadebørn

6 dage/3 nætterpå hotel & iegen bus, fra kr.

Skiferie. Eget hotel med storkøkken

150 under samme tag

Store fællesarealer og egen svømmehal

Langrend og alpin Priser fra kr. 1.395,- For hotel og transport 5 Skidage

Ring på tlf 86153599

www.Ruby-Rejser.dk

hostgaard.dk

Et træningskursus i kollegial supervision

Se mere på:

Kreativ supervision

HØsTGAArD

BERLIN-SPECIALISTEN

Danmarks førende igrupperejser

til Berlin

Kombinerer studietur ogundervisning

Opgaver og idéoplæg

Tlf. 8646 [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURETIL FLENSBURG OG

HAMBURG


Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Konkurrencestatens nyttetænkning, om at alt skal kunne betale sig på den korte bane, er også baggrunden for det nye angreb på 10. klasse som DI og Dansk Metal har haft held til at sætte i søen sammen med Kommunernes Landsforening. Men effektivitetstænkning burde ikke være en hindring for at man tænker sig lidt mere om, og tænker lidt længere end til det første regneark, man støder på.

Det er ganske vidst ikke nyt, at KL vil begrænse 10. klasse. Allerede i marts lancerede kommuner-nes organisation oplægget ”Udvikling gennem bedre uddannelser”, hvori det blandt andet hedder: ”At andelen af elever i 10. klasse kan og bør ned-bringes.At elever som vurderes at være uddannelsesparate efter 9. klasse som udgangspunkt bør påbegynde en ungdomsuddannelse straks.”

I Altinget sagde formanden for KL’s Børne- og Ungeudvalg Jane Findahl (SF) dengang, at “unge, som fagligt, socialt og personligt er parate, bør be-gynde på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Og fremtidens folkeskole bør sikre, at endnu flere er klar efter 9. klasse.”

Samtidig lagde hun op til, at efterskolerne må skrue ned for serviceniveauet eller forældrene be-tale mere af gildet selv.

Så KL’s angreb på 10. klasse har været undervejs et stykke tid.

Spørgsmålet er så blot om KL har forregnet sig.

Efterskolerne fylder ganske meget i mange af landets kommuner.

Efterskolerne giver mange af kommunernes unge et tiltrængt år, hvor de kan udfolde flere af deres kompetencer, og hvor de skoletrætte kan få mod på uddannelse.

Samtidig er efterskolerne ganske store arbejds-pladser i en lang række kommuner. I dette num-mer kan vi således berette fra Hedensted Kom-mune, hvor der alene ligger ni efterskoler. Altså en sektor, der fylder ganske meget i kommunens erhvervsstruktur.

Det kan godt være, at nogle få embedsmænd og toppolitikere i KL har lavet en alliance med DI og Dansk Metal, men spørgsmålet er, om KL har taget landets kommunalpolitikere i ed. For ude lokalt vil det være fatalt både for de unge og for kommuner-ne, hvis efterskolerne rammes af et indgreb mod 10. klasse. Det koster arbejdspladser både på efter-skolerne og hos de mange servicevirksomheder og lokale købmænd, som er afhængige af efterskoler.

KL er kommunernes og lokalpolitikernes orga-nisation. Om halvanden måned er der valg til by-rådene, så det vil være helt oplagt at konfrontere kommunalpolitikerne med det angreb, deres egen organisation har rettet mod 10. klasse og eftersko-lerne. Står byrådspolitikerne bag det, eller vil de tage til genmæle mod KL?

Kort sagt: Spørg dine lokale politikere om KL’s politik, også er deres politik.

Har KL opbakning blandt lokalpolitikerne?

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected] tlf. 33 75 55 60 [email protected]

MATEMATIK

MATEMATIK.GYLDENDAL.DK består af en lang række

undervisningsforløb, der tilsammen udgør et fuldt dækkende

matematiksystem til 7.-10. kl., hvor alle fagets trin- og

slutmål bliver dækket.

ForløbRækkefølgen af undervisningsforløb bygger på en natur-

lig faglig og didaktisk progression i arbejdet med de mate-

matiske emner. Materialets fleksible opbygning giver også

mulighed for at sammensætte egne forløb. Forløbene er op-

bygget, så de veksler mellem faktasider, anvendelsessider

og selvrettende færdighedsopgaver på flere niveauer.

Værktøjer Portalen indeholder en række værktøjer, fx MatLex – et mate-

matisk opslagsværk, Notesbogen, der er til elevens egne noter

og arbejdsark og Planlæggeren, som giver mulighed for at

planlægge året med udgangspunkt i klassetrin, forløb,

trinmål og kompetencer.

Skoleabonnement pr. år pr. klasse kr. 700,- ex moms

FAGporTALEN

TIL MATEMATIK

7.-10. KL.

Scan koden og se præsentationsvideo

Brug SkoleTubes web 2.0-værktøjer DIREKTE fra fagportalen!

8856

fåtilskud

8856_Ann_efterskolen_nr3_matematik7-10_210x235.indd 1 10/09/13 11.46

Efterskolen 3-2013

Documents

Transcript of Efterskolen 3-2013