Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

1 i^ il, o p t ö r l lütt.").

1 .7 11a ir<1, opl'ört 1585).

enne gamle Herregaard ligger i Sognet af sainme Navn, i Sonderlyng Hcrred Diborg Amt, henved to M ile Nordost for Diborg og 34 M ite Best for Randers, 4 Fjerdingvei Syd for den anselige Tiele C o , hvis Lamgde er over en M ii l . Gaarren med sin Have og en Smule Skov danner en yndig Oase i den eenSformige golve Drken, som iscer forbavscr, naar man kommer fra Ran­ders, hvor den sidste M i i l ikke frembyder eet Huns i Ncerheden af Veien: kun den brune Lyng, blandet med den immergrsnne Gyvl, samt i lang Afstand en- kelte Kirker mode §)iet, der endelig sinder Hvile ved den kräftige Plantevcert vcd Tiele. Jsvrig t maa man ikke troe at Gaarden mangler Skov: den har tvertimod Overflodighed deraf, ibet de to deilige Skove Bigum- og Lindum- Skov höre dertil, men de ligge omtrent en M i i l borte, saa at de meget vel kunne fees, thi den lige Linie over Soen er kuns 4 M ii l , men for at spadsere der maa man forst lade spcende for og gjore en Skovtour, hvilket som bekjendt paa Landet ikke skecr hver Dag.

Hosstaaende smukke Hovedbygning er opfort 1585 afRigsraaden J o rg e n E k ra m og Fru H i l le b o r g D a a , som folgende Jndstrift over Porten vifer:

V i bygge her Huse og störe Faste Enddog vi ere kun freinmedc Gicrstc G u d unde öS her saa at bygge og boe A t vi künde naae den evige Roe.

Anno 1585 lod J o rg e n S k ra m til Tiele og Hans kicrre Huftru Fru H i l l e bo rg D a a opfore dette HnuS.

Paa Taarnet var der et smukt S p iir , som blev nedtaget i forrige Aar­hundrede. En celore Hovedbygning findes iovrigt paa Gaarden, nemlig et gammelt Huus med svcere Mure og uscrdvanlig stcerkt Tommervcerk, hvilket nu bruges til Kornmagasin. M an har troet at turde henfsre det til Enden af dct l5de Aarhundrede, men det er neppe celdre end omtrent fra 1540, da Tiele blev brcendt af Skipper C le m e n s i Aaret 1534; dette Huus künde da ikke vcere undgaaet Adelcrggelsen, i alt Fald Tag- og Bjelkevcerk, om end Murene künde tcenkes at have modstaaet Jlden og siden at vcere benyttede, men Taget og Bjelkevcrrket er det iscer, som bcere Prcrg af LElve.

Tiele Hörer til de meget gamle Herregaarde her i Landet og bestod i den celdste T iv af en lille Hovedgaard med en B y af samme Navn, tndeholdende 12 Gaarde eller rettcre Gaardsceder, hvis Bcboere altsaa havde Jord afHoved- gaarden og dyrkede dens Marker. Det forekommer allerede i Aaret 1426, da vet tilhorte en Adelsmand ved Navn E s k i ld J b s o n , som i sit Daaben forte en hvid Vcrdter med forgyldte Horn, et Daaben og en Familie, som ellers ere ganste ubekjcndte; Han kjobte i dette Aar den vestligste Gaard i Linvum i Nsr- relyng Herred af N i s J e n s e n ( S k a d e la n d ) , siaffede altsaa allerede Tiele Andeel i den anselige Lindum Skov. E s k i ld J b s o n var gift med Fru E ls e S v e n d s D a t ie r (U d so n ), som efter Hans Dsd cegtede M o g e n s J e n s o n (L o v cn b a lk ) fra Aunsbjerg, der 1429 havde faaet Aömild Gaard — nu Allinggaard — i Mageskifte af Diborg Domkirke for Godö i Levring og DoS- sing vcd AunSbjerg. 1450 gav og ffjodede Fru E ls e S v e n d s D a t ie r af

1 .IM a ircl, opl'ört 1585).

Asmild for sin Sjcels Frelse 4 Gaarde i Farstrup i Nsrrelyng Herred 1 Gaard i VinderSlev i LySgaard Herred, 1 Gaard i Volstrup og 1 Gaard i Sv inning i Ssnderlyng Herred til Mariagerkloster, foruden 1 Gaard i Vradö Herred og l Gaard i Bjerre. Herred; hun var altsaa dengang Enke efter M o g c n s Je n so n . A f forste Wgtestab havde hun en S sn ved Navn H r. C h r is t Lern E s k i lv s e n , Ridder, som stadfcestede denne Gave 1450 og endnu levede 1455, men kort efter dode ugift, saa at Moderen arvedc Tiele, der ved hendes Dod, rimcligviiS i Aaret 1482, tilfaldt hendes eneste Son af andet Wgtestab, L a u - r id S M o g e n se n (Lovenba lk). Han stadfcestede 1482 ModerenS Gavebrcv af 1450 til Mariagerkloster, men fcestede derimod paa LivStid af Klosteret de 4 Gaarde i Farstrup samt desuden 1 Gaard i Faardal, 2 Gaarde i Ham- merstov*) og 1 Gaard i Hundernp paa M ors . Han blev forste Gang gift med Fru A n n a F le m m in g , Enke efter A n d e rs Ebbesen (G a lt ) ; hun dode barnlss, rimeligviis 1488, i hvilken Anledning det formodentlig var at hendes Broder, H e rm a n F le m m in g til Knudstrup, overdrvg Ham 2 Gaarde og 2 B o l i Sonder Herred i Groveby paa Livstid som Godtgjorelse for cn Fordring i hendes Bo. Derefter cegtede L a u r id s M o g e n se n K a re n D i l le , med hvem Han havde tre Born, af hvilke Sonnen J o r g e n dode nng, M o - g en s L a u r id s e n og M a r e n L a u r id S D a t t e r blevc vorne: de vverlevede alle tre deres Forceldre. L a u r id s M ogen sen ligger tilligemed sin forste Kone begravet i Mariagerkloster, hvor Han havde et eget Capel, som rimeligviis alle­rede Moderen havde kjobt: paa Ligstenen findeö intet AarStal.

M o g e n S L a u r id s e n eiede Tiele 1519, da Hans Broder endnu levede, men begge Forceldrene vare dode; Han blev af C h r is t ia n den A nden forle- net med Trevad M olle i Fjends Herred, hvilket Lensbrev F r e d e r ik den F o rs te confirmerede 1528; 1523 blev Han forlcnet med Nsrrelyng Herred og var Ridder sidst i M a i 1525, da Han af F r e d e r ik den F o rs te blev sendt som danst Gesandt til Skotland for at modarbeide C h r is t ia n den A n d en s Agenter, der bcstrcrbte sig for at erholde Hjcelp imod Danmark. D a Han ikke synes at have sparet paa Penge, var Han heldig i sin M ission, til hvilken isv- rigt knytter sig en Degivenhed, der blev af storste Jndflydclse paa hanö huus- lige Liv. Han forte nemlig en Dame af god Familie med sig fra Skotland, ved Navn G cn ete J a c o b s D a t te r C ra g e n g e lt , af Greven af M o n t ro s e s

Slcegt, dog ikke Hans Datter, — da Han var en G r a h a m , — og Heller ikke nogen Grevedatter, som hun senere bliver kalbt, thi der har aldrig vcrret nogen stotst Lord, hvis Familienavn var C r a i gen gelt. Der paastodes siden, at de vare gifte, og blev 28 Aar efter skaffet Breve fra Greven af M o n t ro s e , Gou- vernoren i S tir ling , og Flere, at et saadant Wgtestab havde fundct Sted i Leich og at Bryllnppet var holdt i R o b e r t B a r t o n s Huus den 31te August 1525, ja en Prcest bevibnede enbog, at Han havde viet dem, men det Hele var udentvivl et Paafund, ligesom Stedet ogsaa vilde vcrre underlig valgt, da R o ­b e rt B a r t o n var een af C h r is t ia n den A n d e n s ivrigste Tilhcengere og paa samme T id udrustede en Flaade imod Danmark: i Hans Huus kan F r c - d e r ik den F o r s te s Gesandt umulig have holdt Bryllup . Naar man kjender den Demorglisation, som 1553 herstebe i de fleste Lande, men iscrr i Skotland, navnlig blandt de catholste Geistlige, kan man godt forklarc sig, at saadanne Vidnesbyrd künde staffes for god Betaling, ligesom de nu kunne staffes i I ta ­lien: Greven af M o n t ro s e har vcl blot villet frelse sin SlcegtningS Wre.

Langt rimeligere er det at Genete frlv illlg har fulgt H r. M o g c n s L a u r id s e n som Hans Frille, thi som saadan behandlcde Han hendc altid senere. Hun bocdc hos Ham paa Tiele og fodte tvende Born, men hun sad tilbordS nede blandt Hans Svende, ikke oppe hos Ham, som det en Wgtchustru egner og anstaaer. Hverken Han eller hun yttrede for Nogen, at hun var hanö Hnstrn, Heller ikke efter Hans Dod, da hun havde saa god Leilighed dcrtil, og Hans Sogneprcrst erklcrrede, at Han aldrig havde Hort noget saadant, stjondt et P a r andre Procster rigtignok i Aaret 1554 paastode, at H r. M ö g e ns L a u ­r id s e n for dem havde erkläret Genete for sin Wgtehustru, hvorved Han dog maastee, — ligesom den beromte T yge B ra h e ved sit Udsagn om sin Frille K ir s t in e * ) , — blot har tcenkt paa den liberale Bestemmclse i Jydste Lovs 2ben Bog Cap. 27, at „den Slegfred stal vcrre Adelkone og rette Hustru, som i tre Aar aabenbart gaaer med Manden at sove, har LaaS og Lukkclse og sogcr W ve og D ritte med Ham aabenbarligen": denne Bestemmelse har den christelige Gcistlighed aldrig villet anerkjende, og den var for lcenge siden gaaet af B rug, om den forresten nogensinde har havt en saadan Betydning, at de af

1 , o p l 'ö r l 15 85).

ct saadant Forhold avlede B srn künde arve som cegte B srn , hvilket vi meget betvivle.

H r. M ö g e ns L a u r id s e n levede saaledes med sin Slegfred. paa Tiele i Stilhed, bestyrede sit Len Nsrrelyng Herred, men tog ikke nogensomhelst Deel i de offentlige Säger, rimeligviis netop paa Grund af dette Forhold. Han modtog Bessg af Naboer og Slcegtninge, vedkjendte sig hende som sin Slegfred og toenkte ikke paa at gifte sig med nogen Anden, hvortil Han elskede hende og sine B srn for hsit, thi at Han elskede dem kan der ikke vcere Tv iv l om, cfter den Maade, Han fsr sin Dsd ssrgede for dem paa, idet Han sijcenkcde dem alt sit LsSsre, Guld, S s lv , Penge, Klenodier, GjeldSbreve, Bo og Boskab, Fce og Qvcrg, til en Vcerdi af 20— 30,000 Gylden, hvilket var en stör Formue i hiin T id , da en Bondegaard kostede 50— 70 Gylden. Tiele og alt sit svrige Iordegods be­sternte Han derimod til sin Softer, Fru M a re n L a u r id s D a t te r , som 1529 blev gift med E r ik S k ra m til Hastrup. H r. M ö g e ns L a u r id s e n s «ar­tige Jndtcegter anflaaes 1525 til 400 Mark eller 800 Tor. Rüg, idet Han an­sattes til 4 G lavind og Tarten var 1 Glavind af hver 100 Marks aarlige Jndtcegt.

I Aaret 1534 salbt Skipper C le m e n s ind i Jylland og reiste strarhele Almuen i Vendsyssel, saa at der var al Udsigt til at Jylland vilde gaaeGrcv C h r is t o f f c r og den fangne C h r is t ia n den A n d en tilhaande, lige- som hele det svrige Land. Den jydske Adel var imidlertid altfor kräftig og kjcek til at finde sig i sin Undergang med saminc Rolighed, som Tilfceldet havde vceret i Sjcrlland, Skaane og Smaaoerne. Den samlede strar sine Folk og rykkede mod Aalborg, endogsaa uden at oppebie fire Fcenniker Fodfolk, omtrent 2000 Mand, som varc paa Veien fra Holstecn for at komme til Hjcelp. Ved Svenstrup, en M i i l Syd for Aalborg, stsdte den, neppe 1200 Mand stcrrk, paa den 6000 Mand stierte Bondehcer, soin havde indtagct en meget fordcel- agtig S tilling , og angreb den uden Betcenkning, blot lebet af det Hensyn, at det nu var kommet saavibt „at Adelen. enten stulde flaae eller rsmme med Spot." Jordsmonnet var af en saadan Bestaffenhed, at de svcert harnifiede Ryttere flet ikke naaede hen til Bsnderne, idet Hestene bleve sibdenve eller styr- tede i den moradsige Jord. Udfaldet blev, som man künde ventc af en saa forvoven Ubetcenksomhed: Adelen blev aldeleö flagen, og de, som ikke faldt eller bleve fangne, ilede rilbage til NanderS, som de befcestede og med Lethcd forsva- rede, men de fleste Herregaarde paa BsnderneS Bei gik op i Luer.

Ved alt dette maa Hr. M ö g e n s L au rid sen have vceret med, sijsndt H Han ikke udtrykkelig ncrvnes. Han maa have vceret blandt Flygtningerne fra Svenstrup faavelsom blandt Forsvarerne af Randers, hvorhen Han rimeligviis ! bragte Genete og Bornene, saa vel som alle sine Penge og Kostbarheder samt ! alt det Gods, der künde flyttes. Det var nsdvendigt, thi Tiele var iblandt de Herregaarde, der gik op i Luer, og knns livet hjalp det, at Eieren siden

ved Stormen paa Aalborg künde tage Deel i Blodbadct paa de Overvundne, j der bleve nevhuggede i Bycns Gader. Ogsaa de havde kjcempet tappert, men ! de tydske Landskncegte gave dengang ikke let Pardon, idet Mindste ikke til Fjen- ! der, som ingen Losepenge knnde betale.!! Under Krigen dsde H r. M ö g e n s L au rid sen i Aaret 1536, men vi j, vide ikke, om det var af Sygdom eller om Han faldt for Kjsbenhavn, dog er det fsrste rimeligst, da Hans Dsd ellers vistnok var bleven berettet. Genete ! kjendte sig ikke ved Arv eller Gjeld efter Ham, som det dengang Heed, frcm-

stillede sig ikke som Hans cegtcviede Hustru og gjorde for sine B srn Fordring paa Hans Iordegods, men lod sig noie med det, Han havde skjcenket dem. Den AfdsdeS.Svoger, E r ik S k ram til Hastrnp, tog derfor strar Jordegodset i Be- siddelse og har rimeligviis ikke havt nogen Anelse om, at der siden künde blive Tale om at H r. M o g e n s siulde have vcrret gift med Genete. Derimod

> fandt Han, at det var altfor meget, Svogeren havde efterladt sin Frille og hendeS ! Bsrn, hvorfor Han indstcrvncde hende for Retten for at faae Gavens Belsb nedsat.! Genete gjorde ingen Paastand paa, at hun var en Frue og hendes Bsrn i crgtefsdte, men fandt sig i et Forlig, hvorved hun reddede det Meste af hvad ! der var sijceiiket hende: kuns Bo, Bostab, Lsssre og Qvcrg paa Tiele, samt et Klenodie til en Vcerdi af 100 rhinske Gylden og et Pantebrev paa to Gaarde !! i Grendsteen maatte hun afstaae. Dermed endte Sagen, og E r ik S k ra m j j var fra nu af i en lang Aarrcekke i uforstyrrct Besiddelse af Tiele Gaard og !! Gods. Han var Landsdommer i Nsrrejylland og levede roligt indtll i Aaret ! 1554, da hanS Frue dsde, thi samme Aar reistes en alvorlig Storni imod ! Ham, som let künde have kostet Ham Tiele, baade Gaard og GodS.

H r. M o g e n s L a u r id s e n havde med G en e te avlet wende B srn , en i S sn og en Datter. Sonnen, K n u d M ö g e n sen, fik for sin Stand en god

Opbragelse, rimeligviis fsrst hos sin Moder, som havde kjsbt Harlevholm i Framlev Hcrred og blev gift med H a n s S k r iv e r , der formodentlig var Ride-

i foged paa Havreballegaard, derncest ved Stedfaderens Anviiöning og Underststtelse

1 .7^11a ir<1, o p l 'ö r t 158.5.

andetsteds. K n u d M ö g e n sen, hvis Forceldre begge vare af adelig Byrd , künde naturligviis ikke finde sig i sin ydmygendc S tilling , hvilken Han solle saamegel mere trykkende som Han besad anselig Formue, altsaa künde have levet paa samnie Maade som de fleste unge Adelsmcend, ifald hanS Forceldre havde vceret cegteviede. I Aaret 1553, da Han var omtrent 27 Aar gammel, reiste Han til Skotland, samlede en Mcrngde Beviscr for sine Forceldres Giftermaal og kom bevcrbnct med disse tilbage, hvorefter Han anlagde Sag for Herredagen imod E r ik S k r am for Tiele Gaard og Gods samt Opbsrselcn i al den T iv , Han havde havt det t Hcende. Sagen var farlig nok, og de talrige Vidnesbyrd syntes flaaende, iscrr paa en T id , da man neppe besad K ritik nok til at indsee, at nogle af dem beviste alt for meget, saaledcs at Brylluppet var holtzt hos R o ­b e rt B a r t u n , hvis Navn rimeligviis var valgt, fordi det var mcest bekiendt t Danmark, medens der vel neppe fandtes Nogen, som vidste, at Han var F r e - d e r ik den F o r s t e s Fjende, endvidere den altfor nsie Bestemmelse af Tiden, da de unge Folk droge i Kirke, nemlig den 31 te August Klotten 8 om Formid- dage», thi fligt hufler man ellerö ikke let saa noie efter 28 AarS Forlob. E r ik S k ra m beviste lmiblertid, som tidligere anfort, at ellers Ingen vidste af at hun var gift med H r. M ög e ns, at hun ikke blev behandlet som saadan og aldrig selv til Nogen havde yttret fligt, Heller ikke nnder Proceöscn efter Hans Dod. Rigsraadet gav den sidste Mening Medhold, rimeligviis i den Tro, at ingen Qvinde, som virkelig var cegteviet, udcn Modsigelse vilde finde sig i at gjelde for Clcgfred og hendes Born for ucegte. Dommen blev derfvr, at E r ik S k ra m flulbe selv Tolvte, alle gode Riddersmcendsmcend, vcerge sig med Eed, at Han tog Arven rettelig efter Lovcn. Denne Eed aflagde Han med 11 andre AbelSmoend og beholdt derefter Gaard og Gods uanfcegtet.

K n u d M ö g e n sen blev imiblertid siden Foged paa Dygholm og forstod der at vinde F re d e r ik den A n d en s Andrst. Köngen fljcenkede Ham i Aaret 1570 Kronens Ret i en jordegen Bondegaard i Odder Sogn Hads Herred vcd Navn Loverstrup*), med Net til at afkjobe Bonden Hans Vesiddelsesret, hvorefter Han maatte beholde Gaarden med samme Frihed for sig og Efterkom- mere, som Adelen havde sit eget Arvegods. Det var et formeligt Adelsbrev, og Aaret efter forenede Hans Slcegtningc, E r ik S k ra m s Born , sig ifolge Köngens og Andres Forbon med Ham af Villighed, dog ikke for nogen Nets

*) Nu RathlovSdal.

Skyld, paa de Betingelser, at Han maatte fsre deres msdrene Vaaben, Loven- b a lte r n e s , og at de hereftcr siulve holde Ham for deres rette Morbroderssn, Slcrgt og Byrd og gode Ven, samt fljcenkede Ham noget af deres JordegodS. Saameget hjalp det, at Köngen tog sig af Hans Sag , ikke for Domstolene, men til Sagend mindeligc Afgjorelse. Samme K n u d M ogen sen byggede vcd Loverstrup, som altsaa nu blev en Hovedgaard, en Vanvmslle, og bort- byttede 1580 til Köngen denne Hovedgaard samt l l Bsndergaarde og 1 Bo l i B ru fl og Hamrum Herreder for Kjellerup Hovedgaard ved Mariager med 12 Gaarde, 1 B o l og 1 Molle. Her bocde Han med sin Hustru, Jd e N ie ls D a l t e r ( B ru u n ) fra Kongstedlund, indtil deres Dod, men de eftcrlode ingen Born.

E r ik S k ra m var imiblertid dev i Aaret 1568, efterat Han Aaret ifor- vcien havde faaet sig overdraget til arvelig Besiddelse alt det Gods, som laae til et V icarie til vor Frue Alter i Aarhuus Domkirke, hvilket i sin T id var stiftet af B iflop J e n s * ) , hviS rette Arving Han var; det tilkom Ham altsaa som Arv efter Reglerne for Jnddragelscn af det geistlige GodS. Han eftcrlod tre Born , af hvilke J o rg e n S k ra m arvedc Tiele saavelsom dctte Vicarie- gods. Han blev 1569 forlenct med BahunS S lo t og al Vigen, 1572 med Dronningborg, 1573 tillige med Torup Ladegaard og Ssnderlyng Herred, 1578 blev Han R igsraad, 1579 blev Han fritaget for at svare Afgift af Sonderlyng Herred med Stiftets Gods og Herligheden af Kirkegodset, da Dronningborg Len var sat for en altfor hoi Afgift, 1580 tillige forlenet med RougSo Herred, 1583 med alle Kronens Tjenere i Langaa og Grendstce:, samt Herligheden af en Kirkegaard **) i Hclstrup, 1585 blev Han udncrvnt til Landsdommer i Norre- jyllanv og forlenet med Hald S lo t og Len samt Mcdelsom Herred iftedct for Dronningborg.

J o rg e n S k ra m var een af de dygtige og virksomme Godseicre fra det 16de Aarhundredes sidste Halvdeel, som ved at see, hvorledes det geistlige Gods havde vceret indrettet, der vcd Reformationen kom i Kronens Hcrnder, havde

D IIILL-L1 .7)41a lr<1, opl'ört 1585).

loert ctt bestyre dercö Eiendomme. Det var isoer to vigtige Forandringer, som vet gjaldt om at gjennemfore, nemlig at samle sit over hele Landet adsplittede Bondergods saa ncer som muligt ved Hovedgaarden og at udvide dennes Avling saa meget, som den saaledes forsgcde Arbeidskraft künde tacile, thi de Bonder, der laae i samme Sogn som Hovedgmrden, stulde drive alle Jorderne, hvortil de lidt fjerncre kom til Hjcelp i Host og S le t: at undvoere Hoveri knnde der ester hiin T id s Culturforhold ikke voere Take om paa stsrre Gaarde, da tre Folb var et godt Ndbytte af Markerne. Paa de geistlige Godser, iscer paa Klostergodserne, havde dette System allerede va'ret sulgt i over 100 Aar, men Adelen begyndte forst derpaa henlmod Aarhundredets Midte.

Det forste Spor til at J o rg e n S k ra m havde Sands for at forbedre Avlingen til Tiele, som vi have truffet paa, er et Magestifte af 1564, hvorved Han faaer en Eng i Norrelyng Herred, ved Navn Grofkjoer eller Graakjcer, af Mariagerkloster for to Gaarde i R inds Herred, Vcsterbolle By. D i kjende intet til en Eng af dette Navn, som siges at ligge mellem Sonderaa og Nor-reaa, men den har vcrret af stör Vigtighed, siben den blev betalt med to Bon-dergaarde, blev foroget ved flerc senere Magestifter og maa rimeligviis sogeö ved Graahusct, der hvor Norre- og Sonderlyng Herreder stsde sammen med Onsild Herred; maastee er Navnet endnu vel kjendt der paa Stedet. 1568 fik Han kongl. Brev, at Han stal beholde Godset til vor Frue Vicarie, som Hans Forfcedre havde stiftet, med KroncnS og Kirkens Tiende af Liisbjerg Sogn og Herlighedcn af en Kkrkegaard, «den at Nogen deri maa gjore Ham nogen For- hindring, som hidtil steet er, dog at Han ikke befattcr sig med Prcestcns Rente og Jndkomst af samme Sogn, og at Menigheden beholder sin Ret efter Ordi- nantsen til sclv at voelge Prcrst, naar Kalbet bliver ledigt. Samme Aar bort- byttede Han til Kronen 11 Gaarde >6 Bo l og 2 Hufe for 2 Gaarde og Her-ligbeden i to Kirkegaarde i Dämmen Sogn og B y i Sonderlyng Herred, Her­lighedcn af en Kirkcgaard i Pederstrup, af et Kirkebol i Lovel og af et Kirke- bol i Lindum Sogn S jsr ing ; enbvidere 1 Gaard i Sjoring, 2 Gaarde samme- stcds, kaldes V raa, 1 Gaard og 2 Huse i Drum Sogn og B y i Sonderlyng Herred, 2 Gaarde og 2 Huse i Holm i samme Sogn, 6 Gaarde i Foulum Sogu og Dy, ialt 14 Gaarde og 4 Huse samt Herlighedcn i 3 Kirkegaarde og 2 Kirkebol; hidtil laae dette Gods deels til Hald S lo t, dcels til Asmilv- kloster. S t . Hans Kloster i Viborg og Mariagerkloster. 1573 fik J o rg e n S k r a m Tilladelse til at lade ncdbryde det Taarn , som stod op til S t. Hans-

«!

1

klosters Kirke i Viborg, i hvilken Landstinget blev holdt, samt begge Capeller Norden op til Kirken; Han maatte lade alle Materialier fsre til Tiele, for der- med at bygge sin Soguekirke, dog stulde Han igjen lukke Hüllet paa Kirken, saa at Landstinget künde holdes alligcvel. 1578 stjamkede Köngen Ham Kro- nens Herlighed i et Kirkebol i Drum Sogn og By. Samme Aar forcrrede Han til Tiele Kirke, som Han byggede, en smuk Prcedikestol, en Dsbefont og tvende störe Lysestager til Alteret. 1580 fik Han et Bo l i VelS B y i Drum Sogn i Mage­stifte af Kronen for et Bo l i Bester Gundcrstrup i R inds Herred, 1583 3 Gaarde med Herlighedcn i en Kirkcgaard i Lindum Sogn og B y , da Han havde be- holbt 22 Drter Hartkorn i Landflylb, 414 Drtcr Korn i Udsced og 57 LoeS Eng tilgode ved det forrige Magestifte med Kronen af 1568, 1587 fik hau Ckjode paa alt Brokornet til Huornum Bro og Vase i Lindum Skov mellem Onsild Herred og Norrelyng Herred. Tiele Hovedgaard ombyggede Han i Aaret 1585 heelt fra Gründen af og opforte den anselige Bygning, som nu staaer. Samtidig dermed lod Han Tiele B y , bestaaende af 12 Gaardsoeder, afbryde og lagde alle Jorderne under Hovedgaarden, hvorfra de vare tagne: i Godtgjsrelse til Sogneprcesten for Tienden stal Han have svaret 14 Tdr. Korn, rimeligviis 6 Tdr. Nug, 4 Tdr. Byg og 4 Tdr. Havre. DiSseGaard- sader maa iovrigt have havt et ringe Jordtillcrg, thi Hovedgaarden med alt sit Jordtilloeg og de tvende Gaardsoeder Gammclbygaard og Flarup, der bleve staa- ende, var i Aaret 1660 kunS ansat til 42 Tdr. Korn, Rüg eller Byg, i aarlig Jndtcegt, altsaa med et Areal af henved 170 Tdr. dyrket Agerland, og hele Sog­nets Kirketiende til 6 Tdr. Rüg, 4 Tdr. Byg og 2 Tdr. Havre, saa at man ikke ret begriber at Tiele virkelig stulde kunne have ydet en saa stör Tiende, selv om Jo rg e n S k ram svarede af sin hele Hovedgaardsjord, hvilket dengang var en ikke ualmindelig Villighed, som Godseierne viste dereS Sogneproester.

J o rg e n S k ra m dsdc 1592 og blev begravet i Tiele Kirke; Han var gift med H i l le b o r g D a a , men deres Born dsde som Smaa, hvor- for Gaard og Gods tilfalbt Hans Soster A n n a S k r a m , gift med C h r is te n M u n k til Gjessinggaard, som dsde 1612, selv dode hun 1613, hvorefter Tiele tilfalbt hendeS Broderdatter M a r e n S k r a m , som var gift med J a c o b H a rd e n b e rg til Mattrup. Hun vilde ikke mere svare Proesten den hoie Tiendegodtgjsrelse, hvilken hun nedsatte til 6 Tdr. Rüg og 4 Tdr. Byg, hvorved det blev for det Forste. D a Heller ikke hun havde Born, tilfalbt ved hendes Dod Tiele hcndes tidligere afbode Soster E lis a b e th

1 .7)41a lr<1, opl'ört 1585).

S k ra m s Born med H e n r ik B e lo v til Spstterup, hvilke allerede havde arvct J o rg e n S k ra m S ovrige Gods og nu tillige fik Tiele med alt Tilliggendc: saaledes gik »cesten alt det Gods, som havde tilhsrt F a s t i-S k ra m m e rn e , over til B e lo ve rn e , som eiede det 1629. Lcenge efter beholdt de dog neppe Title, som de folgte til E r ik G ru b b e til Gammelgaard, Lensinand paa Aarhuus- gaard 1636—47, siven i Lund paa M o rs i to Aar. I Aarhuus har Han kun daarligt Lov paa sig, formedclst Bestyldningcr imod Bistop M o r te n M a d se n s Frue og Svigerson, hvilke tiltaltes for usommelig Omgang, hvilken Sag Lens- manden drev ved den bekjendte Klokker H a n s S k o n n in g . Bistoppen og Hans Familie bleve meget fortrcedigcde herved og Skylden tillagdes i Almindelighed E r ik G ru b b e . 1658 tilbyttede Han sig af Kronen Vingegaard, med 8G aard- soeder eller B o l paa Hovedgaardcns M ark 7 Gaarde og 3 Hnse, for 8 Gaarde 1 B o l i Sonderlyng Herred, Aars og Skodborg Hcrreder.

I Hans Besiddelscstid hjemssgtes Jy lland af to svelceggende fjendtlige Jnd- fald, hvoraf det forste, 1643— 45, rigtignok voldte stör Skade, der dog ikke fik nogen vorig Jndflydelse paa Landets Tilstand. Saavel ved W a llc n s te in s Jndfald 1627— 29, — altsaa for E r ik G ru b b e s T id , — som ved de Sven- steS 1643— 45 blev der plyndret endeel, udstrevet svcere Contributioner, sdelagt meget i Skovene og noget i Byerne, som naturligviis leed meeft, men Landet var meget velhavende og forvandt nogenlunde dette Uveir, saa at Eiendoms- priserne ikke stode synderligt lavere 1650 end 1620 og 1640. Ganste ander- ledes blev Resultate! af det svenste Jndfald 1657, deels fordi der ikke mere var saa stör Beistand som tidligere, idet Herremcrnv, Prcester og Bonder ikke havde meget Guld, Co lv og Penge liggende, — de tidligere Krige havde fortceret de opsparede Capitaler, — men iscer fordi Contributionerne vare saa voldsomme, at de strar udtomte Landet, og de efterfolgende Skarer plyndrede og odclagde da alting, eftersom man ikke mere künde indrette nogen ordentlig Forpleining.

M an har en temmelig nsiagtig Skildring a f, hvorledes det under denne K rig gik til i Himmersyösel, omtrent 6 M ile Nordost for Tiele, og kan godt anvende den her. Der blev da 1657 ved de Svenstes Jndfald foruden Drne, Hefte, Rüg, Byg, G ryn, Havre, M a lt, Flest, Sm or, Polser, Strsmper, Van- ter og andre Barer, hvis Belob ikke kan angives, udstrevet af hver Tonde Hartkorn omtrent 5 Rb l. Sp ., hvilket altsaa af Tiele Gaard og Gods med 863 Tdr. Hartkorn vilbe udgjsre 4315 Rbl. Sp ., men vcrrre blev det >658, da de allierede danste Hjcelpetropper, Brandenborgere, Keiserlige og Polakker,

jog de Svenste over til Fyn og besatte Landet, der nu stulde underholde denne nye Hcrr indtil henimod Vinteren 1659, thi der vare ingen EmbedSmcend i Landet, som künde besorge Contributionerne uvstrevne, og künde ingen Befaling deSangaaende komme fra Kjobenhavn, da danste Skibe ikke künde komme over. De Allierede udstreve derfor selv og indqvarterede sig, som de lystede, husercde efter Behag og behandleve Jylland som et erobret fjendtligt Land. Dette v a r . iscer Tilfcrldet med Polakkerne, som antoge, at Jylland tilhorte de Svenste, og derfor paa dette ssgte at hcrvne alle de Grusomhcder og Udsuelser, de havde maattet lidc af de Svenste og deres vilde Bundsforvandte, Siebenbnrgerne. D a paa denne Maade alting snart var fortceret, ssgte de Allierede Qvarteer om Natten, plyndrede paa Herregaarde, Prcrstegaarde og andetfteds, hvor de künde vente at finde noget, og anvcndte alle mutige S lag s Piinsler for at udpresse Tilstaaelse om stjulte Penge. En stör Mcengde Prcester vives at vcere om- komne under bisse Piinsler, og de andre Borgerklasser gik det naturligviis ikke bedre. Tilstdst kom det saavidt, at det ene P a rt i af de Allierede udplyndrede det andet, saa at de Keiserlige, Brandenborgere og Polakker, naar de paa saa- danne Ndflngter traf sammen om Natten, blot raabte: „von wem seyd Ih r ? " og derpaa strar hug ind, saafremt det ikke var af dereS Egne. Jndbyggerne havde sogt at bevare sig imod Plyndringer ved at henvende sig til Hovedqvar- teret og der at betinge sig Salvagarder, — hvilke Bonderne kalbte Salvarier, — nemlig Ryttere, som stulde forsvare Stedet og fik 4 Rdl. Sp . om Ugcn, foruden frit Underhold for sig og Heft og en Cum eengang sor alle til Gene­ralen, Hans Secretair og nogle Flere, gjerne 100 Rdl. Sp . eller mere. Dette hjalp imidlertid stet intet, thi de plyndrende Pa r lie r begynvte altid med at staae Salvarien ihjel og huserede derefter ganste som om der ingen havde vceret. De regelmässige Contributioner belob sig omtrent til 5200 Rdl. Sp . og 7 Ar- tilleriheste een Gang for alle, samt dcsuden 800 Rbl. Sp . om Maaneden, for­uden 17 Tdr. Havre, 1 /v Fbg. Smor, 7 S iber Flest, 7 Lam, 84 Snese W g, 17 P a r Hons, 17 Lces H s og 14 Stud hver Uge. Intet Under at der snart ncesten intet var tilbage, at en Ko eller Stud steeg i P r i is fra 4 Rdl. Sp . til 20 Rd l. Sp ., at en stör Mcengde Gaarde vare ode eller forarmede og at Syg- dom, Hunger og Elendighed bortrev Beboerne i tusindviiö.

B i besidde endnu to Jordebsger over E r ik G ru b b e s jydste Gods fra Aarene 1660 og 1661, hvilke fuldkommen bekrcrfte det her Fortaltc. Det ud- gjorde 1660:

1 , o p l 'ö r l 158.5.

1. Tiele Hovedgaard med Gaardscederne Gam-melby og F lo ru p ..................... ............... 42 Td. - Sk. - Fdk. - Alb. Hartk.dertil künde saaeS 40 Td. Rüg, 28 Td.Dyg, 60— 80 Td. Havre, avles 100— 150Lcrs Engho. Mollen og Sko.vene udgjorde 1 8 - - - - - - -Bondergobset udgjorde................... 494 - 7 - 14 - - -Deraf laae i Tiele Sogn Rise 4 Hcelgaarde, hvoraf 1 ganske forarmet, Bester Tiele 2 Hcelgaarde, hvoraf 1 ode, Formyre 4 Heelgaarde, hvoraf 2 Halvgaarde ganste forarmede, Foulum 7 Heelgaarde, hvoraf 1 Heelgaard sde og 2 Halvgaarde ganste forarmede, Vorning Sogn Holme 3 Heelgaarde, Qvorning Sogn og B y 2 Heelgaarde, hvoraf 1 ganste forarmet, Herlighe- den af 1 Kirkegaard, Drum Sogn og B y 5 Gaarde, 1 Bo l og 2 Hufe, heraf var 1 Heelgaard og 2 Hufe sde, 1 Heelgaard og 2 Halvgaarde ganste forarmede, Mollerup 2 Gaarde, Bels 4 Gaarde, hvoraf 1 sde, Hulbek 2 Gaarde, hvoraf 1 ganste forarmet, Norrelyng Herred Dämmen Sogn og By 3 Gaarde, hvoraf 1 ganste forarmet, 3 Bo l og 3 Hufe, Ssnderup 1 Gaard, Taarnp 3 Gaarde 1 Huuö, hvoraf 1 Heelgaard sde og 1 Halvgaard ganste forarmet, Naarup 2 Gaarde, ganste forarmede, Lindum Sogn og B y 14 Gaarde 2 B o l og 10 Hufe, hvoraf 1 Gaard og 4 Hufe vare sde, 4 Gaarde og l Bo l ganste forarmede, Hnornum Vasehuus 2 Hufe, S jsring 5 Gaarde 1 B o l og 2 Hufe, hvoraf 1 Huus sde, ialt 63 Heelgaarde 7 B o l 20 Hufe og Herligheden i en Kirkegaard, heraf vare 17 Heelgaarde 7 Halvgaarde 1 B o l og 7 Hufe sde eller ganste forarmede, altsaa 4 af Gaardene og Hu- sene, men 4 af Bolene. 1661 var Forholdet endnu langt vcerre, idct 26 Heelgaarde, 5 Halvgaarde og 4 Gaard vare sde eller forarmede, altsaa nceften det halve Gods, derimod kun 2 Hufe og ingen Bol.

2. Bigum Hovedgaard i Nsrrclyng Herredmed Molle, 6 Gaardsceder og 1 Huus . 18 Td. - Sk. - Fdk. - Alb. Hartk. Dertil künde saaes 9 Td. Rüg 5 Tv. Byg 12 Td. Havre, avles 16 LceS Engho,Gaardscederne svarede 14 Td. Rüg, 14 Td. Byg, 1 Td. 7 Sk. Havre.

Bsndergodset udgjorde 5 Gaarde, hvoraf 1 forarmet, 1 B o l og Herligheden af 1Kirkebol i Bigum Sogn og B y ............ 40 - 1 - 24 - - -

3. Vinge Hovedgaard i Sonderlyng Hcrred med 3 Gaardsceder, hvoraf 2 forarmede, Dertil künde saaes 10 Td. Rüg 5 Td. Byg 10 Td. Havre, avles 11 Lces H s ; Gaard­scederne svarede 10 Td. 5 Sk. 2 Fdk. 24 Alb. Hartkorn.Bsndergods 12 Gaarde 2 Hufe i Vinge, hvoraf 1 Gaard sde og 4 ganste forar­mede, samt Vinge Vasehuus gjor . . . .

4. Trinderup Hovedgaard i Onsild Herred,afbrcendt og ganste o d e , ........................

Bsndergods i Onsild Herred Hnornum Sogn 2 Gaarde, hvoraf 1 ganste forar­met, 4 Hufe, hvoraf 1 sde, RindS Her­red Kleiftrup Sogn Fristrup 1 Gaard, for­armet, Djerggrav Sogn Horup l Gaard, ganste forarmet, Tostrup Sogn Troelstrup2 Heelgaarde 1 Huus, hvoraf 1 Heel­gaard ode 1 Halvgaard forarmet, Nsrre Hald Herred G jorslsf 3 Gaarde, hvoraf 1 sde, ialt 9 Gaarde, hvoraf 54 vare ode og forarmede, altsaa over Halvdelen, 5 Hufe, hvoraf 1 s d e ............... ...

5. Nsrbek Hovedgaard i Sonderlyng Herreb Bsndergods 6 Gaarde i Nsrbek, hvoraf3 ganste forarmede, 8 Hufe, hvoraf 6 sde, 1 Gaard 4 Hufe i Ssnderbek Sogn og B y

6. Pantegods af Köngen 2 Gaarde 1 Bo l

16 Tv. - Sk. - Fdk. - Alb. Hartk.

77 - 7 - l - 1 -

16 - - - - - - -

5 8 - 7 - 2 - 1 4 - 16 - - - - - - -

49 - 7 - 3 - - - 15 - 5 - 2 - - -

, udgjsr ialt Hartk. frit og ufrit i Aarct 1660 863 Td. 5 Sk. - Fdk. 24 Alb.

!! nemlig 5 Hovedgaarde, hvoraf 1 var afbrcendt og sde, 2 Möller, 16 Gaard-! sceder, hvoraf 2 forarmede, 97 Gaarde, hvoraf 35 vare sde og forarmede,

altsaa over 4, 9 Bo l, hvoraf 1 sde, 40 Hufe, hvoraf 14 sde og forarmede, Herligheden i 1 Kirkegaard og 1 Kirkebol. Desuden havde E r ik G rubbe

1 , o p l 'ö r l 15 05).

scrstet for Livstid Konge- og Kirketiende af Tiele, Bigum og Lindum Sogne, samt Kirketienden af Huoruum og Norbek Sogne, hvoraf Han svarede 42 Tdr. 6 Skpr. Rüg, 34 Tdr. 6 Skpr. Bvg og 10 Tdr. 6 Skpr. Havre.

A t bringe et saa sdelagt GodS paa Fode vilde altid vcere vanfleligt, men blev umuligt, da Negjeringen paalagde langt storre Skatter, end Bonderne nogcnstnve havde svaret, Befolkningen var stcerkt aftaget, altsaa nye Fcestere ikke vare til at opdrive, og Godseierne manglede den Ret, som de havde i Sjcelland, til at tvinge de paa Godset fodte Karle til at fcrste. Folgen var, at Landgildeu maatte nedscettes meget bctydeligt og endnu den Dag i Dag er mindre end imod for 1660, thi den er ikke bleven forhoiet siden, hvorfor Landgildeindtceg- terne i Jy lland ftaae i et saa mcrrkvcrrdigt M isforhold til Dernes. E r ik G ru b b e var imidlertid heldigere stillet end de fleste andre Godseiere paa hiin T id , thi Han saae sig dog istand til at beholve sine Eiendomme, medcns de fleste andre mistede A lt, hvad de eiede og havde. Der er os intet videre bekjendt om Hans Bestyrelse af Tiele eller dettes Skjcebne i hanS T id , undtagen at Sogneprcesten igjen fik Sagen om Tienden frem, der dog forst blev paakjendt Aaret efter E r ik G ru b des Dsd og hvorved Eicrne af Tiele dsmtes til at betale Sogneprcesten 6 Tdr. Rüg, 4 Tdr. Dyg og 6 Tdr. Havre om Aaret.

E r ik G ru b b e dsde i Aaret 1692, Hans Frue, M a re n J u u l , allerede 1617. A f ocres tre Dottre arvede M a r ie G ru b b e Gammelgaard, Tiele og Vingegaard, af hvilke hendes M and, Etatsraad J o rg e n A rn fe ld til Rugaard, den bekjendte Hcreja'ger*), snart folgte de to sidste til Ritmcster G e e r t D id e - r ik von Lewetzau. V i kunne dog ikke forlade Familien uden noiere at om- tale E r ik G ru b b e s yngstc Datier, M a r e n , hviS Skjcebne blev saa ssrgelig og som bar givct S te e n B lic h er Ideen til een af Hans smnkkeste og meest gribenke Noveller: en LandSbydegns Dagbog. M a r e n G ru b b e blev den I6de December 1660 gift mcd H s. Ercell. U lr ic h F r e d e r ik G y ld c n lo v e , siden Greve til Laurvig og Jarlsbcrg, Herre til K a lls , Statholder i Norge, General-Feldtmarflalk-Lieutenant, Nidder af Elephanten m. m., Kong F r e d e r ik den T r e d ie s naturlige Son, der altid blev betragtet og behandlet ncesten som en P rin d s: for Velklangens Skyld blev hendes Fornavn nu forandret til M a r ia . Han blev efter 10 Aarö Forlob kjed af hende, og TheologerneS Be- tcenkning blev indhentet, hvorvidt Skilsmisse künde finde Sted. Denne faldt

naturligviis saaledes ud, som den hole Herre snflede, en Commission dsmte i ! Overeensstemmelse dermed og Köngen confirmcrede Dommen, der lod paa

SkilSmtsse, dog at begge Parter künde gifte sig igjen og at G y ld e n ls v e til- bagegav sin Gemalinde hendes medbragte Formue. Derefter giftede hun sig

! med Justitsraad P a l l e D y r e til Sindinggaard. og boede paa Norbek Hoved- gaard, der var blevet hende udlagt efter Faderen. Fra Ham flygtede hun med sin Kudst, S o r e n M ö l l e r , og forlod Landet, hvorefter Manden erhvervede

H Skilsmissedom over hende. Hun flakkede nu lcrnge om med S o r e n M ö l le r , !> til hvem hun lod sig vie, og de erncerede sig, som de bedst künde, hvilket var !> maadeligt nok. Tilsidst kom de tilbage til Danmark og bosatte sig paa Falster H ved Fcergestedet Boeren ved Gronsund, hvor de levede i stör Fattigdom. Her

havde hun endnu den störe Sorg, at hendes Mand for et uforsigtigt Vaa- j dcSdrab paa Skipper P e d e r P a l le s e n af Dragor blev domt til S laveri H paa Bremerholm, og hun dsde cndelig i stör Armod i J u li Maancd 1718. Nitmester G e e r t D id e r ik von L ew eh au til Tiele og Vingegaard boede >! stedse paa Tiele og forte et meget vildt Levnet, som endnu mindes der paa >! Stedet: allerede i November 1702 fik Han ifolge Bifloppens Jndstilling kongl. Bevilling paa at vcere fri for at staae aabenbar Skriste i Tiele Kirke for an- den Gang begaaet Leiermaal. Blandt andre Trcrk om Ham fortcrlles der, at> Han endnu i levende Live lod sit kostbare Sarkophag opscrtte i Kirken og hyp- ! pigt ved Sviregilber forte sine Gjcester derhen, for at fuldfore det i Herregaar-

dens S a l bcgyndte Drikkelag: iscer sad Han og Prcrstcn oste i Kisten og drak ! sammen; endvidere at Han lod det underlige Ornament, ser nogne Havfruer, ! som bcrre Marmorkisten, inbrette til Erindring om at Fruentimmerne aldrig

havde kunnet modstaae Ham, medenS Han levede. Det Hele synes imidlertid blot at vcere en senere Forklaring, afpasset efter Bondernes Forestillinger, thi

Ritmester Lew eh au dode 1737 og det kostbare Epitphinm over Ham blev forst fcerdigt 1740, med HanS Billcde af hvid Alabast i fuld Storrelse, omgi-

vet af krigerisie Attributer og forfcerdiget af F re d . E h b i sch: rimeligviis er> den smukke sorte Marmorkiste med sine Havfruer og andre Zirater af hvid

Alabast fra samme T id ; det Hele stal have kostet 7000 Rdl. og var ganske i hiin Tidö Smag. Paa Auktionen efter Hans Dod kjobte Generalmajor C h r i­s t ia n D it le v von L ü t t ic h a u Tiele og Vingegaard, hvilke Han meget for- bedrede og den 15de November 1759 oprettede til StamhuuS. Han dsde 1767, hvorefter Hans Son, Kammerherre H a n s H e lm u th von L ü t t ic h a u , arvede

V IIILL-L1 .7^11a ir<1, o p l 'ö r t 158.5.

Stamhuset; efter ha»s Dsd i Aaret 1801 Hans Son, Kammerjunker C h r i ­s t ia n D i t le v von L ü t t ic h a u , som dode 1809, derefter Hans Son, Kammer- herre H a n s H e lm u t!) von L ü t t ic h a u , Stamhusets nuvcerende Besidder, der ifslge kongl. Bevilling af 21de September 1851 har bortsolgt en Deel af Bondergodset.

Ifslge en Jordeb^ af 1840 udgjorde Gaard og Gods 63! Tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr. Hartkorn af alle S lags, nemltg:

1. Privilegerct Hartkorn.Tiele Hovedgaard, Ager og Engs Hartkorn . 58 Td. 6 Sk. 2 Fdk. 14 Alb.Vingegaard ...................................................... 1 2 - 7 - 2 - 4 -Skovene og Bigum sde Molle.

Lindum Skov, 5 Td. 2 Sk. 2 Fdk. SkovflyldS Hartk., 1200 Tv. Land Bsge- og Egcsiov,

B igum Skov, 5 Tb. 2 Sk. 2 Fdk., 600 Td.Land, meest Bsgesiov,

Torupgaards Skov, 1 Td. 4 Sk. 3 Fvk., kjsbt 1835 og henlagt under Stamhuset.

B igum sde Molle , 1 Td. 2 Fvk., tilsammen 1 3 - 2 - 1 - - -Gammelbygaard og F la r u p ............................ 8 - 5 - 1 - 1

2. Tiele og Vinge Vandmoller, Mollesfyld . . . 9 - 2 - 2

3. BendergodS............. ....................................... 483 - 4 - -Nemlig Tiele Sogn Fsulum 8 Gaarde 2 Huse 1 Skole og 1 Hospital,

Formyre 4 Gaarde 1 Bo l 4 Huse, Bester Tiele 1 Gaard, Rise 3 Gaarde 3 Huse, Vinge Sogn og B y 8 Gaarde 7 Huse 1 Skole, Vorning Sogn Holme 4 Gaarde, Qvorning Sogn og B y 4 Gaarde, Drum Sogn og Dy 7 Gaarde 5 Huse 1 Kro, Mollerup 3 Gaarde, Hulboek 2 Gaarde, VelS 4 Gaarde 4 Huse, Viskum Sogn Faardal 4 Gaarde 1 Huus, Dämmen Sogn og B y 4 Gaarde 6 Huse, Naarup 2 Gaarde, Taarup 2 Gaarde, Sonderup 1 Gaard, Bigum Sogn og B y 8 Gaarde 11 Huse, Erikstrup 2 Gaarde, Torupgaard 4 Huse, Lindum Sogn og B y 13 Gaarde 10 Huse 1 Skvvfogedhuus, S jsrring 8 Gaarde 3 Huse, Ubhu- sct 1 Bo l, Sovig 1 Huus, Huornum Vasehuus 1 Gaard, Helmukhslyst en Skovriderbolig, ialt 94 Gaarde 2 B o l 61 Huse 2 Skoler 1 Hospital 1 K ro 1 Skovriderbolig og 1 Skovfogedhuus.

2

4. Tiender, matrikuleredc for . . . . ................... 45 Td. - Sk. 3 Fdk. K All?.Heraf svaredeS Tiele, Vinge og Lindum SogncS Kirketiender, matr. for

27 Tdr» Hartkorn, i Skjeppen af 256 Tdr. 4 Skpr. Hartkorn med 4Rbl. 5 Mk. 8 Sk. (Qvcegtiendc), 53 Tdr. 2 Skpr. 2^r Fvkr. Rüg,35 Tdr. 7 Skpr. 2 Alb. Byg og 80 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdkr. Havre;Vammen Sogns Kirketiende, matr. for 18 Tdr. Hankor» af 1214 Tdr. tiendeydende do., havde Prcrsten i Foulum for en aarlig Afgift af 12 Tdr. Rüg 4 Tdr. Byg og 4 Tdr. Havre, der asgik i den aarlige Refu- sion af Tiele og Vingegaard samt til Brod og V iin , ialt 11 Tdr. 5 Skpr. Rüg, 5 Tdr. 7 Skpr. Byg og 6 Tdr. Havre.

JordebogSafgiften af alt dette Gods og M öller var 909 Rdl. 41 Sk., 140 Tdr. Rüg, 8 Lam, 127 HsnS, Hoverkgodtgjorelsen 372 Rd l. 18 Sk., 117 Tdr. 11 Fdkr. Rüg , 24 Tdr. B yg , men en stör Mcengde af Bonderne gjorde endnu meer eller mindre Hovcri.

1849 udgjorde Gaard og Gods efter den nye Matrikel 90 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdkr. 24 Alb. privilegcret Ager og Engs, 7 Tdr. 3 Skpr. 2 Alb.Skov- og Mollestylbs Hartkorn, 466 Tdr. 2 Skpr. 4 Alb. uprivilegeret Agerog Engs, 10 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdkr. 14 Alb. Skov- og Mollestylds Hartkorn,hvoraf den aarlige Afgift i Landgilde, Hoverigodtgjorelse og Tiender udgjorde 1763 Rdl. 3 Sk., 397 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr. Rüg, 63 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdkr.Byg, 84 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdkr. Havre, 15 Lam, 134 HsnS, 440 Arbetdö-dage og 261 Hsstdage.

V i have oste i bisse Samlinger havt Leilighed til at gjsre opmcerksom paa, hvorledes Afgifterne af Bondergods i Jylland ere forringede t de sidste 2 — 300 Aar, og ville ikke slutte Vcerket uden endnu at anfsre nogle Erempler derpaa, da det ved Tiele er mere slaaende .cnd ved de fleste andre Gaarde.

F o u lu m B y udgjorde 1660 7 Gaarde, som hidtil havde svarct 55 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdkr. Rüg, men hvoraf nu 1 Heelgaard og 2 Halvgaarde vare ove og forarmede. 1810 bestod Byen af 8 Gaarde og 3 .Huse med Zord, hvoraf den samlede Landgilbe udgjorde 15 Tdr. 2 Skpr. Rüg, 1 Lam, 14 HsnS og 43 Rbl. 51 Sk. i Penge.

11

1 .7)41a lr<1, opl'ört 1585).

F o rm y re udgjorde 1660 4 Gaarde, havde svaret 28 Tdr. 2 Skpr. 2 !> Fdkr. R ü g , men 2 Halvgaarde vare forarmedc. 1840 bcstod Byen af 4 Gaarde 1 Bo l 4 Hufe med Jord , hvoraf hele Landgilden var 3 Tdr. 1 Skp. i 3L Fdkr. Rüg, 5 H sn s og 23 Rdl. 3L Sk.

B e s te r T ie le udgjorde 1660 2 Gaarde, havde svaret 11 Tdr. 7 Skpr. ! 2 Fdkr. 2L Alb. Rüg, men den ene var ode. 1840 var der 1 Gaard, som blot svarede 10 Rdl. !!

R tse udgjorde 1660 4 Gaarde, havde svaret 35 Tdr. 2 Skpr. H Fdkr. I

Rüg, men den ene var forarmet. 1840 var der 4 Gaarde og 3 Huse med Jord , som svarede 8 Tdr. 6 Skpr. Rüg, 8 HsnS og 22 . Rdl. 5^ Sk. i Penge.

B e ls udgjorde 1660 4 Gaarde, havde svaret 30 Tdr. 2 Skpr. Rüg, men den ene var ode. 1840 var der 4 Gaarde og 4 Huse med Jord, sva­rede ialt 6 Tdr. 1 Skp. 2 Fdkr. Rüg, 8 Hons og 2 ? Rdl. 5 Mk. i Penge.

Det samme Forhold var der ved hele det ovrige GodS, men som Erempcl kan dette vare nok.