Dorte Nikolajsen: Årsmøde på ﬁnsk s. 18 - danskstok.dkdanskstok.dk/filer/2007-1.pdf · Martin...

SY

ST

EMIS

K F

OR

UM

Dansk forening for

Systemisk Terapi Og Konsultation

Dor

te N

ikol

ajse

n:

Års

mød

e på

fins

ks.

18

Dor

te N

ikol

ajse

n:

Års

mød

e på

fins

ks.

18

Dor

the

Nic

olaj

sen

på

Art

Fisc

her-k

ursu

ss.

6

Agn

ethe

Bra

ad: F

amili

en e

fter k

erne

-fa

milo

ien

s. 8

Dor

te N

ikol

ajse

n:

Års

mød

e på

fins

ks.

16

Han

s Jør

gen

Jens

en: f

amili

ern

på v

ej

mod

nye

fortæ

lling

er o

g be

greb

ers.

19

Bod

il B

uria

n:H

vad

har

vi g

ang

i?s.

25

Lis

beth

Vill

umse

n:IF

TA 2

006

på Is

land

s. 26

STO

K’s

gen

eral

fors

amlin

gR

efer

ats.

28

To b

ogan

mel

dels

er

s 33

Loka

lgru

pper

ne o

g de

bat

s. 36

2 Systemisk Forum 1/2007

Medlemsblad for Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation

BestyrelsenOle Nygaard, formand 86 17 13 15 [email protected]årdsvej 43, 8240 RisskovIrene Berri 48 18 43 98 [email protected] Bjerregaard 40 17 85 83 [email protected] Harnow 22 19 59 79 [email protected] Mosgaard 45 28 12 82 [email protected] Lisbeth Villumsen 97 76 41 74 [email protected] Dorte Nikolaisen 86 32 62 60 [email protected]

Henvendelse til foreningenVedrørende indmeldelse og kontingentIrene Berri 48 18 43 98 [email protected]

Vedrørende indholdet i bladetFie Lønborg 48 24 82 40 [email protected]

Vedrørende hjemmesiden Mikael Brauner 35 26 49 90 [email protected]

Vedrørende foreningen i øvrigt Ole Nygaard 86 17 13 15

Medlemsskab (gældende for et kalenderår).

Alm. Medlemskab inkl. “Fokus på familien” kr. 550,-. Sambo 300,-. Studerende (fuldtids-) 350,-.Støttemedlemskab for institutioner inkl. ”Fokus på familien” årligt kr. 1.200,-Indbetales på Giro 4 568 826 til STOK v. Irene Berri, Joensuuvej 146, 4000 RoskildeMedlemsskabet dækker året

KursusudvalgGiro 3 58 34 57

Lokale kontaktpersonerPer Wermouth Fyn 66 19 31 44 [email protected] Rosenkilde Nielsen Bornholm 56 49 65 62 [email protected] Sullmann Sydjylland 26 70 76 39 [email protected] Martin Oksbjerg Sydjylland 20 67 90 44 [email protected] Bodil Burian Østjylland 86 27 47 23 [email protected] Damgaard Jensen Nordjylland 98 58 92 10 [email protected] Westergaard Midtvestjylland 97 42 90 76 [email protected] Vestergaard, Nordsjælland 48 25 08 20 [email protected] Margit Kristiansen, Nordsjælland. 59 93 23 01Bente Steen Sydsjælland 56 66 30 48 [email protected] Systemisk Forum udgives af bestyrelsen og redigeres af bladudvalget.Sendes til alle medlemmer af foreningen. Oplag 500 stk.

Systemisk Forum 1/2007 3

Bladudvalget består afSvend Aage Rasmussen35 38 45 04Fie Lønborg48 24 82 40 Susan Harnow 22 19 59 79Mikael Brauner35 26 49 90

Manuskripter sendes til e-mail:[email protected]

Send materialet som en vedhæf-tet fil på e-mail. Artikler o.lign. skal gerne ledsa-ges af et digitalt foto og en kort beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer1 side 2.500 kr., ½ side 1250 kr. 1/4 side 625 krPriser for ikke-medlemmer for-handles.

Hjemmesidenwww.danskstok.dkwebmasterMikael BraunerE-mail:[email protected]

Forsideillustration:Bente Christensen,Billedkunstner i Risskov, tlf. 86 17 05 76.

Deadlines i 2007

1. marts1. juni1. september1. december

Bladet udkommer 6-7 uger senere

Redaktionelt

I de sidste to år har vores bestyrelse valgt at mødes med arbejds- og lokalgrupper. dagen før årsmødet og den indlagte generalfors-amling. Hvert år har jeg oplevet dette møde som meget inspirerende.Tænk, hvilken luksus at blive spurgt om, hvilken indsats fra bestyrelsen, der vil kunne berige og støtte min fortsatte arbe-jdsindsats. På denne plads har jeg lyst til at sige tak til jer for dette initiativ. Det er desuden både dejligt og nyttigt at lære de andre gruppers medlemmer at kende.Jeres spørgsmål, der selvfølgelig er meget, meget systemiske, giver mig mulighed for at anskue mine natlige udskejelser / kampe og fornøjelser med er redigeringsprogram, der er så om-fattende, at jeg nok aldrig lærer at bruge alle mulighederne og med div. indlæg og artikler fra helt andre positioner, end dem, der opstår under selve arbejdet. Det er faktisk vildt inspirerende, skal I bare lige vide!Denne gang resulterede spørgsmålene i, at jeg tog en faglig kontakt med en veninde, der til daglig arbejder med layout og reklamer. Juletravlheden har begrænset vores samarbejde omkring det aktuelle blad, men hun kastede dog et hurtigt blik på et par ældre numre og sagde, at tre spalter ville gøre det hele meget sjovere at arbejde med. Og det har hun helt ret i. Jeg håber at også I læsere synes, at vores fælles blad er blevet lidt bedre?Næste nr vil være endnu mere forskellig fra sædvanen, for vi vil fremover kunne arbejde med en farve inde i bladet. Det vil give mange muligheder for at styrke læsbarheden.Men uden jeres artikler og indlæg ville bladet være helt ligegyl-dig, uanset hvor mange farver og spalter jeg kunne arbejde med. Oh, overflod! Det har været ren fornøjelse denne gang. En spæn-dende artikel må ovenikøbet “ligge over” til næste nr, men så kommer der til gengæld color på.

Med håb om at vi sammen kan gøre bladet endnu bedre i det kom-mende år ønske hele redaktionen jer alle et rigtig godt nytår.

Fie Lønborg


NYT FRA BESTYRELSEN

400.000 danskere kan ikke tage fejl – eller kan de?

Nytårshilsen fra formanden

Cirka så mange mennesker er på de såkaldte ”lykkepiller” i Danmark – og et stigende antal heraf er børn og unge.

Skulle der virkelig findes 400.000 egentligt deprimerede indbyggere i Danmark – eller er det for mange behandlere blevet så bekvemt at sige til deres patienter/klienter med problemer i tilværelsen: ”Du er deprimeret/Du har en depression”?

I vores klinik har vi mange klienter med livskriser, eksistentielle kriser, overgangskriser, belastningskriser, akutte problemer i privatlivet eller deres professionelle karriere etc., som hos deres behandlere er blevet diagnosticeret med ”Depression” – og hvis deres behandler er en læge eller psykiater – er blevet ordineret ”lykkepiller” – og for nogle med beskeden, at dem skal de have resten af deres liv = en ”livstidsdom” !

Naturligvis findes der mennesker, der er så langt nede i deres liv, at de behøver medicin for overhovedet at kunne klare at gå i terapi – og derved få arbejdet med livets besværligheder og de tragedier, som kan ramme os alle. Men er de syge?

Lad mig nævne to eksempler:1. Danmarks berømte ”Rock-Mama”, Sanne Salomonsen, stod foran 50 koncerter og julegala i både Sverige

og Danmark, da hun i maj blev ramt af en blodprop i hjernen. Den medicinske side af blodproppen og blodkarsprængningen i halsen blev imødegået med en ”trombolysebehandling”, som er årsagen til, at hun har fået sin fulde førlighed tilbage. Den psykiske side beskriver Sanne Salomonsen (interview i Jyllands-Posten d. 19. nov. 06: ”Ud af mørket”) således: ”Den mentale side af genoptræningen har sandelig været noget helt andet. Jeg fik at vide, at en efterfølgende depression er kendetegnende for patienter efter en blodprop i hjernen. Min depression gik ud på at finde ud af, hvem jeg egentlig er, når jeg ikke kan synge. Jeg ved jo godt, hvem jeg er, men arbejdsdyret Sanne Salomonsen var pludseligt sat ud af spillet ved ikke at kunne synge. Det var en identitetskrise, og det var bare så smertefuld. Jeg blev tilbudt lykkepiller, men nægtede at tage dem …… selvom det er hårdt og gør ondt, så hellere leve det igennem end at gå bedøvet gennem krisen. Jeg nægtede at overdøve mine sanser, for jeg ville i kontakt med mig selv, selv om det var den hårde vej gennem krisen.”

2. I TV blev for nylig vist en udsendelse med en kvinde, som levede i et særdeles voldeligt forhold. Hun var bange for sin mand og turde - gul og blå med slagmærker i ansigtet og på kroppen - kun kontakte sin læge


for at få hjælp. Han sendte hende hjem med diagnosen, depression, og tilbød lykkepiller, som hun ikke ville have.

Disse to tilfælde er naturligvis ikke repræsentative for, hvad belastede mennesker udsættes for, men disse beretninger kan måske vække stof til eftertanke!

Alle terapeuter – hvad enten de arbejder ud fra en systemisk, narrativ eller anden orientering – har her en opgave at yde overfor mennesker, som er ramt af livets forskelligartede ubehagelige vilkår.

Og hvad kan en systemisk orienteret terapeut tilbyde klienter, så de får andre valg en lykkepiller? Masser af muligheder for at få bearbejdet forskellige livskriser og livsbelastninger gennem samtaler.

Jeg vil nævne nogle fra et systemisk perspektiv:1. At arbejde med folks PRÆMISSER. Hvad er det for præmisser, der her er truet – eller som ikke længere

udgør et tilstrækkeligt fundament til at komme videre med i livet? Hvad er det for værdier eller leveregler, som er kommet på kollisionskurs med livet? Et eksempel: En pensioneret læge, som jeg har haft i terapi for et flerårigt problem med ”livsopgivenhed og blokeringer for at kunne hengive sig helt til en kvinde”, (og som i en kort periode havde indvilget i at tage lykkepiller, men som kvittede dem, fordi de bedøvede ham yderligere og ikke hjalp ham videre i livet). Gennembruddet kom, da vi arbejdede med en særdeles ”hårdt programmeret præmisse”, som han tidligt i livet var blevet belært om (fra sin afdøde far, som havde været indremissionsk præst): ”Husk det ikke drejer sig om det timelige, men om det egentlige!” Jeg vil vove en oversættelse for ikke bibelkyndige: ”Husk det ikke drejer sig om de nutidige behov og lyster, men om det evige liv hinsides!” Via refleksive spørgsmål bragte vi hans far på banen igen til et møde med sin søns liv og hvad præmissen havde betydet for ham, og de fik ”genforhandlet og justeret præmissen til begges tilfredshed”. Lægen livede op, startede netdating og sendte mig en måned efter en livsbekræftende mail om hans nye liv med sin kæreste, hvor ”livsopgivenheden og blokeringerne var fordampet”.

2. At give klienten ”en pause” fra sit lukkende perspektiv ved at blive inviteret til andre positioner om, hvordan forskellige betydningsfulde mennesker i klientens liv ville beskrive, og forstå vedkommendes situation samt have ideer til at komme videre i livet.

3. At arbejde med ”eksternalisering af plageånden” – og få genforfattet nye fyldigere historier om identiteter - skulle ligge lige for.

4. Ud fra Peter Langs udsagn: ”Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm!” - at arbejde med ”Fremtidshuset” – at arbejde med håb, drømme, ønsker, visioner etc. for at springe ud i fremtiden og arbejde med ”Vejen hertil”.

Ovenstående er ikke tænkt som ”sandheden og kuren” vedr. depressioner – eller et angreb på lykkepiller, men nogle tanker om mulige alternativer.

Som afslutning vil jeg for første gang i mit liv (frit) citere Dronning Margrethe:

GUD BEVARE DANMARK!GODT NYTÅR!

På vegne af BestyrelsenOle Nygaard.


PÅ ART FISCHER-KURSUSKURSUS I AVANCERET NARRATIV TERAPIArr. STOK, 2006

med problemets enkelte dele. For at få et forhold til de enkelte dele.” Han lytter dagligt til ideer om livshistorier, til multihistorier om kærlighed og smerte. Han taler med klienterne om deres identitets histo-rier. Sammen pakker de identitetshi-storierne ud.Det handler meget om vold. Histo-rier om vold, smerte og kærlighed.Art Fisher hjælper klienterne med at generobre autoriteten i eget liv. Fra ”The known and familiar” til “The possible to know”.

Art Fisher gav en grundig indfø-ring i, hvordan han bruger white-bord.

Han deler tavlen op i 4. Det er 4 territorier. Han forsøger at gøre det simpelt. (den er som en 4 pladet kogeplade). Det er ikke en lineær øvelse, men cirkulær.

Art Fisher fortalte på et 3 dages kur-sus om sin måde at få bredt klienter-nes liv ud, så både de dominerende og skjulte historier kom frem.Samtidigt blev vi bragt på en intro-duktionsrejse i Art Fishers liv. Han bredte sit eget liv og sin egen tunge gang for at blive accepteret – mest af alle af sig selv – som bøsse - ud. Han brugte sig selv og teori til at fortælle, om de levede historier og de fortalte historier. Hele kurset blev en fortælling om Arts liv og tilpasning til det. Sideløbende med at han fortalte om sin måde, at brede klienternes historier ud.I sin egen historie fortalte han om, hvordan hans mangel på tro på, at der var andre som han, bragte ham på selvmordets rand som teenager.Hvordan han, efter det han troede var accepten, havde ”homofobi”. Ville ikke på bøssebarer, ikke se dragshows, ikke være som ”de”. Hvordan han gemte sine håndbevæ-gelser, når han mødte macho mænd. Han var ikke den slags bøsse.

Hvordan hans levede historie, var en anden end den historie, han fortalte om. Men gennem livet fik han større og større sammenhæng mellem de to dele.

Art Fisher arbejder i et lille fisker-samfund i Øst Canada. Han arbejder med mænd, som har været voldelige i deres familier. Mænd som bliver tvunget til at gå i behandling hos ham. Han arbejder med de laveste klasser og med en synlig fattigdom. Ekspertise er ikke en dårlig ting. ”Jeg har en masse viden, de har en masse oplevelser.” Art Fisher laver et kort over klien-tens problem. En transparent. Han pakker identitetshistorien ud gen-nem nysgerrighed og det at lytte og åbne ord.Han skriver sig frem til problemet. Pakker det ud ord for ord. Han bru-ger tid på at finde det sammen med klienten.”Det, at man dekonstruerer et be-greb gør, at man står ansigt til ansigt

Dorte Nikolajsen, Lillegade 25, Grenaa.Medlem af bestyrelsen for STOK.Sundhedsplejerske Systemisk terapeut og supervisor.Marte Meo Supervisor.

Artikel

” Klienterne får fortalt de dominerende historier, men får også de skjulte frem. Ofte ender de skjulte med at være de dominerende og de dominerende de skjulte.”


Denne model bruger Art Fisher i alle sine samtaler, pilene kan vende den anden vej, man kan tale hvorfra og hvorhen man vil.Whiteborden bruges til at lave notater på og til at dokumentere klientens liv. Whiteborden kommer til at indeholde både de domine-rende historier og de historier, som er knapt så synlige. Det bedste Art Fisher mener, han kan gøre er, at dokumentere, hvad klienterne siger. Han skriver ordene, sætningerne, præcis, som klienterne siger dem. Bruger deres ord. Og går så på op-dagelse i ordene.Whiteboarden er det sted, hvor dis-kursen kommer frem.Klienterne får fortalt de domineren-de historier, men får også de skjulte frem. Ofte ender de skjulte med at blive de dominerende og de domi-nerende de skjulte. Ved at bevæge sig i de 4 felter kom-mer der ofte historier frem, som aldrig før har været fortalt. Pilene kan vendes om, retningen kan skifte

mange gange under en enkelt sam-tale. Historier om de afsavn og den vold manden selv har oplevet. Hi-storier om, hvordan han har prøvet at holde styr på sit liv. Hvilke følger det har haft. Hvad han gerne vil med sit liv. Art Fisher fortæller om sig selv i terapierne, når han føler, der er pa-rallelle historier. Når det kan betyde noget for samtalen. Når han får lov. Så åbner han lidt for sin egen histo-rie, som en slags outsider witness story.Efter hver seance fotograferer A:F whiteboarden og lægger billedet ind på sin PCér. Gemmer det ved fami-liens notater. Bruger det eventuelt som udgangspunkt ved næste terapi, ellr osse starter de på en ny.Art Fishers tilgang til klienterne bar præg af en meget, meget stor re-spekt for klienterne og deres liv. De liv, som var præget af vold, smerte og utilstrækkelighedsfølelse. Han sammenlignede det at få klienter til at åbne sig - at brede sine historier

3. Dokumenterhvordan klienten har det medeffekten af sine handlinger/ sin væremåde. Vise kompleksiteten.

1. Dokumentation af problemet. Den tynde historie.Nedskriv ”jeg slår min kone”, ”jeg drikker”, hun er en led kone”.

2. Kortlægning af effekten af problemet. Her fremdrages håb, drømme, hvad det gør ved konen, at jeg slår m.v.

4. Hvad er det, der gør, at jeg har det sådan? Noter dilemmaet i ”hvad jeg ønsker og hvad jeg gør”

ud – med den fantastiske følelse man havde, hvis man fik en vild fugl til at spise af hånden.

Til slut vil jeg lade nogle citater af Art Fisher stå og glimte for sig selv:

”Det duer ikke at tænke konformt i terapi. Økonomer får os til at tænke konformt.””Hvordan kan vi ære folk med deres forfærdelige historier?””Min egen historie om kærlighed og sårethed har gjort mig, til den jeg er.”

”Som terapeut skal man ikke udøve en heroisk indsats, men skal have lyst til at være nysgerrig, have den i sig. For hvis man er heroisk i terapi, må klienten være det modsatte, en skurk, en fej, en kryster eller andet.””Problemet ved at arbejde meget narrativt kan være, at det bliver tek-nikken, der fylder i hjernen og ikke nysgerrigheden.”


”Ægteskabet kan adskilles fra seksualiteten, som på sin side kan adskilles fra forældreskabet; forældreskabet mul-tipliceres med skilsmissen; det hele divideres afhængigt af, om man lever sammen eller hver for sig; hvorefter det løftes op i anden potens som følge af muligheden for at bo forskellige steder og hele tiden tage tingene op til revision. Til højre for lighedstegnet giver dette regnestykke et temmelig stort tal, som hele tiden forandres. Tallet udtrykker den mangfoldighed af umiddelbare og indbyrdes forbundne livsformer, som i dag i stadig større udstrækning skjuler sig bag de så velkendte og uforanderlige ord `ægteskab´ og `familie´”(Beck 1986:190).

Tyve år efter ovenstående citats problematisering af familien, er det spørgsmålet, om vi i dag ved hvad vi taler om, når vi henholdsvis dis-kuterer, analyserer, kritiserer, dyr-ker og eksponerer familien i vor tid. På den baggrund er det mit ærinde i nærværende artikel, at rydde lidt op i forståelsen af familiebegrebet1.

Først gør jeg kort rede for kerne-familiens idéhistoriske opkomst, hvorefter jeg giver nogle eksempler på hvordan kernefamiliens ’for-fald’, ’opløsning’ eller ’forandring’ beskrives af nutidige samfundsteo-retikere. Til sidst beskrives hvilke implikationer familiens forandring får for den offentlige fælles forstå-else af hvad familien er, og som berører eksempelvis familiepolitik, pædagogik, familieterapi og ændrer pædagogens, lærerens, familietera-peutens eller psykologens rolle.

HistorieFor at beskrive kernefamiliens ide-historiske opkomst griber jeg til to klassiske hovedværker inden for familiens socialhistorie: Edward Shorters Kernefamiliens historie (1975) og Philippe Ariès’ Barndom-mens historie (1960 på dansk 1982).Overordnet set placerer de begge kernefamiliens opståen i oplys-ningstiden i 1700-tallet hvor Kant og Rousseau dominerer filosofien og udgiver hver deres pædagogik i henholdsvis 1803 og 1762. Ker-nefamilien opstår således parallelt med pædagogikkens indtog, fordi pædagogikken er kundskaben om, hvordan man danner mennesker, og familien er stedet hvor disse menne-sker, der skal kultiveres, udklækkes. Derfor hænger kernefamiliens histo-rie sammen med pædagogikkensOg det vender jeg tilbage til.

Agnete Braad er idehistoriker fra århus Universitet. Hendes speciale er familiens idehistorie. Agnete har bidraget med kronikker i politikken og Information i forbindelse med den offentlige debat om familien. I oktober inviterede STOK-Østjylland Agnet Braad til at igangsætte den lokale debat om: ”Hvordan skal vi forstå, at der netop nu er to hovedstrømninger i familie- og børnebehandlingsarbejdet?”Agnetes oplæg (nedenstående artikel) rejste spørgsmålet: ”Hvor skal man overhovedet hjælpe familien hen?” Et presserende spørgsmål for alle os, der arbejder med familiebehandling og lignende, både i den offentlige og den private sektor.

Familien efter kernefamilien

I overgangen fra den traditionelle storfamilie til kernefamiliens opstå-en identificerer Shorter en sentimen-talitetsbølge, der gør sig gældende på tre områder af den menneskelige tilværelse og muliggør kernefami-liens fremkomst: Den romantiske kærlighed mellem mand og kvinde, den moderlige kærlighed til barnet og familiens afgrænsning fra det omgivende samfund og fællesskab.I en kombination af disse elementer opstår kernefamilien som et udtryk for en bevidsthedstilstand i familien, hvor disse tendenser kan komme til udfoldelse. Kernefamiliens struk-turering – at man afgrænser sig fra de kollektive fællesskaber - imøde-kommer de nye behov for intimitet, som knytter sig til netop den roman-tiske kærlighed, moderkærligheden og hjemliggørelsen.Når Shorter beskriver kernefamilien som en bevidsthedstilstand refererer

ArtikelArtikel

Artikel


det til familiens selvforståelse. Der knytter sig en ny solidaritetsfølelse til kernefamilien, der binder hvert enkelt medlem til denne enhed i en afskærmning fra fællesskabet. Man gifter sig i stigende grad med den, man elsker, på trods af fælles-skabets råd og formaninger, og den romantiske kærlighed har således en socialt ekskluderende effekt. Den følelsesmæssige hengivenhed med-fører nemlig at ægteparrene gør sig fri af overvågning og fællesskabets fordomme. Moderkærligheden er ligeledes et værn mod fællesskabet, idet det for moderen med kernefamiliens stan-dardiserede arbejdsdeling for første gang bliver et ideal at tage sig af sine børn, pleje dem og interessere sig for deres velbefindende. Udfol-delsen af moderkærligheden hænger sammen med en ny viden om bør-neopdragelse og hygiejne, der når forældrene i oplysningstiden.Solidariteten og hjemliggørelsen af familielivet skaber således ifølge Shorter en attraktiv enhed, der udelukker den traditionelle veksel-virkning med omverdenen og det omgivende fællesskab. Man tilbringer mere og mere tid i hjemmet og med familien og langt mindre tid med kammeratskabs-grupper, naboer, arbejdsfæller og andre. Familiens intimsfære opstår og privatlivets intimitet sejrer over fællesskabet. Der bliver således tale om, at kernefamilien samler sig om sig selv, og at de bånd, der tidligere pga. gensidige støttefunktioner knyttede familien til bekendte og folk i nabolaget, svækkes betyde-ligt.Kernefamilien fungerer som til-flugtssted fra den fremvoksende konkurrencebetonede og ofte bru-tale handels- og industri verden og mand og kone skal i kernefamilien finde trøst og åndelig energi i hin-andens selskab. Især skulle kvinden med et godt slidt udtryk fra det nit-tende århundrede, fungere som en `trøstens engel´. Kernefamiliens strukturering base-rer sig naturligvis på industrialise-ringens og urbaniseringens stigende opdeling hjem og arbejde som

ikke var til stede i det traditionelle samfund, og hermed også på den opdeling af kønsrollerne, der bliver kernefamiliens varemærke i 200 år frem.

Ariès kommer i Barndommens hi-storie naturligvis med nogle af de samme historiske betragtninger som Shorter, men hans fokus er et andet.Ifølge Philippe Ariès er ’opfindelsen af barndommen’ helt central i ker-nefamiliens idé. Han mener simpelthen, at kernefa-milien opstår i en centrering om-kring og fokusering på barnet, der er ny. Hans påstand er, at barndom-men ikke fandtes i det traditionelle samfund, men opfindes på grund af pædagogikkens og skolens indtog eller groft sagt oplysningsprojektet. For oplysningens tro på fremtiden er naturligvis en tro på barnet. De pædagogiske ideers udvikling og den heraf følgende skolarisering er altså ifølge Ariès hovedårsag til forandringen af middelalderfamilien og opkomsten af kernefamilien og det, der så at sige får kernefamilien til at trække sig sammen om barnet, som sit nye projekt. Barnet var i middelalderen ikke ad-skilt fra de voksne og deres sociale omgængelighed, hvorfor barndom-men ikke tænktes radikalt anderle-des end voksenlivet. Man kendte ikke til uddannelse, og der var end-nu ikke tale om den adskillelse af privatliv og arbejdsliv, der kommer til at kendetegne industrialiseringen. Ifølge Ariès var der groft sagt ikke tale om kærlighed mellem forældre og børn i det traditionelle samfund. Shorter taler modsat Ariès ikke de-cideret om manglende kærlighed i middelaldersamfundet, men snarere at kernefamiliens ekskluderende rum ikke var defineret, og at man derfor så at sige ikke havde plads til at dyrke sin individuelle forældre-barn relation.I de fattige familier, hvor børnene blev sendt ud for at tjene, kunne fa-milien ifølge Ariès ikke give næring til nogen dyb, eksistentiel følelse mellem forældre og børn. Familien var derfor blot en samfundsmæssig

snarere end en følelsesmæssig rea-litet, i den forstand at forældrenes interesse i børnene alene skyldtes forhåbningen om, at mindst et af dem skulle føre navnet, gården og slægten videre. Der bliver ifølge Ariès lige så langsomt tale om en ændret fami-liefølelse i løbet af 1600-tallet, som ændrer synet på barnet og herved også familiens karakter, idet den centrerer sig om barnets opdragelse og moralisering. Begrebet barndom opstår som en betegnelse for en art karantæneperiode, hvor skolen forbereder barnet på indlemmelse i voksenlivet. Det er netop adskillelsen mellem den private opdragelse og skolens, der fører den ændrede familiefølelse med sig. At sende børnene i skole er en ny måde at tage vare på dem på, som markerer, at de skal noget andet end de voksne.Kernefamilien isolerer sig altså i stigende grad fra andre familier i en optagethed af dens egne børn, hvil-ket hos Shorter blev defineret som ’etableringen af den hjemlige rede’.En besættende kærlighed til børnene kommer til at dominere samfundet fra 1700-tallet, da privatlivet og en øget intimitet vinder frem og familien i stigende grad holder den bredere familie og det sociale net-værk på afstand. Pædagogikkens og skolens fremtogt sår herved ifølge Ariés frøene til kernefamilien. Om skolens betydning for ændringer i familien siger han: ”Det følelses-mæssige klima var herefter et helt andet og nærmede sig vores, som om den moderne familie [kerne-familien] opstod, samtidig med skolen, eller i det mindste samtidig med den almindelige vane med at opdrage børnene gennem skolen” (Ariès 1960: 236).Barndommen bliver gjort til no-get særegent, og får mere og mere plads i dannelseslitteraturen efter 1750, hvor håndbøger vedrørende forældrenes og familiens pligter og ansvar over for barnet dukker op. ’Barndommens konstruktion’ får derfor betydning for familiefølelsen, idet barnet nu er et særegent og uerstatteligt væsen, som forældrene

ArtikelArtikel


elsker og bekymrer sig om.”Man trøster sig ikke [længere] over tabet af et barn, med håbet om et nyt” (Ariès 1960: 275).Denne tanke er radikaliseret i det senmoderne samfund, hvor alle børn er ønskebørn, som næsten ingen mister. Forældrenes fokus skifter så-ledes fra at forlade sig på børnenes skæbne, til at blive bevidst om, hvad de kan gøre for deres børn og disses fremtid. Dette sker fx: via hygiejne, der øger overlevelsesmulighederne, og skolegang, der sikrer deres frem-tid som oplyste borgere, der kan begå sig i samfundet. Forholdet til barnet på baggrund af skolens og oplysningspædagogikkens indtog er altså ifølge Ariès nøgleordet i for-ståelsen af ideen om kernefamilien. Kernefamiliens opstod og fik såle-des sin glansperiode på baggrund af nogle specifikke historiske forud-sætninger. Andre forudsætninger får igen kernefamilien til at forandre sig radikalt to hundrede år efter dens opståen.Shorter er den af de to der kommer med et bud på, hvad der afstedkom-mer kernefamiliens fortrængning efter 1960. De tre aspekter i hans fremtidsscenarium lyder således: En intensivering af det erotiske element i parforholdet, kvindens økonomi-ske uafhængighed, ødelæggelsen af den hjemlige rede. Den seksuelle frigørelse medfører ifølge Shorter at parforholdet får den seksuelle tiltrækning som et centralt grundlag, og fordi et så-dant grundlag er let at ryste, stiger risikoen for ægteskabets opløsning. For det andet medfører kvindernes økonomiske uafhængighed mulig-heden for, at de kan trække sig ud af uønskede eller problematiske forhold, hvorfor forholdet skal være mere attraktivt end førhen, for at kvinden vil blive i det. Det tredje aspekt - ødelæggelsen af den hjem-lige rede- sigter til dette at den spi-rende ungdomskultur fra 1960´erne begynder at trække teenagere ud af familiekredsen. Sidstnævnte forhold kombineret med dette at moderen ikke længere føler personlig til-fredsstillelse ved hjemlige sysler og børnepasning, er med til at opløse

reden og den familiære intimsfære, fordi der ganske enkelt mangler del-tagere til opretholdelsen af samme. Der begynder groft sagt at blive mere interessant uden for hjemmet. Shorter leverer således et bud på tre historisk nye tendenser, der for ham at se vil opløse kernefamilien og tegne den senmoderne familie.

AktualitetHvis man med Ariés og Shorter i ryggen bevæger sig frem i tiden til to fremtrædende senmoderne socio-loger, kan man se, at kernefamilien, der i sin storhedstid var et selvfølge-ligt og privat rum for intimitet, trøst og socialisering, i dag overordnet set er blevet et frivilligt, provisorisk og et velovervejet snarere end et selvfølgeligt fællesskab.De tendenser til kernefamiliens opløsning som Shorter identifice-rede, er simpelthen radikaliseret i det senmoderne. Ulrich Beck karak-teriserer i sin verdensberømte bog Risikosamfundet i 1986 familien så-ledes: ”Ægteskabet kan adskilles fra seksualiteten, som på sin side kan adskilles fra forældreskabet; foræl-dreskabet multipliceres med skils-missen; det hele divideres afhængigt af, om man lever sammen eller hver for sig; hvorefter det løftes op i an-den potens som følge af muligheden for at bo forskellige steder og hele tiden tage tingene op til revision. Til højre for lighedstegnet giver dette regnestykke et temmelig stort tal, som hele tiden forandres. Tal-let udtrykker den mangfoldighed af umiddelbare og indbyrdes forbund-ne livsformer, som i dag i stadig større udstrækning skjuler sig bag

de så velkendte og uforanderlige ord `ægteskab´ og `familie´”(Beck 1986:190). Familien er således ifølge Beck som en følge af indi-vidualiseringen blevet en størrelse, hvis udformning, betydning, konse-kvenser og paradokser den enkelte selv må definere og løse. Individet skal vælge sine familiære relationer aktivt til, eftersom den traditionelle binding til kernefamilien, hjem-met og lokalsamfundet, der var karakteristisk i industrisamfundet er ophævet. Men familien efter kernefamilien er ifølge Beck ikke blevet fuldstændig vilkårlig, men er altså forandret. Kernefamilien er afløst af det, som Beck og hans kone Beck-Gernsheim betegner:’The normal Chaos of Love’. Her-med mener de, at ’familien’ altid afløses af: ”The family (…) Only different, more, better: the negoti-ated family, the alternating family, the multiple family, new arrange-ments after divorce, remarriage, di-vorce again, new assortments from your, my, our children, our past and present families”(Beck/Beck-Gern-sheim 1995:2). Ud over kvindefrigørelsen, den seksuelle revolution, og velfærds-statens udvikling der har øget om-sorgsprofessionernes overtagelse af familiens funktioner, har det træk ved moderniteten som man kalder individualisering siden 1960´erne ændret individets selvforhold og herved også forståelsen af familien. Individualisering er den overord-nede betegnelse for en proces, der frisætter det enkelte individ fra kollektive tvangssammenhænge til fordel for et liv, hvor alle afgørel-ser fra små valg i hverdagslivet til store eksistentielle spørgsmål som `hvem er jeg?´ og `hvilket liv skal jeg leve?´, skal træffes og besvares af det individuelle menneske selv. Individualisering betyder at livsfor-løbet ikke er forud givet, men må skabes af hver enkelt. Den første fase i Becks forståelse af individualisering er: En frisættelse af individet i kraft af en løsrivelse fra traditionen og feudale samfunds-mæssige bindinger stænder, lands-


forhold. På traditionens, fællesska-bets og ikke mindst kernefamiliens plads, indfinder der sig nogle nye strukturer – arbejdsmarked, vel-færdsstat, uddannelse, lovgivninger etc. der alt sammen binder den en-kelte på nye måder, men samtidig opbløder individets bindinger til sociale fællesskaber som eksempel-vis klassen eller familien.Dette har naturligvis store konse-kvenser for familien som fælles-skabsfigur. Beck hævder, at den in-stitutionaliserede individualisering ligefrem modarbejder familiære fællesskaber, og rejser spørgsmålet om, hvorvidt individualiseringen overhovedet leverer et grundlag for `varige sociale livssammenhænge´. Individualiseringen vilkår medfører fx at vi ikke gifter os fordi traditio-nen påbyder det, men på baggrund af et individuelt valg, som vi fore-tager med bevidstheden om at man kan lade være. Et ægteskab er der-for blot én mulighed blandt andre livsformer og vi bringer hele tiden bevidstheden om at det kunne være anderledes med ind i forholdet. Eksempelvis betyder andres skils-misser at det bliver en mulighed for en selv. Når familiens fælles-skab ikke længere er givet, skal det løbende legitimeres af den enkelte selv under henvisning til følelsen af kærlighed og personlig lykke.

Den ny familieHvad betyder det, at kernefamiliens selvfølgelige fællesskab er ophævet, og at vi selv skal definere hvad en familie er og hvordan, med hvem, hvornår og hvor mange gange vi vil danne familie?

byfællesskaber etc. samt en integra-tion eller opsamling af individet i en ny form for socialisering. Det sidste betyder først og fremmest national-statsfællesskabet, de sociale klasser, kernefamilien og lønarbejdet.Ifølge Beck gør der sig efter 1960 en ny fase af individualiseringen gældende. Det er den, han kalder ’institutionaliseret individualise-ring’, som repræsenterer et massivt udbredt og demokratiseret vilkår. Velfærdstatens sociale sikkerheds-net, stigende velstand, uddannelses-boom, øget arbejdsmarkedsdelta-gelse har mindsket afhængigheden af kollektive livsformer, hvorfor de førnævnte erstatnings-fællesskaber som kernefamilien og klassen æn-drer karakter og ikke længere har betydning. Metafysikkritikken sejr har afstedkommet at individet kun har sin egen autoritet at forlade sig på, idet alle andre henvisningsin-stanser er forsvundet. Nivelleringen af fællesskabernes naturlige autori-tet fører således til en opskrivning af den enkeltes autoritet som herre i sit eget liv. Fællesskaberne er desuden ikke længere hierarkiske som i det klassiske verdensbillede men side-ordnede, hvorfor bestemte fælles-skaber i princippet ikke kan udråbes som værende bedre, mere naturlige, gyldige etc. end andre. På den bag-grund skal halvfjerdsernes kritik af og opgør med kernefamilien forstås. At individualiseringen er institu-tionaliseret betyder, at de centrale institutioner i Vestens moderne samfund er rettet mod det enkelte individ og ikke mod familier eller andre fællesskaber.I den samfundsmæssige orden og kategorisering eksisterer man så at sige kun individuelt, hvilket ifølge Beck er med til at indprogrammere en individualisme i samfundet. Po-litiske og sociale grundrettigheder er nu rettet mod det enkelte individ som eksempelvis retten til at få et barn eller det forhold, at dagpenge-satsen er uafhængig af en eventuel samlevers indkomst.Derfor tilskynder samfundets indret-ning så at sige til at leve sit eget liv, uden at være bundet af eller skulle referere til ens familiemæssige

Det betyder først og fremmest, at familien er blevet et individuelt gør-det-selv-fællesskab.Der er ikke tale om en ny stor for-tælling, der erstatter kernefamiliens ide. Men selvom vi ikke har fået en ny kulturel nøglefortælling om familien giver det efter min overbe-visning ikke længere mening at tale om kernefamilien. Man henviser med kernefamiliens begreb til en bestemt utidssvarende forestilling, der baserer sig på en sammentænk-ning af romantisk kærlighed, par-forhold, ægteskab og forældreskab, som ikke længere er selvfølgelig.I et forsøg på at identificere, hvad der gør sig gældende i familien efter kernefamilien, kan man analysere familiens skelet som stadig udgøres af de centrale elementer: kærlighed, parforhold og forældreskab. Spørgs-målet er, hvad vi ifølge de senmo-derne teoretikere kan forstå ved disse størrelser i dag? Beck og hans kone Elisabeth Beck-Gernsheim (The normal Chaos of Love 1995) og Giddens (Intimitetens forandring 1992) har nogle bud. Beck og Beck-Gernsheim karakteriserer vor tid som en ny æra kendetegnet ved: ”a collision of interests between love, family and personal freedom”(Beck/Beck-Gernsheim1995:1). Den personlige frihed som et posi-tivt træk ved individualiseringen, er samtidig det, der kolliderer med fællesskaber som familien. I forbin-delse med kærlighedens status argu-menterer både Beck, Beck-Gerns-heim og Giddens overordnet for, at vi har fået mere behov for kærlighe-den, men at den har vanskelige be-tingelser i senmoderne parforhold. Kærligheden er det eneste kit, der skal holde sammen på forholdet fordi vi ikke længere er afhængige af at leve sammen for at klare os, hvilket overbelaster kærligheden. Derfor er familien:

‘The normal Chaos of Love’: ”it is no longer possible to pronounce in some binding way what family, marriage, parenthood, sexuality or love mean, what they should or could be; rather, these vary in sub-stance, exceptions, norms and mo-rality from individual to individual and from relationship to relation-


ship” (Beck og Beck-Gernsheim 1995:5).

De sociale bindinger, der tidligere fulgte en bestemt skabelon, er nu uddifferentieret på den enkeltes valg, hvilket medfører variationer over temaet kærlighed og parfor-hold. Kærligheden fremstår mere central i dag, fordi konflikterne i familie- og kærlighedsforhold som en følge af velfærdsstaternes øgede forsørgelse og ligestillingen ikke længere kan gemmes bag kampen for det daglige brød. Derfor er det åbenlyst kærligheden der svigter, hvis familier går i opløsning nu til dags. Men ifølge Beck har vi mere brug for kærlighed intimitet og tryg-hed end nogensinde før. Han mener ligefrem at kærligheden er blevet vor tids sekulære religion:

”A lot of people speak of love and family as earlier centuries spoke of God. The longing for salvation and affection, the fuss made over them, the unrealistic pop-song tru-isms hidden deep in our hearts – all this smack of religiosity, of a hope of transcendence in everyday life”(Beck og Beck-Gernsheim 1995:12)

Vi lever sammen under henvisning til kærligheden, og det er ikke mo-ralsk forkasteligt at blive skilt under henvisning til kærligheden. Når vi elsker en anden, så går vi, og går altså igen efter kærligheden. Vi dyr-ker og bekender os så at sige ifølge Beck til den romantiske kærligheds ide, og vores morale er at følge vores hjerte. Håbet om at kærlig-heden kan få transcendent karakter, - at lynet slår ned - er paradoksalt nok ifølge Beck blevet forstærket, jo vanskeligere folk har fået ved at opretholde livslange kærlighedsfor-hold. Derfor mener han at ”jo mere traditionen smuldrer, desto større forhåbninger stilles der til parfor-holdet” (Beck 1986:186). Giddens er sådan set enig med det sidste citat af Beck, men han me-ner, at vi som en følge af de mange brudte forhold og skilsmisser vi er vidne til, simpelthen begynder at elske anderledes forbeholdent i udgangspunkt. For ham er kærlighe-

den blevet anti-romantisk.I Intimitetens forandring (1992) lancerer Giddens begrebet konflu-erende kærlighed (min overs.):

”Confluent love is active, contingent love, and therefore jars with the `for-ever´, òne-and-only´ qualities of the romantic love complex” (Gid-dens1992:61).

På senmoderne vilkår kommer vi ifølge Giddens ikke langt med den romantiske kærlighed, hvorfor kær-ligheden har fået en anden karakter, der er forbundet med vores nye re-fleksive måde at indgå i parforhold på. Det kan ikke længere nytte no-get at tro på den eneste ene, når det viser sig, at der finde flere èneste ene´r´ i løbet af de fleste moderne menneskers liv. Konsekvensen er, at håbet om den livslange romantiske kærlighed til et andet menneske bli-ver utidssvarende. Det ligger netop i Giddens begreb om konfluerende kærlighed, at kærligheden er betin-get modsat betingelsesløs. Den kon-fluerende kærlighed er derfor selv-stændiggjort i forhold til ideen om familien. Det samme er parforholdet ifølge Giddens fordi det har karakter af et ìndtil videre´. Giddens kalder det for det `rene forhold´ og sigter hermed til:

“a social relationship [which] is en-tered into for its own sake, for what can be derived by each person from a sustained association with another; and which is continued only in so far as it is thought by both parties to deliver enough satisfactions for each individual to stay within it”(Giddens 1992:58).

At forholdet er rent, betyder at det er anti-romantisk. Man revurderer hele tiden forholdet mens det står på, for at være parat til at vælge det fra, hvis det ikke giver det forven-tede afkast.De involverede parter forhandler sig frem til betingelserne for lige præcis deres relation. Det er ikke blot selve det at være sammen, man skal være enige om, men også hvorledes dette samvær skal være. Når parforholdet ikke er givet af normer, bliver disse intime relationer ifølge Giddens konstant underkastet individets re-

fleksivitet. Derfor er et senmoderne kærlighedsforhold i Giddens optik mere en kontinuerlig forhandlings-relation og som sådan en del af selvets refleksive identitetsdannel-se, end det er et romantisk skæbne-fællesskab, der nødvendigvis fører ægteskab og børn med sig. At kærligheden alene har svært ved at binde, er forbundet med den ambivalens der er knyttet til sam-livet i det senmoderne, og som er med til at overbelaste kærligheden: Kærligheden til den anden træk-ker i retning af pardannelse, mens personlig frihed, individualisering og trangen til at realisere sig selv undergraver forestillingen om det fælles liv. I ændringen af familien efter kernefamilien spiller ligestil-lingen og kvindens forandrede liv en stor rolle. Beck er inde på, at kernefamilien baserede sig på den ulighed eller den bestemte forde-ling af livsopgaver i forhold til kønnet, der dengang herskede mel-lem mænd og kvinder. Ifølge Beck ændres og problematiseres familien som en følge af ligestillingen, fordi man ved ligestillingens fremme dræber en af kernefamiliens væ-sentligste forudsætninger. Kerne-familien som ide var fuldstændig afhængig af kønnenes ulighed. Becks tese er derfor, at ”jo mere den faktiske ligestilling øges desto mere sættes der spørgsmålstegn ved familiens grundlag (ægteskab, sek-sualitet, forældreskab osv.)”(Beck 1986:174). Kønsrevolutionen har så at sige hevet gulvtæppet væk un-der kernefamilien, og det er derfor absurd at fastholde ideen om kerne-familien når kønnenes ulighed var dens væsentligste forudsætning:

”The tension in the family today is the fact that equality of men and women cannot be created in an institutional family structure which presupposes and enforces their inequality” (Beck 2002: forord).

Kvinderne er efter Becks mening dem, der har det sværest i de sen-moderne familier, fordi de skal balancere mellem at stifte fami-lie, gøre karriere og bruge deres personlige frihed. De er så at sige


fanget et sted i individualiserings-processen, hvor kernefamiliens kvinderolle er outdated samtidig med at den nye, selvstændige, selvforsørgende kvinde endnu ikke har rystet ansvarsfølelsen for hjem og børn fuldstændig af sig endsige defineret sig udelukkende som kar-rieremenneske. Kvindens frigørelse fra kerne-familiens husmoderidentitet har desuden undergravet forestillingen om at kærlighed er lig med ægte-skab og børn. Derfor skal kvinden som autonomt individ konstruere en ny refleksiv selvopfattelse, som inkluderer en forholden sig til moderskab, kærlighedspartner og arbejdsliv som selvstændige stør-relser. Det er ikke kun ligheden og den manglende afhængighed parterne imellem, der er problema-tisk for familien i dag. Beck mener også, at den samlede arbejdsbyrde for den enkelte familie er blevet større, hvilket presser det familiære fællesskab og særlig kvinden yder-ligere: ”Jobs are designed in such a way that employees are supposed to be relieved of everyday chores by someone else working silently in the background – but women who go out to work, instead of being re-lieved of these chores, have to per-form them not only for themselves but to a large extent also for their husband and children”(Ibid:66).

Ifølge Beck er det moderne ar-bejdsmarked så krævende, at det burde forudsætte at ens partner gik derhjemme. Men når begge er udearbejdende, er det kvinden, der i de fleste tilfælde så at sige kommer på overarbejde. Hvor kærlighed, ægteskab og børn var forbundne elementer i forestillingen om ker-nefamilien, er disse størrelser såle-des ikke nødvendigvis forbundne i forestillingen om familien i det senmoderne. Familiens struktur er i dag mangfoldig, og familiens ide er ikke længere en sammentænk-ning af kernefamiliens elementer. Kærlighed, parforhold, ægteskab og forældreskab kan i dag tænkes selvstændigt og skal legitimeres selvstændigt under henvisning til individuelle ønsker.

Forældreskabet er i høj-sædetDet at få børn er i dag et personligt, gennemtænkt og planlagt projekt som qua den moderne fertilitets-teknologi og udvidede muligheder for adoption ikke altid hænger sam-men med et ægteskab eller med en partner i det hele taget. Forældre-skabet er nu en selvstændig idé, hvis realisering har mangfoldige former. Forældreskabet er derfor i vore dage hverken biologisk betin-get eller betinget af et samliv, men er en individuel rettighed som man på den ene eller anden vis kan gøre brug af. Dette influerer på fores-tillingen om familien, fordi det nu bliver uklart hvorvidt forældreskab relaterer sig til familien eller til den enkeltes liv:

”It is no longer clear wheather one should conceive and raise a child inside or outside the family, whether the father is the man one should live with or the man one loves who is living with somone else or wheather one should do any of these things before, after or while concentrating on one´s career”(Beck/Beck-Gernsheim 1995:15).

Forældreskabets udformning er således langt fra entydigt eller selvfølgeligt for de senmoderne individer, fordi der er langt flere muligheder og herved afgørelser forbundet med at sætte børn i ver-den end det var tilfældet i 1950. Fertilitetsstatistikkerne i de højtud-viklede europæiske kulturer beretter

om faldende fødselstal gennem sid-ste tredjedel af det 20. århundrede. Samtidig er der dog intet der tyder på, at folk er holdt op med at ønske sig børn. Tværtimod vidner homo-seksuelles kamp for retten til adop-tion og kunstig befrugtning samt de mange og omkostningsfulde fertili-tetsbehandlinger der i det hele taget foretages i disse år om, at forældre-skabet er blevet uhyre vigtigt i det senmoderne liv. Der er derfor ifølge Beck og Beck-Gernsheim tale om et paradoks i udviklingen angående forældreskabet. Som sagt kan kærligheden i det senmoderne tænkes adskilt fra æg-teskabet og forældreskabet tænkes adskilt fra parforholdet. Men inden da fandt den radikale adskillelse af sex og forplantning sted med præ-ventionens opfindelse, med P-pillen og den frie abort. Og det er måske netop denne adskillelse der har banet vejen for de andre. Giddens hævder at seksualiteten nu er blevet ’plastisk’, idet der så at sige ikke risikeres noget med den, idet sek-sualiteten ikke peger naturligt frem mod reproduktion og forældreskab. Børn er følgelig ikke længere nogle der kommer dumpende, men er vel-tilrettelagte og timede ønske-børns projekter. Hvis man har realiseret sig selv for længe til at man kan få dem af naturlig vej, så kan man få hjælp af fertilitetsteknologien, ef-tersom forældreskab er en rettighed i vore dage. En individuel rettighed vel at mærke. Når jeg hævder, at forældreskabet er adskilt fra forestil-lingen om familien, så er det fordi, at en kvinde i dag kan vælge om hun vil have et barn med en mand hun lever sammen med, få et barn med ham og dele forældreskabet uden et leve i parforhold eller even-tuelt - pga. den sociale stigmatise-rings forsvinden - få et barn alene med eller uden kendskab til barnets far. Forholdet til barnet når det først er der, er derimod ubrydeligt og ikke til forhandling. Og netop det ubrydelige bånd som forældreskabet udgør, er ifølge Beck noget af det eneste der kan forankre individet i et gennemindividualiseret samfund. Derfor er forældreskabet kommet i


høj kurs. Forældreskabet er ligefrem ifølge en dansk socialforsker i mod-sætning til ægteskabet kommet i højsædet som den ultimative forank-rende, meningsfulde og ubrydelige relation. Noget tyder altså ifølge Beck og Beck-Gernsheim på, at væksten i antal af mennesker der vil gå gennem adskillige behandlinger for barnløshed skyldes, at barnet er blevet dén eneste mulige forankring i verden og fordi barnet er blevet en følelsesmæssig forbrugsgenstand i individets eget personlige projekt:

”having children is no longer prima-rily understood as a service, a kind of devotion or social obligation. Instead it is admitted to be a way of life in which one pursues one´s own interests”(Münz 1983:39 i Beck og Beck-Gernsheim 1995:105).

Det at sætte børn i den senmoderne verden er tilsyneladende i mindre grad end på kernefamiliens tid base-ret på den enkeltes følelse af at være socialt forpligtet over for skabelsen af en fælles fremtid af nye borgere.Aftraditionaliseringen, afstandardi-seringen og pluraliseringen af vores samlivsformer har således ført nye forståelser af familien med sig, der har splittet ideen om kernefamilien ad. I dag er forældreskab ikke nødven-digvis forbundet med kærlighed og parforhold, og kærligheden er ikke nødvendigvis knyttet til familie eller ægteskab. Familien er groft sagt blevet et personligt gør-det-selv fæl-lesskab. Man lever i familien for sin egen skyld, hvorfor elementer som forældreskab, parforhold og kærlig-hed er en del af individets måde at forstå sig selv på.

StrategiSelvom forestillingen om kernefa-milien som beskrevet med Shorter og Ariès i realiteten hører fortiden til, så lever kernefamilien som værdi stadigvæk. Kernefamilien har som ’socialt paradigme’ hersket i ca. 250 år, og har nu karakter af en roman-tisk forestilling om den ’naturlige’ og ’rigtige’ familie, selvom familien opleves anderledes i dag, og det kaster forskellige problemstillinger af sig. I det private opleves skilsmisser og samlivsproblemer eksempelvis som en personlig fiasko, selvom der er tale om, at samfundets udvikling, li-gestilling og arbejdsmarkedets krav og strukturer besværliggør familiens harmoniske samliv ’til døden os skiller’.Teoretisk spærrer begrebet om kernefamilien på uhensigtsmæssig vis for nye forståelser inden for det familieteoretiske felt, fordi man forveksler familiens struktur med familiens ide. Derfor lyder min diagnose af familien i dag: at fami-lien har ondt i selvforståelsen. Det viser sig ved, alle de kontraster der gør sig gældende i vores kultur an-gående familien. Eksempelvis opret-ter vi et familieministerium præcis i de år, hvor det er blevet allermest utydeligt hvad familien er. Her laver man på den ene side anti-skilsmisse kampagner der skal forebygge brud (kernefamiliens opløsning) samtidig med at lave nye tidssvarende lov-givninger, der giver lesbiske ret til adoption og insemination til enlige etc. DR har tårnhøje seertal til Krø-niken og Matador og de sender sam-tidig en masse populære program-mer, hvor eksperter lærer os at leve sammen og at opdrage vores børn = altså at lære at være en familie. Men der findes sågar også et program, hvor man bare ser en familie leve sit liv, med alle de sorger og glæder det byder på – som om det var interes-sant eller eksotisk.Ikke bare populærkulturen og fami-liepolitiken er fyldt med kontraster. Forældreskabsforestillingen er også ambivalent: folk venter alt for længe med at få deres velovervejede øn-skebørn og skal derfor i stigende

grad have hjælp fra fertilitetstek-nologien, hvilket ikke længere er tabu-belagt, men snarere en ’ser-vice’ man har ret til. Der findes nu mulighed for at bestille et barn med et bestemt køn, og man kan også i fx USA vælge sæddonorer der skal ligne bestemte Hollywood-stjerner. Der er tale om en øget bevægelse i retning af forskellige slags ’kunstigt forældreskab’, men på den anden side kan man i disse år registrere en øget interesse for slægtsforskning og at adoptivbørn vil finde deres rødder. Fortalere for at sæddoner registrene skal åbnes, mener, at det allervigtigste for et menneske er at vide, hvor dets gener og blod stam-mer fra. En anden kontrast i forestillingen om familien viser sig ved, at alt det, man skal opfylde for at få lov til at adoptere, jo ikke altid er opfyldt hos familier, der får børn af naturlig vej, eller går i en sædbank. Forestillingen om hvad en familie er, er således kontrastfyldt selvom vi har tonsvis af eksperter i parfor-hold, sex, børneopdragelse, rengø-ring, madlavning, konfliktmægling osv., der burde kunne optimere samlivet og skabe den perfekte har-moniske familie.Men hvorfor dyrker vi så offentligt kernefamilien som værdi i dag? Fordi staten har det svært uden en fælles ide om familien. Kernefami-lien fødtes jo i oplysningstiden hvor staten var afhængig af familien for at uddelegere viden til folket gen-nem skolebørnene for den fælles fremtids bedste. Kernefamilien stod så at sige i almendannelsens tjene-ste. Det er jo alt andet lige lettere at lave en almen dannelse, hvis man har en fælles grund som ek-sempelvis dette at reproduktionens socialisering varetages i en homo-gen familietype. Kernefamilien var i udgangspunkt forbundet med den politisk hensigtsmæssige forestil-ling at forældrene opfattede børne-ne som statens borgere, og ikke som deres egne private følelsesmæssige forbrugsgenstande, som ingen andre har forstand på. Når der ikke er én slags familie men alle mulige forskellige måder


at leve sammen, elske, få børn, dele bolig og økonomi på, så får of-fentligheden i form af pædagoger, lærere, terapeuter, psykologer etc. et problem. Alle i omsorgsprofes-sionerne er ansat i almenhedens tjeneste og skulle gerne komme med en eller anden fælles autoritet eller henvisningsinstans i ryggen. Men efter kernefamiliens forandring har vi ikke en bestemt ’rigtig’ ho-mogen forestilling om familien at komme med og som vi kan forsøge at almengøre. For hvem definerer egentlig hvilket familiært fællesskab der er hensigtsmæssigt? Og hvad en velfungerende familie er i dag? Der er mange eksempler på, at lærere og pædagogers problemer i folkeskolen og i daginstitutionerne udspringer af, de moderne familiers ændrede selvforståelse: at de forstår deres egne børn som helt særlige. Derfor siger Lars-Henrik Schmidt, rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet at der har sneget sig den misforståelse ind mellem forældrene og pædagogerne/lærere, at børnenes

ret til ikke at lide nederlag af foræl-drene forveksles med hvert barns ret til succes (stjerne for en aften-syn-dromet). Fra at familien var til for at varetage statens opgaver, såsom at udgøre en hensigtsmæssig ramme om skabelse af nye samfundsbor-gere, uddelegerer familierne i dag ifølge Schmidt nu opgaver til staten, fordi den ikke selv har tid til at løse dem. Og fordi familierne tror, at staten er til for dem, ligesom eleven tror, at læreren er til for ham eller hende. Der er således en tendens til at hver familie kræver særbehand-ling eller individuel behandling i de ting der angår deres børn. Vores manglende orientering mod fæl-lesskabet kan undergrave enhver familiepolitik, fordi der altid er nogle der ikke føler sig omfattet af eller tilgodeset af de tiltag, love og foranstaltninger man laver på om-rådet. Derfor er det naturligvis en trussel mod velfærdsstaten, hvis der ved familiepolitik forstås en vifte af særlige hensyn til alle de samlivs-former som mennesket anno 2006

praktiserer. Det kan umiddelbart afværges ved at staten i mangel af bedre forsøger at holde kernefami-lien ide i hævd. Men dyrkelsen af kernefamilien som værdi, er udtryk for samme strategi som at tisse i bukserne for at holde varmen. For de 250 år gamle idealer, er ude af trit med det liv, folk faktisk lever. Det forhold at familien fostrer indi-vider og ikke borgere, og at familien opfatter sig selv som brugere af samfundets servicesystem i henhold til dens egne behov som individer, åbner op for en kritik af familien som institution. Familien kan nem-lig ikke få særstatus som den sam-livsform alle ønsker eller bør ønske sig, hvis vi ikke kan blive enige om hvad det er for et fællesskab, og hvad der skal varetages her. Derfor er spørgsmålet om, hvor man over-hovedet skal hjælpe familien hen i dag presserende.(Footnotes)1 Denne artikel er den skriftlige udgave af mit oplæg i STOK Østjyl-land torsdag den. 26. okt. 2006

Husk at betale kontingent,

ellers er dette det sidste blad, du modtager...


ÅR

SM

ØD

E P

Å F

INS

K

v/ D

orte

Nik

olaj

sen,

STO

K’s

bes

tyre

lse

Jeg deltog som bestyrelsens repræ-sentant fra STOK i det finske års-møde i foråret 2006. Jeg har gået lidt og gemt på mine oplevelser og synes ikke at medlemmerne af STOK skal snydes for, at høre lidt om hvad der rører sig, højt mod nord.

Årsmødet foregik i Oulu, den fjerdestørste finske by, en universitetsby, 150 km. syd for polargrænsen.Finland er på nogenlunde samme størrelse som vi ind-byggermæssigt, med 5 millio-ner indbyggere. Der er1500 medlemmer i den terapeutiske forening. Der er kun en terapeutisk forening i Finland, den er også er også en brancheforening. Den samler således alle former for terapeutiske retninger, der er anerkendt.Der 562 deltagere i årsmødet. Alle finsktalende.1 gæst ude-fra. Det var mig.

Det var en helt speciel oplevelse at være alene i et land – et nordisk land, og så ikke forstå et ord af det, der blev sagt og stod skrevet. Det prægede hele min tur, naturligvis. Denne artikel bærer også en del med sig: Jeg tog programmet med hjem for at kunne skrive om overskrifter og oplægsholdere, men da jeg ikke forstod, hvad der stod i programmet, blev denne del ikke mulig.Allerede ved ankomsten om natten tegnede der sig et billede af en helt speciel tur: Taxa chaufføren forstod mig ikke, hotel portieren kunne kun få ord engelsk. En kommunikations brist mellem den finske forening og hotellet betød, at der ikke var et væ-relse reserveret til mig Men jeg fik dog som den finske forenings gæst et værelse, jeg kunne vise en bekræf-telse. Så det blev en anden, der måtte sove på gangen.Næste morgen startede konferencen i universitetets lokaler i Oulu. Heldig-vis kunne en enkelt ansat på hotellet

engelsk, så jeg blev sendt med taxa til det rigtige sted. For hvad hjalp det, at jeg kunne læse på skiltet, at der var 1,7 km til Koskikeskus. Jeg vidste ikke, om det var et navn på en by, en hotel eller om det betød centrum.Vel fremme ved universitetet sad min redningsmand i form af en kvinde: Beryl. Det blev Beryl som tolkede for mig i disse dage, uden hendes transformering af et sprog til et andet, ville jeg have været ude af stand til at få noget som helst ud af konferencen.Jeg har valgt at beskrive enkelte af de foredrag jeg var med til. Da den finske psykoterapeutforening som tidligere nævnt indeholder alle tera-peutiske retninger betyder det, at der var mange af disse retninger repræ-senteret på årsmødet. De workshops jeg har valgt at beskrive, passer bedst til STOK´s grundlag.

Familien som ekspert i sin egen hverdag.Paula, en leder af handikaphjælpen i Helsingfors fortalte om, hvordan man her havde flyttet fokus i orga-nisering af hjælpen til de familier, som har handikappede børn. Man arbejder med familien som ekspert i sin egen hverdag. I Paula´s Center laver man et me-get grundigt forarbejde ud fra en øko - kulturel teori. I denne teori arbejder man ud fra, at arbejdet med barnet ikke bare skal være centreret omkring familien, men udgå fra familien. At familien med hjælp fra hjælperne får bygget en hverdag op med barnet. At der tages udgangspunkt i hvad forældrene er urolige for. Erfaringen herfra er, at de handikappede børn, som klarer sig bedst er de, hvor de professio-nelle kan samarbejde med familien om en god stabil hverdag. Det, at familiens basisliv er i fokus, og ikke de professionelles møde skemaer og ideer om hvad de tænker, der kan være godt for familien, har givet en stor forandring af arbejdet i familier med handikappede børn. Familierne føler sig som omdrejningspunktet for hjælpen, hvilket de også er. De


traditionelle medicinske. Det er svært, fordi terapien kræver meget individuelt arbejde med familierne, alt efter hvordan medlemmerne har det.Hele familien tages som sagt med i samtaleforløbet. Samtalerne foregår i hjemmet, og der er børnene jo hjemme.

Depressionens betydning for par-terne.Depression er en monologisk er-faring. Den indre dialog er blevet stille.I familien bliver dialogen mellem parterne også forhindret - eller me-get ensidig.Målet med samtalerne er, at skabe / genskabe en naturlig polyfoni. Fordi ”Ingen ting er værre end et ord der ender blindt”.Hver partner har sin egen fortælling om sit liv, og de har en fælles. De-pression påvirker hele familien. Der bliver set på vold i deprimerede familier. Og forbrug af alkohol.

Den narrative tilgang.Terapeuten opbygger med familien en fortælling om depressionen.Hvilken del har depression i dette pars / denne families liv?Hvilken rolle har partneren /fami-lien i den andens depression.?Hvilken rolle har depressionen i partnerens / familiens liv?Parrene bygger en fortælling om depression op, tyngden i arbejdet bestemmes af dette.Den måde parret taler om depres-sion. Depression rolle i forskellige forhold er meget forskellig.I nogle betyder den ikke så meget - i andre forholder det en voldsom fak-tor. Depression er ofte en ting, som påvirker et menneske meget. Og dermed partneren, den kan forårsage en stor følelse af magtesløshed.Nyorientering som begreb indføres, og der findes alternative historier.De depressive kender knapt sig selv og forstår ikke, hvordan de skal blive sig selv igen. Derfor skal de depressive opbygge en ny fortælling om sig selv. Det kan forårsage en stor konflikt i parforholdet, så også i denne fase er det meget værdifuldt

at begge parter er med til samta-lerne.Ved begyndelse og afslutning af forløbet samt efter hver konsulta-tion udfylder både terapeut / læge og familien skalaspørgsmål til bedømmelse af, hvordan det går. Skalaspørgsmål til bedømmelse af symptomer. Og til bedømmelse af parforholdet. De professionelle, der gennemfører dette projekt, synes det er besværlig at arbejde med blanketterne, men nødvendig. For at lave undersøgel-sen, for at dokumentere. Patienterne derimod føler det, som at bliver taget alvorligt. Føler det værdifuldt at gøre op hver gang: Hvor er jeg nu i forhold til sidst?

Smugkig i undersøgelsen viser foreløbigt, at 80 % af familierne får et bedre ved et familieterapeutisk forløb.

Der blev anbefalet følgende bog om depessionen, der lå som en sort hund mellem ægtefællerne : Mat-thew Johnstone: ” I had a black dog”. isbn 0 33042183 2.

At møde besvær med unges skolegang sammen med familien og netvær-ket.

Et lokalpsykiatrisk team som ar-bejdede forebyggende fortalte om grundlaget for deres arbejdsmeto-der. Målet er, at de unge ikke skulle ende i psykiatrien, men klare sig uden. At man når at sætte ind før problemerne er for store.Grundtanken er dialog. Teamet ar-bejder ikke efter en speciel arbejds-metode, men ønsker at skabe dialog. Målet er ikke at forandre familien, men at få systemerne til at arbejde bedre sammen, respektere hinanden. Åbne øjne hos de involverede.Da teamet arbejder i et kæmpe om-råde geografisk, er det stortset altid telefoniske henvendelser der kom-mer til teamet. Det er oftest mød-rene der ringer, de unge er mellem 14 og 21 år.

føler sig set hørt og forstået og er derfor lette at samarbejde med.Formålet med at arbejde på denne måde er, at skabe / genskabe en relativ balance i familien.For terapeuterne er det vigtigt at hjælpe og samtidigt holde en pas-sende afstand, så familien fortsat har deres egen identitet. Og det er vigtigt, at det bliver muligt at bevare håb og drømme eller at genskabe dem med familien.Paula har skabt et rum uden et hun kaldte: for ”intimitetens terrorister”: Professionelle, som trænger sig for meget på.Det var berigende og inspirerende at høre, hvor meget det kan gøre, at fokus flyttes i samarbejde med familier, der har et hårdt liv. Hvad det betyder, at familiens ekspertrolle respekteres.

Forskning i arbejdet med deprime-rede patienter. Narrativ tilgang til deprimerede for-ældre - kontra traditionel medicinsk behandling.I et antal lægeklinikker i Finland er man i gang med et forskningspro-jekt, som skal afdække, hvilke af de to metoder, der hjælper patienter med depression bedst.Formålet er dels denne afdækning, men også at klarlægge: Hvordan kan familielægen, lægehusene og familieterapeuterne samarbejde bedre. Er det en ide, at lægehusene får familieterapeuter tilknyttede?I forskningsprojektet indgår to be-handlingsmetoder til patienter, der har en depression: Den ene gruppe bliver tilbudt en traditionel behandling. Her får patienterne medicinsk behandling, samt højst 10 konsultationer a´ max. 30 minutter gennem 1½ år. Den anden gruppe patienter får til-budt mellem 10 og 20 terapeutiske samtaler a´ cirka en time igennem 1½ år. I disse samtaler bliver ægte-fælle og familie inddraget.Herudover er der en kontrolgruppe, hvor hver læge behandler patienten som tidligere.Det har været svært at finde en me-tode, hvor man kan forske ligeså effektivt i familie terapi, som i den


Teamets nøgleord er: Hurtig hjælp og let hjælp. Fleksibilitet og hurtig-hed.Der bliver indkaldt til netværks-møde, meget bredt netværksmøde. Forældrene skal være med. Skolen er altid med til det første møde.Møderne og arbejdes tilrettelægges, så det passer for familierne. Det betyder, at teamet må være meget fleksible med deres arbejdstider. Den, som har taget mod kontakt på telefon, er ansvarlig for at indkalde til det første møde. Den, som tager kontakt til teamet, moderen, læreren eller andet, skal være med til første møde. Hvis den unge er selvmord-struet, skal der indkaldes til møde indenfor et døgn. Andre indkaldes indenfor en uge.

Ingen må stå alene i modtagelsen af en ung. De unge bliver ikke set af en psykiater de første gange, det kunne blive en flaskehals.Ved møderne skal alle komme til udtryk. Der arbejdes ikke med diag-noser. Derimod arbejdes der med: Hvad er spørgsmålet i dette men-neskes liv? Hvilken betydning har symptomerne? Løsninger som kom-mer fra klienterne eller via dialog.Udover netværksmøderne kommer teamet også i hjemmet. Her får man syn for eventuelle søskende, og hvordan de klarer sig.

Ofte har forældrene brug for hjælp til at tage lederskabet, så den unge kommer i skole. De har ikke tænkt på, at den unge behøver hjælp. Det er ret ofte små ting der mangler, f.eks. at sedler til forældremøder, ikke bliver afleveret hjemme.Fravær er ofte årsag til et dårligt skoleforløb. Teamet arbejder også ude på skolerne, hvis der er brug for det. Det er det samme team, der arbejder med den enkelte unge i hele forløbet. Det blev fremhævet som et must.Teamet og de unge er meget tilfred-se med forløbene, de har haft 400 indstillede klienter, kun i 5 fungerer samarbejdet ikke.

EpilogSom officiel gæst i den finske forening skulle jeg holde en tale til festmiddagen den sidste aften. For at anskueliggøre det sproglige dilemma jeg havde befundet mig i, bad jeg tolken lade være med at tolke en del af talen. Så kunne de lære det. Hvordan det er at være til et foredrag, hvor man ikke forstår et eneste ord. Det vakte megen mor-skabAt jeg var langt hjemmefra fik jeg bekræftet, også privat. Første dag fik jeg en sms om, at jeg var blevet bedstemor til en lille pige (ikke ganske uventet).På andendagen skrev min yngste

2006: Året der gik:Det er hvert år en fornøjelse at evaluere ”året der gik” i Net-vær-ket i Nordjylland.Netværksgruppen har igen haft et år med 5 berigende arrangement-er, vi har desværre måttet aflyse ét arrangement.Netværksgruppen har med succes fortsat med forskellige aktuelle temaer, hvor et lille oplæg fra af-tenens ansvarlige danner udgang-spunkt for aftenens workshop.Det har også været et år præget af snakke omkring omstruk-tureringer på vore forskellige arbejdspladser i forbindelse med den kommende kommunalre-form. En omstrukturering, der for de flestes vedkommende er godt i gang, for nogen meget frustrerende, for de fleste meget tidskrævende.Enkelte har på grund af tidspres ikke kunnet nå at bidrage med planlagte oplæg og har måttet aflyse oplægget i sidste øjeblik.

Årsrapport fra STOK-Nordjylland

Andre i gruppen har været hur-tige til at tage over, så aftenen alligevel er blevet indholdsrig og givende.Atmosfæren er god. Humøret er højt. Samtalerne er kon-struktive, engagerede og lærerige. Der er godt 30 interesserede personer på vores mail-liste. Til arrangementerne møder 8 – 15 deltagere pr. gang.Blandt temaerne der har været drøftet kan jeg bl.a. nævne vidensdeling omkring:• Værdsættende samtaler i skolen • Amerikansk aften: MST – PMT – Webster Stratton modellen. Licenskontrakternes indtog i vores arbejde• Supervision2007: Året der kommer: se på lokalsiderne.


Artikel

Temakurser – familier på vej mod nye fortællinger og begreber.

Hans Jørgen Jensen er socialpædagog/familiete-

rapeut og er ansat på Familiecenteret Spiren, Godthåbsvej 1

7500 Holstebro.

Uddannet socialpædagog 1986, diplomuddannelse i

familieterapi og i pædagogik.

Har tidligere arbejdet på Børnehjemmet Toften i Herning og i

Familiecentret i Herning

Familiecentret Spiren har gennem flere år tilbudt familier at komme på temaweekendkurser. Temakur-serne sigter mod at give familierne nye oplevelser og nye fortællinger om sig selv som familie, og for den enkelte en ny beskrivelse af ”mig i min familie”. Familierne bliver via en legende og humori-stisk tilgang introduceret til nye begreber og handlemuligheder.

Mange forældre oplever at deres børn ikke lytter til dem, de føler sig magtesløse i forhold til at få et godt og positivt samspil med deres børn. For mange forældre er det uklart hvad der er årsagen til, at de ikke kan komme igennem med deres ønsker overfor børnene. Bør-nene oplever, at forældrene stiller flere og flere krav, de føler sig ikke set, anerkendt og accepteret for det de gør. Når forældrene beskriver deres fa-milieliv med børn og ægtefælle, er sproget ofte præget af, anklagende og negative beskrivelser. Ordene ”aldrig og altid” optræder konstant i forældrenes beskrivelser. F.eks. mine børn plager altid om at få slik, - de vil aldrig rydde op efter sig. Min mand kommer altid sent

hjem, min kone kritisere altid det jeg gør, hun siger aldrig at noget er godt nok.

Temakurserne tager udgangspunkt i et tema som er generel for alle fa-milier, nemlig familiens kommuni-kation. For så vidt kunne man godt beskrive kurserne som kommunika-tionskurser. Al adfærd er jo kommu-nikation. Vi har lært af Bateson, at vi ”ikke kan, ikke-kommunikere”. Vi mener dog at det er alt for ukon-kret og abstrakt at benævne kur-serne som kommunikationskurser, derfor har vi valgt temaet: ”Gode beskeder – gode svar”.

På temakurserne er målet, at vise forskellige kommunikationsmøn-stre i familier. Vi forsøger at give begreber og ord for det negative og positive samspil, uden at komme løfte en belærende og moraliserende pegefinger. ”Hvis du har et projekt/mål med en familie - bliver du en lærer, - når du begynder at undervise bliver du moralist, - som moralist har du tabt interessen for familiens synspunkt” sådan udtrykte Cecchin sig sidste gang, vi havde besøg af ham på Spiren.

Med rollespillene, opgaverne, lege-ne, turbogen og de andre elementer som jeg senere vil beskrive, er det vores hensigt, at tilbyde familierne et forskelligartet ”tag selv bord”. På bordet er nye begreber og ord, som familierne kan anvende i deres in-terne kommunikation fremover. Det er vort håb at familierne tager hjem fra kurset med en ide om, at det er muligt at påvirke/vælge, hvilken kommunikation der skal være frem-herskende i deres familie. Vi forsøger med andre ord, at undgå at have bestemte projekter med den enkelte familie, men at tilbyde nye begreber, beskrivelser og oplevelser til inspiration for fremtiden.

I den følgende beskrivelse benævner jeg medarbejderne der leder kurset med forskellige betegnelser, kursu-sinstruktør, kursusleder eller fami-lieterapeut. De enkelte betegnelser refererer til at der er forskellige rol-ler og positioner personalet indtager under de forskellige aktiviteter.

Fra problem til tema.Temakurser repræsenterer en anden vej i familiebehandlingen. Den tra-ditionelle tænkning er ofte, at vi må kende den enkelte families specifik-


ke problemer og målrette behandlin-gen ud fra en analyse af samspillet i den konkrete familie. Temakurset tager udgangspunkt i, at det har afgørende betydning, hvordan vi taler til hinanden, uanset hvilke forudsætninger vi har, og hvilke problemer der i øvrigt kan være på spil i den enkelte familie. Med valget af overskriften ”Gode beskeder – Gode svar” har vi et konkretiseret fokuspunkt. Ved at arbejde med temaet i forskel-lige lege og øvelser, er det vort mål, at familierne skal opnå en bedre forståelse af deres kommunikation og samspil. Kurset slutter med, at familierne aftaler mål for, hvad de vil arbejde med i deres familier i tiden fremover.

Rammerne omkring kur-set.Vi har valgt at afholde vore kurser som weekendkurser, der begynder fredag eftermiddag og slutter søn-dag middag. Kurserne afholdes i et feriecenter. Hver familie bor i eget hus, alle måltider spises på restau-rant, og i fritiden kan familierne frit benytte vandland og andre fritids-faciliteter i tilknytning til feriecen-tret. Der er på den måde et skær af luksus omkring opholdet, på samme måde som, når andre f.eks. familie-terapeuter tager på efteruddannelse. Kurserne er gratis for deltagerne og tilbydes familier, der alle deltager i ambulante familiebehandlingsforløb på familiecentret.

Temakurser er for flere familier i samme forløb. Både børn og voksne deltager i gruppen. Vi har erfaring for, at børn allerede fra 4-5års al-deren kan følge forløbet og have

udbytte af at være med.I vore kurser har deltaget familier med meget forskellige problem-typer, social status og uddannelse, uden at det har været en hindring for, at familierne kan have udbytte af at være i samme gruppe.I vore kurser deltager mellem 5-8 familier lidt afhængig af familiernes størrelse, men ofte er vi omkring 25 – 30 deltagere, vi er normalt 4 kur-susledere.Kursets opbygning:Kurset er opbygget i 4 overordnede moduler.Modul 1. (Fredag eftermiddag)Velkomst og præsentation.Introduktion til kursets tema. Rol-lespillet: ”Ulvetimen” Etablering af begreber og fælles sprog. (sort kasket og rød kasket)Iagttagelse og benævnelse af ad-færd.

Modul 2 (Lørdag formiddag)Fra ord til handling, - fra iagttager til deltagerArbejde med effekten af rød og sort.Dele erfaringer med andre familier. Familiemedlemmer i samme posi-tion: Mor til mor - far til far - ung til ung – barn til barn.Refleksioner over effekten af ad-færd.

Modul 3 (Lørdag eftermiddag)Øve samarbejde og valgsituationer i familier.Træne håndtering af stress og be-slutningsprocesser i familier. Sjov for alle.

Modul 4 (Søndag formiddag)”Så hatten passer” - Nye rollespil med kursusdeltagere som spillere.Træne anerkendelse.Fastholde de nye begreber.Familien mod nye mål.Kursusafslutning.Udlevering af turbog.

Beskrivelse af de enkelte elementer i temakurset.Jeg vil i det følgende gennemgå de enkelte elementer i temakurset. For at læseren kan få en indtryk af stem-ningen og den tone, vi søger at have

på kurset, har jeg valgt at gengive instruktionerne som direkte tale. For hvert punkt vil jeg efterfølgende give en beskrivelser af de tanker/in-tentioner, der knytter sig til denne konkrete praksis. Instruktionerne er fremhævet med fed skrift.

Velkomst og præsentation.Vi har valgt at starte kurset med en kop kaffe og fællessang. For at alle kan føle sig trygge og velkomne, er der reserveret plads til alle familier med navneskilt ved små borde. Man bliver ikke med det omgående sat i gruppe med andre, men kan sidde sammen med sin egen familie og se på de andre.Det næste der sker, er at kursusin-struktørerne præsenterer hinanden. Ole siger: ”Her ser I Karen, hun arbejder her på Spiren, nogle af jer kender hende i forvejen. Hun bor i et hus sammen med sin mand, og de har 3 børn og 5 børnebørn. Karen er rigtig god til at bage og lave lækker hjemmelavet marmelade”. Karen præsenterer herefter på samme måde en anden kursusinstruktør osv. Instruktion:”Tal sammen i familien og aftal hvem der skal præsentere hinan-den. Vi vil gerne vide: Navn og alder på børnene, men fortæl også to ting som du ved, den anden er godt til, eller godt kan lide at gøre.”

Formålet med denne lille øvelse ud over at præsenterer hinanden er, at alle oplever sig positivt beskrevet af et andet familiemedlem, samt at alle har muligheden for at sige noget i en forsamling. Det at sige noget i en stor forsamling er for nogle forældre i sig selv en grænseoverskridende handling.

Rollespillet som oplæg.Jeg har tidligere refereret til Cec-chin, hvor han talte om at undgå at blive underviser og dermed at komme i rollen som bedrevidende ekspert og i værste fald blive opfat-tet som moralist. For at undgå dette har vi valgt, at introducere kursets tema via et rollespil kursusinstruk-tørerne opfører for deltagerne.


Rollespillet ”Ulvetimen””Ulvetimen” foregår i en ganske almindelig familie og udspiller sig på det tidspunkt på dagen, hvor alle i familien kommer hjem fra arbejde, skole, fritidsklub osv. Rollespillet vises i to afsnit. Første del foregår i en meget dys-funktionel familie. Alle i familien råber og skændes, forældrene skælder ud, og kritiserer uden at lytte. Alle skuespillere bærer sorte kasketter.Anden del af rollespillet foregår i samme familie med de samme konflikter, men her er kommu-nikationen bedre, der lyttes til hinanden, sproget er præget af anerkendelse og børnene bliver vejledt/guidet i forhold til, hvad de voksen ønsker af dem. Alle skuespillere bærer rød kasket.For at understrege forskellen på kommunikationen de to forskellige rollespil bærer skuespillerne alle enten er sort eller en rød kasket. Den sorte kasket bliver kontekst-markør for negativ kommunikation/dårlige beskeder. Den røde kasket bliver symbol for den anerkendende og gode kommunikation/god be-sked.For at kunne aflære en uønsket adfærd må man kende det, man vil slippe af med, der må gives en be-skrivelse, en fortælling om det uøn-skede. Samtidig må man have en ide/en fortælling om det ønskede. Det uønskede er den adfærd, der ofte beskrives med ordene, ”aldrig og altid”. Fortællinger der ofte pe-ger på en syndebuk, en skyldig og dermed fortællinger, hvortil der er knyttet skyld og skam. Med rolle-spillene ønsker vi at vise et eksem-pel på, og invitere til en anden og bedre fortælling. En fortælling der gennem kurset bliver udvidet ved, at deltagerne sættes i forskellige si-tuationer, hvor der er mulighed for at eksperimentere med nye roller og handlemuligheder.Vi har erfaret at rollespillet med de sorte og røde kasketter, skaber synlige kontekstmarkører for fort-ællinger, der taler til forståelse og håb, uden at de samtidig kalder på følelser af skam og skyld.

Beskrivelse og benævnelse af ad-færd.Efter rollespillene bliver deltagerne bedt om at komme med deres be-skrivelser af, hvad de blev opmærk-som på ved at se rollespillene. De udsagn kursusdeltagerne kommer med noteres på plancher som resten af kurset hænger på væggen i kur-suslokalet. Instruktion:”Tal sammen i jeres familie om de to rollespil I lige har set. Hvad var forskelligt – hvad var godt, - hvad synes I ikke om? Hvad gjorde personerne i rolle-spillene?”

Det er vigtigt at såvel børns som voksnes udsagn bliver taget alvor-lig, kursuslederen er ansvarlig for at hjælpe med at formulere og aner-kende de udsagn som fremkommer.Plancherne skrives naturligvis med rød og sort tusch for at understrege, hvor der hører til.

Formålet med denne øvelse er, at deltagerne med deres egne ord beskriver, hvad de har set. Ved ud-arbejdelsen er der vægt på det be-skrivende og lineære niveau. Først senere skal vi arbejde på det reflek-terende niveau.Følgende bemærkninger er frem-kommet efter rollespillene:

Sort Kasket.De er alle sammen sure.Der er ingen, der lytter til hinanden.De tænker kun på sig selvMan kan kende noget af sig selv (er det os I har været hjemme ved??)Børnene bliver bange, når mor og far skændes.

Rød Kasket.De lytter til hinanden.Selv om der er konflikter, bliver de ikke vrede.Der er en god stemning.De siger ”hej”, når de kommer hjem (sagt af en 5årig dreng)Der er nogen, som bliver rost.Forældrene er mere tydelige.Vi har nu skabt to begreber og vi-suelle udtryk: Sort og rød kasket. Begreber der er neutrale og ikke

giver skyld til nogen, men som kan forstås af alle både børn og voksne. Begreberne er udtryk for både posi-tivt og negativt samspil, men også et udtryk for de følelser, der er knyttet til de to typer af samspil, og som alle kender fra deres hverdag.

Modul 2Fra ord til handling - fra iagttager til deltager.Andet modul i kurset har to mål, dels at komme til at arbejde med de forskellige typer af kommunikation, dels en reflekterende samtale om ef-fekten af de røde og sorte kasketter. Instruktion:Tag SORTE kasketter på.”I får nu en kasse med små træklodser - I skal bygge et tårn, - så højt som muligt. Når I gør det skal I kritisere hinandens ideer og forslag, skælde ud på hinanden, irettesætte og lege at I er vrede på hinanden. I har 20 minutter til at løse opgaven.”

Det er meget vigtigt at understrege, at dette er en leg, særligt i forhold til små børn. Ved at beskrive opgaven som en leg bliver det tilladt for børn at svare igen i forhold til forældre, det bliver tilladt for forældrene at skælde ud og være ”primitive” i forhold til børnene. Den ydre kontekstmarkør - den sorte kasket - understreger dette. Forældre og børn mindes konstant om, at det vi laver sammen nu, er et rollespil. En leg hvor en del af opgaven er at være grove overfor hinanden. Opgaven løses med flere familier i samme rum, herved har familierne mulighed for at iagttage, hvad der sker i de andre familier. Er der f.eks. nogle der går så vidt, at de vælter et tårn?

Det er vigtigt, at der er mange klod-ser til rådighed, herved bliver det spændende for alle i familien, hvad sker der, når tårnet når op til lam-perne i rummet, og man må stå på en stol for at lægge de sidste klodser på tårnet??


Rød kasket.Næste opgave er, at familierne skal bygge et køretøj af legoklodser. Under øvelsen skal deltagerne bære de røde kasketter.

Instruktion: ”I får nu en kasse med legoklod-ser, I skal bygge et køretøj. I be-stemmer selv, hvordan det skal se ud. Der er ingen byggevejledning i kassen. Det gælder om at bruge så mange klodser som muligt. Når I bygger, skal I hjælpe hinanden, være venlige, nysgerrige, og sørge for at alle ideer og forslag bliver hørt. I skal være imødekom-mende, anerkendende osv. - I skal lege, at I er den perfekte familie. I har 20 minutter til at løse opga-ven.”

Ofte ser vi, at forældre beder børn om at stoppe en negativ adfærd uden at børnene samtidig henvises til en ønsket adfærd. Forældrene siger, ”hold op med det”, men glem-mer at fortælle, hvad de ønsker at barnet skal gøre. Under denne opga-ve kan forældre sige: ”Husk du har den røde kasket på, så nu skal du vente på, at det bliver din tur”. Li-gesom den voksne, ved at føle den røde kasket på sit hoved, mindes om at lytte til barnet. Det er vigtigt, at der er mange lego-klodser til rådighed, og at opgaven ikke kan løses entydig, men at løs-ningen i højere grad bygger på en fælles forhandling i familien.Familieterapeutens rolle under øvelserne med kasketterne er at understrege og støtte samspillet med henblik på at forstærke konteksten.

Det reflekterende niveau.Næste del af modul 2 er, at delta-gerne deles op i gruppe bestående af personer, der har samme fami-lieposition. Det vil sige fædre i en gruppe, mødre i en anden gruppe, og at børnene deles op i grupper efter alder.

Instruktion:”Tal sammen om, hvordan der var at løse opgaver med de røde og sorte kasketter på hovedet.

Hvad lagde I mærke til? Hvilken effekt havde det på jer selv og de andre i jeres familie, at I havde henholdsvis sorte eller røde ka-sketter på?”

Ved at tale om effekten, bevæger vi os ind på det reflekterende niveau. Hvordan føltes det at have de for-skellige roller? Er der noget, der ligner det, vi kender hjemmefra? Hvorfor er det så let at komme til at kritisere, være negativ og irettesæt-tende? Hver gruppe udarbejder en planche, som fremlægges i fælles plenum.

En kursusdeltager fremlægger for de øvrige grupper i plenum evt. støttet af kursusleder. Det at skulle frem-lægge, hvad der har været talt om i gruppen, ser vi som en mulighed for at en kursusdeltager kan afprøve sig selv i en ny rolle, - at overskride en grænse. Vi har set og hørt foræl-dre være meget stolte af at se deres ”vanskelige” barn, pludselig står frem foran alle deltagere og fortæl-ler noget om effekten af at have en sort kasket eller rød kasket på. Der er en kursusleder i hver gruppe, som har til opgave at støtte sam-talen, og hjælpe med at skrive og fremlægge plancher.

Inddelingen af deltagerne i grupper efter familieposition gør der nemt for gruppens medlemmer at koble sig på hinanden. Særlig for mænde-ne er det noget nyt at tale med andre mænd om, hvordan det er at være far eller papfar.

Modul 3.”Reality Matador”Overskriften hentyder til at der er tale om et spil, hvor det handler om at tjene penge. Familierne er delta-gere i et spil, hvor de valg der træf-fes har betydning for, hvor mange penge man tjener.

Instruktion:I skal nu deltage i et spil. Der er 25 poster/opgaver. Hver opgave skal løses af jer i samarbejde med hinanden i familien. Alle opgaver er forskellige, nogle opgaver kræ-

ver at man tænker, andre opgaver kræver at man handler, er lidt modig, eller har en god fantasi. Hver opgave skal købes i banken, de billige opgaver er man sikker på at kunne løse, men man tjener heller ikke så mange penge. De dyre opgaver kan være lidt van-skeligere at løse, men til gengæld tjener man mange penge. Der er særlig mange penge at tjene, hvis man kan købe et skattekort og retten til at grave efter guld. Spil-let slutter kl. 16.00. Hvis guldet ikke er vekslet til penge inden banken lukker, er det ikke noget værd.I kan altid købe hjælp og vejled-ning, men det koster jo penge. Det er i dette spil meget vigtigt, hvilke valg I som familie træffer. I kan ikke indenfor spilletiden nå alle opgaver, ligesom det er vig-tigt, at I ikke tager for store chan-cer. I banken kan I få hjælp til at finde de opgaver, der vil passe bedst til jeres familie. I får 400 kr. i startpenge.Husk at dette er en leg/et spil. Det er vigtigt at alle i familien får en god oplevelse og har det sjovt med opgaverne. Det gælder om at huske at have de røde kasket-ter på under hele legen. Mange af opgaverne kan kun løses, hvis man hjælper hinanden.

For at kunne forstå indholdet i spil-let vil jeg give et par eksempler på de opgaver, som familien bliver stillet overfor.

Eks. 1Fang metalfisk med en magnet, der hænger i 5 snore. Fiskene er i et lille akvarium, som står midt i en cirkel, som man ikke må betræde. Deltagerne skal nu ved fælles hjælp få magneten hen til fiskene. For hver fisk der bliver fanget, tjenes 25 kr.Eks.2 Skyd balloner med dartpile, det koster 100 kr. at leje en pil. Inde i ballonen er der 1000 kr. - rammer man ved siden af, er pengene tabt.Eks 3.Alle i familien skal stå på et stort


stykke plastik. Dette skal nu foldes på midten uden at nogen træder på jorden ved siden af. Hver gang man folder plastikken midt over, har man tjent 50 kr.Eks 4Byg et tårn ved hjælp af spagetti og limpistol. Ekstra spagetti kan købes. Vi giver 10 kr for hver cm tårnet måler i højden.Andre opgaver kan være et løse en Soduko, en labyrint, eller finde planter i naturen.Opgaverne er meget forskellige og udarbejdet således, at der er noget for både store og små børn, samt at det ikke spiller den store rolle om familien består af to eller fem med-lemmer.

Hensigten med opgaverne er, at give familierne mulighed for at øve samarbejde, og træne i at lytte og tage hensyn til hinanden. Vi har set en familie spille sig fallit, fordi en far ville blive ved med at løse den samme opgave, selv om de andre i familien syntes noget andet.Vore erfaringer er, at alle hurtigt bli-ver opslugt af spillet, og der dystes med alle kræfter. For mange fami-lier bliver det en positiv oplevelse, at være sammen og få øje på nye kompetencer hos hinanden.

Terapeuternes rolle under spillet er, ud over at være spilleledere, at hjælpe familierne med at løse de konflikter, der kan opstå i valgsitua-tioner og opgaveløsninger. Det er en vigtig opgave konstant at minde for-ældre og børn om at holde den røde kasket på hovedet. Terapeuterne er i deres kommunikation til familierne positive og anerkendende, og der-ved et eksempel på god kommuni-kation og gode beskeder.

Spillet sluttes af med, at alle tæller penge, og at der klappes af vinder-ne. Der er ingen præmier, det vigtig-ste er at deltage og have en positiv oplevelse i familien.

Modul 4.Der er to hovedtemaer i modul 4, rollespillet ”Så hatten passer” og kursusafslutningen. Formål med

sidste modul er at fastholde oplevel-serne fra kurset, samt at sætte mål for fremtiden i familierne.Instruktion:”Vi skal nu spille ”Så hatten passer”. Vi har fået ideen fra et program fjernsynet. I denne (spillelederen viser en hat), ligger nogle kort med beskrivelser af situationer, der kan være i enhver familie. Vi skal nu prøve at spille de si-tuationer, der er beskrevet på kortene. Vi bruger både de sorte og de røde kasketter. Alle jer, der sidder i rundkredsen, skal hjælpe skuespillerne med at finde de gode beskeder.”

Terapeuten er spilleleder, og skal sørge for, at ingen føler sig udstillet, og at der kommer en rar og munter stemning.

Spillets gang:En deltager trækker et kort fra hat-ten. Teksten med en familiesituation læses højt. Det kan f.eks. være: ”Du er mor til en dreng på 5 år, som vil have korte bukser på i børnehaven, men det er snevejr udenfor. Tiden går og I skal snart ud af huset, el-lers kommer du for sent på arbejde. Hvad gør du??”

Vi skal nu have en deltager, der vil spille et barn på 5 år, og en der vil spille mor. Den der spiller barn får en sort kasket på hovedet, og den der spiller mor en rød kasket. (Det gør ikke noget om det er et barn, der spille den voksne, og en voksen der spiller barn) Når rollespillet er be-gyndt, er spillelederen opmærksom på, hvornår der er brug for hjælp fra kredsen. Spillelederen stopper skue-spillet og henvender sig tilskuerne og beder om forslag til, hvad skue-spillerne nu skal gøre eller sige. Hvis ingen melder sig med forslag, vælger spillelederen en tilfældig fra kredsen. Lægger en rød kasket på hovedet af denne, og taler nu med tilskueren om, hvad der kunne siges. Skuespillerne fortsætter spillet med den nye replik. Alle ser hvad der sker, og måske skal der straks hjælp til den næste replik. Når situationen

er gennemspillet, hvilket højst må tage nogle få minutter, trækkes et nyt kort. Der vælges nye skuespil-lere og spilles ud fra det nye tema.

Tanken med spillet er at bryde de vante mønstre i konfliktsituationer. Opgaverne er udformet med situati-oner, som de fleste forældre og børn kan genkende. Øvelsen ”Så hatten passer” retter sig imod at hjælpe familierne med at finde nye handle-muligheder i konfliktsituationerne. Alle hjælper hinanden med at finde nye svar/beskeder i de situationer, der virker så bekendte. En positiv sideeffekt er, at delta-geren på egen krop prøver at spille skuespil. Flere har sagt, at de aldrig havde troet, at de kunne stå foran en stor forsamling, men nu skete det bare.

Kursusafslutningen.

Fra fravalg til tilvalg.Instruktion:”I skal nu tale sammen om, hvad I har oplevet som det mest be-tydningsfulde for Jer som familie de sidste to dage. Hvad vil I tage med hjem fra dette kursus? Er der noget, som I vil blive bedre til hjemme? Skriv det ned som en målsætning på det lille skilt, der skal hænge på jeres køleskab.”

Formålet med denne øvelse er, at familierne tager en målsætning med hjem. Tidligere har vi lavet fami-lieweekendkurser, hvor vi inden kurset bad familierne om at komme med målsætninger til, hvad de gerne ville arbejde med på kurset. Vi erfarede, at det var overordentligt


vanskeligt at være tro overfor de målsætninger, som familierne kom med. Ofte var målsætninger meget forskellige og derfor vanskelige at indpasse i et kursusprogram uden, at man skulle tolke i målsætnin-gerne. De gamle målsætninger beskrev problemer og uønsket adfærd. Nu arbejder vi på, at målsætningerne bliver formuleret, som beskrivelser af adfærd som familierne gerne vil have mere af. Et tilvalg frem for et fravalg.Familierne ofte bruger ord og begreber fra kurset, når de formulerer deres målsætninger. En familie formulerede det således:”Jeg (mor) vil blive bedre til at anerkende børnene og lytte til dem - Jeg skal ikke tro, at jeg på forhånd ved, hvad de vil sige! - Vi skal alle blive bedre til at samarbejde.”En anden familie skrev på deres skilt:”Vi vil tale mere om hvad vi gerne vil, - ikke hvad vi ikke vil have.”

Farvel og forlængelse af kurset.Alle samles til slut i en rundkreds. Vi beder hver familie om at læse deres målsætninger op.Denne tilbagemelding får ofte præg af at være en lille højtidelig cere-moni. Det er betydningsfuldt, at det bevidnes hvilke mål den enkelte familie har sat sig. Stemningen er præget af, at alle ønsker det bedste for hinanden og sig selv.

Herefter får hver familie en turbog.Turbogen er et lille fotoalbum med billeder af den pågældende familie fra de to foregående dage. Billeder-ne er optaget, således at man så vidt muligt ser glade mennesker, der har det sjovt sammen. Af hensyn til tavshedspligten, bliver alle billeder optaget, så der kun er personer fra den samme familie på billederne. Ingen skal optræde i andre famili-ers fotoalbums. Ud over billeder fra kurset er der afskrift af alle plancher, der har været hængt op i kursuslokalet.Formålet med turbogen er at for-længe effekten af kurset, men også

at familien bliver iagttager til sig selv. Turbogen er med til at fortælle en lidt anden historie om familien end den historie, de kom med fredag eftermiddag. Historien må gerne være noget i retningen af:”VI fik et fotoalbum med billeder af OS som familie, at VI bliver set af andre mennesker, der har fokuseret på OS, og der er billeder, hvor VI er glade. - Det vi ser her, er også en side af vores familie.”

Kurset slutter med et kollektiv håndtryk til farvel.Alle står i rundkredsen med hinan-den i hænderne, og der sendes nu et synligt håndtryk rundt i kredsen.

Evalueringer.Turbogen medbringes til den næste aftale med familieterapeuterne på Spiren. Familien skal fortælle de familieterapeuter, der ikke har været med på temakurset, hvad de har oplevet, hvad der gjorde indtryk på dem osv.

Når vi ved efterfølgende evaluerin-ger har spurgt familierne om, hvad de har taget med fra kurserne, har nogle af svarene været:

” Vi havde fået ord for hvad vi skul-le kalde det, vi oplever i vores fa-milie. Sammen med børnene havde vi en fælles oplevelse, vi kunne tage udgangspunkt,i da vi skulle snakke om, hvad vi ville have anderledes hjemme hos os, - hvad vi vil nå frem til.””Vi overskred nogle grænser. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå og spille rollespil foran 34 men-nesker.”

” Jeg blev meget stolt, da jeg så mine to store børn fremlægge, hvad de havde talt om i deres gruppe.””Det er godt at have en rød kasket på hovedet, - det vil jeg gerne, - men den får så hurtig en sort skygge!””Det var godt at være sammen med andre familier og se, hvordan de gør med deres børn.””Det er jo underligt, at man skælder så meget ud, når man kan se at det hjælper mere med at give ros og være anerkendende””Børnene er meget glade for tur-bogen, de har vist den til både bedsteforældre, deres pædagoger og lærerne på skolen.”

Vi har endnu ikke erfaring med at tilbyde kurset til familier ”fra gaden”. Vi har en forestilling om, at kurset og tænkningen bag ele-menterne i kurset sagtens kunne tilbydes andre familiegrupper, f.eks. forældre tilknyttet en daginstitution, skole, familieklasse eller andet. Det er ikke en forudsætning, at famili-erne kender hinanden eller kursus-lederne.

Hvis man vil vide mere om Familie-centeret Spiren kan man gå ind på hjemmesiden: www.Familiecentret-spiren.dk


HVAD HAR V I GANG I? Hvad er en familie? Det spørgsmål stiller familiebehandlerne .. STOK- Østjylland har indledt en spændende debat, som stiller skarpt på, hvordan vi kan udvikle en systemisk familieterapi, som matcher den sen-moderne families oplevede virkelighed____________________________

Af Bodil Burian

En almindelig hverdagsaften i oktober mødtes 45 mennesker i DISPUKs lokaler i Århus for at diskutere, hvor familiebehandlingen er på vej hen. Hvilket spor skal vi følge? Den manualbaserede eller den systemisk-narrative? Efterårets debat blev indledt med et oplæg af idéhistorikeren Agnete Braad. Vi kan ikke diskutere hvilken vej, vi skal gå i familieterapien, hvis vi ikke først får diskuteret, hvad vi mener, når vi siger familie her i 2006. Og om vi overhovedet kan sige, at vi har et fælles familiebegreb i Danmark i dag.

Aftenens deltagere var noget stille og virkede lidt trætte, da de ankom. Måske på grund af en lang arbejds-dag. Alle satte sig i mindre grupper ved de runde borde. Der var folk fra hele regionen. Kolding i syd, Holstebro i vest og Djursland i øst, og naturligvis også folk fra Århus. Dejligt at der både var frugt, slik og mineralvand på bordene.

Agnete Braads oplæg startede kl. 19. Stilfærdigt og lidt reserveret. Det er et seriøst tema, og alle ønsker, at der er respekt om emnet. Efterhånden blev de ideer og påstande, som blev fremlagt via oplægget, tilpas pirrende og provokerende. Vi oplevede materialet så vedkommende og relevant, at der i løbet af den første time blev skabt et godt og fælles grundlag for aftenens debat.

Kernefamilien som idé er udtømt. Vi skal forstå at, at voksne og børn i dag flytter sammen i en ”kernefamilie som struktur; men ikke i en kernefamilie som ide”. Sammen med individualiseringen op gennem 60’erne er den enkelte blevet frisat, hvilket samtidig betyder, at familien er blevet et frivilligt og personligt projekt, der har karakter af et ’indtil videre’.

Aftenens debat frembragte fire

centrale fokusfelter, som bliver belyst i en sammenskrevet tekst, som kan hentes på STOKs hjemmeside. Teksten hviler på de udsagn deltagerne kom med i løbet af aftenen.

1. Børnene vil bare gerne være sammen med deres mor eller far, eller dem de er opdraget til at tænke er deres mor og far.

2. Hvilke familiebilleder arbejder vi ud fra, når vi samarbejder med forældre og børn, der bliver tilbudt familieterapeutisk støtte?

3. Vi mangler et sprog for de forhold, som knytter sig til det at vokse op i ’den ny familie’ efter kernefamilien.

4. Den enkelte påtager sig at søge individuelle løsninger på samfundsskabte problemer.

.

.. læs videre på www.danskstok.dk


Rejsebrev Fra Island.XV:

IFTA’s World Family Therapy Congress d. 4.-7. okt, 2006 Reykjavik, Iceland.

Reflection, Hope&Resilience.

Tænk at være så heldig at deltage i en så spændende kongres.

Velkomst. Toby Sigrun Herman President for IFTA bød hjertelig velkommen. Hun var så glad for, at det var lykkedes at overbevise alle om, at Island var stedet for en sådan kongres. Hun sagde, at de under planlægningen af, hvor det skulle foregå havde sagt, at vejret på Island i oktober var rigtig godt, hvortil hun tilføjede ” Vi LØJ.” Helga Porqardottir som er præsident for den Islandske forening bød også hjertelig velkommen.

Program. Jeg ankom i silende regn, men re-sten af tiden var vejret nu alligevel fint. Ikke at det havde den store betydning, for programmet var så spændende, at jeg stort set ikke var uden for hotellet i de dage. Den fan-tastiske blå lagune fik dog et besøg på en friaften. Det eneste problem med programmet var, at hver gang jeg havde valgt, hvad jeg ville høre, var der mange andre steder, jeg også gerne ville have været samtidig. Men det er jo et luksusproblem.

Insoo Kim Berg havde en 1-dags workshop om solution focused brief family therapyHun talte om si opdeling af kli-enterne i følgende grupper: den besøgende (der ikke har et problem og ingen ansvar for løsning), den klagende (der har et problem, men ingen ansvar for løsning) og kunden (der har et problem og som også føler ansvar for løsningen).

Omsat i mit arbejde i familierne kunne denne viden se ud på føl-gende måde:

Besøgende Klagende Kunde”Min mand har sendt mig – han synes det ville være godt for mig at tale med dig!”

”Jeg kan ikke sove. Mit barn er urolig du må som sundhedsplejerske kunne gøre noget.”

”Jeg har problemer med mit humør. Jeg har måske en efterfødselsreaktion. Jeg vil gerne vide, hvad der kan gøres, som du ser det, og hvad jeg selv kan gøre for at få det bedre.”

Klientens position: Klientens position: Klientens position:÷ problem + problem + problem÷ ansvar ÷ ansvar + ansvar

Insoo fortalte om sit arbejde i familierne. Her er nogle stikord fra hendes værktøjskasse:

Hvad er hjælpsomt for dig? Hvor-dan er det hjælpsomt? Hvilke andre muligheder ser du?”Hvad kan du gøre i stedet for det, du gør nu, eller det du ikke vil gøre?””Hvis du gjorde noget andet, hvad ville det sætte dig i stand til?”Hun arbejder også meget med mira-kelspørgsmål. ”Hvis han via et mi-rakel holdt op med at drikke, hvad ville han sige om, hvordan du ville blive defineret anderledes?””Hvis du gjorde --- Hvad ville så ske----””Hvad ville du gøre som du ikke

gjorde i morges?” ” Hvad hvis ----? ” ”Hvis det skete, hvad ville du så gøre som du ikke gør nu?” ” Hvad er det letteste, du kan komme i gang med? ” ” Hvordan komme i gang med det?” Første lille skridt? Små ting klienten kan gøre med det samme.

Insoo demonstrerede sin metode med en af workshoppens deltage-re, der spillede en af sine klienter:”Hvad har du gjort til nu? Hvad ønsker du at gøre ved det? Er der en løsning? Hvordan kan jeg være hjælpsom? Hvad skulle der komme

ud af denne samtale, for at du synes, det er hjælpsomt for dig? Det lyder som om du har prøvet mange ting. Er der en vej ud?”

Herefter brugte hun mirakelspørgs-målene:” Når du vågner, hvad vil være det første--- hvad vil du se, smage, opdage, høre, der gør dig opmærk-som på, at, problemet er løst? Små tegn. Hvad vil du/ andre gøre? Og derefter? Hvad skal der til for at gøre forandring mulig i den retning du gerne vil? Hvad ville ændre sig, hvis det skete? Hvad ville være den


enkleste ting, du kunne starte med?”Brug af nøgleord fra samtalen og skalaspørgsmål er også en vigtig del af hendes arbejde. Se efter menne-skers gode grunde til, at de gør som de gør.

Hvad har KLIENTERNE gjort ved problemet? (det må ikke blive terapeutens problem.) Hun siger, vi kun skal arbejde med dem, der er motiveret.Hun siger også, ”at det er det, der sker mellem mennesker, vi som terapeuter kan hjælpe med.” Det, der sker inde i mennesker, synes hun er svært at ændre, også selv om klienterne er motiverede.

Hun forsøger at få familien til at arbejde som et team. Hvordan eks-ponerer vi det, de har, i stedet for det de ikke har. Hendes råd er: ” Mindst mulig indgriben. Hvis noget virker gør mere af det, hvis noget ikke virker, så gør noget helt uven-tet. Flytter vi en lille bid, flytter vi også resten.”En rigtig spændende dag. Næste dag optrådte hun igen, denne gang i plenum for alle deltagere. Spændende.

Nu nogle stikord om de kortere workshops, jeg deltog i

Tom Andersen talte bl.a. om:”Ikke tænke men se. se, høre, føle. Først derefter tænke. Det vigtigste ser vi ikke, for det er lige foran os. Hvad, hvordan, ikke forklare, men beskriv, se engang til. Usynlige bevægelser, synlige bevægelser,

Vi kan forklare, hvordan terapeuten undersøger, den ikke bevægelige del af verden. Vores verden siger enten eller. Det kunne være bedre at bruge verber. Problemer skaber systemer omkring sig. Hvis vi møder et par, der har stærke og meget forskellige menin-ger, så bring ikke din egen mening ind, de har meninger nok. Hav al-drig en mening om deres meninger. Jeg søger det, jeg skal søge. Tilgive

hinanden, men tilgiv også sig selv.”

Tom Andersen fortalte også om sit arbejde i fængsler, hvor håb har stor betydning. Et lille håb kan blive base for et større håb. Solution fo-cus terapi. Implicit håb. Hvor mi-rakler var i dit liv.

Eija-liisa Rautiainen Finland: Narrative and dialogical processes in couple therapy of depression:

Hun talte om at finde nye måder at fortælle historier om sig selv. De fø-lelser klienterne har, taler de måske ikke med hinanden om i familien.

Terapeuten taler med den ene æg-tefælle, mens den anden lytter. Eija siger:” Der er mere håb, når der er flere personer i rummet.”

Overleve på trods af. Brug af hu-mor. Positioner.

Hvilken position indtager du nu? Hvordan vil det være at være glad? Hvem tilhører du? Hvad har været hjælpsomt for dig?

Vis via tegninger, hvordan depres-sionen ser ud: Arbejde med billeder fra før depressionen, før klienten fik problemet. Not – knowing.

Klienterne laver selv genogram. Jeg (terapeuten) er interesseret, jeg vil gerne se jeres styrker og mulighe-der. Creating connections. Kreere håbefulde historier. Håb drømme.

Bruno Hillewaere talte om geno-grammets styrker og de forskellige familiemedlemmers interesser.

Forskellen på at arbejde som ekspert (voksen- barn relation) forklaret som at have et ”MOR- gen” og det, man kan gøre i stedet, nemlig at arbejde med ligeværdighed (og vok-sen- voksen relation).

Dr. Zara Marovic Fra Sydafrika Om postmodernism and the future of systemic psychotherapy.

Programmet i øvrigt:

I det lille program er beskrevet 506 abstracts, så I tilgiver nok, at I ikke får en beskrivelse af dem alle. Men antallet alene siger jo også noget om den mangfoldighed, vi var udsat for.

Hjemmesiden www.ifta2006.org fungerer stadig, og I kan se præsen-tationer af workshopsene der.

Møde med Nordiske samarbejds-partnere:

Vi havde også møde alle os fra de forskellige Nordiske foreninger der var tilstedet. Det er dejligt og lære-rigt at mødes og udveksle erfaringer.

Kongressen var en oplevelse, rig på mennesker og mangfoldighed.

En anden gang må jeg se den fanta-stiske islandske natur.

Venlig hilsen.

Lisbeth Villumsen www.livviadialog.dk

Medlem af STOKS bestyrelse.


Generalforsamling i STOK

Generalforsamlingen afholdes

Fredag d. 10. november 2006 kl 17 – 19.

på Munkebjerg Hotel, Vejle

Dagsorden1. Valg af dirigent (mødeleder). Der kan vælges 2 dirigenter 2. Valg af referent (-er) 3. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning 4. Beretning fra udvalgene 5. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab 6. Fastlæggelse af kontingent samt budget for nyt regnskabsår. 7. Forslag til vedtægtsændringer 8. Valg til bestyrelsen 9. Valg af bestyrelsessuppleanter 10.Valg af kursusudvalg for Vestdanmark 11.Valg af kursusudvalg for Østdanmark 12.Valg af to revisorer 13.Evt.


ReferatFormand Ole Nygaard byder velkommen

1. Valg af dirigent (mødeleder):Svend Aage Rasmussen og Solvejg Rosenkilde

SVAA konstaterer generalforsam-lingens lovlighed

2. Referenter: Susan Harnow og Fie Lønborg

3. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning.

FORMANDENS BERETNING 2006.

Vel mødt til alle jer, der ved dette fremmødet har valgt muligheden for direkte indflydelse på STOK’s kurs fremover.

Der er blevet slået mange nye strenge an det sidste år – og for at begynde med højdepunktet, er vi i Bestyrelsen stolte af, det for første gang i STOK’s historie er lykkes at få hele Danmark dækket ind på det systemiske landkort. Dette forstået sådan, at med de sidste 3 lokale kontaktpersoner fra hhv. Nord- og Sydsjælland – nemlig Bettina Vestergaard, Helle Johnsston og Bente Steen – er hver en krog af Danmark dækket ind af en kontaktperson i STOK.

Rent systemisk er også nye landområder blevet gjort aktive, idet Sydjylland har afholdt 2 succesfulde aftenmøder af makkerparret, Karin og Stig Friis, der med oplægsholderne Jørgen Riber og Bodil Burian har kunnet trække 30 til 50 deltagere.Desværre har Karin og Stig meddelt, at de pta. succesen må indstille deres virke, da organisatoriske fagområder rent professionelt skal opprioriteres. Til gengæld har to nye meldt sig som interesserede til at videreføre systemisk inspiration i Sydjylland, nemlig Martin Oksbjerg

og Marion Sulmann – velkommen til jer.

Også Fyn er blevet systemisk aktiveret i STOK, ved Per Wermouth sammen med Formanden har afholdt aftenmøde i mandags med ca. 30 deltagere – og heraf er der nu oprettet en aktivitetsgruppe på 4 personer omkring Per mhp. at arrangere systemiske aktiviteter på Fyn.

Med disse – og andre tiltag – er det lykkes Bestyrelsen at opfylde 6 ud af de 7 missioner, som jeg opstillede ved min tiltrædelsestale som formand sidste år, nemlig:

1. Styrkelse af lokalindsatsen i hele danmark – lige omtalt!

2. Få 1 – 2 kontaktpersoner fra Sjælland – og her er kommet hele 3.

3. Kursusudvalg i såvel Øst- som Vestdanmark – hvilket allerede er en realitet.

4. Udarbejdelsen af det første af 2 kommissorier for udvalg i STOK.

5. Afholdelse af et 2-dages møde i Bestyrelsen i et ”Reflekterende rum”.

6. Arbejde for en vedtægtsændring til udvidelse af STOK’s formåls-paragraf, hvilket kan ses på dagsordenen.

7. Kun dette punkt – som jeg måske lidt naivt formulerede sidste år som – at det bliver naturligt for medlemmerne at kontakte Bestyrelsen med spørgsmål, ideer og inspiration, har vi stadig til gode. Måske det udbyggede netværk via kontaktpersoner opfylder denne mission. Skulle I her til stede – eller i øvrige medlemmer af STOK have bud på denne tilbageholdenhed, er vi meget interesserede heri.

HJEMMESIDEN:Vi har fået en ny hjemmeside og en klar fokusering på, at dette er en kommunikationsmåde som tilhører fremtiden. Plus at man snart kan betale for kurser og medlemskab direkte fra hjemmesiden - Irene og Jacob siger mere om dette senere.

UDVALGENE.Som oplyst på sidste Generalforsamling har vi i Bestyrelsen pålagt os selv at udarbejde et kommissorium for udvalgene under STOK.

Baggrunden herfor er, at skabe klare rammer for udvalgenes kompetencer, pligter og rettigheder. Vi er blevet opmærksomme på, at udvalgene i alt for lang tid har skullet navigere på egen hånd uden klare retningslinier for deres mandat, hvilket er utilfredsstillende både for udvalgene og for STOK som forening.

Første udvalg, vi har fokuseret på, er Kursusudvalget. Dette er der flere grunde til: For det første kan det være ret store beløb, der er på spil, når kurser med annoncering bliver arrangeret – ikke mindst når vi nu har arrangeret kurser med undervisere langvejs fra som f.eks. Australien og New Zealand. Vi har heldigvis en pæn kapital at gøre med i STOK, men da det er betroede midler, vi modtager via medlemmernes kontingenter, giver det en særlig forpligtelse på udgiftssiden i foreningen.

For det andet har vi modtaget forespørgsler fra medlemmer - dels om ikke det er muligt med større geografisk spredning på kurserne, så de ikke kun holdes i Kbh. – og dels om ikke vi også kunne afholde kurser på dansk, og dels for alle faggrupper i STOK.

Her har vi gjort en indsats på flere områder:

1. Vi har knyttet et medlem


fra Bestyrelsen – pt. Kirsten Bjerregaard – som fast medlem af Kursusudvalget. Dels for at have øjeblikkelig kommunikations-kanal til Bestyrelsen under Kursusudvalgets møder – dels for at kunne servicere udvalget kontinuerligt.

2. Vi har udarbejdet et kommissorium, som i foråret blev præsenteret for Kursusudvalget.

De har imidlertid - efter fælles drøftelse indbyrdes og med Bestyrelsen - meddelt, at de ønsker at ophøre som medlemmer af Kursusudvalget. Dette er beklageligt fra Bestyrelsens perspektiv – og i direkte modstrid med Bestyrelsens intentioner om en positiv effekt ved klare regler for udvalget og med en udstrakt servicering af udvalgets medlemmer, men det er jo et frivilligt arbejde, der lægges i udvalgene, og derfor naturligvis fair, at udvalgsmedlemmer kan trække sig.

Jeg vil dog her gerne takke udvalgets medlemmer for de mange kurser af høj faglig kvalitet, som de i årenes løb har arrangeret – og for den åbning til hele verden, de har udvist ved f.eks. at hente verdensberømte kursusholdere – specielt fra den anden side af jorden.

Dette indebærer, at vi skal have nye medlemmer til at indgå i kursusudvalg – og her har vi aht. ønsket om geografisk spredning med kurserne valgt at oprette to nye kursusudvalg – nemlig et for Østdanmark og et for Vestdanmark. Dette punkt vender vi tilbage til senere på Generalforsamlingen.

Nordisk samarbejde: Præsenteres senere af Lisbeth Villumsen.

INTERNATIONALT:EFTA er stadig under opbygning og således præget af:- på den ene side fælles pionerånd og

- på den anden side forskelligheder i landenes ambitionsniveauer og nationale ønsker og behov. Vi forsøger i STOK stadig at finde vores rolle og udbytte af medlemskabet, men der er flere lovende tiltag i gang - for os vigtigste er NFTO’s (National Family Therapy Organisation) arbejde med en fælles europæisk certificering for terapeuter.

BRANCHEFORENING.May Scharling og Bodil Burian har i år fortsat deres indsats for en formel godkendelse af terapeuter med anden uddannelse end psykologerne. Som det ser ud pt. er det mest realistiske, at det bliver en systemisk afdeling under Psykoterapeut Foreningen. May informerer herom på Generalforsamlingen.

Til slut en stor tak til alle aktive i STOK – og en særlig tak til Fie og Irene, for en kæmpe indsats som Fie yder for bladet og Irene yder for økonomi, regnskaber og medlemsregistrering og service.

En stor anerkendelse til denne og tidligere Generalforsamlinger, der har været med til at sammensætte den nuværende Bestyrelse. Som Formand må jeg indrømme, at vi har været myreflittige og er et bragende godt team. Tak bestyrelsesmedlemmer for jeres indsat hertil.

Tak for endnu et godt STOK-år.

Ole NygaardFormand for STOK.

Debat m. salen:Henning Nielsen: Hvordan står det til med medlemstilgang? Irene Berri: vi har måttet slette en del ikke-betalende medlemmer, men vi får til stadighed nye og pt. ligger det på 466, hvoraf der er 9 studerende og ? institutioner. Jacob Moesgaard: vi har stadig til hensigt at få flere nye. May Scharling: uddannelsesstederne kunne måske have glæde af ½-times præsentation

af STOK v. et bestyrelsesmedlem. Dorthe Nicolaisen: Ideen om badges med ”Ny på årsmødet” kunne tages op.De tilstedeværende lokalkontakter præsenterer sig på opfordring

4. Beretning fra udvalgenea. Kursusudvalget Udvalget er ikke til stede og er trådt af. Tak til udvalget, for kurser af særdeles høj kvalitet. 2 nye udvalg skal vælges (p.p. 10 og 11) Ole Nygård læser det kommissorium op, som bestyrelsen har vedtaget for udvalgets arbejde. Der spørges om kurserne har været i erensstemmelse med medlemmernes ønsker? Vigtigt at udvalgene spørger sig selv herom. May vil gerne konsulteres. Jesper Hejl: Det er også vigtigt at overveje, hvad der kunne være spændende at udbyde til medlemmerne. Henning Nielsen: Ved ammensætning af udvalgene er det tillige vigtigt, at smedlemmerne kan lide hinanden. Hvorfor kan man ikke have flere udvalg? Kunne grupper ikke nedsætte sig mhp at tilbyde fx 3 kurser med en bestemt profil? Hvorfor et ommissorium? Dorthe Nikolajsen: bestyrelsen ønsker at have tøjler i udvalgene pga de store pengebeløb. Merete ?: kunne Hennings forslag ikke udbydes? Dorthe Nikolajsen: mulighederne er mange. Jesper Hejl: hvor er legen her på årsmødet? Hvor er åben space?b. BladudvalgetUdvalget består af Mikael Brauner, der ikke er her i dag p.g.a. familieforøgelse, Svend Aage Rasmussen, der også er vores repræsentant i Fokus-redaktionen, Susan Harnow, der er bestyrelsens medlem, og mig som redaktør.

De korte facts er at vi igen i år har produceret 4 blade og at vi har fået annonceindtægter på 31.925 kr., hvilket vist nok svarer til udgifterne for at udsende 1 blad.Et fælles nordisk blad har været på ønskesedlen længe, men det koster penge at producere, bl.a. fordi vi i redaktionen har prioriteret højt at alle udvalgsmedlemmerne


deltager i hele processen – altså mødeaktiviteterne i de 2 øvrige lande.Vi vil lægge de gl. blade ud på hjemmesiden - i første omgang bliver det årgang 2006, og vi håber at kunne rekonstruere så mange af de ældre som muligt, men de tidligere er i nogen grad blevet redigeret videre på trykkeriet.c. Hjemmesideudvalget v. Jacob Mosegaard og Irene Berri. Gennemgang af hvorledes hjemme-siden fungerer: Log ind med med-lemsnr. og kodeord (”stokbruger” ved første indgang – siden ændrer man til et personligt kodeord)d. BrancheudvalgetMay Scharling og Bodil Burian fortalte om deres foreløbige arbejde. Deres overvejelser kan findes her i bladet som et debatoplæg.e. 3 lokalgrupper:STOK Vestjylland, I Stok Vestjylland har der siden sidste Årsmøde været planlagt 4 aften arrangementer med emnerne:PMT ( Parents managements training). Børn der lever med psykisk syge forældre. Familiebehandling, heldagsskole og Børnegrupper. To sidstnævnte har desværre måttet aflyses.Af kommende arrangementer er der planlagt: Dialog i hverdagen ( nov. 2006) og Narrativ terapi og outsider wittness group ( 2 maj 2007). Endvidere planlægges at afholde en temaaften med focus på de processer der opstår med kommunesammenlægningen og en aften med metoden ”De utrolige år.Der er mulighed for at tilmelde sig på en mail liste hos kontaktpersonen for Stok Vestjylland, og dermed få tilsendt Nyhedsbrev og løbende blive orienteret om kommende arrangementer .STOK Bornholm v/Solvejg Rosenkilde Nielsen, Lokal kontaktperson Aktiviteter i 2006.På Bornholm har der været afholdt et arbejdsplads arrangement i det forløbne år.Temaet var ”Løsningsfokuserede samtaler i daginstitutionsregi”

Der var 14 deltagere, heraf var de 4 oplægsholdere som kom med eksempler fra egen arbejdsplads. Der var eksempler fra sygehus, familiepleje, skole og daginstitutionsregi. Dialogen omhandlede hvordan metoderne kan omsættes til praksis. Alle deltagere udtrykte stor glæde over arrangementet og der er ønske om flere arrangementer.Flere STOK medlemmer deltog i en 2 dages workshop i Rønne med Elspeth McAdam i maj 2006, hvor temaet var ”Værdsættende samtaler i arbejdet med klienter, kollegaer og i organisationer” I september 2006 blev der afholdt en 2 dages workshop i Rønne med Tom Andersen og Judit Wagner med temaet ”Reflekterende samtaler”Ved begge workshops var de bornholmske deltagere enige om, at der er behov for at mødes og udveksle erfaringer og få dialog om faglige temaer indenfor systemisk tænkning.

5. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab v. Irene Berri (Se næste side)

a. Henning Nielsen: Er der store aktiviteter forude? Det er jo vigtigt, at der er et sikkert øko-nomisk rygstød, når den slags skal arrangeres? Bestyrelsen oplyser, at der ingen større arrangementer er i udsigt de første mange år.

Regnskabet godkendes.

6. Forelæggelse af kontingent samt budget for nyt regnskabs-år v. Irene Berri

Kontingent & budget vedtages.

7. Forslag til vedtægtsændringera. Bestyrelsen har ønsket § 2.1

ændret med tilføjelsen ”og nar-rativ”. Der spørges, om dette udelader andre systemiske retninger? Er det ikke nok at kalde sig ”systemisk”. Ved at nævne en speciel kategori ude-lukkes andre retninger, og vi vil være nødt til at ændre, hver

gang der opstår noget nyt. Ole: det narrative fylder meget i det faglige liv over hele verden, og flere narrative betragter sig ikke som systemiske. Vi vil gerne inkludere alle.

Forslaget vedtaget med 31 stemmer for, 4 imod, 4 undlod at stemme

8. Valg til bestyrelsena. Irene Berri, Kirsten Bjerregård

og Lisbeth Willumsen genvalgt

9. Valg af bestyrelsessuppleantera. Helle Riisgård

10. Nedsættelse af kursusudvalg for Vestdanmark. Se kommis-soriet på hjemmesiden.Birgitte Thorbjørnsen, Århus + en af hendes bekendte, + Jesper Hejl, Århus, + evt Eva Søn-dergaard, Randers og Kirsten Børsting

11. Nedsættelse af kursusudvalg for Østdanmarka. Helle Riisgård og Margit

Kristiansen

12. Valg af to revisorera. Mats Widsel og Judith

Klitgaard

13. Evt.a. Nordisk samarbejde v/

Lisbeth Villumsenb. Brancheforeningen v. May

Scharling og Bodil Burian. Dorthe Nissen foreslår, at man slår pjalterne sammen m uddannelsesinstitutio-nerne, der står overfor

c. Den Nordiske redaktion ved Fokus på Familien v. Sv. Aage

Mødet sluttes i god ro & orden kl. 19.00


Boganmeldelse

Semantiske polariteter og positioner : samtaler i organisationerMarianne Grønbæk, DK og David Campbell, UK, oversættelse Henrik Pors 2006. 196 sider Forlag: MG-Udvikling Samme bog er udkommet på Karnac. Den engelske titel er: Taking Positions in Organisations.

På bagsiden af den engelske udgave har Peter Lang, Director at KCC, London og et kendt ansigt og oplægsholder i DK om Den værdsættende tankegang, skrevet nedenstående ”bagord”:

Here is a rich treasury of experience, collaboration and presentation for managers, organisational staff, leaders and organisational cultures. The authors, coming from two different cultures, Danish and English, blend together their experiences of working in organisations creatively. They present terms which could look daunting, ”semantic polarities”, ”discourses” and ”positioning”. They set out very clearly how people could use these terms, going step by step, to make sense of what his happening in organisations whilst opening up ways for productive change. They identify how the fixed can become fluid, dialogues can develop and respectful commitment can grow.

Three main sections give the reader the freedom to read the book wholly or to dive into one of the sections. Ways of thinking and working out how to act are followed by 17 examples (yes 17 not one or two!!) of lived practice full of instructive detail.

Finally they interview customers who have used the practices that are presented. So it becomes like a handbook. The practice examples are inspiring, making it possible to work in similar ways without difficulty. So complexity is honoured and ways of going on productively are created.

This book is for living with. I can imagine referring to it again and again to learn ways of giving working people energy and direction to go forward in fruitful ways.

I just love THE book – it is so fresh and inspiring – introduces something new into the systemic narrative appreciative way of working. Nobody else that I know of has begun to explore the possibilities created through looking at s-polarities, discourse and positioning. It is so refreshing and is one of the few ways that I have come across that is grounded in the power of language and uses language and ways that it can work to engage with people in organisations.

Marianne and David have put in a lot of work – we can be appreciative of that as well as of the way you have put it together.

Much success with the book!!

Begge bøger kan købes ved henvendelse til MG-UDVIKLING på [email protected] / www.virker.dk . Pris: kr. 250,00 incl. Moms.


Materialet fra forlaget præsenterer bogens intention som at beskrive forskellige eksempler på best practice. Og det er bestemt lykkedes på den fede måde: der beskrives gode praksisser i læring og vejledning samtidig med at der også fremstilles teorier, der kan give svar på spørgsmålet om, hvordan det kan være, netop denne praksis virker lige netop her og nu.

Artiklerne er udsprunget af ”Munkebjergkonferencerne” som igennem de sidste 5-6 år er en årlig tilbagevendende begivenhed med store foredragsholdere fra ind - og ud-land.

Ole Løw, Maria og Josje Aarts, Jytte Birk Sørensen, Karsten Hundeide, Susan Hart, Håkon Hårtveit, Thomas Armstrong og René Kristensen.En stærk opstilling inden for relations- pædagogikken anno 2006. Flere forskellige lix - tal gør artikelsamlin-gen både spændende og afvekslende at læse i et stræk og vil gøre den nyttig som en slags kompendium på både pædagogiske grunduddannelser og på videregå-ende uddannelser.

Bogens artikler udspiller sig tematisk i trekanten:lærer (pædagog)-elev-relation.

På individniveauet er det meget vigtigt at vi får Susan Hart med en neuropsykologisk vinkel. Hun ser indgå-ende på relationens betydning for kognitionen og dan-nelsen af følelsen af selvet på de tre forskellige hjerne-niveauer: Frontallapsystemet, Det limbiske system, Det autonome nervesystem.

Jan Tønnesvang fremskriver sin teori om selvet kort og fyndigt og opholder sig meget ved læreren (pædago-gen) i trekanten

Jytte Birk Sørensen ser på relationen med Marte Meo briller, og får her indskrevet både noget teori og praksis i metoden med meget fine eksempler på brug af meto-den i klasseværelset. Hermed lægger hun i sin fremstil-ling her mest vægten på læreren i bogens trekant. Jytte Birk Sørensen opdeler sit bidrag i tre.1. Marte Meo metodens menneske- og dannelsesyn2. Marte Meo som en kommunikationsmetode.3. Marte Meo metoden som en vejlednings- supervisi-ons- og behandlingsmetodeJytte Birk Sørensen gør naturligt nok ikke meget ud af det sidste, idet hun gør opmærksom på at der for at blive Marte Meo terapeut kræves en særlig uddannelse.

Relationen er også fokus i artiklen skrevet af de to sø-skende Aarts,(Maria og Josje) som i øvrigt bevæger sin udelukkende på et praksis niveau

Jesper Juul og Helle Jensen sætter fokus på relationen lærer elev samt i denne forbindelse på lærerens adgang til supervision.

Allan Holmgren har i sin meget teoretisk orienterede ar-tikel fokus på pædagogen som underviser og formidler. Artiklen indeholder mange spændende teoretiske afsæt og en stor optagethed af Ole Fogh Kirkeby. En opta-gethed som det vil være spændene om Allan Holmgren udfolder yderligere i fremtiden. Ole Løw fokuserer i denne artikel på relationen mellem lærer og elev og på den del af relationen, der skal være anerkendende. Citerer Løvlie Schibby ”(om) at vi ikke er anerkendende lærere, men at vi hele tiden prøver at blive det.”Om anerkendelsen delelementer.

Fantastiske forbindelser- relationer i undervisning og læringssamværen antologi fra DafoloEkstern redaktør og oversætter: Adjunkt René Kristensen

Boganmeldelse

Jeg har forstået, at kernetilhørerne på disse konferen-cer fra starten var undervisere på de amtskommunale folkeskoler med udgangspunkt i Vejle Amt. Siden har kredsen udvidet sig til ikke blot at omfatte lærere i det specialpædagogiske felt men til også at omfatte udøvere af pædagogik mere bredt. Redaktøren har anmodet flere af disse foredragsholdere om at skrive en artikel til bogen her. Og det har de gjort enten i en nyskrivelse eller i en noget anden form end de tidligere har skrevet om deres emne i.Redaktøren kick- starter bogen med et interview med Daniel Stern: Et fantastisk nuværende øjeblik. I det interview både siger og gør redaktøren det der er inten-tionen med bogen: redaktøren lader teksten i interviewet gøre læsningen nuværende, således at tekstens gøren og sigen falder sammen. Redaktøren mestrer her at inter-viewe Daniel Stern på en meget respektfuld måde samt at videregive denne respektfuldhed til læseren, i en form så netop tekstens gøren og sigen bliver ét: På en måde lidt naivt og på den anden side gevaldigt troværdig. Lad os få mere af det i den danske pædagogiske faglitteratur.

Artiklernes forfattere er følgende:Stein Bråten, Jan Tønnesvang, Jesper Juul og Helle Jen-sen, Peter Lang og Elspeth McAdam, Allan Holmgren,


At lytteAt forståAt acceptereAt bekræfteLøw argumenterer i artiklen for, at det at mestre forskel-lige former for (selv) fortællinger har betydning for vores relationer. Dette fører frem til at intervision, som er Løws begreb om supervision blandt ligestillede, er en iscenesættelse, der kan udvikle den enkeltes evne til at mestre forskellige former for fortællinger. Så han peger på intervison som øvebane til dette.

Karsten Hundeide fokuserer i sin artikel på kvaliteten af samspillet mellem pædagogen og den pædagogiserede. Han har arbejdet i ICDP ( International Child Develop-ment Programs) programmet siden 1996.Artiklen er meget konkret og meget praktisk lige til at anvende. Appendikset side 121 indeholder 6 velbeskrev-ne faser i interventionsoplægget med underoverskriften (forum for selvrefleksion og selvanalyse) 120: ” lærerne ud fra egen erfaring og vurdering kan udveksle konkrete samspilserfaringer og diskutere alter-native fremgangsmåder og rutiner med kolleger uden at føle sig truet”

Samme fokus/ trend som ovenstående følges i Håkon Hårtveits artikel med den meget sigende titel: Ann-Karins kattepine. En struktur for lærervejledning uden vejleder.Denne artikel var jeg mest optaget af i denne samling. Den beskriver en helt konkret lærervejledningspraksis samtidig med at den får fortalt læseren om de teoretiske positioner, der ligger bag lige netop denne praksis. Så for mig står denne artikel som et strålende eksempel på, at tekstens sigen (det teoretiske) og tekstens gøren (praksisniveauet) kan flettes sammen som billedet af den dobbelte helix i DNA molekylet.Helt konkret vil det være muligt for grupper af pædago-ger/lærere at anvende artiklens Appendiks på side 149: ”En enkel vejledningsstruktur ” og gå frem efter den. Jeg har tænkt at medbringe den næste gang, jeg skal ar-bejde med instruktion af kollegavejledning i lærer eller pædagoggrupper.

Bogens sidste bidrag af Thomas Armstrong og René Kristensen er for mig ikke særlig interessant, idet det er gentagelser af konceptet om de mange intelligenser. Og dog.Hvis dette bidrag anskues som et forsøg på at fylde noget mere på bogens 3 dimensioner: pædagog(lærer)-elev- relation, giver det god mening.

Idet det kan være indsnævrende for opfattelsen af pæ-dagogikkens væsen slet ikke at fokusere på indholdet – sagen - i det pædagogiske øjeblik.I den klassiske pædagogiske trekant: lærer - elev - ind-hold. Med ”indhold” menes her, det der skal læres, pædagogiseres om man vil. Her hører jeg altid for mit

indre øre professor Carl Åge Larsens, DLH, let nasale diktion: ”Øvestoffets betydning”!

I bogen her er det relationen der er det tredje ben i trekanten og øvestoffet er næsten glemt. Dog kommer det frem i denne sidste artikel hvor der oven på Gar-dners intelligenser bygges en anerkendende tilgang i vejledning af lærere i at undervise i og med de mange intelligenser. Så her kommer indholdet delvist med.

Ellers er det for mig, den vigtigste indvendig mod bogen, at der lægges så lidt vægt på ”øvestoffet” og så meget vægt på relationen for relationens skyld!

Det rokker ikke ved, at det er en meget læseværdig og inspirerende artikelsamling, som helt sikkert vil blive læst og citeret mange steder.Skynd dig at købe den og få den læst før dine stude-rende eller dine kolleger!

Formelt virker det godt med litteraturhenvisninger/lit-teraturlister i forbindelse med de enkelte artikler, og det øger læsbarheden med de gode oplysende fodno-ter fra redaktørens hånd.Det er meget brugervenligt, at der bagest i bogen er indsat foto og en kort biografi over artiklernes forfat-tere. Det gør artikelsamlingen særdeles anven-delig til studiebrug. Artikelsamlingen kan i forbindelse med studieforløb - som nævnt - betragtes som en slags kompendium, hvor de enkelte artikler kan læses i forbindelse med f.eks. Diplomuddannelserne i Spe-cialpædagogik og i Psykologi.Karen Kyndrup


Nyt f

ra Lo

kalgru

pperne

STOK-Øst jyl landDebat og tre workshops fortsat ...

Gamle sandheder krydser vores spor og nye spørgsmål om magt og afmagt opstår

Debataftenen i den 26. oktober var godt besøgt. Agnetes Braads oplæg kan læses her i bladet.Debatten fortsætter den 25. januar. Vi stiller spørgsmålet: Hvilken vej skal vi gå, når en familie med svære alkoholproblemer, skal tilbydes familiebehandling. Aftenen vil lede efter svar i de to hovedstrømninger, som aktuelt synes at dominere relations- og netværksbaseret familieterapi.

o USA-inspirerede og manualbaserede adfærdsmodificerende terapi. (MST, PMT & DUÅ)

o Australien-inspirerede systemisk-narrativ terapi.

Anden aften handler om familiebehandling og DRUK En autentisk og kompleks familiesag, hvor hovedproblemet er en mors massive afhængighed af alkohol, sætter rammen for aftenens faglige overvejelser. Familiens komplekse problemer sammenholdes med de muligheder, vi ser, at en manualbaseret eller en narrativ behandlingsform måske kan rumme.

o Familiebehandler Poul Gamborg giver en kort præsentation af grundideerne ved de to terapiretninger.

o Familiebehandler Hanne Eriksen fortæller familiens historie.

De fleste familiebehandlere i vores kreds kender til at stå med børnefamilier, hvor de kendte behandlingsmetoder kommer til kort. Denne aften samler vi vores viden, debattere

og søger nye veje via de to hovedstrømninger. Hvad kan vi få gang i, som er nyttigt, relevant og hjælpsomt for denne familie og deres børn, hvis der tilbydes familiebehandling?Vi søger holdninger - viden - nye spørgsmål - ideer, inspiration og nye bud på, hvad vi kan gøre, når det er allerværst.

TID: Torsdag den 25. januar 2007, kl. 19.00 – 22.00

STED:DISPUK’s lokaler:

Kongsvangs Alle 43, bygning 17, Århus PRIS:

25,00 Kr. til kaffe m.m. TILMELDING:

[email protected] senest mandag den 22. januar.

Hold øje med www.danskstok.dk. Send din mail adresse til [email protected] og du kommer med på invitationslisten til STOK-øsyjylland.

De to følgende aftener med fokus på TÆSK og VANVID er hhv. 1. marts og 19. april, mere herom senere, men sæt allerede X i din kalender.

Idegruppe: Inge Kjærgaard, Poul Gamborg og Bodil BurianKontaktperson STOK-Østjylland: Bodil Burian, Elverdalsvej 68, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 47 23


Nyt f

ra Lo

kalgru

pperne

STOK - SydjyllandNyhedsbrev, efteråret 2006

I 2006 er STOK-Sydjylland kommet godt i gang igen. Karin og Stig har som kontakt-personer gjort et stort arbejde. Som de nye kontaktpersoner håber vi, at kunne videreføre dette til det kommende år. For at denne succes videreudvikler sig, håber vi på, at både STOK-medlemmer og andre interesserede vil bakke op omkring kommende arrangementer.

Vores mål er, at arrangere nogle aftener, hvor der både vil komme oplæg og hvor der bliver plads til debat og diskussion. Vi regner med, at der vil blive 4 – 5 arrangementer det kommen-de år. Det første arrangement vil nok løbe af

staben i marts måned. Vi har en ikke helt fastlagt aftale med Ole Nygaard om en aften med emnet Narrativ terapi og outsider wittness.Vi har flere ideer til oplægsholdere og dem arbej-der vi videre med det næste stykke tid. Men vi vil hjertens gerne have ideer fra dig. Både hvis du kender en god oplægsholder, eller hvis du er interesseret i et bestemt emne.

Vi har overtaget Karins og Stigs mail-liste, men det vil alligevel være en god ide at kontakte os for at sikre, at I stadig er på. Det vil sikre, at I også fremover vil modtage vores nyhedsbreve. Hvis du kender nogen, som vil være interesseret i at komme på listen, vil vi gerne kontaktes.

Vi glæder os til et spændende år!Vel mødt!

Med venlig hilsen

Marion Sullmann Martin Oksbjerg Frydvej 8 Hollændervej 27, 1. 6000 Kolding 6000 Kolding 75 52 72 39 20 67 90 44 26 70 76 45 [email protected] [email protected]

STOK-NordsjællandVedr. næste arrangement og optagelse på mailliste henvendelse til

lokalgruppens kontaktpersoner Bettina Vestergaard, & Margit Kristiansen,


Nyt f

ra Lo

kalgru

pperne

STOK-Nordjylland

Dilemmaer er overskriften for alle arrangementer i 2007!

* 06.02.2007: At arbejde med de ikke-fortalte historier

* 12.04.2007: Gruppearbejde med unge med identitetsproblemer og selvmordstanker

* 06.06.2007: Kan diagnoser være hjælpsomme og på hvilke måder?

* 21.09.2007: De to-kulturelle familier

* 11.10.2007: Udfordringer i at arbejde under samme tag med forskellige terapeutiske/

behandlingsmæssige udgangspunkter

* 05.12.2007: Hvordan kan vi bevare vores nysgerrighed i et samfund med fokus på det

målbare?

Temaerne er tænkt som forslag andre ideer og muligheder står åbne for de, der ikke deltog i planlægningen.

Velkommen til alle nye som ”gamle” systemisk/narrativt interesserede. Som ny kan du tilmelde dig netværksgruppen ved at henvende dig til mig.

Alle møder starter kl. 19.00 og afholdes fortsat på ”Løvenborg”, Løvenborgparken 145, 9400 Nørresundby. Tlf.: 9819 0366.

Dorthe DamgaardSøndermarksvej 21

9510 Ardentlf: 98 58 92 10/ mobil: 3031 1790

[email protected]

STOK-Bornholm

Næste arrangement er d. 19. marts kl 16.30-19

Emne:Udveksling af erfaringer med

brug af løsningsfokuserede metoder i socialt arbejde.

Også ikke-medlemmer er velkomne

Kontaktperson for lokalgruppen er

Solvejg Rosenkilde NielsenTempelvej 7

3740 Svaneke 56 49 65 62

[email protected]

STOK-FynVedr. næste arrangement og optagelse på

mailliste henvendelse tillokalgruppens kontaktperson

Per Wermouthtlf 66 19 31 44

[email protected]


Nyt f

ra Lo

kalgru

pperne

STOK-Midtvestjylland

Vi er en åben gruppe, hvor vi har det til fæl-les, at vi alle er interesserede i systemisk terapi, supervision og konsultation. Vi ønsker også at fremme anerkendelsen af, og være med til at sprede den systemiske tænkning. Således er møderne åbne for alle interesse-rede.

Vi holder 4 -6 møder om året. Hvis nogen har behov for at mødes oftere, for eksempel lave en supervisionsgruppe, kan vi hjælpe hinan-den med at etablere dette.

I STOK Vestjylland er der lavet en NET-VÆRKSGRUPPE for selvstændige, og de der overvejer at blive selvstændige. Møder i denne gruppe holdes inden aftenarrangemen-terne.

Hvis du har ideer og ønsker til programmet så kom endelig frem med dem.Ved henvendelse til undertegnede kan du få Nyhedsbrev fra STOK Vestjylland sendt pr. mail i forbindelse med afholdelse af hvert en-kelt arrangement. Endvidere tilstræbes det at

informationerne vil være at finde på STOK´s hjemmeside .

I Stok Vestjylland´s arrangementer har em-nerne i det sidste år for eksempel været ”Sy-stemisk tilgang til at arbejde med efterfødsels reaktioner”, ”PMT, Parent management Training – er det muligt med en systemisk holdning, at kunne give gode råd og samtidig formidle, at det ikke er sandheden, terapeuten kommer med”, ”Familierådslagning”, ”For-beredelse til Nordisk kongres”, ”Bevar barn-dommen – et tilbud til forældre med psykisk sygdom”.Næste arrangement bliver f. 2. maj, hvor emnet er narrativ terapi og outsider wittness group . Endvidere planlægges at afholde en temaaften med focus på de processer der opstår med kommunesammenlægningen og en aften med metoden ”De utrolige år.

Kontaktperson for STOK VestjyllandMette [email protected]. priv. 97429076

STOK-SydsjællandDet første arrangement vil nok løbe af staben i marts måned. Vi har en ikke helt fastlagt aftale med

Ole Nygaard om en aften med emnet Narrativ terapi og outsider wittness.Henvend jer for yderligere oplysninger og for optagelse på mailliste til

lokalgruppens lontaktperson Bente Steen56 66 30 48

[email protected]


Debat

Brancheforening for godkendte relations-, familie- og netværksterapeuter

praktiserende psykoterapeut. Og samtidig bliver det muligt, at oplyse borgerne om, hvad de skal være opmærksomme på, når de selv vælger at gå i behandling hos en psykotera-peut.

Terapeuter, som ikke er ud-dannet som psykologer eller psykiatere, må derfor i frem-tiden forventes at søge uddan-nelse i forhold til de vedtagne kvalitetskriterier, således at de får betegnelsen godkendte, og dermed kommer i betragtning når kommunerne eller private søger terapeuter til behand-lingsopgaver.

Kvalitetskriterierne er formu-leret bredt for at tilgodese, at der er forskellige teoretiske og metodiske tilgange til psy-koterapien. En terapeutisk uddannelse skal tilrettelægges således, at den har et sammen-

hængende forløb af minimum 4 år med minimum 800 lek-tioner fordelt med: 450 timer teori og metode, 150 timer egen terapi/refleksion, 200 timer supervision og dertil kommer færdighedstræning i at udøve terapi. Der er særlige krav til eksaminer og opgaver, som både har fokus på praksis og teori.

Psykiatere og psykologer har i deres faglige organisationer kriterier for hvordan, de kan godkendes til at praktisere psykoterapi. Her i landet har vi en stor gruppe ikke univer-sitetsuddannede terapeuter med en social- og sundheds-faglig basisuddannelse, typisk socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, fysio- og ergo-terapeuter m.fl., som f.eks. er efteruddannet som systemiske og narrative familieterapeu-ter. Denne gruppes mulighed

Ved generalforsamlingen for-talte May Scharling om ini-tiativgruppens2 arbejde med ideen om en brancheforening. Det følgende beskriver kort noget om baggrunden for ide-en, lidt om overvejelserne, og endelig gruppens foreløbige konklusion.

Hvorfor en branchefor-ening?I juli 2004 blev der vedtaget kvalitetskriterier for private uddannelsesinstitutter for psykoterapeuter i Danmark. Kriterierne er udarbejdet af Socialministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet og Indenrigs- og sundheds-ministeriet. Med kvalitetskri-terierne ønsker ministeriet at regulere psykoterapiområdet. Hensigten er at skabe et for-bedret beslutningsgrundlag for kommunerne, når de væl-ger at henvise til en privat-

Har vi brug for en brancheforening1 for terapeuter, der arbejder med et relations- familie- eller netværksfokus?Hvordan kan vores fagpolitiske interesser og vores muligheder for at praktisere som terapeuter i fremtiden blive sikret?Det er spørgsmål, som bliver aktuelle for de ikke universitetsu-dannede terapeuter, når begrebet godkendt psykoterapeut i løbet af nogle år vil slå igennem.


for at få godkendelse som psykoterapeuter bliver, så vidt vi ved, ikke varetaget af de respektive fagforeninger som DS, BUPL m.fl. Hvem varetager så denne opgave? Er der brug for en særlig brancheforening?

Initiativgruppens overve-jelserVi hilser det velkomment, at der nu også i Danmark bliver taget officielt stil-ling til de ikke universitets-uddannede terapeuters ud-dannelse, og dermed deres placering og anerkendelse i praksis. Vi er optaget af, hvordan de systemisk og narrativt uddannede tera-peuter kan få en markant og tydelig plads i det fremtidi-ge behandlingsarbejde som godkendte psykoterapeuter. Der er en stigende tendens til, at meget behandlings-arbejde bliver individualise-ret og drejet i retning af, at indsatsen primært skal ydes til det enkelte menneske. Vi mener derfor, at der er stærkt brug for at sikre de særlige faglige og fagpoli-tiske interesser en terapeut med et relations- familie- og netværksfokus har.

Der er således behov for at drøfte, hvor de kom-mende 4-årigt uddannede systemiske og narrative terapeuter skal organiseres. Dertil kommer, at der er brug for at tage stilling til

mulige overgangsregler for de kvalificerede terapeuter, som har praktiseret i årevis, men som ikke er udannet under de nye kvalitetskriterier. Det er vigtigt, at de kan søge op-tagelse i en brancheforening for godkendte psykoterapeu-ter, for dermed at sikre deres mulighed for fortsat at kunne praktiserer.

De foreløbige konklusionerUndervejs i initiativgruppens arbejde er der naturligvis op-stået en del spørgsmål. Der er enighed om, at fokus er de terapeuter, som i deres tænk-ning og deres praksis arbejder med kontekster, hvor flere aktører optræder samtidigt. Vi er enige om, at medlemskabet skal være attraktivt, hvilket vil indebære at foreningen skal tage sig af områder som kurser, netværk, litteratur, juridisk bistand, forsikring, forhandlingsret, links osv. Vi er enige om, at der skal være overgangsregler, som betyder at erfarne og velud-dannede terapeuter kan søge optagelse. Der skal nedsættes optagelsesudvalg m.m. Og der skal naturligvis udarbejdes vedtægter og etikregler, og endelig skal der opstilles en tidsplan frem til en stiftende generalforsamling.

Det største spørgsmål i ini-tiativgruppens arbejde blev imidlertid: Hvor mange med-lemmer kan vi forvente at få til en brancheforening?

Initiativgruppens eget svar er, at der er for få terapeuter, som har dette særlige relations-, familie- og netværksfokus til, at vi kan skabe en stærk nok brancheforening. Det betyder, at vi nu har tænkt alternativt, nemlig at rette henvendelse til Psykoterapeutforeningen for at undersøge muligheden for at oprette en særlig gruppe i Psykoterapeutforeningen for de terapeuter, vi mener at repræsentere.

May Scharling har fremlagt initiativgruppens forslag for STOKs bestyrelse med hen-blik på at få STOKs opbak-ning til at rette henvendelse til Psykoterapiforeningen. Bestyrelsen er positiv over for forslaget, og vil gerne støtte initiativet. Konklusionen er, at initiativgruppen får planlagt et møde med Psykoterapifor-eningen i begyndelsen af det nye år, og at STOKs formand, Ole Nygård, deltager i dette møde.

Initiativgruppen, november 2006May Scharling, Vivian Ham-strup og Bodil Burian

(Footnotes)1 May Scharling rejste spørgsmålet på

STOK´s generalforsamling i 2004.2 Initiativgruppen mødtes første gang i foråret 2005. Bestræbelser på at udvide gruppen med nye medlemmer fra en bredere kreds end den systemiske og narrative er opgivet.


En aften med lokalgruppen STOK-Vestjylland.

Med overskriften ”Dialog i hverdagen” gav familiekon-sulent Ulla Thing Andersen et inspirerende oplæg, hvor hun tog udgangspunkt i sit daglige ar-bejde. Ud fra værdigrundlag som ”alle gør det bedste, de formår” og ”alle er født med lige store råderum, men har haft ulige be-tingelser for at kunne udvikle sig i dem” udfører Ulla sit behand-lingsarbejde blandt familier i en mindre vestjysk kommune.Hun vælger ofte en visuel til-gang i sit arbejde med fami-lierne. Eksempelvis at hvert familiemedlem får sit eget kort (et firkantet stykke pap med hver sin farve og kendemærke), som symboliserer den enkeltes råde-rum. Disse kort giver anledning til mange spørgsmål, svar og refleksioner omkring såvel eget råderum som fællesrum med an-dre - i og udenfor familien. Ulla ønsker gennem disse samtaler at

støtte dem i at bevæge sig fra en ”offer-attityde” til en bevidsthed om, at der er noget, jeg bestem-mer - og ad den vej udvide det personlige råderum mere og mere og således tage ansvar for og kunne agere i eget liv.

Et spændende oplæg, der gav stof til eftertanke – både på det faglige og personlige plan! Under den efterfølgende diskus-sion fik vi i fællesskab koblet Ulla´s ideer og arbejdsmetoder med mange af de systemiske begreber. På den måde hjælper vi hinanden med at holde det, vi har lært, ved lige og at reflektere over egen og andres praksis i forhold til teorien.

To af mødets deltagere referere-de fra det nylig afholdte STOK-årsmøde, og vi fik en snak om ønsker i forhold til de kommen-

de møder i lokalgruppen. Således bevægede også dette arrangement i STOK-Midtvest-jylland sig op på et niveau, der betyder, at jeg fik, hvad jeg kom efter: ”En tilpas forstyrrelse” i form af

• ny inspiration til egen praksis i hverdagen

• vedligeholdelse og ud-bygning af systemisk teori og tænkning

• diskussioner og reflek-sioner i et uhøjtideligt miljø med andre interes-serede

• nyt fra den lidt større systemiske verden.

Jeg kommer igen næste gang og opfordrer hermed andre til at gøre det samme!

Annette W. PedersenFamiliekonsulent

Anmeldelse af et lokalarrangement

Familiekonsulent Annette W. Pedersen har været til et lokalarrangement og fortæller her om sine indtryk

Kære Medlemmer!På STOK’s nye hjemmeside: www.danskstok.dk kan du nu logge dig ind på den del, som er forbeholdt medlemmer.På forsiden er der 2 felter: brugernavn og kodeord.Dit brugernavn er dit medlemsnummer (står bag på bladet), og kodeord er stokbruger, men kodeordet skal du ændre første gang du er inde. Du kan herefter rette i dine egne oplysninger, og se den åbne medlemsliste (medlemmer der har givet egne oplysninger fri). Der vil hen ad vejen blive flere rum, som er forbeholdt medlemmer.

HilsnerIrene Berri


ExternaNarrativt center for terapi, konsultation, undervisning og supervision www.externa.dk

Introduktion til narrativ terapi

Rebildhus, Skørping den 19.-21. marts 2007.Hvad er narrativ terapi? Hvad er eksternalisering og hvordan praktiseres det?Externa inviterer til 3 spændende og intensive dage med oplæg, øvelser og videoeksempler. Pris 3500 kr. + moms inklusive kursusmaterialer samt morgenmad, frokost, te og kaffe.. Tilmelding på e-mail [email protected] senest den 20. februar 2007

Efteruddannelse i narrativ terapi

Nyt hold starter til efteråret 20072- årigt praksisbaseret efteruddannelsesforløb for professionelle behandlere. 19 dage pr. år. Efterår 2007 til juni 2009Sted: Rebildhus, Skørping. Tilmeldingsfrist 1. juli 2007 Pris pr. år 21.000 kr. + moms

Narrativ træning og supervision

Har du systemisk/ narrativ efteruddannelse og savner du faglig opfølgning og sparring med ligesindede?Externa tilbyder 4 gange tre dages intensiv færdighedstræning med udgangspunkt i egen praksis. Max 12 deltagere. Undervisere: Elena Smith og Dorthe Damgaard. Pris pr modul 3900 kr. + moms For alle 4 moduler 12.000 kr. + moms. Datoer 17.-19. september 2007. 5.-7. november 2007. 11.-13. februar 2008. 21.-23. april 2008. Alle dage fra 9.00 -16.00 Sted: Rebildhus. Skørping.

For alle tre tilbud gælder at yderligere oplysninger og tilmelding sker på [email protected].


DANSK INSTITUT FOR IMAGOTERAPIEneste certificeringsprogram til

Imagoterapeut i Danmark.Institut for imagoterapi og institute for couples therapy tilbyderweekendseminar for par samt træning til Imago parreleationsterapeut.

• Videreuddannelsen er godkendt som led ispecialistuddannelserne I Dansk Psykolog Forening.

• Der kan opnås certificering som Imagoterapeut• Der tilbydes ud over træningen til parrelationsterapeut,

træning til workshoppresenter for de terapeuter, som ercertificeret og træning til klinisk instruktør

Introduktion til Imago Relationsterapi:24. april 2006 i Nordjylland12. juni 2006 i København

Weekendseminar for par:29. og 30. april 2006 i Nordjylland20. og 21. maj 2006 i Svendborg JS og Mette Fenger.16. og 17. september 2006 i København

Efteruddannelsesprogram tilImago parrelationsterapeut: (hold 15)For psykologer og psykiatere1. modul: 07.06.06 – 10.06.062. modul: 06.09.06 – 09.09.063. modul: 27.11.06 – 30.11.06Sted: København

Efteruddannelsesprogram tilImago parrelationsterapeut; (Hold 16)1. modul: 06.11.06 – 09.11.062. modul: 13.02.07 – 16.02.073. modul: 08.05.07 – 11.05.07Sted: Hadsund

Efteruddannelsesprogram til Imago parrelationsterapeut: (hold 17)1. modul: 06.02.07 – 09.02.072. modul: 02.05.07 – 05.05.073. modul: 21.08.07 – 24.08.07Sted: København

For Imagoterapeuter:Imago-relationsterapi i gruppe:14. – 18. juni 2006 i København

Workshop Presenter:1. modul: 27.08.06 – 30.08.06 Kroatien2. modul: 01.12.06 – 03.12.06 København3. modul: 27.04.07 – 29.04.07 København

Tid, sted og pris: Kontakt Imagokoordinator Lone Overgaardpå e-mail: [email protected] eller 98 57 35 35. Træffes bedstmellem 8.15 og 9.00.Kursuskalender, artikler og alle yderligere oplysninger påwww.jettesimon.com

Ny bog:Jette Simon: ”Kærlighedens terapi” er udkommet.


Kompetencegivende systemiske lederuddannelser - nu med ECTS-pointNormalt er det forbeholdt universiteter og det øvrige officiele uddannelsessystem at udbyde godkendte uddannelser med ECTS-point. MacMann Berg har gennem de sidste seks år arbejdet tæt sammen med Kensington Consultation Centre (KCC) og University of Bedfordshire i England og er derfor blevet godkendt til at udbyde et, to og tre årige godkendte systemiske leder- og konsulentuddannelser med de afgørendekompetencegivende ECTS-point.

Seneste tiltag er en 5-dages suppleringsuddannelse - til dig der allerede har en grundlæggende systemisk leder- og konsulentuddannelse fra MacMann Berg eller anden tilsvarende systemisk uddannelse. Gennemført suppleringsuddannelse inkl. opgaveskrivning og eksamen udløser en Certificategrad (60 ECTS-point) in Systemic Leadership and Organisation Studies.

Diploma eller Master of Science fra MacMann BergSuppler Certificategraden med et år og opnå en diplomgrad (Diploma of Science) med 120 ECTS-point. Endnu et år og du kan opnå en mastergrad (Master of Science) med 180 ECTS-point in Systemic Leadership and Organisation Studies.

”Uddannelsen er exceptionel veldisponeret i balancen mellem teoretiske input og praktiske øvelser. Desuden er den systemiske tilgang særdeles virkningsfuld i forhold til at reflektere over, hvad jeg selv er medskaber af som leder, og som et konkret organisatorisk værktøj til at optimere såvel produktion som trivsel.”

(Camilla Rask, centerleder Misbrugscenter Midtjylland)

Systemisk organisationudvikling og tilpassede forløbHerudover tilbyder MacMann Berg en bred vifte af kurser, temadage og procesforløb om systemisk teori og praksis. Fra teamudvikling, teamsamtaler, værdiskabende møder, minimering af sygefravær - læring af fremmøde, konflikthåndtering, systemisk

coaching, Appreciative Inquiry og mange andre muligheder.

Se mere på www.macmannberg.dk

[email protected]. +45 8676 1344


KRISTIANSAND, NORWAY • 20TH – 22ND JUNE 2007

8TH INTERNATIONAL NARRATIVE THERAPY & COMMUNITY WORK CONFERENCE

Pre-conference Events

Institute of Narrative PracticeINP - Norway

We look forward to seeing you

in Kristiansand in June!

Previous narrative therapy conferences have been held in Australia, USA, Mexico, UK and Hong Kong … now this event is to beheld in Scandinavia for the first time! Over three days and two evenings this conference will feature presentations in relation to:

� issues of abuse & violence

� mental health concerns – depression, psychosis, children of those with mental health difficulties

� creative and hopeful work with individuals, couples, families and communities

� narrative responses to trauma

� considerations of culture, history and the politics of practice

� innovative ways of ‘deconstructing addiction’

� narrative responses to grief and loss

� links between the fields of therapy, community work, performance, drama, poetry and the written word

This will be a welcoming and vibrant gathering of practitioners from different parts of the world. Song and music will be heardthroughout the days and evenings!

Featuring presenters from all the continents (except perhaps Antarctica!) including: Jill Freedman, Michael White, Shona Russell,David Epston, Gene Combs, Ncazelo Ncube, Allan Holmgren, Maggie Carey, America Bracho, John Winslade, Lorraine Hedtke,Charles Waldegrave, Taimalie Kiwi Tamasese, Tangihaere Walker (Just Therapy Team). As well as a range of local Norweiganpresenters including: Geir Lundby, Anne Kathrine Løge & Esben Esther Pirelli Benestad.

Post-conference Workshop

17th – 19th Latest Developments in Narrative Practice: Three-day workshop by Michael White This workshop will be of particular interest to those working in the mental health field.

18th – 19th Introduction to Narrative Therapy (in Norweigan): Two days with Anne Kathrine Løge & Geir Lundby featuring examples of work with couples, and work with children and their families.

18th – 19th Responding to violence: considerations of gender and culture: One and a half days with the Just TherapyTeam ~ Taimalie Kiwi Tamasese, Charles Waldegrave & Tangihaere Walker. This workshop will begin onMonday afternoon to enable people time to get to Kristiansand in the morning.

19th June FREE One day introduction to narrative therapy (in English): Helene Grau & Magnus Brammer. If you are newto narrative ideas this workshop will provide an introduction so that you get the most from the conference.

23rd June Re-membering lives – Narrative responses to grief and loss. *Summer Solstice* A one day workshop with Lorraine Hedtke & John Winslade

Welcoming events will include a women’s lunch, queer welcoming dinner with Esben Esther Pirelli Benestad, tours for non-locals and a free talk on the evening of 18th June!

TO REGISTERIt’s now possible to register! Early bird registration (until 1st of November):

NOK 2950 (approx USD$485)Full registration: NOK 3600 (approx USD$585) (registration includes three lunches)

Pre-conference workshops: NOK 750 (approx USD$120) per day

For more information see www.dulwichcentre.com.auFor registration forms email: [email protected]

This conference is to be hosted by Dulwich Centre Publications (Australia), Institute for Narrative Practice (Norway) & Høgskolen I Agder (Norway).


25. jan. Medlemsarrangement 14.-15. Når alt er prøvet og intet virker - håb og samarbejde Arrangør: STOK-Østjylland maj i de vanskeligste sager Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet Seminar med Yvonne Dolan, USA

Arrangør: Solution31. jan - Årskonferanse 2007 Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk2. feb. Når barn og familier trenger hjælp Ulike forståelser - mange veier.

Arrangør: Norsk forening for familieterapi (NFFT) 23.-24. 3 -dages workshop med Laura Fruggeri om terapiNærmere oplysninger: www.nfft.no maj Arrangør: Inpraxis

Nærmere oplysninger: www.inpraxis.dk5.- 7. Lederen som coachfeb. Arrangør: Locus 6. Medlemsarrangement

Nærmere oplysninger: www.locus-videnscenter.dk juni Arrangør: STOK-NordjyllandNærmere oplysninger: Se andet sted i bladet

6. Medlemsarrangementfeb. Arrangør: STOK-Nordjylland 6.-8. Advanced Narrative Practice v/ Art Fischer, Canada

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet juni Sted: Toldkammeret, Helsingørarrangør: Dispuk

19. ØF-dage - Åbne dage i DISPUK i Århus Nærmere oplysninger: www.dispuk.dkfeb. Nærmere oplysninger: www.dispuk.dk

14.-15. Risør-seminaret26. - 27. Signs of safety - løsningsfokuseret undersøgelse juni New models for communication v/ Barnett Pearce feb. Kursus med Andrew Turnell, Australien Sted: Risør, Norge.

Sted: København Arrangør: NFFT, se www.nfft.noArrangør: SolutionNærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk 20.-22- 8. International Narrative Therapy & Community Work

juni Arrangør: Dulwich Centre, Høgskolen i Agder, INP - Norge1. Medlemsarrangement Sted: Kristiansand, Norgemarts Arrangør: STOK-Østjylland Nærmere oplysninger: www.dulwichcentre.com.au/norway

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet3. Jeg Kan - løsningfokuseret samtale med børn

5.-7. Løsninger med den ledige - udvikling af løsninger med sept. Seminar med Ben Furman, Institut for Korttidsterapi, Finlandmarts ledige og sygemeldte Sted: København

Kursus med Mette Vesterhauge-Petersen, Solution Arrangør: SolutionSted: København Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dkArrangør: SolutionNærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk 3.-4. Kollegial coaching

sept. Sted: Attractor København19. Medlemsarrangement Arrangør: Attractormarts Arrangør: STOK-Bornholm Nærmere oplysninger: www.attractor.dk

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet10.-11. Anerkende praksis i supervision og i mødet mellem

28.-29. Narrativ praksis i supervision Sept. professionelle, klienter, familier og børnmarts 2-dages workshop m. Maggie Carey 2 dages workshop m. Elspeth McAdam

Arrangør: DISPUK Arrangør: Svaneke Kurser & RådgivningNærmere oplysninger: www.dispuk.dk Nærmere oplysninger: Solvejg R. Nielsen, tlf. 56 49 65 62 (aften & we)

Mail: [email protected]. -30. OUT OF CONTROL, Managing "impossible" children,marts teenagers & systems 25,-26 Workshop med Tom Andersen & John Shotter.

2 dages Workshop med Eia Asen og Haim Omer Sept. Arrangør: InpraxisSted: Helsingør Nærmere oplysninger: www.inpraxis.dk29.- 30. mars, 2007www.nordicinterventions.com 10.-11. Værdsættende Samtaler med børn

sept. Arrangør: Locus12. Medlemsarrangement Nærmere oplysninger: www.locus-videnscenter.dkapril Arrangør: STOK-Nordjylland

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet 4.-6. Beyond oppositions: Individuals, Families, Communitiesokt. 6th Congress of the EFTA

16.-17. Værdsættende Samtaler Sted: Glasgow, Skottlandapril Arrangør: Locus Nærmere oplysninger: www.EFTA2007.com

Nærmere oplysninger: www.locus-videnscenter.dk8.-9. Løsningsfokuseret samtale

19. Medlemsarrangement nov Seminar med Insoo Kim Bergapril Arrangør: STOK-Østjylland Sted: København

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet Arrangør: SolutionNærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk

2. MedlemsarrangementMaj Arrangør: STOK-Midtvestjylland 19.-23 Narrativ terapi, Level III v/ Maggie Carey

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet nov. Arrangør: STOKNærmere oplysninger: www.danskstok.dk

10.- 11. Selvskadende ungemaj 2-dages workshop med Matthew Selekman 27. - 30- Nordisk Kongress, Bergen

Arrangør: Familieterapeutisk Center Aalborg Aug. 08 Arrangør: Norsk forening for familieterapi (NFFT)Oplysning og tilmelding: [email protected] Nærmere oplysninger: www.nfft.no

KURSUS- & AKTIVITETSKALENDER

Afs

ende

r:ST

OK

v/ I

rene

Ber

riJo

ensu

uvej

146

, 40

00 R

oski

lde

Efte

rsen

des t

il ov

enst

åend

e ad

ress

e ve

d va

rig

flytn

ing

ID-nr 91761

2007 , 20. årgang nr. 1ISSN 1600-2954

STOK inviterer …

Maggie CareyLEVEL III: 19. – 23. november 2007

En intensiv workshop i narrativ terapiFå trænet din brug af narrative metoder til egen praksis

Her er chancen for at få et dybere kendskab til den narrative terapi og dens metoder. Det er enworkshop for terapeuter der ønsker at videreudvikle deres narrative praksis. Den giver hver enkeltdeltager mulighed for at udforske teorien og dens metoder gennem undervisning og øvelser. Fokus erpå at deltagerne trænes i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. Nogle af de metoder, derundervises i er ”scaffolding”, samtaler i re-authoring og re-membering og praksisser someksternalisering og outsiderwitness.

Maggie Carey er internationalt kendt og har ry for at være en dygtig underviser. Hun er tilknyttetDulwich Centre, hvor hun både laver terapi og underviser. Gennem mange år har Maggie Careyarbejdet sammen med Michael White.

Pågældende workshop er en fortsættelse af level I og level II, der blev afholdt i hhv. 2005 og 2006 medMaggie Carey. Kursister fra disse kurser kan nu tilmelde sig level III. Andre kursister, der ønsker atdeltage, skal kunne dokumentere hvilke andre narrative kurser, de har deltaget i, som kvalificerer demtil deltage på level III niveau. Efter aftale med Maggie Carey vil der i 2008 blive afholdt et 5 dagesnarrativ kursus level IV og i 2009 vil et to ugers kursus (level V og VI) blive afholdt i Adelaide iAustralien.Ligeledes efter - aftale med Maggie Carey - påtænkes et nyt level I kursus i uge 46 eller 48 i november2007, som kommer til at foregå i Jylland. Se nærmere herom i næste nummer af Systemisk Forum.

Forløb: Alle dage fra kl. 9 – 16.

Max. deltagere: 35 personer.

Tilmeldingsfrist: 6. august 2007.

Sted: I København.

Pris: 5.800 kr. for medlemmer af STOK og 6.500 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding sker ved giroindbetaling til STOK, BG Bank, konto nr. 4568826 eller ved bankoverførselreg. nr. 3434 og konto nr. 4568826. Husk dit navn, medlemsnummer, adresse og mailadresse samtarbejdssted.

For nærmere oplysninger:Fra Bestyrelsen: Kirsten Bjerregaard, Lisbeth Villumsen, Dorte Nikolaisen.

Dorte Nikolajsen: Årsmøde på ﬁnsk s. 18 - danskstok.dkdanskstok.dk/filer/2007-1.pdf · Martin...

Documents

Transcript of Dorte Nikolajsen: Årsmøde på ﬁnsk s. 18 - danskstok.dkdanskstok.dk/filer/2007-1.pdf · Martin...