Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Det intelligente indkøb - 2. oktober 2017
-
Upload
horten-advokatpartnerselskab -
Category
Law
-
view
322 -
download
3
Transcript of Det intelligente indkøb - 2. oktober 2017
12. Oktober 2017
Det intelligente indkøb- totalomkostninger, livscyklusomkostninger og cirkulær økonomi
2
1. TCO – Det intelligente indkøb v/Andreas Christensen, Horten
2. TCO i praksisv/Kristen Helms Skov, Horten
3. Eksempler på TCO og miljøkrav – Den holistiske tilgang v/Christian Klinge, ÅF Lighting
4. TCO 2.0 – Cirkulær økonomiv/Jonas Vendel Jensen, MT Højgaard
5. Kontraktopfølgning – at gennemføre en TCO-kontraktv/Line Markert, Horten & Christian Klinge, ÅF Lighting
6. Opsamling og spørgsmål
PROGRAM
3
TCO – DET INTELLIGENTE INDKØBANDREAS CHRISTENSEN, HORTEN
4
DEN TOTALØKONOMISKE TANKEGANG
Definition ”Totalomkostninger”:
• Samlet betegnelse for anskaffelsesomkostningerne ved et indkøb samt de efterfølgende afledte omkostninger.
Helhedsbetragtning: den samlet set mest fordelagtige løsning.
Relevant ved udbud af varekøb og bygge- og anlægsprojekter (men typisk ikke ved udbud af tjenesteydelser)
5
DEN TOTALØKONOMISKE TANKEGANG
6
DEN TOTALØKONOMISKE TANKEGANG
De efterfølgende afledte omkostninger dækker over ordregivers udgifter ved at anskaffe, råde over, bruge, vedligeholde og afhænde produktet eller bygge- og anlægsprojektet.
Eksempler på efterfølgende afledte omkostninger: udgifter til fragt, installation, licenser, service, rengøring, reparation, brændstof, elektricitet.
7
• At få den bedste økonomi over hele brugsperioden
Sidegevinster:
• Produkter med højere kvalitet i form af produkter med højere anskaffelsespris men med lavere totalomkostninger.
Bedre materialer
Bedre indeklima
Forbedringer i funktionalitet
Løsninger med færre driftsstop
• Mere bæredygtige løsninger når energi-, vand og materialebesparende løsninger kommer i betragtning.
• Større tilfredshed hos medarbejdere og brugere.
• Mere selvhjulpne brugere.
HENSYN
8
• Forudsætning, at indkøbet ud over anskaffelsesprisen også indeholder andre omkostninger i brugsperioden, og at det er muligt i et vist omfang at udskille, definere og opgøre disse omkostninger.
• Mest relevant for ordregivere hvor omkostningerne i brugsperioden udgør en stor del af indkøbets samlede omkostninger, og hvor omkostningerne i brugsperioden kan variere meget, afhængigt af produkt og tilbudsgiver.
Fx bygninger, hvor driftsomkostninger udgør 60-80 % af bygningens totaløkonomi set over en 50 årig periode.
Fx inkontinensbleer (engangsprodukt), hvor 12 % af totalomkostningerne går til indkøbet og 88 % til arbejdstid.
HVORNÅR ER DET RELEVANT AT ANVENDE TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER
9
Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri
§ 3: Totaløkonomiske vurderinger skal i relevant omfang indgå i beslutningsprocesserne vedrørende det offentliges byggeri eller byggeri til brug for det offentlige
§ 4: Egentlige totaløkonomiske beregninger skal indgå i totaløkonomiske vurderinger, der foretages ved byggearbejder, således at der foretages beregning af nutidsværdien af de samlede udgifter til opførelse og drift i forhold til levetid. Der skal som minimum foretages beregninger for energiforbrug.
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Byggeri til brug for staten. § 4 gælder dog kun for sager over 5 mio. kr.
• Gælder også for byggeri der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten.
Byggeri til brug for region eller kommune hvis byggeriets anslåede entreprisesum overstiger 20 mio. kr. ekskl. moms.
• Gælder også for byggeri der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra region og kommuner.
HVORNÅR SKAL DER ANVENDES TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER
10
FORSKELLIGE TYPER AF OMKOSTNINGSPOSTER, SOM KAN INDGÅ I TOTALOMKOSTNINGERNE
• Omkostninger knyttet til anskaffelsen: fx udgifter til finansiering, fragt installation og ibrugtagning.
• Skifteomkostninger: udgifter som følge af, at der vælges ny leverandør eller en anderledes løsning end den hidtidige.
• Udgifter forbundet med at eje eller råde over produktet eller bygningen: fx udgifter til licenser, forsikringer, skatter og afgifter, service, vedligeholdelse og rengøring.
• Forbrugsafhængige omkostninger: omkostninger, som stiger ved større forbrug. Fx udgifter til el, brændstof og varme.
• Udgifter og indtægter knyttet til afhændelsen: udgifter til bortskaffelse eller indtægter fra salg.
11
• Livscyklusomkostninger er de direkte og indirekte omkostninger, der opstår i de forskellige faser af en livscyklus, herunder (udbudslovens § 24, stk. 20):
Forskning og udvikling, som skal udføres,
Produktion, handel og betingelserne herfor,
Transport, anvendelse og vedligeholdelse i hele eksistensen af en vare eller et bygge- og anlægsarbejde eller
Levering af en tjenesteydelse fra erhvervelse af råvarer eller oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse, godkendelse og afslutning af leveringen eller anvendelsen.
• Opgørelsen af livscyklusomkostninger er ikke begrænset til at omfatte totalomkostningerne i ordregivers brugsperiode.
• Alle potentielle omkostninger både før, under og efter brugen af produktet medregnes.
LIVSCYKLUSOMKOSTNINGER
12
LIVSCYKLUSOMKOSTNINGER
• Det følger af udbudslovens § 166, at livscyklusomkostninger kan inddrages ved anvendelse af tildelingskriterierne omkostninger eller bedste forhold mellem pris og kvalitet.
• Der kan både lægges vægt på ordregivers omkostninger og de omkostninger, der kan henføres til eksterne virkninger på miljøet, som er knyttet til varen, tjenesteydelsen eller bygge- og anlægsarbejdet.
Fx omkostninger forbundet med udledning af drivhusgasser, forurenende udledninger og omkostninger til modvirkning af klimaændringer.
13
LIVSCYKLUSOMKOSTNINGER: TO OMKOSTNINGSTYPER
14
Ordregiver skal i udbudsbekendtgørelsen og i det øvrige udbudsmateriale oplyse:
hvilken metode ordregiver vil anvende til at beregne livscyklusomkostningerne, samt
hvilke data tilbudsgiverne skal fremlægge i forbindelse med deres tilbud.
Omkostningerne til miljøeksternaliteter: opgørelsesmetoden skal:
være baseret på objektivt verificerbare og ikke-diskriminerende kriterier,
tilgængelige for alle interessenter, og
baseret på data, som tilbudsgiverne kan fremskaffe ved en rimelig indsats.
LIVSCYKLUSOMKOSTNINGER
15
TOTALOMKOSTNINGER OG LIVSCYKLUSOMKOSTNINGER
16
TCO I PRAKSISHORTEN, KRISTEN HELMS SKOV
17
TCO I PRAKSIS
Fra KFST’s vejledning, ”Totalomkostninger”, 2016
18
Dialog med leverandører
Overblik over hvilke typer omkostninger, der er knyttet til anskaffelsen og i brugsperioden.
Hvad ”driver” og hvad er afgørende for omfanget af omkostningerne.
Hvordan kan omkostningerne opgøres.
Beslutning på baggrund af oplysningerne
Hvad er det helt konkret, der skal anskaffes
Er det relevant at bruge totaløkonomiske principper i udbuddet
Hvordan skal de totaløkonomiske principper bruges i udbuddet
Beslutningen om hvorvidt der skal bruges totaløkonomiske principper ifm. udbuddet afhænger overordnet om, hvorvidt der er store omkostninger i brugsperioden, og om disse omkostninger varierer ved forskellige alternative løsninger.
FØR UDBUDDET
19
FØR UDBUDDET: MARKEDSUNDERSØGELSER
• Udbudslovens § 39 giver mulighed for før udbuddet at gennemføre markedsundersøgelser.
• Ved indledende markedsundersøgelser skal man dog være opmærksom på:
At dialogen ikke må skabe konkurrencefordele.
Alle nødvendige oplysninger skal være tilgængelige for alle interesserede virksomheder.
Dialogen bør foregå med flere virksomheder på markedet for at undgå favorisering.
20
MÅDER AT INDDRAGE TOTALOMKOSTNINGER I EN UDBUDSPROCES
1. Ordregiver kan have et økonomisk underkriterium, som omfatter ”totalomkostninger” eller TCO-pris.
2. Ordregiver kan anvende de totaløkonomiske principper som et kvalitativt underkriterium.
3. Ordregiver kan opstille mindstekrav i udbudsmaterialet, som relaterer sig til omkostninger i brugstiden.
4. Ordregiver kan efterspørge en samlet ydelse, som omfatter udgifter til både anskaffelsen og brug i en bestemt periode.
21
TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM ØKONOMISK UNDERKRITERIUM
• Ordregiver kan anvende et økonomisk underkriterium, som omfatter ”totalomkostninger” eller TCO-pris (Total Cost of Ownership)
• Ordregiver kan herved evaluere på en kombination af anskaffelsespris og afledte omkostninger.
• Totalomkostninger kan anvendes som eneste kriterium eller som ét af flere underkriterier.
• Der skal laves en totaløkonomisk opgørelse.
• Metoden stiller store krav til ordregivers beregningsværktøj, da det ellers kan være umuligt for tilbudsgiver at prissætte de afledte ydelser, som skal udføres af ordregiver selv, eller af tredjemand.
22
TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM ØKONOMISK UNDERKRITERIUM
Totaløkonomisk opgørelse
Her foretages en konkret opgørelse over de relevante og væsentlige omkostninger, der vil være ved anskaffelsen og i brugsperioden.
Totaløkonomiske opgørelser kan bruges som det økonomiske kriterium i tilbudsevalueringen.
Hvis der skal laves en totaløkonomisk opgørelse:
Undersøg om der findes beregningsværktøjer
Hvis der ikke findes beregningsværktøjer, laves en model for opgørelsen
Gør det klart for tilbudsgiverne, hvordan opgørelsen bliver lavet.
23
TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM ØKONOMISK UNDERKRITERIUM
I en total økonomisk beregning i forbindelse med et byggeri vil i (grove træk) indgå:
• Fastlæggelse af en række beregningsforudsætninger så som kalkulationsrente, beregningsperiode, etageareal og eventuel restværdi, der er bygningens værdi efter beregningsperioden er udløbet.
• Byggeudgifterne.
• Løbende vedligeholdelsesudgifter samt periodevise opretningsudgifter.
• Forsynings- og rengøringsudgifter, samt af de årlige udgifter til fælles drift.
• Gennemførelse af nutidsværdiberegning jf. nedenfor, herunder kalkulation af den samlede totaløkonomi.
Nutidsværdi af enkeltbetaling = beløb år x * (1 + kalkulationsrente)-X
Nutidsværdi af løbende betaling i x år =1−(1−kalkulationsrenten)−X
kalkulationsrenten∗ pris pr. år
Den samlede totaløkonomi = summen af nutidsværdien af alle løbende og enkeltbetalinger
24
TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM KVALITATIVT UNDERKRITERIUM
• Ved vurderingen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, lægges der vægt på fx et produkts energiforbrug.
• Herved inddrages omkostningerne i brugsperioden, uden at det er nødvendigt at lave en præcis opgørelse af totalomkostningerne.
• Den mest fleksible metode, idet omkostningerne ikke nødvendigvis skal kunne beregnes i kroner og øre.
• Metoden er mindre anvendelig i tilfælde hvor der er en række forskellige omkostninger, som har betydning, idet den kvalitative evaluering kan blive kompliceret.
• Ordregiver skal huske, at de omkostninger, der lægges vægt på, skal have tilknytning til anskaffelsen.
25
• Ordregiver opstiller mindstekrav i udbudsmaterialet, som relaterer sig til omkostningerne i brugstiden.
Fx ved fastsættelse af et maksimum for et produkts energiforbrug.
• Metoden kræver, at ordregiver har tilstrækkeligt kendskab til det, der skal indkøbes.
• Metoden kræver, at der kan fastsættes mindstekrav, som kan beskrives klart og præcist, som opfylder ordregivers besparelsesønske, og som kan opfyldes af leverandørerne.
• Metoden kan anvendes hvor der kun er én eller højst nogle få omkostningsposter, som har væsentlig betydning for totaløkonomien.
• Hvis mindstekrav ikke er opfyldt i et tilbud, må ordregiver ikke acceptere tilbuddet.
Pas på med at stille for høje mindstekrav.
• Metoden indebærer, at der ikke kan konkurreres på totaløkonomi.
• Husk de udbudsretlige regler for brug af mindstekrav!
TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM MINDSTEKRAV
26
• Ordregiver kan efterspørge en samlet ydelse, som omfatter udgifter til både anskaffelsen og brug i en bestemt periode.
• Denne metode kan anvendes hvor tilbudsgiverne er i stand til at levere både produktet og tilhørende tjenesteydelser i brugsperioden, og hvor en væsentlig del af omkostningerne i brugsperioden omhandler tjenesteydelser.
• Det bliver op til tilbudsgiverne at sammensætte tilbud med de laveste totalomkostninger.
• Anvendes inden for bygge- og anlægsområdet: der efterspørges en samlet ydelse om opførelse og drift af bygninger i offentlig-privat partnerskaber (OPP).
• Metoden kan anvendes inden for nogle varekøb, hvor der samlet kan efterspørges et produkt og tilknyttede serviceydelser.
• Det er ikke nødvendigt for ordregiver at udarbejde en model til opgørelse af totalomkostningerne.
• Ordregiver kan bruge funktionskrav ved fastsættelsen af de tekniske specifikationer.
Giver tilbudsgiverne fleksibilitet til at tilrettelægge hvordan opgaven kan løses mest effektivt.
TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM INDKØB AF SAMLET YDELSE
27
PRAKSIS
• De totaløkonomiske principper er hovedsageligt blevet anvendt i udbudsprocesser i form og mindstekrav og kvalitative underkriterier.
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelser lægger dog i deres vejledning om totalomkostninger i udbud op til en øget anvendelse af totaløkonomiske principper som et økonomisk underkriterium (TCO-pris).
28
BEREGNINGSVÆRKTØJER
Eksempler på beregningsværktøjer:
• SKI har udviklet TCO-beregnere til brug ved udbud af computere, skærme, printere, multifunktionsmaskiner og AV-udstyr: http://www.ski.dk/viden/sider/TCO-beregning.aspx
• Miljøstyrelsen har udviklet et TCO-beregnere til brug for udbud af belysning, kontorudstyr, køle/fryseskabe, toiletter og selvbetjeningsudstyr: http://csr-indkob.dk/compra/totalomkostninger/
• På hjemmesiden www.bedreudbud.dk kan findes en film om beregning af TCO i offentlige udbud: http://bedreudbud.dk/cases-og-viden/totaloekonomi-i-offentlige-udbud-tco
29
DER ER UDVIKLET TCO-VÆRKTØJER FOR FØLGENDE PRODUKTOMRÅDER
Kontor IT Dvs. skærme, bærbare
computere, TV, projektorer, servere, kopi og print, tablets
og stationære computere
Selvbetjenings-maskinerHerunder
kaffemaskiner
BelysningDer er udviklet to
værktøjet inden for belysning.
Ét værktøj til lyskilder og ét til belysningssystemer
SkylletoiletterToiletbræt til montering
på eksisterende toilet med indbygget skylle og
tørrefunktion
Køle/fryseskabeTil storkøkkener & professionel brug
30
Hvor der ikke findes beregningsværktøjer:
• Dialogen kan bruges til at undersøge om der er standarder eller almindeligt anvendte opgørelsesmetoder.
• Man kan selv fastlægge de antagelser og metoder, der skal bruges i opgørelsen af totalomkostningerne.
• Leverandørerne kan bridrage med viden om, hvilke antagelser, det er rimeligt at bruge i opgørelsen.
• Beslutte om man vil lave en egentlig opgørelse af totalomkostningerne eller om man vil bruge de totaløkonomiske principper på en anden måde i udbuddet.
• Undgå at gøre opgørelsen unødigt kompliceret: inddrag kun de omkostningstyper, der er højst nødvendige.
BEREGNINGSVÆRKTØJER
31
BEREGNINGSVÆRKTØJER
Hvor der ikke findes beregningsværktøjer (fortsat):
• Ordregiver skal holde sig de almindelige udbudsretlige principper for øje
Ordregiver skal sikre, at der fx ikke inddrages eller udelades en bestemt omkostningstype, som vil føre til forskelsbehandling af tilbudsgiverne.
Ordregiver skal skabe gennemsigtighed omkring, hvilke omkostninger der vil blive inddraget i vurderingen.
Ordregiver skal offentliggøre den beregningsmetode, som man vil anvende.
32
EKSEMPLER PÅ TCO OG MILJØKRAV – DEN HOLISTISKE
TILGANGÅF LIGHTING, CHRISTIAN KLINGE
33
PAUSE
34
TCO 2.0 – CIRKULÆR ØKONOMIMT HØJGAARD, JONAS VENDEL JENSEN
35
KONTRAKTHOLDERS ANSVAR – AT GENNEMFØRE EN TCO-KONTRAKT
HORTEN, LINE MARKERT & ÅF LIGHTNING, CHRISTIAN KLINGE
36
KONTRAKTSTYRING
• Ordregiver skal efterfølgende sikre sig, at de besparelser, man er blevet stillet i vente ved anvendelsen af totaløkonomiske principper, reelt opnås.
• Hvis ordregiver ikke sørger for dette, bliver anvendelsen af de totaløkonomiske princippet reelt uden indhold.
• Dette kan håndteres ved hjælp af kontraktstyring, hvor leverandøren i kontrakten garanterer for totaløkonomien, som er tilbudt.
• Det kan fastsættes sanktionsbestemmelser om bod, afslag, omlevering mv.
• Udfordringerne ligger dog også i løbende at beregne, om omkostningerne i brugsperioden for det enkelte indkøb, reelt svarer til tilbudsgivers oprindelige garanti, hvilket kan være svært i praksis.
37
Det er vigtigt at have et retligt grundlag for at kunne gribe ind, hvis leverandørens produkt viser sig ikke at leve op til det lovede.
Eksempel
• Udbud af gadebelysning.
• Tilbudsgiver A tilbyder belysningsanlæg til et samlet værdi af 50.000 kr., og anlæggene forventes ifølge tilbudsgiveren at have en levetid på 6 år.
• Tilbudsgiver B tilbyder belysningsanlæg til en samlet værdi af 65.000 kr., og anlæggene forventes ifølge tilbudsgiveren at have en levetid på 10 år.
• På baggrund af opgørelsen af totalomkostninger indgår ordregiver kontrakt med tilbudsgiver B.
• Efterfølgende viser der sig dog, at anlæggene kun holder i 6 år. Hermed stiger udskiftningsfrekvensen, og det er ikke længere anlæggene fra tilbudsgiver B, som har de laveste totalomkostninger.
KONTRAKTSTYRING
38
UDBUD OG KONTRAKTSTYRING – HELT KORT
KONTRAKT-INDGÅELSE
KONTRAKT-STYRING
Udbuds-materiale
3. mdr.-evaluering
Vedligehold
Drift
Kontraktudformning
DriftKravspecifikation
Udbuds-bekendtgørelse
Evaluering af kontraktperioden og produktet (til brug for næste kontrakt)
Opstart
Udbudsproces (møder, evaluering, kontraktindgåelse)
39
VIDENSKLØFT
Leverandør
Ordregiver
Rådgivning
Kontraktindgåelsen
Leverandør
Ordregiver
?
Kontraktstyring
40
”INCITAMENTER”
= leverancer
Mere end kontrakten foreskriver
Som kontrakten foreskriver
Mindre end kontrakten foreskriver
Via incitament tilskyndes leverandøren til selv at overvåge graden af kravopfyldelse
Overvågning af kontraktopfy-ldelsen påhviler ordregiver
41
”PARTNERING” I OFFENTLIGE KONTRAKTER?
− Vi deler ansvar og risiko (men fuldt ud?)
− OPS/OPP – eller mindre integrerede modeller
Konkurrence på dækningsbidrag
Bonuspuljer/targetpris
Konkurrenceparametrene tilrettelægges for at finde den
bedste samarbejdspartner (ikke nødvendigvis den
billigste?)
Løsningen en del af tilbuddet
42
KONTRAKTSTYRING: OPFØLGNING
Deadlines
Milestones
Genforhandling
Prisregulering
Opsigelsesfrister
43
Der er tale om væsentlige ændringer, hvis ændringen:
• Såfremt den allerede havde været forudsat i det oprindelige udbudsmateriale, ville have gjort det muligt for andre end de oprindelige tilbudsgivere at ansøge om prækvalifikation eller afgive tilbud,
• Såfremt den allerede havde været forudsat i det oprindelige udbudsmateriale, kunne have ført til et andet resultat af udbuddet,
• I betydeligt omfang udvider aftalen til at omfatte ydelser, der ikke oprindeligt var fastsat heri, eller
• Flytter aftalens økonomiske balance til fordel for vinderen af udbuddet på en måde, som ikke var fastsat i de oprindelige udbudsbetingelser.
MULIGHED FOR KONTRAKTÆNDRINGER: VÆSENTLIGE ÆNDRINGER?
44
• Detaljeret regulering af mulighederne for at foretage kontraktændringer i overensstemmelse med udbudsreglerne - § 178-184.
• Blandt andet bagatelgrænser på 10 % for så vidt angår vare- og tjenesteydelseskontrakter og 15 % for bygge- og anlægskontrakter, så længe tærskelværdien ikke isoleret set overskrides for så vidt angår ændringen.
• Endvidere forøgede muligheder for at ændre også ud over bagatelgrænsen, når der er væsentlige ulemper forbundet med at skulle benytte anden leverandør.
• Husk altid profylaksebekendtgørelse, hvis tvivl om hvorvidt kontraktændring/tillægskontrakt er tilladelig.
KONTRAKTÆNDRINGER
45
KONTRAKTÆNDRINGER - FORUDSATTE
Udbudslovens § 179:
• ”Ændringer af en kontrakt eller en rammeaftale, der er forudset i udbudsmaterialet i klare, præcise og entydige klausuler, betragtes ikke som ændringer af grundlæggende elementer. Klausulerne skal fastsætte omfanget og arten af eventuelle ændringer eller ændringsmuligheder og betingelserne for deres anvendelse og må ikke ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter.”
46
Udbudslovens § 180:
• ”Ændringer af en kontrakt eller rammeaftale anses ikke som ændringer af grundlæggende elementer, når værdien af ændringerne er lavere end
1. tærskelværdierne i § 6 og
2. 10 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt, for så vidt angår tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter, eller lavere end 15 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt, for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter.
• Stk. 2. Er der foretaget flere ændringer af samme kontrakt eller rammeaftale, skal værdien af ændringerne lægges sammen ved beregningen.
• Stk. 3. Ændringer i henhold til stk. 1 må dog ikke ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter.”
KONTRAKTÆNDRINGER - BAGATELGRÆNSE
47
Udbudslovens § 181:
• ”Ændringer vedrørende supplerende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer fra den oprindelige leverandør anses ikke som ændringer af grundlæggende elementer i kontrakten, når ændringerne er nødvendige for gennemførelsen af kontrakten, og når anvendelse af en anden leverandør
1. ikke kan lade sig gøre uden væsentlig ulempe af økonomisk eller teknisk art og
2. vil forårsage betydelige problemer eller en væsentlig forøgelse af ordregiverens omkostninger.
• Stk. 2. Værdien af supplerende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer må ikke overstige 50 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt.
• Stk. 3. Foretages der flere successive ændringer, gælder begrænsningen i stk. 2 for hver enkelt ændring.”
KONTRAKTÆNDRINGER - NØDVENDIGE
48
KONTRAKTÆNDRINGER – UFORUDSET BEHOV
Udbudslovens § 183:
”§ 183. Ændringer af en kontrakt anses ikke som en ændring af grundlæggende elementer, når
1. behovet for ændringen ikke har kunnet forudses af en påpasselig ordregiver,
2. kontraktens overordnede karakter ikke ændres og
3. værdien af ændringen ikke overstiger 50 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt.”
49
Udbudslovens § 182:
• ”Udskiftning af den oprindelige leverandør anses ikke som en ændring af grundlæggende elementer i kontrakten når udskiftningen sker som følge af
1. en klar, præcis og entydig ændringsklausul eller -mulighed, jf. § 179, eller
2. hel eller delvis indtrædelse i den oprindelige leverandørs rettigheder som følge af den oprindelige leverandørs omstrukturering, herunder i form af overtagelser, fusioner, erhvervelser eller insolvens, når de oprindelige kriterier for kvalitativ udvælgelse opfyldes, og når udskiftningen ikke medfører andre grundlæggende ændringer af kontrakten og ikke har til formål at omgå anvendelsen af denne lov.”
• Relevant i forhold til konkurssituationen!
UDSKIFTNING AF AFTALEPART
50
KONTRAKTSTYRING - VÆRKTØJER
Skema / Excel-ark
• Samlet overblik
• Mangler påmindelser
Outlook
• Opgaveblokken
• Reminderen i kalendere
• Overskuelighed ved stort antal kontrakter
Særligt kontrakthåndteringssoftware
• Kan fås i mange ”varianter”
51
OPSAMLING OG SPØRGSMÅL?
52
Dir: +4533344251Mob: +4552344251E-mail: [email protected]
LINE MARKERTPARTNER
Line Markert rådgiver myndigheder og virksomheder i den offentlige og halvoffentlige sektor om kommuners retsforhold, kommunale selskabers særlige forhold og samt spørgsmål om varme-, vand- og spildevandsforsyning. Blandt andet rådgiver hun kommuner og deres virksomheder om realisering af komplekse projekter og strategiske samarbejder, f.eks. tværkommunale klimatilpasningsprojekter, udviklingsprojekter og samarbejder inden for forsyningsområdet. Line Markert rådgiver også offentlige myndigheder og virksomheder om spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter, herunder etablering af samarbejder med private virksomheder og organisationer.
KarrierePartner (equity), Horten, 2014Partner, Horten, 2011Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig, Horten, 2003Praktikant, den danske FN-mission i New York under formandskabet for EU, efteråret 2002:
UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003
SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder
53
Dir: +45 33344226Mob: +45 52344226E-mail: [email protected]
ANDREAS CHRISTENSENPARTNER
Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat.
Andreas har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer.
Han har været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud.
Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-samarbejder.
Karriere• Certificeret som projektleder (PRINCE2
Practitioner), 2012• Møderet for Højesteret, 2011• Møderet for landsret, 2005• Partner (equity), Horten, 2005• Advokatbeskikkelse, 2002• Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun
Dragsted, 2001-2005• Justitsministeriet, 1998-2000
Uddannelse• Cand.jur., Københavns Universitet 1998
Specialer • Konkurrenceret• Udbudsret• Statsstøtte• Offentlige private samarbejder• EU-ret &menneskerettigheder• Erhvervsstrafferet
54
Dir: +4533344282Mob: +4552344282E-mail: [email protected]
KRISTEN HELMS SKOVERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG
Kristen Helms Skov er erhvervsjuridisk fuldmægtig i Hortens afdeling for EU-, Konkurrence- og Udbudsret, hvor han rådgiver privat samt hel- og halvoffentlige virksomheder om udbudsret – både i EU-retlig og national perspektiv.
Derudover rådgiver Kristen også om konkurrenceret, blandt andet i forbindelse med større eller mindre udbud og offentlige indkøb.
Karriere• Erhvervsjuridisk fuldmægtig, Horten, 2016• Stud.HA/merc.(jur.), Horten, 2013-2016
Uddannelse• Cand.merc.jur., Copenhagen Business School,
2016• HA(jur.), Copenhagen Business School, 2014
Specialer • Udbudsret• Konkurrenceret• Statsstøtte
55
Vi går til sagens kerne og har mod til at sige
tingene ligeud.
Horten er en full-serviceadvokatvirksomhed med mere end 30 forskellige
specialer.
Vi sætter tingene isammenhæng og rådgiver ud fra et
helhedsperspektiv.
Vi er 250 medarbejdere, der ikke er bange for at
arbejde på tværs i jagten på de bedste resultater.
Som kunde hos Horten står du stærkest muligt i en verden, hvor kompleksiteten konstant forøges, og konkurrencen
skærpes. Vi går lige til sagens kerne og har modet til at sige tingene ligeud. Det betyder ikke, at vi springer
mellemregningerne over. For kun ved at forstå, overskue og gennemskue dine muligheder og udfordringer, kan vi omsætte
dem til klare svar.
Horten er en full-service advokatvirksomhed med over 60 års erfaring og 250 medarbejdere. Vi bruger vores solide baggrund og mange tværgående ekspertområder til at skabe resultater
for vores kunder. Og vi er allerbedst i sektorer, der er præget af hastig regulering.
Christian Klinge
ÅF Lighting
Det intelligente indkøb
TCO – En holistisk tilgang
2
Rådgiver, designer og projekterer lysprojekter I
hele verden
ÅF Lighting i dag
Teknisk rådgivning + Design + Strategisk
rådgivning indenfor feltet lys
Helhedsorienteret Skandinavisk tilgang
Verdens største belysningsrådgiver
100 dedikerede specialister
Hvorfor lys?
Fordi alt hvad du ser er lys !
- Lys er fundamentet for alt liv
Frederiksberg, Danmark- Giver fornemmelse af sted og retning
Stibelysning, Danmark
- Øger oplevede tryghed
- Udvider åbningstiden! Wiibroe torv, Helsingør
- Fortæller historier!
Ishøj, Danmark
Aalborg Havnefront, Danmark
- Skaber attraktive bymiljøer!
- Den billigste måde at lave byfornyelse på!
Farum, Denmark
Så hvorfor I alverden…..?
…bad lighting solutions?Vi må anlægge et helhedsorienteret perspektiv på
Lysets function og betydning
Hvorfor vejbelysning?
• Sikkerhed for bløde traffikanter• Øget mobilitet• Aflæsning af byrum og omgivelser• Øge tryghedsfølelsen• Mindske antallet af uheld
Ulykker:
65% færre dødsulykker
30% færre ulykker med personskade
15% færre ulykker med materiel skade
Omkostning:
Dødsfald 20.000.000,- DKK
Alvorlig personskade 3.500.000,- DKK
Let personskade 500.000,- DKK
Lys er som udgangspunkt både nødvendigt- og en god forrretning !
Status for LED belysning
Renoveringen er I fuld gang – 15 – 30 % er skiftet i Norden
Stadig mange udskiftninger de næste 5 – 10 år
Nye og mere effective armaturer introduceres løbende
Potentiale: Lavere energiforbrug 50-75%
Reduceret drift og vedligehold 10-35%
17
Men forskellen på armaturernes energieffektivitet er stor !
Status: Udbudsproces for drift-og vedligehold
Overblik
43%57%
Kommuner med udbud af vejbelysning
Ej udbud Udbud
8 kommuner og 4 Energiselskaber
Omfatter 130.000 LED armaturer
LED armaturer representerer i gennemsnit 33% af armaturerne
Spænder fra 0,8% til 91% installeret LED
Undersøgelse af vejbelysning i DK:
Altid udfordringer når ny teknologi introduceres…
22
LED teknologien
Stadig en del åbne spørgsmål:
Skal man kunne åbne armaturet på stedet? Skal modulerne kunne skiftes? Skal der gøres plads til fremtidige Smarte komponenter?
Hvilket stryingsprincip skal anvendes? Hvad er et effektivt armatur?
Hvordan vælges den mest effektiveløsning I praksis
1 to 1 udbud I dag – typisk eksempel
I 1 to 1 udskiftninger er de fleste udbud baseret på
et anslået antal armaturer. Det sikrer ikke den
mest effektive løsning
Typisk er det kun prisen som vurderes
Standard garantiperiode
Hvad med totalomkostningerne I anlæggets levetid
(TCO) ?!
24
Hvordan vælges den mest effektiveløsning I praksis
1 to 1 udskiftning i udbud – en ny model
En simpel model for optimering skal indarbejdes I udbudet
:
Armaturpris pr kilometer vej
Energiforbrug pr kilometer vej
Gør garantiperioden til et vurderingskriterie
Hvorfor vurdere performance og pris per kilometer?
= Energieffektivitet per km vej
= Fokus på optimering I stedet for stykpris
25
Hvordan vælges den mest effektiveløsning I praksis
Nyanlæg i udbud – en ny model
En simpel model for optimering skal indarbejdes I udbudet :
Anlægspris pr kilometer vej
Energiforbrug pr kilometer vej over levetid (25 år)
Drift- og vedligehold pr kilometer vej over levetid
Garantiperiode som vurderingskriterie
Yderligere optimerings tiltag:
• Dynamisk prissætning over kontraktperioden
• Besparelsesgaranti min 50% - Bod/bonus
26
Hvordan vælges den mest effektiveløsning praksis
Miljørapport
Vigtigt at evaluere faktisk energiforbrug, :
Er krav og standarder opfyldt
Virker styrings- og kontrolfunktioner
Er alt udstyr i drift på de rigtige tidspunkter
Evaluering af bod/bonus ordning
Er miljøkrav overholdt og standarder opfyldt
27
28
Hvad koster det at vælge det forkerte LED armatur?
Faktorer af betydning for energiforbrugForøgelse af energiforbrug, Faktor
Lysfordelingens & lysstrømmens tilpasning til vejen & belysningsklassen
1,7Dårlig vs. God
Konstant lysstrøm (CLO) 1,1Ikke CLO vs. brug af CLO
LED drivstrøm 1,15700mA vs. 350mA
Farvetemperatur 1,13000K/830 vs. 4000K/740
LED generation 1,2Tidligere år vs. nyeste
Samlet forøgelse af energiforbrug – antal gange 2,8
Procentforøgelse af energiforbrug 180%
Billigere armatur (færre dioder):- Højere drivstrøm- Dårligere effektivitet- Kortere levetid- Øget blænding
- 1:1 masseudskiftning (optik er ikke tilpassetden konkrete vej- og anlægsgeometri)
- For høj installeret lysstrømMed CLO undgås for høj lysstrøm og effektforbrug i starten af levetiden
24/7 kontrol har en omkostning
Energiforbrug ved 12.000 armaturer
4000 ON, 4766 Hours OFF (2 DKK/kWh)
Styringforbrug
W
Styringoffline W
Styr kWh tændt
Styr kWh slukket
StyringkWh
Ekstraomkostninger i DKK pr år.
System 1
4 2 192000 114384 306384 612.768
System 2
1.7 1 81600 57192 138792 277.584
System 33 2.5 144000 142980 286980 573.960
System 4
2 1 96000 57192 153192 306.384
Ekskluisve licens, drift og
vedligehold
Et typisk eksempel
30
Projekteret Nyx : 2250 lm 19,9 W 36 m masteafstand Årligt energiforbrug pr km vej: 2178 kWhProjekteret Peak: 2500 lm 18,6 W 37 m masteafstand Årligt energiforbrug pr km vej: 1981 kWh
Optimeret Nyx: 1600 lm 14,2 W 34 m masteafstand Årligt energiforbrug pr km vej: 1646 kWhOptimeret Pear:1600 lm 13,2 W 36 m masteafstand Årligt energiforbrug pr km vej: 1445 kWh
Besparelsesfaktor Nyx : 2178 - 1646 = 25%Besparelsesfaktor Peak: 1981 - 1445 = 27%
Standard projektering
Optimeret projektering
Halsnæs kommune
Introducing new technologyNy teknologi betyder ………strukturelle forandringer
At implementere teknologiermens de er I hastig forandringer et nyt paradigme
Status for Smart teknologi!
33
Eksisterendeløsninger
Simple Løsninger
Smarteløsninger
Avancerede løsninger
Fra teknologisk tilværdidrevne løsninger!
• Præcis lysdistribution er nøglen til besparelser
• Lav detaljeret planlægning af hver enkelt strækning
• 1-1 udskiftning er særligt udfordrende
• Stil krav om dokumentation for Energiforbrug pr km vej
• Gør garantiperioden til en konkurrence/udbudsparameter
• Benyt incitamentsprincip – Bod/Bonus
• Undersøg om du har fået det du har betalt for – Performance +
besparelser
Vores bedste råd
Knibtangs manøvre
Strategisk planlægning, TCO beregninger og kvalitetssikring
Viden om teknologi og praktisk implementering
Værdi
Accepter kompleksitetDen er kommet for at blive!
Bemærk at billedet ses under boksen som er transparent. Derfor skal billedet fylde hele siden.
Cirkulær økonomi
For Horten Advokatpartnerselskab
2. Oktober 2017
Bæredygtighedsspecialist, Jonas Vendel Jensen
”Hvilke krav vil en kommune kunne stille, således at leverandørerne motiveres til at tænke
på produktets næste livscyklus – dvs. hvordan formår man at indkøbe det bedste produkt,
der desuden er sammensat på en sådan måde, at det cirkulært vil kunne anvendes igen?
Oplægget tager udgangspunkt i byggeriet, men erfaringerne og eksemplerne kan anvendes
i andre brancher.”
2
Hvorfor skal vi arbejde mod en cirkulære økonomi?
3
27-09-2017
Den bedste måde at spå om fremtiden
på er ved selv at skabe den.
Abraham Lincoln
Den teknologiske udvikling
427-09-2017
ca. 350 til 40 kWh/m2 pr. år
Driftsenergiforbruget til opvarmning, ventilation og
køling i nye bygninger er faldet markant over de sidste
50 år fra: De kommende 40 år skal der bygges lige
så meget, som der har været bygget
indtil nu i hele menneskehedens historie.
Middelklassen udgør ca. 2 mia.af
verdens befolkning - i 2030 vil den
være på over 4 mia.
Forventet stigning i fornybar energi
Ind
flyd
els
e p
å m
iljø
et
Tid
Materialer
Driftsenergi
Forventning om fremtidig ændring i
lovgivning og marked
Kort forsyningshorisont på nogle af
vores ressourcer
Shanghai 1987
Shanghai 2013
Det økonomiske potentiale i den cirkulære økonomi
7
De Fire Styrelser
Kontorbygning
37.839 m2
80 % beton
Præfabrikerede elementer
Beton står for 8% af
verdens CO2 udslip
827-09-2017
9
27-09-2017
Estimeret genbrugs
procenter:
90% af dækkene
60% af tagdækket
90% af stålbjælkerne
80% af betonbjælkerne
80% af kernevæggene
90% beton søjlerne
Det økonomiske potentiale
-860.000.000 Kr.
Nedrivning Demontering
Selektiv nedrivning
Down-cycling
-16.000.000 Kr. 35.000.000 Kr.
Allokering
Genbrug
www.buildingacircularfuture.com
Hvordan skal vi komme i gang?
Hvilke krav er det muligt at stille?
10
Design for adskillelse
11
Project Ara Bloom Laptop
Think Chair Formula One
Gamle samlingsmetoder kendt i århundreder
14
Peiko GroupLahti, Finland, 2015
15
Design for adskillelse
· På den lange bane bliver det nemmere at skille
bygningen ad igen og genbruge/genanvende
materialerne
· På den korte bane bliver det nemmere af udskifte
dele og komponenter
· Enkeltkomponenter – som eks. vinduer – skal også
kunne adskilles
· Mulighed for at opgradere uden at skulle starte helt
forfra
· Et ”Material Passport” kan blive nødvendigt
17
Fleksibilitet i designet
18
Fra kontor til skole – og tilbage igen
19
Fleksibilitet i designet
· Fleksibilitet skal indarbejdes i bygninger
· Fleksibilitet skal vægtes ligeså højt som
funktionalitet og design
· Ikke blot en ny indretningsplan
· Tænk f.eks. over etagehøjden
· Planlæg for fremtidige ændringer – de kommer!
20
Materialer og produkter
21
Materialer der holder
· Anvend en totaløkonomisk tankegang på alle
projekter
· Understøt denne med totaløkonomiske beregninger
– eks. i LCCbyg
· Tænk over de miljømæssige konsekvenser når der
vælges materialer
· Livcyklusanalyser (LCA) bør indgå i
beslutningsprocessen på lige fod med totaløkonomi
22
Totaløkonomi
Er vigtigt og har en klar synlig værdi
· Investering
· Drift og vedligehold
· Forsyning (energiforbrug etc.).
· Rengøring
· Genopretning / renovering
· Bortskaffelse
· Inspiration:
· Trafik og Bygge boligstyrelsens
vejledning om totaløkonomi
· Bygningsstyrelsens ”Vejledning for
Bygningsstyrelsens arbejde med
totaløkonomi i statsbyggesager”
23
0
10
20
30
40
50
60
Mio
. kr.
Tid
Akkumuleret nutidsværdi
Livscyklusanalyser (LCA)
Er vigtigt - men mangler synlig værdi
2427-09-2017
-10%
10%
30%
50%
70%
90%
Livscyklusanalyser (LCA)
Er vigtigt - men mangler synlig værdi
· Hvad investeres der i?
· Muligt af sætte realistiske mål
· Sporbarhed i vores byggeri
· Større valgfrihed mellem alternative
løsninger
· Hurtig afkodning af konsekvenserne af
vores valg
· Konkurrencedygtighed gennem
udviklingen og innovation
· Det vil bløde op for mange af barriererne
· Bedre samarbejde
2527-09-2017
Samlet pris
Samlet scoreBygningens dele
Indholdet af fremtidig
genbruges/genanvendes
og bortskaffelse
Ressource indeks
Indholdet af indbygget
genbrug/genanvendelse
BYGNINGENS CIRKULÆRE PROFIL
Valg af materialer og
produkter
· Er essentielt i forhold til holdbarheden
· Kend de miljømæssige konsekvenser – på kort og
langt sigt
· Ukendte materialer kan være en ”bombe” under
levetiden og totaløkonomien
· Produktleverandør skal kunne redegøre for hvilke
materialer deres produkt består af og hvordan evt.
farlige stoffer håndteres og bortskaffes
· Produktleverandør bør have procedure for
genanvendelse af deres produkter
26
PCB holddige materialer er
anvendt i Dansk byggeri fra
1950’erne og frem til starten af
1980’erne
Valg af materialer og
produkter
27
Material Passport
· Skal sikre at vi har styr på materialernes kvaliteter i
fremtiden
· At vi er klar over hvilke materialer færdige produkter
og elementer består af
· At vi ved hvordan materialer og produkter er
produceret
· At vi ved hvordan materialer og produkter
håndteres
· Skal følge materialet / produktet så længe det er
relevant
28
Material Passport skal kobles sammen med
VDC og BIM modeller
29
Udbudskrav om at:
· Byggerierne projekteres efter design for
adskillelsesprincipper
· Funktionalitet og fleksibilitet vægtes lige så højt
som design
· Projekterne designes så materialerne holder
· Udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger efter
Trafik og Bygge boligstyrelsens vejledning
· Der tænkes over valg af materialer (LCA)
· Der udarbejdes ‘Material Passport’ og / eller
elektroniske modeller
30
Optimalt indkøb af
cirkulære løsninger
· Krav om design for adskillelses principper og
‘Material Passport’
· Krav til bygningernes funktionalitet i levetiden og
efterfølgende
· Omvendt udbud – med krav om mulighed for
genbrug uden ”nedskalering”
· Brug nogle af de modeller, der har et indbygget
fokus på totaløkonomi f.eks. OPP, DGNB
· Stil yderligere krav om fokus på
genbrug/genanvendelse
31
Kontakt
JONAS VENDEL JENSEN
+45 2270 9096
Knud Højgaards Vej 7, 2800 Søborg
+45 7012 2400
www.mth.dk
32